Samling

20120913 09:27:02
Ordførerindlæg(IA)-1

EM 2003/37


3. November 2003


Agathe Fontain




Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre Landstingslov nr. 11 af 11. november 2000 om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke, således at det bliver muligt for værtshuse og diskoteker at holde åbent til klokken 05.00.


Landstingsmedlem Palle Christiansen har i fortsættelse af sine spørgsmål til Landsstyret under forårets landstingssamling, nu sendt et beslutningsforslag om ændring af Landstingslov nr. 11 af 11. november 2000, således at værtshuse og diskoteker, får mulighed for at salg og udskænkning af alkoholholdige drikke til kl. 05.00 om morgenen. Vi kan fra Inuit Ataqatigiits side ikke bakke et sådant forslag op.


Forslagsstilleren udtrykte enighed med Landsstyremedlemmets argumenter, idet hovedformålet må være formindskelse af det store alkoholforbrug her i landet.


Vi er fra Inuit Ataqatigiit således ikke enige i, at alkoholforbruget her i landet vil blive mindre, såfremt man støtter forslaget.


Vi kan huske, at sidste gang man udvidede åbningstiderne for værtshuse og diskoteker, så medførte det blot, at folk er begyndt at gå senere ud i disse etablissementer, og uden af det formindskede alkoholforbruget.


Forslagstilleren argumenterer med, at turisterne er vant til andre åbningstider end her. Vi er ikke enig med forslagsstilleren i, at det får nogen som helst indvirkning på turisternes holdning, såfremt man udvider åbningstiderne til kl. 5 om morgenen.


Da vi således ikke synes meget om det stillede forslag, vil vi indstille at forslaget forkastes.