Samling

1. august 2003 EM 2003/43

Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at ændre reglerne for udpegningen af bestyrelsesmedlemmer til de hjemmestyreejede virksomheder, hvor hjemmestyret er flertalsaktionær, således at de fire største partier får mulighed for at udpege minimum et bestyrelsesmedlem til hver af de hjemmestyreejede virksomheder.

(Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne)

Begrundelse:

De i alt 24 bestyrelsespladser i bestyrelserne for Royal Greenland A/S, KNI A/S, TELE A/S og NUKA A/S har i perioden fra den 1. januar 1997 til medio 2003 været besat af 70 forskellige bestyrelsesmedlemmer. De i alt 6 formands- og næstformandsposter i de nævnte selskaber har i samme periode været besat med ikke mindre end 22 forskellige formænd eller næstformænd. Sagt med andre ord udskifter ovennævnte virksomheder i gennemsnit samtlige bestyrelsesmedlemmer, herunder formænd og næstformænd, cirka hvert 2. år (se bilag 1). Hvis man udvider analysen til at omfatte de øvrige hjemmestyreejede virksomheder, vil billedet højst sandsynligt være det samme.

Sammenligner man med de få store private virksomheder, som forefindes i Grønland, er der en markant større udskiftning i de hjemmestyreejede virksomheders bestyrelser end i de private virksomheders (se bilag 1 og 2).

Denne forskel er tankevækkende, ikke mindst fordi de hyppige udskiftninger i de hjemmestyreejede selskabers bestyrelser alt andet lige må indebære en svækkelse af stabiliteten og kontinuiteten i bestyrelsesarbejdet. Kvaliteten af bestyrelsesarbejdet forringes, hvis der næsten konstant er nye bestyrelsesmedlemmer, som først skal indføres i virksomhedens problemstillinger, inden de for alvor kan gøre sig gældende i bestyrelsesarbejdet. Dermed mindskes værdien af direktionens sparring med bestyrelsen, ligesom bestyrelsen får vanskeligere ved at løfte sin kontrol-funktion i forhold til direktionen.

Det falder i øjnene, at en væsentlig del af de mange udskiftninger synes at finde sted i forlængelse af ændringer i landsstyrekoalitionens sammensætning. Siumut har igennem sine mange år som regeringsbærende parti støttet sig til skiftende koalitionspartnere, og hver gang samarbejdet med et andet parti er blevet afbrudt, er sammensætningen af de hjemmestyreejede selskabers bestyrelser efterfølgende blevet ændret.

Dette kan kun tolkes på én måde: I realiteten har koalitionspartierne hver især udpeget sine bestyrelsesrepræsentanter, og hver gang et parti har måttet forlade Landsstyret, er det pågældende partis repræsentanter blevet udskiftet med repræsentanter for det nye parti, som er indtrådt i Landsstyret.

Man synes således at kunne konkludere, at Landsstyrets udpegning af bestyrelsesmedlemmer i nogen grad har været politisk motiveret, eller med andre ord bestemt af de pågældende personers politiske tilhørsforhold og sympatier.

Dette er problematisk af flere grunde, bl.a fordi det indebærer en uhensigtsmæssig begrænsning af rekrutteringsgrundlaget. Med en befolkningsstørrelse på kun knap 57.000 indbyggere er det væsentligt at udnytte de menneskelige ressourcer bedst muligt. Grønland har ganske enkelt ikke råd til at afskære personer, som er højt kvalificerede, blot fordi de ikke hører blandt de regeringsbærende partiers mest trofaste støtter.

Endnu mere problematisk er det selvfølgelig, hvis et koalitionsparti udelukkende baserer udpegningen på den pågældende persons politiske tilhørsforhold, og helt ser bort fra, hvorvidt den pågældende besidder de fornødne erhvervsmæssige kvalifikationer. Dette vil for eksempel kunne forekomme, hvis en landsstyrekoalition tildeler bestyrelsesposter som en "trøst-præmie" til medlemmer, som ikke har opnået valg til Landstinget, eller som er blevet forbigået i forbindelse med besættelsen af landsstyreposter eller formandsposter i Landstingets mest magtfulde udvalg. Resultatet vil i værste fald kunne være ukvalificerede bestyrelser, som ikke er i stand til at varetage deres opgave og derfor sætter virksomheden, og de værdier, som Hjemmestyret har bundet heri, på spil.

På baggrund af de ovenfor skitserede problemer foreslår Demokraterne, at man giver de fire største partier i Landstinget adgang til at udpege medlemmer til bestyrelsen i hver af de hjemmestyreejede selskaber (svarende til fremgangsmåden ved udpegning af medlemmer til f.eks. KNR’s bestyrelse eller NUNA-fonden).

Det skal understreges, at det fortsat er Demokraternes målsætning, at de hjemmestyreejede virksomheder skal privatiseres. Privatisering vil være til fordel ikke blot for de pågældende virksomheders drift men for samfundet som helhed. Men indtil en privatisering kan finde sted (hvilket for flere selskabers vedkommende må forventes at vare en årrække) bør Landstinget tage skridt til at sikre hensigtsmæssige rammer for virksomhedernes drift, herunder for udpegelsen af bestyrelsesmedlemmer.

At de nuværende rammer ikke er tilstrækkeligt hensigtsmæssige er allerede dokumenteret.

De problemer, som udspringer heraf, vil for en dels vedkommende kunne løses med nærværende forslag.

Der skal dog ikke herske tvivl om, at den skitserede løsning kun er den næstbedste. Ideelt set bør det til enhver tid siddende Landsstyre uden skelen til partitilhørsforhold udpege de bedst kvalificerede kandidater til de hjemmestyreejede selskabers bestyrelser. Dette bør ske med henblik på sammensætning af professionelle bestyrelser med den erhvervsmæssige erfaring, indsigt og kontaktflade som vil være virksomheden til gavn.

Skiftende landsstyrekoalitioner har imidlertid svigtet deres ansvar i denne henseende, og gentagne opfordringer fra Landstinget har ikke ændret herved. Det er derfor på tide at søge andre løsninger.

Nærværende forslag vil bidrage til at øge kontinuiteten i de hjemmestyreejede selskabers bestyrelser, ligesom det vil øge rekrutteringsgrundlaget og dermed udnyttelsen af den kapacitet og de menneskelige ressourcer, som landet er i besiddelse af.

Det vil give oppositionspartierne samme indflydelse på udpegningen af bestyrelsesmedlemmer som koalitionspartierne. Hvorledes oppositionspartierne vil forvalte dette ansvar, vil så være op til det enkelte parti. Demokraterne ønsker imidlertid at fastholde, at målet bør være professionelle, højt kvalificerede bestyrelser, og partiet agter at forvalte sit ansvar i overensstemmelse med denne målsætning, hvis nærværende forslag nyder fremme.

Med disse bemærkninger overgives forslaget til Landstingets velvillige behandling, idet det foreslås, at forslaget behandles i Finansudvalget med høring af Erhvervsudvalget.

Bilag 1: En oversigt over antallet af bestyrelsesmedlemmer samt formand/ næstformand i nedenstående fire hjemmestyreejede virksomheder i perioden fra den 1. januar – 1997 til medio 2003.

Bemærkninger:

Medlemmerne er udpeget af Landsstyret, hvorfor eksempelvis medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke optræder i statistikken.

Under KNI A/S er opgørelsen af bestyrelsesmedlemmer først opgjort fra juni 1997, da det tidligere hed KNI Udvikling A/S. Derudover er antallet af næstformand ikke indbefattet i opgørelsen, da der i svarskrivelsen fra Landsstyret den 22. juli ikke var nævnt, hvem der var blevet næstformand i forbindelse med de sidste to generalforsamlinger. Det samme er gældende i forbindelse med NUKA A/S. Her var der heller ikke oplyst, hvem der var blevet næstformand.

Bilag 2: En oversigt over antallet af bestyrelsesmedlemmer samt formand/ næstformand i nedenstående to private virksomheder i perioden fra den 1. januar – 1997 til medio 2003.

Bemærkninger:

Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer optræder ikke i oversigten.

Den relative store udskiftning af bestyrelsesmedlemmer i Grønlandsbanken skyldes bl.a. fusionen med den tidligere Nuna Bank.

Derudover er det interessant at få med, at fire ud af de fem bestyrelsesmedlemmer har siddet der som minimum siden april 1997. Én ud af de fire bestyrelsesmedlemmer har siddet der siden 1982. Endvidere skal det tilføjes at bestyrelsesformanden har siddet på posten siden april 1996.

1. august 2003 UKA 2003/43

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Partiit anginerit sisamat Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaanni tamani siulersuisuni ilaasortamik minnerpaamik ataatsimik toqqaanissamut periarfissaqaleqqullugit suliffeqarfinni Namminersornerullutik Oqartussat amerlanerussuteqarlutik aktiaateqarfigisaanni siulersuisuni ilaasortassanik toqqaasarnermut maleruagassanik allanngortitseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Per Berthelsen, Demokraatit)

Tunngavilersuut:

Royal Greenland A/S-imi, KNI A/S-imi, TELE A/S-imi aamma NUKA A/S-imi siulersuisuni inissat katillugit 24-iusut 1. januar 1997-imiit 2003-p qiteqqunneranut siulersuisuni ilaasortanik assigiinngitsunik 70-inik inuttaqartinneqarsimapput. Ingerlatseqatigiiffinni taanneqartuni taakkunani katillugit siulittaasutut siulittaasullu tulliatut inissat arfiniliusut piffissami taaneqartumi 22-init ikinnerunngitsunik siulittaasoqarlutillu siulittaasup tulleqarsimapput. Allatut oqaatigalugu suliffeqarfinni taakkunani siulersuisuni ilaasortat, tassunga ilanngullugit siulittaasut siulittaasullu tullii, agguaqatigiissillugu ukiut marluk missaat ingerlareeraangata taarserneqartarsimapput (tak. ilanngussaq 1). Suliffeqarfiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut sinneri misissuinemut ilanngukkaanni pissutsit taamatorluinnaq ittuunissaat ilimanarluinnarpoq.

Namminersornerullutik Oqartussat sulifeqarfiutaasa siulersuisuini paarlagasannerit suliffeqarfiit nunatsinni namminersortunit pigineqartut angisuut amerlanngitsut siulersuisuisa paarlagaannerinut sanilliukkaanni namminersortut suliffeqarfiutaanni paarlagaannerit ikinnerupput (tak. ilanngussat 1 aamma 2).

Taamatut assigiinngissuseqarnerat eqqarsarnartoqarpoq, minnerunngitsumik ingerlatsivinni Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartuni siulersuisut taama akulikitsigisumik paarlagaannerat siulersuisuni sulinerup aalajaatsuuneranut ingerlaavartuuneranullu sanngiillisitsinermik kinguneqartussaammat. Siulersuisuni ilaasortanik nutaanik, siulersuisut sulineranni sunniuteqarsinnaalersigatik suliffeqarfimmi pissutsinut paasisimasaqalersinneqaqqaartussanik, ilaasortanngortoqartuarnera siulersuisut sulinerisa pitsaassusaanut millisaataajuaannassaaq. Taamaalilluni qullersaqarfiup siulersuisunik suleqateqarnerata pissarsiviunissaa annikinnerulersinneqassaaq, soorluttaaq siulersuisut qullersaqarfimmik nakkutilliisuutut inissisimanerminnik ingerlatsinerat ajornakusoornerulissasoq.

Paarlagaattarnerit ilarpassuisa naalakkersuisooqatigiit katitigaanerisa allanngorneri malillugit pisarnerat maluginiaqqajaanarpoq. Siumut ukiorpassuarni partiitut naalakkersuisuutitsisuusutut paarlagaattunik naalakkersuisooqateqartarsimavoq, partiimillu allamik suleqateqarneq unitsinneqaraangat Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatseqatigiiffiutaanni siulersuisut inuttalersugaanerat tamatuma malitsigisaatut allanngortinneqartarsimalluni.

Tamanna ima nalilersorneqarsinnaavoq: Pissusiviusut qiviaraanni partiit naalakkersuisooqatigiit siulersuisuni ilaasortaatitassaminnik tamarmik immikkut toqqaasarput, partiillu naalakkersuisut qimattariaqaleraangagit partiip taassuma ilaasortaatitai partiip naalakkersuisunut ilannguttup ilaasortanngortitaanik taaserneqartarput.

Taamaalilluni Naalakkersuisut siulersuisuni ilaasortassanik toqqaasarnerat naalakkersuinermut tunngassuteqartunik tunngaveqartutut ilaatigut inerniliissutigineqarsinnaasorinarpoq, allatulluunniit oqaatigalugu inuit pineqartut naalakkersuinikkut sumut attuumassuteqarnerannit isumaqataanerannilluunniit aalajangerneqartarluni.

Tamanna ajornartorsiutinik arlalinnik pilersitsisarpoq, ilaatigut inuttaliinissamut tunngavissap pissusissamisuunngitsumik killiliivigineqarneranik kinguneqartarmat. Innuttaasut 57.000-iinnangajannik amerlassuseqarmata inunnik isumalluutigisatta pitsaanerpaamik atorluarneqarnissaat pingaartuuvoq. Kalaallit Nunaat inuit piginnaaneqarluartut paartiinut naalakkersuisuutitaqartunut aalajaallutik tapersersuisuunnginneri pissutigiinnarlugu mattunnissaannut oqaatigilluaannarlugu "akissaqanngilaq".

Inuulli pineqartup inuussutissarsiornikkut pisariaqartumik piginnaaneqarnera isiginnianngivillugu naalakkersuinikkut sumut ilaasortaanera taamaallaat tunngavigalugu naalakkersuisooqatigiinni partiimit toqqarneqarsimappat tamanna suli ajornartorsiutaanerusutut isigisariaqarpoq. Ilaasortanut Inatsisartunut qinigaanngitsoortunut imaluunnit naalakkersuisutut inissat Inatsisartulluunniit ataatsimiititaliaanni pissaaneqarnerpaani siulittaasutut inissat inuttalerneqarnerannut atatillugu qaangiinnarneqartunut "saammarsaatitut" naalakkersuisooqatigiit siulersuini inissanik tunniussisimappata tamanna pisinnaavoq. Tamatuma ajornerpaamik kingunerisinnaavaa siulersuisunik piginnaaneqanngitsunik suliassaminnillu isumaginnissinnaanngitsunik, taamaattumillu sullivimmik taassumalu Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaligaannik nalilimmik pilersitaanik maangaannartitsisinnaasunik, siulersuisoqarneq.

Ajornartorsiutitut siuliani taakkartorneqartut tunngavigalugit Demokraatit siunnersuutigaat Inatsisartuni partiit anginerpaat sisamat ingerlatseqatigiiffinni Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartuni tamani siulersuisuni ilaasortassanik toqqaasinnaatitaassasut (KNR-ip NUNA-fondilluunniit siulersuisuinut ilaasortassanik toqqaanermi periuserineqartoq assigalugu).

Erseqqissarneqassaaq sulliviit Namminersornerullutik Oqartussanik pigineqartut namminersortunngorsarneqarnissaat suli Demokraatit anguniagarimmassuk. Namminersortunngorsaaneq sulliviit pineqartut ingerlatsinerannut kisimi pinnani inuiaqatigiinnulli tamanut iluaqutaassaaq. Namminersortunngorsaalinnginnermili (tamannalu ingerlatseqatigiiffiit arlallit ilaannut ukiunik arlalinnik sivisussuseqartussatut naatsorsuutigineqartariaqarluni) sulliviit ingerlatsinerannut, tassungalu ilanngullugit siulersuisuni ilaasortassanik toqqaasarnermi atugassarititaasut naleqquttut qulakkeerneqarnissaat Inatsisartut sulissutigisariaqarpaat.

Maannakkut atugassarititaasut naammattumik naammaginartuunnginnerat uppernarsaatissaqareerpoq.

Tamatuma pilersitaanik ajornartorsiutit ilaat siunnersuut manna aqqutigalugu aaqqiivigineqarsinnaassapput.

Qularutigineqassanngilarli aaqqiissutissatut taaneqartoq taanna taamaallaat pitsaanerpaap tullerimmagu. Ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanik pigineqartut siulersuisuini qinigassanngortitat piukkunnarnerpaat partiimut sorlermut ilaasortaaneri apeqqutaatinnagu qanoq ilisukkulluunniit naalakkersuisuusunit toqqarneqartarpata pitsaanerpaassaaq. Tamanna siulersuisut piginnaaneqarluartunik sullivimmullu iluaqutaasussamik inuussutissarsiornikkut misilittagalinnik, paasisimasalinnik attaveqaatilinnillu inuttalersugaanissaat siunertaralugu pisariaqarpoq.

Naalakkersuisooqatigiilli nikerartut tamatumani akisussaaffimminnik sumiginnaasarsimapput, tamannalu allanngortinneqarsinnaasimanngilaq Inatsisartut arlaleriaqalutik kaammattuuteqartaraluartut. Taamaammat piffissanngorpoq aaqqiissutissanik allanik ujaasinissamut.

Ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut siulersuisuisa ingerlaavarnerusumik sulinissaannut siunnersuut manna ilapittuutaassaaq, soorluttaaq inuttaliinissamut tunngavissaq annertunerulersinneqassasoq, taamaalillunilu piginnaasat inuillu isumalluutigisatut nunatta pigisai atorluarneqarnerusinnaallutik.

Siulersuisuni ilaasortassanik toqqaasarnermi partiit illuatungiliuttut partiitulli naalakkersuisuutitaqartutut sunniuteqarsinnaalissapput. Partiit illuatungiliuttut akisussaaffimmik tamatuminnga qanoq ingerlatsinissaat partiit ataasiakkaat nammineq aalajangigassarissavaat. Demokraatilli aalajangiusimarusuppaat siulersuisut piginnaaneqarluartuullutillu suliamut pikkorissuseqarnissaat anguniarneqartariaqartoq, siunnersuullu una taperserneqarpat anguniakkamut tamatumunnga naapertuuttumik akisussaassuseqarnini partiip ingerlatilersaarpaa.

Taama oqaaseqarlunga siunnersuut Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara siunnersuutigissallugulu siunnersuut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititasliaq tusarniaavigalugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit suliarineqassasoq.