Akissuteqaat

19. november 2003                                  EM 2003/45 <.xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" /.>

 

 

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret igangsætter en grundig undersøgelse af læsningens og forfatternes vilkår med reform for øje

(Landstingsmedlem  Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit)

 

Svarnotat

 

1. behandling

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge har foreslået at der foretages en skriftlig undersøgelse af læsningens og forfatternes vilkår, og at der nedsættes en arbejdsgruppe, hvor forfatterforeningen er repræsenteret, til at forestå undersøgelsen. Undersøgelsen ønskes gennemført med en reform for øje.

 

Landsstyret har med stor interesse læst forslaget og de vedlagte bilag.

 

Landsstyret må naturligvis se litteraturens og forfatternes vilkår i sammenhæng med forholdene for alle skabende og udøvende kunstnere. I den forbindelse er det Landsstyrets plan, at der tilvejebringes en beskrivelse af hele kulturområdet som et arbejdsredskab for en kulturhandlings­plan og for beslutninger om de fremtidige prioriteringer på kulturområdet.

Det vil i denne forbindelse også være interessant for Landsstyret at få kortlagt  vore litterære traditioner og ikke mindst hvordan borgerne og samfundet bruger litteraturen samt hvilke forventninger læserne har til litteraturen.

 

I det materiale, som KIIIP er ved at udarbejde, vil flere af de punkter, som landstingsmedlem Aqqaluk Lynge ønsker undersøgt, blive beskrevet.

 

Jeg kan også oplyse, at Kulturrådet er inddraget i arbejdet og at forfatterforeningen, der er repræsenteret i Kulturrådet, også her har muligheder for at fremføre sine synspunkter og forslag.

 

 

Landsstyret ser derfor frem til, at vi i den kommende tid får beskrevet og diskuteret hele kul­turområdet i Grønland og herunder får vurderet, hvilke behov der er for at igangsætte yderligere undersøgelser som for eksempel den, som landstingsmedlem Aqqaluk Lynge stiller forslag om. Landsstyret mener, at det er vigtigt, at der foreligger et gennemarbejdet materiale, som grundlag for Landsstyrets prioriteringer. Landsstyret vil arbejde for at der afsættes resurser til undersøgel­ser på området.

 

Desuden kan det oplyses, at Landsstyret forventer at forny samarbejdsaftalen mellem Island, Færøerne og Grønland  vedrørende kultur, uddannelse og forskning. I aftalen lægges der for de kommende 3 år op til, at der skal være bestemte indsatsområder. I 2005 er indsatsområdet litteratur og formålet er at fremme litteratur fra nye forfattere. Det er bl.a. planen, at der skal afholdes forfatterskole og kursus i støtteordninger. Grønland skal være ansvarlig for projekt og Landsstyret forventer et tæt  samarbejde med forfatterforeningen.

Jeg kan også oplyse, at Nordisk Biblioteks- og Litteraturkomité planlægger at holde møde i Nuuk i juni 2004 og i den forbindelse at holde seminar om de små sprogs vilkår og den litterære produktion.

  

Da Landsstyret således har igangsat arbejdet med en prioritering af tiltag på

kulturområdet bør forslagsstillerens interessante og forslag  vurderes i denne overordnede sammenhæng Det indstilles derfor, at  landstingsmedlem Aqqaluk Lynges forslag skal indgå i arbejdet med den kommende kulturhandlingsplan og i den forbindelse kan jeg allerede nu sige, at vi vil gøre brug af forslagsstillerens fremsatte spørgsmål og synspunkter, og at de vil være vigtige elementer ved udarbejdelsen af kulturhandlingsplanen.

05. december 2003                            UKA 2003/44 <.xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" /.>

 

 

Siulersuisuni/komitiini ilaasortassanik toqqaasarneq pillugu apeqquteqaat aallaavigalu­gu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Per Berthelsen, Demokraatit).

                       

 

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersui­soq)

 

 

Siunnersuuteqartup oqallinnissamut siunnersuunni tunngavilersorpaa oqarluni nunami maani inuiaqatigiit 57.000-iinnaanerat eqqarsaatigalugu pissaanerup inunnut ikittunnguaannarnut katersorneqarsinnaanerata aarlerinaateqarsinnaanera aammalu atornerlunneqarsinnaanera. As­sersuutitut Kalaallit Nunaanni Ilisimatuussutsikkut Misissuisarnerni Ataatsimiititaliarsuarmit aammalu Namminersornerullutik Oqar­tussat ilisimatusarnissamut aningaasaataannut naliliisar­tunit ilisimatusarnissamut aningaasanik agguaassisarneq atorneqarpoq.

 

Aallaqqaammut Naalakkersuisut nassuiaateqarfigeqqaarallassavaat Ataatsimiititaliarsuup nali­liisartullu suliassaat suunersut, aammalu qanoq taakkua katitigaanersut.

 

Ataatsimiititaliarsuaq Ilisimatusarneq, Teknologi Ineriartortitsinerlu pillugit Ministereqarfiup ataani inissisimavoq, aammalu qallunaat ilisimatusarnermut ministeriannut Kalaallillu Nu­naanni ilisimatusarnermut Naalakkersuisumut siunnersuisuusartussaalluni. Ataatsimiititaliarsu­aq taanna suliniuteqartarnissanik suliaqartartussaatitaallunilu aningaasaateqarfittut atuuppoq, aammalu siunnersuisutut atuuffeqarluni. Siulittaasoqarpoq ilisimatusarnermut ministerimit Naalakkersuisunullu ilaasortamit peqatigiilluni toqqagaasimasumik, kiisalu qulinik ilaasorta­qarluni, taakkunanngalu tallimat qallunaanit tallimallu kalaallinit toqqagaapput. Ilaasortat ilisi­matusarnermi ilisimasassanik paasisimannittuusussaapput, aammalu Kalaallit Nunaanni pissut­sinik ilisimaarinnittuusussaallutik. Ilaasortat affaat sinnerlugit tassaasussaapput ilisimatuut silarsuarmioqatigiit qaffasissuserititaat naapertorlugit akuerisaasut. Tassaasussaatitaallutik ili­simatuut misilittagaqarlualersimasut.

 

Oqallinnissamut siunnersuummut ilanngussaq 1-imi Ataatsimiititaliarsuarmut kalaallit ilaasor­tai eqqortumik siunnersuuteqartup nalunaarsorsimavai. Aammattaaq oqaatigissavara Ataatsi­miititaliarsuaq nutaamik marsip aallaqqaataani 2004-mi ivertinneqaqqittussaammat, taamanik­kussamullu Naalakkersuisut naatsorsuutigivaat ilaasortat affaasa missaasa taarserneqarumaar­nissaat.

 

Namminersornerullutik Oqartussat ilisimatusarnermut aningaasaateqarfiannut qinnuteqaataa­sartut pillugit naliliisartut Ilisimatusarnermut Naalakkersuisumit toqqagaasarput, taassumalu suliassarisarpaa ilisimatusarnermut aningaasaateqarfimmut qinnuteqaatit pillugit inassuteqaate­qartarnissaq. Naliliisartunik pilersitsinermut tunngavigineqartoq tassaavoq qinnuteqaatit ilisi­matusarnerup tungaanit isigalugu ilisimasassatigut naliliivigineqartarnissaat, aammalu qinik­kat/aqutsisut ilisimatusartullu akornanni imminut ungasissuseqarnissamik taaneqartartup attan­neqarnissaa eqqarsaatigalugu, taamaalilluni ilisimatusarnissami ilisimasassanut tunngassute­qartut qinnuteqaatinik naliliiniarnermi kisimik isiginiarneqartaqqullugit. Ilisimasassanit pingaarnernit qinnuteqaatit tamarmik nassiunneqartarsinnaatitaammata, ataatsimiititaliaq ilaasor­taqartinneqarpoq suliassaqarfinnit pingaarnernit assigiinngitsunit seniorforskeritut taaneqartar­tunit. Tassalu taakkua avataani toqqarneqartarput. Peqataasinnaatitaanermut malittarisassat nalinginnaasut soorunami naliliiniarnermi malinneqartarput, taamaalillutik ilaasortat qinnute­qaatinut nammineerlutik peqataaffigisaminnut naliliiniartarnernut peqataasussaatitaasaratik, ima­luunniit qinnuteqaatinut ilaquttamik ilaannit nassiunneqarsimasunut peqataasussaatitaa­saratik.

 

Ataatsimiititaliap qinnuteqaatinik naliliiniartarnera ingerlanneqartarpoq malittarisassaatitaasut tamanut tusarliunneqarsimasut tunngavigalugit, malitassarititaasullu taakkua Ilisimatusartarnis­saq pillugu nalunaarusiamut iliuuserineqartartussatullu pilersaarummut piusumut atatillugu Naalakkersuisunit Inatsisartunillu akuerineqarsimasuupput.

 

Kalaallit Nunaanni ilisimatusarneq pillugu naatsorsueqqissaarutit takutippaat Kalaallit Nu­naanni ilisimatusarnerup annerpaartaa nammineerluni aningaasalersortuusartoq, tassa imaap­poq ilisimatusarfiit aningaasanut inatsit aqqutigalugu pissarsiarisimasaasigut missingersuute­qarfigineqartarluni. Avataanit aningaasaliivigineqartarneq eqqarsaatigalugu aningaasaleeqataa­sartut tassaasarsimapput Avatangiisinut Nukissiutinullu ministereqarfik (25%-ip missaani), Det naturvidenskabelige Forskningsråd (15%-ip missaani) aamma Nunat Avannarliit Minister­rådiat (15%-ip missaani). Kalaallit Nunaanni Ilisimatuussutsikkut Misissuisarnerni Ataatsimii­titaliarsuaq aamma ilisimatusarnissamut aningaasaateqarfik ­tamarmik immikkut 10%-inik ta­piissuteqartarput. Tas­salu imaanngilaq ilisimatusarnermut suliniutiginiakkanut tapersiissutaa­sartut annersaasa ataatsimiititaliarsuarmeersuusarnerat ilisimatusarnissamullu aningaasaateqar­fimmeersuusarnerat.

 

Kalaallit Nunaanni inuit ilumut ikittunnguummata inuit misilittagaqalersimallutik ilisimatusar­nermik piginnaasallit amerlassusiat annikitsuaraannannguuvoq. Taamaattumik pisariaqartarpoq assigiinngitsunut atatillugu inuit taakkorpiaat aamma atorniarneqartarnerat. Kisianni Naalak­kersuisut isumaqarput malitassarititaasut qinnuteqaatinik nalilersuinermut tunngaviliunneqar­tartut aammalu ilisimatusarnissamut aningaasaliissutaasartut katitigaanerisa pissaanermik ator­nerluinissamut aarlerinaatit annikinnerpaaffissaminniilersitseqataaffigigaat. Naalakkersuisut ilisimasaqanngillat pissaanermik atornerluisoqarsimanera pillugu ajornartorsiummik taakkar­suisoqarsimaneranik.

 

Naalakkersuisut erseqqissassavaat ilisimatusarneq pillugu Naalakkersuisut anguniagaasa pingaarnerpaat ilagimmassuk kalaallinik ilisimatusartartussanik amerlanerusunik ilinniartitsiso­qarnissaa, ungasinnerusoq isigalugu qinigassat amerlaneruleqqullugit.

 

Siunissami ilaasortanik toqqaasarnermi Naalakkersuisut arnat angutillu annertunerusumik nali­giissitaanissaat anguniarlugu malittarisassat tamakkununnga atuuttut naapertorniartassavaat.

 

Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartut oqallilluarnissaannik kissaappakka.