Akissuteqaat-1

07. november 2003                                                                                                    EM 2003/64                                             

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at etablere samtalefora for de uddannelsessøgende fra uddannelsesinstitutionerne.

(Landstingsmedlem Agathe Fountain, Inuit Ataqatigiit)

Svarnotat

1. behandling

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

Landsstyret takker Landstingsmedlem Agathe Fontain for  forslaget om at inddrage de studerendes organisation i løsningen af frafaldsproblematikken. Forslaget rummer mange gode elementer og Landsstyret vil derfor benytte lejligheden til at bemærke følgende:

Det er Landsstyrets klare målsætning, at så mange som muligt af vore studerende gennemfører deres uddannelser. Gennem mange år har frafaldet på  uddannelserne ligget på 40 – 50 pct, d.v.s. at næsten hver anden studerende ikke gennemfører sin uddannelse. Dette repræsenterer et uacceptabelt højt økonomisk og fagligt ressourcespild og bevirker desuden, at den kroniske mangel på faglært arbejdskraft ikke kan dækkes. Hvilket igen har negative konsekvenser for udviklingen af et selvbærende arbejdsmarked, og i det hele taget et selvbærende Grønland.

Undersøgelser viser, at én af de væsentligste frafaldsårsager blandt vore studerende er familiære og personlige problemer. Uddannelsesledere og studievejledere konstaterer entydigt, at der hos vore studerende er en udbredt sårbarhed overfor det der kaldes almindelige livskriser – eksempelvis dødsfald, alvorlig sygdom eller skilsmisse i familien, eller mere personlige forhold som kærestesorg, uventet graviditet, hjemve eller traumer fra barndommen, såsom seksuelt misbrug.

På nogle  uddannelsesinstitutioner har man med succes eksperimenteret med udvidet og frivillig samtalehjælp, idet man anvender flere og flere ressourcer på krisehjælp og krisesamtaler med  studerende - samtaler af en karakter, som studievejlederne slet ikke har forudsætninger for at tackle. Samtidigt er det meget svært for de studerende at få hjælp andre steder, idet PPR-kontorerne er overbelastede og har lang ventetid. I det offentlige system – sundhedsvæsenet og de kommunale familie- og socialforvaltninger – er der ligeledes lange ventelister, om overhovedet nogen hjælp at hente.

Med hensyn til forslaget om faste samtalefora på de enkelte uddannelser, hilser Landsstyret ideen velkommen. Der er ingen tvivl om, at et kvalificeret samtaleforum kan være et væsentligt redskab til at reducere frafaldet – dels ved at støtte og styrke den studerende i sin livskrise, dels ved at forbygge, at familiære og personlige forhold udvikler sig til kriser som medfører afbrud, og ikke mindst ved at kunne henvise til kvalificerede behandlere i det offentlige system.

Hvordan sådanne samtalefora skal sammensættes, og hvilke etiske retningslinier der skal gælde for dem,  må undersøges. Landstingsmedlem Agathe Fountain´s  forslag om at de uddannelsessøgende får til opgave at komme med forslag til organisering af sådanne samtalefora, hilser Landsstyret velkommen.

Den 6. til 9. marts dette forår holdt K.I.K./De Studerendes Forening i Grønland, et seminar om frafaldsproblemer på  uddannelserne, hvor samme frafaldsproblemer blev påpeget. Ligeledes blev der fra K.I.K. i den afsluttende ”Resolution til Politikerne” skitseret en række løsningsforslag og udtrykt vilje til at gå i samarbejde med KIIIP med henblik på løsningsforslag vedrørende bl.a. frafaldsproblematikken.

Landsstyret finder det derfor naturligt at inddrage K.I.K. om at udarbejde et forslag til etablering af sådanne samtalefora, og vil snarest kontakte foreningen derom.

Landsstyret vil til sidst benytte lejligheden til at udtrykke sin påskønnelse af  K.I.K.´s   store engagement og interesse for at medvirke til at finde konstruktive løsninger på de udfordringer vi står overfor på uddannelsesområdet, herunder også løsninger på frafaldsproblematikken. En markant reducering af frafaldet på vore uddannelser er nemlig én af forudsætningerne for et selvstændigt Grønland.

I øvrigt kan til orientering nævnes, at K.I.K. har mange andre frugtbare tanker om styrkelse og motivering af studerende, så frafaldsrisikoen mindskes og det faglige udbytte af uddannelsesforløbet øges. Tanker, som er opsummeret under titlen ”Pissaap Inua” (“Kraftens Herre”), finder Landsstyret yderst interessante og agter at fortsætte  dialogen med K.I.K. og andre interesseorganisationer derom, heriblandt KANUKOKA.

 

07. november 2003                                                                                                     UKA 2003/64

Ilinniarfinni ilinniagaqartut oqaloqatiginnittarfissaannik pilersitsinissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

Akissuteqaat

Siullermeerneqarnera

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain qutsavigerusuppara ilinniarnermik unitsitsiinnartarnermut apeqqummi ilinniagaqartut kattuffiata akuliunneqarnissaanik siunnersuuteqarnera pillugu. Siunnersuut ajunngitsorpassuarnik imaqarpoq, taamaattumillu piffissaq iluatsillugu Naalakkersuisut makkua oqaatigerusuppaat:

Naalakkersuisut angorusuppaat ilinniartuutitta sapinngisamik amerlanerpaartaasa ilinniarnerminnik naammassinnittarnissaat. Ukiorpassuarni ilinniarnernik unitsitsiinnartartut 40-50%-it missaanniittarsimapput, tassalu imaappoq ilinniartut marluugaangata aappangajaavia ilinniarnerminik naammassinninngitsoortarluni. Tassuunakkut aningaasatigut ilinniarnikkullu akuersaarneqarsinnaanngitsunik maanngaannartitsisarpugut, tamatumalu saniatigut aammattaaq tamatuma sunniutigisarlugu ilinniarsimasunik amigaateqartuarnitta akioruminaannera. Tamatumalu suli aamma kingunereqqittarpaa sulisoqarnikkut nammineq pilersornitta, ilami allaat Kalaallit Nunaata imminut pilersornissaanut ingerlatsiniarnerigaluatsinnut akerliusumik sunniuteqartarluni.

Misissuisarnerit takutippaat unitsitsiinnartarnernut pissutaasartut pingaarnerit ilagigaat ilaqutariinnermi inuttullu ajornartorsiutaasartut. Ilinniarfinni pisortaasut ilinniartunullu ilitsersuisuusut tamar-mik uppernarsisarpaat ilinniartuutitsinni annertuumik sanngiiffigineqartoq tassaasoq nalinginnaasumik inuunermi ilungersunartorsiorfiulersunik taaneqartartut – assersuutigalugit tassaasartut ilaqutariinni toqusoqarnera, napparsimaruluttoqarnera imaluunniit avittoqarnera, imaluunniit soorlu inunnut ataasiakkaanut tunnganerusut, soorlu peerariikkunnaarnerit, naatsorsuutiginngisamik naartulersoornerit, angerlarsernerit imaluunniit ajornartorsiutit meeraanermit nassatarisat, soorlu meeraanermi kinguaassiuutitigut atornerlunneqartarsimaneq.

Ilinniarfiit ilaanni iluatsittumik annertusisamik namminerlu piumassutsimik oqaloqatigiinnikkut ikiuunniartarnerit misileraaffigineqartarsimapput, tassa nalaataqarnerluttunut nukiit amerlanerusut atorniarneqartalersimallutik aammalu ilinniagaqartut nalaataat pillugit oqaloqatiginiarneqarnerusalersimallutik oqaloqatigiinnerit ilinniarnermi ilitsersuisut aaqqiiviginiassallugit piginnaaneqarfigeriinngisaat.  Peqatigitillugu allanut ikiortinniarnissaq ilinniagaqartunut ajornakusoortartorujussuuvoq, tassa PPR-mi siunnersuisarfiit suliaqarpallaarujussuarmata, taamaattumillu sivisoorujussuarmik utaqqiffiusarlutik. Pisortani aaqqissuussinerit – tassa peqqinnissaqarfimmi kiisalu kommuunini ilaqatariinnut isumaginninnermullu ingerlatsivinni – aamma utaqqisut amerlasoorpassuusarput, imaaliallaannarlu taakkunani siunnersorneqarnissaq ajornakusoortaqaluni.

Ilinniakkani ataasiakkaani aalajangersimasunik oqaloqatiginnittarfissanik siunnersuut Naalakkersuisunit tikilluaqquarput. Qularutissaanngilaq piginnaasalimmik oqaloqatiginnittarfeqarneq unitsit-siinnartarnerit annikillisinneqarnissaannut pingaaruteqartumik sakkussanngorsinnaasoq – tassa ilinniagaqartut inuunerminni ilungersunartorsiulerneranni ikorfartuisarlunilu nakussassaasarsinnaalluni, aammalu ilaqutariinnikkut inuttullu pissutsit unitsitsinermik kinguneqartumik ilungersunartunngoriartornissaraluannik pinaveersaartitsisarsinnaalluni, minnerunngitsumik pisortat aaqqissugaaneranni sullissisartunut piginnaaneqartunut innersuussisinnaasarsimagaanni.

Oqaloqatiginnittarfiup qanoq katitigaanissaa, aammalu ileqqorissaarnikkut najoqqutassat suussanersut, misissorneqartariaqassaaq. Inatsisartunut ilaasortap Agathe Fontainip ilinniagaqartut oqaloqatiginnittarfissap taamaattup aaqqissugaanissaanik siunnersuusioqqullugit suliassinneqarnis-saannik siunnersuutaa Naalakkersuisunit tikilluaqquarput.

Kalaallit Ilinniagaqartut Kattuffiat K.I.K. upernaaq manna martsimi ilinniartitaanerni unitsitsiinnartarneq pillugu isumasioqatigiissitsisimavoq, taamanikkullu isumasioqatigiinnermi unitsitsiinnartarnerni ajornartorsiutinut pissutaasartut taakkorpiaat aamma tikkuartuiffigineqarsi-mapput. Taamatuttaaq K.I.K.-ip tungaanit ”Pisortanut Nalunaarut”-mi aaqqiissutiginiagassatut siunnersuutit arlallit allattorneqarsimapput, aammalu oqaatigineqarluni KIIIP suleqatigerusunneqartoq, ilaatigut unitsitsiinnartarneq pillugu apeqqutip aaqqiiviginiarneqarnissaanut siunnersuusiorniar-nissaq eqqarsaatigalugu.

Taamaattumik Naalakkersuisut pissusissamisoorsoraat isumatusaarnerusoralugulu oqaloqatiginnittarfimmik taamaattumik pilersitsinissamut siunnersuusiornissamik ilinniagaqartut kattuffiata  K.I.K.-p suleqatiserineqarnissaa, taakkulu tamanna pillugu piaarnerpaamik attaveqarfigissavagut. 

Naggasiullugu piffissaq manna iluatsillugu Naalakkersuisut oqaatigerusuppaat ilinniartitaanerit tungaannut unammillerniagassatsinni, matuma ataani unitsitsiinnartarnerit akiorniarneqarnissaannut kingunissaqartunik aaqqiiniuteqarnissanut K.I.K.-ip tunniusimalluarluni soqutiginnilluarlunilu suleqataarusunnera Naalakkersuisunit nersualaarneqarmat. Ilinniartitaanerni unitsitsiinnartarnerit malunnartumik appariaateqartinneqarnissaat Kalaallit Nunaata namminiilernissaanut tunngavissaasut pingaartut ilagissavaat.

Aammattaaq ilisimatitsissutitut oqaatigineqarsinnaavoq ilinniagaqartut nakussassaavigineqarnis-saannut piumassuseqarnerulersinneqarnissaannullu K.I.K. eqqarsaatinik inerititaqarfiusussanik arlalippassuarnik peqarmat, taamaalilluni unitsitsiinnartarnissanut aarlerinaataasinnaasut apparsaavigineqaqqullugit aammalu ilinniartitaanerup ingerlanerani ilisimasassatigut pissarsiassat annertusaavigineqarsinnaaqqullugit. Eqqarsaatersuutit ”Pissaap Inua”-nik qulequtserlugit allattorne-qarsimasut Naalakkersuisut soqutiginarluinnartutut isumaqarfigaat pilersaarutigalugulu K.I.K-mik kattuffinnillu allanik, assersuutigalugu KANUKOKA-mik, tamakku pillugit oqaloqatiginninnerit ingerlateqqinniarlugit.