Isumaliutissiissut

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg

vedrørende

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at ændre de nuværende regler for transport af produkter, således at disse ikke alene skal gælde for transporter via Royal Arctic Line A/S, for på denne måde også at kunne yde tilskud til luftfragt for destinationer, som ikke kan få skibsanløb året rundt.

Afgivet til forslagets 2. behandling

Landstingets Erhvervsudvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut, formand

Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, næstformand

Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut

Landstingsmedlem Finn Karlsen, Atassut

Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne

Landstingets Erhvervsudvalg har efter 1. behandlingen den 12. november 2003 gennemgået Ane Hansens beslutningsforslag.

Forslagets indhold

Forslagsstilleren kommer med sit forslag ind på en relevant problematik inden for fragtstøtteområdet, nemlig muligheden for at yde tilskud til luftfragt for destinationer, som ikke kan få skibsanløb året rundt.

Fangerne fra yderdistriktsområderne Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Ammassalik lander i løbet af året forskellige havpattedyr, som er meget eftertragtede i resten af landet.

Disse havpattedyrs udbredelse er begrænset til nogle få områder, og der stilles krav om, at jagten foregår på en for bestanden bæredygtig måde. Derfor sendes der som regel ikke store mængder af kød fra disse dyr, men primært mindre forsendelser til familie og venner.

Det er imidlertid dyrt for en fanger at skulle betale prisen for luftfragt i Grønland, hvilket er baggrunden for forslaget om, at landskassen medfinansierer forsendelser af kød fra hvalros og isbjørn samt hvid- og narhvalsmattak fra Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Ammassalik.

Udvalgets overvejelser

Udvalget har bemærket, at der er flertal for forslaget. Der blot visse ting, Landsstyret skal tage højde for i forbindelse med lovforslaget herom.

Gennem bevillingskonto 64.10.16 Finansieringsstøtte kan der efter ansøgning ydes selektiv fragtstøtte til produkter fremstillet af grønlandske produktionsvirksomheder samt grønlandske råvarer, der indgår i produktionen af de førnævnte varer. Ifølge forslaget til finanslov 2004 ydes den selektive fragtstøtte alene til søtransport af gods i Grønland i form af et tilskud på 40 % af tariffragten. Til gengæld ydes der ikke støtte til luftbåren transport af gods.

Under forslagets førstebehandling gav Landsstyremedlemmet for Erhverv også udtryk for den holdning, at fragtstøtteordninger i princippet bør være af generel karakter, men at der samtidig bør udvises en fleksibilitet - specielt i forhold til de arter, som forslagsstilleren peger på, og som der er stor efterspørgsel på rundt omkring på kysten. Landsstyremedlemmet mente, at dette også kunne understøtte udviklingsmulighederne for fangererhvervet.

Udvalget har også noteret sig, at Landsstyret håber, at der direkte mellem aktørerne på markedet vil kunne findes fleksible løsninger, der kan medvirke til at løse problemet.

Udvalget skal understrege, at de veterinære og øvrige relevante bestemmelser i alle henseender ikke tilsidesættes, og at de relevante organisationer og myndigheder høres i denne sammenhæng. 

Landsstyret anbefaler også, at det relevante udvalg vurderer sagen nærmere med henblik på at sikre hvordan og hvorledes en selektiv fragtstøtte på nævnte dyrearter kan struktureres fremover.

Udvalget skal også gøre opmærksom på, at det ikke har kapacitet til, som Landsstyremedlemmet foreslår, at redegøre for hvordan og hvorledes en selektiv fragtstøtte på nævnte dyrearter kan struktureres fremover. Det ligger i beslutningsforslagets form, at det er Landsstyret, der med sin større kapacitet og bedre ekspertise, som bedst kan varetage analyser af, hvilke økonomiske, administrative, tekniske og evt. veterinære konsekvenser forslaget vil afstedkomme.

Et flertal i udvalgetbestående af bestående af Inuit Ataqatigiit og Siumut skal om forslaget bemærke:

               At tiltag for at fremme udnyttelse af landets levende ressourcer skal fremmes, men at der i dette konkrete tilfælde savnes en redegørelse for forslagets økonomiske og administrative konsekvenser.

               At de eksisterende muligheder først udnyttes, inden antallet af støtteordninger udvides.

               At forslaget i princippet skal gælde for alle de efterspurgte fangster.

               At de i forslaget nævnte destinationer, som ikke kan få skibsanløb året rundt, ikke afgrænses til Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Ammassalik.

               At man finder det vigtigt, at forsendelser af fødevarer sker på en sundhedsmæssig forsvarlig måde.

               At der ikke skal gøres forskel på erhvervsgrupperne i fragtstøtteordningerne.

Ovennævnte udvalgsflertal indstillerpå denne baggrund forslaget til Landstingets vedtagelse.

Et mindretal i udvalget  Atassut skal om forslaget bemærke:

               At man i Grønland har vænnet sig til, at de fleste madvarer fragtes med skib som frostvarer. Madvarerne tager ikke skade af denne fragtmetode.

               At der i forvejen er et marked for disse produkter, og at aktørerne på markedet selv skal finde løsning på problemet.

               At en ny støtteordning ikke falder i tråd med Landsstyrets intentioner om at nedbringe antallet af støtteordninger, idet det henviser til den strukturpolitiske handlingsplan.

               At de foreslåede ændringer bør kunne integreres  ved, at Landsstyret optager drøftelser med flyselskaberne herom.

               At forslaget indebærer en forøgelse af Landskassens udgifter, som mindretallet ikke på det foreliggende grundlag kan tilslutte sig.

               At det først er nødvendigt at der bliver produceret retningslinier på det veterinære område, hvis transport af disse handelsprodukter skal sikres.

Et mindretal i udvalgetDemokraterne skal om forslaget bemærke:

               At nye støtteordninger ikke falder i tråd med Landstyrets intentioner om at nedbringe antallet af støtteordninger, idet mindretallet henviser til Landstyrets redegørelse om erhvervsfremme, Det fælles Erhvervsudvalg, Selvstyrekommissionens betænkning samt den Struktur politiske handlingsplan.

               At kravet om veterinærkontrol ikke fraviges i strid med gældende lovgivning.

               At der i forvejen ydes 107 mio. kr. som tilskud til beflyvning af destinationerne i Grønland, og såfremt flyoperatørerne i Grønland ønsker at udnytte deres overskudkapacitet til at medbringe let fordærvelig varer, bør det være aktørerne på markedet der selv finder en løsning på problemet. Mindretallet ønsker principielt ikke at give støtte til yderligere tilskud.

               At der allerede eksisterer veterinære bestemmelser for håndtering af let fordærvelig madvarer. Mindretallet frygter, at såfremt forslaget nyder fremme, vil dette kunne føre til en underminering af forbrugerbeskyttelsen i Grønland.

               At forslaget vil indebære en forøgelse af Landskassen udgifter, som mindretallet på ingen måde kan tilslutte sig. Dette vil heller ikke være i tråd med Landsstyret udmelding i FFL 2004, hvor det anføres, at vi i fremtiden bliver nødt til at foretage nogle hårde prioriteringer på området for tilskud.

               At forslaget fra flertallet i udvalget om, at de gældende støtteordninger skal udvides, så det i princippet gælder alle produkter på hele kysten, vil have uoverskuelige økonomiske og administrative konsekvenser. Dette vil efter mindretallets fortolkning føre til, at borgerne i Grønland gives mulighed for at sende alle slags varer internt i Grønland med tilskud.

               Set i lyset af de til tider ustabile beflyvningsforhold i yderdistrikterne, frygter mindretallet i udvalget, at let fordærvelige varer sendt med flyfragt efter forslagsstillernes ønske, vil kunne føre til en forringet fødevarer kvalitet, såfremt der måtte opstå vejrmæssige eller tekniske forsinkelser for fragten.

               At der i forbindelse med forslaget ikke er gennemført en høringsrunde at de relevante instanser som f.eks. Forbrugerrådet.

               At mindretallet i udvalget er imod flertallets ønske om, at den selektive fragtstøtte udvides til også at omfatte visse luftbårne forsendelser af friskfanget havpattedyr.

               At Landsstyret i deres svarnotat anfører, at Erhvervsudvalget skal vurdere forslaget mht. til hvordan den selektive fragtstøtte kan struktureres fremover. Mindretallet finder dette forkasteligt, idet Erhvervsudvalget ikke besidder den fornødne indsigt over hvilken administrative, økonomiske og veterinærer konsekvenser forslaget vil indebærer.

               At forslagsstilleren anfører i forslaget, at der skal ydes tilskud til luftfragt til destinationer som ikke modtager skibsanløb hele året. Mindretallet i udvalget bemærker, at såfremt forslaget nyder fremme, vil dette yderligere betyde at borgerne i Diskobugten, Uummannaq og Upernavik distrikter også med rette vil kunne kræve tilskud til luftfragt, idet disse distrikter heller modtager skibsanløb året rundt.

Ovennævnte udvalgsmindretal indstillerpå denne baggrund forslaget til Landstingets forkastelse.

Med disse bemærkninger skal Landstingets Erhvervsudvalg overgive forslaget til 2. behandling.

	Ole Dorph, formand, Siumut
Ane Hansen, næstformand, Inuit Ataqatigiit		Ruth Heilmann, Siumut
Finn Karlsen, Atassut		Per Skaaning, Demokraterne

Nunatsinni tunisassianik assartuinermut tapiissutit ullumikkutut umiarsuaatileqatigiinnut Royal Arctic Line A/S-iinnarmut atortikkunnaarlugit aamma ukiup sivisunersaani imaatigut angallatinit tikinneqarsinnaanngitsuni timmisartukkut assartuinermi atortinneqalernissaat Inatsisartut aalajangiiffigissassaattut siunnersuut

pillugu

Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata

ISUMALIUTISSIISSUTAA

Siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

Inatsisartut Inuussutissarsiornermut  ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

Inatsisartuni ilaasortaq Ole Dorph, Siumut, siulittaasoq

Inatsisartuni ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, siulittaasup tullia

Inatsisartuni ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut

Inatsisartuni ilaasortaq Finn Karlsen, Atassut

Inatsisartuni ilaasortaq Per Skaaning, Demokraatit

Inatsisartut Inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliaata Ane Hansen-ip siunnersuutaa ulloq 12. november 2003 siullermeerlugu oqaluuserineqareermat misissuataarpaa.

Siunnersuutip imarisai

Siunnersuuteqartup angallassinermi tapeeriaatsimi ajornartorsiut pingaarutilik siunnersuuteqarnermigut qaqilerpaa, tassalu ukioq kaajallallugu umiarsuarnik tikinneqarsinnaanngitsuni silaannakkut nassiussanik angallassinermi tapiissuteqarsinnaanermut periarfissaqarsinnaaneq.

Isorliunerusuni piniartut Qaanaameersut, Ittoqqortoormiineersut Ammassalimmeersullu ukiup ingerlanerani imaani uumasut assigiinngitsut nunatta sinnerani piumaneqarluartut tikiuttarpaat.

Imaani uumasut taakku piffinni ikittuinnarni siaruarsimallutik uumasuupput, nungusaataanngitsumillu piniarneqartarnissaat piumasaqaataalluni. Taamaattumillu nalinginnaasumik uumasut taakku neqaat annikitsuinnaat nassiunneqartarput, ilaquttallu ikinngutillu salliutillugit annikitsunnguakkuutaanik nassiussivigineqartarput.

Nunatsinnili timmisartukkut nassiussineq piniartumut akisuujuvoq, tamannalu Landskarsip aningaasalersueqataaffigisaanik aarrit, nannut kiisalu qilalukkat qaqortat qernertallu mattaannik Qaanaamit, Ittoqqortoormiinit Ammassalimmillu nassiussisinnaalernissamik siunnersuuteqarnerup tunuliaqutaraa.

Ataatsimiititaliamit isumaliutersuutigineqartut

Ataatsimiititaliap maluginiarpaa siunnersuut amerlanerussutilinnit tapersersorneqartoq. Arlaqarpulli Naalakkersuisut eqqumaffigisariaqagai siunnersuut inatsisissatut siunnersuutigineqalerpat.

Aningaasaliissutitut konto 64.10.16 - Aningaasalersuinikkut tapersiisarneq - atorlugu qinnuteqaateqarnikkut nunatsinni tunisassiorfinnit tunisassiarineqartunik kalaaliminernillu siuliani taaneqartuni nioqqutissianik tunisassiornermi atorneqartunik assartuinernut tapiissuteqartoqartarpoq. 2004-mi Aningaasanut Inatsisissatut Siunnersuut naapertorlugu Nunatsinni usinik imaatigut assartuinermut, assartuinermut akigititanut 40%-iisut tapiissutitut, assartuinermi tapiissutitut taamaallaat tunniunneqassapput. Illuatungaatigulli timmisartukkut nassiussat assartornerinut tapiissuteqartoqarneq ajorpoq.

Siunnersuutip siullermeerneqarnerani Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisup assartuinermi tapiissutit tamanut atuuttariaqarnerat oqaatigaa, aammali - ingammik uumasunut siunnersuuteqartup taakkartugaanut, sinerissamilu piumaneqaqisunut - eqaatsumik aaqqiisoqarsinnaasariaqartoq oqaatigalugu. Tamannattaaq piniarnermik inuussutissarsiornermut periarfissiissutissatut iluaqutaasinnaassasoq Naalakkersuisuni ilaasortaq isumaqarpoq.

Ajornartorsiut aaqqiissuteqarfiginiarlugu niuernermik suliniuteqartut akornini toqqaannartumik eqaatsumik aaqqiisoqarsinnaaneranik Naalakkersuisut neriuuteqartut Ataatsimiititaliap ilanngullugu maluginiarpaa.

Ataatsimiititaliap erseqqissassavaa peqqinnissamut tunngasut allallu aalajangersaatit siunnersuutigineqartumut tunngassutillit tamatigut malittarineqartassasut.

Naalakkersuisullu ilanngullugu uumasut taaneqartut siunissami assartorneqartarnissaannut qanoq iliorluni tunisassianik assartuinermut tapiissutit qulakkeerneqarnissaat naliliivigineqaqqullugu ataatsimiititaliamut suliamut attuumassuteqartumut ingerlatinneqarnisaa kaammattuutigineqassasoq.

Naalakkersuisunili ilaasortap siunnersuutigisaatut qanoq iliorluni tunisassianik assartuinermut tapiissutaasut qulakkeerneqarnissaat naliliivigissallugu ataatsimiititaliap naammineq pisinnaanermi killeqarnera erseqqissaatigerusuppaa. Aningaasatigut, aqutsinikkut, aaqqissuussinikkut immaqalu siunnersuutip peqqinnartuutitsinissamut kingunerisinnaasaanut naliliinissaminnik Naalakkersuisut nukissaqarnerunermikkut ilisimasaqarnerunermikkullu nalilersuilluarsinnaanerunerat aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqartarnerup ilusiliivigineqarneraneereerpoq.

Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumumeersut, Inuit Ataqatigiinneersullu siunnersuummut uku oqaaseqaatiginiarpaat:

               Nunatta uumasunik pissarititaasa atorluarneruneqarnerunissaannik suliniutit annertusarneqassasut, pineqartorpiamili siunnersuutip aningaasatigut aqutsinikkullu kinguneqaatissaanut nassuiaatit sukumiisut amigaataasut.

               Periarfissat atuuttut atorluaqqaarlugit tapiissutinik nutaanik aalajangiisoqassasoq.

               Siunnersuummi uumasut piumaneqarluartut tamarmik siunnersuummi ilaassasut.

               Siunnersuut sumiiffinnut tamanut atuutissasasoq, tassalu ukioq kaajallallugu umiarsuarnik tikinneqarsinnaanngitsunut tamanut, tassalu Qaanaaq, Ittoqqortootmiit Ammassalillu piinnarnagit.

               Inuussutissat nassiunneqarnerat peqqinnissaq eqqarsaatigalugu illersorneqarsinnaasumik pisassasoq pingaartinneqartoq.

               Inuussutissarsiortut assartuinermi tapeeriaatsini immikkoortinneqassanngimmata.

Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut inassutigaat qulaani taaneqartut tunngavingalugit Inatsisartut siunnersuut akuersissutigissagaat.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Atassummeersut siunnersuummut tunngatillugu uku oqaaseqaatiginiarpaat:

               Nunatsinni nerisassat amerlanerpaat umiarsuakkut qerisutut nassiunneqartarnerat sungiusimaneqalereersimasoq. Nerisassat taamatut assartorneqarnermikkut ajoquserneqarneq ajorput.

               Nioqqutissiat taakku nioqqutaareersut, niuernermilu soqutigisaqartut ajornartorsiut qaangerniarlugu namminneq qanoq iliuuseqartariaqartut.

               Tapeeriaaseq nutaaq Naalakkersuisut tapiissutinik ikilisaaniarlutik siunertaannut naapertuuttuunngitsoq, Inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutissatut siunnersuut eqqarsaatigissagaanni.

               Atassut isumaqarpoq  Naalakkersuisut timmisartuutileqatigiinnik oqaloqateqarluarnerisigut tapiissuteqanngitsumik periarfissiissasut atorluarneqarnissaat.

               Atassummit siunnersuut ikinnerussuteqartut tunngaviatigut isumaqatiginngisaannik Landskarsip aningaasartuutaasa amerlanerulernerannik kinguneqassammat.

               Nioqqutissiat nassiussortarnissaat aaqqiifigineqartinnagu peqqinnissamut tunngatillugu iliuuseqarnissanut najoqqutissiortoqaqqaartariaqartoq.

 

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Demokraatineersut siunnersuummut tunngatillugu uku oqaaseqaatiginiarpaat:

               Tapiissutinik aaqqissuussinerit nutaat Naalakkersuisut tapiissutinik aaqqissuussinernik ikilisaaniarnerinut naapertuuttuunngitsoq, ikinnerussuteqartummi Naalakkersuisut inuussutissarsiutinik siuarsaaneq pillugu nalunaarusiaat, Naleraq, Namminersorneq pillugu isumaliutissiissut kiisalu Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarusiaq innersuussutigimmasigit.

               Inatsisini atuuttununi piumasaqaataatit nersutit nakorsaasa misissuisarnerinut tunngasut  unioqqutinneqassanngitsut.

               Nunatsinni timmisartuussisarnernut tapiissutinik 107 mio. kr.-inik annertussusilinnik tunniussisoqartareersoq, nuatsinnilu timmisartuussisartut inissaq atorneqanngitsoq atorluarumallugu nioqqutissanik asiuasunik atuinissamik kissaateqarpata, ajornartorsiut qaangerniarlugu niuerniat namminneq iliuuseqassasut. Ikinnerussuteqartut tunngaviusumik tapiissummik suli allamik tunniussisalernissamut kissaateqanngillat.

               Nioqqutissat asiuasut suliarineqartarnerat pillugu malittarisassatut aalajangersagaqareersoq. Siunnersuullu akuersissutigineqassappat nunatsinni atuisartut illersorneqarnerata annikillisaavigineqarnissaa ikinnerussuteqartunit ersissutigineqartoq.

               Siunnersuut ikinnerussuteqartunit isumaqatigineqanngilluinnartumik Landskarsip aningaasartuuteqarnerulerneranik kinguneqassasoq. Tamannalu Naalakkersuisut 2004-mi Aningaasanut Inatsimmut Siunnersuummut atatillugu oqaaserisaannut naapertuutissanngitsoq, tassanimi siunissami tapiissutitut tunniunneqartartussanik sakkortuumik pingaarnersiuisariaqarnerput oqaatigineqarmat.

               Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut tapiissutaareersut annertusineqarnissaanik siunnersuuteqarnerat, taamaalillunilu tunngaviusumik sineriak tamakkerlugu atuussinnaasunngortillugit,  takorlooruminaatsunik aningaasatigut aammalu allaffissornikkut annertuumik kinguneqaateqassasoq. Ikinnerussuteqartullu paasinninnerat naapertorlugu tamanna nunatsinni innuttaasut nunatta iluani tapiissutitalinnik sunilluunniit nassitsisinnaalernissaannik kinguneqassaaq.

               Isorliunerusuni timmisartutigut attaveqaatit aalaakkaasuunnginneri eqqarsaatigalugit, nioqqutissat asiuasut siunnersuuteqartup kissaataa naapertorlugu timmisartukkut assartorneqartalissappata, silap ajorneranik teknik-ikkulluunniit ajornartorsiuteqartoqartillugu kinguaattoortoqarneratigut, nioqqutissat inuussutissat pitsaannginnerulernerinik kinguneqassasoq ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut ersissutigaat.

               Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut usinik assartuinermi tapiissutit imaani uumasunik miluumasunik pisanik timmisartukkut assartuisarnermi aamma tapiissutaasinnaasunngorlugit annertusineqarnissaannik kissaateqarnerannut ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut akerliusut.

               Siunnersuummut tunngatillugu soqutigisaqartunut, soorlu assersuutigalugu Atuisartut Siunnersuisoqatigiiffiannut, tusarniaasoqarsimanngitsoq.

               Naalakkersuisut akissuteqaatiminni Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaq usinik assartuisarnermut tapiissutit siunissami qanoq aaqqissuunneqarnissaannut nalilersueqqullugu allassimasut. Tamanna ikinnerussuteqartut kusanaatsuusoraat, Inuussutissarsiornermimi Ataatsimiititaliaq siunnersuut aqutsinikkut, aningaasatigut peqqinnissakkullu qanoq kinguneqaateqassanersoq pillugu paasisimanninnera naammanngilluinnarmat.

               Siunnersuuteqartoq siunnersuummini ukioq kaajallallugu umiarsuakkut tikinneqarsinnaanngitsunut tamanut timmisartut atorlugit assartuisarnermut tapiissuteqartoqartalernissaanik allagaqarsimasoq. Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut takusinnaavaat siunnersuut akuersissutigineqassappat, Qeqertarsuup tunuani, Uummannami Upernavimmilu innuttaasut ilanngullutik tunngavissaqalissasut timmisartut atorlugit nassiussamik taperneqartalerusussammata, piffimmi taakku ukioq kaajallallugu umiarsuarnik tikinneqarneq ajormata.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut qulaani pineqartut inassutigaat taakku tunngavigalugit Inatsisartut siunnersuut itigartissagaat.

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.

________________________

Ole Dorph, siulittaasoq,

Siumut

_________________________       ________________________

Ane Hansen, siulittaasup tullia,                                                                        Ruth Heilmann,

           Inuit Ataqatigiit                                                                                         Siumut

__________________________     ________________________

                Finn Karlsen,                                                                                Per Skaaning,       

                     Atassut                                                                                                                            Demokraatit