Akissuteqaat-1

5. november 2003                                                                                                            EM 2003 / 87

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at ændre de nuværende regler for transport af produkter, således at disse ikke alene skal gælde for transporter via Royal Arctic Line A/S, for på denne måde også at kunne yde tilskud til luftfragt for destinationer, som ikke kan få skibsanløb året rundt.

(Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked)

1.  behandling

Den selektive fragtstøtte er i Landsstyrets fremlagte forslag til landstingsfinanslov for 2004 slået sammen med andre tilskudsordninger på hovedkonto 64.10.16. Som det fremgår af budgetbidraget reduceres budgettet for den selektive fragtstøtte fra 1. januar 2004 fra 5.400.000 kr. i 2003 til 4.245.000 kr. i 2004.

Landsstyret har samtidig foreslået en nedsættelse fra de nugældende 55 % til 40 % i fragtstøtte. Det er Landsstyrets generelle synspunkt, at støtte for ikke at blive en sovepude bør være under 50 %, således at man selv skal bidrage med mere, end hvad støtten udgør. En sådan støtteordning kommer til mere at være en hjælp til selvhjælp end en bevarende støtte uden udvikling.

Forslagsstilleren har ønsket støtte til omkostninger til luftfragt af produkter af specielle fangstdyr, således at fangsten kan fordeles i Grønland medens den er frisk og ikke skal afvente skibslejlighed efter islægsperiode.  Det skal påpeges, at der i forslaget er henvist til hvalrosser, isbjørnekød og hvid- og narhvalsmattak.

Landsstyret er principielt enig med forslagsstilleren heri, blot det sikres, at en afsætning af de omtalte produkter opfylder de veterinære regler og i øvrigt sker på økologisk bæredygtigt grundlag.

Det er Landsstyrets opfattelse, at fragtstøtteordninger i princippet bør være af generel karakter, men

------------------

EM 2003 / 87

DfELA j.nr. 61.10

at der samtidig bør udvises en fleksibilitet – specielt i forhold til de arter, som forslagsstilleren peger på og som der er stor efterspørgsel på rundt omkring på kysten. Dette vil også kunne understøtte udviklingsmulighederne for fangererhvervet. 

Når det er sagt, er jeg enig med forslagsstilleren i, at det efter de foreliggende oplysninger er meget dyrt at sende to kilo kød for 400 kr. Nu kunne man tænke sig, at der i forbindelse med en produktionsvirksomheds organiserede salg af varer kunne forhandles en anden pris igennem med eksempelvis Air Greenland A/S, såfremt dette selskab samtidig kunne se en interesse i eventuel udnyttelse af en ledig kapacitet på ruter, hvor der ikke er så stor belastning. Det har altid været således mellem private parter, at der har kunnet opnås en hensigtsmæssig ordning, såfremt begge parter kan se en fordel i det. Dette generelle princip bør også kunne finde anvendelse her.

Det er således Landsstyrets håb, at der direkte mellem aktørerne på markedet vil kunne findes fleksible løsninger, der kan medvirke til at løse det af forslagsstilleren påpegede problem.

Landsstyret anbefaler derfor, at forslaget inden 2. behandlingen videregives til det relevante landstingsudvalg til nærmere vurdering med henblik på at sikre hvordan og hvorledes en selektiv fragtstøtte på nævnte dyrearter kan struktureres fremover.

5. november 2003                                                                                                              UKA 2003/87

Nunatsinni tunisassianik assartuinermut tapiissutit ullumikkutut umiarsuaatileqatigiinnut Royal Arctic Line A/S-iinnarmut atortikkunnaarlugit aamma ukiup sivisunersaani imaatigut angallatinit tikinneqarsinnaanngitsuni timmisartukkut assartuinermi atortinneqalernissaasa Inatsisartunit aalajangiivigineqarnissaannut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

Akissuteqaat

(Inuussutissarsiutinut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq)

Siullermeerineq

Nunatsinni tunisassianik assartuinermut tapiissutit Naalakkersuisut 2004-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuummi kontumi pingaarnermi 64.10.16-imi tapiissutinik aaqqissuussinernut allanut kattunneqarput. Missingersuutinut ilanngussani takuneqarsinnaasutut Nunatsinni tunisassianik assartuinermut tapiissutit 1. januar 2004-meersussat 2003-mi 5.400.000 kr.-iniit 2004-mi 4.245.000 kr.-inut ikilineqarput.

Naalakkersuisut tamatuma peqatigisaanik assartuinermut tapiissutini maannamut atuuttuni 55%-iniit 40%-inut ikililerisoqarnissaa siunnersuutigaat. Naalakkersuisut suut tamaasa eqqarsaatigalugit isumaqarput tapiissutit sinnassaataaginnassanngikkunik 50%-init amerlanerussanngitsut, taamaalilluni tapiissutininngarnit annertunerusumik nammineerluni akileeqataassuteqartoqassammat. Tapiissuteqarnissamik aaqqissuussineq tamanna imminut ikiornissamut ikiuutaanerussaaq tapiissutip ineriartornertaqanngitsumik tigummiinnarneraninngarnit.

Siunnersuuteqartup piniakkanit immikkut tunisassiat timmisartukkut angallanneqarnerannut ani-ngaasartuutinut tapiissuteqartoqarnissaa kissaatigaa, taamaalilluni pisat nutaajuneranni Kalaallit Nunaannut siammarneqarsinnaassammata aammalu sikoreernerata kingornatigut umiarsuaqarnissaanut utaqqisinneqaratik. Erseqqissarneqassaaq siunnersuummi aarrit nannullu neqaat kiisalu qilalukkat qaqortat qernertallu mattaat eqqarsaatigineqarmata.

Naalakkersuisut siunnersuuteqartoq tunngaviatigut isumaqatigaat, taamaallaat qulakkeerneqartariaqarpoq tunisassianik eqqartorneqartunik tuniniaanermi uumasut nakorsanit misissorneqartarnerannut malittarisassat maleruarneqarnissaat aammalu tamatuma piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ingerlanneqarnissaa.

-------------------

EM 2003 / 87

INUUPI  nr. 61.10

Naalakkersuisut isumaqarput tunisassianik assartuinermut tapiissutinik aaqqissuussinerit tunngaviatigut tamanut atuuttariaqartut, tamatumali peqatigisaanik eqaatsuuneq takutinneqartariaqartoq – pingaartumik uumasut ilaannut, siunnersuuteqartup tikkuartugaanut sinerissamilu assorsuaq piumaneqartunut. Tamanna aammattaaq piniartutut inuussutissarsiuteqarnerup ineriartortinnissaanut periarfissanut tapersiutaasinnaassaaq.

Taamatut oqaruma siunnersuuteqartoq isumaqatigaara paasissutissat pigineqartut tunngavigalugit neqi 2 kiilu 400 kr.-ilerlugu nassiutissagaanni akisoorujussuummat. Taava eqqarsaatigineqarsinnaavoq tunisassiorfittut suliffeqarfiup tunisassianik aaqqissuussamik tuniniaaneranut atatillugu soorlu Air Greenland A/S-imik allatut akeqartitsinissaq pillugu isumaqatiginninniartoqarsinnaasoq, ingerlatseqatigiiffiup taassuma tamatuma peqatigisaanik soorlu timmisartuussiviit inuttassaqartinneqan-ngitsut artukkersuutaavallaanngitsumik iluaqutiginiarnissaat soqutiginartissinnaappagu. Namminersortumik suleqatigiit akornanni ima pisoqartuartarpoq aaqqissuussineq siunertamut naleqquttoq anguneqartarluni, illuatungeriit marluullutik tamatuma pitsaaquteqarnissaa takusinnaagaangassuk. Tamanut atatillugu tunngavigineqartoq tamanna aammattaaq matumani atorneqarsinnaasariaqarpoq.

Taamaalillutik Naalakkersuisut neriuutigaat niuerfimmi suliniuteqartut akornanni toqqaannartumik eqaatsunik aaqqiissutissaqartoq siunnersuuteqartup ajornartorsiummik tikkuagaanik aaqqiissutaaqataasinnaasunik.

Siunnersuutip aappassaaneerneqannginnermini taamaattumik Naalakkersuisut tamanna Inatsisartut ataatsimiititaliaannut suliamut tunngassuteqartumut ingerlateqqinneqarnissaa kaammattuutigissavaat, uumasut taaneqartut siunissami assartorneqartarnissaannut qanoq iliorluni tunisassianik assartuinermut tapiissutit qulakkeerneqarnissaasa naliliivigineqarnissaat siunertaralugu.