Svarnotat-1

13. november 2003                                                                                                          EM 2003/38

Forslag til forespørgselsdebat om indførsel af delvis brugerbetaling for at gå til tandlæge.

(Landstingsmedlem  Palle Christiansen, Demokraterne)

Svarnotat

Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed

Indledningsvis vil jeg gerne påpege, at hel eller delvis brugerbetaling på tandplejeområdet har været diskuteret i mange år. Allerede i 1989 var der i Sundhedsministeriet tanker om at indføre brugerbetaling i tandplejen. Tanken blev imidlertid droppet i forbindelse med Grønlands Hjemmestyres planlagte hjemtagelse af sundhedsområdet i 1992.

Efter hjemtagelsen af sundhedsområdet, blev der med vedtagelsen af Landstingsforordning om Sundhedsvæsenets ydelser m.v., åbnet for indførelse af brugerbetaling, men der har aldrig været politisk flertal herfor.

Det er også det nuværende Landsstyres opfattelse, at brugerbetaling ikke er løsningen på de nuværende problemer indenfor tandplejen. Forbedringer i tandplejens service er nemlig ikke kun et spørgsmål om flere midler.

Tandplejens største problemer er rekruttering af personale. Brugerbetaling sikrer ikke mere personale. Ved indførelse af delvis brugerbetaling kan der skaffes økonomisk supplement til normering af flere stillinger, men hvis disse stillinger ikke kan besættes, har det ikke noget formål. Landsstyret ser derfor hellere, at der arbejdes for, at de eksisterende stillinger besættes. Dette gøres bl.a. ved at tilvejebringe tidssvarende og fleksible løn- og ansættelsesforhold for de ansatte på tandklinikkerne. Ligeledes er det naturligvis nødvendigt, at der uddannes flere tandlæger og tandplejere.

Der er, som nævnt i Landsstyreformandens åbningstale, også igangsat et arbejde med udarbejdelse af en handlingsplan for tandplejen. Planen forventes fremlagt til Forårssamlingen 2004.

Palle Christiansen argumenterer i sin begrundelse for, at delvis brugerbetaling naturligvis vil tilføre tandlægeområdet en beskeden sum penge, men også at brugerbetaling vil have en adfærdsregulerende effekt, idet borgerne vil udvise mere egenomsorg, såfremt der skal erlægges betaling for at gå til tandlægen. Endelig anføres, at når ydelsen er gratis, vil ydelsen blive efterspurgt mere, uanset om vedkommende har behov for den eller ej.

For at starte med det sidste, er langt de fleste henvendelser til tandplejen behovsbegrundet. Folk kommer fordi de har et problem. Der er selvfølgelig nogle, der kommer for at blive undersøgt og eventuelt få en tandrensning. Men dette er ikke et problem. Tvært imod. Det er egenomsorg.

Det anføres ligeledes, at indførsel af brugerbetaling vil have en adfærdsregulerende effekt, således at borgerne vil udvise mere egenomsorg.

I 1995 udsendte Dansk Sygehus Institut ”Rapport om brugerbetaling i sundhedsvæsenet”. Der findes heri intet, der understøtter påstanden om, at brugerbetaling skulle have positive konsekvenser for egenomsorgen. Rapporten referer til en amerikansk undersøgelse, hvor det fremgår, at ” tandlægeydelser var et af de få områder, hvor eksperimentet kunne observere negative helbredseffekter af brugerbetaling”.

Landsstyret kan således ikke finde belæg for, at indførsel af brugerbetaling i sig selv vil medføre en stigende egenomsorg, når det gælder pleje af tænderne.

En beskeden betaling vil ikke tilføre flere midler til tandplejen, men blot medføre en udvidelse af administrationsudgifterne. For at sikre tandplejen mere end et symbolsk beløb, skal taksterne sættes så højt, at de desværre bliver negativt adfærdsregulerende, da en del af borgerne vil holde sig væk. Brugerbetalingen vil dermed forøge den sociale og økonomiske skævhed.

Ligeledes vil en mindre forhøjelse af tandplejens bevilling via brugerbetaling medføre, at det kun er borgerne i nogle få sundhedsdistrikter, der vil komme til at opleve forbedringer. Resten af befolkningen vil opleve en uændret service, blot skal der nu betales for den.

Det er Landsstyrets holdning, at såfremt borgerne skal betale for en ydelse, der tidligere har været gratis, skal serviceniveauet også forbedres. Dette vil ikke ske ved en beskeden betaling for voksentandplejens ydelser, da disse indtægter, som tidligere nævnt, dels vil blive anvendt til administration, dels kun vil komme nogle af borgerne til gode. Resultatet vil blive utilfredse borgere.

Indførsel af brugerbetaling vil ligeledes stille de enkelte tandklinikker overfor et kontrolproblem. Der skal være en konsekvens, hvis borgeren ikke betaler en tandlægeregning. I modsat fald vil det hurtigt ende med, at der udskrives tusindvis af regninger til ingen nytte. Borgere, der er i restance, vil derfor blive afvist ved receptionen. Det må forventes, at dette kan skabe ubehagelige situationer.

For at kunne føre en ordentlig debat om, hvorvidt der skal indføres en delvis brugerbetaling indenfor tandplejen, bør der fremskaffes konkrete oplysninger. Hvad kan det medføre af merindtægter til tandplejen og hvilket takstniveau taler vi om.

Jeg har derfor opstillet et lille eksempel. Lad os tage udgangspunkt i, at der skal betales for fyldninger, tandudtrækninger, rodbehandlinger og røntgenoptagelser. Tages der udgangspunkt i de priser, der blev anført i udkastet til bekendtgørelse fra 1993, vil der blive udskrevet regninger for samlet 4,0 mio. kr. på basis af aktivitetstal fra voksentandplejen i 2002.

Ved indførsel af brugerbetaling er de forventede administrationsudgifter og afskrivninger beregnet til ca. 2,0 mio. kr., hvorfor kun halvdelen af de forventede indtægter kommer tandplejen til gode. Det er Landsstyrets målsætning, at administrationsudgifterne skal nedbringes. Med indførsel af delvis brugerbetaling indenfor tandplejen, vil der ske en betydelig forøgelse af de administrative udgifter. De foreløbige beregninger viser, at indførsel af brugerbetaling vil belaste sundhedsvæsenet med ca. 66 kr. pr. udskrevet regning.

Landsstyret kan ikke finde belæg for at indførsel af brugerbetaling vil medføre en positiv adfærdsregulerende effekt. Ved en beskeden bruger betaling vil tandplejen blive tilført begrænsede midler, da en stor andel vil gå til administration. Omvendt finder Landsstyret, at en brugerbetaling, der kan tilføre tandplejen væsentlige nettomerindtægter ikke er forsvarlig i lyset af, at det kan forventes, at en stor del af borgerne vil fravælge tandbehandling af økonomiske årsager.

Det er derfor Landsstyrets holdning at indførsel af brugerbetaling ikke er løsningen på de udfordringer, tandplejen står overfor. Jeg ser frem til en spændende debat.

                      13. november 2003                                                                                                       UKA 2003/38

Kigutileritinnermi tamakkiisuunngikkaluamik akiliuteqartitsisalernissamik apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq  Palle Christiansen, Demokraatit)

Akissuteqaat

Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq

Aallarniutigalugu erseqqissaatigerusuppara kigutileritinnermut tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit akiliuteqartitsisalernissaq ukiorpassuarni oqallisigineqartarsimammat. 1989-imili kigutileritinnermut akiliuteqartitsisalernissaq Sund­hedsministeriami eqqarsaatersuutaasarsimavoq. Eqqarsaalli tamanna Namminersornerullutik Oqartussat 1992-imi peqqinnissaqarfimmik tigusinerannut atatillugu taamaatiinnarneqarpoq.

Peqqinnissaqarfiup tiguneqarnerata kingorna Peqqinnissaqarfiup sullissineri il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaata akuersissutigineqarnerani, akiliuteqartitsisalernissaq ammaanneqarpoq, taamaliornissarli naalakkersuinikkut akuersaarneqanngisaannarsimalluni.

Maannalu Naalakkersuisuusut isumaqarput, kigutileritinnikkut ajornartorsiutit akiliuteqartitsisalernikkut aaqqinneqarsinnaanngitsut. Kigutileritittarnermimi sullissinerup pitsanngorsarniarnerani aningaasat amerlanerusut piginissaat kisimik apeqqutaanngimmata.

Kigutileritittarnermi ajornartorsiutaanerpaavoq sulisussaqarniarneq. Akiliuteqartitsisalernikkut sulisussaqarniarneq aaqqinneqarnavianngilaq. Tamakkiisuunngitsumik akiliuteqartitsisoqartaleraluarpat atorfinnik amerlanerusunit pilersitsinissaq aningaasassaqalissaaq, kisiannili atorfiit taakkua inuttalerneqarsinnaanngippata, taamaasiorneq iluaqutaanaviganngilaq. Naalakkersuisulli piumaneruaat, maanna atorfiit inuttalerneqarnissaasa sulissutigineqarnissaat. Tamanna pisinnaavoq ilaatigut kigutileriffinni atorfeqartut akissaatitigut atorfeqartitaanikkullu atugarisaasa ullumikkumut naleqqussarneqarnerisigut. Tamatumanissaaq pisariaqarluinnarpoq kigutit nakorsaannik kigutigissaasunillu amerlanerusunik ilinniartitsisarnissaq.

Naalakkersuisut siulittaasuata ammaanersiorluni oqaaseqarnermini oqarneratut, kigutileritittarnermi iliuusissanut pilersaarummik suliaqarneq aallartinneqareerpoq. Pilersaarutip upernaakkut 2004-mi saqqummiunneqarnissaa ilimagineqarpoq.

Palle Christiansenip tunngavilersuummini oqaatigaa, ilaannakortumik akiliuteqartitsisalerneq aningaasanik amerlanngitsunik kigutileritittarnermut pissarsissutaasassasoq, akiliuteqartitsisalernissarli pissusilersuutigineqartartunut sunniuteqarsinnaasoq, tassami kigutit nakorsaliarnermi akiliisalernermi innuttaasut imminnut paarinerulersinnaapput. Erseqqissaatigineqarportaaq, sullissineq akeqaanngippat, taava sullinneqarnissaq piumaneqarnerulersartoq, pineqartoq pisariaqartitsippat pisariaqartitsinngikkaluarpalluunniit.

Taasaq kingulleq aallarniutigissagaanni, kigutileriffinnut saaffiginnittartut amerlanerit pisariaqartitsinermik pissuteqartarput. Inuit takkuttarput ajornartorsiuteqaramik. Soorunami aamma ilaqarput ornigullutik misissortikkumasunik pisariaqarpallu kigutigissartikkiartortunik. Tamannali ajornartorsiutaanngilaq. Akerlianik taamaaliorneq imminut isumagineruvoq.

Erseqqissaatigineqarportaaq, akiliuteqartitsisalerneq pissusilersuutaasartunut sunniuteqartussaasoq, taamaalilluni innuttaasut imminnut paarinerulerlutik.

1995-imi Dansk Sygehus Institutip saqqummersippaa ”Peqqinnissaqarfimmi akiliuteqartarneq pillugu nalunaarusiaq”.  Tamatumani ersersinneqanngilaq, ilumut akiliuteqartitsisarneq imminut paarinerulernermik kinguneqarsimanersoq. Nalunaarusiami amerikamiut misissuisimanerat innersuussutigineqarpoq, tamatumani atuarneqarsinnaalluni, ”kigutileritinnermut akiliuteqartarneq tassatuaasoq misilittaanermi akiliuteqartarnerup peqqissutsimut sunniuteqarnerluttut ilagigaat”.

Taamaattumik Naalakkersuisut uppernarsarsinnaanngilaat, akiliuteqartitsisalernissap imminermi imminut paarinerulernermik kinguneqarnissaa, tamatumani kigutit paarilluarnissaat eqqarsaatigalugu.

Ilaannakortumik akiliuteqartitsisalerneq kigutileritittarnermut aningaasanik amerlanerusunik pissarsiviunavianngilaq, taamaallaalli allaffissornikkut aningaasartuutaanerulissalluni. Kigutileritittarneq takussutissaannartut akilertittalissanngikkutsigu, akiliutigitinneqartartut ima qaffasitsigisariaqassapput, tamanna ajoraluartumik pissusilersuutaasartunik ajornerulersitsissalluni, innuttaasummi ilaat orniguttarunnaassammata. Taamaalilluni akiliuteqartitsisalerneq inuuniarnikkut aningaasaqarnikkullu atugarisatigut equngasoqarneranut suli annertusaaginnartussaavoq.

Taamatuttaaq kigutileritittarnermut aningaasaliissutit annikitsumik qaffanneqarnerisa kingunerissavaat, innuttaasut amerlanngitsut kisimik pitsanngoriaatinik malugisaqarnerat. Innuttaasut sinneri sullissinerup allanngorneranik malugisaqassanngillat, taamaallaalli akiliuteqaannartalissallutik.

Naalakkersuisut isumaqarput, sullinneqarneq siornatigut atuisumit akilerneqartarsimanngitsoq akilerneqartalissappat, taava sullissineq aamma pitsanngoriaateqartinneqartariaqartoq. Tamanna pinavianngilaq inersimasut kigutileritittarnermut annikitsumik akiliuteqartittarnerisigut, isertitammi taakkua, siornatigut taaneqareersutut, allaffissornermut atorneqartussaassapput, ilaatigullu innuttaasut ilaannaannut iluaqutaassallutik. Tamatuma kingunerissavaa innuttaasut naammagittaalliulernerat.

Taamatuttaaq akiliuteqartitsisalernerup kigutileriffiit ataasiakkaat nakkutilliiniarnikkut ajornartorsiuteqartilissavai. Innuttaasut kigutileriffinnut akiliinngitsoornerat kinguneqartinneqartussaavoq. Tamatuma kingunereriaannaavaa, akiligassiissuterpassuarnik tuusintilinnik nassiussuinerit kinguneqanngitsut. Innuttaasut akiligassaqalersut saaffiginnittarfimmi taamaalillutik itigartinneqartalissapput. Ilimagisariaqarpoq tamanna pisunik nuanninngitsunik pilersitsissasoq.

Kigutileritittarnermi ilaannakortumik akiliuteqartitsisalersinnaanerup eqqunneqarsinnaanera kinguneqarluartumik oqallisigineqassappat, paasissutissanik erseqqissunik pissarsiniartoqartariaqarpoq. Kigutileritinneq qanoq isertitaqaataanerulissava qanorlu annertutigisumik akiliuteqartoqartassava.

Taamaattumik assersuusiulaassaanga. Aallaavigeriartigu ilaartuinernut, kigutaarsinnernut, man­ngunik suliaqarnernut qinnguartaanernullu akiliuteqartoqartarnissaa. Missingiutitut nalunaarummi 1993-imeersumi akiusussat aallaavigigaanni, 2002-mi inersimasut kigutileritittarneranni suliassat kisitsisitaat aallaavigalugit katillugit akiligassiissutit ukiumut 4,0 mio. kr.-iusassapput.

Akiliuteqartitsisarnissap eqqunneqarnerani allaffissornikkut aningaasartuutaasussatut isumakkeerinninnissanullu ilimagisat 2,0 mio. kr.-it missaannut naatsorsugaapput, taamaattumik ilimagisatut isertitassat affaannaat kigutileritittarnermut iluaqutaassapput. Naalakkersuisut anguniagaraat, allaffissornikkut aningaasartuutit ikilisarneqarnissaat. Kigutileritinnermi tamakkiisuunngitsumik akiliuteqartarnerup eqqunneqarnerani, allaffissornikkut aningaasartuutit qaffariarujussuassapput. Naatsorsuinerugallartut takutippaat, akiligassiinermi ataatsimi peqqinnissaqarfik 66 kr.-it missaanni aningaasartuuteqassasoq.

Naalakkersuisut tunngavissaqarsorinngilaat akiliuteqartitsisalernissap pissusilersuutigineqartartunik pitsanngoriaateqartitsinissaa. Tamakkiisuunngitsumik akiliuteqartarnermi ani­ngaasanik killeqartunik kigutileritittarneq pissarsisalissaaq, annertunerpaartaammi allaffissornermut atorneqartassammata. Paarlattuanik Naalakkersuisut isumaqarput, akiliuteqartitsisalerneq aningaasartuutit ilanngaatigereerlugit isertitaqarfiusinnaasoq illersorneqarsinnaanngitsoq, ilimagisariaqarmammi innuttaasut amerlanerit aningaasaqarniarnikkut atugarisatik pissutigalugit kigutileritikkumajunnaarnissaat.

Taamaattumik Naalakkersuisut isumaqarput, akiliuteqartitsisalernerup eqqunneqarnera kigutileritittarnerup unammilligassaanut aaqqiissutaanavianngitsoq. Pissanganartumik oqallinnissaq qilanaaraara.