Partiit oqaaseqaataat(Atassut)-1

ATASSUT                                                                                           13. november 2003

Godmand Rasmussen                                                                            UKA 03/57-01

Forslag til forespørgselsdebat om formulering af Hjemmestyrets forskningspolitiske handlingsplaner, herunder hvorledes vi kan fremme en socio-kulturel forskning, der hjælper os med at udvikle bedre uddannelse af børn og unge til opnåelse af bedre resultater i skolen og i samfundet.

(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

 

Til forslag til forespørgselsdebat om formulering af Grønlands Hjemmestyres forskningspolitiske handlingsplan fra landstingsmedlem Agathe Fontain, har ATASSUT følgende bemærkninger.

Det kan føles nemt at sætte målsætninger på baggrund af indsamlet forskningsviden ligesom det også kan føles nemmere at træffe beslutninger om måder og procedurer for at komme problemstillingerne til livs.

Det er derfor nødvendigt, at formulere et forskningspolitisk handlingsplan.

Det er jo en kendsgerning, at forskning kan være med til at udvikle pejlemærker og intentioner i forbindelse med udviklingen.

Specielt i disse år er det faktuel bevidst, at forskningsresultater og viden kan benyttes med fordel, det er ligeså meget faktuelt, at mangel på tilgængelige informationer tit forårsager fejl.

Der er i dag ikke så mange forskningsaktive i vort land, det er derfor yderst vigtigt at samarbejde med udenlandske forskere, vi har allerede opnået gode resultater på det område eksempelvis er vi bekendt med, at der foregår en forskningsmæssig samarbejde på Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut, ATASSUT er af den opfattelse, at bygge- og anlægsskolen i Sisimiut danner god skole i averteringer i forskningsmæssig samarbejde.

Vi må få mere gavn af mulighederne, vi er bekendt med at der eksempelvis foregår betydelig forskning ved Angakkussarfik i Qeqertarsuaq, hvor der forskes i natur og dens givne ressourcer i længere tid ad gangen, vi er således også bekendt at de få grønlandske deltagere der er med, er med til at animere andre til at interessere sig mere for forskningen.

Vi må være med til at skabe større muligheder for vore egne potentielle unge forskere til at forske i udlandet, vi ved jo at forskere ligesom alle andre har behov for at briefe med hinanden. Hvis vi åbner muligheder for vore egne forskningsinteresserede unge kan vi roligt regne med, at vi højere grad vil få gavn af dem her i landet.

Landstyret udtaler i deres svar blandt andet, at hvis forskningen skal udvikles så er det nødvendigt at samle og udvikle uddannelsesstederne, ATASSUT regner med, at vi vil nå målet indenfor en overskuelig fremtid. Men vi behøver ikke at vente på koncentration af uddannelsesstederne, det er således i dag, at støtteberettigede forskeraspiranter får afslag på ansøgninger om støtte på grund af for få midler.

ATASSUT anser det som en nødvendighed, at man i forbindelse med formuleringen af fremtidig forskningspolitik undersøger behovet for forskningstiltag for potentielle forskere.

Eksempelvis indenfor børnepædagogisk område, ansatte der har med at gøre, erhvervsvirksomheder m.v.

Når vi har resultaterne fra disse undersøgelser vil vi få forudsætning for at prioritere forskningsområderne, ATASSUT finder det væsentligt, at man i den forbindelse prioriterer i henhold til samfundets behov.

Med disse bemærkninger skal ATASSUT udtale, at nødvendige forskninger om børn og unge vilkår uden yderligere forhalinger prioriteres højt naturligvis skal nødvendig forskning indenfor erhverv, uddannelser m.v. også prioriteres højt.

Disse er ATASSUT´s bemærkninger til landstingsmedlem Agathe Fontain forslag til forespørgselsdebat.

Godmand Rasmussen                                                                            Nuuk, 13.11.2003

ATASSUT                                                                                           UKA 2003/57

Namminersornerullutik Oqartussat ilisimatusarneq pillugu politikkiata nutarterneqarnissaa taassumalu iluani inuiaqatigiinnik kulturikkullu misissuinerup qanoq siuarsarneqarnissaa meeqqat inuusuttullu atuarnerminni inuiaqatigiinnillu akunnerminni angusaasa pitsaanerusunngortinnissaat anguniarlugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

Namminersornerullutik Oqartussat ilisimatusarneq pillugu polittikkiata nutartertariaqalernera pillugu oqallinnissamik siunnersuuteqartup Inatsisartuni ilaasortap Agathe Fontain-ip ujartuinera ATASSUT-miit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Ilaatigut ilisimatusarnikkut ilisimalertakkat aqqutigalugit, inuiaqatigiinni anguniassallugit siunniussat ammalu ajornartorsiutaasinnaasut qaangerniarnissaanut iliuuserineqarsinnaasut aqqutigineqarsinnaasullu ajornannginnerusumik aalajangiunneqarsinnaasarput.

Taamaatumik pingaaruteqarpoq aamma nunatsinni ilisimatusarluni suliaqartarnerup pitsaasunik periarfissaqartitaalluni ingerlanneqartarsinnaanerata aqqutissiuuttuarneqarnissaa.

  Ilisimaneqarpormi  ineriartornermi aqqusaagassat pillugit piareersimanerusinnaaneq,  ilisimatusarnikkut aqqutissiuunneqarsinnaasartoq.

Ukiuni makkunani paasineqaleraluttuinnarpoq ilisimatuussutsikkut paasisat ilisimalikkallu atussallugit iluaqutissartaqaqisoq, amerlasuutigullu kukkuluttornerit peqquteqarsinnaasartut paasissutissanik naammattumik tigoriaannarnik peqannginnermik.

Nunatsinni namminermi ilisimatusarnermik ingerlataqartartut suli amerlavallaanngillat  pisariaqarluinnarporlu nunat allat ilisimatusarnermi suleqatigilluinnassallugit, soorlumi massakkut tamanna aamma misilittagaqarfiullualereersimasoq, ilaatigummi Sisimiuni Sanaartornermik Ilinniarfimmi pitsaasumik suleqatigiittoqartoq ilisimavarput. ATASSUT-miillu isumaqarpugut Sanaartornermik Ilinniarfik Sisimiuniitoq suleqatissarsiortarnermigut allanut maligassiuilluartoq.

Periarfissanik atorluaasariaqarpugut, ilaatigut Qeqertarsuarmi Angakkussarfimmi annertuumik ilisimatusarnermik ingerlatsisoqartarpoq, ilisimatuut nunatta avataaneersut sivisuumik taavaniillutik, pinngortitamut uumasuinullu tunngasunik ilisimatusarnermik ingerlataqartartut nalunngilarput, qujanartumillu nunatsinneersunik amerlanngikkaluartunik peqataaffigineqartarnera ilisimatusarnissamut soqutiginnilernermut aqqutissiueqataasartoq aamma ilisimavarput.

Nunatsinni inuusuttagut ilisimatusarnermik soqutigisaqartut nunatta avataanissaaq annertunerusumik ilisimatusarnermut periarfissanik ammaassiffiginiartariaqarput, ilisimavarpummi ilisimatusarnermik suliaqartut immersoqatigiittarnissamik allatulli pisariaqartitsisaqisut. Taamatut periarfissaqartitsinitsigut naatsorsuutigisinnaagatsigu suli annertunerusumik ilisimatusarnermik suliaqartortagut nunatsinni iluaqutigissallutigit.

Naalakkersuisut siunnersuuteqartumut akissuteqarnerminni ilaatigut oqaatigaat ilisimatusarneq ineriartorteqqinneqassappat pisariaqartoq ilinniarfiit katersorneqarlutik piorsaavigineqarnissaat. Tamanna ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu angussagipput ATASSUT-miit naatsorsuutigaarput. Tamatumali pinissaata tungaanut uninngaannartoqarnavianngilaq, soorlumi ullumikkut periarfissarititaasut tunngavigalugit ilisimatusarnermik ingerlatsiniat taperneqarsinnaasut sinnerlugit qinnuteqartaraluartut aningaasaliussat killeqarnerat pissutigalugit itigartitsisoqartariaqartarsimasoq.

Siunissami ilisimatusarneq pillugu politikkimi siunnerfissat pillugit ATASSUT-miit pingaartutut  isumaqarfigaarput ilisimatusartoqarnissaanik pisariaqartitsisinnaasut pisariaqartitsinerat  pillugu ujartuiffigineqartariaqartut.

Soorlu meeqqerisut, inuusuttuaqqanik sullissisut, inuussutissarsiuteqartut assigiinngitsut il.il.

Pisariaqartitsinerlu sumeerpiarnersoq takoreerutsigu politikkikkut ilisimatusarnerit sorliit pingaarnerutillugit tapersersorniarnerlugit tulleriiaarisinnaassaagut. ATASSUT-miit pingaartipparput inuiaqatigiit pisariaqartitsinerat aallaavigalugu ilisimatusarnermut politikki ilusilersorneqassasoq.

Taamatut oqareerluta isumaqarpugut meeqqat inuusuttullu atugarisaat annertunerusumik kinguarsaaqinnani salliutillugit ilisimatusarnermik ingerlatsiffigineqartariaqavissut soorunami inuussutissarsiornermut, ilinniartitaanermut il.il. ilisimatusarnerit aamma pingaaruteqaqisut ingerlanneqartariaqarputtaaq.

Inatsisartuni ilaasortap Agathe Fontain-ip apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaa taamatut ATASSUT-miit isummersorfigaarput.

.