Partiit oqaaseqaataat(IA)-1

EM 2003/57

13. november 2003

Vilhelm Christiansen

Forslag til forespørgselsdebat om formulering af Hjemmestyrets forskningspolitiske handlingsplaner, herunder hvorledes vi kan fremme en socio-kulturel forskning, der hjælper os med at udvikle bedre uddannelse af børn og unge til opnåelse af bedre resultater i skolen og i samfundslivet.

(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

Forskningspolitikkens formal er, at landets og befolkningens selvværd bliver øget. Derfor mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at Hjemmestyrets forskningspolitiske målsætninger bør fornys. De forsknings-politiske målsætninger må formuleres, således disse er brugbare i den kommende forskningspoli-tiske indsats.

Forslagstilleren har da hun underbyggede sit forslage ret i, at der er stort behov for at forske i befolkningens leve- og kulturelle vilkår. Derudover er der med henvisning til børneskolen, hvor især de grønlandsksprogede elever sakker mere og mere agterud, behov for at ændre på disse kendsgerninger, hvorfor der bør forskes mere i vores sprog og kultur. Ja, forslagsstilleren har så sandelig ret i, at forskningen bør fokusere mere på vores daglige levevilkår.

Vi er fra Inuit Ataqatigiit meget tilfredse med, at man efter hårdt forarbejde nu er ved at realisere indførelsen af den gode skole. Indførelsen af de gode skole – der er tilrettet i forhold til de realiteter vi lever under her i landet – er noget vi har ventet længe på i mange år. Denne må følges op med større og mere indgående forskning, idet vi må forsøge at opnå, at børn og unge i fremtiden – der er meget sårbare under deres vækstvilkår – får forbedrede vilkår at vokse under. Dette er efter Inuit Ataqatigiits mening en vigtig og en omfattende arbejdsopgave, der bør inddrages i det fremtidige forskningsmæssige indsats.

Landsstyret har i sit svarnotat lagt vægt på, at forhold omkring vores liv og livsvilkår er vigtige elementer i den fremtidige forskningspolitiske indsats. Heri er vi enige i, at de vilkår som samfundet må leve under, herunder de kulturelle vilkår som specielt er rettet i forhold til indsatsen for børn og unge er mangelfuldt og som man derfor bør gøre noget ved. Ja, dette er meget godt, men alligevel vil vil opfordre til, at indtil Ilimmarfik bliver en realitet, bør man være smidige og benytte sig af alle tilgængelige muligheder samt fysiske rammer. Her tænker jeg f.eks. på, at man f.eks. også bruger Nordgrønlands socialpædagogiske skole – hvilket vi vil opfordre Landsstyret til at overveje benyttelsen af.

Vi støtter de 6 strengede forskningspolitiske målsætninger, og vil supplere disse målsætninger med følgende mål. Som det første kræver vi, at fiskernes og fangernes viden omkring den økonomiske og erhvervsmæssige udvikling, bliver inddraget i den fremtidige forskningspolitiske indsats. KNAPK-medlemmerne – der arbejder under hårde erhvervsvilkår – deres viden bør inddrages i det forskningspolitiske arbejde i samarbejde med Naturinstituttet. Vi har et stort behov for at benytte os af den viden, der risikerer at gå tabt, såfremt vi ikke formår at opsamle den.

Bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer på land og til havs og udnyttelse af de forskellige skindprodukter og herunder dun, bør også indrages i den fremtidige forskningspolitiske indsats. Vore omgivelser og bæredygtig udnyttelse af vore levende ressourcer, bør udvikles og bør derfor også indrages i det forskningspolitiske arbejde.

Derudover ønsker vi, at den forskningspolitiske indsats i forhold til udnyttelsen af vore kødpro-dukter. Vi bør gøre bedre brug af det kødprodukter, der bliver skabt her i landet. Nu til dags indføres der en stor mængde af kødprodukter importeret udefra. Denne hårde konkurrence, der også indbefatter fiskeprodukter, fordrer til større forskningsmæssig indsats, således vi kan opnå større gavn af vore levende ressourcer.

De nævnte områder bør inddrages i den forskningspolitiske indsats, idet samfundet bør have større gavn af vore levende ressourcer.

De nævnte forskningspolitiske indsatsområder er ikke nogle mål, vi blot har hentet ”ude i det blå”. Derfor skal vi gøre det klart for Landsstyret, at indenfor de geografiske omgivelser lever der mennesker, som bør have gavn af den forskningspolitiske indsats. Samarbejdet med andre forskere fra andre lande, bør derfor have udgangspunkt i socio-kulturelle forskningsindsats.

Med disse ord vil jeg på Inuit Ataqatigiits vegne takke forslagstilleren Agathe Fontain, idet hun dermed har været med til at realisere en klarere forskningspolitiske indsats.

UKA 2003/57

13. november 2003

Vilhelm Christiansen

Namminersornerullutik Oqartussat Ilisimatusarneq pillugu Politikkiata nutarterneqarnissaa,

Taassmalu  iluani inuiaqatigiinnik kulturikkullu misissuinerup qanoq siuarsarneqarnissaa,

Meeqqat inuusuttullu atuarnerminni inuiaqatigiinnilu akuunerminni angusaasa

Pitssaanerusunngortinnissaat anguniarlugit apeqquteqaat aallaavigalugu aqallinnissamik

Siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit).

Ilisimatusarnerup siunertaraa: nunap inuisa inuttut naleqassusaannik pitsaanerusunngortitsinissaq. Taammaammat  tamanna pillugu Namminersornerullutik Oqartussat ilisimatusarnikkut politikkiata nutarterneqarnissaa pisariaqartutut Inuit Ataqatigiit tungaanniit isigaarput. Ilisimatusarneq pillugu politikki tassaasariaqarpoq piffissaliussamut atuuffisaminut ukiuni arlaqartuni najoqqutarineqarlunilu atasinnaasussaq.

Siunnersuuteqartup pineqartumut tungavilersuinermini, isumaqatiginarlluinnarpoq oqarami inuiaqatigiit atukkatta kulturittalu ullumimut atuuffiani, taamatut inooriaattitsinnik annertuumik misissuisoqarnissaa amingaatigineqartoq.  Ilanngullugu meeqqat atuarfianni pingaartumik meeqqat kalaallisut oqaasillit angusakillingaluttuinnarnerat eqqarsaatigissagaanni, tamanna allanngortinneqassappat ilisimatuussuttitigut immitsinnut sammisumik nalilersuisoqartuartariaqarpugut, kinguaakkiartuinnarnerat ilorraap tungaannut sangutissagutsigu. Aap, siunnersuuteqartoq ilumoorpoq tamakku  ilisimatusarnikkut  misissuiffigineqarnissaat  pingaaruteqarluinnartuusut erseqqissaatigigamigit.

Inuit Ataqatigiinniit Atuarfitsialak piviusunngortillugu sulerulunnikkut eqqukkiartornera soorunalimi iluarisimaarparput, tassami aaqqissuussineq taanna Kalaallit Nunatsinnut naleqqussangaasoq kiisami atuartitsinermi tunngavilerneqalermat. Tamanna ilisimatusarnermik malitseqartariaqarpoq, qanoq iliorlutaluunniit pingaartumik meeqqat inuusuttunnguillu sunulluunniit tamanut eqqungaajuartarnerat sukumiisumik allanngortinniassagutsigu. Tamanna annertuumik suliassaammat, ilisimatusarnermut anguniakkanut ilanngunneqarnissaat Inuit Ataqatigiinniik pingaartillugit tapersersorpavut.

Naalakkersuisut  akissuteqarnerminni inooriaasitsinnut tungassuteqartut annertuumik taakkartorpaat, qujanaqisumik inooqatigiinneq kulturilu  ilisimatusarnermi meeqqat inuusuttullu atungaannut sammitinneqartoq  amingaataanerarpat, tamannalu ilumoorluinnarpoq. Ilimmarfiup pilersinneqarnissaanut  tungaviusussatut ilaattut eqqaavat. Aap, tamanna ajunngilluinnarpoq, taamaakkaluartoq innersuussutigerusupparput atorluaannissaq eqqarsaatigalugu Ilimmarfiup piviusunngortinneqanngikkallarnerani atorluaasoqaqqullugu, soorlu avannaani Isumanginninermut siunnersortinngor-niaqarfiup aallaqqaamut atorneqarsinnaanera periarfissaasinnaavoq, tamannalu eqqarsaatissatut Inuit Ataqatigiiniik taajumavarput.

Matumuunalu  ilisimatusarneq pillugu Politik-imi immikkoortut arfinilinnut anguniangassatut  ilanngukkumaneqartut taperserusuppagut, ilassuteqartikkusullugillu, siullertut aalisartut piniartullu ilisimasaasa aningaasarsiornerminni ulluinnarnilu inuussutissarsiornerminni milittakkamikkut ilisimalersimasaasa ilisimatusarnermut  ilangunneqarnissaat piviusunngortinneqartariaqarpoq. Ullumikkut tamakku katatataasut KNAPK-p Pingortitaleriffiullu sukkulluunniit suleqatigiinnerannut akornutaanngitsumik annertusarneqartariaqarmat. Ilisimariikkanik tammaannalersunik suli atorfissaqangaartunik ikorfartuutitut atorneqarsinnaasunik pisariaqartitsileraluttuinnarpugut. Pisuussutitta  uumasut nunami imaanilu  taakkulu amiisa, nunamilu nersutit amiisa meqquisalu atortussiassatut  ilisimatusaatiginissaannut periarfissiinissaq ilisimatusarnerup ilusilersorneqarnerani anguniagassanut ilanngunneqartariaqarput. Avatanngiisit, pinngortitaq isumalluutillu iluini ilisimatusarneq piusoq qularnaarivigineqarluni nakussassaavigineqassaaq, anguniangaareersumut suliassanut ilangussinikkut.

Taamatuttaarlu ilangukkusupparput ullumikkut kalaallit inuussutigisatsinnik, tassalu neqaatitsinnik taakkulu ulluinnarni nerisarinerisa atorneqarluarnerulernissaasa nukittosarneqarnissaat. Ullumikkut avataanniik neqit eqqarsaatigalugit unammillerneqarnerujussuarput ingasaqisoq allanngortinniassagutsigu, imaani nunamilu nerisarisatta ilisimatusaatiginissaat saneqqunneqarsinnaanngilaq. Asimi angerlarsimaffipparujussuanilu ingaartornikkut  mamassusilersuisarnerup ilisisimatusarnermut ilangunneqarnissaa saneqqunneqarsinnaanngitsutut isigaarput. Tamakkua taasavut ilisimatusarnermut anguniangaareersumut ilanngukkusuppavut, inuiaqatigiit akornanni inuussutissarsiutitigut inerikkiartortitsisoqarnissaa aqqutissiuussinnaajumallugu.

Taamatut anguniangassatut ilangussavut asuli maanngaannaq tigusaanngillat. Taamaattumik  Naalakersuisunut erseqqissaatigiumavarput,  pinngortitaq  avatangiiserpullu inoqarmat. Taakkulu tunngaviussammata.siunissami nunatta Ilisimatusarnikkut ineriartortitsineranut, nunanillu allamiunik suleqateqarnitta ineriartortinneqarnerani toqqammaviusariaqartunik.

Taamatut oqaaseqarluta Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Agathe Fontain-ip nunatta ilisimatusarnikkut ersarinnerusumik politikkeqalernissaanik kissaateqarnera iluarisimaarlugu taperserparput.