Partiit oqaaseqaataat(IA)-1

                      EM 2003 /66+85

                      20. November 2003

                      Agathe Fontain

                      Inuit Ataqatigiit

Forslag til forespørgselsdebat om, hvilke langsigtede politiske mål og værdier vi ønske at give de ældre i Grønland.

(Landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut)

Forslag til forespørgselsdebat om frobedring af levevilkårene for de ældre, herunder deres pensionsforhold.

(Landstingsmedlem Ruth Heilman, Siumut)

Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at ældrepolitikken bør baseres på, at respektere de ældres selvstændighed, værne om deres menneskeværd samt ansvar og selvbestemmelse over eget liv.

Inuit Ataqatigiit’s ældrepolitik inkluderer målet om at skabe livskvalitet og en værdig alderdom. Vi ser de ældre som en ressource for samfundet, hvorfor deres livserfaringer, visdom og værdier bør inddrages langt mere aktivt og målrettet i samfundet end tilfældet er i dag.

Selvom man ikke længere er ung, bør den ældre gives muligheder for at udnytte, udvikle og forny deres mange evner. Deres virkelyst og viljen til at udnytte deres medbestemmelsesret bør opmuntres.

Det er nødvendigt, at de ældre oplever glæde og føler, at der er brug for dem.

De ældre trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet efter mange års virke. Mange har ikke bare arbejdet, mange trækker sig tilbage efter et hårdt belastende arbejde. For mange er det en svær overgang fra aktivt arbejde til en pensionisttilværelse, et tilværelse med forandringer og krav om tilvænning til nye forhold, et tilværelse som ikke kun er økonomisk men også menneskeligt.

Overgangen til pensionisttilværelse bør kunne tilrettelægges fleksibelt og menneskeligt.

Arbejdsmarkedsforholdene bør tilrettelægges mere fleksibelt, således at der bør være muligheder for at nedtrappe deres arbejde i takt med overgangen til alderdommen og ringere arbejdsevne og trækker sig tilbage, såfremt de føler, at de er parate til det. Det er på tide at formulere en ældrepolitik i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, og ligeledes bør der være sådanne bestemmelser i forordningen for offentlig pension, således at det giver mulighed for en gradvis og en smidig nedtrapning af arbejdet.

Vi har et ønske om, at vore ældre bliver mere synlige i forskellige stillinger, som kan realiseres ved at oprette arbejdspladser som er tilrettelagte efter deres evner.

I de foregående år er nye tilbud og for de ældre tilrettelagte sociale aktiviteter set dagens lys i de kommuner med fremsynede ældrepolitik. Man må hilse livsbekræftende og livsopmuntrende tilbud

velkomment, som også er positivt for et menneskes helbred.

Inuit Ataqatigiit er i et hvert henseende parate til et konstruktivt samarbejde med ”Utoqqaat Nipaat”.

Landsstyreområdet har udarbejdet 5 principper på ældreområdet, som har overskriften ”En aktiv tredje alder”, og rapporten har Inuit Ataqatigiit´s bevågenhed, og vi vil med fortrøstning være med til at arbejde om disse.

En koordineret indsats for vedvarende tilbud med hensyn til sundheds- og socialtjenester i lokalsamfundet er et godt tilbud. På denne måde kan for eksempel sygdommen demens forebygges.

Vi har bemærket, at Landsstyret i deres svarnotat fremlægger, at det overvejes at adskille førtidspensionsområdet og alderspensionsområdet. Dette er interessant, idet der er store forskelle i disses livsvilkår.

I rapporten ”Skatter og afgifter i Grønland” påpeges at personfradraget kan forhøjes, på denne måde kan flere penge tilgå det enkelte. Når rapporten fremlægges, bliver der mulighed for at pensionisterne kan få bedre økonomiske vilkår, og Inuit Ataqatigiit vil med forståelse for dette være med til at debattere.

Under afslutningen af Landsstyrets svarnotat fremgår, at Landsstyret vil nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at skabe en helhedsorienteret ældrepolitik. Inuit Ataqatigiit hilser initiativet velkomment.

Vi vil opfordre Landstinget om at formulere en helhedsorienteret ældrepolitik og en samlet perspektiv koordineret med børne- og familiepolitikken. Vi mener, at tiden er inde til en overvejelse og debat om nye initiativer for de ældre.

Efter Inuit Ataqatigiit’s opfattelse bør vi sætte os i mål med og ønsker, at vi som et selvbærende samfund med solidaritetsprincippet i ånden kommer fremtiden i møde ved at prioritere de ældre i alle henseender.

Med disse bemærkninger anbefaler vi, at forordningsforslaget overgår til Udvalget for Familier og Sundhed til viderebehandling, og Udvalget har fået tildelt et spændende arbejde, som man kan se frem til, og vi ønsker det god arbejdslyst.

                      UKA 2003 /66+85

                      20. November 2003

                      Agathe Fontain

                      Inuit Ataqatigiit

Ungasissoq isigalugu nunatsinni utoqqaat naalakkersuinikkut anguniakkanik naleqartitanillu qanoq ittunik atugaqartinnerqarnissaat kissaatigineripput pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinneq.

(Inatsisartunut ilaasortaq Enos Lyberth, Siumut)

Utooqqaat inuuniarnikkut atugaasa, pensionisiaannut tunngasut ilanngullugit, pitsanngorsarneqarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinneq.

(Inatsisartunut ilaasortaq, Ruth Heilman, Siumut)

Inuit Ataqatigiinni pingaartipparput utoqqaat namminiussuseqarnerat ataqqillugu inuttut ataqqinassusit mianeralugu inuunerminnullu akisussaaffeqarlutillu  oqartussaanerat sianigalugit utoqqarnut politikkip tunngaveqarnissaa. 

Inuit Ataqatigiit utoqqarnut politikkiani ilanngullugu anguniagaavoq utoqqaat naleqarnersumik ataqqinassuseqartumillu utoqqalinissaat. Utoqqartagut inuiaqatigiinni pisuussutitut isigaagut, taamaattumik utoqqaat inuunerminni  misilittagaat, ilisimasaat naleqartitaallu aaqqissuussamik siunnerfeqarluartumillu inuiaqatigiittut inooqatigiinnermi ullumikkornit atorluarnerullugillu ersialaartinneqartariaqarsoraagut.

Inuusukkunnaaraluarluni utoqqaq kinaluunniit piginnaanerpassuarmi atornissaanut ineriartortinnissaannullu nutaanngorsarnissaannullu periarfissinneqartariaqarpoq. Sulerusussusiat oqartussaaqartaanermillu pisinnaatitaaffimmik atorluaarusunnerat qiimmassartuartariaqarpoq.

Utoqqaat nuannaarnermik atorfissaqartinneqartutullu misigisamatinnissaat pisariaqarpoq.

Utoqqaat ukiorpassuarni sulereersimallutik suliffimminnit tunuartarput, amerlasuut suliinnarsimanngillat sulerulussimaqalutilli suliunnaartarput nungullavissimallutik. Amerlasuunut ukiorpassuarni suliffeqarsimanermik utoqqalinersialittut inuuneqalerneq ikaarsaarfiuvoq pikkunartorsiorfiusoq,  allanngorarfik killiffillu pissutsinik nutaanik sunngiuttariaqakkanik piumasaqaatitalik, aningaasaqarniarnikkut atulikkat kisiisa eqqarsaatiginagit, aammali inuttut atulikkat eqqarsaatigalugit.

Utoqqalinermut ikaarsaarfik inuppalaarnerusunngortillugulu eqaannerusumik aaqqissuunneqarsinnaasariaqarpoq.

Suliffissaqartitsinikkut pissutsit eqaannerusumik aaqqissuunneqartariaqartut, utoqqaliartorneq piginnaanikilliartornerlu ilutigalugit inuit sulinertik annikilliartortinnissaannut periarfissaqartariaqarput piareersorilerunillu suliunnaarlutik. Piffissanngorpoq suliffeqarnermut susassaqartut peqatigalugit  ” utoqqarnut politikkiliornissamut”, taamatuttaaq pisortanit pensionit pillugit peqqussutissami malittarisassaqartariaqarpoq, inuit arriitsumik eqaatsumillu sulinertik millisikkiartuaartinnissaannut periarfissiisumik.

Kissaatigaarput utoqqartagut suliffeqarfinni assigiingitsuni  saqqumilaarnerulissasut, nukissaqarnerinut naappertuuttunik atorfinnik immikkut ittunik pilersitsisoqarneratigut tamanna piviusunngortinneqarsinnaavoq.

Neqeroorutit nutaat isumaginninnikkullu sullisseriaatsit utoqqarnut sammititat ukiuni kingullerni kommunini utoqqarnut politikkerissaartuni takussaaleraluttuinnarput.  Neqeroorutit inuummarissaataasut, inuunerissaataasut inuullu peqqissuunissaannut pitsaasumik sunniuteqartartut ilassilluartariaqarput.

”Utoqqaat Nipaat”-ta  suleqatigilluarnissaa sutigut  tamatigut Inuit Ataqatigiit pingaartippaat.

Utoqqarnut tunngatillugu Naalakkersuisoqarfiup tunngavissat pingaarnerit tallimat suliarisaat qulequttalik ” Peqataalluni pingajussaannik utoqqalineq” Inuit Ataqatigiinnit  soqutigiluinnarparput peqataaffiginissaallu qilanaaralugu.

Najukkani assigiingitsuni peqqissaanikkut isumaginninnikkullu sullissinernik ataqatigiisaarilluarnikkut ikiorsiinissamut neqeroorutaasut ingerlaavarnissaannik  suliniarneq pitsaasuuvoq. Taamaasiornikkut assersuutigalugu puigortornermik nappaateqalersinnaaneq aamma pinaveersimatinneqarsinnaavoq.

Naalakkersuisut akissuteqaaminni siusinaartumik pensionisiat utoqqalinersiutinillu agguaasseriaatsimi avissaartitsisinnaaneq eqqarsaatersuutigigaat maluginiarparput. Tamanna soqutiginarpoq pineqartummi atugarisaat assigiinngitsorujussuusarmata.

Akileraarutinik akitsuutinillu iluarsaaqqinneq pillugu nassuiaammi inummut ilanngaatip  qaffanneqarsinnaanera eqqaaneqarpoq, taamaasilluni aningaasat amerlanerusut inummut tussinnaalissapput. Nassuiaatip saqqummiunissaanut utoqqalinersiutillit aningaasat tungaatigut pitsaanerusumik inissisimalernissaat periarfissaammat Inuit Ataqatigiit maluginiarluarlugu oqalliseqataaffigissavarput.

Naggataatigut Naalakkersuisut suleqatigiissitamik pilersitsiniarnerat utoqqarnut tamakkiisumik isiginnilluni naalakkersuinikkut ingerlatsisoqalernissaa siunertaralugu Inuit Ataqatigiinniit tikilluaqqussavarput

Inatsisartut kaammattorusuppagut utoqqarnut politikkip tamakkiisup ataatsimoortumillu isiginnittup ilusilersornissaa aallarteqqullugu, meeqqanut ilaqutariinnullu politikkinut ataqatigiissakkamik.

Inuit Ataqatigiit isumaat malillugu anguniartariaqarpoq  inuiaqatigiit nammaqatigiinnermik anersaaqarlutik  imminnut napatittut, utoqqarnillu sutigut tamatigut pingaartitsilluta siunissaq ornissagipput kissaatigaarput.

Taamatut oqaaseqarluta peqqussutissatut siunnersuutip Isumaginninnermut Ataatsimiititaliamut suliassanngortinneqarnissaa inassutigaarput, suliamik pissanganartumik qilanaarnartumillu ataatsimiititaliaq suliakkerneqarpoq, sulilluarnissaanillu kissaapparput.