Samling

ATASSUT UKA 03/ 71

Godmand Rasmussen 04.12.03

Forslag til forespørgselsdebat om Grønlands fremtidige udenrigspolitik samt udenrigstjeneste.

(Jensine Berthelsen, Atassut)

Landstingsmedlem Jensine Berthelsen, Atassut, efterlyser i sit forslag til forespørgselsdebat Grønlands fremtidige udenrigspolitik samt udenrigstjeneste.

Vi må hele tiden foretage status i vores samfundspolitiske arbejde, også med hensyn til den udenrigspolitiske tjeneste, og trods det faktum, at Landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse sædvanligvis bliver fremlagt under forårssamlingerne, vil ATASSUT dog sidde med i behandlingen af nærværende forslag til forespørgselsdebat, uden først at vente på den næstkommende udenrigspolitiske redegørelse og uden at lade os stoppe af kutymer.

Stilleren til forslag til forespørgselsdebat har ret når hun udtaler nødvendigheden i, at vi internt i Grønland får debatteret og så vidt muligt får afklaret, hvad vi hver især og tværpolitisk mener om Grønlands nuværende og fremtidige udenrigspolitik. På denne måde kan vi danne os et billede af, hvor stor en satsning, der skal være for at udbygge en international udenrigstjeneste, som matcher de behov og interesser Grønland har.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har allerede tilbudt Grønland en øget udenrigspolitisk kompetence og Grønland har, ganske vist langsomt, igangsat initiativer til øget medindflydelse. Blandt andet underskrev Landsstyreformanden og udenrigsministeren i foråret, den 14. maj i Itilleq en hensigtserklæring om, at Grønland i højere grad skal have politisk medindflydelse i udenrigs- og sikker-hedspolitiske sager, der har direkte berøring med landet. Dette samarbejde mellem ligeværdige part-nere blev således dokumenteret med en underskrift.

Hvis man vil have større kompetence må kommende byrder også være genstand for en omhyggelig vurdering.

Og vi vil have større udenrigspolitisk kompetence, og netop derfor kan vi ikke komme udenom en udvikling i udenrigstjenesten. ATASSUT har således konstateret Selvstyrekommissionens anbefalinger om styrkelse af Udenrigskontoret ved at omdanne det til et direktorat, og at Landsstyret overvejer dette skridt.

ATASSUT skal ved nærværende udtale, at vi er klar til at sidde med i etableringen af et direktorat for at sikre udvidelse af det udenrigspolitiske råderum. Vi skal samtidig udtale, at vi finder det væsentligt, at udviklingen af det udenrigspolitiske råderum sker på baggrund af de menneskelige og økonomiske ressourcer.

Da begrænsede økonomiske ressourcer sætter dagsordenen i vores bestræbelser på at opnå st ørre udenrigspolitisk råderum, anbefaler ATASSUT optimal udnyttelse af de allerede eksisterende ressourcer. Danmark er som part i den udenrigspolitiske scene et af de lande, som har ydet mest til ud-viklingen. Danmark har ambassader i mange stater og da atmosfæren i rigsfællesskabet aldrig har været så god som nu, er ATASSUT sikker på, at vi gennem samtaler med staten kan opnå oprettelse af repræsentationer i disse på vores interesseområder. Eksempelvis kan den danske ambassade i USA være fast tilholdssted for en grønlandsk repræsentant/-er med request i en periode – eksempelvis om tilvejebringelse af handelsmæssige relationer.

Til sidst skal ATASSUT udtale glæde over, at Landsstyret i deres svarnotat tilkendegiver tilfredshed med samarbejdet og den positive udvikling i samarbejdet med den danske regering. De har således ret i, at samarbejdet rent faktisk foregår på ligeværdig vis og med respekt for hinanden.

Disse er således ATASSUT’s ønskede bemærkninger til forslag til forespørgselsdebat.

ATASSUT UKA03/71

Godmand Rasmussen 04.12.03

Kalaallit Nunaata nunanut allanut tunngasunut politikkia aammalu kiffartuussinera pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinissamik siunnersuut.

(Jensine Berthelsen, ATASSUT)

ATASSUT sinnerlugu Inatsisartuni ilaasortap Jensine Berthelsen-ip apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiamini ujatorpaa Kalaallit Nunaata nunanut allanut tunngasunut politikkiata aammalu kiffartuussinerata isummersorfigineqarnissaat.

Inuiaqatigiit naalakkersuinikkut sullinneqarneranni killiffipput aallaavigalugu nalilersuijuartariaqarpugut, aamma nunanut allanut tunngasunut politikki kiffartuussinerlu eqqarsaatigalugit, taamaattumik Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinnerini nunanik allanik suleqateqarneq pillugu Naalakkersuisut nassuiaateqartarnerat utaqqillugulu uniffigiinnarnagu oqallisissiaq ATASSUT-mit soqutigalugu peqataaffigissavarput.

Oqallissaarisoq ilumoorpoq oqarami pisariaqartoq nunatsinni oqallisigissallutigu sapinngisarlu naapertorlugu nalornissutaasinnaasut qulaajarlugit ullumikkut siunissamilu nunatta nunanut allanik suleqateqarnerani anguniakkat suut pingaartinnerullugit ingerlatsisoqassanersoq suullu ataatsimut naapeqatigiissutaasinnaanersut nunatta soqutigisai pisariaqartitaalu naapertorlugit nunarsuarmioqatitsinnut nallersuunneqarsinnaasumik nunanut allanut tunngasunut sulinerup inerisarneqarnissaa siunertaralugu nalilersuinissaq pisariaqartoq.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen-ip nunanut allanut tunngasutigut akisussaassusermik annerusumik nunatta tigusisinnaanera arlaleriarluni neqeroorutigereerpaa, tamatumalu kingorna timitalersuineq kigaakkaluartumik aallartinneqareerpoq, tassami Naalakkersuisut Siulittaasuat Nunanullu allanut Ministeri upernaaq 14. maj Itillimi nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinermi Kalaallit Nunaata peqataatinneqartarnissaa pillugu peqatigiilluni tunngavissatut nalunaarummik atsioqatigiipput, sulineq naligiilluni ingerlanneqareersoq taamaalilluni atsiorneqarsimasumik naqissuserneqarpoq.

Akisussaaffeqarnerulerumagaannili aamma nammagassartai ilanngullugit peqqissaartumik nalilersorluarneqarsimasariaqarput.

Nunanullu allanut tunngasut pillugit akisussaaffeqarnerulerumavugut, taamaattumik nunanut allanut tunngasutigut kiffartuussivitta nukittorsarneqarnissaa avaqqunneqarsinnaanngilaq, ATASSUT-millu arajutsisimanngilarput Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat nunanut allanut tunngasunut pisortaqarfiliortoqarnissaa innersuussutigigaat, tamannalu tunngavigalugu Naalakkersuisut isumaliutigigaat taamatut alloriartoqassasoq.

ATASSUT-millu oqaatigissavarput nunanik allanik suleqateqarnerup nukittunerusumik ingerlanneqarsinnaanissaa qulakkeerinneqataaffigerusullugu pisortaqarfiliortoqarsinnaaneranut oqaloqataarusukkatta, matumanilu oqaatigissavarput inuttaqassutsikkut aningaasatigullu inuiaqatigiit artunngisaanik alloriarnerit ingerlanneqarnissaat pingaartikkatsigu.

Nunanillu allanik suleqateqarnitta annertusiartornerani aningaasatigut taama killeqartigisumik periarfissaqartilluta nukiit pioreersut atorluarneqarnissaat ATASSUT-mit periarfissatut tikkuarusupparput, tassami Danmark nunanik allanik suleqateqarnermini nunarsuarmi inerisaasimanerpaanut ilaavoq, nunarsuarmilu naalagaaffippassuarni aallartitaqarfeqarpoq (ambassader) danskillu naalakkersuisuisa naalagaaffeqatigiinnerup aqqani suleqatiginnikkusussuseqarnerat aatsaat taama ajunngitsigimmat ATASSUT-mit qularutiginngilarput aallartitaqarfiit tamakku ilaat nunatsinnit soqutigisaqarfigut nunatsinnit atorluarneqarsinnaanissaat pillugit oqaloqatigineqarsinnaasut, assersuutigalugu USA-mi danskit aallartitaqarfiat piffissap aalajangersimasup iluani nunatsinneersumik/nik aalajangersimasumik siunertaqarluni – soorlu niuernikkut suleqatigiinnerulernissamik siunertaqarluni – najorneqarsinnaasutut periarfissarsiuunneqarsinnaavoq.

Naggataatigut ATASSUT-mit oqaatigissavarput nunatsinnit Naalakkersuisut tungaannit nunanut allanut tunngasut pillugit Danskit naalakkersuisuinik suleqateqarneq ineriartortitsinerlu naammagisimaarneqartut Naalakkersuisut akissutaanni ersersinneqarmat nuannaarutigigatsigu, ilumoorpormi naligiilluni ataqqeqatigiillunilu sulineq ingerlanneqarmat.

Apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq ATASSUT-mit oqaaseriumasagut taakkuupput.