Samling

26. september 2003 EM 2003/71

 

Forslag til forespørgselsdebat om Grønlands udenrigspolitik samt udenrigstjeneste.

(Landstingsmedlem Jensigne Berthelsen, Atassut)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender)

 

Landsstyret er som udgangspunkt enig med forespørgeren i, at den øgede kontakt med omverdenen stiller større krav til os.

Landstinget har hvert år under debatten om den udenrigspolitiske redegørelse lejlighed til at diskutere prioriteringen af det udenrigspolitiske arbejde. Landsstyret har ved flere lejligheder, senest under forårssamlingen i år noteret sig, at der er generel anerkendelse af den indsats der ydes politisk og administrativt på udenrigsområdet indenfor de eksisterende økonomiske rammer.

Selvstyrekommissionen har også behandlet dette spørgsmål. Man konstaterede bl.a. i arbejdet med opfølgningen af Anorak rapporten, at det i mange tilfælde ikke er mangel på formel kompetence, der sætter grænserne for vores aktiviteter, men derimod mangel p å menneskelige og økonomiske ressourcer.

Grønlands udenrigspolitik føres i praksis af hele landsstyret. Landsstyret udøver via udenrigskontoret den almindelige udenrigspolitik, og de enkelte landsstyremedlemmer har en række udenrigsopgaver indenfor deres fagområder. Dette fremgår af den udenrigspolitiske redegørelse. Udenrigskontoret har i alt 13 årsværk inkl. Repræsentationen i Bruxelles og Selvstyrekommission har skønsmæssigt opgjort , at direktoraterne i 2001 anvendte arbejdstid på udenrigsopgaver svarende til 17 fuldtidsansatte medarbejdere på årsbasis.

Udenrigsområdet er i lighed med alle andre områder i hjemmestyret underlagt de sparekrav o.l., som udspringer af den økonomiske og politiske prioritering. Dette førte f.eks. sidste år til en udmøntning af besparelser i form af nedlæggelse af vores repræsentation i Ottawa.

Landsstyret har ved underskrivelse af Itilleq – erklæringen fået rigsmyndighedernes accept af den faktiske udvidelse af den udenrigspolitiske kompetence, som er sket gennem hjemmestyrets nu snart 25 årige historie. Landsstyret finder at dette er et vigtigt skridt på vejen i vores fortsatte bestræbelser på at udvide det udenrigspolitiske råderum. Vi anser det nødvendigt at dette råderum udvides i takt med at de internationale krav til os øges. Landsstyret overvejer at styrke Udenrigskontoret ved at omdanne det til et direktorat.

I sin åbningstale til det danske Folketing i oktober sidste år fremkom statsministeren med et tilbud til Grønland og Færøerne om større kompetence på udenrigsanliggender. Vi er fra landsstyret side gået positivt ind i arbejdet med at udforme og konkretisere dette, men samtidig har vi gjort opmærksom på, at resultatet af dette arbejde ikke må stå i vejen for en nyordning af forholdet indenfor Rigsfællesskabet. Når vi ser på anbefalingerne fra Selvstyrekommissionen, så lægger landsstyret særligt mærke til, at kommissionen dels har anbefalet en styrkelse af indsatsen på direktoratsniveau, og dels har skitseret en mulig udbygningsplan for udenrigskontoret. Dette er sket under henvisning til væksten i den allerede eksisterende opgavemængde indenfor den nuværende kompetence , og dels fordi selvstyrekommissionen forudser at nye arbejdsopgaver vil komme i takt med at det udenrigspolitiske råderum øges.

Selvstyrekommissionen har også peget på, at det ikke hidtil har været fast praksis at vurdere de økonomiske og administrative konsekvenser af nye internationale aftaler, før de indgås. Landsstyret er af den opfattelse, at man bør forsøge at ændre praksis på dette område. For landstinget ville dette have den fordel, at man samtidig med vedtagelse af nye politiske initiativer samtidig kan tage højde for de dermed forbundne omkostninger.

I praksis har vores udenrigspolitiske interesser udviklet sig gennem hele hjemmestyreperioden. Nu er landsstyret i begyndelsen af den politiske proces, som skal føre frem til veldefinerede og klare udenrigspolitiske kompetencer. Landsstyret er i dialog med staten, og opfølgningen af Selvstyrekommissionens betænkning kan føre til øget kompetence, og dermed øget arbejdsmæssig belastning af vores udenrigstjeneste og direktoraterne. Vi er imidlertid endnu ikke så langt fremme, at vi i dag har et tilstrækkeligt grundlag, hvorpå vi kan diskutere de økonomiske konsekvenser.

Landsstyret mener ikke, at det lige nu er tidspunktet at træffe beslutninger i denne sag. Det følger af de grunde der er nævnt, men landsstyret ser frem til en å ben og fordomsfri debat her i tinget, idet vi går ud fra, at vi har det fælles mål, at vi til enhver tid skal udnytte de udenrigspolitiske muligheder vi har, til gavn for hele samfundet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

22. september 2003 UKA 2003/71

 

Kalaallit Nunaata nunanut allanut tunngasunut politikkia aammalu kiffartuussinera pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut

(Inatsisartuni ilaasortaq Jensigne Berthelsen, Atassut)

 

Akissuteqaat

(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

 

Naalakkersuisut apeqquteqaateqartup nunarsuarmioqatitsinnut attaveqarneruleriartornitta uatsinnut piumasaqaatitaqarneruleriartorneranik oqarnera aallaaviatigut isumaqatigaat.

Inatsisartut ukiut tamaasa nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut nassuiaatip oqallisiginerani nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuisunermi ingerlatsinerup pingaarnersiorlugu oqallisiginissaanut periarfissaqartarput. Kingullerpaamik ukioq manna upernaakkut ataatsimiinnermi Naalakkersuisut arlaleriarlutik maluginiarsimavaat, nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut allaffissornikkullu sulineq aningaasaqarnikkut killiliussat iluanni ingerlanneqartoq naliginnaasumik akuersaarneqartoq.

Nammisorneq pillugu Isumalioqatigiissitat apeqqut taannaa aamma suliarisimavaat. Ilaatigut nalunaarusiap Annoraamik taaneqartup malitseqatinniarlugu suliarineqarnerani paasineqarpoq amerlasuutigut pissusissaatut piginnaatitaaffiit amigaataanerat suliarisartakkatsinnut killiliisuunngitsoq kisiannili inunnik aningaasatigullu atugassanik amigaateqarneq killiliisuusarluni.

Nalinginnaasumik Kalaallit Nunaata nunanut allanut tunngasutigut politikkia Naalakkersuisunit tamarmiusunit ingerlanneqartarpoq. Naalakkersuisut Siulittaasuata nunanut allanut tunngasunut allaffikkoortumik nalinginnaasumik nunanut allanut tunngasutigut politikki ingerlattarpaa, Naalakkersuisunullu ilaasortat ataasiakkaat nalinginnaasumik suliassaqarfimminni nunanut allanut tunngasutigut arlalinnik suliassaqartarput. Tamakku nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut nassuiaammi takuneqarsinnaapput. Nunanut allanut tunngasunut allaffimmi ukioq kaajallallugu sulisoqarineqartartut 13-upput Bruxellesimi sinniisoqarfik ilanngullugu, Namminersornerlu pillugu Isumalioqatigiissitanit missiliorlugu naatsorsorneqarsimavoq, Pi-sortaqarfinni 2001-mi nunanut allanut tunngasutigut suliassanut piffissaq suliffiusoq atorneqartartoq ukioq kaajallallugu sulisorineqartut atorfeqavissut 17-it annertoqatigaat.

Nunanut allanut tunngasunut suliassaqarfiit Namminersornerullutik Oqartussani immikkoortortaqarfiit allat tamaasa assigalugit sipaarniarnernik assigisaannillu piumasaqarfigineqarput, aningaasaqarniarnikkut naalakkersuinikkullu pingaarnersiuinermit aallaaveqartumik. Tamatuma ilaatigut ukiumi kingullermi sipaarniutit piviusunngortinneqarnerisa nassataraat Ottawami sinniisoqarfitta atorunnaarsinneqarnera.

Naalakkersuisut Itillimi – nalunaarummik atsiuinermikkut naalagaaffeqatigiinnit akuerineqarput nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut oqartussaanerup piviusumik annertusisinneqarnissaanut, soorlu tamanna Namminersornerullutik Oqartussaqarnerup ukiuni 25-ngajanni oqaluttuarisaanerani piartorsimasoq. Naalakkersuisut taamatut nunanut allanut tunngasutigut ilioriarsinnaanitta annertusartuarneqarnera alloriarnertut pingaarutilittut isigaat. Pisariaqartutut isigaarput taamatut ilioriarsinnaanerput annertusisikkiartuaarneqassasoq nunanit tamalaanit uagutsinnut piumasaqaatit annertusiartornerat peqatigalugu. Naalakkersuisut Nunanut allanut Allaffik nukittorsarniarlugu pisortaqarfittut inissinnissaa isumaliuutersuutigaat.

Siorna oktobarimi ministeriunerup danskit Folketinngiannik ammaalluni oqalugiarnermini Kalaallit Nunaannut Savalimmiunullu nunanut allanut tunngasutigut oqartussaaffeqarnerulernissaq neqeroorutigaa. Uagullu Naalakkersuisuniit tamakku ilusilersorniarlugit piviusunngortinniarlugillu sulinermut pitsaasumik akuulersimavugut, peqatigitilluguli erseqqissaatigisimavarput, suliap tamatumap inernera Naalagaaffeqatigiinnerup iluani pissutsit nutaamik aaqqissuunneqarnissaannut akornutaassanngitsoq.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat kaammattuutigisaat qiviaraanni, Naalakkersuisunit immikkut maluginiarneqarpoq isumalioqatigiissitat ilaatigut kaammattuutigisimagaat pisortaqarfitsigoortumik sulinerup nukittorsarneqarnissaa, ilaatigullu nunanut allanut tunngasutigut allaffiup annertusaavigineqarsinnaaneranut pilersaarutaasinnaasumik ilusilersuisimallutik. Taamaaliortoqarpoq maannakkuugallartoq oqartussaassuseqarnerup iluani suliassaareersut annertussusaasigut annertusiartortoqarnera innersuussutigalugu, ilaatigut Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitanit naatsorsuutigineqarmat nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ilioriaaseqarsinnaanerup annertusiartornerani suliassat nutaat takkukkiartuaarnissaat.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitanit aamma uparuarneqarsimavoq, manna tikillugu nunani tamalaani nutaanik isumaqatigiissuteqarnerni tamakku isumaqatigiissutigineqannginnerini aningaasaqarniarnikkut allaffissornikkullu kingunerisinnaasat naliliivigisarlugit aalajangersimasumik periuseqartoqartarsimanngitsoq. Naalakkersuisut isumaqarput tamatuma tungaatigut periuserineqartut allanngortinniarneqartariaqartut. Inatsisartunut tamanna ima iluaqutaassaaq naalakkersuisunikkut suliniutit nutaat akuersissutigineqarneri peqatigalugit taamaaliornerni aningaasartuutaasussat eqqarsaatigineqartalissammata.

Namminersornerulluni oqartussaanerup nalaani tamarmi nunanut allanut tunngasutigut soqutigisavut ineriartortinneqarsimapput. Maannalu naalakkersuinikkut nunanut allanut tunngasutigut oqartussaaffinnik isumaliutigilluakkanik ersarissunillu kinguneqartussamik sulinerup aallaqaataaniippugut. Naalagaaffik oqaloqatigisarparput, aamma Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaannik malinnaaviginnilluni sulineq annertunerusumik oqartussaaffeqalernermik kinguneqarsinnaavoq, taamalu nunanut allanut tunngasutigut ingerlatsivimmi Pisortaqarfinnilu suliassatigut annertunerusunik nammatassiissaaq. Maannali ima siuarsimatigilersimanngilagut aningaasatigut kingunerisinnaasat oqaloqatigiissutigisinnaanerinut ullumikkut naammaginartunik suli toqqammavissaqarata.

Naalakkersuisut isumaqarput, maannakkut piffissaanngitsoq suliami tassani aalajangiissalluni. Tamatumunnga tunngavilersuutit oqaatigeriikkakka pissutaapput, kisiannili maani Inatsisartuni ammasumik isummatigullu killiligaanngitsumik oqallinnissaq qilanaaraarput, naatsorsuutigaarpummi ataatsimoortumik anguniagaqarluta, tassalu qaqugukkulluunniit nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut periarfissatsinik iluaqutiginninnissarput, inuiaqatigiinnut tamanut iluaqutaasumik.