Akissuteqaat-1

                     

19. november 2003                                                                                                                EM 2003/76

Forslag til forespørgselsdebat om hvordan man kan sikre en langsigtet løsning for at opnå stabil beskæftigelse på fiskefabrikkerne langs kysten.

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked)

Jeg takker landstingsmedlem Ruth Heilmann for dette forslag til forespørgselsdebat. Det rejser nogle relevante spørgsmål i forhold til tilrettelæggelsen af blandt andet fiskeri- og arbejdsmarkeds-politikken og indvirkningen heraf for beskæftigelsen på fiskefabrikkerne rundt omkring i landet.

Landsstyret er opmærksom på de særlige problemstillinger i forhold til arbejdsmarkedet og beskæftigelsen, som eksempelvis følger af kapacitetstilpasninger og problemer med råvaretilførsler.

I den forbindelse lægger Landsstyret vægt på følgende vigtige faktorer, som vurderes at være af stor betydning for udviklingen af økonomien inden for fiskeindustrien og dermed for mulighederne for opretholdelse af en varig beskæftigelse inden for denne:

      En bæredygtig forvaltning og udnyttelse af vore fiskeressourcer.

      En klar erhvervs- og fiskeripolitik, som sigter mod at skabe gode betingelser for udvikling af virksomhederne og hvor der ikke af politiske grunde lægges hindringer i vejen for at have fokus på rentabel drift af virksomhederne.

      En effektiv fiskeflåde, som kan give et godt udkomme for erhvervets udøvere.

      En klar adskillelse af Hjemmestyrets ejerrolle og myndighedsbehandlingen, så længe Hjemmestyret er ejer af virksomheder inden for fiskeindustrien.

      En aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor både den nationale og lokale indsats prioriterer at stille den nødvendige arbejdskraft til rådighed for virksomhederne.

      Gode infrastrukturelle forhold, som står i fornuftigt forhold til det ressourcegrundlag, der knytter sig til de stedlige indhandlings- og produktionsmuligheder.

      En velafbalanceret fiskeri- samt skatte- og afgiftspolitik i relation til fiskerisektoren, der kan bidrage til en god indtjening til investorer, virksomheder og medarbejdere og dermed give vigtige indtægter til samfundet i form af skatter og afgifter fra disse.

      Udvikling af alternative indtjeningsmuligheder, så samfundet og de enkelte lokaliteter er mindre afhængig af udnyttelse af de nuværende fiskeriressourcer.

Det er vigtigt for udviklingen af et sundt erhvervsliv, at både Landstinget og Landsstyret så vidt muligt ser disse spørgsmål i en overordnet sammenhæng og primært skabes gode rammer.

Vi skal ikke fremstå som en selvstændig aktør i forhold til konkrete sager, som løses langt bedre mellem de involverede produktionsvirksomheder, fiskeriet og de pågældende kommuner.

Ved administrationen af fiskeriloven vil Landsstyret prioritere produktionen på landanlæg, når der allerede er etableret landanlæg. Et sådant hensyn er Landsstyret forpligtet til at tage, jf.  fiskerilovens § 2, stk. 3, og kan udmønte det i praksis efter § 22 om indhandlingspligten. Indsættelse af indhandlingsskibe bør ikke ske, hvis det resulterer i en undergravning af økonomien på eksisterende landanlæg og dermed reducerer forrentning af de foretagne investeringer og bremser investeringslysten.

Landsstyret agter at igangsætte et arbejde med henblik på at få formuleret en overordnet fiskeripolitik i løbet af 2004. Arbejdet skal have som et af de vigtigste mål dels at skabe et attraktivt investeringsklima, dels at sikre vitale samfundsmæssige interesser ved blandt andet at få bedst mulig udbytte af fiskeressourcerne via levedygtige arbejdspladser og indtægter til det offentlige.

Når dette er sagt vil Landsstyret ikke undlade at glæde sig over, at rejeressourcen har det godt i disse år. Der synes at være basis for en større kvote i det kommende år, hvilket også vil betyde en større samlet beskæftigelse på landanlæggene. Aktuelt opleves en stigende interesse fra forskellig side for at investere i at udvide produktionskapaciteten. Derved kan vi erstatte afhængigheden på flere anlæg af løbende driftstilskud til opretholdelse af kunstige arbejdspladser. Denne udvikling er positiv, selv om der i en omstillingsfase kan være behov for fra det offentlige at bidrage til at gennemføre de nødvendige omstillingsprocesser af hensyn til den lokale beskæftigelse.

Tilskuddene inden for fiskerisektoren bør i højere grad drejes i retning af at tilskynde til udvikling end til at opretholde ikke-levedygtige strukturer. På den måde animerer vi til nytænkning og større innovativ indsats inden for fiskeriet, hvilket kan forbedre erhvervets udviklingsmuligheder.

Arbejdsmarkedspolitikken i relation til fiskeindustrien skal bidrage til, at kommunerne har gode redskaber til at få en fleksibel, motiveret og kvalificeret arbejdskraft. Herigennem skal kommunerne kunne medvirke til at eliminere flaskehalse i højsæsonen og søge at tiltrække nye investeringer inden for industrien. Midlerne til dette er mere effektiv arbejdsformidling samt større fokus på efteruddannelse og opkvalificering af den lokale og regionale arbejdsstyrke.

Landsstyret ser gerne en yderligere dialog med kommunerne og industrivirksomhederne om at opkvalificere medarbejderne i fiskeindustrien og om en fælles finansiering af opkvalificeringstiltagene.

Afslutningsvis skal jeg gøre forslagsstilleren opmærksom på, at Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked og Direktoratet for Fiskeri og Fangst i samarbejde med relevante aktører har sat sig for at udarbejde en redegørelse om kystnært rejefiskeri og fabrikskapacitet i Grønland, hvor kapacitetsforhold på fabrikkerne og i det kystnære rejefiskeri og de dertil knyttede barrierer og udviklingsmuligheder søges beskrevet.

Redegørelsen skal også kunne være til nytte for erhvervets udøvere, forvaltere og give disse bedre forudsætninger for at træffe gode beslutninger i rette tid og til fælles bedste.

Med disse ord vil jeg håbe på en god og konstruktiv debat.

19. november 2003                                                                                                                                 UKA 2003/76

Sinerissami aalisakkanik tunisassiorfinni ataavartumik suliassaqartitsinssiaq anguniarlugu ungasissumut isigaluni aaqqiinissap qanoq qulakkeerneqarsinnaanera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut

(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)

Akissuteqaat

(Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq)

Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann oqallisissiatut siunnersuutaanut qutsavigaara. Ilaatigut aalisarnermik suliffeqarnermillu ingerlatsinerup tamatumalu nunatsinni aalisakkanik suliffissuarni assigiinngitsuni suliassaqartitsinermut sunniutai eqqarsaatigalugit apeqqutit tassunga attuumassuteqartut saqqummersippai.

Suliffeqarnermut tunngasut suliffissaqartitsinerlu eqqarsaatigalugit ajornartorsiutit immikkut ittut Naalakkersuisut eqqumaffigaat, assersuutigalugu pisinnaasaqassutsimik naleqqussaanerup kingunerisai aamma tunisassiassanik pilersuinermi ajornartorsiutit.

Tamatumunnga atatillugu sunniuteqartut pingaaruteqartut makku Naalakkersuisut pingaartilugit isiginiarpaat, taakkulu aalisakkanik suliffissuaqarnerup iluani aningaasarsiornermik ineriartortitsinermut taakkulu iluani ataavartumik suliassaqartitsinerup ataavartuutinneqarnissanut periarfissanut pingaaruteqartorujussuartut nalilerneqarput:

           Aalisakkat isumalluutitta piujuaannartitsinermik tunngaveqartumik aqutsivigineqarnerat atorneqarnerallu.

           Inuussutissarsiornermik aalisarnermillu erseqqissumik ingerlatsineq suliffeqarfiit ineriartornissaannut tunngavissanik pitsaasunik pilersitsinissamut sammiveqartoq, suliffeqarfiillu ingerlanneqarnerisa imminnut akilersinnaanissaannik aallussinissamut naalakkersuinikkut pissutsinit akimmisaarfilersorneqanngitsoq.

           Aalisariutit pitsaasut inuussutissarsiummik ingerlatsisunit pissarsiviulluartartut.

           Namminersornerullutik Oqartussat aalisakkanik suliffissuaqarnerup iluani piginnittuugallartillugit Namminersornerullutik Oqartussat piginnittutut inissisimanerisa oqartussaasullu suliarinnittarnerisa erseqqissumik avissaartisimaneqarnerat.

           Suliffeqarnermut tunngasuni uummaarissumik ingerlatsineq, nunami tamarmi najukkanilu ataasiakkaani suliniutini sulisussat pisariaqartinneqartut suliffeqarfinnut atugassanngortinneqarnissaannik pingaartitsiviusoq.

                  

Attaveqaqatigiinnikkut atugassarititaasut pitsaasut, atugassiissutitigut tunngaviusunut najukkani ataasiakkaani tunitsivinnut tunisassiorfinnullu tassunga attuumassuteqartunut isumatusaartumik naleqqussakkat.

             Aalisarnermik inuussutissarsiuteqarneq eqqarsaatigalugu aalisarnermik kiisalu akileraartarnermik akileraarusersuinermillu ingerlatsineq oqimaaqatigiissaarluagaasoq,

aningaasaliisunut, suliffeqarfinnut sulisunullu isertitaqarluartarnermut peqataasinnaasoq, taamalu taakkunannga akileraarutitigut akitsuutitigullu inuiaqatigiinnut pingaaruteqartunik isertitaqarfiusoq.

             Allatigut isertitaqartarnissamut periarfissanik ineriartortitsineq, taamaalillutik inuiaqatigiit  najukkallu ataasiakkaat ullumikkut aalisakkanik isumalluutitsinnik atuinerinnarmik isumalluuteqarnerat annikillisinneqarsinnaaqqullugu.

Inatsisartut Naalakkersuisullu apeqqutinik taakkuninnga sapinngisamik pingaarnertigut ataqatigiissaartitsillutik isiginninnissaat pingaartumillu sinaakkutassanik pilersitsinissaat inuussutissarsiornerup Apeqqissup@ ineriartortinneqarneranut pingaartuuvoq.

Suliat aalajangersimasut suliffeqarfiit akuusut, aalisarnerup kommunillu pineqartut akornanni pitsaanerujussuarmik aaqqinneqarsinnaasut eqqarsaatigalugit immikkut ingerlatsisutut saqqummissanngilagut.

Aalisarneq pillugu inatsisip aqunneqarnerani nunami suliffissuarmik pilersitsisoqareersimatillugu nunami suliffissuarni tunisassiorneq Naalakkersuisut tulleriiaarinermi pingaartittarniarpaat. Isiginiagassap taamaattup isiginiarnissaanut Naalakkersuisut pisussaaffeqarput, aalisarneq pillugu inatsimmi § 2, imm. 3-mi aalajangersagaq malillugu, tamannalu tulaassuisussaatitaaneq  pillugu § 22-mi aalajangersagatigut piviusunngortissinnaallugu.  Umiarsuarnik tunitsivililisoqartariaqanngilaq, taamaaliorneq nunami suliffissuit pioreersut aningaasarsiornerisa qarajarneqarnissaannik tamanna nassataqassappat, taamalu aningaasaliissutigineqartut ernialersorneqarnerannik tamanna annikillisaasuuppat aningaasaleerusussuseqanermillu kigaallassimaartitsisuuppat.

Aalisarnermik pingaarnerusutigut ingerlatseriaaseq 2004-p ingerlanerani ilusilersorniarlugu sulineq Naalakkersuisut aallartisassamaarpaat. Sulinermi tassani anguniakkat pingaarnerpaat ilagissavaat, ilaatigut aningaasalersuinissap pilerinartup pilersinneqarnissaa, ilaatigullu inuiaqatigiit soqutigisaasa pingaaruteqarluinnartut qulakkeerneqarnissaat aammalu aalisakkat isumalluutitta suliffinnik ataavarsinnaasunik pilersitsinikkut pisortallu isertitaasa pitsaanerpaamik atorneqarnerisigut aqqutissiuussinikkut.

Tamanna oqaatigereerlugu ukiuni makkunani raajartassiissutit annertunerat Naalakkersuisut nuannaarutiginngitsuussanngilaat. Ukiumi aggersumi amerlanerusunik pisassiissuteqarnissamut tunngavissaqarsorinarpoq, tamannalu nunami suliffissuarni ataatsimut annertunerusumik suliassaqartitsinermik aamma nassataqartussaalluni. Tunisassiorsinnaassutsip annertusineqarneranut aningaasaliinissamut assigiinngitsut tungaannit soqutiginninneq annertusiartortoq massakkut malunnarpoq. Taamaalilluta suliffissuarni arlalinni suliffissanik atatitsiinnarniarnermut ingerlatsinermut ingerlaavartumik tapiissutinik isumalluuteqarnerput allamik taarsersinnaavarput. Taamatut ineriartortitsineq ilorraap tungaanut ineriartortitsineruvoq, naak allanngortiterinerup nalaani najukkani ataasiakkaani suliffissaqartitsiniarneq eqqarsaatigalugu allanngortiterinerit pisariaqartut ingerlanneqarnerannut pisortat akileqaataanissaat pisariaqartinneqarsinnaagaluartoq.

Aalisarnerup iluani tapiissutit ineriartortitserusussuseqalernermut annertunerusumik sangutinneqartariaqarput, ilusilersuinerit ataavarsinnaanngitsut attanniaannarnerinut atornagit. Taamaaliornikkut aalisarnerup iluani nutaamik eqqarsalernissamut aallarnisaanerulernissamullu pilerinerulersitsissaagut, tamatumalu inuussutissarsiutip ineriartortinneqarnissaanut periarfissat pitsaanerulersissavai.

Aalisakkanik suliffissuaqarnermut atatillugu suliffeqarnermut tunngasunik ingerlatsineq kommunit eqaatsunik, piumassuseqartunik piukkunnaateqartunillu sulisoqalernissaannut sakkussaqalersitseqataassaaq. Tamanna aqqutigalugu kommunit ulapputileruttornerup nalaani ajornartorsiutaasartunik annikillisaaqataasinnaassapput, suliffissuaqarnerullu iluani aningaasalissutinik nutaanik pissarsiniaqataasinnaalissallutik. Tamatumunnga sakkussat tassaapput pitsaasumik suliffissarsiuussisarneq kiisalu najukkani ataasiakkaani aamma nunap immikkoortuini sulisunik ilinniartitseqqiisarnerup pikkorissaanerullu annertunerusumik aallunneqarnerat.

Aalisakkanik suliffissuarni sulisut pikkorissarneqarnissaasa pikkorissartitsinermilu suliniutit ataatsimoorussilluni aningaasalersorneqarnissaasa kommuninut suliffissuarnullu annertunerusumik oqaloqatiginnissutigineqarnissaat Naalakkersuisut kissaatigaat.

Naggasiullugu siunnersuuteqartumut malugeqqullugu oqaatigissavara Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfiup aamma Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfiup ingerlataqartut susassaqartut suleqatigalugit Kalaallit Nunaanni sinerissamut qanittumi raajarniarneq suliffissuillu pisinnaasaqassusiat pillugu nassuiaat suliariniarlugu aalajangersimammata, tassanilu suliffissuarni sinerissamullu qanittumi raajaarniarnermi pisinnaasaqassutsimut tunngasut kiisalu taakkununnga atatillugu aporfissat ineriartortitsinissamullu periarfissat allaaseriniarneqarlutik.

Nassuiaat taanna inuussutissarsiummik ingerlatsisunut aqutsisunullu aamma iluaqutaasinnaasussaavoq, taakkulu piffissaalluarallartillugu tamanut iluaqutaasumik pitsaasunik aalajangiinissaannut pitsaanerusunik tunngavissaqartilissallugit.

Taamatut oqaaseqarlunga pitsaasumik ilusilersorluagaasumillu oqalittoqarnissaa neriuutigaara.