Partiit oqaaseqaataat(IA)-1

EM 2003/81

20. november 2003

Vilhelm Christiansen

Forslag til forespørgselsdebat om afholdelse af konference med henblik på at afdække alternative erhvervsmuligheder ud over fangst for bygder og yderdistrikter, herunder afdækning af hvilke kompetencer kommunerne tildeler bygdebestyrelserne.

(Ruth Heilmann)

Det er korrekt, at de 3 organisationer KNAPK, KANUKOKA og ICC, har rettet en henvendelse til Landsting og Landsstyre, for at påpege at følgende distrikter der har fangst som hovederhverv: Qaanaaq Kommune samt Østgrønland, har behov for at få tilført alternative erhvervsmuligheder.

På grund af ændrede klimatiske forhold, hvor vinterisen er begyndt at lægge sig meget senere end tidligere, bliver man nødt til at skabe alternative erhvervsmuligheder, idet befolkningerne der lever under meget hårde og trange vilkår.

På baggrund af de hårde livsbetingelser, er der sporet reaktioner hos befolkningen, der ellers ikke har været kendt tidligere. Derfor bør samfundet og de folkevalgte ledere i Landsstyret, i stedet for at komme med sporadiske tiltag der måske lige tager de værste problemer væk, være med til at finde andre mere vedblivende tiltag, der skal lette vilkårene generelt.

Det er ikke kun dem der lever af fangst, der lever spredt rundt omkring i landets kyststrækninger. I mange bygder er der mangel på indhandlingsmuligheder, der medfører, at indtægtsmulighederne er meget begrænsede.

Landstingsmedlem Ruth Heilmann har ret i når hun siger, at fangerfamilierne på mange måder er ved at være agterudsejlet i forhold til udviklingen. Primært fordi de ikke har alternative erhvervs-muligheder udover fangererhvervet, der er i krise.

Vi er fra Inuit Ataqatigiits side tilfredse med, at Landsstyremedlemmet i sit svarnotat præciserer, hvilke tiltag der er blevet iværksat og hvilke planer Landsstyret i forhold til at forbedre erhvervs-forholdene i bygder og yderdistrikter. De folkevalgte repræsentanter bliver således nødsaget til at sørge for, at nødvendige produktionssteder bliver etableret.

Et af de muligheder man kan etablere for at forbedre mulighederne er brugen af IT-teknologi. Dette ville lette levevilkårene mærkbart i bygder og yderdistrikter. Der er oplysninger om, hvilke anlægs-opgaver der er på trapperne, og det kan også forstås som, at investeringerne på anlægssiden ikke er standset.

Ifølge forslagsstillerens ønske, tror jeg ikke der er nogen her i salen, der er imod at de planer der er blevet nævnt bliver standset. Vi er fra Inuit Ataqatigiit således enige i, at de hårde problemstillinger som de 3 organisationer har rejst, snarest finder sin løsning.

Vi er derfor tilfredse med, at der i forhold til vestkysten, østkysten og i det nordligste Grønland, nu snarest og i samarbejde med de lokale repræsentanter, påbegyndes drøftelser om hvilke tiltag der bør iværksættes forskellige steder.

Vi tror på, at man kan opnå gode resultater, når man planlægger samarbejde, og at man ikke alene satser på, at disse initiativer bør drives af private. Samfundets brede opbakning, er ofte en nødvendighed med henblik på at forbedre forholdene.

Der er igennem årene blevet diskuteret meget omkring fangererhvervets situation. Når sådanne punkter bliver rejst, er diskussionslysten ofte stor. I den forbindelse vil jeg præcisere, at der 1993 var 9.219 fangere med fangst som hovederhverv. Efter 8 år er disse minimeret til 2.670, hvilket også er meget sigende i forhold til fangererhvervets vilkår.

De meget hårde vilkår som fangererhvervet desværre er blevet budt på, må derfor vendes i samarbejde med disse fangere. Når der bliver etableret de nødvendige produktionsanlæg, tror vi på at levevilkårene derefter vil kunne forbedres mærkbart.

Inuit Ataqatigiit vil derfor bakke forslagsstilleren op, og vi glæder os til at være med til at diskutere de målsætninger, der vil blive diskuteret.

UKA 2003/81

20. november 2003

Vilhelm Christiansen

Nunaqarfiit  Isorliunerusullu  piniarnerinnaanngitsumik  allatigullu aamma  inuussutissar-

siornikkut  periarfissiuunnissat  qujajaviginiarlugu  ataatsimeersuartitsisoqarnissaanik,

tassungalu  ilanngullugu  nunarfinni  aqutsisut  kommuninit  pisinnaatitaasarnerisa  qulaa-

jaavigineqarnissaat  pillugu  apeqquteqaat  aallavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Ruth  Heilmann)

Ilumoorpoq kattuffiit  pingasuullutik  KNAPK, KANUKOKA aammalu ICC, nunatta Inatsisartu-

inut Naalakkersuisunullu allangaqarmata piniarnerinnarmik aallaaveqartut ukuusut: Avanersuaq Tu-

nulu, immikkut taallugit  piniarnerinnarmik ullumimut inuutissarsiuteqarmata,  inuutissarsiute-

qarnerlu  suli pingaarnertut  inissisimasoq.

Aamma silaannap allangoriartornerata  tamatumalu malitsigisaanik sikuniapiloortalerner-

rullu nassatarisaanik, inuuniarnikkut  aningaasarsiornerullu imaannaanngitsumik  innutta-

sunut atungassaqalersitsisimanera  atukkatigullu  pitsaangitsut  pillugit.

Tamatumalu kingunerisaanik maannamut akukkatigut oqimaatsorsiorneq pissutigalugu,

aalassasimaartarnerit pisalersimasut. Allattut ajornartumik inuiaqatigiit  taakkulu

sinniisaat Naalakersuisut, piniartoqarfinni  inuuniarnikkut  ajornartorsiungaarneq  mattu-

siinnarlugulusooq  iliuuseqartarsimanerarpaat, tamannalu qaangiukkaangat  annerusutigut

minnerusutigulluunniit  ineriartuutaasinnaasumik sunniuteqartangitsumik.

Piniarnerinnarmik inuutissarsiuteqartut taakkuinnaangillat  kalaallit  nunatsinni  piffimiik

piffimmut immittinnut ungasisorujusuarnik najunaqartitertut,  taamaammat nunaqarfinni  tunitsivittigut  periarfissaqangitsut,  tassaapput  aningaasarsiornikkut  ajornartorsiortut.

Inatsisartunut ilaasortap Ruth Heilmann-ip oqaaseq atungaa ilumoorluinarpoq,  ersarissorujussu-

anngorput allatigut  aamma  qimataaleriartorneraramigit,  piniartuunerup saniatigut allatigut saariaffisaqannginnerup kingunerisaanik.

Naalakkersuisup suliniutaasarsimasut  maannamullu  anguneqarsimasut  pilersaarutillu

taakkartormangit  Inuit Ataqatigiit tungaanniit iluarisimaarparput, inuimmi qiningaasigut  suliniartuarnikkut  pineqartunut tunitsivilersuinermut  qassioqisunut  periarfissiisimaneq  takunngitsuusaarneqarsinnaanngimmat.

Pilersaarutaasut ilagivaat  teknologii nutaaq, tassalu IT,  nunaqarfinni isorliunerusunilu ator-

neqarnissaanut periarfissat ammaakkusunneqartut. Taamatullu sanaartungassat nutaat matumani saqqummiussinermi taakkartorneqartut, tamakkunuunatigut unittoortoqarsimanngitsoq  paasinaraluarpoq.

Siunnersuuteqartup kissaatigisaa naapertorlugu atungassarisaasut aaqqiivigineqassappata, tamanna inimi maani  akerlerineqarnavianngilaq, siunnersuuteqartup  kattuffissuillu suliakkiussaat  Inuit Ataqatigiinniik  nukinginnartutut  isingilluinnarparput.

Siunnersuullu  ilassilluarlutigu sineriassuarmi kitaani, tunumi avannersuarmilu  taakkunani

najungaqartut  sinniisaat  piniarnikkut  ineriartortitsinissamut  pilersaarusioqatiginiartigik.

Upperaarput sunaluunniit  tamarmi  suliaralugu aatsaat  siunertaminut  tungaviusumik pivi-

usunngortarpoq  suliarigaanni  suulluunnit  aallaqqaamut tamakkerlutik namminersortunngor-

saraluaraanni  innuttaasut  tamat peqatigitinnangit angusassaq  aallaqaataaniik  ajornartarpoq.

Ukiorpanni  piniartuunerup oqilisaavigineqarnissaa oqaluuserineqarpoq. Taamaammat oqallisissaq

taanna tikinneqaraangat piniartuuneq pillugu oqallittatoqartaqisoq. Unali erseqqissaatigerusuppara, 1993-mi  piniartut tapertaralugulu allangartallit 9.2l9-usinnarlutik, ukiut arfineq  pinga-

sut  qaangiunneranni  2.670-nngorlutik  ikileriapiloorsimanerat ajornartorsiuteqarnerannut ersiutaammat.

Peqqutaaqataangitsuungilaq  inuuniarnikkut atungassarititaasut,  inuit taakkua qanimut suleqatigalugit aaqqiissutissat qanoq ittut piviusunngortinniarneqassanersut nassaariniarneqartariaqarput. Tunitsiviit pisariaqartinneqartut pilersinneqarpata isumaqarpugut, inuuniarnikkut atukkat oqimaatsut annertuumik oqilisaavigineqarsinnaassagaluartut.

Siunnersuuteqartup saqqummiussami aallaavigalugu  Inuit  Ataqatigiiniit aqqutissat nassaariniarneranni oqalliseqataanissarput qilanaaralugu matumuuna tapersiivugut.