Samling
UKA2003/81‑105‑86‑114‑115
20. november 2003
Forslag til forespørgselsdebat om afholdelse af en konference med henblik på at afdække alternative erhvervsmuligheder udover fangst for bygder og yderdistrikter, herunder afdækning af, hvilke kompetencer kommunerne tildeler bygdebestyrelserne.
(Ruth Heilmann)
Forslag til forespørgselsdebat om fangerfamiliernes vilkår.
(Jens Napaattooq)
(Aqqalukasik Kanuthsen)
(Ole Thorleifsen)
Forslag til forespørgselsdebat om erhvervsfangernes økonomiske vilkår.
(Jakob Sivertsen)
Vi har fra SIUMUT følgende bemærkninger til de forskellige forslag vedrørende erhvervsfangernes vilkår:
Fangererhvervet har gennem utallige år været vort bærende erhverv – siden har fiskerierhvervet overtaget denne status. Vi har for vane at betragte disse to erhverv i sammenhæng, ligesom vi – når talen falder på disse erhverv, gerne betragter fiskere og fangere under ét, selvom vi i dag må erkende, at forholdene ikke er helt så enkle, når vi tænker på helheden omkring de erhvervs‑ og økonomiske forhold, der hersker i dagens Grønland.
SIUMUT’s politik er at støtte og understøtte fangererhvervet. Vi mener, det er vigtigt at forholde sig til de fremsatte forslag til forbedringer for fangererhvervet, da vi ved, at vort fangererhverv kan være meget følsomt for de opinionsdannelser, der opstår rundt om i verden. Vi husker alle sammen tilbage i 80’erne, da massive – dog misforståede ‑ kampagner imod vores sælfangst havde alvorligt ødelæggende konsekvenser for priserne på sælskind og dermed for fangerne.
Vi må give erhvervsfangerne og andre, der har fangst som bierhverv, mulighed for at drive et erhverv, som er baseret på bæredygtighed og økonomisk udbytte. Vi er derfor helt enige i landsstyrets hensigter med at kulegrave erhvervsfangernes økonomiske forhold for dermed at finde veje til at lette deres vilkår.
Vi vil også udtrykke, at vi er enige med landsstyret, når det siges, at man agter at fortsætte tilskudsordningen ved indhandling af sælskind. Vi vil i den forbindelse henstille til, at man til stadighed forbedrer indhandlingsforholdene i samarbejde med Great Greenland. Vi støtter også initiativerne til et samarbejde mellem kommunerne og Great Greenland omkring etablering af private indhandlingssteder. Vi har et håb om stigende priser på sælskind på verdensmarkedet, da dette naturligvis vil have en positiv indflydelse på fangernes økonomi.
På dette stade i vores udvikling er det nødvendigt for os at vide, hvor stor en rolle, fangererhvervet spiller. Derfor er vi glade for landsstyrets udmelding om, at man agter at kulegrave forholdene for dette erhverv i løbet af 2004. Ligesom vi er glade for nedsættelsen af et udvalg, som følger forholdene for fangererhvervet på tæt hold. Det har været til stor nytte i arbejdet.
Vi vil ligeledes udtrykke vores ønske om forbedring af mulighederne for afsætning af de produkter fra fangerne, som kan sælges i byerne og bydgerne.
Der skal ikke herske tvivl om, at SIUMUT til hver en tid vil støtte bestræbelserne og arbejde for, at vores fangst baseres på et bæredygtigt grundlag for derved at sikre, at kommende generationer også har adgang til fangst, og at fangeerhvervet kan overleve i fremtiden.
Anvendelse af sælen er en del af vores hverdag i dette land, og sådan skal det være. Sådan skal det vedblive at være. Derfor er vi glade for, at fangererhvervet vil udgøre en del af den undervisning, der foregår i skolerne, da dette vil medvirke til en udvikling også på dette område. Hermed opnår vi også, at vore forfædres kultur og ekspertise anvendes til vort samfunds udvikling, også i vores tid.
Det siges fra en af forslagsstillerne, at der er for mange unge, der ikke kommer videre i uddannelse, når de forlader folkeskolen. Dette vil vi i SIUMUT meget gerne være med til at ændre på. Vi må som et af vore fornemste opgaver have, at skabe muligheder efter endt skolegang i Atuarfitsialak. Det er selvfølgelig svært at forestille sig, at alle disse unge mennesker skal ernære sig som erhversfangere. Det vigtigste må være, at vore unge uddanner sig i forhold til deres egne ønsker og evner.
Vi skal til sidst udtrykke vor glæde over, at landsstyret har planlagt at afholde en bygdekonference til næste år, da vi er sikre på, at der her vil være rig lejlighed til at drøfte vilkårene for fangererhvervet.
Isak Davisen
SIUMUT
UKA 2003/81, 105, 86, 114, 115
20. november
Nunaqarfiit Isorliunerusullu piniarnerinnaanngitsumik allatigulli aamma inuussutissarsiornikkut periarfissiuunnissaat qulaajaaviginiarlugu ataatsimeersuartitsisoqarnissaanik, tassungalu ilanngullugu nunaqarfinni aqutsisut kommuninit pisinnaatitaasarnerisa qulaajaavigineqarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Ruth Heilmann)
Ilaqutariit piniartukkormiut atugaasa pitsanngorsarneqarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Jens Napaattooq)
Qangaaniilli inuussutissarsiutaasunik ingerlatsisut, tassunga ilanngullugit inuussutissarsiutigalugu piniartut umiatsiaararsorlutillu aalisartut, pisortanit aningaasalersorneqartumik akissarsianut tapiiffigineqarnissamik pisariaqartitsinerannik misissuisoqartariaqarnersoq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut, taamaaliornikkut isertitanik misissuinermik tunngaveqarluni inuussutissarsiortut taakku pisortatigoortumik akissarsiat minnerpaaffigisaasa annertoqataannik inuuniutissaqarnersut paasineqarsinnaaqqullugu.
(Aqqalukasik Kanuthsen)
Piniartut inuussutissarsiornikkut atugarisaasa qanoq pitsanngorsarneqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Ole Thorleifsen)
Piniartut aningaasaqarnikkut atugarisaat pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Jakob Sivertsen)
Piniartut inuussutissarsiornikkut atugarisaasa qanoq pitsanngorsarneqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaatit imm. 81, 105,86, 114 aamma 115 aallaavigalugit oqallinissamik siunnersuutit Siumumiit oqaaseqarfigissavagut:
Inuiaqatigiit kalaallit ingerlaasitsinni piniarnermik inuussutissarsiuteqarneq ukiorpassuarni nappatigaarput, ullunilu nutaani aalisarnermik inuussutissarsiuteqarneq tunngavigalugu nappateqarluta, aamma ileqqoraarput piniarneq aalisarnerlu pineqartillugit tamaasa ataatsimoortillugit isiginiartarlugit, taakkunanngalu inuussutissarsiuteqartortavut pineqartillugit tamanik inuussutissarsiuteqartutut isiginiartarlutigit, naak ullumikkorpiaq taamaaqqissaanngikkaluartut, minnerunngitsumik aningaasarsiornikkut inuuniarnikkullu pissutsit inuiaqatigiinni atugaasut tamakkiisumik isiginniaraanni.
Siumumi piniartuunerup tapersersorneqartuarnissaanik pingaartitsisuuvugut. Piniartunut iluaqutaasinnaasut saqqummiunneqartut nalilersorluarlugit isummerfigisarnissaat pingaartipparput, avatitsinnni silarsuarmioqatitta isummertarnerinut piniartutut inuussutissarsiutip navianartorsiortinneqarsinnaaneranut mianersuunnissaa ilisimallugu. Tamattami eqqaamavarput 80ikkunni paatsoornikkut puisiniarnerup silarsuarmi isiginerlunneqarnerata kingornerisaanik, puisit amii akikillimmata, piniartunut ajunaarutaammata.
Piniarnermik inuussutissarsiuteqartut, saniatigooralugulu pinialuttartut inuussutissarsiorneranni periarfissittariaqarpagut imminut akilersinnaasumik, piniagassanillu nungusaataanngitsumik piniarsinnaanissaannik. Taamaattumik Siumumiit piniartut aningaasarsiorninikkut atukkatigullu Naalakkersuisunit misissueqqissaarfiginiarneqarneri, pitsanngortaasaasinnaasunillu periarfissarsiuunniarneqarneri iluarisimaarpagut.
Ilanngulluguli Siumumit tapersersorparput piniartut puisip amiinik tunisineranni suli tapiiffigineqartaannarnissaat Naalakkersuisut ingerlateqqinniarmassuk. Ammit tunisaanerisa Great Greenland suleqatigalugu pisariillisaaviginiarneqarneri suli kaammattutigissavarput. Siumumiit tapersersorparput kommunet Great Greenlandilu suleqatigiillutik amernik tunitsivinnik namminersortunik ingerlanneqartunik piorsaanerat. Neriulluarfigaarput silarsuarmi ammit akiisa qaffakkiartuleqqissimaneri, taamaanneratami piniartutut inuussutissarsiornerup aningaasarsiutitut isumannaanerusumut inissikkiartuaarmagu.
Ullumikkut killiffitsinni ersarinnerpaamik paasilluartariaqarparput nunatsinni piniarnerinnarmik inuuniuteqarneq qanoq annertutigisumik atorneqarnersoq. Taamaattumik Naalakkersuisut isumaqatigaagut 2004mi piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermi atugassarititat qulaajarneqarnerannik inuussutissarsiornikkut misissueqqissaarnissamik pilersaaruteqarmata. Tamatumalu saniatigut ataatsimiisitaliamik piniartut atugaannik qulaajaasussamik pilersitsinissaq siunniunneqarsimammat iluarisimaarparput.
Kalaaliminernik nioqqutissiorneq piniarnermik inuussutissarsiuteqartunut illoqarfinni nunaqarfimmiunuttaaq suli annerusumik tunitsiveqarnikkut aamma aqqutissiuunneqarnissaa Siumumit sulissutigineqarnissaa kaammattuutigissavarput.
Siumumit qularutigineqassanngilaq piniakkanik atuineq piujuaannartitsinermik tunngaveqarluni ingerlanneqartuarnissaa suleqataaffigiuassagatsigu, kinguaariit piniagassaqartuarnissaat qulakkeerniarlugu siunisamilu piniartutut inuuniuteqarnerup ingerlaqqissinnaanera qularnaarniarlugu.
Puisip inuussutaanera nunatsinni pissusissamisut isigaarput, siunissamilu nunatsinni iluaqutigiuarneqarnissaa qularnaarniartariaqarparput. Piniarnerup ilinniartitaanikkut atortussatigullu piorsaaviginiarneqarnera Siumumiit iluarisimaarparput. Taamaammat siulitta inooriaasiat tunngavigalugu, inuiaqatigiittut naleqqussartuarneq pisariaqartipparput.
Siunnersuuteqartut ilaannit oqaatigineqartoq; inuusuttut atuarfimmi atuarlutik ingerlaqqinngitsoortut nunatsinni amerlavallaartut, tamanna Siumumit allanngortinniassallugu suleqataaffigerusupparput. Atuarfitsialammi anisut tamarmik ingerlaqqiffissaannik aqqutissiuunneqarnissaat tamanik suliassat pingaarnersaattut isigalugu iliuuseqarfigisariaqarparput. Tamarmik piniartuunermik inuutissarsiuteqalerumaarnissaat takorlooruminaatsuuvoq aammami pingaaqimmat meeqqap soqutigisaanut aallaaveqartumik ilinniagaqalernissaa anguniartariaqaratsigu aamma nunatsinni.
Naggataatigut nuannaarutigaarput Naalakkersuisut nunaqarfiit pillugit ataatsimeersuartitsinissamut pilersaaruteqarmata, tamatumuuna aamma naatsorsuutigigatsigu piniartuunerup ineriartorteqqinnissaanut eqqartuisoqarnissaa.
Isak Davidsen
Siumut