Akissuteqaat-1

4.11. 2003                                                                                        EM 2003/81

Forslag til forespørgselsdebat om afholdelse af en konference med henblik på at afdække alternative erhvervsmuligheder ud over fangst for bygder og yderdistrikter, herunder afdækning af hvilke kompetencer kommunerne tildeler bygdebestyrelserne

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

Svarnotat

(Landstyreformanden)

Landsstyret takker landstingsmedlem Ruth Heilmann for forespørgselsdebatten, som er yderst relevant i forhold til ønsket om at få afdækket erhvervsmulighederne i bygder og i yderdistrikter samt afdække bygdebestyrelsernes kompetence.

I koalitionsaften fra den 8. december 2002 fremgår følgende: “Ansvars- og opgavefordelingen mellem Grønlands Hjemmestyre, kommunerne og bygdebestyrelserne skal analyseres med henblik på initiativer for at styrke medansvaret i det nære samfund”. Dette arbejde prioriterer Landsstyrets højt.

På landsstyrets vegne skal jeg hermed  forelægge følgende kommentarer til den rejste forespørgselsdebat.

Landsstyret har ved  fremlæggelse af  Forslag til Landstingsfinanslov for 2004  foreslået afsat  1,5 mio. kr. til afholdelse af en bygdekonference. Landsstyret arbejder på, at få igangsat drøftelser af samtlige aktuelle problemstillinger i bygderne, det være sig boligforhold, erhvervsmuligheder,  sundheds- og uddannelsesforhold samt bygdebestyrelsernes kompetence.

Afholdelse af en bygdekonference vil være en god lejlighed til at inddrage de data, som Grønlands Statistik inden for det næste år forventer at kunne trække fra sit nye bygdestatistikprogram.

Grønlands Statistik udgiver i november i år “Tal om Grønlands bygder.” Publikationen indeholder et omfattende talmateriale bl.a. om befolknings- og boligforhold, indhandling og andre erhvervsaktiviteter samt indkomster. Derudover beskrives en række samfærdsels- og forsyningsforhold. I 2004 vil bygdebefolkningens levevilkår blive yderligere belyst, allerede når de første afrapporteringer fra den arktiske levevilkårsundersøgelse foreligger i september 2004. Derudover planlægger Grønlands Statistik en publikation om flyttemønstre til og fra bygderne i begyndelsen af 2004 samt i løbet af september en temaanalyse med vægt på bygdernes erhvervsmuligheder.

De store afstande i Grønland giver mulighed for anvendelse af den nye Informationsteknolog i bygder og i yderdistrikter. IT-teknologien giver således nye muligheder for fjernundervisning.  IT kan også bruges i forbindelse med salg af eksempelvis  husflidprodukter og som et led i turismearbejdet. Mange bygder har i dag fået et Servicehuse og nogle også et kombineret Service- og Forsamlingshus. I nogle af disse huse  kan der måske skabes mulighed for stenslibning, benskæring, syvirksomhed  en internetcafe o.lign.

Det fremgår af Forslag til Finansloven for 2004, at der i 2004 ibrugtages et Servicehus i Innaarsuit på 130 kvadratmeter med bad, vaskeri, husflid samt opholds- og aktivitetsrum. Dette er der mange spændende perspektiver i.

Formålet med Servicehuse - nemlig sikre rationel udnyttelse af el- og vandressourcer samt forbedre hygiejnen og sundhedstilstanden - er med til at fremme alternative erhvervsmuligheder i såvel bygder som i yderdistrikter.

Med hensyn til indhandling og produktion i bygderne er det Landsstyrets opfattelse, at dette nødvendigvis bør ske med udgangspunkt i de ressourcer, som er i et givent område og under hensyntagen til hvordan man lokalt er i stand til at udnytte disse muligheder. Heldigvis ses flere steder et stigende engagement fra bygdebefolkningens side i forhold til selv at overtage et større ansvar for udviklingen. Landsstyret hilser en sådan udvikling velkommen.

En længe ønsket socioøkonomisk analyse af fangererhvervet er påbegyndt. Analysen skal  primært beskrive fangernes økonomi fordelt på kommuner/regioner, arter og årstider, omfanget af overførsler til fangererhvervet, fangernes bidrag til samfundsøkonomien og bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.

Analysen skal pege på mulige ændringer af fangererhvervet. Formålet er for det første at afdække potentialer for at udvikle fangererhvervet til et mere selvbærende erhverv baseret på en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer og gerne med færre offentlige tilskud.

For det andet er formålet med analysen at afdække fangernes aktuelle erhvervsaktiviteter, som f.eks. karakteristiske bibeskæftigelser, demografiske profiler af fangerne (bl.a. alder, uddannelse og familieforhold) samt en række andre faktorer. Herved søges fangernes potentiale i forhold til alternative erhvervsmuligheder på arbejdsmarkedet afdækket. Undersøgelsen forventes afsluttet medio 2004.

Landsstyret mener at der er udviklingsmuligheder i fangererhvervet og at vi bør fokusere på dette. Landsstyret er ikke i tvivl om at det er det som fangerne ønsker.

Landstingmedlem Ruth Heilmann ønsker i forespørgselsdebatten en afklaring af hvilke kompetence kommunerne tildeler bygdebestyrelserne. Rammerne for bygderne kompetence fremgår klart af Den kommunale Styrelseslov. I § 3 fremgår følgende: “Bygdernes anliggender styres af bygdebestyrelsen.”  Af Styrelseslovens § 50 fremgår følgende: “Kommunalbestyrelsen fastsætter i bygdebestyrelsens  forretningsorden reglerne for bygdebestyrelsernes arbejde.”      Kommunalbestyrelserne kan således tage højde for de ofte meget forskellige forhold fra bygd til bygd. Dette kan tages som et udtryk for, at den enkelte kommunalbestyrelse kan uddelegere kompetence til bygderne, hvilket også er intentionerne i Styrelsesloven.

Landsstyrets ser frem til en god debat med masser af ideer og forslag. Forslag og kommentarer  tager Landsstyret  med i det videre arbejde for at skabe gode forhold i bygderne og i yderdistrikterne - til gavn for befolkningen disse steder og dermed også til gavn for hele Grønland.

4. november 2003      UKA 2003/81<.xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" /.>

 

Nunaqarfiit isorliunerusullu piniarnerinnaanngitsumik allatigulli aamma inuussutissarsiornikkut periarfissiuunnissaat qulaajaaviginiarlugu ataatsimeersuartitsisoqarnissaanik, tassungalu ilanngullugu nunaqarfinni aqutsisut kommuninit piginnaatitaasarnerisa qulaajaavigineqarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmannimit)

 

 

 

 

Akissuteqaat

(Naalakkersuisut siulittaasuat)

 

Nunaqarfinni isorliunerusunilu inuussutissarsiornikkut periarfissat kiisalu nunaqarfinni aqutsisut piginnaatitaanerisa qulaajaavigineqarnissaannik kissaatigineqartumut attuumassuteqarluinnartumut apeqquteqaatit aallaavigalugit oqallisissiamut Ruth Heilmann Naalakkersuisut qutsavigaat.

 

Naalakkersuisooqatigiinnissamut isumaqatigiissummi 8. december 2002-meersumi ilaatigut allassimavoq: “Namminersornerullutik Oqartussat, kommuunit nunaqarfinnilu aqutsisut oqartussaaffinnik akisussaaffinnillu agguaaqatigiissimanerat nalilersorneqaqqissaaq, oqartussaaqataanerup siammarteqqinnissaa siunertaralugu”.  Suliassaq taanna Naalakkersuisunit pingaartinneqarpoq.

 

Apeqquteqaatit aallaavigalugit oqallinnermut Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna makkuninnga oqaaseqaateqassaanga.

 

Nunaqarfiit pillugit ataatsimeersuartitsinissamut 1,5 mio. kr.-it immikkoortinneqarnissaat 2004-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuutip saqqummiunnerani Naalakkersuisunit siunnersuutigineqarpoq. Nunaqarfinni ullumikkut ajornartorsiutaasut tamakkerlugit, assersuutigalugu ineqarnermut tunngasut, inuussutissarsiornikkut periarfissat, peqqissutsimut aamma ilinniagaqarnermut tunngasut kiisalu nunaqarfinni aqutsisut piginnaatitaanerat il.il. oqallisigineqalernissaat Naalakkersuisunit suliniutigineqarpoq.

 

Paasissutissat Naatsorsueqqissaartarfiup nunaqarfiit pillugit kisitsisitigut naatsorsueqqissaarnermi ukiut tulliuttut iluanni pilersaarutit nutaat iluaqutaalernissaannut naatsorsuutigineqartut nunaqarfiit pillugit ataatsimeersuartoqarnissaanut ilanngunnissaat periarfissaalluarpoq.

 

Ukioq manna novembarimi Naatsorsueqqissaartarfiup “Kalaallit Nunaanni nunaqarfiit pillugit kisitsisit” saqqummiutissavai. Saqqummiussassap imarai innuttaasunut ineqarnermullu tunngasut, nioqqutissiorfinnut tunisinerit inuussutissarsiornikkullu suliat allat kiisalu isertitat pillugit kisitsisitigut takussutissat annertuut. Tamatuma saniatigut angallannermut pilersuinermullu tunngasut arlaqartut nassuiarneqarput. Issittumi inuuniarnikkut atukkat pillugit misissuinernit nalunaarusiat siulliit 2004-mi septembarimi naammassineqarniariarpata nunaqarfinni innuttaasut inuuniarnermikkut atugaat 2004-mi erseqqissaatigineqaqqissapput. Tamatuma saniatigut nunaqarfinnut nunaqarfinniillu nuuttarneq pillugu 2004-p aallartinnerani saqqummiussinissani kiisalu nunaqarfinni inuussutissarsiornikkut periarfissat pingaartillugit septembarip ingerlanerani sammineqartumik misissueqqissaarnissani Naatsorsueqqissaartarfiup pilersaarutigaa.  

 

Nunatsinni isorartuumi paasissutissiisarnermut teknologiip IT-p nutaap nunaqarfinni isorliunerusunilu atorneqarnissaanut periarfissaqarpoq. Taamaalillunilu IT atorlugu ungasissumit ilinniartitsinissaq aamma periarfissaalluni. IT aamma takornariaqarnerup suliniuteqarfigineranut atatillugu assersuutigalugu sanaalukkanik tuniniaanermi atorneqarsinnaavoq. Nunaqarfippassuarni ullumikkut Illumik sulliveqarpoq ilaallu sullivimmik katersortarfiutigisumik peqarlutik. Illut taakku ilaat ujaqqanik silisisarfimmik, saanernik sanaluttarfimmik, mersortarfimmik internetcafemik assigisaannillu pilersitsinissamut atorneqarsinnaapput.

 

2004-mut Aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi allassimavoq Innaarsunni Illu sullivik 130 kvadratmeterisut angissusilik, uffarfilik, errorsisarfilik, sanaaluttarfilik kiisalu isersimaartarfeqarlunilu sammisassaqartitsivittalik 2004-mi atulissasoq. Taanna siunissami pissanganartorpassuarnik periarfissaqarpoq.

 

Illumik sulliveqartitsinermi siunertaasoq tassarpiaavoq - innaallagissamik imermillu kiisalu eqqiluisaarnerup peqqissutsillu pitsaanerulernissaanut silatusaartumik atorluaanissamik qularnaarinninnikkut nunaqarfinni isorliunerusunilu inuussutissarsiornikkut periarfissanik allaasunik siuarsaanissaq.

 

Naalakkersuisut isumaqarput nukiit nunaqarfinni pioreersut aallaavigalugit periarfissanillu atorluaanissamut taakkunani najugallit qanoq atorluaatigisinnaanerat eqqarsaatigalugu nunaqarfinni tunitsiveqarlunilu tunisassiortoqartariaqartoq. Qujanartumillu ineriartortitsinermut akisussaaffeqarnerulernissaq eqqarsaatigalugu nunaqarfinni innuttaasut peqataaneruleriartorput. Peqataaneruleriartorneq tamanna Naalakkersuisunit iluarisimaarneqarpoq.   

 

Piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermi aningaasaqarniarnerup inuttut atugarisanut sunniutigisartagaanik nalilersuilluni misissueqqissaarneq qangali kissaatigineqartarsimasoq kiisami aallartinneqarsimavoq. Nalilersuilluni misissueqqissaarnermi pingaarnerusutut allaaserineqassapput piniartut aningaasaqarniarnerat, kommuninut nunap immikkoortuinullu, piniagassanut assigiinngitsunut ukiullu qanoq ilineranut agguataarlugu. Taamatuttaaq piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermut tapiissutaasartut, piniartut inuiaqatigiit aningaasaqarniarnerannut pingaarutaat kiisalu pisuussutit uumassusillit piujuartitsinissamik tunngaveqarluni iluaqutiginiarnerat misissueqqissaarnermi sammineqassapput.

 

Misissueqqissaarnikkut piniarnermik inuussutissarsiuteqarnerup tunngavigisaasa allannguutigisinnaasai aamma sammineqassapput, piniarnermik inuussutissarsiuteqarnerup pisuussutit uumassusillit piujuartitsinissamik tunngaveqarluni iluaqutiginiarneqarnerat tunngavigalugu inuussutissarsiutitut imminut napatinnerusutut, ajornanngippallu pisortanit ullumikkornit tapiiffigineqannginnerusutut, ineriartortinnissaanut periarfissat qulaajarniarlugit.

 

Misissueqqissaarnikkut aamma piniartut ullumikkorpiaq inuussutissarsiornikkut ingerlataat qulaajarniarneqarput, ilaatigut assersuutigalugu piniarnermik saniatigut suut inuussutissarsiutigigajunneraat, ukiui, ilinniagaat, ilaqutariinnikkut atugaat assigisaallu paasiniarlugit. Taamaaliornikkut aamma suliffeqarneq eqqarsaatigalugu inuussutissarsiornikkut periarfissat allat eqqarsaatigalugit piniartut periarfissaat qulaajarneqassapput. Misissuineq 2004-p qiteqqunnerani naammassissangatinneqarpoq.

 

Naalakkersuisut isumaqarput piniarnermik inuussutissarsiuteqarnerup ineriartortinnissaanut periarfissaqartoq, piniartullu allanut innersuutsinnagit tamanna pingaartinneqartariaqartoq. Naalakkersuisut qularutiginngilaat piniartut tamannarpiaq kissaatigigaat.

 

Nunaqarfinni aqutsisut kommuninit sutigut piginnaatitaaffiligaanersut akissutit aallaavigalugit oqallinnermi qulaajaavigineqarnissaat Inatsisartuni ilaasortap Ruth Heilmannip kissaatigaa. Nunaqarfiit piginnaatitaaffiinut killiliussat Kommunalbestyrelsit, nunaqarfinni aqutsisut il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaanni erseqqissumik allassimapput. § 3-mi allassimavoq: “Nunaqarfiit suliassaataat aqunneqassapput nunaqarfinni aqutsisunit.”  Inatsimmi § 50-imi allassimavoq: “Nunaqarfimmi aqutsisut sulinissaannut maleruagassat nunaqarfimmut aqutsisut suleriaasissaat kommunalbestyrelsimit aalajangersarneqassapput.” Taamaalilluni nunaqarfinnit nunaqarfinnut pissutsit assigiinngittaqisut kommunalbestyrelsinit sillimaffigineqarsinnaasarput. Tamanna kommunalbestyrelsit ataasiakkaat nunaqarfinnut piginnaatitsisinnaanerattut inatsimmilu aamma siunertaasutut taaneqarsinnaavoq.

 

Isumassarsiffiulluartumik siunnersuutissaqarfiulluartumillu oqallinnissaq Naallakkersuit qilanaaraat. Nunaqarfinni isorliunerusunilu pissutsit pitsaanerulersinnissaannut - taakkunani innuttaasunut iluaqutaasussanngorlugit taamatullu Nunatsinnut tamarmut iluaqutaasussanngorlugit siunnersuutit oqaaseqaatillu Naalakkersuisut suleriaqqinnissaanni ilanngunneqassapput.