Saqqummiussissut

                                                                    

Forelæggelsesnotat

Forslag til landstingslov nr. xx af xx 2003 om ændring af landstingslov om Landstinget og Landsstyret

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

På landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge  “Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Landstinget og Landsstyret”.

For ikke at skabe forvirring med hensyn til ansvaret for udenrigsanliggender skal jeg indledningsvis nævne, at det ifølge § 18 i landstingslov om landsting og landsstyre  er landsstyreformanden som fremsender oplysninger til udvalget. Ifølge samme lovs § 4. stk. 3 er det landsstyreformanden som træffer bestemmelse om, hvordan landsstyrets sager fordeles. Landsstyreformanden har besluttet, at denne opgave nu påhviler mig som landsstyremedlem for udenrigsanliggender. I selve ændringsforslaget vil der dog som en konsekvens af ordlyden af § 18 løbende bliver henvist til landsstyreformanden.

Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg blev oprettet ved en revision  af landstingslov om Landsstyret og Landstinget i 1988.

Det blev fastsat i § 15, stk. 3, nr. 3, at Landstinget nedsætter “et udvalg til gennemgang af  redegørelser og oplysninger fra Landsstyret om udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Grønlands 2 folketingsmedlemmer deltager i udvalgets møder som tilforordnede.”

I     § 18 blev fastsat:

“Landstyreformanden fremsender inden en samlings afholdelse til udvalget vedrørende gennemgang af udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål redegørelser og oplysninger om udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner af interesse for Grønland. Orientering kan endvidere gives mundtligt under møder i udvalget.

Stk. 2. Udvalget drøfter de modtagne oplysninger og fremsætter de spørgsmål og bemærkninger, som materialet og udvalgets overvejelser i øvrigt giver anledning til.

Stk. 3. Sekretariatsfunktionen for udvalget varetages af landsstyreformandens sekretariat.

Stk. 4. I udvalget er medlemmerne, de tilforordnede og andre, der måtte være til stede under udvalgets drøftelser, forpligtede til at hemmeligholde oplysninger, de bliver bekendt med i udvalget, i det omfang oplysningerne er givet i fortrolighed, og i det omfang, udvalgets formand derudover bestemmer. Ethvert nyt medlem afgiver en skriftlig erklæring på tro og love om at ville efterkomme denne forpligtelse.”

Disse bestemmelser var baseret på reglerne for Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.

Siden 1988 er aktivitetsniveauet inden for udvalgets område øget væsentligt, og der er oprettet særskilt udvalgsbetjening i Landstingets regi, uafhængig af Landsstyret, jf. § 22, stk. 1 i Landstingets Forretningsorden: “Til de (....) nævnte udvalg knyttes en udvalgssekretær, der ansættes ved Landstingets Administration”.

Det øgede aktivitetsniveau inden for udvalgets område har bl.a. vist sig i forbindelse med debatten om opgradering af Thule-radaren og om fornyelse af forsvarsaftalen. Her viste det sig, at Landsstyrets Sekretariat (Udenrigskontoret) fik en dobbeltrolle som “talerør og pennefører” for såvel Landsstyret som udvalget. En dobbeltrolle, som ikke var hensigtsmæssig.

Det er blevet drøftet med Landstingsformanden, at det må være på tide at gennemføre samme ordning for udvalgsbetjeningen af dette udvalg som for Landstingets andre udvalg, dvs. at udvalgssekretæren er ansat i Landstingets administration. Oplysninger og materiale tilvejebringes som hidtil af Landsstyreformandens Sekretariat (Udenrigskontoret), idet det er Landsstyret, der har ansvaret for udenrigs- og sikkerhedspolitikken inden for rammerne af hjemmestyreloven. Der er således behov for et nært samarbejde mellem Landstingets Bureau og Landsstyrets Sekretariat (Udenrigskontoret) om  serviceringen af udvalget.

Landsstyret har på denne baggrund udarbejdet nærværende forslag.

Ifølge forslaget ophæves § 18, stk. 3, (“Sekretariatsfunktionen for udvalget varetages af landsstyreformandens Sekretariat”), således at udvalget ligesom Landstingets andre udvalg betjenes af Landstingets Bureau. Oplysninger mv. vil som hidtil skulle tilvejebringes af Landsstyreformandens Sekretariat (Udenrigskontoret), og der er således som anført behov for et nært samarbejde herom. Herudover foreslås § 18, stk. 1 ændret, således at det tydeliggøres, at oplysninger mv. gives efter behov og ikke kun i forbindelse med landstingssamlinger.

Forslaget tilsigter ikke at ændre karakteren af udvalgets virksomhed.  Udvalget er således ikke mandatgivende over for Landsstyret, der inden  for rammerne af hjemmestyreloven har ansvaret for udenrigs- og sikkerhedspolitikken,   men Landsstyret lægger afgørende vægt på, at der  fortsat er en tæt dialog mellem Landsstyret og udvalg på grundlag af de oplysninger, som Landsstyreformanden forelægger for udvalget.

I ændringsforslag gøres der normalt opmærksom på, hvornår loven sidst er ændret. Under  denne samling vil der blive fremsat endnu et forslag til ændring af denne landstingslov. Denne ændring omhandler bl.a. § 3, stk. 1, om  udvidelse af antallet af landsstyremedlemmer til 8. Dette ændringsforslag træder i kraft straks såfremt det bliver vedtaget. I ændringsforslaget vedr. sekretariatsfunktionen for Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg kan vi således først sætte en eksakt dato for sidste ændring af loven ind ved 2. eller 3. behandling af forslaget.

  Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, skal  jeg hermed på Landsstyrets vegne overlade forslaget til Landstingets velvillige behandling

Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)                                                     

 

Saqqummiussissut

Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna saqqummiutissavara Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

Nunanut allanut tunngasunut akisussaassuseq eqqarsaatigalugu paatsuungatitsiumananga aallaqqaasiutitut oqaatigissavara Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 18 naapertorlugu Naalakkersuisut siulittaasuat tassaammat paasissutissanik ataatsimiititaliamut nassitsisussaq. Inatsimmi tassani aamma § 4 imm. 3 naapertorlugu Naalakkersuisut siulittaasuat tassaavoq Naalakkersuisut suliassaasa qanoq agguataarnissaat pillugu aalajangersaasussaq. Naalakkersuisut siulittaasuata aalajangerpaa suliassaq tamanna maanna nunanut allanut Naalakkersuisutut pisussaaffigigiga. Allannguutissatut siunnersuummi namminermi taamaattoq § 18-ip oqaasiliornerata kingunerisaatut naalakkersuisut siulittaasuannut innersuussisoqartuartassaaq.

Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit inatsisartut inatsisaata 1988-imi iluarsaanneqarnerani Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaat pilersinneqarpoq.

§ 15, imm. 3, nr. 3-mi aalajangersarneqarpoq Inatsisartut pilersissagaat ”nunanut allanut sillimaniarnermullu naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu Naalakkersuisunit nassuiaatinik paasissutissiissutinillu misissuisarnermut ataatsimiititaliaq. Kalaallit Nunaata folketingimi ilaasortai marluk ataatsimiititaliami taaseqataasinnaanatik peqataassapput.”

§ 18-imi aalajangersarneqarput:

“Naalakkersuisunut siulittaasup Inatsisartuni ataatsimiinnissaq sioqqullugu nunanut allanut sillimaniarnermullu naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaatit paasissutissallu Kalaallit

Nunaannut soqutiginaateqartut nunanut allanut sillimaniarnermullu naalakkersuinikkut ingerlatsinermik misissuinermut ataatsimiititaliamut nassiutissavai. Paasissutissat ataatsimiititaliap taassuma ataatsimiinnerani aammattaaq oqaatsitigut ilisimatitsissutigineqarsinnaapput.

Imm. 2. Ataatsimiititaliami paasissutissat tiguneqartut oqaloqatigiissutigineqassapput, paasissutissiissutillu aamma ataatsimiititaliami isumaliutersuutit pisariaqalersitaannik apeqqutit oqaaseqaatillu ataatsimiititaliamit saqqumiunneqarlutik.

Imm. 3. Ataatsimiititaliap allaffikkut suliassaatai Naalakkersuisut siulittaasuata allattoqarfianit isumagineqassapput.

Imm. 4. Ataatsimiititaliami ilaasortat taaseqataasinnaanatik peqataasut allallu ataatsimiititaliap ataatsimiinnerini najuuttariaqarsimasut pisussaapput ataatsimiititaliami ilisimatitsissutigineqartut isertuunnissaannut qallunaat naalakkersuisui Naalakkersuisullu allanit tusagassaanngitsunik ilisimatitsissuteqarnerat naapertorlugu. Ilaasortap nutaap taamatut pisussaaffeqarnini ilumoorluinnarluni naalakkumallugu allaganngorlugu tunniutissavaa.”

Aalajangersakkanut taakkununnga tunngaviupput Folketingip nunanut allanut tunngasunut ataatsimiititaliaanut maleruagassat.

1988-ip kingornatigulli ataatsimiititaliap suliassaqarfiini ingerlatat amerleriangaatsiarsimapput aammalu ataatsimiititalianut sullissivik immikkoortoq Naalakkersuisunut attuumassuteqanngitsoq Inatsisartunit susassaqarfigineqartoq pilersinneqarsimavoq, Inatsisartut Suleriaasissaanni § 22, imm. 1: “Ataatsimiititalianut (....) taaneqartunut Inatsisartut Allattoqarfiannit atorfinitsinneqartumik ataatsimiititaliamut allatsitut atorfeqartitsisoqassaaq” naapertorlugu.

Ataatsimiititaliap suliassaqarfiini ingerlatat amerleriangaatsiarsimanerinut ilaatigut takussutissaapput Pituffimmi radarip nutarterneqarnissaa pillugu aamma illersorneqarnissamik isumaqatigiissutip nutarterneqarnissaa pillugu oqallinnerit. Tamatumani paasinarsisimavoq Naalakkersuisut Allattoqarfiat (Nunanut allanut allaffik) marloqiusanngorluni inissittoq Naalakkersuisut ataatsimiititaliarlu sinnerlugit ”oqaaseqartartutut allatsitullu. Marloqiusatut inissinneq tamanna pitsaavallaanngilaq.

Taamaattumik Inatsisartut siulittaasuannut oqaloqatigiissutigineqarpoq ataatsimiititaliaq taanna Inatsisartut ataatsimiititaliaat allat assigalugit aaqqissuussivigineqartariaqannginnersoq, tassa imaappoq ataatsimiititaliap allattaa Inatsisartut allatttoqarfiannit atorfeqartinneqassalluni. Paasissutissat atortussallu maannamutut Naalakkersuisut Allattoqarfianit (Nunanut allanut allaffimmit) pissarsiarineqartassapput, tassami namminersorneruneq pillugu inatsimmi killiliussat iluini nunanut allanut sillimaniarnermullu naalakkersuinikkut ingerlatsinermi suliassat Naalakkersuisut isumagisarimmatigit. Taamaattumik ataatsimiititaliap sullinneqarnera pillugu Inatsisartut Allattoqarfiata aamma Naalakkersuisut Allattoqarfiata (Nunanut allanut allaffiup) akornanni qanimut suleqatigiinnissaq pisariaqartinneqarpoq.

Tamanna tunuliaqutaralugu siunnersuut manna Naalakkersuisut suliarisimavaat.

Siunnersuut malillugu § 18, imm. 3 (“Ataatsimiititaliap allaffikkut suliassaatai Naalakkersuisut siulittaasuata allattoqarfianit isumagineqassapput”) atorunnaassaaq taamaalillunilu ataatsimiititaliaq Inatsisartut ataatsimiititaliaat allat assigalugit Inatsisartut Allattoqarfiannit sullinneqalissalluni. Paasissutissat il.il. maannamutut Naalakkersuisut siulittaasuata Allattoqarfianit (Nunanut allanut allaffik) pissarsiarineqartassaput, taamaattumik taaneqareersutut taakku qanimut suleqatigiissutiginissaat pisariaqarpoq. Tamatuma saniatigut siunnersuutigineqarpoq § 18, imm. 1 allanngortinneqassasoq, tamatumuuna ersarissarniarlugu paasissutissat il.il. tunniunneqartassammata pisariaqartitsineq malillugu taamaattumillu inatsisartut ataatsimiinnerisa nalaaniinnaq tunniunneqartassanatik.

Ataatsimiititaliap ingerlatsinerata qanoq ittuussusiata allanngortinneqarnissaa siunnersuutikkut siunertarineqanngilaq. Taamaattumik ataatsimiititaliaq Naalakkersuisunut, namminersorneruneq pillugu inatsimmi killiliussat iluini nunanut allanut sillimaniarnermullu naalakkersuinikkut ingerlatsinermi suliassanut akisussaasuusunut, piginnaatitsisussaanngilaq, kisianni Naalakkersuisut pingaartittorujussuuaat paasissutissat Naalakkersuisut siulittaasuata ataatsimiititaliamut saqqummiussai tunngavigalugit Naalakkersuisut ataatsimiititaliallu akornanni qanimut oqaloqatigiittarnerit ingerlaannarnissaat.

Allannguutissatut siunnersuutini inatsit qanga kingullermik allannguteqarsimanersoq nalinginnaasumik ilisimatitsissutigineqartarpoq. Ataatsimiinnermi matumani Inatsisartut inatsisaata matuma allannguutissaatut siunersuut suli alla saqqummiunneqarumaarpoq. Allannguut taanna ilaatigut § 3, imm. 1-imik Naalakkersuisunut ilaasortat arfineq-pingasunngorllugit amerlineqarnissaannut tunngasumik imaqarpoq. Allannguutissatut siunnersuut taanna akuersissutigineqaruni erniinnaq atuutilissaaq. Allannguutissatut siunnersuummi Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaata allaffissornikkut suliassaataanut tunngasumi taamaalilluta siunnersuutip aappassaanik pingajussaanilluunniit oqallisigineqarnerani aatsaat inatsisip allanngortinnissaanut ullussaq eqqortoq ilanngussinnaassavarput.

 

Inatsisissatut siunnersuut tassungalu nassuiaatit innersuussutigalugit Naalakkersuisut sinnerlugit siunnersuut matumuuna Inatsisartunut akuersaallaqqullugu oqaluuserisassanngortippara.