Inatsisissatut siunnersuummut nassuiaatit nalinginnaasut

10. oktober 2003                                                                                                            EM 2003/159

                                               Almindelige bemærkninger til lovforslaget

     Hvorfor en ny lov

Den nuværende naturfredningslov fra 1980 er ikke tidssvarende. Denne lov giver således ikke mulighed for at regulere en række forhold, som bør være indeholdt i en moderne og dækkende lov. Men en ny lov skal også sikre, at Grønland lever op til de internationale forpligtigelser, som Grønland har tilsluttet sig. Dette gælder bl.a. Biodiversitetskonventionen, der forpligter de underskrivende lande til at beskytte alle deres arter af dyr og planter, så den biologiske mangfoldighed bevares.

Det grønlandske samfund har også ændret sig meget siden 1980. I dag har vi således en langt større og mere effektiv udnyttelse af de levende ressourcer, både erhvervsmæssigt og i fritiden. Et eksempel på dette er den store stigning i antallet af både og snescootere, som dermed har givet flere mulighed for at komme meget længere omkring i naturen.

Nye centrale elementer i lovforslaget i forhold til den eksisterende naturfredningslov

For det første er det hensigten at samle beskyttelsen af dyr og planter i naturbeskyttelsesloven. Lovforslaget bemyndiger således Landsstyret til at kunne fastsætte regler om eksempelvis fredning af en art eller bestand, fastsætte fangst- eller jagttider, eller forbyde fangst- og jagt eller anden aktivitet i nærmere afgrænsede områder. Alle disse instrumenter har det tilfælles, at de indeholder beskyttelsestiltag.

For det andet er det hensigten at foretage en mere konsekvent adskillelse mellem beskyttelse og udnyttelse af de levende ressourcer end tilfældet er efter det nuværende regelsæt. Medens beskyttelsen vil blive søgt reguleret i naturbeskyttelsesloven vil udnyttelsen af de levende ressourcer blive reguleret af andre regelsæt, herunder fangst- og jagtloven og landsbrugslovgivningen.

For det tredje indeholder lovforslaget en direkte beskyttelse af nogle få unikke naturtyper i form af fastsættelse af beskyttelseslinier.

For det fjerde giver lovforslaget bedre mulighed for at implementere allerede tiltrådte som

__________

EM 2003/159

kommende internationale forpligtigelser indenfor naturbeskyttelsesområdet.

For det femte indeholder lovforslaget bestemmelser om genetiske ressourcer, herunder en præcisering af, at disse tilhører det grønlandske samfund, samt om genmodificerede organismer, bl.a. til sikring af, at naturen og menneskets sundhed beskyttes i forbindelse med brugen af sådanne organismer.

For det sjette indeholder lovforslaget bestemmelser om udsætning samt ind- og udførsel af

vilde dyr, planter og mikroorganismer, bl.a. for at beskytte naturen mod dyr og planter fra andre lande, samt for at kunne regulere flytning og udsætning af vilde dyrearter og planter fra et sted til et andet sted i Grønland.

For det syvende indeholder lovforslaget en række bestemmelser om færdsel og ophold i naturen.

For det ottende indeholder lovforslaget mulighed for at foretage naturpleje og naturgenopretning.

For det niende indeholder lovforslaget bestemmelser om, at den, der har planer om at udføre større anlægsarbejder eller at placere større anlæg m.v. i naturen, skal beskrive, hvilke konsekvenser det kan have på landskabet eller for dyr og planter i området.

For det tiende indeholder lovforslaget mulighed for at oprette et Naturbeskyttelsesråd, der kan rådgive Landsstyret om forhold indenfor naturbeskyttelsesområdet.

For det ellevte er kommunernes rolle på naturbeskyttelsesområdet præciseret.

Endelig indeholder lovforslaget et helt nyt klageprincip således, at afgørelser, der træffes efter loven, kan påklages til et uvildigt klageudvalg.

Der er nogle elementer i lovforslaget, som ligeledes findes i den gældende naturfrednings-

lov fra 1980 - f.eks. nogle af bestemmelserne om beskyttelse af dyr og planter, fredning af landarealer, samt beskyttelse af naturskabte objekter - men generelt er alle disse elementer ved tilføjelse af nye bestemmelser blevet gjort mere tidssvarende og bredere anvendelige.

 

  Rammelov, men nogle bestemmelser har retsvirkning allerede straks efter                         landstingslovens ikrafttræden

Lovforslaget har karakter af en rammelov. D.v.s. at udfyldelsen af disse rammer efterfølgende skal/kan ske ved, at Landsstyret udarbejder bekendtgørelser ud fra de rammer, som lovforslaget giver. Dette gælder f.eks. vedrørende beskyttelse af dyr og planter, hvor lovforslaget reelt først får virkning, såfremt der efterfølgende udarbejdes bekendtgørelser på området. I forbindelse med udarbejdelse af sådanne bekendtgørelser vil relevante direktorater, kommuner, organisationer og foreninger m.v. bliver inddraget.

Selvom lovforslaget har karakter af en rammelov, er der dog en række bestemmelser i lovforslaget, der har virkning for borgeren og myndigheden m.v. så snart landstingsloven træder i kraft. Det drejer sig om følgende områder: Fredning af landarealer og ferske og salte vande. Beskyttelse af naturskabte objekter. Beskyttede naturtyper og beskyttelseslinier ved visse naturtyper. Udsætning, hold, indførsel og udførsel m.v. og handel med vilde dyr og planter. Genetiske ressourcer og genetisk modificerede organismer. Nogle af bestemmelserne om færdsel og ophold i naturen. Naturkonsekvensvurderinger, samt friluftsreklamer.

   

Forholdet til anden lovgivning

Forslaget til naturbeskyttelseslov skal beskytte dyr opfattet som arter og bestande, hvorimod den dyreværnsmæssige og dyreetiske beskyttelse af enkeltindivider skal reguleres af en kommende dyreværnslov. Den kommende dyreværnslov forventes bl.a. at indeholde bemyndigelse til, at Landsstyret kan fastsætte regler om aflivningsmetoder i forbindelse med fangst og jagt af de levende ressourcer.

Medens det er hensigten at regulere beskyttelsen af dyr i  naturbeskyttelsesloven, vil udnyttelsen af disse ressourcer blive reguleret af bl.a. fangst- og jagtloven. Denne lov fastlægger således bl.a. hvilke fangst- og jagtmetoder, der må anvendes, samt hvilke personer der må udøve fangst og jagt.

Den nuværende fangst- og jagtlov indeholder imidlertid ligeledes bestemmelser, der inde-

holder elementer, som har karakter af beskyttelse af de levende ressourcer. Ved udarbejdelse af fremtidige bekendtgørelser vil det derfor være påkrævet at drøfte indholdet heraf mellem Direktoratet for Fiskeri og Fangst og Direktoratet for Miljø og Natur. Både for at sikre den nødvendige koordination mellem beskyttelse og udnyttelse af de levende ressourcer, men også for at imødegå eventuelle lovgivningsmæssige problemer mellem de to regelsæt.

Ifølge lovforslaget vil landstingsloven ikke gælde for fisk, samt muslinger, rejer og andre hvirvelløse dyr, der lever i salt- og ferskvand. Disse dyr vil derimod beskyttelses- og udnyttelsesmæssigt blive reguleret af landstingslov om fiskeri.

Råstofaktiviteter - der reguleres af råstofloven - er direkte undtaget for lovforslagets bestemmelser om beskyttelse af naturtyper, beskyttelseslinier ved visse naturtyper, samt kravet om udarbejdelse af en naturkonsekvensvurdering ved større anlægsarbejder m.v. Af lovforslaget fremgår det endvidere, at fastsættelse af regler om naturmæssig beskyttelse i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af ikke levende ressourcer, ikke sker efter naturbeskyttelsesloven, men på grundlag af den lovgivning, der ligger til grund for meddelelse af bemyndigelse eller bevilling til sådanne aktiviteter, samt som led i den samlede myndighedsbehandling af disse. D.v.s. at det i disse tilfælde bl.a. vil være råstofloven der regulerer den naturmæssige beskyttelse i forbindelse med råstofaktiviteter.

Ilandstingsforordning om museums- og arkivvæsenet er der som i lovforslaget bestemmelser om, at naturskabte objekter af botanisk, zoologisk og geologisk art tilhører det grønlandske samfund.

Landstingsforordning om arealanvendelse og planlægning har berøringsflader til lovforslaget, særligt i relation til forslagets bestemmelser om beskyttede naturtyper og beskyttelseslinier ved visse naturtyper. Selve arealtilladelsen til placering af eksempelvis en hytte indenfor disse beskyttelseslinier skal gives efter bestemmelserne i landstingsforordning om arealanvendelse og planlægning, bl.a. på baggrund af lovforslagets bestemmelser.

Lovforslaget indeholder ligeledes bestemmelser om, at det i en frilandsplan kan bestemmes, at der i forbindelse med placering af fritids- og turisthytter kan være andre afstandskrav til de beskyttede naturtyper og kystlinien, end dem som lovforslaget angiver. Udarbejdelse af sådanne frilandsplaner - der vil være gældende for et nærmere afgrænset geografisk område - sker i henhold til landstingsforordningen om arealanvendelse og planlægning. Udarbejdelse af sådanne frilandsplaner vil ske i et samarbejde mellem Landsstyret og den respektive kommune. Landsstyret skal efter landstingsforordningen godkende frilandsplanen, før den får virkning.

Lovforslaget indeholder endvidere en bestemmelse om, at Landsstyret kan fastsætte regler om adgang til færdsel og ophold i naturen, herunder om anvendelse af motoriserede befordrings- midler. Efter landstingsforordning om beskyttelse af miljøet (miljøforordningen) kan der fastsættes bestemmelser om anvendelse af motoriserede befordringsmidler, hvilket er sket i de såkaldte Asnescooterbekendtgørelser@. Bestemmelsen i forslaget til naturbeskyttelseslov er tiltænkt anvendt således, at denne udelukkende regulerer naturhensyn, mens bestemmelserne vedrørende regulering af støj og beskyttelse af spærrezoner m.v. fortsat reguleres med hjemmel i miljøforordningen.

Miljøforordningen indeholder bestemmelser som har en direkte eller inddirekte virkning på naturen. F. eks. reguleres affaldshåndteringen af denne forordning. Lovforslaget indeholder derfor ikke bestemmelser om affald i naturen.

Af lovforslaget fremgår det, at afstandskravene (beskyttelseslinier) til en række beskyttede naturtyper ikke gælder for aktiviteter i forbindelse med indvinding af drikkevand. Denne indvinding er reguleret i henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse om beskyttelse af ferskvandsressourcer og indvinding af ferskvand til drikkevand, der har hjemmel i miljøforordningen.

Havmiljøforordningen og havmiljøanordningens bestemmelser regulerer andre forhold end naturbeskyttelsesloven gør. Førstnævnte bestemmelser skal således beskytte mod forurening af havet - herunder olieforurening, affald og dumpning af diverse stoffer - bl.a. ved at regulere aktiviteterne på havet, medens formålet med naturbeskyttelsesloven er en direkte beskyttelse af faunaen og floraen i havet. Naturbeskyttelsesloven skal således ikke anvendes til at regulere eller imødegå forskellige former for forurening af havet, men udelukkende anvendes til at beskytte dyrene og plantelivet i havet og disses levesteder.

Landsstyret har kompetencen

Efter lovforslaget er det Landsstyret, der har kompetencen på en række områder. Det er således f.eks. Landsstyret der kan fastsætte regler om beskyttelse af dyr og planter, bestemme at et landareal skal fredes, samt give diverse tilladelser efter loven. Det er også Landsstyret, der har ansvaret for tilsynet med lovens overholdelse.

Lovforslaget vil i sig selv ikke give kommunerne nye opgaver. Efter forslaget kan Landsstyret dog pålægge en kommunalbestyrelse, flere kommunalbestyrelser eller samtlige kommunalbestyrelser at varetage opgaver efter loven, f.eks. tilsynet med lovens overholdelse.

Men en sådan kompetenceoverdragelse vil kun ske, såfremt kommunalbestyrelsen er indforstået med dette.

                          

Administrative og økonomiske konsekvenser for Hjemmestyret

Lovforslaget vurderes ikke at have nogen væsentlige administrative eller økonomiske konsekvenser for myndighederne under Grønlands Hjemmestyre i forhold til den gældende naturfredningslov af 1980. Dette understøttes af Økonomidirektoratets høringssvar af 23. juni 2002.

Da bestemmelserne om beskyttelse af dyr og planter er rammelovsbestemmelser, får disse først virkning i forbindelse med udarbejdelse af eventuelle bekendtgørelser. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt på et kvalificeret grundlag at foretage et skøn over, hvilke administrative og økonomiske konsekvenser, det på sigt vil få for Hjemmestyret. Dette afhænger således bl.a. af det fremtidige beskyttelsesbehov, og i hvilket omfang dette vil blive udmøntet i bekendtgørelser.

Lovforslaget får heller ingen umiddelbare virkninger for omfanget af tilsynet med lovens overholdelse, sammenholdt med tilsynsbehovet efter den gældende naturfredningslov af 1980.

Enkelte bestemmelser i forslaget vil have en mindre administrativ og økonomisk betydning for Hjemmestyret.

Forslaget om nedsættelse af et uvildigt klageudvalg vil således have en sådan konsekvens for Hjemmestyret. Der vil således bl.a. være udgifter til sekretariatsfunktionen samt evt. rejse- og honoreringsudgifter til udvalgets medlemmer.

Såfremt der nedsættes et Naturbeskyttelsesråd vil dette også kunne have nogle mindre administrative og økonomiske konsekvenser.

Bestemmelserne om beskyttede naturtyper og beskyttelseslinier ved visse naturtyper vurderes at medføre behandling af et begrænset antal dispensationssager. Bestemmelserne om udsætning, hold, indførsel og udførsel m.v. og handel med vilde dyre- og plantearter vil også medfører flere sager end i dag, dog skønnes dette også at blive et begrænset antal. Ligeledes vil bestemmelserne om færdsel og ophold, samt naturkonsekvensvurderinger kunne give en begrænset forøgelse af antallet

af administrative opgaver for Landsstyret.

Alt i alt vurderes lovforslaget således kun at få en begrænset administrativ og økonomisk betydning for Hjemmestyret, sammenlignet med ordningen efter den gældende naturfredningslov.

                           

                           

Administrative og økonomiske konsekvenser for kommunerne

Som det fremgår af ovennævnte beskrivelse af kompetencefordelingen mellem Landsstyret og kommunerne er udgangspunktet efter lovforslaget, at det er Landsstyret, som har kompetencen til at foretage forskellige foranstaltninger. Kommunerne får derfor som udgangspunkt ingen ekstra opgaver på naturbeskyttelsesområdet.

Efter lovforslaget kan Landsstyret pålægge en kommune at varetage opgaver efter loven. Men dette vil kun ske, såfremt kommunen er indforstået hermed. Overtagelse af sådanne fremtidige opgaver vil naturligvis kunne have administrative og økonomiske konsekvenser for kommunen.

På visse afgrænsede områder vil lovforslaget på sigt kunne have afsmittende administrative og økonomiske konsekvenser for kommunen. Landstingslovens mulighed for at udarbejde forvaltningsplaner for de levende ressourcer eller for fredede landarealer vil således typisk involvere de berørte kommuner med dertil hørende administrative konsekvenser. Kommunerne kan også få ekstra arbejde med at analysere og kommentere de udkast til bekendtgørelser, som Landsstyret vil udarbejde på baggrund af de bemyndigelser, lovforslaget giver.

Enkelte bestemmelser i forslaget vil umiddelbart efter landstingslovens ikrafttræden have en administrativ og økonomisk betydning for kommunerne. Dog vurderes virkningen at være af begrænset omfang.

Dette gælder forslaget om, at alle kommuner inden for 1 år efter landstingslovens ikrafttræden, skal oplyse Landsstyret om, hvilke kommunale vedtægter, der findes i de respektive kommuner.

Efter bestemmelserne om beskyttede naturtyper og beskyttelseslinier ved visse naturtyper vil kommunen ligeledes kunne få noget merarbejde, men da disse sager typisk vil have sammenfald med den øvrige fysiske planlægning - idet en dispensationsansøgning efter naturbeskyttelsesloven vil være indeholdt i en arealansøgning, som kommunerne allerede i dag Aførstebehandler@, før sagen sendes videre til Landsstyret til afgørelse - vurderes dette merarbejde at blive begrænset.

I enkelte tilfælde vil en kommune kunne blive pålagt opgaver efter landstingsloven, såfremt kommunen står som bygherre for et stort projekt. F.eks. vil en kommune, der ønsker at udføre et større anlægsarbejde i det åbne land, være forpligtet til at udarbejde en vurdering af konsekvenserne for landskabet eller for områdets dyr og planter.

KANUKOKA har i forbindelse med sit høringssvar af 26. juni 2002 fremført følgende om de økonomiske konsekvenser i forbindelse med lovforslagets vedtagelse: A... men det er først, når den nye lov skal føres ud i livet via bekendtgørelser, der fastlægger, hvordan Landsstyret ønsker, at lovens intentioner praktisk skal varetages, at der kan sættes økonomi på, og landsforeningen betragter det som en selvfølge, at kommunerne og landsforeningen høres, når dette finder sted......@

                    

Inddragelse af befolkningen m.v. i beslutningsprocessen

Ved lovens administration vil der blive lagt afgørende vægt på, at befolkningens synspunkter inddrages i beslutningsprocesserne. Når der fastsættes bestemmelser efter loven og træffes konkrete afgørelser, vil der ligeledes blive taget væsentligt hensyn til den bedste, tilgængelige viden, bl.a. i form af biologisk rådgivning. Det er ligeledes af afgørende betydning, at  relevante direktorater, kommunalbestyrelser, organisationer og foreninger m.v. inddrages i beslutningsprocessen.

                                                                                                              

Lovforslaget har været til offentlig høring

I perioden 2. maj 2002 til 20. juni 2002 var udkast til forslag til naturbeskyttelseslov i offentlig høring. Nærværende lovforslag er i stor udstrækning blevet udarbejdet på baggrund af de høringssvar, som indkom i forbindelse med høringen. Det vurderes således, at der ikke er nogen væsentlige elementer i høringssvarene, som ikke er blevet tilgodeset i nærværende forslag.

                      

                         Lovforslaget var til behandling på Landstingets efterårssamling 2002

Landstinget behandlede på efterårssamlingen 2002 et forslag til naturbeskyttelseslov, men p.g.a. valgudskrivelse blev forslaget imidlertid ikke færdigbehandlet.

2002 lovforslaget svarer i store træk til det nuværende forslag.

                       En arbejdsgruppe har udarbejdet en indstilling om indholdet i lovforslaget

Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger nedsatte i foråret 2003 en bredt sammensat arbejdsgruppe med den opgave at udarbejde en indstilling til Landsstyret om indholdet i en kommende naturbeskyttelseslov. Arbejdsgruppen har herefter fremkommet med en række forslag til justeringer af det forslag til naturbeskyttelseslov, som Landstinget behandlede på efterårssamlingen 2002. Disse forslag er indarbejdet i nærværende lovforslag.

10. oktober 2003                                                                                                     UKA 2003/159

Inatsisissatut siunnersuummut nassuiaatit nalinginnaasut

Sooq nutaamik inatsisiliortoqassava.

Pinngortitamik allanngutsaaliuineq pillugu inatsisaasoq 1980-imeersoq ullutsinnut naleqqukkunnaarsimasoq. Inatsimmi taanna pissutsinik arlalippassuarnik inatsimmi nutaaliaasumi aammalu tamakkiinerusumi ilaasariaqaraluartunik malittarisassaqartitsinissamut periarfissiinngilaq. Inatsimmissaaq nutaami qulakkeerneqartariaqarpoq Kalaallit Nunaata nunat tamalaat akornanni pisussaaffiinik, Kalaallit Nunaata akuerisimasaanik, malinninnissaa. Tamakku ilagaat Uumassusillit amerlasoorsuunissaannik nunat tamalaat isumaqatigiissutaat, isumaqatigiissut taanna pisussaaffiliivoq nunat atsioqataasimasut uumasuminnik naasuminnillu tamanik illersuissasut, uumasut suulluunniit nungutaasussaajunnaarlugit taamaalilluni uumassusillit amerlasuuginnarnissaat qularnaarneqartussanngorlugu.

Aammami inuiaqatigiit kalaallit 1980-ip kingornali allanngorujussuarsimapput. Ullumikkummi isumalluutinik uumassusilinnik pissarsinarnerusumik inuussutissarsiornitsinni sunngiffitsinnilu atui­lersimaqaagut. Assersuutigalugu angallatit qamuteralaallu amerleriarsimaqaat taamalu pin-ngortitami ungasinnerusunut angalasarnissamut amerlanerusunik periarfissaqartitsilersimallutik.

Pinngortitamik allanngutsaaliuineq pillugu inatsimmut atuuttumut naleqqiullugu

inatsisissatut siunnersuummi pingaarnertut nutaartaasut

Siullermik, uumasunik naasunillu illersuineq pinngortitamik illersuineq pillugu inatsimmi ataatsimoortinneqalernissaat siunertaavoq. Inatsisissatut siunnersuutip taamatuttaaq Naalakkersuisut soorlu suussutsimik imaluunniit uumasoqatigiinnik eqqissisimatitsinissami aalajangersagaliornissamut, piniarnermut piffissartanik aalajangersaanissamut, imaluunniit sumiiffinni aalajangersimasunik piniarnissamut ingerlatanilluunniit allanik inerteqquteqartitsinissamut piginnaatilissavai. Sakkut taakkua tamarmik assigiissutigaat illersuinissamik imaqarnertik.

Aappassaanik maanna aalajangersakkanut sanilliullugu uumassusilinnik illersuinissaq atorluaanissarlu immikkoortinneqarnissaat siunertaavoq. Uumassusilinnik illersuinissaq pinngortitamik illersuineq pillugu inatsimmi aalajangersarneqassasut atorluaaneq aalajangersakkani allani aalajangersaavigineqassaaq, tassunga ilaallutik piniarneq pillugu kiisalu nunalerineq pillugu inatsisini.

Pingajussaannik, inatsisissatut siunnersuutikkut pinngortitat immikkuullarilluinnartut illersorneqarfissaannik killeqarfiliinikkut illersorneqarsinnaanngorput.

Sisamassaannik, inatsisissatut siunnersuut pinngortitamik illersuinermut tunngassuteqartuni nunat tamalaat pisussaaffiisa piviusunngortinneqarnissaannut pitsaanerusumik periarfissiivoq.

Tallimassaannik, inatsisissatut siunnersuut uumassusillit kingornussisarnermut pisataat aamma uumassusillit isaannarmik takuneqarsinnaanngitsut kingornussisarnermut pisattamikkut allan-ngortitaasut pillugit aalajangersakkanik imaqarpoq, ilaatigut qulakkeerniarlugu uumassusilinnik is­aannarnik takuneqarsinnaanngitsunik taamaattunik atuisoqartillugu pinngortitap inuullu peqqissusiisa illersorneqarnissaat.

Arfinilissaannik, inatsisissatut siunnersuut pinngortitami uumasunik, naasunik uumassusilinnillu isaannarmik takuneqarsinnaanngitsumik siammaasarneq kiisalu eqqussuineq annissuinerlu pillugit aalajangersakkanik imaqarpoq, tassa ilaatigut nunat allat uumasuinut naasuinullu pinngortitaq illersorniarlugu.

Arfineq-aappassaannik, inatsisissatut siunnersuut pinngortitami angallanneq uninngaartarnerlu pillugit aalajangersakkanik imaqarpoq.

Arfineq-pingajussaannik, inatsisissatut siunnersuut pinngortitamik paaqqutarinninnissamik pin-ngortitallu pissusitoqaatut ilersitseqqinnissamut periarfissiinermik imaqarpoq.

Qulingiluassaannik, inatsisissatut siunnersuut aalajangersakkanik imaqarpoq kinaluunniit pin-ngortitami annertunerusunik sanaartornissamik pilersaaruteqartoq, imaluunniit sanaartukkanik annerusunik il.il. inissiiniartoq, nassuiaasussanngorlugu tamaani nunamut imaluunniit uumasunut naasunullu pilersaarutit tamakku qanoq kinguneqassanersut.

Qulissaannik, inatsisissatut siunnersuut Pinngortitap illersorneqarnera pillugu Siunnersuisoqatigiinnik pilersitsinissamut periarfissanik imaqarpoq, taakku Naalakkersuisunut pinngortitamik illersuinermut tunngassutigut siunnersuisartuussapput.

Aqqanilissaannik, kommunit pinngortitamik illersuinermut tunngassuteqartuni susassaqarfii erseqqissarneqarput.

Kiisalu inatsisissatut siunnersuut naammagittaalliuuteqartarnermut tunngavissanik nutaarluinnarnik imaqarpoq, taamaalillunilu inatsit malillugu aalajangiinerit naammagittaalliuuteqartarnermut ataatsimiititaliamut arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumut naammagittaalliuutigineqarsinnaalissapput.

Inatsisissatut siunnersuut aamma pinngortitamik allanngutsaaliuineq pillugu inatsimmi 1980-imeersumi atuuttumi naammattuugassaasunittaaq imaqarpoq - assersuutigalugu uumasunik naasunillu illersuineq pillugu aalajangersakkanik, nunaminertanik allanngutsaaliukkanik kiisalu pinngortitap pilersitaanik soqutiginaatilinnik allanngutsaaliuinermik - kisiannili ataatsimut isigalugu tamakku tamarmik aalajangersakkanik nutaanik ilanngussinikkut ullutsinnut naleqqussarneqarput tamatigoornerusumillu atoruminarsarneqarlutik.

Killiliussatut inatsit, aalajangersakkalli ilaat inatsisartut inatsisaat

atuutilerniariartoq atuu­tileriissapput

Inatsisissatut siunnersuut killiliussatut inatsisaavoq. Tassa imaappoq killiliussat tamakku immersorneqarnerat tulliullugu pisinnaavoq Naalakkersuisut inatsisartut inatsisaanni killiliussat aallaavigalugit nalunaarusiortiternerisigut. Assersuutigalugu taamaaliortoqarsinnaavoq uumasut naasullu illersorneqarnerat pillugu, tassani inatsisissatut siunnersuut aatsaat sunniuteqalissaaq tamakkununnga tunngassuteqartunik nalunaarusiortoqarpat. Nalunaarutit taamaattut suliarineqarnerannut atatillugu pisortaqarfiit susassaqartut, kommunit, kattuffiit peqatigiiffiillu il.il. peqataatinneqartassapput.

Naak inatsisissatut siunnersuut inatsisitut killiliussatut pissuseqaraluartoq taamaattoq inatsisissatut siunnersuummi aalajangersagarpaaloqarpoq inatsisartut inatsisaat atuutilerniariarpat atuutilersussanik. Tamatumani pineqarput nunaminertanik aammalu tatsinik imiusunik tarajornitsunillu illersuineq pillugu aalajangersakkat, pinngortitap pilersitaanik soqutiginaatilinnik illersuineq, pinngortitami assigiinngitsut illersukkat aamma pinngortitami assigiinngitsuni illersuiniarluni killeqarfilersuinerit, uumasunik naasunillu nujuartanik nuussisarneq, uumasuuteqarneq naasuuteqarnerlu, eqqussuineq annissuinerlu il.il. aammalu nioqquteqarneq, pinngortitami angallanneq uninngaartarnerlu pillugit aalajangersakkat ilaat, pinngortitami sunniutaasunik nalilersuisarneq kiisalu silaannarmi ussassaarutit.

Inatsisinut allanut attuumassutai

Pinngortitamik illersuineq pillugu inatsisissatut siunnersuutikkut uumasut assigiinngitsut uumasoqatigiillu ataatsimut isigalugit illersorneqassapput, kisiannili uumasut ataasiakkaat uumasut illersorneqarnerat pillugu inatsisissakkut illersorneqassallutik. Uumasut illersorneqarnerat pillugu inatsisissami ilaatigut Naalakkersuisut uumassusilinnik piniarnermut atatillugu toqutseriaasissat pillugit aalajangersagaliorsinnaanissaannik piginnaanilerneqassapput.

Isumalluutinik uumassusilinnik illersuineq pinngortitamik illersuineq pillugu inatsisikkut malittarisassiorneqassaaq, kisiannili isumalluutinik taakkuninnga atuineq piniarneq pillugu inatsisikkut malittarisassiorfigineqassalluni. Taamaalilluni inatsimmi tassani malittarisassaqarpoq piniariaatsit sorliit atorneqassanersut, aamma inuit kikkut piniarsinnaatitaanersut malittarisassaqartitaassalluni.

Taamaattorli maanna piniarneq pillugu inatsimmi aalajangersagaqarpoq, isumalluutinik uumassusilinnik illersuinissamik paasineqarsinnaasunik imaqartumik. Taamaammat siunissami nalunaarusiortarnissani piumasaqaataasariaqarpoq taamatut imaritinneqartut Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfimmik APP-millu oqaloqatiginninnissaq. Tamatumani illersuinissap atorluaanissallu pisariaqartumik ataqatigiissaarneqarnissaat qulakkeerniarlugu, aammali aalajangersakkani taakkunani marlunni inatsiseqartitsinikkut ajornartorsiutaasinnaasut piareersimaffigiumallugit.

Inatsisissatut siunnersuut malillugu inatsisartut inatsisaat aalisakkanut, uillunut, raajanut qimerloqanngitsunullu allanut taratsumi imermilu uumasuusunut atuutinngilaq, taakkua aalisarneq pillugu inatsiseqartitsinermi illersorneqarnissaat atorluarneqarnissaallu aalajangersagaasimappata. Akerlianilli uumasut taakkua illersorneqarnissaat atorluarneqarnissaallu Inatsisartut aalisarneq pillugu inatsisaanni aalajangersaavigineqassapput.

Aatsitassanik ikummatissanillu qalluinerit - atortussiassat aatsitassanit pisut pillugit inatsisikkut malittarisassiorfigineqarsimasut - aalajangersakkani makkunani pineqanngillat: pinngortitami assigiinngitsunik illersuineq, pinngortitap ilaani illersuiniarluni killeqarfiliineq, kiisalu annertunerusumik sanaartornermut il.il. pinngortitamut kingunerisaasussanik nalilersuisarnissamik piumasaqaatit. Inatsisissatut siunnersuummissaaq atuarneqarsinnaavoq, uumassuseqanngitsunik misissueqqissaarnernut, misissueqqaarnernut atuinermullu atatillugu pinngortitamik illersuinissamik aalajangersakkat pinngortitamik illersuinissaq pillugu inatsit malillugu pisassanngitsut, kisiannili inatsiseqartitsinermi taamatut ingerlatsinissamut nalunaaruteqarnermi akuersissuteqarnermiluunniit tunngaviliisussani, kiisalu taakkua ataatsimut oqartussaasunik suliarineqarnerinut atatillugu. Imaappoq pisuni taamaattuni ilaatigut aatsitassanik ikummatissanillu ingerlatsinermut atatillugu aatsitassat ikummatissallu pillugit inatsimmi aalajangersaavigineqassapput.

Inatsisissatut siunnersuummisulli Katersugaasiveqarneq allagaateqarfeqarnerlu pillugit Inatsisartut peqqussutaanni aalajangersagaqarpoq pinngortitap pilersitaanik naasut, uumasullu ujaqqallu inuiaqatigiit kalaallit pigigaat.

Nunaminertat atugaanerat pilersaarusiorfigineqarnerallu pillugit Inatsisartut peqqussutaat inatsisissatut siunnersuummut attuumassuteqarpoq, pingaartumik siunnersuummi pinngortitap ilaani illersuineq aamma pinngortitap ilaani illersuiniarluni killeqarfiliisarnerit pillugit aalajangersakkanut tunngasutigut. Illersuiniarluni killeqarfiit taakku iluanni assersuutigalugu illuaqqamik inissiiniartoqartillugu nunaminertamik atuinissamut akuersissut tunniunneqartussaavoq nunaminertamik atuineq pilersaarusiornerlu pillugit Inatsisartut peqqussutaanni aalajangersakkat malillugit, ilaatigut inatsisissatut siunnersuummi aalajangersakkat tunngavigalugit.

Taamatuttaaq inatsisissatut siunnersuut aalajangersakkamik imaqarpoq illuaqqat asiartarfiit inissinneqarnerinut atatillugu pinngortitami immikkut ittunut sinerissamullu ungasissusissanut, inatsisissatut siunnersuummi uuttuusikkanut allaanerusumik aalajangersagaliortoqarnera. Taamatut nunaannaq pillugu pilersaarusiortoqartarpoq - sumiiffimmi aalajangersimasumi atuuttussamik - nunaminertanik atuineq pilersaarusiornerlu pillugit Inatsisartut peqqussutaat malillugu. Illuaraqarfiit pillugit pilersaarut Naalakkersuisut kommunillu pineqartup akornani suleqatigiinnikkut pisassaaq. Naalakkersuisut peqqussut taanna malillugu nunaannarmut pilersaarut atuutilersinnagu akuersissutigisussaavaat.

Inatsisissatut siunnersuummittaaq ipput aalajangersakkat Naalakkersuisut pinngortitami angallassinnaaneq uninngaarnerlu pillugit maleruagassanik aalajangersaasinnaanerannik imaqartut, aamma angallatit motorillit atorneqarnerat pillugu. Avatangiisit illersorneqarnerat pillugu Inatsisartut peqqussutaat (avatangiisit pillugit peqqussut) malillugu angallatinik motorilinnik atuineq pillugu aalajangersaasoqarsinnaavoq, taamaaliortoqarsimallunilumi ”snescooterit pillugit nalunaarutitut” ittut atorlugit. Pinngortitamik illersuineq pillugu inatsisissatut siunnersuummi aalajangersagaq imatut atorneqassasoq eqqarsaatigineqarpoq, tassani taamaallaat pinngortitami sianiginiagassat malittarisassiorneqarlutik, kisiannili nipiliorneq pillugu aamma tikeqqusaanngitsunik killeqarfiliinerit il.il. pillugit malittarisassaqartitsinermut aalajangersakkat avatangiisit pillugit peqqussut tunngavigalugu malittarisassaqartitaassallutik.

Avatangiisit pillugit peqqusut pinngortitamut toqqaannartumik toqqaannanngitsumilluunniit sunniutinik aalajangersagartaqarpoq. Soorlu eqqagassalerineq peqqussummi tassani aalajangersaavigineqarpoq. Taamaammat inatsisissatut siunnersuut pinngortitami eqqakkat pillugit imaqartinneqanngilaq.

Inatsisissatut siunnersuummi atuarneqarsinnaavoq pinngortitap ilusiinut illersugaasunut ungasissusissanut piumasaqaatit (illersuiffissatut killiliussat) imermik pissarsiniarluni iliuuserineqartunut atuutinngitsut. Imermik pissarsiniartarneq tamanna  Imeqarfissatut isumalluutinik mingutsitsinaveersaarnissaq imerineqartussamillu imeqarfiliorneq pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaanni, avatangiisit pillugit peqqussummi atortussanngortitaasoq naapertorlugu aalajangersagaapput.

Imaani avatangiisit pillugit Inatsisartut peqqussutaat kunngillu peqqussutaa pinngortitamik illersuineq pillugu inatsimmut sanilliullugu allaanerusunik aalajangersagaqarpoq. Taamaalilluni siullermik taaneqartup immap mingutsaaliorneqarnissaanik aalajangersaavoq - tassunga ilaalluni uuliamik mingutsitsineq, akuutissat assigiinngitsut iginneqartarneri - ilaatigut imaani ingerlatanik aalajangersagartalik, pinngortamillu illersuineq pillugu inatsit immami uumassusilinnik naasunillu toqqaannartumik illersuinissaq siunertaalluni. Taamaalilluni pinngortitamik illersuineq pillugu inatsit immamik qanorluunniit mingutserisinnaanermut aalajangersaanissamut atorsinnaanngilaq, taamaallaalli immami uumasut naasullu uninngaarfinnaavisa illersorneqarnissaannut atorneqarsinnaalluni.

Naalakkersuisut pisinnaatitaapput

Inatsisissatut siunnersuut naapertorlugu Naalakkersuisut arlalippassuarnut tunngassuteqartuni pisinnaatitaaffilerneqarput. Assersuutigalugu Naalakkersuisut uumasunik naasunillu illersuineq pillugu malittarisassiorsinnaatitaapput, nunaminertat eqqissisitaanissaannik aalajangiisinnaallutik kiisalu inatsit malillugu assigiinngitsunik akuersissuteqartarsinnaallutik. Aammattaaq Naalakkersuisut inatsisip malinneqarnerata nakkutigineqarnissaa akisussaaffigaat.

Inatsisissatut siunnersuutikkut kommunit nutaanik suliakkerneqassanngillat. Siunnersuut malillugu taamaattoq Naalakkersuisut kommunalbestyrelsi, kommunalbestyrelsit arlallit imaluunniit kommunalbestyrelsit tamaasa inatsit malillugu suliassaasunik isumaginneqqullugit peqqusinnaavaat, assersuutigalugu inatsisip malinneqarnissaa nakkutigeqqullugu. Kisiannili taamatut piginnaatitaaffimmik tunniussisoqarsinnaavoq taamaallaat kommunalbestyrelsi taamaalioqquneqarnissaminut akuersippat.

Allaffissornikkut aningaasatigullu Namminersornerullutik Oqartussanut kingunissai

Pinngortitap allanngutsaaliorneqarnissaanik inatsimmut 1980-imeersumut sanilliullugu inatsisissatut siunnersuut Namminersornerullutik Oqartussani oqartussanut allaffissornikkut aningaasatigullu kinguneqangaassangatinneqanngilaq. Tamanna Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup tusarniaanermi akissuteqaataani 23. juni 2002-mi ilalerneqarpoq.

Uumasut naasullu illersorneqarnissaannik aalajangersakkat killilliussatut aalajangersagaagamik aatsaat nalunaarutinik atuutilersitsisoqassappat sunniuteqalissapput. Namminersornerullutik Oqartussanut aningaasaatigut allaffissornikkullu kingunissai qanoq ittuussanersut tunngavissalimmik eqqoriarneqarsinnaanngillat. Tassami apeqqutaajumaarpoq siunissami illersuineq qanoq pisariaqartigissanersoq aammalu tamanna nalunaarusiornikkut qanoq annertutigisumik piviusunngortinneqartassanersoq.

Aamma inatsisit malinneqarnersut paasiniarlugu nakkutilliinerup annertussusianut inatsisissatut siunnersuut imaaliallaannarluni sunniuteqassanngilaq, tassa pinngortitap allanngutsaaliorneqarnissaanik inatsimmut 1980-imeersumut sanilliullugu.

Siunnersuummi aalajangersakkat ataasiakkaat allaffissornikkut aningaasatigullu Namminersornerullutik Oqartussanut annikitsuinnarmik sunniuteqassapput.

Taamaasilluni naammagittaalliuteqartarfimmik arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik pilersitsinissaq Namminersornerullutik Oqartussanut taamatut sunniuteqassaaq. Taamaalilluni allattoqarfeqartinneqarnermut kiisalu ataatsimiititaliap ilaasortaasa angalanerinut ajunngitsorsiassaqartinneqarnerannullu aningaasartuutaajunnartunut aningaasartuuteqartoqartassaaq.

Pinngortitap illersorneqarnera pillugu Siunnersuisoqatigiinnik pilersitsisoqassappat tamanna aamma allaffissornikkut aningaasatigullu annertungikkaluanik kinguneqassaaq.

Pinngortitat pissusiisa ilaannik aammalu pinngortitat pissusiisa ilaannik illersuiffissat killingi pillugit aalajangersaasoqarnerata nassatarisaannik aalajangersakkat sanioqqunneqarnissaannik immikkut akuersissutit killilimmik amerlassusillit suliarineqartalissapput. Aamma uumasut nujuartat kiisalu naasut maaniinnaq naasartut siammarneqarnerat, pigineqarnerat, eqqunneqarnerat anninneqarnerallu il.il. aammalu nioqqutigineqarnerat pillugu aalajangersakkat ullumikkornittaaq amerlanerusunik suliassaqartitsissapput, taakkuli amerlassangatinneqanngillat. Aammalu pinngortitami angallanneq uninngaarnerlu pillugit aalajangersakkat, kiisalu pinngortitamut sunniutissat pillugit nalilersuinerit Naalakkersuisut killilimmik suliassaqaatiginerusalissavaat.

Ataatsimut isigalugu pinngortitap allanngutsaaliorneqarnissaanik inatsimmi atuuttumi aaqqissuussinermut sanilliullugu inatsisissatut siunnersuut Namminersornerullutik Oqartussanut killilimmik allaffissornikkut aningaasatigullu sunniuteqassaaq.

Allaffissornikkut aningaasatigullu kommuninut kingunissai

Naalakkersuisut kommunillu oqartussaaffiinik agguataarineq pillugu nassuiaammi takuneqarsinnaasutut, inatsisissatut siunnersuummi aallaavigineqarpoq Naalakkersuisut tassaasut iliuuserineqartussanik assigiinngitsunik aallarniisartussat. Kommunillu tassa pinngortitap illersorneqarnissaanut tunngasutigut immikkut suliassaqalernavianngillat.

Inatsisissatut siunnersuut naapertorlugu Naalakkersuisut kommuninik inatsit malillugu suliassiisinnaapput. Aatsaalli kommunit akuersippata taamaaliorsinnaasassallutik. Suliassaalersut soorunami kommuninut allaffissornikkut aningaasatigullu kinguneqassapput.

Inatsisissatut siunnersuut suliassaqarfinni killilinni iliuutsit allat kingunerisaannik kommuninut allaffissornikkut aningaasatigullu nassataqartussaavoq. Pisuussutit uumassusillit imaluunniit nunaminertat eqqissisitat aqunneqarnissaannik pilersaarusiornermut inatsisartut inatsisaata periarfissarititaasa nassatarisaannik kommunit pineqartut nalinginnaasumik peqataatinneqartassapput taamalu taakkununnga allaffissornikkut aningaasatigullu kinguneqartassallutik. Inatsisissatut siunnersuummi piginnaatitsissutit tunngavigalugit Naalakkersuisut nalunaarutissatut missingiusiassaat nalilersorlugillu oqaaseqarfigisarnissaannut kommunit aamma suliakkersorneqarnissaat naatsorsuutigineqarsinnaavoq.

Siunnersuummi aalajangersakkat ataasiakkaat kommuninut allaffissornikkut aningaasaqarnikkullu annikitsuinnarmik sunniuteqassapput. Nalilerneqarporli sunniutissai annikitsunnguussasut.

Tassalu inatsisartut inatsisaata atuutilerneranit ukiup ataatsip ingerlanerani kommunit maleruaqqusaminnik Naalakkersuisunut nalunaaruteqartussaanerat pillugu siunnersuut kommuninut suliassaqaataalissaaq.

Pinngortitat pissusiisa ilaannik aammalu pinngortitat pissusiisa ilaannik illersuiffissat killingi pillugit aalajangersakkat naapertorlugit kommuniittaaq suliassaqarnerulersinnaapput, suliassalli tamakku kommunini suut tigussaasut pillugit pilersaarusiornermut atasussaammata - pinngortitammi illersorneqarnissaanik inatsisartut inatsisaat naapertorlugu malittarisassanik saneqqutsinissamut immikkut akuerineqarumalluni qinnuteqaatit nunaminertanik atugassinneqarnissamik qinnuteqarnermut atatillugu suliarineqartartussaammata, tassalu kommunit Naalakkersuisunut aalajangigassanngortitsinnginnerminni “siulliullutik” suliarereertarmatigit - suliassat amerlissutissaat tamakku killeqartussatut isumaqarfigineqarput.

Kommunit suliassani annerusuni sanaartortitsisuusussaatillutik pisuni ataasiakkaani inatsisartut inatsisaat malillugu suliassinneqarsinnaapput. Soorlu kommuni illoqarfiup avataani annertuumik sanaartortitserusukkuni taava nunap imaluunniit uumasut naasullu qanoq sunnerneqarnissaannik nalilersuinissaminik pisussaaffilerneqassaaq.

KANUKOKA-p tusarniaanermut akissummini 26. juni 2002-meersumi inatsisissatut siunnersuutip akuersissutigineqarneranut atatillugu aningaasatigut kingunerisassat pillugit imaattut saqqummiuppai: “...aatsaanuna inatsit nutaaq nalunaarutit, inatsimmi siunertarineqartut pissusiviusutigut qanoq ingerlanneqarnissaannut Naalakkersuisut qanoq kissaateqarnerannik aalajangersaaviusut, atorlugit atorneqalersussanngorpat aningaasartassai paasineqassasut kattuffiullu pissusissamisoortuutippaa kommunit kattuffillu taamaaliortoqartussanngorpat tusarniaavigineqarnissaat....”

Aalajangiiniarnerni innuttaasut allallu peqataatinneqartarnerat

Inatsisip atortinneqarnerani innuttaasut isumaasa aalajangiinernut ilanngunneqartarnissaat pi-ngaartinneqarluinnassaaq. Inatsit naapertorlugu aalajangersaasoqartillugu erseqqissunillu aalajangiisoqartillugu ilisimasat pitsaanerpaat isiginiarneqartassapput, soorlu uumassusillit pillugit siunnersuinerit. Aamma pingaaruteqarluinnarpoq pisortaqarfiit, kommunalbestyrelsit, kattuffiit aammalu peqatigiiffiit allallu attuumassuteqartut aalajangiiniarnernut ilanngunneqartarnissaat.

Inatsisissatut siunnersuut tamanut tusarniaatigineqarpoq

Piffissami 2. maj 2002-miit 20. juni 2002-mut pinngortitamik illersuineq pillugu inatsisissatut siunnersuummut missingiut tamanut tusarniaatigineqarpoq. Inatsisissatut siunnersuut manna tusarniaanermi akissuteqaatit takkuttut tunngavigalugit sapinngisaq naapertorlugu suliaavoq. Taamalu isumaqartoqarpoq tusarniaanermi akissutit pingaarnerit siunnersuummi matumani mininneqarsimanngitsut.

Inatsisissatut siunnersuut 2002-imi Inatsisartut ukiakkut

ataatsimiinneranni oqaluuserineqarpoq

2002-imi ukiakkut Inatsisartut ataatsimiinnerminni pinngortitap illersorneqarnissaa pillugu inatsit suliaralugu aallartikkaluarpaat, qinersinissamilli nalunaaruteqartoqarmat naammassillugu oqallisigineqarani.

Massakkut siunnersuutigineqartoq ataatsimut isigalugu 2002-imi inatsisissatut siunnersuutigineqartumut annertuutigut naapertuuppoq.

Suleqatigiissitaq inatsissatut siunnersuutip imassai pillugit inassuteqaasiorsimavoq

Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq 2003-mi upernaakkut assigiinngissitaarluartunik tunuliaqutalinnik inuttaqartumik suleqatigiissitaliorpoq, pinngortitap illersorneqarnera pillugu inatsisissap imassaanik Naalakkersuisunut inassuteqaasiortussanik. Tamatuma kingorna inatsisissatut siunnersuutip 2002-imi Ukiakkut Inatsisartunit oqallisigineqartup iluarsiissutissaanik Suleqatigiissitaq saqqummiussaqarpoq. Suleqatigiissitap siunnersuutai siunnersuummut matumunnga ilanngunneqarput.