Inatsisissatut siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit

10. oktober 2003                                                                                                       EM 2003/159

                                                          

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

                                 

                                     Til Kapitel 1. Lovens formål og anvendelsesområde

Formålsbestemmelsen i § 1 afstikker rammerne for de hensyn, som lovligt kan og skal tages ved administrationen af landstingsloven. De nævnte formål i § 1 er således de hovedformål, der skal

tages ved administrationen af landstingsloven, men udelukker ikke, at andre hensyn end de i § 1 nævnte lovligt kan tages i betragtning i forbindelse med konkrete beslutninger efter landstings-

loven.

Til § 1, stk. 1

Begrebet bæredygtigt grundlag/udvikling var det centrale element i FN=s konference om miljø og udvikling i RIO i 1992. Af Konventionen om den biologiske mangfoldighed fra 1992 (i daglig tale kaldet Biodiversitetskonventionen), som Danmark - med Landsstyrets samtykke - har tiltrådt på Grønlands vegne, fremgår det, at landene har ansvaret for at bevare deres biologiske mangfoldighed og for at udnytte deres biologiske ressourcer på et bæredygtigt grundlag. Landstingsloven vil således medvirke til at opfylde Grønlands forpligtigelser om, at samfundsudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag.

Ved bæredygtigt grundlag forstås en økologisk brug af ressourcerne, der skaber balance mellem udnyttelse og beskyttelse, så livsgrundlaget ikke ødelægges. En bæredygtig udvikling skal således sikre, at befolkningens behov opfyldes, uden at forringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres.

Af stk. 1 fremgår ligeledes, at landstingsloven skal medvirke til at beskytte naturen Ai overensstemmelse med forsigtighedsprincippet@. Forsigtighedsprincippet er indsat som en bindende præambel i Biodiversitetskonventionen. Konventionens definition af forsigtighedsprincippet er sålydende: ADe kontraherende parter - som mærker sig, at mangel på videnskabelig sikkerhed i tilfælde, hvor der er fare for stærk nedgang i eller tab af den biologiske mangfoldighed ikke må bruges som påskud til at udsætte foranstaltninger til at undgå eller mindske denne fare@. Ved forsigtighedsprincippet forstås således, at såfremt der er tvivl om, hvorvidt ressourcerne forvaltes på et bæredygtigt grundlag, skal tvivlen komme naturen til gode.

Af stk. 1 fremgår det herudover, at forvaltningen af landstingsloven skal ske A i respekt for menneskers livsvilkår@. Herved menes inddragelse og hensyntagen til lokale forhold,  befolkningens ønsker og prioriteringer, samt traditionel viden og traditionel levevis.

Respekten for traditionel viden og traditionel levevis er indsat som en præambel i Biodiversitetskonventionen. Heraf fremgår, at de kontraherende parter @erkender at mange indfødte og lokale samfund med traditionsbunden levevis traditionelt er stærkt afhængige af de biologiske ressourcer, og at det er ønskeligt, at der sker en retfærdig fordeling af fordelene ved anvendelsen af traditionel viden, nyskabelser og praksis af betydning for bevaring af den biologiske mangfoldighed og bæredygtig udnyttelse af dens bestanddele@.

Af Biodiversitetskonventionens artikel 10 fremgår det endvidere, at landene skal @beskytte og fremme sædvanemæssig udnyttelse af de biologiske ressourcer i overensstemmelse med den traditionelle kultur, når denne er forenelig med hensynet til bevaring eller bæredygtig udnyttelse@.

Traditionel viden og levevis er også indeholdt i Konventionen om kulturel diversitet. Heraf fremgår bl.a. at medlemslandene er forpligtet til at respektere og beskytte traditionel viden og levevis i forbindelse med forvaltningen af de levende ressourcer.

Til § 1, stk. 2

 

Stk. 2 nævner hovedformålene med landstingsloven.

Af stk. 2 nr. 1 fremgår, at landstingsloven især tilsigter at beskytte den biologiske mangfoldighed. Med dette menes, at landstingsloven skal sikre, at den grønlandske fauna og flora også i fremtiden bør indeholde den samme biologiske  mangfoldighed, som findes i naturen i dag, herunder at det kan være nødvendigt at foretage beskyttelsesforanstaltninger for at sikre dette.

Grønland er omfattet af Konventionen om den biologiske mangfoldighed fra 1992, som netop har som hovedformål at beskytte den eksisterende mangfoldige flora og fauna.

Af stk. 2 nr. 2 fremgår det, at landstingsloven især tilsigter at udnytte de levende ressourcer på et bæredygtigt grundlag. Ved de levende ressourcer forstås den grønlandske fauna og flora, som er reguleret i kap. 2, 3 og 4 for henholdsvis pattedyr og fugle og andre dyr samt vilde planter.  Begrebet Abæredygtigt grundlag@ er beskrevet ovenfor.

Til § 1, stk. 3

Beskriver andre formål med landstingsloven, end de hovedformål der er nævnt i stk. 2.

Som noget nyt i forhold til den eksisterende naturfredningslov indeholder lovforslaget regler om, hvorledes samfundet skal forholde sig til udnyttelsen af genetiske ressourcer fra vilde dyr, planter samt mikroorganismer, samt genetisk modificerede organismer. I stk. 3, nr. 1 og 2 slås det således fast, at landstingslovens formål er at sikre, at udnyttelsen af genetiske ressourcer fra vilde dyr, planter samt mikroorganismer kommer samfundet til gode, ligesom det er landstingslovens formål at sikre, at naturen og menneskets sundhed beskyttes i forbindelse med udnyttelse, brug og forvaltning af genetisk modificerede organismer.

Til § 2

Fastsætter landstingslovens geografiske område. Landstingsloven gælder således for landområderne samt på fiskeriterritoriet.

Landstingsloven gælder som udgangspunkt alle landarealer i Grønland. Kapitel 7, 8, 12, 13, 14og 15 indeholder imidlertid bestemmelser, som kun gælder uden for by- og bygdezonerne.

Landstingsloven gælder også for baseområder og stationer m.v.

Til § 3

Fastsætter hvilke fauna og flora der er omfattet af landstingsloven.

Som det fremgår af stk. 1 omfattes den vilde fauna af landstingsloven, bestående af land- og havpattedyr, fugle og andre dyr, der lever i naturen.  Der er dog en undtagelse for dette, nemlig at lovforslaget ikke gælder for fisk, samt muslinger, rejer, krabber og andrehvivelløse dyr, der lever i fersk- og saltvand.

Beskyttelsen af fisk og deres levesteder, samt beskyttelsen af hvirvelløse dyr, der lever i fersk- og saltvand, er reguleret i fiskerilovgivningen.

Stk. 2 fastsætter landstingslovens område hvad angår vilde planter, bestående af alle former for vild flora, herunder bl.a vilde blomster, græsser,   mos og svampe.

Til § 4

 

Fastsætter at landstingsloven ikke kan anvendes til at fastsætte regler om naturmæssig beskyttelse i.f.m. forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af de ikke levende ressourcer. I praksis vil det være råstofloven, der skal anvendes som hjemmel i disse tilfælde.

                       

Til Kapitel 2. Beskyttelse af pattedyr og fugle

Til § 5

 

Af denne bestemmelse fremgår, at Landsstyret bemyndiges til at fastsætte regler til beskyttelse af pattedyr og fugle, herunder regler relateret til nedennævnte punkter 1-9.

                                                                Til § 5, stk. 1, nr. 1

Landsstyret kan fastsætte regler om at frede en art, en bestand eller dele af en bestand.

Ved fredning af en art forstås en fredning der skal gælde for hele dyrearten i hele landet, f.eks. en hvalart eller en fugleart. Sammenholdt med de øvrige beskyttelsesforanstaltninger efter stk. 2 vil anvendelsen af nr.1 om fredning af en art typisk have karakter af en totalfredning af arten, således at der på intet tidspunkt af året må ske fangst eller jagt af arten.

Ved en bestand forstås en del af en art, typisk geografisk opdelt. Som et eksempel på opdelingen af en art kan der henvises til, at rensdyr og moskusokser er opdelt i en række mere eller mindre store og små bestande rundt om i landet. Efter nr. 1 vil der være mulighed for at frede en eller flere af sådanne bestande.

Endelig er der efter nr. 1 mulighed for at fastsætte regler om at frede dele af en bestand. Dette kan f.eks. være en delvis fredning af en af ovennævnte store eller små bestande af rensdyr eller moskusokser, f.eks. i et begrænset område.

Allerede efter den nuværende naturfredningslov, sammenholdt med fangst- og jagtloven, er der mulighed for at frede en art, en bestand eller dele af en bestand af pattedyr.

Til § 5, stk. 1, nr. 2

 

Landsstyret kan fastsætte regler om at foretage reguleringer af fangst og jagt på baggrund af pattedyrs og fugles køn, alder og størrelse.

Af naturlige grunde vil denne bestemmelse have speciel relevans for beskyttelse af pattedyr, men det kan dog ikke afvises, at den også vil kunne have relevans ved beskyttelse af fugle.

Efter landstingslov om fangst og jagt er der hjemmel til at gennemføre foranstaltninger til regulering af fangst og jagt, herunder udstede regler om størrelse, alder og køn af fangstdyr.

                                                               

Til § 5, stk. 1, nr. 3

Landsstyret kan fastsætte regler om fangst- og jagttider på pattedyr og fugle.

Landsstyret må i forbindelse med bekendtgørelser for hver art vurdere, hvilke fangst- og jagttider, der skal gælde for pattedyr og fugle, bl.a. under hensyntagen til den bedste, tilgængelige viden.

Allerede efter den nuværende naturfredningslov, sammenholdt med fangst- og jagtloven, er der mulighed for at fastsætte fangst- og jagttider.

Til § 5, stk. 1, nr. 4

 

Landsstyret kan fastsætte regler om at forbyde fangst og jagt i nærmere afgrænsede områder.

Indførelse af sådanne fangst- og jagtfrie områder kan bl.a. være aktuelle i forbindelse med, at Landsstyret har konstateret, at en eller flere dyrearter har været udsat for en tilbagegang i pågældende område.

Et vigtigt element i Landsstyrets nærmere overvejelse af, hvilke beskyttelsesforanstaltninger der skal gennemføres, vil være afgørelsen af, omLandsstyret kan/skal anvende denne bestemmelse, og hvornår Landsstyret kan/skal anvende kap. 5 om fredning af landarealer og ferske- og salte vande, når Landsstyret ønsker at beskytte pattedyr eller fugle mod fangst- og jagt i nærmere afgrænsede områder. En af forskellene er, at  nr. 4 kan foranstaltes af Landsstyret ved en bekendtgørelse, modsat en fredning efter kap. 5, som skal gennem en speciel procedure. En beskyttelse efter nr. 4 vedrører kun forbud mod fangst og jagt, mens en fredning efter kap. 5 typisk vil indeholde andre bestemmelser for området. En fredning efter kap. 5 vil også typisk være af mere varig karakter, medens foranstaltningerne efter nr. 4 kan være gældende i et kort tidsrum.

Efter fangst- og jagtloven har Landsstyret allerede i dag hjemmel til at friholde områder for fangst og jagt. Da naturbeskyttelsesloven omfatter beskyttelsen af pattedyr og fugle bør denne bestemmelse imidlertid være indeholdt i naturbeskyttelsesloven.

Til § 5, stk. 1 nr. 5

 

Landsstyret kan efter denne bestemmelse fastsætte regler om fastsættelse af kvoter for fangst og jagt på land- og havpattedyr og fugle i hele Grønland eller i nærmere afgrænsede områder.

Landsstyret har igennem årene for flere land- og havpattedyr fastsat kvoter for fangst og jagt. Dette gælder f.eks. for fangt og jagt af rensdyr og moskusokser, samt for nogle hvaler.

Fastsættelse ved kvoter kan også ske i form af regulering af, hvor mange fugle der må skydes per dag.

Ved fastsættelse af en kvote kan Landsstyret bestemme, at en kvote kun skal tildeles   erhvervsfangere eller fritidsfangere/jægere, samt fastsætte en kvotefordeling mellem de to kategorier af fangere/jægere.

Allerede i dag har Landsstyret mulighed for at fastsætte kvoter for fangst og jagt af pattedyr og fugle.

Til § 5, stk. 1, nr. 6

 

Landsstyret kan efter denne bestemmelse fastsætte regler om beskyttelse af pattedyrs og fugles fødegrundlag, f.eks. for at sikre en arts fortsatte forekomst i et område. Eksempelvis ved at beskytte muslingebanker mod erhvervsmæssig udnyttelse, hvis disse er en vigtig fødekilde for fældende kongeederfugle.

                                                                                                            

Til § 5, stk. 1,  nr. 7

Hensigten med denne bestemmelse er at give Landsstyret mulighed for at fastsætte regler om forvaltningsplaner med det formål at beskytte land- og havpattedyr samt fugle.

Sådanne forvaltningsplaner vil blive udarbejdet i et tæt samarbejde med de berørte direktorater,kommuner, samt relevante organisationer og foreninger m.v. og med inddragelse af den bedste, tilgængelige viden.

Der er med denne landstingslov ikke tiltænkt nogle begrænsende retningslinier for udformningen, indholdet og varigheden af sådanne forvaltningsplaner. I praksis vil sådanne forvaltningsplaner blive udformet meget forskelligt, og med meget forskelligt indhold, alt efter hvilke individuelle behov der er.

En forvaltningsplan vil typisk beskrive en arts eller bestands status og de trusler, arten eller bestanden er udsat for. Forvaltningsplanen vil ligeledes anvise de metoder, der skal anvendes for at beskytte arten eller bestanden.

                                                             Til § 5, stk. 1, nr. 8 og 9

 

Efter nr. 8 kan Landsstyret fastsætte regler om forbud mod færdsel i nærmere afgrænsede områder eller perioder.

Ovennævnte områder kan være store eller små. Lukningen af områder kan ske på flere forskelige måder, f. eks. ved at lukke områder i kortere eller længere tidsperioder, eller ved at forbyde en særlig form for færdsel, f.eks motoriseret færdsel.

Efter nr. 9 kan Landsstyret desuden forbyde nærmere angivne aktiviteter i et område og/eller i en periode.

AAktiviteter@ kan f.eks. være snescooterkørsel, sejlads samt flyvning i lav højde.

Til § 5, stk. 2

 

Af denne bestemmelse fremgår det, at Landsstyret i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelser om beskyttelse af pattedyr og fugle skal tilstræbe at sikre den bedst mulige succes for dyrenes yngledygtighed, herunder at disse dyr så vidt muligt har fred i yngletiden.

Ovennævnte princip svarer til de udmeldinger, som Landstingets Frednings- og Miljøudvalg ved flere lejligheder B første gang i 1996 og senest i april 2003 B har afgivet i forbindelse med forvaltningen og regelfastsættelse angående fugle, herunder at der skal ske en sikring af den bedst mulige succes for fuglenes yngledygtighed.

Til § 5, stk. 3

 

Efter denne bestemmelse har Landsstyret pligt til at høre Fangstrådet , når Landsstyret udarbejder bekendtgørelser om beskyttelse af pattedyr og fugle.

Fangstrådet er nedsat efter reglerne i fangst- og jagtloven.

Til § 6, stk. 1

Denne bestemmelse er nødvendig for at sikre, at der kan ske den nødvendige kortlægning af landets fangstmæssige ressourcer og de nødvendige videnskabelige undersøgelser af faunaen, selvom der er gennemført beskyttelsesforanstaltninger efter § 5.

Til § 6, stk. 2

 

Denne bestemmelse fastlægger, at Landsstyret kan pålægge personer, f.eks. erhvervs- og fritidsfangere/jægere, virksomheder og institutioner at aflevere materiale fra nedlagte dyr og fugle til videnskabelige undersøgelser. Landsstyret kan ligeledes pålægge ovennævnte at afgive oplysninger om udnyttelsen til videnskabelige undersøgelser, eller til brug for den administrative forvaltning af fangst- og jagtområdet.

Sådanne pålæg kan ske både ved fastsættelse af nærmere regler herom ved bekendtgørelse eller konkret ved forvaltningsafgørelser, hvor Landsstyret administrativt beslutter dette.

Virksomheder er medtaget i dette stykke for at sikre, at såfremt det er virksomheden - og ikke en enkeltperson i virksomheden - der har fået en ret til at nedlægge pattedyr eller fugle, skal der være mulighed for at pålægge selve virksomheden at aflevere materiale eller oplysninger.

Ved institutioner er der særligt tænkt på de tilfælde, hvor videnskabsfolk fra en uddannelses- eller forskningsinstitution har fået en ret til at nedlægge de i dette kapitel nævnte dyr og fugle.

Bestemmelsen giver mulighed for at pålægge ovennævnte personer m.v. at afgive oplysninger til brug for den administrative forvaltning af fangst- og jagtområdet. Det er således af central betydning, at de myndigheder, der forvalter denne landstingslov, har mulighed for at indhente oplysninger om den foretagne fangst og jagt, bl.a. af hensyn til, at man kan forvalte i overens- stemmelse med de formål, der er nævnt i landstingslovens kapitel 1.

 

                                                  

Til Kapitel 3. Beskyttelse af andre dyr

Til § 7

 

Landsstyret kan fastsætte regler om beskyttelse af andre dyr end de i kapitel 2 nævnte. Det drejer sig f.eks. om mikroorganismer, samt insekter og andre hvirvelløse dyr.

Formålet med bestemmelserne om Aandre dyr@ er at opsamle alle dyr, som ikke er pattedyr og fugle. Bestemmelsen tager også højde for de tilfælde, hvor der kommer ny fauna til Grønland, som ikke har karakter af pattedyr eller fugle.

Beskyttelse af disse dyr kan ske ved seks forskellige foranstaltninger, som også er nævnt i kapitel 2 om beskyttelse af pattedyr og fugle. Der henvises derfor til bemærkningerne til bestemmelserne i kapitel 2.

  

                                          

Til Kapitel 4. Beskyttelse af vilde planter

 

Til § 9

Landsstyret kan fastsætte regler om beskyttelse af vilde planter.

Ved vilde planter forstås alle former for vildtlevende flora i naturen. Bestemmelsen er således ikke tiltænkt at skulle anvendes på f.eks. opdyrkede planter i haver og i landbrug.

Da disse foranstaltninger svarer til de i kap. 2 nævnte, henvises der til bemærkningerne til bestemmelserne i kapitel 2.

                         

 

                       

Til Kapitel 5. Fredning af landarealer samt ferske- og salte vande

 

Bestemmelserne svarer overvejende til de i naturfredningsloven af 1980 fastsatte bestemmelser om arealfredning, men proceduren for gennemførelse af en fredning er dog i dette lovforslag blevet smidiggjort. Efter naturfredningsloven er der således krav om flere offentlige underretninger undervejs i en fredningssag, end det er tilfældet efter dette lovforslag, og i flere tilfælde er der i naturfredningsloven krav om offentliggørelse i Statstidende, hvilket i dette forslag er udeladt som bekendtgørelsesform.

Efter lovforslaget skal der i to tilfælde ske offentlig underretning i en fredningssag, nemlig på det tidspunkt, hvor Landsstyret har udarbejdet et fredningsforslag, samt på det tidspunkt, hvor det endelige fredningsforslag foreligger. Det er Landsstyrets vurdering, at disse to underretninger giver offentligheden tilstrækkelig grad af mulighed for at blive inddraget i beslutnings- processen, samtidig med at det er et system, der er håndterbart.

Konsekvensen af reglerne i kapitel 5 er, at en fredning af et landareal eller ferske eller salte vande kun kan gennemføres efter reglerne i dette kapitel. D.v.s. at det fremover kun er Landsstyret, der kan gennemføre sådanne fredninger. En kommunalbestyrelse, der f.eks. ønsker at få et landareal fredet, skal således fremover foreslå dette overfor Landsstyret, og kan ikke længere ved en kommunalvedtægt frede sådanne områder. Kommunale vedtægter fra før lovens ikrafttræden er dog stadig gældende, indtil de eventuelt ophæves.

Til § 11

Landsstyret kan frede et landareal og ferske- og salte vande, såfremt det anses for nødvendigt for at varetage en eller flere af de i § 1 nævnte formål. En fredning kan således f.eks. være ønskelig for at beskytte den biologiske mangfoldighed, og/eller for at bevare landskabelige værdier. 

Til § 11, stk. 2

 

Efter denne bestemmelse skal det så vidt muligt tilstræbes i forbindelse med fredningen at gennemføre en beskyttelse af nærmere afgrænsede økosystemer.

Ved økosystemer forstås et samspil mellem levende organismer og deres samspil med de fysiske omgivelser. Inden for et økosystem er alle levende organismer på forskellige måder påvirkede og afhængige af andre organismer.

Det skal pointeres, at det ikke er nogen betingelse for at gennemføre en fredning, at der forefindes et eller flere økosystemer. Man kan derfor nærmest betragte denne bestemmelse som en Aformålsbestemmelse@. Bestemmelsen afspejler således filosofien i biodiversitetskon-ventionens definition på Abiologisk mangfoldighed@, der inddeler diversiteten i dyr, planter, genressourcer samt økosystemer.

Til § 12, stk. 1 og 2

 

En fredningssag kan efter stk. 1 tage sin begyndelse ved, at Landsstyret beslutter at fremsætte et fredningsforslag. Men sagen kan også begynde ved, at en kommunalbestyrelse eller en forening, organisation eller lignende, der er anerkendt hertil af Landsstyret, fremsætter et fredningsforslag overfor Landsstyret.

Det er således kun en forening, organisation eller lignende, der er anerkendt til at kunne rejse en fredningssag, som kan rejse en fredningssag overfor Landsstyret. For at en forening, organisation og lignede kan anerkendes hertil, må der som minimum være tale om, at den har hjemsted eller repræsentation i Grønland, og at den har en struktur, indeholdende bestemmelser - typisk vedtægter - for dens virke. Har foreningen repræsentation i Grønland (hovedforeningen befinder sig et andet sted end Grønland, eller den grønlandske del af en international sammenslutning) skal der foreligge vedtægter for foreningen, alene gældende for foreningen i Grønland. Foreningen skal ligeledes have en medlemsliste. Hertil kommer, at det vil være hensigtsmæssigt for foreningen m.v. B men dog intet krav -  at man i forbindelse med en ansøgning om anerkendelse til at rejse en fredningssag, vedlægger et referat fra generalforsamlingen i foreningen eller organisationen.

Landsstyrets anerkendelse af en forening, organisation eller lignende som rejsningsberettiget sker på grundlag af en ansøgning herom og meddeles i form af en skrivelse fra Landsstyret til vedkommende forening.

                                                              

Til § 12, stk. 3

 

Af denne bestemmelse fremgår, hvad et fredningsforslag fra en kommunalbestyrelse eller en forening, organisation eller lignende som minimum skal indeholde. Forslaget skal således som minimum indeholde en angivelse af, hvilket land- eller vandområde der ønskes fredet, samt oplysninger om tildelte brugsrettigheder, typisk arealtildelinger, der vil blive påvirket af en eventuel fredning. Såfremt der er vanskeligheder med at indsamle oplysninger om sidstnævnte, vil Landsstyret kunne være behjælpelig med at indsamle sådanne oplysninger.

Forslaget skal desuden være ledsaget af en redegørelse for forslagets formål og baggrund; altså hvorfor der ønskes en fredning af arealet.

Bestemmelsen indeholder således intet krav om, at forslagsstilleren skal udarbejde et egentlig forslag til en fredningsbekendtgørelse, indeholdende de bestemmelser som forslaget tænkes at skulle indeholde. Bestemmelsen udelukker imidlertid ikke, at forslagsstilleren kan fremsætte et forslag, der også indeholder forslag til fredningsbestemmelser.

Til § 12, stk. 4 og 5

 

Når Landsstyret har modtaget et forslag til fredning fra en kommunalbestyrelse eller en forening eller lignende, afgør Landsstyret om sagen skal fremmes eller ej. Hvis sagen fremmes udarbejder Landsstyret et fredningsforslag på baggrund af det stillede forslag.

Landsstyrets afgørelse om ikke at fremme en sådan fredning kan påklages efter reglerne i § 55 Landsstyrets afgørelse om at fremme en fredningssag kan derimod ikke påklages. Der er intet retsikkerhedsmæssigt problem forbundet hermed, da personer, der er utilfredse med fredningsforslaget, på et senere tidspunkt i fredningsforløbet vil kunne klage over Landsstyrets afgørelser, ligesom der vil være mulighed for at fremsætte indsigelser mod forslaget i forbindelse med offentliggørelse af fredningsforslaget; jfr. § 13.

                              

Til § 13

 

Landsstyret underretter offentligheden om fredningsforslaget gennem offentliggørelse i de landsdækkende medier, og i fornødent omfang ligeledes i lokale medier. Sidstnævnte offentliggørelse kan være specielt aktuelt, når en fredning gælder et begrænset område og derfor i særlig grad berører den stedlige befolkning.

Landsstyret underetter samtidig særskilt de personer, selskaber, myndigheder, institutionerog organisationer m.v. der har brugsrettigheder over arealer, der omfattes af forslaget. Det er typisk personer m.v., der har fået en arealtildeling til opførelse af en bygning eller til opdyrkning af et areal. Landsstyret underretter ligeledes de berørte kommunalbestyrelser.

Endelig underrettes de foreninger og organisationer m.v., som antages at have en væsentlig interesse i forslaget. Sådanne foreninger og organisationer behøver nødvendigvis ikke at være  identisk med de foreninger, organisationer og lignende, som har kompetence til at rejse en fredningssag.

                                                                  

 

 

 

 

Til § 14

 

Fra det tidspunkt, den i § 13 nævnte underretning er kommet frem, må der ikke foretages noget, der kan hindre eller vanskeliggøre gennemførelsen af den påtænkte fredning.

Forbudet gælder fra offentliggørelsen i de landsdækkende medier, og indtil der er foretaget offentlig bekendtgørelse af den endelige fredning, jfr. § 16, stk. 2.

Til § 15

 

Landsstyret bemyndiges efter denne bestemmelse til i fornødent omfang at erhverve ejendom, såfremt det er nødvendigt for at gennemføre en fredning. Evt. ekspropriation sker efter reglerne i landstingslov om ekspropriation.

Det vil sige, at såfremt der fremkommer et erstatningskrav i forbindelse med en frednings-

sag, skal sagen først forsøges løst ved en overenskomst mellem den, der kræver erstatning og Landsstyret. Såfremt der ikke kan opnås enighed om berettigelsen af erstatningen eller erstatningens størrelse, skal sagen behandles af det i § 2 i ekspropriationsloven nævnte udvalg, der afgør om der skal ydes erstatning, og i givet fald erstatningens størrelse.

Til § 16, stk. 1

 

Efter udløbet af fristen på de 2 måneder i forbindelse med offentliggørelsen af fredningsfor-

slaget i de landsdækkende medier, afgør Landsstyret om fredningen skal gennemføres. Landsstyrets afgørelse kan påklages efter reglerne i § 18.

Fredningen vil indeholde en række fredningsbestemmelser, som det er nævnt i nr. 1-8.

En af fredningsbestemmelserne skal fastlægge, hvilken instans der har tilsynet med overholdelse af fredningsbestemmelserne. Det kan i konkrete tilfælde blive kommunalbestyrelsen som har dette tilsyn, såfremt kommunen er indforstået hermed.

Til § 16, stk. 2

 

Fastsætter at den endelige fredning skal offentliggøres i de landsdækkende medier, og i fornødent omfang også i lokale medier. Sidstnævnte offentliggørelse kan være specielt aktu-

el, når en fredning gælder et begrænset område og derfor i særlig grad berører den stedlige befolkning.

                                                                                                                                                                

                                                      

Til § 17, stk. 1, 2 og 3

 

Fastsætter hvorledes proceduren er, når en fredning ønskes ophævet eller ændret.

Stk. 1 omhandler den situation, hvor en fredning er gennemført efter lovens ikrafttrædelse og efterfølgende skal ophæves eller ændres. Her skal der benyttes samme fremgangsmåde, som hvis man ønsker at gennemføre en fredning, altså bl.a. en offentliggørelse heraf i de landsdækkende medier.

Bestemmelsen om ændring af fredninger skal sammenholdes med § 16, stk. 1 nr. 7, hvoraf det fremgår, at der skal træffes afgørelse om, hvorvidt der kan dispenseres fra fredningsbestem- melser. For at undgå at skulle ændre fredninger ved mindre betydende fravigelser vil det være hensigtsmæssigt at have en dispensationsadgang i fredningsbestemmelserne.

Væsentlige ændringer af fredninger f.eks. i form af indskrænkninger af det fredede område eller dispensationer i strid med formålet med fredningen bør dog ikke ske ved dispensation, men i form af samme procedure som for gennemførelse af fredninger.

Stk. 2 omhandler de fredninger, som Landsstyret har gennemført før lovens ikrafttrædelse. Ophævelse eller ændring af disse Agamle fredninger@ kræver ligeledes, at man følger samme fremgangsmåde som for gennemførelse af en fredning.

Stk. 3 omhandler for det første kommunale fredninger, der er gennemført før lovens ikrafttræden med Landsstyrets godkendelse. Pågældende kommune har kompetence til at ophæve disse, men Landsstyret skal give sit samtykke hertil.  Bestemmelsen omhandler for det andet kommunale fredninger, som er gennemført uden at Landsstyret har givet godkendelse. Sådanne fredninger kan ophæves af vedkommende kommune, der dog skal underrette Landsstyret herom.

Af stk. 3 fremgår det ligeledes, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at orientere offentligheden om ophævelse af kommunale fredninger. Hvordan orienteringen skal være, må afhænge af de nærmere omstændigheder, herunder fredningens indhold.

Til § 17 , stk. 4

 

Fastsætter at Landsstyret kan iværksætte plejeforanstaltninger for et fredet område uden at dette kræver, at man skal følge samme fremgangsmåde som for gennemførelse af en fredning. Dette gælder både fredninger, der er gennemført før og efter lovens ikrafttrædelse.

Begrundelsen for denne bestemmelse er, at det vil være uhensigtsmæssigt, såfremt nødvendige plejeforanstaltninger ikke kan gennemføres, uden at skulle anvende proceduren for gennemførelse af en fredning.

Til § 18

 

Bestemmelsenomhandler klage over Landsstyrets afgørelser. Sådanne klager skal behandles af et naturklageudvalg. Nærmere beskrivelse af dette udvalg findes under § 55.

                                                                                                       

                                                  

Til Kapitel 6. Naturskabte objekter

 

Til § 19

 

Bestemmelsen fastslår, at naturskabte objekter af botanisk, zoologisk eller geologisk art, der er af videnskabelig eller udstillingsmæssig enestående værdi tilhører det grønlandske samfund.

Bestemmelsen indeholder eksempler på, hvad der menes med naturskabte objekter. Det drejer sig bl.a. om fossiler, f.eks. af pattedyr, hvirvelløse dyr og plantedele, samt meteoritter.

Bestemmelsen omhandler kun naturskabte objekter, der er af enestående værdi. D.v.s. at det skal være helt specielle unikke objekter, eksempelvis unikke fossiler, før bestemmelsen er gældende.

Af stk. 2 fremgår det, at ovennævnte fund skal anmeldes eller afleveres til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Baggrunden for at Grønlands Nationalmuseum og Arkiv har ovennævnte kompetence er, at de besidder den arkivalske viden og har samarbejdsrelationer til de relevante institutioner i Rigsfællesskabet.

                                                                                      

                                 

Til Kapitel 7. Beskyttede naturtyper i det åbne land

Til § 21

 

To naturtyper er omfattet af en generel biotopbeskyttelse, idet der ikke må foretages ændring i tilstanden af saltsøer og saltholdige søer, samt varme kilder.

Forbudet i § 21 gælder kun uden for by- og bygdezoner; altså i det åbne land. By- og bygdezonerne er fastlagt i henhold til landstingsforordning om arealanvendelse og planlægning.

Saltsøer er betegnelsen for søer, der har en betydelig større koncentration af ioner sammenlignet med almindelige ferske søer. Der kan være tale om ioner af kalcium- og magnesiumsalte samt natriumklorid, hydrogenkarbonat eller sulfatsalte.  Plantevæksten omkring saltsøerne er kendetegnet ved arter, der er særlig salttolerante. Dette i Grønland sjældne plantesamfund er karakteriseret af arterne salt-ensian, steppe-annelgræs, stjerne-ensian, fugleklo-braya samt canadisk braya.

I litteraturen skelnes mellem saltholdige søer og saltsøer. Saltholdige søer er betegnelsen for søer med forhøjet saltindhold, medens saltsøer har en væsentlig højere saltkoncentration end de saltholdige søer (ledningsevnen er højere end 1300 mmho).

Saltholdige søer og saltsøer er hovedsageligt samlet i fire regioner og forekommer, hvor der findes kontinentalt klima med lav nedbør.

Der er i Grønland kun registreret ca. 16 saltholdige søer og 4 saltsøer, så det er derfor en sjælden forekommede naturtype.

Varme/homoterme kilder har en temperatur, der er konstant hele året rundt og højere end omgivelsernes temperatur i årsgennemsnit. I sydgrønland skal vandtemperaturen i en kilde derfor være over 1 grad celcius for at kilden benævnes varm/homoterm. I det øvrige Grønland er det tilstrækkeligt med temperaturer over 0 grad celcius. Kilderne fryser aldrig til, og typisk er der derfor en rig plantevegetation ved disse kilder. Nogle kilder rummer meget sjældne planter. Artsrigdommen i og omkring varme kilder afspejler sig også i et mangfoldigt dyreliv.

Grønlands varme kilder er hovedsageligt koncenteret omkring fire områder. I østgrønland på Liverpool Land og langs Blossevillekysten, i Narssaq, Qaqortoq og Nanortalik kommune samt på Diskoøen.

Beskyttelsen indebærer, at der efter landstingslovens ikrafttræden ikke må foretages ændring af tilstanden af ovennævnte naturtyper. Dette betyder, at denhidtidige benyttelse af saltsøerne og de varme kilder kan fortsætte. Eksempelvis vil en opdæmning af en varm kilde kunne fortsætte som hidtil, men eventuelle fremtidige opdæmninger er omfattet af bestemmelserne i § 21.

En udtømmende opregning af, hvad der er omfattet af forbuddet er ikke muligt. Generelt kan man sige, at det skal være foranstaltninger, der ændrer naturtilstanden. I princippet er alle ændringer omfattet, men ændringer, der er af midlertidig karakter, og som ikke påvirker naturtypen, vil typisk falde uden for forbudet.

Eksempler på foranstaltninger, der typisk vil være forbudt, er opdæmning af en saltsø eller en varm kilde, tilplantning i søen eller kilden, tilførsel af ferskvand til en saltsø eller tømning af en sø eller kilde, samt tilførsel af spildevand til en saltsø eller en varm kilde.

Ved at beskytte saltsøer og saltholdige søer, samt varme kilder foretages der en aktiv indsats for at beskytte landets særegne vådområder, hvilket kan ses som et bidrag til at opfylde både Biodiversitets- og Ramsarkonventionens formål. Saltsøerne og de varme kilder indeholder således på grund af de særlige kår, en beskyttelsesværdig flora og fauna.

                                                                

Til § 22, stk. 1

 

Efter stk. 1 kan Landsstyret fastsætte regler, som beskriver og afgrænser de i § 21 nævnte naturtyper. Her er der tænkt på en vejledning om disse naturtyper, hvis der hen ad vejen viser sig behov for en sådan vejledning.

                                                                     

Til § 23

 

Heraf fremgår, at Landsstyret kan dispensere fra forbudet i § 21, men dog kun i særlige tilfælde. Dette betyder, at Landsstyret skal føre en restriktiv praksis i forbindelse med administrationen af loven, hvilket er begrundet i, at de beskyttede naturtyper betragtes som unikke for den grønlandske natur.

I vurderingen af dispensationsansøgninger indgår bl.a. en vurdering af, hvilke foranstaltninger der er tale om, men også en bedømmelse af den specifikke naturtypes naturmæssige værdi, f.eks. hvilken flora og fauna der vil blive berørt af et eventuelt indgreb.

Til § 24

Landsstyret kan ved bekendtgørelse bestemme, at andre naturtyper end de i § 21 nævnte skal være beskyttede.

Som eksempler på naturtyper, der på et senere tidspunkt - og efter høring af relevante parter - eventuelt vil kunne blive omfattet af en sådan beskyttelse kan nævnes urtelier, moser og kær, lavheder, birkeskov og krat, samt pile- og ellekrat. Alle disse naturtyper er således særegne for den grønlandske natur.

                                                                                      

                                    Til Kapitel 8. Beskyttelseslinier i det åbne land

Der hvor land og vand mødes B langs elve og kyster B er der en særlig stor biologisk mangfoldighed. Her lever et særligt stort antal af dyr og planter. Også mennesker tiltrækkes af elve og fjorde. Her drives der jagt og fiskeri, og her bygges der fritidshuse. Derfor er der et særligt behov for at beskytte bredderne af elve og kyststrækningerne mod bebyggelse, overudnyttelse, slitage og ødelæggelse. Derfor foreslås det, at der indføres såkaldte beskyttelseslinier langs bl.a. elve og kystlinien.

Til § 25

 

Indenfor en afstand af 100 meter fra saltsøer og saltholdige søer, og de varme kilder der er nævnt i § 21, samt elve, må der ikke foretages de i stk. 1 nævnte indgreb, eller andre former for ændring af terrænet.

Forbudet i § 25 gælder kun uden for by- og bygdezoner; altså i det åbne land. By- og bygdezonerne er fastlagt i henhold til landstingsforordning om arealanvendelse og planlægning.

I bestemmelsen er der en ikke udtømmende opregning af, hvad der menes med A må der ikke foretages ændringer i terrænet@. Bebyggelse, beplantning, opdyrkning og dræning er således eksempler på, hvad der menes med dette begreb.

Midlertidige udgravninger f.eks. arkæologiske undersøgelser vil typisk ikke være omfattet af forbudet.

Aktiviteter i forbindelse med indvinding af drikkevand i udlagte vandindvindingsområder er undtaget fra forbudet i § 25. Dette betyder bl.a., at det ikke er forbudt at placere eksempelvis anlæg, der anvendes til offentlig vandforsyning indenfor 100 meter fra de i § 25 nævnte elve m.v.

§ 25 omhandler beskyttelse mod ændring af tilstanden indenfor beskyttelseslinien. Dette betyder, at den hidtidige anvendelse af arealer ved elve m.v. kan fortsætte. F.eks. vil eksisterende hytter ikke blive berørt af bestemmelsen, hvorimod planer om fremtidige hytter vil være omfattet af bestemmelsen.

Om saltsøer og saltholdige søer, samt varme kilder henvises der til bemærkningerne til kapitel 7 om beskyttede naturtyper.

Afstandskravtil elve er ikke noget nyt fænomen. Landsstyret (Direktoratet for Boliger og Infrastruktur) har allerede i dag en praksis i forbindelse med arealtildelinger, hvor der som standardvilkår fastsættes, at en hytte ikke må placeres tættere end 100 meter fra elve. Sisimiut Kommune anbefaler, at arealtildelinger til hytter i det åbne land sker på vilkår af, at der holdes en afstand på minimun 200 meter til elve og søer, hvilket Landsstyret efterkommer og indarbejder i vilkårene til arealtildelinger i den respektive kommune.

Elve er en af de naturtyper der er omfattet af § 25. Det er alene de elve, som er levested for ørreder, der er omfattet af begrebet Aelve@ i § 25.

Foruden at styrke beskyttelsen af naturen skal reglerne om beskyttelseslinier omkring saltsøer og saltholdige søer, samt elve og varme kilder ses som et led i en opfyldelse af de målsætninger, som Ramsarkonventionen om beskyttelse af vådområder indeholder.

Til § 26

 

Bestemmelsen fastsætter en beskyttelseslinie uden for by- og bygdezonerne fra kystlinien, således at der inden for en afstand af 100 meter fra kystlinien, ikke må foretages nogen form for ændringer i terrænet, herunder placeres bebyggelse, foretages beplantning, ske opdyrkning eller dræning. Der er her tænkt på opdyrkning og dræning, der ikke foretages i landbrugserhvervsmæssig øjemed, da landbrugsaktiviteter som nedennævnt er undtaget for forbudet.

Kystlinien er den linie hvor land og hav (fjord) mødes ved højvande.

Til § 27, stk. 1, 2

 

Landbrugsaktiviteter er efter stk. 1 undtaget fra reglerne i §§ 25 og 26. D.v.s. at aktiviteter der er forbundet med det at drive landbrug - og som er reguleret af landbrugslovgivningen - ikke er omfattet af de forbud som er nævnt i §§ 25 og 26. Således er f.eks. en fåreavler ikke forhindret i at opdyrke helt op til en elv eller helt ud til kystlinien.

Efter stk. 2 kan Landsstyret ved bekendtgørelse dog fastsætte, at §§ 25 og 26 også skal gælde for landbrugsaktiviteter.

                                                                

Til § 28

 

Bestemmelsen fastsætter, at råstofaktiviteter - herunder efterforskning og udvinding - der foregår efter råstofloven ikke er omfattet af forbudet i §§ 25 og 26. D.v.s. at efterforsknings- og udvindingsaktiviteter ikke forhindres af lovens bestemmelser om beskyttelseslinier.

Til § 29

 

Ved fangst- og overlevelseshytter forstås hytter, der er etableret af en kommune eller organisation m.v., og som primært anvendes til fangst, eller står til rådighed i forbindelse med nødsituationer. Hytter, der er etableret af enkeltindivider, er således ikke omfattet af denne undtagelsesbestemmelse.

Til § 30

 

Såfremt der for et nærmere afgrænset geografisk område udarbejdes en frilandsplan i henhold til landstingsforordning om arealanvendelse og planlægning, kan en sådan plan indeholde bestemmelser, som fraviger fra forbudene i §§ 25 og 26, herunder at frilands- og turisthytter kan placeres nærmere end 100 meter fra kystlinien, uanset forbudet i § 26. En sådan frilandsplan skal godkendes af Landsstyret.

                                                                      

Til § 31

 

Landsstyret kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelerne i §§ 25 og 26. Da der står Ai særlige tilfælde@ vil Landsstyret føre en restriktiv praksis i forbindelse med administration af loven.

Til § 32

 

Landsstyret kan fastsætte regler om, at andre naturtyper end de i §§ 25 og 26 nævnte, skal have beskyttelseslinier.

Her kan tænkes fastsættelse af eventuelle beskyttelseslinier ved eksempelvis urtelier, søer, moser og kær, lavheder, birkeskov- og krat samt pile- og ellekrat, eller andre særegne naturtyper.

                                                                                                            

Til Kapitel 9. Udsætning, hold, indførsel og udførsel m.v. og handel

med vilde dyre- og plantearter:

                                                                 

Til § 33, stk. 1 og 2

 

Dyr, planter og mikroorganismer, der ikke forekommer naturligt vildtlevende i Grønland, må efter stk. 1 ikke udsættes eller opdrættes i naturen, hvilket er i overensstemmelse med Biodiversitetskonventionen, som Grønland er omfattet af, da en sådan regel er medvirkende til at beskytte den naturlige hjemmehørende biodiversitet.

Efter stk. 2 omfatter forbudet også de tilfælde, hvor der ønskes indført vilde dyr fra udlandet, hvor arten rent faktisk forekommer naturligt vildtlevende i Grønland, eksempelvis indførsel af rensdyr eller moskusokser fra udlandet.

Ved Aopdrættes i naturen@ tænkes primært på dambrug eller lignende opdræt, under forhold, der ikke er Alukkede@ eller afsondrede fra naturen.

Landsstyret kan dispensere fra forbudet, og i den forbindelse fastsætte vilkår til beskyttelse af naturen. Dispensationen skal ske på baggrund af en udarbejdet naturkonsekvensvurdering svarende til den i § 41 krævede vurdering, d.v.s. at den der søger om dispensation skal redegøre for planerne for udsætningen eller opdrættet samt hvilke konsekvenser, projektet anses at have for landskabet eller fjord- og havområdet og naturen, herunder for de vilde dyr og planter.

Denne dispensation kan også være en generel dispensation, herunder en autorisation til at udsætte eksempelvis specifikke planter.

                                                           Til § 33, stk. 3,4 og 5

Efter stk. 3 har Landsstyret mulighed for at udrydde dyre- og plantearter, samt mikroorga-

nismer, hvis de skønnes at udgøre en risiko for de naturligt forekommende vilde dyr, planter og mikroorganismer. Dette kan f.eks. ske hvis disse dyr m.v. er udsat i naturen uden tilladelse, er indslæbt eller har spredt sig på naturlig måde fra et sted til et andet.

Ved Aindslæbt@ tænkes på de tilfælde, hvor mennesker ikke bevidst har udsat dyr m.v. i naturen, men ubevidt har gjort dette, f.eks. ved udledning i ballastvand, ved indførsel af tømmer med levedygtige fremmede organismer eller ved, at dyr m.v. der har Aværet blinde passagerer@ på skibe, har anløbet en grønlandsk havn.

Efter stk. 4 kan Landstyret fastsætte regler med henblik på at hindre indslæbning af de i stk. 1 nævnte arter. Det vurderes, at der for øjeblikket ikke er behov for at fastsætte regler herom, men i internationalt regi arbejdes der med problemet. Der har i den forbindelse været fremsat ideer om at udarbejde internationale regler herom. Hvis dette sker, og Grønland bliver omfattet at disse regler, giver bestemmelsen Landsstyret grundlag for at implementere sådanne forpligtigelser.

Efter stk. 5 kan flytning og udsætning af vilde dyrearter fra et sted til et andet sted i Grønland kun ske med godkendelse fra Landsstyret. Formålet med bestemmelsen er et ønske om at beskytte naturen, idet der før en sådan flytning og udsætning bør foretages en nøje vurdering af konsekvenserne heraf.  Igennem årene har der i begrænset omfang foregået en sådan flytning og udsætning, f.eks. flytningen af moskusokser fra Kangerlussuaq til Ivittut.

                                                                     

Til § 34

 

Forbudet mod hold af pattedyr og fugle i indhegnede områder gælder kun for vilde pattedyr og fugle. Husdyrhold i indhegninger, f.eks. fårehold, hønsehuse m.v. eller hundehold er således ikke omfattet af forbudet.

Til § 35

 

Allerede i dag er Grønland omfattet af regler der regulerer udnyttelsen af vilde dyre- og plantearter. Grønland er således omfattet af Washingtonkonventionen (CITES) som regulerer international handel med udryddelsestruede planter og dyrearter.

                                                                    

Til § 36

 

Ved totalfredede dyre- og plantearter forstås dyr og planter, som ikke på noget tidspunkt af året må være genstand for fangst og jagt eller indsamling.

Efter bestemmelsen er handel med totalfredede dyre- og plantearter, samt dele heraf forbudt. Besiddelse af totalfredede arter, eller dele heraf, er derimod ikke forbudt. Landsstyret kan dog efter § 36, stk. 2 fastsætte regler om besiddelse af sådanne arter, herunder at besiddelse af sådanne arter er forbudt.

Til Kapitel 10. Genetiske ressourcer

 

For at gøre naturbeskyttelsesloven tidssvarende har det været nødvendigt at medtage bestemmelser om genetiske ressourcer, bl.a. for at sikre at udnyttelsen af sådanne ressourcer kommer det grønlandske samfund økonomisk til gode.

Dette kapitel omhandler genetiske ressourcer, der forekommer naturligt i naturen, modsat de i kapitel 11 nævnte genetisk modificerede organismer, der ikke forekommer naturligt i naturen. Sådant genetisk materiale kan stamme fra planter, dyr og mikroorganismer m.v.

Langt den overvejende del af disse genetiske ressourcer er mikroorganismer. Den grønlandske biodiversitet hvad angår mikroorganismer er ikke alene af stor videnskabelig værdi; den rummer også et kommercielt potentiale. Der er allerede fundet interessante organismer og muligheden for at finde helt nye, kommercielt interessante organismer og enzymer er også til stede. Den grønlandske natur rummer således helt unikke økologiske nicher, f.eks. kolde, varme eller radioaktive kilder, gletchere, indlandsisen og ikaitsøjler, for blot at nævne nogle få. Mikroorganismer fra disse nicher producerer enzymer, som er virksomme ved lave temperaturer, og kan derfor tænkes anvendt i nye, energibesparende og hygiejniske, industrielle processer. Man kan derfor forestille sig, at udenlandske interessenter i de kommende år ønsker at udnytte disse organismer, eksempelvis kulderesistente organismer,  i forbindelse med produktionen af diverse produkter.

Kap. 10 finder ikke anvendelse på menneskets genetiske ressourcer, og kommer således ikke i konflikt med sundhedsvæsenets og sundhedsforskningens eventuelle behov for at udtage, indsamle, opbevare og registrere humanbiologisk væv og humangenetiske informationer.

Biodiversitetskonventionen - som Grønland også er omfattet af - indeholder nogle vigtige regler på dette område. Heraf fremgår bl.a., at hvert land har suveræne rettigheder over deres egne naturlige ressourcer og deres udnyttelse, og at ingen uden forudgående tilladelser kan indsamle de genetiske ressourcer. Det fremgår ligeledes, at resultaterne fra forskning, udvikling og kommerciel udnyttelse skal deles retfærdigt og ligeværdigt, og at lande, der stiller deres biologiske diversitet til rådighed, skal have mulighed for at deltage i bioteknologiske forskningsaktiviteter.

Forslaget vil bl.a. sikre, at Grønland er Apå forkant med udviklingen@ og implementerer forpligtigelserne i biodiversitetskonventionen.

                                                         

Til § 37, stk. 1 og 2

 

Stk. 1 omfatter principielt alle former for erhvervelse af alle slags genetiske ressourcer i Grønland, der er omfattet af landstingsloven. Det betyder f.eks., at fisk, muslinger, rejer og andre invertebrater, der er reguleret af fiskerilovgivningen, ikke er omfattet af bestemmelsen jf. § 3, stk. 2. Heller ikke genetiske ressourcer vedrørende domesticerede arter som f.eks. får eller kultiverede planter er omfattet.

På grund af bestemmelsens brede karakter er det nødvendigt at fastsætte en række undtagelser. Derfor indeholder stk. 2 et sæt undtagelser, der dog alle har tilfælles, at de kun gælder, hvis den erhvervelse m.v., der er tale om, respekterer andre regler i forslaget eller bestemmelser fastsat i henhold til forslaget. F.eks. omfatter undtagelserne ikke erhvervelse af fredede arter eller indsamling i fredede områder, hvor der gælder et totalt indsamlingsforbud. Det er også en selvfølge, at såfremt der findes relevante regler i anden grønlandsk lovgivning, må også sådanne regler respekteres, idet § 37 ikke tilsigter at ændre disse regler.

Stk. 2, nr. 1 om erhvervelse til direkte brug eller fortæring vedrører f.eks. pattedyr og fugle, der nedlægges ved lovlig jagt, herunder i erhvervsmæssigt øjemed, eller f.eks. indsamling af bær.

Udtrykket @direkte brug eller fortæring@ betyder, at selvom der lovligt kan indsamles f.eks. planter, vil det ikke være lovligt at udnytte det genetiske materiale i disse til f.eks. erhvervsmæssige bioteknologiske formål, idet dette ikke kan betegnes som @direkte brug@. Mikroorganismer er ikke omfattet af nogen af de undtagelsesbestemmelser, der accepterer en erhvervsmæssig udnyttelse. En udnyttelse af det genetiske materiale i disse til et erhvervsmæssigt formål, kræver derfor allerede af den grund et forudgående informeret samtykke efter hovedreglen i stk. 1.

Det bemærkes, at suveræniteten over genetiske ressourcer næppe kan hævdes uden for Grønlands grænser, f.eks. hvis genetisk materiale i bær eller planter, lovligt indsamlet efter stk. 2, nr. 1 eller nr. 2, og siden udført fra Grønland, udnyttes erhvervsmæssigt til bioteknologiske formål.

Stk. 2, nr. 2 om erhvervelse i privat og personlig øjemed omfatter f.eks. planter, der indsamles til et privat herbarium, insekter, der indsamlet som led i en hobby, en skoleklasses botanisering el. lign.

Til § 37, stk. 3

 

Stk. 3 om, at der i et samtykke efter stk. 1 kan fastsættes de vilkår, der skønnes nødvendige til sikring af, at en rimelig andel af udbyttet ved forsknings- og erhvervsmæssig udnyttelse af genetiske ressourcer, tilfalder det grønlandske samfund, er i overensstemmelse med reglerne i Biodiversitets-konventionen.

Det bemærkes, at Biodiversitets-konventionen forudsætter, at bestemmelserne administreres på en rimelig måde, d.v.s. ikke så restriktivt, at adgang i praksis bliver umulig, og samtidig således at der ikke diskrimineres mellem de lande, der ønsker adgang.

Det bemærkes, at de kontrakter, der fastsætter vilkår for adgang til indsamling af genetiske ressourcer, kan være meget komplicerede, især hvis indsamlingen tager sigte på udvikling af bioteknologiske produkter. F.eks. kan det være relevant at tage stilling til omfanget af og betingelser for royalties, ejendomsret til patenter m.v. Det vil derfor kunne være nødvendigt, at Landsstyret søger professionel bistand, f.eks. advokatbistand, hvor mere komplicerede kontrakter kommer på tale.

                                                                  

                                                                   Til § 37, stk. 4

Efter stk. 4 kan Landsstyret fastsætte nærmere bestemmelser om undersøgelse og udnyttelse af Grønlands genetiske ressourcer. Det betyder bl.a., at Landsstyret kan udvide, præcisere og supplere undtagelserne i stk. 2.

Reglen om, at Landsstyret kan fastsætte bestemmelser om undersøgelse af Grønlands genetiske ressourcer omfatter også en regulering af rent videnskabelige undersøgelser i Grønland, hvis de nugældende regler skal revideres eller skønnes utilstrækkelige.

Endelig er der en adgang til at fastsætte bestemmelser om offentlighedens inddragelse i beslutningsprocesserne d.v.s. beslutninger efter stk. 1, 3 og 4. En sådan inddragelse kan imidlertid også ske ad hoc og  konkret, f.eks. i tilfælde af indgåelsen af en større kontrakt efter stk. 1 og 3,  og eventuelt stk. 4, enten ved en passende høring af kommuner, interesseorganisationer, forskningsinstitutioner m.v. eller ved annoncering og opfordring til kommentering af et resumé af kontraktudkastet. En høring eller annoncering må naturligvis respektere de forretningshemmeligheder, som der opnås enighed med den anden part om, at udkastet indeholder.

Der er næppe et umiddelbart behov for at fastsætte en bekendtgørelse eller lignende efter stk. 4, men den internationale udvikling kan gøre noget sådant aktuelt senere.

                      

Til Kapitel 11. Genetisk modificerede organismer

 

For at gøre naturbeskyttelsesloven tidssvarende er det nødvendigt at have bestemmelser om genetisk modificerede organismer (GMO=er), bl.a. for at sikre, at naturen og menneskers sundhed beskyttes i forbindelse med fremstilling, udnyttelse, brug og forvaltning af GMO=er. Det skyldes ikke mindst, at den bioteknologiske industri er i rivende udvikling. Grønland vil derfor ikke B ikke engang i det korte løb B kunne undgå at blive berørt af bioteknologiske produkter, og må derfor være rustet til både at møde udfordringerne i form af de risici, der kan være, og at være i stand til at udnytte eventuelle fordele.

Modsat de i kapitel 10 nævnte genetiske ressourcer forekommer GMO=er ikke naturligt i naturen, men er @kunstigt@ fremstillede. Loven omhandler imidlertid kun de levende modificerede organismer, altså organismer der er i stand til at overføre eller replicere genetisk materiale.

Kap. 11 omfatter alle forekommende levende genetiske modificerede organismer, herunder GMO=ere der indgår i medicinske produkter og i fødevarer. Kap. 11 hindrer ikke import og anvendelse af lægemidler, vacciner, transplantationsmateriale og medicinsk udstyr af enhver art. Dette vil i praksis sige, at den nuværende anvendelse af lægemidler uhindret kan fortsætte. Kap. 11 hindrer heller ikke anvendelse af GMO=ere i fødevareproduktionen, såfremt disse produkter har været anvendt i fødevareproduktionen før landstingslovens ikrafttræden. Hvorledes kontrollen med Anye@ produkter i fødevareproduktionen skal varetages- og i hvilken udstrækning der skal gives dispensation efter stk. 3 til anvendelse af sådanne organismer i fødevareproduktionen -  vil blive taget op til en nærmere vurdering efter landstingslovens ikrafttræden.

Kap. 11 omfatter alle GMO=ere fordi alle typer GMO=ere kan indebære ricisi for naturen og for menneskets sundhed, men også fordi nedennævnte Cartagena Protokol om Biosikkerhed omfatter alle GMO=ere.

Det genteknologiske område har en så kompleks karakter, at det vil være hensigtsmæssigt at der foregår en løbende dialog mellem de danske og grønlandske myndigheder, der administrerer dette område. Herved kan Grønland bl.a. indhøste viden og erfaringer på et område, som er nyt for Grønland, men som samtidig er under stadig forandring. Det kan ligeledes være aktuelt, at der indgås en egentlig samarbejdsaftale mellem myndighederne i Danmark og Grønland.

Biodiversitetskonventionen forpligter landene til en vis regulering m.v. af levende, modificerede organismer, som kan formodes at have negative virkninger for bevaring og bæredygtig udnyttelse af biodiversitet. Ifølge konventionen skal der også tages hensyn til menneskers sundhed. Endvidere er der visse forpligtelser til at give oplysninger om eventuelle risici ved udførsel af sådanne organismer. Grønland er allerede i dag omfattet af disse forpligtelser, men det har ikke hidtil været nødvendigt at implementere dem.

På baggrund af bestemmelserne i Biodiversitetskonventionen blev der i slutningen af 90'erne udarbejdet en speciel international aftale om biosikkerhed, kaldet Cartagena Protokollen om Biosikkerhed.

Formålet med Cartagena Protokollen om Biosikkerhed er at beskytte naturen og menneskets sundhed i forbindelse med grænseoverskridende overførsel, håndtering og anvendelse af GMO=ere.

Den danske regering har ratificeret Cartagena Protokollen med forbehold for Grønland.

Vedtagelse af naturbeskyttelsesloven vil tilvejebringe et lovgivningsmæssigt grundlag for at Grønland kan opfylde Cartagena Protokollen. Hvis lovforslaget vedtages, får Landsstyret ligeledes kompetence til at gennemføre en mere detaljeret regulering af området i form af en bekendtgørelse. På dette tidspunkt vil Landstinget ligeledes kunne vedtage, at Grønland skal være omfattet af Cartagena Protokollen.

                                                                                                                                      

                                              Til Kapitel 12. Færdsel og ophold i naturen

Til § 39, stk. 1 og 2

Stk. 1 fastsætter, at alle har adgang til at færdes og opholde sig i naturen. Det er således en markering af princippet om allemandsretten.

Stk. 2 fastsætter imidlertid det naturlige forbehold, at denne frie adgang til at færdes og opholde sig i naturen, samt de dertil hørende aktiviteter, ikke gælder for de områder, hvor der i fredningsbestemmelser eller på anden måde er fastsat begrænsninger for almenhedens adgang til færdsel og ophold. Dette kan f.eks. være i de tilfælde, hvor der er fastsat begrænsninger for færdsel efter lovens kapitel 2-4.

                                                                                      

Til § 39, stk. 5

 

Landsstyret kan fastsætte regler om adgang til færdsel og ophold i naturen, herunder om anvendelse af motoriserede befordringsmidler. Bestemmelsen er tiltænkt som et eventuelt supplement til miljøforordningens regler om anvendelse af motoriserede befordringsmidler i de tilfælde, hvor der ikke er miljøproblemer forbundet med færdslen, men hvor det er naturhensyn der skal tages.

                                                                                                                                                                              

                                                                 

Til § 39, stk. 6

Denne bestemmelse om, at Landsstyret kan fastsætte regler om at arrangører af ture har pligt til at anvende guide er medtaget i loven, fordi det i flere tilfælde har vist sig ønskeligt, såfremt Landsstyret har kompetence til administrativt at kræve en guide i forbindelse med et turistarrangement.

Bestemmelsen vil bl.a. kunne være relevant i forbindelse med turarrangementer i de fredede områder.

                                 

                                              Til Kapitel 13. Naturpleje og naturgenopretning

                                         

                                                               Til § 40, stk. 1, 2 og 3

Stk. 1 opfylder et behov for at kunne fastsætte regler om naturpleje også i områder, der ikke er fredede.

Stk. 2 indebærer, at Landsstyret for nærmere afgrænsede områder, uden at gennemføre en fredning kan fastsætte regler med det formål at beskytte den eksisterende landskabsstruktur, herunder vegetation og jordlag.

Eksempler på beskyttelse af vegetation kan f.eks. være beskyttelse mod overgræsning fra vilde dyr i fredede områder, eller i forbindelse med flyttede moskusoksebestande.

Ved beskyttelse af jordlag er specielt tænkt på foranstaltninger, der forhindrer eller delvist forhindrer erosion.

Bestemmelsen er ikke tiltænkt anvendt i forbindelse med beskyttelsen af den eksisterende landskabsstruktur på arealer, der anvendes til landbrugsaktiviteter, idet anden lovgivning regulerer dette område.

Efter stk. 3 kan Landsstyret fastsætte regler om, at arealer i nuværende landbrugsområder skal friholdes for landbrugsaktiviteter. Her tænkes der på arealer i landbrugsområder, der endnu ikke er opdyrket.

Efter stk. 3 har Landsstyret ligeledes mulighed for at fastsætte regler om at friholde mulige fremtidige landbrugsområder for landbrugsaktiviteter. Dette kan være særligt relevant, såfremt et områdes naturtilstand vil kunne blive væsentligt forringet, hvis der kommer landbrugsaktiviteter i området.

Til § 40, stk. 4

Landsstyret kan fastsætte regler om forvaltningsplaner, bl.a. for at sikre, at områder plejes hensigtsmæssigt.

Udarbejdelse af sådanne forvaltningsplaner vil ske i et tæt samarbejde med berørte kommuner.

                                                 

                                                Til Kapitel 14. Naturkonsekvensvurdering

Baggrunden for bestemmelsen i § 41 er ønsket om, at der forinden større anlægsarbejder eller placering af anlæg eller virksomhed, der i væsentlig grad vil kunne medføre ændring af landsskabets eller saltvandsområders karakter eller væsentligt vil kunne påvirke naturen, udarbejdes en redegørelse - en naturkonsekvensvurdering - der beskriver hvilke konsekvenser, projektet anses at have for landskabet/fjord- og havområdet og naturen.

Eksempel på anlægsarbejder m.v. der vil kunne være pålagt kravet om konsekvensvurdering er vejanlæg og vandkraftsudvinding.

Der er således et væsentlighedskriterium; nemlig at der skal være tale om et projekt, der vurderes væsentligt at kunne påvirke landskabet/hav- og fjordområder eller naturen, herunder dyr og planter.

Hensigten med denne redegørelse er at give Landsstyret en kvalificeret mulighed for at vurdere, hvilken betydning et projekt vil have på f.eks. landsskabets karakter eller på fauna og flora. Redegørelsen vil også kunne danne grundlag for en vurdering af, hvorvidt Landsstyret skal fastsætte vilkår til en eventuel godkendelse af et projekt.

En naturkonsekvensvurdering vil ligeledes give de berørte kommuner og organisationer og foreninger samt lokalbefolkningen bedre mulighed for at overskue og diskutere konsekvenserne for landskabet og naturen, før et større projekt tillades.

Redegørelsen skal udarbejdes af den der planlægger ovennævnte aktiviteter. Baggrunden herfor er, at den der kender mest til projektet i opstartsfasen af naturlige grunde er den, som har planer om gennemførelse af projektet. Desuden er en sådan regel i overensstemmelse med filosofien bag det almene princip om, at forureneren betaler.

Kravet om udarbejdelse af naturkonsekvensvurderinger skal delvist ses i sammenhæng med miljøforordningens krav om miljøgodkendelser af særligt forurenende virksomheder. Miljøforordningens formål er således bl.a. at forhindre eller begrænse en given forurening, hvilket inddirekte også kan være til gavn for naturen.

                                                                                                                                                                                    

 

Til § 42

 

Bestemmelsen fastsætter, at aktiviteter der hjemles i råstofloven er undtaget for kravene i § 41, stk. 1. Den der ønsker at foretage aktiviteter efter råstofloven - herunder efterforskning og udvinding - skal ifølge bemærkningerne til råstofloven før sådanne aktiviteter udarbejde en beskrivelse af virkningerne på miljøet.

                                                                                                                                

                                                               

                                                       Til Kapitel 15. Friluftsreklamer

Til § 44

 

Reklamer kan foruden traditionelle skilte m.v. også være påmalede reklamer på klipper m.v.

Anvendelse af friluftsreklamer i forbindelse med midlertidige arrangementer m.v. af maksimalt to ugers varighed er ikke omfattet af forbudet. Denne undtagelsesbestemmelse er ny i forhold til den bestemmelse om friluftsreklamer, der findes i naturfredningsloven af 1980. Baggrunden herfor er, at forbudet ikke er tiltænkt de tilfælde, hvor der kun er tale om reklamering i forbindelse med midlertidige arrangementer m.v., herunder ved sportsarrangementer.

                       

Til Kapitel 16. Administration m.v

Dette kapitel indeholder en række forskellige forhold, der har det tilfælles, at de har relationer til administrationen af loven.

§§ 45-48 beskriver kommunernes rolle.

Til § 45

 

Bestemmelsen regulerer kommunernes kompetence indenfor naturbeskyttelsesområdet.

Forslagets udgangspunkt er, at det er Landsstyret der har en række kompetencer efter loven. Efter § 45 kan Landsstyret imidlertid pålægge en eller flere kommunalbestyrelser at varetage nærmere afgrænsede områder, som det efter landstingsloven påhviler Landsstyret at varetage.

Denne bestemmelse er kun tiltænkt at blive anvendt, såfremt pågældende kommunalbestyrelse (r) er indforstået med at udøve beføjelser, der i denne lov er tillagt Landsstyret. Denne bestemmelse er således ikke tiltænkt anvendt til at tvinge kommunalbestyrelser til at overtage beføjelser og dermed ansvaret for forhold, der er reguleret i denne landstingslov.

Bemyndigelsen efter denne bestemmelse kan ske ved en administrativ beslutning af Landsstyret, og kræver derfor ikke nødvendigvis udstedelse af regler herom.

                                                             

Til § 46

Efter denne bestemmelse har Landsstyret mulighed for at bestemme, at hele tilsynet med landstingslovens overholdelse eller noget af tilsynet skal udøves af en, flere eller samtlige kommunalbestyrelser. En sådan eventuel overdragelse af tilsynskompetence vil ske i samråd med den berørte kommunalbestyrelse, og kun såfremt pågældende kommunalbestyrelse er indforstået hermed.

                                                                  

Til § 47

 

For bl.a. at have et overblik over kommende kommunale vedtægter, og for at kunne føretilsyn med at der ikke vedtages regler, der er i strid med landstingsloven, fastsættes det, at Landsstyret skal stadfæste kommunale vedtægter, der ønskes vedtaget efter denne landstingslovs ikrafttrædelse. Såfremt der ikke er sket en sådan stadfæstelse, har vedtægten ingen retsvirkning.

Kundgørelse af kommunale vedtægter skal ske på samme måde som ved kundgørelse af landstingslove og forordninger eller bekendtgørelser, herunder optagelse i Nalunaarutit.

Til § 48

 

Det har i praksis vist sig meget vanskeligt at danne sig et overblik over, hvilke kommunale vedtægter, der findes inden for naturbeskyttelsesområdet. Grønlandsk lovregister indeholder nogle af de eksisterende kommunale vedtægter, men ikke nødvendigvis dem alle (Det er ikke noget krav, at en kommunal vedtægt er medtaget i lovregisteret for at have retskraft).

For at få et overblik over omfanget af de kommunale vedtægter fastsættes det, at Landsstyret registrerer eksisterende kommunale vedtægter på baggrund af kommunalbestyrelsens oplysninger herom. Oplysningerne skal indsendes til Landsstyret senest 1 år efter denne landstingslovs ikrafttrædelse efter nærmere anvisning fra Landsstyret. Denne anvisning vil i praksis ske ved, at Landsstyret efter landstingslovens  ikrafttræden tilskriver samtlige kommuner og anmoder dem om at indsende de ønskede oplysninger, eventuelt i skemaform, således at registreringen bliver lettere, og der eventuelt kan udarbejdes en samlet oversigt.

                                                                                      

              

Til § 49

Bestemmelsen tager sigte på internationale overenskomster, d.v.s. aftaler, traktater, konventioner og protokoller, hvor Grønland efter sædvanlig forudgående høringsprocedure er  omfattet af den danske ratifikation. Bestemmelsen vedrører derfor kun implementering af sådanne overenskomster.

Med denne bestemmelse fastsættes det, at Landsstyret kan fastsætte regler til opfyldelse af de internationale overenskomster på naturområdet, som den danske regering på Grønlands vegne har ratificeret. Dette betyder, at såfremt Grønland omfattes af en international konvention m.v. skal Landsstyret sørge for at udarbejde bestemmelser, der sikrer overholdelsen af konventionen m.v.

                                                                       

Til § 50

Bestemmelsen er inspireret af den danske naturbeskyttelseslov, hvor miljøministeren har mulighed for at nedsætte sagkyndige råd til at rådgive sig om spørgsmål inden for lovens område.

Såfremt der nedsættes et Naturbeskyttelsesråd efter denne lov er det ligeledes tiltænkt kun at rådgive Landsstyret i generelle sager, og altså ikke i  konkrete sager. Rådet er heller ikke tiltænkt at have nogen form for administrative beføjelser.

Sammensætningen af rådet og dets funktionsperiode m.v. afgøres af Landsstyret ved administra-

tiv beslutning. Såfremt rådet nedsættes, skal det være bredt sammensat og bl.a. være repræsenteret af brugerinteresser.

Til § 51

 

Bestemmelsen giver Landsstyret bemyndigelse til at fastsætte regler om brugerbetaling i forbindelse med lovens administration, herunder til dækning af myndighedernes omkostninger ved behandling af sager om tilladelser eller dispensationer og ved behandling af klagesager, men kun i tilfælde, hvor en person m.v. ved ansøgning, klage og lignende har givet anledning til en myndighedsbehandling.                                                              

Til Kapitel 17. Tilsyn  m.v.

Til § 52

 

Landsstyret påser overholdelsen af denne landstingslov og de regler, der er udstedt efter landstingsloven.

Grundet forskellige forhold, herunder landets størrelse, vil tilsynet primært være en forpligtigelse til at reagere i de tilfælde, hvor Landsstyret bliver gjort opmærksom på, at der foreligger overtrædelser af landstingsloven. Men Landsstyret vil også i det omfang det er muligt foretage et præventivt tilsyn rundt i landet.                   

  

Til § 53

 

Da der ikke er privat ejendomsret til arealer i Grønland, benyttes begrebet Aindehaver af en brugsrettighed@ i stedet for eksempelvis Aejer af en ejendom@.

Til Kapitel 18. Klage og søgsmål

 

Til § 55, stk. 1 og 2

 

I naturfredningsloven af 1980 er der ikke mulighed for at påklage Landsstyrets - eller kommunalbestyrelsens, hvis den har fået kompetence til at træffe afgørelser efter loven- afgørelser til et uvildigt klageudvalg. Det er der derimod inden for miljøområdet, idet der i landstingsforordning om beskyttelse af miljøet er nedsat et sådant klageudvalg, som benævnes Miljøklageudvalget.

Landsstyret har fundet, at det ligeledes er ønskeligt at der på naturbeskyttelsesområdet findes et uvildigt klageudvalg, der kan behandle Landsstyrets- eller kommunalbestyrelsens, (hvis kommunen har fået overdraget beføjelser efter loven) afgørelser.

Klageberettigede efter denne lov er den samme kreds af personer m.v., som har klageadgang tilMiljøklageudvalget ifølge landstingsforordning om beskyttelse af miljøet.

Naturklageudvalget kan efterprøve et skøn. Udvalget kan afvise en klage, hvis klageren ikke opfylder procesbetingelserne.

Som det fremgår af § 58 fastsætter Landsstyret regler om udvalgets sammensætning. Medlemmerne af klageudvalget må ikke være medlemmer af Landsstyret.

Honorering af udvalgets medlemmer sker efter  reglerne i landstingslov om vederlag m.v.. til medlemmer af Landstinget.

 

Til §§ 56 og 57

 

§§ 56 og 57 fastsætter det udgangspunkt, at en klage har opsættende virkning for godkendelser, tilladelser og påbud og forbud, der er givet efter landstingsloven. Der er dog mulighed for, at Landsstyret kan gøre undtagelse for dette udgangspunkt.

Efter § 57 må en borger ikke påbegynde bygge- og anlægsarbejder B som vedkommende har fået tilladelse til efter landstingsloven B før den i § 55, stk. 3 nævnte klagefrist (6 uger)  er udløbet. Efter § 57, stk. 2 kan Landsstyret dog i særlige tilfælde bestemme, at sådanne bygge- og anlægsarbejder kan påbegyndes, selvom klagefristen endnu ikke er udløbet.

        

                                                        Til Kapitel 19. Sanktioner m.v.

Af sanktionsbestemmelserne fremgår det, at overtrædelser af en række af landstingslovens bestemmelser eller regler der er udstedt efter denne landstingslov kan sanktioneres ved bøde og konfiskation. En form for administrativ sanktion er reguleret i § 63, hvoraf det fremgår, at Landsstyret kan tilbagekalde tilladelser og godkendelser, hvis der sker overtrædelser af landstingsloven eller af regler udstedt efter landstingsloven. Det fremgår endvidere af § 63, stk. 2, at Landsstyret i særlige tilfælde kan afslå en ansøgning om tildeling af en tilladelse eller godkendelse, såfremt den pågældende ansøger på et tidligere tidspunkt har overtrådt bestemmelser indenfor naturbeskyttelsesområdet.

Anvendelsen af § 63, stk. 1 og 2 kan alene ske i de tilfælde, hvor overtrædelsen af landstings-

loven eller af regler udstedt efter landstingsloven, er fastslået ved dom.

                                                   

Til Kapitel 20. Ikrafttrædelse m.v.

Af § 64, stk. 2 fremgår, at reglerne i naturfredningsloven af 1980 om nationalparken opretholdes indtil de eventuelt ændres. Efter stk. 2 og 3 har Landsstyret kompetence til at fastsætte samtlige regler om naturbeskyttelse i en bekendtgørelse om Nationalparken i Nord- og Østgrønland og til samtidig at ophæve reglerne i §§ 15 og 16 i naturfredningsloven af 1980, således at denne lov dermed i sin helhed er ophævet.

 

 

 

 

 

10. oktober 2003                                                                                                    UKA 2003/159

Inatsisissatut siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit

Kapitali 1-imut. Inatsisip siunertaa atuuffialu

§ 1-imi siunertatut aalajangersakkakkut Inatsisartut inatsisaat tunngavigalugu aqutsinermi isigini­agassat inatsit naapertorlugu isiginiarneqarsinnaasut isiginiarneqartussallu killilerneqarput. Tas­salu siunertat § 1-imi taaneqartut tassaapput siunertat pingaarnerit Inatsisartut inatsisaata allaffis­sornikkut aqunneqarnerani isigisariaqartut, ilanngutinngitsoorumaneqanngilarli § 1-imi taaneqar­tut saniatigut isiginiagassat allattaaq inatsisartut inatsisaat naapertorlugu tigussaasumik aalajan­gikkat isigimasariaqarsinnaanissaat.

§ 1, imm. 1-imut:

Piujuaannartitsinermik tunngaveqarneq/piujuaannartitsineq tunngavigalugu ineriartorneq 1992-imi Riomi Naalagaaffiit Peqatigiit avatangiisit ineriartornerlu pillugit ataatsimeersuartitsinerani sammisat pingaarnersaraat. Uumassusillit assigiinngitsut amerlasoorsuunerat pillugu 1992-imi isumaqatigiissut (ulluinnarni uumassusillit assigiinngitsut pillugit isumaqatigiissummik taaneqar­tartoq) Danmarkip - naalakkersuisut akuersinerisigut - Kalaallit Nunaat sinnerlugu atsiugaa ma­lillugu allassimavoq, nunat uumassusillit assigiinngeqisut atajuarnissaat akisussaaffigigaat uuma­sullu isumalluutitik atortussaallugit piujuartitsinissaq tunngavigalugu. Taamaalilluni Inatsisartut inatsisaatigut Kalaallit Nunaata pisussaaffigaa inuiaqatigiit ineriartussasut piujuartitsinissaq tunn­gavigalugu.

Piujuartitsinissaq tunngavigalugu oqarneq imatut paasisariaqarpoq, isumalluutit avatangiisit mia­neralugit atorneqassasut iluaquteqarniarneq illersuinerlu oqimaaqatigiissillugit, taamaalilluni inuuniarnermi tunngavissat aserorneqaqqunagit. Tassalu piujuartitsinissaq tunngavigalugu ineri­artornermi qulakkeerneqassaaq innuttaasut pisariaqartitaat naammassineqassasut kinguaariit tul­liuttut periarfissaat akornusernagit.

Imm. 1-imi allassimavortaaq Inatsisartut inatsisaatigut pinngortitaq illersorneqassasoq Amianer­sornissamik tunngavissat naapertorlugit@. Mianersornissamik tunngaveqarneq Uumassusillit amerlasoorsuunerat pillugu nunat tamalaat isumaqatigiissutaanni aallaqqaasiutitut pituttuisututut ilanngunneqarsimavoq. Isumaqatigiissummi mianersornissamik tunngaveqarnissaq ima nassuiar­neqarpoq: @Isumaqatigiissuteqartut oqaatigissavaat uumassusillit amerlasoorsuunerat eqqarsaati­galugu uumassusillit ikileriarnissaat uumassusilinnilluunniit annaasaqarnissaq ulorianartorsior­tinneqartillugu ilisimatuussutsikkut ilisimasanik taammaattoqarneranut qularnaarisunik amigaa­teqarneq tunngavissatut atorneqassanngitsoq ulorianartorsiortitsinerup tamatuma pinngitsoortin­niarneqarnissaanut annikillisarneqarnissaanullu iliuuseqarnissap kinguarsarneranut@. Mianersor­nissamik tunngaveqarnissaq tassa imatut paasisariaqarpoq isumalluutit piujuartitsinissaq tunnga­vigalugu iluaqutiginiarneqarnersut nalornissutigineqarpat tamanna pinngortitamut iluaqutissan-ngortinneqartassasoq. Tassalu tamakkiisumik uppernarsaasoqartariaqanngilaq pisortat pinngorti­taq illersorniarlugu aaqqissuussinnginneranni.

Tamatuma saniatigut imm. 1-mi allassimavoq Inatsisartut inatsisaat aqunneqassasoq Ainuit inuu­nerminni atugarisaat ataqqillugit@. Tamatumani isumagineqarpoq najukkani assigiinngitsuni pis­sutsit innuttaasullu kissaatigisaat pingaarnersiuinerilu, kiisalu qangaaniilli ilisimasat inooriaatsil­lu ilanngunneqarlutillu isiginiarneqartassasut.

Qangaaniilli ilisimasanik inuusaatsinilllu ataqqinnittussaassuseq Uumassusillit Amerlasoorsuu­nerat pillugu isumaqatigiissummut siulequtsiunneqarsimavoq. Tassani allassimavoq atsiueqataa­sut Apaasilluaraat nunat inoqqaavi aammalu nunaqqatigiit ilisimasatoqqaminnik tunngaveqarluin­nartumik inooriaaseqartut amerlasoorpassuit uumassusilinnik isumalluuteqartorujussuusartut, aammalu kissaatigineqartoq uumassusillit amerlasuunerannik attassiinnartoqassappat, uumassu­sillillu taakku ilaannik nungukkiartuutaanngitsumik atorluaasoqassappat  ilisimasatoqqat atugaa­nerat, nutaaliorneq iliuuseqarnerillu naapertuilluartumik agguataarsimasariaqartut.@.

Aammattaaq Uumassusillit Amerlasoorsuunerat pillugu Konventionimi artikel 10-imi oqaatigi­neqarpoq nunat Akulturitoqqat naapertorlugit uumassuilinnik ileqquusumik atuineq illersorlugulu siuarsassagaat, tamanna uumassusillit nungutsaaliorneqarnerannut aammalu piujuartitsinissamik tunngaveqarluni atuinermut akerliunngippat.@

Aammattaaq qangaaniilli ilisimasat inuusaatsillu Kulturit tamalaarpassuunerat pillugu nunat ta­malaat isumaqatigiissutaannut ilanngunneqarsimapput. Tassani ilaatigut oqaatigineqarpoq nunat ilaasortaasut pisuussutit uumassusillit iluaqutigineqarnerannik aqutsinerminni pisussaasut qan­gaaniilli ilisimasat inuusaatsillu ataqqinissaannut illersornissaannullu.

§ 1, imm. 2-imut

Imm. 2-mi inatsisartut inatsisaanni siunertat pingaarnerit taagorneqarput.

Imm. 2, nr. 1-mi taaneqarpoq, Inatsisartut inatsisaanni siunertarineqartoq uumassusillit amerla­suunerat illersorneqassasoq. Taamatut oqarneq imatut paasisariaqarpoq Inatsisartut inatsisaatigut qulakkeerneqassasoq nunatsinni siunissamissaaq uumassusillit naasullu assigiinngitsut maannak­kutut amerlassuseqartuartinneqartariaqartut, tamatumani ilanngullugit pissutsit taamaattuarnis­saat anguniarlugu illersuinissaq anguniarlugu iliuuseqartoqarsinnaanera.

Kalaallit Nunaat Uumassusillit assigiinngitsut amerlasoorsuunerat pillugu Isumaqatigiissummut 1992-imeersumut ilaatinneqarpoq. Tassanilu pingaarnertut siunertarpiaavoq naasut uumassusillil­lu amerlasoorsuunerisa illersorneqarnissaat.

Imm. 2, nr. 2-mi allassimavoq Inatsisartut inatsisaatigut minnerunngitsumik anguniarneqartoq pisuussutit uumassusillit piujuartitsinissamik tunngaveqarluni iluaqutigineqarnissaat. Pisuussuti­nik uumassusilinnik oqarnermi pineqarpoq nunatsinni uumassusillit naasullu kap. 2, 3 aamma 4 aamma 5 malillugit malittarisassaqartinneqartut uumasunut miluumasunut timmissanullu, uu­massusilinnullu allanut kiisalu pinngortitami naasunut tunngatillugu. Oqariaaseq Apiujuartitsinis­samik tunngaveqarneq@ matuma siuliini allaaserineqareerpoq.

§ 1, imm. 3-mut

Tassani allaaserineqarput Inatsisartut inatsisaanni siunertat allat imm. 2-mi pingaarnertut siuner­tatut taaneqanngitsut.

Pinngortitamik allanngutsaaliuineq pillugu Inatsisartut inatsisaannut atuuttumut sanilliullugu Inat­sisartut inatsisaanni nutaatut malittarisassiortoqarpoq pinngortitat uumasut nujuartat, naasut pinngortitallu isaannarmik takuneqarsinnaanngitsut kiisalu uumassusillit naleqqussakkat pillugit inuiaqatigiit qanoq pissusilersortariaqarnersut. Tassalu imm. 3, nr. 1-mi 2-milu ersarissarneqar­poq Inatsisartut inatsisaanni anguniagaasoq qulakkeerumallugu uumasunit nujuartanit, naasunit pinngortitanillu isaannarmik takussaanngitsunit pisut atorneqarnerat inuiaqatigiinnut iluaqutaas­sasoq, aammalu Inatsisartut inatsisaanni anguniagaasoq qulakkeerumallugu uumassusillit naleq­qussakkat iluaqutigineqarneranni, atugaaneranni aqunneqarnerannilu pinngortitaq inuillu peqqis­susiat illersorneqassasut.

§ 2-mut

Tamatumani Inatsisartut inatsisaata nunat imartallu atuuffii aalajangersarneqarput. Taamaalilluni Inatsisartut inatsisaat nunamut kiisalu imartanut aalisarnikkut oqartussaaffigisanut atuuppoq.

Inatsisartut inatsisaat aallaavittut Kalaallit Nunaanni nunaminertanut tamanut atuuppoq. Taa­maattorli kapitali 7, 8, 12, 13, 14 aamma 15 aalajangersakkanik imaqarput taamaallaat illoqarfiit nunaqarfiillu killeqarfiisa avataannut atuuttunik.

Inatsisartut inatsisaat aammattaaq sakkutooqarfinnut, silasiorfinnut assigisaannullu atuuppoq.

§ 3-mut

Uumassusillit naasullu Inatsisartut inatsisaanni ilaatinneqartut aalajangersaavigineqarput.

Imm. 1-imi atuarneqarsinnaasutut naasut pinngortitami naasartut, nunami immamilu miluumasut, timmissat, uumasullu allat Inatsisartut inatsisaanni pineqarput. Tamatumunngali ilanngussiso­qanngilaq, tassalu aalisakkat kiisalu uillut, raajat, saattuat qimerloqanngitsullu allat imermi tarat­sumilu uumasuusut.

Aalisakkat uumaffiisaalu illersugaanerat, kiisalu qimerluitsut imermi taratsumilu uumasuusut illersugaanerat, aalisarnermut inatsisikkut malittarisassaqartitaavoq.

Imm. 2-p naasut pinngortitami naasartut suulluunniit Inatsisartut inatsisaanni aalajangersaavigi­neqarput, tassunga ilaatigut ilaallutik naasut, ivikkat, issuatsiaat pupiillu pinngortitami naasartut.

§ 4-mut

Tamatumani aalajangersarneqarpoq Inatsisartut inatsisaat misissueqqaarnernut, misissueqqissaar­nernut pisuussutinillu uumaatsunik atuinermut aalajangersagaliornissamut atuutsin-neqarsinnaanngitsoq. Pisuni taamaattuni aatsitassanut ikummatissanullu inatsit atuutsinneqartus­saavoq.

Kapitali 2-mut. Uumasunik miluumasunik timmissanillu illersuineq

§5-mut

Aalajangersakkami matumani pineqarpoq Naalakkersuisut uumasunik miluumasunik tassunga ilanngullugit ataani immikkoortuni 1-9-mi attuumassuteqartunut maleruagassat.

§5, imm. 1, nr. 1-mut

Uumasunik aalajangersimasunik, uumasoqatigiinnik taakkualuunniit ilaannik naalakkersuisut eqqissisimatitsinissamut maleruagassanik aalajangersaasinnaapput.

Uumasut aalajangersimasut eqqissisimatitaanerat tassaavoq uumasut taakkua tamarmik nuna tamakkerlugu eqqissisitaanerat, assersuutigalugu arferit timmissalluunniit aalajangersimasut. Imm. 2 malillugu illersuiniarluni iliuusaasinnaasunut sanilliullugu uumasut aalajangersimasut eqqissisimatitaanerat pillugu nr. 1-imik atuineq nalinginnaasunik tassaasaassaaq uumasut eqqissisimatitaalluinnarneqalernerat, taamaalilluni ukiup ilaani sukkulluunniit piniaqqusaajunaarlugit.

Uumasoqatigiinnik oqarnermi pineqarput uumasoqatigiit nunap immikkoortuini agguarsimagajuttut. Uumasoqatigiit agguarsimanerannut assersuutitut taaneqarsinnaavoq tuttut umimmaallu nuna kaajallallugu amerlanerullutik ikinnerullutilluunniit agguarsimasarmata. Imm. 1 malillugu uumasoqatigiit taamaattut ataatsit arlallilluunniit eqqissisimatitaasinnaapput.

Kiisalu nr. 1 malillugu uumasoqatigiit ilaannut eqqissisimatitsinissamut malittarisassanik aalajangersaasoqarnissaa periarfissaqarpoq. Tamatumani assersuutigalugu pineqarsinnaapput tuttut umimmaalluunniit amerlasuut ikittulluunniit ilaasa eqqissisimatitaanerat, assersuutigalugu sumiiffimmi aalajangersimasumi.

Pinngortitap eqqissisimatitaanissaanut Inatsisartut inatsisaat ullumikkut atuuttoq malillugu piniarneq pillugu Inatsisartut inatsisaannut tunngatillugu periarfissaqareerpoq miluumasut uumasoqatigiit ataatsit taakkuluunniit ilaasa eqqissisimatitaanissaannut.

§5, imm. 1, nr. 2-mut

Uumasut miluumasut timmissallu suiaassusiat, utoqqaassusiat angissusiallu tunngavigalugit piniarnernermut malittarisassanik Naalakkersuisut aalajangersaasinnaapput.

Tupinnanngitsumik aalajangersagaq taanna pingaartumik uumasut miluumasut illersornissaannut pingaaruteqartussaavoq, aammali timmissat illersornissaannut pingaaruteqarluarsinnaavoq.

Piniarneq pillugu Inatsisartut inatsisaat malillugu piniarnerup aqunneqarnissaa pillugu iliuutsinik naammassinninnissamut tunngavissaqareerpoq, tamatumani ilanngullugu malit-tarisassiortoqarsinnaalluni uumasut piniarneqarsinnaasut angissusiat, utoqqaassusiat aamma suiaassusiat pillugit.

§5, imm. 1, nr. 3-mut

Uumasut miluumasut timmissallu qaqugukkut piniarneqarsinnaaneri pillugit Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput.

Uumasunut assigiinngitsunut ataasiakkaanut tunngatillugu nalunaarusiornermut atatillugu Naalakkersuisut nalilersussavaat uumasut miluumasut timmissallu qaqugukkut piniarneqartassanersut, ilaatigut ilisimariikkat pitsaanerpaat naatsorsuutigalugit.

Pinngortitamik allanngutsaaliuineq pillugu Inatsisartut inatsisaanni atuuttumi periarfissaqareerpoq, piniarneq pillugu Inatsisartut inatsisaat ilanngullugu, piffissat piniarfissat aalajangersarnissaannut.

§5, imm. 1, nr. 4-mut

Sumiiffinni aalajangersimasuni piniarnermik inerteqquteqarneq pillugu Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput.

Taamatut sumiiffinni erseqqinnerusumik taasani piniarnerup inerteqqutaalernissaanut ilaatigut pissutaasinnaavoq Naalakkersuisut paasippassuk uumasoqatigiit ataatsit arlallilluunniit sumiiffimmi pineqartumi ikileriarsimasut.

Iliuusissat sorliit iliuusissaaneranni Naalakkersuisut eqqarsaatersuutaanni aalajangiinissami pi-ngaartuusussaavoq, Naalakkersuisut aalajangersagaq taanna atorsinnaaneraat/atussaneraat aammalu Naalakkersuisut qaqugukkut kapitali 5 nunaminertat aamma tatsit immallu eqqissisimatinnissaannut tunngasoq atorsinnaaneraat/atussaneraat, Naalakkersuisut kissaatigippassuk uumasut miluumasut timmissalluunniit sumiiffinni erseqqinnerusumik tassani piniaqqusaajunnaassasut. Assigiinngissutit ilagaat Naalakkersuisut nr. 4 timitalersinnaammassuk nalunaarusiornermikkut, kisiannili kapitali 5 malillugu eqqissisimatitsineq periaaseq immikkut ittoq atorlugu ingerlanneqartussaalluni. Nr. 4 malillugu illersuinermi taamaallaat pineqarpoq piniaqqusiunnaarneq, kapitali 5-ili malillugu eqqissisimatitsinermi ilaalluarsinnaallutik aalajangersakkat sumiiffimmut tunngasut allat. Kapitali 5 malillugu eqqissisimatitsineq aamma sivisunerugajussinnaavoq, nr. 4-li malillugu aaqqissuussinerit sivikinnerusumik atuussinnaallutik.

Piniarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni Naalakkersuisut ullumikkut periarfissaqareerput sumiiffiit aalajangersimasut piniarfigeqqujunnaarnissaannut. Kisiannili pinngortitap illersorneqarnissaa pillugu Inatsisartut inatsisaanni ilaammat uumasut miluumasut timmissallu illersugaanissaat aalajangersagaq taanna pinngortitap illersorneqarnissaa pillugu Inatsisartut inatsisaaniitinneqartariaqaraluarpoq.

§5, imm. 1, nr. 5-imut

Aalajangersagaq manna malillugu Kalaallit Nunaat tamakkerlugu nunalluunniit immikkoortuini erseqqinnerusumik taasani nunamiunik imarmiunillu miluumasunik kiisalu timmissanik pisassiissutit Naalakkersuisut malittarisassanik aalajangersagaliorsinnaapput.

Ukiut ingerlanerini Naalakkersuisut uumasut miluumasut nunamiut imarmiullu qanoq amerlatigisut pisarineqarsinnaanerat aalajangersartarsimavaat. Assersuutigalugit taaneqarsinnaapput tuttut umimmaallu arferillu ilaasa piniagaanerat.

Pisassat aamma aqunneqarsinnaapput aalajangeraanni timmissat qanoq amerlatigisut ullormut pisarineqassanersut.

Pisassat amerlassusilerneqarneranni Naalakkersuisut aalajangersinnaavaat pisassat inuussutissarsiutigalugu piniartuinnarnit imaluunniit sunngiffimmi pinialuttartunit pisarineqassasut, kiisalu piniartut pinialuttartullu akornanni pisassat qanoq agguaanneqassanersut.

Uumasut miluumasut timmissallu qanoq amerlatigisut pisarineqarnissaannut Naalakkersuisut ullumikkut aalajangersaasinnaareerput.

§5, imm. 1, nr. 6-imut

Naalakkersuisut nalunaarut manna naapertorlugu uumasut miluumasut timmissallu nerisarisartagaasa illersorneqarnissaannut maleruagassanik aalajangersaasinnaapput, soorlu uumasut ataasiakkaat sumiiffimmiiginnarnissaasa qulakkeeriffigineqarnissaannut. Assersuutigalugu uiloqarfiit illersorneqarnerisigut, taakkua miternut qingalinnut isasunut pingaarutilittut nerisaappata.

§5, imm. 1, nr. 7-imut

Aalajangersakkami matumani siunertarineqarpoq Naalakkersuisut uumasut miluumasut nunamiut imarmiullu kiisalu timmissat illersorneqarnissaat siunertaralugu iluaquteqarniarnermik aqutsinissamut pilersaarusiornissamut malittarisassanik aalajangersagaliornissaannut periarfissinneqarnissaat.

Iluaquteqarniarnermik aqutsinermut pilersaarutit taamaattut suliarineqartassapput qanimut suleqatigalugit pisortaqarfiit kommunillu pineqartut, kiisalu kattuffiit peqatigiiffiillu il.il. pineqartut peqatigalugit aammalu paasisimasat pitsaanerpaat atorlugit.

Inatsisartut inatsisaanni matumani eqqarsaatigineqanngilaq ilusilersornerani maleruagassat, imarisaasa aqutsinikkullu qanoq sivisutigisumik atuunnissaasa killilersorneqarnissaat. Ulluinnarni aqutsinikkut pilersaarutit assigiinngisitaartumik ilusilersorneqartassapput, assigiinngitsorujussuarnik imaqarlutik, apeqqutaalluni ataasiakkaani pisariaqartitat suunersut.

Iluaquteqarniarnermik aqutsinissamut pilersaarummi allaaserineqarajussapput uumasoqatigiit killiffiat sunaanersoq sutigullu navianartorsiortitaanersut. Aqutsinissamut pilersaarummi inassutigineqassapputtaaq uumasoqatigiit illersornissaannut periaatsit suut atorneqassanersut.

§5, imm. 1, nr. 8 aamma 9-mut

Nr. 8 malillugu Naalakkersuisut sumiiffiit aalajangersimasut angallavigeqqusaannginnissaannik piffissartaannilluunniit malittarisassiorsinnaapput.

Sumiiffiit siuliani taaneqartut annertusinnaapput annikissinnaallutilluunniit. Sumiiffiit matuneqarnerat assigiinngitsutigut ingerlanneqarsinnaavoq, assersuutigalugu sumiiffiit piffissami sivikinnerusumi sivisunerusumiluunniit matuneqarneratigut, imaluunniit angallatit aalajangersimasut inerteqqutaanerisigut, soorlu motorilinnik angalanissaq.

Nr. 9 naapertorlugu Naalakkersuisut aalajangersagaq malillugu sumiiffimmi ingerlatat ersarin-nerusumik nalunaarsukkat inerteqqutigisinnaavaat aamma/imaluunniit piffissami aalajanger-simasumi.

AIngerlatat@ tassaasinnaapput snescoterit atorlugit angalaneq, imaatigut angalaneq kiisalu pukkitsukkut timmisartorneq.

§ 5, imm. 2-mut

Aalajangersakkami tassani allassimavoq miluumasut timmissallu illersorneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut malittarisassioraangamik sapinngisaminnik qularnaarniartassagaat miluumasut timmissallu piaqqiornerminni iluatsitsinerpaanissaat, tamatumanissaaq aamma piaqqiornermik nalaanni sapinngisamik eqqissisimatitaanissaat.

Tamanna Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaata qasseeriarluni B siullermik 1996-imi kingullermillu april 2003-imi B timmissanut tunngasunik iluaquteqarniarnermik aqutsinermut malittarisassiortarnermullu tunngasutigut saqqummiuttagaanut, soorlu timmissat piaqqiornerminni sapinngisaminnik iluatsilluarnissaannik qularnaarinissamut, naapertuuppoq.

§ 5, imm. 3-mut

Aalajangersagaq taanna naapertorlugu Naalakkersuisut pisussaapput miluumasut timmissallu pillugit nalunaarusiorniartillutik Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit tusarniartassallugit.

Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit piniarneq pillugu inatsimmi malittarisassat naapertorlugit pilersinneqarsimapput.

§ 6, imm. 1-mut

Malittarisassaq tamanna pisariaqarpoq qulakkeerumallugit nunatsinni piniagassatigut isumalluutit pisariaqarnera malillugu nalunaarsorneqarsinnaanissaat aammalu uumassusillit pisariaqarnera malillugu ilisimatuutut misissugaasinnaanissaat, § 5 malillugu illersuiniarluni iliuuseqartoqarsimagaluarpalluunniit.

§ 6, imm. 2-mut

Aalajangersakkami matumani aalajangerneqarpoq Naalakkersuisut, inuit, soorlu inuussutissarsiutigalugu piniartut aamma sunngiffimminni pinialuttartut, suliffeqarfiit pisortallu suliffeqarfii peqqusinnaagaat uumasut timmissallu pisarineqartut pillugit paasissutissanik ilisimatusarnermi atugassanik tunniusseqqullugit. Aammattaaq Naalakkersuisut siuliini taaneqartut peqqusinnaavaat iluaqutiginninneq pillugu paasissutissanik ilisimatusarnermi atugassanik tunniusseqqullugit, imaluunniit piniarneq aalisarnerlu pillugit allaffissornikkut aqutsinermi atugassanik.

Piumasaqaatit taamaattut aalajangersarneqarsinnaapput sukumiinerusumik nalunaarusiornikkut imaluunniit aqutsinissaq pillugu aalajangiinertigut, Naalakkersuisut taamatut aalajangiisimappata.

Suliffeqarfiit tamatumani ilanngunneqarput qulakkeerumallugu suliffeqarfik - inuit sulisuusut ataasiakkaat pinnatik - uumasunik miluumasunik timmissanilluunniit pisaqarsinnaatitaasut pillugit periarfissaqartariaqarmat suliffeqarfik nammineq atortussanik paasissutissanillu tunniusseqquneqarsinnaasariaqartoq.

Pisortat suliffeqarfiinnut tunngatillugu eqqarsaatigineqarneruvoq ilinniarfinni ilisimatusarfinniluunniit sulisut uumasunik timmissanillu pisaqarsinnaatitaalersarnerat.

Aalajangersakkakkut periarfissinneqarpoq inuit il.il. siuliini taaneqartut paasissutissanik piniarnerup allaffissornikkut aqunneqarnerani atugassanik tunniusseqqussallugit. Tassalu pingaaruteqarluinnarpoq pisortaqarfiit Inatsisartut inatsisaannik matumannga aqutsisuusut periarfissaqassasut piniakkanik pisaqarsimanermut paasissutissinneqarnissamut, ilaatigut eqqaamallugu Inatsisartut inatsisaat aqunneqartariaqarmat Inatsisartut inatsisaanni kapitali 1-imi siunertaq naapertorlugu.

Kapitali 3-mut. Uumasunik allanik illersuineq

 

§ 7-mut

Naalakkersuisut kapitali 2-mi uumasut taaneqartut saniatigut illersuinissamut malittarisassanik aalajangersaasinnaapput. Tamatumani pineqarput assersuutigalugu uumassusillit isaannarmik takuneqarsinnaanngitsut, sullerngit qimerloqanngitsullu allat.

AUumassusilinnut allanut@ aalajangersagaliornermi siunertaavoq, uumasut miluumasuunngitsut aammalu timmiaanngitsut ataatsimoortinneqarnissaat. Aalajangersakkami piareersimaffigineqarportaaq uumassusillit nutaat miluumasuunngitsut imaluunniit timmiaanngitsut Kalaallit Nunaannut takkussinnaanerat.

Uumassusillit tamakkua illersorneqarsinnaapput aaqqissuussinertigut assigiinngitsutigut arfinilitsigut kapitali 2-mittaaq uumasut miluumasut timmissallu illersugaanissaanni taaneqartutigut. Taamaattumik kapitali 2-mi aalajangersakkanut nassuiaatit innersuutigineqarput.

Kapitali 4. Naasut pinngortitami nammineerlutik naasartut illersorneqarnissaat

§ 9-mut

Naalakkersuisut naasut pinngortitami naasartut illersorneqarnissaat pillugu malittarisassanik aalajangersaasinnaapput

Naasunik pinngortitami naasartunik oqarnermi pineqarput naasut pinngortitami naasartut suusulluunniit. Tassalu aalajangersakkami eqqarsaatigineqanngillat naasut naatsiivinni nunalerivinniluunniit naatinneqartartut.

Aaqqissuussinerit taakkua kapitali 2-mi taaneqartut assigimmatigik, kapitali 2-mi aalajangersakkanut nassuiaatit innersuutigineqarput.

Kapitali 5-imut. Nunaminertanik kiisalu tatsinik imartanillu eqqissisimatitsineq

 

Ataatsimut isigalugu aalajangersakkat Pinngortitamik allanngutsaaliuineq pillugu Inatsisartut inatsisaanni 1980-imeersumi nunaminertat eqqissisimatitaanissaat pillugu aalajangersakkat assigaat, inatsisissatulli siunnersuummi matumani eqqissisimatitsinissap piviusunngortinneqarnissaa pillugu periusissat eqaallisarneqarsimapput. Pinngortitamik allanngutsaaliuineq pillugu Inatsisartut inatsisaanni piumasarineqarpoq eqqissisimatitsinissap suliarineqarnerani inatsisissatut siunnersuummut matumunnga sanilliullugu pisortat amerlanerusunik paasissutissiissasut pinngortitamillu allanngutsaaliuineq pillugu Inatsisartut inatsisaanni arlalitsigut piumasarineqarpoq Statstidendimi tamanut saqqummiussisarnissaq, inatsisissatulli siunnersuummi matumani tamanna pinnagu nalunaarusiortarnissaq pineqalerpoq.

Inatsisissatut siunnersuut manna malillugu pissutsini marlunni eqqissisimatitsinissamik suliaq tamanut ilisimatitsissutigineqartussaavoq, tassalu Naalakkersuisut eqqissisimatitsinissamik siunnersuusiorsimappata, kiisalu eqqissisimatitsinissamik siunnersuut inaarutaasoq naammassippat. Naalakkersuisut isumaqarput ilisimatitsinerit taakkua marluk aqqutigalugit innuttaasut naammattumik periarfissaqassasut aalajangiiniarnermi peqataanissaminnut, tamatumalu peqatigisaanik aaqqissuussineq aqukkuminartuussalluni.

Kapitali 5-imi malittarisassat kingunerissavaat nunaminertap imaluunniit eqqissisitaanerat aatsaat pisinnaammat kapitalimi matumani malittarisassat malillugit. Allatut oqaatigalugu siunissami Naalakkersuisut kisimik eqqisisimatitsinerit taamaattut pilersissinnaavaat. Assersuutigalugu kommunalbestyrelsip nunaminertamik eqqissisimatitserusuttup tamanna Naalakkersuisunut siunnersuutigissavaa, tassalu kommunimi malittarisassiornikkut nunaminertaq eqqissisimatitanngortissinnaanagu. Taamaakkaluartoq malittarisassiat Inatsisartut inatsisaata atuutilinnginnerani aalajangigaasut atuutiinnassapput atorunnaarsinneqarnissamik tungaanut.

§ 11-mut

Naalakkersuisut nunaminertaq aamma imeq imarlu eqqissisimatitanngortissinnaavaat tamanna pisariaqarsorineqarpat anguniakkat § 1-imi taaneqartut isumaginissaat eqqarsaatigalugu. Tassalu eqqissisimatitsinissaq kissaatiginarsinnaavoq uumassusillit amerlasoorsuunerat illersorniarlugu, imaluunniit nunap pissusia eriaginartut illersorniarlugit.

§ 11, imm. 2-mut

Malittarisassaq manna malillugu eqqissisimatitsinermi anguniarneqassaaq sapinngisamik illersorneqassasut uumasoqarfiit avatangiisaallu sukumiinerusumik nalunaarsukkat.

Uumasoqarfinnik oqarnermi pineqarput uumassusillit pinngortitamilu avatangiisaasa imminnut ataqatigiinnerat. Uumasoqatigiit iluanni uumassusillit tamarmik uumassusilinnit allanit assigiinngitsutigut sunnerneqartarput taakkuninngalu isumalluuteqartarlutik.

Erseqqissarneqassaaq eqqissisimatitsinissami piumasaanngimmat uumasoqatigiit ataatsit arlallilluunniit sumiiffimmiinnersut. Taamaattumik aalajangersagaq taanna tassaaneruvoq  Aanguniakkatut aalajangersagaq@. Tassalu aalajangersakkami takutinniarneqarneruvoq uumassusillit assigiinngitsut amerlasoorsuunerat pillugu isumaqatigiissummi Auumassusillit amerlasoorsuunerisa@ pillugu nassuiaaniarneq, tassani immikkoortiterneqarlutik uumasut, naasut, pinngortitatut kinguaassiorfissat kiisalu uumasoqatigiit.

§ 12, imm. 1-mut 2-mullu

Imm. 1 naapertorlugu eqqissisimatitsinissamut suliassaq aallartissinnaavoq Naalakkersuisut aalajangerpata eqqissisimatitsinissamut siunnersuuteqarniarlutik. Suliassarli aamma aallartissinnaavoq kommunalbestyrelsi imaluunniit peqatigiiffik, soqutigisaqaqatigiiffik assigisaallu Naalakkersuisunit akuerisaasut Naalakkersuisunut eqqissisimatitsinissamik siunnersuuteqarpata.

Tassalu peqatigiiffik, soqutigisaqaqatigiiffik assigisaaluunniit akuerineqarsimasoq kisimi eqqissisimatitsinissaq pillugu Naalakkersuisunut siunnersuuteqarsinnaavoq. Peqatigiiffik, soqutigisaqaqatigiiffik assigisaaluunniit tamatumunnga akuerineqarsinnaassappat minnerpaamik piumasaavoq nunatsinni najugaqarnissaa sinniisoqarnissaaluunniit, aammalu imatut aaqqissuussaasimassasoq suliassani pillugit aalajangersakkanik tunngavissaqarluni B nalinginnaasumik malittarisassani. Peqatigiiffik Kalaallit Nunaanni sinniisoqarpat (peqatigiiffik qullersaq Kalaallit Nunaata avataani inissisimappat imaluunniit nunat tamalaat akornanni kattuffiup Kalaallit Nunaanni immikkoortortarippagu) peqatigiiffik malittarisassaqassaaq, nunatsinni peqatigiiffimmuinnaq atortunik. Peqatigiiffik taamatuttaaq ilaasortaminut allattorsimaffiuteqassaaq. Tamatumunngalu ilanngullugu pissusissamisuussaaq B piumasaqaataananili - peqatigiiffik assigisaaluunniit eqqissisimatitsilernissamik suliassanngortitsiniarluni qinnuteqaruni peqatigiiffiup suliniaqatigiiffiulluunniit ataatsimeersuarnerani imaqarniliaasimasunik nassiussaqarpat.

Naalakkersuisut peqatigiiffimmik, soqutigisaqaqatigiiffimmik assigisaanilluunniit suliassiisinnaasutut akuersissappat tamanna qinnuteqarneq tunngavigalugu pissaaq, tamannalu Naalakkersuisuniit peqatigiiffimmut pineqartumut allakkatigut nalunaarutigineqassaaq.

§ 12, imm. 3-mut

Aalajangersakkami matumani takuneqarsinnaavoq kommunalbestyrelsimiit imaluunniit peqatigiiffimmiit, soqutigisaqaqatigiinniit assigisaanilluunniit eqqissisimatitsinissaq pillugu siunnersuut minnerpaamik sunik imaqassanersoq. Tassalu siunnersuummi minnerpaamik ilanngunneqassapput nunaminertaq imarluunniit suna eqqissisimatikkumaneqarnersoq, kiisalu ilisimatitsissutigineqassapput atuisinnaatitsissutit, pingaartumik nunaminertamut tunngasut eqqissisimatitsinermit eqqorneqarsinnaasut. Taaneqartumut kingullermut tunngatillugu paasissutissat katersoruminaassimappata Naalakkersuisut paasissutissanik katersuinermi ikiuutaasinnaapput.

Tamatuma saniatigut siunnersuummi ilaassapput siunnersuutip siunertaa tunngavialu pillugit nassuiaatit. Tassa suna pillugu nunaminertaq eqqissisikkumaneqarnersoq.

Tassalu aalajangersakkami piumasarineqanngilaq siunnersuuteqartoq eqqissisimatitsinissamut nalunaarusiavimmik suliaqassasoq paragraffit siunnersuutip imassai ilanngutereerlugit. Aalajangersakkamili siunnersuusiortoq siunnersuuteqarsinnaasoq eqqissisimatitsinermi aalajangersagassatut siunnersuutinik.

§ 12, imm. 4-mut 5-imullu

Naalakkersuisut kommunalbestyrelsimiit imaluunniit peqatigiiffimmiit assigisaaniilluunnit eqqisisimatitsinissamut siunnersuut tigugunikku aalajangissavaat suliassaq ingerlaqqissanersoq ingerlaqqissannginnersorluunniit. Suliassaq ingerlateqqinneqassappat Naalakkersuisut eqqissisimatitsinissamik siunnersuusiussapput siunnersuutigineqartoq tunngavigalugu.

Naalakkersuisut eqqissisimatitsinissaq pillugu suliassaq ingerlateqqikkumanagu aalajangerpata tamanna naammagittaalliuutigineqarsinnaavoq § 55-imi malittarisassat malillugit. Eqqissisimatitsinissamilli siunnersuut Naalakersuisut tapersersimappassuk tamanna allanut naammagittaalliuutigineqarsinnaanngilaq. Tamatumani inatsiseqarnikkut ajornartor-siuteqanngilaq, tassami inuit eqqissisitsinissamik siunnersuummik naammaginninngitsut suliap ingerlanerani kingusinnerusukkut Naalakkersuisut aalajangiinerat naammagittaal-liuutigisinnaammassuk, aammattaarlu periarfissaqassalluni siunnersuummut akerliliissalluni eqqissisimatitsinissamut siunnersuutip tamanut saqqummiunneqarneranut atatillugu, tak. § 13.

§ 13-mut

Eqqissisimatitsinissamut siunnersuut pillugu Naalakkersuisut innuttaasut ilisimatissavaat tusagassiutitigut nuna tamakkerlugu saqqummersartutigut tamanut saqqummiussinikkut, pisariaqarfiatigullu nunaqarfigisani tusagassiiviit aqqutigalugit. Taaneqartoq kingulleq pingaartumik sumiiffiusinnaavoq aalajangersimasoq, taamaammallu sumiiffimmi innuttaasunut tunngasuusinnaalluni.

Tamatuma peqatigisaanik Naalakkersuisut inuit, ingerlatseqatigiiffiit, pisortat, suliffeqarfiit, soqutigisaqaqatigiiit assigisaallu nunaminertanik siunnersuummut ilaasunik atuisinnaatitaasut immikkut ilisimatissavaat. Tassani pineqarnerupput inuit nunaminertamik illuliorfissamik naggorissagassamilluunniit tunineqarsimasut. Aammattaaq Naalakkersuisut kommunalbestyrelsit attorneqartut ilisimatissavaat.

Kiisalu ilisimatinneqassapput peqatigiiffiit kattuffiillu il.il. siunnersuummut annertuumik soqutigisaqarsorinartut. Malugeqquneqassaaq peqatigiiffiit kattuffiillu taamaattut pinngitsooratik tassaasariaqanngimmata peqatigiiffiit, soqutigisaqaqatigiit assigisaallu eqqissisimatitsinissamik suliassiisinnaatitaasut.

§ 14-mut

Ilisimatitsinissap § 13-imi taaneqartup piffissami saqqummerfiata kingornatigut eqqissisimatitsinissaq siunniunneqartoq akornuserniarlugu piviusunngortinneqarnissaaluunniit ajornakusuulersinniarlugu iliuuseqartoqaqqusaanngilaq.

Inerteqquteqarneq atuuppoq tusagassiorfitsigut nuna tamakkerlugu saqqummersartutigut tamanut saqqummiussinermiit eqqissisimatitsinerullu inaarutaasumik tamanut saqqummiunneqarnissaata tungaanut, tak. § 16, imm. 2.

§ 15-mut

Aalajangersagaq taanna naapertorlugu Naalakkersuisut pisariaqarfiatigut illumik piginnilernissaannik piginnaassusilerneqarput, eqqissisimatitsinissamik atuutsitsilernissaq pisariaqarpat. Arsaarinnissinnaanissaq Inatsisartut arsaarinnittarneq pillugu inatsisaat naapertorlugu pissaaq.

Tamanna imatut paasisariaqarpoq eqqissisimatitsinissamut tunngatillugu taarsiiffigeqqulluni piumasaqartoqarpat suliaq aaqqinniarneqaqqaassasoq taarsiiffigeqqusup Naalakkersuisullu isumaqatigiissuteqarnerisigut. Taarsiissuteqarnissap tunngavissaqarnera taarsiissutilluunniit qanoq annertutiginissaa isumaqatigiissutigineqarsinnaanngippat suliaq suliarineqassaaq ataatsimiititami arsaarinnittarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni § 2-mi taaneqartumi, tassanilu aalajangerneqassaaq taarsiisoqassanersoq taamaassappallu taarsiissut qanoq annertutigissanersoq.

§ 16, imm. 1-mut

Tusagassiutini nuna tamakkerlugu saqqummersartuni eqqissisimatitsinissamik siunnersuutip tamanut saqqummiunneqarnerata kingornatigut qaammatit marluk piffissaliussaasut qaangiuppata Naalakkersuisut aalajangissavaat eqqissisimatitsinissaq piviusunngortinneqassanersoq. Naalakkersuisut aalajangernerat § 18-mi malittarisassat malillugit naammagittaalliuutigineqarsinnaavoq.

Eqqissisimatitsinerup imarissavai eqqissisimatitsinermut aalajangersakkat arlallit nr. 1-imiit 8-mut taaneqartut.

Eqqissisimatitsinermut aalajangersakkat ilaat eqqissisimatitsinermut aalajangersakkat atuutsinneqarnissaanni oqartussaasut sorliit nakkutilliisuunissaat aalajangersaavigissavaa. Tama­tumani pineqartuni aalajangersimasuni kommunalbestyrelse nakkutilliisuusinnaavoq, tamatumani kommune tamatumunnga isumaqataappat.

§ 16, imm. 2-mut

Tassani aalajangersarneqarpoq eqqissisimatitsilivinnissaq nunamut tamarmut paasissutissanik siammarterutitigut tamanut saqqummiunneqassasoq, pisariaqarpallu najukkami paasissutissanik siammarterutitigut. Tamanut saqqummiussinissaq taaneqartoq kingulleq immikkut pingaarute­qarsinnaavoq nunaminertaq killilik eqqissisimatinneqassappat taamalu sumiiffimmi tassanerpiaq najugalinnik attuilluni.

§ 17, imm. 1, 2

Tassani aalajangersarneqarpoq eqqissisimatitsineq atorunnaarsikkumaneqarpat allanngortikku­maneqarpalluunniit qanoq periuseqartoqassanersoq.

Imm. 1-imi pineqarpoq eqqissisimatitsineq Inatsisartut inatsisaata atuutilereernerani pilersitaasoq kingusinnerusukkullu atorunnaarsitaaniartoq allanngortinniarneqartorluunniit. Tamatumani periuserineqassaaq eqqissisimatitserusunnermi periusiusoq, tassalu ilaatigut tusagassiutitigut nu­na tamakkerlugu saqqummersartutigut tamanut saqqummiussilluni.

Eqqissisimatitsinerit allanngortinneqarnissaannut aalajangersagaq § 16, imm. 1, nr. 7-imut naleq­qussagaassaaq, tamatumani allassimalluni eqqissisimatitsinermut aalajangersakkani immikkut akuersissuteqarnissamut aalajangiisoqarsinnaanissaa. Uniuinerni pingaaruteqannginnerusuni eq­qissisimatitsinermut aalangersakkanik allanngortitsinnginnissaq pinngitsoorniarlugu immikkut akuersissuteqarsinnaanissamut periarfissaqartitsinissaq.

Taamaattorli eqqissisimatitsinermut allannguinerit annertuut, soorlu sumiiffimmik eqqissisimati­tamik killilersuinerit imaluunniit eqqissisimatitsinerup siunertaa uniorlugu immikkut akuersissu­teqarnerit immikkut akuersissuteqarnikkut pisassanngillat, eqqissisimatitsilernernulli periaatsit assigalugit ingerlanneqassallutik.

Imm. 2-mi pineqarput eqqissisimatitsinerit Inatsisartut inatsisaata atuutilinnginnerani Naalakker­suisut piviusunngortissimasaat. AEqqissisimatitsinitoqqat@ tamakkua atorunnaarsinneqassappata allanngortinneqassappataluunniit pisariaqarportaaq eqqissisimatitsilernermi periusissat atornis­saat.

Imm. 3-mi siullermik pineqarput kommunit eqqissisimatitsineri Inatsisartut inatsisaata atuutilinn­ginnerani Naalakkersuisut akuerisaannik pilersitaasimasut. Kommuni pineqartoq pisinnaatitaa­voq taamaattut atorunnaarsissallugit Naalakkersuisulli akuersisinneqaqqaassapput. Immikkoortu­mi pineqartut aapparaat Naalakkersuisut akuersiseqqaanngikkaluarlugit kommunip eqqisisitsisi­maneri. Eqqissisitsinerit taamaattut kommunip pineqartup atorunnaarsissinnaavai, kisiannili ta­manna pillugu Naalakkersuisut ilisimatissavai.

Imm. 3-mi pineqarportaaq kommunalbestyrelsi pisussaasoq kommunip eqqissisimatitsinermik atorunnaarsitsinera tamanut ilisimatitsissutigissallugu. Ilisimatitsinerup qanoq innissaanut apeq­qutaavoq pissutsit qanorpiaq innersut, tamatumani ilanngullugu eqqissisimatitsinermi sorpiaat pineqarnersut.

§ 17, imm. 4-mut

Tassani aalajangerneqarpoq Naalakkersuisut sumiiffimmut eqqissisimatitaasumut paaqqutarin­neriaatsinik pilersitsisinnaasut eqqissisimatitsilernissamut periusissat malinngikkaluarlugit. Ta­matumani pineqarput eqqissisimatitsinerit Inatsisartut inatsisaata atulinnginnerani atulereernera­nilu pilersimasut.

Malittarisassami tassani tunngaviuvoq naapertuutissanngimmat paaqqutarinneriaatsit pisariaqar­tut piviusunngortinneqarsinnaassanngippata eqqissisimatitsilernermi periaatsit atunngikkaluarlu­git.

§ 18-mut

Aalajangersagaq Naalakkersuisut aalajangiinerinut naammagittaalliorsinnaarmik imaqarpoq. Naammagittaalliuutit taamaattut suliarineqartassapput avatangiisit pinngortitarlu pillugit naam­magittaalliuuteqartarfittut ataatsimiititaliami. Ataatsimiititaliaq taanna § 55-imi sukumiinerusu­mik allaaserineqarpoq.

Kapitali 6-imut. Pinngortitap pinnguisai

§ 19-mut

Aalajangersakkami erseqqissarneqarpoq pinngortitarsuup pinnguisai naasut, uumasut ujaqqal­luunniit immikkut pingaartumik nalillit inuiaqatigiit kalaallit pigigaat.

Aalajangersakkami saqqummiunneqarput assersuutissat pinngortitarsuup pinnguisaanik oqarner­mi suna isumagineqarnersoq pillugu. Tamatumani ilaatigut pineqarput ujaranngorsimasut, asser­suutigalugu uumasut miluumasut, qimerloqanngitsut naasulluunniit, kiisalu ullorissat anaat.

Aalajangersakkami taamaallaat pineqarput pinngortitarsuup pinnguisai immikkut naleqarluartut pingaaruteqarluartullu. Tassalu pineqarput pinnguisat immikkut illuinnartut, assersuutigalugu ujaranngorsimasut qaqutigoortut aalajangersakkap siornatigut pilersimasut.

Imm. 2-mi oqaatigineqarportaaq nassaat siuliini taaneqartut Nunatta Katersugaasivianut Allagaa­teqarfianullu nalunaarutigineqarlutilluunniit tunniunneqartassasut. Nunatta Katersugaasiviata Allagaateqarfiatalu taaneqartutut pisinnaatitaaneranut tunngaviuvoq allagaateqarfeqarnermut (toqqorsiveqarnermut) ilisimasaqarmata Naalagaaffeqatigiinnerullu iluani pisortat suliffeqarfiinut susassaqartunut suleqateqartuulluni.

Kapitali 7-mut. Asimi pinngortitat illersukkat

§ 21-mut

Pinngortitap pissusii marluk sananeqaatsimikkut allanngorteqqusaanngillat, tassami tatsit taratsu­mik imillit tarajulimmilluunniit imillit kiisalu puilasut kissartut pissusii allanngorteqqusaanngim­mata.

§ 21-mi inerteqqut taamaallaat illoqarfiit nunaqarfiillu avataannut atuutsinneqarpoq; imaappoq asimi. Illoqarfiit nunaqarfiillu avataat Nunaminertanik atuisarneq pilersaarusiortarnerlu pillugit Inatsisartut peqqussutaat naapertorlugu aalajangersagaapput.

Tatsinik taratsumik imilinnik taaneqartarput tatsit imermik nalinginnaasumik imilinnut sanilliul­lugit ioninik akoqarnerujussuit. Ionit taakkua tassaasinnaapput kalcium- aamma magnesiumsalte kiisalu natriumklorid, hydrogenkarbonat imaluunniit sulfatsalte. Tatsit tarajuusut eqqaanni naasut naasartut ilisarnaatigaat immikkut taratsumut akiuussinnaassuseqarnertik. Naasut taakkua Kalaal­lit Nunaanni qaqutigoortut ilaatigut ilisarnaatigaat naasut salt-ensian, steppe-græs, tungujortutsi­aq, fugleklo-braya kiisalu canadisk braya.

Atuakkani tatsit tarajullit tarajuusullu immikkoortinneqartarput. Tatsinik tarajulinnik taaneqartar­put tatsit imertaat tarajoqarnerusut tatsilli tarajuusut tarajoqarnerujussuulluni (aqqusaarneqarsin­naassusit 1300 mmho sinnerlugu).

Tatsit tarajullit tarajuusullu nunap immikkoortuini sisamaniipput nunaviup silaannaanik silaanna­qartuni siallerajunngitsuni.

Kalaallit Nunaanni nalunaarsorneqarsimapput tatsit tarajullit 16-it missaat tarajuusullu sisamat, tassalu pinngortitap sananeqaataa taanna qaqutigoortuuvoq.

Puilasut kissartut ukioq kaajallallugu assigiimmik kissassuseqartarput eqqaminniittunit ukiumut agguaqatigiissillugu kissarnerullutik. Tassalu nunatta kujataatungaani puilasoq 1 grad sinnerlugu kissassuseqartariaqarpoq puilasumik kissartumik taaneqassaguni. Kalaallit Nunaata sinnerani 0 grad celsius sinnerneqarsimaguni naammappoq. Puilasut taakkua sikunngisaannarput, taamaattumillu naasorpassuarnik naaffigineqarajuttarput. Puilasut ilaat qaqutigoortorujussuarnik naasoqartarput. Puilasut kissartut iluini eqqaannilu uumasut amerlasoorujussuusarput.

Kalaallit Nunaanni puilasut kissartut sumiiffinni sisamaniinnerupput. Tunumi Liverpool Landimi Blossomvillellu sineriaani, Narsami, Qaqortumi aamma Nanortallip kommuniani Qeqertarsuullu qeqertaani.

Eqqissisimatitsinermi pinngortitap pissusii siuliini taaneqartut inatsisartut inatsisaata atuutilernerata kingorna allanngorteqqusaanngillat. Tamatuma kinguneranik tatsit tarajuusut puilasullu kissartut maannamut atugaanerat nangiinnarsinnaavoq. Assersuutigalugu puilasumik kissartumik sapusersuineq maannatut ingerlaannarsinnaavoq, siunissamili sapusersuinissat § 21-mi aalajangersakkanut ilaatinneqarput.

Inerteqqutip sunik imaqarnera sukumiisumik nalunaarsorneqarsinnaanngilaq. Ataatsimut isigalugu oqartoqarsinnaavoq pineqartut tassaasut aaqqissuussinerit pinngortitap pissusianik allanngortitsisut. Tunngaviatigut isigalugu allanngortitsinerit tamarmik pineqarput, kisiannili allanngortitsigallarnerit inerteqqutip avataaniipput.

Iliuutsinut nalinginnaasumik inerteqqutaasussanut assersuutigineqarsinnaapput tatsip tarajuusup imaluunniit puilasup kissartup sapuserneqarnera, tatsimi puilasumiluunniit naasulersueqqusaannginneq, tatsimut tarajuusumut imiinnarmik kuutsitseqqusaannginneq imaluunniit tatsip puilasulluunniit imaaqqusaannginnerat, kiisalu tatsip tarajuusup puilasulluunniit kissartup imermik igitassamik eqqaavigeqqusaannginnerat.

Tatsit tarajuusut taratsumilluunniit akullit, kiisalu puilasut kissartut illersorneqarnerisigut nunami maani masarsoqarfiit immikkorluinnaq ittut timitalimmik illersorneqassapput, tamannalu Uumassusillit amerlasoorsuuneri pillugit isumaqatigiissummi aamma Masarsoqarfiit pillugit isumaqatigiissummi siunertat naammassineqarnissaannut peqataasutut isigineqarsinnaavoq. Tassalu tatsit tarajuusut puilasullu kissartut immikkut ittuunertik tunngavigalugu naasoqarlutillu uumasoqarput illersortariaqartunik.

§ 22, imm. 1-mut

Imm. 1 malillugu Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput pinngortitap pissusii § 21-mi taaneqartut nalunaarsorlugit suunerallu killilerlugu. Tamatumani eqqarsaatigineqarpoq pinngortitap pissusii taakkua pillugit ilitsersuusiornissaq aqqutaani paasinarsissagaluarpat taamatut ilistersuusiornissaq pisariaqartoq.

§ 23-mut

Tassani allassimavoq Naalakkersuisut § 21-mi inerteqqut saneqqunneqartissinnaagaat, kisiannili pissutsini immikkut ittuni aatsaat. Tamanna imatut paasisariaqarpoq Naalakkersuisut Inatsisartut inatsisaata aqunneqarnera sakkortuumik ingerlanniaraat, tamatumanilu pissutaavoq pinngortitap pissusii illersugaasut nunatsinni pinngortitami qaqutigoortutut isigineqarmata.

Immikkut akuerineqarnissamut qinnuteqaatit nalilersugaaneranni ilaatigut nalilersorneqassapput aaqqissuussiniarneq suna pineqarnersoq, aammali ilanngullugu nalilertariaqarluni pinngortitap pissusiata pinngortitatut naleqassusia, assersuutigalugu naasut uumasullu suut sunnigaassanersut.

§ 24-mut

Naalakkersuisut nalunaarusiornikkut aalajangersinnaavaat pinngortitap pissusii § 21-mi taaneqanngitsut ilanngullutik illersorneqarsinnaasut.

Pinngortitap pissusiinut kingusinnerusukkut - susassaqartullu tusarniaaffigereernerisigut - taamatut illersorneqartussatut ilanngunneqarsinnaasut tassaasinnaapput naasut, masarsuit, naqilluttat, orpikkallu assigiinngitsut. Tassalu pinngortitap pissusii taakkua tamarmik nunatsinni pinngortitap immikkoorutigai.

Kapitali 8-mut. Asimi illersuutitut killigititat

 

Erngup nunallu naapiffii B kuuit sinaat sinerissallu B uumassusilinnik assigiinngissitaartorpassuarnik naammattuiffissaapput. Tamakkunani uumasorpassuaqarlunilu naasorpassuaqarpoq. Inuittaaq kuunnut kangerlunnullu kajungertarput. Tamaani piniarneq aalisarnerlu pisarput, aammattaaq illuaraliortoqartarpoq. Taamaammat kuuit sinaat sinerissallu illuliornermut, atuipilunnermut, nungullarsaanermut aserorterinermullu immikkut illersoriaqarput. Taamaammat siunnersuutigineqarpoq soorlu kuuit sinaat sinerissallu atuarlugit killiliisoqassasoq illersugaasunik.

§ 25-mut

Tatsit tarajornitsut tarajuusulluunniit, aamma puilasut kissartut § 21-mi taaneqartut, kiisalu kuuit eqqaanni imm. 1-imi taaneqartunik iliuuseqarfigeqqusaanngillat, allatulluunniit nunap pissusiinik allanngortitsiffiusunik iliuuseqarfigeqqusaanatik.

§ 25-mi inerteqqut taamaallaat illoqarfiit nunaqarfiillu killeqarfiisa avataannut, tassa asimut, atuuppoq. Nunaminertat atorneqarnerat pilersaarusiorfigineqartarnerallu pillugit inatsisartut peqqussutaatigut illoqarfiit nunaqarfiillu killeqarfii aalajangersaaffigineqartarput.

Aalajangersakkami sukumiinerusumik nalunaarsorneqanngilaq Anunap pissusia allanngorteq-qusaanngilaq@-mik oqarneq qanorpiaq paasisariaqarnersoq. Taamatut oqarnermi pineqartuni assersuutigineqarsinnaapput illuliorneq, naasulersuineq, naatitsineq paqqertitsinerlu.

Assaanerit ataavartussaanngitsut soorlu qanganitsanik misissuinernut atatillugu assaagallarnerit nalinginaasumik inerteqqutikkut pineqanngillat.

Imermik pissamaateqarfittut immikkoortitani imermik pissarsiniarluni iliuuserineqartut § 25-mi inerteqqummut ilaatinneqanngillat. Tamanna ilaatigut isumaqarpoq assersuutigalugu sanaartukkat pisortat imermik pilersuinerannut atorneqartut kuunnut tatsinullu § 25-mi taaneqartuni100 meterinit qaninnerutillugit inissinnissaat inerteqqutaanngitsoq.

§ 25-mi pineqarpoq illersuutitut killigititap iluani pissutsit illersorneqarnerat. Tamanna isumaqarpoq kuuit tatsillu il.il. eqqaanni nunaminertanik atuinerit pioreersut ingerlaannarsinnaasut. Ass. illuaqqat pioreersut aalajangersakkamit eqqorneqanngillat, siunissamili illuaraliaasartussanut aalajangersagaq atuuttassalluni.

Tatsit tarajullit tarajuusullu, kiisalu puilasut kissartut pillugit eqqarsaatigalugit asimi pinngortitat illersukkat pillugit kapitalimut 7-mut nassuiaatit innersuussutigineqarput.

Tatsinut kuunnullu ungasissusissamik piumasaqaat nutaajunngilaq. Ullumikkut Naalakkersuisut (Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Pisortaqarfik) nunaminertanik atugassanngortitsisarnermut atatillugu malittarisartakkaminnik periaaseqareerput, tamanut malitassamik aalajangersarneqartarluni illuaraq kuunniit 100 meterinik qaninnerusumut inissinneqassanngitsoq. Sisimiut Kommuniat kaammattuuteqarpoq asimi illuaqqanut nunaminertanik atugassanngortitsinermi piumasaqaatigineqartassasoq kuunnut tatsinullu minnerpaamik 200 meterinik ungasissuseqartoqartassasoq, tamannalumi Naalakkersuisut malippaat kommunimilu pineqartumi nunaminertanik atugassanngortitsisarnernut piumasaqaatinut ilanngullugu.

Kuuit tassaapput pinngortitap pissusii § 25-mut ilaatinneqartut. Kuuit tassatuaapput eqaloqarfiusut, § 25-mi Akuuttut@ taaneqartut.

Pinngortitamik illersuinerup nukittorsarneqarnerata saniatigut tatsit tarajuusumik imeqartut aamma tatsit tarajornitsut, kiisalu kuuit puilasullu kissartut pillugit maleruagassat isigineqassapput anguniakkat, masarsoqarfinnik illersuineq pillugu Ramsarimi isumaqatigiissutip imarisaasa, naammassineqarneranut atasutut.

§ 26-mut

Tassani aalajangersarneqarpoq sinerissamit illoqarfiit nunaqarfiillu killeqarfiisa avataanni illersuiffiup killinga, taamaalilluni sissamiit 100 meterinit qaninnerusumi nunap pissusia allanngortinneqassanngitsoq, tamatumani ilanngullugit illuliornerit, naasulersuinerit naatitsinerillu imaluunniit kussiortiterluni imermik piiaanerit. Tamatumani eqqarsaatigineqarput naatitsineq imermillu piiaaneq nunalerinermi inuussutissarsiummut tunnganngitsoq, tassami nunalerinermi ingerlatat kingusinnerusukkut taaneqartutut inerteqqummut atanngimmata.

Sinerissap killinga tassaatinneqarpoq uleruttornerani nunap immallu (kangerluup) naapiffiat.

§ 27, imm. 1, 2 aamma 3-mut

Nunalerinermi ingerlatat imm. 1 malillugu §§ 25 aamma 26-imi malittarisassani pineqanngillat. Tassalu nunalerinermik ingerlataqarneq B nunalerinermut inatsisikkuttaaq malittarisassaqartitaasoq - inerteqqutini §§ 25-imi 26-imilu taaneqartuni pineqanngilaq. Tassalu assersuutigalugu savaatilimmut inerteqqutaanngilaq kuuk tikillugu sissarluunniit tikivillugu naggorissaanissaq.

Taamaatoq Naalakkersuisut imm. 2 malillugu nalunaarusiornermikkut aalajangersinnaavaat §§ 25 aamma 26 nunalerinermi ingerlatanuttaaq atuutissasoq.

§ 28-mut

Aalajangersakkakkut aalajangersarneqarpoq aatsitassarsiornermi ingerlatat - taamatuttaaq misissueqqissaarnerit qalluinerillu - atortussiassat aatsitassanit pisut pillugit inatsit malillugu ingerlanneqartut §§ 25-mi aamma 26-mi taamaalioqqusaannginnermut ilaatinneqanngitsut. Tassa imaappoq misissueqqissaarnerit qalluinerillu illersuiniarluni killeqarfiit pillugit inatsimmi aalajangersakkakkut akornuserneqassanngitsut.

§ 29-mut

Illuaqqatut piniariartarfittut aamma illuaqqatut annanniartarfittut paasineqassapput illuaqqat kommunimit imaluunniit kattuffimmit il.il. pilersinneqarsimasut pingaartumillu piniariarnermut atorneqartut imaluunniit ajornartorsiortoqalersillugu atorneqarsinnaasut. Illuaqqat inunnit ataasiakkaanit pilersinneqarsimasut taamaalillutik malittarisassap atortinneqannginnissaannik immikkut aalajangersakkami pineqanngillat.

§ 30-mut

Nunaminertanik atuineq pilersaarusiortarnerlu pillugit Inatsisartut peqqussutaat naapertorlugu nunami erseqqinnerusumik killilerneqartumi asimut pilersaarusiortoqarpat pilersaarusiaq taamaattoq §§ 25 aamma 26-mi inerteqqummut uniuisinnaavoq, tassunga ilaallutik asimi illuaqqat sinerissamiit 100 meterinik qaninnerusumi inissinneqarsinnaanerat pillugu aalajangersakkanut, qanorluunniit § 26-mi inerteqquteqaraluarpat. Asimut pilersaarut taamaattoq Naalakkersuisunit akuersissutigineqartussaavoq.

§ 31-mut

Pissutsini immikkut ittuni Naalakkersuisut §§ 25 aamma 26-imi malittarisassat uniorneqartissinnaavaat. APissutsini immikkut ittuni@ oqartoqarmat imaappoq Naalakkersuisut inatsit sakkortuumik atortinniaraat.

§ 32-mut

Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput pinngortitat §§ 25 aamma 26-imi taaneqanngitsut aamma illersuiffimmik killilerneqassasut.

Tamatumani eqqarsaatigineqarsinnaavoq illersuiffissat killilerneqarsinnaasut naasut, masarsuit, naqilluttat, orpiit, pallerit, siit, napaartut orpikkallu pinngortitalluunniit sananeqaatai immikkut ittut pillugit.

Kapitali 9. Uumasut nujuartat naasullu assigiinngitsut

allamut nuunneqartarnerat, pigineqartarnerat, eqqunneqartarnerat

anninneqartarnerallu il.il. nioqqutigineqarnerallu:

§ 33, imm. 1-mut 2-mullu

Uumasut, naasut aammalu uumasuaqqat isaannarmik takuneqarsinnaanngitsut Kalaallit Nunaanni namminermi naammattuugassaaneq ajortut siaruarterneqaratillu pigineqassanngillat. Aalaja-ngersagaq taanna uumassusillit amerlasoorsuunissaat pillugu konventionimut, Kalaallit Nunaannut aamma atuuttumut, naapertuulluinnarpoq tassami malittarisassaq taama ittoq atorlugu uumassusillit assigiinngitsut nunami namminermiittut aamma illersorneqartussaammata.

Imm. 2.-imi inerteqqummi aamma pineqarput pinngortitami uumasut, nunatsinni pinngortita-meereersut, assersuutigalugu tuttut umimmaallu, nunatsinnut eqqunneqarnissaat kissaatigineqaraangat.

Pinngortami kinguaassiortitsineq oqaatigineqarmat annerusumik eqqarsaatigineqarput eqaluuteqarfiit assigisaalluunniit, tassa taakku Amatoqqasuunngikkaanngamik@ pinngortitamilluunniit immikkoorluinnartuunngikkaangamik.

Naalakkersuisut aalajangersakkap sanioqqunneqarnissaa akuerisinnaavaat, tamatumunngalu atatillugu pinngortitaq illersorniarlugu piumasaqaateqarsinnaallutik. Sanioqqutsineq pissaaq naliliinerup § 41-imi piumasarineqartup assinganik pinngortitamut tamatumuma kingunissaanik naliliineq aallaavigalugu, tassa imaappoq malittarisassap sanioqqunneqarnissaanik qinnuteqartup siaruarterinissamut uumasuuteqarnissamulluunniit pilersaarutit nassuiassavai kiisalu suliap nunamut imaluunniit kangerlummut immamulluunniit aammalu pinngortitamut sunniutissaatut isigineqartut nassuiassallugit, tamatumunnga ilanngullugu uumasunut naasunullu nujuartanut qanoq sunniuteqarnissaat.

Malittarisassanik sanioqqutsineq taanna aamma siammasinnerusumik atuuttussanngortinneqarsinnaavoq, tamatumunnga ilanngullugu soorlu naasunik aalajangersimasunik siammarterinissamut akuersissuteqartoqarsinnaalluni.

§ 33, imm. 3, 4 aamma 5-imut

Imm. 3 malillugu Naalakkersuisut uumasunik naasunillu kiisalu uumasuaqqanik isaannarmik takuneqarsinnaanngitsunik nungusaanissaminnut periarfissinneqarput, tassa taakku uumasunut, naasunut uumasuaqqanullu isaannarmik takuneqarsinnaanngitsunut pinngortitami namminneerlutik naammattuugassaasunut navianarsinnaasutut isumaqarfigineqarpata. Taamaaliortoqarsinnaavoq uumasut il.il. aalajangersimasut akuersissutigineqanngitsumik pinngortitamut siammarneqarsimappata, nassatarisoorneqarsimappata imaluunniit isumaminneerlutik sumiiffimmiit sumiiffimmut allamut siammarsimappata.

ANassatarisuukkanik@ oqarnermi eqqarsaatigineqarpoq inuit taama piniaratik uumasunik il.il. pinngortitamut siammarterisoortarnerat, tassa taama siunertaqanngikkaluarlutik, soorlu umiarsuit pertujaallisaataata erngup aniatinneratigut, uumassusillit soorlu qisunniissimasut, imaluunniit uumasut il.il. umiarsuarni Kalaallit Nunaanni umiarsuliavinnut nunalittunut Asianigineqaratik ilaasimasut@.

Imm. 4 malillugu Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput uumassusilinnik imm. 1-imi taaneqartunik eqqussisoortoqarnissaa pinngitsoorniarlugu. Massakkorpiaq tamakku pillugit malittarisassiornissaq pisariaqarsorineqanngilaq, kisiannili nunat tamalaat akornanni ajornartorsiut taanna pillugu suliaqartoqarpoq. Tamatumunnga atatillugu nunat tamalaat akornanni tamakku pillugit malittarisassiortoqarsinnaanera pillugu isummanik saqqummiussisoqartarsimavoq. Malittarisassiortoqassappat, taakkulu Kalaallit Nunaannuttaaq atuutilissappata, taava aalajangersagaq taanna tunngavigalugu Naalakkersuisut pisussaaffinnik taama ittunik naammassinninniarsinnaapput.

Imm. 5 malillugu uumasunik nujuartanik kiisalu naasunik pinngortitami maaniinnaq naasartunik sumiiffimmiit sumiiffimmut allanut nuussineq siammarterinerlu taamaallaat pisinnaapput Naalakkersuisut akuersinerisigut. Aalajangersakkakkut siunertarineqartoq tassaavoq pinngortitap illersorneqarnissaa kissaatigineqarmat, tassami taamatut nuussisoqartinnagu siammarterisoqartinnagulu taama iliornerup kingunissai peqqissaartumik misissorneqartariaqarmata. Ukiut ingerlaneranni taamatut nuussisoqartarlunilu siammarterisoqartarsimavoq killeqartumik, soorlu umimmaat Kangerlussuarmiit Ivittuunut nuunneqarsimapput.

§ 34-mut

Miluumasunik timmissanillu ungalusat iluini uumasuuteqarnissamut inerteqqut taamaallaat miluumasunut timmissanullu nujuartanut atuuppoq. Taamaalilluni ungalusat iluini nersutaateqarneq, ass. savanik, kukkukuunik il.il. qimmiuteqarnerluunniit kiisalu tasiliani aalisagaateqarneq inerteqqummut ilaatinneqanngillat.

§ 35-mut

Ullumikkut malittarisassat uumasut naasullu nujuartat iluaqutigineqarnerannut atuuttut Kalaallit Nunaannut atuutereerput. Tassallu Washingtonimi nunat tamalaat isumeqatigiissutaat (CITES) naasut uumasullu nungutaaqqajaasut nunat tamalaat akornanni nioqqutigineqartarnerannut tunngasoq Kalaallit Nunaannut atuuppoq.

§ 36-mut

Uumasut naasullu eqqissisitaalluinnartutut taaneqartut tassaapput ukiup ingerlanerani sukkulluunnit piniaqqusaanatillu katersoqqusaanngitsut.

Aalajangersagaq naapertorlugu uumasut naasullu eqqissisitaalluinnartut, taakkulu pisataasa ilaat, nioqqutigineqarnerat inerteqqutaavoq. Taamaattorli uumasunik eqqissisitaalluinnartunik, taakkulu pisataasa ilaannik, pigisaqarneq inerteqqutaanngilaq. Taamaattorli § 36, imm. 2 naapertorlugu uumasunik taamaattunik pigisaqarneq pillugu, aamma uumasunik taamaattunik pigisaqaqqusaannginneq pillugu, Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput.

Kapitali 10-mut. Uumassusillit kingornussisarnermut pisataasigut pisuussutit

Pinngortitamik illersuineq pillugu inatsit ullutsinnut naleqquttooqqullugu uumassusillit kingornussisarnermut pisataat pillugit aalajangersakkat ilanngunneqarnissaat pisariaqarpoq ilaatigut pisuussutit taamaattut atorneqarnerisa inuiaqatigiinnut iluaqutaanissaat qularnaarniarlugu.

Kapitali taanna uumassusillit kingornussisarnermut pisataannut tunngasuuvoq, taakku pinngortitami namminermi naammattuugassaasarput uumassusillit kingornussisarnermut pisattamikkut allanngortitat kapitali 11-imi taaneqartut pinngortitami namminermi naammattuugassaaneq ajortut pisarnerisa paarlattuanik. Uumassusillit kingornussisarnermut pisataat tamakku naasunit, uumasunit kiisalu uumasuaqqanit isaannarmik takuneqarsinnaanngitsunit il.il. pisuusinnaapput.

Uumassusillit kingornussisarnermut pisataasigut pisuussutit tamakku annermik tassaapput uumasuaqqat isaannarmik takuneqarsinnaanngitsut. Kalaallit Nunaanni uumasuaqqat isaannarmik takuneqarsinnaanngitsut assigiinngissitaartorpassuusut ilisimatusarnikkut nalitoorsuuinnaratik; aammali iluanaarniutigineqarluarsinnaapput. Nassaarineqareersimapput uumassusillit soqutiginaatillit kiisalu uumassusillit enzymillu ilisimaneqariinngitsut iluanaarniutigissallugit soqutiginaateqartut suli nassaarineqarsinnaapput. Tassalu Kalaallit Nunaanni pinngortitaq uumasoqarfinnik avatangiisaanillu immikkuullarilluinnartunik peqarpoq, soorlu puilasut nillertut kissartullu imaluunniit radiup qinngornillit, sermertat, sermersuaq aammalu Ivittuut eqqaanni immap iluaniittut Ikaat, tassa ilaannamininngui taanniaannarlugit. Uumassusileqarfinni immikkuullarissuni uumasuaqqat isaannarmik takuneqarsinnaanngitsut enzymiliortarput kissarnikitsumi atuussinnaasunik, taamaammallu suliffissuaqarnikkut sulianik nutaamik, nukimmik ileqqaarutaasumik eqqiluisaarnartumillu atorneqarsinnaanerat takorloorneqarsinnaavoq. Taamaammat takorloorneqarsinnavoq uumassusilinnik tamakkuninnga nunat allamiut iluaquteqarnissaminnik ukiuni aggersuni soqutiginnilerumaartut, soorlu uumassusilinnik issimut akiuussinnaasunik assigiinngitsunik tunisassiornermi atorneqarsinnaasunik.

Kapitali 10 inuit kingornussisarnermut pisataasa pisuussutaannut ilanngussinngilaq, taamaalillunilu peqqinnissaqarfimmi peqqinnissakkullu ilisimatusarnermi inuit pisataannik paasissutissartaannillu pisariaqarfiatigut peersinissamut, katersinissamut, toqqortaqarnissamut nalunaarsuinissamullu akerliunavianngilaq.

Uumassusillit amerlasoorsuunerat assigiinngissusiilu pillugit konventioni - aammattaaq Kalaallit Nunaannut atuuttoq - tamatumani malittarisassanik pingaarutilinnik imaqarpoq. Taakkunani ilaatigut oqaatigineqarpoq nunat tamarmik pisuussutiminnut taakkulu iluaqutigineqarnerannut tamakkiisumik oqartussaassuseqartut, aammalu kinaluunniit akuersissummik pissarseqqaarsimatinnani uumassusillit kingornussisarnermut pisataannik katersuisinnaanngitsoq. Taamattaaq oqaatigineqarpoq ilisimatusarnermit, ineriartortitsinermit kiisalu iluanaarniutigineqarneranni pissarsiat naapertuilluartumik naligiissumillu agguarneqassasut, aammalu nunat uumassusilinnik atuisinnaatitsisut uumassusillit teknikikkut ilisimatusarfigineqarnerannut peqataanissaminnut periarfissaqartut.

Inatsimmi aalajangersakkatigut qularnaarneqassaaq Kalaallit Nunaata Aineriartornermut malinnaajuarnissaa@ aammalu uumassusillit amerlasoorsuunerat assigiinngissusiilu pillugit konventionikkut pisussaaffinnik timitaliinissaa.

§ 37, imm. 1 aamma 2-mut

Imm. 1-imi ilaatinneqarput Kalaallit Nunaanni uumassusillit kingornussisarnermut pisattamikkut pisuussutaat inatsisartut inatsisaanni pineqartut tunngaviatigut pissarsiarineqarsinnaasut tamarmik pineqarput. Tamatuma ilaatigut kinguneraa, aalisakkat, uillut, raajat qaleruallillu allat aalisarnermut inatsimmi ilaatinneqartut § 3, imm. 2 naapertorlugu ilaatinneqanngimmata. Taamatuttaaq uumasut nujuillisakkat soorlu savat naasulluunniit naatinniartakkat uumassusillit kingornussisarnermut pisattamikkut pisuussutaat pineqanngillat.

Aalajangersakkap siamasinnerujussua pissutigalugu ilaatitsinnginnissat arlallit aalajangersaavigineqarnissaat pisariaqarpoq. Taamaammat imm. 2-mi ilaatitsinnginnissanik marlunnik imaqartitsisoqarpoq, taakkualu assigiissutigaat, pissarsiniarneq il.il. pineqarpat, siunnersuummi maleruagassat imaluunniit aalajangersakkat siunnersuut naapertorlugu aalajangersakkat ataqqineqarpata atuutissasut. Assersuutigalugu ilaatitsinnginnissat uumasunik eqqissisimatitanik imaluunniit sumiiffinni eqqissisimatitsiviusuni katersinissamut inerteqquteqarfiulluinnartunut ilaatitsinngillat. Pissusissamisoorluinnartuuvorlu, Kalaallit Nunaanni allanik inatsiseqartitsisoqarpat, maleruagassat taamaattut ataqqineqassasut, § 37-mmi maleruagassat taakkua allanngortinneqarnissaat siunertarinngimmagu.

Imm. 2, nr. 1-imi pissarsinermi toqqaannartumilluunniit atuinermi pineqarput soorlu miluumasut timmissallu inerteqqutaanngitsumik pisarineqarsimasut, tassunga ilanngullugu inuussutissarsiornissaq siunertaralugu pissarsiat, imaluunniit soorlu paarnanik nunianneq.

Oqariartaaseq Atoqqaannartumik atuineq nerisaqarnerluunniit@ isumaqarpoq, soorlu naasunik katersinissaq inerteqqutaanngikkaluartoq, taakkunannga uumassusillit kingornussisarnermut pisataat soorlu inuussutissarsiornermi bioteknologimi siunertanut atorneqarnissaat inerteqqutaassaaq, tamannami Atoqqaannartumik atuinertut@ taaneqarsinnaanngimmat. Uumasuaqqat tappiorannartut ilaatitsinnginnissamut aalajangersakkani pineqanngillat, taakkua inussutissarsiornissaq siunertaralugu akuerisaammata. Uumassusillit kingornussisarnermut pisataat taakkunanngaanneersut inuussutissarsiornermut siunertarineqartut atorneqarnissaat taamaammat imm. 1-imi maleruagassat naapertorlugit paasissutisseeqqaarluni akuerineqartussaapput.

Erseqqissaatigineqarpoq uumassusillit kingornussisarnermut pisataasigut pisuussutaasa pigisussaatitaanerisa Kalaallit Nunaata avataani atuutinnginnissaa, soorlu kingornussisarnermut pisatat paarnani naasuniluunniit, imm. 2, nr. 1 imaluunniit nr. 2 naapertorlugu inerteqqutaanngitsumik katersorneqartut kingornalu Kalaallit Nunaanniit inuussutissarsiornermi bioteknologimi siunertanut atorneqartussat anninneqartussat.

Imm. 2, nr. 2-mi pineqarput nammineq atugassatut siunertarineqartut, soorlu naasut nammineq katersassatut katersorneqartartut, sullerngit sukisaarsaatigalugu katersorneqartartut, atuaqatigiit naasunnanniarneri assigisaallu.

§ 37, imm. 3-mut

Imm. 3-mi pineqarput imm. 1 malillugu akuersissuteqarnermi piumasaqaatit aalajangersarneqarsinnaasut pisuussutinik imm. 1 malillugu inuussutissarsiutigalugu ilisimatusarnikkut iluaquteqarnikkut aningaasanik pissarsiat naammaginartumik kalaallinit inuiaqatigiinnit pissarsiarineqarnissaat uumassusillit amerlasoorsuunissaannik isumaqatigiissummut naapertuunnerata qulakkerneqarnissaa.

Erseqqissaatigineqarpoq uumassusillit amerlasoorsuunissaannik assigiingitsuunissaannillu isumaqatigiissutip piumasaqaatigimmagu, aalajangersakkat naammaginartumik aqunneqarnissaat, imaappoq ima killilersuitigissanngillat, taamaaliorsinnaanerit ajornartinneqarluinnassallutik, peqatigitillugulu nunat taamaaliorusullutik kissaateqartut immikkoortinneqannginnissaat.

Erseqqissaatigineqassaaq isumaqatigiissutit uumassusillit kingornussisarnermut pisattamikkut pisuussutaannik katersuinissamut aalajangersakkat paasiuminaatsorujussuusinnaammata, pingaartumik bioteknologimut nioqqutissiassanik ineriartortitsinermut tunngasunik katersuinerusussaagaangamik. Soorlu pingaaruteqarsinnaavoq nioqqutissiortutut akileraarusiinerit, piginnittussaanerit assigisaallu isummerfigineqarnissaat. Taamaammat pisariaqarsinnaavoq, Naalakkersuisut ilisimasalinnik ikiortissarsiortarnissaat, soorlu inatsisilerituunik, taamaattuni isumaqatigiissutit paasiuminaatsut pineqaraangata.

§ 37, imm. 4-mut

Imm. 4 malillugu Naalakkersuisut Kalaallit Nunaata uumassusillit kingornussisarnermut pisataannik pisuussutaasa misissorneqarnerinut iluaqutigineqarnerinullu malittarisassiorsinnaapput. Tamatuma ilaatigut kinguneraa, Naalakkersuisut imm. 2-mi ilaatinneqanngitsut annertusisinnaagaat, erseqqissarlugit ilaartorlugillu.

Naalakkersuisut Kalaallit Nunaata uumassusillit kingornussisarnermut pisataannik pisuussutaasa misissorneqarnerinut iluaqutigineqarnerinullu aalajangersaasinnaanerat aamma Kalaallit Nunaanni ilisimatuussutsikkut ilisimatusarnernut ilaavoq, maana aalajangersakkat atuuttut nutarterneqassappata imaluunniit naammanngitsutut nalilerneqarpata.

Taamatuttaaq innuttaasut aalajangersaalernerni peqataatinneqartarnissaat pillugu periarfissiisoqarpoq, imaappoq imm. 1, 3 aamma 4 malillugit aalajangiinernut. Taamatut peqataatitsineq piaartuusinnaavoq, soorlu imm. 1 aamma 3, pisariaqarpallu imm. 4, naapertorlugit isumaqatigiissummik annertuumik isumaqatigiissusiortoqartillugu, kommunit, soqutigisaqaqatigiit, ilisimarusarfiit assigisaallu isumaqatigiissutissamut tusarniaavigineqarnerisigut imaluunniit missingiummik naalisakkamik tusarniaavigeqquneqarnerisigut. Taamatut tusarniaanermi saqqummiussinermiluunniit soorunami illuatungeriit qanoq isumaqatigiissutigimanerannik imarisaq niuernermi isertuussinissamik ataqqinnittuussaaq.

Imm. 4 malillugu nalunaarutissamik assigisaannilluunniit aalajangersaanissamut pisariaqartitsisoqarunanngilaq, kingornali nunani tamalaani ineriartorneq pisariaqartilersinnaavaa.

Kapitali 11-imut. Uumassusillit kingornussisarnermut pisattamikkut allanngortitat

Pinngortitap illersorneqarnissaa pillugu inatsit ullutsinnut naleqquttooqqullugu uumassusillit kingornussisarnermut pisattamikkut allanngortitat (naalisarlugit GMO-nik (Genetically Modified Organism=) taaneqartartut) pillugit aalajangersagaqarnissaa pisariaqarpoq, tassa ilaatigut qularnaarniarlugu uumassusillit kingornussisarnermut pisattamikkut allanngortitat iluaqutigineqarneranni, atorneqarneranni aqunneqarnerannilu pinngortitap kiisalu inuit peqqissusiisa illersorneqarnissaat. Tamatumunnga peqqutaanngitsuunngilaq, bioteknologimi nioqqutissiornerup ineriartornerujussua. Taamaammat Kalaallit Nunaat - piffissami sivikikkaluartumiluunniit - bioteknologimi nioqqutissiaqalersinnaanissani pinngitsoorsinnaanngikkaa, taamaammallu unammilligassat ulorianaateqarsinnaasut naammattoornissaannut piareersimasariaqarluni, iluaqutigineqarsinnaasunillu atorluaasinnaalerluni.

Uumassusillit kingornussisarnermut pisataat kapitali 10-mi taaneqartut pisarnerisa paarlattuannik uumassusillit kingornussisarnermut pisattamikkut allanngortitat pinngortitami namminneerlutik naammattuugassaaneq ajorput, kisiannili Asanaaginnaallutik@. Inatsilli taamaallaat uumassusillit kingornussisarnermut pisattamikkut allangortitaannut uumassusilinnut tunngasuuvoq, imaappoq uumassusillit kingornussinermut pisattaminnik ingerlatitseqqissinnaasut.

Kapitali 11-imi pineqarput uumassusillit kingornussisarnermut pisattamikkut allanngortitat uumassusillit, tassunga ilaallutik nakorsaasiornermi inuussutissalerinermilu ilaatinneqartartut. Kapitali 11-ip nakorsaatit, akiuussutissat, timip pisataanik nuussinermi atortut nakorsaanermilu atortut qanorluunniit ittut eqqunneqarnissaat atorneqarnissaallu ajornartoqartinngilai. Imaappoq maanna nakorsaatinik atuineq akornutitaqanngitsumik ingerlaannarsinnaavoq. Kapitali 11-ittaaq kingornussisarnermi pisattat allanngortitat inuussutissalerinermi atorneqarnissaat ajornartinngilaa, aatsaat nioqqutissiat taamaattut Inatsisartut inatsisaata atuutilinnginnerani inuussutissani atorneqarsimappata. Nioqqutissiat Anutaat@ qanoq nakkutigineqarnissaat, imm. 3-lu naapertorlugu inuussutissanik nioqqutissiornermi immikkut akuersissuteqartoqarsinnaanera pissanersoq, tamanna inatsisartut inatsisaata atuutilernerata kinguninngua nalilerneqarumaarpoq.

Kapitali 11-imi kingornussisarnermi pisattat allanngortitat tamarmik pineqarput, taakkumi pinngortitamut inuillu peqqissusaannut ulorianaateqarsinnaammata, aammali ataani Cartagena Protokolip taakkua tamaasa pimmagit.

                     

Uumassusillit kingornussisarnermut pisataat ima nalileruminaatsigaat, danskit kalaallillu oqartussaasuisa ingerlaavartumik oqaloqatigiittarnissaat pissusissamisuussalluni, taakkua suliassaqarfimmik aqutsisuusut. Taamaalilluni Kalaallit Nunaat ilaatigut suliassaqarfimmut nutaajusumut ilisimaligassanik misilittakkanillu pissarsiniarsinnaavoq, Kalaallit Nunaannut nutaajusumut, kisiannili suli allanngoriartuinnartumut. Pisariaqarsinnaassaarlu Danmarkimi Kalaallit Nunaannilu oqartussaasut suleqatigiinnissamut isumaqatigiissusiorpata.

                     

Uumassusillit amerlasoorsuunissaannut assigiinngitsuarnissaannullu  isumaqatigiissutip uumassusillit kingornussisarnermut pisattamikkut allanngortitat uumassusillit amerlasoorsuunissaanni piujuaannartitsinissamut nungusaataanngitsumillu atuinissamut ajoqutaasinnaasut aalajangersaavigineqarnissaanni nunat aalajangersagaliornissaannut pisussaaffilerpai. Isumaqatigiissumissaaq inuit peqqissuunisssaasa sianiginiarneqarnissaat pineqarpoq. Taamatuttaaq annissinermi taamaattut ulorianaateqarsinnaanerisa paasissutissiissutitaqartinneqartarnissaat pisussaaffilerneqarpoq. Kalaallit Nunaat ullumikkut taamatut pisussaaffilerneqareerpoq, maannamulli taakkua suli piviusunngortinneqarnissaat pisariaqarsimanngilaq.

Uumassusillit amerlasoorsuunissaannut aalajangersakkat tunngavigalugit 90-ikkut naaneranni uumassusillit isumannaatsuunissaat pillugu immikkut aalajangersagaliortoqarpoq, Cartagena Protokollimik (isumaqatigiissummut tapiliussamik) taasanik.

Uumassusillit isumannaatsuunissaannut Cartagenami tapiliussap siunertaraa uumassusillit kingornussisarnermut pisattamikkut allanngortitat killeqarfiit pitarlugit nuunneqartarneranni, passunneqartarnerannilu pinngortitap illersorneqarnissaa inuillu peqqissuunissaasa sianiginiarneqarnissaat.

Danskit naalakkersuisuisa Cartagenami tapiliussaq Kalaallit Nunaannut immikkut sianiginiagassartalerlugu atsiorsimavaat.

Pinngortitamik illersuineq pillugu inatsisip akuersissutigineqarnerata Kalaallit Nunaata Cartagenami tapiliussamik naammassineqarnissaanut inatsiseqartitsinikkut tunngavississavaa. Inatsisissatut siunnersuut akuersissutigineqassappat Naalakkersuisut suliassaqarfimmi nalunaarusiornikkut sukumiinerusumik ingerlatsinissaminut pisinnaalissaaq. Taamaalinerani Inatsisartut akuersissutigisinnaavaat, Kalaallit Nunaata Cartagenani tapiliussamut ilaatinneqarnissaa.

Kapitali 12-imut. Pinngortitami angalaneq uninngaarnerlu:

§ 39, imm. 1 aamma 2-mut

Imm. 1-imi kikkulluunniit pinngortitami angalaarsinnaatitaanerat uninngaarsinnaatitaanerallu aalajangersarneqarpoq. Tassalu kikkulluunniit pisinnaatitaaffeqarnerat tamatumani malunnartinniarneqarpoq.

Imm. 2-imili aalajangersarneqarpoq pinngortitami killilersugaanani angalaarsinnaatitaaneq uninngaarsinnaatitaanerlu, aamma tamatumani suliat ilanngullugit, atuutinngimmat sumiiffinnut eqqissisimatitsinissamik aalajangersaavigineqarsimasunut imaluunniit kikkulluunniit angalaarsinnaatitaanerannik uninngaarsinnaatitaanerannillu killiliiffiusimasunut. Taamaattoqarsinnaavoq soorlu inatsimmi kapitali 2-miit 4-mut naapertorlugit angallannermut killilersuisoqarsimatillugu.

§ 39, imm. 5-mut

Pinngortitami angalaarneq uninngaarnerlu pillugit Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput, tamatumani ilanngullugu assartuutit motorillit atorneqarnissaat pillugu. Avatangiisinut ajoqutaanngitsumik angallattoqartillugu avatangiisit pillugit peqqussummi assartuutit motorillit atorneqarnerat pillugu malittarisassanut tapertassatut aalajangersagaq eqqarsaatigineqarpoq.

§ 39, imm. 6-mut

Angalanermik aaqqissuisup ilisimasortamik atuinissaminut pisussaaffeqarnera pillugu Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaanerat pillugu aalajangersagaq taanna inatsimmut ilanngunneqarpoq qasseeriarluni paasinarsisarsimammat tamanna kissaatiginartuusoq, tassa takornariartitsisoqartillugu ilisimasortaqarnissamik Naalakkersuisut allaffissornikkut piumasaqarsinnaatitaagaangata.

Sumiiffinni eqqissisimatitaasuni angalanermik aaqqissuussisoqaraangat aalajangersagaq atorneqartarsinnaavoq.

Kapitali 13. Pinngortitamik paaqqutarinninneq

pissuserisimasaatullu ilerseqqitsitsineq

§ 40, imm. 1, 2 aamma 3-mut

Imm. 1-imissaaq aamma sumiiffinni eqqissisitaanngitsuni pinngortitamik paaqqutarinninneq pillugu malittarisassiortoqartariaqarsinnaanera naammassineqarpoq.

 

Imm. 2-mi aalajangersagaq kinguneqassaaq sumiiffinni erseqqinnerusumik taasani Naalakkersuisut eqqissisitsinngikkaluarlutik nunap pissuserisavia illersorniarlugu aalajangiisinnaasut, tamatumani aamma naasut nunallu sananeqaatai illersorniarlugit.

Naasut illersorneqarnerannut assersuutaasinnaasut tassaapput soorlu sumiiffiit eqqissisimatitaasut uumasunit nujuartanit mangiarfigineqarpallaarnissaanut illersorneqarnerat, imaluunniit umimmannik nuussisoqarnerani naasut illersorneqarnerat.

Nunap sananeqaataata illersorneqarnerani pingaartumik eqqarsaatigineqarput nunap nungujartornera tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit pinngitsoortinniarlugu iliuutsit.

Nunaminertani nunalerinermik ingerlataqarfiusuni nunap ilusaata illersorneqarneranut aalajangersakkap atorneqarnissaa eqqarsaataanngilaq. Tamatumani inatsisit allat atuupput.

Imm. 3 naapertorlugu Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput nunaminertat maanna nunaleriffittut atorneqartut nunaleriffiujunnaartussanngorlugit. Tamatumani eqqarsaatigineqarput nunaleriffinniittut suli naatitsivigineqarsimanngitsut.

Imm. 3 naapertorluguttaaq Naalakkersuisut periarfissaqarput siunissami nunaleriffinngorsinnaasut nunaleriffiusussaajunnaartussanngorlugit malittarisassiussallutik. Tamanna pisariaqalersinnaavoq nunami pinngortitap pissusia nunalerisoqalerneratigut annertuumik ajorseriartussaassappat.

§ 40, imm. 4-mut

Naalakkersuisut sumiiffiit eqqissisimatitaanngitsut aqunneqarnerat pillugu pilersaarutit pillugit malittarisassiorsinnaapput, ilaatigut sumiiffiup taama ittup naleqquttumik paarineqarnissaa qularnaarniarlugu.

Aqutsinissamut pilersaarutit suliarineqassappata suliarineqarnerat kommunit attorneqartut suleqatigalugit pissaaq.

Kapitali 14-imut. Pinngortitamut sunniutaasussanik nalilersuineq

 

Annertuunik sanaartortoqartinnagu imaluunniit sanaartukkanik suliffeqarfinnilluunniit inissiisoqartinnagu, tassa nunap pissusianik imaluunniit imartanik allanngortitsisussanik imaluunniit pinngortitamut sunniuteqartussanik, nassuiaasiortoqartarnissaa - pinngortitamut sunniutissanik nalilersuiffiusumik - suliap nunamut/kangerlummut - aammalu immamut pinngortitamullu sunniutissaasa nassuiarneqarnerinik imaqartumik, suliaqartoqartarnissaanik kissaat § 41-mi aalajangersakkamut tunngaviuvoq.

Sanaartornernut il.il. sunniutissanik nalilersuinissamik piumasaqaateqarfiusinnaasunut assersuutitut taaneqarsinnaapput aqqusinniornerit erngup nukinganillu innaallagissiorfiliornerit.

Tassalu annertuumik sunniutissat tamatumani pineqarput; pineqartummi tassaassapput suliat, nunamut/immamut kangerlummullu imaluunniit pinngortitamut annertuumik sunniuteqartussatut isumaqarfigineqartut, aamma tamatumunnga ilanngullugit uumasunut naasunullu annertuumik sunniuteqarsinnaasut.

Nassuiaammi taama ittumi siunertarineqartoq tassaavoq suliat soorlu nunap pissusianut imaluunniit uumasuinut naasuinullu qanoq sunniuteqarnerannik Naalakkersuisut naliliineranni pitsaasumik tunngavississallugit. Aammattaaq nassuiaat tunngavigalugu Naalakkersuisut suliamik akuersissagaluarpata piumasaqaateqassanersut naliliisoqarsinnaanngussaaq.

Pinngortitamut sunniutissanik nalilersuinerit aqqutigalugittaaq kommunit suliniaqatigiiffiillu aammalu peqatigiiffiit kiisalu nunaqqataasut periarfissaqarnerulissapput suliat annertunerusut aallartinneqartinnagit nunap pinngortitallu sunnerneqaatissaasa paasilluarnissaannut oqaloqatigiissutiginissaannullu.

Nassuiaat suliarineqassaaq sulianik taaneqartunik pilersaaruteqartumit. Tamatumunnga pissutaasoq tassaaginnarpoq suliap aallartinnerani tassunga ilisimasaqarnerpaasoq tassarpiaammat suliap piviusunngortinneqarnissaanik pilersaaruteqartoq. Kiisalu taama malittarisassaqarneq mingutsitsisup akiliisarnissaanik nalinginnaasumik periaatsip tunuliaqutaanut naapertuulluinnarpoq.

Avatangiisinut sunniutissanik nalilersuinernik suliaqartarnissanik piumasaqaat ilaatigut suliffeqarfiit immikkut annertunerusumik mingutsitsisartut avatatangiisit eqqarsaatigalugit akuerineqartarnissaannik avatangiisit pillugit peqqussummi piumasaqaammut atatillugu isigineqassaaq. Taamaalilluni avatangiisit pillugit peqqussutip siunertaa ilaatigut tassaavoq mingutsitsinerup aalajangersimasup pinaveersimatinnissaa killilerneqarnissaaluuniit, toqqaannanngitsumik pinn­gortitamut aamma iluaqutaasinnaasoq.

§ 42-mut

Aalajangersarneqarpoq § 41, imm. 1-imi piumasaqaatit aatsitassarsiornermik ingerlatanut atuu­tissanngitsut. Atortussiassat aatsitassanit pisut pillugit inatsit malillugu ingerlataqarniartut - soor­lu ujaasinernik qalluinernillu - inatsimmut tassunga nassuiaatit malillugit taama ingerlataqalinnginnerminni ingerlatassamik avatangiisinut sunniutigissaanik allaaserisartussaa­reerput.

Kapitali 15-imut. Takoqqusaarutit silaannarmiittut

§ 44-mut

Allagartarsuit nalinginnaasut il.il. saniatigut takoqqusaarutit tassaasinnaapput takoqqusaarutit qaarsunut il.il. qalipatat.

Inerteqqut aaqqissuussinerni ataavartussaanngitsunut il.il. sivisunerpaamik sap. ak. marlunnik sivisussusilinnut atatillugu silaannarmi takoqqusaarutaasunut atuutinngilaq. Aalajangersakkanik saneqqutsisinnaaneq pillugu aalajangersagaq taanna silaannarmi takoqqusaarutit pillugit aalaja-ngersakkamut, pinngortitap allanngutsaaliorneqarnissaa pillugu inatsimmi 1980-imeersumiittu-mut, sanilliullugu nutaajuvoq. Tamatumunnga pissutaasoq tassaavoq aaqqissuussinernut ataa­vartussaanngitsunut il.il., soorlu timersornikkut aaqqissuussinernut, atatillugu takoqqusaarutigi­neqartut inerteqqutigineqarnissaannut inerteqqutip atorneqarnissaa takorloorneqanngimmat.

Kapitali 16-imut. Allaffissornikkut aqutsineq

 

Kapitali taanna pissutsinut assigiinngitsunut tunngassuteqartunik imaqarpoq, taakku tamarmik inatsisip atortinneqarneranut tunngasuunertik assigiissutigaat.

§§ 45-48-imi kommunit inissisimanerat aallaaserineqarpoq.

§ 45-mut

Aalajangersakkammut kommunit pinngortitamik illersuinermut tunngassuteqartuni piginnaati­taaffii malittarisassaqartitaapput. Siunnersuummi aallaavigineqarpoq Naalakkersuisut tassaam­mata inatsit malillugu assigiinngitsunik piginnaatitaaffillit. Kisiannili § 45 malillugu Naalakker­suisut kommunalbestyrelsi ataaseq arlallilluunniit suliassaqarfinnik erseqqinnerusumik killiler­neqartunik suliaqaqqusinnaavaat, inatsisartut inatsisaat malillugu Naalakkersuisut suliassarisaan­nik.

Aalajangersagaq taanna taamaallaat atorneqassasoq eqqarsaatigineqarpoq kommunalbestyrelsip (-it) pineqartup (-ut) pisinnaatitaaffinnik inatsit taanna malillugu Naalakkersuisunit isumagine­qartussanik ingerlatsinissaminnut Naalakkersuisut qinnuigisimappatigit. Taamaammat aalajan­gersagaq taanna kommunalbestyrelsit pissutsinut inatsisartut inatsisaatigut tassuuna maleruagas­saqartitaasunut pisinnaatitaaffinnik taamalu akisussaaffinnik tiguseqqullugit pinngitsaalineqar­nissaannut atorneqartussatut eqqarsaatigineqanngilaq.

Aalajangersagaq taanna malillugu piginnaatitsissuteqartoqarsinnaavoq Naalakkersuisut allaffis­sornikkut aqutsinermi aalajangiinerisigut taamaammallu tamanna pillugu maleruagassaliortoqar­tariaqarnissaa pisariaqassanani.

§ 46-mut

Aalajangersagaq taanna malillugu Naalakkersuisut aalajangiisinnaatitaapput nakkutilliineq ta­marmi imaluunniit nakkutilliinerup ilaa kommunalbestyrelsimit ataatsimit, arlalinnit tamarmiu­sunilluunniit isumagineqarsinnaasoq. Taamatut nakkutilliisinnaatitaanermik isumaginnittussann­gortitsineq kommunalbestyrelsi attorneqartoq isumasioqatigalugu pisassaaq, aatsaallu pisinnaal­luni kommunalbestyrelsi pineqartoq tamatumunnga isumaqataappat.

§ 47-mut

Ilaatigut kommunini ileqqoreqqusat suussanersut paasisinnaajumallugit aamma inatsisartut inat­sisaannut akerliusumik maleruagassanik akuersissuteqartoqannginnissaa nakkutigisinnaajumal­lugu aalajangersarneqarpoq Naalakkersuisut kommunit ileqqoreqqusaat inatsisartut inatsisaata matuma atuutilersinneqareerneratigut akuersissutigineqartussatut kissaatigineqartut atuuttussann­gortittassagaat. Taamatut atuuttussanngortitsisoqarsimatinnagu ileqqoreqqusaq inatsisilerinermi sunniuteqartassanngilaq.

Kommunit ileqqoreqqusaat tamanut nalunaarutigineqartassapput inatsisartut inatsisaasa peqqus­sutaasa nalunaarutilluunniit tamanut nalunaarutigineqartarnerattulli, taamatuttaaq Nalunaarutinut ilanngunneqartassallutik.

§ 48-mut

Kommunini ileqqoreqqusat suut pinngortitamik illersuinermut tunngassuteqartuniinnersut paasi­niarnerat ajornakusoorluinnarsimavoq. Nalunaarutit kommunini ileqqoreqqusat atuuttut ilaannik imaqarput, tamarmiugunanngitsunilli (Piumasaqaataanngilaq kommunimi ileqqoreqqusap inatsi­sitigut sunniuteqarsinnaajumalluni nalunaarutinut ilanngunneqarsimanissaa).

Kommunini ileqqoreqqusat annertussusiat paasisinnaajumallugu imm. 1-imi aalajangersarneqar­poq Naalakkersuisut kommunini ileqqoreqqusat atuuttut kommunalbestyrelsip tamanna pillugu paasissutissiineri tunngavigalugit nalunaarsortassagaat. Paasissutissat inatsisartut inatsisaata taassuma atuutilernerata kingornatigut kingusinnerpaamik ukiup ataatsip qaangiunnerani Naalak­kersuisut erseqqinnerusumik innersuussinerisigut Naalakkersuisunut nassiunneqartassapput. Taamatut innersuussisoqartassaaq Naalakkersuisut inatsisartut inatsisaata taassuma atuutilersin­neqarnerata kingornatigut kommuninut tamanut allagaqarnerisigut qinnuigalugit paasissutissat kissaatigineqartut nassiuteqqullugit, ajornanngippat immersuiffissani, taamalilluni nalunaarsui­neq pisariinnerussammat, pisariaqassappallu ataatsimut takusassanngorlugu suliarineqarsinnaas­salluni.

§ 49-mut

Aalajangersakkakkut eqqarsaatigineqarput nunat tamalaat isumaqatigiissutaat, tassa imaappoq isumaqatigiissutit, naalagaaffiit akunnerminni isumaqatigiissutaat, nunat tamalaat isumaqatigiis­sutaat aamma isumaqatigiissutinut tapiliussat, tamakkunani Kalaallit Nunaat pisarnertut siumut tusarniaasoqareertillugu danskit atuuttussanngortitsinerannut ilaatillugu. Taamaammat aalaja-ngersagaq taamaallaat isumaqatigiissutinik taamaattunik atuuttussanngortitsinermut tunngassute­qarpoq.

Aalajangersakkakkut tassuuna aalajangersarneqarpoq Naalakkersuisut pinngortitamut tunngassu­teqartuni nunat tamalaat isumaqatigiissutaasa naammassineqarnissaannut maleruagassanik aala­jangersaasinnaasut, danskit naalakkersuisuisa Kalaallit Nunaat sinnerlugu atuuttussanngortissi­masaannik. Tamanna isumaqarpoq Kalaallit Nunaat nunat tamalaat isumaqatigiissutaannut il.il. ilanngunneqarsimassappat Naalakkersuisut isumagissagaat aalajangersagaliornissartik, nunat tamalaat isumaqatigiissutaasa il.il. malinneqarnissaat qulakkeerlugu.

§ 50-mut

Aalajangersagaq danskit pinngortitamik illersuineq pillugu inatsisaannit aalllaaveqarpoq, tassani avatangiisinut ministeri inatsimmi pineqartut iluanni apeqqutit pillugit siunnersortissaminnik suliamik paasisimasalinnik siunnersuisoqatigiiliorsinnaalluni.

Inatsit manna malillugu Pinngortitap illersorneqarnera pillugu Siunnersuisoqatigiit pilersinne­qassappata taamatuttaaq eqqarsaatigineqarpoq taakku taamaallaat Naalakkersuisut suliani tama­nut tunngasuni siunnersorneqartassasut, tassa sulianut aalajangersimasunut tunngasuunngitsuni. Siunnersuisoqatigiittaaq allaffissornikkut arlaatigulluunniit pisinnaatitaaffeqarnissaat eqqarsaati­gineqanngilaq.

Siunnersuisoqatigiit inuttalersugaanerat piffissarlu atuuffiat il.il. Naalakkersuisunit allaffissor­nikkut aalajangiiffigineqartassaaq. Siunnersuisoqatigiinnik pilersitsisoqassappat taanna atituu­mik inuttalersorneqassaaq ilaatigullu atuisut soqutigisaat aamma sinniisuutitaqassallutik.

§ 51-mut

Aalajangersakkakkut Naalakkersuisut piginnaaffilerneqarput inatsisip allaffissornikkut aqunne­qarneranut atatillugu atuisut akiliuteqartinneqartarnerat pillugu maleruagassanik aalajangersaa­sinnaanissaannut, taamatuttaaq akuersissutit immikkullu akuersissutit pillugit suliat suliarineqar­neranni aamma naammagittaalliuutinik suliassat suliarineqarneranni oqartussaasut aningaasar­tuutaasa matussutissaannut, kisiannili aatsaat imatut pisoqartillugu soorlu inuk il.il. qinnuteqaa­teqarnermini, naammagittaalliuuteqarnermi assigisaannilu oqartussaasut suliarinninnissaannik pisariaqalersitsisimappat.

Kapitali 17-imut. Nakkutilliineq il.il.

§ 52-mut

Inatsisartut inatsisaata matuma aamma maleruagassat inatsisartut inatsisaat manna malillugu atuutilersinneqarsimasut malinneqarnissaat Naalakkersuisut nakkutigissavaat.

Pissutsinik assigiinngitsunik taamatuttaaq nunatta angissusersuanik pissuteqartumik nakkutillii­neq pingaartumik pisussaaffiussaaq inatsisartut inatsisaannik unioqqutitsisoqartillugu Naalakker­suisut ilisimatinneqarneranni arlaatigut iliuuseqartarluni. Kisiannili aammattaaq Naalakkersuisut periarfissaqartillugu nunatsinni pinaveersaartinniarlugit nakkutilliisarniarput.

§ 53-mut

Kalaallit Nunaanni inuit ataasiakkaat piginnittussaatitaanngimmata assersuutigalugu @pigisamik piginnittumut@ taarsiullugu oqaaseq @atuisinnaatitaasoq@ atorneqarpoq.

Kapitali 18-imut. Naammagittaalliorneq suliassanngortitsinerlu

§ 55, imm. 1 aamma 2-mut

Naalakkersuisut - imaluunniit kommunalbestyrelsit - aalajangiinerisa ataatsimiititaliamut attuu­massuteqanngitsumut naammagittaalliutiginissaat pinngortitap allanngutsaaliorneqarnissaa pillu­gu inatsimmi 1980-imeersumi periarfissaqanngilaq. Paarlattuanilli avatangiisinut tunngassute­qartuni taama ittumik periarfissaqarpoq, tassami avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu Inats­isartut peqqussutaanni naammagittaalliortarfimmik taama ittumik pilersitsisoqarsimavoq, Ava­tangiisit pillugit Naammagittaalliuteqartarfimmik.

Naalakkersuisut isumaqarput kissaatigineqartoq pinngortitap illersorneqarneranut tunngasunit­taaq aamma naammagittaalliortarfeqarpat arlaannaannulluunniit pituttorsimanngitsumik Naa­lakkersuisut - imaluunniit kommunalbestyrelsit (kommuni inatsit malillugu suliassaqalersima­gaangat) - aalajangigaannik naammagittaalliorfiusinnaasumik.

Inatsit manna malillugu naammagittaalliuuteqarsinnaatitaasut tassaapput inuit il.il. avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu Inatsisartut peqqussutaat naapertorlugu Avatangiisitigut Naammagit­taalliuteqartarfimmut naammagittaalliuteqarsinnaatitaasut.

Pinngortitap illersorneqarnera pillugu naammagittaalliuuteqartarfiup ilaatigut naliliineq misilis­sinnaavaa. Naammagittaalliuuteqartarfik qinnuteqaammik itigartitsisinnaassaaq, naammagittaal­liortoq suliassanngortitsinissamut piumasaqaatinik naammassinnissimanngippat.

§ 58-imi atuarneqarsinnaasutut naammagittaalliuuteqartarfiup katitigaanera pillugu Naalakker­suisut malittarisassiussapput. Naammagittaalliuuteqartarfimmut ilaasortat Naalakkersuisunut ilaasortaaqqusaanngillat.

Naammagittaalliuuteqartarfiup ilaasortai Inatsisartunut ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerat il.il. pillugit inatsisartut inatsisaanni malittarisassat malillugit ajunngitsorsiaqartinneqassapput.

§ 56 aamma 57-mut

§§ 56 aamma 57-ikkut aalajangersarneqarpoq naammagittaalliutit Inatsisartut inatsisaat naaper­torlugu akuersissutigineqartunut, peqqussutigineqartunut inerteqqutigineqartunullu unitsitsisus­saammata. Aallaavigineqartulli taassuma sanioqqunneqartinnissaannut Naalakkersuisut periarfis­saqarput.

§ 57 naapertorlugu innuttaasoq sanaartulersinnaanngilaq B Inatsisartut inatsisaat naapertorlugu akuerineqarsimalluni - § 55, imm. 3 naapertorlugu naammagittaalliornissamut piffissaliussaq (sapaatit akunneri arfinillit) naatinnagu. Taamaattorli § 57, imm. 2 naapertorlugu pisuni immik­kut ittuni sanaartukkat taama ittut aallartinneqarnissaannut Naalakkersuisut akuersissuteqarsinn­aapput naammagittaalliornissamut piffissaliussaq qaangiussimanngikkaluarpalluunniit.

Kapitali 19-mut. Pineqaatissiissutit il.il.

Pineqaatissiissutit pillugit aalajangersakkani oqaatigineqarpoq siunnersuummi aalajangersakka­nik qassiinik, imaluunniit inatsisartut inatsisaat taanna naapertorlugu malittarisassiarineqarsima­sumik, unioqqutitsineq akiliisitsinermik arsaarinninnermilluunniit pineqaatissiissutaasinnaasoq. Allaffissornikkut pineqaatissiisutitut taaneqarsinnaasoq § 63-ikkut malittarisassiorneqarpoq, tas­sanilu oqaatigineqarpoq Naalakkeresuisut akuersissutinik utertitsisinnaatitaasut inatsit inatsillu­unniit naapertorlugu malittarisassiat unioqqutinneqarsimappata. Aammattaaq § 63, imm. 2-mi oqaatigineqarpoq immikkut ittunik pisoqartillugu Naalakkersuisut akuersissummik tunniussiu­manngissinnaasut qinnuteqartoq pineqartoq pinngortitap illersorneqarnissaa pillugu aalajanger­sakkanik siusinnerusukkut unioqqutitsisarsimappat. Oqaaseq Aimmikkut ittunik pisoqartillugu@ isumaqarpoq aalajangersagaq taanna immikkorluinnaq ittunik pisoqartillugu aatsaat atorneqar­tussatut eqqarsaatigineqartoq.

§ 63, imm. 1 aamma 2 aatsaat atorneqarsinnaavoq inatsisartut inatsisaannik imaluunniit inats­isartut inatsisaat malillugu malittarisassianik unioqqutitsineq eqqartuussivikkut aalajangersarne­qarsimagaangat.

Kapitali 20-imut. Atuutilernera il.il.

§ 64, imm. 2-kkut oqaatigineqarpoq nuna allanngutsaaliugassatut immikkoortitaq pillugu pinngortitap allanngutsaaliorneqarnera pillugu inatsimmi 1980-imeersumi aalajangersakkat atortin­neqaannassasut allanngortinneqarnissamik tungaannut. Imm. 2 aamma 3 malillugit Naalakker­suisut piginnaatinneqarput Kalaallit Nunaata avannaarsuani kangianilu nuna allanngutsaaliugas­satut immikkoortitaq pillugu nalunaarummi pinngortitap illersorneqarnera pillugu malittarisassat tamaasa aalajangersarnissaannut peqatigitillugu pinngortitamik allanngutsaaliuineq pillugu inat­simmi 1980-imeersumi §§ 15 aamma 16-imi malittarisassat atorunnaarsinneqarnissaannut, taa­maaliornikkullu inatsit pineqartoq tamarmiulluni atorunnaarsinneqassalluni.