Samling
BETÆNKNING
Afgivet af Landstingets Frednings- og Miljøudvalg
vedrørende
forslag til landstingslov nr.... af .. om naturbeskyttelse
Afgivet til forslagets 2. behandling
Landstingets Frednings- og Miljøudvalg har under behandlingen bestået af:
Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit, Formand
Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut, Næstformand
Landstingsmedlem Jens Napaattooq, Siumut
Landstingsmedlem Jakob Sivertsen, Atassut
Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne, suppleant
Landstingets Frednings- og Miljøudvalg har efter 1. behandlingen under EM2003 gennemgået forslaget.
Spørgsmål
Udvalget har til brug for udvalgets behandling af forslaget anmodet Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø om at besvare en række spørgsmål.
Udvalget skal indledningsvis rette en tak til Landsstyremedlemmet, herunder til Landsstyreområ- det i sin helhed for den indsats, der er udvist ved en hurtig besvarelsen af spørgsmålene.
Udvalget vedlægger en kopi af udvalgets spørgsmål og Landsstyremedlemmets besvarelse som bilag til betænkningen, idet besvarelsen indeholder fortolknings- og forståelsesbidrag til forsla-get. Disse bidrag har Udvalget taget til efterretning.
Udvalget skal endvidere rette en tak til H.C Petersen for inspirerende og vise bemærkninger til forslaget og om naturen i Grønland.
Om forslaget
Udvalget bemærker, at forslaget nød bred politisk opbakning fra alle sider i Landstinget.
Udvalget finder overordnet set forslaget ambitiøst, og meget vidtfavnende, hvilket er et vidnes-byrd om at beskyttelse af naturen er et højt prioriteret mål i det grønlandske samfund.
Befolkningen i Grønland lever med, i og af naturen. Der arbejdes i disse år i for at fremme en forstå else af, at bevarelse af naturen er en forudsætning for forsat udnyttelse af de levende ressourcer på et bæredygtigt grundlag.
Principper som at beskyttelse og udnyttelse skal følges ad, skal fastholdes i befolkningens sameksistens med naturen. Naturbeskyttelse og fastholdelse af den kulturelle arv og traditioner bør væ re en folkesag, hvilket udvalget skal fremhæve. Udvalget forudsætter at forslaget ikke indskrænker vore hævdvundne rettigheder.
Udvalget synes, at forslaget danner en fremtidig solid ramme for naturbeskyttelse i Grønland. Samtidig giver forslaget Landsstyret de påkrævede instrumenter til en styrket beskyttelse af naturen, herunder særligt af pattedyr og fugle.
Udvalget skal fremhæve vigtigheden af, at naturbeskyttelse og traditionel viden inddrages i undervisningen og i undervisningsmaterialer.
Det er nødvendigt, at sker en prioritering af indsatsområder i forhold til forslaget, hvilket udspringer af, at befolkningen i Grønland er lille, de økonomiske ressourcer små, hvorimod det geografiske beskyttelsesområde er enormt. (svarer i længden som afstanden fra Skagen til Nord-Afrika).
Udvalget synes, at forslagets mulighed for kommunal administration af visse af beskyttelsesreg-lerne er spændende, og udvalget skal opfordre kommunerne til, at være opmærksomme på denne mulighed. Forøget lokalt tilsyn og ansvar vil være et incitament for større ansvarlighed omkring beskyttelsesreglerne. Overtager en kommune varetagelsen af et givent område, er det vigtigt at den kommunale administration understøttes økonomisk.
Udvalget skal umiddelbart støtte Landsstyrets udmeldte prioriteringsindsats i forhold til forslaget samt at der sættes fokus på truede og sårbare arter.
Økonomiske konsekvenser
Udvalget har noteret sig, at behovet for styrkelse af jagtbetjent-ordningen fra flere sider blev fremhævet under 1. behandlingen. Udvalget finder at en styrkelse af ordningen er påkrævet, og skal samtidig henvise til Selvstyrekommissionens bemærkninger om værnepligt, og skal pege på, at det bør undersøges, hvorvidt en kommende ordning kunne kombineres med jagtbetjent-ordningen, Nationparktilsyn og øvrige tilsynsopgaver iht. forslaget om naturbeskyttelse.
Udvalget formoder, at Landsstyrets ambitioner om en styrket naturbeskyttelse vil blive understøt-tet økonomisk af kommende års finanslove.
Udvalget opfordrer Landsstyret til at søge at fastholde og udbygge det gode samarbejde med den danske Stat på milj ø- og naturområdet, og henstiller kraftigt til, at der arbejdes for, at Landsstyre-området for Miljø og Natur tilføres yderligere midler, således at Hjemmestyret økonomisk kan løfte opgaver og forpligtelser på området, herunder forpligtelser, som udspringer af internationa-le aftaler. Man bør i den forbindelse være opmærksom p å, at en række miljø- og naturbeskyttel-seskonventioner er tiltrådt forud for Hjemmestyrets hjemtagelse af området, uden at Hjem-mestyret ved hjemtagelsen er blevet kompenseret i et omfang, som i sig selv muliggør tilsikring af en effektiv efterlevelse af konventionerne.
Udvalget skal bemærke, at der på finanslovsforslaget for 2004 ikke er afsat særskilte midler i relation til forslaget, herunder blandt andet til udgifter forbundet med Naturklagenævnet.
Udvalget ser frem til at samarbejde med Landsstyret om det videre forløb omkring naturbeskyt-telse.
Med disse bemærkninger skal et enigt Udvalg overgive forslaget til 2. behandling i Landstinget med en indstilling om, at forslaget vedtages i uændret form.
| Aqqaluk Lynge, Formand | ||
| Ruth Heilmann | Jens Napaattooq | |
| Jakob Sivertsen | Marie Fleischer |
Pinngortitamik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisissaattut nr. xx, uu-meersussatut siunnersuut
pillugu
Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaata
ISUMALIUTISSIISSUTAA
siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq
Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:
Inatsisartuni ilaasortaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit, Siulittaasoq
Inatsisartuni ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut, Siulittaasup tullia
Inatsisartuni ilaasortaq Jens Napaattooq, Siumut
Inatsisartuni Ilaasortaq Jakob Sivertsen, Atassut
Inatsisartuni Ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit, sinniisussaq
Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaata siunnersuut qulaani pineqartoq UKA 2003-mi siullermeerneqareermat misissuataarpaa.
Apeqqutit
Ataatsimiititaliap siunnersuummik suliarinninnerani atugassatut Attaveqarnermut, Ineqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq apeqqutit arlallit akissuteqarfigeqqullugit ataatsimiititaliap qinnuigaa. Siullermik Naalakkersuisuni ilaasortaq, matumani ilanngullugu Naalakkersuisoqarfik, apeqqutinut tamakkiisumik sukkasuumillu akissuteqarsimaneranut ataatsimiititaliap qutsavigiumavaa.
Ataatsimiititaliap apeqqutaasa Naalakkersuisunilu akissuteqaataata nuutsinneri isumaliutissiissummut ilanngussatut ataatsimiititaliap ilannguppai, tassa akissuteqaatit siunnersuutip qanoq paasineqarnissaanut tapertaasinnaasunik imaqarmat. Ilanngussat taakku ataatsimiititaliap tusaatissatut tiguai.
Aammattaaq ataatsimiititaliap H.C. Petersen pinngortitamik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut pillugu isumassarsiviusunik isumatuunillu oqaaseqaateqarneranut qutsavigerusuppaa
Siunnersuut pillugu
Inatsisartuni ilaasortanit tamanit siunnersuut naalakkersuinikkut annertuumik tapersersorneqartoq ataatsimiititaliap maluginiarpaa.
Siunnersuut ataatsimut isigalugu anguniagaqarfiusutut assigiinngitsorpassuarnullu tunngasuusoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq, tamannalu inuiaqatigiit kalaallit pinngortitap illersorneqarnissaanik annertuumik pingaartitsinerannut takussutissaavoq. Nunatsinni innuttaasut pinngortitaq inuuffigaat inuuniuteqarfigalugulu. Pisuussutit uumassusillit nungusaataanngitsumik tunngave-qarluni iluaqutigineqaannassappata pinngortitap allanngutsaaliorneqarnissaata pisariaqarneranik paasinninneq annertusarniarlugu ukiuni makkunani suliniartoqarpoq.
Illersuinermi iluaquteqarnermilu tunngaviit imminnut naapertuuttumik ingerlatsivigineqartariaqarnerat innuttaasut pinngortitamik atuineranni aalajangiusimaneqassaaq. Pinngortitamik illersuineq kulturikkullu ileqqorisat aalajangiusimaneqarnissaat innuttaasut tamarmik anguniartariaqarpaat, tamannalu ataatsimiititaliap erseqqissarumavaa. Ileqqutoqqatsinnut tunngasumik piginnaatitaaffitta siunnersuutikkut killiliivigineqannginnissaat ataatsimiititaliap tunngavissaatippaa.
Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq nunatsinni pinngortitap illersorneqarnissaanut siunnersuut siunissami patajaatsumik sinaakkutissiisoq. Tamatumunnga ilutigitillugu Naalakkersuisut pinngortitamik illersuinerup annertusarneqarnissaanut sakkussanik pisariaqartunik siunnersutikkut pissarsisinneqarput, minnerunngitsumik uumaasut miluumasut timmissallu eqqarsaatigalugit.
Pinngortitamik illersuinerup nalinginnaasumillu ilisimasat atuartitsinermi atuartitsinermilu atortuni ilanngunneqarnissaat pingaartuummat ataatsimiititaliap erseqqissassavaa.
Nunatsinni innuttat ikittuunerat, aningaasatigut atorsinnaasat annertunnginnerat illuatungaatigulli nunap illersugassap isorartoorsuunera pissutigalugu siunnersuummut tunngatillugu iliuuseqarfissat tulleriiaariffigineqarnissaat pingaaruteqarpoq. (Isorartussusaa Skagenimit Afrikap avannaata tungaanut isorartussuseqarluni).
Illersuineq pillugu maleruagassat ilaasa kommuninit aqutsivigineqarsinnaanerannik siunnersuummi periarfissat ataatsimiititaliamit pissanganartutut igisineqarput, ataatsimiititaliallu kommunit kaammattussavai periarfissaq taanna eqqumaffiginiaqqullugu. Sumiiffinni nakkutilliinerup akisussaanerullu annertusineqarnerat illersuineq pillugu maleruagassanut tunngatillugu akisussaassuseqarnerulernissamut kajumissaataasinnaavoq. Immikkoortumik aalajangersimasumik isumaginninneq kommunimit tiguneqarpat kommunimi aqutsinerup aningaasatigut tapersiivigineqarnissaa pingaaruteqarpoq.
Siunnersuummut atatillugu iliuuseqarfissat tulleriiariffigineqarnissaannik kiisalu uumasut nungutaanissamik ulorianartorsiortinneqartut ulorianartorsiortinneqarsinnaasullu isiginiarneqarnerunissaannik Naalakkersuisut oqariartuutaat ataatsimiititaliap tapersiinnassavai.
Aningaasatigut kinguneqaatissat
Piniarnermi nakkutilliisoqarnermik aaqqissuussinerup patajaallisaavigineqarnissaanik pisariaqartitsineq siullermeerinninnermi arlalinnit erseqqissaatigineqartoq ataatsimiititaliap maluginiarpaa. Aaqqissuussinerup patajaallisaavigineqarnissaa pisariaqartoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq, tamatumalu peqatigisaanik illersornissamut pisussaaffeqarneq pillugu Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat oqaaseqaataat innersuussutigissallugit aammalu tikkuassallugu aaqqissuus-sinerujumaartumi piniarnermut nakkutilliisoqarnermik aaqqissuussinerup, nunamik eqqissisimatitamik nakkutilliinerup illersuinerlu pillugu siunnersuut naapertorlugu nakkutilliinermik suliassat allat ilanngunneqarsinnaanerat misissuiffigineqartariaqartoq.
Ataatsimiititaliap ilimagaa pinngortitamik illersuinerup patajaallisaavigineqarnissaanik Naalakkersuisut anguniagaat Naalakkersuisunit ukiuni aggersuni aningaanut inatsisit aqqutigalugit tapersiivigineqartarumaartut.
Pinngortitamut avatangiisinullu tunngasutigut Danskit Naalagaaffiannik pitsaasumik suleqateqar-nerup aalajangiusimaneqarlunilu anertusarneqarnissaanik Naalakkersuisut ataatsimiititaliamit kaammattorneqassapput, immikkoortumilu pineqartumi suliassat pisussaaffiillu, tassunga ilanngullugit nunat tamalaat isumaqatigiissutaat aallaavigalugit pisussaaffiit, Namminersornerullutik Oqartussanit isumagineqarsinnaaqqullugit Avatangiisinut Pinngortitamullu Naalakkersuisoqarfiup amerlanerusunik aningaasaliiffigineqarnissaa sakkortuumik kaammattuutigineqassaaaq. Tamatumunnga atatillugu eqqumaffigineqartariaqarpoq avatangiisinut pinngortitamullu tunngasumik nunat akornanni isumaqatigiissutit arlallit Namminersornerullutik Oqartussat immikkoortumik pineqartumik tigusinngikkallarmatali atuutilersinneqarsimammata, taamaaliornermilu nunat akornanni isumaqatigiissutit sukumiisumik malinneqarnissaannik qulakkeerinninnissamut Namminersornerullutik Oqartussat tigusineranni tassunga naapertuuttumik taartisitinneqarsimanngillat.
Ataatsimiititaliap 2004-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuutikkut siunnersuummut tunngatillugu immikkut aningaasaliisoqarsimannginnera maluginiarpaa, tassungalu ilanngullugu ilaatigut avatangiisit pinngortitarlu pillugit naammagittaalliuuteqartarfittut nævnimut aningaasartuutit.
Pinngortitap illersorneqarnissaanut tunngatillugu suliap ingerlaqqinnissa pillugu Naalakkersuisunik suleqateqarnissaq ataatsimiititaliap qilanaaraa.
Taama oqaaseqarluni siunnersuutip ilusiligaanermigut allanngortinneqarani akuersissutigineqarnissaa inassutigalugu ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuut Inatsisartunit aappassaaniisassanngortippaa.
________________________
Aqqaluk Lynge, Siulittaasoq
________________________ ______________________
Ruth Heilmann Jens Napaattooq
________________________ ______________________
Jakob Sivertsen Marie Fleischer