14. november 2003                                                                                                           EM 2003/159

Forslag til landstingslov om naturbeskyttelse

(Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Mikael Petersen)

Forelæggelsesnotat

1. behandling

Der er brug for en ny naturbeskyttelseslov, som skal erstatte den nuværende naturfredningslov fra 1980. Sidstnævnte lov er ikke tidssvarende, da den ikke giver mulighed for at regulere en række forhold, som bør være indeholdt i en moderne og bredt anvendelig lov.

Det omdelte forslag til landstingslov om naturbeskyttelse indeholder en række nye og længe savnede elementer, hvoraf følgende skal fremhæves:

  -        Fleksibel vifte af instrumenter til beskyttelse af de levende ressourcer.

     

  -        Bedre mulighed for at implementere tiltrådte internationale konventioner i nationale regler (bl.a. Ramsarkonventionen og Biodiversitetskonventionen).

  -        Direkte beskyttelse af unikke naturtyper, bl.a. i form af fastsættelse af beskyttelseslinier.

  -        Den der har planer om udførsel af større anlægsarbejder, skal beskrive hvilke

konsekvenser det kan have på naturen. Dette giver bl.a. Landsstyret mulighed for at fastsætte vilkår til sådanne anlægsarbejder.

            - Præciserer kommunernes rolle i naturbeskyttelsen (lovforslagets udgangspunkt er at det udelukkende er Landsstyret der har en række opgaver, men at en kommune kan få overdraget opgaver fra Landsstyret     f.eks. tilsynsforpligtigelsen     såfremt kommunen er indforstået hermed).

  -        Beskytter befolkningen og naturen mod effekterne fra genmodificerede organismer, bedre kendt som genmanipulation.

  -        Indfører et nyt klageprincip, således at afgørelser efter loven kan påklages til et uvildigt klageudvalg.

      

  -        Giver mulighed for at oprette et naturbeskyttelsesråd, der kan rådgive Landsstyret om

naturbeskyttelsesspørgsmål.

    

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige administrative eller økonomiske konsekvenser for Grønlands Hjemmestyre eller for kommunerne i forhold til den gældende naturfrednings-

lov fra 1980. Dette understøttes af skriftligt fremsatte vurderinger fra henholdsvis Økonomi-

direktoratet og KANUKOKA.

Lovforslaget er i overvejende grad identisk med det forslag til naturbeskyttelseslov, som det tidligere Landsting behandlede på efterårssamlingen 2002, men som p.g.a. valgudskrivelse ikke blev færdigbehandlet.

Forinden 2002-forslaget blev behandlet af det daværende Landsting var det i høring fra 2. maj- 20. juni 2002. Herværende forslag blev således i stor udstrækning udarbejdet på baggrund af de afgivne høringssvar fra myndigheder, kommuner og organisationer.

I foråret 2002 udsendte Direktoratet for Miljø og Natur og Tusagassiivik en debatavis om udkastet til naturbeskyttelsesloven for at orientere om forslaget og for at skabe en debat i befolkningen.

Da 2002-forslaget var genstand for et grundigt forberedelsesarbejde - herunder ovennævnte høring - har Landsstyret vurderet, at det ikke har været nødvendigt at foretage en fornyet høring af lovforslaget i 2003.

Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger nedsatte i stedet i foråret 2003 en bredt sammensat arbejdsgruppe med den opgave at finpudse det foreliggende forslag til en naturbeskyttelseslov. Arbejdsgruppen har herefter anbefalet mindre ændringer i forhold til det  lovforslag, som det tidligere Landsting behandlede på efterårssamlingen 2002.

Med disse bemærkninger overgiver jeg sagen til Landstingets videre behandling.

14. november 2003                                                                                                     UKA 2003/159

Pinngortitamik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Mikael Petersen)

Saqqummiussissut

Siullermeerineq

Pinngortitamik illersuineq pillugu inatsit pisariaqartinneqarpoq, maannamut pinngortitamik eqqissisimatitsinissamik inatsisip 1980-imeersup taartissaanik. Inatsit kingulleq taaneqartoq ullutsinnut naleqqukkunnaarsimavoq, pissutigalugu pissutsinik arlaqartunik inatsimmi nutaaliaasumi annertuumillu atorneqarsinnaasumi imarineqartariaqartunik periarfissiinngimmat.

    Pinngortitamik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunersuut agguaanneqartoq immikkoortunik nutaanik arlaqartunik sivisuumillu maqaasineqarsimasunik imaqarpoq, taakkunanngalu makkua erseqqissarneqassallutik: 

       - Pisuussutit uumassusillit illersorneqarnissaannut eqaatsumik atortussat assigiinngitsorpassuit.

            -                 Naalagaaffinni malittarisassani nunat tamalaat isumaqatigiissutigisimasaasa piviusunngortinneqarnissaannut pitsaanerusumik periarfissaq.

      -    Pinngortitami assissaqanngitsut toqqaannartumik illersorneqarnissaat, ilaatigut                          illersuinissap titarnilersuinikkut aalajangersarneratigut.

Sanaartornermik suliassat annertuut suliarineqarnissaannik pilersaaruteqartup pinngortitami suut kinguneqaataasinnaasut nassuiartassavai. Tamanna sanaartornermik suliassani taamaattuni Naalakkersuisut atugassarititanik aalajangersaanissaannut periarfississavai.

  -        Kommunit pinngortitamik illersuinissami inissisimanerisa erseqqissarneqarnissaat (inatsisissatut siunnersuummi aallaaviusoq tassaavoq Naalakkersuisut arlaqartunik suliassaqarmata, kommunili sunaluunnit Naalakkersuisunit suliassanik suliassinneqarsinnaavoq – soorlu nakkutilliisussaatitaanermik – kommuni tamatumunnga paasinnilluni akuersippat).

  -   Innuttaasut pinngortitarlu akuutissanut timimut ajoqutaasinnaasunut illersussallugit, gen-it atorlugit misileraanertut ilisimaneqarnerusumik.

        -    Maalaaruteqartarnermut tunngavissaq nutaaq atulersinneqassasoq, taamaalilluni inatsit malillugu aalajangiisarnerit ataatsimiititaliamut arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumut maalaarutigineqarsinnaallutik.

Pinngortitap illersorneqarnissaanut siunnersuisoqatigiit Naalakkersuisunut pinngortitamik illersuinermi apeqqutinik siunnersuisinnaasut pilersinneqarnissaannik periarfissiineq.

Inatsisissatut siunnersuut pinngortitamik eqqissisimatitsinissaq pillugu inatsimmut 1980-imeersumut naleqqiullugu Namminersornerullutik Oqartussanut kommuninulluunniit allaffissornikkut aningaasaqarnikkullu annertuunik kinguneqarnissaa naatsorsuutigineqanngilaq. Tamanna Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmit KANUKOKA-millu allakkatigoortumik saqqummiunneqartutigut taperserneqarpoq.   

Inatsisissatut siunnersuut pinngortitap illersorneqarnissaanut inatsisissatut siunnersuummut Inatsisartutut qinikkat siulliit 2002-mi ukiakkut ataatsimiinneranni oqaluuserineqartumut, qinersisoqarneratigulli naammassillugu suliarineqarsimanngitsumut ataatsimut isigalugu assinguvoq.

2002-mi siunnersuutip maannakkut Inatsisartunit qinigaasunit oqaluuserineqannginnerani 2. majimiit 20. junimut 2002 tusarniaasoqarpoq. Siunnersuut taamaalilluni ataatsimut isigalugu manna oqartussaasunit, kommuninit suliniaqatigiiffinnillu tusarniaanermi akissutigineqartut tunngavigalugit suliarineqarpoq. 

2002-mi upernaakkut Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfiup Tusagassiiviullu pinngortitamik illersuineq pillugu inatsisissatut missingiummut aviisi oqallissaarut nassiussorpaat siunnersuut pillugu paasissutissiiniarlutik aammalu innuttaasuni oqallinnermik pilersitsiniarlutik.

2002-mi siunnersuutip peqqissaartumik piareersarneqarsimanera pissutigalugu – tamatumani tusarniaaneq qulaani taaneqartoq ilanngullugu – Naalakkersuisut naliliipput 2003-mi inatsisissatut siunnersuut pillugu tusarniaaqqinnissaq pisariaqanngitsoq.

Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisup tamatumunnga taarsiullugu 2003-mi upernaakkut suleqatigiissitaq amerlasuunik inuttalersugaq pilersippaa pinngortitamik illersuineq pillugu inatsisissatut siunnersuutip tiguneqarsimasup iluarsaateqqissaarnissaanik suliaqartussaq. Suleqatigiissitap tamatuma kingorna inatsisissatut siunersuummut tunngatillugu allannguutit annikinnerusut Inatsisartut siuliisa 2002-mi ukiakkut ataatsimiinnermi oqallisigisimasaat innersuussutigai.  

Taamatut oqaaseqarlunga suliassaq Inatsisartunut oqaluuserineqaqqittussanngorlugu tunniutissavara.