Samling

EM 2003/159.1

25. november 2003

Vilhelm Christiansen

Forslag til landstingslov om naturbeskyttelse.

(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø , Mikael Petersen)

 

1. behandling.

 

Inuit Ataqatigiit har fra begyndelsen med interesse undersøgt nærværende lovforslag, og uden at komme ind på enkeltheder vil vi komme med disse generelle betragtninger.

Inuit Ataqatigiit bemærker, at lovforslaget er udarbejdet som en rammelov, og med denne som baggrund kan Landsstyret senere udarbejde nærmere regler i form af bekendtgørelser.

Hvis Landstinget ikke kan være med til at sætte nærmere rammer for et lovforslag, kan det siges, at loven udarbejdes uden at høre befolkningens meninger.

Naturbeskyttelse og brugen af naturen bliver utydeliggjort, når kun Landsstyrets meninger danner rammen om loven. Befolkningen må involveres og få lov til at følge med under udarbejdelsen af love, såfremt målet om forståelse og respekt for loven skal opnås, og Inuit Ataqatigiit anser dette pointe som vigtigt.

Derfor ønsker vi, at en tydelig og letforståelig lov om naturbeskyttelse bliver udarbejdet.

Vi bemærker blandt andet, at nærværende lovforslag vil støde ind i og have indvirkning på en række eksisterende love og forordninger.

Derfor finder vi det på sin plads, at relevante organer i tilstrækkelig omfang har været hørt fra en meget bredt sammensat arbejdsgruppe.

Efter disse indledende bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit meddele, at vi er parate til og vil være med til at arbejde for en afløser til Naturbeskyttelsesloven af 1980. Dette er nødvendigt, idet loven må tilpasses i forhold til de gældende betingelser i dag samt kravene fra omverdenen, ikke mindst fordi vi bør være med til bevarelse af naturens levende og ikke levende ressourcer.

Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om hvor hurtigt vi i forhold til vort ansvar skal være til at udarbejde grundlaget for loven .

Inuit Ataqatigiit´s mening er, at vi skal have en lov, der kan forsvares og fungere i mange år.

Vi beder de andre partier samt Kattusseqatigiit i Landstinget om at tænke over, at nærværende forslag bø r bearbejdes grundigt.

Det bør vurderes, om loven kan færdigbearbejdes under næste landstingsmøde til nytåret, idet loven, som det blev udtrykt tidligere, vil støde ind i en række love og forordninger.

Argumentet for dette er, at Landsstyret har en stor oplysningskampagne i gang om brugen af vore levende ressourcer i vort land. Vi mener i denne sammenhæng, at det vil være godt, hvis man inden andenbehandlingen af lovforslaget hører befolkningen samtidig med, at der føres en oplysningskampagne.

Vi mener i denne sammenhæng, at befolkningen for en stor del bør være med til at debattere lovforslaget, ikke mindst da loven er blevet udarbejdet som en rammelov.

Inuit Ataqatigiit mener desuden, at loven bør køre efter bæredygtighedsprincippet, samt at målet bør være en ansvarlig styring efter bæredygtighedsprincippet.

Desuden bør loven være imødekommende overfor den grønlandske kultur, skikke samt fødevarebehov, og i tillæg bør der værnes om de grønlandske fangst- og fiskeriområder og fangstmetoder.

Grundlaget i bæredygtighedsprincippet bør være en retfærdig udnyttelse af naturen og bæredygtigheden i økonomien.

Der bør oplyses om udnyttelsen af naturen og de levende ressourcer i Folkeskolen på grundlag af videnskabens og fangernes erfaringer med det mål, at sikre en god udnyttelse af det erhvervede.

Vi bør i høj grad acceptere, at vi mennesker er en del af naturen, og at dyrene i naturen er en del, som er med til at udnytte ressourcerne.

En bæredygtig udvikling indeholder også undgåelse af forurening, idet al miljø og liv bliver påvirket af forureningen.

Såfremt vi vil have indvirkning på at holde hånd i hanke om fattigdom, sult, sygdomme og andre dårligdomme i verden, og såfremt vi vil være tro mod en bæredygtighed, må grønlændernes mål være, at tage del i en bæredygtig udvikling.

Når talen falder på bæredygtigheden i miljø og natur, må vi også tænke den økonomisk bæredygtige udvikling.

I denne forbindelse er det vanskeligt at forbigå ILO konvention nr. 169 og andre internationale konventioner og aftaler.

I denne forbindelse er det også vigtigt, at tænke på klimaændringen i vort land. Der bør holdes grundigt øje med påvirkningen i forhold til dyreliv og miljø i forbindelse med indlandsisen tilbagetog i Avanersuaq, Østgrønland og andre steder i Grønland, idet dette vil få indvirkning miljø og erhverv, og vi bør allerede tænke på initiativer i denne forbindelse.

Det var Inuit Ataqatigiit’s bemærkninger og anbefalinger til lovforslaget om naturbeskyttelse, og vi håber, at Landstinget vil være med til at vurdere og imødegå vore anbefalinger.

UKA 2003/159.1

25. november 2003

Vilhelm Christiansen

Pinngortitamik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisisaattut siunnersuut.

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Mikael Petersen)

 

Siullermeerneqarnera.

 

Inatsisissatut saqqummiussaq manna annertuutut aallaqqaamiik Inuit Ataqatigiinniik soqutigalugulu misissuataarsimavarput sullermeerneqarneranut tunngatillugu, immikkuualuttortaalu ataasiakkaarlugit pinngikkaluarlugit tamakkiikannersumik imaattumik oqaaseqarfigissavarput.

Inuit Ataqatigiit malunginiarparput inatsisisissaq sinaakkutissatut inatsisinngortussatut ilusilersungaasimanera, tamatumalu malitsigisaanik Naalakkersuisut kingusinnerusukkut nalunaarutit aqqutigalugit erseqqinnerusumik malittarisassiortarnissaat annertunerusumik periarfissaassammat.

Inatsisartummi erseqqissunik isummersuutinik inatsisissamut sinaakkuseeqataasinnaanngippata, taamaalilluni aamma oqartoqarsinnaanngussaaq innuttaasut isumaat tunngaviginagit inatsisiliortoqartoq.

Pinngortitamik mianerinninneq atuinissarlu ersernerlunnerulersinneqassaaq, inatsisiliornermi Naalakkersuisut isumaat taamaallaat tunngavigineqassappat.

Inuttaasut inatsisiliornermut malinnaatinneqarlutillu peqataatinneqartariaqarput erseqqissumik inatsisiliarineqartunik paasinninerulernissaq naapertuilluarnissarlu anguneqassappat, taamatullu periuseqarnissaq Inuit Ataqatigiinnit pingaartilluinnarparput.

Taamaattumik kissaatigaarput erseqqisumik paasiuminartumillu pinngortitamut taassumalu illersorneqarnisaanut inatsisiliorutta.

Malunginiakkatta ilangaat inatsisissatut siunnersuut manna inatsiserpassuarnut pioreersunut peqqussutiliarpassuarnullu maannamut atuutereersunut kalluaasussaanera sunniuteqartussaaneralu.

Taamaammat peqqissaarulluinnarlugu tusarniangassat ataatsimiititaliat aqqusaarlugit tusarniarneqarsimanerat pissusissamisoortutut oqaatigisariaqarpoq.

Tamakku aallarniutingereerlugit Inuit Ataqatigiit Pinngortitamik eqqissisimatitsinissamik Inatsisip 1980-imeersup taarserneqarnissaanut piareersimagatta suleqataarusullutalu nalunaarutigissavarput.

Tamanna pisariaqarpoq inatsit ullutsinnut avatitsinnillu piumasaasunut naleqqussartariaqarmat, minnerunngitsumik pinngortitap pisuusutaanik uumaatsunik uumassusilinnillu aamma nungutsaaliuinermut peqataasariaqaratta.

Siunnerfik matumani inatsisiliornikkut tunngavissalimmik suliariniarnerani qanoq akisussaassuseqartumik tuaviortigissanersugut apeqquserneqarsinnaavoq.

Inuit Ataqatigiit isumarput mannavoq pitsaasumik ukiorpassuarni atorsinnaasumik illersorneqartuarsinnaasumillu inatsiseqartariaqartugut.

Inatsisissatut siunnersuut manna pillugu taamaattumik maannangaaq Inatsisartuni partiinut, Kattusseqatigiinnut isumaliutigilereeqqussavarput siunnersuut manna peqqissaarullugu suliaassammat.

Tulliani ukiut nikinneranni Inatsisartut ataatsimiinnissannut naammasineqarnissaa pitsaanerussanginnersoq nalilertariaqarpoq, oqareernitsitut manna siunnersuut annertummat, taamaammallu inatsisinut peqqussutinillu pioreersunut aamma kalluaasussaalluni.

Taama isummernitsinnut tunngavigivarput Naalakkersuisut pisuussutinik atuinitsinni nunatta iluani annertuumik paasititsiniaanermik ingerlataqarmata, isumaqarpugummi suliniummut iluaqutaanginnassasoq inatsimmik inaarsaanerup aappassaaneerneqannginnerani inuiaqatigiinnik tusarniaanermik paasitsitsiniaanermillu ilaqartikkutsigu.

Taamatut isummernermi isumaqaratta inuiaqatigiit ulluinnarni oqalliseqataaffigissallugu susassaqarfigilluinnaraat, annermik Inatsisartut siunnersuutip taamatut sinaakkutissatut inatsisiliassaatut ilusilersorneqarniarnera pissutigalugu.

Taamatut oqaaseqarluta Inuit Ataqatigiit ilassutiginiarpavut inatsit piujuaannartitsinermik tunngaveqartariaqarmat aammalu siunertaajuartariaqarpoq piujuaannartitsinermik tunaartaqarluni atuisoqartarnissaani eqqortumik aqutsisoqartariaqarmat.

Minnerunngitsumillu inuiaat kalaallit kulturikkut ileqqutoqqatik naapertorlugit nerisassaqartuartariaqarnermik ataqqinninnissaq, kalaallit piniariartarfiinik, aalisariartarfiinik piniusersortarnerannillu aamma pingaartitsisoqartariaqarluni.

Piujuaannartitsisiniarnermi tunngaviusariaqarput inooqatigiit akornanni naapertuilluartumik pinngortitamik atuinermik aningaasarsiornikkullu ineriartortitsineq.

Meeqqat atuarfianni pinngortitamik atuinerput pisuussutillu uumassusillit atornerat qaammarsaassutigineqartariaqarpoq, ilisimatuut piniartullu paasisimasaat tungavigalugu piujuaannartitsinissamik aallaavigalugu, aammalu tamatumani pissarsianik atorluaanerup qulakkeerneqarnissaa siunertaralugu.

Akuersaarluinnartariaqarparput inuit pinngortitamut ilaavissuunerput, tassanngalu immikkoortuugaluarlutik aamma pinngortitami uumasut suulluunniit avatiminni pisuussutinik sukkut arlaatigut atuisuummata.

Piujuartitsinermi tunngaveqarluni ineriartortsineq aamma mingutsitsinerup pinaveersimatinnissaanik imaqartariaqarpoq, avatagiisivummi uumassusillillu tamarmik mingutsitsinermik sunnerneqartarmata.

Taamaattumik nunarsuarmioqatitta piitsuususiannik unittittiniarnermi, kaannersuit aammalu nappaatit taakku inuunerinik aserorsaasut qanoq iliuuseqarfiginiarutsigut pinngortitamik pisuussutaanillu ilumoortumik nunngutsaaliuineq piujuaannartitsinermillu ineriartortitsineq kalaallit anguniakkatsinnut aamma ilaatittariaqarpavut.

Piujuaannartitsinermik eqqartuinitsinni avatangiisinik pinngortitamillu piujuaannartitsinermik ineriartortitsineq kisiat eqqarsaartigissanngilarput, aammali aningaasarsiornermi piujuaannartitsinermi ineriartorneq qitiusariaqarpoq.

Tamatumani aamma nunat tamat isumaqatigiissutaat ILO konvention nr. l69 aallaavigalugu ineriartortsinissaq nunarsuarmioqatigiilu isumaqatigiissutaat allat sanioqqukkuminaapput.

Mannalu iluatsillugu kalaallit nunatta silaannaata allanngoriartornera matumanissaaq pingaaruteqarluinnarpoq. Silaannaap allanngoriartornerata kingunerisaanik Avanersuarmi, Tunumi nunattalumi sinnerani sermip nungukkiartornerata uumasoqarnermut, avatangiisinut inuussutissarsiornitsinnullumi sunniutigisai malinaaffigeqqisaartariaqarput, maannagaarlu tamanna pillugu upalungaarsimasariaqarluta.

Taamatut Inuit Ataqatigiinniik Pinngortitamik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisisaattut siunnersuut oqaaseqarfingaarput kaammattuutigullu siuliani taakkartukkagut Inatsisartunit nalilersorluarneqarlutik ilalerneqarnissaat neriuutigalutigu.