Samling

EM 2003/159.2

9. december 2003

K. Kleist

 

 

 

(2. behandling)

 

Under 1. behandlingen af dette lovforslag udtrykte Inuit Ataqatigiit’s ordfører tvivl om, at Landstinget kunne nå at færdigbehandle forslaget, som jo får vidtrækkende konsekvenser og indeholdt en lang række spørgsmål som skulle afdækkes.

I dag ser vi da også at Frednings- og Miljøudvalget, efter 1. behandlingen af forslaget har haft behov for at stille Landsstyret 112 spørgsmål. Vi er i Inuit Ataqatigiit selvfølgelig tilfredse med at, det har kunnet lade sig gøre at svare på alle disse spørgsmål, indenfor de givne tidsfrister. Vi håber at det har været med til at sikre, at Landstinget nu kan vedtage en lov på forsvarligt grundlag og at tvivlsspørgsmålene er ryddet af vejen.

Vedtagelsen af en naturbeskyttelseslov vil give Landstinget og Landsstyret et nyt vigtigt og vægtigt redskab til beskyttelse af dyrelivet og miljøet. Det pådrager selvfølgelig et betydeligt ansvar, og sagt med andre ord forpligtiger den kommende lovgivning til at træffe balancerede beslutninger, hvilket Landsstyret må have stærkt i mente, når man som følge af loven skal til at udarbejde en lang række bekendtgørelser.

Balancerede beslutninger betyder i flg. vores opfattelse i Inuit Ataqatigiit, at bæredygtighedsprincippet udmøntes i beslutninger, der både tager hensyn til dyrebeskyttelse på den ene side og på den anden side tager hensyn til de rettigheder som fangerbefolkningen har. Bæredygtighed betyder ikke kun begrænsninger i udnyttelsen af de levende resurser, det betyder i lige så høj grad, en forsvarlig forvaltning af udnyttelsen af dyrene.

En effektuering af den kommende lov og de deraf følgende bekendtgørelser, er i høj grad afhængig af en grundig oplysningskampagne både i og udenfor det grønlandske samfund, hvor målet også må være at etablere en fælles forståelse mellem fangere, polikere og videnskabsfolk. Igennem årene har udnyttelsen af de vilde dyr været genstand for konflikter, vi har været kraftigt kritiseret fra udlandet og vi har haft interne og lige så kraftige konfrontationer. Det er ikke mærkeligt i sig selv, globalt set har der de senere år været stor fokus på udnyttelsen af de vilde dyr og andre med samme erhvervsgrundlag, har lige som os været udsat for stærke angreb.

Men vi kan ikke basere lovgivningen alene på kritikken fra vores omverden, vi skal have en naturbeskyttelseslov, fordi vi langt ind i fremtiden også vil kunne leve af de levende resurser og fordi vi skal have legalt grundlag for forvaltningen af resurserne. Det er en naturlig del af samfundets udvikling, hvor vi i stadig højere grad tager ansvaret for vores eget liv.

Inuit Ataqatigiit er enige i at lovgivningen udformes som en rammelov og effektueres gennem bekendtgørelser. Det er umuligt at forestille sig at alle levende organismer skulle kunne reguleres gennem en enkelt lov. Udstedelse af bekendtgørelser vil give en smidig forvaltning, hvor der også gives plads til lokale hensyn og hvor der gives mulighed for at reagere på ændringer i de enkelte arters bestande over tid.

Inuit Ataqatigiit tilslutter sig alle de anbefalinger som Frednings- og Miljøudvalget i enighed har givet. Vi er ikke i tvivl om at vi kommer til at drøfte den kommende lov mange gange igen.

UKA 2003/159.2

9. december 2003

K. Kleist

 

 

 

(Aappassaaneerneqarnera)

Inatsisissatut siunnersuutip siullermeerneqarnerani Inuit Ataqatigiit-niit ilaatigut siunnersuutip malunnaatilinnik kinguneqartussap annertuunillu qulaajagassaartallip ataatsimiinnermi matuma naammassineqarsinnaanera qularikulullugu oqaatigaarput.

Ullumikkullumi takusinnaavarput Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap siunnersuutip siullermeerneqarnerata kingorna pisariaqartissimagaa naalakkersuisunut apeqqutinik 112-inik apeqquteqassalluni. Soorunami apeqqutit taama amerlatigisut piffissarititaasut naapertorlugit akineqarsinnaasimammata Inuit Ataqatigiit-niit iluarisimaarparput. Neriuppugut qulaajaasimanerup tamatuma inatsimmik pitsaasumik Inatsisartut maannakkut aalajangiussisussanngornerat qulakkeeraa nalornissutaasimasullu taamaalilluni qaangerneqarsimasut.

Inatsisissatut siunnersuutip akuersissutigineqarneratigut inatsisartut naalakkersuisullu uumassusilinnik avatangiisinillu illersuiniarnermi nutaamik annertuumillu sunniuteqarsinnaasumik sakkussaqalissapput. Tamanna akisussaaffimmik annertuumik tunisisussaavoq allatut oqaatigalugu oqimaaqatigiittumik aalajangertarnissamik pisussaaffiliissaaq, tamannalu minnerunngitsumik naalakkersuisut inatsisiliornerup malittaanik nalunaaruterpassuarnik suliaqalertussat eqqaamasassarivaat.

Oqimaaqatigiisitsineq Inuit Ataqatigiit-nni paasinittaaserput naapertorlugu tasaavoq piujuaannartitsiniarnermi tunngaviusussaq oqimaaqatigiisinneqartussallu tassaallutik uumasut nunguttaliorniarlugit illersornissaat illuatungaanilu uumasunik inuuniutillit piniartut pisinnaatitaaffiinik ataqqinninnissaq. Piujuaannartitsiniarneq tassaaginnanngilaq uumasut piniarneqarnerannik killilersuineq tassaavorli akisussaassusilimmik atuinissamik aqqutissiuineq.

Inatsisissaq taassumalu malitsissai nalunaarutit kingunilimmik atuutissappata annertuumik inuiaqatigiinni avammullu paasisitsiniaanissaq ingerlanneqartariaqarpoq tamatumani aamma piniartut, ilisimatuut politikerillu akornanni paaseqatigiinnissaq pimoorullugu anguniartariaqarpoq. Ukiut ingerlanerini uumassusilinnik nujuartanik inuuniuteqarnerput arlariitsigut aporaaffiusarpoq, avataaniit sakkortuumik uparuartorneqartarpugut aammalu nammineq akornatsinni ilaatigut aamma taama sakkortutigisumik aporaattarluta. Tamanna immini eqqumiitsutut isigineqarsinnaanngilaq tassami nunarsuatsinni nujuartanik inuuniuteqartut allat aamma ukiuni kingullerni isiginiarneqalersimapput uagutsitulli uumasunik illersuisunit sakkortuumik pineqartarlutik.

Avataaniilli uparuartorneqarneq kisimi inatsisiliornermi aallaavigineqarsinnaanngilaq, pinngortitamik illersuineq pillugu inatsiseqassaagut siunissami suli ukiorpassuarni uumasunik inuuniuteqarumagatta, pisuussutinillu atuinermi inatsisinik tunngaveqarluta aqutsisinnaasariaqaratta. Tamanna inuiaqatigiittut immitsinnut nammineerluta akisussaaffigisutut ineriartornitta ilagissavaa pissusissamisoortoq.

Inatsisissap sinaakkusiussatut nalunaarutitigoorlugu timitalersugassanngorlugu ilusiligaanera Inuit Ataqatigiit-nni isumaqatigaarput. Tassami suut uumassusillit tamarmik inatsisitigoorlugu aqutsiviginiarneqarnissaat takorloorneqarsinnaanngilaq. Nalunaarutitigut eqaannerusumik aqutseriaaseqarnissaq periarfissinneqassaaq aamma tamatumani nunatta immikkoortuini pissutsit naapertorlugit aaqqissuussisoqarsinnaassammat aamma uumasoqatigiit ataasiakkaat piffissap ingerlanerani allanngoriartuuteqarsinnaanerat ilisimallugu nalunaarutinik allanngortitsisinnaaneq taamaalilluni periarfissaqassammat.

Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiissup inassuteqaatai tamaasa Inuit Ataqatigiit-nniit isumaqatigaavut. Qularinngilarput matuma kingorna arlaleriaqaluta inatsisissaq una oqallisigeqqittarumaarlutigu.