Nalinginnaasumik nassuiaatit-1

10. oktober 2003 EM 2003/163

Forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte.

1. Indledning

Baggrund for forslaget:

Forslaget bygger på den gældende landstingsforordning om uddannelsesstøtte (ltf. nr. 3 af 2. maj 1996 om uddannelsesstøtte som ændret ved ltf. nr. 5 af 23. maj 2000). Grundet omfanget af foreslåede ændringer og for at skabe overskuelighed fremlægges forslaget i form af en ny sammenskrevet forordning.

Baggrunden for forslagets udarbejdelse er primært anbefalingerne i Redegørelse om Uddannelsesstøttereform fra maj 2002. Redegørelsen er udarbejdet af Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Redegørelsen blev forelagt Landstinget til orientering i forbindelse med Landstingets forårssamling i 2002. I forslaget er det bestemmelserne i § 4 (støtteformer og støttebeløb), § 9 (bortfald af uddannelsesstøtte ved anden dækning af leveomkostninger) og § 30 (klageadgang), der er foranlediget af anbefalingerne i den nævnte redegørelse. Disse ændringer skal ses i sammenhæng med foreslåede nye stipendie- og lånesatser mv. i tekstanmærkningerne til uddannelsesstøttekontiene i finansloven og tilsigtede ændringer vedr. særydelser i den tilhørende bekendtgørelse om uddannelsesstøtte.

Forslaget er desuden udarbejdet som en konsekvens af samtidig foreslåede ændringer i landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag (AEB-loven). Det drejer sig om forslagets §§ 3 og 5 (uddannelsesstøtte som tilskud til arbejdsgiveres lønudgifter til lærlinge).

Endelig er baggrunden for forslagets udarbejdelse tillige at få foretaget en generel ajourføring af forordningen, herunder ved indføjelse af nye bestemmelser, ændringer og præciseringer, der i forbindelse med administrationen af den gældende forordning er fundet behov for. Disse ændringer er foretaget i forslagets § 24 (tilbageholdelse i uddannelsesstøtten for kost og logi),

§ 27, stk. 2 (overladelse af administrationen af uddannelsesstøttereglerne til andre myndigheder og institutioner under Grønlands Hjemmestyre end Uddannelsesstøtteforvaltningen) og § 28 (indhentelse og videregivelse af oplysninger om den uddannelsessøgende).

Der henvises for uddybning af de foreslåede ændringer nedenfor vedr. forslagets hovedindhold og til bemærkningerne til forslagets enkelte bestemmelser.

Hovedlinierne i lovforberedelsen:

Redegørelsen om Uddannelsesstøttereform blev udarbejdet på baggrund af et af daværende landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke udstukket "Kommissorium for Uddannelsesstøttereform". Reformen organiseredes i form af en projektorganisation med en styregruppe med deltagelse af repræsentanter for direktoratet, Uddannelsesstøtteforvaltningen, Økonomidirektoratet samt en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for direktoratet, Uddannelsesstøtteforvaltningen, Økonomidirektoratet samt de uddannelsessøgendes organisationer i Grønland (K.I.K.) og i Danmark (D.K.I.K.). Arbejdet resulterede i redegørelsen, der blev færdig i maj 2002.

Redegørelsen blev efterfølgende sendt til høring ved alle uddannelsesinstitutioner, direktoraterne i Hjemmestyret, De grønlandske Huse i Danmark, KANUKOKA og de uddannelsessøgendes organisationer.

Forud for forelæggelsen af forslaget til landstingsforordning om ændring af landstingsforordningen om uddannelsesstøtte på Landstingets efterårssamling havde forslaget været til høring hos alle relevante parter, herunder også de uddannelsessøgendes organisationer.

Det daværende ændringsforslag blev 1. behandlet under Landstingets efterårssamling den 14. oktober 2002. Der fremkom herved fra de daværende Landstingspartier og Kandidatforbundet principielle tilkendegivelser om forslagets indhold. Grundet senere udskrivelse af landstingsvalg bortfaldt forslaget.

Der har efterfølgende været afholdt drøftelser af forslagets indhold mellem Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og de uddannelsessøgendes organisationer, og forslaget har på ny været til høring hos alle relevante parter.

Det nu foreliggende forslag bygger på det ændringsforslag, der blev fremsat på Landstingets efterårssamling i 2002. I forhold til dette forslag er der dels foretaget ændring af forslagets bestemmelser vedr. støtteformer og støttebeløb (§ 4). Der er således i forhold til det tidligere forslag foretaget den ændring, at stipendie og lånesatser ikke længere er indarbejdet i forslaget. De fastsættes i stedet i tekstanmærkningerne til kontiene vedr. uddannelsesstøtte i finansloven, hvilket også er gældende i dag.

Desuden er det som noget nyt i § 4, stk. 2 fastsat, at satserne fastsættes efter samråd herom med de uddannelsessøgendes organisationer. Hidtil har de uddannelsessøgendes organisationer alene haft en høringsret.

Desuden er det som noget nyt i forslagets § 4, stk. 1 fastsat, at uddannelsesstøtten ydes inden for et begrænset støttesystem, det såkaldte klippekortsystem.

I forhold til det tidligere fremsatte forslag er de bestemmelser, der er begrundet i ajourføringer (§ 24, § 27, stk. 2 og § 28) nye i forhold til det tidligere fremsatte ændringsforslag. Der er herudover foretaget mindre præciseringer, hvilket fremgår af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

2. Redegørelse for hovedpunkter i forslaget.

Som nævnt i indledningen bygger forslaget dels på den gældende landstingsforordning om uddannelsesstøtte og dels på det ændringsforslag, der blev 1. behandlet på Landstingets efterårssamling i 2002.

Den nuværende forordnings struktur er bibeholdt og de nuværende kapitler er videreført med samme titler. På grund af tilkomsten af enkelte nye bestemmelser og indarbejdelse af de ændringer, der blev vedtaget ved landstingsforordning nr. 5 af 23. maj 2000 er paragrafnummereringen derimod ikke den samme.

I præsentationen af de enkelte ændringer i forslagets indhold vil der blive taget udgangspunkt i de 4 3 kategorier af ændringer, der blev nævnt i indledningen, dvs.:

1) Opfølgning på anbefalinger i Redegørelse om Uddannelsesstøttereform.

2) Konsekvensændringer som følge af samtidig forslag om ændring af AEBloven.

3) ajourføringer af forordningen.

Ad 1, Opfølgning på anbefalinger i Redegørelse om Uddannelsesstøttereform

Redegørelse om Uddannelsesstøttereform:

Formålet med reformen var at anvise forslag til enklere og mere brugervenlige uddannelsesstøtteregler under hensyntagen til

- at de studerendes vilkår generelt ikke forringes

- at administrationen af reglerne gøres lettere

- at sikre en rationel udnyttelse af de økonomiske ressourcer.

Forslagene skulle tage hensyn til et ønske om

- at få flere i uddannelse

- at få flere til at vælge den for den enkelte rigtige uddannelse

- at få flere uddannelsessøgende til at gennemføre uddannelsen og

- at motivere flere uddannelsessøgende til at arbejde i Grønland.

Anbefalingerne i redegørelsen tog endvidere udgangspunkt i, at de studerende tildeles større ansvar og kompetence i forbindelse med tilrettelæggelsen af deres karriereforløb.

I sammenfatningen i redegørelsen anføres det, at rammerne for arbejdet med uddannelsesstøt tereformen har været givet ved dels det udstukne kommissorium og ved finansloven for 2002, der indeholdt besparelser på uddannelsesstøtteområdet på 5 mio. kroner i 2002 og 10 mio. kroner i overslagsårene.

I redegørelsen anføres det overordnet i sammenfatningen, at der lægges op til forenkling og effektivisering og til ordninger, der medfører større ansvar hos de uddannelsessøgende for tilrettelæggelse af eget uddannelsesforløb samt forvaltning af de midler, de får stillet til rådighed.

Det anføres videre, at der som en nyskabelse stilles forslag om indførelse af et klippekortsystem, hvor de uddannelsessøgende tildeles et antal klip ved gennemførelse af henholdsvis studieforberedende og kompetencegivende uddannelser. Det anføres, at det vil forenkle administrationen og for den enkelte uddannelssessøgende medføre et større ansvar for tilrettelæggelse og planlægning af eget uddannelsesforløb. Derudover stilles der forslag om sanering af en række ydelser mod i stedet at forhøje uddannelseslånene fra de nu kr. 6.000 pr. år til kr. 2.000 pr. måned. Med hensyn til stipendiesatserne anføres det, at elever i studieforberedende uddannelser vil modtage kr. 3.500 pr. måned som stipendium og at de sammen med elever i erhvervsmæssige grunduddannelser ikke får mulighed for optagelse af studielån. Studerende ved de kompetencegivende uddannelser, bortset fra elever i erhvervsuddannelser, foreslås ydet kr. 4.200 som stipendium, og derudover vil de få mulighed for optagelse af et éngangslån på kr. 10.000 samt lån på kr. 2.000 pr. måned.

Det nu foreliggende forslag:

I det nu foreliggende forslag er anbefalingerne indarbejdet. Klippekortsystemet foreslås indført i § 4, stk. 1. Nærmere regler om klippekortsordningen vil blive fastsat i bekendtgørelsesform i medfør af forslagets § 4, stk. 3 og § 11. Med hensyn til bortfald af særydelser vil dette ske ved ændring af den gældende uddannelsesstøttebekendtgørelse (Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 6. februar1998 om uddannelsesstøtte).

I redegørelsen blev det desuden anbefalet, at alle elever på studieforberedende uddannelser fremover skal have 3.500 kroner på måned i stipendium. Under 1. behandlingen af forslaget på Landstingets efterårssamling blev der af partierne og Kandidatforbundet fremført kritik af, at dette ville medføre en markant stigning i indkomsten for hjemmeboende elever, mens elever på kollegium og udeboende elever ville få en indkomstnedgang. Satsen på 3.500 kroner var imidlertid bibeholdt i det forslag, der i juni 2003 blev sendt til høring med henblik på at få reaktioner herpå, primært fra de uddannelsessøgendes organisationer.

På baggrund af de indkomne høringssvar og på baggrund af drøftelser herom med de uddannelsessøgendes organisationer, er der i det nu foreliggende forslag lagt op til ændringer i såvel låne som stipendiesatserne. Dette fremgår af de som bilag 1 vedlagte forslag til tekstanmærkninger. Ændringerne indgår i finanslovsforslaget for 2004.

Landsstyret har således til hensigt at foreslå et stipendium på 1.850 kroner om måneden til alle elever på studieforberedende uddannelser i Grønland. Samtidig vil elever på studieforberedende uddannelser, der bor på kollegium, få udgifterne til kost og logi betalt. Disse elever har hidtil fået stipendium på 4.200 kroner om måneden, men har heraf skullet betale i alt 2.350 kroner om måneden for kost og logi. De får således det samme udbetalt som hidtil. For de elever, som ikke har fået kost på kollegiet, vil der blive foreslået et stipendium for disse på 3.350 kroner, idet dette svarer til den generelle nye sats for studieforberedende uddannelser på 1.850 kroner med tillæg af det, som de hidtil er blevet trukket for i kost, hvilket vil sige 1.500 kroner.

For de hjemmeboende elever på studieforberedende uddannelser, vil den foreslåede nye sats betyde en indkomstnedgang på 250 kroner om måneden. For de udeboende elever på de studieforberedende uddannelser vil det betyde en indkomstnedgang på 2.350 kroner om måneden. Begrundelsen for at yde samme sats til alle elever på de studieforberedende uddannelser, bortset fra kollegieelever, der ikke modtager kost på kollegiet, er anbefalingen i Redegørelse om Uddannelsesstøttereform om at ophæve opdelingen mellem hjemmeboende og udeboende. De foreslåede 1.850 kroner svarer til det, som kollegieelever, der modtager kost og logi, hidtil har modtaget efter træk for betaling af kost og logi.

Når der foreslås et tillæg til kollegiebeboere, der ikke modtager kost, er det for at sidestille dem med øvrige kollegiebeboere. I modsætning til de elever, der i dag er hjemmeboende, må disse elever selv sørge for kost.

Når der foreslåes en sats på 1.850 kroner til dem, der i dag er udeboende, er det på baggrund af erfaringer med, at en del af de udeboende alene har skiftet bopæl fra forældrenes bopæl for at opnå en højere stipendiesats.

Da en del af de nuværende udeboende imidlertid ikke har andre muligheder end at etablere egen bolig, vil Landsstyret samtidig åbne mulighed for gennem dispensationsansøgning at bibeholde den høje sats, dvs. 4.200 kroner om måneden, såfremt der er væsentlige grunde, der taler herfor. Det vil kunne komme på tale for studerende, som inden 1. januar 2004 allerede har etableret sig med egen bolig, og for studerende, som på grund af familiemæssige eller andre rimelige forhold, ikke har mulighed for at være hjemmeboende. Det vil navnlig sige studerende, der har etableret familie med børn, og studerende, der er tilflyttet uddannelsesbyen i forbindelse med start på studieforberedende uddannelse uden at have fået kollegieværelse/-lejlighed. Det er vanskeligt på forhånd at sige, hvor stor denne gruppe er, men Landsstyret har estimeret, at det vil dreje sig om ca. 40 % af de nuværende udeboende elever. Det må desuden forventes, at andelen mindskes i takt med, at dem, der allerede har etableret egen bolig inden 1. januar 2004 bliver færdig med deres studieforberedende uddannelse.

For så vidt angår studerende på studieforberedende uddannelser uden for Grønland, har Landsstyret til hensigt at foreslå et stipendium svarende til stipendiet for studerende på kompetencegivende uddannelse det pågældende sted. Det vil sige 4.200 kroner om måneden for studerende i Danmark og 4.725 kroner for studerende i udlandet. Begrundelsen herfor er, at disse studerende anses for at være reelt udeboende og at de vil have samme udgifter til leveomkostninger som øvrige studerende.

De foreslåede nye stipendiesatser for studerende på de studieforberedende uddannelser vil medføre en besparelse i forhold til forslaget om 3.500 kroner om måneden til alle studerende på de studieforberedende uddannelser. Besparelsen er beregnet til at udgøre ca. 1,2 mio. kroner om året. Det skal i den forbindelse oplyses, at besparelsen ved ændret stipendiesats var angivet til 1,0 mio. kroner i bilag 2 i det til høring fremsendte forslag. Det er imidlertid efterfølgende konstateret, at besparelsen oprindeligt var på 1,4 mio. kroner. Da den yderligere besparelse ved ny ændring af satserne er på 1,2 mio. kroner, er der således en samlet besparelse på dette område på 2,6 mio. kroner i forhold til de gældende satser.

I redegørelsen var der anbefalet månedlige låneydelser på kr. 2.000. Det har imidlertid ikke været muligt inden for den givne økonomiske ramme at imødekomme denne anbefaling fuldt ud. Landsstyret har til hensigt at foreslå besparelsen ved ændringen af satserne for de studieforberedende uddannelser udmøntet i en forhøjelse af de månedlige låneydelser med 200 kroner, således at der foreslås ydet 1.500 kroner om måneden i stedet for de 1.300 kroner, der var foreslået i det forslag, der var sendt til høring. Forhøjelse af det månedlige lån er beregnet til at koste ca. 400.000 kroner for hver 50 kroner lånene forhøjes.

De foreslåede ændringer af §§ 9 og 30 er også indarbejdelse af anbefalinger fra redegørelsen.

Ved ændringen af § 9, stk. 1 (§ 7, stk. 1 i den gældende forordning) bliver det præciseret, at det alene er stipendium og børnetillæg (men ikke særydelser), som den uddannelsessøgende kan udelukkes fra, hvis den pågældende samtidig vedvarende modtager anden offentlig støtte, som tilsigter at dække leveomkostninger.

Ved ændringen af § 9, stk. 2 (§ 7, stk. 2) i den gældende forordning) bliver det præciseret, at det kun er selve stipendiet, som den uddannelsessøgende ikke er berettiget til, hvis den pågældende under uddannelsen modtager uddannelsesløn eller andet uddannelsesvederlag, der tilsigter at dække leveomkostninger.

Den foreslåede ændring af § 30 (§ 26 i den gældende forordning) medfører, at det nuværende Klagenævn for Uddannelsesstøtte nedlægges, og at der i stedet gives mulighed for at klage til landsstyret. Denne ændring er i redegørelsen anbefalet under henvisning til, at klager, der indgives til Klagenævnet for Uddannelsesstøtte typisk er rent juridiske fortolkninger af uddannelsesstøttereglerne, hvor der ikke umiddelbart er behov for en lægmandsvurdering. Det anføres videre, at det vil smidiggøre forvaltningen af klagesager, hvis de alene bliver revurderet af en juridisk sagsbehandler, og at sagsbehandlingstiden vil blive væsentligt kortere.

Ad 2, Konsekvensændringer som følge af samtidig forslag om ændring af AEB-loven

Med § 3 i forslaget indføres der hjemmel til, at uddannelsesstøtte kan ydes til arbejdsgivere som tilskud til de lønudgifter, som arbejdsgiverne har ved ansættelse af lærlinge på de erhvervsmæssige grunduddannelser og lærlinge der har praktik i Grønland og skoleophold i Danmark. Formålet hermed er at hjemle den udgiftsneutralitet for Grønlands Hjemmestyre og arbejdsgiverne, der er nærmere beskrevet i forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag.

I forslagets § 5 fastsættes det i sammenhæng med § 3, at tilskuddet til arbejdsgiverne fastsættes på finansloven, og at landskassens andel udgør halvdelen af det samlede tilskud til arbejdsgiverne, og at den anden halvdel finansieres i henhold til AEB-loven. Der gives samtidig landsstyret hjemmel til at fastsætte nærmere regler på området.

Ændringerne skal i øvrigt ses i sammenhæng med det af landsstyret samtidig fremsatte forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag, hvortil henvises for uddybning.

3) Ajourføringer af forordningen

I forslagets § 24, stk. 1 og 2 er der foreslået ændringer i den gældende forordnings § 22, stk. 1. Som noget nyt er det foreslået, at landsstyret i uddannelsesstøtten også vil kunne tilbageholde betaling for kost og logi på kollegier og andre indkvarteringer, som Hjemmestyret eller kommunerne betaler for. Denne ændring er begrundet i, at Hjemmestyret i dag også betaler for kost og logi for de uddannelsessøgende, der er indkvarteret på kollegier og andre indkvarteringssteder uden for Grønland, herunder også uden for Danmark. Disse kollegier og andre indkvarteringssteder er ikke hverken ejet eller drevet af Hjemmestyret eller kommunerne.

I forslagets § 24, stk. 2 er det tillige præciseret, at tilbageholdelse for kost og logi kan ske for den periode, hvor kost og logi stilles til rådighed for den studerende. Denne præcisering er begrundet i at skabe klar hjemmel til tilbageholdelse også i de perioder, hvor den studerende af forskellige grunde har valgt ikke at gøre brug af tilbuddet om kost og logi.

Som noget nyt er der i forslagets § 27, stk. 2 givet mulighed for, at landsstyret helt eller delvist kan uddelegere administrationen af uddannelsesstøttereglerne fra Uddannelsesstøtteforvaltningen til andre myndigheder og institutioner under Grønlands Hjemmestyre. Baggrunden for denne bestemmelse er, at administrationen af uddannelsesstøttereglerne allerede nu er uddelegeret i et vist omfang til forskellige myndigheder og institutioner. Således varetager Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (både i Nuuk og i København) bestemte opgaver. Det samme gør uddannelsesinstitutionerne i Grønland og De grønlandske Huse i Danmark. For så vidt angår Husene er der i forvejen skabt klar hjemmel til denne uddelegering gennem den gældende forordnings § 25, stk. 1 (videreført i forslaget som § 27, stk. 3), der giver mulighed for at uddelegere administrationen til en privat virksomhed. Formålet med § 27, stk. 2 er således at få skabt en tilsvarende klar hjemmel for uddelegering til myndigheder og institutioner under Hjemmestyret.

Som noget nyt er der desuden som § 28 i forslaget indsat bestemmelser om adgangen til at indhente og viderebringe oplysninger om de uddannelsessøgende. Det er her for det første foreslået, at de myndigheder mv., der administrerer uddannelsesstøttereglerne skal kunne indhente oplysninger hos offentlige myndigheder, institutioner og private virksomheder, der er af væsentlig betydning til brug for administration af uddannelsesstøttereglerne (§ 28, stk. 1).

Det er for det andet foreslået, at de myndigheder mv., der administrerer uddannelsesstøttereglerne vil kunne videregive oplysninger til hinanden om den uddannelsessøgende, der er af væsentlig betydning til brug for administrationen af uddannelsesstøttereglerne (§ 28, stk. 2). Begge disse bestemmelser har til formål at skabe klar hjemmel til indhentelse og videregivelse af oplysninger, der er af væsentlig betydning til brug for administrationen af uddannelsesstøttereglerne.

I forslagets § 28, stk. 3 er der foreslået hjemmel til, at de myndigheder mv., der administrerer uddannelsesstøttereglerne også vil kunne videregive oplysninger til studiestøtteadministrationerne i de nordiske lande om tildeling af uddannelsesstøtte fra Grønlands Hjemmestyre til borgere fra Grønland eller de nordiske lande, der er af væsentlig betydning til brug for kontrollen af, at de ikke for samme periode uretmæssigt modtager uddannelsesstøtte både fra Grønland og fra et nordisk land. Formålet med denne bestemmelse er ligeledes at få skabt en klar hjemmel til en sådan videregivelse, som anses som værende af væsentlig betydning for at kunne foretage en effektiv kontrol af, at der ikke uretmæssigt sker dobbeltudbetalinger.

Endelig er der i forslagets § 28, stk. 4 indsat en hjemmel til, at de myndigheder mv., der administrerer uddannelsesstøttereglerne, vil kunne videregive oplysninger om navne og adresser på uddannelsessøgende, som har givet deres samtykke dertil, til såvel offentlige myndigheder som private virksomheder i Grønland til brug for disses rekruttering af de uddannelsessøgende til job i Grønland efter afsluttet uddannelse og til brug for etablering af praktikophold og studiejobs under uddannelsen. Formålet med bestemmelsen er at etablere en klar hjemmel til en sådan videregivelse. I § 28, stk.5 er der givet Landsstyret hjemmel til at fastsætte regler om adgangen til at indhente og videregive oplysninger, og det er bl. a. hensigten, at der herved skal ske en nærmere regulering af, under hvilke omstændigheder, der kan ske videregivelse i de § 28, stk. 4 angivne tilfælde.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1 Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Ad 1) Opfølgning på anbefalinger i Redegørelse om Uddannelsesstøttereform.

Der vil være en økonomisk besparelse ved nedlæggelse af klagenævnet på vederlag m.v. og eventuelt rejseudgifter til medlemmerne. De samlede bevillinger til klagenævnet i 2002 og 2003 er fastsat til 110.000 kroner. Klagenævnets nedlæggelse vil ikke medføre en tilsvarende besparelse, da der fortsat skal anvendes ressourcer til klagesagsbehandlingen. Bortset herfra medfører de ændringer, der relaterer sig til opfølgning på anbefalingerne ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Forslaget skal imidlertid ses i sammenhæng med de samtidig tilsigtede ændringer af stipendie- og lånesatser i tekstanmærkningerne til finansloven samt de tilsigtede ændringer vedr. bortfald af forskellige særydelser, der sker ved ændring af uddannelsesstøttebekendtgørelsen.

Som det ses af de tekstanmærkninger, der er vedlagt som bilag 1 vil der både være de gældende satser for perioden frem til forordningens ikrafttræden den 1. august og de foreslåede nye satser for perioden derefter. De økonomiske konsekvenser af de foreslåede nye satser vil være følgende:

Sats 1: Studieforberedende uddannelser i Grønland.

De økonomiske konsekvenser af de ændrede satser er en beregnet årlig besparelse på ca. 2,6 mio. kroner i forhold til i dag og ca. 1,6 mio. kroner i forhold til den oprindelige foreslåede sats på 3.500 kroner til alle elever på de studieforberedende uddannelser. Der er herved forudsat, at 40 % af de elever, der i dag er udeboende, vil modtage satsen på 4.200 kroner.

Sats 2: Studieforberedende uddannelser i Danmark.

Ingen økonomiske konsekvenser i forhold til eksisterende satser, da satserne er uændrede. I forhold til den oprindeligt foreslåede sats på 3.500 kroner pr. måned er der for sats 2 og sats 3 en samlet årlig merudgift på ca. 300.000 kroner.

Sats 3: Studieforberedende uddannelser i udlandet.

Se bemærkninger til sats 2.

Sats 4: Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark.

De økonomiske konsekvenser af denne sats er udgiftsneutralitet både i forhold til i dag og i forhold til det oprindelige forslag, da satserne er uændrede.

Sats 5: Kompetencegivende uddannelser i udlandet.

De økonomiske konsekvenser af denne sats er udgiftsneutralitet både i forhold til i dag og i forhold til det oprindelige forslag, da satserne er uændrede.

Lån:

I de foreslåede nye tekstanmærkninger foreslås det desuden, at der fra 1. august 2004 til de studerende på de videregående uddannelser kan bevilges ét éngangslån på 10.000 kroner og et månedligt lån på 1.500 kroner. Hidtil har disse studerende kunnet søge om éngangslån på 10.000 kroner og årslån på 6.000 kroner.

Forhøjelsen af lånemuligheden fra 6.000 kroner om året til 1.500 kroner om måneden vil medføre en årlig merudgift for landskassen på 9,6 mio. kroner, men forhøjelsen af låneudgifterne vil på længere sigt også betyde merindtægter for Landskassen i form af afdrag og renter på studielån. Disse merindtægter vil dog sandsynligvis ikke opveje merudgifterne på noget tidspunkt.

Særlige vilkår:

I de foreslåede nye tekstanmærkninger er der som hidtil desuden mulighed for, at Landsstyret kan forhøje det månedlige stipendium for uddannelsessøgende, der gennem Grønlands Hjemmestyre er optaget på uddannelse uden for Grønland og Danmark, når forhøjelsen er begrundet i krav fra udenlandske myndigheder, krav fra vedkommende uddannelsesinstitution, særligt høje leveomkostninger i uddannelsesbyen eller særlige omkostninger i forbindelse med overførsel af stipendium. Denne mulighed anvendes som følge af, at myndigheder i udlandet ofte forlanger, at de studerende har et større rådighedsbeløb end det, de ville få ved bevilling af den ordinære sats, og netop fordi leveomkostningerne typisk er større.

Tilsvarende er det videreført, at Landsstyret kan fastsætte, at uddannelsesstøtte ydes på andre vilkår i forbindelse med særligt tilrettelagte uddannelser og deraf opståede særlige behov for uddannelsesstøtte, herunder uddannelser uden for Grønland og Danmark. Denne mulighed anvendes til specielle tilrettelagte uddannelsesforløb, eksempelvis pilotuddannelsen. Til denne uddannelse bevilges støtten ud fra helt andre vilkår.

Som noget nyt er der i de foreslåede nye tekstanmærkninger desuden givet Landsstyret mulighed for i særlige tilfælde at bevilge lån til uddannelsessøgende på studieforberedende og grundlæggende uddannelser, samt yderligere et éngangslån. Denne mulighed vil hovedsageligt skulle anvendes til studerende, der får bevilget et gymnasialt suppleringsår i Danmark for at få gymnasiale fag på højniveau, for derved at opfylde adgangskravene til videregående uddannelser i Danmark. Desuden anvendes bestemmelsen, når en studerende har gennemført en uddannelse i Grønland og derfor har fået bevilget et éngangslån og efterfølgende ønsker en overbygning på uddannelsen i Danmark. Der er betydelige udgifter til bolig m.m., som nødvendiggør, at der bevilges et ekstra éngangslån.

Som bilag 2 er der vedlagt en oversigt over de økonomiske konsekvenser af foreslåede nye satser samt foreslåede bortfald af forskellige særydelser.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de besparelser, der ønskes gennemført som led i opfølgningen på uddannelsesstøttereformen, hvor en stor del af særydelserne fjernes. Der henvises til bilag 2 herom. Dette medfører en besparelse på ca.11,1 mio. kr. pr. år.

2) Konsekvensændringer som følge af samtidig forslag om ændring af AEB-loven.

Der er ingen økonomiske konsekvenser heraf, hvis tilskuddets størrelse til arbejdsgiver fastsættes til 2.000 kr. pr. måned under hele uddannelsen pr. ansat lærling. Heraf skal landskassen finansiere halvdelen og AEB-midlerne den anden halvdel. Beløbet er beregnet ud fra et gennemsnit af landskassens og AEB-midlernes udgifter pr. elev. Beløbet udgør 1.787 kroner for lærlinge inden for uddannelserne kleinsmed, maskinarbejder og skibsmontør, 2.029 kroner for lærlinge inden for uddannelserne tømrer, VVS og maler samt 2.372 kroner inden for TNI-uddannelsen (den nye HK-uddannelse).

 

 

3) Ajourføringer.

Der er ingen økonomiske konsekvenser af de foreslåede ajourføringer. Der er dels tale om kodificeringer af hidtidig praksis og dels ændringer, der ikke har økonomiske konsekvenser.

3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige

Det vil være en administrativ lettelse at nedlægge Klagenævnet for Uddannelsesstøtte. Det vil medføre, at der ikke skal fastsættes regler om Klagenævnet. Der skal ikke indkaldes til og afholdes møder, og det vil medføre en hurtigere sagsbehandling. Den administrative lettelse vil ikke i sig selv kunne begrunde personalemæssige reduktioner. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der i dag disponeres en halv stilling til behandling af klagesager.

De foreslåede fjernelser af visse særydelser og indførelse af klippekortsmodellen forventes også at medføre administrative lettelser. Den administrative lettelse er her fordelt på de myndigheder og institutioner, der forestår administrationen af uddannelsesstøttereglerne og vil ingen af disse steder i sig selv kunne begrunde personalemæssige reduktioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Bestemmelserne i §§ 3 og 5 og deres sammenhæng med den foreslåede ændring af AEB-loven forventes at medføre en administrativ forenkling, der også vil tilgodese arbejdsgiverne.

5. De miljømæssige konsekvenser.

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgere.

Forslagets samlede forenkling af uddannelsesstøttereglerne forventes at smitte af på de uddannelsessøgende.

7. Evt. andre væsentlige konsekvenser.

Forslagets § 28, stk. 4 om videregivelse af oplysninger til brug for rekruttering mv. forventes at give grønlandske myndigheder og virksomheder bedre muligheder for at markedsføre sig over for de grønlandske studerende, hvilket bl.a. forventes at medføre, at en større del af de grønlandske studerende uden for Grønland vender tilbage til et job i Grønland efter endt uddannelse, og at der skabes bedre grundlag for etablering af praktikophold og studiejobs under uddannelsen. Bestemmelsen vil dermed kunne være med til at fremme et af de væsentligste formål med uddannelsesstøttereformen, nemlig at motivere de uddannelsessøgende til at arbejde i Grønland efter afsluttet uddannelse.

8. Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre.

Forslaget forventes ikke at ville medvirke til øget selvstyre eller give grundlag for øget selvstyre. Forslaget hindrer på den anden side heller ikke en sådan udvikling.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Forslaget har i perioden 20. juni til 18. juli 2003 været til høring hos de på vedlagte høringsliste (bilag 3) anførte høringsparter.

Der har herudover været afholdt konsultationer mellem Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og de uddannelsessøgendes organisationer i Grønland (K.I.K.) og i Danmark (D.K.I.K.).

De indkomne høringssvar er i videst mulig omfang indarbejdet i forslaget. Visse af høringsparterne har afgivet bemærkninger, som det ikke har været muligt eller ønskeligt at indarbejde. Disse bemærkninger skal der redegøres for i det følgende. Dog vil indvendinger mod forslaget, hvor der i bemærkningerne til forslaget er givet en udførlig begrundelse for forslagets udformning, ikke blive kommenteret. For så vidt angår fortolkningsspørgsmål vedrørende de enkelte bestemmelser henføres kommentering heraf til bemærkningerne til de pågældende bestemmelser.

Kalaallit Ilinniagaqartut Kattuffiat (KIK) har blandt andet bemærkninger til satserne for lån, stipendiesatser og børnetillæg. Bemærkningerne vedr. satserne for lån og stipendiesatser anses at være imødekommet med det foreliggende forslag. Det har derimod ikke været muligt inden for den givne økonomiske ramme at forhøje børnetillægene som anført af KIK.

KIK foreslår desuden, at studerende med egen bolig og hus får tilskud til husleje og til betaling af el og vand. Dette ønske anses delvist imødekommet med den foreslåede dispensationsmulighed for udeboende elever på studieforberedende uddannelser.

Danmarkimi Kalaallit Ilinniagaqartut Kattuffiat (DKIK) har i sit høringssvar kommenteret såvel følgebrevet til høringsmaterialet, forordningsforslaget, bemærkningerne til forordningsforslaget og de vedlagte bilag til bemærkningerne. I sit fremsendelsesbrev betoner DKIK, at det er beklageligt, at høringen er sket i ferieperioden. Hertil skal bemærkes, at der forud for høringen har været en gennemgang og drøftelse af forslaget med DKIKs formand, herunder en præcisering af ændringer i forhold til det forslag, som var sendt til høring forud for Landstingets efterårssamling 2002.

DKIK ønsker endvidere, at de uddannelsessøgendes organisationer nævnes i § 28 sammen med de myndigheder, institutioner og private virksomheder som omtales i § 27. Dette ønske imødekommes ikke, da formålet med bestemmelsen er at udveksle oplysninger, som er af væsentlig betydning for administrationen af uddannelsesstøttereglerne, og DKIK falder uden for denne kategori.

KANUKOKA mener, at der bør være forskellige satser for hver type erhvervsuddannelse efter fordelingen af praktik og skoleophold, samt at omlægningen af uddannelsesstøtte det første år under skoleophold til løn under hele uddannelsen forudsætter en fornyet aftale mellem de aftaleberettigede parter, og finder det uklart om denne omlægning vil være udgiftsneutral.

KANUKOKA ønsker, at der i tilfælde af lønstigning skal kompenseres ved forhøjet tilskud fra Hjemmestyret.

KANUKOKA ønsker videre, at der ved bortfald af tilskud ved uddannelsens afslutning eller afbrydelse anvendes skæringstidspunkt den 15. i en måned, og ikke som foreslået den 20.

Landsstyret har haft drøftelser herom med KANUKOKA og Grønlands Arbejdsgiverforening og har på baggrund heraf ikke fundet anledning til at imødekomme KANUKOKA´s bemærkninger.

Vedrørende § 17 foreslås, at der laves en ordning med delvis eftergivelse af lån for uddannelsessøgende i Danmark, som søger og opnår beskæftigelse i Grønland i forhold til den tid, man beskæftiges i Grønland efter endt uddannelse. Landsstyret finder dette forslag interessant, og vil overveje det nærmere.

KANUKOKA bemærker endelig, at man er meget imod de besparelser, der forventes ved ophør af uddannelsesstøtte til enkeltfagsundervisning på FSA/FSUAniveau. KANUKOKA er meget imod denne besparelse, idet man mener, at der fortsat er behov for at kunne tilbyde enkeltfagsundervisning. Landsstyret arbejder med tiltag omkring uddannelses- og erhvervsintroduktion, hvori der også indgår enkeltfagsundervisning, og ønsker derfor, at afvente resultatet af disse tiltag.

Administrationsdirektoratet har anmodet om at få oplyst, hvordan tilskuddet til enhederne i Grønlands Hjemmestyre til dækning af de forøgede lønudgifter til lærlinge ved de erhvervsmæssige grunduddannelser skal udbetales, idet der som begrundelse herfor anføres, at de derom senere fastsatte regler kan betyde, at det enkelte direktorat eller den enkelte underliggende institutioner i Grønlands Hjemmestyre skal foretage sagsbehandling med henblik på udbetaling af tilskuddet. Det kan hertil oplyses, at tilskuddet udbetales til hver enkelt arbejdsgiver ved overførsel til den pågældendes konto, og at der derfor ikke bliver tale om sagsbehandling hos de enkelte arbejdsgivere.

Lovkontorets lovtekniske bemærkninger er indarbejdet i forslaget. Det samme gælder bemærkninger fra Landstingets Lovtekniske Funktion.

 

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen er bortset fra stk. 4, der er ny, videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 1.

Stk. 1 fastslår udgangspunktet for ydelse af uddannelsesstøtte, - nemlig at uddannelsen foregår i Grønland. Støtte ydes, såfremt den pågældende uddannelse er støtteberettigende, jf. forslagets § 2, og hvis ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage uddannelsesstøtte. Der er derimod ikke krav, om at uddannelsen kan påregnes at give beskæftigelse i Grønland, hvilket kræves, hvis der er tale om en uddannelse uden for Grønland, jf. forslagets § 1, stk. 2, nr. 1.

Stk. 2 omhandler uddannelser uden for Grønland. Hvorvidt uddannelsen kan påregnes at give beskæftigelse i Grønland afgøres af landsstyret ved en konkret vurdering. Med hensyn til kravet om, at en lignende uddannelse ikke kan fås i Grønland, er det ikke udtryk for opfyldelse heraf, såfremt ansøgeren har fået afslag på optagelse på en lignende uddannelse i Grønland.

Stk. 3 giver mulighed for i ganske særlige tilfælde at fravige betingelserne i stk. 2. Efter § 10 i den gældende bekendtgørelse om uddannelsesstøtte (nr. 3 af 6. februar 1998) kan der dispenseres, når særlige personlige forhold taler derfor, og der angives i bestemmelsen eksempler på sådanne særlige forhold.

 

Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 2.

Der er med bestemmelsen givet Landsstyret kompetence til at fastsætte generelle betingelser for, at en uddannelse kan anses som støtteberettigende. Formålet hermed er dels at sikre, at uddannelserne opfylder nogle grundlæggende forudsætninger (eksempelvis omkring uddannelsens fysiske rammer, dens faglige indhold, varighed mv.), som skal være opfyldt, for at en uddannelse kan anses for at være støtteberettigende. Formålet er endvidere at undgå at man i forordningen risikerer at låse sig fast på bestemte uddannelsestyper, og dermed afskærer i øvrigt egnede nye uddannelser fra at være støtteberettigende.

Der er i den gældende bekendtgørelse om uddannelsesstøtte (nr. 3 af 6. februar 1998) fastsat bestemmelser om, hvornår en uddannelse kan godkendes som støtteberettigende.

 

Bestemmelsen er ny. Om baggrunden for og formålet med bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger.

Hjemmestyret skal ikke fremover afholde udgifter til lærlingene på de erhvervsmæssige grunduddannelser og lærlingene med praktik i Grønland og skoleophold i Danmark. I henhold til den foreslåede ændring af AEB-loven påhviler det arbejdsgiverne at afholde alle lønudgifter til disse lærlinge, uanset om de er på skoleophold eller praktikophold.

Den nye ordning er baseret på at det skal være udgiftsneutralt for hjemmestyret, arbejdsgivere, lærlinge og AEB-midler. Det medfører, at der er behov for indsættelse af denne bestemmelse, så der skabes mulighed for at bevilge uddannelsesstøtte som tilskud til arbejdsgivere, der ansætter lærlinge.

I praksis er det hensigten, at der overføres et beløb fra finanslovskonto 40.13.50 Stipendier og børnetillæg til en nyoprettet konto, hvortil der ligeledes overføres et tilsvarende beløb fra finanslovskonto 40.13.55 AEB-bidrag. Det bliver så den nyoprettede konto, der skal afholde tilskuddet til arbejdsgiverne. Ved årsregnskabet skal over- eller underskud mellemregnes med halvdelen til hver af kontiene 40.13.50 og 40.13.55.

I 2002 blev der brugt 19,8 mio. kr. fra AEB-midlerne til aflønning af lærlingene på de erhvervsmæssige grunduddannelser. Ud fra aflønningerne i 2002 skal der således overføres 9,9 mio. kr. fra finanslovskonto 40.13.50 og det samme beløb fra konto 40.13.55 til den nye konto. Den nyoprettede konto skal kun afholde udgifterne til tilskud til arbejdsgiverne. De øvrige ydelser, lærlingene er berettiget til, så som børnetillæg, rejseudgifter og eventuelt godstransport, skal fortsat afholdes over henholdsvis 40.13.50, 40.13.60 Særydelser, rejseudgifter m.m., USF og 40.13.61 Særydelse, rejseudgifter m.m., KIIIP´s institutioner.

 

Bestemmelsen bygger på den gældende forordnings § 3.

 

Med formuleringen "kan" ydes i stk. 1 er det præciseret, at det er de i bestemmelsen anførte mulige støtteformer. Sammenholdt med bestemmelsen i stk. 3 vil Landsstyret således kunne fastsætte regler for, hvilke af støtteformerne der aktuelt skal anvendes. Efter de gældende regler anvendes således alene stipendier, særydelser og landskassefinansierede lån.

I stk. 1 er der foretaget den ændring, at det er indføjet, at uddannelsesstøtten ydes inden for et begrænset støttesystem (klippekort). Dette er foranlediget af anbefalingerne herom i "Redegørelse om Uddannelsesstøttereform"

Klippekortsystemets grundlæggende ide er, at der for hver uddannelse på forhånd tildeles den uddannelsessøgende et bestemt antal uddannelsesstøtteudbetalinger ("klippekortet"), og for hver gang en sådan udbetaling sker (formentlig månedlige udbetalinger som hidtil), foretages der billedligt set et klip i "klippekortet".

 

I forhold til den gældende forordnings tilsvarende bestemmelse i § 3, stk. 2, er der foretaget den ændring, at der er tillagt de uddannelsessøgendes organisationer kompetence til i samråd med Landsstyret at drøfte satser for stipendie- og lånesatser og eventuelle særydelsessatser forud for disse satsers fastsættelse på finansloven. Hidtil har organisationerne alene haft en høringsret. Denne ændring er foretaget på baggrund af organisationernes ønske om en tættere inddragelse. Der lægges herved op til, at der hvert år forud for finanslovens vedtagelse skal gennemføres samråd om de fremtidige satser. Udtrykket "samråd" er valgt i stedet for udtrykket "forhandling" for at tilkendegive, at der ikke er tale om egentlige overenskomstforhandlinger som på arbejdsmarkedet, men derimod drøftelser, hvor de uddannelsessøgende vil få betydelig indflydelse på, hvorledes de afsatte midler bedst kan fordeles. Hvorvidt satserne skal ændres, afgøres fortsat af Landstinget.

 

Bestemmelsen er videreført i uændret form fra gældende forordnings § 3, stk. 3.

Som hidtil er der givet Landsstyret hjemmel til at fastsætte regler om uddannelsesstøttens art og omfang. Der bliver bl.a. som følge af indførelse af klippekortsystemet behov for en gennemgribende ændring af den gældende uddannelsesstøttebekendtgørelse (Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 6. februar 1998 om uddannelsesstøtte), idet der netop er behov for regler om klippekortsystemets praktiske gennemførelse, herunder regler om antal klip til studieforberedende uddannelser henholdsvis kompetencegivende uddannelser og om mulighederne for tildeling af yderligere klip i bestemte situationer, eksempelvis barselsorlov, deltagelse i studieordningsarbejde mv.

 

Bestemmelsen er indsat som konsekvens af den foreslåede nye § 3.

Bestemmelsen fastslår, at størrelsen af tilskuddet skal fastsættes på finansloven, og at hjemmestyret skal afholde halvdelen af den samlede udgift til tilskud til arbejdsgiverne, der ansætter lærlinge.

Der er endvidere indsat en bestemmelse, der bemyndiger Landsstyret til at fastsætte regler om formål, administration af, betingelser for samt omfang og udbetaling af tilskud.

Forslaget lægger op til, at der kan fastsættes regler om formålet med tilskud til arbejdsgivere, der ansætter lærlinge. Et af de væsentligste formål er, at alle arbejdsgivere deltager aktivt i at få uddannet et tilstrækkeligt antal svende på et kvalificeret niveau, således at arbejdsmarkedets behov for uddannet arbejdskraft kan dækkes.

Landsstyret kan endvidere fastsætte regler om administration af tilskuddet. Landsstyret har til hensigt at fastsætte regler, der sikrer, at arbejdsgivere, der ansætter lærlinge, får tilskud, og at tilskuddet ophører, når lærlingekontrakten bortfalder. Endvidere kan der fastsættes regler om, hvem der administrerer, og hvorledes tilskuddet skal administreres.

Der kan fastsættes betingelser for at modtage tilskud. Det kan være regler om, at lærlingene skal være ansat på fuld tid, om at arbejdsgiveren ikke må være i restance med betaling af AEB-bidrag eller andre betingelser, som arbejdsgiveren eller lærlingen skal leve op til, før der kan bevilges tilskud.

Reglerne om omfang og udbetaling af tilskud vil hovedsageligt omfatte størrelsen af tilskuddet og den periodevise udbetaling, eksempelvis om der skal udbetales 2.000 kroner pr. måned, eller om der skal udbetales 6.000 kroner pr. kvartal. Der skal fastsættes regler om, hvorledes beregningen og størrelsen af udbetaling til arbejdsgivere opgøres, om det opgøres i forhold til lærlingens ansættelsesperiode, eller om arbejdsgiver kun får tilskud, hvis lærlingen er ansat på udbetalingstidspunktet.

Landsstyret forventer, at der på nuværende tidspunkt skal fastsættes regler om, at tilskuddet udbetales månedsvis bagud, og at der ikke udbetales tilskud, medmindre lærlingen er ansat den 20. i måneden.

 

Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 4.

Det er præciseret i bestemmelsen, at det alene er rettigheder, der støttes på internationale overenskomster, der har virkning for Grønland, der giver ret til uddannelsesstøtte for udlændinge. Formålet hermed er at præcisere, at der ikke i denne sammenhæng kan støttes ret på overenskomster, som Danmark har tiltrådt, men som ikke har virkning for Grønlands Hjemmestyre.

Til § 7

Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 5.

Afgørelsen af, om en person har fast bopæl, afgøres efter reglerne herom i folkeregisterlovgivningen. Hvis den uddannelsessøgende under uddannelsen ikke længere har fast bopæl i Grønland, bortfalder berettigelsen til uddannelsesstøtte.

Som hidtil vil der blive givet dispensation fra bopælskravet, hvis bopæl uden for Grønland skyldes uddannelsesophold, hvortil Grønlands Hjemmestyre har medvirket.

 

Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 6.

Ved "ansøgningstidspunktet" forstås der det tidspunkt, hvor ansøgningen er modtaget af den myndighed, der administrerer uddannelsesstøttereglerne.

 

Bestemmelsen er med få ændringer videreført fra den gældende forordnings § 7.

Til stk. 1)

Hensigten med bestemmelsen er at få præciseret, at anden offentlig støtte går forud for uddannelsesstøtten, og at der ikke både kan modtages anden offentlig støtte og uddannelsesstøtte samtidig, i det omfang at den offentlige støtte dækker leveomkostninger.

Bestemmelsen vil blandt andet kunne finde anvendelse overfor personer, der modtager pension, herunder også førtidspension. Bestemmelsen vil også kunne anvendes, såfremt den uddannelsessøgende modtager uddannelsesstøtte efter andet lands regler. Det afgørende er at sikre, at den pågældende ikke opnår en dobbeltforsørgelse fra det offentlige.

Med formuleringen "anden offentlig støtte" er det alene tilsigtet at præcisere, at der skal være tale om anden støtte end uddannelsesstøtten.

I stk. 1 er der foretaget den ændring, at der nu alene kan udelukkes fra at modtage stipendium og børnetillæg. I henhold til den gældende forordnings § 7, stk. 1 kan den uddannelsessøgende udelukkes fra at modtage uddannelsesstøtte, dvs. også særydelser. Det har ikke været hensigten, at de uddannelsessøgende i disse tilfælde også skulle kunne udelukkes fra at modtage særydelser, idet alene stipendium og børnetillæg anses at dække leveomkostninger. En førtidspensionist under uddannelse vil typisk modtage pension og børnetillæg fra kommunen, hvorimod kommunen ikke afholder udgifter til rejser mv.

Til stk. 2)

Hensigten med bestemmelsen er at sikre, at den uddannelsessøgende ikke både modtager uddannelsesstøtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, og uddannelseslån eller andet uddannelsesvederlag, der også tilsigter at dække leveomkostninger.

Der er i bestemmelsen foretaget to ændringer i forhold til den gældende forordnings § 7, stk. 2.

Der er for det første anvendt udtrykket "leveomkostninger" i stedet for "samme form som uddannelsesstøtten". Dette skyldes, at uddannelsesstøtten består af flere dele, hvoraf kun nogle betragtes som dækkende leveomkostninger, jf. herom i bemærkningerne til stk. 1.

For det andet er det præciseret, at det alene er stipendium, de uddannelsessøgende ikke vil være berettiget til i disse situationer. Uddannelsessøgende, der modtager uddannelsesløn eller andet uddannelsesvederlag er navnlig lærlinge på de erhvervsmæssige grunduddannelser, der modtager løn fra arbejdsgiveren. De vil fortsat være berettiget til børnetillæg og særydelser.

 

Bestemmelsen er med en enkelt ændring videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 8.

Det er præciseret i bestemmelsen, at meddelelse om ændringer i den uddannelsessøgendes forhold skal meddeles straks.

Konsekvenserne af ikke at opfylde oplysningspligten er som hidtil reguleret i kapitlet vedr. forrentning og tilbagebetaling af uberettiget modtaget uddannelsesstøtte (kap. 6).

Som noget nyt bliver bestemmelsen nu suppleret af de foreslåede nye bestemmelser om indhentelse og videregivelse af oplysninger i forslagets § 28. I overensstemmelse hermed er der i bestemmelsen nu anvendt formuleringen "administration af uddannelsesstøttereglerne" i stedet for "tildelingen af uddannelsesstøtte".

 

Bestemmelsen er videreført i uændret form fra gældende forordnings § 9.

Det er præciseret i bestemmelsen, at bemyndigelsen alene omfatter adgangen til at fastsætte yderligere betingelser, hvorved menes betingelser udover de i forordningen fastsatte. Ved fastsættelsen af disse betingelser vil udgangspunktet være de betingelser, der er fastsat i den nugældende støttebekendtgørelse, herunder bl.a. betingelserne om studieaktivitet og om den tidsmæssige udstrækning af retten til at få uddannelsesstøtte, herunder regler om det forestående klippekortsystem.

 

Bestemmelsen er bortset fra konsekvensændringer af henvisningerne videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 10.

Det vil navnlig være særlige familiemæssige forhold, der vil kunne begrunde fravigelse af § 6 og 8, stk. 1.

Fravigelse af § 7 vil alene kunne komme på tale i tilfælde, hvor en person formelt set ikke har fast bopæl, men hvor bopælen alligevel reelt er i Grønland.

 

Bestemmelsen er med få ændringer videreført fra den gældende forordnings § 11.

Til stk. 1

Med formuleringen "uddannelsen" er det præciseret, at udgangspunktet er, at det alene er under den uddannelse, som lånet er udbetalt til den uddannelsessøgendes gennemførelse af, at lånet ikke forrentes.

Der er som forudsætning for rentefritagelsen under uddannelsen i stk. 1 opstillet et krav om, at låntageren retmæssigt modtager uddannelsesstøtte fra Grønlands Hjemmestyre. Formålet hermed er primært at knytte rentefritagelsen til et krav om studieaktivitet.

Til stk. 2

Det er i bestemmelsen præciseret, fra hvilket tidspunkt forrentningen påbegyndes. At forrentning først kan påbegynde dagen efter afbrydelsen eller afslutningen skyldes tekniske, administrative grunde.

Det er desuden præciseret, hvad der er forrentningens genstand. Med udtrykket "den til enhver tid værende gæld" bliver det præciseret, at det, der forrentes, er lånets hovedstol, tillagt tilskrevne renter og fratrukket indbetalte afdrag. Med formuleringen "den til enhver tid værende gæld" bliver det samtidig præciseret, at renteberegningen sker på samme måde som i pengeinstitutterne, d.v.s. dag for dag.

Bestemmelsen i 2. pkt. fastslår, hvornår der sker rentetilskrivning. Den årlige rentetilskrivning præciserer samtidig, at der sker en årlig renters rente beregning, hvilket er et sædvanligt rentevilkår i løbende låneforhold. Lånets saldo opgøres således en gang årligt, og der beregnes herefter renter af den opgjorte saldo, hvilket vil sige lånets hovedstol med tilskrevne renter og med fradrag af betalte afdrag.

At renteprocenten fastsættes i forordningen og ikke på de årlige finanslove er ønsket om at markere et uddannelsespolitisk signal om, at studielån vedvarende vil være lavtforrentede og ikke kan gøres til genstand for finanspolitiske overvejelser. Diskontoen tillagt 1 % svarer til den i finansloven for 1996 fastsatte for gæld opstået efter 1/8-1995.

For det andet er det præciseret, at rentens størrelse er udtryk for den årlige effektive rente. Hermed er det tilsigtet at præcisere, at den effektive rente på årsbasis ikke må overstige den fastsatte renteprocent.

Til stk. 3

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med kravet om retmæssig støttemodtagelse under uddannelsen. Bestemmelsen fastslår, at forrentning under uddannelsen skal ske efter reglerne for forrentning ved uddannelsens afbrydelse eller afslutning, såfremt låntageren ikke længere retmæssigt modtager uddannelsesstøtte fra Grønlands Hjemmestyre.

Til stk. 4

Dispensationsbestemmelsen kan tænkes anvendt, når der foreligger undskyldende eller særlige omstændigheder som grund for den manglende støtteberettigelse, eller såfremt den manglende støtteberettigelse har været ganske kortvarig (1-2 måneder).

Til § 14

Bestemmelsen er bortset fra konsekvensændringer af henvisninger videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 12.

Til stk. 1

Med bestemmelsen bliver det fastslået, at der som udgangspunkt ikke igangsættes forrentning, såfremt afbrydelsen af uddannelsen alene er midlertidig, som følge af de omstændigheder, der er nævnt i bestemmelsen. De nævnte omstændigheder er alle omstændigheder, der ikke medtæller i det antal afbrydelser, som en uddannelsessøgende højst må have for fortsat at være berettiget til uddannelsesstøtte. Der er således tale om undskyldelige omstændigheder, hvorfor det ikke anses for rimeligt at belaste den uddannelsessøgende med forrentning efter afbrydelsen, idet uddannelsen netop ikke må anses for endeligt afbrudt. Såfremt afbrydelsen varer mere end 1 år, vil afbrydelsen imidlertid ikke kunne anses som midlertidig, jf. bemærkningerne til stk. 2.

Med henvisningen til § 13, stk. 2 er det præciseret, at bestemmelsen finder anvendelse både ved første uddannelsesforløb, og når en uddannelse er genoptaget eller en ny støtteberettigende uddannelse er påbegyndt.

Til stk. 2

Formålet med bestemmelsen er at tilkendegive, at en afbrydelse, der ellers må anses for at være midlertidig, ikke kan være tidsubegrænset. Grænsen for overgang til permanent afbrydelse er sat ved 1 år , idet dette svarer til tilbagebetalingsbestemmelsen i forslagets § 17, stk. 3. Ved overgangen til permanent afbrydelse er det fundet rimeligt, at forrentningen påbegyndes umiddelbart herefter.

Til § 15

Bestemmelsen er bortset fra konsekvensændringer af henvisninger og mindre ændringer videreført fra den gældende forordnings § 13.

Til stk. 1 og 2

Bestemmelserne omhandler alene de studielån, som den studerende har modtaget inden genoptagelsen af uddannelsen eller påbegyndelsen af ny støtteberettigende uddannelse. Studielån som måtte være modtaget efterfølgende vil således være direkte reguleret ved bestemmelsen i forslagets § 13, stk. 2. Forrentningstidspunktet er i øvrigt det samme efter begge bestemmelser.

Formålet med bestemmelserne er at sikre, at uddannelsessøgende, der enten genoptager en tidligere afbrudt uddannelse eller som påbegynder en ny støtteberettigende uddannelse, ikke bliver belastet med forrentning under uddannelsen, idet de ikke under uddannelsen formodes at have mulighed for at afdrage på tidligere modtagne lån.

I overensstemmelse med hovedreglen om forrentning under uddannelse i § 13, stk. 1, er det præciseret, at det er en forudsætning for renteafbrydelsen, at den uddannelsessøgende opfylder de til enhver tid fastsatte betingelser for uddannelsesstøtte fra Grønlands Hjemmestyre. Hermed sikres der mod genoptagelse eller påbegyndelse af ny uddannelse alene med det formål at opnå rentefritagelse.

Til stk. 3

Bestemmelsen er alene en præcisering af hovedreglen i § 13, stk. 2.

Til stk. 4

Dispensationsbestemmelsen tænkes blandt andet anvendt ved kortevarende afbrydelser (1-2 måneder).

 

Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 14.

Bestemmelsens formål er at give Landsstyret hjemmel til at meddele uddannelseslåntagere helt eller delvist afkald på rentetilskrivning og at kunne eftergive allerede tilskrevne renter.

Med formuleringen "helt eller delvist afkald" er det tilsigtet at gøre det muligt enten helt at standse for rentetilskrivning eller at fastsætte en forrentning, der er lempeligere for låntager, end den forrentning der følger af gældende regler. Desuden er det tilsigtet, at rentetilskrivningsafkaldet enten kan være tidsbegrænset eller tidsubegrænset.

Det er fundet hensigtsmæssigt at præcisere, at der også kan ske hel eller delvis eftergivelse af allerede tilskrevne renter. Dette vil bl.a. muliggøre, at standsning af rentetilskrivning eksempelvis vil kunne fastsættes med virkning fra årets begyndelse, hvilket kan være ønskeligt af administrative grunde.

Det er endvidere fundet hensigtsmæssigt, at afkaldet eller eftergivelsen skal meddeles låntager skriftligt, således at låntager har mulighed for at indrette sig derefter. Af meddelelsen bør baggrunden for dispositionen fremgå og omfang og varighed deraf, hvis dette er muligt.

Formuleringen "når særlige grunde taler herfor" tilsigter at give landsstyret forholdsvis vide rammer. Formuleringen tager bl.a. sigte på administrative forhold, der begrunder en sådan handling. Dette kan eksempelvis være, at det ikke længere er teknisk administrativt muligt at foretage renteberegning efter de gældende regler.

Til § 17

Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 15.

Til stk. 1 og 2

Ingen bemærkninger.

Til stk. 3

Det er fastsat, at tilbagebetalingspligten ikke indtræder automatisk men først efter påkrav herom fra Landsstyret. Baggrunden herfor er, at det findes hensigtsmæssigt at lade Landsstyret afgøre, hvorvidt den midlertidige afbrydelse fortsat må anses som en midlertidig afbrydelse, eller om der reelt er tale om en permanent afbrydelse. Er det første tilfældet, vil det således ikke være hensigtsmæssigt at pålægge den uddannelsessøgende at starte tilbagebetalingen af lånet.

Der er anvendt formuleringen "midlertidig afbrydelse" for at tilkendegive, at der netop alene er tale om en afbrydelse af en fortsat igangværende uddannelse.

Til stk. 4

Baggrunden for bestemmelsen er, at den uddannelsessøgende ikke må antages at kunne tilbagebetale sit lån, når uddannelsen genoptages eller ny støtteberettigende uddannelse påbegyndes, og at tilbagebetalingspligten derfor bør berostilles.

Med hensyn til baggrunden for betingelsen om, at den uddannelsessøgende som forudsætning for tilbagebetalingspligtens berostillelse tillige skal opfylde betingelserne for at modtage uddannelsesstøtte henvises til bemærkningerne til forslagets § 13, stk. 1.

Tilbagebetalingspligtens genindtrædenstidspunkt omhandler alene det tidligere modtagne lån. Lån modtaget efter uddannelsens genoptagelse eller påbegyndelse af ny støtteberettigende uddannelse vil således være reguleret direkte ved bestemmelsen i forslagets § 17, stk. 1.

Til § 18

Bestemmelsen er bortset fra konsekvensændringer af henvisninger videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 16.

Til stk. 1

Baggrunden for bestemmelsen er, at det er fundet hensigtsmæssigt at få fastsat overordnede rammer for afviklingen af optagne studielån.

I bestemmelsen fastslås den maksimale afviklingstid for studielån. Med en maksimal afviklingstid på 15 år antages det, at alle låntagere vil have mulighed for at afvikle optagne studielån på forholdsvis lempelige vilkår. Med betingelsen om, at det månedlige afdrag skal udgøre mindst kr. 500,00 vil afviklingstiden for nogle lån blive mindre end den maksimale afviklingstid. Baggrunden for denne undtagelsesbestemmelse er at sikre, at der ikke på grund af den maksimale afviklingstid aftales eller fastsættes afviklingsordninger, hvor det månedlige afdrag bliver mindre, end låntageren normalt må forudsættes at kunne klare økonomisk. Vil låntageren ikke kunne klare at skulle betale mindst kr. 500,00 pr. måned, vil der være mulighed for dispensation efter stk. 5.

Til stk. 2

Baggrunden for bestemmelsen er, at den maksimale afviklingsperiode i modsat fald ville blive reduceret, og at dette ikke findes hensigtsmæssigt, når tilbagebetalingspligten er berostillet.

Til stk. 3

Bestemmelsen pålægger den uddannelsessøgende en pligt til selv at indgå en afviklingsaftale med Landsstyret. Aftalen skal være indgået inden tilbagebetalingspligtens indtræden, idet tilbagebetalingen skal påbegyndes på dette tidspunkt.

Til stk. 4

Bestemmelsen giver Landsstyret pligt til dels at anmode låntageren om at indgå aftale om afvikling og dels til at fastsætte en aftale, såfremt låntageren ikke ønsker at indgå en aftale.

Til stk. 5

Bestemmelsen giver Landsstyret mulighed for at dispensere fra reglerne i stk. 1 og til at give udsættelse med betalingen af forfaldne ydelser. Sidste punktum fastslår, at den maksimale afviklingstid på 15 år ikke kan fraviges.

 

Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 17.

Bestemmelsen fastslår, hvad virkningerne er af misligholdelse af en indgået eller fastsat afviklingsordning. Med formuleringen "skadesløs betaling" menes, at kreditor holdes skadesløs for udgifter, der pådrages i forbindelse med opsigelsen til betaling og i forbindelse med inddrivelse af gælden.

Såfremt gælden opsiges til betaling, vil tilbagebetalingen fremover ikke være reguleret ved reglerne herom i forordningen.

Til § 20

Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 18.

Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes blandt andet anvendt til at fastsætte regler om betalte afdrags fordeling på renter og hovedstol.

 

Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 19.

Til stk. 1

Baggrunden for bestemmelsen om støtte, som iøvrigt er modtaget i ond tro er, at der vil kunne tænkes situationer, hvor Landsstyret ved en fejl kommer til at udbetale for meget støtte, og hvor modtageren anses at være klar over, at beløbet er udbetalt ved en fejl. Tilbagebetaling i disse tilfælde, såvel som i de øvrige i stk. 1 nævnte, vil følge af almindelige retsprincipper, men det er fundet hensigtsmæssigt at præcisere dette i lovgivningen, således at modtagerne vil være fuldt bekendt hermed.

Ved "ond tro" forstås i denne sammenhæng, at modtageren enten vidste eller burde vide, at det modtagne er uberettiget modtaget.

Til stk. 2

Bestemmelsen fastslår forrentningstidspunktet for uddannelsesstøtte, som modtageren har modtaget som følge af afgivelse af urigtige eller mangelfulde oplysninger. Idet modtageren vil være fuldt bekendt med ikke at være berettiget til den modtagne støtte allerede på modtagelsestidspunktet, er der foreslået forrentning fra dette tidspunkt.

Til stk. 3

Bestemmelsen omhandler de tilfælde, hvor modtageren ikke selv har bevirket modtagelsen af den uberettigede støtte. Tidspunktet for den onde tros indtræden vil ikke altid være overensstemmende med tidspunktet for støttens modtagelse, idet modtageren i visse tilfælde først senere bliver bekendt med modtagelsen. Det afgørende for forrentningstidspunktet er derfor netop ikke modtagelsestidspunktet, men det tidspunkt, hvor modtageren må antages at være bekendt med støttens uretmæssige modtagelse. Der vil imidlertid oftest være en forhåndsformodning for, at modtagelsestidspunktet er overensstemmende hermed.

Ved "ond tro" forstås i denne sammenhæng, at modtageren enten vidste eller burde vide, at det modtagne er uberettiget modtaget.

Til stk. 4

Bestemmelsen fastslår, hvorledes uberettiget modtaget støtte i ond tro forrentes. Det slås først fast, hvilken rentesats, der skal anvendes. Den foreslåede rentesats svarer til den i renteloven fastsatte morarentesats (rentelovens § 5, stk. 1).

Det slås endvidere fast, at det, der forrentes, er den til enhver tid værende gæld.

 

Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 20.

Bestemmelsen om, at den uberettiget modtagne uddannelsesstøtte kan konverteres til studielån betyder, at Landsstyret ensidigt kan konvertere støtten til lån. Baggrunden for bestemmelsen er, at en modtager i god tro oftest vil have brugt det uretmæssigt modtagne beløb i god tro, og derved ikke vil have mulighed for at tilbagebetale det for meget udbetalte straks. Det er derfor fundet rimeligt, at sådan støtte behandles som studielån, hvilket betyder, at beløbet først forrentes efter uddannelsens afbrydelse eller afslutning, og at tilbagebetalingen heraf først skal være påbegyndt 3 måneder efter afbrydelsen henholdsvis 1 år efter uddannelsens afslutning, jf. i øvrigt forslagets § 13, stk. 2 og § 17, stk. 1.

Ved "god tro" forstås i denne sammenhæng, at modtageren ikke vidste eller burde vide, at det modtagne er modtaget uberettiget.

 

Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 21.

Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes blandt andet anvendt til at fastsætte regler om afvikling af uberettiget modtaget støtte.

 

Bestemmelsen bygger på den gældende forordnings § 22.

Til stk. 1

Bestemmelserne i nr. 1 og 2 har til formål at sikre, at der ikke opstår restancer for betaling af kost og logi. Nr. 2 er en ny bestemmelse. Baggrunden for denne bestemmelse er, at der forekommer tilfælde, hvor Hjemmestyret betaler for uddannelsessøgendes kost og logi på kollegier og andre indkvarteringssteder, der ikke er ejet eller drevet af Hjemmestyret eller kommunerne. Dette gør sig gældende for så vidt angår kollegier og indkvarteringssteder i Danmark og udlandet. I overensstemmelse med nr. 2 er der i nr. 1 tilføjet "og andre indkvarteringssteder" for at præcisere, at der kan være tale om andre indkvarteringssteder end egentlige kollegier.

Bestemmelsen i nr. 3 skal ses som en service til de uddannelsessøgendes organisationer. Bestemmelsen skal sammenholdes med stk. 3, der fastslår, at de uddannelsessøgendes organisationer straks skal give skriftligt besked herom til Landsstyret, når en uddannelsessøgende udmelder sig af organisationen.

Til stk. 2

Bestemmelsen er ny og er begrundet i at fastslå at der alene kan foretages tilbageholdelse i uddannelsesstøtten for den periode, hvor kost og logi stilles til rådighed for den uddannelsessøgende. Den medfører desuden i overensstemmelse med hidtidig praksis, at der fortsat vil kunne ske tilbageholdelse, selv om den uddannelsessøgende i perioder ikke gør brug af tilbuddet.

Til stk. 3

Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 22, stk. 3.

Til § 25

Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 23.

Bestemmelsen har til hensigt at fastsætte rammerne for, i hvilket omfang kravet på uddannelsesstøtte kan gøres til genstand for såvel tvangsfuldbyrdelse som frivillige aftaler om tilbageholdelse og modregning.

Bestemmelsen i stk. 1 fastslår, at kravet på uddannelsesstøtte ikke kan gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning.

Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, i hvilket omfang Landsstyret er forpligtet til at efterkomme den uddannelsessøgendes frivillige aftaler om tilbageholdelse i uddannelsesstøtten. Bestemmelsen omhandler derimod ikke Landsstyrets adgang til selv at indgå aftaler med den uddannelsessøgende om tilbageholdelse i uddannelsesstøtten af forfalden uddannelsesgæld. Landsstyret vil derfor efter aftale med den uddannelsessøgende kunne tilbageholde mere end kr. 500,00 om måneden i uddannelsesstøtten.

Bestemmelserne har til hensigt at sikre, at uddannelsesstøtten så vidt muligt bliver anvendt til det tilsigtede formål - at sikre muligheden for betaling af rimelige leveomkostninger under uddannelsen. Af denne grund er der et generelt forbud mod udlæg og anden retsforfølgning i stk. 1. Såfremt den uddannelsessøgende selv vurderer at kunne klare sig for mindre end den fulde uddannelsesstøtte, vil der som udgangspunkt ikke være behov for beskyttelse mod sådanne frivillige tilbageholdelsesaftaler. Imidlertid vil den uddannelsessøgende let kunne komme til at forpligte sig ud over evne, og på baggrund heraf er der fastsat et loft på kr. 500,00 om måneden for hvad Uddannelsesstøtteforvaltningen er forpligtet til at efterkomme.

Selv om der ikke gælder et egentligt loft for Landsstyrets adgang til at indgå tilbageholdelsesaftaler, bør der kun indgåes aftaler om tilbageholdelse af mere end 500,00 kr. om måneden, når det må anses for utvivlsomt, at den uddannelsessøgende økonomisk vil kunne klare overholdelsen af en sådan aftale.

 

Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 24.

Modregningsadgangen i disse situationer findes ikke at være i strid med de grundliggende beskyttelseshensyn, der er nævnt i bemærkningerne til § 25, og det er således fundet rimeligt, at Landsstyret kan anvende dette meget effektive tvangsfuldbyrdelsesmiddel.

 

Bestemmelsen bygger på den gældende forordnings § 25.

Til stk. 1

Bestemmelsen fastslår, at uddannelsesstøttereglerne som udgangspunkt administreres af Uddannelsesstøtteforvaltningen, der er en forvaltningsenhed under Grønlands Hjemmestyre. Anførelse af forvaltningsmyndigheden er i strid med § 4 i landstingsloven om Landstinget og Landsstyret, hvorefter Landsstyret er ansvarlig for forvaltningen af hjemmestyrets anliggender og Landsstyreformanden bestemmer sagernes fordeling mellem de enkelte landsstyremedlemer. Henset til forordningens anvendelsesområde og "kundekreds" anses der at være et tilstrækkeligt grundlag for fravigelse af den nævnte bestemmelse.

Som hidtil er der mulighed for at overlade administrationen helt eller delvist til en privat virksomhed. Som noget nyt er der desuden i stk. 2 givet Landsstyret mulighed for også at overlade administrationen af uddannelsesstøttereglerne helt eller delvist til andre myndigheder og institutioner under Grønlands Hjemmestyre. Der er derfor i stk. 1 foretaget en henvisning til disse to muligheder, der er beskrevet i stk. 2 og stk. 3.

Til stk. 2

Baggrunden for bestemmelsen er, at der ønskes en klar hjemmel til også at kunne uddelegere administrationen af uddannelsesstøttereglerne til andre myndigheder og institutioner under Grønlands Hjemmestyre. Administrationen af uddannelsesstøttereglerne er i dag fordelt på Uddannelsesstøtteforvaltningen, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (i Nuuk og i afdelingen i København), uddannelsesinstitutionerne i Grønland, Grønlandsbanken og De grønlandske Huse i Danmark. Der er således også et ønske om en kodificering af hidtidig praksis.

Til stk. 3.

Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 25, stk. 1, 2. pkt.

Bestemmelsen tilsigter at gøre det muligt, enten at overføre hele administrationen af uddannelsesstøttereglerne til en privat virksomhed eller alene at overføre bestemte dele af administrationen, eksempelvis administration af uddannelseslånene, af støtteudbetalinger eller af inddrivelse af tilgodehavender.

Aktuelt er dele af administrationen af uddannelsesstøttereglerne overdraget til Grønlandsbanken (låneadministration) og dele af administrationen til De grønlandske Huse, der er selvejende institutioner.

Kravet om, at der skal foreligge en skriftlig aftale, er indsat for at skabe størst mulig klarhed over aftalens omfang, vilkår og betingelser.

Til stk. 4

Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 25, stk. 2.

Til stk. 5

Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 25, stk. 3.

Bestemmelsen har til hensigt at pålægge støttemodtageren at anvise en konto i et pengeinstitut enten i Grønland eller Danmark til udbetaling af den pågældendes uddannelsesstøtteydelser. Formålet hermed er at lette administrationen af støtteudbetalingerne, herunder navnlig i forhold til studerende uden for Grønland eller Danmark. Det skønnes, at disse studerende uden større vanskeligheder gennem pengeinstitut i enten Grønland eller Danmark vil kunne få overført uddannelsesstøtten til et andet pengeinstitut i opholdslandet. Desuden kan det vise sig at være en nødvendig forudsætning for indgåelse af en aftale med en privat virksomhed om varetagelse af låneadministrationen, at låntageren har en konto i et pengeinstitut enten her i Grønland eller i Danmark.

Til § 28

Bestemmelsen er ny.

Om baggrunden for og formålet med bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen henviser til § 27, stk. 1-3 for at tage højde for, at administrationen af uddannelsesstøttereglerne helt eller delvist kan være uddelegeret. Med denne henvisning sikres det, at enhver administrerende myndighed mv. vil kunne indhente og videregive oplysninger til brug for administration af uddannelsesstøttereglerne.

Videregivelse af oplysninger, der er af væsentlig betydning til brug for administration af uddannelsesstøttereglerne vil kun kunne ske efter disse regler til de administrerende myndigheder mv. Om der kan videregives til andre myndigheder mv. afgøres af de almindelige forvaltningsretlige regler herom.

Oplysninger der er af væsentlig betydning til brug for administration af uddannelsesstøttereglerne er eksempelvis oplysninger om eksamenskarakterer, om tidligere uddannelsesforløb, om kontonumre til brug for indsættelse af uddannelsesstøtte, navn, adresse og cpr.-nr. Der vil kunne indhentes og videregives oplysninger til brug for den konkrete sagsbehandling.

Det er desuden fundet hensigtsmæssigt, at der gives en klar hjemmel til videregivelse af oplysninger om tildeling af uddannelsesstøtte til borgere fra Grønland eller de nordiske lande, der er af væsentlig betydning til brug for kontrollen af, at de ikke for samme periode uretmæssigt modtager både uddannelsesstøtte fra Grønland og fra et nordisk land. Der vil her navnlig være tale om oplysninger, om hvor meget der er blevet udbetalt i støtte, hvilke former for støtte, der er udbetalt, og for hvilken periode støtten er udbetalt for.

Begrundelsen for den særlige hjemmel til videregivelse af oplysninger til brug for rekruttering er, at grønlandske myndigheder og virksomheder grundet den geografiske afstand har betydeligt vanskeligere ved at markedsføre sig over for grønlandske studerende som mulige ansættelsessteder end danske myndigheder og virksomheder. Videregivelse af denne type oplysninger vil kun kunne ske efter samtykke fra den enkelte studerende. Dette er i overensstemmelse med § 16 i lov nr. 294 af 8. juni 1978 om offentlige myndigheders registre. Det er hensigten, at der i medfør af bestemmelsen i stk. 2 fastsættes regler, der sikrer, at der ikke sker anvendelse af de modtagne oplysninger til andet brug end til det angivne.

Til § 29

Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 25 a. Dog er medtagelsen af oplysningen om beløbets størrelse i finansloven for 2000 ikke medtaget.

Formålet med bestemmelsen er at give Landsstyret mulighed for at opkræve låntageren gebyr for udsendelse af rykkere vedr. betaling af forfaldne ydelser. Derved vil udgiften påhvile den, der er ansvarlig for, at betaling ikke er sket rettidig. Rykkergebyr vil kunne pålægges såvel for betaling af afdrag på lån, uddannelsesgæld, der er opsagt til indfrielse og for tilbagebetaling af for meget udbetalt uddannelsesstøtte.

Gebyrets størrelse fastsættes hvert år på finansloven, hvorved det gøres muligt at lade gebyrets størrelse regulere i takt med prisudviklingen. Gebyret er aktuelt fastsat til 200 kroner. Dette er sket på baggrund af indhentning af oplysning om aktuelle gebyrsatser for rykkerskrivelser i et pengeinstitut.

Bestemmelsen om, at der maksimalt kan opkræves 3 rykkergebyrer pr. forfalden ydelse, har til hensigt at fastsætte et loft for den samlede gebyrafgift pr. forfalden ydelse. Med formuleringen "for en forfalden ydelse" er det samtidig præciseret, at der vil kunne opkræves op til 3 rykkergebyrer igen næste gang, der opstår en situation, hvor den studerende ikke betaler en forfalden ydelse rettidig.

Efter gældende praksis oversendes kravet til retslig incasso efter 2-3 rykkerskrivelser.

Indtægten for rykkergebyret tilfalder landskassen. I det omfang en privat virksomhed overtager låneadministrationen, vil denne virksomhed på Landsstyrets vegne kunne opkræve gebyrerne.

Til § 30

Bestemmelsen erstatter den gældende forordnings § 26.

Bestemmelsen fastslår, at afgørelser vedr. tildeling af uddannelsesstøtte inden 4 uger fra modtagelsen kan indbringes for Landsstyret. Hidtil har afgørelserne kunnet indbringes for Klagenævnet for Uddannelsesstøtte, der hermed foreslås nedlagt.

Om baggrunden for ændringen henvises til de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen medfører, at der ikke længere vil indgå lægmænd i behandlingen af klager over afgørelserne vedr. tildeling af uddannelsesstøtte. Bestemmelsen medfører desuden, at anvendelsesområdet udvides i forhold til tidligere, idet dispensationsafgørelser hidtil har været undtaget fra klageadgangen, hvilket ikke længere er tilfældet. Landsstyret har imidlertid fortsat (ved stk. 2) mulighed for at fastsætte regler om klageadgangen, herunder også om begrænsning i klageadgangen og procedure vedr. klager. Landsstyret vil i medfør heraf blandt andet kunne undtage bestemte typer af afgørelser fra klageadgangen.

Til § 31

Forordningens ikrafttrædelse er foreslået til den 1. august 2004, idet det findes hensigtsmæssigt, at forordningen træder i kraft i forbindelse med et nyt studieårs begyndelse.

Med den foreslåede virkningsbestemmelse vil det afgørende for forordningens anvendelse generelt være, om uddannelsesstøtten er tildelt før eller efter ikrafttrædelsestidspunktet.

Det foreslås i stk. 2, at §§ 3, 5 og 30 træder i kraft allerede den 1. januar 2004.

At §§ 3 og 5 foreslås at træde i kraft den 1. januar skyldes, at det fremsatte forslag til landstingslov om ændring af AEB-loven også træder i kraft denne dato. Det er fundet mest hensigtsmæssigt, at den hermed foreslåede omlægning træder i kraft ved et kalenderårs begyndelse.

At § 30 foreslås ikraftsat allerede den 1. januar 2004 skyldes, at der i denne sammenhæng ikke er nogen grund til at afvente nyt studieårs begyndelse. Med henvisningen til § 32, stk. 2 er det præciseret, at Klagenævnet til trods for nedlæggelse pr. 1. januar 2004 skal færdigbehandle klager, der er indgivet inden 1. januar 2004 og dermed skal virke i forhold til disse klager, indtil de er færdigbehandlet.

Til § 32

Da denne forordning erstatter den gældende forordning, foreslås den ophævet samtidig med den nye forordnings ikrafttrædelse, dog således at bestemmelsen vedr. klageadgang ophæves samtidig med den nye klagebestemmelses ikrafttrædelse den 1. januar 2004. Det er samtidig præciseret, at Klagenævnet færdigbehandler klager, der er indbragt inden 1. januar.

Til § 33

Bestemmelsen medfører, at administrative bestemmelser, der er fastsat i såvel den gældende forordning, som den tidligere gældende forordning forbliver i kraft i det omfang de ikke strider mod denne forordning. Det medfører blandt andet, at de bestemmelser, der omhandler erhvervsuddannelse og erhvervsvejledning i forordningen fra 1993, ikke bliver ophævet. Den gældende uddannelsesstøttebekendtgørelse vil også blive opretholdt, men det er hensigten, at den skal ændres til ikrafttræden samtidig med forordningen.

 

Bestemmelsen er bortset fra konsekvensændring af henvisning videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 29.

Med denne undtagelsesbestemmelse sikres det, at der fortsat kan ydes uddannelsesstøtte til personer, der er optaget på et tidspunkt, hvor tilknytningsbestemmelserne var lempeligere.

Til § 35

Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 30.

Bestemmelsen fastslår, hvorledes der skal forholdes med stats- og landskassefinansierede studielån, der er optaget inden ikrafttrædelsen af den hidtil gældende forordning. Det fremgår heraf, at forordningens renteregler for disse lån ikke får tilbagevirkende kraft. Formålet med sidste led er at undgå fastsættelse af rentesatsen på finansloven hver år for så vidt angår de lån, der er ydet efter 1. august 1995 og inden 1. august 1996.

Til § 36

Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 31.

Bestemmelsen omhandler uberettiget modtaget støtte, der er modtaget inden den gældende forordnings ikrafttrædelsestidspunkt. Det fremgår heraf, at de gældende og videreførte regler om forrentning af disse krav ikke får tilbagevirkende kraft, men at kravene bliver forrentet efter de fra forordningens ikrafttrædelse gældende bestemmelser.

Til § 37

Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 32. Baggrunden for denne undtagelsesbestemmelse er at respektere de afviklingsaftaler, der er indgået inden den hidtil gældende forordnings ikrafttræden.

Bilag

1. Forslag til tekstanmærkninger til FFL 2004 for følgende konti:

40.13.24, Udlån.

40.13.50, Stipendier og børnetillæg

40.13.60, Særydelse, rejseudgifter m.m., USF

40.13.61, Særydelse, rejseudgifter m.m., KIIIP institutioner.

2. Oversigt over økonomiske konsekvenser.

3. Høringsparter.

 

10. oktober 2003                                                                                                   UKA 2003/163

Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

Nalinginnaasumik nassuiaatit

1. Aallaqqaasiut

Siunnersuuteqarnermut tunuliaqutit:

Siunnersuuteqarnerup toqqammavigaa ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutaat (ilinniagaqarnersiutit pillugit peqqussut nr. 3, 2. maj 1996-imeersoq, Inatsisartut peqqussutaatigut nr. 5, 23. maj 2000-imeersukkut allannguuteqartinneqartoq). Allannguutissatut siunnersuutit annertuujunerat peqqutigalugu aammalu erseqqissuutinnissaa anguniarlugu siunnersuut saqqummiunneqarpoq peqqussutit pioreersut ataatsimoortillugit allatatut.

Ilinniagaqarnersiuteqarnerup iluarsartuussiffigineqaqqinnissaa pillugu nassuiaammi maj 2002-meersumi kaammattuutit siunnersuusiortoqarnerani pingaarnertut tunuliaqutigineqarput. Nassuiaat suliarineqarpoq Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimmit. Nassuiaat Inatsisartunut ilisimatitsissutitut saqqummiunneqarpoq Inatsisartut 2002-mi upernaakkut ataatsimiinneranni. Siunnersuummi aalajangersakkat § 4-p (Ilinniagaqarnersiutit suussusii annertussusiilu), § 9-p (ilinniagaqarnersiutit peerneqartarnerat inuuniarnermi aningaasartuutit allanit matuneqaraangata) aammalu § 30-p (maalaaruteqarsinnaatitaaneq) ilanngunneqarnerannut nassuiaammi taaneqartumi kaammattuutigineqartut patsisaapput. Allannguutit taakku aningaasanut inatsimmi ilinniagaqarnersiutinut kontunut oqaasertaliussani ilinniagaqarnermi tapiissutit taarsigassarsiallu nutaamik annertussusissaat il.il. siunnersuutinut aammalu ilinniagaqarnersiutit pillugit nalunaarusiami immikkut tapiissutit pillugit allannguutigineqartussatut siunniunneqartunut atasutut isigineqassapput.

Aammattaaq siunnersuut tamatumunnga peqatigitillugu sulisitsisut inuussutissarsiutitigut ilinniartitaanernut akileeqataassutaat pillugit Inatsisartut inatsisaanni (AEB pillugu inatsimmi)  allannguutissatut siunnersuutit kingunerisaattut suliarineqarpoq. Tamatumani pineqarput siunnersuummi §§ 3 aamma 5 (sulisitsisut lærlingit akissarsiaannut aningaasartuutaannut tapiissutitut ilinniagaqarnersiutit).

                                                           

Kiisalu aamma siunnersuusiortoqarneranut tunuliaqutigineqarpoq peqqussutip  ullutsinni pissutsinut nalinginnaasumik naleqqussarneqarnissaa, tassunga ilanngullugu peqqussutip ullumikkumut atuuttup ingerlanneqarnerani takuneqarsinnaammat malittarisassanik nutaanik, allannguutinik aammalu erseqqissaatinik pisariaqartitsisoqartoq. Allannguutit tamakku taku-neqarsinnaapput siunnersuutip § 24-ani (ilinniagaqarnersiutinit nerisaqarnermut ineqarnermullu akiliutissat ilanngaatigineqartarnerat), § 27, imm. 2-mi (i

linniagaqarnersiutit pillugit malittarisassanik allaffissornikkut ingerlatsineq oqartussaaffeqarfinnit ingerlatsiveqarfinnillu Namminersornerullutik Oqartussat ataaniittunit allanit, tassa Ilinniagaqarnersiuteqartitsivimmit allaanerusunit, ingerlanneqarsinnaalersillugu) kiisalu § 28-mi (ilinniagaqarnersiutillit pillugit paasissutissanik pissarsiniarsinnaaneq allanullu ingerlatitseqqissinnaaneq).

Allannguutissatut siunnersuutit sukumiinerusumik eqqartorneqarnerat takuneqarsinnaavoq ataani, tassani pineqarlutik siunnersuummi qulequttatut pingaarnerutitat, kiisalu siunnersuummi aalajangersakkat ataasiakkaat pillugit oqaaseqaatit.

Inatsisip piareersarnerani pingaarnerutitat:

Ilinniagaqarnersiuteqarnerup iluarsartuussiffigineqaqqinnissaa pillugu nassuiaat suliarine-qarpoq Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisuusimasup kingulliup suliaritissimasaani  “Ilinniagaqarnersiuteqarnerup iluarsartuussiffigineqaqqinnissaani suliassarititat” tunngavigalugit. Iluarsartuusseqqinneq aaqqissuunneqarpoq pisortaqarfimmeersunit, Ilinniagaqarnersiuteqartitsivimmeersunit aammalu Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmeersunit aqutsisoqatigeeqartillugit immikkut sammisaqartitaliortoqarneratigut ilaasortaqartitsisuullutillu pisortaqarfik, Ilinniagaqarnersiuteqartitsivik, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik kiisalu Kalaallit Nunaanni ilinniagaqartut kattuffii (K.I.K.) aamma Danmarkimi (D.K.I.K.). Suliap inerneraa nassuiaat maj 2002-mi naammassineqartoq.

Tamatuma kingornatigut nassuiaat tusarniaassutigalugu nassiussuunneqarpoq ilinniarfinnut tamanut, Namminersornerullutik Oqartussani pisortaqarfinnut, Danmarkimi Kalaallit Illuinut, KANUKOKA-mut aammalu ilinniagaqartut kattuffiinut.

Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinnerata nalaani Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allannguutissaatut Inatsisartut peqqussutissaannik saqqummiussisoqannginne-rani siunnersuut soqutigisaqartunut suliamut attuumassuteqartunut tamanut tusarniaatigineqarpoq, taakkununnga ilanngullugit ilinniagaqartut kattuffii.

Taamanikkut allannguutissatut siunnersuut Inatsisartut siullermeerlugu suliaraat ukiakkut Inatsisartut ataatsimiinneranni 14. oktober 2002-mi. Suliarinerani taamanikkut Inatsisartuni partiit aammalu Kattusseqatigiinneersut siunnersuutip imaanut tunngaviusumik isummatik saqqummiuppaat. Siullermeerlugu suliarinninnerup kingorna Inatsisartunut qinersisoqarnissaanik aalajangertoqarneratigut siunnersuut atuuttussaajunnaarsinneqarpoq.

Pisup kingorna Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfiup aamma ilinniagaqartut kattuffiisa akornanni siunnersuutip imaa pillugu oqaloqatigiittoqartarpoq, siunnersuutillu saqqummiuteqqinnginnerani soqutigisaqartut suliamut attuumassuteqartut tamarmik aammaarlugit tusarniaavigineqarput.

Inatsisartut ukiakkut 2002-mi ataatsimiinnerata nalaani allannguutissatut siunnersuutigineqartoq siunnersuutip massakkut saqqummiunneqartup toqqammavigaa. Taamani siunnersuummut naleqqiullugu ilaatigut allanngortinneqarput ilinniagaqarnersiutit suussusii annertussusiilu pillugit aalajangersaanerit (§ 4). Taamaalilluni siusinnerusukkut siunnersuummut sanilliullugu allannguutaavoq ilinniagaqarnersiutit taarsigassarsiallu annertussusaat siunnersuummut ilaatinneqarunnaarmata. Taakku aningaasanut inatsisip ilinniagaqarnersiutinut kontuinut oqaaseqaatiliussani aalajangersorneqartalissapput, soorluttaaq ullumikkut taamaareersoq.

Tamatuma saniatigut nutaatut § 4, imm. 2-mi aalajangersarneqarpoq annertussusissatut aalaja-ngiussat ilinniagaqartut kattuffiinik isumasioqateqareerluni aalajangerneqartalissasut. Ullumikkumut ilinniagaqartut kattuffii taamaallaat tusarniaaffigineqarsinnaatitaapput.

Kiisalu aamma nutaatut siunnersuummi § 4, imm. 1-imi aalajangersarneqarpoq ilinniagaqar-nersiutit killilikkamik ilinniagaqarnersiuteqartitsineq malillugu tunniunneqartalissasut,  taanna kittaagassanik ilinniagaqalissutissanik aaqqissuussinermik taaneqarpoq.

Aalajangersakkat pissutsinut naleqqussaanerit (§ 24, § 27, imm. 2 aamma § 28) siusinnerusukkut siunnersuummut sanilliullugit nutaajupput. Tamatuma saniatigut annikinnerusunik erseqqissaasiortoqarnikuuvoq, tamakku aalajangersakkanut ataasiakkaanut atatillugu oqaaseqaatini  takuneqarsinnaapput.

2. Siunnersuummi qulequttatut pingaarnerutitat pillugit nassuiaat

Aallaqqaataani eqqaaneqareersutut siunnersuutip toqqammavigai ilaatigut Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutaat ullumikkut atuuttoq aamma ilaatigut allannguutissatut siunnersuut Inatsisartut ukiakkut 2002-mi ataatsimiinnerminni siullermeerlugu suliaat.

Peqqussutip ullumikkut atuuttup ilusaa attatiinnarneqarpoq kapitalillu ullumikkumut atuuttut allanngortinnagit ingerlateqqiinnarneqarlutik. Taamaattoq aalajangersakkanik nutaanik aammalu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 5, 23. maj 2000-imeersumi allannguutigitinneqartunik ilanngussisoqarneratigut paragraffit normulersornerat allaaneruvoq.

Siunnersuummi allannguutit ataasiakkaat saqqummiussorneqarneranni allannguutit pingaar-nernut sisamanut eqqaaneqareersimasunut aggulunneri aallaavigineqassapput, tassa:

1) Ilinniagaqarnersiuteqarnerup iluarsartuussiffigineqaqqinnissaa pillugu nassuiaammi kaammattuutigineqartut malitseqartinneqarnerat.

2) AEB pillugu inatsisip piffissami matumanissaaq allanngortinneqarnissaanik  siunnersuuteqartoqarnerata kingunerisaanik allanngortitsisariaqalernerit.

3) Peqqussutip ullumikkut pissutsinut naleqqussarnera.

1-imut, Ilinniagaqarnersiuteqarnerup iluarsartuussiffigineqaqqinnissaa pillugu nassuiaammi  kaammattuutigineqartut malitseqartinneqarnerat

Ilinniagaqarnersiuteqarnerup iluarsartuussiffigineqaqqinnissaa pillugu nassuiaat:

Iluarsartuusseqqinnissap siunertaraa ilinniagaqarnersiutinut malittarisassat paasiuminarnerullutillu atuisunut atoruminarnerusunik siunnersuutigineqarsinnaasunik tikkuussisoqarnissaa makku sianiginiaatigalugit:

-           ilinniagaqartut atugaat ataatsimut isigalugu ajornerulersinneqassanngitsut

-           malittarisassanik allaffissornikkut ingerlatsineq ajornannginnerulersinneqassasoq

-           aningaasaliissutit pissarsissutaanerpaamik atorneqarnissaasa qulakkeerneqarnissaat.

Siunnersuutini kissaatit makku isiginiarneqassapput

-           suli amerlanerusut ilinniagaqalernissaat

-           ilinniakkamik imminnut naleqquttumik suli amerlanerusut toqqaasalernissaat

-           suli amerlanerusut ilinniakkaminnik naammassinnittalernissaat, aammalu

-           ilinniagaqarsimasut amerlanerit Kalaallit Nunaanni suliffeqalernissamik kajumigisaqalersinnissaat.

Nassuiaammi kaammattuutit aallaavigaattaaq ilinniagaqartut namminneq inuunermik ingerlanerata aaqqissuussiviginissaanut annertunerusumik akisussaaffimmik aammalu piginnaassuseqarnermik tunineqarnissaat.

Nassuiaatip eqikkarnerani tikkuarneqarpoq ilinniagaqarnersiutinut malittarisassanik nutarterisoqarnissaanik toqqammavissiami allassimasut kiisalu 2002-mut aningaasanut inatsit suliamik sinaakkusersuinermi toqqammavigineqarnikuusut, tassanimi ilaammata ilinniartitaanerup iluani 2002-mi sipaarniutigineqartussatut aalajangiussat 5 mio. kr.-iusut, kiisalu ukiuni missingersersuusiorfiusuni 10 mio. kr.-iusut.

Nassuiaammi eqikkaanermi pingaarnertut tikkuarneqarpoq paasiuminarsaasoqarnissaanik kinguneqarluarnerusumillu sullissisoqarnissaanut periarfissiuussisoqarusuttoqartoq, kiisalu aaqqissuussisitsisoqarusuttoq ilinniagaqartut namminneerlutik ilinniagaqarnermik qanoq aaqqissuunneqarnissaanut aammalu aningaasaliissutit atugassarititatullu neqeroorutit aqunneqarnerannut akisussaaffeqarnerulersinnissaannut periarfissillugit.

Ilanngullugu aamma tikkuarneqarpoq nutaaliatut siunnersuutigineqassasoq kittaagassanik ilinniagaqalissutissanik aaqqissuussinermik taaneqartumik atuisoqalernissaa, taamaalillutik ilinniagaqartut siumut amerlassusileriikkanik kittaagassartanik tunineqartalerlutik ilinniagaqalivinnissamut piareersarluni, ilinniarnerup nalaani aammalu pisinnaatitaaffiliisumik ilinniagaqavinnerup naammassinissaata tungaanut atorneqartussanik. Tikkuarneqarpoq taamatut aaqqiineq allaffissornikkut ingerlatsinermik oqilisaaviussasoq, kiisalu aamma ilinniagaqartoq nammineerluni ilinniakkami aaqqissuussiviginissaanut pilersaarusiornissaanullu annertunerusumik akisussaaffilersinneqassasoq. Tamakku saniatigut siunnersuutigineqarpoq tapiissutit arlallit atorunnaarsinneqassasut taarsiullugulu ilinniagaqarnerup nalaani taarsigassarsiat qaffanneqassasut massakkut ukiumut 6.000 kr.-niit qaammammut 2.000 kr.-ninngorlugit. Ilinniagaqarnersiutit annertussusilernerannut tunngatillugu tikkuarneqarpoq ilinniagaqalivinnissamut piareersarluni ilinniartitaanerni ilinniagaqartoq qaammammut 3.500 kr.-nik ilinniagaqarnersiutisisassasoq, aammalu inuutissarsiutinut tunngaviusumik ilinniagaqartut peqatigalugit ilinniarnerup nalaani taarsigassarsisinnaatitaassanngitsut. Pisinnaatitaaffiliisumik ilinniagaqavillutik ilinniagaqartut, inuutissarsiutinulli ilinniagaqartut pinnagit, ilinniagaqarnersiutigisaligassaattut siunnersuutigineqarput qaammammut 4.200 kr., taakkulu saniatigut ataasiarluni taarsigassarsianik 10.000 kr.-nik taarsigassarsinissamut periarfissiisoqassasoq, kiisalu ilinniagaqarnerup nalaani taarsigassarsiat qaammammut 2.000 kr.-iussasut.

Siunnersuut massakkut saqqummiunneqartoq:

Siunnersuummi massakkut saqqummiunneqartumi kaammattuutit ilanngunneqarput. Kittaagassanik ilinniagaqalissutissanik aaqqissuussinermik taaneqartup eqqunneqarnissaa § 4, imm. 1-mi siunnersuutigineqarpoq. Kittaagassiilluni aaqqiinermut malittarisassat erseqqinnerusut aalajangersarneqarumaarput siunnersuummi § 4, imm. 3 aamma § 11 malillugit nalunaarusiornikkut. Immikkut tapiissutit atorunnaarsinneqarnissaat pissaaq ilinniagaqarnersiutinut nalunaarusiap ullumikkut atuuttup allanngortinneratigut (Ilinniagaqarnersiutit pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 3, 6. februar 1998-imeersoq).

Aammattaaq nassuiaammi kaammattuutigineqarpoq ilinnialernissamut piareersaataasumik ilinniartitaanerni ilinniartut tamarmik siunissami qaammammut 3.500 kr.-inik ilinniagaqarnersiuteqalissasut. Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni siunnersuutip siullermeerneqarnerani partiit Kattusseqatigiillu uparuarpaat tamanna ilinniagaqartut angerlarsimaffimminni najugaqartut isertitaannik annertuumik qaffassutaassasoq, ilinniartullu kollegiami najugaqartut angerlarsimaffiullu avataani najugaqartut isertitaat appariaateqassasut. Taamaakkaluartoq 3.500 kr.-inik annertussuserititaq siunnersuummi, pingaartumik ilinniagaqartut kattuffiinit tamatumunnga qisuariartoqarnissaa siunertaralugu junimi 2003-mi tusarniaassutigineqartumi, attatiinnarneqarpoq.

Tusarniaanermut akissutit taakkulu ilinniagaqartut kattuffiinik oqaloqatigiissutigineqarnerat tunngavigalugit maanna siunnersuutaasumi taarsigassarsiarititanut ilinniagaqarnermilu tapiissutinut annertussuserititat allanngorneqarnissaat siunniunneqarpoq. Tamanna takuneqarsinnaavoq ilanngussaq 1-imi ilanngunneqartumi oqaasertaliussanut nassuiaatitut siunnersuutini. Allannguutit 2004-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut ilanngunneqarput..

Taamaalillutik Naalakkersuisut siunertaraat Kalaallit Nunaanni ilinniagaqalernissamut piareersaataasumik ilinniartitaanerni ilinniagaqartunut tamanut qaammammut 1.850 kr.-inik ilinniagaqarnersiuteqartitsinissaq siunnersuutiginiarlugu. Tamatumunnga peqatigitillugu ilinniagaqalernissamut piareersaataasumik ilinniartitaanerni ilinniagaqartut kollegiani najugaqartut nerisaqarnermut ineqarnermullu aningaasartuutinut akiliunneqartassapput. Ilinniagaqartut taakku maannamut qaammammut 4.200 kr.-inik ilinniagaqarnersiutisisarput, taakkunaniilli nerisaqarnermut ineqarnermullu qaammammut katillugit 2.350 kr.-inik akiliisariaqartarlutik. Taamaalillutik maannamut tigusartakkamik amerlaqataannik pisartagaqalissapput. Ilinniagaqartunut kollegiami nerisaqarsimanngitsunut 3.350 kr.-inik ilinniagaqarnersiuteqartitsinissaq siunnersuutigineqassaaq, tamanna ilinniagaqalernissamut piareersaataasumik ilinniartitaanerni 1.850 kr.-inik nalinginnaasumik annertussuserititamut nutaamut naapertuummat, maannamut nerisaqarnerannut ilanngaataasarsimasut tapertaliullugit, t.i. 1.500 kr.-it.

Ilinniagaqalernissamut piareersaataasumik ilinniartitaanerni ilinniagaqartunut angerlarsimaffimminni najugaqartunut annertussuserititassap nutaap siunnersuutigineqartup kingunerisaanik qaammammut isertitaat 250 kr.-inik ikileriassapput. Ilinniagaqalernissamut piareersaataasumik ilinniartitaanerni ilinniagaqartut angerlarsimaffiup avataani najugaqartut isertitaat qaammammut 2.350 kr.-inik ikileriassapput. Ilinniagaqalernissamut piareersaataasumik ilinniartitaanerni ilinniagaqartunut, ilinniagaqartut kollegiani najugaqartut kollegiami nerisaqarneq ajortut pinnagit,  tamanut assigiimmik annertussusilimmik ilinniagaqarnersiuteqartitsiniarnermut tunngavigineqartoq tassaavoq angerlarsimaffimminni najugaqartut aammalu angerlarsimaffiup avataani najugaqartut akornanni agguataarinerup atorunnaarsinneqarnissaa pillugu Ilinniagaqarnersiuteqarnerup iluarsartuussiffigineqaqqinnissaa pillugu nassuiaammi kaammattuutigineqartoq. 1.850 kr.-inik siunnersuutaasut ilinniagaqartunut kollegiani najugaqartunut nerisaqarnermut ineqarnermullu akiliunneqartartunut nerisaqarnermut ineqarnermullu maannamut ilanngaanneqareerlutik pissarsiarisartagaannut naapertuupput.

Ilinniagaqartunut kollegiani najugaqartunut nerisaqartinneqanngitsunut tapiissutit siunnersuutigineqarneranni siunertaavoq kollegiani ineqartunut allanut naligiissitaalersinneqarnissaat. Ilinniagaqartunut ullumikkut angerlarsimaffimminni najugaqartunut sanilliullugit ilinniagaqartut taakku nerisaqarnertik namminneq isumagisariaqarpaat.

Ilinniagaqartunut ullumikkut angerlarsimaffiup avataani najugaqartunut 1.850 kr.-inik annertussuserititassap siunnersuutiginerani tunuliaqutaasoq tassaavoq ilinniagaqartut angerlarsimaffiup avataani najugaqartut ilaasa ilinniagaqarnersiutinik amerlanerusunik pissarsinissartik anguniarlugu angajoqqaamik angerlarsimaffiannit nuuttartut pillugit misilittagaqarneq.

Taamaakkaluartoq ilinniagaqartut angerlarsimaffiup avataani maanna najugaqartariaqalersimasut ilaasa allanik periarfissaqannginnerat pissutigalugu Naalakkersuisut tamatumunnga peqatigitillugu immikkut akuerineqarnissamik qinnuteqarnikkut annertussuserititap qaffasinnerpaap, t.i. qaammammut 4.200 kr.-it, immikkut illuinnartumik pissutissaqartoqartillugu attatiinnarneqarnissaanut periarfissiiniarput. Tamanna atuussinnaassaaq ilinniagaqartunut 1. januar 2004 nallertinnagu namminneq ineqalereersimasunut aammalu ilinniagaqartunut ilaqutariissutsikkut pissutsit allalluunniit pissutigalugit angerlarsimaffimminni najugaqarnissaminnut periarfissaqanngitsunut. Tamatumani pingaartumik pineqarput ilinniagaqartut qitornaqalersimasut ilinniagaqartullu kollegiani inimik/inissiamik pissarsisimanatik ilinniagaqalernissamut piareersaataasumik ilinniartitaanermik aallartitsinermut atatillugu illoqarfimmut ilinniarfigisassamut nuussimasut. Maannangaaq siumut oqaatigiuminaappoq ilinniagaqartut taamaattut qanoq amerlatiginersut, Naalakkersuisulli naatsorsuutigaat maanna ilinniagaqartut angerlarsimaffiup avataani najugaqartut 40%-pajaarissagaat. Aammattaaq naatsorsuutigineqartariaqarpoq ilinniagaqartut 1. januar 2004 nallertinnagu namminneq ineqalersimasut ilinnialernissamut piareersaataasumik ilinniakkaminnik naammassinninnerat ilutigalugu ikiliartorumaartut.

Kalaallit Nunaata avataani ilinniagaqalernissamut piareersaataasumik ilinniartitaanerni ilinniagaqartut eqqarsaatigalugit Naalakkersuisut siunertaraat sumiiffimmi pineqartumi ilinniartitaanerni inuussutissarsiuteqalersitsisinnaasuni ilinniagaqartut ilinniagaqarnersiutaasa amerlaqataannik ilinniagaqarnersiuteqartitsinissamik siunnersuuteqarnissartik. Tassa imaappoq Danmarkimi ilinniagaqartunut qaammammut 4.200 kr.-it aammalu nunani allani ilinniagaqartunut 4.725 kr.-it. Tamatumunnga tunngavigineqarpoq ilinniagaqartut taakku angerlarsimaffiup avataani najugaqartutut naatsorsuunneqarmata, aammalu ilinniagaqartutut allatulli inuuniarnermut aningaasartuutaasa annertutiginissaat.

Ilinniagaqalernissamut piareersaataasumik ilinniartitaanerni ilinniagaqartunut ilinniagaqarnersiutinut annertussuserititassatut siunnersuutaasut ilinniagaqalernissamut piareersaataasumik ilinniartitaanerni ilinniagaqartunut tamanut qaammammut 3.500 kr.-inik siunnersuutaasumut sanilliullugit sipaaruteqarnermik kinguneqassapput. Sipaarutaasussat ukiumut 1,2 mio. kr.-inik amerlassuseqarnissaat naatsorsorneqarsimavoq. Tassunga atatillugu ilisimatitsissutigineqassaaq siunnersuummi tusarniaassutigineqartumi ilanngussaq 2-mi ilinniagaqarnersiutit annertussusiisa allanngorneranni 1,0 mio. kr.-inik sipaaruteqarnissaq naatsorsuutigineqarsimammat. Kisianni tamatuma kingorna paasineqarpoq sipaarutaasussat aallaqqaammut 1,4 mio. kr.-iusimagaluartut. Annertussuseritinneqartut nutaamik allanngorneranni sipaarutit 1,2 mio. kr.-inik ilaqqimmata annertussuserititanut maanna atuuttunut sanilliullugu katillugit 2,6 mio. kr.-inik sipaaruteqartoqassaaq.

Nassuiaammi qaammammut 2.000 kr.-inik taarsigassarsisitsisoqarsinnaanissaa kaammattuutaasimavoq. Kisianni kaammattuutip tamatuma tamakkiisumik piviusunngortinnissaanut aningaasatigut killissarititat iluanni periarfissaqarsimanngilaq. Naalakkersuisut siunertaraat ilinniagaqalernissamut piareersaataasumik ilinniartitaanernut annertussuserititat allanngornerisigut sipaarutaasut qaammammut taarsigassarsiarititassat 200 kr.-inik amerlinerisigut piviusunngortinneqarnissaat siunnersuutigineqassasoq, taamaalilluni siunnersuummut tusarniaassutaasimasumi 1.300 kr.-inut taarsiullugu qaammammut 1.500 kr.-inik taarsigassarsisitsisoqarsinnaanissaa siunnersuutigineqarluni. Qaammammut taarsigassarsiarititassat qaffassutaasa, taarsigassarsiat 50 kr.-ikkaarlugit qaffakkiartornerini, 400.000 kr.-it missaannik akeqarnissaat naatsorsorneqarpoq.

§ 9-mi aamma § 30-mi allannguutissatut siunnersuutit tassaapputtaaq nassuiaammi kaammattuutigineqartut ilanngunneqarneri.

§ 9, imm. 1-imik (peqqussummi atuuttumi § 7, imm. 1-imik) allanngortitsinikkut erseqqissarneqarpoq taamaallaat ilinniagaqarnersiutit aamma meeqqanut tapiissutit (kisiannili uani immikkut tapiissutit pineqanngillat) ilinniagaqartumit pineqarsinnaanngitsut ilinniagaqartup  inuuniarnermini aningaasartuutai matuniarlugit ilinniagaqarnermi nalaani pisortanit tapiissutinik allanik ingerlaavartumik pisartagaqarpat.

§ 9, imm. 2-mik (peqqussummi atuuttumi § 7, imm. 2-miittumi) allanngortitsinikkut erseqqissarneqarpoq taamaallaat ilinniagaqarnersiutit ilinniartup pisassarissanngikkai ilinniarnerminut atatillugu inuuniutit akii matussuserniarlugit pisortanit tapiissutinik allanik ingerlaavartumik pisartagaqarpat.

§ 30-p (peqqussummi massakkut atuuttumi § 26-p) allannguutissaatut siunnersuutip kinguneraa Ilinniagaqarnersiuteqartitsinermi Maalaaruteqartarfiup massakkut atuuttup atorunnaarsinneqarnissaa, tassungalu taarsiullugu Naalakkersuisunut maalaaruteqarnissaq periarfissiuunneqassasoq. Taamatut allannguisoqarnissaanik nassuiaammi kaammattuutigineqarpoq innersuussutigalugu Ilinniagaqarnersiuteqartitsinermi Maalaaruteqartarfimmut maalaarutigineqartartut amerlanertigut tassaasartut ilinniagaqarnersiutinut malittarisassani aalajangersakkat inatsiseqartitsinikkut qanoq paasineqarnissaat pillugu maalaarutaasartut, inatsisilerinermillu ilinniagaqarsimanngitsunut nalilertinnissaat toqqaannartumik pisariaqartarnani. Ilanngullugu tikkuarneqarpoq maalaarutit suliarineqartarnerat eqaannerulersinneqassasoq tamakku inatsisilerituutut ilinniarsimasumit taamaallaat suliarineqartalerpata, kiisalu suliarineqartarnerat malunnaateqarluartumik sivikillissasoq.

2-mut: AEB pillugu inatsisip piffissami matumanissaaq allanngortinneqarnissaanik  siunnersuuteqartoqarnerata kingunerisaanik allanngortitsisariaqalernerit

Siunnersuutip § 3-ani pisinnaatitsisoqalerpoq ilinniagaqarnersiutit sulisitsisut inuutissarsiutinut tunngaviusumik ilinniagaqartunik aammalu ilinniagaqartunik Kalaallit Nunaanni sungiusarlutik sulisunut Danmarkimilu atuagarsornermik ingerlatsisunut akissarsianut aningaasartuutigiligaannut tapiissutitut atorneqartalernissaannik. Taama aaqqiinikkut siunertaavoq Namminersornerullutik Oqartussanut aammalu sulisitsisunut aningaasartuuteqartitsisoqannginnissaanik siunniussap inatsisitigut tunngavissiorniarneqarnera, sulisitsisut inuutissarsiutinut ilinniartitaanernut tapiissutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata  allannguutissaatut siunnersuummi erseqqinnerusumik allaatigineqartoq.

Siunnersuutip § 5-iani § 3-mut atatillugu aalajangersarneqarpoq sulisitsisunut tapiissutit annertussusissaat aningaasanut inatsimmi aalajangersarneqartassasut, aammalu tapiissutinut nunatta karsiata aningaasartuutai sulisitsisunut tapiissutit tamarmiusut affaattut annertutigisassasut, tapiissutillu affaat allat aningaasalersorneqassasut  AEB pillugu inatsimmi aalajangersakkat naapertorlugit. Tassunga peqatigitillugu Naalakkersuisut inatsisitigut  tunngavissinneqarput pineqartoq pillugu erseqqinnerusunik malittarisassiornissaminnut.

Allannguutit aamma isiginiarneqassapput inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut Naalakkersuisut siunnersuutaannut piffissami matumanissaaq saqqummiunneqartumut atasutut, taannalu innersuussutigineqassaaq sukumiinerusumik paasisaqarniartumut.

3-mut: Peqqussutip ullumikkut pissutsinut naleqqussarnera

Siunnersuummi § 24, imm. 1-imi aamma 2-mi siunnersuutigineqarput peqqussutip massakkumut atuuttup § 22, imm. 1-ani aalajangersakkanut allannguutissat. Nutaatut siunnersuutigineqarpoq Naalakkersuisut aamma ilanngaatigisinnaalissagaat kollegiani ineqartitsivinnilu allani Namminersornerullutik Oqartussat imaluunniit kommunit akilersugaanni nerisaqarnermut ineqarnermullu akiliutit. Taamatut allannguineq patsiseqarpoq ullumikkut Namminersornerullutik Oqartussat akilertarmatigittaaq ilinniagaqartut kollegiani ineqartitsivinnilu allani Kalaallit Nunaata avataaniittuni, matumani aamma Danmarkip avataaniittuni, inissinneqarsimasut nerisaqarnermut ineqarnermullu akiliutaat. Kollegiat ineqartitsiviillu tamakku Namminersornerullutik Oqartussanit kommunenilluunniit pigineqaratillu ingerlanneqanngillat.

Siunnersuummi § 24, imm. 2-mi aamma erseqqissarneqarpoq nerisaqarnermut ineqarnermullu akiliutinut ilanngaasoqarsinnaasoq piffissami pineqartumi nerisaqarnissaq ineqarnissarlu ilinniagaqartumut neqeroorutigineqarsimagaangat. Taama erseqqissaasoqarneratigut erseqqissumik inatsisitigut tunngaviliorniarneqarpoq piffissami pineqartumi ilanngaasoqarsinnaassasortaaq ilinniagaqartup assigiinngitsunik patsiseqarluni nerisaqarnissamik ineqarnissamillu neqeroorutigineqarsimasut piniarnagit qinersimappagu.

Siunnersuummi § 27, imm. 2-mi nutaamik periarfissiisoqarpoq Naalakkersuisut ilinniagaqarnersiutinut malittarisassanik ingerlatsineq Ilinniagaqarnersiuteqartitsivimmiit tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit illuartillugit oqartussaaffeqarfinnut ingerlatsiveqarfinnullu allanut Namminersornerullutik Oqartussat ataanniittunut ingerlanneqartussanngortissinnaagaat. Taamatut aalajangiisoqarnissaanut patsisaavoq ilinniagaqarnersiutinut malittarisassat ullumikkut annertunngikkaluamik oqartussaaffeqarfinnut ingerlatsiveqarfinnullu allanut assigiinngitsunut ingerlatassanngortinneqareermata. Assersuutigalugu Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfiup (Nuummiittup aammalu Københavnimiittup) suliassat aalajangersimasut ingerlatereerpai. Taamatuttaaq ingerlataqarput ilinniarfiit Kalaallit Nunaanniittut aammalu Danmarkimi Kalaallit Illui. Kalaallit Illui eqqarsaatigalugit erseqqissumik inatsisitigut tunngavissinneqareerput suliamik taamaattumik tunineqarnissaannut peqqussutip ullumikkut atuuttup § 25, imm. 1-ani (siunnersuummi § 27, imm. 3-tut ingerlateqqinneqartumi) aalajangersakkatigut, tassanimi periarfissiisoqarmat allaffissornikkut ingerlatsineq suliffeqarfimmut namminersortumut tunniunneqarsinnaasoq. Taamaasilluni § 27, imm. 2-mi aalajangersaanerup siunertaraa namminersortunut periarfissiinermut tunngavigisap assinganik aamma oqartussaaffeqarfiit ingerlatsiviillu allat Namminersornerullutik Oqartussat ataanniittut taamatut erseqqitsigisumik inatsisitigut tunngavissiuunneqarnissaat.

Nutaatut aamma  siunnersuummi § 28-mi aalajangersaasoqarpoq ilinniagaqartut pillugit paasissutissanik pissarsiniarsinnaanerit ingerlatitseqqissinnaanerillu ammaallugit. Matumani siullermik siunnersuutigineqarpoq oqartussaaffeqarfiit il. il. ilinniagaqarnersiutinut malittarisassanik ingerlatsisut allaffissornikkut ingerlatsinerminnut atatillugu malunnaatilimmik pingaaruteqartumik pisariaqartileraangamikku paasissutissanik pisortaqarfiit oqartussaaffeqarfiinut, ingerlatsiveqarfinnut aammalu namminersortut suliffeqarfiutaannut qinnuteqartalernissaat ( § 28, imm. 1).

Aappassaatut siunnersuutigineqarpoq oqartussaaffeqarfiit il. il. ilinniagaqarnersiutinut malittarisassanik ingerlatsisut allaffissornikkut ingerlatsinerminnut atatillugu malunnaatilimmik pingaaruteqartumik pisariaqartileraangamikku ilinniagaqarnersiuteqartut pillugit paasissutissanik akunnerminni pissarsiniarsinnaasut allanullu paasissutissanik atugassanngortitsisinnaassasut ( § 28, imm. 2). Aalajangersakkat taakku marluk anguniarpaat erseqqissumik inatsisitigut tunngaviliisoqassasoq ilinniagaqarnersiutinut malittarisassanik allaffissornikkut ingerlatsinermi paasissutissanik malunnaatilimmik pingaaruteqartunik pisariaqartitanik pissarsiniarsinnaatitaanerup ingerlatitseqqissinnaatitaanerullu ammaanneqarnissaanut.

Siunnersuummi § 28, imm. 3-mi siunnersuutigineqarpoq inatsisitigut tunngaviliisoqassasoq oqartussaaffeqarfiit il.il. ilinniagaqarnersiutinut malittarisassanik ingerlatsisut periarfissinnissaannut ilinniagaqartunut Kalaallit Nunaanni innuttaasunut imaluunniit nunani avannarlerni innuttaasunut Namminersornerullutik Oqartussat ilinniagaqarnersiuteqartitsinerat pillugu paasissutissanik ingerlatitseqqissinnaalersillugit ilinniagaqarnersiutinut malittarisassanik ingerlatsiveqarfinnut nunani avannarlerniittunut, taamatut ingerlatitseqqinneq pisariaqaraangat nunani avannarlerniittunik ilinniagaqartunik nakkutilliinermut atatillugu malunnaatilimmik pingaaruteqartumik pisariaqaraangat paasiniarlugu ilinniagaqartoq ilinniagaqarnersiuteqarsinnaatitaanermut malittarisassat unioqqutillugit piffissami ataatsimi Kalaallit Nunaanniit aamma nuna avannarlerniittumit ilinniagaqarnersiuteqartinneqarnersoq. Aalajangersakkakkut tamatumuuna aamma siunertarineqarpoq erseqqissumik inatsisitigut tunngaviliisoqassasoq paasissutissanik  taamatut ingerlatitseqqissinnaanermik ammaasoqarnissaanut malittarisassat uniorlugit marloriaammik ilinniagaqarnersiuteqartitsisoqannginnissaa pillugu kinguneqarluartumik nakkutilliisoqarsinnaalernissaa anguniarlugu tamanna malunnaatilimmik pingaaruteqartumik pisariaqarsorinarmat.

Naggataatigut siunnersuummi § 28, imm. 4-mi ikkunneqarpoq inatsisitigut tunngaviliissut oqartussaaffeqarfiit il.il. ilinniagaqarnersiutinut malittarisassanik ingerlatsisut pisinnaatilerlugit ilinniagaqartut, ilinniagaqartut tamatumunnga akuersisereerlugit, aqqinik sumilu najugaqarnerinik paasissutissat Kalaallit Nunaanni pisortat oqartussaaffeqarfiinut aamma suliffeqarfinnut namminersortunut ingerlatitseqqissinnaanissaannut, ingerlatitseqqiffigineqartut taakku paasissutissat pissarsiatik ilinniagaqartunik ilinniakkaminnik naammassinninnerisa kingorna Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiutiminni atorfinitsitsiniarnerminni aammalu ilinniartunik ilinniarnermik nalaani sungiusaatigalugu suliffeqarallartussanik aammalu ilinniagaqarnermik nalaani suliffeqarsinnaasunik pissarsiniarnerminni atorsinnaaniassammatigit.  Taamatut aalajangersaanikkut siunertarineqarpoq erseqqissumik inatsisitigut tunngaviliisoqassasoq ingerlatitseqqittoqarsinnaaliisoqarnissaanut. § 28, imm. 5-imi inatsisitigut tunngaviliisoqarpoq Naalakkersuisut pisinnaatinneqassasut paasissutissanik pissarsiniarnermi ingerlatitseqqinnermilu malittarisassanik aalajangersaanissaannut, matumanilu ilaatigut eqqarsaatigineqartut ilagaat taamaaliortoqarneratigut § 28, imm. 4-mi eqqartorneqartunik qanoq pisoqarnerani ingerlatitseqqittoqarsinnaanera erseqqinnerusumik killilersorneqassanersoq.

3. Pisortanut allaffissornikkut ingerlatsinermi aningaasaqarnikkullu sunniutit

3.1 Pisortanut aningaasaqarnikkut sunniutit

1-imut) Ilinniagaqarnersiuteqarnerup iluarsartuussiffigineqaqqinnissaa pillugu nassuiaammi kaammattuutit malitseqartinneqarnerat.

Aningaasanik sipaaruteqartoqassaaq maalaaruteqartarfiup atorunnaarsinneratigut, tassa ilaasortaatitanut aningaasarsiaritinneqartartut il. il. aammalu angalaneranni aningaasartuutigineqarsinnaasartut eqqarsaatigalugit. 2002-mi aamma 2003-mi maalaaruteqartarfimmut ataatsimut aningaasaliissutit aalajangerneqarput 110.000 kr.-nut. Maalaaruteqartarfiup atorunnaarsinneratigut taama amerlatigisunik sipaaruteqartoqassanngilaq, maalaarutinimmi suliaqarnermut aningaasanik atugassiisoqartuarnissaa pisariaqarmat. Tamannali eqqarsaatigissanngikkaanni allannguutit kaammattuutigineqartunut attuumassuteqartut malinneqarnerat pisortat aningaasartuuteqarnerannut immini sunniuteqassanngilaq.

Kisiannili siunnersuut aamma isiginiarneqassaaq piffissami tassanittaaq ilinniagaqarnersiutit aammalu ilinniagaqarnerup nalaani taarsigassarsiat annertussusissaat pillugu aningaasanut inatsimmi oqaaseqaatiliussat allanngortinneqarnissaannik siunnersuutigilersaakkanut kiisalu ilinniagaqarnersiutinut nalunaarusiap allanngortinneqarneratigut immikkut tapisiaqartitsisarnerit atorunnaarsinneqarnerisigut allanngortitsisoqalersaarnermut pilersaarutigineqartumut atatillugu.

Tassani ilanngussaq 1-imik nalunaarsorlugit matumunnga ilanngussamut soorlu takuneqarsinnaasoq peqqussutip 1. augustimi atuutilernissaata tungaanut annertussuserititassatut aammalu piffissap tamatuma kingorna annertussuserititassatut nutaatut siunnersuutit atuutissapput. Annertussuserititassatut nutaatut siunnersuutit aningaasaqarnikkut sunniutai makkuussapput:

Annertussuserititaq 1: Kalaallit Nunaanni  ilinniagaqalernissamut piareersaataasumik ilinniartitaanerit.

Annertussuserititat allanngornerisa aningaasaqarnermut sunniutaat tassaapput ullumikkumut naleqqiullugu ukiumoortumik 2,6 mio. kr.-it missaannik, aammalu ilinniagaqalernissamut piareersaataasumik ilinniartitaanerni ilinniagaqartunut tamanut 3.500 kr.-inik annertussuseritinneqartussatut siunnersuutaasimasumut naleqqiullugu 1,6 mio. kr.-init missaannik  sipaaruteqarnissaq. Taamaalilluni naatsorsuutigineqarpoq ilinniagaqartut ullumikkut angerlarsimaffiup avataani najugaqartut 40%-ii 4.200 kr.-inik ilinniagaqarnersiuteqassasut.

Annertussuserititaq 2: Danmarkimi ilinniagaqalernissamut piareersaataasumik ilinniartitaanerit.

Annertussuserititamik aalajangiussat maannamut atuuttut naapertorlugit allannguuteqanngilaq, annertussuserititamik aalajangiussat allanngorneqanngimmata. Qaammammut 3.500 kr.-inik annertussuserititamut siunnersuutigineqaqqaaraluartumut naleqqiullugu annertussuserititaq 2 aamma annertussuserititaq 3-mut ukiumut aningaasartuutit qaffassapput katillugit 300.000 kr.-inik.

Annertussuserititaq 3: Nunani allani ilinniagaqalernissamut piareersaataasumik ilinniartitaanerit.

Annertussuserititamut 2-mut atatillugu nassuiaatit takukkit.

Annertussuserititaq 4: Kalaallit Nunaanni aamma Danmarkimi piginnaanngorsarfiusumik ilinniartitaanerit.

Taamatut annertussusiliinermi aningaasaqarnermut kingunerisassat ullumikkumut atatillugu aammalu siusinnerusukkut siunnersuutaasimasumut atatillugu aningaasartuutitigut nikingassuteqassanngillat, annertussuserititat allanngorneqanngimmata.

Annertussuserititaq 5: Nunani allani piginnaanngorsarfiusumik ilinniartitaanerit.

Taamatut annertussusiliinermi aningaasaqarnermut kingunerisassat ullumikkumut atatillugu aammalu siusinnerusukkut siunnersuutaasimasumut atatillugu aningaasartuutitigut nikingassuteqassanngillat, annertussuserititat allanngorneqanngimmata.

Taarsigassarsiat:

Oqaaseqaatiliussatut nutaamik siunnersuutini aamma ilanngullugu siunnersuutigineqarpoq 1. august 2004 aallarnerfigalugu qaffasissumik ilinniagaqartut ataasiarlutik taarsigassarsisinneqarsinnaalissasut 10.000 kr.-inik aammalu taarsigassarsiarisinnaalissallugit qaammammut 1.500 kr.-it. Ilinniagaqartut ullumikkut qinnuteqarsinnaatitaapput ataasiarlutik taarsigassarsinissamut 10.000 kr.-inik aammalu ukiumut taarsigassarsiarisinnaallugit 6.000 kr.-it.

Taarsigassarsisinnaanerup qaffanneqarnera ukiumut 6.000 kr.-iniit qaammammut 1.500 kr.-inut nunatta karsiata aningaasartuutaasa ukiumut 9,6 mio. kr.-inik amerlanerulernerannik kinguneqassaaq, kisiannili ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu taarsigassarsisitsinermi aningaasartuutit qaffanneqarnerata aamma kingunerissavaa nunatta karsiata amerlanerusunik isertitaqartalernissaa, tassa taarsersuilluni akilersukkat erniaallu amerlanerulissammata, kisiannili ilimananngilaq isertitat amerlanerulissutaasa qaqugukkulluunniit aningaasartuutit qaffaassutaat matusinnaalerumaaraat.

Immikkut atugassarititaasut:

Oqaasertaliussatut nutaatut siunnersuutigineqartuni ullumikkut atuuttutut Naalakkersuisut periarfissinneqassapput ilinniagaqartut Namminersornerullutik Oqartussanit Kalaallit Nunaata aamma Danmarkip avataani ilinniartunngortussatut akuerineqarsimasut qaammammut ilinniagaqarnersiutaasa qaffaaviginissaannut, taamatut qaffaaneq pissuteqarpat nunani allani oqartussat, ilinniagaqarfimmi oqartussat piumasaqaateqarnerannik, illoqarfimmi ilinniagaqarfimmi inuuniarnermut aningaasartuutit immikkut qaffasissuunerannik imaluunniit ilinniagaqarnersiutit ingerlateqqinneqarneranni aningaasartuutit immikkut ittuunerannik. Taamatut periarfissiineq atorneqarpoq nunani allani oqartussat piumasaqaatigigajuttarmassuk ilinniagaqartut aningaasat atorsinnaasaat ilinniagaqarnersiutit qaffasiffissaattut aalajangersakkat malillugit pisinnaasaannit amerlanerussasut, aammalumi inuuniarnermi aningaasartuutit amerlanertigut qaffasinnerugajuttarmata.

Aamma assingasut atuutiinnarpoq Naalakkersuisut aalajangiisinnaanerat ilinniagaqarnersiutit piumasaqaatit allat tunngavigalugit tunniunneqarsinnaasut ilinniagaqarnerit immikkut aaqqissuussat tamatumalu kingunerisaanik ilinniagaqarnersiuteqarnissami pisariaqartitat immikkut ittut atuutileraangata, taakkununnga ilanngullugit Kalaallit Nunaata aamma Danmarkip avataani ilinniagaqarnerit. Taamatut periarfissiineq atorneqarajuttarpoq ilinniakkanut immikkut aaqqissuussanut, soorlu timmisartortartutut ilinniagaqarnerni. Ilinniakkamut tassunga ilinniagaqarnersiutit piumasaqaatit allarluinnaat najoqqutaralugit tunniunneqartarput.

Tamatuma saniatigut nutaarsiassaavoq oqaasertaliussatut nutaatut siunnersuutigineqartuni  Naalakkersuisut periarfissinneqassammata immikkut pisoqartillugu ilinniagaqalernissamut piareersaataasumik aammalu tunngaviusumik ilinniagaqartunut akuersissuteqarsinnaasut taakku ilinniarnerup nalaani taarsigassarsinissaannut, tamatumalu saniatigut ataasiarluni taarsigassarsinissaannut. Taamatut periarfissiineq amerlanertigut atorneqarsinnaassaaq Danmarkimi ilassutitut ukioq ataaseq gymnasiami atuartitsissutinik qaffasissumik imalinnik atuarnissaminnut akueritissimasunut Danmarkimi ingerlaqqiffiusumik ilinniagaqalernissamut piumasaqaatinik naammassinnissinnaaqqullugit. Taamatuttaaq aalajangersagaq atorneqarsinnaassaaq ilinniagaqartoq Kalaallit Nunaanni ilinniakkamik naammassinnereersoq taamalu ataasiarluni taarsigassarsinissaminik akueritereersoq tamatumalu kingorna ilinniakkami qaavatigut qaffasinnerusumik ilinniagaqalernissaminik kissaateqartumut. Ineqarnermut il.il. aningaasartuutit malunnartumik amerlanerat ataasiarluni taarsigassarsisitsinerup aappassaanik akuerineqartariaqarneranut patsisaagajuttarpoq.

Ilanngussaq 2-tut annertussuserititassatut nutaatut siunnersuutit aningaasatigut kingunerisassanut, kiisalu immikkut ittumik tapiissutit assigiinngitsut atorunnaarnissaannik siunnersuutinut takussutissiaq ilanngunneqarpoq.

Siunnersuut isiginiarneqassaaq ilinniagaqarnersiutit pillugit iluarsaaqqinnermut ilanngullugu sipaarniuteqarfigineqartussatut kissaatigisanut ataqatigiissillugu, taakkunanimi immikkut tapiissutit amerlasuut peerniarneqarmata. Tamanna pillugu paasissutissiinerit ilanngussaq 2-miittut innersuussutigineqarput. Taamaaliornikkut sipaarutit ukiumut 11,1 mio. kronit missaaniissapput.

2) Piffissami matumanissaaq AEB pillugu inatsisip allanngortinnissaanik siunnersuuteqarnerup kingunerisaanik sunniutitut allannguutit.

Taamaaliorneq aningaasaqarnikkut sunniuteqassanngilaq sulisitsisumut tapiissutissatut siunnersuutigineqartup annertussusissaa ilinniartumut ataatsimut atorfeqartinneqartumut qaammammut 2.000 kroninngortinneqarpat ilinniartup ilinniarnerata nalaani tamarmi. Taakkunannga nunatta karsiata matusassavai tapiissutit affaat affaalu allat AEB-imit aningaasaatigineqartunit matuneqartassallutik. Tapiissutissap annertussusissaa naatsorsorneqarpoq nunatta karsiata aamma  AEB-mit aningaasaatigineqartunit lærlingimut ataatsimut agguaqatigiissillugu aningaasartuutigineqartartut ullumikkumut atuuttut najoqqutaralugit. Saffiortutut, maskinalerisutut aammalu umiarsuarni ikkussuisartutut ilinniartunut aningaasartuutigineqartartut ullumikkut 1.787 kroniupput, taavalu sanasutut, ruujorilerisutut aammalu qalipaasutut ilinniartunut ullumikkut 2.029 kroniullutik, kiisalu TNI-mi (HK-mut ilinniakkat nutaat) ilinniartunut ullumikkut 2.372 kroniullutik.

3) Ullumikkut pissutsinut naleqqussaanerit.

Ullumikkut pissutsinut naleqqussaanertut siunnersuutit aningaasaqarnikkut sunniuteqassanngillat. Matumani annerusumik pineqarput ilaatigut ullumikkumut periaasiulersimasut inatsisinut allallugit erseqqissarneqarnissaat, kiisalu ilaatigut allannguutit aningaasartuuteqarnermut sunniuteqanngitsut.

3.2. Pisortanut  allaffissornikkut ingerlatsinermi sunniutit

Allaffissornikkut ingerlatsinermi oqilisaataassaaq Ilinniagaqarnersiuteqartitsinermi Maalaaruteqartarfiup atorunnaarsinneqarnissaa. Tamatuma kingunerissavaa Maalaaruteqartarfiup malittarisassaanik aalajangersaasoqarunnaassasoq. Ataatsimiigiaqqusisoqartarunnaarlunilu ataatsimiititsisoqartarunnaassaaq, aammalu maalaarutinik sukkanerusumik suliarinnittoqartalersussaalluni. Kisianni allaffissornikkut ingerlatsinermi oqilisaasoqarnera immini kinguneqassanngilaq sulisut ikilisinnerannik. Tassunga atatillugu oqaatigineqassaaq maalaarutit suliarineqartarnerannut ullumikkumut ullup affaanik sulisunik inuttaliisoqarmat.

Tamatuma saniatigut immikkut tapiissutit atorunnaarsinneqartussatut siunnersuutigineqartut aammalu kittaagassanik ilinniagaqalissutissaqarnermik siunnersuut allaffissornikkut ingerlatsinermut oqilisaataassangatinneqarput. Allaffissornikkut ingerlatsinermi oqilisaanerit taakku oqartussaaffeqarfinnut ingerlatsiveqarfinnullu ilinniagaqarnersiutinut malittarisassanik ingerlatsiveqarfiusunut aggulullugit siaruartussaapput, taakkunanilu sulisunik ikilisaasoqarnissanik immini patsisigitinneqarsinnaanatik.

4. Inuutissarsiornermut aningaasaqarnikkut aamma allaffissornikkut ingerlatsinermi sunniutit

Siunnersuut inuutissarsiuteqarnermut aningaasaqarnikkut aamma allaffissornikkut ingerlatsinermi sunniuteqassanngilaq. §§ 3-mi aamma 5-imi aalajangersakkat taakkulu AEB pillugu inatsimmi allannguutissatut siunnersuummut attuumassutaat ilimagineqarpoq allaffissornikkut ingerlatsinermi oqilisaataassasut, taamalu aamma sulisitsisunut iluaqusersuutaassalluni.

5. Avatangiisinut sunniutit

Siunnersuut avatangiisinut sunniuteqassanngilaq.

6. Innuttaasunut allaffissornikkut ingerlatsinerni sunniutit

Siunnersuutip ataatsimut isigalugu ilinniagaqarnersiutinut malittarisassanik allaffissornikkut ingerlatsinernut oqilisaataasussaanera ilinniagaqartunut sunniuteqassasoq ilimagineqarpoq.

7. Sunniutaasinnaasut pingaaruteqartut allat

Siunnersuummi § 28, imm. 4-mi sulisussarsiornermi il. il.  atorneqarnissaat anguniarlugu paasissutissanik ingerlatitseqqissinnaanermik periarfissiisoqarneratigut ilimagineqarpoq kalaallit oqartussaaffeqarfii ingerlatsiveqarfiilu pitsaanerusumik periarfissinneqassasut kalaallinut ilinniagaqartunut amerlanerusunut nittarsaassinerulernissaminnut, tamatumalu kingunerisaanik kalaallit Kalaallit Nunaata avataani ilinniagaqartut ilinniakkaminnik naammassisaqarnermik kingorna Kalaallit Nunaanni suliffeqalerlutik uterarnerulissasut, aammalu ilinniagaqarnermut atatillugu sungiusaatigalugu suliffeqarallarsinnaanerit ilinniarnerullu nalaani suliffeqarsinnaanerit pitsaanerusumik tunngaveqarluni aaqqiivigineqarsinnaalissasut. Aalajangersakkap tamatuma taamaalilluni ilinniagaqarnersiutit pillugit iluarsaaqqinnermi anguniakkat pingaarnerit ilaat siuarsaaqataavigissavaa - tassalu ilinniagaqartut ilinniakkaminnik naammassinninnermik kingorna Kalaallit Nunaanni suliffissarsiornissamut kajumissaarneqarnissaat.

8. Naalagaaffeqatigiinnermut aammalu namminersulivinnissamut attuumasut

Ilimagineqanngilaq siunnersuut annertunerusumik namminersulivinnissamut qanillisaasumik sunniuteqarsinnaassasoq imaluunniit tunngavissiuisinnaassasoq annertunerusumik namminersulivinnissamut. Illuatungaatigulli aamma siunnersuutip taama pisoqarnissaa akornusinngilaa.

9. Oqartussaaffeqarfiit kattuffiillu il. il. tusarniaaffigineqarsimasut

Siunnersuut 20. junimiit 18. juli 2003-p tungaanut tusarniaassutigineqarpoq tusarniaaffigineqartussatut allattorsimaffimmi matumunnga ilanngussamiittumut (ilanngussaq 3).

Tamatuma saniatigut Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfiup aamma Kalaallit Nunaanni (K.I.K.) aamma Danmarkimi (D.K.I.K.) ilinniagaqartut kattuffiisa akornanni isumasioqatigiittoqartarsimavoq.

Tusarniaanermi akissutit pissarsiarineqarsimasut sapinngisaq tamaat siunnersuummut ilanngunneqarput. Tusarniaaffigineqartut ilaat oqaaseqarput ilanngutissallugit periarfissiinngitsunik imaluunniit ilanngutissallugit orniginanngitsunik. Tamakku matuma kinguliani nassuiaatigineqassapput. Siunnersuummulli uparuartuutit siunnersuummut nassuiaatini sukumiisumik siunnersuutip ilusilerneqarnerani nassuiaatigineqarsimasut, oqaaseqarfigineqassanngillat. Aalajangersakkat ataasiakkaat pillugit qanoq paasineqarsinnaanerinut apeqqummut tunngatillugu aalajangersakkanut pineqartunut nassuiaatini oqaaseqaatigineqartunut innersuussisoqassaaq. 

Kalaallit Ilinniagaqartut Kattuffiat (KIK) taarsigassarsianut, ilinniarnermi tapiissutinut aammalu meeqqanut tapinut annertussutsinut ilaatigut oqaatigiumasaqarpoq. Taarsigassarsiat ilinniarnermilu tapiissutit annertussusii pillugit nassuiaatit maanna siunnersuutikkut akuerineqartutut naatsorsuutigineqarput. Taamaattorli aningaasaqarnikkut killissarititat iluanni KIK-p oqaatigisaasut meeqqanut tapit qaffanneqarnissaat periarfissaqarsimanngilaq.

Tamatuma saniatigut KIK-p siunnersuutigaa ilinniagaqartut namminneq inissiaqartut illoqartullu ineqarnermut akiliummut aammalu innaallagissamut imermullu akiliummut tapiiffigineqartassasut. Kissaatip tamatuma ilaa ilinniagaqalernissamut piareersaataasumik ilinniartitaanerni ilinniagaqartunut angerlarsimaffiup avataani najugaqartunut immikkut ittumik akuerineqarsinnaatitaanissaannik siunnersuutikkut ilaatigut piviusunngortinneqarsimasutut isigineqarmat.

Danmarkimi Kalaallit Ilinniagaqartut Kattuffiat (DKIK) tusarniaanermut akissummini tusarniaassutsimut allakkiamut, peqqussutissatut siunnersuummut, peqqussutissatut siunnersuummut nassuiaatinut aammalu nassuiaatit ilanngussartaannut ilanngunneqartunut oqaaseqaateqarpoq. Allakkiamini DKIK-p erseqqissaatigaa ajuusaarnaralugu tusarniaanerup piffissap sulinngiffeqarnerup nalaani pinera. Tassunga atatillugu oqaatigineqassaq tusarniaaneq sioqqullugu siunnersuut DKIK-p siulittaasua peqatigalugu misissorneqarsimammat oqaluuserineqarlunilu, tassunga ilanngullugit siunnersuummut Inatsisartut 2002-mi ukiakkut ataatsimiinnissaat sioqqullugu tusarniaassutigineqartumut sanilliullugu allannguutinik erseqqissaatit.

Kiisalu DKIK-p kissaatigaa ilinniagaqartut kattuffii oqartussaasunut, suliffeqarfinnut suliffeqarfinnullu namminersortunut § 27-mi oqaatigineqartunut ilanngullugit § 28-mi oqaatigineqassasut. Kissaat tamanna akuerineqanngilaq aalajangersakkami siunertarineqarmat paasissutissanik ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassanik allaffissornikkut aqutsinermut malunnaatilimmik pingaarutilinnik paarlaasseqatigiittarnissaq, DKIK pissutsit taamaattut avataaniippoq.

KANUKOKA isumaqarpoq sulinermik sungiusarneq ilinniarfimmiinnerlu malillugit inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit suussusiinut tamanut assigiinngitsunik annertussusiliisoqartariaqartoq, taavalu ukiumi siullermi ilinniarfimmiinnermi ilinniagaqarnersiutit ilinniarnerup nalaa tamaat akissarsianut allanngortinneqarnissaani pisariaqassasoq illuatungeriit isumaqatigiissuteqarsinnaatitaasut akornanni nutaamik isumaqatigiissuteqarnissaat, aammalu isumaqarluni erseqqinnginnerarlugu allannguineq taamaattoq aningaasartuutitigut nikingassutaassanersoq.

KANUKOKA-p kissaatigaa akissarsiat qaffanneqartillugit tamanna Namminersornerullutik Oqartussanit tapiissutit amerlinerisigut taarsiiffigineqartassasoq.

Aammattaaq KANUKOKA-p kissaatigaa ilinniarnerup naammassineqarnerani tapiissutit atorunnaarsinnerini imaluunniit ilinniarnermik taamaatitsiinnarnermi qaammatip ulluisa 15-ianni unitsitsisoqartassasoq, siunnersuutigineqartutut 20-aniunngitsoq.

Tamanna pillugu Naalakkersuisut KANUKOKA-mik aammalu Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiannik oqaloqatiginnipput, tamannalu tunngavigalugu KANUKOKA-p oqaaseqaataasa akuerineqarnissaat tunngavissaqartissimanagu.

§ 17-imut atatillugu siunnersuutigineqarpoq Danmarkimi ilinniagaqartunut, ilinniarnermik kingorna Kalaallit Nunaanni sulilernissaat eqqarsaatigalugu, taarsigassarsiarititat ilaat isumakkeerneqartarnissaannik aaqqissuussisoqassasoq. Naalakkersuisut siunnersuut taanna soqutigaat, erseqqinnerusumillu isumaliuutiginiarlugu.

Kiisalu KANUKOKA-p oqaatigaa FSA/FSUA-mi ilinniartitsissutini ataasiakkaani ilinniagaqarnersiutinik atorunnaarsitsinikkut sipaarutissatut naatsorsuutigineqartunut akerliulluinnarluni. KANUKOKA taamatut sipaaruteqarnissamut akerliulluinnarpoq isumaqarami ilinniartitsissutini ataasiakkaani ilinniartitsinermik neqerooruteqartarsinnaaneq suli pisariaqartinneqartoq. Naalakkersuisut ilinniagaqalernissamut inuussutissarsiuteqalernissamullu piareersarfiit pillugit suliniuteqarput, tassani aamma ilinniartitsissutinik ataasiakkaanik ilinniartitsineq ilaatinneqarluni, taamaattumillu kissaatigalugu suliniutit taakku inerneri utaqqineqassasut.

Aqutsinermut Pisortaqarfiup paaserusussimavaa inussutissarsiutinut tunngaviusumik ilinniartitaanerni lærlingit akissarsiaannut aningaasartuutit qaffariaataannik matussusiinissamut Namminersornerullutik Oqartussani immikkoortortanut tapiissutit qanoq ilillugit tunniunneqartassanersut, tamatumunnga tunngavigineqartutut oqaatigineqarmat tamatuma kingorna malittarisassat kingunerisaannik pisortaqarfiit ataasiakkaat Namminersornerullutilluunniit Oqartussat ataanni suliffeqarfiit ataasiakkaat tapiissutit tunniunneqarnissaat siunertaralugu sulianik ingerlatsisarnissaat.

Inatsisileriffiup inatsisilerinermi teknikkikkut oqaaseqaatai siunnersuummut ilanngunneqarput. Aamma tamanna atuuppoq Inatsisartut Inatsisissanik Nalilersuisarfiannit oqaaseqaatinut.

Siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut oqaaseqaatit

§ 1-imut

Aalajangersagaq imm. 4 eqqaassanngikkaanni peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 1-imi aalajangersakkanik allannguuteqartitsinani ingerlatseqqiinnarfiuvoq.

Imm. 1-imi aalajangerneqarpoq ilinniagaqarnersiutinik tunniussisinnaanermut aallaavik - tassalu ilinniagaqarneq Kalaallit Nunaanni ingerlanneqartoq. Tapiisoqartassaaq ilinniagaq pineqartoq tapiiffigineqarsinnaappat, takuuk siunnersuummi § 2, aammalu qinnuteqaateqartumit ilinniagaqarnersiuteqarsinnaanermut piumasaqaatit naammassineqarsimappata. Paarlattuanilli piumasaqaataanngilaq ilinniagaqarneq Kalaallit Nunaanni sulisitsilersinnaasutut naatsorsuutigineqassasoq, tamannami piumasaqaataammat Kalaallit Nunaata avataani ilinniagaqarnerit pineqartillugit, takuuk siunnersuummi § 1, imm. 2, nr. 1.

Imm. 2-mi Kalaallit Nunaata avataani ilinniagaqarnerit pineqarput. Ilinniagaqarneq Kalaallit Nunaanni sulisitsilersinnaasutut naatsorsuutigineqarsinnaannersoq aalajangiivigineqartassaaq Naalakkersuisut aalajangersimasumik naliliinerisigut. Kalaallit Nunaanni assingusumik ilinniagaqartoqarsinnaannginnerani piumasaqaammut tunngatillugu Kalaallit Nunaanni assingusumik ilinniakkamut qinnuteqartoq itigartinneqarsimatillugu imatut oqaatiginninnerunngilaq tamatuminnga naammassinniinerusoq.

Imm. 3 periarfissiivoq pisuni immikkorluinnaq ittuni imm. 2-mi piumasaqaatit sanioqqunneqarsinnaanerinut. Ilinniagaqarnersiutit pillugit nalunaarummi atuuttumi (nr. 3, 6. februar 1998-imeersoq) § 10 naapertorlugu immikkut akuersissutiginnittoqarsinnaavoq inuttut immikkorluinnaq pissutsit ajornartinngippassuk, aalajangersakkamilu taamatut immikkorluinnaq pissutsit assersuusiorfigineqarput.

§ 2-mut

Aalajangersagaq peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 2-mi aalajangersakkanik allannguuteqartitsinani ingerlatseqqiinnarfiuvoq.

Naalakkersuisut piginnaatitaaffeqalerput ataatsimut isigalugu piumasaqaatinik aalajangersaanissamut, tassa ilinniartitaaneq ilinniagaqarnersiuteqaataasussatut naatsorsuunneqassappat. Tamatumuuna ilaatigut siunertarineqarpoq ilinniagaqarfiit tunngaviusumik pisariaqartitanik naammassinnissimanissaasa qulakkeerneqarnissaat (assersuutigiinnarlugu initigut allatigullu atortulersuutit, ilinniagassat imaat, sivisussusii il.il. pillugit) tamakku naammassineqarsimasussaammata ilinniagaqarfik ilinniagaqarnersiuteqaataasussatut naatsorsuutigineqassappat. Taamatuttaaq siunertarineqarpoq ilinniagaqarfinnut aalajangersimasunut peqqussummi aalaakkiisoqarnissaa pinaveersaarniarneqassasoq, taamaalisoqarpammi ilinniagaqarfiit nutaat atorneqarsinnaagaluit ilinniagaqarnersiuteqaataasinnaajunnaarsinneqassammata.

§ 3-mut

Aalajangersagaq nutaajuvoq. Aalajangersakkap tunuliaqutaa anguniakkallu pillugit oqaaseqaatit nalinginnaasut innersuussutigineqarput.

Namminersornerullutik Oqartussat siunissami aningaasartuutigiunnaassavaat inuutissarsiutinut tunngaviusunut ilinniartunut aamma Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnermut atatillugu misiliilluni suliffeqarallartunut aammalu Danmarkimi atuarfinniittunut aningaasartuutaasartut. AEB pillugu inatsisip allannguutissaatut siunnersuut malillugu sulisitsisut pisussaatitaapput ilinniagaqartut taakku akissarsiaannut aningaasartuutit matussallugit, atuarfimmiippata misiliilluniluunniit suliffeqarpata.

Aaqqiinermut nutaamut tunngaviuvoq peqataasunut tamanut aningaasartuutitigut nikingassuteqassanngitsoq,  tassa Namminersornerullutik Oqartussanut, sulisitsisunut, ilinniartunut aammalu AEB-mut aningaasaatinut. Taamaattussaanerata kinguneraa tamatuma aalajangersakkap ilanngunneqarnissaa pisariaqalersoq, taamalu periarfissiisoqassalluni ilinniagaqarnersiutit sulisitsisunut ilinniartunik atorfinitsitsisunut tapiissutigineqartalernissaannut.

Piviusunngortinnerani isumagineqarpoq aningaasanut inatsimmi konto 40.13.50-mit,  ilinniagaqarnersiutit aamma meeqqanut tapiissutit, aningaasaliissutinit kontumut nutaamut illuartitsisoqartassasoq, taamatuttaarlu aningaasanut inatsimmi konto 40.13.55-mit AEB-mut tapiissutit aningaasaliissutinit amerlaqataannik kontumut nutaamut illuartitsisoqartassasoq. Kontulu nutaaq taanna sulisitsisunut tapiissutinut atorneqartassaaq. Ukiumut naatsorsuutit suliarineranni sinneqartoorutit imaluunniit amigartoorutit konto nutaap aamma konto 40.13.50-ip kiisalu konto 40.13.55-ip akornanni iluarsiivigineqartassapput, iluarsiissutit kontunut taasanut kingullernut angeqqatigiimmik avillugit.

2002-mi AEB-mi aningaasaatinit 19,8 mio kr. atorneqarput inuutissarsiutini tunngaviusumik ilinniartut akissarsiaqartinnerannut. 2002-mi aningaasarsianut atorneqartut aallaavigigaanni taamaalilluni aningaasanut inatsimmi konto 40.13.50-miit 9,9 mio. kronit aammalu taakku amerlaqatai konto 40.13.55-miit kontumut nutaamut illuartinneqartalissapput. Konto nutaami aningaasaliissutit taamaallaat sulisitsisunut tapiissutinut atorneqartassapput. Tapiissutit allat ilinniartunut tunniunneqarsinnaasut, soorlu meeqqanut, angalanermi aningaasartuutinut aammalu pigisat nassiunneranni aningaasartuutaasinnaasunut tapiissutaasartut siornatigutut kontut uku atorlugit matuneqartassapput: 40.13.50, 40.13.60 Immikkut tapiissutit, angalanermi aningaasartuutit il.il., USF, 40.13.61 Immikkut tapiissutit, angalanermi aningaasartuutit il.il. KIIIP-ip ingerlatsiveqarfii.

§ 4-mut

Aalajangersakkap tunngavigaa peqqussummi massakkut atuuttumi § 3.

Imm. 1-imut

Imm. 1-imi oqaasertaliussaq "tunniunneqarsinnaapput" atorlugu erseqqissarneqarpoq aalajangersakkami pineqartut tassaasut ilinniagaqarnersiuteqartitsinermi periarfissat. Imm. 3-mi aalajangersakkamut peqatigitillugu taamaalillutik Naalakkersuisut ilinniagaqarnersiuteqartitseriaatsit sorliit piffissami pineqartumi atuutissanersut malittarisassanik aalajangersaasinnaassapput. Taamaalilluni malittarisassat atortuusut malillugit ilinniagaqarnersiutit, immikkullu aningaasaliissutit taarsigassarsiallu nunatta karsianit aningaasalersorneqartut kisimik atorneqassapput.

Imm. 1-imi allannguutaatinneqarpoq ilanngunneqarmat ilinniagaqarnersiutit tapiissuteqartarnermut aaqqiinerup killilikkap iluani tunniunneqartalissasut (kittaagassanik ilinniagaqalissutissat). Taamaaliisoqarpoq “Ilinniagaqarnersiuteqarnerup iluarsartuussiffigineqaqqinnissaa pillugu nassuiaat”-mi kaammaattutit kingunerisaattut.

Kittaagassanik ilinniagaqalissutissanik aaqqissuussinerup tunngavigerpiarpaa ilinniagaqartoq ilinniakkamut ataatsimut siumut amerlassusilereerlugit ilinniagaqarnersiuteqarsinnaatinneqartassasoq, ilinniagaqarnersiutillu tunniunneqarneri tamaasa (ilimanarpoq ullumikkumisut qaammammoortumik tunniussisoqartarluni) tigussaanngikkaluamik assersuutigalugu kittaagassartaq ataaseq ilanngaatigineqartassalluni.

Imm. 2-mut

Peqqussummi maannamut atuuttumi § 3, imm. 2-mi aalajangersakkanut sanilliullugu matumani allannguutaatinneqarpoq ilinniagaqartut kattuffii ilinniagaqarnersiutit aammalu ilinniagaqarnerup nalaani taarsigassarsiat, kiisalu pisariaqartinneqaleraangat immikkut tapiissutit allat annertussusissaannik Naalakkersuisunut isumasioqatigiissinnaatitaalermata tamakku aningaasanut inatsimmi annertussusilerneqartinnagit. Ullumikkumut kattuffiit taamaallaat tusarniaavigineqarsinnaatitaapput. Taamatut allannguineq kattuffiit peqataatinneqarnerulernissamik kissaataat tunngavigalugu allannguineruvoq. Taamaalilluni ammaanneqarnialerpoq aningaasanut inatsisip akuersissutigineqannginnerani ukiut tamaasa isumasioqatigiittoqartalissasoq siunissami annertussusiliissutissat pillugit. Oqariaaseq “isumasioqatigiinneq“ oqariaatsimut „isumaqatiginninniarneq“-mut taarsiullugu toqqarneqarpoq erseqqissarniarlugu suliffeqarnermi isumaqatiginninniarniviit pineqanngimmata, akerlianilli oqaloqatigiinnerit pineqarlutik, tamatumani ilinniagaqartut aningaasat immikkoortinneqartut qanoq pitsaanerpaamik agguarneqarsinnaanerinut annertuumik oqartussaaqataalissallutik. Annertussusiliinerit allanngortinneqassanersut Inatsisartunit suli aalajangerneqartassaaq.

Imm. 3-mut

Aalajangersagaq peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 3, imm. 3-mi aalajangersakkanik allannguuteqartitsinani ingerlatseqqiinnarfiuvoq.

Ullumikkumut atuuttutut  Naalakkersuisut inatsisitigut tunngavissinneqarput ilinniagaqarnersiuteqartitsinermi ilinniagaqarnersiutit sorliit annertussusissaallu pillugit malittarisassaliornissaannut (imm. 3). Ilaatigut kittaagassanik ilinniagaqalissutissassiinikkut pisariaqalissaaq ilinniagaqarnersiutit pillugit nalunaarusiap ullumikkut atuuttup (Ilinniagaqarnersiutit pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 3, 6. februar 1998-meersoq) annertuumik allanngortinnissaa, tassami pisariaqarluinnassammat kittaagassanik ilinniagaqalissutissassiineranut atatillugu malittarisassaliortoqarnissaa, tassunga atatillugu kittaagassartat ilinniagaqalissutissat qassit ilinniagaqalivinnissamut piareersarluni ilinniarnerup nalaani aamma pisinnaatitaaffiliisumik ilinniagaqavinnerup nalaani atugassiissutigineqartassanersut malittarisassiuunnissaat aammalu kittaagassatut periikkat qaavisigut kittaagassartanik tunineqaqqissinnaanermut periarfissiinerit pissutsini immikkut ittuni, soorlu naartunerup nalaani unitsitsigallarnerni, ilinniagaqarnerup aaqqissuunneranut suliaqarnerit nalaanni il. il.

§ 5-imut

Aalajangersagaq siunnersuummi § 3-tut nutaatut ikkussap kingunerisaatut ikkunneqarpoq.

Aalajangersakkami aalajangersarneqarpoq tapiissutit aningaasanut inatsimmi annertussusilerneqartassasut aammalu Namminersornerullutik Oqartussat sulisitsisunut ilinniartunik atorfinitsitsisunut tapiissutit tamarmiusut affaat akilertassagaat.

Tamatuma saniatigut ilanngullugu aalajangersaasoqarpoq Naalakkersuisut pisinnaatitaassasut malittarisassaliornissamut tapiissutit suna siunertaralugu, qanoq ingerlanneqarnissaat, sunik tunngaveqarluni tunniunneqartarnissaat aammalu qanoq annertutiginissaat akiliutigineqartarnissaallu pillugit.

Siunnersuummi angorusunneqarpoq sulisitsisunut ilinniartunik atorfinitsitsisunut qanoq siunertaqarluni tapiissuteqartarnissap malittarisassaliorsinnaalernissaa. Siunertat pingaarnerpaat ilagaat sulisitsisut tamarmiusut suleqataallutik peqataalernissaat sulisartunik ilinniagaqarsimasunik naammattunik aammalu qaffasissumik sapinngisaqartunik ilinniagaqartitsisoqarniarnerani, taamaalillunilu suliffeqarfinni ilinniarsimasunik sulisartoqarnissamik pisariaqartitsineq naammassineqarsinnaalersillugu.

Naalakkersuisut aamma aalajangersarsinnaavaat tapiissutinik allaffissornikkut ingerlatsineq qanoq malittarisassaqartinneqassanersoq. Naalakkersuisut angorusuppaat  malittarisassaliortoqassasoq qulakkeerinnissutaasunik sulisitsisunut ilinniartunik atorfinitsitsisunut tapiisoqartassasoq, tapiissutillu taakku tunniunneqartarunnaassasut ilinniartumut isumaqatigiissut atorunnaaraangat. Tamakku saniatigut aamma malittarisassaliorfigineqarsinnaapput kikkut ingerlatsisuussanersut aammalu tapiissutinut allaffissornikkut ingerlatsinerup qanoq ittuunissaa pillugu.

Tapiissutinik tunineqarnissamut piumasaqaatit malittarisassiorneqarsinnaapput. Malittarisassaniissinnaapput ilinniartoq ulloq naallugu suliffeqartinneqassasoq aammalu sulisitsisoq AEB-mi tapiissutinut akiligassaminik kinguaattoorsimassanngitsoq, imaluunniit allanik piumasaqartoqarsinnaalluni sulisitsisup imaluunniit ilinniartup naammassisimasassaanik tapiissutinik tunniussisoqannginnerani.

Malittarisassat tapiissutit annertussusissaannik tunniunneqarnissaannillu imaqartut annerusumik imarisassavaat tapiissutit annertussusilernerat aammalu piffissap qanoq ilinerani tunniunneqartarnissaat, assersuutigalugu qaammammut 2.000 kr. tunniunneqartassanersut imaluunniit qaammatit pingasukkaarlugit 6.000 kroninik tapiisoqartassanersoq. Pinngitsoorani malittarisassiorneqassapput sulisitsisunut tapiissutip qanoq annertutigineranik tunniunneqarneranillu naatsorsuusiortarnissaq, naatsorsuusiarisat ilinniartup atorfeqartinneqarnera najoqqutaralugu suliarineqartassanersut imaluunniit sulisitsisumut tapiissutit aatsaat tunniunneqartassanersut tunniussinerup nalaani ilinniartoq atorfeqartinneqarpat.

Naalakkersuisut naatsorsuutigaat massakkut aalajangersaanissami malittarisassaniissasoq tapiissutit qaammammut kingumoortumik tunniunneqartarnissaat, aammalu tapiissutit tunniunneqartassanngitsut ilinniartoq qaammatip ulluisa 20-anni atorfeqartinneqanngippat.

§ 6-imut

Aalajangersagaq peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 4-mi aalajangersakkanik allannguuteqartitsinani ingerlatseqqiinnarfiuvoq.

Aalajangersakkami erseqqissaatigineqarpoq pisinnaatitaaffiit nunat tamat akornanni isumaqatigiissutitigut toqqammaveqartut Kalaallit Nunaannut atuuttut kisiisa  malillugit nunani allamiut ilinniagaqarnersiuteqarsinnaatitaasut. Tamatumuuna siunniunneqarpoq erseqqissassallugu aalajangersakkamut matumunnga atatillugu isumaqatigiissutit Danmarkip akuerisai kisiannili Namminersornerullutik Oqartussanut atuutinngitsut malillugit nunami allamiunut ilinniagaqarnersiutiliisoqarsinnaanngitsoq.

§ 7-imut

Aalajangersagaq peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 5-imi aalajangersakkanik allannguuteqartitsinani ingerlatseqqiinnarfiuvoq.

Inuk pineqartoq Kalaallit Nunaanni nunaqavissuunersoq aalajangerneqartarpoq inuit allattorsimaffiat pillugu inatsimmi malittarisassat malillugit. Ilinniagaqartoq ilinniagaqarnermi nalaani Kalaallit Nunaanni najugaqavissutut isigineqarsinnaajunnaaruni ilinniagaqarnersiuteqarsinnaajunnaassaaq.

Maannamut pisartutut sumi najugaqarnermut piumasaqaammut atatillugu immikkut akuersissuteqartoqartassaaq Namminersornerullutik Oqartussat peqataaffigisaannik ilinniagaqarneq Kalaallit Nunaata avataani najugaqarnermik  pissuteqarpat.

§ 8-mut

Aalajangersagaq peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 6-imi aalajangersakkanik allannguuteqartitsinani ingerlatseqqiinnarfiuvoq.

Oqariartaaseq ”qinnuteqarnermik nalaani” paasineqassaaq piffissaq qinnuteqaatip oqartussaaffeqarfimmit ilinniagaqarnersiutinut malittarisassanik ingerlatsiveqarfiusumit tiguneqarfia.

§ 9-mut

Aalajangersagaq peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 7-imi aalajangersakkanik annikitsutigut allannguuteqartitsilluni ingerlatseqqiffiuvoq.

Imm. 1-imut

Aalajangersakkami erseqqissarneqarusuppoq pisortanit allamik tapiissuteqartarneq ilinniagaqarnersiutinit salliutinneqarluni pingaarnerutinneqassasoq aammalu ataatsikkut pisortanit allamik tapiissutisisoqarlunilu ilinniagaqarnersiaqartitsisoqarsinnaanngitsoq pisortanit tapiissutit allat inuuniarnermi aningaasartuutinut matusissutaasinnaagaangata.

Aalajangersagaq ilaatigut atorneqarsinnaassaaq inunnut pensionisiaqartunut, taamatuttaaq siusinaartumik pensionisiaqartunut. Aalajangersagartaaq atorneqarsinnaassaaq ilinniagaqartoq nunani allani malittarisassat malillugit ilinniagaqarnersiuteqarpat. Pingaarneruvoq qulakkiissallugu pineqartup pisortanit marloriaammik pilersorneqalinnginnissaa.

"Pisortanit ikiorsiissutinik allanik" oqaasertaliunneqarmat taamaallaat siunertarineqarpoq erseqqissassallugu ikiorsiissutit taakku ilinniagaqarnersiutaassanngitsut.

Imm. 1-mi allannguutigitinneqarpoq massakkumiit atuutilersumik ilinniagaqarnersiutit aamma meeqqanut tapiissutit kisiisa pinngitsoortinneqarsinnaalersut. Peqqussummi massakkut atuuttumi § 7-imi aalajangersagaq malillugu ilinniagaqartut ilinniagaqarnersiuteqanngitsoortitaasinnaapput, tassa imaappoq taakkununnga ilanngullugit immikkut tapiissutit. Anguniarneqarsimanngilaq ilinniagaqartut aamma immikkut tapisianik pisinnaajunnaarsinneqartarnissaat pisuni tamakkunani ilinniagaqarnersiutit aammalu meeqqanut tapiissutit kisimiitillugit inuuniarnermi aningaasartuutinut matussutigineqarsinnaasutut isigineqarmata. Siusinaartumik pensionisiaqartoq ilinniagaqarnermi nalaani pensionisiami saniatigut kommuneminngaaniit meeqqanut tapisiaqartinneqarajuppoq, illuatungaatigulli kommunep angalanermut aningaasartuutit il.il. matuneq ajorlugit.

Imm. 2-mut

Aalajangersakkakkut siunertarineqarpoq qulakkiissallugu ilinniagaqartut inuuniarnermi aningaasartutinut matussutaasinnaasunik ilinniagaqarnersiuteqarlutillu saniatigut ilinniagaqarnerup nalaani taarsigassarsianik imaluunniit ilinniagaqarnermik nalaani inuuniarnermi aningaasartuutaasa matussutissaqartinnissaannik siunertalinnik allanik aningaasarsianik tunineqartannginnissaat.

Aalajangersakkami uani peqqussummut ullumikkumut atuuttumi § 7 imm. 2-mi aalajangersakkanut sanilliullugu marlunnik allannguisoqarpoq.

Siullertut oqariaaseq “inuuniarnermi aningaasartuutit” atorneqarpoq “ilinniagaqarnersiutitut siunertalinnik” atorunnaarlugu. Taamaalisoqarneranut patsisaavoq ilinniagaqarnersiutit assigiinngitsut arlalinnik katitigaammata, taakkulu ilaannaat inuuniarnermi aningaasartuutinut matussutaasinnaasutut isigineqarlutik, takuuk taakku pillugit imm. 1-imut oqaaseqaatit.

Aappassaanik erseqqissarneqarpoq taamatut pisoqarfiani ilinniagaqartut taamaallaat ilinniagaqarnersiutinik tunineqarsinnaaneq ajussasut. Ilinniagaqartut ilinniagaqarnerminni akissarsiaqartinneqartut imaluunniit ilinniagaqarnerminnut atatillugu allanik aningaasarsiaqartinneqartut tassaagajupput inuutissarsiutitigut tunngaviusumik ilinniagaqartut sulisitsisuminnit akissarsiaqartinneqartartut. Taakku suli meeqqamut tapisisinnaallutillu immikkut tapiissutinik tunineqarsinnaajuassapput.

§ 10-mut

Aalajangersagaq peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 8-mi aalajangersakkanik ataaseq kisiat allannguuteqartillugu ingerlatseqqiffiuvoq.

Aalajangersakkami erseqqissarneqarpoq ilinniagaqartup pissutsit imminerminut atuuttut allannguutai ingerlaannaq nalunaarutigisassagai.

Paasissutissiisussaanermik naammassinninnginnerup kingunerisinnaasai siunnersuummi maannakkumisut ilinniagaqarnersiutinik eqqunngitsumik tigusanik ernialersuineq taarsersorlugillu akilersuineq pillugit kapitalimi iluarsineqarput (kap. 6).

Nutaatut ilanngullugit aalajangersakkamiilerput paasissutissanik pissarsiniarlunilu ingerlatitseqqissinnaaneq pillugu aalajangersaanerit nutaatut § 28-mi siunnersuutigineqartut.  Taamaalisoqarneranut naleqquppoq aalajangersakkami oqariaaseq “ilinniagaqarnersiutinut malittarisassanik allaffissornikkut ingerlatsineq” atorneqalermat taarserlugu  “ilinniagaqarnersiutinik tunniussineq.”

§ 11-mut

Aalajangersagaq peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 9-mi aalajangersakkanik allannguuteqartitsinani ingerlatseqqiinnarfiuvoq.

Aalajangersakkami erseqqissarneqarpoq piginnaassuseqartitaanermut taamaallaat ilaammat piumasaqaatinik allanik aalajangersaasoqarsinnaanera, taamaalilluni isumagineqarluni peqqussummi aalajangersakkat saniatigut piumasaqaatit. Piumasaqaatinik taakkuninnga aalajangersaanermi aallaavigineqassapput piumasaqaatit ilinniagaqarnersiutit pillugit nalunaarummi ullumikkut atuuttumi aalajangersarneqartut, taakkununnga ilaallutik ilinniagaqarnermik aallussineq pillugu aamma ilinniagaqarnersiuteqarsinnaanerup qanoq sivisutigisumik atuunnissaanut piumasaqaatit, tassungalu ilaallutik kittaagassanik ilinniagaqalissutissanik aaqqissuussinermik siunnersuummut malittarisassat.

§ 12-imut

Aalajangersagaq innersuussutigineqartunik allanngortitsitsinerit saniatigut peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 10-mi aalajangersakkanik allannguuteqartitsinani ingerlatseqqiffiuvoq.

Matumani pineqarnerpaassapput ilaqutariissutsikkut pissutsit § 6 aamma § 8 imm. 1-imit sanioqqutitsinissamut tunngavilersuutitut atorneqarsinnaassasut.

§ 7-imit taamaallaat sanioqqutitsisoqarsinnaassaaq tassani inuk pisortatigoortumik aalajangersimasumik najugaqartuunngippat, piviusumilli Kalaallit Nunaanni najugaqarfeqarluni.

§ 13-imut

Aalajangersagaq peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 11-mi aalajangersakkat annikitsuinnarmik allannguuteqartillugit ingerlatseqqiffiuvoq.

Imm. 1-imut

Oqaaseq "ilinniagaqarneq" atorlugu erseqqissaatigineqarpoq aallaavigineqartassasoq ilinniakkap ilinniagaqarnerup nalaani taarsigassarsisinneqarnermut tunngavigineqartup naammassiniarlugu aallunnerata nalaani taamaallaat taarsigassarsiat ernialersorneqarneq ajortut.

Ilinniagaqarnerup imm. 1-imi eqqartorneqartup nalaani ernialersuisoqannginnissaanik aaqqiinermi piumasaqaatinut ilanngullugu piumasarineqarpoq ilinniagaqartoq Namminersornerullutik Oqartussat ilinniagaqarnersiuteqarneq pillugu aalajangersagaat eqqorlugu ilinniagaqarnersiuteqartinneqassasoq. Taama piumasaqaateqarnermi anguniarneqarpoq ernialersuisoqannginnissaa pingaartumik ilinniakkamik aallussinissamik piumasaqaammut qilerneqassasoq.

Imm. 2-mut

Aalajangersakkami erseqqissaatigineqarpoq ernialersuineq piffissap qanoq ilinerani aallartinneqassanersoq. Ernialersuinerup aatsaat unitsitsinerup imaluunniit naammassinninnerup aqaguani aallartinneqarsinnaaneranut allaffissornikkut ingerlatsinermi teknikkikkut periaatsinut tunngassuteqartunik pissuteqarpoq.

Tamatuma saniatigut erseqqissaatigineqarpoq  suut ernialersorneqarnersut. Oqariaaseq "qaqugukkulluunniit akiitsorineqartut" atorlugu erseqqissarneqarpoq ernialersorneqartoq tassaasoq taarsigassarsiat atsiorneqarnerminni amerlassusiat, tassunga ilanngullugit allanneqarlutik ernialiussat taavalu taarsersuinermi akilerneqarsimasut ilanngaatigalugit. "Qaqugukkulluunniit akiitsorineqartut" oqaasertaliunneqarnerisigut taamatuttaaq erseqqissarneqarpoq erniat naatsorsorneqartarnerat aningaaserivinnisut pisartoq, tassa ullormiit ullormut.

Imm. 2-mi aalajangersakkakkut aalajangerneqarpoq qaqugukkut erniat akiitsunut ilanngullugit allanneqartassanersut. Ukiumoortumik erniat akiitsunut ilanngullugit allanneqarnerisigut taamatuttaaq erseqqissarneqarpoq aamma ukiumoortumik erniat erniaannik naatsorsuusiortoqartassasoq, taama ernialeeriaaseq nalinginnaasuummat taarsigassarsiaqarnerni suli nungutinneqarsimanngitsuni. Taarsigassarsiat sinnerisa katinnerat taamaalilluni ukiumut ataasiarluni naatsorsorneqartassaaq, tamatumalu kingornagut taarsigassarsiat sinnerisa katinnerannut ernialiussassat naatsorsorneqassapput, matumani taarsigassarsiat sinneri ima paasillugit taarsigassarsiat aallaqqaammut isumaqatigiissutigineqartut ernialersuutitaallu akiitsunut ilanngullugit allanneqarsimasut katillugit naatsorsorsinnarlugit taarsiagassarsianik taarsersukkatut akiliutigineqarsimasut ilanngaatiginerata inernerat.

Ernianut procentiliussap peqqussummi aalajangersarneqartarnera aningaasanut inatsisini ukiut tamaasa pisarunnaarlugu aaqqiinermut tunngaveqarpoq kissaatigineqarmat ilinniartitaanikkut ingerlatsinermi politikkikkut erseqqissumik tusartikkusunneqartoq ilinniagaqarnerup nalaani taarsigassarsiat ataavartumik annikitsuinnarnik ernialersugaasut aningaasaqarnermullu politikkimi  iluarsiiniarnerni atoriarneqarsinnaassanatik. Diskontup 1 %-imik ilallugu atornera akiitsunut 1/8-1995-ip kingornatigut pilersimasunut ernialiinissamik 1996-imut aningaasanut inatsimmi aalajangersakkanut naapertuuppoq.

Aappassaanik erseqqissarneqarpoq erniat annertussusiata ersersissagaa ukiumoortumik erniaritinneqartup tamakkiisumik ernialersuutiginera. Tamatumuuna siunertarineqarpoq erseqqissassallugu tamakkiisumik ernialersuutit ukiumut erniat procentiat aalajangersarneqarsimasoq qaangissanngikkaat.

Imm. 3-mut

Aalajangersagaq isiginiarneqassaaq ilinniagaqarnerup nalaani piumasaqaatit eqqorlugit ilinniagaqarnersiuteqarnissamik piumasaqaammut ilanngullugu. Aalajangersakkami aalajangersarneqarpoq ilinniagaqarnerup nalaani ernialersuineq pisassasoq ilinniakkamik taamaatitsisoqarnerani imaluunniit naammassineqarnerani ernialersueriaasissatut malittarisassat malillugit, taarsigassarsisoq Namminersornerullutik Oqartussat ilinniagaqarnersiutit pillugit piumasaqaataat eqqorlugit ilinniagaqarnersiuteqarsinnaajunnaarsimappat.

Imm. 4-mut

Immikkut ittumik akuersissuteqarsinnaatitaaneq pillugu aalajangersagaq atorneqarsinnaasutut eqqarsaatigineqarsinnaavoq ilinniagaqarnersiuteqarsinnaatitaannginnermut tunngavigisat utoqqatsissutaasinnaasunik imaluunniit pissutsit immikkut ittutut nalilerneqarsinnaasut atuuppata, imaluunniit piffissami sivikitsuaraannarmi ilinniagaqarnersiuteqarsinnaatitaannginneq atuussimappat (qaammatit 1-2).

§ 14-imut

Aalajangersagaq innersuussinerit allanngortittariaqalernerisa saniatigut peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 12-mi aalajangersakkat allanngortinnagit ingerlatseqqiffiuvoq.

Imm. 1-imut

Aalajangersakkami aalajangerneqarpoq tunngaviatigut ernialersuisoqalissanngitsoq aalaja-ngersakkami pissutsit taaneqartut kingunerisaannik ilinniagaqarneq unitsikkallartariaqalersimappat. Pissutsit taaneqartut tamarmik tassaapput ilinniagaqartut ilinniagaqarnersiuteqarsinnaatitaanermi nalaani taakkunannga annaasaqanngikkaluarlutik amerlanerpaamik qasseriarlutik ilinniakkaminnik unitsitsigallartarsinnaanerannut ilaasutut naatsorsuutigineqarneq ajortut. Taamaalilluni pissutsit utoqqatsissutaasinnaasutut nalilertariaqarput, taamalu pissusissamisoorsorinarani unitsitsigallarnerup kingorna ilinniagaqartup ernianik artukkersorneqalernissaa, tassami unitsitsigallarneq unitsitsitsivinnertut isigineqarsinnaassanngimmat. Unitsitsigallarnerulli ukioq ataaseq sinnerpagu taamaaliorneq unitsitsigallarnertut oqaatigineqarsinnaajunnaassaaq, tak.  imm. 2-mut oqaaseqaatit.

§ 13 imm. 2-mi  aalajangersakkat innersuussutigalugit erseqqissarneqarpoq aalajangersagaq atuummat ilinniagaqarnerup ingerlaneranut siullermut, aamma ilinniagaqarneq aallarteqqinneqarsimagaangat imaluunniit ilinniagaqarneq nutaaq ilinniagaqarnersiuteqarfiusinnaasoq aallartinneqarpat.

Imm. 2-mut

Aalajangersakkap siunertaraa ilinniakkamik unitsitsineq unitsitsigallarnertut nalilerneqarsinnaagaluartoq unitsitsigallarneq killeqanngitsumik ingerlasinnaanngitsoq. Ilinniakkamik ataavartumik unitsitsisoqartumik oqartoqarsinnaalissaaq unitsitsigallarneq ukioq ataatsimik sivisussuseqaleraangat, taamalu aaqqiineq naleqquppoq siunnersuummi § 17, imm. 3-mi taarsersuilluni akilersuilernissamik aalajangersakkamut. Ataavartumik unitsitsinerup kingunitsiannguaniit ernialersuilernissaq pissusissamisoortutut nalilerneqarpoq.

§ 15-imut

Aalajangersagaq innersuussinerit allanngortittariaqalernerisa saniatigut aammalu allannguutit annikinnerusut eqqaassanngikkaanni peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 13-imi aalajangersakkanik ingerlatseqqiffiuvoq.

Imm. 1-imut aamma 2-mut

Aalajangersakkani taamaallaat pineqarput ilinniagaqarnerup nalaani taarsigassarsiat ilinniagaqartup ilinniagaqarnerminik aallartitseqqitsinnani imaluunniit ilinniakkamik nutaamik ilinniagaqarnersiuteqaataasinnaatitaasumik aallartitsisinnani pissarsiarisimasai. Ilinniagaqarnerup nalaani  taarsigassarsiat tamatuma kingornatigut tiguneqarsimasut taamaalillutik siunnersuummi § 13, imm. 2-mi aalajangersakkakkut toqqaannartumik aqutaassapput. Taamatuttaaq ernialersuilerfissatut piffissaliussaq aalajangersakkani taakkunani marlunni aalajangersakkatut iinnassaaq.

Aalajangersakkat siunertaraat ilinniagaqartut siusinnerusukkut ilinniakkaminnik unitsikkallarsimasaminnik aallartitseqqittut imaluunniit ilinniakkamik ilinniagaqarnersiuteqarfiusinnaasumik nutaamik aallartitsisut ilinniagaqarnermik nalaani ernianik artukkersorneqannginnissaat qulakkeerniarneqarmat, ilimagineqarsinnaanngimmammi ilinniagaqarnermik nalaani siornatigut taarsigassarsiarisimasaminnik akilersuinissamut periarfissaqassasut.

Ilinniagaqarnerup nalaani ernialersuisarneq pillugu malittarisassat pingaarnersaat siunnersuummi § 13, imm. 1-imiittoq naapertorlugu erseqqissarneqarpoq ernialersuineq unitsinneqassappat pisariaqartoq ilinniagaqartoq aammattaaq Namminersornerullutik Oqartussat ilinniagaqarnersiuteqarnissamut piumasaqaataat sukkulluunniit atuuttut eqqorlugit ilinniagaqarnersiuteqassasoq.  Taamaalilluni qulakkeerniarneqarpoq taarsigassarsianik ernialersuisoqannginnissaa kisiat anguniarlugu ilinniagaq unitsikkallarneqarsimasoq aallarteqqinneqanngitsoq, imaluunniit taamatorluinnaq siunertaqarluni ilinniagaq nutaaq aallartinneqanngitsoq.

Imm. 3-mut

Aalajangersagaq taamaallaat § 13, imm. 2-mi malittarisassat pingaarnersaannik erseqqissaaneruvoq.

Imm. 4-mut

Immikkut ittumik akuersissuteqarsinnaanermut aalajangersagaq eqqarsaatigineqarpoq ilaatigut piffissami sivikitsuinnarmi unitsitsigallartoqartillugu atorneqartartussatut (qaammatit 1-2).

§ 16-imut

Aalajangersagaq peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 14-imi aalajangersakkanik allannguinani ingerlatseqqiinnarfiuvoq.

Aalajangersakkakkut siunertarineqarpoq Naalakkersuisut inatsisitigut tunngavissinnissaat ilinniagaqarnerup nalaani taarsigassarsialinnut ernialersuinerup tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit unitsinneqarneranik nalunaaruteqarsinnaalerlugit aamma ernialiussaareersunik isumakkeerinnissinnaalerlugit.

“Tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit unitsitsineq” atorlugit oqaasertaliinikkut anguniarneqarpoq ernialersuinerup tamakkiisumik unitsinneqarnissaanut imaluunniit taarsigassarsialimmut ernialersuinerup ernialersuinermut malittarisassani atuuttuni aalajangersakkanit oqinnerusup aalajangersarnissaanut periarfissiinissaq. Tamakku saniatigut anguniarneqarpoq ernialersuinermik unitsitsineq piffissamut aalajangersimasumut killiligaasinnaasoq imaluunniit killiligaassanngitsoq.

Pissusissamisoortutut isigineqarpoq erseqqissassallugu aammattaaq ernialiussaareersunik tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit isumakkeerinnittoqarsinnaasoq. Taamaaliornikkut ilaatigut periarfissaqalissaaq ernialersuinerup unitsinneqarneranik aalajangiinerup  assersuutigalugu ukiup aallartinneraniit atuutilernissaanik aalajangersaanissamut, taamaaliorneq allaffissornikkut ingerlatsinermi periaatsinut naleqqummat kissaatiginarsinnaallunilu.

Pissusissamisoortututtaaq isigineqarpoq ernialersuinermik unitsitsinerup isumakkeerinninnerulluunniit taarsigassarsialinnut allakkatigut nalunaarutigineqartarnissaat, taamaalilluni taarsigassarsialik taamaalisoqarnera naatsorsuutigalugu aaqqiisinnaaniassammat. Nalunaarummissaaq iliuuseqarnermut tunngavilersuutaasut erseqqissaavigineqartariaqarput, ajornanngippallu unitsitsinerit isumakkeerinninnerilluunniit annertussusiat sivisussusiallu ilaatinneqartariaqarlutik.

Oqaasertaliussakkut “pissutsit immikkut ittut tamanna pisariaqartissappassuk”-kut anguniarneqarpoq Naalakkersuisut annertungaatsiartunik sinaakkutanik tunineqarnissaat. Oqaasertaliinikkut ilaatigut eqqarsaatigineqarput allaffissornikkut ingerlatsinermut tunngasut taamatut iliuuseqarnissamut tunngavilersuutaasinnaasut. Assersuutigalugu tassaasinnaapput periarfissaarunnerit allaffissornikkut ingerlatsinerni periaatsit atorlugit ernialiussat ernialersueriaatsimi malittarisassat atuuttut malillugit naatsorsuusiornissaannut.

§ 17-imut

Aalajangersagaq peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 15-imi aalajangersakkanik allannguinani ingerlatseqqiinnarfiuvoq.

Imm. 1-imut aamma 2-mut

Oqaaseqaateqanngilaq.

Imm. 3-mut

Aalajangersarneqarpoq taarsersuilluni akilersuisussaatitaaneq immineerluni ingerlaannaq atuutilerneq ajortoq kisiannili aatsaat taama pisoqarnissaanik Naalakkersuisut piumasaqaateqarneratigut. Taama aalajangersaasoqarneranut tunulequtaavoq pissusissamisoorsorinarmat Naalakkersuisut aalajangissagaat ilinniakkamik unitsitsigallarneq suli unitsitsigallarnertut isigineqartariaqarnersoq, imaluunniit tassa piviusumik unitsitsivittoqarsimanersoq. Siullermisut pisoqartillugu taamaalilluni siunertamut naleqquttuussanngilaq ilinniagaqartoq pisussanngortissallugu taarsigassarsianik taarsersuilluni akilersuitilernissaanut.

Oqaaseq "unitsitsigallarneq" atorneqarpoq paasitinniarneqarmat pineqartoq tassarpiaasoq allaananilu ilinniagaq unitsitsigallarnerup nalaani aallullugu naammassiniagaq unitsinneqarallartoq.

Imm. 4-mut

Aalajangersakkamut tunuliaqutaavoq ilinniagaqartoq taarsigassarsiaminik taarsersuilluni akilersuisinnaasutut isigineqarsinnaassanngitsoq ilinniakkaminik aallartitseqqikkuni imaluunniit ilinniakkamik ilinniagaqarnersiuteqarfigineqarsinnaatitaasumik nutaamik aallartitsippat, taamaammallu taarsersuilluni akilersuisussaatitaaneq unitsikkallarneqartariaqarsorinarluni.

Taarsersuilluni akilersuisussaatitaanerup unitsikkallarneqarnissaanik periarfissiineq ilinniagaqartumut periarfissiissutigineqassappat ilinniagaqartup ilinniagaqarnersiuteqarnissamut malittarisassat eqqorlugit ilinniagaqarnersiuteqarsinnaanissaanik piumasaqaataasunut tunuliaqutaasoq pillugu siunnersuummi § 13, imm. 1-imut oqaaseqaatit innersuussutigineqarput.

                       

Piffissami taarsersuilluni akilersuisussaatitaanerup atuutileqqiffissaatut aalajangikkami taamaallaat pineqarput siusinnerusukkut taarsigassarsiat tiguneqarsimasut. Taarsigassarsiat ilinniakkap aallarteqqinnerata imaluunniit ilinniakkap nutaap ilinniagaqarnersiuteqarfigisinnaatitaasup aallartinneqarnerata kingorna tiguneqarsimasut taamaalillutik siunnersuummi § 17, imm. 1-imi aalajangersakkatigut toqqaannartumik aqutaassapput.

§ 18-imut

Aalajangersagaq innersuussinerit allanngortittariaqalernerisa saniatigut peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 16-imi aalajangersakkat allanngortinnagit ingerlatseqqiffiuvoq.

Imm. 1-imut

Aalajangersakkamut tunuliaqutaavoq pissusissamisoorsorinarmat ilinniagaqarnerup nalaani taarsigassarsiat taarsersorlugit akilersorneranut malittarisassat qulequtsersorlugit pingaarnerusutigut sinaakkusernissaat.

Aalajangersakkami ilinniagaqarnerup nalaani taarsigassarsianut taarsersuilluni akilersuinermut piffissarititaasoq sivisunerpaaffissalerneqarpoq. Sivisunerpaamik ukiuni 15-ini taarsersuilluni akilersuiffissaliinikkut ilimagineqarpoq taarsigassarsiallit tamarmik ajorpallaanngitsunik atugassaqartitaallutik ilinniagaqarnerup nalaani taarsigassarsiarisimasamik akilersornissaannut periarfissaqassasut. Taarsersuinermi qaammatikkaartumik akilersuutit ikinnerpaamik 500,00 kr.-inik amerlassuseqarnissaannik piumasaqaateqarnikkut taarsigassarsiat ilaannut piffissaq akilersuiffiusoq piffissamit sivisunerpaamik akilersuiffissamit sivikinnerussaaq. Taarsersuilluni akilersuutinut immikkut ikinnerpaaffissiliinermut tunuliaqutigineqarpoq qulakkeerneqarusummat taarsersuilluni akilersuiffissap sivisunerpaaffissaatut aalajangiussaq pissutigalugu isumaqatigiittoqartassanngitsoq imaluunniit aalajangersarneqartassanngitsoq qaammammut taarsersuilluni akiliutigineqartartussat taarsigassarsisup aningaasaqarnikkut nammassinnaasaatut nalilikkaniit ikinneruallaarsorinartunik. Taarsigassarsiallip qaammammut ikinnerpaamik 500,00 kr.-it akilersorsinnaanngippagit imm. 5 malillugu immikkut akuersissuteqarnissamut periarfissaqassaaq.

Imm. 2-mut

Aalajangersakkamut tunuliaqutaavoq taama aaqqiisoqanngippat taarsigassarsianik akilersuiffissatut sivisunerpaamik piffissaliussaq sivikillisinneqassasoq, taamaalisoqarnissaalu pissusissamisoorsorinarani taarsigassarsianik taarsersuilluni akilersuisussaatitaaneq unitsikkallarneqarsimatillugu.

Imm. 3-mut

Aalajangersakkap ilinniagaqartoq pisussaaffilerpaa Naalakkersuisunut nammineerluni taarsersuilluni akilersuinissaq pillugu isumaqatigiissuteqartussanngortillugu. Isumaqatigiissuteqartoqareersimassaaq taarsersuilluni akilersuisussaatitaanermut ulloq atuutilerfiliunneqartoq nallertinnagu, tassami taarsersuilluni akilersuineq piffissami tassani aallartinneqartussaammat.

Imm. 4-mut

Aalajangersakkap Naalakkersuisut pisussanngortippai ilaatigut taarsigassarsialik taarsersuilluni akilersuinissaq pillugu isumaqatigiissuteqaqqullugu piumasaqarfigissagaat aamma ilaatigut isumaqatigiissummik aaqqiisussanngortillugit taarsigassarsialik isumaqatigiissuteqarnissamik ornigisaqanngippat.

Imm. 5-imut

Aalajangersakkap Naalakkersuisut periarfissippai imm. 1-imi aalajangersakkat immikkut saneqqunneqarnissaannik akuersissuteqarsinnaanissaannut aamma taarsersuilluni akilereersimasassat akilinngitsuukkat akilerneqarnissaannik kinguartitsisinnaanngortillugit.  Oqaaseqatigiinni kingullerni aalajangersarneqarpoq sivisunerpaamik ukiuni 15-ini taarsersuilluni akilersuisussaaneq saneqqunneqarsinnaanngitsoq.

§ 19-imut

Aalajangersagaq peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 17-imi aalajangersakkanik allanngortitsinani ingerlatseqqiffigineqaannarpoq.

Aalajangersakkakkut aalajangerneqarpoq taarsersuilluni akilersuinissamik aaqqiinerup isumaqatigiissutigineqarsimasup aaqqiissutaasimasulluunniit eqqortinneqannginneratigut sunniutaasussat suussanersut. "Ajunaarutaasussaajunnaarlugit akiligassanngortissinnaavaat" oqaasertaliunneqarmat pineqarpoq akiligassaqarfik aningaasartuutiminik taarsersuilluni akilersuinermik atorunnaarsitsilluni akiitsut ataatsikkut akiligassanngortinneqarnerannut aningaasartuutaasunik kiisalu akiitsut akilertinniarnerannut atatillugu aningaasartuutaasussanngortunik tamanik ajunaaruteqartinneqassanngitsoq.

Akiitsut ataatsikkut akiligassanngorlugit taarsersuilluni akilersuisitsineq atorunnaarsinneqarpat siunissami taarsersuilluni akilersuinissaq peqqussummi matumani tamakku pillugit malittarisassat malillugit aqunneqarunnaassaaq.

§ 20-mut

Aalajangersagaq peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 18-imi aalajangersakkanik allanngortitsinani ingerlatseqqiinnarfiuvoq.

Piginnaatitsissutitut aalajangersagaq eqqarsaatigineqarpoq ilaatigut atorneqassasoq taarsersuilluni akiliutigineqarsimasut qanoq ernianut matussutissatut aamma taarsigassarsiat aallaqqaammut isumaqatigiissutigineqartunut matussutissatut agguarneqarnissaat pillugu malittarisassaliornissami.

§ 21-mut

Aalajangersagaq peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 19-imi aalajangersakkanik allanngortitsinani ingerlatseqqiinnarfiuvoq.

Imm. 1-imut

Ilinniagaqarnersiutit ajortumik isumaqarluni tiguneqarsimasunut aalajangersakkamut tunuliaqutaavoq eqqarsaatigineqarsinnaammat Naalakkersuisut kukkullutik ilinniagaqarnersiutinik amerlanaaralutik tunniussaqarsinnaanerat, tigusisullu aningaasat kukkusumik tunngaveqarluni tunniunneqarnerat ilisimassagaa ilimanarluni. Pisuni taakkunani, allanilu imm. 1-imi taaneqartuni, taarsersuilluni akilersuisitsinermi inatsisitigut periaatsit nalinginnaasut malinneqassapput, tamatumali inatsiseqarnikkut erseqqissaatigineqarnissaa pissusissamisoorsorinarpoq taamaalilluni tigusisut tamakkuninnga tamakkiisumik paasisinneqarniassammata.

Tamatumunnga atatillugu "ajortumik isumaqarluni" paasineqassaaq tigusisup ilisimagaa ilisimasariaqarluguluunniit tiguneqartut nalunngikkaluarlugu eqqunngitsuliorluni tiguneqarsimanerat.

Imm. 2-mut

Aalajangersakkami ilinniagaqarnersiutillip paasissutissanik eqqunngitsunik amigartunilluunniit paasissutissiisimanerata kingunerisaanik ilinniagaqarnersiutinik tigusimasaanik ulloq ernialersuiffigiligassaq aalajangersarneqarpoq. Tigusisup ullormi tigusiffiusumi tamakkiisumik ilisimassammagu ilinniagaqarnersiutinik pisinnaatitaanani, ullormit tassannga aallartittumik ernialersuinissaq siunnersuutigineqarpoq.

Imm. 3-mut

Aalajangersakkami pineqarput ilinniagaqarnersiutillit ilinniagaqarnersiutinik pisinnaanngisaminnik pisinneqarsimanerminnut peqataasimanngitsut. Ulloq ajortumik isumaqarluni iliorfigisaq ullormut ilinniagaqarnersiutinik tigusiffimmut tamatigut naapertuuttuaannarnavianngilaq ilinniagaqarnersiutillip pisut ilaanni kingusinnerusukkut aatsaat paasisinnaasarmagu ilinniagaqarnersiutisisimalluni. Taamaattumik ulloq ernialersuiffiulersussatut aalajangiunneqartussaq tamakkunani tassaasussaanngilaq ulloq tigusiffik, kisiannili tassaasussaalluni ulloq ilinniagaqarnersiutillip eqqunngitsumik tunngaveqarluni ilinniagaqarnersiuteqartinneqarluni ilisimaarinnilerfiatut ilimagisariaqartoq. Taamaattorli aallaqqaataaniilli ilimagineqartariaqarpoq ulloq tigusiffik aamma ulloq ilisimaarinnilerfik eqqunngitsuliortoqarneranut ulloq ataasiussasoq.

"Ajortumik isumaqarneq" timitalerneqartutut nalilerneqartarpoq ilimagineqaleraangat tigusisup ilinniagaqarnersiutit nalunngikkaluarlugu eqqunngitsumik tunngaveqarluni tunniunneqartut ilisimaarigaa.

Imm. 4-mut

Aalajangersakkap aalajangersarpaa ilinniagaqarnersiutinik ajortumik isumaqarluni tigusimasanik qanoq ernialersuisoqartassasoq. Siullermik aalajangersarneqarpoq erniat annertussusiat sorleq atorneqassanersoq. Erniat annertussusissaat siunnersuutigineqartoq ernialersuisarneq pillugu inatsimmi ernianik pillaatinik aalajangersakkanut naapertuuppoq (ernialersuisarneq pillugu inatsimmi § 5, imm. 1).

Aamma aalajangersarneqarpoq ernialersorneqartussat tassaasut qanoq ilisukkulluunniit akiitsut.

§ 22-mut

Aalajangersagaq peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 20-mi aalajangersakkat allanngortinnagit ingerlatseqqiffiuinnarpoq.

Ilinniagaqarnersiutit pisussaatitaanani tiguneqarsimasut ilinniagaqarnerup nalaani taarsigassarsianut allanngortinneqarsinnaanerat pillugu aalajangersagaq isumaqarpoq Naalakkersuisut kisimiillutik ilinniagaqarnersiutit taarsigassarsianngorlugit allanngortissinnaagaat. Taamatut aalajangersaanermut tunuliaqutaavoq ajunngitsumik isumaqarluni tigusisup amerlanertigut aningaasat pisassarinagit tigusani ajunngitsumik isumaqarluni atorsimassammagit, taamaalisoqarneratigullu amerlanaarlugit tunniunneqartut ingerlaannartumik taarserlugit akilernissaannut periarfissaqassanani. Taamaammat pissusissamisoortutut isigineqarpoq ilinniagaqarnersiutit taamaattut ilinniagaqarnerup nalaani taarsigassarsiatut isigineqarnissaat, tamatumalu kinguneranik aningaasat aatsaat ernialersorneqalissasut ilinniakkap unitsinneqareerneratigut naammassineqareerneratigulluunniit, kiisalu taakku taarsersorlugit akilersorneqarnerat aatsaat aallartinneqassasoq ilinniakkamik unitsitsinerup kingornatigut qaammatit pingasut qaangiuppata imaluunniit ilinniakkap naammassineqarnerata kingornatigut ukioq ataaseq qaangiuppat, taamatuttaaq takukkit siunnersuummi § 13, imm. 2 aamma § 17, imm. 1.

Tamatumunnga atatillugu "ajunngitsumik isumaqarluni" paasineqassaaq tigusisup ilisimanngikkaa ilisimasinnaasimanngikkaaluunniit tiguneqartut pisussaanani pisimagini.

§ 23-mut

Aalajangersagaq peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 21-mi aalajangersakkanik allanngortitsinani ingerlatseqqiffiuinnarpoq.

Piginnaatitsissusiineq eqqarsaatigineqarpoq ilaatigut atorneqartassasoq pisussaanani ilinniagaqarnersiutisiat taarsersorlugit akilersorneqartarnerat pillugu malittarisassaliornissamut.

§ 24-mut

Aalajangersakkap peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 22-mi aalajangersakkat toqqammavigai.

Imm. 1-imut

Aalajangersakkami nr. 1-imi 2-milu anguniarneqarpoq qulakkeerniarneqassammat ineqarnermut nerisaqarnermullu akiligassanik kinguaattooruteqartoqartalinnginnissaa. Nr. 2 aalajangersagaavoq nutaaq. Tassunga tunuliaqutarineqarpoq Namminersornerullutik Oqartussat pisut ilaanni akilertarmatigit ilinniagaqartut kollegiani ineqartitsivinnilu allani Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqaratillu ingerlanneqanngitsuni najugaqartut nerisaqarnermut ineqarnermullu aningaasartuutaat. Taama pisoqartarpoq annerusumik Danmarkimi nunanilu allani kollegiani ineqartitsivinnilu allani najugaqartitsisoqarnerani.  Nr. 2-mi aalajangersakkamut naleqquppoq nr. 1-imi ilanngunneqarmat “ineqartitsivinnilu allani” erseqqissarniarlugu pineqarmata ineqartitsiviit allat kollegiavittut taaneqarsinnaanngitsut.

Nr. 3-mi aalajangersagaq isiginiarneqassaaq ilinniagaqartut kattuffiinik sullissinertut. Aalajangersagaq taanna imm. 3-mi aalajangersakkamut tapullugu isiginiarneqassaaq, tassani aalajangerneqarmat ilinniagaqartut kattuffiisa ingerlaannartumik allakkatigut Naalakkersuisunut nalunaarutigissagaat ilinniagaqartoq kattuffimmut ilaasortaajunnaarluni anippat.

Imm. 2-mut

Aalajangersagaq nutaajuvoq tunuliaqutaraalu aalajangerneqassammat ilinniagaqarnersiutinit ilanngaasoqarsinnaasoq taamaallaat piffissami ilinniagaqartumut nerisaqarsinnaanermik ineqarsinnaanermillu neqeroortoqarfiusumi. Tamatuma saniatigut aalajangersakkap malitsigaa ingerlatsinermi ullumikkumut pissutsinisut suli ilanngaasoqarsinnaasoq, ilinniagaqartup neqeroorutigineqartut piffissap ilaani pinngikkaluarpagilluunniit.

Imm. 3

Aalajangersagaq peqqussummi maannamut atuuttumi § 22, imm. 3-mi aalajangersakkat allanngortinnagit ingerlatseqqiffiuinnarpoq.

§ 25-mut

Aalajangersagaq peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 23-mi aalajangersakkat allanngortinnagit ingerlatseqqiffiuvoq.

Aalajangersakkakkut siunniunneqarpoq sinaakkusersuilluni killilersuisoqarnissaa aalajangersassallugit ilinniagaqarnersiutitut pisassarititaasut illuartitsinikkut aammalu ilanngaanikkut qanoq annertutigisumik attorneqarsinnaatigissanersut akiitsunik akiligassanik pinngitsaaliilluni akilersuisitsiniarnerup naammassiniarnerani aammalu taamatut ilinniagaqartup piumassutsiminik nammineerluni isumaqatigiissuteqarsimanerani.

Imm. 1-imi aalajangersarneqarpoq ilinniagaqarnersiutitut pisassarititaasut akiligassanik akiliisitsiniarnerni ilanngaaffigineqarsinnaanatillu eqqartuussivilersuussinerni allani  attorneqarsinnaassanngitsut.

Imm. 2-mi aalajangersarneqarpoq pisuni qanoq ittuni Naalakkersuisut ilinniagaqartup piumassutsiminik nammineerluni ilinniagaqarnersiutiminit ilanngaatigineqarsinnaasutut isumaqatigiissutigisimasaanik malinninnissamut pisussaaffeqarnerat. Taamaattorli aalajangersakkami pineqanngilaq Naalakkersuisut namminneerlutik ilinniagaqartumut taassuma ilinniagaqarnermi nalaani Naalakkersuisunut akiitsorilersimasaanik akilereerneqarsimasussanik taarsersuisitsilluni ilinniagaqarnersiutinit ilanngaasoqartarnissaanut ammaallutik isumaqatigiissuteqarsinnaanerat. Taamaammat Naalakkersuisut ilinniagaqartoq isumaqatigiissuteqarfigineqarsimappat ilinniagaqarnersiutinit qaammammut 500,00 kr.-nit amerlanerusut ilanngaatigisinnaavaat.

Aalajangersakkatigut siunniunneqarpoq qulakkiissallugu ilinniagaqarnersiutit sapinngisaq tamaat siunertarineqartunut atorneqarnissaat - qulakkiissallugu inuuniarnermi aningaasartuutinut naammaginartunut ilinniagaqarnerup nalaani akiliinissamut ilinniagaqartoq periarfissinneqarsimassasoq. Tamatuminnga pissuteqartumik ataatsimut isigalugu imm. 1-imi inerteqqutigineqarpoq ilanngaalluni allatigullu eqqartuussivilersuussinertigut ilinniagaqarnersiutit atorlugit akiliisitsiniarnissaq. Ilinniagaqartoq nammineerluni naliliippat tamakkiisumik ilinniagaqarnersiutinit annikinnerusunik atugaqarluni inuuniarsinnaalluni aallaaviatigut pisariaqarsorinanngilaq piumassutsiminik nammineerluni ilinniagaqarnersiutiminit ilanngaasoqarnissaanik isumaqatigiissutigisimasaata malinnissaanut pakkersimaarinnittoqarnissaa. Taamaakkaluartorli ilinniagaqartoq piginnaanini sinnerlugu imminut artukkerluni pisussaaffileratarsinnaavoq, tamannalu tunngavigalugu qaammammut 500,00 kr.-nik amerlanerpaaffissaliilluni ilanngaasoqarsinnaaneranik aalajangersaasoqarpoq  Ilinniagaqarnersiuteqartitsivimmit malissallugu pisussaaffigineqartumik.

Naak Naalakkersuisut ilanngaasoqarnissaanut isumaqatigiissuteqarsinnaanerannut qaffasinnerpaaffissamik aalajangersaasoqarsimanngikkaluartoq qaammammut 500,00 kr.-it sinnerlugit ilanngaasoqartarnissaa pillugu aatsaat isumaqatigiissuteqartoqartariaqarsorinarpoq tamakkiisumik nalilerneqaraangat ilinniagaqartup aningaasaqarnermigut taamatut isumaqatigiissut eqqortissallugu ilumut nammassinnaagaa.

           

§ 26-mut

Aalajangersagaq peqqussummi atuuttumi § 24-mi aalajangersakkamik allanngortitsinani ingerlatseqqiffiuinnarpoq.

Pissutsini tamakkunani ilanngaasoqartitsinnaatitaanermik ammaasoqarnera tunngaviatigut illersuinissamik siunniussinernut § 25-mut oqaaseqaatini taaneqartunut akerliusutut isigineqanngilaq, taamaalillunilu pissusissamisoortutut isigineqarpoq Naalakkersuisut pinngitsaaliilluni akiliisitsiniarnermi periuseq kinguneqarluartartoq taanna atortarsinnaassappassuk.

§ 27-mut

Aalajangersagaq peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 25-mi aalajangersakkanik tunngaveqarpoq.

Imm. 1-imut

Aalajangersakkakkut siunertarineqarpoq ilinniagaqarnersiutinut malittarisassat aallaaviatigut Ilinniagaqarnersiuteqartitsivimmit allaffissornikkut ingerlanneqarnerisa aalajangersarneqarnissaat, taannalu ingerlatsivittut immikkoortortaqarfiuvoq Namminersornerullutik Oqartussat ataanni. Ingerlatsivittut oqartussaanermik nalunaarutiginninneq Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 4-mut akerliuvoq, tamanna naapertorlugu Naalakkersuisut akisussaasuupput Namminersornerullutik Oqartussat suliassaataasa aqunneqarnissaannut aammalu Naalakkersuisut Siulittaasuata aalajangersartarlugit Naalakkersuisunut ilaasortanut ataasiakkaanut suliassat agguataarneqartarnerat. Peqqussutip atuuffigisaa “sullitaalu” innersuussutigalugit naammattumik tunngavissaqarsorinarpoq aalajangersakkamit taaneqartumit sanioqqutitsinissamut.

Ullumikkumisut suli periarfissaavoq ilinniagaqarnersiutinut malittarisassat allaffissornikkut ingerlanneqarnissaat tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit suliffeqarfimmut namminersortumut isumagisassanngortinneqarsinnaanerat. Imm. 2-mi aalajangersakkami nutaatut Naalakkersuisut periarfissinneqarput ilinniagaqarnersiutinut malittarisassat allaffissornikkut ingerlanneqarnerat oqartussaaffeqarfinnut allanut ingerlatsiveqarfinnullu Namminersornerullutik Oqartussat ataanniittunut tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit ingerlanneqartussanngortissallugu.  Taamaammat imm. 1-imi periarfissat taakku innersuussutigineqarput, taakkulu imm. 2-mi aamma 3-mi eqqartorneqarput.

Imm. 2-mut

Aalajangersakkamut tunuliaqutaavoq kissaatigineqarmat erseqqissumik inatsisitigut tunngaviliisoqassasoq ilinniagaqarnersiutinut malittarisassat allaffissornikkut ingerlanneqarnerat aamma oqartussaaffeqarfinnut ingerlatsiveqarfinnullu allanut Namminersornerullutik Oqartussat ataanniittunut ingerlatassanngortinneqarsinnaalissasoq. Ilinniagaqarnersiutinut malittarisassat allaffissornikkut ingerlanneqarnerat ullumikkut avinneqarsimavoq Ilinniagaqarnersiuteqartitsivimmut, Kultureqarnermut, Ilinniagaqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimmut (Nuummiittumut aamma Københavnimi immikkoortoqarfimmut), Kalaallit Nunaanni ilinniarfinnut, GrønlandsBankenimut aammalu Danmarkimi Kalaallit Illuinut. Taamaalilluni aamma maannamut periaatsit inatsisinut allallugit erseqqissarneqarnissaannik kissaataavoq.

Imm. 3-mut

Aalajangersagaq peqqussummi atuuttumi § 25-mi, imm. 1, pkt. 2-mi aalajangersakkamik allanngortitsinani ingerlatseqqiffiuinnarpoq.

Aalajangersakkakkut siunertarineqarpoq periarfissiisoqarsinnaalissasoq suliffeqarfimmut namminersortumut isumagisassanngortitsisoqarsinnaanermut ilinniagaqarnersiutinut malittarisassat allaffissornikkut ingerlanneqarnerannik tamakkiisumik imaluunniit allaffissornikkut ingerlatsinerup ilaanik aalajangersimasunik, assersuutigalugu ilinniagaqarnerup nalaani taarsigassarsiat allaffissornikkut ingerlanneqarnerannik, ilinniagaqarnersiutit tunniunneqartarnerisa imaluunniit ilinniagaqartup akiligassarilersimasaanik akiliisitsilluni illuartiterinernik.

Ilinniagaqarnersiutinut malittarisassat ilaat ullumikkut GrønlandsBankenimut (ilinniagaqarnerup nalaani taarsigassarsiat allaffissornikkut ingerlanneqarnerat) aamma allaffissornikkut ingerlatsinerit ilaat Kalaallit Illuinut, ingerlatsivinnut imminut pigisunut, isumagisassanngortinneqareerput.

Allaganngorlugu isumaqatigiissuteqartoqartarnissaanik piumasaqaat ilanngunneqarpoq qulakkeerniarlugu sapinngisaq tamaat erseqqissuussasut isumaqatigiiissummi suut pineqartut annertussusii atugassarititaasut aamma tunngavissarititaasut.

Imm. 4-mut

Aalajangersagaq peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 25, imm. 2-mi aalajangersakkamik allanngortitsinani ingerlatitseqqiffiuinnarpoq.

Imm. 5-imut

Aalajangersagaq peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 25, imm. 3-mi aalajangersakkamik allanngortitsinani ingerlatitseqqiffiuinnarpoq.

Aalajangersakkami siunertarineqarpoq ilinniagaqarnersiutilik piumaffigineqassasoq Kalaallit Nunaanni Danmarkimiluunniit aningaaserivimmi kontumik innersuussinissaanut ilinniagaqarnersiutinut nakkartitsiviusartussamik. Taamaaliornikkut siunertarineqarpoq ilinniagaqarnersiutit akiliutigineqartarnerisa allaffissornikkut ingerlanneqarnerata pisariinnerulersinneqarnissaa, matumunnga ilanngullugu pingaartumik Kalaallit Nunaata Danmarkillu avataanni ilinniagaqartut eqqarsaatigalugit. Naatsorsuutigineqarpoq ilinniagaqartut taakku annerusumik ajornartorsiutiginagu Kalaallit Nunaanni Danmarkimiluunniit aningaaserivik aqqutigalugu ilinniagaqarnersiutitik nunami najugarisaminni aningaaserivimmut allamut nuutsissinnaagaat. Tamatuma saniatigut aamma imaalersinnaavoq ilinniagaqarnerup nalaani taarsigassarsiat allaffissornikkut ingerlanneqarnerata suliffeqarfimmut namminersortumut isumaqatigiissutigalugu isumagisassanngortinneranut atatillugu avaqqutassaanngitsumik pisariaqartinneqalissasoq taarsigassarsisoq kontoqassasoq Kalaallit Nunaanni Danmarkimiluunniit aningaaserivimmi.

§ 28-mut

Aalajangersagaq nutaajuvoq.

Aalajangersakkap tunuliaqutaa anguniagarlu pillugit paasissutissat oqaaseqaatini nalinginnaasuniittut innersuussutigineqarput.

Aalajangersakkami innersuussutigineqarput § 27, imm. 1-3-mi aalajangersakkat upalungaarsimaffiginiarlugu ilinniagaqarnersiutinut malittarisassat tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit allanut ingerlatassanngortinneqarsinnaanerat. Taama innersuussisoqarneratigut qulakkeerniarneqarpoq oqartussaaffeqarfik il. il. allaffissornikkut ingerlatsinermik isumaginnittussanngortinneqarsimasoq sorlerluunniit  ilinniagaqarnersiutinut malittarisassanik allaffissornikkut ingerlatsinermini pisariaqartilikkaminik paasissutissanik pissarsiniarsinnaassallunilu ingerlatitseqqissinnaassasoq.

Paasissutissanik ilinniagaqarnersiutinut malittarisassanik allaffissornikkut ingerlatsinermi pisariaqartitanik ingerlatitseqqinneq              matumani malittarisassat malillugit aatsaat pisinnaassaaq oqartussaaffeqarfinnut il.il. allaffissornikkut ingerlatsinermik isumaginnittussanngortinneqarsimasunut. Oqartussaaffeqarfinnut il. il. allanut paasissutissanik ingerlatitseqqittoqarsinnaassanersoq aalajangerneqartassaaq allaffissornikkut ingerlatsinermut inatsisitigut periarfissiinerit nalinginnaasut malillugit.

Ilinniagaqarnersiutinut malittarisassanik allaffissornikkut ingerlatsinermi malunnaatilimmik pingaarutilinnik paasissutissat ukuupput ilaatigut soraarummeernermi karakterit siusinnerusukkut ilinniagaqarsimanerit, ilinniagaqarnersiutit aningaaserivimmut ikineqarnissaannut atugassat konto normut, atit, najugaq aamma cpr. normu pillugit paasissutissat. Aalajangersimasumi suliamik suliarinninnermut atugassatut paasissutissat pissarsiarineqarsinnaassapput ingerlateqqinneqarsinnaassallutillu.

Ilanngullugu pissusissamisoortutut isigineqarpoq Kalaallit Nunaannit nunaniluunniit avannarlerni innuttaasunut ilinniagaqarnersiutinik tunniussinermi paasissutissat ingerlatseqqinneqartarnissaani erseqqissumik inatsisitigut toqqammaveqarnissaq, tamakkumi pingaaruteqartuupput piffissami ataatsimi Kalaallit Nunaannit aamma nunani avannarlerni nunamiit ilinniagaqarnersiutinik naapertuutinngitsumik pissarsinermut nakkutilliinermi. Matumani pingaartumik paasissutissat pineqartut ukuusinnaapput ilinniagaqarnersiutinik qanoq amerlatigisunik tunniussisoqarsimanersoq, ilinniagaqarnersiutit tunniunneqarsimasut qanoq iluseqartuunerat aamma piffissamut sorlermut ilinniagaqarnersiutinik tunniussisoqarsimanersoq.

Immikkut inatsisitigut tunngaviliisoqarneranut atorfinitsitsiniarnerni sulisussarsiorniarnernilu atorneqarsinnaasunik ilinniagaqartut pillugit paasissutissanik ingerlatitseqqittoqarsinnaanernut pissutigineqarpoq Kalaallit Nunaanni oqartussaaffeqarfiit suliffeqarfiillu nunap isorartunera ungasissumiinneralu pissutigalugit ilinniagaqartunut suliffeqarfigineqalersinnaasutut piukkunnartutut nittarsaanniarnerminni qallunaat oqartussaaffeqarfiisa suliffeqarfiisalu ajornartorsiutigisinnaasaannit annertunerujussuarnik ajornartorsiuteqartarmata. Paasissutissanik taamaattunik ingerlatitseqqittarneq aatsaat pisinnaassaaq ilinniagaqartut ataasiakkaat akuersiteqqaarlugit. Tamanna pisortani oqartussaasut nalunaarsuiffii pillugit inatsimmi nr. 294-imi, 8. juni 1978-imeersumi § 16-imut naapertuuppoq. Siunniunneqarpoq imm. 2-mi malittarisassat naapertorlugit malittarisassaliortoqassasoq upalungaarniarlugu paasissutissatut tunniunneqartut siunertamut innersuunneqartumut taamaallaat atorneqarnissaat.

§ 29-mut

Aalajangersagaq peqqussummi atuuttumi § 25 a-mi aalajangersakkanik allanngortitsinani ingerlatitseqqiffiuinnarpoq. Kisianni 2000-imut aningaasanut inatsimmi annertussusiliinermik paasissutissiineq matumani ilaatinneqanngilaq.

Aalajangersakkap siunertaraa Naalakkersuisut periarfissinneqarnissaat taarsersuilluni akilersuutit akilerneqartussanngoreersut kinguaattoorussat akileqqullugit allakkanik eqqaasitsissutinik nassiussuinerni sullissinermut akiliuteqartitsisoqartitsinissaannut taarsigassarsialimmut matuneqartussanngorlugit. Taamaalilluni piffissaq eqqorlugu akiliisoqarsimannginneranut akisussaasoq aningaasartuutinut akiliisussaatitaalissaaq. Akileeqqusilluni eqqaasitsissutinik nassiussinermi sullissinermut akiliutit akililigassanngortinneqarsinnaapput ilinniagaqarnerup nalaani taarsiagassarsianik taarsersuilluni akilersuinermi, taarsersuisussaatitaanerup nalaani akiitsunut taarsersuilluni akilersuinernik isumaqatigiissutit taamaatillugit ataatsikkut akiligassanngortitsinerni aammalu ilinniagaqarnersiutinik amerlavallaartunik tunniussisoqarsimanerani taarsersorlugit akilersuinermi.

Sullissinermut akiliutip annertussusissaa ukiut tamaasa aningaasanut inatsimmi aalajangersarneqartassaaq, taamaaliornikkut sullissinermut akiliutip annertussusiata akit allanngoriartornerat ilutigalugu iluarsiivigineqartarnissaanut periarfissaqalissammat. Sullissinermut akiliut 200 kr.-nut aalajangersarneqarsimasoq ullumikkut atuuppoq. Taama annertussusiisoqarpoq akileeqqusilluni eqqaasitsissutitut allakkanut sullissinermut akiliutit aningaaserivimmi qanoq annertussusilerneqarsimanersut paasiniareerneranni.

Aalajangersakkami taarsersuilluni akilersuutit akilerneqartussanngoreersut kinguaattoorussat pinermut ataatsimi taakku akileqqullugit allakkanik eqqaasitsissutinik nassiussuinerni amerlanerpaamik pingasoriarluni sullissinermut akiliuteqartitsisoqarsinnaanermik aalajangersaanermi siunniunneqarpoq akilersuutinut akilerneqartussanngoreersunut kinguaattoorussanut ataatsinut sullissinermut akiliutilersuisitsisarneq qummut killilerneqassasoq. Oqaasertaliussat “akilersukkat akilerneqartussanngortut” taamatuttaaq erseqqissarpaat ilinniagaqartup tulliani taarsersuilluni akilersuutit akilerneqartussanngoreersut kinguaattooruppagit aammaarluni akileeqqusilluni eqqaasitsissutinut sullissinermi akiliutit pingasut tikillugit akileqquneqarsinnaasut.

Ullumikkut periaatsit atuuttut malillugit marluk-pingasoriarluni akileeqqusilluni eqqaasitsissutinik allagaqareertoqarnerani eqqartuussivitsigut akiliisitsiniartarfimmut ingerlanneqartussanngorlugu akiliisitsiniarneq suliassanngortinneqartarpoq.

Sullissinermut akiliutinit isertitat nunatta karsianut nakkartinneqartarput. Taarsigassarsianik allaffissornikkut ingerlatsineq suliffeqarfimmut namminersortumut isumagineqartussanngortinneqarpat suliffeqarfiup taassuma Naalakkersuisut sinnerlugit sullissinermut akiliutit akileqqusarsinnaavai.

§ 30-mut

Aalajangersakkap peqqussummi maannakkumut atuuttumi § 26-mi aalajangersakkat taarserpai.

Aalajangersakkap aalajangerpaa ilinniagaqarnersiuteqartitsinissamut aalajangiinerit aalaja-ngiinerup tiguneqarneranit sapaatip akunneri sisamat qaangiutsinnagit Naalakkersuisunut suliassanngortinneqarsinnaasut. Aalajangiinerit taamaattut Ilinniagaqarnersiuteqartitsinermi Maalaaruteqartarfimmit manna tikillugu suliarineqartarput, taannali matumuuna atorunnaarsinneqassasoq siunnersuutigineqarpoq.

Allannguinerup tunulequtaanut tunngasut oqaaseqaatit nalinginnaasuniittut innersuussutigineqarput.

Aalajangersakkap malitsigaa ilinniagaqarnersiuteqartitsinissamut aalajangiinernut maalaarutit suliarineqarneranni inuit immikkut ilinniagaqarsimanngitsut ilaatinneqartarunnaassasut. Aalajangersakkap aamma malitsigaa aalajangersakkap atuuffiata siornagut pissutsinut naleqqiullugu annertusineqarnera, tassami siusinnerusukkut immikkut akuersisoqarnissaanut aalajangersakkat pillugit maalaaruteqartoqarsinnaasimanngimmat, kisiannili tassa taamaakkunnaarpoq. Taamaaligaluartoq Naalakkersuisut suli (imm. 2 malillugu) malittarisassaliornissamut periarfissaqarput maalaarutit sukkoqquullugit ingerlanneqarsinnaanerannut aammalu qanoq periaaseqarluni suliarineqartassanerinut. Tamatuma malitsigisaanik Naalakkersuisut ilaatigut aalajangersarsinnaavaat maalaaruteqarfigineqarsinnaasut aalajangersimasut suut matumani malittarisassat malillugit suliarineqarsinnaassanngitsut.

§ 31-mut

Peqqussutip atuutilerfissaatut siunnersuutigineqarpoq 1. august 2004, pissusissamisoorsorinarmat taama aalajangiinikkut peqqussut atuutilissasoq ukiup ilinniarfiusup nutaap aallartinnerani.

Piffissap atuutilerfissatut siunnersuutigisap peqqussut manna najoqquttaralugu sullissinermut ataatsimut isigalugu sunniutaasa pingaarnersarissavaat ilinniagaqarnersiutit peqqussutip atuutilerfiata siornagut imaluunniit kingornagut tunniunneqarsimassanersut.

Imm. 2-mi siunnersuutigineqarpoq §§ 3, 5 aamma 30 atuutilersinneqassasut 1. januar 2004-nguinnartorlu.

§§ 3 aamma 5-ip 1. januar 2004-miit atuutilersinneqarnissaannik siunnersuuteqartoqarneranut patsisaavoq AEB pillugu inatsimmut allannguutissatut siunnersuutigineqartut aamma ulloq taanna atuutilertussaammata. Pissusissamisoornerpaatut isigineqarpoq taamatut allanngortiterisoqarnera ukiup nutaap aallartiffianiit atuutilersinneqarpat.

§ 30-p 1. januar 2004-nguinnartorlu atuutilersinneqarnissaanik siunnersuuteqarnermut pissutaaginnarpoq tassunga atatillugu pisariaqartinneqanngimmat ukioq ilinniarfigisap aallartiffianut utaqqinneqarnissaa. § 32 imm. 2-mut innersuussilluni erseqqissarneqarsimavoq Maalaaruteqartarfik naak 1. januar 2004 aallarnerfigalugu atorunnaartussaagaluarluni 1. januar 2004 sioqqullugu maalaarutaasimasunik inaarutaasumik suliarinnittartussaammat taamalu maalaarutit taakku naammassillugit suliarineqarnissaasa tungaanut atuutissalluni.

§ 32-mut

Peqqussutip matuma peqqussut ullumikkumut atuuttoq taarsermagu siunnersuutigineqarpoq taanna atorunnaarsinneqassasoq peqqussutip matuma atuuttussanngortinneqarfiani, kisiannili aalajangersakkat maalaaruteqarsinnaanermut attuumassuteqartut maalaaruteqarsinnaanermut aalajangersakkap nutaap atuutilerfia 1. januar 2004 nalerorlugu atorunnaarsinneqassasut. Peqatigitillugu erseqqissarneqarsimavoq Maalaaruteqartarfimmut maalaarutit 1. januar 2004 nallertinnagu takkussimasut naammassillugit suliarissagai.

§ 33-mut

Aalajangersakkap malitsigaa allaffissornikkut ingerlatsinermi aalajangersakkat peqqussummi maannakkumut atuuttumiittut peqqussummilu siusinnerusukkut atuuttumiittut naapertorlugit aalajangersarneqarsimasut atuutitiinnarneqassasut peqqussummi matumani aalajangersakkanut akerliunngitsillugit. Tamatuma kingunerisaanik ilaatigut atuutiinnassapput inuutissarsiutinut ilinniartitaaneq aammalu inuutissarsiutinut ilitsersuineq pillugu peqqussummi 1993-imeersumiittut atorunnaarsinneqassanngitsut. Ilinniagaqarnersiutit pillugit nalunaarut aamma atuutiinnassaaq, siunniunneqarporli taanna allanngortinneqassasoq atuutilersinneqassallunilu matuma peqqussutip atuutilerfianissaaq.

§ 34-mut

Aalajangersagaq innersuussutip allanngortittariaqalernerata saniatigut peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 29-mi aalajangersakkat allanngortinnagit ingerlatseqqiffiuvoq.

Tassani ilaatitsisoqannginnissaanik aalajangiinermi qulakkeerneqarpoq ilinniagaqartut Kalaallit Nunaannut qanoq attuumassuteqarnissaannik aalajangersakkat sakkukinnerusut atuutinneqarallarmata ilinniagaqalersut ilinniagaqarnersiuteqarfigineqarsinnaatitaasunik suli ilinniagaqarnersiutinik pisinnaatitaassasut.

§ 35-mut

Aalajangersagaq peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 30-mi aalajangersakkat allanngortinnagit ingerlatsitseqqiffiuinnarpoq.

Aalajangersakkami aalajangersarneqarpoq peqqussutip ullumikkut atuuttup atuutilinnginnerani ilinniagaqarnerup nalaani taarsigassarsiat naalagaaffiup aningaaserivianit nunatta karsianit aningaasalersorneqartut qanoq pineqassanersut. Tassani erserpoq peqqussummi matumani aalajangersakkat taarsigassarsianut pineqartunut ernialersueriaatsimut malittarisassat kingumoortumik atuutilissanngitsut. Aalajangersakkap kingullersaani aalajangersaanikkut anguniarneqarpoq pinaveersaarniarneqassasoq taarsigassarsianut 1. august 1995-ip kingornatigut aamma 1. august 1996 nallertinnagu taarsigassarsiaritinneqarsimasunut ernialiussat ukiut tamaasa aningaasanut inatsisikkut annertussusilerneqartarnissaat.

§ 36-mut

Aalajangersagaq peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 31-mi aalajangersakkat allanngortinnagit ingerlatseqqiffiuinnarpoq.

Aalajangersakkami pineqarput ilinniagaqarnersiutit peqqussutip ullumikkut atuuttup atuutilerfia sioqqullugu ilinniagaqarnersiutinut malittarisassat eqqornagit tiguneqarsimasut. Tassani erserpoq akiligassanngortitatut piumasarineqartunut taakkununnga kingumoortumik atuutissanngitsut ernialersuinerni periaatsit ullumikkut atuuttut ingerlatiinnarneqartullu, akiligassanngortitatulli piumasarineqartut taakku ernialersorneqassasut peqqussutip matuma atuutilernerani ernialersueriaatsitut aalajangersakkat nutaat malillugit.

§ 37-mut

Aalajangersagaq peqqussummi ullumikkut atuuttumi § 32-mi aalajangersakkat allanngortinnagit ingerlatseqqiffiuinnarpoq. Atortuutitsinnginnissamik aalajangersakkamut tassunga tunuliaqutaapput akilersuinissamik isumaqatigiissutit peqqussutip atortuulinnginnerani isumaqatigiissutigineqarsimasut ataqqineqarnissaat.

Ilanngussat

1.         2004-mut Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuummut oqaasertaliussat kontunut ukununnga:

-    40.13.24, Taarsigassarsiarititat

-    40.13.50, Ilinniarnermi tapiissuti meeqqanullu tapit

- 40.13.60, Immikkut akiliutit, angalanermut aningaasartuutit il.il. Ilinniagaqarnersiuteqartitsivik

-    40.13. 61, Immikkut akiliutit, angalanermut aningaasartuutit il.il., KIIIP-ip suliffeqarfiutai

2.         Aningaasaqarnikkut kingunerisassat pillugit takussutissiaq.

3.                   Tusarniaaffigineqartut.