Nalinginnaasumik nassuiaatit

3. december 2003 EM 2003/163a

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om uddannelsesstøtte.

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Forslaget er udarbejdet som en konsekvens af samtidig foreslåede ændringer i landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag (AEB-loven).

De foreslåede bestemmelser var medtaget som §§ 3 og 5 i det af landsstyret fremsatte forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte (EM 2003/163). Som følge af, at landsstyret efter dette forslags 1. behandling trak forslaget tilbage, blev det nødvendigt af hensyn til disse bestemmelsers sammenhæng med forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag (EM 2003/162) og forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhversuddannelseskurser (EM 2003/161) at fremsætte nærværende forslag for at kunne gennemføre den nyordning af praktikstøtten, der er foreslået ved disse to forslag.

2. Redegørelse for hovedpunkter i forslaget

Med § 2a, stk. 1 i forslaget indføres der hjemmel til, at uddannelsesstøtte kan ydes til arbejdsgivere som tilskud til de lønudgifter, som arbejdsgiverne har ved ansættelse af lærlinge på de erhvervsmæssige grunduddannelser og lærlinge der har praktik i Grønland og skoleophold i Danmark. Formålet hermed er at hjemle den udgiftsneutralitet for Grønlands Hjemmestyre og arbejdsgiverne, der er nærmere beskrevet i forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag.

Med § 2a, stk. 2 og 3 fastsættes det i sammenhæng med stk. 1, at tilskuddet til arbejdsgiverne fastsættes på finansloven, og at landskassens andel udgør halvdelen af det samlede tilskud til arbejdsgiverne, og at den anden halvdel finansieres i henhold til AEB-loven. Der gives samtidig landsstyret hjemmel til at fastsætte nærmere regler på området.

Ændringerne skal i øvrigt ses i sammenhæng med det af landsstyret samtidig fremsatte forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag, hvortil henvises for uddybning.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Der er ingen økonomiske konsekvenser heraf, hvis tilskuddets størrelse til arbejdsgiver fastsættes til 2.000 kr. pr. måned under hele uddannelsen pr. ansat lærling. Heraf skal landskassen finansiere halvdelen og AEB-midlerne den anden halvdel. Beløbet er beregnet ud fra et gennemsnit af landskassens og AEB-midlernes udgifter pr. elev. Beløbet udgør 1.787 kroner for lærlinge inden for uddannelserne klejnsmed, maskinarbejder og skibsmontør, 2.029 kroner for lærlinge inden for uddannelserne tømrer, VVS og maler samt 2.372 kroner inden for TNI-uddannelsen (den nye HK-uddannelse).

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Bestemmelserne og deres sammenhæng med den foreslåede ændring af AEB-loven forventes at medføre en administrativ forenkling, der også vil tilgodese arbejdsgiverne.

5. De miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgere

Forslaget har ingen direkte konsekvenser for borgere.

7. Evt. andre væsentlige konsekvenser

Ingen.

8. Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre

Forslaget forventes ikke at ville medvirke til øget selvstyre eller give grundlag for øget selvsty-re. Forslaget hindrer på den anden side heller ikke en sådan udvikling.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Forslaget har som en del af forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte i perioden 20. juni til 18. juli 2003 været til høring hos de på vedlagte høringsliste (bilag 1) anførte høringsparter.

KANUKOKA mener, at der bør være forskellige satser for hver type erhvervsuddannelse efter fordelingen af praktik og skoleophold, samt at omlægningen af uddannelsesstøtte det første år under skoleophold til løn under hele uddannelsen forudsætter en fornyet aftale mellem de aftaleberettigede parter, og finder det uklart om denne omlægning vil være udgiftsneutral.

KANUKOKA ønsker, at der i tilfælde af lønstigning skal kompenseres ved forhøjet tilskud fra Hjemmestyret.

KANUKOKA ønsker videre, at der ved bortfald af tilskud ved uddannelsens afslutning eller afbrydelse anvendes skæringstidspunkt den 15. i en måned, og ikke som foreslået den 20.

Landsstyret har haft drøftelser herom med KANUKOKA og Grønlands Arbejdsgiverforening og har på baggrund heraf ikke fundet anledning til at imødekomme KANUKOKA´s bemærkninger.

Administrationsdirektoratet har anmodet om at få oplyst, hvordan tilskuddet til enhederne i Grønlands Hjemmestyre til dækning af de forøgede lønudgifter til lærlinge ved de erhvervsmæssige grunduddannelser skal udbetales, idet der som begrundelse herfor anføres, at de derom senere fastsatte regler kan betyde, at det enkelte direktorat eller den enkelte underliggende institutioner i Grønlands Hjemmestyre skal foretage sagsbehandling med henblik på udbetaling af tilskuddet. Det kan hertil oplyses, at tilskuddet udbetales til hver enkelt arbejdsgiver ved overførsel til den pågældendes konto, og at der derfor ikke bliver tale om sagsbehandling hos de enkelte arbejdsgivere.

Lov-kontorets lovtekniske bemærkninger er indarbejdet i forslaget. Det samme gælder bemærkninger fra Landstingets Lovtekniske Funktion.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Hjemmestyret skal ikke fremover afholde udgifter til lærlingene på de erhvervsmæssige grunduddannelser og lærlingene med praktik i Grønland og skoleophold i Danmark. I henhold til den foreslåede ændring af AEB-loven påhviler det arbejdsgiverne at afholde alle lønudgifter til disse lærlinge, uanset om de er på skoleophold eller praktikophold.

Den nye ordning er baseret på,  at det skal være udgiftsneutralt for hjemmestyret, arbejdsgivere, lærlinge og AEB-midler. Det medfører, at der er behov for indsættelse af denne bestemmelse, så der skabes mulighed for at bevilge uddannelsesstøtte som tilskud til arbejdsgivere, der ansætter lærlinge. 

I praksis er det hensigten, at der overføres et beløb  fra finanslovskonto 40.13.50 Stipendier og børnetillæg til en nyoprettet konto, hvortil der ligeledes overføres et tilsvarende beløb fra finanslovskonto 40.13.55 AEB-bidrag. Det bliver så den nyoprettede konto, der skal afholde tilskuddet til arbejdsgiverne. Ved årsregnskabet skal over- eller underskud mellemregnes med halvdelen til hver af kontiene 40.13.50 og 40.13.55.

I 2002 blev der brugt 19,8 mio. kr. fra AEB-midlerne til aflønning af lærlingene på de erhvervsmæssige grunduddannelser. Ud fra aflønningerne i 2002 skal der således overføres 9,9 mio. kr. fra finanslovskonto 40.13.50 og det samme beløb fra konto 40.13.55 til den nye konto. Den nyoprettede konto skal kun afholde udgifterne til tilskud til arbejdsgiverne. De øvrige ydelser, lærlingene er berettiget til, så som børnetillæg, rejseudgifter og eventuelt godstransport, skal fortsat afholdes over henholdsvis 40.13.50, 40.13.60 Særydelser, rejseudgifter m.m., USF og 40.13.61 Særydelse, rejseudgifter m.m., KIIIP´s institutioner.

§ 2a, stk. 2 fastslår, at størrelsen af tilskuddet skal fastsættes på finansloven, og at hjemmestyret skal afholde halvdelen af den samlede udgift til tilskud til arbejdsgiverne, der ansætter lærlinge.

§ 2a, stk. 3 bemyndiger Landsstyret til at fastsætte regler om formål, administration af, betingelser for samt omfang og udbetaling af tilskud.

Forslaget lægger op til, at der kan fastsættes regler om formålet med tilskud til arbejdsgivere, der ansætter lærlinge. Et af de væsentligste formål er, at alle arbejdsgivere deltager aktivt i at få uddannet et tilstrækkeligt antal svende på et kvalificeret niveau, således at arbejdsmarkedets behov for uddannet arbejdskraft kan dækkes.

Landsstyret kan endvidere fastsætte regler om administration af tilskuddet. Landsstyret har til hensigt at fastsætte regler, der sikrer, at arbejdsgivere, der ansætter lærlinge, får tilskud, og at tilskuddet ophører, når lærlingekontrakten bortfalder. Endvidere kan der fastsættes regler om, hvem der administrerer, og hvorledes tilskuddet skal administreres.

Der kan fastsættes betingelser for at modtage tilskud. Det kan være regler om, at lærlingene skal være ansat på fuld tid, om at arbejdsgiveren ikke må være i restance med betaling af AEB-bidrag eller andre betingelser, som arbejdsgiveren eller lærlingen skal leve op til, før der kan bevilges tilskud.

Reglerne om omfang og udbetaling af tilskud vil hovedsageligt omfatte størrelsen af tilskuddet og den periodevise udbetaling, eksempelvis om der skal udbetales 2.000 kroner pr. måned, eller om der skal udbetales 6.000 kroner pr. kvartal. Der skal fastsættes regler om, hvorledes beregningen og størrelsen af udbetaling til arbejdsgivere opgøres, om det opgøres i forhold til lærlingens ansættelsesperiode, eller om arbejdsgiver kun får tilskud, hvis lærlingen er ansat på udbetalingstidspunktet.

Landsstyret forventer, at der på nuværende tidspunkt skal fastsættes regler om, at tilskuddet udbetales månedsvis bagud, og at der ikke udbetales tilskud, medmindre lærlingen er ansat den 20. i måneden.

Til § 2

Forordningens ikrafttrædelse er foreslået til den 1.januar 2004. Dette skyldes, at det fremsatte forslag til landstingslov om ændring af AEB-loven også træder i kraft denne dato. Det er fundet mest hensigtsmæssigt, at den hermed foreslåede omlægning træder i kraft ved et kalenderårs begyndelse.

.

                                           

3. december 2003                                                                                               UKA 2003/163a

Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaata allannguutissaanut siunnersuut.

Nalinginnaasumik nassuiaatit

1. Aallaqqaasiut

Siunnersuut tamatumunnga peqatigitillugu sulisitsisut inuutissarsiutinut ilinniartitaanernut tapiissutaat pillugit Inatsisartut inatsisaanni (AEB pillugu inatsimmi)  allannguutissatut siunnersuutit kingunerisaattut suliarineqarpoq.

Aalajangersakkatut siunnersuutigineqartut ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutaanni Naalakkersuisunit saqqummiunneqartumi (UKA 2003/163) § 3 aamma § 5-itut  ilaapput. Siunnersuutip siullermeerneqarnerata kingorna siunnersuutip Naalakkersuisunit tunuartinneqarnerata kingunerisaanik aalajangersakkat taakku sulisitsisut inuutissarsiunut ilinniartitaanernut tapiissutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummut (UKA 2003/162) aammalu inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit inuussutissarsiutinullu pikkorissartitsisarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutip allanngortinneqarnissaanik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummut (UKA 2003/161) attuumassuteqarnerat pillugu pisariaqarsimavoq siunnersuummik matuminnga saqqummiinissaq sungiusarluni sulinermi tapiissutit nutaamik aaqqissuussivigineqarnera siunnersuutit taakku marluk aqqutigalugit siunnersuutigineqartoq piviusunngortinneqarsinnaaqqullugu.

2. Siunnersuummi qulequttatut pingaarnerutitat pillugit nassuiaat

Siunnersuutip § 2a, imm. 1-ani pisinnaatitsisoqalerpoq ilinniagaqarnersiutit sulisitsisut inuutissarsiutinut tunngaviusumik ilinniagaqartunik aammalu ilinniagaqartunik Kalaallit Nunaanni sungiusarlutik sulisunut Danmarkimilu atuagarsornermik ingerlatsisunut akissarsianut aningaasartuutigiligaannut tapiissutitut atorneqartalernissaannik. Taama aaqqiinikkut siunertaavoq Namminersornerullutik Oqartussanut aammalu sulisitsisunut aningaasartuuteqartitsisoqannginnissaanik siunniussap inatsisitigut tunngavissiorniarneqarnera, sulisitsisut inuutissarsiutinut ilinniartitaanernut tapiissutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata  allannguutis-saatut siunnersuummi erseqqinnerusumik allaatigineqartoq.

Siunnersuutip § 2a, imm. 2 aamma 3-ani imm. 1-mut atatillugu aalajangersarneqarpoq sulisitsisunut tapiissutit annertussusissaat aningaasanut inatsimmi aalajangersarneqartassasut, aammalu tapiissutinut nunatta karsiata aningaasartuutai sulisitsisunut tapiissutit tamarmiusut affaattut annertutigisassasut, tapiissutillu affaat allat aningaasalersorneqassasut  AEB pillugu inatsimmi aalajangersakkat naapertorlugit. Tassunga peqatigitillugu Naalakkersuisut inatsisitigut  tunngavissinneqarput pineqartoq pillugu erseqqinnerusunik malittarisassiornissaminnut.

Allannguutit aamma isiginiarneqassapput inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut Naalakkersuisut siunnersuutaannut piffissami matumanissaaq saqqummiunneqartumut atasutut, taannalu innersuussutigineqassaaq sukumiinerusumik paasisaqarniartumut.

3. Pisortanut allaffissornikkut ingerlatsinermi aningaasaqarnikkullu sunniutit

Taamaaliorneq aningaasaqarnikkut sunniuteqassanngilaq sulisitsisumut tapiissutissatut siunnersuutigineqartup annertussusissaa ilinniartumut ataatsimut atorfeqartinneqartumut qaammammut 2.000 kroninngortinneqarpat ilinniartup ilinniarnerata nalaani tamarmi. Taakkunannga nunatta karsiata matusassavai tapiissutit affaat affaalu allat AEB-imit aningaa-saatigineqartunit matuneqartassallutik. Tapiissutissap annertussusissaa naatsorsorneqarpoq nunatta karsiata aamma AEB-mit aningaasaatigineqartunit lærlingimut ataatsimut agguaqatigiissillugu aningaasartuutigineqartartut ullumikkumut atuuttut najoqqutaralugit. Saffiortutut, maskinalerisutut aammalu umiarsuarni ikkussuisartutut ilinniartunut aningaasartuutigineqartartut ullumikkut 1.787 kroniupput, taavalu sanasutut, ruujorilerisutut aammalu qalipaasu-tut ilinniartunut ullumikkut 2.029 kroniullutik, kiisalu TNI-mi (HK-mut ilinniakkat nutaat) ilinniartunut ullumikkut 2.372 kroniullutik.

4. Inuutissarsiornermut aningaasaqarnikkut aamma allaffissornikkut ingerlatsinermi sunniutit

Siunnersuut inuutissarsiuteqarnermut aningaasaqarnikkut aamma allaffissornikkut ingerlatsinermi sunniuteqassanngilaq. Aalajangersakkat taakkulu AEB pillugu inatsimmi allannguutissatut siunnersuummut attuumassutaat ilimagineqarpoq allaffissornikkut ingerlatsinermi oqilisaataassasut, taamalu aamma sulisitsisunut iluaqusersuutaassalluni.

5. Avatangiisinut sunniutit

Siunnersuut avatangiisinut sunniuteqassanngilaq.

6. Innuttaasunut allaffissornikkut ingerlatsinerni sunniutit

Siunnersuut toqqaannartumik innuttaasunut sunniuteqassanngilaq.

7. Sunniutaasinnaasut pingaaruteqartut allat

Sunniuteqanngilaq.

8. Naalagaaffeqatigiinnermut aammalu namminersulivinnissamut attuumasut

Ilimagineqanngilaq siunnersuut annertunerusumik namminersulivinnissamut qanillisaasumik sunniuteqarsinnaassasoq imaluunniit tunngavissiuisinnaassasoq annertunerusumik namminersulivinnissamut. Illuatungaatigulli aamma siunnersuutip taama pisoqarnissaa akornusinngilaa.

9. Oqartussaaffeqarfiit kattuffiillu il. il. tusarniaaffigineqarsimasut

Siunnersuut ilinniagaqarnersiutit pillugit peqqussutissap ilaatut 20. junimiit 18. juli 2003-p tungaanut tusarniaassutigineqarpoq tusarniaaffigineqartussatut allattorsimaffimmi matumunnga ilanngussamiittumut (ilanngussaq 1).

KANUKOKA isumaqarpoq sulinermik sungiusarneq ilinniarfimmiinnerlu malillugit inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit suussusiinut tamanut assigiinngitsunik annertussusiliisoqartariaqartoq, taavalu ukiumi siullermi ilinniarfimmiinnermi ilinniagaqarnersiutit ilinniarnerup nalaa tamaat akissarsianut allanngortinneqarnissaani pisariaqassasoq illuatungeriit isumaqatigiissuteqarsinnaatitaasut akornanni nutaamik isumaqatigiissuteqarnissaat, aammalu isumaqarluni erseqqinnginnerarlugu allannguineq taamaattoq aningaasartuutitigut nikingassutaassanersoq.

KANUKOKA-p kissaatigaa akissarsiat qaffanneqartillugit tamanna Namminersornerullutik Oqartussanit tapiissutit amerlinerisigut taarsiiffigineqartassasoq.

Aammattaaq KANUKOKA-p kissaatigaa ilinniarnerup naammassineqarnerani tapiissutit atorunnaarsinnerini imaluunniit ilinniarnermik taamaatitsiinnarnermi qaammatip ulluisa 15-ianni unitsitsisoqartassasoq, siunnersuutigineqartutut 20-aniunngitsoq.

Tamanna pillugu Naalakkersuisut KANUKOKA-mik aammalu Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiannik oqaloqatiginnipput, tamannalu tunngavigalugu KANUKOKA-p oqaaseqaataasa akuerineqarnissaat tunngavissaqartissimanagu.

Aqutsinermut Pisortaqarfiup paaserusussimavaa inussutissarsiutinut tunngaviusumik ilinniartitaanerni lærlingit akissarsiaannut aningaasartuutit qaffariaataannik matussusiinissamut Namminersornerullutik Oqartussani immikkoortortanut tapiissutit qanoq ilillugit tunniunneqartassanersut, tamatumunnga tunngavigineqartutut oqaatigineqarmat tamatuma kingorna malittarisassat kingunerisaannik pisortaqarfiit ataasiakkaat Namminersornerullu-tilluunniit Oqartussat ataanni suliffeqarfiit ataasiakkaat tapiissutit tunniunneqarnissaat siunertaralugu sulianik ingerlatsisarnissaat. Tassunga atatillugu ilisimatitsissutigineqassaaq tapiissutit sulisitsisunut ataasiakkaanut akilerneqartarmata pineqartut kontoannut nuussinikkut, taamaattumillu sulisitsisut ataasiakkaat tamanna suliaqaatigineq ajormassuk.

Inatsisileriffiup inatsisilerinermi teknikkikkut oqaaseqaatai siunnersuummut ilanngunneqarput. Aamma tamanna atuuppoq Inatsisartut Inatsisissanik Nalilersuisarfiannit oqaaseqaatinut.

Siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut oqaaseqaatit

§ 1-imut

Namminersornerullutik Oqartussat siunissami aningaasartuutigiunnaassavaat inuutissarsiutinut tunngaviusunut ilinniartunut aamma Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnermut atatillugu misiliilluni suliffeqarallartunut aammalu Danmarkimi atuarfinniittunut aningaasartuutaasartut. AEB pillugu inatsisip allannguutissaatut siunnersuut malillugu sulisitsisut pisussaatitaapput ilinniagaqartut taakku akissarsiaannut aningaasartuutit matussallugit, atuarfimmiippata misiliilluniluunniit suliffeqarpata.

Aaqqiinermut nutaamut tunngaviuvoq peqataasunut tamanut aningaasartuutitigut nikingassuteqassanngitsoq,  tassa Namminersornerullutik Oqartussanut, sulisitsisunut, ilinniartunut aammalu AEB-mut aningaasaatinut. Taamaattussaanerata kinguneraa tamatuma aalajangersakkap ilanngunneqarnissaa pisariaqalersoq, taamalu periarfissiisoqassalluni ilinniagaqarnersiutit sulisitsisunut ilinniartunik atorfinitsitsisunut tapiissutigineqartalernissaannut.

Piviusunngortinnerani isumagineqarpoq aningaasanut inatsimmi konto 40.13.50-mit,  ilinniagaqarnersiutit aamma meeqqanut tapiissutit, aningaasaliissutinit kontumut nutaamut illuartitsisoqartassasoq, taamatuttaarlu aningaasanut inatsimmi konto 40.13.55-mit AEB-mut tapiissutit aningaasaliissutinit amerlaqataannik kontumut nutaamut illuartitsisoqartassasoq. Kontulu nutaaq taanna sulisitsisunut tapiissutinut atorneqartassaaq. Ukiumut naatsorsuutit suliarineranni sinneqartoorutit imaluunniit amigartoorutit konto nutaap aamma konto 40.13.50-ip kiisalu konto 40.13.55-ip akornanni iluarsiivigineqartassapput, iluarsiissutit kontunut taasanut kingullernut angeqqatigiimmik avillugit.

2002-mi AEB-mi aningaasaatinit 19,8 mio kr. atorneqarput inuutissarsiutini tunngaviusumik ilinniartut akissarsiaqartinnerannut. 2002-mi aningaasarsianut atorneqartut aallaavigigaanni taamaalilluni aningaasanut inatsimmi konto 40.13.50-miit 9,9 mio. kronit aammalu taakku amerlaqatai konto 40.13.55-miit kontumut nutaamut illuartinneqassapput. Konto nutaami aningaasaliissutit taamaallaat sulisitsisunut tapiissutinut atorneqartassapput. Tapiissutit allat ilinniartunut tunniunneqarsinnaasut, soorlu meeqqanut, angalanermi aningaasartuutinut aammalu pigisat nassiunneranni aningaasartuutaasinnaasunut tapiissutaasartut siornatigutut kontut uku atorlugit matuneqartassapput: 40.13.50, 40.13.60 Immikkut tapiissutit, angalanermi aningaasartuutit il.il., USF, 40.13.61 Immikkut tapiissutit, angalanermi aningaasartuutit il.il. KIIIP-ip ingerlatsiveqarfii.

§ 2a, imm. 2-imi aalajangersarneqarpoq tapiissutit aningaasanut inatsimmi annertussusilerneqartassasut aammalu Namminersornerullutik Oqartussat sulisitsisunut ilinniartunik atorfinitsitsisunut tapiissutit tamarmiusut affaat akilertassagaat.

§ 2a imm. 3-imi Naalakkersuisut pisinnaatitaapput malittarisassaliornissamut tapiissutit suna siunertaralugu, qanoq ingerlanneqarnissaat, sunik tunngaveqarluni tunniunneqartarnissaat aammalu qanoq annertutiginissaat akiliutigineqartarnissaallu pillugit.

Siunnersuummi angorusunneqarpoq sulisitsisunut ilinniartunik atorfinitsitsisunut qanoq siunertaqarluni tapiissuteqartarnissap malittarisassaliorsinnaalernissaa. Siunertat pingaarnerpaat ilagaat sulisitsisut tamarmiusut suleqataallutik peqataalernissaat sulisartunik ilinniagaqarsimasunik naammattunik aammalu qaffasissumik sapinngisaqartunik ilinniagaqartitsisoqarniarnerani, taamaalillunilu suliffeqarfinni ilinniarsimasunik sulisartoqarnissamik pisariaqartitsineq naammassineqarsinnaalersillugu.

Naalakkersuisut aamma aalajangersarsinnaavaat tapiissutinik allaffissornikkut ingerlatsineq qanoq malittarisassaqartinneqassanersoq. Naalakkersuisut angorusuppaat  malittarisassaliortoqassasoq qulakkeerinnissutaasunik sulisitsisunut ilinniartunik atorfinitsitsisunut tapiisoqartassasoq, tapiissutillu taakku tunniunneqartarunnaassasut ilinniartumut isumaqatigiissut atorunnaaraangat. Tamakku saniatigut aamma malittarisassaliorfigineqarsinnaapput kikkut ingerlatsisuussanersut aammalu tapiissutinut allaffissornikkut ingerlatsinerup qanoq ittuunissaa pillugu.

Tapiissutinik tunineqarnissamut piumasaqaatit malittarisassiorneqarsinnaapput. Malittarisassaniissinnaapput ilinniartoq ulloq naallugu suliffeqartinneqassasoq aammalu sulisitsisoq AEB-mi tapiissutinut akiligassaminik kinguaattoorsimassanngitsoq, imaluunniit allanik piumasaqartoqarsinnaalluni sulisitsisup imaluunniit ilinniartup naammassisimasassaanik tapiissutinik tunniussisoqannginnerani.

Malittarisassat tapiissutit annertussusissaannik tunniunneqarnissaannillu imaqartut annerusumik imarisassavaat tapiissutit annertussusilernerat aammalu piffissap qanoq ilinerani tunniunneqartarnissaat, assersuutigalugu qaammammut 2.000 kr. tunniunneqartassanersut imaluunniit qaammatit pingasukkaarlugit 6.000 kroninik tapiisoqartassanersoq. Pinngitsoorani malittarisassiorneqassapput sulisitsisunut tapiissutip qanoq annertutigineranik tunniunneqarneranillu naatsorsuusiortarnissaq, naatsorsuusiarisat ilinniartup atorfeqartinneqarnera najoqqutaralugu suliarineqartassanersut imaluunniit sulisitsisumut tapiissutit aatsaat tunniunneqartassanersut tunniussinerup nalaani ilinniartoq atorfeqartinneqarpat.

Naalakkersuisut naatsorsuutigaat massakkut aalajangersaanissami malittarisassaniissasoq tapiissutit qaammammut kingumoortumik tunniunneqartarnissaat, aammalu tapiissutit tunniunneqartassanngitsut ilinniartoq qaammatip ulluisa 20-anni atorfeqartinneqanngippat.

§ 2-mut

Peqqussutip atuutilerfissaatut siunnersuutigineqarpoq 1. januar 2004. Tamanna pissuteqarpoq AEB pillugu inatsisip allanngortinneqarnissaanik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut saqqummiunneqartoq ulloq taanna aamma atuutilissammat. Pissusissamisoorsorineqarnerpaavoq allanngortitsineq matumuuna siunnersuutigineqartoq atuutilissasoq ukiup nutaap aallartinnerani.