Partiit oqaaseqaataat(Demokraatit)-2,3

3. november 2003-11-02                                                                      EM 164 / 2. & 3. – 2003

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Landstinget og Landsstyret.

2. & 3. behandling.

Demokraterne henviser til deres bemærkninger til dagsordenspunktet ved førstebehandlingen fredag den 31. oktober 2003.

Demokraterne vil dog endnu engang præcisere følgende.

Demokraterne er IKKE modstandere af selvstyre. Det er imidlertid altafgørende for Demokraterne, at tempoet i selvstyreprocessen IKKE forceres, således at Grønland og derved det grønlandske samfund pålægges nye ansvarsområder udover disse man har med hensyn til det nuværende Hjemmestyre, før denne er løst på tilfredsstilende vis.

Demokraterne vil endnu engang præcisere, at et fuldt selvstyre forudsætter økonomisk selvbårenhed uantastet regeringskoalitionens forsøg på at påstå andet.  En forcering af processen vil derfor helt uomtvisteligt sætte de svageste befolkningsgruppers velfærd over styr.

Det er derfor af ovenud stor betydning, at forudsætningerne for indførelse af  selvstyre – såvel som konsekvenserne heraf – afdækkes fuldt ud og dette bør eller rettere skal ske på en måde, så befolkningen inddrages i processen og ikke som forsøgt nu, hvor man endnu engang prøver på at arbejde henover hovedet på befolkningen, sådan som vi desværre har set det gjort i mange andre tilfælde tidligere.

Således set med Demokraternes øjne kan de opgaver, som er forbundet med en ansvarlig videreførelse af den igangværende selvstyreproces, uden nogen som helst problemer lægges under Landstyreformandens ressortområder, som i øjeblikket KUN omfatter Landsstyrets Sekretariat og Administrationsdirektorat.   2 små områder, der slet ikke burde berettige til en fuld løn som Landsstyreformand, der endda om kort tid vil blive forsøgt hævet til et niveau på ikke under 1 million kr. om året.

Der er således på ingen måde noget som helst, der indikerer et begrundet behov for en udvidelse af Landsstyret med et nyt, der således kun vil forøge administrationsomkostningerne, hvilket i sig selv vil være et modsigende initiativ i forhold til Landsstyrets egne tilkendegivelser vedr. behovet for en reduktion af den offentlige sektors administrationsudgifter.

Landsstyrets udtaler sig således mod bedrevidende overfor befolkningen og arbejder endnu engang i en bagvendt eller omvendt rækkefølge i forhold til det fornuftsbetonede, nemlig at vente med at etablere et nyt Landsstyreområde til man har sikret sig, at befolkningen vitterligt ønsker, at en selvstyreproces forceres med de følger, Demokraterne allerede har beskrevet.

Demokraterne kan således kun konkludere, at den reelle begrundelse for Landsstyrets forslag om et nyt Landsstyreområde er et ønske om at tilgodese samtlige fraktioner i koalitionen med et tilstrækkeligt antal Landsstyreposter.  

Dvs. uden om al sund fornuft pålægge samfundet betragtelige unødvendige omkostninger for at kunne holde et dødsdømt og derved ubrugeligt  skib oven vande.

Der er rigeligt af andet vigtigere at skulle bruge samfundets i forvejen meget begrænsede midler til, så denne udtrykte ekstravagance finder vi fra Demokraternes side ikke er anstændigt mod befolkningen og skal herved udtrykke et rungende NEJ til forlaget om at udvide antallet af Landsstyremedlemmer ud over Landsstyreformanden fra de nuværende seks (6) til syv (7).

Per Berthelsen

Demokraterne

Novemberip 3-at, 2003                                                                        UKA 164 / 2. & 3. – 2003

Inatisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisissaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

Aappassaaneerinninneq pingajussaaneerinninnerlu

Demokraatinit 31. oktober 2003 siullermeerinninnermi oqaatigisagut innersuussutigaagut.

Kisiannili Demokraatinit matumani makku erseqqissaqqikkusuppagut.

Demokraatit namminersulernissamut akerliunngillat.

Kisiannili Demokraatinut aaliangiissuusumik pingaaruteqarpoq namminersulernissamut atatillugu suliniarnerup imatut sukkatsisarneqannginnissaa, Nunarput taamallu tassa nunatsinni inuiaqatigiit akisussaaffissanik nujtaanik nammakkersorneqalerlutik, maanna Namminersornerulluni Oqartussaaneq ineriartortitarput naammaginartumik, iluatsilluartumillu naammassineqartinnagu.

Demokraatinit erseqqissaqqissavarput, Namminersulivinnissaq aningaasatigullu imminut napatissinnaasuuseq imminnut atalluinnartuummata, Naalakkersuisut sangusaariniarlutik qanorluunniit allatut oqalukkaluarpata.

Tassami imaappoq namminiilivinnissamik sukkatsisaaneq innuttaasut akornitsinni sanngiinnerusutut inissisimasut akornanni inuuniarnerup atoruminaannerulernissaanik malitseqanngitsoorsinnaassanani.

Taamaattumik pingaarluinnartuuvoq, namminersulernissaq eqqunneqassappat, suut pisariaqarnerinik pinngitsoorneqarsinnaannginnerinillu TAMAKKIISUMIK erseqqilluinnartumillu innuttaassunut qulaajaanissaq, maannatut innuttaasut qulaassuallugit sulinani, taamatummi suleriaaseqartraneq siornatigut kingunerluuteqartaqisumik ingerlanneqartartoq naammattorsuarmik takusareerparput.

Ilali pisartunit ilinniagaqarsimaneq akisussaassuseqartumik innuttaasunut takuteriartigu!

Demokraatit isumaqarluinnarput, suliassat akisussaassuseqartumik namminersulernissamut ikaarsaaernissamut piareersaataasumik suliarisariaqartut, ajornartorsiutitaqanngilluinnartumik Naalakkersuisut Siulittaasuata ataani suliassanut ilanngunneqarsinnaasoq, maannami tassannga isumagineqartutuat tassaapput Naalakkersuisut Allaatseqarfiat aammalu Allaffissornermut Pisortaqarfik.  

Akisussaaffeerannguit, maanna Naalakkersuisuni siulittaasutu aningaasarsiaqartitaanermut, qanittukkullu allaat 1 mill. kr-it inorunnaarlugit annertussuseqalersillugu qaffanniarneqartumut, naammagullutilluunniit naapertuutinngilluinnartut.

Taamaattumik sutigulluunniit maanna ersittoqanngilaq nutaamik Naalakkersuisoqarfiliornissamik pisariqartitsinermik tikuuussisinnaasunik.

Taamaattumik maannangaaq pilersitsinikkut pisariaqanngilluinnartumik aningaasartuutissat nutaat pilersinneqaannartussaassapput, maannamut Naalakkersuisoqatigiit pisortat allaffissorneranut aningaasartuutaasut ikilisarneqarnissaannik oqalunnerannut illuatungiiliilluinnartussaasut.

Taamaattumik Naalakkersuisut innuttaasut tungaannut ”Navaranaatut sulipput”, tassa pissutsit piviusut nalunngilluinnaraluarlugit allatut nipiliillutik saqqummiussillutik, innuttaasut putusaarlugit - taamatulluaasit ilisumik isumatuumik sulinissamut killorngusumik iliorlutik, tassa innuttaasunit sukumiisumik paasiniaaqqaaratik ilumut tamanna kissaatigineqarnersoq – qulaaniilli aningaasartuutissanik nutaanik innuttaasunut nanertuutissanik – taakku qulaatiinnarlugit -  pilersitsitsiniarlutik. 

Uffa suleriaaseq eqqortoq imatut ittuusariaqaraluartoq, tassa Naalakkersuisoqarfimmik nutaamik pilersitsisinnanni innuttaasut paasiniaaffiginerisigut qulakkeerniassallugu, taassuma akisussaaffigisassaassa ilumut innuttaasut kissaatigisaat malillugit ingerlanissaa.

Taamaattumik maanna pisut aallaavigalugit Demokraatit allatut naliliisinnaanngillat, taamaallaat nutaamik Naalakkersuisoqarfiliorniarnermi  Naalakkersuisuutitaqarnikkut amerlaqatigiissumik inuttaaliinissamik arlaannit piumasaqarsimaneq aaliangiisuusimalluni, tamatumani ilumut pisariaqartitsineq aallaaviunani.

Tassalu imatut ilerluni – inuiaqatigiit toqqusassillugillusooq pinngitsaalineqalerlutik qanorluunniit akeqassagaluarpat – umiarsuaq atorsinnaanngilluinnarluni kiveriaannaasoq puttapalaartinneqarsinnaasunngorsarlugu – aningaasaliinissamut.

Nunatsinni aningaasaatigisatta killeqareeqisut iluamik atorneqarnissaannik pisariaqartitseqaagut, taamaattumik maanna nutaamik naalakkersuisoqarfiliorniarneq Demokraatit tungaannit isumaqarfigaarput asuli pisariaqanngitsumik aningaasartuuteqarniarnertut, taamaattumillu Naalakkersuisup siulittaasuata avataatigut naalakkersuisut 6-iniit 7-inut amerliniarlugit siunnersuutaasoq akisuasorsuarmik naaggaarparput.

Per Berthelsen

Demokraatit