Isumaliutissiissut

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg

vedrørende

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om fiskeri.

Afgivet til Lovforslagets 2. behandling

 

Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem,Ole Dorph (f.g formand)

Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut

Landstingsmedlem Finn, Karlsen, Atassut

Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, suppleant

Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne, suppleant

Landstingets Fiskeri-, Fangst -og Landbrugsudvalg har efter 1. behandlingen under EM2003 gennemgået forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri med bemærkninger.

Høringssvar

Udvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af nærværende forslag indhentet kopi af afgivne høringssvar. Udvalget har konstateret, at følgende organisationer, myndigheder og virksomheder er blevet hørt: APK, KNAPK, Royal Greenland A/S, og Politimesterembedet. Royal Greenland A/S og Politimesteembedet har ikke responderet på høringen.

Forslagets indhold

Landsstyret har foreslået en ændring i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, hvorved ordet "TAC" i landstingslovens § 5, stk. 3 erstattes med ordet "Kvoten". Affattelsen af § 5, stk.3, vil derefter fremtræde således:

" Stk.3. Kvoten for rejer ved Vestgrønland fordeles med 43% til den kystnære flådekomponent og 57% til den havgående flådekomponent."

I lovens nuværende udformning er der tilsyneladende en sproglig og fortolkningsmæssig uklarhed mellem den bemyndigelse, som Landsstyret har i § 5, stk.1, til at fordele TAC´- en for forskellige fiskebestande på Grønlands fiskeriterritorium og den procentuelle fordelingsnøgle, der er fastsat i § 5, stk.3. vedr. fordelingen af rejer ved Grønlands Vestkyst.

Det er udvalgets forståelse, at Landsstyret er blevet opmærksom på denne fortolkningsmæssige uklarhed i forbindelse med midtvejsforhandlingerne med EU i Athen, og på denne baggrund nu søger bestemmelsen præciseret.

Landsstyret og henholdsvis APK og KNAPK har fået udarbejdet juridiske responsa til belysning af, hvorvidt Landsstyret har bemyndigelse til at tildele EU en teknisk kvote på 4000 tons rejer ved Vestgrønland.

Det responsum, som Landsstyret har indhentet, bekræfter, at Landsstyret i forlængelse af ordlyden i § 5, stk. 1, er bemyndiget til at foretage en overordnet fordeling af TAC´en, for bestemte fiskebestande på Grønlands fiskeriterritorium. Dette gælder også for rejer. Landsstyret er ligeledes bemyndiget til at fordele TAC´- en i kvoter for henholdsvis det Gr ønlandske og ikke Grønlandske fiskeri.

APK´s og KNAPK´s juridiske responsum bestrider, at Landsstyrets bemyndigelse er gældende for så vidt angår fordelingen af rejer ved Grønlands Vestkyst, idet specialbestemmelsen i fiskerilovens § 5, stk.3, indskrænker den generelle bemyndigelse i § 5, stk. 1.

Udvalget kan i sagens natur ikke bedømme, hvilken juridisk fortolkning, der må gives forrang. En afklaring heraf må i sidste instans bero på en domstolsafgørelse.

Et flertal i Udvalget bestående af Siumut og Inuit Ataqatigiit hilser forslaget til landstingslov om ændring af Landstingslov om fiskeri velkommen. Ligesom Landsstyret finder flertallet det nødvendigt, at fiskerilovens § 5, stk.3, præciseres, således at der ikke i forbindelse med fremtidi-ge internationale fiskeriaftaler er tvivl om ræ kkevidden af Landsstyrets bemyndigelse til i medfør af fiskerilovens § 5, stk. 1, at fordele TAC`en i kvoter mellem de grønlandske flåde-komponenter og det ikke grønlandske fiskeri.

Flertallet er bekendt med risikoen for, at Landsstyret kan imødese et sagsanlæg fra fiskeriets organisationer, hvis forslaget vedtages. Udvalgsflertallet har imidlertid noteret sig, at forslaget ikke indeholder nogen redegørelse for økonomiske konsekvenser i tilfælde af, at lovændringen måtte blive betragtet som et ekspropriativt indgreb. Udvalgsflertallet må forstå dette således, at Landsstyret på baggrund af omhyggelige juridiske overvejelser vurderer, at fiskeriets organisatio-ner ikke har udsigt til at opnå medhold ved domstolene i forbindelse med et eventuelt søgsmål. Udvalgsflertallet må endvidere antage, at Landsstyret - i det omfang Landsstyret bygger sine juridiske vurderinger på det indhentede responsum - har gjort sig overvejelser vedr. muligheden for at gøre et rådgiveransvar gældende, såfremt konklusionerne i det indhentede responsum måtte vise sig uholdbare.

Med ovenstående bemærkninger indstiller flertallet forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om fiskeri til vedtagelse

 

Et mindretal i Udvalget bestående af Atassut skal om forslaget bemærke følgende:

Landsstyrets ønske om en revision af fiskerilovens § 5, stk.3, er fremkommet i forlængelse af midtvejsforhandlingerne med EU om den fjerde protokol, hvor EU som en følge af forhandlin-gerne fik tildelt yderligere 4000 ton rejekvote på Grønlands Vestkyst.

Fiskeriets organisationer har tilkendegivet, at en yderligere tildeling af kvoter til rejefiskeri ved Vestgrønland set i lyset af den nugældende formulering af fiskerilovens § 5, stk.3, er at regne for et ekspropriativt indgreb. Mindretallet deler denne opfattelse og anbefaler, at lovforslaget ikke nyder fremme.

 

Et mindretal i Udvalget bestående af Demokraterne vil medgive Landsstyret, at det er uhensigts-mæssigt, at begrebet "TAC" er anvendt i § 5, stk.3. i stedet for " Kvoten" Demokraterne støtter derfor intentionerne bag forslaget. Havde dette ikke været tilfældet, er det ikke utænkeligt, at forhandlingerne med EU ville have forløbet mere smertefrit.

Demokraterne finder imidlertid, at lovændringen først bør træde i kraft den.1. januar 2006, for at undg å unødige juridiske komplikationer i forhold til fiskeriets organisationer.

 

Et mindretal bestående af Atassut og Demokraterne indstiller med ovenstående bemærk-ninger Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om fiskeri til forkastelse.

 

 

 

Med disse bemærkninger skal Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg overgive forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om fiskeri til 2. behandling.

 

 

 

	Ole Dorph f.g. Formand
Agathe Fontain		Ruth Heilmann
Finn Karlsen		Per Skaaning

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut

pillugu

Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaata

ISUMALIUTISSIISSUTAA

Inatsisssatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

 

 

Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

Inatsisartuni ilaasortaq Ole Dorph, (siulittaasuugallartoq)

Inatsisartuni ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut

Inatsisartuni ilaasortaq Finn Karlsen, Atassut

Inatsisartuni ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, sinniisussaq

Inatsisartuni ilaasortaq Per Skaaning, Demokraatit, sinniisussaq

Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaata UKA 2003-mi siullermeerinerup kingorna Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut nassuiaatillu misissorpaa.

Tusarniaanermit akissutisiat

Siunnersuutip matuma ataatsimiititaliami suliarineqarnissaanut atugassatut tusarniaanermit akissutisiat nuutinneri ataatsimiititaliap piniarpai. Kattuffiit, oqartussaasut suliffeqarfiillu uku tusarniaavigineqarsimasut ataatsimiititaliap paasivaa: APK, KNAPK, Royal Greenland A/S Politimestereqarfillu. Royal Greenland A/S Politimestereqafillu tusarniaarnut akissuteqarsimann-gillat.

Siunnersuutip imarisai

Naalakkersuisut Aalisarneq pillugu inatsisartut inatsisaat nr. 18 ulloq 31. oktober 1996-imeersoq allanngortinneqassasoq siunnersuutigaat, tassani § 5, imm. 3-mi oqaaseq atorteqartoq "TAC" oqaatsimik "pisassiissutit-"nik taarserniarneqarluni. Taamaalilluni § 5, imm. 3 ima oqaasertaqa-lissaaq:

" imm. 3. Kalaallit Nunaata Kitaani raajanut pisassiissutit agguaanneqarnerani sinerissamut qanittumi aalisariutinut 43%-i avataasiortunullu 57% tunniunneqartassaaq."

Naalakkersuisut § 5, imm. 1 naapertorlugu imartani kalaallit Nunaata oqartussaaffigisaani aalisakkanik assigiinngitsunik TAC-mik agguaassinisamut piginnaatitaanerisa aammalu Kalaallit Nunaata Kitaani raajartassanik § 5, imm. 3 naapertorlugu procentinngorlugu agguaasseriaatsip akornanni inatsimmi maanna atuuttumi oqaasertalersuineq qanorlu paasinninnisaq nalornisooru-taasasinnaasorinarpoq.

Naalakkersuisut piffissap isumaqatigiissusiorfisup qiteqqunnerani EU-mut Athen-imi isumaqati-giinniarnerminut atatillugu qanoq paasinninnissap paatsuunganarsinnaanera maluginiarsimagaat ataatsimiititaliap paasivaa, tamannalu tunngavingalugu aalajangersagaq maanna erseqqissarniar-neqarpoq.

Naalakkersuisut Kitaani 4000 tons-inik EU-mut raajatassiinissamut ilumut piginnaatitaaffeqar-nersut pillugu Naalakkersusiut kiisalu APK KNAPK-lu inatsisit tungaannit isigalugu nassuiaa-siortitsisimapput.

Inatsisit tungaannit isigalugu nassuiaatitut Naalakkersuisunit pissarsiarineqartukkut uppernarsar-neqarpoq, Naalakkersuisut § 5, imm. 1-ip oqaasertaligaanera naapertorlugu imartami Kalaallit Nunaata oqartussaaffigisaani aalisagaqatigiiaanik aalajangersimasunik TAC-mik agguaassinissa-mut piginnaatitaasut. Tamanna aamma raajanut atuuppoq. Aammattaaq Naalakkersuisut TAC-mik kalaallinut kalaaliunngitsunullu pisassiisinnaanermut piginnaatitaapput.

Inatsisit tungaannit isigalugu nassuiaatitut APK-mit KNAPK-millu pissarsiarineqartukkut Naalakkersuisut Kalaallit Nunaata Kitaani raajartassanik agguaassisinnaanermut tunngatillugu piginnaatitaaffeqarnerat akerlilerneqarpoq, aalisarnermummi inatsimmi § 5, imm. 3-mi immikkut aalajangersakkakkut naliginnaasumik piginnaatitaaffeqarneq § 5, imm. 1-imi annikillisinneqar-mat.

Pissutsit taamaanneranni ataatsimiititaliap inatsisitigut paasinninneq sorleq eqqortuunersoq soorunami naliliiffigisinnaanngilaa. Tamanna eqqartuussivitsigoortumik aalajangiinermik tunngaveqartariaqarpoq.

Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumumeersut Inuit Ataqatigiinneersullu Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunner-suut ilassilluarpaat. Amerlanerussuteqartut Naalakkersuisutulli isumaqarput aalisarneq pillugu inatsimmi § 5, imm. 3-p erseqqissarneqarnissaa pisariaqartoq, taamaalilluni siunissami nunanik allanik aalisarnikkut isumaqatigiissuteqartoqartillugu Naalakkersuisut aalisarneq pillugu inatsim-mi § 5, imm. 1 naapertorlugu kalaallinut kalaaliunngitsunullu TAC agguarlugu pisassiisinnaa-nerannut qanoq annertutigisumik pisinnaatitaaffeqarnerat nalornissutaaqqunagu.

Siunnersuut akuersissutigineqassappat Naalakkersuisut aalisarnermi kattuffinnit eqqartuussivim-mut suliakkiissutigineqarsinnaanerat aarleqqutigineqarsinnaasoq ataatsimiititaliap ilisimavaa. Ataatsimiititaliamili amerlanerussuteqartut maluginiarpaat inatsimmik allannguineq piginnaati-taaffinnik piaaffiginninnertut isigineqassagaluarpat aningaasatigut kinguneqaataasinnaasut pilugit nassuiaammik siunnersuut ilaqartinneqanngitsoq. Tamanna ataatsimiititaliami amerlanerussute-qartunit ima paasineqarpoq; Naalakkersuisut inatsisitigut sukumiisumik nalilersuereernertik tunngavigalugu naliliisut aalisarnermi kattuffiit eqqartuussivikkut suliassiissuteqaraluarunik ilalerneqarsinnaassanngitsut. Aammattaaq ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartunit ilimagine-qartariaqarpoq - inatsisit tungaannit isigalugu nassuiaat tunngavigalugu inatsisitigut nalilersuiner-tik Naalakkersuisut ingerlassimassappassuk - inatsisit tungaannit isigalugu nassuiaammi inerni-liunneqartut attanneqarsinnaanngitsut paasinarsippat siunnersortimik akisussaatitsisinnaanermut periarfissat Naalakkersuisunit isumaliutigineqareersimassasut.

Siuliani allassimasutut oqaaseqaateqarlutik amerlanerussuteqartut Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunner-suutip akuersissutigineqarnissaa inassutigaat.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartoq Atassummeersoq siunnersuut ima oqaaseqarfigissavaa:

Aalisarneq pillugu inatsimmi § 5, imm. 3-mik nutarterinissamik Naalakkersusiut kissaataat piffissap isumaqatigiissusiorfisup qiteqqunnerani EU-mik isumaqatigiinniarnerisa kingunerisaan-nik pivoq, tamatumai isumatiginniarnerit kingunerisaannik EU-p Kalaallit Nunaata Kitaani raajartassai 4000 tonsinik ilaneqarput.

Nunatta kitaani raajartassat amerleqqinnissaat maannakkut aalisarneq pillugu inatsimmi § 5, imm. 3-mi allassimasut malillugit piginnaatitaaffinnik piaaffiginninnerusoq alisarnermi kattuffin-nit oqaatineqarpoq. Ikinnerussuteqartup taama paasinninneq isumaqatigaa, siunnersuutillu ilalerneqannginnissaa kaammattuutigalugu.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartoq Demokraatineersoq § 5, imm. 3-mi oqaatsip "pisassiissu-tit" atorneqarani "TAC"-p atorneqarneranik Naalakkersuisut naleqquttuuunginneraanerannik isumaqatigai. Taamaattumik siunnersuummi anguniarneqartut Demokraatit isumaqatigaat.

Taamaattoqarsimanngikkaluarpat, EU-mik isumaqatiginninniarnerit ajornartorsiutitaqarnanngin-nerusumik ingerlasimassagaluartut takorloorneqarluarsinnaavoq.

Demokraatilli isumaqarput inatsisinut tunngasunik aalisarnermi kattuffinnik saqitsaassuteqarnis-saq pinaveersaarniarlugu, inatsisip allanngortinneqarnissaanik siunnersuut ulloq 1. januar 2006 aatsaat atuutitilerneqartariaqartoq.

Siuliani allassimasutut oqaaseqaateqarlutik ikinnerussuteqartut Atassummeersut Demo-kraatineersullu Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutip itigartitsissutigineqarnissaa inassutigaat.

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititali-aata Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut inatsisis-saattut siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

	Ole Dorph Siulittaasuugallartoq
Agathe Fontain		Ruth Heilmann
Finn Karlsen		Per Skaaning