Partiit oqaaseqaataat(IA)-1

EM 2003/15

9. december 2003

Agathe Fontain

 

Redegørelse om en skatte- og afgiftsreform.

(Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender)

 

"En vision om fremtiden", der omhandler de politiske visioner og planer, som Landsstyret fremlagde under Landstingets efterå rssamling år 2000, blev dengang vedtaget af Landstinget. Den indeholdt tanker om relativt let tilgængelige skatte- og afgiftssystemer, som Landsstyret via nedsættelse af Benchmarkingudvalget, fik vurderet mulighederne for at realisere i fremtiden. Jeg citerer fra rapporten:

"Landsstyret vil (derfor) snarest tage initiativ til at der igangsættes en international benchmarking-analyse af det grønlandske skatte- og afgiftssystem med henblik på en eventuel tilpasning af systemet. Analysen skal primært rette sig mod bestående og fremtidige konkurrencemarkeder, og vil blandt andet belyse fordele og ulemper ved:

ÿ Ændring/nedsættelse af selskabsskatten

ÿ Sambeskatning af selskaber

ÿ Ændring/nedsættelse af udbytteskatten

ÿ Skattefri omdannelse af personlig virksomhed til selskab

ÿ Medarbejderaktier

ÿ Omlægning af havneafgift

ÿ Fjernelse af ensfragtafgift"

Inuit Ataqatigiits skattepolitik har altid været synlig og klar, og har følgende grundlag: "At solidariteten er grundlaget, for at borgerne kan tilbydes mere lige vilkår, og at folk med de laveste indkomster samt børnefamiliernes vilkår lettes mærkbart".

De laveste indkomstgrupper skal først og fremmest tilgodeses ved at grundfradraget forhøjes. Dette vil bl.a. tilgodese aldersrentemodtagerne, førtidspensionisterne, de uddannelsessøgende samt de enlige forældre.

Vi har fra Inuit Ataqatigiit under sidste valg fremført tankerne om, at uanset hvilken kommune man bor i, har samme fradrag og også får samme beskatningsprocent. På denne måde vil opnå, at befolkningens levevilkår bliver mere ens – noget som Socialreformkommissionen også har peget på.

Vi ønsker mere ligelig fordeling af goderne, mere retfærdig og mere solidarisk fordeling af de goder, som samfundet kan tilbyde.

Vi må kunne skabe et bæredygtigt samfund, hvor fordelingen af goderne er mere retfærdig. Når goderne er så uens fordelt, giver det anledning til at skabe uro i samfundet, og som skaber barrierer blandt de forskellige befolkningsgrupper. Vi kan kun realisere tankerne om øget selvstændighed, når vi føler, at vi alle er med til at bære byrderne. Derfor skal vi arbejde for at nedbryde de sociale skel der er i samfundet, dette angår vore syn på fiskekvoter, afgiftspolitikken – som vi mener er relevante afgiftsområder.

Med henvisning til Landsstyrets tilkendegivelser ift. benchmarkingudvalgets rapport, er vi enige med dem i, at de forskellige politikområder skal koordineres, idet de ved at supplere hinanden først kan virke hensigtsmæssigt.

Vedrørende skatte- og afgiftssystemerne, er vi enige i Landsstyrets vurdering af, at vi bør opbygge et mere solidarisk samfundsopbygning. Vi ser frem til, at de sociale ydelser kommer til genstand for nyvurdering, således evt. uhensigtmæssigheder bliver elimineret, at ensprissystemet kommer til nøje genvurdering – alle disse tiltag ser vi med interesse frem til. Det er vores ønske, at de sociale ydelser afvejes, således de kommer mest til gavn, og at de man tager udgangspunkt i de enkeltes situation og forsøger at rette op p å disse.

En spændende og interessant rapport, der nøje oplyser om mulige tiltag, mangler nu kun vore politiske handlinger. Hvordan samfundet skal struktureres, som tilfredsstiller flest mulige udfra ansvarlige principper og som ikke kun varetager nogle fås økonomiske interesser, er en opgave, vi sammen kan v ære med til at bane vejen for – hvis vi da ellers vil det.

Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at vi med hensyn til ressourceudnyttelse bliver nødt til at indføre nogle afgifter, s åledes samfundet også tilgodeses hvad dette angår.

Landstinget har med benchmarkingsudvalgets rapport, fået gode muligheder for at opbygge et relevant skatte- og afgiftssystem.

Landsstyret bør med udgangspunkt i rapporten opbygge et nyt skatte- og afgiftssystem, der kan holde i lang tid.

På denne måde har man også mulighed for at opnå en mere retfærdig og mere solidarisk indkomst-politik.

Rapporten peger på, at det ikke er nødvendigt at opretteholde dobbeltadministration i forhold til skatte- og afgiftssystemet. Det kan konkluderes, at kommunerne ikke magter at administrere skatte- og afgiftssystemet på et tilfredsstillende grundlag. At kommuner er for små til at administrere området og at de mangler kvalificerede medarbejdere, også selvom der samlet set kan opnås færre ansatte til at administrere skatte- og afgiftsområdet.

De forskellige partier har generelt set meget enslydende anbefalinger, og at vi med henvisningen til gennemgangen af rapporten i skatte- og afgiftsudvalget, ser fortrøstningsfuldt på dette synspunkt.

Vi håber derfor, at skatte- og afgiftsudvalget vil være en central faktor, i det fremtidige arbejde. Og med disse ord tager vi Landsstyrets anbefalinger til efterretning.

8. december 2003

Agathe Fontain

 

 

 

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

 

Inuiaqatigiit aaqqissugaaneratigut politikkimi suleriarnissamut pilersaarut "Siunissamut talorluukkat" pillugu Naalakkersuisut oqallisissiaat Inatsisartut 2000-mi ukiakkut ataatsimiinnerminni akuerseqataaffigaat. Akileraartitseriaaseq pisariitsoq unammillersinnaasorlu , taamanikkut Naalakkersuisuusut, ataatsimiititaliamik Kalaallit Nunaanni akileraartitseriaaseq akitsuuseeriaaserlu pillugit misissueqqissaartussamik pilersitsisoqassasoq. Issuaavunga:

 

" Taamaattumik Naalakkersuisut sapinngisamik piaartumik nunatsinni akileraartarneq akitsuusiisarnerlu pillugit aaqqissuussinerup misissoqqissaarneqarnissaa sulissutigilersaarpaat nunanut tamalaani aaqqissuussinernut assingusunut sanilliussinissaq immaqalu aaqqissuussinerup naleqqussarneqarnissaa siunertaralugu. Misissueqqissaarneq ullumikkut siunissamilu unammillerfiusunut pingaarnerutillugu sammineqassaaq, ilaatigullu makkunani iluaqutissat ajoqutaasinnaasullu qulaajarneqassallutik :

ÿ Ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaasa allanngortinnerat/apparneqarnerat

ÿ Ingerlatseqatigiiffiit ataatsimut akileraarusersugaanerat

ÿ Iluanaarutinit agguagarsiat akileraaruserneqartarnerisa allanngortinnerat/appartinnerat

ÿ Inuit ataasiakkaat suliffeqarfiutaannik ingerlatseqatigiiffinngortitsinermi akileraarusersuinngissaq

ÿ Sulisut aktianik piginneqataassutaat

ÿ Umiarsualivimmiitsitinermi akileraarutip allanngortinnera

ÿ Usinik assartuinermi akit assigiissuunissaannut akitsuuteqartistinerup atorunnaarsinneqarnera"

 

Inuit Ataqatigiinni akileraarnernut politikkerput ersarittuaannarpoq unaasoq "Nammaqatigiinnerusumik sammiveqartumik, innuttaasut naligiinerusumik atugassaqartinneqassasut, akissaatikinnerit ilaqutariillu meerartallit oqilisaavigineqarnissaat qitiutinneqarluni."

Inummut ilanngaatip qaffaavigineratigut isertitakinnerusut oqilisaaffigineqassapput, soorlu utoqqalinersiutillit, siusinaarlutik pensionisiallit, iliniagaqarnersiutillit, kisimiillutik pilersuisut.

Qineqqusaarnermi kingullermi Inuit Ataqatigiit saqqummiupparput, kommunit assigiimmik ilanngaateqarpata aamma assigiimmik %-lersukkamik akileraarusersuisalerpata assigiinnerusumik innutaasut atugassaqartinneqassasut, soorlu Isumaginninnermi Ataatsimiititaliarsuarmiit taama inassutigineqartoq.

Naligiinnerusumik, eqqornerusumik, nammaqatigiiffiusumik nunatta pisuussutaanik agguaaseqatigiittarneq anguneqartariaqarpoq.

Inuiaqatigiit naligiinnerusut imminnullu napatissinnaasut pilersittariaqarpagut. Atugarisatigut pissutsit taamak naligiinngitsigitillugit mianernartuulersarpugut, immikkoortitaalertarlutalu.

Namminiilernissarput aatsaat sulissutigisinnaavarput, misigisimalerutta kivitseqatigiilluta tamanna aqqutissiuukkipput. Taamaattumik innuttaasut akornanni isumaginninnikkut inuuniarnikkullu atugarisat assigiinninneri akiorumallugit, assersuutigalugit aalisagartassiissutinik toqunartortalinnillu akitsuusiinerit, pissusissamisoortutut isigaagut.

Naalakkersuisut nalunaarusiamut isummersuutaat, tassa politikkit assigiingitsut imminnut ataqatigiissarnissaat isumaqatigaavut, tamarmik imminnut ataqatigiippata aatsaat innuttaasut siunertaannut pitsaasumik sunniuteqassammata.

Akileraarutit akitsuutillu eqqarsaatigalugit nammaqatigiinnissamik anguniagaqarnerit Naalakkersuisunit pingaartinneqarmata pitsaasutut isigaagut. Isumaginninnikkut aningaasaliissutitigut allannguinissanik, assigiimmillu akeqartitsinerup aaqqissuussaaneri eqqarsaatigeqqissaarlugit suliniarnerit pissanganartutut soqutiginartutullu isigaagut. Isumaginninnermut aningaasaliisarneq siunertaqarnerusumik kinguneqartinneqassappat, atugarisat qanoq ittorpiaanerinik uutuuteqarsinnaaneq erseqqinnerulertariaqarpoq.

Nalunaarusiap pissanganartup, imartuup paasissutissiilluartullu politikkikkut aalajangiisinnaassuserput kisiat utaqqivaa. Inuiaqatigiit siunissami qanoq aaqqissussaanissat, tamanut naammaginartoq akisussaassuseqartorlu, imminuinnaq sullinnermik, imaluunniit inuit ikittuinnaat iluaqusernissaannik isiginngitsoq, inuiaqatigiillu kaallit pitsaasumik ingerlanissaannik sammisumik anguniagalik uagut peqataaffigisinnaavarput, piumagutta.

Pisuussutinik atuisinnaatitaanermut atatillugu inuiaqatigiinnut akiliuteqartarnissaq pissusissamisoortutut Inuit Ataqatigiinnit isumaqafigaarput.

Inatsisartut ukiuni aggersuni akitsuusersuinermut akileraarusersuinermullu annertuumik sunniuteqarnissaminut tunngavissinneqarput

Naalakkersuinikkut siunertat naapertorlugit sivisuumik atuuttussamik aaqqissuussisoqartariaqarpoq

Inuiaqatigiinni isertitatigut naapertuunnerusumik naligiinnerusumillu agguaassinissamut najoqqutassat qulaajarneqarput

Nalunaarusiap ersarissitippaa akileraartarnermik akitsuusiisarnermillu sullissineq marloqiusamik allaffisornermik ingerlanneqartoq pisariaqanngitsoq.

Nalunaarusiami taaneqarpoq akileraartarnermut akitsuusiisarnermillu sullissineq kommuninit naammaginartumik ingerlanneqanngitsoq; pitsaasumik sullissiniarnerminni kommunit mikivallaartut; sulisunik ilisimasaqarluartunik pissarsinissaminnik amigaateqartut; kiisalu ullumikkut nuna tamakkerlugu isigalugu sulisut ikinnerusinnaagaluartut.

Partiit amerlasuutigut isumaqatigiittunik innersuussutissaqartut, amerlasuutigullu isumaqatigiinniutissaqarluartut nalunaarusiap nalilersorneqarnerani Akileraarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliami sulinermi paasivarput.

Neriuppugut suliap ingerlateqqinnerani annerusumik ataatsimiititaliaq sunniuteqarsinnaassasoq.

Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut nalunaarutaat tusaatissatut tiguarput.