Saqqummiussissut

21. oktober 2003            EM 2003/153

Genforhandling af fiskeriprotokollen omfattende betingelserne for EU-fiskeri i Grønlandske farvande fra 1. januar 2004 til 31. december 2006.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

Forelæggelsesnotat

I forbindelse med forhandlingen af protokol IV til fiskeriaftalen mellem EU og Grønland for perioden 2000 til 2006 blev det aftalt, at protokollen skulle Midtvejsvurderes i 2003.11.05

Forberedelserne til denne midtvejsvurdering begyndte i efteråret 2001 med udveksling af ideer mellem Hjemmestyret, Udenrigsministeriet og fiskerierhvervets organisationer APK og KNAPK og blev afsluttet i Athen i juni 2003.

Baggrunden for en genforhandling af fiskeriaftalen mellem Grønland og EU skyldes en tiltagende kritik fra visse EU-medlemslande og EU-parlamentet, der opfatter aftalen alt for gunstig for Grønland i forhold til fiskeriressourcens værdi for EU. Fiskeriaftalen indeholder som bekendt en betaling fra EU på ca. 320 mio. kroner til Grønland samt toldfrihed for grønlandske fiskeriprodukter til EU´s markeder mod at EU får fiskeret til på ca. 180.000 tons fisk i Grønland.

De kritiske røster i EU har argumenteret for:

1)              Den økonomiske betaling for EU´s fiskeret i Grønland er skjult udviklingsstøtte til Grønland og bør derfor behandles på samme måde som andre lande uden for EU,

2)              EU udnytter ikke de tildelte fiskekvoter i tilstrækkelig grad,

3)                   Aftalen med Grønland skal tilpasses den nye europæisk fiskeripolitik, herunder fiskeriaftaler med tredjelande,

4)              Stigende krav til EU=s budgetter fra alle sider.

I sidstnævnte forbindelse spiller EU=s udvidelse naturligvis også en rolle, idet man må Forudse, at de 10 nye lande i de kommende år vil påvirke EU-budgettet betydeligt.

De meldinger der blev givet fra EU-kommissionen til den grønlandske forhandlingsgruppe Var, at midtvejsforhandlingerne skulle dreje sig om en opdeling af den finansielle kompensation i dels en regulær betaling for EU´s fiskeri og dels en betaling til fremme af Grønlands udviklingsbehov. Indtil april i år var det derfor opfattelsen at forhandlingerne skulle medvirke til at skabe gennemskuelighed i aftalen. Der var indtil da ingen overvejelser om ændringer af fiskekvoterne til EU, idet Kommissionen under de afsluttende forhandlinger om protokol IV oplyste, at dette Ikke var formålet med midtvejsvurderingen ligesom den økonomiske betaling på ca. 320 mio. årligt ikke skulle genforhandles før i 2006.

Fra grønlandsk side anså man midtvejsvurderingen som en mulighed for at forbedre vejen til et bredere samarbejde med EU, herunder en kommende partnerskabsaftale, der ikke alene er betinget af en tilfredsstillende adgang for EU til grønlandske fiskeressourcer, men også på andre spørgsmål af interesse for Grønland.

I forbindelse med Kommissionens besøg i Nuuk i april måned blev det imidlertid Klart, at Kommissionen havde ændret holdning og nu krævede protokollen væsentlig ændret på flere punkter. Kommissionen ønskede:

1)   Ingen kvoter hvor der ikke var et egentligt fiskeri (torsk, blåhvilling)

2)   Stor begrænsning af de kvoter, som ikke fuldt udnyttes (rødfisk)

3)   Nye og større kvoter på interessante  fiskearter (hellefisk, rejer bl.a.)

4)   En ekstern og urimelig værdifastsættelse af de opnåede kvoter

5)   Introduktion af den budgetstøttemodel, hvor betaling for fiskeretten udbetales til

landskassen uden anden restriktion end at der af landsstyret udvikles en

Sektorpolitik for fiskerierhvervet.

De efterfølgende forhandlinger var meget intense og vanskelige og den grønlandske Strategi var at modsætte sig alt undtagen budgetstøttemodellen. Samtidig var det vigtigt ikke at ødelægge muligheden for et tilfredsstillende udgangspunkt for forhandlingerne i 2007 og dermed sikre mulighederne for en positiv udvikling af det grønlandske fiskerierhverv. Kommissionen ønskede væsentlige ændringer og indrømmelser fra grønlandsk side og det vær således ikke blot EU´s alvorlige kritik af selve aftalen, men også Grønlands fremtidige toldfrie adgang til EU´s markeder det blev stillet spørgsmålstegn ved.

Under de afsluttende forhandlinger opnående Grønland at sikre de overordnede økonomiske rammer for fiskeriaftalen mod at give visse begrænsede kvoteforbedringer til EU.

Fiskerierhvervets repræsentanter kunne ikke tilslutte sig forhandlingsresultatet på grund af de nye kvoters størrelse. Efterfølgende indgik det tidligere landsstyre en aftale med fiskeriorganisationerne  om erhvervets forhold, hvorefter organisationerne tilsluttede sig Athen-protokolatet. Det nye landsstyre ser sig generelt for bundet af den aftale, som det tidligere landsstyre indgik med erhvervene. Aftalen indeholder dog enkelte punkter, som det nye landsstyre og dermed et nyt parlamentarisk flertal, ikke mener der er forudsætninger for at fremsætte i den form det var forudsat i aftalen.

Landsstyret fremsætter derfor under denne samling et ændret lovforslag om ændring af lov vedrørende afgift på rejer. Et arbejde for en fiskeriudviklingsordning for erhvervene pågår på nuværende tidspunkt og Landsstyret forventer at kunne fremsætte forslag herom i relation til Forslag til Finanslov for 2005 og budgetoverslagsårene.

Det er Landsstyrets opfattelse, at der med den foreliggende aftale er skabt det bedst opnåelige grundlag for de fremtidige rammer for samarbejde med EU. EU-markedet aftager en stor del af vore produkter i dag, og efter EU udvidelse vil dette marked også i fremtiden være vores største afsætningsmarked.

Der er ligeledes Landsstyrets opfattelse, at der er til næste forhandling i 2006 skal gennemføres en undersøgelse af de fordele og ulemper, der er ved at beholde den eksisterende relation til EU som indebærer, at Grønland får ca. 320 mio. for at afgive fiskeressourcer. Det skal ligeledes undersøges hvilke indkomster til landskassen det grønlandske erhverv vil kunne generere, hvis fiskeressourcen i stedet stilles til rådighed for erhvervet. Da Grønlands toldfrie adgang til EU er betinget af en “tilfredsstillende fiskeriaftale”, skal det samtidig afklares, hvad sådan ordning vil koste erhvervet og dermed samfundet i form af told.

Jeg skal derfor henvise til den omdelte redegørelse med bilag, hvoraf alle elementer i aftalen fremgår og ser på Landsstyrets vegne frem til en god debat om forhandlingsresultatet vedrørende EU´s fiskeri i perioden 2004-2006.

21. oktober 2003                 UKA 2003/153

Aalisarneq pillugu isumaqatigiissummut tapiliussap isumaqatigiinniutigineqaqqinnera 1. januar 2004-miit 31. december 2006-imut Kalaallit Nunaata imartaani EU-meersut aalisar­nerannut piumasaqaatit ilanngullugit

(Aningaasarsiornermut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

Saqqummiussissut

EU-p Kalaallit Nunaatalu aalisarneq pillugu isumaqatigiissutannut tapiliussap IV ukiunut 2000-imiit 2006-imut atuuttup isumaqatigiinniutigineqarneranut atatillugu isumaqatigiissutigineqarpoq isumaqatigiissummut tapiliussaq 2003-mi piffissap qiteqqunnerani nalilersoneqassasoq.

Taamatut piffissap qiteqqunnerani nalilersuinermut piareersarnerit 2001-imi ukiakkut aallartinneqarput Namminersornerullutik Oqartussat, nunanut allanut ministeriaqarfiup aalisarnermillu inuussutissarsiuteqartut APK-p KNAPK-llu isummersoqatigiittarnerisigut, 2003-milu junimi Athenimi naammassineqarlutik.

Aalisarneq pillugu isumaqatigiissutip Kalaallit Nunaata EU-llu akornanni isumaqatigiinniaqqinnermut tunuliaqutaavoq nunanit EU-mut EU-parlamentimullu ilaasortat ilaannit aalisarnermi pisuussutit EU-mut nalinginut tunngatillugu isumaqatigiissutip Kalaallit Nunaannut iluaqutaavallaartutut isiginnittunit isorinnikkaluttuinnarneq. Aalisarneq pillugu isumaqaigiissutip naluneqanngitsutut imaraa EU-p Kalaallit Nunaannut 320 mio. kr.-it missaannik akiliuteqartarnissaa kiisalu EU Kalaallit Nunaanni aalisakkanik 180.000 tonsinik aalisarnissaalluni kalaallit aalisakkanik nioqqutissiaannik EU-mi niuerfinnut akileraarutitaqanngitsumik tunisisoqarsinnaanera.

EU-mi isornartorsiuisut makkuninnga tunngavilersuuteqarput:

1)                   EU-p Kalaallit Nunaanni aalisarsinnaatitaaneranut aningaasanngorlugit akiliutigineqartartut ineriartortitsinermut ersinngitsumik tapiissutaaartut taamaammallu Kalaallit Nunaat nunatulli allatut EU-p avataaniittutut pineqartariaqartoq

2)                   EU-p aalisakkat pisassiissutigineqartut naammattumik aalisarneq ajormagit

3)                   Kalaallit Nunaannik isumaqatigiissut europamiut aalisarneq pillugu nutaamik ingerlatsilernerannut, tassunga ilanngullugu nunanik allanik aalisarnermik isumaqatigiissutinut naleqqussarneqassasoq

4)                   Kikkunit tamanit EU-mi missingersuutit sakkortunerujartuinnartumik piumasaqaateqarfigineqalermata.

Taaneqartumi kingulliup tulliani soorunalimi EU-p annertunerulernera pissutaaqataavoq naatsorsuutigineqartariaqarmammi nunat EU-mut ilaasortanngortut taakku qulit ukiuni tulliuttuni EU-p missingersuutaanut sunniuteqartorujussuussammata.

EU-kommissionimit kalaallit isumaqatigiinniartartuinut nalunaarutit tassaapput piffissap qiteqqunnerani isumaqatigiinniarnerit aningaasanngorlugit akiliutigineqartartut agguarneqarnissaannut aam

ma Kalaallit Nunaata ineriartortitsinissamik pisariaqartitaasa siuarsarneqarnerannut akiliuteqartarnermut tunngassasut. Ukioq manna apriili tikillugu erseqqissumik isumaqarpugut isumaqatigiinniarnertigut isumaqatigiissut paasiuminarnerulersinneqassasoq. Taassuma tungaanut EU-mut aalisagartassiissutit allanngortinneqarnissaat eqqarsaatersuutigineqanngilaq, tassamo kommissionip aalisarneq pillugu isumaqatigiissummut tapiliussap IV-p inaarutaasumik isumaqatigiinniutigineqarnerani oqaatigimmagu, isumaqatigiinniaqqinnertigut tamanna siunertaanngitsoq aamma aningaasanngorlugit akiliutaasartut ukiumut 320 mio. kr.-t missaanniittut 2006-inngortinnagu isumaqatigiinniutigineqanngikkallassasut.

Piffissap qiteqqunnerani naliliineq EU-mik suleqateqarnerulernissamut aqqutissatut, tassunga ilanngullugu suleqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarnissamut EU-p Kalaallit Nunaanni aalisarsinnaanermut periarfissaanik naammaginartumik piumasaqaatitaqaannarani aammali Kalaallit Nunaannut pitsaaqutaasunut tunngasunik piumasaqaatitalimmik periarfissatut isigineqartariaqarpoq.

 

Apriilip qaammataani Kommissionip Nuummiinnerani paasinarsivoq Kommissionip isummani allanngortissimagaa maannakkullu isumaqatigiissummut tapiliussaq annertuumik allanngortikkusulersimallugu. Kommisionip ataatsimut isigalugu kissaatigaa

1)         Aalisarneqartanngitsunik pisassiisoqartassanngitsoq (saarulliit, saarulliusaat)

2)         Pisassiissutit tamakkiisumik atorneqartanngitsut killilerujussuarlugit (suluppaakkat)

3)         aalisakkat soqutiginaatillit nutaamik annertuunillu pisassiissutigisarlugit (qalerallit, raajat allallu)

4)         pisassiissutigineqartut sakkortuumik naammaginanngitsumillu nalingi aalajangersarlugit

5)         missingersuusiorluni tapersiisarnermut ilusiliineq atuutilersillugu, taamaalippat ineriartortitsinermut aningaasaliissutit nunap karsianut akiliutigineqatalissallutik allanik killilersuisoqartinnagu taamaallaat naalakkersuisut aalisarnermik inuussutissarsiutilinnut immikkut naalakkersuinikkut ingerlatsineranni ineriartortitsisussanngorlugit.

Piffissami tulliuttumi isumaqatigiinniarnerit pimoorunneqalerput ajornakusuulerlutillu, tassami Kalaallit Nunaata soqutigisai missingersuutit tunngavigalugit tapersiisarnissamik ilusiliineq eqqaassanngikkaanni tamanut akerliulermata.Tamatumunnga peqatigitillugu pingaaruteqarluni 2007-imi isumaqatigiinniarnissanut akuerineqarsinnaasumik aallaaveqarnissap qulakkeerneqarsinnaanerata aserorneqannginnissaa aamma nunatsinni aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnerup pitsaasumik ineriartortinneqarnissaanut periarfissat qulakkeernissaat. Kommissionip allanngortitserujussuarnissaq Kalaallit Nunaanniillu nassuerutiginninnissaq kissaatigaa taamaalillunilu EU-p isumaqatigiissummik namminermik isornartorsiuinera kisiat pinnagu kisiannili aamma Kalaallit Nunaata akitsuutitaqanngitsunik EU-mi niuerfinnut eqqussuisinnaanera apeqquserneqarluni.

Aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut sinniisuisa pisassiissutit nutaat annertussusiannik pissuteqartumik isumaqatigiinniarnerni angusat isumaqatigisinnaanngilaat. Tamatuma kingornatigut taamanikkut Naalakkersuisuusut inuussutissarsiornermi pissutsit pillugit aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut kattuffiinut isumaqatigiissuteqarput, taamaalimmat kattuffiit Athenimi isumaqatigiissummut tapiliussaq akueralugu. Naalakkersuisunngortut taamanikkut Naalakkersuisuusut aalisarnermik inuussutissarsiuteqartunut isumaqatigiissutaannit ataatsimut isigalugu pisussaaffiligaasutut imminnut isigipput. Kisiannili isumaqatigiissut ataasiakkaanik immikkoortortaqarpoq Naalakkersuisunngortut ,nutaanik Naalakkersuisunngortoqarnera taamaalillunilu Inatsisartuni nutaanik amerlanerussuteqartoqalernera eqqarsaatigalugit isumaqatigiissummi atuuttussatut iluseqartillugu saqqummiunneqarnissaanut periarfissaqartutut isiginngisaannik.

Taamaammat Naalakkersuisut katersuunnermi matumani raajanut akitsuutit pillugit inatsisip allannguutissaanik inatsisissatut siunnersuummik saqqummiussissapput. Maannakkut aalisarnermik inuussutissarsiuteqartunut aaqqissuussinissaq sulissutigineqarpoq Naalakkersuisullu 2005-imut Aningaasanut Inatsisissatut Siunnersuummut ukiunullu missingersuusiorfiusunut tunngatillugu tamakku pillugit siunnersuummik saqqummiussinissartik naatsorsuutigaat.

Naalakkersuisut isumaqarput taama isumaqatigiissuteqarnikkut siunissaq qanittoq ungasinnerusorlu isigalugit EU-mik suleqateqaannarnissatsinnut pitsaanerpaamik anguneqarsinnaasumik tunngavissiisugut. EU-mi niuerfiit ullumikkut tunisassiatta ilarpassuinik pisisarput, EU-llu annertusineratigut tunitsiviit tamakku siunissami tunitsivigisartagassatta annersarissavaat.

Naalakkersuisuttaaq isumaqarput, tullianik 2006-imi isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqarnissaanni maannakkutut EU-mut attaveqaannarnitsigut Kalaallit Nunaata aalisagartassiisarnermigut 320 mil. missaannik tunineqartarneranik kinguneqartunik iluaqutaasut sanngeequtaasullu misissorluarneqassasut. Misissorneqartariaqarportaaq Nunap Karsianut isertitassat suut kalaallit inuussutissarsiortuisa pilersissinnaaneraat, tassa aalisagartassiissutit taakku aalisarnermik inuussutissarsiortortatsinnut aalisarneqartussanngortitaagaluarpata. Kalaallit Nunaata EU-mut akitsuusigaanngitsunik eqqussuisinnaaneranut „naammaginartumik aalisarneq pillugu isumaqatigiissuteqarsimanissaq“ pisariaqartitaammat tamatumunnga peqatigitillugu paasineqartariaqarpoq akitsuutitigut taamatut aaqqissuussineq aalisarnermik inuussutissarsiuteqartunut – taamatullu inuiaqatigiinnut - qanoq akeqassanersoq.

Nassuiaat ilanngussartaalu agguaanneqartut innersuussutigalugit, taakkunanimi isumaqatigiissummi pineqartut tamarmik takuneqarsinnaammata, Naalakkersuisut sinnerlugit ukiuni 2004-miit 2006-imut EU-p aalisarnera pillugu isumaqatigiinniarnerit inernerata pitsaasumik oqallisigineqarnissaa qilanaaraara.