Samling

Forord

Det er Landsstyrets ønske, at der nu igangsættes en egentlig landsplanlægning i overensstemmelse med bestemmelserne herom i landstingsforordningen om arealanvendelse og planlægning. I det følgende påpeger Landsstyret behovet for en landsplanlægning og fremlægger i forlængelse heraf en handlingsplan for igangsætning af landsplanarbejdet. Der påregnes en tidshorisont på to år til at fastlægge landsplanlægningens konkrete indhold.

Landsstyret lægger vægt på, at der i forbindelse med landsplanarbejdet formuleres en konkret lokaliseringspolitik, og at denne politik udmøntes i et sæt landsplanmæssige hovedretningslinier, som vil være bindende for kommuneplanlægning og sektorplanlægning.

Landsstyret er i den forbindelse opmærksom på, at landsplanlægningen skal samordnes både med den løbende strukturtilpasning, som pågår med afsæt i Strukturpolitisk Handlingsplan, og med den justering af rutinerne for investeringsplanlægningen, som p.t. forberedes af en arbejdsgruppe nedsat af Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger.

Landsstyret har i koalitionsaftalen af 13. september 2003 indgået aftale om, at en fremtidig økonomisk selvbårenhed skal understøttes ved til stadighed at revurdere den strukturpolitiske handlingsplan og ved at gennemføre en kontinuerlig landsplanlægning. Landsstyret ønsker i denne sammenhæng at nedsætte en bredt sammensat følgegruppe. Gruppens vigtigste opgaver vil være at sikre, at der tilgår landsplan­arbejdet de fornødne informationer om udviklingen i de enkelte sektorer og i kommunerne.

Landsstyret lægger vægt på, at der som optakt til landsplanarbejdet skabes en bred offentlig debat om landsplanlægningens indhold.

1. Hvad er landsplanlægning.

Lovgivning

Koordinering og

borgerinddragelse

Lovgivningen

Fysisk planlægning og arealanvendelse er omfattet af Landstings-forordning nr. 6 af 19. december 1986 om arealanvendelse og planlægning samt Hjemmestyrets Bekendtgørelse nr. 23 af 18. november 1992 om areal­anvendelse og planlægning.

Af bemærkningerne til arealforordningen fremgår følgende:

@Sideløbende med den fysiske arealplanlægning finder der en planlægning sted for forskellige samfundsaktiviteter, en såkaldt sektorplanlægning. Det er i denne forbindelse en af landsplanlægningens opgaver at vurdere sektor­planlægningens konsekvenser i relation til arealanvendelsen på landsplan.

Landsplanlægningen skal sammen med planlægningen i de enkelte kommu­ner skabe grundlaget for, at forskellige samfundshensyn bedre kan koordi­neres og samordnes, og kommunerne skal i højere grad end hidtil løbende inddrages i denne planlægningsvirksomhed. Det er ligeledes af stor betyd­ning, at offentligheden inddrages gennem iværksættelse af en oplysnings­virksomhed om landsplanlægningens målsætning og nærmere indhold@.

I overensstemmelse hermed skal Landsstyret ifølge arealforordningen drage omsorg for, at landsplanlægningen koordineres med kommune­plan­lægningen og sektorplanlægningen, og at der iværksættes en oplysnings­virksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om landsplanlægningen.

Fysisk planlægning

Landsplanlægningens formål

Formålet med den fysiske planlægning er at sikre, at landets arealer tages i brug ud fra en samfundsmæssig helhedsvurdering. Det fremgår af arealforordningens formålsparagraf.

En sammenfattende

fysisk landsplanlægning

Den fysiske planlægning kendes fra den kommunale planlægning i form af kommuneplanlægning og lokalplanlægning. Men i henhold til arealforordningen skal Landsstyret gennemføre en sammenfattende fysisk landsplanlægning og foretage de nødvendige undersøgelser herfor.

Hvor i landet skal

funktionerne placeres.

Fysisk planlægning handler om arealanvendelsen. Landsplanlægningen handler derfor i sagens natur om arealanvendelsen på landsplan. Dens vigtigste opgave er at tage stilling til, hvor i landet de forskellige samfundsfunktioner skal placeres under hensyn til deres indbyrdes samspil og en fornuftig geografisk fordeling, jf. afsnit 3, side 10.

Landsplanlægningens form og omfang

I arealbekendtgørelsen er der fastsat indholdsmæssige krav til den kommunale planlægning i form af kommune- og lokalplaner. Tilsvarende er der i arealforordningen fastsat bestemmelser om, hvorledes landsplanlægningen skal udmøntes.

En årlig

landsplanredegørelse

I henhold til arealforordningens ' 10 skal Landsstyret afgive en årlig redegørelse om landsplanlægningen til Landstinget. En sådan redegørelse skal naturligt gøre status på problemstillinger i relation til igangværende landsplantiltag og se fremad ved behandling af et aktuelt hovedtema i relation til nye tiltag under overvejelse. Den vil typisk beskæftige sig med anlægsbetonede sektorplantiltag, men også i et vist omfang med de strukturpolitiske tiltags eventuelle konsekvenser for arealanvendelsen.

Landsstyret har indtil nu kun afgivet 3 sådanne redegørelser. Rede­gørelserne har generelt stået løsrevet uden sammenhæng med Lands­styrets øvrige aktiviteter. Der er tale om følgende redegørelser:

1990   om markedsøkonomiens indflydelse på lokaliseringen

1994   om fortsat økonomisk vækst via velfærdsmæssige målsætninger

1998   om behovet for planlægning i det åbne land.

Landsplanmæssige

hovedretningslinier

I henhold til arealforordningens ' 11 skal Landsstyret forelægge forslag til landsplanmæssige hovedretningslinier til Landstingets godkendelse samt efter behov forslag til revision heraf. Disse hovedretningslinier skal fastlægge rammerne for den kommunale planlægning såvel som for Hjemmestyrets sektorplanlægning.

Hovedretningslinierne kan således omfatte meget konkrete lokaliserings­forudsætninger som f.eks. den geografiske beliggenhed af større offent­lige institutioner, større trafikanlæg og andre tekniske anlæg. Retnings­linierne kan også mere generelt binde bestemte andele af Hjemme­styrets anlægsinvesteringer til bestemte regioner.

Endelig kan hovedretningslinierne omfatte planlægningen af det åbne land. Det kan f.eks. være udpegning af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, retningslinier for udpegning af områder til landbrug og områder til fritidsformål. Det kan også være principper for afgrænsning af by- og bygdezoner med henblik på, at der ikke udlægges for meget areal til by- og bygdemæssige formål.

@Landsplanen@

Den årlige landsplanredegørelse kan eksempelvis udkomme hvert år i august samtidig med finanslovsforslaget med henblik på fremlæggelse på Landstingets efterårssamling. Forslag til landsplanmæssige hovedretningslinier og forslag til justering af disse kan derimod efter behov forelægges på både forårs- og efterårssamlingen.

De landsplanmæssige hovedretningslinier vil sammen med lands­planredegørelsen udgøre de landsplanmæssige forudsætninger  -  i daglig tale @landsplanen@.

Landsplanmæssige tiltag

90=ernes sektorplanlægning uden landsplanmæssige overvejelser

I 90=erne blev gennemført flere landsplanmæssige tiltag, herunder:

-   Udlæg af bynære arealer til regionale lufthavne og adgangsveje

-   Udlæg af store centrale byarealer til containerhavne i en række byer

-   Udflytning af hjemmestyrevirksomheder, herunder

          o   hovedkontoret for KNI Pilersuisoq A/S i Maniitsoq

          o   hovedkontoret for KNI Pisiffik A/S i Sisimiut

          o   placering af A/S Boligsselskabet INI i Sisimiut

          o   udflytning af Skipperskolen til Paamiut

          o   etablering af et uddannelsescenter i Ilulissat

-   Inddragelse af nye landområder til byudvikling i Nuuk og Sisimiut

-   Udpegning af bevaringsværdige bygninger og byområder i 16 byer.

Manglende helhed og

borgerinddragelse

For disse tiltag gælder, at Hjemmestyret gennemførte grundige sektorplanmæssige overvejelser og undersøgelser, som efterfølgende blev afhandlet med kommunerne og indarbejdet i kommuneplan­læg­ningen. Desuden beskæftigede pressen sig med de nævnte tiltag i planlægningsfasen.

Men selv om eksempelvis de regionale lufthavne og containeriseringen af skibsfragten utvivlsomt havde betydelige afledte konsekvenser for de berørte kommuner, var det dog kendetegnende for 90=ernes strukturtilpasninger, at de blev gennemført snævert indenfor de enkelte sektorer uden den foreskrevne samfundsmæssige helhedsvurdering og borgerinddragelse.

Revision af regelsættet

Revision af regelsættet

Regelsættet om arealanvendelse og planlægning står foran en omfattende forenkling og modernisering. Det har vist sig, at flere kommuner ikke kan løfte kommuneplanarbejdet, og det vil derfor blive vurderet, i hvor høj grad den gældende lovgivning er tilpasset de forudsætninger og ressourcer, der er tilgængelige i central­admini­strationen, i kommunerne og hos andre berørte interessenter. En revi­sion betyder således, at også bestemmelserne om landsplanlægningen er til fornyet overvejelse.

Det kan således eksempelvis overvejes, om Landsstyret skal afgive en landsplanredegørelse til Landstinget hvert, hvert andet eller hvert fjerde år, eller om det eventuelt skal ske efter hvert nyvalg til Landstinget. Tilsvarende vil det blive overvejet, om der bør være faste terminer for justering af de landsplanmæssige hovedretningslinier.

Manglende

landsplanlægning

1. Landsplanlægningens aktualitet

Landsstyret står for at skulle behandle anden generation af Nuuk Kom­muneplan. Fordi der ikke er fastlagt en lokaliseringspolitik på landsplan, vil Landsstyret formentlig blive nødsaget til at godkende Nuuks reviderede kommuneplan med forbehold for, at Landsstyret senere fastlægger retningslinier for byudviklingen på landsplan, og at disse ikke nødvendigvis fuldt ud tilgodeser Nuup Kommunea=s planer.

Kommunerne igangsatte kommuneplanlægningen i 1980=erne, og flere kommuner har nu taget fat på revision af denne planlægning. Landets to største kommuner, Nuup Kommunea og Sisimiut Kommuneat, debatterer på nuværende tidspunkt de kommende års byvækst.

Landsstyret står derfor atter for at skulle foretage en afvejning af disse kommuners planer for byudvikling på den ene side og på den anden side ønsket om at skabe en balanceret udvikling i bygder, yderdistrikter og vækstcentrene B dette vel og mærke uden, at der endnu foreligger en vedtaget landsplanlægning.

Udbygning af Nuuk

Byvækst i Nuuk og Sisimiut

Nuup Kommunea har taget hul på visionerne om Nuuks fremtid. Centralt i visionerne er udbygning af Nuuk. I en teknisk/økonomisk analyse af Nuuks udviklingsmuligheder er der opstillet nogle scenarier, som bl.a. tager udgangspunkt i, at befolkningstilvæksten i Nuuk fortsætter med henholdsvis 100, 200 eller 300 personer om åreti og at byudviklingen sker enten på Akia eller mod syd. Denne befolkningstilvækst svarer til en tilvækst på 5.000, 10.000 eller 15.000 indbyggere inden udgangen af 2050.

Her gengives kommunens bud på hvad, det vil koste at etablere nødvendige anlæg som: veje, havne, broer og tankanlæg ved gennemførelse af 3 af scenarierne for udbygning mod syd.

Siulequt

Naalakkersuisut kissaatigaat, maannakkut nuna tamakkerlugu piler­saarusiornivimmik allartitsisoqarnissaa tamanna pillugu nunaminertanik atuinermi pilersaarusiornermilu Inatsisartut peqqussutaanni aalajanger­sagaasut naapertorlugit. Tulliuttumi Naalakkersuisunit uparuarneqarpoq nuna tamakkerlugu pilersaarusiornissamik pisariaqartitsisoqarnera tamatumunngalu tapiliussatut nuna tamakkerlugu pilersaarummik suliarin­ninnerup aallartinneqarnissaanut iliuusissatut pilersaarut saq­qum­miullugu. Naatsorsuutigineqassaaq ukiunik marlussunnik sivisus­susilimmik atuisoqassasoq nuna tamakkerlugu pilersaarutip imassaviisa aalajangersarneqarnissaannut.

Naalakkersuisut pingaartippaat, nuna tamakkerlugu pilersaarummik sulinermut atatillugu piviusumik sumiissususersiinermut politikkimik oqaa­serta­lersuinissaq, politikkilu taanna piviusunngortinneqassasoq nuna tamakkerlugu pilersaarusiorneq eqqarsaatigalugu pingaarneru­sutigut malerugassatigut arlalitsigut, kommunimi pilersaarusiornernut aamma nunap immikkoortortaanut pilersaarusiornernut pituttuisus­saa­sunik.

Tassunga atatillugu Naalakkersuisunit eqqumaffigineqarpoq, nuna tamakkerlugu pilersaarusiorneq ingerlaavartumik inuiaqatigiit aaqqis­suganeranni iluarsartuussinermut Inuiaqatigiit Aaqqissugaanerat pillugu Iliuusissatut pilersaarut aallaavigalugu ingerlanneqartumut ataqatigiis­saarneqassasoq, aammalu aningaasalersuinissanut pilersaarusiornerni sungiusimasat iluarsartuunneqarnerinut maannakkorpiaq Attave­qaqa­tigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisumit suleqa­tigiis­sitaliarineqarsimasumik piareersarneqartumi.

Naalakkersuisut 13. september 2003-mi naalakkersuisooqatigiilernis­samik isumaqatigiissummi isumaqatigiissutigisimavaat, siunissami aningaasaqarniarnikkut nammineersinnaaneq tapersersorneqassasoq inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutip iluar­saat­tuarneqartarneratigut aamma ingerlaavartumik nuna tamakkerlugu pilersaarusiortuartarnikkut. Tassunga atatillugu Naalakkersuisut kissaa­tigaat siamasissumik inuttalersukkamik malinnaasussamik suleqatigiis­sitaliortoqassasoq. Suleqatigiissitap pingaarnerpaatigut suliassarissavai qularnaassallugu, nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermut nunap immikkoortortaani ataasiakkaani kommuninilu ineriartorneq pillugu paasissutissat pisariaqartinneqartut ingerlatinneqartarnissaat.

Peqatigitillugu Naalakkersuisunit pingaartinneqarpoq, nuna tamak­kerlugu pilersaarutip aallartinneqarnissaanut atatillugu siamasissumik tamanit nuna tamakkerlugu pilersaarusiornerup imarisai pillugi oqallin­nermik pilersitsisoqarnissaa.

1. Nuna tamakkerlugu pilersaarusiorneq

    sunaava.

Inatsisiliorneq

Ataqatigiissitsineq innuttasunillu

akulerutsitsineq

Inatsisiliorneq

Piviusumik pilersaarusiorneq nunaminertanillu atuineq nunaminertanik atuineq pilersaarusiornerlu pillugit Inatsisartut Peqqussutaannut nr. 6, 19. december 1986-imeersumut kiisalu nunaminertanik atuineq pilersaaru­siornerlu pillugit Namminersornerullutik Oqartussat Nalunaarutaannut nr. 23, 18. december 1992-imeersumut ilaatinneqarpoq.

Nunaminertat pillugit peqqussummut nassuiaatini tulliuttut takune­qar­sinnaapput:

@Nunaminertanik piviusumik pilersaarusiornermut peqatigitillugu inuiaqatigiinni ingerlatanut assigiinngitsunut pilersaarusiortoqartarpoq, nunap immik­koor­tortaanut pilersaarusiornermik taaneqartartumik. Tassunga atatillugu nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermi suliassaapput nunap immikkoortortaanut pilersaarusiornerup kingunerisinnaasaasa naliliivigineqartarnissaat nuna tamakkerlugu pilersaarummi nunaminertanik atuinermut atatillugu.

Nuna tamakkerlugu pilersaarusiorneq kommunini ataasiakkaani piler­saarusiorneq peqatigalugu tunngavissiisussaavoq, inuiaqatigiinni mianeri­sas­­sat assiiginngitsut pitsaarnerusumik ataqatigiis­saarne­qarsinnaanerinut aaq­qis­suunneqarsinnaanerinullu, kommunillu ullumikkorninngarnit anner­tune­rusumik taamatut pilersaarusiornermut akuulersinneqassallutik. Taamaasilluni annertuumik pingaaruteqarpoq, pisortat akuutinneqarnissaat nuna tamak­kerlugu pilersaarusiornermi anguniakkat sukumiinerusumillu imarisaat pillugit paasisitsiaanermik ingerlatsinerup aallartinneqarnerani@ .

Tamanna naapertorlugu nunaminertat pillugit peqqussut malillugu Naalakkersuisut isumagissavaat, nuna tamakkerlugu pilersaarusiorneq kommunimi pilersaarusiornermut nunallu immikkoortortaani pilersaa­rusiornermut ataqatigiissaarneqarnissaa aammalu nuna tamakkerlugu pilersaarusiorneq pillugu paasisitsiniaanermik aallartitsisoqassalluni tamat oqallinnissaat siunertaralugu.

Piviusumik pilersaarusiorneq

Nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermi siunertaq

Piviusumik pilersaarusiornikkut siunertaavoq qulakkiissallugu, nunami nunaminertat inuiaqatigiit eqqarsaatigalugit ataatsimoortumik naliliineq aallaavigalugu atorneqartarnissaat. Tamanna nunaminertat pillugit peqqussutsip siunertaanut paragraffimi takuneqarsinnaavoq.

Ataqatigiissumik piviusumik nuna

tamakkerlugu pilersaarusiorneq

Piviusumik pilersaarusiorneq kommunikkaartumik pilersaarusiornermit kommunimi pilersaarusiornertut illoqarfiullu ilaanut pilersaarusiornertut isikkulerlugit ilisimaneqarpoq. Nunaminertalli pillugit peqqussut naapertorlugu Naalakkersuisut ataqatigissumik nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermik ingerlatsisussaapput taamaasiornissamullu pisariaqartinneqartunik misissuinernik suliarinittussaallutik.

Nunami sumi ingerlatat

inissinneqassappat.

Piviusumik pilersaarusiorneq tassaavoq nunaminertanik atuineq. Taamaattumik nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermi pineqarpoq nuna tamaat eqqarsaatigalugu nunaminertanik atuineq. Tassani pingaarnerpaatut suliassaavoq isummerfigissallugit, inuiaqatigiinni ingerlatat assigiinngitsut nunami sumi inissinneqassanersut imminnut ataqatigiiaarnerat eqqarsaatigalugu aamma nunap sananeqaataani silatusaartumik agguataarneqarnissaat, takuuk imm. 3, qupperneq 10.

Nuna tamamakkerlugu pilersaarusiornerup ilusaa annertussusaalu

Nunaminertanik nalunaarummi imarisassat pillugit piumasaqaatit kommunikkaartumik pilersaarusiornermut aalajangersarneqarsimapput kommunimi aammma illoqarfiup ilaanut pilersaarutitut isikkulerlugit. Taamatuttaaq nunaminertat pillugit peqqussummi malittarisassanik aalajangersaasoqarsimavoq, qanoq iliorluni nuna tamakkerlugu pilersaarusiorneq piviusunngortinneqassanersoq.

Ukiumoortumik nuna

tamakkerlugu pilersaarummut

nassuiaat

Nunaminertat pillugit peqqussummi ' 10 naapertorlugu Naalakkersuisut ukiumoortumik nuna tamakkerlugu pilersaarusiorneq pillugu Inatsisar­tunut nassuiaateqartassapput. Nassuiaatikkut taamaattukkut pissusis­samisoortumik nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermi suliniutaasunut tunngatillugu killiffik saqqummiunneqartassaaq suliniutinullu nutaanut eqqarsaataasunut tunngatillugu maannakkorpiaq pingaarnerusumik sammineqartut suliarineqarnerini siumut isiginnittoqassalluni. Tassani nalinginnaasumik sammineqassapput nunap immikkoortortaanut piler­saarusiornermi suliniutini sanaartornermut tunngasuunerusut, kisiannili aamma annertungaatsiartumik inuiaqatigiit aaqqissuus­saane­rani politik­kikkut suliniutit nunaminertanik atuinermut sunniutigisinnaasaat sam­mine­qar­tassallutik.

Maannamut Naalakkersuisut taamaallaat nassuiaatinik taamaattunik pingasunik tunniussaqartarsimapput. Nassuiaatit ataatsimut isigalugu immikkoorlutik Naalakkersuisut suliarisartagaannut allanut atassute­qartarsimanngillat. Nassuiaatit uku pineqarput:

1990   sumiissusiliisarnermut niuernermi aningaasaqarnerup sunniute-

           qarnera

1994   atugarissaarnerulernissamut anguniakkat aqqutigalugit aningaa-

           saqarnerup annertusaavigineqartuarnissaa

1998   nunaannarmi pilersaarusiornerup pisariaqartitaanera.

Nuna tamakkerlugu pilersaaru-

siornermi pingaarnerusutigut

malittarisassat

Nunaminertat pillugit peqqussummi ' 11 naapertorlugu Naalakkersuisut nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermi pingaarnerusutigut malit­tari­sas­sanut siunnersuutit Inatsisartunut akuersis­sutigisassanngorlugit saqqum­miuttassavaat kiisalu pisariaqartitsineq naapertorlugu taakku iluarsaan­neqarnissaannut siunnersuutit. Pingaarnerusutigut malittarisassani taak­kunani kommunikkaartumik pilersaarusiornermut soorluttaaq Namminer­sornerullutik Oqartussat nunap immikkoortortaani pilersaarusiornerinut sinaakkutissat aalajangersarneqartassapput.

Taamaasilluni pingaarnerusutigut malittarisassani aalajangersimal­luin­nartumik sumiissusersiinissami tunngavigisat pineqarsinnaapput asser­suu­tigalugit  pisortani  ingerlatat  anginerusut  nunap  sananeqaataani

sumiinneri, angallannikkut sanaartukkat anginerusut aamma teknikkikkut sanaartukkat allat. Malittarisassat aamma nunap immikkoortortaanut aalajangersimasunut Namminersornerullutik Oqartussat sanaar­tugas­satigut aningaasaliissutissaasa ilaat nalinginnaasumik pituttorne­qarne­rusin­naapput.

Naggaataatigut pingaarnerusutigut malittarisassanit nunaannarmi piler­saa­rusiorneq pineqarsinnaavoq. Tassani assersuutigalugit pineqarsin­naapput pinngortitami sumiiffiit sumiissusersineqarnerat immikkut ittumik pinngortitami illersorneqartariaqartunik soqutigisat, nunalerinermut sumiiffinnik toqqaanermi aamma sunngiffimmi siunertanut sumiiffiit malit­tarisassaat. Aamma illoqarfiit nunaqarfiillu killeqarfiisa killiliivigineqarnis­saanni periusaasinnaapput, illoqarfinnut nunaqarfinnullu atugassatut siunertanut nunaminertanik angivallaanik atugassiisoqannginnissaa siunertaralugu.

@Nuna tamakkerlugu pilersaarut@

Ukiumoortumik nuna tamakkerlugu pilersaarummut nassuiaat assersuusiullugu ukiut tamaasa aggustimi aningaasanut inatsimmut siunnersuut peqatigalugu saqqummersinneqartarniarpoq Inatsisartut ukiakkut katersuunneranni saqqummiunneqarnissaa siunertaralugu. Nunali tamakkerlugu pilersaarusiornermut pingaarnerusutigut malittarisassanut siunnersuut tassungalu iluarsiissutissatut siunnersuut pisariaqartitsineq naapertorlugu upernaakkut ukiakkullu katersuunnerni saqqummiunneqarsinnaapput.

Nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermi pingaarnerusutigut malit­tarisas­sat nuna tamakkerlugu pilersaarummut nassuiaat peqatigalugu nuna tamakkerlugu pilersaarusiornikkut tunngaviusartussaapput B nalinngi­naasumik @nuna tamakkerlugu pilersaarummik@ taaneqartarlutik.

Nuna tamakkerlugu

pilersaarusiornermi suliniutit

90-kkunni nunap immikkoortortaanut pilersaarusiorneq nuna tamakkerlugu pilersaarusiorneq eqqarsaatersuutiginagu

90-kkunni arlalinnik nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermi suliniutit ingerlanneqarput, tassunga ilanngullugit:

-   nunap immikkoortortaani mittarfinnut taakkununngalu aqqusinernut

    illoqarfinnut qanittumi nunaminertanik atuineq

-     illoqarfinni arlalinni umiarsualivinnut containerinik tigooraaviusussanut

    illoqarfiup ilaanut qitiusumi pilersaarusiornermit nunaminertanik an­-

    ner­tuunik atuineq

-     Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaannik nuussinerit,

    takkununnga ilanngullugit

     o  KNI Pilersuisoq A/S-ip qitiusumik allaffeqarfianik Maniitsumut

     o  KNI Pisiffik A/S-ip qitiusumik allaffeqarfianik Sisimiunut

     o  Inissiaatileqatigiiffik INI A/S-imit Sisimiunut inissiineq

      o  Umiarsuarni Naalaganngorniat Atuarfiannik Paamiunut nuussineq

     o  Ilulissani ilinniarfinnik qitiusunik pilersitsineq

-    Nuummi Sisimiunilu illoqarfiit ineriartornissaannut nunami sumiiffinnik

    nutaanik atuineq

-   Illoqarfinni 16-ini illunik illoqarfimmilu sumiiffinnik eriagisariaqartunik

    toqqaaneq.

Ataatsimoortitsinnginneq

innuttaasunillu akulerutsi-

tsinnginneq

Suliniutinut taakkununnga atuuppoq, Namminersornerullutik Oqartussat sukumiisumik nunap immikkoortortaani pilersaarusiormut atatillugu eqqarsaatersornerat misisssuinerallu, tamatumalu kingornatigut kommu­ninut niueqatigiissutigineqarnerat kommunimilu pilersaarusiornernut ilanngutsinneqarnerat. Pilersaarusiornerup nalaani tusagassiuutsinittaaq suliniutit qulaani pineqartut sammineqarput. Taamaakkaluartorli asser­suutigalugit nunap immikkoortuini mittarfiit aamma umiarsuartigut assartuinerup containeritigut isumagineqartalernera qularnanngitsumik kommuninut pineqartunut annertuutigut kinguneqarsimassaaq, 90-kkunni inuiaqatigiit aaqqissuugaannerisa iluarsartuunneqarneranut ilisarnaa­taavoq, tamakku suliarineqarmata nunap immikkoortortaasa ataasiak­kaat iluiniissiillugit allaaserineqarsimasutut inuiaqatigiit eqqarsaatigalugit ataatsimoortitsinissamik ataqatigiisinnagit aamma inuuttaasut akulerutsinnagit.

Malittarisassanik iluarsartuussineq

Malittarisassanik iluarsartuussineq

Nunaminertanik atuineq pilersaarusiornerlu pillugit malittarisassat annertuumik pisariillisarneqangajalerput nutarterneqangajalerlutillu. Malittarisassat iluarsartuunneqarnerini sulinermut atatillugu nalilerneqassaaq, inatsisiliornerit pineqartut qanoq annertutigisumik qitiusumik allaffeqarfimmi, kommunini soqutigisaqaqatigiinnilu pineqartuni allani naatsorsuutigisanut nukissanullu atorneqarsinnaasunut naleqqussagaatigisimanersut. Taamaasilluni iluarsartuussinerup aamma kingunerissavaa, nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermi malittarisassat nutarterneqarnissaasa eqqarsaatigineqarnissaat.

Taamaasilluni assersuutigalu eqqarsaatigineqarsinnaavoq, Naalak­ker­suisut nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermi nassuiaamik Inatsisartunut ukiut tamaasa, ukiut allortarlugit imaluunniit ukiut pingasukkaarlugit sisamakkaarlugilluunniit saqqummiussisassanersut, imaluunnit Inatsisartunut nutaamik qinersinerit tamaasa pisarsinnaassanersoq. Taamatullu eqqarsaatigineqassaaq, nuna tamakkerlugu pilersaaru­sior­nermi pingaarnerusutigut malittarisassat iluarsineqartarnissaanni piffissat aalajangersimasuusariaqarnersut.

Nuna tamakkerlugu piler-

saarusiunngitsoortarneq

2. Nuna tamakkerlugu pilersaarusiornerup

    maannakkorpiaq pingaaruteqassusia

Nuummi Kommunimut pilersaarutip saqqummersinneqarsimasut aappaat Naalakkersuisunit suliarineqalersussaavoq. Nuna tamakkerlugu pilersaa­rummi sumiissusersiisarnermut politikkimik aalajangersaasoqarsiman­ngim­mat, qularnanngitsumik Nuummi kommunimut pilersaarut iluarsineqar­simasoq Naalakkersuisunit nangaassutitalerlugu akuersissutigineqar­taria­qassagunarpoq, Naalakkersuisunit kingusinnerusukkut nuna tamakkerlugu pilersaarutikkut illoqarfiup ineriartortinneqarneranut maleruagassanik aalajangersaallutik, taakkunuunatigullu pisariaqartinneqartumik Nuup Kommuniata pilersarutai tamakkiisumik piviusunngortinneqaratik

Kommunit 1980-kkunni kommunimi pilersaarusiormerit aallarterarpaat, kommunillu arlallit maanna taamatut pilersaarusiorsimanerit iluar­saa­ti­lersimallugit. Nunatsinni kommunit anginerpaat marluk, Nuup Kommunea aamma Sisimiut Kommuneat maannakkorpiaq ukiuni aggersuni illoqarfiit annertusiartornissaat oqallisigaat.

Taamaattumik Naalakkersuisut aammaarlutik inissisimapput oqimaalutaa­siaqarlutik kommunit taakku illoqarfinnik ineriartortitsinissamik pilersaaru­taannik illuatungaanilu kissaateqarnermik nunaqarfinnik, isorliusunerusumik ineriartornermilu qitiusunik oqimaaqatigiiaamik ineriartortitsinissamut B taamaaliortariaqarput ilisimallugu suli nuna tamakkerlugu pilersaarusior­nermik akuersissutigisaasumik saqqumisoqanngikkaluartoq.

Nuummit annertusaaneq

Nuummi Sisimiunilu illoqarfiit annertusiartornerat

Nuup Kommuniata Nuup siunissaa pillugu takorluukkat suliarilersimavai. Takorluukkani qitiutinneqarpoq Nuummit annertusaanissaq. Nuup ine­riartornissamut periarfissai pillugit teknikkikkut/aningaasaqarniarnikkut misissueq­qissaarnermi takorluukkersaarutinik arlalinnik saqqummer­sit­sisoqarsimavoq, taakkunani ilaatigut aallavigineqarluni Nuummi inuttussiar­torneq ukiumut inunnik 100-inik, 200-inik imaluunniit 300-inik amerliar­tortartoq aammalu Akianut immaqaluunniit kujammut illoqarfik ineriar­tussasoq. Taamatut innuttaasut amerliartornerisa amerlaqatigaat inuttu­seriartarneq inuttaasunik 5.000, 10.000 imaluunniit 15.000-inik 2050-ip naannginnerani.

Uani saqqummiunneqassapput kommunimit eqqoriaanerit sanaartukkat pisariaqartinneqartut pilersinneqarnissaat qanoq akeqassanersoq soorlu: aqquserngit, umiarsualiviit, ikaartarfiit aamma orsussaasiviit kujammut annertusaanermi takorluukkersaarutit pingasuusut piviusunngortinneranni.