13. november 2003                                                                                                            EM 2003/104

Spørgsmål til Landsstyret:

Hvad har man af visioner om udviklingen af hellefiskefiskeriet ved Upernavik kommune.

(Landstingsmedlem Ole Thorleifsen)

Svarnotat

(Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst)

Hr. Landstingsmedlem Ole Thorleifsen har fremsendt forespørgsel til Landsstyret om hvilke visioner Landsstyret har om udviklingen af hellefiskefiskeriet i Upernavik kommune.

Det er Landsstyrets overordnede politik, at ressourceudnyttelsen sker på et bæredygtigt grundlag og at dette sker med størst muligt samfundsøkonomisk udbytte.

Siden 1998 har biologerne årligt rådgivet om samlet TAC for hellefisk i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik kommuner og derefter rådgiver de om TAC for de enkelte kommuner.

De indhandlede mængder i Upernavik kommune er 2.900 tons i 2001, 3.000 tons i 2002 og i år er der indtil nu indhandlet 3.200 tons.

Det er kendt, at før 2001 var fangsterne større. Det er et faktum, at der er bygget produktionsanlæg i næsten hver bygd og i nogle bygder ejer bygdebeboerne selv produktionsanlæggene og som kører godt.

Der er produktionsanlæg i næsten hver bygd og et produktionsanlæg, nemlig i ”Tasiusaq”, kan producere alle de fangede hellefisk i Upernavik kommune, da det er bygget med en stor produktionskapacitet.

Desuden er der i Nutaarmiut et moderne produktionsanlæg og som har en meget stor produktionskapacitet når man ser på bygdens størrelse.

Der spørges om de fiskefartøjer har været inaktive og ligger på land har haft indflydelse på rådgivningen om TAC og jeg skal svare: Det er ikke tilfældet.

Jeg skal oplyse, som jeg også oplyste i Upernavik i september, at medarbejdere fra ESU vil foretage en rejse til Uummannaq og Upernavik i begyndelsen af 2004. Formålet med rejsen er, at indsamle oplysninger om hvorfor de fartøjer er nået til dette punkt og vurdere hvad man hurtigst kan ved disse fartøjer.

Det ville være underligt, hvis fiskeriet er blevet stoppet på grund af, at produktionsanlæggene har for mange råvarer liggende. Hvis dette er tilfældet er det svært at fatte, og bør meddeles snarest til det rette sted. I Landsstyreområdet er vi ikke bekendt med dette forhold.

At De af Naturinstituttet har fået at vide, at der ikke har været bestandsundersøgelser i de sidste år er rigtigt.

Da Upernavik kommune er langstrakt, er det Landsstyrets intention at få biologerne til at undersøge hellefiskebestanden i kommunen for at sikre, at ”fiskere og fangere” kan udnytte hellefisken i de fjernere steder og for at sikre at der kan ske en forsvarlig vurdering samt at sikre og tilvejebringe en tilpasning.

Jeg vil bruge eksemplet med at der er givet en dispensation til et fartøj i Upernavik kommune, som har fået lov til at fiske i 2 år. Fartøjet har fire unge besætningsmedlemmer fra Upernavik kommune, som samtidig er medejere og som har planer om slå sig sammen og købe et nyt fartøj på 33 fod eller større. Ved at være med i fiskeriet i de daglige få de viden om, hvad man skal have af kundskaber for at drive et større fartøj og vi har god grund til at forvente at projektet lykkes.

Landsstyret er vidende om, at Upernavik kommune aktivt arbejder for at udvikle hellefiskefiskeriet i kommunen og Landsstyret har godkendt kommunens forskellige ansøgninger om garnfiskeri i bestemte områder i kommunen. Sagt på en anden måde, at der er givet mulighed for at garnfiskeri kan foregå i bestemte områder.

I Upernavik kommune er der mange joller, der anvendes ved erhvervsmæssigt fiskeri. Sådanne joller har en meget begrænset lastekapacitet. Derfor skal Landsstyret opfordre til, at hellefiskefiskerne anskaffer større og mere tidssvarende fartøjer. Større fartøjer har nemlig den fordel, at de kan sejle over længere afstande, at de er sikrere, at det er nemmere at arbejde i, at de bedre kan imødekomme de efterhånden strengere krav til økonomien samt at der vil være bedre mulighed for mere spredt og ikke mindst kontinuerlig fiskeri.

Fra Landsstyret skal vi bemærke, at finansieringsmuligheder for fartøjer undersøges grundigt i de kommende år.

Vi skal samtidig meddele, at Hellefiskeudvalget også har en række anbefalinger, der retter sig mod Upernavik Kommune, som administrationen er i gang med at udarbejde i år.

Landsstyret forventer at det næste skridt vil være at foretage en politisk vurdering, når arbejdet er tilendebragt, inkl. vurdering af fiskeriet såvel som indhandlingsforholdene i området.

13. november 2003                                                                                                         UKA 2003/104

Naalakkersuisunut apeqquteqaat:

Upernaviup kommuneani qaleralinniarnermi ineriartortinneqarnissaa qanoq takorloorneqarpa.

(Inatsisartunut Ilaasortaq Ole Thorleifsen)

Akissuteqaat

(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)

Inatsisartunut ilaasortaq Ole Thorleifsen Naalakkersuisunut apeqquteqaammik nassiussaqarpoq, Upernaviup kommuneani qaleralinniarnerup ineriartortinneqarnissaanut qanoq Naalakkersuisunit takorluugaqartoqarnersoq.

Naalakkersuisut anguniagaraat pisuussutinik uumassusilinnik atuineq piuinnartitsinissaq tunngavigalugu ingerlanneqassasoq, aammalu pisuussutinik atuineq inuiaqatigiit aningaasaqarniarnerannut annertunerpaamik isertitsissutaatinniartariaqartoq.

1998-imiilli biologinit Ilulissat, Uummannaq Upernaviullu kommuneani ukiumut pisarineqarsinnaasut qanoq annertutiginissaat ataatsimoortumik inassuteqaatigisarpaat, taamaalioreeraangamillu aamma kommunenut taakkununnga annertussutsit inassuteqaatigisarlugit.

Upernaviup  kommuneani  2001-imi annertussuseqarput 2.900 tonsit, 2002–mi 3.000 tonsit. Ukiormannalu 3.200 tonsit tunineqareersimalerput il.il.

Ilisimaneqarpoq siornatigut qaqinneqartartut 2001-i sioqqullugu annertunerusimanerat, nunaqarfiit tamangajammik nioqqutissiorfiliuunneqarsimanerat piviusuuvoq, allaammi nunaqarfiit ilaanni nunaqarfimmiut nammineerlutik nioqqutissiorfeqartortaqarlutik ingerlatsilluaqalutik.

Nunaqarfiit amerlanerit nioqqutissiorfeqarput tamangajavimmik, ataaserlu soorlu ”Tasiusami” 2002-mi Upernaviup kommuneani qalerallit qaqinneqartut tamakkerlugit nioqqutissiarisinnaavai taamatut piginnaassusiligaavoq sananeqarluni naammassineqarnermini.

Taamatuttaaq  Nutaarmiuni  nutaaliamik nioqqutissiorfeqarpoq nunaqarfiup angissusia qiviaraanni annertoorujussuarmittaaq nioqqutissiorsinnaassusilimmik.

Apeqqutigineqarpoq aalisariutit sulinatik imaluunniit arlaannik pissuteqartumik aalisaatigineqaratik nunamut qaqiinnakkat pisassiissutit annertussusilerneqartarsimanerannut  sunniuteqartinneqartarsimanersut, oqaatigissavara: taamaanngitsoq.

Ilisimatitsissutigissavara soorluttaaq septemberimi Upernavimmiinninni oqaatigigiga ESU–mit 2004–p aallartinnerani Upernavimmut Uummannamullu angalasoqassaaq. Angalanissami siunertaavoq suna suullu pissutigalugit taamatut killiffeqartitersimanersut paasiniaqqissaarneqassammata qanoq iliuuseqarfigineqarnissaat tamatumuuuna pilertortumik  nalilersuiffigineqassammat.

Ukiup aasallu ingerlanerani tunisassiorfiit tunisassiassaqarpallaarnertik pissutigalugu aalisarnermik unitsitsisimassagunik tupinnartorujussuussaaq, taamaattoqarsimappat taava tamanna upperiuminaatsuusussaavoq apuunneqajaartariaqarporlu. Naalakkersuisoqarfimmi taamaatoqarsimasinnaanera ilisimanngilarput.

Ilumoorpoq Pinngortitaleriffimmit nalunaarfigineqarsimanerit Upernaviup kommuneani ukiuni kingullerni qaleraleqassutsimik misissuisoqarsimannginnera.

Upernaviup kommunea isorartoorsuummat Naalakkersuisut siunnerfigaat taavani qaleraleqassuseq biologinit annertunerusumik misissuiffigineqartariaqartoq, taamaaliornikkut qularnaarsinnaajumallugu qalerallit annertunerusumik aalisarfinni alimasinnerusuni ”aalisartunit piniartunillu” iluaqutiginiarneqarnerusinnaanissaat illersorneqarsinnaasumik nalilersorluarsinnaajumallugu naleqqussaasoqarnissaalu aamma periarfissarsiuussinnaajumallugu.

Ukiormanna angallat Upernaviup kommuuniani ukiuni marlunni aalisarsinnaaneranik immikkut akuersissummik tunineqartoq assersuutigerusuppara. Inuusuttut sisamat Upernaviup kommuneaneersut angallammi inuttaapput, taakkulu piginneqatigiillutik 33 fodsimik anginerusumilluunniit angallatitaarnissaminnik pilersaaruteqarlutik anginerusumik angallateqalernissaminnut ingerlatsinermi suut ilisimasariaqavillutillu pisariaqartinneqartut ulluinnarni  peqataaffigalugit suleqataaffigaat  isumalluassalluta pissutissaqarluarpugut.

Naalakkersuisut ilisimavaat Upernaviup Kommuneata qaleralinniarnerup siuarsarneqarnissaa pimoorukkaa, sumiiffinnilu aalajangersimasuni qassusersorfigineqarsinnaasussanik pilersitsiortornera Naalakkersuisut akuersaartarpaat, allatut oqaatigalugu: Aalisarfiit aalajangersimasut qassusersorfigineqarsinnaanngortittarlugit.

Upernaviup kommuneani aalisarnermut umiatsiaaqqat atorneqartut amerlapput, umiatsiaaqqat usisinnaasaat annikitsuuvoq. Taamaammat qaleralinniat piginneqatigiinnikkut angallatinik anginerusunik angallatitaartalernissaat naalakkersuisut kaammattuutigissavaat. Tassami angallatit anginerusut pitsaaqutigaat ungasinnerusumukarsinnaanertik, isumannaannerunertik, atortorissaaruteqarnermikkut suliffigiuminarnerunermikkut, niuernikkut piumasaqaatinut sakkortusigaluttuinnartunut  akiuussinnaanerunermikkut  aamma aalisarnerup siammasinnerusumik minnerunngitsumillu ataavarnerusumik ingerlanneqarsinnaalernissaa periarfissarissaarnerulissammat.

Naalakkersuisunit oqaatigissavarput ukiuni tulliuttuni angallatinut aningaasalersueriaasissaq periarfissarsiuunneqartoq pimoorutivillugulu misissorneqartoq.

Ilisimatitsissutigissavarput Qaleralinniarneq pillugu ataatsimiititaliap ukiormanna suliassinneqartup inassuteqaataanik allaffissornikkut suliaqarnermi Upernavimmut tunngasortaqarmattaaq.

Naalakkersuisut naatsorsuutigaat suliaq naammassineqarpat nalilersuinissaq politikkikkullu isummernissaq tullinnguuttussaammat, aalisarnermi tunisassiorfinnilu  pissutsit ilanngullugittaaq nalilersorneqarnissaat.