Akissuteqaat-1

24. November 2003                                                                                                    EM 2003/13

Hvad agter Landsstyret at foretage sig for at sikre især de unge kystnære rejefiskere kvoter, der svarer til deres kapacitet, så de ikke tvinges til at ligge stille, når de i stedet kunne fiske.

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen)

Svarnotat

(Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst)

Hermed en besvarelse af Landstingsmedlem Anthon Frederiksens spørgsmål til Landsstyret om unge kystnære rejefiskeres muligheder.

Som udgangspunkt er Fiskerilovens rammer om køb og salg af kvoteandele og årskvoter indrettet til at sikre tilpasning mellem et fartøjs fangstkapacitet og rederiets fiskerimuligheder i form af kvoter.

Tidsplanen for strukturtilpasninger ser i Landsstyreområdet for Fiskeri og Fangst således ud, at størstedelen af strukturtilpasningen i det kystnære rejefiskeri forventes at være afsluttet ved udgangen af december i år.

Årsagen er, at de penge, der har stået på finansloven til formålet i 2002 og i 2003 ikke er med fra  1. januar 2004. Det er til gengæld afsat midler til strukturtilpasning i fiskeriet efter hellefisk, hvor der også er stort behov for tilpasninger.

Første januar 2002 var der 62 fartøjer i det kystnære rejefiskeri, i dag er der 38. Der er således tale om en meget effektiv tilpasning.

Det har kunnet lade sig gøre dels ved at gældssanere og dels ved kontant betaling for kvoteandele.  Ejerne af over 20 af de sanerede fartøjer fortsætter i en eller anden selskabsform i rejefiskeriet, og ved tildelingen af nye kvoter til de fortsættende rederier er der blevet taget en række hensyn, således indgår også generationsskifte som et af kriterierne for salg af kvoteandelene fra erhvervsstøtten.

Med de kommende måneders forventede udvikling, hvor der er planlagt etableringen af to nye selskaber pr. 1. januar 2004, er der sket en tilpasning af fangstkapaciteten således at den gennemsnitlige størrelse af fartøjerne er større end tidligere, de er også nyere, og tilpasningens erklærede målsætning om bæredygtig økonomi i det kystnære rejefiskeri er i vid udstrækning opfyldt.

Der vil ved årsskiftet ikke længere være selskaber med meget små kvoter, det gælder også selskaber der ejes af unge fiskere, som dog på lige fod med andre vil have mulighed for køb af kvoter. Eventuelle misforhold mellem fangstkapacitet og skal udlignes gennem køb og salg af rejekvoter.

Der vil naturligvis også i fremtiden være behov for tilpasninger, og de muligheder, der fremgår af erhvervsstøtte-forordningen er stadig åbne i de kommende år. Landsstyret er af den opfattelse, at de nuværende rederier har gode udsigter til et fortsat fiskeri, og at behovet for at hjemmestyret opkøber og sælger kvoteandele er formindsket.

Tilbage står derfor at fra 2004 er det forventningen, at yderligere tilpasninger sker i form af køb og salg af kvoter.

24. november 2003                                                                                                    UPA 2003/13

Naalakkersuisunut apeqqut: Minnerunngitsumik inuusuttut sinerissap qanittuani raajarniartut uninngatitaaginnaratik aalisarsinnaaqqullugit aalisarsinnaassutsiminnut naleqquttunik pisassinneqarnissaat qulakkeerniarlugu Naalakkersuisut qanoq iliuuseqalersaarpat. (Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen)

Akissuteqaat

(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)

Matumani inuusuttut sinerissap qanittuani raajarniartut periarfissaat pillugit Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksenip apeqqutaanut akissut.

Tunngaviatigut imaappoq illuatungaani angallatit angissusaat,  illuatungaanilu pisassiissutit annertussusaat naleqqussarneqartassasut  pisassiissutinik pisiortorneq tunisinerlu aqqutigalugit, aalisarnermi inatsimmi sinaakkusiliissutit malillugit.

Aaqqissuussinerit naleqqussarnissaannut piffissamut pilersaarut Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoqarfimmi imatut isikkoqarpoq, sinerissamut qanittumi raajarniarnermi aaqqissuussinernik naleqqussaanissap annertunersaa ukioq manna decemberip naanerani naammassineqassasoq naatsorsuutigineqarpoq.

Aningaasat aningaasanut inatsimmi 2002-mi 2003-milu siunertamut tamatumunnga atugassatut allassimasut 1. januar 2004-miit ilaannginnerat pissutaavoq. Tamatumunnga taarsiullugu qaleralinniarluni aalisarnerup naleqqussarnissaanut aningaasanik immikkoortitsisoqarpoq, aammattaarlu tamatumani naleqqussaanissat annertuut pisariaqartinneqarlutik.

2002-mi januarip aallaqqaataani sinerissamut qanittumi angallatit raajarniartut 62-iupput, ullumikkullu 38-ullutik. Taamaattumik tamatumani sunniuteqarluartumik naleqqussaaneq pineqarpoq.

Tamanna pisinnaasimavoq ilaatigut akiitsunik isumakkeerfiginninnikkut ilaatigullu pisassanut aningaasanngorlugit akiliisitsinikkut. Angallatit atorsinnaajunnaarsitat 20-t sinneqartut piginnittuisa raajarniarnertik allatut iliorlutik ingerlatseqatigiiffittut ingerlateqqippaat, aammalu umiarsuaatileqatigiinnut ingerlaqqittunut nutaamik pisassiissutit tunniunneqarneranni pissutsit arlaqartut isiginiarneqarput, taamaalilluni aammattaaq kinguaariit nikinnerat inuussutissarsiutitigut tapersiisarnermit pisassiissutit tunineqarneranni tunngavinnut ilaalluni.

Qaammatini aggersuni qanoq pisoqarnissaanik naatsorsuutigineqartutigut 1. januar 2004 aallarnerfigalugu ingerlatseqatigiiffiit nutaat pilersinneqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq, pisaqarsinnaassuserlu naleqqussarneqarluni imaalillugu, angallatit agguaqatigiissillugu angissusii siullermerninngarnit annerullutik aammalu nutaajunerullutik, sinerissamullu qanittumi raajarniarnermik naleqqussaanermi aningaasaqarnermik imminut napatissinnaasumik anguniakkatut siunertaa suut tamaasa eqqarsaatigalugit piviusunngortinneqassalluni.

Ukiut nikinneranni ingerlatseqatigiiffiit ikittunik pisassallit atorunnaassapput, tamatumanissaaq ingerlatseqatigiiffiit aalisartunit inuusuttunit pigineqartut pineqarlutik, taakkuli allat assigalugit pisassanik pisinissaminnut periarfissaqassapput. Aammattaaq pisaqarsinnaassutsip akornani naligiinngissutsit taakkualu raajat pisassat pisiarinerisigut tunineqarnerisigullu nalimmassarneqassapput.

Siunissami aammattaaq soorunami naleqqussaanissat pisariaqassapput, periarfissallu inuussutissarsiutinik tapersiisarnermik aaqqissuussinermi takuneqarsinnaasut ukiuni aggersuni ammajuarput. Isumaqarpungali maannakkut umiarsuaatileqatigiiusut aalisarnerminnik ingerlatitseqqinnissaminnut siunissarissaartut, aammalu Namminersornerullutik Oqartussat pisassiissutinik pisisarnerat tuniniaasarnerallu annikillisinneqassasoq.

Taamaalillunilu naleqqussaaneq 2004-minngaaniit naatsorsuutigineqarmat pisiortorneq tunisisarnerlu aqqutigalugit pissasoq.