Samling

17. november 2003                                                                                                            EM 2003/16

Spørgsmål til Landsstyret: I forbindelse med tidligere afholdte kurser i Danmark for grønlandsk arbejdskraft med henblik på beskæftigelse inden for boligrenovering ønskes oplyst, hvor mange grønlændere, der gennemførte kurserne, samt hvor mange af disse, der i dag arbejder med boligrenovering .

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

Indledningsvis skal jeg komme med nogle faktuelle oplysninger. Der har siden 1999 været i alt 643 deltagere på AMU-kurserne i Danmark. Det er dog sådan, at nogle personer går igen flere gange, så der er tale om rundt regnet 250 personer, som er startet på modul 1. Af disse har 184 gennemgået modul 2, 112 modul 3, og 80 er blevet færdig med modul 4 og dermed det samlede forløb.

Der findes ikke en samlet landsdækkende oversigt over, hvor mange af disse personer, der arbejder inden for branchen, men Koordineringssekretariatet for Uddannelse og Arbejdskraft oplyser, at hvad angår Nuuk, så har ca. 20% af kursisterne p.t. opnået beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren, mens det tilsvarende tal for Aasiaat er 8%. Når der reguleres for sæsonudsving er det Koordineringssekretariatets samlede vurdering, at ca. 30% af AMU-kursisterne over tid har beskæftigelse i branchen.

Det er Landsstyrets opfattelse, at dette forhold er utilfredsstillende og bør undersøges nærmere.

Spørgeren anfører i sin begrundelse for spørgsmålet, at der er tale om kurser for faglært arbejdskraft. Det er imidlertid ikke tilfældet – kurserne er beregnet for ufaglært arbejdskraft, og heri kan noget af forklaringen på den begrænsede beskæftigelseseffekt måske findes.

Et notat fra Koordineringssekretariatet peger på, at en del af kursisterne rekrutteres fra marginaliserede grupper med ganske tunge personlige problemer. Sekretariatet peger videre på, at erfaringen fra andre traditionelle aktiveringsprojekter viser, at forventninger om, at folk ”lærer at stå tidligt op” og kan ”passe et normalt arbejde” efter et udelukkende fagligt kursusforløb ikke holder.

Det kunne altså tyde på, at det ikke er nok med en faglig udvikling, men at der også skal andre metoder og tiltag til. Metoder og tiltag, som i højere grad er rettet mod den enkelte kursists hele livssituation.

Koordineringssekretariatet har med betydelig succes anvendt denne bredere metodiske tilgang i forbindelse med voksenlærlinge i Nuuk, og der er grund til at overveje, om disse aktiviteterne skal udvides til også at gælde for AMU-kursister.

Landsstyret lægger vægt på, at uddannelsesindsatsen ikke ophører med udløbet af det 5-årige projekt, og der er således afsat midler på finanslovsforslaget 2004 – også i overslagsårene. For at få et bedre overblik over det mest hensigtsmæssige anvendelse af midlerne, lægger Landsstyret op til en analyse af uddannelsesindsatsen i forbindelse med renoveringsprojektet. Denne analyse forventes gennemført i løbet af 2004 og skal omfatte såvel Koordineringssekretariatets virke som AMU-kurserne og voksenlærlingeuddannelsen.

I overvejelserne om AMU-kurser skal imidlertid også indgå en samfundsøkonomisk betragtning, som godtgør, at denne ordning er ganske fordelagtig for Grønland, idet Staten afholder alle udgifter til undervisningen samt kursisternes ophold og løn mens de er på uddannelse i Danmark. Totaludgiften i 2002 udgjorde således ca. 26 mio. kr., hvoraf Grønland blot betalte de ca. 6 mio.

For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at den kursistløn, som den danske stat betaler, beskattes i Grønland og generer dermed ca. 2 mio. kr. i skatteindtægter.

Lad mig afslutningsvis konkludere, at AMU-kurser er et forholdsvist billigt uddannelsestiltag, som uddanner mange mennesker, men det er svært for kursisterne at få arbejde i branchen. Landsstyret ønsker hele problemstillingen om renoveringsuddannelser analyseret i 2004.

17. november 2003                                                                                                            EM 2003/16

Spørgsmål til Landsstyret: I forbindelse med tidligere afholdte kurser i Danmark for grønlandsk arbejdskraft med henblik på beskæftigelse inden for boligrenovering ønskes oplyst, hvor mange grønlændere, der gennemførte kurserne, samt hvor mange af disse, der i dag arbejder med boligrenovering .

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

Indledningsvis skal jeg komme med nogle faktuelle oplysninger. Der har siden 1999 været i alt 643 deltagere på AMU-kurserne i Danmark. Det er dog sådan, at nogle personer går igen flere gange, så der er tale om rundt regnet 250 personer, som er startet på modul 1. Af disse har 184 gennemgået modul 2, 112 modul 3, og 80 er blevet færdig med modul 4 og dermed det samlede forløb.

Der findes ikke en samlet landsdækkende oversigt over, hvor mange af disse personer, der arbejder inden for branchen, men Koordineringssekretariatet for Uddannelse og Arbejdskraft oplyser, at hvad angår Nuuk, så har ca. 20% af kursisterne p.t. opnået beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren, mens det tilsvarende tal for Aasiaat er 8%. Når der reguleres for sæsonudsving er det Koordineringssekretariatets samlede vurdering, at ca. 30% af AMU-kursisterne over tid har beskæftigelse i branchen.

Det er Landsstyrets opfattelse, at dette forhold er utilfredsstillende og bør undersøges nærmere.

Spørgeren anfører i sin begrundelse for spørgsmålet, at der er tale om kurser for faglært arbejdskraft. Det er imidlertid ikke tilfældet – kurserne er beregnet for ufaglært arbejdskraft, og heri kan noget af forklaringen på den begrænsede beskæftigelseseffekt måske findes.

Et notat fra Koordineringssekretariatet peger på, at en del af kursisterne rekrutteres fra marginaliserede grupper med ganske tunge personlige problemer. Sekretariatet peger videre på, at erfaringen fra andre traditionelle aktiveringsprojekter viser, at forventninger om, at folk ”lærer at stå tidligt op” og kan ”passe et normalt arbejde” efter et udelukkende fagligt kursusforløb ikke holder.

Det kunne altså tyde på, at det ikke er nok med en faglig udvikling, men at der også skal andre metoder og tiltag til. Metoder og tiltag, som i højere grad er rettet mod den enkelte kursists hele livssituation.

Koordineringssekretariatet har med betydelig succes anvendt denne bredere metodiske tilgang i forbindelse med voksenlærlinge i Nuuk, og der er grund til at overveje, om disse aktiviteterne skal udvides til også at gælde for AMU-kursister.

Landsstyret lægger vægt på, at uddannelsesindsatsen ikke ophører med udløbet af det 5-årige projekt, og der er således afsat midler på finanslovsforslaget 2004 – også i overslagsårene. For at få et bedre overblik over det mest hensigtsmæssige anvendelse af midlerne, lægger Landsstyret op til en analyse af uddannelsesindsatsen i forbindelse med renoveringsprojektet. Denne analyse forventes gennemført i løbet af 2004 og skal omfatte såvel Koordineringssekretariatets virke som AMU-kurserne og voksenlærlingeuddannelsen.

I overvejelserne om AMU-kurser skal imidlertid også indgå en samfundsøkonomisk betragtning, som godtgør, at denne ordning er ganske fordelagtig for Grønland, idet Staten afholder alle udgifter til undervisningen samt kursisternes ophold og løn mens de er på uddannelse i Danmark. Totaludgiften i 2002 udgjorde således ca. 26 mio. kr., hvoraf Grønland blot betalte de ca. 6 mio.

For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at den kursistløn, som den danske stat betaler, beskattes i Grønland og generer dermed ca. 2 mio. kr. i skatteindtægter.

Lad mig afslutningsvis konkludere, at AMU-kurser er et forholdsvist billigt uddannelsestiltag, som uddanner mange mennesker, men det er svært for kursisterne at få arbejde i branchen. Landsstyret ønsker hele problemstillingen om renoveringsuddannelser analyseret i 2004.