17. november 2003                                                                                                       EM 2003/19

Hvilke tiltag agter Landsstyret konkret at foretage for at imødegå manglen på praktikpladser for at mindste frafaldet for uddannelsessøgende, og hvilke retningslinier gælder for praktikanter i forbindelse med de opgaver, de udfører og de arbejdsfunktioner, de kan bestride .

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

Landsstyret godkendte i efteråret 2000 ”Redegørelse om Erhvervsuddannelsesreform” der indeholder anbefalinger og beskrivelser af de elementer der skal styrkes og udvikles for at sikre opfyldelse af formålene, herunder forhold vedrørende  praktik i virksomheder og skolepraktik.

Godkendelse af redegørelsen medførte, at Direktorat for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i foråret 2001 udsendte en proceduresamling om ”optagelse og lærepladsforhold til de erhvervsmæssige grunduddannelser”.  Procedurer i relation til praktikforhold indeholder blandt andet retnings-linier for godkendelse af praktikpladser og uddannelse på praktikstedet.

Proceduresamlingen er rettesnor for brancheudvalgene, brancheskolerne, de lokale erhvervsskoler og virksomhederne.

Det har medført, at HK-uddannelserne som den første branche ved starten af indeværende uddannelsesår har  introduceret og iværksat en plan, der skal sikre et væsentligt bedre samspil mellem skolerne og praktikvirksomhederne. Dette tiltag har medført positive reaktioner fra virksomhederne.

Som led i det store renoveringsprojekt som Hjemmestyret og Staten har indgået aftale om, blev der afsat midler til en særlig indsats for at øge rekruttering og uddannelse af hjemmehørende arbejds-kraft til bygge- og anlægssektoren.

Der blev i den forbindelse etableret et koordineringssekretariat i Nuuk som frem til udgangen af indeværende år har gennemført et pilotprojekt.

Indsatsen har været rettet mod uddannelse af bygningsarbejdere i et samarbejde med Sanaartornermik Ilinniarfik og et AMU-center ved Viborg, mod en særlig voksenlærlingeuddan-nelse og mod tilvejebringelse af flere praktikpladser i Nuuk samt, at sikre en større gennemførelse.

Evaluering af pilotprojektet, som udløber ved udgangen af indeværende år, viser en række bemærkelsesværdige positive resultater.

Antallet af indgåede praktikaftaler er steget fra under 10 ved projektets start til 70 på nuværende tidspunkt. Dertil kommer 15 voksenlærlinge som er under opstart.

Samtidig er frafaldet mindsket fra ca. 50 % til i dag 15%.

Den positive udvikling kan blandt andet tilskrives ansættelse af en særlig praktikvejleder i projektet, der som bindeled mellem lærlinge og praktiksteder griber ind, især når praktikforhold er i fare for opløsning.

Af andre tiltag skal nævnes, at Grønlands Arbejdsgiverforening inden for det sidste år har gennemført en praktikantkampagne over for sine medlemsvirksomheder med det formål at motivere virksomhederne til at ansætte praktikanter og gøre dem bekendt med konsekvenserne.

Etablering  af lokale vejlednings- og introduktionscentre, de såkaldte Piareersarfiit, har til formål at give deltagerne bedre grundlag for valg af uddannelse, sikre at de er i besiddelse af de nødvendige faglige forudsætninger og har kendskab til, hvordan man begår sig på arbejdsmarkedet og i det kompetencegivende uddannelsessystem.

I den forbindelse er der iværksat en særlig indsats for at styrke vejledningsområdet generelt.

 

Der har i en årrække har været gjort forsøg med skolepraktik på Saviminilerinermik Ilinniarfik og Sanaartornermik Ilinniarfik. Så længe der er mangel på praktikpladser inden for disse brancheområder bør ordningerne fortsætte og udvides til også at omfatte INUILI.

Det offentliges arbejdspladser, som beskæftiger praktikanter, er underlagt de samme krav og retningslinier som er gældende i de private virksomheder.

Et praktik- og læreforhold hviler på en af såvel virksomheden som lærlingen underskrevet kontrakt. Kontrakten giver parterne gensidige forpligtigelser.

Retningslinier for uddannelse på praktikstedet indeholder for de enkelte fag vejledende planer for hvilke faglige opgaver, praktikanten skal beskæftiges med.

Derudover er praktikanten underlagt de samme regler som er gældende for virksomhedens øvrige ansatte.

Det må forventes, at de ovenfor nævnte initiativer vil kunne medvirke til at øge antallet af praktikpladser.

Klare retningslinier for godkendelse af virksomheder som praktiksted og  uddannelse på praktikstederne kombineret med et reelt samspil mellem skole og praktiksted skal sikre, at den praktiske

uddannelse gennemføres på et fagligt forsvarligt niveau, og at dette sker i betryggende arbejds-miljøer.

Er disse forhold til stede, er det op til lærlingens egen interesse og motivation at få det bedste mulige resultat ud af uddannelsen.

Gennem de styrende og rådgivende organer i erhvervsuddannelsessystemet, der er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets hovedorganisationer, sker der en løbende dialog og opfølgning, såvel på direktorats- som på skole- og virksomhedsplan. Det er glædeligt at opleve en aktiv interesse fra organisationernes side for at påtage sig et reelt medansvar for vores unges uddannelse.

Landsstyret kan ikke kommentere den af forespørgeren nævnte konkrete sag, da der er tale om en personsag.

17. november 2003                                                                                                          UKA 2003/19

Ilinniagaqartut uniinnartartut ikilisinniarlugit praktikkerfissanik amigaateqarneq illuatungilerniarlugu Naalakkersuisut aalajangersimasumik qanoq iliuuseqalersaarpat, aammalu praktikkertut suliassanik ingerlatsinerannut sulianillu qanoq ittunik ingerlatsisinnaanerannut tun­ngatillugu maleruagassat suut atuuppat.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

2000-mi ukiakkut Naalakkersuisut akuersissutigaat ”Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit iluarsartuussivigeqqinneri pillugit Nassuiaat”, siunertaasut eqqortinneqarnissaat qulakkeerniarlugu tunngavissarititaasut nakussassaavigineqarlutillu ineriartortinneqarnissaannik kaammattuutinik allaaserinninnernillu imaqartoq, taakkununnga aamma ilaatinneqarlutik suliffeqarfinni sulilluni sungiusartarnermut, kiisalu atuarfinni sulilluni sungiusartarnernut tunngassuteqartut.

Akuersissuteqarnerup malitsigisimavaa Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfiup 2001-mi uper­naakkut ”inuus­sutissarsiutinik tun­ngaviusumik ilinniartitaanernut tiguneqarnissaq ilinniarfissanullu tunngassuteqartut” pillugit periaasissatut katersukkanik nassiussuisimanera. Sulilluni sungiusarnermi pissutsinut tunngatillugu periu­sissat ilaa­tigut ima­raat sulilluni sungiusarfissatut akuerineqartarnissaat aammalu sulilluni sungiusarfigisani ilinniartitaasarnissat.

Periusissanut katersivik ilinniarfinni ataatsimiititalianut, ilinniarfinnut, najukkani inuussutissarsiutinik ilinniarfinnut suliffeqarfinnullu malittarisassiaavoq.

Tamatuma kinguneraa ukiup atuarfiusup matuma aallartinnerani HK-mi ilinniartitaanerit pilersaarusiamik paasissutissiissusiorsimanerat aallartitsisimanerallu, pilersaarusiallu taassuma ilinniarfiit su

lillunilu sungiusarfiit akornanni ataqatigiinnerup pitsanngorsaavigineqangaatsiarnissaa isumannaallisaavigisimallugu. Tamatuma kingunerisimavaa suliffeqarfiit pitsaasumik qisuariaatiginnissimanerat.

Namminersornerullutik Oqartussat Naalagaaffiullu iluarsaassinissarsuaq pillugu isumaqatigiissuteqarnerannut atatillugu sanaartornissanut nunaqavissut sulisussarsiariniarneqarnissaannut ilinniartinneqarnissaannullu immikkut iliuuseqarniarnissamut aningaasanik illuartitsisoqarsimavoq.

Tassunga atatillugu Nuummi ataqatigiissaariffimmik allattoqarfiliortoqarsimavoq, taassumalu ukiup matuma naanissaata tungaanut misiligummik suliniutissaq naammassiniarsarisussaavaa.

Suliniarneq Sanaartornermik Ilinniarfik aamma Viborg-imi AMU-centeri suleqatigalugit sanaartornermi sulisussat ilinniartinniarneqarnerannut sammitinneqarsimavoq, sammivigitinneqarluni pi-ngaar­tumik inersimasunik ilinniartitsiniarneq aammalu Nuummi sulilluni sungiusarfissanik amerlanerusunik pissarsisoqarnissaa, kiisalu amerlanerusut ilinniarnerminnik naammassinnittarnissaasa qulakkeerniarneqarnissaa.

Misiligutitut suliniutip nalilersuiffigineqarnerata ukiup matuma naanerani inaarneqartussap takute-reerpaa maluginiagassanik pitsaasunik arlalinnik angusaqartoqarsimasoq.

Suliniutip aallartinnerani sulilluni sungiusarnissat qulinik amerlassuseqarsimasut maanna 70-inut

amerleriarsimapput. Taakkununnga aamma ilanngunneqassapput inersimasutut ilinnialersimasut maan­na aallartisartut 15-it.

Peqatigitillugulu unitsitsiinnartarnerit 50%-ip missaanit ullumikkut 15%-imut appariarsimapput.

Pitsaasumik ineriartorneq ilaatigut pissuteqarpoq suliniummi immikkut sulilluni sungiusarnermut ilitsersuisartussamik atorfinitsitsisoqarsimammat, taannalu ilinniartut sulillunilu sungiusarfiit akornanni attaveqaatitut atuuttarsimavoq, pingaartumik sulilluni sungiusarneq ajutooriartulersorinaraa-ngat akuliuttarsimalluni.

Suliniutigineqartut allat pillugit taaneqarsinnaavoq Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata ukiup kingulliup ingerlanerani suliffeqarfinnut ilaasortarisaminut sulilluni sungiusartarneq pillugu paasisitsiniuteqarsimanera, paasisitsiniaanermi tassani siunnerfigineqarsimalluni suliffeqarfiit sulillutik sungiusartartussanik tigusisarnissamut kajungilersinneqarnissaat, aammalu taamaaliornerup kingunerisartagaanik ilisimasaqalernissaat.

Piareersarfinnik taaneqartunik najukkani ilitsersuisarfinnik paasissutissiisarfinnillu pilersitsisimanermi siunertaavoq ilinniagassanik toqqaanissamut pitsaanerusunik tunngavissiiniarnissaq, ilisimasassatigut piginnaasassanik pisariaqartunik piginnaasaqarnissap qulakkeerniarneqarnissaa, kiisalu suliffeqarfinni ilinniartitaanernilu piginnaaneqalersitsiviusartuni qanoq pisarnissap ilisimasaqarfigineqarnerulernissaat.

Tassunga atatillugu ilitsersuisarnerup nalinginnaasumik nakussassaavigineqarnissaanut immikkut suliniuteqartoqalerpoq.

Ukiuni arlaqalersuni Saviminilerinermik Ilinniarfimmi aamma Sanaartornermik Ilinniarfimmi atuarfimmi sulilluni sungiusarnermik misiliisoqartarsimavoq. Suliaqarfiit taakkua iluanni sulilluni su-ngiu­sarfissanik amigaateqartoqarallartillugu aaqqissuussinerit taakkua ingerlatiinnallaqqeqqunarput, aammalu INUILI-mut aammattaaq atuutilersillugit annertusitillaqunarlutik.

Pisortat suliffeqarfiutaat sulilluni sungiusartartunik sulisoqartartut namminersortutulli piumasaqaateqarfigineqartarlutillu najoqqutassaqartinneqartarput.

Sulilluni sungiusarneq ilinniartuunerlu tunngavissaqartitaasarput suliffeqarfiup ilinniartullu atsiorlugit isumaqatigiissutigisimasaannik. Atsiorlugit isumaqatigiissutit illua’tungeriit imminnut pisussaaf-filertarpaat.

Sulilluni sungiusarfimmi ilinniartinneqarnissamut najoqqutassat ilinniagassanut ataasiakkaanut tun-ngatillugu imaraat suliassanik ilinniarneqartussanik sunik sulilluni sangiusartup sulisinneqartarnissaanut najoqqutassatut pilersaarusiat.

Tamatuma saniatigut sulilluni sungiusartoq suliffeqarfimmi sulisut allat assigalugit malittarisassanik taakkununnga atuutsinneqartunik malinnittussaatitaavoq.

Naatsorsuutigineqartariaqarpoq suliniutit qulaani eqqartorneqartut sulilluni sungiusarfissat amerliallatsinneqarnissaannut sunniuteqaqataanissaat.

Suliffeqarfiit sulilluni sungiusarfissatut akuerineqartarnissaannut najoqqutassat erseqqissut, kiisalu ilinniarfiit sulillunilu sungiusarfiit ataqatigiivinnerannik akullugit sulilluni sungiusarfinni ilinniartitaasarnissamut najoqqutassat erseqqissut, qulakkiissavaat sulilluni ilinniartitaanerit ilisimasassatigut illersorneqarsinnaasumik qaffasissusilimmik naammassiniarneqartarnissaat, aammalu suliffinni toqqissisimanartuni ilinniarnerit ingerlanneqartarnissaat.

Pissutsit taamaattut atugassarititaappata ilinniartup ilinniarnermini sapinngisamik pitsaanerpaamik angusaqarniartarnissani nammineerluni soqutigalugulu kajungilerfigisassavaa.

Inuussutissarsiutinik ilinniartitaanerni aqutsisutut siunnersuisartutullu aaqqissugaanerit sulinermi kattuffinnit ilaasortaaffigineqartut aqqutigalugit oqaloqatigiittarnerit malinnaanerillu ingerlaavartumik pisortaqarfiup, atuarfiup suliffeqarfiullu akornanni ingerlanneqartarput. Nuannersuuvoq misigisarlugu inuusuttatta ilinniartitaanerannut akisussaaqataavinnerminnik kattuffiit eqeersimaarlutik soqutiginninnerminnik takutitsisarnerat.

Apeqquteqaammi suliassaq toqqartumik taaneqarsimasoq inunnut ataasiakkaanut attuumassuteqarnera pissutigalugu Naalakkersuisut oqaaseqarfigisanngilaat.