Akissuteqaat-1

17. november 2003                                                                                                             EM 2003/26

Spørgsmål til Landsstyret om antallet af brancheskoleophold indenfor erhvervsuddannelserne: Taget i betragtning, hvor dyrt det er at rejse i Grønland, er det så nødvendigt med så mange rejser i elevtiden, når man tager en HK-uddannelse.

(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

Landstinget tog i efteråret 2000 ”Redegørelse om Erhvervsuddannelsesreform” til efterretning.

Som Doris Jakobsen rigtigt nævner, så var de gamle STI-uddannelser præget af forholdsvis lange ophold på brancheskolerne – et forhold, som især de mere sæsonbetonede erhverv jævnligt har kritiseret, fordi mestrene måtte undvære eleverne i højsæsonen.

Redegørelsen anfører,

             at kortere skoleophold giver skolerne bedre mulighed for en fleksibel planlægning i forhold til de enkelte erhvervs behov

             at elevernes motivation i højere grad vil kunne bevares under kortere skoleophold

             at den del af elevfrafaldet, som kan henføres til, at eleverne under skoleophold skal være væk fra familie og venner, reduceres.

Landsstyret kan principielt stadig tilslutte sig begrundelserne for at lave kortere skoleophold, og vurderer det som et middel til at øge kvaliteten og mindske frafaldet i erhvervsuddannelser. De ekstra rejseomkostninger, som Doris Jakobsen refererer til, synes i hvert fald for HK-uddannelsen samt Bygge- og anlægsuddannelserne at være rimeligt begrænsede, idet de første skoleophold foregår regionalt, og altså således med forholdsvis små rejseomkostninger til følge. På HK-uddannelsen, som Doris Jakobsen fremdrager, drejer det sig om de første 4 skoleophold, og det er dermed kun de sidste 3 ophold, hvor der eventuelt skal rejses langt til en af de to handelsskoler.

Jeg vil dog ikke afvise, at der både af økonomiske og andre årsager kan være uheldige følger af de

korte skoleophold. Dette indgår imidlertid i den samlede evaluering af erhvervsuddannelses-reformen, og det er nok for tidligt at drage konklusioner på det område, da de nye reformerede uddannelser kun har været i kraft i få år – den nye HK-uddannelse, TNI, startede i august 2001 og de andre nye erhvervsuddannelser året efter. Der er således ikke et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag til på nuværende tidspunkt at lave radikale ændringer af uddannelsernes struktur – også når man husker på, at der endnu ikke er gennemført et helt forløb på de nye uddannelser.

Landsstyret vil drage omsorg for at evalueringen af de nye reformerede uddannelser fortsætter, og vil fremlægge resultaterne heraf, når der er etableret et tilstrækkeligt og veldokumenteret grundlag.

17. november 2003                                                                                                            UKA 2003/26

Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit iluanni brancheskolertarnerit amerlassusaat pillugit Naalakkersuisunut apeqqut: Angalaneq nunatsinni qanoq akisutigisoq eqqarsaatigigaanni allaffimmiutut ilinniartut ilinniarnermik nalaani angalaqattaartarnerat pisariaqarpa.

(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

Inatsisartut 2002-mi ukiakkut  ”Inuutissarsiutinut ilinniartitaanerit iluarsartuussivigeqqinneri pillugit nassuiaat” tusaatissatut tiguaat.

STI-mi ilinniartitaanerit ingerlanneqarallarmata qitiusumik ilinniarfimmiinnerit sivisunerusarnerat

Doris Jakobsenip eqqortumik oqaatigaa – tamanna sulisitsisunit akuttunngitsumik uparuarneqartarsimavoq, sualummik sullivinnit ukiup ilaani ulapiffiusartunit, tassa piffissami ulapiffiusumi ilinniartuutitik peqanngittariaqartarmata.

Nassuiaammi oqaatigineqarpoq,

*   inuutissarsiutit ataasiakkaat pisariaqartitaat naapertorlugu qitiusumik ilinniarfiit eqaannerusumik pilersaarusiornissaminnut periarfissarissaarnerulissapput

* sivikinnerusumik ilinniarfinni atuartinneqartarnertigut ilinniartut piumassusaat attatiinnarneqarnerusinnaavoq

*    ilinniartut unitsitsiinnartartut ilinniartut ilaquttatik ikinngutitillu qimallugit atuariartortariaqartarnerannik patsiseqartoq annikillisinneqassaaq.

Naalakkersuisut sivikinnerusumik qitiusumik ilinniarfimmiittarnerit suli tunngaviatigut isuma-qataaffigaat, aammalu ilinniagarineqartut pitsaassusaannik pitsanngorsaataasinnaasutut inuutissarsiornermilu ilinniakkani ilinniarnermik unitsitsiinnartarnerit annikillineqarsinnaanerannut atorneqarsinnaasutut nalilerlugu. Angalasarnernut aningaasartuutit annertusinerat Doris Jakobsenip taakkartugaa HK-mi ilinniarnermi aammalu sanaartornermi ilinniarnermi minnerupput, tassa ilinniakkani pineqartuni qitiusumik ilinniarfimmiinnerit siulliit nunap immikkortuini ilinniarfinni ingerlanneqartarmata, taamaattumik tamatuma angalanermut aningaasartuutit annikinnerunerat nassataraa. Soorlu Doris Jakobsenip assersuutigisaani HK-mi qitiusumik ilinniarfimmiinnerit siulliit sisamat nunap immikkoortuini ingerlanneqartarput, taamaattumillu qitiusumik ilinniarfimmiinnerit kingulliit pingasut ilaatigut niuernermik ilinniarfinnut marluusu-nut ungasinnerusumiissinnaasunut angalanissaq pisariaqartarluni.

Sivikinnerusumik qitiusumik ilinniarfimmiittarnerit aningaasaqarnikkut allatigullu peqquteqartumik kingunerlutsitsisinnaanerat miserratigissanngilara. Kisianni tamanna inuutissarsiutinik ilinniartitaanermi nutarterinerup tamarmiusup nalilersorneqarneranut ilanngunneqarpoq, ilinniakkalli nutarterneqarnikuusut ukiut ikittuinnaat ingerlanneqarnikuummata – HK-mi ilinniagaq nutaaq, TNI, august 2001-imi aallartippoq inuutissarsiornermilu ilinniakkat nutaat allat ukiup tulliani aallartinneqarlutik, taamaattumik massakkut inerniliinissaq siusippallaarunar-poq. Massakkut ilinniagarineqarsinnaasut ilusaannik annertuumik allanngortitsinissamut misilittakkat naammanngillat – aamma  ilinniakkat nutaat naammassillugit suli ingerlanneqarnikuunnginnerat eqqaamaneqassaaq.

Naalakkersuisut ilinniakkat nutarterneqarnikuusut nalilersorneqarnerata ingerlaannarnissaa naammassineqarnissaalu isumagiumavaat, aammalu naammattunik tunngavilersorluakkanillu takussutissaqalerpat inerneri saqqummiukkumaarlugit.