9. november 2003                                                                                                                EM 2003/34

Spørgsmål til Landsstyret:

Hvilken langsigtet strategi har Landsstyret for forvaltning af den grønlandske torskebestand.

(Landstingsmedlem Otto Jeremiassen)

Svarnotat

(Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst)

Hr. Landstingsmedlem Otto Jeremiassen har fremsendt forespørgsel til Landsstyret om forvaltning af den grønlandske torskebestand.

Begrundelsen for forespørgslen er at biologerne anbefaler, at der ikke fiskes på bestanden, før der er indtrådt en væsentlig forøgelse af bestandens størrelse og at den nuværende uregulerede kystnære fiskeri efter torsk giver biologerne anledning til bekymring.

Det er korrekt, at biologerne har anbefalet, at der ikke fiskes på bestanden af torsk før en væsentlig forøgelse i rekruttering og biomasse er indtrådt.

Der skal ikke herske tvivl om at Landsstyret har det princip at ressourceudnyttelsen baseres på et bæredygtigt grundlag. Når Landsstyret har valgt ikke at følge biologernes rådgivning vedrørende torsken, skyldes dette forskellige årsager:

Mange indenskærs fiskere har haft meget svære kår i mange år, primært på grund af, at torsken forsvandt fra de grønlandske farvande. For at afhjælpe disse fiskeres levevilkår, har Landsstyret givet tilladelse til, at der indsættes indhandlingsskibe, som skal indhandle torsk i 2003 i Narsaq kommune, Nuuk kommune, Sisimiut kommune, Kangaatsiaq kommune og i Qeqertarsuaq kommune. Bundgarnsfiskeriet foregår i 3 – 4 måneder.

Ved vurderingen af ansøgninger om indsættelse af indhandlingsskibe er der flere kriterier, der blev lagt til grund, bl.a. om der i forvejen er indhandlingsmulighed i de enkelte steder, der blev ansøgt til. Landsstyret er generelt tilbageholdende med at give tilladelse til at indsætte indhandlingsskibe, hvis dette har udsigt til eventuelt at kunne undergrave økonomien for landanlæggene.

Landsstyret er grundlæggende enig i, at en begrænset ressource skal beskyttes. Landsstyret har dog i det foreliggende tilfælde vurderet, at torsken skal udnyttes, mens den er i vore farvande, blandt andet for at give betrængte kystnære fiskere mulighed for indtjening og da det er uvist, hvor længe torsken vil forblive i vore farvande. Det skal også tilføjes at der findes indhandlingsinstrukser, der gør at der kun må indhandles torsk af en vis størrelse.

Det er Landsstyrets håb at det indledte samarbejde mellem KNAPK og Grønlands Naturinstitut kan bane vejen for at der tilvejebringes flere oplysninger til biologerne om torsken, således at den nuværende udnyttelse kan følges nøjere af biologerne.

9. november 2003                                                                                                               EM 2003 /34

Naalakkersuisunut apeqquteqaat:

Nunatsinni saarulleqassutsimut tunngatillugu Naalakkersuisut ungasissoq isigalugu qanoq periuseqalersaarpat.

(Inatsisartunut Ilaasortaq Otto Jeremiassen)

Akissuteqaat

(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)

Inatsisartunut Ilaasortaq Otto Jeremiassen nunatsinni saarulliutit aalisarneqarneranni aqutsineq pillugu Naalakkersuisunut apeqquteqaammik nassiussaqarpoq.

Apeqquteqaammut tunngaviuvoq biolog-it inassuteqaatigimmassuk saarulliit aalisarneqassanngitsut taakku amerlassusaat annertuumik qaffassimatinnagu aammalu maannakkut killilersugaanngitsumik sinerissap qanittuani saarullinniarneq biolog-it ernumanartoqartimmassuk.

Ilumoorpoq biolog-it inassuteqaatigimmassuk saarulliit aalisarneqassanngitsut taakku amerlassusaat annertuumik qaffassimatinnagu.

Qularutigineqassanngilaq Naalakkersuisut aallaavigimmassuk pisuussutinik atuinermi piujuaannartitsinissaq tunngavigalugu ingerlatsisoqassasoq. Naalakkersuisulli saarulliit pillugit biolog-it innersuussutaat malinniarnagu aalajangersimanerat assigiinngitsunik pissuteqarpoq:

Sinerissap qanittuani aalisartut ukiorpassuarni ajornakusooqisunik atugassaqarnikuupput, saarulliit nunatta imartaannit tammakarnerat annertunerusumik pissutaalluni. Aalisartut taakku inuuniarnerminni atugaat ikiorsiiffiginiarlugit Naalakkersuisut akuersipput 2003-mi saarullinnik pisiortortussanik umiarsuarnik tunitsiviliisoqarsinnaasoq Narsap kommuneani, Nuup kommuneani, Sisimiut kommuneani, Kangaatsiap kommuneani aammalu Qeqertarsuup kommuneani. Bundgarnersorluni aalisarneq qaammatini pingasuni – sisamani ingerlanneqartarpoq.

Umiarsuarnik tunitsiviliinissanik qinnuteqaatit nalilersorneranni arlalinnik tunngaveqarluni nalilersuisoqartarpoq, ilaatigut sumiiffinni qinnuteqaateqarfigineqartuni tunitsiveqareernersoq apeqqutaasarluni. Umiarsuarnik tunitsiviliinerni nunami tunisassiorfiit aningaasaqarniarnerisa ajoquserneqarnissaat ilimanaraangat umiarsuamik tunitsiviliinissamut akuersinissaq ataatsimut isigalugu Naalakkersuisut tunuarsimaarfigisarpaat.

Naalakkersuisut tunngaviusumik isumaqatigaat pisuussutit killilimmik amerlassusillit illersorneqartariaqartut. Kisiannili pineqartumi Naalakkersuisut naliliipput saarulliit imartatsinniinneranni aalisarneqartariaqartut, ilaatigut sinerissap qanittuani aalisartut ajornartorsiortut aningaasarsiornissaannut periarfissinniarlugit aammalu saarulliit qanoq sivisutigisumik imartatsinniissanersut nalunarmat. Ilanngullugu aamma oqaatigineqassaaq tunisinermi malittarisassaqarmat tamatumalu kingunerisaanik saarulliit aalajangersimasumik angissusillit kisimik tunineqarsinnaallutik.

Naalakkersuisut neriuutigaat KNAPK-p Pinngortitaleriffiullu suleqatigiinnermik aallartitsisimanerat aqqutigalugu saarulliit pillugit paasissutissanik sukumiinerusunik biolog-it pissarsitinneqarumaartut, taamaasilluni ullumikkut saarulliit atorneqarneri sukumiiinerusumik biolog-init malinnaavigineqarsinnaaniassammat.