Akissuteqaat-1

18. november 2003                                                                                                    EM 2003/50

Spørgsmål til Landsstyret: Hvornår fremsætter Landsstyret beslutning om Grønlands fremtidige national sang, da det er vigtigt vi kun har én og ikke to som i dag.

(Landstingsmedlem Godmand Rasmussen, Atassut)

Svarnotat.

(Landstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

Spørgsmålet vedrørende en grønlandsk nationalsang har været debatteret i Landstinget ved adskillige samlinger, således i 1979, 1990, 1992, 1994, 2000, 2002 og nu her ved efterårssamlingen 2003. De to nationalsange hedder som bekendt @Nunarput utoqqarsuanngoravit@ og @Nuna asiilasooq@.

Ved forespørgselsdebatten under vintersamlingen i 2000 blev der i svarnotatet konkluderet, at @Begge vore nationalsange bør derfor fortsat anses for brugbare@.

Godmand Rasmussen finder sig tilskyndet til at rejse spørgsmålet igen på baggrund af to faktorer. Det sker dels med baggrund i selvstyrekommissionens arbejde og dels beror det på grønlandske idrætsudøveres hyppige deltagelse i sportsarrangementer på de internationale arenaer.

I sportsligt regi optræder Grønland oftere og oftere på de internationale arenaer. Forretningsudvalget i Grønlands Idrætsforbund har for år tilbage taget en principbeslutning om, at @Nunarput utoqqarsuanngoravit@ anvendes, når grønlandske sportsudøvere optræder ved officielle sportslige begivenheder i udlandet.

I forbindelse med selvstyrekommissionens arbejde hedder det i kommissionens bemærkninger til udkast til partnerskabskontrakt om Grønlands selvbestemmelse, ' 8, “Et folks identitet og nationale bevidsthed er bestemt af forhold som kultur, historie mv., men også nationale symboler som flag og nationalsang er vigtige i den henseende. Samtidig har det betydning i forhold til omverde­nen, at Grønland i forbindelse med internationale begivenheder fremstår som et selvstændigt folk med flag og nationalsang.”. Selvstyrekommissionen tager dog ikke stilling til, hvilken af de 2 hymner, der bør foretrækkes. Selvstyrekommissionen ser det ikke som opgave, at vælge en specifik nationalsang, men blot påpege at en national

identitetsbevidsthed og en given nationalsang hører sammen.

En afgørelse om hvilken hymne, der bør nyde værdigheden, som den grønlandske nationalsang må udspringe af den skik og brug, som befolkningen efterhånden finder sammen om. Det synes ganske enkelt ikke rigtigt på nuværende tidspunkt at træffe en politisk afgørelse om et spørgsmål, der i sig bærer elementer af en sådan emotionel karakter. Afgørelser af denne karakter bør have tid og rum i befolkningen, fordi der tale om en vigtig følelsesmæssig beslutning, som en overvejende majoritet af befolkningen bør forventes at tilslutte sig. Landsstyret anser ganske enkelt ikke tidspunktet for modent til at træffe en endelig afgørelse vedrørende spørgsmålet om en nationalsang.

Så på vegne af Landsstyret skal jeg meddele at der ikke vil blive fremsat et forslag om Grønlands nationalsang fra Landsstyrets side førend den folkelige praksis giver anledning dertil.

18. november 2003                                                                                                                                                                            UKA 2003/50

Naalakkersuisunut apeqqut: Nunatta siunissami inuiattut erinarsuutissaata aalajangiiffigine­qar­­­nissaa pillugu Naalakkersuisut qaqugu saqqummiussaqassappat, ullumikkutummi mar­lun­nik peqarata ataasiinnarmik peqarnissarput pingaaruteqarmat.

(Inatsisartunut ilaasortaq Godmand Rasmussen, Atassut)

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersui-soq)

Kalaallit Nunaata inuiattut erinarsuummik ataatsimik peqarnissaanik apeqqut Inatsisartut ataatsi­miit­­­tarnerini ikinngitsuni oqallisigineqartarsimavoq, tassa 1979-imi, 1990-imi, 1992-imi, 1994-imi, 2000-imi 2002-milu aammalu maanna 2003-mi ukiaanerani ataatsimiinnermi. Inuiattut eri­nar­­­suutit marluk ilisimaneqartutuut tassaapput @Nunarput utoqqarsuanngoravit@ aamma @Nuna asii­­­lasooq@.

2000-imi ukiukkut ataatsimiinnermi apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiamut akissuteqaammi isum­mi­­unneqartoq tassaavoq @Taamaattumik inuiattut erinarsuutivut marluusut tamarmik ator­ne­qar­sin­­naajuartutut isigineqartariaqarput@.

Godmand Rasmussen marlunnik peqquteqarluni apeqqutip oqaluuserisassanngorteqqinneqarnis­saa­­­nik kajumissaaruteqarpoq. Tassani ilaatigut tunngavigineqarluni namminersorneq pillugu isu­ma­­lioqatigiissitap sulisimanera, ilaatigullu pissutaatinneqarluni kalaallit timersortartut nunar­su­ar­mi timer­sor­nik­kut unammiffiusartuni akulikitsumik peqataasarnerat.

Kalaallit Nunaat timersornerup tungaatigut nunarsuarmi unammiffiusartuni annertusigaluttuin­nar­­­tumik peqataatitsisarpoq. Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiiffiit Kattuffiata ulluinnarni aqutsi­sui ukiorpaaluit matuma siornatigulli tunngaviusumik aalajangiussaqarput, tassalu kalaallit ti­mer­sor­­­tartut nu­nani allani timersornikkut pisortatigoortumik unammiffiusuni peqataagaangata @Nu­nar­­­put utoq­qarsuanngoravit@ atorneqartassasoq.

Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat sulinerannut atatillugu, Kalaallit Nunaata imminut aqut­tussaanera pillugu peqatigiinnissamik isumaqatigiissutissami ' 8 eqqarsaatigalugu isuma­li­o­qa­ti­giissitat oqaaseqaataanni allassimavoq @Inuiaat kinaassusiat inuiaqatigiissutsimillu ilisimaarin­nin­ne­rat kul­tu­ri­mit, oqaluttuarisaanermit il.il. aalajangigaapput, aammali inuiaqatigiittut erfalasoqarnikkut inu­i­attullu erinarsuuteqarnikkut ilisarnaatit tassunga atatillugu pingaartuupput. Aammattaaq Kalaallit Nu­naa­ta inuiattut nam­mi­neer­tutut erfalasoqarlunilu erinarsuuteqartutut nunarsuarmi pisunut atatillugu nu­nar­suarmioqatinut saqqummertarnissaa pingaaruteqartuuvoq.” Erinarsuutilli taakku marluk ar­laat sor­leq piumaneruneqarnersoq namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitanit isum­mer­figine­qan­ngi­laq. Inuiattut erinarsuummik aalajangersimasumik toqqaanissaq namminer­sorneq pillugu isu­ma­lioqatigiissitat suliassamissut isiginngilaat, tikkuarniaannarpaalli kinnaas­sut­simik ilisimaarinnin­neq inuiattullu suugaluarnersumik erinarsuuteqarnissaq imminnut ataqatigiissuusut.

Erinarsuutip sorliup kalaallit inuiattut erinarsuutaattut ataqqinartinneqarnissaa innuttaasut ataat­si­moorlutik ileq­qorisaat aallaavigalugit nassaariartuaarneqartariaqarpoq. Apeqqutip mi­sigissutsinik taa­ma annertutigisunik imaqartup politikkikkut aalajangiiffigineqarnissaa maan­nak­korpiaq eq­qor­tuu­sorinanngilluinnarpoq. Taamaattunik aalajangiisarnerit innuttaasunit piffissaqar­figine­qar­lu­ar­ta­riaqarput, aalajangiinissarmi misigissutsitigut pingaarutilerujussuaq tamanna innuttaasullu amer­la­ner­saan­nut isummerfigitissallugu utaqqissunneqartariaqartoq uani pineqarmat. Naalakkersuisut isu­ma­qar­put inuiattut eri­narsuummik ataatsimik peqarnissamik apeqqutip aalajangiiffigivinneqarnissaa maan­nakkut pif­fis­saanngikkallartoq.

Taamaattumik Naalakkersuisut sinnerlugit nalunaarutigissavara, inuiaat ileqqulersuutaat tama­tu­min­nga pisariaqartitsilersitsisinnagit Kalaallit Nunaata inuiattut eri­nar­suutissaa pillugu siunner­suum­mik Naalakkersuisut tungaanniit ­­­saqqummiussinissamik pilersaaruteqartoqanngimmat.