akissuteqaat-1

1. december 2003                                                                                                         EM2003/60

Spørgsmål til Landsstyret omkring vilkårene for de erhvervsudøvere, der anvender joller.

(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)

Fru Agathe Fontain ønsker i sit spørgsmål til Landsstyret at få belyst en række forhold omkring vilkårene for de erhvervsudøvere, der anvender joller.

Bl.a. ønsker Fru Agathe Fontain, at få belyst i hvilket omfang Landsstyret har økonomiske og vilkårsmæssige oplysninger om de erhvervsudøvere, som ernærer sig ved sig ved jollefiskeri og -fangst.

Indledningsvist skal jeg oplyse, at Landsstyret ved oprettelsen af Grønlands Statistik jo netop indsamler data via statistikloven, således at forskellige statistiske publikationer kan belyse vores samfund på forskellig vis. På spørgsmålet, som konkret går på jollefiskere og -fangere er den socioøkonomiske analyse netop et udtryk for, at vi forsøger at lokalisere jollefiskere og -fangeres aktiviteter, for blandt andet at få belyst deres indtjening via indhandlinger i forhold til deres husstands samlede indkomst. Hvor der ikke allerede eksisterer oplysninger, som kan have relevans for den socioøkonomiske analyse, vil der blive udarbejdet et spørgeskema. Her tænkes for eksempel på af få afdækket omfanget og betydningen af subsistensøkonomien.

For så vidt angår spørgsmålene om den socioøkonomiske analyse af fangererhvervet kan jeg oplyse, at den oprindelige tidsplan omkring færdiggørelsen af undersøgelsen i 2003 ikke kommer til at holde stik. Den socioøkonomiske analyse er nu sat i gang, og forventes at ligge endelig klar i august 2004.

Den socioøkonomiske analyse skal primært belyse fangernes økonomiske situation, samfundets overførsler til fangererhvervet, hvilke bidrag erhvervet yder til samfundsøkonomien og selvforsyningsgraden. Indfaldsvinklen til undersøgelsen er fangernes økonomi fordelt på kommuner/regioner, arter og årstider, omfanget af overførsler til fangererhvervet, fangernes bidrag til BNP samt bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.

I forbindelse med intensiveringen af kvotesystemer på de levende ressourcer er der opstået et behov for, at kunne definere en ”erhvervsfanger” mere entydigt. Nogle ernærer sig hovedsageligt ved fangst, andre ved fiskeri og andre ved både fangst og fiskeri. I jagtbevissystemet opereres der med erhvervsjagtbeviser og fritidsjagtbeviser, men erhvervsjagtbeviset giver ikke en entydigt definition af en fanger.

Ved koordineringen af adgangen til kvoterede arter samt diverse øremærkede erhvervstilskud – for eksempel indhandlingstilskud til sælskind til erhvervsfangeren – er der et øget behov for at kunne adskille ”erhvervsfangeren” fra ”erhvervsfiskeren”. Analysen vil være behjælpelig med at udvikle forslag til et fangerbegreb, så en adskillelse bliver mulig i forvaltningsøjemed.

Yderligere forventer jeg, at de første resultater af den grønlandske del af den arktiske levevilkårsundersøgelse vil blive offentliggjort i maj 2004. Undersøgelsen vil komme med supplerende oplysninger, hvor nogle af områderne er uddannelse, arbejde, ledighed, fritid, boligforhold, socialt og familiemæssigt netværk, sundhed og livsstilsproblemer, naturforvaltning og subsistensøkonomi. Undersøgelsen forventes analytisk at isolere jollefiskere, fangerfamilier og erhvervsfangere fra den øvrige befolkning, hvilket Landsstyret ser frem til, da der derved åbnes for at drøfte indkomst forholdene for de nævnte grupper på et langt bedre grundlag end tidligere.

I hvilket omfang Landsstyret har gjort brug af udbyttet fra det jolleseminar, der blev afholdt i Kangerlussuaq i 2001, så kan jeg oplyse, at udbyttet af jolleseminaret bruges løbende. Konklusionerne under seminaret har et meget bredt indhold, da seminardeltagerne kom ind på mange emner, som har interesse for jollefiskerne. På den baggrund er der ikke en entydig konklusion.

Jollefiskernes hverdag er ikke let og kan ikke løses i løbet af kort tid. Det har derfor været nødvendigt og vil stadig være nødvendigt først at tage fat på jollefiskernes nærliggende problemer.

Et af målene med seminaret var, at jollefiskerne/fangerne kunne få lejlighed til at drøfte deres problemer og komme med anbefalinger til de selskaber, som de til daglig har kontakt med. Det var nødvendigt, at selskaberne kunne få lejlighed til at høre jollefiskernes/fangernes daglige problemer og få udleveret anbefalinger til løsning af disse problemer.

Omkring hvilke politiske mål, som Landsstyret har for at forbedre vilkårene for de erhvervsudøvere, som anvender joller, så håber Landsstyret at den socioøkonomiske analyse kan danne et bedre fundament, og tjene som redskab i forbindelse med planlægning og strukturering af jollefisker og -fangernes erhvervsmuligheder. Det er Landsstyrets mål, at der skal være sammenhæng imellem hvilket fangst- og fiskeritryk en art kan bære, erhvervets struktur, indhandlingsmulighederne samt de økonomiske levevilkår.

24. november 2003                                                                                                    UKA2003/60

Umiatsiaararsorlutik inuutissarsiuteqartut atugarisaat pillugit Naalakkersuisunut apeqqut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

Akissuteqaat

(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)

Fru Agathe Fontainip Naalakkersuisunut apeqquteqarluni kissaatigaa umiatsiaararsorlutik inuussutissarsiortunut atugassarititaasut pillugit pissutsit arlallit paasissutissiissutigineqarnissaat.

Fru Agathe Fontainip ilaatigut kissaatigaa umiatsiaararsorlutik aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiuteqartut aningaasatigut allatigullu atugaat pillugit Naalakkersuisut paasissutissanik qanoq annertutigisunik pigisaqarnersut paasissallugu.

Aallaqqaasiullugu oqaatigissavara Naalakkersuisut Naatsorsueqqissaartarfimmik pilersitsinermikkut kisitsisitigut paasissutissat pillugit inatsit aqqutigalugu paasissutissanik katersisarmata taamaalilluni kisitsisitigut paasissutissanut tunngatillugu naqitatigut assigiinngitsutigut inuiaqatigiinni pissutsit assigiinngitsutigut paasineqartarsinnaassammata. Apeqqummut umiatsiaararsorlutik aalisartunut piniartunullu tunngatillugu inuuniarnermi aningaasatigut atugarisat misissoqqissaarneqarnerat takussutissaassaaq ilaatigut umiatsiaararsorlutik aalisartut piniartullu suliarisartagaasa suussusersiniarneqarnerannut assersuutigalugu tunisamikkut isertitaat inoqutigiinni isertitaminnut naleqqiullugit paasiniarlugit. Paasissutissaateqarfigeriinngisatsinni kisiannili inuuniarnermi aningaasatigut atugarisanut tunngassuteqartuni apeqqutinik akisilluni immersuiffissaq suliarineqassaaq, tassani eqqarsaatigineqarpoq assersuutigalugu nammineq atugassanik pisat qanoq annertutiginerat.

Piniarnermik inuussutissarsiuteqartut aningaasaqarnikkut inuuniarnikkullu atugassarisaannik misissuinermut tunngatillugu apeqqummut oqaatigissavara 2003-mi misissuinerup inaarsarneqarneranut piffissaliussaagaluartoq eqqortinneqarsinnaanngimmat. Misissuineq aallartinneqareerpoq, august 2004-mi naammassineqassasoq naatsorsuutigineqarluni.

Aningaasaqarnikkut inuuniarnikkullu atugassarisanik misissuinikkut pingaartumik paasiniarneqassapput piniartut aningaasaqarnikkut atugarisaat, inuiaqatigiit piniarnermik inuussutissarsiuteqartunut aningaasaliissutigisagaat, taamatut inuussutissarsiortut sutigut inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut tapertaanersut aamma imminut pilersornerup annertussusia kiisalu isumalluutinik uumassusilinnik piujuartitsinissamik tunngaveqarluni atuineq. Misissuinikkut isiginiarneqartussaq tassaavoq piniartut aningaasaqarnerat kommuninut/nunap immikkoortuinut, aalisakkanut piniakkanullu ukiullu qanoq ilineranut agguarlugu, piniarnermik inuussutissarsiutilinnut ikiorsiissutigineqartartut annertussusiat, piniartut nunatta aningaasaqarneranut ilapittuutaanerat aamma isumalluutinik uumassusilinnik piujuartitsinissamik tunngaveqarluni atuineq.

Isumalluutinik uumassusilinnik pisassiisarluni malittarisassaqartitsinerup pimoorunneqarnerulerneranut atatillugu “inuussutissarsiutigalugu piniartup” erseqqinnerusumik qanoq paasineqarnissaa pisariaqalerpoq. Inuit ilaat pingaartumik piniarnikkut inuussutissarsiorput allallu aalisarnikkut ilaallumi piniartuullutillu aalisartuullutik. Piniarnermut allagartaqartitsinermi inuussutissarsiutigalugu sunngiffimmilu allagartat atugaapput, kisiannili inuussutissarsiutigalugu piniarnermut allagartami piniartoq nalorninaatsumik nassuiarneqarsimanani.

Piniakkanik pisassiissutigineqartartunik piniarsinnaatitaanerup kiisalu inuussutissarsiutinut tapiissutinut aalajangersimasunut assigiinngitsunut – assersuutigalugu inuussutissarsiutigalugu piniartunut puisit amiinut tunisanut tapiissuteqartarnermut - ataqatigiissaarinermut atatillugu “inuussutissarsiutigalugu piniartup” “inuussutissarsiutigalugu aalisartumit” avissaartinneqarnissaa pisariaqartitaanerulerpoq. Misissuinikkut piniartup qanoq paasineqarnissaanut siunnersuuteqarnissaq ajornannginnerulissaaq, taamaalilluni “inuussutissarsiutigalugu piniartoq” “inuussutissarsiutigalugu aalisartumit” avissaartinneqarsinnaalissammat.

Naalakkersuisut aamma naatsorsuutigaat issittumi inuuniarnermi atugarisanik misissuinerup nunatsinnut tunngasortaasa inerneri siulliit 2004-mi majimi saqqummiunneqarumaartut. Ilinniartitaaneq, suliffeqarneq, suliffissaaleqineq, ineqarnikkut atukkat, inuttut ilaqutariinnikkullu attaveqarnerit, peqqinneq inuusaaserlu pissutigalugu ajornartorsiutit, pinngortitamik pisuussutinillu tassaniittunik iluaquteqarniarnermik aqutsineq nerisassatigullu imminut pilersorneq misissuinermi sammineqarsimasut ilagaat. Misissuinermi periaatsit atorneqarsimasut tunngavigalugit umiatsiaararsorlutik aalisartut, ilaqutariit piniartukkormiut inuussutissarsiutigalugulu piniartut innuttaasunit sinnerit misissuinikkut immikkoortinneqarsinnaalissapput, taamaatilluni pissutsit taakku aningaasaqarniarnerannut tunngasut massakkornit pitsaanerujussuarmik tunngaveqarluni oqallisigineqarsinnaalissallutik.

Umiatsiaararsortut pillugit Kangerlussuarmi 2001-imi martsimi isumasioqatigiinnermit pissarsiarineqartut Naalakkersuisunit qanoq annertutigisumik atorneqarsimanerannut tunngatillugu oqaatigisinnaavara umiatsiaararsortut pillugit isumasioqatigiinnermit pissarsiarineqartut ingerlaavartumik atorneqarmata. Isumasioqatigiinnermit inerniliinerit assigiinngitsorpassuarnik imaqarput, tassami isumasioqatigiinnermut peqataasut assigiinngitsorpassuit umiarsiaararsorlutik aalisartunut soqutiginaatillit oqallisigisimammatigit. Tamatuminnga pissuteqartumik ataasiinnarmik paasineqarsinnaasumik inerniliisoqarsimanngilaq.

Umiatsiaararsorlutik aalisartut inuunerat oqitsuinnaanngilaq piffissallu sivikitsup ingerlanerani aaqqiivigineqarsinnaanani. Taamaammat pisariaqarsimavoq sulilu pisariaqartuartussaalluni umiatsiaararsorlutik aalisartut ullumikkut ajornartorsiutaasa sulissutigineqarnissaat.

Isumasioqatigiinnikkut anguniagaasut ilagisimavaat umiatsiaararsorlutik aalisartut/ piniartut ajornartorsiutiminnik oqallisiginninnissaat ingerlatseqatigiiffinnullu ulluinnarni attaveqarfigisakkaminnut kaammattuutinik saqqummiussuinissaat. Pisariaqartinneqarsimavoq ingerlatseqatigiiffiit umiatsiaararsorlutik aalisartut/ piniartut ulluinnarni ajornartorsiutaannik tusarlerneqarnissaat ajornartorsiutillu tamakku aaqqiissutissaannik kaammattuutinik tunniussivigineqarnissaat.

Umiatsiaararsorlutik inuussutissarsiuteqartut atugarisaasa pitsanngorsarnissaat eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut qanoq anguniagaqarnerannik apeqqummut tunngatillugu Naalakkersuisut neriuutigaat inuuniarnermi aningaasaqarnikkut atugarisanik misissuineq umiatsiaararsorlutik inuussutissarsiortut inuussutissarsiornerminni periarfissaannik pilersaarusiornermut aaqqissuussinermullu atatillugu atortussatut pitsaanerusumik tunngavissiiumaartoq. Naalakkersuisut anguniagaraat uumasunik aalisakkanillu aalajangersimasunik piniarnerup aalisarnerullu annertussusiata, inuussutissarsiutip aaqqissugaanerata aamma inuussutissarsiortut amerlassusiisa aamma tunisinissamut periarfissat kiisalu inuuniarnermi aningaasaqarnikkut atugarisat  akornanni ataqatigiittoqarnissaa.