Samling
Nuuk, den
J.nr.: 75.01.01, EM 2003 / 69
Spørgsmål til Landsstyret om Landsstyrets holdning til at skabe mulighed for, at enkeltpersoner og virksomheder hjemmehørende i Grønland mod betaling af en afgift til Landskassen kan tildeles arealkoncession eller eksklusivret til benyttelse af et afgrænset område til særlig aktivitet for en begrænset periode.
Begrundelse:
Der kan ikke herske tvivl om, at turismeudviklingen i vort land vil fortsætte i årene fremover. I denne henseende synes det vigtigt at sikre, at den grønlandske befolkning og de grønlandske virksomheder, og dermed det grønlandske samfund, til stadighed sikres de bedst mulige udgangspunkter i denne udvikling.
Derfor skal det foreslås, at der skabes mulighed for, at i Grønland hjemmehørende enkeltpersoner og virksomheder kan opnå arealkoncession / eksklusivret til benyttelse af et begrænset areal til en særlig aktivitet i en afgrænset periode mod betaling af en afgift til landskassen. Vi har lignende ordninger indenfor mineral- og kulbrinteområdet, samt is- og vandområdet, hvor dette allerede lovgivningsmæssigt er en mulighed.
Jeg mener at koncessionerne bør udbydes i licitation, således at man opnår det på udbudstidspunktet bedste resultat, samtidig med at man sikrer at det er en velovervejet kontrolleret proces. I denne sammenhæng bør det bedste resultat vurderes udfra en samfundsmæssig helhedsbetragtning og ikke alene ud fra snævre økonomiske hensyn.
Jeg forestiller mig, at man for at kunne deltage i licitationen, skal være skattepligtig i Grønland.
Det er nødvendigt at koncessionerne er flerårige, minimum 10-årige, for at sikre den fornødne motivation for større investeringer og mulighed for langtidsplanlægning.
Baggrunden for forslaget er, at sikre de grønlandske turistvirksomheders investeringer og interes-ser i forhold til den fremtidige drift. Hertil at sikre en stabil og for Grønland gunstig rollefordeling indenfor turisterhvervet, ved at sikre at indtjening på de naturmæssige aktiver i Grønland primært kommer grønlandske virksomheder til gode.
Desuden vil forslaget fremme de grønlandske turistvirksomheders muligheder for langtidsplanlægning samt bidrage til at styrke deres position i forhold til udefrakommende partnere og/eller konkurrenter ved at et givent naturmæssigt potentiale kan aktiveres gennem selskabet.
Såfremt forslaget vedtages forventes det selvsagt at medføre en bedre økonomi og økonomisk sikkerhed for grønlandske turismevirksomheder, en mere langsigtet planlægning indenfor turisterhvervet samt pleje og udvikling af koncessionsarealerne indenfor de i licitationen fastsatte rammer.
Forslaget vil primært berøre turistvirksomheder beskæftiget indenfor lystfiskeri (koncession på elve og elvsystemer), trofæjagt (koncession på jagtrevir), heliskiing og bjergbestigning (koncession på beflyvning af udvalgte fjeldområder), bræklatring (koncession på udvalgte områder langs indlandsisens rand).
Eksklusivretten bør for hvert tilfælde nøje defineres. Ved lystfiskeri bør den eksempelvis omfatte forbud mod al garnfiskeri i koncessionsområdet, samt anden kommerciel udnyttelse heraf. Ved trofæjagt bør den omfatte forbud af al jagt i området, samt motoriseret færdsel. For bræklatring behøver den blot omfatte forbud mod lignende kommerciel udnyttelse af koncessionsområdet.
Der kan med fordel drages paralleller til Island, hvor begrænset brugsret til de islandske lakseelve har medført stor indtjening til ejere/koncessionshavere på elvene.
Endvidere synes et sådan forslag ikke alene at komplimenterer den strukturpolitiske handlingsplan, men er også helt på linierne med selvstyrekommissionens anbefalinger, for så vidt angår skabelsen af de rette rammer for udviklingen af en selvbærende økonomi.
Derfor skal det i henhold til landstingets § 32 foreslås, at Landsstyret pålægges at påbegynde arbejde for at opfylde disse målsætninger, bl.a. ved ændring af bekendtgørelse nr. 23 af 18. november 1992 vedr. Arealanvendelse og Planlægning samt anden evt. relevant lovgivning.
Nuuk, den
J.nr.: 75.01.01, UKA 2003 / 69
Kalaallit Nunaanni inuit ataasiakkaat sulliviillu Nunatta Karsianut akiliuteqarlutik nunaminertamik atuinissamut akuersissummik pissarsisinnaanissaat, immikkulluunniit ingerlatamut piffissamut killilikkamut nunaminertamik kisimiilluni atuisinnaatitaanissaat pillugu Naalakkersuisut isumaat pillugu paasiniaaneq.
(Inatsisartuni ilaasortaq Ole Dorph, Siumut)
Tunngavilersuut:
Takornariaqarnikkut inerisaanerup nunatsinni siunissami ingerlaannarnissaa qularutigineqarsinnaanngilaq. Tassunga tunngatillugu nunatsinni innuttaasut kalaallillu sulliviutaasa, taamaalillunilu inuiaqatigiit kalaallit, ineriartornermi taamaattumi pitsaanerpaamik aallavissaqartittuarnissaat qulakkiissallugu pingaaruteqannguatsiarpoq.
Taamaammat siunnersuutigineqassaaq Kalaallit Nunaanni inuit ataasiakkaat sulliviillu, landskarsimut akiliuteqarlutik, nunaminermik atuinissamut akuersissummik pissarsisinnaanissaat immikkulluunniit ingerlatamut piffissamut killilikkamut nunaminermik kisimiilluni atuisinnaatitaanissaat ammaallugu periarfissinneqassasoq. Tamatumunnga assingusumik aatsitassarsiornermi uuliasiornermilu, kiisalu sermimut imermullu tunngatillugu, inatsiseqarnikkut periarfissiissutaareersunik atugaqarpugut.
Uanga isumaqarpunga akuersissuteqaatit suliariumannittussarsiuunneqartariaqartut, taamaaliornikkut piffissami siliariumanittussarsiuussiviusumi angusassamik pitsaanerpaamik angusaqartoqarsinnaassammat, tamatumalu peqatigisaanik suliap ingerlanera eqqarsaatigilluakkatut nakkutilliivigineqarnissaa qulakkeerneqarsinnaassammat. Tassunga tunngatillugu inuiaqatigiinnut iluaqutaanerpaamik angusaqarnissaq, aningaasanullu tunngasut kisiisa aallaaviginagit, nalilerneqartariaqarpoq. Suliariumannittussarsiuussinermi peqataasinnaannissaq angujumallugu Kalaallit Nunaanni akileraartussaatitaanissaq tunngaviussasoq takorloorpara.
Akuersissuteqaatit ukiunut arlalinnut, sivikinnerpaamik ukiunut qulinut atuuttuunissaat, annertunerusumik aningaasaleerusussuseqarnissap kajungernartuunissaa, piffissamullu sivisuumut pilersaarusiornissap periarfissiissutiginissaa qulakkeerniarlugit pisariaqarpoq.
Siunnersuummut tunngaviuvoq siunissami ingerlatsinissamut tunngatillugu nunatsinni takornariaqarnikkut sulliviit aningaasaliinissaasa soqutiginninnissaasalu qulakkeerneqarnissaa. Tassungalu ilanngullugu takornariaqarnermut tunngatillugu inuussutissarsiornermi, Kalaallit Nunaanni pinngortitamut tunngatillugu suliniuteqarnermi isertitat nunatsinni sullivinnut iluaqutissanngortinneqarnerunissaata qulakkeerneqarneratigut, Kalaallit Nunaannut aalajaatsumik iluaqutaasumillu susassaqartut agguataarneqarnissaasa qulakkeerneqarnissaa. Siunnersuut aamma nunatsinni takornariaqarnikkut sulliviit piffissamut sivisuumut pilersaarusiornissamut periarfissaqarnissaannut iluaqutaasussaavoq kiisalu taakku suleqatigisanut avataaneersunut aamma/imaluunniit unammillertigisanut tunngatillugu pinngortitami periarfissap ingerlatseqatigiiffik aqqutigalugu suliniutigineqarlersinnaanera pillugu nukittunerusumik inissisimalernissaanut periarfissiinikkut.
Siunnersuut akuersissutigineqassappat tamanna nunatsinni takornariaqarnikkut sulliviit aningaasaqarnikkut atugarissaarnerulernissaannik aningaasaqarnikkullu qularnaatsumik ingerlanissaannik, takorniaraqarnikkut inuussutissarsiornerup siunissamut ungasinnerusumut pilersaarusiorneqarnissaanik kiisalu suliariumannittussarsiuussinerit killissarisaattut aalajangersakkat iluanni nunaminertat atugassiissutitut akuersissutigineqartut isumagineqarnissaannik inerisarneqarnissaannillu, kinguneqassasoq soorunami naatsorsuutigineqarpoq.
Siunnersuut takornariaqarnikkut sullivinnut qissattartartunik sammisaqarnerusunut kinguneqartussaavoq (kuunni kooqarfinnilu akuersissuteqarneq), tammajuitsussarsiorluni aallaaniartunik (aallaaniarfimmut akuersissuteqarneq) helikopterimik sisorariarneq qaqqasiornerlu ( qaqqaqarfiit ornitassatut toqqakkat timmisartumik orninneqarnissaannut akuersissuteqarneq), sermip immamut ujangissimarngi atuarlugit toqqartukkani sermisiornissamut akuersissuteqarfigineqarneri).
Kisimiilluni nunaminermik atuisinnaatitaaneq pisunut ataasiakkaanut tunngatillugu sukumiisumik nassuiarneqartariaqartassaaq. Assersuutigalugu qissattarnermut tunngatillugu sumiiffimmut akuersissuteqarfigineqartumi qassutit atorlugit piniarnerup tamarmi inerteqqutaaneranik kinguneqartariaqarpoq, kiisalu tamatuma aningaasarsiorfittut allatut atorneqarsinnaanera pillugu. Tam-majuitsussarsiorluni aallaaniarnermut tunngatillugu sumiiffimmi aallaaniarsinnaanerup tamarmi inerteqqutaanissaa kingunerisariaqarpaa, kiisalu angallassissutinik motorilinnik angalaarneq tamaat ilanngullugu. Sermip immamut ujangissimarngini sermisiorneq pillugu sumiiffiup akuersissuteqarfiusup assingusumik aningaasarsiorfiginissaata inerteqqutigineqarneranik taamaallaat kinguneqartariaqarpoq.
Islandimi pissutsinut atugaasunut sanilliussinissaq iluaqutaassaaq, Islandimimi kuuit kapisileqarfiit killilimmik atuiffigineqarsinnaatitaaneri kuuit piginnittuinut/akuersissutinik piginnittunut aningaasanik annertuumik isaatitsissutaalersimammata.
Siunnersuut taamatut ilusilik aammattaaq inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutissatut siunnersuummut iluaqutaaginnartussaanngilaq, aammali nammineerneq pillugu isumalioqatigiissitat kaammattuutigisaannut, naminneerluni aningaasaqarnerup inerisarneqarnissaanut killissarititanik pilersitsinissamut, naapertuulluinnarluni.
Taamaammat Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu siunnersuutigaara anguniagassat taakku piviusunngortinneqarnissaannik sulinermik aallarneeqqullugit Naalakkersuisut peqquneqassasut, ilaatigut Nunaminertat atorneqartarnerat pilersaarsusiorfigineqartarnerallu pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaata nr. 23, 18. november 1992-imeersup, allanngortinneqarneratigut.