Samling
20. november 2003 EM 2003/82
Spørgsmål til Landsstyret: Hvad vil Landsstyret gøre for at en større andel af grønlandske studerende i Danmark vender hjem til Grønland efter endt uddannelse.
(Landstingsmedlem Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit)
Svarnotat.
1. behandling
(Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
Det er Landsstyrets klare målsætning, at så mange grønlandske studerende som muligt vender hjem til Grønland efter endt uddannelse.
Blandt andet på baggrund af tilbagemeldinger herom fra de studerende selv, vurderer Landsstyret, at der er to forhold, som navnlig er afgørende for, om de studerende vender hjem. Det er for det første, at de under uddannelsen opretholder en kontakt med det grønlandske samfund. For det andet, at de studerende ikke oplever barrierer i forbindelse med deres ønske om tilbagevenden til Grønland.
Opretholdelse af kontakt til det grønlandske samfund er et fælles ansvar for den studerende selv, for Hjemmestyret og for potentielle arbejdsgivere i Grønland.
Uddannelsesstøttereglerne sikrer, at de studerende på uddannelser af over 2 års varighed vil kunne komme på sommerferie i Grønland en gang om året. Formålet hermed er primært at sikre den studerendes kontakt med familie, venner og landet selv, men mange studerende benytter også ferien til at arbejde i Grønland.
I foråret 2002 tog Grønlands Hjemmestyres Organisations- og Efteruddannelsesafdeling, Administrationsdirektoratet, kontakt til de grønlandske studerendes organisation i Danmark, DKIK, og fik etableret et samarbejde. Dette samarbejde mundede ud i, at der i november 2002 blev arrangeret de første ”Gå hjem møder” med de studerende. Dette skete i tæt samarbejde med KIIIP og De Grønlandske Huse. Samarbejdet er nu udvidet til, at KANUKOKA også er inddraget i projektet.
Der er således nu planlagt en række arrangementer i Danmark for de grønlandske studerende. Der orienteres her om mulighederne for ansættelse i Grønlands Hjemmestyre og de grønland-ske kommuner. Arrangementerne afholdes i de fire grønlandske huse rundt om i landet. Arrangementerne, der blev påbegyndt sidste år, afholdes her i november måned og vil blive fulgt op af lignende arrangementer de kommende år.
Derudover vil Landsstyret i samarbejde med DKIK arbejde for, at så mange studerende som muligt under uddannelsen får erhvervsmæssige erfaringer i Grønland. Det kan være som praktikophold, kortvarende vikariater, sommerferiejobs og lignende både inden for det offentlige og i private virksomheder. Men mulighederne for at benytte studerende som studentermedhjælp trods den fysiske afstand vil også blive undersøgt nærmere. Landsstyret vil gå i dialog med erhvervslivet herom. Landsstyret har i den forbindelse med tilfredshed bemærket, at flere grønlandske virksomheder allerede er begyndt at henvende sig til de studerende om mulighederne for sådanne studiejobs og mulighederne for beskæftigelse efter uddannelsen.
Med hensyn til barrierer for tilbagevenden til Grønland er der navnlig tre forhold, der nævnes af de studerende selv. Den største bekymring for en del studerende er, hvorvidt de vil blive accepteret og i stand til at varetage et arbejde i Grønland på en tilfredsstillende måde, til trods for, at de ikke taler og forstår grønlandsk flydende. Det er herudover problemer med at få en bolig og manglende daginstitutionspladser for de studerendes børn. Derudover må det antages, at de generelle løn- og ansættelsesvilkår også spiller en rolle.
Landsstyret er meget opmærksom på det nævnte sprogproblem og vil intensivere de tiltag, der allerede forefindes. De Grønlandske Huse tilbyder således grønlandskundervisning, som de grønlandske studerende også vil kunne følge. Det er herudover under overvejelse at etablere mere målrettet grønlandskundervisning for de studerende under uddannelsen, og at tilbyde intensiv grønlandskundervisning forud for tilbagevenden til Grønland.
Landsstyret vil desuden arbejde på at finde løsninger, der sikrer, at de nævnte forhold vedr. bolig og børnepasning ikke fremover vil være en hindring for de studerendes tilbagevenden til Grønland. Det er desuden Landsstyrets klare opfattelse, at såvel offentlige som private arbejdsgivere i Grønland er fuldt ud opmærksomme på, at løn- og ansættelsesvilkår naturligvis også spiller en vigtig rolle i relation til rekruttering af personale.
20. november 2003 UKA 2003/82
Naalakkersuisunut apeqqut: Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarniarpat nunatsinniit Danmarkimut ilinniariartortartut ilinniareeraangamik nunatsinnut utertartut amerlanerulersinnissaat anguniarlugu.
(Inatsisartunut ilaasortaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit)
Akissuteqaat
Siullermeerneqarnera
(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Naalakkersuisut erseqqissumik anguniarpaat kalaallit ilinniagaqartut sapinngisamik amerlanerpaartaasa ilinniagaqareernerminni Nunatsinnut utertarnissaat.
Ilaatigut ilinniagaqartunit namminernit akissuteqaataasartut tunngavigalugit Naalakkersuisut nalilerpaat ilinniagaqartut utertarnissaannut pingaartumik pissutaasartut marluusut. Siulleq tassaavoq ilinniarnerminni Nunatsinnut atanerminnik attassiinnarnersut. Aappaa tassaavoq Nunatsinnut uternissaminnik kissaateqarnerminni ilinniagaqartut akimmissaartinneqartannginnersut.
Nunatsinnut attaveqartuarnissaq ilinniagaqartumut namminermut, Namminersornerullutik Oqartussanut Nunatsinnilu suliffigilersinnaasassanut ataatsimoortumik akisussaaffiuvoq.
Ilinniagaqarnersiutit pillugit peqqussutip qulakkeersimavaat ilinniagaqartut ukiut marluk sinnerlugit sivisussusilinnik ilinniagallit ukiumut ataasiarlutik Nunatsinnut aasaanerani atuanngiffeqariartortarsinnaanissaat. Tamatumani siunertaa pingaarneq tassaavoq ilinniagaqartup ilaquttaminut, ikinngutiminut nunamullu attaveqarnerata qulakkeersimaneqarnissaa, kisiannili soorunalimi aamma ilinniagaqartorpassuit atuanngiffeqarnertik Nunatsinni sulinermut atortarpaat.
2002-mi upernaakkut Namminersornerullutik Oqartussat Aaqqissugaanermut Ilinniaqqinnernullu immikkoortortaqarfiat, Aqutsinermut pisortaqarfik, Danmarkimi kalaallit ilinniagaqartut kattuffiannik DKIK-mik attaveqarfiginnissimavoq suleqatiginnilersimallunilu. Suleqatigiilernermi tamatumani anguneqarsimasoq siulleq tassaasimavoq november 2002-mi ”Angerlariartuutaa”-nik taasamik ilinniagaqartut ataatsimeeqatigineqartarsimanerat. Tamanna pisimavoq KIIIP-ip Kalaallillu Illuisa qanittumik suleqatigiinnerisigut. Suleqatigiinneq massakkut annertusineqarsimavoq, tassa taamaaliortarnernut KANUKOKA aamma akuutinneqartalersimammat.
Tassalu massakkut Danmarkimi kalaallinut ilinniagaqartunut aaqqissuussinissat arlalissuit pilersaarusiorneqarsimapput. Taakkunani ilisimatitsissutigineqartartut tassaapput Namminersornerullutik Oqartussani Nunatsinnilu kommuunini atorfininnissatigut periarfissat. Aaqqissuussinerit ingerlanneqartarput Danmarkimi Kalaallit Illuini sisamaasuni. Aaqqissuussinerit siorna aallarnerneqarsimasut maanna novembarip qaammataani ingerlanneqaqqipput, aammalu taamatut aaqqissuussisarnernik ukiuni aggersuni malitseqarteqqinneqartarumaarlutik.
Tamatuma saniatigut DKIK suleqatigalugu Naalakkersuisut sulissutiginiarpaat sapinngisamik ilinniagaqartut amerlanerpaat Nunatsinni inuussutissarsiutinut tunngasunik ilinniarnerminni misilittagaqalersinniarneqartarnissaat. Tamanna pisarsinnaavoq pisortat namminersortullu suliffeqarfiutaanni ilinniagaqartut sulillutik sungiusartarnerisigut, sivikinnerusumik taartaatinneqartarnerisigut, aasaanerani atuanngiffeqarnerminni sulisinneqartarnerisigut assigisaannillu aaqqissuussisarnertigut. Kisiannili ilinniagaqartut naak ungasissumiikkaluartut ilinniarnertuutut ikiortitut atorneqartarnissaat aamma misissorluarneqassaaq. Tamanna pillugu Naalakkersuisut inuussutissarsiornermik ingerlataqartunik oqaloqatiginninniarput. Tassunga atatillugu Naalakkersuisut nuannaarutigisaminnik maluginiarsimavaat kalaallit suliffeqarfiutaat arlallit ilinniagaqartunut saaffiginnittalereersimasut, tassa ilinniarnermut atatillugu sulinissamut periarfissat taamaattut aammalu ilinniagaqareernermi sulilernissamut periarfissat pillugit.
Nunatsinnut uternissamut akimmiffigineqartartut eqqarsaatigalugit pissutsit pingasut pingaartumik ilinniagaqartunit namminernit eqqaaneqarsimapput. Ilinniagaqartut ilaannut isumakuluut annerpaaq tassaavoq kalaallisut naammattumik oqalussinnaannginnertik paasisinnaannginnertillu pissutigalugu Nunatsinni sulilernissaminnik akuerineqarumaarnerlutik aammalu naammaginartumik sulissussisinnaalerumaarnerlutik. Taakkua saniatigut initaarnissaq ajornartorsiutaasarlunilu ilinniagaqartut meeraannut ulluunerani paaqqinnittarfinnut inissat amigaataasarput. Kiisalu aamma ilimagisariaqarpoq akissarsiatigut atorfeqartitaanikkullu nalinginnaasumik atugassarititaasut aammattaaq sunniuteqaqataasartut.
Oqaatsitigut ajornartorsiut taaneqartoq Naalakkersuisut annertuumik eqqumaniarfigissavaat, alloriaataasartussatullu ullumikkut pigineqareersut sakkortusaavigerusullugit. Soorlu aamma Kalaallit Illuisa kalaallisut atuartitsisarnissaq kalaallit ilinniagaqartut aammattaaq malinnaavigisarsinnaasaat neqeroorutigisarpaat. Tamatuma saniatigut isumaliutigineqarpoq ilinniarnerup nalaani ilinniagaqartut siunnerfeqarnerusumik kalaallisut atuartinneqartalernissamik pilersitsi
vigineqarnissaat, aammalu Nunatsinnut uternissartik sioqqullugu sakkortunerusumik kalaallisut atuartinneqartarnissamik neqeroorfigineqartalernissaat.
Tamatuma saniatigut Naalakkersuisut sulissutiginiarpaat ilinniagaqartut Nunatsinnut utertarnissaannut ineqarnermut meeqqallu paarineqarnissaannut tunngassuteqartunik qulakkeerinninniartussanik aaqqiissutissarsiorniarnissaq. Taakkua saniatigut Naalakkersuisut qularutiginngivippaat Nunatsinni pisortat sulisitsisullu namminersortut ilisimaarilluinnaraat akissarsianut atorfeqartitaanermullu atugassarititaasut aammattaaq sulisussanik pissarsiniartarnermi pingaaruteqartumik sunniuteqaqataasartut.