Akissuteqaat-1

25. november 2003                                                                                                    EM 2003/96

Spørgsmål til Landsstyret om hvad Landsstyret har af planer for at finde en løsning på problemet med mangelen på lærerkræfter til grønlandskundervisning i Danmark, samt hvad der er udviklingsplaner for grønlandskundervisningen i Danmark.

(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)

 

Svarnotat

1. behandling

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

Landsstyret er helt enig i, at det er vigtigt, at grønlandske studerende og deres børn kan bibeholde tilknytningen til Grønland under uddannelsesophold i Danmark, idet dette er en væsentlig forudsætning for, at de grønlandske studerende ønsker at vende tilbage til Grønland efter gennemført uddannelse. Undervisning i grønlandsk er en af måderne at sikre fortsat tilknytning til Grønland på. Landsstyret er derfor også opmærksom på problematikken.

Gennem De Grønlandske Huse har der været etableret forskellige tilbud i grønlandskundervisning. Aktuelt er der dog kun få undervisningshold. Således har Grønlændernes Hus i København  i samarbejde med Studieskolen etableret 2 undervisningshold for voksne på forskellige niveauer. Der deltager i alt 30-40, hvoraf en hel del er grønlændere uden kundskaber i grønlandsk.

De Grønlandske Huse har om baggrunden for de forholdsvis få undervisningshold oplyst, at det dels ikke har været muligt at samle tilstrækkeligt mange interesserede i sådanne tilbud, dels at de pågældendes sproglige forudsætninger og dermed deres undervisningsbehov er meget forskellige, og endelig, at det kan være svært at skaffe egnede lærerkræfter.

Med hensyn til grønlandskundervisning af de grønlandske studerendes børn forholder det sig sådan, at kommunalbestyrelsen i den grønlandske studerendes bopælskommune i Danmark skal tilbyde elever, i hvis hjem grønlandsk benyttes som talesprog, undervisning i grønlandsk.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at oprette sådan undervisning, hvis der tilmeldes mindst 12 elever i det pågældende sprog, og hvis der kan tilknyttes en kvalificeret lærer. Undervisningen skal i givet fald så vidt muligt placeres på elevens egen skole. Hvis dette ikke er muligt under hensyn til elevtallet eller af andre grunde, henvises eleven til en anden skole i kommunen.

Er elevtallet i kommunen under 12, og træffer kommunen ikke selv beslutning om at oprette undervisningen, skal eleverne tilbydes undervisning i en anden kommune inden for amtet, hvis der her er oprettet undervisning i sproget.

Det grønlandske Hus i Odense har oplyst, at der ved henvendelse herom til en række større kommuner i Husets dækningsområde er konstateret, at der ikke i øjeblikket er oprettet hold med modersmålsundervisning i grønlandsk. Det anføres, at dette bl.a. skyldes, at der selv i de store kommuner er for få grønlandsksprogede børn til at oprette undervisningshold i grøn­landsk. I det omfang kommunerne henviser til en større kommune inden for samme amt, opfatter forældre og børn ofte afstanden for at være for stor til, at man vil benytte tilbudet.

Det Grønlandske Hus i Odense har desuden oplyst, at der synes at være en vis usikkerhed i de enkelte kommuner, om man er forpligtet til at yde modersmålsundervisning i grønlandsk. Dette er der imidlertid ingen tvivl om, og det er da også blevet præciseret i den nuværende bekendtgørelse om modersmålsundervisning (Bkg. nr. 618 af 22. juli 2002).

Det Grønlandske Hus i Århus har oplyst, at der for tiden er bestræbelser på at oprette modersmålsundervisning i grønlandsk under Århus Skolevæsen, idet en uddannet grønlandsk lærer har påtaget sig opgaven, men det er endnu usikkert om der vil være et tilstrækkeligt antal elever.

Det Grønlandske Hus i Århus har i øvrigt etableret en såkaldt ”Børneklub” i Huset. Grønlandske studerende, der er forældre, arrangerer her leg, udflugter og socialt samvær for deres børn, og disse aktiviteter har bl.a. til formål at styrke børnenes færdigheder i grønlandsk.

Konkluderende finder landsstyret, at der for det første er behov for en styrkelse af informationen til de grønlandske studerende om deres rettigheder i relation til såvel undervisningstilbud for dem selv som modersmålsundervisning for deres børn. Landsstyret vil i samarbejde med De Grønlandske Huse og KANUKOKA sikre, at de grønlandske studerende såvel inden afrejse fra Grønland som under opholdet i Danmark bliver grundigt informeret herom. Landsstyret vil desuden henstille til Undervisningsministeriet, at de danske kommuner gøres opmærksom på deres forpligtelse til at tilbyde grønlandskundervisning og til at informere forældrene om de lokale muligheder for sådan modersmålsundervisning.

Landsstyret agter herudover at undersøge forskellige muligheder for at styrke undervisningstilbudene.

For så vidt angår undervisningstilbudene til de studerende selv, vil der blive foretaget en afdækning af deres grønlandsksproglige forudsætninger og deres specifikke undervisningsbehov, således at der vil kunne etableres mere målrettede grønlandskundervisningstilbud.

For så vidt angår de studerendes børn, vil landsstyret drøfte problemstillingen med Undervisningsministeriet med henblik på at finde løsninger, der tager udgangspunkt i det faktum, at de nuværende tilbud om modersmålsundervisning ikke synes at tage højde for det faktum, at grup­pen af grønlandske børn er relativt lille, at deres forudsætninger er meget forskellige, og at det er vanskeligt at finde egnede lærerkræfter.

Landsstyret vil i samarbejde med relevante parter, herunder KANUKOKA, Kommunernes Lands­forening, De Grønlandske Huse og de studerendes organisation i Danmark, DKIK, desuden arbejde for at finde løsninger, der inden for de gældende regler vil kunne styrke grøn­landskundervisningen for de studerende og deres børn. En mulighed vil være at søge etableret et korps af egnede lærere, der efter en forud fastlagt plan forestår undervisningen af såvel de studerende selv som af deres børn.

Landsstyret vil strukturere de nævnte tiltag i en egentlig handlingsplan på området, og denne handlingsplan vil desuden indgå som en integreret del af en planlagt handlingsplan for at få de studerende til at vende tilbage til Grønland efter gennemført uddannelse.

25. november 2003                                                                                                  UKA 2003/96

Naalakkersuisunut apeqqut: Danmarkimi kalaallit oqaasiinik ilinniartitsinermut atatillugu ilinniartitsisunik amigaateqarneq pillugu ajornartorsiutit aaqqiivigineqarnissaannut Naalakkersuisut qanoq pilersaaruteqarpat, Danmarkimilu kalaallit oqaasiinik ilinniartitsinerup inerisarneqarnissaanut qanoq pilersaaruteqartoqarpa.

(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)

Akissuteqaat

Siullermeerneqarnera

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

Kalaallit ilinniagaqartut meeraasalu ilinniagaqarnerup nalaani Danmarkimiinnermi Kalaallit Nunaannut attuumassuteqarnerminnik attassiinnarnissaat pingaartuusoq Naalakkersuisut isumaqatigilluinnarpaat, tassami tamanna kalaallit ilinniagaqartut ilinniakkaminnik naammassinninnermik kingorna Kalaallit Nunaannut uternissaminnik kissaateqarsinnaanerannut tunngaviummat pingaaruteqartoq. Kalaallisut atuartitsineq tassaavoq Kalaallit Nunaannut attuumassuteqaannarnissamut qulakkeerisut ilaat. Taamaattumik ajornartorsiut taanna Naalakkersuisut aamma eqqumaffigaat.

Kalaallit Illuutaat aqqutigalugit kalaallisut atuartitsinermik neqeroorutinik assigiinngitsunik pilersitsisoqartarsimavoq. Massakkulli atuaqatigiit atuartinneqartut ikittuinnaapput. Kalaallit Illuutaat Københavnimiittoq Studieskolen suleqatigalugu inersimasunik atuaqatigiinnik marlunnik pilersitsimapput assigiinngitsunik ajornassusilimmik atuartinneqartunik. Atuartut 30-40-nik amerlassuseqarput, taakkunani arlalinnik kalaaleqarluni kalaallisut oqalussinnaan-ngitsunik.

Kalaallit illuisa atuaqatigiit ikittuinnaanerannut peqqutaasutut oqaatigaat kalaallisut atuartitsinissamik neqeroorutinut soqutiginnittartut ikittuinnaasarnerat, pineqartut oqaatsitigut piginnaasaat assigiinnginnerat taamaattumillu atuartinneqarnissamik piumasarineqartut assigiinngittaqalutik, kiisalu ilinniartitsisussanik amigaateqarneq.

    

Kalaallit ilinniagaqartut meeraasa kalaallisut atuartitaanerat eqqarsaatigalugu imaappoq kalaallip ilinniagaqartup Danmarkimi kommunimi najugarisaani kommunalbestyrelsip atuartut angerlarsimaffimminni kalaallit oqaasiinik atuisut kalaallisut atuartitsinissamik neqeroorfigissagai.

 

Oqaatsini pineqartuni atuartussat ikinnerpaamik 12-it nalunaarutigineqarpata ilinniartitsisorlu piukkunnaatilik pissarsiarineqarsinnaappat kommunalbestyrelsi taamatut atuartitsinermik pilersitsissalluni pisussaaffeqarpoq. Taamaattoqarpat atuartitsineq ajornanngippat atuartup nammineq atuarfiani ingerlanniarneqassaaq. Tamanna atuartut amerlassusiat pissutsillu allat pissutigalugit ajornarpat atuartoq kommunimi atuarfimmut allamut innersuunneqassaaq.

Kommunimi atuartut 12-init ikinneruppata, kommunilu atuartitsinermik nammineq pilersitsissanani aalajangiippat, atuartut amtip iluani kommunimi allami atuartinneqarnissaminnik neqeroorfigineqassapput, oqaatsit taakku atorlugit atuartitsineq tassani ingerlanneqarpat.

Kalaallit Illuutaata Odensemiittup oqaatigisimavaa Kalaallit Illuutaannit kommuninut annernut arlalinnut tamanna pillugu saaffigiinnittarnerni paasineqarsimasoq kalaallit oqaasiinik ilitsoqqussaralugu oqaaserisatut atuartitsinermi atuaqatigiikkuutaanik massakkut pilersitsisoqarsimanngitsoq. Kommunini angisuujugaluartuniluunniit atuaqatigiikkuutaanik kalaallisut atuartitsinermik pilersitsinissamut meeqqat kalaallisut oqaasillit ikippallaarnerannik tamanna ilaatigut pissuteqartoq oqaatigineqarpoq. Kommunit amtimi kommuninut annernut innersuussigaangata neqeroorutip atornissaanut atuarfiit pineqartut ungasippallaartutut angajoqqaanit meeqqanillu isumaqarfigineqarput.

Aammattaaq Kalaallit Illuutaata Odensemiittup oqaatigisimavaa kommunit ataasiakkaat kalaallit oqaasiinik ilitsoqqussaralugu oqaaserisatut atuartitsinermik ingerlatsinissamut pisussaaffeqarnerlutik nalornissutigisaraat. Tamannali qularutissaanngilluinnarpoq, tamannami ilitsoqqussaralugu oqaaserisanik atuartitsineq pillugu nalunaarummi massakkut atuuttumi erseqqissarneqarsimavoq (Nal. nr. 618, 22. juli 2002-meersoq).

Kalaallit Illuutaata Århusimiittup oqaatigisimavaa Århusip Atuarfeqarfiata ataani ilitsoqqussaralugu oqaaserisatut kalaallisut atuartitsineq pilersinniarlugu massakkut suliniuteqartoqartoq, tassami kalaallip ilinniartitsisutut ilinniarsimasup suliassaq tigusimammagu, naammattunilli atuartussaqarnersoq suli nalorninarluni.

Kalaallit Illuutaata Århusimiittup ”Meeqqat Klubiat”-nik taaneqartoq pilersissimavaa. Kalaallit ilinniagaqartut angajoqqaajusut tassani meeqqaminnut pinnguarnernik, angalaarnernik ataatsimooqatigiinnernillu aaqqissuussisarput, ingerlatallu taakku meeqqat kalaallisut oqalussinnaanerannik nukittorsaaniarneq ilaatigut siunertaraat.

Naalakkersuisut eqikkaallutik isumaqarput siullertut pisariaqartinneqartoq tassaasoq kalaallit ilinniagaqartut atuartitsinermik imminnut neqeroorutinut aamma ilitsoqqussaralugu oqaaserisanik meeqqaminnut atuartitsinermik neqeroorutinut tunngatillugu pisinnaatitaaffiit pillugit paasissutissinneqartarnerisa nukittorsarneqarnissaa. Kalaallit ilinniagaqartut Kalaallit Nunaannit aallannginnerminni Danmarkimilu najugaqarnerminni tamakku pillugit sukumiisumik ilisimatinneqartarnissaat Naalakkersuisut Kalaallit Illuutaat KANUKOKA-lu suleqatigalugit qulakkeerniarpaat. Aammattaaq danskit kommuniisa kalaallisut atuartitsinermik neqerooruteqarnissamut najukkanilu ataasiakkaani ilitsoqqussaralugu oqaaserisat atorlugit taamatut atuartinneqarnissamut periarfissaqarneranik angajoqqaajusunut  ilisimatitsissuteqarnissamut pisussaaffeqarnerat erseqqissaqqullugu Naalakkersuisut Atuartitaanermut Ministeriaqarfimmut inassuteqaatiginiarpaat.

Tamakkua saniatigut atuartitsinermik neqeroorutit nukittorsarneqarnissaannut periarfissat assigiinngitsut Naalakkersuisut misissulersaarpaat.

Ilinniagaqartunut namminernut atuartitsinermik neqeroorutit eqqarsaatigalugit ilinniagaqartut kalaallisut oqaatsitigut tunngavii atuartitsinermilu immikkut pisariaqartitaat qulaajarneqarniarput, taamaaliornikkut kalaallisut sammivilikkamik atuartitsinerit pilersinneqarsinnaaqqullugit.

Ilinniagaqartut meeraat eqqarsaatigalugit ajornartorsiut Naalakkersuisut Atuartitaanermut Ministeriaqarfimmut oqaloqatiginnissutiginiarpaat, ilitsoqqussaralugu oqaaserisat atorlugit atuartitsinermik massakkut neqerooruteqarnermi kalaaliaqqat ikittuinnaanerannik, taakku tunngavigisamikkut assigiinngitsorujussuunerannik ilinniartitsisunillu piukkunnartunik nassaarnissap ajornakusoortuuneranik tunngaveqartut aaqqiiffiginissaat siunertaralugu.

 

Aammattaaq susassaqartut suleqatigalugit, matumanittaaq KANUKOKA, Danmarkimi Kommunit Kattuffiat, Kalaallit Illuutaat ilinniagaqartullu Danmarkimi Kattuffiat DKIK, ilinniagaqartut meeraasalu kalaallisut atuartinneqarnerannik nukittorsaasinnaasunik malittarisassat atuuttut iluanni aaqqiissutissanik nassaarniarlutik Naalakkersuisut suliniuteqar-niarput. Periarfissaq tassaasinnavoq ilinniartitsisoqatigiinnik piukkuunnaateqartunik pilersitsiniarneq, ilinniagaqartunik namminernik meeraannillu pilersaarut suliaareersoq malillugu ilinniartitsisussanik.

Suliniutit taaneqartut Naalakkersuisut suliassaqarfimmi tassani iliuusissanut pilersaarusiatut ilusilersorniarpaat, iliuusissanullu pilersaarusiaq taanna ilinniagaqartut ilinniakkaminnik naammassinninnermik kingorna Kalaallit Nunaannut utertinniarlugit iliuusissanut pilersaarusiap ilaatut aamma ilaatinneqassalluni.