Naqeqqaagaq

10. mødedag, tirsdag d. 18. november 2003

Dagsordenens punkt 2

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

Der er en særlig begivenhed, idet Landstingsmedlem Jakob Sivertsen fylder 60 år, tillykke med det. Tak for det gode samarbejde.

Dagsordenspunkterne for i dag er som følger:

Punkt 110; Forslag til landtingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at søge andre indtægtsmuligheder.

(Anthon Frederiksen)

(1. behandling)

Punkt 68; Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges fastholdelse af priserne i bygderne og yderdistrikterne, således disse ikke alene skal forsynes af byerne, hvor der er KNI Pilersuisoq.

(Anthon Frederiksen)

(1. behandling)

Punkt 156; Forslag til landstingslov om dyreværn.

(Landsstyremedlemmet for Erhverv og Landbrug)

(1. behandling)

Punkt 38; Forslag til forespørgselsdebat om indførelse af delvis brugerbetaling for at gå til tandlæge.

  (Palle Christiansen)

Punkt 94; Forslag til forespørgselsdebat om de grønlandske afvænningscentre og familiebehandlingscentre.

(Doris Jakobsen)

10. mødedag, tirsdag d. 18. november 2003, kl. 13:01

Dagsordenens punkt 110

Forslag til landtingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at søge andre indtægtsmuligheder.

(Anthon Frederiksen)

(1. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal bede Anthon Frederiksen om at fremlægge sit forslag.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tak.

Jeg vil også bede formanden om, at jeg skal forkorte fremlæggelsen. Forslaget er sendt til alle.

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at søge andre indtægtsmuligheder.

Kandidatforbundet er vidne om, at der findes fiskearter langs kysten, som uden synderligt at blive udnyttet og produceret i dele af Grønland, er en indtægtsgilde i andre lande. Derfor mener Kandidatforbundet, at det er på tide at forsyne først om fremmest landanlæggene med råvarer, så Landskassen kan få forøget sine indtægter.

At der politisk vej kan findes, er Kandidatforbundet vidne om, og vi beder derfor indtrængende landstingspolitikerne om at støtte herværende forslag.

Vi er af den opfattelse, at det er blevet nødvendigt at forbedre og styrke vores levestandard og ikke mindst Grønlands økonomi.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Som sagt er Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked rejst, så det er Landsstyremedlemmet for Finanser, der skal forelægge hans forelæggelsesnotat, på vegne af ham.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

(Fremlægger på vegne af Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked).

Landsstyret takker for Landstingsmedlem Anthon Frederiksens beslutningsforslag, der giver Landsstyret endnu en mulighed for at redegøre for, hvordan Landsstyret til stadighed er opmærksom på behovet for at skaffe flere indtægter til Landskassen for, at det offentlige serviceniveau og velfærden kan opretholdes og forbedres.

Indtægter til Landskassen kan jo både skabes direkte i form af øgede skatter og afgifter, eller indirekte at stimulere erhvervsudviklingen, så der på den måde kommer øgede indtægter til samfundet og Landskassen i form af flere skatindtægter.

Landsstyret ser naturligvis helst at øgede indtægter skabes via øget aktivitet i samfundet. Det kræver bedre rammer for erhvervslivet kan skabe en vækst, der giver øgede indtægter til virksomheder, og dermed også til Landskassen i form af øgede skatteindtægter.

Denne strategi er også hovedsigtet i redegørelsen om erhvervsfremme, som blev forelagt Landstinget på forårssamlingen 2002, og Landstyrets efterfølgende handlingsplan fra juni 2002.

Deraf fremgår det bl.a., at det er afgørende vigtigt, at de erhvervstilskud, der øges over Landskassen i stigende, skal omlægges til udviklingsorienteret tilskud, der kan skabe vækst og nye erhverv, i stedet for blot passivt at opretholde ikke rentable virksomheder.

Samme strategi fremgår det af den rapport, som Fællesudvalgt vedr. Erhvervsudvikling i Grønland netop har afgivet til Landsstyret og den danske regering, uden erhvervsudviklingen, ingen velfærdsudvikling. Men, en sådan omlægning kan ikke gøres fra den ene dag til den anden, men jeg kan nævne, at indenfor specielt turisme og erhvervsfremmeordningerne rettet mod landsbaseret erhverv, herunder råstofsektoren er tilskuddene fra Landskassen i princippet udviklingsorienteret.

Men, som bekendt tager det tid at udvikle et forholdsvis nyt erhverv som turismen, for ikke at tale om at få nye mineraludvindingsprojekter op at stå.

Som konkrete eksempler på nye direkte indtægtsmuligheder til Landskassen, kan nævnes, at der  sidste år blev indført en afgift på kr. 300,00 pr. krydstogtspassagerer. Ligeledes kan nævnes afgifter for trofæjagt. Disse afgifter indbringer i dag kun mindre beløb, set i forhold til Landskassens samlede udgifter, men afgiften på krydstogtspassagerer forventes dog at indbringe kr. 3.000.000,00 både i år og i 2004.

På turismeområdet ser Landsstyret også andre muligheder for at øge indtægterne. I forbindelse med udvikling af turisme i nationalparken og f.eks. de mange, der ønsker at krydse indlandsisen, er der potentielle muligheder for at indføre afgifter.

Det er også Landsstyrets opfattelse, at trofæjagt med årene kan blive en større indtægtskilde, både for fanger/outfittere og for Landskassen, end tilfældet er i dag.

Landsstyret har i et svar på et andet medlemsforslag fra Ole Dorph, der også førstebehandles i dag, om indførelse af afgifter i forbindelse med arealkoncessioner eller eksklusivret til benyttelse af et afgrænset område til f.eks. turismeaktiviteter, lovet at se nærmere på muligheden for at fremsætte et forslag til lov herom på Landstingets efterårssamling 2004.

I Landsstyrets var på samme medlemsforslag om at afsætte kr. 100.000.000,00 millioner i Landstingets finanslov for 2004, og tilsvarende i de efterfølgende overslagsår til udbygning af erhvervslivet har Landsstyret nærmere redegjort for det udredningsarbejde, der vil blive sat i værk på baggrund af Selvstyrekommissionens anbefalinger, sammenholdt med anbefalingerne i Fællesudvalget vedr. Erhvervsudvikling i Grønland, der netop har offentliggjort rapport uden erhvervsudvikling, ingen velfærdsudvikling.

Landsstyret forventer, at også dette arbejde på længere sigt vil medføre øgede indtægter for både samfundet og Landskassen.

I beslutningsforslaget henvises til, at der findes fiskearter langs kysten, som i dag ikke bliver udnyttet. Landsstyret skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at der i forbindelse med indgåelsen af den nye fiskeriprotokol med EU er aftalt, at der skal bruges kr. 3.750.000,00 i 2004 til biologiske undersøgelser af hidtil ikke udnyttede arter. Disse står på samme konto i finanslovsforslaget 50.01.03, som kr. 1.300.000,00 til andre undersøgelses- og udviklingsprojekter indenfor fiskeri og fangst.

Landsstyret skal endvidere henvise til, at den debat, Landstinget senere på denne samling skal have i forbindelse m ed behandling af redegørelse om en skatte- og afgiftsreform, punkt 15.

Landsstyret mener således, at de intentioner, der ligger i medlemsforslaget er fuldt ud tilgodeset med de initiativer, Landsstyret allerede har igangsat eller har planlagt, men Landsstyret ser ingen grund til, at forslaget i den meget generelle form, det vedtages, og skal derfor under henvisning til ovenstående indstille til forkastelse.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi går videre til partiordførerne. Den første er Ruth Heilmann.

Ruth Heilmann, Siumut’s ordfører.

Tak.

Vi forstår i Siumut udmærket baggrunden for dette forslag fra hr. Anthon Frederiksen.

Som det sikkert huskes, drøftede vi for et par siden et forslag fra hr. Ole Dorph, hvor forslagsstilleren gav udtryk for sit ønske om flere midler til erhvervsudvikling og erhvervsfremme.

Den debat, der fulgte, deltog vi i med stor interesse.

Forslagsstilleren til dette punkt har ret i, at vi har brug for at finde alternative indtægtsmuligheder for at det offentlige serviceniveau kan opretholdes og forbedres.

Fiskeriet er i dag vort største erhverv og potentiale, og erhvervet er den største indtægtskilde for samfundet og for den enkelte borger. I bestræbelserne på at øge rentabiliteten i fiskeriet til gavn for samfundet, er det essentielt vigtigt, at vi til stadighed maner det private erhvervsfiskeri og de Hjemmestyreejede selskaber til at skabe flere landbaserede arbejdspladser. Det må være et helt naturligt krav.

Udviklingen af samarbejdet med trawler- og kutterejerne i de enkelte kommuner betragter vi med stor velvilje.

Vi har ligeledes store forhåbninger til det havgående trawlerfiskeri med fabriksskibe, da vi kan se potentialet af det økonomiske udbytte til samfundet, dette giver. Der skal ikke herske tvivl om, at vi påskønner det initiativer, der fremkommer, og som faktisk også er stigende i antal, for at skabe flere landbaserede arbejdspladser, end dem, vi har i dag.

Det betragter vi som en passende og naturlig udvikling, som vi vil ønske, at folk lægger deres kræfter i.

Vi mener derfor, at det er bydende nødvendigt at støtte den politiske vilje til kravet om indhandling af vores fiskeressourcer til landanlæggene. Vi ved, at der i dag er et krav om, at op mod 25 % af fangsten skal landes til de landbaserede virksomheder. Konsekvenserne af et sådant krav ønsker vi fra Siumut at få nøje belyst.

Vi må være åbne for, at fiskerierhvervet kan være med til at mindske arbejdsløsheden i de enkelte kommuner, og dermed forbedre økonomien. Kommunerne kan herigennem skabe varige arbejdspladser, og vi vil Siumut benytte lejligheden til at fremdrage dette som et helt nødvendigt mål, der skal nås.

Det er beskæmmende at se de fabrikker og landanlæg, som samfundet har bekostet opfyldelsen af at stå tomme og ubenyttede hen, specielt når man betænker, hvorledes det indtil for nylig har ydet et vigtigt bidrag til samfundsøkonomien.

Vi er alle vidende om, hvilke byer, der har behov for økonomisk håndsrækning. Vi vil derfor stærkt anmode Landsstyret om her og nu tage initiativer til at genåbne de fabrikker, der befinder i åbent vandsbyerne.

En anden vigtig ting er at forbedre kvaliteten af den arbejdsstyrke, vi råder over. Dette måske gennem mere dygtiggørelse, uddannelse og rådgivning. Disse tiltag drøftede vi her i salen i fredags, og vi sætter i Siumut stor lid til forbedringerne på dette felt.

Hvis antallet af arbejdsløse er flere tusinde, har vi et stort arbejde foran os, for bare at halvere dette antal. Vi ved, at vi kan formindske de offentlige udgifter betragteligt ved sådanne tiltag, og de sparede midler, kan vi igen bruge til opretholdelse af nye arbejdspladser. Yderligere kan vi forberede forholdene for vore børn og for vore ældre gennem de besparede midler til arbejdsløse.

De økonomiske muligheder indenfor turisme og udvikling af grønlandske kunsthåndværk som erhverv samt potentialet indenfor de ikke levende ressourcer kan vi også nævne. En målrettet anvendelse og produktion af vores vand- og isressourcer må også nævnes.

Det sidstnævnte blev på et seminar i sidste uge gennemgået med henblik på at udnytte de erfaringer, vi allerede har på dette område.

Vi har til stadighed brug for nye idéer, og i den forbindelse vil vi gerne spørge Landsstyret, hvorvidt man ønsker at forfølge de, ved tidligere lejligheder, fremsatte tanker om idékonkurrencer.

Dette vidtstrakte land byder på en masse spændende muligheder. Vi har store områder, som er fredede og som vi kan tilbyde som usædvanlige attraktioner udover, at vi kan tillade videnskabelig forskning i disse områder.

Vi ved, at der er en væsentlig interesse for den årtusind gamle indlandsis fra forskernes side i den stædige jagt på historien, og årsagerne til de globale vejrforandringer. Der er ingen tvivl om, at vi ved at gøre vort land til et attraktivt forskningslaboratorium og –center kan få et yderligere økonomiske udbytte.

Vi skal anmode Landsstyret om at have opmærksomheden henledt på de mange muligheder, der ligger her.

Det var vores bemærkninger til forslaget, og vi skal slutteligt erklære os i enige i betragtningerne i Landsstyremedlemmets svar.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet forelægger et forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at søge andre indtægtsmuligheder.

Inuit Ataqatigiit har følgende bemærkninger til forslaget:

Inuit Ataqatigiit mener grundlæggende, at målet i de kommende år bør være, at de offentliges driftsudgifter i vort land bør dækkes gennem beskatning, fremme af erhvervslivet samt ved at øge produktionen. Dette mål stiller store krav til os, idet vi bør tilpasse driftsudgifter i forhold til erhvervslivets produktion og beskatning.

Da Inuit Ataqatigiit og Siumut indgik koalitionsaftalen, var det en vigtig pointe, at der ved målsætningen om selvstyre skulle arbejdes for økonomisk bæredygtighed.

For nylig blev der fremlagt to store betænkninger, hvor der i høj grad opfordres til, at vi arbejder for udvikling af vort lands økonomi, erhvervsliv og produktion.

På grundlag af Selvstyrekommissionens anbefalinger om at udvikle økonomien igennem erhvervs- og produktudvikling samt anbefalingerne om erhvervsudvikling for Det danskgrønlandske Fællesudvalg vedr. Erhvervsudvikling i Grønland, oplyser Landsstyremedlemmet for Erhverv, at arbejdet for at opnå andre indtægtskilder påbegyndt ved at sammenstille disse to betænkninger.

Ligeledes under denne samling fremlægges en rapport vedr. skatter og afgifter i Grønland.

I rapporten påpeges der ikke på økonomiske indtægtsmuligheder, som vi i dag ikke benytter os af.

Derudover er der, under en nylig afsluttet konference, blevet påpeget økonomiske muligheder ved udnyttelsen af is og vand.

Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at vi har fået henvist mange muligheder og redskaber til at finde andre indtægtskilder.

Med disse som udgangspunkt mener Inuit Ataqatigiit, at Landsstyret først bør gives mulighed for at fremlægge idéer under forårssamlingen i 2004, før andre andre ting påbegyndes.

Med disse bemærkninger indstiller vi, at Landstingsmedlem Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundets forslag forkastes i sin nuværende form.

Finn Karlsen, Atassut’s ordfører.

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen stiller forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at søge andre indtægtsmuligheder.

Til det har ATASSUT følgende bemærkninger:

Forslagsstillerens argumenter er korrekte,  idet det er en  kendsgerning, at der er blevet afsat for få midler til erhvervsfremme, og at afsatte midler til formålet er blevet mindre og mindre de sidste år.

Men det er lige så meget en kendsgerning at det forholder sig anderledes denne gang, idet vi kan konstatere, at der i den under nærværende samling fremlagte forslag til finanslov er afsat betydelige midler til formålet, det samme gør sig gældende i overslagsårene.

Det faktum, at der under førstebehandlingen af finanslovsforslaget ikke er fremkommet ønsker om reduktion af de afsatte midler, understreger med al tydelighed, at der er enighed om forøgelsen.

Dette blev understreget endnu engang da vi behandlede punkt 113, der fik Landsstyrets fremlagte redegørelse om erhvervsfremme markant tilslutning fra flere partier i tinget. Dette er vi alle tilfredse med.

Der er mange potentielle erhvervsmuligheder som kan vurderes. Eksempelvis blev potentialerne i produktion af vand og is diskuteret livligt under høringsdebatten for et par dage siden.

Forslagsstilleren nævner selv fiskearter, som produktionsmæssigt ikke bliver udnyttet her i landet, men som er blevet en indbringende indtægtskilde i andre lande. Det er naturligvis oplagt, at disse potentialer bliver genstand for yderligere vurderinger. Vi udtrykker det sådan, da det er attraktivt nok bare at etablere beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Det er yderst vigtigt at nyetableringerne er rentable.

Tiden er inde til, at vi koncentrerer os mere om produktion baseret på vort lands givne ressourcer. Der er uden tvivl potentialer som kan være med til at gøre os selvforsynende.

Blandt andet er det en god konstatering, at vi kan sætte lid til nylig etableret mineraludvinding, vi har derfor grund til at være optimistiske med hensyn til andre tiltag omkring mineraludvindinger.

Vi må forsat tilstræbe os at udvikle turismen yderligere med henblik på forøgelse af beskæftigelsen på området. Vi må ligeledes se på, hvordan de enkelte kan få erhvervsmæssige fordele af turismen.

ATASSUT har ved tidligere lejligheder efterlyst optimering af vort samarbejde med landene til vest, idet vi tror på, at vi kan få erhvervsmæssige fordele af disse.

Som alle ved, så har Landsstyreformanden og regeringslederen i Danmark etableret en kommission med henblik på erhvervsfremme i vort land. Denne kommission har netop præsenteret en redegørelse med initiativer til, hvordan der kan pustes liv i  erhvervslivet. Disse fremlæggelser har nær relation til forslagsstillerens efterlysninger.

Vi skal til slut udtrykke, at forslagsstillerens forslag er berettiget på baggrund af eksisterende forhold, men ATASSUT skal samtidig henvise til, at initiativer til tiltag allerede er igangsat gennem finansloven, og ATASSUT skal udtale, at vi vil sidde seriøst med i bestræbelserne på at realisere disse.

ATASSUT skal med disse bemærkninger udtrykke sin holdning til forslaget, og da vi er bekendt med, at initiativer til erhvervsfremme er opstartet tager vi Landsstyrets svar til efterretning.

Per Skaaning, Demokraterne’s ordfører.

Fra Demokraterne er vi af den opfattelse, at hr. Landstingsmedlem Anthon Frederiksen’s forslag til en Landstingsbeslutning mangler nogen konkrete elementer til, hvordan forslagsstilleren påtænker at forøge Landskassen indtægtsmuligheder væsentligt.

Man kunne eksempelvis vende spørgsmålet om og pålægge Landsstyret at finde de nødvendige besparelser på driften af Hjemmestyret, således at man ikke ser sig nødsaget til at udskrive yderligere skatter og afgifter.

Fra Demokraternes side har vi yderligere den opfattelse, at det som udgangspunkt er Hjemmestyrets fornemste opgave at skabe de nødvendige rammer for udviklingen af et bæredygtigt erhvervsliv uden tilskud. Dette vil give skatteindtægter fra selskaberne, og samtidig skabe arbejdspladser, der igen kan give indtægter til de pågældende kommuner.

Fra Demokraterne ser vi endvidere med stor glæde frem til, at Landsstyret efterlever de anbefalinger, som det Fælleserhvervsudvalg netop har afleveret til Landsstyreformanden. Rapporten indeholder en lang række anbefalinger til, hvordan man indenfor en kort tid kan skabe en yderligere dynamik i det grønlandske erhvervsliv, som er så vigtigt for, at Grønland skal blive mere økonomisk selvbærende.

Igen kunne vi jo vende denne Landstingsbeslutning om og pålægge Landsstyret at arbejde for implementering af de indstiller, som fællesudvalget har fremsat, og dette skal helst ske meget hurtigt.

Med disse bemærkninger skal vi fra Demokraternes side henstille til, at forslaget i sin nuværende form forkastes.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Da vi i Kandidatforbundet finder det særdeles vigtigt, at der i forbindelse med arbejdet for et selvstyrende Grønland er det nødvendigt med en nye initiativer på indtægtsområdet, fremlægger Kandidatforbundet nærværende forslag om, at Landsstyret pålægges at søge andre indtægtsmuligheder.

Én af de væsentlige årsager til vores fremlæggelse af nærværende forslag er det et faktum, at råvarer i fiskeindustrien bliver eksporteret til forædling eller til videre forarbejdning, og der er i hver for sig ikke noget mærkeligt i, at vi inkluderer fiskeindustrien. Fisken er jo fortsat vort lands vigtigste eksportvare.

En anden grund er, at det naturligvis ikke er billigt at transportere råvarer til andre byer på kysten med henblik på videreforarbejdning.

Vi er bekendt med, at alting mere eller mindre, har sammenhæng med hinanden, og én af Kandidatforbundets vigtigste målsætninger er, at fiskeindustrien i videst muligt omfang hviler i sig selv og sammenhængende for bl.a. at opnå konkurrencedygtige priser.

Vi er jo alle bekendt med, at transportpriserne internt i vort land er meget høje.

Kandidatforbundet er sikker på, at lokal forædling af fisk i videst muligt omfang med eksport for øje vil gavne økonomien og cirkulationen af pengestrømmen.

Selvom det naturligvis også er vigtigt at eksportere færdigvarer, så er det også Kandidatforbundets klare holdning, at eksport af uforarbejdet frisk fisk med fly vil være én af de gode tiltag. Der er således mulighed for en ekstra indtjening, hvis vi udover lagring af hellefisk og andre fiskearter om vinteren direkte eksporter uforarbejdet fisk.

Kandidatforbundet har også ved tidligere lejligheder fra denne talerstol krævet, at vi i højere grad tager initiativer til eksport af is og vand. Eksempel har vi efterlyst tilvejebringelse af muligheder for en hurtigere opstart af vandeksport fra opstrømmende vand fra undergrunden i Qeqertarsuaq.

Der er jo hidtil gået 10 år, siden projektet med vandeksport startede i Qeqertarsuaq, og det er til trods for, at vi er bekendt med den store vandmangel på disse områder på kloden.

Vort land har bl.a. forventninger til forøgelsen af indtægterne fra turismen og de manglende forlængelser af lufthavnene i både Nuuk og Ilulissat til 1.199 meter er medårsager til manglende ekspansion i turismen. Forlængelse af de to i forvejen rentable lufthavne vil gavne den økonomiske vækst i vort land.

Sermitsiak’ har beskrevet fordelen ved en forlængelse af landingsbanen i Ilulissat, og jeg skal i øvrigt henvise til beskrivelsen fra direktøren i Ilulissat Erhverv og Turisme, som har fået fuld opbakning fra kommunen.

Vi har virkelig mange muligheder for at udvikle det økonomiske muligheder her i landet. Det eneste, vi mangler, er at realisere tiltagene. Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse, at vi ikke skal være tilbageholdende med midler til etablering af virksomheder, som på sigt vil øge indtjeningen her i landet.

Med disse bemærkninger, så vil jeg også som forslagsstiller kommentere de besvarelser både fra partierne og Landsstyret.

Først med hensyn til Landsstyremedlemmets besvarelse og partiernes besvarelse vil jeg selvfølge sige tak, fordi de har kommenteret forslaget med interesse, selvom nogen partiordførere ellers er tilfreds med Landsstyrets besvarelse og henviser blot til den. Vi er jo alle sammen vidende om, at forslag jo bliver afleveret langt før, Landstingets møde bliver startet, og de bliver også sendt i god tid, og som et af ordførerne har sagt, så har dette forslag været sendt siden august måned, og derfor med hensyn til den konference om is og vand i forrige uge, så har vi ikke haft større kendskab til den, da forslaget var under udarbejdelse, men heldigvis er det godt, at man er i gang med sådanne nogen tiltag.

Med hensyn til, at man i Grønland kan prøve at finde andre indtægtsmuligheder, så mener jeg ikke, at det er nok at sige, at det fremlagte er nok i dag, og så må vi stoppe efterlysningen. Jeg mener, at vi til stadighed må efterlyse indtægtsmuligheder, der kan være gavnlige for landet.

Vi har masser af muligheder til at gøre det, ligesom – det nævnte jeg i min besparelse til Landsstyremedlemmets svarnotat, men vi har ikke fuld udnyttelse nok. Med hensyn til de levende ressourcer, har vi fra Kandidatforbundet flere gange fremsat, og som andre partier har fremsat flere gange; nemlig en bedre udnyttelse af de levende ressourcer i Grønland, samt at der skal være en større omsætning af midlerne i Grønland om, hvordan vi i bedst muligt samarbejde kan opnå det, så mener jeg, at vi i disse år, hvor der også gennemføres så store debatter om selvstyre, så er det nødvendigt, at midlerne, som vi selv kan få indtægt af i Grønland – at de bliver forøget, så må man også gøre mere pågående politik desangående.

Det er godt, at vi til finanslovsforslaget til næste har igangsat erhvervsfremmetiltag, men som sagt, så skal vi lade være med at være tilfredse med disse forslag. Hvis vi siger, at de allerede igangværende tiltag er nok, og så må vi stoppe lidt ved andre muligheder, for at kunne indtjene noget. Jeg mener, at der ikke er grund til at udtale sådan, fordi vi er jo vidende om, at det, som landet selv ikke kan få indtægter af – det er omkring af 60 % af Landskassens omsætning. Dem får vi beklagelig vis som et bloktilskud fra den danske regering. Disse ca. 60 % bliver erstattet af nogen andre, og der sker en større omsætning af midlerne i Grønland, og hvis vi skal arbejde for disse, og så må vi med hensyn til andre indtægtskilder sige, at den nuværende Landsstyrekoalition heldigvis ved et godt tiltag for finanslovsforslaget, og med hensyn til tiltag på kort sigt. Det er meget godt, og selvfølgelig vil vi ikke overse disse, men vi må sige at vi til stadighed må efterløse andre indtægtskilder og arbejde for tiltag som Landskassen kan få gavn af.

Og det er så de andre tiltag som vi efterløser. Og derfor med hensyn til andre behov at vi også kan være mere selvfinansierende.

Der er ellers mange som man kan diskutere, men vi er også fuldt enige om at vi ikke kan få alt hvad vi peger på.

Og vi er også vidner om at vi kun har et befolkningsgrundlag på omkring 57.000 i Grønland.

Vi er også vidner om at drive og omkostninger til kunne drive erhvervsliv og til transport og andre omkostninger overhovedet ikke kan sammenlignes med andre landes udgifter.

Det vil sige at det er på baggrund af en dyr drift i Grønland.

Og derfor at vi sammen tænker noget og finder nye ideer og vi til stadighed fremsætter disse, det kan vi ikke komme udenom.

Derfor med hensyn til vore tidligere forslag fra Kandidatforbundets side og uanset om man giver afslag til dem eller indstille dem til forkastelse, så vil til stadighed komme med nogle input.

Også fordi vi er vidner om, at når vores forslag har været forkastet så bliver de fremsat igen når der er gået en vist tid. Hvor man så har taget imod disse forslag og derfor selvom jeg er skuffet over at dette forslag bliver afslået, så kan jeg blot nok regne med at den vil kunne fremsættes med noget yderligere

Efterfølgende får ideer og tanker der kan være gavnligt samfundet dem må vi til fulde udnytte.

Og med disse korte bemærkninger, siger jeg tak til Jeres besvarelse alle sammen.

Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Anthon Frederiksens kommentarer.

Den næste er Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Jeg mener at forslagsstillerens afslutning i sit indlæg, som vi alle kan være enige i og vi som kan være enige i, ja som jeg citerer: vi har virkelig mange muligheder for at udvikle de økonomiske muligheder i Grønland.

Det eneste vi mangler er at realisere tingenes tiltagende og derfor med hensyn til at det skal være rentabelt at kunne lave nogle investeringer i Grønland.

Og så er det nok problemet i erhvervs tiltag som essensen er. Men i forbindelse med så vil vi fremkomme med et erhvervsfond i 2004. Det har vi allerede givet tilsagn om.

Men man skal ikke ty til de offentlige hele tiden bevilger midler.

Og at dem der arbejder på disse område, det er også meget vigtigt at prøver på at finde nogle sammenarbejdspartnere – de vigtigste er at man med hensyn til dem der vil drive erhverv i Grønland, så må vi udarbejde rammer og retningslinier.

Så kan sådan nogle tiltag, prøve på at finde nogle midler f.eks. fra Erhvervs Fonden eller eksterne finansieringer.

Med hensyn til 25 % af det havgående fiskeri eller om der er balance mellem egen produktion, i det havgående fiskeri så arbejder Fiskeri Direktoratet og Udvalget for Grønlands økonomi, på en sammenlignende rapport og man regner med at den vil kunne blive fremlagt i løbet af 2004 og der kan man se, hvordan man vurderer, det som Landstinget har fremsat – at det er vigtigt at få oprettet arbejdspladser på land.

Og som det blev sagt af Atassut er det ikke nok for at vi blot skal skabe nogle beskæftigelses fremmende foranstaltninger. Men på den anden side så vil vurderingen fremvise om det er den ene eller den anden der vinder gehør.

Vi siger tak til de ideer der blev fremsat fra Landsstyrets side men som jeg har sagt; at vi som lovgivere skal danne nogle rammer til erhvervslivet.

Og fordi med hensyn til dem der har størst kendskab til de lokale forhold, det er dem der skal prøve på at oprette noget erhvervsliv – det er dem der skal være primus motor til at oprette erhvervsliv.

Og det blev også nævnt at der er konkurrence for at oprette sådan et erhvervsliv.

Det korrekte det er at det er Landsstyret og fællesudvalget for erhvervsudvikling i Grønland, at man giver iværksætterpris og derfor at afholde et landsdækkende konkurrence, jeg ved ikke om det er realistisk men det kan være at der er forskellige muligheder regions vis.

Så kan man indgå i sådan nogle regions vise konkurrencer med hensyn til iværksætterprisen.

Og i den forbindelse der skal jeg også udtale at Sulisa og Arktisk Teknologisk Institut i Sisimiut, er begyndt at lave nogle planer med hensyn til at finde nogle gode ideer. Og her er det nogle hvor man får vurderet og om de er rentable med hensyn til økonomien og på teknologi området.

Og med hensyn til det der blev efterløst både fra Demokraterne og Inuit Ataqatigiit - om hvilke initiativer Landsstyret har, med hensyn til anbefalingerne for det Dansk Grønlandske fælles erhvervs udvalg, og efterfølgende er man i gang med at udarbejde 2 Landsstyre oplæg som Landsstyret skal tage stilling til om en kort tid.

Og derudover når der bliver fremsat en økonomisk politisk redegørelse i forårssamlingen så vil den blive fremsat i 2004.

Så er det mere konkrete forslag som Landsstyret har planer om at fremlægge.

Og endeligt blev det også nævnt at midler til erhvervsfremme har været dannende.

Det kan være når man ser dem generelt så er det Landskassens bevillinger og det har vi haft nogle erfaringer med, at de er faldet.

Fordi man prøver på at stoppe tilskudsgivning til urentable virksomheder. Derudover når man ser på nogle finansieringsmuligheder hvor det kan være rentabelt - så er det dertil man yder noget tilskud, det er det vi ikke skal glemme.

Det vil sige at det er fællesudvalg og vedrørende erhvervsudvikling og deres indstillinger - så vurderer Landsstyret at få dem vurderet samles, det vedrører Demokraternes ordfører indlæg og Landsstyret kan ikke sådan umiddelbart støtte samtlige anbefalinger.

Der er ikke sådan at vejen op til himlen er åbnet sådan, men vi skal få dem vurderet og i den vurdering så skal Landstinget også være med.

Og endelig med hensyn til produktion af fersk fisk og eksport til store markeder - det som Kandidatforbundets ordfører kom ind på. Og det er så erhvervslivet det vil sige enten fiskerne, så har fiskerne afprøvet disse og det største begrænsning er at både erhvervslivet og dem der står for transport - det er noget som de intern skal få løst.

At vi fra centralt hold både fra Landsstyret og Landstinget får sådanne tiltag opildnet fordi vi skal udarbejde rammer og retningslinier.

Med henvisning til Landsstyremedlemmets for erhverv udtalelser, så er det jo de enkelte personer og kommunerne der skal realisere sådanne tiltag.

Og man kommer bl.a. direkte ind på kildevandsproduktion i Qeqertarsuaq her er det også afgørende hvilke samarbejdspartnere man har.

Og man må sige at initiativet nu er gået i stå – så det er kommunen og Greenland ressources der i samarbejde nu er ved at få udarbejdet en ny plan, og de har vi fået i Landsstyret.

Og med hensyn til landingsbaner så er det afgørende det der skal fremligges fra Landsstyrets side til efterårssamlingen - med hensyn til forlængelse af landingsbanerne at der kommer utallige turister til.

Og så er det afgørende om vi har ressourcer på overnatningsmulighederne. Det er så noget vi skal få vurderet.

Tak til de bemærkninger og de gode ideer - dem vil vi medtage i det videre arbejde og få dem vurderet og fremsat igen til det næste år.

Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Så er det Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, Siumut’ ordfører.

Tak.

Vi siger også tak til de besvarelser bl.a. fra Landsstyret.

Og for forslagsstiller så er vi fra Siumut ikke fuldt tilfreds, også fordi andre tiltag og initiativer allerede er i gang.

Derfor har jeg også personligt interesse i det forslag der er fremlagt her. Og med hensyntagen til penge der kan indtægtsføres i Landskassen. Ja, det finder jeg interessant også fordi, det vil være et grundlag til landets selvstyre og fordi man udvikler økonomien.

Man snakker om flere forskellige arbejdspladser i de forskellige kommuner.

Her er det spørgsmål om kommunernes egne interesser i disse projekter samt Hjemmestyrets holdninger over for kommunerne det er stort spørgsmålstegn.

Hvor forslagsstiller en selv har sagt med hensyn til forlængelse af landingsbanerne.

Man er ved at igangsætte realiseringen og derfor er vi vistnok alle sammen enige i at bevilge penge for 2004 med hensyn til igangsættelse.

Der drejer sig om flere forskellige forslag men vi skal analysere og vurdere disse forslag og med hensyntagen til rentabiliteten.

Derfor er det meget spændende projekter.

Derfor regner vi med at dette forslag ikke bliver henvist til erhvervsudvalget, så har vi i erhvervsudvalget planer om at fremsætte en betænkning vedrørende området.

Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Ruth Heilmann, Siumut.

Og efterfølgende er det Finn Karlsen, Atassut. 

Finn Karlsen, Atassut’s ordfører.

Tak.

Forslagsstiller har under sit indlæg – selvom Ruth Heilmann, Siumut har været inde på det for lidt siden.

Således med den bemærkning, at den fremlæggelse er godt nok ladet stoppe her. Men jeg har i min ordførertale for Atassut fremlagt nogle gode forslag der vedrører erhvervslivet.

Og så hørte vi i Radioavisen i går en reklame hvor man udbyder vand og is i bestemte butikker.

Vi er bekendt med at vores muligheder for at begrænse

Ja, vi finder det meget væsentligt at kommunerne kan være jordmødre med hensyn til etablering af virksomheder der producerer is og vand.

Med hensyntagen til strukturen i samfundene og med hensyn til de 200 millioner kroner der

Det er ikke kun de offentlige man skal ty til.

Igangsætterne skal kunne råde over en vis kapital, for at kunne starte for sig selv.

Det er derfor vi har gode erhvervsmuligheder til at starte op erhvervsvirksomheder, vi har aldrig noget sinde haft så gode vilkår for disse igangsættere.

Som sagt forslagsstiller og det har vi også sagt - med hensyn til eksport af ferske fiskeprodukter, ja det har vi hørt utallige gange under etableringen af landingsplanerne.

Men disse projekter er ikke blevet til noget fordi vi nok har tænkt udelukkende på Europa.

Der er barrierer med hensyn til Europa og der er tidsforskel og der er lang vej. Og derfor er det måske meget svært at skulle bruge Europa som udfaldsvej.

Ja, det er derfor vi må tænke på Vesten bl.a. på de store byer i Canada.

Der er der gode muligheder.

Og jeg støtter varmt på det indlæg i Qanorooq, hvor man arbejder på at genetablering af flyforbindelsen mellem Canada og Grønland.

Således at vi ligesom kan etablere en rentabel eksport af fiskeprodukter.

Med hensyn til Landsstyrets besvarelse med hensyn til vores indledning.

Der skal altid være følgevirkninger og status ligger jo ikke stille,

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet som forslagsstiller, har sagt at afslaget - er han lidt skuffet over. Men at det er kutyme at man ligesom oppositionens forslag bliver forkastet.

Men hensyn til de forslag der er fremsat af Landsstyret, de vil altid få nogle positive følgevirkninger.

Ja, det bliver nok tilfældet også med hensyn til Anthon Frederiksens forslag.

Med hensyn til Grønlands naturgivende ressourcer og udnyttelsen heraf.

Vi udnytter jo ikke Landets naturgivende ressourcer. Der er godt nok mange vores udnyttelse er minimal og som vi  nok har hørt til hudløshed, Siku Blok som er opfundet her i Grønland, ja som nok har nogle ingredienser som kommer udefra.

Men med hensyntagen til at det er et produkt der er produceret her i Grønland – den har politisk opbakning, men brugernes interesse er for lille.

Ja, derfor mener jeg at vi ligesom animerer gennem kommunerne til mere udnyttelse af Landets naturgivende ressourcer. Fordi udnyttelse er meget begrænset.

Derfor mener vi at der er mere behov for oplysning desangående.

Med hensyn til forslagsstillerens skuffelse så har vi sagt flere forskellige emner.

Med hensyn til erhvervslivet hvad angår turismen så sker der til stadighed en udvikling, og det følger vi nøje med. For at fremme turismen.

Det er alt disse tiltag der vil være gavnlige for erhvervslivet også med hensyn til yderdistrikterne.

Og med hensyn til turisterne, hvad skal vi kalde det.

Ja, trofæjagt det skal man også kunne give mulighed for, ved videre undersøgelser for mulighederne, og det er meget interessante.

Vi har slet ikke imod forslaget grundlæggende, men eftersom Landsstyret har afgivet et svar, så støtter vi ikke direkte forslaget.

Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Finn Karlsen, ordfører, Atassut.

Så er det forslagsstilleren Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Jeg har allerede sagt til Partiernes ordførere.

Jeg vil heller ikke så splid ved mit forslag.

Med hensyn til de fremlagte som de forskellige partier bliver godt modtaget og Landsstyret der har planer til forårssamlingen at fremsætte en redegørelse.

Således har alle disse underbygget dette forslag, og har fået noget til eftertanke og det er jeg taknemlig for.

Og jeg er taknemlig for at jeg også kan give lidt input i denne retning.

Med disse korte bemærkninger siger jeg endnu engang tak til samtlige ordførere og indlæg, og håber at erhvervsfremme og økonomiske muligheder skal udbygges - eftersom det er vores alle sammen mål.

Tak.

Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til forslagsstiller.

Det er rigtigt at forslaget i sin nuværende form støttes ikke til Udvalgsbehandling, derfor skal vi regne med at forslaget 2. behandles i sin nuværende form.

Udenfor parti ordførerne så er det Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, Siumut.

Tak.

Ja i Landsstyremedlemmets fremlæggelse så sagde de helt klart, hvilke allerede igangværende tiltag - på baggrund af forslaget.

Og det er på baggrund af det der blev fremsat endnu engang, og det blev fremsat at vi har nogle forskellige politiske mål fra partierne.

Og med hensyn til det der blev nævnt fra Atassut omkring trofæjagt, og omkring af hvalrosser og andre fangst dyr, at han støtter dem.

At han så kommer med sådan en støtte, det giver også nogle forhåbninger. Fordi vi siden starten af denne samling har nævnt dette flere gange fra Siumut.

Vi håber så på at Landsstyret vil tage imod dette, fordi det har været fremsat sådan - tabubelagt tidligere, hvor det nu bliver mere synligt med større politisk støtte således at de gjorde giver forhåbninger til fangererhvervet.

Med hensyn til en mere selvbærende økonomi i Grønland, at det er derhenimod at Grønlands Hjemmestyres økonomi skal udbygges.

Og selvom det blev sagt, at man med sådan en økonomi i Grønland, så er det ikke nok at man skal arbejde for økonomien. Fordi vi jo er vidner til at de indtægter vi får fra samfundet, så er der også mange der vender direkte tilbage til Danmark, og det har vi et stort problem med.

Og når vi så ser på andre lande og som vi kan sammenstiller os med, så kan vi se at når midlerne kommer ind i landet, så bliver de først taget ud til andre lande efter de har skabt omsætning internt i landet.

Jeg håber så på at vi kan lære af disse lande.

Landsstyret plejer at sige at det bliver mere og mere synligt og ikke mindst det som Demokraterne plejer at sige at man skal fjerne samtlige tilskud.

Men at det er nødvendigt at tilskudsgivning i Grønland det kan man ikke komme udenom.

Med hensyn til kulturelt tiltag og med hensyn til at vi skal have et bæredygtigt princip i udnyttelse af de levende ressourcer.

Som et eksempel så er vi vidner om at man i Danmark sætter bønderne meget højt og at de får nogle meget store tilskud og i og med at de skaber nogle omgivne arbejdspladser de får også nogle tilskud på baggrund deraf og jeg håber så på at man vil kunne gøre det sammen med hensyn til fangererhvervet. Med hensyn til ydelse af tilskud.

Jeg kommer også ind på at de penge der kommer udenfor for Grønland, så er der mange pensionsmidler som vi indsamler, de bliver bl.a. i stort omfang brugt til indkøb af sommerhuse og landejendomme som f.eks. i Spanien og i de varme lande, af nogle penge der er skabt her.

Men at man ellers kunne skabe større omsætning ved at bibeholde dem.

Og med hensyn til forsikring af huse, både og lignende, det har meget stort midler, de kan ellers også skabe omsætning her i Grønland.

Men det er sådan noget som man er i gang med at arbejde for politisk.

Og jeg vil blot udtale at det med hensyn til politisk arbejde, så sagde Demokraterne som besvarelse, at det blot kan vendes omvendt.

Hvor Grønlands Hjemmestyre burde ellers kunne lave nogle større besvar i stedet for at finde nogle andre indtægtsmuligheder. Det kan man blot ellers gøre. Demokraterne at stille forslag for at opnå at folk skal betale for medicin og lignende.

Og her er der forslag om delvis bruger betaling for at gå til tandlæge samtidig med at man efterlyser eller kort sagt, at man kan tjene nogle penge på baggrund af nogle personer er gået til grunde, eller sådan en retning.

Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Jens Napaattooq fra Siumut

Og dermed er vi færdige med punkt 110 og den overgår til 2. behandling i sin forelæggende form.

Det næste punkt er Punkt 68. Og der er Landsstyremedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet der har stillet forslaget.

10. mødedag, tirsdag den 18. november 2003, kl. 14:09

Dagsordenens punkt 68

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges fastholdelse af priserne i bygderne og yderdistrikterne, således at disse ikke alene skal forsynes af byerne hvor der er KNI Pilersuisoq.

(Anthon Frederiksen)

(1. behandling)

Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Tak.

Jeg skal byde Formanden at han må acceptere at jeg vil forkorte min forslag.

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges fastholdelse af priserne i bygderne og yderdistrikterne, således at disse ikke alene skal forsynes af byerne hvor der er KNI Pilersuisoq.

Nemlig at Landstinget skal anmode at Landsstyret om at finde en anden form for finansiering for at fastholde varepriser i yderdistrikterne og bygderne - på denne måde kan nedbringe varepriserne yderdistrikterne og bygderne.

I dag er det jo sådan forskellen mellem varepriserne i KNI Pilersuisoq og KNI Pisiffik til tider bliver større.

Priserne i Pilersuisoq bliver dyrere og at priserne i Pisiffik fastholdes i forhold til Pilersuisoq.

Til sidst mener vi fra Kandidatforbundet at fastholdelse af vare priser i yderdistrikterne og bygderne straks burde ordnes fra Landsstyret side.

Hvis man ikke fastholder varepriserne i yderdistrikterne og bygderne vil priserne blive ved med at stige.

Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til forslagsstiller.

Nu er det Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre og Justitområdet samt Råstoffer, Siumut.

Tak.

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre og Justitsområdet samt Råstoffer, Siumut.

På vegne af Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og arbejdsmarked skal jeg fremsætte hans svarnotat.

Den nugældende servicekontrakt med KNI Pilersuisoq nu KNI A/S om vareforsyning i bygderne koster årligt Landskassen 57,6 millioner kroner.

Derudover har Hjemmestyre kontrakter om bankforsyning, skibs og lufttrafik, skindindhandling og indhandlingsanlæg.

Disse ydelser er ligesom vareforsyningen med til at sikre bygdebefolkningens acceptable levevilkår.

Alle disse ydelser koster penge, men det er penge Landsstyret åbent går ind for at bruge, fordi vi har valgt at prioritere solidariteten med bygderne og yderdistrikterne højt, også når det gælder varepriserne.

Problemet med at finansiere bygdebutikkerne gennem ens priser på varerne har været, at den omfordeling der skete fra by butikkerne til bygdebutikkerne ikke var socialt retfærdigt.

Også i byerne er der mange mindre bemidlede mennesker der mærker de høje varepriser som en stor belastning.

Omfordelingen bør derfor ske gennem direkte og åben politisk prioritering så der sikres at omfordelingen i samfundet er socialt retfærdigt.

Priserne i Pilersuisoqs bygdebutikker er ganske rigtigt lidt højere end priserne i Pisiffik og Brugsen.

Men det er faktisk lavere end priserne hos de fleste private købmandsbutikker.

Hvis Landstinget prioriterer yderligere støtte til sænkning af priserne i KNI Pilersuisoq vil dette kun medføre et urimeligt konkurrence pres over for de privat ejede butikker.

Landsstyret har ønsker om at sikre at prisstigninger ikke belaster bygderne uforholdsmæssigt mere end resten af Grønland.

Der er derfor i den nugældende servicekontrakt indbygget en prisstigningsklausul.

Udviklingen i KNI A/S priser på dagligvarer må gennemsnitligt ikke overstige udviklingen i den grønlandske brugerpris indeks for de relevante varepriser med mere end 0,2 % point.

Med mindre særlige forhold har gjort sig gældende.

Prissammenligningen sker på baggrund af en opgørelse af de 500 mest solgte dagligvarer i KNI A/S.

Og selskabet udarbejder halvårlige opgørelser pr. januar og juli måned af prisudviklingen for disse varer vægtet efter KNI A/S omsætning af de pågældende vare.

Den procentuelle udvikling sammenlignes med udviklingen i den grønlandske forbruger pris indeks for følgende varegrupper.

D. v. s. fødevarer, drikkevarer, medicin og tobaksvarer vægtet med det af Grønlands statistik anvendte vægte.

Varer der i halvårsperioden er udgået eller anmeldt i KNI A/S sortiment medtages ikke i KNI A/S beregning.

I den forløbne del af kontrakt perioden har KNI A/S dokumenteret, at den gennemsnitlige prisudvikling for hver opgørelsesperiode har været under den aftalte grænse.

Den nuværende måde at indrette prisfastsættelses i KNI A/S bygdebutikker på virker rimelig og er forholdsvis men at administrere.

Vi skal passe på ikke at erstatte den med en mere administrativ belastende fremgangsmåde, hvis der ikke er andre meget åbenlyse fordele ved at gøre det.

Der skal indgås en ny aftale om vareforsyning med virkning fra 1. januar 2005.

I forbindelse med servicekontrakt forhandlingerne med KNI A/S herom vil der naturligvis ske en drøftelse af om der bør foretages ændringer i serviceniveauet i vareforsyningsaftalen - også på dette punkt.

Jeg vil i øvrigt gerne på Landsstyret vegne tilkendegive at vi mener at KNI A/S faktisk gør en meget fin indsats i forhold til den svære opgave det er at sikre en stabil forsyning på så mange forskellige steder – ofte under vanskellige klimatiske vilkår.

Landsstyret er helt enige i forslagsstillerens ønsker om solidaritet med de mindre bemidlede i bygderne, men skal af ovennævnte grunde anbefale at beslutningsforslaget ikke imødekommes.

Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre og Justitområdet samt Råstoffer, Siumut.

Og så er det partiordførerne.

Først er det Ole Thorleifsen, Siumut.

Ole Thorleifsen, Siumut.

Tak.

Vi skal efter Siumuts mening hele tiden følge prissætningen i KNI Pilersuisoq butikker i bygderne og yderdistrikterne.

Vi skal til stadighed gøre tilskudsordningerne fleksible, og til eksempel kan vi erindre om at de større bygdebutikker i det nordlige Grønland gennem aftaler med Dagrofa, har opnået en hurtigere levering af varer.

Sådanne, initiativ gør at købmandskabet forbedres og sikrer et kvalitetsløft til servicering af befolkningen i bygderne og yderdistrikterne.

Vi er tilfredse med den kontrol som Hjemmestyret til stadighed foretager for at sikre den rette anvendelse af tilskuddene til Pilersuisoq A/S. og vi er glade for at Landsstyret er årvågent på dette.

Vi skal i denne forbindelse opfordre til en tæt kontakt mellem de enkelte led i foretagendet og forbrugerorganisationen.

Vi skal også udtrykke vores tilfredshed med at Landsstyret løbende vurderer anvendelserne af tilskuddene til butikkerne for at sikre en retfærdig fordeling.

En stadig udvikling og forbedring af vilkårene for befolkningen i bygderne og yderdistrikterne ligger Siumut meget på sinde, hvorfor vi støtter initiativet til afholdelse af en bygdekonference i 2004. Her vil vi få mulighed for at se, hvor langt vi er kommet i vores bestræbelser på at udvikle disse områder, ligesom vi vil medbringe vort grundlag i vores politiske vilje til forbedringer. Vi ser optimistisk frem til diskussionerne på konferencen.

Omkring Landsstyrets tanker om et enhedsprissystem, forstår vi gennem udmeldingerne i de redegørelser, vi har modtaget om Pilersuisoq’s virke i bygderne og yderdistrikterne, at de efter vores mening for det meste er positive. Vi må til stadighed være opmærksomme på de forhold, som private næringsdrivende lever under. Vi må således sikre, at vi ikke undergraver mulighederne for den private ernæringsdrivende gennem en uigennemtænkt tilskudspolitik.

Vi forstår på landsstyremedlemmets svar på dette forslag, at Landsstyret konstant er opmærksom på de omtalte forhold og da der ligeledes er taget initiativer til en grundig evaluering af tilskudspolitikken, ser vi fra Siumut ingen anledning til at kunne støtte herværende forslag.

Per Rosing-Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Ole Thorleifsen. Så er det Vilhelm Christiansen fra Inuit Ataqatigiit.

Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Da KNI A/S blev drevet eller Anthon Frederiksens forslag om vareforsyningen i KNI Pilersuisoq.

Da KNI A/S blev drevet under et i vort land, var hele samfundet med til at finansiere fastholdelse af priserne i bygderne og yderdistrikterne.

Forslagsstilleren indleder sit ændringsforslag således og fortsætter, at byerne med Pisiffik ikke længere er med til at bære byrderne for at fastholde priserne i bygder og yderdistrikter ved omstruktureringen af KNI A/S.

Forslagsstilleren har grundlæggende ret, idet prisforskellen mellem byer og bygder er blevet væsentligt mærkbar, da Pilersuisoq begyndte at forsyne sine butikker med varer.

Forholdene i dag er sådan, at vareudbuddet i byer med Pisiffik er billigere end i bygder med Pilersuisoq og beboerne kan dermed købe billigere dagligvarer.

I sit svarnotat oplyser Landsstyremedlemmet, at den nuværende servicekontrakt om vareforsyningen i bygderne med KNI Pilersuisoq, nu KNI A/S, koster Landskassen 57,6 mio. kr. årligt. Derudover har Hjemmestyret forskellige servicekontrakter.

Endvidere oplyser Landsstyremedlemmet, at alle ydelser koster penge, men at det er penge, som Landsstyret åbent går ind for at bruge også i forbindelse med varepriserne.

Landsstyremedlemmet oplyser desuden, at problemet med at finansiere bygdebutikkerne gennem ens pris på varerne har været, at den omfordeling, der skete fra bybutikkerne til bygdebutikkerne ikke var socialt retfærdig. Dette må siges at være korrekt, idet der er mange mindrebemidlede mennesker i byerne, der mærker de høje varepriser som en stor belastning.

Men Landsstyremedlemmet oplyser i tillæg, at Landsstyret har et ønske om at sikre, at prisstigninger ikke belaster bygderne uforholdsmæssigt mere end resten af Grønland. Der er derfor i den nugældende servicekontrakt indbygget en prisstigningsklausul.

Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at der i samfundet sker en retfærdig fordeling af tilskuddene, som i dette tilfælde med hensyn til vareforsyningsservicekontrakten til bygderne, og som Landsstyremedlemmet har sagt, derudover servicekontrakter inden for bankforsyning, skibs- og lufttrafik, skindindhandling og indhandlingsanlæg.

Landsstyremedlemmet udtrykker i sit svarnotat til forslagsstilleren, at Landsstyret er helt enig i forslagsstillerens ønske om solidaritet med de mindrebemidlede i bygder, men anbefaler med henvisning til sine begrundelser, at beslutningsforslaget ikke imødekommes.

Med henvisning til førnævnte begrundelser samt med henvisning til, at servicen ikke forringes samt med forståelse for Landsstyrets henvisninger, anbefaler Inuit Ataqatigiit, at forslaget ikke imødekommes.

Per Rosing-Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit. Og den næste er fødselaren, Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassut’s ordfører.

Forslagsstilleren argumenterer i sit forslag med, at Pilersuisoq i byerne ikke er med til at tage byrde af fastholdelse af varepriserne i yderdistrikterne og bygderne. Derfor anmodes Landsstyret om at foretage en omstrukturering af fastholdelsen af varepriserne i yderdistrikterne og bygderne.

For at etablere bedst mulig betjening i bygderne og yderdistrikterne yder Landskassen betydelige tilskudsmidler til servicering af bygderne og yderdistrikterne, eksempelvis omkring forsyning, bankvirksomhed, skibs- og flytrafik, indhandling af skind samt til drift af indhandlingsanlæg. Eksempelvis blev der alene i 2003 bevilget 57,6 millioner kroner alene til forsyningsområdet.

At varepriserne i bygder og byer i yderdistrikterne som regel er lidt dyrere i forhold til Pisiffik prisrne kan af gode grunde ikke findes mærkelige, at det forholder sig sådan, skyldes primært det faktum, at der er større konkurrence i Pisiffik distrikterne. Det er derfor almindeligt med konkurrence på priserne.

Hvis forslagsstillerens forslag om fastholdelse af priserne i yderdistrikterne og bygderne med ekstra landskassemidler bliver godkendt, vil de private næringsdrivende blive udsat for ulige konkurrence fra de offentliges side, da dette ikke harmonerer med Atassuts politik om ret til fri konkurrence på lige vilkår skal vi udtale, at vi ikke kan tilslutte os forslaget.Modsat finder Atassut det vigtigt, at man ikke forsøger at spænde ben for de få private næringsdrivende i bygder og yderdistrikter, som kører uden landskassetilskud. Atassut er ligeledes overbevidst om, at man på baggrund af minutiøs planlægning kan privatisere en del af Pilersuisoqs forretninger.

Atassut er bevidst om, at Pilersuisoq for at praktisere lavet mulige varepriser i bygder og yderdistrikter, har indgået en indkøbsaftale med Pisiffik og det er Atassut tilfreds med. Det er i Atassuts interesse, at denne samarbejde fortsætter, da vi er bekendt med, at denne aftale har sikret lavest mulige priser for forbrugerne, uanset hvor de er i landet.

Atassut vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at der er forbrugerudvalg både i bygder og yderdistrikter, som skal være med til at rette op på eventuelle forsyningsmæssige fejldispositioner, hvad pris angår både i bygder og yderdistrikter.

Forbrugerudvalgene skal i lige så høj grad være med til at sikre forbrugerne optimale vilkår og Atassut er overbevidst om, at bevidst brug af denne mulighed vil have betydelig positiv effekt for forbrugerne.

Atassut skal ikke undlade at udtale, at bygdekøbmænd og ansatte afholder kurser, arrangeret af Pilersuisoq. Atassut er ligeledes overbevidst om, at KNI Pilersuisoqs seriøse bestræbelser på at optimere brug af edb ved vareindkøb vil gavne vareforsyningen i bygderne betydeligt. Eksempelvis har bagervareekspedienter i bygdebutikkerne også for nylig gennemgået et kursus i Inuili.

Atassut skal udtale sin fulde tilfredshed med sådanne tiltag, der vil forbedre servicen for forbrugerne i bygderne.

Atassut skal til slut udtale, at vi vil være årvågne for mulige forbedringer, når nuværende aftale omkring vareforsyningsvirksomheden skal fornyes inden 1. januar 2005.

Med disse bemærkninger skal Atassut udtale sit afslag til Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag.

Per Rosing-Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Jakob Sivertsen, Atassut og den næste er Per Skaaning fra Demokraterne.

Per Skaaning, Demokraternes ordfører.

Igennem en lang årrække har utallige rapporter og analyser anbefalet, at det vil være rationelt begrundet, at Grønland bevæger sig væk fra det system, vi har i dag med enspriser.

Dette er et synspunkt vi fra Demokraterne støtte. Dette vil skabe et mere kostægte prisniveau for størstedelen af befolkningen i Grønland. I dag hæmmes en meget stor del af befolkningen af Landsstyrets solidaritetsprincip, som ikke alene giver kunstigt høje priser i de store byer, men også fører til, at erhvervslivet skal konkurrere på ulige vilkår.

Hvis Grønland i fremtiden skal udvikle sit erhvervsliv til at være mere økonomisk selvbærende og konkurrencedygtigt, kræver det i modsætning til forslagsstillerens ønske, at vi ophæver ensprissystemet og nedtrapper de beløb vi årligt afsætter til servicekontrakter.

Med disse bemærkninger indstiller vi fra Demokraterne, at forslaget forkastes. Tak.

Per Rosing-Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Per Skaaning fra Demokraterne, så er det Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Kandidatforbundet stiller nærværende forslag for at sikre, at Landstinget bliver mere årvågen overfor sikring af, at priserne i de mindre byer i yderdistrikterne, og ikke mindst i bygderne ikke bliver væsentligt højere end gældende priser i KNI Pisiffik.

Jeg kan udmærket godt forstå indholdet i Landsstyrets svar, men de gældende forhold er sålydende: Eksempelvis Pisiffikforretningerne med mange tilbudsvarer og det er i og for sig glædeligt og ganske udmærket for forbrugerne. Men den mulighed eksisterer i minimal udstrækning i bygder og Pilersuisoqbyer.

Eksempelvis kan en 10-liters saftevand købes i Pisiffik for 129 kr., men i bygder og i Pilersuisoqbyer koster samme saftevand 199 kr. allerede der er der en synlige prisforskel. Et af de vigtige faktorer i Kandidatforbundets forslag er, at der i videst muligt omfang skal være ens priser på dagligvarer, uanset hvor vi er her i landet. Selvom der ganske vist kan være prisdivergenser, så viser Landsstyrets besvarelse til vores forslag, at det gode element, at det er Landsstyrets ønske, at sikre og jeg citerer:

”At det er Landsstyrets ønske at sikre, at prisforhøjelser i resten af landet i videst muligt omfang, ikke må belaste forbrugerne i bygderne i alt for høj grad”,

citat slut.

Kandidatforbundet accepterer svaret og skal anbefale, at Landsstyret holder handling bag deres ord.

Med disse bemærkninger tager jeg Landsstyrets svar til efterretning. Og som forslagsstiller, så vil jeg komme med nogle korte bemærkninger til Landsstyrets svarnotater og partiordførernes ordførerindlæg. Og jeg siger tak, at man kommer med nogle kommentarer af interesse for forslaget og som jeg har nævnt det i mit indlæg, så har Landsstyret i sit svarnotat prøvet på at lave en prisstigningsklausul og dem vil jeg gerne være tilfreds med.

Og derfor med de besvarelser, som jeg har fået skriftligt, så skal vi være opmærksom på at skulle følge op på disse.

Per Rosing-Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen, så er det Landsstyremedlem for Selvstyre, Justitsområdet samt Råstoffer.

Jørgen Wæver Johansen, det Landsstyremedlem for Selvstyre, Justitsområdet samt Råstoffer, Siumut.

Tak. På vegne af Landsstyret siger tak til samtlige ordførere og til forslagsstilleren. Så kan jeg sige, at der er god forståelse for Landsstyrets svarnotat, og at man går ind for det. Jeg har også lagt mærke til, at samtlige landstingspartier i Landstinget ønsker, at Landsstyret løbende har kontrol, at der ikke sker utilsigtede prisstigninger i bygdebutikkerne, og at denne kontrol allerede er eksisterende.

Det er ikke sådan, at den først vil blive effektueret nu, men den er allerede eksisterende og vi regner så fuldt ud med, at man i forbindelse med servicekontrakterne vil have dette klausul medtaget.

Jeg har lagt mærke til, at Atassuts ordfører Jakob Sivertsen også er tilfreds med servicekontrakten, således at man derigennem har nogen med billige priser i deres varesortiment i bygderne.

Og i den forbindelse så vil jeg også sige, at jeg også er vidende om, at Pilersuisoqs bestyrelse ønsker, at priserne skal være så lave som muligt, og at man så vidt muligt holder dem nede, og at de løbende får det vurderet og arbejder med det.

Jeg har også lagt mærke til det der blev sagt fra Landstingets side, at Pilersuisoq får sine medarbejdere opkvalificeret ved afholdelse af kurser samt at man er tilfreds med den. Og dette er vi også enige i fra Landsstyrets side og der skal ikke herske tvivl om, at med hensyn til vores andre store virksomheder, at de arbejder med sådan noget i større omfang. Det skal vi erfare fra Landsstyrets side og fremsætte dette under de forskellige generalforsamlinger, der afholdes.

Selvfølgelig er der også mange virksomheder, der til stadighed afholder medarbejderopkvalificeringskurser, men jeg mener, at det er vigtigt, at disse til stadighed debatteres og at man til stadighed arbejder for dem, samt at man sørger for det i fremtiden. Og ikke mindst må man også, så mener vi, at man bør sikre, at de forskellige ledelser i de forskellige virksomheder, at det er herboende grønlændere i forbindelse med deres opkvalificering og kursusafholdelse, at der så er flere, der kan overtage sådanne ledelsesfunktioner.

Og der skal ikke herske tvivl om, og jeg skal også give tilsagn om, at når der indgår ny servicekontrakter, det vil sige, når forhandlingerne er færdige og når Landsstyret har godkendt servicekontraktforslaget, slå vil de berørte forskellige landstingsudvalg blive orienteret. Jeg har lagt mærke til, at Kandidatforbundet kom med en 10-liters saft, som eksempel og nævner, at der er alt for stor prisforskel, men i vores svarnotat så har vi også gjort opmærksom på, at man i en halv-årlig får vurderet om der kan være en prisforskel mellem, når der kommer 2% og det er så det mest 500 mest solgte dagligvarer, der danner grundlag for denne vurdering.

Og derfor at i forbindelse med servicekontrakt over for KNI Pilersuisoq, så mener vi, at denne Pilersuisoq har opfyldt samtlige krav, der stilles i servicekontrakten. Afslutningsvis så skal vi sige, at vi til stadighed har en løbende kontrol og at vi vægter, at der er en solidaritet med bygdebutikkerne og dette kan også siges i vores finanslovsforslag, fordi det kan blandt andet se, at selv vareforsyning, så vil man afsætte 58 mio. kr. Og 57 mio. kr. til udbygning af KNI-Pilersuisoq-butikker. Og Arctic Umiaq Lines forsyning langs kysten, også til yderdistrikterne og bygderne, så er det 65,6 mio. kr. og til NUKA A/S’s anlæg 5,7 mio. kr. samt med hensyn til lufttrafik og tilskud eller så er det forskellige kontrakter mellem Air Greenland og Air Alpha, så er det 105 mio. kr. man vil yde i tilskud.

Og der udover så er det 30 mio. kr. til sælskindsindhandling, således med hensyn til de mange midler, der snakkes om, og når man så lægger dem sammen, så er det omkring 375 mio. kr. Fordi derigennem så udviser Landsstyrekoalitionen forståelse for den solidaritet, der er tale om. Og den forståelse, der har været med hensyn til KNI-Pilersuisoq og her kan man også håbe på, at Landstinget i forbindelse med færdiggørelsen af finanslovsforslaget vil støtte vores solidaritetsønske.

Per Rosing-Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Selvstyre, Justitsområdet samt Råstoffer. Og den næste er Vilhelm Kristiansen fra Inuit Ataqatigiit.

Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag, så har vi allerede sagt, at vi i det største og hele ikke har noget vi kan være imod, fordi han snakkede om det korrekte forhold, der vedrører bygder. Og når man så bor i en by, hvor der er masser af bygder og når man så kommer til en bygd fra en by, så kan man ikke skjule det der blev nævnt. Fordi der er mange ting, der er forskel på.

Der er også nogle private, som vil have ens varepriser, men så kan det også være meget vanskeligt, at have ens varepriser, når der er tale om så langstrakte… Det er korrekt i forbindelse med Demokraternes ordfører, at mans så vidt skal få nedsat midlerne, der bliver brugt til servicekontrakterne.

Og det kan også være, at man ved udbygning af lagre i bygderne og at man eventuelt kan få dem overflyttet den tanke, så det kan blive billiggjort, således at man med hensyn til, hvem der har mangel på lagre og anløb af atlantskibe, så kan må få den lavet i en anderledes ordning, således at tilskuddene bliver formindsket og det er så det, vi hele tiden skal efterlyse, men vi skal ikke sådan umiddelbart sige, at vi skal have et udsagn om, at der er sådan og sådan hensigt.

Og med hensyn til det, der blev nævnt fra Demokraterne, så bør de også have noget realistisk og få vi regne med, at det bliver mere end det er tilfældet i dag, fordi i et sted hvor der er islæg i størstedelen af året og hvor der er KNI-lagre og der er også blevet udtalt, at der er store prisforskelle og ikke kun 10%. Selvom det ikke er hensigten så med hensyn til de midler, der ydes fra Landstinget og med hensyn til servicekontrakter, og at man kan efterlyse flere oplysninger. Det opfordrer vi til fra Inuit Ataqatigiits side.

Per Rosing-Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Vilhelm Kristiansen fra Inuit Ataqatigiit, så er det forslagsstilleren Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Jeg vil blot komme med en præcisering, at man også i nogle af bygderne også med hensyn til dem, der driver købmandsbutikker, at det ikke er tilfældet, at der kommer nogle forhindringer for disse eller hindringer til disse.

Og det er dem, der står for et eget købmandsdrift, uden at få nogen tilskud og med hensyn til, at de skal køre ordentligt for dem, så er det som det vigtigste, at med hensyn til bygder og yderdistrikter og så er det vareforsyning, også fordi der er stort kendskab til vareforsyningen fra Landstingets medlemmer her. Og hvis vi især tænker på islægsområderne så er der nogle varer, hvor datomærkningen udløber og det har man til stadighed problemer med.

Og jeg håber, at man ved fornyelse af kontrakterne til næste år, at man er mere opmærksom på disse forhold til næste år fra Landsstyrets side. Og med hensyn til de forskellige bygder og aftaler om godstransport og forskellige aftaler, hvor man så nævner beløbsstørrelser.

Vi skal også gøre opmærksom på, at da det ikke kun er til udgifter, fordi der er også nogle bygder, som har gode erhvervsmuligheder og selvom de også har sådanne gode muligheder, så er der også nogen, der har nogle forhindringer på erhvervslivet. Og på baggrund af det, så bliver det også fremsat at man kan have sådan direkte konkurrence på vareprisområdet. Lad mig tage et eksempel i Ilulissat kommunes bygd Saqqaq og på grund af, at man ikke længere havde et produktionssted, så var der også noget indvirkning på erhvervslivet og forbruget og vareforsyningen, idet de fisk, der findes ved bygderne og selvom man har gode erhvervsmuligheder, men på grund af, at der ikke var indhandlingssted, så var vareforsyningen også blevet berørt. Og det kan man så også regne med. Så kort sagt, så er jeg glad for, at man fra Landsstyret har været opmærksom på, at priserne ikke stiger alt for meget og dette må jeg som allerede sagt være tilfreds med.

Per Rosing-Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til forslagsstiller Anthon Frederiksen. Der er ikke flere, der har bedt om at få ordet, således er dagsordenspunkt 68 førstebehandlet. Og den overgår til andenbehandling i sin foreliggende form.

Og den næste er

10. mødedag, tirsdag den 18. november 2003, kl. 14:57

Dagsordenens punkt 156

Forslag til landstingslov om dyreværn.

(Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Miljø)

(1. behandling)

Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Miljø, Siumut.

Jeg skal på vegne af Landsstyremedlem for Erhverv fremlægge følgende.

Landsstyret fremsætter hermed et forslag til landstingslov om dyreværn til denne landstingssamling. Formålet med denne lov er at udarbejde grønlandske bestemmelser på dyreværnsområdet.

Området er hjemtaget ved lov for Grønland om hunde og dyreværn, der trådte i kraft 1. januar 1999, hvorefter Grønlands Hjemmestyre har overtaget den regelfastsættende myndighed på området.

Da det er ny lov har der været foretaget en omfattende høring. Af de, der er blevet hørt kan følgende nævnes: Embedslægeinstitutionen i Grønland, Grønlands Naturinstitut, KNAPK, Politimesteren i Grønland, De Grønlandske Kommuners Landsforening.

De indkomne svar er omtalt i bemærkningerne til landstingslov om dyreværn. Heraf fremgår ligeledes i hvilken udstrækning det har været muligt at indarbejde de indkomne bemærkninger i udkastet.

Forslaget er grundlæggende blevet positivt modtaget. Man kan særligt fremhæve, at KNAPK ikke har haft indvendinger i sit høringssvar. Tilsvarende har KANUKOKA ikke haft egentlige kritisk at bemærke til forslaget, snarere tværtimod.

Lovforslaget anses i sin nuværende udformning for at være udgiftsneutral og uden personalemæssige konsekvenser. Hvilket indebærer, at de politimæssige opgaver på dyreværnsområdet vil kunne løses inden for de bestående ressourcemæssige rammer.

Landsstyret håber, at Landstinget vil tilslutte sig forslaget om landstingslov om dyreværn. Med vedtagelse af denne lov vil Grønland signalere forståelse for dyrenes tarv, hvilket er vigtigt  for vort omdømme i verdenssamfundet. Loven formodes derved, at have en indirekte positiv effekt på den grønlandske økonomi i relation til turisme og eksport.

Jeg skal henvise til forslaget og dets bemærkninger og overlade det til Landstingets behandling, idet Landsstyret skal anbefale Landstinget, at godkende det foreliggende udkast til lovforslag.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Nu er det partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, Siumut’s ordfører.

Grønlands Hjemmestyre overtog kompetencen omkring lovgivning på dette område 1. januar 1999. Da vedtagelsen om lov om beskyttelse af hunde og andre dyr.

Indledningsvis vil vi fra Siumut understrege befolkningens lov om dette nødvendige lovforslag, hvor vi ifølge med fo rmålet med loven kan sikre en værdig omgang med dyr.

Vi får således med denne lov på baggrund af loven af 1999 mulighed for at  følge op på de nødvendige tiltag, som Landsstyret har foreslået og vi vil gerne takke herfor.

De grundige forberedelsesarbejde til dette lovforslag har vi i Siumut fulgt nøje og støttet arbejdet hele vejen. Vi er derfor glade for at kunne fremkomme med vore bemærkninger til det længe ventede forslag.

Vi skal fra Siumut understrege, at vi anser beskyttelse og bevarelse af dyrelivet, det være sig til havs eller til lands, uanset om det gælder vilde dyr eller tamme dyr, som aldeles afgørende. Interessen for dyrebeskyttelsen har igennem de seneste år været voksende og så i udlandet.

Denne udvikling er uden tvivl vigtig og position også for os og vi har i Siumut fuld forståelse for, at vi også må deltage seriøst i opfølgningen af denne lov. Lovforslaget omfatter alle dyr om de lever i havet eller på land.

De omfatter de i naturen levende dyr og de omfatter husdyr og kæledyr. Ved genn emgang af lovforslaget finder vi mange prisværdige initiativer, som vi helt kan støtte. Det skal sikres, og at dyr skal behandles forsvarligt og sikres bedst mulig beskyttelse mod smertelidelser og angst.

Det understreges yderligere i lovforslaget, at husdyr skal behandles omsorgsfuldt. De skal have adgang til husly, de skal have vand, de skal foder og de skal passes med hensyntagen til deres sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte videnskabelige behov.

Lovforslaget indeholder krav om omsorg hos dyrene hos de mennesker, der holder dyr. F.eks. siges det, at dyr skal tilses mindst en gang om dagen. Dette gælder naturligt nok ikke dyr, der holdes fritgående og i udendørsarealer. Det kræves til gengæld, at disse dyr tilses jævnligt.

Med andre ord kræves der ifølge lovforslaget, at ejere af husdyr og kæledyr sørger for, at dyrene ikke lider overlast og bliver passet under betryggende forhold og forslaget giver rammer for, at Landsstyret kan udarbejde specifikke regler herom.

Vi er i Siumut glade for opbakningen til lovforslaget i kredsen af høringsdeltagerne, men vil alligevel stille spørgsmålstegn ved, hvorfor fåreholderforeningen og foreningen i Uppik ikke er blevet inddraget, ligesom vi savner Foreningen Qimusseqs holdning.

Slædehunde er som bekendt en ufravigelig del af vores kultur og vi mener, at betydningen af, at værne om og beskytte disse stolte dyr er blevet imødekommet med dette forslag, ligesom vi mener, at forslaget tager højde for de specielle forhold, der gælder for de sydgrønlandske fåreholdere og ejere af andre husdyr.

Forslaget indeholder til Siumuts tilfredshed også veje til foranstaltninger for at sikre dyrevelfærd, hvor opdræt af høns påbegyndes og rammerne for beskyttelse af æglæggende høns er ligeledes medtaget  i lovforslaget .

Der er ingen tvivl om, at vedtagelsen af denne lov om dyreværn vil vække international genklang og øge interessen for vort land, fordi vi med denne lov signalerer vores vilje til at sikre beskyttelse af de dyr, der lever i vores del af verden. Som Landsstyret siger, vil deltagelse eller vedtagelse af denne lov være med til at danne grundlaget for et håb for større interesse for vort land som turistmål.

Vi skal ikke i Siumut lægge skjul på, at vi deler denne lov.

Med disse ord skal vi henvise forslaget  til andenbehandlingen og forinden til behandling i Udvalget for Erhverv og Landbrug. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Nu er det Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit.

Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Inuit Ataqatigiit har følgende bemærkninger til forslag til landstingslov om dyreværn.

Lovforslaget gælder alle dyr. Det være sig vilde dyr eller husdyr i vort land. F.eks. hunde, får, katte etc.

I arbejdet omkring dette lovforslag har været omfattende og vi bør være stolte over os selv og overfor omverdenen, da vi nu vil have regelsætning om dyreværn i vort land.

Der har været omfattende høringer om forslaget og organisationer, som er sammenslutninger for mange i vort land KNAPK og KANUKAKO har ikke gjort indvendinger imod forslaget.

Derfor skal Inuit Ataqatigiit med henvisning til vore førnævnte bemærkninger meddele, at vi tilslutter os lovforslaget. Og foreslår, at den går videre til udvalgsbehandling.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Tak. Og nu er det Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen, Atassut’s ordfører.

Tak. Lovforslaget vedrører husdyrhold eksempelvis slædehunde, vagthunde, katte m.v. og lovens formål er at sikre dyr forsvarlig behandling for at undgå mishandling.

Det er helt sikkert, at nærværende lovforslag vil højne vores anseelse og minimere natur- og dyrevær‑nsorganisationers årvågenhed mod vort land og ikke mindst vil vi selv, der holder kæledyr og ernærer os ved hjælp af dyr få fordele af nærværende lovgivning, det vil eksempelvis være en fordel for ejere af hundespande at kunne forholde sig til nærværende lovgivning, der er således heller ingen tvivl om at loven også vil gavne turismen.

Atassut skal ligeledes udtrykke sin tilfredshed med, at der i loven er inkluderet bestemmelser om beskyttelse af dyr til slagtning, og da bestemmelser om, at aflivning af dyr skal foregå hurtigt og så smertefrit som muligt er med  i loven, vil loven derfor også være en fordel for kommunens hundeaflivere.

Lovforslaget har været til høring hos diverse aktører blandt andet i politimesterembedet og organisationer som KNAPK, KANUKOKA m.v. og Atassut er enig i, at høringssvarene har dannet grund‑lag for lovformuleringen.

Atassut skal – Vi skal beklage, at man ikke har nævnt Qimusseq.

Atassut skal med disse korte bemærkninger udtale sin fulde tilslutning til lovforslaget og skal anbefale, at forslaget bliver genstand for endnu en undersøgelse i relevant udvalg hvis behov er til stede.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Nu er det Per Skaaning, Demokraterne.

Per Skaaning, Demokraternes ordfører.

Fra Demokraterne hilser vi den nye lov om dyreværn i Grønland, velkommen. Og skal udtrykke vores tilfreds over, at Landsstyret endeligt fremlægger et lovforslag på et så vigtigt område som sikring af dyrenes velfærd.

Fra Demokraterne vil vi uden yderligere bemærkninger indstille, at forslaget overgår til andenbehandling i sin foreliggende form. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Nu er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Jeg har følgende bemærkninger til forslaget på vegne af Kandidatforbundet.

Vi er alle bekendt med, at natur- og dyrebeskyttelse er kommet alvorligt på dagsordenen blandt verdens borgere.

De fleste af de lande, vi samarbejder med på forskellig vis har lovmæssige bestemmelser på dyreværnsområdet. Og på baggrund af Europa-rådets konventioner om beskyttelse af dyr, er der her i vort land opstået et behov for synliggørelse og opstramning og bestemmelserne på dyreværnsområdet og naturbeskyttelse.

Grønland er ganske enkelt forpligtet til at respektere andre landes dyreværnslove, hvis den ekspanderende samhandel med udlandet skal fastholdet. Ikke mindst må vi optimere samarbejdet for at fastholde fordelene ved vores fiskeeksport.

Vi kan vist alle godt se nødvendigheden i, at Grønland følger med i den mere og mere udbredte brug af moderne udstyr. Det er nemlig et faktum, at omverdenens øre og øjne er fokuseret mere på Grønland. I gåseøjne er verden ganske enkelt blevet mindre.Jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet udtrykke min fulde forståelse og støtte til forslaget til landstingslov om dyreværn. Grønland sætter i disse år mere og mere til turismeindtægterne. Kandidatforbundet er sikker på, at denne tendens vil fortsætte fremover.

Der vil derfor opstå større og større behov for samarbejde med gensidig forståelse og med større fordel for vort land. Det er derfor, jeg som allerede har udtrykt svært at komme uden om en lov om naturbeskyttelse og dyreværn.

Jeg kan konstatere, at der i lovforslaget heldigvis er taget højde for, at en eventuel vedtagelse ikke vil ændre gældende jagt og fangstmetoder. Loven indebærer således ingen ændringer for fiskere og fangere.

Lovens intention er beskyttelse af enkelte dyr, hvorimod beskyttelse af dyr opfattes som arter og bestande sker gennem bestemmelser i naturbeskyttelsesloven. Loven indeholder visse bestemmelser, der sigter imod at undgå dyremishandling og vanrøgt.

Hensigten er ikke alene at sikre mod egentlig dyremishandling, men også at der ved fastsættelse af regler efter loven taget hensyn til dyrenes forskellige behov. Jeg skal i forbindelse med nærværende forslag på vegne af Kandidatforbundet erindre om, at vi grønlænderes udnyttelse af natur og dyr ikke kan sammenlignes med omverdenens og specielt ikke europæernes og at naturens vigtigste dyr, mennesket altid vil være i centrum.

Vi må bestræbe og sikre mennesket ret til at udnytte naturen og dyrene efter årtusinde gamle principper. Det blev nævnt, at lovens formål er, at sikre dyr bedst mulig beskyttelse mod smerte, lidelse og angst og forsvarlig behandling.

Vi må naturligvis bestræbe os på, at opfylde disse intentioner. Jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet kræve, at Landsrådsvedtægten af 22. juni 1957 bliver reguleret så den passer til de faktiske forhold, idet betændelse efter hjørnetandsudtrækning ikke harmonerer med intentionerne i nærværende lovforslag.

Der er jo sket væsentlige ændringer i forholdene siden Landsrådet vedtog vedtægten i 1957. Dengang var der ingen pligt til at tøjre slædehunde, men fordi der skete hundeoverfald med døden til følge, blev der indført bestemmelser om obligatoriske hjørnetandsudtræk. I dag har hundeejere pligt til at tøjre voksne og unge hunde. Hundene er således i dag ikke farlige for deres omgivelser længere end individer ikke nærmere sig dem.

Jeg kan naturligvis udmærket godt forstå, at  hunde bliver fortøjret for at beskytte mennesket, men jeg er af den opfattelse, at denne metode ikke harmonerer med intentionerne i nærværende lovforslag. Det er derfor nødvendigt enten at regulere, annullere eller ændre landsrådsvedtægten fra 1957, så den svarer til forholdene i dag.

Kandidatforbundet har siden det fik repræsentanter i Tinget krævet, at alle tiltag til regulering af love og forordninger bliver genstand for høring og høringerne i forbindelse med nærværende har derfor kun været naturlige.

Men dertil skal siges, at foreningen er udeladt her. Og det er vi utilfreds med. Selvom Politimesteren under høringen ingen bemærkninger havde til lovforslagets materialeindhold, har Politimesteren bemærket, at straf ikke er en korrekt formulering.

Dette er korrekt, idet vi jo ikke har nogen straflov i henhold til gældende retsplejelov er det korrekt at bruge ordet foranstaltning.

Jeg skal derfor anbefale, at stk. 2 og 5 i §27, hvor ordene: skal straffes og kan straffes med bliver ændret til: skal foretages foranstaltninger imod og kan foretages foranstaltninger.

Jeg skal udover det anbefale, at enkeltbenyttede grønlandske ord i lovteksten bliver vurderet af sprogsekretariatet, da visse benyttede grønlandske ord virker unaturlige, eksempelvis. Jeg citerer:

”Uumasunik tigooqqaaneq burde være ”Uumasunik tigusarinninniarneq. Uumasut toqutinneqarnissaat, som ellers skal være uumasunik toqutitseriaatsit.”

Og i øvrigt vil jeg anbefale, at det også vil være en ide, at vurdere den gentagne benyttelse af ordet: matumanittaaq.

Jeg skal med disse bemærkninger anbefale, at forslaget bliver genstand for behandling i lovforslaget inden andenbehandlingen.

Med disse bemærkninger henviser jeg forslaget til lovudvalget.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det på vegne af Landsstyremedlemmet for Erhverv og Landsbrug,

Landsstyremedlem for Infrastruktur og Boliger, Mikael Petersen.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur og Boliger, Siumut.

På vegne af Landsstyret vil jeg gerne takke partiernes ordførere og Kandidatforbundets ordfører, for den gode modtagelse af dette lovforslag.

Der er lige som om enkelte spørgsmål, der lyder som spørgsmål. Dem vil jeg lige kommentere disse. Det er et stort støtte og derfor er disse små problemer meget korte. At SPS – fåreholderforeningen og Uppik ikke er blevet hørt. I denne forbindelse skal jeg understrege, at SPS – fåreholderforeningen og Uppik ikke er blevet hørt. Vi har ikke hørt samtlige høringspartnere i svarnotatet.

Derfor skal jeg understrege, at fåreholderforeningen og Uppik er blevet hørt. Med hensyn til Qimusseq – hundeslædeforeningen er ikke blevet hørt. I denne forbindelse kan jeg nævne, at jeg hører, at da forslaget henvises til udvalgsbehandling fra flere ordførere, uden at nævne et enkelt fagudvalg. Det er lige som om mødelederen lige som kan henvise forslaget til lovudvalget, idet ….denne sag, blandt andet fordi Kandidatforbundet fremsatte nogle forslag, bl.a. med hensyn til §27 stk. 2 og 5. Disse tekster ønskes ændres og generelt med hensyn til lovforslaget og de ordvalg, der har været der, at de også skal vurderes. Det er et krav, det forstår jeg godt.

Derfor mener jeg, at disse problemer kan tages op i udvalget. – i lovudvalget. Med hensyn til hundeslædekørsel og i denne forbindelse og med hensyn til lovens formål og gennemførelsen af disse så havde det  været passende også at høre Qimusseq – nordgrønlandsk hundeslædekuskeforening.

Men vi har jo alle sammen kendskab til disse foreninger. Det er deres forening i denne grundlag i erhvervsmæssig udnyttelse af hundeslæden – hundeslædekørsel. Når forslaget er sat i kraft, så skal der også forvaltes i henhold til lovene i forbindelse med hundehold.

Med disse bemærkninger siger jeg tak for forslaget, som er velmodtaget og foreslår. Ja, selvfølgelig er det mødeledelsen, der bestemmer hvilke fagudvalg, om det skal være Lovudvalget eller andet relevant udvalg. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og dernæst er det Per Skaaning, Demokraterne.

Per Skaaning, Demokraternes ordfører.

Tak. Landsstyret anfører i sit svarnotat, som er medtagelse af denne lov vil signalisere forståelse for dyrenes tarv, hvilket er vigtigt for vort omdømme i verdenssamfundet. Det giver mig anledning til at kigge lidt nærmere på loven.

I henhold til §2 så er det sådan, at Landstingsloven omfatter alle dyr. Det forstår jeg sådan, at det gælder både kanariefugle, men så må det absolut også gælde de grønlandske hvaler, der er i vores sam…. For vores farvande. Og det giver mig anledning til at knytte bemærkning til  §13 i den her lov.

Og hvis jeg må have lov til at citere:

”Den, der afliver et dyr skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og smertefuldt som muligt.”

Grunden til, at jeg kommer til at tænke på den her paragraf i loven det er, at vi flere gange i pressen har oplevet, at en gruppe af fangere i små joller tager på hvalfangst og skyder hvalerne med mange skud fra små rifler.

Jeg skal derfor spørge Landsstyremedlemmet om nærværende lov sætter en stopper for denne fangstmetode, fordi alt andet lige må det påføre hvalen en smertefuld død. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur med en besvarelse.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Miljø, Siumut.

Tak. Med hensyn til Per Skaanings spørgsmål. Jeg har ellers ikke planlagt at komme med yderligere svar. Her skal jeg sige, at jeg – som det kan ses i kapitel 2, så siger det dyrehold, man tænker på her. Selvfølgelig hvis vi alle sammen har dyrehold, så må det også skal inddrages i lovgivningen. Men vi har stadigvæk ingen hvaler som dyrehold. Men vi har kendskab til, at man gør det i udvalget.

Det er bare en lille understregning.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ja, der er ingen, der har markedet sig, som skal forinden andenbehandlingen skal forslaget overgå til behandling i erhvervsudvalget.

Og nu er det:

10. mødedag, tirsdag den 18. november 2003, kl. 15:29

Dagsordenens punkt 38

Forslag til forespørgselsdebat om indførelse af delvis brugerbetaling for at gå til tandlæge.

(Palle Christiansen)

(1. behandling)

Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne.

Som forholdene er i øjeblikket inden for tandplejen er det på tide at overveje alternative muligheder til, hvordan forholdene inden for tandplejen kan forbedres. Med udgangspunkt i de økonomisk dårlige tider vil det ikke være forventeligt, at tandplejen vil få tilført de nødvendige midler for at nå den ønskede standard.

En af de alternative muligheder kunne være at indføre delvis brugerbetaling for at gå til tandlæge. Udover at tandlægeområdet kunne modtage en beskeden sum penge, ville det ligeledes have den fordel, at

- Indførelse af brugerbetaling vil have en adfærdsregulerende virkning på forbruget af en tjenesteydelse. Det er udfra princippet om, at hvis en tjenesteydelse er gratis, vil man ikke i samme grad overveje, hvorvidt man har brug for den eller ej. Derudover vil befolkningen være mere bevidst om at pleje deres tænker og om, hvad de spiser.

Nogle vil måske være af den opfattelse, at brugerbetaling vil medføre en nedgang af patienter, fordi visse grupper af mindrebemidlede vil afholde sig fra at gå til tandlæge pga. brugerbetalingen. For at undgå den risiko vil opstå, vil jeg derfor anbefale, at betalingen bliver af en beskeden størrelse.

Derudover vil jeg tilføje, at Landsstyret i sit svar til Per Berthelsen vedrørende brugerbetaling har været inde på, at der allerede er indført brugerbetaling inden for tandplejen. Det er korrekt, at man kan gå til en privat tandlæge mod at skulle betale det fulde beløb, hvilket kun er interessant for en del af befolkningen. Men foranlediget af manglen på tandplejepersonale har det betydet, at visse steder i Grønland er man nærmest tvunget til at gå til den private tandlæge, idet den offentlige tandpleje er så mangelfuld. Sagt med andre ord er det ikke en reel valgmulighed og derudover er det kun en reel valgmulighed for de få. Dermed har de øvrige borgere faktisk ikke nogen mulighed for at entrere en tandlæge, hvilket jo ikke kan betragtes som socialt afbalanceret.

Hvis man eventuelt kombinerer en beskeden brugerbetaling på at gå til tandlæge med at igangsætte en række reelle forbedringer af den offentlige tandpleje, vil der være en mulighed for, at den grønlandske tandpleje kunne komme ind i en mere fornuftig gænge, end tilfældet er i dag.

Det er som sidegevinsten ved at indføre brugerbetaling. Den store fordel er, at befolkningen langsomt bliver vænnet til, at en serviceydelse som en tandlægebehandling har en pris, og at alt ikke er gratis.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Nu er det Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed, der kommer med en besvarelse.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Indledningsvis vil jeg gerne påpege, at hel eller delvis brugerbetaling på tandplejeområdet har været diskuteret i mange år. Allerede i 1989 var der i Sundhedsministeriet tænker om at indføre brugerbetaling i tandplejen. Tanken blev imidlertid droppet i forbindelse med Grønlands Hjemmestyres planlagte hjemtagelse af sundhedsområdet i 1992.

Efter hjemtagelsen af sundhedsområdet blev der med vedtagelsen af Landstingsforordning om Sundhedsvæsenets ydelser m.v. åbnet for indførelse af brugerbetaling, men der har aldrig været politisk flertal herfor.

Det er også det nuværende Landsstyrets opfattelse, at brugerbetaling ikke er løsningen på de nuværende problemer inden for tandplejen. Forbedringer i tandplejens service er nemlig ikke kun et spørgsmål om flere midler.

Tandplejens største problemer er rekruttering af personale. Brugerbetaling sikrer ikke mere personale. Ved indførelse af delvis brugerbetaling kan der skaffes økonomisk supplement til normering af flere stillinger, men hvis disse stillinger ikke kan besættes, har det ikke noget formål.

Landsstyret ser derfor hellere, at der arbejdes for, at de eksisterende stillinger besættes. Dette gøres bl.a. ved at tilvejebringe tidssvarende og fleksible løn- og ansættelsesforhold for de ansatte på tandklinikkerne. Ligeledes er det naturligvis nødvendigt, at der uddannes flere tandlæger og tandplejere.

Der er, som nævnt i Landsstyreformandens åbningstale, også igangsat et arbejde med udarbejdelse af en handlingsplan for tandplejen. Planen forventes fremlagt til Forårssamlingen 2004.

Palle Christiansen argumenterer i sin begrundelse for, at delvis brugerbetaling naturligvis vil tilføre tandlægeområdet en beskeden sum penge, men også at brugerbetaling vil have en adfærdsregulerende effekt, idet borgerne vil udvise mere egenomsorg, såfremt der skal erlægges betaling for at gå til tandlægen. Endelig anføres, at når ydelsen er gratis, vil ydelsen blive efterspurgt mere, uanset om vedkommende har behov for den eller ej.

For at starte med det sidste, er langt de fleste henvendelser til tandplejen behovsbegrundet. Folk kommer fordi de har et problem. Der er selvfølgelig nogle, der kommer for at blive undersøgt og eventuelt få en tandrensning. Men dette er ikke et problem. Tværtimod. Det er egenomsorg.

Det anføres ligeledes, at indførsel af brugerbetaling vil have en adfærdsregulerende effekt, således at borgerne vil udvise mere egenomsorg.

1995 udsendte Dansk Sygehus Institut ”Rapport om brugerbetaling i sundhedsvæsenet”. Der findes heri intet, der understøtter påstanden om, at brugerbetaling skulle have positive konsekvenser for egenomsorgen. Rapporten refererer til en amerikansk undersøgelse, hvor det fremgår, at ”tandlægeydelser var et af de få områder, hvor eksperimentet kunne observere negative helbredseffekter af brugerbetaling”.

Landsstyret kan således ikke finde belæg for, at indførsel af brugerbetaling i sig selv vil medføre en stigende egenomsorg, når det gælder pleje af tænderne.

En beskeden betaling vil ikke tilføre flere midler til tandplejen, men blot medføre en udvidelse af administrationsudgifterne. For at sikre tandplejen mere end et symbolsk beløb, skal taksterne sættes så højt, at de desværre bliver negativt adfærdsregulerende, da en del af borgerne vil holde sig væk. Brugerbetalingen vil dermed forøge den sociale og økonomiske skævhed.

Ligeledes vil en mindre forhøjelse af tandplejens bevilling via brugerbetaling medføre, at det kun er borgerne i nogle få sundhedsdistrikter, der vil komme til at opleve forbedringer. Resten af befolkningen vil opleve en uændret service, blot skal der nu betales for den.

Det er Landsstyrets holdning, at såfremt borgerne skal betale for en ydelse, der tidligere har været gratis, skal serviceniveauet også forbedres. Dette vil ikke ske ved en beskeden betaling for voksentandplejens ydelser, da disse indtægter, som tidligere nævnt, dels vil blive anvendt til administration, dels kun vil komme nogle af borgerne til gode. Resultatet vil blive utilfredse borgere.

Indførsel af brugerbetaling vil ligeledes stille de enkelte tandklinikker overfor en kontrolproblem. Der skal være en konsekvens, hvis borgeren ikke betaler en tandlægeregning. I modsat fald vil det hurtigt ende med, at der udskrives tusindvis af regninger til ingen nytte. Borgere, der er i restance, vil derfor blive afvist ved receptionen. Det må forventes, at dette kan skabe ubehagelige situationer.

For at kunne føre en ordentlig debat om, hvorvidt der skal indføres en delvis brugerbetaling inden for tandplejen, bør der fremskaffes konkrete oplysninger. Hvad kan det medføre af merindtægter til tandplejen og hvilket takstniveau taler vi om.

Jeg har derfor opstillet et lille eksempel. Lad os tage udgangspunkt i, at der skal betales for fyldninger, tandudtrækninger, rodbehandlinger og røntgenoptagelser. Tages der udgangspunkt i de priser, der blev anført i udkastet til bekendtgørelse fra 1993, vil der blive udskrevet regninger for samlet 4,0 mio. kr. på basis af aktivitetstal fra voksentandplejen i 2002.

Ved indførsel af brugerbetaling er de forventede administrationsudgifter og afskrivninger beregnes til ca. 2,0 mio. kr., hvorfor kun halvdelen af de forventede indtægter kommer tandplejen til gode. Det er Landsstyrets målsætning, at administrationsudgifterne skal nedbringes. Med indførsel af delvis brugerbetaling indenfor tandplejen, vil der ske en betydelig forøgelse af de administrative udgifter. De foreløbige beregninger viser, at indførsel af brugerbetaling vil belaste sundhedsvæsenet med ca. 66 kr. pr. udskrevet regning.

Landsstyret kan ikke finde belæg for, at indførsel af  brugerbetaling vil medføre en positiv adfærdsregulerende effekt. Ved en beskeden brugerbetaling vil tandplejen blive tilført begrænsede midler, da en stor andel vil gå til administration. Omvendt finder Landsstyret, at en brugerbetaling, der kan tilføre tandplejen væsentlige nettomerindtægter ikke er forsvarlig i lyset af, at det kan forventes, at en stor del af borgerne vil fravælge tandbehandling af økonomiske årsager.

Det er derfor Landsstyrets holdning, at indførsel af brugerbetaling ikke er løsningen på de udfordringer, tandplejen står overfor. Jeg ser frem til en spændende debat.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet. Så går vi over til partierne og Kandidatforbundets ordførere. Først Enos Lyberth fra Siumut.

Enos Lyberth, Siumut’s ordfører.

Bemærkninger til det af Palle Christiansen, Demokraterne fremsatte forslag om indførelse af delvis brugerbetaling ved tandlægebesøg.

Vi går i Siumut stærkt ind for at der skal være lige muligheder for borgerne. Også indenfor sundhedsvæsenet. Vi er vidende om de problemer omkring den krævede service overfor borgerne som ikke alene skyldes økonomiske, men også personalemæssig begrænsninger. Det gælder absolut tandplejen.

Det er ikke forbigået Siumuts opmærksom at der de sidste mange år med mellemrum har været røster  fremme med forslag om brugerbetaling, dog uden den nødvendige politiske opbakning. Dette forhold omtales også i landsstyremedlemmets svarnotat.

Den årlige udgift til sundhedsvæsenet udgør i dag ca. 850.000 mill. kr. og disse midler er regnet til en befolkning på 56.000 sjæle.

Vi ved i Siumut, at vi døjer med store vanskeligheder i bemandingen af visse stillinger, hvorfor vi må satse helhjertet på jævning af veluddannet personale også indenfor tandplejen.

Derfor vil vi ikke modsige hr. landstingsmedlem Palle Christiansens argumentation om behovet for yderligere økonomiske midler til mere personale og investeringer i nyt udstyr til tandplejen. Til gengæld vil vi erindre om landsstyreformandens åbningstale hvor det blev nævnt, at landsstyret har forskellige initiativer undervejs indenfor sundhedsvæsenet og vi har stor tiltro til disse fra Siumuts side, herunder også på tandplejeområdet.

Vi bemærker at landsstyremedlemmets bemærkninger om at alene brugerbetaling ved tandlægebesøg med mere ikke vil løse nogen problemer, tværtimod vil det være en administrativ byrde. Vi er enige i, at såfremt forbedringer i tilbud i tandpleje for alvor skal kunne mærkes af borgerne, kræver det store økonomiske ofre fra det offentlige.

Vi må erkende, at vort lands udstrækning og de store afstande mellem de beboede steder medføre at befolkningen lever under forskelligartede vilkår, og vi skal ikke glemme, at en stor del af vores borgere bor på fangerdistrikter, hvor det dagligt udkomme væsentligt kommer fra salg alene af sælskind.

Vi kan fra Siumut derfor ikke være med til yderligere at belaste de medborgere som i forvejen har vanskelige økonomiske vilkår. Ca. 40% af den grønlandske befolkning udgøres af fiskere og fangere, lønmodtager og ikke mindst de handikappede samt de ældre som udelukkende basere deres tilværelse på deres pension. Vi skal heller ikke undlade at nævne de mennesker som står udenfor arbejdsmarkedet.

Vi konstaterer med glæde fra Siumut, at der i folkeskolens regi udføres et stort informationsarbejde omkring sundhedsforhold ligesom tilgangen af nye tandplejere, som vi ønsker alt mulig held og lykke i deres fremtidige arbejde.

Vi skal i denne forbindelse udtrykke vores glæde over tilgangen af private tandlæger i disse år, de skal også fra Siumut bydes velkommen og ønskes en god arbejdslyst.

Med henvisning til landsstyremedlemmets svarnotat som kort fortalt siger, at en delvis brugebetaling på tandlægebesøg ikke vil løse problemet, skal vi erklærer os enige i denne betragtning.

Og vi skal foreslå at forslaget ikke bliver støttet.

Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste det er Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain,   Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Forslagsstilleren landstingsmedlem Palle Christiansen stiller et forslag om delvis brugerbetaling for at gå til tandlæge.

Inuit Ataqatigiit vil allerede på nuværende tidspunkt udtrykke, at vi ikke kan tilslutte os forslaget. Vi er vidende om at samfundet i vort land har meget store forskelle i deres økonomiske kår. De fleste har meget svært ved at få pengene til at slå til, nogle har så svært ved at penge til at slå til, at de bliver nødt til at købe billige og usunde madvarer selvom de gerne ville spise sund mad.

Ved at indfører brugerbetaling mener vi ikke at bedre tandpleje kan opnås. Ved at indfører brugerbetaling vil nogle blot blive ved med at udskyde tandbehandling.

Vi er enige med landsstyret i at vedtagelse af forslaget ville medføre stor administration, hvilket ikke kommer problemet til livs.

Inuit Ataqatigiit er ikke i tvivl om, at problemet ligger i mangel på personale, derfor består midlerne og målet i stillingsbesættelser.

Inuit Ataqatigiit skal derfor indstille at forslaget forkastes.

Jeg siger mange tak til landsstyrets svarnotat.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dernæst Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassut’s ordfører.

Tak. Vi skal fra Atassut komme med følgende  bemærkninger til landstingsmedlem Palle Christiansens debatoplæg.

Landstingsmedlem Palle Christiansen mener, at man ved at indføre delvis brugerbetaling kan få 2 fordele. Nemlig at der bliver lidt flere midler til den nationale tandlægetjeneste og dermed nærmes den reelle økonomiske behov samtidig med at brugerbetalingen vil have en adfærdsregulerende virkning. Vi er i Atassut ikke enige med forslagsstilleren.

Landsstyret klargøre i deres svar, at der ville blive administrative konsekvenser ved at tandlægetjenesten skal begynde at arbejde med inddrivelse af penge borgerne ville komme til at skylde. Vi er enige med landsstyret at denne betragtning at tandlægen og de ansatte på tandklinikkerne må koncentrerer sig om at bruge de ressourcer, som i dag er meget begrænsede til at lave de er gode til, nemlig tandpleje og ikke til administration.

I dag bruger det offentlige omkring 51 mill. kr. til drift af tandlægetjenesten. Vi er i Atassut bange for at store dele af de midler vil blive udhulet ved indførelse af delvis brugerbetaling, dermed større administration.

Vi støtter fra Atassut landsstyrets signal om at der heller arbejdes for at de eksisterende stillinger besættes og det gøres ved blandt andet på at tilvejebringe tidssvarende og fleksible løn-, og ansættelsesforhold til de ansatte på tandklikkerne.

Vi vil dog ikke her begynde at tale om kr. og øre, da sådanne spørgsmål naturligt høre til forhandlinger.

Palle Christiansens antagelse om at en brugerbetaling vil have en adfærdsregulerende virkning er vi i Atassut uforstående overfor og vi regner absolut ikke med at folk uden grund går til tandlægerne.

Selvfølgelig skal vi i befolkningen uanset om vi ikke direkte betaler tandlægeregninger sørger for at være bevidste om pleje af vore tænder og om hvad vi spiser. Vi skal fra Atassut her gøre Palle Christiansen opmærksom på, at vi via vores skatter allerede betaler for driften af vores nationale tandlægetjeneste. Og vi regner absolut med, at jo flere brugere benytter sig at den private tandlægetjeneste, så må man regne med, at der ville blive mindre trængsel på den offentlige tandlægetjeneste. Det ville være til fordel for alle borgerne og dermed forbedre forholdene omkring tandlægesituationen.

Palle Christiansen siger, at der er mulighed for at søge private tandklinikker reelt fordi der ikke er nogen valgmulighed. Vi er i Atassut ikke enige i forslagsstilleren i hans synspunkter. Det er godt og støtteværdigt at den del af befolkningen som har økonomisk råderum i større omfang vælger at gå til private tandklikker, det letter dermed den del af befolkning, der ikke har økonomisk råderum til at betale tandlægeregninger, dermed er de med til at bane vejen for at befolkningen som helhed kan få hurtigere tandbehandling.

Med disse ord vurdere vi fra Atassut at ideen om delvis brugerbetaling for at gå til tandlæge ikke er støtteværdigt.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Per Berthelsen fra Demokraterne.

Per Berthelsen, Demokraternes ordfører.

Tak.

Forslaget fra landstingsmedlem Palle Christiansen finder vi fra Demokraterne er værd at arbejde videre med.

Mange steder på kysten er det kendt at det ikke er muligt at få den selv mest basale behov for akut behandling eller forebyggende behandling. Dette skyldes enten en total mangel på tandlæger eller udtalt underbemanding. Ser man på bemandingen alene er det slående, at der ud af 38 tandlægestillinger kun er besat 18 med faste stillinger, 12 med vikarer og der er 6 ubesatte stillinger. Disse tal stammer fra Grønlands Tandlægeforening, hvorfor Demokraterne taler tillid til tallenes rigtighed.

Demokraterne er ligeledes bekendt med at visse distrikter i højere grad end andre lever op til samfundets krav om tilfredsstillende tandpleje, men vi har valgt at se på dette problem som en helhed, det vi sige et landsdækkende problem, da det ikke skal fremstå som om, at vi ville udstille visse distrikter.

Mange brugere af tandplejen er af den opfattelse af  at vi i Grønland har gratis tandpleje. Dette er langt fra tilfældet. Den samlede bevilling er årligt 51 mill. kr. Dette dækker lønninger, materialer og fællesudgifter. 51 mill. kr. årligt mener Demokraterne ikke kan tegnes for gratis tandpleje.

En post falder dog i øjnene når man ser på finansloven. Der budgetteres årligt med en indtægt på 600.000,00 kr. Det vil sige at landsstyret og Direktoratet for Sundhed har en forventning om at de offentligt ansatte tandlæger tjener penge til landskassen. Dette stemmer heller ikke overens med princippet om gratis tandpleje for alle.

På forårssamlingen 2003 blev landsstyret spurgt om hvilket tiltag de ville tage for at afhjælpe den store tandlægemangel her i Grønland. Svaret var der skulle uddannes flere grønlandske tandlæger. Det er om ikke andet et meget langsigtet mål, der tidligst ville få en mærkbar effekt om 5-8 år.

Hvilke tiltag ville landsstyret tage her og nu.

Dette blev ikke belyst og vi er da heller ikke siden blevet præsenteret for visioner eller løsningsforslag.

Demokraterne er af den opfattelse at brugerbetaling skal forklares nøje for befolkningen. Det fremgår tydeligt af forslaget, at der er tale om delvis brugerbetaling. Landsstyrets svarnotat baseres nærmest på 100% brugerbetaling. Dette er ikke intensionen bag forslaget. Brugerbetaling ville medfører et breder behandlingstilbud for de personer der vitterligt prioritere deres helbred  og sundhed højt.

Dette breder behandlingstilbud vil utvivlsomt gøre det mere attraktivt at arbejde i grønlandstandplejen. I dag har grønlandstandpleje et ry, der gør at mange skandinaviske tandlæger tror, at man kun trækker tænder ud i Grønland. Dette er ikke gavnligt for rekrutteringen, hvorfor det er vigtigt med et mere moderne image for grønlandstandplejen.

Dette kan delvis brugerbetaling medfører.

Rationalet bag forslaget bør være tydeligt for enhver. Betaler man selv for noget, passer man også bedre på det. For at tydeliggøre dette ville jeg komme med et lille eksempel alle kender til.

Hvordan behandles firmabiler i forhold til private personbiler.

Svaret: en firmabil kan klare alt, den skal ikke vedligeholdes og går den i stykker betaler firmaet. En privat personbil hvor man selv betaler for vedligeholdelse og reparationer behandles mere forsigtigt, da man ved, at det er dyrt at komme til mekanikeren.

Overført til tandplejen, der betyder dette, at man hver især vil udvise øget egen omsorg, hvis man er bevidst om hvad det koster, når noget går i stykker. Det er denne holdningsændring vi fra Demokraterne når frem til.

Brugerbetaling helt eller delvis er ikke hele løsningen i sig selv. Dette er Demokraterne fuldt ud klar over, men det er et skridt i den rigtige retning og dermed et bidrag til at forbedre forholdene for grønlandstandplejen.

Landsstyret anfører i sit svarnotat at en ordning med brugerbetaling ville indbringe 4 mill. kr. årligt. Udgifterne ville andrage 2 mill. kr. årligt. Det ville sige at ordningen i det mindste hviler i sig selv. Og derudover bidrager med yderligere 2 mill. til landskassen. Disse kunne anvendes til at gøre løn-, og ansættelsesforhold mere attraktive for tandlæger og andet tandplejepersonale i Grønland.

Dette er netop landsstyrets eget bud på et af de tiltag, det skal tages i fremtiden.

Med disse korte bemærkninger ønsker jeg at forslaget overgår til behandling i familie og sundhedsudvalget inden andenbehandling.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Jeg skal lige gøre opmærksom på, at dette ikke skal andenbehandles, og nu er det Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Jeg har på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger til landstingsmedlem Palle Christiansens forslag:

Hvis alle grønlændere i dag er så heldigt økonomisk stillede, at vi ganske enkelt har råd til at betale samtlige offentlige ydelser fra egen lomme, så vil vi alle sammen være ret meget privilegerede. Men sådan forholder det sig jo ikke i den virkelige verden. Der er personer iblandt os, som af forskellige årsager ikke engang har råd til dagen og vejen. Men der er selvfølgelig også andre som vil være i stand til at betale, men vi har forvejen lid til dem på andre områder. Disse personer betaler til tider betydelige skatter til samfundet. De betaler fuld pris for deres barns daginstitutionsplads med videre.

Kandidatforbundet er som tidligere udtalt af den opfattelse, at tiden ikke er inde til hel eller delvis brugerbetaling på tandlægeområdet, men til gengæld er der behov for at rette op på den katastrofale tandlægesituation.

Jeg skal derfor i den forbindelse anbefale at der bliver taget initiativer til at nydanskere bosat i Danmark, men som umiddelbart ikke kan få arbejde, at disse i højere grad animeres til at tage arbejde her i landet. Det opfordre jeg til på vegne af Kandidatforbundet, idet hvis man arbejder i større omfang med hensyn til sådanne tiltag, så kan man også løse tandlægeproblemet ved en større udnyttelse.

Og med disse bemærkninger tager jeg landsstyrets svarnotat til efterretning.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det forslagsstilleren Palle Christiansen fra Demokraterne.

Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne.

Jamen jeg vil tage partiernes ordførerindlæg først.

Til Enos Lyberth fra Siumut:

I siger at I går ind for at der skal være lige muligheder for alle borgerne og med det system vi har i dag, er det jo så et udtryk for, at I går ind for at mulighederne skal være lige dårlige. Det er det resultatet er med det system vi har i dag. Det kan vi fra Demokraterne kun beklage.

Så kommer du med nogen meget store tal om, hvor meget der bliver brugt på selve sundhedsvæsenet, 850 mill. kr. til 56.000 mennesker. Der vil jeg så bare henvise til finansloven, for det er faktisk kun et beløb på 51 mill. kr. der er afsat til 57.000 mennesker. Det er det vi er i dag. Og det svare til at der bliver bruge 900,00 kr. pr. person i dagens Grønland. Det har folk råd til også at yde oveni. Det svarer til 1½ karton cigaretter. Det er 15 dages tobaksforbrug, ergo, det er en ren prioriteringssag. Så dette med at man ikke har råd, det tror jeg ikke på.

Og så er jeg da glad for at I ikke ville modsige min argumentation om behovet for yderligere økonomiske midler, men de er ikke afsat på finansloven, desværre. Så et eller andet sted skal de jo skaffes. Et af de steder det kan være en indførelse af en delvis brugerbetaling.

Som kom I ind på, at I så igen bare referere landsstyremedlemmets bemærkninger om at brugerbetaling alene ikke løser problemerne. Det er jeg udmærket godt klar over, det er ikke det jeg lægger op til. Jeg siger en delvis brugerbetaling kan være en delløsning. Det kan være en af de ting, der bidrager til, at man løser problemet.

Hvis I har andre forslag kom endelig med dem. Vi skal have løst problemet lige meget hvad.

Så refererer I også til at der i landsstyrets svarnotat står, at mit forslag ville være en administrativ byrde, det er der mange af de andre partier der også kommer ind på. Men hvis I alle sammen finder svarnotatet frem fra landsstyret, så skriver landsstyret i sit svarnotat, at med de nuværende aktivitetstal for voksentandplejen i 2001 i dagens Grønland ville det anbringe 4 mill. kr.

Nedenunder står der at administrationsudgifterne og afskrivningerne er  2 mill. kr. Det ville sige, at denne her ordning foreslår, at den betaler sig selv hjem. Og derudover lægger den 2 mill. kr. i landskassen. En landskasse der i den grad har brug for penge, men når nej, vi behøver ikke de 2 mill.

Så ønsker Siumut de nye tandplejere og de private tandlæger held og lykke og god arbejdslyst. Det er bare ikke nok med et ønske, det skal noget bag ved de flotte ord. Og det håber jeg, at du som repræsentant for Grønlands største parti ville arbejde videre med i dit parti. Og så kan jeg godt lide, at I også sender der videre til andenbehandling selvom det bare er et debatoplæg, det er også helt i orden.

Til ordføreren for Inuit Ataqatigiit, der bruger i argument om at der er så mange mennesker her i Grønland der tjener så få penge. De tjener endda så lidt, at de er nødt til at købe de billige og usunde madvarer selvom de gerne ville spise sund mad. Her kan jeg igen komme med eksempler med tobak. 80% af den voksne befolkning i Grønland ryger. Ryger man en pakke cigaretter om dagen bruger man 35-40.000,00 kr. om året, penge du har betalt skat af. Og så siger I at man ikke har råd til tandlæge. Det er igen kun et spørgsmål om prioritering. Og hvis man ville prioriterer sit eget helbred, så er det den vej man skal gå.

Inuit Ataqatigiit kommer desuden ind på at man ved at indfører brugerbetaling blot ville udskyde tandbehandlingen. Der kan jeg så fortælle dig, at det der sker i virkelige verden i dag, det er at der er mange mennesker der udskyder tandbehandlingen. For det første fordi de har tandlægeskræk, fordi de ved at det mange steder er sjældent er tandlæger, så man ikke engang gider gå derop. Det år når man så endelig har en tandlæge i en by, så er tandlægebehovet så stort at den eneste behandling er tandudtrækning. Det er folk bange for og det kan de ikke lide at få udført, og derfor udskyder de tandbehandling. Resten, det er jo bare henvisning til svarnotatet, så det kommenterer jeg ikke.

Til Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet, du bruger et eksempel om at også med at der er mange mennesker der ikke tjener særlig mange penge, og de bruger mange af deres få midler til at betale fuld pris for deres børns daginstitutionsplads. Jeg kan så meddele Kandidatforbundet, at der ingen i Grønland der betale fuld pris for deres børns daginstitutionsplads, da det kun er en delbetaling. Men det er en helt anden debat, det tager vi en anden dag.

Anthon Frederiksen kommer ind på, at det det gælder om er at rette op på den katastrofale tandlægemangel. Men hvordan vil han gøre det, det kommer der ikke noget bud på. Men et af de initiativer man kunne overveje, det var at få ansat nydanskere, det vil sige dem som er indvandrere eller andengenerationsindvandrere i Danmark. Folk som er opvokset i Danmark, som faktisk er meget bedre end de fleste andre danskere er. Jeg kan så fortælle Anthon, at der har været nogen som har søgt herop, endda her til Nuuk hvor den største mangel på tandlæger er, men de fik nej, på grund af deres fremmedklingende navn. Og det er ikke bare en påstand, det var chefdistriktstandlægen dengang der oplyste, at han ikke ville have den slags til Grønland. Det ville være tankevækkende.

Til Atassuts ordfører Jensine Berthelsen, der var også de med de administrative konsekvenser, det har jeg svaret på.

Så kommer du ind på og det synes jeg er meget meget interessant. Du siger at og jeg citerer ”tandlægerne og de ansatte i tandklikkerne må koncentrerer sig om at bruge de ressourcer som i dag er meget begrænsede, til at lave det de er gode til nemlig tandpleje og ikke bruge dem på administration” Det er det bedste indlæg jeg har hørt udover Demokraternes indlæg. Det håber jeg virkelig, de ville gå med til på Direktoratet. Fordi hvad er virkeligheder.

Virkeligheden i dag er at der i de fleste distrikter er en chefdistriktstandlæge, men den der også sidder og laver alt det administrative arbejde, bogføring og så videre og så videre. Så mange af de steder hvor der kun er en tandlæge, der bruger de det meste af tiden på at lave papirarbejde. Men det er de nødt til fordi vi ikke har midler til at ansætte handel og kontorfolk. Det har vi ikke penge til. Så ergo må chefdistriktstandlægen som har det øverste ansvar for klinikken selv sidde og lave al papirarbejdet. Jeg kan hilse fra de fleste af chefdistriktstandlægerne og sige, at der var ikke noget de hellere ville end at lave tænder, men papirarbejdet skal laves, fordi det står i deres jobbeskrivelse. Så det håber jeg, at de tager op fra landsstyrets side.

Atassut kom også ind på, at man skal arbejde for at de eksisterende stillinger besættes, det er lige præcis det mit forslag går ud på. Jeg ville nemlig gøre det mere interessant at arbejde i Grønland end det er tilfældet i dag.

Når man er på det der hedder Scandiva som er en tandlægemesse i København og tilsvarende i Skandinavien. Alle dem man bliver mødt med siger, at I Grønland der får man jo bare trukket tænder ud. Dette ry, dette image grønlandstandplejen kæmper mod i udlandet, så er det altså svært at tiltrække arbejdskraft.

Hvis vi kunne indført for eksempel delvis brugerbetaling som gør det fagligt mere interessant for en tandlæge at arbejde i Grønland, så de tandlæger der vender tilbage til Skandinavien, hvor de bedste tandlæger i verden er, de fortæller dem de kender, jamen det er faktisk fagligt interessant, du har de samme muligheder i Grønland, som du har i resten af Norden. Det er ikke tilfældet i dag. Det er det jeg ville prøve at skabe en debat om, men desværre er der ikke flertal for det.

Til Demokraternes ordførerindlæg, man fristes jo næsten til at sige, jeg kunne ikke have skrevet det bedre. Så dem vil jeg ikke nærmere komme ind på.

Tilbage er kun landsstyret.

Igen kommer I ind på de der stillinger der skal besættes. Det er igen formålet med mit forslag at gøre det mere attraktivt at komme herop.

I nævner igen at det er nødvendigt at uddanne flere tandlæger og tandplejer. Men som det står i Demokraternes svarnotat, så tager det lang tid. Hvad ville I gøre her og nu. Det har der heller ikke været nogen bud på. Så det kunne jeg godt tænke mig, at få svar på her i dag. I og med det er et debatoplæg. Så ærgre det mig også lidt, at der er mange steder at der ikke er folk eller partier der kommer med visioner om, hvad er det I vil have af tandpleje i Grønland.

Fordi det jeg vil opnå med denne her debat, som er mine visioner på tandlægeområdet, det er at vi får en tandsundhed og standard på tandklinikkerne der er mindst lige så høj som den vi har i Danmark. De bedste tandlæger i verden er i Skandinavien, danske tandlæger, norske tandlæger og svenske tandlæger. De er eftertragtede i hele verden, og dem vi får her til Grønland, de kommer derfra, det er de bedste tandlæger. Lad os få nogen flere af dem herop. Men hvordan får vi dem herop. Det gør vi kun ved at være faglig interessante.

Så refererer og der er det er jeg nu uforstående overfor landsstyrets svarnotat her og jeg citerer fra deres svarnotat ”at i 1995 udsendte Dansk Sygehusinstitut en rapport  der hedder Rapport om brugerbetaling i sundhedsvæsenet, så står de længere nede, rapporten refererer til en amerikansk undersøgelse, hvor det fremgår osv. osv.” En amerikansk undersøgelse foretaget i USA og på amerikanske patienter i et system, der i den grad ikke er sammenligneligt med hverken det danske eller grønlandske system. At henvise til sådan undersøgelse, det synes jeg, det er ikke noget der bringer debat.

Jeg kommer op igen lige om lidt. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dernæst er det Enos Lyberth, Siumut.

Enos Lyberth, Siumut’s ordfører.

Først vil jeg selvfølgelig ikke gentage det der blev sagt af Palle Christiansen, men jeg vil godt lige sige, at forslaget er værd at arbejde videre med. At det så er en lidt anderledes holdning fra Demokraterne i forhold til Palle Christiansens forslag.

Men vi finder det meget væsentligt i Siumut og vi har kæmpet i mange år for at de skal have lige muligheder her i Grønland uden hensyntagen til hvor rig man er eller hvor fattig man er, men at man har lige vilkår. Det er det vi vil fastholde fra Siumut og har heller ikke et ønske, om at dette bliver ændret.

Under vores rejse i sommeren i Diskobugten fik en meget indgående information om sundhedsvæsenets meget dårlige vilkår. Vi konstaterede at det ikke er tilfældet og også med hensyn til Palles kolleger. De er glade for deres arbejde og de tager det meget alvorligt med deres arbejde, her blev det påvist.

Palle påstod jo at det vil blive svært for disse fagfolk at være glade for deres arbejde. Men der er mange der er glade for deres arbejde.

Selvfølgelig findes der vilkår som burde forbedres. Det har også landsstyreformanden nævnt i sin åbningstale og det nærværende landsstyremedlem har været inde på det. Vi regner med at de til næste år vil fremsætte et forslag der er generelt mere tilfredsstillende. Og det vil vi afvente fra Siumut.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit og efterfølgende er det Per Berthelsen, Demokraterne.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Selvfølgelig vil vi debattere med  forslagsstilleren, det er netop det, det er en forespørgselsdebat idet han ellers bliver skuffet over når vi siger ham imod. Det vi snakker om, det er mange ting indenfor sundhedsområdet, men eftersom Grønland er meget stort og bosætningen er meget spredt, så må vi så tage den byrde der er.

Med hensyn til delvis brugerbetaling og hvor forslagsstilleren snakker om 2 mill. kr. og hvis bruger 1 mill. kr. til tandplejen, og så til administration 4 mill. + 4 mill. + 2 mill. det er ligesom om det ikke passer at vi kan lægge 4 mill. ovenpå. Ja, det er en beregningsmetode.

Med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører, så sagde vedkommende at hvis folk køber vin og tobak, hvorfor skal de så ikke betale for tandplejen.

Jeg skal anmode forslagsstilleren om at forstå, at ikke alle mennesker har denne levemåde. Der findes mennesker som tager det alvorligt, og selvom de ikke er bruger af vin eller tobak og alligevel ikke vil være tilbageholdende for at tage til tandlægen, der ved indførelse af brugerbetaling.

Og den påstand om at man er bange for tandlæge og derfor ikke møder op til tandlæge. Der vil altid findes mennesker der har tandlægeskræk. Så er der så 2 forhold vi må regne, nemlig tandlægeskræk og brugerbetaling. Som så ville understøtte hinanden. Derfor understreger vi fra Inuit Ataqatigiit denne holdning, at man i forbindelse med tilkaldelse af tandlæger, så kan vi rekruttere bedre med denne ordning.

Forslagsstilleren fremlagde det således, det er lige som faglighed og hvis at brugerbetaling vil animere til eller gøre tandlægerne mere interesseret i at tage herop. Ja, det vil være spændende om at man kan bruge sin faglige uddannelse i dette meget spændende land. Det vil være meget spændende for dem. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Per Berthelsen, Demokraterne. Og efterfølgende landsstyremedlemmet for familie og sundhed.

Per Berthelsen, Demokraterne.

Tak. Ja, Enos Lyberth citerede os lige før, at vi finder at forslaget er værd at arbejde videre med. Det man må nævne i den forbindelse er, at når man fremkommer med sådan et debatoplæg, det er at man vil høre andres meninger, og at det så vil efterfølgende munde ud i forslag.

Det er ellers vi havde ellers regnet med at det er det decideret forslag, og så ønsker at den overgår til 2. behandling. Men det er først nu efterfølgende forslaget kommer frem, at det så kan overgå til 2. behandling.

Vi har endnu en gang at vi har nogle dårlige vilkår i folkeskolen, fordi i henhold til Agathe Fontain’s fremlæggelse, så er uddannelse på regning meget dårlig, og vi har allerede hørt at det er 51 mio. kr. til tandlægebehandling. Palle Christiansen’s forslag vil indebære 4 mio. kr. udover disse. Men disse 4 mio. kr. vil inden for den nye omsætning, så vil der være 2 mio. kr. ekstra til administration og lignende. Men uanset det, og selv om vi er næsten i samme aldersgruppe, så vil der være 2 ekstra mio. kr. oven i.

Men med hensyn til det der blev sagt fra Landsstyret, at der blev lavet en sidestilling med Palle Christiansen, at det er så at i dag så har samtlige ens dårlige vilkår med hensyn til tandbetjening. Og det er i henhold til Palle Christiansen kun være en fordel for en del af befolkningen. Men vi må også sige, at det må være et fremskridt. Det vil være bedst i forhold til at vi har ens dårlige vilkår.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det landsstyremedlemmet for familie og sundhed.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Ja, jeg siger også tak til de faldne bemærkninger. Det er meget, meget interessant at være med til behandling af sådan nogle debatoplæg.

Jeg vil komme med en præcision. For lige som det blev nævnt fra Atassut, så er det tandlæger og tandplejemedarbejdere, at disse ikke bruger deres ressourcer til administration, men til egentlig tandpleje. Det er jeg fuldstændig enig med Atassut’s ordfører Jensine Berthelsen.

Jeg mener også, at selv til Palle Christiansen’s besvarelse, så har vi arbejdet seriøst og godt med gode argumentationerne til besvarelse. Og derfor med hensyn til de tal der blev fremsat, så vil jeg komme med lige et eksempel.

Det er med hensyn til de tal, vi kom med, så er det 30.000 regninger der vil blive udskrevet hvert år. Og så vil medarbejderne i tandklinikken bruge 5-6 min. til udskrivelse af regninger. Og når man så regner med at gange dem med 30.000, så er det 2 heldagsstillinger, der vil blive behov for at blive besat, som skal arbejde med sådan nogle administrative opgaver på kysten. Og derudover vil der blive en heldagsstilling i direktoratet, som vil have kontrol med disse regninger. Det vil sige at der vil være behov for 3 stillinger. Og så må man også regne med, at disse 30.000 regninger vil jo ikke blive betalt sådan umiddelbart. Og derfor vil der blive sendt rykkerskrivelser. Og det er ikke for sjov vi sagde, at der vil blive brugt store ressourcer til administrationen.

Og så sagde vi, fordi forslagsstilleren sagde at der er tale om delvis og ikke hel brugerbetaling, og at han helst vil se den. Og man skal også se på folk der er mindrebemidlede, og derfor sagde vi vores taleksempel at en tredjedel, at hvis man betaler en tredjedel af regningen, så har vi lavet de der beregninger. Man kan ellers få 4 mio. kr. ekstra indtægter, men man skal bruge 2 mio. kr. til administration og til afskrivning af disse ubetalte regninger. Det er også 2 mio. kr. Og så vil det resterende overskud være på 2 mio. kr. Og disse midler kan måske afsættes til besættelse af disse 3 stillinger.

Men vi sagde og erkendte, ligesom Per Berthelsen også sagde, at Landsstyret har erkendt at forholdene er utilfredsstillende i dag. Ja, det har vi erkendt og sagde, at vi må løse personalesituationen.

Hvis, og såfremt vi havde flere penge, og med hensyn til de normerede stillinger, som ellers er blevet afsat midler til, og vi ikke kan få dem besat. Det er det problemet ligger i. Og det er det vi alvorligt vil arbejde for det. Ligesom vi med hensyn til andre stillinger i sundhedsvæsenet, så plejer vi at lave nogle reklamation til Danmark, for at få ansat personale.

Og i og med at man har haft sådan noget aktivt arbejde i de seneste år, så kommer resultaterne. Og det er helst denne metode vi vil bruge i forbindelse med tandbetjeningen. Eller vi vil opildne arbejdet på det område.

Jeg er glad for Demokraternes ordfører Per Berthelsen kom ind på, at man i finanslovforslaget kan se at selv tandlægen, så er der 600.000 i indtægter. Jeg er meget glad for at man kom ind for det, for så fik jeg lejlighed til at komme med en redegørelse, at anden mulighed som Palle Christiansen på nuværende tidspunkt end ikke har nævnt med ét ord, fordi man er jo vidende om, at efter lukning af tandlægerne, så kan man servicere borgerne ved at opkræve betaling af dem. Denne mulighed bliver også vel udnyttet. Og her er det at man i den gratis daglige tandbetjening, så kan man også have et mere udvidet tandbetjening. Så kan tandlægen komme med et tilbud, udover at tandlægen er lukket, så kan man udnytte det offentliges udstyr og materialer, og sundhedsvæsenet eller det offentlige betaler så den regning, og man deler så regningen, hvor halvdelen får tandlægen, og halvdelen tilfalder til sundhedsvæsenet. Og derfor kan man se i finanslovsforslaget, at der kan komme 600.000 kroners indtægter på den konto der. Det vil sige, at man udnytter denne mulighed, og der er god udnyttelse af denne. Og jeg mener at der er behov for at præcisere noget omkring dette forhold.

Og Palle Christiansen spurgte til Landsstyret, hvad vil I gøre, hvilke aktuelle tiltag har I, og siger at vi ikke på nuværende tidspunkt har kommet med nogen besvarelse.

Da Landsstyreformanden havde en åbningstale, så sagde han en meget klar udmelding fra sundhedsvæsenet og sagde, at vi på nuværende tidspunkt arbejder alvorligt med hensyn til tandbetjening, og klargjorde formålene samt planlægger om hvilke midler der skal afsættes. Og det sagde jeg også i min fremlæggelse, at denne plan vil blive fremlagt til Landstinget til forårssamlingen.

Jeg ved ikke, om da jeg sagde med hensyn til formanden, om vi kan jo ikke gøre noget hurtigere. Vi er gået i gang med opgaven, og vi har gode forhåbninger til.

Med hensyn til personalesituationen, så er det meget interessant, at når man ser på Landskassens regnskaber bagud, så kan vi se at på grund af ubesatte tandlægestillinger, så har der været nogle uforbrugte midler. Her har vi endnu en gang blot dokumenteret, at vi bør arbejde mere alvorligt med hensyn til besættelse af de allerede eksisterende, normere stillinger. Det er dér hvor arbejdet må startes.

Palle Christiansen fandt det også mærkeligt, at jeg henviste med en amerikansk undersøgelse. Det er fordi vi ikke har haft nogen andre muligheder. Der er ikke sket nogen undersøgelser både i Grønland, heller ikke i Danmark. Derfor har vi prøvet på at bruge denne som et eksempel. Jeg vil også beklage, hvis man vurderer det som værdiløst. Men det er på baggrund af at vi ikke har nogen andre grundlag eller dokumentationer, at vi så har brugt dette eksempel.

Afslutningsvis så vil jeg blot udtale, at det er kutyme i sundhedsvæsenet, med hensyn til ubesatte stillinger, at når der så bliver ansøgt til dem, så er det ansøgerens faglige kvalifikationer. Hvis de er egnet til denne stilling, at de så bliver ansat. Denne praksis er også gældende overfor tandlægerne.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det Palle Christiansen, forslagsstilleren. Efterfølgende Jensine Berthelsen.

Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne.

Jeg vil bare fortsætte, hvor jeg slap med Landsstyrets svarnotat, hvor det med regneeksemplet tydeligt fremgår. Så det kan I læse op på igen.

Landsstyret skriver, at borgerne vil holde sig væk, hvis man indfører en gradvis brugerbetaling. Man kan se med de private tandlæger herned, at det gør det ikke. I kan også se med de offentligt ansatte tandlæger, der trods alt er i Grønland, de har masser af søgning på privat behandling. De fleste offentligt ansatte tandlæger har ventelister. Så der er et behov. Vi skulle bare være flere om at løse det.

I skriver også, at resultatet vil blive utilfredse borgere. Jamen hvis de er så utilfredse, hvorfor betaler de så de regninger, de trods alt får for privatbehandling. Det hænger heller ikke helt sammen.

Så bliver der lagt op til, at en konsekvens er at nogle borgere ikke vil betale deres tandlægeregning. De skriver under på en betalingsaftale. Hvis de løber fra en betalingsaftale, så kan de inddrives via inkasso. Og er det folk, som ikke har nogen penge, og som er på overførselsindkomst, så kan de trækkes i deres overførselsindkomster.

Så skriver Landsstyret, at man for at føre en ordentlig debat, bør fremskaffe konkrete oplysninger. Det mener jeg nemlig også at man skal. Og det burde netop være et job for Kystledelsen at få fremskaffet dem.

Og så undrer det mig, at når nu man snakker om oplysninger, at der bliver refereret til en amerikansk undersøgelse og siger, at det var det eneste man havde. Jeg kan så sige, at det forrige nummer af Tandlægebladet, det var et temanummer om brugerbetaling. Der har du nogle professorer og økonomer, der taler for og imod. Så der er i hvert fald begge sider af sagen. Så den kan I se, og den får I også oppe i Kystledelsen. Det ved jeg.

Så skriver I, at man kan forvente at en stor del af borgerne vil fravælge tandbehandling af økonomiske årsager. Men dette tiltag vil netop kunne animere dem til at begynde at passe på dem, fordi de ved, at de ikke har råd til at få lavet dem, hvis de går i stykker. Så er det billigste på sigt, som det har været fremme fra det tidligere landsstyremedlem, så er det billigste på sigt at børste sine tænder. Men det får I sikkert også at vide, hver gang I er hos tandlægen, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på.

Og så kan jeg fortælle jer, at der er mange i Grønland af dem, som henvender sig til de offentlige tandlæger, som når de får at vide at man kan få privatbehandling hos de offentlige tandlæger, det bliver de meget overraskede over, for det har de ikke hørt noget om. Så derfor mener jeg også at informationsniveauet til borgerne, det skal være højere. Og de selv samme patienter som kommer, de har endda lagt penge til side, så når de endelig skal til Danmark, så bruger de pengene hos de danske tandlæger. Alle her i salen slår på, at vi skal lade pengene blive her i landet, og lade pengene arbejde for det grønlandske samfund. Det var også en af måderne på at de penge kunne blive her.

Et andet eksempel på, hvor grelt det står til, det er at man det sted hvor jeg arbejder nu på kysten, i november måned må indstille behandlingerne, fordi vi ikke har råd til flere materialer. Det vil sige, at vi har brugt vores budget. Det hænger da heller ikke sammen, når man ved at man fra tandplejen hvert år overfører penge til det øvrige sundhedsvæsen. De ting hænger ikke sammen.

Så efterlyste jeg nogle tiltag fra Landsstyret. Og du kom ind på, at I er begyndt at arbejde seriøst på det o.s.v., o.s.v. Det jeg godt kunne tænke mig fra Demokraterne’s side, det er I kommer med nogle dead-lines for, hvornår jeres undersøgelser er færdige, hvornår I igangsætter jeres tiltag, og hvornår I forventer at de tiltag bærer frugt, så vi har nogle datoer at hænge jer op på, løbende.

Så kommer Landsstyret også ind på endnu et regnestykke om, med hvor mange regninger der bliver lavet, og hvor lang tid det tager, og hvor mange stillinger det kræver. Det blev nævnt, at det var 3 nye stillinger om året. Og I skriver i jeres svarnotat, at I vil bruge 2 mio. kr. til administration. Det er godt nok nogle dyre stillinger de 3. Men på trods af, at de koster 2 mio. kr. for de 3 folk, så var der i jeres eget regneeksempel fortsat 2 mio. kr. til overs, som man kunne komme lige ned i Landskassen. Så det vil jeg bare fortsat sige, at der er penge tilbage.

Og regner med lidt efter, så er 4 mio. kr. i tilskud til de 51, det er stadig en stor procentdel man kan få tilført.

Så siger landsstyremedlemmet, at de gør meget for at reklamere for stillingerne i Grønland. Ja, det skal jeg love for. Jeg er bekendt med at der er 18 ledige stillinger inden for de nærmeste måneder. Men i det sidste tandlægeblad var der 3 jobopslag. Det er godt nok skidt reklame.

Men jeg er da glad for, at man i denne her omgang fra Landsstyrets side har været villig til at skulle starte en debat. For er der noget det grønlandske samfund har brug for, så er det at vi får det diskuteret igennem og sige, hvad er det vi vil med tandplejen. Det har jeg sådan set savnet lidt, at der kom fra de forskellige partier. Der blev mest bare refereret til svarnotatet, og det siger jo ikke noget om, hvad I kunne tænke jer der var med tandplejen. Så det kunne I jo så nå at komme med. Jeg skal nok love at være søde ved jer i mine svar. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Jensine Berthelsen fra Atassut, og dernæst Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Jensine Berthelsen, Atassut’s ordfører.

Heldigvis er alt jo ikke sort, og vi er også vidende om at børn og pasning af deres tænder, selv om forældrene har det største ansvar, så arbejder man alvorligt i skolerne, med hensyn til at der er en god tandpasning i folkeskolerne, selv om direkte ikke har sammenhæng for tandklinikkerne på kysten.

Med hensyn til de 6 vikarer der findes på kysten. Med hensyn til den langsigtede fremtid og med hensyn til at borgerne passer bedre på deres tænder. Dengang vi var små, så var der overhovedet ikke nogen der sagde, der havde vi ikke noget der ødelagde vores tænder. Derfor havde vi meget gode tænder. Men derfor med hensyn til at vi siger overfor børn, at de skal børste deres tænder, det plejer vi at sørge for som forældre. Det er jeg overbevist om at mange forældre vil gøre. Derfor er alt jo ikke sort, Palle.

At der er gode udfordringer med hensyn til at være tandlæge, så må vi også huske på, at vi fra Atassut i år 2000, at med hensyn til at der indgås et bredt forlig på sundhedsområdet, og den vi har efterlyst. På baggrund af efterlysning fra Demokraterne med hensyn til hele sundhedsvæsenet, også med hensyn til problemet i tandlægesituationen, at disse bliver afklaret, og at der fremsættes løsningsmodeller i fremtiden, at så er der gode muligheder for at efterlyse disse med hensyn til det forslag der blev fremsat. Derfor ser jeg fremtiden ud som et skib er ved at synke. Derfor mener jeg at vi bør have gode forhåbninger til at det ud som at ens ikke har gode vilkår, men at det ens har dårlige muligheder. Jeg mener, at der ikke er grund til at sige sådan nogle ud fra de faldne bemærkninger.

Med hensyn til de offentlige tandklinikker, at de ikke kan bruges en betaling. Det er så vi har prøvet på at præcisere overfor Palle, at dem der har råd til at betale for tandbetjening, således at det offentliges tandbetjeninger ikke bliver overbebyrdet, og jeg mener at dette krav og ønske vil stige, således at tandlægerne ikke kun har med tandudtrækning at gøre, men at de også arbejder med tandpleje og tandrensning m.m. Derfor mener jeg, at det man efterlyser og få det til at se ud som om at skibet er ved at synke på tandlægeområdet. Jeg mener at der er ikke noget behov. Jeg mener at der er flere ting vi kan indgå kompromis om.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Jeg skal lige gøre opmærksom på, at når I laver nogle navne, at I også lige benævner de korrekte efternavne. Så er det Agathe Fontain for 2 minutter, da det er for tredje gang.

Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiig.

Ja, Per Berthelsen. Du er rigtig god til regning. Jeg har også forstået, at jeg har lovet nogen forveksling i forbindelse med at jeg har tænkt på noget andet.

Først så må forslagsstilleren forstå, at vi snakker om flere forskellige befolkningsgrupper her. Dem, der kan gå til tandlæge ved at betale for det, de udnytter denne mulighed. Men de, som vi vil forsvare, det er dem der ikke har råd til at betale. Det baggrund deraf at vi ikke støtter dit forslag.

Jeg mener, at dit udsagn om at selv om I ikke støtter mit forslag. Jeg mener at disse udsagn ikke er på sin plads at fremsætte sådan noget overfor landstingskollegaerne.

Jeg har også lagt mærke til, og vil sige, fordi Demokraterne fremsætter alt må være rentabelt. Og først når det er rentabelt, må vi gennemføre det. Men heldigvis er de også åbne for, at selv om det ikke er rentabelt, at det også kan være med til at der er sådan nogle gennemførelser.

Jeg vil blot udtale, med hensyn til partiordførerindlæg, så plejer at man ikke at begræde Demokraterne at de skal være sådan og sådan. Derfor bør der være mere respektabel debat. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Per Berthelsen fra Demokraterne. Også for 2 minutter, da det er for tredje gang.

Per Berthelsen, Demokraterne.

Først med hensyn til Agathe Fontain sagde, at jeg er rigtig god til regning. Den har jeg fuld god forståelse for. At Palle Christiansen maler alt meget sort, det mener jeg ikke der er belæg for, fordi han kom med sit forslag, og efterlyser hvilke visioner man har med hensyn til den fremtidige tandbetjening. Derfor vil dem der har tandpine ikke være interesseret i at have partitilhørsforhold, fordi det er det vigtigste at finde en løsning på det område.

Men at man overvejer at alt er sort, eller at hvis man skal sige at tand er sorte, så må vi også udtale, at indtil nu, og den registrering der er sket i Grønland, så er borgerne, i forhold til borgerne i Danmark, så er det fem gange så mange huller de har. Derfor mener jeg at med hensyn til den overskrift man debatterer, det er helt nødvendigt at få den fremsat og få debatteret. Derfor er jeg glad for at forslagsstilleren bliver vurderet som om han kun har et sort syn. Nej, det er på baggrund af faglighed og på baggrund af kendskab og baggrund af der er noget der kan være gavnligt for samfundet, han kommer med sådan et debatoplæg. Jeg mener, at vi bør tage imod dette med kyshånd.

Ud fra de forskellige visioner der blev fremsat, så må vi udtale. Så kan vi ligesom finde den bedste vej. Og her er det delvis brugerbetaling på tand, det at gå til tandlæge. Så må vi også udtale, at den grundlæggende tandplejebetjening, den skal være gratis. Men altså noget skønhedsbehandling i tandlægen, det er dér man kan betale. Vi sagde ikke en tredjedel skal betales, men at det er en ottendedel der kan betales. Det er så med hensyn til den omsætning der er, så har jeg ikke mere tid.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Det vi blev enige om, ud fra det jeg kan høre. Det er rigtigt, at med hensyn til tandplejen har vi meget væsentlige opgaver. Vi siger, at det er rekrutteringen, det er det væsentligste problem, og det vil vi prioritere. Og vi har sagt, at de vil fremlægge noget overfor Landstinget med hensyn til tandplejen, med formålsparagraf, hvor formålsparagraf og deres realisering, således at vi kan tage en debat.

Det er bekendt, at vi samles den 16. april. Vi havde en beslutning dengang den 31. oktober, og vi er bekendt med at vi har 5 ugers frist til aflevering af vores forslag. Debatoplægget vil så være blevet indleveret 5 uger før fristen. Jeg regner også med at Sundhedsudvalget vil være i den debat.

Jeg er også glad for at ordførerne fra Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut støtter mit forslag, svarende til på vegne af  Landsstyret. Det er altså det absolutte flertal der går ind for min besvarelse. Derfor kan vi tage en snak yderlige, hvilke veje vi skal bruge i forbindelse med vores bestræbelser for at forbedre tandplejen.

Jeg mener også, at demokraterne må indrømme med 5 medlemmer, at deres forslag at de kun har den holdning med brugerbetaling, resten har en anden mening. Og det blev så meddelt tilbage. På baggrund af disse forhold, vil vi fortsætte vores arbejde.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Nu er det forslagsstilleren, Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne.

Jamen, der bare sådan lige afsluttende bemærkninger.

Jeg er glad for Atassut’s støtte til det med at kunne få ansat noget ordentlig kontorpersonale. Fordi netop det kontorpersonale kunne så sidde og udfærdige de regninger, som de ikke har tid til ovre i direktoratet. Og så har vi sparet yderligere 2 mio. kr. Dem kan man så bruge til at betale de meget lavtlønnede handel- og kontoransatte.

Så til sidst siger landsstyremedlemmet, at det kan godt være at vi kun er 5 medlemmer i Landstinget fra Demokraterne. Men det er vel irrelevant hvor mange medlemmer man er, når det er en debat. Så har det ikke noget med blokpolitik at gøre, med at jeres forslag er ikke værd at bruge tid på o.s.v., o.s.v. Det er et debatoplæg, og derfor skal det debatteres.

Med det vil jeg bare sige tak for debatten. Det var da rart at få folk ud af buskene. Men lad os da for en gangs skyld få noget handling bag ordene. Det er det, det drejer sig om. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det udenfor partiordførerne. Jens Napâtôq, Siumit.

Jens Napâtôq, Siumut.

  I forbindelse med Demokraternes fremlæggelse, så selv om man ikke kann misforstå Landsstyrets besvarelse, ligesom om der er ikke nogen visioner indenfor tandplejen. Det er nogle som jeg ikke rigtig forstår. I den forbindelse så tager de nogle eksempler med f.eks. med at man tager til Danmark for at få en tandbehandling, og vi også har den dårligere tandhygiejne, og alligevel er det ligesom om at vi må understrege, at overskriften er meget klar. Nemlig delvis brugerbetaling for at gå til tandlæge, det er den overskrift, som blev begrundet i forskellige henseender.

Men den påstand om at Landsstyret ikke har målsætninger. Det er helt hen i vejret. Vi har allerede i Siumut sagt, at vi må yderligere forbedre tandplejen her i Grønland. Og så fordi her i salen er der sagt, at vi er 5 gange dårlige i forhold til tandhygiejnen i Danmark.

På baggrund af de forskellige fremlæggelser, så er der håb forude. I forbindelse med vores fremlæggelse i Siumut sagde vi, at vi er meget interesseret i lige behandling af mennesker. Ja, vi er bekendt med at samtlige mennesker ikke kan tage til Danmark for at få en tandbehandling. F.eks. vi har meget dårlige vilkår i bygderne. Det er derfor vi henholder os til landsstyremedlemmets fremlæggelse, selv om det er vi meget tilfreds med, og vi vil være med i samarbejdet.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Hermed er punkt 38 færdigbehandlet, og så går vi videre til punkt 94, forslagsstiller Doris Jakobsen, Siumut.

10. mødedag, tirsdag den 18. november 2003, kl. 14:09

Dagsordenens punkt 94

Forslag til forespørgselsdebat om de grønlandske afvænningscentre og familiebehandlingscentre.

(Doris Jakobsen)

(1. behandling)

Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut./Per Berthelsen, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Doris Jakobsen, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Vi ved at behovet for behandling af stofmisbrug, alkoholmisbrug og familiebehandling er voksende.

I disse år bliver vellykkede og mislykkede behandlinger på forskellig vis genstand for debat og vurderinger i kommunerne, i samfundet og blandt politikere. Det bliver debatteret, hvad grund kan være for mislykkede behandlinger, og hvordan behovet for nye behandlingsordninger kan løses.

Til trods for at der er uddannes flere og flere alkologer, er vores brug af disse uddannede meget begrænset i Grønland. Nogle kommuner har ellers ønske om at benytte sig af private behandlere gennem leje eller ved ansættelser. Men de fleste kommuner har ikke midlerne til at gøre det, da der ikke gives tilskud til private behandlere.

Nogle kommuner i Grønland har allerede erfaring med at leje behandlere. Sådanne erfaringer viser, at behandlinger med leje af private behandlere er til gavn for de fleste, på grund af den fleksible behandling, med udgangspunkt i den enkeltes behov, og den længere behandlingstid, samt andre betjeninger.

Familiebehandlingen, og behovet for familiebehandlingscentre, er fremlagt at nogle kommuner, og har nu i flere år været genstand for en politisk debat. Vi ved, at mange kommuner har ønske om at få etableret familiebehandlingscentre. Derfor fremlægger jeg et forslag til forespørgselsdebat om et længere behandlingsophold i de afvænningscentre, og større brug af de uddannede grønlandske kolleger, samt etablering af flere behandlingscentre, i håb om at der vil være gode meningstilkendegivelser. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Nu kommer Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed med et svar.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

På vegne af Landstyret fremlægger jeg hermed Landsstyrets svar på det rejste spørgsmål.

Landstingsmedlem Doris Jakobsen’s spørgsmål vedrører længere behandlingsophold i afvænningscentrene, større brug af grønlandske alkologer samt etablering af flere familiebehandlingscentre. Jeg vil i min fremlæggelse kommentere spørgsmålene i den rækkefølge de er stillet i.

Behandlingen ved Qaqiffiit er tilrettelagt med henblik på at give klienten den nødvendige indsigt i sine egne misbrugsproblemer og i de faldgruber der ligger undervejs i kampen for at kvitte misbruget. Behandlingen ved Qaqiffiit inddrager ligeledes familien, ved at tilbyde pårørende et familiebehandlingsophold af en uges varighed.

Den anvendte behandlingsmodel betragter afhængighed af alkohol, piller eller hash som en familiesygdom, forstået på den måde, at afhængigheden påvirker hele familien, og ikke kun den som drikker, tager piller eller ryger hash.

Den primære behandling ved Qaqiffiit er af 6 ugers varighed. Forlængelse af behandlingsopholdet sker oftest ved kombinationsmisbrug af f.eks. hash og alkohol eller hash og piller. Det primære behandlingsophold kan forlænges med 3 og 6 uger, afhængig af individuelle behov. Der er således ikke defineret en tidsramme for, hvor længe et behandlingsophold på strække sig over.

Der er på nuværende tidspunkt uddannet 12 alkologer. Uddannelsen strækker sig over 18 måneder, og indeholder både teori og praktikophold.

Ved Qaqiffik i Nuuk og Ilulissat er der samlet ansat 6 behandlere, hvoraf de 5 er grønlandske og grønlandsktalende.

De personer der gennemgår behandleruddannelsen, bliver i stand til at varetage rådgivning og behandling af mennesker, som er blevet afhængige af rusmidler. Personer, der optages på behandleruddannelsen, har vidt forskellige uddannelses- og kompetencemæssig baggrund. Dette forhold er blandt andet medvirkende til, at ikke alle behandlere nødvendigvis finder beskæftigelse ved Qaqiffiit, da centrene er private institutioner, og dermed er frit stillet i forhold til ansættelse af medarbejdere.

Behandlingscentrene kan ikke absorbere alle behandlere, da centrenes størrelse naturligvis begrænser antallet af ansatte. Direktoratet for Sundhed er vidende om, at flere af disse behandlere tilbyder behandling i privat regi, og hovedsagelig sælger deres ydelser til kommunerne. Yderligere er der eksempler på alkologer, der er blevet ansat som misbrugskonsulenter.

Der er altså i stigende omfang mulighed for at behandlere kan sælge deres viden og kompetence på misbrugsområdet, og dermed opnå beskæftigelse indenfor blandt andet det offentlige.

Antallet af alkologer stiger, og da disse indgår samarbejde med det offentlige, vil også sandsynligvis få øjnene op for de kompetencer der er til rådighed hos de uddannede, med henblik på misbrugsarbejdet.

Ansættelse og beskæftigelse i sundhedsvæsenet er i vid udstrækning reguleret af autorisationer, godkendelse og relevant fagligt tilsyn med uddannede. Sundhedsvæsenet må derfor være påpasselig med at ansætte alkologer i den konventionelle sundhedstjeneste, da disse ikke har autorisation.

Familiebehandling for pårørende til alkoholikere og misbrugere af hash og medicin fokuserer blandt andet på at introducere familiemønstre og adfærdsmønstre i familier, som er påvirket af afhængighed. Endvidere opmuntres familiemedlemmerne til at tage hånd om egen helbredelse, og holde fokus på sig selv, og ikke den afhængige.

Qaqiffiit tilbyder behandling, der primært retter sig mod den enkelte klient med alkohol- og stofmisbrugsproblemer, hvori klientens nære pårørende ses som vigtige samarbejdspartnere. Qaqiffiit skal hjælpe klienterne til at forblive ædru og herved blive bedre til at mestre hverdagens opgaver. Behandling i Qaqiffiit kan derfor betragtes både som en primær behandling, og som en forudsætning for at indgå i en senere familiebehandling, hvor der er behov for dette.

Ønsket om etablering af familiebehandlingscentre foranlediges af en række forskellige sociale problemer, som kommunerne oplever i det daglige. De sociale problemer kan f.eks. henføres til svigtende forældreevne, eksistentielle problemer, økonomiske forhold, ringe sociale netværk m.v.

Familiedirektoratet har tre institutioner, som varetager familiebehandling/familieophold. Inuusuttut Inaat i Qaqortoq modtager familier, som af sociale eller psykiske årsager ikke er i stand til at vare barnets/børnenes opvækst og forældre, som er i akut følelsesmæssig/social krise. Der er plads til 4 familier. Røde Kors Børnnehjemmets familieafdeling modtager familier med børn, der har brug for støtte og vejledning med henblik på at opnå ændringer i familiernes dagligdag og trivsel, således at familierne kan få kompetence, ansvar og handlekraft til at sikre de enkelte familiemedlemmers og hele familiens sundhed og udvikling.

Der er 10 pladser til ca. 3 familier. Sarliaqs familieafdeling modtager enlige mødre, der har brug for støtte og vejledning med henblik på, at der opnås ændringer i familiernes dagligdag og trivsel, således at familierne kan få kompetence, ansvar og handlekraft til at sikre de enkelte familiemedlemmers og hele familiens sundhed og udvikling.

Familiebehandlingstilbuddene er etableret med hjemmel i landstingsforordningen om hjælp til børn og unge. Tilbuddet til disse familier har således udgangspunkt i, at børnene har brug for hjælp og støtte. Hjælpeforanstaltninger efter landstingsforordningen om hjælp til børn og unge finansieres af kommunerne, men drives af Hjemmestyrets familiedirektorat.

Med henvisning til det afsluttede arbejde fra det Rådgivende Udvalg vedrørende Børn og unge, overvejer Landsstyret hvordan der kan etableres de bedst mulige hjælpeforanstaltninger til familier med børn, som har behov for støtte, hjælp og vejledning til at opnå et mere harmonisk familieliv.

Etableringen af yderligere landsdækkende tilbud skal derfor drøftes med KANUKOKA. Der er ingen aktuelle planer om yderligere familiebehandlingsafdelinger.

Med disse bemærkninger ser jeg frem til en spændende debat i Landstinget.

Augusta Salling, 1. næstformand i Landstinget, Atassut.

Tak. Nu går vi videre til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Enos Lyberth, Siumut.

Enos Lyberth, Siumut’s ordfører.

Vi har følgende bemærkninger til Doris Jakobsens forespørgselsdebat om grønlandske afvænningscentre og familiebehandlingscentre.

Vi må hele tiden betragte størrelsen af vort alkoholforbrug i sammenligning med andre lande og selvom forbruget har været mærkbart dalende gennem en årrække må vi stadig betragte det for værende for stort. Det kræver en fortsat indsats at mindske forbruget. Der er blevet etableret afvænningscentre her i landet for at afhjælpe misbrug af alkohol og euforiserende stoffer. Og vi ved, at disse centre bliver flittigt benyttet af borgerne.

Med det formål, at få etableret familiebehandlingscentre har Siumuts ungdom afholdt en række seminarer og har foretaget underskriftsindsamlinger. Og disse underskrifter har været tilstillet Landsstyret. Forslaget indeholder en opfordring til at etablere flere familiebehandlingscentre for at kunne yde et tilbud om løsning af andre problemer, der ikke er direkte relateret til misbrug.

Dette forslag finder vi støttefærdigt fra Siumut. Landsstyremedlemmet nævner i sit svarnotat, at det er vanskeligt at se en endelig løsning på alkohol- og stofmisbruget…..kun ved brug af Qaqiffiit, afvænningscentrene og det kan være vanskeligt at forudse tidshorisonten i et behandlingsforløb.

I behandlingsforløbet i afvænningsklinikkerne har normalt haft en varighed på 4 uger. I visse tilfælde lidt længere på baggrund af problemets omfang. Vi mener i den forbindelse, at det bør undersøges om behandlingstilbuddene på centrene ikke burde tage udgangspunkt i de behov, som klienterne måtte have.

På baggrund af ovenstående ønsker jeg at stille følgende spørgsmål til Landsstyremedlemmet:

1. Vil man bane vejen for, at de enkelte kommuner uden økonomiske problemer kan give adgang til anvendelse af alkologer.

2. Vil Landsstyret arbejde for at mindske betalingen for brug af afvænningscentre.

I Landsstyremedlemmets svar anføres det, at vi i dag råder over 12 uddannede alkologer, og at de ikke alene kan løse alle problemer, da deres uddannelse ikke dækker alle behov, der fremkommer i behandlingsforløbet.

Flere kommuner har udtrykt interesse for etablering af familiebehandlingscentre, hvilket vi erfarede under en rejse i Diskobugten få gange i sommer. I visse tilfælde råder kommunerne allerede over den nødvendige uddannede arbejdskraft. I andre tilfælde har kommunerne anvendt udefra kommende ekspertise, men i alle tilfælde ønsker de, at etablere muligheder for den bedst tænkelige måde under hensyntagen til deres økonomiske råderum.

Vi ønsker fra Siumut, at der skabes muligheder for både de mere velstående kommuner og de mindre bemid lede kommuner for at bruge private behandlinger i visse tilfælde ved hjælp af offentlige tilskud.

Vi skal understrege, at vi sætter stor pris på den indsats, der gøres for at afhjælpe de mennesker, der har problemer med alkohol og stofmisbrug. Og vi vil meget gerne støtte deres arbejde.

Vi har derfor fuld tillid til de anbefalinger og konstruktive forslag, som Alkoholrådet er fremkommet med. Vi støtter naturligvis alle de tiltag, der tages af enkeltpersoner, foreninger, organisationer og alle de mennesker, der arbejder inden for den professionelle del af behandlingen.

Ikke mindst kommuner og hjemmestyret gør deres bedste for at støtte disse tiltag økonomisk og vi mener, at denne støtte bør fortsættes. Vi skal derfor anmode om støtte til disse forslag fra de andre partier og skal til sidst henvise forslaget til familie- og sundhedsudvalget. Og ønsker deres stillingtagen. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand i Landstinget, Atassut.

Med hensyn til de sidste ønsker, skal jeg lige nævne, at det er en debat og derfor kan punktet ikke videreformidles til udvalget.

Dernæst er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Landstingsmedlem Doris Jakobsen har fremsat et forespørgselsdebat, hvilket vi fra Inuit Ataqatigiits side finder interessant.

De problemstillinger der er nævnt er hårde problemstillinger, som Landstinget har drøftet flere gange i løbet af de forgangne år. Derfor bør vi nu skride til handling, idet de drøftelser og afrapporteringer vi i tidens løb har været igennem, har givet os den viden, at vi bør skabe familiebehandlingscentre.

Derfor mener vi klart fra Inuit Ataqatigiit, at Landstinget i samarbejde med Landsstyret nu bør finde frem til nogle brugbare løsningsmodeller. Dette bør ske i tæt samarbejde med kommunerne, idet kommunerne er dem der har det daglige serviceforpligtigelser overfor befolkningen.

Vi vil dog gøre opmærksom på, at behandlingen af alkohol- og hashmisbrugere i forhold til familiebehandling -  er to vidt forskellige behandlinger.

Qaqifik centrene er beregnet til behandlingen af alkohol og hashmisbrugere, og de medarbejdere der er ansat der, er uddannet som alkologer, der har etableret et samarbejdsgrundlag med det privatejede Frederiksberg Center.

Vi i Inuit Ataqatigiit mener, at det ikke er tilstrækkeligt med at basere behandlingerne med udgangspunkt i én behandlingsform. Derfor bør vi også kunne etablere andre behandlingsformer, idet ensidig afhængighed af én behandlingsform, kan udelukke andre behandlingsformer.

Qaqiffikcentrene gør en stor indsats, de behandler mange mennesker, hvor de via deres behandling giver mulighed for, at de tidligere misbrugere får et bedre og mere meningsfuld tilværelse.

Vi ved at Qaqiffikcentrene i Nuuk og i Ilulissat ikke kan klare hele opgaven og at flere og flere kommuner selv ansætter alkohologer til behandlingen af deres borgere. Vi mener fra Inuit Ataqatigiits side, at vi bør bakke disse kommuner op.

Kommunerne er også frit stillet til at vælge den behandlingsform, idet der findes flere behandlings-former.

Familiebehandlingen er noget vi ved, der i fremtiden også vil være behov for. Behandlingsmulighederne er ikke tilstrækkelige. Behovet og brugen af døgninstitutionerne sammenholdt med befolkningstallet er meget for højt. Vi kan ikke basere fremtiden på, at brugen af døgninstitutioner er den bedste gangbare vej. Det har vi nemlig ikke råd til.

Følgende døgninstitutioner har familiebehandlingstilbud: Inuusuttut Inaat i Qaqortoq, Røde Kors Børnehjemmets familiebehandlings afdeling i Nuuk, Sarliaq’s afdeling for enlige mødre i Ilulissat. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke for deres indsats.

Vi har derfor behov for flere familiebehandlingscentre og vi bør diskutere de kommende centres placering og fysiske rammer. Nogle kommuner kan etablere familiebehandlingscentre, andre må samarbejde med andre kommuner.

Der er for nylig blevet færdiguddannet flere familiebehandlere, disse er konkret uddannet som familieterapeuter. Der bør kunne uddannes endnu flere af den slags, idet dem der nu er blevet uddannet har fortsat deres ansættelse i deres hidtidige arbejdsplads. Derfor har vi brug for endnu flere familie-terapeuter.

Vi skal præcisere, at en person der lige har afsluttet behandlingen i Qaqiffik regi og som måske har familiemæssige problemer at slås med, er blevet behandlet for dette problem under behandlingen i Qaqiffik. I Qaqiffik bliver man behandlet for sine alkohol-, pille- eller hashproblemer, og en person der har gennemgået denne behandling, er derefter først klar til at blive behandlet for sine problemer i forhold til sin familie.

KANUKOKA bør også stå for indsamlingen af viden i forhold til nævnte behandlingsformer og tilbud, hvorfra kommunerne også kan få råd og vejledning. KANUKOKA er også det sted, der kender kommunernes problemstillinger bedst. Derfor kan man ikke komme udenom, at man bør samarbejde tæt med KANUKOKA.

Derfor skal vi benytte lejligheden til at opfordre KANUKOKA til at arbejde tæt med Landsstyret, i forhold til arbejdet med at etablere de forskellige behandlingscentre.

Augusta Salling, 1. næstformand i Landstinget, Atassut.

Den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassut’s ordfører.

Vi er i ATASSUT fuldt ud forstående overfor de efterlysninger Landstingsmedlem Doris Jakobsen her bringer op, og vi takker hende for at der med dette debatforslag er banet vej for at drøfte disse meget vigtige emner.

Desværre er det fuldstændigt rigtigt, at der efterhånden er mange mennesker, som på trods af en behandling af misbrug falder tilbage til misbruget, og at det derfor ikke er nogen særsyn. Det sker selvom personalerne på behandlingscentrene bruge mange ressourcer på at give så mange redskaber som muligt for at misbrugerne kan gå bort fra misbruget.

Desværre er svaret fra landstyremedlemmet kun en forklaring på situationen i dag, derfor vurderer vi Landsstyremedlemmet ved sit svar ikke går ind i sagens kerne, nemlig hvorfor og hvad det er behandlingscentrene ikke kan nå hos de mennesker, der på trods af behandling vender tilbage til misbruget.

Selvom de behandlingscentre, vi har i Grønland kører selvstændigt er de offentliges engagement meget stort, de offentlige henviser ikke blot de mennesker der skal i behandling, men de offentlige har også stor økonomisk indflydelse, da størstedelen af udgifterne bliver betalt af de offentlige. Derfor må de offentlige interessere sig mere for at have en føling med hvorvidt de ressourcer bliver anvendt efter formålet.

Derudover kan vi fra ATASSUT fuldt du forstå Doris Jakobsens efterlysning af større brug af private behandlere. Forslagsstilleren har fuldstændig ret i at der er mange kommuner her i landet, der på trods af at de gerne vil kunne give tilbud til borgerne, og ikke mindst de borgere der er misbrugere, der desværre er begrænset af kommunens meget begrænsede økonomiske råderum,  selvom der på den anden side efterhånden er mange alkologer, som ikke bliver brugt.

Derfor skal vi fra ATASSUT opfordre Landsstyret til at indgå dialog med kommunernes landsforening om, hvor stor behovet er, og om hvordan de offentlige fremover kan benytte sig de ressourcer der ikke bliver benyttet, så de kan komme misbrugerne til gavn.

Hvad angår familier der har store sociale problemer, blandt andet på baggrund af misbrug, og som er i fare for at gå i opløsning som familie, mener vi fra ATASSUT at der i lang højere grad må fokuseres på den gruppe i samfundet.

Derfor skal vi fra ATASSUT ikke lægge skjul på vores skuffelse over, at Landsstyret i sit svar fortæller, at der fra Landsstyrets side ikke er aktuelle planer om yderligere familiebehandlingsafdelinger, på trods af at samtlige partier overfor befolkningen har lovet at gøre ekstra indsats for denne gruppe i samfundet.

Med disse ord reagerer vi fra ATASSUT på de meget vigtige emner der her bliver taget op.

Augusta Salling, 1. næstformand i Landstinget, Atassut.

Nu er det Marie Fleischer, Demokraterne.

Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.

Debatten, der her lægges op til fra Landstingsmedlem Doris Jakobsen er utrolig vigtig. Et samfunds storhed måles ofte på, hvordan dette samfund behandler sine svageste. I dagens Grønland er der et meget stort behandlingsbehov inden for misbrug, men også inden for familiebehandling.

Samfundets indsats skal både sættes ind på både behandlingsområdet, men også i det forebyggende arbejde er der meget, at tage fat på. Problemerne kan meget simplificeret deles op i tre områder. Det første område er det forebyggende og dette hører under socialområdet. På Finansloven er der på socialområdet afsat over 935 mio. kr. i 2004.

Af disse er kun 10.000 – 10.649.000,00  mio. kr. afsat til forebyggelse. Dette svarer til 1,13%. Dette er ikke imponerende set i lyset af behovet og dette beløb bliver oven i købet sat yderligere ned fra 2005. Det er de fleste bekendt, at forebyggelse er billigere end helbredelse, hvorfor vi fra Demokraterne håber på, at beløbet til forebyggelse sættes væsentligt op i fremtiden.

Emnet her er dog ikke primært af økonomisk karakter. Men er først og fremmest et spørgsmål om mennesker, livskvalitet og tryghed. Disse er som bekendt ikke til at prismærke, hvorfor vi fra Demokraterne hellere vil forsøge på dette, men kun påpege, at alle tiltag inden for disse områder er yderst omkostningskrævende. Til gengæld er udbyttet mere værd end guldminer og vandprojekter.

Det andet område er familiebehandlingscentrene. Disse er en kombination af forebyggelse og behandling. Her er det vigtigt, at der skrides tidligt ind i alle tilfælde, da en hurtig behandling oftest er mindre omfattende end tilfældet med langvarigt misrøgt eller lignende.

Dette er også stedet, hvor man skal kunne komme og få støtte og vejledning. I Grønland er der i dag ikke nok af disse behandlingscentre. Behovet er derfor stort, desværre stort, hvorfor Demokraterne til en hver tid er mere end villig til at indgå i værtsarbejde for at bringe behandlingsmulighederne op på et niveau, hvor behovet er dækket til alles utilfredshed.

Dette kræver dog ikke kun pladsfaciliteter, men i meget høj grad også veluddannet personale. Denne personale løfter en meget stor og tung opgave og der er fortsat brug for flere behandlere. Dette forhold er vi fra Demokraterne også klar til at arbejde for at få bragt i orden.

Det tredje område er afvænningscentrene, der i første omgang er af behandlende karakter, men derefter skal  følges op med vedligeholdende behandling. Det er af største vigtighed, at behandlede personer ikke igen falder i, hvorfor den efterfølgende støtte er en lige så vigtig del af behandlingen som afvænningen i sig selv.

På Finansloven for 2004 er afsat 4,179,000 mio. kr. til alkoholafvænningscentrene. Dette ud af en budget på over 868 mio. kr. eller svarende til under 0,5% af den samlede bevilling. Dette virker ikke igen set i lyset af de store problemer, alkoholmisbruget medfører. Derfor vil vi fra Demokraterne så denne bevilling for øget.

Det er selvfølgelig nemt at sige, at den ene eller anden bevilling burde forøget. Ressourcerne er små, hvorfor en hård og ubarmhjertig prioritering er nødvendig. Problemstillingen omkring offentlige og private behandlere bør ud fra Demokraternes synspunkt ikke udgøre et problem.

Det vigtigste er at få så mange behandlet så hurtigt som muligt. Det er dyrt, men vi er af den mening, at ”investeringen kommer mangefold tilbage”. Man kan jo spørge sig selv, hvad vil jeg selv betale for at undgå at stå i en lignende situation. Mange vil svare det samme som jeg lige har tænkt. De har bare ikke midlerne.

Det er her vi i Landstinget kommer ind i billedet. Vi kan træde hjælpende til, hvis det er det, vi vil. Demokraterne vil. Vil I. Det tror vi fra Demokraterne, at vi alle vil, men lad os få handling bag ordene. Ellers er vi ikke vores ansvar voksent som Landsting. Tak.

Per Berthelsen, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Så er det Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Jeg har på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Doris Jakobsens forslag:

Det grønlandske samfund har i løbet af 50 år gennemgået en hastig udvikling i forhold til andre. Nogle af konsekvenserne af denne drastiske udvikling er alkoholmisbrug, misbrug af euforiserende stoffer m.v.

Vi er vidne til, at behandlinger af disse misbrugere i de fleste tilfælde kun kan gennemføres med hjælp fra de offentlige, men der findes naturligvis også enkelte karakterstærke individer, der ved egen hjælp kommer ud af deres misbrug uden hjælp fra de offentlige og jeg vil derfor benytte nærværende lejlighed til at rose disse mennesker, da det jo også er behov for, at disse personer får anerkendelse og animeres til at fortsætte. Jeg skal heller ikke undlade at rose alle andre, der er kommet videre efter en behandling i Qaqiffik.

Jeg må give forslagsstilleren ret, idet hun blandt andet efterlyser længerevarende familiebehandlinger og større brug af uddannede grønlandske alkologer, dette vil kun være naturligt.

Det er også korrekt, at flere kommuner ikke har midlerne til gennemførelse af lokale behandlinger og det er lige så korrekt, at flere kommuner har vist interesse for benyttelse af private behandlere og jeg vil på vegne af Kandidatforbundet på baggrund af egne erfaringer udtale, at det er blevet muligt at behandle flere efter uddannelsen af grønlandske alkologer.

Jeg skal benytte denne lejlighed til at spørge Landsstyret; hvor længe vil Grønlands Hjemmestyre fortsat være bundet af aftalen mellem Grønlands Hjemmestyre og Frederiksberg Centret.

Yderligere vil jeg benytte nærværende til også at spørge om, hvilke muligheder behandlerne har aktuelt for at ”rense sig mentalt”.

Jeg skal til slut spørge Landsstyret om, hvilke planer de har omkring tiltag på familiebehandlinger.

Med disse bemærkninger på vegne af Kandidatforbundet skal jeg udtale, at jeg ser frem til at sidde med i den videre debat.

Per Berthelsen, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Så er det forslagsstilleren Doris Jakobsen.

Doris Jakobsen, forslagsstiller, Siumut.

Ja tak. Med hensyn til Qaqiffiit og familiebehandlingscentre og mit forslag til forespørgselsdebat, så med hensyn til besvarelsen fra Landsstyremedlemmet for Familie- og Sundhed og partierne og Kandidatforbundet siger jeg tak til.

Og først er jeg glad for, at mit forespørgselsdebat ser ud til at være meget interessant og i svarnotatet fra Landsstyret så sagde de, at man allerede har en mulighed for at strække behandlingen. Og i henhold til den viden, jeg har, så er der også flere, der ellers har behov for at behandlingstiden bliver forlænget.

Derfor finder jeg det interessant, at samtlige, der har ….behandling, at de så spørges om der er behov for, at behandlingstiden bliver forlænget. Derfor med hensyn til Enos Lyberth fra Siumuts udsagn om, at man vil lave nogle undersøgelser om eventuel forlængelse af behandlingstiden. Det finder jeg meget interessant og jeg mener også, at dette bør vurderes.

Det blev også sagt fra Atassut, at der med hensyn til dem, der falder i igen, at der er behov for at få afklaret med hvilken grund de gør. Og jeg mener, at det også er vigtigt at man arbejder videre med dette forhold. Og jeg skal også personligt udtale, at jeg tidligere har kendskab til, at Landsstyret ellers skulle have kommet med en redegørelse vedrørende afvænningscentrene Qaqiffiit og i den forbindelse, der vil jeg gerne lige om Landsstyremedlemmet vil fortsætte denne opgave.

Og med hensyn til det, der blev nævnt fra Demokraterne, at midlerne er alt for få. Jeg mener, at det kan forøges. Og med hensyn til Kandidatforbundet om eventuel forlængelse og hans støtte. Det vil jeg også sige tak til.

Jeg er glad for, at alkologerne har større mulighed for at sælge deres viden og deres behandlingstilbud. Og det blev nævnt fra landsstyremedlemmets side, men uanset dette så mener jeg, at de private alkologer får større mulighed for at blive udnyttet fra kommunerne. Og som bekendt så er der flere kommuner, som bruger de private alkologer, f.eks. Illoqqortoormiit, Upernavik og andre byer. Og da Familie- og Sundhedsudvalget var på rejse i Diskobugten, så konstaterede vi, at der var nogle kommuner, der ellers vil udnytte en privat alkolog, men havde ikke råd på baggrund af, at det er alt for dyrt. Som for eksempel Qeqertarsuaq Kommune, det er sådan, de udtalte det.

Og derfor med hensyn til Siumuts ordfører, at kommunerne ikke bliver overbebyrdet økonomisk og så er det nødvendigt at høre,  hvad Siumuts spørgsmål vil blive besvaret fra Landsstyremedlemmets side. Her tænker jeg på de private enkelte alkologer, at de også kan blive udnyttet af de mindre bemidlede kommuner og om man fra Landsstyrets side vil bane vejen for, at man øger støtte til kommunerne fra Grønlands Hjemmestyre, fordi det kan også være en af vejene frem.

Fra Inuit Ataqatigiit blev det nævnt, at man kun alene fokuserer på en enkel metode, og at man benytter andre metoder. Og derfor med hensyn til, at man støtter foruden at de private alkologer. Det blev også nævnt, at Qaqiffik-centrene ikke er nok. Det bliver også nævnt det samme fra Siumut.

Og at kommunerne bør støttes til at kunne ansætte alkologer til behandling. Og med hensyn til det, der blev fremsat både fra Atassut og Kandidatforbundet med hensyn til udnyttelse af de enkelte private alkologer. Det vil jeg sige tak til og det blev også nævnt fra Kandidatforbundet, at man bør udnytte mere de grønlandske alkologer samt hvor længe aftalen mellem Grønlands Hjemmestyre og Frederiksberg centret vil løbe i. Fordi med hensyn til en større udnyttelse af de private alkologer og med hensyn til Landsstyremedlemmets besvarelse kom man ind på 5 behandlingscentre: Inuusuttut Inaat i Qaqortoq og Røde Kors Børnehjemmet og andre.

Selvfølgelig er det også gavnligt, at vi har disse centre. Men vi må også støtte  – jeg mener, at man bør have en privat alkolog, fordi de kan bruges ikke kun til behandling af alkohol- eller euforiserende stoffer – altså misbrug, fordi når forældrene har problemer, så bliver børnene også ramt. Derfor er jeg glad for Siumuts ordfører og i Inuit Ataqatigiit eller samtlige partier ønsker, at der bliver oprettet flere familiebehandlingscentre.

For Inuit Ataqatigiit kom ind på, at Landstinget i samarbejde med Landsstyret bør arbejde videre med dette. Samt at man ikke alene kan tage udgangspunkt i døgnbehandlingscentrene og derfor bør have flere familiecentre. Så vil jeg gerne spørge om vi vil have flere familiebehandlingscentre eller om det bliver en stor enkelt familiebehanlingscenter, vi har behov for.

Og fra Inuit Ataqatigiit blev det også nævnt, at med hensyn til dem, der har med familieterapibehandling…det er korrekt. Vi må få dem forøget, hvis vi skal have flere døgnbehandlingscentre eller en meget stor døgnbehandlingscenter, så er det nødvendigt at få disse ansat, hvis de skal kunne køre ordentligt.

Med disse bemærkninger siger jeg tak til samtlige partiers kommentarer til mit debatoplæg og afslutningsvis så skal jeg også udtale, at jeg hilser også velkomment, at man også skal have et samarbejde med KANUKOKA, samt at man aktivt bør arbejde for forebyggelse. Fordi det blev nævnt fra Demokraterne. Fordi jeg mener, at det er også meget, meget vigtigt.

Og med hensyn til dem, der har hjulpet sig selv og behandlet sig selv. Det er jeg også glad for blev nævnt. Tak for jeres kommentarer.

Per Berthelsen, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Så er det Landsstyremedlemmet for Familie- og Sundhed.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie- og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Jeg vil også sige tak til Doris Jakobsen, at det er en indholdsrig overskrift, hun har sendt til debat. Og ikke mindst tak, at selvom vi har debatteret mange overskrifter i forbindelse med behandling, så er det jo første gang, vi direkte snakker og debatterer Qaqiffiit afvænningscentrene.

Jeg mener, at partiordførerne, med hensyn til det videre arbejde og mere seriøse planlægning, kommer med gode bemærkninger. Og jeg er ikke forundret over at Atassut’s ordfører Jensine Berthelsen sagde, at det var alt for tamt det jeg har fremsat i mit svarnotat. Og det også korrekt, at det er især en redegørelse om hvad de aktuelle forhold er. Det vil jeg gerne tage til efterretning, og det vil jeg gerne lære af, for jeg er vidende om at jeg skal lære bedre at kunne fremsætte, og derfor har jeg også mange bemærkninger til disse.

Først mener så jeg, at det er meget, meget vigtigt at få præciseret at da afvænningscentrene Qaqiffik blev oprettet, så var det Grønlands Hjemmestyre og Frederiksbergcentret, at det var et privat afvænningscenter der indgik i et en aftale. D.v.s. at man i princippet så er Qaqiffik afvænningscentrene private, og det kan man ikke komme uden om. Og den behandlingsmetode man bruger, den er udformet sådan, så det er ud fra den baggrund Qaqiffik afvænningscentrene arbejder.

Og uanset om man fra Grønland ønsker at man kan tilpasse behandlingen til Grønland, så kan det ikke lade sig gøre, fordi man bruger et fast koncept til behandlingen, og det er så de reelle forhold. Og jeg mener at samtlige landstingsmedlemmer bør kende dette. Det udfordrende i den forbindelse er, hvordan skal vi så gøre, hvis vi skal tilpasse behandlingsformerne til Grønland. Og det er så et spørgsmål.

Da jeg har været medlem i Familie- og Sundhedsudvalget samt og har deltaget og besøgt afvænningscentrene både i Diskobugten og i Nuuk, så kan vi konstatere at et af problemerne er, at man efter endt behandling, og når de kommer hjem til deres lokale hjemsteder, at så den efterfølgende efterbehandling, eller når man har været afvænningscentret, og man så kommer hjem, hvilket hjælpetilbud man har, så bør denne overgang tilrettelægges bedre, fordi Qaqiffik ikke har noget direkte ansvar eller kontakt. Men når kommunerne sender deres borgere, så bør de også være forberedt til dem, når de er på vej hjem, eller når de kommer hjem, hvilke tilbud de kan afgive. Jeg mener, at vi bør have en større udbygning på det område.

Der blev også spurgt med hensyn til Frederiksbergcentrets samarbejdsaftale, fordi samarbejdsaftalen med Frederiksbergcentret den kan ophæves ved at man forud har givet en meddelelse. Og i dag er det sådan, at man skal have et halvt års varsel, før man kan få den ophævet til årets slutning. Det er inden for disse rammer vi arbejder, og i den forbindelse så skal jeg udtale, ligesom Doris Jakobsen er vidende om, at arbejdet i afvænningscentrene Qaqiffik bliver vurderet. Der er lavet en undersøgelse, og en redegørelse der vedrørende dette, den er snart ved at være færdig. Derfor vil vi have et godt grundlag i Landsstyret til at vurdere, i hvilken form arbejdet skal gå videre.

Jeg mener personligt, at det er et meget godt arbejde at afvænningscentrene arbejder, selv om man har sagt at der er så og så mange der falder i igen, og så sætter spørgsmålstegn ved den behandlingsform. De tal vi kender, så er det en tredjedel af dem der blevet behandlet der bliver vellykket. En tredjedel falder i, men ved anden behandling, så bliver det også lykkes. Så er det den sidste tredjedel der falder i, og kommer op igen, og falder igen. Det er den vej, og dette skal ikke få det vurderet, at så er behandlingsformen forkert. Det udviser blot ud fra disse tal, at hvis man får den analyseret, at hvor alvorligt det problem man vil komme over, det er.

Man må også regne med, at der er nogen, som uanset gentagne behandlinger i Qaqiffik, ikke kan blive lykkes, fordi den levevis de skal frigives fra, den er så fasttømret, at de ikke sådan umiddelbart kan blive frigjort fra den.

Selvfølgelig regner jeg med, at Landstingets udvalg for familie og sundhed, så vil jeg have sæt høring, når vi er færdig med en fuld vurdering af sundhedsvæsenet og har en dialog omkring hvilke visioner vi har. Og så kom han ind på familiebehandlingscentre. Der skal jeg udtale, at Siumut og Inuit Ataqatigiit i deres koalitionsaftale klart sagde, at der vil blive oprettet familiebehandlingscentre. Det er en formålsparagraf, og den vil blive realiseret. Men selvfølgelig må vi også analysere de allerede givne muligheder der findes i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq, hvordan vi bedst kan få det udnyttet.

Og da jeg sagde, at man ikke aktuelt har nogle midler. Det skal forstås, at vi ikke har ansøgt om særskilte midler til 2004, fordi planerne er så fremskredne, at vi til finansloven for 2004 allerede kan fremkomme med nogle ønsker.

Arbejdet pågår allerede, og det udvalg der blev nedsat af min forgænger, omkring udvalg til afhjælpning af omsorgssvigtede børn, og da den allerede er blevet overgivet til Landsstyret den rapport, og da den er blevet oversat, så regner jeg med at den vil blive vurderet nøje i forbindelse med årsskiftet.

Jeg kan også sige at rapporten udtaler, at med hensyn til det allerede eksisterende døgnbehandlingscenter både i Qaqortoq, Ilulissat og Nuuk, så vil der blive oprettet flere små satellitter.

Selvfølgelig er jeg fuldstændig enig med Doris Jakobsen, hvilken afvænningscenter, hvilken behandlingsform man vil bruge i forbindelse med behandlingscentre, at det er kommunale behandlingscentre, som skal være et kommunalt ansvarsområde, eller at det endnu en gang er fra centralt hold man vil oprette det.

Jeg personligt ser helst at de enkelte kommuner, som har meget gode sociale politikker, at de ikke blot er afventende og kører videre. De har fået et meget stort fremskridt, og få dem betegnet som familierådgivningscentre, og at man derigennem får borgerne mulighed for at kunne behandle sig selv. Det er et tilbud til forebyggelse, fordi man ved at give tidlige tilbud til borgerne, så kan man undgå at disse falder i, eller at deres problemer blive alt for store. Det er så disse to forhold, behandlingsformer og forebyggelse. Disse to formål har de.

Selvfølgelig, med hensyn til personer som har meget dybe problemer, så har de behov for et behandlingstilbud. Men uanset dette, så må jeg udtale det som vi vægter høj fra Landsstyret side, at familiernes vilkår ikke kan blive lettet ved at oprette afvænningscentre. Selvfølgelig må vi fortsætte og forstærke forebyggelsesarbejde, og få lettet familiernes og borgernes vilkår. Fordi vi må også hele tiden arbejde for nogle familier, der kan stå på egne ben, og derfor bør de have nogle gode levevilkår, således at de kan stå på deres egne ben, og forsørge sig selv, uden at ty til det offentlige. Det er meget, meget vigtigt.

Det er foreløbig de bemærkninger jeg har.

Per Berthelsen, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Klokken er blevet så mange, og denne debat er der overhovedet ingen uenighed. Derfor håber jeg, at de kommende ordførere vil fatte sig så kort som muligt. Den første er Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Ja vi er meget enige i. Men vi har nok ikke fundet ud af hvilken form vi vil bruge. Jeg mener at vi er sådan nogen vurdering. Hvad er det for nogle afvænningscentre. Er det Qaqiffik og Frederiksbergcentret vi skal bruge, eller er det andre behandlingsformer vi skal bruge. Jeg mener at det er meget vigtigt at der er vurderet, og vi skal gøre det sammen med kommunerne, således at vi ikke skal gøre noget hen over hovedet af kommunerne. Fordi det er kommunerne der er det tætteste for de borgere der har behandlingsbehov. Og derfor er det også vigtigt at man handler sammen med kommunerne.

Som det blev fremsat som eksempel, at når man har været behandlet i misbrug, og når så de kommer tilbage, så kan det være at der er kommuner der ikke har nogle AA-grupper. Og det er ikke nok at efter end spiritusmisbrugsbehandling, så kan det være at man ikke har nogen familiebehandling. Også så er det måske dér at man falder i, fordi man ikke har løst problemet, men kun er blevet behandlet på alkoholmisbrugsområdet. Men det er også meget vigtigt at behandler familierne særskilt.

Og man kan heller ikke komme uden om, med hensyn til brugen af Qimarnuit af Krisecentret, og det er så det der er hele tiden vender tilbage til disse krisecentre hver eneste måned, og det er derfor man bør ændre metoden. At man kan opnå at der kommer et samtaleforum til mænd fra krisecentret, og dermed også give dem tilbud til familiebehandling. Og hvis de har nogen alkoholmisbrugsproblemer, så kan de familiebehandle efter, når de er blevet behandlet på alkoholsiden.

Og derfor, med hensyn til at som Doris Jakobsen efterlyser, at man sammen med kommunerne, om vi skal have meget stort behandlingscenter, eller om det er flere små behandlingscentre vi har. Det er på baggrund deraf jeg mener, at i forbindelse med fortsættelsen af denne debat, og i den videre behandling i udvalget for familie og sundhed. Det er dette spørgsmål vi må behandle.

Men fra Inuit Ataqatigiit finder vi det meget vigtigt at man adskiller behandling alkoholmisbrug og familieterapeutbehandling, fordi det er to adskilte ting, og det bør behandles adskilt.

Per Berthelsen, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Det er Enos Lyberth, Siumut.

Enos Lyberth, Siumut’s ordfører.

Det bliver ganske kort. Jeg vil blot lige nævne, at Doris Jakobsen i sit forslag kommer også ind på følgende, at hvis vi skal have nogen familiebehandlingscenter, så må man også nævne de allerede eksisterende højskoler.

At med hensyn til udnyttelsen af de allerede eksisterende højskoler og i henhold til den viden vi har, så har man også planer om at starte noget, måske på familieområdet. Og så kan det også tages med i forbindelse med behandlingen af Doris Jakobsen’s forslag.

Og i mit 8-årige virke i Alluitsoq på familiecentret, og de vilkår jeg har arbejdet, og de er meget ens. Og derfor med hensyn til Doris Jakobsen’s forslag, og omkring oprettelsen af familiebehandlingscentret, så er det ikke kun minus man skal se på, men at det positive i livet og den positive effekt den kan have for personen.

Jeg mener, at det er noget som vi har erfaringer med, at der er behov for, at i forbindelse med at de ældre har fået en forening og fået en behandling. Og nu er det sådan, at de ældre har noget huske som noget glædeligt, hvor de ellers vil falde og blive meget ensomme. Det er sådan noget som vi ikke kan undvære i vores sociale liv. Og derfor med hensyn til oprettelse af familiebehandlingscenter, at jeg mener at så kan man ikke komme uden om disse forhold.

Per Berthelsen, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og det er så den sidste, der har markeret sig. Det den sidste. Jensine Berthelsen. Og så er det forslagsstilleren, Doris Jakobsen.

Jensine Berthelsen, Atassut’s ordfører.

Jeg er taknemlig, at vi i meget stor enig kan være med til at bane vej for at pege på følgende veje vi kan bruge. Og jeg vil gerne lige præcisere overfor landsstyremedlemmet, fordi hun fik det til at se ud, at vi vil sætte spørgsmålstegn ved Qaqiffik, og ligesom har en adresse til Atassut. Og jeg mener at det er der overhovedet ikke belæg for.

Vi sagde, at man har brugt fra Atassut vil bruge i Qaqiffik, så er der ellers behov for at man afgiver værktøjer til mange personer. Det vil sige, at man i løbet af en debat, så blev disse afklaret, så når man kommer hjem efter endt behandling i Qaqiffik, så er det dér hvor der er størst fare for at de falder i igen. Så er det vi har forståelse hvor det ene der skal ske en forstærkning og koordinering og udbygning.

Og derfor med hensyn til at vi fik adressen, og at vi også lige som vil sætte spørgsmålstegn ved, så håber jeg at hun kan trække sine bemærkninger tilbage på det område.

Og med hensyn til oprettelse af familiebehandlingscentre, så med hensyn til børn og unges døgnbehandlingscentre og dem har stærk tilknytning til at man arbejder for at familierne kan hænge sammen igen, så er det kun for familier man kan behandle. At man derudover så snakker vi alle sammen om og er med til, at der bør oprettet familiebehandlingscentre. Men det er ikke kun at man er misbruger af alkohol eller af hash eller af piller at man kun skal fokusere på disse misbrugere.

Og derfor af familier der har hvilke som helst problemer, og hvor familierne er i fare for at gå grunde, og som beklageligvis går til grunde, at man er meget opmærksom på disse.

Og uanset at man ikke har nogen planer, så er vi her i salen alle sammen blevet enige om, og det kan jeg høre. Derfor er der gode forhåbninger til at Landsstyret vil arbejde aktivt med hensyn at oprette familiebehandlingscentre.

Og i den forbindelse så spurgte vi, om det er kommunerne. Hun sagde, at det ikke skal være noget fra centralt hold. Fordi hun spurgte lige som om, er det endnu en gang fra centralt hold man vil fast sige. Det vil sige, at Landsstyret ikke selv siger at der skal oprettes sådan noget fra centralt hold.

Men vi er enige om, at der bør være et samarbejde med KANUKOKA i det meget vigtige spørgsmål. Og jeg kan heller ikke undlade at bemærke, fordi landsstyremedlemmet sagde, at kommunerne der har gode sociale politikker, og som selv må starte aktivt. Jeg er overbevist om, at samtlige kommuner har gode sociale politikker, men det er nogle kommuner har så delvis økonomiske grund, at selv om de har meget gode kommuner, så er der flere der ikke kan magte arbejdet på socialområdet.

Men så vil jeg ikke betegne nogle kommuner som har dårlig social politik. Det er ikke det jeg vil sige, fordi jeg er vidende om at de vil arbejde aktivt for deres borgere. Og derfor med hensyn til den vej man peger på, det er at vi i samarbejde med kommunerne og Grønlands Hjemmestyre fremkommer med nogle løsningsforslag omkring det vi snakker om her.

Per Berthelsen, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er forslagsstilleren. Doris Jakobsen, Siumut. Og efterfølgende landsstyremedlemmet for familie og sundhed.

Doris Jakobsen, forslagsstiller, Siumut.

Først til landsstyremedlemmets bemærkninger. Dem siger jeg tak til. Omkring den kommende rapport vedrørende stadet for arbejdet i afvænningscentrene Qaqiffik og med hensyn til mulighederne for at tilpasse behandlingsformen i Qaqiffik til grønlandske forhold.

Jeg mener at det er af største vigtighed det der er blevet nævnt. Og efter end behandling i Qaqiffik, og ved hjemslusning, og at der bør ske en udbygning. Det blev nævnt fra landsstyremedlemmet. Fordi jeg snakkede især at der er behov for en forlængelse, men det blev sagt fra Landsstyret, at det er også vigtigt at der sker en udbygning hjemslusning.

Jeg mener at alle lige vigtige. Og det bør man sågar at få vurderet igen, at med hensyn til dem der er blevet behandlet i Qaqiffik, om at der er behov for at behandlingstiden kan blive forlænget, og at de efter hjemslusning, fordi man har et meget stort problem, at man skal hurtigst muligt få løst dette problem, fordi har vurderet at man blot smider penge ud ad vinduet, hvis man ikke får løst dette problem.

Og med hensyn til landsstyremedlemmet, at Frederiksbergcentrets aftale, at det kører ½-årsvis. Selvfølgelig, når den rapport er blevet fremsat eller redegørelse, så kan vi måske tage en klarere stillingtagen om, hvordan vi skal gå videre med hensyn til afvænningcentrene Qaqiffik.

Og jeg siger også tak, at partierne klart nævnte med hensyn til oprettelse af familiebehandlingscentre, om man i samarbejde med enkelte kommuner, eller man i samarbejde med kommunerne, at det er den vurdering vi skal lave. Det er meget, meget vigtigt, fordi vi dér først kan tage det skridt videre med hensyn til hvilke former for familiebehandlingscentre vi vil oprette.

Selvfølgelig er det vigtigt at behandling og forebyggelse hænger nøje samme. At man så gennemfører dem sideløbende. Det blev ellers sagt, at der blev afsat meget få midler til forebyggelsesarbejdet. Men vi må også huske på, at der er også mange foreninger, som børn og unge foreninger, andre organisationer samt idrætsorganisationer, arbejder i stort omfang med forebyggelse.

Og med hensyn til Enos Lyberth’s bemærkning, at man kan udnytte højskolerne bedre, og sagde at det er noget som jeg har sagt. Men uanset det, så kan vi selvfølgelig få vurderet med hensyn til oprettelse af familiebehandlingscentre, om man også skal inddrage højskolerne.

Jeg mener at jeg ligesom har sagt, så må vi efter vurdering sammen med kommunerne, om hvilken der kan bruges, og hvad det er vi skal bygge, eller om hvordan vi skal gøre det. Så vil det komme mere klart.

Og med disse afslutningsbemærkninger, siger jeg tak for jeres kommentarer.

Per Berthelsen, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Ja, og den sidste der har markeret sig, det er landsstyremedlemmet for sundhed og familie.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Ja, jeg vil gerne benytte lejligheden og så udtale, at rapporten der ellers lige er ved være parat, vedrørende afvænningscentrene Qaqiffik, og med hensyn til de forskellige meninger der blev fremsat under debatten, så vil det også blive medtaget i det afsluttende arbejde. Fordi der blev også fremsat mange forskellige meninger. Det vil vi også gerne udnytte.

Det vil jeg lige benytte lejligheden til, og så lige udtale at min udtalelse, at de kommuner der har en meget god social politik, og hvis man ikke kan lide ordet god politik, så kan man også bruge betegnelsen, at dem der har klar social politik. Dem kan jeg også få dokumenteret. Fordi i april sidste år, så sagde Jens Lars Fleischer, at KANUKOKA’s formand sammen med daværende landsstyremedlem for sociale anliggender Ole Dorph, så sagde de kom med en pressemeddelelse og sagde, at man opfordrer kommunerne til at få udarbejdet en børn- og ungepolitik og socialpolitik.

Det er derfor jeg spurgte under mødet, efter der er gået 1 år, om der er kommet noget meddelelse til KUF, fordi det vil også være interessant, at hvis vi som landstingsmedlemmer kan gå i takt med kommunerne. Så derfor finder vi det lige så vigtigt som jer, at vi skal have et tæt samarbejde med kommunernes sammenslutning, ligesom jer.

Per Berthelsen, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Ja, tak. Og da der ikke er flere der har markeret sig, så er vi færdige med vores dagsordenspunkt. Og dermed er mødet slut for i dag. Og vi ses igen kl. 13 i morgen. Og jeg kan forstå, at dagsordenen er også blevet uddelt.

Ullut ataatsimiiffiusut qulingat, marlunngorneq 18. november 2003 nal. 13:00

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 2

 

 

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq, Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq. Qaqutigoortumik aamma ullumikkut pisoqarmat oqaatigilaassavara ullormut oqaluuserisassat pitinnagit, Inatsisartunut Ilaasortaq Jakob Sivertsen ullumikkut 60-siliininni pilluarit. Aamma maani suleqatiginerit nuannersoq qujassutigaarput.

 

Ullormut oqaluuserisassat immikkoortoq  110. Allanik aningaasasssarsiorfiusinnaasunik ujartuinissaq pillugu Naalakkersuisut peqqun eqarnis‑saannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Anthon Frederiksen, siullermeernera.

Immikkoortoq 68. Isorliunerusuni nunaqarfinnilu nioqqutissat akii qaffatsaaliniarlugit illoqarfiit KNI Pilersuisumik pisiniarfeqartut taamaallaat isumagineqarnerisa allanngortinnissaa pillugu Naa-lakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit siullermeernera aamma.

Immikkoortoq 156. Uumasunik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut. Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, taassumap peqannginnerani Naalakkersuisup allap saqqummiutissavaa. Siullermeernera.

Taava immikkoortoq 38. Kigutileritinnermi tamakkiisuunngikkaluamik akiliuteqartitsisalernissamik apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut. Palle Christiansen, Demokratit.

Immikkoortoq 94. Nunatsinni Qaqiffiit aamma ilaqutariinnut katsorsaaviit pillugit apeqquteqaat allaavigalu‑gu oqallinnissamik siunnersuut.  Doris Jakobsen Siumut.

Taava Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit qinnuigissavara saqqummiusseqqullugu.

 

Ullut ataatsimiiffiusut qulingat, marlunngorneq 18. november 2003 nal. 13:01

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 110

 

 

Allanik aningaasasssarsiorfiusinnaasunik ujartuinissaq pillugu Naalakkersuisut peqqunissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Anthon Frederiksen)

 

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Anthon Frederiksen, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Qujanaq. Aamma uanga siulitttaasoq qinnuiginiarpara naalisaalaarumallunga saqqummiutassannik. Tassa siunnersuut tamanut agguaanneqareermat.

 

Allanik aningaasasssarsiorfiusinnaasunik ujartuinissaq pillugu Naalakkersuisut peqqunissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik saqqummiussiniarpunga.

 

Taamatut KATTUSSEQATIGIINNIIT siunnersuuteqarnitsinnut tunngavigaarput ukiut kingulliit Inatsisartut aningaasanut inatsisaat qiviaraanni takuneqarsinnaammat Inatsisartut aningaasanut inatsisaat tunngavigalugu aningaasat konto-nut assigiinngitsunut aningaasaliissutigineqarsinnaasut ukiuni kingullerni amigaatigineqarnerat annertusiartuinnartoq, taamaattumik Naalakekrsuisut maannakkorniit suli ilungersornerullutik allanik aningaasarsiorfigineqarsinnaasunik Inatsisartunit ujartueqqullugit peqquneqarnissaat.

 

Taamaaliornikkut Inatsisartuni Inatsisartut aningaasanut inatsisaanni konto-ni assigiinngitsuni aningaasat pisariaqartinneqartut Naalakkersuinikkut nassaariniarneqalersinnaammata.

 

lnatsisartunit ilaasortanit ilisimaneqarpoq ukiuni kingullerni Inatsisartut aningaasanut inatsisaat tunngavigalugu konto-nut assigiinngitsunut aningaasat pisariaqartinneqartut killeqaraluttuinnartut, assersuutigalugu Utoqqaat Siusinaarlutillu sulisinnaajunnaarsiutillit atugaasa pitsanngorsarneqarnissaannut ilaatigut Inatsisartut aningaasanut inatsisaat aningaasassaqartitsisanngimmat.

 

Taamaattumik Inatsisartunit Naalakkersuisut peqquneqassapput allanik aningaasarsiorfiusinnaasunik nassaarniaqqullugit.

 

KATTUSSEQATIGIINNIIT ilisimavarput ilaatigut nunatta ilaanni aalisakkat nunami tunisassiarineqarsinnaasut annerusumik nunami tunisassiarineqarnatik nunani allani ilaatigut annertuumik aningaasarsiutigineqartut, taamaattumik Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut nunatsinni nunami suliffiit salliutillugit tunisassiassanik pilersorneqartariaqalersut taamaaliornikkut nunatta karsianut suli aningaasat amerlanerusut isaatinneqalersinnaammata.

 

Suli allanik aningaasarsiorfiusinnaasunik Naalakkersuinikkut nassaarniartoqarsinnaasoq Kattusseqatigiinniit ilisimavarput, taamaattumik Inatsisartuni ilaasortat ilungersortumik maannakkut siunnersuummut tapersersueqqullugit qinnuigaavut.

 

Nunatsinni inuuniarnikkut atukkat minnerunngitsumillu nunatta aningaasaqarnerata  nukittorsarneqarnissaa aamma pisariaqalersoq isumaqaratta.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqaatigineqareersutut Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq aallarsimammat suliassaqarluni taava Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq sinnerlugu akissuteqassaaq.

 

Josef Motzfeldt, Aningaaqarnermut, Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksenip aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa Naalakkersuisunit qutsatigaarput, tassuuna pisortat sullissinerisa pitsaassaa atugarissaarnerullu pigiinnarnissaa pitsaanerulersinnissaalu anguniarlugit Nunatta Karsianut isertitassanik amerlanerusunik pissarsiniarnissap pisariaqartinneqarnerata Naalakkersuisunit arajutsisimaneqannginerata nassuiaateqarfiginissaanut Naalakkersuisut periarfisseqqinneqarmata.

Nunatta Karsianut isertitat pissarsiarineqarsinnaapput toqqaannartumik akileraarutitigut akitsuutitigullu isertitat annertunerulersinneqarnerisigut imaluunniit toqqaannanngikkaluamik inuussutissarsiutitigut ineriartortitsinissap kajuminnarnerulersinneratigut, taamaasilluni tassuuna inuiaqatigiit isertitaat amerlanerulersinniarlugit  aamma Nunatta Karsianut akileraarutitigut isertitat amerlanerulersinnerisigut.

 

Soorunami Naalakkersuisut kissaatiginartinnerpaavaat inuiaqatigiinni suliniutit annertusisinneqarnerisigut isertitat amerlanerusut pilersinneqarnissaat. Tamatumani inuussutissarsiutinut sinaakkutassat pitsaanerusut ineriartornermik pilersitsissutaasinnaasut pisariaqartinneqarput suliffeqarfinnut taamalu aamma Nunatta karsianut akileraarutaasartut amerlanerulernerisigut amerlanerusunik isertitsissutaasussat.

 

Taamatut iliuuseqarneq aamma pingaarnertut anguniagaavoq Inuussutisssarsiutinik siuarsaaneq pillugu nassuiaammi, Inatsisartunut upernaakkut 2002-mi katersuunnermi saqqummiunneqartumi tamatumalu kingorna Naalakkersuisut iliuusissanut pilersaarusiaanni juni 2002-meersumi.

Taakkunuuna ilaatigut takuneqarsinnaavoq inuussutissarsiutinut tapiissutit Nunatta Karsianit tunniunneqartartut suliffinnik imminnut akilersinnaanngitsunik iliuuseqarani piuinnartsitsinermut taarsiullugu inuussutissarsiutinut sammititamik tapiissutinut inuussutissarsiutinik ineriartortisinermik nutaanillu pilersitsissutaasinnaasunut allanngortikkiartuaarnissaat aalajangiisuusumik pingaaruteqartoq.

 

Taamatut iliuuseqarneq Kalaallit Nunaanni Inuussutissarsiornermut ineriartortitsinermut ataatsimut ataatsimiititaliap nalunaarusiaatigut, Inuussutissarsiornikkut ineriartortitsisoqartinnagu  atugarissaarnikkut ineriartortoqarsinnaanngilamik taaguuserneqarsimasumut, Naalakkersuisunut aamma Danskit Naalakkersuisunut tunniunneqaqqammersumi aamma saqqummerpoq.

 

Kisianni ullormiit ullormut allanngortitsisoqarsinnaanngilaq. Oqaatigisinnaavarali, pingaartumik

takornariaqarnikkut aamma inuussutissarsiutinik siuarsaaniarluni aaqqissuussinikkut inuussutissarsiutinut nunamiittunut sammititsisoqartoq, tassunga ilanngullugit aatsitassarsiornermut tunngasuni Nunatta Karsianit tapiissutit tunngaviatigut ineriartortitsinermut sammitinneqarmata, naluneqanngitsutulli takornariaqarnikkut inuussutissarsiummik nutaajukannersumik ineriartortitsiniarneq aammalumi aatsitassanik iluaqutiginninniarluni pilersaarutinik nutaanik pilersitsiniarnerit sivisuumik ingerlanneqartariaqarput.

 

Nunatta Karsianut toqqaannartumik isertitsinissamut periarfissani nutaani aalajangersimasumik assersuutitut taaneqarsinnaavoq, umiarsuarni takornariartaatini ilaasumut ataatsimut 300 kroninik akitsuummik siorna atortuulersitsineq. Taamatuttaarlu tammajuitsussarsiorluni piniarnermi akitsuutit oqaatigineqarsinnaapput. Akitsuutit taakku Nunatta Karsiata aningaasartuutaanut tamarmiusunut sanilliullugit ullumikkut annikitsuinnarnik isertitsissutaasarput, taamaattoq umiarsuarni takornariartaatini ilaasunut akitsuutit ukioq manna aamma 2004-mi 3 mio. kroninik isertitsissutaassasut naatsorsuutigineqarpoq.

 

Takornariaqarnerup tungaatigut amerlanerusunik isertitsinissami periarfissat allat aamma Naalakkersuisunit isiginiarneqarput. Nunami allanngutsaaliugassatut immikkoortitami takornariartitsinerup annertusaavigineqarneranut atatillugu aamma assersuutigalugu sermersuaq ituillugu angalarusuttorpassuit akitsuusivigineqartalernissaat periarfissaasinnaavoq. Aamma Naalakkersuisut isumaqarput tammajuitsussarsiorluni piniarneq ukiut ingerlanerini piniartunut/takornarissanillu sullissisunut taamalu aamma Nunatta Karsianut ullumikkorninngarnit annertunerusumik isertitsissutaasalersinnaasoq.

 

Inatsisartunut ilaasortap Ole Dorphip siunnersuutaanut allamut, tassalu nunaminertanik atuinissamut akuersissummik pissarsinermut immikkulluunniit ingerlatamut piffissamut killilikkamut nunaminertamik kisimiilluni atuisinnaatitaanissaannut atatillugu akitsuutinik eqqussisinnaanermik, ullumikkut aamma siullermeerneqartumut,  Naalakkersuisut akissumminni neriorsuutigisimavaat tamanna pillugu Inatsisartut 2004-mi ukiakkut ataatsimiinneranni inatsisissatut siunnersuummik saqqummiussisinnaanissamut periarfissat sukumiinerusumik misissorneqassasut.

 

Ilaasortap pinqartup inuussutissarsiutit annertusaavigineqarnissaannut 2004-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisaanni 100 mio. kroninik ukiunilu tulliuttuni missingersersuusiorfiusuni taamaaqataannik immikkoortitsisoqartarnissaanik siunnersuutaanut Naalakkersuisut akissutaanni qulaajaaniarluni sulinissaq, Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat kaammattuutaat Kalaallit Nunaanni Inuussutissarsiornermut ineriartortitsinermut ataatsimut ataatsimiititaliap nalunaarusiaatigut saqqummiunneqaqqammersukkut Inuussutissarsiornikkut ineriartortitsisoqartinnagu  atugarissaarnikkut ineriartortoqarsinnaanngilaq- kaammattuutit ilanngullugit, tunngavigalugit aallartinneqartussaq sukumiinerusumik Naalakkersuisunit nassuiaaffigineqarsimavoq.

 

Sulineq taanna piffissami ungasinnerusumi inuiaqatigiinnut Nunattalu Karsianut amerlanerusunik isertitaqartalernermik aamma nassataqassasoq Naalakkersuisut naatsorsuutigaat.

 

Aalajangiiffigisassatut siunnersuummi innersuutigineqarpoq sinerissami aalisagaqartoq allanik ullumikkut iluaqutigineqanngitsunik. Tassunga atatillugu Naalakkersuisut mallugeqqussavaat aalisarneq pillugu protokolip nutaap EU-mik isumaqatigiissutigineqarneranut atatillugu aalisakkat manna tikillugu iluaqutigineqanngitsut biologinit misissuiffigineqarnissaannut 2004-mi 3,750 mio. kronit atorneqassasut isumaqatigiissutigineqarsimasoq.

 

Aningaasat taakku  aningaasanut inatsissatut siunnersuummi konto (50.01.03)-miipput 1,3 mio. kr.-nik annertussuseqarlutik aalisarnermut piniarnermullu tunngasunut misissuinernut ineriartortitsinernullu suliniutinut atugassaallutik.

 

Akileraartitseriaatsip akitsuusersueriaatsillu iluarsartuuteqqinneqarnissaannut nassuiaatip oqaluuserisassani immikkoortoq 15-p oqaluuserineqarnissaanut atatillugu katersuunnermi matumani

kingusinnerusukkut Inatsisartut oqallinnissaat aamma Naalakkersuisut innersuutigissavaat.

 

Taamaattumik ilaasortap siunnersuutaani anguniarneqartut suliniutitigut Naalakkersuisut aallartereersimasaasigut pilersaarutigisaatigulluunniit tamakkiisumik isumagineqareersut Naalakkersuisut isumaqarput. Siunnersuutip tamanut tunngasutut iluseqarluni akuersissutigineqarnissaa Naalakkersuisut tunngavissaqartinngilaat, taamaattumillu siuliani oqaatigineqareersut allassimasut innersuutigalugit itigartinneqarnissaa inassutigissallugu.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliupput partiit oqaaseqartui Ruth Heilmann Siumut

 

Ruth Heilmann, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Taamatut Inatsisartuni ilaasortaq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit siunnersuuteqarnera Siumumiit paasilluarparput. Soorlu aamma ippassannguaq oqalligisatsinnut Inatsisartunut Ilaasortaq Ole Dorphip siunnersuuteqarneratigut maani inimi inuutissarsiutit siuarsarneqarnissaannut aningaasanik amerlanerusunik ujartuinera aallaavigalugu Inatsisartuni aamma annertuumik  soqutigeqalugu oqalliseqataaffigigipput.

 

Siunnersuuteqartoq ilumoorpoq aningaasarsiorfiusinnaasunik allanik ujartuisoqartoqartariaqartoq nunatta karsianut isertitassanik amerlanerusunik kinguneqarsinnaasunik taamatut nunarput inuilu annertuumik atorfissaqartitsimmata.

 

Ullumikkut inuutissarsiutini aalisarneq annertunerpaamik suli isumaluutigaarput tassanilu aalisakkat nunatta inuisalu tamarmik pisuussutaasa annersarivaat. Aningaasatigut nunatsinnut inuinullu pissarsissutaanerulernissaat anguniarlugu annertunerpaamik aalisariutaatillit namminersortut Namminersornerullutillu Oqartussat ingerlataat nunatsinni suliffissanik amerlasuunik pilersitsisinnaaqqullugit suliniuteqarnissaq kaammattuutigissallugu pisariaqarluinnarpoq pissusissamisoortuullunilu.

 

Kommunini kilisaataatillit aalisariutaatillillu suleqatigalugit iliuuseqarniartalernertit Siumumiit pissanganartutut iluatinnaateqartutullu isigaarput kilisaatit avataasiutit tunisassiorfiutigisut avatitsinnit pisuussutinik aalisarnerat nunatsinnut annertunerpaamik aningaasalersueqataanissaanik isumalluuteqarpugut.

 

Siumumiit pissusissamisoorluinnartutut isigaarput nunami suliffissanik amerlanerusunik pilersitsisoqarnissaanut pissutissaqarluarnera periarfissaqarluarneralu ullumikkornit tamanna annertunerungaartumik atorluarneqarnissaanut piumassuseqarfigineqartariaqartoq.

Taamaattumillu Siumumiit naalakkersuinikkut nunamut pinngitsoorani aalisakkanik tulaassuisussaatitaanermik piumasaqaateqartoqarnera sakkortunerpaamik tapersersussallugu pissutissaqavissoraarput. Ullumikkut pisarineqartut 25%-at tikillugu nunatsinnut suliffissuarnut tulaassorneqarnissaannik piumasaqaateqartoqarsimasoq nalunngilarput.

 

Taamatut piumasaqaateqalersimanerup kingunerisaanik qanoq ingerlasoqarnera Siumumiit paasilluassallugu pisariaqartutut pingaaruteqartutullu isumaqarfigaarput.

Kommunini suliffissaaleqisut aamma aalisagaatigut aqqutigalugit suliffinnik pilersitsiviginissaat aningaasarsiornissamut periarfissinneqarsinnaaneranik ammaassiviusussaavoq. Taamaalilluni ataavartunik suliffissanik pilersitsiviullutik. Tamanna ilungersortumik sulissutigissallugu sakkortuumik Siumumiit piumasarissavarput.

 

Ilami suliffissuit tunitsiviillu uninngaannartut atorneqarumaneqanngitsullu takullugit ijasilaarnaqaaq nalunngereerlugu sanaartorneqarsimanerat aamma nunatta karsianit annertuumik aningaasartuuteqarfiusimasut.

 

Minnerunngitsumillu ippassannguaq tikillugu nunatta aningaasarsiorneranut qanorsuaq tunngaviungaarsimagaluartut. Nalunngeqaagut illoqarfiit sorliit ullumikkut pisariaqartitsinerpaasut aningaasarsiornikkut ikorfartorneqarnissaminnut. Taamaattumik Naalakkersuisut suliffissuit sikuneq ajortumiittut aamma uummarteqqinneqarnissaannik suliniuteqarnissaannik peqquneqarnissaat Siumumiit sakkortunerpaamik piumasarissavarput.

 

Siumumiit isumaqarpugut aamma inuit sulisinnaassusiisa qaffassarnissaat pingaaruteqartoq. Tamanna anguniarneqassaaq pikkorissaanikkut ilitsersuinikkut siunnersuinikkullu annertuunerusumik iliuuseqarnitsigut.

 

Tamannalu tallimanngormat Inatsisartuni aqqutissiuunniarlugu peqqussutissamik nutaamik ilusilersuivugut tamanna Siumumiit isumalluarnartuutipparput. Ilami nunatsinni suliffissaaleqisut 1.000-it arlallit, arlariit angusimappatigit taava suliassaqaqaagut.

 

Taakkualuunniit affaasa suliffissaqartinnissaat angusinnaagaanni ikiorsiisarnermut aningaasarpassuit atortakkagut annikillisingaassagaluarpagut. Annikillissutaalu taamaalilluta suliffinnik nutaanik pilersitsinissamut atorsinnaassagaluarpagut. Aammalu allatigut soorlu utoqqartatta meerartattalu isumagineqarluarnissaat pitsaanerusoq taamaalilluta akissaqartinnerulersinnaassagaluarlutigu.

 

Takornariaqarnerup eqqumiitsuliornerullu aningaasarsiornikkut pissarsiffiunerunissaa aammalu aatsitassarsiornikkut iluanaaruteqarnerunissamik aqqutissiuussinissat, erngup pisuussutitta nunatsinnut iluanaarutaasinnaanngorlugu silatusaartumik aqqutissiuunneqarnissaa tamannalu pillugu sapaatip akunnera kingulleq isumasioqatigiittoqarpoq. Tassuunakkut ilisimalikkat aallaavigalugit  pilersaarusiornissaq siunertarineqarpoq.

 

Isumassarsiat nutaat atorfissaqarteqaagut. Taamaattumik Siumumiit apeqqutigissavarput taamatut isumassanik nutaanik unammisitsisarnissamut siusinnerusukkut Inatsisartuni eqqartorneqarsimasoq aallaavigalugu Naalakkersuisut iliuuseqarnialersaarnersut.

 

Nunarput Kalaallit Nunaat isorartoorsuuvoq pissanganartuullunilu. Nunanik eqqissisimatitanik arlalinnik peqarpoq takoqqusaarutiginerisigut misissuiffittut ilisimatusarfittullu atorneqarsinnaasunik.

 

Sermersuaq ukiuni 1.000-nik arlalinnik piujuarsimasoq nunarsuarmi ilisimatuut soqutigilluinnaraat nalunngilarput. Taamaattumillu ilisimatusarnikkut atorneqarluni aamma silaannarsuup allanngorarneranik misissuinerit ilisimatusarnerillu annertuut ingerlanneqarsinnaallutik.

 

Tamatumuunakkut nunarput ilisimasanik katersuiffinngortikkaanni aamma nunatsinni suli annertuumik isertitsissutaasumik aningaasartuuteqarsinnaanera Naalakkersuisunut iliuuseqarfigissallugu annerusumik piumasaqaateqarfigisariaqarpoq.

 

Taamatut oqallisissiaq Siumumiit soqutigalugu oqaaseqarfigaarput. Aammalu Naalakkersuisut akissutaat isumaqatigalutigu. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartuni ilaasortaq Kattusseqatigiinnersoq Anthon Frederiksen aaliangiiffigisassatut siunnersuuteqarpoq allanik aningaasasarsiorfiusinnaasunik ujartueqqullugit Naalakkersuisut peqquneqassasut.

Siunnersuut tamana pillugu Inuit Ataqatigiinniit imatut oqaaseqassuugut.

Inuit Ataqatigiinni tunngaviusumik isumaqarpugut ukiuni aggersuni pisortat ingerlatsinermi aningaasartuutaasa maani nunatsinni nammineq akileraarnikkut inuutissarsiutitigut tunisassiallu annertusarnerisigut matussiserneqartarnissaat anguniartariaqaripput.

 

Taamatut anguniagaqarnissatta annertuumik pisussaaffilerpaatigut, ingerlatsinikkut aningaasartuutitsinnik akisussaassusilimmik inuutissarsiutit tunisassiat akileraarutillu aqqutigalugit naleqqussaanissatsinnik.

 

Inuit Ataqatigiit Siumullu Naalakkersuisoqatigiinnissamik isumaqatigiissutaani pingaartinneqarpoq nunatta Namminersornissamik anguniagaqarnerani aningaasarsiomikkut imminut napatinnissaq pingaartillugu siuinnerfigalugulu sulisoqassasoq.

 

Piffissami kingullermi isumaliutissiissutit annertuut marluk saqqummniunneqarqammerput nunatta aningaasarsiornikkut, inuutissarsiornikkut tunisassiornikkullu siuarsarneqarnissaanik suliniuteqarnissatsinnik annertuunik kaammattuuteqartut.

 

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiisitat nunatsinni aningaasarsiornerup inuutissarsiutinik tunisassianillu siuarsaaneq aqqutigalugu aningaasarsiornikkut siuarsaanissamik kaammattuutaat annertuut, aammalu Kalaallit qallunaallu naalakkersuisuisa ataatsimoorussamik ataatsimiisitaliaata nunatsinni Inuutissarsiutinik ineriartortsinissaq pillugu kaammattuutaat tunngavigalugit, Inuutissarsiornermi Naalakkersuisoq ilisimatitsivoq maannakkut taakkua suliat ataatsimoortumik ataqatigiissillugillu allanik aningaasarsiorfiusinnaasunik anguniagaqarnissaq siunertaralugu suliat aallartinneqareersut.

 

Aammalu ataatsimiinnerup matuma ingerlanerani saqqummiussisoqartussaavoq akileraartitseriaatsip akitsuusersueriaatsillu iluarsartuuteqqinneqarnissaannut nassuiamik. Nassuiaatip iluani aningaasarsiornikkut tapertarineqarsinnaasunik periarfissanik annertungaatsiartunik annikigisassaanngitsunik periarfissanik tikkuussisoqarpoq, tassumalu saniatigut erngup sermillu tunisassiarineqarsinnaanera pillugu ataatsimeersuartitsinermi aningaasarsiornikkut iluaqutigineqarsinnaanerannik periarfissanik aamma isummersorfigisassatsinnik tikkuussisoqarluni.

 

Taamaammat Inuit Ataqatgiinniit isumaqarpugut aningaasarsiorfiusinnaasunik allanik ujartuinermi isummersornissami sakkussatsinnik amerlasuunik saqqummiiffigineqareers imasugut. Tamakkulu toqqammavigalugit Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut, Naalakkersuisut upernaamut 2004-mi  ataatsimiinnissatsinni isummersorfissatsinnik saqqummiussaqarnissaannut  periarfisseqqaartariaqarigut sulianik allanik taamatut ittunik aallartitsinnginnitsinni.

Taamatut oqaaseqarluta Inatsisartuni ilaasortap Kattusseqatigiinnersup Anthon Frederiksenip siunnersuuta taamatut isikkoqartillugu itigartitsissutigineqarnissaa inassutigaarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Finn Karlsen Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit, siunnersuuteqarpoq nunatsinni aningaasarsiorfiusinnaasunik nassaarniartoqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqassasut

 

Tamatumunnga tunngatillugu ATASSUT-miit imaattumik oqaaseqassaagut.

Siunnersuuteqartup tunngavilersuinermini oqaatigisai, tassa massakkut pissutsit eqqarsaatigalugit ilumoorpoq, nunatsinni inuussutissarsiornikkut aningaasalersuineq annikitsuinnaasoq ukiunilu kingullerni allaat annikilliartorusaarsimasut.

 

Kisiannili maannakkut Inatsisartut ataatsimiinnerat aqqutigalu aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi takuneqarsinnaavoq aningaasaliissutit eqqarsaatigalugit malunnaatilimmik qaffariartinneqarput, aammalu ukiuni missingersuusiorfiusuni.

 

Tamannalu aamma naqissuserneqarpoq aningaasanut inatsisissatut siunnersuut siullermeerlugu suliarigatsigu aningaasaliissutiginiarneqartut millisarnissaannik siunnersuuteqartoqanngimmat.

Tamannalu suli erseqqissarneqarpoq oqaluuserisatsinni immikkortoq 113 eqqartoratsigu, tassani ersarilluinnartumik partiinit arlariinnit naqissuserneqartumik, aammalu Naalakkersuisunit siunissamut inuussutissarsiornermi siuarsaanissaq pimoorullugu anguniarneqalermat, tamannalu tamatta nuannaarutigaarput.

 

Inuussutissarsiutaasinnasutut nutaatut taaneqarsinnaasut arlariissuupput nalilersorneqarsinnaasut. Soorlu nunatta ernga sermerlu eqqarsaatigalugit ippassigaminnguaq annertuumik oqallisigineqarluni isumasioqatigiissutigineqartoq taakku nunatta aningaasarsiornera annertuumik siariartissinnaagaa Atassummiit upperaarput.

 

Aamma siunnersuuteqartup nammineq taasai aalisakkat iluaqutigineqanngitsut nunani allani iluaqutigineqartut, tamakku soorunami iluaqutiginiarnissaat pingaartuuvoq nalilersussallugit.

Taamatut oqarnitsinnut tunngavigaarput suliffissaqartitsiniarnerinnarmik pilersitsinissaq orniginanngimmat, pingaaruteqarmammi imminut akilersinnaasunik inuussutissarsiutinik aallartitsinissaq.

 

Nunattta pissarititai atorlugit tunisassiorsinnaaneq ullumikkornit annerungaartunik pimoorullugu aallunneqartariaqalerput. Nunatsinni pinngitsoorani nassaassaqarpoq immitsinnut pilersorsinnaanermut atorneqarsinnaasunik.

Ilaatigut aatsitassarsiorneq maanna tutsuiginartumik aallarteriarnera nunatsinnut isumalluarnartuuvoq, tamatumali malitsigisaanik aatsitassanik allanik piiaasinnaaneq eqqarsaatigalugu periarfissagissaaleriartornissaa naatsorsuutigisariaqarparput.

 

Takornariaqarneq eqqarsaatigalugu, suli ullumikkornit anginerusumik sulifissaqartitsissutigineqarsinnaanera anguniarlugu sulissutiginnittoqartuarpoq, nunatsinnimi inuit ataasiakkat aamma eqqarsaatigalugit inuussutissartissarsiutiginnilersinnaanerat.

Ilaatigut ATASSUT-mut ataasiarnata oqaatigisaripput nunat kititsinniittut ullumikkornit annertunerusumik suleqatigineqarnissaat pimoorullugu anguniarneqassasoq, tamatumani annertuumik inuussutissarsiornikkut iluaqutigineqarsinnaanera anguneqarsinnaasut upperigatsigit.

 

Aammalu naluneqanngitsutut Naalakkersuisut siulittaasuat aammalu qallunaat Naalakkersuisuisa siulittaasuat peqatigiillutik nunatsinni inuussutissarsiornerup siuarsarnissaa pillugu ataatsimiititaliorsimat, taakkulu suliaat maanna saqqummiunneqaqqammersoq nunatsinni inuussutissarsiutit siuarsarnissaannut tunngasunik imalik, ilaatigut tamakkorpiaapput siunenrsuuteqartut siunnersuumminni anguniagassatut piumasai.

 

Naggataatigut siunnersuuteqartup oqaluuserisassanngortitaa massakkut pissutsit eqqarsaatigalugit ilumoornerariarlugit oqaatigissavarput maanna aningaasanut inatsit aqqutigalugu suliniutit pimoorullugit aallartereermata. Tamakku piviusunngortinniarneqarnerani Atassummiit pimoorullugu suleqataassagatta.

 

Atassummiit taamatut oqaaseqarluta siunnersuut oqaaseqarfigaarput suliniutillu aallartereersut ilisimatitsissutigalugit Naalakkersuisut akissuteqaataat tusaatissatut tiguarput.

 

Per Rosing-Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Finn Karlsenimut qujavugut tullinnguuppoq Per Skaaning Demokratit.

 

Per Skaaning, Demokratit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Demokratit tungaaninngaanit isumaqarpugut Inatsisartunut Ilaasortap ataqqinartup Anthon Frederiksen Inatsisartunut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutaa amigaateqartoq. Amigaatigalugu nunatta karsianut isertinniagassat annertuumik annertusineqarnissaannut siunnersuuteqartup sunik eqqarsaateqavinnera.

 

Assersuutigalugumi apeqqut muminneqarsinnaavoq Naalakkersuisut peqquneqartussanngorlugit Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatsineranni ileqqaarutissanik pisariaqartunik nassaarniartussanngorlugit. Taamaalillutik siunissami allatut ajornartumik akileraarusiinissaq akitsuusiisarnerusarnissarlu pinngitsoorneqartartussanngorlugit.

 

Demokratit tungaaninngaaniit aammattaaq isumaqarpugut aallaavittut Namminersornerullutik Oqartussat suliassaasa akimanersaat tassaasoq imminut nappassinnaasumik inuussutissarsiutinut tapiissuteqarfigineqartanngitsunik ineriartortitsinissamut pisariaqartitsisunut tunngavissiiniarnissaq.

Taamaaliornissap kingunerissavaa ingerlatseqatigiiffinnit akileraarutitigut pissarsiaqarnerulerneq peqatigitillugulu suliffissanik pilersitsineq. Taakkualu aamma kommunini pineqartuni isertitsissutaanerusassallutik.

 

Demokratit tungaaninngaaniit aammattaaq qilanaaraarput inuussutissarsiutinut ataatsimoorussamik Ataatsimiititaliap kaammattuutini Naalakkersuisut Siulittaasuanut tunniuteqammigaanut

Naalakkersuisut piviusunngortitsiniarnissaa.

 

Nalunaarusiap imarai Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutip piffissap qanittup iluani qanoq ilillutik ingerlalluarnerulersinnaanersut tassami inuussutissarsiutit Kalaallit Nunaanni aningaasatigut nammineerluni nammannerulernissaanut pingaaruteqarluinnartuupput.

 

Aammaarluta Inatsisartut aalajangiinissaat mumeqqissinnaavarput Naalakkersuisut peqqullugit inuussutissarsiutinut ataatsimoorussamik Ataatsimiititaliap inassuteqaatai piviusunngortinniaqqullugit. Tamannalu sukkasuumik peqqunallaqqoqaluni.

 

Taamatut oqaaseqarluta Demokratininngaaniit inassutigissavarput siunnersuutip taamatut isikkoqarluni itigartinneqarnissaa.

 

Per Rosing-Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Demokratit sinnerlugit sukkasuummik saqqummiussisoq Per Skaaning qutsavigaarput. Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Allanik aningaasarsiorfiusinnaasunik ujartuinissaq pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik siunnersuut imaattunik itisileriffigilaarniarpara.

 

Kattusseqatigiit sinnerlugit Nunatsinni aningaasarsiorfiusinnaasunik allanik ujartuinissap pimoorullugu sulissutigineqarnissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaasa saqqummiunneqarneranut soorunami Kalaallit Nunatta siunissami nammineernerulernissaanut aamma pitsaanerusunik toqqammaveqarnissaq Kattusseqatigiinniit pingaarteqigatsigu taamatut saqqummiussaqarpugut.

 

Siunnersuummik oqallissaarutitut saqqummiutatta ilagaat nunatsinni aalisakkanik tunisassiassat tunisassiornermi tunisassiat ilaatigut nunanut allanut suliareqqitassanngorlugit imaluunniit  suliarisassanngorllugit annissuunneqartarnerat, soorunami tupinnanngitsumik aalisakkanik tunisassiorneq eqqaavarput, taanna nunatsinni aningaasarsiuutitta suli maannamut pingaarnersarimmassuk.

 

Aammalu aalisakkanik tunisassiornermi ilaatigut aalisagaqarfinniik tunisassiassanik nutseraluni angallassisarnerit akikitsuinnaanngimmata.

Tamatta nalunngilarput suut tamarmik imminnut annerusumik annikinnerusumilluunniit ataqatigiimmata, taamaattumik Kattusseqatigiinni aamma pingaartitatta ilagaat; tunisassiornerup sapinngisamik imminut akilersinnaasumik ataqatigiissaalluakkamillu ingerlanneqarnissaat pingaaruteqarmat, minnerunngitsumik aamma tunisassianut akitsorsaataavallaanngitsumik ingerlanneqarnissaa eqqarsaatigalugu anguniarilugulu.

 

Naluneqanngimmammi nunatta iluinnaaniluunniit assartuinermut aningaasartuutit annertoorujussuusut.

Taamaattumik taakkununnga ilanngullugu nunatsinni tunisassiat sapinngisamik naammassereernerullugit nunatsinniik avammut tunineqartarnissaat Kattusseqatigiinniit Nunatsinni aningaasarsiornermut aammalu Nunatsinni aningaasat amerilanerusut kaaviiaartinneqarnerulernissaannut iluaqutaasinnaasoq qularutiginnginnatsigu.

 

Soorunami aamma tunisassiat naammassereerlugit avammut tunineqartarnissaat pingaaruteqaraluartoq aamma tunisassiat nutaajutillugit Nunarsuup ilaani

toqqaannartumik tuniniaavinnut timmisartut atorlugit ukiuunerani tuniniarneqartarsinnaanerat Kattusseqatigiinni isumarput naapertorlugu periarfissanut pitsaasunut ilaatinneqartariaqartoq, tassa pingaartumik ukiuunerani assersuutigalugu qaleralinnik aalisakkanillu allanik uninngatitsiinnarnerup saniatigut avammut niuersinnaaneq aamma aningaasarsiorfigineqarsinnaasoq naluneqanngimmat.

 

Taakkua saniatigut imermik sermimillu tunisassiorneq suli annerusumik aallunneqartariaqartoq Kattusseqatigiinniit aamma siusinnerusukkulli oqaluttarfik manna atorlugu piumasaqaatigiuartarsimavarput, soorlu maannamut ilaatigut Qeqertarsuarmi puilasup ernganik tunisassiorsinnaanerup piaarnerusumik piviusunngortinneqarnissaa.

 

Tassami Qeqertarsuarmi erngup avammut tunisassiarineqarsinnaaneranut tunngasut suli annerusumik angusaqarfiunatik allaat maannamut ukiup qullit angummagit, uffalu naluneqanngikkaluartoq nunarsuup ilaani imermik amingaateqarneq qanoq annertutigisoq.

 

Takornariaqarnikkut aningaasarsiornerup annertusineqarnissaa aamma Nunatsinni isumalluutit annertuut ilagaat, taamaattumik Nuup Ilulissallu mittarflisa 1199-meterinut tallineqarnissaat maannamut aamma takornariartitsinerup annertusineqarnissaanut akimmiffinnut ilaapput, tassa Nunatta aningaasarsiornikkut suli annerusumik iluanaaruteqarsinnaanera ullumikkut mittarfiit taakkuluunniit marluinnaat eqqarsaatigalugit akimmisaartitsineq pivoq. Massa mittarfiit taakku  imminut akilersinnaasumik ingerlareersut naluneqanngikkaluartoq.

 

Aammalu taakkua tallineqarnerisigut aningaasat amerlanerusut Nunatsinnut isaatinneqarsinnaanerat aqqutissiuunneqassammat ilaatigut aamma tallimanngormat Sermitsiakkut Ilulissat mittarfiata tallineqarnissaanut tunngasut ajunngilluinnartumik saqqummiunneqartut Ilulissani inuutissarsiornermut takornariaqarnermullu pisortap allaaserisai kommune-mi aamma annertuumik tapersersorneqartut innersuussutigerusuppakka.

 

Ila nunatsinni aningaasarsiornissamut periarfissarpassuarnik peqarpugut tamakkiisumik-una atorluanngiinnarigut, taamaattumik aamma aningaasarsiorfigisinnaasatta aningaasaliiffiginissaat Kattusseqagiinniit isumarput naapertorlugit anguniakkavullu naapertorlugit tunuarsimaarfigineqartariaqanngillat.

 

Taamatut oqaaseqaateqariarlunga siunnersuuteqartutut akissuteqaatit partiininngaaniit Naalakkersuisuniillu akissuteqaatit oqaaseqarfigilaarniarpakka.

 

Siullermik Naalakkersuisut akissuteqaataannut aammalu partiit akissuteqataannut soorunami qujaniarpunga siunnersuut soqutigalugu aamma oqaaseqarfigineqarmat. Naak takusinnaagaluarlugu siunnersuummi partiit oqaaseqartuisa ilaasa naammagiinnaraluaraat Naalakkersuisut akissuteqaataat innersuussutigalugit.

 

Tassa soorunami tamatta nalunngilarput siunnersuutit Inatsisartut ataatsimiinnissaat sioqqutingaatsiarlugu tunniunneqareersimammata aamma siusissukkulli nassiussuunneqareertarput. Aamma oqaaseqartut ilaasa oqarneratuulli siunnersuut una augustimili nassiunneqarnikuuvoq taamaattumik erngup tunisassiarineqarsinnaanera pillugu ilaatigut isumasioqatigiinneq sapaatip akunnerata siuliani pisoq taanna taamanikkulli siunnersuut allanneqarmat annerusumik ilisimasaqarfigisimanngilarput.

 

Kisianni soorunami qujanarpoq suliuniutit tamakkua ingerlanneqarmata. Kisianni nunatta annerusumik aningaasarsiorfissanik allanik nassaarniarsinnaanerannut isumaqarpunga oqaannassalluni naammanngitsoq. Ullumikkut maannamut saqqummiunneqartut tassa naammaqaat unikkallarniarta.

 

Ujaarlertuartariaqarpugut isumaga naapertorlugu suulluunniit nunatsinnut iluaqutaasumik aningaasarsiornermik kinguneqaataasinnaasut eqqarsaatigalugit. Tassa periarfissarpassuaqarpugut soorlu aamma Naalakkersuisunut akissuteqaammi oqaaseqaatinni oqaatigigiga.

 

Kisianni ullumikkut nunatta pissarititaanik atorluaanngippallaarpugut naammattumik isumaqarpunga aamma siusinnerusukkulli Kattusseqatigiinniit saqqummiuttakkagut arlallit minnerunngitsumik aamma maani partiinik aamma arlaleriarluni saqqummiunneqartartut tassalu nunatta pissarititaasa atorluarneqarnerunissaat aammalu nunatsinni aningaasat kaaviiaartinneqarnerunissaat.

 

Taanna qanoq iliorluta pitsaasumik suleqatigiinnikkut angulluarnerusinnaavarput. Isumaqarpunga ukiuni makkunani aamma namminersorneq pillugu oqallinnerit annertuut aallartilluarnerini pisariaqarluinnartoq nunatsinni aningaasat nammineerluta nunatsinnut isertissinnaasatta amerliartortinneqarnissaat annerusumik naalakkersuinikkut qanoq iliuuseqarfigineqartariaqartoq.

 

Qujanarpoq aamma ajunngilluinnarpoq soorunami ukiut tullianimut aningaasanik inatsisikkut inuutissarsiornerup annertusarneqarnissaani suliuniutit aallartinneqartut. Kisianni oqareernittuut naammagiliinnaanaveersaartariaqarpugut. Oqaannassaguttami maannamut suliniutigineqartut naammareerput. Taava allat inuussutissarsiutitigut aammalu aningaasarsiornikkut isertitsissutigisinnaasagut unikaallatsilaaginnarniarallartigit.

 

Isumaqarpunga taamatut oqarnissamut pissutissaqanngitsugut nalunngereeratsigumi nunatta nammineerluni isertissinnaanngisai landskarsip kaaviaartitaasa 60%-tiisa missaat ajoraluartumik danskit naalagaaffianinngaaniit tapiissutitut pisarigut.

 

Taakkualu 60%-tit missaasa nunatsinni allanik taarserneqarlutik aammalu nunatsinni aningaasat annerusumik kaaviiaartinneqarnissaat eqqarsaatigalugu sulissutigissagutsigit taava aningaasarsiorfiusinnaasut allat aamma qujanartumik maanna Naalakkersuisuusut oqartariaqarpunga ajunngitsumik aningaasanut inatsisikkut siunnersuuteqarnermikkut suliniutit ingerlatsinermullu aningaasartuutit piffissaq ungasinnerusoq isigalugu isumalluarnartutut aallartitaat aamma soorunami isiginngitsuusaanngilluinnarpagut. Kisianni oqartariaqanngilagut taakkua suliniutit naammapput. Oqartariaqarpugulli suli suliniutinik aammalu aningaasarsiorfiusinnaasunik isertitsissutigisinnaasaata nunatta karsiata pissarsiarisinnaasaanik suliniutinik allanik suli perusuppugut.

 

Taamaaliorutta pisariaqartitat assigiinngitsut aamma aningaasalersorsinnaaneri annerusumik periarfissaqarfigisinnaalissagatsigit.

 

Eqqartorneqarsinnaasut assigiinngitsorpassuusinnaagaluartut kisianni soorunami nalunngilluinnarparput aamma uagut suna tikkuaannarlugu pineq ajornartoq.

Aamma ilisimavarput nunatsinni inuit 57.000-tit tungaannut taamaallaat amerlassuseqarluta. Aamma nalunngilarput nunatsinni inuutissarsiutinik ingerlatsiniarneq aammalu ingerlatsinermut aningaasartuutit assartuinermut aningaasartuutit allallu nunanut allanut ilaatigut sanilliunneqarsinnaanngitsut. Tassa akisuumik nunatsinni ingerlatsineq ingerlatsisariaqarnerlu aamma peqqutaaqataallutik.

 

Taamaammat eqqarsaqatigiilluarnissaq aammalu isumassanik nutaanik allanik tamatta saqqummiussuiuarnissarput taanna avaqqunneqarsinnaanngilaq.

 

Taamaammat uanga siunnersuutigisartakkavut Kattusseqatigiit tunngaaninngaaniit qanorluunniit akimmisaartinneqaraluarpata itigartinneqarnissaallu tusartuaraluarutsigit isummersueqataajuassuugut aamma nalunnginnakku saqqummiuttakkagut itigartinneqariarlutik piffissaq sivitsunngitsoq qaangiukkaangat aamma tigulluarneqarsimallutik saqqummeqqittartut.

 

Taamaattumik uumap siunnersuutip itigartitsisuutigineqarnera massakkut pakatsissutigigaluarlugu naatsorsuutigiinnassavara aamma kingusinnerusukkut suli annertunerusumik qularnanngitsumik malitseqarluni maani annguteqqissinnaanissaa. Tassami isummat inuiaqatigiinnut iluaqutaasinnaasut pitsaasullu tamaasa atorluarniartariaqarpagut.

 

Taamatut naatsunnguamik oqaaseqarlunga akissuteqaatissinnut tamassinnut qujavunga.

 

Per Rosing-Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Kattusseqatigiit sinnerlugit Anthon Frederiksenip oqaaseqaateqarneranut qujavugut. Taannalu malitsigiinnarlugu siunnersuuteqartup oqaasiinut akissuteqartunut qujariarluta ingerlaqqissuugut. Tullinnguupporlu Naalakkersuisut sinnerlugit Aningaasaqarnermut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq.

 

Josef Motzfeldt, Aningaaqarnermut, Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Isumaqarpunga siunnersuuteqartup oqaaseqaammini naggasiussaa maani oqaaseqartut tamarmik isumaqatigisinnaasaat aamma Naalakkersuisut isumaqatigisaat imaattoq issuassavara: ”Ila nunatsinni aningaasarsiornissamut periarfissarpassuarnik peqarpugut tamakkiisuminguna atorluaanngiinnartugut.”

 

Tassa tassani aningaasalersuiffiginissaat imminut napatissinnaasut imaluunniit akilersinnaassusiat aningaasaleerusuttunit tappiffiginiarneqartorujussuusarmat immikkut siuarsaaniarnermi ajornartorsiutip taanna immaqa qiterigunarpaa.

 

Kisiannili Naalakkersuisut oqaluuserisami allami oqaluuserisaqarnitsinni ineriartortitsinermut aningaasaateqarfimmik 2004-p ingerlanerani pilersitsilersaarput. Taanna neriorsuutigereerparput. Kisiannili pisortat kisimik aningaasalersuinissaat isumalluutigineqartariaqanngilaq. Aamma suliniutinik tamakkiisumik suliniartut taammaattut namminneq suleqatissarsiornissaat pingaartorujussuuvoq.

 

Inatsisartuni suliassarput pingaarnerpaaq tassaavoq inatsisigut inuussutissarsiutinik ingerlatsiniartut atugassaannik killissarititaasunik naqqutassanillu sananissaq. Tassanngaanniit nammineq napatissinnaasut toqqammaviussappat suliniutit taamaattut ineriartortitsinermut aningaasaateqarfimmit imaluunniit aningaasaliissutinik avataanngaaniit ujarlertussaapput.

 

25%-timik nunnigussisussaatitaaneq avataasiortut eqqarsaatigalugit imaluunniit avataani umiarsuarni tunisassiornerit taakkua namminneq oqimaaqatigiissinnerat imaluunniit nallersuunnissaat apeqqutigineqartumut massakkorpiaq aalisarnermut pisortaqarfik aammalu nunatta aningaasaqarneranut Ataatsimiititaliaq marluullutik suliaqarput. Taakkua sanilliullugit nalilersuillutik. Naatsorsuutigineqartorlu nalunaarusiaq taamaattoq 2004-p ingerlanerani saqqummiunneqarumaartoq.

 

Tassani  pissanganartorujussuussooq Inatsisartuninngaaniit nunami suliffissaqartitsinerup pingaartinneqarnerata qanoq naliliiffigineqarnissaa. Nunatsinnit ilaatigut oqaatigineqarmat Atassummiuugunarpoq suliffissaqartitsiniaannarneq akilersinnaasutsimut aamma sanilliullugit nalilertariaqartoq. Tamanna ilumoorpoq nunatta aningaasaqarneranut iluaqutaanerpaaq tassani aamma suliffissaqartitsineq ilanngullugu naliliiffigisariaqarput. Arlaat ajugaassanersoq aningaasatigut nunatsinni suliffissaqarnikkullu naliliinerup takutikkumaarpaa.

 

Isumassatsialaat saqqummiussorneqartut Naalakkersuisuninngaaniit qujaruppagut. Kisianni aamma oqareerama Naalakkersuisut sinnerlugit uagut inatsiliortutut inuussutissarsiornermik ingerlatsisut atugarisassaannik sinaakkusersuisussaasugut. Tassanngaanniit kommunit aamma sumiiffinni assigiinngitsuni periarfissanik uagutsinninngaaniit ilisimaarinninnerusut tassaasussaapput inuussutissarsiutinik ingerlatserusuttunut qiimmassaasussat peqataasussat ujartueqataasussallu.

 

Ilaatigut apeqqutigineqartoq isumassatsialannik unammisoqartarnera naluara sunarpiaq tassani pineqarnersoq. Kisianni ilumoortoq mannaavoq inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq aammalu nunatsinni inuussutissarsiutinik siunnersuisooqatigiit ataatsimoorlutik ukiumut aallartitsiniallammattut takutissimasumut isumassatsialammik piviusunngortitisimasumut akissarsisitsisarmata nersornaasiisaarmata.

 

Tassuunakkut nuna tamakkerlugu unammisitsinissaq aamma naluara qanoq piviusorsiortiginersoq. Kisianni imaassinnaavoq nunap immikkoortuini periarfissat assigiinngisitermata nunap immikkoortuini qinikkat namminneq aamma nersornaasiisarnerat imaluunniit unammisitsisinnaanerat ilaatigut kommunini ataasiakkaani atorneqartareersoq isumassatsialaasinnaasoq.

 

Taavalu aamma tassunga tunngatillugu oqaatigissavara sulisa taavalu issittumi teknikkikkut ilisimatusarfik ingerlatsivik Sisimiuniittoq isumassatsialannik tusakkanik nalilersuillutik ataatsimoorlutik pilersaarusioqatigiittarlutik aallartissimammata.

 

Tassani siunnersuutigineqartut isumassatsialattut saqqummiunneqartut pillugit teknikkikkut aningaasarsiornikkullu imminut napatissinnaanersoq nalilersuiffigineqartarluni. Taavalu oqaaseqartunit arlariinni aamma ilaatigut Demokratinit Inuit Ataqatigiinnillu ujartorneqartoq Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarniarnersut inuussutissarsiutinik siuarsaanissamut suleqatigiissitaq Ataatsimiititaliaasimasoq aammalu Namminersorneq pillugu isumalioqatigiit isumaliutissiissutaata innersuussutaanik qanoq malitseqartitsiniarnersut.

 

Naalakkersuisut ulluni ukunani pisortaqarfiit arlaanit suliarineqarput inuussutissarsiornermut pisortaqarfimmit suliarineqarpoq Naalakkersuisut isummerfissaat taakkua marluk ataatsimoortillugit qanoq ingerlariaqqittoqassanersumik Naalakkersuisut siunnerfissaat.

 

Taassumalu saniatigut upernaakkut ataatsimiinnermi saqqummiunneqartartoq aningaasarsiornikkut ingerlatsinermut tunngasoq 2004-mi tassani siunnerfeqarnerujussuarnik aalajangersimasunik siunnerfeqarnerusunik siunnersuutinik Naalakkersuisunut pilersaarutinik saqqummiisoqartussaavoq.

 

Kiisalu ilaatigut oqaatigineqartoq una inuussutissarsiutinut siuarsaanermut aningaasalersuineq annikilliartorsimasoq.  Qularnanngilaq ataatsimut isigalugu pisortaninngaaniit landskarsiminngaaniit aningaasaliissutaasarsimasut aamma kommunit taanna misilittagarereerpaat aningaasaliissutaasarsimasut annikilliartorsimapput akilersinnaassuseq naassaanngitsumik akilersinnaanngikkaluartunut tapersersuineq unikkiartortinneqarmat.

 

Tassungalu sanilliullugu eqqaamasariaqarpoq taakkua saniatigut suut aningaasaliiffiusinnaasut akilersinnaasunik takugaangamik aningaasaliisarnerat aamma puigussannginnatsigu.

 

Tassa imaappoq inuussutissarsiornermik siarsaanissaq pillugu ataatsimoortumik suleqatigiissitaliaasimasup innersuussutai tamakkiisumik ilumut erngerlugit piviusunngortinneqassanersut Naalakkersuisut oqareernittut nalilersorpaat. Naalakkersuisoq saqqummiussissuteqartussaavoq taanna Demokratit oqaaseqartuanut tunngavoq.

 

Naalakkersuisut imaaliallaannaq paasisavut najoqqutaralugit innersuussutit tamavimmik imaanngillat qilammut aqqut taamaalilluni ammarneqartoq. Kisianni nalilersussavagut aamma tassani nalilersuinermi Inatsisartut peqataassapput. Kiisalu aalisakkanik minnerunngitsumik ukiuunerani qerineqanngitsunik tunisassiornermi nutaajutillugit niuerfinni annertuuni inoqqortuuni nunanut allanut ingerlatitsisinnaaneq Kattusseqatigiit oqaaseqartuata oqaatigisaa inuutissarsiornermik ingerlatsisut tassalu aalisakkanik tunisassiortut imaluunniit aalisartut taanna arlalitsigut sineriammi misilittarsimagaat nalunngilarput. Tassanilu tassa apeqqutaasoq pinngitsoornani tassaavoq inuutissarsiornermik ingerlataqartut taavalu aamma assartuinermik ingerlataqartut akornanni taanna aqqitassaavoq.

 

Qeqqaninngaaniit Inatsisartut Naalakkersuisullu uummarissaalluta aammalu atugassiissutinik killiliilluta inatsisinik uagut sanasussaavugut. Kisianni isumassatsialaat piviusunngortinneqarnerat maani ippassaani oqaaseqarnera innersuussutigalugu tassaasussaapput innuttaasut ataasiakkaat kommunit inuussutissarsiornermik ingerlataqartut tamatuminnga piviusunngortiterisussat.

 

Toqqaannartumik aamma Qeqertarsuarmik imeq tassani tassa suleqatissat akiliisinnaasut aamma tassani apeqqutaasorujussuuvoq. Kisiannili maannamut suliniutaasimagaluartut avataani suleqateqarluni unissimasut oqaatigisariaqarpoq. Maannakkullu kommuni taavalu aamma suliffeqarfik Greenland Ressources taakkua suleqatigiillutik nutaamik pilersaarusiorlutik ingerlatsisut Naalakkersuisuninngaaniit ilisimavagut.

 

Taavalu mittarfinnut tunngasut Naalakkersuisut aappaagu ukiakkut saqqummiinissaat tassani pingaaruteqartorujussuusussaavoq. Aamma mittarfiit tallinerisigut takornariat kisissaanngitsut ilumut takkussortissallugit unnuisarfitsigut allatigullu nukissaqarnersugut taanna aamma nalilersugassat ilaginngitsuugarinngilaat ingerlatitsinermi.

 

Qujanaq oqaaserineqartunut isumassatsialaat soorunami Naalakkersuisut suliniutigisatsinni ingerlateqqissavagut ukioq tullerlu saqqummiinissami nalilersorlugit aamma saqqummiuteqqikkumaarlugit.

 

Per Rosing-Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Aningaasaqarnermut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq qujavugut tullinnguuppoq Ruth Heilmann Siumut.

 

Ruth Heilmann, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Tassa uagutsinnut akissutigineqartut aamma Naalakkersuisut tunngaaninngaaniit qujassutigaakka. Aammalu oqaatiginiarlugu siunnersuuteqartumut soorunami uagut Siumuminngaaniit naammagiliinngilluinnarpugut. Aamma taamatut allat partiit oqaaseqartullu aamma isumaqarput. Soorunami suliuniutit nutaat aamma allat aallarteruttorput. Aammalu taamaammat oqallisissiaq manna aamma uanga nammineq soqutigalugu oqaaseqarfigaarput, soqutinartuummat. Inuutissarsiutinut aamma tunngassuteqarluni kiisalu aningaasanik nunatta karsianut isertitaasinnaanerusussanik aamma ujartuilluni aammalu siunnersuuteqarfiulluni.

 

Taamaattumik soqutiginartutut aamma isumaqarfigaarput. Soorunami nunatta aamma namminersulernissaanut tunngaviusussaammat aningaaasarsiornerup aamma imminut napatissinnaanerup ineriartortinneqarnissaa.

 

Suliniutissat arlalissuit aamma ulluni kingullerni maani eqqartorneqartarput. Taamaattumik aamma kommunit namminneq piumassuseqarnerat aamma tassani takutitsisoqartarpoq assigiinngitsorpassuarnik. Kisiannili aamma Namminersornerullutik Oqartussat qanoq ataqatigiissumik piumasssuseqartiginerat kommuninut iliuuseqarnissaminnut, taanna aamma apeqquterujussuuvoq. Soorlu aamma siunnersuuteqartup nammineq oqaatigigaa mittarfinnik tallisaanerit qanoq eqqarsaatigineqarnersut.

 

Uani piviusunngortitsiniarneq aallartinniarneqaleruttorpoq. Taamaattumillu aamma Naalakkersuisut 2004-mut immikkut aningaasaliinissamik ineriartortitsinissamut tamatta isumaqarpunga soqutigisariaqaripput. Aamma tassuunakkut piviusunngortitsisoqarnissaanik qiimmaallaataasinnaasunik peqarmat.

 

Uani soorunami aqqutit siunnersuutit arlalissuupput. Kisianni aqqutit atugassaapput misissuilluarnerit aammalu imminut akilersinnaasumik qanoq ingerlatsisoqarsinnaaneranik naatsorsuusiornerit il.il. taamaattumik suliassat pissanganarput soqutiginartuullutillu. Aamma naatsorsuutigaarput soorunami una oqaluuserisassaq immikkut Ataatsimiititaliaq inuutissarsiornermut Ataatsimiititaliamut innersuunneqanngikkaluartoq kisianni annertuumik inuutissarsiornermut Ataatsimiititaliami aamma pilersaaruteqarpugut isumaliutigineqartussat maani isumaliutissiissummik saqqummiiffigisassallugit. Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Ruth Heilmann Siumuminngaaneersumut qujavugut. Tullinnguuppoq Finn Karlsen Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Tassa siunnersuuteqartup oqaaseqarnermini Ruth Heilmannip aatsaaginnaq oqaatigereeraluaraa kikkunnut tunngatikkaluarnerpaa taanna saqqummiussat naammaqaat tassa tassunga killinniarta. Naluara kikkut taamatut isumaqartinnerai.

 

Tassa uagut uanga saqqummiininni assersuutit arlariippaalussuit inuussutissarsiutinut tunngasut saqqummiussuuppakka Atassumminngaaniit. Soorlu ilaatigut aamma ippassaq Qanorooq-mi ersarissorujussuarmik imaluunniit radiokkut eqqartorneqarnerpoq uani pisiniarfimmi imermik pisiniaritsi. Tassa nunatsinninngaaneersoq kisianni nunani allani sanaaq. Taamaammat aamma tassani imermut sermimillu tuniniaanissaq assorujussuaq uagut pingaartipparput. Paasereeratsigu inatsiliornerinnakkut periarfissiisimanerput annikippallaartoq.

 

Taamaattumik ippassaanikkunnili taanna ataasiarnata oqaatigaarput nunatta imermik sermimillu tunisassiorsinnaasunut aallartinniartunut ernisussiortuusinnaanera assorujussuaq pingaartipparput.

 

Uani oqaatigisatsinni aningaasanut tunngasut aningaasanut inatsit aqqutigalugu saqqummiunneqartut siunnersuutigineqartut aamma inuiaqatigiit aaqqissugaanerat eqqarsaatigalugu aningaasaliissutissat ukiunut sisamanut 220 million missaaniittut eqqarsaatigalugit Naalakkersuisoq isumaqatigaara oqarmat pisortat kisimik aningaasalersuisinnaanerat isumalluutigisariaqanngitsoq. Aamma soorunami tassani nammineq aallartitsiniartut aningaasaateqartussaapput soorunami.

 

Taamaattumik aningaasaliissutissat tamaasa eqqarsaatigalugit uanga isumaqarpunga Atassumminngaaniit massakkut peria rfissiineq pitsarujussuusoq inuussutissarsiutit aallarteriarnissaanut inuussutissarsiutinut siuarsaaneq aallartinneqartut massakkut eqqarsaatigalugit.

 

Aatsaat immaqa ukiuni arlaqaleqisuni periarfissanik taamak pitsaatigisunik aallartitsiniartoqarpoq. Soorunami siunnersuuteqartup oqarneratuut aamma, aamma taanna oqaatigisaqattaareerparput aalisakkat nutaajutillugit avammut tunineqarsinna taanna qangali mittarfiit pilersinniarneqalermatali niparrutigineqartorujussuppput.

 

Tassa mittarfittaartariaqarpugut aalisakkaanik nutaajunerini tunisassiorniassagatta. Kisianni tassa tamakku iluatsippallaarsimanngillat. Immaq europa kisiat eqqarsaatigivallaarsimanermit, tassa europamut aporfissaqarpoq, pingaartumik europa ungasippoq uagut nunatsinnunngaaniit aammalu nalunaaqutaa siulliulluni. Taamaattumik aalisakkat nutaajutillugit avammut tuninissaat europa aqqusaarlugu ajornakusoortorujussuugunarpoq.

 

Taamaammammanuna nunanut allanut ammaraluttuarnerput eqqarsaatigalugu nunat kititsinniittut tassa Canadap ilaani illoqarfissuit angisoorsuit inuttoorujussuit eqqarsaatigalugit misissuinerit immaqa periarfissiissutigineqarnerusariaqarput. Ippassaq aamma Qanorooq-mi oqaatigineqartut assut tapersersornarput Nuuk takornariaqarnermut sulisut ingerlatsisuit Canadamut illoqarfinnut angisuunut timmisartuussisileqqinnissamik sulissutiginninnerat. Uanga isumaqarpunga eqqarsaat assorujussuaq tulluartoq. Allanik uagut nunatsinninngaaniit avammut tunisassanik ilaneqarsinnaaguni suli akilersinnaanerunissaa takorloorneqarsinnaavoq.

 

Aamma ukua Naalakkersuisut saqqummiussaat soorunami oqaaserisavut soorunami malitseqartinneqartuassapput aamma uanga naatsorsuutigaara imatut massakkut killiffik eqqarsaatigalugu unittoqarnavianngitsoq Anthon Frederiksen siunnersuuteqartoq oqarmat taanna saqqummiussutimi itigartinneqarnera mamiagilaaraluarlugu.

 

Kisianni tassa siunnersuummik taamaattumik saqqummersoqareersillugu assinginik siunnersuuteqartoqartarnera tassa nalinginnaavoq itigartitsissuteqartoqartarnera. Kisianni tassa imaanngilaq, uanga naatsorsuutiginngilara tassunga killeqassasoq. Taakku siunnersuutit ingerlareersut Naalakkersuisut siunnersuutaat ingerlaartut suliniutaat ingerlaartut tamatigut malitseqartinneqartuartuassapput piviusunngortitsinissaq eqqarsaatigalugu.

 

Taamaattumik Anthon Frederiksenip siunnersuuteqartup oqaasia tassa malitseqartitsiuaannartoqarnissaa eqqarsaatigalugu pinngitsoornani taamaattussaassooq. Taava nunatta pissarititaanut atorluaanissamik tunngatillugu, aamma taanna uagut saqqummiinitsinni oqaatigivarput, tassami nunatta pissarititai massakkut atorluanngitsorujussuugatsigit. Misissuinerusariaqarpugut nunatta nammineerluni tunniussinnaasai atorluarsinnaasai amerlagaluarput massakkumut atorluaanerput annikittuakasiuvoq.

 

Ilaatigut immaq utikulunneqarpallaaleraluaqisoq Siku Blocki eqqarsaatigalugu nammineq illuleeriaaseq taanna nunatsinni nassaarineqartoq soorunami nunani allaninngaaniit tikisitanik akoqalaaraluartoq kisianni tamakkiingajalluinnaqqissaartumik nunatsinninngaaniit pilersinneqarnera eqqarsaatigalugu maannakkumut politikkikkut tapersersorneqarpoq. Kisianni tassa atuisussanik ajoraluartumik soqutigineqarnera annikippallaarpoq. Taamaattumik tamakku aqqutigalugit uagut isumaqarpugut arlaatigut tassa kajumissaarinerusariaqartugut kommunit immaqa KANUKOKAkkut aqqutigalugit nunatta pissaritaasa atorluarneqarnerunissaat eqqarsaatigalugit. Maani tapersersorneqarpoq politikkerininngaaniit kisianni atorneqarumanera killeqartorujussuulluni.

 

Taamattumik paasisitsiniutigineqarnerusinnaanera isumaqarpunga pisariaqarnerusoq. Tassa tassunga Anthon Frederiksenip siunnersuuteqartup pakatsilaarsimaneranut tunngatillugu oqaatigisavut arlariialukasiit inuussutissarsiutinut siuarsaanissamut taaneqarsinnaasut taasavut arlaqariilussuarsiupput. Soorlu takornariaqarnermut tunngasutillugu massakkut aamma s iuarsaanerit ingerlapput. Maangaannaq killittoqanngilaq aamma taanna malinnaaffigeqqissaarparput massakkut takornariaqarneq suli siuarsarneqarmat inuussutissarsiutigineqarnera suli allisarneqarnera eqqarsaatigalugu.

 

Aamma tamakkuupput pinngitsoornatik inuussutissarsiutinik siuarsaanermut annertusaaqataasussaasut. Aamma immaqa isorliunerusut eqqarsaatigalugit takornarissat eqqarsaatigalugit piniartitsisinnaanerit, tammajuitsussaminnik piniartitsisinnaanerit annertusarneqarsinnaaneri periarfissarsiuunneqarsinnaaneri eqqarsaatigalugit misissuinerit pitsaanerusumik ingerlanneqarsinnaaneri assorujussuaq soqutiginarpoq inassutiginarpoq.

 

Tassa siunnersuut tunngaviatigut ataatsimilluunniit uagut akerlerinngilarput taanna uagut oqaatigaarput. Kisianni tassa siunnersuutip taassumap imaa Naalakkersuisut saqqummiutereermassuk toqqaannartumik siunnersuut taperserlugu oqaaseqanngilagut.

 

Per Rosing-Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Finn Karlsen Atassummut qujavugut. Taava siunnersuuteqartoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

 

Anthon Frederiksen, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Tassa partiit oqaaseqaataannut qujareernikuuvunga aamma minnerpaamilluunniit siunnersuuteqarnikkut akerleriissitsiniarnermik eqqarsaateqanngilluinnarpunga aamma paasilluinnarpara Naalakkersuisup aatsaannguaq akissuteqarnermini manna siunnersuut tunngavigalugu saqqummiunneqartut partiininngaaniit tigulluarneqartut Naalakkersuisullu aamma upernaamut inuutissarsiutit pillugit aningaasarsiornermullu attuumassuteqartut pillugit saqqummiussinissaminnut aamma immeqqinneqartut.

 

Taamaalilluni aamma siunnersuutip matuma, siunnersuut manna aallaavigalugu isummat assigiinngitsut Naalakkersuisunut tunniunneqartut oqaatigisariaqarpara aamma qujanarmat taamatut isummersueqataalaarsinnaaneq aamma tassuunaarlugu sunniuteqarsinnaammat.

 

Taamatut naatsunnguamik ilassuteqarlunga qujaqqippunga oqaaserineqartunut tamanut neriuutigalugulu aamma soorunami inuutissarsiornermik inerisaaneq aningaasarsiornermullu periarfissat annertusineqarnissaat taanna tamatta siunertarigatsigu annertusiartortinneqassasoq suli. Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Siunnersuuteqartumut qujavugut, tassa ilumoorpoq siunnersuut taamatut isikkoqartillugu Ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqarnissaa ilalernartinneqanngilaq. Taamaattumik naatsorsuutigineqartariaqassooq siunnersuut taamatut isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaa. Taava partiip oqaaseqartuata avataatigut Jens Napaattooq Siumut aamma oqaaseqarumavoq.

 

Jens Napaattooq, partiip oqaaseqartuata avataasigut, Siumut.

Qujanaq. Tassa Naalakkersuisup saqqummiinermini ersarissorujussuarmik oqariartuutigivaa suliat ingerlareersut siunnersuutit siuliani eqqartorneqarsimasut aallaavigalugit. Taakkulu toqqammavigalugit maannakkut saqqummiussuunneqaqqittut assigiinngitsut ersersippaat politikkikkut partiit assigiinngitsut siunnerfeqarnerat.

 

Uani Atassumminngaaniit Finn Karlsenip tulluusimaarutigalugu tammaviuitsussanik nannunik aarrinik assigisaanillu piniarsinnaaneq taperserlugu tamatumuuna maannakkut Atassut sinnerlugu oqariartuuteqarmat neriuallannermik tunginninngaaniit pinarpoq Siumuminngaaniit taanna ataasiarnagu uani ataatsimiinnerup aallartinneranili taakkartortarsimagatsigu.

 

Taamaattumik neriuppunga Naalakkersuisut aamma tamanna tigulluarumaaraat. Siornatigut paquminartutut eqqartorneqartarnikuusimasoq tamatumuuna annertusiartuinnartumik politikkikkut tapersersorneqarnera qularnanngitsumik piniartukkormiunut neriunartumik peqartussaassooq pinngitsoorani.

 

Uani aningaasarsiorneq nunatsinni Naalakkersuisup oqareerneratuut annertunerusumik inissikkiartorneqarnissaa Namminersornerullutik Oqartussat aningaasarsiornikkut qaffassarneqarnissaa siunertaralugu oqaluttoqaraluartoq ilaatigut taamatut toqqammaveqarluni ingerlatsinermik aningaasat annertusiartornissaat kisiat sulissutigissallugu naammanngilaq. Nalunngilarpummi inuiaqatigiit kalaallit ingerlanneqarnitsinni nunatsinni aningaasat isertut nunatta iluani suliseqqaarnagit ingerlaannartumik qallunaat nunaannut aneqqittarnerat ajornartorsiutigaarput annertooq.

 

Nunat allat qiviarutsigit Islandikkut allallu qanimut takusalerlugit misilittagaqarfigisalersimasagut takusinnaavarput aningaasaq iseraangat nunap iluani kaaviiaartitseqqaarluni, aningaasat suliseqqaarlugit arlaleriarlugu aningaasaq atoqqaarlugu nunamut allamut aniseqqittarmassuk. Tamanna isumaqarpunga aamma qissimigaarlugu siunissamut ilinniarfigisinnaassagipput.

 

Taavalu Naalakkersuisut ilaatigut oqaatigiartortarpaat maannakkut ersarissigaluttuinnartumik  annertusiartuinnartumillu minnerunngitsumik aamma Demokratit oqaatigisartagaat tapiissutit tamarmik piiarneqartariaqartut. Kisianni ilaatigut nunatsinni tapimik aallaaveqartumik ingerlatsitsiuartoqartariaqassaaq kulturikkut allatigullu suliniuteqartuarneq aammalu taanna piujuartsinissaq tassuunatigut pisuussuterput attattuarniassagaanni.

 

Assersuutitut nalunngilarput qallunaat nunaanni kulturikkut naasorissaasut pingaartinneqaqisut allaat 80 milliardit angullugit tapiiffigineqartarlutik ingerlanneqarput. Tassuunatigut takussutinneqaannarpoq aamma avatangiisiminni iluminni nammineq pilersornermut suliffeqartitsineq eqqarsaatigalugu nammineq aamma piorsaanermut toqqammaveqaraluartoq aamma tapitigut annertuumik ingerlanneqartumik aallaaveqarmat.

 

Taamaattumik neriuppunga aamma siunissami qanittumi piniartukkormiut taamatut ingerlanneqarnerat tapimik eqqarsaatigalugu tunniussisarnerat peerneqanngilluinnassasoq taamak sukkatigisumik. Aningaasarsiornikkut assigiinngitsut nunatsinni aamma aningaasat aniasartut taakkartorakkit toqqammaavigisinnaavakka soorlu marlukk pensioninut toqqortikkagut annertoorujussuit nunatsinninngaaniit aniatinneqarput.

 

Ilaatigut spaniakkunnut allanilu aasarsiortarfinnik illutaajortorlutik nunatsinni sulisarsimasut peqarput. Taamaattumik nammineq aningaasaateqarfeqalernikkut tamatumanilu nunatsinni sulisoqarnikkut aningaasat kaaviiarnerusinnaanerat assersuutit ilaattut taasinnaavakka.

 

Taavalu aamma sillimmasiisarnernut tunngasut umiatsiat illut allallu sillimaaserneqartartut aningaasarpassuarnik naleqartut nunatsinni aamma inatsiliuunneratigut aningaasat kaaviiartissinnaanerat angusinnaagaluarparput. Kisianni oqareernitsituut taakku Naalakkersuisuinikkut siuliani ataatsimiinnermi maani oqariartuutigisartakkagut suliniutigineqarlutik aallartinneqarput.

 

Taavalu naggataatigut oqaatigiinnarusuppara naalakkersuinikkut aningaasarsiornermut suliniuteqarnissamut tunngatillugu Demokratit siunnersuuteqartumut akissutigimmassuk manna imannak muminneqaannarsinnaasoq tassa Naalakkersuisut allaffissornikkut Namminersornerullutik Oqartussat ingerlanneqarneranni sipaarniuteqarnerusariaqaraluartut afgiftinik eqqussuiinnaratik. Kisianni aamma nammineq mumeqqinneqaannarsinnaavoq Demokratimmi siunnersuutigisaraluarpaat politikkimillu anguniagaralugu inuit nakorsaatiminnik akiuteqartalissasut.

 

Aammalu minnerunngitsumik ungasinngitsukkut maani oqaluuserineqaraluarpoq nammineq inuit kigutinut nakorsiartarnernut affaaluunniit angullugit akiliuteqartalissasut. Taamaattumik aamma inuit akiliisinnaanissaat aningaasat ujartorlugit nammineq suliniuteqarlutik inissisimasuummata, imaluunniit naatsumik oqaatigalugu inuit ajutoorsimaneri tunngavigalugit aatsaat aningaasarsiorsinnaaneq maani oqallissaarutitut saqqummiuttaraluarpaat. Taamaattumik sumut tamaanga soorunami muminneqarsinnaapput tamakkua saqqummiunneqartut.

 

Per Rosing-Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Jens Napaattooq Siumuminngaaniit qutsavigaarput. Taavalu taamaalilluta immikkoortoq 110 naamassivarput. Taamatut isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaanut ingerlatissallugu.

 

Tullinnguuppoq immikkoortoq 68 Isorliunerusuni nunaqarfinnilu nioqqutissat akii qaffatsaaliniarlugit illoqarfiit KNI Pilersuisumik pisiniarfeqartut taamaallaat isumagineqarnerisa allanngortinnissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Tassani siunnersuuteqartuuvoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Ullut ataatsimiiffiusut qulingat, marlunngorneq 18. november 2003 nal. 14:09

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 68

 

 

Isorliunerusuni nunaqarfinnilu nioqqutissat akii qaffatsaaliniarlugit illoqarfiit KNI Piler-suisumik pisiniarfeqartut taamaallaat isumagineqarnerisa allanngortinnissaa pillugu Naa-lakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Anthon Frederiksen)

(Siullermeernera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq, Per Rosing-Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

 

Anthon Frederiksen, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Qujanaq. siulittaasoq qinnuigissavara saqqummiussinissanni naalisaanissanut akuereqqullunga. Tassa siunners uut tamanut agguaatereerneqarnikuummat.

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Isorliunerusuni nunaqarfinnilu nioqqutissat akii qaffatsaaliniarlugit illoqarfiit KNI Pilersuisumik pisiniarfeqartut taamaallaat isumagineqarnerisa allanngortinnissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

KNI A/S ataatsimut ingerlanneqarallarmat nunatsinni KNI A/S-imut pisisartut ataatsimoorlutik isorliunerusuni nunaqarfinnilu pisiassat akiisa qaffatsaaliorneqarnerat aningaasalersorneqarput.

Maannakkullu illoqarfiit KNI Pisiffeqarfiusut nunatsinni isorliunerusuni nunaqarfinnilu pisiassat akiisa qaffatsaaliorneqarnerani nammaqataanngitsut oqaatigineqarsinnaavoq, tassami KNI-ip allanngortinneqarnerani illoqarfiit anginerusut pilersuisumiit avissaartinneqarsimapput.

 

Taamaaliornikkut illoqarfiit Pisiffeqarfiusut isorliunerusuni nunaqarfinnilu pisiassat akiisa qaffatsaaliorneqarnerani nammaqataanngillat, taamaattumik isorliunerusuni nunaqarfinnilu pisiassat akiisa qaffatsaaliorneqarnerannut aaqqissuussinerup allanngortinneqarnissaannik Naalakkersuisut Inatsisartunit piumaffigineqassasut siunnersuuteqarpugut.

 

Taamaaliornikkut isorliunerusuni nunaqarfinnilu pisiassat akiisa qaffatsaaliorneqarnerat KNI Pilersuisoqarfimmiuusunit kisimik isumagineqarunnaarsillugit, Naalakkersuisut allamik aaqqissuussinermik nassaarniassasut.

 

Tassa isorliunerusuni nunaqarfinnilu pisiassat akiisa qaffatsaaliorneqarnerannut Naalakkersuisut allamik aningaasalersueriaatsimik Inatsisartunit ujartueqquneqarnissaat siunnersuutigineqarpoq, taamaaliornikkut isorliunerusuni nunaqarfinnilu pisiassat akii apparsarneqarsinnaammata.

 

Maannakkummi KNI Pilersuisumi aammalu KNI Pisiffimmi nioqqutissat akiisa nammaqatigiinnginnerat ilaatigut annertusiartuinnarmata, Pilersuisumi nioqqutissat akii akitsoriartuinnartut, ilaatigut Pisiffimmi akit qaffakkiartunngitsut Pilersuisumut naleqqiullugit.

 

Naggataatigut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut isorliunerusuni nunaqarfinnilu pisiassat akiisa qaffatsaaliorneqarnerat piaartumik Naalakkersuinikkut iluarsiivigineqartariaqalersoq, taamaaliortoqanngippammi isorliunerusuni nunaqarfinnilu pisiassat akiisa akitsoraluttuinnarnerat annertusiartuinnartussaammat.

 

Per Rosing-Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Siunnersuuteqartumu qujavugut. Tassa taava Naalakkersuisut sinnerlugit akissuteqassooq Jørgen Wæver Johansen, Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Siumut.

 

Jørgen Wæver Johansen, Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq sinnerlugu matumuuna Naalakkersuisut sinnerlugit imatut akissuteqassaanga.

 

Nunaqarfinni nioqqutissanik pilersuinermut KNI Pilersuisumit, maannakkut KNI A/S-imit, kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissut maannakkut atuuttoq ukiumut Nunatta Karsianut 57,6 mio. kroninik akeqarpoq. Tamatuma saniatigut aningaaseriveqarnikkut pilersuineq, umiarsuarnik timmisartunillu angallanneq, amernik tunisisitsisarneq aamma tunitsiveqartitsineq pillugit Namminersornerullutik Oqartussat isumaqatigiissuteqarput. Sullissinerit tamakku nioqqutissanik pilersuineq assigalugu nunaqarfimmiut inuuniarnikkut akuersaarneqarsinnaasunik atugassaqartitaanissaannik qularnaarinneqataasuupput.

 

Sullissinerit tamakku tamarmik aningaasanik naleqarput, aningaasaappulli Naalakkersuisut atussallugit amma ffigisaat, qinersimagatsigumi nunaqarfinnik isorliunerusunillu nammaqatigiinnissap annertuumik pingaarnerutinneqarnissaa – aamma nioqqutissat akiinut tunngatillugu.

 

Illoqarfiit pisiniarfiinit nunaqarfiit pisiniarfiinut agguaasseqqittarnerup inuuniarnikkut naapertuilluartuunnginnera pissutigalugu nioqqutissat assigiinnik akeqartitsiviginerisigut nunaqarfiit pisiniarfiisa aningaasalersuiviginissaat ajornartorsiutaasimavoq. Aamma illoqarfinni inuppassuit akissakinnerusut nioqqutissat akii qaffasissut annertuumik nanertuutitut malugisarpaat.

 

Taamaattumik agguaasseqqittarneq toqqaannartumik ammasumillu naalakkersuinikkut pingaarnersiuineq atorlugu ingerlanneqartariaqarpoq, taamaasilluni inuiaqatigiinni agguaasseqqittarnerup inuuniarnikkut naapertuilluartuunissaa qularnaarneqarniassammat.

 

Pilersuisup nunaqarfinni pisiniarfiini akit Pisiffimmi aamma Brugsenimi akininngarnit qaffasinnerulaarnerat ilumoorpoq, kisiannili namminersorlutik niuertarfiutillit pisiniarfiini akininngarnit appasinnerungaatsiarput. KNI Pilersuisumi akit appartinniarlugit amerlanerusunik tapersiissuteqarnissaq Inatsisartut pingaarnerutissappassuk, tamatuma nassatarisinnaassavaa naapertuilluanngitsumik unammilleqatigiinnikkut pisiniarfinnut namminersortunut tatisineq.

 

Akinik qaffaanerit Kalaallit Nunaata sinneranut naleqqiullugu nunaqarfinnik annertuallaamik artukkiinnginnissaat qularnaassallugu Naalakkersuisut kissaatigaat. Taamaattumik kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissut maannakkut atuuttoq akit qaffakkiartunnginnissaannik piumasaqaatitaqarpoq.

 

Tassani isumaqatigiissutaavoq nioqqutissanut nalinginnaasunut KNI A/S-ip akigititaasa qaffakkiartornerisa nioqqutissaqarfinnut attuumassuteqartunut Kalaallit Nunaanni atuisartunut akit naleqqersuutaasa qaffakkiartornerat agguaqatigiissillugu 0,2 procentpoint sinnerlugu qaangertassanngikkaat, tassa pissutsit immikkut illuinnartut atuussimanngikkaangata.

 

Akitigut sanilliussineq ingerlanneqarpoq ulluinnarni nioqqutissat KNI A/S-ip tuninerpaasagai 500-t naatsorsuiffigineqarsimanerat tunngavigalugu, nioqqutissallu taakku akiisa qaffakkiartornerat, nioqqutissanik pineqartunik KNI A/S-ip kaaviiaartitsinera oqimaalutaralugu, ingerlatseqatigiiffimmit ukiup affakkaartumik januarip aamma julip qaammataani naatsorsorneqartarpoq.

 

Procentinngorlugu qaffakkiartorneq Kalaallit Nunaanni atuisartunut akinut naleqqersuummi nioqqutissaqarfinnut tulliuttunut sanilliunneqartassaaq: Tassa nioqqutissat inuussutissat, nioqqutissat imerpalasut, nakorsaatit aamma tupat, Naatsorsueqqissaartarfimmi oqimaaluttat atorneqartut oqimaluutaralugit. Nioqqutissat ukiup affaata ingerlanerani KNI A/S-ip nioqqutissaataani ilaajunnaarsimasut ilanngunneqarsimasulluunniit KNI A/S-ip naatsorsuineranut ilaatinneqartanngillat.

 

Piffissap isumaqatigiissuteqarfiusup ingerlavigisaani agguaqatigiissillugu akit qaffakkiartornerat piffissani naatsorsuiviusuni tamani killissarititaasutut isumaqatigiissutaasup ataaniittarsimanerat KNI A/S-imit uppernarsarneqarsimavoq.

 

Nunaqarfiit pisiniarfiini KNI-p akinik maannakkut aalajangersaariaasia naammaginartutut aqukkuminartutullu isumaqarfiginarpoq. Mianersuutissavarpullu allaffissornikkut artornarnersiornarnerusumik periutsimik taarsissannginnatsigu, taamaasiornissami allanik imaasiallaannaq iluaqutaasinnaasoqanngippat. Nioqqutissanik pilersuineq pillugu januar 2005-miit nutaamik isumaqatigiissuteqartoqartussaavoq.

 

Tamanna pillugu KNI A/S-imit kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissutissap isumaqatigiinniutigineranut atatillugu soorunami oqallisigissavarput tamatumani aamma nioqqutissanik pilersuinissamik isumaqatigiissummi kiffartuussinissap pitsaassusissaani allannguisoqartariaqarnersoq.

 

Ilanngullugu Naalakkersuisut sinnerlugit oqaatigerusuppara isumaqaratta suliassap ajornakusoortuunera eqqarsaatigalugu KNI A/S ajunngilluinnartumik sullissisoq sumiiffinnullu assigiinngitsorpassuarnut silamik ilungersunartumik atugassaqartitaasaraluarluni akuttunngitsumik aalajaatsumillu pilersuinermik qularnaarinninniartuusoq.

 

Siunnersuuteqartup nunaqarfinni akissakinnerusut nammaqatigineqarnissaannik kissaataa Naalakkersuisuni isumaqatigilluinnarparput, qulaanili siuliani tunngavilersuutit tunngavigalugit kaammattuutigissallugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut taperserneqassanngitsoq.

 

Per Rosing-Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisumut qujavugut. Taava partiit oqaaseqartui tullinnguupput siulliullunilu Siumuminngaaneersoq Ole Thorleifsen, Siumut. Takanna.

 

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Isorliunerusuni nunaqarfinnilu KNI Pilersuisup pisiniarfiini nioqqutissanut akigititat eqqumaffigisariaqarnerat Siumumiit pingaartillugu erseqqissaatigissavarput.

Siumup pingaartippaa tapiissutaasartut atorneqarnerisa suli pisariillisaavigineqarnissaat. Soorlu avannaani nunaqarfiit annerit niuertuisa Dagrofamut toqqaannartumik nioqqutissanik pisiniartarnerisa nioqqutissat sukkanerusumik pissarsiarissarnerinik takutitsisoq.

 

Iliuutsit tamakku pisariillisaanermik isorliunerusuni nunaqarfinnilu aalajaannerusumik pitsaanerusumillu pilersuinissamik aqqutissiuisuupput. KNI Pilersuisoq A/S-ip ingerlatsinermini Namminersornerullutik Oqartussat tapiissutaanik atuinera Naalakkersuisunit eqqumaffigineqarnera iluarisimaarparput.

 

Nunaqarfinnili ajornartorsiutit atuisartut ataatsimiititaliaat suleqatigalugit anguniarneqartarnissaannik Siumumiit kaammattuissalluta. Nioqqutissanut tapiissutinik agguaasseriaatsimik naapertuilluarsaanissamik siunertaqarluni Naalakkersuisup nalilersueqqissaarniarnera Siumumiit iluarisimaarparput.

 

Siumup pingaartilluinnarpaa isorliunerusuni nunaqarfinnilu innuttaasut atugaasa pitsanngorsaavigineqarnissaat. Taamaattumik 2004-mi nunaqarfiit ataatsimeersuartinneqarnissaat siunniunneqartoq tapersersorlutigu.

 

Ataatsimeersuarnermi nunaqarfinnut suliniutit assigiinngitsut killiffii nalunaarsorneqassapput naalakkersuinikkullu pitsanngorsaanissamik suliniutit suli ingerlanneqarsinnaaneri isumalluarnartutut isigaagut. Isorliunerusuni nunaqarfinnilu pilersuinerat KNI Pilersuisoq A/S-imit ingerlanneqarneranut nalunaarutit tunngavigalugit maluginiarparput nunatsinni akit assigiissinniarnerinut Naalakkersuisut oqariartornerat naammagisimaarneqartoq.

 

Tassami namminersorlutik pisiuniarfiutillit atugaasa eqqumaffiginiarneqarnissaat pingaarluinnartutut isigaarput. Pilersuisup pisiniarfiisa tapiiffigineqartarnerisa kingunerisaanik nunatsinni akinik nalinginnaasumik appasinerulersitsisinnaaneq mianersorfigisariaqarsoraarput namminersorlutik pisiniarfiutillit tapiiffigineqaratik ingerlatsisut tatineqaratik ingerlanneqarnissaat pinaveersaarniarlugu.

 

Siunnersuuteqartumit tunngavilersuutigineqartut Naalakkersuisunit eqqumaffigineqarneri nalilersuiffigeqqinniarnerilu tunngavigalugit paasivarput suliaq ingerlanneqartoq. Taamaattumillu siunnersuut Siumumiit taperserneqanngilaq.

 

Per Rosing-Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Ole Thorleifsen Siumuminngaaneersoq qutsavigaarput, tullinnguupporlu Wilhelm Kristiansen Inuit Ataqatigiit, takanna.

 

Wilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. KNI-p nioqqutissaasa akimikkut qaffaatsaaliorneqarnissaat pillugu Anthon Frederiksen siunnersuutaanut.

 

KNI A/S ataatsimut ingerlanneqarallarmat nunatsinni KNI A/S-imut pisisartut ataatsimoorlutik isorliunerusuni nunaqarfinnilu pisiassat akiisa qaffatsaaliorneqamerat aningaasalersueqataaffigaat.

 

Siunnersuuteqartoq allannguutissamik siunnersuuteqarnermini taamatut ilusiliilluni aallartippoq, nangillunilu KNI A/S-ip allanngortinneqarnerani illoqarfiit anginerusut Pilersuisumiit avissaartinneqarsimasut tamatumalu kingunerisaanik isorliunerusuni nunaqarfinnilu pisiassat akiisa qaffatsaaliorneqarnerat illoqarfinni Pisiffeqarfinnut nammaqataajunnaarsimallutik.

 

Siunnersuuteqartoq tunngavilersuinermini ilumoorpoq, akimmi illoqarfimmiik nunaqarfinnullu assigiinngiiaarnerat malunnarluinnartunngornikuuvoq ukiuni kingullerni, Pilersuisup pisiassaatiminik nammineerluni pisiartalernerata kingunerisaanik.

 

Illoqarfiit Pisiffimmik nioqqutissanik pilersorneqartut akimikkut Pilersuisoqarfimmiunik akikinnerusunik ulluinnarni pisiassaqartitaanerat atuutilersimavoq, tamatumalu kingunerisaanik ulluinnarni akikinnerusunik pisiniassanik pisiniartarlutik.

 

Naalakkersuisup akissuteqaammini oqaatigivaa nunaqarfinni nioqqutissanik pilersuinermut KNI

Pilersuisumit, maannakkut KNI A/S-imit, kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissut maannakkut atuuttoq ukiumut Nunatta Karsianut 57,6 mio. kr.-nik naleqarnerarpaa. Tamatumalu saniatigut

sullissinemut allanut Namminersornerullutik Oqartussat isumaqatigiissuteqarfigineqarsimasut.

 

Nangilluni Naalakkersuisup oqaatigaa sullissinerit tamakku tamarmik aningaasanik naleqartut aningaasaliiffigissallugit Naalakkersuisunit ammaffigigaat — aamma nioqqutissat akiinut tamanna tunngatillugu.

 

Aammataaq illoqarfiit pisiniarfiinit nunaqarfiit pisiniarfiinut agguaasseqqittarneq inuuniarnikkut naapertuulluartuunnginnera nioqqutissat assigiinnik akeqartinnerannut nunarfiit pisiniarfiisa aningaasalersuivigineqarnerannut ajornartorsiut takkussimavoq. Tamanna ilumoorluinnarpoq taamatut oqartariaqarpugut, illoqarfinnimi inuppassuit taavalu akikinnerusunik aammalu nunaqarfinninni nioqqutissat akiinik pisisartussaagaluarlutik qaffaseqisunik kilininnik nanertuuteqartarnertik misigisimasarpaat.

 

Naalakkersuisulli akissuteqaateqarnermini imatut oqarmat, akinik qaffatsaaliinerit Kalaallit Nunaata sinneranut naleqqiullugu nunaqarfinnik annertuallaamik artortitsinnginnissaat qularnaassallugu Naalakkersuisut kissaatigigaat, taamaattumillu kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissut maannakkut atuuttoq akit qaffakkiartunnginnissaannik aamma isumaqatigiissummi piumasaqaatigineqartoq.

 

Inuit Ataqatigiit pingaartippaat inuiaqatigiinni naapertuilluartumik tapiissutinik atuisitsisoqarnissaa

— tamatumani aamma nunaqarfinni isorliunerusunilu pisiassat akiisa saniatigut Naalakkersuisup taasai — aningaaseriveqartitsinerit pilersuineq, umiarsuarnik timmisartukkullu angallassinerit kiffartuussinerit,  puisit amiinik tunisiveqartitsinerit aamma tunitsiveqar titsinerit allat - eqqa asinnaasagut.

 

Naalakkersuisup siunnersuuteqartumut akissuteqarnermini Naalakkersuisut sinnerlugit nunaqarfinni akissakinnerusunut nammaqatigiinnissinnaanermik kissaataa isumaqatigilluinnarlugu oqarnera aamma uagut tungitsinninngaaniit isumaqatigilluinnarparput, taamaattumilli akissuteqaammi tunngavilersuutit tunngavigalugit siunnersuut tapersersinnaanngilarput. Peqqutigalugu siunnersuuteqartup aallarniinermini oqaaserisaa akit qaffatsaaliorniarlugit.

 

Siuliani tunngavilersuutigut sullissinerullu ajornerulinnginnissaa innersuussutigineqarmata,

 

Naalakkersuisuninngaaniit taamatut kaammattuineq taperserlugu Inuit Ataqatigiinni oqaaseqarpugut .

 

Per Rosing-Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Wilhelm Kristianseninut Inuit Ataqatigiinneersumut qujavugut. Tullinnguupporlu inuuissiortoq Jakob Sivertsen Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Siunnersuummik saqqummiussaqartup Pisiffiup illoqarfinni anginerni taamallaat nioqqutissanik pilersuilernerata kingorna KNI Pilersuisup illoqarfinni minnerusuni nunaqarfinnilu nioqqutissanik isumaginnittuulersimanerata kingunerisaanik nioqqutissat akimikkut assigiinngissuteqalersimanerat naleqqusaaffiginiarlugit Naalakkersusisut nassaarniarnissaat saqqummiussaqarnermini tunngavilersuutigaa.

 

Illoqarfinni nunarfinnilu isorliunerusuniittuni kiffartuusineq, soorlu nioqqutissatigut pilersorneqarneq, aningaaseriveqarnikkut kiffartuussineq, umiarsuarnik timmisartukkullu angallassineq, piniartut ameerutaannik assartuineq, kiisalu tunitsiveqartitsinikkut ingerlatsineq, Nunaqarfimmiunut pitsaasunik naammaginartumillu kiffartuusisoqarnissaa anguniarlugu nunatta karsia aningaasarpassuarnik tapiissuteqartarpoq, soorlu nioqqutissanik pilersuinerinnaq eqqarsaatigalugu ukioq mannaannaq tassa 2003 57,6 mio kr-nit tapiissutigineqarsimapput.

 

Illoqarfinni nunaqarfinnilu isorliunerusuni pilersuisup nioqqutissanik Pisiffiup nioqqutissaataanut naleqqiullugit akisunerulaartarnerat eqqumiigisassaanngilaq, tamatumunnga pissutaasut ilagaat illo qarfinni Pisiffeqarfiusuni niuernikkut unammillerneq sakkortuumik pimmat, tamatumalu kinguneri saanik akikinneqqusaattarnerit atugaanerujussuummata.

 

Siunnersuummik saqqummiussaqartup kissaatigisaatut illoqarfinni nunaqarfinnilu isorliunerusuni nioqqutissat akiisa apparsarneqarnissaannik Nunatta Karsia ullumikkut tappiissutaasartut qaavisigut tapiissuteqartalissappat namminersortut niuernikkut ingerlatsinerat pisortanit unammillerneqarneru lissaaq, tamannalu ATASSUT-mit niuernikkut kiffaanngissuseqarluni unammilleqatigiinnissamik anguniakkatsinnut naapertuutinngimmat akuerisinnaanngilarput.

 

Illuatungaanili nunaqarfinni isorliunemsunilu tapiissutitaqanngitsumik namminersorlutik niuernik kut ingerlatsisut ullumikkut amerlagisassaanngikkaluartut akornusersorneqannginnissaat ATASSUT-mit pingaartipparput, taamatuttaaq ATASSUT-mit upperaarput aaqqissuulluagaasumik Pilersuisup pisiniarfiutaasa ilai piffissap ingerlanerani namminersortunngorsarneqarsinnaasut.

 

ATAS SUT-mit ilisimaaraarput Pilersuisup illoqarfinni nunaqarfinnilu isorliunerusuniittuni nioqqu tissat akiinut appasinnerpaatitsinissaq anguniarlugu Pisiffik suleqatigalugu nioqqutissanik ataatsi moorussilluni pisiniartarneq isumaqatigiisutigineqarsimasoq, tamannalu ATAS SUT-mit iluarisi maarluinnarparput. Suleqatigiinnerup nangittumik ingerlaannarnissaa ATAS SUT-mit aamma pingaartipparput, nunatsinni pisisartunut sumiikkaluartunulluunniit nioqqutissat akiisa appasinnerpaatinniarnerannik kinguneqarluartoq nalunnginnatsigu.

 

ATAS SUT-mit pinngitsoorusunngilagut erseqqissaatigissallugu illoqarfinni nunaqarfinnilu atuisar tut siunnersuisoqatigeeqarmata, taakkuuppullu illoqarfimmiut nunaqarfimmiullu nioqqutissanik pilersorneqarnerannut eqqunngitsuliortoqarsimasorinnittoqarsimappat innutaasut sinnerlugit aaqqii niaqataasussat.

 

Aammattaaq innutaasut nioqqutissat tungaasigut pitsaanerpaamik atugassaqartitaanissaannik atui sartut siunnersuisoqatigiivi akunnermiliuttuusussaapput, taamaammallu innutaasunit atorluarneqa runik sunniuteqarluarsinnaanerat ATAS SUT-mit qularutiginngilarput.

 

ATAS SUT-mit eqqaanngitsoorusunngilarput Nunaqarfinni niuertut pininiarfimmiullu Pilersuisup aaqqissugaanik pikkorissarneqartuartartut, minnerunngitsumillu qarasaasiat atorlugit nioqqutissanik pisiniartarneq eqaallisarniarlugu KNI Pilersuisup pimoorussilluni ingerlatsinera siunissami nunaqar fimmiut nioqutissanik isumagineqarnerannut pitsanngorsaataajumaartoq ATAS SUT-mit qularuti ginngilarput, soorluttaaq ungasinngitsukkut Nunarffit pisiniarfiini iffiukkanik nioqquteqartartutut sulisuusut inuilimi pikkorissartinneqaqqammesut. Tamakkuupput nunaqarfimmiut kiffaartuunneqarnerinik pitsanngorsaanerit ATAS SUT-mit iluarisimaarluinnakkavut.

 

Naggataatigut ATAS SUT-mit oqaatigissavarput 1. januar 2005-ulersinnagu nioqqutissanik pilersuineq pillugu nutaamik isumaqatigiissusiortoqarnissaanut ullumikkut isumaqatigiissutaasukkut pitsaanerulersinneqarsinnaanera eqqumaffigilluinnassagatsigu. Taamatut oqaaseqarluta Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksenip siunnersuutaa tapersinnginnatsigu matumuuna ATAS SUT-mit oqaatigaarput. Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Jakob Sivertsenimut Atassumminngaaneersumut qujavugut. Tullinnguupop Per Skaaning Demokratit.

 

Per Skaaning, Demokratit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Ukiorpanngortuni nalunaarusiaasartut qaqiliissitaasartullu arlalissuit kaammattuutigisarsimavaat ullumikkut assiigiimmik ingerlatitsinissaq pillugu aaqqissuussisimanitsinik Kalaallit Nunaata ineriartornissaa isumatussaartumik periuseq isigineqartussaassasoq.

 

Isuma tamanna Demokratinit tapersersorparput. Tamanna Kalaallit Nunaanni innuttaasunut amerlanerpaanut akissaviusunik akeqartitsilissaaq. Ullumikkut Naalakkersuisut nammaqatigiinnissamik tunngavissarititaannik innuttaasut amerlaqisut isaasalerlugu aporfissaqartinneqartarput tamannalu illoqarfinni angisuuni akinik piviusuunngitsunik qaffasissuseqartitsinerannik aammattaaq inuutissarsiutinik equngasumik unammilleqatigiissitsinerusarpoq.

 

Kalaallit Nunaanni siunissami inuussutissarsiutinik aningaasatigut nammineq nammassinnaanerusunngortissappagit unammillersinnaasunngortissappagillu siunnersuuteqartup kissaatigisaanut akerliusumik pisariaqarpoq assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnissaa. Aammalu sullissisumut isumaqatigiissutinit aningaasat ukiumut immikkoortittakkatta appartikkiartuaarnissaat taamatut oqaaseqarluta Demokratinit inassutigissavarput siunnersuutip itigartinneqarnissaa.

 

Per Rosing-Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Per Skaaning Demokratininngaaneersoq qutsavigaarput, tullinnguuppoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Taamatut Kattusseqatigiit sinnerlugit siunnersuuteqarnitsinni soorunami illoqarfinni isorliunerusuni mikinerusunilu minnerunngitsumillu n unaqarfippassuarni nioqqutissat akiisa illoqarfinni Pisiffeqarfiusuniit assigiinngippallaalinnginnissaasa qulakkeerneqarnissaat Kattusseqatigiinniit Inatsisartuni eqqumaffigineqarnissaa siunertaraarput.

 

Naalakkersuisut akissuteqaataat paasisinnaalluarpara kisianni maannamut pissutsit piviusut ilaatigut imaapput assersuutigalugu pisiasssat pisiffeqarfiusuni neqerooruterpassuit tuniniarneqartarput. Aamma tamanna atuisartunut qujanarlunilu ajunngeqaaq. Kisianni nunaqarfinni pilersuisoqarfinni najugaqartut neqeroorutinik periarfissinneqarsinnaanerat allanut naleqqiullugu suunngilluinnarpoq.

 

Assersuutigalugu safti 10 literi pisiffimmi 129 kr-nilerlugu pisiarineqarsinnaavoq. Illoqarfinni nunaqarfinnilu Pilersuisoqarfinni 199 kr-neqarluni. Tassani akitigut assigiinngissut takuneqarsinnaavoq. Kattusseqatigiit sinnerlugit taamatut siunnersuuteqarnitsinni maluginiagassat pingaarnerit ilagaat inuiaqatigiinni sumiluunniit najugaqaraluaraanni sapinngisamik akit assigiinngippallaalernissaat pinaveersimaartinniartariaqartoq.

 

Akit ilaatigut nikingasinnaagaluartut taamaattoq siunnersuutitta Naalakkersuisuniit akissuteqarfigineqarneratigut erseqqissarneqartoq imaattoq toqqissiallaatigaarput Naalakkersuisut akissuteqaamminni ilaatigut imatut akimmata, issuaavunga: ”Akinik qaffaanerit Kalaallit Nunaata sinneranut naleqqiullugu nunaqarfinni annertuallaamik artorsinnginnissaat qularnaassallugu Naalakkersuisut kissaatigigaat.”

Taamaammat Kattusseqatigiinniit kaammattuutigissavarput Naalakkersuisut taamatut kissaateqarnerat akissuteqaatip akueralugu tiguneratigut timitalimmik piviusunngortinneqassasoq. Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut akissuteqaataat tusaatissatut tiguara. Taavalu siunnersuuteqartutuut Naalakkersuisut akissuteqaataannut aammalu partiit oqaaseqataannut naatsunnguamik oqaaseqaateqalaassuunga.

 

Tassa qujavunga siunnersuut tamanik soqutigineqarluni saqqummiussiffineqarmat. Aamma soorlu oqaaseqaatinni oqareersunga Naalakkersuisut akissuteqaatiminni nunaqarfinni nioqqutissat aamma qaffasippallaannginnissaat isumaginiarlugu isumagalugulu akissuteqaatiminni oqaatigisaat naammagalugu tigorusuppara. Taamaalillungalu taakkua allaganngorlugit akissuteqaatit aamma eqqumaffigineqarnissaat malinnaaffigiumaarpagut. Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Anthon Frederiksenimut qujavugut. Tullinnguulluni akissuteqassooq Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, takanna.

 

Jørgen Wæver Johansen, Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.  Naalakkersuisut sinnerlugit partiit oqaaseqartuinut tamanut qujarusuppunga aamma siunnersuuteqartumut malunnarpoq Naalakkersuisut akissuteqaataat tamanit paasilluarneqarluni akuersaarneqartoq.

 

Aamma maluginiarpara Inatsisartuni partiit tamarmik kissaatigigaat ingerlaavartumik Naalakkersuisut nakkutigissagaat taamatut akit qaffakkiartupiluunnginnissaat aamma nunaqarfinni isorliunerusunilu pilersuisup pisiniarfiini taanna nakkutigineqartariaqarmat.

 

Taamatullu nakkutilliineq ullumikkut pioreersoq imaanngitsoq aatsaat massakkut timitalerniarneqartoq kisianni piorseersoq taanna aamma naatsorsuutigilluinnarparput siunissami kiffartuussinermut isumaqatigiissutini ilaatinneqartarumaartoq.

 

Maluginiarpara aamma pisiniaqatigiittarnissamut isumaqatigiissut taanna Atassutip oqaaseqartuata Jakob Sivertsenip aamma iluarisimaaraa. Taamaaliornikkut nunaqarfimmiut isorliunerusunilu najugaqartut taakkua akinik pitsaanerusunik imaluunniit akikinnerusunik pisiaminnut tunngatillugu atugassaqartinneqarmata.

 

Tamatunnga tunngatillugu oqaatigerusuppara ilisimagakku aamma pilersuisup siulersuisuini akit pitsaasuujuarnissaat aammalu sapinngisamik appasinnerpaaffimminiitinneqarnissaat kissaatigineqarlunilu ulluinnarni aqutsisuusorisatik peqatigalugit ingerlaavartumik nalilersorlugulu aammalu suliumaaraat.

 

Aamma maluginiarpara oqaatigineqartoq Inatsisartuniit pilersuisup sulisorisaminut piginnaanngorsaasarnera imaluunniit kursusertitsisarnera pikkorissartitsisarnera taanna assut maluginiarneqarlunilu ilurisimaarneqartoq. Aamma Naalakkersuisuniit tamanna isumaqatigaarput.

 

Qularineqassanngilarlu aamma suliffeqarfiutigut angisuut allat taamatut annerusumik suliaqartalernissaat Naalakkersuisut ujartussammassuk ilaatigut suliffeqarfiit assigiinngitsut ataatsimeersuarnerinut atatillugu.

 

Soorunami suliffeqarfippassuaqarpoq aamma taamatut piginnaanngorsaajuarnermik pikkorissartitsinermillu ullumikkut ingerlataqareersunik. Kisianni isumaqarpunga pingaaruteqartoq tamatsinnut taakkua eqqumaffigineqarluarlutik aammalu aallunneqarluarlutik siunissami suliarineqarnissaat. Minnerunngitsumik isumannaarneqartariaqartutut isumaqarfigaarput aamma suliffeqarfinni assigiinngitsuni aqutsisut akornanni kalaallit maani najugaqartut piginnaanngorsarneqarnermikkut siunissami suli amerlanerusut tigusiartornissaminnut ulluinnarni ingerlatsinermut taanna isumannaarneqartariaqartutut isumaqarfiginarmat.

 

Aamma qularineqassanngilaq neriorsuutigereersinnaavaralu nutaamik isumaqatigiissuteqartoqarpat tassa isumaqatigiinniarnerit naammassillugit ingerlanneqareerpata Naalakkersuisunilu isumaqatigiissutissatut siunnersuutit akuerneqarpata taava Inatsisartuni Ataatsimiititaliat assigiinngitsut susassaqartut ilisimatinneqarumaarmata.

 

Maluginiarpara Kattusseqatigiit saqqummiussaqarnerminni safti 10 literi assersuutigalugu tassani immaqa assigiinngissut annertugalugu oqariartuuteqartut. Kisianni tassa Naalakkersuisut akissuteqarnitsinni saqqummiussami aamma erseqqissarparput akit 0,2 %-mik pointimik assigiinngissuteqarsinnaanerat tassani ukiut affakkaartumik uuttortarneqartarmat nioqqutissat tunisaanerpaat aammalu immaqa isaasalerlugu pingaaruteqarnerpaat 500-jut taakkununnga akigitinneqartut agguaqatigiissinneqarneri tunngavigalugit.

Taamaattumik tassani Naalakkersuisuni misigisimavugut KNI Pilersuisoq A/S-ip isumaqatigiissuteqarfigineqarnerminut atatillugu piumasaqaatigineqartut tmaakkiisumik tassani naammassigaat.

 

Naggataatigut oqaatigerusuppara Naalakkersuisuniit soorunami ingerlaavartumik nakkutiginninnissarput aammalu nammaqatigiinnerup nunaqarfinni isorliunerusunullu pingaartillugu ingerlanneqartuarnissaa taanna sulissutigissagatsigu. Aamma tamanna takuneqarsinnaavoq massakkut aningaasaqarnermut inatsisissamut siunnersuusiatsinni tassani ilaatigut takuneqarsinnaavoq nunaqarfinni pilersuinermut 58 millionit immikkoortinniarneqartut.

 

KNI-p pisiniarfiisa ammatinneqarnissaannut 57,6 millionit, Artic Umiaq Linep sineriatsinni aamma isorliunerusunut nunaqarfinnullu ingerlatsisarnerinut 65,6 millionit. Nuka A/S-ip tunitsiveqartitsineranut 60,7 millionit. Taavalu silaannakkut angallassinikkut eqqarsaatigalugu Air Greenlandimut aammalu Air Alfamut isumaqatigiissutit assigiinngitsut katikkaannik 105 millioninik naleqartussatut takorloorneqarput.

Taassumap saniatigut aamma puisit amiisa tapiiffigineqartarnerannut 30 millionit aamma atorneqarput.

 

Taamaalillutik aningaasarpassuit tassani eqqartorneqartut katikkaanni 375 million kr-nit missaanniipput. Tassa tassaniippoq aamma Naalakkersuisooqatigiit nammaqatigiinnissamik paasinnittaasaat. Aammalu Inatsisartut soorunami ukiuni qaangiuttuni aamma paasinnittaaserisimasaat. Neriuutigaarpullu taamatut nammaqatigiinnissamik siunertaqarnerput sulissuteqarusunnerput taanna aamma Inatsisartuni ukioq manna aningaasaqarnermut inatsisip suliarineqarneranut atatillugu piviusunngorteqqinneqarumaartoq. Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Namminersornermut, Inatsisinik atortitsineqarneranut aammalu Aatsitassanut Naalakkersuisumut qujavugut. Tulliulluni oqaaseqarumavoq Wilhelm Kristiansen Inuit Ataqatigiit.

 

Wilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartunut Ilaasortap Anthon Frederiksenip siunnersuutaa amerlanerpaatigut oqareerpugut uagut akerleriffissaqartinnagit. Pissutsit eqqortut taakkartorneqarmata. Annermik nunaqarfimminngaaniit nunaqarfimmut, nunaqarfikkaajulluni aammalu illoqarfimminngaaniit illoqarfinnut isorliunerusuni nikittarluni pisiarfinnut. Tassa taakku nigorterneqarsinnaanngitsut eqqorput.

 

Tassami assigiinngitsut amerlaqaat taavalu ilungersortunik niuertoqarlutik soorunami assigiinnik kiffartorusuttunik. Taamaakkaluartorlu siammaseqigamik assigiissitsineq ilaatigut ajornakusoorluni qularnanngitsumik ajornakusoornerup kingunerisaanik assigiittaratik.

 

Uani Demokratit oqaaserisaanni ilumoorpoq sullissinermut isumaqatigiissutip aningaasartaasa appartikkiartuaarneqarnissaannik oqarnerat imaattoqarsinnaanerpa illoqarfinni isorliunerusuni talittarfitsigut Atlandskibenik taavalu aamma quitigut nunaqarfimminnut pajuttorsinnaalereersimasunut taava eqqarsaat nuunneqarsinnaanersoq akikillisaataasinnaasutut. Soorunami ilaatigut quitigut aammalu Atlandskibenut talittarfinnik amigaatilinnut taava taanna allatigut aaqqissuussineq aningaasanik tapiissutaasunik ikilisaasinnaanermut tunngatillugu taava ujarlerluartariaqarpugut taanna isumaqatigaarput.

 

Kisiannili oqaannavinnata siunertalimmik oqarluta imatut imatullu. Taamaattumik taakku taakkartugaat Demokratit timitaqartariaqassooq. Aamma taanna qilanaaraarput uagut tungitsinninngaaniit. Ilaatigut annermik ukiup annerpaartaani sikuusartuni aammalu quini uninngatitsiveqartartuni taava akitigut nikerarnerit malunnarluartarput. Ilaatigut 2 %-tiinnaanngitsut naak piaarininikkut tamanna peqarneq ajoraluartoq.

 

Taamaattumik aningaasaliissutit eqqarsaatigalugit Inatsisartuniit taava taamatut atortitsinermut atuisitsinermut taava paasissutissanik amerlanerusunik ujartuisinnaaneq uagut aamma Inuit Ataqatigiit tungaaninngaaniit kaammattuutigaarput.

 

Per Rosing-Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Wilhelm Kristiansen Inuit Ataqatigiinneersumut qujavugut. Taava siunnersuuteqartoq Anthon Frederiksen.

 

Anthon Frederiksen, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Una erseqqissaassutigiinnarusuppara aamma nunaqarfinni nunaqarfiit ilaanni aamma niuernermik ingerlataqartut soorunami taakkua sukkulluunniit akornuserneqannginnissaat soorunami siunertarinngilluinnaratsigu.

 

Tassa taakkua akornuserneqassanngitsut nammineerlutik ingerlatsisut tapiissutinik pisanngikkaluarlutik aamma taakkua eqqarsaatigalugit ingerlalluarnissaat eqqarsaatigalugit pingaarnertut, tassa nunaqarfiit isorliunerusullu eqqarsaatigalugit.

 

Iaatigut nioqqutissanik pilersuineq aamma ilisimaneqarluarmat Inatsisartuni ilaasortanit maani allaat sikusartuunerusut immaqa qiviassagaanni nioqqutissat ilaatigut pisoqalisoortarnerat aamma ajornartorsiutaasoq maannamut suli ilisimaneqarmat. Tamakkua neriuppunga aappaagumut isumaqatigiissutit nutarterneqarnissaannut tunngatillugu aamma Naalakkersuisuniit annerusumik eqqumaffigineqarumaartut.

 

Tassa soorunami nunaqarfiit assigiinngitsut eqqarsaatigalugit assartuinermut isumaqatigiissutit isumaqatigiissutillu assigiinngitsut ilaatigut aningaasartalerlugit taagorneqartut taakkua nunaqarfinnut soorunami aamma aningaasartuutaannanngitsut eqqaasitsissutigineqartariaqarpoq. Tassa aamma nunaqarfeqarmat soorunami inuutissarsiornikkut periarfissagissaartunik kisiannili aamma periarfissagissaaraluarlutik taamaattoq inuutissarsiornikkut aningaasarsiornikkullu annertuumik akimmisaartinneqartunik. Aammalu tamatumap kingunerisaanik aamma pisiassat akiinut imaaliallaannarluni unammillersinnaasarneq nunaqarfiit ilaanni ajornartorsiutitut saqqummiunneqartarmat.

 

Assersuutigilara Ilulissat kommuniata nunaqarfiisa ilaanni Saqqami tunisassiorfimmik pissaarunneq pissutigalugu inuutissarsiornikkut aammalu nioqqutissanik soorunami atuineq aamma tassani qularnanngitsumik sunniuteqanngitsuunngimmat. Tassa nunaqarfiup eqqaani inuutissarsiutit imaluunniit aalisakkat aammalu inuutissarsiornermik periarfissagissaaraluartoq taamaattoq tunitsiveqannginnera pissutaalluni aamma nioqqutissanik pilersuineq qularnanngitsumik aamma tassani sunnertigaasimassammat naatsorsuutigineqarsinnaasoq.

 

Tassa nuannaarutigivara pisiassat akitsorpallaannginnissaat aamma Naalakkersuisuninngaaniit eqqumaffigineqartoq paasigakku tamannalu oqareernittuut oqartariaqarpunga iluarisimaarlugu. Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Siunnersuuteqartumut Anthon Frederiksenimut qujavugut. Allanik oqaaseqartoqarumanngimmat taamaasillugu Inatsisartut tassa immikkoortoq 68-sip siullermeerneqarnerani ingerlateqqippaat. Aamma taamatut isikkoqarluni aappassaaniigassanngorlugu. Tullinnguupporlu immikkoortoq 156 uumasuni illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut. Tassani saqqummiissooq Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq.

Ullut ataatsimiiffiusut qulingat, marlunngorneq 18. november 2003 nal. 14:57

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 156

 

 

Uumasunik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisissaa ttut siunnersuut.  (Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq, Augusta Salling, sinniisussat sisamaat, Atassut.

 

 

Mikael Petersen, Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Inussutissarsiornermut Naalakkersuisoq sinnerlugu matumuuna saqqummiussassaq saqqummiutissavara. Uumasunik illersuineq pillugu inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut Inatsisartut ataatsimiinneranni matumani Naalakkersuisut matumuuna saqqummiuppaat.

 

Inatsisip matuma siunertaraa uumasunik illersuinermi kalaallit aalajangersagaasa suliarineqarnissaat. Suliassaqarfik tiguneqarpoq qimmit uumasunillu illersuineq pillugit Kalaallit Nunaannut inatsisikkut 1. januar 1999 atuutilersukkut, tamatuma kingunerisaanik suliassaqarfimmi tassani maleruagassanik aalajangersaanissamut oqartussaaneq Namminersornerullutik Oqartussat tiguaat.

 

Inatsit nutaajummat amerlasuunut tusarniaasoqarsimavoq. Tusarniaavigineqarsimasunit taaneqarsinnaapput: Peqqinnissaqarfimmik Nakkutilliisoqarfik, Pinngortitaleriffik, KNAPK, Kalaallit Nunaanni Politimesteri, Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat. Akissutit tiguneqarsimasut Uumasunik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisaannut nassuiaatini eqqartorneqarput, taakkunani aamma atuarneqarsinnaavoq missingiummut oqaaseqaatit tiguneqarsimasut sapinngisamik ilanngussuunneqarsimasut.

 

Siunnersuut tunngaviatigut pitsaasumik tiguneqarsimavoq. Immikkut erseqqissumik oqaatigineqarsinnaavoq KNAPK tusarniaanermut akissummini akerliliissuteqarsimanngitsoq. Taamaaqataanik siunnersuummut isorinnissutinik KANUKOKA oqaaseqaateqarsimanngilaq, akerlingajaanilli pisoqarpoq.

Inatsisissatut siunnersuut maannakkutut ilusiligaanermigut aningaasartuutaanerussanngilaq sulisutigullu kinguneqassanani, tamatuma nassatarisaanik uumasurnk illersuinermi pinerluttaali sitsinikkut suliassat maannakkut aningaasatigut sulisutigullu atugaareersut iluini naammassineqarsinnaassapput.

 

Naalakkersuisut siunnersuutigaat Uumasunik illersuineq pillugu Inatsisartut Inatsisissaattut siunnersuut Inatsisartunit akuersissutigineqassasoq. Inatsisip matuma akuersissutigineratigut uumasunut iluaqutaasussat paasineqarnerat Kalaallit Nunaata takutissavaa, tamannalu nunatta nunarsuarmioqatitsinnit tusaamaneqarneranut pingaaruteqarpoq.

 

Naatsorsuutigineqarpoq inatsit takornariaqartitsinermut avammullu nioqquteqarnermut tunngatillugu nunatta aningaasaqarneranut toqqaannanngikkaluartumik pitsaasumik sunniuteqarumaartoq.

 

Innersuussutigissavakka siunnersuut tassungalu nassuiaatit taamaalillugulu Inatsisartunut oqaluu serisassanngorlugu, naalakkersuisut kaammattuutigaat inatsisissatut siunnersuut saqqummiun neqartoq Inatsisartunit akuersissutigineqassasoq.

 

Augusta Salling, sinniisussat sisamaat, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqartuinut ingerlassuugut. Siulliullunilu oqaaseqassaaq Ruth Heilmann Siumut.

 

Ruth Heilmann, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Uumasunik illersuinermik oqartussaassuseq qimminik uumasunillu illersuineq pillugit Kalaallit Nunaannut inatseqarneq Namminersornerullutik Oqartussat tigusimavaat akisussaaffigilerlugulu januarip aallaqqaataaniitn 1999. taamaattumik Siumumiit pingaartipparput innuttaasut tamatta inatsisip matumap siunertaa malillugu uumasunik inooqateqarnissarput.

 

Taamanikkut taassumap inatsisip malitsigisaanik suliaqartoqarnissaa isumaqatigiissutaareersoq malillugu maanna Naalakkersuisut inatsisissamik nunatsinni pisariaqartitaasumik saqqummiussaqarmata Siumumiit qujassutigaarput. Taanna sivisuumik ukiullu arlallit peqqissaartumik suliarneqarsimasoq Siumumiit malittarisimavarput tapersersorlugulu. Taamaattumillu qilanaarluta utaqqisimatsitut suliarineqarluarsimanera nuannaarutigaarput. Nunatsinnimi uumasut tamarmik nunami imaanilu aamma nujuartat tamatigut illersorneqarnissaat piujuaannartinneqarnissaallu Siumumiit pingaartitarilluinnartuuvarput. Taamaattumik uumasunik illersuinermik soqutiginninneq ukiuni kingullerni aamma nunani allani annertusiartorsimanera nunatsinnut pitsaasup tungaanut sunniuteqarnissaa qularutigineqassanngilaq. Tassuunakkullu Siumumiit suleqataanerput ingerlateqqissavarput inatsisip atuutitinneqarnerani malittarineqarnissaa pisariaqartutut isumaqarfigilluinnaratsigu.

 

Inatsimmi uumasut suulluunniit nunami imaanilu pineqarput. Aammalu apeqqutaatinneqanngilaq uumasut suna siunertaralugu uumasuutigineqarnersut inunnit nuannaralugit uumasuutigineqartut imaluunniit uumasut pinngortitami uumasuusut.

 

Inatsisissaq misissuataaraanni isumaqatiginartorpassuarnik imaqarpoq soorlu siunertarineqarmat uumasut illersorneqarsinnaasumik pineqartarnissaasa isumannaariffigineqarnissaat. Sapinngisamillu anniartinneqarnissaannik naalliutsinneqarnissaannullu illersorneqarnissaat.

 

Pingaartinneqarpoq uumasuutit peqqissaartumik isumagineqarnissaat inissaqartinnissaat nerukkarneqartarnissaat imertinneqartarnissaat taamalu peqqissuunissamikkut ilisimatuussutsikkut ilisimalikkat naapertorlugit malittaralugillu paarineqartarnissaat.

 

Aamma inatsisissaq uumasuuteqartumut isumaginninnissamut aalajangersimasumik piumasaqaateqarpoq, soorlu uumasuutip minnerpaamik ullormut ataasiarluni alakkarneqartarnissaanut piumasaqarfiulluni. Taannali uumasunut silami nammineersinneqartunut atuutinngilaq. Taamaattorli uumasut taakku akuttunngitsumik alakkarneqartarnissaannik piumasaqaateqartoqarluni.

 

Tassa imaappoq inatsit uumasuuteqartunut aalajangersakkanut aalajangersimasumik piumasaqaateqarfiuvoq soorlu naalliutsitaanissap paarinerlugaanissallu pitsaaliorneqarnissaaanik siunertaqartumik allaffissornikkut Naalakkersuisunit sinaakkusiussatut inatsit isigisariaqarluni.

 

Siumumiit tusarniaaffigineqartut isumaqataanerat nuannaarutigaarput apeqqutigineqarsinnaavorli nunatsinni savaateqartut peqatigiiffiata tusarniarneqarsimasinnaanera aammalu uumasunik illersuiniaqatigiiffik uppik aammalu kattuffik qimusseq oqaaseqaatigineqarsinnaasunut ilaatillugit taaneqarsinnaavoq.

 

Nunatsinni qimmit qimuttut kulturitsinnut ilaatillugit ilisarnaatitsinnut ilaapput. Taamaattumillu qimmit qimuttut illersorneqarnissaat pingaaruteqarluinnartutut isumaqarfigisariaqarpoq, tamannalu inatsimmi qularnaarniarneqartutut Siumumiit isigaarput.

 

Minnerunngitsumillu kujataani nersutaateqarnermi aammalu savaateqarnermi ingerlatsinermi periutsit iliuuserineqartullu aallaavigalugit inatsisip ilusilersorneqarnera iluarinartuutillugu. Soorlu aamma kukkuunik manniliortunik timmiaateqarneq ilaatinneqarpoq, tassuunakkullu qaqugu nunatsinni inuussutissarsiuuteqarsinnaanermut sillimaniartumik sinaakkusiussanik uumasup illersugaaneranik pisariaqartitaanillu inatsimmi isumannaarinninniarfioreernera, Siumumit pitsaasutut isumaqarfigaarput.

 

Taamatut uumasunik illersuinermik inatsiseqalernitta kingunerissavaa nunarsuarmioqatitsinnit soqutineqarnitta annerulernera, tassani uumasut piujuaannartinneqarnissaannik pingaartitseqataalluta manna inatsit aqqutigalugu nalunaaruteqaratta.

 

Soorlu aamma Naalakkersuisut tamanna isumalluarfigivaat aningaasarsiornikkut takornariaqarnikkullu nunatsinnut pitsaasumik sunniuteqarsinnaaneranik kinguneqartinneqarumaarnera tamanna Siumumiit neriuutigilluinnarparput.

 

Taamatut Siumumiit oqaaseqarluta aappassaaneerneqartinnagu ataatsimiititaliamut ingerlatinneqarnissaa kissaatigaarput.

 

Qujanaq.

 

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Qujanaq.

 

Massakkullu tullinnguutissaaq Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit.

 

Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

 

Uumasut illersorneqarnissaat pillugu inatsisissamut annertuumut taava Inuit Ataqatigiinninngaanniik misissuilluarsimavugut, taamaattumillu naatsumik taava oqaaseqarfigissallugu siullermeerneqarneranut.

 

Uumasunik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut Inatsisartut ataatsimiinnissaannut matumunnga saqqummiunneqartussatut suliaasimasoq imaattumik Inuit Ataqatigiinninngaanniit oqaaseqarfiginiarparput.

 

Inatsisissatut siunnersuut uumasunut tamanut tunngatinneqarpoq. Pineqartullu tassaapput nunatsinni uumasut nujuartat uumasuutigineqartullu soorlu qimmit, savat, qitsuit hiistit ilaallu ilanngullugit.

 

Uumasut illersorneqarnissaanik tunngaveqarluni suliarineqarsimanera tamakkiisorujussuartut oqaatigerusupparput. Matumanilu uumasunik illersuinermut kalaallit aalajangersagaqalissagatta immitsinnut nunarsuarmioqatitsinnullu tulluusimaartussamik pilersitsilluta.

 

Siunnersuut pillugu annertunerusumik tusarniaasoqarsimavoq siunnersuummullu nunatsinni kattuffissuit marluusut innuttaasunit amerlasuunik katersuiffigineqartut, KNAPK aamma KANUKOKA, tusarniaanermut akissuteqaamminni akerliliissutaasinnaasumik isorinnissutaasumilluunniit oqaaseqarsimanngillat.

 

Taamaattumik siuliani taasat innersuussutigalutigit Inuit Ataqatigiinninngaanniit, inatsisissap siunnersuut akuersissutigalugu nalunaarutigaarput. Aappassaaneerneqarnissaanut ataatsimiititalimut inassutigalugu.

 

Qujanaq.

 

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Qujanaq.

 

Massakkullu oqaaseqassaaq Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

 

Inatsisissami siunnersuut inuit uumasuuteqarneranut tunngassuteqarpoq. Soorlu qimuttunik qimmiuteqarneq, illumi paarsisutut qimmiuteqarneq, qitsuuteqarneq ilaallu ilanngullugit illersuinissamik naalliutsitsinnginnissamik inatsit manna pingaanertut siunertaqartoq.

 

Nunarsuarmit pinngortitamik uumasunillu illersuiniaqatigiit nunatsinnut tatisiartuinnarnerat eqqarsaatigalugu, inatsisissaq manna annertuumik illersuutigisussaagipput qularutigineqassanngilaq.

 

Uaguttaat nammineerluta nunatsinni uumasunik pigisaqartugut iluaquteqartugullu soorlu piniartut qimuttunik pinngitsuuisinnaanatik, inuussutissarsiuutigalugu iluaquteqartut illersuinissaminnut erseqqissumik inatsisitigut malitassaqalernerat qujanarpoq. Tamanna aamma takornariaqarnermut iluaqutaanissaa qularutissaanngilluinnarmat.

 

Uumasunik toqutsisarneq eqqarsaatigalugu naalliutsitsinaveersaarnissaq anguniarlugu toqutsigasuarnissaq erseqqissumik inatsimmittaat piumasaqaataammat Atassummiit iluarisimaarparput. Pingaartumik ullumikkut kommuneni qimmiuteqarfiusuni qimminik toqoraasartut inatsit manna tunngavigalugu uumasut naalliutsinneqaratik toqukkasuarnissaanik piumasaqaammik ilaqarmat.

 

Inatsisissamut siunnersuut pisortaqarfinnut assigiinngitsuni ilaatigut Politeeqarfimmut kiisalu kattuffiit soorlu KNAPK KANUKOKA ilaallu ilanngullugit tusarniaaffigineqarsimapput. Akissuteqaallu sapinngisamik isiginiarneqarsimammat Atassummiit isumaqatigaarput, kisiannili immaqa pingaarnerpaatut taaneqarsinnaasut tassalu qimussersartut peqatigiiffiat tusarniaavigineqarsimannginnera assut ajuusaarnartutut Atassummiit oqaatigissavarput.

 

Taamatut naatsumik oqaaseqarluta inatsisissamut siunnersuut Atassummiit tamakkiisumik taperserparput, pisariaqassappallu ataatsimiititaliami misissorneqarnissaa innersuussutigalugu.

 

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Per Skaaning, Demokraatit.

 

Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

 

Uumasunik illersuineq pillugu nutaamik Kalaallit Nunaanni inatsiseqalernissaat Demokraatinit tikilluaqquarput.

 

Oqaatigerusupparpullu kiisami Naalakkersuisut suliassamut pingaaruteqaqisumut tassalu uumasut atugarissaarnissaasa qulakkeerneqarnissaannut inatsisissatut siunnersuummi saqqummiussinerat iluarisimaarakku.

 

Taamaattumik allanut oqaaseqaqqigata Demokraatinit inassutigissavarput siunnersuut taamatut isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaanut ingerlateqqinneqarnissaa.

 

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Qujanaq.

 

Uumasunik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

 

Uumasut pinngortitarsuullu mianerineqarnissaat pillugit ukiuni kingullerni nunarsuarmioqatitsinniik annertuumik eqqumaffigineqalersimasut tamatta nalunngilarput. Minnerunngitsumik aamma nunat arlallit assigiinngitsut Kalaallit Nunatta suleqatigisartagai uumasunik illersuineq pillugu, inatsisitigut aalajangersagaat eqqarsaatigalugit, kiisalu Europami siunnersuisooqatigiit uumasut pillugit isumaqatigiissutaat aamma eqqarsaatigalugit nunatsinni uumasut illersorneqarnissaat pillugit, aamma pinngortitap mianerineqarnissaa pillugu aalajangersakkat annertusineqarlutillu ersarissarneqarnissaat avaqqunneqarsinnaajunnaarsimavoq.

 

Tassami nunat allat niuernikkut suleqatigineqarnerat annertusigaluttuinnartoq attatiinnarneqassappat suleqatigiinnerup iluani isumaqatigiissutit aamma ataqineqarnissaat nunatta malittariaqarpai. Minnerunngitsumik aamma aalisakkanik tunisassiornitta nunarsuarmioqatitsinnik akimmisaartitsinngitsumik iluaqutaanerusumillu sunniuteqartumik ingerlatiinnarneqarnissaa aamma angujumallugu.

 

Nunatta sutigut tamatigut malinnaanissaa pisariaqaleraluttuinnartoq qularnanngitsumik tamatta takusinnaavarput. Tassa ilaatigut aamma nunarsuarmioqatitta isigisaat tusaasaallu aamma nunatsinnut sammilersimasut eqqarsaatigalugit, isaasalerlugu oqartoqarsinnaavoq nunarsuaq millisimaqaaq.

 

Taamaattumik uumasunik illersuineq pillugu inatsisissatut siunnersuutissap siunnersuut Kattusseqatigiit sinnerlugu paasilluarlugu tamakkiisumik taperserniarpara. Ukiunimi makkunani nunatta takornarissanik tikinneqartarnera aningaasarsiornikkut aamma annertuumik isumalluutigineqaraluttuinnarpoq, qularnanngitsumillu aamma suli annerusumik aningaasarsiorfittut isumalluutaaleriartortussaalluni.

 

Tamanna Kattusseqatigiinniit qularutiginngilarput taamaammat nunarsuarmioqatitta paaseqatigiiffiusumik sulilu annerusumik nunatsinnut aamma iluaqutaanerusumik suleqatiginissaat pisariaqaleraluttuinnartussaavoq. Taamaattumik pinngortitap uumasullu inatsisitigut illersorneqarnerulernissaat oqareernittut avaqqukkuminaappoq.

 

Inatsisissatut siunnersuummi maluginiarpara qujanartumik aalisariaatsinik piniariaatsinillu allanngortitsisoqannginnissaa qulakkeerniarneqarsimasoq. Tassa imannak paasillugu aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiuuteqartut inuussutissarsiornerminni eqqorneqassanngitsut.

 

Tassa inatsisissap pingaarnertut siunertarimmagu uumasut ataasiakkaartutut illersorneqarnissaat. Uumasunilli uumasoqatigiiusutut paasillugu illersuineq pissasoq pinngortitamik illersuineq pillugu inatsimmi aalajangersakkat naapertorlugit.

 

Taamaattumik uumasut naalliutsinneqannginnissaat kisimi siunertarineqanngitsoq aamma oqaatigineqarpoq, tassa uumasut pisariaqartitaat assigiinngitsut mianeralugit inatsit manna naapertorlugu maleruagassanik aalajangersaasoqarsinnaalertussaavoq.

 

Matumanili Kattusseqatigiit sinnerlugit eqqaamaqqussavara uagut kalaallit pinngortitamik uumasuinillu atuinerput nunarsuarmioqatitsinnut allanut, pingaartumik Europamiunut assersuunneqarsinnaanngilluinnarmat. Aammalu pinngortitami pinngortitap pingaarnersaat tassa inuk, taanna sallersaajuartussaammat pisariaqartitsinerlu naapertorlugu inuup pinngortitamik uumasuinillu atuinera aamma kalaallit itsarsuaaniilli inooriaasiat naapertorlugu ingerlaasiat sapinngisamik innarlitsaalineqarnissaa pinaveersimatinneqartariaqarmat.

 

Uumasut illersorneqarnissaat naalliutsinneqannginnissaat allatulluunniit ersiortinneqannginnissaat inatsisissakkut pingaarnertut anguniarneqartoq oqaatigineqarpoq. Soorunami tamanna anguniartariaqarpoq tamaattumik landsrådip ileqqoreqqusaata junip 22-ni 1957-imeersup ukiunut nutaaliaasunut naapertuuttunngorlugu iluarsineqarnissaa Kattusseqatigiit sinnerlugit kaammattutigerusuppara.

 

Tamanna inatsisissatut siunnersuutip matuma suliarineqarnerani pissutsinut piviusunut naleqqussartariaqarnera arajutsisimannginnatsigu. Tassami qimmit qimuttut tuloriaajarneqartarnerat ilaatigut aseruuttoornernik kinguneqartartoq inatsisissatut siunnersuummut naapertuutinngilluinnarmat.

 

Tassami 1957-imi landsrådi ileqqoreqqusaliornermininngaanniit imaluunnit 1957-iminngaanniilli pissutsit ullumikkut allanngorsimaqaat. Taamanikkut qimmit qimuttut pitunneqarneq ajorput taamaammallu ilaatigut inunnik upannittarnerat aammalu ilaatigut ajoraluartumik toqumik kinguneqartumik paannittarnerat paannittarnerit pissutaallutik, qimmit tuloriaajarneqartarput.

 

Naluneqanngitsutut maannakkut qimmit inersimasut nutaqqallu angisuut tamarmik pitussimasussaatitaapput. Tassa amerlanertigut pissutsit imaalersimapput inuup nammineerluni qimmit pituttat orninngippagit qimmeq inummut ulorianartutut isigineqarsinnaanera annikillisimaqaaq.

 

Soorunami paasisinnaalluarpara inuit illersorniarlugit qimmit tuloriaajarneqartarmata. Kisianni periuseq tamanna manna inatsisissatut siunnersuummut naapertuukkunnaarpoq, tassa uumasut naalliutsinneqartussaanngimmata.

 

Isumaqarpunga kialluunniit takusinnaagaa taamaattumik landsrådip ileqqoreqqusaata allanngortinneqarnissaa imaluunniit atorunaarsinneqarnissaa allatullunniit nutarterneqarnissaa aamma isumaqarpunga avaqqunneqarsinnanngitsoq.

 

Inatsisissatut peqqussutissatulluunniit siunnersuutit susassaqartunut tamanut tusarniaatigineqartarnissaat Kattusseqatigiinniit Inatsisartunut ilaasortaatitaqalerattali piumasaqaatigiuartarsimavarput. Taamaattumik tusarniaanerit pissusissamisoortutut isigaagut, kisiannili aamma ilanngullugu oqaatigisariaqarpoq uani ilaatigut avannaata qimussersuanik, qimussit qimussertartut peqatigiiffiata tusarniarneqarsimannginnera naammaginnginnatsigu.

 

Tusarniaanermi Politimestereqarfik annerusumik oqaaseqaateqarsimanngikkaluarluni oqaatsip pillaasarnermut tunngasut atorneqarnera uparuarsimavaa. Tassami ilumoormat nunatsinni pillaasarnermut inatsiseqanngilaq, tassa pinerluttuliornermut inatsit naapertorlugu taamaallaat oqaaseq pineqaatissiisarneq atorneqartariaqarmat.

 

Taamaattumik inatsisissatut siunnersuummi §27-mi immikkoortoq 2-mi aamma immikkortoq 5-imi oqaatsit pillarneqarnissaat aamma pillaatissinneqarsinnaapput, taakku pineqaatissinneqarnissaannik aammalu pineqartissinneqarsinnaappumik taarserneqarnissaat kaammattuutigissavara.

 

Taakkua saniatigut inatsisissatut siunnersuummi oqaatsit ilaasa atorneqarnerat kalaallit oqaasii pillugit oqaasilerisunut naliliiffigineqarnissaat kaammattuutigerusunnarpoq. Tassa ilaatigut oqaatsit atorneqartut ippinnarmata, soorlu assersuutigalugu oqaaseq imaattoq, issuaavunga: uumasumik tigujoqqaaneq, uumasunik tigusarinninniarneq, uumasut toqutinneqarnissaat, uumasunik toqutitseriaatsit.

 

Aamma oqaatsit matumanittaaq arlaleriarluni atorneqarnera soorluuna ilanngullugu nalilersortariaqartoq.

 

Tassa naatsumik oqaatigalugu inatsisissatut siunnersuummi kalaallisut oqaatsit atorneqarnerat inatsimmut naleqquttumut aammalu paasinarluarnissaa eqqarsaatigalugu, oqaasilerisut ajornanngippat periarfissaqarfigisinnaappassuk torrassuarmik inatsisitaartoqarsinnaasoq qularutissaanngilaq.

 

Taamatut oqaaseqarlunga suliap aappassaaneerneqannginnerani Inatsisartut inatsisit atortinneqarnerannut ataatsimiititaliaanni suliarineqarnissaa inassutigaara.

 

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq sinnerlugu, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq oqaaseqassaaq.

 

 Mikael Petersen, Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

 

Naalakkersuisut sinnerlugit partiit Kattusseqatigiillu qutsavigissavakka, inatsisissatut siunnersuut ilassilluarmassuk tamarmik.

 

Ataasiakkaannguilli apeqqutigineqartutut nipillit aammalu saqqummiunneqartut oqaaseqarfigilaassallugit. Tassa annikitsuarannguupput taakkua tapersersuineq annertungaarmat.

 

Siumup oqaaseqartuata oqaatigisaanut tunngatillugu Savaatillit peqatigiiffiat aammalu Uppik taakkua tusarniarneqarsimasinnaagaluarneranut tunngasoq, tassa erseqqissaatigissavara Savaatillit peqatigiiffiat aamma Uppik tusarniarneqarsimammata. Uanili saqqummiussissumi taassuma tassa assersuutigaagut tusarniarneqarsimasut tamakkerlugit taagornagit assersuutigaagut takkua tigulaariffigalugit tusarniarneqarsimasut.

 

Taamaattumik erseqqissassavara Savaatillit peqatigiiffiat Uppillu tusarniarneqarsimammata uumap suliap ingerlanneqarnerani. Kisiannili tassa Qimusseq suliap uumap ingerlanneqarnerani tusarniarneqarsimanngilaq. Tassunnga tunngatillugu tassa oqaatigisinnaavara ataatsimiititaliamut suliakkiissutigineqartoq tusaasinnaagakku arlalinnit oqaaseqartunit, kisiannili ataatsimiititaliaq sunaassanersoq oqaatigineqarani. Soorluuna uanga naatsorsuutigisinnaagiga Inatsisartut Siulittaasuata matumani ataatsimiinnermi immaqa inatsiseqarnermut ataatsimiititaliamut innersuussinnaassagaa, una suliassaq.

 

Tassami ilaatigut aamma Kattusseqatigiinninngaanniit siunnersuutigineqarput allannguutissat. Ilaannikkut ilaatigut §27-mi immikkoortoq 2-mut, 5-imullu tunngatillugu oqaatsit atorneqartut taakkua allanngorteqquneqarput, kiisalu aamma immaqa inatsisissatut siunnersuut tamaat ataatsimut isigalugu oqaatsit assigiinngitsut atorneqartut tassani aamma nalilersuiffigineqarnissaat aamma piumasarineqarluni. Taakku paasinarluarput taamaattumik isumaqarpunga ataatsimiititaliami, Inatsiseqarnermut ataatsimiititaliami taakkua ilanngullugit naliliiffigineqartariaqassasut.

 

Aammalu erseqqissaatigissavara qimussertarnermut tunngatillugu uani inatsisip siunertaanik aammalu tunngavigisaanik naammassinninnissamik suliaqarnermi, soorunami qularnanngilaq Qimusseq tusarniarneqarsimasuuppat taanna tulluartuussagaluartoq. Taanna erseqqissaatigissavara.

 

Kisianni Qimussip peqatigiiffiit Qimussit tamatta nalunnginnatsigit taakkua qimmit inuussutissarsiuutitut atugaanerat annertoorujussuarmik aallaavigivaat. Tassa imaanngitsoq sukkaniuttarneq kisiat suliarigaat kisianni qimmit inuussutissarsiuutitut atugaanerat tassani pingaarnerpaatut ingerlatarigaat taanna nalunngilarput.

 

Taamaaattumillu soorunami inatsisinik una inatsisissaq nutaaq atulerpat aamma soorunami qimmeqarnermi, qimminik qanoq pinnittarneq pillugu ingerlatsinermi aamma inatsit naapertorlugu ingerlatsisoqartariaqassaaq.

 

Taamalu erseqqissaateqarlunga inatsisissatut siunnersuut ilassilluarneqartoq qujassutigaara. Siunnersuutigissallugulu soorunami taanna Inatsisartut Siulittaasorisaata massakkut nalilissavaa Inatsiseqarnermut ataatsimiititalimut ingerlassanersoq imaluunniit ataatsimiititalimut allamut naleqqunnerusumut.

 

Qujanaq.

 

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu tullinnguulluni oqaaseqassaaq Per Skaaning, Demokraatit.

 

Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

 

Naalakkersuisut akissuteqaamminni allapput taanna uagut nunarsuarmioqatitsinniit tusamasaanitsinnut taanna pitsanngorsaataassasoq. Tassa §2 malillugu uumasut tamarmik pineqarput aamma kanariefuglip taavalu arfersuillu arfivissuillu tamarmik pineqassapput.

 

§13-imut immaqa issuaalaartuguma, uumasumik toqutsisup uumasup sapinngisamik piaarnerpaamik naalliunnanngitsumillu toqunneqarnissaa qularnaassavaa. Tassa taanna eqqarsaatigilaarakku pissutaavoq tusagassiuutitigut piniartut umiatsiaaqqaminnik qoorortuumik arfanniartarmata, taamaattumik Naalakkersuisunut ilaasortaq aperiniarpara taamatut piniariaaseq ittoq unitsinneqassanersoq inatsit atorlugu.

 

Qujanaq.

 

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu akissuteqassaaq Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq.

 

 

Mikael Petersen, Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

 

Per Skaaning Demokraatininngaanniit oqaaseqarneranut oqaaseqaqqissamaanngikkaluarama, oqaaseqarneranut atatillugu oqaatigissavara tassa uani pineqarmata inatsisissartut siunnersuummi kapitali 2-mi takuneqarsinnaasoq, uumasuuteqarneq matumani pineqarmat.

 

Soorunami arfernik uumasuuteqaraanni aamma taakkua ilanngunneqartariaqassapput, kisianni Kalaallit Nunatsinni arfernik uumasuteqanngilagut suli. Kisianni nunani allamiut nalunngilarput arfernik assigiinngitsunik uumasuuteqartartut. Taanna erseqqissaatigilaaginnarpara.

 

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Aap taamaalillunilu allanik oqaaseqartoqarnianngimmat, taava aappassaaneernissaminut ingerlannginnermini Inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliamut ingerlaqqaarallassaaq.

 

Massakkullu immikkoortoq 38-mut ingerlaqqissaagut

Ullut ataatsimiiffiusut qulingat, marlunngorneq 18. november 2003, nal. 15:29

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 38

 

 

Kigutileritinnermi tamakkiisuunngikkaluamik akiliuteqartitsisalernissamik apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissami siunnersuut.

(Palle Christiansen)

(Siullermeernera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

 

 

Palle Christiansen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Tak.

* KALAALLISUUNNGORTITASSAQ

I medfør §35 i landstingets forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag forespørgsels debat. Forslag til forespørgsels debat om indførelse af delvis brugerbetaling for at gå til tandlæge.

 

Som forholdene er i øjeblikket indenfor tandplejen, er det på tide at overveje alternative muligheder til, hvordan forholdene indenfor tandplejen kan forbedres. Med udgangspunkt i de økonomisk dårlige tider, vil det ikke være forventeligt, at tandplejen vil få tilført de nødvendige midler, for at nå den ønskede standard.

 

Een af de alternative muligheder kunne være at indføre en delvis brugerbetaling, for at gå til tandlæge. Udover at tandlægeområde kunne modtage en beskeden sum penge, ville dette ligeledes hævde en fordel, at indførelse af brugebetaling vil

 

Kingutileritinnermi tamakkiisuunngikkaluamik akiliuteqartarneq eqqunneqarneranut periuusissatut ilaasinnaavoq. Kigutileriviit annertusinnginnerani aningaasarsisinnaanerisa saniatigut akiliuteqartitsisarnerit eqqunneqarnerata sullissummik atuinermi pissusilersuutigineqartartunut sunniuteqarsinnaaneratigut iluaqutaassaaq.

 

Sullissisut akeqanngikkunik pisariaqartinneqarnersoq pisariaqartinneqannginnersorluunniit eqqarsaatigineqarnavianngilaq. Tamatuma saniatigut innuttaasut kigutiminnik paarilluarnissaat sunillu nerisaqarnissartik ilisimalluarnerulissavaat.

 

Inuit ilaat isumaqassagunarput akiliuteqartitsisarneq kigutilerisittartut ikileriarneranik kinguneqassasoq. Kigutilerisummi kigutileritinnermini akii pissutigalugit akissakinnerit kigutileritikkumajunnaartassammata, taamaammat taamatut pissuseqarsinnaaneri pinaveersamaartinniarlugit akiliutaasartut annikitsuunissaa inassutigaara.

 

Tamatuma saniatigut ilanngullugu oqaatigisinnaavara atuisut akiliuteqartinneqartarnissaannut tunngatillugu, Naalakkersuisut Per Berthelsenimut akissuteqaamminni oqaatigereernikuugaat kigutilerinermut tunngatillugu atuisut akiliuteqartinneqartarnerat eqqunneqareernikuusoq.

 

Namminersortutut kigutilerisumik kigutileritinnermi akit tamakkerlugu akiliilluni kigutileritittoqarsinnaammat ilumoorpoq. Tamannali innuttaasut ilaannaanit soqutigineqassanerpoq, kigutigissaasutullu sulisunik amigaateqarneq pissutigalugu allatut ajornartumik kigutit nakorsaannik namminersortunilu alla ilami, ilaani kigutileritikkiartortoqartarpoq.

 

Pisortanimmi ingerlanneqartut kigutileriviit kigutilerinera amigaateqaqimmat. Taamaammat innuttaasut sinneri kigutilerisuliarnissamut periarfissaqanngivipput. Tamannalu innuttaasut oqimaaqatigissumik pineqarnerannut isigineqarsinnaanngilaq.

 

Kigutileritinnerup atuisunit annikitsumik akiliuteqarfigineqarnera pisortat kigutileriviisa pissusiviusut aallaavigalugit assigiinngitsunut pitsanngorsaavigineqarneranik ilagaanni, nunatsinni kigutilerisoqarneq ullumikkornit pitsaanerusumik ingerlallualissagaluarpoq.

 

Oqareernittut atuisut akiliuteqartarnerisa eqqunneqarnerata iluaqutissartaa tamanna ilagissavaat. Iluaqutissartaali pingaarneq uaniippoq kigutileritinnermik sullinneqarnerup akilernera innuttaasut sungiukkiartuaassammassuk, suullu tamarmik akeqanngitsumik pineqarsinnaanngimmata.

 

Qujanaq.

 

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

 

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

 

Aallarniutigalugu erseqqissarusuppara kigutileritinnermut tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit akiliteqartitsisalernissaq ukiorpassuani oqallisigineqartarsimammat.

 

1989-imili kigutileritinnermut akiliuteqartitsisalernissaq Sundhedsministeriami eqqarsaatersuutaasarsimavoq. Eqqarsaalli tamanna Namminersornerullutik Oqartussat 1992-imi Peqqinnissaqarfimmik tigusinerannut atatillugu taamaatiinnarneqarpoq.

 

Peqqinnissaqarfiup tiguneqarnerata kingorna Peqqinnissaqarfiup sullissineri ilaalu ilanngullugit pillugit, Inatsisartut peqqussutaata akuersissutigineqarnerani akiliuteqartitsisalernissaq ammaanneqarpoq. Taamaaliornissarli naalakkersuinikkut akuersaarneqarsimanngisaannarluni.

 

Maannalu Naalakkersuisuusut isumaqarput kigutileritinnikkut ajornartorsiutit akiliteqartitsisalernikkut aaqqinneqarsinnaanngitsut. Kigutileritittarnermimi sullissinerup pitsanngorsarniarnerani aningaasat amerlanerusut piginissaat kisimik apeqqutaanngimmata.

 

Kigutileritittarnermi ajornartorsiutaanerpaavoq sulisussaqarniarneq. Akiliuteqartitsisalernikkut sulisussaqarniarneq aaqqinneqarnavianngilaq. Tamakkiisuunngiitsumik akiliuteqartitsisoqartaleraluarpat atorfinnik amerlanerusunik pilersitsinissaq aningaasassaqalissaaq, kisiannili atorfiit taakkua inuttalerneqarsinnaanngippata taamaasiorneq iluaqutaanavianngilaq.

Naalakkersuisulli piumaneruaat maanna atorfiit inuttalerneqarnissaassa sulissutigineqarnissaat. Tamanna pisinnaavoq ilaatigut kigutileriffinni atorfeqartut akissaatitigut atorfeqartitaanikkullu atugarisaasa ullumikkumut naleqqussarneqarnerisigut.

Tamatumanissaaq pisariaqarluinnarpoq kigutit nakorsaannik kigutigissaasunillu amerlanerusunik ilinniartitsisarnissaq.

 

Naalakkersuisut Siulittaasuata ammaanersiorluni oqaaseqarnermini oqarneratut kigutileritittarnermi iliuusissanut pilersaarummik suliaqarneq aallartinneqareerpoq. Pilersaarutip upernaakkut 2004-mi Inatsisartunut saqqummiunneqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq.

 

Palle Christiansenip tunngavilersuummini oqaatigaa ilaannakortumik akiliuteqartitsisalerneq aningaasanik amerlanngitsumik kigutileritittarnermut pissarsissutaassasoq. Akiliteqartitsisalernissarlu pissusilersuutigineqartunut sunniuteqarsinnaasoq tassami kigutit nakorsaliarnermi akiliisalernermi innuttaasut imminnut paarinerulersinnaapput.

 

Erseqqissaatigineqarportaaq sullissineq akeqanngippat, taava sullinneqarnissaq piumaneqarnerulersartoq pineqartoq pisariaqartitsippat pisariaqartitsinngikkaluarpalluunniit.

 

Taasaq kingulleq aallarniutigissagaanni kigutileriffinnut saaffiginnittartunut naa saaffiginnittartut amerlanerit pisariaqartitsinermik pissuteqartarput. Inuit takkuttarput ajornartorsiuteqaramik, soorunami aamma ilaqarput ornigullutik misissortikkumasunik pisariaqarpallu kigutigissartikkiartortunik. Tamannali ajornartorsiutaanngilaq akerlianik taamaaliorneq imminut isumagilluarneruvoq kigutinik paarsilluarnerulluni.

 

Palle Christiansenip tungaaniit erseqqissaatigineqarportaaq akiliuteqartitsisalerneq pissusilersuutaasartunut sunniuteqartussaasoq, taamaalilluni innuttaasut imminnut paarinerulerlutik.

 

1995-imi Dansk Sygehus Institutip saqqummersippaa Peqqinnissaqarfimmi akiliuteqartarneq pillugu nalunaarusiaq. Tamatumani ersersinneqanngilaq ilumut akiliuteqartitsisarneq imminut paarinerulernermik kinguneqarsimanersoq. Nalunaarusiami Amerikamiut misissuisimanerat innersuussutigineqarpoq tamatumani atuarneqarsinnaalluni, issuatsiarpara, issuarpara, kigutileritinnermut akiliuteqartarneq tassa tuaasoq misilittaanermi akiliuteqartarnerup peqqissutsimut sunniuteqarnerluttut ilagigaat.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut uppernarsarsinnaanngilaat akiliuteqartitsisalernissap imminermi imminut paarinerulernermik kinguneqarnissaa, tamatumani kigutit paarilluarnissaat eqqarsaatigalugu.

 

Ilaannakortumik akiliuteqartitsisalerneq kigutileritittarnermut aningaasanik amerlanerusunik pissarsiviunavianngilaq. Taamaallaalli allaffissornikkut aningaasartuutaanerulissalluni. Kigutileritittarneq takussutissaannartut akilertittalissanngikkutsigut akiliuteqartartut ima qaffasitsigisariaqassapput, akiliutigitinneqartartut ima qaffasitsigisariaqassapput tamanna ajoraluartumik pissusilersuutaasartunik ajornerulersitsissalluni innuttaasummi ilaat orniguttarunnaassammata.

 

Taamaalilluni akiliuteqartitsisalerneq inuuniarnikkut aningaasaqarnikkullu atugarisatigut equngasoqarneranut suli annertusaaginnartussaavoq.

 

Taamatuttaaq kigutileritittarnermut aningaasaliissutit annikitsumik qaffanneqarnissaa kingunerissavaat, innuttaasut amerlanngitsut kisimik pitsanngoriaatsinik malugisaqarnerat. Innuttaasut sinneri sullissinerup allanngorneranik malugisaqassanngillat taamaallaalli akiliuteqartaannassallutik.

 

Naalakkersuisut isumaqarput sullinneqarneq siornatigut atuisumit akilerneqartarsimanngitsoq akilerneqartalissappat, taava sullissineq aamma pitsanngoriaateqartinneqartariaqartoq. Tamanna pinavianngilaq inersimasut kigutileritittarnermut annikitsumik akiliuteqartarnerisigut. Isertitammi taakkua siuliani oqaatigineqareersutut allaffissornermut atorneqartussaapput ilaatigullu innuttaasut ilaannaanut iluaqutaassallutik. Tamatuma kinguneriinnassavaa innuttaasut naammagittaalliulernerat.

 

Taamatuttaaq akiliuteqartitsisalernerup kigutileriffiit ataasiakkaat nakkutilliiniarnikkut ajornartorsiuteqalersissavai. Innuttaasut kigutileriffinnut akiliinngitsoornerat kinguneqartinneqartussaavoq, tamatuma kingunereriaannaavaa akiligassiissuterpassuarnik tusindilinnik nassiussuinerit kinguneqanngitsut. Innuttaasut akiligassaqalersut saaffiginnittarfimmi taamaalillutik itigartinneqartalissapput.

 

Kigutileritittarnermi ilaannakortumik akiliuteqartitsisalersinnaanerup eqqunneqarsinnaanera kinguneqarluartumik oqallisigineqassappat, paasissutissanik erseqqissunik pissarsiniartoqartariaqarpoq. Kigutileritinneq qanoq isertitaqaataanerulissava, qanorlu annertutigisumik akiliuteqartoqassava.

 

Taamaattumik assersuusiulaassaanga, aallaavigeriarutsigu ilaartuinernut, kigutaarsinnernut, manngunik suliaqarnermut, qinnguartaanernullu akiliuteqartoqarnissaa. Missiliutitut nalunaarummi 1993-imeersumi akiusussat aallaavigigaanni 2002-milu inersimasut kigutileritittarneranni suliaasimasut, taava akiligassiissutit ukiumut 4 million kroneussapput.

 

Akiliuteqartitsisarnissap eqqunneqarnerani allaffissornikkut aningaasartuutaasussat isumakkeerinninnissanullu ilimagisat 2 million kronet missaanut naatsorsugaapput. Taamaattumik ilimagisatut isertitassat affaannaat kigutileritittarnermut iluaqutaassapput.

 

Naalakkersuisut anguniaragaat allaffissornikkut aningaasartuutit ikilisarneqarnissaat, kigutileritinnermi tamakkiisuunngitsumik akiliuteqarnerup eqqunneqarnerani allaffissornikkut aningaasartuutit qaffarujussuassapput. Naatsorsuinerugallartut takutippaat akiligassiinermi ataatsimi Peqqinnissaqarfik 66 kr-t missaanni aningaasartuuteqartassasoq.

 

Naalakkersuisut tunngavissaqarsorinngilaat akiliuteqartitsisalernissap pissusilersuutigineqartunit pitsanngoriaateqartitsinissaa. Tamakkiisuunngitsumik akiliuteqartarnermi aningaasanik killeqartunik kigutileritittarneq pissarsissaaq, annertunerpaataammi allaffissornermut atorneqartussaammata.

 

Paarlattuanik Naalakkersuisut isumaqarput akiuliuteqartitsisalerneq aningaasartuutit ilanngaatigereerlugit isertitaqarfiulluarsinnaasoq illersorneqarsinnaanngitsoq, ilimagisariaqarmammi innuutaasut amerlanerit aningaasaqarniarnikkut atugarisatik pissutigalugit, kigutileritikkumajunnaarnissaat.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut isumaqarput akiuteqartitsisalernerup eqqunneqarnera kigutileritittarnerup unammilligassaanut aaqqiissutaanavianngitsoq.

 

Pissanganartumik oqallinnissatsinnut qilanaarlunga taamatut oqaaseqarpunga.

 

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqartuinut. Siulliullunilu oqaaseqassaaq Enos Lyberth, Siumut.

 

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

 

Demokraatiniit Palle Christiansen-ip Inatsisartuni Ilaasortap kigutilerisitsisalernissamik tamakkiissuunngikkaluamik akiliuteqartalernissamik apeqquteqaat pillugu oqallissaarutaa Siumumiit imatut naatsumik oqaaseqarfigissavarput.

 

Siumumiit soqutigilluinnarparput inuiaqatigiit Kalaallit assigiimmik sutigut tamatigut periarfissinneqartarnissaat Peqqinnissaqarfiuttaaq tungaatigut. Nunatsinni peqqinnissap tungaatigut sullissinerput aningaatiguinnaanngitsoq taamattaarli sulisoqarnerup tungaatigut ajornartorsiutigigatsigu Siumumiit ilisimalluarparput, taamatoq ippoq aamma kigutilerisoqarnerup tungaatigut.

 

Siumumiit arajutsisimanngilarput ukiorpaalli matuma siornatigut kigutilerisitsisarnermut il.il. akiliuteqartalernissaq maani oqaluttarfimmi eqqartorneqartarsimammat. Nunatsinni Naalakkersuinermik suliaqartuniit akuersaarumaneqanngisaannartunik, soorlumi Naalakkersuisup akissuteqaammini oqaatigigaa.

 

Peqqinnissaqarfimmiit aningaasat atortakkagut ukiumut 850-900 million kronillu missarluinnaraat, taakkualu aningaasarpassuit uagutsinnut inunnut 55.000-inut missiliortunut atorneqartarput. Siumumiit nalunngilarput ilisimallugulu atorfinnut inuttalersinnaanngisatsinnut pisinnaasagut suli killeqaqisut, taamaattumik siunissami tamakkiisumik ilinniarluarsimasunillu inuttaliinissaq suli piffissangaatsiarsuaq atorlugu naammassiniartariaqarunarparput kigutileritittarneruttaaq tungaatigut.

 

Taamaattumik Inatsisatunut ilaasortap Palle Christiansen-ip Demokraatiniit siunnersuutaa sulisussanik atortussanillu nutaaliaasunik pigisaqalernissaq pissutigalugu aningaasat amerlanerusut atorfissaqartikkigut Siumut isortorfissaqartinngilarput.

 

Naalakkersuisut Siulittaasuata ammaalluni oqalugiarnermini oqaatigigaa Naalakkersuisut peqqinnissap tungaatigut suliniutinik assigiinngitsunik pilersaaruteqarlutik aallartereersut, Siumumiit assorsuaq isumalluarfigalugit oqaatigissavarput kigutilerisoqarneruttaaq tungaatigut.

 

Naalakkersuisup akissuteqaammini oqaatigaa kigutilerisitsineq il.il. aningaasatigut akiliuteqartaliinnarnikkut aaqqiivigineqarsinnaanngitsoq, allaffissornikkulli akissaajaateqalernermik allaat kinguneqaannarsinnaasoq, taamaattumik kigutilerisitsisarneq inunnit tamanit malunnartumik naammaginartumillu pitsanngortitsisoqassappat aningaasarpassuit sulisussallu ilinniarluarsimasut amerlaneroqisullu pigineqartariaqarput Siumumiit isumaqarpugut.

 

Ullumikkut inuiaat Kalaallit atukkamikkut inuuniarnermikkullu nunatta angissuserujussua sineriaqqortulluinnassusiatullu sunnersimaneqaqisut nalunngilagut. Tamakkualu pissutigalugit inuuniarnermikkut illoqarfimmiit illoqarifmmut, nunaqarfimmiit nunaqarfimmut assigiinnatik inooqataapput.

 

Nunatta ilarujussuani piniartoqarfinni piniartutut inuutissarsiuteqarneq puisip amiinnaanik isumalluuteqarnikkut tunngaveqartinneqartuarpoq, taakkualu atugaat maani inimissaaq arajutsisimaneqanngilluinnarput oqaluttuassaqaratilluunniit.

 

Taamatut ipput nunatta sinnerani aalisartut umiatsiaararsortut, sulinermik inuutissarsiuteqartut, utoqqaat utoqqalinersiutaannarminnik inuuniutillit, innarluutillit, suliffissaqanngitsortagullu taakkua nunatsinni inuiaat imaluunniit innuttaqatitta 40%-iisa missaaniipput.

 

Siumumiit nuannaarutigalugu oqaatigissavarput meeqqanut inuusuttunullu ilinniartitsinermut atatillugu atuarfinni peqqinnisap tungaatigut paasititsiniaanerit annertuut ingerlanneqartut paasisaratsigit. Taamatullu nuannaarutigilluinnarparput nunatsinni kigutigissaasut amerliartortut oqaatigineqartarmata, taakkua siunissami sulilluarnissaannik kissaappagut.

 

Taamatut ipput kigutit nakorsaat amerliartortut namminersorlutik kigutilerivinnik aallartittalersut, taakku aamma Siumumit tikilluaqqullugillu sulilluaqquagut. Naak siunnersuuteqartup siunnersuutimini annikikkaluamik akiliuteqartarnissaq siunnersuutigigaluaraa Naalakkersuisup akissuteqaammini eqqaasaa, tassalu annikikkaluamilluunniit akiliuteqaraluarutta ajornartorsiutip aaqqiivigineqarnissaa naatsorsuutigineqarsinnaanngitsoq, Siumumiit isumaqatigalugulu siunnersuut akuerineqassanngitsoq inassutigissavarput.

Qujanaq.

 

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

 

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Siunnersuuteqartoq Inatsisartuni Ilaasortaq Palle Christiansen kigulerinermi tamakkiissuunngikkaluamik akiliuteqartitsisalernissamik siunnersuuteqarpoq, tamanna Inuit Ataqatigiinniit isumaqatiginatigut oqaatigereerlarput, nalunngilarput nunatsinni inuiaqatigiit aningaasat tungaatigut atugaat assigiinngitsorujussuusut, amerlanerpaat aningaasarsiatik naammattusaaqqissaarlugit inuupput imak naammattusaarisariaqarlutik peqqinnarnerusunik nerisassarserusukkaluarlutik akikinnersiuisariaqarlutik peqqinnannginnerusunillu pisisariaqartariaqarlutik.

 

Taamaattumik akiliisalernikkut kigutigissaaneq anguneqarsinnaanngitsut isigaarput, akiliisariaqalernermimi kigutigissartittussaagaluit ornigunnissartik kinguartittualissammassuk. Naalakkersuisut isumaqatigigaagut oqaatigimmassuk siunnersuut akuerineqassaguni allaffissornerujussuarmik kinguneqartitsiinnassasoq ajornartorsiummillu qaangiisoqarani.

 

Inuit Ataqatigiit upperivaat ajornartorsiutaanerpaasoq tassaasoq sulisussaqarniarneq, taamaattumik atorfiit inuttalerneqarnisaannut suliniuteqartoqarnissaa aqqutaasariaqartoq anguniartariaqartorlu.

 

Tamakku tunngavigalugit siunnersuutip itigartissutigineqarnissaa Inuit Ataqatigiinniit innersuussutigaarput, Naalakkersuisullu akissuteqaammut sukumiisumik qutsavigalugit.

 

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Jensigne Berthelsen, Atassut.

 

Jensigne Berthelsen, Atassut.

Inatsisartuni ilasortap Palle Christiansen-ip Demokraatineersup oqallisissiaa ATASSUT-mit misissuataareerlugu imaattumik qisuariarfigissavarput:

 

Tamakkiisuunngikkaluamik kigutileritinnermut akiliuteqartoqartalerneratigut Palle Christiansen-ip iluaqutissaasutut tikkuagai marluk, tassalu nunatsinni pisortat ingerlataannik kigutileriffiit akiliisoqartalerneratigut aningaasat pisariaqartinneqartut tamakkiisut qanillattorneqarsinnaasut tamatumalu saniatigut kigutileriffinnik atuinermi pissusilersuutigineqartartut iluaqutaasumik sunniuteqalernissaanut qulakkeerinni nniutaasinnaasoq ATASSUT-mit isumaqatiginngilarput.

 

Naalakkersuisut akissuteqaamminni ersersippaat akiliisitsiniartarnermut tunngatillugu allaffissornerulernermik kinguneqartinneqassasoq, tamannalu ATASSUT-mit isumaqatigilluinnarparput.

 

Kigutilerisut kigutileriffinnilu sulisut nukiit pigisatik – ullumikkut killeqareeqisut –  kigutilerinermut atortariaqarpaat allaffissornerulernermut atornagit.

 

Ullumikkut kigutileriffeqarnermut pisortat ingerlatsinermut aningaasaliuttagaat 51 millioner kronit missarluinnaaniipput. Tamakkiisuunngikkaluamillu akiliuteqartarneq eqqunneqassagaluarpat aningaasat taakku allaffissornerulernerup kingunerisaanik mangiarneqalinnginnissaat ATASSUT-mit pingaartipparput.

 

Naammattunillu kigutilerisussaqalerniarnermik suliniutit annertusarneqarnissaannik Naalakkersuisut oqariartuuteqarnerat ATASSUT-mit ilassilluarparput, taamaattumik kigutileriffinni atorfeqartut akissaatitigut atorfeqartitaanikkullu atugarisaasa naleqqussarneqarnissaannik Naalakkersuisut aqqutissiuusserusunnerat tapersersorparput, tamakkuli isumaqatigiinniarnermik aallaaveqartussaammata aqqutissatut isigisinnaasagut matumani taakkartussanngilagut.

 

Palle Christiansen-ip aamma oqaatigaa kigutileritinniartartut kigutileriffinnik atuisarnerminni pissusilersuutigisartagaat iluaqutaasumik sunnerneqassasoq. Tamanna ATASSUT-mit paasiuminaatsilluinnarparput, naatsorsuutiginngilluinnarparpummi pisariaqanngitsumik kigutilerifiliartariaqanngikkaluarluni orniguttoqartarsimassasoq.

 

Soorunami inuiaqatigiit tamatta pinngitsoqarata kigutitsinnik paarsilluarnissarput aammalu nerisatta peqqinnartuunissaannik isumannaarinninniarnissarput soqutigisariaqarparput, qanorluunniit kigutileriffinnik atuinitsinni toqqaannartumik akiliisanngikkaluarutta.

 

Matumanilu Palle Christiansen-imut erseqqissaatigisariaqarparput nunatsinni innuttaasugut akileraaruteqartarnitsigut kigutileriffiit ingerlanneqarnissaannut akileeqataasareeratta, tamatumalu saniatigut kigutileriffiit namminersortut amerliartuinnarmata innuttaasut namminneq akiliuteqarlutik kigutileritikkusuttut amerliartorneri ilutigalugit naatsorsuutigineqartariaqarmat pisortat kigutileritinnissamik periarfissaqartitsinerat ”naqitsinikilliartuaartitsinikkut” atuisunut iluaqutaasumik ilorraap tungaanut saatinneqassasoq naatsorsuutigineqartariaqarmat.

 

Palle Christiansen-ip kigutilerisunut namminersortunut innuttaasut ilaasa ornigukkusuttarnerat ”allatut ajornartumik” patsiseqarneraanera ATASSUT-mit isumaqatiginngilarput.

 

Innuttaasut aningaasatigut toqqammavissallit namminersortunut kigutileritikkusuttarnerat ajunngilluinnarpoq, taamaalillutik innuttaasunut namminneq aningaasartornissaminnut toqqammavissaaleqisunut nanertuutaassanngillat, kiisalu namminersortunik kigutileriffeqarneratigut innuttaasut tamarmik pisariaqartitsisut pilertornerusumik kigutileritissinnaanermut periarfissaat annertusarneqartussaavoq.

 

ATASSUT-mit taama oqaaseqarluta nalilerparput kigutileritinnermut tamakkiisuunngikkaluamik akiliuteqartitsisalersinnaanermik isuma orniginartuunngitsoq.

 

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Per Berthelsen, Demokraatit.

 

Per Berthelsen, Demorkraatit.

Qujanaq.

Inatsisartumit Ilaasortamit Palle Christiansen-imit siunnersuutigineqartoq Demokraatinit suli suliarineqaqqittariaqarsoraarput. Sineriassuatsinni ilisimaneqarpoq allaat nukinginnartumik tunngaviusumik katsorsartinnissaq imaluunniit pinaveersaartitsiniarluni katsorsartinnissaq periarfissaqarfigineqartanngitsut, tamanna peqquteqarpoq kigutilerisunik amigaateqavinnermik imaluunniit malunnaqisumik inuttassaaleqinermik. Inuttaqarniarneq qiviaraanni tupinnaannartumik oqaatigisariaqarpoq kigutilerisutut atorfinnit 38-iusunit taamaallaat 18-it aalajangersimasumik inuttaqartitaanerat, taartaagallartut 12-iullutik, inuttaqanngitsullu 6-iullutik. Kisitsisit taakku Kalaallit Nunaanni Kigutilerisut Peqatigiiffiannit suliarineqarsimapput, taamaattumillu kisitsisit eqqortuusimanissaat Demokraatinit tatigilluinnarparput.

 

Taamatuttaaq Demokraatit ilisimasaraat kigutilerisoqarfiit ilaat allanit kigutilerinermit naammaginarneroqisumik ingerlatsimmata, kisiannili ajornartorsiutip tamakkiisumik isiginiarnissaa, tassalu nuna tamakkerlugu ajornartorsiutitut isiginiarneqarnissaa uagut toqqarsimavarput, tassa kigutilerisoqarfiit ilaat allaannerusumik isiginiarneqartikkusunnginnatsigit.

 

Kigutileritittartut amerlasoorpassuit isumaqartarunarput Kalaallit Nunaanni kigutileritinneq akeqanngitsoq, taamaanngilluinnarpoq. Ukiumut aningaasaliissutigineqartartut 51 million kroniusarput, aningaasat taakkua akissarsianut, atortussanut ataatsimoortumillu aningaasartuutaasartunut matussutissiarineqartarput. Ukiumut 51 million kronit akeqanngitsumik kigutileritittoqartarnerannik Demokraatit taasinnaanngilaat.

 

Aningaasanullu inatsit qiviaraanni kisitsisitut allassimasoq ataaseq qaangiinnarneqarsinnaanngilaq, tassami isertitassatut missingersuusiarineqarsimapput 600.000 kr.-it, tassalu imaappoq Naalakkersuisut kiisalu Peqqinnisamut Pisortaqarfiup naatsorsuutigigaat kigutilerisut Pisortani atorfeqartut Nunap Karsianut aningaasanik pissarsititsisarnissaat, tamannalu aamma tamat akeqanngimik kigutileritittarnissaannik isummamut naleqqutinngilaq imaluunniit naapertuutinngilaq.

 

2003-imut upernaakkut katersuussimanermi Naalakkersuisut apeqquteqarfigineqarput Kalaallit Nunaanni kigutilerisussaaleqinerujussuaq ikiorsiiviginiarlugu sunik alloriaateqassamaarnersut. Akissutigineqartoq tassaavoq Kalaallinik kigutilerisunik amerlanerusunik ilinniartitsiniartoqassasoq. Allatut oqaatigalugu anguniagassaq anguneqarallarnavianngitsoq aatsaat siusinnerpaamik ukiut 5-8 qanngiunneranni maluginiarneqarluarsinnaalerumaartoq.

 

Massakkorpiaq alloriaatissanik Naalakkersuisut qanormita iliuuseqarniarpat, tamanna erseqqissisinneqanngilaq aammalu piffissami qaangiuttumi takorluukkanik imaluunniit aaqqiiniutissanik saqqummiussivigineqarsimanngilagut. Demokraatit isumaqarput atuisut akiliisinneqartalernissaat inuiaqatigiinnut erseqqilluinnartumik nassuiaatigineqartariaqartoq.

 

Siunnersuummimi erseqqilluinnarpoq pineqartoq tassaasoq atuisut ilaannakortumik akiliuteqartinneqartalernissaat. Naalakkersuisut akissuteqaataat atuisut tamakkiisumik akiliisinneqartalernissaannik eqqartuinerungajammat. Tamanna siunnersuummi siunertarineqanngilaq.

 

Atuisut akiliisarnissaata malitsigissavaa inuit peqqinnermik, peqqinnissamillu pingaartitsilluarusuttut katsorsaavigineqarnissamut atitunerusumik neqeroorfigineqalersinnaanissaat, taamatut atitunerusumik katsorsaasalernissamik neqerooruteqalernerup qularisassaanngitsumik Kalaallit Nunaanni kigutilerinermik suliaqarneq pilerinarnerusunngortissavaa. Ullumikkut Kalaallit Nunaanni kigutilerisarneq imatut tusaamaneqarpoq Nunani Avannarlerni kigutilerisorpassuit isumaqartarlutik taamaallaat Kalaallit Nunaanni kigutaarsisartoqartoq.

 

Tamanna pissarsiniartarnermut pitsaasumik sunniuteqanngilaq, taamaattumillu pingaartuuvoq Kalaallit Nunaanni kigutilerisarnerup nutaaliaanerusumik tusaamaneqartilernissaa. Tamanna ilaannakortumik atuisut akiliuteqartalernerisa malitsigiumaarpaa.

 

Akunnaalisaanissamik siunnersuutip tunuliaqutaa tamanut erseqqilluinnassagunarpoq sunaluunniit nammineq akiligaq paarilluarneqarnerusarpoq, tamanna erseqqinnerusunngortinniarlugu assersuutinnguamik tamanit ilisimaneqartumik assersuusiulaassaanga.

 

Suliffeqarfiit biiliutaat inuit namminneq pigisaannut naleqqiullugit qanoq paarineqarnerusarnerpat. Akissut: Suliffeqarfiup biilia sunilluunniit sapigaqanngilaq, aserfallatsaalineqassanngilaq, aserorpallu iluarsaannera suliffeqarfiup akilissavaa. Inuup nammineerluni biilimi aserfallatsaalineqarnera iluarsaanneqartarneralu inuup nammineerluni akilertarpaa, taamaattumik biili mianersuunneqarnerujussuusarpoq, tassami mekanerimut iluarsaatsitsisarneq akisoorujussuartut ilisimaneqarmat.

 

Tamanna kigutileritittarnermut nuunneqarpat, tamatta immikkut paarinnilluarnerulissaagut. Tassa ilisimalerutsigu aserortoqarpat qanoq akeqarumaassanersoq, tassalu isiginneriaatsip taamatut allannguiffigineqarnissaa Demokraatinit ujartorneqarpoq.

 

Atuisut ilaannakumik akiliuteqartinneqartalernerat tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit nammineerluni tamakkiisumik aaqqiissutaanavianngilaq. Tamanna Demokraatit ilisimalluinnarpaat, kisiannili pitsaasup tungaanut alloriaatissaavoq taamaalillunilu aamma Kalaallit Nunaanni kigutileritittarnermi pissutsit pitsanngoriaateqarnissaannut ilapertuutaasinnaassalluni.

 

Naalakkersuisut akissuteqarnerminni allassimavaat atuisut akiliuteqartinneqartarnerisa ukiumut 4 million kronit isertitassarissagai, aningaasartuutit ukiumut 2 million kronit imaluunniit naatsorsuutigineqarpoq aningaasartuutit ukiumut 2 million kroniussasut, tassa akiliisitsiniartarnerup isumagineranut. Tassalu imaappoq aaqqissuussineq nammineq akilersorlunilu Nunap Karsianut suli 2 million kroninik isertitsissutaasinnaavoq.

 

Aningaasat taakku akissarsianut atorfeqartitaanermilu atugassarititaasunut atorneqartalersinnaapput Kalaallit Nunaanni kigutilerisunut, kigutilerinermilu suliaqartunut allanut kajungernarnerulersitsillutik. Tamannarpiaavorlu Naalakkersuit nammineerlutik siunissami alloriaatissat ilaattut oqariartuutiginiagassagaluagaat.

 

Taamatut Demokraatit sinnerlugit oqaaseqarlunga siunnersuutip aappassaaneerneqannginnermini Ilaqutariinnermut, Peqqinnissamullu Ataatsimiititaliamut isummersorfigineqassasoq inassutigissavarput.

 

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Erseqqissaatigilaassavara una aappassaaneerneqassanngimmat oqaluuserisaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartuni Ilaasortap Palle Christiansen-ip siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

 

Ilumullimi ullumikkut kalaallit tamatta aningaasarsiornikkut imak ajunngitsigisumik inissisimagaluarutta suut tamaasa pisortaniit kiffartuunneqarnerit nammineq akilersinnaallugit, tamanna assut siuariarnerussagaluarpoq tamatta usorsisimaarutigisinnaasarput, kisianni ajoraluartumik pissutsit piviusut taamaanngillat. Tassami ilaqarpugut allaat ullormut inuuniarnikkut malinnaaniarnermut ajornartorsiuteqartartunik pissutsit assigiinngitsut pissutigalugit. Kisianni aamma soorunami ilaqarpugut qujanartumik akiliisinnaassuseqartunik, taakkualu assigiinngitsutigut aamma ullumikkut inuiaqatigiinni isumalluutigereerpagut.

 

Tassa inuit taamatut inissisimasut nalinginnaasumik akileraartarnikkut, ilaatigut aamma ajunngivissumik annertoorujussuarmik inuiaqatigiinnut pilliuteqartareerput, meeqqerivinnut allanullu annertunerusumik aamma akiliuteqartareerlutik il.il.

 

Tamaattumik kigutileritinnermi ilaannakusuumik tamakkiisumilluunniit akiliuteqartitsisarnissaq maannakkut piffissaasorinanngilaq, kisiannili kigutilerisunik amigaateqarneq allatut aaqqinniartariaqartoq. Soorlu siusinnerusukkut aamma Kattusseqatigiit sinnerlugit saqqummiussisarnitsinni taamak nalunaaruteqartartugut, tassalu nunami allamiut kisiannili ilaatigut ukiorpassuarni Danmarkimiissimasut, Danmarkimilu kigutit nakorsaattut aamma ilinniagaqarsimasunik ilaqarmata Danmarkimi atorumaneqanngitsunik nunatsinni taakkua ilaasa sulisinnaanerat neqeroorutigineqarsinnaasoq Kattusseqatigiit sinnerlugit kaammattuutigerusuppara. Tassami taamaattut suliniutit annertunerusumik suliniutiginiarnerisigut kigutit nakorsassaaleqinermut tunngasut nunatsinni aamma iluarsiiviginiarneqarsinnaaneri atorluaanikkut pisinnaasoq isumaqaratta.

 

Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut akissuteqaataat akuersaarlugu tusaatissatut tiguara.

 

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu siunnersuuteqartoq Palle Christiansen, Demokraatit.

 

Palle Christiansen, siunnersuuneqartoq, Demorkraatit.

Tassa partiinut oqaaseqaatit siulliutissavakka, tassa Enos Lyberth Siumuminngaanniit oqaaseqartoq, soorlu innuttaasut tamarmik assigiimmik atugassaqartinneqassasut soorlu periarfissat tamarmik assigiinnut assigiimmik atuutissasut, tamarmik aamma paasineqarsinnaapput. Taanna tamanna Demokraatit tungaanninngaanniit ajuusaarutigiinnassavarput.

 

Taavalu Peqqinnissaqarfimmi 860 million kronit atorneqartartut tamakkiisumik oqaatigivasi, taava taamaallaat aningaasanut inatsimmi oqaatigissavara taamaallaat 61 million kronit immikkoortinneqarsimasut, ullumikkullu 57 million kronit atorneqartarlutik.

 

Kalaallit Nunaanni 57 million kronit akissaqartippaat, tassa kartonit aappaa affaq ukioq naallugu pujortartaraanni, tassa akissaqartinngikkaanni taava taanna pujortarnavianngillat, kisianni taanna aamma pisariaqartinneqartutut aningaasaqarnikkut aningaasanut immikkoortinneqartussat tunngavilersuutigivasi. Tassa tamakku soorlu matussuserneqarsinnaagaluarput ilaannakuusumik atuisut akiliuteqartinneqartalernerisigut.

 

Taava aamma oqaatigivarsi Naalakkersuisullu oqaatigisaat utiinnarlugit, massa atuisut akiliuteqartinnerannut tamarmiusumik aaqqiissuseqassanngitsoq, uani-una oqartunga ilaannakuusumik akiliuteqartarneq, tassa ajornartorsiutit ilaat aaqqiivigineqarsinnaagamik taakkua ilaannakuusumik akiliuteqartitsinerup atorneqalerneranik.

 

Taava aamma oqaatigivarsi Naalakkersuisut akissuteqaataanni innersuussutigivarsi allaffissornikkut artorsaatinngorsinnaasoq, tassa taanna Naalakkersuisuninngaanniit akissuteqaamminni oqaatigivaat, tassa ullumikkut inersimasunit kigutileritittarunik tamarmik suliniarnermut tunngatillugu 4 million kronit isertitsissutigineqartassapput, taava ataatungaani allaqqalluni taavalu allaffissornikkut nalikillisaanermi naatsorsuutiniissimapput 2 million kronit, tassa imaappoq siunnersuummi uani nammineq iminut akilissasoq, taava saniatigut Landskarsimut aamma 2 millioninik isertitsilluni naak Landskarsi suli pisariaqartitsigaluaqisoq aningaasanik. Kisianni tassa sussa.

 

Taava Siumup aamma kissaatigaa nutaanik kigutigissaasoqalissasoq, tandlægellu sulilluarnissaannik kissaatigalugit, kisianni tassa naammanngilaq kissaateqaannarneq kisianni aamma oqaatsit tunuliaquserneqartariaqarput nunami partiini annersaagaanni. Taavalu aappassaaneerneqarnissaanik siunnersuutigivarsi naak oqallisissatut siunnersuutaannaagaluartoq.

 

Taava Inuit Ataqatigiinninngaanniit oqaaseqartartumut oqaatigissavara tunngavilersuutitut oqarpoq partiit inuit imannak amerlatigisut imannak ikitsigisunik isertitaqartartut, taamaalillutik peqqinnanngitsunik inuussutissanik pisisariaqalerlutik, taava assersuutigissavara tupat, taava inersimasut 80% tamarmik pujortartarput taava ullormut poortanik atuisarunik taava 40-35-55.000-it ukiumut atorneqartassapput. Taavalu apeqqutaaginnarluni pingaarnersiuisarneq tulleriiaarinissaq, tassa taannaana atorneqartussaagaluartoq.

 

Taava Inuit Ataqatigiit aamma oqaatigivaat akiliussisarnerup eqqunneqarneranut taamaallaat kigutilerisarneq kinguartinneqaannassasoq, tassa ullumikkut inuppassuit kigutit nakorsaliarnissaq kinguartittarpaat, tassa ersigisaramikkit. Kingullermik taavalu aamma kiisami aamma illoqarfimminni kigutit nakorsaqaleraangat taamaallaat kigutaajaajartorlutik takkuttaramik, taamaattumik kigutileritinnissartik kinguartittaraat taava sinneri akissuteqaammut innersuutaapput.

 

Taava Anthon Frederiksen-imut Kattusseqatigiinninngaanniit oqaatigivat assersuutigalugu aamma inuppassuit aningaasaateqarpallaanngitsut taavalu aamma inuit aamma akissallit tamakkiisumik meeqqanut, meeqqerivinnut akiliisartut. Tassa uani-una ilaannakuusumik akiliuteqartarneq kigutilerititsinermut tunngasoq sammigipput, meeqqerivimmut tunngasuunngitsoq. Kisianni Anthon Frederiksen-ip oqaatigivaa soorlu kigutit nakorsassaaleqinerup ajornartorsiutaaqisup aaqqinnissaanik, kisianni oqaaseqanngilaq qanoq iliorluni. Tassa imaappoq soorlu avataaninngaanneersut soorlu Danmarkimi, nunasisunik taaneqartartut kigutit nakorsanngortinneqarsinnaasut, taava Antuumut oqaluttuarilaarsinnaavara maannarnikuupput ilaat aammalu Nuummut, kisianni tassa qinnuteqarnikuugaluarput naaggaatinneqarlutik inissaqartinneqannginnaminngooq, kisianni tassa asuli oqaasiinnaanngilaq, kisianni taamanikkut oqaatigineqarpoq taamaattuninngooq Kalaallit Nunaannut tikittoqassanngimmat taamaaliortoqanngitsoq.

 

Taava Atassut Jensigne Berthelsen-ip oqaatigisaanut tassani aamma oqaatigivarsi aamma soqutiginarluarsinnaasoq, tassa kigutit nakorsaat Kalaallit Nunaannilu kigutilerisut ullumikkut ingerlatsinermut nukissatik pikkoriffigisaminnut atussavaat, allaffissornermik pinnagu, tassa taanna uagut Demokraatininngaannit tapersersorparput. Ullumikkut piviusoq imaakkamik kigutit nakorsaat nuna immikkoortortaani allaffissornerit assigiinngitsorpassuit suut tamarluinnaaviisa isumagisarpaat, taavalu ataasiinnaagaangamillu annertunerpaamik allaffissornermik sulisarlutik.

 

Tassa imaappoq akissaqannginnamik kigutilerivisuvinnik atorfinitsitsinissamik taava imaappoq tamakku nunap immikkoortuini kigutit nakorsaaneri allaffissornermik annertoorujussuarmik suliaqartarput. Taava taakku oqarusunnerugaluarpunga kigutilerinissamik suliaqarusunnerullutik, tassa marloqiusamik suliaqarnatik.

 

Tassa naatsorsuutigivara Naalakkersuisut tungaanninngaanniit tamanna aamma annertunerusumik sammineqassasoq.

 

Taava Atassutip aamma oqaatigivaa sulissutigineqassasoq tassa atorfiit pioreersut inuttalernissaat, tassa taanna siunnersuutinni uanga anguniarpara, tassa Kalaallit Nunaanni annertunerusumik sulissutigineqassasoq ullumikkorninngarnit. Tassa soorlu tandlæge-t takutitsisarnerit København-imi assigiinngitsuni oqarunik, Kalaallit Nunaanni suliartorunik kigutaajartuinnarlutik, tassa tamakkua tamakkuninnga suliaqartaramik avataaninngaanniit sulisussanik pissarsiniarneq ajornakusoortoq, tassa ilisimasatik naapertorlugit sulinissaminnik sulineq ajoramik. Tamakkua ilisimasagut nalunngisagut oqartarpugut, Kalaallit Nunaanni assigiimmik periarfissaqarputit, kisianni tassa ullumikkut taamaannginnami – taannaana pillugu oqallinnissamik pilersitsiniaraluartunga.

 

Kisianni tassa amerlanerussuteqartut ilaarusunngillat.

 

Taava Demokraatininngaanniit saqqummiunneqartut assut uanga nammineerlunga pitsaanerusumik allassimanavianngikkaluarpakka, kisianni aamma taamaattumik sukumiinerusumik akissanngilakka, taamaallaat tassa sinnerupput Naalakkersuisut akissuteqaataat.

 

Aappassaaneerpaat atorfiit taakku inuttalerneqassasut, taavalu tamakkuninnga suliaqariartorlutik Kalaallit Nunaannut kigutilerisutut takkussasut, taavalu aamma ilinniartitaanissaat amerlanerusut kigutilerisut taavalu aamma kigutigissaasut. Taava maannakkut qanoq iliorniarpisi, suli aamma tusanngilarput aamma tusarusussagaluarparput ullummikkut, tassa oqallisissiaammat una. Tassa inuppassuaqarpoq aamma partiit soorlu takorluukkaminnik saqqummiussinnginnamik Kalaallit Nunaanni kigutilerisarnerup tungaatigut qanoq iliorusunnertik. Uaniuna nammineq uanga kigutinik nakorsaqarnerup tungaatigut takorluukkakka saqqummiukkikka, taavalu aamma kigutit nakorsaannik imannak aalajangiussat imannak qaffasitsigissasut.

 

Taava Skandinaviami kigutigissaasut qallunaajupput, norskiupput taavalu nunarsuarmi tamarmi piumaneqartuullutik, taavalu aamma Kalaallit Nunaaliarunik, tandlæge pitsaanerpaat, taava kisianni qanoq iliussuugut, taava aatsaat ilinniakkamikkut soqutiginartikkunikku maanngarsinnaassapput.

 

Taava aamma innersuussutigineqarpoq Naalakkersuisut inassuteqaataannut paasiuminaatsitara, tassa 1995-imi Dansk Sygehus Institut saqqummersippaa Peqqinnissaqarfimmut akiliuteqarnermut pillugu nalunaarusiaq, taava nalunaarusiamut   Amerikamiut misissuinerup innersuussutigineqarpoq tamatumani atuarneqarsinnaalluni, tassa Amerikarmiut misissuinerat, Amerikami qallunaat, imaluunniit kalaallit kigutileriffiannut sanilliunneqarsinnaanngiivittumi misissuisimaneq innersuussutigineqarpoq, tassani immaqa oqallinnissamut kaammattuutaanngilaq tamanna.

 

Tassa taakkuinnaagallarput. Qujanaq.

 

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkut oqaaseqassaaq Enos Lyberth, Siumut.

 

Enos Lyberth, Siumut.

Qujanaq.

Siullermik soorunami Demokraatit siunnersuutaat taanna Palle Christiansen-ip aatsaannguaq aamma maannga qaqinnermini oqaasii taakkua nangeqqissanngilakka, kisianni Demokraatit oqaluttuata aallaqqaammut oqaatigisaa una uanga issualaassavara, oqaatsit marluk – imak oqarmat: Demokraatinit suliareqqinneqartariaqarsoraarput – imaappoq – uanga imak paasivara ilaatigut immaqa Demokraatit aamma siunnersuuteqartumik allaalaartumik aamma immaqa allaalaartumik isumaqarfigigaat, taanna Palle Christiansen-iminngaanniit siunnersuuut.

 

Kisianni tassa Siumumit pingaartilluinnakkatta aammalu ukiorparpassuarni sungiusimasatta annerpaat ilagaat, nunatsinni periarfissat assigiissumik apeqqutaanngitsoq piitsuussuseq apeqqutaanngitsorlu pisuussuseq, kisianni inuiaat tunniussinnaasaat – inuiaat atugassaat assigiissumik pigineqarlutillu atorneqarnissaat. Taanna Siumumiit qaqugukkulluunniit allanngortinnissaa kissaatigineqanngilaq, kissaatiginngilarpullu.

 

Taamaattumik aamma aasaq manna Diskobugtimi angalaarnitsinni assorujorujussuaq annertuumik paasitinneqarpugut ilaatigut maannga Landsting-imut isinngikkallaratta radiuukkut assorujussuaq eqqartorneqartarput Peqqinnissaqarfik imak ajortigisunik atugaqartoq, kisianni taamaavinngitsoq paasivarput. Aamma Palle Christiansen-ip suleqatai eqqarsaatigalugit. Suliartik nuannaraat, suliartillu aamma pimoorulluinnarlugu suleqataaffigigaat tassani aamma erseqqilluinnartumik paasisaqarpugut.

 

Taamaattumik Palle Christiansen-ip uannut ilaatigut oqaataa qanoq ilisamik tamakkua kigutigissaasut suliartik nuannarissavaat a tukkatik imaattut, kisianni taamaakkaluartoq sulisorpassuit sulinertik nuannaraat, atukkamikkut soorunami iluarsisariaqartoqarpoq pingaartumik sulisoqarnerup tungaatigut. Taanna Naalakkersuisut aamma ilaatigut Naalakkersuisut Siulittaasuata ammaanermini aammalu maannakkut Naalakkersuisup erseqqilluinnartumik oqaatigisaa Siumumiit assorujussuaq isumalluarfigaarput. Upernaaru naatsorsuutigaarput Naalakkersuisut saqqummiussiumaartut immaqa tamanut annertunerusumik naammaginarsinnaasunik, taanna uagut Siumuminngaanniit pissangalluta utaqqissavarput.

Qujanaq.

 

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Tullinnguutissaaq Per Berthelsen.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Siunnersuuteqartoq soorunami oqallissaarummi saqqummiussimmat pissusia ilaanneeriarluni arrattutut pissuseqartaraluarami illuatungilerneqaraangami. Siullermik una 850 million kronit Peqqinnissaqarfimmut soorunami aningaasarpassuupput aamma kisianni tassani aningaasarpassuunerannut peqqutaagami nalunngilarput Kalaallit Nunaat nunarput angeqigami, siammaseqigami aningaasartuutit immikkut ittut nunanut allanut sanilliussinnaanngitsut, tassuunakkut nammattariaqartaratsigit.

 

Uani ilaatigut akiliuteqartarluni 2 million kronit nassaarineqartussaagaluartutut siunnersuuteqartup isikkulerniagaik 51 millionit kigutilerinermut atortarutsigit, taava allaffissornikkut ingerlatsinermi +4 million –2 million ilaa, taamaakkami imaanngilaq 2 millioninik qaavatigut ilisisinnagaluartugut. Aatsaat-una 51+4–2-rutta aatsaat taakkua iluatigilertussaagaluarigut.

 

Inuit Ataqatigiit oqaaseqaataanut uparuarpaa siunnersuuteqartup inuit viinnisiguni, tupasigunillu tupasisarlutillu taava sooq kigutilerinermut akileeqataasinnaanngitsut. Siunnersuuteqartoq qinnuvigissavara inuit tamarmik Kalaallit Nunaanniittut taamatut inooriaaseqanngimmata, taanna ataqqilaaqqullugu. Inoqarmat ilumoorlutik tamaviaarlutik inuuniartunik, ilumoorlutillu viinninut tupanullu atuinngikkaluarlutik ilumoorlutik akiliuteqaqqaarlutik kigutileritittalissagaluarunik annikitsumilluunniit tunuarsimaarfigisariaqartassagaat.

 

Taavalu uku oqaatigisai tandlæge-mut ersinermut kigutileritinnermut ersinermut aggerneq ajortut, taamaattoqartuaannassaaq akilerneqartarpat – akilinngikkaluarpalluunniit, tandlægeskræk-illit tassaniittuassapput, kisianni taava taakkua + ilaa ilannguttalissavagut kigutilerinermut ersigalugulu aammalu saniatigut akilernissaa, ilaa plus-eqattaalersinnaavagut peqqutaasut assigiinngitsut taakkununnga ilanngullutik. Taavalu soorunami uagut Inuit Ataqatigiinninngaanniit isumaqarnerput aamma erseqqissarparput kigutit nakorsaannik aningaasarsiatigut pitsaanerusumik atugassaqartitaallutik, tassuunakkoorlugit amerlanerusunik nunatsinnut aggertoqarnissaa taanna innersuussutigivarput. Siunnersuuteqartulli imatut saqqummiuppaa ilinniarsimassuseq soorlu aatsaat akiliisarpata, akileeqataasarpata aatsaat ilinniarsimassutsikkut kigutit nakorsaanut aatsaat soqutiginassasut. Isumaqarpunga aamma ilinniarsimassutsikkut pissanganassaaq nunamut unammilligassamut ineriartorfigisassamut ornigulluni ilinniarsimassuseq atorlugu akeqarnersoq akeqarnersulluunniit aallaaviginagu taakkununnga soqutiginartorujussuussasoq. Qujanaq.

 

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu Per Berthelsen Demokratit tullinnguutissaaq Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

 

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Aatsaaginnaq Enos Lyberthip issuaavigaatigut tassa suliareqqinneqarnissaa iluatinnartutut isigigipput. Tassa uani paasisariaqartoq unaavoq soorunami taamatut oqallisissamik qaqitaqarneq tassaasarpoq isummanik tipisiuineq taamaattumillu tassa malitseqarsinnaasoq siunnersuummik. Uagullu tungitsinnit pilerivallaarujussuarlutaa aappassaaneernissaa aalajangiutereeraluaripput. Kisianni tassa aatsaat siunnersuut uumap malitsigisassaa qaqinneqarpat taamaaliorsinnaassaagut.

 

Aasinaasiit tassa erseqqissumik takuarput tunngaviusumik atuarfik atuarfimmi pissutsit pitsaanngitsut. Agathe Fontainimmi saqqummiussaa tunngavigalugu kisitsinermik ilinniarfik amigaateqarluinnarsimavoq.

 

Tusareerparput kigutilerinermut atatillugu 51 million kr-usut. Demokratinit Palle Christiansenip siunnersuutaa 4 million kr-nik qaavatigut isertitsinissamik kinguneqartussaasutut naatsorsuutigineqarput. Taakkunanngali Naalakkersuisut tungaanit nalilerneqarluni 4 million kr-nit kaaviiaartinneqalersut nutaat iluanni aningaasartuutaassasoq 2 millionit allaffissornermut akiliisitsiniarnernut allanullu.

 

Kisianni taamaakkaluartoq tassa uanga ukioqatigiingajakkaluarluta immaqa uanga Nuummi atuarfimmi ilinniakkakka tunngavigalugit mill ioninik marlunnik iluanaarutissanik qaavatigut tunniussaqartussaassaaq.

 

Naalakkersuisullu oqaatigisaat tassalu Palle Christiansenip oqarneranut sanilliussassaqarput ullumikkut kikkut tamarmik assigiimmik ajortumik tunngaveqartumik kigutilerinermut tunngatillugu atugaqartitaapput. Naalakkersuisut nassueruteqarput siunnersuut una ilaannut iluaqusiisinnaassasoq. Ilaannaannut, inuiaqatigiit ilaannaannut.

 

Kisianni oqartariaqarpugut tamanna soorlu siuariaallannerussasoq. Tamarmik ajortumik atugaqarneraninngaaniit ilaasa pitsaanerusumik atugaqalernissaat soorlu orniginassagaluartoq.

 

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq tullinnguutissaaq siunnersuuteqartoq. Takanna.

 

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Uangattaaq oqaaserineqartunut qujavunga. Tassa soqutinartartorujussuuvoq siunnersuutit oqallissaarutit taamaattut eqqartuiffigeqatigiissallugit. Uanga erseqqissaateqalaarusuppunga, soorlu Atassumminngaaniit oqaatigineqarpoq kigutilerisut aammalu kigutileriffinni sulisut taakkua allaffissornermut nukitik atornagit kigutilerinermut nukitik atortariaqaraat. Isumaqatigisorujussuuvara Atassutip oqaaseqartua Jensine Berthelseni.

 

Aamma isumaqarpunga akissuteqarnissatsinnut Palle Christiansenimut sukumiisumik peqqissaartumillu peqqinnisarqarfimmi sulisimasugut ajunngitsumik tunngavilersorluakkamillu akissuteqarnissarput siunertaralugu.

 

Taamaattumik kisitsisit maani saqqummiunneqartut sumik tunuliaqutaqarnersut assersuusiorfigilaarusuppara. Tassa kisitsisit ukua saqqummiussagut 30.000-tit regninngit ukiumut nassiunneqartalissagaluarput taavalu sulisut imaattoq, kigutileriffinni sulisut ataaseq minutsit tallimat arfineq marlullu akornanni atortalissagaluarpaat regninginik allattuinermut. Taava naatsorsoraanni 30.000-nik gangerlugu imaappoq atorfiit ulloq naallugu sulisussat atorfiit marluk taava inuttalerneqartariaqalissapput tamakkuninnga suliaqartussanik sinerissami.

 

Taassumap saniatigut pisortaqarfimmi inuk ulloq naallugu sulisalissagaluarpoq tamakkuninnga nakkutilliilluni. Tassa imaappoq atorfiit pingasut taava pisariaqartinneqalissagaluarput. Taava aamma naatsorsuutigineqartariaqalissaaq taakkua regninngit 30.000-t ingerlaannaq akilerneqarnavianngimmata taamaalilluni eqqaasitsissutinik allakkanik nassiusisoqartariaqalissaaq. Tassa asuliinaanngitsoq oqarpugut allaffissornikkut nukiit annertuut atorneqalissagaluarput.

 

Taavalu oqarpugut siunnersuuteqartoq nammineq oqarami ilaannakortumik tamakkiisuunngitsumik akiliuteqartarnissaq taanna orniginarnerutillugu aamma tassani mianerisassaammat inuit annertuunik ooriuteqanngitsut.

 

Taamaattumik uagut kisitsinitsinni naatsorsuuteqarnitsinni oqarpugut regninngi tamakkiisuunngitsoq kisianni pingajorarterutaa akileratalissappagu taava taamatullu taamatullu naatsorsuuteqarpugut. Tassa 4 millionit isertitsissutigineqarsinnaagaluarput kisianni allaffissornermut 2 millionit aammalu akilinngitsuukkat taakkua isumakkeernissaannut 2 millionit. Tassa sinneruttut iluanaarutissat taamak oqarsinnaagutta tassa 2 millionit.

 

Taakkua aningaasat immaqa atorfinnut pingasunut inuttaliinissamut illuartinneqarsinnaagaluarput. Kisianni oqarpugut nassuerutigalugu soorlu Per Berthelsen Demokratininngaaneersoq aatsaannguaq oqartoq Naalakkersuisut nassuerutigigaat ullumikkut pissutsit naammaginanngitsut.

 

Aap taanna nassuerutigivarput oqarluta sulisoqarniarnikkut pissutsit iluarsisariaqarpagut. Aningaasanik amerlanerusunik peqaleraluarutta ullumikkulli atorfiit oorissaqarteriikkagut taakkua inuttaqartissinnaanagit taava suna pitsaaqutigissagamiuk. Ilungersunartoq tassaniikkami sulisoqarniarnikkut pissutsini. Oqarpugut taakkua ilungersorluta massakkut suliniarfigilerpagut.

 

Soorlu peqqinnissaqarfimmi atorfiit allat pillugit qallunaat nunaannut reklameriartortartut sulisussaqarniarnissaq pitsaasunik tassunga sangutinnissaa anguniarlugu aamma ukiut kingulliit taamatut aaqqissuulluakkamik sulisoqareernerata kinguneri pitsaasut massakkut takulereerpagut. Taamaattumik periaaseq taanna kigutit nakorsaqarniarnermut tunngatillugu atorusupparput. Pissutsit imaluunniit sulineq tassuuna imaattorniarparput, uummarsaqqinniarparput.

 

Nuannaarutigaara Demokratit oqaaseqartuat Per Berthelsenip tikimmagit finanslovemut imaluunniit aningaasanut inatsisissami siunnersuummi takuneqarsinnaammat peqqinnissaqarfinni imaluunniit kigutileriffinnut isertitsissutaasut 600.000-tit allassimammata.

 

Taanna qujassutigeqaara oqaatigineqarmat. Imaallaat periarfissinneqarpunga nassuiaateqarfigilaassallugu periarfissaq alla Palle Christiansenip oqaatsimik ataasinnguamilluunniit manna tikillugu eqqaanngisaa.

 

Tassa ilisimaneqarpoq kigutileriffiit matoreernerisa kingorna innuttaasut akiliisillugit kiffartuunneqarsinnaammata. Aamma taanna periarfissaq atorluarneqartarpoq. Tassanilu suliartikkumasut soorlu nalinginnaasumik ulluinnarni akeqanngitsumik kigutileritittoqarsinnaavoq. Annertusisamik kigutilerikkusuttoqarpat taava kigutileriffiup matoreernerata kingorna kigutilerisoq neqerooruteqarsinnaavoq taavalu tassani pisortat atortorissaarutaat atorluarneqarsinnaapput materialit assigiinngitsut. Taava peqqinnissaqarfiup tassa pisortat regninngit akilertarpai tassunga inummut suliaritissimasumut taavalu akiliutit avinneqartarput affaai kigutip nakorsaata tigusarpai affai peqqinnissaqarfiup.

 

Taamaalilluni aningaasanut inatsisissamut siunnersuummi takuneqarsinnaavoq isertitsissutaasinnaasut taakkua 600.000 kr-nit nalingi. Imatut paasisariaqarpoq periarfissaq taanna aamma atorneqarpoq. Aamma atorluarneqarpoq.

 

Isumaqarpunga taanna erseqissaatigilaassallugu pissusissamisoorluinnartoq. Taava Palle Christiansenip oqaatigivaa imaluunniit apeqqutigivaa Naalakkersuisunut suniartusiuna massakkorpiaq qanoq iliuuseqarniarpisi. Oqarlunilu manna tikillugu akisimanngikkipput. Isumaqarpunga taanna eqqoqqissaanngitsoq ammaanermi oqalugiaateqarmat Naalakkersuisut Siulittaasuat peqqinnissaqarfimminngaaniit nalunaarut pingaaruteqartoq oqaatigivaa oqarluni massakkut ilungersorluta suliniutigipput kigutileriffeqarnermut tunngatillugu anguniagassatut siunnerfiit erseqqissarneqarput taakkualu qanoq timitaliivigineqarnissaat pilersaarusiorneqarlutik.

 

Aamma saqqummiigama ilanngullugu oqaatigaara pilersaarut taanna upernaaru Inatsisartunut saqqummiukkumaarlugu. Naluara upernaamut oqarama taanna erininarnersoq kisianni sukkanerusumik qanoq iliuuseqarsinnaanngilagut. Suliat aallartipput aamma uanga isumalluarfigivakka.

 

Taava soqutinartorujussuuvoq aamma sulisoqarnermut tunngatillugu landskarsip naatsorsutai kingumut qiviaraanni taava takuneqarsinnaavoq atorfiit kigutilerisutut tamakkiisut inuttaqartarsimannginneri ilaatigut peqqutaalluni aningaasaliissutigineqartartut atorneqartarsimanngimmata tamakkiisut. Tassuunakkut uppernarseqqiinnarparput sulisoqarniarnermut tunngatillugu ilungersortartiaqarpugut atorfiit taakkua pioreersut inuttalernissaat tassa suliniarneq tassani aallartittariaqarpoq.

 

Taava ilaatigut Palle Christiansenip ippigivaa oqaaseq imaluunniit akissuteqarnernnini innersuussigama Amerikami misissuisimanermut tassa allamik periarfissaqarsimanngilagut nunatsinni missuisoqarsimanngilaq qallunaat nunaanni misissuisoqarsimanngilaq. Taava taanna assersuutigerusussimavarput. Ajuusaarutigissavara taanna naleqanngitsutut isigineqassappat. Kisianni allamik toqqammavissaqannginnatta taanna qimerloornissaa piukkussimavarput.

 

Naggasiutigalugu oqaatigilaassavara peqqinnissaqarfimmi ileqquuvoq atorfiit inuttaqanngitsut qinnuteqarfigineqaraangata taava qinnuteqartup piginnaasai tassunga atorfimmut nalequppata naammappatalu taava atorfinitsisisoqartarmat. Aamma taanna kigutit nakorsaannut periuseq atuummat.

 

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Palle Christiansen Demokratit siunnersuuteqartoq, tullinnguutissaarlu Jensine Berthelsen Atassut.

 

Palle Christiansen, Demokraatit.

Tassa Naalakkersuisut akissuteqaataannut oqaaseqalaarniarpunga Naalakkersuisut allapput immaqa innuttaasut kigutit nakorsaanukartarnavianngitsut taamatut akiliisalissagunik. Maannakkut taamaaliortoqartarpoq taamatut pisoqanngilaq.

 

Privatinut maannakkut piummattorpassuupput akiliisaraluarlutik. Tassa pisariaqartitsisoqarpoq taamaattoqarnissaanut tamakku aaqqiivigiinnartariaqarpagut.

 

Aamma innuttaasut naammagittaalliulernissaat aamma tamatuma kingunerissagaa taamaattoqarnavianngilaq. Tassa aamma innutaasut ilaat akiliinngitsoortarnerat ajornartorsiutaalissagunarpoq. Tassa akiliisitsiniartarfitsigut aamma taakkua akiliisinniarneqarsinnaapput. Aammalu ikiuutisisartuugunik aamma taakkua akikinnerusumik aamma akiliisinneqartarsinnaassapput.

 

Aamma paasissutissat aalajangersimasut pissarsiarineqartariaqartut tassa pitsaasumik oqallinnikkut tassa tamakkua pissarsiarineqarsinnaapput.

 

Taavalu amerikamiut misissuisimanerat tassa taanna innersuussutigineqarpoq allamimmi pissarsiassaqanngimmat. Kisianni kigutit nakorsaasa saqqummersittagaanni tamakkuninnga peqarluarpoq. Taanna aamma sinerissami aqutsisoqarfimmi aamma taanna pissarsiarisinnaassavarsi.

 

Taavalu innuttaasut ilarpassui kigutilerisulianngitsoortassasut taanna taamatut akiliisoqartalissappat tassa siunissaq eqqarsaatigalugu kigutileritittarneq imminut akilersinnaasoq tamat nalunngilaat. Taakku annertunerusumik pulaffiginianngilakka.

 

Taavalu kalaalerpassuaqarpoq pisortat kigutileriffiutaannut saaffiginnittartut tassa akeqarneranik tusaraangamik taanna tupaallaatigisartorujussuuvaat. Taavalu taakkorpiaat aamma Danmarkimukarunik kigutit nakorsaanukarnissaminnut aamma aningaasanik toqqorterisarsimapput. Tassa aamma maani taamatut akiliisoqartaleraluarpat aamma taava taakku aningaasat maaniiginnalissagaluarput Danmarkimi atorneqartussaagaluit.

 

Novemberimi atortussaarukkatta missingersuutivut aningaasartaarutilermata taava atortussarsiutissaarukkatta taava ilarparujussui itigartittariaqarsimavagut. Tassa imminnut ataqatigiinngitsoqarpoq. Taavalu Naalakkersuisunut Ilaasortamut tassa pimoorullugu ilinnialersimasoq takuara paasivara kisianni Demokratininngaaniit paaserusukkaluarparput qaqugu misissuinissaq naammassineqassava. Taavalu aamma qaqugu suliassartai aallartinneqassanersut.

 

Aamma Naalakkersuisunut Ilaasortap pulaffigivaa regninngit akiligassat allagartai qasserpassuit atorneqartassanersut aamma inuit atorneqartussat taakkunnga tunngasut. Taava atorfiit pingasut tassani eqqaaneqarput. Aamma 2 millionit allaffissornermut atorneqartussat taakkua pingasut kakkaak akisusimangaaramik.

 

Taavalu taakkununnga pingasut 2 millionit atorneqartassappata taava taamaakkaluarpalluunniit suli 2 millionit suli sinneqartoorutaasussaapput tassa taamaappoq sinneqartooruteqartoqartassaaq. 4 millionit taakkua taaneqarmata 51 millioninut atorneqartunut sanilliullugit taakkua annertungaatsiarput.

 

Taava Naalakkersuisoq aamma oqarpoq imaluunniit Naalakkersuisunut Ilaasortaq oqarpoq Kalaallit Nunaanni atorfiit pitsaalluinnartumik nittarsaanniarneqalersut taava atorfiit 18-t inuttaqanngitsut qaammatini tulliuttuni qaangiuttuni inuttalerneqarsimanngitsuppata taava ussassaarineq taanna pitsaavallaarsimassanngilaq.

 

Taava oqallinneq aallartittariaqartoq tassa Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit atorfissaqartippaat ukuukua siunnerfiginiarigut tassa taakkua oqallisigissallugit. Tassa uani akissuteqaatissinnimi takujuminaammat tassa kigutileritinnermut tunngatillugu suut ilissi siunnerfiginerissi. Tamakkua akissuteqarfigeqqunaraluaqaat.

 

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Augusta Salling Atassut tullinnguutissaaq Agathe Fontain.

 

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Qujanartumik suna tamarmi qernertuinnarsuunngilaq tassami nalunngilarput meeqqat kigutaasa paarineqarnissaannut angajoqqaat akisussaanerpaajugaluartulluunniit atuarfinni tamaviaarlutik meeqqat kigutai kigutaasa paarilluarneqarnissaannut suliuniutit annertuut ingerlanneqartartut, naak tamanna toqqaannartumik sinerissami kigutilerisussaaleqinermut massakkorpiaq vikariusut eqqaassanngikkaanni arfinilinnik tagginnneqartunut tunnganngikkaluartoq.

 

Kisianni siunissaq ungasinnerusoq isigalugu inuiaqatigiit kigutit paarineqarnissaannut tunngatillugu qaammaasaqarnerput uagut meeraagallaratta kigutinut saliguteqartitaanngilagut. Taamaammat ilaannakuusorujussuarnik massakkut kiguteqarpugut. Kisianni uagut qitornatsinnut kigutinut saliguteqartitsivugut aammalu pinngitsooratik kigutitik salittassagaat isumannaarniartarparput angajoqqaatut aamma qularutiginngilara angajoqqaarpassuit taamaattut.

 

Taamaattumik suna tamarmi qernertuinnarsuunngilaq Palle Christiansen. Aamma unamminassusia kigutilerisuunerup unamminassusia eqqarsaatigalugu isumaqarpunga eqqaamasariaqaripput Atassumminngaaniit ukiut 2000-mi naalakkersuinikkut imaluunniit silittumik isumaqatigiissuteqartoqarnissaa peqqinnissaq pillugu ujartuinikuunerput tunngavigalugu aammalu kingusinnerusukkut Demokratit ujartuinerat tunngavigalugu peqqinnissaqarfik tamaat isigalugu aamma kigutileritittarnermut tunngassuteqartut ajornartorsiutaasinnaasut qulaajaaffigineqarnissaannut aammalu siunissaq ungasinnerusoq isigalugu aaqqiiniutaasinnaasunik ujartueqatigiinnissaq periarfissaqarluarpoq suliniutigineqartut massakkut saniatigut.

 

Taamaattumik siunissaq isigalugu suna tamarmi umiarsuaq kivilersutut isikkoqanngilaq qujanartumik. Isumaqarpunga isumalluartariaqartugut aamma una oqariartaaserineqartoq tamarmik ajunngitsumik atugaqartuunngitsut kisiannili tamarmik ajortumik atugaqartut atugaqaqatigiittut inuiaqatigiit. Isumaqarpunga taamatut oqalunneq tunngavissaqanngitsoq taakkartoriikkakka tunngavigalugit.

 

Taavalu aamma matumani tassami una pisortat kigutileriffiisa akiliilluni atorneqarsinnaanerisa saniatigut Atassumminngaaniit taavarput aamma Palle Christiansenimut erseqqissaatigaarput nammineq akiliilluni periarfissallit pisortat kigutileriffiinut artukkiinnginnerisigut periarfissat pilertornerusumik kigutileritinnissamut periarfissat annerujartulissapput aamma pitsaassusaat qularnanngitsumik qaffakkiartuleqqissaaq kigutilerisut kigutaajaanerinnarmik suliaqarunnaarlutik kisiannili aamma kigutilerisut suliassaannik allanik saliisarnernik tamakkuninngalu suliaqarsinnaanissaminnut annerusumik periarfissaqariartussapput.

 

Taamaattumik isumaqarpunga imatut ujartuineq isikkulerlugu, umiarsuaq kivilersutut kigutileritittarnerup tungaatigut pissutissaqanngitsoq. Isumaqarpunga naapitsiffiusinnaasut arlalippassuusut matumani taakkartorneqartut.

 

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Qujanaq. Eqqaasitsissutigilaassavara atinik taaguigaangassi kinguliai ilanngitilaartassagassigit. Minnerunngitsumillu aamma kinguliat eqqortut atortassagassigit. Taava massakkut Agathe Fontain pingajuussaaniilerami minutsinik marlunnik.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Aap tassa Per Berthelsen aap kisitsillaqqeqaatit asuki. Aap paasivara kukkusumik eqqarsarsimanera tassuunakkut eqqaamasama paarlaannerini taamatut oqaaseqarpunga.

 

Siullermik siunnersuuteqartup paasisariaqarpaa inuit assigiinngitsut uani eqqartoratsigit. Taakkua akiliillutik kigutileritikkiartorsinnaasut taakkua aamma periarfissaq atorluarpaat. Kisianni inoqarmat uani illersorniakkatsinnik akiliisinnaanavianngitsunik. Taakkuukua illersorlugit taamatut taamaattumik siunnersuutit tapersinngikkipput.

 

Aamma isumaqarpunga soorlu oqartarnerit akerlilersoraluarussinga pitsaasaarfigiumaarpassi. Inissaminiinngilaq maani oqallittarfimmi taamatut imminut allaanerujussuarmik inissilluni taamatut ilaasortaqatinut qiviartarneq.

 

Taavalu maluginiarlugu eqqaaniarpara una ilaa Demokratit ersarissartarmassuk suna tamarmik akilersinnaasariaqarpoq suna tamarmik imminut akilersinnaagaangami aatsaat ingerlanneqartariaqarpoq. Kisiannili uani paasivarput ammaffigigaat imminut akilersinnaanngikkaluartunik peqataasinnaallutik arlaatigut. Taamaakkami una aamma oqaatiginiaannarlugu ilaa partiit oqaaseqaataat pillugit Demokratit nammineq upissunnneqarneq ajorput imatut imaattullu pigaasi ilaa, oqallinneq taamaattumik imminut ataqqinninnerusumik tunngaveqarluni oqallinnerusariaqarpoq.

 

Ataatsimiinnermik aqutsisoq, Augusta Salling, Atassut.

Qujanaq. massakkullu Per Berthelsen Demokratit aamma illit pingajussaaniileravit minutsini marlunni.

 

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Pingajussaaniilerama. Siullermik Agathe Fontain kisitsillaqqinneraanera uannut taratsernaguluunniit iivara. Palle Christiansenip qernertuinnarsuarmik qalipaasersuisut oqalutsinneqarnera uanga eqqortutut isigisinnaanngilara.

 

Uanimi siunnersuuteqartup oqallinnissamik ujartorpaa suut siunissamut kigutileritinnissamut atatillugu takorloorneqarnersut, taamaalilluni oqallinnikkut kiguserisummi partiilersorneq soqutiginavianngimmassuk. Qanoq aaqqiisinnaaneq taanna isumaqatigiilluni ingerlasinnaanersoq pingaartuummat naniniassallugu.

 

Kisianni eqqarsarneq suut tamaasa qernertuinnanngorlugit imaluunniit kigutit qernertinnikut pissaguitsigit oqaatigisariaqarparput maannamut nunatsinni nalunaarsukkat malillugit nunatsinni innuttaasut qallunaanut sanilliullugit tallimariaammik kigutiminni putoqarnerusarmata. Taamaattumik isumaqavippunga qulequtaq eqqartorneqartoq pisariaqavissuussoq qaqissallugu oqallisigissallugulu.

 

Taamaattumik uani nuannarinngilara siunnersuut imaluunniit oqallissaaruteqartoq taamatut qernertuinnarsuarmik isiginnittutut nalilerneqassappat. Naamik ilinniarsimasutut nalunngisat aallaavigalugit innuttaasunut iluaqutaasussamik oqallissaarivoq. Taamaattumik isumaqarpunga nuannaarluta tigussagipput.

 

Massakkummi oqarsinnaavugut tassa takorluukkat assigiinngitsut saqqummiunneqartut aallaavigalugit immaqa qanillisarsinnaanerparput aqqutissaq pitsaanerusoq soorlu uani ilaannakumik akiliuteqarluni kigutileriffinnik ingerlatsinnaaneq eqqarsaatigigutsigit taava immaqa oqartoqarsinnnaavoq tunngaviusumik kigutit paarinissaannut suliaqartarneq taanna akeqassanngitsoq. Kisiannili kigutit arlaatigut kusassarniarlugit suliaritittarnerit tamakkua iluini akiuteqartarneq ammaanniarneqarsinnaasoq.

 

Aamma uagut oqanngilagut pingajorarterut akilerneqassasoq. Uagut aallaavipput tassaavoq 1/8 arfineq pingajorarterutaa akilerneqarsinnaasoq tassanilu tassa kaaviiaartinneqartut taakku eqqartorneqarlutik. Aap naamakkallarli.

 

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq oqaaseqassaaq.

 

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Isumaqatigiissutigisarput unaavoq tusaasinnaasara malillugu ilumoorpoq kigutileritittarnermut tunngatillugu suliassaqarpugut pingaarutilimmik. Uagut oqarpugut sulisussaqarniarnermut tunngasoq taanna ilungersunarnerpaatut isigigatsigu siulliullugu aallutissavarput.

 

Aamma oqarpugut upernaaru Inatsisartunut saqqummiiumaarluta kigutilerittarnermut tunngatillugu anguniagassat siunnerfiit qanoq ittut taavalu taakkua timitalernissaanut periaasissat qanoq ittut taamaalilluta oqallissinnaajumaarpugut. Ilisimaneqarpoq aprilip 16-ani Inatsisartut ataatsimiilissasut upernaakkut issaq 31. oktober ammaanersioratta taanna aalajangiunneqarpoq. Aamma ilisimaneqarpoq sapaatip akunneri tallimat sioqqullugu tunniussisartugut oqaluuserisassanik. Imaappoq martsip ingerlanerani pisortatigoortumik tunniunneqarsinnaassooq oqallissaarut taanna. Peqqissaarullugu suliarineqartariaqarpoq. Aamma uanga qilanaarivara Inatsisartut Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaq qanimut tamatuminnga oqalliseqatigissallugu.

 

Minnerunngitsumik nuannaarutigaara Siumup Atassutip Inuit Ataqatigiit Kattusseqatigiillu oqaaseqartartui Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiussara tamakkiisumik tapersermassuk tassuunakkut erserpoq amerlanerussuteqarluartut taakkua akissutigineqartut Naalakkersuisut tungaaninngaaniit naammagisimaarlugit ilalermatigit.

 

Taamaattumik oqalliseqqissinnaavugut kigutileritittarnermut tunngatillugu pitsaaqutissat sukkut qanoq iliornikkut pivisunngortissinnaanerigut. Kisianni isumaqarpunga aamma Demokratit nassuerutigisariaqaraat tallimaannaallutik massakkut ilaannakortuugaluamilluunniit akiliuteqartitsisarnissamut tunngatillugu isumaqaramik. Sinneri allatut isumaqarput taavalu nalunaarutigineqartut utimut uagutsinnut soorunami sulinerput nangeqqissavarput.

 

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu siunnersuuteqartoq Palle Christiansen Demokratit. Pingajussaaniilerami 2 minutsit.

 

Palle Christiansen, Demokraatit.

Tassa naggasiullugu oqaaseqaatigiumasakka tassa Atassut qutsavigaara allaffimmiussanik pitsaasunik atorfinitsisiumasinnaammat. Taava tassani immaqa pisortaqarfimmi aamma sulisut allat immaqa atorsinnaagaluarparput taava 2 million kr-nit sipaaqqissagaluarpagut.

 

Tassa taakku taamaattut akissarsiarissaassaqaat. Taavalu naggataatigut Naalakkersuisunut ilaasortaq oqarpoq aap uagut Demokratit tallimaannaasugut Inatsisartuni taava oqallittoqartillugu qassinik ilaasortaqarneq apeqqutaasariaqanngilaq. Tassa imatut immaqa oqarluni siunnersuut tallimaannaarnik tunuliaqutaqarmat atorsinnaassanngitsoq. Tamanna atorneqarsinnaanngilaq.

 

Qujanaq. oqallinnissinnut, taavalu isummassinnut saqqummiussinissinnut. Taava immaqa oqaatsitta tunuanni suliassamik pilersitsisimasinnaassaagut. Qujanaq.

 

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taavalu tullinnguuppoq Jens Napaattooq Siumut.

 

Jens Napatoq, Siumut.

Uani Demokratit saqqummiinerminni ilaatigut Naalakkersuisut ersarilluinnaqqissaartumik oqariartuuteqarnerat paatsoorneqarsinnaanngikkaluartoq ilaatigut soorlusooq kigutilerinerup tungaatigut anguniagaqarneranik oqanngisungaannarlutik toqqammavilersuutinik assigiinngitsunik saqqummiussaqarfigivaat. Kisianni tassunga tunngatillugu aamma qallunaat nunaannut kigutigissariartartut toqqammavilersuutigivaat assigiinngitsut. Aammalu nunatsinni tallimariaammik qallunaanut naleqqiullugu kigutilunneruneranik allaat oqariartuuteqarlutik.

 

Kisiannili taamatut oqalunniarlutik oqarput Naalakkersuisut anguniagaqartartarioaqartut oqallissaarinermi. Kisianni isumaqarpunga erseqqissartariaqartoq uani qulequtaq ersarilluinnaqqissaarmat paatsoorneqarsinnaanngitsorlu tassalu kigutilerinermi ilaannakuusumik akiliisoqartalernissaa oqallissaarutigineqarmat. Aammalu tamanna toqqammavigalugut taanna qulequtaq assigiinngitsutigut toqqammavilersorneqarluni.

 

Taamaattumik ilaatigut Naalakkersuisut anguniagaqannginnerannik assigiinngitsunillu maannakkut puupassaarineq isumaqarpunga pissusissamisuunngilluinnaqqeqqissaartoq.

 

Taamaattumik uagut Siumumiminngaaniit ersarilluinnaqqeqqissaartumik oqaatigeriigarput ilumoorpoq pisariaqarpoq siunissami kigutilerinerup tungaatigut pitsanngorsaaqqinnissaq. Aammami siunnersuuteqartup nammineq oqaatigereerpaa qallunaat nunaanut sanilliutissagutta kigutilunnerup tungaatigut tallimariaammik ajornerusumik inissisimasugut.

 

Taamaattumik aamma Naalakkersuisut ilaatigut sulisutigut ilungersunarsinnaagaluartoq annertunerusumik suliniuteqartoqaqqinnissaa ammaanerminngaaniit maannakkumut saqqummiunneqartartut assigiinngitsut eqqaassagaanni neriunartoqarpoq. Taamaattumik uani Siumumi saqqummiinitsinni aamma ilanngullugu uagut saqqummiupparput uagut Siumumiit soqutigilluinnaqqissaaripput inuit naligiimmik pineqarnissaat. Nalunngilarpummik kikkut tamarmk Danmarkiliarlutik kigutigissariarsinnaanngitsut.

 

Allaalluunniimmi aamma nunaqarfinni isorliunerusunik kigutigissaanerup tungaatigut ajorluinnaqqissaartumik inissisimasoqartoq. Taamaattumik Naalakkersuisup saqqummiussai uani qulequttami ilaatigut avaqqutaarilluni oqallinnermik kinguneqaleraluartoq naammagisimaartorujussuuvarput aamma neriulluarfigalugit aammalu suleqataaffigissavarput.

 

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalillunilu immikkoortoq 38 naammassivoq. Massakkullu immikkoortoq 94 nunatsinni Qaqiffiit aamma ilaqutariinnut katsorsaaviit pillugit apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut. Siunnersuuteqartoq Doris Jakobsen Siumut.

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut qulingat, marlunngorneq 18. november 2003, nal. 16:59

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 94

 

Nunatsinni Qaqiffiit aamma ilaqutariinnut katsorsaaviit pillugit apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Doris Jakobsen)

(Siullermeernera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

 

 

Doris Jakobsen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Nalunngilarput nunatsinni inuit aanngajaarniutinik imigassamillu atornerluisut aamma ilaqutariit katsorsarneqarnissamik pisariaqartitsisut amerliartortut.

 

Ukiuni makkunani katsorsartillutik iluatsittartut iluatsinngitsoortartullu kommuneni, inuiaqatigiinnik politiikerinillu assigiinngitsutigut oqallisigineqarlutik nalilersorneqartarput iluatsitsinngitsoortarnermut suut pissutaanersut qanorlu nutaamik katsorsaariaaseqartoqarnissaanik pisariaqartitsineq eqqartorneqartarluni.

 

Massa kalaallit katsorsaasutut ilinniarsimasut amerliartoraluartut ilinniarsimasunik atorluaasinnaanerput nunatsinni killilerujussuuvoq.

 

Kommunet ilaat katsorsaasunik namminersortunik atorluaarusukkaluarput, attartorlutik imaluunniit atorfinitsitsillutik kommunelli amerlanerpaat taamaaliornissaminnut akissaqanngillat, aalajangersimasumik namminersorlutik katsorsaasut tapiiffigineqarneq ajormata.

 

Nunatsinni kommunet ilaasa misilittagarilereerpaat namminersortunik katsorsaasartunik attartortarneq. Taamatut misilittakkat arlaqartut takutippaat, namminersortunik katsorsaasartunik attartortarneq amerlanerusunut iluaqutaasartoq, sullitarisat pisariaqartitsinerat naapertorlugu sivisunerusumik katsorsaasoqartarnera sullissinerullu allatigut eqaaquteqarnera tunngavigalugu.

 

Ilaqutariinnut katsorsaavik ukiuni arlaqalersuni politikkikkut eqqartorneqartarpoq, ilaqutariillu katsorsaavianni pisariaqartitsitsineq kommunet ilaannit saqqummiunneqartarpoq, ukiunilu arlaqalersuni naalakkersuinikkut oqallisigineqartarsimalluni.

 

Aamma nalunngilarput kommunet amerlasuut ilaqutariinnut katsorsaavinnik pilersitsinissamik kissaateqartartut.

 

Taamaattumik nunatsinni Qaqiffiit sivisunerusumik katsorsaasalersinnaanerat, kalaallillu katsorsaanermik ilinniagallit atorluarneqarnerunissaat kiisalu ilaqutariinnut katsorsaaviup pilersinneqarnissaa pillugu apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut taamatut saqqummiuppara, neriullunga isummersorfigineqarluarumaartoq. Qujanaq.

 

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu akissuteqassaaq Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq. Takanna.

 

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Apeqqutigineqartunut Naalakkersuisut akissuteqaataat Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiutissavakka.

 

Inatsisartunut ilaasortap Doris Jakobsenip apeqqutai tassa katsorsaavinni sivisunerusumik katsorsartittarnermut, katsorsaasutut kalaallit ilinniarsimasut atorneqarnerunissaannut kiisalu ilaqutariinnut katsorsaaviit amerlanerusut pilersinneqarnissaannut tunngasuupput. Saqqummiininni apeqqutit tulleriiaarneri naapertorlugit oqaaseqarfigissavakka.

 

Qaqiffinni katsorsaanerit ima aaqqissuunneqarput katsorsarneqartut namminneq atornerluinermik ajornartorsiuteqarnerminnik aamma atornerluijunnaarniarnerup nalaani nakkaattoorfiusinnaasunik paasisaqarnissaat siunertaralugu. Qaqiffinni katsorsartinnermi ilaqutarisat ilaatinneqartarput sap. akunneranik sivisussusilimmik ilaqutariinnut katsorsaanissamik neqerooruteqartarnikkut.

 

Katsorsaariaatsimi atorneqartumi imigassamik, iisartakkanik imaluunniit hashimik pinngitsuuisinnaannginneq ilaqutariinni nappaatitut isigineqarpoq, tamanna ima paasillugu pinngitsuuisinnaannginneq aamma ilaqutariinnut tamarmiusunut sunniisarpoq, tassa imigassartortup, iisartagartortup imaluunniit hashimik pujortartartup kisimi ajornartorsiutiginngikkaa. Qaqiffinni katsorsartinneq sap. akunnerinik arfinilinnik sivisussuseqarpoq.

 

Katsorsartilluni uninnganerit sivitsorneqartarneri pigajunnerupput atornerlugaq ataasiinnaanngikkaangat, assersuutigalugu hashi imigassarlu imaluunniit hashi iisartakkallu ataatsikkut atornerlugaappata. Katsorsartilluni uninnganerit sap. akunnerinik pingasunik aamma arfinilinnik sivitsorneqarsinnaapput, tamatumani inuit ataasiakkaat pisariaqartitsinerat apeqqutaavoq. Taamaattumik katsorsartilluni uninnganerup qanoq sivisutiginissaa aalajangersimasumik killiliivigineqanngilaq.

 

Maannakkorpiaq katsorsaasutut ilinniarsimasut 12-iupput. Ilinniartitaaneq qaammatinik 18-inik sivisussuseqarpoq atuagarsorneqartaqarluni suliffimmilu sungiusarnemik misiliinertaqarluni.

 

Nuummi Ilulissanilu Qaqiffinni katsorsaasut katillugit arfinillit atorfeqartinneqarput, taakkunannga tallimat kalaaliullutik kalaallisullu oqaaseqartuullutik. Inuit katsorsaanermik ilinniagaqartut inunnik pinngitsuuisinnaajunnaarsimasunik siunnersuisinnaalerlutillu katsorsaasinnaalersarput.

 

Inuit katsorsaanermik ilinniagaqalersartut ilinniakkatigut piginnaasaqarnerullu tungaatigut assigiinngitsorujussuarnik tunuliaqutaqarput. Pissutsit taakku katsorsaasut tamarmik Qaqiffinni suliffittaartannginnerannut ilaatigut pissutaaqqataapput, tassa katsorsaaviit namminersortunit ingerlatarineqarmata taamaalillutillu sulisussanik atorfinitsitsinissamut namminneq aalajangiisinnaallutik. Katsorsaaviit katsorsaasut tamaasa atorfinitsissinnaanngilaat katsorsaaviit angissusii sulisut amerlassusissaannut killiliisuummata.

 

Peqqissutsimut Pisortaqarfiup ilisimavaa katsorsaasut arlaqartut katsorsaanissaminnik neqerooruteqartartut pingaartumik kommuninit sulisinneqartarlutik. Katsorsaasutut ilinniarsimasut ilaat kommunini pinaveersaartitsinermut siunnersortitut atorfinitsinneqartarput.

 

Taamaattumik katsorsaasut atornerluinermut tunngasuni ilisimasaminnik piginnaasaminnillu tuniniaanissamut periarfissaat annertusiartuinnarput taamaalillutillu ilaatigut pisortani suliffeqalernissaminnut periarfissaqarlutik. Katsorsaasut amerliartorput, taakkualu pisortanik suleqateqalertarmata qularnanngitsumik amerliartortut takusinnaalissavaat atornerluisunik sullissinissaq siunertaralugu ilinniarsimasunik taakkuninnga sulisussarsisoqarsinnaanera.

 

Peqqinnissaqarfimmi atorfinitsitsisarneq suliffeqalertarnerlu pisinnaatitaanertigut akuerineqartarnertigullu sakkortuunik maleruagassaqarpoq aammalu ilinniagaqarsimanermut sakkortuunik piumasaqaatitaqarluni. Taamaattumik peqqissaanikkut nalinginnaasumik sullissinermi Peqqinnissaqarfiup katsorsaasunik atorfinitsitsinissani mianersorfigisariaqarpaa, taakkumi pisinnaatitsissutinik pigisaqanngimmata.

 

Imerajuttut aamma hashimik/nakorsaatinilluunniit atornerluisut qanigisaannut ilaqutariinnut katsorsaanermi ilaatigut sammineqartarput ilaqutariit pinngitsuuisinnaannginnermik sunnerneqarsimasut pissusiinut ileqquinullu ilisarnaatit paasitinneqarnissaat. Kiisalu ilaqutaasut namminneq peqqissuunissartik, atornerluisorlu pinerujunnaarlugu, imminnut eqqarsaatiginerulernissaminnut kaammattorneqartarlutik.

 

Imigassamik ikiaroornartumillu atornerluisunut ataasiakkaanut sammitinneqarnerusumik Qaqiffiit katsorsaasarput, tamatumanilu atornerluisup qanigisai suleqatitut pingaarnerpaatut isigineqartarlutik. Atornerluisut aalakoornaveersaarnissaannut Qaqiffiit ikiuutissapput, taamaalillutik taakku ulluinnarni naapitassaminnik pitsaanerusumik isumaginnissinnaanngoqqullugit. Taamaattumik Qaqiffinni katsorsartinnerit kingusinnerusukkut ilaqutariittut katsorsaarneqarnissamut - tamanna pisariaqartinneqaraangat tunngavissatut katsorsaanertut isigineqarsinnaapput.

 

Ilaqutariinnut katsorsaavinnik pilersitsinissamik kissaateqarnermut tunngaviupput inooqataanikkut ajornartorsiutit assigiinngitsut arlalissuit, kommunit ulluinnarni misigisartagaat. Inooqataanikkut ajornartorsiutinut tunngaviusunut assersuutitut taaneqarsinnaapput angajoqqaatut piginnaasakinneq, inuuniarnermi ajornartorsiutit aningaasaqarnermut tunngasut, inoqatinik saaffissaaleqineq il. il.

 

Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik pingasunik ingerlataqarpoq ilaqutariinnik katsorsaanermik ingerlatitsiviusunik ilaqutariinnillu najugarineqarsinnaasunik, tassa Inuusuttut inaat Qaqortumiittoq, Ilaqutariinnik inooqataanikkut imaluunniit tarnikkut ajornartorsiutinik pissuteqartunik meeqqap alliartorneranik isumaginnissinnaanngitsunik angajoqqaanillu misigissutsimikkut tassanngaannartumik ajornartorsiulersunik sullissivoq. Ilaqutariit sisamat inissaqartinneqarput. Nuummi Røde Korsip Meeqqanut Angerlarsimaffia aammalu Ilulissani ”Sarliap” ilaqutariinnut immikkoortortaqarfia aamma sullissivoq, tassani ilaqutariit ulluinnarni inuunermi atugarissaarnerulernissaat, taamaalillutillu ilaqutariinni inoqutaasut ataasiakkaat ilaqutariillu tamarmiullutik peqqissuunissaat ineriartornissaallu qulakkeerniarlugit piginnaasaqalerumallutik akisussaassuseqarnerumalerlutik iliuuseqarluarsinnaalerumallutillu allanngortitsiniartut tapersersorneqarnissamik ilitsersorneqarnissamik pisariaqartitsisut sullinneqarput. Tassa ”Sarlia”-mi anaanat kisermaat pingasut inissaqartinneqartarput, taavalu Nuummi Røde Kors-imi ilaqutariit pingasut inissaqartinne qarput imaluunniit inuit qulit.

 

Ilaqutariinnut katsorsaanissamik neqeroorutit meeqqanut inuusuttunullu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat naapertorlugu pilersinneqarput, taamaattumik ilaqutariinnut taakkununnga neqeroorutinut aallaaviuvoq meeqqat ikiorneqarnissaminnik tapersersorneqarnissaminnillu pisariaqartitsinerat. Meeqqanut inuuttunullu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat malillugu ikiorsiisarnerit Kommuuninit aningaasalersorneqarput, kisiannili Namminersornerullutik Oqartussat Ilaqutariinnermut Pisortaqarfiannit ingerlanneqarlutik.

 

Meeqqanut inuusuttunullu sumiginnakkat pillugit siunnersuisut ataatsimiititaliap suliaminnik naammassinnissimanera innersuussutigalugu ilaqutariit meerartallit ilaqutariittut pitsaanerusumik inuuneqarlernissaq anguniarlugu tapersorneqarnissamik ikiorneqarnissamik ilitsersorneqarnissamillu pisariaqartitsisut sapinngisamik pitsaanerpaamik qanoq iliorluni ikiorserneqartalersinnaanerat Naalakkersuisut isumaliuutersuutigaat.

 

Taamaattumik neqeroorutit nunamut tamarmut atuuttut amerlanerit pilersinneqarnissaat KANUKOKA-mik oqaloqatiginnissutigineqassapput. Ilaqutariinnik katsorsaanermik immikkoortat amerlineqarnissaannut maannakkut pilersaaruteqartoqanngilaq. Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartuni oqallinnissaq pissanganartoq qilanaraara.

Qujanaq.

 

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut

Qujanaq. Massakkullu Partiit oqaaseqartuinut nuussaagut siulliullunilu oqaaseqassaaq Enos Lyberth, Siumut.

 

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Inatsisartunut Ilaasortap Doris Jakobsenip nunatsinni Qaqiffiit aammalu Ilaqutariinnut katsorsaavik pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallissaarutaasut Siumumiit imatut oqaaseqaateqasaagut.

Nunanut allanut naleqqiulluta imigassartornerup nalilersortuartariaqarparput. Naallu ukiuni kingullerni annertulaaqisunik imigassartornerput annikillisimagaluartoq, taamaattoq suli angivallaartutut minnerulersinneqartariaqavissutullu Siumumiit ilungersuutigissavarput.

Nunatsinni ullumikkut imigassamut ikiaroornartumillu tunngatinnerullugu Qaqiffiit pilersinneqarsimapput. Taakkualu inuiaqatigiinni tamani atorluarneqartartut nalunngilarput. Ilaqutariit katsorsaavigineqarnissaat anguniarlugu siusinnerusukkulli Siumup inuusuttaat isumasioqatigiisitsisarsimapput atsiortitsisaqattaartitsisarsimallutillu Naalakkersuisunut ingerlateqqittakkaminnit. Siunnersuuteqartup ujartugaasa ilagaat nunatsinni ilaqutariinnut katsorsaaviliortariaqartoq, tassani ilaqutariit allanik ajornartorsiutillik aamma eqqarsaatigalugit. Siumumiillu tamakku taperserumavarput.

 

Naalakkersuisup akissuteqaammini oqaatigivaa nunatsinni imigassamik ikiaroornartunillu ajornartorsiuteqarnerput. Qaqiffiit kisiisa atorlugit iluarsiuminaatsuusinnaasoq, taamaattullu qanoq sivisutigisumik katsorsartitsisarneq aamma oqaatigiuminaatsuusinnaasoq. Qaqiffinni katsorsartitsineq sapaatit akunneri sisamat, ilaatigullu sivisunerusumik ingerlanneqartarsimapput ajornartorsiut ataasiinnaanngikkaangat. Taamaattumik Siumumi isumaqarpugut Qaqiffinni katsorsartittut kikkulluunniit ajornartorsiutaasa qanoq amerlatigineri apeqqutaatinnagit pisariaqartitsinerli tunngavigalugu sivisunerusumik katsorsartittarnissaannut periarfissat misissorneqartariaqartut.

 

Qulaani oqaatigineqartut unnerluutigalugit Siumumiit Naalakkersuisumut apeqquteqaateqassaagut.

 

Siulleq: Kommuunit aningaasatigut artorsinneqaratik katsorsaasunik ataasiakkaanik namminersortunik atuisinnaalernissaannut aqqutissiukkumaneqarnersut.

 

Aappaattut: Qaqiffimmi katsorsartittarnerup akikinnerulernissaa sulissutigiumaneraa.

 

Naalakkersuisut akissuteqaamminnissaaq eqqaavaat nunatsinni imigassamik katsorsaanermut sulisussat ilinniarsimasut aqqaneq marluusut, taakkualu kisimik ajornartorsiummik tamakkiisumik aaqqiissuteqarsinnaanngitsut. Ilinniarsimanermikkullu pisinnaasamikkut tunngaviat aaqqiissuteqarnissamut naammanngimmat.

 

Nunatsinni Kommuunit ilaasa namminneerlutik Ilaqutariinnermut katsorsaaviliornissaq soqutigivaat. Tamanna aasaq Diskobugtimi angalaarnitsinni erseqqissumik paasivarput. Kommuunit sulisussanik ilaatigut peqareerput. Ilaqarpullu sulisussanik attartorlutik misilittagaqalersimasunik, taakkualu ingerlatsinissartik soqutigaat. Pingaartumik aningaasanik atorluaanissaminnik peqquteqartumik. Taamaattumik Siumumi isumaqarougut katsorsaasut ataasiakkaat namminersortut Kommuunit pissaqarnerusut pissakinnerusullu akilersinnaasaannik atuisinnaanissaminnut periarfissinneqartariaqartut immaqa tapiissuteqarnikkut.

 

Nunatsinni imigassar… tut ikiaroornartumillu atuinerminni aninguiniartut sullinneqarneri Qaqiffinni allanilu suliniutigineqartut Siumumiit tamakkiisumik qutsavigalugillu tapersersorniarpagut. Tamatumunnga ilanngullugu nunatsinni imigassamut ikiaroornartumullu siunnersortit ”alkoholråd”-it ”Alkolog”-illu siunnersuutaat tunngavigalugit suliat taakkunani pilersaarusiorlugillu ingerlanneqarneri S iumumiit tatigalugit oqaatigerusupparput tapersersorumallugillu.

 

Soorunami inuit ataasiakkaat aammalu peqatigiiffiit, kattuffiit minnerunngitsumillu ukiorpassuarni pinaveersaartitsinermi suliniartut suliaqartullu matumani ajornartorsiutinik aaqqiiniarlutik suliniartut, minnerunngitsumillu nunatsinni Kommuunit, Namminersornerullutillu Oqartussat aningaasalersukkaminnik suliniartut assut Siumumiit tapersersorusuppagut. Taamatullu ingerlataqarnerminni ingerlateqqiinnarnissaat kaammattuutigissavarput.

 

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuut soqutiginarluinnartoq Paartiini tamani tapersersorneqarnissaa ilassutigitigalugu ataatsimiititaliamut susassaqartumut ingerlaqqinnissaa inassutigaarput isummerfigineqarnissaalu kissaatigalugu.

Qujanaq.

 

Per Berthelsen, sinniisussat pingajuat, Demokraatit

Naggataatigut kissaatigineqartumut atatillugu una oqallinnerummat, taamaattumillu ataatsimiititaliamut ingerlatinneqartussaanani.

 

Tulliulluni oqaaseqartussaavoq Agathe Fontain, Inuit aqatagitiit. Takanna.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat

Inatsisartuni Ilaasortap Doris Jakobsenip apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamut siunnersuutaa Inuit Ataqatigiit soqutiginartutut isumaqarfigaarput.

 

Ajornartorsiutit eqqartorneqartut sakkortuujupput Inatsartuni ukiorpassuarni eqqartorneqartuartut. Oqallisigineri nalunaarusioqattaarneri qaangerlugit iliuuseqarfigisariaqalikkagut ilisimalereeratsigumi Ilaqutariinni katsorsaavinnik pilersitsisariaqarluta.

 

Inuit Ataqatigiit isumaqarluinnarpugut Inatsisartut Naalakkersuisut peqatigalugit iliuusissamik aalajangersaasariaqartugut. Iliuusissallu Kommuunit qanimut peqatigalugit pilersaarusiortariaqarpagut. Kommuunimmi taakkuupput inunnik qanimut sullissinissamik pisussaaffillit.

Erseqqissarusupparpulli imigassamik ikiaroornartumillu katsorsaaneq ilaqutariinnullu katsorsaaneq immikkoortittariaqartutut isumaqaratta. Qaqiffiit eqqarsaatigalugit imigassamik ikiaroornartumik atornerluinermut katsorsaaviummata. Taakkunanilumi sulisut ilinniartagaat ”alkolog”-itut taaguuteqarpoq Frederiksberg Center-imik namminersortuusumik suleqateqartuullutik.

Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut pitsaasuunngitsoq ataasiinnarmik periarfissiisimaneq, taamaattumik tamanna qaangerlugu allanik katsorsaariaatsinik aamma toqqaasoqarsinnaasariaqartugut. Periuseq ataasiinnaavallaartoq periarfissanik allanik mattussisinnaammat.

Qaqiffiit sulinerat nersugassaavoq inuppassuillumi katsorsartarpaat inuumermik nuannersumik inuuneqalernissaannik aqqutissiuussillutik.

Nalunngilarpullu Qaqiffiit Nuummi Ilulissanilu naammanngitsut aammalu Kommuunit amerliartuinnartut nammineq ”alkolog”-imik atorfinitsitserusuttut.

Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut Kommuunit taamak kissaateqartut aamma tapersersorneqartariaqartut. Katsorsaariaatsit allat aamma Kommuunit namminneq toqqarsinnaasariaqarpaat katsorsaariaatsit assigiinngitsut periarfissaammata.

 

Ilaqutariinnut katsorsaaneq siunissami pisariaqartikkipput qularutigineqassanngilaq. Ullumikkut periarfissaasut naammanngillat. Ulloq unnuarlu angerlarsimaffiit inuiaqatigiit amerlassusaannut sanilliullugit atorneqarnerat annertuvallaarujussuaqaat. Siunissamilu ulloq unnuarlu angerlarsimaffeqarnera aallaavigisussaallugu akissaqanngilagut. Ullumikkut ilaqutariinnut katsorsaaneq suliaqartut ukuusut: Inuusuttut inaat Qaqortumiittoq, Røde Kors Børnehjem, ilaqutariinnut immikkoortortaa Nuummiittoq, ”Sarliaq”-milu Ilulissani, Anaanat kisimi immikkoortortaq sulilluarneranik qutsavigaagut.

 

Pisariaqarluinnarpoq ilaqutariinnut katsorsaavinnik amerlanerusunik pilersitsinissaq. Qanorli ittuussanersut eqqartortariaqarparput. Kommuunit ilaat nammineq katsorsaaveqarsinnaapput. Ilaat allanik Kommuuninik suleqateqartariaqassapput.

 

Ilaqutariinnik sullissinissamik ilinniagaqartut qanittukkut arlalissuit naammassipput. Taakku ilaqutariinnut katsorsaanermik ilinniagaqartuupput. Ilinniagaqarneq taanna suli periarfissaasariaqarpoq naammassi… atortussaammassuk, taamaattumillu suli amerlanerusunik pisariaqartitsivugut. Oqaatigissavarput Qaqiffinni katsorsartinneq imaanngimmat ilaqutariissutitsikkut ajornartorsiuteqaruni immineq Qaqiffimmiinneq, Qaqiffimmiinnermik katsorsartereersoq. Qaqiffimmimi imigassamik, iisartakkanik ikiaroornartumillu ajornartorsiutinik qaangiisoq aatsaat ilaqutariissutsikkut ajornartorsiumminik katsorsarneqarnissaminut piareersimalissammat.

 

KANUKOKA tassaasariaqarpoq ilisimasanik katersuiffik Kommuuninik siunnersuisinnaasoq. Kommuunit assigiinngitsut ilisimasaqar.. Kommuuninut assigiinngitsuni ilisimasaqarnermigut. Taamaattumik pilersitsiniarnermi KANUKOKA–p suleqatiginissaa saneqqunneqarsinnaanngilaq. Tamatumuuna KANUKOKA kaammattussavarput Naalakkersuisut suleriaasissamik pilersitsiniarnerani peqataaqqullugu.

 

Per Berthelsen, sinniisussat pingajuat, Demokraatit

Tulliupporlu Jensigne Berthelsen, Atassut

 

Jensigne Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua

Inatsisartuni Ilaasortap Doris Jakobsenip Siumumeersup apeqquteqaat aallaavigalugu ujartugai Atassummit soqutiginarluinnartuutippagut. Qujavugullu Inatsisartuni tamatuma oqallisiginissaannut ujartuisimammat.

 

Ajoraluartumimmi ilumoorluinnarpoq Qaqiffimmi katsorsartissimagalualutik imigassamut allanullu atornerluinernut nakkaateqqittartut takornartaannginnerat. Naak uffa sapinngisamik Qaqiffinni sulisut nukippassuit atorlugit inuit katsorsartittut atornerluisuunerminnit kaannganissaannut sakkussaannik tunioraasaraluartut. Ajoraluartumik Naalakkersuisup akissutaa pissutsit qanoq innerinik nassuiaanerinnaavoq. Ajornartorsiutillu qiterisaanik, taamaalilluni Naalakkersuisoq tikitsinaveersaartoq Atassummit nalilerparput. Taamaattumik nunatsinni Qaqiffiit inunnik katsorsartikkaluarlutik iluatsinngitsoortuni suna inorsimaneraat pillugu qulaajaasoqarnissaa pisariaqarluinnarpoq. Tassami nunatsinni Qaqiffiit namminersorlutik ingerlatsigaluarpataluunniit pisortat inunnik katsorsagassanik innersuussillutillu aningaasartuutaasartunik matussutisseeqataasarnermikkut akuliusimalluinnarput. Pisortallu soqutigisariaqarpaat nukiit atorneqartut qanoq naapertuutsigisumik atorneqarnersut paasissallugu.

 

Tamatuma saniatigut Doris Jakobsen Atassummit paasilluarsinnaavarput katsorsaasut angalaartartut atorluarneqarnerulernissaannik ujartuiommat. Oqallissaarisormi ilumoorluinnarpoq Kommuunerpassuaqarmat innuttaasuminnik ajunnginnerpaamik sullisserusukkaluarlutik, tamatumalu iluani innuttaasuminnut atornerluisunut neqerooruteqarsinnaalerusukkaluartik aningaasatigut inissisimaneq pissutaalluni periarfissaqanngitsunik. Uffa illuatungaani katsorsaanermik ilinniarsimasut ullumikkut atorneqanngitsut arlalissuanngoreeraluarsimasut.

 

Taamaattumik Atassummit Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput KANUKOKA peqatigalugu periarfissat pillugit qulaajaasoqarnissaa aqqutissiuunneqaqqullugu.

Ilaqutariit ataatsimoorlutik inuuniarnermikkut ajornartorsiuteqartut, ilaatigut atornerluisuunerup kingunerisaanik, ilaqutariittullu ingerlariaqqissinnaanissaminnut toqqammavissaaruttut ullumikkut periarfissarititaasut saniatigut annerusumik aallunneqalernissaat pisariaqarluinnarpoq.

Taamaammat Atassummit pakatsinngitsuunngilagut Naalakkersuisoq akissuteqarmat ilaqutariinnik katsorsaanermut immikkoortortat amerlineqarnissaannut maannakkut pilersaaruteqartoqanngitsoq. Naak ilaqutariinnut katsorsaaviliortoqarnissaq inuiaqatigiinnut Partiinit tamanit neriorsuutigineqareeraluartoq. Taamatut oqaaseqarluta Atassummit oqallisigisassanngortitat pingaaruteqarluinnartut qisuariaateqarfigaagut.

 

Per Berthelsen, sinniisussat pingajuat, Demokraatit

Maannalu tullinnguuppoq Marie Fleischer, Demokraatit.

 

Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat

Oqallinnissaq manna Inatsisartunut Ilaasortamit Doris Jakobsenimit qaqinneqartoq pingaaruteqartorujussuuvoq.

 

Inuiaqatigiit pingaassusiat uuttuiffigineqarajuttarpoq inuiaqatigiit sanngiinnersaminnik qanoq pinnittarnerat aallaavigalugu.

 

Ullumikkut nunatsinni atornerluinerup katsorsaaviginiarneqarnissaat pisariaqartinneqartorujussuuvoq. Aammalumi ilaqutariit sullivigineqarnissaat pisariqartinneqartorujussuusarluni. Inuiaqatigiit suliniarnerisa sullissinermi ingerlanneqarlunilu pinaveersaartitsinermi aamma ingerlanneqarnissaa suliassartarpassuaqassaaq.

 

Ajornartorsiutit oqitsunnguamik oqaatigalugit pingasunut aggorneqarsinnaapput.

Siulleq tassaavoq: Pinaveersaartitsineq. Tamannalu isumaginnittoqarfiup ataanut atasuuvoq. Aningaasanut inatsisissami 2004-mi kr. 935 mio.-init isumaginninnermut tunngasunut illuartinneqarsimapput. Taakkunannga taamaallaat pinaveersaatitsiniarnissamut 10 mio. 649.000-ini illuartinneqarsimapput. Taakkua %-inngorlugit 1,13%-iinnaapput. Pisariaqartitsineq qiviaraanni aningaasat taakkua tulluusimaarutissaanngeqaat. Sulilu aamma ajorneruvoq aningaasat taakkua 2000-imiit suli appartinniarneqarmata. Amerlanersatsinnit naluneqarunanngilaq pinaveersaartitsineq peqqissunngortitsiarnermiit akikinnerusarmat. Taamaattumillu Demokraatiniit neriuutigaarput pinaveersaartitsinermut aningaasaliissutaasartut siunissami qaffaavigineqarujussuarumaartut.

 

Sammisarli manna aningaasaannarnut peqquteqanngilaq. Apeqqutaanerpaarli tassaavoq inuttut inuunerput inuunermi naleqassuserput, toqqissisimasumillu inuunissarput. Taakkua ilisimaneqartutuut akilersorneqarsinnaanngillat. Taamaattumillu Demokraatiniit imatut oqaarusunnerulluta alloriaatissat taamaattut akisugaluaqaat, kisiannili pissarsiassartaat guld-isiorfinniit imermillu tunisassiorfinniit naleqarnerujussuusussaapput.

Sammisassap aappaa tassaavoq ilaqutariinnut katsorsaaviit. Taakkunani pinaveersaartitsiniarneq katsorsaaniarnerlu akuleriisillugit sammineqartartussaapput. Tassani pingaartuuvoq piaartumik suliniuteqarfinniilersarnissaq, tassami iliuuseqarfi… sivisuumik paarsinerlussimanermut assigisaanulluunniit naleqqiullugu piuminaarnerujussuusarpoq. Katsorsaaviit taakkua aamma tassaasussaapput ikorfartuiffigineqartussat ilitsersuiffigineqartussallu. Ullumikkut nunatsinni katsorsaaviit taamaattut naammattumik amerlassuseqartut piginngilagut. Ajoraluartumik pisariaqartitsineq annertoqaaq. Taamaattumik Demokraatiniit sukkulluunniit katsorsaaviit taamaattut naammattumik amerlassuseqartinneqalernissaat suleqataaffigerusoqaarput.

Tassani inissat kisimik apeqqutaanngillat ilinniarluarsimasunilli sulisoqarnissaq aamma apeqqutaalluinnarluni.

Suliassaq angeqisoq oqimaaqisorlu sulisut kivinniagassaraat katsorsaasussanillu amerlanerujusunik suli atorfissaqartitseqaagut. Demokraatiniit piareersimavugut tamatuma aaqqiivigineqarnisaannut sulissutiginissamut…

 

Pingajuat tassaavoq Qaqiffiit. Siullermik katsorsaaviarnerusartoq, kisiannili aserfallatsaaliiniarluni katsorsaaniarnermik malitseqartinneqartartoq.

Pingaaruteqarluinnartuuvoq inuit katsorsarneqarsimasut nakkarteqqinnaveersaarnissaat, taamaattumik malitsigillugu ikorfartuiniartarneq atornerluijunnaarluni katsorsaanertulli pingaaruteqartigaluni. Qaqiffimmut 2004-imi aningaasanut inatsisissamut illuartinneqarsimapput kr. 4 mio. 179 tusind-it. Aningaasat taakkua missingersuutigineqartut kr. 868 mio.-usut ilagaat. Imaluunniit %-inngorlugu aningaasaliissutit tamarmiusut 0,05%-iniit annikinnerullutik. Aningaasat taakku imigassamik atornerluinerup ajornartorsiutaanera qiviaraanni aamma annertugisassaanngeqaat.. Taamaattumik Demokraatiniit aningaasaliissutaasartut amerlineqarnissaat kissaatiginartinneruvarput. Soorunalimi ajornanngeqaaq oqaannassalluni aningaasaliissutit uku ukulu annertusineqartariaqarput. Nukissat annikeqaat, taamaattumik sakkortuumik naakkittaatsumillu tulleriiaarinissaq pisariaqartuuvoq.

 

Demokraatit isumaat naapertorlugu pisortat imaluunniit inuinnaat sullissisuunissaannik apeqqut ajornartorsiu…teqanngilaq. Pingaarnerpaaq tassaavoq sapinngisamik sukkanerpaamik amerlanerpaanik katsorsaaniarnissaq. Akisussaaq, kisianni isumaqarpugut piorsaaneq amerlaqisunik pissarsiassaqartitsiumaartoq. Imminut aperisoqarsinnaavoq: Taamatut ittunik nalaataqarumananga uanga nammineerlunga qanoq akiliuteqarumavunga. Amerlaqisut massakkorpiaq eqqarsaatigisassituulli akiumassapput akissaqanngiinnarpulli. Tassalu tassanerpiaq uagut Inatsisartuni akuliuttariaqassaagut. Piumagutta ikiuussinnaavugut. Demokraatit taamaliorusupput. Taamaliorusuppisi. Tamatta taamaaliorusunnissarput Demokraatiniit ilimagaarput. Taamaattumillu oqaatsit timitalersuiffiginiariartigit, taamaanngippat Inatsisartut akisussaaffik Inatsisartutut akisussaaffipput inersimasuuffigilersimanavianngilarput.

Qujanaq.

 

Per Berthelsen, sinniisussat pingajuat, Demokraatit

Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit

Inatsisartunut ilaasortap Doris Jakobsenip siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

 

Inuiaqatigiit Kalaallit ukiuni 50-ini kingullerni inuiassuarnut allanut naleqqiullugit ineriartornermik sukkaqisumik aqqusaagaqarsimapput. Tamakkualu kingunerisaasa ilagaat imigassamik ikiaroornartumik allanillu atornerluinernik ilaatigut annertuumik pilersitsisoqarsimanera. Nalunngilarpulli ajornartorsiutip taamaattut allatut ajornartumik ilaatigut aatsaat pisortat ikiortigalugit aaqqiiviginiarneqarnissaat amerlanertigut anguneqarsinnaasartoq, naak aamma inoqaraluartoq ataasiakkaanik imigassamik ikiaroornartumik allanilluunniit atornerluinermik tunngasunut inuit ataasiakkaat pisortanik ikiorneqanngikkaluarlutik imminnut naalakkersinnaaneq tunngavigalugu ajornartorsiutinik iluatsittumik qaangiiniartartunik aammalu angusaqartartunik taakkua kaammattorneqarlutillu nersualaarneqarnissaat soorunami pisariaqarmat manna iluatsillugu aamma taakkua nersualaarusuppakka inuiaqatigiinnut kusanartumik takutitsisarnerat pissutigalugu. Soorunami aamma Qaqiffiit atorlugit iluatsittumik katsorsaasimasut, katsorsarneqarsimasut tamaasa Kattusseqatigiit sinnerlugit nersualaartariaqartutut oqaatigerusuppakka.

 

Siunnersuuteqartoq ilumoornerarluinnartariaqarpoq taperserneqartariaqarlunilu ilaatigooqarmat ilaqutariinnut katsorsaanerup sivisunerusumik ingerlanneqartariaqarneranik ujartuimmat aammalu kalaallit katsorsaanermik ilinniagaqartut annerusumik atorneqarnerulernissaannik piumasaqaateqarnera pissusissamisoorluinnarmat.

Aamma ilumoorluinnarpoq Kommuunit ilaat katsorsaanermik ingerlataqarusukkaluarlutik ilaatigut aningaasaqarniarnikkut ajornatorsiutit pissutigalugit aporfissarpassuaqartarmata. Kisiannili aamma Kommuunit ilaasa Kalaallinik katsorsaanermik ilinniagaqarsimasunik atuineq assut soqutigineqartoq aamma maannamut misilittakkat naapertorlugit Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaatigisariaqarpara.

Maannamut Kommuunit ilaanni misilittagaqarluartoqalermat katsorsaasut kalaallit atorneqarnerisigut katsorsarneqartut amerlanerusut katsorsarneqarsinnaalersimammata. Taamaattumik kalaallit katsorsaasut suli annerusumik atorluarneqarnerulernissaat naalakkersuinikkut anguniarneqartariaqartoq Kattusseqatigiit sinnerlugit Naalakkersuisunut kaammattuutigerusuppara.

 

Mannalu iluatsillugu Naalakkersuisunut apeqqutiginiarpara Namminersornerullutik Oqartussat Frederiksberg Centerimik isumaqatigiissuteqarsimanerat qanoq sivisutigisumik suli Namminersornerullutik Oqartussanut pituttuisuussanersoq.

 

Aammalu aappaattut apeqqutigerusuppara katsorsaasut ilinniagaqarsimasut ajornartorsiutinik isaasalerlugu ”katersuisut”  imaajarneqarnissamut qanoq periarfissaqartinneqarnersut.

 

Naggataatigut nunatsinni ilaqutariinnut katsorsaaveqalersinnaanermut tunngasut Naalakkersuisunut qanorlu taakkunannga pilersaaruteqarnersut paaserusuppakka.

 

Taamatut oqaaseqarlunga Kattusseqatigiit sinnerlugit oqalliseqqinnissamut qilanaarlunga saqqummiussaqarpunga.

 

Per Berthelsen, sinniisussat pingajuat, Demokraatit

Taava siunnersuuteqartumut, Doris Jakobsen, Siumut

 

Doris Jakobsen, siunnersuuteqartoq, Siumut

Qujanaq.

 

Nunatsinni Qaqiffiit aamma ilaqutariinni katsorsaaviit pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissami siunnersuutiga pillugu Ilaqutariinnermi Peqqissutsimillu Naalakkersuisup, kiisalu Partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqaataannut qujavunga.

Siullermik nuannaarutigaara oqallinnissami siunnersuutiga soqutigineqartutut, soqutigineqarluartutut isikkoqarmat.

 

Naalakkersuisut akissuteqaataanni oqaatigineqarpoq Qaqiffimmi katsorsartinnermi sivitsuisinnaaneq periarfissaareersoq katsorsartittoq arlalinnik atuisuusimappat. Uanga nammineq ilisimasakka naapertorlugit ilisimavara arlalinnik atuisuunngikkaluarluni aamma sivitsuinissaminnik pisariaqartitsisaraluartut. Taamaammat soqutiginartippara tusassallugu katsorsartittunut tamanut pisariaqartitsineq naapertorlugu sivitsuisinnaanerup periarfissinneqarnissaa qanoq isumaqarfigineqarnersoq.

 

Taamaattumik Siumup oqaaseqartuata Enos Lyberthip kikkulluunniit katsorsartittut sivistuinissaminnik periarfissinneqarnissaat siunertaralugu misissuisoqarnissaanik oqaaseqarnissaa assorujussuaq soqutiginartutut isigivara. Isumaqarpungalu tamanna aamma nalilersorneqatriaqartoq.

 

Atassumminngaanniit aamma oqaatigineqarpoq iluatsinngitsoortartut, taakkua sumik tunngaveqarnersut aamma qulaajaasoqarnissaa pisariaqartoq. Isumaqarpungalu aamma taanna soqutiginartuusoq ingerlateqqissallugu.

 

Uanga nammineerlunga aamma oqaatigissavara siunnatigut ilisimavara Naalakkersuisut siuliani aamma Qaqiffimmik tunngatillugu killiffimmi Naalakkersuisut nalunaaruteqartussaagaluartut. Taamaammat tassunga tunngasoq paasisaqarfigerusuppara. Taanna suliaq ingerlanniarneqarnersoq massakkut Naalakkersuisuusumit.

 

Taava Demokraatinit aningaasaliissutit taakkua ikigineqartut isumaqarpunga aamma tamakkua nalilersorluarneqarsinnaasut.

 

Naggataatigut Kattusseqatigiit Qaqiffimmik katsorsartinnermik sivitsuisinnaanermik tapersiinera aamma qujassutigivara.

 

Nuannaarutigivara katsorsaasoq atornerluinermut tunngasunik ilisimasaminnik ilisimasaminnik

piginnaasaminnillu tuniniaanissaannut periarfissaat annertusiartortutut Naalakkersuisumut oqaatigineqarmata. Kisianni taamakkaluartoq isumaqarpunga katsorsaasut ataasiakkaat namminersortut Kommuunini attartorneqarnissaminnut akilersinnaanerusumik periarfissinneqarnissaat anguniarneqartariaqartoq.

Maannakkut ilisimavarput illoqarfiit arlallit katsorsaasunik ataasiakkaani namminersortunik atuisartut, soorlu Illoqqortoormiut, Ilulissat, Upernavik aammalu illoqarfiit allat. Aasaq Ilaqutariinnermut Peqqissutitsimullu ataatsimiititaliap Diskobugtimi angalaarmat ilaatigut paasivarput Kommuunit ilaat katsorsaasunik ataasiakkaanik namminersortunik atuerusukkaluarlutik akissaqartitsinngitsut. Taamatut attartornerup akisuvallaarnera tunngavigalugu. Soorlu Qeqertarsuup Kommuunia taamatut oqaaseqarpoq. Taamaattumik aamma Siumup oqaaseqartuata Kommuunit aningaasatigut artorsinneqaratik katsorsaasunik namminersortunik atuisinnaanerannut Naalakkersuisumut apeqquteqaataa tusassallugu soqutiginartippara qanoq iliuuseqarfiginiarneqarnersoq.

Uani eqqarsaatigivakka katsorsaasoq ataasiakkaat namminersortut Kommuunini akissaqanngitsuni aamma atorluarneqarsinnaanerat Naalakkersuisumiit iliuuseqarfiginiarneqarsinnaanersoq Kommuunini akilerneqarluni aamma imaluunniit Kommuunit aamma tapersersorneqarlutik Namminersornerullutik Oqartussaninngaanniit. Taanna aamma aqqutissaasinnaavoq.

 

IA-mi oqaatigineqarpoq periuseq ataasiinnaavallaartoq aammalu periarfissanik allanik atuisariaqartugut. Taamaattumik paasilluarsinnaavara aamma katsorsaasut ataasiakkaat namminersortut taakkua atorneqarnissaat IA-minngaaniit tapersersorneqartoq.

Aammalu oqaatigineqarpoq Qaqiffiit kisimik naammanngitsut. Aamma Siumumiit taanna oqaatigineqarpoq. Taamaattumillu aamma Kommuunit katsorsaasunik ” Alkolog”-inik atorfinitsitsinissaminnut tapersersorneqartariaqartut.

 

Sinnerani tusaasakka Atassumminngaannit Kattusseqatigiinninngaanniit aamma katsorsaasut ataasiakkat namminersortut atorneqarnissaat tapersersorneqarnera qujassutigissavara.

 

Taavalu aamma Kattusseqatigiinninngaannit oqaatigineqartoq kalaallit katsorsaasut taakku atorluarneqarnissaat isumaqarpunga aamma taanna pingaaruteqartoq.

 

Taavalu aamma Frederiksberg-ip qanoq sivisutigisumik atorneqarnissaa aamma Naalakkersuisumiit isumaqarfigineqarnersoq, tassani katsorsaasut ataasiakkaat namminersortut massakkut kalaallit pigisagut, taakkua atorluarneqarnerusinnaaneri eqqarsaatigalugit.

 

Taava Naalakkersuisup akissuteqaataani ilaqutariinnut immikkoortortaqarfiit ataasiakkaat eqqartorneqarput, soorlu Inuusuttut inaat Qaqortumiittoq, Nuummi Røde Korsi, Meeqqanut angerlarsimaffiata ilaqutariinnut immikkoortortaqarfia il. il.

Soorunami tamakkuninga peqarnerput aamma iluaqutaavoq, taakkualu tapersersortariaqarpagut. Kisianni uanga nammineq isumaqarpunga taakkua saniatigut immikkut ittumik ilaqutariinnut katsorsaaveqartariaqartoq. Imigassamiinnaanngitsoq ikiaroornartuminnaanngitsorlu ajornartorsiutilinnik atorneqarsinnaassumik. Tassami angajoqqaat ajornartorsiuteqarpata aamma meeqqat eqqugaasarput. Taamaattumik nuannaarutigaara Siumup oqaaseqartuata ilaqutariinnut katsorsaaveqalernissaq imaluunniit Siumup oqaaseqartuata, taavalu IA-mi imaluuniit Partiinit tamanit ilassilluarneqarmat.

Tassa IA-minngaanniit oqaatigineqartut Inatsisartut Naalakkersuisullu Kommuunit suleqatigalugit, taanna suliariniarneqartariaqartoq. Taavalu aamma ulloq unnuarlu angerlarsimaffiit kisimik aallaavigineqarsinnaanngitsut, taamaattumillu ilaqutariit aamma katsorsaaviannik amerlanerusunik peqartariaqartugut. Taava uanga apererusuppara amerlass.. ilaqutariit katsorsaaviannik amerlasuunik peqarniarpugut imaluunniit ilaqutariit katsorsaaviannik ataasersuarmik sananiarpugut. Aamma taanna isumaqarpunga isummersorfigisassaqqittuusoq.

 

Taava aammalu IA-mit oqaatigineqartoq ilaqutariinnut ukua ”familieterapeaut”-it ilaqutariinnut, taakkua amerlanerusut pisariaqartippagut. Ilumoorpoq ilaqutariit katsorsaavianni amerlisaaniarutta imaluunniit ataasersuarmik sananiarutta, taava aamma pisariaqartippagut taamatut ilinniarsimasut. Taamaattumik taassuma ilinniartitaanerup ingerlanneqaannarnissaa pisariaqartoq isumaqatigaara.

 

Taamatut oqaaseqarlunga Partiit tamaasa oqallissaarutimma oqaaseqarfiginerannut qujavunga. Naggataatigullu ilanngutissallugu aamma KANUKOKA suleqatigineqarnissaa kissaatigineqartoq aamma taanna ilassilluarpara. Taavalu aamma pinaveersaartitsineq taanna pimoorullugu ingerlanneqartariaqartoq aamma Demokraatinit oqaatigineqarmat. Isumaqarpunga aamma taanna pingaaruteqarluinnartoq. Taavalu aamma taakkua inuit imminnut ikiorlutik katsorsarsimasut angusaqarluarsimanerat aamma taanna oqaatigineqarmat nuannaarutigaara. Qujanaq tamassi oqaaseqaatissinnut.

 

Per Berthelsen, sinniisussat pingajuat, Demokraatit

Taavalu Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

 

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit

Qujanaq.

Uangattaaq Doris Jakobsenimut qujarusuppunga. Qulequtaq imartooq oqaluuserisassanngortimmagu. Minnerunngitsumik qujavunga peqqutigalugu, naak ikiorsiisarnermut tunngatillugu qulequtarpassuit maani eqqartorneqartaraluartut aatsaat taamak toqqaannartigisumik Qaqiffiit eqqartorneqarmata. Taanna assorujussuaq iluarisimaarpara aamma isumaqarpunga Partiit oqaaseqartui assigiinngitsunik ingerlariaqqinnissatsinnut erseqqinnerusumillu pilersaarusiornissatsinnut pitsaasunik oqaaseqartut.

 

Tupiginngilara Jensine Berthelsen Atassut sinnerlugu oqaaseqartoq pikkunaatsoorfigimmagu uanga saqqummiussara. Ilumoorami toqqaannarnerusumik Naalakkkersuinikkut anguniakkannik erseqqissunik saqqummiussinngilanga tassanerpiaq, aamma ilumoorpoq pissutsit qanoq ittuunerinik oqaluttuarnerinnangajaammat. Kisianni tassa taanna tusaatissatut tiguara, aamma ilinniarfigissavara ilusilersuiniarneq saqqummiussassani aamma ilinniartariaqarlugu nalunnginnakku.

 

Taamaattoq Naalakkersuisut periarfissarissaartaratta apeqquteqartarnissamut, oqaasissanik ulikkaarpunga, aamma massakkut maaniinninni taakkua iluatsillugu oqaatigissavakka.

 

Siullermik isumaqarpunga pingaaruteqartorujussuusoq erseqqissassallugu Qaqiffiit pilersinneqarmata Namminersornerullutik Oqartussat taavalu Frederiksberg center-i tassaasoq namminersortup katsorsaavia, taakkua isumaqatigiissuteqarnerisigut.

 

Tassa imaappoq suli tunngaviatigut Qaqiffiit privat-iupput, taanna avaqqunneqarsinnaanngilaq. Aammalu katsorsaariaaseq imatullu imatullu ilusilik aalajangerneqareersimasoq taanna toqqammavigalugu Qaqiffiit sulipput.

 

Taamaattumik kissaateqartoqaraluaraangalluunniit nunatsinninngaanniit atami nunatsinni pissutsinut naleqqussariartigut, katsorsaariaaseq taanna manngaallak peqqutigalugu koncept-ip taana aalajangersimasoq atorlugu sulineq ingerlanneqarmat tassani.

 

Pissutsit piviusut taamaapput, aamma isumaqarpunga taanna Inatsisartut kikkulluunniit ilisimaarisariaqaraat.

 

Taamaattumik unammillernarnera uaniippoq, taavami nunatsinni pisutsini naleqqusssaassagutta qanoq iliussuugut. Tassa taanna apeqqut.

 

Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliami ilaasortaanikuugama aamma, Qeqertarsuup tunuani angalanermi aammalu maani Nuummi Qaqiffimmi pulaarnermi peqataaninni, aamma paasinarpoq ajornartorsiut ilaat uaniittarami Qaqiffimmeereernerup kingorna nunagisaminnut angerlaraangamik tassani soorlu katsorsaanermik sulinerup nangitsisussaq Qaqiffimmeereersimagaanni angerlarnermi taava qanoq ittunik ikiorsiissutinik piareersimasuutitaqassava.

 

Tassani ikaarsaarfik taanna pitsaanerusumik aaqqinneqartariaqarpoq, Qaqiffiup taannartaa toqqaannartumik akisussaaffiginagulu susassaqarfiginngilaa. Kisianni kommunit ataasiakkaat aallartitsigaangamik inuttaminnik, aamma piareersimaffigisariaqarpaat angerlalerpat taava qanoq ittunik neqeroorutinik piareersimasuuteqartariaqassuugut. Tassuunakkut suli piorsaaneq ingerlanneqartariaqarpoq.

 

Taava apeqqutigineqarpoq Frederiksberg Center-imut suleqarteqarneq, tassa suleqatigiinnissamik isumaqatigiissut aallaqqaammulli piffissaq sivisooq atorlugu siumut nalunaaraanni atorunnaarsinneqarsinnaavoq.

Massakkut ukiup affaa sioqqullugu nalunaarutigineqartariaqartarpoq, taavalu ukiup naanissaanut atorunnaarsitsisoqarsinnaalluni.

Tassa periarfissat taakkua iluanni sulivugut massakkut.

 

Tassuunga ilanngullugu oqaatigissavara soorlu Doris Jakobsen-ip ilisimagaa Qaqiffiit sulinerat nalilersorneqarllutillu killiffissiorneqarput. Sukumiisumik misissuisoqareerpoq, aamma nalunaarusiaq tassuunga tunngasoq naammassingajalerpoq, taamaalilluta tunngavissarissaassuugut aamma Naalakkersuisuni nalilersuissalluta, taavalu qanoq ittumik ilusilimmik ingerlariartoqassava.

 

Uanga nammineq isumaqarpunga Qaqiffiit sulinerat iluatinnartutalerujussuusut, naak oqaatigineqaraluartoq nakkaqqittartut ima ima amerlatigimmata, soorlu taava katsorsaariaaseq taanna apeqquserneqartoq.

 

Kisitsisit maannakkumut ilisimasagut imaappoq pingajorarterutaat katsorsartittartut ingerlaannaq iluatsitsisarput, pingajorarterutaat ataaseq nakkaqqittarpoq, kisiannili aappassaaneernermi taava iluatsittartik, taavalu pingajorarterutaat kingulliit taakkua nakkallattaartartik ingerlapput.

 

Tamatuma taakkua kisitsisit inernilersissanngilaatigut imannak taava katsorsariaaseq ajorpoq. Ersiutaaginnarpoq kisitsinut taakkunannga misissuilluassagaanni ajornartorsiutip qaangerniagassap qanoq imaannaanngitsiginera.

 

Aamma naatsorsuutigisariaqarpoq ilaqartassasut Qaqiffimmiittaqattaaraluarunilluunniit imaqa iluatsitsisinnaanngitsunik, taannarfissaa inooriaaseq ima kimittutigivoq imaaliallaannaq iperarneqarsinnaanani.

Isumaqarpunga katsorsaariaatsip atorneqarsinnaannginneranik naliliinissamut tunngavissinngikkaatigut.

 

Soorunami naatsorsuutigilluinnarpara Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaq qanimut aamma isumasiorumaarlugu, Peqqinnissaqarfimmi nalilersuinerput tamakkiisoq naammassigutsigut qanoq ingerlariaqqinnissamut takorluukkavut aamma pillugit eqqartueqatigiumaarlugit.

 

Taava ilaqutariinermut katsorsaaviit tikinneqarput, erseqqissalaassavara Inuit Ataqatigiit Siumullu Naalakkersuisooqatigiinniarlutik isumaqatigiissumminni erseqqissumik taammassuk ilaqutariinni katsorsaaviit pilersinneqarumaartut.

 

Taanna anguniagassatut siunnerfiuvoq, aamma timitalerneqarumaarpoq, kisianni soorunami misissueqqissaartariaqarpugut periarfissaareersut Ilulissani, Nuummi Qaqortumilu, taakkua qanoq atorluarsinnaavagut. Oqarama massakkorpiaq pilersaaruteqartoqanngitsoq imatut paasisariaqarpoq 2004-mut immikkut aningaasaliisoqarnissaannik noqqaassuteqanngilagut pilersaarutigut ima piareertiginngimmata aningaasaliinissamut kissaateqareersinnaalluta finanslov 2004-kkut. Sulineq aallartereerpoq, aamma oqaatigereerpara Ataatsimiititaliaq siulima pilersissimasaa meeqqanik inuusuttunillu sumiginnagaasut ikiorneqartarnissaannut tunngatillugu siunnersuisartussat nalunaarusiarput tunniutereermassuk, aamma Naalakkersuisunut kalaallisuunngortinneqareerpat ingerlaqqittussaammat ukiup nikinnerani sukumiinerusumik taanna nalilersuiffigissallutigut uanga naatsorsuutigaara.

 

Kisianni oqaatigisinnaavara taakkua inassutigimmassuk ilaagut aamma ukua pioreersut Qaqortumi, Nuummi Ilulissanilu ulloq unnuarlu angerlarsimaffinnik atatillugu taakkua avalequteeqqat ilaqutariinnut katsorsaaviit taakkua annertusarneqassasut.

 

Sooruna Doris Jakobsen-i isumaqatigisorujussuuvara katsorsaaviit qanoq ittut pisariaqartitsinerit qanoq ittut katsorsaaviliornikkut suliffiginiarneqarpat.

Kommuunikkuutaartumik pilersitsisoqassava kommunit akissussaaffigisaannik imaluunniit qitiusumingaasiit aningaasalersukkanillu ingerlanneqartunik ingerlatsitsissuugut. Uanga nammineq iluatigisorujussuuvakka kommunit ataasiakkaat isumaginninnermut politikkerissaartut taakkua utaqqiinnarnatik pilersaarusiorlutik ingerlaleraangata kommunit arlallit massakkut siuarsimasorujussuupput, aamma katsoorsaavinnik taaguuteqartinngikkaluarlugit ilaqutariinnik siunnersuisarfittut taallugit, taavalu inuit periarfissillugit namminneq ornigunnissamut aammalu siusissukkut imatut nakkaattuuinnginnermi sulinneqarnissamik periarfissillugit.

 

Taanna immini aamma pinaveersaartitsineruvoq, siusissukkut inuit saaffiginninnissamik periarfissinneqarneritigut suli nukillaannginnerini suli nukissaqarluarnerini neqerooruteqarfiginerisigut taakkua marluk ataatsikkut ingiaqatigiissillugit ingerlanneqarsinnaasarput katsorsaaneq pinaveersaartitsinermik aamma siunertaqartoq.

 

Soorunami inuit itisuumik ajornartorsiuteqartut, imaaliallaannarlu qaangiisinnaanngitsut katsorsarneqarnissamik neqeroorfigineqarnissartik pisariaqartittarpaat. Taamaakkaluartoq isumaqarpunga Naalakkersuisunit pingaartitarput una oqaatigeqqilaassallugu ilaqutariit atugaat patajaassarneqarsinnaanngimmata taamaallaat katsorsaaviliornikkut ingiaqatigiitsillugu pinaveersaartitsinerit sooruna aamma piorsarneqartuartariaqarput, aammalu ilaqutariittut inuuniarnikkut atugaasa pitsanngorsaaviginerisigut.  Anguniartariaqarpormi ilaqutariit imminnut napatissinnaasut, taamaattumik inuuniarnikkut atukkat pitsaasuusariaqarput, taamaallillutik pisortanik isumalluuteqarnatik imminut napatinnissamut imminullu pilersornissamut aqqutissiuunneqarnissaat taanna pingaaruteqartorujussuuvoq.

 

Taakkuugallarput uanga oqaasissakka massakkut.

 

Per Berthelsen, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq. Tassa nalunaaqutaq imaalivoq, aammalu uani oqallinnermi sumilluunniit isumaqatigiinngittoqanngilaq, taamaattumik neriuppunga oqaaseqartussat maannamut pingasut nappaanikut sapinngisamik sivikillisaarniarsarissasut. Siulliullunilu oqaaseqassaaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Aap isumaqatigiittorujussuuvugut, kisianni periusissarput immaqa nassaarilluanngilarput qanoq ittuussanersoq. Uanga isumaqarluinnarpunga tassani killiffipput uaniilersimasoq naliliineq. Qaqiffiit qanoq ittut Frederiksberg Center-i koncept-i taanna atoqqissavarput, imaluunniit allanngortissavarput, aamma katsorsaariaatsit allat periarfiussut taakkununnga aamma pulassaagut.

 

Tassa nalilersuineq pingaartorujussuuvoq, nalilersueqatissallu tassa pingaarnerpaapput tassaapput kommunit. Kommunit aamma qulaatiinnarlugit iliuuseqassannginnatta, taanna sutigut tamatigut pingaarnerpaavoq, tassami taakkua ulluinnarni inunnik qaninnerpaapput, sullissisuupput. Taammaakkamik ukua kommunit peqatiginissaanut pingaaruteqarpoq, soorlu iseqqissaneqartoq katsorsarteriarlutik angerlaraangamik imigassamik atornerluinermut katsorsartissimasut AA-llutik taanna aamma naammanngilaq. Immaqa nakkaqqittarnerannut peqqutaasinnaavoq taasuma imigassamik ajornartorsiuteqarluni katsorsartinnerup kingorna ilaqutariittut katsorsarneqanngitsoornerup immaqa taannarpiaq peqqutaalluni nakkaqqittartut amerlasarput, ajornartorsiutit qaangerneqanngimmata imigassamik katsorsarneqarneq kisimi pineqarmat, kisiannili ilaqutariissutsikkut ingerlaqqinnissaq tassani pingaaruteqartorujussuulluni.

 

Tassani aamma uuma oqallisigineqarnerani puigorneqarsinnaanngitsoq, qimarnguiit qanoq atorneqarneranik tassani takussutissaapput. Qimarnguvimmi imatut pissuseqarpoq taakkua ilaqutariit taakkuusuartut uteqartaartut qaammatit taamaalinerani tamaasa qimarnguinnut qimaasartut. Taasumalu qimarnguinninngaanniit aamma innersuussutigineqarpoq periuseq allanngortinneqassasoq aamma qimarnguinninngaanniit angutit qimarngueqarnissaannik oqaloqateqartarnissaannik anguneqarsinnaalluni, tassani alloriarneqaqqissasoq tassanngaanniik taava ilaqutariinnik katsorsarnissamik neqeroorfigineqarnissaat, imaluunniit aamma imigassamik ajornartorsiuteqarpata imigassamik ajornartorsiutit qaangeeriarlutik ilaqutariissutsikkut katsorsarneqarnissaat anguneqassasoq.

 

Taamaakkami kommunit peqatigalugit Doris Jakobsen ujartugaa nassarissavarput, angisoorsuarnik peqarniarnerluta, imaluunniit kommunit immikkoortitaassanersut, tassa taanna kommunit peqatigalugit misilittagaallu aallaavigalugit nassaarissapput.

 

Isumaqarpunga una oqallinneq ingerlanerani aamma ilaqutariissutsikkut Ataatsimiititaliami eqqartoqqinnerani taakkua assigiinngitsut apeqqutinngortut ullumikkut naliliiffigissagivut.

 

Kisianni Inuit Ataqatigiinninngaanniit pingaartittorujussuuvarput immikkoortinnissaat immigassamut ajornartorsiuteqarneri katsorsarneqarnera, aamma ilaqutariinnut katsorsarneqarneq taanna familie terapeut-ininngaanniit sullinneqarluni ingerlanissaat, taakku immikkoormata immikkut suliarineqartariaqarput, kisianni soorunami suleqatigiillutik.

 

Per Berthelsen, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliuppoq Enos Lyberth, Siumut.

 

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Uanga naatsuaraarannguamiguna. Ilaatigu eqqaaginnarniarlugit Doris Jakobsen-ip ilaatigut aamma siunnersuuteqarnermini pisai ukuunerupput, aamma ilaatigut soorlu katsorsaavinnik peqalissagaanni ilaqutariinnut aamma maannakkut højskolit pioreersut aamma eqqaaneqartariaqartut, tassa nalunngilagut højskolit maannakkut atugaanermikkut aamma, aammalu nalunngisakka tunngavigalugit pilersaaruteqartoqarmat. Aamma allanik immaqa ilaqutariinnermut il.il. aallartitsisinnaaneq.

 

Tassuunga Doris Jakobsen-i ilaatigut siunnersuutaanut kapaatutartuuneqarsinnaaneri aamma tassani eqqaajumallugit.

 

Aammalu uanga Alluitsumi ilaqutariinnermut peqqissaavimmi ukioq maanna sulininni, misilittakkakka aamma taakkua tassuunga assingusorujussuupput, taamaattumik Doris Jakobsen-ip siunnersuutaa ilaqutariinnut katsorsaaviliorsinnaaneq. Minusertaa kisiat eqqarsaatiginngikkaluarlugu aamma inuunerup naleqassusiata nuannaarnerup inummut sunniutigisinnaasartagai, taakkua aamma maannakkut inuunitsinni pisariaqarluinnalersutut isigisakka. Misilittagaqarluarpugut utoqqaat peqatigiiffeqarneratigut kattuffeqarneratigullu, utoqqarpaassuit qanga immaqa nikallorlutillu allaat maannakkut aamma utoqqalilernerminni  eqqaamasaqalerput qamuunga imungarsuaq puigorsimanngisaminik nuannaarnermik misigisatik.

 

Tamakkua inuiaqatigiitsinni pinngitsoorneqarsinnaanngitsut aamma eqqaamallugit taamaattumik ilaqutariinnermik katsorsaaviliornissamut aamma tamakku pinngitsoorneqarsinnaanngivissutut uanga isumaqarfigaakka.

 

Qujanaq.

 

Per Berthelsen, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tassalu nappaanikut. Maanna kingullersaat Jensine Berthelsen Atassut. Siunnersuuteqartoq Doris Jakobsen aamma nappaavoq

 

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Qujanassusia isumaqatigiingaangaarluta aqqutissaasinnaasunik tikkuartueqatigiikkatta.

Matumani Naalakkersuisoq erseqqissaavigilaartariaqassavara atassutaanngiliutiinnarlugu Qaqiffiit sulinerat apeqquserniarneqartutut isikkulersorneqarneratut pisusilimmik Atassut-mut adresse-qartitsilluni oqaaseqarnera minnerpaamilluunniit tunngavissaqanngimmat.

 

Oqarpugut Qaqiffinni sulisut nukippassuit atorlugit inuit katsorsartittut atornerluisuunerminit kaanngarnissaannut sakkussanik tunioraasaraluartut.

 

Taava imaappoq oqallinnitsinni taanna qulaajarneqarpoq Qaqiffik qimallugu angerlaraangamik tassani nakkaqqinnissaminnut aallerinartorsiornerat sakkortunerpaaffimminiittartoq.

 

Taava paaseqatigiippugut, sumiuna nukittorsaasoqartariaqartoq, sumiuna ataqatigiissaarisoqartariaqartoq.

 

Taamaattumik Qaqiffiit apeqquserniarneqarneranik oqaasilerneqarnerput matumuuna tunuartinneqassasoq qinnutigissavara.

 

Aamma ilaqutariinnut katsorsaaviliorsinnaanermut tunngatillugu ilaa meeqqat angerlarsimaffiinut ulloq unnuarlu angerlarsimaffiinut atuumassuteqartut ilaqutariit ataatsimuulersinniaqqinneqarnissaanut annertuumik suliniuteqartuusut ilaqutariillu ikitsunnguit taamaallaat tassani aallunneqarsinnaasarlutik taakkua saniatigut tamatta oqaloqataaffigivarput ilaqutariinnut katsorsaavinnik pilersitsisoqartariaqartoq. Imaaginnanngitsoq imigassanik, ilumoorpoq imigassanik atornerluisuuneq imaluunniit allatigut atornerluisuunerit matumani eqqarsaatigineqassasut.

 

Taamaattumik tassa ilaqutariit inuuniarnermikkut sukkulluunniit ajornartorsiuteqartut ilaqutariittullu sequmilersut, sequmittussanngortut, ajoraluartumik sequmittartut  eqqumalluiffigineqartariaqarmata taamaattumik pilersaaruteqartoqanngikkaluartoq maani inimi tamatta isumaqatigiittugut tusaasinnaagakku isumalluarnaqaaq ilaqutariit katsorsaavissaannik pilersitsinissamik Naalakkersuisut aalaniarumaartut.

 

Tamatumunnga Naalakkersuisoq aperivoq kommunit imaluunniit kommunit ataasiakkaat, imaluunniit oqaasertalereerpaa nammineq kalerrisaarivoq qitiusuminngaanniit pissanngitsoq tamanna, oqaramimi ”Qitiusuminngaaniingaasiit”. Ilaa.

 

Taava imaappoq qitiusuminngaanniit aaqqiisoqarnissaa taanna orniginartinngikkaa Naalakkersuisup malunnarpoq.

 

Kisianni isumaqatigiissutigaarput KANUKOKA suleqatigineqartariaqartoq apeqqummi matumani, pingaaruteqarluinnaqqissaartumik.

 

Taavalu aamma maluginianngitsuunngilara Naalakkersuisoq oqarmat kommunit isumaginninnermut politikkerissaartut nammineerlutik aalaniarlutik aalllartittariaqartut.

 

Uanga qularutiginngilara kommunit isumaginninnermut politikkerissaartut tamarmik, kisiannili ajoraluartumik aningaasatigut toqqammavissaat ilaasa ilaannakungaarmat politikkerissaaraluarlutilluunniit isumaginnissinnaanerat killeqartoq kommunit arlaqartut.

 

Kisiat kommunit isumaginninnikkut politikkiluttunik uanga maani taaguinianngilanga, nalunnginnakku innuttaasunik sullisserusullutik tamaviaartut.

 

Taamaattumik aqqutissat tikkuarneqartoq matumani takusinnaasarput tassaavoq kommunit ataatsimoortumik suleqatigalugit Namminersornerullutillu Oqartussat matumani pineqartut aaqqiiniutissaannik nassaarininniaqatigiinnissartik tullinnguuttoq.

 

Per Berthelsen, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tullinnuupporlu siunnersuuteqartoq Doris Jakobsen, Siumut. Doris kingorna Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

 

Doris Jakobsen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq.

Tassa siullermik Naalakkersuisup oqaaseqaataanut qujavunga Qaqiffinnik killiffinnik nalunaarusiaq taanna saqqummiunneqartussaasutut oqaatigineqarmat, taannalu naammassilersoq.

 

Taava Qaqiffiup nunatsinnut naleqqussarneqarnissaanut periarfissiinissaq oqaatigineqarpoq, taamaammat isumaqarpunga taanna pingaaruteqarluinnartoq, taavalu tassami taavalu aamma Qaqiffimmi katsorsaareernermi angerlarnermilu piorsaarneq pisariaqartoq Naalakkersuisumit oqaatigineqarpoq.

 

Tassami uanga eqqartoraluarpara sivitsuisinnaaneq pisariaqartoq, kisianni Naalakkersuisumit oqaatigineqarpoq angerlareernermi piorsaarneq taanna aamma pingaaruteqartoq.

 

Isumaqarpunga taakkua tamarmik pingaaruteqarluinnartut. Nalilersorneqaqqissinnaavoq kikkut taakani Qaqiffimmi katsorsartittut pisariaqartitsinertik aallaavigalugu aamma sivitsuisinnaanerat. Taavalu aamma pinngitsoorani angerlareernermi taanna ajornartorsiut annertusarmat, taasumap aaqqiiviginissaa piaartumik pisariaqartoq, tassami aningaasarpassuit igiinnarneqartartutut taakkua naliliinnarneqartarmata.

 

Taava Naalakkersuisumut oqaatigineqarpoq Frederiksberg-imi isumaqatigiissut taakku ukiup affakkaatumik ingerlanneqartartut. Soorunami taanna nalunaarusiaq saqqummereerpat isumaqarpunga ersarinnerusumik taava tamatta isummersinnaalissasugut qanoq ingerlariaqqissanerluta Qaqiffeqarnerup iluani.

 

Taava qujassutigaara aamma partiit erseqqissumik oqaatigimmassuk ilaqutariinnut katsorsaaviit pilersinneqarnissaannut kommunit ataasiakkaat, imaluunniit KANUKOKA suleqatigalugu nalilersuisariaqartugut. Taanna pingaaruteqarluinnarpoq tassuunakkut aatsaat alloriaqqissinnaavugut katsorsaaviit nunatsinni qanoq ittut pilersinniarnerlugit.

 

Soorunami pingaaruteqarpoq katsorsaaneq pinaveersaartitsinerlu taakkua ataqatigiilluinnarmata taakkua ingerlanneqarnissaat.

 

Oqaatigineqaraluarpoq pinaveersaartitsinermut aningaasat ikittuararsuusut, kisianni aamma eqqaamasariaqarparput peqatigiiffippassuit aamma meeqqanut inuusuttunullu peqatigiiffiit, aamma allat kattuffiit, taavalu aamma timersoqatigiiffiit annertoorujussuarmik pinaveersaartitsinermut suliaqartuummata.

 

Taava Enos Lyberth-ip oqaatigivaa højskolit atorluarneqarsinnaaneri, taavalu oqaagigalugu uanga oqaatigigiga, kisianni taamaakkaluartoq soorunami nalilersorneqarsinnaapput ilaqutariinnut katsorsaaviliorniarnermi højskolit ilanngunneqassanersut.

 

Isumaqarpungalu tassa oqaatigeriikkattuut kommunit nalilersuereernerisa kingornatigut suut atorluarneqarsinnaaneri, pioreersut atorluarneqarsinnaanersut imaluunniit nutaanik sananissarput, allatulluunniit iliornissarput ersarissiumaartoq.

 

Ja, tassa taama oqaaseqarlunga naggataamik oqaaseqaatissinnut qujavunga.

 

Per Berthelsen, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Ja, taavalu tassa maannamut nappaasimasut kingullersaat Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

 

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa iluatsilluguuna oqaatiginiarlugu una Qaqiffiit pillugit nalunaarusiap piariilivikkaluartoq, soorunami ullumikkut oqallinnermi isummat assigiinngitsut saqqummiunneqartut aamma ilanngullugit inaarutaasumik sulinermi ilanngunneqarumaartut, aamma isummat assigiinngitsorpassuit saqqummiunneqartut iluatigigatsigit. Taanna ilisimatitsissutigilaaginnarniarlugu.

 

Taava oqaatigissavara oqannera kommunit isumaginninnermut politikkerissaartut siuarsimasorujussuusut. Oqaaseq politikkerissaartoq iluaagineqarpat oqarsinnaavunga imannak isumaginninnermut ersarissumik politikkillit siuarsimasorujussuupput inuttaminnut sullissinermut atatillugu.

 

Aamma uppernarsarsinnaavara siorna upernaakkut april-imi KANUKOKA siulittaasuata Jens Lars Fleischer-ip taamanikkut isumaginninnermi Naalakkersuisuusoq Ole Dorph peqatigalugu tamanut pisortatigoortumik tusagassiutitigullu nalunaaruteqarput kommunit kaammattorlugit erseqqissumik meeqqanut ilaqutariinnullu politikki sanaqqeqqullugulu.

 

Taamaattumik upernaaq Sisimiuni ataatsimiinnermi apeqqutigaara ukioq ataaseq naareermat utimut nalunaartoqarsimanersoq, malinnaaffigissallugu soqutiginarmat, aamma Inatsisartuni ilaasortatut apeqqutigalugu allorissaaqatigiinnerusinnaasuugutta uagut kommuneqarfiillu angusagut annertunerussammata.

 

Taamaattumik ilissituulli pingaartitsigivarput Naalakkersuisuni kommuni kattuffiata qanimut suleqatiginissaa.

 

Per Berthelsen, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq. Taamatullu aallanik nappaasoqanngimmat tassa oqaluuserisassarput naammassivarput. Taamaalillunilu ullumikkut ataatsimiinneq naammassivoq, aqagu nalunaaqutaq ataatsimut takoqqissaagut, oqaluuserisassallu agguaanneqarnikuusut paasivagut.