11. mødedag, onsdag d. 19. november 2003, kl. 13:00

Dagsordenens punkt 2

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

Vi har 3 følgende dagsordenspunkter til behandling i dag:

Punkt 148:

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlandsk Hjemmestyres udtalelse om ikrafttræden for Grønland af Lov om eksklusive økonomiske zoner og anordning om ændring af kgl. Anordning om afgrænsning af søterritoriet ved Grønland.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(1. behandling)

Punkt 147:

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ratifikation af Havretskonventionen af 1982 samt ikrafttrædelse for Grønland af Lov om Den Internationale Havretsdomstols kompetence og om fuldbyrdelse af domstolens afgørelse i visse sager.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

( 1. behandling)

Punkt 14:

Forslag til landstingsbeslutning vedrørende betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen.

(Landsstyreformanden)

(1. behandling)

11. mødedag, onsdag d. 19. november 2003, kl. 13:01

Dagsordenens punkt 148

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlandsk Hjemmestyres udtalelse om ikrafttræden for Grønland af Lov om eksklusive økonomiske zoner og anordning om ændring af kgl. Anordning om afgrænsning af søterritoriet ved Grønland.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(1. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Her er det Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender, der skal forelægge.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge beslutningsforslaget om Hjemmestyres udtalelse om ikrafttræden for Grønland af Lov om eksklusive økonomiske zoner og anordning om ændring af kgl. Anordning om afgrænsning af søterritoriet ved Grønland.

Den danske regering besluttede i 1994 at oprette eksklusive økonomiske zoner. Det daværende Landsstyre udtrykte principielt interesse for at etablere en eksklusiv økonomisk zone ved Grønland.

En eksklusiv økonomisk zone er en zone på 200 sømil fra basislinierne, hvor kyststaten har bedre muligheder for at håndhæve bl.a. miljøregler overfor udenlandske skibe udenfor søterritoriet.

Endvidere vil en eksklusiv økonomisk zone give mulighed for at udnytte evt. energi fra vand, strømme og vind udenfor søterritoriet, samt give rettigheder vedr. isdækkede områder.

De eksklusive økonomiske zoner vil i Danmark blive etableret ved lov nr. 411 af 22. maj 1996 om eksklusive zoner, der trådte i kraft pr. 1. juli 1996.

Ifølge loven gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse rigsdele, med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

En arbejdsgruppe med repræsentation for rigsmyndighederne og Hjemmestyret, d.v.s. Udenrigskontoret, har udarbejdet forslag til etablering af en inklusiv økonomisk zone ved Grønland. Udenrigskontoret har løbende rapporteret til og hørt de berørte direktorater, ligesom sagen har været til høring hos de berørte erhvervsinteresser m.v.

Udover selve forslagene vedr. eez har arbejdsgruppen udarbejdet et forslag til nye basislinier ved Grønland. De har hidtil eksisteret to sæt basislinier; ét for søterritoriet og ét for fiskeriterritoriet.

Gældende folkeret forudsætter, at eez  beregnes udfra basislinierne for søterritoriet. Da disse er baseret for ældre beregninger, har man valgt at beregne nye basislinier, baseret på basislinierne for fiskeriterritoriet. Herved opnås et komplet sæt rette basislinier, som derved giver et større areal, end de hidtil basislinier for territoriet. Arbejdsgruppen har herefter udarbejdet forslag til kongelig anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om eksklusive økonomiske zoner, forslag til anordning om ændring af anordning om afgrænsning af søterritoriet og udkast til bekendtgørelse om Grønlands eksklusive zone.

Etablering af eksklusiv økonomisk zone ved Grønland giver behov for ændringer i kongelig anordning nr. 1012 om ikrafttræden for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet, der regulerer området udenfor søterritoriet.

Området indenfor søterritoriet reguleres af landstingslov nr. 4 af 3. november 1994 om beskyttelse af havmiljøet. Landsstyremedlemmet for Miljø og Natur forventes at fremsætte forslag til ændring af havmiljøforordningen på forårsmødet 2004.

Miljøministeriet har endvidere udarbejdet et forslag til ajourføring af anordning om havmiljø, men der udestår nogle drøftelser vedr. håndhævelsesbestemmelserne. Forslag til anordning forventes derfor først at kunne forelægges på forårsmødet 2004. Forsvarsministeriet har i denne tilkendegivet, at det forudsætter, at ressourceindsatsen på havmiljøområdet fastholdes på nuværende niveau, med mindre det politisk besluttes at tilføre yderligere ressourcer.

Forslaget om at oprette en økonomisk zone på 200 sømil ved Grønland hænger sammen med forslaget om ratifikation af havretskonventionen, men er ikke afhængig heraf.

Sammenhængen beror på, at begge forslag er et led i bestræbelserne på at styrke den internationale retsorden på havene.

For såvidt angår eez beror interessen især på de bedre muligheder for at håndhæve miljøregler overfor udenlandske skibe udenfor søterritoriet.

Idet jeg i øvrigt henviser til forslagene samt det udførlige notat fra arbejdsgruppen, skal jeg hermed på Landsstyrets vegne overlade forslaget til Landstingets velvillige behandling med den anbefaling, at Hjemmestyret tilslutter sig, at anordning om økonomiske zoner sættes i kraft for Grønland, og at anordning om ændring af anordning om afgrænsning af søterritoriet ligeledes sættes i kraft for Grønland.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender, hvis parti holder 25-årsjubilæum, og vi siger tillykke til Inuit Ataqatigiit. Vi har sendt 25 røde roser til jeres kontor, og I kan glæde jer over disse.

Så går vi videre til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

Isak Davidsen, Siumuts ordfører.

Vedrørende forslaget til landstingsforordning om de økonomiske zoner vil Siumut fremkomme med følgende bemærkninger:

Landsstyremedlemmet siger i sit forelæggelsesnotat, at lovnr. 411 af  2. maj 1996 hidtil ikke har været gældende for Grønland og Færøerne.

Vi støtter fuldt ud de tiltag, som vil være konsekvensen af herværende forordningsforslag, såfremt det vedtages.

Det nævnes bl.a. i forslaget, at der inden for 200 sømilegrænsen kan foretages undersøgelser vedr. anvendelse af energi frembragt ved havstrømme og vand- og vindkraft, hvilket vi kun kan have interesse i.

Vi har også med tilfredshed bemærket, at forslaget sædvanen tro har været igennem en høringsrunde hos alle relevante parter. Således mener vi, at det er meget væsentligt, at erhvervsorganisationerne har afgivet deres udtalelser om forslaget, da de må siges at have væsentlige interesser i den omtalte lov.

Til afrunding skal vi til landsstyremedlemmets forelæggelse notere os, at vi kan erklære os helt enige i formålet med at styrke et homogent og verdensomspændende lovgrundlag for benyttelsen af verdenshavene. Vi betragter dette værende helt i tråd med vore bestræbelser på at opnå selvstyre.

Med disse ord skal vi fra Siumut’s side udtrykke vores støtte til forslaget og henvise det til 2. behandling i uændret form.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Forslag til ikrafttræden for Grønland af Lov om eksklusive økonomiske zoner og anordning om ændring af kgl. Anordning om afgrænsning af søterritoriet ved Grønland er blevet udarbejdet i forståelse af repræsentanter for Grønlands Hjemmestyre og de danske myndigheder.

Når man ser på Landsstyremedlemmets fremlæggelse generelt, så skal vi udtale, at vi fra Inuit Ataqatigiit går ind for det, fordi man i forelæggelsen har nogen meget klare argumentationer. Her vil man som det vigtigste sikre, at den økonomiske zone er en zone på 200 sømil fra basislinierne, hvor kyststaten har bedre muligheder for at håndhæve bl.a. miljøregler overfor udenlandske skibe udenfor søterritoriet. Ved sådan en eksklusiv økonomisk zone gives der mulighed for at udnytte evt. energier fra vand, strømme og vind, uden for søterritoriet, som giver rettigheder vedrørende isdækkede områder.

 

Inuit Ataqatigiit mener grundlæggende, at de gamle basislinier bliver tilpasset til Grønland, således at det tager udgangspunkt i det internationale gældende retningslinier. Man har forhørt sig til de berørte parter, og i den forbindelse mener Inuit Ataqatigiit ikke, at der er grund til at komme med et langt indlæg, men uanset dette, så er vi parate, hvis der er behov, inden 2. behandlingen af dette forslag at kunne være med i arbejdet i det berørte udvalgsarbejde.

Med disse korte bemærkninger støtter vi hele forelæggelsen fuldt ud.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassut’s ordfører.

Ved at lade loven om eksklusive økonomiske zoner træde i kraft for Grønland vil en zone på 200 sømil fra basislinjerne blive gældende, og ved at annullere bestemmelserne for søterritorium og fiskeriterritorium samt de gamle basislinjer og vælge nye basislinjer, vil vi opnå et komplet sæt af rette basislinjer som vil betyde, at vores søterritorium, som aktuelt er på 345.000 km2, officielt blive forøget med 25.000 km2.

Ved at etablere en eksklusiv økonomisk zone, vil gældende rettigheder for de levende og ikke levende ressourcer blive øget. Derved kan Danmark og Grønland i samarbejde foranledige udvinding af ressourcerne i de havdækkede områder og vedtage miljøbestemmelser i henhold til folkerettens bestemmelser. Derved vil det også blive muligt, at få udenlandske fartøjer til at respektere den eksklusive økonomiske zone i henhold til gældende folkeretslige bestemmelser.

Til trods for, at kontrolindsatsen mod eventuel forurening bliver øget, så kan ressourceindsatsen på havmiljø området fastholdes på nuværende niveau. ATASSUT skal derfor ved nærværende spørge Landsstyret om visse byer på kysten har forureningsbekæmpelsesudstyr nok mod kraftige forureninger, eksempelvis olieforurening, eller om Landsstyret har planer om etablering af øget katastrofeplan. ATASSUT skal samtidig bede Landsstyret tilkendegive om deres syn på Statens katastrofeberedskab, eller om de har i sinde at forhandle med henblik på forstærkning af denne, og om man ved store katastrofer kan sætte fuldstændig lid til interessestaterne (Canada, Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige).

ATASSUT skal ligeledes ved nærværende udtrykke, at vort land har meget at takke forsvarsministeriet for deres ressourceindsats på havmiljøområdet samt fiskerikontrollen, og vi vil i forlængelse af denne spørge, om forsættelse af denne indsats er søgt fastholdt.

ATASSUT konstaterer, at betegnelsen Tuppip Qeqertaa ikke er permanent, men kun er midlertidig. Videre har vi konstateret, at der endnu ikke er nogen betegnelse til øen udfor Kangaatsiaq på søkortet.

ATASSUT kan også konstatere, at arbejdsgruppen med hensyn til Hans´ Ø ikke indstiller yderligere forhandlinger med Canada om overflytning med fordel for Grønland, idet der fortsat er risiko for grænsestrid.

Med disse bemærkninger skal ATASSUT udtale sin tilslutning til Hjemmestyrets udtalelse om ikrafttræden for Grønland af lov om eksklusive økonomiske zoner og om ændring af kgl. anordning om afgrænsning af søterritoriet ved Grønland.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste taler er Per Skaaning, Demokraterne.

Per Skaaning, Demokraterne’s ordfører.

Beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse om ikrafttræden for Grønland af lov om eksklusive økonomiske zoner og med ændring af kgl. anordning om  afgrænsning af søterritoriet ved Grønland har Demokraterne følgende bemærkninger: Med de fremtidsperspektiver, som vi i Grønland i dag indenfor udnyttelsen af både vores levende og mineralske råstoffer er det glædeligt, at Landsstyret fremlægger beslutningsforslag om ratificering af lovforslaget vedr. eksklusive økonomiske zoner og afgrænsning af Grønlands søterritorium.

Det vil både udvide vores territorium, og samtidig sætte nogen helt klare linier for, hvor vores søterritorium går til. Dette vil have stor værdi i det tilfælde, at olieefterforskningen intensiveres i vores farvande.

Endvidere hilser vi lovforslaget velkommen, set i det perspektiv, at lovforslaget efter vedtagelse bliver international gældende. Det vil fra Grønlands side give os nogen udvidede muligheder med hensyn til afgørelse af evt. tvister eller uoverensstemmelser. I dag har det været retspraksis, at evt. tvister skulle afgøres ved en dansk domstol, men ved ratificering af denne lov gives der efter Demokraternes opfattelse mulighed for, at Grønland vil kunne føre sager ved den internationale domstol i Haag.

Yderligere er vi fra Demokraterne tilfreds med den tekstanmærkning, som er anført i den danske finanslov, der giver Forsvarsministeriet bemyndigelse til at afholde udgifter, såfremt der skulle ske en omfattende miljøkatastrofe i Grønland. Dette er en meget vigtig betragtning, at Grønland ikke i dag har beredskabspligten udenfor 3 sømilegrænsen.

Med disse bemærkning skal Demokraterne give sin støtte til nærværende beslutningsforslag, og skal derfor anbefale, at punktet overgår til 2. behandling i sin nuværende form.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste taler er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

På vegne af Kandidatforbundet har jeg følgende bemærkninger til, at vi får en eksklusiv økonomisk zone ved Grønland, samt at der laves en tilpasning omkring afgrænsning af søterritoriet ved Grønland: Udenrigsministeriet har overfor Grønlands Hjemmestyre anmodet ved skrivelse 22. maj 1996 om at få ikraftsat lovnr. 411 om eksklusive zoner ved kgl. anordning for Grønland. Derudover har man oprettet en arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra Grønland og Danmark. Med hensyn til arbejdet omkring basislinier, som har stor betydning for økonomien i Grønland, og uden yderligere kommentarer står der i et af udtalelserne vedr. basislinier, at et af øerne ved Østgrønland, en ø, der blev fundet ved Grønlandshavet ved 79-fjorden i 1993, og som i 1999 blev medtaget i Grønlands landkort.

Hvis Landsstyret kan komme med en utvetydig redegørelse, så vil jeg være taknemlig for dette. Det bliver også nævnt i redegørelsen, at man har gennemført undersøgelser i Tobias’ Ø i 1992, men den er ikke blevet udmålt fuldt ud samt heller ikke medtaget på kortet, selvom man allerede har nævnt,  Tobias’ Ø. I den forbindelse er der et skær udenfor Kangaatsiaq, som jeg ønsker får et officielt navn, samt officielt bliver indlemmet i Grønlandskortet. Jeg anmoder indtrængende at få gjort dette.

Med hensyn til mine kommende bemærkninger til punktet er mine bemærkninger ikke så anderledes, og j eg går ind for, at forslaget bliver godkendt.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Som Atassut’s ordfører sagde, så vil vores søterritorium blive forøget med 25.000 km, og med hensyn til, at den til stadighed vil være sådan eller om der vil blive ændringer, så er der ingen dialog med den danske eller grønlandske regering.

Med hensyn til den sidste nyhed, så har Selvstyrekommissionen med i sin betænkning foreslået, at søterritoriet bliver udvidet.

Med hensyn til Tobias’ Ø og Hans’ Ø har man ellers ment, at de skal deles fuldt ud i midten, men forhandlingerne mellem Færøerne og den danske regering har været forgæves.

Fra Landsstyrets side vil man lade et inspektionsskib sejle derop for at håndhæve territoriet. Med hensyn til sikkerhed, og at der såfremt sker en stor katastrofe eller en olieforurening, er der ikke fundet en tilfredsstillende omkring sikkerheden. Jeg regner med, at Landsstyremedlemmet for Miljø, i forbindelse med denne eller næste dagsorden, kan komme med en redegørelse, men det korte er, som Demokraterne også nævnte, at søterritorierne bliver udvidet.

Med hensyn til beredskab til evt. miljøkatastrofe, så er det korrekt, at der er indgået en aftale mellem Danmark og Grønland for lang tid siden, og uanset, at vores søterritorium bliver større, så er kompetencen stadig i den danske regering. Og med hensyn til, at denne aftale bliver ikraftsat, så vil den være gældende i henhold til aftalerne.

Afslutningsvis med hensyn til Tobias’ Ø, som blev nævnt, hvilke indvirkninger den kan have for kontinentalsoklen, så kan man ikke udtale sig mere indgående, fordi udmålinger med hensyn til andre stater, d.v.s. Norge, som har samme grænse, så vil disse blive undersøgt meget nøje. Og da den stadig ikke er blevet indlemmet på landkortet, så må vi også regne med, at når det nye landkort trykt, så vil man også medtage Tobias’ Ø, når man har fået kortlagt kontinentalsoklen.

Med hensyn til, at det har været vanskeligt at få målt, hvor stort Tobias’ Ø’s er, er det dels fordi den har været isdækket og dermed har det også været svært at få udmålt stranden. Det ser ud som om, den har 1 km’s længde.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste taler er Jensine Berthelsen.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Med hensyn til, at det er statens kompetenceområde, så skal vi fra Grønlands side være opmærksomme på det og politisk følge med i det. Da det er et interessant emne, har jeg spurgt Landsstyret, hvor opmærksom, man er med hensyn til statens kompetencer – om der vil indgå forhandlinger med hensyn til beredskab, hvorvidt Grønlands Kommando’s arbejde vil blive forøget, såfremt der sker en katastrofe.

Med hensyn til en 2. behandling, så er det et oplagt emne til at blive undersøgt; hvilken påvirkning Landsstyret skal have med hensyn til levende ressourcer og med hensyn til fiskeri efter rødfisk samt hellefisk, og med hensyn til de fisk, der kan svømme meget hurtigt væk, og også med hensyn til den kommende aftale mellem Island og Færøerne, som stadigvæk ikke er forhandlet færdigt, og har Landsstyret noget stort at skulle have sagt, om der snarest skal ske noget på det område, samt på den anden side med hensyn til kommende olieefterforskning på vestkysten, da det står lige ved søterritoriets grænse, og da disse udbudsrundter, og at man fra Canada med hensyn til, at man ikke har færdiggjort grænsedragningen mellem Canada og Grønland, og om Landsstyret sammen med staten kan foretage tiltag for at færdiggøre disse grænsedragninger. Dette vil få samfundsøkonomisk betydning, hvorfor vi ønsker, at disse bliver forhandlet færdigt.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Ifølge det, der blev fremsat, vil ændring af grænser ikke have betydning, men naturligvis vil der i løbet af årene med hensyn til det, der blev nævnt fra Atassut – men det vil blive undersøgt, og afhængig af, hvor hastende disse er, så vil Landsstyret sammen med staten og Farvandsdirektoratet arbejde videre med det.

Med hensyn til rødfisk – og den tvist, vi har med Island og Færøerne, så er det kun én art rødfisk, der bliver fisket, og det til trods for, at der er flere arter.

Med hensyn til de pilatiske rødfisk, og som hele tiden flytter, har vi en tvistighed på det område. Jeg vil blot henvise, at forslaget bliver sendt videre til Landsstyremedlemmet for Fiskeri.

Jonathan Motzeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dermed er dagsordenspunktet færdigt. Efter Siumut’s om, henvises forslaget til Lovudvalget før den 2. behandles.

Nu går vi videre til punkt 147.

11. mødedag, onsdag d. 19. november 2003, kl. 13:15

Dagsordenens punkt 147

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ratifikation af Havretskonventionen af 1982 samt ikrafttrædelse for Grønland af Lov om Den Internationale Havretsdomstols kompetence og om fuldbyrdelse af domstolens afgørelse i visse sager.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(1. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Her er det også Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender, der forelægger.

Josef Motzfeldt,  Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanli ggender; Inuit Ataqatigiit.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ratifikation af Havretskonventionen af 1982 samt ikrafttrædelse for Grønland af Lov om Den Internationale Havretsdomstols kompetence og om fuldbyrdelse af domstolens afgørelse i visse sager.

Anordningsforslaget hænger nøje sammen med forslaget om ratifikation af Havretskonventionen. FN’s Havretskonvention blev indgået i 1982, og er trådt i kraft i 1994, efter den er blevet ratificeret af 60 stater.

Danmark har en generel interesse i bidraget til en international retsorden, som konventionen er udtryk for. Danmark underskrev konventionen i 1982. Man har endnu ikke ratificeret den, idet var juridiske vurderinger, der skønnede, at dette kunne påvirke afgrænsningssager mellem Færøerne og Storbritannien, henholdsvis Danmark og Polen negativt. Det er nu afklaret, at dette ikke er tilfældet.

Havretskonventionen må i øvrigt i meget vid udstrækning, betragtes som kodifikation af gældende folkeret. Selvom Danmark endnu ikke har ratificeret konventionen, er principperne i den blevet fulgt. Lov om økonomiske zoner, eez, bliver vedtaget; uanset, at Havretskonventionen endnu ikke er ratificeret.

I 2001 blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra bl.a. Færøerne og Grønland, til forberedelse til ratifikationen, idet regeringen har fundet, at Danmark også bør iblandt deltagerlandene. Der var enighed om, at konventionen bør ratificeres uden geografisk forbehold 31. december 2003. Grønland var repræsenteret ved Udenrigskontoret, der løbende har rapporteret til og hørt de berørte direktorater.

Folketinget har i juni 2003 vedtaget et beslutningsforslag om ratifikation af Havretskonventionen. Færøernes Lagting har ligeledes i april 2003 meddelt sin tilslutning til ratifikationen.

Grønland har – som en nation, der er afhængig af havets ressourcer – samme interesse som Danmark og Færøerne i en ratifikation.

I denne forbindelse kan der udover de generelle synspunkter vedrørende den internationale retsorden på havene også peges på bestemmelserne i havretskonventionens § 76 om mulighederne for en udvidet kontinentalsokkel, der er af interesse for Grønland.

Der er nu nedsat en fælles koordineringsgruppe mellem rigsmyndighederne, Færøerne og Grønland, der skal tilvejebringe videnskabelig dokumentation for krav om en sådan udvidet kontinentalsokkel på de områder, hvor det er relevant (f.eks. området op imod Nordpolen, nordøst for Grønland). Staten har bevilget midler til denne forskning.

Ratifikation af havretskonvention skønnes ikke at kræve ændring af grønlandsk lovgivning, bortset fra at  der i landstingslov om museumsvæsen er behov  for en bestemmelse om historiske og arkæologiske genstande på havbunden og dens undergrund i området uden for national jurisdiktion, jf. havretskonventionens art. 149.   Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke forventer at fremsætte forslag herom til FM 2004.

Der henvises i øvrigt til resumeet fra Udenrigsministeriet, der indeholder en oversigt over havretskonventionen.

Den Internationale Havretsdomstol  er  i 1996 oprettet i medfør af havretskonventionen og har navnlig til formål at træffe mellemstatslige afgørelser i tvister mellem  de deltagende stater, der har undergivet sig dens kompetence, vedr. fortolkning og anvendelse af havretskonventionen, dvs. tvister vedr. den del af havbunden, der er underlagt kyststaternes jurisdiktion og den  dybe havbund, der ikke er underlagt en enkeltstats jurisdiktion (det såkaldte Område). For så vidt angår Området kan domstolens afdeling for Havbundstvister ikke kun træffe mellemstatslige afgørelser, men også afgørelser i tvister af privatretlig karakter mellem kontraktsparter og andre i forbindelse med evt. aktiviteter i Området.

I den foreslåede anordning gennemføres den lovgivning, der er nødvendig for at afgrænse Den Internationale Havretsdomstols Afdeling for Havbundstvisters kompetence over for de nationale domstole i Grønland, og for at domstolens afgørelser i privatretlige tvister kan tvangsfuldbyrdes i Grønland.  Endvidere gennemføres havretskonventionens regler for voldgiftsprocedurer i grønlandsk ret.

De foreslåede bestemmelser er formelt nødvendige af hensyn til ratifikationen af havretskonventionen, men forventes kun at få uhyre begrænset betydning i praksis. Justitsministeriet har derfor fundet det mest hensigtsmæssigt at gennemføre bestemmelserne i en særskilt anordning i stedet for at indarbejde dem i den grønlandske retsplejelov.

Der henvises i øvrigt til forslaget samt  resume fra Justitsministeriet.

Forslaget om ratifikation af havretskonventionen og det dermed sammenhængende forslag om Den  Internationale Havretsdomstols kompetence er et led i den internationale retsorden, som Grønland også medlem af .

På denne baggrund overlader jeg hermed, på Landsstyrets vegne, forslag til Landstingets velvillige behandling, med den anbefaling, at hjemmestyret tilslutter sig at Havretskonventionen ratificeres, og at anordning om Den Internationale Havretsdomstol sættes i kraft for Grønland.

Per Rosing-Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender. Så er det partiordførerne.  Først Enos Lyberth, Siumut.

Enos Lyberth, Siumut’s ordfører.

Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ratifikation af Havretskonventionen af 1982 har vi følgende bemærkninger til fra Siumut.

Vi har en forpligtelse til at ratificere forskellige konventioner, som Danmark er medunderskrivere af, således at disse også er gældende for Grønland. Dette gælder ikke dette tilfælde Havretskonventionen af 1982, som Danmark underskrev samme år.

Pågældende konvention omhandler internationalt ensartede lovregler omkring bruges af vore have og oceaner.

Landsstyremedlemmet siger i sin forelæggelse klart, at udover Danmarks ratifikation, så har Færøernes Lagting i april også meddelt sin tilslutning til ratifikationen. Vi vil hermed give Siumut’s tilslutning til forslaget i sin helhed. Tak.

Per Rosing-Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Enos Lyberth. Så er det Ole Lynge fra Inuit Ataqatigiit.

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit ordfører.

Her som det første, nemlig beslutning om Hjemmestyrets udtalelse om ratifikation af Havretskonventionen af 1982, samt for det andet ikraftsættelse for Grønland af lov om Den Internationale Havretsdomstols kompetence og om fuldbyrdelse af domstolens afgørelse i visse sager, og med hensyn til de to der bliver fremsat, så skal vi udtale fra Inuit Ataqatigiit, at vi går ind for forslagene, og de indstillinger der er.

Ligeledes med hensyn til det der blev fremsat i indstillingen, at Landsstyremedlemmet for Uddannelse, Forskning og Kirke forventes at fremsætte et forslag i forårssamlingen 2004 vedrørende en landstingslov om motionsvæsen, at der er behov for en bestemmelse om historiske og arkæologiske genstande på havbunden og dens undergrund, i området uden for national jurisdiktion, det finder vi vigtigt fra Inuit Ataqatigiit’s side.

Idet med hensyn til nogle genstande, der er flere tusinde hundrede år har været begravet under havet, det kommer frem nu, og det kan have historisk betydning, der er flere der er bevaringsværdige, og derfor vil er det hensigtsmæssigt at Grønland får et klart grundlag for at have en kompetence omkring Den Internationale Havret, og at der har været nedsat en arbejdsgruppe med Færøerne og Grønland om forberedelse af ratifikationen. Det har vi fundet hensigtsmæssigt, således at det er en spændende opgave med hensyn til Havretskonventionen samt om brugen af den.

Med hensyn til de andre der blev redegjort i forelæggelsen, da det er klart og uden yderligere langt indlæg, så skal vi udtale at vi går ind for disse fra Inuit Ataqatigiit’s side.

Per Rosing-Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Ole Lynge fra Inuit Ataqatigiit. Den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassut’s ordfører.

Til beslutningsforslaget om Hjemmestyrets udtalelse vedrørende Havretskonventionen som Danmark underskrev i 1982, men som Folketinget først vedtog ratifikationen af i år, har Atassut følgende bemærkninger.

Havets grundlov, som på foranledning af FN blev til som den mest omfangsrige konvention nogen side, har til formål at træffe mellemstatslige afgørelser i tvister mellem de deltagende lande. Konventionen er udformet således, at den ikke kan ratificeres af de lande der ikke vil deltage.

Da de deltagende stater, der har undergivet sig konventionens kompetence i tvister mellem de deltagende stater vedrørende den del af havbunden, der er underlagt kyststaternes jurisdiktion, og den dybe havbund er ikke underlagt en enkelt jurisdiktion, skal Atassut udtale sin fulde støtte til at konventionen ratificeres, og at anordningen sættes i kraft for Grønland.

Da Grønland har fordel af konventionen, der har til formål at forstærke og underbygge det mellemstatslige samarbejde, skal Atassut udtrykke sin tilfredshed med at konventionen også i forbindelse med Danmarks udenrigspolitiske engagementer også har til formål at forstærke de internationale relationer.

I forbindelse med ratifikationen giver konventionen mulighed for udvidelse af kontinentalsoklen på op imod 200 sømil, og hvis tilvejebringelse af videnskabelig dokumentationer for kravet om udvidelse kan skaffes, kan mulighed af speciel interessant for både vort og Danmark, idet der i de sidste år bliver dokumenteret øer, som har været ukendt i mange år.

Det danske ministerium for forskning og teknologi har det overordnede ansvar for undersøgelse af de fundne øer og de omkringliggende sokler. Og vi er nu blevet orienteret om, at til formålet er blevet afsat 21,8 mio. kr. via den danske finanslov for 2003. Det blev dog oplyst, at undersøgelser i Nordgrønland ikke er kalkuleret med, men at man er i fuld gang med at regne på udgifterne i forbindelse med undersøgelserne. Atassut skal derfor pålægge Landsstyret at undersøge, hvor langt man er nået i overvejelserne, og om hvilke fremtidige planer der er.

Når konventionen er ratificeret i Grønland, så vil loven om Den Internationale Havretsdomstols kompetence samtidig træde i kraft i Grønland.

Og som Landsstyret kunne oplyse, så skønnes ratifikationen af Havretskonventionen ikke at kræve ændring af grønlandsk lovgivning, bortset fra at der i Landstingslov om museumsvæsen og Landstingets Miljølov opstår behov for reguleringer.

Da undgåelse af forurening i havet og de omkring miljøer har omfattende interesse for fiskerisektoren, er det af vital betydning, at potentiel forurening, forårsaget af udefra kommende, så vidt muligt undgås. Og det er vi som samfund også forpligtet til at overholde. I den forbindelse skal Atassut anbefale Landsstyret at være årvågne overfor dumpning af affald i havbunden, skibenes potentielle forurening og andre eventuelle forureningskilder, og at Landsstyret i samarbejde med Staten gennemfører bestemmelser, der har til formål at sikre rent miljø.

Atassut skal ved nærværende understrege vigtigheden i at være åben for videnskabelig forskning, idet interessante ressourcer i havet efter ratifikationen af konventionen. Vi mener således, at forpligtelsen i det mellemstatslige samarbejde mellem deltagerne bør udnyttes af både Grønland og Danmark.

Med disse bemærkninger skal Atassut udtale sin tilslutning til beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse om ratifikation af Havretskonventionen samt ikrafttrædelse for Grønland af lov om Den Internationale Havretsdomstols kompetence.

Per Rosing-Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Jensine Berthelsen. Så er det Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Efter at have deltaget i orienteringsmødet om netop dette emne, tilslutter Demokraterne sig forslaget i sin foreliggende form.

Grønland har under hele forløbet været repræsenteret ved Udenrigskontoret, hvorfor Demokraterne har fuld tiltro til, at alle forhold vedrørende Grønland har været fuldt belyst.

Vi taler i Grønland om vigtigheden af, at vi finder og udvinder olie fra vores undergrund. Denne ratifikation giver mulighed for udvidelse af vores kontinentalsokkel, der igen øger muligheden for at finde olie på grønlandsk territorium.

Med disse korte bemærkninger, henviser Demokraterne forslaget til behandling i Udvalget for Udenrigs- og Sikkerhedsanliggender, inden 2. behandlingen.

Per Rosing-Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Palle Christiansen fra Demokraterne. Så er det Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Med hensyn til de fire internationale konventioner af 1958, hvor der er nogle flere forskellige, vigtige bestemmelser med hensyn til at man kan have 12 sømils grænse, samt at 200 sømils økonomisk grænse m.m., hvor der også er nogen blevet godkendt eller ratificeret fra Danmark. Og nu bliver de anmodet om at man ved en kongelig anordning skal kunne ratificeres for både Færøerne og Grønland. Derfor støtter Kandidatforbundet i princippet disse.

Men som jeg har sagt, og med henvisning til mine bemærkninger til forrige dagsordenspunkt, så vil jeg endnu en gang gentage mine udtalelser vedrørende Tobias Ø og skæret ud for Kangaatsiaq, at disse bliver klart registreret.

Med hensyn til søterritoriet samt andre grænser der vedrører disse, så er det i henhold til konventionen, kapitel 2, artikel 2-33, så har Danmarks søterritorium blevet udvidet til 12 sømil i 1992. Men med hensyn til Grønland, så er grænsen i nævnte artikel så er Grønlands søgrænse kun på 3 sømil. I den forbindelse så vil jeg gerne spørge Landsstyret, om han kommer med en klart præcisering af, hvordan disse skal forstås.

Med disse bemærkninger så indstiller jeg til en behandling i relevant udvalg, inden 2. behandlingen.

Per Rosing-Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen. Og den næste er Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Med hensyn til havretsundersøgelse ind til kontinentalsoklen, og nu og ikke mindst med hensyn til at der laves en undersøgelse i Nordøstgrønland, op mod Nordpolen, det er Landsstyret blevet orienteret.

Det som den danske regering undersøger nu, er med hensyn til grænsetvistighederne mellem Rusland og Grønland op mod Nordpolen om, hvordan man ved en seriøs undersøgelse kan få det klarlagt. Så er det som Landsstyret undersøger, hvor meget det vil koste. Det kan være op til 40 mio. kr. eller mere. Men i den forbindelse har Landsstyremedlemmet for, så har jeg indgået en aftale at vedkommende landsstyremedlem kontakter ministeren for videnskabelige anliggender i Danmark.

Med hensyn til at søterritoriet er blevet udvidet, og at man kan komme med nogle krav i forbindelse med at man fra kyststaterne kan komme med nogle oprydningspålæg, hvis der sker.

Med hensyn til det forrige dagsordenspunkt, så har Landsstyremedlemmet for Miljø planer om at få undersøgt disse.

Med hensyn til et landkort og med hensyn til Kandidatforbundets bemærkninger om de nye øer der er fremkommet, og i den forbindelse så er det Farvandsdirektoratet der har kompetence til at undersøge disse.

Vi skal sørge for at de faldne bemærkninger fra Landstinget kommer til de rette hænder, og skal sørge for at disse bliver sikret.

Per Rosing-Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender. Og da der ikke er flere der har bedt om ordet. Nå, Jensine Berthelsen har markeret sig.

Jensine Berthelsen, Atassut’s ordfører.

Tak. Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender nævnte, at man i mødet, med hensyn til dagsordenens punkt 148 og 147, at Landsstyremedlemmet for Miljø, som ikke deltog i starten af mødet, og nu deltager, og når Landsstyremedlemmet kommer med en redegørelse omkring beredskabet for eventuel olieforurening, om det er noget Grønland selv skal sørge for, samt at man på den anden side at man under rigsfællesskabet, at som Danmark skal sørge for vedrørende beredskab, så vil jeg gerne ønske hermed, at der kommer en redegørelse herom.

Per Rosing-Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Jensine Berthelsen fra Atassut. Og den næste er Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Miljø, Siumut.

At med hensyn til beredskab omkring eventuel forurening, skal vi fra Landsstyrets side på nuværende tidspunkt udtale, at det daværende landsstyrekoalition efter valget, og med hensyn til den seneste landsstyrekoalition fra Siumut og Inuit Ataqatigiit, og derefter fra Siumut og Atassut, og nu landsstyrekoalitionen mellem Siumut og Inuit Ataqatigiit, arbejder med denne sag.

I den forbindelse med olieforurening i det kystnære område, så er det beredskab og udstyrsmæssige område, så er det faldet på plads, fordi man siden 1998 så har Grønland fået overdraget denne kompetence. Og i henhold til aftalen, så kører man dette beredskab. Og derfor med hensyn til byerne fra syd i Nanortalik op til Ammassalik og fra Nanortalik op til Qeqertarsuaq, eksklusiv Kangaatsiaq, så hvis der sker en lille forurening for det kystnære område, så har disse udstyr nok til at kunne bekæmpe forureningen.

Men jeg skal gøre opmærksom på, at med hensyn til beredskabet, så er der en kommission der arbejder med beredskab på nuværende tidspunkt. Og såfremt der sker store katastrofer, så arbejder kommissionen med hensyn til det kommende beredskab. Og kommissionens arbejde pågår, og der er flere involverede parter fra Grønland der deltager, og Miljøministeriet deltager også denne kommission. Derfor er der et stort arbejde på denne kommission, og den pågår. Vi regner så med at denne opgave vil blive færdig til næste år. Når dette omfattende arbejde er færdigt, så vil der tilgå en orientering til Landstinget.

Per Rosing-Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø. Så er det Jensine Berthelsen, Atassut for en kort bemærkning.

Jensine Berthelsen, Atassut’s ordfører.

Med hensyn til den orientering vi har fået, så er det indenfor 3 sømil, d.v.s. indenfor basislinien, så er det Grønland selv der skal sørge for eventuelle opgaver. Og i henhold til den oplysning med hensyn til redegørelsen for det vi skal godkende, så er det kun enkelte byer, som har udstyret til beredskab.

Derfor, med hensyn til det, at vi internt i Grønland, med hensyn til når vi selv skal sørge for det, har jeg spurgt om. Og derudover, med hensyn til skibe der sejler udenfor 3 sømils grænsen, og eventuel forurening derfra, samt hvor stort beredskabet er med hensyn til disse. Og vi spurgte også om, hvor sikkert er vores samarbejdslande kan sikre, at hvis der sker et stort olie- eller kemikalieforurening i det grønlandske søterritorium. Jeg mener at dette spørgsmål bør besvares.

Per Rosing-Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Jensine Berthelsen, Atassut. Den næste er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning.

Henriette Rasmussen, Landstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning, Inuit Ataqatigiit.

Det blev nævnt fra Atassut, at med hensyn til undersøgelsen af kontinentalsoklen, samt at den er under den danske ministerium. Det er også korrekt. Og fra Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning, så har man tidligere at Grønland kan få noget udbytte fra videnskabelige undersøgelser, det er blevet undersøgt, men forgæves.

Med hensyn til det der blev nævnt, at der er blevet afsat 21,8 mio. kr. på den danske finanslov men hensyn til at få klarlagt, hvor grænserne egentlig går henne. Men det har ikke nogen større sammenhæng med videnskabelige undersøgelser.

Men som landsstyremedlemmet for finanser har udtalt, så vil der komme med en ændring til museumsvæsenslovgivning til næste år, så vil vi også medtage om, hvordan man kan behandle historiske, arkæologiske genstande på havbunden.

Per Rosing-Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Miljø, Siumut.

Ja, med hensyn Atassut’s ordfører, så skal jeg præcisere endnu engang, at med hensyn til beredskab på kystnært område, så kan man ikke sige at der er tale om få byer, men det er Ammassalik, Qaqortoq, Narsaq, Paamiut, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat og Qeqertarsuaq. Det er disse byer, som man siden dengang overtog kompetencen i 1998 i henhold til aftalen er blevet udstyret med udstyr til at have et beredskab.

Og som jeg har sagt, at hvis der sker en katastrofe, og med hensyn til beredskabsplanen. Den er ved at blive udarbejdet, og man vil nok komme ind på det.

Med hensyn til, hvis der sker en forurening udenfor 3 sømilegrænsen, så har Staten og Grønland medansvar på det området. Og i den forbindelse, med hensyn til forsvar, og dem hvor Staten håndhæver disse, så kan man ikke komme uden om, fordi de har også forpligtelse til at have kontrol og beredskab.

Med hensyn til beredskabskommissionen, og det omfattende arbejde som de arbejder med. Vi glæder os til at den bliver færdig, således at man også sikrer at alt disse som man skal sørge for, de bliver sikret. Det vil Landsstyret selvfølgelig prøve på at sikre sig sammen med myndighederne i den danske Stat.

Per Rosing-Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Således er vi færdige med punkt 147. Og ud fra flertallets bemærkninger, så overgår den til 2. behandling i sin foreliggende form. Den næste er punkt 14.

Forslag til landstingsbeslutning vedørrende betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen. Her er det Landsstyremedlemmet for Selvstyre og Råstoffer samt Justitsvæsen.

11. mødedag, onsdag den 19. november 2003, kl. 14:04

Dagsordenens punkt 14

Forslag til landstingsbeslutning vedrørende betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen.

(Landsstyremedlemmet for Selvstyre og Råstoffer samt Justitsvæsen)

(1. behandling)

Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut/Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre og Råstoffer samt Justitsvæsen, Siumut.

Tak. Da forelæggelsesnotatet allerede er blevet uddelt, så skal jeg udtale, at jeg fremlægger den i forkortet udgave. Og jeg skal også anmode at jeg nok vil kunne tale ud over den taletidsfrist jeg har fået.

Per Rosing-Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Da det er af samfundets vitale betydning, så går jeg ind for at du kan tale længere end talefristerne.

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre og Råstoffer samt Justitsvæsen, Siumut.

Jeg skal på Landsstyrets vegne, og med henvisning til det skriftlige, omdelte forelæggelsesnotat, fremlægge betænkningen i en mere koncentreret form.

Selvstyrekommissionens afsluttende betænkning blev omdelt til Landstingets medlemmer kort tid efter, at betænkningen blev afleveret til Landsstyret i april måned i år. Landsstyret har med glæde set frem til at kunne fremlægge denne digre og meget gennemarbejdede betænkning for Landstinget. Ifølge Landsstyrets vurdering drejer det sig om en af de mest seriøse og spændende analyser af en række centrale forhold i vort samfund, siden vi fik hjemmestyreordningen for snart 25 år siden.

Det er Landsstyrets håb, at Landstingets debat om de meget væsentlige spørgsmål, der er behandlet i betænkningen, vil give Landsstyret et klart billede af, hvorledes vi kan håndtere den videre proces i denne meget vigtige sag for vort samfund.

Det er med vel beroet hu, at Landsstyret har valgt at fremlægge sine indstillinger til betænkningen som et forslag til landstingsbeslutning. Forklaringen er naturligvis, at der er behov for at få svar på en lang række spørgsmål, hvis vi skal videreføre selvstyreprocessen i forvisning om, at et klart flertal i vort parlament, d.v.s. Landstinget, står bag Landsstyret i denne sag.

Denne behandlingsform vil endvidere sikre en grundig behandling af betænkningen i Tinget.

Såfremt Landsstyrets overordnede holdninger i spørgsmålet om Selvstyreprocessen skal sammenfattes i korte træk, beskrives disse bedst som værende, at Landsstyret fuldt ud støtter intentionerne bag og arbejdet for selvstyre, og dermed fuld selvbestemmelsesret for Grønland.

- at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten.

Landsstyret mener, at det grønlandske folk har ejendomsretten til alle naturgivne ressourcer, der findes i og omkring Grønland.

At styreformen i et selvbestemmende Grønland skal være baseret på et repræsentativt demokrati med almindelige, direkte og hemmelige valg til Landstinget hvert 4. år, hvor alle borgere, der er fyldt 18 år har valgret, samt hvor det er magtfordelingsprincippet, der hersker, således at Landstinget har den lovgivende, Landsstyret den udøvende og domstolene den dømmende myndighed.

Landsstyret er enig i, at landets udenrigs- og sikkerhedspolitik fastlægges af selvstyrets egne myndigheder, samt at samme myndigheder deltager som ligeværdige partnere, når rigets fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik fastlægges.

At det grønlandske spørg er det officielle sprog i Grønland.

At der skal arbejdes for indgåelse af en partnerskabstraktat om Grønlands selvbestemmelse med den danske regering.

At der nedsættes et paritetisk sammensat fælleskommission for Grønlands selvstyre, bestående af 7 grønlandske og 7 danske medlemmer samt 1 fællesudpeget formand, som mest naturligt vil være en grønlænder.

At kommissionens opgaver alene omhandler de områder som ikke allerede er overdraget til de grønlandske myndigheder.

Og Landsstyret mener endvidere, at der i erkendelse af vigtigheden af at stå sammen, iværksættes et stort informationsarbejde og debatvirksomhed om landets fremtidige status.

Og endelig, at der afholdes en bindende folkeafstemning i Grønland om selvstyre, indenfor indeværende valgperiode.

De enkelte punkter skal, for fuldstændighedens skyld, ses samlet og under ét.

Så kort om sagsforløbet. Så skal jeg her udtale, at der her ikke gives en mere detaljeret beskrivelse af baggrunden for kommissionens nedsættelse, kommissoriet og sagsforløbet, idet en sådan beskrivelse findes i den afsluttende betænkning.

Landsstyret arrangerede i dagene 22. og 23. oktober 2203 en national konference om selvstyre. Alt i alt deltog ca. 200 personer i konferencen, heraf halvdelen som observatører. Deltagerne var parlamentarikere, repræsentanter for kommunerne og en lang række interesseorganisationer her i landet.

Set under eet, var der overvejende tilslutning til kommissionens betænkning og dens anbefalinger, selv om den del af konferencedeltagerne gerne havde set mere vidtgående forslag i retning af selvstændighed. Landsstyret skal i den forbindelse tilkendegive, at Landsstyret er enig i, at det langsigtede mål er selvstændighed, og at selvstyre er et skridt i den retning. En samlet rapport om konferencen vil blive omdelt til Landstingets medlemmer, når den foreligger.

Hovedpunkter i den afsluttende betænkning og Landsstyrets holdningstilkendegivelser.

I forbindelse med denne 1. behandling af beslutningsforslaget, vil langt fra alle anbefalinger og indstillinger fremsat af kommissionen blive præsenteret, idet Landsstyret har fokuseret på sine tilkendegivelser omkring de mere principielle indstillinger og anbefalinger.

Hvad angår kommissionens holdning om de mere overordnede forhold mellem Grønland og Danmark, deler Landsstyret kommissionens bemærkning om, at der er tale om en proces mellem to parter, nemlig Grønland og Danmark. Det er vigtigt, at vi finder frem til en skræddersyer selvstyremodel, ud fra vore behov og muligheder.

Partnerskabstraktatet.

Landsstyret har noteret sig, at kommissionen har valgt traktatformen, vel videnden at denne form ifølge folkeretten vil være en nyskabelse. Landsstyret har endvidere noteret sig, at kommissionens valg af denne form tillægges en væsentlig signalværdig, nemlig ”at der ønskes et godt forhold mellem rigsfællesskabets parter, baseret på gensidig respekt, og at der er tale om ligeværdige parter, at Grønland anerkendes som et folkeretssubjekt, der selvstændigt kan indgå forpligtelser i forhold til omverdenen, og at Grønland som folkeretssubjekt til enhver tid har ret til selvbestemmelse”. Det, som det står i Selvstyrekommissionens betænkning, side 29. Landsstyret deler Den nationale selvstyrekonferences konklusion gående ud på, at det væsentligste er indholdet af det, vi måtte enige om med den danse regering, og ikke så meget selve formen.

Landsstyret er i det store og hele enig i forslagets indhold, hvoraf Landsstyret specielt skal fremhæve følgende to forhold.

For det første, at det grønlandske folk er et folk i folkeretlig forstand, idet Landsstyret er enig i kommissionens begrundelser for denne antagelse, samt at det grønlandske folk har ejendomsretten til alle naturgivne ressourcer, der findes i og omkring Grønland.

Med hensyn til at der sker en afklaring af, hvad der er sket efter ændring af 1953 Grundloven. Ligesom kommissionen også ønsker, at der sker sådan en afklaring.

Hvad angår ressourcerne, fremgår det allerede af foranstående, at alle naturgivne ressourcer i og omkring Grønland ifølge kommissionens mening tilhører det grønlandske folk. Kommissionen henviser i den forbindelse dels til FN’s resolution 1803 af 14. december 1962, der fastslår, og jeg citerer, folkene og nationerne har retten til permanent suverænitet over deres naturgivne rigdomme og ressourcer, citat slut, og dels til Den internationale konvention om civile og politiske rettigheder af 19. december 1996, som fastslår, og jeg citerer, ”alle folk kan til deres egne formål disponere frit over deres naturgivne rigdomskilder og ressourcer, uden derved at gøre indgreb i forpligtelser hidrørende fra internationalt økonomisk samarbejde, der er baseret på princippet om gensidig fordel i folkeretten. Et folk må aldrig berøves sine eksistensmuligheder,” citat slut. Danmark har tiltrådt såvel resolutionen som konventionen.

Landsstyret har med henvisning til overførsel af tilsvarende kompetence fra Staten til færingerne for nogle år siden i forvejen rettet flere henvendelser til den danske regering med krav om overtagelse af såvel lovgivningskompetencen som den administrative kompetence vedrørende ikke-levende ressourcer.

Så er det økonomi og erhvervsudvikling.

Det er Landsstyrets såvel som Selvstyrekommissionens opfattelse, at selvstyre så vidt muligt bør hvile på en selvbærende økonomi. En selvbærende økonomi betyder i denne sammenhæng en økonomi, hvor Statens bloktilskud til Grønland på sigt kan reduceres væsentligt.

Udenrigsøkonomien er en afgørende faktor til at fremme et lands velstandudvikling. Dette gælder ikke mindst for Grønland, der er med en meget ensidig økonomi og et lille befolkningsgrundlag, hvor vi har behov for en meget stor udveksling af varer og tjenesteydelser. En hensigtsmæssig udveksling af varer og tjenester øger mulighederne for at skabe velstand. Derfor er det vigtigt, at den politiske debat sætter yderligere fokus på Grønlands samhandel med omverdenen.

Det er Landsstyrets holdning, at en ændring af arbejdsdelingen mellem Grønland og Danmark kan vise sig at være nøglen til i fremtiden at sikre Grønland en selvbærende økonomi, hvis det lykkes at forandre omkostningsstrukturen i samfundet, således at f.eks. forædlingsvirksomheder inden for bearbejdning af fisk og skaldyrsprodukter kan ske her i landet, herunder mulighed for forøget følgevirksomhed.

Kommissionens bud på at skabe en mere selvbærende økonomi hviler på tre søjler. For det første sikre, at alle bidrager til samfundsøkonomien, herunder højnelse af uddannelsesniveauet. For det andet formindskelse af den offentlige sektor, således at den er tilpasset landets økonomiske formåen, og for det tredje at få skabt et selvforstærkende erhvervsliv. Målet er at få en selvbærende økonomi. Grønland skal blive uafhængig af bloktilskuddet, og de økonomiske virkninger, som statens tilskud giver ude i samfundet.

Landsstyret deler Selvstyrekommissionens ønske om, at følgende betingelser er opfyldt, før der indledes forhandlinger med Staten om en omlægning af de eksisterende samarbejdsaftaler.

For det første at der udarbejdes økonomisk strategi på basis af en forbedret strukturovervågning.

At der udarbejdes og igangsættes en handlingsplan for landets samtlige erhvervsudvikling.

Og at der udarbejdes og igangsættes en handlingsplan for en betydelig omlægning og reduktion af den offentlige forvaltning og at der udarbejdes en handlingsplan for en markant forøgelse  befolkningens uddannelsesniveau.

 

For det 3. at der udarbejdes og igangsættes en handlingsplan for betydelig omlægning og reduktion af den offentlige forvaltning.

For det 4. endelig at der udarbejde og igangsættes en handlingsplan for en markant forøgelse af befolkningens uddannelsesniveau. De menneskelige ressourcer. Landets væsentligste ressource er det menneskelige, selvstyre byggende på selvbyggende økonomi må nødvendigvis sikre gode rammebetingelser for det enkelte erhverv og virksomheder. Kort sagt bruger samfundet ret så store økonomiske ressourcer til undervisning og uddannelser, derfor er landsstyret enige med kommissionen at vi bør nøje undersøge hvor meget samfundet egentlig får ud af de ressourcer der investeres i undervisning og uddannelse.

Landsstyret er også enige i selvstyrekommissionens anbefaling om at arbejdsmarkeds-, og uddannelsespolitikken målrettes de forandringer, der skal til at sikre at kommende generationer af arbejdskraft uddannes indenfor væksterhvervene og at især den ikke faglærte arbejdskraft ikke fanges i en fattigdomsfælde i nuværende erhverv i tilbagegang.

 

Det betyder at der i større udstrækning end nu sikres en fortløbende efteruddannelse af arbejdsstyrken samtidig med at der i højere grad end nu skal lægges vægt på basiskvalifikationer som kan anvendes i alle jobfunktioner udenrigs-, og sikkerhedspolitiske forhold. Kommissionen har helt i overensstemmelse med sit kommissorium underkastet udenrigs-, og sikkerhedspolitiske forhold en nøje analyse. Kommissionens analyse viser, at når man skal undersøge hvorvidt vi har kompetence på de udenrigspolitiske område, så er det ikke nok at interessere sig for den formelle kompetence. Analysen viser jo at vi reelt har tiltaget eller fået overdraget en ikke ringe selvstændig udenrigspolitisk kompetence specielt hvad angår erhverv og kulturelle spørgsmål.

 

Det er landsstyrets holdning at Grønlands udenrigspolitik og tjeneste skal understøtte landets samhandel med udlandet idet landet pga. sin ensidige erhvervsstruktur nødvendigvis må have en relativ stor udenrigshandel.

 

Herunder må landet indtage en partnerrolle i forhold til EU. Endvidere er det nødvendigt at Grønland støtter alle tiltag til formindskelse af den grænseoverskridende havforurening fordi befolkningens eksistens dog falder med et rent miljø.

 

Landsstyret er enig i kommissionens og selvstyrekommissionens påpegning af at landets udenrigs-, og sikkerhedspolitik primært bør fastlægges af selvstyrets myndigheder selv samt at samme myndighed bør være med som ligeværdige partnere når rigets udenrigs-, og sikkerhedspolitik fastlægges.

 

Såvel selvstyrekommissionen som selvstyrekonferencen er af den opfattelse af 1951 aftalen mellem USA og Danmark om forsvaret af Grønland bør erstattes af en ny aftale begrundelse herfor er at aftalen i sin tid er indgået under helt andre omstændigheder end dem der er gældende i dag. Dengang havde Grønland kolonistatus og havde dermed intet at skulle have sagt i denne sag. Heroverfor må nævnes at erindringerne om de lidelser som 2. verdenskrig påførte en meget stor del af menneskeheden var i frisk erindring på det tidspunkt, hertil må endvidere føjes, at den begyndende kolde krig gjorde at amerikanerne ikke ønskede at løbe nogen form for risici, så at se deres egen baghave.

 

Landsstyret skal ud fra de seneste års kontakter med USA og den danske regering tilkendegive, at de bliver mere end svært at overtale USA til at indgå en helt ny aftale. Men ud fra de markante ændringer der er indgår fra tiden 1951 og hvad angår de generelle forudsætninger såvel i Grønland samt i omverdenen er landsstyret enig i, at aftalen på lang sigt bør ændres med udgangspunkt i samtidens forhold og forudsætninger.

 

Landets centrale og indre styrelse eftersom demokratiet her i landet er ganske ungt er landsstyret glad for at kommissionen har gjort en del at forklare de mest gængse demokratiformer og gjort sig nogle overvejelser over demokratiets eksistensbetingelser i vort samfund. Som det fremgår af betænkningen bør vi med jævne mellemrum tage vores opfattelse af demokratibegrebet op til fornyet overvejelse fordi samfundet dermed de vilkår demokratiet fungere ændre sig.

 

Endvidere anbefaler kommissionen et begrænset brug af folkeafstemningsinstituttet i folkeafstemninger kan være med til at afklare visse enkelte væsentlige spørgsmål som vedrøre landet og befolkningen. Og hvor det repræsentative demokrati engang imellem er låst fast i bestemt position.

 

Landsstyret er enig i disse overvejelser. Landsstyret skal uden at gå i detaljer henlede opmærksomheden på kommissionens overvejelser og anbefale om at landstinget og landsstyret.

 

Det ville være på sin plads i en mere gennemgribende revision i landstingsloven om landstinget og landsstyret skelen til kommissionens vurderinger og anbefalinger.

 

Og endelig er landsstyret enig med kommissionens ønskeligt at gøre landstingsloven om landsstyremedlemmers ansvarlighed klare og dermed mere operationelle.

 

Kommissionens overvejelser om sprog er ganske kortfattede, men til gengæld er konklusionerne klare specielt hvad angår sprog anvendt fra landstingets talerstol. Landsstyret er enig med kommissionen at det sprog der tales fra landstingets talerstol bør ses i sammenhæng med valgret og valgbarhed. På den baggrund ser landsstyret heller ingen grund til at ændre den gældende bestemmelse i § 53 i landstingets forretningsorden, hvorefter landstingets forhandlinger foregår på grønlandsk men skal kunne følges på dansk, samt at hvis medlemmet kun taler dansk, så skal mødet kunne følges på grønlandsk.

 

Endelig deler landsstyrets kommission appel til befolkningen om at udvise en større sproglig tolerance, det er vigtigt at vi er opmærksomme på samt at der bør udvikles en egentlig integrationspolitik. Det er vigtigt at vi er opmærksomme på vore forfærdelige ulykkers sproglige uoverensstemmelser har medført og stadig kan medføre den dag i dag visse steder i verden.

 

Endvidere vil vi i en mere og mere globaliseret verden stadig vil leve, at vi skal kunne begå os på flere sprog, vigtigheden af at stå sammen. Inden landsstyret går over til sine afsluttede indstillinger om betænkningen ønsker landsstyret at give udtryk for sin glæde over, at det er en ene kommission der står bag den omfattende og meget spændende betænkning.

 

Landsstyret forventer på den baggrund og de konklusioner der kan drages af selvstyrekonferencen den 22. og 23. oktober i år, at der bliver en klar parlamentarisk opbakning til betænkningen.

 

Vi har jo også oplevet hvor nemt den danske regering har kunne spille på det interne modsætninger, da vore færøske venner forsøgte at forhandle med den danske regering om deres krav om suverænitet  med et delt folk og parlament bag sig. Lad os derfor for enhver pris undgå at falde i den fælde idet sprogene skæmmer for at sige det mildt.

 

Information og folkeafstemning. Selvstyrekommissionen har fastslået gang på gang at en helt afgørende forudsætning for et eventuelt skridt for hjemmestyre til selvstyre er en bindende folkeafstemning i Grønland. Hvori et flertal af dem der deltager i afstemningen går ind for selvstyreordningen som politikerne til  den tid måtte blive enige om. Landsstyret er enige i denne forudsætning.

 

Vælgerne ville til den tid have krav på at vide om de enten siger ja eller nej til det. Derfor skal den igangværende information og debat om selvstyreplanerne fortsætte helt frem til den bindende folkeafstemning når den engang skal finde sted.

 

Landsstyret har i sit bindende krav til forslag til finansloven for næste år i overslagsårene afsat midler til denne informations og debatvirksomhed primært i Grønland, men i nogen grad også i Danmark. Den videre proces og landsstyrets indstiller.

 

De forhold som kommissionen har behandlet kan i hovedsagen inddeles i 2 grupper. Det ene sæt er i forhold der allerede er overdraget fra stat til hjemmestyre. Den nærmere udmøntning af kommissionens indstillinger og anbefalinger om disse forhold kan i den udstrækning disse deles af landsstyret og landstinget i princippet starte med det samme.

 

Det andet sæt forhold vedrører forhold med Grønland og Danmark eksempelvis udenrigs-, og sikkerhedspolitiske forhold. Den nærmere udmøntning af disse forhold bør afvente vurdering og opklaring efter forhandlinger mellem grønlandske og danske myndigheder. En gangbar metode der kan tænkes er nedsættelse af en parlamentarisk kommission ligesom man har haft en hjemmestyrekommission, det virkede i årene 1975 til 1978.

 

Den nye fælleskommission tænkes nedsat af landsstyret og den danske regering i fællesskab og være parlamentarisk sammensat således at 7 medlemmer udnævnes af den danske regering efter indstilling af de folketinget repræsenterede partier efter forholdstalsmetoden mens 5 andre medlemmer udnævnes af landsstyret efter indstilling af de i landstinget repræsenterede partier eller grupperinger i forholdstalsmetoden, og suppleret med Grønlands 2 repræsentanter i folketinget. På den måde ønsker landsstyret at Grønlands 2 repræsentanter i folketinget også får et medansvar i den kommende selvstyreordning. Derudover udpeger landsstyret og regeringen i fællesskab en formand for kommissionen.

 

Landsstyret set meget gerne at der denne gang bliver tale om en grønlænder der bliver formand for den nye kommission. Landsstyret ønsker at forsætte den brede parlamentariske opbakning fra såvel folketinget som fra landstingets side, når der bliver grundlæggende ændringer i forholdene mellem Grønland og Danmark.

 

Derfor skal landsstyret indstille overfor landstinget, at landsstyret foreslår overfor den danske regering af der nedsættes en grønlandsk dansk kommission sammensat som omtalt foran.

 

Afslutningsvis skal landsstyret indstille at landstinget nedsætter et ad hoc-udvalg der får til opgave at behandle dette beslutningsforslag mere minutiøst inden forslaget kommer til andenbehandling i landstinget. Og at arbejdsgruppen arbejder i 2 år.

 

I den forbindelse ønsker landsstyret at tilkendegive overfor landstinget, at landsstyret i sit videre arbejde mod selvstyre i det hele taget ønsker at inddrage landstinget så meget som muligt, gerne i form af en følgegruppe. Derfor skal landsstyret venligst foreslå overfor landstinget, at man ved udpegning af medlemmer til ad hoc-udvalget også har i tankerne om disse senere hen kunne have siddet i den nævnte følgegruppe.

 

Med disse bemærkninger skal landsstyret anmode om landstingets velvillige behandling af dette vigtige beslutningsforslag som vedrører alle i vort land samt mange andre beslutningstagere i hele riget som jo med rette afventer hvorledes vi håndtere dette vanskellige men også meget spændende emne.

 

Med disse bemærkninger så ønsker landstinget en god debat vedrørende dette alvorlige arbejde fra landsstyrets side. Tak.

  

Per Rosing-Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet for selvstyre og råstoffer samt justitsvæsen. Og nu går vi over til partiernes ordførere. Først Jonathan Motzfeldt, Siumut.

 

 Jonathan Motzfeldt, Siumut’s ordfører.

Selvstyrekommissionen har gjort sit arbejde færdigt og har fremlagt sin betænkning. Det er et meget omfattende og seriøst arbejde, som nu danner grundlaget for den politiske proces, der skal føre frem til ændret lovgivning om vort lands statsretslige forhold og  ændringer i vores egen tilrettelæggelse af styringen af landet. Jeg vil gerne takke og lykønske kommissionen for det store arbejde.

 

Indledningsvis skal jeg meddele, at Siumut kan tilslutte sig Landsstyrets forslag om at opdele Landstingets behandling af betænkningen i en 1. behandling om de store linier og de mere principielle spørgsmål samt et efterfølgende ad hoc udvalg til en mere detaljeret gennemgang af betænkningens mange forslag og henstillinger.

 

På Siumuts vegne kan jeg også meddele, at vi grundlæggende er enige i Landsstyrets sammenfatning af de overordnede holdninger, som de er beskrevet i forelæggelses-notatet. Men at vi vil afvente ad hoc udvalgets arbejde før vi kommenterer de enkelte elementer.

 

Det er helt naturligt og rigtigt, at et så vitalt samfundsemne som forholdet til Rigsfællesskabet og vores indre styrelse giver anledning til mange tilkendegivelser fra nær og fjern. Det er et sundhedstegn for et demokratisk samfund. Siumut betragter derfor Selvstyrekommissionens meget åbne arbejdsform som rigtig og er tilhænger af at denne åbenhed fortsætter og afsluttes med en folkeafstemning. Når de fundamentale samfundsforhold skal ændres, er det vigtigt at alle i samfundet tager stilling og medansvar.

 

Der har været en vis begrebsforvirring i den offentlige debat. "Selvstyre", "selvstændighed", "selvbestemmelse" – forskellige begreber er blevet anvendt i flæng og har efterladt en del forvirring om, hvad det egentlig er, vi stiler efter.

 

Hjemmestyrets indførelse for snart 25 år siden var det hidtil største skridt på vejen. Vi har nu haft et kvart århundrede til at vænne os til en udstrakt grad af selvbestemmelse over egne forhold. Vi ved alle, at der er himmelvid forskel på de opgaver og ansvar det gamle landsråd havde, og de opgaver og ansvar Landstinget har i dag. Vi ved også, at der er et stykke vej endnu før vi er parate til fuld selvstændighed.

 

Lad det derfor stå helt klart. For Siumut er emnet i dag at tage stilling til Selvstyre-kommissionens forlag til udmøntning af sit kommissorium, som det er beskrevet i Landsstyrets forlæggelsesnotat. I mere almindeligt sprog kan man sige, at opgaven var at komme med forslag til et selvstyre eller opdatering af hjemmestyreloven og det er det, kommissionen på fortrinlig og loyal vis har gjort.

 

Lad os derfor koncentrere os om det og "selvstændighedsspørgsmålet"  er med i denne proces.

Baseret på denne holdning er Siumut enig i Landsstyrets vurdering af tilrettelæggelsen af det kommende arbejde.

 

Det videre arbejde med Selvstyrekommissionens anbefalinger på områder, der allerede er overtaget af hjemmestyret, bør begyndes med det samme. Landstinget har for nylig besluttet at indføre et nyt Landsstyreområde til dette arbejde, så Siumut ser gerne, at det nye Landsstyremedlem kommer i arbejdstøjet med det samme. Samtidig vil Siumut opfordre alle hjemmestyrets instanser til loyalt at medvirke til at gennemføre denne del af arbejdet smidigt og hurtigt. Hjemmestyre administrationens positive medvirken vil – efter Siumuts opfattelse – være en af forudsætningerne for en succesfuld  arbejde såvel i Landstyret som i den kommende kommission.

Det videre arbejde med de opgaver som ikke er omfattet af hjemmestyreloven – forfatnings- og folkeretlige forhold, udenrigs- og sikkerhedspolitik samt de økonomiske forhold mellem Danmark og Grønland forudsætter naturligvis Danmarks medvirken .

 

Landsstyret foreslår, at der nedsættes en parlamentarisk kommission i stil med Hjem-mestyrekommissionen i 1970érne. Siumut kan tilslutte sig dette forslag, fordi en sådan fælleskommission er udtryk for en god demokratisk måde at samarbejde på, og fordi den enighed, der opnås i en sådan parlamentarisk forsamling, vil kunne regne med fuld støtte fra både Folketinget og Landstinget.

 

Den af Landsstyret foreslåede sammensætning af kommissionen kan Siumut tilslutte sig.

Siumut er også enig i at formanden for en sådan kommission denne gang bør være en grønlænder og vil opfordre landsstyret til at foreslå regeringen dette. Vi skal naturligvis være opmærksomme på, at den person vi til den tid foreslår vil kunne forene såvel grønlandske og danske synspunkter.

 

Der vil altid være en risiko for at kommissionsarbejde trækker i langdrag. Derfor er Siumut enig i, at der bør stilles en tidsgrænse for dette arbejde.

 

Siumut vil imidlertid også foreslå, at det arbejde, der allerede er i gang på udenrigs-området  fortsætter uændret.  På baggrund af statsministerens åbningstale til Folketinget i 2002 er det Siumuts opfattelse, at man skal tage imod statsministerens tilbud om større udenrigskompetence, så det kan blive indføjet i hjemmestyreloven allerede nu. Dette skal naturligvis ikke hindre den parlamentariske kommission i  at arbejde videre med de udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold, som også vil være en naturlig del af den lovgivning, som skal afløse hjemmestyreloven.  

 

Det samme gælder for de initiativer på råstofområdet, som Landsstyret allerede har taget i forhold til regeringen.

 

Retten til undergrunden er en meget vigtig del af Siumuts intentioner omkring kommende selvstyreforhandlinger. Ligesom afklaring af den dømmende magts beføjelser kræver en nærmere definition i forhold til Rigsmyndighederne.

 

Siumut finder anledning til at advare imod den tendens i Selvstyredebatten, der synes at sætte lighedstegn imellem øget selvstyre og en form for automatisk reduktion af bloktilskuddet. Øget selvstyre for Grønland inden for Rigsfællesskabet kunne med lige så god ret anses at indebære et behov for øget bloktilskud, helt afhængig af Selv-styreprocessens mål og tidshorisonten for den udvikling af samfundet, der forudses nødvendig.

 

Forbedring af den grønlandske økonomi bør i første instans ses som en mulighed for at finansiere forbedringer af vort samfund til befolkningens bedste samt til fortsat udvikling af vor evne og formåen hen imod en egentlig selvbærende samfundsøkonomi.

 

Siumut lagde også mærke til, at kommissionens overvejelser om sproget er kortfattede, men præcise. Men at det grønlandske sprog er vort nationalsprog og  det officielle sprog også fremover, ønsker vi at understrege. At vi skal lære andre sprog f.eks. dansk eller engelsk, tvivler vi ikke på som forudsætning for den videre udvikling.

 

 

Specielt hvad angår vor egen arbejdsplads, Landstinget, siger kommissionen og vi er enige i formuleringen, at det ”bør ses i sammenhæng med valget og valgbarhed”. Og af den grund er vi enige i, at der ikke er grund til ændring af den gældende forretningsorden § 53.

 

Som kommissionen har understreget flere gange, at rettigheden og pligten bør følges ad, indeholder betænkningen, at tankerne om værnepligt og samfundstjeneste bør tages op i det videre arbejde omkring selvstyreprocessen. Det er vi også enige med kommissionen i.

 

Landsstyrets understregning af vigtigheden af information og debat blandt befolkningen anser vi fra Siumut som en meget vigtig del af selvstyreprocessen. Befolkningen har krav på at vide, hvad selvstyret  indebærer såvel af rettigheder som pligter under en ny samfundsorden som selvstyret for Grønland.

 

Lad mig slutte med at sige, at Siumut ligesom kommissionen og Landsstyret lægger meget vægt på anerkendelsen af det grønlandske folk i folkeretlig henseende. Det er en vigtig brik i denne spændende proces.

 

Jeg vil have lov at citere fra en lille bog som statsministeriet udgav i 1951. Det var en

bog med titlen; ”Det grønlandske folk og folkesind,” af daværende provst C.W. Schultz-Lorentzen. Jeg citerer; ” Når det tales om det grønlandske folk, er det ikke en blot geografisk bestemmelse, omfattende de grupper af mennesker, der har deres hjemsted på Grønlands kyster. Det er et folk i egentlig forstand, en national enhed.

De har deres eget sprog, uafhængigt af deres nærmeste omgivelser. De har deres egen

historie gennem årtusinder, en historie, der er svært at efterspore. De har en erhvervs-kultur, der er udviklet i sejrrig kamp mod de hårde, arktiske livsbetingelser.

De har en tradition, nedarvet fra fædrene, en tradition, der ikke blot kan huskes og optegnes, men er et spind af tråde, der gennemtrænger sindet og bestemmer vaner og tankegang”. Den salige kender af det grønlandske folk var selv en pæredansker.

 

Lad mig slå fast, at for Siumut har det altid været det naturlige endemål, at vores land bliver en selvstændig nation. Dette grundsynspunkt har vi aldrig svigtet, men vi har også fastholdt, at målet skal nås gennem en velovervejet og grundig udviklingsproces, så vi en dag kan se hinanden og vores børn i øjnene og sige. "Nu er vi parat".

 

Med disse bemærkninger kan Siumut tilslutte sig, at det videre arbejde fortsætter efter de retningslinier Landsstyret har foreslået. Vi ser frem til den mere detaljerede gennemgang i ad hoc udvalget og den endelige behandling her i salen.

 

Per Rosing-Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Jonathan Motzfeldt, Siumut og den næste er Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

 

 Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

For præcis 25 år siden dags dato samledes unge fra hele kysten i Aasiaat med henblik på at danne en bevægelse. De samles fordi de gerne ville opnå at den danske stat ikke længere skulle undertrygge dem. De samles fordi de gerne ville have reel indflydelse på deres eget land. De samles fordi de ønskede at goderne blev mere ligeligt fordelt. De samles fordi de ville opnå frihed som et folk og fordi de ville blive accepteret som et folk.

De samles fordi de ville have reel indflydelse på deres land fordi de ville værne om deres egen art som et folk og fordi de ønskede selvstændighed.

 

De spredtes derefter ud på kysten og bad os andre om at være med i kampen omkring de nævnte mål. Nu til dags er der grønlandske folk ikke enige om at kæmpe for selvstændighed. Mange steder  i verden er der mange folkeslag der har samme mål, som vi, og dem må vi støtte om at støtte os.

Vi fra Inuit Ataqatigiits side er glade for at landsstyret har besluttet sig til at arbejde for realiseringen af Grønlands selvstændighed. En stor og meget omfattende arbejde er blevet igangsat, et arbejde der ville have meget stor betydning for vores liv og som vil stille krav for os og som er et mål med mange forandringer, som vi skal overvinde.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side finder vi det meget vigtigt at vi som et samlet folk arbejder hen imod selvstændigheden og at vi giver alle mulighed for at deltage under realiseringen af selvstændigheden. Vi skal løfte opgaven som et folk, hvorfor vi ville optræde mere samlet som et folk. Der skal ikke herske tvivl om at ønsket om selvstændighed vil kræve mere af os end hvad tilfældet hidtil har været. Vi skal ikke forvente at vi kan nå vore mål med foldede hænder, men at vi alle har viljen til at ofre os, idet vores fælleskamp ville give os styrke øge sammenholdet iblandt os.

 

Vi fra Inuit Ataqatigiit er godt klar over at selvstyrekommissionens betænkning til landstinget og til befolkningen ikke kan kommenteres hvad angår indhold og anbefalinger i de få timer vi har til rådighed her for at diskutere betænkningens indhold.

 

Arbejdet har stor betydning for vort lands vej mod selvstændighed skal selvfølgelig behandles med omhu og ved brug af den fornødne tid til dialog. Derfor er vi fra Inuit Ataqatigiits side også tilfredse med at der nu er nedsat et nyt landsstyreområde der skal koordinere indsatsen. Derfor skal vi endnu engang fra Inuit Ataqatigiits side foreslå, at der bliver nedsat et ad hoc-udvalg der på vegne af landstinget skal følge og bakke op omkring de nye landsstyreområdes arbejde.

 

Udvalget skal fungere som hvilket som helst anden landstingsudvalg og også landstingets forlængede arm der kritisk følger de nye landsstyreområdes indsats under det kommende arbejde. Derudover skal vi også foreslå, at medlemmerne af dette udvalg også skal være repræsenteret i den fælles kommission som vil blive etableret mellem Danmark og Grønland.

 

Fælleskommissionen vil blive etableret af Danmark og Grønland i fællesskab skal have en klar og præcis kommissorium som klart vil blive afgrænset til at beskæftige sig med de ansvarsområder, som endnu ikke er blevet overdraget til Grønland. Forstået på den måde, at det ansvarsområde vi allerede har overtaget ikke skal behandles i dette udvalg.

 

Vi mener fra Inuit Ataqatigiit, at de anbefalinger der er kommet fra Selvstyrekommissionen, der vedrører områder som vi allerede har overtaget, skal tages op af de relevante landsstyreområder for at realisere de mål og problemstillinger, der er blevet taget op af kommissionen.

Dernæst mener vi også fra Inuit Ataqatigiits side, at de relevante Landsstyreområder skal forpligtiges til at uddybe og forholde sig til de emner de har ansvaret for vedr. de områder som Selvstyrekommissionen har rejst og som vedrører deres område - samt at de derefter skal oplyse og skabe dialog med befolkningen.

Fra Inuit Ataqatigiits side finder vi det vigtigt at kræve, at man ud fra det udgangspunkt vi har nået nu, skal vurdere og oplyse om de mål der hidtil er blevet opnået. Derfor skal vi opfordre Landstinget til at bane vejen for, hvordan vejen mod selvstændigheden med omtanke kan brolægges og forberedes.

Vi vil benytte lejligheden til at fastslå, at i forhold til definitionen af ordet selvbestemmelse, så er det opnåelse af selvbestemmelsesretten omkring de sagsområder, der vedrører os der lever i dette land.

Et andet vigtigt spørgsmål er forståelse af ordet selvbestemmelse/selvstændighed, set i forhold til et lands statsretslige situation. Fra Inuit Ataqatigiits side indtager vi den holdning, at et selvstyrende land er en stat, i dette tilfælde staten Grønland, og at denne stat består af et landområde, befolkning, parlament, regering og som værner om sine grænser og udøver herredømmet omkring disse områder.

Da Inuit Ataqatigiit netop i dag den 19. november for 25 år siden blev etableret i Aasiaat, var det vigtigste mål opnåelsen af et selvstændigt Grønland. At vi havde dette mål som det vigtigste mål, gjorde, at vi var anderledes end alle andre partier eller bevægelser i dette land. Nu er vi nået dertil, at alle de eksisterende partier grundlæggende støtter tanken om selvstændighed, og ikke mindst, at hovedparten af befolkningen bakker op omkring dette mål.

I løbet af de 25 år der er gået siden dengang, er forståelsen af ordet selvstændighed blevet ændret blandt folket. Vi har oplevet en verden i forandring, kommunikationsforholdene er ændret radikalt, handelsrelationerne er blevet øget, hvor landenes grænser ikke længere er til hinder for befolknin-gernes kontakt og samhandel.

Nu til dags findes der ingen stater der isoleret set er fuldt uafhængige. Forstået på den måde, at der ikke findes stater der på én eller anden måde ikke er afhængige af andre lande. De tider hvor stater var fuldt uafhængige i forhold til andre stater, eksisterer ikke længere. Disse kendsgerninger er kendsgerninger som vi ikke kan sige klart nok.

  Inuit Ataqatigiit har behov for at klarlægge dette forhold, idet nogle misforstår termen ”fuld uafhængighed”; disse forstår denne term således: efter fuld uafhængighed kan vi først betragtes som en selvstændig nation.

Men som sagt er der i dagens verden ingen lande, som uafhængigt af andre lande kan opretholde og forsyne sig selv. En gang blev termen ”selvstændig” forstået på denne måde, men i dagens verden skal termen forstås på en anden måde; kort sagt er termens betydning i dag: juridisk og politisk selvstændighed.

Der er ingen nation der ikke har selvbestemmelsesret, dvs. at der findes ingen nation der ikke har lovgivningsmæssig eller politisk selvbestemmelsesret.

Dernæst vil vi klarlægge et andet forhold. Efter folkeretten er det ikke er et krav, at et selvstændigt land skal kunne klare sig selv økonomisk. Når vi skal se verden under ét, er der en mængde lande, som ikke klarer sig selv økonomisk, men som opretholder deres økonomi gennem bistand. Sådanne nationer klandres ikke på grund af deres økonomiske afhængighed fra andre lande

Bloktilskuddet fra Danmark er en af de ting, som vi mener kan tages op til revision. Når der er så mange, som i stor grad er afhængige af bistand, hvorfor skal vi skamme os over, at vort selvstændige land, lad os sige, får op til 20% i bistand udefra. Bistand  skal bruges til at vi kan forsørge os selv, dvs. til selvhjælp; bistanden skal ikke bruges til administrative udgifter, men skal bruges i udviklingsøjemed.

I tillæg skal vi udtrykke, at det ikke kun er er Landsstyreområdet for Selvstyre, som skal påtage sig at klare alle opgaverne. I flere lande er det kutymen at udenrigsministeriet også er Udviklingsministeriet. Inuit Ataqatigiit tror på, at det er nødvendigt, at etablering af et landsstyreområde for Udenrigsanliggender. Denne instans får også til opgave at fungere som et Landsstyreområde for Udvikling, såfremt vi skal påtage os af handels- og kommunikationsmæssige opgaver. Vi mener, at man ikke kan se bort fra denne tanke.

Desuden mener vi i Inuit Ataqatigiit, at alle Landsstyreområder har pligt til at følge op på selvstyre-konferencens samt herværende debats anbefalinger. Vi vil opfordre Landsstyret til at sørge for, at opfølgningen finder sted i alle afdelinger af hjemmestyret, uden at man nødvendigvis venter på de centrale direktoraters initiativer. Men selvfølgelig skal initiativerne koordineres i sidste ende.

Inuit Ataqatigiit mener, at der opstår forskellige misforståelser, når talen falder på selvstændighed, og disse misforståelser bliver benyttet som trusler fra dem der er imod øget selvstændighed.

Set udfra status i dag, anser Inuit Ataqatigiit for at opnå et enkelt formål det som nødvendigt, at stille spørgsmålstegn ved nogle menneskers standpunkter; dette er den korrekte forståelse af termen selvstændighed.

Ikke så få mennesker bruger termen ”selvstændighed” som en videreudvikling af den hjemmestyre-ordning, der findes i dag. De mener, at når vi overtager de sidste områder som vi ikke har overtaget endnu, vil vi opnå selvstændighed.

Fra Inuit Ataqatigiit har vi gentagne gange sagt, at selvstændigheden ikke er en udvidet hjemme-styreordning. Hjemmestyreordningen betyder, at den danske stat er en rigsenhed, hvor de centrale danske myndigheder har myndighedsansvaret.

Hjemmestyreordningen kan ikke længere udvikles, idet den danske stat ikke giver mulighed for at vi overtager ansvaret for udenrigs- og sikkerhedsanliggender. Ansvaret ligger således hos den danske regering, hvorfor hjemmestyreordningen er underlagt statens myndighed, sådan som grundloven også tilsiger dette.

Et selvstændigt Grønland kan bestemme, at man kan samarbejde med anden stat, f.eks. den danske stat. Derfor vil vi også nå dertil, hvordan vi skal opbygge et nyt samarbejdsgrundlag. Et samarbejde der skabes mellem to ligeværdige nationer – den grønlandske og den danske stat.

Når vi ser på forholdene rundt omkring i verden, er der eksempler på, hvordan vi kan opnå de mål vi har sat os.

Et af de forhold der ofte giver anledning til misforståelser er, at nogle påstår at vi først kan opnå selvstændighed, når vi har overvundet personlige problemer samt de sociale problemer der findes. Da Inuit Ataqatigiit blev stiftet for 25 år siden, blev partiet stiftet for at arbejde for arbejdernes-, fiskernes og fangernes interesser samt for de uddannelsessøgendes interesser. Deres interesser slås vi stadig for og vil altid gøre det.

Vi skal ikke realisere selvstændigheden,ved at forringe befolkningens levevilkår. Vi skal huske på, at der altid vil opstå menneskeskabte problemer, også den dag vi har opnået  selvstændighed.

Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at vi ikke kan opnå fuld selvstændighed, når folks inderste styrke ikke er blevet vækket mere end hvad tilfældet er nu.

Dernæst mener vi også det er vigtigt at sige, at vi må udvikle og forme vores hverdag og samfunds-struktur radikalt udfra de realiteter, vi lever under her i landet. I dette tilfælde har vi behov for at få afklaret og blive forstået samt accepteret som det folk, vi består af.

Et andet meget misforstået synspunkt som vi ikke kan undlade at kommentere, er at nogen har påstået, at vi kun kan opnå selvstændigheden den dag, vi har tilstrækkeligt med veluddannede mennesker.

Tanken er da ellers til at forstå, men der findes mange, der kan tilbagevise argumentationen.. Hvad dette spørgsmål angår kan jeg komme med indtil flere eksempler for at imødegå påstanden. Staten Vietnam  havde så godt som ingen veluddannede blandt befolkningen, de havde så godt som ingen. Dengang blev det ikke sagt, at Vietnam ikke kunne opnå selvstændighed, fordi de ingen veluddannede folk havde.

I dag ligner de mange lande under manglen på sundhedspersonale – for blot at nævne nogle eksempler. Mangel på uddannede og akademikere i veludviklede lande er ikke et særsyn – også i vort land – dette er blot et vilkår, i dagens verden.

Derfor må det slås fast, at mangel på uddannede i vort land også vil gælde langt ind i fremtiden, uanset om vi får selvstændighed eller ej.

En af de misforståelser med hensyn til selvstændighed er, at et selvstændigt Kalaallit Nunaat ikke skal have sin egen grundlov, idet den danske grundlov skal være gældende.

Det er ellers ganske vist, at nogle selvstændige lande ikke har nogen grundlov – således gælder dette for Storbritannien. Men i praksis får et land egen grundlov, når det bliver selvstændigt.

Inuit Ataqatigiit vurderer, at Partnerskabsaftalen, således som anbefalet af Selvstyrekommissionen, ikke er tænkt som en grundlov - heldigvis.

Landstinget bør allerede nu tænke på, at udarbejde en grundlov; oven i købet må vi sige, at denne er vigtigere end en partnerskabsaftale.

Inuit Ataqatigiit skal anbefale, at termen ”selvstyre” (imminut aqunnissaq), som Landsstyret har anbefalet at bruge, ikke bliver benyttet.

De koleriske termer, som Landsstyret benytter og argumenterer med, vil blot bliver tilføjet med en tredje kolerisk term.

Ifølge Folkeretten vil det grundlæggende vigtigste term være ordet ”selvbestemmelse”, således som det korrekt er fremstillet i Landsstyret forlæggelsesnotat.

For en nation, som ønsker selvstændighed er der ikke plads til termen ”selvstyre” (imminut aqun-nissaq), dette betyder blot, man selv kan styre de anliggender, som kun vedrører én selv. Hvis selvstændighed skal opfattes som et ”selvstyre”(imminut aqunnissaq), vil dette blot være en videreførelse af de gældende forhold; hvor det som i hjemmestyreloven er formuleret, at myndigheden over udenrigsanliggender ligger under de centrale danske myndigheder, så vil kun de forhold, som grønlænderne har myndighed over, styres af grønlænderne selv. Hvilke indhold skal vi så tillægge  ordet ”selvstændighed” .

Landsstyret opfordrer til en bindende folkeafstemning. En bindende folkeafstemning vil så betyde, at landets myndigheder under alle omstændigheder skal følge folkets røst. Inuit Ataqatigiit har betænkeligheder i forhold til dette.

For det første har vi i forhold til Grønlands selvstyre bemærket, at Selvstyrekommissionen lægger op til, at der bliver stemt om en partnerskabsaftale. Inuit Ataqatigiit mener, at der først stemmes om selvstændighed, før der bliver stemt om, der skal indgås en partnerskabsaftale.

For det andet har vi bemærket, at et andet forslag går ud på, at vi skal stemme om hvorvidt, vi vil have selvstændighed, eller om vi vil have fuld uafhængighed.

Med hensyn til det første forslag, mener Inuit Ataqatigiit, at det ikke vil være hensigtsmæssigt først at stemme om dette.

For det andet mener Inuit Ataqatigiit, at det ikke vil være velovervejet, hvis termerne selvstændighed og fuld uafhængighed skal blive betragtet som to modsætninger.

Derfor skal Inuit Ataqatigiit foreslå, at der kort og godt bliver stemt om:

Skal vi have selvstændighed.

Ja.

Nej.

Ved ikke.

Derfor kan vi ikke undlade at præcisere, at de politiske mål man stiller sig, ikke altid kan realiseres fra dag til anden. Vi arbejder hårdt i Inuit Ataqatigiit og er stadig indstillet på at arbejde hårdt for at nå vore mål i de kommende år. Vi vil arbejde hårdt for at opnå anerkendelse af os grønlændere som et folk og at man anerkender vores ejendomsret til landet. Disse mål, som Inuit Ataqatigiit har arbejdet hårdt for at opnå i de 25 år som partiet har eksisteret, vil vi arbejde hårdt for at realisere udfra demokratiske principper. Disse mål opnår vi i samarbejde med vore stammefrænder Inuit og i samarbejde med de oprindelige folk. Den 28. november vil der i Danmarks højesteret blive afgjort en principiel vigtig sag, omkring grønlændernes ret til at benytte deres land og omkring deres ejendomsret til det land, de lever i.

Ved vores 25 års jubilæum, har vi grund til at fejre at vi behandler nogle af de meget vigtige sager, der bliver behandlet og taget beslutning om i disse dage. Vi vil i samarbejde med de partier, der støtter os i kampen for selvstændighed og derved opnå de krav og ønsker. Vi vil arbejde hårdt for at opnå, at de ønsker som hovedparten af alverdens folk ønsker, bliver realiseret.

Vi har ikke arbejdet forgæves i de forgangne 25 år, og vi vil takke de mange, som i den forgangne periode har arbejdet for målet om selvstændighed, og ønske disse til lykke.  

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit. Og den næste bliver Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Jensine Berthelsen, Atassut’s ordfører.

ATASSUT finder det særdeles betænkeligt, at Landsstyret med ”vilje” stiller beslutningsforslag vedrørende betænkningen.

Hvis der skal stilles beslutningsforslag må det klart fremgå, hvilke ting man vil have, der bliver truffet beslutning omkring, og ikke mindst må eventuelle konsekvenser fremgå klart i beslutningsforslaget. Men ATASSUT kan umiddelbart ikke se hensigten med forslaget, da forslagene i Landsstyrets fremlæggelser er for vage og mangelfulde.

Da vi dog ikke skal stoppe ved det, har ATASSUT følgende bemærkninger til det videre forløb.

Landsstyret foreslår, at Landstinget nedsætter et ad hoc udvalg, der får til opgave at underkaste ”de små ting” en vurdering i arbejdets videre forløb. ATASSUT kan ved nærværende forstå, at det nye ad hoc udvalg skal køre sideløbende med arbejdet i den grønlandsk danske kommission indtil andenbehandlingen kommer for dagsorden. Hvis det er tilfældet, er det nødvendigt at aftale, hvornår selve andenbehandlingen så skal foregå.

ATASSUT har svært ved at tilslutte sig Landsstyrets plan om en bindende afstemning inden udgangen af denne valgperiode. ATASSUT finder det særdeles vigtigt, at man inden en bindende afstemning arrangerer detaljerede og uddybende diskussioner om, hvad samfundet kan bære, så samfundet får ind blik i, hvad de siger ja eller nej til. Vurderingen skal ikke baseres på, hvad samfundet kan bære på kort sigt. Det er tvingende nødvendigt, at alle får grundlæggende indblik i de fremtidige ændringer for samfundet, for at sikre, at samfundet har de nødvendige redskaber til at beslutte sig enten for et ja eller nej. ATASSUT skal derfor kræve overfor Landsstyret, at der ikke bliver sat en dato for en afstemning, og at Landsstyret i første omgang koncentrerer sig om forhandlingerne med staten, og at man først derefter spørger borgerne, hvorvidt de kan leve med de opnåede resultater.

ATASSUT kan dog godt til en vis grad gå med til en vejledende afstemning, hvis man føler tiden er inde. Hvis det sker, skal det dog klart understreges, at det drejer sig om en vejledende afstemning. Resultatet skal således vurderes som status for samfundets aktuelle mening om selvstyretanken.

Landsstyret mener, at udgangspunktet skal være, at vort land skal agere selvstændigt og ansvarligt i alle sager, der vedrører landet.  ATASSUT skal ved nærværende kræve, at denne udmelding udmøntes i en egentlig kompetenceklausul. Vi må jo helt klart regne med, at en selvstændig og ansvarlig agitation ikke alene vil være økonomisk bindende, men dette vil også i høj grad berøre bemandingsressourceforhold.

ATASSUT vil arbejde med, i forbindelse med udfærdigelsen af partnerskabsaftalen, og vi skal benytte lejligheden til at gøre opmærksom på, at Selvstyrekommissionens forslag til en partnerskabsaftale ikke har været genstand for en retslig og økonomisk vurdering. ATASSUT finder det derfor naturligt, at forslagets retslige og økonomiske konsekvenser bliver genstand for en minutiøs undersøgelse.

Landsstyret indstiller overvejelse om, hvorvidt antallet af Landstingets medlemmer ikke bør reguleres i en traktat. ATASSUT vil godt vide, hvilken indstilling Landsstyret har til dette spørgsmål, hvilke fordele de ser, hvis der sker en regulering gennem en traktat, og ikke gennem en egentlig lovgivning, og ikke mindst hvad Landsstyrets indstilling er, til antallet af medlemmer.

ATASSUT vil ligeledes gerne vide, hvad hensigten er med et udredningsarbejde om begivenhedsforløbet og omstændighederne omkring Grundlovsændringen i 1953. ATASSUT vil ligeledes gerne vide, hvorfor  Landsstyret gerne ser, at dette arbejde skal ledes af Ilisimatusarfik.

Landsstyrets udmelding til Landstinget er, at selvstyre så vidt muligt bør hvile på en selvbærende økonomi, og at selvbærende økonomi i denne sammenhæng betyder en økonomi, hvor statens bloktilskud til Grønland på sigt kan tages op til overvejelse og forhandling. Det har ATASSUT svært ved at acceptere. Det skal jo ikke hedde sig, at statens bloktilskud skal være målestok for Grønlands evne til selvbærende økonomi. Statens bloktilskud skal ikke være det fundamentale, men skal være et redskab i vort videre arbejde for at opnå selvbærende økonomi.

Det er nødvendigt med økonomiske planlægninger, men planlægninger er ikke nok, de skal også realiseres. Det er et vigtigt element i kampen om en selvbærende økonomi, at økonomiske planer i videst muligt omfang bliver realiseret.

På foranledning af økonomiske eksperters udmeldinger, har vi fået den opfattelse, at der foregår en for Grønland uhensigtsmæssig udveksling af varer og tjenester med Danmark. ATASSUT vil ikke uden videre lade sig binde af den udmelding, idet ATASSUT er sikker på, at vi ved at øge selvforsyningen og vores eksport vil eliminere denne såkaldte uhensigtsmæssige udveksling af varer og tjenesteydelser.

Det er Selvstyrekommissionens og Landsstyrets opfattelse, at alle samfundsgrupper skal involveres mere i det økonomiske billede. Det er vi alle enige om, men intentionen er desværre på forhånd amputeret på grund af samfundets trange økonomiske vilkår. ATASSUT skal derfor anbefale, at initiativer til tiltag til samfundets større økonomiske engagement og mulige konsekvenser bliver genstand for en minutiøs forberedelse.

ATASSUT vil deltage aktivt i bestræbelserne på at reducere de offentliges administrative arbejdsopgaver, og ATASSUT skal i den forbindelse understrege, at Grønlands Hjemmestyre involverer KANUKOKA i denne allerede igangsatte opgave for at sikre, at ændringerne ikke afstedkommer offentlige serviceforringelser for borgerne.

Det er yderst centralt, at man i forbindelse med planlægningen sikrer gode  rammebetingelser for de enkelte erhverv og virksomheder.

For at udvikle erhvervslivet og for at øge beskæftigelsen er vi blevet enige om,  at vand- og elomkostningerne for virksomhederne skal reduceres, at vedvarende energi prioriteres højt, at selskabsskatten skal reduceres, at producerende fartøjer i den udenskærs og indenskærs fiskerikomponenter ikke belastes med afgifter, og ikke mindst, at Grønlands Hjemmestyreejede selskaber kan privatiseres hurtigst muligt. ATASSUT fastholder, at privatiseringsprocessen er en vej for videreudvikling af den private sektor.

Med hensyn til det sidste punkt skal ATASSUT kræve, at Landsstyret klart tilkendegiver om det er Landsstyrets intention, at Grønlands Hjemmestyres handelsvirksomheder får monopolstatus på bekostning af de private næringsdrivende. Spørgsmålet er baseret på det faktum, at eksempelvis Royal Greenland A/S, som er ejet af Grønlands Hjemmestyre, i løbet af de sidste år har etableret produktionsvirksomheder ligeså snart private viser initiativer på samme. Det er ikke tilfældigt, at røgeriet i Paamiut bliver erstattet med en rejefabrik. Selskabets initiativ opstod, fordi en privat rejeaktør har planer om etablering af en rejefabrik i Alluitsup-Paa. ATASSUT skal gentage spørgsmålet til Landsstyret, om det er Landsstyrets mål at Hjemmestyrets virskomheder igen skal have monopolstatus, eller om det er Landstyrets mål at give de private en chance.

At man nu vil indtage en langt med offensiv rolle i uddannelsesområdet, og at man nu vil igangsætte målrettede planlægninger på området og at Landsstyret nu vil tage initiativ til, at midlerne til undervisningsområdet bliver underlagt en grundig undersøgelse skal hilses velkommen af ATASSUT. Målsætningen om en regulering af den erhvervsmæssige og uddannelsesmæssige politik støttes derfor fuldt ud af ATASSUT,  idet dette tiltag er afgørende  for sikring af den fremtidige arbejdsmarkedskapacitet.

Hvilke målsætninger Landsstyret har omkring de udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold vil ATASSUT gerne have præciseret, og om hvilke betragtninger Landsstyret har for at udnytte Grønlands geografiske placering bedst muligt, og hvordan vort lands udenrigspolitik skal formuleres. Udenrigskontoret skal i højere grad støtte handelen, og ønsket om indtagelse af en partnerrolle i forholdet til EU kan ikke modsiges. Men det er fortsat nødvendigt med realistisk prioritering af de udenlandske aktiviteter, og ATASSUT skal derfor ved nærværende kræve, at Landsstyret synliggør deres visioner på området.

Med hensyn til Landstyrets udmelding om, at landets udenrigs- og sikkerhedspolitik primært bør fastlægges af selvstyrets myndigheder selv, mener ATASSUT, at Landsstyret i dette tilfælde har krævet langt mere end, hvad landet kan overkomme. Hvis Landsstyret mener det alvorligt med udmeldingen, må de overfor samfundet påvise, at både menneskelige og økonomiske ressourcer er til stede. ATASSUT skal understrege, at vi på ingen måde vil støtte tiltag kun for magtens skyld men på bekostning af alt andet. Vi er jo alle bekendt med statens åbenhed for samarbejde aldrig tidligere har været så gunstig, og at Grønland og Danmark i ligeværdighed arbejder for de fælles interesser i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Landsstyret har interesse i at regne med, at Landstinget på baggrund af Selvstyrekommissionens anbefalinger, støtter Landsstyrets anbefalinger– uanset hvad.

Hvis Landsstyret kræver så markante ting, så har de i første omgang pligt til at præsentere forslag til, hvordan samfundsstrukturen bliver ændret.

Hvis kravet om fællesskab i sagen skal opfyldes, så må Landsstyret i første ombæring præsentere en ansvarlig og realistisk plan, og ikke mindst en klar og utvetydig prioritering overfor Landstinget og ikke stille et beslutningsforslag med ”vilje”.

Ligeledes skal ATASSUT kræve, at subjektivt massevoldtagelse af samfundet bliver stoppet med det samme. Når vi siger det, så mener vi, at vi i videst mulig omfang må gøre spørgsmål og beslutninger vedrørende selvbestemmelse/selvstyre utvetydige på alle områder, så samfundet bliver præsenteret for helt klare svar på spørgsmålenes og beslutningernes konsekvenser. ATASSUT fastholder, at en fremtidig afstemning om selvstyre ikke skal være baseret på følelser, men være baseret på, hvorvidt samfundet er rede til at tage skridtet på baggrund af de realistiske forhold.

Vi skal derfor endnu engang gentage, at vi fortsat er af den opfattelse, at det ikke er forsvarligt med en bindende afstemning. Og hvis en bindende afstemning alligevel bliver gennemtrumfet, så vil ATASSUT agitere for et NEJ på baggrund af kendskabet til, at samfundet endnu ikke er rede til at tage skridtet.

ATASSUT skal endnu engang gentage, at vi finder det stærkt betænkeligt, at Landsstyret med ”vilje” stiller beslutningsforslag vedrørende betænkningen.

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Jeg skal prævisere, at ordførerne har halv times mulighed til at kunne fremlægge således at man … også med tanke for tolkene kan fremsætte. Og den næste er så Per Berthelsen fra Demokraterne.

Per Berthelsen, Demokraternes ordfører.

Er Grønland parat til at kaste sig ud i den dybe ende af bassinet.

Så kortfattet kan spørgsmålet faktisk stilles i relation til landsstyrets forslag om et selvbestemmende Grønland.

En del af befolkning vil uden problemer kunne svømme hen til bassinkanten.

For en anden – og ikke mindre væsentlig - del af befolkningen, vil disse kun kunne komme derhen ved hjælp af et korkbælte omkring livet og grundig instruktion forinden samt løbende hjælp.

Vedrørende den sidste gruppe tænker jeg i særdeleshed på den meget store gruppe af marginaliserede i vores samfund, som desværre findes i mange afskygninger.

Det seneste eksempel kom fra en analysegruppe under Familiedirektoratet, som kom med nogle gruopvækkende tal.

Deres analyseresultater viste, at mindst 3 ud af 10 børn vil blive omsorgssvigtet i løbet af deres opvækst.

Hvordan vil disses svømmetur komme til at foregå.

Vil den gruppe ikke få så meget brug for hjælp, at disse udover korkbælter om livet også må have små flydevinger  omkring armene.

Ja, de skal måske oven i købet  have mere hjælp udefra, hvis de ikke skal drukne.

Hvis det går galt, kan den nævnte gruppe så regne med, at den første gruppe (den stærke gruppe) vil hjælpe dem og vente på dem. Eller vil de kunne risikere, at denne gruppe bare svømmer fra dem i deres eget tempo og derved lade dem i stikken.

Billedligt talt afspejler det på godt og ondt det grønlandske samfunds vej mod selvstyre. I det sproglig billede er korkbælterne symbolet på bloktilskuddet, og hjælpen udefra er det store antal af tilkaldte, som fortrinsvis er rekrutteret fra Danmark. Og andelen fra den stærke gruppe, der svømmer fra den svage gruppe, er dem, som beslutter sig for at bosætte sig i udlandet, herunder ikke mindst Danmark.

Derfor når hele den grønlandske befolkning skal ud på deres livs svømmetur, er det vigtigt, at så mange af de potentielle spørgsmål, der kan stilles, bliver fuldt ud afklarede forinden man beslutter sig for at gå ud på det dybe vand, hvor man ikke kan bunde og derfor skal kunne svømme for ikke at gå til grunde.

For efter Demokraternes mening er der desværre stadig alt for mange spørgsmål, hvor svarene blafrer i piteraq-stormen.

Selvom bloktilskuddet ikke direkte er en del af selve forslaget, så spøger det alligevel indirekte i baggrunden.

Hvordan vil bl.a. den danske regering forholde sig til vores ønske om øget selvstyre..

Indtil videre har svaret været ”Frihed under ansvar”, hvilket på Anders Foghsprog betyder en gradvis reduktion af bloktilskuddet.  Men hvordan og hvor meget står stadigvæk hen i det uvisse.

I Sermitsiak´s leder den 7. november 2003 fremkommes der med en interessant betragtning – nemlig den, at den danske regering vil anvende anbefalingerne fra Fællesudvalgets rapport som brækjern i forhandlingerne, hvis vi ønsker at opretholde bloktilskuddets størrelse.

-                    Hvad er landsstyrets kommentarer til denne problematik.

Vi er jo alle klar over de store sociale udfordringer, som vores samfund står overfor.

Vi er også klar over, at hvis der efterstræbes på at få disse løst, vil de sociale udgifter meget nemt kunne udvikle sig til at blive morgendagens bombe under vores økonomi.

Allerede på nuværende tidspunkt er der eksempelvis stor mangel på institutionspladser til børn.

Et er sikkert og det er at de sociale problemer er kæmpestore fordi de tidligere landsstyrer ikke har løst deres opgave på tilfredsstillende vis.

Med et reduceret bloktilskud bliver den opgave nok ikke ligefrem nemmere at løse – nærmere tværtimod.

-                    Hvordan forholder Landsstyret sig til den problematik.

I den sammenhæng er det jo ikke uvæsentligt, at landsstyret selv påpeger problemet i forelæggelsesnotatet omkring den ”sociale arv”, der desværre er så udbredt i vores land.

Men der kommer ingen anvisninger på, hvordan den skal brydes.

Uden at vide det præcist kan jeg forestille mig, at problemet med den sociale arv i vores land er endnu sværere at bryde end mange andre steder, da  omfanget af personer med svære sociale problemer i forhold til befolkningens størrelse er meget, meget stor.

Som jeg nævnte i starten vil mindst 3 ud af 10 børn blive omsorgssvigtet i deres opvækst.

Og mange af de omsorgssvigtede er sikkert ikke 1. generation af omsorgssvigtede i deres familie – men snarere 2. eller 3. generation.

At bryde deres sociale arv er og bliver så langt og sejt et træk, at det umiddelbart kan se ret håbløst ud på forhånd. Og uden at vi dog skal miste modet helt, må vi nok erkende, at hvis deres liv skal ændres radikalt, så de kan blive aktive samfundsborgere, skal den udstukne kurs fra landsstyrets side ændres drastisk.  For så må det sociale område integreres i de andre politik-områder.

Det er således så  store opgaver foran os, at vi må opfordre landsstyret om at smide stoltheden over bord, når de altomfattende problemer skal løses.

Ønsket om at løse tingene selv, skal droppes.

Troen på, at vi kan det hele selv, bør ligeledes omdefineres.

Hvis der er mulighed for at hente hjælp udefra, skal vi ikke tøve med at tage imod denne.

For vi bliver nødt til at erkende, at vi ikke kan (over)leve af at være stolte.

Det samme spørgsmål kan stilles i relation til vores lave uddannelsesniveau. Hvis niveauet skal være på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med, vil det kræve en kæmpe indsats både menneskeligt og i økonomisk forstand. Her begår vi også store fejl, som jeg nævnte tidligere, idet vi vil det hele selv.

Vi havde og har fortsat store muligheder for at benytte os af det danske undervisningssystem i langt højere grad, end vi gør i øjeblikket. Det er et område, som anvendes på Færøerne med succes. S å der er ingen grund til at holde sig tilbage.

Men vi foretrækker i stedet  - koste hvad det vil - med samfundets egne meget begrænsede midler at etablere vore egne uddannelsesinstitutioner, såsom Ilimmarfik, mens vi samtidig ser folkeskolen falde sammen henover hovedet på os. Vi leder os selv hen imod en dyb afgrund, som vi får svært ved at komme op ad igen, når vi først er faldet i.

Det foruroliger Demokraterne, at landsstyrekoalitionen ikke vægter disse problemstillinger højere, end de vitterligt gør. 

Jo tak - der bliver talt en del, men konkret handling lader vente på sig.

Indtil videre fortsætter landsstyret i det gamle spor, som om intet er hændt. Det er specielt skuffende, når I selv fremfører, at (jeg citerer) ”Landets væsentligste ressource er de menneskelige” (citat slut) uden at give det konkret indhold.

Efter Demokraternes opfattelse er ordnede forhold på de to nævnte områder en altafgørende forud sætning for et velfungerende Grønland.   Jo hurtigere vi får forbedret den sociale orden og uddannelsesniveauet, jo hurtigere kan vi komme af med korkbælterne, flydevingerne og hjælpen udefra – og dermed  få et selvbestemmende Grønland.

Da det er udfordringer, som sikkert vil tage det meste af en generation, før problemerne kan komme på ret køl, vil det derfor være hensigtsmæssigt, hvis der kom en bred opbakning til social- og uddannelsespolitikken.

På den måde ændres den fastlagte politik ikke fra valgperiode til valgperiode. Der vil så kunne langtidsplanlægges og prioriteres med overblik og når de to store udfordringer begynder at være løst, vil det på dette tidspunkt være relevant at begynde at tale om selvstyre for Grønland.

Landsstyrets modsvar vil sikkert være, at øget selvstyre og ovennævnte problemer skal løses parallelt.

Fra Demokraternes side undrer vi os over den argumentation, da der ikke er noget som helst 

interessesammenfald mellem de to, eller noget som helst, der indikerer, at disse på nogen måder er gensidigt afhængige.

At landet får øget selvstyre betyder jo ikke, at der kommer nogle nye værktøjer i vores politiske værktøjskasse, så vi kan løse nævnte problemer.

En anden bekymring er, at landsstyrets interesse for selvstyre er så stor, at de andre og livsnødvendige problemer kommer i baggrunden.   Dermed er der en stor fare for, at der sker en yderligere eskalation af problemerne, hvilket jo igen forringer mulighederne for selvstyre.

Så længe  der er så mange uafklarede problemstillinger, og det ved vi jo alle, at vi har og så længe landsstyret udviser så lidt vilje til at løse disse, ser Demokraterne ikke nogen som helst grund til at forcere selvstyretempoet.

Krav nummer 1 skal først være på plads, nemlig at befolkningen føler sig klar til at vade ud i ukendt farvand førend dette gøres. For når vi indfører selvstyre, skal vi være sikker på, at det bliver en succes, for der vil ikke være nogen vej tilbage. Derfor så længe det nuværende  Hjemmestyret ikke

en gang er en succes, bør vi ikke tage det skridt. Demokraterne siger dette på ingen måde fordi de  er kujoner. Dette siger de, fordi de er ansvarsbevidste og tænker derfor på andre end sig selv.

Sammenhold.

For når vi i så mange år kun har bevæget os på lavere vand, vil det dybe vand altid have en dragende virkning på mange, da der er et element af fare og derfor indhold af mystik og spænding. Dette i sig selv er forståeligt nok, for sådan er vi nu engang skabt. Men dette i sig selv bør ikke være afgørende for, at vi så tager skridtet.  For der er ikke rigtig nogen mulighed for at kunne søge tilbage, når først dette er taget. Det vil være som at tage en løbetur i ukendt område – med bind for øjnene. Det vil højst sandsynligt ende galt – ikke nødvendigvis fatalt, men muligheden herfor vil være absolut til stede.

Landsstyret opfordrer forståeligt nok til sammenhold, så vi undgår det Færøske eksempel med splittelse blandt Lagtingets partier og dermed også befolkningens.

Og hvis landsstyret virkelig ønsker dette, vil det nok være en god ide,  mens tid er,  at række hånden ud til oppositionen og vise, at man mener det alvorligt.

Men indtil videre har vi ikke oplevet anden end udøvelse af gold blokpolitik fra Landsstyrets  side, hvor flertallet bruges kynisk og til tider endda på en usmagelig måde.

Og det er i hvert fald ikke på den måde, man får skabt sammenhold i Landstinget.

Regeringskoalitionens  medlemmer af Folketinget har ellers anklaget Fogh-regeringen for at føre blokpolitik, men tro mig, det er ingenting i forhold til jeres egen udøvelse af samme.

Så jeg retter spørgsmålet tilbage til jer:

-                    Ønsker I virkelig og et virkeligt sammenhold.

På hvilken måde vil I så række hånden ud til oppositionen, så sammenholdet blandt Landstingets partier forbedres. Vi bør jo alle vide at vi ikke kan trykke hinanden i hånden med knyttede næver.

Til jeres orientering kan vi oplyse, at den sidste meningsmåling på Færøerne viste, at de færøske selvstændighedspartier er i tilbagegang, og sambandspartierne vil kunne danne et flertal, hvis der var valg i dag.

For når dagligdagen melder sig og de barske realiteter viser sig, så ønsker de fleste sig tilbage til trygheden igen.

Dette er ment som en advarsel til de partier, der foretrækker at forcere en udvikling, som der hverken på kort eller langt sigt er folkelig opbakning til. Dette vil på et eller andet tidspunkt gå galt – måske endda helt galt.

De juridisk-tekniske spørgsmål.

Landsstyret foreslår, at Ilisimatusarfik skal være ”tovholder” på et udredningsprojekt i samarbejde med de danske myndigheder og forskningsinstitutioner, hvor et konkret begivenhedsforløb skal afdækkes i forbindelse med vedtagelsen af Grundloven.

Det er uden tvivl et interessant spørgsmål at få afdækket. Men for Demokraterne er det et spørgsmål om prioritering af vores knappe midler, og der er det ikke afgørende for os , at Ilisimatusarfik skal være ”tovholder” på projektet.

Det vigtigste for alle parter må jo først som sidst være, at udredningsarbejdet bliver udført så dækkende, nuanceret og ikke mindst så objektivt som muligt, hvorfor det vil være tåbeligt på forhånd at udpege en bestemt instans til formålet.

Hvis landsstyret ønsker at få igangsat et udredningsprojekt omkring emnet, vil vi gerne opfordre landsstyret om at få godkendt deres forslag enstemmigt i det rette ressort-udvalg, Landstingets Formandskab. På den måde får I jo muligheden for at bevise, at I mener det med sammenhold alvorligt.

Ifølge den juridiske ekspertise er der problemer med på den ene side at blive anerkendt som et folk, og på den anden side at være en del af et Rigsfællesskab.

Hvordan de to umiddelbare modsætninger i juridiske forstand skal bindes sammen, vil være hensigtsmæssigt at få undersøgt, forinden man tager en beslutning om det videre forløb.

-                    Hvad er landsstyrets holdning til dette problem.

Demokraternes holdning til indførelse af en form for værnepligt eller civilpligt er positiv, og vi ser frem til et konstruktivt udspil fra Landsstyret, hvor ideerne bliver konkretiseret yderligere.

Indførelsen af værnepligt eller en civil værnepligt – eventuelt af begge køn, vil kunne betyde, at der dels vil kunne komme en større disciplin, ansvarsfølelse og samhørighed blandt de unge, og dels kunne de få indsigt i andre sider af tilværelsen, som de ellers normalt ikke vil opleve i deres hverdag. Det vil helt afgjort virke modnende og socialiserende for de unge.

Økonomi- og erhvervsudvikling

I forbindelse med 1. behandling af  Forslaget til Finansloven 2004 roste vi landsstyret for deres forelæggelsesnotat, der viste mod til at prioritere og anlægge en fornuftig økonomisk linie årene fremover.

Denne fornuftsprægede linie holdt knap nok debatten ud, da Siumut allerede begyndte at fralægge sig et ansvar ved at fremhæve, at det kun var en vision.

På Siumutsprog betyder det, at visionen fastholdes så længe Siumuts store vennekreds får dækket deres ønsker og behov. Hvis ikke – må visionen brydes.

Vi så det i forbindelse med den Strukturpolitiske Handlingsplan, hvor der var et utal af ideer, som - så godt som  - forblev i mølposen.  For hver gang det begyndte at gøre ondt, undlod Siumut at foretage sig noget.

Med den indstilling til politik, får man ikke ændret ret meget.

De store tanker og ideer, der gøres på erhvervsudviklings-området, er vi fra Demokraternes side meget skeptiske overfor.  Vi er nemlig meget bange for, at det bliver en gentagelse fra tidligere tiders erhvervs-fiaskoer.

Der er i hvert fald ingenting, der tyder på det modsatte, da hverken Selvstyrekommissionens rapport eller landsstyret har fremkommet med konkrete ideer, som virkelig kan gøre en forskel.

Vedrørende den sidst ankomne rapport fra Fællesudvalget, glæder vi os meget til at høre landsstyrets kommentarer.  Når den er fremkommet, har vi et mere reelt og bredere grundlag at udtale os på. For udvalgets anbefalinger er ingenting værd, hvis den ikke har landsstyrets opbakning. Det har vi jo oplevet tidligere.

Landsstyret lægger op til, at der skal skabes en større udveksling af varer og tjenesteydelser, da det øger mulighed for at øge vores velstand. Det kan vi jo kun støtte. Men igen hvordan. For hvis vi virkelig ønsker at agere på det internationale marked, bør vi i højere grad indrette os efter de udenlandske signaler og erfaringer.

For indtil videre kan man med en lettere omskrivning af Henrik Nordbrandts ord sige, at: Hvis Grønland flyttede blikket fra sin navle og så sig selv i spejlet, måtte det dø af grin.

Der er alt for meget selvhøjtidelig og indadvendt tænkning i vores land, og de forskellige landsstyrer har søsat alt for mange ideologiske projekter for ideologiens skyld – uden hensynstagen til vores befolknings behov og økonomi.

Hvorfor siger man f.eks. ”ja” til Ilimmarfik og ”nej” til at skabe ordentlige rammer for en ” friskolelov”.

Hvorfor forsøger landsstyret at etablere en flyforbindelse til eksempelvis Nunavut og Færøerne, og sætter 2. prioritet på f.eks. afgange til Ottawa eller Toronto.

Typiske eksempler på ren ideologisk efterspørgsel, der kun har til hensigt at styrke ideologiske drømme om et Grønland, som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden.

Dagdrømmeri, der ikke flytter en disse og som kun koster samfundet en masse penge.

Vi kan IKKE leve af at klippe hinanden og på kulturelle udvekslinger. De barske realiteter siger noget helt andet.  Rettigheder og pligter følges ad  -  tingene hænger endnu engang sammen.

Vi er en nation, der vil det hele selv.

Vi har svært ved at lade os inspirere os af andre, hvis det ikke fuldt ud passer ind i vores kram.

Dette er ikke nogen farbar vej, hvis vi virkelig tror på selvstyre.

Det er derimod samarbejde, samarbejde og atter samarbejde – med omverdenen.

Vi kan ikke klare os selv – i hvert fald ikke på floskler alene.

Det er på tide at vi forstår, at vi som landspolitikere har ansvar for mere end os selv hver især.

I forbindelse med vores ønske om at eksportere is og vand, får landsstyret mulighed for at vise, hvor internationalt orienterede de er.

For hvis det skal blive en succes, skal vi dels tiltrække mastodonternes opmærksomhed, og dels må vi nok forvente, at de stiller krav til os.

Det bliver Råstofdirektoratets store svendeprøve.

Fra Demokraternes side vil vi følge projektet nøje.

Sprog.

Demokraterne er glade for, at Selvstyrekommissionen er liberale i deres holdning vedrørende valg af sprog. Det betyder forhåbentligt, at der bliver et akademisk tema mindre at diskutere  i forbindelse med den næste valgkamp. Så kan det jo være at der kan blive plads til lidt flere jordnære dagsordenspunkter, der kan løses.

At vi skal lære at begå os på flere sprog, er vi fuldstændige enige med landsstyret og Selvstyrekommissionen i og i den sammenhæng kan man jo endnu engang undre sig over, at landsstyret mere eller mindre har stoppet de skoler, som ellers ønskede at lægge særligt vægt på sprogundervisningen. Jeg ved ikke om mine ærede kolleger kan huske, at vi havde et emne oppe om ”friskoler” f.eks.. Vi bør huske på at grænserne for vores sprog sætter grænserne for vores verden og at sprog er nøglen til resten af vores verden.

Afstemning om selvstyre.

Det er i en omvendt rækkefølge landsstyret beslutter tingene og det er desværre langtfra første gang

Således etablerer man først et landsstyredirektorat for Selvstyre og først efterfølgende vil man nedsættes et fælles grønlandsk-dansk udvalg og først som tredje punkt vil man så gennemføre en vejledende eller bindende folkeafstemning. Dette virker ikke som en logisk rækkefølge. Jeg gentager : Dette virker ikke som en logisk rækkefølge. Det virker nærmere komisk.

Demokraterne foretrækker, at tingene foregår i den rigtige rækkefølge, der lyder:

1)  Først:  En vejledende folkeafstemning snarest muligt (hvilket vil sige i løbet af 2004), så man kan lade befolkningens stemme være det bestemmende for det videre selvstyreforløb. Forstået på den måde, at landstingets partier respekterer befolkningens dom.

2)  Dernæst kan man så  nedsætte et fælles grønlandsk-dansk udvalg, hvis befolkningen altså stemmer ”ja” til den videre selvstyreproces.

Herefter kan man så gennemføre en bindende folk eafstemning, hvor befolkningen derved tager den endelig stilling, inden vi påbegynder vores livs svømmetur.

HVIS der så kommer et ”ja” på den bindende folkeafstemning, ja, så kan man etablere Landsstyreområde for Selvstyre og et tilhørende direktorat. 

-                     Vi skal derfor udbede os en forklaring på hvorfor Landsstyret arbejder i den omvendte rækkefølge. Hvad er den reelle hensigt med denne.

For det skal ikke være nogen hemmelighed at Demokraterne betragter Landsstyrets rækkefølge som endnu et ideologisk egotrip, der kun kan ende galt.

Behøver jeg at sige, at den form for fremgangsmåde bør ændres snarest.

Hvis Landstinget kan blive enige om Demokraternes fremgangsmåde, og det er jeg helt sikker på det vil, så først der vil det være hensigtsmæssigt og en ide i, at der bliver nedsat et ad hocudvalg med repræsentation fra alle partier, hvor man i fællesskab fastlægger afstemningstemaet, og udformer rammer til på hvilken måde og med hvilket indhold en officiel information  skal tilgå offentligheden m.v. 

På den måde vil det sikres, at det dels kommer til at foregå på en ordentlig og saglig måde, og dels at et bredt flertal har godkendt forløbet.

Derfor vil jeg bede Jer, kollegaer i Landstinget til at tænke jer ekstra godt om, inden vi afgiver startsignalet til Grønlands befolknings største svømmetur nogensinde. 

Tænk Jer godt om – for det kan ikke gøres om og vi har som folkevalgte et tungt ansvar over for befolkningen,  nemlig at skulle sikre, at så mange som overhovedet muligt når sikkert i havn efter svømmeturen i det dybe vand.

Og vi ved også at vi ikke må møde for mange forhindringer under svømmeturen. For vi har at gøre med et koldt og ubarmhjertigt farvand, hvor man ikke kan opholde sig ret længe, hvis man ønsker at overleve.

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Også er det Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Først vil jeg sige tillykke til Inuit Ataqatigiit, som har 25 års jubilæum.

Forslag til landstingsbeslutning vedrørende betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen.

Kandidatforbundet har gennemgået den interessante og omfangsrige betænkning og selvom de forskellige overskrifter er lige vigtige, har vi bemærkninger i prioriteret orden:

Indledningsvis skal jeg erindre om; at det er en af Kandidatforbundets vigtige målsætninger; at sidde med til enhver tid i bestræbelserne på at opnå større selvbestemmelse for Grønland og være med til at bane vejen for at sikre denne målsætning på baggrund af de faktiske forhold.

Jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet udtale, at det er vores opfattelse, at sikring af endnu højere prioritering af uddannelsesområdet samt politiske initiativer til fremme af indtægtmuligheder er det vigtigste i nærværende.

Det er Kandidatforbundets mening og målsætning, at uddannelse og oplysning på alle områder er elementære i selvstyrearbejdet. Ydermere mener vi, at gensidig tillid blandt os grønlændere er en nødvendighed og ikke mindst vigtigt, da disse er forudsætninger for at arbejde videre sammen og tro på at vi i fællesskab kan løse opgaven i løbet af ikke så mange år.

Kandidatforbundet skal derfor opfordre til seriøs og bedre politisk samarbejde.

Jeg formår ikke, som allerede nævnt, at kommentere samtlige detaljer i den 740 siders betænkning på grund af tidsnød og begrænsede muligheder, jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet komme med følgende prioriterede bemærkninger:

Kandidatforbundet har fulgt med siden opstarten af betænkningen blandt andet ved at deltage direkte, derfor vil jeg på vegne af Kandidatforbundet takke, Kandidatforbundets tidligere landstingsmedlem Mogens Kleist og naturligvis også de andre repræsentanter for deres arbejde.

Ligesom jeg blandt andet åbningsdebatten af nærværende samling allerede har udtalt; så sidder Kandidatforbundet klar til at være med i den videre proces i bestræbelserne på selvstyre og senere i bestræbelserne på selvstændighed, men jeg skal benytte denne lejlighed til at kræve, at selvstændighed på ingen måde skal være på bekostning af alt, men jeg skal samtidig udtale at selvstyre naturligvis er berettiget; og der ved indførelse af selvstyre bør være sammenhæng mellem rettigheder og pligter for at sikre, at borgerne ikke får ringere vilkår.

Jeg utalte videre i åbningsdebatten; at det skal sikres, at selvstyre ikke skal være på bekostning af bygder og mindre byer og ikke mindst på samfundet.

Som Kandidatforbundet allerede har udtalt, så sidder vi klar til at være med i behandlingen af nærværende sag med henblik på et resultat til bedst mulige vilkår og fordele for vort land og samfundet.

Det skal kort sagt arbejdes for og sikres, at selvstyre ikke afstedkommer ringere vilkår for vort land og samfundet.

Det undrer mig derfor såre, at Landsstyret i denne fremlæggelse som er meget vigtig for Grønland har benyttet udtrykket ”med vilje”. Jeg regner naturligvis ikke med, at Landsstyret fremlægger deres indstillinger med vilje, jeg er mest tilbøjelig til at tro, at ordet er blevet brugt med vilje. Vi udtaler os selvsagt ikke med vilje her fra talerstolen.

Som allerede udtalt, så glæder Kandidatforbundet sig til at sidde med i den videre proces.

Jeg skal allerede nu anbefale, at landstinget i forbindelse med udpegelse af repræsentanter i landstingets kommende arbejdsgruppe vedrørende selvstyre ikke benytter samme model som ved udpegelse af medlemmer til udvalg, da det er nødvendigt med bred repræsentation i denne sag, som Landsstyret betegner som meget vigtig, Kandidatforbundet er derfor videre meget interesseret i at være repræsenteret i den kommission som Grønland og Danmark vil etablere.

Det er nødvendigt, at alle partier og Kandidatforbund der er repræsenteret i landstinget får mulighed for at arbejde med i den interessante og spændende sag.

Uden at komme ind på enkelte detaljer i Landsstyret komprimerede forelæggelse om oplysningskampagne for borgerne samt afholdelse af en bindende afstemning, skal jeg på vegne af Kandidatforbundet tilslutte mig indstillingerne således at den meget omfattende og grundige betænkning bliver ydet den retfærdighed den fortjener.

Med hensyn til selvstyre eller selvstændighed og eller ”selvbestemmelse” vil jeg hermed komme ind på nedenstående eksempler i forbindelse med kommissionens indstillinger vedrørende vort land økonomi og erhvervsudvikling. Citat begynder:

Som udgangspunkt skal eksisterende erhverv blive selvbærende

Som følge deraf skal erhvervssektoren udvides og udvikles

Der skal udarbejdes og igangsættes en handlingsplan for at fremme erhvervsudviklingen, både indenfor moderselskaber og underselskaber.

Citat slut:

Det vil derfor være nødvendigt med stor tidsforbrug for at indfri bare en del af indstillingerne i den 740 siders betænkning, vi kan derfor roligt regne med, at den kommende kommission ikke kommer til at sidde med foldede hænder.

Vi kan naturligvis ikke regne med, at alle opgaverne vil blive løst af arbejdsgruppen og eller kommissionen.

Under selvstyrekonference den 22. og 23. oktober i Katuaq, så man virkelig frem til den kommende fremlæggelse af selvstyrekommissionens betænkning til landstinget, idet det naturligvis også virkede spændende, hvordan en komprimerede forelæggelse vil være formuleret.

Når vi ser på betænkningens allervigtigste indstilling om udvikling af selvbærende økonomi, så bliver der lagt op til, at kommissionen skal finde løsninger til en økonomisk selvbærende Grønland indenfor rigsfællesskabet.

Det betyder, at selvstyre indenfor rigsfællesskabet skal indvies.

Kandidatforbundet skal derfor endnu engang udtale sin fulde støtte til den videre proces.

Til allersidst vil jeg på vegne af Kandidatforbundet benytte nærværende lejlighed til at komme lidt ind på kommissionsarbejdets mangler og det er omkring bygderne:

Kandidatforbundet finder det yderst vigtigt, at selvstyre og eller selvstændighedsarbejdet bliver formuleret på baggrund af de eksisterende forhold, netop derfor anser vi det for at være væsentligt, fordi vi er af den opfattelse, at den bedste løsning til enhver opgave bliver fundet, hvis man minutiøst starter fra bunden af.

Hvis en husbygger ikke bygger en sikker fundament, vil resten være spildt arbejde. Dette skal naturligvis ikke forstås, at vi betragter kommissionsarbejdet som ubrugelig, jeg vil bare lige ved nærværende gøre opmærksom på, hvor vigtigt det faktisk er, at påbegynde arbejdet fra bunden og tage udgangspunkt i de faktiske forhold.

Kandidatforbundet skal føre opmærksom på, at bygderne også bør tages både som udgangspunkt og eksempler i den videre selvstyreproces, da forholdene der i al sin tydelighed viser, hvilke vilkår der rent faktisk eksisterer, som det er alle bekendt, så fik bygdebestyrelserne større til selvbestemmelse, da loven om kommunal- og bygdebestyrelsesmedlemmer blev reguleret i 1995.

Kandidatforbundet er af den opfattelse, at denne politiske regulering er korrekt, men desværre har visse kommuner endnu ikke vist den rette tillid til bydebestyrelserne.

Vi er også af den opfattelse at sådanne vigtige tiltag som har stor betydning for samfundet bliver løbende fulgt og vurderet, reguleringen af kompetenceområdet for bygdebestyrelser på landsbasis har stort set været en succes, men vi må også indrømme; at det desværre også er mislykkedes visse steder, idet der endnu findes bygder, som slet ikke har fået overdragt nogen former for kompetence.

Ved omtalen af bygderne skal jeg i øvrigt erindre om; at bygdeborgernes bevaringsværdige kultur, deres eminente brug af vort sprog desværre ikke blev repræsenteret under selvstyrekonferencen og Kandidatforbundet skal udtale, at vi naturligvis er overordentlig kede af, at ikke engang bygdebestyrelsernes formænd eller andre aktive i bygdebestyrelserne er blevet inviteret til selvstyrekonferencen, idet Landsstyreformanden under konferencen ellers udtale, at alle meningstilkendegivelser var velkomne.

Kandidatforbundet ser der som væsentligt at bygderne selv fremkommer med syn på produktion i bygderne og på udviklingsmulighederne i bygderne.  For eksempel bliver administrationen i bygdekontorerne kørt udelukkende grønlandsk, det kan kommunerne og grønlands hjemmestyre sikkert lære noget af.

 

Kandidatforbundet finder det som allerede udtalt vigtigt at administrationen sker på baggrund af de faktiske forhold og realistisk. Vi må derfor alle bestræbe at gøre vores indflydelse gældende i den videre proces og ikke holdes os tilbage. Derfor tog jeg mig tid på vegne af Kandidatforbundet, at gøre en smule opmærksom på, at administration er en væsentlig del af de vigtige arbejde. Vi er allerede bekendt med at vi praktiserer en meget dyr dobbeltadministration og vi ville være tvunget til at fortsætte så længe vi kører 2-sproget.

 

Kandidatforbundet skal derfor anbefale at landsstyret arbejder for en beslutning om at grønlandsk fuldt ud skal være administrationssprog.

 

Bygderne har som jeg nævnte ganske kort efterhånden i mange års erfaringer med ikke at benytte 2 sprog i deres administration. Når grønlandsk derfor bliver administrationssprog vil der automatisk blive frigivet endog mange midler til nødvendige tiltag. Kandidatforbundet skal derfor være nærværende anbefale at administrationsformen og driften bliver tilpasset til forholdene her i landet.

 

Det er naturligvis i forbindelse med selvstyre og/eller selvstændighedsarbejdet, at arbejde for regulering af gældende lovgivning og at hurtig overdragelse af retten til undergrunden bliver en del af det vigtige politiske arbejde. Kandidatforbundet skal anbefale at disse bestræbelser indledes.

 

I denne sal er vi naturligvis bekendte med at sådanne tunge sager ikke kan retfærdiggøres lige med et. Jeg skal derfor anbefale at disse også bliver genstand for diskussion i den kommission som den grønlandske landsstyre og de danske myndigheder vil etablere og som får repræsentation både fra Grønland og Danmark.

 

Med hensyn til udvidelsen af erhvervssektoren og økonomien peget kommissionen på som væsentligt, at de offentliges erhvervsengagement bliver reguleret og at de offentliges erhvervsengagement skal harmoneres med samfundets økonomiske formåen. Og at alle engagere sig i bestræbelserne på at udvikle landets økonomi og Kandidatforbundet skal ved nærværende udtale, at vi fuldt ud støtter selvstyrekommissionens udmeldinger om nødvendigheden i ekspansion og videreudvikling af de eksisterende erhverv, selvom der fortsat er meget at sige, så vil jeg på vegne af Kandidatforbundet på grund af den begrænsede tid kun gøre opmærksom på, at det også er nødvendigt at vi politisk arbejder for decentraliseringen af administrationen og giver de enkelte kommuner større beføjelser.

Til allersidst vil Kandidatforbundet endnu engang anbefale, at vi i vores videre politiske arbejde sætter børn og unge i centrum, da fokus på børn og unges vilkår er forudsætningen for, at vi sikre en god og sikker fundament for vort land.

 

Med disse bemærkninger vil jeg ønske den kommende kommission med grønlandske og danske repræsentanter rigtig god arbejdslyst.

 

Per Rosing-Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet og dermed har partierne og Kandidatforbundet fremsat deres bemærkninger. Og den næste er landsstyremedlem for selvstyre og råstoffer samt justitsvæsen.

  

Jørgen Wæver Johansen, Landstyremedlem for Selvstyre, Råstoffer og Justitsvæsen, Siumut.

Først med hensyn til partiernes og Kandidatforbundets ordførere hvor jeg siger tak. Et af vores digtere har i en af sine digte skrevet således: lad os være sammen venner til et vigtigt formål. Ja, det er med den ånd at landsstyret har udarbejdet dette beslutningsgrundlag.

 

Og derfor håber jeg, at man ikke misforstår beslutningsforslaget, og det er så at landsstyret rækker end hånd frem til samtlige landstingsmedlemmer. Det er ikke kun til landsstyrekoalitionspartier, men det er til samtlige landstingspartier og derfor har man ikke skrevet på forhånd, hvad det er for nogen beslutninger vi skal tage i forbindelse med behandlingen af dette beslutningsforslag. Fordi vi fra landsstyret har forestået at kommende ad hocudvalg, den har fået vurderet alt det de skal vurdere, at den når der er gennemført seriøs og bred vurdering, så vil de udarbejde en betænkning, hvor vi alle i landstinget skal kunne vurdere. Og dermed den ånd vi har fremsat beslutningsforslaget.

 

Selvfølgelig ærgre det mig lidt med hensyn  til de enkelte sprog, og hvis man skal skændes om dem, fordi jeg i mit mundtlige indlæg, og fordi man bruger det, og det man plejer at sige de, er noget det træder i kraft. Fordi jeg sagde efter en nøje vurdering, så har landsstyret fremsat et beslutningsgrundlag ikke med vilje. Og på den anden side, så kan det også ærgre os lidt fra landsstyrets side, at i forbindelse med at vi har fremlagt et sådan ret så langt forelæggelsesnotat. Jeg har ellers ment, at man ud fra dette med hensyn til vores utvetydige fremgangsmåde har fremsat, men i henhold til det jeg høre, så har alle ikke forstået på denne måde, og det har jeg selvfølgelig også lagt mærke til.

 

Men da jeg altid er optimistisk, så er jeg optimist. Vi håber meget på fra landsstyrets side, at resultatet af det videre arbejde i denne sag ville være, at landstinget ligesom Anthon Frederiksen har sagt, at vi uden at være tilbageholdende og uden at være usikre, men i fællesskab tager det videre skridt. Og vi mener at dette kan opnås ved oprettelse af sådant ad hocudvalg, hvor det er landstingets og Kandidatforbundets medlemmer der udpeger dette. Og at dette for eksempel i god tid kan komme med noget kompromisforslag, som vi kan tage beslutninger om. Og det er den hensigt man har ved nedsættelse af ad hocudvalg. Og jeg har også lagt mærke til, at man ved selvstyrekonferencen den 22. og 23. oktober og de deltagere der var med i den landsdækkende konference var enige i, at vi tager det videre skridt og uden at være tilbageholdende og i fællesskab tager det fremtidige skridt.

 

Med hensyn til referatet, så vil den selvfølgelig når den er færdigskrevet blevet omdelt straks til landstinget.

Og forinden jeg går over til enkeltpartiernes fremlæggelse, så mener jeg, at kunne komme med stillingtagen til det arbejde, der har pågået. Og som bekendt så var det i Siumuts og Inuit Ataqatigiits sidste koalition der har oprettet sådan selvstyrekommission og det er det at man i den syvende kommissionsbetænkning, så må man igangsætte sådanne arbejde, der skal være gældende i Grønland.

 

Også at den ikke skal tage udgangspunkt i florskler eller har denne kommission besluttet, at der oprettes ad hocudvalg, hvor samtlige igangværende deltagende partier kan være repræsenteret, således at man kan have et mere bred betænkning. Og det er så den kommission der har udarbejdet arbejdet i snart 4 år og vi kender alle sammen resultatet. Det er en meget lang betænkning.

 

Men det som jeg ønsker, at man særskilt lægger mærke til, at man enstemmigt har forestået at man skal følge den arbejdsform der er beskrevet med hensyn til således at samtlige myndigheder kan tage beslutninger om at få den styret her i landet. Her deltog Siumutterne, Atassutterne, Inuit Ataqatigiit og repræsentanter fra Kandidatforbundet. Og det er så den sammensætning der har været på baggrund af partierne og det er i enighed, de har fremsat denne betænkning.

 

Og som bekendt så blev den omdelt til os alle sammen i april måned. Og vi gennemførte så konferencen i oktober, hvor det var både kommuner og interessegrupper, der deltog for at kunne høre hvad de mener. Fordi det er vigtigt at forinden man debattere dette i landstinget, at høre deres meninger i den forbindelse.

 

Og her har vi lagt mærke til at vi deltog i det videre arbejde og med hensyn til at vi laver en seriøs planlægning ud fra indstillingerne er den vej vi skal gå. Og nu er den dato vi er nået, den 19. november 2003, og at kunne høre hvad landstinget mener om dette arbejde, og vi arbejder så for at kunne gå videre med den.

 

Vi skal arbejde videre med den fra landsstyrets side, fordi vi finder det vigtigt, at vi har fundet det mest hensigtsmæssige fra landsstyrets side, at ligesom selvstyrekommissionen bliver oprettet og vi bruger samme fremgangsmåde, at vi så rækker hånden mod et samarbejde i landstinget fordi vi plejer at gøre det sådan, så har ønsket at man ud fra beslutning i ad hocudvalgets arbejde, at vi finder nogen fælles grundlag til at tage beslutninger om. Og det er det vi var ude efter, idet ad hoc-udvalget så forestiller vi os, at landstingets samling i slutningen af december og med hensyn til det store arbejde som vi alle sammen har læst, at det er ad hocudvalget på baggrund af at de kan komme med nogen anbefalinger.

 

Selvfølgelig vil samtlige anbefalinger ikke blive behandlet, men det er det vigtigste og det ville nok være bedst at der tages stillingtagen til om hvordan vi skal behandle disse anbefalinger som for eksempel  skal vi nedsætte et fællesudvalg eller fælleskommission med grønlandske og dansk deltagelse, ligesom landsstyreformanden har fremsat forslag om.

 

Og hvis vi skal sige ja til hvordan vil disse og det er på baggrund af det, at vi har fremsat forslag omkring dette. Det bliver 7 danskere og 7 grønlændere og en grønlandsk formand. Hvor lang tid skal de arbejde. Fra landsstyrets side har vi ment at disse ikke skal arbejde til evig tid og derfor foreslår vi, at med hensyn til det arbejde og med hensyn til det der skal overflyttes til Grønland, så regner vi med, at disse skal kunne færdiggøres i løbet af en 2-årig periode.

 

Og når dette er sket og når vi har fået fastlagt hvilket kommissorium denne kommissorium ville have, så mener jeg, at det ville være på sin plads at vi i fællesskab og ud fra vores beslutninger, at vi så retter en henvendelse til den danske regering efter en seriøs behandling i landstinget. Efter at have drøftet dette, efter at have været fælles om at få det vurderet.

 

Og så fremlægger jeg så det vi ville arbejde med. Og får at få realiseret disse, så foreslår vi, at vi opretter en fælleskommission. Og jeg håber, at man i den videre debat kan forstår vores forslag. Og det der derfor den har en sådan målsætning.

 

Med hensyn til de enkelte partiers ordføreres indlæg, så har jeg lagt mærke til, at Siumuts ordfører hr. Jonathan Motzfeldt i mange henseender har forståelse for det der blev fremsat fra landsstyret. Og at man ønsker fra Siumut, jeg har også lagt mærke til, og det samme som blev ønsket fra Inuit Ataqatigiit, at man i forbindelse med arbejdet af selvstyre, så har man oprettet landsstyreområde, som man forestiller skal være et koordinerende organ og der blev så fremsat her, at det er så samtlige landsstyreområder aktivt vil arbejde for de anbefalinger, der er fremkommet fra selvstyrekommissionen. Det er ikke sådan at de skal arbejde og spænde ben for hinanden, men de skal gå i takt, og det er meget vigtigt.

 

Fra Siumut er man også enige i, at der oprettes en fælleskommission sammen med danskerne. Det blev nævnt at man ved at gøre sådan, så kan man få udarbejdet et noget som 2 parlamenter kan blive enige om. At med hensyn til hvordan den skal kunne sammensættes samt at den skal have en grønlandsk formand, samt at den arbejder i en fastlagt tid, det er man enig i fra Siumut.

 

Men det blev også sagt, at et af opgaverne i kommissoriet kan blive udarbejdet hurtigere, for eksempel ved oprettelse af en  arbejdsgrupper, hertil kan på udenrigsforhold fordi vi har ikke kompetence over disse. Fordi i landstingets udenrig-, og sikkerhedspolitiske udvalg som vi forståelse arbejder med, således at disse opgaver kan blive løst hurtigere og ikke blot vente på at de skal kunne behandles i løbet af disse 2 år. Man kan  eventuelt få det færdigbehandlet i løbet af 1 år.

 

Og nogen har måske også lagt mærke til, at den danske statsminister i sin åbningstale sagde, at i forbindelse med et sådant lovprogram, så skal der laves en følgegruppe, hvor Grønland  får tilbud om større udenrigskompetence og så vidt jeg husker, vil det blive forelagt til foråret. Og med hensyn til det vi ønsker og med hensyn til denne forståelse fra staten, så mener jeg, at dette kan realiseres og ikke blot afvente disse 2 år, men gøre det hurtigere.

 

Og fra landsstyrets side har vi også forstået det udsagn Siumut havde med hensyn til råstofområdet. Fordi man i dette fællesråd på råstofområdet så er samtlige partier fuldt enige i med hensyn til lovgivningen og fuld kompetence og undgå en dobbeltadministration, at den bør overgå til Grønland. Og vi er allerede samlet om dette, derfor er vi ikke usikre på dette punkt. Og her bør man end ikke afvente 2 år for at færdiggøre dette arbejde. Og vi regner med at denne opgave kan blive løst  i løbet af et år, det er det vi forestiller os fra landsstyrets side.

 

Jeg har også lagt mærke til, at man fra Siumut med hensyn til demokratiets tredeling, at man ville fastholde dette. Det ville sige, at landstinget er den lovgivende og landsstyret er den udøvende og den dømmende. Og det er vi selvfølgelig enige i fra landsstyrets side.

 

Og i konferencen så har jeg særskilt lagt mærke, at næsten samtlige deltagere har udmeldelse om, at selvfølgelig med hensyn til de unge skal kunne deltage på overvågning af landets grænser i fremtiden. Og derfor med hensyn til selvstyrekommissionens anbefaling om værnepligt eller en civil værnepligt og den anbefaling den kom frem med, så blev den støttet meget i konferencen. Jeg har også lagt mærke til, at både Siumut og Demokraterne støtter denne tanke. Det er sådan noget som også er blevet behandlet i ad hocudvalget, hvor landsstyret ønsker at man skal arbejder og hvordan dette kan blive realiseret hurtigere. Det kan som eksempelvis blot være en del af anbefalingerne.

 

Med hensyn til bloktilskud, så har jeg også lagt mærke til at Siumuts udmelding er at disse ikke sådan uden videre skal nedsættes. Der er også flere partier der har samme udmelding og man kan også lægge mærke til at dette forhold er man ikke enig i betænkningen. Når der først er gennemført 4 store afklaringer og når først der er sket en debat, så skal det først kunne nedsættes.

 

Og det har vi også støttet klart i vores landsstyreforelæggelse, fordi landsstyret er ikke enige i, at man fra denne dag går i forhandlinger for at få nedsat bloktilskud, men på den anden side er vi enige med betænkningen fra selvstyrekommissionen, og i anbefalingerne i selvstyrekommissionen at man ikke forestiller sig, at Grønland skal indgå en forhandling, hvor det er i modpart med hinanden. Nej, det er ikke sådan. Det er noget som vi kan indgå kompromis om og at Grønland skal gå hen imod et selvstændighed, det er det forslag vi har stillet og det stiller vi fra landsstyrets side.

 

Jeg har lagt mærke til at man fra Siumuts side ønsker at der gennemføres en stor informationskampagne og dialog med og mod befolkningen. Og det har vi også sagt, at vi er enige i fra landsstyret, således at vi har afsat nogen midler, der skal dække vores udgifter i vores finanslovsforslag.

 

Selvfølgelig når i forbindelse med vores forslag til finanslov, så var det grunden til om uanset hvad vi beslutter i landstinget, at vi i dette arbejde, så skal vi undgå at der er nogen der er uenige om dette arbejde. Vi ønsker blandt andet i landsstyret at såfremt der skal ske en folkeafstemning, så vil dette afstemningstema først blive udformet som en lov, og hvilke bemærkninger der skal være. Og først når alle disse er arbejdet på plads, så skal der først gennemføres en folkeafstemning. Men forinden dette sker, så skal der gennemføres en stor og seriøs oplysningskampagne.

 

Jeg har også lagt mærke til, at Siumut citerede Schultz-Lorentsens egen bog fra 1951. Det vil sige, at grønlænderne ikke kan flygte fordi grønlændere er et folk også i henhold til den internationale forstand. Og jeg regner også med, at da de har støttet vores forslag, så har de skrevet dette.

 

Fra Siumut er man ikke i tvivl om at man i fremtiden at det er selvstyre og det er det vi skal opnå og arbejde for. Det blev også sagt at man ikke kan forestille sige, at man skal forhaste dette igennem, men tværtimod at man ønsker velovervejet og grundigt udviklet proces.

 

Og med hensyn til Inuit Ataqatigiits Ane Hansens forslag, så har jeg specielt lagt vægt på, at landsstyret at uden at behandle landsstyrets forslag, at man helst ser landstingets udvalg, det ser de helst frem til. Og selvfølgelig kan disse vurderes i det kommende ad hocudvalg, når landstinget skal behandle dette anden gang. At så kan selvfølgelig flertallet i landstinget gå ind for at det skal kunne blive nedsat i som et ganske almindeligt landstingsudvalg.

 

Jeg har også lagt mærke til, at man fra Inuit Ataqatigiits side, så har man præciseret, at hvis der skal oprettes en fælleskommission at denne kommission vil være, at der er nogen sagsområder der stadig ikke er overflyttet til Grønland, hvordan disse mest fornuftigt og velovervejet kan blive arbejdet med. Det er vi selvfølgelig enig i fra landsstyrets side. Og fra Inuit Ataqatigiit med hensyn til at Grønland skal have en selvstyre så blev det præciseret og at det er at Grønland får kompetence til at kunne bestemme selv og det er vi selvfølgelig også enige i.

 

Fra landsstyrets side har vi klart sagt, at vi ikke skal fokusere på de enkelte samarbejde, men det er indholdet som er der vigtigste. Og hvis vi skal blive enige om hvilket indhold, de skal have, så kan vi senere tage stillingtagen til hvad den skal hedde i fremtiden.

 

Og jeg vil også personligt lykønske Inuit Ataqatigiit med 25-års jubilæet i dag.

 

Og det er foreløbig det jeg vil kommentere fra de resterende partiers spørgsmål. Så håber jeg på, at jeg allerede har fået besvaret størstedelen af dem.

 

Atassut finder som indledningsvis hvorfor man har støttet dette som et beslutningsforslag. Og jeg har redegjort i stort omfang om hvorfor. Det blev også sagt at hvorfor man ikke allerede har taget følgende forslag som der skal tages beslutninger om. Og hvordan ordlyden skal udformes. Men jeg har også lagt mærke til og det er også noget der kan behandles i de kommende ad hocudvalg, så ønsker Atassut at der ikke skal være en bindende afstemning, men man helst ønsker at der bliver tale om en vejledende afstemning.

 

Og så er der flere ting som man  har været  usikker om, hvorfor med hensyn til udredningsarbejdet om begivenhederne omkring grundlovsændringen i 1953 og om hvorfor dette udredningsarbejde skal ledes fra Ilisimatusarfik, det har de ikke forstået. Forslaget om udredningsarbejdet, det er med i kommissionens betænkning og det er derfor vi har fremsat et sådant og udviser, at vi er enige med dette udredningsarbejde.

 

Vi har også fundet det hensigtsmæssigt, fordi vi har jo ønsket at der skal ske sådan udredningsarbejde og så vidt jeg husker, så var det i det daværende folketingsformand Iver Hansen, da man i et seminar blev spurgt om man fra Danmarks side var interesseret i dette udredningsarbejde, så kan man også forestille sig at danskerne også ville kunne deltage i dette udvalg i samarbejde.

 

Derfor sagde vi i vores forelæggelse fra landsstyret, at som bekendt så har vi jo ikke mange universiteter, at dem der har med samfundsforhold der går på Ilisimatusarfik, så ønsker vi at disse bliver veludnyttet, fordi hvis vi skal bruge et forskningsinstitut i Grønland, så er det kun Ilisimatusarfik vi kan bruge.  Og hvem som helst kan måske ikke modsige, at der ville være nogen andre til at tage imod denne opgave, men vi ønsker at der laves en opgave som får et godt resultat.

 

Og med hensyn til privatisering så kom Atassut ind på og Atassuts udmelding i den forbindelse var at der skal gennemføres en hurtigere privatisering. Her vil jeg blot henstille til selvstyrekommissionens anbefalinger. Disse ønsker at man efter nøje vurdering og på baggrund deraf så skal man så vidt muligt sikre, at med hensyn til salg af grønlands hjemmestyres ejendom, at det er så vidt muligt det grønlandske samfund der også skal kunne blive ejere. For hvis man ikke gør det, så kan man være bange for at det kun er udlændinge der ejer disse meget vigtige virksomheder. Og det er så kommissionen som Atassut også har deltaget i, og har fundet dette vigtigt. Og derfor vil vi fra landsstyret ønske at man har en forsigtig men aktiv behandling af dette. Det har vi også medtaget i forbindelse med et andet dagsordenspunkt.

 

Fra Atassut ønsker man også at man med hensyn til udenrigs-, og sikkerhedspolitiske forhold, at landsstyret får præciseret om og hvilke målsætninger landsstyret har. Og at de bør kunne redegøre omkring disse nærmere. Selvfølgelig gør landsstyret det hvert eneste år i foråret så bliver der fremsat et udenrigs-, og sikkerhedspolitisk redegørelse og landsstyret vil også kunne gøre det til forårssamlingen. Men hvis I ønsker større indsigt i det, så kan landsstyremedlemmet for udenrigsanliggender komme med en klarere redegørelse, hvis han får en henvendelse herom fra jer.

 

Og derfor vil jeg gerne udtale, at jeg håber meget på, at måske ud fra mine præciseringer, at vi i fællesskab med et godt formål kan videreføre denne opgave. Og det er det vi har til hensigt fra landsstyrets side.

 

Til Demokraternes ordfører hr. Per Berthelsens fremlæggelse, den vil jeg også lige kommentere kort.

Først som landsstyremedlemmets og statsministeriet finansudvalg omkring erhvervsfremme og de forskellige anbefalinger der har skrevet, det ville jeg ikke komme ind på. Men jeg kan gøre opmærksom på, at landsstyret til næste uge vil uddele til landstinget de fælles overskrifter som kan sidestilles med disse 2 og disse vil blive omdelt de berørte landstingsudvalg. Dermed kan man også sige at selvstyrekommissionen og fællesudvalget mener det sådan, at det er så de 2 ens overskrifter om hvilken behandling de har fået, at man vil kunne fremstille dem, hvor de kan sidestilles.

 

Med hensyn til nedsættelse af bloktilskud, så har jeg allerede præciseret at landsstyret ikke ønsker nedsættelse af bloktilskud, men vi går mest ind for det der blev nævnt i betænkningen.

 

Og med hensyn til at man sætter stolthed og respekt til side, og at man helst skal behandle uddannelse af folkeskoleområdet.

Vi finder det meget vigtigt fra landsstyrets side, og man har allerede tidligere altid efterlyst hvilke målsætninger landsstyret har også landstingsmedlemmernes efterlysning og da de ikke har behov for at gentage dette, så har landsstyret bearbejdet en fælles plan og når den er færdigskrevet, så vil den blive omdelt til alle, hvor det er noget hvor man er fælles om, og den vil blive omdelt til samtlige berørte.

 

Og nogle kan måske have noget at dokumentationer om. Og med hensyn til det at vi er svage på nuværende tidspunkt eller om man mener at man er svag på det område, som Demokraterne også siger, bør også være dem, som man vil kunne behandle mere indgående i en selvstyre. Fordi de lukker ikke af på den anden side, men på den anden side, så er det nogen mere selvstændige personer, som arbejder mere aktivt for at løse problemerne, dem er vi jo vidende om  alle sammen.

 

Med hensyn til Ilisimatusarfik så har jeg allerede kommet med en redegørelse og jeg håber så på at min redegørelse så vil disse også blive forstået fra Demokraternes side.

 

Og så er der et af de interessante spørgsmål man sagde, at ønsket om at blive godkendt som et folk, om vi virkelig kan forblive indenfor rigsfællesskabet. Det blev fremsat som et spørgsmål. Jeg regner med at samtlige partier uden at være usikre er vidende om, at grønlændere er et særskilt folk og derfor kan man også læse på de første sider af betænkningen, at i henhold til folkeretten, hvilke argumentationer man bruger hvis et folk skal kunne betragtes som særskilt folk. Og i denne vurdering, så har man utvetydigt fremsat at grønlændere er et særskilt folk og hvordan et særskilt folk kan forblive indenfor rigsfællesskabet især efter selvstyre.

 

Jeg mener, at dette ikke er et problem i vores politiske arbejde og et af det glædelige er, at hvis man har viljen på det politiske, så kan man også opnå det man ønsker. For med hensyn til nogen enigheder, som et eksempel kan jeg også sige, at man også diskutere grundlovsændringen på nuværende tidspunkt. Og jeg er også overbevist om, at både socialdemokraterne og de radikale er enige i dette, at med hensyn til på denne sag af grundloven har socialdemokratiet udarbejdet papirer og det kan ses på internettet og her er der beskrevet 10 forslag med hensyn til grundloven.

 

Og den niende den vedrører Færøerne og Grønland fordi der har de skrevet at den nye grundlov bør kunne indeholde at der er tale om et rigsfællesskab, hvor der er flere forskellige folkeslag der er sammen om at den kommende nye grundlov bør give mulighed til disse særskilte folk, hvis de tager beslutninger om selvstyre. At de også kan tage beslutninger om at de træder ud af rigsfællesskabet. Det er et af de største partiers udmelding i Danmark. Og ud fra det jeg kan forstå, så er der også andre store partier i Danmark som vist nok mener præcis det samme.

 

Her har jeg også redegjort med hensyn til råstoffer og hvad den indeholder og jeg håber på, at det kan være tilfredsstillende fordi vi forestiller os, at med hensyn til fællesrådet omkring råstoffer, at man bør kunne overvejende flytte hele lovgivningen og styringen af råstofområdet til Grønland.

 

Og jeg siger også tak til at Demokraterne støtter med hensyn til vort sprog og vores bemærkninger samt med hensyn til is og vand og tiltag, så ville de være opmærksomme på at kunne deltage. Og der skal ikke herske tvivl om at vi ville udnytte denne udmelding.

 

Med hensyn til Anthon Frederiksen’s bemærkninger fra Kandidatforbundet, så er jeg også meget enig i det han sagde, Anthon Frederiksen, at selvfølgelig skal man ikke have selvstyre, hvor vi ofrer alt. Det er heller ikke det vi var ude efter. Vi skal have en fornuftig, velovervejet selvstyre. Og vi skal heller ikke ofre på yderdistrikter og samtlige bygder, og det er det Kandidatforbundet er også imod det.

Vi er også enige i Landsstyret på denne udmelding, fordi du sagde at med hensyn til det der skaber værdier, uanset om det er bygder eller byer, så bør det være dem der skal danne grundlag for den videre udvikling i fremtiden.

Ja, sådan en tankegang, og hvis vi ikke har sådan en tankegang, så kan det være meget vanskeligt at opnå selvbærende økonomi.

Jeg har også lagt mærke til, at Kandidatforbundet gerne vil være med i det kommende ad hoc udvalg. Og danskerne og grønlænderne laver et udvalg. De gerne også vil have repræsentation dér. Det har vi ikke noget imod, men beslutningen ligger hos Landstinget. Vi kan blot komme med et forslag om, hvordan det kan blive sammensat.

Men som jeg allerede har sagt, så arbejder vi så går vi fuldstændig ind for den håndsrækning vi har givet, og vi håber så på at både partier og Landsting, hvis de tager imod denne håndsrækning, så vil vi ikke have noget imod det.

Med hensyn til Kandidatforbundets ordfører, så sagde han at han beklager at man ikke har fået bygderne med i selvstyrekonferencen. Det er ikke helt korrekt. Bygderne har en forening der hedder KA….   Og samtlige bestyrelsen var også med i selvstyrekonferencen.

Med hensyn til at vi får formindsket den alt for store administration. At det kan være at de indledende opgaver i det kommende. Ja, da Kandidatforbundet har peget på det, så skal jeg udtale, at jeg er enig i, og i den forbindelse at man opretter et udvalg sammen med kommunerne, der har vi store forhåbninger til dem.

Vi har også forhåbninger til at kommunerne selv snarest muligt kan tage beslutninger. Vi vil gerne være deltager, vi vil gerne fusionere sådan. For hvis det var muligt, så var det ellers den vej vi bedst muligt kan opnå hurtigere resultater. Og at man opnår så hurtigt som muligt resultat ved at bruge denne, og have en mere fornuftig brug af vores økonomi. Det kan jeg bruge, hvis kommunerne udviser viljen.

Jeg håber på, at vores forelægges fra Landsstyret dermed er blevet mere klar. Og jeg håber så på, at man har forstået vores håndudstrækning om samarbejde, og jeg håber på at besvarelserne til samtlige partier og Kandidatforbundet kan finde disse svar tilfredsstillende. Tak.

Per Rosing-Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger til Landsstyremedlemmet for Selvstyre og Råstoffer samt Justits. Og den næste er Jonathan Motzfeldt, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Siumut’s ordfører.

Nu har partierne og Kandidatforbundet afleveret deres udtalelser, og vi siger også tak fra Siumut for Landsstyrets besvarelse. Jeg siger også tak til de andre partier. Det jer mener, at i forbindelse med fortsættelsen af arbejdet, at de udmeldinger og de udtalelser der er fremkommet, som kan danne Grønland. Nemlig udtalelse fra partierne og Kandidatforbundet.

Ja, vi skal jo gå videre. Ikke i enkeltheder, men satte kursen og fastlagde den. Og også blandt andet kom ind på de enkeltheder, som således at vi kan sætte det i ad hoc udvalget. Hermed meddeler jeg, at vi vil deltage i dette arbejde.

Idet det blev klart at flertallet af politisk ønsker selvstyre, at selvstyret skal udformes i samarbejde med danskerne. Ja, det er et politisk større arbejde, som er ved at blive iværksat. Vi har for 25 år siden arbejdet med lignende sager, hvor folk ligesom havde lavet skrækkampagner. Vi havde ikke nogen af adspørge dengang, hvordan vi skal gøre det eller tackle det. Og dengang var der ikke lutter glæde i befolkningen. Men vi var i stand til at løfte opgaven dengang i Siumut dengang også. Sådan kan man også opnå resultater. Det samme gælder selvstyretanken og vejen derimod, og det arbejde der er igangsat og lokomotiverne er sat i gang, så er det kun at forhandle om de skinner det skal køre fra.

Jeg mener også, at vi ligesom har sagt i Siumut,  det vil jeg komme lige nærmere ind på. At vi skal arbejde sammen med danskerne, uden indblanding alt for meget udefra. Det er et arbejde der skal behandles mellem danskere og grønlændere, og sådan et arbejde kan bære på, det var vi set tidligere. Og jeg er ikke i tvivl om, at danskerne vil tage godt imod denne henvendelse. Men jeg er sikker på at de vil fremsætte et krav. Vi skal står sammen her i Landstinget, før vi henvender om til danskerne. Hvis ikke det er tilfældet, så vil resultatet blive mindre.

Der er det så derfor det næste arbejde her i Landstinget, at finde frem til vejen i udvalget mellem samtlige partier og Kandidatforbundet, og det arbejde kan også klares. Derfor kan blot tillade os at starte vores forhandlinger og så stoppe ævlet her. Tak.

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Jeg skal gøre opmærksom på, at man ved 2. taletid, så kan man tale i 15 minutter. Så er det Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Med hensyn til sidste ordførers bemærkning, og hans sidste kommentar. Da jeg er enig, så skal jeg prøve på at udtrykke mig kort.

Først vil vi fra Inuit Ataqatigiit’s side sige tak til landsstyremedlemmets besvarelse til vores ordførerindlæg, og fremlagde det som om han fuldt ud er enig med det.

Dengang da Inuit Ataqatigiit startede for 25 år siden, så har de prøvet på at opnå at Grønland får en selvstændighed og styre, så var der mange som kom med nogle skræmmebilleder. Sagde, at Grønland bliver selvstyre, så vil den udelukke sig fra andre lande i omverdenen. Alle sådan nogle skræmmebilleder, får dem manet ned til jorden, så med hensyn til at udenlandske forhold og andre forhold, så vi set dem. Og blot for at se om der nogen grundlag for at komme med skræmmebilleder om, at hvis Grønland bliver selvstændigt, så vil den blive udelukket fra de andre lande.

Men det vi har set, så er der mange selvstændige lande, selvstændige nationer, som har lavere vilkår end os, og de også finder vigtigt at de selv tager og behandler nogle vigtige spørgsmål og kan tage nogle beslutninger som et selvstændig land. Det er derfor vi endnu en gang fra Inuit Ataqatigiit vil dokumentere at ønsket om selvstændighed, det er også ønsket at man også vil indgå i et åbent samarbejde med andre lande.

Med hensyn til Landsstyrets forelæggelse, der er næsten fuldstændig enige i. Blot har vi sagt, at vi ønsker det ønskeligt at man ikke nedsætter et ad hoc udvalg, men at det bliver tale om et landstingsudvalget, der skal kunne arbejde som et tillæg til landsstyreområdet. Men vi er jo enige om at dette ikke kan oprettes fra dag til dag. Men indtil man tager en beslutning, så er vi selvfølgelig også enige i, at der kan oprettes et sådant ad hoc udvalg.

Fra Inuit Ataqatigiit’s side finder vi det også meget vigtigt, at denne meget indholdsrige betænkning fra Selvstyrekommissionen, som indeholder nogle vitale spørgsmål om Grønland fremtid, at denne bliver behandlet seriøst, velovervejet og fornuftigt. Det er også meget vigtigt, for at kunne gøre det som en lovgivende instans. Derfor finder vi det også meget vigtigt fra Inuit Ataqatigiit, at de anbefalinger der blev fremsat fra Selvstyrekommissionen, at disse orienteres seriøst overfor befolkningen.

Med hensyn til oppositionspartierne Atassut og Demokrater og deres indlæg, det er jeg både skuffet over og overrasket. At når landstingsmedlemmer, og de er folkevalgte, så regner jeg med at de løfter de har afgivet i forbindelse med valgkampen, og for at få løst forskellige problemer, som de finder noget problematisk, så mener vi at de bør kunne arbejde for at løse disse problemer.

Med hensyn til dem fra Atassut og Demokraterne, så brugte de nogle meget kedelige ord, som kan opfattes som nedsættende. At de indeholder så mange ord, det er meget skuffende.

Med hensyn til at fra Inuit Ataqatigiig, at hvis vi kan se nogle problemer, som skal overvindes, så plejer vi at arbejde for fuld tryk, for at løse disse.

Og med hensyn til det der blev fremsat fra Demokraterne, som de også finder som nogle problemer, så regner vi med at de vil have samme arbejdsform som os. Fordi de kom med mange kritikpunkter i deres indlæg, men de kom ikke med noget frem om, hvordan disse problemer I har peget på, kan blive løst. Vi fra Inuit Ataqatigiit og andre landstingspartier, dem har jeg lagt mærke til, at når de har påpeget nogle problemer, at de også arbejde for at komme med nogle løsningsforslag. Så derfor, vær sammen med os for at løse disse problemer, som I har peget på, og hav et samarbejde med os. Vi skal nok have et samarbejde med. Jer.

Fra Inuit Ataqatigiit har vi den kutyme, at hvis vi har noget som vi modsiger, og hvis vi mener at vi har nogle gode argumentationer for, at vi så kommer med nogle godt argumenteret modsigelser. Hermed siger den sidste valgkamp om, hvad vil arbejde for i fremtiden. Også fordi vi plejer at komme på valgkamp med hensyn til hvad vi vil udrette i fremtiden. Og i henhold til sidste valgkamp, så er det jo samtlige partier, der er gået til valgkamp for at kunne opnå at Grønland bliver selvstyre eller bliver selvstændigt.

Jeg ved ikke, om jeg har misforstået noget meget hårdt, fordi i henhold til det, så er der to der modsiger arbejdet, for at kunne opnå selvstændighed. For hvis det er, så har man også løjet ret så meget overfor vælgerne. Men beklageligvis er det jo ret almindeligt, at så har vi blot konstateret, at det endnu en gang vil være tilfældet.

Men uanset det, så er vi glade for at Inuit Ataqatigiit, Siumut og Kandidatforbundet og til dels Atassut, med hensyn til de klare fremtidsmålsætninger, at de vil arbejde for det med interesse at arbejde for. Tak.

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og nu er det Per Berthelsen fra Demokraterne og Jensine Berthelsen fra Atassut.

Per Berthelsen, Demokraternes ordfører.

Først til Landsstyremedlemmet Jørgen Wæver Johansen, at han kom med et ordentligt og fornuftigt udmelding. Og han lyder som om at han har hørt godt efter vores udmeldinger fra Demokraterne. Det er jeg glad for, fordi vi kan jo debattere dette emne endnu en gang. Med hensyn til det der skal ske, så skal der også ske nogle små diskussioner om små emner.

Jeg vil sige tak for, at du præciserede det at vi har misforstået omkring råstof. For hvis det var udgangspunktet at man overflytter administrationen og undgår dobbeltadministration, og hvis det Grønland, så er det korrekt vi fra vores side vil være åben for disse og vil kunne udtale, at vi er enige i. Men der nogle spørgsmål som vi mener ikke er blevet besvaret. Dem vil vi sende ordentligt, skriftligt, således at vi indtil den kommende debat kan have noget seriøst grundlag for en debat. For selv om andre, og ikke mindst IA arbejder om samarbejde og siger, at der nogen der modsiger dette, også selv om det kan være uforståeligt, så finder vi ikke, at vi ikke kommer med nogen grundløse kritik. Jeg skal nok lige vente med hensyn til Ane Hansen’s kommentarer. Men vi sender disse skriftligt. Der er tale om fem spørgsmål, og når disse bliver besvaret, så vil vi være mere parate til en dialog, og dermed kunne have en mere åben dialog, og ikke blot opføre os som om vi er usikre.

Vi skal præcisere, at vi har forskellige overvejelser i vores indlæg. At vi har prøvet på at man skal pege på en målsætning. Og når det er sket, at man lave en fælles udvalg, og at man så har et fast målsætning med hensyn til folkeafstemningen, at man have sådan et ad hoc udvalg, der kan forberede dette. Derfor med hensyn til at det vi har fået skriftligt koordineret, og hvis vi kan få det vurderet, så vil vi selvfølgelig være glade for. Fordi udgangspunktet for kompromis er, at man lytter ordentligt til det der er sagt. Og hvis det er, så er jeg overbevist om, at vi ordentligt og afklare de forskellige uenigheder, så kan vi indgå et kompromis.

Vi skal endnu en gang fra Demokraterne præcisere, at vi i princippet ikke er imod selvstyre, men at vi har påpeget nogle ting, der trænger til at blive afklaret. Store ting.

Med hensyn til Ane Hansen’s fra Inuit Ataqatigiit og hendes ordvalg. Når man så hører dem, så er det meget trættende, fordi sådan nogle skræmmebilleder, at man går i krig. Det er ikke sådan nogle målsætninger man har.

Det der forslag, som er kommet frem, også i stort omfang fra jeres side, og derfor om hvad man fra jeres side, hvilke forslag I vil have at samfundet i fred og ro kan få udviklet, så kan vi have en dialog. Hvis du vil have et samarbejde, så høre nogle kedelige ord, og hvis du tager udgangspunkt i det, så skal du ikke regne med at vi kan gå i kompromis med dig.

Du rækker hånden med en knyttet hånd, og så kan vi ikke trykke hånden. Hvis vi skal have hånden frem, så skal det være en udstrakt hånd, og så få den trykket, og så have et samarbejde. Derfor at man nedgør Demokraterne, og hvis du vil tage udgangspunkt i det, så skal du ikke regne med at vi fra Demokraterne vil kunne have et samarbejde i forståelse. Der bør være et gensidigt samarbejde, og man kan ikke opnå dette, samtidig med at man skændes og snakker om samarbejdet. Derfor må du tage beslutning om du vil have et samarbejde, eller fortsætte det skænderi du gennemfører. Det vi venter, det er at man fremviser visioner. Klare visioner, som vi kan i dialog med. Som sagt ikke fordi vi er kujoner, men vi arbejder ansvarsfuldt, og ikke blot tænker på os selv. Og det må vi tage som noget meget vigtigt. Dagdrømmeri, visioner, det er selvfølgelig godt, men at man lever i en drømmeverden, det er meget farefuldt.

Med hensyn til det der blev fremsat som skræmmebilleder, det må forstås at det noget der trænger til at blive afklaret, som man endnu ikke har fået besvaret. Det er nogle efterlysninger, som ikke må bruges som nogle skænderier. Og derfor sagde jeg det højt på vegne af Demokraterne, fordi man er nødsaget til at høre på os i den forbindelse.

Fordi klare udsagn er jo ikke sådan at de taler om skræmmebilleder, men vi skal påpege fra Demokraternes side, at du i det indlæg, og det er det vi bad om, at vi skal bruge dette som en sovepude, som en god lille godt billede at vejen mod selvstændighed, det er alvorligt, som vi i fællesskab skal kunne løfte. Derfor er jeg glad for, at Landsstyremedlemmet kom med en ordentlig fremførelse. Også fordi jeg kan se, at der er en vej frem mod et godt og ordentligt samarbejde.

Jeg håber så på, at hvis Inuit Ataqatigiit står fast ved at samarbejde, at vi ikke bliver påduttet billedet et skræmmebillede, at vi ønsker et ansvarligt arbejde, så vil vi have noget afklaret først. Og når vi har fået det, så kan vi have et forstærket samarbejde.

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er det Jensine Berthelsen fra Atassut, og efterfølgende Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Jensine Berthelsen, Atassut’s ordfører.

Landsstyremedlem, tak for din besvarelse. Jeg håber meget, at denne fremlæggelse, som vi har svært ved at finde ud af, at du så har afklaret de mange spørgsmål vi ikke har forstået i din anden fremlæggelse. Derfor vil fortsat være med i dette arbejde, som vi altid har gjort.

Vi vil dog ikke undlade overfor Siumut og Inuit Ataqatigiit vil sige tak, idet tilfældet er, at vi i Atassut under vores valgkamp, men hensyn til vore vælgere og kommende vælgere. Vi har ikke løjet overfor dem. Vi har ikke brugt skræmmende ord. Det har vi ikke i Atassut. Heldigvis er nogle af disse spørgsmål blevet besvaret. Vi håber, at vi kan fortsætte dialogen.

Jeg vil gerne takke Inuit Ataqatigiit for de har sagt, at sagen der indeholder meget væsentlige spørgsmål for Grønland, skal behandles seriøst.

Jeg vil også lige citere Siumut. Vi har også kendskab til, at i forbindelse med forberedelsen af selvstyre, at der må endnu gå en tid endnu. Det er meget velmenende ord at høre fra Atassut. Vi tager sagen alvorligt, og det vil vi fastholde. Og vi kræver også samfundet skal være med. En hurtig bestemmelse omkring selvstyre, det er ikke vejen. Vi må have forståelse alle sammen med hinanden, med hensyn til selvstyre, og efterfølgende uafhængighed. Det er at vi skal inddrage samfundet i dette arbejde. Det er altså vejen vi skal prøve at finde.

Derfor vil jeg anmode landsstyremedlemmet om at uddybe, idet vi fra Atassut blev forundret over, også fordi Selvstyrekommissionen har skrevet at der skal ske en bindende folkeafstemning. Ja, hvis det bliver tilfældet, så vil Atassut arbejde imod sådan en tanke med den begrundelse, at det er altså det materiale vi har brugt i forbindelse med forberedelsen, og har i jeres fremlæggelse fjernet nogle af de holdepunkter, vi ellers har henholdt os til.

Men for et par dage siden fik vi et materiale fra Landsstyret, som er lavet som beslutningsgrundlag. Det er det vi har brugt i vores forberedelse.

Altså en bindende folkeafstemning med et ja for sigte, det er ikke det vi ikke kan være med til. Ja, vi er blevet meget forundrede over det, fordi samfundet endnu ikke er klar. Ja, vi har jo mange punkter, som vi kan mødes om her i Landstinget, det er det vi er i gang med, og vi har store forhåbninger. Også fordi det drejer sig om store problemer, store åbne sår som skal løses. Det er det vi arbejder for her i Landstinget. Det er derfor meget glædeligt, og det skal jeg gentage overfor Inuit Ataqatigiit og Siumut, at de må være velforberedte. Alle i samfundet skal være med, men med hensyn til Inuit Ataqatigiit, de tog jo Vietnam som et eksempel, at vi ikke behøver at uddannet os. En uddannelse og højnelse af uddannelse er det nødvendigt. Er det sådan det skal forstås, for det I har sagt, at det er en undskyldning at uddannelsesniveauet er for lavt.

Når vi får selvstyre, så vil vi til stadighed mangle uddannede mennesker. Ja, det er rigtigt. Vi har altid manglet uddannede personer her. Og vi har og manglet rekruttering hertil af de veluddannede til landet, og de beslutninger vi tager her i Landstinget, så skal vi også tænke på de konsekvenser det får.

Vores sociale problemer, de skal fortsætte under selvstyret. Det er netop disse problemer vi fortsat skal kæmpe imod. Men det skal ikke bruges som en undskyldning for at bede om et selvstyre. Det er et meget stor blok undskyldning for at få ansvarlighed, uanset om man så vægter som et eksempel, at det vil vi ikke bruge vores tid på her.

Der er gået 25 år efter Hjemmestyrets indførelse. Der er mange iblandt os, der er sakket bagud. Hvis vi overser dem, og prøver på at gå videre, uanset nogen af os går det godt, så kan vi ikke som samlet samfund ikke fortsætte. Det er derfor det er meget nødvendigt med en prioritering. Og vi skal være opmærksom på, hvilken prioritering der sker, og der er altså tale om, at vi også skal have en grundlov.

Ifølge Inuit Ataqatigiit, så skal vi også forberede udarbejdelsen af grundloven. Det er de klare informationer, som der er behov for blandt befolkningen. Det er et alvorligt spørgsmål vi debatterer, og vi må også forberede, uanset om Inuit Ataqatigiit har sagt nej til Hjemmestyret for 25 år siden. Uanset om vi er Inuit Ataqatigiit, Atassut, Siumut eller Demokrater og Kandidatforbund, så må vi alle sammen arbejde sammen, og uden at bruge grundløse beskyldninger, og at vi ikke snakker om løgne. Det er selvbedrag, også som et parti i forbindelse med som egner sig selv som arbejdende for selvstyre.

Med hensyn til det videre arbejde. Det bliver klart, at vi skal have et ad hoc udvalg, og derudover selvfølgelig finder vi det passende at med hensyn til de ansvarsområder, som vi endnu ikke har overtaget, så er det Landsstyreformanden og Statsministerens aftale, der skal støttes. Også fra vores side. Og det vil vi samarbejde om det, med hensyn til de ansvarsområder, som vi endnu ikke har overtaget. Hvordan vi kan overtage disse områder, uden at belaste samfundet yderligere. Tak.

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Nu er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, og efterfølgende Landsstyreformanden.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Tak. Jeg siger også tak til landsstyremedlemmet besvarelse med hensyn til Selvstyrekommissionens betænkning.

Som jeg også i mit indlæg har efterlyst efter bedre samarbejde, en gensidig tillid i forbindelse med dette arbejde. Fordi sagen er væsentlig for os og hele samfundet, det grønlandske samfund. Og hvis det er muligt, uden at vi skændes for meget om det, idet det er et omfattende arbejde, som de har fremlagt til Landstinget her i dag. Et arbejde som man har brugt en masse tid på. En betænkning med 740 sider, er der mange henstillinger som er meget væsentlige. Derfor er sagen startet, og så er lokomotivet kørt i gang, uden at kunne stoppes.

Det er 50 år siden,  Grønland blev indlemmet i Den danske Stat igennem Grundloven, og de næste år bliver endnu mere spændende. Meget mere interessante. Men opgaver som igangsættes. Dette efterår og landstingssamlingen her er særskilt interessant, som også ikke kan gå i glemmebogen i Grønlands historie, således at vi uden at være bange, uden stolthed kan tage det næste skridt.

På baggrund af det arbejde der er udført i kommissionen, der er mange muligheder som de har påpeget, som vi også i dag kan bruge som vi eventuelt også kan kassere, som er indeholdt i den store betænkning med 740 sider.

Vi har udmeldt fra Kandidatforbundet, at vi fuldt ud vil være med i dette arbejde, og vi ser også frem til at være med i ad hoc udvalget. Det har vi efterlyst. Her har vi vist, at vi uden tøven vil være villige til at være med i dette samarbejde. Derfor, med hensyn til sammensætningen i dette udvalg, eller kommission, er vi meget interesseret i at være med.

Vi skal holde hinanden i hånden. Vi må ikke spænde ben for hinanden. Vi er for få mennesker her i Grønland, så opnår vi slet ingen resultater. Grønlænderne må efterhånden lære, at et samarbejde, at hjælpe hinanden, og en opnåelse af formålet, det skal vi også kunne klare.

Hvis jeg skal tage et eksempel i dag, med hensyn til det forskellige samarbejde indenfor selskaberne, indenfor samarbejdet, når folkeslag kommer her til Grønland, hvad sker der med dem. Så samles de i hjørnerne, og begynder at hjælpe hinanden, og opstarter, bliver iværksættere, uden om os, medens vi snakker i andre kroge, og sætter os ned og tænker over tingene.

Fordi alle disse får vi lov at indrømme. Vi må finde os selv, vi må hjælpe hinanden. Vi kan ikke overlade altid til udefra kommende. Vi kan selv, vi kan. Og som vi plejer at sige, så har vi mange muligheder her i Grønland, som vi ikke rigtig udnytter. Det skal vi til at udnytte, og det har landsstyreformanden også sagt i sin åbningstale. Og så har jeg også nævnt det i min besvarelse.

Af de ressourcer vi har, som vi ikke fuldt udnytter, det skal vi til at udnytte her i Grønland. Herved kan vi så håbe på, at vi går en lys fremtid i møde.

Vi har været her i flere tusind år. Vore forfædre har fundet dette land, og har overladt dette land til os. Vi har et land, vi har masser af materiale. Kulturelt og mange sange. Derfor skal vi ikke spænde ben for hinanden, og skal samarbejde. Det er meget væsentligt.

Det er mig en glæde, at i forbindelse med det videre arbejde, at Landsstyret understreget, at sagen skal køres minutiøst, uden at ofre samfundet, og få et godt resultat. Det blev understreget, det er jeg meget tilfreds med. Derfor bliver det næste skridt, at nedsætte et ad hoc udvalg og en kommission.

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er det Landsstyreformanden. Og den næste bliver Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Først er jeg glad for betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen, at et absolut flertal i Landstinget støtter den og får den blåstemplet her, således at man i princippet har blåstemplet det videre arbejde i samfundet.

Politikkerne har viljen til at have et godt samarbejde, selv om de bemærkninger der faldt fra oppositionens side, ikke er noget man kan være stolte af, men uden at stoppe ved disse, at man ser samfundet generelt, at det er samarbejdet man har sat som mål. Det må jeg udtale, og det har Landsstyremedlemmet for Selvstyre meget klart udtalt. Det vil jeg blåstemple som landsstyreformand, at man har et godt og ansvarligt arbejde for et mere ansvarligt samfund, sammen med befolkningen.

Fra demokraternes ordfører blev det sagt, jeg vil lige citere at i den 5. side, så der står jo, jeg er vidende om at der er nogle partier i Danmark, at Anders Fogh Rasmussen’s parti Venstre misbruger sit flertal. Men tro mig, at vi har ikke et dårligere gennemførsel her i landet. Det er meget, meget stærke ord.

Da vi holdt møde sidste gang med Statsministeren så blev vi enige om at der skal oprettes en kommission, hvor det er både danskerne og grønlænderne deltager. Og den fik en stor opbakning af Statsministeren, dette udsagn er meget meget glædeligt.

Og vi det grønlandske folk finder det meget vigtigt at vi er i Rigsfællesskab med den danske stat. At vi kan fremsætte ansvarligt samarbejde, at man har et ansvarligt arbejde for at selvstændiggøre landet, at man arbejder seriøst at vi får fremsat disse tanker her i Grønland.

Jeg skal udtale over for Per Berthelsen, Demokraterne at Landsstyret overhovedet ikke har til hensigt at misbruge magten, tvært imod så blev Landsstyret udpeget her i denne sal ved en afstemning, og det var Landstinget der havde en afstemning ud fra de demokratiske spilleregler og som fik en opbakning af flertallet.

Og de beslutninger som Landsstyret har taget det tager man her til salen. Og her bliver de blåstemplet.

Og heldigvis så har vi også er Landstinget som selv kan tage stilling til og som selv kan ytre sig og vi respekterer også deres frihed. Og det arbejde vi har samarbejdet for i Landsstyret.

Når kommissionen bliver nedsat så skal man ikke vente på, at de opgaver først skal færdiggøres i kommissionen - at man så starter arbejdet for alvor.

Der skal være et hurtigt arbejde med hensyn til det der kan kunne færdiggøres hurtigt.

Og der er også flere der er blevet påpeget i betænkningen som kan færdiggøres hurtigt. Så kan vi i vores egen Direktorat eller inden for Hjemmestyret og kommunerne klare det i samarbejde.

Og kommissionen skal så arbejde med hensyn til sagsområder som man tidligere ikke har fået overdraget. Og så selvfølgelig med hensyn til at der er noget der skal forbedres med hensyn til det allerede overtagne opgaver, så er det helt sikkert at vi vil pege på nogle ting der trænger til at blive forbedret.

Med hensyn til bloktilskuddet så er man bange for, hvis vi bliver mere selvstændige så må disse også begrænses.

Men på nuværende tidspunkt og i henhold til Folketingsloven så er Grønland med rigsfællesskabet.

Og jeg håber på at man også tror på folketingsloven her i salen, fordi vi ikke har noget at være skamfulde over med hensyn til bloktilskud.

Vi er med i en stat og fordi vi er medborgere i en stat. Vi skal have den samme behandling på lige fod med danskerne, og det er så den Danske Folketing der har besluttet.

Og at vi derfor bliver vurderet som om vi tikker om at få noget bloktilskud, det er overhovedet ikke tilfældet.

Vi er med under staten vi er med i rigsfællesskabet og staten har en forpligtelse til at behandle sine borgere ens, og det er også gældende for hele Grønland.

Når vi ser på vores historie og med hensyn til det der er sket - for ikke så kort tid siden, at vi havde en udmelding fra EU, så blev det også påpeget meget stærkt at hvis vi kommer ud af den EF så vil al udvikling og udbygning af det Grønlandske samfund gå i stå.

Vi ville miste vores selvbestemmelsesret og der var også mange der kom med nogle skræmme billeder.

Men nu kan vi se at det ikke har været tilfældet.

At grønlændernes ønske om at være selvbestemmende i landet og selv stå for driften i landet, så blev det heldigvis den befolkningsgruppe der vandt.

Og dermed med hensyn til de levende ressourcer her i Grønland så kan vi selv forvalte disse.

For hvis vi stadigvæk var medlemmer af EF så ville måske samtlige fisk der findes i vores farvande være overfisket eller opfisket.

Med hensyn til at man vil overraske samfundet, og det der blev fremsat af oppositionen, det er jeg meget uenig i.

Fordi, i valgkampen så var det både Siumut og Inuit Ataqatigiit der klart kom i valgkamp på, at de vil arbejde for at Grønland bliver selvstændig, og vi får mere selvbestemmelse.

Og at der er ud fra folkeafstemning eller valg så er det Landsstyret der blev valgt, derfor kan man ikke sige at vi arbejder og har overrasket samfundet.

De målsætninger vi har, det har vi udmeldt til vælgerne, at hvis vi bliver valgt så vil vi løse disse, og så vil vi have disse målsætninger. Disse målsætninger fik en bred opbakning af vælgerne.

Inuit Ataqatigiit og os vi fik over halvdelen af vælgerne i Grønland, og dermed er det dem der står og støtter selvstændighedstankerne stærkt.

Derfor er det helt grundløst at udtale at vi har overrasket samfundet og at vi har et monopol for at kunne styre landet. Det er overhovedet ikke tilfældet, det er på baggrund af vælgernes bemyndigelse og Landstingets bemyndigelse.

Og respekt disse, at Landsstyret arbejder med deres opgave.

Og jeg håber så på at vi kan have en bedre etik og moral, og bedre forståelse for at kunne få vurderet og ikke kun tage udgangspunkt i vores personlige meninger. Men det er hele samfundets mening der skal danne udgangspunkt i vores arbejde.

Vi gik til valgkamp på at opnå at grønlænderne får større selvstændighed. At grønlænderne selv bliver mere udnyttet i deres eget land og det bliver så blåstemplet den valgkamp vi er gået på, fordi den fik en stor opbakning.

Og heldigvis så blev den blåstemplet her, at det grønlandske samfunds selvbestemmelses ønske, det skal man arbejde på både i Landstinget og i Landsstyret.

Og da den så blev realiseret så kan jeg med glæde og tryghed give tilsagn om at jeg vil arbejde for det. Og selvfølgelig regner jeg også fuldt med at oppositionen også vil samarbejde på dette punkt.

Med hensyn til Kandidatforbundet ordfører så vil jeg sige tak til den meget klare støtte for Landsstyrekoalitionen s målsætninger, og jeg håber på at sådan en udmelding vil være gældende ikke nu men også vil danne grundlag for et godt fremtidigt samarbejde.

Og fra Landsstyret side har vi viljen til at kunne gøre det.

Med hensyn til de andre faldne bemærkninger, dem vil jeg ikke kommentere.

Jeg mener ikke det er på sin plads at et samfund der ønsker at stå på sine egne ben som har et større selvtillid, og de har ønske om selvstændighed, at deres målsætninger bliver blandet med nogle kedelige ord.

Men jeg vil sige tak overfor Inuit Ataqatigiit, Siumut og Kandidatforbundet at de har nogle gode målsætninger, og har et ønske om at have et samarbejde.

Og selvfølgelig med hensyn til oppositions partierne så er der også nogle forskellige meninger vi kan indgå kompromis om.

Og med hensyn til enkelte personers forskellige ord at vi ikke stopper ved dette, fordi vi har viljen til et samarbejde.

Jeg er glad for og er tryg ved at det er absolut flertal her har ydet støtte og dermed kan vi have et godt arbejde og så sammen med danskerne.

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er det Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Og dernæst er det Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Det er meget interessant og indholdsrig debat der bliver gennemført i dag.

Det er en historisk dag med hensyn til vores fremtid.

For mig er det glædeligt at samtlige Landstings partier og Kandidatforbundet har udtalt sig om, hvor vigtigt uddannelsen er i fremtiden og at vi alle sammen kan samles om dette i denne debat.

Fordi, når vi ser tilbage og de erfaringerne vi har haft i løbet af de 25 – det vil danne grundlag for vores videre arbejde. Og ikke mindst at vi lærer af de fejltagelser vi har taget, så er der behov for en reform.

Og derfor håber jeg på at, med hensyn til den nødvendige reform vi har igangsat både fra Direktoratet for uddannelser og for uddannelses Landsstyret – det er det der skal danne grundlag for det videre arbejde.

Og derfor med hensyn til at der skal nedsættes et ad hoc udvalg og det kommende Landstingets udvalg. Med hensyn til at vi skal have et godt samarbejde vedrørende uddannelse og derfor er vi også åbne for at kunne give nogle gode input.

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Og efterfølgende Jensine Berthelsen, Atassut.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

I sådanne debatter som ikke gennemføres alene i dag,

Men der blev sagt fra Landstinget og dem der kommer med nogle, hvor man siger at det er dem der har misbrugt flertallet, hvorfor kan I ikke blot betegne os som; at vi vil udnytte flertallet fordi, det sker jo også.

Hvis vi skal bruge flertallet for egen persons vending, det kan vi betegne som misbrug.

Men når man ser på samfundet generelt og at man kan udnytte flertallet, det er en af de vigtigste demokratiske grundpiller det findes.

For hvis ikke så kan samtlige der er her i salen, så kan de først blive enige her i salen og det er så totalt koncept hvor samtlige er enig heri.

For hvis dette sker, så vil det indebære at man politisk går i stå, og at man ikke har nogle målsætninger og har mistet lysten til at gøre noget. Så hvorfor skal vi sådan noget – valg.

Hvis det skal ende sådan at hvis man ikke tror på, at man kan en god og ordentlig forståelse - så er det at man arbejder for en selv som folketing.

At man kan have en ordentlig forståelse også her i salen.

En ordentlig forståelse for udlandet eller Danmark eller med andre lande som vi samarbejder med.

Så må vi politisk tro på det. For hvis vi ikke gør det, så må vi sige at vi er nogle folkevalgte som arbejder for egen vendings skyld.

Men der er hvordan man forstår grundig arbejde og det er om hvor hengivne vi vil være til denne opgave.

Landsstyreformanden sagde korrekt at, med hensyn til dem der har udtalt sig om at der har været misbrug af flertallet i forbindelse med denne debat, så er det jo 60 % af vælgerne som har dannet grundlag for den ide der er blevet fremsat. Og det er så Inuit Ataqatigiit, Siumut og Kandidatforbundet vælgere.

Og hvis flertallet har ønsket at vi skal have sådan en målsætning skal den så betegnes som et misbrug, jeg mener det vil være tilfældet.

Det er en god udnyttelse af flertallet.

Man må fjerne nogle der forhaler sagen.

Og det kan også være sådan at flertallet giver afslag nogle til sådan nogle gode og velovervejede forslag, det kan også misforstås sådan.

Om hvad andre mener og hvad I mener.

Men vi mener fra Inuit Ataqatigiit og med hensyn til der vil skabe nogle misforståelser i denne debat det har vi prøvet på at præcisere fra starten af.

At ord har nogle forskellige betydninger - det kan skabe usikkerhed og kan også skabe større usikkerhed hos samfundet.

Det er så Inuit Ataqatigiits ordfører som har ønsket at få præciseret hos Landsstyret, jeg mener at der er noget vi bør være glade over for.

Men at man så efterfølgende har behandlet sådan nogle spørgsmål og sådan noget der skal danne input for behandling i udvalget.

Og med hensyn til ord i det videre arbejde så må vi også regne med, og vi vil også regne med Landsstyrets side at, i det ad hoc udvalg hvor samtlige partier er blevet besat at de får nogle input fra deres bag lande og vil arbejde sådan.

Således at man efterfølende ikke kan sige at vores repræsentant ikke kan blive ændret, for det forhold ikke kan tro på fordi forholdende er blevet ændret. Fordi man ikke kan arbejde med sådant et alvorligt arbejde.

Når man rækker hånden frem og taler om det, at man så først vil tage imod en håndsrækning, at når samtlige af ens krav først er blevet opfyldt – det er ikke demokrati.

Det vil ikke være afgørende hvem der rækker hånden frem om et samarbejde.

Eller om det er nogle af de andres krav der danner grundlag for at man rækker hånden frem.

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Jensine Berthelsen, Atassut for en kort bemærkning da det er for tredje gang.

Jensine Berthelsen, Atassut’s ordfører.

Jeg skal prøve på at fatte mig i korthed.

Jeg bliver forundret over at Landsstyreformanden selvfølgelig efter sine stærke ord i begyndelse, hvor en skinsyg forståelse allerede er startet så begynder han forfra igen.

Og at vi så starter fra bunden af igen, for at opkrave de problemer vi allerede udtalt om her.

Det har jeg svært ved at forstå.

Med hensyn til flertallet eller majoriteten eller udnyttelse af majoriteten og hvordan denne majoritet så kan gøre noget ved med hensyn til sine bag lande, altså vælgerne, så konstaterer vi at Landsstyremedlemmets håndsrækning er alvorlig ment.

Men med hensyn til eventuel misbrug hvor man for personlig vendings skyld rækker hånde ud til de andre.

Jeg har et eksempel da vi så startede med at forhandle om finanslovsforslaget så påstod Landsstyret at de ville række hånden ud, og efter 5 minutter, så steg afgiften pludselig.

Er det samarbejdsvilje - det er det vi forstår.

Med hensyn til spørgsmålet om Selvstyre, de muligheder der er og debatter vil foregå – de skal forgå minutiøst.

.

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Vi har dannet grundlag for disse debatter

Dernæst er det Per Berthelsen, Demokraterne.

Og efterfølgende Landsstyreformanden.

Per Berthelsen tredje gang for en kort bemærkning.

Per Berthelsen, Demokraternes ordfører.

Landsstyreformanden det er en meget god debat her som var lige ved at gå i vasken fordi frustrationerne var lige ved at overtage. Vi plejer at overreagere.

Og med hensyn til Josef Motzfeldts bemærkning det vedrører også det.

Ja, det forstår vi sådan at flertallet, det er ikke altid de er retfærdige og så udmelde med det man har.

Josef Motzfeldt bemærkninger med hensyn til god udnyttelse af flertallet, ja det tager jeg til efterretning. Ja, det er en ny vending jeg har hørt og tager til efterretning.

Med hensyn til Landsstyreformanden og Josef Motzfeldt, at et minutiøst arbejde ikke betyder at vi skal have en forberedelse i 20 år.

De væsentligste ligger i at de emner man skal behandle skal behandles minutiøst.

Jeg skal blot nævne overfor Josef Motzfeldt at 60 % af vælgerne står bag denne målsætning vi snakker om.

Vi skal blot huske og jeg vil også gerne spørge som; hvad med de 60 % som baglandet, er det dem der skal bære byrden, eller er det dem der skal bæres på skulderen – der skal være en byrde - det har vi ikke kendskab til.

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak.

Når man forsvarer friheden her, også med hensyn til de ord der blev fremsat at man kan kunne modsige det fra den anden part, jeg mener at det bør kunne accepteres fordi Landsstyret kan ikke blot blive ved med at tage imod hårde ord.

Og hvis der er grund til at kunne bruge hårde ord, det har vi også komme med nogle besvarelser til, det er ikke ødelægge samarbejdet.

Jeg har allerede sagt at jeg ikke vil bruge nogen kedelige ord her, fordi jeg kan se at det er et flertal der støtter at grønlænderne får et mere selvbestemmelse og at grønlænderne selv arbejder for og er med til at få udviklet landet.

Med hensyn til arbejdet for et selvstyre – da vi finder det meget vigtigt at befolkningen får en meget god oplysning og da vi arbejder for det alvorligt så har vi oprettet et Landsstyreområde. Fordi man der kan få afklaret det som samfundet har spurgt om, og ligesom samfundet ønsker at der skal ske når vi får et selvstyre.

Fordi alt disse skal kunne afklares så har vi fået oprettet sådan et Landsstyreområde.

Og heldigvis så er den godt i gang med sit gode arbejde.

Og vi har overhovedet ikke overrasket nogen.

I valgkampen har vi klart udmeldt og der er blevet gennemført konferencer omkringstyre, der er gennemført flere konferencer, og man er kommet hen til flere bøger.

Man er også kommet ind til enkelte bygder, der er gennemført radio og TV udsendelser, og derfor at man har overrasket samfundet med udmeldingen den er ikke korrekt.

Selv i de små bygder så følger befolkningen med.

Jeg vil ikke skændes med jer her i denne forbindelse og jeg vil heller ikke bruge mine kræfter til det, men jeg vil bruge mine kræfter til at arbejde godt for samfundet, og at samfundet tager et godt skridt fremad.

Jeg mener det er det vi må være fælles om.

Tak.

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Nu har Godmand Rasmussen rakt hånden op for at markere sig.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Det bliver ganske kort.

Først med hensyn til Landsstyremedlemmet for Selvstyre og hans bemærkninger, det gjorde mig meget tryg, selvom vores Atassut ordfører allerede har sagt, så vil jeg lige gentage det.

At man skal have en meget seriøs vurdering og da han nævnte dette – det blev jeg tryg over, fordi man i det opstart man havde tidligere omkring selvstyre, så er der også nogen der har sagt, at der er nogen der ikke vil have imod hvis landets økonomi kan bære det.

Nu er forholdene blevet ændret, det er meget glædeligt.

Hvis et fartøj løber tør mod en givent destination og løber tør for brændstof, så vil jeg være meget betænkelig ved at være besætningsmedlem på det skib.

Her blev der givet grundlag for, at vi får meget bedre fornyede oplysninger, det vil jeg sige og jeg blev mere tryg i denne henseende.

Og at vores parti bliver behandlet ikke så godt, så vil jeg sige, at jeg siger mange gange tak at jeg i 1979, da Grønland skulle til at have Hjemmestyre, så er det godt at Inuit Ataqatigiit ikke havde flertal dengang, fordi de dengang gav afslag for Hjemmestyrets indførelse, og ønskede at have et Selvstyre, for hvem glemmer, at det er godt, at vi ikke havde fået selvstændighed eller selvstyre i 1979. Gad vide, hvor stor uro der ellers ville være her.

Og med hensyn til at man har haft sådan nogle skræmmebilleder med hensyn til EU.

Det vil vi også sige, vi kan også huske meget klart at dengang da vi havde afstemning om at melde os ud af EU, så ville der være prisfald på mange varer. Og vores varer de er ikke så billige.

Man kom ind på cowboybukser rifler og lignende – de er meget meget dyre.

Men det som jeg vil være glad over, hvis der skal komme med en præcisering over er; at med hensyn til bloktilskud staten som har 60 % sammenhæng med landet økonomi - om man kan pege hen imod hvor disse kan erstattes fra. Så vil det også være mere betryggende med hensyn til en beslutning for grønlands fremtid.

Hvem som helst kan jo skjule at uanset om vi vil have Selvstyre i morgen, så kan vi ikke skjule at, hvis vi lige pludselig bliver adskilt fra Danmark, med hensyn til de midler vi har behov for, hvor værdifuldt det er for landet.

Vi kan blot tage et eksempel at hvis man kan give midler så at skolerne bliver tilfredsstillende, gad vide hvor mange millioner vi ville mangle til renovering.

Og da man overtog boligområdet i 1980 har vi fået den løst den efterfølgende.

Problemet er ikke blevet mindre.

Og derfor at man skal have en fornuftig debat her, det er jeg meget betrygget over, fordi når man siger noget modsatrettet også i pressen, det er det der har været essensen.

Her blev det sagt og jeg er fuldstændig enig med Per Berthelsen, han sagde at forberedelse det er ikke afgørende hvor mange år det tager.

Josef Motzfeldt sagde at vi kan vente i 20 år men det er korrekt at det afgørende er, hvor godt fundament den har givet og kan blive løst befolkningens tryghed – det er det vigtigste.

Vi kan blot tage eksempel at når man har sikret sin egen fremtid og ikke har så store sociale problemer så er det også noget man skal medtage i samfundet. Og derfor er det også meget meget vigtigt at man har en meget seriøs vurdering.

Og da Jørgen Wæver Johansen sagde det så vil jeg gerne gentage; du må ikke fravige denne mening, når vi har givet et godt fundament så skal vi arbejde videre.

Man skal ikke sige at vi er kujoner men vi vil gerne have at forholdene ændrer sig i en ordentlig retning og jeg håber så på at denne talerstol ikke bliver brugt

At vi har sagt nej et Selvstyre, det er ikke sådan nej – det er forholdene der skal ændres til et godt fundament, det er det vi har fundet det vigtigt, fordi vi bør kunne af de mange fejltagelser vi har gjort tidligere.

Agathe Fontain, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Nu er det Augusta Salling, Atassut.

Og efterfølgende Palle Christiansen, Demokraterne.

Augusta Salling, Atassut.

Tak.

Vores ordførers udtalelser er helt klart og dem vil jeg ikke gentage.

Men jeg finder det nødvendigt med hensyn til Landstyreformandens udtalelser som let kan misforstås.

Atassut er selvfølgelig glad for i forbindelse med debatten at Landsstyremedlemmet som er ansvarlig for denne debat, også fordi de har rakt hånden frem til samarbejde og det tager vi godt imod.

Og vi forstår det således at man i forbindelse med vore principielle holdninger med hensyn til forskellige spørgsmål at vi også deltage i ad hoc udvalgene

På den baggrund så vil vi i tryghed uanset hvad Landstyreformanden siger, så vil vi arbejde videre i Atassut på baggrund af de udtalelser der er faldet fra Landstyremedlemmet for Selvstyre.

Siumut har også sagt at arbejdet skal foregå imellem danskere og grønlændere uden at indblande andre udenfor kommende, det er vi helt enige i.

Og således at arbejdet ikke skal hastes gennem, men kvaliteten skal sættes i højsædet.

Landstyreformanden og os og det samfund som stoler på sig selv – det er det vi prøver på at opnå.

Derfor med hensyn til sagen vedrørende Selvstyre så skal vi arbejde for at opnå dette.

Vi skal nok bruge vore ressourcer, at samfundet også kan bære på dem for at kunne gå videre.

Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Udenfor, partiordførerne siger vi tak til Augusta Salling.

Dernæst er det Palle Christiansen også udenfor partiordførerne.

Palle Christiansen, Demokraterne.

Jeg vil gerne supplere med lidt Landstyreformanden som kom ind på at de er repræsenteret med 60 % af befolkningen.

Jeg vil så også henvise til en analyse der blev lavet og offentliggjort der viser at ca. 60 % af den grønlandske befolkning ikke ønsker Selvstyre hvis det samtidig betyder at man får et lavere service, end man gør i dag.

Det synes jeg også er værd at bide mærke i.

Vi har fået at vide af den danske regering og det har færingerne også fået at vide, at Selvstyre det kan vi sådan set få i morgen, vi skal bare vide at det bliver uden blok tilskud.

Og hvis ikke vi får et bloktilskud så burde det være enhver bekendt at det relativ beskedne service niveau vi i forvejen har blive endnu lavere.

Martin Paldam har i en undersøgelse vist at hvis Grønland får frataget sit bloktilskud, vil vi få et serviceniveau der svarer til det de har i Portugal.

Portugal er det man i EU betegner som EU’s Uland og det er ikke værd at gå efter.

Så hvis vi sammenholder de tal de kom med fra Landsstyret, vil de tal som er offentlig gjort fra vælgerne, så kan sådan set koge det sammen i, at befolkningen vil i og for sig gerne have et Selvstyre, det vil vi også, det har vi heller ikke sagt at vi ikke vil – det skal bare ikke være for enhver pris.

Så det er det eneste vi beder om fra Demokraternes side, det er at man ikke forcerer tempoet.

For som alle ved så er hastværk lastværk.

Vi politikere vi skal også tænke på at når vi sidder herinde, i denne her sal, så langt størstedelen af den grønlandske befolkning, de tjener langt mindre end vi gør.

Så hvis bloktilskuddet er fjernet og serviceniveauet falder så er det ikke os der bliver ramt, det er befolkningen. Den befolkning, vi repræsenterer.

Så hvis vi er et ansvarligt Landsting så handler vi ud fra størstedelens ønsker og behov og det mener vi fra Demokraterne vi gør med det løsningsforslag vi er kommet med.

Tak.

Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger til Palle Christiansen, Demokraterne

Og den næste er Landstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut. Tak.

Jeg blev vurderet som om jeg vil åbne en ny debat det har jeg overhovedet ikke noget imod. Og at jeg er forpligtet til at komme med en besvarelse til den påpegning vores parti Siumut fik.

Det er ikke sådan at I ikke fik nogle besvarelse blot vil høre jeres meninger.

Det er ikke tilfældet.

Jeg skal præcisere at jeg ikke har nævnt 60 % her, det er Landsstyremedlemmet for Finanser som har sammenlagt vælgernes fra Siumut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet

Han har fået dem vurderet.

Vi sagde ikke at samtlige 60 % ønsker Selvstyre men det er ved valget at vores bag lands antal havde.

Og da det blev nævnt det har jeg overhovedet ikke noget imod.

Og med hensyn til det der blev fremsat fra oppositionens side, det har jeg allerede sagt at man har brugt nogle uanstændige ord mod os. Og dem vil jeg ikke spilde tid på.

Men tværtimod så er det absolut flertal her og den blåstempling der er givet og at vi i henhold til den forsætte med arbejdet.

Fordi vi har allerede sagt at der er flere muligheder at indgå kompromis med oppositionen, og det vil vi gerne udnytte.

Vi vil nok have nogle enkelte punkter vi vil skændes om, men det vil vi altid opleve på hvilket som helst forhold.

Afslutningsvis så vil jeg sige tak til de medarbejdere der har arbejdet i kommissionen og de dygtige administrations arbejdere der har udført dette alvorlige og omfangsrige opgave.

Jeg er overbevist om at Landsstyremedlemmet for Selvstyre i sin afslutningstale vil komme med tak.

Men jeg vil også sige personlig tak for et godt udført arbejde.

Tak.

Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Landstyreformanden.

Og den næste er Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre og Justitområdet samt Råstoffer, Siumut, som har ønsket afsluttende bemærkninger.

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre og Justitområdet samt Råstoffer, Siumut.

Tak.

Lad os tage et skridt videre.

Med hensyn til Siumuts ordfører og Inuit Ataqatigiits ordfører og Kandidatforbundet eller Atassuts ordfører at de ved anden gang satte spørgsmål

Den vil jeg lige kommentere.

Fra Siumuts side blev det sagt at, lad os tage et skridt videre.

Lad os gå i forhandling. Lad os starte arbejdet.

Det er vi enige i fra Landsstyrets side.

Inuit Ataqatigiits ordfører nævnte i sit andet indlæg, og gjorde os opmærksomme på hvad de mener om det kommende ad hoc udvalg, og forestiller at det skal være et fast Landstingsudvalg.

Det støtter vi også fra Landsstyrets side.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit nævnte også at man fra Inuit Ataqatigiit ønsker, at man gennemfører en stor oplysningskampagne og at man har et tæt samarbejde med befolkningen og at den løbende må gennemføres.

Det er vi også enige i.

Med hensyn til Demokraternes ordfører Per Berthelsen så skal jeg udtale at jeg vil tage de spørgsmål som ikke blev besvaret til efterretning.

At, i vil lade de tilgå skriftligt til os. Men jeg er overbevist om at med hensyn til hans spørgsmål, det er noget der vedrører denne debat.

Om der skal ske en ikke bindende - bindende folkeafstemning om hvordan opgaverne vil blive prioriteret.

Og at jeg ikke kom med en besvarelse – det har udgangspunkt i en god vurdering. Fordi vi også mener at disse spørgsmål – også med hensyn til hvordan de skal behandles

Behandlingen skal prioriteres - jeg mener det er ad hoc udvalget der skal tage denne vurdering. Og det er derfor jeg ikke kan komme med et længere indlæg vedrørende dette.

Men jeg skal endnu engang præcisere at vi på hvilket som helst tidspunkt i Landsstyret er parate til at blive hørt i den kommende ad hoc udvalg, og det er heller ikke afgørende om der er alvorlige eller mange spørgsmål og derfor skal vi også have tid.

Så skal vi også bruge den tid der er nødvendig.

Jeg har forstået at Demokraterne vil arbejde for selvstyre og de ønsker også at der bliver oprettet et ad hoc udvalg.

Og jeg har også konstateret at en af de største usikkerheder med hensyn til Selvstyre, det er om der vil ske en forringelse af vores levevilkår.

Jeg skal også gøre opmærksom på at Selvstyrkommissionens arbejde netop har udgangspunkt i det, at Selvstyre inden for rigsfællesskabet skal oprettes, uden at forringe levevilkårene i Grønland.

Og det kan man også når man kan læse betænkningen fra Selvstyrekommissionen.

Og jeg mener at det er det vi kan samles om her i Landstinget. Og det er også det der skal danne grundlaget i det videre arbejde vi skal arbejde med.

Med hensyn til at Atassuts ordfører Jensine Berthelsen, så vil jeg udtale at jeg har lagt mærke til at Atassut vil fortsætte sin deltagelse i Selvstyrekommissionen. Og ønsker et godt samarbejde i fællesudvalget, og at de ønsker at de sammen med nogle andre kan komme med nogle input.

Atassut ønsker at man i forståelse med Rigsfællesskabets myndigheder, at det er den her vej at arbejdet skal gå.

Men det er også et af grundlagene i betænkningen fra Selvstyrekommissionen. Vi har ikke noget mål at lave et arbejde, hvor vi alle sammen kan være utilfredse over.

Det vi ønsker og vil have målsætning om, det er noget som både grønlænderne og danskerne vil gå ind for.

Og at kan lave noget bedre arbejde.

Jeg er også overbevist om at vi i Landstinget kan have samarbejde om.

Det blev endnu engang spurgt om hvorfor vi skal have en bindende folkeafstemning.

Og hvorfor vi ønsker det.

Vi forestiller denne sag at den kommende fælles kommission - at et af de vigtigste kommissionen i deres arbejde er, at man laver en ny partnerskabs aftale.

Vi mener det vil være hensigtsmæssigt når den bliver forberedt at samfundet for at have medbestemmelse ved afstemning vil acceptere den eller give afslag til.

Og det er på baggrund deraf vi har foreslået at der skal gives en bindende folkeafstemning, som også er en anbefaling fra Selvstyrekommissionen.

Jeg vil også gerne henstille at partnerskabsaftalen at det er et enigt Selvstyrekommissionen der har udarbejdet dette i februar.

Jeg har også lagt mærke til at man fra Atassuts side – og vi har også sagt det fra Landsstyrets side i konferencen - at opgaven i denne sag her er opgave for os alle sammen.

At noget som flertallet kan leve, at vi så kan lave en løsning.

Det er noget som vi finder vigtigt fra Landsstyret og jer er overbevist om at vi kan nå det i samarbejde med Landstinget.

Jeg har også lagt mærke til at Atassut støtter at der oprettes en ad hoc udvalg.

Fra Kandidatforbundet ønsker om deltagelse i ad hoc udvalget, det præciserer det endnu engang.

Jeg mener at i henhold til vores almindelige forretningsorden, så er det Formandskabet der skal komme med et forslag og oprettelse af ad hoc udvalg.

Og det er også et forslag over for Landstinget. Det skal de så meddele over for Landstinget, derfor har jeg tillid til at Formandskabet vil arbejde med denne opgave.

Afslutningsvis og hvis jeg skal sige og hvis min vurdering af debatten er, at det billede der er fremkommet under debatten, den er blevet mere klar.

Den vej vi skal følge, den er ikke længere usikker.

At vi sammen med Landstinget er ved at forberede de skridt det skal tage fremad.

Og dermed er den historiske dag ved at falde på plads på en ordentlig måde.

Tak for en debat at I fik den drejet hen imod noget der har en godt målsætning.

Tak for Jeres vilje at I vil være fælles om det i Landstinget.

Vi glæder os i Landsstyret at kunne deltage til at videreføre arbejdet.

Jeg har lagt mærke til at der er vilje til at løfte byrderne i fællesskab, fordi man ved at løfte byrderne i fællesskab så kan man opnå større og bedre resultater.

Tak.

Per Rosing-Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre og Justitområdet samt Råstoffer, Siumut.

Og dermed har vi brugt en hel del timer på at færdiggøre punkt 14 og jeg vil også sige tak som mødeleder at debatten er færdig.

Fra Formandskabets sider har vi følgende bemærkninger.

I henhold til forretningsorden § 23 også oprettelse af ad hoc udvalg, så blev det foreslået at udvalget afgiver skriftlig beretning om sit arbejde til Landstinget.

Eller Landstinget kan tillige nedsætte midlertidig udvalg til behandling af konkrete sager i et midlertidigt udvalg ophører med at bestå, når den eller de sager der har været henvist til dets behandling er afsluttet.

Udvalget afgiver en skriftlig beretning om sit arbejde til Landstinget beretningen forhandles i Landstinget, og jeg regner så med fra Formandskabet vil sige at kommissoriet vil blive afgivet i forår.

Ad hoc udvalget når den har været behandlet, så vil den kunne behandle de sager der er henvist til behandling i en 2. behandling og dermed er mødet slut for i dag.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqarnat, pingasunngorneq 19. november 2003, nal. 13:00

Oqaluuserisassani immikkoortoq 2

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq:   Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq.

Ullumikkut oqaluuserisassat pingasuupput:

Immikkoortoq 148:

Aningaasarsiornikkut killeqarfiit namminneq oqartussaaffigisat pillugit inatsisip aamma Kalaallit Nunaata imartaata killilerneqarnera pillugu Kunngip peqqussutaata allanngortinneqarneranik peqqussutip Kalaallit Nunaanut atuutilersinneqarnissaat pillugit Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Immikkoortoq 147:

imavinni pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutip 1992-imeersup atsiorneqarnissaa kiisalu Nunat tamalaat Imavinni Pisinnaatitaaffiit pillugit Eqqartuussiviata piginnaatitaaffii aamma suliat ilaanni eqaartuussiviup aalajangiinerisa piviusunngortinneqartarnerat pillugit inatsisip Kalaallit Nunaanut atuutilersinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Immikkoortoq 14:

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaa pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Immikkoortoq 148:

Tassani saqqummiussissaaq Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqarnat, pingasunngorneq 19. november 2003, nal. 13:01

Oqaluuserisassani immikkoortoq 148

Aningaasarsiornikkut killeqarfiit nammineq oqartussaaffigisat pillugit inatsisip aamma Kalaallit Nunaata imartaata killilerneqarnera pillugu Kunngip peqqussutaata allanngortinneqarneranik peqqussutip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaat pillugit Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu Inatsisartut aalajangiiffissaattut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Immikkut aningaasarsiornikkut killeqarfiit pillugit inatsisip aamma Kalaallit Nunaata eqqaani immani oqartussaaffiit killilerneqarnerat pillugu kunngip peqqussutaata allanngortinnera pillugu, Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiutilerpara.

1994-imi danskit naalakkersuisuisa aalajangiuppaat Danmarkimi immikkut aningaasarsiornikkut killeqarfiit pilersinniarlugit. Taamanikkut Naalakkersuisuusut nunatsinni oqaatigaat Kalaallit Nunaata eqqaani immikkut aningaasarsiornikkut killeqarfiiit pilersinneqarnissaat tunngaviatigut soqutigalugu. Tassa ´94-imi.

Immikkut aningaasarsiornikkut killeqarfik tassaavoq tunngaviusumik titarnerniit 200 sømilinik killeqarfik, tunngaviusumik titarnerit tassaapput basisliniemik taaneqartartoq, tassani naalagaaffik sinerialik imaani oqartussaaffiup avataani, nunani allamiut umiarsuaannut ilaatigut avatangiisit pillugit maleruagassanik malitsitsinissaminut periarfissarissaanerulluni. Taamatuttaaq immikkut aningaasarsiornikkut killeqarfik imaani oqartussaaffeqarfiup avataani nukissiornerusinnaasunik immamit, sarfanit, anorimit iluaquteqarnissamut periarfissiissaaq imartallu sikusimasut pillugit pisinnaatitaaffeqalersitsissalluni.

Danmarkip eqqaani immikkut aningaasarsiornikkut killeqarfiit pilersinneqarput immikkut killeqarfiit pillugit inatsit nr. 411, 2. maj 1996-imeersoq julillu aallaqqaataani ukioq taanna atortuulersoq aqqutigalugu.

Inatsit malillugu inatsit Savalimmiunut Kalaallit Nunaannullu atortuunngilaq, kisiannili kunngip peqqussutaatigut naalagaaffiup ilaannut taakkununnga atortuulersinneqarsinnaalluni Savalimmiuni Kalaallit Nunaannilu pissutsit immikkut ittut pissutigalugit pisariaqarfiisigut allaanerussuteqartillu‑gu, imaluunniit iluarsiissuteqarfigalugu.

Suleqatigiit naalagaaffimmi oqartussanneersunik Namminersornerullutillu Oqartussaneersunik Nunanut allanut allaffeqarfikkut, inuttallit Kalaallit Nunaata eqqaani immikkut aningaasarsiornikkut killeqarfiup pilersinneqarnissaanut siunnersuusiorsimapput.

Nunanut allanut allaffik pisortaqarfinnut susassaqartunut ataavartumik nalunaaruteqartarlunilu tusarniaasarsimavoq, aammalu suliaq inuussutissarsiuummik ingerlatsisunut susassaqartunut ilaallu ilanngullugit tusarniaassutigineqarsimalluni.

Immikkut aningaasarsiornikkut killeqarfik pillugu siunnersuutit saniatigut suleqatigiit Kalaallit Nunaata eqqaani tunngaviusumik titarniliussassanut nutaanut siunnersuut ilanngullugu suliaraat. Maannamut tunngaviusumik titarnerit marlunnut avitat atorneqarput, aappaa imaani oqartussaaffeqarnermut tunngasut aappaalu aalisarnermi oqartussaaffeqarnermut tunngasoq. Taakku naatsorsuinernik pisoqqanik tunngaveqarmata tunngaviusumik titarnerit nutaat naatsorsorneqarumasimapput, aalisarnermi oqartussaaffeqarnermut tunngaviusumik titarnernik tunngavillit.

Taamaaliornikkut tunngaviusumik titarnerit eqqortut tamakkiisut anguneqarput, takinerusut taamaalillutillu maannamut imaani oqartussaaffeqarnermut tunngaviusumik titarnernit annertunerulersitsisut.

Tamatuma kingornatigut suleqatigiit suliarisimavaat makku siullermiuk, immikkut aningaasarsiornikkut killeqarfiit pillugit inatsisip, kunngip peqqussutaatigut Kalaallit Nunaannut atortussanngortinneqarnissaanut siunnersuut.

Aappaattut imaani oqartussaaffeqarfiit killilerneqarneri pillugit peqqussutip allanngortinneqarnera pillugu peqqussutissatut siunnersuut.

Pingajussaattullu pingajuatullu, Kalaallit Nunaanni immikkut aningaasarsiornikkut killeqarfik pillugu nalunaarutissamut missingiut.

Kalallit Nunaanni immikkut aningaasarsiornikkut killeqarfiup pilersinneqarneratigut pisariaqalerpoq immani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuulersinissaa, pillugu kunngip peqqussutaata nr. 1012-p imaani oqartussaaffeqarfiup 3 sømilinik killeqartup avataanut atuuttup allanngortinnissaa.

Immani oqartussaaffeqarfimmi imartat imaani avatangiisit illersorneqarnerat pillugu inatsisartut inatsisaatigut nr. 4-kkut november pingajuani 1994-imeersukkut aqunneqarput. Avatangiisinut Pinngortitamullu Naalakkersuisup 2004-mi upernaakkut katersuunnermi imaani avatangiisit pillugit peqqussutip allanngortinneqarnissaanut siunnersuut saqqummiutissagaa naatsorsuutigineqarpoq.

Avatangiisinut ministeriaqarfiup suliarisimavaattaaq immami avatangiisit pillugit peqqussutip ullutsinnut naleqqussarnissaanut siunnersuut, kisiannili atuutsinnissaanut aalajangersakkat suli oqallisissartaqarput. Taamaattumik ilimagineqarpoq peqqussutip allannguutissaanut siunnersuut aatsaat saqqummiunneqarumaartoq 2004-mi upernaakkut katersuunnermi.

Tamatumunnga tunngatillugu Illersornissamut ministeriaqarfiup oqaatigaa imaani avatangiisinut tunngatillugu pisussaaffiit isumannaassallugit nukissanik atuineq maannakkutut annertussuseqartillugu aalajangiusimaneqartariaqassasoq, annertunerusumik pisussaaffiit isumannaassallugit nukissaliiniarluni naalakkersuinikkut aalajangiisoqassanngippat.

Kalaallit Nunaanni 200 sømilimik aningaasarsiornikkut killeqarfeqalernissamik siunnersuut imaani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutip akuersissutigineqarnissaa pillugu siunnersuummut attuumassuteqarpoq, taannali apeqqutaasussaanani. Tassunga ataneranut patsisaavoq siunnersuutitigut taakkunuunati‑gut marlutsigut anguniagaammat nunarsuaq tamakkerlugu immani inatsiseqarnerup nukittorsarnis‑saa. Immikkut aningaasarsiornikkut killeqarfimmut tunngatillugu soqutiginninnermut patsisaaneruvoq avatangiisit pillugit malittarisassat immani killeqarfiit avataanni nunami allamiut umiarsuaannut atortinniaruminar‑nerulernissaat.

Siunnersuutit kiisalu suleqatigiit allakkiaat sukumiisut innersuussutigalugit Naalakkersuisut sinnerlugit siunnersuut Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara, kaammattuutigissallugulu aningaasaqarnikkut killeqarfiit pillugit peqqussutip Kalaallit Nunaannut atortussanngortinneqarnissaa Namminersornerullutik Oqartussat akuersaassagaat, aamma imaani oqartussaaffeqarfiit killiligaanerat pillugu peqqussutip allanngortinneqarnera pillugu peqqussut Kalaallit Nunaannut atuuttussanngortinneqassasoq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassalu Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq Josef Motzfeldt, ullumi partiia Inuit Ataqatigiit ukiut 25-nngorlugit nalliuttorsiormat pilluaqquarput. Inuit Ataqatigiillu tamaasa Inatsisartuninngaanniit rosenik 25-nik nassinneqarpusi ataatsimiittarfissinni tamanna nuannaarutigisinnaavarsi.

Taava partiit oqaaseqartuinut. Isak Davidsen, Siumut.

Isak Davidsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujan.

Aningaasarsiornikkut imartat pillugit inatsisissatut siunnersuut pillugu Siumumiit imaattumik oqaaseqaateqassaagut.

Naalakkersuisup saqqummiussinermini oqaatigaa inatsit nr. 411, 2. maj 1996-imeersoq 1. juli 1996-imi Danmarkimi atuutilersoq nunatsinnut kiisalu Savalimmiunut atuussimanngitsoq.

Inatsisissap Inatsisartuni akuerineqaruni kingunerisassai Naalakkersuisup saqqummiussinermini eqqaasai Siumumiit tamakkiisumik taperserpagut. Ilaatigut 200 sømilinik killeqarfiup iluani misissuisinnaanermi immami sarfanik kiisalu anorimik iluaquteqarsinnaanerit inatsimmi nunatsinnut iluaqutaalersussatut oqaatigineqarput.

Aammattaaq Siumumit maluginiarparput susassaqartunut tamanut pissusissaq eqqorlugu tusarniaassutigineqarsimasoq, tamanna Siumumiit assut iluarisimaarparput. Pingaartillugulu oqaatigiumallugu inuussutissarsiortunuttaaq tusarniaassutigineqarsimanera, isumaqaratta taakkua saneqqunneqarsinnaanngitsut inuussutissarsiornerup iluani attuisinnaasutigut tusarniarneqartussanut sallernut ilaatinneqarsimanerat iluarisimaarparput.

Naggataagut Naalakkersuisup saqqummiussinermini oqaatigisai nunarsuaq tamakkerlugu imaatigut inatsiseqarnerup inatsiseqarnermi nukittorsaanissamik siunertaqarneq Siumumiit tapersersorluinnarparput. Nunatta namminersortuunissaanik anguniagaqarnermut tamanna naapertuuttutut isigigatsigu.

Naggataagut Siumiit inatsisissatut saqqummiunneqartoq akuerseqataaffigissagatsigu oqaatigalutigu aappassaaneerneqartinnani inatsisit atortinneqarneranut ataatsimiititaliami ingerlatinneqarnissaa inassutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Kalaallit Nunaata eqqaani immani oqartussaaffiit killilerneqarnerat pillugu kunngip peqqussutaata allanngortinneqarnissaanut siunnersuut manna saqqummiunneqartoq, Namminersornerullutik Oqartussat Naalagaaffiullu akornanni oqartussaasut suleqatigiillutik paaseqatigiillutillu suliaraat.

Naalakkersuisut saqqummiussaat ataatsimut isigalugu tamakkiisumik Inuit Ataqatigiinniit akuersaaratsigut oqaatigissavara.

Saqqummiussissummi tunngavilersuutigineqartut ersaripput, tassalu pingaarnertut qulakkeerniarneqarpoq immikkut aningaasarsiornikkut killeqarfiup tunngaviusumik titarnerit 200 sømilimi aallaaveqartup avataani, nunanit allamiut umiarsuaannut ilaatigut avatangiisit pillugit maleruagassanik Naalagaaffik sinerialik sinerialiup malitsitsinissaminnut periarfissarissaarnerulernissaa.

Taamatut imaani aningaasarsiornikkuttaaq killeqarfiup oqartussaaffeqarfiup avataani immanit sarfanit anorimilluunniit nukissiornerulersinnaanissamut iluaquteqarnerusinnaaneq periarfissinneqassaaq. Taamatullu imartat sikullit pillugit pisinnaatitaaffeqalersitsissalluni.

Inuit Ataqatigiit isumaqataapput tunngaviusumik titarnitoqqat ullutsinnut naleqqussarlugit nutaamik nunat tamalaat akornanni inuiaqatigiit pisinnaatitaaffiinik aallaaveqartunik, killeqarfiit ersarissarneqarmata annertunerulersinneqarlutillu.

Suliamutu matumunnga atatillugu susassaqartut tusarniarneqartarsimapput, tamanna Inuit Ataqatigiinniit pissusissamisoortutut isigaarput, taamaattumillu pissutissaqarsorinngilarput annerusumik takisuuliussalluta. Taamaattoq piareersimavugut pisariaqartinneqassappat matuma aappassaaneerneqannginnerani ataatsimiititaliamut susassaqartumit misissoqqissaarneqarnissaanut suleqataassalluta.

Tassa tamaatut naatsumik oqaaseqarluta saqqummiussissut tamakkiisumik taperserparput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Immikkut aningaasarsiornikkut killeqarfiit pillugit inatsisip nunatsinni atortuulersinneqarneratigut tunngaviusumik titarnerniit 200 sømilinik killeqarfiup atortuulersinneqarneratigut imaani oqartussaaffeqarnermut tunngasut, kiisalu aalisarnermut oqartussaaffeqarnermut tunngasut atorunnaarsillugit naatsorsuutitoqqallu atorunnaarsillugit nutaanik titarnerit iluarsaallugit taarserneqarnerisigut imartarput 345.000 kvadrat kilometeriinnaagaluartoq, aalajangiiffigisassatut siunnersuutip matuma akuersissutigineqarneratigut 25.000 kvadrat kilometerinik pisortatigoortumik ilaneqassaaq.

Aningaasarsiornikkut imartamik pilersitsisoqarneratigut pisuussutit uumassusillit uumaatsullu pillugit pisinnaatitaaffiit atuutereersut, saniatigut atuisinnaanermik pisinnaatitaaffiit annertusineqassapput nunaviup ilaata immap qallersimasaata pisuussutaanik piaasoqartoqarsinnaallunilu, avatangiisit illersorneqarnissaanut inuiaat inatsisitigut piginnaatitaaffeqarneri naapertorlugit nunarput Danmarkilu piumasaqaatinik aalajangersaasinnaalissapput.

Taamaalillunilu umiarsuit nunatta avataaneersut immikkut aningaasarsiornikkut imartatta iluaniittut nunat tamalaat akornanni inatsisinik malinnittunut atortinniarneqarsinnaalissammata.

Mingutsitsisoqarsinnaanera pillugu upalungaarsimanissamut suliniutit nakkutigisassaq annertusigaluartoq taamaaginnassasut oqaatigineqarpoq.

Matumuunalu Atassummit Naalakkersuisunut apeqqutigissavarput nunatta oqartussaaffigisaata iluani mingutsitsoqarsinnaaneranut, soorlu oliemik mingutsitsisoqarsinnaaneranut nunatsinni illoqarfiit ilaannaani upalungaarsimanissamut atortoqarnera illersorneqarsinnaanersoq, imaluunniit Naalakkersuisut upalungaarsimaneq annertusarniarlugu pilersaaruteqarnersut.

Taamatuttaaq Atassummit apeqqutigissavarput upalungaarsimanissamut Naalagaaffiup isumannaarinninnera naammattutut Naalakkersuisut nalilerneraat, imaluunnit annertusarniarlugu isumaqatigiinniarnissamik pilersaaruteqarnersut, kiisalu naalagaaffiit suleqatigisat matumani Canada, Danmark, Finland, Island, Norge aamma Sverige annertuumik mingutsitsisoqassagaluarpat tamakkiisumik naatsorsuutigineqarsinnaanersut.

Pissutsinut pisuussutinut uumassusilinnut tunngatillugu Forsvarsministeriep oqartussaassuseqarnermik illersuiniarluni aammalu aalisanermik nakkutilliilluni annaassiniartarlunilu sulinera pillugu imaannaanngitsumik nunatsinniit qutsatissaqartugut Atassummit matumuuna oqariartuuteqarpugut.

Naalakkersuisunullu apeqqutigissavarput suliap tamatuma ingerlatiinnarneqarnissaa qanoq qulakkeersimaneqartiginersoq.

Atassummit maluginiarparput Tobiasip qeqertaa pisortatigoortumik taaguutaanani utaqqissaagallartumik taamatut taaneqarsimasoq. Taamatuttaaq Kangaatsiap avatinnguani qeqertaanasorisaagaluaq ippassarli ilisimatuunit ilisimatinneqarnerput naapertorlugu, ikkarluk maannamut uuttuutini ilaatinneqarsimanngitsoq ateqartinneqanngilattaaq.

Kiisalu Atassummit maluginiarparput Hansip qeqertaa pillugu suleqatigiissitap innersuussutigigaa killeqarfiup nunatsinnut iluaqutaasumik nikisinneqarnissaata Canadamut isumaqatiginniutigineqarnissaa kajumissaarutiginngikkaa, killeqarfilerngusaanneq nutaamik aallarteqinammat.

Taamatut oqaaseqarluta aningaasaqarnikkut killeqarfiit pillugit peqqussutip Kalaallit Nunaannut atortussanngortinneqarnissaa aammalu imaani oqartussaaffeqarfiit killiligaanerat pillugu peqqussutup allanngortinneqarnera pillugu, peqqussut Kalaallit Nunaannut atortussanngortinneqassasoq Atassummit akuersaarparput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Skaaning, Demokraatit.

Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.

Aningaasarsiornikkut killeqarfiit namminneq oqartussaaffigisat pillugit inatsisip aamma Kalaallit Nunaata imartaani killeqarnera pillugu Kunngip peqqussutaata allanngortinneqarneranik peqqussutip, Kalaallit Nunaanut atuutilersinneqarnissaat pillugit Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu Inatsisartut

aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Pisuussutinik uumassusilinnik aatsitassanillu atuinissamik Kalaallit Nunaata siunissaa eqqarsaatigalugu nuannaajallannartuuvoq aningaasarsiornikkut killeqarfiit anmmineq oqartussaaffigisat, aamma Kalaallit Nunaata imartaata killilerneqarnera pillugu inatsisissisatut siunnersuutip atortussanngortinneqarnissaa pillugu aalajangernissamut siunnersuummik Naalakkersuisut saqqummiussimmata.

Tamatuma nunagisarput annertunerulersiitigalugu imartatta sumut killeqarneranik erseqqilluinnartumik titarniliissiissutigisussaavaatigut. Tamanna pingaaruteqartorujussuussaaq imartatsinni oliemik ujarlernerup sakkortusitinneqarnissaani.

Aammattaaq inatsisissatut siunnersuut tikilluaqquarput ugguuna isiginiarlugu inatsisissatut siunnersuutip akuersissutigineqareernermini nunanut tamalaanut atuutsinneqarlernissaa. Tamatuma saqitsaattoqartillugu isumaqatigiinngittoqartilluguluunniit aalajangiinissamut Kalaallit Nunaat periarfissaqarnerulersissavaa.

Ullumikkut ileqquusarpoq saqitsaattoqartillugu saqitsaassutigineqartup qallunaat eqqartuussiviini aalajangiivigineqartarnerat. Inatsimmili matumani atortussanngortitsinerup Demokraatit isumaat malillugu Kalaallit Nunaat periarfissaqalersissavaa nammineerluni nunat tamalaat eqqartuussiviani Haagimi suliassanik ingerlatsisalernissaanik.

Aammattaaq Demokraatinit iluarisimaarparput Qallunaat aningaasanut inatsisaanni oqaasertaliunneqarsimasoq, tassaasoq Illersorneqarnissamut ministeriaqarfik piginnaatinneqassasoq akiliuteqartarnissamut, tassa Kalaallit Nunaanni avatangiisit ajunaarnersuaqarfiussagaluarpata. Tamanna pingaaqisumik isiginiaaneruvoq, tassami ullumikkut Kalaallit Nunaata sømilinik pingasunik killeqarfiup avaaani sillimmartaarnissamut pisussaaffeqartitaanngimmat.

Taamatut oqaaseqarlutik Demokraatit aalajangiinissamut siunnersuut aappassaaneernissatsinnut isikkoqartillugu tapersissavaat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Aningaasarsiornikkut killeqarfiit namminneq oqartussaaffigisat pillugit inatsisip aamma Kalaallit Nunaata imartaata killeqarfeqarnera pillugu, Kunngip peqqussutaata allanngortinneqarneranik peqqussutip Kalaallit Nunaatsinnut atuutilersinneqarnissaat pillugit Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu Inatsisartut

aalajangiiffigisassaattut siunnersuut Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Kalaallit Nunatta eqqaani aningaasarsiornikkut killeqarfeqalernissap pillugu aamma Kalaallit Nunatta eqqaani titarnerit tunngaviusut iluarsaateqqinnissaat pillugu, Danmarkimi nunanut allanut ministereqarfiup nunatsinnut Namminersornerullutik Oqartussat allakkatigut augustip 22-aneersutigut 1997-imi qinnuigivaat, inatsit nr. 411, 22. maj 1996-imeersoq aningaasarsiornikkut imartat aalajangersakkani § tallimaat taaneqarsimasunik imaqartoq, Kunngip peqqussutaatigut Kalaallit Nunatsinnut atortussanngortinneqassasoq.

Tamatuma kingunerisaanik suleqatigiisitanik Kalaallit Nunatsinneersunik aammalu Danmarkimeersunik pilersitsisoqarpoq assigiinngitsunik peqataaffigineqartunik.

Suliat killeqarfiit titarnerillu tunngassuteqartut assigiinngitsut Kalaallit Nunatsinnut aningaasarsiornikkut pingaaruteqartut annerusumik oqaaseqarfiginagit, suliassanik suleqatigiisitap titarnernut tunngaviusunut ataasiakkaanut oqaaseqaataani ilaatigut Qeqertap nunatta kangiani, Grønlandshavemi 79 fjordip kangiani 1993-imi nassaarineqartoq kingornalu 1999-imi oqaatigineqarneratuut nunap assinganut ilanngunneqartup, nunatta aningaasarsiornermut qanoq pingaaruteqarsinnaassusia pillugu Naalakkersuisut paatsuungananngitsumik itinerusumillu nassuiaateqarsinnaappata qujanassagaluarpoq.

Tassami nassuiaatini ilaatigut aamma oqaatigineqarpoq 2001-imi Tobiasip qeqertaa misissuiffigineqarsimasoq kisiannili suli tamakkiisumik uuttortarneqarsimanngitsoq. Aammalu suli nunap assinganut ilanngunneqarsimanngitsoq, naak siuliani oqaatigineqareeraluartoq Tobiasip qeqertaa nunap assinganut ilanngunneqarsimasoq.

Aamma tassunga ilanngullugu Kangaatsiap eqqaani ikkarlussuup taassumalu atserneqarnissaa pisortatigoortumillu ilanngunneqarnissaa nunap assinganut, ilungersortumik Kattusseqatigiit sinnerlugit kaammattuutigerusuppara immikkoortup tullianut oqaaseqaatikka aamma uani oqaaseqaatissannut tunngaviatigut allaaneruallaanngimmata innersuussutigerusuppakka.

Taamatullu oqaaseqarlunga siunnersuutip akuersaarneqarnissaa ilalerlugu.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut oqaaseqassaaq Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq.

Josef Motzfeldt, Aningaasarsiornermut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Tassa nunatta imartaata Atassutip oqaaseqartuata oqaaseqarneranut 25.000 kvadrat kilometerinut alliallannissaanut matuma kinguneqarnissaa uuttortarneqarsimavoq.

Imartatsinni nakkutilliinermut tunngatillugu suli tamanna qaqugumullu attattuarneqassanersoq allannguutissaanik allanngortinneqarnissaanillu oqaluttoqanngilaq, oqaloqatigiittoqanngilaq Naalagaaffiup nunatsinni Naalakkersuisut akornanni. Taamaallaat nutaarsiassatut ulluni kingullerni piffissami kingullermi taaneqarsinnaasoq tassaavoq, Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap isumaliuutissiissumminni nunatsinninngaanniit imartatsinnik nakkutilliinerup annertunerulernissaanik suliniuteqarnissaq taanna killiffigineqarmat ullumikkut.

Qeqertat ataasiakkaat taakkarsorneqarput, Tuppip Qeqertaa taavalu aamma qallunaatut Hans’ Ø, Tartupalummik taavanimiut pisagaat. Qeqqarpiaatigut nunatsinnut titarneqassasoq nunatsinninngaanniit isumaqartuarsimagaluarpugut, kisianni isumaqatinninniaraluartarnerit Danmarkip Canadamiullu naalakkersuisut akornanni maangaannartarput. Taamaallaat Naalakkersuisuni ilisimavarput umiarsuit nakkutilliissutit ilaat aasat tamaasa taavunnartinniarneqartarmat Kalaallit Nunaata soqutigisaa takutikkiartorlugu erfalasorlu taavaniittoq nutaamik taarseriartorlugu, silaqanngitsumillu puujaasamik inussuup iluanut ilisiartorlutik.

Sillimaniarneq pillugu imartatsinni imaluunniit umiarsualiviit sinerissap qanitaani annertuumik ajutoortoqartillugu olienik soorlu minngersaasoqartillugu, avatangiisinut illersuinissamik pisussaaffiit nunatsinni annertunerusumik suli naammaginartumik naammassineqarsimanngillat. Tamannali pillugu Avatangiisinut Naalakkersuisoq naatsorsuutigaara oqallinnermi uani oqallisissialluunniit oqaluuserisap tulliani, Inatsisartunut nassuiaateqarsinnaassasoq.

Kisianni ilumoortoq mannaavoq aamma Demokraatit oqaatigisaat, imartani massakkut annertusineqartuni minngersaanermut akiuunniarluni annertuumik mingutsitsisoqarnerani akiuunniarluni ilumoorpoq Canadap Danmarkkillu akornanni qangangaatsiarsuarli isumaqatigiittoqareersimammat. Tassa suli imartatsinnut oqartussaaffigisarput nunatsinnut atanera annertusigaluartoq, oqartussaaffik ilisimasatsitut suli Naalagaaffiup tigummiarpaa.

Taamaattumik isumaqatigiissutip taassuma atuutsinneqarnera, tassa isumaqatigiissut najoqqutaralugu atuuttussaavoq.

Naggaterpiaatigut Tobiasip qeqertaa qanittukkut eqqartoqqinneqartoq Kangerluup 79-imik taaneqartup avataaniittoq, taassuma immap itiseriarneranut qanoq sunniuteqarsinnaanera annertussutsimut sunniuteqarsinnaanera sukumiisumik suli oqaaseqarfigineqarsinnaanngilaq, uuttortaanissat Naalagaaffinnik killeqarfeqaqatinik tassa Janmeyen eqqarsaatigalugu Norgep imartaanut assersuutigalugu taakkua misissoqqissaarneqartussaapput.

Kattusseqatigiilli oqarnerattut nunap assinganut suli ilanngunneqarsimannginnera tassa naatsorsuutigineqartariaqarpoq nunap assingi nutaat naqiterneqarpata tamakkulu sukumiisumik uuttortarneqareerpata imip itiseriarneri ilanngullugit, Tuppiap Qeqertaa ilanngunneqassasoq qularutigineqassanngilaq.

Massakkut annertussusaata uuttortaruminaassimaneranut pissutaaneruvoq sikumik qallersimaneqaannangajavissuugami, taava qanoq killeqarfiisa uuttortarnissaat sissap killingata uuttortarnissaa suli ajornakusoorsimammat. Kisianni kilometerip missaanioqqooqaaq takissuseqartussatut soorlu oqaatigineqartoq.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

  Tulliulluni oqaaseqassaaq Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Tassa Naalagaaffiup oqartussaaffigigaluarpagilluunniit nunatsinninngaanniit eqqumaffigalugillu naalakkersuinikkut aamma malinnaaffigineqarnissaat soqutiginartuummata, Naalakkersuisunut apeqquteqaatigaagut Naalagaaffiup oqartussaaffigisai qanoq eqqumaffigitigineqarnersut aammalu arlaatigut isumaqatigiinniartoqarnersoq upalungaarsimanissamut tunngatillugu, Grønlands kommandop suliai annertusarneqartussaanngimmata arlaannik ajutoornermik annertuumik pisoqassagaluarpat upalungaarsimaneq naammannersoq.

Taassumap saniatigut oqaatiginngisatsinnut aappassaaneerneqarnissaata tungaanut aamma misissugassaqqittutut isigaarput, qanoq Naalakkersuisut sunniuteqarniarsinnaanersut pisuussutit uumassusillit eqqarsaatigalugit Tunumi suluppaagarniarnermut qaleralinniarnermullu tunngatillugu.

Taakkua aalisakkat sukkasuumik ingerlaartartut pillugit Savalimmiunut aammalu Islandimut isumaqatigiissutissaq paammaarunneqartoq naammassiniarneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut qanoq sunniuteqaqataasinnaanersut, aammalu sapinngisamik naammassineqarnissaa piaartumik suliniutigalugu arlaatigut iliuuseqartoqarsinnaanersoq.

Tamatumalu saniatigut oliemik Kitaata imartaani oliemik misissuinissamut tunngatillugu killeqarfippiarmiikkamik taakkua neqeroorutigineqartut misissorneqartussatut ilaat killeqarfippiarmiikkamik, taamaattumik Canadap tungaaninngaanniik aamma killeqarfiup taassumap titarnerup avinneqarfia naammassineqarsimanngitsoq paammaarunneqartoq aamma, Naalakkersuisut arlaatigut Naalagaaffik peqatigalugu naammassineqarnissaanut suliniuteqarsinnaappata inuiaqatigiinnut aningaasarsiornikkut aamma imaannaanngitsumik sunniuteqarsinnaammata naammassineqarnissaat noqqaassutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq.

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Uani Kunngip peqqussutaatigut atortuulersitsinissamik saqqummiussarput killeqarfiit allanngortinneqarneranik annertunerusumik malunnaateqartussaanngilaq. Kisianni soorunami ukiut ingerlanerani Atassumminngaanniit taaneqartut misissorneqartuarput killeqarfiup massakkut qanoq ulapinnartiginera, Naalakkersuisut soorunami pisussaaffigut Naalagaaffik peqatigalugu Farvands direktoratilu peqatigalugu taakkua suliariuarpagut.

Suluppaakkanut tunngatillugu massakkorpiaq Islandimiut Savalimmiormiut uagullu assortuussuterput suluppaakkat assigiinngitsut taakkua marluinnaat iluaqutiginerat naak suluppaakkat assigiinngitsut arlalissuugaluartut. Tassanilu ulluni kingullerpiani ilisimasakka najoqqutaralugit Londonimioqqooqaaq ataatsimiittoqarpoq ilaatigut suluppaakkat pilakiskinik taaneqartut, tassa ikerinnarsiortut, ingerlaartuartut taakkua pillugit. Ilumoorpoq isumaqatiginngissutaavoq, kisianni uunga oqaluuserisamut annertunerusumik attuumassuteqanngimmat Aalisarnermut Naalakkersuisumut apeqqut taamaattoq ingerlateqqissavakka.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ja, taamaalilluni oqaluuserisaq naammassivoq. Siumukkut kissaatigisaattut aammalu apeqqutit tassunga saqqummiunneqartut tunngavigalugit Inatsiseqarnermut ataatsimiititaliami suliassap taassumap aappassaaneerneqartinnani saqqummiunneqarnissaa kissaatigineqarpoq.

Maannakkut tikipparput 147. Aamma tassani Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq saqqummiissaaq.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqarnat, pingasunngorneq 19. november 2003, nal. 13:31

Oqaluuserisassani immikkoortoq 147

Imavinni pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutip 1982-imeersup atsiorneqarnissaa kiisalu Nunat tamalaat imavinni pisinnaatitaaffiit pillugit Eqqartuussiviata piginnaatitaaffii aamma suliat ilaanni eqqartuussiviup aalajangiinerisa piviusunngortinneqartarnerat pillugit Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Immani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutip 1982-imeersup akuersissutigineqarnera kiisalu Nunat tamalaat akornanni immani pisinnaatitaaffiit pillugit eqqartuussiviup piginnaatitaaffii pillugit aamma eqqartuussiviup suliat ilaannut tunngatillugu aalajangigaasa naammassi‑neqartarnerat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulernera pillugu Namminersornerullu‑tik Oqartussat oqaase‑qarnissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiutissavara.

Peqqussutissatut siunnersuut imaani pisinnaati‑taaffiit pillugit isumaqatigiissutip akuersissutigineqarnissaanut tunngalluinnarpoq.

Naalagaaffiit Peqatigiit immani pisinnaatitaaffiit pillugit 1982-imi isumaqatigiissuteqarput 1994-imilu naalagaaffiit 60-it akuerseqataareersimapput atortuulersinneqarlunilu taakkunani nunanut tunngatillugu.

Nunarsuaq tamakkerlugu inatsisitigut aaqqissugaaneq isumaqatigiissummi ersersoq Danmarkip ataatsimut isigalugu peqataaffigissallugu soqutigisaraa. Danmarkip isumaqatigiissut 1982-imi atsiorpaa sulili aku‑ersissutigisimanagu inatsisilerituut naliliinerisigut isumaqartoqarmat Savalimmiut Tuluit Nu‑naatalu akornanni killeqarfinnut tunngatillugu aammalu Danmarkip Polenillu akornanni kille‑qarfinnut tunngatillugu pitsaann‑gitsumik sunniuteqassasoq. ullumikkut paasineqarsimaler‑poq taamaattoqarnavianngitsoq.

Immani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissut nunat tamat inatsisaannik annertuumik ataatsimuulersitsisutut isigisariaqarpoq. Isumaqatigiissut Danmarkip suli akuerisimanngikkaluaraa tunngavigisai malinneqarput. Tassami immikkut aningaasatigut killeqarfiit pillugit inat‑sit akuersissutigineqarsimavoq, naak immani pisinnaatitaaffiit  pillugit isumaqatigiissut suli Danmarkimit akuersissutigineqann‑gikkaluartoq.

2001-imi ilaatigut Savalimmiut Kalaallit Nunaallu peqataatillugit akuersissuteqarnissamik piareersaasussamik suleqatigiissitaliortoqarpoq, tassami danskit naalakkersuisui isumaqarmata Danmarki aamma peqataasunut ilaasariaqartoq. Isumaqatigiissutigineqarpoq nunat sumiiffii pillugit immikkut piumasaqaatitaqanngitsumik isumaqatigiissut 31. december 2003 tikitsinna‑gu akuerineqartariaqartoq. Kalaallit Nunaannut sinniisuuvoq nunanut allanut allaffik ataavar‑tumik nalunaaruteqartartoq pisortaqarfinnullu kalluarneqartunut tusarniaasarluni.

Immani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutip akuersissutigineqarnissaanik aalajangiinissamik siunnersuut Folketingip juni 2003-mi akuersissutigaa. Aamma Savalimmiuni Lagtin‑gip april 2003-mi akuersissuteqarnissamut akuersaarnini nalunaarutigaa.

Kalaallit Nunarput nunatut immaani pisuussutinik isumalluuteqartutut akuersissuteqarnissamut Danmarkitut Savalimmiutullu soqutigisaqarpoq.

Tamatumunnga tunngatillugu immani inatsisitigut aaqqissugaaneq pillugu nalinginnaasumik isummat saniatigut tikkuarneqassaaq immani oqartussaaneq pillugu isumaqatigiissummi § 76 nunaviup imaatigut naqqanik annertusaasinnaanermut Kalaallit Nunaata soqutigisaanut tunngasoq.

Maannakkut naalagaaffimmi oqartussaasut, Savalimmiut Kalaallit Nunaatalu akornanni ataqatigiiaarisussamik suleqatigiissitaliortoqarsimavoq, taakkua ilisimatuussutsikkut uppernarsaasiussal‑lugu taamatut nunaviup imaatigut naqqata annertusinissaanik piumasaqaat sumiif‑finni soqutiginartuni assersuutigalugu Qalasersuup tungaanut, Kalaallit Nunaata avannaata kan‑gisissuani. Taamatut ilisimatusarnissamut naalagaaffik aningaasaliisimavoq.

Immani pisinnaatitaaffit pillugit isumaqatigiissutip akuersissutigineqarneratigut nunatsinni inatsisit allanguuteqarnissaat ilimagineqanngilaq. Eqqaassanngikkaanni katersugaaseriveqarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni aalajangersagaqartariaqarmat nunap nammineq oqartussaaffiata avataani, immap naqqani immallu naqqata ataani oqaluttuarisaanermut itsarsuarnitsanullu tunngatillugu immani oqartussaaneq pillugu isumaqatigiissummi artikel 149. Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalak‑kersuisup naatsorsuuti‑gaa 2004-mi upernaakkut katersuunnermi tamakku pillugit siunner‑suummik saqqumiussissalluni.

Taamatuttaaq Nunanut allanut ministeriaqarfimmit eqikkaalluni imaqarniliaq imaani pisinnaatitaaffiit pillugit nunat tamalaat isumaqatigiissutaannut takussutissamik imalik innersuussutigissavara.

Nunat Tamalaat akornanni Immani pisinnaatitaaffiit pillugit Eqqartuussivik immani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissut naapertorlugu 1996-imi pilersinneqarpoq. Siunertaaneruvorlu naalagaaffiit peqataasut eqqartuussivup oqartussaaffiata ataaniikkumasut akornanni aaqqiagiinnginnernut aalajangiisarnissaq, immani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutip nassuiarneqarneranut atortin‑neqarneranullu tunngatillugu, tassa immap naqqa naalagaaffiup sineriaqartup oqartussaaf‑figisaa immallu itisuup naqqa naalagaaffiit ataasiakkaat oqartussaaffiginngisaat pillugit aaqqiagiinngittoqartillugu.

Sumiiffimmut tunngatillugu eqqartuussiviup immap naqqanut tunngatillugu immikkoortuata aalangiiffissariinnanngilai naalagaaffiit akornannut tunngasut, aammali namminersortut isumaqatigiissuteqarsimasut allallu akornanni aqqiagiinngissutit Imartami ingerlatat allat pineqartillugit taamaaliortussaavoq.

Peqqussutissatut siunnersuummi inatsisiliortoqassaaq Nunat Tamalaat Akornanni Immani pisinnaatitaaffiit pillugit Eqqartuussiviup Immat naqqisa aaqqiagiinngissutigineqartarnerannut Immikkoortortaqarfiata Kalaallit Nunaanni eqqartuussivinnut piginnaatitaaffiisa killilernissaannut pisariaqartinneqartunik aamma namminersortut inatsisitigut aaqqiagiinnginnerat pillugu eqqartuussiviup aalajangigaasa pinngitsooratik Kalaallit Nunaanni naammassineqartarsinnaaniassammata.

Taamatuttaaq immani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissummi aaqqiagiinngissuteqarnerni periaasissanut malittarisassat nunatsinni inatsisini atuutilissapput.

Aalajangersakkat siunnersuutigineqartut immani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutip akuerineqarnissaa pillugu pisortatigoortumik pisariaqarput, naatsorsuutigineqarporlu ulluinnarni qaqutigorsuaannaq atorneqartarumaartut. Taamaattumik Inatsisinik atortitsinermut ministereqar‑fiup naleqqunnerutissimavaa aalajangersakkat peqqussummi immikkoortumiinissaat Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermut inatsimmut ilanngunnagit.

Innersuussutigineqassapputtaaq siunnersuut kiisalu Inatsisinik atortitsinermut ministeriaqar‑fiup naalisaalluni imaqarniliaa.

                     

Immani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutip akuersissutigineqarnissaanik siunnersuut tassungalu atatillugu Nunat Tamat Akornanni Immani pisinnaatitaaffiit pillugit Eqqartuussiviup piginnaatitaaffii pillugit siunnersuut, nunat tamalaat eqqartuussiveqarnikkut aaqqissuussaanerannut aammattaaq Kalaallit Nunaata ilaasortaaffigisaanut ilaapput.

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut sinnerlugit siunnersuut Inatsisartunut akuersaallaqqullugu oqaluuserisassanngortippara, kaammattuutigalugulu Namminersornerullutik Oqartussat akuersaassagaat immani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissut akuersissutigineqassasoq aamma Nunat Tamalaat Akornanni Immani pisinnaatitaaffiit pillugit Eqqartuussivik pillugu peqqussut Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqassasoq.

Per Rosing Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Aningaasanut Nunallu Allanut Naalakkersuisumut qujavugut. Tullinnguupput partiit oqaaseqartui siullermillu oqaaseqassooq Enos Lyberth, Siumut.

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Immani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissut 1982-imeersoq imatut Siumumiit  naatsumik oqaaseqarfigissavarput:

Nunat tamat isumaqatigiissutaasa, taamatullu Naalagaaffeqatigisatta Danmarkip atortussanngortillugit atsioqataaffigisartagaanut pisussaaffilerneqartarpugut, nunatsinni aamma atortussanngortitsisarnermut, taamaappoq Nunat tamat Immani pisinnaatitaaffit pillugit isumaqatigiissutaat, Danmarkillu 1982-imili atsioqataaffigisimasaanut.

Isumaqatigiissut nunat tamalaat assigiinnerusumik immanut tunngatillugu inatsiseqalernissaannut tunngasuteqarpoq.

Naalakkersuisut saqqummiussinermini erseqqissumik oqaatigaa, Danmarkip atsioqataanerata saniatigut aammattaaq Savalimmiut Lagtinngip ukioq manna Apriili qaammat akuersissutigiumallugu nalunaaruteqarsimasoq, tamakku tunngavigalugit Siumumit taamatut Nunatta akuersissutigissagaa inatsisartunut inassutigaarput.

Qujanaq.

Per Rosing Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Enos Lyberth, Siumut qutsavigaarput. Tullinnguuppoq Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Matumani siullertut, tassalu Immamik pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutip 1982-imeersup aappaatullu Nunat Tamalaat Akornanni Immanik pisinnaatitaaffiit pillugit Eqqartuussiviit piginnaatitaaffii pillugit aamma Eqqartuussiviup suliat ilaannut tunngatillugu aalajangigaasa naammassineqartarnerat pillugu inatsisip atortuulernera pillugu peqqussut. Taakkua marluk saqqummiunneqartut siunnersuutit inassutigineqartullu ataatsimut isigalugit Inuit Ataqatigiit akuersaaratsigit oqaatigissavara.

Taamatuttaaq saqqummiussummi inassutigineqartutut Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisup Inatsisartut upernaakkut 2004-imi katersuunnissaannut atatillugu, katersugaasiveqarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata pisariaqartumik nunap nammineq oqartussaaffiata avataani immap naqqani, immallu naqqata ataani oqaluttuarisaanermut itsarsuarnitsanullu tunngatillug saqqumiussisoqarnissaa pingaaruteqartutut Inuit Ataqatigiinniit isigaarput.

Immami imartatsinnilu ukiuni untritilinni saqqummisimanatik ukiuni kingulliunerusuni saqqummertalersut aamma nunatsinni ilisimatusarnikkut suliaqarnermut annertuumik pissangaanateqarlutillu eriagisariaqartut arlaqarput.

Taamaammat pissusissamisoorpoq Kalaallit Nunatta nunanut immami pisuussutinik isumalluuteqartutut soqutigisat illersorneqarnissaannut ersarissumik tunngavissiuinissaq, taamaasillunilu naalagaaffimmi oqartussaasut, Savalimmiut, Kalaallit Nunaatalu akornanni ataqatigiissaarisumik suleqatigiissitaqarnera pissusissamisoorluinnartutut isigaarput.

Taamatut Nunaviup imaatigut naqqanik annertusaasinnaanermik suliaq pissanganarpoq aamma atuisinnaatitaanitsinnut ilaqarmat.

Saqqummiussami nassuiarneqartut allat paasinarluarmata annerusumik takisuulioqqinnata inassutigineqartut akuersaaratsigit Inuit Ataqatigiinniit nalunaarutigissavara.

Per Rosing Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiinneersoq qujavugut. Tullinnguuppoq Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Immani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissut 1982-imili Danmarkimit atsiorneqarluni akuersissutigineqareeraluarluni ukioq manna atuutilertussanngorlugu Folketing-imi akuersissutigineqartoq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqaqquneqarnerannut atatillugu ATASSUT-mit imatut oqaaseqassaagut:

„Immap tunngaviusumik inatsisaa“ Naalagaaffiit Peqatigiit aaqqissugaanik nunarsuarmioqatigiit akornanni isumaqatigiinniutaasimasut maannamut annersaat tamakkiisumik akuersaanngikkaanni peqataaffigineqarsinnaanngitsutut ilusiligaasimavoq.

Isumaqatigiissummut akuersaarsimasut atortuulersitsisimasullu immat avatangiisaasalu mingutserneqannginnissaasa illersorneqarnissaa aammalu immap pisuussutaasa atorneqarsinnaaneri kiisalu sineriaqarfillit oqartussaaffeqarfiini immap naqqata atorneqarsinnaanera qulakkeersimasussaammassuk nunatsinni atortuulersinneqarnissaa ATASSUT-mit tamakkiisumik tapersersorparput.

Taamatuttaaq Danmark-ip nunanut allanut tunngatillugu politikkikkut ingerlatsinerani nunarsuarmioqatigiit akornanni inatsisitigut toqqissisimanermik tunngaveqarluni ingerlatsinerup nukittorsarneqarnissaanik siunertalik nunatta iluaqutigilluarmagu ATASSUT-mit iluarisimaarparput.

Isumaqatigiissummut atortuulersitsinermi ilisimatuussutsikkut uppernarsarneqarsinnaasumik tunngavissaqaraanni nunap killeqarfimminik 200 sømil-it sinnerlugit avasilliliisinnaatitaaneranik periarfissiivoq, tamannalu nunatsinnut Danmark-imullu soqutiginarluinnartuuvoq, tassami ukiuni kingullerni nunatta sineriaani qeqertanik ukiorpassuarni arajutsisimaneqarsimasunik nassaartoqartarpoq, taamatuttaaq immap naqqani qattunerit nassaarineqarnerisigut nikisitsissutaasinnaasut aamma tunngavigalugit 200 sømil-it sinnerlugit avammut illikartoqarsinnaanera nunap isuanut aamma tamanna tunngassuteqartoq ippassaq ilisimatuut saqqummiussinerani ersersinneqarmat, tamannalu soqutiginarluinnartuuvoq.

Qeqertat nassaarineqarsimasut killeqarfinnillu kalluaalersitsisinnaasut pillugit misissuinerit Danskit Ilisimatusarnermut, teknologi-mut ineriartortitsinermullu ministereqarfianit akisussaaffigineqarlutillu aningaasalersorneqartussaapput, ilisimatitsissutigineqarporlu ukioq 2003-imi Danskit aningaasanut inatsisaanni 21,8 millioner kronit misissuinissamut illuartinneqarsimasut, aningaasaliinermili tassani nunatta avannaanik misissuinissaq ilanngunneqarsimannginneragaavoq, oqaatigineqarluni piffissami matumani misissuinissanut tunngasut naatsorsorneqaleruttortut, ATASSUT-millu Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput suliaq sumut killissimanersoq, qanorlu pilersaaruteqartoqarnersoq  paasiniaasoqassasoq.

Isumaqatigiissutip nunatsinni atortuulersinneqarneratigut Immani saqitsaassutaasartut pillugit Nunat Tamalaat Akornanni Immani pisinnaatitaaffiit pillugit Eqqartuussivik pillugu  peqqussut nunatsinni atortuulersinneqassaaq, ilisimatinneqarnerpulli naapertorlugu Haag-imi Den Internationale Domstol aalajangiusimaneqassasoq matumani aamma paasivarput. Naalakkersuisullu oqaatigeriigaattut nunatsinni annerusumik inatsisinik allannguingaartoqassanngikkaluartoq katersugaasiveqarneq immamilu avatangiisit mingutsaaliorneqarnissaat pillugu inatsisit matuma malitsigisaanik allannguuteqartinneqartariaqassapput.

Immap avatangiisiatalu mingutsaaliorneqarnissaat nunatsinnut aalisarnermik inuussutissarsiuteqarfiusumut sutigut tamatigut soqutinarluinnartuummat avataaniit mingutsitsisoqarsinnaanera pinaveersimatinniarneqarnissaa pingaaruteqarluinnartuuvoq, tamannalumi inuiaqatigiit uagut namminneq aamma atuutsittariaqarparput. Tamatumunnga tunngatillugu ATASSUT-mit Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput immap naqqanut eqqaasarnermut tunngasut, umiarsuit mingutsitsisinnaanerinut tunngasut allatigullu imartatsinnik mingutsitsisinnaanerit eqqumaffigilluinnarneqassasut, annertuumillu mingutsitsisoqarsinnaaneranut akiuiniarsinnaaneq qulakkeersimajumallugu Naalagaaffik peqatigalugu upalungaarsimanissaq pingaarteqqullugu.

Taamatuttaaq immap pisuussutaanut tunngasutigut ilisimatusarnerit nunatsinnut soqutiginarluinnartuummata isumaqatigiissutip matuma atortuulersinneqarneratigut periarfissaasinnaasut tamaasa atorluarniarneqarnissaat ATASSUT-mit pingaaruteqartutut nalilerparput, isumaqarnarpormi naalagaaffiit isumaqatigiissummik atortuulersitsisimasut akornanni suleqatigiinnissamik pisussaaffeqalerneq nunatsinnit Danmark-imillu atorluarniarnerusariaqartoq.

Taamatut oqaaseqarluta immani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutip nunatsinnit akuersaarneqarnissaa aammalu Nunat Tamalaat Akornanni Immani pisinnaatitaaffiit pillugit Eqqartuussivik pillugu peqqussut nunatsinni atortuulersinneqassasoq ATASSUT-mit akuersaarpagut.

Per Rosing Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Jensine Berthelsen-imut qujavugut. Tullinnguuppoq Palle Christiansen, Demokraatit.

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qulequtaq taanna pillugu ilisimatitsinermut ataatsimeeqataareerlutik Demokraatit siunnersuut taamatut isikkoqartillugu isumaqatiginartippaat.

Ingerlanneqarnera naallugu Kalaallit Nunaat nunanik allanik allaffeqarfik aqqutigalugu sinniisoqartitaasimavoq, taamaattumillu Demokraatit qularinngilluinnarpaat pissutsit tamarmik Kalaallit Nunaannut tunngassuteqartut tamakkiisumik qulaajaavigineqarsimanissaat.

Nunatta naqqa olie-mik nassaarnissaq oliesiulernissarlu nunatsinni pingaartillugu oqaluuserisarpavut, atortussanngortitsinerup matuma nunatta toqqavianik annertusineqarnissaanik periariffissiimigaatigut, taamaalillunilu nunatta ilaani oliemik nassaarnissamik periarfissagut aammattaaq annertusillutik.

Taamaattumik naatsumik oqaaseqarluta siunnerusut aappassaaneeqqinneqannginnerani Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliamut suliarineqarnissaa Demokraatit innersuussutigissavaat.

Per Rosing Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Palle Christiansen, Demokraatininngaanneersoq qutsavigaarput. Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Naalagaaffiit Peqatigiit isumaqatigiissutaat 1958-imeersut sisamat ilaatigut immikkoortut arlalissuit pingaarutillit, soorlu sømil-it isikkaneq-marluk (12.) angullugit killeqarfeqalersinnaaneq aammalu immikkut 200 sømil-it angullugit avasissusilimmik killeqarfiliisinnaaneq il.il. pillugit isumaqatigiissutit aamma ilaatigut Danmarkimiit akuersissutigineqarsimasut ilai maanna Savalimmiunut aamma Kalaallit Nunatsinnut atortussanngortinneqarnissaat pillugit Kunngip Peqqussutaatigut saqqummiunneqartukkut Kattusseqatigiit tunngaviatigut akuersaarniarpaat.

Kisianni oqareernittut siuliani oqaaseqaatikka immikkoortumi innersuussutigeqqissavakka, tassalu Tobias’ Ø (Tuppiap Qeqertaanut) tunngasoq, kiisalu Kangaatsiap eqqaani ikkarlussuup iluameersumik nalunaarsorneqarnissaa aamma eqqarsaatigalugu.

Immat killeqarfii aamma killeqarfiit taakkunannga attuumasut pillugit isumaqatigiissummi kapitel 2, artikel 233 Danmarkip immakkut killeqarfii 1999-imi 12 sømilinut avassilineqarsimavoq, kisianni Kalaallit Nunatsinnut tunngatillugu killeqarfik artikelimi pineqartumi Kalaallit Nunatsinni killeqarfik sømilit pingasuinnaallutik. Tamatumunnga tunngatillugu Naalakkersuisunut apeqqutiginiarpara taassumap qanoq paasisariaqarnera pillugu erseqqissaasoqassasoq.

Taamatut oqaaseqarlunga suliap aappassaaneerneqannginnerani ataatsimiititaliamut susassaqartumut suliarineqarnissaa inassutigaara.

Per Rosing Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiinneersoq qujavugut. Tulliinnguppoq Aningaasanut, Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq.

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

Immap itiseriarnera tikillugu immap naqqata misissuiffigineqarnera massakkut minnerunngitsumik Tunup avannarpiaani Qalersersuup Avannerliup tungaanut misissuisoqarnissaanut, misissuinerullu ingerlatilereerneranut Naalakkersuisut ilisimatinneqarput aammalu Danskit massakkut Naalakkersuisuisa misissugaat tassaavoq sukumiisumik Qalasersuup tungaanut killeqarfilerngussaannerup Naalagaafiit Canada, Rusland uagullu akornatsinni sualummik pisup misissuilluarnikkut qularnaarnissaa anguneqassappat qanoq aningaasanik amerlatigisunik atorfissaqartitsisariaqarnersoq tassa massakkut Danskit Naalakkersuisuisa misissugaat, aningaasamerngit manna tikillugu aningaasaliunneqartut atorlugit 100 million-iusinnaapput kisianni tassunga tunngatillugu Ilisimatusarnermut Naalakkersuisup Danmarkimi Ilisimatusarnermut Ministeri attavigissagaa isumaqatigiissutigaara.

Taavalu siuliani eqqartorneqartutut immat naqqisa, immat imartallu avatitsinniittut massakkut killeqarfiit aamma avasillineratigut avataaniittunut allaat minngersaanermik naalakkiuteqarsinnaanerat nunat imartanut killeqarfeqartut, taakkua pillugit siuliani oqaluuserisaqarnitsinni Naalakkersuisunut oqaatigaarput upernaakkut ataatsimiinnermut imaani avatangiisit pillugit inatsit ullumikkut nunatsinni atuuttoq iluarsiissuteqarfigissallugu, Avatangiisinut Naalakkersuisup pilersaarutigigaa.

Taavalu nunat assinginut aammalu ikkarlunnut, qeqertanullu nutaanut takkuttunut Kattusseqatigiit oqaasii pillugit, tassani Danmarkimi Farvandsdirektorat-ip tamakkununnga nakkutilliisuullunilu oqartussaavoq, taamaammat uagut Inatsisartuninngaanniit oqqersuut noqqaassutigineqartoq susassaqartunut apuutissavagut, isumannaarneqarnissaallu naammasseqqussallugu.

Per Rosing Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Aningaasanut, Nunanullu Allanut Naalakkersuisumut qujavugut. Taava allamik oqaaseqartoqarumanngimmat – utoqqatserpunga Jensine Berthelsen, Atassut nappaavoq.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Tassa Aningaasarsiornermut Nunallu Allanut Naalakkersuisup oqaatigimmagu ataatsimiinnermi immikkoortoq 148-imut aammalu 147-imut tunngatil lugu Avatangiisinut Naalakkersuisoq ataatsimiinnerup aallartinnerani maaniinngimmat, massakkullu maaniilluni oqaatigigamiuk Naalakkersuisoq nassuiaateqassasoq mingutsitsisoqarsinaaneranut upalungaarsimanermut tunngassuteqartut, nunatta nammineq isumagisassai taassumalu saniatigut aamma Naalagaaffeqatigiinnerup aqqani Danmarkip isumagisassai pillugit upalungaarsimanermut apeqqutit tamakkua nassuiaatigineqassasut matumuuna qinnutigissavara taamaaliortoqassasoq.

Per Rosing Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Jensine Berthelsen, Atassumminngaanneersumut qujavugut. Tullinnguuppoq Ineqarnermut, Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoq.

Mikael Petersen, Ineqarnermut, Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Tassa mingutsitsinermut tunngatillugu upalungaarsimanissamut tunngatillugu Naalakkersuisuni, immaq imatut oqaatigisinnaavarput qinersereernerup kingorna Naalakkersuisuusarsimasut aammalu Naalakkersuisunngortut siulliit, tassa Siumukkut Inuit Ataqatigiillu aammalu tamatuma kingorna Siumukkut Atassutikkullu, aammalu massakkut Siumukkut Inuit Ataqatigiillu suliaq taanna tulleriissaarlutik ingerlappaat.

Oqaatigisinnaavara mingutsitsinermut sinerissap qanittuani imaani mingutsitsisoqartillugu olie-mik upalungaarsimanissamut aammalu atortutigut sillimaniarneq taanna inissinneqarsimammat, tassa 1998-imili Naalagaaffimminngaanniit Namminersortut Oqartussat akisussaaffimittut tigummassuk isumaqatigiissutit tunngavigalugit taanna ingerlanneqarpoq, taamaattumik illoqarfiit kujataani Nanortalimminngaanniit Ammassalik, taavalu kujataani Nanortalimminngaanniit Qeqertarsuaq angullugu, Kangaatsiaq kisiat pinnagu illoqarfiit taakkua immaqa imatut oqaatigalugu sinerissap qanittuani annikitsumik mingutsitsisoqarpat taava taakkua atortorissaarutigut naammassisaqarsinnaassusaat naatsorsuutigineqartoq pisinnaasoq.

Kisianni erseqqissaatigissavara massakkut upalungaarsimanissamut kommissioni sulitinneqarmat aammalu annertoorsuarmik imaluunniit ajunaarnersuaqartillugu annertuunik pisoqartillugu, tassa upalungaarsimanissaq nunatsinni taanna kommissionip suliaraa, taannalu kommissioni sulinermini ingerlatsivoq aamma tassani Nunatsinni susassaqartut tamarmik peqataapput aammalu politimestereqarfik tassani aamma peqataalluni. Taamaattumik tassani kommissionimi sulineq annertooq ingerlasoq Naalakkersuisuni naatsorsuutigaarput aappaagu suliaminik naammassinnissasut. Soorunami suliaq taanna annertooq naammasseriarpat aamma Inatsisartunut ingerlatsiumaarpugut.

Per Rosing Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Ineqarnermut, Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisumut qujavugut. Jensine Berthelsen, Atassut naatsumik.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Tassa ilisimatinneqarnerput naapertorlugu 3 sømil-ip iluani basisliniep iluani suliassat nunatta nammineq isumagisassarai, aammalu ilisimatinneqarnerput naapertorlugu tassa matuma akueriniakkatta nassuiaataani illoqarfiit ataasiakkaaginnannguit taamaallaat upalungaarsimanermut atortussaqarput, taamaattumillu tassa taanna pillugu nunatta iluani uagut nammineq isumagisassagut pillugit apeqquteqaatigaara, taavalu aamma taassuma saniatigut umiarsuit 3 sømil-ip basisliniep avataaniittut mingutsitsisinnaanerannut tunngassuteqartut tamakkua qanoq upalungaarsutigineqarnissaat aammalu apeqqutigaarput nunat suleqatigisagut qanoq qajannaatsigisumik qularnaarinnissinnaanersut umiarsuarmik angisuumik oliekoorluni imaluunniit arlaatigut akuutissanik ulorianartunik nunatta imartaani pissagaluarpat, isumaqarpunga taanna akineqartariaqartoq.

Per Rosing Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Jensine Berthelsen, Atassut qutsavigaarput. Tulliinnguupporlu Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa Atassumminngaanniit eqqaaneqarmat immap naqqata killeqarfiata killeqarfianut tunngasunik misissuinerup Qallunaat Ministeriaqarfiata ataaniinnera tamanna tassa ilumoorpoq. Taavalu Pisortaqarfimminngaanniit Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermullu Pisortaqarfimminngaanniit siornatigut tassani ilisimatusarnermut tunngasunik nunatta pissarsisinnaanissaa aamma misissorneqartarsimavoq, kisianni iluatsinngitsumik.

Aammalu ukua eqqaaneqartut Qallunaat Finanslov-ianni 21,8 millionit taakkua atorneqartarsimapput killeqarfiit nunarput eqqarsaatigalugu killeqarfiit sorpiamiinnerannik, kisianni imatut ilisimatusarnermut annertunerusumik tunnganatik. Tassa soorlu Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq oqartoq aappaagu Katersugaasiviit pillugit peqqussutip allanngortinneqarnissaanut uagut ilanngunniarsarissavarput, imaluunniit ilanngukkumaarparput immap naqqani eriagisassat assigiinngitsut qanoq paaqqutarineqarnissaannik aammalu nakkutigineqarnissaannik tunngasut.

Per Rosing Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisumut qujavugut. Tullinnguuppoq Ineqarnermut, Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoq.

Mikael Petersen, Ineqarnermut, Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Tassa Atassutip oqaaseqartuanut erseqqissaatigeqqissavara ukua, tassa sinerissap qanittuani upalungaarsimanermut tunngatillugu tassa illoqarfiit immaqa ikittuinnarnik taaneqarsinnaanngillat, Ammassalik, Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Qeqertarsuaq. Tassa taakkuupput taamanikkut 1998-imili Naalagaaffimmik akisussaaffik tiguneqarmat taakkua isumaqatigiissutit tunngavigalugit atortorissaarutitigut aamma upalungaarsimanermut peqartinneqartut.

Soorunami soorlu taanna oqaatigiga ajunaarnersuaqartillugu upalungaarsimanissamut nunatsinni pilersaarutissaq taanna suliarineqartoq, tassani attorneqanngitsoorunnanngimmata aamma tamakku ilanngullugit. Aammalu ullumikkut soorlu 3 sømil-ip avataani mingutsitsinermik  pisoqassappat, tassani soorunami nunarput Naalagaaffiillu akisussaaqatigiipput tassanilu aamma illersornissamut tunngatillugu naalagaaffimminngaanniit nunatsinni ingerlatsisut, tassani aamma avaqqunneqarsinnaanngitsumik nakkutilleeqataallutillu aamma akisussaaqataatinneqarput.

Taamaattumik upalungaarsimanikkut kommissionip suliaasa imaannaanngitsup taassuma naammassinissaa taanna qilanaaraarput aamma taamaalilluta tassani aaqqinneqartariaqartut isumannaartariaqartullu ilanngullugit aamma isumannaarniarnissaat Naalakkersuisut aamma isumaginiartussaassavaat, soorunami naalagaaffimmut oqartussaasut aamma peqatigalugit.

Per Rosing Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Taamaasilluta immikkoortoq 147 naammassivarput. Taavalu amerlanerussuteqartut oqaaseqaataat toqqammavigalugit taamatut isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaminut ingerlassooq.

Taava tullinnguuppoq immikkoortoq 14.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqarnat, pingasunngorneq 19. november 2003, nal. 14:04

Oqaluuserisassani immikkoortoq 14

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaa pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

(Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut/Agathe Fontain, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Siumut.

Tassani saqqummiussisussaassooq Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq.

Jørgen Wæver Johansen, Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut, Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Saqqummiussissut agguaaneqareermat ataatsiminnermik aqutsisumut qinnutigissavara taanna eqikkalaarlugu saqqummiunnissaaq. Qujanaq.

Aamma qinnutigissavara saqqumiussinissamut piffissaliussaq qaangilaarlugu saqqumiinissara.

Per Rosing Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Tassa una inuiaqatigiinnut pingaaruteqarmat, minutsialunnik qaangiisinnaanera akuerissavara.

Jørgen Wæver Johansen, Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut, Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Matumuuna Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat inaarutaasumik isumaliutissiissutaat Naalakkersuisut sinnerlugit aammalu allallugu saqqummiussissut agguaassaq innersuullugu Inatsisartunut aalajangiiffigisassatut siunnersuut eqikkagaanerusoq saqqummiutissavara.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat inaarutaasumik isumaliutissiissutaat ukiormanna aprilimi Naalakkersuisunut tunniunneqarnermi kinguninngua Inatsisartuni ilaasortanut agguaanneqarpoq. Naalakkersuisut isumaliutissiissummik uuminnga annertuumik peqqissaarullugulu suliamik Inatsisartunut saqqummiussinissartik qilanaarlutik utaqqisivaat. Naalakkersuisut naliliinerat malillugu pineqartoq tassaavoq ukiut 25-ngajaat matuma siorna namminersornerulerattali inuiaqatigiinni pissutsit qitiusut pillugit nalilersuinerit piviusorsiornersaasa pingaarnersaasalu ilaat.

Naalakkersuisut neriuutigaat apeqqutit pingaaruteqaqisut isumaliutissiissummi sammineqartut pillugit Inatsisartunit oqaluuseqarnerata Naalakkersuisut ersarissumik paasisaqartissagai suliap uuma inuiaqatigiinnut pingaaruteqaqisup ingerlateqqinnissaa qanoq iliornikkut pissanersoq.

Naalakkersuisut nalilersorluareerlugu Inatsisartunit aalajangiiffigisassatut saqqummiuppaat. Tamanna soorunami pissuteqarpoq apeqqutit arlalialussuit akisariaqarmata namminersulernissamut suliaq ingerlateqqissagutsigu qularata Inatsisartuni amerlanerussuteqarluartut suliami uani Naalakkersuisunut tunuliaqutaasut.

Suliap taama iluseqarluni ingerlanneqarneratigut aamma qulakkeerneqassaaq peqqissaartumik  Inatsisartuni suliarineqarnissaa.

Naalakkersuisut namminersulernissamik suliaminnik ingerlatitseqqinnissaminni isumaat naatsumik eqikkarneqassappata taakku imatut oqaatigineqarsinnaalluarput:

<<span style='mso-tab-count:1'>                    Namminersulernissamik kissaatigisat suliniutillu taamalu Kalaallit Nunaata tamakkiisumik imminut aalajangiiffigisinnaalluni aqulernissaa Naalakkersuisut tamakkiisumik tapersersoraat.

<<span style='mso-tab-count:1'>                    Inuiaat kalaallit inuiaasut inuiaat tamat inatsisaat malillugit.

<<span style='mso-tab-count:1'>                    Naalakkersuisut isumaqarput inuiaat kalaallit pinngortitami pisuussutinut tamanut Kalaallit Nunnaanniittunut eqqaaniittunullu piginnittuusut.

<<span style='mso-tab-count:1'>                    Kalaallit Nunaanni imminut aalajangiiffigaluni aquttumi naalakkersueriaatsip tunngavigissagaa sinniiseqarluni demokrati, Inatsisartunut nalinginnaasumik, toqqaannartumik isertortumillu ukiut sisamat qaangiukkaangata qinersisoqartarluni, innuttaasut 18-inik ukioqalereersut tamarmik qinerseqataasinnaassallutik aammalu pissaanermik agguaassisarnermik tunngavik atuutissalluni, tassa inatsisiliorneq Inatsisartuni, aqutsineq Naalakkersuisuni eqqartuussisarnerlu eqqartuussivinni.

<<span style='mso-tab-count:1'>                    Naalakkersuisut isumaqataapput nunap nunanut allanut sillimaniarnermullu politikia namminersorlutik oqartussat aalajangersartassagaat aammalu oqartussat taakku naligiissitaallutik peqataasassasut naalagaaffiup ataatsimoortumik nunanut allanut sillimaniarnermullu politikia aalajangersarneqassatillugu.

<<span style='mso-tab-count:1'>                    Kalaallisut oqaatsit Kalaallit Nunaanni pisortatigoortumik oqaasiusut Naalakkersuisut aamma isumaqarput.

<<span style='mso-tab-count:1'>                    Kalaallit Nunaata imminut aqunnissaa pillugu Danmarkimi naalakkersuisut isumaqatiginiarneqassasut aammalu

<<span style='mso-tab-count:1'>                    Kalaallit Nunaata namminersulernissa pillugu amerlaqatigiinnik ilaasortalinnik ataatsimoortumik isumalioqatigiissitaliortoqassasoq, kalaallinik 7-nik qallunaanillu 7-nik aammalu ataatsimoorluni toqqakkamik kalaaliusariaqartumik siulittaasulimmik pilersitsisoqassasoq.

<<span style='mso-tab-count:1'>                    Isumalioqatigiissitat suliassaat taamaallaat tassaassasut suliat suli Kalaallit Nunaanni oqartussanut oqartussaaffigilersitaanngitsut.

<<span style='mso-tab-count:1'>                    Aamma Naalakkersuisut isumaqarput Ataatsimoornissap pingaassusia pissutigalugu nunap siunissami qanoq inissisimanissaa siunertaralugu annertuumik paasisitsiniaasoqarlunilu oqallittoqassasoq. Kiisalu

<<span style='mso-tab-count:1'>                    Qinigaaffiup atuuttup iluani namminersulernissaq pillugu Kalaallit Nunaanni pituttuisumik inunnik taasisitsisoqassasoq.

Eqikkaanermi matumani taagukkat ataasiakkaat ataatsimoortillugit isigineqassapput.

Suliap ingerlanneqarnera naatsumik eqqaassagukku matuma kinguliini suliap ingerlanneqarsimanera eqqartorneqassanngilaq, isumalioqatigiissitammi pilersinneqarnerat, suliassiissut aammalu suliap ingerlanneqarnerani tunuliaquttat inaarutaasumik isumaliutissiissummi namminermi takuneqarsinnaammata.

Oktoberip ulluisa 22-ianni aamma 23-ianni ukioq manna Naalakkersuisut Nuna tamakkerlugu Namminersorneq pillugu ataatsimeersuartitsipput. Ataatsimeersuarnermi inuit katillutik 200 missaat peqataapput, taakkunannga affaat alapernaattutut. Peqataasut tassaapput inatsisartuni ilaasortat, kommunet soqutigisaqaqatigiiffiillu amerlasuut nunatsinniittut sinniisaat.

Ataatsimut isigalugu isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaat inassutaallu annerusumik isumaqatigineqarput naak ataatsimeersuaqataasut ilaasa kissatigigaluaraat namminersulivinissap tungaanut annerusumik alloriartoqarnissaa. Tamatumunnga atatillugu Naalakkersuisut oqaatigerusuppaat siunissaq ungasinnerusoq isigalugu nunatta namminersulivinnissaa isumaqatigigamikku aammalu namminersulernissaq taassuma tungaanut alloriarnissatut isigigamikku. Ataatsimeersuarneq pillugu nalunaarusiaq tamarmiusoq piareeriarpat Inatsisartuni ilaasortanut agguaanneqassaaq.

Inaarutaasumik isumaliutissiissutip imai pingaarnerit Naalakkersuisullu isummersuutaat

Aalajangiiffissatut siunnersuutip siullermeerneranut atatillugu isumalioqatigiissitat siunnersuutaat inassutaallu tamakkeqqajarnagit saqqummiunneqassapput Naalakkersuisummi isummersornerminni annermik sammimmatigik inassutit siunnersuutillu tunngaviunerusut. Matumani eqqartukkat ataasiakkaat saqqummiunneqassapput isumaliutissiissummi tulleriiaarneqarnermissut.

Nunatta Danmarkillu akornanni pissutsit pingaarnerit pillugit isumalioqatigiissitat isumaat Naalakkersuisut isumaqatigaat suliaq ingerlataq pineqartut marluk, tassalu nunatta Qallunaallu Nunaata (Danmarkillu), akornanni ingerlanneqartariaqartoq pifissanngorpat pingaarpoq uatinnut naapertuulluartumik nassaarnissaput pisariaqartitavut periarfissavullu malillugit.

Peqatigiinnissamik isumaqatigiissut

Naalakkersuisut maluginiarpaat isumalioqatigiissitat isumaqatigiissuteqarnissaq toqqaraat nalunngilluaraluarlugu taamatut ilusiliineq nunat tamat inatsisaat malillugit nutaaliornerussasoq. Aamma naalakkersuisut maluginiarpaat taamak ilusiliinissamik isumalioqatigiissitat toqqaanerat pingaartumik avammut kiinnernissatut pingaartinneqartoq, tassalu naalagaaffeqatigiit akornanni pissutsit pitsaasuunissaat ataqqeqatigiinnermik tunngavilik, pineqartoq suleqatigiit naligiissut, inuiaqatigiit tamat inatsisaat tunngavigalugit Kalaallit Nunaat akuerineqassasoq, nammineerluni nunarsuarmioqatiminut pisussaaffilimmik isumaqatiginninniarsinnaasoq aammalu Kalaallit Nunaat inuiaat tamat inatsisaannut ilaasutut sukkulluunniit imminut aalajangiiffigisinnaatitasoq., soorlu isumaliutissiisutip quppernerisa 32-anni taamak allassimasoq. Naalakkersuisut nuna tamakkerlugu ataatsimeersuaqataasut inerniliinerat isumaqatigaat oqarmata pingaarnerusoq Danmarkimi naalakkersuisullu isumaqatigiissutigiumaakkatta imaa, tamanna pingaarnerusoq ilusaa pingaarnerunani.

Siunnersuutip imassaa ataatsimut isigalugu naalakkersuisut isumaqatigaat tassanilu uku marluk immikkut pingaartutut taaneqassallutik:

Inuiaat kalaallit tassaasut inuiaat akornanni inatsisit naapertorlugit inuiaasut,

aamma inuiaat kalaallit pisuussutinik pinngortitamiittunik Kalaallit Nunaanni namminermiittunik, eqqaaniittunillu tamanik piginnittuusut.

Inatsisit tungnaviusut 1953-imi allanngortinneqarnerannut atatillugu pisimasut immikkut qulaajarneqarnissaat pisariaqarpoq. Naalakkersuisut siunnersuutigaat suliaq tamanna Ilisimatusarfimmit siuttuuffigineqassasoq qallunaat oqartussaasui aammalu ilisimatusanermik ingerlatsiviit suleqatigalugit 1953 sioqqullugu kingornalu pisimasorpiaat qulaajarlugit, soorlu aamma Isumalioqatigiissitat taamatut qulaajaanissaq inassutigigaat.

Pisuussutit

Pisuussutit pillugit matuma siuliani pisuussutit tamarmik nunatsinniittut eqqaaniittullu isumalioqatigiissitat isumaat malillugu inuiaat kalaallit pigaat. Isumalioqatigiissitat tassunga tunngatillugu innersuuppaat ilaatigut FN-ip aalajangigaa 1803 14. december 1962-imeersoq imatut aalajangersaasoq;

”inuiaqatigiit pisuussutitik isumalluutitillu aalajaatsumik kisimiillutik pisinaatitaaffigigaat”,

ilaatigullu aamma innuttaasunut inuinnarnut politikikkullu pisinnaatitaaffiit pillugit nunarsuaq tamakkerlugu isumaqatigiissut imatut aalajangersaasoq;

”inuiaat tamarmik namminneq pinngortitap pisuussutaanik isumalluutiminnillu atuisinnaapput nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutit pilersitaannik pisussaaffiliinernit salliuffigineqaratik, imminnut iluaquseeqatigiinnissamik nunallu tamalaat akornanni inatsisit tunngavigisaannik tunngaveqartumik. Sukkulluunniit inuiaat inuuniutigisaminnik arsaarneqarsinnaanngillat”.

Danmarkip aalajangikkat isumaqatigiissutillu taakku tamaasa imminut atuuttussanngortillugit akuerinikuuvai.

Ukiut arlallit qaangiuttut naalagaaffiup taakku pillugit oqartussaaffimmik savalimmimiormiunut tunniussinera tikkuarlugu Naalakkersuisut arlaleriarlutik Danmarkimi naalakkersuisut saaffigisarpaat piumasaralugu pisuussutit uumassuseqanngitsut pillugit inatsisiliorsinnaaneq aqutsinerlu tamakkiisoq tigujumallugit.

Aningaasarsiorneq inuutissarsiutinillu piorsaaneq

Naalakkersuisut aamma Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaqarput namminersorneq aningaasarsiornikkut sapinngisamik imminut napatissinnaasumik tunngavissaqartariaqartoq. Aningaasarsiornikkullu imminut napatissinnaaneq matumani ima isumaqarpoq naalagaaffiup nunatsinnut ataatsimoortumik tapiissutigisartagaasa piffissap ingerlanerani nutaamik isummerfigisariaqartoq aammalu isumaqatigiinninniutigineqartariaqartoq.

Nunanik allanik niueqateqarnikkut aningaasarsiorneq nunap atugarissaarnikkut ineriartornerata siuarsarneqarnissaanut pingaaruteqarluinnartuuvoq. Tamanna minnerunngitsumik nunamut Nunatsinnisut ittumut illuinnaasioqisumillu aningaasarsiorfiusumut kiisalu innuttaasutigut tunngavigisat ikittunnguunerat pissutigalugu nioqqutissanik kiffartuussinernillu paarlaateqatigiittarnissamik periarfissaqartitsisorujussuarmut atuuppoq. Nioqqutissanik kiffartuussinernillu isumatusaartumik paarlaateqatigiittarnerup atugarissaarnermik pilersitsinissamut periarfissat annertusitittarpai. Taamaattumik naalakkersuinikkut oqallinnermi Nunatta nunarsuup sinneranut niueqatiginninnerata suli aallunneqarnerulernissaa pingaartuuvoq.

Aamma Naalakkersuisut isumaqarput Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni sulianik taamatut agguataarinerup allanngortinneqarnera nunatta siunissami imminut napatittumi aningaasarsiorneranut aqqutissaaratarsinnaasoq.

Inuiaqatigiinni aningaasartuutinik ilusilersuinerup allanngortinneqarnera iluatsippat soorlu aalisakkanik, qalerualinnillu tunisassiat naleqarnerulersillugit, tiguinnarianngorlugit tunisassiat suliarineqartarnerat nunami maani pisinnaaleraluarpat.

Tamatumuunakkut aamma periarfissaqalissagaluarpoq tunisassiornerup taassuma malitsigisaanik allanik ingerlassaqalernissaq. Aningaasarsiornikkut imminut napatinnerulernissamik isumalioqatigiissitat siunnersuutaat pingasunik toqqammaveqarpoq. Siullermik kikkut tamarmik inuiaqatigiit aningaasarsiornerannut peqataanerulerneratigut, ilanngullugu ilinniartitaanerup qaffasinnerulerneratigut sulinuteqartoqarnissaa. Aappassaanik pisortat ingerlataasa annikillilernissaannik nunap aningaasarsiornikkut nammassinnaasaanut naapertuuttunngorlugit; pingajuattullu inuutissarsiutit imminnut annertusiartortittut pilersinnerinik. Anguniagaq tassaavoq aningaasarsiorneq imminut napatittoq Kalaallit Nunaanni namminerisamik tunisassiornerup atuineq aammalu ileqqaagaqarneq annertunerujartortumik matussusertariaqarpaa.

Tamatumunnga peqatigitillugu suleqatigiinnissamut isumaqatigiissutip atuuttup allanngortinnissaa pillugu Naalagaaffimmik isumaqatigiinniarnissat aallartitsinnagit piumasaqaatit makku naammassineqarnissaat Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat kissaatigisaat Naalakkersuisut isumaqatigaat ukuusut:

Aningaasaqarnikkut iliuusissanik pilersaarusiortoqassasoq aaqqissuussaaneq pitsaanerusumik nakkutigineqartoq tunngavigalugu. Suliassaq pineqartoq Naalakkersuisut ilaatigut Aningaasarsiorneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnik pilersitsinikkut aamma naalakkersuinikkut aningaasarsiornikkullu ingerlatsineq pillugu nalunaarusiaq 2004-mi saqqummiunneqartussami aamma 2005-imut Aningaasanut inatsisissamut siunnersuummut ilaatigullu Naalakkersuisut sammeqqinniarpaat.

Nunatsinni inuussutissarsiutit ataatsimut ineriartortinnissaannut iliuusissanik pilersaarusiortoqassasoq iliuusissallu aallartinneqassasut. Suliassaq pineqartoq Naalakkersuisut ilaatigut inuussutissarsiornermik ineriartortitsinermut ataatsimut ataatsimiititaliap nalunaarusiaata ilaanut tunngatillugu ingerlatitseqqinnermi sammineqqinniarpaat.

Pisortat ingerlatsinerisa annertuumik allanngortinnissaannut annikillisinnissaannullu iliuusissatut pilersaarusiortoqassasoq iliuusissallu aallartinneqassasut. Suliassaq pineqartoq Naalakkersuisut ilaatigut aaqqissuussaaneq pillugu isumalioqatigiissitami pisussaaffinnik akisussaaffinnillu agguataarsimanerat pillugu kommunenut tunngasunik suliaqartussamik ingerlatitseqqinnermi sammineqaqqinniarpaat, kiisalu

Innuttaasut ilinniartitaanerisa malunnartumik annertusitinnissaannut iliuusissatut pilersaarusiortoqassasoq iliuusissallu aallartinneqassasut.

Inunnik isumalluuteqarneq

Namminersorneq aningaasarsiornikkut imminut napatittunik ingerlaasilik pilersinniaraanni inuussutissarsiutit suliffeqarfiillu ataasiakkaat pitsaasunik sinaakkutissinneqartariaqarput. Piginnaasaqarluartunillu sulisoqarsinnaasarnissaq suliffeqarfinnut ataasiakkaanut aalajangiisuulluinnartarpoq.

Eqqortumik oqaatigalugu inuiaqatigiit aningaasarpassuit atuartitaanermut ilinniartitaanermullu atortarpaat. Taammaattumik Naalakkersuisut isumalioqatigiissitat isumaqatigaat oqarmata misissuilluartariaqartugut paasiniarlugu inuiaqatigiit atuartitaanermut ilinniartitaanermullu aningaasaliissutigisartagaat qanoq pissarsissutigisarnerivut.

Aamma Naalakkersuisut Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat kaammattuutaat isumaqatigaat unaasoq: suliffeqarnikkut ilinniartitaanikkullu politikki allanngoriartornernut matuma siuliani taaneqartunut naleqqussarneqassasoq kinguaariinni tulliuttuni sulisussat inuussutissarsiutinut qaffakkiartortunut ilinniartitaanissaat qulakkeerumallugu.Tamatuma kingunerissavaa sulisorineqarsinnaasut ullumikkornit annertunerusumik ingerlaavartumillu ilinniagaqaqqissinnaanissaasa qulakkeerneqartariaqarneranik, ilutigalugulu aamma ullumikkornit annertunerusumik tunngaviusumik piginnaasaqarfigisassat pingaarnerutinneqartariaqarnerannik suliffiusinnaasuni tamani atorneqarsinnaasussanik.

Nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasut

Isumalioqatigiissitat imminerminnut suliassiissut naapertorlugu nunanut allanut sillimaniarnermullu pissutsit qulaajaqqissaarpaat. Isumalioqatigiissitat qulaajaanerisa ersersippaat nunanut allanut tunngasunut oqartussaanerput misissorniaraanni naammanngitsoq inatsisit malillugit oqartussaaneq kisiat alapernaassallugu. Qulaajaanerummi takutippaa pissusiviusut malillugit annikinngitsumik nammineerluta nunanut allanut tunngasunut oqartussaalereersugut, pingaartumik inuussutissarsiutinut kulturimullu tunngasut eqqarsaatigalugit.

Naalakkersuisut isumaqarput Kalaallit Nunaata nunanut allanut politikiata kiffartuussiviatalu nunap nunanik allanik niueqateqarnera ikorfartortariaqaraa; nunami inuusstissarsiutitigut taama ataasiinnaatigisumik toqqammavilik pinngitsoornani annertujaamik nunanik allanik niueqateqartariaqarpoq. Tassunga ilanngullugu nuna EU-mut atatillugu suleqateqarluni peqataasariaqarpoq. Aamma pisariaqarpoq killeqarfiit qaangerlugit immami mingutsitsinerit annikillilerniarlugit iliuutsit suulluunniit Kalaallit Nunaata illersussagai, inuimmi napasinnaassappata immap minguitsuunissaa apeqqutaalluinnarmat.

Naalakkersuisut isumalioqatigiissitat aamma namminersorneq pillugu ataatsimeersuartut isumaqatigaat tikkuartuimmata nunap nunanut allanut sillimaniarnermullu politikia annermik imminut aqunnermi oqartussanit aalajangersarneqartariaqartoq, aamma oqartussat pineqartut naligiittut peqataasariaqartut naalagaaffimmi nunanut allanut sillimaniarnermullu peqatigiilluni politikip aalajangersarneqarnerani.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat aamma namminersorneq pillugu ataatsimeersuartut isumaqarput Kalaallit Nunaata illersorneqarnissaa pillugu USA-p Danmarkillu 1951-imi isumaqatigiissutaat isumaqatigiissummik nutaamik taarsertariaqartoq. Tamatumunnga tunngavilersuutigineqarpoq isumaqatigiissut taamani atulermat pissutsit massakkut pissutsinit allaanerulluinnarmata. Taamanikkut nunarput nunasiaavoq apeqqummilu uani oqaasissaqanngivilluni. Tamatumunnga illua-tungiliullugu taasariaqarpoq sorsunnersuit aappaanni nunarsuarmi inupparujussuit ilaasa naalliutsitaanerat eqqaamaneqarluarmat. Ilannguttariaqarpoq sorsunneq nillertoq taamanikkut aallartilersoq pissutigalugu amerikamiut qanigisaminniit navianartorsiortitaanissartik kissatiginngilluinnarmassuk.

Naalakkersuisut ukiuni kingullerni USA-mik Danmarkimilu naalakkersuisunik attaveqartarnitik aallaavigalugit oqaatigisariaqarpaat USA-p nutaamik isumaqatigiissuteqarnissamik upperinnilersinniarnissaa assut ajornakusuussasoq. 1951-illi kingorna nunatsinni avatitsinnilu pissutsit nalinginnaasut annertuumik allanngoriarnerat eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut isumaqataapput isumaqatigiissut siunissami ungasinnerusumi allanngortittariaqartoq allanngortinneqarfimmi nalaani pissutsit aallaavigalugit.

Nunap iluani qitiusumik aqutsineq

Nunami maani demokrati nutaajoqimmat Naalakkersuisut nuannaarutigaat isumalioqatigiissitat annertujaamik nassuiaateqarmata demokratip ilusai nalinginnaanerusut pillugit aammalu pissutsit inuianni uatsinni demokratip atuuffigisai eqqarsaatersorfigalugit. Soorlu isumaliutissiissummi takuneqarsinnaaasoq atuarneqarsinnaallunilu demokrati pillugu paasinnittariaaserput akuttunngitsumik nutaamik nalilersortariaqartassavarput, inuiaqatigiimmi aammalu pissutsit demokratip atuuffigisai allanngoriartortarmata.

Aamma isumalioqatigiissitat siunnersuutigaat killeqaraluartumik inunnik taasisitsisisarnerup atorneqalernissaa aammami inunnik taasisitsinertigut apeqqutit ataasiakkaat pingaarutilillit nunamut inuiaqatigiinnullu attuumassutillit qulaarneqarsinnaasarmaata, sinniiseqarlunimi demokrati ilaannilusooq nikeriarneq ajulersutut inissittuuissinnaasarpoq. Eqqarsaatersuutit taamaattut Naalakkersuisut isumaqatigaat.

Ataasiakkaat tikinngikkaluarlugit Naalakkersuisut tikkuassavaat Inatsisartut aamma Naalakkersuisut pillugit isumalioqatigiissitat eqqarsaatersuutaat. Inatsisartut aamma Naalakkersuisut pillugit Inatsisartut inatsisaata annertunerusumik allanngortiterneqarnissaanut atatillugu isumalioqatigiissitat nalilersuineri siunnersuutaallu nalilersuinermi ilaatinnissaat  pissusissamisuussaaq. Kiisalu Naalakkersuisut isumalioqatigiissitat isumaqatigaat kissaatiginartimmassuk Naalakkersuisuni ilaasortat akisussaanerat pillugu Inatsisartut inatsisaata ersarinnerulersinneqarnissaa atoruminarnerulersinnissaalu.

Oqaatsit

Oqaatsit pillugit isumalioqatigiissitat isummersuutaat takinngeqaat, taamaakkaluartorli inerniliinerit ersaripput, pingaartumik oqaatsit Inatsisartut oqaluttarfianniit atorneqartut pillugit. Naalakkersuisut isumalioqatigiissitat isumaqatigaat oqaatsit Inatsisartut oqaluttarfianniit atukkat qinerseqataasinnaanermut qinigaasinnaanermullu attuumassuteqarnerarlugit allammata. Tamanna tunuliaqutaralugu Naalakkersuisut pissutissaqarsorinngilaat Inatsisartut suleriaasianni 53-ip allanngortinneqarnissaa, taannami malillugu Inatsisartut oqallinneri ingerlanneqartussapput kalaallisut qallunaatulli malinnaaffigineqarsinnaassallutik, aammalu ilaasortaq qallunaatut oqaluttuuppat ataatsimiinneq kalaallisut malinnaaffigineqarsinnaassalluni.

Kiisalu oqaatsit pillugit akaareqatigiinnerulernissamik isumalioqatigiissitat inuiannut kaammattuutaat Naalakkersuisut isumaqatigaat, aammalu ataatsimoortitsinermik politikkeqalernissaq, integrationspolitikkeqalernissaq  ineriartortinneqartariaqartoq. Pingaarpoq oqaatsit akerleriissutaanerat pissutigalugit qanga massakkullu suli nunarsuup ilaani pisartut ajoqisut eqqumaffigissallugit. Aamma nunarsuarmi ataatsimullusooq katikkaluttuinnartumi sungiukkiartussavarput oqaatsinik arlalinnik ilisimasaqarnissarput.

Ataatsimoornissap pingaaruteqarnera

Isumaliutissiissut pillugu Naalakkersuisut inaarutaasumik inassuteqannginnerminni kissaatigaat nuannaarutigalugu oqaatigissallugu isumalioqatigiissitat isumaqatigiissut annertoqisoq pissanganaqisorlu saqqummiussarimmassuk. Tamatuma aammalu namminersorneq pillugu ataatsimeersuarneq ukioq manna 22. aamma 23. oktober ingerlanneqartumi inerniliinerit tunuliaqutaralugit Naalakkersuisut neriuutigaat isumaliutissiissut pillugu Naalakkersuisut tamakkiinerusumik inassutaat Inatsisartunit ersarissumik taperserneqassasut. Aammami maluginiarparput Danmarkimi naalakkersuisut illua-tungerisaminni avissaartuunnerit qanoq iluaqutiginiartigigaat, tassa kammalaativut savalimmimiormiut inuiattut akuerineqarnissartik piumasaralugu Danmarkimi naalakkersuisunik isumaqatiginninniaraluarmata inuiaat inatsisartullu aveqqasut tunuliaqutsiullugit. Taamaattumik sunaluunniit akigalugu taamatut pisoqarnissaa ingalassimaniarniartigu, takoriikkammi orniginanngeqaat, sallaatsumik oqaatigalugu.

Paasisitsiniaaneq inunnillu taasisitsineq

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat arlaleriaqalutik erseqqissartarpaat namminersornerunermiit namminersornermut alloriarnissamut apeqqutaalluinnassasoq nunatsinni inunnik pituttuisumik taasisitsinissaq, tassa taasinermi peqataasut akornanni amerlanerit namminersulernissaq politikerit isumaqatigiissutigiumaagaat aatsaat isumaqatigissappassuk piviusunngortinneqarsinnaassasoq. Naliliineq taamaattoq Naalakkersuisut isumaqatigilluinnarpaat.

Taamanikkussami qinersisartut ilisimasariaqarpaat angigassartik naaggaagassartilluunniit suunersoq. Taamaaattumik namminersulernissamik paasisitsiniaaneq oqallinnerlu ingerlareersut nangittariaqarput pituttuisumik inunnik taasisitsinissap qaquguugaluarnersoq pisussap tungaanut. Ukiumi tullermi ukiunilu pilersaarusiorfinni aningaasat inatsisissaannut siunnersuummut ilanngussaminni Naalakkersuisut taamatut paasisitsiniaanissamut oqallinnissamullu, pingaartumik nunatsinni aammalu ilaatigut Danmarkimi ingerlanneqartussanut atugassanik immikkoortitsipput.

Suliap ingerlaqqinnissaa aammalu Naalakkersuisut inassutaat

Pissutsit isumalioqatigiissitat sammisaat pingaarnerusutigut marluinngorlugit avinneqarsinnaapput.

Ataatsimoortut arlaat tassaapput suliat naalagaaffimmiit Namminersornerullutik Oqartussanut isumagisassanngortinneqareersut. Taakku pillugit isumalioqatigiissitat inassutaat siunnersuutaallu Naalakkersuisut Inatsisartullu isumaqatigippatigik tunngaviatigut isigalugit ingerlatitseqqinnermi erniinnaq aallartinneqarsinnaapput.

Ataatsimoortut allat tassaapput nunatta Danmarkillu akornanni pissutsit, assersuutigalugit nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasut aammalu Kalaallit Nunaata inatsisinut tunngaviusunut aammalu inatsisinut inuiannut tamanut atuuttunut qanoq inissisimanerannut tunngasut. Taakku ersarinnerusumik timitalerniannginnerini utaqqeqqaartariaqassapput nunatsinni Danmarkimilu oqartussat isumaqatigiinniarnerminni nalilersuinissaat ersarinnerusunillu inerniliinissaat.

Periusissaq atorsinnaasoq eqqarsaatigineqarsinnaasoq tassaavoq Inatsisartuni ilaasortanik ilaasortalersukkamik isumaqatigiissitaliornissaq, soorlu ukiuni 1975-imiit 1978-imut Namminersorneruneq pillugu Isumalioqatigiissitat ingerlanneqarnerata assinganik.

Naatsorsuutigineqarpoq ataatsimoorluni nutaamik isumalioqatigiissitassat nunatsinni Danmarkimilu naalakkersuisut peqatigiillutik pilersissagaat  aammalu amerlaqatigiinnik ilaasortaqassasut, tassa ilaasortat arfineq-marluk Danmarkimi naalakkersuisut toqqassagaat partiit Folketingimi ilaasortaatitaqartut qanoq amerlatigisunik ilaasortaatitaqarnertik toqqammavigalugu inassuteqarnerat malillugu, ilaasortat allat tallimat nunatsinni Naalakkersuisunit toqqarneqassallutik partiit ataatsimooqatigiilluunniit allat qanoq amerlatigisunik ilaasortaatitaqarnertik toqqammavigalugu inassuteqarnerat malillugu, taavalu nunatta Folketingimi sinniisai marluk tapertaliullugit. Taamaaliornikkut Naalakkersuisut kissaatigaat nunatta Folketingimi sinniisai marluk aammattaaq namminiilernissatsinnut akisussaaqataassasut.

Taakku saniatigut nunatsinni Danmarkimilu naalakkersuisut peqatigiillutik isumalioqatigiissitat siulittaasussaat toqqassavaat. Naalakkersuisut assut kissatigaat isumalioqatigiissitanut siulittaasunngortussaq tamatumuuna kalaaliussasoq.

Nunatta Danmarkillu akornanni pissutsit toqqammaviisigut allanngortinneqartussaatillugit Inatsisartut Folketingimiittut nunatsinnilu Inatsisartuneersut annertuumik tapersiisarnerannik ileqquusartoq Naalakkersuisut nangikkusuppaat. Taamaattumik Naalakkersuisut Inatsisartunut inassutigissavaat nunatsinni Naalakkersuisut Danmarkimi naalakkersuisunut siunnersuutigissagaat ataatsimoorluni isumalioqatigiissitaliortoqassasoq danskinik kalaallinillu ilaasortalimmik.

Naggataatigut Naalakkersuisut inassutigissavaat Inatsisartut ataatsimiititaliamik suliamik uuminnga sammisaqartussamik aammalu isummerfissatut siunnersuutip uuma aappassaaneerneqannginnerani sukumiinerusumik suliaqartussamik pilersitsissasut, ammalu isumalioqatigiissitap ukiuni marlunni suliassaminnik suliaqassasut.

Tassunga atatillugu Naalakkersuisut Inatsisartunut nalunaarutigerusuppaat Naalakkersuisut namminersulernissamik suliaqarnerminni suut tamaasa eqqarsaatigalugit Inatsisartut annertunerpaamik peqataatikkusummatigik, tamatumanilu orniginarluni malinnaasussanik pilersitsinissaq. Taamaattumik Naalakkersuisut Inatsisartuni ilaasortanut inussiarnersumik siunnersuutigissavaat suliamik uuminnga sammisaqartussamik ataatsimiititaliamut ilaasortassanik toqqaanissaminni aammattaaq malinnaasussaniissinnaaniissaat eqqarsaatiminniitissagaat.

Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisuniit Inatsisartut qinnuigissavagut isummerfissatut siunnersuut una pingaartoq akuersaartumik suliarissagaat, tassuunami kikkut nunatsinniittut tamarmik aammalu naalagaaffeqatigiinnermi aalajangeeqataasartut amerlasuut pissusissamisoortumik utaqqimaarmassuk suliassaq una imaannaanngitsoq pissanganartorli qanoq ingerlanniarneripput.

Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartut suliaq imaannaanngitsoq pillugu oqallilluarnissaannik Naalakkersuisut sinnerlugit kissaakkusuppakka. Qujanaq.

Per Rosing Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Namminersornermut, Aatsitassanut Inatsisinillu atortitsinermik Naalakkersuisumut qujavugut. Tullinnguupput partiit oqaaseqartui, siullermillu oqaaseqassaaq Jonathan Motzfeldt, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Siumup oqaaseqartua.

Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat suliartik naammassivaat maannalu Naalakkersuisut isumaliutissiissut saqqummiuppaat. Suliaq taanna annertoqalunilu peqqissaarussaavoq, maannalu nunatta naalagaafimmi inatsisitigut inissisimaneranut nunallu aqunneqarnerata allanngortinneqarnissaanik uagut nammineerluta piareersaateqarnitsinnut naalakkersuinikkut tunngavissiisuussalluni. Isumalioqatigiissitat annertuumik suliaqarsimanerannik Siumumiit qutsavigalugillu pilluaqquakka.

Aallarniutitut nalunaarutigissavara isumaliutissiissutip suliarineqarnerata imarisaanut pingaarnernut apeqqutinullu tunngaviusunut siullermeerinninnermi, kiisalu isumaliutissiissummi siunnersuuterpassuarnut kaammattuutigineqartunullu tunngatillugu annikitsualuttortai ilanngullugit tamatuma kingorna ataatsimiititaliaagallartumit sammineqarnissaanik Naalakkersuisut siunnersuutaat Siumumit isumaqatigigatsigu.

Aamma Siumut sinnerlugu nalunaarutigisinnaavara isummanik pingaarnernik Naalakkersuisut eqikkaanerat saqqummiussissummi nassuiaatigineqartoq tunngaviusumik isumaqatigigatsigu. Immikkoortortalli ataasiakkaat oqaaseqarfigilersinnaagit ataatsimiititaliaagallartup sulinera utaqqimaaqqaarniarparput.

Pissusissamisoorluinnarlunilu eqqortuuvoq naalagaaffeqatigiinnermi inissisimanitsinni imminullu aqutsiviginitsinnut inuiaqatigiinni sammisaq taama pingaaruteqartigisoq qanittumit ungasissumillu isummanik saqqummiussinerpassuarnik nassataqartussaammat. Tamanna inuiaqatigiinnut naqisimaneqanngitsumik naalakkersugaasunut ingerlalluarnermut ersiutaavoq. Taamaammat Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat ammalluinnartumik suleriaaseqarnerat Siumumit eqqortutut isigaarput, taamatullu ammasumik periuseqarnerup ingerlaannarnissaa isumaqatigalugu, inuillu taasisinneqarnerannik naggaserneqartariaqartutut isigalugu. Inuiaqatigiinni tunngaviusumik pissutsit allanngortinneqartussaatillugit inuiaqatigiinni kikkulluunniit tamarmik isummerlutillu akisussaaqataanissaat pingaartuuvoq.

Tamanut ammasumik oqallinnermi taaguutit ilaatigut paatsuungatitsisarsimapput, soorlu oqaatsit “namminersorneq “, „nammineerneq“ „imminut tunngasuni aalajangiisinnaaneq“ taaguutit assigiinngitsut atorneqaqattaartarsimapput, sunarpiarlu siunnerfigigipput paatsuungassutaatilertarsimallugu.

Namminersornerunerup ukiut 25-ngajaat matuma siorna atuutilernera aqqutitsinni maannamut alloriarnitta pingaarnersarisimavaat. Pissutsit uagut atukkavut pillugit annertuumik nammineerluta aalajangiisinnaassuseqarnerput ukiut untritillit kuartianni maannakkut sungiusimalersimavarput, tamattami nalunngilarput landsråditoqqat suliarisimasaat akisussaaffiilu Inatsisartullu ullumikkut suliarisartagaat akisussaaffiilu annertoorujussarmik assigiinngissuteqartut. Aamma nalunngilarput namminiilivinnissatsinnut tamakkiisumut piareersimalernissatsinnut piffissaq suli ingerlaqqaartariaqartoq. Taamaattumik erseqqilluinnartumik oqaatigilara, ullumikkut Siumumut apeqqut isummerfissaq tassaasoq Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat suliakkerneqarnertik tunngavigalugu siunnersuutaata, Naalakkersuisut saqqummiussissutaanni nassuiaatigineqartup piviusunngortinneqarnissaanik siunnersuut. Nalinginnaanerusumik oqaatigalugu imaappoq, suliassaq tassaasoq namminersulernissamut siunnersuummik saqqummiussinissaq namminersornerunerluunniit pillugu inatsisip naleqqussarneqaannarnissaa, tassalu isumalioqatigiissitat ajunngivissumik tunniusimalluarlutillu suliarisimasaat.

Taamaammat tamanna qaa, aallutsigu namminiilivinnissamullu apeqqut suliassamut tamatumunnga ilaavoq.

Taamatut isummerneq tunngavigalugu piffissami aggersumi suliassamik piareersaanissamik Naalakkersuisut naliliinerat Siumumit isumaqatigaarput.

Suliassaqarfinnut Namminersornerullutik Oqartussanit tiguneqareersunut tunngatillugu Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat kaammattuutaannik suliaqarluni ingerlaqqinneq ingerlaannartumik aallartinneqartariaqarpoq. Suliamut tamatumunnga Naalakkersuisoqarfimmik nutaamik atuutilersitsinissaq Inatsisartut qanittukkut aalajangerpaat, taamaammallu Naalakkersuisunut ilaasortanngorlaap piaartumik sulilernissaa Siumup kissaatiginartippaa. Suliallu ilaata tamatuma eqaatsumik pilertortumillu ingerlanneqarnissaanut Namminersornerullutik Oqartussani oqartussaaffiit tamarmik tunniusimalluarlutik peqataanissaat Siumumit kaammattuutigineqassaaq.

Namminersornerullutik Oqartussani allaffeqarfiup pitsaasumik peqataanera Siumumit paasinninnerput malillugu Naalakkersuisuni ataatsimiititaliarsuanngortussamilu sulinerup iluatsilluarnissaanut tunngavissat ilagissavaat.

Suliassat namminersorneruneq pillugu inatsimmi ilaatinneqanngitsut suliarineqarnerisa ingerlaqqinnissaat, tunngaviusumik inatsiseqarnermut inuiaallu akornanni inatsiseqarnermut tunngasut, nunanut allanut sillimaniarnermullu apeqqutit kiisalu Danmarkip Kalaallillu Nunaata akornanni aningaasanut tunngasut Danmarkimit peqataaffigineqarnissaat soorunami naatsorsuutigisariaqarpoq.

Naalakkersuisut siunnersuuteqarput 1970-ikkunni namminersornerulerneq pillugu ataatsimiititaliarsuarmut assingusumik inatsisartutigut ataatsimiititaliamik pilersitsisoqassasoq. Siunnersuut taanna Siumumit taperserparput, taamatummi ataatsimoorussamik ataatsimiititaliarsualiorneq naqisimaneqanngitsumik naalakkersugaanermi suleqatigiinnerummat pitsaasoq, taamatullu inatsisartoqarnikkut katersuuffik taamaattoq atorlugu isumaqatigiinneq anguneqartoq danskit Folkengianni maanilu Inatsisartunit tamakkiisumik tapersersorneqassasoq naatsorsuutigineqarsinnaammat.

Ataatsimiititaliarsuup ilaasortalerneqarnissaanik Naalakkersuisut siunnersuutaat Siumumit isumaqatigineqarpoq. Aamma Siumumit isumaqatigineqarpoq ataatsimiititaliarsuup taamaattup siulittaasorisassaa tamatumuuna kalaaliusariaqartoq, tamatumalu qallunaat naalakkersuisuinut Naalakkersuisunit siunnersuutigineqarnissaa kaammattuutigissallugu. Soorunami eqqumaffigissavarput piffissanngorpat inuk siunnersuutigisassarput kalaallit qallunaallu isummernerinut katersuuffiusinnaasariaqarmat.

Ataatsimiititaliarsumi sulineq sivitsortoorsinnaammat aamma aarleqqutigineqartuarsinnaavoq. Taamaammat taamatut sulinerup piffissamut killiliivigineqartariaqarnera Siumumit isumaqatigaarput.

Siumumittaarli ilanngullugu siunnersuutigissavarput nunanut allanut tunngasuni sulineq ingerlareersoq allannguuteqarani ingerlaqqissasoq. Statsministerip 2002-mi ammaalluni oqalugiaata tunngavigalugu Siumut isumaqarpoq nunanut allanut tunngasuni oqartussaanerup annertusineqarnissaanik statsministerip neqeroorutaa ilassilluarneqartariaqartoq, taamaalilluni tamanna maannakooreersoq namminersorneruneq pillugu inatsimmut ilanngunneqarsinnaassammat. Tamatuma inatsisartutigut ataatsimiititaliarsuarmit nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngassutilinnik suliaqarnerup, namminersorneruneq pillugu inatsimmut pissusissamisoortumik taartaasuussaasup ingerlaqqinnissaa soorunami akornusertariaqanngilaa. Aamma aatsitassanut tunngasutigut Naalakkersuisut qallunaat naalakkersuisuinut oqaloqatigiissutigeriigaattut suliniutinut tunngatillugu taamaappoq.

Piffissami aggersumi namminersorneq pillugu isumaqatigiinniarnissani nunap ataaniittunik iluaquteqarsinnaatitaanermut piginnaatitaaneq Siumumit anguniakkat pingaaruteqarluinnartut ilagaat, soorluttaaq naalagaaffeqatigiinnermi oqartussaasunut tunngatillugu eqqartuussivittut oqartussaasut pisinnaatitaaffiisa erseqqinnerusumik isumasiornissaa erseqqissaatigineqartariaqartoq.

Namminersulernissaq pillugu oqallinnermi namminersornerulernermi Qallunaat Nunaata nunatsinnut aningaasaliissutigisartagaasa imaaliinnarlugit annikillisinneqarnissaannik oqaatiginiagaqartarneq Siumup pissutissaqartumik mianersoqqutigissavaa. Kalaallit Nunaata Naalagaaffeqatigiinnerup iluani namminersornerata namminersornermik suliaqarnerup anguniagai inuiaqatigiillu ineriartornissaannik pisariaqartutut naatsorsuutigineqartunut piffissaq atugassaq apeqqutaatilluinnarlugit aningaasaliissutigineqartartut annertusineqarnerannik kinguneqarsinnaammat tamanna taamatuttaaq tunngavissaqarluartuusinnaavoq.

Nunatta soorunami aningaasaqarnerata pitsaanerulersinneqarnissaa innuttanut pitsaanerpaamik inuiaqatigiittut inuuffigisatta aningaasalersuiffigineqarnerani, kiisalu inuiaqatigiittut aningaasaqarnikkut imminut napatilivinnissamut ineriartornittta ingerlaannarnissaanut piginnaasatta sapinngisattalu periarfissaattut isigineqartariaqarput.

Siumumittaaq  maluginiarneqarpoq, soorlu aamma Naalakkersuisut oqaaseqartuata tamanna erseqqissaraa, oqaatsit pillugit isumalioqatigiissitat isumaliutersuutaat naatsuusut eqqoqqissaartuusulli. Kalaallisut oqaatsivut inuiattut oqaaserigatsigit siunissamilu pisortatigut oqaasiussammata erseqqissumik oqaatigerusupparput. Ineriartoqqinnissatsinnut oqaatsit allat, assersuutigalugu oqaatsit allat tuluilluunniit oqaasii, ilinniartariaqaratsigit ineriartornitta ingerlaqqinnissaanut tunngaviussasut qularutiginngilarput.

Minnerunngitsumik uagut nammineq suliffitsinnut, Inatsisartunut atatillugu isumalioqatigiissitat oqaasertaliinerannik isumaqatigisavut oqarput, issuarpara: “tamanna qinersinermut qinigaasinnaanermullu peqatigitillugu isiginiarneqartariaqartoq.”  Tamannalu tunngavigalugu isumaqataavugut suleriaatsimi atuuttumi § 53 allanngortissallugu pissutissaqanngitsoq.

Isumalioqatigiissitat arlaleriarlutik erseqqissagaattut piginnaatitaaffeqarneq pisussaaffeqarnerlu imminnut malittariittariaqartut oqaatigineqarpoq. Taamaammat isumaliutissiissut imaqarpoq illersornissamut, pisussaaffeqarnissamut inuiaqatigiinnillu sullissinissamut pisussaatitaanissamik isumaliutigineqartut namminersorneq pillugu suliap ingerlaqqinnerani suliarineqartariaqartut. Tamatumanissaaq isumalioqatigiissitat isumaqatigaavut.

Innuttanut paasititsiniaanissap oqallitsitsinissallu pingaaruteqarnerat Naalakkersuisut erseqqissarmassuk tamanna namminersorneq pillugu suliaqarnerup ilaatut pingaarutilerujussuusoq Siumumit isumaqarpugut. Kalaallit Nunaata namminersortutut inuiaqatigiinni nutaamik aaqqissuunneqarnerani piginnaatitaaffiit pisussaaffillu eqqarsaatigalugit namminersornerup qanoq kinguneqarnissaanik innuttaasut paasissutissinneqartariaqarput.

Naggasiilerninni oqaatigilara inuiaat kalaallit inuiaat tamalaat inatsiseqarnerisigut inuiattut akuersissutigineqarnissaannik isumalioqatigiissitat Naalakkersuisullu annertuumik pingaartimmassuk taamatuttaaq annertussusilimmik Siumut pingaartitsisoq. Suliamut pissanganartumut tamanna pingaaruteqarpoq.

1951-imi statsiministeria atuagannguamik saqqummersitsivoq, taannalu issuaavigilaarusuppara. Atuagaq taaguuteqarpoq: “Inuiaat kalaallit inuiattullu eqqarsartaasiat” allanneqarsimasoq provstiusimasumit C.W. Schultz-Lorentzenimit atuakkiarineqartoq. Issuarpara: “Inuiaat kalaallit oqaluuserineqaraangata suminngaaneersuunerat, inunnik Kalaallit Nunaata sineriaani inooqatigiinnik inuttalittut angerlarsimaffilittullu taamaallaat eqqarsaatigineqarneq ajorput. Inuiannik paasinnittarnitsitut inuiaapput innuttaaqatigiiusut. Namminerisaminnik oqaaseqartuupput eqqaamiuminnit qaninnerpaanit immikkoortut. Ukiut tusintillit ingerlanerini nammineq oqaluttuarisaanerminnik paasiniassallugu ajornakusoortumik pigisaqarput. Inuussutissarsiornikkut ileqqoqarput, nunami issittumi inuuniarnikkut atugassarititaasut artornartut ajugaaffigisinnaallugit akiuussinnaassusermik inerisaasimasut. Qangaaniit  pigiliussanik eqqaamaneqaannanngitsunik allattugaannaanngitsunillu, inooriaatsimikkullu ileqquliussanik  eqqarsartaatsikkullu tamakkiisumik katitikkanik siuaasaminnit ileqqunik kingornussaqartut”. Inuiannik  kalaallinik ilisimannilluartoq  inuk taanna ajunngitsoq nammineerluni qallunaavissuuvoq.

Erseqqissumik oqaatigilara, nunarput nammineerluni inuiaqatigeeqarfiussasoq Siumumit pissusissamisoortumik inaarutaasumik angusassatut isigiuaratsigu. Taama tunngaviusumik isummernerput qularutigisimanngisaannarparput, aammali aalajangiusimallutigu anguniagaq eqqarsaatigilluakkamik peqqissaarussamillu suliaqarnikkut anguneqartariaqartoq, taamaalilluta ullut arlaanni immitsinnut meeqqavullu isaasigut qiviarlugit oqarsinnaassagatta: „Maanna piareerpugut“.

Taama oqaaseqarluta Siumumit isumaqatigaarput Naalakkersuisut najoqqutassatut siunnersuutigisaat tunngavigalugit suliap nangittumik ingerlanissaa Ataatsimiititaliaagallartumi annnikitsualukkuutaarnerusumik sammisaqarnissaq inimilu maani inaarlugu suliarinninnissaq qilanaarluta peqataaffigissavagut.

Per Rosing Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt Siumuminngaanneersoq qutsavigaarput, tullinnguupporlu Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Ukiut 25-it matuma siorna ullumikkut ulloq sineriassuatsinni inuusuit Aasianni Kattuffiliorusullutik katersuupput.

Katersuupput  allannguiffigerusullugu danskit nalagaaffiannit naqisimaneqarneq, katersuupput allannguiffigerusullugu sutigut tamatigut nunagisamut oqartussaaqataatinneqanginneq, katersuupput allannguiffigiumallugu inuiattut inuuniarnermi atukkamikkut naligiinngeqisumik atugassaqartitaarusukkamik, katersuupput inuiattut kiffaangissuseqalerumallutik inuiattullu akuerineqaqqullutik namminersulernissamillu noqqaassuteqarniarlutik.Taamaaliorput nunarsuarmioqataasutut tamakkiisumik inuiassuit allat akornanni naligiissitaasutut inooqataalerusullutik. Sinerissamut siammaapput ilaseralutalu peqataaqqulluta. Maanna inuiaat kalaallit namminersulernissamik anguniagaqartut kisimiingillat, nunarsuarmioqatitsinnimi uagutsituulli anguniagaqartunik inuiappassuaqalersimavoq illersugassatsinnik illersortissatsinnillu.

Inuit Ataqatigiinnik nuannaarutigarput massakut Naalakkersuisut nammiinersulernissatta piviusunngortinniarneqarnissaa pimoorullugu timitalersorniarlermassuk. Suliassaq annertooq imaannaanngitsorlu aallartinneqarpoq, annertuumik siunniuteqartussanik aalajangersaaffiusartussaq aamma mianernartunik.

Inuit Ataqatigiinni pingaartipparput piffissami aggersumi ataatsimoorluta suleqatigiinnissarput. Namminersulerniarneq allanik akuersaarnermik peqatiserinnertullu ingerlanneqartariaqarpoq, inuiaqatigiinnilu illersoqatigiinnerulernitsinnik ataatsimoornerulernitsinnillu kinguneqartariaqarluni.

Isertorneqassanngilaq namminersulerniarneq tamatsinnut piumaffiginninnermik annertuumik nassataqassammat, aamma ilaatigut pilliuteqartariaqartarnissaq piareersimaffigisariaqassavarput. Suna tamarmi oqitsuinnarsiorluni anguneqarsinnaasutut takorloorneqassanngilaq, kisianni ataatsimoorluni siunnerfeqarnerup, ataqatigiinnerup sulilluarnerullu nukissatsinnik tunisarumaarpaatigut.

Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiisitap Inatsisartunut inuiaqatigiinnullu isumaliutissiissutaa annertooq isummersorfigineqartussanillu inassuteqarterpassuarnik kaammattuutinillu ikigisassaangitsunik imaqartoq akunnialunnguit atorlugit  naammaginartumik oqaluuserineqarsinnaangitsoq.  Suliaq nunatta siunissaanut namminersulernissatsinnullu pingaaruteqaqisunik imalik peqqissartumik pipallataangitsumillu suliarineqartariaqarpoq.

Taamaattumik suliassat tamakku pillugit sulianik ataqatigiissarisussamik nutaamik naalakkersuisoqarfiliorsimaneq Inuit Ataqatigiinniit pissusissamisoortutut isigaarput. Tassungalu atatillugu Inuit Ataqatigiinniit aammaarluta siunnersuutigissavarput Namminersorneq pillugu Inatsisartut ataatsimiisitaliaannik Inatsisartut pilersitsissasut Naalakkersersuisoqarfiup inatsisartutigoortumik illua-tungissaanik suleqatissaanillu. Ataatsimiissitaliaq allatuulli Inatsisartut sinnerlugit Namminersorneq pillugu Naalakkersuisoqarfiup suliassaqarfiani pisunik malinnaallunilu suliat ingerlanerannik nakkutiliisuussaaq. Aamma siunnersuutigissavarput ataatsimiititaliap taasuma inuttassai tassaasasut nunatta Danmarkillu akornanni suleqatigiissitaliarineqartussami Inatsisartut sinnerlugit inuttaasussat.

Nunatta Danmarkillu namminersorneq pillugu suleqatigiissitaliassaat eqqarsaatigalugu inassutigissavarput ataatsimiisitaliassap suliassai erseqqissumik alajangersarneqassasut , tassaassasullu nunatta Danmarkillu akornanni akisusaaffiit suli nunatsinnut utertinneqarsimanngisut. Imatut paasillugu nunatsinni ullumikkut oqartusaaffigisagut ataatsimititaliami tassani attorneqassangitsut.

Inuit Ataqatigiinni  isumaqarpugut Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiisitap inassutai nunatta oqartussaaffigeriigaannut attuumassuteqartut Naalakkersuisunik oqartussaaffinnut attuumassuteqartunik sulianut ilangullugit timitalerneqarnissaat pisussaaffittut  suliakkiutigineqartariaqartut.

Inuit Ataqatigiinni aamma isumaqarpugut Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat inassutai kaammattuutaalu Naalakkersuisoqarfinnut ataasiakkaanut attuumassuteqartut pillugit Naalakkersuisut   itisilerinissaannut pisuussaaffilerneqartariaqartut apeqqutit aaliangersimasut pillugit innuttaasunik isumasiusinnaanerit  aqqutigalugit.

Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut piffissanngortoq killifipput pillugu ataatsimut isiginnilluni erseqqissaateqarlunilu naliliisoqarnissaanut. Taamaattumik Inatsisartut kajumissaassuagut namminersulernissaq pillugu sulinerup qanoq ingerlariaqqinnissarput silatusaartumik maannangaaq isumaliutigeqqullugu.

Pingittoorusunngilagut erseqqissassallugu namminersorneq pillugu eqqarsaatersornermi tunngavissaq pingarneq tassaammat nammineq aalajangiisinnaatitannermut pisinnaatitaaffik.

Tungavissaq alla pingaartoq tassaavoq oqaaseq namminersorneq paasineqassasoq nunatut naalagaffittut aaqqissugaassimaneq. Inuit Ataqatigiit paasinninnerput malillugu nuna namminersortoq tassaavoq naalagaaffik, Kalaallit Naalagaaffiat, taannalu pinnguuteqarpoq nunamik, inuinik, Inatsisartunik, Naalakkersuisunik, kiisalu nunap oqartussaaffianik paarsineq imaluunniit nakkutilliineq.

Ulloq ullumikkorpiaq Novemberip ulluisa 19-niani Inuit Ataqatigiit kattuffiat ukiut 25-t matuna siornagut Aasianni  pilersinneqarami anguniagaat pingaarnerpaaq tassaavoq nunatta namminersulernissaa. Anguniagaq tassaasimavoq taamanit allanit immikkooruterput. Maannali partiit tamarmik namminersulernisaq tunngaviatigut tapersersorpaat, aap inuiaqatigiit amerlanerussuteqartut aamma tapersersorpaat.

Ukiut 25-t ingerlaneranni namminersorneq pillugu paasinninnittarneq silarsuarmioqatigiit akornanni aamma ineriartorsimavoq. Silarsuarmi atortorissaaruteqarnikkut, attaveqatigiinnikkut, niuernikkullu siumukarneq sunniuteqarpoq killeqarfiit qarsuallugit suut tamarmik imminnut qilersorneqaranerannik.

Ullumikkut Naalagaaffeqangilaq namminersuittunik, imatut paasillugu tamakkiisumik ilaannakuunngittumillu nunamut allamut atanani imminut naalakkersortumik. Piffiit namminersuinnermik eqqarsaatersorfiusut qaangiutereerput uteqqinngisaannassagunarlutillu. Pissutsit piviusut taama erseqqitsigisumik oqaatigineqarsinnaapput.

Taamatut erseqqissaassalluta Inuit Ataqatigiit pisariaqartipparput nalunnginnatsigu oqaaseq ”namminersulivinnissaq” inuit akornanni paatsoorneqartartoq, imatut paasillugu namminersulivikkutagooq aatsaat naalagaaffinngussaasugut.

Oqareernittuulli ullutsinni nunarsuarmi nunaqanngilaq nunanik allanik isumalluuteqarani imminut pilersorlunilu napatittumillu. Qanga oqaaseq ”namminersorneq” taamatut paasineqartarpoq, kisianni ullutsinni oqaaseq taanna allamik isumaqalersimavoq, naatsumik oqaatigalugu oqaatsip ullutsinni qiteraa inatsisitigut naalakkersuinikkullu nammineq aalajangiisinnaatitaaneq.

Naalagaaffeqangilaq nammineq aalajangiisinnaatitaanngitsumik, tassa imaappoq inatsisitigut naalakkersuinikkullu oqaasissaqartuunngitsumik.

Tassunga ilangullugu Inuit Ataqatigiit isumaq alla tunngaviusoq erseqqissasassavarput. Inatsisit inuiannut tamanut tunngasut malillugit piumasaqaataanngilaq nunap namminersortup aningaasarsiornikkut imminut napatinnissaanik. Silarsuarmioqatigiit akornannut qiviarutta nunarpassuaqarpoq namminersortunik aningaasarsiornikkut imminut napatinngittunik nalagaaffinnillu allanik suleqatigisaminnik aningaasaliissutinik nappateqartunik. Naalagaaffiit nunat taamaattut assuarineqarneq ajorput avataaniit aningaasaliissutinik nappateqarnertik pissutigalugu.

Naalagaaffiup Danmarkip ataatsimoortumik nunatsinnut aningaasaliissutaanik eqqartuisarnerput aamma nalilersugassaqqissut ilagat,. Nalunngikkaanni nunat namminersortut amerlasuut ikiorsiissutinik annertuumik nappateqartuusut sooq kanngusuutissatut isigissavarput nunarput namminersortoq avaataaniit oqarta 20 % angullugu ikiorsiissutinik nappateqarpat. Avataaniit ikorsiissutit tassaassapput imminut ikiorsernermut atugassat, imaangitsoq pisortat allaffissornerannut atugassiat, kisiannili ineriartortitsinermut atugassat. 

 

Tassunga uiggiullugu oqaatigissavarput namminersulernissamik naalakkersuisoqarfik  kisiat sullissisussatut isiginnginnatsigu. Nunani allani arlalinni ileqquuvoq nunanut allanut Naalakkersuisoqarfiit aamma ineriartortitsinermut naalakkersuisoqarfittut oqartussaaffilerneqartarnerat. Inuit Ataqatigiit upperaarput nunatsinni inuussutissarsiutitigut, niuernikkut attaveqaatitigullu siunnerfigissaartumik piorsaassagutta taava pisariaqartoq nunanut allanut Naalakkersuisoqarfiup ineriartortitsinermut Naalakkersuisoqarfittut aamma ilusilerneqarsinnaanera. Isumaqarpugut eqqarsaat tamanna qarsupiinnarneqarsinnaangittoq.

Aaama ilanngullugu Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut Naalakkersuisoqarfiit tamarmik pisussaaffeqartut namminersorneq pillugu ataatsimeersuarneq Inatsisartullu ullumi oqallinerat malitseqartinniassallugu.  Naalakkersuisut kaammattussavagut malitseqartitsineq Namminersornerullutik Oqartussat ataanni sulliviinnut sapinngisamik tamanut siammaterneqassasoq, qitiusumit pisortat utaqqiinnarnagit, taamaattorli pingaartillugu ataqatigiissarinissaq.

 

Inuit Ataqatigiinni aamma isumaqarpugut namminersorneq eqqartoraangatsigu paatsuuinernik assigiinnittunik pisoqartartoq, paatsuuinerillu isummamut illuatungiliuttunik ersisaarutitut atorniarneqartartut.

Ullumikkut killiffipput eqqartortillugu Inuit Ataqatigiinnit aamma pisariaqartipparput inuit isummiussaasa ilaannik apeqqusersuinissarput, siunertaq ataaseq kisiat angujumallugu, tassalu oqaatsip namminersornerup eqqortumik paasineqarnissaa.

Inuit ikittuungittut  ”namminersorneq” tassaatittarpaat namminersornerulernerup maanna atuuttup nangissutaa. Tassagooq oqartussaaffit naalagaaffimmit tigummineqartut tamaasa tigugutsigit namminersulissagatta.

Inuit Ataqatigiit ataasiarata tunngavilersuutigisarparput namminersorneq tassaanngimmat namminersornerulernerup ingerlariaqqissutaa. Namminersornerulerneq tunngaveqarpoq danskit naalagaaffiata ataasiunernik, aammalu danskit qitiusumik pisortaasa oqaasissaqartuunerannik.

Namminersornerulerneq ineriartorfissaarussimavoq, tassami Nalagaaffiup ataasiunerata aqqani nunanut allanut sillimaniarnermullu politikki danskit qitiusumik pisortaasa kisimik oqaasissaqartuuffigimmassuk – tunngaviusumik inatsisit malillugit.

Kalaallit Nunaat namminersortoq aalajangersinnaavoq naalagaaffik alla, assersuutigalugu Danmarki, iligissanerlugu, taamaassappallu apeqqut tikittariaqassuarput ”qanoq ililluta suleqatigiissanersugut” – Naalagaaffiit marluiit, illuatungaani kalaallit nalagaaffiat namminersortoq illuatungaanilu danskit naalagaaffiat aamma namminersortoq qanoq attaveqatigiissappat .

Nunarsuarmi naalagaaffeqatigiinnerit assigiinngitsut qiviarutsigit assersuutissaqarpoq anguniakkatta anguneqarsinnaaneranik takussutaasinnaasunik.

Paatsoornerit allat ilungersunartut ilagaat nipi manna, tassagooq aatsaat namminersulissaasugut inuttut inuiaqatigiittullu ajornartorsiutit aaqqeqqaarlugit.  Inuit Ataqatiiit ukiut 25-it matuma siorna pilersinneqarmata sulinermik inuutissarsiuteqarnermik ingerlataqartut, aalisartut piniartullu, ilinniagaqartut allallu inuiaqatigiit iluanni ajorsaateqartut soqutigisaat sorsuutigissallugit ilungersuutigaarput, taamaattuaannassallutalu.

Namminersulernissaq angussanngilarput inuit ajorsaateqartut atugarisaat ajorseriartinnerisigut. Kisianni eqqaamassavarput inuttut ajornartorsiutit piussammata aamma namminersuleraluaruttaluunniit.

Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut namminersorneq piviusuussanngitsoq qamani anersaakkut nukik tamatta pigisarput eqeersarneqanngippat.

Aamma pingaartipparput oqariartuutigissallugu inuiaqatigiit ingerlaasiat aaqqissuussaanerallu mannguaniit aallartittumik allanngortittariaqaratsigu. Tamatumani pisariaqartipparput kinaassutsitsinnik paasineqarnissarput akuerineqarnissarpullu.

Paatsoorneq alla ilungersunartoq aamma oqaaseqarfiginngitsoorsinnaanngisarput tassa oqarto-qarnikuummat, aatsaanngooq namminersulissaagut nunaqavissunik ilinniarsimasunik naammattunik peqarlerutta.

Eqqarsaat paasinaraluarpoq, kisianni aamma uppernarsaatissanik ulikkaarpoq oqariaatsip taamaattup tunuartinnissaanut atorsinnaasunik  Tassani aaliangersimasumik takorlooruminarsaallunga assersuuteqalaarusuppunga. Naalagaaffik Vietnam namminersulerami ilinniagatuunik oqarluaannaraanni soqangilaq. Taamani oqartoqanngilaq Vietnam namminersulissanngittoq ilinniarsimasunik ilinniagartuunillu peqannginnami.

Ullumikkut aamma nunat amerlaqisut ajornartorsiutigaat nakorsassaaleqineq aamma peqqissaasussaqarniarneq, assersuutit ilaannat taassagaanni. Nunat siuarsimasut ilinniarsimasunik ilinniagaqartuunillu amigaateqarnerat silarsuarmi atugassarititaasut ilagiinnarpaat, aamma maani nunatsinni.

Taamaammat paasillaqunaqaaq kalaallit ilinniarsimasunik amigaateqarnerat qaqugorsuarluunniit piussammat  namminersulinngikkaluarutta namminersuleraluaruttaluunniit.

Namminersorneq pillugu paatsoornerit allat ilagaat Kalaallit Nunaat namminersortoq tunngaviusunik inatsiseqassanngitsoq. Danskinngooq tunngaviusumik inatsisaat inatsisigissagatsigu.

Ilumooraluarpoq nalagaaffiit namminersortut ilaat tunngaviusumik inatsiseqanngimmata, soorlu Tuluit Nunaat taamaattoq, kisianni nalinginnaasarpoq nuna namminersuleraangami namminerisaminik tunngaviusunik inatsisitaartarnera.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat innersuussutaat Kalaallit Nunaata imminut aqunnissaa pillugu Peqatigiinnermik isumaqartigiissut Inuit Ataqatigiit naliliinerput malillugu nunatta tunngaviusumik inatsisissaatut eqqarsaatigineqanngilaq, qujanartumik.

Tunngaviusumik inatsisissatsinnik suliassaq maannangaaq eqqarsaatigilereertariaqarparput Inatsisartuni, allaammi oqarsinnaavugut suliassaq tamanna pingaarnerusoq Peqatigiinnermik isumaqatigiissummit.

Oqaaseq aatsaannguaq taasarput ”imminut aqunnissaq” Naalakkersuisut atoqqullugu kaammaattuutaat atorneqassanngitsoq Inuit Ataqatigiinniit kaammattuutigissuarput.

Oqaatsit puffassaarutitut Naalakkersuisunit taaneqartut tungavilersuutigineqartullu pingatsiinnarneqassapput oqaatsimik allamik puffassaarutaasumik.

Inatsisit inuiannut tamanut tunngasut naapertorlugit tunngavigisassaq pingaarneq oqareernitsisutut tassaavoq oqaaseq ”nammineq aalajangiisinnaatitaaneq” . Naalakkersuisut pappialami saqqummiussissutaani danskisuuani oqaaseq eqqortoq atorneqarpoq, tassa oqaaseq ”Selvbestemmelse” 

Oqaaseq ”imminut aqunnissaq” piffiunngilaq  namminersulerniartuni, tassa isumaqarami imminut tunngasuni imminut aqunnissaq. Namminersorneq isumaqartinneqassappat imminut aqunnissamik, taava attatiinnassavarput maannamut ingerlaaseq, tassa namminersornerulerneq pillugu inatsit malillugu nunamut allamut oqaasissaqartuuneq danskit qitiusumik pisortaannit oqartussaaffineqassasoq, taava oqaasissaqarfiit kallallinit isumagineqartut kisiisa imminut aquffigineqassapput. Namminersorneq taama imaqartinneqartoq taava qanoq paasisariaqarpa.

Naalakkersuisut kaammattuutigaat inunnik taasisitsisoqassasoq pituttuisumik. Tassa imappoq inunnik taasisitsineq pinngitsoorani nunap pisortaannit malinneqassasoq. Isuma taanna Inuit Ataqatigiinnit eqqarsarnartoqartipparput.

Siullermik maluginiarparput Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat kaammattuutigigaat taasissutigitinneqasasoq Kalaallit Nunaata imminut aquttussaanera pillugu Peqatigiinnissamik Isumaqatigiissutissamut siunnersuut.

Aappaatut maluginiarparput siunnersuutigineqartoq alla taasissutigitinneqassasoq namminersulissaagut imaluunnit namminersulivissaagut .

Siunnersuummut siullermut atatillugu Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut siullertut peqatigiinnissamik isumaqatigiissutissaq taasissutigitissallugu isumatusaarnerussanngitsoq. Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut peqatigiinnissamik isumaqatigiissutissatut siunniussap taasissutigineqannginnerani namminersulissanersugut siulliullugu taasissutigigineqartariaqartoq.

Siunnersuutip aappaanut atatillugu Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut silatusaarnerussanngittsoq namminersorneq aamma namminersulivinnissaq akerleriissutut isumaqartissallugit.

Taamaammat  Inuit Ataqatigiinniit taasissutissatut siunnersuutigerusupparput naatsukullak imatut oqaasertalik:

Naaminersulissuugut .         

Aap.

Naamik.                                                        

Naluara.

Taamaattumik ulloq manna oqaluttuarisaanitsinni pingaaruteqarpoq erseqqissassallugu sunaluunniit politikkikkut anguniagaq imaaliannaarnarluni anguneqarsinnaasangitsoq. Inuit Ataqatigiinnili ilungersorpugut anguniakkagut sorsuutigalugit ukiullu suli arlalissuit ilungersuuteqarnissamut aamma piareersimaffigaarput, kalaallit inuiattut akuerineqarnissaat immikkullu nunaqartutut ataqqineqarnissaasa angunissaa tikillugu. Tamakkua apeqqutit pingarluinnartut Inuit Ataqatigiit ukiut 25-vit matuma siornali sorsuutigilersimasaat neriorsuutigisimavagut sulissutigiumallugit demokratiske-usumik periarfissat tamaasa atorlugit, tamanna naggueqatigiit inuit aammalu nunap inoqqaavisa suleqatigiinnerat aqqutigalugu pivoq. Novemberip  28-viani Danmarkip eqqartuussiviata qullerpaartaani aaliangerneqartussaavoq Naalagaaffiup Danmarkip iluani Kalaallit nunaminnik atuisinnaatitaanerat nunamillu piginnittuunermut tungasut aalianngiiffigineqartussaapput siunissami kalaallit Nunaata namminersulernissaanut apeqqutit aaliangiisuulluinnartut.

Ullumikkut Inuit Ataqatigiit 25-viliineranni nalliussisagut imaannangeqaat, qilanaarpugullu partiit namminersulerniarnermik angusaqarusuttut suleqatigineranni angusaqarluarnissarput inuiaat amerlanerussuteqarluartut illersugaannik. Piumassuseqarpugullu inuiaat tamarmik ataatsimut angusaqarnissaanik naammassisaqarluassasugut. 

Ukiut 25-vit ingerlanerani namminersulernissamik siunnerfeqarluni suleqataasimasorpassuit qutsavigaagut ullumikkullu ullormi angusarineqarsimasut pillugit aamma ilanngullugit pilluaqqullugit. Qujanaq.

Agathe Fontain, sinniisussaq aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Aap, Ane Hansen Inuit Ataqatigiit qutsavigaarput. Massakkut saqqummiussissaaq Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

ATASSUT-mit sakkortuumik isumakulunnartoqartipparput Naalakkersuisut „piaaralutik“ isumaliutissiissut pillugu inassuteqaatitik aalajangiiffigisassatut saqqummiummatigit.

Aalajangiiffisassatummi siunnersuusiortoqassappat ersarilluinnartumik suut aalajangiiffigitinniarneqarnersut, minnerunngitsumillu aalajangikkap kingunerisassai pillugit Inatsisartunut nalunaajaatigineqartariaqarmata, Naalakkersuisulli saqqummiussaanni aalajangiiffigisassatut siunnersuutigineqartut ersernerlullutillu ilaannakuungaarmata ATASSUT-mit paasiuminaatsipparput matumani sorpiaat Inatsisartunut aalajangiutsinniarneqarnersut.

Tamannali uniffiginagu ingerlariaqqinnissaq pillugu ATASSUT-mit matumuuna apuussissaagut.

Naalakkersuisut siunnersuutigaat Inatsisartut ataatsimiititaliussasut, suliap ingerlateqqinneqarnerani „annikitsualuttai“ ilanngullugit nangitsisussanik. Matumani ATASSUT-mit paasivarput Nunatta Danmark-illu akornanni ataatsimiititaliariniarneqartup saniatigut taanna ataatsimiititaliaq matumani Naalakkersuisut aalajangiiffigisassatut siunnersuutaata aappassaaneerneqarnissaata tungaanut ingerlassasoq. Taamaassappat pisariaqarpoq isumaqatigiissutigssallugu qaqugu aappassaaneerinnittoqassanersoq.

ATASSUT-mit ilaleruminaatsipparput Naalakkersuisut siunniussimammassuk qinigaaffiup matuma ingerlanerani Kalaallit Nunaanni pituttuisumik innuttaasut taasitinneqassasut. ATASSUT-mimmi pingaarluinnartutut isigaarput suna angernerlugu naaggaarnerluguluunniit innuttaasut pituttornialersinnagit peqqissaarluinnartumik inuiaqatigiit nammassinnaasaat qulaajarneqaqqaartariaqartut, imaaginnanngitsoq ukiuni qaninnerusuni nammassinnaasat matumani uuttuutigineqassasut, aammali siunissami ungasinnerusumi inuiaqatigiit angertigatik naaggaartigatilluunniit allannguutit suut naatsorsuutigisinnaanerlugit sapinngisamik piareersarsimanissaannut sakkussat naammattut pigineqartariaqarmata. Taamaattumik ATASSUT-mit Naalakkersuisunut inassutigissavarput innu ttaasunut taasisitsinissaq ullulersornagu Naalagaaffimmut isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqaqqaartariaqartut, isumaqatigiinniarnerillu inerneri aallaavigalugit innuttaasut aperineqartariaqartut angusarineqarsimasut inooqataaffigerusunneraat.

Taamaattorli ATASSUT-mit akuersaarsinnaavarput piffissaasorinarsippat isumasiuilluni innuttaasunik taasisitsisinnaanissaq, taamaaliornermili erseqqissarneqassaaq taasisitsineq taanna pituttuisussaanngitsoq, innuttaasulli nammineernerulernissamut alloriarnerit killiffianik nalilersuinerattut isigineqassasoq.

Naalakkersuisut aallaaviusariaqarnerarpaat apeqqutit suulluunniit nunatsinnut tunngassutillit pillugit nunarput nammineerluni akisussaallunilu iliuuseqarsinnaasariaqartoq. Naalakkersuisut taamatut oqariartuuteqarnerat qanoq naatsorsuutiginnittariaqarnermik missingersuutinik malitseqartariaqartoq ATASSUT-mit matumuuna piumasaraarput. Naatsorsuutigineqartariaqarpormi nammineq akisussaalluni iliuuseqarsinnaaneq aningaasatiguinnaanngitsoq aammali inuttaqarniarnermut apeqqutit mikinngitsumik kalluarneqassasut.

ATASSUT-mit tamakkiisumik peqatigiinnissamik isumaqatigiissusiornissap piviusunngortinniarneqarsinnaanera peqataaffigissavarput, matumanilu erseqqissaatigissavarput peqatigiinnissamik isumaqatigiissutissatut Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat siunnersuusiaata inatsisitigut aningaasatigullu kingunissai misissorneqarnikuunngimmata, taamaattumik ATASSUT-mit pissusissamisoorluinnartutut isigaarput siunnersuusiap taassuma kingunerisassai pillugit sukumiisumik misissuisoqarnissaa piaartumik naammassineqartariaqartoq.

Naalakkersuisut isumaliutigeqquaat Inatsisartuni ilaasortat qassiunissaat isumaqatigiissutikkut aalaja ngersarneqarnissaat pissusissamisoornerussanersoq, matumani ATASSUT-mit paaserusunnarpoq Naalakkersuisut apeqqummut tassunga qanoq takorluugaqarnersut, immikkut inatsisaanani isumaqatigiissummiitinneqalerneratigut suut iluaqutissatut takorloorneqarnersut aammalu Inatsisartuni ilaasortat amerlassusissaat Naalakkersuisunit qanoq takorloorneqarnersut.

Taamatuttaaq ATASSUT-mit paaserusupparput sunarpiaq siunertarineqarnersoq 1953-imi Inatsisit tunngaviusut allanngortinneqarneranni pisimasut immikkut qulaajarneqarnissaannut kissaateqarnermi, taamatuttaaq ATASSUT-mit paaserusupparput suna tunngavigalugu Naalakkersuisut siunnersuutigineraat suliaq Ilisimatusarfimmit siuttuuffigineqassasoq.

Naalakkersuisut Inatsisartunut oqariartuuteqarput aningaasarsiornikkut imminut napatissinnaaneq m atumani isumaqartoq Naalagaaffiup nunatsinnut ataatsimoortumik tapiissutigisartagaasa piffissap ingerl anerani nutaamik isummerfigisariaqartoq aammalu isumaqatigiinniutigisariaqartoq. ATASSUT-mit tamanna akueriuminaatsipparput, imaassanngilarmi Naalagaaffiup ataatsimoortumik tapiissutigisartagai uuttuutaassasut aningaasarsiornikkut imminut napatissinnaanerup angorusunneqarneranut. Naalagaaffiup tapiissutai aalajangiisuutinnagit sakkussatulli atorluarlugit nunatta iluani aaqqissuussilluta aningaasarsiornikkut imminut napatissinnaaneq anguniarlugu sulisariaqarpugut.

Aningaasarsiornikkut iliuusissanik pilersaarusiortoqarnissaa pisariaqarluinnarpoq, pilersaarusiortoqaannaranili timitalersuisoqartariaqarpoq, nammineernerulernissamummi aqqutissat sakkussallu pingaarnersaasa ilagilluinnarpaat erseqqilluinnartumik aningaasarsiornikkut anguniakkat siunniussallu timitalersorneqarnissaat.

Aningaasarsiornermik ilisimasallit akornanni pilersitamik isumaqaqqajaatinneqalerpugut naapertuutinngitsumik nunatta Danmarkillu akornanni nioqqutissanik paarlaasseqatigiittarneq inuiaqatigiinnut kalaallinut iluaqutaanngitsumik oqimaaqatiittoqanngitsoq, ATASSUT-mit taamatut oqariartutueqartarneq imaaliinnarlugu uninngaarfiginianngilarput, tassami oqimaaqatigiittumik eqqussukkat annissukkallu eqqarsatigalugit nunatsinni nammineq pilersornitta annertusarneqarneratigut aammalu avammut niuernitta annertusarneratigut angujartussagipput ATASSUT-mit qularutiginngilarput.

Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat tungaannit maannalu Naalakkersuisuusunit oqariartuutigineqarpoq innuttaasut tamarmik inuiaqatigiit aningaasarsiornerannut peqataanerulersinneqassasut. Tamanna tamatta isumaqatigiissutigaarput, matumanili alluinnarneqarsinnaanngilaq nunatsinni innuttaasut amerlanerit inuuniarnerminni atugarisaasa anguniagaq imaaliallaannarlugu naammassineqa rsinnaajunnaartereermassuk. Taamaattumik ATASSUT-ip tungaanit piumasaraarput innuttaasut tamarmik inuiaq atigiit aningaasarsiornerannut peqataanerulersinneqarnissaannut aqqutissat peqqissaarluinnartumik kingunerisassaanillu isiginnittumik piareersarneqassasut.

Pisortat ingerlataasa annikillisarneqarnissaat siunertaralugu annertuumik allanngortinnissaannut iliuusissatut pilersaarusiortoqarnissaa ATASSUT-mit tamakkiisumik peqataaffigissavarput, matumanilu Namminersornerullutik Oqartussat tungaannit KANUKOKA peqatigalugu sulinerup aallartereersup kingunerisaanik Inatsisartut aalajangersaanissaanni innuttaasut pisortanit kiffartuunenqarnerisa sapinngisamik ajorseriaateqartinneqannginnissaa ATASSUT-mit qulakkeerniagassatut pingaartilluinnarparput.

Inuussutissarsiutit imminut annertusiartortittut pilersinneqarnissaat siunertaralugu ataatsimut ineri artortinnissaannut iliuusissanik pilersaarusiortoqarnissami inuussutissarsiutit suliffeqarfiillu ataasiakkaat pitsaasunik sinaakkusersorneqarnissaat qitiulluinnarpoq.

Suliffissuaqarnerup inerisarneqarnissaa suliffinnillu pilersitserusussinnaasut amerliartulernissaat siunertaralugu aalajangiusimavarput suliffeqarfiit imermik innaallagissamillu annertuumik pisariaqartitsisut oqilisaaffigineqartariaqartut, nukissiuutit ataavartut siunnerfigineqartariaqartut, ingerlatseqatigiiffinnut akileraarutigitinneqartartut apparneqartariaqartut, avataasiortut sinerissallu qanittuani namminneq tunisassiortut akitsuutitigut artukkerneqassanngitsut minnerunngitsumillu Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatseqatigiiffii namminersortunngorsarneqarsinnaasut piaartumik namminersortunngorsarneqarnissaaat inuussutissarsiutit imminut annertusiartortut pilersinneqarnissaannut aqqutissaasut ATASSUT-mit aalajangiusimavagut.

Kingullermut tunngatillugu ATASSUT-mit piumasaraarput Naalakkersuisunit erseqqissuliortoqassasoq Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaasa niuernermik ingerlatallit kisermaassisussaatitaasimanerat Naalakkersuisunit utersaarfiginiarneqarnersoq taamaalillunilu namminersorlutik niuernermik tunngavilimmik ingerlatsiniartut pilliutiginiarneqarnersut, assersuutigiinnarlugumi Namminersornerullutik oqartussat suliffeqarfiutaata Royal Greenland A/S-ip namminersortut ingerlatsinissamik soqutiginninnermik takutitsiinnartullu pinasuartumik qulangiisutut inissilluni tunisassiorfinnik pilersitsiniapallattarnera pingaartumik piffissami kingullermi takussaaleraluttuinnarmat, Paamiuni pujooriviup matuniarneqarnera raajaleriffimmillu taarserniarneqarnera nalaatsornerinnarmik pinngitsoq ATASSUT-mit nalilerparput, tassami namminersortut Alluitsup Paani raajaleriffimmik ingerlatsilerniarlutik suliniuteqaleruttortut qalliinnarlugit Paamiuni raajaleriffiliorniarpoq. Kingumullu uteqqillugu pisortat ingerlataannik kisermaassinissaq Naalakkersuisut siunniussimaneraat imaluunniit aningaasaatillit namminersorlutik ingerlatserusussinnaasut nunatsinni aningaasaleerusussuseqarusunnerat toqqarneqassanersoq ATASSUT-mit apeqqutigissavarput.

Ilinniartitaaneq malunnartumik annertusarniarlugu iliuusissatut pilersaarusiortoqarnissaa aallartitsisoqarnissaalu minnerunngitsumillu inuiaqatigiit atuartitaanermut ilinniartitaanermullu aningaasaliissutigisartagaat qanoq pissarsissutigineqartarnersut misissorneqarnissaannik Naalakkersuisut siunniussaqarnerat ATASSUT-mit ilassilluarparput, taamatuttaaq suliffeqarnikkut ilinniartitaani kkullu politikkimik naleqqussaasoqarnissaa, kinguaariinni tuliuttuni sulisussat inuussutissarsiutinut qaffakkiartortunut ilinniartitaanissaat qulakkeerumallugu iliuusissat pingaaruteqarluinnarmata ATASSUT-mit tamakkiisumik taperserparput.

Nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngatillugu Naalakkersuisut sunarpiaq siunniunniarneraat ATASSUT-mit paaserusupparput, nunatta sumi inissisimanera suli ajunnginnerusumik iluaqutiginiarneqartariaqartoq, taamatuttaaq nunatta nunanut allanut politikkiata kiffartuussiviatalu nunanik allanik niueqateqarneq annertunerusumik ikorfartortariaqaraa, matumani pingaaruteqarluinarpoq periarfissat annertusarneqarnissaanni kititsinnut niuernikkut periarfissanik ujartuinissaq, kiisalu EU-mik suleqateqarnerup annerulernissaa aqqutissiuunneqartariaqartoq assortorneqarsinnaanngilaq, taamaattorli nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngatillugu piviusorsiortumik tulleriinnilersukkamik anguniakkanik najoqqutassaqartoqarneratigut suut naatsorsuutigisinnaallugit anguneqarsinnaanersut suullu utaqqissunneqartariaqarsinnaanersut pillugu Naalakkersuisut qanoq takorluugaqarnertik ersersittariaqaraat ATASSUT-mit piumasaraarput.

Nunanut allanut sillimaniarnermullu politikki imminut aqunnermi oqartussanit aalajangersarneqartariaqarneranik Naalakkersuisut oqariartuuteqarmata ATASSUT-mit isertussangilluinnarparput isumaqaratta pisinnaasaq sinnerlugu Naalakkersuisut piumasaqartut, Naalakkersuisut taamatut piumasaqarsinnaagunik inuiaqatigiinnut uppernarsartariaqarpaat nukissatigut aningaasatigullu toqqammavissaqartoq taamatut piumasaqarnermi. ATASSUT-millu erseqqissaatigissavarput suna tamaat akigalugu oqartussaassuseqarusunneq piinnarlugu piviusorsiunngitsumik piumasaqarneq imaaliallaannaq akuersaarnaviannginnatsigu, aamma tamatta nalunngilarput miserratiginiarsinnaanatigulu Naalagaaffiup tungaanit suleqatiginnikkusussuseqarneq aatsaat taama annertutigimmat, taamatuttaaq naligiilluni peqatigiilluinnarlunilu nunatta Danmark-illu soqutigisaat suliarineqartarmata.

Naalakkersuisut naatsorsuutigisinnaarusuppaat Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat inerniliineri  tunuliaqutaralugit tamakkiinerusumik inassutigineqartut Inatsisartunit ersarissumik – sunaluunniit akigalugu – tapersersorneqassasut.

Naalakkersuisut taamatut piumasaqassagunik inuiaqatigiit aaqqissuussaanerannut tunngatillugu allannguutissatut aalajangiinissamut siunnersuuteqarsinnaasariaqarput.

Ataatsimoorussamik ingerlasoqassappat Naalakkersuisut akisussaassusilimmik piviusorsiortumillu alloriarniarnerit pillugit ersarissumik paatsuugassaanngitsumillu qanoq siunniussaqartoqarnersoq Inatsisartunut saqqummiisinnaasariaqarput „piaaraluni“ aalajangiiffigisassatut Inatsisartunut saqqummiussinissaq toqqarnagu.

Taamatuttaaq ATASSUT-mit piumasaraarput inuiaqatigiit misigissutsikkut pinngitsaaliniarneqarnerat unitsilluinnarneqassasoq, tamanna isumaqarpoq nammineernerulernissamik/namminersulernissamik apeqqut pillugu innuttaasut sutigut tamatigut paatsuugassaanngitsumik aalajangikkat suugaluartulluunniit inuiaqatiginnut qanoq kalluaassanersut nalunaallisartuarneqartariaqartut.

ATASSUT-mimmi aalajangiusimavarput namminersulernissamut apeqqut misigissutsit aallaaviginerunagit inuiaqatigiilli alloriarniarnernut piareersimassusaat piviusoq aallaavigalugu aalajangersaanerit tamarmik pissasut.

Taamaammat kingumut utissavarput inuiaqatigiit pituttuisumik taasitiniarneqarnerat arlaannaatigulluunniit illersorneqarsinnaanngitsutut isigigatsigu, ATASSUT-millu nalunnginnatsigu inuiaqatigiit qanoq piareersimanngitsiginersut, ilaatigummi innutaasunik isumasiuinermi kingullermi ersersinneqarmat innuttaasut 80 procentiisa aningaasarsiornikkut inuttullu atugarisatigut piareersarluarsimasoqareerpat nammineernerulernissamut alloriartoqassasoq piumasarigaat, tamanna isumagineqartinnagu angernissaq siunertaralugu qinigaaffik manna naatinnagu inuiaqatigiinnik pituttuiniartoqassappat, taamaalillutillu inuiaqatigiit pituttorlugit pinngitsaaliiniartoqassappata qularutigineqassanngilaq NAAGGAARTOQARNISSAA siunertaralugu ATASSUT-mit sulisariaqalissasugut.

Kingumullu Naalakkersuisunut erseqqissaatigissavarput aalajangiussassatut „piaaraluni“ siunnersuut Naalakkersuisut Inatsisartunut saqqummiussaat manna sakkortuumik isumakulunnartoqartikkatsigu.

Agathe Fontain, sinniisussaq aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Erseqqissaatigissavara saqqummiisartut halv tiimi periarfissarimmassuk, taamaalillutik eqqissillutik nutserisut aamma eqqarsaatigalugit saqqummiisinnaammata. Tullinnguuppoq Per Berthelsen Demokraatit.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Kalaallit Nunatta innuttai itisuumi nalunnissamut piareersimappat.

Taamak naatsigisumik Nunarput namminersortoq qulequtaliullugulusooq Naalakkersuisut siunnersuutigisaannut atatillugu aperisoqarsinnaavoq.

Qularnanngilaq akunnitsinni  namminersulernissamut piareersimasutut misigisimasunik ilaqartut, taamaakkaluartorli suli aamma ilarpassuaqarpugut itisuumi nalunnissamut piareersimanngilluinnartunik puttaqusersorlutik annertuumik ingerlaavartumillu ikiorneqarlutik aatsaat peqataatinneqarsinnaasussanik.

Tassani eqqarsaatigineruakka akunnitsinni inoqatigut assigiinngitsut iluini ajornartorsiuteqaqisut.

Qanittukkullu Ilaqutariissutsimut Pisortaqarfimmit kisitsisit annilaarnaqisut saqqummiunneqarput.

Misissuinermi aqqutigalugu paasineqarsimavoq meeqqat qulit inuugaangata taakkunannga minnerpaamik pingasut isumagineqarnermikkut amigarluinnartumik tunngaveqarlutik alliartussasut.

Taakku namminersornermut ikaarsaaqataaniarnissaat qanormita issava..

Taakkumi qularnanngitsumik ima ikiortariaqartigissapput puttaquteqaraluarunilluunniit namminneq ikaarniarnissaq artussallugu. Taamaattumik taakku aqqutissami nakkutigeqqissaarneqanngkkunik iperiaannaassapput.

Namminersulernissamummi piareersimanerartut namminneq artorsalerunik nukissaqassanerpat  uteqattaarlutik katataalersunik ikiuiniarnissamut. Imaluunniit uteqattarnissaq nukissaqarfiginagu imminuinnaq eqqarsaatigilerlutik namminneq ikaarniapallanniaannalissanerpat.

Assiliarpalaartumik tunngaviligaasumik namminersornissamut ikaarsaarniarneq ilaatigut ersersinniarneqarsinnaavoq, tassani puttaqutit tassaatillugit Qallunaat Nunaannit Bloktilskud-isiaasartut, ikiuisussat tassaallutik ilinniarsimasut maannamut annertunerpaamik avataanit tikisittariaqartartut. Uteqattaartussaagaluarlutillu nukissaaruttut tassaapput tuaviuussamik namminersulernissamik  akuersiumanatik nunatsinnit aallararumaartussat qularnanngitsumik amerlanerit Qallunaat Nunaannut nuullutik.

Taamaattumik ilaatigut sarfaq sakkortooq akimorlugu nalulluta ikaarnialerutta ajunaarumanata sungiusarlutalu ajornartorsiutaasinnaasut tamarluinnaasa qulaajaqqaartariaqarparput, nalugutsigumi qanoq ikaarfissarput ittuusoq, taava ipilluta kiveriaannaagatta.

Demokraatillu isumaqarluinnarput ajoraluartumik apeqquterpassuit akineqaratik anorersuarmi erfattutut suli ittut.

Ilami naak bloktilskud-i siunnersuummi eqqaaneqanngikkaluartoq, tunuatungaani tarrajuttumi aliortukkatut alagassaanani ippoq.

Soorlu assersuutigalugu Qallunaat Naalakersuisui namminersorumanitsinnut qanorpiaq isumaqarpammitaava.

Manna tikillugu tusagarput tassaavoq ”Kiffaanngissuseq, nammineq akisussaaffigalugu”-mik qallunaat naalakkersuisuni siulittaasuannit oqarneq -  tassalu Anders Fogh Rasmussen-ip oqariartarnera aallaavigalugu isumaqartoq – bloktilskud-i naafferartumik nungukkiartortitaasoq.

Sulili naluarput tamanna qanoq ilusilerlugu qanorlu annernartigisunngorlugu timitalerniarneqarnersoq.

Naqitanngorlugu tusagassiutip Sermitsiap 7. november 2003 saqqummersup aaqqissuisua pingaarnerpaatut allakkamini soqutiginarluinnartumik saqqummiussaqarpoq, tassa allakkami namminersulerumanerput Qallunaat Naalakkersuisuinit toqqusassiitsutipajaatut atorniarneqartoq bloktilskud-ip angissusissaa tulliani isumaqatigiissutiginiarneqalerpat.

Tamanna pissappat uagut Naalakkersuisugut qanormita ittunik piareersimatitaqarpat.

Tamatta nalunngilluinnarparput inunnik isumaginninnermut atatillugu inuiaqatigiittut imaannaanngitsunik unammiugassaqartugut.

Aamma nalunngilluinnarparput, tamanna aaqqinniarutsigu, taava aningaasaliissutaasariaqartussat ima annertutigissasut, taakku inuiaqatigiittut aningaasaqarnitta ataani qaartartumut piuneerutitsilluinnarsinnaasumut sanilliunneqarsinnaassallutik.

Maannami meeqqanut ullukkut paaqqinnittarfitsigut kinguaattooqqanerujussuarput assersuutitut ataatsitut taaginnarsinnaavarput.

Mannalu qimarratigineqarsinnaangilaq tassalu isumaginninnermi ajornartorsiutigut angisoorujussuummata ukiorpassuanngortuni Naalakkersuisuussarsimasut suliassatik naammaginartumik suliarisarsimanngimmatigit.

Bloktilskud-isiarisartakkagut appartinneqarpata, soorlu qularnassasoq suliassap tamatuma aaqqikkuminarnerulernissaa.

Naalakkersuisut tamatumunnga qanormita isumaqarpat.

Tamatumunngalu atatillugu pingaaruteqanngitsuunngilaq Naalakkersuisut saqqummiussaminni taammassuk ”inuunermi atugarliuutinik kingornussisarneq”, ajoraluaqisumik nunatsinni suli takussaaqisoq.  Naalakkersuisunilli taaneqanngilaq-aasit tamanna anigorniarniarlugu qanoq suleriartoqarniartoq.

Iternga tikillugu ilisimanngikkaluarlugu takorloorpara ”inuunermi atugarliuutinik kingornussisarneq” qaangerniassallugu nunatsinni ajornartorujussuussasoq, tassa inuit taamak ikitsigigaluartugut akornatsinni inuttut annertuumik ajornartorsiuteqartut amerlasuupilussuusutut taasariaqarmata.

Aatsaannguarmi oqarnittut ukiuni aggersuni meeqqat qulit inuugaangata taakkunannga minnerpaamik pingasut sumiginnagaasutut inuussapput ikiortariaqangaartussanngorlutik.

Qularnarporlu taakku kinguaariit iluini siullertut taamatut inissisimasuunissaat qularnanngitsumimmi kinguaariinni taamatut inissisimasuni aappaammata pingajuullutilluunniit.

Tassa imaappoq ”inuunermi atukkatigut atugarliuutinik kingornussisarneq” ima qaqqoruminaatsigaaq allaat tunniutiinnarfiginissaa ussernartorsiornarsinnaasassalluni.

Naallu tunniutiinnarata suliumagaluaruttaluunniit nassuerutigisariaqassavarput, taakku inuiaqatigiinni nammaqataasutut inissisimalersinniassagutsigit, taava Naalakkersuisut siunnerfigisaat annertoorujussuarmik allanngortittariaqassammata, isumaginninnermut pollitikki sunut allanut tamanut attaveqalersillugu suliniuteqartoqartariaqalissalluni.

Piffissami aggersumi suliassat oqimaatsut ima amerlatigipput, Naalakkersuisut qinnuvigisariaqalerlutik, aaqqiiniarnermi ataqqinassuseqarniarnersuaq aqutsisoralugu ingerlaniarnermit sangutitsinnialeqqullugit.

Nammineerniarnersuaq puigorsaatitut atorneqarunnaartariaqarpoq aammalu suut tamaasa ”sapinngitsorsuugatsigit” oqaluttarneq piviusorsiortumik atorneqalersillugu ulamersartariaqalerpoq.

Avataanit ikiuijumassuseqartut inussiarnersumik tikilluaqqusariaqarput. Kiammi inuussutigisinnaavaa suna tamaat akigalugu ataqqineqarumanersuaq.

Taamatuttaaq eqqarsartariaqarpugut ilinniartitaanermut atatillugu.

Ilami nunatsinni ilinniartitaaneq nunanut allanut uatsinnut sanilliussuunneqartartunut angummassarumagutsigu, taava tamanna nukipparpassuarnik aningaasarpassuarnillu atuilluta aatsaat napparniarsinnaassavarput. Tassanilu aamma kukkorujussuartumik ingerlavugut, nammineerniarnersuarput pinermik.

Suli periarfissaqarpugut Qallunaat Nunaanni ilinniarfiusut pioreersut maannamit annertunerusumik atorluarniassallugit. Tamanna Savalimmiormiut iluatsilluangaartumik ingerlannikuuaat. Taamamamat periarfissap atorluarnissaanut tunuarsimaartariaqanngilluinnarpugut.

Taamaakkaluartorli  -  qanorsuaq allanik pilliutiginninnerussagaluarpalluunniit – uteriiserluta inuiaqatigiinni aningaasaatigut killeqareeqisut atorlugit – nammineq ilinniarfissanik – soorlu Ilimmarfiliariniagaq eqqarsaatigalugu – pilersitsiniarpugut, naak takusinnaagaluarlugu tunngaviusumik atuarfipput nakkaalluinnalersoq. Taamak ililluta nammineq pisuussutigisatsinnik qunnersuup sinaanut immitsinnut ingerlappugut, nalunngivikkaluarlugu nakkarutta nammineq qaqisinnaanaviarnata.

Demokraatit tungaannit ernumanartutut isigaarput naalakkersuisut ajornartorsiutinik taamatut ittunik isiginninnerminnik nassueruteqarumannginnersuat.

Tamakku pillugit oqaluttoqartaqaaq.  Kisianni aaqqiiniarluni pimoorussilluni iliuuseqarniarneq annertugisassaasanngeqaaq. Takuinnartigumi maanna kingumut qiviassanani ingerlarsuinnarniarnersuaq. Tamanna isigalugu pakatsinartuuvoq, Naalakkersuisummi saniatigut namminneq oqalummata: ”Nunatta pisuussutaasa annersaat tassaasut nunatta innuttai” – timitalimmilli oqarnertik immerniartutut innagu.

Demokraatit isaannik isigalugu sammiviit pineqartut marluk taakkuupput aaqqinneqaqqaartariaqartuusut nunarput ingerlallualissappat. 

Tassami isumaginninnermut ilinniartitaanermullu attuumaassuteqartut pitsaasumik aqussinnaalerutsigit, taava annanniutit avataaniillu pisariaqartitagut piiarsinnaalissavagut – taamallu nunarput imminut oqartussaafigisutut nammineersinnaalersoq sukkanerusumik angusinnaassallugu.

Aaqqinniarlugit unammiugassat taaneqartut qularnanngitsumik ukiorpassuit atorlugit aqqinniagassaassammata pingaartuuvoq atituumik tapersersorneqartumik piffissamut ungasinnerusumut ilusilersugaasunik isumaginninnermut ilinniartitaanermullu politikkiliornissaq.

Taamak iliornikkut qinersinerit tamaasa allanngorartuunngitsumik pineqartut pillugit politikkiliortoqarsinnaalissagaluarpoq. Taamallu pisoqarpat  ingerlatsisoqalerlunilu, taava  siunnerfimmut – tassalu namminiilernissamut isigisumik pingaarnersiuilluni tulleriiaarisoqarsinnaalissaaq – ernumanaatsumik namminiilernissamut aqqutissiuusseqataalersussamik.

Takorloorpara Naalakkersuisut akissasut, ajornartorsiutit namminiilernerlu sanileriissillugit aaqqinneqarsinnaasut.  Taamatut akisoqassappat Demokraatinit tupigusussaagut ajornartorsiutimmi aaqeqqaartariaqartutut taaneqartut aammalu namminersulernissamik oqalunneq

imminnut ataqatigiinngilluinnartuummata imminnulluunniit ataatsimoorfeqaratik.

Namminersulernermi peqqutigalugu sakkussat nutaat pilersinneqarnavianngillat isumaginninnermi ilinniartitaanermilu ajornartorsiutinik aaqqiissutaasinnaasut.

Demokraatinit ernumassut alla tassaavoq Naalakkersuisut namminersulernissamik imatut illuinnaasiortigisumik isiginninnerat, allaat malunnarluni maanna ajornartorsiuterpassuit piusut qiviarnissaat tunulliunneqarluinnartartoq. Taamatut pissusilersornikkut ajornartorsiutit suli annertunerulersunngortittoorneqarsinnaapput, taamallu pisoqarpat tamanna namminersulernissamut aqqutissamik naannerulersitsinavianngilluinnarpoq.

Taamaattumik ajornartorsiutinik maannatut angitigisunik aaqqinneqanngitsunik nammataqartilluta Demokraatit namminiilernissamik sukkatsisaaniarneq  tunngavissaqarsorinngilluinnarpaat.

Namminiilernissaq aaliangiutsinnagu piumasaqaat una inissinneqaqqaartariaqarpoq, tassalu innuttaasut taamatut iliornissamut piarertutut namminneerlutik nalunaarnissaat. Namminersulernissarmi ikaarsaarfigissagutsigu qulakkeeqqaartariaqarparput tamatuma iluatsilluartumik pinissaa, ikaarsaaruttami uteriarfissaaruttussaavugut. Taamaattumik maanna Namminersornerulluni Oqartussaaneq iluatsilluartutut taaneqarsinnaasunngorlugu naammassineqartinnagu alloriarnerup tullia tigusariaqanngilarput.

Demokraatit taamatut oqarput - imaanngitsoq qunutuujugamik – kisiannili akisussaassuseqartumik suligamik imminuinnarluq eqqarsaatigisuunatik.

Ataqatigiilluni suleqatigiikkumaneq

Ukiorpassuarni ikkannersameereernerup kingorna tupinnangitsumik imaq itinerusoq ussernartorsiortitsivoq. Nalusammi sutut pissanganartorsuartut milluaasutut ittarput.

Tamannalu paasinarluarpoq, inuimmi alapernaatsuuvugut.

Kisianni tamanna peqqutigiinnarlugu namminersorneq eqqunneqartariaqanngilaq.

Alloriarfigereerutsigumi uteriarfissaarutissaagut.

Ikaarsaanerlu ilissaaq soorluli sattaaserluni sumiiffimmi ilisimanngisami arpanneq.

Tamannalu qularnanngitsumik ajutoornermik kinguneqartussaassaaq – immaqa ajunaarnersuartut ittuunngikkaluartumik – tamannali pisinnaavoq.

Naalakkersuisut ataqatigiinnissamik kissaateqarlutik oqariartuuteqarput, tassami tupigisassanangitsumik Savalimmiuni politkkikkut innuttaasullu akornanni  avissaartuunneq orniginanngeqimmat pinngitsoortikkusunnarmat.

Naalakkersuisullu ilumut ataqatigiilluni ingerlanissaq ilumut kissaatigigunikku taava assammik inussiarnersumik isaassinissaat takusariqalerparput.

Maannamummi ingerlatseriaatsikkut takusagut amerlanerussuteqarnermik ilaatigut iijuminaaqisumik atornerluinermut assingunerupput.

Tamannalu ingerlaannassappat Inatsisartuni ataqatigiilluta suleqatigiilerunnanngilagut.

Nalunngilara Qallunaat Nunaanni partiit akornanni uparuaasoqartartoq Anders Fogh Rasmussen-ip partiia Venstre amerlanerussuteqarnerminik atornerluinerarlugu, kisianni upperisinga oqaruma – ila nunatsinni suli ajornerusumik ingerlatsisoqarmat.

Taamaattumik Naalakkersuisoqatigiit ingammillu Siumukkut aperissavakka:

-                    Ilumut ataqatigiilluni suleqatigiinneq ilumoortoq kissaatigivisiuk.

-                     Ilumut tamanna kissaatigigussiuk, taava illuatungiliuttunut qanoq iliorniarpisi, Inatsisartuni suleqatigiinneq pitsanngorsarumallugu.

Ilisimatitsissutigisinnaavara Savalimmiuni misissuinerit nutaanerpaat takutimmassuk partiit namminersorniartut taakkulu tunuliaqutaat ikiliartortut taamaammallu Qallunaat Nunaannut nukittuumik ataannarallarumasut ullumikkut qinersisoqarpat amerlanerussuteqassasut.

Ilami nuannannersuup kingorna ulluinnaat pissutsillu piviusut takkukkaangata, taava amerlanerit toqqissisimanartumut uterusulersarput.

Tamanna taavara mianersoqqussutitut partiinut namminersulernissamik – innuttaasut isumaat iluamik tusaqqaanngivillugu - tuavisaarisutut ittumik suliniartunut. 

Ulorianartorsiortitsivusi ! –  ajutoortitsinermik kinguneqarsinnaasumik.

Inatsisilerinermut attuumassuteqarnerusut

Naalakkersuisut siunnersuutigaat Ilisimatusarfik Qallunaat oqartussaaffeqarfii ilisimatusarnermillu ingerlatsiviusut peqatigalugit aqqutissanik ilaajaaniarnermi siuttuulluni tigumminnittuussasoq, tassani Tunngaviusumik Inatsisip akuerinissaanut piareersaataasumik qanoq ingerlanissamik aqqutissiuussisuussalluni.

Suliassaq soqutiginarpaloqaaq. Kisianni Demokraatinut pingaarnerpaavoq aningaasaatigisatsinnik atuilluarnissamik salliutitsinissarput tassani salliutinnagu aaliangiussereernissaq Ilisimatusarfiup ilumut ataqatigiissaarisuutinneqarnissaa.

Tamanummi pingaarnerpaasussaq unaasariaqarmat, tassalu qulaajaanermik suliaqarnerup sukumiisumik, qulaajarluagaasumik minnerunngitsumillu qalipaasersugaangitsumik ingerlanneqarnissaa, taamaattumik toqqaareerniarneq uani tunngavissaqanngilaq.

Pineqartoq pillugu qulaajaanissaq Naalakkersuisut aallartikkusuppassuk, taava kaammattuutigiumavarput siunnersuutip Inatsisartut Siulittaasoqarfianut akueritinniarnissaa. Taamatummi iliorumanerup takutissammagi pimoorunneqartoq suleqatigiinnissamik ujartuineq.

Inatsisinik ilisimasaqarluartut isumaat malillugu ajornartorsiutaassaaq illuatungaani inuttut immikkuullarissutut akueritinniarnissaq illuatungaani saniatigut Naalagaaffeqatigiinnermi ilaajutigaluni.

Tamanna qulaajartinneqartariaqarsorinarpoq qanoq ingerlaqqinnissaq aaliangiutivitsinnagu.

-                     Naalakkersuisut tamatumunnga qanoq isumaqarpat.

Demokraatit tungaannit sakkutuujutitsisarsinnaanermik allatulluunniit assingusumik aaqqissugaasumik inuusuttut inuiaqatigiinnik kiffartuussitittarsinnaanissaannik isummersuut soqutiginartipparput tamannalu pillugu Naalakkersuisunit sukumiinerusumik saqqummiussaqarnissaq qilanaaralugu utaqqissavarput. Sakkutuutut assingusumilluunniit inuussuttut immaqa nukappissat nivissallu tamaasa ammaassivigalugit kiffaartuussisinneqarsinnaanerat qularnanngitsumik inuusuttut akornanni, imminut aqussinananerulernermut, akisussaassuseqarnermik misigisimanerulernissamut aammalu  ataqatigiinnerulernermut, pissutsinullu isiginnittaatsikkut inersimasorpalaarnerusumik takunnissinnaassuseqalernermut, aqqutissiuussisinnaassaaq.  Tamannalu inuusuttunut sutigulluunniit ajoqutaanavianngitsoq Demokraatinit isumaqarluinnarpugut.

Maluginiaruk!!! Aatsitassaqarneq pillugu Naalakersuisut saqqummiussaat atuarlugu maannamut uatsinnut paasiuminaalluinnarmat oqaaseqarfiginngikkallassavarput.

Aningaasaqarneq inuutissarsiornikkullu ineriartortitsinissaq

2004-mut Aningaasanut Inatsisissap siullermeerutaasumik oqallisiginerani Naalakkersuisut tulleriiaarinissamut piumasssuseqarpaluttumik nipeqarnerat taamallu aningaasatigut isumatuumik aqutsiumassuseqarpaluttumik nipeqarnerat Demokraatinit nersualaarutigaarput.

Sivitsunngitsorli tassa nipi ilisarnarseqqilluni allanngoriikatappoq, Siumut akisussaaffeqarnermik qimarratiginnilermat ilaatigut oqarluni saqqummiussat takorluugaannaasut.

Tassa imaappoq Siumup tungaanit takorluukkat attanniarneqartartut ikinngutigisat kissaataat piumasaallu pineqartillugit. Allat pineqalerpata – taava attasiniarnissaq pisariaarutissaaq.

Tamanna ilaatigut takuarput ”Siunissamik takorluukkamik” taallugu pilersaarusiamut atatillugu, tassanimi isumassarsiarpassuit iluatinnartortaqaraluaqisut asuli oquttussanngorlugit sumiginnarneqarput, tassani isumassarsiat annernartoqalaalersullu Siumut tunuartertarmat.

Taamatut politikkeqarneq attanneqartillugu nunatsinni pissutsinik ilorraap tungaanut sangutitsingaarnavianngilagut.

Inuutissarsiornermi isummersuuterpassuit Demokraatinit akunnattoornartoqartippagut.  Ernumassutigivarpummi tamakku iluini amerlaqisut siusinnerusukkut pisartutut takusartakkatsitut asuliinnartinneqarumaarnissaat, maanna saqqummeeriaasermi-aasit ila assut ilisarnarmat - oqaaserpassuit tusarnersaakkat qanorli ilumut anguneqarnissaannik sulinissamik innersuussutitaqanngitsut.

Fællesudvalg-ip nalunaarusiaa nutaanerpaaq pillugu Naalakkersuisut qisuariaatigiumaagaat qilanaarluta utaqqivagut. Tamakkulu tusareerutsigit oqallisigisassat pinngullarumaartut Demokraatinit qularinngilarput. Ataatsimiititaliammi innersuussutai sumilluunniit naleqarnavianngillat Naalakkersuisunit ilalerneqanngikkunik. Tamanna siornatigut qasseeriaqisumik takuasareerparput.

Naalakkersuisut siunniuppaat annertunerusumik nioqqutitigut sullississutitigullu paarlagiiaattoqartalernissaq, tamanna ulluinnarni inuuniarnermut qaffassaataasussaassammat.

Tamannalu Demokraatinit isumaqatigaarput.

Kisiannili apereqqissaagut tamatuma timitalernissaa qanoq isikkoqartinniarneqarnersoq. 

Tassami ilumoorluta nunarsuup sinnerani akuulluta ingerlajumagutta, taava nunanit allanit oqariartuutaasut misilittagaasullu naalarnerullugit ingerlasariaqaratta. Ullumikkummi qalasinnguaannarput isigivallaarujussuaqaarput.

Piffissangorpoq qanoq peqqusiileqinartigissagaluarpalluunniit tarrarsuummi  tarratta qiviarnissaa.

Nunatsinnimi imminuinnaq pinersuaq matoqqasumillu pissuseqarneq annertuallaaqaaq Naalakkersuisuusartullu inuiaqatigiinnut akisoorujussuanngorsinnaasartumik isummiussatik

uteriiserutigalugit ajugaaniutigiinnarniarpallaartarpaat – ilaatigut allaat innuttaasut pisariaqartitaat aningaasaqarnerlu tunulliuttarlugit.

Assersuutigalugu apeqqutigerusunnarpoq sooq Ilimmarfiliorniarneq Naalakkersuisuusunit akuersaarumaneqarnersoq Atuarfilli Namminersortitaasoq naallerarneqarluni.

Apeqqutigerusunnarpoq sooq Naalakkersuisunit Nunavumut Savalimmiunullu silaannakkut attaveqalernissaaq salliutinneqarnersoq niuernikkut periarfissatsialassuugaluit Ottawa Toronto-lu salliutinnagit.

Tassani ipput siunnerfeqangaanngitsumik politikkikkulli imminuinnaq eqqarsaatigaluni uteriisaarutit – sinnattuanerit aappaluaartunnguamik qalipaatillit akisoorujussuit piviusumik eqqarsaraanni salliutinneqartariaqanngilluinnartariaqaraluartut.

Immitsinnummi nujaajaqattaannikkut kultur-ikkullu paarlaasseqatigeeqattaarnikkut immitsinnut napatissinnaalernissarput angjunnanngilarput. Pissutsimmi piviusut allatorluinnaq nipeqarput.

Piginnaatitaaffiit akisussaatitaanerlu imminnut tasiorput  -  suummi tamarmik  imminnut ataqatigiipput.

Maanna ingerlavugut Naalagaaffittut allanut mattulluni imminuinnaq eqqarsaatigaluni ingerlasutut.

Isumarput malinneqaqqissaanngikkaangat meqortutut ililluta allat naalaarumajunnaartarpagut.

Aqqutissarli tassa suleqatiginninneq, suleqatiginninneq sulilu suleqatiginneqqinneq – aamma nunarsuup sinneranik.

Nassuerutigisariaqarparput suli nammineq immitsinnut napatissinnaannginnatta – taamatullu oqalunneq oqalunnerinnaammat.

Paasisariaqalerparput politikeritut inuiaat akisussaaffigigatsigit – taamaammallu ataasiakkaarluta imminuinnarsuaq aallussinnaannginnatta.

Imermik sermermillu avammut tunisassiorniarluni oqalunneq pilerutsigu paasinarsiumaarpoq nunanut allanut qanoq ammatiginersugut.

Tamannami iluatsissappat nunani allani niuertorsuit suleqatigisariaqassavagut, qularissanngilarpullu uatsinnut piumasaqaatitaqartunik saqqummiussaqartussaassammata.

Tamatuma iluatsinniarnissaa Naalakkersuisoqarfittaap soraarummerutigisussaassavaa.

Demokraatillu tungaannit malinnaalluassaagut.

Oqaatsit

Demokraatinit nuannaarutigaarput, Isumalioqatigiissitaq oqaatsinut atatillugu eqaatsumik eqqarsartuunermik takutitsimmat. Neriuppugut tamanna aqqutigalugu tulliani qinersisoqalerpat pisariaqanngitsumik oqallissaarussuit taamatut ilisumik ataatsimik ikilissasut, taamallu inissaqarnerulissasoq ajornartorsiutit ulluinnarpalaarnerusut amerlanerusut, aaqqinneqarsinnaasut, oqallisiginissaannut.

Demokraatinit Naalakkersuisut Isumalioqatigiissitarlu isumaqatigilluinnarpagut oqariartuutaanni, tassalu oqaatsit arlaqartut atorsinnaasariaqarigut, tamatumunngalu atatillugu suli ingalluni paasiuminaallivoq sooq Naalakkersuisunit unitsinneqartoq atuarfissaagaluaq tunngavimmigut oqaatsinik pingasunik meeqqat mikineraniilli aallutsilluni atuartitsiniartoq.

Naluara inatsisartoqatima eqqaammaneraat assersuutigalugu Atuarfik Namminersortitaasoq oqallisiginikuugatsigu.  Eqqamasariaqarparput oqaatsitigut killigisagut nunarsuarmi killeqarfinnik pilersitsisuummata, eqqaamassavarpullu oqaatsit nunarsuup sinneranut matuersaataammata.

Namminersornissamik taasisitsiniarneq

Ajuusaarnartumik takoqqipparput Naalakkersuisut killormut tulleriiaagaasumik suleqqilersut-aasiit.

Ajoraluartumillu tamanna pisartut siullersarinngilluinnarpaat.

Siullermik Naalakkersuisoqarfiliortoqarpoq, kingorna kalaallit qallunaallu ataatsimorlutik peqataaffigisaannik ataatsimiititaliorniartoqarluni pingajuattullu aatsaat siunnersuutigineqarluni innuttaasut tusarniaaviginissaat ilumut namminersorneq ikaarsaarfigissallugu maanna kajungerineraat. Tamatuma tulleriiaagaanera eqqarsaatigilluagaarpasinngilaq. Uterpara. Tamatuma tulleriiaagaanera eqqarsaatigilluagaarpasinngilaq ataqatigiinnanilu.

Maanna tulleriissitsineq quiasaarutitut inneruvoq.

Demokraatt tamatigut eqqortumik tulleriiaagaasumik sulinissaq orniginartitarivaat taamaattumillu Isumaqarpugut tulleriiaarineq imatut isikkoqartariaqartoq:

Siullermik piaarnerpaamik – tassa aappaagu 2004-mi - innuttaasut namminersorneq pillugu najoqqutassamik taasisinneqartariaqarput, ingerlariaqqinnissaq innuttaasunit aaliangerneqartariaqarmat. Tassanilu soorunalimi Inatsisartuni partiit kikkulluunniit innuttaasut oqariartuutigisaat ataqqissavaat.

Tulliullugu taava qallunaat kalaallillu peqataaffigisaannik namminersornissaq pillugu ataatsimiititaliortoqassaaq – soorunalimi aatsaat innuttaasut oqarpata namminersulernissaq kissaatigalugu.

Tamatuma kingorna taava innuttaasut aaliangiisuusussamik taasisinneqassapput ilumut ”itisuumut nalulluta aallassanersugut”  - tassa allangortinneqarsinnaanngitsumik aaliangiullugu namminersulernissaq piviusunngortinniarlugu sulisoqalissanersoq imaluunniit taamatut sulineq aallartissannginnersoq.

Aaliangiisumik taasisitsinermi amerlanerusut namminersulernissaq kissaatigalugu naqqissuserpassuk, taava aatsaat Namminersorneq pillugu Naalakkersuisoqarfik Pisortaqarfillu pilersinneqassapput.

Taamaattumik maanga killinninni Naalakkersuisut apererusuppakka:  Sooq-una killormut sammisumik sulisusi .  Suna siunertaralugu taamatut sulisoqarpa.

Demokraatimmi isertuanatik oqarumapput maannatut Naalakkersuisoqatigiit sulinerat imminuinnaq-aasit eqqarsaatigaluni sulinerusoq, tamannalu ajorluinnartumut kalitsisinnaavoq.

Oqartariaqarnerpunga taamatut suliniartarneq unitsinneqarluinnartariaqalermat.

Inatsisartut Demokraatit suleriarnissap tulleriinnissaannik inassutaat akuersaarpassuk, tamannalu qularinngilluinnarpara pissammat, taava tassani aatsaat tunngavissaqalissaaq siunnerfimmik aaliangersimasumik imaqartumik sulisitassamik ataatsimiititaliornissaq partiinit tamanit ilaasortaaffigineqartumik, taakkulu taasisitsinissap qanoq imaqarnissaa peqatigiillutik ilusilissavaat, tassunga sinnakkusiorlutik, qanoq paasisitsiniaaneq imaqassasoq, taasissutissaq qanoq ilusiligaassasoq il.il. aaliangersarlugit.  Taamatut suleriaaseqarnikkut qulakkeerneqassaaq  taasisitsinissap torersumik piviusorsiortumillu tunngaveqartumik ingerlanissaa aammalu qulakkeerneqassalluni pisussap atituumik taperserneqartumik ingerlanissaa.

Taamaattumik Inatsisartoqatikka matumuuna kaammattussavassi eqqarsarluaqqullusi, inuiaqatigiit kalaaliusugut nalunnisaarsuarnissamut milorujutsinnata.

Eqqarsarluaritsi! Aaaliangiussinermi uterteqqinneqarsinnaanavianngilaq, uagullu innuttaasut sinnerlugit tatigineqarluta qinigaasugut akisussaaffeqarpugut innuttaasut amerlanerpaat ajunngitsumik katagaanertaqannginnerpaasumillu tulaffissamut apuutsinniassallugit.

Nalunngilarpummi ikaarnitsinni anguniartariaqaratsigu aporfiusinnaasut amerlavallaannginnissaat. Imarpummi nillertorsuuvoq naakitsaatsorsuulluni, sivisuumik ikisimaarfiusinnaangitsoq ipilluni kivijumanngikkaanni.

Agathe Fontain, sinniisussaq aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Massakkut oqaaseqassaaq Athon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Siullermik Inuit Ataqatigiit ullumikkut ukiuni 25-liinerani pilluaqqujumavakka.

Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaat.

Isumaliutissiissut soqutiginartoq imartoorlu Kattusseqatigiinni sukumiisumik misissorsorsimavarput qulequttallu assigiinngitsut tamarmik pingaaruteqaraluartut pingaarnersiorlugit imaattunik oqaaseqarfigissuakka:

Siullermik erseqqissassuara; Kattusseqatigiinni politik-kikkut anguniakkatta pingaartut aamma ilagimmassuk; Kalaallit Nunatta qaquguluunniit nammineernerulernissaanut aqqutissiueqataallutalu suleqataajuarnissarput timitalimmik pissutsit piviusut aallaavigalugit ingerlatsinissap qulakkeerinneqataaffiginissaa nangaanata nakimanatalu suleqataaffigissallugu.

Taamaattumik Kattusseqatigiinni Namminersorneq pillugu aammalu namminiilivinnissamut suliniutinut pingaartunut ilinniartitaanerup suli annerusumik pingaaruteqassusia aamma aningaasarsiornikkut tunngavissat suli pitsaanerusumik naalakkersuinikkut toqqammavissinneqarnissaasa qulakkeerneqarnissaat suliami matumani pingaarnertut Kattusseqatigiit sinnerlugit erseqqissarusuppara.

Kattusseqatigiinni isumarput anguniakkavullu naapertorlugit, ilinniartitaaneq sutigullu tamatigut qaammarsaaneq, Namminiilivinnissamut toqqammavissat aamma pingaartut ilagaat. Taassuma saniatigut Inuiaat Kalaallit immitsinnut tatigeqatigiinnerunissarput aamma pisariaqarluinnartutut pingaaruteqartutullu isumaqarfigaarput, tassami suliniarnermi uatsinnut tatigaluta aammalu politikkikkut suliniutit anguniakkavut siunniussimasavullu upperalugit ikioqatigiinnikkut pimoorullugit ingerlanneqarpata, qularinngilarput Kalaallit Nunatta nammineernerulernissaa ukiorpassuunngitsut ingerlaneranni anguneqarsinnaasoq.

Taamaammat suliat pimoorullugit naalakkersuinikkut suli pitsaanerusumik suleqatigiilluarnerulernissaq Kattusseqatigiinniit kaammattuutigaarput.

Matumani saqqummiussinermi piffissaq periarfissarlu annikimmata isumaliutissiissut quppernernik 740-inik imalik tamakkiisumik oqaaseqarfiginissaa oqareernittut annertunerusumik periarfiginngilarput, taamaattumik pingaarnersiuillunga Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik saqqummiussaqassuunga:

Isumaliutissiissut aallaqqaataaniilli Kattusseqatigiinniit aamma peqataatitsinitsigut malinnaaffigaarput, taamaattumik Kattusseqatigiit sinnerlugit inatsisartuni ilaasortaasimasoq Mogens Kleist soorunalumi aamma isumalioqatigiissitami ilaasortat sinneri suliamut annertuumut Kattusseqatigiinniit qujassuteqarfiginiarpavut.

Soorlu inatsisartut ukiaq manna ataatsimiinnerata ammarneqarnerani oqallinnermut atatillugu Kattusseqatigiinni Namminersorneq pillugu suleqataanitsinnut ilanngullugu suliniutit nanginneqarnissaannut nakimanata qularnatalu Namminiilivinnissamut kisiannili amtumani eqqaamaqquarput; namminiilivinnissaq suut tamaasa akigalugit ingerlanneqassanngitsoq aamma maannangaaq eqqaasitsissutigalugu piumasaqaatigingatsigu, tassa Namminersorneq pisariaqartoq; nammassinaasut pisinnaasallu aallaavigalugit ingerlanneqartariaqartoq qulakkeerniarlugu innuttaasut atugaasa ajornerulinnginnissaat sillimaffigalugu.

Aamma ammaanersiornermi ilaatigut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaatigaara; namminiilivinnissami nunaqarfiit illoqarfiillu mikinerit, minnerunngitsumik aamma innuttaasut pilliutigineqannginnissaat qulakkeerneqartariaqartoq.

Kattusseqatigiinniit oqareernitsitut suliap uuma peqqissaartumik suleqataaffiginissaanut piareersimavugut Nunatsinnut innuttaasunullu sapinngisamik pitsaanerpaamik atugassaqartitsinissaq angusassaqartitsinissarlu anguniarlugit.

Tassa naatsumik oqaatigalugu; Namminersorneq Nunatsinnut innuttaasunullu sapinngisamik atugassarititaasut ullumikkorniit ajornerulersinnginnissaat qulakkeerneqartariaqartoq sulissutigineqassasoq.

Suliami taama inuiannut Kalaallinut Nunatsinnullu pingaaruteqartigisumi Naalakkersuisut saqqummiussinerminni oqaatsip  ”piaaraluni” atorneqarnera tupaallaatigilaanngitsuunngilara. Tassa naatsorsuutiginngilara Naalakkersuisut isumaliutissiissummi inassuteqaatigineqartut piaaralutik inatsisartunut saqqummiukkaat, kisianni oqaaseq taannarpiaq immaqa nalaatsornerinnakkut atorneqartoq naatsorsuutigingaara. Tassami piaariinnarluta maani oqaaseqarneq ajorpugut.

Oqareernittuut Kattusseqatigiinniit suliap aallaqqaataaniilli peqataasimanerput nangillugu suleqataaqqinnissarput qilanaaraarput.

Taamaattumik ataatsimiititaliassamut Inatsisartut nalinginnaasumik ataatsimiititalianut inuttalersuisarnerat malillugu inuttalersuisoqassanngitsoq Kattusseqatigiit sinnerlugit maannangaaq kaammattuutigerusuppara, tassa Naalakkersuisut suliami uani aamma pingaartilluinnarmassuk sapinngisamik innuttaasut tamarmik peqataatinneqarnissaat pisariaqartoq, taamaattumik aamma Kattusseqatigiinniit assut soqutiginnippugut Kalaallit Nunatsinniik Danmark-imiillu peqataaffigineqartumik isumalioqatigiissitamik pilersitsinissamut peqataanissamut.

Taamaaliornikkut parti-it Kattusseqatigiillu inatsisartuni ilaasortaatitaqartut tamarmik suliassamut soqutiginartumut pissanganartumullu peqataatinneqarnissaat qulakkeerneqassammat.

Naalakkersuisut saqqummiussinerminni eqikkaanermi Naalakkersuisut naatsumik allaaserisaat assigiinngitsut ilaatigut innuttaasunut paasisitsiniaasoqarnissaanut aammalu innuttaasut taasisinneqarnissaannut tunngasut ataasiakkaarlugit oqaaseqarfiginngikkaluarlugit Kattusseqatigiit sinnerlugit akuersaarpakka suliassat ingerlateqqinneqarnissaat pilertortumik kisiannili peqqissaartumik sulissutigineqarnissaat anguneqarniassammat.

Namminersorneq aammalu Namminersulivinnissaq eqqarsaatigalugit imaluunniit ”imminut aqunnissaq” Nunatta aningaasarsiornikkut inuutissarsiornikkullu imminut qitiutittumik ineriartortitsinermik piorsaanissamik Ataatsimiititaliap pilersaarusiortoqartariaqarneranik ilaatigut kaammattuutigisarpassuisa ilaannai uku assersuutigerusuppakka: Issuaaneq:

tunngaviusumik inuussutissarsiutit sioreersut imminut napatissinnaalissapput,

malitsigisaasumik inuussutissarsiutit annertusilerneqarlutillu piorsaavigineqassapput.

Inuussutissarsiutaasinnaasunik nutaanik annerusumik ujartuisoqarlunilu piorsaasoqassasoq, tamatumani tunngaviusumik imaluunniit malitsigisaasumik inuussutissarsiutaappata.

Issuaaneq naavoq.

Taamaattumik atuagarujussuarmi (isumaliutissiissutip) 740-inik quppernilimmi inassuteqaaterpassuarnik kaammattuuterpassuarnillu imaqartumi suliassarpassuit saqqummiunneqartut ilaannaasaluunniit naammassillugit suliarineqarnissaannut piffissarujussuup atorneqarnissaa takorloorneqarsimavoq, taamaattumik ataatsimiititaliassaq aammalu Isumalioqatigiissitassaq suliassaaleqissanngitsoq naatsorsuutigineqarsinnaavoq.

Kisianni soorunami naatsorsuutigineqarsinnaanngitsoq nalunngilarput suliassat tamaasa ataatsimiititaliap imaluunniit Isumalioqatigiissitaq tamaasa naammassillugit suliarissagai. Tassami suliassaqartuassasoq inatsisartuni inuiaqatigiinnilu naammassiniarneqartussanik.

Aamma oktober-ip 22. 23-anilu Katuami ataatsimeersuarnermiit nalunaarusiaq Inatsisartunut agguaanneqarnissaa soorunami takussallugu qilanaarnarpoq, tassani eqikkaanermi aamma saqqummiunneqarumaartussat qanoq naliliivigineqarsimanerat soqutiginassammat.

Isumaliutissiissummi suliakkiissut pingaarnerit ilaattut sulissutigineqartut ilaat qiviassagaanni, kissaatigineqartoq tassa aningaasarsiornikkut imminnut napatissinnaanerusumik aningaasarsiornerup ineriartortinneqarnissaanik pisariaqartitsineq tunngavigalugu Isumalioqatigiissitap Kalaallit Nunatta naalagaaffeqatigiinnerup iluani nammineersinnaanerat ineriartorteqqinnissaanut periarfissat pillugit isumaliutissiissusiornissamik suliakkerneqarmata.

Tassa Namminersorneq naalagaaffeqatigiinnerup iluani naammassiniarneqassasoq.

Taamaattumik suliap imaannaanngitsup nangeqqinneqarnissaa Kattusseqatigiinniit tamakkiisumik ilalersorparput.

Naggataatigut Isumalioqatigiissitat suliaanni amigaatitut aammalu itinerusumik saqqummiunneqanngitsut makkua Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfiginiarpakka, tassa Nunaqarfiit pillugit isummerssuutit.

Kattusseqatigiinni isumarput naapertorlugu, Namminersorneq namminiilivinnissamillu suliaqarneq sapinngisamik pissutsit piviusut aallaavigalugit tunngavigalugillu ingerlanneqarnissaat assut pingaartipparput, taamaattumik suliniarnermi aamma Nunaqarfiit ineriartornerat nunaqarfinnilu isumaqarfigaarput. Tassa isumaqaratta suulluunniit suliat naqqaniit aallartinneqarlutillu pitsaasumik qajannaatsumillu toqqammavissinneqartariaqarnissaat pisraiaqarluinnartoq.

Tassami kinaluunniit isumannaatsumik toqqavilioqqaarnani illuliortoq sulilussinnaassammat. Taamatut oqarnitsinni Isumalioqatigiissitap suliai atorsinnaanngitsutut nalilerusunngilagut, kisiannili pissutsit piviusut tunngavigalugit aallaavigalugillu suleriaqqinnissaq pingaartitsinitsinnik eqqaasitsissutaalluni.

Namminersorneq pillugu suliaqarnermut atatillugu Nunaqarfiit aamma aallaavittut assersuutitullu atorneqarnissaannut Kattusseqatigiinniit eqqaasitsissuteqarnerput arlalitsugut pissutsinut piviusunut assersuuteqarnissamut tikkuussineruvoq, tassa nluneqanngitsutut 1995-imi kommunalbestyrelse-ni Nunaqarfinnilu aqutsisut pillugit inatsit nutarterneqarmata, taamanikkulli Nunaqarfinni aqutsisut nammineernerulernissaminnik periarfissinneqarput.

Kattusseqatigiinni isumarput naapertorlugu, taamatut naalakkersuinikkut periarfissiineq ajunngilluinnartoq, kisianni ajoraluartumik maannamut suli kommune-t ilaanni ilaatigut Nunaqarfinni aqutsisunut tatiginninnermik annerusumik akisussaaffinnillu annerusumik tunniussisaqarsimanngitsut ilisimaneqarpoq.

Aamma isumaqarpugut suliat taamaattut inuiaqatigiinnut annertuumik pingaarutillit malinnaaffigalugillu nalilersuiffigiuartariaqartut, tassami nunaqarfinni aqutsineq Nunarput tamaat isigalugu ilaatigut iluatsittumik ingerlanneqarpoq, kisiannili nassuerutigalugu aamma oqaatigineqartariaqarpoq; aamma ilaatigut iluatsissimanngimmat, tassami maannamut nunaqarfippassuaqarmat, suli aqutsinermut pisinnaatitaaffinnik annerusunik tunineqarsimanngitsunik.

Nunaqarfiit eqqartorneranni makku eqqaasitsissutiginiarpakka: Nunaqarfinni kultur-ikkut eriagisassanik arlalinnik peqarnerat tamakkiinerusumillu atuutsitsiinnarnerat arlalitsigut takussutissaqarmat, minnerunngitsumik aamma oqaatsitigut atorluaanerat eqqarsaatigalugit. Taamaattumik Kattusseqatigiinni isumarput naapertorlugu Nunaqarfinni aqutsisut siulittaasuisa imaluunniit taakkua aallartitaasa ataatsimeersuartitsinermi peqataatinneqannginnerat Kattusseqatigiinniit pakatsissutigaarput, tassa inuit tamarmik isumaasa tusarniarneqarnissaat pingaartillugu aamma ilaatigut Naalakkersuisut siulittaasuata Ataatsimeersuarnermi oqaatigimmagu.

Kattusseqatigiinni isumarput aamma naapertorlugu nunaqarfinni tunisarsiornikkut allarpassuartigullu periarfissat eqqartorneqarsinnaasut taakkunanngaanniit saqqummiunneqarnissaat pisariaqarluinnartutut isumaqarfigigatsigu, taamatut oqaaseqarpunga. Soorlu assersuutigalugu nunaqarfinni allaffissornikkut ingerlatsineq kalaallit oqaatsigut kisiisa atorlugit ingerlatsineq aamma kommunini Namminersornerullutillu Oqartussani ilinniarfigineqarsinnaalluaraluarmata.

Pissutsit piviusut piviusorsiortumillu ingerlatsinissaq Kattusseqatigiinni oqareernittut pingaartippagut, taamaattumik namminersorneq pillugu suliaqarnermi suliat pingaartut aamma tunuarsimaarata ammasumik suliassaqarfiit assigiinngitsut eqqartorneqarnerini peqataajumaqaagut, taamaammat allaffissornikkut ingerlatsineq aamma sulianut pingaartunut ilaalluinnartutut matumani Kattusseqatigiit sinnerlugit eqqaasaqarfigitsiarniarpara.

Nalunngilarput Nunatsinni amerlanerpaatigut marloqiusamik akisoorujussuarmillu aamma allaffissornikkut ingerlatsilluta, taamaaliortuassaagullu oqaatsit marluk atorlugit ingerlatsineq allanngortinneqanngippat. Taamaammat Kattusseqatigiinniit sakkortuumik kaammattuutigissavarput allaffissornikkut ingerlatsinermi kalaallisut oqaatsitta tamakkiisumik atorneqalernissaat Naalakkersuinikkut aalajangiiffigalugu anguniarneqarniartariaqartoq sulissutigineqassasoq.

Tassami nalunngilarput ukiorpassuarni allaffissornikkut ingerlatsinermi nunaqarfinni oqaatsit marluunngitsut atorlugit ingerlatsineq ajornartorsiutaanngitsumik ingerlanneqarmat ingerlanneqareerlunilu, soorlu siuliani tamanna pillugu eqqaasaqatsiartunga. Taamaammat takorloorsinnaavarput kalaallisuinnaq ingerlatsineq nunarput tamaat eqqarsaatigalugu ingerlanneqalerpat allaffissornermut aningaasartuuterpassuit allanut pisariaqarnerusunut atorneqarsinnaasut sipaarutigineqalissammata.

Tassa allaffissornikkut aammalu nalinginnaasumik ingerlatsineq Nunatsinnut naleqquttunngorlugu allanngortinneqartariaqartoq Kattusseqatigiinniit kaammattuutigeqqissavarput. Soorunami namminersorneq aammalu namminiilivinnissaq eqqartorneqartillugit inatsisit tunngaviusut allanngortinneqarsinnaanerinik piumasaqaateqarnissaq aamma pissusissamisoortussaavoq, minnerunngitsumik nunamik piginnittussaatitaanermut tunngasut eqqartorneqarnissaat pingaartutut piaartumillu Naalakkersuinikkut sulissutigineqartariaqartutut aamma Kattusseqatigiinniit soorunami suliniutigineqarnissaasa aallartisarneqarnissaat ilanngullugu suliarineqassasut kaammattuutigissavarput, minnerunngitsumik aamma kalaallit inuiattut Danmarkimiit akuerineqarnissaat ilanngullugu.

Matumani aamma aatsitassarsiornermut tunngasut tamakkiisumik oqartussaaffigineqarnissaat soorunami ilanngullugit suliarineqartariaqarnerat pissusissamisoortussaavoq. Ilisimavarput suliat taamaattut imaaliallaannarluni naammassineqarsinnaanngitsut, kisiannili Nunatsinni Naalakkersuisut aammalu danskit naalagaaffianni oqartussaasut peqatigalugit paaseqatigalugillu suliap aamma isumalioqatigiissitanik nunaanik danskit kalaallillu peqataaffigisaanni ilanngullugit eqqartorneqartariaqartut ingerlanneqarnissaat aamma kaammattuutigerusupparput.

Aningaasarsiornikkut inuussutissarsiutitigullu ineriartortitsinermut tunngatillugu isumalioqatigiissitat pilersaarusiornermi  pingaarnertut oqaatigisaasa ilaat tassalu pisortat ingerlataqarfiinik allanngortiterineq pisortat ingerlataqarfii inuiaqatigiit aningaasarsiornikkut pisinnaasaannut naapertuuttuunissaannik inuiaqatigiillu aningaasarsiorneranni kikkut tamarmik peqataasariaqarnerannik aammalu inuutissarsiornerup imminut alliartortittunngortinneqarnissaanik ineriartortinneqarnissaanik anguniagaqarnissamik suliniuteqarnerat Kattusseqatigiinniit pissusissamisoortutut nalilerlugu tamakkiisumik taperserparput.

Oqaasissarpassuaqaraluarnartoq periarfissaq annikimmat Kattusseqatigiit sinnerlugit eqqaasitsissutigeqqiinnassavara namminiilivinnissamut piareersarnermut aamma ilanngullugu qeqqaniit aqutsinerup annikillisinneqarnissaa akisussaaffiillu kommuninut suli annerusumik siammertinneqarnissaat ilanngullugu naalakkersuinikkut anguniarneqartuartariaqartoq kaammattuutigeqqissavarput.

Naggataatigut Kattusseqatigiinniit aamma kaammattuutigeqqissavarput Naalakkersuinikkut suliniarnermi meerattatta inuusuttartattalu qitiutinneqarluinnarnissaat pingaarnerit salliutinneqarnissaa eqqaamaqqullugu, Nunatta pitsaasumik qajannaatsumillu tunngavilerneqarnissaa qulakkerniarlugu. Meeqqanut inuusuttunullu atugassarititaasut pitsanngorsartuarneqarnissaat pingaartittariaqarmat – pingaartittuartariaqarmat.

Taamatut oqaaseqarlunga ataatsimiitsitaliassap pilersinneqartussap aammalu isumalioqatigiissitassat danskinit kalaallinillu inuttaqartussap sulilluarnissaannik kissaappakka. Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, sinniisussaq sisamaat, Siumut.

Anthon Frederiksen Kattusseqatigiinniit qutsavigaarput. Taamaalilluta partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqartui siullermeernermi taamaalillutik naammassipput.

Tullinnguullunilu nalunaarsimavoq Namminersornermut Inatsisinillu Atortitsinermut, Aatsitassanullu Naalakkersuisoq.

Jørgen Wæver Johansen, Namminersornermut Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Siullermik partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqartuinut tamanut qujarusuppunga.

Taalliortorsuatta ilaat taalliami ilaat imatut aallarnerpaa: “Qaa ikinngutit ilagilassi siunertamut pingaartumut.” Tassa anersaaq taanna anersaaralugu Naalakkersuisut aalajangiiffigisassatut siunnersuut manna suliaraat.

Taamaammat aalajangiiffigisassatut siunnersuut neriuppunga paatsoorneqassanngitsoq, tassaavoq Naalakkersuisut assammik isaassinerat Inatsisartunut tamanut imaanngitsoq imaaginnanngitsoq Naalakkersuisoqatigiit partiivinut, kisianni Inatsisartunut tamanut. Taamaattumik siumut aalajangereerlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuummi suut inaarutaasumik aalajangiiffigalugit taasissutigineqarnissaat allattorneqanngillat.

Naalakkersuisuniit assammik isaassinitsinni takorlooratsigu ataatsimiititaliaagallartut nalilersorumasani tamaviisa nalilersoreerunigit isumatusaartumik atituumillu nalilersuinerit pereerpata, taava suliaqarumaartut isumaliutissiissummik, Inatsisartut tamarmiulluta nalilersorsinnaasatsinnik.

Tassa taanna anersaaq tunngavigalugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut saqqumiunneqarpoq. Soorunami uggorilaarpara uanga aamma Naalakkersuisutut oqaatsit ataasiakkaat assortuussutigineqassappata maani uanga oqaasiinnakkut saqqummiussininni aamma taanna atuuttarmat maanngaanniit oqaatigineqartut atuuttarmata eqqaamasassaavoq. Tassani oqaatigivara nalilersuilluareerlutik aalajangiiffigisassatut siunnersuut saqqummiuppaat. Imaanngitsoq piaaralutik.

Aappaatigut immaqa uggorilaarsinnaavara Naalakkersuisut tungaanninngaanniit saqqummiussissut takingaatsiartorsuaq taama ittoq saqqummiukkatsigu. Isumaqaraluarama taanna tunngavigalugu paatsuungaananngeqqissaartumik qanoq suleriaaseqartoqarnissaanik takorluugarput paasineqarsinnaassasoq.

Kisianni tusaasinnaasakka naapertorlugit tassa tamanit paasineqarsimannginnera taanna soorunami aamma uanga maluginiarpara. Kisianni isumalluartuaannartuugama isumalluarpunga suli. Naalakkersuisuniit neriuutigeqaarput suliap matuma suliarineqarnerata inernera tassaassasoq Inatsisartut Anthuup oqarneratuut nakimanata qularnatalu, kisianni aamma isumaqatigiilluta alloriaqqinnissatsinnik suliaqarnissarput.

Taannalu anguneqarsinnaasoraarput taamatut ataatsimiititaliaagallartumi Inatsisartuni ilaasortat partiivi Kattusseqatigiillu toqqagaat ammasumik aamma Naalakkersuisunik ajunngilaq sivisuumik isumasioqateqarnermikkut naapiffigisinnaasaannik isumaqatigiissutigisinnaasaannik aalajangiiffigisinnaasatsinnik suliaqarnissaq.

Taannaana siunertaasoq aalajangiiffigisassatsinnik saqqumiussaqarnitsinni. Aamma maluginarpara nuna tamakkerlugu ataatsimeersuarnermi tusarniaanermi 22.-23.oktoberimi ingerlanneqartumi peqataasut amerlanerpaartaasa taamatut alloriaqqinnissarput siunissamullu qularata nakimanata isumaqatigiillutali ingerlaqqinnissarput kissaatigigaat. Taanna soorunami imaqarniliartaa piareeriarpat ingerlaannartumik agguaanneqarumaarpoq Inatsisartunut tamanut.

Partiit ataasikkaat oqaaseqartui oqaaseqarfiginnginnerini pissutissaqarsoraanga suliap matuma ingerlasimanera naatsunnguamik isummersorfigilaassallugu. Tassa naluneqanngitsutut Inuit Ataqatigiit Siumullu Naalakkersuisooqatigiinnerminnut atatillugu qinigaaffiup kingulliup ingerlanerani ilaatigut isumaqatigiissutigaat namminersorneq, tassa oqartussaaffiit uani isumaliutissiissummi 740-inik quppernilimmi eqqartorneqartut Nunatsinniit aalajangiiffigineqarsinnaallutit aqunneqalernissaat siunertaralugu suliniutit aallartittariaqartut. Taava tamanna asuliinnaq oqarluartaarnerinnarmik tunngaveqassanngimmat suleqatigiit taakkua aalajangerput ataatsimoorussamik isumalioqatigiissitanik pilersitsiniarlutik taamani partiijusut Kattusseqatigiillu tamarmik peqataaffigisinnaasaanik.

Taamaaliornikkut sapinngisamik siammasinnerpaamik atitunerpaamillu isumaliutissiissutip suliarineqarnissaa siunertaalluni. Tassa taakkua isumalioqatigiissitaq taava ukiut sisamangajaat suliaqarput. Inernera taanna nalunngilarsi isumliotissiissut takisooq. Kisianni aamma maluginiagassaq uani immikkut maluginiaqqusara tassaavoq taanna ataatsimoorullugu isumaqatigiiffigalugu – enstemmigt – siunnersuutigineqarpoq, tassaassoq suleriaaseq malinneqartariaqartoq Nunatsinni oqartussaaffigeqarfiit tamarmik aalajangiiffigisinnaanngorlugu aqunneqalernissaat angussagutsigu.

Tassani peqataapput Siumukkormiut, Atassutikkormiut, Inuit Ataqatigiinniit, Kattusseqatigiinniit taamani partiit aallaavigalugit katitigaanerat tassa taamaappoq. Taannalu isumaqatiissutigalugu saqqumiussaraat. Naluneqanngitsutut taanna agguaanneqarpoq tamatsinnut aprilimi. Oktoberimi tusarniaavugut inuiaqatigiinni susassaqarfiit imaluunniit soqutigisaqaqatigiiffiit, kommunit assigisaallu tamarmik qanoq isumaqarnerat tusarusullugu.

Inatsisartuni eqqartorneqannginnerani pingaartutut isigigatsigu taakkua aamma qanoq isumaqarnerat paasissallugu. Tassanilu maluginiarparput tamatta peqataasugut alloriaqqittoqarnissaanut aammalu suliap sukumiisup inassuteqaatai siunissami pilersaarusiornissarput taanna ingerlanneqartussatut takorloorneqartoq.

Taava massakkut tassa ullumi ulloq tikipparput novemberip qiteqqunnerani Inatsisartuni suliaq taanna qanoq isumaqarfigineqarnersoq aammalu sukkut ingerlateqqinneqarnissaa suliaraarput. Naalakkersuisuniit tassa uteqqissavara pingaartutut isigigakku. Naalakkersuisuniit pissusissamisoornerpaatut isigisimavarput Inatsisartunut tamanut, soorlu kommissionip – Selvstyrekommissionip Isumalioqatigiissitap pilersinneqarnerani periuseq assigalugu assammik issassinissarput.

Taamaaliornikkut kissaatigalugu ataatsimiititaliaagallartup aalajangiinerit toqqammavigalugit Inatsisartut siunissamut alloriaqqinnissagut pillugit aalajangiinissaminnut tunngavissioqatigiinnissarput angusinnaaqqullugu. Tassani ataatsimiititaliaagallartumi uagut soorunami takorloorparput Inatsisartut uani decemberimi naammassinnginnitsinni ataatsimiititaliaagallartup suliaq annertooq aamma tamatta atuareersimasarput tunngavigalugu inassuteqaasiorsinnassassoq. Soorunami inassuteqaatit tamaasa suliarineqarnavianngillat, kisianni pingaarnerit aammalu suliap ingerlateqqinneqarnissaani qanoq iliorutta pissusissamisoornerpaassanersoq taanna isummersorfigissavaat.

Soorlu qallunaat peqatigalugit ataatsimoorussamik kommissioniliussaagut. Soorlu Naalakkersuisut Siulittaasuat Qallunaat Nunaannilu Naalakkersuisut Siulittaasuat aamma siunnerfeqartut. Taanna angersinnaagutsigu, taava qanoq katitigaassava. Oqallinnissamut tunngavissaqarniassagatta Naalakkersuisut aalajangersimasumik siunnersuuteqarpugut. Qallunaat arfineq marluk kalaallit arfineq marluk, kalaalerlu arlaat siulittaasuliullugu.

Qanoq sivisutigisumik sulissappat. Naalakkersuisuniit isumaqarsimavugut naassaanngitsumik taakkua kommissioniussanngitsut. Taamaattumik siunnersuutigaarput suliassat uani eqqartorneqartut Nunatsinnut nuunneqartussartai taakkua ukiut marluk ingerlanerini pivisunngortissinnaasutut isumaqarfigaagut.

Taava taanna pereerpat aammalu kommissionip taassuma suliassaqarfiii kommisoria sunaassanersoq peqatigiilluta aalajangereerutsigu, taava isumaqarpunga piffissanngussasoq peqatigiilluta aalajangeereernerput tunngavigalugu Naalakkersuisut naalakkersuisunut Danmarkimut saaffiginnissuteqarnissaat oqarlutik: Inatsisartuni sukumiisumik eqqartuereerluta sammereerlugu nalilersueqatigeereerluta aajuku suliniutigiumallugit isumaqatiggiissutigisagut.  Taakkua pivisusunngortinnissaat pillugu siunnersuutigaarput peqatigiilluta ataatsimiititalersuarmik pilersitsinissarput.

Tassa taamatut paasi…neriuppunga oqallinnerup ingerlateqqinneqarnissaani siunnersuusiarput paasineqassasoq. Tassa taamaattumik taamatut siunertaqarpoq.

Partiit ataasiakkaat oqaaseqartui iserfigilaassagukkit. Tassa maluginiarpara Siumup oqaaseqartua hr. Jonathan Motzfeldtip amerlasuutigut Naalakkersuisut saqqummiussaat taamatut paasillugu isumaqatigigaa aammalu kissaatigineqartoq Siumuminngaanniit immikkut maluginiarpara aamma Inuit Ataqatigiinniit kissaatigineqartoq maluginiarpara, tassalu namminersornerup sulissutiginissaanut atatillugu Naalakkersuisoqarfik pilersinneqarsimasoq ataqatigissaariffiusussatut takorloorneqarmat aammalu inassuteqaatit assigiinngitsorpassuit pisortaqarfinnut allanut attuumassuteqarmata tassani kissaatigineqartoq Naalakkersuisoqarfiit tamarmik pimoorussillutik peqataarusussuseqarlutik isumaliutissiissummi siunnersuutigineqartut inassutigineqartullu sulissutigissagaat.

Imaanngitsoq imminnut akerlereertaqattaarlutik ingerlatsissasut, kisianni suleqatigiinnikkut kivitseqatigiissasut. Taanna pingaarpoq. Siumuminngaanniit aamma isumaqatigineqarpoq ataatsimoorussamik qallunaat peqatigalugit ataatsimiititaliarsuarmik pilersitsinissaq. Oqaatigineqarpoq taamaliornikkut Inatsisartut marluk akornanni isumaqatigiiffiunerusumik suliaqartoqarsinnaanera qularineqanngitsoq.

Naalakkersuisut siunnersuutigisaat amerlassutsinut aammalu katitigaanissaanut aamma isumaqatigineqarput aamma kalaallimik siulittaasoqartinneqarnissaat. Aamma piffissami killilimmi sulisinneqarnissaat Siumuminngaanniit isumaqatigineqarpoq. Taavali aamma oqaatigineqarluni suliasaqarfiit sammineqartussat ilai pilertornerusumik suliarineqarsinnaasut, ilaatigut immaqa suleqatigiissitanik pilersitsinikkut. Tassani eqqarsaatigineqarput nunanut allanut tunngassuteqartut, taakkua oqartussaaffiginerullugit aamma Inatsisartuni nunanut allanut sillimaniarmullu ataatsimiitiamik paaseqatigiissutigalugit maannamut ingerlatagut. Taakkua suliassartai pilertornerusumik naammassineqarsinnaappata, taava ukiut marluk qaangiussiisariaqanngikkigut, kisianni ukiup ataatsip ingerlanerani taanna anguneqarsinnaasoq.

Aamma ilaasa maluginiarsimassavaat Qallunaat Nunaanni Statsministerip aammaalluni oqalugiarnermini ilaatigut oqalugiaatini malitseqartikkamiuk Naalakkersuisut inatsisinik ukioq manna suliariniagaannik assigiinngitsunik suunerinik, taanna lovprogramimik nalinginnaasumik taaneqartoq. Tassani ilaatigut taanna Kalaallit Nunaata annerusumik nunanut allanut tunngatillugu pisinnaatinneqarnissaata saqqummiunneqarnissaa upernaamooqqooqaaq ilanngunnikuuaa.

Taamaattumik aamma tassani ilaa uagut tungitsinniit kissaatigineqartut naalagaaffimmiillu paasinninneq tassani ittoq, isumaqarpunga ukiut marluk qaangiusseeqqaarlugit piviusunngortinneqartariaqanngitsoq, kisiannili pilertornerusumik naammassineqarsinnaasoq. Aamma taamatut Naalakkersuisuniit paasivarput Siumut aatsitassat pillugit oqariartuutaa paasineqartariaqartoq. Tassani aamma fællesudvalgi aatsitassat pillugit siunnersuisooqatigiinni partiit tamarmik sinniisui isumaqatigeeqqissaarlutik maannamut inissisimapput, inatsisiliorsinnaaneq aqutsinerlu tamakkiisoq marloriaammik allaffissorneq piunnaarlugu, Nunatsinniit ingerlanneqartariaqartoq. Taanna aamma katersuuffigereerparput, taamaattumik tassani nalorninngilagut aamma tassani ukiut marluk utaqqineqartariaqanngillat naammassivinnissaanut.

Tassanilu suliassaq Naalakkersuisuniit takorloorparput ukiup ataatsip ingerlanerani naammassineqarsinnaasoq.

 

Maluginiarpara Siumuminngaanniit aamma kissaatigineqartoq siunissami demokratiimi aaqqissuussaanerput pingasoqiusanngorlugu avissaarsimatinneqarnera taanna attatiinnarneqassasoq, tassa Inatsisartut inatsisiliortuunerat, Nalakkersuisut aqutsinermik ingerlatsisuunerat, eqqartuussisullut eqqartuussisarnerat. Taanna aamma Naalakkersuisuniit isumaqatigaarput.

Aamma ataatsimeersuarnermi uanga immikkuullarinnerpaamik maluginiagara tassaavoq peqataasut tamangajalluinnarmik oqariartuuteqarmata, soorunami Nunatta inuusuttaasa siunissami Nunatta killeqarfiinik nakkutilliineq peqataaffigisariaqarpaat. Taamaattumik isumalioqatigiissitap værnepligtimik imaluunniit sakkuunngortitsisarnermik allatigullu inuiaqatigiinni tunngassuteqartunik suliaqartitsiumalluni inassuteqaataa ataatsimeersuarnermi annertuumik taperserneqarpoq. Maluginiarpara aamma Siumup taperseraa aamma Demokratit tungaaninngaanniit erseqqissumik tapersersorneqartoq.

Tamakkuupput aamma ataatsimiititaliaagallartumi eqqartorneqarsinnaasut, kissaateqarluni soorlu Naalakkersuisut pilertornerusumik taassuma qanoq piviusunngortinnissaa sulissutigissagaat. Taanna assersuutigiinnarlugu inassuteqaatit ilarisinnaavaat. Bloktilskudimut tunngatillugu Siumup oqariartuuteqarnera aamma maluginiarpara aamma unaasoq, taakkua imaaliallaannaq apparsarneqassanngitsut aamma partiit allat ilai taama oqariartuuteqarput. Aamma maluginiagassaavoq taanna isumaliutissiissummi isumaqatigineqanngilaq.

Qulaajaanerit annertuut sisamat aatsaat pereerpata tamakkuluunniit oqaluuserineqarlutik aallartinneqarsinnaanerat aatsaat pisinnaasoq isumaliutissiissitap oqariartuutigaat. Aamma Naalakkersuisuni saqqummiussissutitsinni taanna ersarissumik taperserparput, imaappoq Naalakkersuit taamatut ullormiit ullormut isumaqatigiinniarnerat apparsaanissami isumaqatiginngilaat.

Akerliani isumalioqatigiissitap inassuteqaatai isumaqatigaagut aamma isumalioqatigiissitap inassuteqaataani maluginiarneqartussaq unaavoq takorloorneqanngilaq Nunarput Danmarkilu imminnut akerariittut isigalutik isumaqatigiinnialissasut. Naamik, tamatta naapiffigisinnaasatsinnik Nunatta nammineeraluttuinnarnerata ingerlanneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq. Aamma taanna Naalakkersuisuniit ilalerparput. 

Maluginiarpara Siumut tungaaninngaanniit innuttaasut annertuumik paasissutissinniarneqarnissaat aammalu oqalliseqataanissaat pisut ingerlaneranni pingaartinneqartoq. Aamma Naalakkersuisuniit taanna oqaatigaarput isumaqatigalugu, allaammi Finanslovissamut siunnersuutitsinni aningaasartuutit taakkua matussuserneqarnissaanut tunngatillugu siunnersuuteqarpugut. Tassani soorunami taamatut aningaasaqarnermut Inatsisissamut siunnersuuteqarnitsinni ilaatigut tunngaviuvoq Naalakkersuisuniit qanorluunniit Inatsisartut aalajangiissagaluarutta, suliniuteqarnitsinni matumani kikkulluunniit nalusoortinniarneqarnissaat pineqanngimmat. Taanna arlaannattaluunniit kissaatiginngilluinnaqqissaarpaa.

Allaat Naalakkersuisuniit isumaqarpugut, innuttaasut taasitinneqarnissaat pissappat taasissutigineqartussaq aatsaat inatsisitut suliaralugu. Maani Inatsisartuni oqaaseqatigiit suut atorneqassanersut nassuiaatitai qanoq isumaqartinneqarnersut ilaalu ilanngullugit tamarmik aatsaat naammassineqareerpata taava aatsaat taasititsisoqarsinnaasoq. Kisianni taassuma pinnginnerani paasisitsiniaaneq sukumiisoq annertoorlu ingerlakkusupparpoq.

Aamma maluginiarpara Siumup Statsministerip nammineq atuakkiaa 1951-imeersoq issuaavigigaat, tassani immaqa kalaallisut oqariartarnitsitu t qimaariarfeerutiivillutik imminnut qimaariarfeerussimapput, kalaallit inuiaasut nunat tamalaat isiginnittariaasiat aamma naapertorlugu. Taannalu soorunami Ministeriunerup nammineq Ministeriaqarfiata atuakkiaa naatsorsuutigaara namminneq ilalernartissimagamikku taamatut allassimassagaat.

Siumuminngaanniit nalornissutigineqanngilaq siunissami ungasinnerusumi namminersulivinnissaq tassaammat angusassarput anguniagassarput sulissutigisassarput. Kisianni aamma oqaatigineqarpoq taanna pipallataasumik ingerlanneqarnissaa takorloorneqanngitsoq, akerlianilli iluameersumik ineriartortitsinikkut tamanna piumaneqartoq.

Inuit Ataqatigiinniit Ane Hansenip saqqummiussaani immikkut maluginiarpara Naalakkersuisut ataatsimiititaliaagallartumik siunnersuuteqarsimanerat pinnagu, aalajangersimasumilli Inatsisartut namminersornermut tunngatillugu ataatsimiititaliaqarnissaat orniginarnerusutut isigineqartoq. Taanna uanga isumaga naapertorlugu aamma taanna nalilersorneqarsinnaavoq ataatsimiitaliaagallartumi. Ataatsimiitaliaagallartoq Inatsisartut aappassaaneeralutik aalajangiiffiginninnerminni ilanngullugu aalajangersimasumik ataatsimiititalianngortinnissaa aamma soorunami amerlanerussuteqartut isumaqataagunik taanna anguneqarsinnaavoq.

Maluginiarpara Inuit Ataqatigiinninngaanniit ataatsimoorussamik ataatsimiititaliarsuarmik pilersitsisoqassappat erseqqissarneqartoq aamma kissaatigineqartoq, taassuma suliassai tassaassasut suliassaqarfiit Nunatsinnut nuunneqarsimanngitsut, qanoq isumatusaarnerpaamik atitunerpaamillu nuunneqarsinnanersut suliarissallugit. Taanna Naalakkersuisuniit aamma isumaqatigaarput.

Taava Inuit Ataqatigiinninngaanniit Nunatta imminut aqunnissaa taanna erseqqissaavigineqarpoq oqaatigineqarluni, tassani pineqartoq aammalu sammineqartoq tassaammat Nunatta nammineq aalajangiisinnaatitaanermut pisinnaatitaaffik piumagaa. Aamma taanna isumaqartigaarput. Ilaa, Naakkersuisuniit erseqqissumik oqaatigaarput, oqaatsit ataasiakkaat assortuussutigissanngilagut, imarisaa taanna pingaarneruvoq. Imarisaa isumaqatigiissutiginiartigu, taava taanna meerannguaq qanoq ateqassanersoq kingusinnerusukkut aalajangersinnaavarput.

Aamma uanga ilanngullunga Inuit Ataqatigiit Kattuffiat ukiut 25-it angummatigit ullumikkut pilluaqqorusuppakka.

Tassa tassunga tunngatillugu oqariartuutigiumasakka ilaatigut taakkuugallarput, partiit allat neriuppunga apeqquteqaataat assigiinngitsut amerlanerit akereersimassallugit. Atassutsip aallaqqaasiullugu apeqqutigaa, sooq aalajangiiffigisassasut siunnersuutaanersoq. Kisianni taanna annertuumik nassuiaassutigaara, taava aamma nassuiaassutigaara sooq taanna pituttorfigeriikkani inassuteqaatinik amerlasoorujussuarnik ilaqartinneqariinngitsoq. Tassani kissaateqaratta Inatsisartut peqatigalugit taakkua qanoq oqaasertaliunneqarnissaat suliarineqassasoq.

Kisianni aamma uani maluginiarpara aamma taanna ataatsimiititaliami eqqartorneqarsinnaasut ilagisussaavaat Ataasutip kissaatiginngilaa pituttuisumik innuttaasut taasitinneqarnissaat. Atassutip kissaatigivaa – qanoq taasarparput – Inatsisartut siunnersoqqullugit innuttaasut taasitinneqarnissaat – vejledende folkeafstemning.

Taava paasiuminaatsinneqartut suli oqaaseqarfiginngisara ilaat tassaavoq, sooq taakkua 1953-imi pisimasut aammalu inatsisit tunngaviusut allanngortinneqarneranni pisimasut immikkut qulaajarneqarnissaat sooq kissaatigineqarnersoq aammalu sooq Ilisimatusarfimmi taakkua siuttuuffigineqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigisimagaat. Qulaajaanissamik siunnersuut taanna isumaliutissiissummi ilaavoq. Taamaattumik taanna taamatut saqqummiupparput. Isumaqataanerput taamatut qulaajaanissamik. Aammami pissusissamisoortutut isigisimavarput ilaa taanna qulaajaaneq uagut kissaatigisuugatsigu aamma eqqaamanerlunngikkukku Ivar Hanseniugaluup Folketingip siulittaasuata januarimi kalaallit pillugit isumasioqatigiinnermi apeqqutigineqarmat Qallunaat Nunaanninngaanniit peqataaffigineqarnissaa soqutigineqarnersoq, taava erseqqissarpaa soorunami tamanna qallunaat aamma qulaajaanissap ingerlanneqarnerani suleqataanissaat takorloorneqarsinnaasoq aammalu soqutiginartikkaat.

Taamaattumik Naalakkersuisuni saqqummiussatsinni oqaatigaarput, uagut arlalissuarnik nalunngisatsitut ilisimatusarfeqannginnatta, kisianni inuiaqatigiilerinermi Ilisimatusarfimmi sammisaqartut Naalakkersuisuniit atorluarneqarnissaat kissaatigalugu, Nunatsinneersunit forskningsinstitutiuunimik Nunatsineersumit atuissagutta atugassarput taannaavoq Ilisimatusarfik.

Taava soorunami allat suleqatigineqarnissaat tassani aamma kialuunniit assortorsinnaagunanngilaa.

Soorunami suliassaq tamatsinnut pitsaasumik inerneqaqqullugu suliarineqarnissaa kissaatigaarput aamma Naalakkersuisut tungaanninngaanniit.

Taava namminersortunngorsaaneq – privatiseringit – taakkua Atassutip aamma tikillatsiarpai. Tassa tassani Atassutip oqariartuutai sukkanerusumik namminersortunngorsaaneq taanna suliffeqarfinni ingerlanneqartariaqartoq. Tassani innersuukkusuppakka aamma isumalioqatigiissitap inassuteqaataanut. Taakkua kissaatigineruaat nalilersuilluarnerit tunngavigalugit aammalu sapinngisamik qularnaarniarneqassasoq, Namminersornerullutik Oqartussat pigisaasa tunineqarneranni sapinngisamik inuiaat kalaallit tassaasariaqartut aamma piginnittunngorumaartussat, pisortaniikkunnaarpat.

Taamaaliunngikkaannimi ersissutigineqarsinnaammat allamiuinnarnik taamaallaat suliffeqarfiit pingaaruteqartut inuiaqatigiinni pigineqalernissaat, taannalu tassa taakkua isumalioqatigiissitat aamma Atassutip ilaasortaaffiginikuusaasa taanna mianersuutigivaat isumaliutissiissummi. Taamaattumik taanna aamma Naalakkersuisuniit mianersortumik pimoorussamilli ingerlanneqarnissaa aamma siusinnerusukkut oqaluuserisassamut allamut atatillugu nassuiaatiginikuuarput.

Atassummiit aamma kissaatigineqarpoq nunanut allanut tunngassuteqartut, taakkua qanoq paasisariaqarnersut aammalu Naalakkersuisut sunik anguniagaqarnertik taanna erseqqinnerusumik nassuiartariaqaraat. Tassa Naalakkersuisut kikkuugaluarunilluunniit taamaaliortarput ukiut tamaasa. Upernaakkut saqqummiunneqartarpoq nunat allanut politikki pillugu nassuiaat. Aamma upernaamut Naalakkersuisut taamaalioqqissapput. Kisianni ersarinnerussunik paasisaqarusukkussi aamma soorunami naatsorsuutigaara nunanut allanut sillimaniarnermullu Naalakkersuisup saaffigineqarmigut taamatut erseqqinnerusumik nassuiaateqarfigisinnaagaasi.

Taamaattumik oqaatigerusuppara: Neriuutigeqaara immaqa ukua ersarissaanikka tunngavigalugit peqatigiilluta siunnerfigissaartumik suliaq una ingerlateqqissinnaassallugu. Taanna Naalakkersuisuniit kissaatigilluinnarparput.

Demokratit oqaaseqartuat hr. Per Berthelsenip saqqummiussai assigiinngitsut aamma naatsunnguamik oqaaseqarfigilaarusuppakka. Siullermik ukua Naalakkersuisut Siulittaasuata aammalu Qallunaat Nunaanni Naalakkersuisut Siulittaasuata ataatsimoorussamik inuussutissarsiorneq pillugu ataatsimiititaliaat assigiinngitsut inassuteqaatai uani tikinnianngilakka.

Kisianni ilisimatitsissutigisinnaavara Naalakkersuisut sapaatip akunnerata tulliani Inatsisartunut agguaatissammassuk, taakkua marluk sanileriisillugit qulequttat ataatsimoorfigisaat, imminnut sanilliunneqarsinnaasunngorlugit suliaqarmata, taannalu Inatsisartunut ataatsimiititalianut sussassaqartunut agguaanneqarumaarmat.

Taamaattumik tassani aamma takuneqarsinnaassaaq Selvstyrekommisioni imatut isumaqartoq, fællesudvalgi taama isumaqartoq. Taakkua qulequttat assigiit suut sammineqarsimanersut najoqqutaralugit suliaritinnikuuaarput. Uani bloktilskudit appassarneqarnissaanik paasinnissimannguatsiarmat taanna nassuiaatigereerpara aamma Naalakkersuisuniit taanna kissaatiginngikkipput, kisiannili isumaliutissiissummi oqaatigineqartut taakkua isumaqatiginerigigut.

Taava ilaatigut nammineq tulluussimaarutit tunulliukkallarlugit nammineq ataqqineqarusussuseq tunulliukkallarlugit ilinniartitaanermut isumaginninnermullu meeqqanut inuusuttunullu sammineqarnissaat ilaatigut Naalakkersuisuni oqariartuutigineqarpoq. Naalakkersuiniit taakkua pingaarteqaagut. Aamma siornatigut ujartorneqartuartartut, tassalu Naalakkersuisut qanorpiaruna anguniagarnersumik ilaatigut Inatsisartuni ilaasortat ujartuisarnerat taanna peqqittariaqanngimmat, Naalakkersuisuni ataatsimoorussamik pilersaarusiornikuuvugut, taannalu allaqqissaarnera naammassippat ukioq naatinnagu Inatsisartunut tamanut – handlingsplanerput ataatsimoorussaq suliassaqarfinnut tamanut taanna agguaanneqarumaarpoq.

Aamma soorunami ilaasa immaqa tunngavilersuutiginiarsinnaagaluarpaat tamakkua ullumikkut sanngiiffigineqartut imaluunniit sanngiiffigineqartutut isumaqarfigineqartut aamma Demokratit taakkartugaat, tassaasussaapput namminersornermi suli annerusumik sammineqalertussat. Ilaa, aappa imminut aappaata mattutinnginnamiuk. Akerlianik inuit nammineernerusut soorunami aamma ajornartorsiutitik aaqqiiviginissaat suli sukumiinerusumik sulissutigisaraat tamatta inuttut nalunngilarput.

Ilisimatusarfimmut tunngatillugu nassuiaatigereerpara, neriuppunga aamma nassuiaatigisakka Demokratip oqaaseqartuanut naammaginarsimassasut. Taava uani apeqqutigineqartut soqutiginartut ilaatigut tassaavoq, inuiattut akuerineqarnissamik aammalu inuiattut akuerineqarusuutigaluta Naalagaaffeqatigiinnerup iluaniiginnarsinnaanersugut apeqqutinngorlugu taanna saqqummiunneqarpoq.

Naatsorsuutigaara Inatsisartuni partiit tamarmik nalornissuteqaratik tamarmik nalunngikkaat, kalaallit tassaasut inuiaat immikkuullarissut. Taamaattumik isumaliutissiissummi quppernerit siulliit ilaanni atuarneqarsinnaavoq, nunat tamalaat akornanni inatsisit najoqqutaralugit, suut tunngavilersuutigineqartarnersut inuiaat immikkuullarissutut isigineqassagunik. Tassanilu nalilersuinermi apeqqutigineqarsinnaanngitsumik, apeqquserneqarsinnaanngitsumik kalaallit inuiaapput immikkuullarissut.

Taava inuiaat immikkuullarissut qanoq ilillutik Naalagaaffeqatigiinnerup iluani ingerlaannarsinnaagamik, pingaartumik namminersorneq piumagunikku. Taanna isumaqarpunga ajornartorsiutaanngitsoq. Naalakkersuinermik suliaqarnitsinni nuannersuisa ilaat tassaavoq, ilaa, politikkikkut piumassuseqaraanni, isumaqatigiissinnaagaannilu taava suna tamarmi anguneqarsinnaasarpoq. Ilaannikkulluunniit inatsisini tunngavissaqartinneqanngikkallartut isumaqatigiissutaasarput, taava inatsisit naleqqussarneqarput.

Assersuutitut taasinnaavara taanna massakkut Danmarkimi aamma Grundlovip nutarterneqarnissaa oqaluuserineqaleruttorpoq. Socialdemokratit aamma qularinngilara Radikalit tassunga isumaqataasut. Socialdemokratit Grundlovip nutaterneqarnissaanut atatillugu pappiaqqamik suliaqarnikuupput, taannalu aamma internetimi nassaarineqarsinnaavoq. Tassani siunnersuutit qulit allaaserisimavaat Grundlovip nutarterneqarnissaanut.

Qulingiluaallu Nunatsinnut Savalimmiunullu tunngatinneqartoq. Tassani allappaat Grundlovip nutaap ilaatissinnaasariaqaraa Naalagaaffeqatigiinni piummat inuiaat immikkuullarissut assigiinngitsut peqatiginerini. Aamma Grundlovissap nutaap periarfissittariaqaraa inuiaat taakkua immikkuullarissut namminiilivikkusullutik aalajangerunik aamma peqatigiinnermiit avissaarnissamik.

Tassa Danmarkimi partiit annersaasa ilaata oqariartuutaa tassaniippoq. Aamma malugisinnaasakka naapertorlugit partiit angisuut allat Danmarkimi taamatut isumaqannguatsiavipput. Uani aamma nassuiaatigereerpakka aatsitassarsiornermut tunngatillugu qanoq isumaqarnerput. Neriuppunga aamma taanna naammaginarsimassasoq. Tassa takorluugarput tassaavoq ataatsimoortumik imaluunniit aatsitassarsiorneq pillugu siunnersuisoqatigiinni kalaallit isumaqatigiissutigisareersimasaat, tassalu aqutsineq tamakkiisoq inatsisiliorsinnaanerlu Kalaallit Nunaannut nuuttariaqarput.

Naalakkersuisuni isumaqarpugut suliassaq taanna ukiup ataatsip ingerlanerani naammassineqarsinnaasoq. Aamma qujavunga Demokratit tapersersormassuk oqaatsinut tunngatillugu oqaaserisagut aammalu erngup sermillu tunisassiarineqarnissaannut tunngatillugu suliniutit eqqumaffigalugillu aamma peqataaffigerusummatigit. Taanna qularineqassanngilaq aamma atorluassagatsigu.

Kattusseqatigiit oqaaseqartuata Anthon Frederiksen-ip oqariartuutaa ilaatigut una isumaqatiginartorujorujussuartut isumaqarfigaara, tassa Anthon Frederiksen-ip oqaatigivaa soorunami suut tamaasa akigalugit Namminersorniaannarluta Namminersorneq taanna eqqunnavianngilarput, isumatusaartumik eqqarsaatigilluagaasumik pisariaqarpoq aamma nunaqarfiit isorliunerusullu tamaasa akigalugit taamaaliornissarput akerlerigaa malunnarpoq. Tassami Naalakkersuisuniit naliliinerit isumaqatigaarput, aamma isumaqatigaarput taamatut oqariartuuteqarninni una aallaavigigit, nalilinnik pilersitsiffiusut nunaqarfiuppata illoqarfiuppataluunniit, tassaasariaqarput siunissami ineriartortitsinermi tunngavigineqartussat.

Aamma taakkua taamatut eqqarsariartaaseq piginngikkutsigu aamma soorunami aningaasatigut nammineernerulernissarput taanna angujuminnaannerulissaaq, aamma maluginiarpara ataatsimiititaliaagallartussami Kattusseqatigiit ilaasortaarusuttut aammalu ataatsimoorlutik qallunaat kalaallillu peqatigiillutik Ataatsimiititaliarsuarmut pilersitsissappata aamma tassani ilaasortaarusuttut. Naalakkersuisuniit ajoriffissaqartinngilarput, kisianni soorunami aalajangiineq inatsisartunit uagut siunnersuusiuunnarsimavugut qanoq katitigaasinnaanera takorloorneqarsinnaanersoq.  Kisianni oqareernittut pimoorupparput assammik isaassinerput, taamaattumik soorunami Kattusseqatigiinniit peqataajumappata, Inatsisartunilu partiit allat taamatut aamma ilasserusuppatigit ajoriffissaqartinngilarput ataatsimilluunniit.

Kattusseqatigiit oqaaseqartuat taanna kukkulaannguatsiarpoq oqarami ajuusaarnaralugu nunaqarfiit taakku peqataatinneqarsimanngimmata nuna tamakkerlugu tusarniaanermi – ataatsimeersuarnermi, taanna eqqoqqissaanngilaq. Tassa nunaqarfimmiut immikkut peqatigiiffeqarput KANUNUPI. KANUNUPI siulersuisui tamarmik ataatsimeersuarnermi peqataapput, aamma sunniuteqarput oqalliseqataallutillu.

Allaffissornerujussuup annikillisarnissaa aamma aallarniutaasinnaasoq suliniutit aallarniutaasinnaasut isigineqarsinnaasut ilaattut Kattusseqatigiit tikkuartormatigit, taanna isumaqatigalugu oqaaseqassaanga, tassanilu kommunit peqatigalugit ataatsimiititaliamik pilersitsineq Naalakkersuisut tungaanniit annertuumik isumalluarfigaarput, kisianni aamma isumalluarfigaarput kommunit namminneerlutik pilertortumik aalajangersinnaanerat ukuulluta peqatigiikkusuppugut – ukuulluta kattukkusuppugut, taannami ajornanngippat tassaagaluarmat pilertornerpaamik angusaqartitsisinnaasoq. Taamaattumik taassuma angulertornissaa aammalu tassuunatigut aningaasaatitsinnik isumatunerusumik atuisalernissarput anguneqarsinnaavoq kommunit piumassuseqarluarnerisigut.

Neriuppunga saqqummiussinerput Naalakkersuisuniit taamaalilluni ersarinnerulersoq, neriuppunga suleqatigiinnissamik kissaatigisaqarnerput meqqummi matumani nuiniarneqartoq, neriuppungalu partiit oqaaseqartuinut assigiinngitsunut akissutigineqartut taakkua naammagisimaarneqassasut.

Qujanaq.

Per Rosing Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Namminersornermut Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanut Naalakkersuisumut qujavugut. Tulliinngorporlu Jonathan Motzfeldt, Siumut. Aappassaaniilernermi siullertut.

Jonathan Motzfeldt, Siumup oqaaseqartua.

Ja, tassa maannakkut partiit aammalu Kattusseqatigiit oqaaserisassagut maannakkut tunniuppagut aammalu uagut Siumuminngaanniit qujavugut Naalakkersuisup akissutaanut aamma qujavunga partiinut allanut isumaqarama suliassat ingerlateqqinnissaani maannakkut nalunaarutit, oqariartuutit maannamut apuunneqartut tunngavissaalluartut partiininngaannit, Kattusseqatigiinniillu ingerlaqqinnissatsinut – ingerlaqqissaagummi.

Uagut Siumuminngaanniit saqqummiussagut mikisualunnut pulanata, illerngit atugassatut innersuunneqartut tikkuarneqartut nalilersimavagut. Aamma mikisualunnut tunngasut pulaffigissavagut, ataatsimiititaliaagallartumi aammalu kommissionimi suliassat tamakkua ingerlateqqinneqarneranni, tassa taanna uagut taamaalillugu peqataanissarput nalunaarutigaara.

Tassa una erseqqimmat amerlanerit politikikkut kissaatigigaat, siunnerfigigaat Namminersorneq ilusilersorneqalerli danskit peqatigalugit, tassa Naalakkersuinikkut politikikkut suliassaq angisooq pissanganartorlu aallartilerpoq. Uagut ukiut 25-it matuma siornatigut suliassat taamaattut suliarigatsigit, suaartut ersinartunik qulaani pilluta suliassat ingerlassimavagut. Taamanikkut uagut aperisassaqanngivippugut qanoq namminersorneq ittoq suliariniarnerlugu, aamma taamanikkut soorunami tamarmik nuannaarlutik ersaartorlutillu inuunngillat, kisianni uagut Siumukkunni taamanikkut suliassat qularinngilagut taamanikkut iluatsissinnaasut – iluatsippullu, aamma peqatigiinnikkut tamakkua anguneqarsinnaapput. Aamma una taamaappoq, namminersorluni ingerlanissaq maannamut namminersorneruneq tunngavigalugu aallareersoq, qimusseq aallareerpoq unissinnaanngilaq, taamaattumik aqqutissai pitsaasut isumaqatigiinniutigisariaqarpagut.

Aamma isumaqarpunga uagut Siumuminngaanniit oqaatigisarput taanna naggataatigut erseqqissalaarusullugu pingaarteqigatsigu una apeqqut; suliarineqassasoq danskit uagullu akornatsinni, allanik akulersorpallaarata. Suliassaavoq uagut danskillu akornatsinni, aamma taanna uagut suliassaq siornatigut takoreerparput angusaqarfigisinnaallugu aamma qularinngilara danskit saaffigineqarnertik inussiarnersumik ilassiumaaraat. Kisianni aamma qularinngilara ataaseq piumasaqaatigissagaat, uagut isumaqatigiilluta Inatsisartuni maani ingerlaqqinnissarput aaqqittariaqarparput, isumaqatigiinnata danskit ataatsimiigiarfigigutsigit qularinngilara angusassagut annertunavianngitsut.

Taamaatumik maani suliassarput tulliuppoq Inatsisartuni, udvalgimi tamatta eqqarsaatigut saqqummiutereeratsigit, paaseqatigiinnissatsinnut aqqutsissat nassaariniassallugit partiini, Atassut, Demokraatit, Kattusseqatigiit, Siumut Inuit Ataqatigiillu akornanni. Aamma taanna suliarineqarsinnaavoq.

Taamaattumik uagut oqaannassaagut tassa asu isumaqatigiinniarluta aallartinniarta, sussa maani oqallisereernerput iniinnarluguluunniit.

Qujanaq.

Agathe Fontain, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Aap erseqqissaatigineqanngimmat erseqqissaatigilaarlara aappassaannernermi tassa 15 minutsit oqaluttoqarsinnaavoq. Massakkut oqaaseqassaaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Tassa oqaluttup kingulliup oqaasii kingulliit isumaqatigigakkit naatsunnguamik oqariaraluassuunga.

Tassa siullermik qujarusuppugut Inuit Ataqatigiinninngaanniit Naalakkersuisup saqqummiussatsinnut akissuteqaammini saqqummiussagut tamakkerlugillusooq isumaqatiginartutut saqqummiummagit.

Tassa taamani Inuit Ataqatigiit ukiut 25-it matuma siorna aallartikkamik anguniarlugulu nunatta namminersulivinnissaa anguniarumallugu. Taamanikkut ersisaarutit amerlasoorujorujuusimapput aammalu imatut oqartut nunarput namminersulivikkuni imminut matussasoq nunarsuarmioqatigiinnut allanut. Tamakkua ersisaarutigineqartartut uppernarsisinniarlutigit nunani allani pissutsit, nunat naalagaaffiit namminersortuni pissutsit alakkartersimavagut, tassa takorusukkatsigu ilumut taamatut tunngavissaqartoqarnersoq ersisaarissalluni nunarput namminersuleruni mattutivissasoq.

Kisianni tassa maannamut takusagut imaapput nunarpassuaqartoq namminersortunik, naalagaaffippassuaqartoq namminersortunik uagut atukkatsinniik appasinnerungaartunik atugaqartunik, kisiannilu pingaartitsisunik nammineq naalagaaffittut namminersortutut apeqqutini pingaarutilinni imminnut pingaaruteqartitaminni isummersinnaarusullutik.

Taamaammat Inuit Ataqatigiinni taasa uppernarseqqiinnassavarput namminersorusunneq, tassaammat aamma nunarsuarmioqatigiinni ammalluni suleqatitaarusullunilu sassarneq. Uani Naalakkersuisut saqqummiussaat tamakkiusarlugit isumaqatigivagut taamaallaalli oqaatigivarput kissaatiginartillugu ataatsimiisitaliaagallartumi pilersitsinani Inatsisartut Naalakkersuisoqarfimmut tapertaasussamik Namminersorneq pillugu Ataatsimiisitaliamik pilersitsinissaat siunnersuutigivarput, soorunami ilisimavarput taanna ullormiit ullormut pilersinneqarsinnaanngitsoq, taamaattumik taassuma isummerfigineqarnissaata tungaanut aamma uagut isumaqatigivarput ataatsimiisitaliaagallartumik pilersitsisoqassasoq.

Aamma Inuit Ataqatigiinninngaanniit pingaartittorujussuuarput una Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitap suliaa imartoqisoq annertuunillu nunatta siunissaa pillugu pingaarutilinnik imaqartoq pitsaasumik, sukumiisumik peqqissaartumillu suliarilluarneqarnissaa Inatsisartutigoortumik pingaarutilerujussuusoq. Taamaammat Inuit Ataqatigiinni uagut pingaarteqaarput suliassat Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat inassutaat saqqummiussaasa sukumiisumik innuttaasunut paasissutissiissutigineqarnissaat, imaluunniit qaammarsaatigineqarnissaat.

Partiit illuatungiliuttut Atassut aamma Demokraatit saqqummiussaani assut pakatsillungalu tupaallappunga. Inatsisartuni ilaasortat inuit qinigaat ataqqinartut naatsorsuutigisarakkit qineqqusaarnerminni neriorsuutigisatik aammalu suliassat assigiingitsut ajornartorsiutitut isigisaminnik aaqqiiniarlutik sulisussaasut aamma sulisariaqartut. Uani Atassutikkormiut Demokraatillu saqqummiussinerminni assut oqaatsinik tusarniittunik, pasilliutinik aammalu ilaatigut mitalliiniutinik annertuunik imalinnik saqqummiisoqarnera assut pakatsinarpoq.

Inuit Ataqatigiinni anguniagassanik ajornartorsiutinik isigisaqaraangatta nukigut tamaasa atorlugit aaqqiiniarnissaq siunertaralugu sulisarpugut aamma Demokraatit ingammik saqqummiussukkatik ajornartorsiutitut isigisatik pillugit aamma taamatut siunniussaqartussatut naatsorsuutigaara, tassa saqqummiussinissinni isorinnissuterpassuarnik tikkuartuuterpassuarnillu saqqummiussaqarpusi, kisianni saqqummiussinngilasi taakku ajornartorsiutit tikkuakkasi qanoq qaangerniarneqarsinnaanersut. Uagut Inuit Ataqatigiit aammalumi maani partiit Inatsisartuni sinniisuutitaqartut maluginiartarpakka ajornartorsiutinik tikkuaagaangamik aamma aaqqiissuteqarnissaq siunertaralugu sulisartut. Taamaattumik peqatiginiartigut ajornartorsiutitut tikkuakkasi pitsanngorsaavigineqarnissaat, aaqqissuunneqarnissaasalu sulissutigineqarnissaanni peqataaniaritsi, suleqatigaluta aamma suleqatigissavatsigit.

Tassa Inuit Ataqatigiinni uagut ileqqorivarput assortugaqarutta tunngavissaqarsoriguttalu ersarissunik tunngavissalersuilluta assortuisarluta. Uani qineqqusaarnermi kingullermi siunissamimi suliariumasagut, suliariumaakkagullu qineqqusaarutigisaratsigit. Qineqqusaarnermi kingullermi paasisinnaasagut malillugit partiit tamarluinnaqqissaamik pinngitsoqaratik nunatta namminersulernissaa anguniarumallugu qineqqusaarput. Naluara uani paatsoorujussuarsimanerlunga tusaasinnaasakka malillugit partiit marluk assortuisupilussuupput namminersulernissamik anguniagaqarnissamut suliniutit assigiinngitsut saqqummiussuunnerani. Taammaasimassappat qinersisartut aamma salloqittarneqangaatsiarsimassapput taamani. Kisianni tassa ajoraluartumik tamanna nalinginnaangaatsiartarmat aasinaasiit tassa taamaattoqarsimasoq paasiinnarparput.

Kisianni tassa nuannaarutigaarput Inuit Ataqatigiit, Siumut, Kattusseqatigiit aammami Atassutikkut ersarissumik siunissami anguniagassatut siunniussat suleqataaffigissallugit soqutigalugit saqqummiussuimmata.

Qujanaq.

Agathe Fontain, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Massakkullu oqaaseqassaaq Per Berthelsen, Demokraatit. Tullinnguukkumaarpoq Jensine Berthelsen, Atassut.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Ja siullermik Naalakkersuisoq Jørgen Wæver Johansen qutsavigiumavara torersumik oqalummat aammalu tikkuussat iluani naalaarsimarpaluttumik nipeqartumik saqqummiussaqarmat – taanna nuannaarutigaara, tassami una oqaluusereqqittussaavarput aammalu pisussat iluini mikisualukkuutaat assigiinngitsut aamma oqallisigilerumaarlugit.

Aamma qujajumavunga Aatsitassaqarnermut atatillugu paatsuugarput uani erseqqissarakku, ilumoorporlu taanna aallaaviuppat tassalu allaffisornikkut nunatsinni nuutitsinissaq taamaalilluni marloqiusamik sulinerup unitsinnissaa – taanna ilumut tunngaviuppat taava ilumoorputit taava tassa uagut tungitsinninngaanniit taanna ammaffigalugulu isumaqataanermik nipeqartumik oqaatigereernikuuarput.

Kisianni tassa apeqqutitta ilaat suli akineqavissutut misiginnginnatsigit torersumik nassiutissavagut allaganngorlugit, taamaalilluta oqalliseqinnissatta tungaanut iluamik piviusorsiortumik tunngavissaqarniassagatta, tassami naak allat minnerunngitsumillu Inuit Ataqatigiit suleqatiginnikkumalluni oqalullunilu, akerartuisumik nipeqarluni oqalunnera paasiuminaakkaluartoq uagut tungitsinninngaanniit tunngavissaqanngitsumik uparuartuineq kajungernartutut isiginngilarput.

Aamma uterfigilaarumaarpara Ane Hansen-ip oqaasiinut tunngassuteqartut – uterfigilaarumaarpakka. Kisianni tassa allaganngorlugit nassiukkumaarpagut apeqqutit tallimaapput taakkualu akineqarpata oqaloqatigeeqqinnissamut piareersimalluarnerussaagut, taamaalillutalu aamma immaqa paatsuungarpaluttumik pissuseqarata kisiannili naapeqatigiinniarsinnaanerulluta oqaloqatigiissinnaanerput ammaanneqasammat.

Kisianni tassa erseqqissassavarput uagut saqqummiussatsinni siunnersuuteqaratta assigiinngitsunik, ilaatigut soorlu tikkuusisumik taasineq siullertut pingaartillugu taavarput. Taava taanna pereerpat ataatsimoorussamik ataatsimiititaliorsinnaaneq piukkunnartutut isigalugu taavalu tassannga aamma aalajangersimasumik siunnerfilimmik, tassalu taasititsinissamut piareersaasumik aamma ataatsimiititaliorsinnaaneq aamma taanna ajorinngilluinnarparput. Taamaattumik ataqatigiissaarisutut tamakkua allassimasagut nalilersuiffigerusussinnaassavagut soorunami nuannaarutigissavarput, naapeqatigiinnissamummi aallaaviussaaq oqaatigineqartumi eqqortumik naalaarneq. Taamaatumik taanna aallaavigalugu pissappat qularinngilara torersumik aamma isumaqatigiinngissutaasinnaasut assigiingitsut qulaajarlugit naapeqatigiiffiusinnaasunik ujarleqatigiinneq ingerlasinnaasoq.

Erseqqissaqqissavarput Demokraatininngaanniit tunngaviatigut Namminersulernissaq sumilluunniit akerlerinnginnatsigu, kisiannili taassuma iluani qulaajagassat annertuut tikkuartorpagut. Taamaattumik fru Ane Hansen-ip Inuit Ataqatigiinninngaanniit oqaatsit atortagai tungitsinninngaanniit assorsuaq tusaallugit qasunartarpoq, tassalu ersisaarinerit, sorsunnerit, tamakkua siunnerfiunngillat. Siunnersuut una annertuumik ilissinninngaanniit pinngortitaavoq taamaattumik ilissinninngaanniit qanoq inuiaqatigiinnut toqqissisimanartumik anguniarneqarnissaanut siunnersuuteqarnersi utaqqivarput, taava oqaloqatigiissutigissagatsigu taakkua qanoq isilluta angusinnaassagigut.

Suleqatigiinninniaruit taava oqaatsit tusassallugit nuanninngitsut aallaavigigukkit, isumaqassanngilatit naapeqatigiissinnaanerput pilersinneqassasoq. Taava assat isaappat imatut ilillugu taamaaliguttalu assammissinnaanngilagut. Assammilluta suleqatigiissagutta assapput ammarlugu naapeqatigiissittariaqarparput eqillutalu pisinnaaniassagatta, taamaattumik Demokraatinik ajorsaariniarnersuaq taanna aallaavigalugu ingerlaniaruit naatsorsuutigissanngilat Demokraatit tungaanninngaanniit paasinnittumik siuteqarluta suleqataassasugut. Suleqatigiinneq illuatungeriilluni ingerlattariaqarpoq anguneqarsinnaanngilarlu akerartuiitigaluni suleqatigiinnissamik oqalunneq, taamaattumik aalajangiunniartariaqalissavat ilumut suleqatigiinninniarnersutit imaluunniit akerartuunnersuaq ingerlanniarnerlugu.

Uagut utaqqisarput tassaavoq takorluukkamik saqqummiussinissaq, paasinartunik, oqaloqataaffigisinnaasatsinnik, oqareernitsituut imaanngitsoq qunugatta kisiannili akisussaassuseqartumik suligatta immitsinnuinnaq eqqarsaatiginata – taanna pingaartorujussuartut tigusariaqalerparsi.

Sinnattorneq, takorluuineq sumilluunniit ajunngilaq, kisianni sinnattup silarsuaani inuunissaq ulorianartuuvoq. Taamaattumik ersisaarutitut taakkartorneqartut paasineqartariaqalerput tassaammata sukumiisumik qulaajagassatut saqqummiussat suli akineqanngitsut. Ujartuineruvoq akerartuutissatut atorneqartariaqaanngitsoq taamaattumik Demokraatit sinnerlugit maanna nipituumik taanna oqaatigaara tamanna tusaaniartariaqalermat.

Erseqqissumimmi oqaaseqarneq imaanngilaq ersisaarineq, kisianni Demokraatit tungaanninngaanniit uparuassavarput illit oqaaseqartutut saqqummiussininni ernumassuterput uaniippoq aamma sinnassaasutut ililluta assiliannguatut kusanartutut saqqummiunniarneqartutut pissanngimmat Namminersorneq aqqut imaannaanngitsuussaaq tamatta aatsaat suleqatigiinitsigut kivissinnaasarput, taamaattumik Naalakkersuisup torersumik saqqummiussaqarnera nuannaarutigaara, tassani takusinnaavara torersumik naapeqatigiinniarsinnaaneq aqqutissaqartoq. Nerioqaanga suleqatigiinninnissamik Inuit Ataqatigiit ilumut oqaluppata, taava ersisaarisutut taakkartorneqarunnaarluta qulaajaavigineqassasugut akissussaasuseqartumik suliniarnermi peqataarussussuserput nukittortillugu, taava naalaalissaagut.

Agathe Fontain, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Massakkut oqaaseqassaaq Jensine Berthelsen tullinnguutissalluni Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Naalakkersuisoq qujanaq akissutinnut aamma neriunnaqaaq una saqqummiussarsi ilumoorluta niaqussaqartinnagulu pamiussaqartinngisarput erseqqinnerusumik aappassaanik nassuiaateqarninni annertuumik paasisaqarfigaarput, taamaattumillu soorunami akisussaassusilimmik iliorluta tamanna Atassumminngaanniit suliaq peqataaffigeriigarput aamma peqataaffigalugu suli ingerlateqqissavarput.

Taamaattorli pinngitsoorusunngilagut aamma Siumumut aamma Inuit Ataqatigiinnut qujassuteqassalluta. Imaammammi Atassummi qineqqusaarnitsinni qinersisigut qinersisigiumaakkavullu salloqittanngilluaasarpagut, oqaatsit tusarniittut pasilliiniutillu Atassumminngaanniit ingerlanneqanngillat, qujanartumik aamma Naalakkersuisuninngaanniit tamanna paasineqarpoq, ujartukkagut ilai akineqarput ilaallu akissutisinngilagut suli, kisianni tunniutiinnanngilagut aamma naatsorsuutigaarput oqaloqatigiinnerit ingerlaqqissasut.

Inuit Ataqatigiinnut qujarusuppugut imatut oqarmata; ”Suliaq nunatta siunissaanut namminersulernissatsinnullu pingaaruteqaqisunik imalik peqqissaartumik pipallagaanngitsumillu suliarineqartariaqarpoq”. Aamma Siumukku issuaaqqilaarpunga; ”Aamma nalunngilarput namminiilivinnissatsinnut tamakkiisumut piareersalernissatsinnut piffissaq suli ingerlaqqittariaqartoq”.

Atassummut nuannersorujussuuvoq oqaatsit killiffiit taamaattut maani tusassallugit. Pimoorussilluta oqaluppugut aamma taanna aalajangiusimassavarput inuiaqatigiit peqataasariaqarput, pipallatamik namminersulernissaq aqqutissaanngilaq. Minnerunngitsumik aamma naalagaaffeqatigut qanoq ililluta paaseqatigiiffiusumik nammineernerulernissatsinnik, namminersulernissatsinnik immaqalu aamma naggataatigut namminersulivinnissatsinnik aqqutissiuussinissatsinnik peqatigalugit ingerlaqatigalugillu paaseqatigalugillu, aqqut taanna nassaariniartariaqaratsigu.

Taamaatumik matumani assut itisileqqunarpoq Naalakkersuisumut Atassumminngaanniit uissuummissutigigatsigu Naalakkersuisut soorunami aamma oqaatigaarsi namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat arlaleriarlutik pituttuisumik taasititsisoqarnissa innuttaasunut. Uissuummissutigaarput Atassumminngaanniit allaat oqarluta pinngitsaaliniarneqassagutta naagaarnissaq siunertaralugu sulissalluta.

Pissutigerpiarlugu Naalakkersuisut saqqummiussineranni – aap utoqqatissaanga allatasi toqqammavigisagut piareersarnitsinnut atornikuusagut tamakkiisumik toqqammaginagit Naalakkersuisuninngaanniit saqqummiussinissinni ilai piiarassigit taava atunngitsutut naatsorsuutigineqalersimasut matumani sillimaffiginnginnatsigu, kisiannili ullut marlussuit matuma siorna pissarsiagut Naalakkersuisuninngaanniit inassuteqaatit aalajangiiffigisassatut inassuteqaatit tunngavigalugit suligatta.

Taamaatumik iluamik nassuiaaserneqarani taanna pituttuisumik inuiaqatigiit taasitinneqassapput angernissaq siunertaralugu. Soorunami killiffitsinni matumani taamak iliornissaq Atassumminngaanniit uagut aqajannguummerujussuarluta nangiaammerujussuarpugut. Inuiaqatigiit piareersimanngimmata, ilutsinni oqallisigisagut qujanartumik amerlasuutigut aamma maani Inatsisartuni naapeqatigiissutigisagut ilutsinni aaqqissugassagut massakkut suliarileruttorpagut aamma isumalluarnaqaaq amerlasuutigut ajornartorsiutit itisuut, angisuut, ikersuit ammaannartut, inuiaqatigiinni iluarsiniagassagut suliaralugit maani naapeqatigiiffigalugit arlalippassuartigut ingerlakkatsigit. Taamaattumik qujanaqaaq uteqqissavara Inuit Ataqatigiit Siumullu Atassutip oqariartuutigiuartagaanik matumani apuussimmata, peqqissaartariaqarpugut innuttaasut tamarmik ilaassapput, sapinngisamik tamarmik.

Kisianni Inuit Ataqatigiit tungaaninngaanniit Vietman-i assersuutiginnguallarlugu oqariartuutigineqarpoq ilinniartariaqanngilagut. Ilinniarsimassutsip qaffassarneqarnissaa pisariaqanngilaq – taamatut paasisariaqarpoq oqariartuutersi. Taamatut paasisariaqarpoq pissutigalugu oqarassi utoqqatsissutiginiarneqartarporooq ilinniarsimassuseq annikippallaartoq mianersoqqusisuninngaanniit. Namminersuleraluaruttagooq suli ilinniarsimasut amigaatigissavagut – aap ilumoorpoq. Ilinniarsimasut amigaatigineqartuaannarput pingaartumik ilinniarsimasut nunatsinniinnissaannut kajungilersitsiniutit amigartillugit. Taamaatumik iliuutsit suulluunniit maani Inatsisartuni aalajangersartakkagut kingunissai eqqarsaatigilluagassaapput.

Isumaginninnerup tungaatigut ajornartorsiutigut namminersuleraluartutta aamma ataannassapput – soorunami akiorniartuagassaraagut. Kisianni utoqqatsissutaassanngillat ippassarli namminersulernissamik qinnuteqarnermut. Minnerpaamilluunniit utoqqatsissutaasinnaanngillat akisussaassuseqanngitsuliorneruvoq ilivitsukaaq, inuiaqatigiit peqataatinnagit taamatut iliorniarneq. Taamaattumik Vietnam-imik assersuussesoqaraluarpalluunniit Vietnam-imi atugarliungaarnerat maani piffissaajaatigissanngilarput, namminersornerulernerup eqqunneqarneraninngaanniit ukiut 25-it inuiaqatigiinni katataasimasorpassuit isiginngitsuusaarlugit alloriaqqissagutta, inuiaqatigiit avammut suleqateqarnermilluunniit tunngaveqartumik ingerlagaluarpata tamakkiisumik namminersortutut taasinnaanavianngilagut qaquguluunniit. Taamaattumik tulleriiaarineq pingaaruteqarluinnarpoq eqqumalluinnartariaqarporlu qanoq tulleriiaarisoqarnera.

Allaat tungaviusumi inatsisissami piareersalereertariaqartugummik oqalunnerit, taakkua muminganik mianersortumik alloriarniarnernut Inuit Ataqatigiit oqaallaatigalutik aamma tunngaviusumik inatsiseqarnissarput piareersartariaqarparput – ilaa oqariartuutit ersarissut pisariaqartinneqarput inuiaqatigiinni. Ilungersunartoq apeqqut sammivarput, aamma pimoorussamik suliarisariaqarparput qanorluunniit Inuit Ataqatigiit ukiut 25-it matuma siorna namminersornerulernissamut naaggaarsimagaluarpata.

Inuiaqatigiit kivitseqatigiittariaqarpugut Atassutaagutta, Siumukkuugutta, Inuit Ataqatigiiugutta, Demokraatiugutta Kattusseqatigiiugutta – immitsinnut taamatut minnerpaamilluunniit oqaatsinik tusarniitsunik pasilliiniutinik tunngaveqanngitsumik. Aammalu qinersisartunik salloqittaanermik oqalunnerunngitsunik. Tamanna imminut salloqittarneruvoq aamma partiit namminersulernissamik anguniagaqartutut imminut taasutut.

Taamaattumik suleriaqqinnissaq tassa ersarissivoq, ataatsimiisitaliaq Ad hoc’ udvalg-imik taasaq taakkua taavalu taassuma saniatigut soorunami pissusissamisoortutut isigigatsigu namminersulernissaq pillugu imaluunniit oqartussaaffiit suli tigunngisagut pillugit, Naalakkersuisut Siulittaasuata taavalu aamma Statsministerip siunniussaat soorunami aamma tungitsininngaanniit taperserparput aamma tamakkiisumik suleqataaffigissavarput oqartussaaffiit tigugutsisigit tigusimanngisat, akisussaassusilimmik inuiaqatigiinnullu artorsaataanngitsumik qanorlu tiguneqarnissaanut aqqutissat nassaariniarlugit.

Agathe Fontain, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Ja massakkut oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit tullinnguukkumaarluni Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Qujanaq.

Namminersorneq pillugu Naalakkersuisup akissuteqaataanut aamma uanga qujarusuppunga, tassa soorlu oqaaseqarninni saqqummiussanni aamma annertuumik ujartoriga suleqatigiinnissaq, tatigeqatigiinnissaq suli annerusumik suliap maanga matumap kalaallinut, nunatsinnullu annertuumik pingaaruteqartup paaseqatigiiffiusumik aammalu ajornanngippat akerleriiffiuallaanngitsumik sulissutiginissaa pisariaqarmat. Tassami suliaq annertooq ullumikkut Inatsisartuni saqqummiunneqarpoq piffissarujussuaq atorlugu suliarineqarsimasoq, paasissutissarparpassuit isumaliutissiissummi 740-inik quppernilimmi allattorneqarsimapput, assut pingaarutillit taamaattumik suliaq aallartissimavoq assakaasut ingerlalersimapput unitsitassaajunnaarlutik. Ukiut 50-it qaangiussimapput kalaallit nunatta danskit naalagaaffiannut inatsisit tunngaviusut tunngavigalugit ilanngutitaaneraniit.

Ukiut 25-it qaangiupput namminersornerulernermiit, ukiut tulliuttut suli pissanganarnerusumik aammalu soqutiginaateqaqisumik suliassanik aallartiffiusussanngorput. Ukiaq manna Inatsisartut ataatsimiinnerat immikkut illuinnartutut oqaatigineqartariaqarpoq, aamma nunatsinni oqaluttarisaanermi imaaliallaannarlugu puigugassaagunanngitsumik ukiaq manna Inatsisartut ataatsimiinneranni pisoqarpoq, tassalu qununata, sapiissuseqarluta, nangaanata, nakanganatalu ingerlariaqqinnissatsinnik alloriarfissarput tunniunneqartoq suleqatigiissitat isumalioqatigiissitat aqqutissiuisimapput assiginngitsutigut, periarfissanik assigiingitsorpassuarnik tikkuussipput ullumikkut atorsinnaasatsinnik aamma immaqa ilaatigut kasiiligassatsinnik, taassumap isumaliutissiissutip quppernilissuup 740-inik quppernilissuup imarisaanik.

Uani Kattusseqatigiinniit tamakkiisumik suleqataanissarput oqaatigaarput aamma kajungerluta peqataanissatsinni suleqatigiissitassamut, tamakkiisumik peqataanissarput ujartorparput tassani takutipparput ilumut nakimanata suleqataanissamut piareersimasugut, taamaattumik ataatsimiititaliassamut imaluunniit isumalioqatigiissitassami pilersinneqartussami aamma assut suleqataarusunnerput tassuuna takutipparput. Tasioqatigiilluta ingerlasariaqarpugut uatsinnut naalleraallutalu akornusersuullutalu pigaluarutta inuit taamak ikitsigaluta annertuumik angusaqarnarvianngilagut – kalaallit ilikkartariaqalerparput suleqatigiinneq, ikioqatigiinneq aammalu anguniakkamik siunniussamillu angusaqarniarneq pitsaasumik naammassisaqarfiginiassallugu.

Ullumikkut assersuusiorlunga oqassaguma ingerlatseqatigiinnermi suleqatigiinnerit assigiinngitsut nunatsinni pisartut, suliffeqarnerup tungaatigut assersuutigitigu, inuiaat allat maannga nunatsinnut pigaangamik qanoq pisarpat. Teqeqquni katersuutipallariarlutik imminnut ikioqatigiillutik suna tamaat aallartittarpaat uagut saneqqulluta. Uagut suli qapuusaartugut, suli suniarata uninngarusaartugut suleqatigiissinnaannginnerput tamakkiisumik ilaatigut pisuussutigalugu.

Tamakku nassuerutigisariaqarpagut – uatsinnut nanisariaqalerpugut, ikioqatigiittariaqalerpugut suna tamaat avatitsinniit aggersunut tunniusimaannarsinnaanngilarput. Nammineersinnaavugut sapinngilagut aamma oqartarnitsituut maani periarfissarpassuit nunatsinni atorluanngisagut atorluarnerusariaqalerpagut, taannalu aamma ilaatigut ammaanermi Naalakkersuisut Siulittaasuata oqalugiaataanut akissuteqaatinni oqaatigaara, taamaattumik nukissarpassuit ullumikkut atunngisagut nunatsinni atorluarnerusariaqalerpagut, taamaaliorutta taava siunissaq qaamasoq ornissallutigu qularutiginngilluinnarpara. Tassami ukiuni tusintilikkaani manna nuna avataaniilli allanit tikinneqanngikkallarmat uagut najorsimavarput siulitta nunassarsissussimavaatigut taakkua saperatik maannamut kingulissaminnut tunniulluarsimassaannik nunaqarpugut aammalu atortussanik sakkussanillu naammattorpassuarnik naqitanik taallianik kusanartunik uatsinnut tikkkuussisunik ajunngitsunik arlipparpassuarnik peqarpugut. Taamaatumik uatsinnut nangaasaarata aammalu uatsinnut naalleraannata suleqatigiinnissarput assorujussuaq pingaarpoq.

Nuannaarutigivara aamma uumap suliassap ingerlanneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut erseqqissarmassuk suliaq pipallataanngitsumik ingerlanneqartariaqartoq. Minnerunngitsumik innuttaasut pilliutiginagit suliap ingerlanneqarnissaa peqqissaartumik naammassisaqarfigineqarnissaa erseqqissarneqarmat assut aamma taanna iluaraara, taamaattumik suleqatigiissitamik isumalioqatigiissitamillu pilersitsinissaq tassa tullinnguuppoq, taava ingerlariaqqittariaqarpugut.

Qujanaq.

Agathe Fontain, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Massakkut oqaaseqassaaq Naalakkersuisut Siulittaasuat, tullinnguukkumaarluni Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq.

Siullermik nuannaarutigaara namminersorneq pillugu isumaliuttissiisut Inatsisartuni amerlanerussuteqarluartunik taperserneqarluni maani naqissuserneqarmat, taamaalilluni tunngaviusumik inuiaqatigiinni suleriaqqinnissaq naqissuserneqarluni. Naalakkersuisullu piumassuseqarluarput pitsaasumik suleqatigiinninnissamut naak ilaatigut oqaatsit illuatungiliuttuninngaanniit anninneqartut tulluusimaarnanngikkaluartut, kisianni taanna uniffiginagu inuiaqatigiilli ataatsimut isigalugit suleqatigiinnissaq siunnerfigigipput oqaatigissavara aamma namminersorneq pillugu Naalakkersuisup taanna ersarilluinnartumik oqaatigiartugaa Naalakkersuisut Siulittaasuatut naqissusissavara pitsaasumik, akisussaassuseqartumillu inuianni nammineernerulernissaq taanna suliariniaratsigu, inuiaqatigut peqatigeqqissaarlugit.

Ilaatigut Demokraatit oqaluttuaninngaanniit issuaalaassaanga, tassalu qupperneq tallimaanni imatut allassimammat; ”nalunngilara qallunaat nunaanni partiit akornanni uparuaasoqartartoq Anders Fogh Rasmussen-ip partia Venstre amerlanerussuteqarnerminik atornerluinerarlugu, kisianni upperisinga oqaruma ila nunatsinni suli ajornerusumik ingerlatsisoqarmat”. Taanna oqaaseq sakkortoorujussuuvoq. Kingullermik statsministerilu ataatsimeeqatigiikkatta isumaqatigiissutigaarput kommissionimik pilersitsisoqassasoq, kalaallit qallunaallu peqataaffigisaannik. Aammalu annertuumik statsministeriminngaaniit tapersersorneqartumik. Taanna assut nuannerpoq. Uagullu aamma inuiaat kalaallit pingaartilluinnaqqissaarparput qallunaat naalagaaffiannut naalagaaffeqataagatta akisussaassuseqartumik suleqataanissarput saqqummiutissallugu. Akisussaassuseqartumik inuiaat nammineernerulernissaat sulissutigissallugu. Akisussaassuseqartumik isummat ataqqineqarnissaat nunatsinni sulissutigissallugu.

Per Berthelsenimut oqaatigissavara Naalakkersuisut pissaanermik atornerluinissaat atornerluineq siunertarinngilluinnaqqissaarmassuk akerlianik Naalakkersuisut toqqarneqarput inimi maani taasissutigitinneqarlutik Inatsisartunut inuit tamat oqartussaaqataanerannik aallaveqartumik amerlanerussuteqarluartunillu taperserneqarlutik.

Naalakkersuisut aalajangersugaat inimi maangaanneqartarput, inimut maangaanneqartarput maanilu naqissuserneqartarlutik. Qujanartumik aamma Inatsisartoqarpugut namminneq isummersorsinnaatitaasunik oqaaseqarsinnaatitaasunik, taakkulu aamma kiffaanngissusiat soorunami ataqqillugu aamma Naalakkersuisuni uagut suleqataallutalu peqataavugut.

Kommissioni pilersinneqarpat utaqqineqassanngilaq suliassat kommissionimi aatsaat naammassineqarpata sulineq aallartinneqassasoq. Sukkasuumik aammalu pilertortumik naammassineqarsinnaasut taakku naammassineqartariaqarput. Aamma isumaliutissiissummi arlalinnik tikkuaasoqareermat taakkua sukkasuumik naammassipallanneqarsinnaasut uagut nammineq pisortaqarfitsinni Namminersornerullutik Oqartussat iluanni kommuninilu suleqatigiinni.

Tassa kommissioni sulissaaq siornatigut maani suli tiguneqarsimanngitsunik soorunami aamma pitsanngorsagassat pitsanngorsarnissaannut tigoriikkagut eqqarsaatigalugit aamma qularnanngilluinnaqqissaarpoq tikkuaasarumaartoq.

Bloktilskuddit eqqarsaatigalugit annilaartaatigineqarpoq nammineernerulissagutta taakkua ikilisarneqartariaqartut. Kisianni massakkut folketingip inatsisaa malillugu Kalaallit Nunaat naalagaaffeqatigiinnermut ilaavoq. Neriuppungalu folketingip inatsisiliorsimanera maani aamma upperineqassasoq, tassa ajukkuusaarutissaqanngilagut bloktilskuddit eqqarsaatigalugit.

Naalagaaffimmi ilaagatta naalagaaffimmut innuttaaqataagatta allatulli naligiissitaalluta sulissunneqartussaagatta. Tassa qallunaat Inatsisartuisa aalajangigaat. Taamaammat maani bloktilskuddinik qinnuuloortutut nalilersorneqartarnerput taanna eqqunngilluinnaqqissaarpoq. Naalagaaffiup ataani peqataavugut naalagaaffeqataavugut, naalagaaffiullu pisussaaffigaa innuttani assigiimmik kiffartuutissallugit. Aamma nunatsinni taanna atuuppoq.

Oqaluttuarisaanerput qiviassagaanni pisut qaninnerpaat ilaat tassalu EF-imit aninialeratta sakkortoorujussuarmik aamma tassani nalilersorneqarpugut EF-imit anigutta piorsaaneq tamarmi unissaaq, kalaallit ineriartornerat unissaaq, nammineersinnaajunnaassaagut, assigiinngitsorpassuarnik ilaatigut ersisaarisunik nipilinnik oqariartortoqaqattaarpoq. Kisianni massakkut takuarput aamma taamak pisoqanngitsoq.

Kalaallit namminneq nunaminni aalajangeeqataarusunnerat namminneq ingerlatseqataarusunnerat qujanartumik taamanikkut ajugaatinneqarpoq taamaalilluni nunatsinni pisuussutit uumassusillit aqussinnaanngorlugit EF-imut ilaasortaasuugutta immaqa aalisakkanik nunguussaareeraluarpugut.

Uani ilaatigut illuatungiliuttuninngaaniit pakasaaniartutut inuiaqatigiinni oqaatigineqarnerput isumaqatiginngilluinnaqqissaarpara tassa qineqqusaarnermi Siumut aammalumi Inuit Ataqatigiit ersarilluinnaqqissaartumik qineqqusaarutigimmassuk nunatta namminersulernissaa nammineernerulernissaa. Innuttaasullu taasinerat aallaavigalugu maani Naalakkersuisut pilersinneqarput.

Taamaammat oqartoqarsinnaanngilaq pakasaalluta inuiaqatigiinni sulisugut, qinersisartunut siunnerfigut oqariartuutigaagut qinigaagutta uku ukulu naammassiniarpagut. Uku ukulu anguniarniarpagut. Taamatullu siunertaqarnerput qinersisartunit tapersersorneqarsimammat Inuit Ataqatigiillu qinersisartut nunatsinni affaat sinnerlugit pissarsiarivagut, tassalu namminersulernissamut annertuumik isumaqataasut.

Taamaammat tunngavissaqanngilluinnaqqissaarpoq oqassalluni pakasaalluta aammalu kisermaassilluta nuna manna aqukkipput. Taamaattoqanngilluinnaqqissaarpoq. Qinersisartut piginnaatitsinerat aammalu Inatsisartuni maani piginnaatitsinerat ataqqillugu Naalakkersuisut ingerlatsipput.

Neriuppungalu pissuserissaarnerulluta paaseqatigiinnerullutalu nalilersuisassasugut, inuttut ataasiakkaatut isummagut kisiisa aallaavigiunnaarlugit. Kisiannili inuiaqatigiit isumaat ataatsimut aallaavigalugit.

Qineqqusaarpugut kalaallit nammineernerulernissaat kalaallit nunaminni atorneqarnerulernissaat aallaavigalugu. Naqissuserneqarporlu taamatut qineqqusaaruteqarnerput annertuumik tapersersorneqartoq. Qujanartumillu maani massakkut naqissuserneqarpoq inuiaat kalaallit nammineerusulernerat sulissutigineqassasoq Inatsisartuni Naalakkersuisunilu. Taannalu piviusunngortinneqarmat nuanaarlunga toqqissisimallungalu neriorsuutigissavara suleqataassagama. Aamma soorunami illuatungiuliuttut tassani suleqatigiinnissaat naatsorsuutigilluinnarlugu.

Kattusseqatigiit oqaaseqartuannut qujarusuppunga ersarilluinnaqqissaartumik Naalakkersuisooqatigiit siunnerfiat tapersersorlugu oqaaseqarmat. Neriuppungalu taamatut oqariartuuteqarneq massakkuinnaanngitsoq aammali siunissami pitsaasumik suleqatigiinnissamut aamma aallaavigineqarluni atussasoq. Uagullu Naalakkersuisuni piumassuseqarpugut taamaaliornissatsinnut.

Oqaatsit allat oqaaseqarfigissanngilakka tulluartuusorinngilara inuiaat imminnut napatikkusuttut imminnut tatigisut tatigiartuinnartut siunnerfeqartumik namminiilerumasut siunnerfiat oqaatsinik nuanninngitsunik akuussallugu.

Kisianni qujassutigerusuppara Inuit Ataqatigiinnut Siumukkunnut aammalu Kattusseqatigiinnut pitsaasumik siunnerfeqarlutik maani suleqataajumammata soorunami aamma partiit illuatungiliuttut qularinngilara isummanik arlalinnik naapitassaqartugut ataasiakkaat ilaatigullu oqaatsit nuannerpallaanngikkaluartut uniffigiinnarnagit ingerlariaqqinnissatsinnut uagut piumassuseqaratta suleqataanissatsinnut.

Nuannaarpunga toqqissisimallungalu amerlarnerussuteqarluartut maani tapersiimmata. Taava sulineq pitsaasumik qallunaallu ingerlakkumaarparput. Qujanaq.

Agathe Fontain, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Massakkut oqaaseqassaaq Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq tullinnguutissallunilu Aningaaqarnermut, Nunanullu allanut Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen,Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Oqallinneq soqutinartoq imartoorlu ullumikkut ingerlanneqarpoq ulloq pingaarutilik siunissarput eqqarsaatigalugu. Uannut nuannersuuvoq Inatsisartuni partiit tamarmik Kattusseqatigiillu ilinniartitaaneq taamatut siunissatsinnut qanoq pingaaruteqartigisoq tamarmiulluta katersuuffigalugu maani oqallisigigatsigu.

Tassa kingumut qiviarluta ukiut 25-t misilittagarilersimasagut pitsaasut suleriaqqinnissatsinni aallaaviussapput. Minnerunngitsumilli kukkussutaarsarsimasut ilinniarfigalutigit aaqqissueqqinneq pisariaqarpoq. Taamaattumik neriuppunga ilinniartitaanermut pisortaqarfimminngaaniit Naalakkersuisullu ilinniartitaaneq eqqarsaatigalugu aaqqissueqqinnermik pisariaqartumik ingerlatsinerput tapersersorluarumaaraat. Tamanna aallaavigerusukkatsigu nutaamik ingerlariaqqinnissatsinni.

Taamaattumik suleqatigiissitaagallartussami aammalu Inatsisartut ataatsimiititaliassaanni ilinniartitaaneq eqqarsaatigalugu suleqataalluarnissatsinnik aammalu paasissutissiilluartarnissatsinnut ammavugut. Qujanaq.

Agathe Fontain, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Aningaaqarnermut, Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit tullinnguutissaaq Jensine Berthelsen Atassut.

Josef Motzfeldt,Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Oqallinnerni imatut ittuni ullumikkuinnaanngitsoq kisianni assingusuni Inatsisartuni oqaatiginiarneqartartoq annertuumik uparuaasut persuarsiuttullu tassaasarpoq amerlanerussuteqarnermik atornerluinermik taaneqartartoq.

Soormi amerlanerussuteqarluni atorluaaniarnermik taavinnaraluarutsigu. Aamma taamatut ittoqartarpoq. Soorunami inuttut ataasiakkaarluta iluaquserniarneq piinnarlugu amerlanerussuteqarniarnerput amerlanerussuteqarnerput atussagutsigu tassani atornerluinermik taasisoqarsinnaavoq.

Kisianni inuiaat ataatsimut isigalugit amerlanerussuteqarluni inissisimanerup atorneqarsinnaanera demokratip toqqammaviusumik ingerlanneqarneranut sukat pingaarnerit ilagivaat assortorneqarsinnaanngitsoq. Taamaanngippat suut tamarmik inuit tamarmik maani isersimasut isumaqatigiissutigalugit aatsaat naammassigaangamikkit naammassissavaat. Tassa taanna total koncensus tamavitta isumaqatigiilluta. Taamaattoqarpat kingunereriaannaavaa politikkikkut unittoorneq, saariarfissaarunneq qanoq iliuuseqarusunnginneq aatsaat tamavitta isumaqatigiikkutta ingerlasinnaavugut. Taava suna pillugu qinerisassuugut.

Torersumik paaseqatigiittoqarsinnaaneq upperinngikkaanni taava qinikkatut tassa namminissarsiorneq. Torersumik paaseqatigiissuteqarsinnaaneq inimi maani torersumik paaseqatigiissuteqarsinnaaanik nunanik allanik torersumik paaseqatigiissuteqarsinnaaneq Danmarkimik nunanilluunniit allanit suleqatigisassatsinnik. Naalakkersuinikkut sulinermik upperisariaqarparput minnerpaamik. Upperinngikkutsigu qinikkatut namminissarsiortutut immitsinnut pilliutigissuugut.

Peqqissaarullugu suliarineqarnissaa ilumoorpoq taanna kikkunnilluunniit kisianni apeqqutaavoq peqqissaarullugu qanoq paasineqarnersoq. Kisianni imaanngilaq ukiuni 20-ni peqqissarutingaaratsigu suliarissagipput. Apeqqutaavoq qanoq siuarsimatiginersugut suliassap matumap naammassinissaannut.

Naalakkersuisut Siulittaasuat ilumoorluni oqarpoq amerlanerussuteqarnermik atornerluinermut oqaaseqartunut ullumikkut inimi maani oqallisigisap matuma oqallisiginerani qinersisartut 60%-tii angullugit tunuaqutaapput isummamik matuminnga sorsuuteqarnermut.

Tassaapput Siumut Inuit Ataqatigiit Kattusseqatigiillu. Amerlanerussuteqarnermut taakkua piumaffigisimappatigut taamatut siunertaqarluta sulissagut atornerluinertut taanna taaneqassava uamga isumaqanngilanga taamatut taarneqartariaqartoq. Amerlanerussuteqarnermik atorluaaneruvoq kigaalaaqutit ilaannikkut piiartariaqartarput aamma kisianni amerlanerussuteqarneq aatsaat atornerlunneqalertarpoq isumaliutissatsiarsuit pitsaasut immaqa siunnersuutigineqartut piumasaarsorluni itigartissorneqaleraangata. Tamanna pinaveersaartariaqarpoq.

Allat qanoq isumaqarnerat ilissi qanoq isumaqarpisi ilissi qanoq isumaqarpisit uagut Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut paatsuungassutaatinniarneqartartoq oqallinnermi matumani erseqqissuliorfigineqartutut uanga nalilerpakka Inuit Ataqatigiinninngaaniit. Oqaatsit isumaqartinneqartut assigiinngitsunik paatsuungassutaasut innuttaasunullu atornerlullugit paatsuungatitsinermik itinerusumik pilersitsiniarnermik atorneqartut Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata Naalakkersuisut Naalakkersuisunut apeqqutaat nassuiaateqarfigineqaqqullugillu nassuiaateqarfigalugillu nammineq oqaaseqarfigimmatigit nuannaarutigisariaqarpoq.

Kisianni taamatut apeqqutit tamakkua sammineqareertillugit immersuinissaq ataatsimiititaliaasussami isumaqatigiinniutaasussaapput. Immersuineq, sunik imaqassanersut, oqaatsit ingerlariaqqinnissami, naatsorsuutigisariaqarparput Naalakkersuisuninngaaniit naatsorsuutigerusupparput partiit tamakkerluta aallartitaqarfiani ataatsimiititaagallartumi tunuliaqutaminnik tunuliaqutsersorneqarlutik sulissasut naggataatigut oqaluttoqaqqunagu uagut taanna aallartitarput akuerisinnaanngilarput pissutsit allanngormata. Taamaattumik massakkut peqataasimanerput tunuinnarparput. Taamatut apeqqut imatut pingaartigisoq suliarineqarsinnaanngilaq.

Assammik isaassinermik oqalunneq nammineq aatsaat piumasat naammassineqarpata assammik isaassinermik tiguserusunneq demokratimik toqqammaveqarluni sulinermiinngilaq. Imminut kisimi pingaartinneq aallaaviulersimassappat assammik isaassisussaq kinaanersoq apeqqutaalersimassooq. Apeqqutaanngilaq kina assammik isaasserusunnersoq. Apeqqutaavoq tiguserusuttoqarnersoq allalluunniit piumasarisaat isaassinermi toqqammaviugaluarpata.

Agathe Fontain, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Jensine Berthelsen Atassut pingajussaaniilerami sivikitsunnguamik.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Sivikitsunnguameeriaraluassavara. Assununa tupigiga Naalakkersuisut Siulittaasuata soorunami oqaatsit siulliit sakkortuut anereerlugit oqallinneq ingerlareersoq paaseqatigiinneq imaannaanngitsoq pilereersoq naqqaninngaaniit aallarteqqinnissarput noqqaassutigimmagu taamaalillunilu aamma aporaassutaasut qaqileqqillugit aallaqqaataaninngaaniit aallarteqqissasugut tunngavissimmagu.

Assut uanga taanna paasiuminaatsippara oqaloqatigiinnermut siuarsaataasinnaasutut isigiuminaatsillugu. Una amerlanerussuteqartut tunngavigalugit qanoq naapertuuttumik atorluaaniarnermik taallugu amerlanerussuteqartut qanoq iliornerat aammalu qinersisartut qassit procentiisa qanoq iliornerat matumani piffissaajaatiginngikkaluarlugu kisianni maluginiarparput Namminersorneq pillugu Naalakkersuisup assammik isaassinera pimoorutaasoq.

Tusarnaartoq aqqutigerusutatsinni aamma illuatungaanili una atornerluiniarnermut tunngassuteqartuni oqaasertalerlugu imminuinnaq kisimi pingaartilluni oqalunnermik tunngavilersorlugu illuatungiliuttunut isaassineq assersuuteqalaarusuppunga.

Aningaasanut inatsit aappaagumoortussaq pingaaruteqaqisoq oqaloqatigiissutigalugu aallartikkatsigu Naalakkersuisut assatit isaannerarpaat. Perianngitsoq suna tamaat matullugu sipaarniarfiusinnaasunik oqaloqataanissatsinnut periarfissaqalersorisugullu minutsit tallimat qaangiummata akitsuutit qaffarujussuarput.

Tassa suleqatigiinnikkusunneq. Aperisariaqalerpugut taamatut. Kisianni tassa qujanartumik pimoorussatut paasivarput una namminersulernissamut apeqqut pillugu periarfissat aammalu oqaloqatigiinnerit peqqissaartumik ingerlanneqarnissaannut toqqammavissat naammassineqartut.

Agathe Fontain, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Massakkut tullinnguuppoq Per Berthelsen Demokratit tullinnguukkumaarlunilu Naalakkersuisut Siulittaasuat Per Berthelsen pingajussaaniilerami sivikitsunnguamik.

Per Berthelsen, Demokratit oqaaseqartuat.

Aatsaat aappassaa saqqummiussivunga, qjanaq. Naalakkersuisut Siulittaasuanut tassa oqallinneq nuannersorujussuaq tassa aamma isasuungajalluinnarpoq oqaatsinut mamiatsalluni saqqummiussinerujussuit pillugit. Neriuppunga taanna aallaaviussanngitsoq, tassa oqariartarpugut aamma tassa Josef Motzfeldtip oqaasianut taanna aamma attuumassuteqarpoq tassami uani paasisassarput tassaavoq amerlanerussuteqarneq tamatigut eqqortuuneq ajormat. Taamaattumik illuatungiliuttut pisussaaffigisarpaat ilaatigut isarussat allat atorlugit ajornartorsiutit aammalu sammisassat qimerluussallugit nalunaarutigissallugillu.

Josef Motzfeldtip oqaatigisaa amerlanerussutsimik atorluaaneq taanna akuerisinnaalluinnarpara, oqaaseq ilumoorpoq taanna tusarnerneruvoq aappaaninngaaniit. Taamaattumik taanna qassiiliutiginagu oqaatsit nutaatut atorneqarsinnaasutut tigussavara. Kisianni tassa Naalakkersuisut Siulittaasuanut aammalu Josef Motzfeldtimut taalaassavara. Tassa peqqissaarluni suliarinninneq isumaqassanngimmat ukiut 20-vit piareersaasoqassasoq. Ilumoorpoq kisianni pingaarnerpaaq uaniippoq, suliarisassat sukumiisumik suliarineqarnissaat tassani ukiut apeqqutaatinnagit.

Taavalu Josef Motzfeldtimut taalaavinnassavara tassa taakkartorpaa qinersinermi innuttaasut 60%-tii siunnerfimmut uunga amerlanerussuteqarluni ingerlanniakkamut tunuliaqutaasut. Kisianni tassa eqqaamaannassavarput aperusuppungalu tassani akineqarsinnaanngitsumik kisianni, 60%-tit tassa taakkua tunuliaqutaasut tassaappat ilumut nammassinnaasut imaluunniit tassaniippat amerlasoorpassuit nammattussanut oqimaaqutaallutik ikiortariaqartorujussuusussat. Taanna naluarput.

Agathe Fontain, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Aap qujanaq. Tassa maani kiffaanngissuseqarneq illersoraanni aamma soorunami oqaatsit aninneqartut illuatungiliuttuninngaaniit akineqarsinnaanerat taanna isumaqarpunga akuerineqarsinnaasariaqartoq.

Tassami Naalakkersuisut kisimik oqaatsinik sakkortuunik tuniorarneqarsinnaanngillat aamma soorunami pissutissaqarutta akisinnaasariaqarpugut. Tassa akissuteqarfigaakka, imaanngilaq suleqatiginninnermik aserorteriniarsarisunga oqaatigereerpara oqaatsit nuanniitsut maani atorusunngilakka. Takusinnaagakku maani amerlanerussuteqartut tapersersuisut kalaallit nammineernerulernissaannut kalaallit namminneq sulillutik nunaminni piorsaanissaminnut peqataanissaannut.

Tassa namminersulernissamik suliniuteqarneq pingaartilluinnaqqissaaratsigu innuttaasut ersarissumik paasitinneqarnissaat ilungersuukkatsigu Namminersornermik Naalakkersuisoqarfimmik pilersitsivugut. Tassuuna qulaajarneqassammata innuttaasut apeqqutaat paasiumasaat namminersulissagutta uku ukulu qanoq issappat tamakkua tamarmik ersarissumik pimoorutamillu qulaajarneqartariaqarmata Naalakkersuisoqarfik pilersipparput. Qujanartumillu massakkut sulilluarluni aallartereerpoq.

Tassa pakasaasoqanngilluinnaqqissaarpoq qineqqusaarnermi ersarilluinnaqqissaartumik oqariartuutigaarput aammalu ataatsimeersuartitsinerit nammisornissaq pillugu arlallit ingerlanneqarsimapput. Illoqarfiit arlallit tikinneqarsimapput nunaqarfiit ilaat tikinneqarsimapput, radiokkut aallakaatitsinerit fjernsynikkullu ingerlanneqartarsimapput. Taammat uani pakasaasutut inuiaqatigiinnut oqartiartuuteqarneq taanna eqqunngilaq. Nunaqarfinnguani allaat inuit malinnaaffigalugu pimmata.

Uani assortuuterusunngilanga aamma nikikka tassunga atorusunngilakka. Kisianni nukikka atorusuppakka inuiaqatigiit pitsaasumik sulissunneqarnissaannut. Pitsaasumik alloriarnissaannut. Taakkulu isumaqarpunga ataatsimoorfigisariaqarigut. Qujanaq.

Agathe Fontain, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Massakkut oqaaseqarumalluni nappaavoq Godmand Rasmussen Atassut.

Godmand Rasmussen,Atassut.

Uanga naatsoralaarsuarmik pisarnittut oqaaseqalaarniarpunga siullermik Namminersornissamut Naalakkersuisup oqaaseqarnera assorujussuaq uanga eqqissiallaatigivara. Naak Atassumminngaaniit oqaaseqartutta taamatut oqaatigereeraluaraa taanna nangeqqikkusuppara. Peqqissaarluinnartumik nalilersuinissaq eqqartormagu taanna toqqissiallaatigaara.

Siullermik aallarteriaqqaartarnermi taanna namminersulivinnissaq eqqartorneqaraangami ilaatigut aamma folketingimut qineqqusaartoqarnikuuvoq maani isersimasut ilaannit allat oqartunik aqaguluunniit taanna pilissappat ajorinagu. Tassagooq nunatsinni aningaasaqarniarneq ullumikkut nammassinnaagatsigu.

Pissutsit massakkut allamut sangupput, taanna nuannerpoq. Angallat ornitaminut solariminik amigartoorluni ingerlassappat nalussimassaanga inuttaaffigisimassagukku. Ornitassani tikinnagu ikummatissaarussinnaassappat. Massakkut uani toqammaviliisoqarpoq pissutsinik pitsaanerungaartunik paasissutissinneqarnerput massakkut toqqissiallaatigivara oqaatigeqqissavara taanna.

Aamma uanga parteerput kusanarpallaanngitsumik pineqarmat una oqaatigerusuppara qujasaqaanga aamma siusinnerusukkut ugguuna oqaluttarfikkut oqaatiginikuuvara.  1979-mi nunarput namminersornerulernialermat taamanikkut Inuit Ataqatigiit amerlanerussuteqarsimanngimmat maannamut qujasarpunga. Tassami itigartinnikuummagu namminersulivinnissarli angujumallugu. Kiammi eqqaamanngilaa 1987-mi landskarsi imaarmat. Qujanaqaaq 1979-mi namminersulersimannginnatta namminiilivissimannginnatta. Ullumikkut qanoq annakannajaarneq qanoq angitigissagaluarnerpa.

Aamma EU-minngaaniit taanna siorasaarisimanerit ugguuna illuatungilerusuppakka. Aamma eqqaamaqaarput taamanikkut taasitinneqaratta EU-minngaaniit anigutta sorpassuinngooq akikilliumaartut. Aamma ullumikkut atukkagut oqitsuinnaanngillat tamakku taakkartorneqartut koorput aallaasit assigisaallu akikitsuunngillat amiilaarnaannartunik aallaasit akeqarput.

Taamanikkut akikitsunnguaminngooq pisalissagigut.

Una uanga erseqqissaatigineqarsinnaassappat assut nuannaassagaluarpunga nalagaaffiup tapiissutigisartagai tassa nunatta 60%-nik aningaasaqassusianut attuumassuteqartut ilumut taakkua taartissaanik arlaa tungaatigut tikkuussisoqarsinnaanerluni taava aamma toqqissiallaatigisinnaassagaluarparput siunissamut taamatut aalajangerniarnermi ingerlatseriarsinnaanissatsinnut.

Kialuunniit miserratigisinnaanngilaa kialluunniit qanorluunniit ullumikkut aqaguluunniit namminiilivinniartigigaluaruni miserratigisinnaanngivippaa uagut Danmarkiminngaaniit avissaariataassagaluarutta takkua atorfissaqartut aningaasat qanoq naleqatiginerat nunatta iluanut kialuunniit taanna miserratigisinnaanngilaa. Assersuutigiinnartigu atuarfiit massakkut naammagisatsinnik tamarmik iserterfigineqarsinnaalissagaluarpata millionit qassimmitaava amigaatigivagut.

Iluarsagassaannarnut qassimmita amigaatigivagut. 1987-mi ineqarneq naalakkersuinikkut tiguneqarpoq ullumikkut aaqqissimavarput. Ajornartorsiut minnerulersimanngilaq. Taamaattumik silatusaartumik uani oqaluttoqalernera massakkut peqqissaartumik taanna assorsuaq toqqissinarpoq. Paarlangasumik oqaluttaqattaartoqartarmat tusagassiuutitigullu piaartumik taanna pissasoq. Aatsaannguaq oqartoqarpoq Demokratit oqaasiat taanna Per Berthelsen isumaqatigilluinnarpara oqarmat piareersaaneq apeqqutaanngilaq ukiut, ilumoorpoq taanna. Josef Motzfeldt oqarpoq ukiut 20-t utaqqisinnaasugut. Kisianni ilumoorpoq suliaq naammassiumaarpoq patajaatsumik apeqqutaassooq qanoq toqqammavilerneqarnera inuiaqatigiinnut toqqissinartigisumik naammassineqassanersoq. Tassa taanna pingaarnerpaaq.

Soorunami assersuutigiinnarlugu immaqa nammineq siunissaq qulakkeersimagaanni inuuniarnikkut ajornartorsiuteqarpallaarani ingerlarsinnaanermi aamma avataatungaanut kalitassat inuiaqatit takorluugassaapput.

Taamaattumik peqqissaartumik tassani nalilersuinissaq pingaartorujorujussuuvoq taannalu Jørgen Wæver Johansenip oqaatigimmagu aamma uanga tassa uteqqissavara taanna isumaq qimanniaqinagu. Patajaatsumik toqqammavileereerutta taanna alloriarfigiumaarparput. Imatut oqartoqassanngilaq uagut qunusugut. Pissutsinukua ilorraap tungaanut isumannaatsumik aallartiartinneqareerpata peqataaniarluta taanna neriullunga ugguuna oqaluttarfikkut taanna atoqqinneqassanngitsoq uagut namminersulivinnissamut naaggaartornerput. Taamaanngilaq. Pissutsinukua patajaatsumik toqqammavilerneqarnissaat taanna pingaartikkipput kukkuluttuutigisartakkavut siusinnerusukkut amerlasuut ilinniarfigisariaqaratsigit. Qujanaq.

Agathe Fontain, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Massakkut oqaaseqassaaq Augusta Salling Atassut, Augusta Salling pereerpat Palle Christiansen Demokratit.

Augusta Salling, Atassutip oqaaseqartuata avataatigut.

Qujanaq. Oqaaseqartutta oqaasii ersarilluinnaqqissaartut uteqqinnianngilakka. Kisianni piariaqarsorivara Naalakkersuisut Siulittaasuata maani oqaluttarfimminngaaniit paatsuunganarsinnaasumik oqallinnermik aallartitseqqinnera tunngavigalugu erseqqissassallugu Atassumminngaaniit soorunami nuannaarutigigatsigu Naalakkersuisup maani namminersorneq pillugu oqallinnermi akisussaalluni saqqummiisup aamma oqaatsimigut Naalakkersuisut assamminnik isaassinerat oqaatigereermassuk suleqatiginninnissamut taanna uagut tigulluaratsigu. Aamma imannak paasigatsigu apeqqutinut assigiinngitsunut pingaartitatsinnut soorunami aamma oqaloqatigiilluta paaseqatigiinniarlutalu suleqatigiissitami suliumaartugut.

Taamaattumik taanna tunngavigalugu uagut toqqissilluta Naalakkersuisut Siulittaasuat qanorluunniit oqaraluarpat maanngaaniit Naalakkersuisup namminersorneq pillugu Naalakkersuisup oqaasia tunngavigalugu toqqissilluta sulinissatsinnut piareersimavugut.

Aamma oqaatigineqarmat Siumup tungaaninngaaniit tassa kalaallit danskillu akornanni suliassaq ingerlanneqartariaqartoq allat allarpassuit akulerusuunnagit. Taanna aamma uagut isumaqatigilluinnaratsigu suliassallu sukkasuumik sukkasuumik naammassiniarnissaat aallaaviginagu kisianni suliassat pitsaasumik suliarineqarnissaat taanna aallaavigalugu suliat ingerlanneqassasut.

Naalakkersuisut Siulittaasuat uagut aamma inuiaat imminut tatigisut ullut tamaasa sulinitsigut anguniarlugit suliaqarpugut. Taamaattumik aamma namminersorneq pillugu suliap ingerlanneqarnerani aamma tamanna soorunami anguniarlugu suliagut ingerlateqqissavagut. Nukivut atussavagut inuiqatigiit imminut tatigalutik aamma suliassat naapitassatik nammassinnaallugit ingerlaqqinnissaannut.

Per Rosing-Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Partiip avataatigut oqaaseqartumut Augusta Sallingimut qujavugut, tullinnguupporlu Palle Christiansen Demokratit aamma oqaaseqartup avataatigut.

Palle Christiansen, Demokratit oqaaseqartuata avataasigut.

Kisitsisinik ilanngussilaarniarpunga Naalakkersuisut Siulittaasuata oqaaserisaanut tunngatillugu tassa 60% taagorpai innuttaasut. Misissuinerit takutippaat 60%-tit missaat kalaallit kissaatiginngikkaat tassa maannakkorniit ajornerusumik atugaqalissagaluarunik tassa taanna ajunngilluinnarpoq. Qallunaat Naalakkersuisuinit aamma oqarfiginereernikuuvugut aamma savalimmiormiut aqaguluunniit namminiilersinnaasugut nammineq aningaasalersorsinnaassagutsigu.

Maannakkut sullissineq taamak appasitsigitillugu taanna aamma apparneroqqiinnassaaq. Martin Paldamip takutippaatigut Kalaallit Nunaat ataatsimoortumik tapiiffigineqartarunnaaruni tassa inuuneqalissasugut Portugalimiutuut.

Tassa portugali EU-mi tassaavoq nuna kinguarsimasutut taaneqartartoq. Taakku kisitsisit Naalakkersuisunit pisagut aamma qinersartunut tunngatillugu taakkua tigoriarutsigit innuttaasut aap namminiilerusuppugut aamma uagut taamaalerusuppugut kisianni sunaluunniit tamaat akigerusunngilarput. Tassa Demokratit tungaaninngaaniit tuaviuussivallaaqqusinngiinnarpugut tassunga. Tuaviuussineq aamma pipallanneq taanna kingunerluttarmat.

Uani inimi oqartoqartarpoq tassa uani kalaallit amerlanerpaartaat uagutsinninngaaniit akissarsiakinneerakasiupput tassa nammineernerulissagaluarutta tassaapput eqqugaasussat taakku tassa uagut amerlanerpaat sinnerlugit Demokratiniit taamaaliorpugut tamannalu sulissutigalugu.

Per Rosing-Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Palle Christiansenimut qujavugut taavalu massakkut Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Tassa uani oqallinnermik nutaamik ammaasutut nalilersorniarneqarnera ajorinngilluinnaqqissaarpara aamma partiit uagut partiitta tungaanut Siumumut uparuaanera taanna uanga pisussaavunga akissuteqarfigissallugu.

Imaanngilaq akineqanngiivillutik tassa isummasi aamma tusarnaavinnassagigut partiitta tungaaninngaaniit. Uani uanga 60%-nik taasinnginnama erseqqissaassutigissavara. Kisianni aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq qinersisartut Inuit Ataqatigiit Siumut taavalu Kattusseqatigiit taasinerat taamatut nalilerpaa. Oqanngilagut taakkua tamarmik namminersulerusuttut.

Kisianni taasinermi tunuaquttavut tassani ersarissumik oqaatigineqarmata uanga ajorinngilluinnaqqissaarpara.

Aammalu uani illuatungiliuttut saqqummiussaanni oqaatigereerpara oqaatsit tulluarpallaanngitsut ilaatigut uagutsinnut aninneqartut taakku uanga piffissaajaatigissannginnakkit. Akerlianik maani amerlanerussuteqarluartut naqissusiinerat malillugu sulineq ingerlatissagatsigu. Oqaatigereerparalu soorunami illuatungiliuttut aamma naaperiarnissaanut periarfissat arlallit namminneq oqaatigeriigaat taakkua atorluassagatsigit. Ataasiukkaanik qularnanngilaq assortuussuteqassaagut taanna sumiluunniit naammattuugassaajuaannarpoq.

Naggataatigut qutsaviginiarpakka Ataatsimiititaliami suleqataasimasut aammalu allaffeqarfimmi sulisut pikkorillutik suliaat imaannaanngitsoq piumassuseqarluartillu ingerlassimamassuk. Qularinngilaralu namminersornermut Naalakkersuisoq uani naggasiinermini aamma qujassuteqarumaartoq. Kisianni uanga aamma inuttut nammineq quarusuppunga sulilluarsimanersi pillugu. Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Naalakkersuisut Siulittaasuanut qujavugut, tullinnguupporlu Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, naggataarutaasumik oqaaseqarusuttoq.

Jørgen Wæver Johansen, Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Alloriaqqitta. Uanga Siumup oqaaseqartua aammalu Inuit Ataqatigiit oqaaseqartua aammalu Demokratit oqaaseqartuat Atassutip oqaaseqartuata aappassaaneerlutik maani aamma Kattusseqatigiit oqaaseqartuata aappassaaneerlutik ilaatigut apeqquteqarlutik oqaaseqarneri taakkua oqaaseqarfigissavakka.

Siumup tungaaninngaaniit oqaatigineqarpoq erseqqissumik alloriaqqitta. Isumaqatigiinniarta sulilluta aallartinniarta. Taanna Naalakkersuisuniit isumaqatigaarput. Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata aappassaani oqaaseqarnermini paaasitippaatigut Ataatsimiititaliaagallartoq taanna isumaqatigalugu kisiannili takorloorlugu tassa aalajangersimasumik Ataatsimiititalianngorumaartoq taanna. Taamaattumik aamma taanna Naalakkersuisuniit ilalernartipparput.

Ane Hansenip ilanngullugu oqaatigivaa aamma Inuit Ataqatigiinninngaaniit kissaatigineqartoq tassaasoq, tassaammat annertuumik paasisitsiniaasoqarnissaa aammalu innuttaasut tikillugit oqalliseqatigineqarnissaat. Aammalu taanna ingerlaavartumik ingerlanneqartariaqarpoq. Taanna aamma isumaqatigaarput.

Demokratit oqaaseqartuanut Per Berthelsenimut tunngatillugu oqaatigissavara tassa tusaatissatut tigorusuppakka apeqquteqaatigisasi akineqan ngitsutut misigisasi taakkua allaganngorlugit ingerlateqqikkusukkassigit. Kisianni qularinngilara uunga nangissutaanut apeqqutigisaanut tunngatillugu ilai sammitinneqartut. Tassa pituttuinerunngitsumik taasisoqassanersoq imaluunniit pituttuinerusumik taasisoqassanersoq. Aammalu suliassat taakkua qanoq tulleriiaarneqarnissaat pillugit akissuteqannginnera taanna piaaraluni imaluunniit nalilersuilluarnermik tunngaveqarpoq.

Tassa isumaqaratta aamma apeqqutit taakkua suliassallu qanoq tulleriinnilersorlugit ingerlanneqarnissaat aamma taanna ilanngullugu ataatsimiititaliaagallartumut nalilersorneqartariaqartoq. Taamaattumik taanna tunngavigalugu erseqqinnerusumik oqaaseqarfiginngilara. Kisianni soorunami erseqqissaqqissavara tassa sukkulluunniit Naalakkersuisuni piareersimagatta Ataatsimiititaliaagallartumi isumasiorneqarnissatsinnut. Aamma soqutaanngilaq apeqqutit annertuut aammalu amerlasuut sammineqassagaluarpata piffissaqarpugut. Piffissaqartariaqarpugut pingaartipparput.

Paasivara Demokratit aamma namminersorneq taanna sulissutigiumagaat paasivara kissaatigigaat aamma Ataatsimiititaliaagallartumik pilersitsisoqarnissaa. Aamma paasivara nalornissutaat annerit namminersornermut tunngatillugu tassaasut inuuniarnikkut atugarisatta ajornerulersinneqannginnissaat.

Maluginiaqqussavara Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat suliarisimasaat taassuminngarpiaq aallaaveqartut. Aallaaveqartinneqarput uannga tassalu namminersorneq naalagaaffeqatigiinnerup iluani pilersinneqassasoq Kalaallit Nunaanni inuuniarnikkut atugarisat ajornerulersinngikkaluarlugit. Aamma isumaliutissiissut tamakkiisoq atuaraanni taanna malunnarluarpoq.

Taannalu qularinngivippara maani Inatsisartuni katersuuffigisinnaagipput. Aammalu taanna suleriaqqinnissatsinni tunngavigitinneqarumaartoq.

Atassutip oqaaseqartuanut Jensine Berthelsenimut oqaatigerusuppara maluginiarakku Atassutip soorunami namminersornermut suleqataanini taanna ingerlateqqinniaraa. Aamma ataatsimoorluni Ataatsimiititaliarsuarmi suleqataalluarnissani aammalu allanik peqateqarluni tassuunatigut tunniussaqarnissani kissaatigilluinnaraa.

Atassutip pingaartitarigaa naalagaaffimmi oqartussat taakkua isumaqatigalugit aamma sulinerup ingerlannissaa taanna kissaatiginartikkissi paasivara. Kisianni aamma taanna isumalioqatigiissitap aamma nalilersuinermini tunngavigisaasa ilagivaat. Ilaa angunianngilarput tamatta naammaginngisatsinnik aaqqissuussinermik suliaqassalluta. Anguniagarput tassaavoq qallunaat isumaqatigisaannik kalaallit isumaqatigisaannik tamatta pitsaanerusutut aaqqissuussinertut nalilikkatsinnik suliaqarnissaq. Taannalu aamma qularinngilara suleqatigiissutigisinnaagipput Inatsisartuni.

Taava apeqqutigineqaqqippoq sooq pituttuisumik taasisitsinissaq taanna kissaatigineripput. Tassa taanna suliaq imatut takorlooratsigu ataatsimoorlutik kommissioniusussat suleqatigiit ataatsimiisitaliarsuanngortussat taakkua suliassaat pingaarneq tassaavoq suleqatigiinnissamut peqatigiinnissamullu isumaqatigiissut nutaaq suliarissallugu. Taannalu pissusissamisoortuutipparput piareerluni suliarineqareerpat innuttaasut oqartussaaqataaffigalugu taasitinneqarnermikkut akuersaassagaat imaluunniit itigartissagaat.

Tassa taanna tunngavigalugu Naalakkersuisuniit pituttuisumik taasisisitsinermik siunnersuuteqarneq taanna isumalioqatigiissitap siunnersuutaa taperserparput. Aamma innersuukkusuppara eqqaamanerlunngikkukku bilagi siulleq tassaammat peqatigiinnissamut nutaamut traktatissatut siunnersuut taannalu isumalioqatigiissitap isumaqatigiiluinnarlutik  februarimi ukioq manna suliaraat siunnersuusiaraat.

Maluginiarpara aamma Atassummiit aamma Naalakkersuisuniit ilaatigut ataatsimeersuarni oqaatigaarput uani suliassaq tassaammat tamatsinnut suliakkiissutigineqartoq tassaammat nunatsinni innuttaasut amerlanerpaartaasa inooqataaffigisinnaasaannik aaqqiinissarput. Taanna Naalakkersuisuniit pingaartitaraarput.

Aamma qulinngilarput Inatsisartuni kivitseqatigiinnikkut taanna angussaqqaarlutigu. Maluginiarpara Atassutip aamma tapersersoraa ataatsimiisitaliaagallartumik pilersitsisoqarnissaa.

Kattusseqatigiinniit peqataajumanertik ataatsimiisitaliaagallartumi erseqqissaqqippaat. Isumaqarpunga suleriaaserput nalinginnaasoq malissagutsigu taava ataatsimiisitaliaagallartup pilersinneqarnissaanut siunnersuusiortussat tassaassapput Siulittaasoqarfik taakkulu saqqummiutissavaat Inatsisartunut. Inatsisartunilu partiit sinniiseqartullu nalunaarutigissavaa taava kikkut ilaasortaatinniarnerlugit. Taamaattumik tatigaara Siulittaasoqarfiup aamma tassani suliassaq taanna suliariumaaraat.

Tassa naggaterpiaatigut oqaaseqassaguma uanga oqallinnermik naliliinera unaavoq. Isumaqarpunga assiliaq oqallinnerup ingerlanerani erseqqissisoq tamatsinnut aqqut atugassarput isumaqarpunga nalorninarunnaartoq.

Inatsisartut peqatigiilluta alloriaqqinnissarput piareersalerparput oqaluttuarisaanermi ulloq pingaarutilik taamaalilluni ajunngitsumik naammassilerpoq. Qujanaq oqallinneq siunnerfigissaartumut sangutikkassiuk, qujanaq Inatsisartunut suleqatigiinnissamut piumassuseqarnersi pillugu. Naalakkersuisuniit qilanaarpugut suliap ingerlateqqinneqarnissaanut peqataanissatsinnut. Malunnarpoq kivitseqatigiinnissamut piumassuseqarneq maani inimi ittoq kivitseqatigiinnikkummi angusassarput anneruvoq. Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, sinniisussat sisamaat, Siumut.

Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisumut qujavugut.

Taamaalillugu akunnerpaalussuit atoreerlugu immikkoortoq 14. tassunga naammassivarput uangattaaq aqutsisutut qujarusuppunga torersumik taamannak naammassimmat. Siulittaasoqarfimminngaaniit imannak oqaasissaqarpugut, suleriaatsimi paragraf 23-mi ataatsimiisitaliaagallartumik pilersitsisarnermut naapertuuttumik siunnersuutigineqarpoq siunnersuut Naalakkersuisut siunnersuutigineqartutut ataatsimiisitaliaagallartumik suliarineqartussanngorlugu ingerlateqqinneqassasoq.

Inatsisartuni qinigaaqatigiiaat inassutigisaat tunngavigalugit agguataaqatigiissitsineq naapertorlugu qinerseriaatsitut periuserineqartumut naapertuuttumik ataatsimiititaliami ilaasortat qinerneqassapput. Inassutigisat Inatsisartuni allattoqarfimmut imaluunniit Siulittaasoqarfimmut ulluni qaninnerpaani tunniunneqarnissaat Siulittaasoqarfimminngaaniit naatsorsuutigineqarpoq. Ilanngullugu siunnersuutigineqarpoq siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaanut ulloq atugassaq ataatsimiisitaliaagallartutut Ataatsimiititaliaq inissititereerpat Ataatsimiititaliami inassutigineqartut tunngavigalugit Siulittaasoqarfimmit aalajangerneqassasoq.

Taamaalilluni ullumi ataatsimiinneq naammassivoq. Qujanaq.