Naqeqqaagaq

12. mødedag, torsdag den 20. november 2003 kl. 13:00.

Dagsorden punkt 2

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

I dag, med hensyn til dagens dagsorden, så skal jeg udtale at punkt 66 og punkt 85, som er med i dagens dagsorden, i henhold til Landsstyrets ønske, at de bliver fremrykket som de første dagsordenspunkter, så blev det foreslået. Og jeg skal forespørge, og jeg regner med at det vil blive godkendt.

Det er hermed blevet godkendt.

Punkt 17. Spørgsmål til Landsstyret, og vi behandler de sager først. Den første forespørger er: Spørgsmål til Landsstyret: Kan Landsstyret redegøre for principperne bag forhøjelsen af husleje i de lejeboliger, der administreres af INI A/S, herunder redegøre for, hvorvidt blandt andet reparation og udskiftning af oliefyr har betydning for huslejefastsættelsen. Forespørgeren er Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumit. Værsgo’

12. mødedag, torsdag den 20. november 2003 kl. 13:02.

Dagsorden punkt 17

Spørgsmål til Landsstyret: Kan Landsstyret redegøre for principperne bag forhøjelsen af husleje i de lejeboliger, der administreres af INI A/S, herunder redegøre for, hvorvidt blandt andet reparation og udskiftning af olilefyr har betydning for huslejefastsættelsen.

(Ruth Heilmann)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ruth Heilmann, forespørger, Siumut.

Tak. I medfør af § 36, stk. 2 i Landstingets Forretningsorden, fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret. Spørgsmål til Landsstyret: Kan Landsstyret redegøre for principperne bag forhøjelsen af husleje i de lejeboliger, der administreres af INI A/S, herunder redegøre for, hvorvidt blandt andet reparation og udskiftning af oliefyr har betydning for huslejefastsættelsen.

Jeg ønsker en redegørelse for principperne bag forhøjelsen af husleje i de boliger, der administreres af INI A/S, da det viser sig at de er forskelligartede. Nogle betaler særskilt regning for oliefyr, og nogle gør ikke. Nogle siger, at det bliver dyrere, fordi de bor i gamle boliger. Endvidere får beboerne huslejeforhøjelser, når oliefyret er gået i stykker.

Jeg ønsker en redegørelsen om det der skete i Kangaamiut, som det blev oplevet i år. Nemlig B-221, som har eksisteret over 50 år, og hvor oliefyret var gået ud. Enhver kan jo se, at huset må være betalt efter så mange år. Denne bolig var beboet i mange år, og lejerne må efter så mange år at have betalt husleje, have dækket for udskiftning af oliefyret. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og så er der Landsstyremedlemmet for Boliger, der kommer med en besvarelse til det spørgsmål.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Bolig og Miljø, Siumut.

Tak. Lad det dog være sagt med det samme, alle omkostninger omkring Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger betales af lejerne. Dette uanset om der er tale om vedligeholdelse, renholdelse, snerydning, reparationer efter hærværk og graffiti, udskiftning af bygningsdele eller vedligeholdelse og fornyelse af de tekniske installationer.

Huslejen består i dag af tre eller mindre. For det første, skal lejerne betale deres anden i boligafdelingens løbende drift, der f.e.ks. består af omkostninger til forsikringer, renholdelse, snerydning, småreparationer og løbende vedligehold samt administration af boligerne.

For det andet, skal lejerne betale andel deres henlæggelser til fremtidigt, planlagt og periodisk vedligeholdelse. Det drejer sig især om maling af bygninger, inventar, de tekniske installationer og andre større bygningsdele.

For det tredje, og sidste, skal lejerne også betale kapitalafkast til boligens ejer. Kapitalafkastet på 1,5% om året må betragtes meget beskedent, sammenlignet med Nationalbankens diskontorente, der er 2%.

Foruden lejen, skal nogle af lejerne også betale varme til udlejeren. Dette gælder i det tilfælde, hvor der er tale om opvarmning ved fjernvarme, d.v.s. hvor boligen ikke har egen varmeforsyning. Her er det udlejer, der årligt udarbejder et budget for de enkelte varmecentraler, for det kommende år. På baggrund af budgettet, opkræves lejeren a conto varme, der omkostningerne ved at producere og distribuere varmen.

Når året er omme, opgøres de samlede omkostninger til varmeproduktion, og de enkelte lejere skal efterfølgende har for meget betalt a conto varme udbetalt, eller skal opkræves yderligere betaling, såfremt de har indbetalt for lidt i a conto varme. Varmen er således ikke en del af huslejen, men kan opkræves samtidig med huslejen.

Alle omkostninger til at producere, distribuere og administrere varmeforsyningen, opkræves hos de lejere der modtager varme fra den pågældende varmecentral. Derfor vil reparation eller udskiftning af kedel, eller installationer i en varmecentral, ikke få indflydelse på huslejen, men alene på a conto varmen.

Jeg kan oplyse, at der pågår en gennemgribende renovering af varmeanlægget i B-221, Kangaamiut. Renoveringen indebærer blandt andet ny kedel og brænder, samt olieinstallationer fra tank til oliefyr. Nye pumper, ny styring, nye ventiler, kuglehaner og snavssamlere. Udskiftning af alle radiatorer i ejendommen, inklusiv rørføringer og termostatventiler, renovering af de fire fællesbaderum i kælder, el- og malerbehandlinger i forbindelse med VVS-renoveringen.

Der sker således en mærkbar forbedring af forholdene for lejerne. Det er disse forbedringer, lejerne i fremtiden vil være med til at betale for. Det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med at deres udgifter stiger. Nyt anlæg, med forbedret ydeevne, vil koste mindre i drift og vedligehold. Det må ligeledes forventes, at installation af termostatventiler vil medføre besparelse for lejerne.

Huslejen i de offentlige udlejningsboliger skal til enhver tid være fastsat, således at de enkelte boligafdelinger af sine indtægter kan holde de omkostninger, der er nødvendige til drift af boligerne. Enhver form for huslejestigning er således begrundet i, at den enkelte boligafdeling har haft stigende omkostninger. Stigninger i huslejen kan skyldes de almindelige prisstigninger i samfundet, ændrede miljøkrav eller afgifter, lønstigninger eller øgede arbejdsbyrder i boligafdelingen.

Det er en kendsgerning, at de boligafdelinger, hvor ejendommene og boligerne udsættes for vanrøgt og hærværk, har større driftsomkostninger, end de boligafdelinger, hvor alle er fælles om at passe på de samfundsskabte værdier.

Jeg vil benytte lejligheden til at informere om, at det ligger landsstyret på sinde, at omkostningerne i boligafdelingerne kan holdes på et acceptabelt niveau. Det er derfor vigtigt, at alle lejerne er med til at passe på boligerne, og sikre at de ikke udsættes for hærværk og vanrøgt.

Det er lejerne, der har den afgørende indflydelse på, om der kan etableres gode og sunde bomiljøer, med beboerdeltagelsen og handlekraftige afdelingsbestyrelser.

Jeg har sådan besvaret spørgeren.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal lige præcisere, i henhold til vores forretningsorden, så har spørgeren 4 minutters frist til at kommentere Landsstyrets besvarelse, som højst må vare 6 minutter. Det vil jeg gerne erindre om. Så er det Ruth Heilmann, forespørgeren.

Ruth Heilmann, forespørger, Siumut.

Jeg siger tak til landsstyremedlemmets besvarelse, og jeg håber på at da der er skrevet et brev fra Kangaamiut for lang tid siden, jeg håber så på at det vil få en besvarelse. For dem der bor deroppe, de er utrygge. Derfor vil jeg blot opfordre Landsstyret til at skrive en besvarelse. Fordi det er korrekt, at man i forståelse med beboerne, med hensyn til gennemførelse af renovering, at deres medbestemmelse også er med. Og især i disse dage og i de seneste år, at man sammen med afdelingsbestyrelsen får en orientering og får en dialog, fordi man sætter det meget højst i Landstinget. Jeg håber så på, at Landsstyret stadig vil fortsætte denne dialog, en højere i dag.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er også Landstingsmedlem Ruth Heilmann. Hun spørger om spørgsmål til Landsstyret omkring betaling af depositum ved ufrivillig flytning fra lejebolig. Ruth Heilmann, værsgo’

12. mødedag, torsdag den 20. november 2003, kl. 13:15.

Dagsorden punkt 18

Spørgsmål til Landsstyret: Kan Landsstyret redegøre for den administrative praksis omkring betaling af deposi­tum i forbindelse med ufrivillig ind‑ og udflytning af lejemål på grund af renovering.

Er praksis i forbindelse med kravene til blandt andet betaling af depositum i forbindel­se med indflytning blevet ændret, og vil eventuelle ændringer i administrativ praksis blive indarbejdet i lovgivningen, således at reglerne er klare.

Hvilke overvejelser omkring levevilkår for uddannelsessøgende har Landsstyret gjort sig omkring det forhold at uddannelsessøgende, der får stillet bolig til rådighed, skal betale depositum.

(Ruth Heilmann)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ruth Heilmann, forespørger, Siumut.

Tak. Spørgsmål til Landsstyret omkring depositum ved ufrivillig flytning fra lejebolig. Kan Landsstyret redegøre for den administrative praksis omkring betaling af depositum i forbindelse med ufrivillig flytning fra lejebolig.

Kan Landsstyret redegøre for administrativ praksis omkring betaling af depositum i forbindelse med ufrivillig flytning af  lejemål, som følge af renovering. Er praksis i forbindelse med kravene til blandt andet betaling af depositum i forbindelse med indflytning blev ændret, og vil eventuelle ændringer i administrativ praksis blive indarbejdet i lovgivningen, således at reglerne er klare.

I forbindelse med uddannelsessøgendes levevilkår ønskes oplyst, hvilke overvejelser Landsstyret har gjort sig omkring det forhold at uddannelsessøgende, der får stillet bolig til rådighed, skal betale depositum.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det er Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, der skal komme med et svar.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Miljø, Siumut.

Tak. Landstingsmedlem Ruth Heilmann rejser her et spørgsmål, som er højaktuelt, idet Hjemmestyret står overfor at skulle renovere en række af de ældre udlejningsejendomme.

Indledningsvis skal jeg præcisere, at når en lejer skal fraflytte sit lejemål, som følge af at den ejendom pågældende bor i skal renoveres, så har Hjemmestyret en pligt til at tilbyde de lejere, der har overholdt deres lejekontrakt, en erstatningsbolig. Dette er en ret, som Landstinget har givet lejerne.

Såfremt lejeren har indbetalt depositim i det lejemål der skal renoveres, vil hele depositumsbeløbet blive udbetalt, når lejeren fraflytter. Såfremt der er begået hærværk i lejligheden, modregnes det dog inden udbetalingen. Det er således næsten alle lejere, der fraflytter en ejendom, der skal renoveres, der får kontant udbetalt deres depositum.

Tager en lejer imod Hjemmestyrets tilbud om erstatningsbolig, skal der naturligvis udfærdiges en ny lejekontrakt på den nye bolig. Dette er en rettighed, som lejeren har krav på, og som udlejer skal opfylde. Samtidig skal lejeren indbetale depositum, og 1. måneds husleje i det nye lejemål.

Regler omkring betaling af depositum blev behandlet og vedtaget af Landstinget under forårssamlingen 2003. Såfremt en lejer ikke kan betale hele depositum kontant, kan lejeren vælge at indgå en betalingsaftale, og betale depositumsbeløbet i op til 12 lige store rater.

For de personer, hvis husstandsindtægt ligger over grænsebeløbet for boligsikring, opkræves der et administrationsgebyr for indgåelse af afdragsordningen. Gebyret tilfalder den enkelte boligafdeling. For de lejere, der har husstandsindkomst, der ligger under grænsebeløbet for boligsikring, opkræves der ikke et gebyr.

Det skal tillige erindres, at de familier der skal indflytte en erstatningsbolig, fordi deres nuværende bolig skal renoveres, får udbetalt hele deres depositum fra den gamle bolig.

For så vidt angår uddannelsessøgende, er der ikke særlige regler for tildeling af almindelige lejeboliger til dem. Det vil være en uheldig forskelsbehandling, såfremt en type af lejere, f.eks. uddannelsessøgende, fik en særlig og favorabel behandling, i forhold til andre lejere.

Jeg har besvaret forespørgeren således.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det forespørgeren Ruth Heilmann.

Ruth Heilmann, forespørger, Siumut.

Tak. Jeg siger også til landsstyremedlemmets besvarelse. Jeg vil endnu en gang blot gentage, at beboerne, d.v.s. lejerne, i forbindelse med renovering af deres bolig, at de får en korrekt oplysning om, hvilke vilkår der er gældende. For hvis det ikke er, så kommer større klager fra beboerne. Jeg vil gerne opfordre til at dette sker.

Med hensyn til, at vi har jo snakket om studiestøtte i de sidste dage, og de studerendes vilkår. Så finder jeg det også vigtigt, at man også diskuterer dette forhold i udvalget, og også fordi det er af vigtighed.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Miljø, Siumut.

Til forespørgeren kan jeg nu præcisere, at Landsstyret finder det vigtigt at man på boligområdet, og har man lovgivnings- og retningslinier om, at der løbende sker en orientering, oplysning, og at man i samarbejde med INI A/S, så vil vi forstærke vores indsats på det område.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det næste er spørgsmål 112.

12. mødedag, torsdag den 20. november 2003, kl. 13:22.

Dagsorden punkt 112

Spørgsmål til Landsstyret fra Landstingsmedlem Ole Dorph. Hvilke tilbage indenfor forebyggelse har Landsstyret inden for indeværende valgperiode.

(Ole Dorph)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ole Dorph, forespørger, Siumut.

Tak. Formanden har sagt overskriften, så vil jeg ikke gentage dette.

Det er nødvendigt at forebyggelsesarbejdet i Grønland i de kommende år bliver helt centralt. Erfaringerne har jo vist, at når det centrale forebyggelsesarbejde, og ikke mindst ude i kommunerne, begynder at køre dårligt, eller når der opstår personalemæssige problemer, bliver det nødvendigt at alt må startes forfra, og det tabte kan være omfangsrigt.

Der er indenfor de seneste år glædeligvis sket en personalemæssig styrkelse indenfor Paarisa.

Her er flere spørgsmål til Landsstyret. Hvorfor har Landsstyret endnu i dag ikke meddelt, hvilke pejlemærker de har sat sig for, inden for forebyggelsesarbejdet. Det efterlyser jeg nu.

Det andet. Hvordan vurderes forebyggelsesarbejdet i kommunerne.

Det tredje. Hvordan ser de økonomiske rammer ud, hvordan kan de ressourcerige forældre, samfundet og de interesserede virksomheder benyttes, da vi må erkende, at alle ikke kan styres af det offentlige. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det er Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed, der skal komme med et svar.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg skal meddele, at jeg skal forkorte min fremlæggelse, fordi jeg kun har 6 minutter.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

I henhold til forretningsordenen, så er det besvarelse af spørgsmål, de har maximum 6 minutter til rådighed, men hvis man ikke vil det, så har jeg ikke noget imod at du kan læse hele besvarelsen.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Det er jer, der har godkendt de 6 minutters taletid, og det skal vi så følge. Det er derfor jeg vil gerne følge dem, og jeg vil gerne spørge om at følge det. Men man skal ikke have en forhandling med mødelederen.

Det er Landsstyrets målsætning, at det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i de kommende år bliver centralt, ligesom Landsstyret mener, at kontinuiteten blandt forebyggelsesmedarbejderne er vigtig.

Landsstyret mener, at vi ikke igennem behandling alene, kan komme vore problemer til livs. Derfor er forebyggelse og sundhedsfremme nøgleord i Landsstyrets politik.

Forebyggelseskonsulenterne er centrale personer i det kommunale arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme, og samarbejdet med de kommunale forebyggelseskonsulenter er givet høj prioritet i Paarisa.

Landstingsmedlem Ole Dorph ønsker for det første at få oplyst, hvilke målsætninger Landsstyret har sat sig indenfor forebyggelsesarbejdet. Jeg vil gennemgå disse, men først bemærke, at målsætningerne er udformet med sigte på dialog mellem sundhedspraktikere og befolkningen.

Landsstyret finder det vigtigt og nødvendigt at løsning af sundhedsproblemer eller bevægelser mod et sundere liv, baseret på befolkningens egne ønsker om sundhed. Indsatserne i Paarisa er baseret på at styrke befolkningens bevidsthed om at vælge det sunde liv, og træffe de sunde valg. Der lægges særlig vægt på at støtte børns, unges og familiers evner og vilje til at handle i forhold til sundhedsproblemer. Der lægges endvidere vægt på at fastholde forældrenes ansvar og pligter overfor børnene.

Landsstyrets politiske målsætninger for det forebyggende og sundhedsfremmende område 2003-2007, danner grundlaget for samarbejdet mellem Paarisa og kommunerne. Her kommer 7 målsætninger:

Først: Befolkningens sundhed og trivsel kan fremmes gennem aktiv deltagelse og sundhedsfremmende dialoger, med afsæt i lokalbefolkningens egne visioner om sundhed.

Det andet: Handlekompetencen i familiernes skal styrkes, så de enkelte familiemedlemmer kan træffe sunde valg, ud af deres egen indsigt, engagement, visioner og handlekraft.

Det tredje: Sundhed i forhold til kost og aktiv levevis skal synliggøres.

For det fjerde: Et særligt indsatsområde er selvmord blandt børn og unge.

Det femte: Alle graviditeter bør være ønskede. Mænd og kvinder skal have tilbudt dialog med sundhedsvæsenets personale om familieplanlægning. Befolkningen skal have mulighed for at søge viden om sunde sexvaner, så de kan få et frit og sikkert sexliv.

Det sjette: Børn og unges rettigheder, trivsel og livsmod skal prioriteres gennem sundhedspædagogiske indsatser. Særlige risikofaktorer og indsatsområder er: Det første, sexuelle krænkelser af børn og unge. Det andet, tidlig alkoholdebut. Det tredje, rygning. Og det fjerde, snifning, hash og andre rusmidler.

Målsætningerne følges af række såkaldte overvågningsmål. Det samlede alkoholforbrug pr. indbygger over 14 år skal reduceres fra 12,5 liter om året til maximum 10 liter om året. Rygning blandt befolkningen skal reduceres til 50%. Antallet af selvmordet skal reduceres. Antallet af aborter skal reduceres med 50%.

Målsætningerne er godkendt af det tidligere Landsstyre, og falder fint i tråd med indeværende koalitionsaftale.

Jeg skal lige sige, at befolkning, at vi har planlagt at planlægge befolkningens sundhed.

Paarisa samarbejder med kommunerne via de lokale forebyggelsesudvalg og forebyggelseskonsulenterne, og Paarisa orienteres løbende om det forebyggende arbejde i kommunerne. En vurdering af det kommunale forebyggende arbejde må tage udgangspunkt i kommunernes egne handlingsplaner. Der er mange gode og varierede aktiviteter i en række kommuner.

Erfaringerne viser, at hvor det tværsektoriale samarbejde fungerer godt, er der flest aktiviteter, men også at den enkelte forebyggelseskonsulents personlige engagement og faglige forudsætninger har stor indflydelse på aktivitetsniveauet i kommunen.

Hjemmestyret bidrager til en række lokale projekter gennem. Paarisa forvalter 7 mio. kr. årligt. Heraf afsættes godt 2 mio. kr. til projekt forebyggelseskonsulent. Derudover giver Paarisa støtte til forebyggende, sundhedsfremmende projekter på nationalt, regionalt og lokalt plan. Hjemmestyrets bidrager til en række lokale projekter gennem Inuuneq Nakuuneq-puljen.

Afslutningsvis anfører Landstingsmedlem Ole Dorph ganske rigtigt, at det offentlige ikke kan styre alt, men at ressourcerige kræfter bør inddrages.

Landsstyret finder det rigtigt igen at understrege, at et sundt samfund må hvilke på solidaritet, og at alle ressourcestærke, såvel enkeltpersoner som grupper, må bidrage til at hjælpe de svageste.

Det er endvidere Landsstyrets helt klare holdning, at arbejdsgiverne har et socialt, samfundsmæssigt ansvar, i forhold til at medvirke aktivt i løsningen af landets alvorlige problemer. Der vil fremover blive lagt vægt på, at et målrettet samarbejde med såvel arbejdstagere som arbejdsgivere, indgår i sundhedsfremme og forebyggelsesarbejdet. Denne strategi vil blive medtaget i den rådgivning, Paarisa’s konsulenter tilbyder i kommunerne.

Familie- og Sundhedsdirektoraterne er sammenlagt under ét landstyreområde. Dette giver optimale betingelser for koordinering og en samordnet indsats på det forebyggende og sundhedsfremmende område. Familiedirektoratet udformer således i de kommende år en samlet strategi og handlingsplan, for sin del af forebyggelsesområdet.

Fremme af sundhed kræver en koordineret indsats af mange parter. En fælles indsats fra Landsstyret, sundheds-, uddannelses- og socialsektoren samt private og frivillige organisationer. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det forespørgeren, Ole Dorph.

Ole Dorph, forespørger, Siumut.

Tak. Det bliver ganske kort.

Med hensyn til landsstyremedlemmets redegørelse og fremlagte, siger jeg tak til. De målsætninger man har sagt, eller som er blevet benævnt som pejlemærker, så er det meget ønsket, at det bliver oplyst udadtil. At selv vi der sidder her, vi ikke ved med hvilket grundlag man arbejder, med hensyn til at få realiseret disse pejlemærker, så er det ønskeligt at der sker en oplysningskampagne på det område. Jeg ønsker jer held og lykke med disse arbejder. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Siumut.

Til forespørgeren og hans ønske, det tager jeg til efterretning. Med hensyn til de målsætninger vil blive omdelt og uddelt, og i den forbindelse så skal jeg gøre opmærksom på, at man via Hjemmestyrets internetvindue, så kan det blive hentet. Men da alle ikke har sådan et udstyr, så vil jeg sørge for at disse bliver omdelt til alle.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det næste punkt, der vedrører produktionsanlæg i Upernavik-området. Og det er forespørgeren, Landstingsmedlem Ole Thorleifsen.

12. mødedag, torsdag den 20. november 2003, kl. 13:35.

Dagsorden punkt 103

Spørgsmål til Landsstyret: Hvad har man af visioner om udviklingen af hellefiskefiskeriet ved Upernavik kommune.

(Ole Thorleifsen)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ole Thorleifsen, forespørger, Siumut.

Spørgsmål til Landstinget: Hvad agter man at gøre ved de lukkede produktionsanlæg i Upernavik distrikt. Det spørgsmål har jeg ellers stillet til det tidligere landsstyremedlem, men det kan jeg også gøre til det nuværende landsstyremedlem.

Da min forespørgsel under Landstingets Forårssamling 2003, som lovet ikke er blevet indfriet, vil jeg i forlængelse heraf rette en forespørgsel. Tiden går hurtigt. Skal erhvervene, som er så vigtige for menneskers beskæftigelse, stå i venteposition. Du lover, i dit svar til min forespørgsel i foråret, at du i løbet af foråret vil foretage en rejse til Upernavik, således at du ved selvsyn kan vurdere forholdene. Men produktionsanlæggene, som A/S Royal Greenland, som tidligere var ejet af andelsforeninger, og som samfundet har betalt, og fortsat holdes lukket, er endnu ikke blevet besøgt at dig.

Produktionsanlægget i Tasiusaq blev, på bekostning af anlægget i Nutaarmiut, genåbnet. Jeg ønsker at få at vide, hvornår du vil realisere det du lovede. Jeg ønsker at få at vide, hvornår den ulovlige monopolvirksomhed i Upernavik kommune bliver ophævet.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det landsstyremedlemmet for Erhverv, der kommer med en besvarelse.

Johan Lund Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv og Landbrug, Inuit Ataqatigiit.

Du har i henhold til § 36, stk. 2 i Landstingets Forretningsorden stillet spørgsmål til efterårssamlingen 2003, angående lukkede produktionsanlæg i Upernavik distrikt.

Spørgsmålet er stillet i august 2003, og drejer sig dels om opfølgningen i forhold til et løfte, der skulle være afgivet af min forgænger, Landsstyremedlem Finn Karlsen, dels om en monopolsituation i distriktet om ejerforholdene omkring indhandlings- og produktionsanlæggene.

Med hensyn til et løfte fra tidligere Landsstyremedlem Finn Karlsen, om at besøge Upernavik distrikt og besøge Upernavik, kan jeg i sagens natur ikke fremkomme med et svar, men kan blot konstatere, at det nåede han så ikke, før han blev skiftet ud i Landsstyret. Til gengæld kan jeg meddele, at jeg naturligvis, som nyt landsstyremedlem, kan søge at finde et tidspunkt til at besøge distriktet, hvor det kan passe med både blandt andre Upernavik kommune og mine andre øvrige gøremål. Det vil derfor ikke være korrekt i denne sammenhæng at melde en korrekt dato ud. Men man arbejder for det.

Desuden spørges til, hvornår den ulovlige monopolvirksomhed i Upernavik kommune bliver ophævet. Landsstyret er ikke bekendt med, at der skulle være en såkaldt ulovligt monopolvirksomhed i kommunen. Heller ikke indenfor fiskeindustrien. I givet fald vil dette først og fremmest være en sag for Grønlands Konkurrencenævn, i forhold til Landstingslov om Konkurrence, og ikke for Landsstyret.

Som min forgænger anførte under forårssamlingen 2003, da forholdene omkring Upernavik distrikt blev rejst, varetages indhandling og produktion af hellefisk i distriktet af et selvstændigt, privat selskab, på forretningsmæssige vilkår. Landsstyret kan derfor ikke dirigere, hvordan anlæggene skal tilrettelægges. Det er selskabets ansvar. Men dette kan eventuelt gøres i dialog med de lokale fiskere.

Herudover kan jeg afslutningsvis orientere om, at Landsstyreområdet for Fiskeri og Fangst netop har taget initiativ til at der administrativt ses nærmere på mulighederne for en opfølgning af anbefalingerne fra det såkaldte Hellefiskeudvalg, som var nedsat tidligere i 2003. I den forbindelse vil også spørgsmål omkring forholdene i Upernavik distrikt indgå.

Landsstyret vil i forlængelse heraf vurdere om det er relevant, at tage politisk stilling til forhold bl.a. af betydning for indhandlings- og produktionsforholdene i Upernavik-distrikt.

Jeg håber hermed, at have besvaret spørgsmålet fyldestgørende.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det forespørgeren Ole Thorleifsen.

Ole Thorleifsen, forespørger, Siumut.

Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse. Og så vil jeg også gøre opmærksom på, at siden 1999, så har produktionsanlæggene været lukket i Kangersuatsiaq og Søndre Upernavik. Og jeg vil hermed gøre opmærksom på, at jeg vil forfølge denne sag fra denne talerstol. Og jeg vil også sige, at man i december 2003, så blev det nævnt, at Konkurrencenævnet med hensyn til produktionsanlægsforholdene har kendt forholdene ulovlige.

Og jeg siger tak til besvarelsen vedrørende fiske- og produktionsanlæg i Upernavik-distrikt.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er også et spørgsmål, der vedrører Upernavik Kommune fra Landstingsmedlem Ole Thorleifsen.

12. mødedag, torsdag den 20. november 2003, kl. 14:42.

Dagsordens punkt 104

Spørgsmål til Landsstyret: Hvad har man af visioner om udviklingen af hellefiskefiskeriet ved Upernavik Kommune.

(Ole Thorleifsen)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ole Thorleifsen, forespørger, Siumut.

Naturinstituttet har med udgangspunkt i tidligere fangster for 2004 anbefalet en kvote på 2500 tons hellefisk (TAC) for Upernavik kommune. Mon der ved udgangspunktet i tidligere fangster er tænkt på, om hvor mange fiskefartøjer ikke har været aktive og været på land, og hvor længe indhandlingsanlæggene har været lukkede på grund af fyldte lagre.

Jeg skal understrege at jeg af Naturinstituttet er blevet orienteret om, at der i de seneste år ikke har undersøgt hellefiskebestanden i Upernavik kommune.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Nu er det Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, der skal komme med en besvarelse.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Siumut.

Hr. Landstingsmedlem Ole Thorleifsen har fremsent forespørgsel til Landsstyret om, hvilke visioner Landsstyret har om udviklingen af hellefiskefiskeriet i Upernavik Kommune.

Det er Landsstyrets overordnede politik, at ressourceudnyttelsen sker på et bæredygtigt grundlag og at dette sker med størst muligt samfundsøkonomisk udbytte.

Siden 1998 har biologerne årligt rådgivet om samlet TAC for hellefisk i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik kommuner og derefter    rådgiver de om TAC for de enkelte kommuner.

De indhandlede mængder i Upernavik kommune er 2.900 tons i 2001, 3.000 tons i 2002 og i år er der indtil nu indhandlet 3.200 tons.

Det er kendt, at før 2001 var fangsterne større. Det er et faktum, at der er bygget produktionsanlæg i næsten hver bygd og i nogle bygder ejer bygdebeboerne selv produktionsanlæggene og som kører godt.

Der er produktionsanlæg i næsten hver bygd og et produktionsanlæg, nemlig i ”Tasiusaq”, kan producere alle de fangede hellefisk i Upernavik kommune, da det er bygget med en stor produktionskapacitet.

Desuden er der i Nutaarmiut et moderne produktionsanlæg og som har en meget stor produktionskapacitet når man ser på bygdens størrelse.

Der spørges om de fiskefartøjer har været inaktive og ligger på land har haft indflydelse på rådgivningen om TAC og jeg skal svare: Det er ikke tilfældet.

Jeg skal oplyse, som jeg også oplyste i Upernavik i september, at medarbejdere fra ESU vil foretage en rejse til Uummannaq og Upernavik i begyndelsen af 2004. Formålet med rejsen er, at indsamle oplysninger om, hvorfor de fartøjer er nået til dette punkt og vurdere hvad man hurtigst kan gøre ved disse fartøjer.

Det ville være underligt, hvis fiskeriet er blevet stoppet på grund af, at produktionsanlæggene har for mange råvarer liggende. Hvis dette er tilfældet er det svært at fatte og bør meddeles snarest til det rette sted. I Landsstyreområdet er vi ikke bekendt med dette forhold.

At de af Naturinstituttet har fået at vide, at der ikke har været bestandsundersøgelser i de sidste år er rigtigt.

Da Upernavik kommune er langstrakt, er det Landsstyrets intention, at få biologerne til at undersøge hellefiskebestanden i kommunen for at sikre, at fiskere og fangere kan udnytte hellefisken i de fjernere steder og for at sikre, at der kan ske en forsvarlig vurdering samt at sikre og tilvejebringe en tilpasning.

Jeg vil bruge eksemplet med, at der er givet en dispensation til et fartøj i Upernavik Kommune, som har fået lov til at fiske i 2 år. Fartøjet har fire unge besætningsmedlemmer fra Upernavik kommune, som samtidig er medejere og som har planer om at slå sig sammen og købe et nyt fartøj på 33 fod

eller større. Ved at være med i fiskeriet i de daglige får de viden om, hvad man skal have af kundskaber for at drive et større fartøj og vi har god grund til at forvente at projektet lykkes.

Landsstyret er vidende om, at Upernavik Kommune aktivt arbejder for at udvikle hellefiskefiskeriet i kommunen og Landsstyret har godkendt kommunens forskellige ansøgninger om garnfiskeri i bestemte områder i kommunen. Sagt på en anden måde, at der er givet mulighed for at garnfiskeri kan foregå i bestemte områder.

I Upernavik Kommune er der mange joller, der anvendes ved erhvervsmæssigt fiskeri. Sådanne joller har en meget begrænset lastekapacitet. Derfor skal Landsstyret opfordre til, at hellefiskefiskerne anskaffer større og mere tidssvarende fartøjer. Større fartøjer har nemlig den fordel, at de kan sejle over længere afstande, at de er sikrere, at det er nemmere at arbejde i, at de bedre kan imødekomme de efterhånden strengere krav til økonomien, samt at der vil være bedre mulighed for mere spredt og ikke mindst kontinuerligt fiskeri.

Fra Landsstyret skal vi bemærke, at finansieringsmuligheder for fartøjer undersøges grundigt i de kommende år.

Vi skal samtidig meddele, at Hellefiskeudvalget også har en række anbefalinger, der retter sig mod Upernavik Kommune, som administrationen er i gang med at udarbejde i år.

Landsstyret forventer, at det næste skridt vil være at foretage en politisk vurdering, når arbejdet er tilendebragt, inklusive vurdering af fiskeriet såvel som indhandlingsforholdene i området.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det forespørgeren Ole Thorleifsen.

Ole Thorleifsen, forespørger, Siumut.

Jeg vil sige tak til Landsstyremedlemmet for Fiskeri, at han kom med så klart besvarelse og så er der gode forhåbninger til, at fiskeriet i Upernavik Kommune kan til stadighed kan blive udbygget og udviklet, således at der kan gennemføres en undersøgelse.

Og jeg vil gerne spørge om Du i din rejse i Upernavik-distriktet om Du har fået disse gode oplysninger. Derfor har vi så gode forhåbninger til at sige endnu engang tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ja, dermed er vi færdige med dette forespørgsel. Og den næste er:

12. mødedag, torsdag den 20. november 2003, kl. 14:52.

Dagsordens punkt 67

Spørgsmål til Landsstyret: Hvorfor er man så længe om at indføre en pantordning og destruktion af emballage til diverse læskedrikke i Tasiilaq, Qaanaaq og Ittoqqortoormiit. Er det fordi der er tale om et minoritetsproblem i Grønland, at man overser det og ikke vil gøre noget ved.

(Jakob Sivertsen)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jakob Sivertsen, forespørger, Atassut.

I henhold til Landstingets Forretningsorden §36, stk. 2, fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål til Landsstyret:

Da Formanden allerede har læst overskriften, så vil jeg læse den korte argumentation.

I 1997 fremsatte jeg et forslag i Landstinget om, at der indføres en pant- og destruktionsordning af emballage til diverse læskedrikke i Tasiilaq, Qaanaaq og Ittoqqortoormiit, idet det er på tide at finde frem til en ordning omkring forureningen af miljøet af emballage til læskedrikke i de nævnte byer.

Hvorfor er man så længe om at indføre en ordning om det forslag, jeg fremsatte i Landstinget, som Landstinget og Landsstyret gav fuld opbakning til. Er det fordi der er tale om et minoritetsproblem i Grønland, at man overser det og ikke vil gøre noget ved. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø, Mikael Petersen, der kommer med sit besvarelse.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Miljø, Siumut.

Først vil jeg takke Landstingsmedlemmet for spørgsmålet. Spørgsmålet giver mig nemlig mulighed for at redegøre for, hvor langt man er nået i arbejdet med at finde en brugbar løsning på problemet omkring emballage til øl og kulsyreholdige læskedrikke i Nord- og Østgrønland.

Som det tidligere er fremført, har der været nedsat en arbejdsgruppe, der skulle se på muligheden af at udvide det eksisterende returflaskesystem til den resterende del af Grønland. Konklusionen på dette arbejde var, at det ikke ville være muligt og det ville derfor være nødvendigt at se på alternative løsningsmodeller på emballageproblemerne i Nord- og Østgrønland.

Til belysning af disse problemstillinger blev der derfor nedsat en ny arbejdsgruppe, bestående af Direktoratet for Erhverv, Skattedirektoratet, Udenrigskontoret samt Bestyrelsessekretariatet med det formål, at få analyseret de lovmæssige og administrative konsekvenser af en række forskellige løsningsmodeller.

Arbejdsgruppen konkluderede, at den rigtige løsning ville være indførelse af et egentligt returpantsystem på øl- og sodavandsdåser i de tre kommuner Qaanaaq, Ammassalik og Ittoqqortoormiit med opstilling af indsamlingsautomater i byerne, hvor der i lighed med det system, der kendes fra returflaskesystemet, udbetales et givent beløb for hver indleveret dåse.

På denne baggrund har Landsstyret udarbejdet et nyt regelsæt, der tager sigte på at etablere et returdåsesystem i Nord- og Østgrønland. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. august 2002.

Bekendtgørelsen giver alene Landsstyret hjemmel til, at godkende at der indføres et returpantsystem på øl- og sodavandsdåser i Nord- og Østgrønland, idet Landsstyret har villet lade det være op til de parter, som i praksis skal håndtere systemet, at fremkomme med forslag til, hvordan selve systemet skulle udformes.

Med dette udgangspunkt agter Landsstyret nu igen at opfordre KNI A/S til at ansøge om godkendelse af et returpantsystem, da virksomheden må betragtes som hovedimportør af øl og kulsyreholdige læskedrikke til de tre kommuner i Nord- og Østgrønland. KNI A/S har tidligere været inde i en lang række overvejelser omkring mulighederne for indførsel af returpantsystemer i disse områder.

KNI A/S har arbejdet seriøst med opgaven. Fra virksomhedens side havde man i første omgang en forventning om, at et system kunne være implementeret fra september 2003.

Forudsætningerne for at denne tidsplan skulle kunne holde krævede dog, at en række spørgsmål omkring eventuel eneret til importør/grossist, definition af emballagetyper, dispensationsmuligheder og fritagelsesområdet, fastsættelse af pantstørrelser, fragtberegning for returemballage samt finansiering af systemet var afklarede.

Efterfølgende er sagen blevet yderligere kompliceret af, at det efter ibrugtagningen af engangsemballager i Danmark ikke uden videre vil være muligt for en grønlandsk importør at importere returmærkede produkter fra Danmark med mindre der indgås specielle aftaler herom.

Da ovennævnte spørgsmål ikke har kunnet afklares endeligt ved udgangen af januar 2003, har det ikke været muligt, at implementere et retursystem i september 2003. Der har derfor været nødvendigt at give dispensation til KNI A/S til at fortsætte med det hidtidige system i endnu en sæson.

Landsstyret agter nu sammen med KNI A/S hurtigt at afklare de udestående spørgsmål af teknisk karakter.

Efter at have rettet henvendelse til KNI A/S har Landsstyret en positiv forventning om, at alle aftaler med de forskellige involverede parter kan forventes at være på plads inden udgangen af dette år således, at systemet kan forventes at blive implementeret i løbet af 2004.

Jeg håber, at hr. Jakob Sivertsen finder Landsstyrets besvarelse tilfredsstillende.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det forespørgeren, Jakob Sivertsen.

Jakob Sivertsen, forespørger, Atassut.

Ja tak. Mht. mit forslag og da Landsstyrets besvarelse i forbindelse med mit spørgsmål nu er så seriøs, den tager jeg seriøst imod. Og jeg vil gerne udtale, at lovene træder jo i kraft, når de har været behandlet 3 gange. Og det er jeg vidende om og jeg håber så på, at mit spørgsmål om returpantsystemet, at da det er tredje gang, jeg har spurgt om den hermed vil blive realiseret. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er vi nået til det næste spørgsmål.

12. mødedag, torsdag den 20. november 2003, kl. 15:00.

Dagsordens punkt 19

Hvilke tiltag agter Landsstyret konkret at foretage for at imødegå manglen på praktikpladser for at mindske frafaldet for uddannelsessøgende og hvilke retningslinier gælder for praktikanter i forbindelse med de opgaver, de udfører og for de arbejdsfunktioner, de kan bestride.

(Ruth Heilmann)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ruth Heilmann, forespørger, Siumut.

I medfør af §36, stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret:

Hvilke tiltag agter Landsstyret konkret at foretage for at imødegå manglen på praktikpladser for at mindske frafaldet for uddannelsessøgende og hvilke retningslinier gælder for praktikanter i forbindelse med de opgaver, de udfører og for de arbejdsfunktioner, de kan bestride.

Baggrunden for uddannelsessøgendes stop af deres uddannelse i utide eller det forhold, at de ikke kan kommer videre er bl.a. manglen på praktikpladser. Dårlige oplevelser fra praktikpladsen og frafald på grund af utilfredsstillende forhold på praktikstedet og manglende og uklare arbejdsopgaver er tilsvarende forhold, der gør, at uddannelsessøgende stopper deres uddannelse.

Hvad kræver man af de offentlige arbejdspladser og såfremt der stilles krav hvordan er retningslinierne da for praktikanter. For kort tid siden oplevede man, at en praktikant hos KNR blev bedt om at kontakte formanden for bestyrelsen, hvilket resulterede i, at alt arbejde indenfor nyhederne og TV blev nedlagt i flere dage, medens hele det sagesløse samfund helt uacceptabelt blev ramt.

Jeg vil spørge Landsstyret om, hvilke handlinger, man agter at foretage for at komme videre i sagen.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der kommer med en besvarelse.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Landsstyret godkendte i efteråret 2000 ”Redegørelse for Erhvervsuddannelsesreform”, der indeholder anbefalinger og beskrivelser af de elementer, der skal styrkes og udvikles for at sikre opfyldelse af formålene, herunder forhold vedrørende praktik i virksomheder og skolepraktik.

Godkendelse af redegørelsen medførte, at Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i foråret 2001 udsendte en proceduresamling om optagelse og lærepladsforhold til de erhvervsmæssige grunduddannelser. Procedurer i relation til praktikforhold indeholder bl.a. retningslinier for godkendelse af praktikpladser og uddannelse på praktikstedet.

  Proceduresamlingen er rettesnor for brancheudvalgene, brancheskolerne, de lokale erhvervsskoler og virksomhederne.

Det har medført, at HK-uddannelserne som den første branche ved starten af indeværende uddannelsesår har introduceret og iværksat en plan, der skal sikre et væsentligt bedre samspil mellem skolerne og praktikvirksomhederne. Dette tiltag har medført positive reaktioner fra virksomhederne.

Som led i det store renoveringsprojekt som Hjemmestyret og Staten har indgået aftale om, blev der

Afsat milder til en særlig indsats for at øge rekruttering og uddannelse af hjemmehørende arbejdskraft til bygge- og anlægssektoren.

Der blev i den forbindelse etableret et koordineringssekretariat i Nuuk, som frem til udgangen af indeværende år har gennemført et pilotprojekt.

Indsatsen har været rettet mod uddannelse af bygnignsarbejdere i et samarbejde med Sanaartornermik Ilinniarfik/Bygge- og Anlægsskolen og et AMU-center ved Viborg, mod en særlig voksenlærlingeuddannelse og mod tilvejebringelse af flere praktikpladser i Nuuk, samt at sikre en større gennemførelse.

Evaluering af pilotprojektet, som udløber ved udgangen af indeværende år, viser en række bemærkelsesværdige positive resultater.

Antallet af indgåede praktikaftaler er steget fra under 10 ved projektets start til 70 på nuværende tidspunkt. Dertil kommer 15 voksenlærlinge som er under opstart.

Samtidig er frafaldet mindsket fra ca. 50% til i dag 15%.

Den positive udvikling kan bl.a. tilskrives ansættelse af en særlig praktikvejleder i projektet, der som bindeled mellem lærlinge og praktiksteder griber ind, især når praktikforhold er i fare for opløsning.

Af andre tiltag skal nævnes, at Grønlands Arbejdsgiverforening inden for det sidste år har gennemført en praktikantkampagne over for sine medlemsvirksomheder med det formål at motivere virksomhederne til at ansætte praktikanter og gøre dem bekendt med konsekvenserne.

Etablering af lokale vejlednings- og introduktionscentre, de såkaldte Piareersarfiit, har til formål at give deltagerne bedre grundlag for valg af uddannelse, sikre at de er i besiddelse af de nødvendige faglige forudsætninger og har kendskab til, hvordan man begår sig på arbejdsmarkedet og i det kompetencegivende uddannelsessystem.

I den forbindelse er der iværksat en særlig indsats for at styrke vejledningsområdet generelt.

Der har i en årrække været gjort forsøg med skolepraktik på Saviminilerinermik Ilinniarfik/Jern og Metalskolen og Bygge- og Anlægsskolen. Så længe der er mangel på praktikpladser inden for disse brancheområder bør ordningerne fortsætte og udvides til også at omfatte INUILI i Narsaq.

Det offentliges arbejdspladser, som beskæftiger praktikanter er underlagt de samme krav og retnignslinier som er gældende i de private virksomheder.

Et praktik- og læreforhold hviler på en af såvel virksomheden som lærlingen underskrevet kontrakt. Kontrakten giver parterne gensidige forpligtelser.

Retningslinier for uddannelse på praktikstedet indeholder for de enkelte fag vejledende planer for hvilke faglige opgaver, praktikanten skal beskæftiges med.

Derudover er praktikanten underlagt de samme regler, som er gældende for virksomhedens øvrige ansatte. Det må forventes, at de ovenfor nævnte initiativer vil kunne medvirke til at øge antallet af praktikpladser.

Klare retningslinier for godkendelse af virksomheder som praktiksted og uddannelse på praktikstederne kombineret med et reelt samspil mellem skole og praktiksted skal sikre, at den praktiske uddannelse gennemføres på et fagligt forsvarligt niveau, og at dette sker i betryggende arbejdsmiljøer.

Er disse forhold tilstede er det op til lærlingens egen interesse og motivation at få det bedst mulige resultat ud af uddannelsen.

Gennem de styrende og rådgivende organer i erhvervsuddannelsessystemet, der er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets hovedorganisationer, sker der en løbende dialog og opfølgning, såvel på direktorats- som på skole- og virksomhedsplan. Det er glædeligt at opleve en aktiv interesse fra organisationens side for at påtage sig et reelt medansvar for vores unges uddannelse.

Landsstyret kan ikke kommentere den af forespørgeren nævnte konkrete sag, da der er tale om en personsag.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det forespørgeren, Ruth Heilmann.

Ruth Heilmann, forespørger, Siumut.

Jeg siger tak til den lange besvarelse fra Landsstyret og som er seriøs. Det er korrekt, at vi alle sammen finder det vigtigt, at de unge får en uddannelse og især på håndværksområdet, at der sker en god uddannelse på det område, fordi det er et krav, at man mens man er elev og i praktikophold. Og jeg mener, at det bør være sådan, men selvfølgelig med hensyn til mangel på praktikpladser, der er nogen, der stopper deres uddannelse i utide. Det er meget vanskeligt at acceptere. Og nu er det arbejdsgiveren, læreren og ikke mindst vejlederen, at de har et tæt kontakt med hinanden. Så er det meget vigtigt og derfor at Landsstyret har iværksat sådan nogle initiativer på det område. Det har jeg god forståelse for og siger tak til.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ja, de to næstkommende dagsordenspunkter har Landstinget godkendt, at de bliver behandlet samlet, og at de begge to vedrører fangerforhold og fangererhverv.

Først er det punkt 86 og den næste, der skal fremlægges, det er forslag til forespørgselsdebat fra Jakob Sivertsen om erhvervsfangernes økonomiske vilkår og så er det punkt 81, at der er forslag til forespørgselsdebat om afholdelse af en konference med henblik på at afdække alternativer og erhvervsmuligheder udover fangst for bygder og yderdistrikter, herunder afdækning af hvilke kompetencer kommunerne tildeler bygdebestyrelse. Og det er punkt 105 Forslag til forespørgselsdebat om forbedring af fangerfamiliernes forhold fra Jens Napatoq og endelig punkt 114 Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan vilkårene for fangererhvervet kan forbedres fra Ole Thorleifsen. Og disse vil blive forelagt i den rækkefølge, de er nævnt og når der er kommet en besvarelse, så starter debatten her i salen.

Først punkt 86:

12. mødedag, torsdag den 20. november 2003, kl. 15:14.

Dagsordens punkt 86

Forslag til forespørgselsdebat om, hvorvidt det bør undersøges om udøverne af vores traditionelle erhverv, herunder erhvervsfangere og jollefiskere, har behov for at modtage et offentligt finansieret løntilskud, således at det med baggrund i en indkomst undersøgelse kan fastslås om disse erhvervsgrupper har en levefod, der svarer til den officielle mindsteløn.

(Ole Lynge på vegne af Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit).

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. Forslaget er blevet fremsat af Aqqalukasik Kanuthsen og det lyder som følger:

I de sidste 25 år har fangererhvervet stået overfor store udfordringer, hvilket i nogen grad kan tilskrives diverse dyreværnsorganisationers aktiviteter, derudover kan de klimatiske forhold også indvirke på fangernes indtjeningsmuligheder. Vi har bl.a. fået dette illustreret i vinteren 2002, hvor islægsforholdene var af en sådan beskaffenhed, der gjordet umuligt for mange fangere i islægsområderne at tage på fangst.

Inuit Ataqatigiit mener, at Landstinget ikke bør se passivt til, mens et erhverv som i generationer har været et af vort samfunds byggesten og som er så vigtig for vor levevis og kultur er i færd med at uddø. Som Landstingets medlemmer er vidende om gier det offentlige tilskud til køb af sælskind, i Finansåret 2003 er dette tilskud på 30 mio. kr.

På trods af dette tilskud er det min formodning, at en stor del af de familier, som blandt andet lever af fangst frister en tilværelse på et eksistensminimum. Selvstyrekommission påpeger på baggrund af en statistisk særkørsel rekvireret hos Grønlands Statistik, at hele 40,8 af de 25-59 i 1999 på denne baggrund kunne betegnes som at tilhøre lavindkomstgruppen. Betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen kap. 25 s.53. Med lavindkomstgruppe menes, at disse personer har en indkomst, som ligger under SIK mindstelønnen.

Det er vigtigt i denne sammenhæng, at udvise nødvendig forsigtighed i omgangen med disse data, da de ikke er udarbejdet på baggrund af data om landets erhvervsgruppe. Det er dog altovervejende sandsynligt, at en væsentlig del af det grønlandske samfunds erhvervsfangere og jollefiskere er at finde i denne gruppe. Det er også ganske sandsynligt, at en del af de besætningsmedlemmer, som har hyre om bord på mindre kystnære fartøjer også er at finde i lavindkomstgruppen, eftersom indhandlingspriserne for isede rejer er faldet år efter år.

Det er min fornemmelse, at der er et behov for, at der bliver kastet et særligt lys på indkomstmønstret i disse erhvervsgrupper.

Jeg vil derfor benytte lejligheden til at efterlyse resultaterne af dens socioøkonomiske undersøgelse af fangererhvervet, som skulle være igangsat i løbet af 2002. Det er min overbevisning, at det er vigtigt, at dette område kortlægges grundigt, og at vi som beslutningstagere får de nødvendige data, før vi træder til med tilskud. De forhenværende årlige tilskud til fangererhvervet i modslutningen af året er at betragte som en lappeløsning, hvor Landstinget på et ikke for godt dokumenteret grundlag skrider til at uddele midler til fangerdistrikterne.

Men dermed skal det ikke være sagt, at der ikke skulle eksistere et reelt behov for, at det offentlige må træde til og løfte indkomsten for del af vores medborgere, men vi mangler desværre fyldestgørende oplysninger. Dette er beklageligt. Med disse afsluttende ord ser Aqqalukasik Kanuthsen og jeg frem til en spændende debat.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og så vil Landsstyremedlemmet for Fiskeri komme med en besvarelse. Og vi går videre. Og den næste bliver så forslag. Så er det et forslag til forespørgselsdebat og fra Ruth Heilmann.

12. mødedag, torsdag den 20. november 2003, kl. 14:52.

Dagsordens punkt 81,

Forslag til forespørgselsdebat om afholdelse af en konference med henblik på at afdække alternative erhvervsmuligheder ud over fangst for bygder og yderdistrikter, herunder afdækning af hvilke kompetencer kommunerne tildeler bygdebestyrelserne.

(Ruth Heilmann)

Dagsordens punkt 105

Forslag til forespørgselsdebat om fangerfamiliernes vilkår.

(Jens Napaattooq)

Dagsordens punkt 114

Forslag til forespørgselsdebat om hvordan vilkårene for fangererhvervet forbedres.

(Ole Thorleifsen)

Dagsordens punkt 115

Forslag til forespørgselsdebat om erhvervsfangernes økonomiske vilkår.

(Jakob Sivertsen)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ruth Heilmann, forespørger, Siumut.

Tak.

For kort tid siden så vidt jeg husker den 30. oktober, så læste jeg med interesse fællesskrivelse til landstinget for formændene for KNAPK, KANUKOKA og ICC. Dette vedlægges som bilag til forslaget.

Og jeg vil citere efterfølgende lidt senere af dem. Herigennem efterlyses en drøftelse i landstinget om alternative erhvervsmulighed for områder for fangst er de eneste erhverv. Behovet for udbygning af behovet for udbygning af erhvervsmuligheder i bygder og yderdistrikter er meget stort, og det er vigtigt at man diskutere disse grundigt igennem

Det er meget vigtigt at bygderne integreres og deltager i udviklingen, turismeerhvervet samt tredje. På dette felt har vi meget arbejde at gøre, da det er meget vigtigt at mulighederne for trafikforhold forbundet med turisme organiseres, koordineres og planlægges nøje. Udviklingen af 4 byer som kraftcenter, der fremstår tydeligere og tydeligere at andre ikke kan følge med. Jeg mener at hvis der bevilges flere til flere byer og hvis de får dynamisk udvikling anlægsmæssigt og erhvervsmæssigt, så ville det være med til at højne levevilkårene og skabe større vilje i bygderne.

Og her er det at man også har mange forskelligartede former i forbindelse med uddeling af kompetence til bygdebestyrelserne. Det er også meget vigtigt at disse bliver afdækket. Derfor foreslår jeg, at udgangspunktet for debatten skal være afholdelse at et seminar i 2004.

Og jeg vil lige spørge formanden om jeg kan citerer. Tak.

Imidlertid ved vi at fangererhvervet stadig er det bærende erhverv især ved fangerdistrikterne ved Qaanaaq og Østgrønland. Fangerne udøver deres erhverv som de ikke kan undvære i en barsk natur med meget vanskelige vilkår og uden større indtægt.

Ændringerne i naturen i disse år og den  temperaturstigning  i luften og ikke mindst af at islæg lader vente på sig, og at der ikke er islæg og af fangstdyrene er blevet vanskeligere tilgængelige har skabt meget problematiske levevilkår for grupper der kun lever af fangsten. Disse vanskelige vilkår har de sidste 2 år medført politisk uro. Disse forhold har desværre medført at samfundet og dets repræsentanter landsstyret har måttet gennemføre lappeløsninger på det meget tunge levevilkår i fangerdistrikterne og der på ingen måde har effekt på erhvervets samlede udvikling.

Afslutningsvis så skal jeg sige, at vi er fuldstændig sikre på, at vi ikke gør noget ved forholdene som det er på det omtalte områder med levevilkår der er forvejen er tunge og ville blive meget tungere at bære. Vi kan derfor på ingen måde komme udenom at skulle gøre noget ved forholdene ved at bruge den erfaring vi har i   forvejen og ved at være fremsynede.

Vi mener at det er muligt at foretage en overgang til fiskerierhvervet med baggrund i udnyttelsen af naturens ressourcer og, at landstinget bør drøfter hvilke muligheder der skal anvendes til opnåelsen af dette mål.

Vi mener, at vi sammen bør tage fællesansvar uden at lade os stoppe af disse forhold indtil et skridt er taget til en erhvervsmæssig økonomisk overgang at alle tager fællesansvar for troen på en god fremtid, og den mening holder så på  vegne af KNAPK, ICC og KANUKOKA.

Tak.

Jonathan Motzfeldt,  Landstingsformand, Siumut.

Og til disse vil landsstyreformanden komme med en besvarelse. Så skal jeg lige udtale, at landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og forelæggelse vil være efterfølgende.

Så er det landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Landsstyret takker landstingsmedlem Ruth Heilmann for forespørgselsdebatten som er yderst relevant i forhold til ønsket om at få afdækket erhvervsmulighederne i bygder og i yderdistrikter samt afdække bygdebestyrelsens kompetence.

I koalitionsaftalen fra den 8. december 2002 fremgår følgende:

Ansvars-, og opgavefordelingen mellem Grønlands Hjemmestyre, kommunerne og bygdebestyrelserne skal analyseres med henblik på initiativer for at styrke medansvaret i det nærende samfund. Dette arbejde prioriterer landsstyret højt.

På landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge følgende punkter til den rejste forespørgselsdebat:

Landsstyret har ved fremlæggelsen af forslag til landstingets finanslov for 2004 foreslået at afsætte 1,5 mill. kr. til afholdelse af en bygdekonference. Landsstyret arbejder på at få igangsat drøftelser for samtlige aktuelle problemstillinger i bygderne. Det vægrer sig boligforhold, erhvervsmuligheder, sundheds og uddannelsesforhold samt bygdebestyrelsernes kompetence.

Afholdelse af bygdekonferencen ville være en god lejlighed til at inddrage de data som Grønlands Statistik i det næste år forventer at kunne trække fra sin nye bygdestatistikprogram. Grønlands Statistik udgiver i november i år tal om Grønlands bygder. Publikationen indeholder et omfattende materiale blandt andet om befolknings-, og boligforhold, indhandling og andre erhvervsaktiviteter samt indkomster. Derudover beskrives en række samfærdsels-, og forsyningsforhold. I 2004 vil bygdebefolkningens levevilkår blive yderligere belyst allerede når de første afrapporteringer fra den arktiske levevilkårs undersøgelse foreligger i september 2004.

Derudover planlægger Grønlands Statistik en publikation over flyttemønstre til og fra bygderne i begyndelsen af 2004 samt i løbet af september en timeanalyse med vægt på bygdernes erhvervsmuligheder.

Det store afstand i Grønland giver muligheder for anvendelse af den nye informationsteknologi i bygder og i yderdistrikter. Informationsteknologien giver således nye muligheder for fjernundervisning.

Informationsteknologien kan også bruges i forbindelse med salg af eksempelvis husflidsprodukter og som et led i turismearbejdet. Mange bygder i dag har fået et servicehus og nogle  kombinere også servicehuse sammen med forsamlingshuse. I nogle af disse huse kan der måske skabes mulighed for stenslibning, benskæring, syvirksomhed, en internetcafe og lignende.

Det fremgår af forslag til finanslov for 2004 at det i 2004 ibrugtages servicehus i Innaarsuit på 130 kvadratmeter med bad, vaskeri, husflid samt ophold-, og aktivitetsrum. Dette er der mange spændende perspektiver i. Formålet med servicehuse, nemlig sikre rationel udnyttelse af el og vandressourcer samt forbedre hygiejnen og sundhedstilstanden er med til at fremme alternative erhvervsmuligheder i såvel bygder som i yderdistrikter.

Med hensyn til indhandling og produktion i bygder er det af landsstyrets opfattelse, at dette nødvendigvis bør ske med udgangspunkt i de ressourcer som er i et givent område og hensyntagen til hvordan de lokalt er i stand til at udnytte disse muligheder. Heldigvis ser flere og flere et stigende engagement fra bygdebefolkningens side i forhold til selv at overtage et større ansvar for udviklingen. Landsstyret hilser en sådan udvikling velkommen.

En længe ønsker socioøkonomisk analyse af fangererhvervet er påbegyndt. Analysen skal primært beskrive fangernes økonomiske fordelt på kommuner, regioner og årstider og omfanget at overførsler til fangererhvervet. Fangernes bidrag til samfundsøkonomien og bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.

Analysen skal pege på mulige ændringer af fangererhvervet. Formålet et for det første at afdække potentialer for at udvikle fangererhvervet til et mere selvbærende erhverv baseret på en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer og gerne med færre offentlige tilskud.

For det andet er formålet med analysen af afdække fangernes aktuelle erhvervsaktiviteter som for eksempel karakteristiske bibeskæftigelser, geografiske profiler af fangerne blandt andet alder, uddannelse og familieforhold samt en række andre faktorer. Herved søges fangernes potentiale i forhold til alternative erhvervsmuligheder på arbejdsmarkedet afdækket. Undersøgelsen forventes afsluttet medio 2004.

Landsstyret mener at der er udviklingsmuligheder i fangererhvervet, og at vi bør fokuserer på dette.

Landsstyret er ikke i tvivl om at det er det som fangerne ønsker.

Landstingsmedlem Ruth Heilmann ønsker i forespørgselsdebatten en afklaring af hvilke kompetencer kommunerne tildeler bygdebestyrelserne. Rammerne for bygdernes kompetence fremgår klart af den kommunale styrelseslov.

I § 3 følgende: bygdernes anliggende styres af bygdebestyrelsen. Styrelseslovens § 50 fremgår følgende: Kommunalbestyrelsen fastsætter en bygdebestyrelsens forretningsordenen reglerne for bygdebestyrelsens arbejde. Kommunalbestyrelserne kan således tage højde for de ofte meget forskellige forhold fra bygd til bygd. Dette kan tages som et udtryk for at den enkelte kommunalbestyrelse kan uddelegere kompetencen til bygderne, hvilket også er intentionerne i styrelsesloven.

Landsstyret ser frem til en god debat med masse af ideer og forslag. Forslag og kommentarer tager landsstyret med i det videre arbejde for at skabe gode forhold i bygderne og i yderdistrikterne til gavn for befolkningen disse steder og dermed også til gavn for hele Grønland. 

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ja med hensyn til det der i dag blev fremsat vedrørende fangerdistrikterne fortsætter og så er det Jens Napaattooq fra Siumut og så Ole Thorleifsen Siumut og endelig Jakob Sivertsen, Atassut. Når de har fremsat deres forslag, så vil landsstyremedlem for fangst og fiskeri komme med en samlet  besvarelse til disse.

Så er den næste Jens Napaattooq.

Jens Napâtôq, forslagsstiller, Siumut.

Tak. I medfør af § 35 i landstingsforordningen og for det fremsatte er følgende forslag til forespørgselsdebat. Og den har forslag til forespørgselsdebat om forbedring af fangerfamiliernes forhold.

Baggrunden for forslaget er det meget foranderlige priser på sælskind som fra år til år er en stor psykologisk belastning for fangerfamilierne og som sjældent ved hvad det næste år bringer.

Ny lovgivning forstyrre fangerfamiliernes vilkår, fordi i vores lovgivning er som den er og det til trods for at Grønland ikke er medlem af EU. Desuden bliver fangerne ramt uforskyldt fordi man indfører fredningsbestemmelser uden om dem.

Jeg kunne fremdrage flere eksempler på hvordan fangerfamiliernes vilkår i de senere år er blevet ringere. Men jeg er af den opfattelse at landstinget så småt må begynde at diskuterer hvorvidt fangernes forhold skal forblive som de er i dag eller om de skal forbedres. Vi kan nemlig ikke lukke øjnene for at lovgivningen fra år til år skaber utrygge forhold for fangerfamilierne.

Med disse bemærkninger så håber jeg på, at der sker en god debat med god resultat for fangerfamilierne. Og jeg ser frem til at Siumut deltager.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der skal forelægge vedrørende fangererhvervet er landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut.

Ole Thorleifsen, forslagsstiller, Siumut.

I medfør af § 35 i landstingets forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat.

Forslag til forespørgselsdebat om hvordan vilkårene for fangererhvervet forbedres.

Jeg har følgende begrundelse:

Fangererhvervet er i dag det mest anstrengende af erhvervene. Når fangererhvervet rammes af det omskiftelige vejrlige medføre dette katastrofale forhold og Grønlands Hjemmestyre må nødvendigvis bidrage med tilskud til de enkelte fangere. Med henblik på en tilpasning af de andre erhverv, såsom rejefiskeriet, hellefiskefiskeriet samt krappefiskeriet med henblik på at gøre disse erhverv rentable er der nedsat udvalg. Men der er ikke for fangererhvervet nedsat noget udvalg.

Det er endnu i dag et problem at når fangererhvervets samt fritidsfangerne skal anskaffe sig både eller anskaffe sig dyrt udstyr, at der ikke ydes støtte, hvilket må løses.

På grundlag af fangernes lave årsindkomster er lånemulighederne i bankerne ringe, hvorfor det er meget besværligt for fangerne at anskaffe sig en båd.

Hvordan kan fangernes fangster der er et vigtigt bidrag til familiens husholdning og som er efterspurgte på resten af kysten spredes og blive tilgængelig for alle langs kysten.

Skal vi lade os afskrække af de tidligere mislykkede etableringer af produktionsanlæg der havde gode formål og fortsætte uden nogen mål. Når vi i fremtiden ønsker os, at der skal vi så telefonisk købe det af fangeren, men visheden om at fangernes indtægter fra salg af narhval og hvidfisk er hans eneste mulighed for at udskrifte sit fangstudstyr.

Enhver kan se at man i grønlandiseringens navn i et tilstrækkeligt omfang ikke har ydet støtte til de længst eksisterende selvstændige erhverv i Grønland. Man kan ikke komme udenom at der skal en klar målorienteret og pålidelig planlægning til. Der er for mange  unge der ikke går videre fra folkeskolen, og det er dem der bliver erhvervsfangere. Hvordan kan vi fra Grønlands Hjemmestyre bidrage solidt til deres erhvervsuddannelse i deres anskaffelser af fangstudstyr samt med indhandlingsanlæg.

Hvordan kan vi lade de oversete fra uddannelsessystemet føle at de bliver støttet. Jeg har svært ved at accepterer at fangererhvervet bliver overladt til sig selv  for at uddybe for jeg mener at partierne i landstinget må melde deres tanker klart ud under denne behandling. Således at vi i vores arbejde i landstinget i forbindelse med fangererhvervet kan sikre en målsætning.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og så er der landstingsmedlem Jakob Sivertsen, der kommer med en forelæggelse og efterfølgende så er det landsstyremedlem for fangst der kommer med en besvarelse.

Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.

Tak. I medfør af § 35 i landstingets forretningsorden fremsatte jeg følgende forslag til forespørgselsdebat.

Forslag til forespørgselsdebat om fangererhvervenes økonomiske vilkår. I de seneste år har klimaet ændret sig meget i Grønland, således at islægsperioden ikke længere ligger fast. Derfor er der opstået store økonomiske problemer på steder hvor erhvervsfangerne kun lever af sælskindsindhandling. Hvis klimaet ikke ændre sig, kan vi forestille, kan der opstå store vanskeligheder i levevilkårene for erhvervsfangerne.

I de senere år konstatere man mere  mere klart at landsstyret og KNAPK er tilbageholdene med at gøre erhvervsfangernes lempeligere. For eksempel koncentrere landsstyret sig kun om at sætte mindstepris på olieprodukter for fiskere på de kystnære fiskere, hvor man ikke fokusere på det der har de største problemer, nemlig fangerne.

Derfor kræver jeg at debatten føre til en mere sikker økonomi i fremtiden for fangere der kun lever af fangst.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og så er der landsstyremedlemmet for  fangst og fiskeri der kommer med en besvarelse.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fangst og Fiskeri, Siumut.

Landstingsmedlemmerne Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit, Jens Napaattoq, Siumut, Ole Thorleifsen, Siumut samt Jakob Sivertsen, Atassut har fremsat forslag til forespørgselsdebat om fangererhvervet.

Da forespørgselsdebatterne hænger sammen, så vil jeg komme med en samlet besvarelse.

Landstingsmedlem Aqqalukasik Kanuthsen, hr. Jens Napaattooq, hr. Ole Thorleifsen, hr. Jakob Sivertsen, indledningsvis kan det oplyses at landsstyrets målsætninger for fangererhvervet grundlæggende er at sikre at udnyttelsen sker på et bæredygtigt udvikling i det omfang de enkelte ressourcer kan bære en økonomisk udnyttelse tilstræbes et tilpasset samfundsøkonomisk udbytte af de enkelte ressourcer.

At sikre en bedre udnyttelse af fangstressourcerne ved blandt andet at skabe udviklingsmuligheder for produkter af pattedyr og andre ressourcer. At arbejde aktivt for at internationale organisationer og institutioner ikke begrænser mulighederne for udøvelsen af erhvervet udover hvad en bæredygtig udnyttelse af ressourcen tilsiger.

På baggrund af bæredygtig udnyttelse som også indebære udvidet af udbytte for fangsten skabe målsætninger for fangererhvervet og bidrage til økonomisk udvikling af erhvervet. At der indenfor erhvervet etableres nye alternative og supplerende erhvervsmuligheder.

At yder tilskud med henblik på at sikre rimelige økonomiske vilkår for erhvervsfangerne og deres familier. Det skal i forlængelse heraf understreges, at udmøntningen af disse målsætninger selvfølgelig skal gives ud fra lokale potentialer for at kunne opretholde et levedygtigt fangererhverv især for så vidt angår de enkelte fangeres økonomi.

Landsstyret kan oplyse at der allerede i dag gives en række tilskud til fangererhvervet for eksempel tilskud til indhandling af sælskind. Formålet med disse tilskud er blandt andet at sikre at fangerfamilierne kan opretholde en rimelig levestandard i forbindelse med at de ernærer sig ved erhvervsfangst.

Landsstyret har ingen aktuelle planer om at ændre disse tilskud. I forvaltningen af fangst og jagtområdet indgår en vurdering af tilskuddenes mål og omfang. Derudover indgår der også en vurdering af hvorledes hundebestande indenfor de enkelte arter bedst kan opretholdes. Det er således en vigtig opgave at sikre at de også i fremtiden vil være muligt at driver erhvervsfangst. Af samme grund kan de perioder være nødvendigt at frede og/eller kvoterer bestemte arter indtil bestanden igen er moden til at udnytte bæredygtigt. Indenfor de rammer som et bæredygtigt forvaltning af de levende ressourcer udstikker betragter landsstyret de selvfølgelig som en overordentlig opgave samtidig at sikre rimelige levevilkår for erhvervsfangere og deres familier.

Landsstyret er enig i at der er behov for at der bliver kastet et særligt lys for indkomstmønstret for udøverne af vores traditionelle erhverv herunder erhvervsfangere og jollefiskere ikke mindst med hensyn til forbedring af deres vilkår på længere sigt.

Som nævnt i landsstyreformandens svarnotat til punkt 81 er en længe ønsket socioøkonomisk analyse af fangererhvervet også påbegyndt. Analysen forventes færdig medio 2004. Landsstyret har sat som mål at følge op på undersøgelsens resultater og via en tværgående indsats arbejde med tiltag som kan sikre rimelige levevilkår for erhvervsfangerne og deres familier.

Landsstyret forventer et foreløbigt status på analysen i den nærmeste fremtid.

Jeg kan supplerende oplyse at de første resultater af den grønlandske del af den arktiske levevilkårs undersøgelse forventes offentliggjort i maj 2004.

Undersøgelsens resultater og metoder gør det blandt andet muligt analytisk at isolere jollefiskere og fangerfamilier og erhvervsfangere fra den øvrige befolkning. 

Landsstyret ser frem til resultaterne af de nævnte undersøgelser da vi derigennem får mulighed for på et langt bedre grundlag end hidtil at drøfte indkomstforholdene for nævnte grupper. Det endelige mål er at genoprette eller udvikle udnyttelsen af landets egne ressourcer således at blandt andet for eksempel sælerne og hvalerne på en bedre og mere udbredt måde bliver en naturlig del af og tilskud til den samlede ernæring, som i sidste ende kan afhjælpe på den store import af fødevarer og dermed være med til at forbedre økonomien i fangererhvervet og de socioøkonomiske sider af udnyttelsen af ressourcerne.

For så vidt angår EU-lovgivningen på levnedsmiddelområdet skal det understreges at Grønland følger dele af EU's lovgivning på dette område på baggrund af en målsætning om at bevare en høj standard indenfor levnedsmiddelområdet. Både fordi det kræver en vis standard hvis Grønland skal eksporterer til markedet i EU og fordi det må anses som være af største vigtighed at sikre forsyningen af grønlandsk proviant af høj standard i Grønland.

Det kan yderligere oplyses at der under forårssamlingen 2003 blev fremsat beslutningsforslag om at give unge som ønsker at ernære sig som fangere og fiskere et tilbud om uddannelse. Forslaget fik tilslutning fra landstinget efterfølgende har landsstyret i samarbejde med KNAPK og berørte brancheskoler iværksat et udviklingsarbejde der skal resultere i fremlæggelse af forslag til en fanger og fiskeruddannelse. Endelig skal det fremhæves at de også er fangstpolitikkens hensigt at sikre en så hensigtsmæssig såvel faglig som økonomiske konsulentbistand til fangererhvervet som overhovedet muligt blandt andet omkring fangstmetoder, fangstredskaber, økonomi for den enkelte fanger og udnyttelsen samt forståelse for en bæredygtig udvikling. '

For øjeblikket foreligger et oplæg fra KNAPK til nærmere vurdering i landsstyret. Det er planen at en redegørelse som vurderingen ville danne grundlag for ved senere landstingsbeslutning. Det skal også bemærkes at landsstyret i øjeblikket gør sig overvejelser om eventuelle alternative indtjeningskilder fra erhvervsfangere herunder kan nævnes betalingsjagt, trofæjagt og andre turistaktiviteter. Det skal dog bemærkes at en satsning på indtægtskilde kræver et grundigt forarbejde for eksempel kræve trofæjagt på for eksempel isbjørne og hvalros kvotering og større kontrolinstrumenter.

Hr. landstingsmedlem Ole Thorleifsen kommer i sit forslag ind på at der har været nedsat udvalg indenfor fiskeriet som for at understrege at der også er behov for et sådant udvalg for fangererhvervet. Jeg kan til orientering meddele at landsstyret i den nærmeste fremtid vil bliver præsenteret for et oplæg til nedsættelse af en arbejdsgruppe med henblik på at udarbejder forslag til en generel forvaltningsplan.

Landsstyret forestiller sig, at pågældende arbejdsgruppe i stil med krabbeudvalget og hellefiskeudvalget kan kommer med anbefalinger til landsstyret omkring handlingsplaner for bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.

Landsstyret forventer at der vil forelægge en skitse til en konkret handlingsplan til sikring af en bæredygtig udnyttelse seneste efteråret 2004. Det endelige mål er at skabe en generel plan eller procedure for forvaltningen og kontrol af jagt, der er så enkel som muligt. Således at der ikke hersker tvivl om hvordan og i hvor høj grad udnyttelsen måske på det enkelte fangstdyr eller andre ressourcer. Der skal blandt andet ske en nærmere afklaring af hvem der skal være berettiget til fangst og hvordan dyrene må fanges eller skaffes og om der skal være en anden form for betaling eller jagtprøve både i erhvervsmæssig fangst og jagt som fritidsmæssig fangst og jagt.

Jeg vil afslutningsvis udtale at vores fangst og jagt, bliver fulgt med ørne øjne fra vores omverden. En omverden der oplever en stadig stigende grad af urbanisering og fremmedgørelse i forhold til at høste af naturens produktionsoverskud gennem bl.a. fangst og jagt.

Samtidig retter storsamfundene stadig mere kritisk søgelys imod disse aktiviteter.

Fangerne er ambassadører for fangsten hvorfor de også ligger grundlag for hvordan stor by samfundenes syn mod på fangsten udvikler sig. Det er derfor også vigtigt og nødvendigt at vi fremover også mere åben taler om jagtetik.

Landsstyret agter at fremlægge debatoplæg herom til næste fangstrådsmøde.

Landsstyret ser frem til en konstruktiv debat der ser fremad hen imod fangererhvervets udviklings muligheder.

Tak.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det parti ordførerne.

Først Isak Davidsen, Siumut.

Isak Davidsen, Siumut’s ordfører.

Forslag til fanger erhvervets debat fra Punkt 86, 114, 185 og 81 har vi følgende bemærkninger til fra Siumut.

Fangererhvervet har gennem utallige år været vort bærende erhverv, siden har fiskeri erhvervet overtaget denne status.

Vi har for vane at betragte disse 2 erhverv i sammenhæng. Ligesom vi når talen falder på disse erhverv gerne betragter fiskere og fangere under et.

Ligesom vi i dag må erkende at forholdene ikke er så enkle.

Når vi tænker på helheden omkring det erhvervs økonomiske forhold der hersker i dagens Grønland.

Siumuts politik er at støtte og understøtte fangererhvervet, vi mener det er vigtigt at forholde sig til de fremsatte forslag til forbedring fangererhvervet, da vi ved at fangererhverv kan være meget følsomt for opunions dannelser der opstår rundt i verden

Vi husker alle sammen tilbage i 1980’erne da massive – dog misforståede kampagnier imod vores sælfangst havde alvorlige ødelæggende konsekvenser for priserne på sælskind, og dermed for fangerne.

Vi må give erhvervsfangerne og andre der har fangst som bierhverv mulighed for at drive et erhverv som er baseret på bæredygtighed og økonomisk udbytte.

Vi er derfor helt enige i Landsstyrets hensigter med at kulegrave erhvervsfangernes økonomiske forhold for dermed at finde veje til at lette deres vilkår.

Vi vil også udtrykke at vi er enige med Landsstyret når det siges at man agter at fortsætte tilskudsordningen ved indhandling af sælskind.

Vi vil i denne forbindelse henstille til at man stadighed forbedrer indhandlingsforholdene i samarbejde med Royal Greenland.

Vi støtter også initiativerne til et samarbejde med kommunerne og Great Greenland omkring etablering af private indhandlingssteder.

Vi har et håb om stigende priser på sælskind på verdensmarkedet, da dette naturligvis have en positiv indflydelse på fangernes økonomi.

På dette stade i vores udvikling er det nødvendigt for os at vide hvor stor en rolle fangererhvervet spiller.

Derfor er vi glade for Landsstyrets udmelding at man agter at kulegrave dette erhverv i løbet af 2004.

Ligesom vi er glade for nedsættelsen af et udvalg som følger forholdene for fangererhvervet på tæt hold.

Det har været til stor nytte i arbejdet.

Vi vil ligeledes udtrykke vores ønske om forbedring af mulighederne for afsætning af de produkter fra fangerne kan sælges i byerne og i bygderne.

Der skal ikke herske tvivl om at Siumut til hver en tid vil støtte bestræbelserne og arbejde for at vores fangst baseres på et bæredygtigt grundlag, for derved at sikre at kommende generationer også har adgang til fangst, og at fangererhvervet kan overleve i fremtiden.

Anvendelsen af sæler er en del af vores hverdag i dette land, sådan skal det være. Sådan skal det blive ved med at være.

Derfor er vi glade for at fangererhvervet vil udgøre en del af den undervisning der foregår i skolerne, da dette vil medvirke til udvikling også på dette område.

Hermed opnår vi også at vore forfædres kultur og ekspertise til anvendelse til vores samfundsudvikling også i vor tid.

Det siges fra en af forslagsstiller at der er for mange unge der ikke kommer videre i uddannelsen når de forlader folkeskolen.

Dette vil vi i Siumut meget gerne være med til at ændre på. Vi må som en af vores fornemmeste opgaver have at skabe muligheder efter endt skolegang i Atuarfitsialak.

Det er selvfølgelig svært at forestille sig at alle disse unge skal ernære sig som erhvervsfangere, de vigtigste må være at vores unge uddanner sig i forhold til deres egne ønsker og evner.

Vi skal til sidst udtrykke vores glæde over at Landsstyret har planlagt at afholde en bygdekonference til næste år.

Da vi er sikre på at der her vil være en lejlighed til at drøfte vilkårene for fangererhvervet.

Tak.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit.

Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Tak.

Fra Inuit Ataqatigiit med respekt for det der blev fremsat, så vil vi i forkortet omfang komme med en forebyggelse – samlet.

Og Aqqalukasik Kanuthsen har stillet forslag om forespørgselsdebat om hvorvidt det bør undersøges om udøverne af vores traditionelle erhverv, herunder erhvervsfangere og jollefiskere, har behov for at modtage et offentligt finansieret løntilskud, således at det med baggrund i en indkomst undersøgelse kan fastslås om disse erhvervsgrupper har en levefod, der svarer til den officielle mindsteløn.

Det er korrekt at fangererhvervet det bærende element i generationer, og det blev sagt at den er ved at uddø.

Den blev dokumenteret ved at man til stadighed lever af de såkaldte sælskindsindhandlingstilskud.

I den forbindelse så kan man ikke misforstå, at vi fra Inuit Ataqatigiits side så vil vi hermed udtale at man fjerner ordet tilskud til erhverv - det bliver sagt så må vi også regne med at der er mange i befolkningen så er der mange der lever af denne.

Med hensyn til jollefiskerne så er det den der gennemfører fiskeri på kysten.

Og der blev også nævnt at fangererhvervet den har vi gennemført fra tidernes morgen, og nu har man erstattet fangst fra Qajaq med jollefisker fangst.

Dermed har man også kommet ind på dem der fisker rejer og er besætningsmedlemmer ombord på rejekuttere der indhandler rå isede rejer.

Selvfølgelig da alt bliver betalt af Landskassen og med hensyn til de resultater vi har opnået, så har god forståelse for.

Man har gennemført undersøgelse af fangererhvervet, men der er mangel på hvordan man skal få løst disse problemer.

Med hensyn til Ruth Heilmanns forslag så har man argumenteret med at der afholdes en konference som et henblik på at afdække alternative erhvervsmuligheder udover fangst i bygder og yderdistrikter, herunder afdækning af hvilke kompetence kommunerne tilgiver bygdebestyrelserne.

Det er korrekt at de tre organisationer KNAPK, KANUKOKA og ICC har rettet henvendelse til Landstyret for at påpege at følgende distrikter har fangst som hovederhverv.

Qaanaaq kommune samt Østgrønland har behov for at få tilført alternative erhvervsmuligheder på grund af de ændrede klimatiske forhold, hvor vinter isen er begyndt at lægge sig meget senere end tidligere, bliver man nødt til at skabe alternative erhvervsmuligheder idet befolkningen der lever under meget hårde og trange vilkår.

På grund af de meget hårde levevilkår er der spurgt aktioner hos befolkningen der ellers ikke har været kendt tidligere.

Derfor bør samfundet og de folkevalgte ledere i Landstyret i stedet for at komme med sprøjtekapital der måske lige tager de værste problemer væk og være med til at finde andre mere vedvarende tiltag, der skal lette vilkårene generelt.

Det er ikke kun dem der lever af fangst, der lever spredt rundt omkring i landets kyststrækning, og i mange bygder er der mangel på indhandlingsmuligheder, der medfører at indtægtsmulighederne er meget begrænsede.

Jeg vil lige citere den Landstingsmedlemmet Ruth Heilmann idet hun siger at fangerfamilierne på mange områder er ved at være agterudsejlet i forhold til udviklingen.

Det er korrekt, primært fordi de ikke har alternative erhvervsmuligheder udover fangererhvervet der er i krise.

Og det blev ikke sagt som noget følelsesmæssigt.

Vi er fra Inuit Ataqatigiits side tilfredse med at Landstyremedlemmet i svarnotatet præciserer om hvilke tiltag der er blevet i gang sat, og hvilke planer Landstyret har i forhold til at forbedre erhvervsforholdene i bygder og yderdistrikterne.

En af de muligheder man kan etablere for at forbedre mulighederne er brugen at IT-teknologi, dette vil lette levevilkårene mærkbart i bygder og yderdistrikter.

Og det der blev nævnt fra forslagsstilleren som er fra Inuit Ataqatigiit – hun har fremsat noget korrekt og ordentligt udmelding.

Vi støtter forslaget stort.

Og med hensyn til dem der bor i Østkysten og Nordgrønland, og med hensyn til at man er med til at planlægge erhvervsfangernes udvikling, det er vi vidner om.

Vi er vidner om at når man tror på hvilken tiltag man igangsætter så vil der blive opnået resultater.

Der skal ikke herskes tvivl om, at vi skal være med til at være med i planlægningen.

I den forbindelse vil jeg præcisere at der i 1993 var 9.200 fangere med fangst som har fangererhverv som hovederhverv.

Efter 8 år er disse minimeret til 2.6 70 hvilket også er meget sigende i forhold til fangererhvervet vilkår.

De meget hårde vilkår som fangererhvervet desværre er blevet budt på, må derfor vendes i samarbejde med disse fangere.

Når der bliver etableret nødvendige produktionsanlæg tror vi på at levevilkårene derefter vil kunne forbedres.

Med disse bemærkninger siger vi tak til Ruth Heilmanns forslag fra Inuit Ataqatigiit.

Og med hensyn til Jens Napaattooqs forslag til forespørgselsdebat om fangerfamiliernes vilkår har vi følgende bemærkning til.

Forslagsstiller til herværende forespørgselsdebat har fuldstændig ret i at fangerne bliver usikre omkring deres liv og vilkår hvilket er psykisk hårdt til dem.

Med hensyn til at sælskindspriserne har været meget ustabile igennem de seneste år.

Og med hensyn til Landstingsmedlemmet så blev der spurgt – så er der nogle spørgsmål vedrørende EU, om vi udøver bæredygtig fangst i forbindelse med vores kødprodukt, så blev der spurgt ordentlige så kan man også gennemføre produktion.

Og det må vi også efterlyse fra vores side, idet vi også kan være med til at udvikle fangererhvervet.

Og med hensyn til besvarelsen så er det i forhold til sælkød, rensddyrkød, muskosoksekød ret skrappe, og det er så de veterinære krav

Og med disse korte bemærkninger så siger vi tak til Landstingsmedlemmets forslag.

Forslag til forespørgselsdebat om hvordan vilkårene for fangererhvervet kan forbedres.

Så har vi følgende bemærkninger til Ole Thorleifsens ord.

Der er blevet nedsat diverse udvalg som skal vurdere erhvervsudvikling indenfor visse erhverv.

Det blev nævnt at der ikke er blevet nedsat et separat udvalg vedrørende fangererhvervet og det som Ole Thorleifsen har nævnt det er også korrekt.

At hvilket som helst der skal udbygges så bliver der nedsat er udvalg, der skal stå for udbygning og den efterlysning er korrekt.

Vedrørende fangernes vilkår for at kunne anskaffe brød så er det meget klart, og det er også meget vanskelligt, derfor må vi også her tænke på muligheden for ekstraordinære løsninger.

Og de bemærkninger du brugte de er korrekte.

At selvfølgelig så gennemfører man produktion når man er behov for det, fra dag til dag, men at sige at betragte dette som erhvervsudvikling, det er ikke helt korrekt.

At med hensyn til dem der blot kommer ud af folkeskolen og ikke har længerevarende uddannelser det er også korrekt. Og derfor bør der også laves nogle tilrettelæggelser til disse befolkningsgrupper.

Det blev nævnt at de unge i erhvervs fanger kommunerne skal udvikles i henhold til deres interesser.

Og at med hensyn til den nye Erhvervslov, det finder vi vigtig at den der træder i kraft 1. januar 2004.

Så håber jeg vi får at vi kan få den støtte fra Inuit Ataqatigiit side.

Det er korrekt at du sagde at fangererhvervet er ved at uddø, og vi kan se at det ikke er tomt snak på nuværende tidspunkt.

Og Landsstyrets tiltag og at der er nogle problemer på det område, på grund af de klimatiske ændringer, så er det heldigvis ønskeligt, at man fokuserer på fangererhvervet som er ved at uddø.

At man har tiltag der er målrettet fangererhvervet.

At man har noget tilrettelagt arbejdet med hensyn til rådgivning, det er også korrekt.

Og at tanken om oprettelse af arbejdsgruppe, den er vi fuldstændig tilfreds med og vi håber så på fra Inuit Ataqatigiit at der vil blive oprettet sådan en erhvervs arbejdsgruppe.

Med hensyn til forespørgslen om erhvervsfangernes økonomiske vilkår Hr. Jakobsens forslag - så begrunder han sit forslag med at klimaændringen i Grønlands nordligste har afstedkommet økonomiske problemer for erhvervsfangerne som lever af sælskindsindhandling. Det er også korrekt at der er sket en tilbagegang på grund af sælskindspriserne.

Og vi som kommer udenfor denne sag, vi kan ikke skjule at både Landsstyret og KNAPK er tilbageholdende med hensyn til erhverv.

Men her med hensyn til det der blev fremsat så får vi gode forhåbninger til og med hensyn til mange fangere langs kysten der hører på det.

I Landsstyrets svarnotat kom man også ind på andre levende ressourcer, så mener man at der skal kunne ske erhvervsudvikling.

Og at man internationalt får vurderet at vi også kan have et samarbejde med vores nabo lande, det blev også nævnt i forelæggelsesnotatet for først ved at gøre sådan, så kan vi med hensyn til de vilkår vi lever under i samarbejde få stort udnyttelse.

Med hensyn til nye erhvervstiltag så vil vi blot give dig støtte.

Og Landsstyremedlemmet kom også ind på med hensyn til at fangererhvervet kan have alternative indtægtskilder for eksempel på turisme området.

Fra Inuit Ataqatigiits side siger vi tak imod dette område – vi vil gerne betragte som noget der trænger til at blive udviklet.

Og med hensyn til trofæjagt vedrørende isbjørne og hvalrosjagt og med hensyn til sælskindsindhandling der findes jo masser af sælskind her og at der laves en seriøst tilrettelagt indhandlingssted og med disse bemærkninger så stopper jeg foreløbig her.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen, Atassut’s ordfører.

Fem Landstingsmedlemmer har fremsat forslag og Formandskabet har sammensat disse til behandling og vi har fra Atassut følgende bemærkning til disse.

De fem Landstingsmedlemmers forslag, jollefiskere med mere har de haft i forslagene.

Imens har vi i overensstemmelse med vores konstateringer følge med i vilkårene for udøverne af de traditionelle erhverv i løbet af de sidste år set, at erhvervsfangernes vilkår er blevet strengere da klimaændringer også har forværret vilkårene for disse, på grund af at isen eksempelvis ligger sig senere end normalt.

Atassut skal starte med Fangerdistrikterne tankerne ved at udtale at tiden er inde til at finde alternative muligheder til nye erhvervsgrene i fangerdistrikterne.

Atassut finder det særdeles vigtigt at erhvervsmulighederne udvikles i fangerdistrikterne, eksempelvis indenfor turisme og ved at forbedre vilkårene for kunstnerne ikke mindst

Der igangsættes undersøgelse med henblik på at optimere mulighederne, i forbindelse med overgangen fra fangst til fiskeri.

Fiskebestanden i yderdistrikterne hvor fangst er det dominerende erhverv må blive genstand for seriøs undersøgelse med efterfølgende præsentation af resultatorienterede anvisninger.

Som bekendt er fiskebestanden på visse steder været genstand for undersøgelser dog uden større konsekvenser - eksempelvis vil Ittoqqortoormiut fjordsystem ved at være velegnet til endnu en undersøgelse, da tidligere undersøgelser har dokumenteret at mulige potentialer for erhvervsudvikling er til stede.

Der er således muligheder for at etablering af kommercielt fiskeri. Da etablering af en positiv effekt for samfunds økonomien og ikke mindst for beboerne i Ittoqqortoormiut.

Samme efterlysning gælder naturligvis også Qaanaaq området.

Før nævnte muligheder kan blive eminente muligheder for indtjenings muligheder i områder, hvor fangst er det dominerende erhverv. Hvis god tilrettelagt planlægning i nær samarbejde med lokalsamarbejdet kan genetableres.

Det store tidsforbrug hos fangerfamilierne i forbindelse med skindtørring har nu vist sig overflødig.

Idet nye metoder med indhandling af spæk skrabes frossent skind har vist sig at afstedkomme gode resultater.

Atassut er således bekendt med at denne nye metode i højere grad har lettet fangerfamiliernes dagligdag.

Udefra hvad vi har konstateret er tilsvarende metoder ved at blive videreført i Avanersuaq.

Dermed er den nye metode trådt i kraft på næsten hele kysten.

Det er vort håb at metoden snart bliver taget i brug for hele kysten.

Hvis prisdannelsen i forbindelsen med indførelsen af den nye system, ikke bliver ændret kan det få katastrofale følger for fangerne.

Idet fangerne tidligere ved indhandling af forarbejdet tørret skind har kunnet opnå en pris på lidt over 500 kroner for bedste kvalitet - mod en aktuel indtjening på under 300 kroner for spræk skrabet frossent skind.

Atassut skal derfor ved nærværende forespørge Landstyret om de har aktuelle planer for at for ændring for fangernes indtjenings vilkår ved skindindhandling på fanger områderne.

I modsat fald må man jo regne med at den traditionelle skindbehandlingsform vil anvendes af større indtjenings muligheder til trods for at Great Greenlands tidligere erfaringer viser at frosne skind gennemsnitlig giver større indtjening og udnyttelsesgrad.

 

I betragtning af at skind er på vej ved at finde indpas i verden skal Atassut i den anledning også spørge om Landstyret kan forestille sig at gøre indhandlingsprisen højere uden nødvendigvis at forhøje tilskuddet, da dette vil bane en bedre økonomi hos fangerfamilierne.

Vores nærværende forespørgsel skyldes udtalelsen om at skind er blevet mere attraktivt rundt om i verden.

Men dette har fangerfamilierne hidtil ikke kunnet mærke.

Til trods for at vi udmærket godt ved at skindpriser bliver fastsat under forhandlinger så stiller vi spørgsmålet alligevel med håb om at disse vil skabe yderligere overvejelser.

Atassut vil også gerne vide hvordan det i øvrigt går med salg af skind fra store sæler.

Her tænker jeg specielt især på fuldvoksne sortsider og klapmydser, idet vi er bekendt med, at der fanges mange af disse sæler, og at der kan fanges endnu flere.

Atassut har allerede udtalt at en af mulighederne kan være overgangen til fiskeri, idet vi kan være sikre på at der er rigelige fiskemængder i visse fangerdistrikter.

Og med henblik på opstart er det derfor nødvendigt med en konstruktiv konsulent bistand.

Og det skal naturligvis også sikres at indhandlings faciliteter bliver etableret.

For at få mere nytte af de eksisterende muligheder kan Air Greenland som Grønland Hjemmestyre har indgået en servicekontrakt med evt. opfordres til at transportere fisk til og fra Avanersuaq.

Atassut kræver at Landstyret optager forhandler med dette selskab vedrørende dette der eventuel transport formelt kan blive realiseret, uden at det har et fordyrende element, men til gengæld en blive fordelagtigt investering for landskassen.

Her tænker jeg naturligvis på fly der tager retur sydpå uden ret meget gods.

Hvis muligheden er til stede kan man således samtidig koncentrere sig om andre salgbare fangst dyr

Hvis dette initiativ lykkes vil den have en ordentlig positiv effekt for fangerfamiliernes økonomiske vilkår

Ruth Heilmann, Siumut efterlyser blandt andet tilmeldinger og større kompetence til bygdebestyrelserne.

Med hensyn til dette skal vi fra Atassut udtale at muligheden allerede eksisterer i samtlige bygder.

Desværre har visse kommuner ikke haft viljen til at opfylde denne givne mulighed.

Det er beklagelige idet bygdebestyrelserne har lige vilkår for at overtage mere kompetence.

Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit foreslår hvorvidt jollefiskernes vilkår også bør undersøges.

Med hensyn til denne gruppe så har netop Atassut tidligere foreslået om undersøgelse af nævnte gruppes levevilkår. Dog uden resultat idet forslaget blev nedstemt.

Og til trods for Forslagsstiller parti ænser at overveje at give denne gruppe tilskud til brændstof så blev forslaget altså nedstemt.

Da forholdene dengang ikke er anderledes end forholdene i dag så er Atassut glad for at man nu er begyndt at fokusere mere på jollefiskeres meget ringe vilkår.

Samtlige 5 forslagsstiller finder det væsentlige i deres forslag at aktuelle vilkår for erhvervsfangere i yderdistrikterne bliver genstand for en undersøgelse, det samme med jollefiskerne.

På baggrund af de oplysninger så vil en redegørelse om levevilkårene i Arktis blive præsenteret under efterårssamlingen i 2004.

Atassut mener derfor umiddelbart at vi i første omgang bør vente på præsentationen med forventning - til trods for at der vil gå et stykke tid inden fremlæggelses tidspunktet bliver aktuelt.

Ventetiden må dog i første omgang blive nødvendigvis.

Ingen under at vi i så fald risikerer at 3 - 2 undersøgelser er i gang sideløbende.

Men rent faktisk uanset hvad, være behov realistiske undersøgelser for fangernes og jollefiskernes levevilkår

Til slut skal vi anbefale vore bemærkninger der har til hensigt at optimere fangerfamiliernes og jollefiskernes levevilkår, kommer i betragtning og fremlagte interessante forslag bliver genstand for viderebehandling.

Atassut præsenterer således sine betragtninger til de 5 fremlagte interessante forslag.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Der næst er det Palle Christiansen, Demokraterne

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Fra Demokraterne s side er vi meget opmærksomme på de problemstillinger de 5 forslag omhandler.

Demokraterne er vidner om at Landstyret har en undersøgelse i gang, der netop vil belyse disse punkter.

For ikke at påvirke den i gang værende undersøgelse ønsker Demokraterne at afvente resultaterne af denne undersøgelse.

Dette må ikke forstås som mangel på en interesse eller en uansvarlighed fra Demokraternes side, vi ønsker blot en debat på et mere oplyst grundlag.

Til den tid vil Demokraternes tanker og visioner på området blive præsenteret.

Med disse kommentarer henstiller Demokraterne at debatten bør tages op efter at undersøgelsens resultater forelægger.

Tak.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det forslagsstilleren Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.

Tak.

Til Landstyret indholdsrige besvarelse siger jeg tak til.

Og når der afholdes bygdekonference til næste år og deres planlægning, så vil vi også se frem til denne, også fordi der allerede er blevet bevilget midler dertil.

Og med hensyn til forberedelse af seminaret og den debat der er her, så mener jeg at det er hensigtsmæssigt.

Ligesom KNAPK; KANUKOKA og ICC alvorligt arbejder for at Landstinget debatterer forholdene, så mener jeg at det er at de faldne bemærkninger fra Partierne og fra andre forskellige er meget indholdsrige, og det vil utvivlsom være til hjælp til Landstyret videre arbejde.

Ja ligesom Landsstyremedlemmet sagde i deres besvarelse, ja så vil bygdebefolkningerne også deltage. Det er også meget vigtigt at bygdebefolkningen selv har udvist viljen til deltagelse. For når de får en mulighed, så mener at de har noget der kan danne grundlag for et stort resultat. Fordi, i mange år så har bygdebeboerne råbt om, at de mangler nogle indhandlingssteder, eller hvis de har nogle indhandlingssteder så har de ikke noget plads til at lave nogle forarbejdninger eller frost lagre.

Og derfor med hensyn til at få sikret disse, så mener at det vil være meget vigtigt i fremtiden

Med hensyn til at Landstyret allerede har igangsat en socioøkonomisk undersøgelse, det er vi meget glade for. Og fra Siumut er vi også meget glade for, at man har igangsat sådan en analyse.

Og vi ser også frem til, at dette omfattende arbejde bliver færdiggjort, og jeg regner så med at man i det kommende år med hensyn til det meget fyldest gørende redegørelse,

jeg forstiller mig at den vil være - at man også på baggrund deraf får en debat, med hensyn til vilkårene i bygderne og dermed skabes en stor debat.

Fordi at man ikke kun fokuserer på fangererhvervet men andre vilkår som bygdebeboerne har; på forsyningsområdet, på erhvervsområdet samt familiernes vilkår på bygderne.

Og ikke mindst uddannelsesvilkårene i bygderne.

Det vil nok blive drøftet der.

Og så diskuterer Landstinget særskilt forhold der vedrører fangererhvervet, og her er det jo et af de vigtigste i vores kultur – fangererhvervet. Og den har været fangererhverv i meget lang tid.

Men i og med at fisken kom, så har man fiskerierhvervet som hovederhverv.

Og som en af ordførerne sagde så er det både jollefiskeri og fangererhverv det er nogle alvorlige erhverv, men som også er uundværlige.

Der er mange familier som har et bierhverv, hvis den anden har en løn så er deres løn meget lille, og dermed giver fangererhvervet en stor støtte til fangerfamilierne, som også er meget vigtig.

Med hensyn til at man har gennemført mange initiativer for at forbedre sælskindspriserne og med hensyn til at sælskindspriserne kan blive forbedret

Og de resultater man har opnået har bl.a. indebåret Royal Greenland er begyndt at køre med overskud i dag.

Det vil sige at det initiativ som fangerne selv har været med til givet har givet støtte.

Og i den forbindelse så må man også rette en stor tak til fangerne.

Fordi man tidligere i Landstinget har man også diskuteret meget på fangerfamiliers - konernes vilkår, og med hensyn til skindbehandling. Og hvor ud slidende denne behandling af skind er – og her er der sket en lettelse på det område.

Og har medført at der er sket en kvalitetsløft med hensyn til indhandlede sælskind.

Jeg mener at når man ser på disse så har man også kunne ophøste mange gode resultater.

Men man må jo gå videre, man har fået oprettet Nuka A/S med hensyn til udbygning af fangererhvervet.

I dag er det jo ikke kun Nuka A/S man kan ty sig til, men der er også flere trawler ejere og andre, som er med, og hvor Landstyret har nogle ententioner om, at lave tiltag om at få skabt produktions og indhandlingsmuligheder.

Vi kan alle sammen vistnok ikke undvære grønlandsk proviant.

Og med hensyn til at man har et mere forarbejdet salg af grønlandsk proviant - måske ikke kun i brætterne. At man kan få dem realiseret, det er vist også meget vigtigt, fordi KNAPK bør deltage i større omfang.

Der er jo på grund af at den vil deltage at den har lavet skrivelser til Landstinget.

Og dermed at grønlandsk mad kan gøres grydeklar og den initiativ at den bliver forstærket – den må man arbejde videre med.

Fordi, vi har jo al for stort importeret kød. Og for at få formindsket importeret kød, for et par år siden og med hensyn til udnyttelse af landet levende ressourcer, samt en større udnyttelse af de fangster som fangerne lander, så blev det fremsat som en målsætning, at man skal stille hen imod at der spises op til 80 % grønlandsk mad her i Grønland.

Jeg mener hvis man skal have sådan en målsætning så er der behov for samarbejde.

Og Inuili deltager på det område. Og den deltager godt

Og man kan også se på andre der skal kunne deltage, det kan KNI Pisiffik og Pilersuisoq og andre private, som har et stort drift f.eks. også hotellerne, jeg mener at det er meget vigtigt at disse også deltager i stort omfang.

Hvis der er stort fragtomkostninger og hvis man mener at grønlandsk proviant er alt for dyrt, så må RAL også deltage for at billiggøre fragt omkostningerne.

Derfor er det interessant det der bliver debatteret på nuværende tidspunkt og jeg er også glad for at Vilhelm Kristiansen fra Inuit Ataqatigiit har lavet et meget velforberedt indlæg her.

Jeg mener at han bør kunne roses og takkes fordi han har udvist stor interesse for fangererhvervet og derved.

Og med hensyn til en målrettet fremgang så har man

Og her i Landstyret besvarelse så kom man også ind på at bygdebeboerne skal kunne have en større deltagelse ved brug af IT-teknologi. Og at man åbner op for denne mulighed eller man har en mere åben brug af disse.

Fordi man derigennem kan gennemføre decentrale uddannelser og at bygderne får mulighed.

Og at de også kan opnå stor mulighed ved brug af IT-teknologien. Og dermed med hensyn til udbygning på det område, så mener jeg det er meget vigtigt og det bør udtales.

Afslutningsvis så skal jeg udtale at bygderne får større kompetencer og de faldne bemærkninger støtter, det siger jeg tak til.

Det er korrekt at bygderne får større kompetence det har været behandlet i flere år.

De seneste flere år blandt andet har man gennemført kurser til administrativ personale for bygderne så er det meget spændende at høre hvile resultater de har opnået på det område.

Tak.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det også forslagsstilleren Jens Napaattooq.

Jens Napâtôq, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Her i debatten og med hensyn til mit forslag, at jeg ikke har fremsat et beslutningsforslag er baggrunden, at forskellige former for forslag, der vedrører fangerfamilierne, så findes der mange små barrierer inden for lovgivningen, således at forslaget trods sin interessante baggrund bliver nedstemt. Det er derfor, jeg i denne omgang håber på, at vi får et godt input med hensyn til opfølgning af fangerfamilierne. Også fordi Landsstyremedlemmet i sin besvarelse har været inde på nogle af de aspekter, som har været fremme. Og i forbindelse med de forskellige forslag, der har været ….og at besvarede spørgsmålene, at der er mulighed for at starte initiativer.

Det forslag går jo ud på, at vi skal arbejde for de fangerfamilier, som har meget ringe levevilkår og eftersom lovgivningen strammes omkring dem, så er det nok en løsning for fangerfamilierne, at vi blandt andet, selvom man nogle gange har nævnt, at vi skal afvente undersøgelserne.

Og hvis vi ser på de undersøgelser, der er foregået i 90’erne med hensyn til jollefiskeriet, så har vi nogle oplysninger af disse undersøgelser, hvordan deres vilkår er. Hvis vi gør status nu og så ser på de forslag, så har fangerfamilierne ikke tid til at vente længere. Det er derfor, at vi skal finde muligheder og så finde frem til løsningsforslag eller løsningsmodeller. Jeg er også taknemlig for, at man eventuelt afventer næste års undersøgelser kan igangsætte vore initiativer.

Hvis vi ser på fangererhvervet som sådan og hvis vi ser på lovgivningen, så er man forledt til at sige, at eventuelle afsatte produkter fra fangerfamilierne på landsbasis, så er der foretaget undersøgelser og hvis vi ser på jollefiskernes indhandling, så har Vilhelm Kristiansen også foretaget seriøse undersøgelser, hvilke indhandling, der har været og hvilke økonomisk afkast der har været.

Hvis vi ser på hele økonomien som helhed, så er afsætningen ikke så ringe endda. Det er bare mange små barrierer inden for lovgivningen, som gør, at fangerfamilierne er kommet til at leve under så dårlige levevilkår. Vi har nævnt Brigitte Bardot og Greenpeace. Det er ikke deres egen skyld, det er også at vi ikke har inddraget fangerfamilierne i vores miljøarbeje. Det kan man ikke komme uden om.

Derfor håber jeg, at vi i det sidste skridt skal have et nært samarbejde med fangerfamilierne, idet vi plejer at sige, at vi i vores politiske arbejde og med hensyn til de forskellige interesseorganisationer og biologerne, at fangerfamilierne skal samarbejdes med.

Derfor skal jeg opfordre Landsstyret til med hensyn til Oslo-konventionen med hensyn til isbjørnefangst, at vi skal have et samarbejde igen om denne konvention. Canada, Danmark, Norge og Rusland kan – og USA kan også deltage i dette arbejde. Vi glemmer jo, at vi har fælles bestande med disse lande, og at vi inddrager eksperter på området. Det vil jeg meget gerne opfordre til.

Med hensyn til NAMMCO – Grønland, Island og Norge, så kan de så sammen og Færøerne, så kan de også i denne instans også og skal tage to byer på Østgrønland med i betragtning i forbindelse med havpattedyrs undersøgelser. Ikke kun i høringer, men i virkeligt samarbejde.

Med hensyn til hvid- og narhvaler, slå har Grønland samarbejdet med Canada. Kort sagt, så har vi masser af havpattedyr mellem Island og Grønland, som vi har meget lidt kendskab til. Og det er også det , der kan få eventuelle dårlige konsekvenser for fangerfamilierne, fordi man har nævnt mange forskellige former for restriktioner i nær fremtid.

Derfor mener jeg, at vi ikke skal …..i forbindelse med løsning af disse problemer, men henholde os til de faktiske forhold, således at vi også hører fangerfamilierne i denne sammenhæng. Fangerfamilierne får hjælp og får tilskud til sælskindspriser 30 til 60% fra Atassut blandt andet, altså overgang til fiskeri fra Atassut. Det vil jeg varmt støtte, idet jeg mener, at vi i Østgrønlandske farvande trods store isproblemer, så er fiskerimulighederne blevet meget bedre, således at jollefiskerne kan overgå til større fartøjer. Og det vil jeg gerne opfordre Landsstyret arbejder med.

Vi kan ikke blive ved med at indkalde udenlandske fiskere. Der er masser af fisk i Østgrønland og vi har dokumentation for, at udenlandske fiskere opererer i Østgrønland. Det er derfor vi skal have en bedre udnyttelse på baggrund af en bæredygtig udnyttelse. Vi må afdække alle disse problemstillinger i Østgrønland.

Sådan en undersøgelse skal ikke gennemføres i løbet af et år, men i en årrække, således at vi kan afdække de faktiske forhold, altså hvordan vi kan overgå til fiskeri. Så vil vi her i Grønland få yderligere muligheder.

Med hensyn til turismen, så er fangerfamilierne ved at overgå til serviceringen indenfor turismen. Ja, deres indtægter i forbindelse med deres servicering af turisterne, deres indkomst bliver beregnes som en almindelig indkomstløn.

Jeg vil derfor opfordre Landsstyret til at de også skal med i deres almindelige indtjening som fangere, altså fangerindtægter. Det må vi hurtigt arbejde for. Det opfordrer jeg til. Fangerfamilierne selvom de lever under meget dårlige vilkår i forbindelse med deres eventuelle sygdom, så er deres muligheder meget minimale, især hvis de har et hundehold, så kan det medføre, at hundeholdet lige som er ved at dø af sult. For hele familien og børnene, ja, de bliver ramt meget hårdt i forbindelse med sygdom.

Det er derfor takstmæssig hjælp, som vi har været inde på tidligere. Den skal også medtages i de videre undersøgelser. Det opfordrer jeg også Landsstyret til at gøre. Husflidsarbejde, vi indhandlede sælskind og isbjørneskind, så har vi isbjørnekloer m.m., som også kan indhandles. Derfor er jeg glad for de initiativer, der er igangsat. Landsstyremedlemmet med hensyn til husflidsarbejder, bl.a. med henvisning til Thue Christiansen, som ansvarlig på dette område. Og jeg vil opfordre Landsstyret til at støtte denne person med hans videre arbejde for det, der allerede er blevet igangsat på dette område.

Jeg kan med stolthed sige, at med hensyn til trofæjagt m.m., så har Landsstyremedlemmet været inde på det. Det vil jeg ikke komme nærmere ind på. Med hensyn til skud til sælskind 30 mio. kr. og 8 mio. kr. til administration. Det fremkom også. Det må jeg takke Landsstyremedlemmet for, fordi han vil arbejde videre med det. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Tak. Så er det forslagsstilleren på vegne af Aqqalukasik Kanuthsen – Ole Lynge.

Ole Lynge, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. På vegne af Aqqalukasik Kanuthsen og hans forslag blev hilst velkommet og der afstedkom en store debat. Det siger jeg tak for. Og vi håber på, at uden at gentage det, der blev nævnt, at Landsstyret i sit videre arbejde skal være opmærksom på, der vil berøre fangererhvervet, at de tager vel imod dette. Og vil fortsætte deres videre arbejde.

Og uden at komme med et langt indlæg, så vil jeg blot udtale, at både Atassut og Siumut og Inuit Ataqatigiits ordførere med hensyn til deres ordførerindlæg, så mener jeg, at de i det store og hele er enige – er der stor enighed. Og med hensyn til Demokraternes og Kandidatforbundets ordførere. Det er lidt ærgerligt, at de ikke har kunnet fremsætte deres meningstilkendegivelser. Ja tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ja tak. Så er det forslagsstilleren Ole Thorleifsen, Siumut. Da han ikke er tilstede, så går vi videre. Så er det Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.

Ja tak. Først er meget stolt, at der er blevet fremsat flere forslag, der vedrører fangererhvervet. Og med hensyn til dem, der lytter og da medlemmerne her vel nok også være vidende om, at forbedring af fangererhververnes vilkår, så vi brugt mange – så har jeg fremsat mange forslag ved brug af denne talerstol. Men beklageligvis og selvom man har principiel forståelse for forslagene med hensyn til en realistisk løsning, at det ikke får sådant et resultat.

Men heldigvis så er der i takt med en større forståelse, så giver dette en grund til stolthed for mig, selvom problematikken ikke er blevet ændret. Og jeg er også glad over, at fangererhververne og partierne og ikke mindst fra Landsstyrets side arbejder aktivt for at lave nogle løsningsmodeller til dem. Og det kommer med nogle henvisninger herfra.

Og til disse med hensyn til hvilke ….løsninger overfor disse fra Atassut, at disse løst aktivt, vil vi som kutyme, så skal der ikke herske tvivl om, at vi vil have et samarbejde på det. Med hensyn til de mange faldne interessante bemærkninger, og uden at fokusere på dem, så vil vi sige, at man fra Atassut klart sagde, at fangererhververnes vilkår ikke kan blive løst ved at lave nogle løsninger på sælskindsindhandlingsområdet, men at man kan have nogle biindtægter ved turismeerhvervet, f.eks. ved trofæjagt på isbjørne og hvalrosser.

Og da der også er masser af sæler, så kan man også have en trofæjagt på sæler, at de så blev fremsat her, det er noget. Og jeg må også præcisere, at Østgrønlands jægerne eller fangere, de har ikke nogle rensdyr. De kan ikke indhandle fugle og så er det kun Ittoqqortoormiit-fangerne, der kan have biindtægter ved moskusokse og det har ikke nogen ubegrænset indtjeninger af det.

Og med hensyn til modernisering af sælskindsproduktionen og efterfølgende, at våde sælskind bliver indhandlet, så er der jo mange kød, som fangerne erhverver og som de ikke kan bruge. Og derfor vil vi til forårssamlingen komme med et forslag om fra Atassut med henblik på et hundefoderproduktion. Det vil vi fremsætte til forårssamlingen. Jeg mener, at det er på tide, at med hensyn til f.eks. hellefiskeaffald og sælskind, at når man så samler al disse affald og i henhold til, hvor mange hunde vi har her i Grønland, så kan de blive fodret med vores egne produkter. Og det må vi også kunne forestille os.

Og det blev også sagt fra Atassut, at med hensyn til de muligheder, man har på husflidsområdet. Det må udbygges. I den forbindelse så skal jeg udtale, at i starten af 1970’erne og med hensyn til bygden i Kulusuk, så har man haft en omsætning på 4 mio. kr. årligt på husflidsområdet, men beklageligvis i og med, at man har fået ændret KGH til KNI så har man fået lukket af for alle disse muligheder for indhandling af husflid.

Og derfor med hensyn til Atassuts ordfører, at husflidsområdet bør udnyttes bedre og mere koordineret fra fangererhvervet og den klare udmelding, han fremkom med, så vil jeg som forslagsstiller fra Atassut ønske, at disse bliver taget vel imod, som noget, der er oplagt til at blive udviklet.

Og med hensyn til at man får undersøgt fiskebestande i Østkystfarvandene, så har vores Atassuts ordfører, Finn Karlsen klart ønsket disse. Så er det også meget støtteværdigt, ligesom mit forslag om, at der sker en seriøs undersøgelse i Tasiilaq og Ittoqqortoormiits farvande med hensyn til, at Landsstyret giver midler til, men på grund af valg i utide, så har den ikke været fremsat, og at den bliver taget op igen som et arbejde, det ønsker vi fra Atassut.

Det er også korrekt, at Jens Napatoq sagde, at et af de længste og største fjorde i Grønland, den har masser af havpattedyr, f.eks. hvidfisk og narhvaler, også fordi dyr må have noget føde, så må de også have masser af fisk. Og at som forslagsstilleren sagde, at man ikke kun bruger et år, men flere år for at få afdækket hvilke rigdomme vi har på havområdet. Det er korrekt, at de mange fisk – de mange forskellige fisk på Østkysten, de er ikke til gavn for Østkystbeboerne. Det er kun udenlandske fiskere, der udnytter disse.

Og da dette spørgsmål er meget vigtig, så vil vi lade det tilgå til Landsstyret om, hvordan med hensyn til de fisk, der blot bliver eksporteret fra Østkystfarvande, hvordan og på hvilken som helst område kan blive udnyttet på beskæftigelsesøjemed i Østkysten.

Og med hensyn til det, der blev sagt om sælskind, der bliver indhandlet som fersk, hvor man bl.a. køber dem på 250 kr. af fangerne, at de siger, at priserne er på vej opad, men denne forhøjelse bliver ikke til gavn for fangerne. Og at Landsstyret undersøger dette forhold, så er det meget ønskeligt fordi fangerne siger hele tiden, at vores sælskindskvalitet bliver bedre og når de bliver vurderet som kvalitet, hvorfor får vi så ikke bonus af den forhøjelse, der er sket.

Jeg mener, at sådan nogle spørgsmål må Landsstyret tage til overvejelse. Som et eksempel, da der tidligere blev gennemført sælskindsaktioner i Tåstrup og når de bliver solgt, så er det bl.a. 4 gange sælskindsindhandlingsprisen, der bliver til gavn for fangerne som bonus. Og i og med, at man har fået forbedret produktionen, og at der også kan ske en aktion af disse, at alt disse bliver nøje undersøgt, vil jeg på vegne af Atassut som forslagsstiller ønske.

Og jeg siger også tak til med hensyn til de forskellige forslag, der ikke kun er fokuseret mod Østkysten, men også Nordgrønland og med hensyn til forbedringer på jollefiskerområdet, også fordi man brugte dagen til at behandle disse, så må vi også regne med, at den debat, vi har afstedkommet vil have gode og positive resultater til de befolkningsgrupper, som har meget dårlige vilkår.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Vi siger tak. Så er det Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Tak. Først så skal jeg beklage partiernes fremlæggelser, at jeg kom for sent. For jeg havde ikke regnet med, at Demokraterne ville komme med et så kort fremlæggelse. Og desværre kom jeg for sent.

Nu vil jeg læse min fremlæggelse:

Da overskrifterne er nævnt, vil jeg ikke læse dem op særskilt, lyder min fremlæggelse således:

Forslag til forespørgselsdebat om afholdelse af en konference med henblik på at afdække alternative erhvervsmuligheder, der ud over fangst for bygder og yderdistrikter, herunder afdækning af hvilke kompetencer, kommunerne tildeler bygdebestyrelserne, stillet af Ruth Heilmann, pkt. 81.

  Forslag til forespørgselsdebat om fangerfamiliernes vilkår, stillet af Jens Napatoq, pkt. 105.

Forslag til forespørgselsdebat om, hvorvidt det bør undersøges om udøverne af vores traditionelle erhverv, herunder erhvervsfangerne og jollefiskerne har behov for at modtage et offentligt finansieret løntilskud, således at det med baggrund i en indkomstundersøgelse kan fastslås om disse erhvervsgrupper har en levefod, der svarer til den officielle mindsteløn, stillet af Aqqalukasik Kanuthsen, pkt. 86.

Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan vilkårene for fangererhvervet forbedres, stillet af Ole Thorleifsen, pkt. 114.

Forslag til forespørgselsdebat om erhvervsfangernes økonomiske vilkår, stillet af Jakob Sivertsen.

Selvom forslagene i højere grad koncentrerer sig om erhvervsfangernes og jollefiskernes vilkår i yderdistrikterne samt om erhvervsmuligheder, skal jeg på vegne af Kandidatforbundet fremkomme med bemærkninger om jollefiskeriet og fanger erhvervet  generelt.

Forslagenes indhold samlet set er forståeligt, især når man selv er vokset op blandt fangere og fiskere. Selvom forholdene fra min tid som barn og forholdene i dag naturligvis ikke sammenlignes, så er fiskerens og fangerens ånd fortsat det samme og det er at forsørge sig selv og familien ved fiskeri og fangst.

En af forslagsstillerne nævner eksempelvis, at fangernes økonomiske vilkår er blevet forringet væsentligt for 30 år siden, da dyreværnsorganisationerne skadede skindindhandlingen ligesom fiskerne og fangerne bliver ramt hårdt, når der indtræffer klimamæssige ændringer i naturen.

Når man selv som allerede udtrykt har deltaget blandt erhvervsfiskere og fangere har man blandt andet altid disse i erindring, at selvom fisk og fangstdyr er tilgængelige så kan der altid indtræffe perioder, hvor det er meget vanskeligt at nå disse på grund af vejrlige forhold, tab af redskaber eller noget helt tredje.

Det er derfor nødvendigt, at vide og huske, at fiskeren og fangeren aldrig på forhånd ved om han får gevinst af sin fangst. Jeg er derfor af den opfattelse, at det er nødvendigt at synliggøre forskellen i vilkårene ved at være erhvervsfisker og fanger og have fast arbejde, selvom alle er bevidste om det, så er arbejderens time- eller månedsløn til enhver tid sikret, så længe pågældende er beskæftiget og det er naturligvis kun berettiget.

Men erhvervsfiskeren eller fangeren har intet at forholde sig til hvad indtjening angår, de kan aldrig på forhånd vide om deres fangsttur giver overskud eller underskud. Det er derfor kun korrekt, at en af de markante krav til erhvervsfiskeren og fangeren er, at man skal være udstyret med stor vilje, hvis man vælger disse erhverv.

Men trods det, så har Kandidatforbundet i tidens løb stillet forslag om forbedring af erhvervsfiskernes og fangernes vilkår ikke mindst med hensyn til opnåelse af tilskud både til erhvervsfiskerne og fangerne, men som alle ved, så har en del af erhvervsfangerne og jollefiskerne ikke haft mulighed for lån til nyanskaffelser siden 1998.

På baggrund af det har Kandidatforbundet derfor kæmpet for at rette op på sådanne forhold, men desværre uden større effekt indtil nu. Men nu har fem forskellige Landstingsmedlemmer bevist, at vi ikke længere kan komme udenom, at give en håndsrækning til erhvervsfiskerne og fangerne og specielt til jollefiskerne.

Vi må også fortsat huske på, at fangst og fiskeri fortsat er det dominerende erhverv her i landet og at fangst er en vigtig tilskud til ernæringen. Det er også kendt af alle, at indhandlingsfaciliteter kan være en væsentlig mangel for fangerne og fiskerne i mindre byer, de såkaldte yderdistrikter til trods for store mængder fangstdyr. Derved går de klip af en væsentlig indtjeningsmulighed.

Jeg skal  derfor på vegne af Kandidatforbundet blandt andet anbefale, at vi så vidt muligt tilstræber større udnyttelse af de levende ressourcer, da vi bladnt andet ved at etablere bedre indhandlingsmuligheder kan optimere disse erhverves indtjeningsmuligheder.

Der er således ingen tvivl om, at fisker- og fangererhvervet vil lide stor skade, hvis der ikke bliver foretaget forbedringstiltag.

De, der har fulgt med i udviklingen hos dem, der ernærer sig med jolle kan huske, at en undersøgelse, der blev gennemført i slutning af 1990-erne med al tydelighed har dokumenteret, at jolleerhververes gennemsnitlige årsindtægt ligger under 10.000 kr. i visse byer på kysten.

Det blev ligeledes dokumenteret, at årsagen til den meget lave indtjening blandt andet er meget begrænsede indhandlingsmuligheder til trods for, at råvarerne lå lige udenfor.

På baggrund af de dokumenterede er jeg derfor af den opfattelse, at der må banes vej for bedre forædling af grønlandsk mad i produktionsleddet. Eksempelvis stillede Landstingsmedlem Ane Hansen et attraktivt forslag om transport af blandt andet mattak og hvalroskød til resten af kysten med salg for øje. Vi må optimere disse tiltag – det er naturligvis klart, at der må transporttilskud til. Dette vil betyde, at udnyttelsesgraden af de naturgivne ressourcer bliver  øget til gavn for den økonomiske cirkulation her i landet.

Jeg er fuldstændig enig med forslagsstilleren, ikke mindst Aqqalukasik Kanuthsens forslag er tiltalende. Jeg er af den opfattelse, at det er nødvendigt med en undersøgelse af jollefangernes og jollefiskernes vilkår for at skaffe dokumentationer for fremtidige tiltag.

Jeg skal med disse bemærkninger udtale min fulde støtte til samtlige forslag, uden at komme nærmere ind på, hvor de kommer fra. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Tak. Så er det forslagsstilleren Ole Thorleifsen, Siumut.

Ole Thorleifsen, forslagsstiller, Siumut.

..få den mulighed for at sige noget. Indledningsvis så vil jeg sige tak til partierne eller samtlige ordførere, at de i enighed støtter denne sag går videre. Og jeg finder det også forunderligt og det må jeg udtale, at hvor lidt interesse, der er med hensyn til denne debat.

Og her, at det er KNAPK, der har udvist så mangel på interesse. Det er lige som, at fangererhvervet er ved at uddø. De mange argumentationer, Landstingsmedlemmerne fremkom med i deres debat. Det har vi hørt også fordi vi har – vi skal gå videre.

Jeg er glad for, at med hensyn til den status, vi er nået og i erkendelse heraf, at Landstingsmedlemmerne har målsætninger om at gå videre. Jeg er også glad for, at Landsstyret med hensyn til undersøgelse af fangererhververnes vilkår. Jeg mener, at der er grund til at have forhåbninger til dem.

Men vi, landstingsmedlemmer, bør ikke være tilbageholdende med, at diskutere fangererhververnes vilkår, fordi fanger – en stor debat omkring fangererhvervet, så kan vi også først fremvise hvilke meninger vi har. Og det er  så disse, der skal danne grundlag for Landsstyrets videre arbejde.

Med hensyn til sælskind, så har jeg fremsat et forslag vedrørende dette. Og det er, at i dag er sælskindspriserne på verdensmarkedet på vej opad. Sidste år har det kostet kr. 50 og nu koster det over kr. 300. Derfor vil jeg opfordre til Landsstyret, at der sker en eller anden udbygning på sælskindsområdet fra Landsstyrets side.

Idet vi jo 30 mio. kr. i tilskud til Great Greenland og for at komme ud over det, så må man arbejde alvorligt og ihærdigt, idet fangerne kan ikke blive ved med at føle sig, at det, om de har dannet grundlag for deres økonomi, at man fjerner tilskuddet til Great Greenland.

Man kom bl.a. også ind på, at dem, der ellers gerne vil være fangere, at de ikke har nogle muligheder. At det ikke kun er få, der er blevet opdraget til at være fangere fra barns ben af. De har ikke nogle muligheder for at anskaffe sig joller eller. Forældrene har råd til at købe så dyre både og skydevåben. Og derfor med hensyn til mit tidligere beslutningsforslag. Der vil jeg endnu engang opfordre endnu engang overfor Landsstyret og få overvejet, fordi disse har jo kun disse udstyr til at tø sig selv til at kunne opstarte deres erhverv.

Med hensyn til nye indtægtsmuligheder, fremkom Ruth Heilmann med et forslag om. Og jeg vil gerne efterlyse overfor Landsstyret med hensyn til rensdyr og moskusoksekød og hvilke initiativer man har med hensyn til at de kan sælges.

Og fordi man har skrevet om fra KNAPK’s side, at der bør kunne findes en eller anden mulighed for disse kødprodukter. Ja og derfor kom jeg med en redegørelse om mine tanker og jeg håber så på, at mine tanker eller de meningstilkendegivelser, der blev fremsat fra biologerne og med hensyn til der vil blive fremsat fra biologernes side, at man fra Landsstyrets side koordinerer disse, således at man med hensyn til udbygning af fangererhvervet som et erhverv og den plan man har planlagt. Jeg ser frem til at kunne se den. Tak. 

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Tak og den næste er Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit og efterfølgende Ruth Heilmann, Siumut.

Vilhelm Kristiansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Som Inuit Ataqatigiits ordfører så vil jeg lige fortsætte, fordi jeg gik i stå i utide og jeg vil lige fortsætte min fremlæggelse. Fordi vi fra Inuit Ataqatigiit mener hele tiden, at der skal oprettes et erhvervsudvalg, fordi kommunerne har jo selv egne erhvervskonsulenter. Og mange kommuner har erhvervsudvalg og Kommunernes Sammenslutning har også sit eget erhvervsudvalg.

Og med hensyn til, så blev det nævnt bygdebestyrelse både i Avanersuaq, langs vestkysten og Østkysten. De kan oprette sådanne nogle udvalg internt. Tænk på den måde, at med hensyn til det, som kommunernes anliggender, så vil de have et samarbejde med disse omkring med hensyn til udvikling med hensyn til dem, der har kompetence på disse områder og deres arbejder vil så tilgå til kommunernes landsforening. Og derfra kan det måske overgå til Landsstyreudvalgene, Landstingsudvalg og først med sådan en ordning, så kan man sikre en udbygning af udvikling.

Og det bør man ikke være bange for, at den arbejdsform, man får udformet i andre sammenhænge, det kan Landsstyret selv få udformet i denne forbindelse og få løst dette. Og med hensyn til sælspæk fra små og store sæler, så er det op til 250 til 300 tons, som vi blot smider ud. Og vi har fået dem sendt til undersøgelse til Danmark og andre, men man er ellers nået dertil, men vi har problemer med en risikovillig kapital. Og det vil sige, at der bør gennemføres undersøgelse på det område, hvordan man kan få drevet disse. Så kan man også få tilrettelagt og den spæk, man blot smider væk, den er meget velegnet til bl.a. som smørolier til maskiner og lignende.

Vi har nævnt kød og andet, fordi med hensyn til dem, der udvikler og laver en udbygning, NUKA A/S og andre, men vi tænker her, at man kan lave nogle grydeklare ting og med hensyn til den problematik, man har på grønlandsproviantområdet, den har vi overvundet på et eller andet tidspunkt.

Og jeg selv været med til forskellige undersøgelser, også både i Danmark. Og vi har også kunnet se, at der er mange befolkningsgrupper i Grønland ved, at man kan få det afklaret. Og så opfordrer vi til at INUILI også er med i disse udviklingsarbejder. Og derfor med hensyn til vores kød, som Ole nævnte på rensdyr, lam og moskusoksekød. Vi har stor udnyttelse af disse.

Derfor er det også meget vigtigt, at vi aktivt går i gang med udnyttelse af disse. Og at disse direkte kan produceres fordi vi plejer at tænke på, at dyrlægerne som er et lovgivningsmæssig hindring. Det er også korrekt. Og det eneste, som dyrlægerne plejer at lave i forbindelse med sådanne produkter, det er, at den fjerner indholdene og laver nogle undersøgelser.

Og vi bruger jo også samme fremgangsmåde, vi fangere, når vi parterer dyr. Vi har accepteret vort eget liv og det liv, vi har valgt og vi skammer os overhovedet ikke over den. Og derfor med hensyn til, at vi lever af store og små hvaler og uanset hvor højt man råber op fra omverdenen, så mener jeg, at der bør også kunne være et indhandlingssted her i landet omkring og så få dem solgt direkte via butikkerne og få dem udbygget.

Og med hensyn til vores egne fauna, det vil sige blomster, dem tænker vi ikke selv på. Vi bruger masser af andre udenlandske som kan være gavnlige på sundhedsområdet og som kan gøre kødet mere velsmagende og velduftende. Jeg mener at ved en bedre tilrettelagt mulighed, så er der flere der har kræfter til at starte sådan produktion af planter. Og at Inuili også kan være med i det arbejde. Det er også meget interessant i sådanne sammenhæng.

Med hensyn til sælskind og den viden vi har for lang tid siden og den status vi er nået, og med hensyn til erfaringerne. Vi ved godt og det blev nævnt og vi må vist nok kort udtale følgende, og ved at bruge ordet, det er altså nok fordi vi må nok bruge ordet bemærkning, det må være nok, og det kan ikke blive ved med at være sådan. Og vi mener, at man fra centralt hold bør være med i en udvikling og udbygning på det område. Og at man så har et monopolvirksomhed.

Vi ved godt hvordan resultaterne er på det område. Der bør gives en videre udbygning og at disse skind som vi få både fra land-, og havpattedyr kan jo farves og produceres i mange forskellige produkter. Det kan bruges som læder til sko og få dem farvet. Også bruges som møbelpolstring. 

Og man kan også bruge hvidtet sælskind, det bruger man blandt andet i Norge til billeder i Norge. Jeg mener, at vi i fællesskab bør oprette en tænketank for at lave noget. Jeg skal ikke komme med noget som kan lyde af, at jeg blot har drømt om. Jeg har flere gange selv været meget tæt på sådanne produktioner blandt andet i Norge.

Og for at se hvordan og hvorledes de laver sådanne produktioner, og det er derfor vi henviser til disse veje fra Inuit Ataqatigiits side. At man ikke skal være bange for, fordi med hensyn til de skindpriser der for eksempel er i Danmark, så kan vi også byde sådanne andre der kan være med til at få udbygget disse velkommen og dermed give nogen lettelser på fangererhvervets vilkår. Tak.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Nu er det Ruth Heilmann, Siumut og efterfølgende Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.

Jeg siger tak for denne mulighed.

Først til Vilhelm Kristiansens bemærkninger, at vi ikke skal drømme når vi, ja det skal ikke forstås således.

Der findes som sagt mange muligheder hvis vi benytter det rigtigt. Og jeg har også i forbindelse med udviklingen af redskaberne så må vi også ligesom udvide og fremme.

Og når man så har oplevet Thue Christiansens kurser, hvor man kan udnytte de materialer der ellers bliver bare smidt væk. Og hvis der sker yderligere tiltag indenfor opkvalificering på kursusområdet, så mener jeg, at konstaterer også at landsstyret også har viljen indenfor dette område for at fremme kunst.

For 2 år siden smed man moskusokseskind væk og brændte det. Men hvad sker der i dag med hensyn til ulden og deres hud, hvordan det kan give indtjening for fangerne og de andre. Der er husflidsarbejder. Det er nok kun få mennesker i dag der udnytter disse, men der kan blive flere.

Man skal bare ikke blot smide disse materialer væk, men bruge det som biindtægtskilde.

Og med hensyn til trofæjagt, så mener jeg, at det er også meget væsentlige også for fangerne og jollefiskerne som en bibeskæftigelse. Her skal vi måske give jollefiskerne mulighed for at tage kurser, således at de kan animeres til at arbejde for turismen. Jollefiskerne har eller viljen i visse tilfælde, men så findes der så krav med hensyn til kontrol og de forskellige har regelsæt indenfor trafik. De kan måske også tillempelse med hensyntagen til jollefiskerne. Hvis man altså skal sejle med turister så skal man også have nogen redningsudstyr som kravene indenfor dette område er meget strenge.

Alligevel mener jeg, at vi i samarbejde med jollefiskerne og turismeaktørerne og kommunerne ville bane vejen for disse.

Jakob Sivertsen og Finn Karlsen fra Atassut og Jens Napaattooq fra Ittoqqortoormiit at man ikke udnytter fjordssystemet i Ittoqqortoormiit. Ja vores kyster er meget langstrakt i den forbindelse må vi også tænker nærmere over hvordan vi kan udnytte denne mulighed. Ja, de udenlandske tager jo ud med vore ressourcer, jeg mener, at vi ikke har brug for kortsigtede undersøgelser også derefter sygne ind i modløshed. I den forbindelse skal deltage mere aktivt også udnytte det der er muligt.

Opfordringen til landsstyret om at arbejde videre intenst, det mener jeg ville kunne bære frugt.

Og med hensyn til Isak og Ole Thorleifsen at de unge der kommer ud af folkeskolen som så ellers søger ind i fangererhvervet og så har også landsstyremedlemmet villet gøre noget ved det især med hensyn til yderdistrikterne og i Qaanaaq er der ønsker fremme, at også generationen af fangererhververe skal kunne fortsætte. Selvfølgelig regner vi også med at jeg er med at der sker noget på dette område. Også i samarbejde med kommunerne.

Tak.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Nu er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit efterfølgende er det Ane Hansen for en kort bemærkning.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Her blev der sagt at fangererhvervet er også noget man kan lære af meget væsentlige ting. Ja dem der aldrig nogensinde er oplært indenfor fangererhvervet, de kan jo ikke bare tage ud i morgen. Vi skal som fangere kende naturforholdene, farvandene og strømforholdene. Hvis man ikke kender disse forhold, så kan man ikke erhverve sig som fanger. Man kan på den anden side ikke bare sige, at man skal på land og så arbejde. Men der er mange der alligevel bliver oplært fra barnsben af.

Herved kan vi så opprioritere tanken og oplære unge mennesker til at drive fangst.

Fangererhvervet skal ikke fortsætte på baggrund af tilskud. Spørgsmålet er bare om de har indhandlingsmuligheder. Vi har i Sisimiut erfaringer med indhandlingssted hvor fangerfamiliernes indtægter steg voldsomt efter vi etablerede et indhandlingsanlæg. Det er altså indhandlingsmuligheden der er afgørende i dette tilfælde.

Vi skal ikke kun tænke på sælskind, vi skal også kunne udnytte sælkød og hvalkød i form af røgede produkter. At fangererhvervet ikke udelukkende skal bestå på baggrund af tilskud, men disse erhvervsfangere er interesseret i en bæredygtig udnyttelse. Fangerfamilierne i forhold til andre familier har meget strenge vilkår at leve under. Ja, hvis de bliver syge så har de jo ingen ordning som de kan ty til. Men de har en viden som vi alle andre også kan bruge fordi de også i meget små midler kan opretholde livet.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dernæst er det Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Debatter på baggrund af forespørgselsdebatter og det interessante i den forbindelse, det er hvordan målsætningerne er fra partierne og Kandidatforbundet, det bliver fremsat.

Det er her med hensyn til fangererhvervenes vilkår og den forespørgselsdebat der bliver fremsat, så er det partierne undtagen demokraterne og Kandidatforbundet. Jeg mener at man derigennem meget klart har fremsat hvad deres målsætninger eller hensigter er vedrørende fangererhvervet. Og i hvilken retning man vi få det udviklet.

Jeg mener, at fangernes muligheder i dag ellers er meget store, så i og med at de offentlige har masser af virksomheder hvor der også sælges masser af kød, hvis der interesse var lidt større overfor fangerne så at de ansvarlige på de offentliges virksomheder. Hvis de sagde i morgen, at så vidt muligt så skal man spise udelukkende grønlandsk proviant så vil en del af vores fangere føle disse meget hårdt på deres økonomi.

Det er også noget man kan føle, når man har lavet nogen undersøgelser i andre lande hvor der også er fangere, fordi i vores stammefrænders lande, så har vi også vist hvordan de udnytter deres fangere. Jeg har set i Kuujjuaq hvor man fra det offentlige bruger deres fangere, hvor man lader dem fange, således at det offentlige har jo også forsørgelsespligt for de ældre, ligesom vi har med hensyn til pension til dem. Fordi man skal også købe mad af disse pension.

Og så er det også meget interessant den udnyttelse de har derover, hvor de offentlige måske kan få beskåret en del af pensionen, så har de også at man udnytter fangerne. At man lader dem fange nogen madvarer til deres ældre. Jeg mener, at det er sådanne forhold der er meget interessante at kigge på. Jeg mener ikke at det kun er fangererhvervet der er ved at uddø, men det der er ved at uddø det er kunstgenstande, det bliver lavet af vores bedstemødre, jeg mener, at det er sådanne noget vi må tænke på i det kommende år, fordi det som vi kan lide og vores bedstemødre kan lide og hvordan de kan blive kogt, stegt eller produceret. Og således ikke lade dem gå i glemmebogen. Vi bør være interesseret i sådanne forhold.

Jeg mener at vi grønlændere, lad os lige komme med nogen hårde ord, vi finder ikke i nogen gode ideer/input med hensyn til udnyttelse af vores fangstdyr, som for eksempel i Nordgrønland, når vi så kommer til brædterne, så er der ikke mange hvor alt er skåret og tilberedt således at de næsten er klar til at blive lagt i gryderne. Jeg mener at det er sådanne forhold vi bør også tænke på.

Tak.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er landsstyremedlemmet for fangst og fiskeri og efterfølgende Anthon Frederiksen.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fangst og Fiskeri, Siumut.

Ja på vegne af landsstyret er jeg glad for at man ud fra forespørgselsdebatten og forslaget dertil af samtlige partier klart blev støttet og blev velkommenteret. Og dette blev også fremført af forslagsstillerne. Vi må udtale at det er en meget   godt fremgangsmåde vi har brugt.

Her i landsstyrets svarnotat har man påpeget  at fremføre at der er nogen tiltag de er i gang. Og at man så har lagt mærke til dem, det er vi også tilfredse med.

Med hensyn til partiordførerne så blev det meget klart nævnt flere gange, at fangerne eller fangererhvervet og deres problemer, hvor vigtigt det er at man hele tiden støtter og overvinde deres problemer.

Fra Siumut kom man blandt andet ind på forskellige områder hvor man blandt andet kan få Great Greenland til at køre bedre, det er en opfordring fra Siumut. Og at private også kan træde til, det er også noget som man også støtter.

Med hensyn til det sted vi er nået i dag, så blev det også sagt om hvor stor udnyttelse der af dem der alene af fangererhvervet og at der bør være en forståelse for det. Og at der bør laves en grundig analyse af det som et af partierne udtalte, så var der så og så mange der var registreret for et par år siden, så er der så og så mange der er gået i tilbagegang på det område.

Og med hensyn til produktion af grønlandske madvarer både i bygderne og byerne, og forbedrede indhandlingsmuligheder, det blev det også opfordret til fra Siumuts side. Men fra Siumut blev det også meget klart sagt, at med hensyn til udnyttelse af fangstdyrene i bæredygtigt princip, at man fastholder dette og hvor vigtigt det er.

Og at man ikke skal skjule at man har fødevaregrundlag af sælen her i Grønland. Og at med hensyn til de unge som bogligt ikke kan følge med i folkeskolen og med hensyn til dem ikke har en videre uddannelse og at man synes, at der er alt for mange, det kommer man også ind på. Det vil vi aktivt og alvorligt fra landsstyrets side også via Atuarfitsialak arbejde for at så vidt muligt, så mange som muligt får en videregående uddannelse, det må vi også udtale fra landsstyrets side.

Og ligeledes at man viderefører fangererhvervet og at den bliver videreudviklet og at der afholdes et seminar eller en konference og at vi må sige, at det er første gang der skal holdes fangererhvervsseminar, det har vi lagt mærke til at det er kommet udtalelser om.

Med hensyn til de redegørelser der blev fremlagt fra Inuit Ataqatigiits side, og som er meget svære at komme udenom. Det må vurderes som meget gode meget tilfredsstillende. Og der blev kommenteret med hensyn til de enkelte forslagsstilleres forslag og udover det, så blev der fremsat egne meninger og erfaringer som også trænger til at blive sagt.

Det blev nævnt at det bør være i landsstyrets vurdering og til analyser.

Og det blev også meget klart sagt at i og med vandet bliver varmere, det vil sige, at der næsten ikke længere i over en 2-årig periode ikke har været islæg og de problemer der afstedkom for fangerkommunerne. Dem kom man også ind på, diskuteret og det blev også nævnt meget godt.

Med hensyn til produktion og endnu engang produktion, den blev nævnt fra alle også fra Inuit Ataqatigiits side. Det blev også påpeget, at med hensyn til importerede kødvarer som ikke er mere velsmagende end vores egne kødvare og at disse bør begrænses. Og vi bør have en større udnyttelse af vores egne kødvarer. Det blev også nævnt.

Der blev fremsat flere forskellige direkte spørgsmål direkte fra Atassuts side, dem vil jeg lige kommentere enkeltvis.

Man brugte blandt andet, vi vil gerne spørge overfor fangerne den indtægt fangerne har fra sælskindsindhandling, om den i fremtiden ikke kan blive ændret. Det vil sige at man kan forespørge om landsstyret har nogen aktuelle ændringer af fangernes indtjeningsvilkår ved skindindhandling  for fangerområderne, men man må nok lægge mærke til, at der er forskelligartede vilkår, fordi fritidsjægerne får en mulighed for at kunne indhandle sælskind uden at de modtager tilskud til sælskind. Og derudover så er det jo verdensmarkedspriserne, at man efterspørger sælskind og at man på den baggrund om landsstyret ikke har nogen forestillinger om uden at forøge antallet af skind man ikke kan opnå  for forbedrede priser.

I den forbindelse og den meget klare viden vi har fra landsstyrets side er, at skind der har A-kvalitet og som er meget dyre og som Jakob Sivertsen forslagsstilleren kom lidt ind på, hvor de bliver betalt 4 gange indhandlingsprisen. Det er dem der er et problem, selvom det i sig selv ikke er noget problem. Altså på den måde, at med hensyn til dem der ville betale for sådanne skind, at der tale om fortalethed. Det er det hvis man kan komme udenom disse, selvom de har meget gode garvede skind, men det er kun få der kan betale en større pris selvom der kan være flere der kan køber til disse priser.

Vi har tilstadighed nogen forhåbninger til at med hensyn til at der ville være flere der kan købe disse sælskind til disse dyrere priser.

Og fra Atassut blev det også spurgt om med hensyn til hvordan det går med indhandling af store sælers skind. Ved efterårsmånederne har man måske for eksempel for en måned siden, så har man på forsøgsvis med hensyn til så vil man indkøb 1.000 sortsider og klapmydseskind og grunden til at man ikke så gerne ville købe disse, det er at det er velvoksne sæler som for eksempel sort skind fra klapmydse så er der altså mange, der har nogen huller  i deres skind på grund af at de har været i kamp og de har fået nogen sår. Og derfor er der meget vanskeligt at bearbejde disse skind og der er for mange af dem. Det kan være at hvis man har mange gode kikkerter på riflerne så vil det nok være bedst hvis man kan fange nogen andre sæler, som ikke har nogen huller i skindene.

Det blev også nævnt at ud fra de oplysninger man har med hensyn til undersøgelse af levevilkårene i arktis, den vil blive præsenteret, og jeg er glad for at man har lagt mærke til dette forhold. Fordi det er jo korrekt, at vi i samarbejde med Grønlands Statistik har undersøgt disse levevilkår ret så indgående. Og når dette arbejde er færdigt så kan vi få klarhed om i hvilken retning man skal gå videre.

Og det udtales fra Demokraterne som ikke misforstås, det kan vi se fra landsstyrets side ikke har misforstået. Det ville tilstadighed følge med i arbejdet og undersøgelsernes resultaterne er blevet klarlagt. Om at Demokraterne også ville være med i samarbejdet, så må vi også med forhåbning regne med at de til den tid eller sagt på en anden måde, at den samarbejdsvilje og at man har viljen til vurdering, den siger jeg tak til fra Demokraternes side.

Og med hensyn til Kandidatforbundet og Anthons bemærkninger, det kan man næsten ikke genkende. Det er ikke tilfældet, men Anthon fortsætter stadigvæk den metode han altid har brugt, at man tilstadighed er opmærksom på fanger-, og jolleerhvervene. Og det blev også nævnt også at man i Nordgrønland siden 1998 er blevet udelukket til at optage lån til ESU og det må man komme udenom.

Og fra Kandidatforbundets side, jeg mener, at vi ligesom ham har samme mening fra landsstyrets side, at med hensyn til at man bør gøre noget aktivt overfor fangererhvervet er den bemærkning der faldt, det er meget godt.

Og de faldne bemærkninger fra forslagsstillerne og hvis jeg skal udtale generelt og vi starter med Jens Napaattooq:

At med hensyn til landsstyrets allerede igangsatte initiativer, dem har men fuld forståelse for, og det er selvfølgelig meget godt. Og at han udover sit forslag og det han bemærkede som for eksempel at man på østkysten i og med at man ikke længere har nogen isproblemer, at man har et tættere samarbejde med fangerne for eksempel på isbjørnejagt og at man bør få det undersøgt og at man har et større samarbejde på NAMCO-området. Og hvor man tæt til fangerne og hvor fangerne selv deltager. Det er noget som også skal være med i de undersøgelser, der skal ske.

Og med hensyn til bestanden af narhvaler, hvidfisk og andre havpattedyr, at disse bliver undersøgt på Østkysten. De skal selvfølgelig også med i de undersøgelser vi skal igangsætte.

Og med hensyn til tilskud til fangererhvervet og man kommer mere indgående i disse. De nævnte forslagsstilleren selvfølgelig skal vi tage imod dette i respekt.

Med hensyn til husflid og lignende og en større udbygning, så sagde forslagsstilleren også i den forbindelse skal jeg udtale at for eksempel med hensyn til turismen og de turistoutfittere, så er de fra 2002 blevet medtaget i lovgivningen og disses tiltag bliver mere og mere udtalte.

Og med hensyn til Aqqalukasik Kanuthsen og Ole Lynge, at den besvarelse han fik for deres forslag og at den blev støttet, at han har lagt mærke til den. Det er meget meget forståeligt med den bemærkning han brugte.

Og Jakob Sivertsen sagde meget klart, at han ikke mindst 3 gang har fremsat forslaget, at når det først er meget klart at han har lagt mærke til hvilke tiltag landsstyret vil igangsætte. Han sagde også at man på østkysten ikke har samme vilkår på for eksempel fangstdyrene som for eksempel at fuglene ikke bliver jaget og fanget i større omfang end i vestkysten.

Og han kom også ind på at selvom sælskind har fået større kvalitet og selvom priserne er steget på aktionerne i Glostrup, så har de ikke indført bemærket større indtjeninger til fangerne. Og i den forbindelse så skal jeg sige, at der sker en aktion den 15. december og der er en hel del lande fra Europa der vil deltage i København, så kan det også være, at hvis vi har råd, så kan der også være nogen der kommer itl denne aktion.

Jeg skal udtale, at når der bliver tale om skindpriser så er der også korrekt, at en del af Great Greenlands skind som ellers kunne sælges, så bliver de solgt til de kommunale systuer til billigere priser. Og det er også et af de byrder vi har i den forbindelse. Og derfor er der ønskeligt at man overvinder disse, men det ville være alvorligt at få det overvundet, fordi de vil have en værdig for kommunen.  Sidste års regnskab viser at lige omkring 9 mill. kr. og den ekstra indtjening man kan have udefra, den har man brugt til billiggørelse af salg til sælskind til skindsystuerne. Derfor skal vi nok tage en beslutning om hurtig behandling af dette forhold.

Og med hensyn til Jakob Sivertsens bemærkninger og Jens Napaattooq og ligeledes Ole Thorleifsens, at med hensyn til outfittere, at man via dem, så kan man også have trofæjagt til sæler fra turisterne. Denne har også en ret så stor indvirkning på landskassen med hensyn til indtægter.

Ole Thorleifsen klargiver i sine bemærkninger, at den erkendelse der er sket hos landstinget idet at man for alvor ville lave nogen lettelser for fangererhvervenes vilkår og det er noget som man skal lægge mærke til.

Og han har også selv lagt mærke til at med hensyn til dem der ville uddanne sig som fangere, at de får nogen tilskud fra landsstyrets side.

Og man kommer også ind på rensdyr og moskusoksekød i den forbindelse. Selvom man snakker om fangererhvervet så kan man også på andre erhverv. Og i dag så spiser så meget lam, at vi har agterudsejlet fåreholderne. Vi spiser al deres lam og derfor er der nødvendigt at vi importere lam. Og dette bør vi så få ændret markant.

Med disse bemærkninger og hvis det er nødvendigt så kan jeg komme med nogen flere indlæg, så er jeg glad for med hensyn til landsstyrets besvarelse og de tiltag, at man ikke blot ville få dem påpeget og at så må vi udtale, at alle støtter dem og man går videre med dem.

Tak.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Man regner med at vi slutter kl. 18 og til det er der stadigvæk 7 ordførerer. Også ønsker jeg at der bliver klart formulering. Den næste er Anthon Frederiksen og efterfølgende Jens Napaattooq.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Med hensyn til sælskind så har jeg et lille tillæg.

Jeg synes at ferske skind som bliver indhandlet at det på forsøgsbasis at det har pågået i en længere periode, og med hensyn til aftagerne, så forstår vi at det lykkedes med denne ordning tildels.

Hvis denne ordning skal fastholdes så er det meget godt. Og det er også klart at dem der arbejder indenfor dette områder for en opbakning.

I vores satellittider så kan man heller ikke komme udenom at bruge informationsteknologien i forbindelse med kommunikationen, hvor disse kommunikationensformer kan også eventuelt tages med i forbindelse med skindindhandling. Det ville jeg meget gerne henvise til. Ikke bare fordi jeg er fra Nordgrønland, men eftersom fiskeri og fangst kræver slædehunde, her har vi haft mange forskellige ideer fremme og det er disse som også skal tages med i denne debat, nemlig at i forbindelse med erhvervsfiskeri og erhvervsfangst, så er slædehunden en del af husdyret og er meget væsentlige i Nordgrønland.

Efter de gængse metoder så selvom hundene er meget udnyttes meget så er der andre selskaber, så findes der selskaber som nedskriver i forbindelse med deres forbrug. Men slædekusken har ikke den mulighed,  det er at man derfor må man tage alle disse muligheder med i betragtningerne også fordi hundehold er et meget krævende arbejde og der er også sket en stramning indenfor lovgivningen om hundehold i de senere år. Og at disse erhvervsfiskere og erhvervsfangere i forbindelse med brugen af slædehunde så mener jeg at det er på tide at skulle tænke over hvilke muligheder der skal være i denne branche. Også fordi fangeren eller fiskeren ikke får større udbytte af hundens nytteværdi, da dette dyr som er meget væsentligt indenfor erhvervet må og skal kunne bruges i forbindelse med skattesætningen for disse grupper.

Med hensyn til skind fra store sæler for eksempel sortside. Landsstyremedlemmet kom blandt andet ind på at der findes sælskind med skader. I denne forbindelse mener jeg at vi skal lægge mærke til at for eksempel at hansortsider, de har ridser ude fra det kendskab vi har her i Grønland, så da vore kvinder syede , så vil disse syersker ikke meget for at bruge fra disse hansortsider. Man bruger hellere hunsortsideskind. Det er altså dyrenes adfærd og de skader der opstår, de er bekendte indenfor fangerfamilierne. Det kan da godt være at disse forhold ikke kendes blandt den øvrige befolkning. Men det er de forhold vi har fået kendskab til ved hjælp af fangerne.

Og til sidst er det væsentligt at generelt om skindindhandlingen, at de også skal kunne separeres efter kvaliteten. Det er altså skindkvaliteten skal også være mulig at klassificere. Det er disse forhold vi også skal være opmærksomme på også fra det offentliges side.

Tak.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dernæst er det Jens Naapaatooq, Siumut og efterfølgende Jakob Sivertsen.

Jens Napâtôq, forslagstiller, Siumut.

Jakob Sivertsen kom eller ind på Grønlands største fjordsystem, det er verdens største fjordsystem vi snakker om.

Jeg vil blot lige tilføje med hensyn til Jakob Sivertsen påstand om at det er fjordsystemet ved Scoresbysund jeg henviser til. Og henviser til de udenlandske aktører i vore farvande ved Østkysten.

Vi er også bekendt med at fiskerne forefindes i meget østgrønlandske farvande, hvor de

Udsagnet kan bruges i forbindelse med yderligere undersøgelser af fiskebestanden.

Nogle har været inde på skindindhandling og i forbindelse med fangerfamiliernes indhandling af og behandling af isbjørneskind, så har der været lange ventetider med hensyn til indhandling.

Og jeg håber så at Landstyret også kan tage hensyntagen til.

 

Med hensyn til indhandlingsmulighederne, ja selve indhandlingsmulighederne er ikke nok.

Og der er også behov for billigere grønlandsk mad i brætterne og en bedre reklamering i butikkerne og bedre priser i butikkerne.

Det er også glædeligt at samtlige partier går ind for, bort set fra

Partier går ind for tilskuds givning til fangerfamilierne. Ja når vi ser på Danmark så plejer vi at sige at landbruget får støtte på op til 80 milliarder kroner.

Ja vi der bor her i Grønland - vi kan jo ikke blive landbrugere og avle isbjørne og hvalrosser m.v.

Derfor vil jeg opfordre til at vi også udmelder om faktiske forhold vi har. Vi har jo ingen skove og mulighed for at kultivere jorden så vi der lever her i generationer. Vi må ty til de naturgivende ressourcer.

Og det skal vi kunne bruge for udlandet i forbindelse med vores eksport.

Således at vi udelukkende ikke kun bruger NAMCO således også at Amerika kan få en bedre forståelse for disse ting.

I 1. indlæg kom jeg ind på restriktioner. Selvfølgelig vil der være restriktioner på baggrund af de faktiske forhold. F.eks. fuglebestande som er til stor nytte for fangerfamilierne og kødforsyningen for Tunu og Avanersuaq og Upernavik.

De er ellers blevet udelukket, men heldigvis, så har lovgivningen blevet til lemmet til således at de kan få til deres husholdning.

Og så har Landstyret også ved at fastholde deres politik kunne give disse fangerfamilier denne mulighed.

Med hensyn til joller og forskellige husdyr og tilskuds givning hertil, så kan man ikke komme udenom det, hvis vi skal give fangerfamilierne bedre muligheder.

I forbindelse med anskaffelse af forskellige fartøjer. Derfor vil jeg opfordre til at vi i forbindelse med forhandlingen af de dyr vi bruger, at lovgivningen er sammenhængende vi skal dog understrege at man i EU også sker et større fangst – også andre lande - som videre sælges.

I denne forbindelse kan man f.eks. sælge elg kød for eksempel. Derfor kan vi måske bruge disse tilstande til at finde huller i lovgivningen inden for EU, som vi så kan udnytte.

Ja, 5 kilos pakker til Danmark f.eks., det kan man også bruge i denne sammenhæng.

Med hensyn til KNAPK og med hensyn til deres servicering af ICC og KANUKOKA og deres embedsmænd - ikke engang er til stede - så ligesom forslagsstiller Ole Thorleifsen kom ind på at der næsten kunne være pressedækning men nogle af disse folk er på rejse.

Ja, de burde næsten være med her i salen og så høre på os.

Således at vi også kan samarbejde om de emner vi beskæftiger os med, det er ikke kun Landstyret der skal kunne pålægges et arbejde, derfor vil jeg ikke undlade at nævne disse også i denne sammenhæng.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut

Den næste er Jakob Sivertsen, Atassut.

Og efterfølgende Finn Karlsen, Atassut det bliver ganske kort.

Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.

Udover i jeres ordfører så sagde Agathe Fontain at fangererhvervet - det er også noget der skal læres. Og sagde en medarbejder ikke kan tage på fangst tur, det er ikke helt korrekt.

Så må jeg lige udtale at når folk mister arbejde så vil de ikke blot stå i hjørnerne og derfor

Går de til fangst.

Og hvis det Agathe Fontain sagde at hvis man først skal have en uddannelse derom – så vil de også få udskudt deres egen selvforsørgelse.

Men også fordi - det er også korrekt at man ikke kan komme udenom fangerskole i fremtiden fordi der er tale om en barsk natur.

Jeg sagde at folk i fangererhvervet ikke blot står med hænderne i lommerne, men har nogle biindtægter ved fangst og fiskeri ved siden af.

Og med hensyn til sælskindstilskud og om at det ikke kan fortsættes, det kan vi ikke i princippet gå ind for.

Med den stade vi er nået i fangererhvervet er så alvorlig at man ikke kan undvære tilskud til sælskind.

Men selvfølgelig når priserne på sælskind bliver bedre end i dag, så finder vi jo alle sammen som vigtigt, at der skal være en rentabel drift på indhandling af sælskind.

Og afslutningsvis med hensyn til Landstyret forelæggelse og da vores udmeldelse også fra vores side er meget klart - det er meget taknemligt også at vi er kommet ind i en meget klar besvarelse til mit forslag, det vil jeg også rette en stor tak til.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut

Så er det Finn Karlsen, Atassut.

Og efterfølgende Per Berthelsen, Demokraterne.

Finn Karlsen, Atassut’s ordfører.

Først til forslagsstillerne til forespørgselsdebat så kan jeg sige tak til, at man har lagt mærke til vores bemærkninger.

Og især til Jens Napaattooq og Ruth Heilmann at de har haft en god forståelse for vores bemærkninger.

Og her med hensyn til fangernes økonomi og deres vilkår og deres lettelser, så har 5 forskellige debattører kommet ind på nogle forskellige ting ud over skindindhandling.

At man end ikke behøver at lave undersøgelser, at man baner vejen for en forbedret økonomi, og at man så kan opnå dette.

Vi sagde bl.a. her at f.eks. Ittoqqortoormiut fjorden eller Scoresbysund fjorden - det tog vi som et eksempel at man kan gennemføre forsøgsfiskeri der.

Det er ikke kun der, men der er også Thule og andre steder.

Men de tidligere undersøgelser resultater de har afstedkommet de har været utilfredsstillende. Fordi det blev bl.a. sagt at det kun udenlandske fiskeri der fisker i Østkysten. Men at vores fiskere og fanger ikke får så meget ud af det.

Gad vide, hvor mange gange vi har sagt dette i denne talerstol.

Derfor er der behov for noget andet analyse for at give disse muligheder.

Med hensyn til turismen og det der blev nævnt at f.eks. jollerne kan sejle med turister. Der er mange strenge krav i denne forbindelse.

Hvis man skal have tilladelse til sådan nogle. Så skal man have sådanne og sådanne udstyr – så kan det ikke betale sig at have biindtægt ved turisterne.

Men heldigvis så er der mange der overgår til outfitter erhvervet og det er i stor fremgang også i yderdistrikterne.

Men med hensyn til de fangst dyr som vores fangere fanger, så plejer jeg flere gange at påpege, at vi ikke spiser nok disse, det er også helt korrekt. Det har også bl.a. udgangspunkt i, at gad vide havde det er vi har spist siden vi var børn.

Og derfor med hensyn til at man spiser grønlandske provianter, det er meget lille.

Da jeg er opvokset i et fåreholderdistrikt så spiser jeg meget lammekød.

Derfor siger jeg ikke kun engang, at både børnehaver og vuggestuer bør forsynes med grønlandske madvarer.

Så kan vores fangererhverv også blive afhjulpet økonomisk på denne måde.

Fordi jeg også er fuldstændig enig om, at der også er nogle der gennemfører grønlandsk proviant i børnehaverne og vuggestuerne, selv de små danskere når de kommer hjem så vil de helst spise grønlandsk proviant.

Men at der er en større og generelt udnyttelse jeg mener – jeg håber at man på en eller anden - det er Ane Hansen sagde at man hos vores nabolande på den anden side.

At man betaler fangerne til at tage på fangst til at kunne bespise deres ældre.

Det kan vi også udnytte med hensyn til vuggestuer og børnehaver og alderdomshjem.

Vores ældre i alderdomshjem, de kan ikke kun være grønlandsk madvarer. Og med hensyn til vores efterkommere og med hensyn til en større udnyttelse eller forsørgelse af børnehaver og vuggestuer, så kan vi i denne forbindelse bidrage økonomisk til fangererhvervet.

Ruth Heilmann sagde at Inuili har deltaget, men det er desværre ikke helt korrekt.

Men formålet var ellers der da man oprettede Inuili i 1999, at den bør kunne danne grundlag for at vi får udbygget og udviklet grønlandske varer, men det er desværre ikke helt korrekt. Men jeg håber på at nu er politikkerne blevet mere opmærksomme, fordi den er ikke gavnlig på grønlandsk madvareområdet.

Det er et uddannelsessted. Der var ellers tænkt på at man skal kunne spise mere grønlandsk.

Det kan være at Ruth Heilmann har lige taget en fejltagelsen på det hun sagde og jeg kommer lige med en rettelse.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut

Den næste er Per Berthelsen, Demokraterne.

Og efterfølgende Landstyreformanden.

Per Berthelsen, Demokraterne.

At man vil gøre grin med Demokraterne og at man vil sige sådan noget – det er ligesom om at arbejder så meget for den, at man træder over på hinanden ud fra den meget korte fremlæggelse fra Demokraternes side.

Og hvis vi skal sige korrekt og det skal vi også gøre.

Så er Demokraterne i blandt partierne vistnok de eneste, som overhovedet ikke har skyld i at fangerne har dårlige vilkår.

For Demokraterne er kun et år gamle, alle andre er op til 25 år gamle partier.

Siden dengang jeg var uinteresseret i politik, så har der været debatter om de dårlige vilkår fangerne lever under. Det har jeg hørt.

Og nu hvor man er blevet overrasket over det, det er ikke anderledes end det jeg har hørt dengang.

Demokraterne er meget realistiske og de er også vidne om at henhold til frihed og den debat ikke kan have en beslutning efterfølgende.

Landstyret sagde meget klart i forbindelse med åbningstalen at fangernes vilkår – og at der bør gennemføres en stor undersøgelse af dette.

Det tog Demokraterne med kyshånd imod, og på vej så dukkede der en hel masse andre om - som og uden at kunne komme med noget der kan afstedkomme ballade om, så har de været tilbageholdende fordi, man vil hellere se frem til det Landstyret har kommet til at fremkomme.

Jeg er også overbevist om Demokraterne at hvis de har udtalt sig om vedrørende fangerne så vil der også være en reaktion fra fangernes side.

I behøver ikke spilde tiden til det, fordi I ikke har kendskab til det. Men nu at man er tilbageholdende hører på dem der har størst viden på det, så angreb man dem alligevel.

Derfor kan man ikke forstå den femgangsmåde man har brugt over for Demokraterne.

Fra Demokraterne s side med hensyn til fangernes vilkår, og at så vil vi ikke bruge fangerne som et valgflæsk i en valgkamp.

Fordi det er meget forhånende at vi end ikke har hørt, at der er nogle fangere hvor deres ører er blevet slidt af.

Derfor skal vi blot fra Demokraterne sige at Landstyrets udmelding om en socioøkonomisk analyse og at der med er det der skal bane vej for en mere realistisk vej, og når vi så ser på dem så vil vi arbejde mere aktivt og målrette.

Og det er den samarbejde vi gerne vil have, fordi vi fra Demokraternes side finder det vigtigt at på hvilket som helst områder, så er det jo en helhedsløsning vi altid skal efterstræbe.

Og ikke kun lave nogen lappeløsninger.

Derfor med glæde at Landstyremedlem for fiskeri og fangst har vurderet realistisk Demokraterne s udmelding, den siger jeg tak for.

Og min tilsagn i den forbindelse er at når vi har haft fremsat noget så vil vi være med i samarbejdet. Med en mere målrettet og godt – således at vi kan opnå forbedrede vilkår for vores fangere.

Og vi skal nok være med i dette arbejde.

Jeg glemmer aldrig at der var nogle af ordførerne her som også deltog sidste år

at vi – mig og hr. Jakobsen der i en hård tid om vinteren, omkring fangernes lettelser i forbindelse med Jakob Sivertsens løsningsforslag - så var jeg den eneste der støttede hans forslag og udtalte mig herom.

Og derfor er der ikke mangel på den vilje og vi skal være med i debatten.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ud fra landstyret fremlæggelse så er det efterfølgende Ole Dorph.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut. Tak.

Jeg havde ellers ikke regnet med at komme med et langt indlæg omkring fangernes vilkår.

Jeg mener at det er lidt vanskelligt at man har en så lang debat hvor man er enige i.

Grund til at jeg vil komme med bemærkninger om det Ruth Heilmanns forslag omkring udvikling og udbygning på fangerdistriktsområderne.

Fordi, i vores besvarelse sagde vi klart at man i bygderne og yderdistrikterne at der sker en udvikling og udbygning så vil Landstyret så vidt muligt arbejde aktivt for det.

Og at der afholdes et bygdeseminar det er den målsætning vi har.

Og jeg håber så på, at man i dette seminar så vil vi få nogle tanker og input som vi kan bruge i det videre arbejde.

Selvom vi er vidner om at de problemer der findes i bygderne og yderdistrikterne, men her er det at bygderne selv deltager i dette seminar og det er så den hensigt man har. Så regner vi med at man vil kunne tage et skridt fremad.

Her i Landstyret har så hensigt at bygdebeboerne selv får udformet det med seminaret. Selv tilrettelægger hvordan debatten skal foregå.

Men selvfølgelig vil Landstyrekoalitionen i fællesskab få vurderet, hvordan seminaret kan blive tilrettelagt og vil komme med forslag om i tæt samarbejde med bygdernes forening.

Om hvilken udformninger der skal tages i fremtiden med hensyn til bygderne og yderdistrikterne.

Og jeg skal ikke skjule og udtale at der er gennemført flere bygde konferencer, og at vi så vidt muligt ikke gentager disse der er blevet. Men at man så vidt muligt afholder en konference med hensyn til at tage et nyt skridt fremad.

At det er den indstilling vi har.

Og i forbindelse med tilrettelæggelsen af bygderne så kan man overhovedet ikke komme udenom kommunerne, fordi kommunerne også har en stor forpligtelse for deres bygder.

Og at vi også må inddrage dem i stort omfang. Med hensyn til kompetence for bygder og en reform på det område. Fordi alt kan jo ikke blive tilrettelagt fra centralt hold.

Man bør give kommunerne en større forpligtelse til at kunne deltage i en videre udbygning af bygderne.

Men selvfølgeligt de afsatte midler vi er viden om det er meget afgørende hvor store de er.

Men hvis man skal lave nogle gennemførsler og hvis man skal få den tilrettelagt, så er vi også vidner om at det også kan tilrettelægges til billige priser.

Vi har planer om det kommende seminar at borgerne og ikke kun ud fra borgerne og også bygdebestyrelser men det er hele bygdebefolkningen vi vil kunne fremsætte dvs. lærere, sundhedspersonale, fangere, fiskere lønmodtagere og ikke mindst at få afklaret sociale forhold. Og afklaret uddannelsesforhold og at man diskuterer disse i stort omfang, der er den plan vi har lagt.

Og medhensyn til de daglige levevilkår og især på boligområdet og at man får forbedret mulighederne dertil, det kan man ikke komme udenom.

Fordi der er mange bygder som blandt andet bebor i uforsvarlige huse, hvor der er mange familiemedlemmer der samlet i små huse i mange gamle og forældede huse.

Så kan der også bo mange mennesker i sådan nogle huse, disse skal have så gode muligheder som muligt, ligesom alle andre, det er en forpligtelse for os alle sammen.

Og Landstyret har viljen til at få løst disse og deltage i arbejdet.

Jeg er også vidner om at det tidligere Landstyret aktivt har arbejdet for at løse disse problemer.

Men det er ikke sådan at man alene ved et seminar så kan man få løst alle problemer. Hvis disse skal løses så skal vi komme hinanden ved og under seminaret.

Ligesom bygdebeboerne må kræve overfor sig selv stort, for at få overvundet disse problemer.

Jeg er også overbevist om at de har viljen til at kunne deltage.

Og at de har forslag klar – mange forslag klar, fordi de plejer at komme med nogle udmeldinger her.

Hvis jeg skal komme lidt ind på fangererhvervet vilkår så kom man bl.a. ind på sælskindspriserne.

Man skal også huske på at fangerne selv har en forening. Og den forening har jo en forpligtelse at arbejde for deres medlemmer har gode vilkår.

Her kan vi ikke direkte have en påvirkning på sælskindspriserne og det er også vidt muligt organisation og Royal Greenland der internt skal løse disse og det er meget afgørende for os alle sammen.

Og medhensyn til at organisationerne som også er et stort bagland KNAPK og andre fangerforeninger og ikke mindst kommunerne, er jo også med i denne debat oplæg.

De har også stor forpligtelse til at samarbejde og være med i arbejdet for at få forbedret befolkningsvilkårene.

Det er ikke sådan at man fra centralt hold fra Landstingets side tager beslutning om disse.

Med jeg skal med glæde udtale at det nævnte organisationer - så har man et tæt samarbejde fra Landstyrets side, således at man så vidt muligt får lagt problemerne til minimalt niveau og selvfølgelig får de ikke opfyldt alle deres krav.

Og det har vi også flere beviser på i en årrække.

Medhensyn til partierne og deres udmeldinger som blev besvaret af Landstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst dem vil jeg ikke kommentere.

Men jeg kan også ligge mærke til at der er stor enighed. At man så vidt muligt får vendt fangervilkårene i den rigtige retning.

Og her har jeg allerede sagt at jeg er forundret over at for lang debat fordi alt er vi jo enige i, og for ikke at forhale tiden så stopper jeg foreløbig her og jeg håber på at analysen af fangernes vilkår – når den er blevet afklaret ar danne enighed i og ønske om støtte vil blive udmøntet til den tid

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den sidste ordfører har sagt at Landstyrets klare besvarelser allerede er blevet omdelt og man har også fået dem kommenteret.

Og derfor da debatten jo vil fortsætte så vil jeg ønske at hvis der er tale om nogen tillæg som man har glemt - det er det man skal komme op snakker i munden på hinanden.

Så er det Ole Dorph og efterfølgende Ruth Heilmann.

Ole Dorph, Siumut’s ordfører.

Tak for en meget kort bemærkning.

Hvis vi ser tilbage til 1940- 50’erne så er over 60 % af befolkningen her i Grønland bosiddende i bygderne.

Nu er det kun nede på 9 % der bor i bygderne og Inuit Ataqatigiits ordfører har også været inde på hvor mange erhvervsfangere der har været og hvor antallet er på nuværende tidspunkt.

Det er så altså en udvikling, den foregår til stadighed, hvis vi vil modsiger os hvis vi modsætter os denne udvikling.

I 70’erne kan vi huske at nord for Nuussuaq i Uummannaq og Upernavik kommunerne så er livet helt anderledes. Det var fangererhvervet der dannede grundlaget – der var livsgrundlaget. Dengang begyndte udviklingen at gå imod fiskeriet og vi kan se denne ændring i løbet af de sidst 25 år. Det er altså denne udvikling vi skal ikke prøve på at indføre for yderdistrikterne.

Hvis vi bliver ved med at fokusere på fangererhvervet så vil tilstandene ikke ændre sig.

Medhensyn til vores medgrønlændere i Ammassalik, Scoresbysund og Qaanaaq - det skal vi prøve på sætte på de skinner vi har kørt igennem.

Jeg kan sige at vi i 90’erne så var der nogle fra Ilulissat der var i Tasiilaq og Illoqqortooq og Qaanaaq for at oplære i fiskeriet også i Canadas nordlige områder.

Og for ikke så mange år siden så var der nogen fra Tasiilaq som kom for at lære fiskeriet, men det har ikke medført yderligere resultater.

For ikke så længe siden her i salen i forbindelse med vores debat om erhvervsfremme at vi kom ind på disse muligheder.

Et af emnerne var at forsøgsfiskeriet skal optimeres.

Fra Kap Farvel og op til Mesters vig hvad findes der af fiskearter der.

Det er det første område vi skal undersøge. Når vi kan sige hvad bestand der er så kan vi efterfølgende begynde at overgå til fiskeri.

Vi kan ikke blive ved med at snakke her i salen. Vi kan tage en diskret nødvendighed.

Ja det er nok det østgrønlænderne bare venter på.

Jeg kan heller ikke komme ind på at vi er inde for uddannelse.

Uddannelse opkvalificerer mennesket i forbindelse dets opvækst, det kan vi ikke komme udenom.

Vi må forbedre uddannelsen i yderdistrikterne.

I sidste uge var vi også inde på – snakkede vi om arbejdsformidlingen, da vi snakkede om den nye forordning.

Og hvis den bliver vedtaget så bliver Grønland en arbejdsplads, således at et menneske uanset bostedet, hvis vedkommende ikke kan få arbejde i sin hjemkommune så kan vedkommende flytte til et sted hvor der er bedre muligheder. Det er også det vi her i Landstinget skal tage stilling til i den nærmeste fremtid.

Med hensyn til vores egen selvforsyning – hvis vi ser på kødforsyningen så er vores selvforsyning på 22 %, i Island et eller andet procent, og 37 % i Danmark.

Vi må tage denne beslutning for at forbedre denne status.

For derved for også at fangererhvervet som ikke har så mange mennesker kan forbedre deres levevilkår.

Og for de igangværende sager så skal de ikke overlappe hinanden så må vi gøre således, at vi skal give disse mennesker en bedre fremtid.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Nu er det Ruth Heilmann, Siumut for en kort bemærkning.

Dernæst er det Finn Karlsen.

Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.

Jeg siger tak Landstyreformandens bemærkninger i sin besvarelse det skal ikke undre nogen ar der har været en større debat her i salen.

Ja det er utvivlsom i forbindelse med denne konference så vil i 2-3 dag – så vil man også blive skuffet over enten med hensyntagen til de emner man kan drøfte der.

Finn Karlsens bemærkninger Inuili, hans bemærkninger om Inuili det tager jeg vel godt imod.

Ja, så vidt jeg ved med hensyn til Inuili er minimale.

Med hensyn til Inuilis virke indtil dato, så er det lige som om at der skal skrives en rapport.

Med hensyn til genetablering af Ernærings rådet, så har jeg fundet det væsentligt at der skal være en repræsentant fra Inuili, således at vi derved også kan påvise at vi har sunde kostmuligheder og hvordan tilberedning der kan være, også en ungdommelig tilberedning af madvarerne, det er det jeg har tænkt på.

Jakob Sivertsen kom også ind på, ja med hensyn til ungdommen der ikke har fulgt med i fiskeriets og fangererhvervets udvikling, så når man altså er interesseret det er uddannelser også meget væsentlige i denne sammenhæng.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Finn Karlsen, Atassut.

Derefter Gudmann Rasmussen.

Tak for en kort bemærkning.

Finn Karlsen, Atassut’s ordfører.

Landstyreformandens udtalelse er rigtig.

Ja, vi kan ikke fastsætte sælskindspriser her, det skal jo ordnes gennem forhandlinger.

Men eftersom vi snakker hele tiden om at sælskindspriserne er for lave, hvorfor skal vi hele tiden snakke om dem når vi ikke kan tage en beslutning her.

I den forbindelse fremsætter vi et spørgsmål.

Selv indhandlingsformen er blevet ændret ferske skind der kan indhandles og hvor man tidligere har et stort arbejde med at styre penge.

Men i forbindelse med samarbejdet i Ammerivik så blev det klart at disse forsøgsindhandlede skind stadigvæk kører.

Kvaliteten er meget bedre i forhold til de tørrede skind, det er derfor vi har sagt, hvis de ikke bliver ændret, så må fangerfamilierne til stadighed må arbejde meget hårdt med hensyn til tørring af sælskind og fordi de til stadighed er dyrere.

Kan vi ikke vende problemet om

Man skal bare skrabe skindet og så indhandle det.

Det er metoderne der eventuelt kan ændres det har vi nogle spørgsmål om.

Ja, jollefiskerne langs kysten har mange forskellige vilkår og deres økonomiske vilkår er meget forskellige.

For eksempel i hellefisk områderne så har de en meget bedre økonomi i forhold til andre steder på kysten.

Det er alle disse forhold vi generelt ikke har drøftet her. Også fordi vi i forrige år har sagt om det i vores forslag at jollefiskernes økonomiske vilkår er meget ringe i sydligere del af Grønland.

Vi er også bekendt med også der findes nogle mennesker som gerne gør det godt, men jollefiskerne får også problemer i forbindelse med vejrliget - derfor er det flertallet her i salen indstiller at ESU ordningen skal afskaffes i dele af Grønland for derved at kunne give bedre muligheder for de andre.

Til allersidst Ole Dorphs bemærkninger helt rigtige – vi kan ikke have- bare stoppe til der bare for at få dem til at være fangere, det er derfor vi har nævnt 5 forskellige muligheder.

Dengang da menneskene var fangere de efterstræbte og fulgte efter fangst dyrene, nu har vi en standpunkt hvor vi ligesom bare er blevet afventende, selvom økonomien er meget meget dårlig,.

Vi må tage erhvervs udviklingen mere alvorligt tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Gudmann Rasmussen

Og efterfølgende Jens Napaattooq

Jeg skal sige at vi stopper debatten her klokken 18.00.

Gudmann Rasmussen, Atassut.

Jeg plejer at udtale mig ganske kort.

Først vil jeg rette tak til Ole Dorph fordi han brugte ordet her lige før; at det man plejer at diskutere her i denne sal, og det er nok. Du har ret i den henseende.

Landstyreformanden sagde at jeg finder det meget vanskelligt at modsige, fordi han brugte ordet to gange, at når der er så stor enighed at der er sådan en stor debat.

Hvad er grunden til det.

Der er nogle der bor her som har siddet i meget lang tid i Landstinget, og disse har så kommet ind på disse problemer med hensyn til de ældre og handicappede, man kom også ind på – også med hensyn til de emner man behandler, gad vide hvor mange ord der er blevet brugt og hvor mange papirer der er blevet brugt til dette emne. Og hvad er svagheden i den.

Vores eneste svaghed er at der bliver fremsat mange gode ideer overfor samfundet fra Landstinget.

At man har en målrettet målsætning.

Og det er det at vi ikke bliver ikke får realiseret, og det er så vores problem.

Der bliver fremsat mange gode nye meninger der ikke har nogle nyheder, som f.eks. så er nyhed, men al disse ord og lyd den har jeg hørt tidlige, der blev fremsat her fra denne talerstol.

Vores svaghed er at vi har ikke klar målrettet målsætning.

 

Og derfor med hensyn til det kommende seminar hvis de har et godt grundlag så vil vi nok endelig tage et skridt fremad.

Fordi der er alt for meget vi kun diskuterer, vi kender hvad samfundsproblemerne er

Det er klare løsningsmodeller som vi har mangel på.

Jeg mener det er det vi bør huske på.

Og med hensyn til Per Berthelsen så må jeg også udtale at han nævnte Jakob Sivertsen, at da tilskud til fangerne var lige ved at være udtømte, så sagde jeg at man kun skal bruge disse tilskud, udelukkende til fangerne, set er vist det Per Berthelsen.

Hvis og såfremt man havde givet midler til alle fangerne så vil der også være meget vanskelligt at indhandle skind fra fangerne.

Jeg er også meget glad for at han kom ind på at vi nu har spist så meget lammekød, at vi ikke har noget lam fra fårenes side.

Og at vi så spiser så meget lammekød det er jeg meget taknemmelig og glad for.

Jeg kom på ind på at siden vi startede denne samling og til slutning, det er lige præcist det emne som vi gentager og gentager hele tiden. Det er alt for mange og vi vil blive alt for trætte.

Og vores svaghed er at vi ikke har en meget klar målsætning, som vi skal arbejde hen mod.

Og det er så det der bliver forhalende i stort omfang i Landstingssamlingerne.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Jens Napaattooq, for en kort bemærkning.

Jens Napâtôq, forslagsstiller, Siumut.

Tak.

Det bliver ganske kort.

Med hensyn til det der blev fremsat der skulle lette fangererhvervets vilkår som Landstyret tager vel imod, at man har nogle små forhindringer, og som har givet dårlige vilkår for fangerne.

Og det er det vi har diskuteret om. Og de gode målsætninger som nu bliver fremdrevet og hvor der er ret så stor opbakning til.

Så er det ret så skuffende at Demokraterne begrundede i at - hvem der er der har skylden til at vi har disse problemer. Det er sådan nogle udsagn fra Demokraterne.

Men jeg mener at man fra denne talerstol så er det Akulliit Partiiat og Siumut og

nu Demokraterne han har været i disse partier - så har han også været i mange år i sådan nogle politiske debatter.

Men han har selv fra denne talerstol sagt - at han brugte vin som et eksempel; at vinen bliver svagere i og med at den bliver skiftet til andre flasker.

Jeg mener det er at hans kommentarer det bør gå til ham selv.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dermed er denne debat slut og dermed er også mødet slut for i dag.

 

Ullut ataatsimiiffiut aqqarneq aappaat, Sisamanngorneq ulloq 20. november 2003, kl. 13:00

Oqaluuserisassani immikkoortoq 2

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq. Ullumikkut oqaluuserisassatsinnut tunngatillugu oqaatigilaassavara immikkoortoq 66 aamma 85 oqaluuserisassaniittut Naalakkersuisut kissaateqarnera najoqqutaralugu ullumikkut oqaluuserisassanit kingullinngortinneqarnissaat siunnersuutigineqarmat. Tamanna naatsorsuutigaara akuerineqassasoq. Akuerineqarpoq.

Imm. 17 Naalakkersuisunut apeqqutit taakku siulliullugit ingerlatissavagut. Taavalu apeqquteqartussaq siulleq Naalakkersuisunut apeqqut: Inissiani attartortittakkani A/S INI-mit aqunneqartuni ineqarnermut akiliutinik qaffaanermi tunngavigineqartut Naalakkersuisut nassuiaateqarfigisinnaavaat, tassungalu ilanngullugu nassuiaatigalugu ilaatigut kiassaateqarfimmik iluarsaaneq taarsersuinerlu ineqarnermut akiliutip aalajaangersaavigineqarneranut sunniuteqartarnersoq. Taamak apeqquteqarpoq Inatsisartunut Ilaasortaq Ruth Heilmann Siumut. Takassa.

Ullut ataatsimiiffiut aqqarneq aappaat, Sisamanngorneq ulloq 20. november 2003, kl. 13:02

Oqaluuserisassani immikkoortoq 17

Naalakkersuisunut apeqqut: Inissiani attartortittakkani A/S INI-mit aqunneqartuni ineqarnermut akiliutinik qaffaanermi tunngavigineqartut Naalakkersuisut nassuiaateqarfigisinnaavaat, tassungalu ilanngullugu nassuiaatigalugu ilaatigut kiassaateqarfimmik iluarsaaneq taarsersuinerlu ineqarnermut akiliutip aalajaangersaavigineqarneranut sunniuteqartarnersoq.

(Ruth Heilmann)

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ruth Heilmann,apeqquteqartoq, Siumut.

Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matu-muuna saqqummiuppara:

Naalakkersuisunut apeqqut: Inissiani attartortittakkani A/S INI-mit aqunneqartuni ineqarnermut akiliutinik qaffaanermi tunngavigineqartut Naalakkersuisut nassuiaateqarfigisinnaavaat, tassungalu ilanngullugu nassuiaatigalugu ilaatigut kiassaateqarfimmik iluarsaaneq taarsersuinerlu ineqarnermut akiliutip aalajaangersaavigineqarneranut immikkut sunniuteqartarnersoq.

Ullumikkut najugaqarfinni ineqarnermut akiuliutit Inissiani A/S INI-mit aqunneqartuni ineqarnermut akiliutinik qaffaasarnermi periuserineqartut assigiinngisitaartuusut paasinarmat nassuiaatigineqarnissaat kissaatigaara. Ilaat kiassaateqarfinnut immikkut akiliisarput, ilaalli taamaaliussanatik. Ilaat oqartarput inissiani nutaanngitsuni ineqarnertik pissutigalugu akisunerulertartoq.

Ilanngullugu aamma kiassaateqarfik kissarsuutaajarsimatillugu najugaqartut akiliutaannik qaf-faanermik kinguneqartinneqarsimasoq. Kangaamiuni ukioq manna misigineqartup aamma nassu-iaatigineqarnissaa, ilumut taamatut iliorneq pissusissamisoortuunersoq nassuiaatigeqquara, tassami Bÿ221 ukiut 50ÿsinnerlugit atuutereersimalluni kiassaataajarsimavoq ilami atuunnermini imminut akilersimareerluinnarsimassasoq kialluunniit takusinnavaa. Najugaqarfik taanna ukiorpassuarni najugaqarfiusimavoq inuisalu ukiorpassuarni akiliuteqartarnermikkut kiassaateqarfiup taarserneqarnissaa aamma tassuunakkut isumagereerlugulu matussusereernikuusimassagaluarunar massuk. Qujanaq.

Ataatsimiinnermi aqutsisoq, Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamatunnga akissuteqassaaq Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Mikael Petersen,Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Ingerlaannaq una oqaatigilara: Namminersornerullutik Oqartussat kommuunillu inissiaataanni attartortittakkani aningaasartuutaasartut tamarmik attartortunit akilerneqartartussaapput. Tassa aningaasartuutaasartut sunut tamanut tunngasuusinnaapput, soorlu aserfallatsaaliinermut, eqqiluitsuutitsinermut, aputaajaasarnermut, aserorterisoqarsimanerata kingunerisaanik iluarsaassinernut iikkanullu allattukkanik piiaanernut, illutaasut ilaannik taarsersuinernut, imaluunniit teknikkikkut ikkussuunneqarsimasunik aserfallatsaaliinernut nutarterinernullu.

Ineqarnermut akiliut ullumikkut pingasunut aggugaasimavoq.

Siullermik inigisaqarfiup ingerlanneqarneranut ininik attartortut akileeqataasartussaapput, soorlu sillimmasiissutinut, eqqiluisaarnermut, aputaajaasarnermut, iluarsaassisarnernut annikitsunut aammalu ingerlaavartumik aserfallatsaaliinernut kiisalu inigisat aqunneqarnerannut.

Aappassaattut ininik attartortut akileeqataaffigisartagaat tassaasarput aserfallatsaaliinissanut pilersaarusiorneqarsimasunut piffissallu ilaani pisartunut aningaasanik immikkoortitsisarneq. Pingaartumik taamaattut tassaasarput illuutit qalipaneqartarnerat, pequtit, teknikkikkut atortulersuutit illuutillu ilaat annertunerusut.

Pingajussaanik kingulliullugulu attartortut akiliuteqaqataaffigisartagaat tassaavoq inigisanik piginnittumut aningaasatigut pissarsiassat. Aningaasatigut pissarsiassat ukiumut 1,5%ÿiusut Nationalbankip ernialiuttagaanut 2,0%ÿiusumut naleqqiullugu annertugisassaanngitsutut oqaatigisariaqarpoq.

Attartornermut akiliutip saniatigut attartortut ilaasa aamma kiassarnermut akiliutissaq akilertagassarisarpaat. Tamanna pisarpoq kiassaateqarfinniit kiassaanerit ingerlanneqartaraangata, tassa imaappoq inigisaq nammineerluni kiassartuunngikkaangat. Attartortitsisoq kiassaateqarfinnut ukiumut tulliuttumut siumut aningaasatigut missingersuusiortarpoq. Aningaasatigut siumut missingersuutit tunngavigalugit attartortut kiassarnermut akiliuteqartinneqarallartarput, taakkulu tassa kialiornermut kiammillu siammarterinermut aningaasartuutaasartunik matussutissiissutigineqartarput.

Ukioq naagaangat kialiornermut aningaasartuutaasarsimasut tamakkerlutik naatsorsuusiorneqartarput, attartortullu ataasiakkaat akiliivallaarutigisimasaminnik utertitsivigineqartarput, imaluunniit akiliinikissimagunik akiliiseqqinneqartarlutik.

Tassalu taamaalilluni kiak ineqarnermut akiliummut ilaasuunngilaq, kisiannili ineqarnermut akiliummut peqatigitillugu tiguniarneqarsinnaasarluni. Kiammik pilersuinermut kialiornermut, kiammik siammarterinermut aqutsinermullu aningaasartuutaasartut tamakkerlutik kiassaateqarfinnit kiammik pilersugaasartunut aaniarneqartarput. Taamaattumik kiassaatit uunnaavianik iluarsaassinermut taarsiinermulluunniit imaluunniit kiassaateqarfimmut ikkussinermut aningaasartuutaasartut ineqarnermut akiliummut sunniuteqartanngillat, taamaallaalli kiassarnermut akiliutaagallartartunut kisimi.

Ilisimatitsissutigisinnaavara Kangaamiuni Bÿ221ÿmi kiassaateqarfiup tamakkerluni iluarsaasÿsiviginiarneqarnera massakkorpiaq ingerlanneqarmat. Iluarsaassiniarnermut ilaatigut ilaatinneqarput:

Nutaamik kiassaatinut uunnaavittaarnissaq kiassaassusiliinissarlu kiisalu tankimiit uulia atorlugu kiassaammut uuliap aqqutaanik ikkussuussinissat.

Pumpit nutaat, aqutsissut nutaaq, ammartartut nutaat, qorlorfiit ammallorissut aamma mingummik katersuiviit.

Tassa teknikkikkut qallunaatut oqariartaatsit kalaallisuunngortinneri ilaanni aamma eqqumiilaarsinnaasarput, taanna ilanngutilaarpara.

Aamma illorsuarmi kiassaatit tamarmik taarsersorneqarnerat, ruujorit kiammillu aqutsissutaasinnaasut ilanngullugit.

Naqqup ataani ataatsimoorluni uffarfiusartut sisamaasut iluarsaassivigineqarnerat.

Kiisalu VVS-imik iluarsaassinermut atatillugu innaallagialersuinerit qalipaanerillu.

Tassalu taamaalilluni attartortunut malunnaateqartunik pitsanngoriaateqartitsisoqartussaavoq. Tassalu pitsanngoriaatit taakkua attartortut siunissami akilersueqataaffigisariaqassavaat. Imanngilarli ilumut aningaasartuutigisartagaat qaffaneqarumaassasut. Atortoq nutaaq pilersuisinnaalluarnerusuunini pissutigalugu ingerlatsinermini aserfallatsaalineqarnerminilu akikinnerusussaassaaq. Taamatuttaaq naatsorsuutigineqartariaqarpoq kiammik aqutsissutaasinnaasussat ikkussuunneqarnerat attartortunut ileqqaartitsilernermik malitseqartussaajumaartoq.

Pisortat attartortittagaanni ineqarnermut akiliut sukkulluunniit imatut aalajangersaavigineqartartussaavoq, ineqarfiit ataasiakkaat isertitatik aqqutigalugit inissianik ingerlatsinermut pisariaqartunik aningaasartuutaasunik akiliisarsinnaasuussallutik. Ineqarnermut akiliutit qaffaavigineqarnerat sunaluunniit tunngaveqartitaasassaaq ineqarfiit ataasiakkaat aningaasartuuteqarnerulersimanerannik.

Ineqarnermut akiliutit qaffannerat pissuteqarsinnaasarpoq inuiaqatigiinni nalinginnaasumik akit qaffannerannik, avatangiisitigut piumasaqaatit akitsuutilluunniit allanngornerannik, akissarsiat qaffanneqarnerannik imaluunniit ineqarfimmi suliassatigut nammakkersuutit annertusinerannik. Piviusuuvoq ineqarfiit illutamikkut paarinerlugaasut aserorteriffigineqartartullu ingerlatsinikkut aningaasartuuteqarfiunerusarmata, tassa ineqarfinnut inuiaqatigiit pigisaannut naleqartunut paarinneqatigiittunut naleqqiullutik.

Piffissaq manna iluatsillugu paasissutissiissutigerusuppara Naalakkersuisut pingaartimmassuk ineqarfinni aningaasartuutaasartut akuersaarneqarsinnaasumik qaffasissuseqartitaanissaat. Taamaattumik pingaartuuvoq attartortut tamakkerlutik inigisaminnik paarsilluartuunissaat aammalu aserorteriffigineqartannginnissaannik paarinerlunneqannginnissaannillu qularnaarinnissimanissaat. Attartortut tassaapput ineqarfinnik pitsaasunik peqqinnartunillu immikkoortortaqarfinnut najugaqartut peqataaffigisaannik sunniuteqarsinnaalluartunillu siulersuisoqartunik pilersitsisinnaanernut sunniuteqarnerpaajusinnaasut. Taamannak apeqquteqartoq akissuteqarfigaara.

Ataatsimiinnermi aqutsisoq, Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Erseqqissaatigilaassavara suleriaaserput najoqqutaralugu aperisoq minutsinik sisamanik periarfissasqarmat. Naalakkersuisut akissutaat annerpaamik 6 minutsinik aamma sivisussuseqartussaammata. Taanna eqqaasitsissutigissavara aamma sulisuinut allanullu.

Jonathan Motzfeldt,Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ruth Heilmann apeqquteqartoq.

Ruth Heilmann,apeqquteqartoq, Siumut.

Naalakkersuisut akissuteqarnerat qujassutigaara. Aamma neriullunga aamma Kangaamiuni allagaqartoqarsimammat qangalili aamma neriullunga akineqarumaartut aamma taamaalillutik tassami toqqissisimanngillat taakani najugaqartut. Taamaattumik Naalakkersuisut tassani kaammattuinnassavakka akissuteqarnissannut.

Ilumoorami najugaqartut paaseqatigalugit taamatut iluarsaassinermi aamma ingerlatsinerit ingerlanneqarneranni oqartussaaqataanerat taanna aamma peqataatillugu pingaartumillu aamma ullumikkut ukiunilu kingullerni najugaqartut peqatigiiffii aqqutigalugit aamma ilisimatinneqartarnissaat aammalu oqaloqatigineqartarnissaat taanna Inatsisartuni pingaartinneqartorujussuusoq neriuppunga suli taanna annerusumik aamma Naalakkersuisut ullumikkut ingerlakkumaaraat. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt,Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni aamma apeqquteqassaaq Inatsisartunut Ilaasortaq Ruth Heilmann, apeqquteqaatigaa Naalakkersuisunut apeqqut. Iluarsaassineq pissutigalugu inissiamit attartukkamit allamut nuunnermut atatillugu qularnaveeqqusiissutinik akiliuteqartarnermik aqutsinermi periuserineqartartut Naalakkersuisut nassuiaateqarfigisinnaavaat.  Aamma

Inissiamut iserternermi ilaatigut qularnaveeqqusiissutinik akiliuteqartarnermi piumasaqaataasartunut tunngatillugu periutsit allanngortinneqarsimappat aammalu maleruagassat ersarissooqqullugit aqutsinermi periutsini allannguutaasimasinnaasut inatsisinut ilanngunneqarsimappat. Kiisalu Ilinniagaqartut inuuniarnikkut atugaannut atatatillugu ilinniagaqartut inissiamik atugassinneqartut qularnaveeqqusiissutinik akiliisarnerannut tunngatillugu Naalakkersuisut qanoq isumaliutersuuteqarsimanersut pillugu paasissutissinneqarnissaq kissaatigineqarpoq.

Ruth Heilmann takassa.

Ullut ataatsimiiffiut aqqarneq aappaat, Sisamanngorneq ulloq 20. november 2003, nal. 13:15

Oqaluuserisassani immikkoortoq 18

Naalakkersuisunut apeqqut: Iluarsaassineq pissutigalugu inissiamit attartukkamit allamut nuunnermut atatillugu qularnaveeqqusiissutinik akiliuteqartarnermik aqutsinermi periuserineqartartut Naa-lakkersuisut nassuiaateqarfigisinnaavaat.

Inissiamut iserternermi ilaatigut qularnaveeqqusiissutinik akiliuteqartarnermi piuma-saqaataasartunut tunngatillugu periutsit allanngortinneqarsimappat aammalu male-ruagassat ersarissooqqullugit aqutsinermi periutsini allannguutaasimasinnaasut inatsisinut ilanngunneqarsimappat.

Ilinniagaqartut inuuniarnikkut atugaannut atatatillugu ilinniagaqartut inissiamik atugassinneqartut qularnaveeqqusiissutinik akiliisarnerannut tunngatillugu Naalakkersuisut qanoq isumaliutersuuteqarsimanersut pillugu paasissutissinneqarnissaq kissaatigineqarpoq.

(Ruth Heilmann)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq,Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ruth Heilmann,apeqquteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Inissiamit attartukkamik nammineq piumassuserinngisamik nuutsitaanermi qularnaveeqqusiissutinik akiliuteqartarneq pillugu Naalakkersuisunut apeqqut.

Inissarsigaanni tassa dipositummip akileqqaarneqartarnissaanik piumasaqaatit allannguuteqarsimanersut paaserusunnarpoq. Ullumikkut atortinneqarnera qanoq aamma ingerlanneqarnersoq.

Aamma naammagittaalliuutigineqarmat najugaqarfinnut nuuttut ukioq ataasiunngitsorluunniit najugaqarfigereerlugu najugaqarfiup iluarsaannissaa peqqutigalugu allamut nuttariaqalersut aamma nutaamik qularnaveqqummut akiliuteqartinneqartarsimammata ilaqutariinnut oqimaatsorsiuutaasumik.

Aammalu ilinniartuunersiaqaannartut najugaqarnerminnut qularnaveeqqummik akiuteqartinneqartalernerat pissusissamisoortuunersoq tassami ilinniagaqarnersiutaannalinnut piumasaqaat sakkortuallaarsorinarmat.

Jonathan Motzfeldt,Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamatumunnga akissuteqassaaq Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Mikael Petersen,Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Inatsisartunut ilaasortap Ruth Heilmannÿip apeqqut massakkumut tunngassuteqarluinnartoq qaqippaa, tassami Namminersornerullutik Oqartussat inissianik attartortittakkanik arlalinnik maanna iluarsaassiniarsareruttulerput.

Aallaqqaammut erseqqissarluarusuppara attartortoq inissiarsuup najugaqarfimmi iluarsaanneqarnissaa pissutigalugu attartukkaminit anisariaqalerpat, taava Namminersornerullutik Oqartussat pisussaaffigilertarpaat attartortut attartornissamik isumaqatigiissummik eqqortitsillutik ingerlasut allamik initaartinnissaat. Tamanna pisinnaatitaaffiuvoq Inatsisartunit attartortunut pisinnaatitsissugitigineqarsimasoq.

Attartukkamut iluarsaanneqartussamut qularnaveeqqusiissummik attartortoq akiliuteqarsimappat, qularnaveeqqusiissutip aningaasartai tamakkerlutik attartortup inimik qimatsineranut atatillugu tunniunneqartussaapput. Inigisarli aserorteriffigineqarsimappat tunniussinnginnermi tamanna ilanngaatigineqartussaavoq.

Tassalu taamaalillutik attartortut iniminnik iluarsaanneqartussamik qimatsisussat tamangajammik qularnaveeqqusiissummik aningaasanngorlugit tunineqartarput. Attartortup Namminersornerullutik Oqartussat taarsiissutigalugu inissamik neqeroorutaat akuersaarpagu soorunalimi initaassamut nutaamut nutaamik attartornissamut isumaqatigiissusiortoqassaaq. Tamanna pisinnaatitaaffiuvoq attartortup pisinnaatitaaffigisaa, aammalu attartortitsisup eqqortinniagassaa. Peqatigitillugu attartortup nutaamik attartuligassamut qularnaveeqqusiissut ineqarnermullu akiliutissaq siulleq akilissavai.

Qularnaveeqqusiissummik akiliisarnissaq pillugu malittarisassat 2003ÿmi upernaakkut katersuussimanerminni Inatsisartut oqaluuseralugillu akuersissutigisimavaat. Qularnaveeqqusiissut tamakkerlugu ingerlaannaq attartortup akilersinnaanngippagu akilersuinissamik attartortoq isumaqatigiissuteqarfiginnissinnaavoq, tassalu qularnaveeqqusiissutip aningaasartai aggornernut angeqqatigiinnut 12ÿnut agguarlugit akilersorsinnaallugit.

Inuit ineqarnermut akiliummik tapiissutisisarnissamut aningaasatigut killissaliussat qulaanni inoqutigiittut isertitaqartartut akilersuinissamik isumaqatigiissuteqarfiginerini allaffissornertaanut akiliuteqartinneqartassapput. Akiliut ineqarfinnut ataasiakkaanut nakkartinneqartassaaq. Inuit ineqarnermut akiliummik tapiissutisisarnissamut aningaasatigut killissaliussat ataanni inoqutigiittut isertitaqartartut akiliummik akiliisinneqartassanngillat.

Eqqaasitsissutigineqassaaq ilaqutariit massakkut inigisamik iluarsaanneqarnissaa pissutigalugu taartitut inissaminnut isertertussat initoqqaminnut qularnaveqqusiissutaasimasumik tamakkiisumik utertitsivigineqartassammata.

Ilinniagaqartut inigisanut nalinginnaasumik attartukkaminnut immikkut ittunik malittarisassaqartitaanngillat. Attartortut ilaat aalajangersimasut, soorlu ilinniagaqartut attartortunut allanut naleqqiullutik immikkut ittumik ajunnginnerusumillu pineqartassagaluarpata tamanna nuanniitsumik assigiinngisitsilluni pinninnerussaaq. Apeqquteqartoq taamatu akissuteqarfigaara.

Jonathan Motzfeldt,Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqquteqartoq Ruth Heilmann.

Ruth Heilmann,apeqquteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Aamma qujavunga Naalakkersuisut akissutaanut aamma taanna uteqqiinnarusuppara najugaqartut tassa attartortut taamatut aamma inissiat iluarsaarnneqarnerini atugassarititaasut pillugit paasitilluarneqarnissaat taanna pingaartorujussuartut isigisariaqarmat. Tassa taamaattoqanngikkaangat taava naammagittaalliuutit annerujussuit saqqummertarmata. Taanna kaammattuutigerusuppara. Aammalu ilinniagaqarnersiutit ulluni kingullerni eqqartuleruttoratsigit aamma ilinniartut atugarisaat taanna ataatsimiititaliami aamma ilanngullugu eqqartorneqarnissaa paasilluarneqarnissaa tassuunakkut pingaaruteqartutut isigaara. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt,Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Mikael Petersen,Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Apeqquteqartumut ilanngullugu erseqqissaassutigilaassavara Naalakkersuisut pingaartimmassuk aamma ingerlakkusullugu ineqarnerup tungaatigut inatsisitigut malittarisassatigullu periarfissat pillugit paasisitsiniaarnerup ingerlanneqartuarnissaa.

Aammalu INI A/S suleqatigalugu tassuuna nukittorsaanissarput siunertaraarput.

Jonathan Motzfeldt,Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq apeqqut 112 Naalakkersuisunut apeqquteqaat Inatsisartunut Ilaasortamit Ole Dorphimit  Naalakkersuisut Kalaallit Nunaanni pinaveersaartitsineq pillugu qinersiviup atuuttup iluani suliniutit suut ingerlanniarpaat.

Ullut ataatsimiiffiut aqqarneq aappaat, sisamanngorneq ulloq 20. november 2003, kl. 13:23

Oqaluuserisassani immikkoortoq 112

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Naalakkersuisut Kalaallit Nunaanni pinaveersaartitsineq pillugu qinersiviup iluani suliniutit suut ingerlanniarpaat.

(Ole Dorph)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq,Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ole Dorph,apeqquteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Siulittaasup qulequtaa taareermagu taanna uteqqittariaqanngilara.

Kalaallit Nunaanni pinaveersaartitsinermik suliaqarneq ukiuni aggersuni qitiulluinnartumik inissisimanissaa pisariaqarluinnarpoq. Misilittakkammi takutittuartarpaat pinaveersaartitsinermik sullissineq qitiusumi imaluunniit minnerunngitsumillu kommuneni  ingerlanerliuleraanngat imaluunnit sulisoqarniarnikkut ajornartorsiortoqaleraanngat, taava suna tamarmi aallaqqaataaniik aallartinnissaa pisariaqalertarpoq annaasallu taamaasilluni annertusaqaat.

Paarisallu ukioq kingulleq sulisoqarniarnikkut qujanaqisumik pitsanngorsaavigineqarsimavoq. Taava apeqqutit sisamat tassa Naalakkersuisunut apeqqutigerusuppakka. Sillermik:

1.      Ulloq manna tikillugu pinaveersaartitsineq pillugu Naalakkersuisut suut naleraralugit qitiusumiik sullissiniarpaat. Tamannalu maanna ujartorpara.

2.      Kommunit pinaveersaartitsinermik sullissinerat qanoq nalilerneqarsinnaava.

3.      Aningaasatigut atugassarititaasut qanoq isikkoqarpat.

4.      Angajoqaat, inuiaqatigiillu nukissallit suliffeqarfiit soqutiginnittut qanoq atorneqarsinnaappat, nassuerutigisariaqarunaratsigumi suna tamarmi pisortanik aaqqiivigineqarsinnaanngitsoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt,Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamatunnga akissuteqassaaq Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Minutsit arfinillit iluanni akissuteqarsinnaagama qinnuteqaatigissavara naalisassagiga una saqqummiussissut. Naalisarlugu saqqummiutilaarusukkiga minutsit arfinillit taakkua qaanginnginniassagakkit.

Ataatsimiinnermi aqutsisoq, Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa maani inimi aalajangersagaapput apeqqutit akissutissaat minutsinik arfinilinnik sivisunerpaamik sivisussuseqassasut. Kisianni ilisimaneqarsimanngippat soorunami taanna akissutissat tamakkerlugu maanna atuarsinnaagit aamma ajorinngilara. Kisianni eqqaamaqquvara aamma sulisunut minutsit arfinillit maani akuersissutaanikuummata taakkulu malinneqartussaallutik.

Tassa malikkusuppakka taamaammat naalisarnissaanik noqqaasunga.

Jonathan Motzfeldt,Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siulittaasoq oqaluffigineqartussaanngilaq.

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisut anguniagaraat pinaveersaartitsinermik peqqinnissamullu siuarsaataasumik suliaqarneq ukiuni tulliuttuni qitiutinnissaat, soorlu aamma Naalakkersuisut isumaqartut pinaveersaartitsinermi suliaqarnerup ingerlaavartuunissaa pingaaruteqartoq.

Naalakkersuisut isumaqarputtaaq katsorsaaneq kisiat aqqutigalugu ajornartorsiutivut anigorsinnaanngikkivut. Taamaattumik pinaveersaartitsinissaq peqqinnissamillu siuarsaaneq Naalakkersuisut politikkianni qitiulluinnarput.

Kommunini pinaveersaartitsinermik peqqiimissamillu siuarsaanermik suliaqarnermi pinaveersaartitsinermi siunnersortit qitiupput, kommuninilu pinaveersaartitsinermi siunnersortinik suleqateqarneq PAARISAmi pingaartinneqartorujussuuvoq.

Pinaveersaartitsinermi siunnersortit akornanni ingerlalluarnissaq qularnaarniarlugu PAARISA arlalinnik suliniuteqarsimavoq.

PAARISAmi siunnersortit pingasuusut kommunini pinaveersaartitsinermi siunnersortinut siunnersortaapput kiisalu suliatigut peqqinnissamullu tunngasutigut ilitsersuisartuullutik. PAARISAmi siunnersortit nunap immikkoortuini suliassaqarfigisaminni pinaveersaartitsinermi siunnersortit toqqaannartumik ingerlaavartumillu attaveqarfigisarpaat. Tamanna ilaatigut qaammatikkuutaartumik telefonikkut ataatsimiittarnikkut, nunat immikkoortuini ataatsimiittarnikkut pikkorissartitsisarnikkullu pisarpoq.

Inatsisartunut ilaasortap Ole Dorphip siullermik paaserusuppaa Naalakkersuisut pinaveersaar titsinermik suliani sunik anguniagaqarnersut. Taakku taakkartulaassavakka siullermilli oqaatigis savara anguniakkat peqqinnissamut tunngasunik suliallit innuttaasullu akornanni oqaloqati giittoqarnissaa siunertaralugu ilusilersugaammata.

Peqqinnissamut tunngasuni ajornartorsiutit qaangerniarneranni imaluunniit peqqinnerulernissamut ingerlanermi innuttaasut peqqinnissamut tunngatillugu namminneq kissaataasa tunngavigitinneqartarnissaat Naalakkersuisut pingaartuusoralugulu pisariaqarsoraat.

PAARISAmi suliniutit innuttaasut peqqissumik inuuneqarnissamik toqqaasarnissaannik peqqissumillu toqqaasamissamik qaammaasaqarnerisa annertusarneqarnissaannik tunngaveqarput.

Meeqqat, inuusuttut ilaqutariillu peqqinnissakkut ajomartorsiutinut tunngatillugu iliuuseqar nissamut piginnaasaasa piumassusaasalu siuarsarneqarnissaat pingaartinneqarpoq. Aammattaaq angajoqqaat meeqqanut akisussaaffeqarnerisa pisussaafeqarnerisalu attatiinnarneqarnissaat pingaartinneqarpoq.

Pinaveersaartitsinermut peqqinnissamillu siuarsaaniarnermi 2003-mit 2007-imut Naalakkersuisut naalakkersuinikkut anguniagaat PAARISAp kommunillu akornanni suleqatigiinnissamut tunngavissiipput. Anguniakkat arfineq marluk oqaatigissavakka.

1. Innuttaasut peqqissusaat atugarissaarnerallu peqqinnissaq pillugu najukkami nammineq takorluukkat aallaavigalugit suarsarneqassapput innuuttaasut peqataatinnerisigut peqqinnissamillu siuarsaataasumik oqaloqatigiittarnikkut siuarsarneqassapput.

2. Ilaqutariinni iliuuseqarsinnaassuseq nukittorsarneqassaaq taamaalilluni ilaqutariinni inuit ataasiakkaat namminneq paasinninnertik, peqataarusunnertik, takorluukkatik iliuuseqarusussutertillu aallaavigalugit peqqissumik toqqaasinnaaniassammata.

3. Nerisaqarnermut uninngaannarpallaaranilu inooriaaseqarnissamut tunngatillugu peqqissuunnissap illersorneqarnissaa erseqqissarneqassaaq.

4. Meeqqat inuusuttullu akornanni imminortoqartarnera immikkut suliniuteqarfigisassaavoq. Meeqqat inuusuttullu atugarissaarnerannik, inoorusussusiannik isumaqatigiinnginnernillu qaangiiniarsinnaanerannik siuarsaataasumik suliniuteqarnikkut imminortarneq pinaveersaartinneqassaaq.

5. Naartusarnerit tamarmik naartorusunnermik aallaaveqartariaqarput, angutit arnallu ilaqutariinnermi pilersaarusiorneq pillugu peqqinnissaqarfiup sulisuinik oqaloqateqarnissamik neqeroorfigineqartassapput.

6. Innuttaasut peqqissumik atoqateqartarnennik ileqqut pillugit paasisassarsiorsinnaasariaqarput, taamaalillutik kiffaanngissusilimmik isumannaatsumillu atoqatigiinnikkut atugaqarsinnaalerniassammata.

7. Meeqqat inuusuttullu pisinnaatitaaffii, atugarissaarnissaat inoorusussusaallu peqqinnissakkut suliniuteqarnikkut salliutinneqassapput. Pissutsillu immikkut navianaateqartut suliniuteqarfiusariallit makkuupput:

a. meeqqat inuusuttullu kinguaassiuutitigut kanngunartuliorfigineqartarnerat

b. imigassamik aalakoornartortalimmik siusinaartumik atuilersalerneq

c. pujortartarneq

d. naamaartarneq, hash aangajaarniutillu allat

taavalu taakkua anguniakkat malitseqartinneqassapput makkuninnga:

Innuttaasut 14-ileereersimasut imigassamik aalakoornartortalimmik atuinerat tamarmiusoq ukiumut 12,5  literiniit ukiumut annerpaamik 10,0 literinut appartinneqassaaq.

Innuttaasut pujortartarnerat affaannanngortinneqassaaq.

Imminortarnerit annikillisinneqassapput.

Naartuersittarnerit affaannanngortinneqassapput.

Anguniakkatut siunniussat Naalakkersuisut siuliinit akuerineqarsimapput, maannakkullu Naalakkersuisuusut suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutaannut naapertuullutik. Taava tassunga ilanngullugu oqaatigilaassavara nunatsinni innuttaasut peqqinnerulernissaat anguniarlugu pilersaarusiorniarluta aalajangeratta. Taamaattumik taanna ilusilersorneqareerpat naatsorsuutigineqassaaq anguniakkatut siunniussat aatsaannguaq saqqummiussat naleqqussarneqarumaarmata tassunga pilersaarummut.

Peqqissuunissamik siuarsaaniarluni pinaveersaartitsinermillu suliat aallartiinneqarsimasut ataavartumik ingerlanissaat anguniarlugu anguniakkatut siunniussat taakku Naalakkersuisut maannakkuugallartoq allanngortikkusunngilaat. Nunatsinni innuttaasut peqqinnerulernissaat anguniarlugu pilersaarut ilusilersorneqarpat ilimagisariaqassaaq anguniakkatut siunniussat naleqqussartariaqarnissaat.

Inatsisartunut ilaasortap Ole Dorphip aappaattut apeqqutigaa kommunini pinaveersaartitsinermik suliat qanoq naliliiffigineqarnersut.

PAARISAp najukkani pinaveersaartitsinermut ataatsimiititaliat pinaveersaartitsinermilu siunnersortit aqqutigalugit kommunit suleqatigai, PAARISAlu kommunini pinaveersaartitsinermik suliat pillugit ingerlaavartumik ilisimatinneqartarpoq.

Kommunit namminneq iliuusissatut pilersaarutaat aallaavigalugit kommunini pinaveersaar titsinermik suliat naliliiffigineqartariaqarput. Taakku ukiut tamaasa novembarip ulluisa aallaqqaataat nallertinnagu Peqqissutsimut Pisortaqarfimmut nassiunneqartartussaapput.

Kommunini arlalinni pitsaasunik assigiinngiiaartorpassuarnillu ingerlataqartoqarpoq. Misilittakkat paasinarsisippaat oqartussaasoqarfiit assigiinngitsut akornanni suleqatigiilluartoqaraangat ingerlatat amerlanerusartut aammali pinaveersaartitsinermi siunnersortip nammineq inuttut peqataarusussusia suliatigullu tunngavigisai kommunimi ingerlataqassutsimut angusanut sunniuteqartartorujussuusartut.

Inatsisartunut ilaasortap Ole Dorphip pingajuattut apeqqutigaa aningaasatigut atugassarititat qanoq isikkoqarnersut. Aningaasatigut killiliussat kommunini tamani immikkut aalajangersarneqartarput taamaattumillu pinaveersaartitsinermut peqqinnissamillu siuarsaataasumik sulianut aningaasat kommunimit kommunimut assigiinngittarlutik.

PAARISAp ukiumut 7 mil lioner kr.-t aningaasanut inatsit aqqutigalugu taakkunanngalu 2 millioner kr.-t pinaveersaartitsinermi siunnersorteqarnermi suliniutinut illuartinneqartarput. Tamatuma saniatigut nuna tamakkerlugu, nunap immikkoortuini najukkanilu ataasiakkaani pinaveersaartitsinermik peqqinnissamillu siuarsaataasumik sulianut PAARISA tapiissuteqartarpoq.

Aammalu aningaasaateqarfik Inuuneq Nakuunermut qinnuteqartoqareerneratigut ukiumut 750.000 kr.-nik agguaaviusartumut, najukkani suliniutinut arlalinnut Namminersornerullutik Oqartussat tapiissuteqartarput. Inuuneq Nakuunermit tapiiffigitinniaraanni najukkani inuiaqatigiinni suliat ingerlaimeqartussaapput kiisalu najukkami peqataaffigineqarlutillu aningaasaleeqataaffigineqassallutik.

Naggataatigut inatsisartunut ilaasortap Ole Dorphip eqqortumik eqqaavaa pisortat sunik tamanik aaqqiisinnaanngitsut, allalli aamma soqutiginnittut nukissaqarluartut peqataatinneqartariaqartut. Suliaq tamanna kommunini pisarpoq najukkanilu pinaveersaartitsinermut ataatsimiititalianit pinaveersaartitsinermilu siunnersortinit pilersaarusiorneqartarluni.

Naalakkersuisut erseqqissaqqissallugu pingaartippaat, inuiaqatigiit peqqissuussappata inuit sanngiinnerpaat ikiornissaannut kikkut tamarmik nammaqatigiillutik inuillu nukissaqarluartut

- inuit ataasiakkaat arlalikkuutaallu - suleqatigiinnerannik aallaaveqartariaqarmat. Naalakkersuisut isumaqarluinnarput nunap ajornartorsiutaanik imaannaanngitsuusunik aaqqiiniarnermi sulisitsisut aamma akisussaaqataallutillu suleqataasariaqartut.

Peqqissuunissamik siuarsaaniarnermi pinaveersaartitsinermilu sulisut sulisitsisullu aaqqissuulluakkamik suleqatigineqarnissaat siunissami pingaartinneqarluinnartussaavoq. Taamatut periuseqarluni suliniarneq PAARISAp kommunini pinaveersaartitsinermik siunnersortinik siunnersuinerminni ilannguttalertussaavaa.

Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Pisortaqarfiit naalakkersuisoqarfimmut ataatsimut kattunneqarsimapput. Taamaaliorsimaneq pinaveersaartitsinermi peqqissuunissamillu siuarsaanermi suliat ataqatigiissaagaasumik ingerlanissaannut periarfissiilluarpoq. Taamaalilluni Ilaqutariin nermut Pisortaqarfik pinaveersaartitsinerup iluani ukiuni aggersuni iliuusissanut periusissanullu ataatsimut pilersaarusiortussaavoq.

Peqqinnissamik siuarsaanermut attuumassuteqartorpassuit ataqatigiissaagaasumik suliniarnissaat pisariaqarpoq. Naalakkersuisut, peqqinnissamut, ilinniartitaanermut isumaginninnermullu attuumassutillit, namminersortut peqatigiiffiillu piumassutsiminnik sulisut ataatsimoorlutik suliniartariaqarput.

Peqqinnissamik siuarsaanermi pineqarpoq avatangiisinik tapersiisunik pilersitsisunik, najukkani inuiaqatigiinni suliniarnernik nukittorsaasunik, inuttut pisinnaasanik ineriartortitsisunik susassaqartut assingiinngitsut akornanni tamaginnit suleqateqarnermut nutaanik ilisimasaqalersitsisunik inuunermi sulinikkullu tunngavigisanik pilersitsinissaq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqquteqartoq Ole Dorph.

Ole Dorph, apeqquteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Naatsuaraarannguamik. Naalakkersuisup saqqummiussaanut nassuiaataanut assut qujavunga anguniagassatut maannakkumut Naalakkersuisuninngaaniit siunniunneqarsimasut imaluunniit naleqqatut taaneqartut assut kissaatiginassooq avammut paasisitsiniutigineqassasut. Uagulluunniit maani issiasugut naluarput siunertat suut massakkut tunaartaralugit suliap ingerlanneqarnera.

Taanna taamaattumik taakkua paasisitsiniutigineqarnissaat oqareernittut assut kissaatiginassooq. Aamma naggataatigut sulilluarnissassinnik kissaatiinnarpassi. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Asii Chemnitz Narup.

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Apeqquteqartup massakkut kissaataa taanna tusaatissatut tiguara taakkua anguniagassatut siunnerfiit siaruarterneqassasut. Tassungalu atatillugu aamma ilisimatitsissutigilaavinnassavara Namminersornerullutik Oqartussat nittartagaa aqqutigalugu aaneqarsinnaammata. Kisianni kikkut tamarmik aamma atortorissaarut taanna piginngimmassuk allatigut aamma siammarterneqarnissaa tusaatissatut tigullugu angerlaatissavara. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqqut tulleq aamma tullia upernaviup eqqaanit tunisassiorfinnut tunngavoq.

Apeqquteqartoq Inatsisartunut Ilaasortaq Ole Thorleifsen Naalakkersuisunut apeqqut: Upernaviup eqqaani tunisassiorfiit matoqqasut qanoq aaqqiivigineqarniarpat. Takassa.

Ullut ataatsimiiffiut aqqarneq aappaat, sisamanngorneq ulloq 20. november 2003, kl. 13:35

Oqaluuserisassani immikkoortoq 103

Naalakkersuisunut apeqqut: Upernaviup eqqaani tunisassiorfiit matoqqasut qanoq aaqqiivigineqarniarpat.

(Ole Thorleifsen)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq, Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ole Thorleifsen, apeqquteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Taanna apeqqut Naalakkersuisuusimasumut apeqqutiginikuugaluarpara. Kisianni tulluuttuusoraara maanna aamma Naalakkersuisumut taanna qaqeqissallugu.

Inatsisartut 2003-imi upernaakkut ataatsimiinneranni apeqqutiga, neriorsuutigineqartut naammassineqanngimmata nangeqqillugu apequtigeqqissavara:

Piffissaq ingerlalertorpoq inuussutissarsiutit inuit suliffissaqarnerannut taammannak pingaaruteqartigisut utaqqisiinnassanerpagut. Upernaaq apeqquteqarama akissuteqaravit neriorsuutigaat; aasariartornerani Upernaviup kommuneanut angalaniarlutit, taamaalillutit nammineq isernik takullugu nalilersuissagavit. Kisianni maannamut tunisassiorfiit Royal Greenlandimit piginneqatigiinnillu pigineqarsimasut; inuaqatigiit akiligaat suli matoqqasut orninngilatit.

Tasiusami tunisassiorfik ammaqqippoq kisiannili, Nutaarmiuni tunisassiorfik pilliutigineqarluni annikillisaavigineqarpoq.

Paasersuppara qaqugu neriorsuutitit piviusungortinniarneritit. Upernaviup kommuneani tunisasiornermi inatsisinik unioqqutitsilluni kisermaassinerup qaqugu atorunnaarsinneqarnissaa paaserusuppara.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamatumunnga akissuteqassaaq Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq Johan Lund Olsen.

Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Inatsisartut suleriaasissaanni § 36, imm. 2 naapertorlugu 2003-mi ukiakkut ataatsimiinnermut Upernaviup pigisaani tunisassiorfiit matoqqasut pillugit Ole Thorleifsen apeqquteqarputit.

Apeqqut 2003-mi augustimi apeqqutigineqarpoq, ilaatigullu siulima Naalakkersuisunut ilaasortaasimasup Finn Karlsenip neriorsuutaata malitseqartinneqarneranut ilaatigullu Upemaviup pigisaani tunitsivinnik tunisassiorfinnillu kisermaassilluni piginnittuunermut attuumassuteqarluni.

Naalakkersuisunut ilaasortaasimasup Finn Karisenip Upernaviup pigisaanut Upemavimmullu tikeraarniarluni neriorsuutaanut atatillugu tupigisassaanngitsumik akissuteqarsinnaanngilanga, oqaatigiinnarsinnaalluguli Naalakkersuisut taarserneqannginneranni angumerisimanngikkaa.

Akerlianik nalunaarutigisinnaavara, soorunami Naalakkersuisunut ilaasortatut nutaatut Upernaviup pigisaanut tikeraarnissannut piffissaqarniarumaarlunga, tamanna ilaatigut Upemaviup Kommuniata suliassamalu allat periarfissaqartippassuk. Taamaattumik tassunga atatillugu piffissamik aalajangersimasumik nalunaaruteqarnissaq tulluartuunavianngilaq kisianni suliniutigineqarpoq.

Aammattaaq apeqqutigineqarpoq Upernaviup Kommuniani inatsisitigut unioqqutitsilluni kisermaassineq qaqugu atorunnaarsinneqarniarnersoq. Naalakkersuisut kommunini inatsisinik unioqqutitsilluni kisermaassinermik taaneqartoq ilisimasaqarfiginngilaat, aamma aalisakkanik tunisassiornermut atatillugu.

Taamaattoqarsimappat tamanna siullertut Kalaallit Nunaanni Unammilleqatigiinnermut ataatsimiititaliamit Unammilleqatigiinneq pillugu Inatsisartut inatsisaat malillugu suliassaassaaq, Naalakkersuisunit suliarineqarani.

Soorlu siulerisama 2003-mi upernaakkut ataatsimiinnermi Upernaviup pigisaani pissutsit sammineqalermata oqaatigigaa, Upernaviup pigisaani qaleralinnik tunisisarneq tunisassiornerlu ingerlatseqatigiiffimmit namminersortumit niuernikkut atugassarititaasut malillugit isumagineqarput.

Taamaattumik Naalakkersuisut tunisassiorfiit namminersortut aaqqissuunneqarnissaat aqussinnaanngilaat. Ingerlatseqatigiiffiup tamanna akisussaaffigivaa, aammali najukkami aalisartut suleqatiginerisigut ingerlanneqarsinnaalluni.

Tamatuma saniatigut naggasiullugu ilisimatitsissutigisinnaavara Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoqarfiup qaleralinnut ataatsimiititaliamik taagorneqartumit, 2003-mi siusinnerusukkut ataatsimiititaliaasimasumit kaammattuutit malitseqartinnissaannut allaffissornikkut periarfissanik misissuinissaq aallarteqqammermagu.

Tassunga atatillugu aamma Upemaviup pigisaani pissutsit pillugit apeqqutit ilaatinneqassapput.

Tamanna nangillugu Naalakkersuisut nalilerniarpaat pissutsit ilaatigut Upernaviup pigisaani tunitseveqarnermi tunisassiornermilu pissutsinut pingaaruteqarsinnaasut Naalakkersuinermik ingerlataqartuniit aalajangiiffigineqarnissaat tulluartuunersoq.

Taamaalillunga neriuutigaara apeqqut naammaginartumik akissuteqarfigisimallugu.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqquteqartoq Ole Thorleifsen.

Ole Thorleifsen, apeqquteqartoq, Siumut.

Naalakkersuisut akissuteqaataanut qujavunga, taavalu erseqqissaatigerusuppara 1999-ngaanniilli Kangersuatsiaami – Søndre Upernavimmili tunisassiorfiit matoqqammata, taannalu tulluartuusoraara Inatsisartuni oqaluttarfitsigut ugguuna oqaatigissallugu.

Aamma tulluartuusoraara decemberimi 2000-imi Upernaviup Kommunianut nalunaarutigineqarmat Unammilleqatiginnermi Ataatsimiititaliamit taavani pissutsit tunisassiorfimmut tunngasut unioqqutitsisut, taanna matumuuna nalunaarugitigissavara.

Neriulluarnarpoq assut Upernaviup Kommuniata eqqaani tunisassiorfinnik tunngasunik, aalisarnermillu tunngasunik Naalakkersuisup akissutaa.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq aamma apeqquteqaat, Upernaviup Kommunianut tunngasoq Ole Thorleifsen-imit Naalakkersuisunut apeqqut Upernaviup kommuneani qaleralinniarnermi ineriartortinneqarnissaa qanoq takorloorneqarpa.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq aappaat, sisamanngorneq 20. november 2003, nal. 14:42

Oqaluuserisassani immikkoortoq 104

Naalakkersuisunut apeqqut Upernaviup kommuneani qaleralinniarnermi ineriartortinneqarnissaa qanoq takorloorneqarpa.

(Ole Thorleifsen)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ole Thorleifsen, apeqquteqartoq, Siumut.

Upernaviup kommuneani qaleralinniarnermi pisarineqarsinnaasut (TAC) 2500 tonsinut 2004-imi Pinngortitaleriffimmiit innersuunneqartut siornatigut pisaasartut najoqqutaralugit aalajangigaapput.

Siornatigut pisaasartut najoqqutaralugit aalajangiinermi eqqarsaatigineqarsimanerpa, aalisariutit qassit aalisaratik nunamiissimanersut, qanorlu sivisutigisumik tunisassiorfiit ulikkaaqqallutik matoqqasarnersut.

Erseqqissaatigissavara Pinngortitaleriffimmiit nalunaarfigineqarama Upernaviup kommuneani qalerallit amerlassusaat ukiuni kingullerne misissorneqarsimanngitsut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamatumunnga akissuteqassaaq Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq.

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Inatsisartunut ilaasortaq Ole Thorleifsen Inatsisartunut apeqquteqaammik Naalakkersuisunut apeqquteqaammik nassiussaqarpoq, Upernaviup kommuneani qaleralinniarnerup ineriartortinneqarnissaanut qanoq Naalakkersuisunit takorluugaqartoqarnersoq.

Naalakkersuisut anguniagaraat pisuussutinik uumassusilinnik atuineq piuinnartitsinissaq tunngavigalugu ingerlanneqassasoq, aammalu pisuussutinik atuineq inuiaqatigiit aningaasaqarniarnerannut annertunerpaamik isertitsissutaatinniartariaqartoq.

1998-imiilli biologinit Ilulissat, Uummannaq Upernaviullu kommuneani ukiumut pisarineqarsinnaasut qanoq annertutiginissaat ataatsimoortumik inassuteqaatigisarpaat, taamaalioreeraangamillu aamma kommunenut taakkununnga annertussutsit inassuteqaasiortarlugit.

Upernaviup kommuneani 2001-imi pisarineqartut annertussuseqarput 2.900 tonsit, 2002-imi 3.000 tonsit. Ukioq mannalu 3.200 tonsit tunineqareersimalerput, tassa anguneqareersimalerput.

Ilisimaneqarpoq siornatigut qaqinneqartartut 2001 sioqqullugu annertunerusimanerat, nunaqarfiit tamangajammik nioqqutissiorfiliuunneqarsimanerat piviusuuvoq, allaammi nunaqarfiit ilaanni nunaqarfimmiut namminneerlutik nioqqutissiorfeeraqartortaqarlutik ingerlatsilluaqalutik.

Nunaqarfiit amerlanerit nioqqutissiorfeqarput tamangajavimmik, ataaserlu soorlu ” Tasiusami” 2002-mi Upernaviup kommuneani qalerallit qaqinneqartut tassa 3.000 tonsit tamakkerlugit nioqqutissiarisinnaavai taamatut piginnaassusiligaavoq sananeqarluni naammassineqarnermini.

Taamatuttaaq Nutaarmiuni nutaaliamik nioqqutissiorfeqarpoq nunaqarfiup angissusia qiviaraanni annertoorujussuarmittaaq nioqqutissiorsinnaassusilimmik.

Apeqqutigineqarpoq aalisariutit sulinatik imaluunniit arlaannik pissuteqartumik aalisaatigineqaratik nunamut qaqiinnakkat pisassiissutit annertussusilerneqartarsimanerannut sunniuteqartinneqartarsimanersut, oqaatigissavarput: taamaanngitsoq.

Ilisimatitsissutigissavara soorluttaaq septemberimi Upernavimmiinninni oqaatigigiga ESU-minngaanniit 2004-ip aallartinnerani Upernavimmut Uummannamullu angalasoqassaaq. Angalanissami siunertaavoq suna suullu pissutigalugit taamatut killiffeqartitersimanersut (tassa angallatit qaqiinnakkat) paasiniaqqissaarneqassammata qanorlu iliuuseqarfigineqarnissaat tamatumuuna pilertortumik nalilersuiffigineqassammat.

Ukiup aasallu ingerlanerani tunisassiorfiit tunisassiassaqarpallaarnertik pissutigalugu aalisarnermik unitsitsisimassagunik apeqquteqartup oqarneratut tupinnartorujussuussaaq, taamaattoqarsimappat taava tamanna upperiuminaatsuusussaavoq apuunneqajaartariaqarporlu. Naalakkersuisoqarfimmi taamaattoqarsimasinnaanera ilisimanngilarput.

Ilumoorpoq Pinngortitaleriffimmit nalunaarfigineqarsimanerit, tassa Upernaviup kommuneani ukiuni kingullerni qaleraleqassutsimik misissuisoqarsimannginnera.

Upernaviup kommunea isorartoorsuummat Naalakkersuisut siunnerfigaat taavani qaleraleqassuseq biologinit annertunerusumik misissuiffigineqartariaqartoq, taamaaliornikkut qularnaarsinnaajumallugu qalerallit annertunerusumik aalisarfinni alimasinnerusuni aalisartunit piniartuniillu iluaqutiginiarneqarnrusinnaanissaat illersorneqarsinnaasumik nalilersorluarsinnaajumallugu naleqqussaasoqarnissaalu aamma periarfissarsiuussinnaajumallugu.

Ukioq manna angallat Upernaviup kommuneani ukiuni marlunni aalisarsinnaaneranik immikkut akuersissummik tunineqartoq assersuutigerusuppara. Inuusuttut sisamat Upernaviup kommuneaneersut angallammi inuttaapput, taakkulu piginneqatigiillutik 33 fodsimik anginerusumilluunniit angallatitaarnissaminnik pilersaaruteqarlutik anginerusumik angallateqalernissaminnut ingerlatsinermi suut ilisimasariaqavillutillu pisariaqartinneqartut ulluinnarni peqataaffigalugit suleqataaffigaat isumalluassalluta pissutissaqarluarpugut.

Naalakkersuisut ilisimavaat Upernaviup kommunea qaleralinniarnerup siuarsarneqarnissaa pimoorukkaa, sumiiffinnilu aalajangersimasuni qassusersorfigineqarsinnaasussanik pilersitsiortornera Naalakkersuisut akuersaartarpaat, allatut oqaatigalugu; Aalisarfiit aalajangersimasut qassusersorfigisinnaanngortittarlugit.

Upernaviup kommuneani aalisarnermut umiatsiaaqqat atorneqartut amerlapput, umiatsiaaqqat usisinnaasaat annikitsuuvoq. Taamaammat qaleralinniat piginneqatigiinnikkut angallatinik anginerusunik angallatitaartalernissaat Naalakkersuisut kaammattuutigissavaat. Tassami angallatit anginerusut pitsaaqutigaat ungasinnerusumukarsinnaanertik, isumannaannerunertik, atortorissaaruteqarnermikkut suliffigiuminarnerunermikkut, niuernikkut piumasaqaatinut sakkortusigaluttuinnartunut akiuussinnaanerunermikkut aamma aalisarnerup siammasinnerusumik minnerunngitsumillu ataavarnerusumik ingerlanneqarsinnaalernissaa periarfissarissaarnerulissammat.

Naalakkersuisunit oqaatigissavarput ukiuni tulliuttunut angallatinut aningaasalersueriaasissaq periarfissarsiuunneqartoq pimoorutivillugulu misissorneqartoq.

Ilisimatitsissutigissavarput Qaleralinniarneq pillugu ataatsimiititaliap ukioq manna suliassinneqartup inassuteqaataanik allaffissornikkut suliaqarnermi Upernavimmut tunngasortaqarmattaaq.

Naalakkersuisut naatsorsuutigaat suliaq naammassineqariarpat imaluunniit naammassineqarpat nalilersuinissaq politikkikkullu isummernissaq tullinnguuttussaammat, aalisarnermi tunisassiorfinnilu pissutsit ilanngullugittaaq nalilersorneqarnissaat.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqquteqartoq Ole Thorleifsen.

Ole Thorleifsen, apeqquteqartoq, Siumut.

Naalakkersuisumut qujarusuppunga taamannak ersaritsigisumik akimmat, taavalu aamma neriulluarnarpoq Upernaviup eqqaani aalisarnerup suli annertusarneqarsinnaaneranut, taamaalilluni ……nissani aallartinniarmagu. Taava aamma qutsavigerusuppara Upernaviup eqqaani angalasimanermini taamannak pissarsiai taamak ersaritsigimmata. Taamaattumillu neriulluarpugut sulilluarnissaanillu kissaallugu.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaasilluni apeqquteqaataa naammassivoq, tulliuppoq apeqquteqaat immikkoortoq 67, Inatsisartuni ilaasortamit Jakob Sivertsen-imit, Atassut. Jakob Sivertsen, Atassut apeqquteqaateqarpoq. Jakob Sivertsen, takassa.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq aappaat, sisamanngorneq 20. november 2003, nal. 13:52

Oqaluuserisassani immikkoortoq 67

Naalakkersuisunut apeqqut: Tasiilami Qaanaami Ittoqqortoormiinilu imeruersaatit assigiinngitsut puukuisa utertinneqartarnissaasa suujunnaarsinneqartarnissaasalu aaqqiivigineqarnissaat sooq taama paamaarunneqartigaa. Nunatsinni ikinnerussuteqartut ajornartorsiutigimmassuk isiginngitsuusaarneqarnera aaqqikkumaneqarnanilu.

(Jakob Sivertsen)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jakob Sivertsen, apeqquteqartoq, Atassut.

Inatsisartut suleriaasianni § 36 imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna naatsunnguaq saqqummiutissavara. Siulittaasup qulequtaq atuareermagu tunngavilersuut naatsunnguaq atuassavara.

Tasiilami Qaanaami Ittoqqortoormiinilu imeruersaatit assigiinngitsut puukuisa utertinneqartarnissaat suujunnaarsinneqartarnissaasallu pillugit 1997-imi Inatsisartunut oqaluserisassanngortitaqarpunga. Illoqarfinni oqaatigisanni imeruersaatit puukui pinngortitamut mingutsitsiinnaratik aammattaaq takussunarsaataasarnerat aaqqinniarneqartariaqalermat.

Siunnersuutitut saqqummiussara Inatsisartunit Naalakkersuisunillu tamakkiisumik taperserneqartoq sooq taama aaqqiiffigineqarnissaa paamaarunneqartigaa.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq akissuteqassaaq.

Mikael Petersen, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Siullertut Inatsisartunut ilaasortaq apeqqutaanut qutsavigissavara. Apeqqutimmi periarfissippaanga, immiiaaqqat imeruersaatillu kulsyrenik akullit poortuutaasa Avannaani Tunumilu ajornartorsiutaanerat pillugu aaqqiissutissamik atorsinnaasumik ujartuinermi sumut killittoqarsimanera pillugu nassuiaanissannut.

Siusinnerusukkut oqaatigineqareersimasutut puiaasat utertinneqartarnerinik maannakkut aaqqissuussinerup Kalaallit Nunaata sinneranut annertusisinneqarnissaanut periarfissanik misissuataarisussamik suleqatigiissitaliortoqarsimavoq. Sulinerup taassuma inerneraa poortuutikut Avannaani Tunumilu ajornartorsiutaanerisa aaqqeeriarfiginissaanut periarfissaqanngitsoq taamaattumillu aaqqiivigineqarnissaanni periarfissanik allanik misissuataarinissaq pisariaqassasoq.

Taamaattumik ajornartorsiutit taakku qulaajarniarlugit suleqatigiissitaliaq nutaaq pilersinneqarpoq Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfimmit, Akileraartarnermi Pisortaqarfimmit, Nunanut allanut Allaffimmit kiisalu Siulersuisunut Allattoqarfimmit inuttalersugaq, aaqqeeriutissat asigiingitsut arlallit inatsisiliornikkut allaffissornikkullu kingunerisinnaasaannik misissueqqissaarnissaq siunertaralugu.

Suleqatigiissitap inerniliuppaa aaqqiissutissaq eqqortoq tassaassasoq immiaaqqat imeruersaatillu poortuutikuinik qillertuusanik utertitsisarnermik aaqqissuussinerup kommunini pingasuni, tassa Qaanaami, Ammassalimmi aamma Ittoqqortoormiini atorneqalernissaa, taamaalilluni illoqarfinni automatit katersuiviit atorneqalissallutik, puiaasanillu utertitsisalernermi ilisimaneqartumi periuseq assigalugu qillertuusat utertinneqartut ataasiakkaarlugit aalajangersimasumik akilerneqartassallutik.

Tamanna tunuliaqutaralugu poortuutikut qillertuusat Avannaani Tunumilu utertinneqartalernissaat siunertaralugu maleruagassat nutaat Naalakkersuisut suliarisimavaat. Nalunaarut 1. august 2002-imi atuutilerpoq.

Immiaaqqat imeruersaatillu puuisa qillertuusat Avannaani Tunumilu utertinneqartalernissaasa akuerineqarnissaannut Naalakkersuisut nalunaarutikkut taamaallaat tunngavissinneqarput, tassa aaqqissuussinermik ulluinnarni atuisussat aaqqissuussinerup qanoq ilusilersorneqarnissaanut siunnersuuteqarnissamut Naalakkersuisunut periarfissinneqarmata.

Tamanna aallaavigalugu Naalakkersuisut aammaarlutik KNI A/S kajumissaarniarpaat utertitsisarnermik periutsip suugaluarnersup akuersissutigineqarnissaanut qinnuteqaqqullugu, tassami ingerlatseqatigiiffik KNI A/S Avannaani Tunumilu kommuninut pingasunut immiaaqqanik imeruersatinillu kulsyrenik akulinnik pingaarnertut eqqusssuisutut isigisariaqarmat. Sumiiffinni pineqartuni taakkunani utertitsisalernissamut peirarfissat  arlalissuit siusinnerusukkut KNIA A/S-io isumaliutersuutigisareersimavai.

Suliassaq pimoorullugu KNI A/S-imit suliarineqarsimavoq. Periutsimik septemberimi ukioq manna piviusunngortitsinissaq ingerlatseqatigiiffiup siullermik naatsorsuutigisimagaluarpaa.

Taamaattoq piffissamut pilersaarutip taassuma eqquutsinneqarnissaanut tunngavissaatitaavoq kisermaassilluni eqqussuisuusinnaaneq / siammarterisuusinnaaneq, poortutut qanoq ittuunissaat, immikkut akuersissuteqarnissamut periarfissat aamma pineqartut ilaasa ilaatinneqartannginnissaat, utertitanut akiliutissat angissusissaasa aalajangersaaffigineqarnissaat, poortuutikut utertitat assartornissaasa naatsorsuiffigineqarnissaa, kiisalu periutsip aningaasalersuiffigineqarnissaa pillugit apeqqutit arlalissuit qulaajaavigineqarnissaat.

Tamatuma kingornatigut suliaq suli pisariunerulersinneqarpoq, tassa ataasiarluni attartorneqarsinnaasunik Danmarkimeersunik atuilernissaq imaaliallaarnaq periarfissaqassanngimmat Kalaallit Nunaanni eqqussuisoq nioqqutissanik utertitassatut nalunaaqutsikkanik Danmarkimeersunik eqqussuisinnaassaguni tamanna pillugu immikkut isumaqatigiissuteqaqqaarsimasariaqarmat.

Apeqqutit qulaani taaneqartut 2003-mi januarip naanerani inaarutaasumik qulaajaavigineqarsinnaasimanngimmata utertitsisalernissaq 1. september 2003-imi piviusunngortinneqarsinnaasimanngilaq. Taamaattumik maannakkut periuserineqartumik suli ukiumi ataatsimi ingerlatsiinnarnissamut Kni A/S-ip immikkut akuerineqarnissaa pisariaqarsimavoq.

Apeqqutit teknikkimut tunngassuteqartut KNI A/S suleqatigalugu Naalakkersuisut sukkasuumik qulaajaavigilersaarpaat.

KNI A/S-imut saaffiginnereernikkut suliami akuusunik assigiinngitsunik isumaqatigiissutissat tamarmik ukiup matuma naannginnerani naammassineqarsinnaanissat Naalakkersuisut neriuutigaat, taamaalillunilu periusissaq 2004-ip ingerlanerani piviusunngortinneqarsinnaanissaa naatsorsuutigineqarsinnaassaaq.

Neriuutigaara Naalakkersuisut akissuteqaataat hr. Jakob Sivertsen-ip naammaginartissagaa.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqquteqartoq Jakob Sivertsen.

Jakob Sivertsen, apeqquteqartoq, Atassut.

Apeqquteqaatigisannut Naalakkersuisut akissuteqaataat aatsaat taamak sukumiitigimmat qujarullugu tiguara. Erseqqissaatigiinnassavara inatsisissat pingajussaaneerneqareeraangamik aatsaat atortussanngortinneqartartut nalunngilagut. Neriuppunga imeruarsaatit puukuinik utertitsisarnissamik apeqquteqaatigisara pingajussaaneerakku tamatumuunakkut piviusunngortinneqarsinnaajumaartoq.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava apeqquteqaat tulleq, immikkoortoq 19 Naalakkersuisunut apeqqut. Apeqquteqartoq Ruth Heilmann takassa.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq aappaat, sisamanngorneq 20. november 2003, nal. 14:00

Oqaluuserisassani immikkoortoq 19

Ilinniagaqartut uniinnartartut ikilisinniarlugit praktikkerfissanik amigaateqarneq illuatungilerniarlugu Naalakkersuisut aalajangersimasumik qanoq iliuuseqalersaarpat, aammalu praktikkertut suliassanik ingerlatsinerannut sulianillu qanoq ittunik ingerlatsisinnaanerannut tunngatillugu maleruagassat suut atuuppat.

(Ruth Heilmann)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq:Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ruth Heilmann, apeqquteqartoq, Siumut.

Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara.

Ilinniartut uniinnartarnerannut imaluunniit ilinniarnissaminnut ingerlariaqqinngitsoortarnerannut peqqutaaqataasut ilagaat praktikkerfissaaleqisarneq. Aammattaaq praktikkerfigisami pitsaanngitsumik misigisaqartitaasarneq aammalu praktikkerfigisami pissutsit naammaginannginnerat pissutigalugu uniinnartarnerit kiisalu suliassaaleqisarneq suliassallu ersarinnginnerat ilinniagaqartut ilinniarnerminnik taamaatsitsisarnerannut pissutaaqataapput.

Pisortat suliffiutaat qanoq piumasaqarfigineqartarpat piumasaqarfigineqarsimappatalu praktikkertunut tunngatillugu najoqqutassat qanoq ippat. Qanittukkut misigineqarpoq KNR-mi praktikkertup siulittasumut attaveqartitaasimanera, tamatumalu kingunerluutigalugu nunatta ulluni arlalinni nutaarsiassatigut TV-kullu unittoorfiulluinnarnerannik, innuttaasut sineriassuarniittut tamarmik eqqorneqartussaanngitsut naammaginanngeqisumik eqqugaanerannik.

Suliaq ingerlaqqissinnaaqqulugu Naalakkersuisut qanoq suliniuteqalersaarnersut apeqquteqaatigaara.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamatumunnga akissuteqassaaq Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

2000-mi ukiakkut Naalakkersuisut akuersissutigaat ”Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit iluarsartuussivigeqqinneri pillugit Nassuiaat”, siunertaasut eqqortinneqarnissaat qulakkeerniarlugu tunngavissarititaasut nakussassaavigineqarlutillu ineriartortinneqarnissaannik kaammattuutinik allaaserinninnernillu imaqartoq, taakkununnga aamma ilaatinneqarlutik suliffeqarfinni sulilluni sungiusartarnermut, kiiaalu atuarfinni sulilluni sungiusartarnernut tunngassuteqartut.

Akuersissuteqarnerup malitsigisimavaa Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfiup 2001-mi upernaakkut inuussutissarsiutinik tunngaviusumik ilinniartitaanernut tiguneqarnissaq ilinniarfissanullu tunngassuteqartut pillugit periaasissatut katersukkanik nassiussuisimanera. Sulilluni sungiusarnermi pissutsinut tunngatillugu periusissat ilaatigut imaraat sulilluni sungiusarfissatut akuerineqartarnissaat aammalu sulilluni sungiusarfigisani ilinniartitaasarnissaat.

Periusissanut katersivik ilinniarfinni ataatsimiititalianut, ilinniarfinnut, najukkani inuussutissarsiutinik ilinniarfinnut suliffeqarfinnullu matittarisassiaavoq.

Tamatuma kinguneraa ukiup atuarfiusup matuma aallartinnerani allaffimmiunngorniat HK-mi ilinniartitaanerit pilersaarusiamik paasissutissiissusiorsimanerat aallartitsisimanerallu, pilersaarusiallu taassuma ilinniarfiit sulillunilu sungiusarfiit akornanni ataqatigiinnerup pitsanngorsaavigineqangaatsiarnissaa isumannaallisaavigisimallugu. Tamatuma kingunerisimavaa suliffeqarfiit pitsaasumik qisuariaatiginnissimanerat.

Namminersornerullutik Oqartussat Naalagaaffiullu iluarsaassinissarsuaq pillugu isumaqatigiissuteqarnerannut atatillugu sanaartornissanut nunaqavissut sulisussarsiariniarneqarnissaannut ilinniartinneqarnissaannullu immikkut iliuuseqarniarnissamut aningaanik illuartitsisoqarsimavoq.

Tassunga atatillugu Nuummi ataqatigiissaariffimmik allattoqarfiliortoqarsimavoq, taassumalu ukiup matuma naanissaata tungaanut misiligummik suliniutissaq naammassiniarsarisussaavaa.

Suliniarneq Sanaartornermik Ilinniarfik aammalu Viborg-imi AMU-centeri suleqatigalugit sanaartornermi sulisussat ilinniartinneqarnerannut sammitinneqarsimavoq, sammivigitinneqarluni pingaartumik inersimasunik ilinniartitsiniarneq aammalu Nuummi sulilluni sungiusarfissanik amerlanerusunik pissarsisoqarnissaa, kiisalu amerlanerusut ilinniarnerminnik naammassinnittarnissaasa qulakkeerniarneqarnissaa.

Misiligutitut suliniutip nalilersuiffigineqarnerata ukiup matuma naanerani inaarneqartussap takutereerpaa maluginiagassanik pitsaasunik arlalinnik angusaqartoqarsimasoq.

Tassa suliniutip aallartinnerani sulilluni sungiusarnissat qulinik amerlassuseqarsimasut maanna 70-inut amerleriarsimapput. Taakkununnga aamma ilanngunneqassapput inersimasutut ilinnialersimasut maanna aallartisartut 15-it.

Peqatigitillugu unitsitsiinnartarnerit 50%-ip missaaniit ullumikkut 15%-imut appariarsimapput.

Pitsaasumik ineriartorneq ilaatigut pissuteqarpoq suliniummi immikkut sulilluni sungiusarnermut ilitsersuisartussamik atorfinitsitsisoqarsimammat, taannalu ilinniartut sulillunilu sungiusarfiit akornanni attaveqaatitut atuuttarsimavoq, pingaartumik sulilluni sungiusarneq ajutooriartulersorinaraangat akuliuttarsimalluni.

Suliniutigineqartut allat pillugit taaneqarsinnaavoq Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata ukiup kingulliup ingerlanerani suliffeqarfinnut ilaasortarisaminut sulilluni sungiusartarneq pillugu paasisitsiniuteqarsimanera, paasisitsiniaanermi tassani siunnerfigineqarsimalluni suliffeqarfiit sulillutik sungiusartartussanik tigusisarnissamut kajungilersinneqarnissaat, aammalu taamaaliornerup kingunerisartagaanik ilisimasaqalernissaat.

Piareersarfinnik taaneqartunik najukkani ilitsersuisarfinnik paasissutissiisarfinnillu pilersitsisimanermi siunertaavoq ilinniagassanik toqqaanissamut pitsaanerusunik tunngavissiiniarnissaq, ilisimasassatigut piginnaasassanik pisariaqartunik piginnaasaqarnissap qulakkeerniarneqarnissaa, kiisalu suliffeqarfinni ilinniartitaanernilu piginaaneqalersitsiviusartuni qanoq pisarnissap ilisimasaqarfigineqarnerulernissaat.

Tassunga atatillugu ilitsersuisarnerup nalinginnaasumik nakussaassaavigineqarnissaanut immikkut suliniuteqartoqalerpoq.

Ukiuni arlaqalersuni Saviminilerinermik Ilinniarfimmi aamma Sanaartornermik Ilinniarfimmi atuarfimmi sulilluni sungiusarnermik misiliisoqartarsimavoq. Suliaqarfiit taakkua iluanni sulilluni sungiusarfissanik amigaateqartoqarallartillugu aaqqissuussinerit taakkua ingerlatiinnallaqqeqqunarput, aammalu INUILI-mut Narsamiittumut aammattaaq atuutilersillugit annertusitillaqqunarlutik.

Pisortat suliffeqarfiutaat sulilluni sungiusartartunik sulisoqartartut namminersortutulli piuasaqaateqarfigineqartarlutillu najoqqutassaqartinneqartarput.

Sulilluni sungiusarneq ilinniartuunerlu tunngavissaqartitaasarput suliffeqarfiup ilinniartullu atsiorlugit isumaqatigiissutigisimasaannik. Atsirlugit isumaqatigiissutit illuatungeriit imminnut pisussaaffilertarpaat.

Sulilluni sungiusarfimmi ilinniartinneqarnissamut najoqqutassat ilinniagassanut ataasiakkaanut tunngatillugu imaraat suliassanik ilinniarneqartussanik sunik sulilluni sungiusartup suliniuteqartarnissaanut najoqqutassatut pilerusaarusiat.

Tamatuma saniatigut sulilluni sungiusartoq suliffeqarfimmi sulisut allat assigalugit malittarissasanik taakkununnga atuutsinneqartunik malinnittussaatitaavoq.

Naatsorsuutigineqartariaqarpoq suliniutit qulaani eqqartorneqartut sulilluni sungiusarfissat amerliallatsinneqarnissaannut sunniuteqaqataanissaat.

Suliffeqarfiit sulilluni sungiusarfissatut akuerineqartarnissaannut najoqqutassat erseqqissut, kiisalu ilinniarfiit sulillunilu sungiusarfiit ataqatigiivinnerannik akullugit sulilluni sungiusarfinni ilinniartitaasarnissamut najoqqutassat erseqqissut, qulakkiissavaat sulillunilu ilinniartitaanerit ilisimasassatigut illersorneqarsinnaasumik qaffasissusilimmik naammassiniarneqartarnissaat, aammalu suliffinni toqqissisimanartuni ilinniarnerit ingerlanneqartarnissaat.

Pissutsit taamaattut atugassarititaappata ilinniartup ilinniarnermini sapinngisamik pitsaanerpaamik angusaqarniartarnissani nammineerluni soqutigalugulu kajungerilernerussavaa.

Inuussutissarsiutinik ilinniartitaanerni aqutsisutut siunnersuisartutullu aaqqissugaanerit sulinermi kattuffinnit ilaasortaaffigineqartut aqqutigalugit oqaloqatigiittarnerit malinnaanerillu ingerlaavartumik pisortaqarfiup, atuarfiup suliffeqarfiullu akornanni ingerlanneqartarput. Nuannersuuvoq misigisarlugu inuusuttatta ilinniartitaanerannut akisussaaqataavinnermik kattuffiit eqeersimaarlutik soqutiginninnerminnik takutitsisarnerat.

Naggasiutigalugu oqaatigissavara apeqquteqaammi pisaq aalajangersimasoq eqqartorneqartoq inunnut ataasiakkaanut attuumassuteqarnera pissutigalugu Naalakkersuisut oqaaseqarfigissanngimmassuk.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqquteqartoq Ruth Heilmann.

Ruth Heilmann, apeqquteqartoq, Siumut.

Ja Naalakkersuisup akissutaa takisooq sukumiisorlu qujassutigaara. Ilumoorpoq tamatta  pingaartitaraarput inuusuttut ilinniagaqarnissaat aamma pingaartumik assassornerup tungaatigut ilinniartitaanerup iluatsittumik ingerlanneqarnissaa. Piumasaqaataavoq ilinniartuunermi aamma praktikkertoqartarnissaa nunatsinni, tamannalu aamma isumaqarpunga torrallataasoq – taamaattariaqarpoq, kisiannilu aamma soorunami praktikkerfissaaleqineq piinnarlugu uniinnartoqartarnera taanna akueriuminaappoq.

Massakkut sulisitsisup, ilinniartup minnerunngitsumillu siunnersuisup imminnut ataqatigiissumik suleqatigiilluarnissaat pingaaruteqartorujussuuvoq, taamaattumillu aamma Naalakkersuisoq tassuunakkut suliniuteqarlutik aqqutissiuussinerat paasilluarpara aamma qujassutigalugu.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuttoq imaluunniit tulliuttut Inatsisartut akuerisimavaat ataatsimoortillugit oqallisigineqassasut saqqummiunneqassasut, ataatsimoortillugillu oqallisigineqassasut. Tassa tamarmik piniartoqarnermut, piniartoqarfinnullu tunngasumik saqqummiussaammata.

Siulleq immikkoortoq 86.

Immikkoortoq 86

Qangaaniilli inuussutissarsiutaasunik ingerlatsisut, tassunga ilanngullugit inuussutissarsiutigalugu piniartut umiatsiaararsortullu aalisartut, pisortanit aningaasalersorneqartumik akissarsianik tapiiffigineqarnissamik pisariaqartitsinerannik misissuisoqartariaqarnersoq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut, taamaaliornikkut isertitanik misissuinermik tunngaveqarluni inuussutissarsiortut taakku pisortatigoortumik akissarsiat minnerpaaffigisaasa annertoqataannik inuuniutissaqarnersut paasineqarsinnaaqqullugu.

(Aqqalukasik Kanuthsen)

Saqqummiussisussaavoq Aqqalukasik Kanuthsen taassuma peqannginnerani Ole Lynge-p saqqummiukkumaarpaa. Tulliulluni saqqummiunneqassaaq Jakob Sivertsen-ip saqqummiussaa:

Immikkoortoq 115

Piniartut aningaasaqarnikkut atugarisaat pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Jakob Sivertsen)

Immikkoortoq 81

Nunaqarfiit Isorliunerusullu piniarnerinnaanngitsumik allatigulli aamma inuussutissarsiornikkut periarfissiuunnissaat qulaajaaviginiarlugu ataatsimeersuartitsisoqarnissaanik, tassungalu ilanngullugu nunaqarfinni aqutsisut kommuninit pisinnaatitaasarnerisa qulaajaavigineqarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Ruth Heilmann)

Aamma

Immikkoortoq 105

Ilaqutariit piniartukkormiut atugaasa pitsanngorsarneqarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Jens Napaattooq)

Kiisalu

Immikkoortoq 114

Piniartut inuussutissarsiornikkut atugarisaasa qanoq pitsanngorsarneqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Ole Thorleifsen)

Taakkua tassa tulleriinneri najoqqutaralugit saqqummiunneqarpata akissuteqarfigineqareerpatalu taava oqallinnissaq inimi aallartissaaq.

Immikkoortoq 86, Ole Lynge Aqqalukasik Kanuthsen saqqummiussassaa saqqummiunniaruk.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq aappaat, sisamanngorneq 20. november 2003, nal. 15:14

Oqaluuserisassani immikkoortut 86

Qangaaniilli inuussutissarsiutaasunik ingerlatsisut, tassunga ilanngullugit inuussutissarsiutigalugu piniartut umiatsiaararsortullu aalisartut, pisortanit aningaasalersorneqartumik akissarsianik tapiiffigineqarnissamik pisariaqartitsinerannik misissuisoqartariaqarnersoq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut, taamaaliornikkut isertitanik misissuinermik tunngaveqarluni inuussutissarsiortut taakku pisortatigoortumik akissarsiat minnerpaaffigisaasa annertoqataannik inuuniutissaqarnersut paasineqarsinnaaqqullugu.

(Aqqalukasik Kanuthsen)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit (Aqqalukasik Kanuthsen sinnerlugu)

Qujanaq.

Tassa siunnersuut Inatsisartunut ilaasortap Aqqalukasik Kanuthsen-ip saqqummiussaa imaattoq saqqummiutissavara.

Piniarnermik inuussutissarsiuteqarneq ukiuni kingullerni 25-ini annertuumik unammillerniagassanik nalaataqarfiusarsimavoq, tamannalu uumasunik illersuiniaqatigiit assigiinngitsut suliniutigisaannik ilaatigut pissuteqartarsimavoq. Tamatumalu saniatigut silaannaap pissusaa piniartut isertitaqarnissamut periarfissaannut aamma sunniuteqartarsimalluni.

Tamanna ilaatigut 2002-ip ukiaanerani misigisaqarfigaarput, tassa sikup pitsaanginnera pissutigalugu sikusartumi piniartut amerlasuut piniarnissaminnut periarfissaqartarsimanngimmata.

inuit Ataqatigiit isumaqarput inuussutissarsiutip kinguaariippassuarni inuiaqatigiit nappatigisarsimasatta aammalu inooriaatsitsinnut piorsarsimassutsitsinnullu pingaaruteqaqisup nungutaajartornera inatsisartuniit isiginnaaginnarniartariaqanngitsoq, soorlu inatsisartuni ilaasortat nalunngikkaat puisit amiineq pisineq pisortanit tapiiffigineqartarpoq, tapiissutit taakku ukiuni aningaasanut inatsiseqarfiusumi 2003-imi 30 million kroniupput.

Naak taamak tapiissuteqartoqartaraluartoq ilaqutariit piniarnermik inuussutissarsiuteqarlutik inuuniuteqartut ilarpassui inuuniarnikkut annikinnerpaamik toqqammaveqartut ilimagaara. Naatsorsueqqissaartarfimmi kisitsit immikkut piniakkat tunngavigalugit Namminersorneq pillugu Isumaqatigiissitat tikkuarpaat, issualaarpara;

”25-iniit 59-inik ukiullit akornanni 40,8%-it 1999-imi isertitakitsunut ilaasutut tamanna tunngavigalugu isigineqarsinnaasut”.

Taanna Naaminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitap isumalioqatigiissutaani kapitel 2,5 qupperneq 53-imiippoq. Isertitakitsunik oqarnermi pineqartoq tassaavoq inuit taakku SIK-ip minnerpaaffittut akissarsiarisittagaasa appasinnersumik isertitaqartartut.

Tassunga atatillugu paasissutissanik taakkuninnga atuineq pisariaqarneratut mianersuuttariaqarpoq, tassa paasissutissat taakku nunatsinni inuussutissarsiortut assigiingitsut aallaavigalugit suliarineqarsimanngimmata. Ilisimanaateqarluinnarporli nunatsinni inuiaqatigiinni inuussutissarsiutigalugu piniartut, umiatsiaararsorlutillu aalisartut ilarpassui taakku akornanni nassaassaasut. Taamatuttaaq ilimanarluinnarpoq sinerissap qanittuani aalisariutini inuttaasut ilaat isertitakitsut akornanni aamma massaassaanerat, tassami raajanik sikulersukkanik tunisassiassatut tunisinermi akit ukiumiit ukiumut appariartuinnarsimammata.

Inuussutissarsiutini taakkuninnga ingerlatsisut isertitaasa qanoq ittuunerannut tunngasut immikkut paasiniarneqarnissaat pisariaqarsoraara.

Taamaattumillu periarfissaq manna iluatsillugu piniarnermut inuussutissarsiuteqartut aningaasatigut inuuniarnikkullu atugaannik misissuinerup 2002-ip ingerlanerani aallartinneqartussaasimasup inerneri ujartorpakka. Immikkoortup taassuma sukumiilluinnartumik qulaajarnissaa aammalu uagut aalajangiisartutut tapiissuteqalerniartigata  paasissutissanik pisariaqartunik pissarsinneqarnissarput pingaaruteqarluinnartutut isigisariaqarmat.

Piniarnermik inuussutissarsiuteqartunut ukiup naalernerani siusinnerusukkut tapiissutaasartut aaqqiigallarnerinnartut isigineqartariaqarput, tassami Inatsisartut uppernarsaatissanik pitsaasunik tunngavissaqarpiaratik piniartoqarfinnut aningaasanik agguaasisarmata.

Taamatulli oqarnermi imaanngilaq innuttaaqatitta ilaasa isertitaannik qaffaanissamik pisortat ikiuunnissaannik pissusiviusut tunngavigalugit pisariaqartitsisoqanngitsoq, ajoraluartumilli paasissutissat tamakkiisut amigaatigaavut, tamannalu ajuusaarnarpoq.

Taamak Aqqalukasik Kanuthsen oqaaseqarluni, aamma kissaatigalugu pissanganartumik oqallinnissaq qilanaaralugu siunnersuuteqarmat.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamatumunnga akissuteqassaaq Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq.

Ja taava ingerlaqqissaagut, taava tulliullugu maannakkut tikissavarput saqqummiussassaq aamma piniartoqarnermut tunngasoq.

Ruth Heilmann saqqummiussissaaq, tassungalu Naalakkersuisut Siulittaasuat

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq-aappaat, sisamanngorneq 20. november 2003, nal. 14:21

Oqaluuserisassani immikkoortut 81, 115, 114, 115

Nunaqarfiit isorliunerusullu piniarnerinnaanngitsumik allatigulli aamma inuussutissarsiornikkut periarfissiuunnissaat qulaajaaviginiarlugu ataatsimeersuartitsisoqarnissaanik, tassungalu ilanngullugu nunaqarfinni aqutsisut kommunenit pisinnaatitaasarnerisa qulaajaavigineqarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Ruth Heilmann)

Oqaluuserisassani immikkoortoq 115

Piniartut aningaasaqarnikkut atugarisaat pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Jakob Sivertsen)

Oqaluuserisassani immikkoortoq 105

Ilaqutariit piniartukkormiut atugaasa pitsanngorsarneqarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Jens Napaattooq)

Oqaluuserisassani immikkoortoq 114

Piniartut inuussutissarsiornikkut atugarisaasa qanoq pitsanngorsarneqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Ole Thorleifsen)

Ataatsimiinnermi aqutsisut: Jonathan Motzfeldt, Siumut aamma Augusta Salling, Atassut.

Ruth Heilmann,siunnersuuteqartoq, Siumut.

Ja qujanaq.

Qanittukkut tassa oktoberip 7-inioqqooqaaq taamaappoq, KNAPK aamma KANUKOKA ICC-llu siulittaasui ataatsimoorlutik Inatsisartunut allagaqarmata soqutigalugu allagaqaat atuarsimavara. Taanna uunga saqqummiussamut immikkut atuagassatut ilaannguppara. Kingusinnerusukkut issuaaffigilaarumaarpara aamma taanna.

Tassani piniarnerinnarmik aallussiffiusut inuutissarsiornikkut allatigut periarfissarsiuunneqarnissaasa inatsisartutigoortumik oqaluuserineqarnissaat ujartorneqarpoq. Tamanna kissaatigineqartoq pingaaruteqartutut aamma uanga isumaqarfigilluinnarpara.

Nunaqarfiit isorliunerusullu inuutissarsiornikkut siuarsaavigineqarnissaminnik pisariaqartitsinerat annertoorujussuuvoq, sukumiisumillu oqaluuserineqartariaqarnissaat pisariaqarluinnarpoq.

Takornariartitsineq inuutissarsiuutit sukat pingajuattut inerisarniarneqarnerani nunaqargiit ilaatinneqarluinnarnissaat peqataanissaallu pingaarluinnarpoq.

Tassuunakkullu suliassaqaqaagut aamma takornariaqarnermi angallannikkut pissutsit periarfissallu aaqqissimanissaat ataqatigiissaartumillu pilersaarusiornissaat pingaarluinnartuummat.

Illoqarfiit sisamat taakkuinnaallu immaqa kisimik ineriartortinniarneqarat ersarissorujussuanngoraluttuinnartillugu allat qimataasut aamma ersarissigaluttuinnarput. Isumaqarpunga illoqarfiit amerlanerusut annerusumik aningaasaliiffigineqartarunik sanaartornikkut inuutissarsiornikkullu aamma pimoorussamik siuarsaavigineqarunik, aamma taakkua nunaqarfiinut inuuniarnikkut qaffassaataasussamik nukissanik amerlanerusunik peqalissagaluartut.

Ilaatillugit nunaqarfiit aqutsisuinut kommuneni pisinnaatitaaffilersuinerit suli nunaqarfinni nunaqarfinnut assigiinngiiaartorujussuarmik ingerlanneqarnerat aamma soqutiginarluinnarluinnarpoq oqaluuserineqarlutillu qulaajarneqarnissaat.

Taamaattumik 2004-mi pisussatut siunnerfeqartumik isumasioqatigiinnissaq siunertaralugu oqallinnissaq siunnersuutigaara.

Aammalu uani siulittaasoq aperissavara issuaalaarsinnaanerlunga.

Qujanaq.

Taamaakkaluartorli nalunngilarput ullumikkut piniartoqarfinni pingaartumik Avanersuaq nunattalu Tunua eqqarsaatigalugu piniarnerinnarmik inuutissarsiuuteqarneq suli pingaarnerpaatut suli inissisimasoq.

Piniartut pinngortitami peqqarneeqisumi imaannaanngitsumik atugaqarlutik ilungersoqalutillu inuutissarsiornertik pinngitsoorsinnaanngisartik ingerlappaat, annertunerusumik aningaasarsiornertaqanngitsumik.

Ukiuni makkunani pinngortitap allanngorarnera allanngorarnerata tassungalu tunngatillugu silaannaap kissarnerulernerata kingunerisaanik, pingaartumillu sikuniapiloortalernerata sikusarunnaarneratalu annertuumik maannamut piniakkat ajornarnerulernerannik piniarnerinnarmik inuutissarsiuuteqartut inuuniarnikkut aningaasarsiornikkullu imaannaanngitsumik ajornartorsiornermik kinguneqartumik atugassaqartilersimavai.

Tamatuma ilungersunarnera ukiut kingulliit marluk naalakkersuinikkut aalassassimaarnermik kinguneqartarsimavoq. Allatullu ajornartumik inuiaqatigiit taakkulu sinniisaat Naalakkersuisut piniartoqarfiini inuuniarnikkut ajornartorsiungaarneq mattutiinnarlugulusooq iliuuseqartariaqartarsimapput, inuutissarsiornerup tamakkiisumik ineriartortinnissaanut sunnguamilluunniit sunniuteqanngitsumik.

Naggataagullu oqaatigissavara imatut issuagara nangimmat, qularutiginngilluinnarparput pissutsit maannakkutut ingerlatillugit qanoq iliuuseqanngikkutta piffinni eqqartorneqartuni ullumikkut inuuniarnikkut atukkat oqimaareeqisut suli artortarnerungaaleerumaartut.

Taamaattumillu pissutissaqartugut pissutsit misilittagarileriikkat tunngavigalugit siumut isigereerlugit qanoq iliuuseqarnissarput avaqqunneqarsinnaanngilluinnartoq.

Isumaqarpugut piniartoqarfinni inuutissarsiornikkut pinngortitap tunniussinnaasaanik inuutissarsiornerup aalisartuunermut ikaarsaariarfeqarsinnaanera, preiarfissallu suut atorlugit tamatumap anguniarnissaa Inatsisartut oqaluuserisariaqaraat.

Naggataagut isumaqarpugut tamanna aporfiginagu piffinni aamma pineqartuni inuutissarsiornikkut aningaasarsiornikkut ikaarsaariarnermik kinguneqartumik alloriartoqarnissaa tikillugu tamatta ilungersoqatigiilluta suleqatigiillutalu siunissamilu upperinneqatigiilluta akisussaaqatigiittariaqartugut.

Taamatut saaffiginnissutaat aamma imaqarpoq KNAPK, ICC aammalu KANUKOKA-p.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamatumunnga oqaaseqassaaq Naalakkersuisut Siulittaasuat, taanna pereerpat oqaatigissavara Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisup akisassarpassui tulliukkumaarmata. Taakkua saqqummiussassat ilaasortat saqqummiussassaat tulleriiarlugit saqqummereerpata. Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen,Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq.

Nunaqarfinni isorliunerusunilu inuutissarsiornikkut periarfissat kiisalu nunaqarfinni aqutsisut piginnaatitaanerisa qulaajaaffigineqarnissaanik kissaatigineqartumut attuumassuteqarluinnartumut apeqquteqaatit aallaavigalugit oqallisissiamut Ruth Heilmann, Siumut, Naalakkersuisut qutsavigaat.

Naalakkersuisooqatigiinnissamut iusmaqatigiissummi 8. december 2002-meersumi ilaatigut allassimavoq, Namminersornerullutik Oqartussat, kommunet nunaqarfinnilu aqutsisut oqartussaaffiinik akisussaaffiinillu agguaaqatigiissimanerat nalilersorneqaqqissasoq, oqartussaaqataanerup siammarteqqinnissaa siunertaralugu.

Suliassaq taanna Naalakkersuisunit pingaartinneqarpoq.

Apeqquteqaatit aallaavigalugit oqallinnermut Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna makkuninnga oqaaseqaateqassaanga.

Nunaqarfiit pillugit ataatsimeersuartitsinissamut 1,5 million kronet immikkoortinneqarnissaat 2004-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuutip saqqummiunnerani Naalakkersuisuni siunnersuutigineqarpoq.

Nunaqarfinni ullumikkut ajornartorsiutaasut tamakkerlugit assersuutigalug ineqarnermut tunngasut, inuutissarsiornikkut periarfissat, peqqissutsimut aamma ilinniagaqarnermut tunngasut kiisalu nunaqarfinni aqutsisut piginnaatitaanerat ilaalu ilanngullugit, oqallisigineqalernissaat Naalakkersuisunit suliniutigineqarpoq.

Paasissutissat Naatsorsueqqissaartarfiup nunaqarfiit pillugit kisitsisitigut naatsorsueqqissaarnermi ukiut tulliuttut iluanni pilersaarutit nutaat iluaqutaalernissaanut naatsorsuutigineqartut, nunaqarfiit pillugit ataatsimeersuartoqarnissaanut ilanngunnissaat periarfissaalluarpoq.

Ukioq manna novemberimi Naatsorsueqqissaartarfiup Kalaallit Nunaani nunaqarfiit pillugit kisitsisit saqqummiutissavai. Saqqummiussassap imarai innuttaasunut ineqarnermullu tunngasut, nioqqutissiorfinnut tunisinerit, inuussutissarsiornikkullu suliat allat kiisalu isertitat pillugit kisitsisitigut takussutissat annertuut.

Tamatuma saniatigut angallannermut pilersuinermullu tunngasut arlaqartut nassuiarneqarput. Issittumu inuuniarnikkut atukkat pillugit misissuinernit nalunaarusiat siulliit 2004-mi septemberimi naammassineqarniariarpata nunaqarfinni innuttaasut inuuniarnermikkut atugaat 2004-mi erseqqissaatigineqaqqissapput.

Tamatuma saniatigut nunaqarfinnut nunaqarfinniillu nuuttarneq pillugu 2004-p aallartinnerani saqqummiussinissani kiisalu nunaqarfinni inuussutissarsiornikkut periarfissat pingaartillugit septemberip ingerlanerani sammineqartumik misissueqqissaarnissani Naatsorsueqqissaartarfiup pilersaarutigaa.

Nunatsinni isorartuumi paasissutissiisarnermut teknologip IT-p nutaap nunaqarfinni isorliunerusunilu atorneqarnissaanut periarfissaqarpoq. Taamaalilluni IT atorlugu ungasissumiit ilinniartitsinissaq aamma periarfissaalluni. IT aamma takornariaqarnerup suliniuteqarfigineqarneranut atatillugu assersuutigalugu sanaalukkanik tuniniaanermi atorneqarsinnaavoq.

Nunaqarfippassuarni ullumikkut illunik sulliveqarpoq ilaallu sullivimmik katersortarfiutigisunik peqarlutik. Illut taakku ilaat ujaqqanik silisisarfimmik saanernik sanaaluttarfinnik mersortarfinnik internet cafenik assigisaanillu pilersitsinissamut atorneqarsinnaapput.

2004-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi allassimavoq Innaarsunni illu sullivik 130 kvadrat meterisut angissusilik, uffarfilik, errorsisarfilik, sanaaluttarfilik kiisalu isersimaartarfeqarlunilu sammisassaqartitsivittalik 2004-mi atulissasoq. Taanna siunissami pissanganartorpassuarnik periarfissaqarpoq.

Illumik sulliveqartitsinermi siunertaasoq tassapiaavoq innaallagissamik imermillu kiisalu eqqiluisaarnerup peqqissutsillu pitsaanerulernissaanut silatusaartumik atorluaanissamik qularnaarinninnikkut nunaqarfinni isorliunerusunilu inuussutissarsiornikkut periarfissanik allaasunik siuarsaanissaq.

Naalakkersuisut isumaqarput nukiit nunaqarfinni pioreersut aallaavigalugit periarfissanillu atorluaanissamut taakkunani najugallit qanoq atorluaatigisinnaanerat eqqarsaatigalugu, nunaqarfinni tunitsiveqarlunilu tunisassiortoqartariaqartoq. Qujanartumillu ineriartortitsinermut akisussaaffeqarnerulernissaq eqqarsaatigalugu nunaqarfinni innuttaasut peqataaneruleriartorput. Peqataaneruleriartorneq tamanna Naalakkersiusunit iluarisimaarneqarpoq.

Piniarnermik inuussutissarsiuuteqarnermi aningaasaqarniarnerup inuttut atugarisanut sunniutigisartagaanik nalilersuilluni misissueqqissaarneq qangali kissaatigineqartarsimasoq kiisami aallartinneqarsimavoq. Nalilersuilluni misissueqqissaarnermi pingaarnerusutut allaaserineqassapput piniartut aningaasaqarniarnerat kommunenut nunap immikkoortuinullu piniagassanut assigiinngitsunut, ukiullu qanoq ilineranut agguataarlugu.

Taamatuttaaq piniarnermik inuussutissarsiuuteqarnermut tapiissutaasartut piniartut inuiaqatigiit aningaasaqarniarnerannut pingaarutaat kiisalu pisuussutit uumassusillit piujuartitsinissamik tunngaveqartuni iluaqutiginiarnerat misissueqqissaarnermi sammineqassapput.

Misissueqqissaarnikkut piniarnermik inuussutissarsiuuteqarnerup tunngavigisaasa allannguutigisinnaasai aamma sammineqassapput. Piniarnermik inuussutissarsiuuteqarnerup pisuussutit uumassusillit piujuartitsinissamik tunngaveqarluni iluaqutiginiarneqarnerat tunngavigalugu, inuussutissarsiuutitut imminut napatinnerusutut ajornanngippallu pisortanit ullumikkornit tapiiffigineqannginnerusutut ineriartortitsinissanut periarfissat qulaajarniarlugit.

Misissueqqissaarnikkut aamma piniartut ullumikkorpiaq inuussutissarsiornikkut ingerlataat qulajaarniarneqarput. Ilaatigut assersuutigalugu piniarnermik saniatigut suut inuussutissarsiutigigajunneraat, ukiui, ilinniagaat, ilaqutariinnikkut atugaat assigisaallu paasiniarlugit.

Taamaaliornikkut aamma suliffeqarneq eqqarsaatigalugu inuussutissarsiornikkut periarfissat allat eqqarsaatigalugit piniartut periarfissaat qulaajarneqassapput. Misissuineq 2004-p qiteqqunnerani naammassissangatinneqarpoq.

Naalakkersuisut isumaqarput piniarnermik inuussutissarsiuuteqarnerup ineriartortinnissaanut periarfissaqartoq. Piniartullu allanut innersuutsinnagit tamanna pingaartinneqartariaqartoq Naalakkersuisut qularutiginngilaat piniartut tamannarpiaq kissaatigigaat.

Nunaqarfinni aqutsisut kommunenit sutigut piginnaatitaaffiligaanersut akissutit aallaavigalugit oqallinnermi qulaajaaffigineqarnissaat Inatsisartuni ilaasortap Ruth Heilmannip kissaatigaa. Nunaqarfiit piginnaatitaaffiinut killiliussat kommunalbestyrelset nunaqarfinni aqutsisut ilaalu ilanngullugit pillugit Inatsisartut inatsisaanni erseqqissumik allassimapput. § 3-mi allassimavoq, nunaqarfiit suliassaataat aqunneqassapput nunaqarfinni aqutsisunit.

Inatsimmi § 50-imi allassimavoq, nunaqarfinni aqutsisut sulinissaanut maleruagassat nunaqarfimmut aqutsisut suleriaasissaat kommunalbestyrelsemit aalajangersarneqassapput.

Taamaalilluni nunaqarfinni nunaqarfinniit nunaqarfinnut pissutsit assigiinngittaqisut kommunalbestyrelsenit sillimaffigineqarsinnaasarput. Tamanna kommunalbestyrelset ataasiakkaat nunaqarfinnut piginnaatitsisinnaanerattut inatsimmilu aamma siunertaasutut taaneqarsinnaavoq.

Isumasassarsiffiulluartumik siunnersuutissaqarfiulluartumillu oqallinnissaq Naalakkersuisut qilanaaraat. Nunaqarfinni isorliunerusunilu pissutsit pitsaanerulersinnissaanut taakkunani innuttaasut innuttaasunut iluaqutaasussanngorlugit. Taamatullu nunatsinnut tamarmut iluaqutaasussanngorlugit siunnersuutit oqaaseqaatillu Naalakkersuisut suleriaqqinnissaani ilanngunneqassapput.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Piniartoqarfiit pillugit saqqummiussinerit ingerlaqqissapput. Tulleriinneri imaapput maannakkut, maannakkut Jens Napaattooq, Siumut aamma Ole Thorleifsen, Siumut kiisalu Jakob Sivertsen saqqummiussereerpata taava Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq taakkununnga tamanut akissuteqassaaq.

Tulliuppoq Jens Napaattooq.

Jens Napaattooq,siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq.

Inatsisartut suleriaasiani § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara.

Tassalu ilaqutariit piniartukkormiut atugaasa pitsanngorsaavigineqarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamut siunnersuut.

Taamatut siunnersuuteqarninnut toqqammavigaara puisit amiisa nikerarnerujussuat, ukiumiit ukiumut pisartoq, piniartukkormiunut ilaqutariinnut annertuumik tarnikkut nalornilernermik aallaaveqartumik innarleerujussuartarmat ukiumut tulliuttumut atugarisassat ilisimannginneri peqqutigalugit.

Piniartukkormiut atugarisaat inatsisiliornikkut innarlerneqartarput ukiuni qaangiuttuni EU-p inatsisaat peqqutaallutik, naak nunarput EU-mi ilaasortaanngikkaluartoq.

Taamatullu saniatigut piniartut nammineq pisuussutiginngikkaluartik pisuunngikkaluarlutik piniakkanik eqqissisimatitsinermut inatsit annertuumik piniartukkormiuni ukiuni kingullerni aamma innarliisarput.

Piniartukkormiut atugaasa ukiuni kingullerni allanik kingullerni ajorsiartornerat allanik toqqammavilersoqqissinnaagaluarlugu isumaqarpunga Inatsisartut maannangaaq oqaluuserisariaqaraat, piniartukkormiut ilaqutariit atugaat taamatut ingerlaannassanersut imaluunniit pitsanngorsarneqassanersut.

Isiginngitsuusaaginnarsinnaanngilarpummi inatsisiliornikkut ukiumiit ukiumut piniartukkormiut toqqissisimanatik inuunerat.

Taamatut oqaaseqarlunga neriuppunga ilaqutariit piniartukkormiunut iluaqutaasumik kinguneqartussamik Inatsisartut oqallittuarumaartut, tamannalu qilanaaraara peqataaffiginissaa.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Saqqummiussisussaq tulleq, piniartoqarnermut tunngatillugit tassa Inatsisartunut ilaasortaq Ole Thorleifsen.

Ole Thorleifsen,siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq.

Inatsisartut suleriaasiani § 35 naapertorlugu oqallisissiatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiunniarpara.

Piniartut inuussutissarsiornikkut atugarisaasa qanoq pitsanngorsarneqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

Makku tunngavilersuutigalugit, ullumikkut piniartutut inuussutissarsiorneq inuussutissarsiuutit ilungersunarnersaraat. Inuussutissarsiuutigalugu piniartuuneq pinngortitap allanngorarneranik eqqunnerlunneqaraangami ajunaarnersuarmik kinguneqartarpoq. Allatullu ajornartumik Namminersornerullutik Oqartussat piniartunut ataasiakkaanut tapiisariaqartarlutik.

Inuussutissarsiuutit allat soorlu rejerniat, qaleralinniat saattuarniallu ullutsinnut naleqqussaavigineqarnissaat anguniarlugu inuussutissarsiutaanerulernissaallu anguniarlugu ataatsimiititalinik pilersitsivigineqarput. Kisianni piniartut inuussutissarsiuutaat ataatsimiititaliamik pilersitsivigineqanngillat.

Piniarnermik inuussutissarsiuutillit saniatigooralugulu piniartut angallatitaarnissaminnut imaluunniit piniutit akisunerit pissarsiarinissaanut annertunerusumik taperserneqartannginneri maannamut ajornartorsiutaavoq suli aaqqiivigineqanngitsoq.

Piniartut ukiumut aningaasarsiaasa appasinnerat tunngavigalugit aningaasariviit taarsigassarsititsisinnaaneri killilerujussuuvoq. Taamaattumilli angallatitaarniarneq piniartumut ajornartorsiutaavoq annertooq.

Piniartut pisaat ilaqutariit iluini inuuniutaalluartut ilisimavagut. Nunattali sinnerani piumaneqaqisut qanormita kikkunnik tamanik pisiarineqarsinnaasunngorlugit siammarterneqarsinnaappat.

Siornatigut siunertarissaaqalutik tunisassiorfiliorniat iluatsinngitsoortartut qunullerfigalugit siunnerfeqarata ingerlaannassanerpugut. Mattaguleraangatta aamma siunissami oqarasuaatikkut piniartumut pisiniartassanerpugut. Ilisimallugu piniartut qilalugartaata akitsorsissutaanerat tassaasoq piniutimik nutarteriniaruni pisiniutissatuaa, pisiniutissatuaa utoqqatserpunga.

Namminersortunngorsaanerup aqqani namminersortut nunatsinni sivisunerpaamik namminersortuusut tassaasut piniartut, naammaginartumik tapersersorneqarsimannginneri kialuunniit takusinnaavaa. Aaqqiivigineqarnissaat erseqqissunik siunnerfilimmik naatsorsuutigineqarsinnaasumilli pilersaarusiorfigineqarnissaat saneqqunneqarsinnaanngilaq.

Inuusuttut atuarfinni atuarlutik ingerlaqqinngitsoortut nunatsinni amerlavallaarput. Taakkuuppullu aamma piniarnermik inuussutissarsiuuteqalertartut. Qanormita inuussutissarsiuummik ilinniarneranni piniutissanillu pissarsiniarneranni pisaasalu tunitsivissaanik aalaakkaasunik Namminersornerullutik Oqartussaniik tapersiisinnaavugut.

Ilinniarfinniit sumiginnarneqarlutik misigisimasut qanormita tapersersorneqalernermik misigisimalersissinnaavagut.

Inuussutissarsiuutip piniartuunerup nungulersutut sumiginnarneqarnera akueriuminaatsippara. Isumaqarpungalu Inatsisartuni partiit inuussutissarsiuummut piniartuunermut isummatik uani oqallinnermik erseqqissumik saqqummiuttariaqaraat, taamaalilluta Inatsisartuni sulinitsinni piniartutut inuussutissarsiuutilinnut tunngatillugu suna siunnerfigissanerlutigut isumannaassagatsigu.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut saqqummiussissaaq Inatsisartunut ilaasortaq Jakob Sivertsen, taanna pereerpat Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq akissuteqassaaq.

Jakob Sivertsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq.

Inatsisartut suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiutissavara.

Piniartut aningaasarsiornikkut atugarisaat pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

Ukiuni kingullerni nunatsinni silaannaap allanngornera peqqutigalugu piniartoqarfinni aalaakkaasumik sikuussaarnikuuvoq, tamannalu piniartoqarfinni puisit amiinnaannit aningaasarsiorfiusumi piniartut inuuniarnikkut atugaat assut atugaasa assut ajornerulernerannik kinguneqarsimavoq.

Ukiullu aggersut eqqarsaatigalugit pinngortitarsuup pissaaneqaqisup pissusaa taamaaginnassappat piniarnerinnarmik inuussutissarsiuuteqartut inuuniarnermikkut atugaat assorsuaq ilungersunarsisussaasut maannangaaq takorloorsinnaavarput.

Ukiuni kingullerni paasinarsigaluttuinnarpoq piniarnerinnarmik inuussutissarsiuuteqartut atugaasa oqilisaaffigineqarnissaaq Naalakkersuisunit KNAPK-millu tunuarsimaarfigineqartartut. Assersuutigalugu sinerissap qanittuani aalisartut ajornartorsiulersullu oliemut akit minnerpaaffilerneqarnissaat Naalakkersuisunit ukkatigineqartarput. Ajornartorsiornerpaallu piniarnerinnarmik inuussutissarsiuuteqartut annertunerusumik eqqaaneqassanatik.

Taamaattumik piumasaraara piniarnerinnarmik inuussutissarsiuuteqartut siunissami aningaasarsiornerisa isumannaallisisaaffigineqarnissaat oqallinnikkut qulaajaaffigineqarnissaat pisariaqalersoq.

Qujanaq.

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu akissuteqassaaq Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq.

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Inatsisartunut ilaasortaq Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit, Jens Napaattooq, Siumut, Ole Thorleifsen, Siumut kiisalu Jakob Sivertsen, Atassut, piniarnermut inuussutissarsiuuteqarneq pillugu apeqquteqaataat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarput.

Apeqquteqaatit imminnut atanerat pissutigalugu ataatsimut akiniarpakka.

Hr. Inatsisartunut ilaasortaq Aqqalukasik Kanuthsen, Hr. Jens Napaattooq, Hr. Ole Thorleifsen, HR. Jakob Sivertsen, aallaqqaasiutigalugu ilisimatitsissutigineqarsinnaavoq piniarnermut inuussutissarsiuuteqarneq eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut tunngaviusumik ukua anguniagarimmatigik.

Iluaquteqarniarnerup piujuartitsinissamik tunngaveqarnissaa tamanna tunngavigalugu pisussutit ataasiakkaat aningaasaqarniarnikkut iluaqutigineqarsinnaagaangata pisuussutit ataasiakkaat inuiaqatigiinni aningaasaqarniarnikkut naapertuuttumik pissarsiviusarnissaat anguniagaassasoq.

Piniagassanut tassalu piniagassatigut pisussutitta annerusumik pitsaanerusumillu iluaqutigineqarnissaasa qularnaarneqarnissaa ilaatigut miluumasunit pisuussutinullu uumassusilinnit allanit, nioqqutissianik ineriartortitsinissamut periarfissanik pilersitsinikkut.

Timitalimmik suliniutigissallugu nunat tamalaat akornanni suliniaqatigiiffiit suliffeqarfiillu inuutissarsiuummik ingerlatsinissaanut ingerlatsinissamut periarfissanik killilersuissanngitsut iluaquteqarniarneq piujuartitsinissamik tunngaveqartuartillugu.

Piujuartitsinissamik iluaquteqarneq aamma pisaasartut annertunerusumik iluaqutiginiarneqarnissaanik imaqartoq tunngavigalugu piniarnermik inuussutissarsiuuteqarneq eqqarsaatigalugu anguniakkat, inuutissarsiuutip aningaasaqarniarnikkut ineriartorneranut peqataassapput.

Inuussutissarsiutip iluani inuutissarsiornikkut periarfissanik nutaanik tapertaasinnaasunillu pilersitsisoqassaaq imaluunniit pilersitsisoqassasoq.

Piniarnermik inuutissarsiuutillit ilaqutaasalu naammaginartumik aningaasatigut atugaqarnissaat qularnaarniarlugu tapiissuteqartoqartassasoq.

Taakkununnga nangissutitut erseqqissarneqassaaq anguniakkat timitalerneqartariaqarmata sumiiffinni ataasiakkaani piniarnermik inuutissarsiuuteqarnerup ingerlalluartup attatiinnarneqarnissaanut periarfissat aallaavigalugit minnerunngitsumik piniartut ataasiakkaat aningaasaqarniarnerat eqqarsaatigalugu.

Naalakkersuisut ilisimatitsissutigisinnaavaat ullumikkut piniarnermik inuussutissarsiuuteqarnermut assigiinngitsunik tapiissuteqartoqartareermat assersuutigalugu puisit amiisa tunineqarnerinut. Taamatut tapiissuteqartarnerup ilaatigut siunertaraa piniartut piniarnermik inuussutissarsiuuteqarnerminnut atatillugu naammaginakannersumik inuuniarnikkut atugaqaannarsinnaanissaat. Naalakkersuisut tapiissutit taakku apparterneqarnissaannik pilersaaruteqanngillat.

Piniarnermut tunngasut pisortatigoortumik aqunneqarneranni tapiissutit siunnertaanni annertussusaannillu naliliisarneq ilaavoq. Tamatuma saniatigut nalilerneqartarpoq uumasoqatigiit ataasiakkaat qanoq pitsaanerpaamik piujuartinneqarsinnaanersut. Taamaalilluni aamma siunissami inuussutissarsiuutigalugu piniarsinnaajuarnissaq qulakkiissallugu suliassaavoq pingaarutilik.

Tamanna pissutigalugu aamma piffissat ilaanni pisariaqartarsinnaavoq uumasut aaliangersimasut eqqissisimatinneqartarnissaat. Uumasoqatigiit pineqartut piujuartitsinissamik tunngaveqarluni iluaqutiginiarneqarsinnaaleqqinnissaasa tungaannut.

Pisussuutit uumassusillit piujuaannartinneqarnissaat siunertaralugu pisortatigoortumik aqutsinermi killiliussat iluanni tamatumunnga peqatigitillugu piniarnermik inuussutissarsiuutillit, taakkulu ilaqutaasa naammaginartumik inuuniarnerminni atugaqarnissaasa qularnaarneqarnissaat suliassatut pingaarutilerujussuartut Naalakkersuisut soorunami isigaat.

Qangaanilli inuutissarsiuutinik ingerlatsisut tassunga ilanngullugit inuussutissarsiuutigalugu piniartut umiatsiaararsorlutillu aalisartut, isertittagaannik immikkut qulaajaanissamik pisariaqartitsineq Naalakkersuisut isumaqatigaat, minnerunngitsumik ungasinnerusoq isigalugu atugaasa pitsanngorsarneqarnissaat eqqarsaatigalugu.

Naalakkersuisut Siulittaasuata immikkoortoq 81-imut akissuteqaataani taaneqartutut piniarnermik inuussutissarsiuuteqarnermi aningaasaqarniarnerup inuttut atugarisanut sunniutigisartagaannik nalilersuilluni misissueqqissaarneq aamma aallartinneqarsimavoq.

Misissuinerup 2004-p qiteqqunnerani naammassineqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq.

Naalakkersuisut siunertaraat misissuinermi angusat malitseqartinniarlugit susassaqartullu assigiinngitsut peqataaffigisaannik suliniutissat, ilaatigut piniartukkormiut inuuniarnermikkut atugarisaanik naammaginarnerusumik qularnaarisinnaasut suliniutiginiarlugit. Piffissami qaninnermi suliap killiffianik ilisimatinneqarnissarput Naalakkersuisuni naatsorsuutigaarput.

Ilassutitut oqaatigisinnaavara issittumi inuuniarnermi atugarisat pillugit misissuititsinersuup nunatsinnut tunngasortaa siulliit imaluunniit tunngasortai siulliit, aappaagu 2004-mi majimi saqqummiunneqarnissaat naatsorsuutigineqarmat.

Misissuinermi paasisat periaatsillu tassani atorneqartut ilaatigut periarfissiipput assersuutigalugu umiatsiaararsorlutik aalisartut ilaqutariit piniartukkormiut inuussutissarsiuutigalugulu piniartut, tamarmik immikkut atugaasa innuttaasut sinnerinit immikkoortillugit misissuiffigisinnaanissaannut.

Misissuinerni taaneqartuni angusat takussallugit Naalakkersuisut qilanaaraat. Taakkumi aqqutigalugit maannakkornit pitsaanerungaartumik tunngavissaqalissagatta inuussutissarsiortut pineqartut isertitaqartarnikkut atugaasa tunngavissarissaarnerulluta oqallisiginissaannut.

Naalakkersuisut siunertarpiaraat misissuinerit taaneqartut tunngavissiissasut nunatsinni nammineq pisuussutitta iluaqutiginiarnerisa ineriartortissinnaalernissaannut. Taamaalilluni ilaatigut assersuutigalugu puisit arferillu massakkornit annertunerusumik nerisaqarnitsinnut pissusissamisoortumik pitsaanerusumillu atugaaneruleqqullugit.

Taamaaliornikkummi aamma nerisassanik avataanit eqqussuinersuarput killilersimaarsinnaaniassagatsigu. Taamalu aamma tassuunga peqataalluta piniarnermik inuussutissarsiuuteqarnermi aningaasaqarniarnerup pisuussutinillu atuinitta inuttut atugarisaanut pingaaruteqassusianut tunngasortaasa pitsanngorsarnissaannut.

Inuussutissalerinermi EU-p inatsisai eqqarsaatigalugit erseqqissarneqassaaq tamatumani nunatta EU-p inatsisaasa ilai malimmagit. Inuutissalerineq eqqarsaatigalugu pitsaassutsip qaffasissuunissaanik siunertaqarneq tunngavigalugu, EU-mut puisinik, tuttunik umimmannilluunniit nioqquteqassagutta pitsaassutissat kissaatigineqartut malittariaqarpagut. Taamatullu aamma pingaaruteqarluinnarluni nunatta iluani kalaalimernit pitsaalluinnartunik pilersuisinnaanerup qularnaarneqarnissaa.

Ilanngullugu aamma ilisimatitsissutigineqarsinnaavoq 2003-mi upernaakkut Inatsisartut ataatsimiinneranni aalajangiiffigisassatut siunnersuutigineqarmat, inuusuttut piniarnermik aalisarnermillu inuussutissarsiuutitaarniartut ilinniartitaanissaminnut periarfissinneqassasut. Siunnersuut Inatsisartunit ilalerneqarpoq, tamatumalu kingorna Naalakkersuisut KNAPk qitiusumillu ilinniarfiit attuumassutillit suleqatigalugit qulaajaanermik ineriartortitsinermillu aallartitsisimapput, piniartumut aalisartumullu ilinniartitaanermut siunnersuummik saqqummiussinermik inerneqartussamik.

Kiisalu erseqqissarneqassaaq piniarnermut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinermi aamma siunertaammat piniarnermik inuussutissarsiuuteqarneq sapinngisamik naapertuunnerpaamik suliatigut aningaasatigullu ilaatigut piniariaatsit piniutit aningaasaqarniarneq kiisalu piujuartitsinissamik tunngaveqarluni iluaquteqarniarnissap paasineqarnissaanut.

Siunnersorteqarnikkut qularnaariffigineqassasoq tamatuma tamanna pillugu KNAPK-mi oqallisissiaq massakkorpiaq Naalakkersuisunit sukumiinerusumik nalilersorneqarpoq. Ilanngullugu oqaatigineqassaaq Naalakkersuisut isumaliuteqareermata inuussutissarsiuutigalugu piniartut tapertarisinnaasaannik. Tassunga atatillugu assersuutigalugu taaneqarsinnaapput, tammaviutsussarsiorluni piniariartitsisarnerit oqaatigineqassaarli aningaasanik isertitsiviusinnaasunik nutaanik aallutaqalernissaq peqqissartumik pilersaarusiornissamik pisariaqartitsimmat.

Assersuutigalugu tammajuitsussarsiorluni nannunniartitsilissagutta aaffanniartalersitsissaguttalu pisassiisarluni killilersuinissaq nakkutilliinerlu annertunersoq pisariaqarput.

HR. Ole Thorleifsenip siunnersuummini aalisakkat assigiinngitsut pillugit ataatsimiititalinik pilersitsisarsimaneq ilanngullugu eqqaavaa, oqaatiginiarlugulusooq piniarneq eqqarsaatigalugu aamma taamaattunik pisariaqartitsisoqartoq.

Ilisimatitsissutigisinnaavara piffissami qaninnermi Naalakkersuisut isummernissamut tunngavissianik saqqummiivigineqarumaarmata suleqatigiissitamik pilersitsinissamik iluaquteqarniarnermi aqutsinermut tamatigoortumik pilersaarummik siunnersuusiortussamik.

Naalakkersuisut takorloorpaat ataatsimiititalinik pilersitsisoqarsinnaasoq saattuat aamma qalerallit pillugit ataatsimiititaliaasimasutulli pisuussutit uumassusillit piujuartitsinissamik tunngaveqarluni iluaqutigineqarnissaannut, imaluunniit iluaqutigineqarnissaannut iliuusissatut pilersaarutit eqqarsaatigalugit Nalakkersuisunut kaammattuuteqartussamik.

Naalakkersuisut naatsorsuutigaat piujuinnartitsinissamik tunngaveqarluni iluaquteqarniarnissaq qularnaarniarlugu iliuusissatut pilersaarut tigussaasoq 2004-mi ukiakkut piareersinnaassasoq.

Inuussutissatut pilersaarusiornermi anguniagaavoq sapinngisamik pisariinnerpaamik piniarneq aallaaniarnerlu eqqarsaatigalugit iluaquteqarniarnermik aqutsineq nakkutilliinerlu pillugit, nalinginnaasumik pilersaarummik suleriaatsinilluunniit pilersitsinissaq qularutissaajunnaarsillugu piniagassat ataasiakkaat uumassusillilluunniit allat qanoq qanorlu annertugisumik iluaqutiginiarneqarsinnaassanersut.

Tamanna pissaaq ilaatigut siunissami kikkut piniarsinnaasarnissaasa qanoq piniartoqartassanersoq pisassiisoqartassanersorlu aamma inuutissarsiuutigalugu sunngiffimmilu piniarnermi aallaaniarnermilu piniarsinnaanermut annertunerusumik akiliuteqartoqartassanersoq, piniarsinnaanermullu misilitsittoqartalissanersoq aalajangersarnerisigut.

Naggasiullugu oqaatiginiarpara piniartarnermut avatitsinniit ilaatigut piniarnikkut pinngortitap tunniussinnaasaanik naasorissaasutullusooq katersisarnerput eqqarsaatigalugu annertuumik takornartarinnikkiartortunik amaqqutullusooq isiginiarneqaqqissaarmat.

Peqatigitillugu avatitsinni illoqarfissuarmiut piniarnermik ingerlataqartarnerput annertunerujartuinnartumik isornartorsiortarpaat. Piniartut aallaaniartartullu piniarnerup ambassadøreraalusooq, aalajangiisuusussallu piniarnitta siunissami avataani isigineqarnissaannut. Taamaattumik pingaaruteqarlunilu pisariaqarpoq siunissami piniarnermi ileqqussat pitsaasut aamma annerusumik oqallisiginissaat. Naalakkersuisut tamanna pillugu oqallisissiamik piniarneq pillugu siunnersuisoqatigiit tullianik ataatsimiinnissaannut saqqummiussaqarniarput.

Naalakkersuisut piniarnermik inuussutissarsiuteqarnerup ineriartornissamut periarfissanik siumut tikkuussisunik inerititaqarfiusumik oqallinnissaq qilanaaraat. Qujanaq.

Augusta Salling,sinniisussaq siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqartuinut. Siulliulluni oqaaseqassaaq Isak Davidsen, Siumut.

Isak Davidsen, Siumut oqaaseqartua.

Qujanaq. Piniartut inuussutissarsiornikkut atugarisaasa qanoq pitsanngorsarneqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaatit imm. 81, 105, 86, 114 aammalu 115 aallaavigalugit oqallinissamik siunnersuutit Siumumiit imaattumik oqaaseqarfigissavagut.

Inuiaqatigiit kalaallit ingerlaasitsinni piniarnermik inuussutissarsiuteqarneq ukiorpassuarni nappatigaarput, ullunilu nutaani aalisarnermik inuussutissarsiuteqarneq tunngavigalugu nappateqarluta. Aamma ileqqoraarput piniarneq aalisarnerlu pineqartillugit tamaasa ataatsimoortillugit isiginiartarlutigit, taakkunanngalu inuussutissarsiuteqartortavut pineqartillugit tamanik inuussutissarsiuteqartutut isiginiartarlutigit, naak ullumikkorpiaq  taamaaqqissaanngikkaluartut, minnerunngitsumik aningaasarsiornikkut inuuniarnikkullu pissutsit inuiaqatigiinni atugaasut tamakkiisumik isiginniaraanni.

Siumumi piniartuunerup tapersersorneqartuarnissaanik pingaartitsisuuvugut. Piniartunut iluaqutaasinnaasut saqqummiunneqartut nalilersorluarlugit isummerfigisarnissaat pingaartipparput, avatitsinnni silarsuarmioqatitta isummertarnerinut piniartutut inuussutissarsiutip navianartorsiortinneqarsinnaaneranut mianersuunnissaa ilisimallugu. Tamattami eqqaamavarput 80-ikkunni paatsoornikkut puisiniarnerup silarsuarmi isiginerlunneqarnerata kingornerisaanik puisit amii akikillimmata piniartunut  ajunaarutaammata.    

Piniarnermik inuussutissarsiuteqartut saniatigooralugulu pinialuttartut inuussutissarsiorneranni periarfissittariaqarpagut imminut akilersinnaasumik, piniagassanillu nungusaataanngitsumik piniarsinnaanissaannik. Taamaattumik Siumumiit piniartut aningaasarsiornikkut atukkatigullu Naalakkersuisunit misissueqqissaarfiginiarneqarneri pitsanngortaasaasinnaasunillu periarfissarsiuunniarneqarneri iluarisimaarpagut.

Ilanngulluguli Siumumit tapersersorparput piniartut puisip amiinik tunisineranni suli tapiiffigineqartaannarnissaat Naalakkersuisut ingerlateqqinniarmassuk. Ammit tunisaanerisa Great Greenland suleqatigalugu pisariillisaaviginiarneqarneri suli kaammattutigissavarput.

Siumumiit tapersersorparput kommunet  Great Greenlandilu suleqatigiillutik amernik tunitsivinnik namminersortunik ingerlanneqartunik piorsaanerat. Neriulluarfigaarput silarsuarmi ammit akiisa qaffakkiartuleqqissimaneri, taamaanneratami piniartutut inuussutissarsiornerup aningaasarsiutitut isumannaannerusumut inissikkiartuaarmagu.

Ullumikkut killiffitsinni ersarinnerpaamik paasilluartariaqarparput nunatsinni piniarnerinnarmik inuuniuteqarneq qanoq annertutigisumik atorneqarnersoq. Taamaattumik Naalakkersuisut isumaqatigaagut 2004-mi piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermi atugassarititat qulaajarneqarnerannik inuussutissarsiornikkut misissueqqissaarnissamik pilersaaruteqarmata. Tamatumalu saniatigut ataatsimiisitaliamik piniartut atugaannik qulaajaasussamik pilersitsinissaq siunniunneqarsimammat iluarisimaarparput.

Kalaaliminernik nioqqutissiorneq piniarnermik inuussutissarsiuteqartunut illoqarfinni nunaqarfimmiunuttaaq suli annerusumik tunitsiveqarnikkut aamma aqqutissiuunneqarnissaa Siumumit sulissutigineqarnissaa kaammattuutigissavarput.

Siumumit qularutigineqassanngilaq piniakkanik atuineq piujuaannartitsinermik tunngaveqarluni ingerlanneqartuarnissaa suleqataaffigiuassagatsigu, kinguaariit piniagassaqartuarnissaat qulakkeerniarlugu siunisamilu piniartutut inuuniuteqarnerup ingerlaqqissinnaanera qularnaarniarlugu.

Puisip inuussutaanera nunatsinni pissusissamisut isigaarput, siunissamilu nunatsinni iluaqutigiuarneqarnissaa qularnaarniartariaqarparput. Piniarnerup ilinniartitaanikkut atortussatigullu piorsaaviginiarneqarnera Siumumiit iluarisimaarparput. Taamaammat siulitta inooriaasiat tunngavigalugu inuiaqatigiittut naleqqussartuarneq pisariaqartipparput.

Siunnersuuteqartut ilaannit oqaatigineqartoq, inuusuttut atuarfimmi atuarlutik ingerlaqqinngitsoortut nunatsinni amerlavallaartut. Tamanna Siumumit allanngortinniassallugu suleqataaffigerusupparput. Atuarfitsialammi anisut tamarmik  ingerlaqqiffissaannik aqqutissiuunneqarnissaat  tamanik suliassat pingaarnersaattut isigalugu iliuuseqarfigisariaqarparput. Tamarmik piniartuunermik inuutissarsiuteqalerumaarnissaat takorlooruminaatsuuvoq aammami pingaaqimmat meeqqap soqutigisaanut aallaaveqartumik ilinniagaqalernissaa anguniartariaqaratsigu aamma nunatsinni.

Naggataatigut nuannaarutigaarput Naalakkersuisut nunaqarfiit pillugit ataatsimeersuartitsinissamut pilersaaruteqarmata, tamatumuuna aamma naatsorsuutigigatsigu piniartuunerup ineriartorteqqinnissaanut eqqartuisoqarnissaa.

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu tullinnguulluni oqaaseqassaaq Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit.

Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Inuit Ataqatigiinninngaanniit ataqqillugit saqqummiussisut uani aammalu Naalakkersuisut akissuteqartut tulleriillugit naalisaalluta saqqummiussissaagut.

Qangaaniilli inuusaatsimut ingerlasumut tunngatillugu piniartut, umiatsiaararsortut aalisartullu pillugit Aqqalukasik apeqquteqarpoq oqallisissamik akissarsiat minnerpaaffissaasa annertoqataannik inuussutissarsiutinut tunngatillugu naliliisoqarnissaa pillugu.

Piniarnermik inuussutissarsiuteqarnerup ukiorpassuarni avataaniik unammillerneqarnermik  annertuumik nalaataqarsimanera tamanna ilumoorluinnarpoq. Ammalu ukiuni kingullerni  issilerumaataartarnerata kingunerisaanik piniartut piniarniarnerminni  periarfissalutsinneqartarsimapput silaannaap allangornerata kingunerisaanik.

Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut inuussutissarsiutip kinguaariippassuarni inuiaqatigiit nappatigisarsimasarput aamma inooriaatsitsinnut piorsarsimatsuttillu pingaaruteqaqisup nungutaajartornera  Inatsisartunit isiginngitsuusaarneqarsinnaanngitsoq. Inuit Ataqatigiinniik oqarumavugut inuussutissarsiummut tapiissutitut piunnaarlugit  inuussutissarsiummut ingerlatsinermullu aningaasaliissutaasutitut taaneqartassasut, manna pillugu: kalaallit nunatsinni inuppassuarnik suliffissaqatitsinermut aningaasatigut allatigut aamma piniartuunermik iluaquteqarmata

Umiatsiaararsortut Kalaallit Nunatsinni tassaapput sineriassorlutik aalisartut aammalu tassannga ingerlataqartut, aammalu piniartuusut, oqaluttuarisaanitsinnimi qaannamik piniarneq qangaaniilli ingerlassimavarput, ullumikkullu tassaalersimavoq qaannamik piniarnerup taartaa umiatsiaararsorluni piniarneq. Taamaattumik ingerlatsinikkut tassuunakkut aamma kalluarneqartarput sineriassorlutik raajarniartut, taavalu raajanik sikulersukkanik angallatinut inuttaasut, taakkuuppullu aamma piniartutut naatsorsuunneqartariaqartut naatsorsuuttartullu.

Soorunami sunulluunniit nunap karsianik akilerneqartarmat taamatut immikkut misissuisitsinissamik maannamut angusaasimasoq paasilluarparput, piniartut atugaat pillugit ukiorpassuanngortuni paasiniarneqartuartarsimapput, imaluunniit paasiniaaneq tamanna paasissutissaagaluanik kinguartiterinermik ullumimut iluarsiissutinik amigaateqartoqarsimavoq. 

Ruth Heilmannip Inatsisartunut ilaasortap siunnersuutaanut tunngavilersuutigineqarpoq nunaqarfiit isorliunerusullu piniarnerinnaanngitsumik allatigulli aamma inuussutissarsiuteqartut periarfissarisinnaasaanik qulaajaasoqarsinnaanera, tamannalu aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarluni.

Ilumoorpoq kattuffiit pingasut taakkarsugai allagaqarsimammata Inatsisartunut. Tamatuma malitsigisaanik isorliunerusuni piniartoqarfiunerusut piniarnerinnavimmik ingerlatitsisut taakkartorsimallugit Avanersuaq Tunulu, tassanilu atukkat pillugit aamma silaannaap allanngoriartornerata malitsigisaanik sikuniapiloortarnerata nassatarisaanik inuuniarnikkut aningaasarsiornikkullu imaannaanngitsumik innuttaasut atugaqalersimanerat atukkatigullu pitsaanngitsut pillugit allagaqarput. Aamma tamanna qujarutissaavoq.

Tamatumalu kingunerisaanik maannamut atukkatigut naammagittarunnaarnerit pisarsimapput pineqartunit aalassasimaartarnerit. Allattut ajornartumik inuiaqatigiit  taakkulu

sinniisaat Naalakersuisunut qanoq iliuuseqarfigineqartarsimapput aammalu uani atuaquara, taava Naalakkersuisut aamma taakkununnga qanoq iliortarsimanerat.

Piniarnerinnarmik inuutissarsiuteqartut taakkuinnaangillat, Kalaallit Nunatsinni piffimiik

piffimmut, nunaqarfimmiit nunaqarfimmut immitsinnut ungasisorujussuuvugut taamatut najunaqarluta, taamaammat nunaqarfinni tunitsivitsigut periarfissaqartitaanngitsut tassaapput  aningaasarsiornikkut ullumimut kingu...tsitimanerpaat aamma piniarnermik ingerlatsisuusut.

Inatsisartunut ilaasortamut ataqqinartumut oqaasia issualaarusuppara oqarmat: „ Aamma allanut katataasut, qimataasut“. Ilumoorluinarpoq, sumiiffippassuarni ilumoorluni inooqataaneq piniartukkunni tammariartorpoq ersarissumik, naak nikallujuinnerup aqqani tamanna qaangerniarneqartuaraluartoq, tamannalu misigissutsimik tunngavilimmik oqaatigineqanngilaq uanngaanniit.

Naalakkersuisup suliniutaasarsimasut maannamullu angusimasaat pilersissimasaallu taakkartorneqartut qutsatigeqaagut, inuimmi qiningaasigut suliniartuarnitsigut pineqartunut tunitsivilersuinermut qassioqisunut periarfissanik aamma tunngaviliisimagatta. Maannamullu inerisaaqqinnissami teknologip IT-p nut nunaqarfinni isorliunerusunilu atorneqalernissaanik oqariartorneq aamma inuussutissarsiutit eqqarsaatigalugit aamma ikorfartuusaasussaavoq.

Siunnersuuteqartup qiterpiarlugu taakkarsugai tunngavigalugit aaqqivissatullu taava isumaqarpugut Inuit Ataqatigiinninngaanniit pitsaasumik ilusilimmillu taamatut oqariartuuteqarmat.

Siunnersuut ilalerparput annertuumik, sineriassuatsinni Kitaani Tunumilu Avanersuarmilu taakkulu takkunani najugaqartut najugaqartut sinniisaannut, tassa nunaqarfinni aqutsisorpassuarnut piniarnikkut ineriartortitsinissamut pilersaarusioqataanissaq uagut tungitsinniit tikkuarusupparput.

Upperaarput sunaluunniit tamarmi suliaralugu aatsaat siunertaminut tunngaveqartumut tunngavimmut aallartinneqartarmat, taamaattumik tunitsivitsigut allatigullu atorsinnaasunik kingunilinnik taasassatigut pilersaarusioqatigisariaqarpagut.

Piniartuunerup oqaluttuarisaanerani 1993-mi taamanikkut piniarnermik allagartallit tassaasimapput 9.219-it. Ulluni kingullerpiani paasisat malillugit tassaalersimallutik 2.670-t. Ikileriarneq tamatumuunakkut annertoqaaq. Taamaattumik siunnersuuteqartut qassiusut oqaaserisaat eqquupput, tamannalu peqqutaaqataalluinnarpoq inuuniarnikkut atugassarititaasut inuit taakku akornanni aamma aaqqiissuteqarfigissallugit misigisimagaluarlutik qanoq ilioriarfissaarusimanermik kinguneqartumik aamma tamakku tunngaveqarmata.

Taamatut oqarlunga Ruthip siunnersuutaanut qujavugut Inuit Ataqatigiinninngaanniit.

Taava ilaqutariinniit piniartukkormiut atugaasa pitsanngorsarneqarnissaat pillugu apeqquteqaammut tunngatillugu Inatsisartunut ilaasortap Jens Napaattuup siunnersuutaanut oqalliseqataaffissamut.

Ilumoorluinnarpoq inuunermi takunngisaannakkagut ullumikkut Jensip eqqartorpai nunaqqatigiit akornanni nappaatit pilersimapput ilaatigut tarniluuteqarnerit, ilerasuuteqarnerit. Sumik-uka tamakku peqquteqartut. Kisianni ilumoorput, taamaattumik piniarnikkut nalorninartut pilersitaannik aamma pisartut tamakku uppernarsarsinnaavagut.

Uanili Inatsisartunut ilaasortap apeqquteqaatigaa ineriartortitsineqassappat EU-mut tunngatillugu apeqqutit, soorlu neqaatitta tunisassiarineqarsinnaanerat inatsisitigoortumik qanoq sunniutigisinnaasai, tassanilu erseqqissumik akineqarpoq pitsaasuuppata taava tunisassiorneq aamma ajornarnavianngitsoq. Aamma tamanna qujaruttariaqarparput uagut tungitsinninngaanniit piniartut akornanni inerisaanissamik neriulluartugut aammalu peqataarusuttugut.

Akissutigineqartut tunngavigalugit puisit tuttullu umimmaallu tassani pineqarput neqaat, taannalu qujarupparput.

Taamatut naatsumik oqarluta aamma qutsavigaarput Inatsisartunut ilaasortaq taamatut naatsumik oqaaseqarsimaneranut, siunnersuuteqarsimaneranut.

Piniarnermik inuussutissarsiuteqartut atugarisaasa qanoq pitsanngorsaavigineqarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu siunnersuummut tunngatillugu Inatsisartunut ilaasortap Ole Thorleifsenip oqaaserisaanut.

Inuussutissarsiutit allat ataatsimiititaliorlugit ineriartortinneqartarnerat pillugu matumanilu tunngatillugu piniartuunermut immikkut ataatsimiititaliorlugu ingerlanneqannginnera Olep taakkartorpaa. Tamanna ilumoorpoq. Sunaluunniit aallartinniarneqaraangami inerisagassaq inerisaavimmik ataatsimiititaliorlugu aallartinneqartarpoq. Taamatut ujartuinerit eqqortuuvoq.

Piniartut angallatitaarniartarnerannut ullumikkut atugassarititaasut aamma Naalakkersuisut akissuteqaataanni ersipput. Ilumoorpoq, ajornarput, taamaattumik tamakku aamma uani inimi eqqarsaatigisariaqarput immikkut aaqqissuussinikkut ammaaffigineqarsinnaanissaat. Taamattaarlu kalaalimineerniartarnermut oqaaserisatit aamma eqqorput, ullormut atorfissaqartingaarlugit taava soorunami tunisassiorneq ingerlanneqartarpoq, kisianni inuiaqatigiit piniartut ataatsimut isigalugit tamanna ineriartortitsineq taassallugu tunngavissaqanngilaq.

Atuartorpassuit aniinnartartut atuarfinninngaanniit taakkartorpatit. Tamanna aamma ilumoorluinnarpoq eqqorlunilu, taamaammat piviusumik tunngaveqartumik inunnik taakkununnga qanoq iliuuseqarsinnaanerput aaqqissuussiffigineqarnissaa taava eqqartorpat. Eqqarsaatigineqarpoq kommunet piniartoqarfimmeersut inuusuttut inuussutissarsiornermut piniartuunermut aalisartuunermullu tunngatillugu soqutigisaqarpata, soqutigisaqarmatami, STI-mut ilinniartitaaneq nunatsinni suliffissaqarneq pillugu inatsit nutaaq suliffissaqarnermut maannakkut inatsisinngortoq tulluartussarlu januarip aallaqqaataani 2004-mi atulersussaq taanna Inuit Ataqatigiinniit qilanaaraarput tassuunakkut ikkusseriassappata.

Ilumoorluinnarputit piniartuuneq nungutaalersutut oqaravit. Siuliani taakkartorneqartut ersersippaat ilumut tamanna maannakkut asuli oqaasiinnaanngitsoq. Naalakkersuisut suliniuteqarnerat ukiuni makkunanerpiaq aningasatigut qanoq ilungersunartorsiornerat pinngortitap allanngorarnerata kingunerisaanik suliaqarlutik qujanaqisumik kissaatigimmassuk piniartuunerup nungutaalersutut sammineqartup minnerunngitsumik piniartuunerup inuussutissarsiornermi atukkat pitsanngorsarnissaannut siunertaqartumik suliniuteqarlutik oqaaseqarmata.

Piniartuunerullu siunnersorteqarnikkut aaqqissuussamik aamma suliffigineqarnissaa isumaqarpugut pingaaruteqartoq. Aammalu suleqatigiissitanik eqqarsaat iluarilluinnarlutigu, taamaammat Inuit Ataqatigiinninngaaniit neriuppugut suleqatigiissitamik pilersitsisoqassasoq, tamannalu Naalakkersuisut eqqarsaatigilluassagaat.

Piniartut aningaasarsiornikkut atugarisaat pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut Inatsisartunut ilaasortap Jakob Sivertsenip saqqummiussaa.

Aallaqqaammut ukiuni kingullerni nunatta silaannaata allanngoriartornera pillugu aamma siuliani taakkartorneqartuni tamanna uppernarsarneqarpoq. Tamatumalu malitsigisaanik aamma ilumoornerarpatsigit Inuit Ataqatigiinninngaanniit puisinniarnikkut inuussutissarsiornerit malunnangaartumik atugassarititaasunut ajorseriarsimanera. Aap, kinguariarneqarpoq.

Ilaatigullumi matuma inip avataaneersugut Naalakkersuisut KNAPK-llu tunuarsimaarfigisaraatigut miserratigisinnaanngilarput tapiissutit allallu pigaangata, kisiannili maannakkut uani saqqummersinneqartuni pitsaasunik suliassaqartinneqarpugut, sineriammili aamma piniartorpassuit tusaasut.

Naalakkersuisut akissuteqaamminni siunissamut aamma pisuussutit uumassusillit allat eqqarsaatigineqarmata nioqqutissiassat inerisagassatut pilersissallugit. Timitalimmik nunat tamalaat akornanni suleqatigiinnissamik suliffioreersullu inuussutissarsiornermik ingerlatsinermik periarfissanik killilersugaanngitsumik ilorraap tungaanut nunat sanilerisavut aammalu suli ungasinnerusut suleqatiserineqartariaqarput. Aatsaammi taamaaliornitsigut ullumikkut atukkavut ullumilu atukkatsinni qaangerumaataakkavut suleqatigiinnitsigut aallaqqaammut peqatigiinnitsigut pisaasartutigut annertuumik iluaqutigineqarsinnaasunik iluaquteqarneq piviusunngortinneqarsinnaammat.

Periarfissanik nutaanik tapersiinnarusuppatsigit, pilersitsinissaq tamanna aamma Naalakkersuisut taakkartorpaat takornariaqarnermut soorlu tunngatillugu, arlaqartutigullu. Aamma Inuit Ataqatigiinninngaanniit aamma tamanna qujarupparput, makkulu ilanngullugit inerisagassatut taarusullutigit.

Arlaqartunit siunnersuutaasoq ilinniartitsisarnermik aaffanniartitsisarnermilu siuliani taareerparput, puisit amiinik inerisaanissaq aamma nunami maani amerpassuaatitta tunisassiornermut aaqqissuullugu piviusumik aamma immikkut aaqqissuussiffigineqarnissaat.

Taavalu taama oqarlunga nangikkumaarakkit uani qaqeqqikkuma, qujavunga. Qujanaq.

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu tullinnguulluni oqaaseqassaaq Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsisartunut ilaasortat tallimaasut siunnersuutaat Inatsisartut Siulittaasoqarfianiit ataatsimoortillugit suliarisassanngortinneqarsimasut pillugit Atassummiit ataatsimoortillugit imaattumik oqaaseqarfigissavagut.

Oqaluuserisassanngortitsisut tallimaasut oqallisissatut siunnersuutaat isorliunerusuni inuussutissarsiorneq, piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqarneq, piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqarfiusuni aallanik inuussutissarsiuteqarsinnaaneq, piniartukkormiut inuuniarnerminni atugarisaasa, umiatsiaararsorlutillu aalisartut aningaasarsiornikkut atugarisaasa qulaajaavigineqarnissaat annertuumik sammivaat.

Nunatsinni piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqarnerup aningaasarsiornikkut ilungersunassusia Atassummiit ilisimaarilluinnarparput. Tamatumunnga tunngatillugu ataasianngeqaluta Inatsisartuni oqaluuserisassatut siunnersuutinik saqqummiussaqartarpugut piniartukkormiut atugarisaasa pitsanngorsaavigineqarnissaannik imaqartunik.

Pingaartumik ukiuni kingullerni silaannaap allanngoriartornerata piniartukkormiunut annertuumik kingunerlutsitsinera malinnaaffigalugu ilisimaaraarput, tassa ukiuni kingullerni silaannaap immallu kissakkiartornera eqqarsaatigalugit sikuniartarnera kingusinaartaleriartorpoq, tamatumalu nassatarisaanik sikkorluttaleriartuinnarnera piniartunut annertuumik malunniuteqarsimalluni.

Taamaammat piniartoqarfiit eqqarsaatigalugit Atassummiit pisariaqarluinnartutut oqaatigissavarput, piniartoqarfinni inuussutissarsiutaasinnaasunik allanik periarfissanik pimoorullugu misissuisoqartariaqarnera.

Atassummiit pingaartilluinnarparput piniartoqarfinni inuussutissarsiornerup nutarteriffigineqarluni piorsaavigineqarnissaa. Soorlu takornariaqarnikkut,  qimussiussinerit, tammajuit sussanik piniartitsisarnerit eqqarsaatigalugit, eqqumiitsuliornikkut periarfissarititaasut pitsanngorsarnerisigut, pingaartumillu aalisarnermut ikaarsaariarnermi periarfissat pitsanngorsaavigineqarnissaat eqqarsaatigalugit misissueqqissaarnissat. Isorliunerusuni piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqarfiusuni aalisagaqassasuseq pimoorullugu misissueqqissaartoqassasoq misissueqqissaarnissat tamatumuuna inernilerlugit.

Naluneqanngitsutut aalisagaqassuseq piffiit ilaanni misissuiffigineqarnikuuvoq annerusumik kinguneqartinneqanngitsumik, ilaatigut soorlu Ittoqqortoormiut kangerlussua eqqarsaatigalugu piukkunnarluinnartuuvoq misissoqissaasallugu. Misissuinerup takutippagu inuussutissarsiornikkut pitsaasumik periarfissaqartoq, taava pilersaarusiorluarnikkut aalisarnermik aallartitsisoqarnissaa ingerlateriartariaqarpoq, tamanna inuiaqatigiinnut, minnerunngitsumik Ittoqqortoormiuni najugaqartuni aningaasarsiornikkut iluaqusiissaaq. Soorunalumi tamanna aamma Avanersuarmut tunngavoq.

  Periarfissatut siuliani taaneqartut isorliunerusuni piniarnerinnarmillu inuussutissarsiuteqa rfiusuni periarfissatsialaapput aningaasarsiornermi isaatitsilluarfiusinnaasut, pitsaasumik aaqqissuussaalluartumillu pilersaarusiorneqarunik, minnerunngitsumik piffinni assigiinngitsuni najugaqartut qanimut peqatiginerisigut.

Piniartukkormiut puisip amiinik panertitsiniartarnerat piffissamik atuiffiusaqisoq eqqarsaatigalugu maanna misilittagaalersut takutippaat ammit panertinngikkaluarlugit qassaannarlugit qerititassanngorlugit tunisaanerat pitsaalluartumik angusaqarfiusimasoq. Tamanna piniartukkormiunut annertuumik oqilisaataanera Atassummiit ilisimavarput. Ilisimasavullu tunngavigalugit aamma maanna Avanersuaq taamatut aallartitsivigineqarnissaa piariilivinerarneqarpoq, taamaasilluni nunarput tamakkingajavippoq piniartut ameerniartarnerisa taamatut oqilisaavigineqarneranut. Neriuutigaarpullu ungasinngitsukkut nunarput tamarmi taamatut periarfissinneqassasoq.

Tamatut tunisisalernerup annertusiartornera,  piniartut aningaasarsiornerat eqqarsaatigalugu  allanngortitsisoqanngippat eqqorneqartussaavoq, tassami ammip panertitap pitsaanerpaaq isorliunerusuni akusinerpaaq 500 kr. qaangilaarlugu akeqatinneqartarmat, nutaatillugillu qerititassat 300 kr. inorlugit akeqartinneqartarmata..

Taamaammat Atassummiit Naalakkersuisut apeqquteqarfigissavagut piniartut ameerutiminnik aningaasarsissuteqartarnerat siunissamut allanngortinneqarsinnaanera eqqarsaatigineqannginnersoq piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqarfiusuni. Allanngortitsisoqassanngippammi qangatut ammerisarnerup suli annertuumik ingerlanneqartuarnissaa naatsorsuutigisariaqarmat aningaasarsissutaasinnaanera annertunerummat, naak paasisat tunngavigalugit ammit masattut nunatta ammeriviani tiguneqartartut agguaqatigiissillugu pitsaanerustut misilittagaqarfigineqalereeraluartut.        

Ilanngullugu Atassummiit apeqqutigissavarput, nunarsuarmi ammit piumaneqaleraluttuinnarnerat tunngavigalugu Naalakkersuisut takorluunnginneraat amminut tapiissutit annertusanngikkaluarlugit ammit akigissaarnerulersinnaanerat, taamalilluni piniartukkormiut aningaasarsiornerannut pitsanngoriaammik kinguneqarluni. Taamatut apeqquteqarnitsinnut tunngavigaarput nunarsuarmi ammit piumaneqaleraluttuinnarnerat oqaatigineqartartoq, kisiannili toqqaannartumik piniartunut aningaasarsiutaanera sunniuteqarani. Naak nalunngikkaluarlugu tamanna akit pillugit isumaqatigiinniartarnermi suliarineqartaraluartoq, taamaattoq apeqqut eqqarsaatigisassanngortipparput.

Ilanngullugu Atassummiit apeqqutigissavarput puisit angisuut amiisa tunisaanerat massakkut qanoq ingerlanersoq. Tassani pivakka aataarsuit natsersuillu amii, ilisimagatsigumi puisit taakku aamma annertuumik pisarineqartarnerat pisarineqarnerusinnaagaluartullu.

Atassummiit oqaatigereerparput periarfissat ilagisariaqaraat aalisartuunermut ikaarsaariarneq, ilisimaneqarmammi piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqarfiusut ilaanni aalisagaqarluartoq, tamakkulu eqqarsaatigalugit siunnersuinerit pitsaasut pilersinneqartariaqarput, minnerunngitsumillu tunitsiveqarsinnaanerisigut qulakkeerunneqartariaqarnerat eqqarsaatigalugu.

Periarfissallu atorluarumallugit ilaatigut Avanersuaq eqqarsaatigalugu Air Greenland kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarfigineqareernikoq, kujammukarnerminilu aalisakkanik usisinnaanera eqqarsaatigalugu Naalakkersuisunit isumaqatiginiarneqarsinnaanera immikkut akitsorsaataanngikkaluartumik nunatta karsianut iluatsinniarneqassasoq Atassummiit piumasarissavarput. Tamatumani pivarput timmisartoq useqarpiarani utissappat.

Periarfissaqartillugu  tamanna aamma  atuuttariaqarpoq piniakkat allat tunineqarsinnaasut eqqarsaatigalugit. Taamatut suliniarneq iluatsissappat mikinngitsumik piniartukkormiunut aningaasarsiornerannut iluaqutaassaaq.

Ilaatigut Inatsisartunut ilaasortap Ruth Heilmannip siunnersuutimini ilanngullugit taavai nunaqarfinni aqutsisut piginnaatitaaffeqarnerulernissaat anguniarneqassasoq. Tamatumunnga tunngatillugu Atassummiit oqaatigissavarput periarfissaq tamanna kommunet nunaqarfittaanut tamanut periarfissiissutaammat, kisannili ajoraluartumik kommunet ilaasaa tamanna nunaqarfittaminni aqutsisuminnut atortanngikkaat oqaatigineqartarpoq. Tamanna ajuusaarnarpoq, nunatsinnimi nunaqarfinni aqutsisut assigiimmik atugassaqartitaallutillu aqutsisinnaatitaasariaqarmata.

Aammalu Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit, siunnersuuteqarnerminut ilanngullugit angallateerarsorlutik aalisartut aningaasarsiornikkut inuuniarnikkullu atugaasa misissuiffigineqarnissaat ilanngullugit siunnersuutigai.

Taakkununnga tunngatillugu Atassummiit maani Inatsisartuni taakkorpiaat atugaat pillugit misissuisoqarnissaannik siunnersuuteqarnikkuugatta itigartinneqartumik, siunnersuuteqartup partiia taamanikkut angallateerarsortut orsussamik tapiiffigineqarsinnaaneri ilaatigut taakkartoraluaraat taamaakkaluartoq siunnersuut itigartinneqarpoq. Pissutsit taamanikkut atukkat ullumikkullu atu kkat allannguuteqnngimmata Atassummiit nuannaarutigaarput angallateerarsortut atugaat ajoqisut isiginiarneqalermata. 

Siunnersuuteqartut tamarmik tallimaallutik siunnersuuteqarnerminni pingaartippaat ullumikkut isorliunerusuni piniarnerinnarmik inuusutissarsiuteqarfiusuni atugassarititaasut misissuiffigineqarnissaat, soorlulu aamma angallateerarsorlutik aalisartut.

Paasisat tunngavigalugit maanna issittumi inuuniarnikkut atukkat pillugit misissuinerit nalunaarusiorneqarnerat 2004-mi ukiakkut saqqummiunneqassamaarpoq.

Taamaammat Atassummiit tamatut misissuinerup naamassinissaa qilanaaralugu utaqqigallartariaqarsoraarput, naak naammassinissaa ungasiginarsinnaagaluartoq, marloqiusamimmi sulisitsisoqassanngippat uta qqigallartariaqarput, tamakkiinerusumik piviusorsiornerusumillu piniartukkormiut anagallateerarsortullu atugaat nalilersorneqartariaqarmata.

Naggataatigut oqaluuserisat soqutiginaqisut oqaaserisavut arlariissuit piniartukkormiut aningaasarsiornerannut iluaqusiisinnaasut nalilersueqqinnissami innersuussutigaavut.

Atassummiit taaamatut oqaaseqarluta oqallisissiarineqartut tallimaasut soqutiginaqisut oqaas eqarfigaavut.    

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu tullinnguulluni oqaaseqassaaq Palle Christiansen, Demokraatit.

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Demokraatit tungaaninngaanniit ajornartorsiutit siunnersuutini tallimaasuni saqqummiutat eqqumalluinnarfigaagut. Demokraatit ilisimavaat oqaluuserisassat taakkorpiaat qulaajaaviginiarlugit Naalakkersuisut misissuisitsilersaartut. Misissuineq sunniivigiumanagu Demokraatit kissaatigaat misissuinerit taakku inerneri utaqqimaarneqaqqaassasut. Tamanna Demokraatiniit soqutiginninnginnertut akisussaassuseqannginnertulluunniit paasineqassanngilaq, kissaatigiinnarparput tunngavissat paasisaqarfiunerusut tunngavigalugit oqallikkumaarnissaq. Taamanikkussamut Demokraatininngaanniit takorluukkavut eqqarsaativullu saqqummiukkumaarpagut.

Tamatut oqaaseqarluta Demokraatit inassutigissavaat misissuinerit inernerisa saqqummiunneqarnissaat kingornatigullu oqallittoqarnissaa.

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq siunnersuuteqartoq Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Naalakkersuisut akissutaat imartooq aamma uanga qujassutigaara. Aammalu aappaagu nunaqarfinnut isorliunerusunullu ataatsimeersuartitsinissamik aamma pilersaaruteqarnerat tassani pissanngatigissavarput soorunami. Aammalu aningaasaliisoqareersimanera taanna isumaqarpunga isumannaartariaqaripput.

Aamma maannakku ataatsimeersuarnissap piareersarneqarnissaanut tunngatillugu oqallinnerit maani isumaqarpunga pissusissamisoortut, soorlu aamma KNAPK, ICC aammalu KANUKOKA ilungersuuteqarput taamatut Inatsisartut oqalliseqaqqullugit, taamaattumik isumaqarpunga maani oqaaserineqartut partiinit aammalu assigiinngitsunit oqaaserineqartut imartoorujussuupput aammalu qularnanngitsumik Naalakkersuisut suliniaqqinnissaanni iluaqutaasussaallutik.

Aap, soorlu Naalakkersuisut akissutiminni oqaatigaat, aap, nunaqarfimmiut aamma peqataarusupput, aammalu taanna pingaarpoq nunaqarfimmiut namminneq peqataarusussuseqarnerat, tassami periarfissinneqarunik aamma tassani annertoorujussuarmik angusaqaataasinnaasumik aamma isumaqarpunga peqartoq. Ukiorpassuarni nunaqarfimmiut suaartartuarput tunitsivissaqanngilagut, imaluunniit tunitsiveqarunik taavalu suliareqqiffeqaratik qerititsivinnilluunniit ilaatigut periarfissaqartitaanatik. Taamaattumik tamakkua isumannaarneqarnissaat isumaqarpunga siunissami pingaaruteqartorujussuusoq.

Misissueqqissaarnermik Naalakkersuisut massakkut aallartitsereersimanerat aamma tamatta iluarisimaarlugu aamma oqaaseqarpugut uagut Siumuminngaanniit, taamatut nuannaarutigaarput taamatut aallartitsisoqarnera aammalu ukiup qiteqqunnerani suliap annertuup naammassineqarnissaa aamma soorunami pissanngassutigalugu utaqqissavarput, aammalu naatsorsuutigaara ataatsimeersuarnissami taamatut nalunaarusiaq sukumiisussaq taamatut aamma uanga takorloorakku, aallaavigalugu aamma oqalliseqarnissaq nunaqarfinni pissutsit eqqarsaatigalugit aamma annertuumik oqalliseqartoqarumaartoq. Tassani piniarnerinnaq pinnagu aamma allatigut nunaqarfimmiut atugaat pilersuinikkut aammalu inuutissarsiornikkut kiisalu ilaqutariit nunaqarfinni atugaat pinngitsoornagit aamma atuartitaanermi pissutsit qularnanngitsumik tassani eqqartorneqartussaassapput.

Ullumikkullu Inatsisartut oqaluuserivaat, tassa oqaluuserivarput annermik piniarnermut tu nngassuteqartut, tassanilu nunatsinni kulturitta pingaarnersarivaat piniarneq. Aamma ukiorpassuarni inuuniutigineqarsimavoq piniartuuneq, kisiannili aalisakkat takkunnerat naapertorlugu aamma inuuniut aalisarneq inuutissarsiutaavoq ullumikkut pingaarnersaasutut isigineqartoq nunatsinni.

Aammalu soorlu oqaaseqartut oqaatigereerpaat umiatsiaararsorneq aammalu piniartuuneq inuutissarsiutaavoq ilungersunartoq, kisiannili aamma pinngitsoorneqarsinnaanngitsoq. Ilaqutariippassuit tapertaqarput, aappaat suliffeqarunik aammalu akissarsiai annikittarlutik, taamaattumik tassuunakkut aamma piniartuunermik inuutissarsiuteqarneq annertoorujussuarmik tapertaavoq ilaqutariinnut pingaaruteqartorujussuaq.

Ukiuni kingullerni ammit akii pitsaanerulersinniarlugit aamma annertuumik suliniuteqartoqarsimavoq. Tassa pitsaassutsip pitsaanerulernissaa eqqarsaatigalugu. Tassuunakkut angusarisaasut imatut kinguneqarsimapput allaat Great Greenland iluanaaruteqarluni ullumikkut ingerlalersimalluni. Tassa imaappoq taamatut suliniuteqarneq piniartut namminneerlutik suleqataaffigaat, aammalu assut ilassilluarsimallugu. Tassuunakkut assorujussuaq qutsavigineqartariaqarput aamma piniartut.

Siusinnerusukkut maani aamma Inatsisartuni oqaluuserineqangaatsiartarsimavoq aamma piniartut arnat atugarisaat, pingaartumik ammerinikkut aamma ingerlatsinerat arnamut taamatut ingerlatsisumut nungullarsarnartuunera, taamaattumillu ullumikkut oqilisisaassisoqarnera aamma tassuunakkut sunniuteqarpoq soorunami ammip tunisaasup pitsaanerulersinneqarneranik. Tamakku aamma kingumut qivialaarluni isumaqarpunga angusaqaataaffiusimasuupput pitsaasut. Kisiannili ingerlaqqittariaqarnitsinnut aamma Nuka A/S pilersinneqarsimavoq nunaqarfiit piorsarneqarnissaat eqqarsaatigalugit. Aammalu ullumikkut Nuka A/S kisimi isumalluutaanani aamma aalisariutaatillit allat kilisaataatillillu aamma namminersortut peqataatillugit tunitsiviit piorsarneqarnissaannut aamma eqqarsaatit massakkut Naalakkersuisut aamma iliuuseriniagaat isumaqarpunga tikilluaqquneqartariaqartut. Tassa kalaalimerngit pinngitsoorsinnaanngilagut tamatta, taanna nassuerutigisariaqarparput. Aammalu kalaalimerngit suliareqqinneqartarnissaasa kalaalimineerniarfinni immaqa aqagusisat eqqaannarnagit arlaatigut iliuuseqartoqarnissaa isumaqarpunga pingaaruteqartorujussuusoq eqqartussallugu. Tassani arlallit oqaaseqartut oqaatigaat KNAPK annerusumik peqataasariaqartoq. Peqataarusukkami allagaqarpoq aamma Inatsisartut eqqartueqatigerusullugit. Taamaattumik kalaalimerngit inunnut aammalu pingaartumik ilaqutariinnut immaqa oqinnerusumik igamut ikinissaa taanna piareersarniarlugit iliuuserineqartut annertusineqarnissaat taanna sulissutigineqartariaqarpoq.

Oqartarpugut neqit annertoorujussuit eqqussorneqartut. Siornaannarsuaq neqit eqqussorneqartut annikillisarniarlugit allaat nunatsinni nunap pissarititaanik atorluaaneq eqqarsaatigalugu kiisalu piniartut pisarisartagaanik aamma atuinerunissaq eqqarsaatigalugu anguniagassaqqissutut saqqummiunneqarpoq aamma allaat 80% angullugu kalaalimerngit nunatsinni nerineqartarnissaat anguniarneqaqqullugu.

Isumaqarpunga taamatut anguniagaqassagaanni ikioqatigiittoqartariaqartoq, tassa Inuili peqataavoq, aamma peqataalluarpoq, aammalu tassani peqataasussat allat qiviarneqarsinnaapput, soorlu KNI Pisiffik, Pilersuisoq, Brugsenit aammalu namminersortut allat ingerlatsisut hotelillu tassani annertoorujussuarmik peqataanissaat isumaqarpunga pingaaruteqartoq.

Aammalu assartuisarneq annertuumik aningaasartuuteqarfiuppat aammalu kalaalimerngit akisugineqarpata, taavalu aamma RAL peqataanerusariaqarpoq tassani assartuisarnerit akikinnerulersinneqarnissaat eqqarsaatigalugit. Taamaattumik uani soqutiginarpoq oqallisigineqartoq, aammalu nuannaarutigisorujussuuara Inuit Ataqatigiinnit Vilhelm Kristiansen sukumiisorujussuarmik piareersarluarsimalluni aamma uani oqaaserisai. Isumaqarpunga annertuumik nersualaartariaqarlugu aammalu qutsavigisariaqarlugu, tassani annertuumik piniartut atugarisaannut soqutiginninnini tassuuna takutimmagu, aammalu iliuuseqartitsinissaq ingerlariaqqinnissarlu aamma siunnerfeqartumik kissaatigalugu.

Uani Naalakkersuisut aamma akissutiminni nunaqarfimmiut teknologi atorlugu peqataanerunissaat taanna aamma tassuunakkut periarfissaasut ammanerusumik atorneqarnissaat taanna kaammattuutigimmagu assorujussuaq nuannaarutigaara, aamma tassuunakkut nunagisaq qimannagu ilinniartitaanerit aammalu periarfissaqartinneqarnissaat annertuumik tassani periarfissinneqarsinnaammata IT aqqutigalugu. Taamaattumik tassuunakkut siuarsaanissaq isumaqarpunga pingaaruteqarluinnartutut oqaatigineqartariaqartoq.

Naggataagut oqaatigissavara aamma nunaqarfiit pisinnaatitaaffeqarnerulernissaannut tunngatillugu oqaaserineqartut tapersiissutillu qujassutigaakka. Ilumoorpoq nunaqarfiit pisinnaatitaaffeqarnerulernissaat ukiut kingulliit eqqartorneqarsimavoq, allaat nunaqarfinni allaffimmiut aamma aqutsisullu pikkorissartinneqartarlutik, tassuunakkullu pissanganarpoq qanoq ullumikkut angusarisaasut innersut. Qujanaq. Tassunga killeqaqqusaagama qujavunga.

Augusta Salling,sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu aamma siunnersuuteqartoq tullinnguulluni oqaaseqassaaq, Jens Napaattoq, Siumut.

Jens Napaattooq,siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Uani oqallinnissami siunnersuuteqarninnut toqqammavigaara aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarsimannginninni tassa Naalakkersuisut siornatigut siunnersuutit ataasiakkaat piniartukkormiunut tunngasut saqqummiunneqaraangata inatsisitigut aporfeerarpassuusinaasartut peqqutigalugit inatsisit ilaatigut siunnersuutigineqartut toqqammavimmigut soqutiginaraluarluni itigartinneqartarmat. Taamaattumik uani saqqummiunneqartut eqqarsaatigalugit neriuppunga maannakkut piniartukkormiunut oqallisigineqartartut oqallinnissaq aallaavigalugu Naalakkersuisoq immersorneqarluarumaartoq.

Aammami Naalakkersuisoq akissuteqaatimini assigiinngitsutigut uani ataatsimiinnerup ingerlanerani saqqummiunneqartartut assigiinngitsut saqqummiussaanut qujarusuppunga. Aamma apeqqutit assigiinngitsut saqqummiussorneqarnerinut ilutigalugu saqqummiunneqartut tamaviisa akissuteqarfigivai sukumiisumik suliniutigineqarfigineqarsinnaasut.

Uani Inatsisartuni amerliartuinnartut piniartukkormiut atugaannut ilungersunaqisunut inatsisitigut piumasaqaatit sukateriartorneri aamma assigiinngitsut peqqutit taakkartorneqartut peqqutigalugit ilungersunartorujussuarmik inissisimaneranni Inatsisartuni ilaasortat amerliartuinnartut piniartukkormiunut tapersersuisut takussaalermata piniartukkormiuulluni qularnanngilluinnaqqissaartumik neriunartuussaaq. Aammalumi umiatsiaararsortunut ilaatigut misissuisarsimanerit utaqqeqqaarnissaat taakkartorneqaraluartut partiit ilaanninngaanniit. Kisianni 90-kkunni misissuisarnerit ukiumut qiviaraanni umiatsiaararsortunut paasissutissat assigiinngitsut pigineqarput umiatsiaararsortut qanoq piniartukkormiullu inissisimasut.

Taamaammat oqartariaqarpoq maannakkut killiffik qiviaraanni saqqummiisoq aamma takuneqarsinnaasoq saqqummiussai naapertorlugit piniartukkormiut utaqqeqqissinnaanngilluinnaqqissaarput. Taamaattumik periarfissarsiorluni maannakkut aaqqiisoqarnissaa nukinginnarsivoq aamma Naalakkersuisut akissuteqarnermini nuannaarutigaara saqqummiummagu aappaagumut piniartut atugaannik misissueqqaarnissaq utaqqinngikkaluarlugu siunnerfiit assigiinngitsut ilaatigut ilai suliassat peqqissaartumik suliarisariaqartut oqariartuutigimmagit.

Piniartuuneq eqqarsaatigigaanni inatsisitigut toqqaannartumik EU-mi inatsisit qiviaraanni oqaqqajaanarsinnaagaluarpoq ilumut nuna tamakkerlugu tuniniarneqarsinnaasut assigiinngitsut qiviaraanni misissuisoqartarnikuusoq uppernarsineqarsinnaavoq aamma umiatsiaararsortut piniartukkormiut tunisarsimasaat Inatsisartuni ilaatigut maannakkut issiaqatitta Wilhelm Kristiansenip sukumiisumik misissuiffiginikuuvai qanoq nunatsinni tunniussinnaasat annertutigineqarsoq aammalu aningaasanngorlugu qanoq naleqarnersoq.

Tassani misissuinermi millionit ataasiinnaanngitsut arlallit aningaasanngortuugaanni kaaviiartinneqarsinnaasut saqqummiunneqarput. Taamaammat nammineq pilersorneq annertugaluartgoq kisianni inatsisitigut periarfissatigut aporfeerarpassuit pilertarneranni piniartukkormiut ilungersunartorujussuarmik inissisimalersimapput ukiuni kingullerni.

Brigitte Bartukkut allallu soorunami pisuutinniarneqarlutik taakkartorneqartaraluarput Green Peacekkut. Kisianni taakku kisimik nammineq pisuunngikkaluarpoq kisianni avatangiisermi aamma ineriartornitsinni piniartut peqataatinneqarsimannginneri pisooqataasorujussuuvoq. Taanna miserratigineqarsinnaanngilaq. Taamaattumik maannakkut alloriaqqinnissami neriuppunga piniartukkormiut qanimut suleqatigilluinnarlugit alloriartoqarumaartoq.

Oqartoqartarpormi politikkikkut sulinermi aammalu soqutigisaqaqatigiit assigiinngitsut uumasunik illersuisut allallu biologillu uumasut atorluarneranni piniartukkormiut qanimut suleqatigilluinnarneqassasut. Taamaattumik Naalakkersuisunut kaammattuutigerusuppara Oslo-Konventionikkut nannut piniarneqartarnerat eqqarsaatigalugit piniartut qanimut peqataatinnerunissaat kaammattuutigerusullugu.

Tassuunatigut nunarput peqataatinneqartaraluarpoq kisianni taamatut inissisimanermi Canada, Danmarki, Norge Rusland, USAllu peqataatinneqarnerani ilaatigut puigoqqajaaneqartarpoq nanoqarfiup nunatsinniittup nunatsinni isorartoqisumi assigiinngitsuummata. Taamaattumik aamma Tunuminngaaniit ilaatigut nanoqarfiusumik annertuumik pisaqarfiusartumik peqataatitaqalernissaq pissutsinut taakkununnga qanimut ilisimaarinnittunik suleqateqarnissaq sukumiisumik kaammattuutigerusuppara.

Aamma taamatoqqissaaq NAMMCO-mut tunngatillugu Kalaallit Nunaat, Island, Norge Savalimmiullu peqataatinneqarnerani aamma tassani Ataatsimiititaliami sulinermi kaammattuutiginarpoq aamma tunumi illoqarfiit marluk annertuumik immami miluumasut piniarneqartartut taakkua isumassarsiorfigineqarnerani suliarinninnermik ingerlatsinermik peqataanerunissaannut tusarniaanerinnaanngitsukkut kaammattuutiginartorujussuuvoq.

Taavalu aamma qilalukkat qaqortat qernertallu piniarneqartarneranni Canadap Kalaallit Nunaallu suleqatigiinneranni aamma taamatorluinnaqqissaaq. Naatsumik oqaatigalugu tunup imartaani Islandip Savalimmiullu akornanni uumasorpassuit miluumasut annikippallaarujussuarpoq nunatsinni ilisimasaqarfigineqarneri. Aamma tamanna aallaavigalugu piniartukkormiunut tassani avatangiisiniittunut annertuumik kinguneqapiluttumik sunniuteqarsinnaanera aarleqqutigigakku. Nalunngilarpummi killilersuinerit assigiinngitsorpassuit siunissami qanittumi taakkartorneqartut saqqummiunneqartussaammata.

Taamattumik neriuppunga taamungaannaq aaqqiinikkut piniartukkormiut eqqugaanerisa ajorluinnartumik inissiffigisaanik aaqqiisoqassanngitsoq. Kisianni pissutsit piviusut aallaavigalugit nalornineq aallaaviginagu pissutsit piviusut piniartukkormiut tusaalluinnarlugit aaqqiisoqarumaartoq.

Piniartukkormiut ikiorniarlugit puisit amiinik tapiisarneq 30 millioninik saniatigut neqaanik tuniniaanerusinnaanissaq eqqartorneqaraluarpoq. Kisianni Atassumminngaaniit saqqummiunneqartoq tassa aalisarnermut ikaarsaarsinnaanissaq tamakkiisumik uanga taperserusuppara isumaqarama tunup imartaani siornatigut sikorsuarnik ajornartorsiorfiusaraluartoq eqqarsaatigissagaanni maannakkut aalisarnissamut periarfissat annertusiartuinnarput. Taamaattumik umiatsiaararsortut pujortuleeqqanut ikaarsaarsinnaanissaat periarfissarsiorlugit naalakkersuinikkut aamma siunnerfeqartoqarnissaa kaammattuutiginaqaaq.

Avataaninngaaniit aalisartitsiinnarsinnaanngilagut tunu aalisagarsuarnik ulikkaarpoq aamma tamanna uppernarsineqartarpoq nunat allamiuninngaaniit aalisarfigineqartarnera aammalumi Royal Greenland A/S-kkut allallu kilisaataatillit tunumi aalisartartut eqqarsaatigissagaanni.

Taamaattumik tamakkiinerusumik atuinissaq aalisakkatigut nungusaataanngitsumik siunnerfeqarnissaq eqqarsaatigalugu sukumiisumik tunup tamaat aalisagaqassusiata qulaajarlugu isumaqarpunga misissuiffigineqartariaqartoq.

Aamma taamatut ukioq ataasiinnaq, utoqqatserpunga ukioq ataasiinnaq atorlugu misissuisoqarani ukiuni arlalinni misissuisoqarneratigut qulaajarneqassaaq aalisagaqartiginersoq qanoq. Taamaalillugulu aamma qulaajarneqarpat nungusaataanngitsumik aalisartunut qanoq aalisarnermut ikaarsaarsinnaanersut Kalaallit Nunatsinniittut periarfissinneqassapput.

Taavalu aamma kaammattuutigerusuppara takornariaqarnermut piniartukkormiut ikaarsaariartuinnarnerat ilutigalugu maannakkut ajoraluartumik akunnattoorfigisarmassuk takornarianik angallassisarnerminni aningaasatigut isertittakkatik sulinermut isertittakkatut naatsorsuunneqartarmata. Naak piniartut taakkua angallassinermi piniartuunertik angallassisunut takutittaraluaraat. Sulinermut isertitatut inissinneqartarput.

Taakku Naalakkersuisunut aamma kaammattuutiginarpoq piniarnertut isertitatut naatsorsorneqartalissasut taamaalillugu aamma piniarnermut isertittarneratigut piniarnermut allagartartik annaannginnissaat tassuunatigut qulakkeerneqarniassammat. Tamanna piaartumik aamma sulissutigineqarnissaa kaammattuutiginartorujussuuvoq.

Piniartukkormiut ilungersunaraluaqisumik inissisimanermik saniatigut napparsimalernerminni imaluunniit arlaatigut ajutoornerminni maannakkut periarfissaat annikitsuararsuupput. Naatsumik oqaatigalugu qimmeqarsimagunik qimmii ilaatigut pernaveernerannik killeqartumik arlaatigut nalaataqarsimagunik ilungersunartumik sivisujaamik piniarsinnaannginnermik kinguneqarsimasumik ilaqutariinnut meqqanut naatsumik oqaatigalugu piniartukkormiunut annertoorujussuarmik eqqugaasarput. Taamaattumik annertussusileriikkamik ikiorsiisarneq siornatigut eqqartorneqartartoq aamma piaartumik arlaatigut sukumiisumik misissuinissaq ilanngullugu suliap ingerlaqqinnissaanut aamma Naalakkersuisunut kaammattuutiginaqaaq.

Sanaluttarneq siornatigut puisip amiinnaa tunineqartarpoq nannut amiinnaat qujanartumik  eqeersimaariartuinnarneq aamma pisisartut amerliartorneri ilutigalugit kukiit kigutit saarngit allallu aamma pisiarineqartalersimapput.

Taamaattumik maannakkut Naalakkersuisut suliniutigalugu aallartissimasaat sanaluttarneq eqqumiitsuliorneq kaammattuutigissavara suli sukumiinerusumik ingerlateqqissagaat. Ilaatigut Thue Christiansen Naalakkersuisut siunnerfeqarnerannut akisussaaffigilersimasaa ajunngitsumik ingerlagaluartoq taperserluaqqullugu kaamaatuutiginaqaaq taamatut tukeriartorusaarnera maannakkut ersilermat aammalu qularnanngimmat siunissami aamma tamanna tamakkiisumik piniartukkormiunut iluaqutaajumaartoq.

Tulluusimaarutigalugu tammajuitsussat nannut aarrit allallu ersarissumik Naalakkersuisut Siulittaasuata naa, Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisup ersarissumik akissuteqarfigereermagit uterfigeqqissanngilakka.

Taavalu puisinut amiinut piniartukkormiunut tapiissutigineqartartut 30 millionit taakku 8 millionit allaffissornermut atorneqartarnerat ilaatigut sukumiisumik misissorneqarnerat saqqummiunneqartoq aamma siuliani Naalakkersuisunut qutsatigerusuppara. Oqaaseqarnissara tassunga killeqarmat tassaagallartoq.

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Qujanaq. Taavalu massakkut siunnersuuteqartoq Aqqalukasik Kanuthsen sinnerlugu Ole Lynge Inuit Ataqatigiit.

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat .

Qujanaq. Tassa Aqqalukasik Kanuthsen sinnerlugu siunnersuutaa ilassilluarneqarluni taamak annertutigisumik aamma oqallisigineqarmat qujassutigaara. Tassa aamma neriuppugut uteqqinngikkaluarlugu taakkartorneqartut neriuppugut Naalakkersuisut suliniarnerminni suleqqinnissaminni sianigisassat piniarnermik inuussutissarsiuteqartunut attuisut taakkua isigilluarlugit suliniarneq ingerlakkumaaraat.

Tassa takisuuliornanga taamatut oqaatigiinnassavara Atassutip aamma Siumup Inuit Ataqatigiillu oqaaseqartuisa saqqummiussaat annertuutigut isumaqarpunga isumaqatigiittut allat immaqa Demokratit Kattusseqatigiillu uggornaraluarpoq annerusumik isummersueqataanngimmata.

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Qujanaq. massakkullu oqaaseqassaaq siunnersuuteqartoq Ole Thorleifsen Siumut.

Peqanngimmat taavalu tullianut ingerlassaagut tassalu siunnersuuteqartoq Jakob Sivertsen Atassut.

Jakob Sivertsen,siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq. Tassa siullermik assut tulluusimaarpunga ullumikkut piniartukkormiunut siunnersuutit arlallit saqqummiunneqarmata. Aamma tusarnaartut maanilu ilaasortaasut nalussagunanngilaat ukiuni kingullerni piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartut atugaasa pitsanngorsaaffigineqarnissaannik oqaluttarfik manna atorlugu arlalinnik saqqummiussaqartarama.

Kisianni ilaatigut ajuusaarnaqisumik saqqummiussat tunngaviatigut paasineqaraluarlutik pimoorussamik aaqqiiniarnissamut kinguneqartinneq ajornerat. Qujanartumik ullumikkut paasineqariartorsimanera assut uannut tulluusimaarnarpoq. Ajornartorsiut naak allanngunngikkaluartoq.

Aamma nuannaaqaanga maannakkut piniartukkormiut assigiinngitsunik pitsanngorsaaffigineqarnissaat partiini minnerunngitsumillu aamma Naalakkersuisunit pimoorutamik aaqqiissutissanik maanngaaniit innersuussuteqarmata. Taakkununngalu uagut aamma Atassummit aaqqiiniutissat suulluunniit pimoorullugit aaqqinniarneqarnissaannut pisarnitsitut suleqataanissarput qularutigineqassanngilaq.

Uani oqaaserineqartut arlalippassuit soqutiginartut annertunerusumik samminagit Atassummit erseqqissumik oqaatigineqarmat piniartukkormiut atugaat amiinnartigut siunissami aaqqinneqarsinnaanngitsut. Soorlu ilaatigut takornariaqarnikkut tapertaqarsinnaaneq nannunniartitsisinnaaneq aammalu aaverneq immaqalu aamma puiserpassuaqarmat puisinniarluni piniartitsisinnaanerit ilanngullugit misissorneqarnissaat maani aamma eqqartorneqarmata assut tuppallernarput.

Aamma erseqqissartariaqarpara piniartukkormiut allaassutigimmassuk kitaani tuttunniar.. tuttoqanngillat. Timmiarussanik tuniniaasinnaanngillat taamaallaat Ittoqqortoormiut eqqarsaatigissagaanni umimmannik saniatigooqarsinnaasarput. Aammalu taakkua killeqanngitsorsuarmik aningaasarsiutitut iluaqutigineqarneq ajorput.

Pingaartumik amminik tunisassiornerup nutaanngorsarneqarnerata kingunerisaanik ammit nutaajutillugit kitaamiutoorlugu masattut tunineqartalernerisigut neqerpassuit atorsinnaasat sinnerlugit piniartukkormiut pisarisarpaat.

Taamaattumik upernaamut Atassummit siunnersuuteqarniarpugut nunatsinni qimminut nerukkaatissiornissamik siunnerfeqarluni oqalliseqarnissamik saqqummiussaqassagatta. Isumaqarpugut piffissanngortoq perlukut pingaartumik avannaani qalerallit aalisakkallu aammalu neqit perlukui ataatsimut katersoraanni qimmit nunatsinni amerlassusaat naapertorlugu uagut nammineq tunisassiatsinnik nerukkarsinnaagigut naatsorsuutigineqarsinnaammat.

Taavalu aamma Atassummit oqaatigineqarpoq eqqumiitsuliornikkut periarfissat ullumikkut pitsanngorsaaffigineqartariaqartut. Tassunga tunngatillugu oqaatigissavara 1970-kkut aallartilaarneranni nunaqarfik Kulusuk eqqarsaatigalugu ukiumut eqqumiitsuliornikkut 4 millionit angullugit kaaviiartittarmassuk.

Kisiannili ajoraluartumik ullumikkut KGH-p allanngortiterneqarluni KNI-mut ikaarsaariarnermi periarfissat tamakkua tamarmik mattunneqarsimapput.

Taamaattumik Atassutip oqaluttuata ilaatigut eqqumiitsuliornerup ullumikkornit pitsaanerusumik ataqatigiissaagaanerusumillu piniartoqarfinni aamma iluaqutigineqarsinnaaneranik erseqqissumik oqariartuuteqarnera assorujussuaq Atassumminngaaniit aamma siunnersuuteqartutut ineriartortitassatut tiguneqarnissaa Naalakkersuisunut innersuussutigaarput.

Taavalu tunup imartaani aalisagaqassutsip misissorluarneqarnissaani aamma Atassummit oqaluttup Finn Karlsenip erseqqissumik kissaatigimmagu assut aamma taanna tapersersornarpoq.

Soorlumi aamma siornaak Ittoqqortoormiut Tasiilallu imartaani sukumiisumik misissuisoqarnissaanik saqqummiussara Naalakkersuisunit aningaasalerneqarnissaannik ilaatigut aamma taperserneqarluni sammineqartussaagaluartoq immikkut qinersisariaqalerneq pissutigalugu saqqummiunneqarsimanngitsoq, maannakkut aamma suliassatut qaqeqqinneqarnissaa aamma Atassummiit kissaatigaarput.

Aamma ilumoorpoq Jens Napaattooq nunatsinni kangerluit annerpaartaat uumasorpassuaqartoq qilalukkanik assigiinngitsorpassuarnik pinngitsoorani aamma uumasut nerisassaqartariaqaramik nerisassaqarsimagamik uumasorpassuaqarpoq. Taamaattumik aamma sukumiisumik siunnersuuteqartup oqarneratut ukioq ataasiinnaanngitsoq immami pisuussutit paasineqarnissaannik innersuussuteqarnera assorujussuaq aamma tapersersornarpoq.

Ilumoorpoq tunup imartaani aalisakkat assigiinngitsut tunumiunut iluaqutaanngillat nunat allamiut nungusarlugit ullumikkut aalisarpaat. Taamaattumik apeqqut taanna pingaaqimmat aamma Naalakkersuisunut ingerlateqqikkusupparput qanoq ilillugit aalisakkat tunup imartaani annissorneqaannartut ukiuni aggersuni aamma tunumiunut minnerunngitsumillu aamma suliffisaqartitsinikkut iluaqutigineqarsinnaanissaat maannangaaq eqqarsaatigeqqullugu.

Taavalu pingaartumik ukua ammit nutaajutillugit tunisat unnersiutigineqartarput Great Greenland-inngaaniit ilaatigut piniartunut 250 kr-nilerlugu pisiarineqartartut. Akit qaffariartornerannik oqartarput kisialli qaffariaat taanna piniartunut iluaqutigineqarneq ajorpoq. Taamaattumik aamma Naalakkersuisunut taassumap misissorneqarnissaa assut kissaatiginarpoq.

Tassami piniartut oqartuarput ameerutivut pitsanngoriartortut aammalu tunisavut pitsaanerpaatut nalilerneqartartut sooruna saniatigut uagutsinnut pitsanngoriaat taanna iluaqutigineqarneq ajortoq.

Aamma neriuppunga apeqqutit taamaattut Naalakkersuisut eqqarsaatissatut tigusinnaassagaat.

Assersuutigalugu siornatigut Klostruppimi ammit akitsorterunneqarlutik tunineqaraangamik ammip akiata ilaatigut sisamariaataa sinnerlugu piniartumut iluaqutigineqartarpoq. Taamaattumik ullumikkut amminik tunisassioriaatsip nutaanngorsarneqarnerani aamma akitsorterussisinnaanerit tamakkua ilanngullugit misissoqqissaarneqarnissaat Atassummit assut pingaartumik aamma uanga siunnersuuteqartutut kissaatigissavara.

Aamma qujavunga siunnersuutit assigiinngitsut tunumiinnaanngitsoq aamma avannaani umiatsiaararsorlunilu inuutissarsiuteqartunut siunissami aaqqiiniutissanik ulloq manna atorlugu assigiinngitsut sammineqarmata. Aamma  neriuuutigissavarput siunissami innuttaaqatitsinnut ullumikkut inuuniarnikkut assut ilungersunartorsiortunut ullumikkut oqalliffik manna sunniuteqarsinnaajumaartoq. Qujanarujussuaq saqqummiussaqartunut.

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Qujanaq. massakkullu oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen,Kattusseqatigiit.

Qujanaq. Tassa siullermik ajuusaarutigaara partiit oqaaseqaatissaat oqaaseqaataat oqaaseqarfigisussaallugu kingusinaarama. Tassa allaffeeqqanninngaaniit Demokratit oqaaseqalermata qummut aallarama naatsorsuutigimanngikkaluarakku Demokratit taamak naatsigisumik oqaaseqassasut. Kisianni tassa taakku oqaaseqareermata oqaaseqartut tullii aallartimmata ajoraluartumik tassa kingusinaarpunga.

Kisianni saqqummiussassara atuassavara. Qulequttat assigiinngitsut oqaatigineqareermata aammalu taakkua immikkut taagunngikkaluarlugit saqqummiussassara imaappoq.

Siunnersuutit tupinnanngitsumik urniatsiaararsorluni aalisarnerrnik piniarnermillu nunaqarfinni isorliunerusunilu annerusumik inuutissarsiuteqarnermut tunngasuugaluartut taamaattoq urniatsiaararsorluni aalisarneq piniarnerlu tamaat ataatsimut isigalugu Kattusseqatigii sinnerlugit oqaaseqarniassuunga.

Siunnersuutit ataatsimut imarisaat paasinarluarput, pingaartumik aalisarnermik piniarnermillu inuutissarsiuteqartut akornanni peroriartorsimalluni. Soorunami Ullumikkut pissutsit uagit meeraanitta nalani pissutsinut assersuunneqarsinnaanngikkaluartut, taamaattoq aalisartup piniartullu anersaava taannaajuarpoq, tassa imminut ilaquttanullu aalisarnikkut piniarnikkullu napatitsinissaq.

Soorlu siunnersuuteqartut ilaata eqqaagaa; ukiut 30-it missaani matuma siornatigut uumasunik illersuiniat Europami puisit amiisa tunisaanerannut akornutaaqisumik iliuuseqartoqarsimanera pissutaalluni aamma tamatumap kingunerisaanik piniartukkormiut annertuumik aningaasarsiornermikkut eqqugaasimasut aammalu ilaatigut pinngortitap allanngoriartorneranik pissuteqartumik aalisartut piniartullu ilaatigut annertuumik inuutissarsiornermikkut eqqorneqartartut.

Aalisarnermik piniarnermillu inuutissarsiuteqartunut ilaanikuulluni taakkualu akornanni oqareernittut peroriartorsimalluni puigorneqarsinnaanngitsut ilagaat; ilaanni aalisakkat piniakkallu nalliusimaartaraluartut, kisianni aamma ilaanni ajornarsilluinnartarmata, silamik imaluunniit  piniutaarsernernik allamilluunniit peqquteqartumik.

Taamaattumik ilisimasassat eqqaamassassallu ilagilluinnarpaat; aalisartut piniartulluunniit ullormut pisariumaakkani aningaasarsissutigisinnaasani ilisimareerneq ajormagit.

Taamaattumik aalisartuunermik piniartuunermillu inuutissarsiuteqarnerup aammalu aningaasarsiuteqarluni inuutissarsiuteqarnerup assigiinngissutaat isumaqarpunga aamma oqallinnermi matumani eseqqissaatigissallugu aamma pisariaqartoq, naak amerlasuunik ilisimaneqaraluartoq, tassa akissarsiaqarluni sulisup soorunami time-ni aalajangersimasuni sulinermini imaluunniit aalajangersimasumik qaammammusiaqarluni sulinermi akissarsiassat qulakkeersimajuartarmagit soorunami tamanna taakkununnga aamma pissusissamisoorpoq.

Kisianni aalisarnermik piniarnermillu inuutissarsiuteqartut ilaatigut nalulluinnartarpaat; ullormut isertitaqassanerlutik imaluunniit ajunaarutissaqassanerlutik. Taamaammat aalisarnermik piniarnermillu inuutissarsiuteqartunut inuttut piumasaqaatit pingaarutillit ilaat taamatut inuutissarsiuteqartunit ilisimaneqarluartoq illumoorluinnartoq, tassaavoq aalisartuussagaanni piniartuussagaanniluunniit nikallujuitsuusariaqarpoq.

Kisianni taamaakkaluartoq aalisarnermik piniarnermillu inuutissarsiuteqartunut periarfissat pitsanngorsarneqartuarnissaat aamma Kattusseqatigiinniit siusinnerusukkulli saqqummiuttarsimasagut aalajangiusimavagullu tamakkua.

Minnerunngitsumik aamma umiatsiaararsorluni aalisartunut piniartunullu tapersiissuteqartarneq eqqarsaatigalugu, tassa naluneqanngitsutut Nunatsinni umiatsiaararsorlutik aalisartut piniartullu ilaasa umiatsiarartaarnissamut ESU-miit tapiiffigineqarsinnaanerat 1998-imiilli mattunneqarnikuummat.

Taamaammat Kattusseqatigiinniit tamatumali kingorna inatsisartutigoortumik pissutsit taamaattut iluarsineqarnissaat noqqaassutigiuartarsimavarput, kisianni ajoraluartumik maannamut annertunerusumik kinguneqanngitsumik.

Maanna qujanartumik inatsisartunut ilaasortat assigiinngitsut tallimat uppernarsarpaat; aalisarnermik piniarnermillu inuutissarsiuteqartut ilaasa, tassa pingaarnertut umiatsiaararsortut arlaatigut ikiorserneqarnissaat avaqqunneqarsinnaanngitsoq.

Eqqaamalluinnartariaqartummi aamma ilagaat aalisarneq piniarnerlu Nunatta nappataasa suli pingaarnersarimmasuk, minnerunngitsumillu aamma piniarneq ulluinnarni inuuniarnermut annertuumik tapertaalluarmat.

Aamma tamanit ilisimaneqarpoq, pingaarturnik nunaqarfinni illoqarfinnilu mikinerusut ilaanni aamma isorliunerusunik taaneqartartuni, pingaarturnik piniartut ilaatigut piffissap ilaani piniagassarpassuaqaraluartoq tunitsiveqarniarnikkut assut ajornartorsiuteqartarmata, taamaalillutillu aningaasarsiorsinnaanerugaluaq atorneqanngitsoortarluni.

Taamaammat Kattusseqatigiinniit aamma kaammattuutigiuakkatta ilaat, tassa Nunatsinni imartatsinnillu pissuussutit uumassusillit atorluarnerulernissaat anguniartariaqartoq, taamaaliornikkut aamma aalisarnermik piniarnermillu inuutissarsiuteqartut tunitsivissaqarnerulernerisigut taamatut                      inuutissarsiuteqartut aningaasarsiorsinnaanerulernissamik

periarfissaqarnerulissammata.

Tassami maannakkut qanoq iliuuseqarniartoqanngippat, umiatsiaararsorluni aalisarnermik piniarnermillu inuutissarsiuteqarneq annertuumik akornuserneqartussaammat.

Aamma umiatsiaararsorluni inuutissarsiuteqarnermut malinnaasimasut eqqaamassavaat; 1990-ikkut naalerneranni umiatsiaararsorluni inuutissarsiuteqarnermi illoqarfiit ilaanni ukiumut agguaqatigiisillugu umiatsiaararsorlutik inuutissarsiuteqartut isertissimasaasa misissuiffigineqarneranni ilaatigut taamanikkut paasineqarmat, taamatut inuutissarsiuteqartut agguaqatigiisillugu ukiumut 10.000,- kr-it inorlugit isertitsimasut.

Tassa illoqarfimmi aalajangesimasumi misissuisimanerit taamaapput. Tassa illoqarfigisat eqqaani piniagassat aalisakallu ilaatigut pisarineqarsinnagaluartut tunitsiveqarniarnikkut periarfissaqannginneq pissutigalugu aningaasarsiornerup akimmisaartinneqarsinnaanera tamatumani aamma takussutissiiginnarpoq.

Taamaammat aamma Nunatsinni pissarititaasut atorluarneqarnerulernissaat eqqarsaatigalugit  minnerunngitsumik kalaalimerngit qanoq ilillugit aamma pilerinarninngorlugit tunisassiarineqartarnissaat isumaqarpunga periarfissanut ilanngullugu atorniartariaqartoq. Soorlu ungasinngitsukkut maani inatsisartunut ilaasortap Ane Hansen-ip mattaat, aarrullu neqaasa timmisartukkut assartorlugit Nunatta sinneranut tunisassiarineqartarnissaat pillugu isumaqatiginarluinnarturnik siunnersuuteqartoq.

Periarfissat taamaattut annertusineqartariaqarput - aap assartuinermut tapiisoqartassooq, kisianni aamma tamatuma kingunerissavaa pissuussutinik atorluaanerulerneq, aningaasanillu Nunatta iluani annerusumik kaaviiaartinneqalernerat.

Siunnersuuteqartut isumaqatiginaqaat, taamaattumik aamma Aqqalukasik Kanuthsenip siunnersuutaa isumaqatiginarluinnarpoq, tassa aalisarnermik piniarnermillu umiatsiaararsorlutik inuutissarsiuteqartut atugaasa misissuiffigineqarnissaat isumaqarpunga aamma ingerlariaqqinnissami pisariaqarluinnartoq.

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuuteqartut atii ataasiakkaarlugit tamaasa taagunngikkaluarlugit  siunnersuutaat paasilluarlugit taperserpakka. Qujanaq.

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq siunnersuuteqartoq Ole Thorleifsen Siumut.

Ole Thorleifsen,siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. periarfissaqarama oqaaseqarnissannut. Aallaqqaasiullugu qujaniarpunga partiinut tamanut oqaaseqartunut tamarmik isumaqatigiillutik suliap uumap ingerlateqqinneqarnissaa tapersersormassuk. Taavalu aamma tupigalugu oqaatigerusuppara tusagassiorfimminngaaniit uumap oqallisigineqarneranut qanoq soqutigineqanngitsiginera tassami oqariartuutigisara maannamut tassagooq piniartuuneq nungukkiartuaarpoq taanna soorlulusooq maani ersersinneqartoq.

Taanna killiffik tunngavigalugu tassa assigiinngitsorpassuit Inatsisartunut Ilaasortat oqallisissiamik saqqummiussipput. Killiffik isigigamikku taavalu aamma ingerlariaqqittariaqaratta. Nuannaartutigaara maanna killiffik nassuerutigalugu Inatsisartuni ilaasortat taamaannak ingelariaqqinnissamik siunnerfeqarnerat.

Taavalu aamma nuannaarutigaara Naalakkersuisut piniartut atugaannik misissuinianerat uanga isumaqarpunga taanna inuttut isumalluarnartuusoq. Kisiannili Inatsisartunut Ilaasortatut tunuarsimaarfigisariaqanngilarput piniartut atugaasa oqallisigisinnaanissaat. Aatsaammi piniartut atugaasa annertuumik oqallisiginerisigut ersersissinnaagatsigit qanoq eqqarsaateqarnerluta.

Taakkulu Naalakkersuisut suliarnermi tunngavigisussaavaat.

Puisit amii tunngavigalugit uanga uani oqallisissiami oqaluppnga maanna silarsuarmi qaffakkiartuaartorujussuupput. Ukioq kingulleq 50 kr-usinnarlugit kiisa maanna 300 kr-nit angulerpaat. Taamaattumillu Naalakkersuisunut kaammattuutigerusuppara arlaatigut puisit amiisa tungaatigut inerisaaneq suli pimoorunnerullugu annertusarneqarnissaa.

Tassami ukiumut 30 millionit ammerivimmut tapiissuteqarfigisarpagut Namminersornerullutik Oqartussaninngaaniit. Taassumap anigorniarneqarnissaa annertuumik sulissutigineqartariaqarpoq. Tassami piniartut misigisimaannarsinnaanngillat qanga aningaasarsiutitut ingerlalluartutut inuussutigisimasaat taamannak tapiissutaannarnik ingerlanneqarsinnaanissaa.

Ilaatigut eqqartorneqarput aamma piniartunngorusukkaluarlutik periarfissaqanngitsut inuusuttunnguit. Meeraanerminninngaaniit piniartussatut perorsarneqartut, angalaatitaarnissaminnut periarfissinneqarneq ajorput. Angajoqqaavi akissaqarneq ajorput, umiatsinik aallaasinillu taamak akisutigisunik pisiinnissaannut. Taamaattumik siunnersuutigisara siornatigut aamma aalajangiiffigisassatut siunnersuutiginikuusara Naalakkersuisunut kaammattuutigeqqikkusuppara eqqarsaatigilaaqqullugu tassami taakku piniartunngorniat tassa taanna kisiat periarfissaraat inuussutissarsiummik aallartitsinissaminnut.

Aningaasarsiutissat nutaat aamma eqqartorneqarput Ruth Heilmannip saqqummiuppunga taavalu uanga aamma ujartorusuppara Naalakkersuisunut tuttut umimmaallu neqaasa nioqqutigineqarnissaat qanoq suliniutigineqarniarpa aammami Inatsisartuni tamani KNAPK-minngaaniit allaaserineqarpoq taanna aamma taakku aamma arlaannik periuarfissarsiuunneqartariaqartut.

Taamaalillunga nassuiaateqarfigaakka eqqarsaatersuutikka. Neriullungalu maanna eqqarsaatersuutit Inatsisartuninngaaniit saqqummiunneqartut taavalu ilisimatuut saqqummiukkumaagaat taamaalilluni Naalakkersuisuninngaaniit ataqatigiissaarneqassasut.

Taamaalillunilu piniartuunerup inuussutissarsiutitut inerisarneqarnerani pilersaarutit saqqummiunneqarnissaanut uanga qilanaarpunga. Qujanaq.

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu tullinnguulluni oqaaseqassaaq Wilhelm Kristiansen Inuit Ataqatigiit tullinnguutissoorlu Ruth Heilmann.

Wilhelm Kristiansen,Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inuit Ataqatigiit oqaluttuattut nangeqqilaarniarpunga maangaannaq killikkama nangeqqilaarusuppara taanna saqqummiussara maani nerriviup qaaniittoq.

Tassa isumaqartuarpugut uagut Inuit Ataqatigiinninngaaniit inuutissarsiornermut ataatsimiititaliortoqassasoq. Kommunit namminneq inuussutissarsiornemut siunnersorteqarput kommunit aamma amerlanerpaat inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliaqarput. Aamma kommunit kattuffiat, KANUKOKA, aamma inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliaqarpoq nammineq ilumini. Taavalu nunaqarfinni aqutsisut aamma taaneqartutuut avanersuarmi tunumilu aammalu sinerissami aamma taamatut ataatsimiititalianik iluminni pilersitsisinnaapput. Imatut eqqarsaatigalugu kommunip nammineq susassaqarfini taakkunani nunaqarfinni taava suleqatigissavai nunaqarfimmini akisussaaffini piffinni ataasiakkaani suleqatigalugit inerisaanermut.

Taavalu taakkua suliaat kommunit kattuffiannut ingerlaqqittassapput taava kommunit kattuffianninngaaniit taava Naalakkersuisoqarfiup ataatsimiititaliaanut annguttassallutik. Aatsaat taamatut aaqqissuussinermi qularnaatsumik inerisaaneq aallartissinnaavoq. Tamanna ersissutigisariaqanngilaq sulinermut najoqqutassaq allat, allatuut pilersinneqartartoq Naalakkersuisut namminneq ilusilersorumaarpaat. Suna siunertaralugu anguniarlugulu taanna Ataatsimiititaliaq pilersinnerlugu, taamatut aaqqillugu.

Taava puisit orsuisa tassa angisuuninngaaniit mikisunut tassa ullumikkut igiinnartarpagut 250-300 tonsimut ajuusaarnaraluartumik. Taakkulu ilaaluunniit dunkilersuullugit Danmarkiliaannikuuvagut misissortillugit ilaatigut Ruslandi angullugu taamaaliortarnikuuvugut. Ineriffissaminut pisimagaluarpoq kisianni aningaasaliisussat allatigullu taava ajornartorsiutaallutik ingerlatsinissat. Taava tassuunakkut imaappoq misissuinerit ingerlatsinissamut qanoq akeqartitsinissamut aammalu allat aaqqitassat taava aaqqissortariaqarput orsoq maangaannaq igitaq maskiinanut angisuunut oqaatigineqarpoq perrassaatitut atussallugu naleqquttuusoq ullumikkumut.

Imaani neqillit taakkua taakkartoreerpagut. Taava uanga eqqarsarama uagut imatut eqqarsaratta ullumikkut inerisaasut NUKA A/S-kkut allallu taakkua inerisaalik kisiannili uagut imatut eqqarsarluta igaartuinikkut taava ullumikkut ajornartorsiutip qiterpiaa igaffinni tipi tunisassiornermut akimmiffiusoq taanna akoorinikkut qangali qaangereernikuuvarput.

Uanga peqataallunga Danmarkimi misilittaasaqattaartarnikuuvugut soorlu qillertuusiornermik tassunakkullu tamanna erniinnartumik tamanna anigorneqartartoq paasisimallutigu. Aamma tamaani innuttaasut arlalippassuit tamanna ilisimareerpaat. Taamaakkaluartoq INUILI Narsamiittoq peqatigilluinnarlugu inerisaaqqinnissaq kaammattuutigaarput.

Taamattaaq pingaartigipput neqaatigut nunami uani Ole Thorleifsenip taakkartugai aamma tuttut savat taavalu umimmaat. Taakkua annertuumik iluaqutiginngilagut taamaattumik pisariaqarluinnarpoq aamma taakkuttaaq iluaqutigineqarsinnaanerinik sulineq pimoorullugu aallartittariaqartoq aamma toqqaannartumik tunisassiarineqarsinnaanerat.

Tassami eqqarsartaratta nersutit nakorsaat inatsimmi aporfiusoq aamma taanna ilumoorpoq kisianni imannak peqataalluni taamatut uumasunik uuterivinni nersutit nakorsaasa suliarisartagaat tassaagami erlaveerlugu erlavii amullugit taakku misissorlugit soorlu uagut piniartut nammineq nerisassatsinnik pitsaanersiuigaangatta aamma taanna taamatut atorneqartartoq.

Inuunermi nammineq inuunerput akueralugu ingerlavugut aamma kanngusuutissaqanngisaannarpugut inooriaaseq pigisarput tamatta immikkut pigisaraarput taamaattumik arfernik angisuunik mikisunillu inuussuteqarnerput inuussutissarsiornerput avataaninngaaniit qanorluunniit suaartarfigineqarluarutta aammalu sammineqartigigaluarutta isumaqarpugut aamma taakkua tunitsivissaqarsinnaanerat nunami maani aamma sulissutigineqaqqittariaqartoq. Aamma taamatut toqqaannartumik piniarfiit aqqutigalugit aammalu inerisarlugit.

Nunami naasut naasuutigut nammineq pigisagut igaartornermi ullumikkut eqqarsaatigineq ajorpagut. Kisianni inuppassuit atorpavut peqqinnartut panertillugit taavalu akoorutissatut nerisassianut tipigissut mamarsaatit aaqqissuulluakkamik tamakkununnga tunngasumik inerisaanerit isumaqarpugut qassiioqisut nukissaqartut aallartitsinissamik innuttaasut periareersimaneri atussallugit.

Tamakkununnga ilisimasaminnik namminneq aamma aallartitsisinnaanerat suleqataasinnaanerat soqutiginarluinnarpoq tamakkununnga tunngatillugu.

Puisit amiinut tunngatillugu qangarsuarli ilisimasavut taakkua maannamut pisut taavalu ullumikkut piniartut atugaat uani taakkartorneqartut ilumoortumik imatut oqartariaqarunarpoq oqaaseq una atorlugu kiisamilimi oqartarialik imatut taamaattoqaannarsinnaanngilaq. Taanna oqaaseq atortarmat uani inimi. Imaappoq qitiusumik taassumap inerisarnissaa aaqqissuunnissaa isumaqarpunga naammalersoq. Taamatut mattussilluni kisermaassilluni ingerlatsineq maannamut killiffia takoreerparput.

Inerisaaqqittoqartariaqarpoq aammalu tamakkua ammit nunami aammalu imaanut pisartakkavut assigiinngitsorpassuanngorlugit qalipaasersorlugit tunisassiarineqarput allani taava skoliassatut meqquerlugit taava angisuut puisit suliarineqarpoq Islandikkunni qalipallugit qalipaaserlugit misittarlugit pequtinut qalissatut, taavalu aamma savat amerpassui aamma qalipaasersorlugit. Taamattaarlu aamma unnerit ilaatigut Norgekkunni titartaavissatut allaat iikkami kusanartumi atorneqarput.

Ila sorpassuarnik inerisaaneq uagut nammineq atukkatsinnik pisinnaavoq. Suliffissaqarneq eqqarsaatigalugu ataatsimut pilersitsisinnaasumik eqqarsarluni. Sinnattukkanik oqaluttutut paasineqassanngilanga. Nammineerlunga arlaleriarlunga tamakku tikivillugit ataasiarnanga Norgekkunni allanilu peqataaffigisarpakka qanoruna ingerlatsisut qanoruna iliortut. Taamaattumik aqqutit tamakku inuiaqatigiinninngaaniit assut kaammattuutigaagut ersiginagit qunuginagit aamma Danmarkimi nalitut isigalugit suleqatiginiarsinnaanerannut taava ammarsaaqatiginissaannut tikilluaqquniartigit. Aatsaat taamaaligutta nunap uumap piniartunik inuussutissarsiortuni aningaasarsiorfissaqartitsinnginnera annerusumik, taava qaangersinnaajumallugu. Qujanaq.

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu tullinnguulluni oqaaseqassaaq Ruth Heilmann Siumut, tullinnguutissaarlu Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit.

Ruth Heilmann, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq oqaaseqaqqilaarnissannut periarfissinneqarama. Siullermik Wilhelm Kristiansenip naggataatigut oqaatigisaa sinnattortutut oqaaseqarnertut paasineqartariaqarani. Ilumoorpoq periarfissarparpassuaqarpoq illit oqarnittuut atorluaasuugutta.

Aamma eqqumiitsuliornikkut ineriartortortitsinermi ilumoorpoq aamma oqaaserineqartut ilaatigut Thue Kristiansen immaqa tapersersornerullugu aamma annertusaanerulluta iliuuseqartariaqarpugut. Aamma qanittukkut Maniitsumi pikkorissartitsinera takullugu qanoq igiinnarneqartartut allallu iluaqutigineqarsinnaanerat tassani pigaanni aammalu pikkorissaanerit annerit imaluunniit annertunermik ingerlanneqarpata angusassarpassuaqarpoq. Taanna isumaqarpunga aamma Naalakkersuisut aamma soorunami peqataarusussuseqartut tassuunakkut eqqumiitsuliorneq eqqarsaatigalugu aamma siuarsaanissaminnut.

Ukiut immaqa marluk pingasut qaangiupput umimmaat amii eqqarlugillu ikuallanneqartarmata. Ullumikkullu paasineqaleraluttuinnarluni umimmaat amii qiviuilu aammalu niaqui qanoq takornarianut aamma piniartunut eqqumiitsuliortunullu aningaasarsiutaatigisinnaanerat tassani eqqarsaatigalugu aamma atorluaanikkut iliuuseqarnikkullu aamma maannamut immaqa inuit ikittut kisimik iluaqutigivaat. Amerlasuut iluaqutigisinnaasaralui.

Taamaattumik tapertatut aamma tamakkua sammissallugit eqqaannarnagit isumaqarpunga pingaaruteqartorujussuusoq. Tammajuitsussarsiniarluni piniartitsisarnerit aamma uani eqqaaneqartut isumaqarpunga pingaaruteqartorujussuusut aamma piniartunut umiatsiaararsortunullu tapertatut sammineqarnissaannik aamma aqqutissiuussisoqarnissaa.

Tassani umiatsiaararsortut immaqa pikkorissarnermik periarfissaqartinnerusariaqarpagut. Aamma takornarianut qanoq sullissisarsinnaanerat eqqarsaatigalugu. Aamma nalunngilarput aalisartititsinerit ingerlanneqartarput. Kisiannilu aamma aporfeqartarpoq umiatsiaararsortut peqataarusukkaluarlutik ilaatigut aamma piumasaqaatit nakkutilliinermut angallannikkut piumasaqaatit sakkortuujusussaapput taanna nalunngilarput. Kisianni immaqa eqaallisarneqarnerusinnaapput aamma umiatsiaararsortut eqqarsaatigalugit periarfissaqartinnerullugit.

Soorunami takornariartumik angallassigaanni aamma annanniuteqarneq allatigullu piumasaqaatit taakku sakkortuujupput. Kisianni isumaqarpunga umiatsiaararsortut aamma peqatigalugit aammalu takornariaqartitsisut peqatigalugit KNAPK peqatigalugit immaqa tassuunakkut amerlanerusut peqataasalernissaannik aamma aqqutissiuusseqataasoqarsinnaasoq.

Jakob Sivertsenip aamma Atassumminngaaniit Finn Karlsenip oqaaserisaannut tunngatillugu aammalu Jens Napaattooq Ittoqqortoormiuni taamatut kangerlussuaq atorneqannginnera atorluarneqannginneralu. Ilumut sineriassuarput annertoqaaq tassuunakkut atorluaanerusinnaanerput aamma eqqarsaatigisariaqarparput.

Tunumi aalisartitsivugut aalisariutit allat allamiut aallarussorpaat pisussutivut. Tassani misileraasoqartaraluarpoq. Kisianni sivikitsuinnarmik isumaqarpunga sivikitsuinnarmik misileraanerit taavalu nikallorluni. Taanna atorfissaqarunanngikkaluarpoq nikallujuisaarluni ilinniartitsinerit aamma soqutiginnilersitsinerit ingerlanneqartariaqarput. Taakani pisuussuterpassuaqarmat aamma tunumi atorluarneqarsinnaasunik.

Taamaattumik Naalakkersuisut tassani aamma peqquneqarnerat misileraanermut annertunerusumik ingerlatsinissaannut isumaqarpunga taanna aamma tigulluarneqartussaasoq.

Siumup oqaaseqartua Isak Davidsenip oqaatigisaa isumaqarpunga pingaaruteqartoq. Tassani aamma Ole Thorleifsenip oqaatigimmagu inuusuttut atuarfimminngaaniit anisut suffissaarullutik aamma piniartuunermut periarfissarsioraluartut imatut aqqutissiuunneqannginnerat. Taanna aamma Agathe Fontainip siunnersuuteqarneratigut Naalakkersuisut aamma akissuteqanermini iliuuseqarfiginiarlugit oqaatigivai. Pingaartumik isorliunerusuni aamma Qaanaami kissaatigineqartarmat piniarnermik ilinniartitsinerit aamma kinguaariit ingerlaqqinnissaat eqqarsaatigalugu taanna kissaatigineqartarmat.

Taamaattumik tassuunakkut aamma iliuuseqarnissaq assut soorunami naatsorsuutigaara ilanngullugit Naalakkersuisunit eqqartorneqaqqikkumaartut aamma kommunit peqatigalugit.

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit, tullinnguutissaaq Ane Hansen.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Aap naatsunnguamik. Isumaqarpunga aamma uani oqaatigineqartoq piniartuuneq ilinniagaqarfiummat pingaarutilinnik piniartuunermik sungiusarsimanngisaannartut aqagu aallariallaataa piniartunngorsinnaanngillat. Piniartuuneq ilinniagassaasoq nalunngilarput pinngortitarsuup qanoq ittuunissaanik, qanoq ittuuneranik. Immap sarfat tamakkulu tamaasa eqqarsaatigalugit taamaattunik ilisimasaqanngikkaannik piniarnermik inuussutissarsiortoqarsinnaanngimmat.

Taamaakkami aamma oqaannarsinnaanngilagut suliffissaaleqisut pisiniartunnguinnarumaarput. Taanna anguneqarsinnaanngilaq sungiusaqqaartussaagamik amerlasuullu meeraanermininngaanniit sungiusarneq taanna ingerlatereerlugu. Taamaattorli piniarnermik ilinniarfik taanna eqqarsaatigisarput aamma tassuunakkut qaffassaanermik saqqummersitsisinnaagami piniarnermillu inuussutissarsiuteqarusuttuni ilinniartitsisinnaalluni.

Piniarnermik inuussutissarsiuteqartut tapiissuteqaannarluni ingerlanneqartariqanngilaq. Apeqqutaaginnartoruna tunitsiveqartitsineq piniarnermik inuussutissarsiuteqartut Sisimiuni misilittagaqareerput Sisimiut Food-teqarnermik tunitsiveqarmat. Annertuunik tunitsiveqarnera pissutigalugu aningaasarsiatigut isertitat qaffarujussuarput imminut pilersorsinnaanngorlutik tapiissutinillu pisariaqaritsiunnaarlutik.

Tassa tunitsiveqarneq tassuunakkut kisimi aalajangiisuusarpoq. Aamma puisit amii kisiisa eqqarsaatigineqartariaqannginnamik neqaa aamma atorluartariaqaratsigu. Puisit neqaat arferullu neqaat pujuuganngorlugit avammut tunisassiarisinnaavagut taakku misilittagaqarfioreerput aamma siusinnerusukkut eqqaasagut.

Tassa piniarnermik inuussutissarsiuteqartut tapiissutaannarnik ingerlanneqartariaqanngillat. Aamma taakkua piniarnermik inuussutissarsiuteqartut piujuaannartitsinissamik soqutigisaqartuupput imminnummi nunguullutik piniarnaviannginnamik inuussutissarsiutissaarullutillu. Piniarnermik piniartukkormiut ilaqutariit allanut sanilliullugit tamaviaarnartorujussuarmik atugaqartut nalunngilagut.

Piniarnermik inuussutissarsiuteqartut napparsimagaangamik taartisiassaqanngillat kisiannili ilaqutariittut silatusaarluinnaqqissaarlutik inuuniarnermik ajoqersuussisinnaapput kikkunnut assigiinngitsunik tamanik. Taakkuuppummi aningaasat ikittuarannguit atorlugit tupinnaannartumilluunniit imminnut napatissinnaanerminnik takutitsisartut.

Augusta Salling, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliuppoq Ane Hansen Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Tassa apeqquteqaatit aallaavigalugit oqallinnerit soqutiginaatigisarpaat partiit politikkikkut anguniagaasa sammiviilu ersersinneqartarmata. Aamma uani piniarnermik inuussutissarsiuteqartut taakkulu ilaqutaasa tungaannik apeqquteqaatit aallaavigalugit oqallitsisinermi partiit Demokratit eqqaassanngikkanni aamma Kattusseqatigiit isumaqarpunga ersarissorujussuarmik ersersitsisut suna taakkununnga gruppenut tunngatillugu tassa piniarnermik inuutissarsiuteqartunut taakkulu ilaqutaannut tunngatillugu sammivik suna orninniarnerlugu soqutigineqarnersoq.

Tassa uanga isumaqarpunga ullumikkut piniartut periarfissaat annertunerujussuugaluartoq pisortat aamma suliffiuterpassuaqarmata nerisaqarfiutigisunik tamakkuinnaalluunniit piniartunit pisinissaminnut soqutiginninnerat annertunerulaaraluarpat. Tamakkua pisortat suliffeqarfiutaanni akisussaasut aqagu oqartuuppata nerisaqarfiit tamarmik sapinngisaq tamaat kalaaliminernik nerisaqarfiussapput taava piniartortatta ilaana aningaasarsiornikkut aamma malugerujorujussuassagaluarpaat.

Tassa aamma iluaqutaasartorujussuuvoq nunani allani piniartoqarfiusuni paasisassarsiulaarluni. Akiani takunikuuvakka Canadami naggueqatitta akornanni aamma soqutiginartorujussuarnik piniartortaminnik qanoq atuisut taakani. Takusimavakka Kuussuarmi piniartortatik pisortaninngaaniit imatut atoraat suliffeqartillugit piniartoralugit. Utoqqartaminnut tassa utoqqartaminnut aamma pilersuisussaatitaagamik aamma soorlu maani nunatsinni utoqqalinersiuteqartitsisugut aamma utoqqalinersiutit taakku nerisaqaataasussaapput.

Taavani soqutiginaatilerujussuarnik atugaqarput tassa pisortat utoqqalinersiutit immaqa ilanngalaarlugit taakkunannga piniartutik suliffeqartippaat piniartigalugit utoqqarnut. Tamakkua aamma qivialaassallugit soqutiginartorujussuupput.

Aamma isumaqarpunga ullumikkut piniarneq kisiami piniartuunermik inuussutissarsiutillit kisimik nungukkiartunngitsut aamma nungukkiartorput uagut siulittat aanakkutta mamartuliarisartagaat kalaalimerngit atorlugit.

Taakkua aamma isumaqarpunga ullut ukiut aggersut eqqarsaatigineqartariaqartut pinngitsoor ata uagut meeqqatta aamma taamani uagut mamarisagut uagut angajoqqaatta aanakkuttalu mamarisaat qanoq sananeqaateqarnersut ilikkartariaqaratsigit pinngitsoorata atuganngorlugit allatulluunniit tammatsaalinissaat soqutigisariaqarparput.

Aamma isumaqarpunga uagut kalaallit aamma piniartortagut appisaluutilaarallarlakka uani nassaarsiunngippallaarpugut piniagassat nunattalu piisa atorluarneqarnissaat eqqarsaatigalugit. Avannaani soorlu sinerissami assigiinngitsuni kalaalimineerniarfinnut pigaangatta igariaannarnik allatulluunniit sanaanik pisiassat annertuallaarneq ajorput aamma immaqa ineriartortsineq tassuunakkut aallunneqarnerulaartuuppat pisiarineqarsinnaasut amerlanerussagaluarput. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq. Taanna pereerpat Anthon Frederiksen.

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Aap Naalakkersuisut sinnerlugit nuannaarutigaara apeqquteqaatit aallaavigalugit oqallinnissamik siunnersuutip partiinit tamanit erseqqissumik iluarisimaarneqarlutillu oqaaseqarfigilluarneqarmata.

Taamatuttaaq aamma siunnersuuteqartunit tamanna ersersinneqartoq assut pitsaavoq taamak oqartariaqarpoq.

Naalakkersuisut uani akissuteqaatiminni ersersinniarpaat suliat sulianik ingerlasoqartoq taakkulu malugilluarneqarmata iluarisimaarparput. Partiit oqaaseqartuinit erseqqilluinnartumik oqaatigineqaqattaarpoq piniartoqarnerup imaluunniit piniartut ajornartorsiutaasa tapersersortuarneqarnissaannik qanoq pingaartitsitigineq.

Siumuminngaaniit ilaatigut aamma taakkartuisoqarpoq assigiinngitsunik ilaatigut ammeriviup suli pitsaanerusumik ingerlajartornissaanik kaammattuisoqarpoq. Aammalu namminersortunik aamma sassartoqarsinnaanera aamma aamma ilalernartutut isigineqarluni. Ullumikkut killiffitsinni aamma oqaatigineqarpoq piniarnerinnarmik inuuniuteqarneq qanoq annertutigisumik atorneqarnersoq erseqqilluinnartumik paasineqartariaqartoq misissoqqissaaqqinneqartariaqqartoq. Soorlu partiit ilaata oqaatigigaa ukiut amerlanngitsunnguit matuma siorna ima amerlatigut nalunaarsorneqareerlutik ukiut ima amerlatigisut qaangiummata ima ikileriarsimatigisut.

Taamatuttaaq kalaaliminernik nioqqutissiornerup nunaqarfinni aammalu illoqarfinnilumi tunitsiveqarnerusunillu pitsaanerusumik aamma aallariaqqittoqarnissaa aamma Siumumiit kaammattuutigineqarpoq.

Kisiannili Siumumi aamma erseqqilluinnartumik oqaatigineqarpoq piniakkat piuinnartitsinissamik tunngaveqartumik nunatsinni atuineq imaluunniit atuinerup aalajangiusimajuarnissaata pingaaruteqarnera.

Aammalu miserratigissanngitsoq ilumut aamma puisip nammineq inuussutaanera nunatsinni erseqqilluinnartuusoq. Aammattaaq atuarfimmi inuusuttut atuakkamikkut ilaatigut angummassinnaarpiannginnertik pissutigalugu ingerlaqqinngitsoortartut nunatsinni amerlavallaarsorinarnerat aamma eqqartorneqarpoq.

Taannalu soorunami Naalakkersuisuninngaaniit aamma pimoorullugu ilungersuutivillugu aamma Atuarfitsialak aqqutigalugu sapinngisamik amerlanerpaat pitsaanerpaamik ilinniarsinnaanermikkut imaluunniit ilinniagaqarnermikkut angusinermikkullu pinissaat aamma Naalakkersuisuniit tamaviaarutigineqartoq pinngitsoornagu oqaatigisariaqarpoq.

Taamatuttaaq piniartuunerup ingerlateqqinneqarnissaa ineriartorteqqinneqarnissaanullu aamma ataatsimiinnissamik ataatsimeersuarnissamik aamma imaluunniit isumasioqatigiinnissamik iliortoqarnissaa pernaataasumik taamak oqartariaqarpoq aamma tapersersorneqartoq malugaarput.

Inuit Ataqatigiinninngaaniit nassuiaatigineqartut itisuut aammalu saneqqukkuminaatsut ilalissuit puttallagartut assut aamma iluarisimaarnarput. Ilaatigullu oqaaseqanermi siunnersuuteqartut ataasiakkaarlugit oqaaseqarfigineqarput. Taassumalu saniatigut aamma nammineq isummat nalunngisat aammattaarlu oqaatigisariaqartut tassani taakkartorneqarput. Naalakkersuisuni nalilersugassanut aammalu misissoqqissaagassanut ilanngussorneqartussaallutik.

Aammattaaq erseqqilluinnartumik oqaatigineqarpoq massakkut immap kissakkiartorneratigut tassa aalaakkaasumik sikuusarunnaapajaarneratigut ukiuni marlussunni taassumap ajornartorsiutaanera piniartoqarfinni ilungersuutaaleriartortoq aamma eqqartorneqartoq pitsaalluinnartumik oqaatigineqarpoq.

Nioqqutissiorneq aamma nioqqutissiorneq taanna tassa tamanit aammattaaq Inuit Ataqatigiinniit eqqartorneqarpoq. Aammattaarlu uparuarneqarluni neqit avataaniit eqqussukkat neqaatitsinnit mamarnerunngitsut taamatut oqaatigalugu taakkua ikilisinneqartariaqartut. Taakkualu uagut neqaatigut nammineerluta atornerusariaqarigut.

Atassumminngaaniit apeqqutinik assigiinngitsunik apeqquteqartoqarpoq toqqaannartumik taakkua tigullattaariffigalugit oqaaseqarfigitsiassavakka. Tassa ilaatigut oqaaseq atorneqarpoq Naalakkersuisunut apeqqutigissavagut piniartut ameerutiminnik aningaasarsissuteqartarnerat siunissami allanngortinneqarsinnaanera eqqarsaatigineqannginersoq. Tassa imatut paasillugu oqaatigivaat piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqarfiusuni taakkua immikkut paasivara akilerneqarsinnaanerat siunertarineqartoq. Taanna Naalakkersuisut akuersaarsinnaaneraat. Tassa avalliunerusuni taakkua assigiimmik atorput kisianni qeqqata tungaani taakku immikkoorput. Taanna malugisariaqarpoq.

Tassa saniatigooralugu piniartartut upernarnerani ammaanneqarput akimik immikkut tapiissutit iluaqutiginagit akilerneqartartunik. Taassumap saniatigut aamma nunarsuarmi akit piumaneqaraluttuinnarnerat imaluunniit ammit piumaneqaraluttuinnarnerat pissutigalugu Naalakkersuisut takorluunngineraat ammit amerlassusii amerlisinngikkaluarlugit akigissaarnerulersinnaanerat.

Tassunga tunngatillugu erseqqilluinnartumik Naalakkersuisuni ilisimasarput unaavoq ammit pitsaanerpaat akisuut aamma siunnersuuteqartup oqalunnermini Jakob Sivertsenip oqaatigillatsiagai tassa ilaatigut ammip akianinngaaniit sisamariaammik annertunerusumik akilerneqartartut taakkuupput ajornartorsiutaanngikkaluarlutik ajornartorsiutaasut. Ugguuna ammit taamatut akiliiumasut amminik amerlasoorsuunnginnerisa ikippallaarnerisa noqippaatigut. Tassa taanna uuminartoq, taanna qanoq ilillugu anigorsinnaagaanni amminik pitsassuarnik garveriikkanik peqaraluarput kisiannili tassa qummut killeqarput akisunerusinnaasut uffa amerlisarneqarsinnaagaluartik.

Neriuppugut neriuttuarpugut suli maannakkumut taanna qaangerlugu annertunerusumik akilerneqartartut amerlanerusuninngaaniit pisiarineqarsinnaanngussasut.

Aammattaaq Atassummit apeqqutigineqarpoq puisit amiisa angisuut tunisaasanerat qanoq ingerlanersoq. Tassa ukiariartulernerani qaammatip missarpiaani qaangiutissaqqooqaaq misiliutaasumik ammit anginerit aataarsuit aammalu natsersuit 1.000 misiliutaasumik pisiarineqartussanngornikuupput.

Taakkua pisiariumaneqaqqissaarneqannginnerat ilaatigut pissuteqarpoq puisit inersimasut soorlu aataarsuit natsersuillu angutivissat iluarisaaniik qulumaatsut amerlasimanermik tassa ikeqartarnermikkut ammimikkut putoorneqartarnermikkut iluarmeersumik pitsaasumik ammit taakkua suliariuminaatsorujussuusarput taakkulu amerlavallaartoortarlutik. Tassa immaqa qinngutinik pitsassuarnik peqaleraanni taamaattuunngitsullu pisarisarlugit taava immaqa iluaqutaalissagaluarpoq.

Aammattaaq oqaatigineqarpoq paasisat tunngavigalugit issittumik inuuniarnikkut atukkat misissorneqarnerat saqqummiunneqassamaartoq. Taanna nuannaarutigaara malugineqarsimammat tassa ilumoormat tassa naatsorsueqqissaartarfik aamma peqatigalugu maannakkut tamakkua atukkat sakkortungaatsiartumik misissorneqarput. Taakkulu naammasseriarpata nalunarunnaartussaavoq qanorpiaq aallariartoqarsinnaassanersoq.

Demokratit oqaaseqaataat paasinaqqissaartoq paatsoorneqarsinnaanngitsoq aamma Naalakkersuisuniit oqaatigissavara tassa suliat aammalu ingerlaaneranni malinnassapput taassumalu saniatigut aamma misissuinerit inerneri paasinarseriarpata aamma qanoq pitsaasumik suleqataanissaat isumalluarluta naatsorsuutigissavarput peqataajumanerat taamatut inissinneqassasoq. Imaluunniit imatut oqaatigalugu suleqataarusunneq nalilersueqataarusunneq aama soorunami qujassutigeqaarput.

Kattusseqatigiinnut tunngatillugu Anthon Frederiksenip oqaasii ilisarnarunnaarsimapput. Taamaanngilarli Anthon Frederiksenip periaaseq atukkani taanna suli maannakkumut paasisitsiissutigaa tassa piniarneq aamma aalisarneq suli angallatitigut allarpassuartigullu aamma pisariaqartitsisoq. Aammalu oqaatigineqarpoq nunatsinni ESU-minngaaniit avannaatungaani 88-milli imaluunniit 98-miilli mattunneqarnikuunerat taanna qaangerneqartariaqartoq.

Massakkut aamma Kattusseqatigiit oqaatigisaat isumaqarpunga Naalakkersuisuniit aamma taassumatorluinnaq isumaqartugut tassa Inatsisartuni Ilaasortaq tallimat taakkua siunnersuutigisaat piniarnermut pimoorussisumik iliuuseqartariaqalerneq oqaatigisaa aamma pitsaaluinnarpoq.

Siunnersuuteqartuni oqaaserineqartut tunngaviisigut oqaatigissagukkit paasivara pingaartumik Jens Napaattooq aallartiffigigaanni, Jens Napaattooq aallartiffigigaanni, Naalakkersuisut suliniutaat maannakkumut malunnaatilimmik paasilluarneqartut. Taanna assut pitsaavoq soorunami.

Aammattaaq siunnersuutimik saniatigut oqaaseqaqqinnermini oqaatigisai soorlu tunumi aamma sikut ajornartorsiutaajartornerat ilutigalugu piniartut qaninnerusumik suleqatigilernissaat soorlu nannunniarnerni allanilu piniagassanut taakkua misissuiffigineqartariaqarnerat aammattaarlu NAMMCO-mut suleqataanerulernissaq imatut piniartut aamma tikillugit. Piniartunit namminerminngaaniit peqataatitsinerunikkut. Taanna soorunami misissugassanut ilaassaaq.

Aamma qilalugaqassuseq allallu uumasut aamma tunumi misissuiffigineqarnissaat aamma piumasarineqartoq soorunami misissugassatsinnut ilaassaaq. Piniartukkormiut tapiissutit taakkua itinerusumik aamma pullavigineqarnissaat oqaatigineqarpoq siunnersuuteqartuminngaaniit taamaammallu aamma taanna soorunami ataqqillugu tigussavarput.

Sanaluttarneq il.il. inerisaanerunissanik oqaatigineqartoq aamma siunnersuuteqartup oqaatigivaa. Uani oqaatigissavara ilanngullugu soorlu takornariaqarnermut tunngatillugu takornariartitsisartut outfitterinik taaneqartartut taakkua aamma tassani 2002-minngaaniit inatsimmi ilaalernikuupput. Taakkulu maannakkut sunniuteqariartorlutik erseqqissiartuinnarpoq sunniuteqariartornerat.

Taava Aqqalukasik Kanuthsenip siunnersuutaanut Ole Lyngemit saqqummiunneqartumut, taassumap siunnersuummi akineqarnera aammalu ilalerneqartutut oqaatigineqarnera assut maluginiarlugu oqaatigigaa paasinarluartuuvoq paasinarluaqqissaarpoq.

Jakob Sivertsenip erseqqissumik oqaatigivaa ilaleriarluni minnerpaamik pingasoriarluni pituttoreerluni aatsaat taamak erseqqitsigisumik Naalakkersuisut iliuuseriniagaat maluginiarsimallugu. Tassalu aamma oqaatigivaa tunumi kitaani piniagassatigut assigiiginnanngitsut assersuutigalugu timmiarussat aamma tunumi annertunerusumik piniarneqarneq ajortut aamma eqqaasitsissutigalugu.

Aammaattaaq oqaatigivaa ammit pitsanngoriartoraluartut aammalu Glostruppimi akit akitsorterussisarnermi qaffakkaluartut annertunerusumik akit qaffaateqarnerannik malunnaateqanngitsoq. Tassa tassunga tunngatillugu oqaatigissavara 15. decemberip akitsorterussisoqassaaq europami nunarpaaluppassuit Glostruppimi Københavnimi taanna imaassinnaavoq akissaqartissagutsigu arlatta alakkarteraa.

Oqaatigissavara akit ammit akii pineqalersillugit ilumoortoq toqqortat ilaat unaammat tassa ammeriviup amiutaasa ilai avammut tunineqarsinnaagaluartut ajoraluartumik akikinnerusumik kommunit mersortarfiinut tunineqartarput. Taannalu ajoraluartumik nanertuutinut aamma ilapittuutaavoq. Taamaammallu taanna qaangerusunnnarpoq. Kisianni taassumap qaangerniarnissaa imaannaanngitsussaavoq soorunami kommuninut naleqartussaammat.

Ukioq kingulleq naatsorsuutini erserpoq, ersippoq tassa 9 millionerluinnangajaat avataanit annertunerusumik isertitsissutigineqarsinnaagaluartut mersortarfinnut akikillisaatigineqarsimasut. Taamaammat taakkua qularutissaanngilaq pilertortumik qanoq iliuuseqarfiginissaat aalajangiiffigisussaassavarput.

Aammattaaq Jakob Sivertsenip oqaasiinut tunngatillugu aammalu Jens Napaattuup aammalumi Ole Lyngep tassa outfitterit aamma takornarissanik angallassisartutut oqaatigisariaqartartut taakkua aqqutigalugit aamma turistit akiliinermikkut aamma puisisinniarsinnaatitaanerat tassa atuutilernikuuvoq. Taanna aamma nunatta karsianut sunniuteqangaatsialaartarpoq isertut eqqarsaatigalugit.

Ole Thorleifsenip oqaatsimini aamma ersersippaa Inatsisartut nassuerutiginninnerat maluginiaramiuk tassa piniartut atugaasa pitsanngorsarneqarnissaviat tassa qanillisoq. Taanna maluginiagassaalluarpoq aammattaarlu maluginiarpaa piniartunngorniartut Naalakkersuisuninngaaniit aamma tappifigineqarniartut taavalu tuttut umimmaallu aamma ilanngullugit tassani aamma eqqartorneqarput.

Piniarneq pigaluartillugu aamma inuutissarsiortut namminersortut tikilaarusunnassapput naatsunnguamik. Tassa ullumikkut savanik nunatsinni ima savatortigivugut savaatillit takassimavagut nuttarpavut taavalu allaat avataaninngaaniit tikisitsisariaqartarluta aamma taanna allannguutissamik malunnaatilimmik suliarisariaqartussaassavarput.

Taamatut oqarlunga pisariaqassappat ilassuserumaarakkit nuannaarutigaara Naalakkersuisut akissutaat aammalu iliuuseriniakkatut uparuartuinnarnagit eqqortut oqaatigisat tamanit isumaqatigineqarlutik ingerlanneqarmata. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Arfinernut ullumikkut soraarnissarput naatsorsuutigineqarpoq taamaattumik suli oqaluttussat arfineq marluupput taava oqaaserisanut ilassutissat erseqqissumik oqaatigineqarnissaat kissaatiginassaaq.

Maannakkut tulliuppoq Anthon Frederiksen taanna pereerpat Jens Napaattooq.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Amminut tunngatillugu ilassuteqalaarusuppunga tassa ammit panertinnagit tunineqartartut maannakkut misiliutitut piffissami sivitsungaatsialersumi ingerlanneqarput aammalu amminik tigooraasut attaveqarfigineqartarnerannik ilaat paasinarpoq iluatsittumik taamatut amminik tigooraasalerneq ingerlalersimasoq.

Taanna iluatinnaqaaq taamatut iluatsittumik ingerlaaseq attatiinnarneqassappat aamma qularnanngilaq pisariaqarpoq taamatut ingerlatsisut kaammattorluarneqarnerunissaat aammalu ilaatigut atortorissaarutit massakkut qaammataasat atulernerisa nalaanni avaqqukkuminaatsussaapput aamma taamatut ingerlatsisunit atorneqarsinnaaneri uani eqqarsaatigaakka qarasaasiat aamma amminik tigooraasunit maannamut paasisakka naapertorlugit aamma ujartorneqarlutik aallartinneqartut.

Attaveqaatit takku pitsassuit periarfissarsiuunneqarsinnaasuuppata amminik tigooraasunik atorluarneqarsinnaanerat assut innersuussutigerusunnarpoq.

Taavalu imaanngikkaluartoq avannaamiuugama kisianni aamma aalisarneq piniarnerlu avannaani ingerlanneqartillugu qimmeq qimuttoq taanngitsoorneqarsinnaanngimmat tassani eqqarsaatersuutigineqartartut assigiinngitsut aamma qimmimut tunngasut isumaqarpunga ilanngullugit eqqartorneqartariaqartut. Tassa inuutissarsiornermi aalisarnermi piniarnermilu qimmeq atortutut aalisarnermut piniarnermullu annertoorujussuarmik pingaaruteqarpoq avannaani.

Maannakkut periutsit malillugit qimmeq iluaqutigineqaraluaqisoq kisianni inuutissarsiutit allat qiviarutsigit selskabit atortuminnik ingerlatsinerminni akileraarutitigut nalikilliliisarput kisiannili aalisartoq piniartorluunniit amerlanertigut periarfissanik tamatuminnga atuineq ajorpoq.

Isumaqarpunga aamma tassani akileraartarneq eqqarsaatigalugu periarfissat tamakku eqqarsaatersuutigineqartariaqartut tassa qimmeqarniarneq aamma imaannaanngitsuummat. Aammalu nalunngilarput qimminik nakkutilliineq pillugu aamma inatsisitigut sukaterineq ukiuni kingullerni annertusiartortoq.

Taammaattumik taassumap tungaatigut aalisarnermi piniarnermillu inuutissarsiuteqartut aamma qimmip aningaasarsiutigineqarneranani inuutissarsiornermi qanoq nalilersoqqinneqartariaqarnera isumaqarpunga piffissanngortoq eqqarsaatigilluassallugu.

Oqaatigisariaqarpoq ullumikkut aalisarnermik piniarnermillu inuutissarsiuteqartup qimmip naleqassusia annerusumik iluanaarutigineq ajorpaa.

Taamaattumik aamma inuutissarsiornermi aamma uumasup taassumap inuutissarsiornermi pingaaruteqaqisup qanoq ilillugu suli pitsaanerusumik aamma aalisartumut piniartumullu ikiorsiisinnaanera isumaqarpunga aamma akileraartarnermut tunngasut eqqarsaatigalugit eqqartorneqartariaqartoq.

Taavalu puisit anginerit amii ataarsuit ilaatigut Naalakkersuisup qulumaassuseq eqqaavaa tassani ammit ilaatigut ajoquteqartartut aamma takornartaanngimmata piniartumit puisit amii eqqarsaatigalugit.

Tassani isumaqarpunga maluginiarneqartariaqartoq aammalu eqqumaffigineqartariaqartoq tassaasoq aataat pingaartumik angutivissat taakkua amii qittorartorneqarnerusarmata taamaalillutillu pingaartumik uagut ilisimasavut naapertorlugit kalaallit arnartatta qanga annerusumik mersorneq atorallarmat kusanartuliornissaminnut angutivissat amii atunnginnerusarpaat arnavissallu amii taakkua qitsunnikinnerummata imaluunniit qitsunneqannginnerusarmata pitsaanerusarmatalu amii atornerusarmatigit.

Tassa taamaalillutik aamma uumasut namminneq qanoq imminnut iliuuttarneri angutivissat akorngini arnavissallu akorngini aamma imminnut ajoqusersinnaasarnerat ammikkullu ajoqusersinnaasarnerat piniartukkormiuulluni arajutsisimananngillat. Imaassinnaavoq piniarnermik inuussutissarsiuteqanngitsut aammalu taakkununnga attuumassuteqanngitsut pissutsit tamakku ilisimnanngikkaat. Taamaattumik pingaaruteqarpoq aamma tamakkua ilisimalersimasavut uagut piniartukkunninngaaniit aamma ingerlateqqissallugit.

Naggataatigut pingaaruteqarpoq aamminik tigooraaneq taamaat eqqarsaatigalugu aamma taakkua immikkoortisiinaaneri. Ameq tiguinnarlugu tigusassaanngimmat kisianni aamma soorunami ammit pitsaassusii immikkoortiterinerlu aamminik pitsaarnerpaaq tigussagaanni aamma periarfissat taamaattut eqqumaffigineqartariaqartut isumaqarpunga aamma pisortaninngaaniit eqqumaffiginerusariaqartut. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jens Napaattooq Siumut taanna pereerpat Jakob Sivertsen.

Jens Napaattooq, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Jakob Sivertsenip ilaatigut eqqaagaluaraa nunatsinni kangerluit annersaat, kisianni nunarsuarmi kangerluit annersaat taanna Naalakkersuisup misissorneqarnissaanik annertunerusumik aalisagaqassutsikkut taakkartornermini oqaaseqaatigimmagu naqqiissutigilaassavara uanga Tunu tamaat pigakku, taanna erseqqissaassutigilaassavara, aammalu ilaatigut tassuunatigut toqqammavilersuutigalugit nunanit allaninngaanniit Tunumi aalisartartut aamma aalisakkanik peqarneranik oqariartuuteqartartut. Aamma nunatsinninngaanniit nalunngilarput aalisartut Tunu angallavigingaatsiartarmassuk aalisarfigisarlugulu. Tassani aamma nalaatagarisartagai oqaluttuarineqartartut aalisagaqassutsip annertuumik peqassutsit toqqammavigalugit taalli sukumiinerusumik misissuiffigineqarnissaat toqqammavigalugit.

Uani oqallinnermi ilaatigut ammavimmut.. Tunngasut saqqummiunneqaqattaarmata ilaatigut aamma eqqaalaassavara piniartukkormiut ulluinnarni nannup amiinik tunisisarnerminni sivisuallaarujorujussuartumik akilerneqarnissaat utaqqisarnerat aamma aporfinngorsimammat kaammattuutigerusuppara aamma Naalakkersuisut Ammerivimmut suleqateqarnerminni suleqateqarnerminnut qanimut anngussinnaajumaaraat tamanna ajornartorsiutaasunngorsimasoq annertooq.

Uani ilaatigut tunitsiveqarneq eqqartorneqarnerani tunitsivissaq kisimi taakkartorneqaqqajaasoq eqqarsaatigalugu isumaqarpunga uanga tunitsiveqarneq nammineq kisimi naammanngilaq, aamma akit appasinnerusut kalaaliminerni pisariaqartinneqarput, minnerunngitsumik pisiniarfinni tuniniaanermi pisariuminakkat ussassaarineq annertunerusoq pisinerunissamut akit appasinnerat ilutigalugu aamma pisariaqarluinnaqqissaartutut isumaqarama.

Taavalu nuannerpoq tapiissuteqartariaqarneq ingerlaannarnissaa maannakkut partiit tamarmik, Demokraatit eqqaassanngikkaanni, isumaqatigiissutigineqarmat aamma piniartukkormiut eqqarsaatigalugit, nalunngilarpummi Qallunaat Nunaanni qiviaannarutta assersuutigeqqajaasaratsigu tamanna, 80 mia. Angullugit naasorissaasut taperneqartartut uumasuuteqarnermik ingerlasartut. Taamaattumik uagut tamatta nunatsinni isorartoqisumi nunaqartugut naasorissaasunngorlutalu nannunik, umimmannik, aarrinik, arfernik uumasuuteqalernavianngitsugut nassuerutigalugu kaammattuutigerusunnarpoq avammut aamma oqariartuutigineqartarnissaa tamanna, naatitsivinngorsinnaannginnatta orpippassuaqarluta allanillu naatitanik avatangiiseqarluta uumasuuteqarlutalu periarfissaqannginnerput paasineqartariaqarpoq. Ukiuni untritilinni maani inuusimasugut kinguaariit nunap tunniussinnaasai uumassusillit aallaavigalugit maanissimanerput ersarissarneqartuartariaqartoq isumaqaratta. Tamanna aamma niuernikkut qularnanngitsumik aqqutissiuilluni iluaqutaasinnaassaaq, NAMCO allallu assigisaat kisimik peqqutigalugit tamakku ingerlattarnagit. Aamma Amerikap tassuunatigut paasinninnerulernissaa eqqarsaatigalugu.

Uani saqqummiininni siullermik oqallissaarutinni eqqaavara killilersuisarneq. Soorunami killilersuineq ingerlanneqartassaaq, kisianni oqareernittut pissutsit piviusut aallaavigalugit killilersuineq ingerlanneqartariaqarpoq. Timmissat eqqarsaatigalugit upernaakkut piniartukkormiut annertuumik iluaqutigisartagaat nammineq ulluinnarni neqitigut pilersornerminni upernaakkut Tunu, Avanersuaq, Upernavik eqqarsaatigalugu mattulluinnarneqarnikuugaluarput. Qujanartumik killilersugaasunik annikitsumik namminneq nerisassanik ammaassinermik kinguneqarpoq tamanna. Aamma ilaatigut ingasattajaarnermik qaqqaqqalaarutigineqaraluartoq ilaatigut qujanartumik Naalakkersuisut aalajangiussisimanerminni nungusaataanngitsumik mianeralugu taamatut atuinissaq ingerlammassuk taanna piniartukkormiorpassuit annertuumik aamma iluaqutigigaat oqaatigisariaqarpoq.

Umiatsiaaqqanik, atortunik assigiinngitsunik tapiisarneq annertunerusumik piniartukkormiut pitsaanerusumut ikaarsaaqqinnissaanni aamma avaqqunneqarsinnaagunanngilaq. Maannakkut tapiutigineqartartut ingerlareertut ESU-mullu ingerlareersut umiatsiaarartaartornerit assigiinngitsut eqqarsaatigalugit. Taamaammat kaammattuutiginarpoq uani uumasunik nammineq nunatsinni atugassatsinnik tuniniaanerup ingerlanneqarnerani inatsisit, tapiissutit ataqatigiissumik ingerlannissaat.

Uani ilaatigut EU-p inatsisai taakkartorneqaqqajaasaraluarput, kisianni aamma erseqqissaassutigisariaqarpoq EU-mi nunani aamma nunami uumasuusiviunngitsuni piniartarneq annertuumik ingerlanneqartarmat, taakkulu aamma tuniniarneqartarput. Taamaallaat ilisimatitsissutigineqaannartarpoq taakku nunaannarmi pisarineqartut uumasuutigineqanngitsut. Tamanna naqissuserneqartarpoq ersersinneqarluni, taamaattumik EU-mi tamakku tuttut angisuut allallu pisarineqartartut tunineqarsinnaappata minnerpaannguamilluunniit aamma isumaqarpunga EU-p inatsisai taamaalillugit putumininnguit aqqutigalugit periarfissarsiorsinnaanissarput nunatsinniluunniit tuniniaanerup saniatigut. Tassungalu ilanngullugu aamma Siumuminngaanniit qaqeqqeriigarput qaqeqqissavara, Qallunaat Nunaannut kalaalimerngit 5 kg.-mik qilaaliisimaneq tamakku aqqutigalugit aamma ammaanniarlugu aqqutissiuunneqarsinnaasut ilagilluinnarpaat.

Taava KNAPK uani ilaatigut piniartukkormiunik suliniuteqartarnerani ICC-lu aammalu KANUKOKA atorfilittaaluunniit maani oqallinnermi peqataannginnerat ilaatigut maqaasinarsinnaagaluarput, soorlu siunnersuuteqartut oqallissaarinermi aamma ilaatigut Ole Thorleifsenip eqqaagaa, tusagassiortut peqataasinnaagaluartut, kisianni taakku pineqartut soorunami ilai angalapput, kisianni atorfilittatigut allatigullu aamma aallartitaqarsinnaagaluarput, nalunngilarpummi taakku taatsiakkakka isumaqatigiissuteqarnikkuusut pitsaanerusumik suliniuteqarnissaq siunertaralugu anguniagaqatigiinnissamik. Naalakkersuisut kisimik isumalluutigineqarsinnaanngillat, taamaattumik aamma suleqatigiinnermik noqqaagaanni isumaqarpunga soqutiginninneq annertunerusoq oqaasiinnaaassanngippat aamma takutinneqartariaqartoq, taamaattumik pinngitsoorusussimanngilanga aamma uani taakku eqqaalaassallugit.

Jonathan Motzfeldt,Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jakob Sivertsen. Taanna pereerpat Finn Karlsen.

Jakob Sivertsen,siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq. Naatsunnguamik. Tassaana Inuit Ataqatigiikkut oqaluttuata saniatigut Agathe Fontainip piniartuuneq ilinniagassaammat maanngaanniit oqaatigimmagu assersuutigalugu sulisartut sulilluni aqagukkut piniariarsinnaanngitsoq. Taanna eqqoqqissaanngimmat naqqiissuteqarfigilaarniarpara.

Pingaartumik avalliunerusuni inuit suliffissaarukkaangamik naparliinnarneq pingaartinngilaat, taamaattumik periarfissaq siulliusarpoq pinialunneq aalisarnerlu. Aamma Agathep oqarneratut ilinniaqqaarlutik pisassagunik taamaalillutik aamma nammineq inuuniarnerminnut tamanna kinguarsaatigisinnaagaat maani oqaatigisariaqarpara. Kisianni soorunami ilinniagassatut allatut aamma pinngortitarsuaq imaannaanngimmat siunissami pinngitsoorneqarsinnaagunanngilaq. Kisianni tassa taanna erseqqissaatigaara piniartoqarfinni inuusuttut naparliinnarlutik utaqqisuunngimmata, periarfissarli siullerpaaq atorlugu pinialunneq aalisalunnerlu saniatigut aamma inuutissarsiutigisarmassuk.

Taavalu aappaattut amminut tapiisarneq ingerlatiinnarneqarsinnaanngitsoq oqaatigimmagu soorunami taanna tunuliatigut isumaqatigisinnaavarput. Kisiannili ullumikkut killiffipput piniartoqarfinni ima ilungersunartigaaq allatut ajornartumik tapiisarneq pinngitsoorneqarsinnaanani. Soorunami puisit amiisa akimikkut pitsaassusaat ullumikkornit suli pitsaanerulerpat taava aamma siunissami tamatta aamma pingaartipparput imminut nammattumik aamma inuutissarsiutip taassuma siunissami ingerlanneqalernissaa anguniaripput.

Naggataatigut aamma Naalakkersuisut saqqummiussatut aammalu uagut saqqummiussatsinnut akissuteqaataat ersarimmata assut taanna aamma qujanarpoq. Allaat uanga naatsorsuutiginngisannik ersarinnerujussuarmik akineqarnera taanna assorujussuaq uannut aamma tuppallernarpoq. Qujanarujussuaq.

Jonathan Motzfeldt,Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut oqaaseqassaaq Finn Karlsen, taanna pereerpat Per Berthelsen.

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Siullermik oqallissaarisunut siunnersuuteqartunut oqaaserisagut malugilluarneqarsimasut paasigatsigu qujaffigissavakka, pingaartumik Jens Napaattoq, Jakob Sivertsen aamma Ruth Heilmann. Taakkua paasivakka paasinnilluarsimasut uagut oqaaserisatsinnut.

Tassani piniartut aningaasarsiornerat eqqarsaatigalugu atugarisaat eqqarsaatigalugu pitsanngorsaanissamik ujartuinermi oqallissaarisut assigiinngitsut minnerpaamik tallimat puisit amiinik aningaasarsiornerup saniatigut isaatitsiffigisinnaasatik tikkuartorparput misissuiffigilluarnissaat. Ilaatigut misissuiffigeqqissaanngikkaluarlugit aqqutissiuussinikkut aningaasarsiorfiusinnaasut ilaatigut pinngitsoornagu misissueqqissaarneq aatssaat aqqutigalugu aningaasarsiorfiusinnaasut anguneqarsinnaapput.

Uani ilaatigut ima oqarpugut ilaatigut Illoqqortoormiut kangerlussuat taanna assersuutigaarput aalisarnermik misissuiffigineqarsinnaanera. Imaanngilaq taannaannaq pigipput, aamma kisianni oqarpugut soorunami aamma Avanersuaq tassani peqataavoq. Kisianni tassa siusinnerusukkut taamatut misissuisarsimanerat ullumikkut kinguneqartinneqarneq ajorneri naammaginanngimmat uteqqippagut taakku pimoorullugit. Soorlu ilaatigut oqaatigineqartoq nunani allamiut kisiisa aalisartippagut, pingaartumik Tunumi. Kisianni uagullu aalisartortagut piniartortagullu suffissaqartippallaarnagit, aningaasarsiornerat ilungersunartillugu allaat maani inimi qasseeriarujussuarluta oqallisigitittarlugit. Taamaammat misissueqqissaartariaqarpugut taakkua periarfissaat pitsanngorsarniarlugit.

Takornariaqarnermut tunngatillugu oqaatigineqartut aamma angallateerarsortut soorlu takornarissanik angallassisarnerat taanna assorujussuaq .. ilaa, piumasaqaatit sakkortoorujussuupput. Taamatut angallassiniassagaanni pinngitsoornani ukua pigineqartariaqarneri eqqarsaatigissagutsigit angallateeqqanik takornarissanik angallasseqattaarneq saniatigooralugu akilersinnaanngilaq ullumikkut, ajoraluartumik. Kisianni tassa qujanartumik ilaatigut massakkut takornarissanik angallassisartutut inuussutissarsiuteqalertartut amerliartorput. Taakkua aamma avinngarusimanerusuni aamma malunnartumik saqqummeriartorput.

Kisianni uagut nammineerluta tunisassiagut imaluunniit piniartortatta pisarisartagaat eqqarsaatigalugit arlaleriarluta immitsinnut uparuartarpugut uagut nammineq nerinngippallaarigut tamakkua. Taanna ilumoorluinnarpoq. Ilaatigut peqquteqarpoq, aamma uanga ataasiarnanga oqaatigisarpara, peqquteqarpoq uagut meeraanitsinni perorsaasutta sutortissimaneraatigut, sungiusimasagut nerisaratsigit. Taamaattumik ullumikkut kalaaliminernik nerineq annikitsuarakasiuvoq. Uanga nammineerlunga savaateqarfimmi peroriartorama savatortorujussuuvunga massakkut, savat nerisarigatsigit. Sungiusimagatsigit. Taamaammat oqartarpunga ataasiarnanga, meeraaqqeriviit meeqqeriviillu ullumikkut pilersornerusariaqarput kalaaliminernik. Taakkua aallaavigalugit sinerissami piniartortagut ukiut arlallit qaangiuppata annerusumik kalaaliminertornerulerneq eqqarsaatigalugu pinngitsuuinnatik aningaasarsiornerat aamma iluaqusissavaat. Tassa nalunngilluinnaqqissaarpara meeqqeriviit ilaanni kalaaliminertortitsilluartartunik peqarmat, allaat qallunaaqqat taakku angerlaraangamik ilaanni oqartarput puisip neqilioqqullugit angajoqqaatik, mamareqigamikkit. Kisianni tassa nunatsinni tamani assigiinngitsuni atorneqarnerusariaqarnera taanna inassutiginartorujussuuvoq. Neriuppunga suliniutigineqassasoq. Ilaatigut arlaata oqaatigimmagu, Ane Hansenip oqaatigimmagu akitsinni tamakkununnga utoqqarnut tunngasunik piniussisoqartartut akissarsialerlugit. Taanna aamma ajorunanngitsorujussuugaluarpoq eqqarsaatigissallugu. Pingaartumik meeraaqqeriviit meeqqeriviillu utoqqaallu illuisa pilersorneqarnissaat eqqarsaatigalugu. Utoqqartatta ullumikkut utoqqaat illuiniittut pinngitsoorsinnaanngilaat kalaalimerngit. Taavalu aamma uagut kinguaassatta kinguaattalu kinguaassai eqqarsaatigalugit meeraaqqerviit meeqqeriviillu annerusumik pilersorneqarpata taamaasilluta piniartortagut aalisartortagullu aningaasarsiorneri iluaqusissagaluarpagut.

Ruthip oqarnera Inuilimut tunngatillugu peqataalluarpoq, kisianni ilumunngilaq. Ajoraluartumik Inuili taamaanngilaq, tassa `89-imi pilersinneqarmat taamanikkut Inuili ammarpoq `89-imi, siunertaasut ilagisimagaluarpaat kalaaliminernik annerusumik massakkut nunatsinni pilersornissamut Inuili aallaavigisariaqartoq. Kisianni tassa massakkut taamaanngilaq, taamaattumik neriuppunga politikerit taanna maluginiassagaat Inuili massakkut sunik ilinniartitsinera. Kalaaliminernik annerusumik iluaqutaanngilaq, aamma taanna anguniartariaqarparput iluaqutaanerulernissaa Inuilip ilinniarfittut kalaalimerngit atorlugit siammarterinissaa. Tassa taanna ilumoorpoq Ruthi immaqa kukkulaarluni taamatut oqarnera naqqilaassavara ilumoorlunga, ilumuunnginnami. Tassa. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt,Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliutissaaq Per Berthelsen, taanna pereerpat Naalakkersuisut siulittaasuat.

Per Berthelsen, Demokraatit.

Demokraatinik kapisiniarluni illuaruaasitsiniarlunilu oqarumaneq ilaatigut soorluli ulapputigineqangaarmat imminnut tullariinnarniartut, Demokraatit saqqummiussaat naatsuarannguunera taanna aallaavigalugu.

Ilumoorluta oqassagutta ilumoortumillu oqassaagut, Demokraatit partiit akornanni kisiartaagunarput nunatsinni piniartut atugarliornerannut sumilluunniit pisuussuteqanngitsut. Maannami ukioq ataasiinnaq utoqqaassuseqarput, allat tamarmik ukiut 25-it sinnerlugit atanikuusut. Politikkimik soqutigisaqanngikkallaramali, taama oqarluaannarlunga, piniartut atugaasa ajornerat oqallisaasartoq tusaasarpara. Maannalu maani oqaatigineqartut taamanikkut eqqaamasannit allaanerungaanngillat.

Demokraatit piviusorsiortuupput, aammalu nalunngilaat saaffiginnissuteqarneq tunngavigalugu oqallitsitsineq aalajangiinermik malitseqarsinnaanngitsoq. Naalakkersuisut siulittaasuata ammaanersiornermut atatillugu erseqqissumik taavaa piniartut atugarisaat pillugit annertuumik misissuineq ingerlanneqartoq. Taanna nuannaarutigalugu Demokraatit tiguaat, aqqutaanilu puullaaqissutissanik nutaanik paatsiveerussaatissanillu nutaanik qalluiumanatik tunuarsimaarlutik nalunaaruteqarput Naalakkersuisut neriorsuutigisassaattut saqqummiussassaat saqqummiunneqareerpat akuliukkumaarlutik. Aamma qularinngilluinnarpara Demokraatit piniartut pillugit oqaaseqarsimagaluarpata taava aamma Inatsisartut akornanni oqartoqarsimassagaluarpoq: Ilissi tamakkua ilisimasaqarfiginngilasi, sooq akuliuffigissavisigit. Massakkut nipangersimaarmata allallu tamakkuninnga ilisimasaqarnerusariaqartut naalaarlugit, taava appiussuunneqarput. Taamaakkami paasisassaanngilaq.

Demokraatit tungaaninngaanniit sumilluunniit piniartut atugaat, minnerunngitsumillu piniartut asuli qineqqusaarutitut atornianngilagut. Tupinnaqaarmi maannamut tusagaqarnikuunnginnatta piniartut akornanni siutiminnik ameerussimasunik. Taamaattumik uagut tungitsinninngaanniit erseqqissumik taaginnassavarput Naalakkersuisut piniartut atugaat pillugit qulaajaatsinik taamaalillunilu piviusorsiortumik nalilersuilluni ingerlariaqqinnissamik tikkuussisussat qilanaarluta utaqqigatsigit, taakkua takugutsigit anguniagaqarluta siunnerfeqartumillu suleqataanissarput annertuumik peqataaffigissagatsigu. Demokraatimmi tungaaninngaanniit pingaartipparput sutigut tamatigut tamakkiisumik aaqqiinissaq ujartorneqartassasoq, asuli sutigut tamatigut ilaartuinerit aallaaviginagit. Taamaattumik nuannaarlunga sikillungalu Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisup piviusorsiorpalaartumik Demokraatit oqariartuutaannik naliliilluni oqaaseqarnera qujassutigaara, aamma neriorsuutiga tassaniippoq, saqqummiussaqareerussi suleqataassaagut siunnerfeqarluartumillu aallaaveqartumik pitsaasumik piniartortatta ajunnginnerusumik atugaqarnissaat anguniarlugu suliniuteqarnissami peqataakutsuussaagut.

Puigunngisaannarpara oqaluttut akornanni maani ullumikkut aamma peqataasoqarmat siorna hr. Jakob Sivertsenilu uagut piniartut ukiup naalliunnarseruttornerani aaqqiissutaagallarsinnaasumik hr. Jakob Sivertsenip saqqummiussaqarneranut atatillugu uanga kisima tapersersuillunga oqaaseqarama. Taamaattumik piumassuseq taanna amigaataanngilaq, Naalakkersuisut neriorsuutaat aallaavigalugu oqallinnissaq utaqqissavarput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut oqaaseqassaaq Naalakkersuisut siulittaasuat, taanna pereerpat Ole Dorph.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Piniartut atugaannut tunngasumik takisuumik oqaaseqarnissara naatsorsuutiginngilara, kisianni paasiuminaatsilaarpara isumaqatigiinneq taama annertutigisumik oqariartuutigineqaqattaarnera taama sivisutigisumik oqallissutigineqarmat maani.

Oqaaseqarniarninnut pissutigaara Ruth Heilmannip siunnersuutaa, tassa nunaqarfinni isorliunerusunilu ineriartortitsinissaq siunnersuutaa pillugu. Tassa akissummi ersarissumik oqaatigaarput nunaqarfinni aammalu isorliunerusuni ineriartortitsinissaq sapinngisamik Naalakkersuisut pimoorullugu sulissutiginiaraat aammalu nunaqarfinni ataatsimeersuartitsinissaq siunnerfigigipput, neriuppungalu tassani ataatsimeersuarnermi isummanik alloriaqqinnissamut atugassatsinnik pissarsissalluta, naak annertuumik ilisimagaluarlugu massakkut ajornartorsiutit nunaqarfinni isorliunerusunilu atugarineqartut, kisianni tassani innuttaasut namminneq annertuumik peqataanissaat siunnerfigineqarmat ilimagilluinnaqqissaarpara alloriarnernik pilersoqassasoq.

Massakkut Naalakkersuisut siunnerfigaat nunaqarfimmiut namminneq ataatsimeersuarneq ilusilersussagaat, namminneq oqallinnissaq aaqqissuutissagaat, kisianni soorunami aamma naalakkersuisooqatigiit ataatsimoorlutik nalilersorniarpaat ataatsimeersuarnissap qanoq aaqqissuunneqarnissaa siunnersuuteqarfigissallugu nunaqarfimmiut peqatigiiffiat peqatigeqqissaarlugu qanoq ilusilersuinissat siunissami nunaqarfinni aaqqissuunneqassanersut, aammalu miserratiginagu oqaatigissavara ataatsimeersuartarnerit arlallit nunaqarfimmiunit ingerlanneqartarsimasut taakkua sapinngisamik uteqqinnagit kisianni nutaamik alloriarfissamik pilersoqarnissaanik massakkut ataatsimeersuartoqartariaqartoq taanna ilungersuukkatsigu.

Aammalu soorunami nunaqarfimmiut aaqqissuussiffiginissaanni saneqqunneqarsinnaanngilluinnaqqissaarpoq kommunet, kommunet aamma annertuumik pisussaaffeqarmata nunaqarfittaminnut, taakkua aamma annertuumik peqatiserineqartariaqarput nunaqarfinni piginnaatitaaffiit allallu eqqarsaatigalugit aaqqissuusseqqinnissami. Tassa suna tamarmi qeqqaninngaanniit aaqqissuunneqarsinnaanngilaq, kommunet annertuumik pisussaaffilerneqartariaqarput nunaqarfinni ineriartortitsinissami peqataanissaminnut. Kisianni soorunami aamma taakkunani aningaasat atugassiissutigineqartut nalunngilarput apeqqutaasartorujussuusut, kisiannili ilaatigut ingerlatsinerit aaqqissuunneqassappata aamma aningaasarpassuarnik nassataqanngikkaluartumik aaqqissuussisoqarsinnaasoq ilisimalluarparput.

Pilersaarutigaarput tassani ataatsimeersuartitsinissami innuttaasut nunaqarfinni aqutsisut kisiisa aallaaviginagit kisianni innuttaasut tamaasa aallaavigalugit saqqummiussisoqassasoq, tassa ilinniartitsisut, peqqinnissami sulisut, piniartut, aalisartut, sulisartukkut, minnerunngitsumillu aamma inunnik isumaginninnermut tunngasut qulaajarneqarnissaat, atuartitaanermut tunngasut qulaajarneqarnissaat taakkua annertuumik sammineqarnissaat naatsorsuutigalugulu pilersaarutigaarput.

Aammalu ulluinnarni inuunirnermi atukkat, pingaartumik illoqarnikkut periarfissat pitsanngorsarneqarnissaat saneqqunneqarsinnaanngilaq, tassa nunaqarfippassuaqarmat ilaatigut illersorneqarsinnaanngitsunik illuni najugaqartinneqartunik innuttaasunik, inuit amerlasuut ilaqutariit ilaatigut illunnguani nutaanngitsuni aammalu pisoqalisimasuni angivallaanngitsuni arlalippassuit najugaqatigiittarput. Taakkua soorunami aamma allatulli pitsaasumik periarfissinneqarnissaat tamatta pisussaaffigisariaqarparput, Naalakkersuisullu piumassuseqarput tamakku aaqqinniarnissaannut peqataanissaminnut. Nalunngilara aamma Naalakkersuisuusarsimasut tamakkuninnga ilungersuussillutik suliaqartarsimasut.

Kisianni imaanngilaq ataatsimeersuarnerinnakkut ajornartorsiutit tamarmik qaangerneqassasut. Qaangerneqassappata susassaqaqatigiilluta ataatsimoorluta ingerlasariaqarpugut, minnerunngitsumik aamma nunaqarfimmiut imminnut annertuumik piumaffigisariaqarput ajornartorsiutit qaangerniarnissaannut peqataanissaminnut. Aamma qularinngilluinnaqqissaarpara peqataarusussuseqartut aamma siunnersuutissaqarlutik arlalippassuarnik oqariartuuteqartarmata.

Piniartukkut atugaat tikillatsiassagukkit ilaatigut ammit akii eqqartorneqarput. Kisianni aamma eqqaamassavarput piniartut namminneq kattuffeqarmata, kattuffiatalu aamma pisussaaffigivaa ilaasortami pitsaasumik atugaqarnissaannut suleqataanissani. Tassa toqqaannartumik maanngaanniit puisit amiisa akii sunniuteqarfigisinnaanngilagut, sapinngisamillu kattuffiup Ammeriviullu akornanni taakku aaqqinneqarnissaat tamatsinnut pingaaruteqarluinnaqqissaarpoq.

Taavalu uani kattuffiit oqallissaarinermi aamma annertuumik tunuliaqutaasut KNAPK, KANUKOKA, ICC minnerunngitsumillu aamma kommunet tassani annertuumik pisussaaffeqarmata innuttaasut naligiinnerusumik atugaqarnissaannut suleqataanissaminnut. Imaanngitsoq suna tamarmi qitiusuminngaanniit Inatsisartuninngaanniit aalajangersorneqarlunilu ingerlanneqassasoq. Kisianni aamma nuannaarutigalugu oqaatigissavara taakku kattuffiit taaneqartut qanittumik Naalakkersuisuni suleqatigineqarmata, taamaalilluni sapinngisamik ajornartorsiutit minnerpaaffissaannut inissinniarneqartarneranni annertuumik tunuliaqutaasarlutik. Soorunami aamma piumasatik tamaasa pineq ajorpaat. Taanna aamma ukiuni arlalinni takussutissaqareerpoq.

Partiit eqqarsaatigalugit taakkua oqaaseqaataat Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisumit akineqareermata uanga oqaaseqarfigissanngilakka, kisianni aamma malugisinnaavara annertuumik isumaqatigiittoqartoq sapinngisamik ilorraap tungaanut piniartut atugaasa saatinniarnissaannut sulerusuttunik, uanilu oqaatigereerpara paasiuminaatsilaarakku oqallinneq taama sivisutigimmat, tassa tamarmik maani akerleriinngiivillutik isumaqatigiittaqattaarlutik ingerlammata.

Sivitsorsaaniarnanga tamaanga killiinnarpunga, neriuppungalu piniartut atugaasa misissuiffigineqarneranni pissutsit ersarissut qulaarneqarpata maani isumaqatigiinneq, tapersersuerusunneq aamma taamanikkut aninneqarumaartoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqaluttoq kingulliup erseqqissumik oqaatigaa akissutit, Naalakkersuisut akissutaat aamma erseqqissut agguaanneqareerput, taakkulu aamma arlaleriarlutik saqqummiussisunit oqaaseqarfigineqareerlutik. Taamaattumik maannakkut oqallinneq aamma suli ingerlaqqissaaq, kisianni kissaatigissavara ilassutissat maannamut puigorsorineqartut ilassutigineqassappata taakkua saqqummiunneqaqqullugit, maannamut qaleriiaartut amerlaqaat. Oqaaseqartussaq tulliuvoq Ole Dorph, taannalu pereerpat Ruth Heilmann.

Ole Dorph, Siumut.

Qujanaq. Naatsoralaaqqinnaannguamik. Kingumut qivialaarutta tamatta nalunngilarput 1940-50-ikkunni nunatta inuisa 60%-ii sinnerlugit nunaqarfinni najugaqartut. Kisianni ullumikkut taakkua ikilisimaqaat, 9%-it missaannaanni ullumikkut nunaqarfinni najugaqarput.

Aamma aatsaannguaq Inuit Ataqatigiit oqaluttuata eqqaavaa ukiut qulit matuma siornatigut piniarnermik allagartallit qanoq amerlasimatigisut ullumikkullu qanoq ikilisimatigisut. Tassa ineriartorneq tassaniippoq. Taannalu ineriartorneq qangarsuarli ingerlajuartoq taanna assortuinnaraluarutsigu immitsinnut salloqittassaagut. Taamaattumik taanna atuataartariaqarparput immitsinnut salloqittassanngikkutta.

1970-ikkunni eqqaamavarput avannaa-tungitsinni Nuussuup avannaani aamma Uummannap Upernaviullu kommuneani inuuneq aamma allaqqinnaasimavoq. Taamanikkut piniarneq aallaavigalugu inuutissarsiorneq ingerlanneqarpoq. Kisianni taamanikkut aalisarnerup inuutissarsiutigineqarnera aallartippoq kommuneqarfinni taakkunani marlunni, ullumikkullu takusinnaavarput qanoq siuariarneq annertutigisoq ukiuni taakku 25-it kingulliit ingerlaneranni pisimasoq. Taanna qutsatissaraarput, taanna aamma ineriartorneq pinngitsoorata ukununnga isorliunerusunut eqquttariaqaripput. Piniartutut inuutissarsiortinniaraluarutsigit ullumikkut takusinnaavarput ingerlariaqqittoqarnavianngitsoq. Taamaattumik Tunumi kalaaleqatigut Ammassalimmi, Scoresbysundimi taavalu Qaanaami aamma aqqut, aqqummut tassunga illinernut tassunga ikkunniarsarisariaqarpagut. Nuannaralugu oqaatigisinnaavara 1980-90-ikkunni Ilulissaninngaanniit aalisarnermik ilinniartitsiartortut Tasiilap kommuneaniissimapput, Illoqqortuuniissimapput, Qaanaamiissimapput allaat Akilinermi aamma aalisarnermik ilinniartitsiartorlutik orniguttarsimapput. Aamma ukiorpassuunngitsut matuma siornatigut Tasiilaminngaanniit Ilulissanut aalisarnermut ilinniariartortunik orniguttoqartarsimavoq. Kisianni taanna ajoraluartumik annertunerusumik kinguneqarsimanngilaq.

Issarlu ungasinngitsukkut maani inimi aamma eqqartorparput inuutissarsiutit siuarsarneqarsinnaanissaannut periarfissanik nutaanik ujartuinissaq. Tassungalu atatillugu aamma eqqaamavara oqallinnernut annertuunut imaluunniit oqallissutinut annertuunut ilaammat misileraalluni aalisarnerup aallunneqarnerunissaa. Ullumikkut nunatta isuaninngaanniit, immaqa Mesters Vigip tungaanut Tunup sineriassua qanoq sunillu aalisagaqarnersoq annertunerusumik sianigineqanngilaq. Tassa taanna misissugassaq tulleq, takusinnaalerutsigulu qanoq aalisagaqassuseqartoq taava aalisarnerup tungaatigut ikaarsaarnissaq isumaqarpunga aallartittariaqartoq. Maani inimi oqallisigiinnarsinnaanngilarput, alloriartoqartariaqalerpoq, taannalu isumaqarpunga nunaqarfimmiut aammalu tunumiut utaqqiinnaleraat.

Aamma eqqaanngitsoorsinnaanngilarput ilinniartitaanerup tungaatigut. Ilinniartitaaneq tassaavoq inummik aamma annertuumik inuup peroriartorneranut aqqutissaasoq avaqqunneqarsinnaanngitsoq. Nunaqarfinni avinngarusimanerusuni ilinniartitaanerup ullumikkut inissisimanera aamma pitsanngortittariaqarpoq. Aammalu minnerunngitsumik sapaatip akunnera kingulleq maani inimi eqqartorparput suliffissarsiuussisalernissaq pillugu peqqussutissaq maani oqallisigineqarmat, taannalu akuersissutigineqarpat Kalaallit Nunaat suliffinngortussaassaaq ataaseq. Tassa imaappoq inuk sumiluunniit najugaqartoq suliffissaaleqiguni suliffimmik pissarsisinnaanngikkuni, taava inerteqqutaanngilaq taanna inuk arlaanut inuutissarsiornikkut periarfissaqarluarnerusumut nuussinnaanissaa. Isumaqarpunga taanna amma Inatsisartut ukiut qaninnerni pinngitsoornatik isummerfigisariaqalissagaat.

Aamma eqqartorneqarpoq nunatsinni immitsinnut piorsarsinnaanerput. Ullumikkut nunatsinni neqissaqarniarnikkut immitsinnut piorsarsinnaanerput qiviarutsigu 22-23%-iuvoq. Islandimi 95%-iuvoq Danmarkimilu 97%-ip missaaniilluni. Imaappoq pinngitsoornata aalajangertariaqarparput taassumap ullumikkut inissisimanitta pitsanngortinnissaa. Taamaaliornitsigut aamma piniarnermik inuutissarsiuteqartut inuppassuunngitsut ullumikkut aamma atugai tassuuna pitsanngorsarneqartussaammata. Taamaattumik suliat massakkut ingerlareersut qalleqattaarunnaarlugit massakkut iliuuseqartariaqalerpugut taakku inuit eqqartukkagut kingunilimmik pitsaasumillu siunissami atugassaqartilissagutsigit. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt,Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut oqaaseqassaaq Ruth Heilmann, naatsumik. Tulliuppoq Finn Karlsen.

Ruth Heilmann, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujassutigaakka Naalakkersuisut siulittaasuata aamma oqaaserisai akissuteqarluni, aammalu tupigisariaqarunanngilaq maani annertuumik oqallittoqarmat. Aamma qularnanngiivippoq ataatsimeersuartoqarpat ullut immaqa marluussappata pingasuussappataluunniit taamak oqaluuserisassat annertutigisut aamma immaqa annikigineqassaaq. Taamaattumik piffissaqarluartitaanissaat tassani pilersaarusiortunut aamma piumasaqaatigisariaqassaaq.

Finn Karlsenip Inuilimut tunngatillugu oqaaserisai assut tigulluarpakka, aamma taannaqa nangaakujuppunga taamatut ilaa oqarniarsarininni. Ilisimasakka ilumoorpoq Inuilimut tunngatillugu annikitsuupput, taamaattumik Inuilip maannakkut ingerlasimanera pillugu immaqa nalunaarusiortoqartariaqarpoq. Ernæringsrådimik pilersitseqqinnermi pingaartissimavara aamma Inuiliminngaanniit peqataasoqarnissaa, tassani anguniarlugu aamma nunatsinni pissarititaasut peqqinnartuuneri aamma inuiannut uagutsinnut aamma paasisitsiniutigissallugit, tassani qanorlu aamma suliarineqartarnissaannut immaqa inuusuttorpalaartumik eqqarsaatigalugu taamatut peqataanissaat pingaartutut isigisimagakku.

Aamma oqaaserineqartut Jakob Sivertsenip tungaaninngaanniit, tassami inuusuttuni aalisarnermi piniarnermilu immaqa peruuteqarsimanngitsuni malittarinnissimanngitsunilu soqutigalugulu nammineq aalisartuunissani, piniartuunissani, taamaammat ilinniartitaaneq tassani pingaaruteqartorujussuartut uanga aamma tikkuarusuppara.

Jonathan Motzfeldt,Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Finn Karlsen, taanna pereerpat Godmand Rasmussen.

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Naatsunnguamik. Tassa siullermik Naalakkersuisut siulittaasuata oqarnera ilumoorpoq. Ammit akii aalajangersarsinnaanngilagut Naalakkersuisulluunniit aalajangersarsinnaanngilaat. Taamaattumik taakkua eqqaagatsigit oqarpugut nalunngikkaluarparput isumaqatigiinniarnikkut taakkua aaqqissuunneqartartut, kisianniuna tamatigorluinnaq eqqartortuaannavikkatsigit piniartut ameerutaat akikippallaarneri. Soormi saperlugillu aalajangersinnaanagillu eqqartortuaannassavagut maanngaanniit. Uunga tunngatillugu taamatut aperivugut. Massakkut ammit tunisaanerat allanngortinneqarput, tassa masattunik taaneqartarput massakkut nutaatillugit qeritillugit, taava siornatigut suliarujussuullutik tassa maannakkut akisunerupput, kisianni tassa Ammeriviup oqaloqatiginerani, Kalaallit Nunaata Ammeriviata oqaloqatiginerani paasinarsigami ammit taakkua massakkut tunisaasut misiliutit, tassa siornali misiliutit ingerlasut. Ullumikkumut siornatigut amernik panertunik tunisisarnerminngaanniit pitsaanerujussuuvoq, taamaalilluni ammit eqqarneqartartut ikilerujussuarlutik. Taamaammanuna oqartugut taakkua allanngortinneqassanngippata taava piniartortavut allatut ajornartumik amernik suliakkersungaatsiartorujussuugallassavagut suli, ilaa, kusanartunik amernik panertitsiniarnerat taanna suliaqusersuutaasorujussuuvoq suli ingerlassaaq akisunerummata. Taamaammat muminneqarsinnaanersoq eqqarsaatigineqarsinnaanersoq taanna apeqqutigaarput suliakkersuutaanera annikitsuarakasiussagami. Qassaannarlugu tassa qeritillugu. Taava taakkuuppummiaasiit aamma kusanarnerpaat, taamaammanuna akit allanngortinneqarsinnaanerat eqqarsaatigineqarsinnaanersoq apeqqutigigipput.

Aamma angallateerarsortut sinerissami assigiinngitsorujorujussuarnik atugaqarput. Tamarmik aningaasarsiorfii assiginngitsorujussuupput. Assersuutigalugu qaleralinniarfinni pitsaanerungaatsiartumik aningaasarsiorput sinerissap sinneranut sanilliullugit qaleraleqarfiunngitsumut, taamaammat tamakkua tamaviisa ataatsimut oqaatiginngilagut. Uagut oqaatigaarput siornaa aamma siunnersuutitsinni oqaatigaarput tamakku Kujataa-tungaani nunatta kitaani Kujataa-tungaa ilanngullugu angallateerarsortut aningaasarsiornerat ajortorujussuummat ajornartorsioqimmata taakku misissuiffigineqartariaqarneri pigipput. Uani nalunngilarput aamma aningaasarsiorluartunik peqartoq, kisianni aamma angallateerarsorneq peqqutigalugu ukiakkut taamaasinerani ajornartorsiortarput silap ajorsinerani, taamaammanuna amerlanerussuteqartut maani inassutigigaat ESU-mit atukkiisarneq nunatta ilaani atorunnaarsinneqassasoq angallatinik anginerusunik taarsiinissaq siunertaralugu, pitsaanerusumik isumannaannerusumillu angalanissaq eqqarsaatigalugu, taavalu ukiornerani aamma aalisarsinnaanerunissaat aningaasarsiornerusinnaanissaat eqqarsaatigalugu taakkua oqaatigigigut.

Naggaterpiaatigut Ole Dorphip oqaatigisai ilumoorluinnarput. Tassa uniinnarsinnaanngilagut piniartuutinniaannavillugit sinerissami imaluunniit isorliunerusuni, taamaammanuna assigiinngitsunik tallimani periarfissanik taasaqartugut inuutissarsiutaasinnaasunik pitsaasunik isumarput malillugu. Qangarsuaq inuit piniartuinnaagallaramik nunatik najuunnavinneq ajorpaat, piniakkatik malersortarpaat. Sumut tamaanga nuuttartarput inuussutissatik ujarlugit. Massakkut unittooqqasutut ikkatta. Suna tamarmi aningaasarsiornerput ajortorujussuugaluartoq uniinnarluta utaqqerusaaginnarluta, soorlulusooq utaqqerusaaginnartugut. Taanna allanngortittariaqarpoq. Inuussutissarsiutit nutaat pilersinniarneqarnerat pimooruttariaqarparput. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt,Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Godmand Rasmussen. Taanna pereerpat Jens Napaattooq. Oqaatigissavara arfinernut oqallinneq naammassissammat.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Qujanaq. Uanga tassa naatsuarannguamik oqaaseqartartuuvunga. Siullermik Ole Dorphi qujaffigerusuppara oqaaseq atormagu uani aatsaannguaq, tassa taanna oqallisaajuartartoq inimi, uani inimi oqallisaajuartuartartoq tassa naammalerpoq. Ilumooqqissaarputit tassani.

Naalakkersuisut siulittaasuat uani oqarmat uanga assortoruminaatsittorujussuuara uani oqallisissiaq oqaatigimmagu marloriarlugu oqaaseq atormagu: Taama isumaqatigiittoqartigisoq taama sivisutigisumik oqallinneq. Suna tassani aallaaviusoraasiuk. Maani isersimasoqarpoq Inatsisartuni ukiorpassuarni issiasimasunik. Uagut sumiikkallarattali taakku ajornartorsiutit assigiinngitsorpassuit maani aamma ataatsimiinnermi tikittaqattaarpagunaasiit. Utoqqarnut, isumaginninnermut, innarluutilinnut. Sorparparpassuit tikittaqattaarpagut, aamma una pineqartoq qasseriarlunimitaava qanormita oqaatsit takitigisut pappialallu qanoq issutigisut aninneqarnikuuppat. Suna tassani sanngeequtigaarput. Sanngeequpput ataaseq uaniippoq, Inatsisartuni isummanik pitsaasunik inuiaqatigiinnut pitsaanerpaanik saqqummiussisoqaraangat siunnerfilimmik anguniakkamik ersarissumik anguniagaqartannginnitta tassa sanngeequtaa tassaniippoq. Tassa ajornartorsiupput. Isummat kusanartorpassuit uannut nutaartaqanngillat. Uanga assersuutigiinnarlugu nutaraavunga, kisianni tamakku oqaatsit qassimmitaava nipit tusarnikuuakka aamma uani oqaluttarfimmiit aninneqartut. Sanngeequpput tassa, siunnerfilimmik ersarissumik anguniakkamik peqannginnatta. Taamaattumik taanna ataatsimeersuartitsinissaq uanga isumaqarpunga pitsaasumik toqqammaviliiippat alloriarnermik kiisami immaqa aamma aappaagu takivallaarsuarmik oqaaseqarfiunngitsumik naammassisaqarfigineqartoq una. Taamaattut amerlavallaaleqaat. Inuiaqatigiinni ajornartorsiutaasut suusut nalunngilagut, kisianni aaqqiiniutissanuku ersarissut amigaatigisaqattaarigut. Taanna isumaqarpunga eqqaamaneqaqqissaartariaqalersoq.

Aamma Per Berthelseni oqarfigilaartariaqarpara uanga imminut salliutittartuunngikkaluarlunga Jakob Sivertsen kisiat taammagu. Siorna tapiissutit piniartunut nungummata, nunguttassanngormata uanga saqqummiuteqarpunga tapiissutit taakkua aningaasat nungulerneranni piniartuinnarnut atorneqarallarnissaannik. Taanna Perip puigutsiarsimagunarpaa, taamanikkullu aamma ajornerpaasimassagaluarpoq aamma saniatigut pinialuttartut tamarmik aningaasanik taamatut tuniorarneqartuugaluarsimappata, taava piniartut ameerniarsinnaanerat taamanikkut ajornartorujorujussuarmik killeqalersimassagaluarmat.

Aamma Naalakkersuisup aalisarnermut oqaasia nuannaajallaatigaara misileraanissaq sukumiisumik tassani neriorsuutigimmagu, aammalu oqaaseq atormagu massakkut savatungajalersimasugut allaat savaatillit inorsittajuulerlugit, taanna nuannaajallaatigivara, siornami oqaatigimmagu lagerimiittu 22 tonsit savat tunineqarsimanngitsut neqaat. Taanna massakkut taama savatortigilersimagutta assorujussuaq nuannaajallannarpoq.

Una oqaatigeqqinniarpara, ataatsimiinnerup ingerlanerani aallartikkattali aamma naaneranut oqallisaasarsimasut taakkorpiaat uteqattaagassagunaasiit amerlaqaat, amerlasoorujorujussuusussaapput, tassalu sanngeequpput uaniippoq siunnerfilimmik aalajangersimaqqeqqissaartumik anguniagassatsinnik pilersitsisoqarneq ajornera. Taanna tassa aamma Inatsisartut ataatsimiittarnerinut annertuumik sivitsorsaataasartoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut oqaaseqassaaq Jens Napaattooq, naatsumik.

Jens Napaattooq, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Aap, uanga naatsunnguamik. Maannakkut saqqummiunneqartut piniartukkormiunut pitsanngorsaataasussat Naalakkersuisunit tigulluarneqartut ajornartorsiorfeerarpassuarnik peqquteqarlutik piniartukkormiut ilungersornerannik kinguneqartitsisimasut eqqartukkavut aallaaviusut siunnerfiit pitsaasut maannakkut saqqummiunneqartut ilaatigut isumaqatigiissutigineqangaatsiaqisut pakatsinanngitsuunngilaq suusupagalugit Demokraatit ilaatigut oqariartuuteqarsimannginnertik neqitsiullugu toqqammavilersuutigimmassuk kikkut maani ajornartorsiortitsilersimaneranni ilaatigut pisuutitsiniarnermik nipeqarlutik. Kisianni maani oqaluttarfiit pingaarnersaannit isumaqarpunga oqaatigisariaqarlugu taamatut oqaaseqartoq ilaatigut Akulliit Partiiat, Siumut maannakkullu Demokraatit aamma peqataaffigisimammagit, taamaattumik ukiorparujussuarni aamma taamatut politikkimik oqallittarnerni inuttaa nammineq peqataasimavoq. Isumaqarpunga akisussaassuseqartumik oqaluttoqartariaqartoq, kisiannili aamma oqaluttarfimminngaanniit nammineq oqaatiginikuummagu toqqaannartumik taamatut ingerlaavarneq ….karneq viinni … kartarnera kimia annikilliartuinnarmat …. kartarneq ilutigalugu maannakkut kimeerussimanerami saqqummiinngiinnarsimasunuku immaqa.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni oqallisigisaq taanna naammassivoq, ullumikkullu ataatsimiinneq aamma naammassivoq.