Naqeqqaagaq

16. mødedag, torsdag den 27. november 2003, kl. 13:00

Dagsordenens punkt 2

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

I dag torsdag den 27. november er mødet hermed åbnet. Og jeg starter først med en redegørelse for dagsordenen.

På grund af forsinket flyankomst vil Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, først være til stede i dagens møde efter kl. 14.00. Punkterne 121 og 128, 126 og 127, 36 og 74 kan derfor først behandles efter dette tidspunkt.

Det foreslås derfor, at dagsordensbeslutningsforslag i dag behandles i den rækkefølge der fremgår af den nye dagsorden for dagens møde. Det er hermed godkendt.

Og dagsordenen har så følgende række følge: 122, 123, 129, 136, 119,124, 131, 121, 128, 126, 127, punkt 36, 74, 69, 88, 29, 10, 12,13,16, 20, 21, 22 og pkt. 24.

Og dermed kan vi starte med punkt 122; Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkomme med et forslag til ændring af § 2 i Landstingslov nr. 1 af 31. maj 2001, således at partierne vil komme til at modtage et todelt tilskud. Det ene tilskud skal være et grundtilskud på 360.000 kr., så der bliver mulighed for at ansætte en partisekretær, samt et bolignummer til at huse vedkommende. Det andet tilskud er det nuværende tilskud på 100.000 kr. pr. medlem, som skal reduceres til 75.000 kr.

Og det er 2. behandling, der skal behandles i dag. Forslagsstiller, Per Berthelsen har bedt om ordet.

16. mødedag, torsdag den 27. november 2003, kl. 13:05

Dagsordenens punkt 122

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkomme med et forslag til ændring af § 2 i Landstingslov nr. 1 af 31. maj 2001, således at partierne vil komme til at modtage et todelt tilskud. Det ene tilskud skal være et grundtilskud på 360.000 kr., så der bliver mulighed for at ansætte en partisekretær, samt et bolignummer til at huse vedkommende. Det andet tilskud er det nuværende tilskud på 100.000 kr. pr. medlem, som skal reduceres til 75.000 kr.

(Per Berthelsen)

(2. behandling)

Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Per Bertelsen, forslagsstiller, Demokraterne.

Ja. Selvfølgelig er det stadigvæk beklageligt, at forslaget ud fra de gode erfaringer jeg har, som har dannet grundlag for forslaget, at den vistnok ikke er blevet forstået af Landstinget, og dermed ikke støttes.

Men hensigten er ellers det eneste, at landstingspartierne ved at gøre noget med hensyn til deres eget arbejde, får forhøjet niveauet, og dermed lette arbejdsgangen i Landstinget, fordi vi plejer f.eks. i dag, at se, at med hensyn til disse dagsordenspunkter, at nogle af dem ikke behøver ikke at komme her op til talerstolen. Derfor ærgrer det mig meget, at Demokraterne ud fra de bedst mulige erfaringer vil afgive dette forslag til de resterende landstingspartier ikke vil blive taget imod, men selvom det er beklageligt, så glæder jeg mig over det der blev fremsat fra Formandskabet, selvom forslaget ikke har til hensigt, at man skal lave nogen direkte løsning, og at man har sådan forståelse fra Formandskabets side. Og selvom man har en anderledes fremgangsmåde, som har lignende indhold som forslaget, at man så derigennem kan arbejde hen imod det, og derfor blev det fremsat som det kan lyde som om, at man har nogle gode forhåbninger til det.

Og med disse bemærkninger skal jeg blot udtale, at jeg ikke vil sætte mig på bagbenene med hensyn til forslaget, men jeg finder det uforståeligt, at dette forslag, som ellers er til alles bedst ikke vil blive taget imod, som f.eks. Kandidatforbundet, kan blive afhjulpet i den henseende med hensyn til deres landstingsarbejde, og dermed også kan blive styrket. Det er ellers noget som kan være troværdigt, selvom de står her partierne, og nu har vi også et Kandidatforbund, som kun har 1 medlem, og dermed ud fra de erfaringer, dengang jeg arbejdede, så arbejdede de meget alvorligt.

Og hvis vi ellers kan blive enige i den henseende, så vil vi alle sammen, hvis det er nødvendigt, at kunne ansætte et højt uddannet, som kan være med til at være en sparringspartner i det politiske arbejde, og dermed kan Landstinget være stærkere og i gåseøjne ”udfordre” de udfordringer vi har, som f.eks. et landsstyremedlem som har højtuddannede medarbejdere, som vi på baggrund af manglende medarbejdere må.., og dermed ikke kan forholde os til, og dermed kan vi ellers få forhøjet uddannelsesniveauet.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Tak. Under 1. behandlingen, og med henvisning vores bemærkninger har vi følgende bemærkninger til forslaget under 2. behandlingen fra Kandidatforbundet.

Først skal vi udtale fra Kandidatforbundet, at med hensyn til det politiske arbejde i Landstinget, så er der meget forskellige arbejdsvilkår, der er nogle som får 1mio. kr. tilskud til politisk arbejde til partierne, selvom der er nogen der kun får 100.000 kr. tilskud, og disse tilskud til politisk arbejde bliver uddelt, hvert eneste år.

Med hensyn til tilskud til politisk arbejde, så er det øremærket til at kunne bruges til landstingsarbejdet, fordi når man er lovgiver i Landstinget, så skal det behandles grundigt politisk, for at kunne sikre dette.

Og nu med hensyn til politisk arbejde, og de forskellige vilkår viser, at Kandidatforbundet endt ikke har mulighed for, at kunne ansætte en kontormedhjælper, selvom man arbejder med ens landstingsopgaver. Og når man ser på Landstingets arbejde nu, så er det de eneste medlemmer af landstinget, selvom de har alvorlige vilkår, så arbejder de til alles bedste.

Og derfor med hensyn til lovgivningsarbejdet, så er der nogle begrænsninger i, at man kan udføre sit arbejde grundigt. At landstingsmedlemmerne, hvis de skal kunne følge med i det politiske arbejde, så bør man ellers få ændret landstingsmøderne helt radikalt, således at man får dem spredt ud, og de tager længere, og landstingsmøderne tager længere tid, og at der gives større tid til lovgivningsarbejdet, og dermed kan landstingsmedlemmerne med hensyn til deres landstingsarbejde, have en bedre kontrol og et mere grundigt arbejde.

Og ikke mindst, at man har et tæt politisk samarbejde med vælgerne, og hvor man inddrager dem, og dermed, hvis de kan få denne mulighed, så vil medlemmerne i Kandidatforbundet, og ikke mindst Landsstyret over for politikerne, vil jeg gerne have forstå, at man bør have mere ens arbejdsvilkår i Landstinget. Dermed kan man opnå bedre landstingspolitisk arbejde.

Og med disse bemærkninger støtter vi Landstingsmedlem Per Berthelsens forslag, og ikke mindst, at de udmeldinger han har bliver forstået fra Landstingets side. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassut’s ordfører.

Tak. Dette spørgsmål med hensyn til partisekretærer, det har vi selvfølgelig også været interesseret i. Det der bliver fremsat fra udvalgets side, vi mener, at det er et godt indhold. Formandskabet vil udarbejde et udvalg sammen med partisekretærerne, således at man kan få afdækket det man kan bruge bedst i fremtiden. Vi mener, at det er et godt skridt.

Og med hensyn til det seneste, og for at kunne undgå, så kan vi præcisere, t selvfølgelig yder man tilskud til partierne, han sagde blot, at der var nogle partier, som får op til 1 mio. kr. tilskud. Man må præcisere, at i henhold til landstingsloven, så er det afhængigt af, hvor mange folkevalgte man har, så er det i henhold til dette, at der ydes tilskud.  Men det er afhængigt af, hvor mange folkevalgte man har, så yder man tilskudsordningen i dag. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og dermed er der ikke flere der har bedt om ordet. Så Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Ja hvem som helst der er politiker, vi er jo vidende om, at 100.000 kr. til partisekretær overhovedet ikke er nok.

Med hensyn til kvaliteten i arbejdet, og hvis det skal højnes, så må man også se på disse forhold, det er gammelkendte problemer som stadigvæk pågår, som der stadigvæk ikke er blevet øst, og jeg vil blot ønske, at man snarest muligt får løst dette problem.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og da der ikke er flere der har bedt om, så blev forslaget under 1. behandlingen henvist til behandling i Landstingets Formandskab. Formandskabet vil tage initiativ til, at en arbejdsgruppe nedsættes til belysning af muligheder for bedre udnyttelse af Landstingets samlede ressourcer i form af medarbejder i Landstingets Bureau og partisekretariaterne.

Arbejdsgruppen vil bestå af en repræsentant fra hvert partisekretariat og medarbejder fra Landstingets Bureau. Arbejdsgruppens resultater forventes baseret på mandat fra partigrupperne og Bureauets ledelse. Formandskabet vil derefter tage stilling til de fremlagte forslag. Formandskabet indstiller forslaget til forkastelse.

Der stemmes nu om forslaget. De der stemmer for forslaget bedes rejse sig. 5 for. De der er imod forslaget bedes rejse sig 20 imod. De der hverken stemme for eller imod forslaget bedes rejse sig. Der er ingen. Dermed er forslaget forkastes.

Og nu er det punkt 123. Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkomme med et forslag til ændring af ' 6 i Landstingslov nr. 1 af 31. maj 2001 således, at alle opstillingsberettigede partier op til et valg skal modtage et grundtilskud på 200.000 kr. samt 50 kr. pr. stemme fra sidste valg. For de nye partiers vedkommende skal deres indsamlede underskrifter tælle med som "normale" stemmer ‑ dog maksimalt de antal underskrifter, der kræves for et parti for at blive opstillingsberettigede. Hver enkelt kandidat skal modtage 25.000 kr. i valgkampstøtte, og det er så 2. behandlingen af dagsordensforslaget.

Og så er det så forslagsstilleren Per Berthelsen, der har bedt om ordet.

16. mødedag, torsdag den 27. november 2003, kl. 13:16

Dagsordenens punkt 123

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkomme med et forslag til ændring af ' 6 i Landstingslov nr. 1 af 31. maj 2001 således, at alle opstillingsberettigede partier op til et valg skal modtage et grundtilskud på 200.000 kr. samt 50 kr. pr. stemme fra sidste valg. For de nye partiers vedkommende skal deres indsamlede underskrifter tælle med som "normale" stemmer ‑ dog maksimalt de antal underskrifter, der kræves for et parti for at blive opstillingsberettigede. Hver enkelt kandidat skal modtage 25.000 kr. i valgkampstøtte.

(Per Berthelsen)

(2. behandling)

Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.

Selv om jeg også undskylder, så må jeg også erkende, at jeg finder det uforståeligt nogle gange Landstingets beslutninger, men jeg er overbevidst om, at man i årenes år bliver forståelse for en realistisk tankegang.

Og med hensyn til dette forslag, så må vi udtale, at Revisionsudvalget i enighed har indstillet, at inden andet valg, så skal der laves nogle retningslinier på det område, således som det Demokraterne tidligere har gennemlevet, at efter at de er blevet oprettet, og på baggrund af en hemmelig ændring af landstingsloven, så har det kun fået meget lidt støttemidler, og dermed med hensyn til, at det ikke kun blive landet der bliver udviklet, men at man i politisk arbejde for samfundet, og med hensyn til valg eller op til valg, at man arbejder godt for samfundet, og at man kan udvise en sådan vilje, og den forkastelse her, så modsiger Revisionsudvalget heldigvis, og dette er en meget stor sejr for demokratiet.

Og jeg håber, at Landstinget med hensyn til side 45 i dagsorden, som Landstinget senere med hensyn til det jeg har sagt, at de vil støtte dette forslag senere. Fordi der er blevet fremsagt mange undskyldninger, hvor det blev sagt blandt andet, at parti og politisk arbejde skal ske ud fra interesse, og derfor vil man give afslag på dette. Dette kan jeg selvfølgelig gå ind for, så må vi hellere holde op med, at snakke om de der lønforhøjelser, hvis arbejdet skal pågå i henhold til interesse.

Jeg har haft en sådan arbejdsgang nok, og jeg er forberedt på at fortsætte dette. Det er nogle urealistiske undskyldninger, som bliver fremsat f dem, som vil give afslag på forslaget, men som sagt på side 45 i den danske revisionsudvalgsarbejde, der blev det modsagt meget kraftigt.

Som forslagsstiller, så var hensigten ellers kun det eneste, at Grønland ikke bliver behandlet, som om man har et bind for øjnene med hensyn til lovgivningen, og på hvilke som helst område med hensyn til lovgivning, at den får en tryg lovgivningsarbejde. Demokraterne er kommet ud over dette, sådan en dårlig behandling. Og her er der ikke tale om, at det kun er dem selv de er ude efter i det forslag, men f.eks. hvis de andre får 100.000 kr. ligesom Demokraterne, selvom Siumut og andre får 1 mio. kr. i partistøtte, sådan kan man ikke arbejde for vælgerne, og vælgerne vil nok være mere interesseret i at høre de nye partiers meninger, fordi de har hør hørt de gamle partiers meninger til hudløshed.

Og jeg regner så med at når der bliver afgivet afslag til det, så vil vores politiske arbejde ske i henhold til interesse for politisk arbejde, og derfor må lønforhøjelser, og alt mulige snak om det blive manet til jorden.

Jeg mener, at det der blev fremsat som forslag, at vi efterfølgende kan få det oprettet med hensyn til valg, så sker der en retfærdig og balanceret oplysningskampagne til samfundet i forbindelse med valgkampen, og at man kan lave noget lave nogen planlægning forud med hensyn til Grønlands økonomi, men at man også får penge til at rejse i forbindelse med valgkamp.

Og med disse bemærkninger, så vil jeg indtrængende anmode om, at denne af lovgiverne bliver respekterer og støttet, ligesom man vil vende tilbage til denne når vi skal til at behandle Revisionsudvalgets betænkning. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Mads Peter Grønvold.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Under 1. behandlingen, og med henvisning til denne, så har vi følgende bemærkninger til forslaget fra Kandidatforbundet.

I forbindelse med valgkamp til Landstinget, så er det støtte til allerede eksisterende partier og med hensyn til tilskud til nyetablerede partier, så kan de ikke konkurrere mod disse, fordi det er op til 1 millions forskel med hensyn til den støtte der gives til de eksisterende og de nyetablerede partier. Og derfor med hensyn til udgifter til valgkamp, pjecer og lignende, og de partier som hele tiden får tilskud og støtte op til valg, så kan man ikke konkurrere med det fra de nystartede partier, og uanset dette, med hensyn til dette dagsordensforslag, at man giver en bedre mulighed til i forhold til tidligere, så er det Landstingsmedlem Per Berthelsens forslag, så støtter vi det fra Kandidatforbundet, således at de nyetablerede partiers muligheder bliver forbedret.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ja tak. Og nu er det Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja tak. Per Berthelsen nævnte i sin udtalelse, at han har fremsat ændringsforslag til landstingsloven, at der er taget en hemmelig beslutning politisk, det er overhovedet ikke tilfældet, man kan ikke have et hemmeligt politisk arbejde.

Det er Landstinget der har kontrol med Landsstyrets arbejde, og med hensyn til de bevillinger, som skal godkendes bliver alle sammen behandlet i Finansudvalget, og derfor er der ikke grundlag for, at udtale sig om, at der er tale om en hemmelig beslutning. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Jakob Sivertsen, Atassut, og efterfølgende Jens Napaattooq.

Jakob Sivertsen, Atassut’s ordfører.

Ja tak. Det er Landsstyreformanden der har udtalt, det jeg ellers vil sige, det vil jeg ikke gentage, men med hensyn til Demokraternes ordfører, og hans bemærkning, jeg mener, at det bør rettes, at det er partierne der yder tilskud til sig selv, partierne yder det tilskud til sig selv, der ydes tilskud i henhold til reglerne.

Jeg har i min tid, hvor jeg har siddet 24 år i Landstinget, også dengang fra starten af, hvor vi overhovedet ikke fik tilskud, så har vi gennemført valgkamp uanset dette, fordi det op til en selv at bestemme, hvordan vi skal forholde sig, og jeg mener, at det er min styrke i den i forbindelse, at jeg ikke går tiggergang, og ud fra min egen vilje, hver eneste valgkamp deltager. Og det er så en persons egen forpligtigelse, derfor har jeg præciseret det.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Jens Napaattooq Siumut, og efterfølgende Per Berthelsen.

Jens Napaattooq, Siumut’s ordfører.

Her under 1. behandlingen, og partiernes udtalelser, de blev afgivet fuldt ud, og der blev gennemfært en mere seriøs dengang, der blev fremsat samtlige argumentationer dengang, og det er heller ikke kotume ved 2. behandling, at man starter debatterne op igen, det er blevet klart og utvetydigt, det kan ikke misforstås, at der er et flertal i Landstinget, som ikke ønsker, at enkeltkandidat, at med hensyn til 40 underskrifter får op til 10.000 kr. valgkampsstøtte, og derfor med hensyn til de gennemsnitlige vælgere til 31 landstingsmedlemmer, at disse bliver forhøjet med 100.000 kr., det er helt, hvad man … dengang, da man behandlede det første gang.

Og derfor har man fra Formandskabet, at med hensyn til at gå på kompromis med forslagsstilleren, at man så arbejder med det, men jeg finder det lidt mærkeligt, at Revisionsudvalgets Betænkning, der skal behandles den 3. december, at man allerede siger, hvad er det for nogle argumentationer, der er overhovedet ikke nogen forslag fra Revisionsudvalget, hvad der skal gøre i den forbindelse, men man snakkede om, at de midler der bliver afgivet til valgkamp, om hvordan de er blevet brugt, og at der eventuelt kan være nogle fejltagelser, og siger at der har været gennemført hemmelige valgkampe, og det er så i henhold til loven, at man har fået loven retten.

Jeg håber, at Revisionsudvalgets arbejde ikke skal blandes ind i det, men som sagt af de bemærkninger der faldt under 1. behandlingen, der vedrører dette forslag, det har vi allerede udtalt, og nu skal vi have en 2. behandling, og en afstemning, og vi skal ikke have en ny debat.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Tak. Og nu er det forslagsstilleren, Per Berthelsen, og efterfølgende Mads Peter Grønvold.

Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.

Ja det er ikke noget særsyn, at man vasker sine hænder, især når man føler sig ramt, og derfor er der ikke nogen grund til at være forundret over dette forhold.

;Men jeg vil blot gentage, at med hensyn til sidste valg, at uanset om man snakker om noget hemmeligt eller ikke hemmeligt, og man ikke kan lide det, så er det først inde for de 5 uger op til valg, at efter 11 dage før, så fik de en orientering om, at der er sket en ændring med tilskudsgivningen, og derfor med hensyn til Demokraterne, så har de kun fået op til 1/3 af dette som der ellers skulle ydes tilskud.

Dengang var det kun en midlertidig forretningslandsstyre, som skal have kontrol med de eksisterende regler, og det fortsætter man med, og det var et midlertidig Finansudvalg dengang, som ikke kan komme med nogle ændringer af eksisterende regler dengang. Og derfor dette forhold, at hvis man ikke kan betegne det som noget hemmeligt, ja det er helt i orden, hvis I bliver fornærmet, men jeg har skrevet mig bag øret dette, og det vil jeg fortsætte med.

Først efter, at der er gået 11 dage, så fik vi en orientering, men efter at vi have lave nogle planlægning, og vi havde så lavet nogle budgetter op til 260.000 kr. som vi har lavet planer om, og efter 11 dage fik vi konstateret, at vi kun kunne få 100.000 kr. i tilskud. Resterende har vi betalt selv, fordi planerne var allerede gået i gang, fordi der var kun 5 dage til valg, fordi vi ikke kan spilde tiden mere på det.

Og derfor med hensyn til Jens Napaattooq fra Siumut, han har selv været ed til at underskrive det, hvorfor skal han ikke kunne fremlægge den, det er det og i henhold til …, så vil jeg sige, at med hensyn til partierne, valgkamp og tilskud, det der blev nævnt, det er derfor jeg har set det, og sagde med interesse, at Landsstyret opfordres til inden næste valg, at udarbejde retningslinier om, hvordan midlerne skal fordeles, og at der dermed sker en mere retfærdig og et mere pæn valg, også med hensyn til de der stiller op til valgkamp.

Vi er vidende om, at de midler I har, det er nogle som vi tager imod med forpligtigelse, og først når regnskaberne er blevet godkendt af den autoriserede revisor, så kan man først gå ved det, og hvis det ikke er tilfældet, så vil det blive stemplet som nogle som har haft misbrug. De kan kun bruges til valgkamp, og det er formål man har i den forbindelse med det.

Fordi når der er gået en vis tid, så skal regnskaberne udvise om de er blevet brugt til formålet, og alt dette skal ikke være nogen forhindring for, at dette land skal behandles i henhold til lovgivningen.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ja tak. Jeg skal gøre opmærksom på, at der er tale om en 2. behandling. Og nu er det Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet, og efterfølgende Landsstyreformanden.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet

Ja her vil jeg blot dokumentere, at mens jeg var medlem i Finansudvalget, så blev dette tilskud til valgkamp, at man har ydet ekstra 100.000 kr., og det er det der er sket dengang, og det kan man heller ikke skjule, at man udover tilskudsordningen, så er der ydet 100.000 kr. ekstra.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Landsstyreformanden, og efterfølgende Jens Napaattooq.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja uden at råbe ud i det frie rum, så skal vi udtale, at i Landsstyret så gennemføres arbejdet i henhold til landstingslovene, og hvis der er nogle som har haft noget misbrug, så kan det også forfølges, og jeg skal dokumentere, at det aldrig har været tilfældet,.

Og vi har nogle embedsmænd der skal sikre dette, og har givet tilsyn med, at arbejderne gennemføres i henhold til reglerne. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Jens Napaattooq, Siumut. Og den næste bliver Per Berthelsen.

Jens Napaattooq, Siumut’s ordfører..

Som sagt og de bemærkninger der er faldet under 1. behandlingen de er blevet fremsat, og jeg vil blot henvise til, at der ikke opstår en ny debat her, men uanset det, så skal jeg præciserer over for forslagsstilleren de eksisterende muligheder, og forskellen mellem dette forslag, og her er det de er blevet behandlet i Revisionsudvalget, jeg mener, at når man så har citeret en sætning, at man ikke kun citerer en del af den.

Fordi der blev nævnt, at der er sket et eller andet hemmeligt, og det har vi taget imod som en opgave i Revisionsudvalget, og har behandlet det.

Og i forbindelse med fremsættelse af betænkningen, så vil den blive klappe og læst og nu kan pressen selv læse det, og dette præcisere, at det ikke har være tilfældet, det som der ellers blev sagt, men udvalget kan ikke komme nogle indstillinger, men komme med nogle opfordringer, det vi skal diskutere, det skal vi diskutere den 3. december, og det skal man ikke blande sammen med dagsordensforslaget.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det forslagsstilleren, Per Berthelsen, for 2 minutter, da det er for 3. gang.

Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.

Ja afsluttende bliver det kort. Jeg finder det ikke mærkeligt, at Jens Napaattooq ikke er oplagt til at diskutere dette forhold, fordi det er meget kedeligt, men det er meget kedeligere, at føle sig ramt, og nu hvor det trænger til at blive afklaret, så fremsætter vi dette, fordi vi kan se disse forhold i fremtiden..

Som sagt, så har Demokraterne allerede gennemlevet dette, men når vi ser på vores fremgangsmåde, og med hensyn til fremtiden, at når der oprettes nye partier, så forstår jeg, at de nødig skal have forbedret vilkår, og man brugte heller ikke ordet kriminelt, jeg sagde, at det er hemmeligt, så vil jeg blot sige, at der er sket noget lukket, vi har ikke nogle medlemmer fra Demokraterne dengang, vi viste ikke, hvad der var sket, og som sagt, så var det noget som vi hørte efter 11 dage, og det er det, som jeg snakker om.

Jeg er glad for Mads Peter Grønvolds præcisering, ja der skete en ændring, ja det er også korrekt. Derfor dem vil modsige mig selv, lad dem gøre det, og da det er for 3 gang, så kan jeg ikke udtale mig mere, og jeg stopper så her. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Jens Napaattooq, for en kort bemærkning, da det er for 3. gang.

Jens Napaattooq, Siumut’s ordfører.

Ja fra Demokraternes sige, at man får et afslag, det tager de meget hårdt, og også fremsætter meget hårde ord, og blander dem ind i sagen. Jeg mener, at der er grund til at få præciseret, at man fremsætter denne mistænkeliggørelse fra Demokraternes side, at det skal lyde som om, at siumutterne har tildelt sig selv 1 mio. kr.

Det er overhovedet ikke tilfældet. I henhold til lovgivningen, og i henhold til denne, så sker arbejdet, og i henhold til reglerne, så bliver tilskyd ydet.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ja tak. Og nu er det Palle Christiansen fra Demokraterne.

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Til Jens Napaattooq fra Siumut, du kommer ind på noget med behandlingskutyme, og siger,  at dette er 2. behandling.

Vi må siger præcis hvad vi vil under hvilke som helst behandling i dette her Landsting. Og når du så henviser til, at det ikke er behandlingskutyme i det her Landsting, det kunne være derfor, at Grønland ikke er nået længere end de er på 25 år. Det kunne godt være, at vi skulle til at ligge stilen om, så vi kan komme nogen veje.

Så kritisere du, at der bliver citeret fra betænkningen, det er den der skal fremlægges her i næste uge fra Revisionsudvalget. Ethverts medlem af Landstinget som har fået den offentliggjort, pressen har fået den offentliggjort, de må citere fra den, ligeså meget de vil. Vi har i Revisionsudvalget sagt, at vi vil ikke gå ind og behandle nogle punkter der fra endnu. Vi vil ikke snakke med offentligheden endnu. Det overholder medlemmerne fra Revisionsudvalget, men landstingsmedlemmerne og pressen må citere lige så meget de vi, fra noget som er offentliggjort, sådan er reglerne.

Så kommer Landsstyreformanden ind på situationen omkring dengang der blev udskrevet valg. I det øjeblik der bliver udskrevet valg, så er alt det der foregår, det er forretningsudvalg, der gør det, de skal overholde de regler der gælder på det tidspunkt valget bliver udskrevet. De kan ikke sætte sig og lave om på reglerne. Det er magtmisbrug som I gemmer bag et flertal i Landstinget, og det klæder Jer ikke. Overhold de regler i altid henviser til. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja jeg ved ikke hvor mange vi har sagt de faktiske realiteter. Der er overhovedet ikke sket nogen hemmelig behandling. Samtlige i Landsstyret møder bliver fremsat, og mange direktorater tager imod, og der er embedsmænd, fordi de skal udføre deres arbejde korrekt i henhold til lovgivningen.

Og med hensyn til det der skal fremlægges, det bliver fremlagt. Og jeg har allerede sagt, at med hensyn til det der vedrører økonomien, det skal via Landstingets Finansudvalg, og jeg finder det mærkeligt, at hvis Finansudvalget har været med i en hemmelig og kriminel arbejde, og derfor er der overhovedet ikke noget grundlag, at udtale hemmelig og kriminel, det er blot at få sine meninger frem, og nedgøre andre partier. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Palle Christiansen, Demokraterne igen.

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Der bliver sagt mange gange fra Siumuts side, jeg ved ikke, hvorfor de føles sig så truffet, det kan være, at der er noget om det vi siger. Der er åbenbart mange kedelige ord og grimme ord, som man ikke må sige.

Der findes godt nok en forretningsorden, den overholder vi også, vi taler pænt, vi taler meget meget præcis, og vi er ikke søde, det ved vi godt, det er oppositions rolle. Hvis der virkelig er så mange ord, som I ikke kan lide at høre, så nedsæt et udvalg I har jo masser af tid, især i Landsstyreformandens eget Sekretariat og Direktorat. Så lav en bog over de ord, som vi ikke må bruge, så lad os da tager det op, hvad er det som vi må sige, og hvad er det for ord, som vi ikke må sige, hvad er det I vil høre, og hvad er det, som I ikke vil høre.

I skal bare vide, at heroppe fra, der er vi parat til at sige, lige præcis, hvad det passer os. Jeg ved godt, atm det er irriterende, men sådan er verden.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Hvis der er sket noget hemmeligt, så vil jeg gerne anmode Jer om at få det undersøgt, og der er heller ikke nogen grund til at lave nogle forhindringer for Jeres undersøgelse, værsgo, hvis der er sket noget hemmeligt, så sal vi nok udtale, hvad det er, der har været hemmeligt.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og da der ikke er flere der har bedt om ordet, så er der et flertal i Lovudvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut har i betænkningen indstillet forslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget bestående af Demokraterne har i betænkningen indstillet forslaget til vedtagelse.

Der stemmes nu om forslaget. De der stemmer for forslaget bedes rejse sig. 6 for. De der stemmer imod forslaget bedes rejse sig. 20 imod. De der stemmer hverken for eller imod forslaget bedres rejse sig. Der er ingen. Dermed er forslaget forkastet.

Nu er vi nået frem til punkt 129.  Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at søge etablering af en ny sundhedsstation i Niaqornaarsuk optaget på Finansloven for 2004.

Det er også en 2. behandling. Forslagsstilleren Otto Jeremiassen vil gerne have ordet.

16. mødedag, torsdag den 27. november 2003, kl. 13:40

Dagsordenens punkt 129

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at søge etablering af en ny sundhedsstation i Niaqornaarsuk optaget på Finansloven for 2004.

(Otto Jeremiassen)

( 2. behandling)

Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Otto Jeremiassen, forslagsstiller, Siumut.

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at søge etablering af en ny sundhedsstation i Niaqornaarsuk optaget på Finansloven for 2004 har jeg forståelse for Landsstyrets besvarelse, og ønsker at der etableres en ny sundhedsstation, så har jeg grundlæggende forståelse for besvarelsen.

Og jeg vil meddele, at jeg stemmer med udvalgets indstilling, og eftersom en midlertidig løsning søges etableret, så med hensyn til fremtiden, så har Landsstyret forståelse for det, og så håber jeg, at der vil ske en eller anden prioritering i fremtiden.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Landstingsmedlem Otto Jeremiassen forslag. Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at søge etablering af en ny sundhedsstation i Niaqornaarsuk.

Ja i stedet for en nyetablering, så vil der ske ombygning af indgangspartiet i Niaqornaarsuk, Jeg kan stå på udvalget, at de går ind for den samme tanke.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Der er ingen der har bedt om ordet. Ja Ja, forslaget er henvist til forkastelse, og vi skal stemme for forslaget. Dem der stemmer for forslaget bedes rejse sig. Der er ingen. De der stemmer imod forslaget bedes rejse sig 25. De der hverken stemmer for eller imod forslaget bedes rejse sig 1. Hermed er udvalgets indstilling vedtaget.

Så går vi videre til punkt 136.Forslag til Landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at tage initiativ til at udarbejde ændringer i Landstingsforordning nr. 10 af 30. oktober 1998 om offentlig pension således, at ældrepensionen forhøjes med mindst 1000,‑ kr. pr. måned samt at ældrepensionen for fremtiden bliver pristalsreguleret.

Det er også en 2. behandling. Og forslagsstilleren Enos Lyberth har bedt om ordet.

16. mødedag, torsdag den 27. november 2003, kl. 13:45

Dagsordenens punkt 136

Forslag til Landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at tage initiativ til at udarbejde ændringer i Landstingsforordning nr. 10 af 30. oktober 1998 om offentlig pension således, at ældrepensionen forhøjes med mindst 1000,‑ kr. pr. måned samt at ældrepensionen for fremtiden bliver pristalsreguleret.

(Enos Lyberth)

(2. behandling)

Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Enos Lyberth, forslagsstiller, Siumut.

Jeg har ellers fremsat forslaget til forårssamlingen med hensyn til forhøjelse af 1000 kr. pension, skal jeg hermed udtale, at jeg har ønsket at dette forslag bliver trukket tilbage, fordi jeg har forstået, at man via andre veje, så vil man diskutere dette forhold. Og ikke mindst på torsdag den 4. december, og med hensyn til mit forslag vedrørende ældre vil blive behandlet her i salen.  Dermed går jeg ind for, at mit tidligere forslag hermed bliver trukket tilbage.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og da der ikke er flere der har bedt om ordet. Efter 1. behandlingen af forslaget, så er den henvist til udvalget for Familier og Sundhed. Og et enigt Familier og Sundhedsudvalg indstiller, at der gives afslag på forslaget, og vi stemmer så om forslaget.

Dem der stemmet for forslaget bedes rejse sig. Der er 1. De der er imod forslaget bedes rejse sig. 21 imod. Dem der stemte hverken for eller imod forslaget bedes rejse sig. 3. Dermed er udvalgets indstilling vedtaget.

16. mødedag, torsdag den 27. november 2003, kl. 13:48

Dagsordenens punkt 119

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for en ændring af Landstingslov nr. 19 af 30. oktober 1992 om indførselsafgifter, således at afgiften for snescootere halveres for erhvervsbrugere. Og det er en 2. behandling.

(Per Rosing-Petersen)

(2. behandling)

Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Per Rosing Petersen, forslagsstiller, Siumut.

Ja tak. I forårssamlingen, da den blev 1. behandlet, så sagde Landsstyremedlemmet for Økonomi på vegne af Landsstyret, at Landsstyret stadig ser dette som deres opgave, at når rapporten kommer fra Politimesterembedet, så vil der blive vurderet, og så kan man regne med, at der efter vurderingen, så kan der blive fremsat et ændringsforslag. Også fordi jeg havde nogle gode forhåbninger om, at man derigennem kan tage en retfærdig beslutning.

Og derfor har jeg trukket mit forslag tilbage, og så regner jeg med, at den er blevet trukket tilbage, og at der så ikke sker en afstemning om det.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og er der nogle der er imod forslagsstillerens ønske. Det er ikke tilfældet. Og dermed er dette dagsordenspunkt færdigbehandlet.

Og nu er punkt 124; Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at søge anlæggelse af en ny kaj i Kangaatsiaq optaget på Finansloven for 2004. Det er en 2. behandling. Der er ikke nogen der har bedt om ordet.

16. mødedag, torsdag den 27. november 2003, kl. 13:50

Dagsordenens punkt 124

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at søge anlæggelse af en ny kaj i Kangaatsiaq optaget på Finansloven for 2004.

(Otto Jeremiassen)

(2. behandling)

Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og forslaget blev ikke henvist til udvalg, og nød ikke fremme af Landsstyret og flertallet af Landstinget. Der stemmes nu om forslaget.

De der stemmer for forslaget bedes rejse sig.

1 for.

De der er imod forslaget bedes rejse sig.

18 imod.

De der hverken stemmer for eller imod forslaget bedes rejse sig.

5.

Dermed er forslaget forkastes.

Og vi er nu nået til punkt 131; Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at udarbejde forslag om at etablere en fiskerifond, der skal gælde for fem år.  Og det er en 2. behandling, som vi behandler her.

Og forslagsstiller, Per Rosing Petersen, Siumut har bedt om ordet.

16. mødedag, torsdag den 27. november 2003, kl. 13:51

Dagsordenens punkt 131

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at udarbejde forslag om at etablere en fiskerifond, der skal gælde for fem år.

(Per Rosing-Petersen)

(2. behandling)

Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Per Rosing Petersen, forslagsstiller, Siumut.

Dette ligesom snescootere og vedrørende en fiskerifond, at den under 1. behandlingen, og der er givet tilsagn fra Landsstyret, at man vil arbejde med en lignende sag, så vil jeg ønske, at denne uden afstemning bliver trukket tilbage.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut

Og jeg skal spørge, om der er nogle der er imod forslagsstillerens ønske o, at forslaget bliver trukket tilbage. Det er ikke tilfældet.

Og nu er vi så nået til dagsordenspunkt Punkt 121.  Forslag til landstingsbeslutning om, ja med hensyn til punkt 121, og det er Landsstyremedlemmer, der skal komme med en besvarelse er endnu ikke ankommet. Jeg skal lige spørge, og finde ud af, om vi skal udsætte behandlingen.

Ja nu er Landsstyremedlemmet kommet, og det er så dagsordenspunkt 121 vi skal behandle, og det er; Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkomme med et forslag, så brandmændenes uddannelsesniveau kan leve op til lovkravet. Ifølge en redegørelse er der her og nu behov for et beløb svarende til 8 mio. kr. Derudover skal der afsættes yderligere 2,5 mio. kr. i budgetoverslagsårene til formålet. Af hensyn til landets økonomi bør det ske over en periode på tre år. Og det er så 2. behandlingen vi her behandler.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der kommer med bemærkninger.

16. mødedag, torsdag den 27. november 2003, kl. 13:52

Dagsordenens punkt 121

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkomme med et forslag, så brandmændenes uddannelsesniveau kan leve op til lovkravet. Ifølge en redegørelse er der her og nu behov for et beløb svarende til 8 mio. kr. Derudover skal der afsættes yderligere 2,5 mio. kr. i budgetoverslagsårene til formålet. Af hensyn til landets økonomi bør det ske over en periode på tre år.

(Per Berthelsen)

(2. behandling)

Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Henrette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsmedlem Per Berthelsen fra Demokraterne, og hans forslag, der var til 1. behandling den 11. oktober sidste år 2002. Det daværende Landsstyremedlem meddelte i sit svarnotat dengang, at uddannelsesefterslæbet ikke drejer sig om kvaliteten i de uddannelser, som de uddannede brandfolk har erhvervet sig, men at der i de fleste kommuner ikke er uddannet et tilstrækkelig antal brandmænd.

At det er Landsstyrets hensigt, at sikre en tilstrækkelig uddannelsesindsats på dette vigtige område, og i den forbindelse bringe overensstemmelse mellem på den ene side Landsstyret krav til bemandingen af kommunernes brandstationer, og på den anden side Landsstyrets bevillinger til den nødvendige uddannelse af brandmændene. Og at Landsstyret agter at udarbejde et forslag for de kommende års uddannelsesindsats på området, som skal indgå i Landsstyrets forberedende arbejde til finanslovsforslag for 2004.

Og endelig, t Landsstyret vil sikre, at der inden udgangen af indeværende år planlægges en forøgelse af uddannelsesindsatsen allerede i 2003 med finansiering over EAB-midlerne.

Forslagsstilleren Per Berthelsen, og alle andre partier har tilsluttet sig det daværende landsstyremedlems besvarelse.

Efterfølgende er der sket følgende konkrete tiltag:

For det første, der er iværksat en ekstra uddannelsesindsats i indeværende år, finansieret af EAB-midlerne inden for en ramme af 2,5 mio. kr. Der er i finanslovsforslaget for 2004 afsat godt 1 mio. kr. mere end tidligere til brandskolens aktiviteter, således at den samlede finanslovs bevilling når op på 2 mio. kr. Og niveauet er fastholdt i overslagsårene. Samtidig kan der påregnes midler fra EAB-kontoen til dækning af efter- og videreuddannelse på Beredskabsstyrelsens uddannelsesinstitutioner i Danmark i størrelsesorden af mindst 0,5 mio. kr.

Grønlands Brandskole har opstillet en plan for, hvorledes efterslæbet kan indhentes i løbet af de næste 3-4 år. Forslaget har desuden været behandlet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg, som i enighed indstiller forslaget til vedtagelse. Dog med en bemærkning om, at den af Direktoratet for Boliger og Infrastruktur udarbejdet undersøgelse af uddannelsesefterslæbet i kommunernes brandvæsener, konkluderede, at driften af branduddannelserne i forhold til de gældende normativer vil kræve en årlig bevilling på ca. 2,5 mio. .kr. , hvilket er ca. 1,5 mio. kr. mere end det seneste års bevillinger til området.

På denne baggrund spørger udvalget om Landsstyret på nuværende tidspunkt mener, at en årlig bevilling på 2,0 mio. kr., vil være nok til at drive branduddannelserne i forhold til de gældende normativer.

Med henvisning til det jeg netop har sagt om økonomien i 2004 og i overslagsårene, altså 2,0 mio. kr. på finansloven, og mindst 0,.5 mio. kr. fra AEB midlerne anser jeg spørgsmålet for besvaret, og anbefaler uden yderligere kommentarer, at Landstinget ved 2. behandlingen fastholder og tilslutningen til forslaget.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut

Og da der ikke er flere der har bedt om ordet, og da forslaget har været behandlet. Forslaget blev efter 1. behandlingen til behandling i Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg både Landsstyret og Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg har indstillet forslaget til vedtagelse.

Og vi skal så have en afstemning om forslaget. De der stemmer for forslaget bedes rejse sig. 25 for. Det er så samtlige tilstedeværende, og dermed er forslaget blevet vedtaget.

Og nu er det dagsordenspunkt 128, som vi skal behandle; Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til ændring af Landstingsforordning nr. 5 af 28. oktober 1982 om tilskud til elever, der er optaget i folkeskolens ældste klasser, således at der kan udbetales uddannelsestilskud til samtlige folkeskoleelever i de ældste klasser med virkning fra skoleåret 2004/2005.

Det er 2. behandlingen. Forslagsstiller Isak Davidsen, Siumut har bedt om ordet.

16. mødedag, torsdag den 27. november 2003, kl. 14 :00

Dagsordenens punkt 128

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til ændring af Landstingsforordning nr. 5 af 28. oktober 1982 om tilskud til elever, der er optaget i folkeskolens ældste klasser, således at der kan udbetales uddannelsestilskud til samtlige folkeskoleelever i de ældste klasser med virkning fra skoleåret 2004/2005.

(Isak Davidsen)

(2. behandling)

Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Isak Davidsen, forslagsstiller, Siumut.

Ja tak. Jeg fastholder mine bemærkninger under 1. behandlingen, og flertallets indstilling om forkastelse, så vil jeg stemme imod flertallet.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Punktet blev drøftet første gang i Landstinget den 19. marts 2003. Indledningsvis skal jeg på vegne af Landsstyret takke Landstingets Kultur- og  Uddannelsesudvalg for deres betænkning. Landsstyret har noteret sig, at et flertal i Landstingets Kultur- og  Uddannelsesudvalg ved udvalgets betænkning har indstillet forslaget til forkastelse.

En arbejdsgruppe sammensat af flere direktorater er i foråret gået i gang med at kikke på hele børnetilskudsområdet, herunder det nuværende tilskud til elever der er optaget i folkeskolens 11 klasser med henblik på, at hele børnetilskudsordningen revurderes. Når arbejdsgruppen er færdig med sit arbejde vil Landsstyret fremlægge en redegørelse herom.

Landsstyret skal hermed med disse bemærkninger indstille, at forslaget ikke vedtages.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut

Ja tak. Og nu er det Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet, der har bedt om ordet.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Vi kommer jo her for at arbejde. Landstingsmedlem Isak Davidsen forslag ved 2. behandling har vi følgende bemærkninger til fra Kandidatforbundet.

Landstingsmedlem Isak Davidsens forslag har vi god forståelse for fra Kandidatforbundet, idet en del af skoleelevernes forskelsbehandling på tilskudsområdet finder vi er uhensigtsmæssigt fra Kandidatforbundet, selvom sådan en forskelsbehandling af tilskud tager grundlag i forældrenes årsindtægt, så er det forældrenes årsindtægt, der danner grundlag for, og dermed sker der en forskelsbehandling af skolelevernes vilkår, selvom skoleeleverne selv ikke har skyld i, at forældrene har en sådanne indtægter, så bliver det det offentlige som laver en forskelsbehandling på området.

Derfor finder vi det hensigtsmæssigt fra Kandidatforbundet, at de forældre der har indtægter lidt over den grænse også får tilskud, fordi forældre der tjener godt, og de bliver uden af modtage tilskud, uden tilskud til børneinstitutioner, uden tilskud til bolig, og dermed så mener Kandidatforbundet som forslagsstilleren, at man politisk bør sikre, at der ikke sker forskelsbehandling af børnene.

Og med hensyn til de bedrebemidlede forældre, de arbejde hårdt for at have en sådan indtjening, og sådanne forældre har ved en god uddannelse opnået dette, og dette danner grundlag for, at de har en god årsindtægt, og at disses børn bliver forskelsbehandlet fra det offentlige, det kan vi ikke gå ind for fra Kandidatforbundet.

Og med disse bemærkninger, så støtter vi fra Kandidatforbundet, Isak Davidsens forslag.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut

Og nu er det Godmand Rasmussen, Atassut.

Godmand Rasmussen, Atassut’s ordfører.

Med hensyn til ovennævnte, nemlig Isak Davidsens Siumuts forslag, og hans bemærkninger, så har vi følgende bemærkninger til det fra Atassut.

Under 1. behandlingen, så opfordrede Atassut Landsstyret, at tilskudsgrundlaget for de ældre skoleelever bliver revurderet, og at de baner vejen for, at disse bliver tilpasset til dagens Grønland.

Og derfor opfordre vi fra Atassut til Landsstyret, at de ældres tilskudsordning ikke kun vedrører det sociale områder, men vedrører uddannelsesområdet, og at de skal bane vej for det.

Og med hensyn til vores bemærkninger under 1. behandlingen, og disse medtagelse under 2. behandlingen, at så ønsker vi, at disse bliver vurderet i Landsstyret, idet vi fra Atassut mener, at de største elever i folkeskolen, at samtlige folkeskolelever bør få tilskud, og indstiller hermed, at forslaget bliver vedtaget. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut

Tak. Da forslaget allerede har været behandlet, og at den allerede har været henvist til behandling i Kultur- og Uddannelsesudvalget, der afgav betænkning den 16. oktober. Der er i dag indkommet en tillægsbetænkning, hvorved der må ses bort fra kravet om 3 dage mellem afgivelse af betænkning og behandling. Er der nogen der vil modsætte sig dette forhold. Det er ikke tilfældet.

Og udvalgets flertal bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne indstiller forslaget til forkastelse. Et mindretal bestående af Atassut indstiller forslaget til vedtagelse. Der stemmes nu om forslaget. De der stemmer for forslaget bedes rejse sig 7 for. De der stemmer imod forslaget bedes rejse sig 18 imod. Og de der stemme4r hverken for eller imod forslaget bedes rejse sig. Der er ingen.

Dermed er forslaget forkastet. Og det er så et flertal i udvalgets indstilling, der hermed er blevet vedtaget.

Og nu er det dagsordenspunkt 126, Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at søge opførelse af en ny kirke i Kangaatsiaq by optaget på Finansloven for 2004.

Og det er 2. behandling. Og forslagsstilleren er Otto Jeremiassen.

16. mødedag, torsdag den 27. november 2003, kl. 14:05

Dagsordenens punkt 126.

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at søge opførelse af en ny kirke i Kangaatsiaq by optaget på Finansloven for 2004.

(Otto Jeremiassen)

(2. behandling)

Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut

Der er ikke nogen der har bedt om ordet.

Forslaget blev ikke henvist til udvalg og nød ikke fremme af Landsstyret og flertallet af Landstinget.

Der stemmes nu om forslaget.

De der stemmer for forslaget bedes rejse sig. Der er ingen. De der stemmer imod forslaget bedes rejse sig 18 imod. De der hverken stemmer for eller imod forslaget bedes rejse sig 6. Dermed er forslaget forkastet.

Og nu er det dagsordenspunkt Punkt 127. Forslag til Landstingsbeslutning om at det pålægges Landsstyret at arbejde for at præster i byerne Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq, Qasigiannguit, Paamiut, Narsaq, Nanortalik samt Ittoqqortoormiit får tildelt tilskud til el og opvarmning af præstebolig med tilhørende præstekontor.

 

Det er 2. behandling. Og forslagsstiller Isak Davidsen har bedt om ordet.

16. mødedag, torsdag den 27. november 2003, kl. 14:09

Dagsordenens punkt 127

Forslag til Landstingsbeslutning om at det pålægges Landsstyret at arbejde for at præster i byerne Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq, Qasigiannguit, Paamiut, Narsaq, Nanortalik samt Ittoqqortoormiit får tildelt tilskud til el og opvarmning af præstebolig med tilhørende præstekontor.

(Isak Davidsen)

(2. behandling)

Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Isak Davidsen, forslagsstiller, Siumut.

Dagsordenspunkt 127, der vedrører præstekontorerne, så vil jeg hermed ønske, at hvis det er muligt, at den bliver udsat med følgende begrundelser. At sagen ikke har været tilstrækkelig behandlet, og Kiiip vil ikke have ansvar for punktet, men det rigtige er, at Kiiip har med forvaltning af præstekontorerne at gøre, og her i forslaget ikke er tale om, at med hensyn til præsteforeningernes forhandlinger om tilskud, men det der er tale om, at det er et tilskud til el og opvarmning af præsteboliger med tilhørende præstekontorer.

KIIIP vil ikke have noget ansvar med det, og embedsmændene kan ikke finde den forordning der vedrører præstekontorer, og man har skrevet til præsternes forening, om det er korrekt, at det KIIIP’s siger, men foreningen siger, at de desværre ikke kan have noget ansvar for det. Det er korrekt, at KIIIP står for forvaltningen af præstekontorerne, og det er så dem der har tilsyn og servicering af dette.

Og derfor ønsker jeg, at dagsordenspunkt 127 bliver udsat, og bliver nybehandlet efterfølgende.

  Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut

Og nu er det Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet, og efterfølgende Jakob Sivertsen.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Landstingsmedlem Isak Davidsen har vi følgende bemærkninger til fra Kandidatforbundet. Først hans stillede forslag, det har vi god forståelse for, fordi der er nogle præster som mener, at det er en dårlig ordning med en sådan præstebolig med tilhørende kontorer, og der er en del præster som har ophørt med at fungere som præst på baggrund i en sådan en ordning.

Og derfor, at præsterne har været imod en sådan en ordning, og derfor stiller forslagsstilleren forslag om løsning af problemet, det støtter vi fuldt ud fra Kandidatforbundet side.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut

Ja tak. Og nu er det Jakob Sivertsen fra Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassut’s ordfører.

I det forslagsstilleren fremlæggelser under 1. behandlingen den 19. marts var tungtvejende, så skal Atassut pålægge Landsstyret, at tilvejebringe en særlig ordning vedrørende ovennævnte uden at gøre sagen til et overenskomstspørgsmål.

Da vi også har konstateret, at der indtil nu ikke er taget initiativer til en regulering, skal Atassut samtidig endnu engang kræve, at Landsstyret tager initiativ til tilvejebringelse af tilskud til dette i ovennævnte byer. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

På vegne af Landsstyret har jeg overhovedet ikke nået imod, hvis forslagsstilleren udsætter sit forslag til behandling på et senere tidspunkt.

Men her er det, at man snakker om, at en del præster, så er det jo i gåseøjne ”overpræster”, de får en bolig med en præstebolig, og  her bliver der indgået en særskilt aftale, således at de betaler særskilt til deres bolig, og får tildelt tilskud til kontor.

Så er der så nogle andre almindelige præster, der ligesom ganske almindelige personer får tildelt bolig, og her er forskellen vedrører, og der er for begge to retningslinier for det område.

Og når dette sker, så sker der en aftale med hensyn til præsternes boligbetaling.

Selvfølgelig har vi ikke nogen retningslinier i Kiiip, som vi har forlagt, det vil jeg gerne hermed på det kraftigste tilbagevise, men jeg har ikke noget imod, at forslagsstilleren udsætter sit forslag.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut

Og nu er det Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet, og efterfølgende forslagsstilleren.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Ja forslagsstilleren, og da jeg behandlede det, og da jeg ikke har konstateret, at han vil stoppe sit forslag, og vil starte på ny, og at han vil stille forslag herom, derfor da jeg behandlede det, så har jeg taget beslutning om, vil støtte det, og her må jeg også over for Landsstyremedlemmet for Kirke præcisere, at præsterne der har en sådan tildelt bolig, nogle af dem betaler for opvarmning af kirken, og dermed inden for den pris, så bliver de fradraget en del af prisen, og bliver derfor får betalt for opvarmningen.

Og derfor medhensyn til, at de ikke har sådan nogle særskilte målere, så har de jo kun en enkelt måler, fordi der er nogen kirke, som bliver opvarmet fra præsteboligerne. Og derfor da vi har fuld forståelse for præsternes vilkår, så har vi støttet forslaget, for at få løst problemet, og jeg håber så på, at dette ville blive behandlet seriøst og undersøgt af Landsstyremedlemmet, fordi det er realiteter vi taler om.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut

Ja tak. Og nu er det forslagsstiller, Isak Davidsen, Siumut.

Isak Davidsen, forslagsstiller, Siumut.

Jeg skal udtale, at der ikke er noget der findes som overpræster, det er samtlige præster. Og med hensyn til præsternes bolig her blander man ind tilskud til kontor, det er 5.000 kr. årligt, det er til samtlige præster uanset om de har kontor i deres eget hjem. Det er ens, og det er Mads Peter Grønvold, som korrekt sagde, at der er nogle præster som også betaler for opvarmning af el af kirker, og det er derfor jeg arbejder alvorligt, og mine præstekollegaer har jo arbejdet siden meget lang tid siden, for at få løst dette problem.

Og det er derfor, at Landsstyret må fremsætte løsningsforslag. Det er ikke for sjovt, at jeg stiller forslaget.

Og med hensyn til KIIIP, der skal jeg udtale, at vi fra Siumuts kontor har efterlyst disse retningslinier, men vi fik den besvarelse fra KIIIP, at dem kan man ikke finde.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut

Og nu er det Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph, Siumut’ ordfører.

Ja med hensyn til forslagsstillerens ønske om, at forslaget bliver udsat, og da han nævnte det, og da Landsstyret ikke har noget imod dette, så skal vi fra Siumut udtale, at hvis udsættelsen kan ske, så har vi ikke noget imod det fra vores side.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ja tak. Og dermed er der et flertal der ønsker, at dagsordenspunktet bliver udsat, så skal vi hermed udtale, at dagsordenspunktet hermed er blevet udsat, og hvis der ikke er nogen der er imod dette, så gør vi sådan.

Og nu er det punkt 36 Spørgsmål til Landsstyret: Vil  Landsstyret arbejde for indførelse af et fag i folkeskolen om forvaltning af egen privatøkonomi eller for at styrke denne disciplin evt. i faget matematik.

Og det Otto Jeremiassen, Atassut der kommer med et spørgsmål.

16. mødedag, torsdag den 27. november 2003, kl. 14:18

Dagsordenens punkt  36

Spørgsmål til Landsstyret: Vil  Landsstyret arbejde for indførelse af et fag i folkeskolen om forvaltning af egen privatøkonomi eller for at styrke denne disciplin evt. i faget matematik.

(Otto Jeremiassen)

Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Otto Jeremiassen, spørgsmålsstiller, Atassut.

Henset til de vilkår vi i disse år lever under mener jeg, at det er nødvendigt, at vi indfører forvaltning af egen privatøkonomi som et fag i folkeskolen, for det er tydeligt, at eleverne har behov herfor, og ikke har begreb om, hvordan man bedst forvalter penge.

Efter min mening vil indførelsen af faget have flere gavnlige effekter, for de vanskelige vilkår vi i dag lever under bliver sandsynligvis ikke lettere i fremtiden, og hvis vi af hensyn til vores efterkommere ikke gør en indsats er det betænkeligt.

Efter min mening vil indførelsen af faget bl.a. være til gavn for følgende:

Ved at børnene i folkeskolen fra starten af lærer, hvordan man forvalter penge, vil børnene i deres voksne liv i højere grad være på forkant med, hvordan man bedre forvalter sin økonomi, hvilket vil være med til at gøre deres levevilkår bedre.

Jeg har et eksempel:

Hvis der kan ydes denne indsats over for børn, mens de stadig er små, vil det kunne gavne dem ved, at de som voksne kan etablere et erhverv samtidig med, at de vil have et begreb om, hvordan man forvalter sin økonomi i forbindelse med de daglige fornødenheder.

Det er derfor mit håb, at man hilser mit spørgsmål velkomment og tager et initiativ.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ja tak. Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der kommer med en besvarelse.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Som svar på spørgsmålet skal Landsstyret anføre følgende:

I landstingsforordning nr. 1 af 6. juni 1997 om folkeskolen er forvaltningen af egen privatøkonomi indeholdt i de vejledende læseplaner for faget regning/matematik, og for faget regnskabsføring. Regning/matematik er obligatorisk i hele skoleforløbet, hvorimod regnskabsføring er et valgfag, der kan tilbyde eleverne fra 10 til 12 klasse.

Forvaltning af egen privatøkonomi er et særdeles vigtigt område for landets borgere, da det i højere grad end tidligere bør være fokus på det, så levevilkårene bliver bedre.

Der stilles f.eks. krav om, at iværksættere om mindre virksomheder har så god indsigt i deres økonomi, at igangsatte og planlagte aktiviteter kan gennemføres. Ligeledes stilles der krav både til borgernes og virksomhedernes selvfinansiering af investeringer i f.eks. boliger og erhvervsaktiviteter.

I den forbindelse er den private opsparing af afgørende betydning for løntagningsmulighederne. Derfor er der i den nye landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen en klar opprioritering af området. Landsstyret fastsætter de overordnede mål for undervisning på de enkelte trin og formålet med undervisningen i de enkelt fag og fagområder.

Det er udmøntet i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2000 om trinformål samt fagformål og læringsformål for folkeskolens fag. I denne bekendtgørelse er forvaltningen af egen privat økonomi klart inddraget i læringsmålene for faget matematik. På alle tre trin skal der undervises i faget matematik. Af bekendtgørelsen fremgår det, at ved afslutningen af de enkelte trin forventes det, at eleverne opfølger følgende læringsmål:

På yngstetrinet skal eleverne kunne vælge og bruge regningsarter i forskellige praktiske sammenhænge og de skal have viden om, hvordan tal skal kunne forbindes med begivenheder i forbindelse med dagligdagen.

På mellemtrinet skal eleverne have viden om anvendelsen af faglige redskaber, f.eks. tal, grafiske afbildning og statistisk til løsning af matematiske problemstillinger til dagligliv, familieliv og det nære samfund.

På ældstetrinet skal eleverne kende til eksempler på problemstillinger, knyttet til samfundsmæssige udvikling, f.eks. økonomi, teknologi, natur, miljø, kultur, fritid og sundhed. De skal kunne regne med renter og renteberegninger bl.a. i tilknytning til opsparing, simpel låntagning og kreditkøb. Og de skal kunne foretage økonomiske overvejelser vedrørende dagligdagens indkøb, transport, boligforhold, lønopgørelse og skatteberegninger.

Ligeledes fremgår det af bekendtgørelsen om læringsmålene for fagområdet personlig udvikling skal eleverne have indsigt i, hvordan økonomi og erhvervsarbejde påvirker familiens dagligdag, herunder de særlige problemstillinger for børnefamilier.

Bekendtgørelsen om læringsmålene lægger til grund for de udarbejdede lærerplaner for folkeskolen. Lærerplanerne indeholder ud over de obligatoriske læringsmål fra bekendtgørelsen, vejledninger til undervisning og evaluering af den samt forslag hvilke undervisningsmaterialer, der kan anvendes.

Lærerplanerne er et redskab til at sikre og forbedre kvaliteten af undervisningen i folkeskolen for alle elever. Den nye landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2000 om folkeskolen vil være fuldt gennemført for alle klassetrin i folkeskolen med udgang af skoleåret 2007/2008.

Forvaltningen af egen privatøkonomi er således allerede styrket i den nye forordning, idet det klart af bekendtgørelsen fremgår hvilke mål indenfor området, der skal nås for eleverne i folkeskolen.

Der er derfor ingen grund til yderligere initiativer og med disse bemærkninger, håber jeg at vi har besvaret Otto Jeremiassens spørgsmål.

Augusta Salling, 1.næstformand i Landstinget, Atassut.

Og nu er det forespørgeren Otto Jeremiassen, Atassut for en kort bemærkning.

Otto Jeremiassen, forespørger, Atassut

Først tak til Landsstyremedlemmets besvarelse, at hun kan komme med en så klar besvarelse og de muligheder, der blev påpeget og udtaler, at man vil være mere opmærksom på dette forhold i fremtiden, fordi det er noget, der er nødvendigt. Tak.

Augusta Salling, 1.næstformand i Landstinget, Atassut.

Så er det Per Skaaning, Demokraterne for en kort bemærkning.

Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.

Tak. Nu ved jeg ikke om Landsstyremedlemmet for nylig har undervist i økonomi nogen steder. Men da jeg taler af egen erfaring så kan man sige, at jeg har undervist de ældste elever i klassetrinene med hensyn til økonomi.

Og jeg vil give forslagsstilleren ret i, at der er mange steder, at de unge mennesker mangler en hel basal viden for, med hensyn til hvordan de skal forvalte deres økonomi. Jeg synes blandt andet, at det er meget vigtigt, at de unge mennesker forstår hvad det egentlig koster at flytte hjemmefra eller tage på uddannelse. Men det fag, det har man ikke i folkeskolen og man gør dem ikke bekendt med, hvad det er for nogle omkostninger, der er ved at flytte hjemmefra.

Der findes i dag et undervisningsmateriale, som egentligt er utroligt godt pædagogisk udviklet af Finansrådet i Danmark, som anvendes af de danske skoler og på de færøske skoler, men disse er taget i brug i Grønland endnu. Man kunne så opfordre Landsstyremedlemmet til at prøve at finde ud af, om ikke det var en mulighed for, at indføre dem i den kommende forordning eller få dem ind i forordningen, fordi som spørgeren har været inde på, så er der stor brug for, at de unge mennesker får et bedre begreb om deres egen økonomi, og ikke mindst pension.

Augusta Salling, 1.næstformand i Landstinget, Atassut.

Ja tak. Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke for en meget kort besvarelse.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Ja, det bliver en meget kort tilføjelse. To Landstingsmedlemmer Otto Jeremiassens og Per Skaanings fremlæggelser det vil sige, at det er helt korrekt, at vi alle sammen har et meget stort behov internt i Grønland om, at vi bør være mere dygtige til at forvalte vores midler, end det er tilfældes i dag og ikke mindst med hensyn til børn og unge.

Og jeg mener også, at de forordninger og forskellige bekendtgørelser, som jeg har nævnt, at man også der igennem også er åben for de der, som Per Skaaning nævnte. Og vi har også viljen med hensyn til det, Du kom ind på, at ud fra de erfaringer, man har i Danmark kan indføre denne uddannelsesform og vil opfordre til skolerne og uddannelsesstederne. Tak.

Augusta Salling, 1.næstformand i Landstinget, Atassut.

Tak. Og dermed er dagsordenspunkt 36 færdig og vi går så videre til dagsordenspunkt 69

Spørgsmål til Landsstyret om, Landsstyrets holdning til at skabe mulighed for, at enkeltpersoner og virksomheder – undskyld vi skal ikke behandle dagsordenspunkt 64, det er dagsordenspunkt 74, vi skal behandle.

16. mødedag, torsdag den 27. november 2003, kl. 14:33

Dagsordenens punkt 74

Spørgsmål til Landsstyret: Agter Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed og Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke at undersøge mulighederne for i større omfang, at skabe tilbud på højskolerne for familier med sociale problemer, herunder eventuelt at lade kræftsyge og deres pårørende få et rekreationsophold på højskolerne i de perioder, hvor disse ikke benyttes til andre formål.

(Ruth Heilmann)

Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Ruth Heilmann, forespørger, Siumut.

Baggrunden for dette spørgsmål er, at jeg i min korte funktionsperiode som Landsstyremedlem startede en undersøgelse af et sådant initiativ, ved i første omgang at etablere en samarbejdsgruppe, der skulle forestå et planlægningsarbejde. Et folketingsmedlem og organisationen “Red Barnet” var blandt interesseparterne. Jeg finder dette forslag støtteværdig og noget, der bør arbejdes videre med og jeg foreslår, at Landsstyret arbejder videre med realiseringen af dette forslag.

Højskoleforstanderen for Sulisartut Højskoliat, der har fået overdraget henvendelsen, finder tanken interessant. Jeg fremsætter nu forslag om at Familiedirektoratet, Sundhedsvæsenet og Uddannelsesdirektoratet i samarbejde tager initiativ til, at disse i perioder, hvor højskolerne ikke anvendes til noget formål, kan anvendes til formålet. Endvidere vil det være nødvendigt at lade KANUKOKA indgå i dette initiativ.

I de politiske målsætninger indgår højskoleophold for familier. I dag er der kendskab til mange børnefamilier med forskellige behov, og hvor der er brug for hurtig indgriben. At anbringe et barn uden for hjemmet er ikke måden, tværtimod bør det anses som mest passende at arbejde samlet med hele familien, såfremt der er problemer hos denne. Disse venter blot på at få en håndsrækning og hjælpemulighed fra deres kommune; nogle af disse kan have behov for at komme videre og modtage rådgivning efter behandling på Qaqiffik.

På et sådant højskoleophold vil der være behov for at lade særlige socialarbejdere indgå som behandlere, således at der gives mulighed for en rationel anvendelse af særligt sagkyndige på bestemte tidspunkter. Det må påregnes, at højskolen selv ikke behøver at forestå hele arrangementet med højskoleophold. Forslaget tager sigte på at ovennævnte direktorater og særligt sagkyndige står som arrangører af leje af en højskole i en bestemt periode.

Eftersom vi har modtaget henvendelser fra kræftramte patienter om et højskoleophold, kan man forestille sig, at et sådant ønske kan indgå i arrangementet. Jeg mener, at man kan samarbejde med Neriuffik samt hente inspiration fra eksisterende ordninger i Danmark.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der skal komme med en besvarelse.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsmedlem Ruth Heilmann har som begrundelse til spørgsmålet oplyst, at hun under sin funktionsperiode som landsstyremedlem startede en undersøgelse af en sådan initiativ ved første omgang at etablere en samarbejdsgruppe, der skulle forestå et planlægningsarbejde.

Spørgsmålet har været fremsendt til høring på de højskoler, Knud Rasmussenip Højskolea og Sulisartut Højskoliat samt i Familiedirektoratet. Først skal det for en god ordens skyld bemærkes med §3 i Landstingsforordning nr. 9 af 21. maj 2002 om folkehøjskoler som hjemmel, at det er fastsat, at folkehøjskoler drives som selvejende institutioner, hvis overordnede ledelse varetages af en bestyrelse.

Man kan derfor sige, at tilsynsforpligtelsen er begrænset, hvad angår højskolernes varetagelse af undervisningen i henhold til formålsparagraffen. Andre aktiviteter varetages af højskolerne, uden indblanding fra Hjemmestyret.

Sulisartut Højskoliat og Familiedirektoratet har oplyst, at Sulisartut Højskoliat har gennemført et familiehøjskoleforløb, delvis finansieret af familiedirektoratet. Højskoleforløbet varede i 6 uger og foregik i perioden 26. august til 5.oktober 2002, hvor højskolen fik tilskud på 400.000 kr. i ”forsøgsprojekter med sociale formål”. (Konto 30.14.16.)

Dette beløb har dækket lønudgifter samt diverse udgifter til lærere, opholds- og forplejningsudgifter for kursisterne. Den henvisende kommune har afholdt udgifter til rejsen tur/retur samt underhold til familierne.

Såfremt der fortsat skal bevilges midler til familiehøjskoleaktiviteter, herunder kræftsyge vil det være nødvendigt med en dialog med kommunerne og KANUKOKA.

Der skal desuden stilles krav til de kommuner, der sender familier på ophold på højskolen og endelig skal der stilles krav til de familier, der deltager lige som familierne har krav på, at der følges op efter et højskoleophold.

Hjemmestyret har udover Finansloven ikke hjemmel til at yde tilskud til familiehøjskole. Tilskud til familiehøjskole har været ydet som forsøgsprojekt. Derfor må der politisk tages stilling til, hvorvidt og hvordan familiehøjskolen skal forandres. Og til hvilken målgruppe, samt at om, hvorledes det skal finansieres.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det forespørgeren Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, forespørger, Siumut.

Tak. Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse. Og det er klart, det er ikke kun et spørgsmål, men et egentligt forslag, men formandskabet har udformet det således som et spørgsmål. Også fordi jeg inddrager familiebehandlingsinitiativer her. Men jeg regner med, at man i forbindelse med etableringen af et familiebehandlingscenter kan tage spørgsmålet til efterretning.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Ja punkt 74, som er et spørgsmål til Landsstyret er hermed afsluttet.

Vi går videre til næste punkt;

16.mødedag, torsdag den 27. november 2003, kl. 14:35

Dagsordenens punkt 69

Spørgsmål til Landsstyret om Landsstyrets holdning til at skabe mulighed for, at enkeltpersoner og virksomheder hjemmehørende i Grønland mod betaling af en afgift til Landskassen kan tildeles arealkoncession eller eksklusivret til benyttelse af et afgrænset område til særlig aktivitet for en begrænset periode.

(Ole Dorph)

Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ole Dorph, forespørger, Siumut.

Det var ellers et beslutningsforslag i første omgang, men efterfølgende er det blevet omformet til spørgsmål til Landsstyret.

Der kan ikke herske tvivl om, at turismeudviklingen i vort land vil fortsætte i årene fremover.  I denne henseende synes det vigtigt at sikre, at den grønlandske befolkning og de grønlandske virksomheder, og dermed det grønlandske samfund, til stadighed sikres de bedst mulige udgangspunkter i denne udvikling.

Derfor skal det foreslås, at der skabes mulighed for, at i Grønland hjemmehørende enkeltpersoner og virksomheder kan opnå arealkoncession/eksklusivret til benyttelse af et begrænset areal til en særlig aktivitet i en afgrænset periode mod betaling af en afgift til landskassen. Vi har lignende ordninger indenfor mineral- og kulbrinteområdet, samt is- og vandområdet, hvor dette allerede lovgivningsmæssigt er en mulighed.

Jeg mener, at koncessionerne bør udbydes i licitation, således at man opnår det på udbudstidspunktet bedste resultat, samtidig med, at man sikrer at det er en velovervejet kontrolleret proces.  I denne sammenhæng bør det bedste resultat vurderes udfra en samfundsmæssig helhedsbetragtning og ikke alene ud fra snævre økonomiske hensyn.

Jeg forestiller mig, at man for at kunne deltage i licitationen, skal være skattepligtig i Grønland.

Det er nødvendigt at koncessionerne er flerårige, minimum 10-årige, for at sikre den fornødne motivation for større investeringer og mulighed for langtidsplanlægning.

Baggrunden for forslaget er, at sikre de grønlandske turistvirksomheders investeringer og interesser i forhold til den fremtidige drift. Hertil at sikre en stabil og for Grønland gunstig rollefordeling indenfor turisterhvervet ved at sikre at indtjening på de naturmæssige aktiver i Grønland primært kommer grønlandske virksomheder til gode.

Desuden vil forslaget fremme de grønlandske turistvirksomheders muligheder for langtidsplanlægning samt bidrage til at styrke deres position i forhold til udefrakommende partnere og/eller konkurrenter ved at et givent naturmæssigt potentiale kan aktiveres gennem selskabet.

Såfremt forslaget vedtages forventes det selvsagt at medføre en bedre økonomi og økonomisk sikkerhed for grønlandske turismevirksomheder, en mere langsigtet planlægning indenfor turisterhvervet samt pleje og udvikling af koncessionsarealerne indenfor de i licitationen fastsatte rammer.

Forslaget vil primært berøre turistvirksomheder beskæftiget indenfor lystfiskeri (koncession på elve og elvsystemer), trofæjagt (koncession på jagtrevir), healeskiing og bjergbestigning (koncession på beflyvning af udvalgte fjeldområder), bræklatring (koncession på udvalgte områder langs indlandsisens rand).

Eksklusivretten bør for hvert tilfælde nøje defineres. Ved lystfiskeri bør den eksempelvis omfatte forbud mod al garnfiskeri i koncessionsområdet, samt anden kommerciel udnyttelse heraf. Ved trofæjagt bør den omfatte forbud af al jagt i området, samt motoriseret færdsel. For bræklatring behøver den blot omfatte forbud mod lignende kommerciel udnyttelse af koncessionsområdet.

Der kan med fordel drages paralleller til Island, hvor begrænset brugsret til de islandske lakseelve har medført stor indtjening til ejere/koncessionshavere på elvene.

Endvidere synes et sådant forslag ikke alene at komplimentere den strukturpolitiske handlingsplan, men er også helt på linierne med selvstyrekommissionens anbefalinger, for så vidt angår skabelsen af de rette rammer for udviklingen af en selvbærende økonomi.

Derfor skal det i henhold til Landstingets §32 foreslås, at Landsstyret pålægges at påbegynde arbejde for at opfylde disse målsætninger, bl.a. ved ændring af bekendtgørelse nr. 23 af 18. november 1992 vedrørende Arealanvendelse og Planlægning samt anden evt. relevant lovgivning.

Altså hvilken holdning har Landsstyret i denne forbindelse. Det er en forkortet form, også fordi forespørgsel allerede er uddelt til Landstingsmedlemmerne.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Erhverv med en besvarelse.

Johan Lund-Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv og Landbrug, Inuit Ataqatigiit.

Idet jeg takker for spørgsmålet, skal jeg på Landsstyrets vegne forsøge at besvare spørgsmålet.

Landstingsmedlemmets spørgsmål er interessant set i et erhvervsmæssigt, herunder specielt i turismemæssigt perspektiv.

Potentielt vil et sådant forslag kunne medføre nye indtægter for Landskassen, sådan som det skete, da Landstinget ændrede afgiften i forbindelse med krydstogtskibe. Sådanne forslag bør vi naturligvis i udgangspunktet være åbne over for af hensyn til at skabe et bredere indtjeningsgrundlag til at finansiere vort samfund, særligt hvis det kan ske uden at skade erhvervslivets konkurrenceevne.

Landsstyret er dog klar over, at forslaget på den anden side også let vil kunne medføre konflikter i forhold til befolkningens traditionelle erhvervs- og fritidsmæssige rettigheder og andre turisters behov og ønsker.

Grønland adskiller sig fra andre lande ved, at der ikke er privat ejendomsret til jorden. Derimod er den såkaldte allemandsret gældende, hvor der eksempelvis kun er brugsret og ikke privat ejendomsret til jord.

I Grønland kræver det arealtildeling, hvis man ønsker at bygge et hus eller på anden måde disponere over et areal.

I forbindelse med trofæjagt drøftes det netop i disse måneder mellem de involverede myndigheder, om der ved autorisation til denne jagtform kan gives tilladelse til de enkelte autorisationshavere om eksklusiv adgang til særlige jagtområder, således at andre erhvervs- eller fritidsjægere ikke må jage i de pågældende områder.

Hvis det lykkes at lave en tilfredsstillende ordning vurderes dette til at være et betydeligt økonomisk incitament for både de private, grønlandske turismeoperatører og for Landskassen ved

betalingsjagt og betalingsfiskeri i elve mv. De problemer, forslaget rejser er imidlertid ganske komplicerede.

  

Der er ikke hjemmel i areallovgivningen til at ophæve den frie adgang til landområder og eksklusivt til fordel for en bestemt person eller virksomhed.

Det vurderes ikke muligt at ændre areallovgivningen på en måde, der tager højde for alle former for eneret og deres administration, kvalifikationskrav og konkurrenceregler. Der bør i henhold til denne lovgivning fortsat kun meddeles arealtildeling til konkrete bygninger, anlæg og veje.

Skal en sådan mulighed etableres, skal der vedtages en ny lovgivning, som forslagsstilleren ønsker det.

Is- og vandloven er et eksempel på, at der via lovgivning kan meddeles eneret på tværs af areallovgivningen. Eneretten bygger her på et koncessionsforhold.

Landsstyret ønsker derfor at undersøge om der kan gennemføres særlig lovgivning omhandlende konkrete typer af eksklusive rettigheder.

Landsstyret forventer efter et grundigt forarbejde, der bl.a. omfatter indhentning og vurdering af erfaringer i de andre nordiske lande, at fremsætte forslag til lov på Landstingets efterårssamling 2004 herom, såfremt det kommende udredningsarbejde viser, at dette er anbefalelsesværdigt.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det spørgeren Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph, forespørger, Siumut.

Ja tak. Det bliver ganske kort. Jeg skal rette en tak til Landsstyremedlemmets besvarelse og at Landsstyret kom med en klar og seriøs besvarelse til dette spørgsmål. Med hensyn til de andre lande, der er meget fremme i turismeområdet, som for eksempel Island det er vi vidende om.

Og dermed kan Grønland på samme måde have sådan turismeindtjening. Og derfor hvis dette forslag bliver realiseret så skal der gennemføres seriøs planlægning og først ændre det, der skal ændres.

Og jeg kan se, at til de kommende år så er det en ide, som man mener fra Landsstyrets side og jeg vil gerne rette en tak til Landsstyret. Og hvis der er behov for lovændring ud fra dette forslag, så vil jeg gerne byde disse ændringer velkomment, fordi i dagens Grønland og i disse dage og vores behov for indtjening kan vi dermed åbne op for det, med hensyn til, at vi udnytter de, som vi ikke har udnyttet til i dag.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og vi går så over til næste dagsorden.

16.mødedag, torsdag den 27. november 2003, kl. 14:49

Dagsordenens punkt 88

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke alderdomshjem har Landsstyret fremtidigt planer om at forbedre.

(Ruth Heilmann)

Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ruth Heilmann, forespørger, Siumut.

Tak

I medfør af §36, stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret:

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke alderdomshjem har Landsstyret fremtidigt planer om at forbedre.

Af bevillingsforudsætningerne til hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver på Finanslovsforslaget for 2004 fremgår det, at bevillingen forventes udmøntet til særligt prioriterede projekter. Det drejer sig bl.a. om:

               Alderdomshjem i Maniitsoq

                Alderdomshjem i Uummannaq.

I Landstinget følger vi med i de ønsker, der er om byggeri af alderdomshjem og vi er klar over, at en del af disse er i gang med at blive realiseret.

Jeg ønsker herunder, at  Landsstyret fremkommer med en liste over, hvilke alderdomshjem man fremtidigt har planer om at forbedre ud over alderdomshjemmene i Maniitsoq og Uummannaq. Listen af indsatser for alderdomshjem bør være prioriteret og begrundet, og mindst omfatte de kommende 5 år, således at det fremgår, hvorfor en indsats og anlægsopgave frem for en anden fortjener at blive opprioriteret.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed vil komme med en besvarelse.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

På vegne af Landsstyret vil jeg svare Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut.

I henhold til Landstingsforordning nr. 11 af 30. oktober 1998 om ældreinstitutioner m.m. oprettes

og drives af ældreinstitutioner af kommunerne. Således at det er de enkelte kommunalbestyrelser, som skal sikre, at der findes de fornødne antal pladser i kommunen, ligesom forbedringer af alderdomshjemmene er en kommunal opgave.

Opførelse og forbedring af alderdomshjem er kommunernes opgave, hvor Grønlands Hjemmestyre har mulighed for at give tilskud til anlægsopgaverne ved etablering og udvidelse af ældreinstitutionspladser.

Dette kan ske i henhold til landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation samt cirkulære nr. 213 om social udbygning. Tilskuddet fra Grønland Hjemmestyre kan udgøre op til 50% af anlægsudgifterne ved udvidelse eller opførelse af nye alderdomshjem.

Tilskud fra Grønlands Hjemmestyre er betinget af, at kommunen kan dokumentere, at have afsat midler til finansiering af egen andel af anlægssummen og driften af institutionen. I henhold til cirkulære nr. 213 om social udbygning foretages prioritering på baggrund af lav dækningsgrad og høj ventelistesituation.

Det vil sige, at en kommune med et lavt dækningsgrad, at botilbud til ældre og med en høj ventelistesituation kommer i første række. Prioriteringen foretages ude fra de enkelte kommuners behov for pladser og ikke ud fra de fysiske forhold på alderdomshjemmene i de enkelte kommuner.

Landsstyret har til Finanslovsarbejdet for 2004 foretages en prioritering af udbygningsønsker på ældreinstitutioner fra kommuner, som har behov for at få dækket de enkelte kommuners pladsbehov.

Denne prioritering, som er indarbejdet til i finanslovsforslaget for 2004 kan ses i bilag til dette svarnotat. Prioritering er sket i henhold til det førnævnte kriterium. Som vist i bilaget står alderdomshjem i Uummannaq som førsteprioritet, udvidelse af alderdomshjemmet i Sisimiut som anden prioritet og alderdomshjem i Maniitsoq som tredje prioritet.

Landsstyret har i finanslovsforslaget for 2004 følgende projekter indarbejdet til bevilling. Og det er projekt nr. 08044014 udvidelse af alderdomshjemmet i Sisimiut. Projekt nr. 11044015 etablering af et nyt alderdomshjem i Qasigiannguit.

Etablering af et nyt alderdomshjem i Qasigiannguit har siden 1999 været indarbejdet i Finansloven for 1999 til igangsætning i 2002. Qasigiannguit har i 1999 stået som en af de første prioriteter på den daværende prioriteringsliste.

Landsstyreområdet for Familie og Sundhed er i samarbejde med Qasigiannguit Kommune samt Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur nedsat en arbejdsgruppe med en opgave, at  koordinere og udarbejde en projektbeskrivelse for en ældreinstitution – en ældrecenter i Qasigiannguit. Arbejdsgruppens arbejde forventes afsluttet i februar 2004.

Udvidelse af alderdomshjemmet i Sisimut har siden 2000 været indarbejdet i Finansloven for 2000 til igangsættelse i 2002. Sisimiut Kommune har i 2000 stået som en af de første prioriteter på den daværende prioriteringsliste. I dag figurerer kommunen på en anden plads i prioriteringen.

Der er til andenbehandlingen af Finanslovsforslag 2004 indgivet et ændringsforslag for hovedkonto 83.30.12 ældreinstitutioner, hvor etablering af nyt alderdomshjem i Maniitsoq er indarbejdet. Ligeledes hvor etablering af alderdomshjem i Uummannaq er indarbejdet.

Begge projekter er til igangsætning i 2004 og ibrugtagning i 2006.

I forbindelse med Finanslovsarbejdet for 2004 er der modtaget udbygningsønsker fra 3 kommuner. Det er Nuup Kommunia, som ønsker en udvidelse af Ippiarsuk og Ilulissat Kommuniat, som ønsker oprettelse af en skærmet enhed for demente og Kommuneqarfik Upernavik, som ønsker etablering af nye alderdomshjem i 5 af kommunens bygder.

Den prioritering, som er lagt for Finanslovsarbejdet for 2004 vil blive videreført, således at de kommuner, som h ar indgivet udbygningsplaner på det sociale område vil blive indarbejdet med de projekter, de fremlægger. Tak.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det spørgeren Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, forespørger, Siumut.

Ja tak. Jeg har med mit spørgsmål gerne villet sikre, at Uummannaq, Maniitsoq og Qasigiannguit har behov for et nyt alderdomshjem. Fordi det er især Maniitsoq, deres alderdomshjem er over 50 år og derfor, efter at have konstateret hvor stort behov, de har og efter at have fulgt dette, så vil jeg selvfølgelig sige tak til Landsstyremedlemmets besvarelse om, at man har fået indarbejdet til Finansloven for 2004, at jeg hermed har fået det sikret. Og med  hensyn til 2003, så er der blevet afsat midler til projekteringer af disse alderdomshjem.

Fordi man finder det vigtigt, at de starter op på arbejdet i 2004, og at det så vil ske nu, så vil vi vistnok alle være tilfreds med det. Og med hensyn til Qasigiannguit så var jeg på rejse i august måned der, og at så har vi fået nedsat sådan en arbejdsgruppe. Og vi har så regnet med den gang, at den ville kunne fremsætte sit arbejde i september måned, men i Landsstyremedlemmets besvarelse så regner man med, at den arbejdsgruppe, der arbejdede med dette ventes afsluttet i februar 2004.

Og jeg håber så også på eller det samarbejde med sundhedsvæsenet i Qasigiannguit og så med hensyn til de ældre, der ikke kan klare sig selv, at der laves en koordineret arbejde også med hensyn til plejehjem. Og det er det, vi har ønsket. Og at der sker en god realisering af disse planer. Og ikke mindst med socialudbygningsplanerne så er vi vidende om, at med hensyn til det alderdomshjem, der vil blive bygget så har det været diskuteret op til 10 år her i denne sal. Og at der endelig må kommunen også har udvist sin vilje. Det er også det, der har gjort, at man på det område har været forberedt, fordi det er jeg vidende om det har været tilfældet i Maniitsoq.

For jeg kan lige så godt sige, at de har været klar siden længe og de er blevet trætte af at vente, og at Landsstyremedlemmets udmelding om, at det kommer til Finansloven. Det vil jeg også rette en tak til.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Ja dermed er dagsordenspunkt 88 færdig.

Vi går over til punkt 29.

16. mødedag, torsdag den 27. november 2003, kl. 15:04

Dagsordenens punkt 29

Spørgsmål til Landsstyret: Agter Landsstyret at stramme den gældende lovgivning om fyrværkeri, således at der indføres bestemte datoer, med start sidst på året, for salg af fyrværkeri med knaldeffekt, og at anvendelse af fyrværkeri med knaldeffekt kun må ske på bestemte datoer f.eks. på årets to sidste dage.

(Otto Jeremiassen)

Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut .

Otto Jeremiassen, forespørger, Atassut.

I disse år er fyrværkeri desværre gået hen og blevet hverdagskost. Jeg mener, at dette bør ændres, hvorfor jeg foreslår en regulering af dette område med følgende begrundelse:

Fyrværkeri er i dag blevet så kraftigt, at hele byer og bygder bliver forstyrret af knaldene. Det hænder også, at huse bliver udsat for rystelser. Den vigtigste begrundelse for forslaget tager udgangspunkt i de ældre medborgere samt de mindre børn. Fyrværkeri kan være til stor gene for disse, når de bliver vækket og meget skræmte af de stærke knald.

Ifølge §2 i Justitsministeriets bekendtgørelse for Grønland af 6. juni 1968 om fyrværkeri må fyrværkeri med knaldeffekt ikke overdrages, erhverves eller anvendes uden politiets tilladelse. Jeg mener, at der gives tilladelse til at benytte nytårsfyrværkeri for nemt. I dag kan man bare søge om tilladelse hos politiet og affyre fyrværkeri uanset tidspunktet på døgnet.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og det er så Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø, der kommer med en besvarelse.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Tak. Spørgerens spørgsmål har jeg følgende besvarelse til:

Fyrværkeriområdet reguleret i dag i henhold til lov nr. 18 af 28. januar 1966 om fyrværkeri, der ved kongelig anordning af 6. juni 1968 blev sat i kraft den 1. juli 1968. Samt af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 277 af 6. juni 1968 for Grønland om fyrværkeri.

Videre reguleres fyrværkeriområdet af en  række kommunale vedtægter vedrørende forhandlinger og anvendelse af fyrværkerisager. Da den gældende lovgivning er af ældre dato og ikke tidssvarende, kan det oplyses, at der allerede er nedsat en arbejdsgruppe, bestående af rigsmyndighederne og direktoratet for Boliger og Infrastruktur med det formål, at udarbejde nye regler for fyrværkeriområdet i Grønland.

Arbejdsgruppens foreløbige udkast ligger på nuværende tidspunkt til høring i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Landsstyret er enig med Otto Jeremiassen om, at der bør indføres strammere regler omkring salg og anvendelse af fyrværkeri, hvorfor arbejdsgruppen i det videre arbejde vil sikre en stramning af reglerne.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Forespørgeren Otto Jeremiassen, Atassut.

Otto Jeremiassen, forespørger, Atassut.

Det bliver ganske kort. Jeg siger tak til Landsstyrets klare besvarelse og jeg kan forstå, at man på nuværende tidspunkt arbejder hen på det område og vil lave nogle stramninger af reglerne og hans udmeldelse. Og jeg ser frem til at disse arbejder bliver færdige. Og jeg siger tak for besvarelsen.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut .

Tak. Og vi går så over til de følgende punkter, da vedkommende, der skal spørge ikke er her tilstede, går vi videre til næste punkt:

16. mødedag, torsdag den 27. november 2003, kl. 15:10

Dagsordenens punkt 21

Spørgsmål til Landsstyret: Såfremt der er foretaget undersøgelse af etablering af kajanlæg for passagerskibe og forsyningsskibe i Kangaamiut bedes resultaterne oplyst og i modsat fald bedes oplyst, om Landsstyret har planer om at foretage sådanne undersøgelser samt tidshorisonten for sådanne planer.

(Isak Davidsen)

Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Isak Davidsen, forespørger, Siumut.

Kangaamiut er blandt de største bygder i Grønland og er en af de bygder, der bliver anløbet af passagerskibe.

Desværre er der ingen kajanlæg til skibe. På dette baggrund foregår transporten af passagerer fra skibet og fra land med gummibåd.

Dette transportform af passagerer og kommende passagerer er ikke anstændig, især i vinterkulden. Det er ikke kun dette. Forsyningsskibe anløber Kangaamiut jævnligt, hvis man etablerer kajanlæg vil det også gavne dette område.

Jeg mener, at man kan etablere kajanlæg i Kangaamiuts vestlige ende ved ”Isukasia” uden brug af større midler.

Derfor vil jeg anmode Landsstyremedlemmet for Trafik om at starte undersøgelse om etablering af kajanlæg, hvis der allerede ikke er startet en sådan undersøgelse.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og det er så Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, der kommer med en besvarelse.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Jeg har følgende besvarelse til punktet:

I Kangaamiut er der en skonnertkaj med en kajlængde på 10 meter og en vanddybde på 3,5-5,0 meter afhængig af den aktuelle vanstand. Kajen blev i 1992 forstærket til en bæreevne på 2000 kg/m2 og i 2001 blev kajen gennemgribende renoveret. Kajen er hermed af en standard, som må regnes for tilfredsstillende til almindelig godsforsyning i en bygd.

Problemet i Kangamiut består i, at bygden anløbes af kystpassagerskibe, som ikke kan lægge ind til skonnertbroen. Under visse vindforhold er det vanskeligt at holde skibet gående i det snævre farvand ved Kangaamiut samtidig med, at landgangsforholdene er uhensigtsmæssige for passagerer, som sejles ind i gummibåde.

Landsstyret overvejer forskellige muligheder for forbedring af forholdene i samarbejde med Arctic Umiaq Line A/S.

F.eks. har det været foreslået, at etablere et anlæg bestående af fritstående pælkonstruktioner ved skibets for- og agterende til støtte og fastholdelse af skibet. Konstruktionerne tænkes forbundet med gangbroer og der udføres desuden en gangbro til land.

Hvornår et sådant anlæg eventuelt vil kunne komme til udførelse, kan der ikke siges noget sikkert om i dag. Som bekendt indeholder Landsstyrets finanslovsforslag 2004 primært, at der søges afsat midler til boligområdet, folkeskolen og Nukissiorfiit.

Landsstyret har derfor ikke fundet det muligt, at indprioritere væsentlige nyanlæg af havne i de nærmest kommende år.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det forespørgeren Isak Davidsen, Siumut.

Isak Davidsen, forespørger, Siumut.

Ja tak til Landsstyremedlemmets besvarelse og her har jeg noget, jeg finder uforståeligt med hensyn til de pælekonstruktioner, hvordan de skal være. Og da jeg snakkede med Formanden for bygdebestyrelsen i forgårs, så har jeg ellers forstået, at man ellers har ansøgt om at få lavet nogle 10-meter lang kajanlæg.

Men forslaget vil koste omkring 10 mio. kr. og Kangaamiutbeboerne har ellers regnet med, at den vil fylde omkring 10-75 meter. Og derfor håber jeg på, at man i fremtiden vil kunne gennemføre sådanne nogle havneforbedringer bedre, selvom skonnertkajen i Kangaamiut, når der er ebbe så kan der ikke landes sådan nogle skibe eller kuttere.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Jeg kan udtale, at Landsstyret på nuværende tidspunkt vedrørende kajanlæg er ved at udarbejde en rapport, der gælder for hele kysten, også sammenholdt med samfundsøkonomien. Og når de endelig er blevet færdiglavet, at de så har taget denne til efterretning. Og det næste skal så være, at man skal få vurderet de kommende bevillinger til disse.

Men som sagt til Kangaamiut så er det, at man har til hensigt at gøre noget ved at få lettet passager- og godstransport i Kangaamiut. Og jeg håber så på, at man kontakte kommunen, før man får udbygget eller udarbejdet sådan nogle planer fuldt ud også med hensyn til Arctic Umiaq Line A/S.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og vi går så over til næste dagsordenspunkt.

16. mødedag, torsdag den 27. november 2003, kl. 15:17

Dagsordenens punkt 22

Spørgsmål til Landsstyret: Agter Landsstyret under hensyn til den teknologiske og samfundsmæssige udvikling samt det stadige prisfald på kommunikationsudstyr, at pålægge Tele Greenland at indføre mobiltelefoni i de større bygder.

(Isak Davidsen)

Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Isak Davidsen, forespørger, Siumut.

I de større bygder også blandt andet i mange af bygderne er der mobiltelefoner, men som ikke kan bruges af borgerne.

Vi lever i moderne tider, hvor man ikke kan undvære tekniske hjælpemidler til dagligt. Men desværre har Tele åbenbart glemt bygdebefolkningen under deres salgsfremstød.

Derfor vil jeg anmode Landsstyremedlemmet for Infrastruktur om at anmode Tele Greenland om at foretage grundig  undersøgelse.

Vi hører tit, at Tele Greenland drives med overskud. Derfor vil jeg spørge om den vil arbejde med etablering af mobiltelefoni i bygderne.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø, der kommer med en besvarelse.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Ved omdannelse af Tele Greenland til aktieselskab blev det besluttet, at Tele Greenland A/S så vidt muligt skal agere på forretningsmæssige vilkår. Indførelsen af mobiltelefoni i Grønland er sket efter dette princip, hvilket vil sige, at indførelsen som udgangspunkt skal være omkostningsdækket. Dette har hidtil betydet, at der kun er etableret mobiltelefoni i byer og større lufthavne.

Tele Greenland har oplyst, at der skal være ca. 550 fastboende indbyggere for, at man kan etablere og drive mobiltelefoni i et geografisk område. Beregningerne bygger på en række forudsætninger, hvoraf de vigtigste er, at Tele Greenland allerede er etableret på stedet med hytte og mast, samt at mobiltelefontætheden bliver 20%, dvs. at mindst hver 5. indbygger benytter mobiltelefon.

Landsstyret er opmærksom på bygdebeboernes ønske om mobiltelefoni, men med de kendte teknologier er der ikke på nuværende tidspunkt grundlag for yderligere udvidelse af dækningsområderne. Teknologien er dog i hastig udvikling og Tele Greenland vurderer løbende om det ved hjælp af den nye teknologi er rentabelt at etablere mobildækning i mindre tæt befolkede områder. Landsstyret vil fortsat følge udviklingen nøje og holde Tele Greenland fast på, at det løbende skal undersøges om udviklingen medfører, at det bliver muligt at etablere mobiltelefonidækning flere steder i landet.

Landsstyret har endvidere igangsat udarbejdelsen af en redegørelse for telekommunikationsområdet i Grønland, som er planlagt til forelæggelse for Landstinget på forårssamlingen 2004. Redegørelsen vil bl.a. omfatte en vurdering af forsyningspligtsbegrebet, der bl.a. hænger sammen med den hidtidige politik om, at indførelsen af telekommunikationstjenester skal være omkostningsdækket.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det forespørgeren Isak Davidsen, Siumut.

Isak Davidsen, forespørger, Siumut.

Ja tak. Landsstyremedlemmet tak for din besvarelse. Ja, der er mange bygder i hele Grønland. Og med hensyn til, at det er meget vanskeligt, at der skal være over 550 borgere i en bygd og det har de meget svært ved at opfylde.

Derfor med hensyn til Tele Greenlands vurdering den må blive ændret, fordi der er mange bygdebeboere, der har en mobiltelefon, som de bruger, når de kommer til en by. Og disse tider i forbindelse med udviklingen på mobiltelefoni, og at man så sakker bagud det er meget vanskeligt, at acceptere. Og det vil bygdebeboerne heller ikke acceptere.

Og derfor håber jeg på, at Tele i sine bestræbelser arbejder bedst muligt med bygderne, og at Landsstyret fortsat vil opfordre Tele.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Til forespørgeren i sine bemærkninger for anden gang, tager jeg til efterretning. Og i denne forbindelse så skal jeg udtale, at vi i Landsstyret har planer, at vi til 2004 til forårssamlingen kommer med en redegørelse vedrørende infrastruktur, og at man på infrastrukturområdet og hvilke planer, man har i fremtiden – kommer med en redegørelse over for Landstinget.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Ja og så er det sidste punkt 24. Og på baggrund af forståelse mellem forespørgeren og Landsstyremedlemmet så er dette punkt afsluttet og dermed er vi igennem vores dagsordenspunkt. Og vi starter så mødet i morgen kl. 13.00.

Mødet er hævet.

Ullut ataatsimiiffiusut 16-iat, 27. november 2003, nal. 13:00

Immikkoortoq 2

Ullormut oqaluuserisassani nassuiaat

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Ullormut oqaluuserisassani immikkoortoq 122 – Partiit tapiissutinik marloqiusanngorlugit immikkoortitanik piassarsisinneqartalersinnaaqqullugit Naalakkersuisut Inatsisartut inatsisaanni nr. 1-imi, 31. maj 2001-imeersumi § 2-p allanngortinneqarnissaanik Inatsisartunit siunnersuusioqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Tapiissutit aappaat tunngaviusumik tapiissutaassaaq 360.000,00 kr.-nik aningaasartalik, taamaasilluni partiit allattaannik atorfinitsitsinissamut periarfissaqalerluni, kiisalu pineqartumut najugassaqartitsisoqarsinnaalerluni. Tapiissutillu aappaat ullumikkut ilaasortamut ataatsimut 100.000,00 kr.-iusoq 75.000,00 kr.-inut appartinneqassasoq.

Ullumikkut sisamanngornermi 27. november ataatsimiinneq ammarpoq. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Timmisartup tikinnissaata kinguartoornera pissutigalugu Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq ullumi ataatsimiinnermi nal. marluk kingorna aatsaat peqataasinnaavoq. Taamaammat immikkoortut 121, 128, 126, 127, 36 aamma 74 piffissap tamatuma kingorna oqaluuserineqarsinnaapput. Taamaammat siunnersuutigineqassaaq ullumi ullormut oqaluuserisassani aalajangiiffigisassatut siunnersuutit ullumi ataatsimiinnermut ullormut oqaluuserisassani nutaani takuneqarsinnaasut malillugit tulleriinnilerlugit oqaluuserineqassasut. Akuerineqarpoq.

Taava ullormut oqaluuserisassat imat tulleriiaarneqarput, 122, 123, 129, 136, 119, 124, 131, 121, 128, 126, 127, 36, 74, 69, 88, 29, 10, 12, 13, 16, 20, 21, 22 aamma 24. Taamaalillutalu immikkoortoq 122 aallartissavarput.   Tassalu ullumikkut aappassaaneerneqarnera ingerlanneqassaaq. Siunnersuuteqartoq Per Berthelsen oqaaseqarumavoq.

Ullut ataatsimiiffiusut 16-it, 27. november 2003, nal. 13:04

Immikkoortoq 122

Partiit tapiissutinik marloqiusanngorlugit immikkoortitanik pissarsisinneqartalersinnaaqqullugit Naalakkersuisut Inatsisartut inatsisaanni nr. 1-imi, 31. maj 2001-imeersumi § 2-p allanngortinneqarnissaanik Inatsisartunit siunnersuusioqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Tapiissutit aappaat tunngaviusumik tapiissutaassaaq 360.000,00 kr.-nik aningaasartalik, taamaasilluni partiit allattaannik atorfinitsitsinissamut periarfissaqalerluni, kiisalu pineqartumut najugassaqartitsisoqarsinnaalerluni. Tapiissutillu aappaat ullumikkut ilaasortamut ataatsimut 100.000,00 kr.-iusoq 75.000,00 kr.-inut appartinneqassasoq.

(Per Berthelsen)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Per Berthelsen, Inatsisartuni ilaasortaq, Demokraatit.

Tassa soorunami suli ajuusaarnaraluaqaaq siunnersuut nammineq misilittakkat pitsaasut aallaavigalugit siunnersuutaasoq Inatsisartunit paasineqarsimagunarani tapersersorneqanngimmat. Kisianni, tassami siunnerfik tassatuaagaluarmat Inatsisartuni partiit suliamikkut nammineq iliuuseqarnermikkut qaffassaanissaat, taamaalillunilu Inatsisartut allattoqarfiata oqilisaanneqarnissaa. Tassami soorlu massakkut takusarparput oqaluuserisassatut nassiussorneqartut ilaat oqaluttarfimmut uunga anngutinngilluinnartariaqartaraluartut. Taamaattumik ugguaqaanga Demokraatit ajunnginnerpaamik misilittagaqarfigisartik aallaavigalugu Inatsisartut sinnerinut, partiini sinnerinut tunniunniagaat tigujumaneqanngimmat. Kisianni taanna ajuusaarnaraluartoq Inatsisartut siulittaasoqarfianinngaanniit saqqummiunneqartut nuannaajallaatigaakka, naak toqqaannartumik siunnersuut malillugu aaqqiiniarnissaq siunnerfiunngikkaluartoq Inatsisartut siulittaasoqarfianinngaanniit paasinnittumik nipeqarmat aammalu allatut suleriaaseqaraluarluni siunnersuutaasup imarisaanut assingusumik angusariaqartuaarsinnaaneq ilaatigut isumalluarnartumik nipilerlugu saqqummiunneqarmat.

Taamatut oqaaseqarlunga tassa nalunaarutigiinnassavara uteriiserutiginagu kisianni paasiuminaatsikkakku siunnerfik una tamanut iluatinnarluinnartuugaluartoq tigujumaneqanngimmat, aamma tassani eqqarsaatigalugit soorlu Kattusseqatigiit arlaatigut aamma tamakkuninnga ikiorserneqarlutik Inatsisartuni sulinermikkut nukittorsarneqarsinnaanerat iluatinnaateqarluinnaraluarmat. Naak uani partiit kisimik allassimagaluartut massakkut suli peqarpugut ataasiinnarmik inuttaqartumik, taamaattumillu suliniarnermini nammineq uanga partiiverukkallarama misilittakkakka aallaavigalugit naalliunnaqisumik inissisimalluni suliniartuusumik. Kisianni tassa uani isumaqatigiissimasinnaagaluarutta, taava tamatta pisariaqassappat allaat qaffasissumik ilinniarsimasumik politikkikkut sulinitsinni aamma inerisaasinnaasumik peqassagaluaratta, taamaalillutalu aamma Inatsisartutut nukittunerulluta “unammilligassagut” aamma unammillersinnaanerullugit, tassa naalakkersuisoqarfiit qaffasissunik ilinniarsimasunik siunnersorteqarlutik sulisut ilaatigut inorsarneq peqqutigalugu siunnersuutinik nakkaannarfigisariaqartakkavut tamakkua aamma “unammillersinnaanerullugillu” inuiaqatigiinni sullissinerput qaffassassagaluaratsigu.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Qujanaq. Siullermeerneqarnerani oqaaseqaatigut innersuussutigalugit imatut aappassaaneerneqarnerani Kattusseqatigiinniit oqaaseqassaagut.

Siullermik Kattusseqatigiinniit oqaatigissavarput maannakkut Inatsisartuni naalakkersuinikkut sulinermi naalakkersuinermik suliaqartut atugaat annertuumik assigiinngissuteqarmata. Partiit ilaat 1 mio. kr.-t naalakkersuinikkut sulinermut tapiiffigineqartarput, naak assersuutigalugu Kattusseqatigiit Inatsisartuni naalakkersuinikkut sulinermut 100.000-inik tapiiffigineqartartut. Taamatut naalakkersuinikkut suliaqartunut ukiut tamaasa tapiissutit tunniunneqartarput.

Naalakkersuinikkut suliaqartunut tapiissuteqartarnermi Inatsisartuni sulinermut tapiissutit atorneqartussanngorlugit tapiissutigineqartarput, tassami Inatsisartuni inatsisiliornermi suliat ilaatigut peqqissaartumik naalakkersuinikkut suliarineqartussat ingerlanneqartarnissaat qulakkeerniarlugu.

Maannakkulli Inatsisartuni naalakkersuinikkut suliaqarnermi atukkat assigiinnginnerisa takutippaat allaat Kattusseqatigiit allaffimmiumilluunniit periarfissaqanngitsut atorfinitsitsinissamut, naak Inatsisartuni suliassat assigiit suliarineqartaraluartut.

Maannakkut Inatsisartuni sulineq qiviaraanni Inatsisartuni kisimiilluni ilaasortat imaannaanngitsumik atugaqaraluarlutik sulilluarnertik ingerlappaat. Taamaattorli sulinermi inatsisiliornermi suliassat ilaatigut peqqissaartumik suliarineqartarnerat killeqartartoq oqaatigineqarsinnaavoq.

Inatsisartuni ilaasortat naalakkersuinikkut suliaqartunut peqqissaartumik malinnaatinneqassappata Inatsisartuni ataatsimiittarnerit allanngortilluinnarneqartariaqarput, Inatsisartuni suliat piffissaq sivisunerusumik siaarnerullugit, Inatsisartuni ataatsimiittarnerit sivitsorlugit inatsisiliornermi piffissaq suli annertunerusoq periarfissiissutigalugit, taamaaliornikkut Inatsisartuni ilaasortat Inatsisartuni suliassat suli peqqissaarnerusumik nakkutigineqarsinnaanerat aatsaat anguneqarsinnaammat.

Minnerunngitsumik nunatsinni qinersisartut qanimut suli pitsaanerusumik naalakkersuinikkut suliaqarnernut peqataasinnerisigut aamma taamaaliornikkut periarfissinneqarsinnaagaluarmata Kattusseqatigiinniit Inatsisartuni ilaasortat, minnerunngitsumik Naalakkersuisut naalakkersuinikkut suliaqartunut paaseqquarput Inatsisartuni allaffissornikkut atukkat assigiinnerusariaqarmata, taamaaliornikkut Inatsisartuni suliassat suli pitsaanerusut pilersinneqarsinnaammata.

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuuteqartup Per Berthelsenip siunnersuutaa taperserparput, minnerunngitsumik maannakkut Kattusseqatigiinniit Inatsisartunut oqariartuutai aamma paasineqarnissaat kissaatigalutigu.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Tassa una allatseqarnikkut apeqqut aamma uagut soqutigisimavarput. Uani ataatsimiititaliamit akissutigineqartut isumaqarpunga pitsaasuusoq, tassa Siulittaasoqarfik ataatsimiititaliorniarpoq partiit allattai peqatigalugit, taamaalilluni siunissami atorluaasinnaanermut tunngasut qulaajarlugit suliarineqarniassammata. Taanna alloriarneruvoq pitsaasoq.

Taavalu kingullermut paatsuuisoqaqqunagu erseqqissaatigissavara soorunami partiit tapiiffigineqartarput, kisianni imatut oqaatigiinnarmagu ilaat mio.-t angullugit tapiiffigineqartartut. Erseqqissartariaqarpoq maannakkut inatsit malillugu Inatsisartuni qinikkat amerlassusaat tunngavigalugit tapiissutit ingerlanneqartarmata, imaanngitsoq tapiiffigineqaannartartut, kisianni tassa qinikkat qanoq amerlatigineri tunngavigalugit ullumikkut tapeeriaaseq ingerlanneqarpoq. Qujanaq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Taamaalilluni allanik oqaaseqartoqarnianngimmat – Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit oqaaseqaqqikkumavoq.

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Kialluunniit naalakkersuinermik suliaqartup nalunngilaa 100.000-t allaffimmioqarnissamut naammanngilluinnartut. Suliap pitsaassusaa pitsanngorsarneqassappat aamma tamakku isiginiarneqartariaqarput, qangalalili tamakku ajornartorsiutit ingerlapput, suli takunngisagut iluarsinngisagullu piaartumik iluarsineqarnissaat taanna kissaatigiinnassavara.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Taava allanik oqaaseqartoqarnianngimmat siunnersuut siullermeerneqarnermini Inatsisartut siulittaasoqarfianut suliarineqartussanngorlugu innersuunneqarpoq. Suleqatigiissitamik Inatsisartut allattoqarfianni partiillu allattoqarfiini sulisorisanik tamakkiisumik pitsaanerusumik atuisinnaanermut periarfissanik qulaajaanermik suliaqartussamik pilersitsinissaq Siulittaasoqarfiup suliniutiginiarpaa. Suleqatigiissitaq partiit allattoqarfiinit ataasiakkaanit tamanit Inatsisartullu allattoqarfianit sulisorisanik ilaasortaqassaaq. Naatsorsuutigineqarpoq suleqatigiissitami angusassat partiinit, qinikkanit allattoqarfiullu qullersaanit piginnaatitaanertut tunngaveqartinneqarumaartut. Tamatuma kingorna siunnersuutitut saqqummiunneqartut Siulittaasoqarfiup isummerfigiumaarpai.

Siulittaasoqarfiup siunnersuut itigartinneqassasoq inassutigaa. Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

Tallimat.

Tallimat. Siunnersuummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit.

20-it.

20-it. Siunnersuummut isumaqataanatilluunniit akerliunngitsut qinnuigaakka nikueqqullugit.

Soqanngilaq.

Soqanngilaq, taamaalilluni siunnersuut itigartinneqarpoq.

Maannalu immikkoortoq 123. Oqaluuserisap aappassaaneernera massakkut aallartipparput, siunnersuuteqartorlu Per Berthelsen, Demokraatiniit oqaaseqarumavoq.

Ullut ataatsimiiffiusut 16-issaat, 27. november 2003, nal. 13:20

Immikkoortoq 123

Partiit qinigassanngortitsisinnaasut tamarmik qinersilernermi tunngaviusumik tapiissutinik 200.000,00 kr.-nik kiisalu qinersinermit kingullermi taasinermut ataatsimut 50 kr.-nik pissarsisinneqartalersinnaaqqullugit Naalakkersuisut Inatsisartut inatsisaanni nr. 1-imi, 31. maj 2001-imeersumi § 6-ip allanngortinneqarnissaanik Inatsisartunit siunnersuusioqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Partiinut nutaanut tunngatillugu taakkua atsiornerit katersugaat taasinertut “nalinginnaasutut” naatsorsorneqartassapput, taamaattorli partiit qinigassanngortitsisinnaanissaannut atsiornerit piumasaqaataasut an nerpaamik amerlaqatigisinnaallugit. Kisimiillutik qinigassanngortittut tamarmik qineqqusaarnermut tapiissutinik 25.000,00 kr.-nik pissarsisassapput.

(Per Berthelsen)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Per Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Utoqqatseraluarlunga ilaatigut nassuerutigissavara Inatsisartut aalajangiussisarnerat paasiuminaassinnaasarmat. Kisianni aamma qularinngilara piviusorsiortumik eqqarsarneq ukiut ingerlaneranni paasiartorneqarumaarmat, maannami oqaatigisariaqarpara siunnersuummut atatillugu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq tamarmiulluni isumaqatigiilluni inassuteqarmat qinersinissaq tulleq pitinnagu una malittarisassiunneqassasoq, taama ililluni ilaatigut Demokraatit avaanngunartumik aqqusaartugaat, tassalu pilersinneqareeraluarlutik siuliani qinersinermi malittarisassat allanngortinneqarnerisigut isertortumik aningaasanik ikittuararsuarnik tunineqarnikuummata qinersinermi kingullermi. Taamaattumik nuna inatsisit tunngavigalugit inerisarneqarnissaa piinnarnagu kisianni aamma inuiaqatigiinnut politikkikkut suliniarnermi ingammillu qinersinissamut atatillugu inuiaqatigiinnik sullissilluarluni takutitsisinnaanerup uani aamma itigartinniarneqarnera qujanartumik Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap illua-tungilerpaa. Tamanna demokratiimut ajugaaneruvoq imaannaanngitsoq, neriuppungalu Inatsisartut taanna kingusinnerusukkut oqaluuserisassami qupperneq 45-miittoq takujumaarparsi, maanna oqaatigisara ataqqillugu siunnersuut una tapersissagaat. Utoqqatsissutissarpassuimmi saqqummiunneqaraluarput, ilaatigut allaat tassa oqaatigineqarluni partiimik politikkimillu suliaqarneq soqutiginninneq aallaavigalugu ingerlanneqassasoq, taamaattumillu itigartikkumaneqartoq. Aap, tamanna akuerisinnaavara, kisianni aamma oqassaanga taava aningaasarsiat qaffannissaat eqqartorunnaarniarli, soqutigisaq aallaavigalugu sulineq ingerlassappat. Uanga taamatut naammattorsuarmik ingerlareernikuuvunga, aamma piareersimaffigaara taamatut suli ingerlatissallugu.

Utoqqatsissutit sumilluunniit piviusorsiortumik eqqarsarluni akuerineqarsinnaanngitsut itigartitsisut saqqummiuppaat, kisiannili tassa oqaatigeriikkattut qupperneq 45-mi qallunaatuuani Revisionsudvalgip suliaani tassa illua-tungilerneqarpoq sakkortuumik.

Siunnersuuteqartutut anguniagaq unaannaagaluarpoq nunatta asuli sattaasertutut ingerlatitsilluni pineqarani inatsisiliornikkut sutigut tamatigut inatsisiliorfiusinnaasutigut inatsisiliunneqarnikkut toqqissisimanartumik ingerlanissaata anguneqarnissaa.

Demokraatit anigoreerpaat una taamatut kusananngitsumik pineqarnertik, taamaattumik uani imminnulluunniit pinngillat. Kisianni Arnat Partiiat uani soorlu eqqarsaatigigutsigu 100.000-innguanik Demokraatitulli tunineqarput, naak Siumukkut 1 mio. koruunit sinnerlugit imminnut tunisut. Taamatut inuiaqatigiit qinersinermut atatillugu sullinneqarsinnaanngillat, inuiaqatigiilluunniimmi immaqa soqutiginerugaluarpaat partiit nutaat qanoq oqariartuuteqaarnissaat tusassallugit, naammattorsuarmimmi partiit annerit tusarfigisareeramikkit qanoq oqariartuuteqarniartut.

Tassa naatsorsuutigaara una itigartinneqarpat taava tassa partiitut politikkimillu suliaqarnerput soqutiginninnerput aallaavigalugu ingerlatilissagipput, neriuutigaaralu taamaalilluni aningaasarsiat qaffannissaannik oqalunnerit suut tamarmillu tamakkununnga assingusinnaasut unitsinneqassasut.

Isumaqarpunga uani siunnersuutigineqartutut saqqummiunneqartut malillugit pilersissinnaassagipput inuiaqatigiinnik qinersinissamut atatillugu paasisitsiniaaneq kusanartoq, oqimaaqatigiissoq, taamaalillunilu aamma sioqqutsisumik pilersaarusiorsinnaaneq nunatsinni aningaasaqarniarnissaq eqqarsaatigalugu, kisiannili aamma qineqqusaarnermut atatillugu aningaasartuutissanik naammattusaariniarnermi.

Taamatut oqaaseqarlunga qinnutigingaassavara inatsisiliornissap uuma siunnersuutigineqartutut ataqqineqarluni taperserneqarnissaa, soorluli tamanna aamma uterfigineqarumaartoq Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap saqqummiussaa pilerutsigu.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Mads Peter Grønvold, Kattuseqatigiit.

Siullermeerneqarnerani oqaaseqaatigut innersuussutigalugit imatut aappassaaneerneqarnerani Kattusseqatigiinniit oqaaseqassaagut.

Nunatsinni Inatsisartunut qineqqusaartarnerni partiit naalakkersuinikkut suliaqareersunut tapiissutit qiviaraanni nutaamik aallartinniartut partiinut tapiissutaasartunut unammillersinnaaneq ajorput. Tassami partiit nutaat partiinut pioreersunut ilaatigut tapiissutigineqartartut mio.-it tungaannut nikingassuteqarsinnaasarmata, taamaattumik nunatsinni qineqqusaartarnermi qinersisartunut ussassaaruteqartarnermi atuisarnerit qiviaraanni partiit qinersinermi tapiiffigineqarluartartut politikkikkut nutaamik suliniaqatigiiffittut aallartittunut unammillerneqarsinnaanatik tapiiffigineqartarput. Taamaakkaluartoq maannakkut siunnersuutigineqartup siornatigorniit pitsaanerusumik periarfissiisinnaammat Inatsisartuni ilaasortap Per Berthelsenip Demokraatineersup siunnersuutaa Kattusseqatigiinniit taperserparput, taamaaliornikkut partiit nutaamik aallartinniartut periarfissaat pitsanngorsarneqarsinnaammat.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Naalakkersuisut siulittaasuat.

Hans Enoksen, Nalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Per Berthelsen oqaaseqarnermini Inatsisartut inatsisaata allannguutissaanik siunnersuuteqarnermini oqaatigimmagu isertortumik aalajangiisoqarsimasoq Naalakkersuisunit, tamaattoqanngilluinnaqqissaarpoq. Isertortumik sulisoqarsinnaanngilaq. Inatsisartut Naalakkersuisut sulinerannik nakkutiginnittuupput aningaasartuutissallu akuersissutigineqartussat tamarmik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami suliarineqartarput, taamaammat tunngavissaqanngilaq uani oqalussalluni isertortumik aalajangiisoqartartoq. Qujanaq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen, Atassut, tullinnguutissaarlu Jens Napaattoq.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Tassaana Naalakkersuisut siulittaasuata oqaasissakka siulliit taakkua oqaatigereermagit nangissanngilakka, kisianniuna Demokraatit oqaaseqartuata oqaasia isumaqarpunga naqqittariaqartoq, partiit imminnut tunisut, iminnut tunioraanneq ajorput partiit oorinik. Malittarisassat malillugit tapiiffigineqartarput. Uanga ukiut 24-it Inatsisartuni issianinni aamma aallaqqaataaninngaanniit tapiiffigineqarneq ajorallaratta qineqqusaakutsoortarpugut. Tassa uagut nammineerluta qanoq iliornissarput aalajangertussaagatsigu, aamma taanna uanga isumaqarpunga nakooqutigigiga qinuloornanga uanga nammineq piumassusera naapertorlugu qineqqusaarnerit tamaasa amerlanertigut peqataasarama. Aamma taanna inuup nammineerluni pisussaaffigimmagu taamaalillugu erseqqissarpara. Qujanaq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Jens Napaattooq, Siumut, taavalu tullinnguutissaaq Per Berthelsen.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Uani siullermeerinninnermi partiit oqaaseqaatai tamakkiisumik tunniunneqareerput aamma oqallinneq taamanikkut sukumiisoq ingerlanneqareerpoq, toqqammavilersuutit assigiinngitsut tamaasa saqqummiunneqareerput, aappassaaneerneranni oqaluuserisassat ileqquunngilaq nutaamik aammaarluni oqaluuseralugit aallartinneqaqqittussat. Ersereerpoq paatsoorneqarsinnaanngitsumik Inatsisartuni ilaasortat amerlanerussuteqartut kissaatiginartinngikkaat maannakkut kisimiillutik qinigassanngortittut 40-nik atsiortitsillutik 10.000 kr.-innattarnerat 25.000-inut qaffannissaat, taavalu taamanikkut ersereerpoq aamma qinersisinnaasut 31-inik ilaasortaqarnut Inatsisartuni agguaqatigiisillugit amerlassusaat taariarlugit 100.000-inik taperneqartarnerat 200.000 kr.-inut qaffanneqarnissaat. Ersereerpoq paatsoorneqarsinnaanngitsumik taamanikkut qanoq isumaqartoqarnersoq, taamaakkaluartorli siunnersuuteqartoq ilaatigut naaperiarlugu Siulittaasoqarfimminngaanniit sulisoqarnissaa taakkartorneqarpoq siulianilu aamma eqqartorneqartumik. Kisianni tupigikuluppara Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliami uani eqqartorneqartussami decemberip 3-ani maannangaaq qaqililereermagit tassani kukkunersiuinermi toqqammavilersuutigineqarsimasut. Siunnersuuteqartoqanngilaq minnerpaannguamilluunniit Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaminngaanniit qanoq iliuuseqartoqarnissaa, kisiannili eqqartorneqarpoq kingullermik qineqqusaarnermi aningaasat tunniunneqarsimasut qanoq atorneqarsimanersut, ilumut inatsit naapertorlugu qaqqaqqalaarutigineqarmat unioqqutitsisimasoqarneranik oqartaartuartumik, allaat isertortumik ingerlatsisoqarsimaneranik oqaluttoqarmat. Tassa taanna ammasumik maannakkut tunniunneqarpoq, tassuunatigullu ersersinneqarpoq inatsimmik uniuisoqarani taakku inatsisit malillugit aaqqiisoqarsimasoq. Isumaqarpunga kaputartuunneqassanngilluinnaqqeqqissaartoq taanna sulinerat. Kisianni oqareernitsitut siullermeerinninnermi tamakku oqaaseqaatit uunga siunnersuummut tunngasut oqaatigereerpagut, maannakkut aappassaaneertussaavugut, taavalu tassani taasissutigisussaavagut nutaamik oqallisigeqqittussaanngilagut.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu siunnersuuteqartoq Per Berthelsen, Demokraatit, tullinnguutissaarlu Mads Peter Grønvold.

Per Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Tassa taanna takornartaanngilaq assannik asattuisarneq, ingammik eqqorneqariarluni, taamaattumik tupigusuutigisassanngilaq. Kisianni tassa oqaatigeqqiinnassavara qinersinermut kingullermut atatillugu qanorluunniit isertunngitsumik imaluunniit isertortumik oqalunnermik mamaaginnittoqartigigaluarpat aatsaat Demokraatit qinersinissamut sapaatip akunneri tallimat periarfissaasut iluanni ullut aqqaneq-marluk qaangiutereermata aatsaat paasitinneqarmata siuliani agguaassisarnermut tunngaviusut allanngortinneqarsimasut, taamaattumillu Demokraatit siuliani tunniunneqartussanut sanilliullugit pingajorarterutaannaat pissagaat. Taamanikkut Naalakkersuisut siulittaasuugallartuinnaapput nakkutiginnittussat maleruagassat atuutereersut ingerlaannarnissaannik. Aamma Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq ataatsimiititaliaagallaannartuuvoq allannguisinnaanngitsoq maleruagassanik pioreersunik, taamaattumik tamanna isertortumik taaneqarsinnaasutut oqaatigineqarsinnaanngippat ajunngilaq, mamiatsaatiginiarussiuk mamiatsaatiginiarsiuk, kisianni oqaaseq uanga taanna atorpara aamma allappara aamma atuinnassavara.

Ullut aqqaneq-marluk qaangiutereermata aatsaat ilisimatinneqarpugut pilersaarusioreerluta taamaalillutalu naatsorsuutigisagut, tassalu 260.000-it atorsinnaasagut pilersaarusiutigereerlugillu ullut aqqaneq-marluk qaangiummata aatsaat paasivarput 100.000-iinnarnik tunineqassalluta. Sinneri nammineq akilerpagut, pilersaarusiutit aallartereermata qinersinissamut sapaatip akunneri tallimaannaammata piffissamik atuinerloqqissinnaannginnatta.

Taavalu Jens Napaattuup Siumuminngaanniit nammineq siulittaasutut(.) atsioqataaffigisani issuaqqunagulu sooq taava saqqummiutereersavaa. Ullumikkut pivara, ullumikkullu qulequttat misissornerani takulerpara tassani partiinut qinersinermullu assigiinngitsunut atatillugu tapiisarnerit immikkut qulequtaqarlutik taaneqartut, taamaattumik alakkarpara soqutigalugulu takullugu kaammattorneqartut Naalakkersuisut tullianik qinersisoqartinnagu malittarisassioqqullugit aningaasanik qanoq agguaassisoqartarnissamik, taamaalilluni naapertuunnerusumik kusanarnerusumillu qinersinerit aammalu qineqqusaartukassaat pineqartarniassammata.

Ilisimassavarput aningaasat tunniunneqartut ukua akisussaaffeqarfigalugit pisaratsigit. Kukkunersiuisunit akuerisaasumik akueritillugit aatsaat akisussaaffipput qimassinnaavarput, taamaattumik atornerluisoqarsinnaanngilaq. Atornerluisoqarpat taava aningaasat taakkua uterteqqullugit piumasaqaateqassaagut. Taamaattumik siunertamut qinersinermut attuumassuteqartumut taamaallaat atorsinnaapput, piffissarmi aalajangersimasoq qaangiuppat naatsorsuutit ilumut aningaasat naapertuuttumik atorneqarsimaneranik takutinneqartussaammata. Taamaattumik tamakkua aporfiussanngillat nunatta matuma inatsisit aallaavigalugit sullinnissaanut.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Eqqaasitsissutigissavara aappassaaneerinninneq massakkut ingerlakkatsigu. Massakkullu oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit, tullinnguutissaarlu Naalakkersuisut siulittaasuat.

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Tassa uani uppernarsaannassavara Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ilaasortaanerma nalaani taanna qinersisarnermut tapiissuteqartarneq qaavatigut 100.000-inik ilallugu tapiisoqarnikuummat. Taanna uppernarsaannarpara. Taamatut pisoqarnikuuvoq. Tassa taanna isertuunneqarsinnaanngilaq, tapeeriaatsip qaavatigut 100.000-inik tapiisoqarnikuummat.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Massakkullu tullinnguulluni oqaaseqassaaq Naalakkersuisut siulittaasuat, taavalu tullinnguutissaaq Jens Napaattoq.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa nipituuliornanga eqqissivillunga oqaatigissavara Naalakkersuisuni Inatsisartut inatsisaat malillugit sulinerit ingerlanneqarmata, aammalu pinerluttoqarsimassappat taakkua malersorneqarsinnaapput maanilu isumaarpunga taamaattoqarsimanngisaannartoq, aamma atorfilittaqarpugut qularnaarisussanik pitsaasumik suliap inernissaanut nakkutiginnittussanik. Taakku aamma isumaqarpunga tatigineqartariaqartut. Qujanaq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Jens Napaattooq, Siumut, taavalu tullinnguutissaaq Per Berthelsen.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Tassa oqareernitsituut siullermeerneqarnerani oqaatsit assigiinngitsut annissorneqareernikuupput, nutaamik oqallittoqannginnissaa uani innersuussutigisara innersuussutigeqqiinnassavara. Kisianni taamaakkaluartoq uani siunnersuuteqartumut erseqqissaassutigiinnarpakka maannakkut periarfissaasut aammalu siunnersuutigineqartut taakku marluk assigiinngissutai. Taavalu uani Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliami eqqartorneqarsimasut oqaatigaara, isumaqarpunga oqaaseqatigiinni atorneqaraangata tamarmiusut oqaaseq ataasiinnaq tigunagu atorneqartassasut maani oqaluttarfimminngaanniit, tassani uani oqartoqarmat isertortumik ilaatigut pissusilersortoqarsimasoq. Taanna aallaavigalugu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliami suliassaq tigusimavarput sukumiisumillu ataatsimiititaliami eqqartorlugu maannakkut isumaliutiissiissutip saqqummiunneqarnerani ersarilluinnartumik saqqummiunneqarmat kikkunnit tamanit atuarneqarsinnaanngorluni. Allaat tusagassiortunit maannakkut atuarneqarsinnaapput, tassami taamanikkut ilaatigut nipilerlugu allaat oqariartuuteqakannertumik saqqummiunneqartut ersersippaat taamaattoqarsimanngitsoq. Kisiannili ataatsimiititaliaq innersuussuteqarsinnaanngilaq toqqaannartumik, kaammattuuteqaannarsinnaavoq, kisiannili oqareernitsituut tassani eqqartorneqartut decemberip 3-ani eqqartorumaarpagut uani inatsimmut siunnersuutigineqartumut kaputartuullugit eqqartugassaanngillat.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu siunnersuuteqartoq Per Berthelsen, Demokraatit. Pingajussaaniileravit sivikitsuaqqamik.

Per Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Ja, naggammik oqaaseqartussaagama naatsunnguussaaq. Tupiginngilara Jens Napaatuup tungaaninngaanniit una oqallisigissallugu kajungerineqanngimmat, avaanngunaqaarmi, kisianni ilisimaannassavarsi eqqugaalluni suli avaanngunarnerummat, taamaattumik massakkut qaqiligassanngormat qaqilerpara pissutsit taamaattut siunissami takoqqissannginnatsigit. Oqareernittut Demokraatit anigugassatik anigoreerpaat, kisianni siunissami, ingammik massakkut ingerlaaserput qiviarutsigu tupigissanngilara allanik partiinik aamma pilersitsisoqassappat. Taamaattumik tamakkua atugaat uagut atukkatsinnit pitsaanerusariaqartut illersorpakka. Aamma sumilluunniit oqaaseq pinerluttoq atorneqanngilaq. Oqarpunga isertortumik, taavami oqaannarlanga matoqqasumik pisoqarpoq. Uagut Demokraatini taamanikkut ilaasortaatitaqanngilagut, sumilluunniit ilisimasaqanngilagut qanoq pisoqartoq, aatsaat ullut aqqaneq-marluk qaangiutereermata aatsaat tusagaqarpugut. Tamannaana pigiga.

Nuannaarutigaara Mads Peter Grønvoldip erseqqissaateqarnera, aap, allannguisoqarami, taanna ilumoorami. Taamaattumik illua-tungileeqqinniartut illua-tungiliiniarlik, oqaasissakka oqaatigereerpakka, pingajussaaramalu oqaaseqaqqissinnaannginnama tassunga killeqassaaq. Qujanaq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Jens Napaattooq, Siumut. Pingajussaaniileravit sivikitsumik, taavalu tullinnguukkumaarpoq Palle Christiansen.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Tassa Demokraatit tungaaninngaanniit itigarneq annernartorujussuartut tigusarmassuk tupiginngilara maannakkut annernartorujussuanngorlugu oqaatsit assigiinngitsut kaputartuullugit maannakkut saqqummerartimmagit. Taavalu aamma erseqqissaassutigisariaqarsoraara Demokraatininngaanniit pasinartunngorlugu ilaatigut maannakkut saqqummiussaat, tassalu ilaatigut soorlulusooq nipilerniarmagu Siumukkormiut imminuinnaq nammineq tunisimasut. Naamik, inatsisit toqqammavigalugit taakku aallaavigalugu suliaq ingerlanneqartarpoq, tamatumanilu Inatsisartut inatsisaat toqqammavigalugu suliat tulleriiaarneqarlutik agguarneqarnikuupput.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Palle Christiansen, Demokraatit.

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Jens Napaattuumut Siumumut oqaatigissavara tassa imannak oqaatigissanngilatit suliarinneriaaseq, aappassaaneerivugut. Taamaaliussanngilatit. Taavalu innersuussiguit suliarineqarsimanngitsunik Inatsisartunut, tassa imaappoq Kalaallit Nunaat ukiut 25-it ingerlanerini ingerlariaqqissimanngitsoq. Taava isornartorsiorpat isumaliutissiissut issuarneqarmat. Taanna saqqummiunneqartussaavoq sapaatip akunnerata tulliani Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliamit. Tassa Inatsisartut ilaasortaat aamma tusagassiortut taakkunannga pissarsereernikuupput, taavalu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap suliarisimanngisai saqqummiunneqarsimanngilaq, taakkua soorunami Inatsisartunut ilaasortat aamma qanorsuarluunniit issuaasinnaapput, Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap ilaasortai taamaaliunngikkaluartut.

Taava Naalakkersuisut siulittaasuat oqarpat inatsisinik qinersisoqaleraangat, taava Inatsisartunut qinersisoqaleraangat taava qamani naalakkersuisuugallartut malittarisassat aalajangersakkat malittussaavaat, taava tassanngaannaq allanngortitsisinnaanngillat. Taamaaliussagunik pissaanermik atornerluineruvoq, Inatsisartuusariaqanngillat. Malittarisassat malittariaqassapput. Qujanaq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Naalakkersuisut siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa pissutsit piviusut qassissaa oqaatigilernerpagut Demokraatinut. Isertortumik sulineq ingerlanneqarsimanngisaannarpoq. Naalakkersuisut ataatsimiissutissaat tamarmik saqqummiussuunneqartarput, pisortaqarfiit arlallit tigooqqartarpaat aammalu atorfillit eqqortumik sulisussaagamik eqqortumik sulissussisussaagamik inatsisit malillugit saqqummiutassat saqqummiussuunneqartarput, oqareerpungalu aningaasanut tunngasut tamarmik Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaat aqqusaaqqaartarmassuk, tupigaaralu isertortumik unioqqutitsisumillu sulinermi aamma taakku peqataasimassappata. Taamaammat pinerluttumik isertortumillu oqalunnerit maani tunngavissaqanngilluinnaqqissaarput, ajugaaniarnerinnaapput ajortisaarinerinnaallutillu. Qujanaq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Palle Christiansen, Demokraatit.

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat .

Tassa Siumuminngaanniit qasseriarlutik oqartarput, imaassinnaavoq eqqortissimarpalukkamik. Tassa imaassinnaavoq oqaatsit nuanninngitsut taava aamma oqaasereqqusaanngitsut, taavalu Inatsisartut suleriaasiat malikkaanni qanorluunniit oqaaseqarsinnaapput. Kisianni tassa oqaatsit nuanniitsut tusarusunngikkussigit taava soorlu Naalakkersuisut allattoqarfianulluunniit saqqummiussinnaavasi pisortaqarfinnut. Taava ersarissalaarsiuk suunuku atoqqusaanngitsut. Suut oqaatigeqqusaanngillat. Taava nalunngiinnassavarsi uanngaanniit qanorsuaq oqalussinnaatitaagatta. Nalunngikkaluarpara qinngarnarsinnaasoq, kisianni taamaappoq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Naalakkersuisut siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Isertortumik pisoqarsimappat qinnuigissavassi misissoqqullugit, aamma pissutissaqanngilagut misissuinissassinni akornusiinissatsinnut. Takanna, matut ammapput, isertortumik pisoqarsimappat misissoriannguarsigit, taava sorliit ajugaanersut maani oqaatigiumaarparput. Qujanaq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Aap, taamaalilluni allanik oqaaseqartoqarnianngimmat Inatsisit atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut, tassalu Siumut, Inuit Ataqatigiit Atassutillu siunnersuut itigartitsissutigineqassasoq isumaliutissiissummi inassutigaat. Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Demokraatit siunnersuut akuersissutigineqassasoq isumaliutissiissummi inassutigaat. Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

Arfinillit.

Arfinillit. Siunnersuummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit.

20-it.

20-it. Siunnersuummut isumaqataanatilluunniit akerliunngitsut qinnuigaakka nikueqqullugit.

Soqanngilaq.

Soqanngilaq. Taamaalilluni siunnersuut itigartitsissutigineqarpoq.

Taavalu massakkut immikkoortoq 129. – Niaqornaarsummi nutaamik napparsimmaveeraliornissap 2004-mi aningaasanut inatsisissamut ilanngunneqarnissaanik sulissutiginninnissaq pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, tassalu aappassaaneerneqarnera massakkut ingerlatissavarput, siunnersuuteqartorlu Otto Jeremiassen oqaaseqarniarpoq.

Ullut ataatsimiiffiusut 16-issaat, 27. november 2003, nal. 13:40

Immikkoortoq 129

Niaqornaarsummi nutaamik napparsimmaveeraliornissap 2004-mi aningaasanut inatsisissamut ilanngunneqarnissaanik sulissutiginninnissaq pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Otto Jeremiassen)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Otto Jeremiassen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Niaqornaarsummi nutaamik napparsimmaveeraliornissap 2004-mi aningaasanut inatsisissamut ilanngunneqarnissaanik siunnersuummut Naalakkersuisut akissuteqaataat paasilluarsinnaagaluarlugu soorunalimi siunnersuuteqartutut nutaamik Niaqornaarsummi napparsimaveeraliornissaq kissaatiginerugaluarlugu siunnersuutinnut akissuteqaat tunngavigalugu tunngaviatigut matumuuna taasissutigineqarnissaani Ataatsimiititaliap inassuteqaataanut taaseqataassagama oqaatigissavara.

Taaseqataanissannullu tunngavigaara ajornartorsiutigineqartoq maannakkuugallartoq siunnerfigineqarmat iluarsineqassasoq. Naak nutaaliornissaq akuerineqanngikkaluartoq naak siunissami ajornartorsiut Naalakkersuisunit paasineqarmat neriuutigaara napparsimaveeraliornissaq tulleriiaarinikkut pilersaarusiorneqarumaartoq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqaassaaq Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Tassa ilumoorpoq Otto Jeremiassenip siunnersuutaa nutaamik napparsimaveeraliortoqassasoq taanna akuersissutigineqanngilaq kisianni tassunga taarsiullugu paarliit imaluunniit torsuusaqarniarnikkut ajornartorsiutit aaqqinniarneqassapput. Aamma aningaasaliissutit tassunga atorneqartussat qulakkeerneqarput. Taamaattumik ajornartorsiut massakkuugallartoq aaqqiivigineqarnissaanut aqqutissiuisoqarpoq Naalakkersuisunit.

Aamma malugaara Ataatsimiititaliap isumaliutissiissusiornermini taanna qujarullugu ilassilluaraa. Qujanaq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Tassalu allamik oqaaseqartoqarnianngimmat siunnersuut siullermeerinninnerup kingorna ilaqutariinnermut peqqissutsimullu ataatsimiititaliamit suliarineqartussanngorlugu innersuunneqarpoq. Ilaqutariinnermut peqqissutsimullu ataatsimiititaliap isumaqatigiissup siunnersuut itigartitsissutigineqassasoq inassutigaa.

Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit. Soqanngilaq. Siunnersuummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit. 25-t. siunnersuummut isumaqataanatilluunniit akerliunngitsut qinnuigaakka nikueqqullugit. Taamaalillunilu Ataatsimiititaliap inassuteqaataa akuersissutigineqarpoq.

Taavalu ingerlaqqippugut immikkoortoq 136. Utoqqalinersiat qaammammut minnerpaamik 1.000 kr.-inik qaffanneqarsinnaaqqullugit utoqqalinersiallu siunissami akit qaffakkiartuaarnerat malillugu iluarsiivigineqartalersin­naaqqullugit pisortanit pensioniasiat pillugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 10-p, 30. okto-ber 1998-imeersup allannguutissaanik suliaqarnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Massakkullu aappassaaneerinninneq ingerlatissavarput siunnersuuteqartorlu Enos Lyberth Siumut oqaaseqarniarpoq.

Ullut ataatsimiiffiusut 16-issaat, sisamanngorneq 27. november 2003, nal. 13:45

Immikkoortoq 136

Utoqqalinersiat qaammammut minnerpaamik 1.000 kr.-inik qaffanneqarsinnaaqqullugit utoqqalinersiallu siunissami akit qaffakkiartuaarnerat malillugu iluarsiivigineqartalersin­naaqqullugit pisortanit pensioniasiat pillugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 10-p, 30. okto-ber 1998-imeersup allannguutissaanik suliaqarnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Enos Lyberth)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Enos Lyberth, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Siunnersuutigaluara upernaaq utoqqalinersiat qaammammut 1.000 kr.-inik qaffanneqarnissaannut tunngasoq. Matumuuna oqaatigissavara siunnersuut taanna kissaatigisimagakku tunuartinneqassasoq aqqutit allat paasitinneqarpunga aqqutit allat atorlugit ilaatigut utoqqalinersiutit eqqartorneqartussaasut.

Aammalu minnerunngitsumik sisamanngorpat decemberip sisamaanni utoqqarnut tunngatillugu siunnersuutiga maani inimi eqqartorneqartussaammat taamaattumik akuersaarpara taassuma siunnersuutigigaluama maannakkut taamaatinneqassasoq tunuartinneqassasoq. Qujanaq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Tassalu allanik oqaaseqartoqarnianngimmat siunnersuut siullermeerinerup kingorna ilaqutariinnermut peqqissutsimullu ataa tsimiititaliamit suliarneqartussanngorlugu innersuunneqarpoq.

Ilaqutariinnermut peqqissutsimullu ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuut itigartitsissutigineqassasoq inassutigaa.

Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit. Ataaseq. Siunnersuummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit. 21-t. siunnersuummut isumaqataanatilluunniit akerliunngitsut qinnuigaakka nikueqqullugit pingasut. Taamaalilluni Ataatsimiititaliap inassuteqaataa akuersissutigineqarpoq.

Massakkullu immikkoortoq 119-mut ingerlavugut.

Ullut ataatsimiiffiusut 16-issaat, sisamanngorneq 27. november 2003, nal. 13:48

Immikkoortoq 119

 

Snescooterinut akitsuut inuussutissarsiutilittut atuisunut affaannanngortinneqarsinnaaqqullugu Naalakkersuisut nioqqutissanik eqqussuinermi akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata nr. 19-ip, 30. oktober 1992-imeersup allanngortinneqarnissaanik sulissuteqarnissamut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Per Rosing-Petersen)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermik aqutsisoq, Augusta Salling, Atassut.

Siunnersuuteqartorlu Per Rosing-Petersen oqaaseqarniarpoq.

Per Rosing-Petersen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Tassa upernaaq ataatsimiinnermi una siullermeerneqarmat Naalakkersuisut sinnerlugit taamaanikkut Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup oqaatigaa ilaatigut Naalakkersuisut suli suliassamittut isigigaat una nalunaarusiaq politimesteqarfimminngaaniit takkuteriarpat nalilersoriarlugu taava taanna nalilersuineq toqqammavigalugu allannguutinik siunnersuutinik  takkuttoqarnissaa immaattorneqarmat, taanna neriulluarfigakku tassuunartaatigut aamma takusinnaagakku siunertanut naapertuuttumik aalajangiisoqarumaartoq. Taamaattumik una siunnersuutiga tunuartippara. Taavalu tunuartitsininnut atatillugu taava taasissutigineqannginnissaa naatsorsuutigaara. Qujanaq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Taava siunnersuuteqartup kissaataanik akerliusoqarnersoq apeqqutigissavara. Akerliusoqanngilaq. Taamaalilluni oqaluuserineqarnera taamaalilluni naammassivoq.

Taavalu massakkut immikkoortoq 124-mut ingerlaqqippugut.

Ullut ataatsimiiffiusut 16-issaat, sisamanngorneq 27. november 2003, nal. 13:50

Immikkoortoq 124

 

Kangaatsiami nutaamik talittarfiliornissap 2004-mi aningaasanut inatsisissamut ilanngunneqarnissaanik sulissutiginninnissaq pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inat-sisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Otto Jeremiassen)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Oqaaseqartoqarnianngimmat taava siunnersuut Ataatsimiititaliamut suliarineqartussanngortinneqanngilaq. Naalakkersuisullu Inatsisartunilu amerlanerussuteqartut siunnersuut tapersersunngilaat.

Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit. Ataaseq. Siunnersuummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit. 18-t. siunnersuummut isumaqataanatilluunnit akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit. Tallimat. Taamaalilluni siunnersuut itigartinneqarpoq.

Taava massakkut immikkoortoq 131. Aappassaaneerinninneq ingerlatissavarput. Taava siunnersuuteqartoq Per Rosing-Petersen Siumut oqaaseqarniarpoq.

Ullut ataatsimiiffiusut 16-issaat, sisamanngorneq 27. november 2003, nal. 13:51

Immikkoortoq 131

 

Aalisarnermi aningaasaateqarfimmik pilersitsisoqarnissaa siunertaralugu Inatsisartunit Naalakkersuisut ukiuni tallimani atuuttussamik siunnersuusiornissaannik peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaatut siunnersuut.

(Per Rosing-Petersen)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Per Rosing-Petersen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Una snescooterinut tunngasoq siunnersuuteqarnera una aalisarnermut aningaasaateqarfimmut tunngatillugu aamma taamannak Naalakkersuisuninngaaniit siullermeerinninnermi upernaaq neriorsuisoqarnera toqqammavigalugu suliap tassunga assingusumik kinguneqartussamik sulisoqarnera toqqammavigalugu aamma una taasinertaqanngitsumik siunnersuutiga tunuartippara.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Taava apeqqutigissavara siunnersuuteqartup kissaataa akerlerineqarnersoq tassani oqaluuserineqartup tunuartinneqarnissaa.

Akerlerineqanngilaq. Taavalu massakkut immikkoortoq 121.

Qatserisartut ilinniartitaanerisa... tassa immikkoortoq 121-mut akissuteqartussaq Naalakkersuisoq takkussimanngimmat takulaassavarput sorliit ingerlassinnaassanerlugit massakkut, aap Naalakkersuisoq takkuppoq. Taavalu immikkoortoq 121 massakkut oqallisigissavarput tassalu qatserisartut ilinniartitaanerisa pitsaassusia inatsimmi piumasaqaatigineqartumut nallersuuteqqullugu Naalakkersuisut siunnersuusioqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Nassuiaat naapertorlugu maannakkorpiaq aningaasanik 8 mio. kr.it amerlaqataannik pisariaqartitsisoqarpoq. Taakku saniatigut siunertamut ukiunut missiliuusiorfiusunut suli 2,5 mio. kr.-inik aningaasaliisoqassaaq. Nunatta aningaasaqarniarnera pissutigalugu tamanna ukiut pingasut ingerlaneranni pisariaqarpoq. Massakkullu aappassaaneerinninneq ingerlatissavarput.

Taavalu massakkut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq oqaaseqassaaq.

Ullut ataatsimiiffiusut 16-issaat, sisamanngorneq 27. november 2003, nal. 13:52

Immikkoortoq 121

 

Qatserisartut ilinniartitaanerisa pitsaassusia inatsimmi piumasaqaatigineqartumut nallersuuteqqullugu Naalakkersuisut siunnersuusioqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiif­figisassaattut siunnersuut. Nassuiaat naapertorlugu maannakkorpiaq aningaasanik 8 mio. kr.it amerlaqataannik pisariaqartitsisoqarpoq. Taakku saniatigut siunertamut ukiunut missiliuusiorfiusunut suli 2,5 mio. kr.-inik aningaasaliisoqassaaq. Nunatta aningaasaqarni­arnera pissutigalugu tamanna ukiut pingasut ingerlaneranni pisariaqarpoq.

(Per Berthelsen)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Demokratininngaaniit Inatsisartunut Ilaasortap Per Berthelsenip siunnersuutaa oktoberip aqqarngani siorna 2002-mi siullermeerluni suliarineqarsimavoq. Piffissami tamatumani Naalakkersuisunut ilaasortaq akissuteqarnermini nalunaaruteqarpoq imaattumik.

Ilinniartitaanermik kinguaattoorneq qatserisartut ilinniartitaanerminni pissarsiarisaat ilinniartitaanerup pitsaassusianik pissuteqanngitsoq kisiannili kommunini amerlanerni qatserisartunik amerlassutsimikkut naammattuni ilinniartitsisoqarsimannginneranik pissuteqarpoq. Aammalu Naalakkersuisut sammisamut pisariaqaqisumut naammaginartumik ilinniartitsinikkut iliuuseqartoqarnissaa anguniagaraat. Tassungalu atatillugu Naalakkersuisut kommunini qatserisartoqarfiit naammattunik inuttaqarnissaannut piumasarisaannut saniatigullu Naalakkersuisut qatserisartunik ilinniartitsinermut pisariqartinneqartumut Naalakkersuisut aningaasaliinerat imminut naapertuuttunngortinniarneqarlutik.

Aamma Naalakkersuisut ukiuni tulliuttuni ilinniartitaanermi iliuuseqartoqarnissaanut siunnersuusiorniarput tamannalu Naalakkersuisut 2004-mi aningaasaliissutissanik pilersaarusiorneranni ilanngunneqassasoq. Kiisalu Naalakkersuisut ukioq manna naatinnagu 2003-mi ilinniartitaaneq annertusiniarlugu AIP aqqutigalugu aningaasalersorneqartunik pilersaarusiortoqarnissaa eqqanaarniaraat.

Siunnersuuterqartup Per Berthelsenip partiillu tamarmiusut Naalakkersuisup akissutaa taamani tapersersorpaat tamatuma qanoq aalajangersimasunik suliniuteqartoqarsimanera imaappoq. Siullermik ilinniartitaanerup pineqartup ukioq manna pilersaarutaasut saniatigut allanik suliniuteqartoqarpoq tamanna AIP-mit 2,5 million kr-nit iluanni annertussusilimmik aningaasaliiffigineqarluni. 2004-mi aningaasartuutissatut qatserisartut ilinniarfiata suliniutaanut 1 million kr-nerpianik immikkoortitsisoqarnikuuvoq. Taamaalilluni aningaasartuutissanut inatsimmi katillugit 2 million kr-nit angussallugu.

Tamannalu ukiuni tulliuttuni aningaasartuutissatut missingersuummi taamaaginnartussatut naatsorsuutigineqarpoq.

Aammattaaq Danmarkimi upalungaarsimanissamut aqutsiveqarfiup ilinniarfiini pikkorissaanernut ilinniartitseqqinnernullu 0,5 million kr-nit angullugit annertussuseqartut AIP kontomit matuneqartussatut naatsorsuutigineqarput.

Kalaallit Nunaanni qatserisartut ilinniarfiat aningaasatigut amigartoorutit ukiuni pingasuni sisamani aaqqiiviginissaannut pilersaarusioreerpoq. Siunnersuut aamma Inatsisartut Ineqarnermut Attaveqarnermut ataatsimiititaliaani suliarineqarpoq isumaqatigiissutigineqarlunilu akuerineqarnissaa innersuussutigineqarluni oqaaseqaatigiumaneqarporlu Ineqarnermut Attaveqarnermullu pisortaqarfiup kommunini qatserisartunik ilinniartitsinermi pisariaqartitsineq pillugu misissuisitsisimanerata ilinniartitaanerit piumasarineqartunut naapertuutissappata ukiumut 2,5 million kr-nit missaanni aningaasaliiffigineqartariaqarnerat inernerimmagu.

Tamannali ukiuni kingullerni tamatumunnga aningaasaliissutigineqartartunik 1,5 million kr-nit missaannik annertunerusimavoq.

Tamanna aallaavigalugu Ataatsimiititaliap ukiumut 2,5 million kr-nit tassa 2004-mi aningaasartuutissatut missingersuummi nalunaarsorneqarsimasutuut piumasarineqartunut atuuttunut naapertuuttumik qatserisartunik ilinniartitsineq ingerlanneqarsinnaasutut Naalakkersuisut isumaqarnersut apeqquteqaatigaa.

Oqaatigeriikkakka 2004-mi ukiunilu tulliuttuni aningaasartuutissatut tassa aningaasartuutissatut inatsimmi 2 million kr-nit aammalu AIP-mit minnerpaamik 0,5 million kr-nit innersuussutigalugit apeqqut akineqartutut isigaara suliallu aappasaaneerneran Inatsisartunit taperserneqarluni aalajangiunneqarnissaa inassutigissallugu.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Taavalu allanik  oqaaseqartoqarnianngimmat siunnersuut siullermeerneqareermat Inatsisartut attaveqatigiinnermut ineqarnermullu Ataatsimiititaliaanit suliarneqartussanngorlugu innersuunneqarpoq. Naalakkersuisut Inatsisartullu attaveqatigiinnermut ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata siunnersuut akuersissutigineqassasoq inassutigaat maannalu siunnersuut taasissutigissavarput.

Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit. 25-t tassalu isersimasut tamarmik. Taamaalilluni siunnersuut akuersissutigineqarpoq. Massakkullu immikkoortoq 128 ingerlatissavarput.

Aappassaaneerinninneq massakkut ingerlatissavarput. Siunnersuuteqartoq Isak Davidsen Siumut oqaaseqassaaq.

Ullut ataatsimiiffiusut 16-issaat, sisamanngorneq 27. november 2003, nal. 14:00

Immikkoortoq 128

 

Ukioq atuarfiusoq 2004/2005 aallarnerfigalugu meeqqat atuarfianni klassini qullerni atuartut tamarmik atuarnermut tapiissutinik pissarsisalersinnaaqqullugit meeqqat atuarfianni klassini qullerni atuartut atuarnermut tapiiffigineqartarnerat pillugu Inatsisartut peqqussutaata nr. 5-ip, 28. oktober 1982-imeersup allanngortinneqarnissaata sulissutigineqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Isak Davidsen)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Isak Davidsen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Tassa siullermeerneqarnerani oqaatsikka aalajangiusimavakka aamma amerlanerussuteqartut itigartitseqqusillutik piumasaqaataat akuerinagu taasissaanga.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq akissuteqassaaq.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa siullermeerneqarpoq upernaaq 1951-mi isumaqatigiissut. Marts taavalu Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Ataatsimiititaliaata isumaliutissiissutaanut Naalakkersuisut sinnerlugit qutsavigaakka. Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Ataatsimiititaliaata isumaliutissiissutaani amerlanerussuteqartut siunnersuutip itigartinneqarnissaanik inassuteqarnerat Naalakkersuisunit maluginiarneqarpoq.

Meeqqanut tapiissuteqartarnermut tunngassutit tamaassa misissorniarlugit nalilersoqqinniarlugillu upernaaq suleqatigiissitaliortoqarpoq pisortaqarfinnit arlalinnit peqataaffigineqartumik.

Tassanilu ilanngullugu misissorneqassaaq meeqqat atuarfianni klasseni anginerni atuartunut maannakkut tapiissuteqartarneq. Suleqatigiissitaliap suliani naammasseriarpagut Naalakkersuisut tamanna pillugu nassuiaammik saqqummiussiumaarput.

Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut inassutigissavaat siunnersuut akuerneqassanngitsoq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.Qujanaq. Massakkullu oqaaseqarniarpoq Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit.

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Suliartorluta maannarnikuugatta Inatsisartuni Ilaasortap Isak Davidsenip siunnersuutaata aappassaaneerneqarnerani imatut oqaaseqassuugut Kattusseqatigiinniit. Inatsisartunut Ilaasortap Isak Davidsenip taamatut siunnersuuteqarnera Kattusseqatigiit paasisinnaalluarparput.

Tassami atuartut ilaasa tapiissutitigut assigiinngitsumik pineqartarnerat ilaatigut tulluanngitsuusoq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta. Naak ilaatigut taamatut tapiissutinik assigiinngitsinermi angajoqqaat ukiumut aningaasarsiaasa inissisimanerat tunngavigalugu inuusuttuaqqat ilaasa pisortanit tapiissutinik pissarsisannginnerannut tunngavigineqartartoq. Taamatut iliornikkut meeqqat atugaasa assigiinngitsumik ingerlanneqalertarnerat tulluartuutinngilarput.

Naak meeqqat namminneerlutik angajoqqaat taamatut aningaasarsiaqarnerannut meeqqat pissuussuterqanngikkaluartut pisortat pisortanit immikkoortinneqalertarput. Taamaattumik Kattusseqatigiinniit tulluartuutipparput ilaatigut tapiissuteqartarnissamik killissap sinnilaarlugu angajoqqaat ukiumut aningaasarsiaqartartut qitornaasa aamma pisortanit tapiiffigineqartarsinnaanissaat. Tassami angajoqqaat ilaatigut aningaasarsiorluartut ulluinnarni pisortanit tapiiffigineqarnatik inuuniarput, pisortanit meeqqerivinnut tapiiffigineqarneq ajorput illumut imaluunniit inissianut najugaqarnermut tapiiffigineqarneq ajorlutik.

Taamatut siunnersuuteqartup isumaatut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut meeqqat tamarmik assigiimmik pineqartarnissaat naalakkersuinikkut qulakkeerneqartariaqarnera. Angajoqqaat ukiumut aningaasarsiarissaartutut taaneqartartut ilungersorlutik aningaasarsiorniartarput tamannalu angajoqqat anguniagaqartut ilinniarluarnermikkut angusarisartakkamikkut ilaatigut tunngaveqarlutik ukiumut pitsaasumik aningaasarsiaqartarnerat meeraasa pisortanit immikkoortillugit pineqartarnerannut tunngaveqartartoq Kattusseqatigiinniit isumaqatigisinnaanngilarput.

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuuteqartup Isak Davidsenip siunnersuutaat Kattusseqatigiinniit tapersissavarput.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Godmand Rasmussen Atassut

Godmand Rasmussen, Atassutip oqaaseqartua.

Qulaani pineqartoq tassa Inatsisartunut Ilaasortap Isak Davidsenip Siumuminngaaneersup oqaaseqaataanut Atassumminngaaniit imatut oqaaseqaateqassaagut.

Siullermeerinninnermi Atassutip Naalakkersuisut kaammattorpai atuartunut angajullernut tapisiaqartitsinermik tunngaviit nalilersoqqeqqullugit. Ullutsinnullu naleqqussarnerusunngoqqinnissaannut aqqutissiuusseqqullugit. Taamattaaq Atassummit Naalakkersuisunut kaammattuutigaarput atuartut angajulliit tapisitinneqartarnerat isumaginninnermut tunngatikkunnaarlugu ilinniartitaanermut tunngasunngortinneqarnissaa aqqutissiuuteqqullugu.

Atassummiilli siullermeerinninnermi oqaatigisatta aappassaaneerinninnissaanut ilanngullugit Naalakkersuisunit nalilersorneqarnissaat qinnutigaarput.

Atassummiilli isumaqaratta meeqqat atuarfianni klassini qullerni atuartut tamarmik atuarnermut tapiissutinik pissarsitinneqartariaqartut tamatumuuna siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa inassutigissavarput. Qujanaq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Siunnersuut siullermeerneqareermat Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Aaatsimiititaliaanut suliarineqartussanngorlugu innersuunneqarpoq. Tamannalu isumaliutissiissutiliorneqarluni oktoberip 16-ani.

Ullumi ilassutitut isumaliutissiissummik apuuttoqarpoq. Taamaattumik isumaliutissiissutiliortoqarnermiit suliarinninnermut ulluni pingasunik atuinissamut piumasaqaateqarneq tassunga akerliusoqarnerluni. Akerliusoqanngilaq. Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut tassalu Siumumeersut Inuit Ataqatigiinneersut Demokratineersullu inassutigaat siunnersuut itigartinneqassasoq.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Atassummeersut inassutigaat siunnersuut akuersissutigineqassasoq. Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit. 7. siunnersuummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit. 18-t. taavalu siunnersuummut isumaqataanatilluunnit akerliunngitsut qinnuigaakka nikueqqullugit. Soqanngilaq. Taamaalilluni siunnersuut itigartitsissutigineqarpoq.

Tassalu Ataatsimiititaliap amerlarnerussuteqartut siunniussaat akuerineqarluni.

Taava massakkut immikkoortoq 126.

Ullut ataatsimiiffiusut 16-issaat, sisamanngorneq 27. november 2003, nal. 14:05

Immikkoortoq 126

 

Kangaatsiami nutaamik oqaluffiliornissap 2004-mi aningaasanut inatsisissamut ilanngunneqarnissaanik sulissutiginninnissaq pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Otto Jeremiassen)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermik aqutsisoq, Augusta Salling, Atassut.

Kangaatsiami nutaamik oqaluffiliornissap 2004-mi aningaasanut inatsisissamut ilanngunneqarnissaanik akuersissutiginninnissaq pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut Aappassaaneerinninneq, siunnersuuteqartuuvorlu Otto Jeremiassen Atassut.

Oqaaseqartoqarnianngimmat taava siunnersuut Ataatsimiititaliamut suliarineqartussanngortinneqanngilaq Naalakkersuisullu Inatsisartunilu amerlanerussuteqartut oqaluuserineqartussatut isiginagu. Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit. Soqanngilaq. Taava siunnersuummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit. 18. Siunnersuummut isumaqataanatilluunnit akerliunngitsut qinnuigaakka nikueqqullugit. 6-nillit. Taamaalilluni siunnersuut itigartitsissutigineqarpoq.

Taava massakkut immikkoortoq 127. Aappassaaneerinninneq siunnersuuteqartorlu Isak Davidsen Siumut oqaaseqarniarpoq.

Ullut ataatsimiiffiusut 16-issaat, sisamanngorneq 27. november 2003, nal. 14:09

Immikkoortoq 127

 

Qaanaami, Upernavimmi, Uummannami, Qasigiannguani, Paamiuni, Narsami, Nanortalimmi Ittoqqortoormiinilu palasit illuinut atasumik allaffillit, innaallagissamut kiassarnermullu tapiiffigineqartalernissaanik sulissutiginninnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Isak Davidsen)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Isak Davidsen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Immikkoortoq 127 oqaluuserisassanngortitara palasit allaffiannut tunngasoq ajornanngippat kinguartinneqarnissaa matumuuna qinnutigissavara makku pissutigalugit.

Suliap naammaginartumik ingerlanneqarsimannginera paasivara Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfiup ajoraluartumik  pineqartoq akisussaaffigiumanngilaa. Eqqortorli mannaavoq Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfiup palasit allaffeqartartitaanerat aqutarimmagu siunnersuummilu pineqanngimmata palasit peqatigiffiata isumaqatigiinniussisarnerani palasit allaffissornerannut tapit.

Pineqarmatali palasit illuinut atasumik allaffeqartut. Allaffimmut innaallagissamut eqqiarnermullu immikkut tapisiaqarnissaat Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfiup tamanna akisussaaffigiummanngilaa atorfilittaasalu maleruaqqusaq palasit allaffeqartitaanerannut tunngasoq nassaarisinnaanngilaat. Palasit peqatigiiffiat attaveqarfigineqarpoq eqqortuunersoq Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfiup oqaatigisaa. Ajoraluartumilli palasit peqatigiiffiat tamatumunnga akisussaasinnaanani oqarpoq.

Ilumoorpoq palasit allaffii INI A/S-ip aqutarilernikuummagit. Tamakkuninngalu atuisut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfiup nakkutigisassarai sullitassaralugillu. Taamaattumik oqaluuserisaq 127 nutaamik suliaralugu aallartinneqarnissaa kissaatigalugu Inatsisartunut qinnutigaara kinguartinneqassasoq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit tullinnguutissaarlu Jakob Sivertsen.

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Inatsisartunut Ilaasortap Isak Davidsenip Siumumeersup siunnersuutaa imatut Kattusseqatigiinniit oqaaseqarfigissavara.

Siullermik siunnersuuteqartup taamatut siunnersuuteqarnera paasisinnaalluarparput. Tassami ilaatigut palasinik arlaqartunik pineqartut taamatut aaqqissugaanera pitsaanngitsuusoq oqaatigisarmassuk. Palasillu ilaasa taamatut aaqqissuussineq iluarinagu palasitut sulinini taamaatinnarnikuuvaa.

Paasinarporlu palasit ilaasa taamatut aaqqissuinermut akerliusimanerat taamaattumik pissutsit iluarsiiviginiarlugit siunnersuuteqartup siunnersuutaa Kattusseqatigiinniit tamakkiisumik tapersersorparput.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Siunnersuutip upernaaq 19. marts siullermeerneqarnerani siunnersuuteqartup saqqummiussai imaannaanngimmata isumaqatigiinniartarnermut kaputartuunnagu immikkut aaqqiiffigineqartariaqartoq Atassummit Naalakkersuisunut piumasaqaatigisimavarput. Maannakkullu paasivarput siunnersuut aaqqiissutaasinnaasunik siunnersuummut aaqqiissutaasinnaasunik suliaqartoqarsimanngitsoq.

Taamaattumik siunnersuuteqartup kinguarteriarlugu nutaamik saqqummiussaqartoqarnissaanik saqqummiussaa Atassummit isumaqataaffigaarput. Qujanaq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisut sinnerlugit uanga ajoriffissaqartinngilara siunnersuuteqartup siunnersuutini kinguartissappagu kingusinnerusukkut suliassanngorlugu.

Kisiannili tassani pineqartut tassaapput palasit ilaasa amerlanertigut palasit palasiunerit isaasalerlugu palasit aqutsisuusut najugaqartinneqartarput palasinut najugassiani. Tassanilu isumaqatiginninniuteqarfigineqartarput aalajangersimasumik ineqarnermut akiliisussanngorlugit. Taavalu aamma allaffissornikkut immikkut taperneqartarlutik taavalu allat palasit inuttulli allatut  ini aqqutigalugu inissaminnik innersuussiffigineqartarput. Tassa tassaniipput assigiinngissutit aammalu malittarissaqarput tamarmik.

Kiisalu aamma palasit taamaalisoqartillugu palasit ineqarnerminnut akiliutigisartagaat isumaqatigiissuteqarnikkut aalajangiunneqartarput. Soorunalimi Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimmi uagut aalajangersakkanik tammaasaqanngilagut. Taanna sakkortunerpaamik maani naqqiissuteqarfigisariaqarpara. Kisianni ajorinngilarput siunnersuuteqartup siunnersuutini tunuartippagu.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Taava massakkut oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit tullinnguutissaarlu siunnersuuteqartoq.

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Tassa siunnersuuteqartup siunnersuutaa suliarigakku paasinikuunnginnakku siunnersuutini unitseriarlugu nutaamik aallarteqqinneqarnissaa siunnersuutiginiaraa. Taamaattumik suliaq suliarigakku taperserniarlugu aalajangersimavunga. Aammalu uani erseqqissaatigisariaqarpara Naalakkersuisumut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisumut erseqqissaatigissavara palasit najugaqartitaasut ilaasa oqaluffiit kiassarnerat ilanngullugu akilersortarmatigit.

Taamaalillutik akit iluani aalajangersimasumik ilanngarlugu akiliisinneqartarput. Eqqortumillu målerilersorneqanngitsut tamakku ataatsimut målerillit ataatsimut målereqarput kiassartut tamakku. Palasilli illuaninngaaniit oqaluffiit ilaat kiassarneqarlutik.

Taamaalillutik palasit ilaasa taamatut atugaqarnerat paasisinnaalluaratsigu pissutsit iluarsineqarnissaat pissutigalugu tapersiisimavugut Kattusseqatigiinniit. Neriussuugullu tamakkua peqqissaartumik suliaralugit misissorneqarumaartut Naalakkersuisumit piviusuummata.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq siunnersuuteqartoq Isak Davidsen Siumut.

Isak Davidsen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Siullermik oqaatigissavara palasiuneqanngimmat nunatsinni tamarmik palasiummata. Tassa palasit ineqartitaanerat uani taputartuunneqarpoq palasit allaffissornermikkut tapiat tassa ukiumut 5.000 kr-nik tapeqarput palasit tamaavimmik angerlarsimaffimminniluunniit allaffeqaraluarpata assigiippoq taanna.

Uanili pineqartoq tassaavoq Mads Peter Grønvoldip eqqoqqissaartumik taavaa ilaatigut palasit oqaluffinnut allaat akilersormatigit kiassarneri innaallagissamullu atuineri. Taamaattumik ilungersorpunga aamma palaseqatikka sinerissamiittut pinngitsooratik ilungersorput qangarsuarli qangarsuarli aaqqinniarneqaraluartut tamakku aaqqinneqarsinnaanngitsut aaqqinneqaatissaannik siunnersuuteqartariaqarput Naalakkersuisut. Asuli oqaluttoqanngilaq taanna erseqqissassavara.

Aamma Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimmut tunngatillugu una oqaatigissavara ullaaq Siumup allaffeqarfianinngaaniit ujartikkaluarpagut malittarisassat maleruagassat tassunga tunngasut kisianni Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimminngaaniit akineqarpugut taakku nassaarineqarsinnaanngitsut.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Taavalu massakkut oqaaseqassaaq Ole Dorph Siumut.

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Siunnersuuteqartup siunnersuutigisani kinguartinneqarnissaa taakkartormagu aamma Naalakkersuisuninngaaniit tamanna ajornartinneqanngimmat Siumup tungaaninngaaniit oqaatigissavarput kinguartinneqarnissaa aamma pisinnaappat uagut tungitsinninngaaniit ajorinnginnatsigu. Qujanaq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Taamaalillunilu massakkut amerlanerussuteqartut oqaluuserisap kinguartinneqarnissaa kissaatigimmassuk oqaatigissavarput oqaluuserisaq kinguartinneqartoq.

Tassunga taannalu akerlerineqanngippat taamatut naammassissavarput. Taavalu massakkut immikkoortoq 36.

Taavalu maannakkut immikkoortoq 36 Naalakkersuisunut apeqqut. Naalakkersuisut meeqqat atuarfianni nammineq aningaasaatit aqunneqarnerannut tunngasumik fagimik pilersitsilersaarpat, imaluunniit matimatikkimi tamatuma nukittorsarnissaa sulissutigilersaarpaat. Apeqquteqqateqassaarlu Otto Jeremiassen Atassut.

Ullut ataatsimiiffiusut 16-issaat, sisamanngorneq 27. november 2003, nal. 14:18

Immikkoortoq 36

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Naalakkersuisut meeqqat atuarfianni nammineq aningaasaatit aqunneqarnerannut tunngasumik fagimik pilersitsilersaarpat, imaluunniit matimatikkimi tamatuma nukittorsarnissaa sulissutigilersaarpaat.

(Otto Jeremiassen)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq:Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Otto Jeremiassen,apeqquteqartoq, Atassut.

Ukiuni makkunani inuttut atukkagut eqqarsaatigalugit isumaqarpunga aningaasatta qanoq atorneqarsinnaanerata ilinniartitsissutaalernissaanut pilersitsisoqartariaqartoq fagitut, tassami malunnarmat tamanna atuartut amigaatingisaraat aammalu aningaasap qanoq atorneqarsinnaanera kinguneqarnerusumik ilisimasanngikkaat.

Isumaqarpungalu tamanna pilersinneqarsinnaappat arlalitsingut iluaqutaassagaluartoq, ullumikkummi inuuniarnitsigut atukkagut ilaatigut ima oqimaattigereersut qularnanngilaq suli siunissami minnerulernavianngitsut isumaqarama, kingulissagullu eqqarsaatigalugit arlaatigut iliuuseqarnianngikkutta tamanna eqqarsarnarpoq.

Ilaatigummi isumaqarama makkunuunatigut siunissamut iluaqutaasinnaassagaluartoq, soorlu meeqqat atualernerminniit aningaasatta atorsinnaanera ilikkarsinnaaguniuk taava inersimasunngornermigut qularnanngilaq kinguneqarnerusumik sillimmartaarluarsinnaalernissaminut inuuniarnikkut iluaqutingissagaluarmassuk.

Assersuutitut ilanngussaqarusuppunga.

Meeqqat mikineranniit taamatut iliuuseqarfingineqarnermikkut aaqqissuusivigineqarsinnaagunik taava inersimasunngornerminni inuutissarsiutitaarsinnaanerminnut aammalu ulluinnarni atukkanut aningaasaatit qanoq atussanerlugit ilisimasaqarfingilissagaluarpaat.

Tamaattumik neriuppunga manna oqaluuserisassanngortitaq ilassilluarneqarluni qanoq iliuuseqarfiginiarneqarumaartoq. 

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu akissuteqaassaaq Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen,Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisut apeqqummut makkua akissuteqaatigissavaat. Namminerisamik aningaasaatit aqunneqarnerat meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 1-mi juni arfernani 1997-meersumik atuartitsissummik kisitsineq matematikkimi aamma atuartitsissummi naatsorsuusiortarnermi ilitsersuutaasumik ilikagassatut pilersaarutit iluanniippoq.

Kisitsineq matematik atuarneq tamakkerlugu pinngitsoorani ilinniagassaavoq. Naatsorsuusiortarnerli 10. klassimiit 12. klassinut neqeroor utaasinnaavoq nammineq toqqagassatut. Namminerisamik aningaasaatit aqunneqarnerat innuttaasunut pingaarutilerujussuuvoq inuuniarnermi atugarisat pitsaanerulersinniarlugit siusinnerusumut sanilliullugu sammineqarnerusariaqartoq.

Assersuutigalugu piumasarineqarpoq aallartitsisut suliffeqarfiillu minnerusut aningaasaqanerminnik ima ilisimasaqartigissasut ingerlatat aallartinneqarsimasut pilersaarutigineqartullu piviusunngortinneqarsinnaallutik.

Aammattaaq innuttaasunut suliffeqarfinnullu piumasaavoq assersuutigalugu illunut inuussutissarsiutikkullu ingerlatanut aningaasaliinissamut nammineerlutik aningaasaliisimasut. Tamatumunnga tunngatillugu nammineerluni ileqqaagaqartarneq taarsigassarsisinnaanissamut pingaaruteqarluinnartuuvoq. Taamaattumik tamanna meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nutaami nr. 18-nit-mi siorna majip 21-neersumit ersarissumik pingaartinniarneqarsimavoq.

Alloriarfinni ataasiakkaani atuartitsinikkut siuneratat aammalu atuartitsissutini ataasiakkaani atuartitsitsissutinilu qanitariissuni siunertat pingaarnerit Naalakkersuisunit aalajangersarneqartarput.

Tamanna atuarfimmi atuartitsissutinilu qanitariissuni alloriarfiit siunertaat kiisalu atuartitsissutit siunertaat ilikkagassatullu anguniagassat pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaanni nr. 16-mi 2003-mi 24. junimeersumi erserissarneqarsimavoq.

Namminerisamik aningaasaatit aqunneqarnerat nalunaarut taanna malillugu atuartitsissummi matetikkimi ilinniagassatigut anguniagassanik ersarissumik ilaatinneqarpoq.

Alloriarfinni pingaasuusuni tamani atuartitsissut matematik ilinniartitssutigineqartussaavoq. Nalunaarummi takuneqarsinnaavoq atuartut alloarfiit ataasiakkaat naanerini ilikkagassatut pilersaarutini makkuninnnga naammassinnissimanissaat naatsorsuutigineqartoq.

Nukarliit atuarfianni atuartut suliaqarnernut assigiinngitsunut kisitseriaatsit toqqarsinnaallugillu atorsinnaassavaat aammalu kisitsisit ulluinnarni pisartunut qanoq tunngassuteqarneri ilisimasaqarfigissavaat.

Akulliit atuarfianni atuartut ulluinnarni ilaqutariinni inuiaqatigiinnilu najukkani inuunermik matematikkimi eqqarsaatigisarialinni naammassiniarnermi ilinniakkamit pissarsianit soorlu kisitsisinit titartaganngorlugit takussutissiinernit naatsorsoqqissaakkanillu atuisinnaanermut ilisimasaqassapput.

Angajulliit atuarfianni atuartut inuiaqatigiinni ineriartornermut soorlu aningaasaqarnermut, teknologimut, pinngortitamut, avatangiisinut, kulturimut, sunngiffimmut peqqinnissamullu isummersuutinik attuumassuteartut assersuutit ilisimasaqarfigissavaat.

Ernianik ernianillu naatsorsuutinik ilaatigut ileqqaakkani aningaasanik atorniarnermi akilersugassarsinermut pisariinnerni kisitsisinnaalissapput. Aammalu ulluinnarni pisiassanut angallannermut, ineqarnermut, aningaasarsianik naatsorsuutinut akileraarutinillu naatsorsuutinut tunngatillugu pissaqarniarneq aningaasaqarnerlu eqqarsaatersorfigisinnaassavaat.

Aammattaaq nalunaarutip ilikkagassatut anguniagassanut tunngasortaani atuartitsissutit qanitariissut iluanni inuttut inerikkiartornermut tunngasuni allassimavoq. Atuartup pissaqarniarnerup, aningaasaqarnerup, suliffeqarnerullu ilaqutariit inuunerannut qanoq sunniuteqarnera tamatumunnga ilanngullugu ilaqutariit meerartallit immikkut ittumik inissisimanerat paasisimasaqarfigissagaat.

Ilikkagassatut aningaasat pillugit nalunaarut, utoqqatserpunga ilikkagassatut anguniagassat pillugit nalunaarut meeqqat atuarfianni atuartitsinermut pilersaarusianut tunngaviuvoq. Nalunaarut malillugu pinngitsoorani ilikkagassatut anguniagassat saniatigut ilaapput atuartitsinermut ilitsersuutit taassuminngalu naliliisarneq kiisalu ilinniaritsissutit suut atorneqarnissaat pillugu siunnersuut.

Atuartitsinermut pilersaarutit meeqqat atuarfianni atuartut tamarmik atuartitaanerisa pitsaassusissaannik qulakkeerinissamut pitsanngorsaanissamullu sakkussaapput.

Meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutaat nutaaq nr. 18-nit siorna 21. majimeersoq. Meeqqat atuarfiannik klassinut tamanut tamakkiisumik atuutilersimassaaq ukiup atuarfiusup 2007-p 2008-llu naaneranni.

Taamaalilluni namminerisamik aningaasaatit aqunnerat aqunneqarnerat peqqussummi nutaami nukittorsarneqareerpoq. Tassami nalunaarummi takuneqarsinnaavoq taassumap iluani anguniakkat suut meeqqat atuarfianni atuartunit anguneqassanersut.

Taamatut oqaaseqarlunga oqaatigissavara isumaqarama nassuiaateqarfigigipput Otto Jeremiassenip Inatsisartunut Ilaasortap ujartugaa.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Apeqquteqartoq Otto Jeremiassen naatsunnguamik akissuteqarsinnaavutit.

Otto Jeremiassen,apeqquteqartoq, Atassut.

Siullermik Naalakkersuisut akissuteqaataannut qujajumavunga taamak erseqqitsigisumik akissuteqarfigisinnaammagu aammalu neriuppunga periarfissatut tikkuaaffigalugu oqaaseqarfigeermagu siunissami tamanna eqqummaariffigilluarneqarumaartoq. Pisariaqartutummi isumaqarfigigakku. Qujanaq akissuteqaatinnut.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Taavalu Palle Christiansen Demokratit naatsuaqqamik periarfississavakkit.

Per Skaaning, Demokratit oqaaseqartuat.

Naluara Naalakkersuisunut ilaasortaq aningaasaqarneq pillugu arlaatigut ilinniartitsisuunikuusoq kisianni tassa oqaatigiinnarniarlugu atuartut utoqqaanerusut aningaasaqarnermik ilinniartitsinnikuugakkit. Taava aamma siunnersuuteqartoq ilumoornerassavara arlalippassuartigut tunngaviusumik ilisimasani amigaateqarmata tamakku tunngaatigut ilinniartut.

Taava isumaqarpunga pingaaruteqartorujussuusoq inuusuttut paasinissaat angerlarsimaffimmi angajoqqaajulluni qanoq akeqarnersoq. Kisianni tassa meeqqat atuarfianni tamakku ilisimatitsissutaaneq ajorput. Tassa ullumikkut atuartitsinermik atortussaqarput.

Perorsaaneq eqqarsaatigalu pitsaalluinnartumik sanaajusimassooq finansrådeminngaaniit Danmarkiminngaaniit suliarineqarsimasut, Savalimmiuni atorneqartut kisianni Kalaallit Nunaanni atorneqanngitsoq. Taava apererusuppara tamakku peqqussutikkoortumik Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarsinnaanersut tassa apeqquteqartup oqaatigivai siunnersuuteqartup oqaatigereerpaa namminneq aningaasamik aqunnissaat assorsuaq pisariqartikkaat ilinniartut anginerusut.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Maannakkut akissuteqassaaq Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Qinnuigissavakkit naatsunnguamik akissuteqarsinnaaqqullutit.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Aap naatsunnguamik ilassuteqalaaginnassuunga tassa Inatsisartuni ilaasortat marluusut Otto Jeremiassenip aammalu Per Skaaningip saqqummiussai ilumoornerarluinnassavakka assorujussuaq tamatta pisariaqartipparput nunatta iluani aningaasalerineq qanoq pikkoriffigisariaqarneruvarput ilumut ullumikkornit. Aamma minnerunngitsumik meeqqat inuusuttullu.

Aammalu isumaqarpunga taakkua peqqussutit aammalu nalunaarutit assigiinngitsut taakkartukkakka taakkua iluanni aamma Per Skaaning massakkut qaqilluni oqaatigisai ammaffigineqartut. Taava tassa piumassuseqarpugut taakkua eqqaasatit Danmarkimi misilittakkat tunngavigalugit atuartitseriaatsit aamma atuutsinneqarnissaat kaammattuutigissallugu atuarfinnut kommuninullu.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Taamaalillutalu immikkoortoq 36. naammassivarput. (74-mik taagaluarpaa kisianni tassa kukkuvoq immikkoortoq 36 naammassivaat.)

Taavalu immikkoortoq 74-mut ingerlavugut.

Apeqquteqartoq Ruth Heilmann takanna.

Ullut ataatsimiiffiusut 16-issaat, sisamanngorneq 27. november 2003, nal. 14:33

Immikkoortoq 74

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Ilaqutariinnut ajornartorsiuteqartunut højskolet annertunerusumik neqerooruteqarsinnaanerannik, tassungalu ilanngullugu højskolet siunertanut allanut atorneqanngiffiini kræftemik eqqugaasimasunut ilaqutaannullu nukittorsarfittut atorneqarsinnaanerannik, periarfissat Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup aammalu Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisup misissuiffigilersaarpaat.

(Ruth Heilmann)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq:Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Ruth Heilmann,apeqquteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Taamatut siunnersuuteqarninnut peqqutigaara suliniutissaq taanna naalakkersuisuutsiarninni misissorlugu aallartikkakku aallaqqaammut eqqarsaatigalugu pilersaarusiortussamik suleqatigiissitaliuunneqassasoq. Folketingemi ilaasortaq aammalu kattuffik Red Barnet soqutiginnittunut ilaavoq.Tamannalu iluatinnaateqartutut isumaqarfigigakku ingerlateqqinneqartariaqartutullu isumaqarfigigakku piviusunngortinneqarnissaanik naalakkersuisut suliniuteqaqquneqarnissaat siunnersuutigaara.

Sulisartut Højskoleanni pisortaq eqqarsaammik apuussiffigineqareersup eqqarsaat soqutiginartutut isumaqarfigaa. Maannalu siunnersuutigaara Ilaqutariinnut Pisortaqarfik, Peqqinnissaqarfik aammalu Ilinniartitaanermut Pisortaqarfik suleqatigiillutik Højskolet atorneqanngiffissaanni siunertarisamut suliniuteqartariaqartut, taamatut suliniuteqarnermi aamma KANUKOKAp kalluutsinneqarnissaa pisariaqarpoq.

Naalakkersuinikkut anguniakkani ilaqutariinnik højskolertitsisoqartalernissaa anguniagaavoq. Ullumikkummi nalunnginnerarneqaqaaq ilaqutariit assigiinngitsutigut pisariaqartitsisut amerlasoorujussuusut, pingaartumillu ilaqutariit meerartallit piaartumik iliuuseqarfigineqarnissaminnik pisariaqartitsisut.

Pissusissaanngilaq meeqqap angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartarnera, ilaqutariillu ajornartorsiuteqarpata ataatsimoortillugit iliuuseqarfigineqarnissaat pissusissamisoornerpaasutut isigineqartariaqarpoq.

Taakkua qanoq iliorfigineqarnissaminnik periarfissinneqarnissaminnillu amigaateqarlutik kommunini utaqqiinnarput, ilaat qaqiffinneereerlutik ingerlariaqqinnissaminnik siunnersorneqarnissaminnillu pisariaqartitsisuusinnaapput.

Taamatut højskolertitsisalernissami immikkut ilisimasaqartunik inulerisunik ingerlatsisoqartarnissaa pisariaqartuusussaavoq, taamaalilluni aamma piffissami aalajangersimasumi ilisimasallit ataatsikkut atorneqarnissaat periarfissinneqarlunilu atorluaanermik kinguneqarsinnaavoq.

Naatsorsuutigineqassaaq nammineq højskolep højskolertitsisarnissaq tamakkiisumik ingerlattariaqanngimmagu. Pisortaqarfiit aammalu immikkut ilisimasallit qulaani pineqartut piffissami aalajangersimasumi højskole attartorlugu aaqqissuussisalernissaat uani siunnersuummi anguniaqquneqarpoq.

Taamatut højskolertinneqartarnissamik aamma kræftimik eqqugaasimasuninngaanniit kissaammik tigusaqarnikuunerput tunngavigalugu,taamatut eqqugaasut aamma nukittorsarneqarnissaminnik kissaataat ilaatillugu suliarineqarsinnaasutut takorloorneqarsinnaavoq, tassani Neriuffik suleqatigalugu kiisalu qallunaat nunaanni taamatut nalaataqartunut katerisimaartitsisarnerit atugaalereersut isumassanik tunniussaqarsinnaanerat isumassarsiorfiusinnaasutut taamatuttaaq isumaqarfigaara. Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Taavalu akissuteqassooq Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Inatsisartunut Ilaasortap Ruth Heilmannip apeqqummut tunngavilersuutitut oqaatigaa nammineq Naalakkersuisut atuutitsianermi nalaani taamatut suliuniuteqarnerup misissuiffigineqarnera aallartissimallugu siullermik suleqatigiissitap pilersaarusiornermik isumaginnittussap pilersinneratigut.

Apeqqut højskolenut taakkununnga marlunnut, Knud Rasmussenip højskoleanut aamma Sulisartut højskoleannut kiisalu ilaqutariinermut pisortaqarfimmut tusarniaassutigalugu nassiunneqarsimavoq.

Erseqqissaatigineqartariaqassooq siullermik aallarniutigalugu højskolet folkehøjskolet pillugit Inatsisartut peqqussutaanni nr. 9-mi 21. maj 2000-meersumi paragraf 3-kkut aalajangersarneqarmat højskolet suliffeqarfittut namminneq pigisutut ingerlanneqassasut. Pingaarnerusutigut aqutsineq siulersuisunit isumagineqassalluni.

Taamaattumik oqartoqarsinnaavoq højskolet siunertatut aalajangersagaq naapertorlugu atuartitsinermik isumaginninnissaat eqqarsaatigalugu nakkutilliisussaatitaaneq killeqartoq. Suliniutit allat højskolenit isumagineqarput Namminersornerullutik Oqartussanit akuliuffigineqaratik.

Sulisartut højskoleata ilaqutariinnermullu pisortaqarfiup nalunaarutigaat Sulisartut højskoleat ilaqutiariinnut højskolertitsisarnernik ingerlatsisimasoq. Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmit ilaatigut aningaasaliiffigineqartumik.

Højskolertitsineq sapaatip akunnerinik arfinilinnik sivisussuseqarpoq ingerlanneqarlunilu 26. augustimiit oktoberip tallimaata tungaanut siorna 2002-mi. Tamatumani højskole misiligutitut isumaginninnikkut suliuniutinik tassa konto aalajangersimasunik 400.000 kr-nik tapiissuteqarfigineqarluni.

Aningaasat taakkua akissarsianut aningaasartuutinut ilinniartitsisunullu aningaassartuutinut assigiingitsunut kiisalu pikkorissartut najugaqarnerannut nerisaqartitaanerannullu matussutigalugit atorneqarput.

Siumut utimullu angalanermut kiisalu ilaqutariit inuussutissaqarnerannut aningaasartuutit kommunip innersuussisup akilersimavai.

Ilaqutariit højskolertittarnerannik suliniutinut aningaasaliissuteqartarneq ingerlanneqassappat tamatumani kræfteqarlutik napparsimasut ilanngullugit taava kommunik KANUKOKAllu oqaloqatigineqarnissaat pisariaqassaaq. Aammattaaq kommuninut ilaqutariinnik højskolemiittussanngorlugit aallartitsisunut piumasaqaateqartariaqarpoq. Kiisalu ilaqutariinnut peqataasunut piumasaqaateqartoqassaaq taamatullu højskolemiinerup malitseqartinneqarnissaa ilaqutariinnit piumasaqaateqarfigineqarsinnaasariaqarluni.

Ilaqutariit højskolertinnissaannut tapiissuteqarnissamut aningaasanut inatsisip saniatigut Namminersornerullutik Oqartussat inatsitigut tunngavissaqanngillat ilaqutariit højskolertinneqarnerannut tapiissutit misileraalluni suliniummut tapiissutaasimapput. Taamaattumik ilaqutariinnik højskolertitsisoqartassanersoq qanorlu iliorluni tamanna ataavartinneqalissanersoq aammalu inuit kikkut pineqassanersut kiisalu qanoq aningaasalersorneqassanersoq politikkikkut isummerfigisariaqarpoq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Taavalu apeqquteqartoq Ruth Heilmann Siumut.

Ruth Heilmann,apeqquteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Tassa Naalakkersuisut taamatut akissuteqarnerat qujassutigaara. Aamma uani tassa ersarippoq uanga apeqquteqarninni apeqqutaannaanngikkaluartoq siunnersuutaallunili. Kisiannili tassa Siulittaasoqarfiup taamatut apeqqutinut ilanngussimavaa kisiannilu uggornalaarpoq ilaqutariit katsorsaaveqarlernissaanut ilanngullugu una apeqqut eqqartorneqarsimanngimmat.

Kisiannili neriuutigaara ilaqutariinnut katsorsaaveqalernissaanut aamma iliuuserisassanut ilanngullugu taanna isumaliutissatut tiguneqarumaartoq. Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Taavalu immikkoortoq 74 apeqqutaasoq tassunga naammassivarput. Immikkoortup tullianut ingerlaqqippugut.

Inatsisartunut Ilaasortaq siumuminngaaneersoq Ole Dorphip apeqqutaa Kalaallit Nunaanni Inuit ataasiakkaat sulliviillu landskarsimut akiliuteqarlutik nunaminermik atuinissamut akuersissummik pissarsi sinnaanissaat, immikkulluunniit ingerlatamut piffissamut killilikkamut nunaminermik kisimiilluni atuinissamik pillugu Naalakkersuisut periarfisseqqullugit peqquneqarnissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Taanna uani qulequttami kukkulluni allanneqalaarsimagami Naalakkersuisunut apeqqutaavoq. Taamatullu isikkoqarluni saqqummiutassaalluni. Uani qulequttami kukkuneqalaarsimagami. Ole Dorph.

Ullut ataatsimiiffiusut 16-issaat, sisamanngorneq 27. november 2003, nal. 14:35

Immikkoortoq 69

            

Naalakkersuisunut apeqqut: Inuit ataasiakkaat sulliviillu Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffeqartut landskarsimut akiliuteqarlutik nunaminermik atuinissamut akuersissummik pissarsinissamik, immikkulluunniit ingerlatamut piffissamut killilikkamut nunaminermik kisimiilluni atuinissamik periarfissinneqarnissaat Naalakkersuisunit qanoq isumaqarfigineqarpa.

(Ole Dorph)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq:Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Ole Dorph, apeqquteqartoq, Siumut.

Qujanaq. siullermik aalajangiiffigisassatut siunnersuutinngorlugu saqqummiunneqarnikuugaluarpoq kisianni taassumap kingorna apeqqutitut saaffiginnissutiginikuuvara Naalakkersuisunut.

Takornariaqarnikkut inerisaanerup nunatsinni siunissami ingerlaannarnissaa qularutigineqarsinnaanngilaq. Tassunga tunngatillugu nunatsinni innuttaasut kalaallillu sulliviutaasa, taamaalillunilu inuiaqatigiit kalaallit, ineriartornermi taamaattumi pitsaanerpaamik aallavissaqartittuarnissaat qulakkiissallugu pingaaruteqannguatsiarpoq.

Taamaammat siunnersuutigineqassaaq Kalaallit Nunaanni inuit ataasiakkaat sulliviillu, landskarsimut akiliuteqarlutik, nunaminermik atuinissamut akuersissummik pissarsisinnaanissaat immikkulluunniit ingerlatamut piffissamut killilikkamut nunaminermik kisimiilluni atuisinnaatitaanissaat ammaallugu periarfissinneqassasoq. Tamatumunnga assingusumik aatsitassarsiornermi uuliasiornermilu, kiisalu sermimut imermullu tunngatillugu, inatsiseqarnikkut periarfissiissutaareersunik atugaqarpugut.

Uanga isumaqarpunga akuersissuteqaatit suliariumannittussarsiuunneqartariaqartut, peqataasinnaanissaq angujumallugu kalaallit nunaani akileraartartuunissaq tunngaviussasoq avaqqukkuminaatsoq.

Akuersissuteqaratik ukiuni arlalinni sivikinnerpaamik ukiuni qulini pisarnissaat taanna aamma pisariaqarpoq. Taamaaliornikkut piffissami siliariumanittussarsiuussiviusumi angusassamik pitsaanerpaamik angusaqartoqarsinnaassammat, tamatumalu peqatigisaanik suliap ingerlanera eqqarsaatigilluakkatut nakkutilliivigineqarnissaa qulakkeerneqarsinnaassammat.

Tassunga tunngatillugu inuiaqatigiinnut iluaqutaanerpaamik angusaqarnissaq, aningaasanullu tunngasut kisiisa aallaaviginagit, nalilerneqartariaqarpoq. Suliariumannittussarsiuussinermi peqataasinnaannissaq angujumallugu Kalaallit Nunaanni akileraartussaatitaanissaq tunngaviussasoq takorloorpara.

Akuersissuteqaatit ukiunut arlalinnut, sivikinnerpaamik ukiunut qulinut atuuttuunissaat, annertunerusumik aningaasaleerusussuseqarnissap kajungernartuunissaa, piffissamullu sivisuumut pilersaarusiornissap periarfissiissutiginissaa qulakkeerniarlugit pisariaqarpoq.

Siunnersuummut tunngaviuvoq  siunissami ingerlatsinissamut tunngatillugu nunatsinni takornariaqarnikkut sulliviit aningaasaliinissaaliinissaasa soqutiginninnissaasalu qulakkeerneqarnissaa.

Tassungalu ilanngullugu takornariaqarnermut tunngatillugu inuussutissarsiornermi, Kalaallit Nunaanni pinngortitamut tunngatillugu suliniuteqarnermi isertitat nunatsinni sullivinnut iluaqutissanngortinneqarnerunissaata qulakkeerneqarneratigut, Kalaallit Nunaannut aalajaatsumik iluaqutaasumillu susassaqartut agguataarneqarnissaasa qulakkeerneqarnissaa.

Siunnersuut aamma nunatsinni takornariaqarnikkut sulliviit piffissamut sivisuumut pilersaarusiornissamut periarfissaqarnissaannut iluaqutaasussaavoq kiisalu taakku suleqatigisanut avataaneersunut aamma/imaluunniit unammillertigisanut tunngatillugu pinngortitami periarfissap ingerlatseqatigiiffik aqqutigalugu suliniutigineqarlersinnaanera pillugu nukittunerusumik inissisimalernissaanut periarfissiinikkut.

Apeqquteqaat akuersissutigineqassappat tamanna nunatsinni takornariaqarnikkut sulliviit aningaasaqarnikkut atugarissaarnerulernissaannik aningaasaqarnikkullu qularnaatsumik ingerlanissaannik, takorniaraqarnikkut inuussutissarsiornerup siunissamut ungasinnerusumut pilersaarusiorneqarnissaanik kiisalu suliariumannittussarsiuussinerit killissarisaattut aalajangersakkat iluanni nunaminertat atugassiissutitut akuersissutigineqartut isumagineqarnissaannik inerisarneqarnissaannillu, kinguneqassasoq soorunami naatsorsuutigineqarpoq.

Apeqquteqaat takornariaqarnikkut sullivinnut qissattartartunik sammisaqarnerusunut kinguneqartussaavoq (kuunni kooqarfinnilu akuersissuteqarneq), tammajuitsussarsiorluni aallaaniartunik (aallaaniarfimmut akuersissuteqarneq) helikopterimik sisorariarneq qaqqasiornerlu ( qaqqaqarfiit ornitassatut toqqakkat timmisartumik orninneqarnissaannut akuersissuteqarneq), sermip immamut ujangissimarngi atuarlugit toqqartukkani sermisiornissamut akuersissuteqarfigineqarneri).

Kisimiilluni nunaminermik atuisinnaatitaaneq pisunut ataasiakkaanut tunngatillugu sukumiisumik nassuiarneqartariaqartassaaq. Assersuutigalugu qissattarnermut tunngatillugu sumiiffimmut akuersissuteqarfigineqartumi qassutit atorlugit piniarnerup tamarmi inerteqqutaaneranik kinguneqartariaqarpoq, kiisalu tamatuma aningaasarsiorfittut allatut atorneqarsinnaanera pillugu.

Tammajuitsussarsiorluni aallaaniarnermut tunngatillugu sumiiffimmi aallaaniarsinnaanerup tamarmi inerteqqutaanissaa kingunerisariaqarpaa, kiisalu angallassissutinik motorilinnik angalaarneq tamaat ilanngullugu. Sermip immamut ujangissimarngini sermisiorneq pillugu sumiiffiup akuersissuteqarfiusup assingusumik aningaasarsiorfiginissaata inerteqqutigineqarneranik taamaallaat kinguneqartariaqarpoq.

Islandimi pissutsinut atugaasunut sanilliussinissaq iluaqutaassaaq, Islandimimi kuuit kapisileqarfiit killilimmik atuiffigineqarsinnaatitaaneri kuuit piginnittuinut/akuersissutinik piginnittunut aningaasanik annertuumik isaatitsissutaalersimammata.

Apeqquteqaat taamatut ilusilik aammattaaq inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutissatut siunnersuummut iluaqutaaginnartussaanngilaq, aammali nammineerneq pillugu isumalioqatigiissitat kaammattuutigisaannut, naminneerluni aningaasaqarnerup inerisarneqarnissaanut killissarititanik pilersitsinissamut, naapertuulluinnarluni.

Taamaattumik Naalakkersuisunut apeqqutiga imaappoq inuit ataasiakkaat sulliviillu Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffeqartut landskarsimut akiliuteqarlutik nunaminertamik atuinissamut akuersissummik pissarsisinnaanissamik immikkulluunniit ingerlatamut piffissamut killilikkamut nunaminertamik kisimiilluni atuinissamik periarfissinneqarnissaat Naalakkersuisunit qanoq isumaqarfigineqarpa. Tassa taamaalillugu saqqummiuppara, naalisarlugu, aamma ilaasortanut tamanut agguaanneqareernikuummat. Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Taava akissuteqassooq Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit. 

Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit. 

Qujanaq. apeqqutigineqartumut qujallunga Naalakkersuisut sinnerlugit apeqqutigineqartoq akissuteqarfiginiassavara.

Inatsisartunut ilaasortap apeqquteqaataa siunissaq eqqarsaatigalugu inuussutissarsiornermut pingaartumillu takornariaqarnermik ingerlatsinermut tunngatillugu soqutiginartuuvoq.

Siunnersuutigineqartup kingunerisinnaavaami Nunatta Karsianut nutaanik isertitaqartalerneq, soorlumi taama pisoqarsimasoq umiarsuarnut takornariartaatinut atatillugu akitsuummik Inatsisartut allannguimmata. Siunnersuutit taamaattut aallaavittut soorunami ammaffigisariaqarpavut inuiaqatigiit aningaasalersuiffigineqarnissannut pisariaqartinneqartunik amerlanerusunik isaatitsinissamut tunngavissiisinnaammata, pingaartumik tamanna inuussutissarsiutit unammillersinnaassusiannut ajoqusiinani pisinnaassappat.

Taamaattoq Naalakkersuisut nalunngilaat siunnersuut illuatungaatigut innuttaasut inuussutissarsiornermi sunngiffimmilu qangaaniilli piginnaatitaaffiinut takornariallu allat pisariaqartitaannut kissaatigisaannullu tunngatillugu aporaaffiuleratarsinnaasoq.

Kalaallit Nunaat nunanit nalinginnaasumik sanilliussiffigisartakkatsinnit allaassuteqarpoq, tassa nunamik inuit ataasiakkaat piginnittuussaatitaanerat maani atorneqanngimmat. Akerlianik inuit kikkulluunniit atuisinnaatitaanerat atorneqarpoq inuit oqaatigineqartutut nunamik piginnittunngorsinnaanngimmata kisiannili nunamik taamaallaat atuisinnaatitaallutik. Tassa qallunaatut brugsret. Tamanna nunani avannarlerni allani aamma ilisimaneqarpoq, kisiannili annertuunik assigiinngissuteqarluni.

Illuliorusukkaanni allatulluunniit nunaminertamik atuisinnaatitaassagaanni nunaminertamik atugassaqartinneqarnissaq Kalaallit Nunaanni piumasaqaataasarpoq.

Tammajuitsussarsiorluni piniarnermut atatillugu taamatut piniariaatsimut akuersissummik tun-niussinermi akuersissummik tunineqartut ataasiakkaat piniariarfissanut aalajangersimasunut kisimiillutik atuisinnaatitaanissaat periarfissiissutaasinnaanersoq, tamatumuunalu inuussutissarsiutigalugu sunngiffimmilu piniartartut allat sumiiffinni pineqartuni piniarsinnaajunnaarsitaassallutik, qaammatini makkunanerpiaq oqartussaasut susassaqartut akornanni oqallisigineqarpoq.

Aaqqissuussineq naammaginartoq tamatumani iluatsinneqarsinnaappat tamanna inuinnarnit nunatsinnilu takornarialerisunit aningaasarsiorluaataalersinnaasoq aammalu akiliuteqarluni piniariartarneq kuunnilu aalisariartarneq il.il. Nunatta Karsianut isaatitsissutaallualersinnaasoq nalilerneqarpoq.

Siunnersuutilli ajornartorsiutit pilersissinnaasai aaqqiivigiuminaatsorsujussuusinnaapput.

Inuilaami sumiiffiit kikkunnilluunniit najorneqarsinnaatitaanerisa atorunnaarsinneqarnissaa sumiiffiillu aalajangersimasut inunnit sullivinnilluunniit aalajangersimasunit kisimiillutik atorsinnaatitaalernissaat nunaminertanik atuineq pillugu inatsisikkut tunngavissaqanngilaq.

Kisimiilluni atuisinnaatitaalernissamut tamatumalu aqutsivigineqarnissaanut periarfissanik, atorsinnaassusianut piumasaqaatinik unammilleqatigiinnermilu maleruagassanik qularnaarisunik nunaminertanik atuineq pillugu inatsisip allanngortinneqarnissaa ajornassasoq aamma nalilerneqarpoq.

Taamaattumik inatsit taanna naapertorlugu taamaallaat illunut, sanaartukkanut aqqusinernullu nunaminertamik atuisinnaatitaanerit akuersissutigineqarsinnaasariaqarput.

Taamatut periarfissiisoqassappat inatsit nutaaq akuersissutigineqartariaqarpoq siunnersuuteqartup kissaatigisaatuut pisoqassappat.

Sermeq imerlu pillugit inatsit nunaminertanik atuineq pillugu inatsit avaqqullugu inatsit aqqutigalugu kisermaassisinnaanerup akuersissutigineqarsinnaaneranut assersuutissaavoq.

Kisermaassisinnaatitaaneq taanna immikkut akuersissummik, tassa koncession-imik tunngaveqarpoq.

Taamaattumik kisimiilluni piginnaatitaanerit aalajangersimasunik isikkullit pillugit immikkut ittumik inatsisiliortoqarsinnaassanersoq Naalakkersuisunit misissorusinneqarpoq.

Peqqissaartumik piareersaasoqareerneratigut, ilaatigut nunani avannarlerni allani misilittakkanik katersinertalimmik taakkuninngalu naliliinertalimmik qulaajaallunilu sulinerup tamatuma kaammattuutigineqarsinnaanera takutissappagu, 2004-mi Inatsisartut ukiakkut katersuunneranni tamanna pillugu inatsisissatut siunnersuummik saqqummiussisinnaanissaq Naalakkersuisut taamaattumik aamma naatsorsuutigaat.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Taava apeqquteqartoq Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph, apeqquteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Naatsuaraarannguamik. Naalakkersuisut akissuteqaataanut qujassuteqassuunga. Aamma Naalakkersuisoq ersarissumik aamma sukumiisumik akissuteqarpoq una apeqqut tassa nunani allani aamma takornariaqarnikkut siuarsimasuni soorlu Islandimi Norgemilu aamma nunani allani atorneqartoq nalunngilarput.

Aamma inuussutissarsiornikkut taamaalilluni minnerungitsumik aamma takornariaqarnerup tunngaatigut nunanut taakkununnga aningaasatigut assut isaatitsiffiulernikuulluni.

Taamaattumik soorunami una siunnersuut pilersinneqassappat piviusunngortinneqassappat pilersaarusiorneq sukumiisoq ingerlanneqartussaassooq. Aamma inatsisit pisariaqartut allanngortinneqaqqaartussaassapput. Taamaattumik ukiuni tulliuttuni isumassarsiatut takusinnaavara Naalakkersuisuniit una isigineqartoq. Taamaalilluni qujassuteqassuunga akissuteqarninnut.

Aamma inatsisinik pisariaqartinneqartuni allannguisoqassappat una siunnersuut aallaavigalugu piviusunngortinneqartussanik assut tikilluaqqussavara. Aamma pisariaqannguatsiarpoq nunatsinni ulluni makkunani aningaasanik pisariaqartitsinerput taamaalilluni aamma pissarsiffigisinnaavarput tamakku ullumikkut atorneqanngitsut immaqa siunissami atulernerisigut Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Taava immikkoortup tullianut ingerlaqqippugut. Immikkoortoq 88.

Immikkoortoq 88, Naalakkersuisunut apeqqut: Utoqqaat illui sorliit siunissami pitsanngorsaavigisassatut Naalakkersuisut pilersaarutigaat. Inatsisartunut Ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut.

Ullut ataatsimiiffiusut 16-issaat, sisamanngorneq 27. november 2003, nal. 14:49

Immikkoortoq 88

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Utoqqaat illui sorliit siunissami pitsanngorsaavigisassatut Naalakkersuisut pilersaarutigaat.

(Ruth Heilmann)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq:Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Ruth Heilmann,apeqquteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Tassa ulloq 15. oktober 2003 Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiunniarlugu allagaqarpunga. Utoqqaat illui sorliit siunissami pitsanngorsaavigisassatut Naalakkersuisut pilersaarutigaat.

2004-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi kontomi pingaarnermi 80.00.00-imi, Sanaartornermut atugassanut agguaanneqanngitsunut tunngasumi, aningaasaliinermi tunngavigineqartunit takuneqarsinnaavoq aningaasaliissutit suliassanut immikkut ittumik salliutinneqartunut atorneqarnissaat naatsorsuutigineqartoq. Taakku ilaatigut tassaapput:

               Maniitsumi utoqqaat illuat

               Uummannami utoqqaat illuat

Inatsisartuni malittaraarput utoqqaat illuliornissamik kissaatit taakkualu piviusorsiortumik ilaatigut ingerlanneqalereersut nalunngilagut.

Tamatuma saniatigut Maniitsumi Uummannamilu utoqqaat illuisa saniatigut utoqqaat illui sorliit siunissami pitsanngorsarneqartussatut pilersaarutigineqartut pillugit nalunaarsuut Naalakkersuisut saqummiutissagaat kissaatigaara. Utoqqaat illui iliuuseqarfigineqartussat pillugit nalunaarsuut tulleriinnilersugaallunilu tunngavilersorsimasariaqarpoq aammalu minnerpaamik ukiunut tulliuttunut tallimanut tunngasuusariaqarluni, taamaaliornikkut takuneqarsinnaaqqullugu iliuuserisassaq sanaartugassatullu suliassaq allamut sanilliulluni sooq salliutinneqartariaqarnersoq.

Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Akissuteqassooq Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Naalakkersuisut sinnerlugit Ruth Heilmannip apeqqutaa imatut akissuteqarfigissavara. Utoqqarnik paaqqinniffiit ilaallu ilanngullugit pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 11, 30. oktober 1998-meersoq naapertorlugu utoqqarnik paaqqinniffiit kommuninit pilersinneqartussaapput ingerlanneqartussaallutillu.

Taamaalilluni Kommunalbestyrelsit ataasiakkaat kommunimi inissanik pisariaqartunik peqarnissaq qulakkeertussaavaat soorluttaaq utoqqaat illuisa sanatinnissaat pitsanngorsaaviginissaallu kommunit suliassaraat.

Utoqqaat illuliornissaq taakkuninngalu pitsanngorsaanissaq kommunip suliassaraa. Utoqqarnillu angerlarsimaffinni inissat pilersinneqaranni allilernerannilu sanaartornermut Namminersornerullutik Oqartussat tapiissuteqarsinnaallutik. Tamanna pisinnaavoq isumaginnittoqarfiup aqunneqarnera aaqqissuussaaneralu pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 11, 12. november 2001-meersoq kiisalu isumaginninnermik sanaartukkanik ineriartortitsineq pillugu kaajallaasitaq 213 naapertorlugit.

Utoqqaat illuisa aallilernissaannut aamma utoqqaat illuliornissaannut sanaartornermi aningaasartuutit 50%-tii tikillugit Namminersornerullutik Oqartussat tapiissuteqarsinnaapput. Namminersornerullutik Oqartussat tapiissuteqassappata piumasaqaataavoq paaqqinniffiup sananeranut nammineq akiliutissanik ingerlatsinermullu aningaasaliissutissanik immikkoortitsereersimaneq kommunip uppernarsarsinnaassagaa.

Isumaginninnermik sanaartukkanik ineriartortitsineq pillugu kaajallaasitaq 213 aallaavigalugu tulleriinnilersuisoqartarpoq inissat pigineqareersut aammalu utaqqisutut allattorneqarsimasut amerlassusaat aallaaviusarluni.

Tassa kommunit ikittunik utoqqaat illuani inissaatillit aammalu amerlasuunik utaqqisunik allassimasuutillit sallinngortinneqartarput. Kommunit ataasiakkaat inissanik pisariaqartitsinerat malillugu tulleriiaarisoqartarpoq.

Kommunini ataasiakkaani utoqqaat illuini inissatigut piussutsit tunngaviginagit. 2004-ataatsimiititaliamut aningaasanut inatsisissap suliarinerani Naalakkersuisut utoqqarnik paaqqinniffinnik ineriartortitsinissamik kommunini kissaatit tulleriiaarpaat. Kommunit ataasiakkaat inissanik pisariaqartitsinerit salliutillugit.

Tulleriiaarineq taanna 2004-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutissap suliarnerani ilanngunneqartoq akissuteqaammut matumunnga ilanngussami takuneqarsinnaavoq tulleriiaarineq pivoq siuliani taaneqartutut piumasaqaatit aallaavigalugit.

Ilanngussami takutinneqartututu Uummannami utoqqaat illuat sallerpaatinneqarpoq, Sisimiuni utoqqaat illuata allilernissaa tulliulluni Maniitsumilu utoqqaat illuat pingajuulluni.

2004-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi suliniutit makku aningaasaligassatut Naalakkersuisut ilannguppaat. Tassa Sisimiuni utoqqaat illuata allilernissaa aammalu Qasigiannguani utoqqaat illuannik nutaamik sananissaq.

Qasigiannguani nutaamik utoqqaat illuannik sananissaq 1999-miilli 1999-mut aningaasanut inatsimmut ilanngunneqarpoq. 2002-mi aallartittussanngorlugu.

Qasigiannguit 1999-miilli taamanikkut tulleriinnilersuinermi sallerpaatinneqartunut ilaavoq. Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoqarfik Qasigiannguit kommuniat aammalu Ineqarnermut Attaveqarnermullu Naalakkersuisoqarfik peqatigalugit suleqatigiissitaliorsimavoq Qasigiannguani utoqqaat illuliornissamut imaluunniit utoqqarnik ataatsimut sullissivinnik tassa ældrecenterimik sanaartornissamut pilersaarusiamik suliaqarnissaq. Aammalu suliap ataqatigiissaarnissaa suliakkiissutigalugu.

Suleqatigiissitap suliaminik 2004-mi februarimi naammassinninnissaa ilimagineqarpoq. Sisimiuni utoqqaat illuata allilernissaa 2000-miilli 2000-mut aningaasanut inatsimmut ilanngunneqarpoq 2002-mi aallartinneqartussanngorlugu.

Sisimiut kommuniat 2000-mi taamanikkut tulleriiaarinermi sallerpaanut ilaavoq. Kommunimi ullumikkut tulleriiaarinermi tullertut inissisimavoq.

2004-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerlugu oqaluuserinissaanut kontomi pingaarnermi 83.30.12-mi utoqqarnik paaqqinniffinnut allannguutissatut siunnersuut tunniunneqarpoq Maniitsumi utoqqaat illussaata sananeqarnissaa ilanngunneqarluni. Soorluttaaq Uummannami utoqqaat illuata sananeqarnissaa ilanngunneqarluni.

Pilersaarutit taakkua marluusut 2004-mi sanallugit aallartinneqassapput 2006-milu atuutilissallutik. 2004-mut aningaasanut inatsisissamik suliaqarnermut atatillugu kommuninit pingasunit sanaartukkanik ineriartortitsinissamut kissaatit tiguneqarput. Tassa Nuup kommuniata Ippiarsuup allilernissaa kissaatigaa.

Ilulissat kommuniata utoqqarnut puijuttortunut talusamik immikkoortortaqalernissaq kissaatigaa aammalu kommuneqarfik Upernavik kommunip nunaqarfiini tallimani nutaanik utoqqaat illuliortoqarnissaanik kissaateqarpoq.

Tulleriinnilersuineq manna 2004-mut aningaasanut inatsisissamik suliaqarnermut ilanngunneqartoq ingerlateqqinneqassaaq kommunit isumaginninnermut sanaartukkanik ineriartortitsinermut pilersaarutinik tunniussaqartut saqqummiussaat ilanngunneqassapput. Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Apeqquteqartoq Ruth Heilmann Siumut.

Ruth Heilmann,apeqquteqartoq Siumut.

Qujanaq. Tassa taamatut apeqquteqarsimaninnut qulakkeerusussimavara ilumut taakku Uummannaq taavalu Maniitsoq aammalu Qasigiannguit utoqqaat illutaartariaqarnerat taanna tamatta ilungersuunnikuugatsigu. Tassami taakku pingaartumik Maniitsoq ukiut 50-t sinnerlugit pisoqaassuseqarpoq aamma Uummannaq taamatorluinnaq. Taamaattumik qanoq pisariaqartitsiginerat takoreerlugu malittareereerlugu aamma soorunami Naalakkersuisut akissutaat qujassutigaara taamatut pilersaarut 2004-mut ilanngunneqarsimanerat uani qulakkeerakku. Tassani aamma 2003-mut tunngatillugu pilersaarusiornermut aningaasaliisoqarsimavoq. Taakku utoqqaat illuisa pilersaarusiorneqarnissaat tassani pingaartinneqarmat 2004-mi aallartinneqarnissaat. Taannalu massakkut pisussaanngormat qularnanngitsumik tamatta iluarisimaarparput soorunami.

Aamma uani Qasigiannguanut tunngatillugu augustimi taakani angalaarninni aamma suleqatigiissitaliamik taamatut ittumik pilersitsivugut sulinasuartussamik naatsorsuutigisimallugu taamanikkut septemberip naaneranut suliamini saqqummiinissaa. Kisianni uani Naalakkersuisut akissutaani ilimagineqarpoq februarimi naammassineqarumaartoq.

Taamaattumik aamma neriuutigilluinnarpara soorunami peqqinnissaqarfik tassani suleqatigalugu aamma Qasigiannguani pisariaqartitanut pingaartumik aamma utoqqaat sapivissut eqqarsaatigalugit tassani plejehjemmimiittut aamma eqqarsaatigalugit ataqatigiissaartumik iliuuseqartoqarnissaa tamatta aamma taanna kissaatigigatsigu tassuunakkut aamma naammassinnilluartoqarumaartoq neriuutigilluinnarpara.

Aammalu pingaartumik isumaginninnikkut sanaartugassat eqqarsaatigalugit tassa nalunngilarput uku utoqqaat illui massakkut sananeqartussat allaat ukiut qulit sinnerlugit eqqartugaasimapput maani Inatsisartuni.

Tamaattumik kiisami taamatut kommuni aamma nammineq peqataarusussuseqarnerat tassani peqqutaasarmat aamma taassumap tungaa piareersimaffigineqarsimasoq Maniitsumi nalunnginnakku. Qangalili taamatut oqarluaannaraanni. Taamaattumik utaqqikatavillutik taamatut inatsisissami ilanngunneqarnerat Naalakkersuisut uani oqaatigisaat aammalu nassuiaatigisaat qujassutigaara. Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Taamaalilluta immikkoortoq 88 naammassivarput. Immikkoortoq 29-mut ingerlaqqippugut.

Immikkoortoq 29-mut ingerlaqqippugut taannalu aamma Naalakkersuisunut apeqqutaavoq. Qummoroortartut qaartartut ukiup naalernerani ulluni aalajangersimasuni, assersuutigalugu ukiup ulluini kingullerni aalajangersimasuni marlunni qummoroortartut qaartartut taamaallat atorneqarsinnaanngorlugit, inatsisit atuuttut sukateriffigineqarnissaat Naalakkersuisut isumagilersaarpaat. Aperisuuvoq Otto Jeremiassen Atassut.

Ullut ataatsimiiffiusut 16-issaat, sisamanngorneq 27. november 2003, nal. 15:04

Immikkoortoq 29

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Qummoroortartut qaartartut ukiup naalernerani ulluni aala-jangersimasuni, assersuutigalugu ukiup ulluini kin gullerni aalajangersimasuni marlunni qummoroortartut qaartartut taamaallat atorneqarsinnaanngorlugit, inatsisit atuuttut sukateriffigineqarnissaat Naalakkersuisut isumagilersaarpaat.

(Otto Jeremiassen)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq:Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Otto Jeremiassen,apeqquteqartoq, Atassut.

Qujanaq. Ukiuni kingullerni ajuusaarnaraluartumik ukiutoqarsiutit qummoroortaatit ulluinnarsiutaagaluttuinnarnerisa killiivigineqarnissaanik siunnersuuteqarninnut makku pissutigivakka.

Ullumikkut qummoroortaatit ima allaat sakkortutigilersimapput allaat illoqarfik imaluunniit nunaqarfik qaarnermik sakkortuumik nipiliorfiulersarluni. Ilami allaat illut sajukulatissinnaasarlugit.

Siunnersuuteqarnernullu annermik tunngavigivakka utoqqartagut aamma meeqqat mikinerusut. Tamakkumi piffissami innareerfianni taama qummoroortaatinik aallakaatitsisoqalersillugu eqqissillutik sinilereerfimminni ajoraluartumik itertinneqartarput aammalu tupatsinneqarujussuartarlutik.

Danskit Inatsiseqarnermut Ministereqarfiata qummoroortartut pillugit Kalaallit Nunaannut nalunaarutaanni ulloq 6. juni 1968-meersumi § 2 naapertorlugu qummoroortartut qaartartullit politiinit akuersissummik pisimatinnani tunniunneqaratilluunniit pissarsiarineqaratilluunniit atorneqassanngillat.

Isumaqarpunga qummoroortartut ukiutoqarsiutit atorneqarnissaat ajornanngippallaartumik akuersissutigineqartartut ullumikkut ullup unnuallu qanoq ilinera apeqqutaatinnagu aallartinneqarnissaannik politiinut akuersissummik piniartoqaannartarmat.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Akissuteqassooq Mikael Petersen, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Mikael Petersen, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut. Qujanaq.

Apeqquteqartup apeqquteqaataa qujarullugu akissuteqarfigissavara.

Qummoroortartunut tunngasoq ullumikkut inatsisitigut pingasunik tunngaveqarluni aqunneqarpoq.

Tassaasunik qummoroortartut pillugit Inatsisartut ‑–pillugit inatsit tassa nr. 18-ni tassa januaarip 28-iani 1996-imeersukkut.

Kiisalu Kunngip peqqussutaatigut juunip arfernani 1968-imeersukkut kiisalu juulip aallaqqaataani 1960-mi atortuulersinneqartukkut kiisalu Kalaallit Nunaanni qummoroortartut pillugit inatsisit atuutsinneqarnerinut Ministeriaqarfiup nalunaarutaatigut nr. 277 juunip arfernani 1968-imeersukkut.

Ilanngullugu qummoroortartunut tunngasoq qummoroortartunik tuniniaaneq atuinerlu pillugit kommunini ileqqoreqqusat arlallit naapertorlugit aqunneqarpoq.

Inatsisiliorneq atuuttoq pisoqaammat ullutsinnullu naleqqunnani nalunaarutigineqarsinnaavoq suleqatigiissitaliortoqareersimammat nalagaaffimmiit oqartussaasuneersunit aammalu Ineqarnermut Attaveqaqatigiinnermut pisortaqarfimmeersunit inuttaqartunit.

Kalaallit nunaanni qummoroortartunik tunngasumik nutaanik malittarisassiornissamik siunertaqartumik

Suleqatigiissitap saqqummiussassatut missiliuuserigallagaa maannakkorpiaq Nunami namminermi Ministereqarfimmut Peqqinnissamillu Ministereaqarfimmut tusarniaassutigineqarpoq.

Naalakkersuisut  Otto Jeremiassen isumaqatigaat. Otto Jeremiassen-ni isumaqatigaat qummoroortartunik tuniniaaneq atuinerlu pillugit malittarisassanik sukanganerusunik eqqussisoqartariaqarneranik piumasaqarmat.

Taamaattumik suleqatigiissitap suleriaqqinnermini malittarisassat sukaammersinneqarnissaat qularnaassavaa.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Apeqquteqartoq Otto Jeremiassen, Atassut.

Otto Jeremiassen, apeqquteqartoq, Atassut.

Naatsuarannguamik.

Naalakkersuisut  akissuteqaataannut ersarissumut qujajumavunga aammalu paasisinnaavara maanna tamanna suliniarfigalugu aammalu sukateriffigalugu – sukaammertitsinissamik nipeqartumik oqariartuuteqarnera qilanaarlunga tamatuma naammassineqarnera utaqqissavara.

Qujavunga akissuteqaatinut.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Aperisussaq maanninngimmat tullianut ingerlaqqissuugut tassalu

Immikkoortoq 21 Naalakkersuisunut apeqqut:

Ullut ataatsimiiffiusut 16-issaat, sisamanngorneq 27. november 2003, nal. 15.10

Immikkoortoq 21

Kangaamiuni sinersortaatinullu nioqqutissanillu assartuutinut talittarfiliornissaq misissuiffigineqarsimappat tamatuma inerneri paasissutissiissutigeqquneqarput taamaattoqarsimanngippallu Naalakkersuisut misissuinissamik pilersaaruteqarnersut kiisalu pilersaarutinut piffissaliuussat paasissutissiissutigeqquneqarput.

(Isak Davidsen)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Isak Davidsen, apeqquteqartoq, Siumut.

Kangaamiut Kalaallit nunaatsinni nunaqarfiit anginerit ilagaat, umiarsuarnilli sinersortaatinik aqqusaarneqartartunut ilaalluni.

Ajoraluartumilli umiarsuaq sinersortaat taliffissaqartinneqanngilaq tamannalu tunngavigalugu ilaasunik nunaliaasuineq nunamiillu umiarsualiaassuineq gummibådimik ingerlanneqartarpoq.

Taamatut ilaasunik angallassinermi pingaartumik ukiukkut issitsillugu kusananngilaq ilaasunik  utaqqisitsisarneq.

Tamannaannaanngilaq Kangaamiup pajuttaatsinik tikinneqartartuupput taamatullu talittarfimmik pilersitsisoqassappat aamma iluaqqutaalluinnalersussaavoq.

Isumaqarpunga annertoorsuarmik aningaasanik atuiffiunngitsumik Kangaamiup nunataata kimmut isuani Isunnguarput-mi taaneqartartumi talittarfiliortoqarsinnaasoq.

Taamaattumik angallannermut Naalakkersuisoq qinnuigerusuppara misissuisoqarsimanngippat suli misissuisitsinissamik talittarfiliorsinnaaneq tunaartaralugu ingerlatsisoqarnissaanik aallartitsisoqaqqullugu suliniuteqaqqullugu.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Akissuteqassooq Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Mikael Petersen,  Siumut.

Mikael Petersen, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Apeqquteqaat imaattumik akissuteqarfigissavara.

Kangaamiuni umiarsuaaqqanut talittarfeqarpoq 10 miiterisut takitigisumik tininnganera ulinnganeralu apeqqutaatillugu 3,5 - 5 miiterisut itissuseqartumik.

Taliffarfik 1992 tassa 2.000 kilo kvm. attassisinnaanngorlugu qajannaallisagaavoq.

2001-milu talittarfik annertuumik iluarsaanneqarluni.

Talittarfik taamaalilluni nunaqarfimmi nalinginnaasunik nioqqutissanik pilersuinermi naammaginartutut naatsorsuutigineqarsinnaanngorluni naleqqussarneqarpoq.

Kangaamiuni ajornartorsiut tassaavoq nunarfik umiarsuarnit sinersortaatinik aqqusaarneqartarmat umiarsuaaqqanut talittarfimmi talissinnaanngitsunik. Anori aaliangersimasumik sammiveqartillugu umiarsuit Kangaamiut saani imartami annikitsumi uninngasinnaasanngillat peqatigisaannillu umiatsiaaqqat pullattakkat atorlugit ilaasunik ikaassuisarneq ajornaatsuinnaassanani, tassa ajornaatsuinnaassanani utoqqatserpunga.

Artic Umiaq Line A/S-ip suleqartigalugu pissutsinik pitsanngorsaanissamut periarfissat assigiinngitsut Naalakkersuisut isumaliutigaat.

Assersuutigalugu sukarsuit atorlugit sanaanik umiarsuarsuup siua tassa, sinaa, umiarsuup siua aquatalu umiarsuarmik najummannittussanik uninngatitsisussanillu sanasoqarsinnaanera siunnersuutigineqarsimavoq.

Sanaat taakku ikaartarfinnut puttasunut atasussatut kiisalu nunamut atasussatut ikaartarfinnik puttasunut atasussatut eqqarsaataapput.

Sanaassap taamaattup qaqugu suliarineqarsinnaanissaa massakkut erseqqissumik oqaatigisinnaanngikkallarpara - naluneqanngitsutut Inatsisartut 2004-mut Aningaasanut Inatsisissaannut Naalakkersuisut  siunnersuutaata pingaarnertut imarai inissianut tunngasut, meeqqat atuarfiuannut nukissiorfinnullu atugassanik aningaasanik immikkoortitsinissat.

Tamaattumik Ukiuni aggersuni qaninnerni umiarsualivinnik nutaanik sanaartugassat annertuut ssalliutinniarnissaat Naalakkersuisut periarfissaqarsorinngikkallarpaat.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Taava apeqquteqartoq Isak Davidsen, Siumut.

Isak Davidsen, apeqquteqartoq, Siumut.

Qujanaq nalakkersuisoq akissutinnut.

Tassa uani paasiuminaatsitaqarpunga, sukarsuit taakkua qanoq ittuussanersut assut paasiuminaatsikkakkit.

Aammalu Nunaqarfiup Aqutsisuinik siulittaasoq ippassaq oqaloqatiginerani

paasivara aamma qinnuteqartoqarsimagaluartoq nunniornissinnaanermik tunngasumik, tassa 10 miiterinik takissuseqartussamik kisianni taanna siunnersuut atorfilittat ilaatigut akissuteqarfigisimavaat 25 milliuuninik akeqassasoq tassa atorfilittat Kangaamiormiut qinnuteqaataat 75 miiterinngorlugu naatsorsorsimavaat.

Taamaattumik neriuppunga siunissami aggersumi taamatut talittarfitsigut iluarsartuussinerit pitsaanerusumik maannamiit ingerlanneqalerumaartut.

Aamma Kangaamiut talittarfiat ajuusaarnaraluartumik taanna nutaatut oqaatigineqartoq tininngalluartillugu taanna angallatinut angisuunit taliffigineqarsinnaanngilaq, ilinnullu tunniussassaqarumaarpunga tinutiteqqasumik.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Taava Ineqarnermut Attaveqarnermut Naalakkersuisoq, Mikael Petersen, Siumut.

Mikael Petersen, Ineqarnermut Attaveqarnermut Naalakkersuisoq, Siumut.

Tassa ilanngullugu oqaatigisinnaavara Naalakkersuisunut massakkut talittarfiit pillugit tassa sineriapput tamakkerlugu nunaqarfiit illoqarfiillu - nalunaarusiaq aamma inuiaqatigiit aningaasaqarnerat aallaavigalugu nalilersuineq tassa Naalakkersuisut ullumikkut taanna suliaq inertoq – kiisami inertoq, tusaatissatut tigummassuk.

Aammalu tamanna aallaavigalugu aningaasalersuinissat aamma nalilersorneqartassapput sanaassat eqqarsaatigalugit.

Kisianni tassa Kangaamiuni soorlu oqaatigigiga ilaasunut angallassinermi sullissineq pitsaanerulernissaa siunertaralugu qanoriliusissat nalilersorneqarput aamma neriuppunga taakkua soorunami tamakkiisumik naammassitinnagit Kommuni aamma attaveqarfigineqarumaartoq minnerunngitsumik aamma Artic Umiaq Line-ip eqqarsaatigisai pillugit.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Taava immikkoortup tullianut Immikkoortumut 22  ingerlaqqippugut.

Aamma Taanna Naalakkersuisunut apeqqutaavoq.

Ullut ataatsimiiffiusut 16-iat, sisamanngorneq 27. november 2003, nal. 15.17

Immikkoortoq 22

Teknikkikkut ineriartorneq inuiaqatigiillu ineriartornerat kiisalu attaveqaatitigut atortorissaarutit akikilliartuinnarnerat eqqarsaatigalugit nunaqarsinni annerusuni mobiltelefoninik atuilernissamik Naalakkersuisut  Tele Greenlandimut peqqussuteqalersaarpat.

(Isak Davidsen)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Isak Davidsen, apeqquteqartoq, Siumut.

Kalaallit nunaatsinni nunaqarfiit anginerit ilaatigullumi nunaqarfippassuit oqarasuaatinik angallattakkanik peqarfiulerput atorsinnaanngisaannilli innuttaasut.

Ukiut nutartigaalluinnartut tikissimavagut atortorissaarutinilli ulluinnarni pinngitsoorsinnaannaanngisatsinnik peqarfiulersimasut.

Ajuusaarnaraluartumilli telep kikkunnilluunniit pisiarineqarsinnaasunngoreerlugit niooqquteqarnermini nunaqarfimmiut puigortutut inississimagunarpai - taamaattumik attaveqatigiinnermik Naalakkersuisoq peqquniarpara Tele piumaffigeqqullugu sukumiisumik misissuisoqaqqullugu.

Tele Greenland tusartuarparput sinneqartooruteqartuarluni ingerlatsisoq taamaattumik apererusunnarpoq nunaqarfimmiut oqarasuaatitigut attaveqarniarnissaannut suliniuteqaqataalersaannginnersoq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Akissuteqassooq Ineqarnermut Attaveqarnermut Naalakkersuisoq, Mikael Petersen, Siumut.

Mikael Petersen, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Tele Greenland-ip aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinngortinneqarnerani aaliangiisoqarpoq Tele Greenland A/S ajornanngippat niuernermik tunngaveqarluni ingerlatsiniassasoq.

Kalaallit nunaanni mobiltelefonit periaaseq taanna tunngavigalugu atugaalerpoq, tassa imaappoq atugaalernerat aallaaviatigut aningaasartuutinut matussutissartaqassaaq, maannamu tamanna tamaallaat illoqarfinni mittafeqarfinnilu anginerusuni mobiltelefon-eqarsinnaanermik kinguneqarsimavoq.

Tele Greenland paasissutissiivoq nunap ilaanni aalajangersimasumi mobiltelefon-inik atuisoqarsinnaassappat ingerlatsisoqarlunilu 550-t missaannik inoqartariaqassasoq.

Naatsorsuinerit pisariaqartitanik arlalissuarnik tunngaveqartinneqarput taakkunannga pingaarnersaallutik Tele Greenland sumiiffimmi pineqartumi illuaraateqariissasoq, napparutaateqarluni kiisalu mobiltelefon-illit amerlassusiat 20 %-iussalluni, tassa imaappoq ikinnerpaamik innuttaasut tallimaagaanngata ataaseq mobiltelefon-imik atuisuusassaaq.

Naalakkersuisut  nunaqarfimmiut mobiltelefon-inik kissaateqarnerat arajutsisimanngilaat, kisiannili teknologi ilisimaneqartut atorlugit maannakkuugallartoq taamaattunik atuiffiusut suli annertusineroqqinnissaannut tunngavissaqanngilaq.

Taamaakkaluartoq teknologi sukkasuumik ineriartortinneqarpoq aamma Tele Greenland-ip teknologi nutaaq iluaqqutigalugu inukinnerusuni mobileqalertitsinissaq imminut akilersinnaanersoq nalilersortuarpaa.

Naalakkersuisut  ineriartorneq malinnaaffigeqqissaassavaat Tele Greenland-ilu piumaffigissallugu ineriartornerup nunaatsinni amerlanerusuni mobiltelefon-eqarfiusinnaasunik pilersitsisoqarsinnaanera kingunerisassaneraa misissugariuaqqullugu.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Taava apeqquteqartoq Isak Davidsen, Siumut.

Isak Davidsen, apeqquteqartoq, Siumut.

Qujanaq nalakkersuisoq akissutinnut.

Tassa nunaqarfippassuit Kalaallit nunarput tamakkerlugu.

Inuit nunaqarfimmiut 550-it nunaqarfimmi ataatsimi angujuminaatsittorujorujussuussaassavara qaqugorujorujorujussuarmut

Tamaattumik isumaqarpunga aamma uani Telep nalilersuinini allanngortittariaqaraa aamma nunaqarfimmiorpassuaqalernikuummat mobililinnik illoqarfimmut pigaanngamik soorunami atortakkaminnik. Aamma nunaqarfiit soorunalimi ineriartortinnerannut ukiut makkua nutaanngoraluttuinnanngortut eqqarsaatigalugit isumaqarpugnga katataajartorneq taamaattoq akueriuminaatsorujussuusoq aamma nunaqarfimmiut namminnerlutik akueriumanngilluinnaraat tusartaratsigu taamaammat neriuppunga Tele nunaqarfiit isiginerulissagaat Naalakkersuisut  kaammattuariuarumaaraat.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Taava akissuteqaqqissooq Ineqarnermut Attaveqarnermut Naalakkersuisoq, Mikael Petersen, Siumut.

Mikael Petersen, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Apeqquteqartup oqaaseqaqqinnermini oqaatigisai tusaatissatut tiguakka.

Tassungalu tunngatillugu erseqqissaatigissavara tassa Naalakkersuisut  pilersaaruteqaratta aappaagu 2004 Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinnissaanni attaveqaatitigut pissutsit pillugit nassuiaateqassalluta, taamaalilluta attaveqaatitigut ingerlatsinerit aamma siunissami pillugu Inatsisartut aamma oqallinnermik ingerlataqartussanngorlugit.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Taava apeqqut kingulleq Immikkortoq 24 apeqquteqartussamik aammalu Naalakkersuisut  akorniminni paaseqatigiinneq toqqammavigalugu kinguartinneqarmat taamaasilluni ullormi oqaluuserisassat taasillugit naammassivagut.

Aqagu tallimanngornermi ataatsinut ataatsimiinneq ingerlaqqikkumaarpoq.

Qujanaq.