19. mødedag, onsdag den 3. december 2003, kl. 13:00

Dagsordenens punkt 2

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

Mødeleder:Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

Først skal jeg henvise til en redegørelse for dagsordenen, og jeg håber, at den vil blive hilst velkommen.

I går omdeltes den endelige dagsorden for resten af samlingen. En nyvurdering betyder, at samlingen kan afsluttes den 11. december 2003 med behandlingen af beslutningsforslaget om Selvstyrekommissionens betænkning.

Ændringen af dagsordenen betyder, at Landsstyret anmodes om at fravige Forretningsordenens frist på 3 dage mellem 2. og 3. behandlingen for 3 slags vedkommende. Det drejer sig om punkt 156, vedrørende lov om dyreværn, punkt 159 vedrørende lov om naturbeskyttelse samt punkt 167 vedrørende forordning om søtransport. Denne fravigelse anses for ubetænkelig under hensyn til den foretagne udvalgsbehandling.

Og jeg håber, at forslaget som vi har fremsat her vil blive godkendt. Tak. Dermed vil den 11. decembervære samlingens sidste mødedato, og det har vi sat som målsætning.

Og nu skal vi til redegørelse for dagsordenen:

Punkt 117.

Forslag til landstingsbeslutning om godkendelse af Landskassens regnskab 2002, det er en 2. behandling

Punkt 97. 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges årligt at udarbejde en redegørelse til Landstinget for status i det havgående rejefiskeri, som også omfatter pengestrømsanalyser, ejerstrukturer, bestyrelsessammensætninger, analyser af kapitalakkumulation, medarbejderforhold m.v. og det er Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumuts forslag.

Punkt 80. Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at foretage en boligtælling i Grønland., det er Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge, som også vil blive 1. behandlet.

Punkt 78. Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for indførelsen af identitetskort for alle fastboende i Grønland. Det er Landstingsmedlem, Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiits forslag, 1. behandling.

Punkt 9. Forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om Landstinget og Landsstyret.  Udskrivelse af nyvalg eller dannelse af nyt landsstyre som følge af landsstyrets eller landsstyremedlemmers fritagelse eller som følge af en landsstyrekoalitions sammenbrud. Det er Landstingsmedlem, Augusta Salling Atassuts forslag, det er en 3. behandling, og endelig;

Punkt 145. Forslag til landstingslov om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed m.v. Det er Landsstyreformanden. De skal forelægge, og det er  også en  2. behandling.

Og nu er det Punkt 117. Det er udvalgets formand, Jens Napaattooq, værsgo.

19. mødedag, onsdag den 3. december 2003, kl. 13:05

Dagsordenens punkt 117

Forslag til landstingsbeslutning om godkendelse af Landskassens regnskab 2002.

(Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender)

(2. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jens Napaattooq, Formand for Revisionsudvalget, Siumut.

Tak.

Jeg skal indledningsvis gøre opmærksom på, at Revisionsudvalgets betænkning over Landskassens regnskaber 2002 er underskrevet af et enigt udvalg.

Udvalget har følgende medlemmer:

Jens Napaattooq, formand, Siumut.

Doris Jakobsen, Siumut.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit som suppleant for Georg Olsen.

Jakob Sivertsen, Atassut.

Palle Christiansen, Demokraterne.

Jens Napaattooq, Siumut.

Revisionsudvalget skal anmode om, at der sker en samlet besvarelse fra Landsstyret til Revisions-udvalget omkring alle de problemstillinger, der rejses i betænkningen.

Revisionsudvalgets gennemgang af Landskassens regnskaber 2002 viser, at der fortsat er store problemer med enkelte Landsstyreområders økonomistyring.

Mange hovedkonti har haft merforbrug, hvorfor der er søgt en tillægsbevilling, hvorefter den samlede bevilling på trods af tillægsbevillingen alligevel har vist sig at være utilstrækkelig, fordi Landsstyre-området ikke har haft oversigt over eget forbrug. I andre tilfælde er der søgt om tillægsbevillinger, hvorefter de berørte hovedkonti ved årets afslutning viser et mindre forbrug i forhold til bevillingen i Finanslov for 2002.

På Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur har Udvalget kunne konstatere, at der fortsat henstår projekter med merforbrug fra 2001, som ikke er bragt bevillingsmæssigt i orden. Ligesom projekter under A/S Boligselskabet INI og Nukissiorfiit udviser merforbrug såvel uden bevillingsmæssig dækning, som merforbrug i forhold til Finansloven, som blev dækket ved tillægsbevilling i december 2002, efter at midlerne var forbrugt.

På Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, såvel som på Landsstyreområdet for Familie og Sundhed var der i 2002 fortsat merforbrug på hovedkonti, som Revisionsudvalget i sin betænkning over Landskassens regnskaber 2001 kritiserede stærkt overfor Landsstyret.

Revisionsudvalget har i arbejdet med Landskassens regnskaber 2002 haft fokus på økonomistyring herunder særligt budgetopfølgning og budgetkontrol. Udvalget vil også fremover holde fokus rettet på økonomistyringen. Det er Udvalgets forhåbning, at Udvalget fremover i højere grad vil blive i stand til at bruge dets ressourcer på egentlig forvaltningsrevision. Dette kræver dog, at Landsstyret tilsikrer en væsentlig bedre økonomistyring samt udarbejder mere realistiske budgetter på konti under Finansloven, end tilfældet var i 2002, således at Revisionsudvalget ikke skal bruge alle Udvalgets ressourcer på problemstillinger i forhold til Budgetloven. Hertil kommer de store ressourcemæssige besparelser, der ville kunne høstes, såfremt Finansloven var funderet i realistiske budgetter, således at Landsstyret og Finansudvalget samt embedsstanden i løbet af året ikke skulle bruge ressourcer på at behandle tillægsbevillingsansøgninger.

Tillægsbevillinger i 2002.

Revisionsudvalget har ved gennemgangen af Landskassens regnskaber 2002 konstateret, at der i lighed med 2001 fortsat hersker en række problemer med økonomistyringen på nogle af Landsstyreområderne. Når Landskassens regnskaber på bundlinien ikke udviser det samme merforbrug i 2002 som i 2001, er dette blandt andet en konsekvens af, at Landsstyret i løbet af efteråret og julen 2002 søgte og fik en omfattende række tillægsbevillinger godkendt af Landstingets Finansudvalg. Tillægsbevillinger foruden hvilke, der fortsat ville have figureret betydelige merforbrug på visse hovedkonti under Landsstyre-områderne.

Budgetloven.

Budgetlovens ' 1, stk. 3 lyder: @Ingen udgift kan afholdes og ingen indtægt indebæres uden forudgående bevilling@.

Det er med andre ord ikke tilladt at afholde udgifter på forventet efterbevilling. Ikke desto mindre må det fremstå åbenbart, at beløb tilført hovedkonti ved tillægsbevillinger i slutningen af december 2002 allerede var afholdt på bevillingstidspunktet.

Tillægsbevillingerne har gjort, at Landskassens regnskaber for 2002 udviser færre og mindre bevillingsafvigelser, end det ville have været tilfældet, hvis man sammenholdt forbruget med Finansloven for 2002.

Revisionsudvalget finder de mange tillægsbevillingsansøgninger, som et tydeligt udtryk for, at Landsstyret ikke ved vedtagelsen af Finansloven 2002 havde tilsikret, at der var budgetteret realistisk.

Kritik fra Revisionsudvalget.

Det fremgår af ' 17, stk. 1 i Landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988 om landstinget og landsstyret at @Udvalg for revision af landskassens regnskaber gennemgår landskassens regnskaber og revisionens bemærkninger hertil én gang om året og fremsætter de spørgsmål og bemærkninger til landsstyret, som regnskaberne giver anledning til. Spørgsmål og bemærkninger tillige med landsstyrets besvarelser forelægges landstinget@.

Udvalget er ikke, og skal ikke være, et dømmende Udvalg. Udvalget skal foretage en gennemgang af Landskassens regnskaber samt de nettostyrede virksomheder og fremføre sine bemærkninger hertil. Herefter er det op til Landstinget, om Udvalgets bemærkninger til Landskassens regnskaber skal have konsekvenser i forhold til de politisk ansvarlige, og i givet fald hvilke konsekvenser der skal være tale om. Udtaler Revisionsudvalget kritik i forbindelse med dets gennemgang af Landskassens regnskaber, er det herefter de politisk ansvarlige, der skal påse, at der rettes op på forholdene. Det er Udvalget magtpåliggende at gøre Landstinget opmærksom på dette forhold.

Revisionsudvalget skal understrege, at kritik af mindre forbrug skal ses i sammenhæng med, hvad Udvalget finder har været et manglende økonomisk overblik på de mange ansøgninger om tillægsbevilling. Udvalget finder det kritisabelt, at der har været en generel tendens til at søge tillægsbevillinger efter konceptet Ahellere for meget end for lidt@. Hvis der var lavet realistiske budgetter i Finansloven fra start, ville der ikke være behov for tillægsbevillinger til hovedkontiene efterfølgende. En tillægsbevilling bør være den absolut sidste udvej, når Landsstyreområdet har undersøgt alle andre muligheder for at foretage kompenserende besparelser på en hovedkonto. Tillægsbevillinger bør ikke være noget, man blot søger uden at have en præcis viden om, hvor meget man mangler i forhold til bevillingen på Finansloven.

Det er i sidste ende Landsstyremedlemmets ansvar, at de givne bevillinger på Landsstyremedlemmets ressortområde efterleves uden merforbrug. Det vil sige, at det påhviler Landsstyremedlemmet at tilsikre, at der er budgetteret realistisk på Landsstyreområdets bevilling, og hvis bevillingen alligevel viser sig ikke at kunne overholdes, påhviler det Landsstyremedlemmet at foretage kompenserende besparelser indenfor eget ressortområde, før der som den absolut sidste udvej ansøges Landstinget om tillægsbevilling.

Ligeledes skal Udvalget præcisere, at kritik fra Revisionsudvalget altid er rettet mod Landsstyre-medlemmer og Landsstyreområder eller Landsstyret i sin helhed. Landsstyremedlemmerne er øverste ansvarlige for hvert deres ressortområde, herunder for ressortområdets bevillinger. Flere af Landsstyreområderne har underliggende institutioner, og det er det enkelte Landsstyremedlems politiske ansvar at tilse, at disse institutioner tildeles bevillinger, der står i forhold til de politiske målsætninger vedtaget i Landstinget. Revisionsudvalgets kritik er derfor ikke rettet mod de enkelte institutioner og institutionspersonale med videre.

Revisionsudvalget har af hensyn til omfanget af betænkningen over Landskassens regnskaber 2002 valgt kun at medtage de bemærkninger, som Udvalgets gennemgang af Landskassens regnskaber har givet anledning til. I de tilfælde hvor Landsstyrets besvarelse af Revisionsudvalgets spørgsmål ikke har givet anledning til bemærkninger fra Udvalget, har Udvalget taget Landsstyrets bemærkninger til efterretning. Udvalget vedlægger bagvedliggende korrespondance som bilag.

Udvalget har i betænkningen særligt uddybende beskæftiget sig med Landsstyreområdet for Familie og Sundhed vedrørende socialområdet, Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, samt Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur. For Udvalgets bemærkninger til de enkelte hovedkonti skal der henvises til betænkningen, jeg vil her fremføre Udvalgets konklusioner vedrørende de tre Landsstyreområder:

Aktivitetsområde 30, socialområdet.

Sammenfattende finder Revisionsudvalget ikke, at Landsstyreområdet har haft et realistisk økonomisk overblik over aktivitetsområde 30 i 2002. Dette dokumenteres af de mange ansøgninger om tillægsbevillinger i årets løb. Det fremgår af tabel 2, at 31 hovedkonti i Landskassens regnskaber 2002 udviser et mindreforbrug på mere end 2%, på trods af at disse hovedkonti enten er blevet tilført midler eller er blevet nedskrevet ved tillægsbevilling. Revisionsudvalget finder dette meget kritisabelt, og skal kraftigt opfordre Landsstyreområdet til at tilsikre, at styringen af de økonomiske enheder under Landsstyreområdet tilføres de nødvendige kompetencer for at sikre en bedre og mere effektiv økonomistyring.

Revisionsudvalget skal understrege, at det af Budgetlovens ' 1, stk. 3 fremgår, at ingen udgift må afholdes uden forudgående bevilling. Udvalget kan konstatere, at Landsstyreområdet på trods af denne bestemmelse i Budgetloven gentagne gange har afholdt udgifter uden forudgående bevilling. Revisionsudvalget finder dette yderst kritisabelt.

Aktivitetsområde 30 er i løbet af 2002 sammenlagt tilført 30.400.000 kr. ved tillægsbevillinger. I Landskassens regnskaber 2002 udviser aktivitetsområdet et samlet forbrug på 860.785.000 kr. ud af en bevilling på 922.811.000 kr.  Med andre ord, ville der uden tillægsbevillinger stadig have været et samlet mindreforbrug på 31.626.000 kr. på hovedkontoen.

De talrige eksempler beskrevet i det ovenstående viser med tydelighed, at Landsstyreområdet ikke har en tilfredsstillende økonomistyring. Hovedkonti er blevet tilført midler i et omfang, som ikke har været nødvendigt. I andre tilfælde er hovedkonti ved tillægsbevilling blevet nedskrevet i et omfang, så man ved årets afslutning igen har været nødsaget til at tilføre dem midler ved tillægsbevilling. Eksempelvis kan nævnes Hovedkonto 30.14.16, Forsøgsprojekter med sociale formål, som efter nedskrivning ved tillægsbevilling og senere tilførsel ved tillægsbevilling i Landskassens regnskaber 2002 viser et mindreforbrug på 27% af bevillingen, svarende til 69% af tillægsbevillingen af 20. december 2002.

Revisionsudvalget finder sammenfattende, at Landsstyreområdet i sin økonomistyring har udvist en foruroligende mangel på overblik, og skal indskærpe overfor Landsstyret, at der tages skridt til at skabe et bedre overblik over økonomien på aktivitetsområde 30, som med et forbrug på 860.785.000 kr. i 2002 stod for en betragtelig del af det samlede forbrug i Grønland. Ligeledes skal Udvalget indskærpe, at Landsstyreområdet tilsikrer, at bevillingerne på aktivitetsområde 30 fremover er realistiske og gennemarbejdede.

Aktivitetsområde 40, Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Sammenfattende finder Revisionsudvalget ikke, at Landsstyreområdet har haft et realistisk økonomisk overblik over aktivitetsområde 40 i 2002. Dette dokumenteres af de mange ansøgninger om tillægsbevillinger i årets løb. Det fremgår af tabel 4, at 20 hovedkonti på aktivitetsområde 40 i Landskassens regnskaber 2002 udviser et mindre/merforbrug på 2% eller mere, på trods af at disse hovedkonti enten er blevet tilført midler eller er blevet nedskrevet ved tillægsbevilling. Revisions-udvalget finder dette meget kritisabelt, og skal kraftigt opfordre Landsstyreområdet til at tilsikre, at styringen af de økonomiske enheder under Landsstyreområdet tilføres de nødvendige kompetencer for at sikre en bedre og mere effektiv økonomistyring.

Revisionsudvalget skal understrege, at det af Budgetlovens ' 1, stk. 3 fremgår, at ingen udgift må afholdes uden forudgående bevilling. Udvalget kan konstatere, at Landsstyreområdet på trods af denne bestemmelse i Budgetloven gentagne gange har afholdt udgifter uden forudgående bevilling. Revisionsudvalget finder dette yderst kritisabelt.

De mange tillægsbevillinger i årets løb er ikke klaret ved rokeringer inden for egen ramme i form af kompenserende besparelser. Aktivitetsområde 40 er ved tillægsbevillinger i 2002 netto blevet tilført 19.115.000 kr. Revisionsudvalget bemærker, at aktivitetsområdet samlet set udviser et mindreforbrug på 18.006.000 kr. Udvalget bemærker endvidere, at aktivitetsområdet i forhold til Finansloven 2002 udviser et samlet merforbrug på 1.109.000 kr. Udvalget finder ikke, at Landsstyreområdet har tilsikret, at bevillingerne i Finansloven 2002 var realistiske.

Udvalget bemærker f.eks., at det af Revisionsprotokollatet til årsregnskabet (side 52) fremgår, at Direktoratet allerede ved Finansårets start havde en forventning om, at bevillingen ikke ville kunne overholdes. Dette forhold gjorde sig også gældende i 2001, og Udvalget finder dette stærkt kritisabelt. Det er gennem Direktoratet, at Landsstyreområdet økonomisk skal styre de underliggende institutioner, Udvalget finder det yderst problematisk, at økonomistyringen foretages af et direktorat, der allerede ved finansårets start har en forventning om, at egen bevilling ikke vil kunne overholdes.

De talrige eksempler beskrevet i det ovenstående viser med tydelighed, at Landsstyreområdet ikke har en tilfredsstillende økonomistyring. Hovedkonti er blevet tilført midler i et omfang, som ikke har været nødvendigt. I andre tilfælde er hovedkonti ved tillægsbevilling blevet nedskrevet i et omfang, der har resulteret i, at disse hovedkonti i Landskassens regnskaber 2002 udviser et merforbrug.

Revisionsudvalget finder sammenfattende, at Landsstyreområdet i sin økonomistyring har udvist en foruroligende mangel på overblik, og skal indskærpe overfor Landsstyret, at der tages skridt til at skabe et bedre overblik over økonomien på aktivitetsområde 40, som med et forbrug på 706.109.000 kr. i 2002 stod for en betragtelig del af det samlede forbrug i Grønland. Ligeledes skal Udvalget indskærpe, at Landsstyreområdet tilsikrer, at bevillingerne på aktivitetsområde 40 fremover er realistiske og gennemarbejdede.

Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur.

Revisionsudvalget finder sammenfattende, at Landsstyreområdets økonomistyring har været yderst kritisabel. En lang række projekter har forbrugt midler uden bevillingsmæssig dækning, og for flere af disse gælder, at merforbruget først er blevet bevillingsmæssigt dækket ved tillægsbevilling af 31. december 2002, skønt merforbruget er foregået i 2001. Endvidere kan Udvalget konstatere, at en række projekter med merforbrug i 2001 uden restbevilling fortsat ikke er søgt bevillingsmæssigt dækket. Ligeledes henstår en række projekter med merforbrug i 2002 også fortsat uden bevillingsmæssig dækning.

Udvalget skal understrege, at Budgetlovens bestemmelser er absolutte, hvorefter ingen udgifter må afholdes og ingen indtægt oppebæres uden forudgående bevilling. Udvalget skal indskærpe overfor Landsstyreområdet, at det tilsikres, at Budgetlovens bestemmelser fremover efterleves.

Udvalget bemærker, at der i en lang række projekter, som involverer A/S Boligselskabet INI og Nukissiorfiit, har været afholdt udgifter uden forudgående bevilling. Udvalget skal præcisere, at det er Landsstyreområdets fulde ansvar at tilsikre, at de givne bevillinger overholdes, uden hensyn til hvordan eller gennem hvem Landsstyreområdet måtte have valgt at gennemføre et projekt.

Endvidere skal Udvalget henstille til Landsstyreområdet om at overveje det hensigtsmæssige i at udlicitere opgaver til en part, der ifølge Landsstyreområdets oplysninger i gentagne tilfælde har vist sig ikke at udføre opgaven indenfor Budgetlovens rammer. Ligeledes skal Udvalget indskærpe overfor Landsstyreområdet om, at det tilsikres, at projekter indenfor Nukissiorfiit sikres realistiske bevillinger og afvikles i henhold til Budgetloven. Anlægsredegørelsen 2002 viser sammen med Landstingstillægsbevillingslov 2002 med tydelighed, at der ikke er budgetteret realistiske bevillinger på projekter udført under Nukissiorfiit. For at Budgetloven skal overholdes, kræves det, at der er budgetteret realistisk i Finanslovsforslaget, og for at Landstinget kan prioritere en realistisk Finanslov, kræves det, at Landstinget i Finanslovsforslaget får præsenteret en realistisk oversigt over de bevillingsmæssige behov på projekterne.

Landsstyreområdet søgte den 29. december 2002 Landstingets Finansudvalg om tillægsbevilling til en overordentlig lang række projekter. Ansøgningen var af et sådan omfang, at Finansudvalget ingen chance havde for at sætte sig ordentlig ind i den inden udgangen af året 2 dage senere, jf. udtalelserne fra Finansudvalget til Landsstyret gengivet på side 4-5. Revisionsudvalget skal på det kraftigste indskærpe overfor Landsstyreområdet, at Udvalget forventer, at Landsstyreområdet fremover sikrer, at ansøgninger om tillægsbevillinger tilgår Landstingets Finansudvalg med en rimelig tidsfrist, ligeledes forventer Udvalget, at Landsstyreområdet ved fremtidige tillægsbevillingsansøgninger henholder sig til Budgetlovens ' 28, stk. 2, hvorefter ansøgning om nye eller ændrede bevillinger alene må omfatte dispositioner som er væsentlige, og som ikke kunne forudses ved udarbejdelsen af Finansloven. Udvalget finder, at Landsstyreområdet ved en effektiv økonomistyring og ved realistiske bevillinger bør kunne forudse flere af de dispositioner, som var årsag til de mange tillægsbevillinger i 2002 i selve Finanslovsprocessen.

Udvalget skal derfor slutteligt indskærpe overfor Landsstyreområdet, at Landsstyreområdet ser til, at der skabes en effektiv økonomistyring inden for Anlægs- og Renoveringsfonden.

Andre områder.

Udvalget har i betænkningen gennemgået Landsstyreområdet for Fiskeri og Fangst og Landsstyre-området for Familie og Sundhed, sundhedsområdet, og anført de bemærkninger dette har givet anledning til. Herudover har Udvalget i betænkningen behandlet sagen om økonomisk støtte til partier, kandidatforbund og enkeltkandidater i forbindelse med Landstingsvalget 3. december 2002, konsulent-undersøgelser, revisionsprotokollat til årsregnskab 2002 samt revisionsprotokollat af 20. januar 2003 med tidligere konstaterede mangler.

Udvalget har ved sin gennemgang af revisionsprotokollatet af 20. januar 2003 konstateret, at der fortsat henstår en række problemer på Landsstyreområderne af ældre dato. En række af problemerne daterer sig tilbage til 1999. Revisionsudvalget kritiserer i betænkningen disse forhold. I revisionsprotokollatet til årsregnskab 2002 har Udvalget gennemgået de nettostyrede virksomheder, hvortil der særligt skal gøres opmærksom her på Mittarfeqarfiit, for hvem årets resultat i væsentlig grad er påvirket af afskrivninger på anlæg, som allerede er finansieret af Grønlands Hjemmestyre, og som under de givne forudsætninger også vil skulle finansieres af Grønlands Hjemmestyre ved kommende reinvesteringer. Da de årlige afskrivninger, som er udtryk for det reinvesteringsbehov, der er nødvendigt for at opretholde standarden af lufthavnenes faciliteter og materiel, er væsentlig større end anlægstilskuddet, er der tale om en reel nedslidning af lufthavnenes faciliteter og materiel. Udvalget skal anmode om Landsstyrets bemærkninger til denne problemstilling.

Indstilling af revisor for Landskassens regnskaber 2003.

Revisionsudvalget indstiller til Landstinget, at Landstinget udpeger det statsautoriserede Revisions-aktieselskab Deloitte & Touche til at revidere Landskassens regnskaber 2003 såvel som 2004, hvorefter Udvalget vil indstille revisor for 2005 på efterårssamlingen 2004.

Afslutning og indstilling til Landstinget om Landskassens regnskaber 2002.

Et enigt Revisionsudvalg indstiller med disse bemærkninger til Landstinget, at Landstinget godkender Landskassens regnskaber 2002, eftersom revisionen ikke har givet anledning til forbehold, og at aflæggelsen af Landskassens regnskaber 2002 følger lovgivningens krav.

Med disse bemærkninger skal Landstingets Revisionsudvalg overgive Forslag om godkendelse af Landskassens regnskaber 2002 til 2. behandling.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

På Landstingets forårssamling blev Landskassens regnskab for 2002 forelagt, og frem til Landstingets efterårssamling har Revisionsudvalget udarbejdet en betænkning om godkendelse af Landskassens Regnskab.

Revisionsudvalget har anvendt mange kræfter på betænkningen. Den er imidlertid blevet relativt offentliggjort, og Landsstyret har derfor ikke haft mulighed for at udarbejde den udførlige besvarelse, som den fortjener, inden regnskabet skal behandles i Landstinget. Derfor vil jeg på Landsstyrets vegne redegøre for de mere principielle sager her fra Landstingets talerstol, mens den udførlige besvarelse vil blive omdelt Landstingets medlemmer når den er færdig.

Inden jeg begynder på selve besvarelsen af betænkningen, vil jeg gerne gøre opmærksom på, at Landskassens Regnskab for 2002 udviste et overskud på 203 mio. kr., mens der med den oprindelige finanslov og de senere vedtagne tillægsbevillinger forventes et overskud på 54 mio. kr. Regnskabet blev således 149 mio. kr. bedr ende forventet. Landsstyret finder dette resultat tilfredsstillende.

Ekstern revision har givet regnskabet en blank revisionspåtegning. Dette betyder, at regnskabet giver et retvisende billede af Landskassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.12.2002 samt at årets drifts-, anlægs- og udlånsresultat er i overensstemmelse med lovgivningens krav tril regnskabsaflæggelse og reglerne for Hjemmestyrets regnskabsvæsen. Denne blanke revisionspåtegning er Landsstyret glad for.

Landsstyret har konstateret, at Revisionsudvalget ikke har stillet spørgsmål ved om regnskabet er retvisende, og at udvalget i enighed indstiller til Landsstyret, at Landskassens Regnskab for 2002 godkendes. Landsstyret er tilfreds med denne indstilling.

Landstingets Revisionsudvalg citerer på side 4 i sin betænkning Budgetlovens ' 1 stk. 3, hvori der står, at ingen udgift kan afholdes, og ingen indtægt oppebæres uden forudgående bevilling. Revisionsudvalget skriver på side 10, at eftersom Budgetlovens bestemmelser er absolutte gives der ikke nogen undskyldninger for merforbrug.

Dette er Landsstyret ikke enig med Revisionsudvalget i. I Budgetlovens kapitel 4 er beskrevet bevillingstyper og disponeringsregler. Her står f.eks. om driftsudgifter i  15 stk. 2, at bevillingen bemyndiger det ansvarlige landsstyremedlem til at afholde driftsudgifter og oppebærer driftsindtægter i henhold til budgetteringsforudsætningerne. I ' 16 stk. 4 står, at en lovbunden bevilling på finansloven repræsenterer et udgiftsskøn, hvorfor der umiddelbart kan afholdes mer-  og mindreudgifter. Afvigelser på bevillingen optages i regnskabet. Og i ' 19 står, at indtægtsbevilling bemyndiger det ansvarlige landsstyremedlem til at oppebære indtægter af såvel lovbunden som ikke lovbunden karakter.

Hvis bevillingen er et resultat af en anden lovgivning må der efter Landsstyrets opfattelse gerne være afvigelse mellem bevilling og regnskab. På udgiftsområdet står det direkte i Budgetloven ' 16 stk. 4 og på indtægtsområdet giver ' 19 efter Landsstyrets opfattelse en tilsvarende tilladelse til at oppebære de indtægter der følger af den anden lovgivning. Eksempelvis skatte- og afgiftsindtægter.

Finanslovsforslaget bliver udarbejdet i sommeren forud for finansåret. Dette betyder, at der må indarbejdes skøn over visse udgifter. Eksempelvis kan det på dette tidspunkt ikke forudses og prisfastsættes, hvor mange ansatte der vil forlade en enhed i løbet af finansåret, og hvor mange der som følge heraf skal ansættes.

Endvidere er udgifterne til ansættelser meget varieret, afhængig af om den nyansatte kommer fra den samme by som enheden eller er i beliggende i eller om vedkommende kommer fra et andet sted i Grønland eller Danmark. Herudover varierer udgifterne med familiestørrelse. På tilsvarende måde er det andre udgifter der er svære at forudse på det tidspunkt, hvor Finansloven bliver udarbejdet. Så uanset hvor godt enhederne budgetterer vil der altid være afvigelser i forhold til bevillingen. Dette afspejler sig da også i Budgetlovens ' 28 stk. 2, hvor der står, at ansøgninger om nye og ændrede bevillinger alene må omfatte dispositioner, som er væsentlige og som ikke kunne forudses ved udarbejdelsen af Finansloven.

I bemærkningerne til Budgetlovens ' 1 står, at paragraffen fastsætter Finanslovens overordnede funktion. Paragraffen præciserer, at der ikke kan afholdes udgifter eller oppebæres indtægter uden at det pågældende landsstyremedlem har en bevilling. Efter Landsstyrets opfattelse betyder dette, at Landsstyret ikke administrativt må pålægge samfundet og dets borgere nye skatter og afgifter. Landsstyret må heller ikke afholde udgifter på andre områder, end det som er godkendt af Landstinget.

Landsstyret er enig i at Finansloven skal være udtryk for Landstingets samlede økonomiske prioritering af de økonomiske ressourcer, og at den årlige prioritering ikke må ændres afgøre de af mange efterfølgende enkeltstående bevillingsansøgninger eller afvigelse fra bevillingerne. Landsstyret skal forvalte bevillingerne på en sådan måde, at Landstinget prioritering bliver efterlevet. De afgivelser der kommer mellem bevillingerne og regnskabet skal være så små, at Landstingets økonomiske prioritering bliver efterlevet.

Revisionsudvalget skriver i sin betænkning at der i lighed med 2001 fortsat hersker en række problemer med økonomistyringen på nogle af landsstyreområderne. I denne forbindelse vil landsstyret erindre om at betænkning for 2001 er udsendt i oktober 2002 og det har været begrænset hvor meget der har kunnet nås af efterkomme i de sidste måneder  af 2002.

Herudover blev der som bekendt udskrevet et valg i oktober 2002 og 1. december blev der dannet et nyt landsstyre. Derfor er det meget begrænset hvad landsstyret har nået at efterkomme i 2002. Det der ikke er nået i 2002 er der imidlertid arbejdet videre i 2003. Først i år kan man for alvor se virkningen af revisionsbetænkningen fra regnskabsår 2001.

I 2002 kunne landsstyremedlem for sociale anliggende og arbejdsmarked samt landsstyremedlemmet for kultur, undervisning, forskning og kirke se at regnskabet for 2001 ikke var styret stramt nok. Derfor gik landsstyret i finansudvalget med tillægsbevillingsansøgninger for året 2002. Hovedparten af disse bevillingsansøgninger blev finansieret indenfor eget landsstyreområde og resten af bevillingsansøgningerne blev finansieret af de reservekonti der var optaget på finansloven.

Landsstyret er enig med revisionsudvalget i at udgifterne på handikapområdet er steget meget siden 1998. Men det er et svært problem at takle fordi både hjemmestyret, kommunerne i forsøgsordningen og de sociale ankenævn er med til at fastlægge serviceniveauet.

For at få afdækket styringen af området samt behovet for ændringer har det tidligere landsstyre besluttet ikke at tage nye politiske initiativer på området, men først at bringe de eksisterende regelsæt og et styringsstruktur til at fungere.

Som allerede beskrevet i landsstyrets svar på revisionsbetænkningen for 2001 blev erfaringen fra 2001 også brugt i finanslovsudarbejdelsen for 2003, og det gav anledning til at der fremkom en række ændringsforslag til andenbehandlingen af finanslovsforslaget for 2003 både til døgninstitutionerne på socialområdet og til uddannelsesinstitutionerne.

Efterfølgende har det vist sig at antallet af tillægsbevillingsansøgninger på undervisningsområdet er formindsket meget i 2003, hvilket kun kan skyldes at der er kommet bedre økonomiske styr på området.

På elevindkvarteringsområdet er landsstyret enig med revisionsudvalget i at der skal foretages en politisk vurdering om der skal være retskrav på en kollegieplads for alle studerende fra en anden by end uddannelsesbyen. Vurderingen skal også omfatte de uddannelser hvor der er frit optag. For at kunne foretage en sådan vurdering skal der udarbejdes en redegørelse og denne skal også inddrages i en økonomiske og ressourcemæssig vurdering især på anlægsområdet.

I forbindelse med revisionsudvalgets betænkning for regnskab 2001 vurderede landsstyremedlemmet for kultur, undervisning, forskning og kirke at et beslutningsoplæg kunne forelægges for landstinget i 2004.

På anlægsområdet iværksætter landsstyreområdet for boliger og infrastruktur i sommeren 2002 en undersøgelse af om de enkelte projekter var lagt rigtigt ind i anlægs-, og renoveringsfonden. Dette arbejde afslørede ret hurtigt at der var fejl på en del af projekterne. Herefter begyndte et større arbejde med præcist at finde ud af hvilke projekter der var fejl på, og hvilke fejl der var på de enkelte projekter. Dette arbejde var meget besværligt blandt andet fordi en del af sagsakterne ikke fandtes i landsstyreområdet. Nogle af sagsakterne forefandtes hos A/S INI, Nukissiorfiit og Lufthavnsvæsenet, mens andre var i de direktorater som arbejdede med sagerne før dannelsen af landsstyreområdet for boliger og infrastruktur.

Landsstyreområdet fik et større og større overblik over de enkelte sager, men i december indså landsstyreområdet at de ikke kunne nå at blive helt færdige med samtlige sager inden udgangen af 2002. Herefter overvejede landsstyreområdet om det skulle gøre arbejdet helt færdigt eller de skulle foreligge finansudvalget de rettelser som de var kommet frem til. Herved ville regnskab 2002 blive mere retvisende. Landsstyret valgte at forelægge finansudvalget rettelserne for at få et større retvisende regnskab som muligt.

Landsstyreområdet forventer at materialet først ville være endelig gennemkontrolleret når alle anlægssager i ind i sagsstyringssystemet.

Landsstyreområdet er i gang med at indlægge samtlige igangværende sager i systemet, men vil først være tilendebragt hen imod slutningen af 2004. Senere vil sagerne fra A/S Boligselskabet INI og Nukissiorfiit blive lagt ind i systemet.

Revisionsudvalget indstiller til landsstyreområdet for boliger og infrastruktur og miljø om at overveje de hensigtsmæssige i at udlicitere opgaver til en part der ifølge landsstyreområdets oplysninger i gentagne tilfælde har vist sig ikke at udføre opgaven indenfor budgetlovens rammer.

Landsstyreområdet for boliger og infrastruktur og miljø har overvejet revisionsudvalgets henstilling. Problemet er at A/S Boligselskabet Ini og Nukissiorfiit er dem der på deres respektive områder har den største viden i Grønland og at de geografisk er bedst repræsenteret i landet. Dette medfører at der reelt ikke er andre der kan løse opgaven. Derfor overvejer landsstyreområdet om man via administrative og organisatoriske tiltag kan få løst opgaverne på en mere hensigtsmæssig måde.

Revisionsudvalget opfordre landsstyret til at overveje forud for næste landstingsvalg at udarbejde faste regler for tildeling af økonomiske tilskud til valgkamp, så en opstillet kandidat eller Kandidatforbundet forud for valgkampen, kender reglerne for økonomisk støtte til valgkampen.

Hertil kan jeg oplyse, at landsstyret i forbindelse med en tilsvarende forespørgsel fra landstingsmedlem Per Berthelsen på forårssamlingen 2003 tilkendegav, at landstingets lovudvalg burde se på forslaget.

Revisionsudvalget indstiller at Deloitte og Touche udpeges som revisor for landstinget for regnskab 2003 såvel som 2004. Landsstyret er enig med revisionsudvalget om at pege på Deloitte og Touche og er glade for at revisionsudvalget har fulgt landsstyrets henstillinger for behandling af regnskab 2001 om at revisoren for fremtiden vælges fremadrettet så det bliver den samme revisor, det foretager den løbende revision gennem året og den efterfølgende årsregnskabsrevidering.

Til slut vil jeg gerne takke revisionsudvalget for udvalgets arbejde med regnskab 2002. Landsstyret kan tilslutte sig revisionsudvalgets indstilling om at regnskabet godkendes.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og nu går vi over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere, først Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, Siumut=s ordfører.

Tak.

Forslag til landstingsbeslutning om godkendelse af landskassens regnskab for 2002 samt at landskassens regnskab for 2003 og 2004 bliver revideret af statsautoriseret revisionsfirma.

Fra Siumuts side har vi følgende bemærkninger til de enkelte dele af betænkningen:

Revisionsudvalget inddrager i sin betænkning en række områder hvor arbejdet er blevet gjort på en tilfredsstillende måde. Vi stiller store krav og har store behov i dette land. Derfor er det nødvendigt med en skarpere prioritering i forhold til landstingets beslutninger og de midler vi endnu engang har til rådighed og at vi hele tiden har for øje, at vi ikke belaster økonomien.

I Siumut ser vi med alvor på de foregående års overskridelser som revisionsudvalget har anmærkninger om. Til gengæld tager vi landsstyrets klare besvarelser omkring disse sager til efterretning. De beslutninger fra tidligere år, som ikke er blevet gennemført er ifølge betænkningen blevet gennemført i år.

Dog bemærkes det i betænkningen at det i 2001 har været en mangelfuld økonomistyring i 2 direktorater. Vi stiller os forstående og tilfredse overfor landsstyrets bestræbelser på at stramme op på arbejdsgangene i forhold til at det på visse konti er et mindre forbrug og på andre et tydeligt merforbrug.

De mest tydelige kritikpunkter fra revisionsudvalget vedrører de mange tillægsbevillingsansøgninger som gør det vanskeligt at opretholde en sikker økonomistyring.

Landsstyrets reaktion herpå er at der i 2003 har været et markant fald i ansøgningerne om tillægsbevillinger på uddannelsesområdet. Dette forhold tager vi i Siumut med glæde til efterretning. Vi håber således, at denne tendens ville brede sig til de øvrige områder. Med andre ord støtter Siumut revisionsudvalgets udmelding om at anvendelsen af tillægsbevillingsansøgninger skal være absolut sidste mulighed.

Revisionsudvalget retter en række kritik af direktoratet for boliger og infrastruktur på grund af overforbrug og alt for sene fremsendelser af tillægsbevillingsansøgninger som har levnet finansudvalget meget korte frister til en ordentlig behandling.

Vi tager i den forbindelse landsstyrets svar til efterretning. Vi skal dog fremkomme med en opfordring til landsstyret om at man realiserer de konkrete tiltag og forbedringer som man har bebudet uden forsinkelser samt der indenfor anlægsområdet bliver en forbedret koordinering af ansvarsområderne og forpligtelserne.

Vi erklærer os enige med revisionsudvalget i udvalgets alvorlige kritik af direktoratet for familie og sundheds. Her vil vi dog også tage landsstyrets svar til efterretning. Imidlertid vil vi komme med en opfordring, nemlig at det er landsstyrets nævnte initiativer til forbedringer indenfor sundheds-, og socialområdet effektueres hurtigst muligt.

Vi mener, at der er alt mulig grund til at en øget samordning mellem sundhedsopgaverne og de sociale opgaver sikres og skal opfordre til, at man finder frem til helhedsløsninger. Herigennem kan den økonomiske drift blive mere gennemsigtig og forståelig.

Vi glæder os i Siumut til den næste år bebudede fremlæggelse for landstinget  til beslutningen af spørgsmålet omkring boligtildeling til uddannelsessøgende som måtte tage deres uddannelse udenfor deres hjemkommune.

Vi tager med tilfredshed efterretningen af landskassen har vist et overskud i år 2002.

Til sidst skal vi fra Siumut understrege nødvendigheden af at den anvendte økonomistyring til stadighed effektueres og gøres mere fleksibel og hele tiden uden lup ligesom vi gennem love og forordninger konstant måtte sikre de redskaber der er nødvendige til dette formål.

Med disse ord skal vi udtrykke at vi kan godkende betænkningen fra landstingets udvalg til revision af landskassens regnskaber samt at vi godkender valget af revisionsfirmaet Deloitte og Touche til landskassens revisorer for 2003 og 2004 ligesom vi tager landsstyrets besvarelse til betænkningen til efterretning.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit=s ordfører.

Landstingets revisionsudvalg har efter nøje gennemgang fremlagt betænkningen vedrørende landskassens regnskaber.

Hvis man sammenligner landskassens regnskaber for i år i forhold til 2001 regnskabet, kan man konkludere at der i de diverse direktorater har fundet opstramninger sted, hvorved man har kunnet holde bedre styr på de forskellige udgiftsposter.

I forhold 2001 er der i 2002 færre bevillingsoverskridelser der ikke har været godkendt. Dette betyder at der for år 2002 er færre budgetoverskridelser og belært af erfaringer har man nu gjort det muligt at fremlægge eventuelt ændrede budgetgrundlag til landstinget eller til landstingets finansudvalg, hvorved regnskaberne efterfølgende kommer til at se pænere ud.

Derfor skal vi med dette udgangspunkt in mente fremkomme med vores vurdering af regnskabet for år 2002, punkter som efter vores mening skulle gennemgås af revisionsudvalget efter førstebehandlingen.

Socialdirektoratet har nu endnu engang overskredet sine budgetter. Under dette direktorat har man stadig problemer med at styre udgifterne til handikapområdet. Der er en budgetoverskridelse på 9 mill. kr. selvom det i år 2002 af finansudvalget er merbevilget 6,9 mill. kr.

Overdragelse af sagsbehandlingen af handikapudgifterne skulle gerne resultere i at man stopper med dobbeltadministration af området som igen skulle forbedre serviceringen af de handikappede uden at man har opnået synlig resultater er udgifterne steget med 14 %. Men da forslaget indeholder gode hensigter skal vi indstille, at der stadig arbejdes med henblik på at nå dette mål. Det skal gøres mere attraktivt for kommunerne at overtage administrationen således at de handikappede kan serviceres hurtigere og mere effektivt. Vi kan se at der mangler bedre styring hvad angår døgninstitutionsområdet.

Vi kan se at der midt på året har været rejst ønske om en merbevilling der blev betegnet som værende uundværlig. Så kan vi dog konstatere, at der har været et mindre forbrug, da man nåede til slutningen af året. Derfor skal vi overfor direktoratet for familie og sundhed kræve at der foretages administrative opstramninger, således at man kan overvinde de tidligere års mangel på synlig styring.

Hvad angår direktoratet for kultur, uddannelse, kirke og forskning har der været et mindre forbrug i 2002. Dette er blevet muligt på baggrund af merbevillinger fra landstingets finansudvalg. Ansøgningerne om merbevillinger påviser, at landsstyreområdet må realisere ønsket om en mere stram økonomisk styring. Det er nu af direktoratet blevet oplyst, at man nu er nået langt hvad dette angår.

Vedrørende hovedkonto 40.01.09 der angår uddannelsesstøtteområdet har revisionsudvalget påpeget de manglede administrative opstramninger på området. Såfremt en uddannelsessøgende ikke bor i sin  hjemby, skal der selvfølgelig altid finde en vurdering sted om der skal tilbydes en hybel til pågældende.

Vi har lagt mærke til at mange uddannelsessøgende ikke har betalt nogle af de udgiftsposter de er forpligtet til at afholde. Dette ansvar som selvfølgelig er pålagt eleverne skal selvfølgelig følges og man kan selvfølgelig aldrig løbe fra sine forpligtelser til at betale sine huslejeudgifter.

Nogle af de spørgsmål vi har stillet går på AEB-bevillingerne, vi tager landsstyret svar hvad disse angår  til efterretning, idet landsstyret har oplyst at de vil administrere de 3 områder det drejer sig om bedre i fremtiden.

Hvad angår boligdirektoratet er der helt klart behov for en bedre økonomisk styring i dette direktorat. Til flere projekter er der først lige i årets sidste arbejdsdag blevet bevilget de ansøgte midler, sådanne uacceptable forhold skal der rettes op på. Derudover skal de overfor A/S Ini og Nukissiorfiit påpeges at der er blevet brugt midler uden bevillingsmæssig dækning.

Vedrørende renoveringsfonden på boligområdet skal vi overfor landsstyret kræve meget bedre økonomisk styring. Dette skyldes også den kendsgerning af bevilgede midler skal bruges til de formål, de er blevet afsat til og ikke blot skal samle støv i direktoratet.

Hvad angår direktoratet for fiskeri og fangst, at der bruges 27% af de bevilgede midler til administrative formål. Der skal være synlighed i forhold til hvordan de bevilgede midler skal fordeles.

Hvad angår den vane der er blevet indført med at bevilge nogle ekstraordinære penge til fangerne i slutningen af året, finder revisionsudvalget som værende en vane hvor man træder de kommunale selvstyre på deres ansvarsområde, også fordi man ikke bevilger midler til alle fangerne.

Vi skal fra Inuit Ataqatigiits side kræve at der etableres en katastrofefond med klare og uangribelige regelsæt.

I direktoratet for sundhed skal man stramme op i forhold til brugen af vikarer. Udgifterne til vikarer er i perioden fra 2000 til 2002 steget med 82%. Fra Inuit Ataqatigiits side finder vi det vigtigt, at man skal anstrenge sig for at kunne realisere ønsket om at der finder flere fastansættelser sted, idet man på denne måde også kan fastholde den viden der er opbygget her i Grønland. Generelt skal landsstyreområdet være bedre til at styre sine bevillinger.

Når man handler med de bevillinger der er blevet besluttet under finanslovsarbejdet kan man også ikke undgå at ligge mærke til at nogle bevillinger ikke realiseres. Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiits side påpege, at hvad angår hovedkonto 30.14.9 bevilling til dygtiggørelse af børn og unge, så har man kun brugt 35% af den afgivne bevilling. Når man ansøger om de nødvendige  bevillinger skal man selvfølgelig også benytte sig af bevillingen.

Hvad angår brugen af eksterne konsulenter bør der udarbejdes klare regler hvad angår tilbud med videre, således at landsstyret kan dække sig ind indenfor de kommende klare regler.

Fra Inuit Ataqatigiits side har vi som tidligere nævnt påpeget vores ønske om at der overalt i direkto raterne foretages strammere økonomisk administrative rutiner, således at man generelt holder sig indenfor bevillingsgrænserne og handler såfremt disse forudsætninger ikke længere ser ud til at holde.

Vi er i den henseende tilfreds med at der trods har fundet opstramninger sted, hvilket dog kræver løbende nødvendige justeringer.

Med disse ord skal vi fra Inuit Ataqatigiits side tilkendegive, at vi ville stemme for vedtagelsen af landskassens regnskaber for år 2002.

Derudover ville vi pege på at revisionsfirmaet Deloitte og Touche også vælges som landskassens revisorer for år 2003 samt 2004.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste taler er Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassut=s ordfører.

Tak.

I forbindelse med tilkendegivelse af vores bemærkninger til beslutningsforslag om godkendelse af landskassens regnskab 2002 skal Atassut gøre landsstyret opmærksom på at der i ' 1 stk. 3 i landstings budgetlov står, at ingen udgift kan afholdes uden forudgående bevilling.

Denne påmindelse som revisionsudvalget i øvrigt også gjorde opmærksom på vedrører i år 3 landsstyreområder som er landsstyreområdet for familier og sundhed, landsstyreområdet for kultur, uddannelse, forskning og kirke samt landsstyreområdet for infrastruktur og boliger. Disse 3 landsstyreområder har overordentligt betydelige problemer i deres økonomistyring specielt de 2 første er igennem flere blevet kritiseret af landstinget, idet disse trods landstingets gentagne påmindelser de sidste år ikke har formået i tilfredsstillende omfang at foretage nødvendige tiltag for at afdække økonomistyringen.

Atassut er derfor af den opfattelse at disse kraftigt skal pålægges af landstinget til tilvejebringe nødvendige styringsstrukturer med henblik på forsvarlig økonomistyring samt og ikke mindst til at lægge realistiske budgetter. Her er der tale om serviceringen af samfundet, og når landsstyret foretager uforsvarlig styring er der ikke kun kommuner der kæmper for forsvarlig servicering af borgerne. Det bliver ramt alene de enkelte borgere rundt om i kommunerne bliver tilsvarende ramt i højere grad. Samlet set vil den sociale uddannelsesmæssig og også boligmæssige samt forsyningsmæssige servicering af borgerne fortsat være ufuldstændig, hvis nævnte landsstyreområder tager initiativ til stramning af økonomistyringen.

Atassut skal ligeledes på det kraftigste påpege den forfærdende kendsgerning at det i landskassens regnskab for 2002 bliver dokumenteret at uhensigtsmæssige økonomiske styring af landstingets beslutninger om bevillinger med henblik på forbedring af borgernes vilkår versere i høj grad.

  Eksempelvis har der i 2002 været et mindre forbrug på knap 6 mill. kr. på børnetilskudskontoen. 36 mill. kr. på boligsikringskontoen og på bevillingerne til forbedring af førtidspensionisternes vilkår har der været et mindre forbrug på 16,2 mill. kr. ud af bevilling til revalidering på 5,5 mill. Er kun forbrugt 192.000,00 kr.

Af midlerne til børneomsorg og til kurser om børns rettigheder er kun 35% brugt.  I rede penge er kun 286.000,00 kr. således brugt på denne konto.

Selvom vi kan fremkomme med yderligere eksempler alene indenfor de sociale område, dokumentere Atassuts korte indlæg, at mere end 50 mill. kr. er allerede bevilgede midler ikke er blevet forbrugt.

Uanset om hvor høj bevillingen skulle brugt som argumentation, bliver det her dokumenteret at budgetlægningen skal strammes op. Endvidere fremgår det at oplysning omkring folks rettigheder har være mangelfuld, og da dette er en alvorlig ting, må der således tages initiativer til en opstramning.

Atassut er ligeledes af den opfattelse at med hensyn til døgninstitutioner må foretages realistiske budgetter der samtidig afspejler det faktuelle behov.

Det samme gør sig gældende med hensyn til økonomistyringen indenfor uddannelsesområdet. Den efterhånden mangeårige problemstilling på elevindkvarteringsområdet ses endnu ikke rettet op. Og det er værd at bemærke et merforbrug på over 10 mill. kr. ville have været en kendsgerning, hvis tillægsbevilling ikke var blevet ansøgt.

Atassut kan konstatere at landsstyret i forsøg på at få problemerne ude af verden foreslår en vurdering om der skal være retskrav på en kollegieplads for alle studerende fra en anden by end uddannelsesbyen. Vi er ikke i tvivl i Atassut, det skal naturligvis fastholdes at retskrav skal være gældende på en kollegieplads for alle studerende fra en anden by end uddannelsesbyen, idet dette ikke ville være hensigtsmæssigt for de uddannelsessøgende hvis de selv skal tilvejebringe logi, specielt hvis de ikke har familie i den anden by. Atassut skal derfor opfordre til at man hurtigst muligt sikre arbejde med opførelse af kollegieindkvarteringer tilpasset uddannelsesstedernes og de uddannelsessøgendes behov.

Og mens vi beskæftiger os om uddannelsesområdet, så vil Atassut på det kraftigste kræve at budgetlægninger på de enkelte uddannelsesinstitutioner strammes op og foretages på realistisk grundlag.

Til revisionsudvalgets anbefalinger med hensyn til økonomistyringen i landsstyreområdet for infrastruktur og boliger skal Atassut udtrykke sin fulde opbakning.

Samtidig skal Atassut pålægge landsstyret til at fremkomme med en planlægning med henblik på indfrielse af Nukissiorfiits behov for renovering af eksisterende elværker samt nyanlæg til en værdi af 1 milliard kr. idet det i landskassens regnskab kan konstateres at Nukissiorfiit er begyndt at afholde udgifter uden forudgående bevillinger. Atassut kan på ingen måde acceptere dette skridt, men er af den opfattelse, at aktuel praksis dokumenterer at man efterhånden står magtesløse med hensyn til Nukissiorfiits behov.

Det samme gør sig gældende i byggerisektoren, boligselskabet Ini A/S og landsstyret må i nært samarbejde tage initiativ til udfærdigelse af realistiske behovsrelaterede og så vidt muligt fejlfrie prioriteringer og budgetter. Det skal ikke hedde sig, at ældgamle regninger pludselig skal dukke op som spøgelser efter mange år og nødvendiggøre ansøgninger om tillægsbevillinger.

Med disse bemærkninger til enkelte landsstyreområder skal Atassut ikke undlade at bemærke, at sundhedsdirektoratets økonomistyring ikke har været genstand for særlig opmærksomhed i år. Atassut vil derfor benytte nærværende lejlighed til at rose sundhedsdirektoratet. Vi håber således, at sundhedsdirektoratet vil kunne evne at arbejde videre indenfor de givne rammer uden serviceforringelser.

Atassut finder det nødvendigt at gøre opmærksom på at driftsomkostningerne indenfor sundhedsvæsenet til tider kan være meget svingende og det er derfor nødvendigt at sikre at sundhedsdirektoratets behov ikke bliver nedprioriteret efter sammenlægningen med familiedirektoratet.

Vi skal her gentage at vi fra Atassut har i forbindelse med vores reaktion på landsstyreformandens åbningstale og senest i andenbehandlingen af landstingets finanslov for 2004, nemlig vores forslag om et bredt sundhedsforlig på tværs af partierne.

På denne måde kan vi på politisk plan være med til at sikre at ventelisterne for behandling kan reduceres for uanset partifarve er vi alle fortalere for at ventelisterne skal nedbringes. Forliget kan også sikre sundhedsvæsenet gode rammer. Derfor er det yderst nødvendigt at realisere et sundhedsforlig.

Alt taget i betragtning vil Atassut gerne til slut henstille at bestemmelsen om at ingen udgift kan afholdes og ingen indtægt oppebæres uden forudgående bevilling ikke for landsstyreområderne til at gardere sig med ansøgninger til tillægsbevillinger, idet det bliver dokumenter i landskassens regnskab 2002 at landsstyret ikke har indgivet ikke så få tillægsansøgninger for at indfri bestemmelserne i loven.

Atassut skal derfor udtrykke sin fulde støtte til Revisionsudvalget, idet det udtrykker, at ansøgninger om tillægsbevilling skal være det allersidste initiativ, og at mulighederne for besparelser og tekniske omposteringer derfor skal være foretaget, før eventuel ansøgning om tillægsbevilling.

Til allersidst skal Atassut udtale sin fulde tilslutning til indstillingen om, at det statsautoriserede revisionsselskab Deloitte og Touche udpeges som revisor for Landstinget, for regnskabet 2003, såvel som 2004. Vi ønsker revisorerne god arbejdslyst.

Med disse bemærkninger skal vi udtale vores tilslutning til indstillingen af Deloitte og Touche som Landskassens revisorer, og skal rette en tak til Revisionsudvalget, for deres omhyggelige arbejde.

Atassut skal samtidig give sin tilslutning til beslutningsforslag om godkendelse af Landskassens regnskabs 2002, og indstilling til Landstinget om udpegning af statsautoriseret revisor til revision af Landskassens regnskaber 2003 og 2004.Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Per Skaaning fra Demokraterne.

Per Skaaning, Demokraternes ordfører.

På vegne af Demokraternes repræsentant i Revisionsudvalget, Palle Christiansen, skal jeg fremlægge vores bemærkninger.

Landsstyrets fornemste opgave må være, at størrelsen på Revisionsudvalgets rapport er så lille som muligt. Dette er desværre ikke tilfældet i år.

Demokraterne ønskede under 1. behandlingen af Landskassens Regnskaber for 2002, at der blev redegjort for samtlige midler, som Landskassen har bevilget i 2002. Dette har imidlertid vist sig at være en vanskelig opgave.

Når man drøfter Landskassens regnskab, kan man anskue dette fra to sider. Fra den rent regnskabsmæssige, og fra den politiske side.

Formanden for Revisionsudvalget har i dag fremlagt det rent regnskabsmæssige, for det samlede Landsting, så det vil Demokraterne ikke komme ind på yderligere her. Til gengæld er det fra Demokraternes side meget vigtigt, også at anskue Landskassens regnskaber fra 2002 gennem de politiske briller.

Betænkningen fra Revisionsudvalget kan anvendes som et barometer over, hvordan Grønlands Hjemmestyre egentlig klarer opgaven med at administrere grundopgaven bag Hjemmestyreordningen. Dette ser desværre ikke særlig godt ud. Endnu en gang bliver der fra Revisionsudvalget påpeget en lang række tilbagevendende faktorer, som f.eks. manglende økonomistyring, manglende overblik i de enkelte direktorater, ansøgninger om tillægsbevillinger, uden reel baggrund, og så videre.

Fra Demokraterne bliver vi nødt til at rejse spørgsmålet: Hvilke årsager ligger der bag disse årlige, tilbagevendende kritikpunkter. Er det manglende politisk ledelse og overblik, eller er det mangel på kvalificerede embedsfolk. Svaret er svært selv at besvare. Men Revisionsudvalget har med deres betænkning endnu en gang påpeget, at vi i dag har et Landsstyret, der har svært ved at overholde de givne bevillinger. Resultatet af disse prioriteringer ser vi igen i år.

Demokraterne mener, at tiden er inde til at få ændret denne praksis. Det er vi nødt tid, men vi skal se fremad, mod fremtiden.

Der bliver i denne tid talt meget om øget selvstyre, og nogle tager sågar om selvstændighed. Grønland har i øjeblikket en ordning med hjemmestyre, og et stort årligt bloktilskud fra den danske stat. Derfor maner Demokraterne til eftertanke og taler for, at vi tager ét skridt ad gangen. Vi mener, at vi først skal vise det grønlandske samfund, at vi kan få hjemmestyret til at være en succes, inden vi tager det næste skridt. Årets revisionsrapport viser, at der er lang vej endnu.

Fra Demokraterne skal vi yderligere udtrykke vores beklagelse over, at Revisionsudvalget ikke engang har fuld indsigt i, hvordan Landstinget og Landsstyret anvender det grønlandske samfunds midler.

Lad os tage ICC som et godt eksempel. Der bliver hvert år bevilget 4,8 mio. kr. til denne organisation. Hverken Finansudvalget eller Revisionsudvalget kan få dokumentation for, hvad det grønlandske samfund får for disse midler.

Et andet eksempel er sagen om Sila Group. Her fik Revisionsudvalget godt nok udleveret den fornødne dokumentation. Men her spillede Landsstyret urent spil. Landsstyreformanden udtalte under forårssamlingen 2003, at den meget dyre rapport ikke ville blive anvendt, da man ikke fandt at den var god nok. Alligevel blev det fulde beløb udbetalt, hvilket må tolkes som en godkendelse af rapporten. Dette var tilfældigvis det stik modsatte af, hvad Landsstyret gav udtryk for til offentligheden.

Alene disse to eksempler mener Demokraterne er bekymrende for Grønlands tilstand, og for fremtidsudsigterne. Hvorvidt der i den kommende tid vil blive foretaget tiltag, for at rette op på alle disse kritikpunkter, ser vi fra Demokraterne frem til, med spænding.

Landsstyret skriver i deres svarnotat, at de ikke har haft tidsmæssig muligheder for at udarbejde en udførlig besvarelse til Revisionsudvalgets betænkning. Dette finder Demokraterne ildevarslende for fremtiden, og dette er tillige kritisabelt.

Landsstyret har længe kendt til de nævnte problemer, da flere af dem tidligere har været påpeget. At udskyde denne besvarelse, ser Demokraterne som et forsøg på at flytte opmærksomheden væk fra de reelle problemer. Dette kendetegner ikke en ansvarlig regering.

Demokraterne skal derfor benytte denne lejlighed til at fremsætte følgende spørgsmål til Landsstyret. Hvornår er det endelige svar til Revisionsudvalget, hvornår foreligger det. Hvornår forventer man at opnå en tilfredsstillende økonomistyring i direktoraterne. Hvilke tiltag har Landsstyret under udarbejdelse, således at alle de åbne poster kan lukkes. Hvilke stramninger har Landsstyret påtænkt at indføre, for at få bragt antallet af tillægsbevillinger ned.

Med disse bemærkninger indstiller Demokraterne, at Revisionsudvalgets betænkning godkendes, og at Landstinget tilslutter sig Revisionsudvalgets indstilling om udpegning af revisionsaktieselskabet Deloitte og Touche til revision af Landskassens regnskab for 2003 og 2004. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Tak. Og nu er det Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Når vi ser på Landstingets Finanslov, kan det konstateres, at der er meget lidt råderum i bevillingerne, og at bevillingerne bliver givet på baggrund af prioriteringer. Det er derfor yderst vigtigt, som politisk aktør, at der politisk bliver sikret at visse Landsstyreområder afskæres fra at overskride bevillingerne unødvendigt.

Udvalgsmedlemmerne udtaler, at kræfterne ikke bliver udnyttet fuldt ud. Kandidatforbundet anser det som meget væsentligt, at det politisk sikres, at man nøje udfører givne opgaver, i overensstemmelse med de vedtagne projekter.

Bemærkninger til tillægsbevillingerne i 2002. Kandidatforbundet har konstateret, at der er afvigelser i forhold til bevillingerne i nogle landsstyreområdet. Når vi ser flere år tilbage, så sætter Landstinget spørgsmålstegn ved nogle landsstyremedlemmer, i tilfælde af at der sker afgivelser i bevillingerne, i forhold til det budgetterede.

Landsstyret er forpligtet til at følge Landstingets bevillinger. Men til trods for det, har dette været et problem for visse Landsstyreområder, de sidste flere år, selv om Landsstyrets arbejde er underlagt en lovgivning. Kandidatforbundet skal derfor ved nærværende udtale sin harme over, at visse landsstyreområder ikke følger lovgivningen fuldt ud.

Landsstyret er forpligtet til at arbejde med respekt for Landstingets Finanslov. Der er derfor yderst væsentligt, at Landsstyret indfrier Landstingets beslutninger.

Budgetloven i ' 1, stk. 3 i Landstingets Budgetlov står beskrevet: @at ingen udgift kan afholdes, og ingen indtægt oppebæres, uden forudgående bevilling@. Denne lovgivning er den vigtigste af de love, som Landsstyret skal følge, og som de skal følge i driftsadministrationen, da landsstyremedlemmet i modsat fald kan risikere en mistillidserklæring fra Landstingets side.

Det står direkte i Landstingets Budgetlov, at hvis der er behov for mere forbrug, i forhold til bevillingen, så skal Finansudvalgets ansøges om en tillægsbevilling. Først derefter gives der bemyndigelse til merforbrug, hvis og såfremt ansøgningen godkendes.

Kandidatforbundet kan konstatere, at de to direktoratet har overskredet deres kompetence, idet bevillinger er blevet udmøntet, før endelig godkendelse fra Finansudvalget.

Kandidatforbundet skal på det kraftigste kræve, at partierne i koalitionssamarbejdet gennemgår et kursus i, hvordan man følger Landstingets lovbestemmelser, idet det umiddelbart virker, som at politikerne kun på denne måde kan overholde lovenes indhold.

Selv om lovgivningsgrundlaget i Grønland i sig selv er kvalificeret, sker der til trods for det, at visse landsstyreområdet foretager afvigelser i forhold til bevillingerne, uden forudgående godkendelse. Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse, at koalitionsparterne må gennemgå en omhyggelig instruktion i, hvordan love følges og administreres. Kun på denne måde vil man sikre, at Landsstyret vil blive i stand til at følge lovanvisningerne.

Revisionsudvalgets kritikpunkter. Kandidatforbundet forstår Revisionsudvalgets kritikpunkter i sin redegørelse. Kandidatforbundet kan ligeledes udmærket godt forstå, når Revisionsudvalget påpeger, at de ikke kan sætte sig til at være dommere. Ja, Revisionsudvalget er den instans, der blandt andet skal sikre at politikerne varetager deres opgaver i henhold til gældende lovbestemmelser.

Revisionsudvalget er den instans, som skal føre kontrol med at Landstingets lovbestemmelser bliver fulgt politisk korrekt. Ikke mindst er det udvalgets opgaver at foretage tilbundsgående undersøgelser om, hvorvidt de givne opgaver bliver behandlet i henhold til forskrifterne, uanset om de ansvarlige er med i koalitionen eller ej.

Bemærkninger til Revisionsudvalgets arbejde. Uden at komme nærmere ind på de enkelte ansvarsområder i direktoraterne, kan resultaterne samlet set ikke udtrykkes som tilfredsstillende. Hvorfor siger Kandidatforbundet nu det. Jo, i relation til flere direktorater siger Revisionsudvalgets betænkning, at økonomistyringen ikke har været optimal. Det virker måske ikke hensigtsmæssigt, men sagt på en anden måde, så har økonomistyringen ganske enkelt været overordentlig ringe.

Når vi ser samlet på opgavestyringen i visse landsstyreområder, så har den politiske styringsstruktur ganske enkelte slet ikke fungeret. Bemærk, at der her er tale om enkelte landsstyreområder, og ikke samtlige, hvor afvigelser er sket i forhold til bevillingerne.

Når vi ser på Revisionsudvalgets betænkning, bliver blandt andet følgende formulering brugt: @Det er Landsstyremedlemmets ansvar, at der ikke sker merforbrug i de midler, som bliver bevilget pågældendes landsstyreområde.@

Revisionsudvalget præciserer derved, at det er landsstyremedlemmet der er den ansvarlige, såfremt pågældende har undladt at efterkomme forskrifterne. Dette står således også klart og tydeligt i budgetloven: @Ingen udgift kan afholdes, og ingen indtægt kan oppebæres, uden forudgående bevilling@.

Til trods for at bestemmelsen er formuleret klart og tydeligt, og således virker aldeles letforståelig, hvorfor er det så besværligt for nogle landsstyremedlemmer at efterkomme loven. Hvornår har Landsstyret i sinde at iværksætte realistiske initiativer for at sikre imødegåelse af gældende bestemmelser. Landsstyret har jo selv, på baggrund af tidligere eksempler, givet udtryk for vilje til at eliminere fremførte problemstillinger. Blandt andet har Landsstyret selv udtrykt behov for mere stramt økonomisk styring, bedre kontrolforanstaltninger. Hvornår har Landsstyret egentlig i sinde at indfri egne målsætninger.

I forbindelse med behandlingen af hovedkonto 30, har Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked blandt andet brugt disse ord: @har ikke fulgt udviklingen i hovedkontoen tilfredsstillende@. Revisionsudvalget har brugt denne vending gentagne gange i behandlingen af nedennævnte hovedkonto. Vi må derfor konstatere, at styringen af nævnte hovedkonto har været meget ringe, ikke mindst med hensyn til økonomistyringen.

Hovedkonto 30.11.10. Boligsikring. Når vi ser på bevillingen til boligsikring af 39% ikke blevet forbrugt. Som begrundelse blev anført, at borgerne i tilstrækkelig grad ikke er blevet oplyst omkring muligheden for at opnå boligsikring. Kandidatforbundet anser det for yderst væsentligt, at oplysning omkring boligsikring bliver effektueret, idet mange som umiddelbart har svært ved at klare de huslejemæssige forpligtelser, kan afhjælpes på denne måde.

Hovedkonto 30.13.08. Handicapforsorg i Grønland. Når vi ser på udgifterne indenfor handicapområdet, så er disse i løbet af de sidste år steget med op til 45%. Det er i politikkernes interesse, at samtlige samfundsgrupper i dette samfund får bedst mulige vilkår. Kandidatforbundet har ingen indvendinger imod bevillingerne til nævnte konto, men vi er til trods for det interesseret i at få at belyst, hvordan administrationsomkostningerne har kunnet stige så væsentligt i løbet af de sidste år.

Det blev ligeledes udtalt, at økonomistyringen af konto 40 heller ikke har været tilfredsstillende. Det kan således konstateres, at der har været manglende styring af flere konti.

Vedrørende nogle konti, brugte Revisionsudvalget følgende bemærkninger: @gentagne ansøgninger om tillægsbevillingsbevillinger til nævnte hovedkonto i løbet af 2002 viser, at Landsstyret ikke har ført tilfredsstillende tilsyn@.

Hovedkonto 40.11.19. STI på kysten. Det blev igen udtalt, at økonomistyringen ikke har svaret til det faktiske behov. Landsstyret har overfor kommunerne tilkendegivet, at de har igangsat bestræbelser på at omdanne nogle STI-skoler på kysten til introduktionscentre. Landstyret er således i fuld gang med at reformere STI-uddannelserne. Hvor langt er sagen nået.

De ansatte på STI-skolerne afventer fortsat en udmelding om sagens videre forløb. Der er nemlig endnu en gang sket en afvigelse i forhold til Budgetlovens ' 1, stk. 3. Jeg skal i øvrigt henvise til mine tidligere udtalelser i relation til konto 30, hvor fejlene er blevet gentaget i forbindelse med konto 40.

Når vi ser på administrationen af kontiene fra 80-97, bliver det igen udtalt, at økonomistyringen ikke har været tilfredsstillende. Revisionsudvalgets påtegninger til flere konti kan således konstateres.

Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse, at økonomistyringen inden for flere landsstyreområder i Grønlands Hjemmestyre, samlet set ikke har været tilfredsstillende. Kandidatforbundet må således udtrykke sin harme mod den ligegyldige holdning, med hensyn til den samlede styring.

Tog dog og realiser de politiske udmeldinger om effektivisering. Det kan da umuligt være rigtigt, at samme fejl skal gentages fra år til år. Kandidatforbundet kan ikke længere stille sig tilfreds med at stå i ventepositition for eventuelle opretninger.

Til slut skal Kandidatforbundet pålægge Landsstyret at redegøre for nogle af afvigelserne. Ligeledes vil vi pålægge koalitionerne om at redegøre for, hvordan afvigelserne i forhold til Landstingets Budgetlov har kunnet lade sig gøre.

Tak til Revisionsudvalget, for deres arbejde. Og ikke mindst vil jeg rette en tak til udvalgets formand Jens Napaattooq, for hans ærlige arbejde i udvalget.

Med disse ord bemærker Kandidatforbundet revisionen af Landskassens regnskab.

Vi godkender Deloitte og Touche som revisionsselskab for Landskassen. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Tak. Og nu er det Jens Napaattooq, udvalgets formand.

Jens Napaattooq, Formand for Revisionsudvalget, Siumut.

Tak. På vegne af udvalget, skal jeg hermed takke ordførerindlæggene, dem alle sammen, fordi de har alle sammen kommenteret det meget omfattende arbejde. Selvfølgelig, med hensyn til de faldne bemærkninger, og uden at komme ind i enkeltheder, så de bemærkninger der faldt, selv de store omfattende arbejde, der blandt andet viser at vi er placeret politisk alvorligt, og så vil man også kunne bruge dette som et redskab i det fremtidige arbejde.

Men når vi ser på vores erfaringer for det stade vi er nået i dag, så kan man se at vi i fremtiden, med hensyn til en økonomistyring, så er der behov for en strammere styring. Og med hensyn til at kunne følge med i arbejderne, så er der blandt andet nogle steder, hvor der er behov for en kritisk vurdering fra revisionens side. Men som sagt, så når vi starter regnskabet vedrørende til næste år, så skal vi nok gennemgå disse igen.

Men ud fra det, og så med hensyn til landsstyremedlemmets besvarelse, så brugte Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender i sit svarnotat meget tid og plads på at påpege, at Landsstyret er uenig med Revisionsudvalget i, at Budgetlovens bestemmelser er absolutte, hvorfor der ikke gives nogen undskyldninger for merbruget, som anført i betænkningens side 10.

Jeg skal blot komme med en rettelse til hans bemærkninger vedrørende side 2, at uden bilag, så er der side 60 på den danske, men når vi ser på den grønlandske, så er der 81 sider, og det er så det, som Landsstyremedlemmet snakker om, det er på side 13 i den grønlandske. Og da der er ret så stor sideforskel mellem den danske og grønlandske udgave.

Revisionsudvalget kender allerede budgetlovens bestemmelser, herunder lovens spilleregler for de enkelte bevillingstyper. Og Revisionsudvalget er for så vidt glade for, at Landsstyremedlemmet også viser at han kender loven.

Med denne gensidige forståelse af budgetloven, så synes jeg at der bør rettes fokus mod de konkrete problemstillinger, som Revisionsudvalget har kritiseret.

Her med hensyn til det juridiske, og hvordan paragrafferne skal forstås og læses, fordi det er noget som juristerne skal arbejde med.

Det der vedrører, at selv om det kan være meget vanskeligt at styre sådan en bevilling, så har Revisionsudvalget kritik omkring merforbruget på hovedkonto 30.13.02, Fælleskonto for specialinstitutioner, og det drejer sig imidlertid om et merforbrug på en driftsbevilling, der er en absolut styrbar bevilling, og hvor det som følge heraf er helt principielt, at der sker en overholdelse af ' 1, stk. 3 i Budgetloven, således at ingen udgift afholdes, uden forudgående bevilling.

I forhold til den konkrete bevilling, så kan der ikke bare afholdes udgifter, ud over bevillingen. De bevillingsansvarlige har en konkret og løbende forpligtelse til at vurdere, hvorvidt bevillingen kan holde til det konkrete udgiftsbehov. Kan bevillingen ikke det, og kan der ikke findes kompenserende besparelser så er det vigtigt, at der ikke afholdes yderligere udgifter.

Jens Napaattooq, Siumut.

Finansudvalgets kompetence til at behandle ansøgninger om tillægsbevillinger fremgår klart af Budgetlovens ' 28. I forbindelse med den konkrete hovedkonto 30.13.02, Fælleskonto for specialinstitutioner gælder, at der nu fire år i træk har været et merforbrug på hovedkontoen. I 2002 var merforbruget på 435.000 kr., svarende til 10% af bevillingen.

Budgetloven trådte endelig i kraft pr. 1. januar 2001, hvormed det er andet år i træk, at der er afholdt udgifter på hovedkontoen, uden forudgående bevilling, i strid med Budgetlovens ' 1, stk. 1. Og det har jeg endnu en gang præciseret.

Landsstyret anfører, at det kan være svært at forudse udgifter til eksempelvis ansættelse i løbet af et finansår. Men når det gentager sig år efter år, handler det ganske enkelt om en hovedkonto, der systematisk underbudgetteres.

Udvalget har konstateret en lang række hovedkonti, hvor der har været et merforbrug. I bemærkningerne til budgetlovens ' 1 præciseres det, at der ikke kan afholdes udgifter eller oppebæres indtægter, uden det pågældende landsstyremedlem har en bevilling.

Da han nævnte det, er det også glædeligt, fordi det er noget vi har aftalt. Det vil sige, at for de bevillinger Revisionsudvalgets betænkning har kritiseret for merforbrug gælder, at dette merforbrug er forekommet, på trods af bestemmelserne i Budgetlovens ' 1, stk. 3.

Landsstyret oppebærer i regnskabshåndbogen med regler om, at der skal afgives regnskabsmæssige forklaringer for hver hovedkonto på Finansloven. Fordi, når det totale forbrug afviger med mere 5% eller 500.000 kr., i forhold til den givne bevilling, så har de en forpligtelse til at gøre det, Landstyret, det har man så henholdt til.

Revisionsudvalget anbefaler i sin betænkning over Landskassens regnskaber 2001, at Landsstyret i forbindelse med interne regelsæt fastsatte en lavere procent og beløbssats for, hvornår der skal afgives regnskabsmæssige forklaringer. Dette ses ikke gjort, og derfor har Revisionsudvalget i sit arbejde med Landskassens regnskaber 2002 valgt at udbede sig supplerende regnskabsmæssige forklaringer for hovedkonti, hvor det totalt forbrug har vist en afvigelse på mere end 2% eller 100.000 kr.

Det der blev fremsat af flere partier her i den forbindelse, og da landsstyremedlemmet vil besvare dette direkte, så vil jeg som sagt ikke kommentere dette enkeltvis, og kun generelt kommentere dette. Også fordi man er meget tilfreds med betænkningen, og der er stor enighed. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og det er Landsstyremedlemmet for Finans og Udenrigsanliggender.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finans og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Tak  til de faldne bemærkninger. Hvis man skal udtale sig mere generelt, så er Landstingets Revisionsudvalg, det som de fokuserer på er, at i henhold til ' 1 i Budgetloven, at dette desværre at man ikke skal have en udgift eller indtægter, uden bevillingsmæssige. Det er så det centrale i bemærkningen.

Fra Landsstyret skal jeg udenfor Revisionsudvalget udtale, at da man henholder sig til loven, at vi har været nødsaget til at følge loven i vores arbejde. Det vil sige, at udgifter som Landstinget plejer at godkende, kan gøres. Det er så en forpligtelse i henhold til loven, og meget ustyrbare driftsmidler, som kan styres.

Og så med hensyn til tillægsbevillinger, disse to bør kunne styres, og det forunderlige det er, at i henhold til loven, så kan det ikke styres. Det er boligsikring, alderspension, børnetilskud, fortidspensioner, f.eks. disse. Da vi lavede, hvordan vores Finanslov i 2002, og hvordan det vil være i 2002, så er det meget vanskeligt at gætte, hvordan beløbene vil være.

Det er derfor man har sagt flere gange, at i henhold til Budgetlovens ' 16, stk. 4, så fokuserer man særskilt på dette, at bevillinger, hvis det er forpligtelse i henhold til loven, så er det ikke afhængig af hvor stor bevillingen er. De nødvendige bevillinger skal afgives i henhold til lovgivningen, og det er det der skal være afgørende.

Derfor at disse ansøges som en særskilt tillægsbevillingsansøgning, også fordi der står at disse blot skal medtages i Landskassens regnskaber, og ikke mere.

Hvis Landstinget har en lovgivningsforpligtelse, og man skulle betale f.eks. til alderspension og lignende, og når bevillingerne er slut i oktober, så gælder loven ikke for alderspensionisterne. Så kan vi ikke yde alderspensionen eller børnetilskud. Men da man har en lovmæssig hjemmel, så er vi nødsaget til at betale det, uden at have sendt nogen ansøgninger, og det skal blot kunne ses i Landskassens regnskaber.

Og med hensyn til de generelle bemærkninger, og hvor man ser på dem under ét, så kan det forstås at man støtter godkendelse af Landskassens regnskaber.

Vi skal også huske på, at det er finansåret 2002 man snakker om her, og de fejltagelser der er sket, at Landstinget af Landsstyret og embedsmænd, det vil man følge og lære af, til arbejdet for 2003, og når i december så er der sket meget store forbedringer i den henseende.

Også selv om det blev nævnt, at der har været store merudgifter, så når man ser på regnskaberne, så er det måske omkring 10 mio. kr. merudgifter man har brugt til handicapområdet. Det resterende har man løst, selvfølgelig.

Nok, når det er nødvendigt med en tillægsbevillingslov, så bliver det hele tiden fremdraget overfor Finansudvalget. Her har Landsstyret en mulighed for at lave nogle omrokeringer, inden for bevillingsområdet. Og det kritisable fremkommer, når man ikke har nogen dækning for det bevillingsmæssige, man har i sit eget ressortområde. Derfor har Landstinget givet mulighed for, at der afsættes driftsreserve. Her må vi fra Landsstyret ikke overse, at man i forbindelse med udarbejdelsen af Finansloven, at det er de reserver der skal bruges til de midler, der ikke kan ses i forbindelse med finanslovsudarbejdelsen.

Når man har lavet fejlbudgetteringer, og man så kommer med nogle tillægsbevillinger, det er sådan nogen man altid har nogen mulighed for, fordi Landstinget har givet muligheder for. Det vil nok være bedst, hvis man kom med et eksempel. Det kan man bruge som et eksempel, det er vedrørende socialområdet.

Med hensyn til socialområdet, og når man tænker på året 2002, og her i 2003 så er der lavet en aftale mellem Skattedirektoratet, Økonomidirektoratet og Direktoratet for Familie og Sundhed, at der skal udarbejdes retningslinier for styring af økonomien, og dette arbejde pågår allerede.

Men med hensyn til 2002, og så det aktivitetsområde 30, og her er der afsat 30.400.000 kr., som ekstraordinært tilskud, som er blevet godkendt af Finansudvalget. Dette bevillings hovedkonto to da året startede. Og sammen med de tillægsbevillinger, så er det 420.811, og man har så brug 860 mio. kr.

Selvfølgelig kan man forundres over, hvorfor man har ansøgt om 30 mio. kr. til området, og henhold til loven og de bevillinger de udviser 67 mio. kr. mindre forbrug. Men det står i loven, at bevillinger i henhold til lovgivningen, og hvis der har være mindre forbrug, så kan man ikke afsætte disse midler til tillægsbevillingerne. Disse vil stå dér, således at det kan ses i regnskabet.

Derfor med hensyn til driftsmidler og tillægsbevillingsmidler, og når der så er manglen, så er der også en mulighed for at lave nogle omrokeringer, for at få dækning til disse midler.

Med hensyn til allerede godkendte midler fra Landstinget. Da der jo er mange midler, som ikke er uforbrugte, og vi mangler fra Landsstyrets side at Revisionsudvalget ikke har behandlet disse mere indgående. Atassut=s ordfører har det korrekt, at det er ærgerligt, det er ellers nogen der har behov for, og i henhold til en manglende oplysning til borgerne, så er det ikke blevet forbrugt. Eller, at man i forbindelse med budgetteringen af det nævnte landsstyreområde, så er der lavet en fejltagelse. Det er interessant.

Og fordi vi i Landsstyret må så vidt muligt arbejde, uden at lave nogen fejl med hensyn til midler, der skal bruges til mange, forskellige tilskud og når der har været så stor underbudgettering, så er det meget interessant, at få at vide, hvad der er sket og vi må så prøve på at undgå det i fremtiden.

Men Jakob Sivertsen på vegne af Atassut havde ikke ret, da han nævnte, at Landsstyret finder som betænkeligt, at med hensyn til dem, der tager på uddannelsesområdet. Vi sagde blot, at Landsstyret er enig i, at Revisionsudvalget finder, at det bør vurderes og hvis man skal arbejde med det, så skal vi være med i dette arbejde.

Og fra Demokraterne, så sagde ordføreren her, under denne samling, at Landsstyret blev påpeget som noget, der har lavet noget kriminelt, og som man har gjort noget i det skjulte. Det beklager jeg meget. Jeg tænker på, at den danske mundheld er, at en tyv tror, at hver mand stjæler. Og her med hensyn til, den meget omfattende og meget tykke betænkning fra revisionsudvalget den bliver afgivet til Landsstyret. den 28. november. Og med hensyn til de problemstillinger, der er sket i 2002 og hvis vi havde vist det, så kan vi komme med en besvarelse fra Landsstyret. Og det er så den besvarelse i betænkningen og det, der blev påpeget.

Og i dag er det den 3. november og fra den 28. november og hvis vi skal have besvaret samtlige, så vil vi der havde været sket en meget uansvarlig og overfladisk behandling, som jeg ikke vil have ansvaret for som Landsstyremedlem. Derfor vil jeg give tilsagn over for Landsstyret, at vores besvarelse vil være ret så omfattende der med hensyn til midten af februar med hensyn til oversættelse og andre medarbejdere. Så vil den kunne færdiggøres omkring 1. februar.

Med hensyn til de forskellige spørgsmål, der blev stillet fra Demokraterne om, hvornår man forventer, at opnå tilfredsstillende økonomistyring. Jeg mener, at det jeg i indledningen har nævnt, at man i 2003 er blevet mere udtalt i forbindelse med Landstinget er mere opmærksom på, at vi har et bedre samarbejde med Landsstyret, så er disse fejltagelser blevet meget færre. I løbet af årene så med hensyn til løbende månedsvis opfølgning fra Direktoraterne og de har udvist sig både med et godt eksempel. Og jeg mener, at den bør have været uddelt til samtlige Landstingsmedlemmer, at med hensyn til økonomien i det årlige så kan man se det hvordan forvaltningen har været fra måned til måned. Og det er så en budgetorientering om, hvordan man følger budgettet. Det er allerede blevet omdelt til Landstinget.

Og et andet spørgsmål. Hvilke stramninger har Landsstyret påtænkt at indføre, at få bragt antallet af tillægsbevillingerne ned og hvilken tiltag Landsstyret gerne vil lave. Det er et spørgsmål fra Demokraterne. Dette er allerede sket i forbindelse med 2003. Og derfor vil det i forhold til 2002 være meget færre tillægsbevillinger i 2003. Det vil sige ansøger om tillægsbevillinger, det er meget færre i 2003 i forhold til i 2002.

Og så det, der blev nævnt fra Kandidatforbundet, som man finder væsentligt. Med hensyn til bevillinger til handicapområdet, at man B at det er steget så markant i løbet af årene. Det er også korrekt og det har man særskilt sat fokus på. Som bekendt så er det vist i 2000, at man lavede en forsøgsordning med at få uddelegeret handicapforsorgen til kommunerne og her har man så mistet taget på styringen af bevillinger.

Så er det vist omkring 28 til38 mio. kr. i merforbrug i den forbindelse, fordi man her fra Grønlands Hjemmestyre fra direktoratets side, måske på baggrund af manglende orientering, så er denne overskridelse sket. Og da dette skal løses så prøver man også på at løse dette forhold. Og med hensyn til anlæg, så har Landstinget flere gange behandlet dette og det er også korrekt, at Kandidatforbundet er korrekt, at det nævnte direktorat er blevet anmodet om, at lave nogle justeringer eller regelsæt på det område. Og det har været meget omfattende arbejde. Og med hensyn til anlæg B efter oprettelsen af anlægs- og renoveringsfonden så er tilsynet ikke været tilfredsstillende og det må man erkende.

Vi må hele tiden huske på, at ved slutningen af 2003 og det forhold, der har været gældende i 2002 har været debatteret meget enormt stærkt fra Landstinget og fra Landsstyret og fra direktoratets side, så har man hørt disse bemærkninger. Og man er i gang med at lave nogle seriøse initiativer på det område. Og vi bør alle sammen være glade for og med hensyn til godkendelse af Landskassens regnskaber, at samtlige partier har påvist, at dette sker. Og fra Demokraterne med hensyn til regnskaber for ICC det blev der spurgt om. Og Landstingets formandskab, det er noget, der hører under Landstingets formandskab og derfor har de sagt, at man ikke kan se det her. Jeg blev blot orienteret om, at ICC=s reviderede regnskaber er hos Landstingets formandskab og til hvem, hvem kan så bede om at få dem at se. Tak. Udvalgets formand.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Jens Napaattooq, Formand for Revisionsudvalget, Siumut.

Jens Napaattooq, Formand for Revisionsudvalget, Siumut.

Som vi allerede har sagt det, der blev fremlagt fra udvalget og så er det ikke så godt, når man er under Landsstyret og sidder jo i udvalget og Landsstyremedlemmet har sagt, at der allerede er sket forbedringer. Men vi ser på 2001 og 2002, som også er fremlagt revideret. Så er der ikke store forskelle.

 

Men de eneste forskelle er, at man i ultimo af året fremkom i løbet af to dage mange ansøgninger om tillægsbevillinger. Det er den 29. november, som skal vurderes, så har Finansudvalget ikke haft den fornødne tid til at vurdere disse ansøgninger.

Og derfor undrer det mig heller ikke, at Landsstyret, som ikke har mulighed for at besvare hele betænkningen, som de har modtaget den 28. november frem til den 3. december, det er altså forbedringer inden for området, vi arbejder på. Og jeg er også taknemlig for, som formand for udvalget, at da der er en seriøs debat her om disse forhold.

Derfor har jeg, på vegne af udvalget sagt, at vi B det er ikke vores hensigt, at vi skal ikke dømme andre, men det har jeg sagt. Jeg mener, at vi skal bruge det som redskaber i fremtiden. Og den forskel, der er mellem 2001 og 2002, at det ikke sker igen med 2 dages frist. Jeg er ikke en jurist og vil ikke modsige det, der er fremlagt her, men Landsstyremedlemmet har vurderet disse udtalelser og henviser til '28 og jeg kan godt henvise til '16 i forbindelse med budgetloven, at man så vidt muligt B bedst muligt skal lave et budget, der rammer de faktiske forhold. Og det står utvetydigt i '16.

Hvis vi ser på de sidste 3-4 år så er det ikke så har det ikke været hensigten i denne forbindelse. Det er derfor jeg håber, at vi kan få en løsningsmodel op at stå i fremtiden. Og Landsstyret har også ret i, at det, at forholdene skal rettes op og der står også, at fra 2001, at der ikke sker bevillinger, uden først at ansøge om det.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Ja, der er direkte forespørgsel fra direktoratet fra Kandidatforbundet med hensyn til de centrale uddannelser, hvilke status de ligger i. Hertil kan jeg oplyse, at der sker forhandlinger i øjeblikket, således at disse uddannelsessteder kan Y.samtidig vejledningscentre. Det er også en sag, der forberedes imellem vores direktorat og KANUKOKA.

Og man er ved at færdiggøre disse forhandlinger. Med hensyn til og man skal også forhandle og lave en aftale med de enkelte kommuner i den nærmeste fremtid. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Jakob Sivertsen, Atassut og efterfølgende er det Agathe Fontain.

Jakob Sivertsen, Atassut=s ordfører.

Tak. Vi finder det meget væsentligt fra Atassut, at et beløb på 63,5 mio. kr., som vi  plejer at sige, som til de mindrebemidlede, som vi har vedtaget her i Landstinget, at det ikke er blevet opbrugt. At man eventuelt kan undersøge sagen nærmere. Det tager vi vel godt imod fra vores parti. Og det kan jo ikke være tilfældet for eksempel huslejen er meget høj. Og især i de senere år er der sket forhøjelser af huslejen. Og Landstinget har også efterfølgende bevilget yderligere beløb, men med hensyn til uforbrugte midler på 36 mio. kr. det er en forklaring med, vi udbeder os fra Atassut.

Med hensyn til arbejdsløse, så har vi lavet om på reglerne, således var det tidligere 90% betales af Hjemmestyret og med hensyn til den lovgivning, der er trådt i kraft i 2002, så blev det delt til 50-50. Og med hensyn til opkvalificeringer og de beløb, der er afsat det er 5,5 mio. kr.

Det skal forstås således, at folk i stedet for at få offentlig hjælp, så kan de bedre klare sig selv. Og der er kun forbrugt 194.000 kr. derfor kræver vi fra Atassut, at der skal igangsættes en undersøgelse, hvorfor vore bevillinger til bestemte formål ikke er blevet forbrugt. Hvis der er sket en fejl og hvis der er noget, der ikke passer, så er vi fra Atassut rede til at være med til at løse problemerne.

Med hensyn til uddannelsesområdet. Ja, Landsstyremedlemmet for Finanser, vi er enig med ham, idet revisionsudvalget indstilling i betænkningen det er en, jeg har sagt på den baggrund, det skal vi beklage. Vi finder det meget væsentligt, at vi har nogle uddannelsessøgende, især med hensyn til, at de skal have trygge rammer med hensyn til boligforhold. Derfor har vi i Atassut til formål, at  eftersom de uddannelsessøgendes antal bliver højere, at de får trygge rammer, også efter skoletid, at vi skal forbedre forholdene inden for deres boliger.

Selvom der bygges kollegier i dag. Vi finder uddannelserne meget væsentlige også fordi ungdommen er vores fremtid, så efterlyser vi, at de får de bedste vilkår under deres uddannelse. Og det er meget væsentligt. Vi siger også tak til, at vore bemærkninger i forbindelse hermed, selvom vi har brugt stærke ord, men vi vil ikke undlade på vegne af samfundet, at skolerne skal være med i forbedringen af vilkårene ved brugen af denne talerstol.

Derfor synes nogen nok, at vore klare budskaber har været for stærke, men vi er med i samarbejdet for at forbedre vilkårene for samfundet. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit og efterfølgende Per Skaaning.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit=s ordfører.

Ja tak. Og en af de ting, man skal lægge bemærke til det er børnetilskud. Børnetilskud er fra 1997 og den grænse, man har med hensyn til det ansøgningsfrist eller grænse. Derfor er der blevet færre og færre, der kan få tildelt børnetilskud. Og så ønsker vi, at man fra Landsstyret tilpasser disse og får dem vurderet. Lige som Jakob Sivertsen fra Atassut allerede har nævnt med hensyn til boligsikring, at man må nøje følge og undersøge disse, fordi det er korrekt, at mange personer har meget hårde vilkår med at betale deres husleje, selvom de har nogen rettigheder, hvor de blot ikke har fået kendskab til disse.

Og jeg vil ikke undlade at bemærke, at vi i Landstinget har et meget stort administration B vores medarbejdere arbejder meget hårdt og gennemfører masser af overtimer, og så må vi også vurdere om disse forhold også kan være forsvarligt. Fordi der er mange medarbejdere, der oppebærer mange overarbejdstimer. Tak. 

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det  Per Skaaning, Demokraterne.

Per Skaaning, Demokraternes ordfører.

Tak. Det er bare en kort kommentar til Landsstyremedlemmet for Finanser, som var inde på, hans lille ordsprog, som blev til tyv tror, at hver mand stjæler. Altså lad mig lige præcisere, at vi har ikke sagt, at nogen som helst er kriminelle i denne her sag.

Man kunne vel vende den lidt om og så kunne jeg jo komme med et lille ordsprog til Landsstyremedlemmet for Finanser og sige, at nu skal man passe på ikke at kaste med sten, hvis man bor i et glashus. Fordi vi skal jo ikke glemme, at når Landsstyremedlemmer snakker om eller siger, at han ikke vil tage ansvaret for, at gennemgangen af betænkningen vedrørende revisionsudvalget har været så kort. Så skal vi også tænke på, at Finansudvalget egentlig på mange punkter også har nogle rimelige vilkår at handle under og behandle sagerne under.

Vi har flere gange oplevet i Finansudvalget, at sagerne bliver fremsat som hastebehandlinger, selvom at det er nogle gamle sager. Vedrørende vores spørgsmål vedrørende Silagruppen, så havde jeg jo nok forventet, at Landsstyremedlemmet for Finanser havde svaret på mit spørgsmål, for det pågældende landsstyremedlem, da vedkommende jo var i opposition har lavet et fælles brev med undertegnede, hvor vi egentlig gerne vil have redegjort for, hvordan pengene var blevet brugt.

Men vi kan lige som se, at den får vi ikke svar på. Og med hensyn til ICC, så skal jeg selvfølgelig takke for oplysninger om, at regnskabet ligger hos formandskabet, så vil vi selvfølgelig prøve at rekvirere dem. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Ja til Landstingsmedlemmerne og medlemmerne i Landsstyret, så er man vidende om, at hvis man skal bruge flere end der er bevilget og når man kan se, at der ved en overskridelse og ikke vente med, at året slutter, og at man kan ansøge om disse midler til Finansudvalget.

Så efterfølgende godkendes i Finansudvalget, så skal forvaltningen, at midlerne sker i direktoraterne og hvis I så udnytter denne mulighed, mens der er tid nok, så mener jeg, at de skænderier, vi plejer at have her, så vil lyden måske have været anderledes og med hensyn til de lovgivningsforpligtede midler, så er der stort behov, at befolkningen får en orientering, lige som revisionsudvalget har nogle bemærkninger på det område. Det er på baggrund deraf, jeg har reageret så hårdt og kommet med nogle klare udmeldinger.

Og jeg siger også tak til Landsstyremedlemmet for Finanser og hans besvarelse, klare besvarelse. Og jeg har også lagt mærke til, at styringen er blevet stram og jeg vil håbe på, at i forbindelse med behandlingen af opgaverne i Revisionsudvalget i dag og de mange forhindringer, der har været i den henseende, at disse vil være færre til næste år, og at man så vidt muligt undgår disse i fremtiden. Det må vi også arbejde for. Og jeg er også vidende om, at Landsstyret arbejder med disse forhold. Og sket er sket.

Og Landsstyrekoalitionen er blevet ændret, men at økonomistyringen bliver bedre, det er noget, der må sikres og det, som jeg har nævnt. Derfor at ud fra Landsstyrekoalitionen er blevet ændret og der er flere spørgsmål, der ikke blev besvaret, så er jeg tilfreds med, at der er nogen af vore spørgsmål, der blev besvaret tilfredsstillende. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og efterfølgende er det Ruth Heilmann.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Siumut.

Ja tak. Med hensyn til sælskind, så er det 50.07.16. hovedkonto. Og de midler, man har brugt det er lidt over 800 mio. kr. Det er noget til udgifter til skindindhandlingerne på kysten til emballage, transport, salg og forsikring og til udgifter for virksomheden. Og det er så inden for de 30 mio. kr. til fangerne.

Og derfor skal man sørge for, at aftalerne falder på plads. Og det er man allerede i gang med. Derudover med hensyn til et katastrofefond til konto 50.07.18. Vi har afsat 3 mio. kr. dertil og denne skal have en udformning, at man op til foråret får færdiggjort samtlige retningslinier og når disse er blevet godkendt af Landsstyret, så skal man kunne bruge midler derfra efter behov. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Tak. Og så er det Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, Siumut.

Tak. Uden for vores ordfører i henhold til, at jeg får lov. Jeg vil gerne komme med et par bemærkninger vedrørende handicap-området. Ja, arbejdet inden for handicap-området er overgået til kommunerne for derved at undgå dobbeltadministration. Og styringen af handicap-området har været nyt for kommunerne og har været en byrde B en ekstra byrde og derfor har der været en bevilling, der er fulgt med i denne overførsel.

Og i henhold til lovgivningen har man så fra kommuner og andre, så for at sikre, at arbejdes fortsætter på handicap-området, så har Landsstyremedlemmet i sin besvarelse har hun nævnt dette som noget, der er kontrolleret. Og udvalget skal da også prøve at se om man kører efter lovgivningen.

Ja, antallet af handicappede er stegende her i Grønland, som er registreret og i forbindelse med forsøgsprojekterne så nævnte man et større beløb. Selvfølgelig. Det skal måske ikke undre nogen, hvis vi ser på, at vore handicappede B ca. 100 er i Danmark. Hvis vi har brugt 97 mio. kr. og hvis vi har 100 handicappede, så er der ikke noget underligt i det. Med hensyn til udgifterne. Ja, da udgifterne kan godt være større.

I fortsættelse af dette forsøgsprojekt så har Landsstyret intentioner om at fortsætte dette projekt, og at man i forbindelse med fortsættelsen af forsøget så sagde hun også, at man er betænkelig med hensyn til forsøgsprojektet, fordi der har været budgetoverskridelser, men Landsstyremedlemmet gjorde opmærksom på i den forbindelse, at den nye projekt, jeg ved ikke hvordan han ser på det, men denne nye styreform og forsøgsprojektet, at da kommunerne fortsætter med projektet, idet kommunerne har bedre viden med hensyn til arbejdet med handicappede og er mere virkningsfuld. Jeg går ind for disse betragtninger og er tilfreds.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Jens Napaattooq skulle have været den næste, men han er ikke her i salen og derfor er det Jensine Berthelsen, Atassut uden for ordførerne.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Tak. Jeg vil ikke køre det langt her. Men jeg lade mærke til, at Landstingets Revisionsudvalg har gjort opmærksom på, at Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg skal være opmærksom på visse forhold, men det har gjort opmærksom på dette. Derfor vil jeg hermed understrege, at selvfølgelig, det er Landsstyrets initiativer med hensyn til bedre budgettering og bedre styring af økonomien, så har Landstinget i snart flere år efterlyst dette.

Det er også os selv i Landstinget, der er meget afgørende for, at det lykkes i forbindelse med vores arbejde, også fordi når Landsstyret har problemer på baggrund af vores lovgivning, så kan B så skal vi også være mere åbne over for disse forbedringstiltag fra Landsstyret, især med hensyn til Revisionsudvalgets og med hensyn til handicap-området og børne- og ungeområdet og de bevillinger, vi afgiver. Hvis der er divergenser mellem budget og det forbrug, så skal vi være opmærksom på disse.

Det følger jeg godt med i som medlem af udvalget fra Atassut. Og vi vil være med i dette arbejde, således at budgettet, som har en stor indvirkning på samfundet, at de også så vidt muligt bliver til gavn for hele samfundet.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Tak. Og der er ikke flere, der har bedt om at få ordet eller Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Ja, det bliver ganske kort. Jeg vil lige kommentere først med hensyn til Demokraternes ordførers udsagn om, at man ikke bør kaste med sten, når man selv bor i et glashus. Og da jeg brugte det danske mundheld, så må jeg have været nødsaget til at bruge den, fordi Demokraternes ordfører han sagde, at Landsstyret kan komme med noget, der er mere Y..

Og det ser ud som om, at udskyde den besvarelse siger Demokraterne er et forsøg på at flytte opmærksomheden væk fra det reelle problem. Og det er ret så store betænkninger, der er blevet udgivet her og når man ser på, at den redegørelse af betænkningen, som Landsstyret tog imod fredag den 28. november, så har det kun haft 5 dages frist til at komme med nogle besvarelser for at udarbejde et svarnotat fra Landsstyret. Det bliver altså midlertidigt svarnotat og så efter, at den er blevet oversat både til dansk og grønlandsk, så skal den være afgivet den 1. december, hvis man skal overholde afleveringsfristerne. Det vil sige, at Landsstyret har fået to dages frist til, at lave en seriøs og ansvarlig besvarelse.

Derfor har Landsstyret lige som alle andre interesseret i, at man får løst nogle problemer og derfor, at vi skal komme med seriøse besvarelser, dem vil vi gerne udarbejde og ikke kun bruge 5 dage, men den tidsfrist, der er nødvendig til at bruge det. At der er tidsnød i Finansudvalget det er jeg også meget vidende om. Men her i vores svarnotat til betænkningen så sagde vi fra Landsstyret, at vi overhovedet ikke vil gemme noget. Vi er lige som Demokraterne interesseret i, at alt bliver bragt frem.

Med hensyn til Jakob Sivertsen, at midler, der ikke bliver forbrugt, at man så gentager dem. Fra Landsstyret er vi selvfølgelig også opmærksom på dette, men man må erkende dette, at Landstinget og Landsstyret ikke har gode og Y oplysninger nok. Og det er med hensyn til ydelser og det er den største grund til, at man ikke overholder budgetterne.

Og nu med hensyn til den meget store socio-økonomiske undersøgelse af samfundet og derudover så er Grønlands Statistiks arbejde, som især vedrører vore egne opgaver, så har vi lavet nogle beslutninger herom fra Landsstyret eller lavet nogle regler om, således at man ikke gætter sig frem til nogle beslutninger. Så kan vi også lave en bedring gennemarbejdet Finanslovsforslag, som Landstinget kan bruge til deres overvejelser og ikke kun henholde sig til gætterier, men påpeger Landsstyrets fremlæggelser, fordi hvis Landsstyret skal betragtes som nogen, der har lavet nogle fejl i sådan nogle henseender.

Derfor så mener vi lige som Jakob Sivertsen, at hvis vi giver sådan nogle bedre korrekte muligheder og med hensyn til det talmateriale, vi har behov for, så må vi også finde dem. Med hensyn til Sila Group og Demokraternes spørgsmål. Jeg har forstået, at arbejdet har været behandlet i Revisionsudvalget. Og i sådan nogle sager med hensyn til udlicitering og da vi ikke har haft sådan en udliciteringslov, så har Revisionsudvalget vurderet sagen, som værende tilfredsstillende behandlet.

Men vi mener ikke, at den sag er færdig fra Landsstyrets side. Denne sag, som har kostet en eller flere embedsmænd det er en af de opgaver, vi skal behandle i de kommende dage i Landsstyret for at kunne færdiggøre det, for da Demokraterne gav spørgsmål, så vil der blive givet orientering til Demokraterne, når vi har fået samtlige oplysninger, der er brug for i besvarelsen. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Jens Napaattooq, Udvalgets formand.

Jens Napaattooq, Formand for Revisionsudvalget, Siumut.

Ja tak til Landsstyremedlemmets besvarelse og det er en meget klar fremlæggelse og ud fra det, så vil jeg også præcisere fra udvalgets side, at når Landsstyret fremkommer med sådan noget til udvalget, så er det ikke korrekt, at det kun er dem, der får skylden, fordi det er jo også Landstinget, der godkender Finansloven. Så må vi også som Landstingsmedlemmer være opmærksom på sådan noget, fordi vi er også medansvarlige alle sammen i sådan nogle sager. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, så er vi ved at nærme os afslutningen af behandling af Landskassens regnskaber for 2002. Forinden vi går til afstemning om godkendelsen, skal jeg gøre opmærksom på, at jeg har noteret mig, at debatten har vist, at Landstinget støtter op om Revisionsudvalgets indstilling omkring Landstingets revisor. Og jeg kan herefter konstatere, at Landstinget har udpeget det statsautoriserede revisionsselskab Deloitte & Touch til at forestå revisionen af Landskassens regnskaber for 2003 og 2004.

Der stemmes nu om godkendelse af Landskassens regnskaber for 2002.

De, der stemmer for godkendelse af Landskassens regnskaber for 2002, bedes rejse sig.

@27@

for. Det er så samtlige tilstedeværende.

Dermed har Landstinget godkendt Landskassens regnskaber for 2002.

Og vi går så over til punkt 97.

19. mødedag, onsdag den 3. december 2003, kl. 13:50

Dagsordenens punkt 97

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges årligt at udarbejde en redegørelse til Landstinget for status i det havgående rejefiskeri, som også omfatter pengestrømsanalyser, ejerstrukturer, bestyrelsessammensætninger, analyser af kapitalakkumulation, medarbejderforhold m.m.

(Ole Dorph)

(1. behandling)

Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ole Dorph, forslagsstiller, Siumut.

Tak.

Der kan ikke herske tvivl om, at udnyttelsen af den samfundsejede rejeressource i det havgående fiskeri i mange år fremover fortsat vil være landets største og vigtigste eksportprodukt.

Jeg synes, det er vigtigt, at landets lovgivende forsamling har et indgående kendskab til forholdene indenfor dette erhvervsområde.

Derfor skal det herved foreslås, at Landsstyret pålægges årligt at udarbejde en redegørelse til Landstinget, som blandet andet - men ikke alene - indeholder følgende:

-             en status over udnyttelse af kvoter, herunder eventuelle forekommende underrapporteringer, kvoteopkøb/salg og lignende

-             pengestrømsanalyser af de forskellige rederier, som redegør for hvor og hvordan værditilvæksten på produkterne sker

-             ejerstrukturen i det havgående fiskeri, som redegør for diversiteten eller mangel  på samme - i ejerkredsen for rederierne

-             bestyrelsessammensætningerne i de forskellige rederier

-             analyser af hvor og hvordan den akkumulerede kapital bliver anvendt

samt

-             vurderinger af, hvor i verden denne bliver anvendt

-             analyser af rederiernes anvendelse af medarbejdere, disses generelle ansættelsesforhold, nationalitets sammensætninger, samt analyser af de forskellige rederiers brug og sammensætninger af officersgrupperne, inkl. medarbejdernes skatteforhold

De ovennævnte punkter er udtryk for, hvad en sådan redegørelse som minimum bør indeholde, men er ikke udtømmende.

Jeg er overbevist om, at Landstinget - ligesom jeg - føler, at en sådan årlig udarbejdet redegørelse vil være til stor gavn for den politiske beslutningsproces. Derfor foreslås det hermed, at Landsstyret pålægges årligt at udarbejde en redegørelse til Landstinget for status i det havgående rejefiskeri, som også (i det omfang Landsstyret er i stand til at fremskaffe de nødvendige oplysninger) omfatter pengestrømsanalyser, ejerstrukturer, bestyrelsessammensætninger, analyser af kapitalakkumulation, medarbejderforhold med mere.

Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Tak. Og nu er det landsstyremedlem for fiskeri og fangst der kommer med en besvarelse.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Hr. Ole Dorph foreslår at landsstyret pålægges at udarbejde en årlig redegørelse til landstinget om status i det havgående rejefiskeri. Analysen skal blandt andet omfatte pengestrømme, ejerstruktur, bestyrelsessammensætninger, kapitalakkumulation og medarbejderforhold. Forslaget er interessant og landsstyret er enig med forslagsstilleren i at det er vigtigt, at vi har indblik i forholdene indenfor landets vigtigste erhverv.

Der er mig derfor en glæde at kunne oplyse, at direktoratet for fiskeri og fangst allerede er i færd med en mandskabsmæssig opgradering, der ville sætte os i stand til bedre at foretage mere dybgående økonomiske analyser af fiskerierhvervet.

En økonom er blevet ansat til blandt andet i samarbejde med det rådgivende udvalg for Grønlands økonomi, at udarbejde en fiskeriøkonomisk model for Grønland. Denne model skal i første omgang baseres på rejefiskeriet. Modellen ville kunne bruges til at beskrive konsekvenserne af vores udnyttelse af reje-TAC=en på driftsøkonomisk niveau. Altså for eksempel om det bedst kan betale sig at producere rejerne ombord på fartøjerne eller på fabrikker i land.

Det er meningen at andre fiskerier siden hen skal inkorporeres ligesom modellen på sigt også skal udvikles til en samfundsøkonomisk model der beskriver de økonomiske konsekvenser for hele det grønlandske samfund af at forvalte fiskeriressourcen på en given måde.

I første omgang bliver der dog kun tale om en driftsøkonomisk model. Landsstyret udarbejder desuden hvert år en TAC og kvoteredegørelse til landstinget i henhold til ' 5 stk. 1 og 2 i landstingslov om fiskeri. Denne redegørelse er ganske omfattende og ressourcekrævende. TAC redegørelsen for 2003 vil blive omdelt lige så snart oversættelsen er klar.

Hvad angår det kystnære rejefiskeri vil jeg også bemærke at vi allerede har nedsat nævnet vedrørende udvikling i det kystnære rejefiskeri, det har til opgave at analysere udviklingen i dette fisker som har adgang til 43% af rejekvoten.

Disse tiltage rummer dog ikke en årlig redegørelse af den karakter som hr. Ole Dorph skitsere i sit forslag. Analysen ville indebære nogle helt konkrete praktiske problemer, det er således op til selskaberne selv til at bestemme hvornår de ønsker at aflægge deres årsregnskab. Muligheden for kvotefleks vanskeliggør ligeledes spørgsmålet om opgørelsesperioden, idet årskvoten kan opfiskes indenfor perioden 15. november til 30. april.

Hvad angår rederiernes medarbejderforhold, så er det et spørgsmål om de enkelte rederier selv forvalter i henhold til bekendtgørelsen om bemanding på fiskefartøjer. Landsstyret agter at revidere denne bekendtgørelse med henblik på at forhøje andelen af hjemmehørende besætningsmedlemmer ombord på fartøjerne.

Det kommende økonomiske råd har til hensigt at tage det havgående rejefiskeri op som sin første opgave. I den forbindelse vil visse elementer nævnt i forslaget blive undersøgt nærmere. Der er således allerede initiativer i gang med hensyn til nærmere undersøgelser af det havgående rejefiskeri.

Landsstyret skal afslutningsvis meddele at landsstyret har til hensigt at orientere landstinget løbende om de analyser der ville blive udarbejdet om fiskeriet. På denne baggrund skal landsstyret derfor indstille at forslaget afvises.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Dernæst er det partiernes ordfører, først Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, Siumut=s ordfører.

Tak.

Landstingsmedlem Ole Dorph foreslår at landsstyret pålægges at afgive en årlig redegørelse om det havgående rejefiskeri til landstinget herunder forhold vedrørende ejerforhold, medarbejderforhold og analyser omkring pengestrømmene.

Vi mener i Siumut, at det er et relevant forslag da vi kan se vigtigheden af at samle den viden vi har omkring vort hovederhverv til gavn for udøverne og samfundet. Ligesom forslagsstilleren mener vi at lovgivernes og brugernes kendskab til disse forhold er et vigtigt instrument.

Vi forstår på landsstyremedlemmets besvarelse, at man allerede nu er færdig med en personalemæssig opgradering for at nå dette resultatet, hvilket vi kun kan bifalde. Til dette arbejde kræves en professionel indgang og personer med kendskab til fiskeriets vilkår er nødvendige for at kunne fuldføre et sådant projekt. En optimal udnyttelse af de værdier som fiskerierhvervet kan udgøre samt en tilgang af arbejdspladser på land og som mål må spille en større rolle i udviklingen.

I landsstyrets besvarelse anføres at der udarbejdes en fiskeriøkonomisk model for i første omgang rejefiskeri baseret på den nuværende reje-TAC med det formål at identificere fordele og ulemper ved produktion af rejer ombord på fartøjerne eller på fabrikker i land.

Vi anser i det landlige såvel at der også udarbejdes analyser af kvotetildelingen. Analyser omkring andre arter er ifølge landsstyret på trapperne set i lyset af det fremtidige samfundsøkonomiske udviklingsmuligheder. Disse tiltag er for os væsentlige.  

Vi notere med glæde oprettelsen af nævnet vedrørende udviklingen af det kystnære rejefiskeri, da det er væsentligt at fokusere på den størst mulige indtjening på erhvervet.

Vi er enig i forslagsstillerens efterlysning af en analyse af rederiernes anvendelse af medarbejdere eller besætningsmedlemmer, idet vi mener, at en kuglegravning af trawlerbesætningens forhold og forekommende mangler på arbejdskraft.

Ligeledes er vi tilfredse med landsstyrets hensigt omkring revision af bekendtgørelsen om indhandlingen på fiskefartøjer, da formålet med at forøge de lokale islæt af arbejdere er væsentlige. Vi ønsker at en vurdering af skipperskolens rolle indgår i dette arbejde.

Vi bemærker i Siumut, at op mod 80% af officerstaben er færøsk afstamning og at en stor del af den øvrige besætning er af udenlandsk afstamning. Derfor ønsker vi en udmelding fra landsstyret om hvornår vi kan forvente en redegørelse herom. Tilmed ønsker vi at få at vide fra landsstyremedlemmet for arbejdsmarkedsforhold, hvornår det forventes at færdiggøre lovgivningsarbejdet vedrørende fremmed arbejdskraft.

Disse ønsker fremdrager vi, da vi mener, at strømmen af fremmed arbejdskraft må vige til fordel for den lokalt uddannede arbejdskraft.

Vi er helt enige i landsstyrets planer om oprettelsen af et økonomisk råd. Dette råd kan være som en værdifuld sparringpartner i vores bestræbelser på at udvikle økonomien omkring fiskeriet og ikke mindst de landbaserede virksomheder. Det er vort ønske at udvalget for fiskeri, fangst og landbrug bliver inddraget i det efterfølgende arbejde.

Med disse ord skal vi tilkendegive at Siumuts tilfredshed med landsstyrets igangværende arbejde vedrørende dette forslag.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Og dernæst er det Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit=s ordfører.

Landstingsmedlem Ole Dorph har stillet et beslutningsforslag som Inuit Ataqatigiit finder meget interessant.

Adskillige drøftelser her i landstinget vedrørende fiskeriet specielt hvad angår økonomien bag fiskeriet har påvist at vi landstingsmedlemmer såvel som andre der beskæftiger sig med fiskeriet ofte mangler fælles viden omkring erhvervet og den økonomi som akkumuleres af erhvervet.

Derudover kan vi håbe på at såfremt vi er i besættelse af en fælles viden ville vi meget lettere kunne blive enige omkring de sager vi behandler. Vi kan til gengæld også forstå når landsstyret siger at de for tiden ikke har grundlag for at realisere forslagets intentioner.

Vi er derfor glade for meldingerne om at direktoratet for fiskeri og fangst har iværksat tiltag, der reelt realiseres nogle af herværendes forslags intentioner. Derfor skal vi anmode landsstyret om at arbejde for at imødekomme intentionerne i landstingsmedlem Ole Dorphs forslag.

Det er i disse dag nødvendigt at drøfte forholdene omkring besætningsmedlemmernes vilkår. Landsstyremedlemmet har oplyst at de i dag er i gang med forberedelsen af en ny bekendtgørelse som har til hensigt at flere besætningsmedlemmer her fra landet i fremtiden får hyre på trawlerne. Vi skal opfordre at landsstyret inddrager besætningsmedlemmernes organisationer i arbejdet også hvad angår besætningsmedlemmerne på de offentligt ejede rederier.

Dernæst vil vi fra Inuit Ataqatigiit minde om at Agathe Fontain har foreslået etableringen af fanger og fiskeriskole som landstinget bakkede omkring. At medtage sådanne forslag ville det gøre det nemmere at realisere nogle af de beskrevne målsætninger.

Med disse ord vil vi fra Inuit Ataqatigiit udtrykke vores opbakning til beslutningsforslagets intentioner, idet vi dog også bakker op omkring landsstyrets indstilling til forslaget, idet arbejdet til realisering er de intentioner, der lægger i forslaget er iværksat.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Partiordfører Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassut=s ordfører.

Ole Dorph kræver i sit forslag at der årligt skal udarbejdes en redegørelse til landstinget for status i det havgående rejefiskeri som også omfatter pengestrømsanalyser og strukturer, bestyrelsessammensætning, analyser af kapitalakkumulation og medarbejderforhold med videre.

Når det drejer sig om private erhverv for eksempel hotelvirksomheder, andelsvirksomhed og når det drejer sig om havgående og kystnære rejeflåde så er Atassut af den opfattelse, at de offentlige i videst mulig omfang på begrænse indblanding.

Da forslaget vil gribe ind i det rige markeds handlemuligheder og de enkeltes privates rettigheder og de enkeltes ret til selv at bestemme alt, skal Atassut herved udtale sit afslag på forslaget.

Landsstyremedlemmet udtaler i sin besvarelse, at selve undersøgelsesproceduren ville skabe problemer og gør samtidig opmærksom på at selskaberne selv har ret til at bestemme eksempelvis tidspunktet for fremlæggelse af årsregnskaber. Det er vi enige i i Atassut.

At landsstyret vil foranledige og orientere landstinget når undersøgelsesresultater foreligger på samtlige komponenter der fisker forskellige fiske i vore farvande hilser vi velkommen i Atassut.

Med henvisning til ovennævnte skal Atassut endnu engang understrege sit afslag til forslaget.

Tak.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og den næste er Demokraterne, Per Skaaning.

Per Skaaning, Demokraternes ordfører.

Fra Demokraterne støtter vi helhjertet Ole Dorphs konstruktive forslag som ville være medvirkende til at få et langt bedre overblik over vores hovederhverv fiskeriet. Vi har tit savnet relevante data om det havgående rejefiskeri når nævnte område bliver behandlet enten i landstinget eller finansudvalget.

Det er faktisk for ringe at vi slet ikke tilnærmelsesvis grad har de informationer allerede i dag, når man tager i betragtning at det er vores suverænt største erhverv og ikke mindst det største eksporterhverv.

Derfor forstår vi helle ikke landsstyrets afvisninger af forslaget. Der burde da selv have en interesse i at have adgang til nævnte informationer, så de undgår at handle i blinde.

Hvordan kan de regulere erhvervet uden ovennævnte informationer står vi udenforstående overfor,

Landsstyret fremkommer med mange forklaringer på hvorfor dette ikke er muligt. Efter Demokraternes mening er de fremførte problemer af så overskuelig art, at de kan blive løst i udvalget uden at indholdsmæssig i forslaget behøver at blive væsentligt ændret.

Demokraterne støtter forslaget og ønsker at forslaget skal sendes til relevant udvalg inden andenbehandlingen.

Tak.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Dernæst er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Vi har følgende bemærkninger på vegne af Kandidatforbundet.

Vi mener i Kandidatforbundet at man ikke kan misforstå Ole Dorphs forslag, idet forslaget indeholde aspekter som er meget væsentlige for landstingets medlemmer og for at få en bedre viden.

For eksempelvis i forbindelse med ændringen af rejeafgiftsloven og beslutningen herom, så har der manglet nogle informationer. Hvis forslaget kan realiseres så ville vi få bedre beslutningsgrundlag. Derfor støtter vi forslaget fra Kandidatforbundet, da forslaget indeholder forskellige oplysninger som der er behov for i landstinget.

Hvis vi skal have bedre kendskab til erhvervet er det meget væsentligt at vi som lovgivere og i forbindelse med vore beslutninger, at vi har kendskab til de pågældendes levevilkår. Og vi har i Kandidatforbundet kendskab at landstingsmedlemmerne har behov for den viden.

Derfor indstiller vi over for landsstyret at Ole Dorphs forslag bliver fremmet og henviser forslaget til udvalgsbehandling inden andenbehandlingen.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og nu er det forslagsstilleren Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph,forslagsstiller, Siumut.

En meget kort bemærkning.

Jeg vil godt lige kommentere partiernes ordfører.

Jeg er meget glad for jeres støtte af forslaget. Herved viser det sig at landsstyret har et stort behov for at have kendskab til fiskerierhvervet og vi har hørt det mange gange tidligere.

Vi har mangel på viden omkring fiskeriet hvis vi har den nødvendige viden, så er der forskellige forslag der når frem til talerstolen, som ellers ikke er nødvendige, hvis vi har et bedre kendskab til fiskerierhvervet. Jeg er meget glad for jeres støtte til forslaget, og jeg siger også tusind tak for landsstyremedlemmets besvarelse og jeg konstatere at landsstyret har interesse i mit forslag. Det er jeg også meget glad for.

I den forbindelse skal vi udtale at og henvise til selvstyrekommissionens betænkning. Bogen har 747 sider og hvad angår økonomi og erhverv, så har også betænkningen sit budskab og jeg vil godt lige citere fra bogen, hvis formanden giver lov @selvstyrekommissionen anbefaler at vi har fælles viden, at vi opsamler fælles viden vedrørende fiskeriet, således at vi har et videncenter desangående og denne videncenter skal bemandes over ressourcer der har kendskab til verdensmarkedsforholdene og udviklingen heraf. Og kendskab til produktion her i Grønland, altså udarbejdelsen af disse@. Det er denne anbefaling som samtlige partier og Kandidatforbundet går ind for.

Derfor undre det mig på den anden side, at landsstyret har anbefalet denne betænkning og giver afslag til mit forslag. Det er måske lige en forklaring der er nødvendig i den forbindelse.

Herunder debatten så snakker vi også om besætningsmedlemmernes levevilkår og det kom vi ind på. Ja, det er rigtigt at også forleden da vi havde debatteret her, at der findes mange udenlandske besætningsmedlemmer i de trawlere som vi grønlændere ejer. Ja det er ligesom om det er mulige officerer har søgt et andet arbejde fordi de er blevet sat til side.

Og vi fik også at vide, at disse udenlandske besætningsmedlemmer tager omkring 1 mill. kr. ud af landet. Det er penge som  ellers gives til omsætningen her i Grønland. Derfor konstaterer vi også på baggrund af debatten forleden dag, hvordan vi kan begrænse den import af arbejdskraft udefra. Som også landsstyret arbejder allerede på at vi støtter det fra landstinget.

Jeg ved nu ikke hvilket budskab partierne har, men Demokraterne har klart udmeldt, at de klart støtter mit forslag selvom de måske ikke er de eneste der har været med i betænkningen. Men det er nok kun dem der har nærlæst betænkningen.

Hvad angår de andre partier og afslaget fra dem, dem ville jeg meget gerne have begrundet. Ja, forslaget burde gå til udvalgsbehandling. De andre partier har ikke sagt noget om det.

Tak for jeres interesse, jeg håber også at I også kan fremkomme med klare initiativer desangående, således at vi kan få bedre vilkår her i Grønland.

Tak.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Næste taler er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit=s ordfører.

Først til forslagsstilleren så skal jeg lige præcisere, at jeg som ordfører for Inuit Ataqatigiit ikke gav afslag for forslaget. Her tænker vi især på at man skal være tilbageholdende. At landsstyret kommer med nogen tilsagn som de ikke kan overholde. Eller hvis de får nogen arbejde i gang, som de ikke kan færdiggøre. Og så er det en forpligtelse til landsstyret også prøver der at komme med en redegørelse til næste år og ikke kan opfylde samtlige krav. Så ville vores resultat være begrænset.

Med hensyn til det, det er godt nok at man er i gang med sådanne der har tilknytning til intentionerne, men med hensyn til at udvalget kan genbehandles i udvalget, det har vi ikke noget imod og vi henstiller at man gør det.

Og hvad for nogen resultater man kan få, så kan man få dem vurderet der. Og jeg mener, at man i landstinget, så er der kun et parti udover et parti der ikke har noget imod, at de oplysninger som forslagsstilleren nævner og som andre også nævnte, at de er meget nødvendige. Også med hensyn til debatten af rejeafgiften under denne samling blev det også fremdraget, at det er meget klart at man har et stort behov for oplysninger, især en større viden omkring økonomien.

Og her er det et oplagt eksempel, at rejeafgiften hos nogle trawlere først bliver trukket fra i løn hos medarbejdernes aflønninger og først derefter får de løn. Det ville ellers være godt at kunne se, hvilken effekt det har på deres budgetter.

Og med hensyn til Atassuts ordførers mening, så har vi en divergerende mening at selvfølgelig med det man skal være tilbageholdende med, det skal man være påpasselig med. Disse oplysninger skal afgives både til landstinget og landsstyret. Og med hensyn til de enkelte virksomheder, at man kan ikke sige at der en indblanding, hvis man gerne ville have sådanne oplysninger. Men man skal bane vejen for at vi vores beslutninger  skal have de bedst mulige gavn for fiskerierhvervet. Det er ikke fordi vi er imod fiskerierhvervet eller vi ville spænde ben for fiskerierhvervet vi ønsker disse oplysninger. Det er blot en præcisering.

Og vi støtter også den overgår til udvalgsbehandling.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste er landsstyremedlemmet for fiskeri og fangst efterfølgende Jakob Sivertsen, Atassut..

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Ja. Med hensyn til forslagsstilleren så kan jeg forstå hans bemærkninger. Men her blev der nævnt fra Siumuts ordfører og fra Inuit Ataqatigiits ordfører gav en meget klar støtte til forslaget.

Og fra Atassut selvom der gives afslag på den, så kom de med nogen opfordringer. Og når man så får vurderet de vi har fået og med hensyn til det som blev fremsat fra Kandidatforbundet. Det siger jo sig selv er meget meget mere klart, at man fra landsstyrets side med hensyn til hovederhvervet fiskeriet, at man helt aktivt og med forstærket effekt og så med hensyn til erhvervet at man har en sådan drift. At den nu kan igangsættes.

Og her i opstartsfasen de forskellige ting man skal være påpasselig med. Dem kan vi se, at med hensyn til de forskellige risici vi snakkede om i går, så kan vi godt se hvilke alvorlige ting vi har været ude for i forbindelse med rejeafgiftssagen, hvor vi alle sammen ønsker at erhvervet kører  bedst. Så ønsker vi vist alle sammen at rejepriserne ikke falder yderligere. Hvad så hvis de falder yderligere, hvad skal der så ske.

Og her med hensyn til de initiativer man skal prøve på at finde er helt modsat, det skal vi komme hen på og vi skal til at ty i et stort omfang til landskassen.

Men med hensyn til hvis priserne bliver forbedret, så vil det også vende den anden vej. Og vi får gode forhåbninger og at man har en stabil fremgang. Det er det vi skal arbejde hen imod. Og derfor at samtlige partier og uden at få dem adskilt så må jeg også udtale også med hensyn til Kandidatforbundet, at man har meget stor forståelse af alle.

Og samtlige kommer med en meget stor opfordring at med hensyn til de gode målsætning at landsstyret med en forsigtig drift og at erhvervet skal gennemføres, hvor man tager alt med ligesom en bulldozer rydder sne fordi hvem som helst politiker kan jo nok ikke benægte at på baggrund af vort land er placeret således som den er nu og på baggrund af at den er så langstrakt og at de er så få befolkningsgrupper. Og så er det at man vil inddrage hele samfundet en sådan drift, så håber vi på, at det er det mål vi har sat for at vi alle sammen skal kunne sige det. Og derfor med hensyn til forslagsstillerens uforstående, så håber jeg, at han ikke med vilje udtaler sådan. Og jeg håber, at vi har en meget god forståelse med hinanden.

Tak.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og forinden den næste kommer op, så skal jeg lige gøre opmærksom på, at der er flere der har bedt om ordet og Inuit Ataqatigiits ordfører i henhold til hans, så er det flertal, nemlig Inuit Ataqatigiit, Siumut og Demokraterne ønsker at den overgår til udvalgsbehandling inden andenbehandlingen. Og der skal forhandlingerne foregå, så er det Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassut=s ordfører.

Tak. I vores bemærkninger så er det i henhold til ordførerens ordsætning vi har kommet med vores ordførerindlæg. Og her er det med hensyn til at man skal komme ind på enkeltpersoners rettigheder og på baggrund deraf, så går vi ikke ind for forslaget på nuværende tidspunkt.

Og landsstyret sagde at det er en generel og ikke kun enkeltpersoner og hvis man så kommer med sådanne, så skal vi have en meget godt samarbejde. Men vi har ikke en forpligtelse her i landstinget at med hensyn til enkeltpersoner uanset om det er kystnært eller havfiskere, om hvordan deres midler skal bruges. At vi herfra skal diskutere hvordan disse midler skal bruges. Og på baggrund af det, så går vi ikke ind for forslaget.

Men med hensyn til landsstyrets udmelding at de kommer med en helhjertet redegørelse, det hilser jeg meget stort velkommen fordi det blev nævnt at enkelte rederier og enkelte trawlere, så er der ikke vores forpligtelse at sige til hvilket formål besætningsmedlemmernes aflønning skal gå hen til. Det har vi ikke noget imod. For hvis vi i princippet går ind for det, så ville vi også godkende alt indhold, derfor har vi ikke givet afslag for afslagsskyld, men det er vigtigt som sagt, at vi respekterer menneskerettighederne til enkeltpersonerne og fordi det er noget man skal være påpasselig med.

Men her skal jeg lige endnu præcisere, at vi afslutningsvis hilser forslaget velkomment med hensyn til en redegørelse ikke kun med rejefiskeri men til hele fiskeriet og det hilser jeg velkomment fra Atassut. Og såfremt den skal til udvalgsbehandling, så ville vi ikke sætte spørgsmålstegn ved det, og så ville vi gerne være med i arbejdet.

Tak.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste er Per Skaaning, Demokraterne.

Per Skaaning, Demokraternes ordfører.

Det bliver kun for en kort bemærkning.

Jeg vil selvfølgelig takke Ole Dorph for at han så rigtigt siger, at Demokraterne selvfølgelig har nærlæst Selvstyrekommissionens rapport.

Men det er ikke kun derfor at vi støtter Ole Dorphs forslag. Som Inuit Ataqatigiits ordfører også har været inde på med hensyn til under denne her samling, at vi har behandlet rejeafgiften. På fredag der skal vi behandle et langt større og vigtigere emne, hvor 3 landstingsmedlemmer har stiller forslag om opsigelse af rejelicenser. Det er altså ikke småpenge, det handler om. Og hvis ikke vi har de informationer og kan se det, så kan vi ikke tage stilling til de enkelte ting. Så det er derfor vi støtter det. Det bør også være i landsstyrets interesse at de har de oplysninger.

Til slut vil jeg så lige sige til Siumuts ordfører i sit indlæg kommer ind på at 80% af officerstaben er af færøsk afstamning og hun spurgte til landsstyremedlemmet for fiskeri om han kunne forklare det lidt. Så kan jeg oplyse til Siumuts ordfører, at inde på landsstyrets hjemmeside under nyt fra landsstyret, det står der faktisk at landsstyreområdet lige har dispenseret for 3 yderligere skibe med hensyn til bemandingen, så kunne det være endnu mere interessant, at få et svar fra landsstyremedlemmet for fiskeri.

Tak.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Dernæst er det Ruth Heilmann, Siumut efterfølgende Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Ruth Heilmann, Siumut=s ordfører.

Tak.

Vi fra Siumut i forbindelse med vore bevillinger har vi fundet det væsentligt, også det der er blevet fremlagt af forslagsstilleren, at vi skal have et videncenter vedrørende fiskeriet.

Eftersom kravene til erhvervet bliver strammere og strammere og vi skal også tænke på skatteforholdene. Det kan vi også inddrage i vore overvejelser. Selvom Atassut har sagt, at vi snakker ikke om hvor mange penge vi skal bruge, men det er fiskerierhvervets selv og driften heri vi tænker på. Der er selvfølgelig andre erhverver som for eksempel vognmænd, de påkræves også årlige rapporter eller årsrapporter.

Jeg mener at det er vores bedre viden indenfor fiskeriet der tager udgangspunkt i dette forslag. Og især med hensyn til udenlandske trawlerbesætningsmedlemmer, så har vi spurgt fra Siumut, det tager vi alvorligt. Også fordi vi tidligere her i salen har fremsat en forespørgsel vedrørende færøske besætningsmedlemmer og heri nævnte landsstyremedlemmet, at der er initiativer i gang, desangående.

Vi har også ville medtage, at vi skal også stille et spørgsmål til Landsstyremedlemmet for Arbejdsmarkedet, hvornår lovgivningen vil blive realiseret, hvornår revisionen vil påbegynder og gennemføres, og det er det vi afventer. Derfor har vi selvom Landsstyremedlemmet for Erhverv ikke er til stede, så regner jeg med, at de andre medlemmer af Landssyret kan besvare spørgsmålene.

Med hensyn til udvalgsbehandling, så har vi ikke nævnt det i vores ordførerindlæg,. fordi vi er enige i Landsstyrets besvarelse. Men hvis flertallet her i salen ønsker, så har vi slet ikke noget i mod det, det er vi også glade for på vegne af forslagsstilleren, at forslaget har møde interesse, og at det går til udvalgsbehandling.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Dernæst er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

For det første, så er jeg tilfreds med, at vi er samlet omkring forslagsstillerens forslag, og støtter forslaget, og partierne har en udmelding om, at forslaget skal til udvalgsbehandling, og vurderes i udvalg.

Selvfølgelig er det største erhverv fiskeriet det drejer sig om. Hvis vi ser bort fra bloktilskuddet fra staten, så er den største indtjening den kommer fra fiskerierhvervet. Og hvis vi finder fiskerierhvervet væsentligt, så må vi også kræve, at der kommer mere viden om fiskeriet, og tilgå os. Hvis vi ikke har disse oplysninger, og ikke får det, så vil vores beslutningsgrundlag været meget begrænsede, selvom Atassuts ordfører har været inde på, at vi ligesom vil blande os i de forskellige mennesker, men vi har en skattelov, hvis vi er næringsdrivende, så har vi en lov at følge efter, og derigennem kan man også indhente flere oplysninger.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Dernæst er det Jakob Sivertsen, Atassut for 3. gang, og derfor for en kort bemærkning.

Jakob Sivertsen, Atassut=s ordfører.

Jeg skal erindre, at min skat, at den skat som jeg betaler, at den slet ikke bliver behandlet her i Landstinget, det er derfor, vi har sagt her i til forslaget, så har vi også initiativer i gang med oprettelsen af Erhvervs- og Selskabsstyrelse. Vi skal ikke nødig til, at påvise, hvor mange penge de enkelte personer bruger blandt andet i udlandet, det er ikke det, det drejer sig om.

Ja vi snakker om mennesker der privat prøver på at drive et fiskeri, hvorfor skal vi prøve på at afdække alle deres levevilkår her fra, og deres dispositioner. Ja hvordan kan vi så erstatte disse mennesker. Værd venlig at afdække samtlige aspekter i udvalget, og afdække dem, og det vi tage hensyn til, men jeg skal blot gentage, at mine skatteforhold ikke skal behandles her i salen. Tak.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Dermed er dagsordenspunkt 97 færdigbehandlet, og med henvisning til forslag, så vil forhandlingerne fortsættes i udvalget inden 2. behandlingen.

Punkt 80. Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at foretage en

boligtælling i Grønland, det er forslagsstiller Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit..

19. mødedag, onsdag den 3. december 2003, kl. 16:30

Dagsordenens punkt 80

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at foretage en

boligtælling i Grønland.

(Aqqaluk Lynge)

(1. behandling)

Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Aqqaluk Lynge, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

I henhold til ' 32 stk. 1 i Forretningsordenen for Grønlands Landsting, fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:

Her en kort begrundelse. Og den lyder. I dag bliver der kun giet oplysninger om boligproblemerne i grønland ved ansøgning til huse og lejligheder, medens der ikke er kendskab til bestemt antal beboer i disse.

Sidste tilsvarende boligtælling skete i 1975. På baggrund heraf, skal jeg foreslå, at der gennemføres tælling af antal beboer i boligerne, for på den måde, at få et samlet kendskab til antal af beboere. Det er ønskeligt, at der oplyses om faktiske boligforhold. Da talmateriale hos Grønlands statistik beror på personoplysninger, hvorfor eksakte taloplysninger kun kan fås ved en boligtælling ved en fastsat periode.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og så er det Landsstyreformanden, der skal komme med en besvarelse.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Oplysninger om antallet af beboer pr. bolig kan principielt indhentes ved 2 forskellige metoder. Enten ved gennemførelse af en boligtælling som foreslået eller ved opgørelse på baggrund af registeroplysninger om personer pr. bolig.

Ved en boligtildeling opsøger et hold interviewere alle boligenheder, og gennemfører i den boligenhed hos den enkelte husstand et interview, der blandt andet skal afdække det samlede antal beboere i boligenheden eller husstanden. Der er tale om totaltællinger, og som det nævnes af forslagsstilleren gennemførtes den sidste i 1975. Der er således ikke gennemført totale boligtællinger efter indførelsen af Grønlands Hjemmestyre.

Derimod er der i såvel Grønlands Statistiks levevilkårsundersøgelse fra 1994, samt den levevilkårsundersøgelse der igangsættes i november 2003 spørgsmål om boligforholdene, herunder de efterspurgte sammenhænge. Levevilkårsundersøgelserne er ikke total undersøgelser, men repræsentative undersøgelser, der derfor kan give meningsfulde og relevante oplysninger om den grønlandske befolknings boligforhold.

Årsagen til at boligtællinger ikke har været gennemført siden 1975 er, at det er vældigt omkostningskrævende. Eksempelvis gennemførte boligselskabet INI A/S i 1990=erne en boligtælling i bygderne, denne undersøgelse beløb sig efter dengang oplyste til ca. 3 mio. kr. Men da oplysningerne ikke er blevet løbende opdateret er de blevet forældet, og indsatsen dermed er meget begrænset rækkevidde og perspektiv.

Det regionale grønlandske folkeregister Kalaallit Nunaanni Inuit Allattorsimaffiat (KIA) indeholder blandt andet adresseoplysninger for hver enkelt borger, og det er ASIAQ drevne arealregister NIN, Nunaminertanik Inniminnikkanik Nalunaarsuiffik, rummer en række oplysninger blandt andet om fysisk placering af den enkelte bolig. Endvidere findes forskellige offentlige register om oplysninger om den enkelte bolig.

Grønlands Statistik opgør den samlede boligbestand fordelt på f.eks. boligareal og antal beboelsesrum. Oplysningerne der stammer fra forskellige administrative boligregistre og løbende indberetninger til kommunerne, er samlet i boligstatistikregistret.

Gennem en udvikling af disse registre og en samkøring af oplysningerne herfra, vil det være muligt at tilvejebringe et samlet overblik på detaljeringsniveau, som forslagsstilleren spørger til.

I forbindelse med Landsstyrets bestræbelser på, at udnytte informationsteknologien til bedre borgerservice, administrative lettelser og sikring af bedre beslutningsgrundlag for både Landsting og kommunalbestyrelser vil Landsstyret inddrage de relevante parter, for at undersøge mulighederne for mest hensigtsmæssigt, at gennemføre registerbaserede boligtællinger.

Da det ved en udvikling af eksisterende registre vil være muligt at tilvejebringe de samme oplysninger,  som ved en traditionel boligtælling på en mere økonomisk måde og med mulighed for løbende opdatering, skal Landsstyret anbefale, at beslutningsforslaget ikke nyder fremme. Tak.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi går over til partiernes ordførere. Først Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, Siumut=s ordfører.

Siumut lægger vægt på, at der udarbejdes en pålidelig opgørelse over antallet af boliger samt antallet af personer pr. bolig i Grønland. Det er vores opfattelse, at de pågældende oplysninger allerede er at finde i Grønlands Statistik og i kommunerne, hvorfor opgørelserne kan hentes derfra.

Med disse korte bemærkninger skal vi fra Siumut meddele, at vi ikke på det foreliggende grundlag kan støtte forslaget.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste er Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit=s ordfører.

Fra Inuit Ataqatigiit finder vi det vigtigt., at hvilke som helst opgaver også vedrørende forslagsstilleres, at disse bliver seriøst behandlet, og at disse bliver brugt af Landstinget. Derfor med hensyn til Landsstyrets udmeldinger i deres svar, t selvom vi finder det ærgerligt, så vil vi fra Inuit Ataqatigiit udtale, at det fremtidige forslag i fremtiden, sådan nogle forslag vil blive behandlet bedre i fremtiden.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste er Otto Jeremiassen, Atassut.

Otto Jeremiassen, Atassut=s ordfører.

Til Aqqaluk Lynge forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at foretage en boligtælling i Grønland, har Atassut følgende bemærkninger.

Under henvisning til Atassuts tidligere fremlæggelse skal vi ved nærværende anbefale at relevante aktører kontaktes for at mindske problemstillingen, Atassut skal i øvrigt anbefale, at man ved samkøring af dataregistre videreudvikler de administrative redskaber.

Med disse bemærkninger tager Atassut Landsstyrets svarnotat til orientering.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og dernæst er det Demokraterne, Astrid Fleischer Rex.

Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører.

Fra Demokraterne side mener vi, at boligtællingen vil være meget dyr, og da vi samtidig kan læse i Landsstyreformandens svarnotat, at man bestræber sig på, at udnytte informationsteknologien for at gennemføre registerbaseret boligtællinger med løbende opdatering mener vi fra Demokraterne, at Aqqaluk Lynges formål med forslaget er opfyldt, og må derfor anbefale beslutningsforslaget forkastes.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste bliver Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge fra Inuit Ataqatigiit forslag, og ved 1. behandlingen har vi følgende behandling der til fra Kandidatforbundet.

Først er vi tilfredse med fra Kandidatforbundet, at Aqqaluk Lynge kommer med et sådan et forslag, fordi når vi ser på de seneste år, så er der flere der mangler bolig, og hvor stort behovet er, så kan der være en mangel på dem. Kun dertil er, at man på nuværende tidspunkt har begrænset viden omkring lejere af boliger.

Som f.eks. når man ser Nuuk by,  så kan man ikke følge med i hvem der er lejere i de enkelte lejligheder for en bestemt person der har fast adresse kan leje sin bolig til an anden, så kan man i ikke sådan umiddelbart få viden om for såfremt huslejerne bliver betalt, så kan man ikke finde ud af, hvem der er lejere.

Derfor med hensyn til forslagsstillerens forslag, og hvis det kan blive vellykket, så kan man få en meget større viden herom, og derfor er det et godt forslag. Som eksempel med hensyn til, hvem lejerne er i lejlighederne, så kan man få forbedret viden omkring, hvem man har lejet lejligheden videre ud, og derfor mener vi fra Kandidatforbundet, at disse forhold bør nøje undersøges.

Men Landsstyremedlemmet siger, at man vil forbedre registreringen af boligerne sammen med kommunerne.

Og med disse bemærkninger, så støtter vi Aqqaluk Lynges forslag, og ønsker, at den bliver udvalgsbehandlet i et relevant udvalg, forinden udvalgsbehandling.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste er forslagsstiller, Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Med hensyn til registrering af bolig og levevilkårene, det har denne sammenhæng dette forslag, og derfor siger jeg tak til Landsstyreformandens besvarelse. Det er ikke så afgørende, hvordan vi får disse oplysninger, men at de oplysninger vi får, de kan også være kostbare, hvis de er blevet udarbejdet forkert, og det jeg kan være bange for i den henseende er, at når der ikke har været gennemført interviewundersøgelser i så lang tid, så ved vi ikke hvordan folks flyttemønstre er i dag.

Og dette som eksempel ved en vanghandling og med hensyn til valgprocenten og antal vælgere, hvis man ser på disse forhold, så er det der kan bruges i forbindelse med folks flytterier, hver 4. år, og hvis vi kan bruge det, så kan vi sige, at vi endda har et usynligt problem, fordi vi er uvidende om de offentliges følger for folks flytninger, og derfor, at man skal have sådanne nogle oplysninger i den forbindelse, så er det ligesom om, at man har bind for øjnene.

Men jeg vil gerne sige tak til, at det der er blevet startet siden 1974, og som man vil gennemføre i år med hensyn til undersøgelser af adresseoplysninger for hver enkelte boger, men essensen i problemet vil ikke foreløbig blive løst, og det er at man har nogle interviewundersøgelser, og at man så bruger en fast dato til gennemførelse af undersøgelser af bestemte lejligheder, og de tal vi har fået, de stammer helt tilbage fra 1975.

Og dengang i henhold til ministeriets boligpolitikjustering denne undersøgelse er sket. Og disse problemer, da vi overtog boligområdet i 1988, og Grønlands Hjemmestyres talmateriale og Statens talmateriale har ikke kunne være sammenhængende.

Og derfor er der grund til en nøje overvejelse af dette spørgsmål, når man tænker på, at vi i dag ellers ser det som en forpligtigelse, at få registreret når vi flytter, men når folk har nogle problemer, nogle der har store byrder i livet, og nogle der er boligsøgende, dem har vi ikke noget kendskab til på nuværende tidspunkt, og oplysninger svæver rundt i luften, og dem der sover i gangene og trappeopgangene som kommunerne skulle have nogle forpligtigelse til at have tilsyn med, dem har vi ikke stor kontrol med.

Det er derfor, at jeg ønsker, at oplysninger vi kan få ved sådanne nogle interviewundersøgelser, det er ellers godt, men det er ikke så afhængig af, hvordan vi får disse oplysninger. Men jeg vil blot sige tak til, at Kandidatforbundet alene, klart og tydeligt, støtte mig. Mange tak. Og til Inuit Ataqatigiits ordfører ham vil jeg have en snak med bagefter. Tak.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste er Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Det bliver ganske kort. Det udtalt, at et absolut flertal her, at i henhold til Landsstyret, indstiller at beslutningsforslaget ikke nyder fremme, nemlig det som Aqqaluk Lynge har påpeget i sit forslag, det er korrekt, at vi har meget store problemer i den henseende.

Men for at få viden omkring, så er metoderne med hensyn til, hvordan man laver nogle registreringer, og det vil blive løst i henhold til Grønlands Statistik, så håber jeg på, at det vil blive løst, fordi det er meget vigtigt, at med hensyn til det offentliges arbejde, at man har korrekte og valid talmateriale, og i princippet, så har vi ikke noget imod forslaget fra Landsstyrets side.

Men at man har et mere hurtigt og mere dækkende oplysninger, så prøver man at lave nogle samkøringer, og derfor er jeg meget glad for, at vi på de område er meget enige. Tak.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og da der vist ikke er flere der har bedt om ordet, så vi færdige med behandlingen  af 1. behandlingen af punkt 80, så i henhold til ordførerne, så overgår den til 2. behandling i sin foreliggende form.

Og det næste er dagsordenspunkt 78. Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for indførelsen af identitetskort for alle fastboende i Grønland.

Og forslagsstilleren er Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiits.

19. mødedag, onsdag den 3. december 2003, kl. 16:55

Dagsordenens punkt 78

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for indførelsen af identitetskort for alle fastboende i Grønland.

(Aqqaluk Lynge)

(1. behandling)

Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Aqqaluk Lynge, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

I henhold til  ' 22 stk. 1 i Forretningsordenen for Grønlands Landsting fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag.

Forslag til landstingsbeslutning om, at landsstyret pålægges at arbejde for indførelsen af  identitetskort for alle fastboende i Grønland.

Og begrundelsen lyder således. Det er blevet nødvendigt, at have officielle identitetskort for borgerne i vort land, som kan benyttes til identifikation ved forskellige situationer, og som på almindeligvis og fleksibel måde kan benyttes ved servicering fra det offentlige.

Især er der nu krav om, at have identifikationspapirer ved ombordstigning på fly ved flytransport. Da brug af pas i Grønland i forvejen er meget begrænset, og da pasmyndigheden ligger hos Staten er det ikke realistisk at kræve, at alle skal have pas.

På den baggrund foreslår jeg, at de attestationer der mod betaling, der kan købes eller erhverves ved henvendelse hos kommunen erstattes ved et identitetskort, hvor der udover almindelige identifikationsforhold kan indsættes oplysninger om bopæl og også valgretsforhold, jagtbevis, og lignende, uddannelsesbevis med videre.

Et identitetskort med foto har mange fordele, og ved brug af et sådan identitetskort, vil vi få adgang til at rejse ind på den anden side af Davidstrædet. Jeg henviser til vedlagte brev fra Mitsimattalikkomitéen i Qaanaaq samt det danske Udenrigsministeriums svarskrivelse.

Og det er alene i henhold til disse, og ud fra det jeg har stillet dette forslag således.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det Landsstyreformanden, der på vegne af Landsstyret, der kommer med en besvarelse.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge har fremsat beslutningsforslag om indførelse af identitetskort for alle fastboende i Grønland. Beslutningsforslaget er ved korrespondance mellem Inuit Circumpolar Confernce  og Udenrigsministeriet om krav til identitetsbeviser ved indrejse fra Grønland til Canada.

Forslaget knytter sig til spørgsmålet om brug af identitetspapirer ved indrejse fra Grønland til Canada, og ved indrejse fra Canada til Grønland samt et generel spørgsmål om brug af identifikationsdokumenter i Grønland.

Det er et almindeligt krav ved indrejse til andre lande, at der kræves forevist pas til brug for personlig identifikation, herudover kan der f.eks. stilles krav om visum, krav om gyldig returbillet, krav om dokumentation for at den indrejsende er i stand til at forsørge sig selv under opholdet i landet.

Ved Danmarks tiltræden af Schengenkonventionen blev det i tiltrædelsesaftalen bestemt, at konventionen ikke finder anvendelse for Grønland. Det blev endvidere bestemt, at der ikke udføres kontrol af personer der rejser imellem på den ene side Grønland, og på den anden  side de lande, der har tilslutte sig Schengenkonventionen, og samarbejdsaftalen mellem Norge og Sverige. Derfor er det  dag muligt, at rejse mellem Grønland og Danmark, og en række andre lande uden brug af pas. Retten til at rejse mellem Grønland på den ene side og på den anden  side de lande der har tilsluttet sig Schengenkonventionen og samarbejdsaftalen mellem Norge og Sverige forudsætter imidlertid, at der udføres e  effektiv overvågning og kontrol i de øvre grænser i Grønland.

Ved indrejse i Grønland fra et ikke-Schengenland, f.eks. Canada stilles der som altovervejende hovedregel krav om personlig legitimation i form af pas. Dette gælder for alle indrejsende personer, herunder også personer med fastbopæl i Grønland.

Den særlige ordning for Grønland som opretholdt muligheden for, at rejse mellem Grønland og Danmark uden paskontrol i forbindelse med Danmarks indtræden i det praktiske Shengen-samarbejde blev tiltrådt af Grønlands Landsting på efterårssamlingen 2002, i forbindelse med behandlingen af dagsordenspunkt 64, Forslag til Landstingets udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af udlændingeloven.

Landsstyret finder det hensigtsmæssigt og naturligt, at mulighederne for at rejse mellem Grønland og Canada er underlagt så få restriktioner som hensynet til sikkerheden tillader det. Landsstyret har på den anden side også forståelse for, at man fra canadisk såvel fra grønlandsk/dansk side stiller krav om personlige identifikationspapirer, så myndighederne er klar over, hvilke personer der rejser mellem Canada og Grønland.

Forslaget om indførelse af et identifikationskort for alle fastboende i Grønland er efter Landsstyrets opfattelse ikke den rette måde, at løse problemer omkring personlig identifikation ved rejser med fly. Et identitetskort vil endvidere ikke opfylde kravene til en effektiv overvågning og kontrol ved indrejse til Grønland fra et ikke-Schengen land f.eks. Canada. Her stilles der som nævnt krav om pas.

Pas er det bedste identifikationsdokument. Pas giver sikkerhed for, at person fra Grønland uden vanskeligheder kan dokumentere deres identitet ved rejser uden for Grønland samt ved indrejse til Grønland fra et ikke-Shengen land.

Landsstyret skal på den baggrund anbefale, at personer som agter at rejse ti l udlandet, herunder til Canada, ansøger om et pas hos den lokale Politistation. Personer bosiddende i byer eller bygder uden fast Politistation kan indgive deres ansøgning til den lokale kommunefoged.

Den teknologiske udvikling giver mange muligheder som både er spændende, interessante og fascinerende. Indførelse af et identitetskort for alle fastboende i Grønland, som kan samle de offentliges oplysninger om den enkelte borger vil imidlertid stiller nogle fundamentale krav til hele den offentlige forvaltning.

Det vil være nødvendigt med gennemgribende digitalisering af hele den offentlige forvaltning, som samtidig vil stille krav til organisering og ikke mindst finansiering. Landsstyret er bevist om, at den teknologiske udvikling hurtig kan tilbyde nye muligheder. Det er efter Landsstyrets vurdering vigtigt, at de løsninger vi vælger er baseret på afprøvet og veldokumenteret teknologi  som samtidig tager hensyn til vores behov i Grønland.

Landsstyret er derfor åbent over for, at der på et tidspunkt i fremtiden indføres teknologisk baseret løsninger som gør det lettere for den enkelte borger, og samtidig kan give besparelser i den offentlige forvaltning.

På nuværende tidspunkt kan Landsstyret imidlertid ikke anbefale forslaget, og skal henstille, at forslaget ikke fremmes yderligere. Tak.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og nu er det partiordførerne. Og den første er Enos Lyberth, Siumut.

Enos Lyberth, Siumut=s ordfører.

Tak.  Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges, at arbejde for indførelsen af et identitetskort for alle fastboende i Grønland.

Medlem af Landstinget Hr. Aqqaluk Lynge ønsker med sit forslag, at fastboende i Grønland, som f.eks. rejser til Canada, skal forsynes med et identitetskort. Ser vi på Landsstyreformandens svarnotat kan vi se, at det vil dreje sig om ganske få mennesker.

Vi har i Siumut forståelse for indholdet i Landsstyreformandens svarnotat, og kan kun henvise hertil. De fleste rejsende bruger et pas, og efter vores vidende har der ikke hidtil været problemer ved anvendelse af passet ved rejser til udlandet.

Imidlertid vil vi også sige, at dersom der ved rejser til udlandet B f.eks. til Canada B  skulle opstå problemer med anvendelse at et pas el. lign., vi fra Siumuts side være rede til at tage problemet op her i landstinget.

Med disse få bemærkninger skal vi sige, at Siumut ikke kan støtte forslaget. Tak.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste er Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit=s ordfører.

Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge foreslår, at det er på høje tid at arbejde for indførelsen af identitetskort for alle fastboende i Grønland.

I dag har borgere fra Grønland mulighed for at rejse rundt i Skandinavien uden pas uden de store hindringer.

Men forholdene nu ændre sig hele tiden hurtigt, f.eks. hvad angår international kamp imod terror og kriminalitet, som bl.a. er gået udover den ellers pasløse åbne rejsemulighed mellem Grønland og Skandinavien, hvor man nu kræver identitetskort. I denne sammenhæng rammes især folk fra vort land, som rejser på hospitalsophold i Danmark, til Rigshospitalet eller andre sygehuse i Danmark, eller som rejser på uddannelsesophold eller i forbindelse med deres arbejde.

Nu til dags har vi, når vi skal rejse udenlands uden at være i besiddelse af et pas, har mulighed for at hente en bopælsattest i kommunen, idet det kræves, at vi er i besiddelse af et sådant kort, når vi skal til lægeundersøgelse, skal købe toldfrie varer og i andre forhold, hvor det er nødvendigt at identificere os. Sådanne bopælsattester kan kun bruges i et bestemt antal dage, og såfremt man skal rejse udenlands flere gange i løbet af et år, skal vi hente en bopælsattest flere gange i løbet af et år. Det koster tid hver gang man skal gøre det, udover at det også kræver administrativ indsats.

Blandt de, der rammes, er fangere fra Qaanaaq, som tidligere ikke har haft problemer i mange år, når de på fangstrejser og besøg hos stammefrænder skal krydse grænsen til Canada.

Ved ICC=s henvendelse vedr. sagen til Udenrigsministeriet er det blevet oplyst, at indførelse af et identitetskort kan være med til at løse problemet. Inuit Ataqatigiit mener, at såfremt identitetskort indføres, vil det afhjælpe på de mange krav, hvor vi bliver afkrævet et bevis på vores identitet.

Her på det seneste har vi i Landstinget vedtaget nogle tiltag, hvori kravet om et identitetskort bliver endnu større end hidtil, idet man nu skal til at dokumentere, at man ved køb af tobaksvarer skal være fyldt 18 år. Dette fordrer helt klart til, at man er i besiddelse af identitetskort, som vi i dag ikke er i besiddelse af.

Inuit Ataqatigiit er desuden vidende om, at mange lande i dag benytter sig af identitetskort, det vil sige blandt de internationale lande, idet det er vigtigt, vort land følger med i den internationale udvikling, er det på tide at vi også indfører identitetskort

Med disse bemærkninger indstiller vi, at vi støtter forslagsstilleren, og kræver, at forslaget inden 2. behandling bliver behandlet i   Landstingets Lovudvalg. Tak. .

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og nu er det Otto Jeremiassen, Atassut.

Otto Jeremiassen, Atassut=s ordfører.

Landstingsmedlem Aqqaluk Lyngee ønsker gennem sit forslag, at Landsstyret pålægges at arbejde for indførelse af identitetskort for alle fastboende i Grønland.

Atassut skal ved nærværende udtrykke sin forståelse for at Landsstyret finder det anbefalelsesværdigt, at alle forsynes med identitetskort i parentes (pas), som kan fremvises ved ankomster til destinationer.

Atassut tilslutter sig Landsstyrets udtalelse i deres svarskrivelse. Atassut skal således u dtrykke til enighed i Landsstyrets udmelding om at være rede til indførelsen, når dette til sin tid bliver aktuel.

Atassut er enig i Landsstyrets svar og i øvrigt i Landsstyret anbefaling om, at forslaget bliver forkastet.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste er Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.

Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører.

Tak. Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges, at arbejde for indførelse af identitetskort for alle fastboende i Grønland, som Aqqaluk Lynge har fremkommet med.

Fra Demokraternes side mener vi, at kravet om identitetsbeviser ved indrejse fra Grønland til Canada kan løses med et pas. Vi vil fra Demokraterne være åbne for et identitetskort, som både vil lette den enkelte borger i systemet samt give besparelser i den offentlige forvaltning.

Tænk bare på de forslag der kom i sidste uge, om unge under 18 år ikke må købe tobak. Hvordan kortet vil lette forvaltningen af det !! Vi er fra Demokraterne sikre på, at kortet vil komme når den offentlige forvaltning engang er digitaliseret, hvor vi også der samtidig kan hente besparelser.

Demokraterne vil anbefal Aqqaluk Lynge som i dette forslag er forud for sin tid, at fremkomme med forslaget igen om nogle år. Og først til den tid, vil dette forslag blive til virkelighed. Tak.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Tak. Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge Inuit Ataqatigiit forslag, og efter at have undersøgt dette, så har vi følgende bemærkninger til det fra Kandidatforbundet.

Forslagsstilleren foreslår, at man ved brug af identitetskort kan bane vej for, at man kan rejse mellem Grønland og Canada, således at det offentlige myndigheder bør oprette et identitetskort. Selvfølgelig er det meget interessant, at man kan lave en bedre trafikforhold landene imellem, og i og med, at man har et større samarbejde landene imellem, så kan man opnå en lettere rejse ved brug af identitetskort, så vil det også have en god effekt for den rejsende, og derfor støtter vi forslaget fra Kandidatforbundet.

Og såfremt den vil blive til virkelighed i fremtiden, så vil det være meget godt, idet den teknologiske udviklings stadig hurtigt pågår, og der er mange flere kommuner som har de nævnte teknologier, og i de kommende år vil denne teknologiske udvikling fortsætte. Derfor vil vi fra Kandidatforbundet endnu engang udtale, at forslaget er godt.

Oh nu med hensyn til og brug af pas til identifikation, det er meget godt, og pas vil stadigvæk være nødvendigt med hensyn til rejser til udlandet. Med hensyn til identitetskort, og hvis det kan blive realiseret i de kommende år, og hvilke udgifter det offentlige kan have, og før vi kan få det at vide, så mener vi ikke, at der er grundlag for at give afslag til forslaget.

Og derfor vil vi inden 2. behandling, så må Landsstyret finder nogle oplysninger, hvis identitetskortet bliver realiseret, hvor store udgifterne vil være.

Og med disse bemærkninger støtter vi fra Kandidatforbundet Aqqaluk Lynges forslag om identitetskort, og inden 2. behandlingen, så undersøger Landsstyret om, hvor store udgifter, der vil være i forbindelse med udformning af et sådan et identitetskort, og at den også bliver behandlet i udvalget.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og dermed er vi igennem partiernes og Kandidatforbundets ordførerindlæg. Så er det Aqqaluk Lynge, forslagsstiller.

Aqqaluk Lynge, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Alt afhængigt af, hvordan man har forstået indholdet af dette forslag, og til Siumuts ordfører, så skal jeg blot udtale, at det korrekt, at det kun vedrører få personer, det er kun Qaanaaq=s beboernes rejse til Mitsimattalik, det sker så ved, at man lejer et fly, og vi kan ikke kræve over for de ældre, at de sal bruge 400-500-600-800 kr. til at få pas, og selvom de har betalt billetten til flyet, og det er så det der plejer at ske mellem Qaanaaq og Mitsimattalik, det er udvekslingsrejser i henhold til familier og stammefrænder og når det så sker, så opstår disse problemer, og det er på baggrund deraf, at jeg har fremsat sådan et forslag.

Det er korrekt, at det kun vedrører få personer, og at man med en tilknytning til nogle personer, der ikke generelt har brug for pas, og det er i den forbindelse jeg ar tænkt på, at de forskellige myndigheder i f.eks. Canada og Danmark, og deres samtaler vedrørende udenlandsk anliggender, så har man udtalt, at det grønlandske hjemmestyre, kan udarbejde et identitetskort, således at man kan påvise, hvem der er fastboende her i Grønland, så kan man ellers komme uden om dette problem.

Men i henhold til denne beholdning, så opstod der mange forskellige forhold. Og det er så det der skete den 11. september i 2001. Og efterfølgende, så skete der mange forskellige forhold, og pas skal nu også ændres, fra USA har man stillet krav over for EU, at passene skal moderniseres, og dette vil så ske allerede i oktober 2004.

Og med hensyn til det, at man laver nogle forhandlinger om, og med hensyn til at have visum til at indrejse til USA, så skal man have et andet identitetskort ud over pas, og et af de første overvejelser man har i den forbindelse i med det, det er altså at man har forhandlinger med EU til Schengenlandene, at det skal være nogle som kan identificeres ved skanning af øjnene, og de er så mange forskellige ting, der sker i den forbindelse.

Jeg er også godt videde om, at hvilke fordele pas kan have, og at de er nødvendige, men man kan jo ikke kræve over for alle personer, at de skal have sådanne nogle pas som identitetskort. Selvfølgeligt er det nødvendigt, når man skal rejse til udlandet, men her er det jo et spørgsmål, som har et helt anderledes udgangspunkt.

Med hensyn til den pasordning vi har nu, og det er meget godt, og at man ud over disse identifikationsdokumenter, så kan vi ansøge om pas her i landet, og om det skal være et grønlandsk særskilt pas eller et dansk pas, ligesom Færøerne har en sådan en mulighed, og hvor der står Færøerne.

Om hvordan disse forhold vil være i fremtiden det ved vi jo ikke, men fordelene ved pas i dag er, at henhold i aftalen af 1995, som tog beslutning om, at enkeltpersoner, der er beklædt med sælskind, så bliver det godkendt, at hvis de kommer fra Grønland, så skal de have et pas, hvor der er påtrykt Grønland, så kan de komme ind til USA iklædt tøj af sælskind, fordi det er afgørende om vi er fastboende her. Vi er ellers godt nok vidende om disse fordele, men jeg mener, at man ikke kan komme uden om, at forinden 2. behandlingen af dette forslag, så må der ske en mere seriøs undersøgelse .

Og med hensyn til de kommende forslag om ændring, så har jeg ikke noget imod, at denne sag ikke kan udsættes til forårssamlingen, og det er med hensyn til identifikationskort, pas og sådanne nogle forhold, de ændres jo meget hurtigt.

Og jeg vil blot sige tak til landstingsmedlemmerne, der gav deres støtte, og som havde forståelse for forslaget, for det er vist samtlige der siger sådan noget, men jeg kan også forstå Landsstyrets opgaver, men såfremt vi havde haft mere tid, så kunne vi ellers få flere oplysninger, men det kan vi nok få indtil foråret.

Med hensyn til Demokraterne og Astrid Fleischer siger jeg tak til, at hun gerne vil se mig til fremtiden, og  jeg håber så på, at vi kan ses igen i fremtiden.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste er Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja tak. Ja med hensyn til Aqqaluk Lynges forslag, så kan jeg se, at der er et flertal her, som støtter Landsstyrets indstilling, at man midlertidig giver afslag på den, og at man holder muligheden åbent i fremtiden når de teknologiske muligheder bliver bedre, så kan man få lavet nogle bedre identifikationskort, men jeg kan forstå, at forslagsstilleren ønsker, at de eventuelt kan udsættes til forårssamlingen. Og jeg mener, at vi ikke har nået imod fra Landsstyrets side, at med hensyn til at kunne få mere klare oplysninger, fordi vi har behov for længere tid, således at vi kan sikre, at behandlingen af dette bliver færdigt, om vi kan afgive nogle grundige oplysninger i den henseende.

Og her med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører, at det man kommer ind på, at dem der bliver ramt, er dem der tager på hospitalsophold i Danmark eller som rejser på uddannelsesophold eller i forbindelse med deres arbejde, at hvis der har været nogle problemer i den henseende, så skal man prøve på at få det løst inden for Rigsfællesskabet, og her skal vi finde ud af, hvad for nogle forhindringer der har været, fordi vi fra Landsstyrets side betragter at vi overhovedet ikke har nogle problemer med, at komme herfra til Rigsfællesskabet, og hvis der var nogle forhindringer med hensyn til de der er på rejse til hospitalsophold eller lignende, det er overhovedet ikke hensigtsmæssigt.

Vi skal nok få undersøgt, hvordan disse forhold kan blive løst, og med hvilke grunde man laver disse forhindringer. Og her med hensyn til de oplysninger, som meget hurtigt, dem kan vi ikke få på nuværende tidspunkt i vores landsstyreområder, men med hensyn til de oplysninger, som man ønsker, så kan vi først få tid til at få det, hvis forslaget bliver udsat.

Men hvis 2. behandlingen kan ske inden færdiggørelse af denne samling, så kan jeg blot henvise, at Landsstyret i princippet vil give afslag, men dette kan måske eventuelt blive revurderet i Formandskabet

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Tak. Så er det Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit=s ordfører.

Ja det er ærgerligt, at Landsstyret i deres svar har manglet forskellige oplysninger. Og det blev så klart her. Det kan måske have været, at hvis forslagsstilleren havde udformet sit forslag på dansk, så ville det måske have været mere forståeligt. Her er der tale om, at det er identitetskort, som er meget generelle i andre lande, som skal bruges både internt i landet og til udlandet, og som uddeles til landets borgere.

Det er et ID-kort, og hvis forslagsstilleren forslag havde været godkendt, så kunne vi få nogle lignende ID-kort, som jeg viste, som vi ellers har behov for i mange forskellige sammenhænge, ligesom Demokraterne kom ind på, at man f.eks. her, så behandlede vi et forslag om forskellige krav om, at man skal være fyldt 18 år for at købe noget, og det støttede man her under debatten. Og disse vil kræve alle sammen, at man skal forevise et ID-kort, og i dag har vi ikke noget fælles ID-kort, ud over dem der har fået kørekort efter, at de er fyldt 18 år, så udover de, så har vi ikke nogle andre ID-kort dom kan bruges.

Og som jeg nævnte i min forelæggelse, når vi skal til at rejse, f.eks. til udlandet, så plejer vi at få bopælsattest, som kun er gældende i det antal dage, hvor vi skal være i Danmark, som kan bruges til identifikation.

Hvis vi fik ID-kort, så vil sådanne nogle vanskelige ansøgninger om, at få ID-kort blive løst, og jeg mener, at det vil også være billigere i forhold til de meget dyre ansøgninger, og kan rejse billigere. Og derfor vil jeg gerne opfordre, at man inden 2. behandlingen af dette dagsordenspunkt, at Landsstyret konkret finder ud af de manglende oplysninger, de har manglet inden 2. behandlingen, således, at vi kan få mere generelle oplysninger alle sammen.

.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste er Jensine Berthelsen id over partiordførerne.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Tak. Det er ikke til at finde ud af, hvordan Landsstyret prøver på, at give afslag. Vi har forstået Jeres bevæggrunde i forbindelse med Jeres afslag, hvor vi også forstår at den også tid vil komme, hvor efter digitaliseringen vil vi kunne bruge denne ordning.

Og efter dette afslag, så prøver de at sætte døren på klem, det er helt uforståeligt. Når et barn bliver født, så får vedkommende en attest fra præstegældet, så er der kommunen, som også udsteder identitetskort,  den eneste svaghed er, at vores billede ikke er med. Det er derfor, at det er nødvendigt med disse oplysninger.

Vi er ikke millioner her i Grønland, hvem forældrene er, og så har butikspersonalerne kendskab til de forskellige personer der henvender sig, vi er så få, og med hensyn til, at vi skal afhente bopælsattesterne, ja når jeg flytter til et andet sted, så må jeg også udskifte min bopælsattest. Ja det er når jeg skal til Danmark, at jeg skal have en bopælsattest, det er ikke rigtigt, det er ikke nogle væsentlige begrundelser.

De attester, dåbsattester, at hvis man ikke er blevet døbt, så forefindes de allerede i præstegældet, hvis man ikke er blevet døbt, at hvis vi ikke har fremskaffet disse, så er det vores personlige ansvar.

Ja hvis det bliver underligt, hvis Landsstyret efter et afslag, så tilbagekalder deres afslag, ja Aqqaluk Lynge har en k4reds af personer omkring sig, som de så også prøver på at hjælpe de mindrebemidlede, så er det måske ICC, der kan oprette en sådan en fond til afhjælpning af disse personer.. Ja vi skal ikke fratage menneskene, deres menneskerettigheder.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Forinden næste taler, og på baggrund af partiordførerne, så er det flertallet, som anbefaler 2. behandling i den foreliggende form.

Så har vi en beslutning i Formandskabet, så har vi placeret 2. behandlingen til forårssamlingen.

Og dernæst er det Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja det oplysninger der skal afdækkes er mange. Ja hvor gamle man skal være, eller på baggrund af alder eller om vi skal have en ordning på baggrund af de forskellige aldersgrupper. Også fordi børnene tager med ud og rejse, ja kortet skal også haves af samtlige personer, der rejser med.

Ja det er mange forhold, vi ligesom skal til at vurdere. Det er derfor, at vi ikke direkte kan sige, hvor meget det kommer til at koste, at indføre ordningen, og hvor lang tid vi skal bruge. Men vi er åbne over for ideen, når de tekniske muligheder bliver bedre i fremtiden, så kan vi vende tilbage til sagen.

Men forslagsstilleren selv har ønsket, at 2. behandlingen sker til forårssamlingen. Ja med hensyn til det, så kan vi i Landsstyret ikke sætte hindringer her for.

Ja selvom Jensine Berthelsen påstår, at vi er så få her i Grønland, at vi kender alle sammen. Her i Nuuk, er det ikke tilfældet, vi har mennesker, som vi ikke kender. I butikkerne ved vi heller ikke, hvis forældre de er, og hvis barn de er. Ja lad os lige i første omgang fremskaffe de nødvendige oplysninger, og så har vi nu værktøjet til 2. behandlingen.

Det skal vi nok prøve på at klare. Men jeg kan på forhånd ikke love, om vi kan klare det.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Jeg skal venligst præcisere over for Landstinget, at når man nævner navnene, at man tager hele navnet med.

Og den næste er forslagsstiller, Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Ja. Jeg vil komme med en rettelse til Atassuts ordfører Jensine Berthelsen der udtalte, at bopælsattester er gældende indtil man flytter, det er ikke korrekt, at de bopælsattester, de koster hver gang 50 kr. den bliver udstedt, og den er gældende for et kalenderår.

Og derfor med hensyn til det spørgsmål her, det er blot, at selvom vi har nogle identifikationsdokumenter i dag, så er det identifikation med billedet og kravet der til, det bliver større og større.

Og derfor Landsstyreformandens bemærkninger, så vil jeg gerne tage hans udmeldelse til efterretning, for jeg havde ikke regnet med, at vi ville skændes om mit forslag, og derfor med hensyn til det oplyste, også med hensyn til de faktiske forhold, at man får den på forårssamlingen, og at den bliver placeret således, det siger jeg tak for.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og der er ikke flere der har bedt om ordet, og derfor er 1. behandlingen af punkt 78 færdig, og den overgår til 2. behandlingen i sin foreliggende form.

Den næste er dagsordenspunkt. 9. Forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om Landstinget og Landsstyret.  Udskrivelse af nyvalg eller dannelse af nyt Landsstyre som følge af Landsstyrets eller landsstyremedlemmers fritagelse eller som følge af en Landsstyrekoalitions sammenbrud.

Det er 3. behandling, det er forslag fra Augusta Salling Atassuts.

Er der nogle der har nogle bemærkninger. Jensigne Berthelsen.

19. mødedag, onsdag den 3. december 2003, kl. 17:22

Dagsordenens punkt 9

Forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om Landstinget og Landsstyret.  Udskrivelse af nyvalg eller dannelse af nyt landsstyre som følge af landsstyrets eller landsstyremedlemmers fritagelse eller som følge af en landsstyrekoalitions sammenbrud.

(Augusta Salling)

(3. behandling)

Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Jensine Berthelsen, Atassut=s ordfører.

Det er ganske kort. Ja tak .Fra Atassut fastholder vi, at det forslag som vi er samles om, men uanset det som vi var i mindretal i Landstinget, men vi vil gå ind for det, og vi ser med spænding frem til, at hvis Landsstyret vil kunne gå ind for forslaget, så vil de gerne kunne fremsætte forslag om de vil medtage forslaget i deres udarbejdelse af nyt forslag, det vil vi afvente med spænding. Og vi vil gerne arbejde for det, indtil det bliver realiseret.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Der er ikke flere der har bedt om ordet.

Og der er ikke fremsat ændringsforslag, og vi går derfor til endelig afstemning om lovforslaget i den foreliggende form. De der stemmer for lovforslaget i den foreliggende form bedes rejse sig. 8 for. De der stemmer imod lovforslaget i den foreliggende form bedres rejse sig. 18 imod. De der hverken stemmer for eller imod forslaget i den foreliggende form bedes rejse sig. Der er ingen. Forslaget er dermed forkastet.

Og vi går så over til sidste dagsordenspunkt i dag.  Punkt 145. Forslag til landstingslov om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed m.v. Det er 2. behandling

Er der nogle der har nogle bemærkninger.  Det er ikke tilfældet. Undskyld Jakob Sivertsen, Atassut.

19. mødedag, onsdag den 3. december 2003, kl. 17:35

Dagsordenens punkt 145

Forslag til landstingslov om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed m.v.

(Landsstyreformanden)

(2. behandling.)

Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Jakob Sivertsen, Atassut=s ordfører.

Ja tak Under 1. behandlingen af lovforslaget med hensyn til garantistillelse og beløbsstørrelse, og godkendelse skal varetages fra Landsstyret til Kommunernes Tilsynsråd, og ændringerne af den, har vi påpeget fra Atassut med hensyn til hvilke ting, der skal være under tilsyn, under Kommunernes Tilsynsråds regi.

Under lovforslagets 1. behandling, og det vi har påpeget, nemlig at man ved tilsyn af garantistillelse, og den vil blive overflyttet fra Landsstyret, og at den fortsat bibeholdes i Kommunernes Tilsynsråd, og at der så er sket en forståelse hos Landsstyret, det er vi stolte af fra Atassut.

Og med henvisning til vores ovennævnte tilkendegivelse, kan vi ikke se nogen hindring for, at Kommunernes Tilsynsråd bliver erstattet med Landsstyret i ' 16 stk. 3.

Med disse bemærkninger til 2. behandlingen vil Atassut stemme for forslaget.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Og forslaget blev efter 1. behandlingen henvist til behandlingen i Landstingets Erhvervsudvalg. Og et enigt Erhvervsudvalg har indstillet forslaget til vedtagelse med de rettelser der er nødvendige jf. Landsstyrets ændringsforslag og rettelse blade.

Og nu stemmes der om forslaget.

De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.

28.

Det er samtlige tilstedeværende. Dermed er det et enigt Landsting, der har vedtaget forslaget.

Og den overgår til 3. behandlingen i sin foreliggende form, hvis man kan gå ind for det. De er tilfældet.

Dermed er 2. behandlingen af dagsordenspunkt 145 færdig, og dermed er vi også igennem vores dagsordenspunkter for i dag.

Ullut ataatsimiiffiusut 19-at, pingasunngorneq 3. december 2003, nal. 13:00.

Immikkoortoq 2

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq. Siullermik innersuussutigissavara ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat, neriullunga ilassilluarneqassasoq. Tassa ataatsimiinnerup sinneranut oqaluuserisassat naggataarutaasut ippassaq agguaanneqarput. Nutaamik naliliinerup kinguneraa Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaa pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuutip suliarineqarnera naggasiullugu Inatsisartut ataatsimiinnerata ulloq 11. december 2003-mi naammassineqarsinnaanera, ullormut oqaluuserisassat allanngortinneqarnerisa kingunerisaanik aappassaaneerinerup pingajussaaneerinerullu akornanni ullunik pingasunik piffissaqartitsinissami suleriaatsimi aalajangersakkat siunnersuutinut pingasunut tunngatillugu saneqqunneqarnissaa Inatsisartunut qinnutigineqassammat. Pineqartut tassaapput

Immikkoortoq 156

Uumasunik illersuineq pillugu inatsit. Immikkoortoq 159 – Pinngortitamik illersuineq pillugu inatsit, kiisalu immikkoortoq 167 – Usinik imaatigut assartuineq pillugu peqqussut. Taamatut piffissaliussanik saneqqutsineq ataatsimiititaliamit suliarinnissimaneq eqqarsaatigalugu nangaanartoqartutut aamma Siulittaasoqarfimmit isigineqanngilaq.

Neriuppunga taamatut maannakkut siunnerfeqarnerput akuersaarneqartoq. Qujanaq.

Taamaalilluta 11. december ulloq naggataarluta ukioq manna sulinissatsinnut siunnerfigaarput.

Taava ullumikkut oqaluuserisassat. Siulleq:

Immikkoortoq 117

Landskarsip 2002-mi naatsorsuutaasa akuersissutigineqarnissaat pillugit aalajangiiffigisassatut siunnersuut, aappassaaneerneqarnera.

Taavalu aamma immikkoortoq 97

Aningaasat ingerlaarnerannik misissueqqissaarnermik, piginnittut aaqqissuussaanerannik, siulersuisut katitigaanerannik, aningaasaatigineqartut amerliartornerannik misissueqqissaarnermik, sulisunut tunngasunik il.il. imaqartumik avataasiorluni raajarniarnerup killiffia pillugu Naalakkersuisut aukiumoortumik Inatsisartunut nassuiaasiortarnissamik peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, Inatsisartuni ilaasortap Ole Dorphip Siumumeersup siunnersuutaa.

Taavalu pkt. 4,

Immikkoortoq 80

Kaalaallit Nunaanni illut inissiallu aammalu inuit najugaqartut amerlassusaannik misissuinissamik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, Inatsisartuni ilaasortaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit, siullermeerlugu aamma suliarineqartussaq.

Taavalu pkt. 79

Kalaallit Nunaanni inuit kinaassutsimut uppernarsaammik allagartaqalernissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, Inatsisartuni ilaasortaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit, siullermeerneqarnera.

Immikkoortoq 9

Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut. Naalakkersuisut Naalakkersuisuniluunniit ilaasortat atuukkunnaarnerisa imaluunniit Naalakkersuisooqatigiit avissaarnerisa kingunerisaanik qinersinissamik nalunaarutiginninneq, Naalakkersuisunilluunniit nutaanik pilersitsineq pillugu saqqummiussaq, Inatsisartuni ilaasortaq Augusta Salling, Atassut, pingajussaaneerneqarnera.

Taavalu immikkoortoq 145

Kommunet inuussutissarsiutini il.il. aningaasaliinermikkut inuussutissarsiutinik ineriartortitseqataanissaminnut periarfissaat pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut, Naalakkersuisut siulittaasuat, taanna aappassaaniigassaavoq.

Taava immikkoortoq 117, ataatsimiititaliap siulittaasua Jens Napaattooq, takassa.

Ullut ataatsimiiffiusut 19-at, pingasunngorneq 3. December 2003, nal. 13:05.

Immikkoortoq 117

Landskarsip 2002-mi naatsorsuutaasa akuersissutigineqarnissaat pillugit aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jens Napâtôq, Aningaasanut Ataatsimiititaliap siulittaasua, Siumut.

Qujanaq. aallaqaasiutigalugu oqaatigissavara Landskarsip 2002-mi naatsorsuutai pillugit isumaliutissiis­sut ataatsimiititaliamit isumaqatigiittumik atsiorneqarmat. Ataatsimiititaliami ilaasortaapput Doris Jakobsen, Siumut, Agathe Fontain Georg Olsenimut sinnissussaq, Inuit Ataqatigiit,   Jakob Sivertsen, Atassut, Palle Christiansen, Demokraatit uangalu siulittaasutut Jens Napaattooq, Siumut.

Ajornartorsiuteqarfiit isumaliutissiissummi saqqummiunneqartut Naalakkersuisunit ataatsimoor­tumik akissuteqarfigineqarnissaat Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap qinnutigissavaa.

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap Landskarsip naatsorsuutaanik misissuinerani paasinarsi­voq Naalakkersuisoqarfiit ataasiakkaat aningaasaqarnikkut aqutsiniarnerat annertuutigut suli ajornartorsiorfiusoq. Kontot pingaarnerit amerlaqisut sippuilluni atuiffiusarsimapput, taamaattu­millu ilassutitut aningaasaliissuteqarnissaq qinnuteqaatigineqartarsimalluni, naallu ilassutitut aningaasaliissuteqartoqaraluartoq Naalakkersuisoqarfiit namminneq atuinerminnik malinnaaffi­ginninnginnerat pissutigalugu tamakkiisumik aningaasaliissutaasut naammattarsimanngitsut paasinarsisarsimalluni. Pisuni allani ilassutitut aningaasaliissuteqarnissaq qinnuteqaatigineqartar­simavoq, tamatumalu kingorna ukiup naanerani paasinarsisarsimalluni kontot pingaarnerit pineqartut 2002-mi aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutigineqartunut sanilliullugu annikin­nerusunik atuiffiusimasut.

Ineqarnermut Attaveqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmut tunngatillugu ataatsimiititaliap paasivaa suliassanik 2001-imi sippuilluni atuiffiusimasunik aningaasaliissutitigut iluarsiiffigine­qarsimanngitsunik suli peqartoq, soorluttaaq A/S Inissiaatileqatigiiffiup INI-p Nukissiorfiillu ataanni suliassat aningaasaliissutitigut matussutissartaqanngitsumik atuineruffiusimanngikkunik aningaasanut inatsimmut sanilliullutik atuineruffiusimanertik pissutigalugu 2002-mi decemberi­mi, aningaasat tamakkerlugit atorneqareerneranni, ilassutitut aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqarnikkut matussuserneqarsimasut.

Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmi, taamatullu Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoqarfimmi kontot pingaarnerit, Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap Landskarsip 2001-imi naatsorsuutai pillugit isumaliutis­siissummini sakkortuumik uparuagai 2002-mi annertuumik suli atuineruffiusimapput.

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap Landskarsip 2002-mi naatsorsuutaanik suliarinninnnermi­ni aningaasaqarnikkut aqutsineq annertuumik equmaffiginiarsimavaa, tassunga ilanngullugu minnerunngitsumik missingersuutitigut malitseqartitsisarneq missingersuutinillu nakkutilliineq eqqumaffiginiartarsimallugit. Aningaasanik aqutsineq aamma siunissami ataatsimiititaliamit annertuumik eqqumaffiginiarneqalersaarpoq. Ataatsimiititaliap neriuutigaa nukini ingerlatsiner­mik kukkunersiuinivimmik ingerlatsinermut siunissami annertunerusumik atorsinnaassallugit. Tamatumanili pisariaqarpoq Naalakkersuisut aningaasaqarnikkut aqutsinerup annertuumik pitsanngortinneqarnissaanik qulakkeerinninnissaat aammalu 2002-mut sanilliullugu aningaasanut inatsimmi kontot ataanni missingersuutinik piviusorsiornerusunik suliaqartarnissaat, taamaalior­nikkut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap ajornartorsiutinut missingersuutit pillugit inatsim­mut tunngasunut nukini tamaasa atortariaarutissammagit. Tamatumalu saniatigut aningaasanut inatsit piviusorsiortumik tunngaveqarluni suliarineqarsimasuuppat sulisutigut sipaaruteqartoqar­sinnaagaluarpoq, taamaaliornikkut Naalakkersuisut Aningaasaqarnermullu Ataatsimiititaliaq kiisalu atorfilittat ilassutitut aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaatinik suliarinninnermut nukinnik ukiup ingerlanerani atuisariaqassanngimmata.

2002-mi ilassutitut aningaasaliissutit

Landskarsip 2002-mi naatsorsuutaanik misissuinermini Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap paasivaa 2001-mi pisimasut assigalugit Naalakkersuisoqarfiit ilaanni aningaasaqarnikkut aqutsinermi arlalinnik suli ajornartorsiuteqartoqartoq. Landskarsip naatsorsuutaani inernerit 2001-imut annertutigisumik atuinerussuteqartoqarneranik 2002-mi takutinnginnerat ilaatigut pissuteqarpoq Naalakkersuisut 2002-mi ukiakkut juullilerneranilu ilassutitut aningaasaliissutissat amerlaqisut Inatsisartut Aningaasaqanermut Ataatsimiititaliaannk akuersissutigineqartumik  qinnuteqaatigisimammatigit. Ilassutitut aningaasaliissutit akuersissutigineqarsimanngikkaluarpata Naalakkersuisoqarfinni kontot pingaarnerit ilaat annertoorujussuarmik atuivallaarfiusimasutut suli takussaassagaluarput.

Missingersuutit pillugit inatsit

Missingersuutit pillugit inatsimmi ' 1, imm. 3-mi oqaatigineqarpoq: @Aningaasaliissute-qarnis­samik sioqqutsisumik akuersissuteqartoqareertinnagu aningaasartuuteqarnanilu aningaasanik atuisoqarsinnaanngilaq@. Allatut oqaatigalugu kingusinnerusukkut aningaasaliissuteqarnissaq naatsorsuutigalugu aningaasartuuteqarnissaq akuerisaanngilaq. Taamaakkarluartoq ersarilluin­narsorinarpoq 2002-mi decemberip naanerani ilassutitut aningaasaliissuteqarnikkut aningaasat kontonut pingaanernut aningaasaliissutigineqartut piffissami aningaasaliissuteqarfiusumi atorneqareersimasut.

Ilassutitut aningaasaliissutit pissutigalugit Landskarsip 2002-mi naatsorsuutaani aningaasaliissu­titigut nikingassutit 2002-mi aningaasanut inatsimmi atuinerunermut sanilliukkaanni angissu­serisassaraluarminnit ikinnerullutillu annikinnerusimapput. Ilassutitut aningaasaliissuteqarnissa­mik qinnuteqaaterpassuit Naalakkersuisut 2002-mi aningaasanut inatsisip akuersissutigineqar­nerani piviusorsiortumik missingersuusiornissamik qulakkeerinnissimannginnerannik ersarilluin­nartumik ersersitsisutut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliamit isumaqarfigineqarput.

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliamit isornartorsiukkat

Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaanni nr. 11-mi, 20. oktober 1988-imeersumi ' 17, imm. 1-imi allassimavoq: ALandskarsep naatsorsuutaasa kukkunersiorneqarnerannut ataatsimiititaliap landskassep naatsorsuutai kukkunersiuisullu taakkununnga oqaase­qaataat ukiumut ataasiarluni misissuataassavai, naatsorsuutillu pisariaqalersitaannik Naalak­kersuisunut apeqquteqarlunilu oqaaseqarfiginnittassalluni. Apeqqutit oqaaseqaatillu Naalakker­suisut akissutaat ilanngullugit Inatsisartunut saqqummiunneqassapput@.

Ataatsimiititaliaq tassaanngilaq tassaassananilu ataatsimiititaliaq eqqartuussisartoq. Ataatsimiiti­taliap Landskarsip naatsorsuutai kiisalu suliffeqarfiit nammineertitat misissuiffigisussaavai, taakkununngalu oqaaseqaatini saqqummiullugit. Tamatuma kingorna ataatsimiititaliap Landskar­sip naatsorsuutaanut oqaaseqaatigisai naalakkersuinikkut akisussaasuullutik ingerlatsisunut kinguneqaateqassanersut, taamaassappallu kinguneqaatit qanoq ittuussanersut Inatsisartut naliligassaraat. Landskarsip naatsorsuutaanik misissuinerminut atatillugu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq isornartorsiuippat, tamatuma kingorna pissutsit aaqqinneqarnissaat naalakker­suinikkut akisussaasuullutik ingerlatsisut isumagisassaraat. Pissutsit taamaannerat Inatsisartunut erseqqissaatigissallugu ataatsimiititaliamit assut pingaartinneqarpoq.

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliamit erseqqissarneqassaaq atuinikinnerunermik isornartor­siuineq ilassutitut aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaaterpassuit aningaasaqarnerup naam­maginartumik malinnaaffigineqarsimannginneranik ersersitsisutut ataatsimiititaliap isumaqarneranut attuumassuteqartutut isigineqassammat. Peqannginnermiit peqarnerup pitsaanerunera nalingin­naasumik aallaavigalugu ilassutitut aningaasaliissuteqartoqarnissaanik qinnuteqartoqarniartarsi­manera ataatsimiititaliamit isorineqarpoq.

Aningaasanut inatsimmi piviusorsiortunik missinger­suusiortoqartarsimappat, tamatuma kingorna kontoni pingaarnerni ilassutitut aningaasaliissute­qartarnissaq pisariaqarsimassanngikkaluarpoq. Ilassutitut aningaasaliissuteqarneq periarfissatut kingullerpaatut atorneqartariaqarpoq, tassa kontomi pingaarnermi taarsiullugu sipaaruteqarnissa­mut periarfissanik allanik tamanik Naalakkersuisoqarfiup misissuereerneratigut. Aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutinut sanilliullugu qanoq amerlatigisunik amigaateqarneq ilisimaqqis­saarnagu ilassutitut aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqartoqaannartariaqanngilaq. Naalakker­suisuni ilaasortap Naalakkersuisoqarfiani aningaasaliissutaasut atuineruffiunngitsumik eqquut­sinneqarnissaat Naalakkersuisuni ilaasortap akisussaaffigaa. Tassa Naalakkersuisoqarfimmut piviusorsiortunik missingersuusiornissap qulakkeernissaa Naalakkersuisuni ilaasortap pisussaaf­figaa, aningaasaliissutillu eqquutsinneqarsinnaanngitsut paasinarsippat periarfissatullu kingullerpaatut Inatsisartut ilassutitut aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqarfigineqartinnagit Naalak­kersuisoqarfimmi iluani taarsiullugu sipaaruteqarnissamik isumaginninnissamik Naalakkersuisu­nut ilaasortaq pisussaavoq.

Ataatsimiititaliamittaaq erseqqissarneqassaaq Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliamit isornar­torsiuinerit Naalakkersuisuni ilaasortanut Naalakkersuisoqarfinnullu Naalakkersuisunulluunniit tamarmiusunut sammitinneqartarmata. Naalakkersuisuni ilaasortat ataasiakkaarlutik susassaqar­fimminnut qullersaallutik akisussaaasuupput, tassungalu ilanngullugu susassaqarfimminni aningaasaliissutigineqartunut. Naalakkersuisoqarfiit arlallit ataanni ingerlatsiveqarpoq, ingerlatsi­viillu taakku naalakkersuinikkut anguniagassatut Inatsisartunit akuersissutigineqartunut naaper­tuuttumik aningaasaliiffigineqarnissaasa nakkutiginissaasa Naalakkersuisuni ilaasortat ataasiakkaat akisussaaffigaat. Taamaattumillu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap isornartorsiuinera ingerlatsivinnut ataasiakkaanut sulisuinut assigisaannullu sammitinneqanngilaq.

Landskarsip 2002-mi naatsorsuutai pillugit isumaliutissiissutip annertuallaalinnginnissaa eqqarsaatigalugu Landskarsip naatsorsuutaasa misissorneranni oqaaseqarnissamik pisariaqalersit­sisut kisiisa ilanngunnissaat Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap toqqarsimavaa. Kukkuner­siuinermut Ataatsimiititaliap apeqqutaanut Naalakkersuisut akissutaat oqaaseqarfigissallugit ataatsimiititaliamit pisariaqartutut isigineqaanngikkaangata Naalakkersuisut oqaaseqaataat ataatsimiititaliamit tusaatissatut tiguneqartarput. Allaffigeqatigiittarnermi allakkat ataatsimiitita­liap ilanngussatut ilannguppai.

Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoqarfimmi isumaginninnermut tunngasut, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqar­fik kiisalu Ineqarnermut Ataaveqarnermullu Naalakkersuisoqarfik ataatsimiititaliap immikkut itisilerlugit sammivai. Kontonut ataasiakkaanut tunngatillugu ataatsimiititaliap isumaliutissiis­summi oqaaseqaatai innersuussutigineqassapput, Naalakkersuisoqarfiit taakku pingasut pillugit ataatsimiititaliap inerniliinerat matumani saqqummiutissavakka.

Suliassaqarfik 30, tassalu isumaginninnermut tunngasut

Ataatsimut isigalugu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq Naalakkersuisoqarfik 2002-mi suliassaqarfimmi 30-imi aningaasaqarnikkut piviusorsiortumik malinnaasimangitsoq. Tamanna ukiup ingerlanerani ilassutitut aningaasaliissuteqartoqarnissaanik qinnuteqaatitigut amerlaqisutigut uppernarsisinneqarpoq. Tabel 2-mi takuneqarsinnaavoq Landskarsip 2002-mi naatsorsuutaani kontot pingaarnerit 31-it 2 %-imit annertunerusumik atuineruffiusima­sut atuinikinneruffiusimasullu, naak kontot taakku ilassutitut aningaasaliissuteqarnikkut aningaasa­liiffigineqanngikkunik ikilileriffigineqarsimagaluartut. Tamanna assorsuaq isornartutut Kukku­nersiuinermut Ataatsimiititaliamit isumaqarfigineqarpoq Naalakkersuisoqarfimmullu sakkortuu­mik kaammattuutigissallugu aningaasaqarnikkut aqutsinerup pitsaanerulernissaa sukumiinerulernissaalu qulakkeerneqarsinnaaqqullugu, Naalakkersuisoqarfiup ataani immikkoortut aningaasaqarnermik ingerlatsisut piginnaasalinnik inuttaliivigineqassasut.

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap erseqqissassavaa missingersuutit pillugit inatsimmi ' 1, imm. 3-mi allaqqammat aningaasaliissuteqarnissamik sioqqutsisumik akuersissuteqartoqareertinnagu aningaasartuuteqartoqarsinnaanngitsoq. Ataatsimiititaliap paasivaa missingersuutit pillugit inatsimmi naak taama aalajangersagaqaraluartoq Naalakkersuisoqarfik aningaasaliissute­qarnissamik sioqqutitsisumik akuersissuteqartoqarsimanngitsoq arlaleriaqaluni aningaasartuute­qartarsimasoq. Tamanna Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliamit assorsuaq isornartoqartinne­qarpoq.

Suliassaqarfik 2002-p ingerlanerani ilassutitut aningaasaliissuteqartoqarneratigut katillugit 30.400.000 kr.-inik aningaasaliiffigineqarsimavoq. Landskarsip 2002-mi naatsorsuutaani takuneqarsinnaavoq suliassaqarfiup  aningaasaliissutigineqartunit 922.811.000 kr.-init 860.785.­000 kr.-it katillugit atorsimagai. Allatut oqaatigalugu ilassutitut aningaasaliissuteqartoqanngik­kaluartorluunniit kontomi pingaarnermi katillugit 31.626.000 kr.-inik atuinikinnerussuteqartoqar­simassagaluarpoq.

Assersuuterpassuit siuliani nassuiaatigineqartut ersarilluinnartumik takutippaat Naalakkersuiso­qarfik aningaasaqarnermik naammaginartumik aqutsisimanngitsoq. Konto pingaarnermut taama annertutigisumik aningaasaliissuteqarneq pisariaqarsimanngikkaluarpoq. Pisuni allani kontot pingaarnerit ilassutitut aningaasaliissuteqarnikkut ima ikilileriffigineqarsitigimapput ukiup naanerani ilassutitut aningaasaliissuteqarnikkut aningaasaliiffigineqaqqittariaqarsimallutik. Assersuutitut taaneqarsinnaavoq konto pingaarneq 30.14.16, misileraalluni isumaginninnikkut suliniutinut tunngasoq, ilassutitut aningaasaliissuteqarnikkut ikilileriffigineqariarluni kingusin­nerusukkut ilassutitut aningaasaliissuteqarnikkut aningaasaliiffigineqartoq aningaasaliissutit 27 %-iannik naleqartumik atuinikinneruffiusimasutut Landskarsip 2002-mi naatsorsuutaani takutinneqartoq. Tamanna 20. december 2002-mi ilassutitut aningaasaliissutigineqartut 69%-iannik naleqarpoq.

 

Ataatsimut isigalugu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq Naalakkersuisoqarfik aningaasaqarnikkut aqutsinermini annilaarnartumik malinnaasimanngitsoq, Naalakkersuisunullu sakkortuumik erseqqissaatigineqassalluni suliassaqarfimmi 30-imi aningaasaqarnerup 2002-mi 860.785.000 kr.-inik atuinermigut nunatsinni tamakkiisumik atuinerup ilarujussuanik atuiffiusi­masup pitsaanerusumik malinnavigineqalernissaanut alloriartoqassasoq. Taamatuttaaq ataatsi­miititaliamit erseqqissaatigineqassaaq suliassaqarfimmi 30-imi aningaasaliissutit piviusorsior­tuullutillu sukumiisumik suliarineqartarnissaat Naalakkersuisoqarfiup qulakkeertariaqaraa.

Suliassaqarfik 40, tassalu Kultureqarneq, Ilinniartitaaneq, Ilisimatusarneq Ilageeqarnerlu.

Ataatsimut isigalugu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq Naalakkersuisoqarfik 2002-mi suliassaqarfimmi 30-imi aningaasaqarnikkut piviusorsiortumik malinnaasimangitsoq. Tamanna ukiup ingerlanerani ilassutitut aningaasaliissuteqartoqarnissaanik qinnuteqaatitigut amerlaqisutigut uppernarsisinneqarpoq. Tabel 4-mi takuneqarsinnaavoq Landskarsip 2002-mi naatsorsuutaani suliassaqarfimmi 40-mi kontot pingaarnerit 20-it 2%-imit annertunerusumik atuineruffiusimasut atuinikinneruffiusimasullu, naak kontot taakku ilassutitut aningaasaliissuteqar­nikkut aningaasaliiffigineqanngikkunik ikilileriffigineqarsimagaluartut. Tamanna assorsuaq isornartutut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliamit isumaqarfigineqarpoq Naalakkersuisoqar­fimmullu sakkortuumik kaammattuutigissallugu aningaasaqarnikkut aqutsinerup pitsaaneruler­nissaa sukumiinerulernissaalu qulakkeerneqarsinnaaqqullugu Naalakkersuisoqarfiup ataani immikkoortut aningaasaqarnermik ingerlatsisut piginnaasalinnik inuttaliivigineqassasut.

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap erseqqissassavaa missingersuutit pillugit inatsimmi ' 1, imm. 3-mi allaqqammat aningaasaliissuteqarnissamik sioqqutsisumik akuersissuteqartoqareertinnagu aningaasartuuteqartoqarsinnaanngitsoq. Ataatsimiititaliap paasivaa missingersuutit pillugit inatsimmi naak taama aalajangersagaqaraluartoq Naalakkersuisoqarfik aningaasaliissute­qarnissamik sioqqutitsisumik akuersissuteqartoqarsimanngitsoq arlaleriaqaluni aningaasartuute­qartarsimasoq. Tamanna Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliamit assorsuaq isornartoqartinne­qarpoq.

Ukiup ingerlanerani ilassutitut aningaasaliisarnerpassuit nammineq atugassatut killigititat iluanni nuussinertigut taartitut sipaaruteqarnikkut aaqqinneqarsimanngillat. Suliassaqarfik 40 2002-mi ilassutitut aningaasaliissuteqarnikkut ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit 19.115.000 kr.-nik aningaasaliivigineqarpoq. Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap oqaatigaa suliassaqarfik taanna ataatsimut isigalugu 18.006.000 kr.-nik atuinikinneruffiusimasoq. Aammattaaq Ataatsimiititaliap oqaatigaa suliassaqarfik taanna 2002-mi Aningaasanut Inatsimmut  sanilliullugu ataatsimut isigalugu 1.109.000 kr.-nik atuineruffiusimasoq. Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq 2002-mi Aningaasanut Inatsimmi aningaasaliissutaasut piviusorsiortuunerat Naalakkersuisoqarfiup qulakkeersimanngikkaa.

Ataatsimiititaliap assersuutigalugu oqaatigaa ukiumoortumik naatsorsuutinut kukkunersiuisut oqaaseqaataanni, imm. 75-mi takuneqarsinnaasoq Pisortaqarfiup aningaasaliissutit eqquutsinneqarsinnaannginnerat ukiup aningaasaliiffiusup aallartinneranili naatsorsuutigisimagaa. Tamanna 2001-imi aamma atuussimavoq, Ataatsimiititaliallu tamanna sakkortuumik isorisarialit­tut isigaa. Suliffeqarfiit Naalakkersuisoqarfiup ataaniittut Pisortaqarfik aqqutigalugu Naalakker­suisoqarfiup aningaasaqarnikkut aqutsivigisussaavai. Aningaasaqarnermik aqutsinerup Pisorta­qarfimmit ukiup aningaasanut inatsisip atuuffia aallartiinnartoq nammineq atugassamisut aningaasaliissutinik eqquutsitsisinnaannginnerminik naatsorsuutiginnittumit aqutsivigineqarnis­saat ajornartorsiuteqarnartorujussuussasoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq.

Assersuuterpassuit qulaani taaneqartut erseqqissumik takutippaat Naalakkersuisoqarfik aningaa­saqarnikkut naammaginartumik aqutsivigineqanngitsoq. Kontot pingaarnerit pisariaqanngikkalu­artumik annertussusilimmik aningaasalersorneqarsimapput. Pisuni allani kontot pingaarnerit ilassutissatut aningaasaliissuteqartoqarneratigut ima ikilileriffigineqartigisimapput Landskarsip 2002-mi naatsorsuutaani kontoni pingaarnerni taakkunani atuinerussuteqartoqarsimaneranik kinguneqartumik, allaat ukiup naanerani ilassutissatut aningaasaliissuteqaqqinnissaq pisariaqar­tarsimallluni.

 

Ataatsimut isigalugu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq Naalakkersuisoqarfik aningaasaqarnikkut aqutsinermini annilaarnartumik malinnaasimanngitsoq, Naalakkersuisunullu sakkortuumik erseqqissaatigineqassalluni suliassaqarfimmi 40-mi aningaasaqarnerup 2002-mi 706.109.000 kr.-inik atuinermigut nunatsinni tamakkiisumik atuinerup ilarujussuanik atuiffiusi­masup pitsaanerusumik malinnavigineqalernissaanut alloriartoqassasoq. Taamatuttaaq ataatsi­miititaliamit erseqqissaatigineqassaaq suliassaqarfimmi 40-mi aningaasaliissutit piviusorsior­tuullutillu sukumiisumik suliarineqartarnissaat Naalakkersuisoqarfiup qulakkeertariaqaraa.

Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Naalakkersuisoqarfik.

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq eqikkaalluni isumaqarpoq Naalakkersuisoqarfiup aningaasaqarnikkut aqutsinera assorsuaq isorisarialerujussuusoq. Suliassat arlalissuit aningaasa­liissutitigut matussutissaqanngitsunik atuiffiusimapput, taakkunanilu arlalinni imaappoq atui­neruneq 31. december 2002-meersutigut ilassutitut aningaasaliissuteqarnikkut aningaasaliissutiti­gut aatsaat matussuserneqarsimasoq, naak atuineruneq 2001-imi pisarsimagaluartoq. Aammattaaq ataatsimiititaliap oqaatigisinnaavaa suliassat arlallit 2001-imi aningaasaliissutit sinneqartinnagit atuineruffiusimasut aningaasaliissutitigut matussutissaannik suli qinnuteqaateqartoqarsimanngit­soq. Taamatuttaaq suliassat arlallit 2002-mi atuineruffiusimasut aningaasaliissutitigut suli matussuserneqarsimanngillat.

Ataatsimiititaliap erseqqissarlugu oqaatigissavaa missingersuutit pillugit inatsimmi aalajanersak­kat saneqqunneqarsinnaanngilluinnarmata, taakkulu malillugit siumut akuersissuteqartoqareersi­matinnagu aningaasartuuteqartoqarsinnaanngimmat isertitaqartoqarsinnaananilu. Missingersuutit pillugit inatsimmi aalajangersakkat siunissami eqquutsinneqarnissaat qulakkeerneqassasoq ataatsimiititaliap Naalakersuisoqarfimmut erseqqissarlugu oqaatigissavaa.

Ataatsimiititaliap maluginiarpaa suliassani arlalissuarni A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-p aamma Nukissiorfiit akuuffigisaanni siumut akuersissuteqartoqariinngitsoq aningaasartuuteqartoqartarsi­masoq. Ataatsimiititaliap erseqqissassavaa aningaasaliissutaasut malinneqarnerisa qulakkeerne­qarnissaat Naalakkersuisoqarfiup tamakkiisumik akisussaaffigimmagu, suliassap pineqartup qanoq iliorluni imaluunniit kina aqqutigalugu suliarineqarnissaanik Naalakkersuisoqarfiup aalajangiussisimanera apeqqutaatinnagu. Taamatuttaaq ataatsimititaliap Naalakkersuisoqarfik kaammattussavaa suliassanik illua-tungiusumut Naalakkersuisoqarfiup paasissutissiinera malillu­gu suliasanik misissingersuutit pillugit inatsisip sinaakkutassarititaasa iluanni suliarinnissinnaa­nani arlaleriarluni takutitsisimasumut isumagisassanngortitsisarnerup ilumut naleqquttuunersoq isumaliutersuutigeqqullugu. Taamatuttaaq ataatsimiititaliap Naalakkersuisoqarfimmut erseqqis­sarlugu oqaatigissavaa Nukissiorfiit iluanni suliassat piviusorsiortumik aningaasaliiffigineqartar­nissaasa missingersuutillu pillugit inatsit tunngavigalugu suliarineqartarnissaasa qulakkeerneqar­nissaat isumageqqullugu.

Sanaartorneq pillugu 2002-mi nassuiaatip aamma Inatsisartut Ilassuti­tut Aningaasaliissutinut Inatsisaata 2002-p ataatsimoorlutik erseqqilluinnartumik takutippaat suliassani Nukissiorfiit ataanni ingerlanneqartuni aningaasaliissutit piviusorsiortumik missinger­suusiorneqarneq ajortut. Missingersuutimmi pillugit inatsit malinneqassappat piumasaqaataam­mat Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuummi piviusorsiortumik missingersuusiortoqassasoq, Inatsisartullu Aningaasanut Inatsimmi piviusorsiortumi tulleriiaarisinnaassapata piumasaqaataa­voq Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuut Inatsisartunut suliassani aningaasaliissutitigut pisariaqartitaannik takussutissiamik piviusorsiortumik saqqummiussaqassasoq.

Naalakkersuisoqarfik Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannut suliassarpassuarnut ilassutitut aningaasaliissutinik 29. december 2002-mi qinnuteqarpoq. Qinnuteqaatigineqartut amerlassutsimikkut ima annertutigipput allaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq ullut marluk qaangiunneratigut ukiup naanerani qinnutigineqartunik torersumik misissuinissaminut  periarfis­saqarsimanani, takuneqarsinnaavoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut oqaaseqaatai qup. 5-7-imi issuaavigineqartut.

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisoqarfimmut sakkortunerpaamik erseqqissarlugu oqaatigissavaa ataatsimiititaliap naatsorsuutigigaa  Naalak­kersuisoqarfiup qulakkiissagaa qinnuteqaatit Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaa­nut naammaginartumik piffissaqartitsilluni tunniunneqartassasut, taamatuttaarlu ataatsimiititali­ap naatsorsuutigaa ilassutitut aningaasaliissutinik siunissami qinnuteqaatit missingersuutit pillugit inatsimmi ' 28, imm. 2-mik tunngaveqartassasut, taannami malillugu nutaanik allanngor­titanilluunniit aningaasaliissutitut qinnuteqaatini taamaallaat pineqarmata annertuumik atuinerit. Aningaasanut Inatsisip suliarineqarnerani siumut naatsorsuutigereerne-qarsinnaasimanngitsut. Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq Naalakkersuisoqarfiup aningaasaqarnermik sukumiisumik aqutsineratigut aningaasaliissutitigullu piviusorsiortutigut atuinerit arlallit ilaat 2002-mi Aningaasanut Inatsisip suliarineqarnerani ilassutitut aningaasaliissutinik qinnuteqaaterpassuarnut pissutaasut siumut naatsorsuutigereersinnaasimasariaqarai.

Taamaattumik Ataatsimiititaliap naggataatigut Naalakkersuisoqarfimmut erseqqissarlugu oqaatigissavaa Sanaartornermut Iluarsaassinermullu Aingaasaateqarfiup iluani aningaasaqarner­mik aqutsinerup sukumiisup pilersinneqarnissaa Naalakkersuisoqarfiup qulakkiissagaa.

Taava taasariaqartut immikkoortut allat.

Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoqarfik aamma Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoqarfimmi peqqinnissamut tunngasut isumaliutissiissummi sammivai pisariaqarfia­tigullu oqaaseqarfigissallugit. Tamatuma saniatigut Inatsisartunut 3. december 2002-mi qinersi­nermut atatillugu partiinut, kattusseqatigiinnut kisimiillutillu qinigassanngortittunut aningaasati­gut tapiissuteqarneq pillugu suliaq, siunnersortit atorlugit misissuinerit, 2002-mi ukiumoortumik naatsorsuutinut kukkunersiuisut oqaaseqaataat kiisalu amigaatit siusinnerusukkut paasineqarsi­masut pillugit kukkunersiuisut oqaaseqaataat 20. januar 2003-meersoq ataatsimiititaliap isuma­liutissiissummi sammivai.

Kukkunersiuisut oqaaseqaataannik 20. januar 2003-meersumik misissuinermini ataatsimiititaliap paasivaa Naalakkersuisoqarfinni qangali ajornartorsiutaasut suli atuuttut. Ajornartorsiutit ilaat arlallit 1999-imeersuupput. Pissutsit tamakku Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap isumaliutis­siissumminni isornartorsiorpai. 2002-mi ukiumoortumik naatsorsuutinut kukkunersiuisut oqaaseqaataanni suliffeqarfiit nammineertitat ataatsimiititaliamit misissuiffigineqarput, tassani Mittarfeqarfiit immikkut maluginiaqquneqarput, Mittarfeqarfinnimi ukiumi tassani angusat illuutinik Namminersornerullutik Oqartussanit aningaasalersorneqareersunik, tunngaviillu pigineqartut tunngavigalugit aningaasaleeqqikkumaarnerni Namminersornerulutik Oqartussanit aningaasalersorneqartussanik nalikilliliinernit assut sunnerneqarsimasut. Ukiumoortumik nalikilliliinerit aningaasalersueqqinnissamik pisariaqartitsinermik mittarfinni atortorissaarutit atortullu pitsaassusiinik attassinissamut pisariaqartunik takutitsisuusut sanaartornermut tapiissu­tinit annertuneroqimmata mittarfiup atortorissaarutaasa atortuisalu aserfallakkiartornerat pineqar­poq. Ajornartorsiut taanna pillugu Naalakkersuisut oqaaseqaateqaqqullugit Ataastsimiititaliap qinnuigissavai.

Landskarsip 2003-mi naatsorsuutaanik kukkunersiuisussamik inassuteqaateqarneq.

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap Inatsisartunut inassuteqaatigaa Kukkunersiuisartoqatigiit Deloittte & Touche naalagaaffimmit akuerisaasut Landskarsip 2003-mi 2004-milu naatsorsuutaa­nik kukkunersiuisutut Inatsisartut toqqassagaat, 2005-imilu naatsorsuutinik kukkunersiuisussaq 2004-mi ukiakkut ataatsimiinnermi Ataatsimiititaliap inassutigiumaarpaa.

Landskarsip 2002-mi naatsorsuutai pillugit naggasiineq inassuteqaateqarnerlu.

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissummik matuminnga saqqummiussinermi­gut Landskarsip 2002-mi naatsorsuutaanik kukkunersiuineq inaarlugu suliaraa, Kukkunersiuiner­mullu Ataatsimiititaliaq isumaqatigiittoq taamatut oqaaseqaateqarluni Inatsisartunut imaattumik inassuteqaateqassaaq:

Landskarsip 2002-mi naatsorsuutai akuerineqassasut.

Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaata taamatut oqaaseqaateqarluni Landskarsip 2002-mi naatsorsuutaasa akuerineqarnissaannik siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.

Josef Motzfeldt, Aningaasarsiornermut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni Nunatta Karsiata 2002-mut Naatsorsuutai saqqummiunneqarput Inatsisartullu ukiakkut ataatsimiinnissaata tungaanut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq Nunatta Karsiata Naatsorsuutaasa akuerineqarnissaat pillugu isumaliutissiissusiorsimavoq.

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissummut nukippassuit atorsimavai. Taannali kingusinaangaatsiarluni tamanut saqqummiunneqarpoq, taamaattumillu naatsorsuutit Inatsisartuni suliarineqannginneranni Naalakkersuisut tassunga akissutissamik peqqissaarussamik pisariaqarneratut suliaqarnissaminnut periarfissaqarsimanatik. Taamaattumik suliassat tunngaviatigut pingaaruteqarnerit Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartut oqaluttarfianniit nassuiaateqarfigissavakka, akissutit peqqissaarunnerusat naammassineqareerunik Inatsisartunut ilaasortanut agguaanneqarumaarmata.

Isumaliutissiissummut akissuteqannginninni malugeqquniarpara Nunatta Karsiata 2002-mut naatsorsuutai 203 mio. kr.-inik sinneqartoorfiusimammata aningaasanut inatsimmi siullermi ilassutitullu aningaasaliissutini kingusinnerusukkut akuerineqartuni 54 mio. kr.-inik sinneqartoornissaq naatsorsuutigineqarsimagaluartoq. Taamaalilluni naatsorsuutit ilimagisamit 149 mio. kr.-inik pitsaanerupput. Angusaq tamanna Naalakkersuisunit naammagisimaarneqarpoq.

Kukkunersiuisut avataaneersut naatsorsuutinut oqaaseqanngillat. Tassa imaappoq naatsorsuutit Nunatta Karsiata pisassaanut, akiitsuinut aningaasatigullu 31.12.2002-mi inissisimanerannut kiisalu ingerlatsinermi, sanaartornermi taarsigassarsisitsinermilu ukiumi angusat naatsorsuusiortussaanerannik inatsisikkut piumasaqaatit aamma Namminersornerullutik Oqartussat naatsorsuuserisoqarfiannut malittarisassat naapertorlugit suliaasimanerannut eqqortumik takussutissiipput.

Kukkunersiuinermut oqaaseqaateqartoqannginnera Naalakkersuisut iluarisimaarpaat.

Naalakkersuisut paasivaat naatsorsuutit eqqortumik takussutissiinerat ataatsimiititaliap apeqqusinngikkaa Nunattalu Karsiata 2002-mut Naatsorsuutaasa akuerineqarnissaat ataatsimiititaliap isumaqatigiissup Inatsisartunut inassuteqaatigigaa. Naalakkersuisut taamatut inassuteqaateqarneq nuannaarutigaat.

Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaata isumaliutissiissutimini missingersuutit pillugit inatsimmi § 1, imm. 3 issuarpaa, tassani allassimalluni aningaasaliissuteqarnissamik sioqqutsisumik akuersissuteqartoqareersimatinnagu aningaasartuuteqaranilu aningaasanik atuisoqarsinnaanngitsoq. Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq qupperneq 10-mi allappoq missingersuutit pillugit inatsimmi aalajangersakkat aalajangersimalluinnarmata atuinerussuteqarneq utoqqatsissutissarsiorneqarsinnaanngitsoq.

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq tamatumani Naalakkrsuisunit isumaqatigineqanngilaq. Missingersuutit pillugit inatsimmi kapitali 4-mi aningaasaliissutit suuneri atuinissamullu maleruagassat nassuiarneqarput. Tassani assersuutigalugu ingerlatsinermut aningaasartuutit pillugit § 15, imm. 2-mi allassimavoq aningaasaliissuteqarnikkut Naalakkersuisunut ilaasortaq akisussaasoq missingersuusiornermi tunngavigineqartut naapertorlugit ingerlatsinermut aningaasartuuteqartarnissaminut ingerlatsinermilu isertitaqartarnissaminut piginnaatinneqartassasoq.

§ 16, imm. 4-mi allassimavoq aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutit inatsisitigut pisussaaffigisat aningaasartuutissanik missingiinerusartut, taamaammallu aningaasartuutit amerlanerusarsinnaasut ikinnerusarsinnaallutilluunniit. Aningaasaliissutinut naleqqiullugu nikingassutit naatsorsuutinut ilanngunneqartassapput. Aamma § 19-imi allassimavoq isertitassanut aningaasaliissutitigut Naalakkersuisunut ilaasortaq akisussaasoq inatsisitigut pisussaaffigisanut pisussaaffiginngisanullu isertitaqartarnissaminut piginnaatinneqartoq.

Aningaasaliissutit inatsit alla naapertorlugu tunniunneqarsimappata Naalakkersuisut isumaat naapertorlugu aningaasaliissutit naatsorsuutillu akornanni nikingasoqarsinnaavoq. Tamanna aningaasartuutinut tunngasuni missingersuutit pillugit inatsimmi § 16, imm. 4-mi toqqaannartumik allassimavoq, kiisalu Naalakkersuisut isumaat malillugu isertitanut tunngasuni § 19 naapertorlugu inatsit alla malillugu taamatulli isertitaqarsinnaatitsisoqarpoq. Assersuutigineqarsinnaapput akileraarutitigut akitsuutitigullu isertitat.

 

Aningaasanut inatsisissatut siunnersuut ukioq aningaasanut inatsiseqarfiusoq sioqqullugu aasakkut suliarineqartarpoq. Tamatuma kinguneraa aningaasartuutit ilaasa missingersorneqartariaqartarnerat. Assersuutigalugu piffissami tassani akit aalajangersarneqarnerat, ukiup aningaasanut inatsiseqarfiusup ingerlanerani sulisut qassit immikkoortortaqarfimmit soraarnissaat tamatumalu malitsigisaanik qassit atorfinitsinneqarsimassanersut siumut ilisimaneqareersinnaaneq ajorput. Aammattaaq sulilerlaajusoq immikkoortoqarfiup pineqartup inissisimaffigisaaneersuunersoq imaluunniit pineqartoq Kalaallit Nunaanni allameersuunersoq Danmarkimeersuunersorluunniit apeqqutaatillugu atorfinitsitsinernut aningaasartuutit assigiinngiiaartorujussuusarput.

Tamatuma saniatigut ilaqutariinni inuit qassiunerat apeqqutaatillugu aningaasartuutit assigiinngiiaartarput. Taamatullu aningaasartuuteqartoqartarpoq piffissami aningaasanut inatsisip suliarineqarnerani eqqoriarneqarsinnaanngitsunik. Taamaattumik immikkoortoqarfiit qanorluunniit pitsaatigisumik missingersuusiortaraluarpata aningaasaliissutinut sanilliullugu nikingassuteqartuassaaq. Tamannalumi aamma missingersuutit pillugit inatsimmi § 28, imm. 2-mi ersersinneqarpoq, tassani allassimammat nutaanik aningaasaliissuteqartoqarnissaanik aningaasaliissutinilluunniit allanngortitsisoqarnissaanik qinnuteqaatit taamaallaat aningaasaqarnikkut iliuusissanut pingaarutilinnut aammalu aningaasanut inatsisissap suliarinerani sillimaffigineqareersimanngitsunut tunngasuussasut.

Missingersuutit pillugit inatsimmut nassuiaatini § 1-imi allassimavoq aningaasanut inatsisip pingaarnertut atorneqarfissaa paragraffimi aalajangersarneqartoq. Paragraffimi erseqqissarneqarpoq Naalakkersuisunut ilaasortaq pineqartoq aningaasaliissutinik peqanngippat aningaasartuuteqartoqaranilu isertitaqartoqarsinnaanngitsoq. Tamanna Naalakkersuisut paasinninnerat naapertorlugu isumaqarpoq Naalakkersuisut allaffissornikkut aqutsinermi inuiaqatigiinnut taakkunanilu innuttaasunut nutaamik akileraarusiisinnaanatillu akitsuusiisinnaanngitsut. Taamatuttaaq Naalakkersuisut pineqartuni Inatsisartut akuersiffigisaasa avataanni aningasartuuteqarsinnaanngillat.

Aningaasanut inatsisip aningaasanik tamarmiusunik Inatsisartut tulleriiaarinerannut ersiutaasussaanera ukiumoortumillu tulleriiaarisarnerup kingusinnerusukkut aningaasaliissutinik qinnuteqaaterpassuarnit immikkoortunit imaluunniit aningaasaliissutininngarnit nikingassutinit pingaarutilitsigut allanngortinneqarsinnaannginnera Naalakkersuisut isumaqataaffigaat. Inatsisartut tulleriiaarinerat malillugu Naalakkersuisut aningaasaliissutinik ingerlatsisussaapput. Aningaasaliissutit naatsorsuutillu akornanni nikingassutit ima annikitsigissapput Inatsisartut aningaasaqarnermik tulleriaarinerat uniorneqassanani.

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq isumaliutissiissutimini allappoq 2001-imisulli naalakkersuisoqarfiit ilaanni aningaasaqarnermik aqutsineq ajornartorsiutigineqartoq. Tamatumunnga atatillugu naalakkersuisut eqqaasitsissutigerusuppaat 2001-imut nassuiaat 2002-mi oktoberimi nassiunneqarmat 2002-milu qaammatini kingullerni naammassinninnissamut angumerisinnaasat killeqarsimammata.

Tamatumalu saniatigut naluneqanngitsutut 2002-mi oktoberimi

qinersisoqarnissaa nalunaarutigineqarpoq aatsaallu decemberimi nutaanik naalakkersuisoqalerluni.

Taamaattumik naalakkersuisut 2002-mi naaminassisinnaasat killeqarput. 2002-mili naammassineqanngitsut 2003-mi suliareqqinneqarput ukiorlu manna ukiumit naatsorsuusiorfiusumit 2001-imit kukkunersiuineq pillugu isumaliutissiissutip sunniutai aatsaat iluamik takuneqarsinnaalerlutik.

Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisup kiisalu Kultureqarrnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisup 2001-imut naatsorsuutit naammattumik aqunneqarsimannginnerat 2002-mi takusinnaalerpaat.

Taamaattumik 2002-mut ilassutitut aningaasaliissutinik qinnuteqaatit nassarlugit naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamukarput. Aningaasaliissutinik qinnuteqaatit amerlanerpaartaat nammineq naalakkersuisoqarfigisami aningaasalersorneqarput aningaasaliissutinillu qinnuteqaatit sinneri kontonit sillimmatinit aningaasanut inatsimmi ilanngunneqartunit aningaasalerneqarlutik.

Naalakkersuisut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq isumaqatigaat innarluutilinnut tunngasuni aningaasartuutit 1998-imiilli qaffariarujussuarsimammata. Ajornartorsiulli aaqqikkuminaappoq, tassami Namminersornerullutik Oqartussat, kommunit aamma Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarnermut Ataatsimiititaliaq misiliilluni aaqqissuussinermi sullissinerit annertussusissaat aalajangersaaffigeqataasarmassuk.

Tamakkunumiga tunngasut aqunneqamerat kiisalu allannguutissatut pisariaqartinneqartut qulaajarumallugit naalakkersuisuusimasut aalajangerput pineqartumi naalakkersuinikkut ingerlatsinermi nutaanik suliniuteqarumanatik malittarisassalli aqutseriaaserlu atorluarneqalerseqqaarumallugit.

2001-imut kukkunersiuisut isumaliutissiissutaannut Naalakkersuisut akissutaanni nassuiarneqareersutut 2001-imit misilittakkat aammalu 2003-mut aningaasanut inatsisiliornermi atorneqarsimapput tamatumuunalu 2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaanut allannguutissatut arlalinnik siunnersuuteqartoqarnissaanut pissutissaqartoqalerpoq, isumaginninnermut tunngasuni ulloq unnuarlu paaqqinnittarfinnut kiisalu ilinniarfinnut tunngatillugu.

Tamatuma kingorna paasinarsivoq ilinniartitaanermut tunngasuni ilassutitut aningaasaliissutinik qinnuteqaatit 2003-mi ikileriarujussuarsimasut, tamannalu taamaallaat pineqartumi pitsaanerusumik aningaasaqarnermik aqutsilersimanermik pissuteqarsinnaavoq.

Ilinniartut ineqartinneqartarnerannut tunngasuni ilinniartunut illoqarfiup ilinniarfiusup avataaneersunut pinngitsoorani ineqartitsinissamik piumasaqaateqartoqarsinnaanera pillugu naalakkersuinikkut naliliisoqartariaqarmat Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq naalakkersuisut isumaqatigaat. Naliliinermissaaq ilinniarfiit killilersuiffigineqanngitsut ilanngunneqassapput.

Taamatut naliliinissamut nassuiaasiortoqartariaqarpoq taannalu aamma aningaasaqarnikkut nukissaqarnikkullu naliliinermik imaqassaaq, pingaartumik sanaartornemut tunngasuni. Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap 2001-imut naatsorsuutit pillugit isumaliutissiissutaanut atatillugu Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq naliliivoq aalajangiinissamut tunngavissiaq 2004-mi Inatsisartunut saqqummiunneqarsinnaasoq.

Ineqarnermut Attaveqamermullu Naalakkersuisoqarfik 2002-mi aasakkut suliassat sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmi eqqortumik inissinneqarsimanersut pillugit sanaartornermut tunngasuni misissuinermik aallartitsivoq.

Suliami tassani piaartumik paasineqarpoq suliassat ilarpassuini kukkuneqartoq. Tamatuma kingorna suliassat sorliit kukkuneqarnersut kukkunerillu sorliit suliassani sorlerniinnersut eqqortumik paasiniarlugu annerusumik sulisoqalerpoq.

Suliaq tamanna ajornakusoorpoq, ilaatigut suliami paasissutissat ilaasa naalakkersuisoqarfimmiinnginnerat pissutigalugu. Suliami paasissutissat ilaat A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-miissimapput, Nukissiorfinniissimallutik Mittarfeqarfinniissimallutillu, allallu Ineqarnermut Attaveqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup pilersinneqannginnerani sulianik suliaqarfiusuni pisortaqarfinniissimallutik.

Naalakkersuisoqarfiup suliat ataasiakkaat annerujartuinnartumik paasisaqarfigilertorpai naalakkersuisoqarfiulli decemberimi paasivaa 2002 naatinnagu suliat tamaasa angumerisinnaanagit.

Tamatuma kingorna naalakkersuisoqarfiup isumaliutigaa suliaq naammassillugu suliaris sanerlugu imaluunniit iluarsiissutissat paasisimasani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut saqqummiutissanerlugit. Taamaaliorneq 2002-mut naatsorsuutinik eqqortumik takussutissiissagaluarpoq.

Naalakkersuisut aalajangerput iluarsiissutit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut saqqummiunneqassasut, naatsorsuutit sapinngisamik eqqortumik takussutissiinissaat anguniarlugu.

Suliat sanaartukkanut tunngasut tamarmik sulianik aqutsinermut ilaatinneqalerpata aatsaat paasissutissat tamakkiisumik nakkutigineqalernissaat Naalakkersuisoqarfiup naatsorsuutigaa. Naalakkersuisoqarfik sulianik aallarteriikkanik tamarmiusunik aqutseriaatsimut ilanngussuileruttorpoq, tamannali aatsaat 2004-p naanerata nalaani naammassineqassaaq. Suliat A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-meersut Nukissiorfimmeersullu kingusinnerusukkut tassunga ilanngunneqarumaarput.

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfimmut kaammattuutigaa suliassat suliarinnittunut naalakkersuisoqarfiup paasissutissiinera malillugu arlaleriarlutik missingersuutit pillugit inatsimmi killiliussat iluini suliarinninngitsutut paasineqartartunut suliakkiutiginissaat naapertuuttuunersoq eqqarsaatigeqqullugu.

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap kaammattuutaa Naalakkersuisoqarfiup isumaliutigisimavaa. Ajornartorsiutaavorli A/S Inissiaatileqatigiiffik INI aamma Nukissiorfiit tassaammata pineqartuni aalajangersimasuni Kalaallit Nunaanni ilisimasaqarnerpaasut nunamilu nunap assingani sumiinneq naapertorlugu tassaasut pitsaanerpaamik ullumikkut inissisimasut.

Tamatuma kinguneraa allanik sulianik taamaattunik naammassinnissinnaasoqannginnera. Taamaattumik allaffissornikkut aaqqissuussaanikkullu suliniutit aqqutigalugit suliassanik naapertuunnerusumik suliarinnittoqarsinnaanera naalakkersuisoqarfiup isumaliutigaa.

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap naalakkersuisut kaammattorpai tulliani inatsisartunut qinersinissaq sioqqullugu qineqqusaamermut aningaasatigut tapiissutinik tunniussisarneq pillugu malittarisassanik aalajangersimasunik suliarinneqqullugit, taamaalilluni qineqqusaarnermut aningaasatigut tapiissuteqartarneq pillugu malittarisassanik qineqqusaarneq sioqqullugu qinigassanngortittoq, partii qinigassanngortittoq kattusseqatigiilluunniit ilisimasaqareerniassammata.

Tamatumunnga ilisimatitsissutigisinnaavara 2003-mi upernaakkut ataatsimiinnermi inatsisartunut ilaasortamit Per Berthelsenimit apeqqummut taama ittumut atatillugu naalakkersuisut oqaatigimmassuk Inatsisartut Inatsisinik Atortitsinermut Ataatsimiititaliaata siunnersuut misissortariaqaraa.

Kukkunersiuisoq

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap inassutigaa, Deloitte & Touche 2003-mut 2004-mullu naatsorsuutit pillugit Inatsisartunut kukkunersiuisutut toqqarneqassasut.

Naalakkersuisut Deloitte & Touche-p toqqarneqarnissaannik Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq isumaqatigaat nuannaarutigalugulu 2001-imut naatsorsuutinik eqqartuinermi siunissami kukkunersiuisussamik toqqaareertarnissamik taamaalillunilu kukkunersiuisup taassuma ukiup ingerlanerani ingerlaavartumik kukkunersuinermik tamatumalu kingorna ukiumut naatsorsuutinik kukkunersiuinermik isumaginnittarnissaanik naalakkersuisut kaammattuinerat Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap malissimammagu.

Naggataatigut 2002-mut naatsorsuutinik suliaqarsimaneranut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq qutsaviginiarpara. Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap naatsorsuutit akuerineqarnissaannik inassuteqarnera Naalakkersuisut isumaqatigisinnaavaat.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut siulliulluni Doris Jakobsen Siumut.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Nunatta Karsiata 2002-mut Naatsorsuutaasa akuerineqarnissaannik aalajangiiffigisassatut siunnersuut kiisalu Nunatta Karsiata 2003-mut 2004-mullu Naatsorsuutaasa kukkunersiorneqarnissaannut kukkunersiuisumik naalagaaffimmit akuerisamik toqqaanissaq pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut

Siumumiit makkuninnga pingaarnersiorlugit oqaaseqaateqassaagut.

Siullermik isumaliutissiissut imartoorujussuaq pillugu Siumumiit Kukkunersiunermi Ataatsimiititaliaq qutsavigaarput.

Kukkunersiuinermi Ataatsimiititaliaq isumaliuutissiissummigut arlalippassuarnut attuisunik saqqummiussivoq, peqqissaartumik suliarineqarsimasunik.

Nunatsinni pisariaqartitagut piumasagullu annertupput. Taamaattumik nunatta akissaqassusia najoqqutaralugu immitsinnut artukkinnginnissaq siunertaralugu Inatsisartut aalajangigaat malillugit piviusorsiortumik pitsaasumillu tulleriissaarilluarnissarput pisariaqarpoq.

Siornatigut aningaasanik annertuumik atuinerusoqartarsimanera pillugu Kukkunersiuinermi Ataatsimiititaliami qaqinneqartut Siumumiit ilungersunartutut isigaagut. Taamatullu Naalakkersuisut taakkununnga tunngatillugu akissuteqaatitut tunngavilersuutaat ersarissut tusaatissatut tigullutigit.

Ukiut siuliini naammassineqanngitsoortut ukioq manna naammassineqarlutik isumaliuutissiissummi saqqummiunneqarput. Naalakkersuisoqarfinnullu marlunnut 2001-imi pineqartunut ersissinneqarpoq tassani aningaasatigut ingerlatsinerit naanimattumik aqunneqarsimannginnerat.

Akisussaaffiit ilaanni aningaasartuutit annikillisimapput aningaasartuutilli ilaasa qaffariarujussuarsimanerat pillugu isornartorsiuineq aaqqiiffiginiarlugu allannguinerit kiisalu suleriaaseq sukaterniarlugu Naalakkersuisuniit suliniuteqarneq Siumumiit paasillugu iluarisimaarparput.

Kukkunersiuinermi Ataatsimiititaliap erseqqissumik isornartorsiugaa pingaarneq tikkuarneqartoq tassaavoq:

- Atuinikinneruneq taamatullu ilassutitut aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaaterpassuit aningaasaqamerup naammattumik malinnaaffigineqarsimannginneranik ersersitsisut.

Tassunga tunngatillugu Naalakkersuisut akissuteqarput ilinniartitaanernut tunngasuni ilassutitut aningaasaliissutinik qinnuteqaatit 2003-mi ikileriarujussuarsimasut tamannalu Siumumiit iluarisimaarlugu tusaatissatut tiguarput, neriuutigalugu aamma allani ilassutitut aningaasaliissutit ikiliartussasut. Taamaattumik Kukkunersiuinermi Ataatsimiititaliap ilassutitut aningaasaliissutit periarfissatut kingullerpaatut isigineqartarnissaannik tikkuussinera Siumumiit taperserparput.

Kukkunersiuinermi Ataatsimiititaliaq Ineqarnermut Attaveqarnermut Naalakkersuisoqarfimmut arlalinnik isornartorsiugaqarpoq ilaatigut aningaasartuutit amerlineqarsimaneri, ilassutissatullu aningaasaliissutinik taama kingusitsigisumik qinnuteqarneq isornartorsiorlugu taamatullu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq sivikippallaamik piffissalerneqartarsimammat.

Tassunga tunngatillugu Siumumiit Naalakkersuisut akissuteqaataat tusaatissatut tiguagut, inassuteqaatigissallugulu kukkusoqannginnissaa anguniarlugu Naalakkersuisut suliniutaat aaqqiissutissatullu suliniutaat kinguartitsisaqattaanngitsuniik piaartumik piviusunngortirineqassasut, minnerunngitsumillu sanaartornerup iluani akisussaaffiit pisussaaffiillu pillugit annertunerusumik ataqatigiissaarisoqartariaqartoq.

Siumumiit ilaqutariinnermut Peqqinnissutsimut Naalakkersuisoqarfimmut tunngatillugu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap uparuaassutai imaannaanngitsut isumaqatigaagut. Taakkununngalu Naalakkersuisut akissutaat tusaatissatut tigullutigit, kaammattuutigissallugulu peqqinnissakkut isumaginninnikkullu ingerlatsinermi isumannaarniagassat Naalakkersuisunit taakkartorneqartut piaartumik aaqqinneqarnissaat.

Peqqinnissakkut isumaginninnikkullu suliat ataqatigiinnerusumik ingerlanneqarsinnaasut ataatsimoortumik naammassisaqarfiusalernissaat aqqutissiuunneqartariaqartutut isumaqarfigaarput taamaaliornikkut aningaasatigut ingerlatsinerit paasiuminarnerusumik ingerlanneqarsinnaasunngortillugit.

Siumumiit ilinniartut avataaneersut ineqartitaasarnerat pillugu aalajangiinissamut tunngavissiaq 2004-mi Inatsisartunut saqqummiunneqartussaq qilanaaraaput, taamatullu Nunatta Karsiata 2002-mi sinneqartooruteqarsimanera naammaginartutut tusaatissatullu tigullugu.

Naggataatigut Siumumiit erseqqissaatigissavarput suli pisariaqarluinnartutut isigigatsigu aningaasatigut aqutsinermi periutsit atorneqartut naleqqussarneqarlutik eqaallisarneqarlutillu ineriartortittuarnissaat taamatullu inatsisitigut maleruagassatigullu naleqqussaanissamik pisariaqartitsinerup malinnaatittuarnissaa pisariaqartutut taasariaqarlugu.

Siumumiit taamatut oqaaseqarluta Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap Nunatta Karsiata 2002-mut Naatsorsuutaasa akuerineqarnissaanik aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa kiisalu Deloitte & Touche kukkunersiuisussatut 2003-mut 2004-mullu innersuunneqarnera Siumumiit akuersaarpagut taamatullu

Naalakkersuisut tamatumunnga akissuteqaataat ilanngullugit akuersissutigalugit.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaata naatsorsuutit sukumiisumik misissorluareerlugit isumaliutissiissuteqarfigaat. 2001-mut saqqummiunneqartunut ullumikkut saqqummiunneqartut saniulliukkaanni

maluginiagassaavoq Pisortaqarfinni arlalinni sukatiterisoqarsimanera, taamaalillunilu ingerlatsinermut aningaasartuutit eqqarsaatigalugit aqutsineq arlalitsigut aamma pitsanngoriaateqarfiusimasoq.

Ingerlatsinermut aningaasartuutit ataatsimut qiviassagaanni taamaattumik 2002-mi akuersissutitaqanngitsumik sippuisimanerit 2001-imut sanilliullugit killeqarnerupput.

Tamanna 2002-mi aningaasatigut atuinermi ilinniutigineqalersimasutut illuni pinaveersimatinneqarsinnaasimavoq piffissaagallartillugumi sippuisoqaqqinnginnissaa anguniarlugu immikkut aningaasaleeqqinnissamik Inatsisartunut imaluunniit Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaanut qinnuteqartoqarsinnaalersimavoq naatsorsuutit maannakkut pitsaanerulernerannik aamma kinguneqartumik.

Tamanna erseqqissareerlugu 2002-mi angusani ingerlanerliorfiusimasutut naililikkavut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliamit sukumiisumik sammineqarissaat siullermeerneranik kissaatigisagut misissorneqarluarneqareersimasut oqaaseqarfisavagut.

Isumaginninnermi Pisortaqarfimrni 2002-mi sippuisoqaqqippoq. Pisortaqarfiup taassuma ataani innarluutilinnik kiffartuussineq suli ajornartorsiorfiuvoq, suliassaqarfimmimi tassani 9 mio. kr-mik atuisoqarnerusimavoq, naak 2002-p naalernerani Aningaasaqamermut Ataatsimiititaliarnit 6,9 mio. kr-mik aamma aningaasaliisoqaqqittoqarsimagaluartoq.

Innarluutilinnut sullissineq kommunenut nuutsinniarneqarnera siunertaqartoq, marloqiusamik allaffissornerup unitsinnissaanik. Minnerunngitsunik innarluutilinnik sullissinerup pitsanngorsamissaanik. Anguniarneqartoq anguneqarani aningaasartuutit 14%-nik qaffassimapput. Siunertarli pitsaasuummat pisariaqariunilu Naalakkersuisut piumaffigissavavut siunertaq anguniarlugu piaartumik suliniuteqaqqullugit. Kommuninut suliap tigunissaa pilerinartunngortillugu, innarluutillit sukkanerusumik  sullinneqarnisaat angumarneqarsinnaalersillugu.

Ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni aningaasatigut aqutsineq amigaatigineqartoq ersarippoq. Takussutissaraa ukiup naalernerani immikkut ittumik qiinuteqariarlutik, pisariaqavissutut nalilerlugit, ukiulli naanerani atunngitsuukkat annertullutik.  Iiaqutariinnermut Pisortaqarfik aqutsineq tamaat isigalugu, Naalakkersuisut piumaffigissavagut aningaasanik aqutsineq iluarsiniarlugu suliniuteqartariaqartut, ukiuni siuliini aqutsinnginneq ersarippallaaqqimmat.

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut Ilageeqarnermut Ilisimatusarnermullu Pisortaqarfik eqqarsaatigalugu 2002 atuinikinneruffiusimagaluarpoq. Tamannali Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata ukiup ingerlanerani immikkut aningaasaliissuteqaqqinneratigut pisinnaanngorsimavoq. Immikkut aningaasaliissuteqaqqaattaartariaqarsirnanerit takutippaat Naalakkersuisoqarfiup sukannernerusumik aqutsisariaqarneranik. Ullumikkullu tamassuma naammassisinnaanera arlalittigut ilisimatitsissutigineqartarpoq.

Hovedkonto 40.01.09 Ilinniartut ineqartitaanerannut tunngasoq, aqunneqarnera armertuumik ajornartorsiutaasimasoq Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliamit uparuarneqarpoq. Ilinniagaqartoq kinaluunnit illoqarfigisaminiinngikkuni pinngitsoorani inissaqartinneqarnissaanik piumasaqaat politikkikkut nalilersorneqartariaqartoq, ilumut taamak piumasaqaateqarsinnaaneq piviusunut naapertuunersoq.

Maluginiarneqartariaqarpoq ineqarnermut akiliisarneq, akiligassat akilinngitsoorneqar sinnaanngitsut ilagisaat suusupagineqartarsimanera annertummat. Ilinniagaqartut akisussaassuseqartumik ingerlatsinissaat anguneqartariqarpoq, inimut akiliisarneq qaqugumulluunniit qaanngiinnarneqarsinnaanngimmat.

Apeqqusersimasatta ilagaat AEB-nut aningaasaliissutit. Naalakkersuisut akissuteqaataat tusaatissatut tiguagut, kontot pingasut pineqartut piviusorsiortumik aningaasalersorneqarneri anguniarmassuk.

Sanaartugassanut Iluarsartuussinernullu Pisortaqarfimmi aningaasanik aqutsineq pitsaanerusariaqartoq ersarippoq. Projektit assigiinngitsut aatsaat ukiup ulluani kingullerpaami immikkut aningaasaliiffigineqarsimapput. Pissutsit taamaattut aqutsinerliornermik ersersitsipput. Immikkut taasariaqarlutik A/S INI, Nukissiorfiillu ingerlataat akuersissutitaqangitsunik ingerlataqartarsimallutik.

Sanaartornermut Iluarsartuussinermullu Aningaasaateqarfiup pitsaasumik illersorneqarsinnaasumillu aqunneqalertariaqarnera Naalakkersuisunut sakkortuumik piumasaraaput. Aningaasat sulisitassat tamanut iluaqutaanerusussaallutik uninngatiinnarneri pissusissamisuunngimmat.

Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoqarfik eqqarsaatigalugu, maluginiarparput amminut tapiissutiniit allaffisornernut 27% atorneqarsimaneri. Kiffartuussinermut tapiissutit qanoq atorneqartarnissaat ersarissumik nalunaarsorneqartariaqarput.

Ukiup naanerani piniartunut tapeeriaaseq kommunit aqutsinerannut akulerunnertut Kukkunersiuinermut ataatsirniititaliamiit taaneqarpoq, kiisalu piniartut immikoortitserneqarnerinik taasariaqartutut nalilerneqarsimalluni. Inuit Ataqatigiinniit Naalakkersuisut kaammattussavagut immikkut ittumik ajunaarnersuarmut aningaasaateqarfimmik uparuarneqarsinnaanngitsumik pilersitsisoqarnissaa anguniaqqullugu.

Peqqinnissaqarfimmi taarteqartarnerup pitsaanerusumik aqunneqarnissaa pisariaqarpoq. Ukioq 2000-mii 2002-p tungaanut 82% mik qaffariaateqarsimapput.

Inuit Ataqatigiiniit ataavartumik atorfinititsisinnaaneq anguniarlugu iliuuseqarnissaq kissaatigaarput, ilisimasat nukiillu nunatsiniiginnarnissaat anguniarlugu. Naalakkersuisoqarfimmili aningaasanik aqutsineq pitsaasoq pisariaqarportaaq.

Aningaasanut inatsit pigaanni aamma atuinngitsoornerit maluginiarneqartariaqartut ilagaat. Taammaattumik Inuit Ataqatigiiniit maluginiarparput konto pingaarneq 30.14.19 Meeqqat inuusuttuaqqallu pillugit pikkorissarnerit, meeqqallu pisinnaatitaaffiinik suliniutissat taarnaallaat 35%-usa atorneqarsimaneri.

Suliniutissanut pingaartillugit aningaasaliiffiginninnerit aamma piviusunngortinnissaat anguneqartariaqarpoq.

Avataaniit konsulentinik sulisitsinerni tamanut ammasumik suliakkiusisariaqartarneq ersarissumik malittarisassaqartinneqartariaqarpoq. Naalakkersuisut sulisussarsiornerminni imminut apeqquserneqarsinnaajunnaarlutik periuseqartariaqarmata.

Soorlu siusinnerusukkut taasimagipput Inuit Ataqatigiit tungaanniit kissaatigaarput, pisortaqarfinni tamani aningaasatigut aqutsinerit sukateriffigineqartariaqartut, taamaasiornikkut nakkutigineqartuaannaqqullugu ilumut aningaasaliissutit iluanni ingerlatsisoqarnersoq. Taamatullu aamma aqutsinermi periuuserineqartariaqartut upalungaarsimaffigineqartariaqartut, ilimagisamiit allatut ineriartortoqalersimappat qisuariartoqarsinnaaqqullugu.

Tassunga tunngatillugu iluarisimaanngitsoorsinnaanngilarput, sukaterinerit sumi tamani piviusunngortikkiartuaarneqalersimammata, taamatulli iliuuseqarnerit nalilersoqqittuarneqartariaqarnerat eqqaasitsissutigissavarput.

Taamatut oqaaseqarluta Inuit Ataqatigiit 2002-mi Nunatta Karsiata Kukkunersiorneqarnerat akuerseqataaffigissagatsigu matumuuna nalunaarutigissavarput, 2203-mi 2004-milu kukkunersiuisutut Deloitte & Touche toqqarneqarnissaat ilanngullugu.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqqaaseqassaaq Jakob Sivertsen Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Nunatta karsiata 2002-mi naatsorsuutaasa akuersissutigineqarnissaannut aalajangiiffigisassatut siunnersuut pillugu ATASSUT-mit oqaaseqarnissatsinni Naalakkersui­sunut eqqaasitsissutigeqqaassavarput Inatsisartut missingersuusiortarnermut inatsisaan­ni § 1, immikkoortoq 3-mi oqaasertarineqartoq, tassalu: „Aningaasaliissuteqarnissamik sioqqutsisumik akuersissuteqartoqareertinnagu aningaasartuuteqarnanilu aningaasanik atuisoqarsinnaanngilaq.“

ATASSUT-mit taamatut eqqaasitsissuteqarnerput, soorlut­taaq Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaanit taamaaliortoqartoq, ukioq manna Naalakkersuisoqarfinnut pingasunut tunngatipparput, tassalu Ilaqutariinnermut Peqqisstusimullu Naalakkersuisoqarfimmut, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatu­sarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmut kiisalu Ineqarnermut Attave­qarnermullu Naalakkersuisoqarfimmut.

Naalakkersuisoqarfiit taakku pingasut aningaasanik aqutsiniarnerminni imaannaanngit­sumik ajornartorsiuteqarput, pingaartumik siulliit marluk pineqartut ukiuni arlalissu­anngortuni Inatsisartunit uparuartorneqartaraluarlutik iluarsiiniutaasinnaasunik suliniu­teqarnerisa kigaappallaarnerat  pillugu uparuarneqartariaqartut, taamatuttaaq illersor­neqarsinnaasumik aningaasanik aqutsinissaminnut minnerunngitsumillu piviusorsior­nerusumik missingersuusiortarnissaminnut paatsuugassaanngitsumik Inatsisartunit piumaffigineqartariaqartut ATASSUT-mit isumaqarpugut.

Matumanimi naalakkersuinikkut innuttaasut kiffartuunneqarneri pineqarput, Naalak­kersuisoqarfiit aqutsinerliorpata kommunit innuttaminnik illersorneqarsinnaasumik kiffartuussiniarlutik ilungersortut kisimik eqqorneqarneq ajorput, kommunenili innuttaasut ataasiakkaat mikinngitsumik eqqorneqartarput, ataatsimut oqaatigalugu inuiaqatigiit isumaginninnikkut, ilinniartitaanikkut maannalu ineqarniarnikkut pilersorneqarnikkullu pitsaasumik kiffartuunneqarnissaat ilaannakuujuassaaq naalakkersuisoqarfiit pineqartut aningaasatigut aqutsinermikkut sukaterisimanerat malunnaatilimmik malitseqartinneqartanngippat.

ATASSUT-mittaaq annilaarutigisatsinnik akuerisinnaanngisatsinnillu sakkortunerpaamik uparuartariaqarparput innuttaasut atugaannik Inatsisartut oqilisaassiniarlutik aalajangiussisarneri, tamatumalu malitsigisaanik aningaasaliisarneri siunertarineqartutut eqquutsinneqarneq ajortut arlalissuit Nunatta karsiata 2002-mi naatsorsuutaani ersersinneqarmat.

Assersuutigalugu meeqqanut tapinut aningaasaliussat 6 millioningajannik 2002-mi atuinikinneruffiusimapput, ineqarnermut tapit 36 millioningajannik atuinikinneruffiusimapput, siusinaartumik sulisinnaajunnaarnersiutilinnut aningaasaliussat 16,2 millioninik atuinikinneruffiusimapput, sulisinnaaleqqinnissamut piginnaanngorsarneqarnermut aningaasaliussat 5,5 millioninit taamaallaat 194.000 kronit atorneqarsimapput, meeqqanut ikiorsiisarnermi sullissisut aammalu meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit sullissisut pikkorissartarnissaannut aningaasaliussat 35 procentiinnaat, aningaasanngorlugit 286.000 kroniinnaat atorneqarsimapput. Isumaginninnermut tunngasunik allanik assersuuteqarsinnaagaluarluta ATASSUT-mit matumani taasamininnguatta ersersippaa 50 millionit sinnerlugit aningaasat akuersissutaagaluartunit atorneqanngitsoorsimasut.

Qanorluunniit aningaasat taakku taasatta ilai aningaasaliivallaarsimanermik tunngaveqartinniarneqassagaluarpata matumani ersersinneqarpoq missingersuusiortarneq sukateriffigineqartariaqartoq, taamatuttaaq innuttaasut pisinnaatitaaffiinik qaarmarsaaneq annikippallaarsimasoq, taamaattoqarneralu ilungersunartuuvoq piaarnerpaamillu iluarsiiviginiarlugu sukaterisoqartariaqarpoq. Taamatuttaaq ulloq unnuarlu paaqqinnittarfinnut  tunngatillugu missingersuusiat piviusorsiortut pisariaqartitsinermullu naapertuuttut piaarnerpaamik anguniarneqartariaqartut ATASSUT-mit piumasaraarput.

Taamatut aamma ippoq ilinniartitaanerup aningaasalersorneqarnerata aqunneqarnera, ukiunimi arlalissuanngortuni ajornartorsiutaasoq ilinniartut ineqartinneqarnerannut tunngassuteqartoq maannamut iluarsineqanngilaq, maluginiarneqartariaqarporlu immikkut aningaasaliissutissanik qinnuteqartoqarsimanngikkaluarpat 10 millionit sinnerlugit atuivallaartoqarsimassagaluartoq.

ATASSUT-mit maluginiarparput ajornartorsiutip qaangerniarneqarsinnaanera pillugu Naalakkersuisut apeqqusernialersimagaat ilinniariartorlutik sumiiffigisaminnik qimatsisariaqartartut pinngitsoorani ilinniarnermi nalaani najugassaannik neqeroortussaatitaaneq ilumut atuutsinneqaannarsinnaanersoq.

ATASSUT-mit nalorninngilagut, soorunami ilinniagaqartut ilinniarnerminnut atatillugu sumiiffigisartik qimallugu allamut nuukkallartariaqartartut najugassaqartinneqarnissaannik neqerooruteqartussaatitaaneq ataannartinneqassaaq, tassami ilinniagaqartut ilaquttaminni tikitassaminnilu ilaqutaqarsimanngikkunik allani namminneerlutik najugassarsiortarnissaat akuersaarneqarsinnaanngilaq.

Taamaammat ATASSUT-mit kaammattuutigissavarput sumiiffinni ilinniartoqarfeqassutsimut ilinniartunillu tigusisinnaassutsimut naleqqussakkamik kollegialiortiterneq ingerlatiinnarneqassasoq.

Ilinniartitaanermiitillutalu ATASSUT-mit sakkortuumik piumasarissavarput ilinniartoqarfiit ataasiakkaat aningaasartuutissaannik missingersuusiorfigineqartarnerat piviusorsiornerusumik sukangasuumillu ingerlanneqartalissasoq.

Ineqarnermut Attaveqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmi aningaasatigut aqutsineq pillugu Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaanit innersuussutigineqartut ATASSUT-mit tamakkiisumik taperserpavut, matumanilu piaarnerpaaq atorlugu Nukissiorfiit iluarsartuussinissamut nutaanillu nukissiorfiliornissamut pisariaqartitsinera 1 milliartinik pisariaqartitsiffiusoq pillugu Naalakkersuisut piaarnerpaamik pilersaarummik Inatsisartunut saqqummiussissasut ATASSUT-mit piumasarissavarput, tassami nunatta karsiata naasorsuutaani takuneqarsinnaavoq Nukissiorfiit aningaasaliiffigineqanngitsunik aningaasartortalersimasut. ATASSUT-mit iliuuserineqartalersimasut akuerisinnaanngilavut, taamaattorli isumaqarpugut taamatut iliortalersimanerup ersersikkaa Nukissiorfinnit pisariaqartitsineq pillugu pimoorussamik sulissutiginnittoqartariaqalersoq.

Taamatut aamma ippoq inissialiornermut tunngatillugu A/S Ini-p naalakkersuisoqarfiullu qanimut suleqatigiillutik tulleriaarinerit missingersuusiornerillu piviusorsiortut pisariaqartitsinermut naapertuuttut aammalu sapinngisamik kukkuneqanngitsut piaarnerpaamik anguniartariaqaraat, imaassanngilarmi inissialiornermut atatillugu akiligassatoqarsuit ukiut arlallit qaangiutereernerini aliortukkatut ilillutik puttussuuttassasut immikkullu aningaasanik qinnuteqartariaqalernermik kinguneqartitsillutik.

Taamatut naalakkersuisoqarfinnut ataasiakkaanut uparuaataasunik oqaaseqareerluta ATASSUT-mit maluginianngitsuunngilarput Peqqinnissaqarfiup aningaasanik aqutsinera ukioq manna immikkut uparuagassatut taaneqannginnera, taamaammallu Peqqinnissaqarfimmut ATASSUT-mit nersualaarinnissalluta periarfissaq manna atussavarput, neriuppugullu Peqqinnissaqarfiup aningaasaliussat iluini sulisinnaaassutsimik takutitsinera innuttaasunut kiffartuussinermut ajorseriaateqartitsinngikkaluarluni taama ingerlaannassasoq.

ATASSUT-millu pingaartipparput Peqqinnissaqarfiup ingerlanneqarneranut aningaasat pisariaqartinneqartut ukiut ilaanni nikerarsinnaaqimmata  Peqqinnissaqarfiup Ilaqutariissutsimut Naalakkersuisoqarfiullu ataasiinnanngortinneqarsimanerani Peqqinnissaqarfimmi pisariaqartitsinerup tunulliunneqartalinnginnissaa qulakkeerneqarsimajuarneqassasoq.

Matumanilu ATASSUT-mit uteqqissavarput Naalakkersuisut Siulittaasuata ammaanermi oqalugiaataanut qisuariaatitsinni aammalu Inatsisartut aappaagumut aningaasanut inatsississaata aappassaaneerneqarneranut atatillugu siunnersuuterput, tassalu, ukiup tulliata aallartinnerani politikkikkut iliuusissat pillugit isumaqatigiissusiortoqarnissamik (sundhedsforlig) partiit tamarmik peqataaffigisaannik piaartumik Inatsisartut naammassinnittariaqartut.

Taamaaliornikkut suliaritinniarlutik utaqqisut amerliartuinnannginnissaat qulakkeersimaneqarsinnaammat. Tamattami pinngitsortaqarata napparsimasut suliaritinnissaminnut utaqqisut ikilisinneqarnissaat pingaartipparput, minnerunngitsumillu tamakkiisumik isigalugu tamatta pingaartipparput peqqinnissaqarfiup inuiaqatigiinnik sullissinerata pitsaasumik tunngavissinneqarnissaa, taamaatumik siunissaq ungasinnerusoq isigalugu aaqqiisoqarnissaa pingaarluinnarpoq.

Naggataatigut ataatsimut isigalugu ATASSUT-mit oqaatigissavarput Aningaasaliissuteqarnissamik sioqqutsisumik akuersissuteqartoqareertinnagu aningaasartuuteqarnanilu aningaasanik atuisoqarsinnaannginneranik inatsisitigut piumasaqarnerup kingunerisaanik Naalakkersuisoqarfinnit immikkut aningaasaliiffigineqarnissamik qinnuteqartarneq tuppallersaasiunneqassanngitsoq.

Tassami 2002-mi tamatta nunatta karsiata naatsorsuutaani takuneqarsinnaavoq Naalakkersuisut inatsimmik malinninniarnerminni immikkut aningaasaliisoqarnissaanik qinnuteqaaterpassui ikigisassaanngitsut, Atassummillu Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaat tamakkiisumik taperserparput oqarmat immikkut aningaasaliinissamik qinnuteqartarneq periarfissat kingullerpaartarisariaqaraat, aatsaallu taamaaliortoqartassasoq suliassaqarfiup iluani aningaasanik nikisiterinerit sipaarniarsinnaanerillu aqqutaasinnaajunnaarpata.

Naggaterpiaatigut Atassummit oqaatigissavarput kukkunersiuisartoqatigiit Deloitte & Touche naalagaaffimmit akuerisa 2003-mi aamma 2004-mi Nunatta karsiata naatsorsuutaanik kukkunersiuisussatut innersuussutigineqaqqinnerat tamakkiisumik taperseratsigu, sulilluarnissaannillu kissaakkatsigit.

Taamatut oqaaseqarluta nunatta karsiata naatsorsuutaasa kukkunersiuisunit Naalagaaffimmit akuerisanit  Deloitte & Touche-kkunnit kiisalu Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaannit peqqissaartumik suliarineqarsimanerat qujassutigalugu uparuaatigineqartut ilanngullugit Nunatta Karsiata 2002-mi naatsorsuutaasa akuersissutigineqarnissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut kiisalu Nunatta karsiata 2003-mut 2004-mullu Naatsorsuutaasa kukkunersiorneqarnissaannut kukkunersiuisumik naalagaaffimmit akuerisamik toqqaanissaq pillugu aalajangiiffigisassatut siunersuut Atassummit akuerseqataaffigissavavut.

Qujanaq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq, massakkullu oqaaseqassaaq Per Skaaning, Demokraatit.

Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.

Tak.

Tassa Demokraatit sinnerlugit kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaanut oqaaseqaatissagut saqqummiutissavagut.

Naalakkersuisut suliassaasa pingaarnersarisassaat tassaassaassaaq isumaginiassallugu Kukkunersiuinermik ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaata sapinngisamik naannerpaajutinneqarnissaa ajoraluartumilli ukioq manna taamanna pinngilaq.

Nunap karsiata 2002-mut naatsorsuutaasa siullermeerneqarneranni Demokraatit kissaatigissavaat Nunap karsiata 2002-mi aningaasaliissutigisimasaat tamakkerlugit nassuiaavigineqarnissaat. Malunnarsisimavorli tamanna suliariuminaatsuusoq.

Nunap karsiata naatsorsuutaasa oqaluuserineranni naatsorsuutit marluk tungaannit isigalugit oqaluuserineqarsinnaapput, tassa naatsorsuuserinerup tungaanit aamma politikkip tungaanit.

Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap siulittaasuata ullumikkut inatsisartunut tamarmiusunut saqqummiuppai naatsorsuutinut tunngasortai, taamaattumillu tamanna Demokraatit oqaaseqarfigeqqinnianngilarput. Akerlianilli Demokraatit tungaanninngaanniit pingaartinneqaqaaq Nunap karsiata 2002-mut naatsorsuutaasa politikkikkut isarussat atorlugit aamma qimerluuataarneqarnissaat.

Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliamit isumaliutissiissut atorneqarsinnaavoq Namminersornerulernermut tunngaviusumik suliassanik Namminersornerullutik Oqartussat aqutsiniarnerminni qanoq ingerlanerannut silasiutitut. Ajoraluartumik tamanna isikkorippallaanngeqaaq. Aammaarlutik Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap assigiinngitsut arlallit tikkuartuiffigeqqippai, soorlu aningaasatigut aqutsiniarnerup amigaateqarnera, pisortaqarfinni ataasiakkaani tamakkiissumik isiginnissinnaannginnerit, aningaasaliissutaaqqittussat tunngaveqarpianngitsumik qinnuteqaateqartarnerit ilaalu ilanngullugit.

Allatut ajornartumik Demokraatinit aperisariaqalerpugut taamatut isornartorsiutit ukiut tamaasa uterfigineqaqqittarnerinut suut pissutaappat. Politikkikkut aqutsinissaq tamakkiisumillu isiginnissinnaanissaq amigaataappat, imaluunniit atorfillit piginnaanillit amigaatigineqarpat.

Akissutissap nammineerluni akiniarnissaa ajornakusoortuuvoq, kisianni Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap isumaliutissiissummini tikkuaavigeqqippaa Naalakkersuisoqartugut aningaasaliissutinik maleruaanissamik ajornakusoortitsisunik. Tulleriiaarinerit tamakkua inernerat ukioq manna aamma takoqqipparput.

Demokraatit isumaqarput maanna piffissanngortoq periaatsip allanngortinneqarnissaanut. Taamaaliortariaqarpugut siumut isiginiarutta. 

Namminersulernissaq ilami allaat namminiilivinnissaq piffissami matumani oqallisigineqartaqaaq. Kalaallit Nunaat ullumikkut namminersornerulluni ingerlasuuvoq aamma qallunaat naalagaaffiannit ukiumut ataatsimoortumik tapiissuterpassuarnik pissarsisarluni. Taamaattumik Demokraatinit isumaliutigeqqeqquarput eqqarsaatigeqqullugulu alloriarnerit ataasiakkaarlugit alloriarfigisassagivut. Isumaqarpugut kalaallit inuiaqatigiit takutitsivigeqqaqqaartariaqartut Namminersorneruneq iluatsissinnaasoq, tassa tullianut alloriartinnata. Ukiup matuma kukkunersiuinermut nalunaarutaata takutippaa suli aqqutissarput sivisoqisoq.

Demokraatinit suli oqaatigeqqissavarput ajuusaarutigigipput Kukkunersiuinermut ataatsimiititalialluunniit tamakkiisumik ilisimanngimmagu Inatsisartut Naalakkersuisullu aningaasanik kalaallit inuiaqatigiit pigisaannik qanoq atuisarnerat.

Tassunga ICC assersuutissialattut tigoriartigu. Suliffeqarfimmut tassunga ukiumut 4,8 mio. kr.-nit aningaasaliissuteqartarpugut. Kalaallit inuiaqatigiit aningaasarpassuit taakkua atorlugit sunik iluaqutissinneqartarnerannik Aningaasanut ataatsimiititaliaq imaluunniit Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaq uppernarsaatissarsitinneqarsinnaanngillalluunniit.

Assersuutissaq alla tassaavoq SILA-group. Tassani Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaq uppernarsaatissanik pisariaqartunik pissarsitinneqarsimagaluarpoq, kisianni tassani Naalakkersuisut nikingasumik nipilersorput. 2003-mi upernaakkut katersuussimanermi Naalakkersuisut Siulittaasuata oqaatigaa nalunaarusiaq akisoqisoq atorneqarnavianngitsoq, tassa pitsagineqavinngimmat. Taamaakkaluartorli aningaasat tamakkerlutik akilerneqarput, tamannalu ima paasineqarunarluni nalunaarusiaq akuerineqartut. Tamanna nalaatsornikkut Naalakkersuisut tamanut nalunaaruteqarnerannut akerliuvoq.

Assersuutit taakku marluk Kalaallit Nunaanni pissutsinut siunissamilu pissusissanut aarleritsannartutut Demokraatit isumaqarfigaat. Isornartorsiuterpassuit tamakku qanoq iluarsiiviginiarneqarumaarnissaat Demokraatinit pissangalluta utaqqissavarput. 

Naalakkersuisut akissuteqaamminni allassimavaat piffissaalatsineq pissutigalugu periarfissaqarfigisimanngikkitsik Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaata peqqissaarullugu akissuteqarfiginissaa. Tamanna Demokraatinut siunissami aarleritsatsitsivoq aammalu isornaqaluni.

Ajornartorsiutit Naalakkersuisunit sivisuumik ilisimaneqarsimapput, tassami arlallit siusinnerusukkut tikkuartuiffigineqareertarsimapput. Ajornartorsiutiviusut soqutaavallaarunnaarsinniarlugit akissuteqaatissat kinguartinniarneqartutut Demokraatit isumaqarput. Tamanna tamatuma ersersiinnarpaa Naalakkersuisut akisussaassuseqannginnerat.

Taamaattumik piffissaq manna iluatsillugu Demokraatit Naalakkersuisunut apeqqutigissavaat:

Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliamut akissuteqaatissavit qaqugu takkutissava.

Pisortaqarfinni naammaginartumik aningaasatigut aqutsisoqalernissaa qaqugu naatsorsuutigineqarpa.

Alloriaatissanik sunik Naalakkersuisut suliniuteqarpat aningaasartuutitut allattukkat ammasut matuneqarsinnaaniassammata.

Aningaasaliissutigineqaqqittartut amerlassusiat apparsaaviginiarlugu sukaterutissat suut Naalakkersuisunit eqqarsaatigineqarpat.

Taamatut oqaaseqarlutik Demokraatit inassutigissavaat Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaata akuersissutigineqarssasoq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Grønvold Kattusseqatigiit.

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Til forslag til landstings beslutning om godkendelse af landskassens regnskab har 2002 har Kandidat forbundet følgende bemærkninger.

Det er yderst vigtigt i forbindelse med revisionen af landskassens regnskaber, at revisionen sikrer, at bevillingerne til enkelte landsstyre områder bliver overholdt.

På denne måde vil landstinget og ikke mindst landstingets revisionsudvalg have det bedste forudsætninger for (tusaajunnaarpara, aajuna

Kan i høre mig.)

Qarfiit ilaasa sippuillutik atuisarsimanerat suli ingerlanneqarluni. Kattusseqatigiinniit pingaaruteqarluinnartutut isigaarput naalakkersuisoqarfinni Inatsisartut ukiumut aningaasaliissutaasa eqqortumik malitsinneqartarnissaat. Taamaaliornikkut Inatsisartuni aningaasaliissutigineqartartut naalakkersuinikkut malinneqartalersinnaanerat piviusunngortinneqarsinnaammat.

Inatsisartut aningaasaliissutigisartagai qiviaraanni tamatigut killeqangaatsiartumik aningaasanut inatsimmut suliarineqartarput. Tamatigullu suliassani pingaarnersiuilluni pingaarnersiuineq tunngavigalugu aningaasaliissutit ingerlanneqartarlutik.

Taamaattumik naalakkersuinikkut suliaqarluni pingaaruteqarluinnaqqissaartarpoq pisariaqanngitsumik aningaasanik sippuilluni naalakkersuisoqarfiit ilaasa atuisarnerat unitsinneqarsinnaasarnissaa naalakkersuinikkut qulakkeerneqartariaqarnera.

Ataatsimiititaliami ilaasortat oqaatigaat nukiit suli iluamik atorneqanngitsut, Kattusseqatigiinniit pingaaruteqarluinnartutut isigaarput suliassat peqqissaartumik ingerlanneqartassappata tamatigut suliassanut malinnaalluni sulinerup ingerlanneqartarnissaa naalakkersuinikkut qulakkeerniaqqaartariaqarnera.

2001-imi ilassutinut aningaasaliissutinut oqaaseqaatit Kattusseqatigiinniit maluginiarparput kingumut naalakkersuisoqarfiit ilaanni aningaasanik sippuilluni atuisoqarsimasoq. Ukiut kingulliit qiviaraanni taamaatut naalakkersuisoqarfinni aningaasanik sippuilluni atuisarneq Naalakkersuisut ilaasa naalakkersuinikkut sulineranut Inatsisartunut apeqquserneqartarmata.

Naalakkersuisut pisussaaffigaat Inatsisartunut aningaasaliissutigineqartut malissallugit, tamannali Naalakkersuisut naalakkersuisoqarfiit ukiuni kingullerni arlaqalersut malinniarneqarneq ajorpoq.

Naak inatsit tunngavigalugu Naalakkersuisut pisortaqarfinni sulinerat ingerlanneqartussaagaluartoq inatsit tamatigut eqquutsinneqarneq eqquutsinneqarneq ajormat, Kattusseqatigiinniit akuersaarneqarsinnaanngitsutut isigaarput.

Naalakkersuisut pisussaapput inatsisartut inatsisaat malissallugu malillugu sulinissamut, taamaattumik pingaaruteqarluinnarpoq aamma Naalakkersuisut Inatsisartut inatsisiliaat timitalertassallugit.

Missingersuutit pillugit inatsit, Inatsisartut missingersuutit pillugit inatsisaanni inatsit §1-imi immikkoortoq 3-mi allaqqavoq, issuaaneq, aningaasaliissuteqarnissamik sioqqutsisumik aningaasaliissuteqartoqareertinnagu aningaasartuuteqarnanilu aningaasanik atuisoqarsinnaanngilaq. Issuaaneq naavoq.

Inatsit taanna tassaavoq Naalakkersuisut malitassaasa pingaarnersaat aammalu ingerlatsinermut qulakkeerniagassaq. Inatsillu pineqartoq Naalakkersuisuni malinneqanngikkaangat tamatigut pineqartumi Naalakkersuisut sulinerat Inatsisartuni tatigineqarunnaarnermik kingunerisarmagu.

Inatsisartut missingersuusiorneq pillugu inatsisaani allaqqavoq aningaasaliissutit sinnerlugit atuisoqassappat aatsaat aningaasat ilassutit aningaasaqarnermut ataatsimiititalimut qinnutigeqqaartariaqartut, aatsaallu ilassutitut aningaasat aningaasaqarnermut ataatsimiititaliami akuersissutigineqareerpata atuisoqarsinnaasoq.

Kattusseqatigiinniit maluginiarparput inatsit pisortaqarfinnit pingasunit unioqqutinneqartarsimasoq, tassa ningaasaqarnermut ataatsimiititaliami suli aningaasat akuersissutigineqarsimanngitsut naalakkersuisoqarfinnik atorneqartarsimammata.

Kattusseqatigiinniit sakkortunerpaamik piumasaraarput partiit naalakkersuisuutitaqartartut inatsit Inatsisartut inatsisiliaat malinnissinnaanermut ilinniartinneqartariaqalertut. Tassami taamaaliornikkut inatsisit ilaatigut qanoq naalakkersuinikkut suliaqartunik ilikkarneqarsinnaammata. Atuutsinneqartussat ilikkarneqarsinnaammata.

Nunatsinni inatsisit inatsisit ilaatigut ajunngikkaluartut naalakkersuinikkut suliaqartunit tamatigut malinneqartannginnerisa kinguneraat Inatsisartut missingersuutit pillugit inatsisaat naalakkersuisoqarfiit ilaanni suli maannamut eqquutsinneqarsinnaanngimmat. Taamaattumik nunatsinni naalakkersuisuutitaqartartut inatsisinik malinninnissaq pillugu ilinniartitsisoqartariaqartoq Kattusseqatigiinniik isumaqarpugut.

Taamaaliornikkut Inatsisartut missingersuutit pillugit inatsisaat aatsaat naalakkersunikkut malinneqarsinnaanera qulakkeerneqarsinnaammat.

Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap isornartorsitaanut oqaaseqaatit. Kattusseqatigiinniik paasisinnaavarput taamatut kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap isornartorsiuinera. Kisiannili Kattusseqatigiinniik aamma paasisinnaavarput kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap imminut eqqartuussisuunnginnerarluni oqaaseqarnera. Aap kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaq tassaavoq Inatsisit malillugit naalakkersuinikkut suliaqartut suliaqarnerisa ilaatigut nakkutigineqarnissaanik qulakkeerisussaq.

Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaq tassaavoq Inatsisartut inatsisiliaat naalakkersuinikkut eqquuttumik suliarineqarsimaneranut ilaatigut qulaajaalluni suliaqartussaq. Minnerunngitsumik naalakkersuisuutitaqaruni imaluunniit naalakkersuisuutitaqanngikkuniluunniit sulianik eqqortumik qulaajaalluni ingerlatsisussaq.

Kukkunersiuinermut ataatsimiiitaliap suliai pillugu oqaaseqaatit.

Suliat ataasiakkaat immikkut tamaasa oqaaseqarfiginngikkaluarlugit ima pisortaqarfinni suliat ataatsimut isigalugit pitsaasutut oqaatigineqarsinnaanngillat. Sooq taamatut Kattusseqatigiinniik oqaaseqarnerput oqaaseqarpugut tassa pisortaqarfinni arlalinni kukkunersiuinermut ataatsimiititaliat suliaani oqaatigineqarpoq, aningaasaqarnikkut aqutsineq ilaatigut pitsaanngitsumik ingerlanneqarsimasoq. Immaqa oqaaseq atussallugu naleqqutinngikkaluarpoq suliat ilaasa sussaanngilluinnartumik aqunneqarsimanerat oqaatigineqarsinnaasoq.

Suliammi naalakkerusisoqarfiit ilaanni ingerlanneqarsimasut ataatsimut qiviaraanni aningaasaliissutit aningaasaliissutsinik atuineq pitsaanngitsumik ingerlatsineq naalakkersuinikkut ingerlanneqarsimammat. Malugalugu naalakkersuisoqarfiit ilaannit imaanngitsoq naalakkersuisoqarfiit tamarmik aningaasaliissutinik akuersissutigineqarsimanngitsunik atuisimasutut oqaatigineqarsinnaasut.

Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap oqaaseqaataa qiviaraanni oqaatsit atorneqartut ilaat imatut allanneqarsimapput, issuaaneq, Naalakkersuisuni ilaasortap naalakkersuisoqarfiani aningaasaliissutaasut atuineruffiunngitsumik eqquutsinneqarnissaat Naalakkersuisuni ilaasortap akisussaafigaa. Issuaaneq naavoq.

Tassani naalakkersuisoqarfinni Naalakkersuisut pineqartumi pitsaanngitsumik ingerlatsisoqarsimappat Naalakkersuisup pineqartumi akisussaanera kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap kingumut erseqqissarpaa. Soorlumi aamma tamanna missingersuutit pillugit Inatsisartut inatsisaani ersarissumi allaqqasoq, imatut issuaaneq, aningaasaliissuteqarnissami sioqqutsisumik akuersissuteqareertoqartinnagu aningaasaliissuteqartoqarani aningaasanik atuisoqarsinnaanngilaq. Issuaaneq naavoq.

Inatsit pineqartoq qanoq ersaritsisoq aamma naalakkersuinikkut suliaqartuni paatsoorneqarsinnaangitsoq, sooq suli naalakkersuisoqarfiit ilaannit inatsit pineqartoq eqquutsinneqarsinnaanngila.

Qaqugu naalakkersuisoqarfiit ilaanni inatsit pineqartoq eqquutsinniarlugu suliniutit piviusorsiortut Naalakkersuisunit pilersinneqarniarpat.

Tassami ukiut kingulliit qiviaraanni pineqartunut nakkutiginninnerup pitsanngorsarneqarnissaa anguniarlugu ajornartorsiutit pineqartut pillugit Naalakkersuisut iluarsiissuteqarniarlutik oqaaseqartamata. Ilaatigut oqaatsit, ilaatigut oqaatsit imaattut Naalakkersuisunit atorneqartarput, aningaasaqarnikkut aqutsineq sukannernerusoq, nakkutilliineq pitsaanerusoq, ila naak tamakku naalakkersuinikkut oqaatigineqartartut. Qaqugu pineqartut naalakkersuinikkut eqquutsinneqarnissaat timitalerneqarniarami.

Konto pingaarneq 30 Isumaginninnermut Suliffeqarnermut Pisortaqarfimmi arlaleriarluni oqaatsit imaattut atorneqarput, issuaaneq, konto pingaarnerup aningaasaqarnera piviusorsiortumik malinnaavigisimanngikkaat. Issuaaneq naavoq.

Oqaatsit taamaattut arlaqartut kukkunersiuinermut ataatsimiititaliami kontomi pineqartumi atortarsimavai. Taamaattumik kontoni pineqartuni aqutsineq pitsaanngitsuusoq oqaatigineqarsinnaavoq minnerunngitsumik aningaasaqarnikkut ingerlatsinermi.

Konto pineqartumi arlaqartut taamatut oqaasertaqarput. Immikkullu tamaasa oqaaseqarfigissagaanni quppernerit arlaqartut atorlugit pineqartut uparuarsinnaagaluarlugit maannakkut oqaaseqarfigissanngilakka pisariaqarnera malillugu Inatsisartuni oqallinnermi oqaaseqarfigisinnaagakkit.

Konto pingaarneq 30.11.10 Ineqarnermut tapiissutit.

Ineqarnermut tapiissutit qiviaraanni aningaasaliissutit iluanni 39 %-it atorneqarsimanngillat. Taamatullu ilaatigut atuinnginnermut oqaatigineqarpoq ineqarnermut tapiissutip pissarsinissamut periarfissat innuttaasunut qaammarsaatigineqarsimanerat ilaatigut amigaatigineqartoq. Kattusseqatigiinniik pingaaruteqarluinnartutut isigaarput innuttaasut periarfissanik pineqartuni pitsaasumik ineqarnermut qaammarsaavigineqartarnissaat. Taamaaliornikkut ilaatigut ineqarnermut akiliutini malinnaasinnaanngitsut tapiissutinik pisariaqartitsisut tapiiffigineqarnissamik periarfissanik pitsanngorsaaffigineqarsinnaammata.

Konto pingaarneq 30.13.08. Kalaallit Nunaanni innarluutilinnik isumaginninneq.

Innarluutillit nunatsinni sullinneqarnerannut aningaasartuutit ukiut kingulliit qiviaraanni tallimat 45 %-it missaani qaffassimapput. Naalakkersuinikkut suliaqartugut soqutigisaraarput nunatsinni innuttaasut tamarmik pitsaasumik sullinneqarnissaasa qulakkeerneqarnissaat.

Kattusseqatigiinniit kontomi pineqartumi aningaasaliissutit ajorinngilluinnarpagut kisianni ingerlatsinermut aningaasartuutit taamatut ukiut kingullit tallimat ingerlanera qaffannerani suut tunngaviunersut paaserusunnaraluarpoq.

Konto 40-mi aningaasaqarnikkut ingerlatsineq aamma pitsaanerunngitsoq oqaatigineqarpoq. Kingumut malunnarpoq pineqartumi kontomi assigiinngitsunik aningaasanik aqutsinerup pitsaanngitsumik nakkutigineqarsimanera. Kontot ilaanni oqaatsit imaattut kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap atorneqarput, issuaaneq, 2002-mi ilassutitut aningaasaliissuteqarnissamik arlaleriarluni qinnuteqartoqartarsimavoq, kontop pingaarnerup aningaasaqarnerata Naalakkersuisunik malinnaavigineqarsimannginneranik ersertitsinertut ataatsimiititaliap ataatsimiititaliamit isigineqarpoq, issuaaneq naavoq.

Konto pingaarneq 40.11.19-imi Sinerissami tunngaviusumik ilinniarfiit.

Kontomi pineqartumi aningaasaqarnikkut ingerlatsineq aamma piviusorsiortumik kingumut ingerlanneqanngitsoq oqaatigineqarpoq. Maannakkut kontoni pineqartuni sinerissap ilaani tunngaviusumik ilinniarfiit ilaasa sulinermut piginnaaninngorsarfittut ingerlanneqalersinnaanerat anguniarlugu Naalakkersiusut suliniuteqarlutik kommunenut neriorsuuteqarnikuupput.

Soorlu tamanna sinerissami STI atuarfiisa allanngortiterneqarneranut tunngasut Naalakkersuisut allannguutissanut suliaqartut suliaq pineqartoq sumut killippa. Pineqartuni sulisut pineqartup suliarineqarnera pillugu utaqqimmata. Konto 40-mi missingersuutit pillugit inatsit §1 immikkoortoq 3 pisortaqarfimmi aamma unioqqutinneqarsimavoq.

Siusinnerusukkut oqaatigisakka konto 30-mi pisimasut kingumut konto 40-mi aamma pisarsimapput.

Konto 80-iminngaanniit 97-imut ingerlatsisimaneq qiviaraanni aamma aningaasaliissutini aqutsineq pitsaanerunngitsoq oqaatigineqarpoq. Kontoqarfinni arlaqartuni kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap uparuaatai takuneqarsinnaapput. Taamaattumik Namminersornerullutik Oqartussat allaffiini naalakkersuisoqarfinni aningaasaqarnikkut aqutsineq ataatsimut isigalugu akuersaarneqarsinnaanngitsoq Kattusseqatigiinniik isumaqarpugut.

Taamatullu ilaatigut tamatigulluunnit aqutsinerup ingerlanera Kattusseqatigiinniik akuersaarneqarsinnaanngilluinnartoq isumaqarpugut.

Oqaatsit naalakkersuinikkut iluarsiissuteqarniarluni atorneqartartut qaa pilersinneqarniarlik, qanormi ukiut tamaasa aningaasaqarnikkut ingerlatsinermi ajornartorsiutigineqartartoq uterneqartuaannassappat. Pineqartut iluarsiniarlugit qanoq iliuuseqarnissaq Kattusseqatigiinniik utaqqikatalerparput.

Naggataatigut suliat ilaatigut eqqunngitsumik suliarineqartarsimanerat tunngaviit Naalakkersuisuni nassuiaatigineqarnissaat Kattusseqatigiinniik Naalakkersuisunut piumasaraarput. Taamatullu pineqartuni naalakkersuisuutitaqarsimasut nassuiaateqarsinnaanerat pisinnaappat iluassagaluarpoq aamma Inatsisartunut missingersuutit pillugit inatsisaata ilaatigut unioqqutinneqartarsimanera pillugu.

Qujanarlu kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap suliaanut minnerunngitsumik ataatsimiititaliap siulittaasua Jens Napaattooq ilaatigut unneqqarissumik suliaanut pitsaasumut ataatsimiititialiami sulilluarsimanera pillugu qutsavigaarput.

Naggataatigut kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap kukkunersiuisussatut inassuteqaata Deloitte & Touch Kattusseqatigiinniik ilalerparput.

Taamatut oqaaseqarluta landskarsip naatsorsuutaasa kukkunersiuineqarnerat pillugu Kattusseqatigiinniik oqaaseqarpugut.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq, massakkullu oqaaseqassaaq Jens Napaattooq ataatsimiititaliap siulittaasua, Siumut.

Jens Napâtôq, Aningaasanut Ataatsimiititaliap siulittaasua, Siumut.

Qujanaq.

Aap ataatsimiitialiaq sinnerlugu matumuuna qutsavigerusuppakka saqqummiisut tamarmik, naammagisimaarinnillutik suliaq annertooq oqaaseqarfigimmassuk. Soorunami oqaaserineqartut politikkikkut maannakkut oqariartuutigineqartut assigiinngitsut ataasiakkaat iserfiginngikkaluarlugit oqaatigineqartut suliamut annertuumut takussutitsisut, ilaatigut naalakkersuinikkut maannakkut imaannaanngitsumik inisseqqanitsinni tikkuussisut arlalippassuit saqqummiunneqartut aallaavigalugit qularnanngitsumik siunissamut sakkussatut aamma taanna atorneqaqqissinnaanera aqqutissiuissasoq.

Kisianni kingumut misilittakkagut qiviarutsigit maannakkut killiffipput qiviarlugulu takuneqarsinnaavoq siunissami suli aningaasatigut aqutsinikkut sukannernerusumik ingerlatsiartuinnarnissarput, sulisutigut malinnaatitsinissarput eqqarsaatigalugu suli siunissami ajoraluartumik isikkoqartoq taamatut ilaatigut ilungersunartumik inissisimasumik naliliisoqartaqqinnissaa kukkunersiuisut tungaaninngaanniit. Kisianni oqareernitsituut sukumiisumik suliaq ukioq mannamut tunngasoq aappaagu aarlartikkutsigu aamma taama peqqissaartigisumik ingerlateqqissavarput.

Kisiannili saqqummiunneqartut aallaavigalugit Naalakkersuisut akissuteqaataat tunngasoq ataatsimiititaliamut ilaatigut Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisup akissuteqarnermini titarnerpaaluit piffissarlu annertooq atorlugu, oqaatiginiagaa tassa Naalakkersuisut Inatsisartut landskarsip naatsorsuutaata kukkunersiorneqarneranut Naalakkersuisut ataatsimiititaliaat isumaqatiginngikkaat.

Oqaatigalugu missingersuusiornermi maleruagassani aalajangersakkat allanngortinneqarsinnaanngitsut. Taamaammat isumaliuutissiissummi qupperneq 10-mi soorlu allassimasoqartoq annertuallaammik atuisimaneq utoqqatsissutigineqarsinnaanngitsoq unnersuussutigimmagu naqqiissutigilaaginnassavara, ilaatigut toqqaannanngikkaluamik oqaatigalugu uani isumaliutissiissummi bilagitaat ilanngunnagit qallunaatut allassimasuni qupperneq 60-ini, qupperneq 10-miimmat taanna.

Kisianni kalaallisoortaa qiviaraanni kalaallisuaani quppernerni 81-iusuni qupperneq 10-miinnani kisianni qupperneq 13-imiittoq Naalakkersuisup taakkartormagu taanna erseqqissaassutigilaassavara. Taamaattumik quppernerpaaluit nikingassuteqalaarnera aamma kalaallisuunngortinneranilu quppernerni amerlanerungaatsiartarnerat tassuunatigut aamma ersertitsinneqartoq taanna naqqiissutigilaarpara.

Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliami missingersuusiornermi maleruagassanni aalajangersakkat ilisimaarilluinnarpagut aamma taakku toqqammavigalugit sulisimavugut. Tassungalu ilanngullugu aningaasaliinermut ataasiakkaanut inatsisip periarfissarititaa aamma ilisimalluarpagut. Taamaammat kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap tungaaninngaaniit oqartoqarsinnaavoq Naalakkersuisuni ilaasortat aamma aalajangersakkani ilisimanninnera nuannaarutigigatsigu taamatut oqariartortoqarneratigut.

Taamatut missingersuusiornermi maleruagassaq pillugu paaseqatigiinneq kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaminngaanniit Naalakkersuisuninngaanniillu tunngavigalu isumaqarpunga ajornartorsiutit erseqqissut, kukkunersiuinermut ataatsimiititaliamit uparuarsimasagut saqqummiunneqartut saakkaanni ajunnginnerusoq. Uani juramut §-it qanoq atuarneqarnissaanut assigiinngitsunullu tunngasunik oqallinneq aallaaviuvinnginnissaa siunertaralugu tamannami inatsisilerituut allallu suliassarimmassuk.

Taanna pineqartoq naak taama tapiissuteqartarneq aqukkuminaakkaluaqisoq Naalakkersuisut oqarneratsituut, kukkunersiuinermi ataatsimiititaliap konto taanna pingaarneq 30.13.02 Paaqqinnittarfinnut immikkut ittunut ataatsimut aningaasartuutit uparuarsimavaat uparuartariaqarsimavarput. Taamaaliornermut tunngavigaarput ingerlatsinermut aningaasaliissutinik annertuallaamik atuiffiusimammat.

Taamatullu pingaartinneqarluinnarluni missingersuusiornermut tunngaviusumik maleruagassat tassalu § 1-ip immikkortup pingajuani allassimasoq, tassaasoq akuersissummik pigisaqarani aningaasartuuteqarsinnaannginnermut tunngasoq. Immikkut aningaasaliissutit pigineqartut qiviassagaanni imaappoq akuerineqarsimasut sipporlugit atuisoqarsinnaanngitsoq. Aningaasaliisartut taamatut piviusumik akisussaaffeqarput tassalu Naalakkersuisut.

Akuersisarnertik taavalu akuerisimasartik aningaasartuutaasariaqartunut naammannersoq nalilersuissallutik Naalakkersuisut aamma pisussaapput taamaammallu qinnutigineqarsimanerat kisiannili aqunneqarnera tikkuarneqarluni.

Tamanna ajornarpat taamatut saniatigullu nalinginnaamik sipaartoqarsinnaanngippat annertunerusumik taava aningaasanik saniatigut qinnuteqartoqartussaavoq.

Taava konto pingaarneq taanna pineqartoq 30.13.02 Paaqqinnittarfinnut immikkut ittunut ataatsimut aningaasartuutit qiviarutsigit imaappoq, taanna taakkartorneqartoq ukiut sisamat ataavartumik atuivallaarfiusimavoq.

Ukioq 2002 qiviaraanni uparuartorneqartoq tassa 435.000 kronenik sippuisoqarsimavoq taanna konto 30.13.02 eqqarsaatigalugu. Allatut oqaatigalugu aningaasaliissutit tassa 10 %-imik sipporneqarsimapput, missingersuusiornermi maleruagassaq 1. januar 2000-imi atuutilerpoq. Taamaalilluni ukiuni tulleriinni maleruagassaq unioqqutinneqarsimalluni, tassa paatsoorneqarsinnaanngitsumik taanna ataatsimiititaliaq sinnerlugu sulinitsinni toqqammavigisimasarput aallaavigalugu taanna erseqqissaqqippara.

Naalakkersuisut oqaatigaat ukiumut ukiup aningaasanut ingerlatsiffiup ingerlanerani assersuutigalugu atorfinitsitsinissanut aningaasartuutissat takorloorsinnaasimanagit oqariartuutigimmatigik. Taamaakkaluartorli ukiut tulleriiaat taamatut sisamat ingerlaneranni taanna nalornissutigineqartoq missingersuusioqqissaarlugu oqaaqqissaarfigineqarluni aaqqinneqarsimanngilaq.

Taamatut kontot pingaarnerit arlalippassuit annertuallaamik atuiffigineqarsimasut ataatsimiititaliap maluginiarsimasani saqqummiuppai, tassalu missingersuusiornermi maleruagassat §1-ianut oqaasertaliussani erseqqissarneqarsimasoq taanna aallaavigalugu.

Naalakkersuisuni ilaasortat immikkut tapiissutinik peqanngimmat immikkut aningaasartuuteqartoqarsinnaanngitsoq imaluunniit isertitsisoqarsinnaanngitsoq taanna toqqammavigalugu isumaqatigiissutigigatsigu oqaatigimmagulu aamma nuannaarutissaavoq uagutsinninngaanniik. Tassa imaappoq kukkunersiuinermi ataatsimiititaliap isumaliutissiissummi sippuilluni atuinerit uparuarsimasai eqqarsaatigalugit taakku pisarsimammata missingersuusiornermi maleruagassami § 1-i naapertorlugu immikkoortoq 3 oqaatigeriikkatsituut.

Kisianni aamma soorunami sulinitsinni naalakkersuinikkut Naalakkersuisunut naatsorsuuserinermi ilitsersuusiaat tassa regnskabs håndbogi aamma toqqammavigisimavarput. Taanna najoqqutaralugu immikkut naatsorsuutit pillugit nassuiaateqartoqartussaatitaapput tassani ima allassimasoqarmat, tassa imaassimappat aningaasanut inatsimmik kontot pingaarnerit iluanni 5 %-i imaluunniit aningaasanngorlugu aamma sinaakkuserneqarsimasoq 500.000 kronet sinnerlugit nikingasoqarpat taava taamaaliornissaq pisussaaffigaat Naalakkersuisut. Aamma taanna toqqammaviginiarneqarsimavoq.

Taavalu kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap landskarsip ukiumi 2001-imi naatsorsuutaat pillugit isumaliutissiissummini Naalakkersuisunut kaammattuivoq oqarluni Naalakkersuisut akunnermini malittarisassarsiornerminni naatsorsuusiornermi %-i appasinnerusoq, aningaasanullu killigititaasut appasinnerusut innersuullugit oqaaqqissaaruteqarsimanerani aalajangeqqullugit.

Taava tamanna piviusunngortinneqarsimanngikkaluartoq nalunngikkipput taamaattorli kukkunersiuinermi ataatsimiitialiaq 2002 pillugu naatsorsuutit qimerloornerini aalajangersimasoq kontot pingaarnerit pillugit atukkat, taavalu tamakku saqqummiunneqarsimasut 2 % imaluunniit 100.000 sinnerlugit atuisoqarsimatillugu pissutissanik annertunerusunik noqqaasariaqalernissamik toqqammavik taanna atorsimagatsigu.

Taavalu uani partiini arlalinni saqqummiunneqartoq toqqaannartumik uani Naalakkersuisup akissuteqarfigissammagu uanga oqareernitsitut ataasiakkaarlugit iserfiginiannginnakkit tassunga tunngasut taamaallaat taamatut oqaaseqarfigiinnarlugu, saqqummiisut naammagisimaarinnillutik suliatsinnut annertuumut qutsavigerusuppakka.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq, tassalu allanik oqaaseqartoq massakkut oqaaseqarniarpoq Aningaasaqarnermut, Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq.

Josef Motzfeldt,Aningaasarsiornermut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq oqaaserineqartunut. Tamakkiinerusumik oqaatigissagaanni soorunami kukkunersiuisut Inatsisartut kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaata qiteritaa tassaavoq, missingersuutit pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 1, tassa taanna ajoraluartumik suli kukkusumik kalaallisut oqaasertaqarnera issuaqattaarparput aningaasartuuteqaranilu aningaasanik atuinerusoqarsinnaasoq oqaatsit taakku assigiipput, kisiat tassa suli taamatut allassimajuarput. Iluarsisariaqalerpoq.

Aningaasanik isertitaqarnanilu aningaasanik atuinerusoqarsinnaanngitsumik allassimasussaaniaraluarpoq. Taanna qitiutinneqarpoq.

Naalakkersuisut aamma kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap siulittaasuanut oqaatigissavara inatsit toqqammavigalugu innersuussutigineqarmat uparuaanermik. Inatsit toqqammavigalugu aamma uagut akisariaqarsimagatta.

Tassalu aningaasartuutit Inatsisartut aningaasartuutigisartagaat aningaasartutissatut akuerisagaat pingasunngorlugit immikkoortinneqarsinnaapput. Inatsisit toqqammavigalugit pisussaaffiit ingerlatsinermut aningaasartuutit aqukkuminaatsut aqunneqarsinnaasariaqartut taavalu aamma tapiissutinut aningaasaliissutit. Taakkua marluk kingulliit aqunneqarsinnaasariaqarput. Tupinnartualu tassaavoq inatsimmik toqqammaveqarluni aningaasartuuteqarfiit tassaammata aqunneqarsinnaannginnerpaat.

Ineqarnermut tapiissutinut, utoqqalinersianut, meeqqanut tapiissutinut siusinaarluni pisartakkanut assersuutigalugit taakkua 2001-imi aningaasanut inatsisilioratta 2002-mi qanoq issimanersut ikkumaarnersut eqqoriaruminaatsorujussuupput. Taamaammat-una aamma tassani inatsimmi taaneqaqattaarmi missingersuutit pillugit inatsimmi § 16-ip immikkoortoq stykke 4-mi immikkut taanna assut sammineqartoq.

Aningaasaliiffik inatsimmik toqqammaveqarluni pisussaaffiuppat aningaasaliissutit amerlassusaat tassani apeqqutaanngilaq, aningaasartuutit qanoq ukiup ingerlanerani annertutigineranik. Aningaasat pisariaqartinneqartut inatsit toqqammavigalugu tunniunneqartariaqartoq taakkua naalagaasussaammata.

Taamaammat taakkua taamaallaat immikkut imaattunut ilassutitut aningaasaliissutigineqaqqullugit qinnuteqaatigineqarneq ajorput. Allassimammat taakkua naatsorsuutini landskarsip naatsorsuutaanut ilanngunneqaannassapput. Tassa.

Inatsisinik pisussaaffilersimagunik Inatsisartut utoqqalinersianut allanulluunniit akiliisariaqarluta taava ukioq aningaasaliissutit nunguppata oktoberimi, oqarsinnaanngilagut utoqqalinersialinnut inatsit atorunnaarpoq utoqqalinersisinnaajunnaarpusi meeqqanut tapiisinnaajunnaarpusi meeralinnut. Inatsisinik toqqammaveqarmat taanna akilersortuartariaqarparput qinnuteqaateqanngikkaluarlutaluunniit taamaallaat landskarsip naatsorsuutaanut tamanna ilanngunneqaannassaaq.

Taava nalinginnaasumik oqaaseqaatigineqartut ataatsimut isigissagaanni paasinarpoq tassa naatsorsuutit akuerineqarnissaat tamanit tapersersorneqartoq. Aamma eqqaamassavarput naatsorsuiffik imaluunniit aningaasanut atuiffik 2002 uani pineqarmat, taamanikkullu kukkussutaasimasut Inatsisartut Naalakkersuisunit atorfilinnit tamanit malinneqarlutik ilinniarfigineqarlutik 2003-mi maannakkumut decemberip aallartereernerani pitsanngoriaatinik annertoorujorujussuarnik tamakku nassataqareersimammata unnersiuutissaammat.

Aamma ilaatigut oqaluuserineqaraluartoq sinneerujussuartoqaqattaaqqissimasoq naatsorsuutit misissoraanni eqqaamasakka najoqqutaralugit sinniiffiusimasut tassaasimagunarpoq kisimi 10 millioni missaani innarluutilinnik kiffartuussinermik aningaasartuuteqarfik.

Sinneri tamarmik iluarsineqarsimapput soorunami tapiissutinik imaluunniit tassami tapiissutinik inatsisiliornissamik pisariaqartitsineq aningaasanut ataatsimiititaliamut aningaasaqarnermut ataatsimiititaliamut saqqummiussortuarneqartarput. Tassani periarfissaqartitaavugut Naalakkersuisut aningaasaliiffiup iluani nikisiterinissamut. Aatsaalli isornartoqalertarpoq nammineq aningaasat aningaasaliissutigineqartut iluanni matussutissaqartinneqanngikkaangata. Taava tassunga Inatsisartut periarfissiisimapput ingerlatsinermut sillimmatinik aningaasaliillutik.

Tassanilu Naalakkersuisuni arajutsinaveersaartariaqartoq pingaarnerpaaq tassaavoq aningaasanut inatsisiliornermi takuneqarsinnaanngitsunut aatsaat taanna sillimmataaniartussaaniarmat. Imatut kukkusumik missingersuusioriarluni ukiortaalaaginnartoq taanna qinnuteqartaqattaarfissaanngilaq. Kisianni tamarmik taakku periarfissaqartinneqarput Inatsisartut periarfissiisimammata.

Immaqa assersuuteqalaaraanni ukua assersuutissaqqissorujussuupput imaattumut tunngasut isumaginninnermut tunngasut. Isumaginninnermi tunngasuni ukioq 2002 eqqarsaatigigaanni massakkut 2003-mi isumaqatigiittoqarsimavoq Akileraartarnermut Pisortaqarfimminngaanniit Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimminngaanniit Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimminngaanniit aqutsineq taanna pitsanngorsaavigalugu maleruagassanik sanaartortoqassasoq. Taannalu ingerlalereerpoq.

Kisianni 2002-mut aktivitets område tassa aningaasaliiffik 30 pigutsigu 2002-mi tassani immikkut tapiissutitut 30.400.000 tunniunneqarsimapput akuerineqarlutik aningaasaqarfimmut ataatsimiititaliaminngaanniit.

Aningaasaliiffik taanna ukioq aallartimmat taavalu tillægs bevilling ilassutitut aningaasaliissutit ilanngullugit 922.811.000 aningaasaliiffigineqarsimavoq. Atorneqarsimasullu tassaapput 860.785.000-it. Tupigineqarsinnaavoq sooq ilassutinik 30 millionik qinnuteqartoqarsimanersoq. Imaappoq aningaasat imaluunniit inatsisit toqqammavigalugit aningaasaliissutit 67 millionit missaani atorneqarnikinnerusimapput.

Kisianni inatsimmi allassimasoqarpoq inatsit toqqammavigalugu aningaasaliissutinik atuinikinnerusimagaluaraanni taakkua unnuaqqutsilluni ingerlatsinermi imaluunniit tapiissuteqartarnernut atugassanngortillugit illuartinneqarsinnaanngillat. Taakkua uninngaannassapput naatsorsuutini takuneqarsinnaallutik.

Taamaammat ingerlatsinermut taavalu aamma tapiissuteqartarnermut aningaasaliissutit amigalersimappata taakkua iluini imaluunniit aningaasaateqarfinni allani matussutissarsiornissaq periarfissaavoq.

Akuereriikkat aningaasanut Inatsisartuni akuerereerneqarsimasut aningaasarpaalussuummata atorneqarsimanngitsut taanna Naalakkersuisuninngaanniit soorunami maqaasivarput annertunerusumik kukkunersiuinermut ataatsimiitialiap sammisimanngimmagu.

Atassutip oqaaseqartua ilumoorpoq taakkua uggornarput – uggorikkunnarput aamma ilumut atorfissaqartinneqaraluarlutik inuit innuttaasut paasitinneqarnerata amigarneranik pissuteqartumik atorneqarsimannginnersut paasissallugu. Imaluunniit missingersuusiornermi Naalakkersuisoqarfiit pineqartut kukkussuteqarsimanersut, taanna soqutinarpoq aamma Naalakkersuisunut taanna uniornaveersaarisariaqaratta aningaasatsiarsuillu meeqqanut suliniutinut inuusuttunut suliniutinut assigiinngitsunut suliniutinut, ineqarnermut tapiissutinut atugassiissutigineqartut taamak ilaannakortigalugit atorneqarsimammata, taanna soqutiginartorujussuuvoq aamma paasissallugu. Taamatut ingerlatsinaveersaartariaqarpugut.

Kisianni ikinngut Jakob Sivertsen, Atassut sinnerlugu oqaaseqarnermini ilumuunngilaq ilinniariartortunik inissaqartitsisariaqartarneq Naalakkersuisut qularnartutut eqqarsaatigilersimammassuk – taamaanngilaq, oqaannarpugut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuinikkut nalilerneqartariaqarsorilersimasutut nalilermagu uagut taanna isumaqatigigipput. Pisariaqartinneqarsimappat uagut taanna peqataaffigissavarput.

Taavalu Demokraatininngaanniit oqaaseqartartup aappassaanik uani ataatsimiinnerup nalaani Naalakkersuisut eqqarsaatiginngilluinnagaanik pinerluttuliorniartutut, isertuussiniartutullu oqaatigineqaratta taanna assorujussuaq ajuusaarutigaarput. Kiisa isumaliulerpunga qallunaat ussataat ilumoortuunerassanerlugu imatut oqartarmata qallunaat; tillittartorooq isumaqarpoq inuit tamarmik allat tillittartuusut. Uani Kukkunersiuinermi Ataatsimiititaliap Isumaliutissiissussua tamatta tigummiagarput 28.  november Naalakkersuisunut apuuppoq. Ajornartorsiutilluunniit ingerlatsiniarnermi ukiup ingerlanerani 2002-imi pisimasut ilisimasimagaluarutsigit uagut Naalakkersuisut akissuteqarfigisassarput tassaavoq Kukkunersiuinermi Ataatsimiititaliap Isumaliutissiissutaa, tassanilu uparuarneqartut.

Ullumikkut decemberip pingajorivaat, 28. novemberiminngaanniit ullumikkumut tamakkerlugu akiniarsimassagaluarutsigu qarsupittumik, sussaanngitsumik akisussaaffigerusunngisannik uanga aamma Naalakkersuisut akisussaaffigerusunngisaanik sukumiinngilluinnartumik akissuteqarsimassagaluarpugut.

Taamaammat Demokraatinut neriorsuutigissavarput akissutissarput annertungaatsiartuusussaasoq 1. februar missaani nutserisoqarnerit allallu eqqarsaatigalugit suliassallu allat eqqarsaatigalugit 1. februar missaani naammassineqarsinnaassasoq eqqarsaatigigatsigu. Apeqqutigineqartut assigiinngitsut aamma Demokraatininngaanniit qaqugu aningaasanik aqutsineq naammaginartoq ilimagineqarsinnaanersoq atuutilissasoq – ila taanna isumaqarpunga aallaqqaasiininni aamma oqaaseqarninni 2003-imi malunnarluartumik taanna qujanartumik malunniullualereersimavoq, Inatsisartut eqeersimaarnerisigut Naalakkersuisut atorfillillu suleqatigiilluarnerisigut, tamakkua kukkussutaasartut annikilliartoqaat.

Ukiut ingerlanerani ingerlaavartumik aningaasartuutit qaammatikkaartumik Pisortaqarfinni tamani malitsinneqartalernerat malunniulluarsimavoq, taannalu aamma isumaqarpunga Inatsisartunut agguaanneqareersimassasoq ukiup matuma ingerlanerani aningaasartuutinik ingerlatsinermi ilisimatitsissut agguuaanneqartoq najoqqutaralugu taanna takuneqarsinnaalluarpoq. Ataatsimiinnerup matuma ingerlanerani taanna budgetopfølgning – tassa budgetorientering  - ilisimatitsissut missingersuutit pillugit qanoq malitsinneqarneranik missingersuutit Inatsisartunut agguaanneqareerpoq.

Apeqqut alla ilassutinik aningaasartuutissanik Inatsimmi qinnuteqartarnerit annikilliartortinnissaanik Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarniarnerat apeqqutigivaa aamma Demokraatininngaanniit. Taanna pilereerpoq 2003-imi, taamaalillunilu 2002-imut naleqqiullugu 2003-imi ikinnerungaangaangaartunik ilassutitut aningaasaliissutissanik qinnuteqaatit maannamut takkussimammata, taanna unnersiutigissavara.

Taavalu Kattusseqatigiinninngaanniit pingaartutut oqaatigineqarpoq innarluutilinnut aningaasartuutit taamannarujussuaq ukiut kingulliit ingerlanerani qaffakkiartorsimanerat, tamanna ilumoorpoq aamma tamanna immikkut eqqumaffigineqarpoq. Ilisimaneqartutut 2001-imioqqooqaaq 2002-unngikkuni kommuninut Innarluutilinnut Isumaginninneq annertuumik siammarniarlugu misileraasoqarsimavoq, kisiannili tassa tassani aningaasartuutit annertunerusumik aqunneqarunnaartoorlutik sapangiinnarneqarsimanera pissutigalugu 26-28 million missaanioqqooqaaq imaluunniit 38 millionit missaaniunerput amerlanerusunik atuisoqarsimavoq, tassani maanngaanniit Namminersornerullutik Oqartussaninngaanniit, Naalakkersuisoqarfimminngaanniit naammaginartumik ilisimatitsisimannginneq qularnanngilaq pissutaasut pingaarnersarisimassavaat. Taannalu iluarsineqartariaqarmat iluarsiniarneqarpoq aamma.

Kiisalu sanaartornermut tunngatillugu taanna Inatsisartut arlaleriarlugu sammisarpaat aamma Kattusseqatigiit oqaaseqartua ilumoorpoq Pisortaqarfik takanna, matumani apeqqummi pineqartoq immikkut aningaasaliiffigineqarluni iluarsaartusseqqullugu qinnuvigineqarsimammat. Tamanna sukumiisorujussuarmik massakkut Naalakkersuisuninngaanniit malugilereerparput, suliassat imaannaasimanngeqaaq ukiut ingerlanerini minnerunngitsumik immaqa sanaartornermik iluarsartuussinermullu aningaasaateqarfiup pilersinneqarnerata kingorna nakkutiginninneq torersimanngilaq – taanna nassuerutigisariaqarpoq. Kisianni eqqaamajuartigu ullumikkut 2003 naalerparput, 2000-imi pissusiusimasut ukua sakkortuumik Inatsisartuni oqaluuserineqarsimammata, taannalu aamma Naalakkersuisuninngaanniit taavalu aamma pisortaqarfinninngaanniit tusaaneqarsimalluni sukumiisumik qanoq iliuuseqarfigineqalereermat taanna qujaniutigisariaqaripput isumaqarpunga ataatsimoorluta ullumikkut akuerineqarnissaanik naatsorsuutit partiinit tamanit inassuteqaatit tamanna takussutissaqartikkaat.

Demokraatininngaanniit Issittormiut Kattuffianni naatsorsuutit apeqqutigineqarput, taakkua Inatsisartut Siulittaasoqarfiata Naalakkersuisuninngaanniit anguneqarsinnaanngitsutut Inatsisartut Siulittaasoqarfiata ingerlatarai. Taamaattumik taamaallaat uanga ilisimatinneqaannarpunga Inuit Issittormiut Kattuffiata naatsorsuutai kukkunersioriikkat Inatsisartut Siulittaasoqarfianniittut, taavalu aamma kikkunnit taakkua takuneqarsinnaasut.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq.

Massakkullu oqaaseqassaaq Jens Napãtôk’ Ataatsimiititaliap Siulittaasua, Siumut.

Jens Napâtôq, Aningaasanut Ataatsimiititaliap siulittaasua, Siumut.

Tassa oqareernitsituut Ataatsimiititaliami saqqummiunneqartut soorunami Ataatsimiititaliami Naalakkersuisuutitaqartunik ilaasortaalluni nuannernerpaajunngillat suliarissallugit kukkunerpassuit, aaqqittariaqartut siunnerfissamut tikkuussisussat aamma Naalakkersuisoq ilumoorpoq erseqqilluinnartumik saqquminermi maannakkut oqaatigivaa, pitsanngoriaateqarnera malunniutilereersoq, kisianni 2001-i qiviaraanni 2002-ilu maannakkut kukkunersiorneqarsimasut saqqummiunneqartut qiviaraanni 2001-ip 2002-illu annertoorujussuarmik nikingassuteqanngillat. Taamaallaat nikingassutigineqarput ukiup naalivinnerani naatsumik oqaatigalugu qinnuteqaaterparujussuit ullut marluinnavinnik taamaallaat ukiup naannginnerani 31. december tikitsinnagu 29. decemberip qinnuteqarsimasut naliliiviginissaat saqqummiussimammassuk – naatsumik oqaatigalugu Aningaasaqarnermi Ataatsimiititaliaq sukumiisumik misissuinissamik periarfissinngivillugu immikkut aningaasaliissutissanik qinnuteqarfigisimammassuk.

Taamaattumik aamma ilaatigut tupiginngilara Naalakkersuisoq maannakkut uani 28. novemberip tigusimasartik maannakkut 3. december tamaat alanngaarsinnaallugu akissuteqarfigisinnaanagu oqaaseqarmat, kisianni ataatsimooqatigiippugut, tassanilu uku Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap saqqummiuttagai siunissami pitsaanerusumik aningaasamik aqutsinissamik siunnerfeqartumik atorpagut aamma nuannaarutigisorujussuuara uanga ataatsimiititaliaminngaanniit torersumik maannakkut taakku siunnerfeqartumik oqallisigineqarmata manni Inatsisartuni. Nalunngilarpummi siornatigut Naalakkersuisumik niaquinissamik sakkussatut ilaatigut atorniarneqartaraluarmat, taamaammat ataatsimiititaliami oqaatigisimavara ersarilluinnartumik tamanna, tamanna siunertarissanngikkipput uagut – uagut eqqartuussisuussanngitsugut aamma saqqummiinitsinni tamanna toqqammavilersuutigaara, kisiannili siunissami sakkussatut atussagipput aammalu 2001-minngaanniit 2002-imut nikingassutit annertungaanngitsut tassani qaangerneqaannarsimasut ulluni marluinnarni periarfissillutik qinnuteqarnikkut.

Aamma oqareernitsituut §-it assigiinngitsut uani uanga juristinut assortuussutiginianngilakka, taanna inussiarnersumik paaseqatigiinnikkut Naalakkersuisumut anngukkaluarpara, kisianni saqqummiuteqqippaa § 28 innersuussutigalugu, taamaattumik uanga innersuussutigeqqiinnassavara aamma § 16-imi allaqqasoqarmat, taamatut inatsisitigut toqqammaveqartunik suliaqarnermi aningaasaliissutit sapinngisamik pitsaanerpaamik eqqoriarlugit aningaasaliisoqartarnissaa anguniarneqartassasoq, tassani § 16-imi paatsoorneqarsinnaanngilluinnartumik allaqqavoq. Taamaattumik-una uagut ataatsimiititaliaminngaanniit tikkuaripput ukiuni qaangiuttuni kingumut sisamanut qiviarsimanitsinni takusinnaagatsigu tamanna anguniarneqartarsimanngitsoq, taanna kontoq eqqartorneqartoq eqqarsaatigalugu.

Taamaattumik aamma neriuppunga paaseqatigiilluta siunissami taassuma aaqqiiviginissaa siunnerfigissagipput. Tassanimi budgetlov atuutilerneraninngaanniit ilaatigut aamma ilumoorpoq Naalakkersuisut aaqqittariaqartoq taanna noqqaassutigimmagu erseqqissarmagu nuannerpoq. Kisianni tassani allaqqavoq aamma 2001-iminngaanniit atuutilersumi aningaasartuutit atorneqassanngitsut qinnutigeqqaartinnagit.

Qujanaq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq.

Massakkullu oqaaseqassaaq Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen,   Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa toqqaannartumik Pisortaqarfimmit apeqqutigineqamat Kattusseqatigiinninngaannit tunngaviusumik siamasissamuk ilinniartitaanerit pillugit suliniutit sumut killinneri, tassa nalunaarutigilaassavara massakkut isumaqatigiinniarnerit ingerlammata, taakkua atuarfiit siunnersuisarfittut aaqqissuunneqarnisaannut tunngasumik, taannalu isumaqatigiinniarneq pisortaqarfitsinni taavalu aamma KANUKOA akornanni piareersarneqarmat. Taavalu massakkunngooq suliat tassa kingullerpaat isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqarput, taavalu kommunit ataasiakkaat isumaqatiginiartussaajumaarlutik uanilu tamakkua pisussaallutik ukiup affaanik aggersimasut siullermik.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq.

Massakkullu oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen, Atassut. Tullinnguutissaarlu Agathe Fontain.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Tassaana Atassummiit assut pingaartikkatsigu aningaasat 63,5 millionit, tassa oqartarnitsituut pissakinnerpaanut aningaasaliussat Pisortanit atorneqartussatut akuerisavut, taakkua tamakkiisumik atorneqarsimannginnerat pillugu Naalakkersuisup misissuisinnaanermi uagutsinnut akissuteqarnerminut oqaatigisaa tigulluarparput, aamma taamaattoqarsinnaanngilaq. Assersuutigalugu ineqarnermut akiliutit qaffasittorujussuupput aamma pingaartumik ukiuni kingullerni qaffaateqarnerit tunngavigalugit aningaasanik amerlanerusunik Inatsisartut sillimmalluta aningaasaliivugut. 2002-imi 36 millionit atorneqarsimannginnerannut takussutissamik pingaartumik uagut Atassutip tungaaninngaanniit piumaqarpugut.

Taaavalu aamma sulisinnaajunnaarsiutilinnut malittarisassat allanngortippagut, tassa siornatigut 90%-i Namminersornerullutik Oqartussat akilertarpaat, taavalu inatsit nutaaq 2002-imi atulersoq eqqarsaatigalugu 50-50, tassungalu ilanngullugu piginnaanngorsaqqinnerit aningaasat piginnaanngorsaaqqinnissamut 5,5 millionit tunniunneqarput, tassa imatut paasisariaqarpoq inuit pisortanit ikiorneqarnissamut taarsiullugu aningaasanik pissarsinarnerusumik nammineersinnaanerat anguniarlugu aningaasat tunniunneqarsimapput. Aamma taakkunannga taamaallaat 194.000 kr.-init atorneqarsimapput, taamaattumik Atassummit piumasaqarpugut misissuisoqarniarli sooq siunertatsinnik Inatsisartut siunertatsinnik aalajangersimasunik aningaasaliissutigut tamakkiisumik atorneqarsimannginnersut. Taava tassani kukkusoqarsimappat ajortoqarsimappalluunniit aamma Atassummit aaqqiiniarnissatsinnut peqataarusukkatta.

Taava ilinniagaqartunut tunngatillugu ilumut Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup oqarnera akuersaassavarput, tassa uani Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap isummiussaa Naalakkersuisunut tunngatillugu uani oqaasera taanna soorunami utoqqatsissutigissavarput, kisianni taanna uniffigineqassanngilaq. Ilinniagaqartut pingaartippavut, pingaartumik ilinniagaqarluni toqqissilluni najugaqarnissaq pingaartorujussuuvoq taamaattumik Atassummi aalajangiussimavarput ilinniagaqartut nunatsinni amerliartortillugit aamma taakkua toqqissinartumik aammalu eqqisisimanartumik atuareernerup kingornatigut qasuersaarfeqarsinnaanissaat taanna suli pitsanngorsarneqassasoq ukiuni qaninnerpaani, naak kollegiet ullumikkut sananeqaraluartut ilinniartitaaneq pingaartikkatsigu aammalu inuusuttut siunissarigatsigit, taamaattumik pitsaanerpaamik ilinniarnerminni atugassaqartitaanissaat assut pingaaruteqarpoq.

Aamma qujavugut oqaaseqaativut uani immaqa ilai sakkortujaaraluartut, kisianni pinngitsoorusunnginnatta innuttaasut sinnerlugit atugassaannik pitsanngorsaaniarnermut oqaluttarfik manna atorlugu annertunerpaamik anguniagaqartaratta, taamaattumik oqaatsigut immaqa sakkortugineqarsinnaagaluartut, kisialli innuttaasut sinnerlugit aaqqiiniarnissamut suleqataagatta taamatut oqaaseqarnissarput katersuuffigisimavarput.

Qujanaq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Tullinnguutissaarlu Per Skaaning.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Aap tassa aamma maluginiagassanut ilaanera, taanna meeqqanut tapeq – meeqqanut tapeq 1997-iminngaanniilli akit qaffakkiartornerat malillugu qinnuteqarsinnaanermut killeqarfiusoq malinnaasimanngilaq, taamaakkami inuit ikiliartuinnarsimapput meeqqanut tapinik pisinnaasut. Taamaammat taanna nalilersoqqinnera Naalakkersuisunut qinnutigissavarput aamma taakkua nalimmassarneqarnissaat aamma Atassutip Jakob Sivertsen-ip Atassumminngaanniit eqqaariigai boligsikring-imut aamma taamatut misissorluarneqartariaqarput, ilumoorami inuppassuit ineqarnerminnut tamaviaarlutik oqimaatsorsiortut uffa immaqa pisinnaatitaaffigigaluarlugu paasisimanngiinnaraat.

Taavalu aamma pinngitsoorusunngilagut oqaatigissallugu allaffissortitsigatta tupinnaannartumik, uagut nammineq Inatsisartut sulisugut suleruloortorlutik qaangiuttoornerujupparujussuarnik aamma tassuunakkut ingerlatitsisaratta – nalilersortariaqarpagut ilumut taanna aamma illersorneqarsinnaasoq amerlasoorujussuarnik tiiminik qaangiuttoornernik tunisisarnitsinnik.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Per Skaaning, Demokraatit. Tullinnguutissaarlu Mads Peter Grønvold.

Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.

….  (nipanngikkaluarami) isumaqarpunga tillittartoq isumaqartoq kikkut tamarmik tillittartut, taanna uagut immaqa killormut saatissinnaavarput, immaqa Naalakkersuisunut oqariartaaseq – tassa nammineq igalaamik illuliamik najugaqaraanni taava ujaqqanik milloortoqartariaqanngilaq, tassa Naalakkersuisunut Ilaasortaq oqarpoq akisussaaffigerusunnagu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliami Isumaliutissiissutaat misissuataarneqarnera akisussaaffiginagu, kisianni tassa aamma soorunami kukkunersiuisut aamma atugassarititaasa pitsaavallaanngitsut atorlugit suliaqarput. Taava aamma saqqummiussimavarput sukkasuumik suliarineqartarsimasut aamma suliat pisoqaasut.

Taavalu aamma SILA Gruppemut tunngasunut apeqqummut tassani kissaatigisimagaluarparput Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup akissuteqarsimassagaluartut, tassa uagut allaffiginikuugaluaratsigu nassuiaateqaqqullugu qanoq aningaasat taakku atorneqarsimasut, kisianni tassa akissuteqarfigineqarsimanngilaq taanna.

Taava ICC-mut tunngatillugu paasissutissiisimaneq qutsatigissavara naatsorsuutit Siulittaasoqarfimmiimmata taavalu piumaniarumaarlugit.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit. Tullinnguutissaarlu Aalisarnermut Naalakkersuisoq.

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Tassa Inatsisartunut ilaasortanut aammalu Naalakkersuisunut ilaasortanut nalunngilarput kontoni assigiinngitsuni aningaasanik sippuilluni atuisoqassappat, aningaasat sipporunneqalersut malunnarsissappat ukiup naanissaa utaqqinagu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut qinnutigineqarsinnaasarmata taamaalillutillu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut akuersissutigineqarsimasut aallaavigalugit Naalakkersuisoqarfinni aningaasaqarnikkut ingerlatsineq taanna pisartussaammat – taanna atorluartarussiuk periarfissaq piffissaatillugulu isumaqarpunga maani akerleriittarnigut oqallittarnerillu nipaat allaanerussagaluartoq. Aamma inatsisitigut pisussaaffillit soorlu ineqarnermut tapiissutit allallu innuttaasunik annerusumik paasititsiniutigineqarnissaanut pisariaqartitsisumik soorlu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq oqaaseqarnera taannaana tunngavigalugu aamma uanga taamatut tapersiisimasunga ersarissumillu saqqummiussillunga, tassani uani oqaluuserisatsinni.

Aamma qujavunga Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup akissutaanut ersarissumut aamma maluginiareersimavara aqutsineq sukannernerusumik ingerlanneqalersimasoq, aamma neriuutigissavara ullumikkut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliami suliassat suliarinerani aporfiusimasorpassuit ukiut tullissaani annikinnerusariaqartut. Sapinngisamimmi tamakku pinngitsoortinniarnissaat siunissami sulissutigisariaqaratsigit aamma taanna nalunngilara Naalakkersuisut suliniutigigaat, aamma pisut pereersimapput Naalakkersuisooqatigiit allanngorsimapput. Kisianni aningaasaqarnikkut aqutsinerup pitsaanerusumik ingerlanneqalersinnaanera taanna qulakkeerniarneqartoq oqaatigineqarpoq, taamaattumillu Naalakkersuisooqatigiit allanngorsimanerat tunngavigalugu apeqqutit ilaasa akineqanngikkaluartut saqqummiissutitta ilaat pitsaasumik akineqarmat naammagisimaarpara Kattusseqatigiinniit.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Taava massakkut Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq. Tullinnguutissaarlu Ruth Heilmann.

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Aap puisit amiinut tunngatillugu tassa 50.07.16-i aningaasat atorneqartut 8 millionit qulaatingaatsiarlugit, tassaapput sinerissami pisiortortunut akissaajaatit – poortuutissanut, angallannerannut, taratsunut, sillimmatinut ilaatigullu aamma suliffigisap aningaasartuutit ilaanut. Tassa taakkua piniartunut 30 millionit iluanni taamaammat isumaqatigiissutip erseqqinnerusumik inissinnissaat isumagineqassaaq.

Taamatut aamma taanna siumut suliaralugu aallartinneqareerpoq. Taassuma saniatigut ajunaarnersuarmik taaneqartartumi aningaasaliineq konto 50.07.18 taanna 3 millioninik inissitiffigaarput, taavalu imatut iluseqassaaq; upernariartornerani malittarisassat tamarmik naammassereerlugit Naalakkersuisunit akueritigineqareerpata aatsaat pisariaqartitsineq malillugu atorneqarsinnaasussanngorlugit.

Qujanaq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Ruth Heilmann, Siumut, oqaaseqartup avataatigut. Taava tullinnguutissaaq Jens Napãtôk’.

Ruth Heilmann, Siumut.

Qujanaq. Tassa oqaaseqartutta avataatigut akuerineqarnera naapertorlugu innarluutilinnut tunngatillugu oqaaseqalaarusuppunga. Tassa ilumoorpoq innarluutilinnut sullissineq kommuninut nuunneqarnikuummat, tassani marloqiusanik aqutsineq taanna pinaveersimatinniarlugu. Taamaattumillu innarluutilinnik aqutsineq kommuninut taamatut nutaajusimasoq aamma annertuumik suliakkersuutaasimavoq, taamaattumillu aamma aningaasanik atuinissamik malitseqartinneqarsimavoq.

Tassani pingaartinneqarpoq soorunami aamma kommunit tungaaninngaanniit aammalu malittarinnittut tungaanninngaanniit inatsisit naapertorlugit innarluutilinnut sullissinerup ingerlanneqarnissaa, taannalu aamma Naalakkersuisup akissuteqarnermini qulakkeerniarlugu imaluunniit nakkutigineqartutut aamma oqaatigivaa. Tassani isumaginninnikkut naammagittaalliuuteqartarnermi ataatsimiititaliaminngaanniit soorunami aamma taakkua nakkutilliisussaapput inatsisit naapertorlugit ingerlasoqarnersoq.

Innarluutillit nunatsinni ilumoorpoq amerliartorput pingaartumik innarluutilittut nalunaarsorneqarsimasut, tassanilu misileraanerup ingerlanneqarneranut tunngatillugu aningaasarpassuit oqaatigineqartut taakkarsorneqartut annertuujupput – soorunami. Tassani immaqa tupigineqarsinnaanngikkaluarpoq eqqarsarluaraanni qallunaat nunaanni innarluutilittagut 100-it missaat 90 millionik aningaasartuuteqarfigisarsimassagutsigit, nunatsinnilu innarluutillit 700-it missaaniippata tassani tupinnartoqanngitsoq taasariaqarpoq aningaasartuutit immaqa massakkut atukkanilluunniit immaqa annertunerusinnaanerat.

Taamaattumik innarluutillit taamatut misileraanerup ingerlateqqinneqarnissaanik Naalakkersuisut siunniussaqarsimapput aamma taanna isumaqarpunga pitsaasuusoq, tassami misileraanerit ingerlanneqarnerani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq innersuussuteqaraluarpoq taamatut aningaasat annertutigisut qaangiinerit akuerineqarsinnaanngimmata, misileraaneq eqqarsarnartoqartillugu, kisiannilu taanna soorlu Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup erseqqissarpaa uani nutaamik suliniuteqarneq taanna qanoq naluara takorloorneraa, kisianni taanna aqutseriaaseq massakkut aallartittoq misileraaneq kommunini ingerlanneqartoq, taassuma ingerlatiinnarneqarnissaa isumaqarpunga aalajangiusimasariaqartoq. Tassami kommunit innarluutilinnik sullissineq ilisimasaqarfigineruaat aammalu malittarilluarnerusinnaallugu.

Taamaattumik tamatumuunakkut taamatut ingerlatiinnarneqarnissaa uani eqqarsaatigineqartutut innera uanga iluarisimaarlugu taamatut oqaaseqarusuppunga.

Qujanaq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Jens Napãtôk’ tullinnguukkaluarimi peqanngimmat qaangiinnarparput. Tullinnguuttorlu Jensine Berthelsen, Atassut oqaaseqartup avataatigut.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Qujanaq. Maani takisuuliornianngilanga kisianni maluginiarakku Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaata tungaaninngaanniit Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliamut eqqumaffigeqquneqartut arlallit pillugit ataatsimiititaliami ataatsimiinnitsinni siulittaasutta qisuarialaarnissaa noqqaassutigisimagaluarakku, tamanna pinngimmat erseqqissaatigilaarniariga, soorunami Naalakkersuisut sulissutaat pitsaanerusumik missingersuusiortarnermut aammalu aningaasaliunneqartut pitsaanerusumik aqunneqarnissaannik Inatsisartut ukiuni arlalissuanngortuni ujartuinerannik piviusunngortitsiniarneranni aamma uagut Inatsisartut apeqqutaaqataalluinnartarpugut. Tassami eqeersimaarluta ataatsimiititaliani sulinitsinni aamma Naalakkersuisut inatsisinik, inatsisiliatsinnik atortitsinniarnerminni ajornartorsiuteqalersimagunik peqatigaluta aaqqiiniutaasinnaasunik ujartuisinnaanerat ammaffigisariaqaratsigu, taamaattumik Kukkunersiuinermi Ataatsimiititaliaminngaanniit pingaartumik nunatsinni innarluutilinnik sullissinermut tunngatillugu aammalu meeqqanut ikiorsiisarnermut, meeqqallu pisinnaatitaaffii pillugit pikkorissartarnermut aningaasaliussat naapertuutinngitsumik ingerlanneqarneri pillugit eqqumasariaqartugut aammalu alaatsinaattariaqartugut ataatsimiititaliaminngaanniit, tamanna Atassutip tungaaninngaanniit ataatsimiititaliami ilaasortatut soorunami malinnaaffigalugulu ilapertuutaanissarput tamakkerlugu peqataassaagut. Missingersuutit inuiaqatigiinnut kalluaaqisut eqqortumik atortinneqarnerini aningaasaliussallu aamma tamakkerlutik sapinngisamik inuiaqatigiinnut nuannaarutaallutik atortinneqarnissaanut.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Tassalu allanik oqaaseqartoqarnianngimmat. Aap massakkut Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq oqaaseqarniarpoq.

Josef Motzfeldt, Aningaasarsiornermut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Annikitsuarannguit taamaallaat oqaaseqarfigilaassavakka. Siullermik Demokraatit oqaaseqartuata oqaaseqaqqinnermini igalaaminiinnarmik illumi najugaqaraanni ujaqqanik milloortariaqannginneq. Taanna ussat uanga issuaavigisara atortariaqarpara Demokraatit oqaaseqartuat imatut oqarmat. Tassa Naalakkersuisut akissuteqarnissarput sukumiinerusumik kingusinnerusukkut aatsaat naammasisinnaagippummi oqarnitsinnut Demokraatit oqaaseqarmata imatut; Ajornartorsiutiviusut soqutaavallaarunnaarnaarsinniarsaralugit akissuteqaatissat kinguartinniarneqartutut Demokraatit isumaqarput. Tamatuma ersersiinnarpaa Naalakkersuisut akisussaassuseqannginnerat.

Pisuutitsissutit taakkua annikigisassaanngillat eqqarsaatigigaanni nalunaarusiaq isumaliutissiissut taamannanik quppernilik Naalakkersuisunit tallimanngormat 28. november apuummat, tassa ullut tallimat piffissarisimavagut akissuteqarfigissalugu, Naalakkersuisuni akissuteqaat suliarissallugu – akissuteqaataagallartoq, taavalu kalaallisut qallunaaatullu nutsereerluni aallaqqaataani tunniunneqareersimasariaqarpoq tunniussivissat ullut eqqortissagaanni. Tassa imaappoq Naalakkersuisut ullunik marlunnik piffissalerniarneqarput sukumiisumik, akisussaassuseqartumik suliaq imaannaanngitsoq akissuteqarfigissallugu.

Taamaammat Naalakkersuisut allatulli soqutigilluinnarparput suliat equngassuteqartut iluarsiiviginissaat, taamaammat sukumiisumik akissuteqarnissarput, akissutissarpullu suliarerusupparput ullut tallimaannaat atornagit piffissaq pisariaqartinneqartoq atorlugu.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami piffissaasuasoqartarmat tamanna uanga aamma ilisimaqaara, kisiannili uani akissuteqaatissami Isumaliutissiissummut tunngatillugu Naalakkersuisuninngaanniit toqqorterinianngilluaasarpugut – suut tamaasa qulaajarneqarnissaat Demokraatitulli uagut aamma soqutigivarput.

Jakob Sivertsen-imut aningaasaliissutit atorneqartanngitsut uteqqinneqarmata, tassa Naalakkersuisuninngaanniit taanna uagut aamma isumanerluutigaarput, kisiannili nassuerutigineqartariaqartoq tassaavoq Inatsisartut Naalakkersuisullu paasissutissanik sukumiisunik naammattunik peqannginnatta qularnanngilaq taanna uniuisarnermi pisartagassat eqqarsaatigalugit uniuisarnermut pissutaasoq taanna pingaarnerpaartarivaat.

Massakkullu ilaatigut inuit innuttaasa atugaannik misissuineq annertooq ingerlanneqartoq taassumalu saniatigut nunatsinni kisitsisitigut naatsorsueqqissaartarfiup suliaasa ulluinnarni atukkatsinnut samminerusut annertusarneqarnissaat Naalakkersuisuni massakkut aalajangersaavigereerpagut. Taamaalilluta eqqoriaaqattaarnertaqanngitsumik sapinngisamik kisitsisinik eqqortunik toqqammaveqarluta aalajangersaasalerutta suli aamma Aningaasanut Inatsisissanut siunnersuut pitsaanerusoq Inatsisartunut saqqummiuttassavarput. Inatsisartullu isummersornissaminni aamma ilimagisaannaat toqqammaviginagit, kisianni kisitsisit najoqqutaralugit Naalakkersuisut siunnersuutaat uparuartorsinnaanngussavaat uagut Naalakkersuisuusartut kukkusarsimassappata, kukkusutut isigineqassappata Inatsisartuninngaanniit.

Taamaammat Jakob Sivertsen-itulli aamma isumaqarpugut uagut eqqornerusumik taamatut periarfissiissagutta missingersuusiussaguttalu kisitsisit pisariaqartitavut nassaarisariaqarpavut.

SILA Group-imut tunngatillugu Demokraatit apeqqutaat suliassaq paasivara Kukkunersiuinermi Ataatsimiititaliami suliarineqarsimasoq, taamatullu suliassani suliarinnittussarsiuussinermi aalajangersimasuni nunatsinni inatsiseqarsimannginnatta, Kukkunersiuinermi Ataatsimiititaliap suliassaq nalilersimagaa pissusissamisoortumik suliarineqarsimasoq. Kisiannili Naalakkersuisuni uanga suliassaq suli taanna naammassisutut isiginngilarput, massakkut suliaq atorfilinnit – atorfillit ilaannik naleqarsimasoq Naalakkersuisuni ulluni qaninnerni suliassatta ilagivaat, sukumiisumik taassuma aamma naammassineqarnissaa ilanngullugu Demokraatit apeqqutigimmassuk, Demokraatinut ilisimatitsissutigineqarumaarpoq paasissutissat tamaasa najoqqutaralugit nalunaarusiaq naammassineqarpat.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq.

Aap massakkullu oqaaseqassaaq Jens Napãtôk’, Ataatsimiititaliap Siulittaasua, Siumut.

Jens Napâtôq, Aningaasanut Ataatsimiititaliap siulittaasua, Siumut.

Aap Naalakkersuisup akissuteqarnermini ersarilluinnartumik saqqummiussinerat aallaavigalugu uanga ataatsimiititaliaminngaanniit aamma erseqqissaassutigiinnassavara Naalakkersuisut Ataatsimiititaliaminngaanniit taamatut Kukkunersiuinermut saqqummiigaangata kisimik missingersuusiornermut, soorunami pissusissamisuunngippat pisuutinneqarnissaat. Nalunngilarpummi Inatsisartut aningaasaliissutit akuerisarmassuk, taamaattumik  aamma kaammattuutigissavara uagut Naalakkersuisut uparuarpallaannginneranni aamma nammineq eqeersimaaqataalluta kontot assigiinngitsut aamma eqeersimaarfigisassagatsigit.

Taamaattumik tamatta akisussaaqatigiippugut.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Tassalu allanik oqaaseqartoqarnianngimmat Landskarsip 2002-imi naatsorsuutaasa oqaluuserinerat naammassilerparput. Akuersissutiginninissaq pillugu taasinnginnitsinni erseqqissaatigissavara Inatsisartut kukkunersiuisussaat pillugu Kukkunersiuinermi Ataatsimiititaliap inassuteqaataa Inatsisartunit taperserneqarnera oqallinnermi ersersinneqartoq maluginiarakku. Matuma kingorna oqaatigissavara Landskarsip 2003-imut 2004-imullu naatsorsuutaasa kukkunersiortarneqarnissaanik isumaginnittussatut aktieteqarluni kukkunersiuinermik ingerlatseqatigiiffik Naalagaaffimmik akuerisaq Deloitte & Touche Inatsisartunit toqqarneqarmat.

Maannalu Landskarsip 2002-imi naatsorsuutaasa akuersissutigineqarnissaat taasissutigissavarput.

Landskarsip 2002-imi naatsorsuutaasa akuersissutigineqarnissaanut isumaqataasut qinnuvigaakka nikueqqullugit: 27-it, tassalu isersimasuni taasisinnaasut tamarmik.

Taamaalillunilu Landskarsip 2002-imi naatsorsuutai Inatsisartunit akuersissutigineqarput.

Taavalu massakkut immikkoortoq 97. Siunnersuuteqartoq Ole Dorph, Siumut saqqummiussissaaq.

Ullut ataatsimiiffiusut 19-at, pingasunngorneq, 3. december 2003, nal. 15:03.

Immikkoortoq 97

Aningaasat ingerlaarnerannik misissueqqissaarnermik, piginnittut aaqqissuussaanerannik, siulersuisut katitigaanerannik, aningaasaatigineqartut amerliartornerannik misissueqqissaarnermik, sulisunut tunngasunik il.il. imaqartumik avataasiorluni raajarniarnerup killiffia pillugu Naalakkersuisut ukiumoortumik Inatsisartunut nassuiaasiortarnissamik peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersut.

(Ole Dorph)

(Siullermeernera)

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Ole Dorph, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq.

Nalornissutigineqarsinnaanngilaq raajanik pisuussutit inuiaqatigiit pigisaat aalisariutinit avataasiutinit piniarneqartartut siunissami ukiorpassuarni tassaajuassasut nunap annerpaamik pingaarnerpaamillu avammut tunisassiarisartagassaat. Nunap inatsisiliortui pissutsinut inussutissarsiummut tassunga tungassuteqartunik ilisimaarinnilluinnarnissaat isumaqarpunga pingaaruteqartoq.

Taamaattumik matumuuna siunnersuutigineqassaaq Naalakkersuisut ukiumoortumik Inatsisartunut nassuiaasiortassasut, ilaatigut imaattunik imaqartumik:

Pisassiissutinik atuinerup killiffia, tamatumani ilanngunneqarsinnaallutik ikinaarilluni pisanik nalunaaruteqartarnerit, pisassarititaasunik pisiortorneq/tunisiortorneq assigisaallu.

Umiarsuaatillit assigiinngitsut aningaasanik ingerlaartitsinerannik misissueqqissaarneq, tassani tunisassiat sumi qanorlu naleqarnerulersarnerat pisarnersoq nassuiarneqassalluni.

Avataasiutit piginnittoqarnikkut aaqqissuussaneri, tassani umiarsuarnik piginnittut assigiinngisitaartuuneri taamaannginneralluunniit nassuiarneqassalluni.

Umiarsuaatilinni assigiinngitsuni siulersuisut katitigaanerat.

Aningaasaatit sumut qanorlu atorneqartarnerannik missueqqissaarnerit, kiisalu silarsuarmi sumi taakkua atorneqartarnerinik naliliineq.

Umiarsuaatillit sulisuminnik atuisarnerannik misissueqqissaarnerit, nalinginnaasumik qanoq atorfeqartitaanerat, inuiaasusiisa katitigaanerat, kiisalu umiarsuaatillit assigiinngitsut aqumiunik atuinerisa taakkulu katitigaanerannik misissuiffigeqqissaarnerit, sulisut akileraarutaannut tunngasut ilanngullugit.

Nassuiaat minnerpaamik sunik imaqartariaqarnersoq immikkoortut qulaani taaneqartut takutippaat, allanilli soorunami aamma imaqartinneqarsinnaalluni.

Qularutiginngilara Inatsisartut  - uattulli - misigisimagaat ukiumoortumik nalunaarut suliarineqartartussaq taamaattoq naalakkersuinikkut aalajangiiniarnermi mikinngitsumik iluaqutaassasoq. Taamaattumik matumuuna siunnersuutigineqarpoq aningaasat ingerlaarnerannik misissueqqissaarnermik, piginnittut aaqqissuussaanerannik, siulersuisut katitigaanerannik, aningaasaatigineqartut amerliartornerannik misissueqqissaarnermik, sulisunut tunngasunik il.il. imaqartumik avataasiorluni raajarniarnerup killiffia pillugu Naalakkersuisut ukiumoortumik Inatsisartunut nassuiaasiortarnissamik peqquneqassasut.

Qujanaq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq massakkullu akissuteqassaaq Aalisarnermullu Piniarnermut Naalakkersuisoq.

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut. Hr. Ole Dorphip siunnersuutigaa avataasiorluni raajarniarnerup killiffia pillugu Naalakkersuisut  ukiumoortumik Inatsisartunut nassuiaasiortarnissamik peqquneqarnissaat.

Misissueqqissaarnermi ilaatigut aningaasat ingerlaarnerat piginnittut aaqqissuussaanerat, siulersuisut katitigaanerat, aningaasaatigineqartut amerliartornerat, sulisunut tunngasut il.il. pillugit ilanngunneqartassapput.

Siunnersuut soqutiginarpoq, siunnersuuteqartorlu isumaqatigaara pingaartuusoq nunap inuutissarsiutaani pingaarnermi pissutsinik ilisimasaqarnissarput.

Taamaattumik nuannaarutigalugu nalunaarutigisinnaavara Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfik sulisoqarnerup tungaatigut naleqqussaalereersimammat taamaalilluta aalisarnermik inuutissarsiuteqarnermi aningaasaqarniarnerup itinerusumik misissuiffiginissaa pitsaanerusumik suliaqarfigisinnaalissallugu.

Aningaasaqarnermut ilisimasalik atorfinitsinneqarpoq ilaatigut kalaallit nunaata aningaasaqarniarnera pillugu siunnersuisuusartut ataatsimiititaliaq suleqatigalugu, Kalaallit nunaanni aalisarnermi aningaasaqarnermut tunngasuni periusissamik suliarinnissinnaalissaluta.

Periuseq tamanna siullermik raajarniarnermik tunngaveqartinneqassaaq.

Raajaatigut pisassanik ingerlatsinikkut aningaasaqarniarnerup killiffianik iluaqqutiginninnitta kingunerisinnaasaat pillugit allaaserinnittoqarsinnaaqqullugu.

Tassa assersuutigalugu imminut akilersinnaanerunersoq raajat angallammi nunamiluunniit suliffissuarni tunisassiarineqartarsinnaanissaat.

Eqqarsaataavoq aalisakkanik allanik aalisarnerit kingusinnerusukkut periutsimut ilanngunneqarsinnaalissasut, soorluttaaq periuseq piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu ineriartortinneqarsinnaassasoq inuiaqatigiit aningaasaqarniarnerat eqqarsaatigalugu periusissamut.

Tassuuna periuseq aaliangersimasoq atorlugu aalisakkatigut pisuussutigut iluaqqutiginninnermi inuiannut kalaallinut tamanut aningaasaqarniarnikkut kingunerisinnaasat allaaserineqarsinnaassallutik.

Siullermilli tamaallaat ingerlatsinermi aningaasaqarniarnermi periuseq atorneqassaaq.

Ilanngullugu oqaatigineqassaaq Naalakkersuisut ukiut tamaasa Inatsisartunut pisassat pisassiissutillu pillugit nassuiaassiortarmata.

Inatsisartut aalisarneq pillugu inatsisaanni § 5 imm.1 aamma imm. 2 naapertorlugit.

Taanna nassuiaat annertungaatsiarpoq imaluunniit annertungaatsiartarpoq suliarineqartarneralu pisariusarluni.

Sinerissami qanittumi raajarniarnermut tunngatillugu oqaatigissavara sinerissamut qanittumut raajarniarnerup ineriartornera pillugu ataatsimiititaliamik pilersitsinikuugatta imaluunniit pilersitsereeratta suliassaqartumik aalisarnermi tassani raajatigut pisassiissutinik 43 %-imik pissarsiaqarsinnaasumik ineriartortitsinermut misissueqqissaartussamik.

Suliniutilli taakku Hr. Ole Dorphip siunnersuutigisamini allaaserisaattut ukiumoortumik nassuiaatitat isikkoqartinneqassanngillat.

Misissueqqissaarnissaq ajornartorsiutinik nalinginnaasunik pilersitsisussaavoq.

Tassami ingerlatseqatigiiffiit nammineerlutik aaliangertarmassuk, qaqugukkut ukiumoortumik naatsorsuutiminnik saqqummiusserusunnerlutik, pisassiissutitigut paarlaateqatiginnissinnaanermik periarfissap aamma ajornakusoortilissavaa piffissaq naatsorsuiffiusussaq pillugu apeqqut.

Tassami ukiumoortumik pisassiissutit tamakkerlugit aalisarneqarsinnaassammata imaluunniit aalisarneqarniarmata piffissami 15. November imiit 30. april tungaanut.

Kilisaatinik sulisunut tunngatillugu oqaatigineqassaaq aalisariutini inuttalersuineq pillugu nalunaarut naapertorlugu aalisariutaatillit aalisariutit inuttalersornerat nammineq aqutarimmassuk.

Naalakkersuisut  nalunaarut taanna nutarterniarpaat, inuttat nutatsinni nunaqavissut amerlinissaat siunertaralugu.

Aningaasarsiorneq pillugu siunnersuusioqatigiiliassap siunertaraa suliassamisut siullertut avataasiorluni raajarniarneq samminiarlugu.

Tassunga atatillugu siunnersuummi uani sammineqartumi assigiinngitsut taaneqarsinnaasut sukumiinerusumik misissuivigineqarniarput taamaalilluni maannakkut avataasiorluni raajarniarnerup sukumiinerusumik misissuiffigineqarnissaa siunertaralugu iliuuseqartoqareerpoq.

Naalakkersuisut naggasiullugu nalunaarutigissavaat Naalakkersuisut  siunertarimmassuk aalisarneq pillugu misissueqqissaarnissat ingerlanniarneqartut naammassigaangata ataavartumik Inatsisartunut ilisimatitsissutitut saqqummiuttarnissaat.

Tamakku tunngavigalugit Naalakkersuisut innersuussutigissavaat siunnersuut itigartinneqassasoq.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava tullinnguutissapput Partiit oqaaseqartartui siulliussooq Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Inatsisartunut ilaasortaq Ole Dorph, siunnersuutigaa avataasiorluni raajarniarnermi kiliffiusup ukiumoortumik Naalakkersuisunit nassuiaatigineqartalernissaa uani ilaatillugit aningaasarsiornikkut angusarisaasut aammattaaq piginnittunut sulisunut aalisariutilinilu inuttaasartunut tunngassuteqartut ilaatillugit.

Taamatut siunnersuuteqarneq Siumumit pissusissamisoortutut isumaqarfigaarput isumaqarattami Kalaallit nunatsinni inuutissarsiutit pingaarnersaanni ilisimalikkat katersorneqarlutillu atuisuni iluaqutigineqartarnissaat pingaaruteqartuusoq.

Soorlu siunnersuuteqartoq isumaqartoq aamma inatsisiliortut sulisullu aalisarnerup ingerlaasianik ilisimasaqarluarnissaat pingaaruteqarluinnartuusoq.

Naalakkersuisut  akissutiminni taamatut ilisimasarnerulernissamik siunertaqarlutik allaffeqarfimminni sulisutigut nukittorsaanniarsimanerat Siumumit pissusissamisoortuutipparput. Isumaqarpugut pikkorissunik sulisoqarnissaq pingaaruteqartorujussuusoq, pingaartumik aalisarneq tassaammat nunatsinni inuutissarsiutit pingaarnersaat tassuunakkullu ilisimasaqartunik sulisoqarluarnissaq pisariaqarluinnartuuvoq

Pissuussutit aalisakkanit pisut atorluarnissaannik suliniuteqarneq tamakkiisumik Siumumit tapersersoqaarput nunatta aningaasarsiorneranut inuutissarsiornikkullu aamma nunami suliffissaqartitsinerata annertunerpaanngortinneqarnissaa siunertaralugu ineriartortitsisoqartuartariaqarmat.

Naalakkersuisut  akissuteqarnerminni anguniarpaat raajatigut TAC- mik imaluunniit pisassiissutinik ingerlatsinikkut aningaasatigut qanoq ittumik kingunerisaat pillugit kiliffimmik nassuiaammik sulisoqarnissaa, raajat angallammi nunamiluunniit suliffissuarni tunisassiarineqartarneranni imminut akilersinnaassusermik qulaajaasussamik. Siumumiit pingaaruteqartutut isumaqarfigaarput aamma kvotilersuinikkut pissutsinik qulaajaanissaq ilanngullugu suliarineqartariaqartoq.

Taamatuttaaq aalisakkat allat eqqarsaatigalugit Naalakkersuisuni pilersaaruteqartoqarpoq, siunissami inuiaqatigiinni aningaasarsiornikkut ineriartortitsinissamik pilersaarusiortoqarnissaa tamanna pinngitsoorneqarsinnaanngilaq.

Siumumiit raajarniarnerup ineriartornera pillugu ataatsimiititaliamik pilersitsisoqarsimanera pissusissamisoortuutipparput, tassami raajanik pisassiissutaasut annerpaamik aningaasarsiornikkut pissarsissutaasarnissaat anguniartariaqartarmat.

Kilisaatit sulisorisartagaannut inuttaqarneranullu nalunaarusiortarnissamik siunnersuuteqartup piumasaqarnera isumaqatigaarput, isumaqaratta inuttaqarniarnermi atugaritinneqartut inuttassaaleqisarnerullu tunngavii tamakkiisumik qulaajarneqartariaqartut. Naalakkersuisut inuttanut tunngatillugu nalunaaruteqarnermik periuseqarnermik nutarteriniarnera Siumumit tapersersorparput nunatsinni najugaqavissut inuttat amerlisarneqarnissaat siunertarineqartoq pingaaruteqarluinnarmat.

Aalisarnermut ilinniarfik tamatumani naammattumik periarfissiisimanersoq misissugassanut ilaasariaqartoq Siumumit isumaqarpugut.

Siumumit suli ullumimut maluginiarparput nalunagulu allaat 80 % angullugit Savalimmiormiuniit aqumiut inuttarineqartuusut taamaaqataanillu umiarsuarni sulisorineqartut nunanit allaninngaaneersuusut. Siumumit Naalakkersuisut tassuunakkut iliuuseqassamaarnerat oqaatigineqartartoq piviusumi sumut suliaq killiffeqarnersup nassuiaatigineqarnissaa ilanngullugu matumuuna piumasariniarparput. Aammalu suliffeqarnermut Naalakkersuisumut Siumumit apeqqutiginiarparput avataanit suliartortut killilersimaarneqarnissaanik inatsisiliorneq qaqugu piviusunngortinniarneqarnersoq.

Siumumit kissaatigigatsigu avataanit suliartortunit unikaallatsitsilluni nunatsinni ilinniarsimasut suliffissaaleqisut salliutinneqarnissaat pisariaqarmat.

Siumumit aningaasarsiornermut siunnersuisoqatigiiliassaq pilersinniarlugu Naalakkersuisut  suliniutaat isumaqataaffigaarput pilersinneqarnissaa. Pingaaruteqarluinnarmammi raajanik aalisakkanillu pisuussutitta aningaasarsiornikkut nunamilu suliffissaqarnikkut iluatigineqarnissaat pitsaanerusumik angusaqarfigineqartariaqarmat.

Siumumit piumasarissavarput aalisarnermi piniarnermilu ataatsimiititaliap tassuunakkut qanimut ilisimatineqarluni malinnaatinneqarluarnissaa.

Taamatut Siumumit oqaaseqarluta Naalakkersuisut  nalunaarusiornermik arlaqartunik suliniuteqarlutik aallartereersimanerannik ilisimatitsinerat isumaqatigaarput.

Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Partiit oqaaseqartut tullerissavaat  Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartunut ilaasortap Ole Dorphip aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa Inuit Ataqatigiinnit soqutiginaateqarluartutut isagaarput. Ilaatigut maani Inatsisartuni aalisarneq pillugu pingaartumillu aalisarnermi aningaasarsiorneq pillugu oqallittarnerit erseqqissumik takutittarpaat tamatta Inatsisartuugutta allatigulluunniit Aalisarnermut attuumassuteqartunik suliaqaratta, assigiinnik qaammaasaqarnissarput pisariaqarluinnartoq. Aamma neriuutigineqarsinnaavoq aalajangiiniarnerni pingaarutilinni naani Inatsisartuni isumaqatigiinnerulluta aalajangiinissatsinnut tunngavissiunneqarsinnaassasugut.

Illuatungaani aamma paasilluarsinnaavarput Naalakkersuisut maannakkorpiaq siunnersuummik taamaattumik timitaliinissamut tamakkiisumik piareersimanatik nalunaarmata. Suliassat Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfimmi suliniutit aallartisarneqartut neriulluarfigaavut siunnersuuteqartullu anguniagaanut naapertuuttutut isigalugit.

Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput Ole Dorphip siunnersuutaatut ilusilimmik nalunaarusiortalernissaq suliniutigeqqullugu.

Ulluni makkunanerpiaq aalisariutini inuttanut tunngasut immikkut sammissallugit pissutissaqarpoq. Naalakkersuisoq oqarpoq nalunaarutip nutarterneqarnissaanik suliaqarlutik, inuttaasut nunatsinneersut amerlanerulerbissaat siunertaralugu. Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput aalisariutinik inuttat peqatigiiffii nutarteriniarnermi peqatigeqqullugit mannalu periarfissaq iluatsillugu aamma kilisaatini inuttaasut pisortat pigisaanni aammalu namminersortut pigisaanni assigiinngitsumik pineqartarnerat eqqumaffiginiaqqullugu kaammattuutigissavarput.

Aamma eqqaasitsissutigissavarput Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Agathe Fontainip Piniarnermut

Aalisarnermullu ilinniarfeqalernissamik siunnersuutaa Inatsisartuni akuersaarneqartoq, siunertat taamaattut anguniarneranni iluaqutaassammat.

Taamatut Inuit Ataqatigiit  sinnerlugit oqaaseqarlunga nalunaarutigaara siunnersuutip siunertaa tapersersoratsigu massakkulli aalajangiussinnginnissamik Naalakkersuisut inassuteqarnerat akuersaarlugu.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava partiit oqaaseqartuani tullinnguuppoq Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Raajarniarnermi ingerlataqartut aningaasatigut ingerlaartitsinerannik misissueqqissaartarnissat, kilisaatit avataasiuutit piginnittoqarnikkut aaqqisuussaanerat umiarsuaatillit siulersuisoqarnikkut katitigaanerat aammalu raajarniartut aningaasaataasa sumut qanorlu atorneqartarnerannik misissueqqissaarnerit, kiisalu raajarniarlutik ingerlataqartut aningaasaataasa amerliartornerat il.il. Naalakkersuisut  ukiumoortumik Inatsisartunut nassuiaatigisassagaat siunnersuuteqartup piumasaqaatigaa.

Namminersorlutik ingerlataqartut soorlu hotelimik ingerlataqarpata, pisiniarfiuteqarpata, taxanik ingerlataqarpata piginneqatigiilluutilluunniit ingerlataqarpata, aammalu avataasiorlutik sinerissallu qanittuani raajarniarnermik namminersorlutik ingerlataqarpata pisortat sutigut tamatigut akulerunniarsinnaanerat pinaveersaartariaqartoq Atassummiit pingaartipparput.

Siunnersuummi aqqutigalugu niuernikkut kiffaanngissuseqarluni ingerlatsinermut aammalu inuit ataasiakkaat pisinnaatitaaffiannik qanorlu iliornissaminnut innimigineqartussaatitaanerannik mikinngitsumik kalluarniarneqarput, tamanna Atassummiit akuersaarsinnaanngilarput.

Naalakkersuisuttaaq siunnersuummut akissuteqarnerminni misissueqqissaarnissaq ajornartorsiutinik pilersitsisussaasoq oqaatigaat, aammalu ingerlatseqatigiiffiit nammineerlutik aalajangiisinnaassuseqarnerat, soorlu qaqugukkut ukiumoortumik naatsorsuutiminnik saqqummiussaqarnissartik namminneq pisussaaffigigaat erseqqissarneqarmat Atassummiit isumaqataaffigaarput.

Nunatta imartaani aalisakkanik assigiinngitsunik aalisarneq ataatsimut tamaat eqqarsaatigalugu misissuinerit naammassigaangata Inatsisartunut ilisimatitsissutinik saqqummiussaqartarnissamik Naalakkersuisut neriorsuinerat Atassummiit ilassilluarparput.

Atassummiit siuliini oqaatigisagut innersuussutigalugit siunnersuummut itigartitsinerput matumuuna naqissuserlugu oqaatigeqqipparput.

Qujanaq.

 

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava tullinnguupput Demokraatit Per Skaaning.

Per Skaaning, partiip oqaaseqartua, Demokraatit

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava tullinnguutissooq Kattusseqatigiinniit Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit

Inatsisartuni ilaasortap Ole Dorphip Siumumeersup peqqissaartumik misissoreerlugu imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissavarput.

Siullermik Kattusseqatigiit isumaqarput Ole Dorphip siunnersuutaata isumaa paatsoorneqarsinnaanngitsoq, tassa siunnersuutigineqartutut siunnersuut piviusunngortinneqarsinnaappat Inatsisartuni ilaasortat ilisamasannut paasissutissat pineqartumi iluatinnaateqarluarmata.

Assersuutigalugu raajanut skitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinniarnerani paasissutissat ilaatigut annertuut Inatsisartuni aalajangerniarnermi amigaatiqarmata, siunnersuulli una piviusunngortinneqarsinnaappat aalajangernissamut tangaviit pitsaalluinnartut Inatsisartuni pigineqalersinnaammata siunnersuut Kattusseqatigiinniit tapersersorparput.

Siunnersuuteqartup siunnersuutaani arlaqarput paasissutissat Inatsisartuni ilaasortanit pisariaqartinneqartut.

Pineqartumi inuussutissarsiuteqartut atugaat qanimut ilisimaneqalissappata pingaaruteqarluinnarpoq inatsisaatsuliortutut aalajangerniarnermi pineqartut ilisimaneqartarnissaat, ilisimasallu taamatut ittut Inatsisartuni ilaasortat atorfissaqartikkaat Kattusseqatigiinniit ilisimavarput.

Taamaattumik siunnersuuteqartup Ole Dorphip Siumumeersup siunnersuutaata piviusunngortinneqarnissaa Naalakkersuisunut inassutigaarput pineqartorlu ataatsimiititaliami attuumassuteqartumi aappassaaneerneqannginnerani suliarineqarnissat innersuussutigalugu.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava siunnersuuteqartoq Ole Dorph

Ole Dorph, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq naatsoralaaqqinnaannguamik.

Tassa Siullermik Partiinut oqaaseqaateqassuunga assut nuannaarutigigakku uuminnga siunnersuummik tapersiinersi.

Tassa malunnarpoq inatsisartut pisariaqartikkaat sapinngisamik annertunerpaamik aalisarnerup tungaatigut ilisimasaqarlernissarput, taanna nassuerutigaarput aamma ataasiaannarnata ataatsimiititaliani susassaqartuni oqaatigisareerparput, aalisarnerup iluani ilisimasassagut amerlagisaassaqisut ullumikkut suli piginngikkigut.

Taamaattumillu siunnersuuterpassuit immaqa ilisimasaqarnerugaluarutta siunnersuutigineqarnavianngikkaluartut Inatsisartut oqaluttarfiannut annguneqartuartarput eqqartorneqarlutillu immaqa pisariaqanngikkaluartumik.

Taamaattumik massakkut soqutiginnillusi taamannak tapersiinersi assut nuannaarutigaara.

Aamma Nalakkersuisup saqqummiussaanut assut aamma qujassuteqarpunga.

Malunnarpoq Naalakkersuisuisuninngaanniit soqutigineqartoq taassumalu siunnersuutip maani qaqinneqarnera taanna assut aamma nuannaarutigaara.

Tassami oqaatigissavarput namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat isumaliusussussuat una tamatta pigisarput upernassaq martsimi saqqummiunneqarpoq, taannalu 740-nik qupperneqarpoq aammalu aningaasarsiorneq inuutissarsiornerlu pillugu aamma una eqqartugarput pillugu oqariartuuteqarpoq.

Taannalu oqariartuuteqarpoq taannalu issuaaffigilaarusukkaluarpara Siulittaasup akuerilaarsinnaasuuppanga, tassa oqariartuuteqarami imannak;

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat kaammattuutigaat aalisarneq pillugu ilisimasatigut ataatsimoorussamik tunngavissiisoqassasoq tamanna pisinnaavoq aalisarneq piniarnerlu pillugit qitiusumik paasissutissiivimmik qallunaatut videncenterimik taaneqartartumik pilersitsinikkut.

Kiisalu qitiusumik paasissutissiivik taanna sulisulerneqassasoq nukissaqartinneqassasorlu nunarsuarmi niiverfinni pissutsit, pinngortitami pissutsit qanoq issusii, ineriartornerallu kiisalu nunatsinni tunisassiornikkut pissutsit pillugit ataatsimoorussamik paasissutissiiviuppat qallunaatut videnbankip pilersikkiartuaarnissaanut.

Tassa taanna kaammattuut massakkut nalunngilarput Inatsisartuni Partiit tamarmik Kattusseqatigiillu anguniagassatut siunniukkaat, taamaattumillu aappaatigut tupigikujussinnaagaluarpara Naalakkersuisut innersuutigisinnarlugu massakkut taamaattumik pilersitsisoqarsinnaanissaa itigartimmassuk, taamaattumik taassuma tungaata immaqa nassuarneqarlaarsinnaanissaa pisariaqarsinnaavoq.

Massakkut aamma oqallinnermi soorlu inuttat atugarisaat aamma ulluni makkunanerpiaq oqallisigineqartut aamma inuttat akornanninngaanniit aamma tikinneqarput, ilumoorpoq soorlu ippassaanikkunni oqallinnermi maani – nunani allani inuttarisat kilisaatitsinni, tassa kilisaatit kalaallini pigineqartuni amerlasoorujussuit pigineqartut.

Naak uagut immaqa inutsialassuarnik aalisartorsuarnik peqaraluarluta ullumikkut nunami suliffinni assigiinngitsuni suliffeqartiterput ingiarsimaarneqartutut inissisisimanertik pissutigalugu.

Allaat Naalakkersuisut  ippassaani oqallinnermi oqaatigivaa savalimmiormiut taakku uagut naalagaaffeqatitsinni naalagaaffeqatinnguagut 100 milliuunit sinnerlugit nunatsinnit annittaraat.

Isumaqarpunga angusat tamakkua nunatsinni iluaqutaasinnaagaluartut, nunatsinni atorneqarluarsinnaagaluartut, aningaasat kaaviiaartinnerani iluaqqutaasinnaagaluartut massakkut pimoorullugu sulissutigineqarnera aallartinneqartariaqaraluartoq.

Taamaattumillu massakkut maluginiarpara ippassaanikkunni oqallinneq aamma aallaavigalugu una avataanut suliartortarnerup qanoq ililluni killisorsimaarneqarsinnaanerata pimoorullugu sulissutiginisaa massakkut Naalakkersuisuni sulissutigineqartup aamma Inatsisartunit taperserneqarnissaa.

Taamaattumik takisuulioqqissanngilanga massakkut naluara Partiit qanoq oqariartuuteqarnersut tamaallaat Demokraatit assut ersariivissumik Kattusseqatigiillu oqariartuuteqarput tapersingaarlugu naak demokraatit immaqa isumaliutissiissuarmi kiserrataami peqataanikuunngikkaluarlutik, immaqa taakkua quppernerit 740 kisiisa atuarsimavaat.

Kisianni neriuuutiginngilara taamaattoq, taamaattumik partiit allaninngaanniit taassuma itigartiinnavinneqarnera assut paasisaqarfigerusukkaluarpara.

Taakku ersarivissumik oqaatigimmassuk ataatsimiititaliamut ingerlatinneqartariaqarpoq, partiit allat ersarissumik oqaatiginngilaat.

Taamaattumik soqutiginninninnissunnut qujanarsuaq aamma isuqarpunga ukiumi tulliuttumi piffissami tulliuttumi suliniutit ersarissut nunatsiinniit aallunneqalerpata aamma inuuniarnikkut nunatsinni pitsaanerusumik atugassaqarnissarput taamaalilluni aallartissinnaassasoq.

Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Siullermik siunnersuuteqartumut erseqqissaaatigilaassavara Inuit Ataqatigiinniit oqaaseqartutut siuinnersuut itigartinnginnatsigu.

Una pineruarput Naalakkersuisut  neriorsuisinnissaat naammassisinnaanngisaminnik tunuarsimaarfigigatsigu.

Naammassineqarsinnaanngitsumik suliaqartitsissuugut imaassappat Naalakkersuisut  pinngitsaalisinnarlugit angernissaannut taavalu aappaagu nalunaarusioralurunik piumasaqaatit tamakkerlugit naammassisinnaannagillu taava angusarput killeqassooq.

Una ajunngitsutut isigaarput siunertamut assingusumik suliaqarnerup aallartinneqarnera Naalakkersuisoqarfimmi.

Kisianni aamma siunnersuutip iluatinnaataa eqqarsaatigalugu ataatsimiititaliami suliarineqaqqissinnaanera aamma taanna ajorinngilarput, kaammattuutigissavarput taamaaliortoqassasoq.

Taava suut anguneqarsinnaanersut, tassani nalilersorneqarsinnaavoq.

Isumaqarpunga Inatsisartuni partii ataaseq eqqaassanngikkaani akerleriissutigineqanngitsoq paasissutissat taamaattut siunnersuusiortup taakkartugai aamma allallu ilanngullugit pisariaqartinneqarluinnartut.

Aamma raajanut akitsuutip eqqartorneqarnerani ataatsimiinnerup matuma ingerlanerani erserpoq erseqqissorujussuarmik ilumut pisariaqartitsisoqartoq pingaartumik aningaasarsiornermut tunngasumik annertunerusumik qaammaassaqalernissarput.

Tassani assersuutissaqqissoraara raajanik akitsuutip kilisaatsit ilaanni aalisariutit ilaanni inuttaasunut akilerseqqaarlugu aatsaat inuttaasut ilaasa aningaasarsitinneqartarnerat.

Aamma qujanassagaluaqaaq takusinnaasuugutsigu kisitsisitigut tamanna qanoq sunniuteqarnersoq.

Tassa Atassutip oqaaseqartuata isumaanut akerliusumik uagut isumaqarpugut.

Mianerisassat soorunalumi innimigineqarumaartut paasissutissat tamakkua tunniunneqassagunik Naalakkersuisut  Inatsisartunullu aamma soorunalimi ingerlatseqatigiiffiit ataasiakkaat ingerlatsinerannut akulerunniarnertut isigineqarsinnaanngilaq paasissutissanik taamaattunik piniarneq kisianni aqqutissiissuniartussaavoq uagut aaliangiinitsinnik aamma aalisarnermut inuutissarsiuteqartunut pitsaanerpaamik kinguneqartitsiniarnissaq. Imaanngitsoq aalisarnermut inuutissarsiorteqartut akerlilersorniarlugit imaluunniit akornusersorniarsaralugit tamakkua paasissutissat piumaneqartut.

Taanna erseqqissaassutigilaarpara ataatsimiititaliamut ingerlanneqarnissaa aamma uagut ajorinngilarput.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaat Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq.

Tullerissavaalu Jakob Sivertsen, Atassut.

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Aap, siunnersuuteqartumut tunngatillugu paasisinnaavakka oqaaserineqartut uanili Siumup oqaaseqartuata aammattaarlu Inuit Ataqatigiinnit oqaaseqartup erseqqilluinnartumik siunnersuummik tapersiinerat – aammattaaq Atassummiit itigartinneqaraluarluni kaammattuutinik ilalinnik pissarsiffigisagut nalilersoraanni aammalu Kattusseqatigiinnit taakkua immini oqarput erseqqinnerpaamik oqaatigalugu Naalakkersuisuniit aalisarnermi inuutissarsiutit pingaarnersaat tassa pimoorutivillugu sakkortuusiartuinnartumik aamma inuutissarsiutit allat isigalugit ingerlatsiartornialerneq tassa aallartinneqarsinnaanngulersoq.

Uani aallartinniarnermi mianerisassat assigiinngitsut pigivagut mianerisassat assigiinngitsut takunerini imaluunniit oqaluuserinerani raajanut akitsuut qiviaannarutsigu qanoq ilungersunartorsiornareertigisoq takusinnaavarput, tamatta qularnanngitsumik inuutissarsiutit pitsaanerpaamik ingerlaqullugit raajat akiisa tassa ammukarunnaarnissaat kissaatiginnguatsiarparput.

Ammukaqqissagaluarpatami, taava. Sussaagut.

Tassani nassaarniarnerit killormorluinnaq sammisut qanilliartulertussaavagut allaallu nunap karsia aamma annertuumik qiviallaalissallutigu.

Kisianni soorunami akit qummut iluatsikkiartulerpata aamma killormut saattussaassaagut, isumalluarneq aammalu peqqissaartumik siuariartornissamik iliuuseqarnissaq qanilliartortussaassavarput.

Taamaammat partiinit tamanit immikkoortitaqarnanga oqartariaqarpunga aamma Kattusseqatigiinnut, tamanit paasineqaqqissaaqqissaarpoq tamanik kaammattuutigineqa

Tamaavimmik kaammattuipput taanna siunnerfik pitsaasoqq anguniarlugu Naalakkersuisut  mianersortumik aammalu soorlu bulldozeritut ittumik suna tamaat minitaqarani nivattutut illugu inuutissarsiorneq sapinngisamik ingerlatissagaat.

Tassami nalunngilarput ullumikkunut tassaavoq kialunniit tamatta imaluunniit politikkerip kialuunniit miserratigisinnaannginnguatsiagaa nunatta inissisimanerata avinngarusimanerujussuata, aammalu nunatta isorartunersuata inukinnittalu nanertuutit pigiteriigai nalunngilagut, taamaammat massakkut maannakkumut inuutissarsiornerup aamma uagut innuttagut inuiaqatigiinnut atorlugit nammineq piginnaasuserput atorlugu ingerlatitsinialerneq neriuppunga tamatta sammivittut isigissagipput.

Taamaammat siunnersuuteqartup paasiuminaatsitsinera neriuppunga ilumoorutivinnagu taama oqartoq, isumaqarpunga paaseqatigeeqqissaartugut.

Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguuttup qaqinnginnerani erseqqissaatigilaassavara oqaaseqartussat arlaqarmata taavalu aamma Inuit Ataqatigiinit sinnerlugu oqaaseqartup kingullermik oqaaseqarnera toqqammavigalugu amerlanerussuteqartut tassalu Inuit Ataqatigiit, Siumut, Demokraatillu aappassaaneerneqarnissaa ataatsimiititaliamut ingerlaqqinnissaa innersuussutigimmassuk.

Tassanilu aamma isumaqatigiillutik ingerlaqqittussaammata.

Tullinnguupoq Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Uagut siunnersuutinik malugineqassaaq, siunnersuutip tunngavilersuutaani oqaatsit atorneqartut tunngavigalugit oqaasersiortaratta.

Taassaana uani oqaasissiornitsinni inuit ataasiakkaat pisinnaatitaaffiannit kalluaasussaanera taanna aporfigalugu maannakkut akuerinngilarput. Taavalu Naalakkersuisup akissuteqarnermini ilaatigut tunumiutoorlugu generelt inuit ataasiakkaat pinnagit ilaa.

Tamaakkiisumik maanga saqqummiisartoqassappat taanna soorunami suleqataaffigikutsuussavarput.

Kisianni uagut Inatsisartuni maani pisussaaffiginngilarput inuit ataasiakkaat sinerissap qanittuaniippat avataasiorpalluunniit aningaasaataanik sumut atorneqartarnissaat maanngaanniit aamma nalunnarusiami oqallisigissallugít, tassa taanna tunngavigalugu Atassummit akuerinngilarput.

Kisianni Naalakkersuisup saqqummiussaa, tamakkiisumik saqqummiussisarnissaa tikilluaqqorujussuarparput.

Ilaatigut unani oqaatigineqarmat kilisaatit ataasiakaat aningaasaataasa inuttattat aningaasaataat sumut aamma nunamut sumut atorneqartarnersut ilaatigut uagut pisussaaffiginngilarput, taamaattumik Atassummit taanna akuersinninnginnitsinnut peqqutigaarput una tunngaviatigut akuerigutsigu taava imaa taamaasa aamma akuerisussaassagatsigit, taamaattumik itigartitsiniaannarluta itigatitsinngilagut kisiannili pingaaruteqarmat oqareernittut inuit pisinnaatitaaffiannik ataasiakkaanut tunngasut mianerisassat aamma mianerisariaqarmata.

Kisianni uani issuaqqilaassavara naggataatigut ilassilluaratsigu Naalakkersuisup siunnersuummut uunga tunngatillugu nassuiaasiortarnissamik raajarniarnerinnaq pinnagu kisianni aalisarneq nunatsinni tamavimmi eqqarsaatigalugu, taanna assorujussuaq Atassummit tikilluaqquarput aamma ataatsimiititaliamit ingerlanneqassappat taanna uagut aamma apeqqusernianngilarput.

Aamma suleqataaffigikutsuussavarput.

Qujanaq

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Per Skaaning Demokraatit.

Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.

Nalunaarusiaq pissutigiinnarlugu Ole Dorphip siunnersuutaa tapersersunngilarput.

Aammalu Inuit Ataqatigiit aamma iserfigaat raajanut akitsuutit aamma uani katersuunnermi eqqartorsimagatsigit.

Taavalu aamma inatsisartunut ilaasortat pingasut raajarniarsinnaannermut akuersissutit atorunnaarsinneqarnissaannut siunnersuuteqarput tassa taamaalilluta siunnersuutit ataasiakkaanut isummernissaq ajornakusoortittarparput kisiannili una siunnersuut isumaqatigalugu.

Aammalu soqutigigatsigu Naalakkersuisut annertunerusunik paasissutiinissaat.

Siumut oqaaseqartuanut oqarpoq 80 %-ii inuttat nunani allaninngaanneersuusut immaqa taanna nassuiarneqaqqilaartuuguni.

Namminersornerullutik oqartussat qarasaasiatigut quppersagaanni umiarsuit allat pingasut aamma inuttalersuinermut tunngatillugu oqallisigineqarput tassa Naalakkersuisup tamakku akilaarsinnaasuuppagit qujanassagaluarpoq

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullerissavaalu Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Ruth Heilmann, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq, tassa uagut Siumuminngaanniit oqaaseqarnitsinni pingaartittorujussuuarput aamma soqutigisorujussuuarput siunnersuuteqartup qaqitaa tassa ilisimasanik katersuiffeqalernissaa aalisarnermik ingerlatsineq pillugu.

Tassani inuutissarsiornermik piumasaqaatit sakkortusigaluttuinnarput aamma sakkortusigaluttuinnartut nalaanniippugut aammalu akileraartarnikkut soorunami aamma piumasaqaatit tassani aamma ilaatinneqarsinnaapput.

Taamaattumik Atassut oqaraluartoq imatut kaasarfimmiuvisa sumut atorneqartarnissaat taanna pineqanngilaq kisianni ataatsimoorussamik aningaasarsiornikkut aalisarnerup qanoq ingerlanneqarnera tassani pineqarpoq aamma hotel allallu, taxatillillu soorunami piumaffigineqartarput namminersortut aamma akileraartarnermut tunngatillugu nalunaarusiortarnissaat ukiumoortumik taanna pissusissamisoorpoq.

Tamaattumik una isumaqarpunga aalisarnikkut ilisimaqarnerulernissarput tassani aallaaviusoq eqqarsaatigalugu pingaartorujussuusoq aamma uani oqaatigineqartut pingaartumillu nunami allamiut inuttaasartut eqqarsaatigalugit aamma tassani Siumumminngaanniit aperinerput pimoorupparput aamma siusinnerusukkut savalimmiormiut inuttaasarnerat pillugu maani apeqquteqarnikuuvoq una sioqqullugu aamma tassani Naalakkersuisoq neriorsuuteqarpoq pimoorussamik suliniut ingerlanneqartoq aammalu inatsisartunut saqqummiunneqarumaartoq.

Taamaattumik aamma uani uagut oqaaserisatsinni ilanngukkusussimavarput suliffeqarnermut Naalakkersuisumut apeqquteqaatiginiarlugu tassa avataanit suliartortartut killilersimaarneqarnissaanut inatsisiliornissaq nutaaq qaqugu pissanersoq.

Taanna Namminersornerulernitsinni inatsisiliorneq siulleq taassumap qaqugu nutarterneqarnissaa taanna erinitsaasimaalersimavarput. Taamaattumillu inuutissarsiornermut Naalakkersuisoq maaniinngikkaluartoq neriuppunga aamma Naalakkersuisoqataasa taanna akissuteqarfigisinnaassagaat.

Ataatsimiititaliamut ingerlaqqissinnaanera uagut Siumuminngaaniit oqaaseqaratta oqaatiginngilarput, Naalakkersuisut akissutaat isumaqatigigatsigit. Kisianni nalunanngilaq uani amerlanerussuteqartut soorunami Ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqarnissaa kissaatigigaat. Aamma taanna ilassilluarusupparput Siumumiminngaaniit tassani nuannaarutigaarput siunnersuuteqartoq aamma sinnerlugu soqutigineqarmat taamatut Ataatsimiititaliami eqqartoqqinneqarnissaa.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit.

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Siullermik iluarisimaarnarpoq siunnersuuteqartup isumaanut katersuulluta pigatta saqqummiigatta ersarissumik tapersersorlugu oqaaseqarpugut. Maannakkullu aamma partiit oqariartuuteqarput Ataatsimiititaliamut ingerlanneqartariaqartoq Ataatsimiititaliamilu nalilersorneqartariaqarpoq.

Soorunami nunatsinni inuussutissarsiutitta annersaraat aalisarneq. Taannalu naalagaaffimmut tapiissutit qiviassanng.. isigissanngikkaanni isertitatta annerpaartaa aalisarnerminngaaniit pinngortarpoq.

Aammalu aalisarnermut inuussutissarsiuteqarnerput pingaartikkutsigu paasissutissat amerlanerusut aalisarnerminngaaniit takkuttartut sunniuttartullu amerlanerusut pissarsiarisariaqarpagut. Tamakkuami paasissutissat pissarsiarinngikkutsigit pissarsiarissanngikkutsigillu aalajangerniartarnerput killeqartorujussuusussaavoq.

Naak Atassumminngaaniit oqaaseqartup oqaatigigaluaraa ingerlatsisunut assigiinngitsunut akulerunniartutut taamatut iliulissagutta paasineqarsinnaasoq. Kisianni akileraartarnermut inatsiseqarpugut akileraartarnikkut inatsiseqarnitsigut pisiniarfiuteqarutta angallataateqarutta ukiumut isertitagut aamma tamakkunuuna nalunaarsortarpagut. Taamaattumik periarfissaqarpoq pinngitsaaliinngikkaluarluni paasissutissanik annertunerusunik pissarsiniarnissaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Jakob Sivertsen Atassut. Pingajussaaniilerami naatsumik.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Eqqaasitsissutigissavara uunga ukiumut akileraarutikka piumanngilluinnarakku maani Inatsisartuni oqallisigineqarnissaat. Taamaattuminguna una naaggaaripput. Aamma oqaatigissavara erhvervs- og selskabsstyrelsemik nutaamik maani aallartitsiniartoqarnersoq. Tassunga assingummat.

Tassa uagut aalajangiusimavarput piffissaajaatigissanngilarput inuit ataasiakkaat qanoq ooriuteqartigineri. Ooriutitik nunanut allanut sumut atortarneraat maani siunnersuummi pineqarput. Uagut susassarinngilarput inuit nammineerlutik aalisarnikkut napatinniarsarisut qanoq iliorninngui tamaasa aamma manngaaniit qulaarlugit oqallisigisalerniarutsigit taqillutik uniinnassappata aamma qanoq aningaasanik isaatitarput taakkua allanik taarsissagatsigit.

Misissorluaqqaarniarisiuk una Ataatsimiititaliami qulaajagassat tamaasa qulaarlugit. Taava soorunami Ataatsimiititaliaq isummissappat taanna uagut aamma ataqqiumaarparput. Kisianni oqaqqissaanga uanga inuttut akileraarutikka maanngaaniit oqallisigineqarnissaat piumanngilluinnarakku. Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Taamaasilluni immikkoortup 97-p oqaluuserineqarnera tassunga killeqarpoq. Taavalu aamma innersuussisoqarnera toqqammavigalugu isumaqatigiinniarnerit Ataatsimiititaliami ingerlaqqittussaassapput aappassaaneerneqannginnerani.

Taava immikkoortup tullia immikkoortoq 80.

Ullut ataatsimiiffiusut 19-at, pingasunngorneq, 3. december 2003. nal. 16:30.

Immikkoortoq 80

 

Kalaallit Nunaanni illut inissiallu aammalu inuit najugaqartut amerlassusaannik misissuinissamik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqqunneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Aqqaluk Lynge)

(Siullermeernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Aqqaluk Lynge, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Kalaallit Nunaanni Inatsisartut suliariaasiaanni paragraf 32, immikkoortoq 1 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiunniarpara.

Kalaallit Nunaanni illut inissiallu aammalu inuit najugaqartut amerlassusaannik misissuinissamik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqqunneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Tunngavilersuutaa naatsunnguuvoq imaapporlu:

Ullumikkut Kalaallit Nunaanni illussaqarniarnikkut inissaqarniarnikkullu ajornartorsiutit taamaallaat initaarumallutik allatsissimasut imaluunniit inissiaatineereerlutik allanut nuukkumasut allatsissimasut najoqqutaralugit paasissutissiisoqartarpoq, illulli inissiallu inunnik qasserpianik najugaqarfigineqarnersut ilisimaneqanngilaq.

Nunatsinni taamatut ineqarnikkut misissuineq kingulleq pivoq 1975-imi. Taamanikkullu paasissutissat nutaat annertuullu tunniunneqarput maannamut iluaqutaasut. Tamanna tunulequtaralugu siunnersuutigissavara nunatsinni illoqarnikkut ineqarnikkullu pissutsit tamakkiisumik ilisimasaqarfigilerumallugit illuni inissianilu najugaqartut amerlassusaat kisinneqassasut.

Paasiumaneqartoq tassaavoq pissutsit piviusut tunngagalugit ineqarnermut tunngasut qanoq ittuunerat ullumikkut ilisimasaqarfiginnginnatsigu, kisitsisillu Kalaallit Nunaanni naatsorsueqqissaartarfimmi saqqummersut inuit namminneq nalunaarusiorsimanerat aallavigalugu kisitsisiliaammata taamaattumillu piffissami aaliangersimasumi kisitsinikkut aatsaat paasineqarsinnaallutik kisitsisit eqqortut suunersut.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Taavalu akisussatut allassimavoq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Ineqarfinni ataasiakkaani qassit najugaqarnersut periutsit assigiinngitsut marluk atorlugit paasiniarneqarsinnaavoq. Siunnersuutigineqartoq malillugu ingerlanneqarsinnaavoq illut inissiallu kisinnerisigut imaluunniit inini ataasiakkaani najugaqartutut nalunaarsorneqarsimasut misissorlugit paasiniarneqarsinnaavoq.

Ineqarfinnik kisitsinermi apersuisussat arlariit ineqarfinnut tamanut pulaaqattaarsinnaapput ineqarfinnilu illoqutigiinniluunniit iserfigineqartuni apersuisarlutik, paasiniarlugu ineqarfimmi qassit najugaqarnersut inoqutigiilluunniit qassinik inuttaqarnersut. Matumani pineqarpoq tamakkiisumik kisitsineq, siunnersuuteqartup eqqaasaatut kingullermik 1975-mi ingerlanneqartutut. Namminersornerulluni Oqartussaaneq eqqunneqarmalli taamaasilluni illunik inissianillu kisitsisoqamikuunngilaq.

Paarlattuanillu inuit inuunerminni atugaat pillugit Naatsorsueqqissaartarfik 1994-mi misissuisitsimmat kiisalu novemberimi 2003-mi misissuinermi aallartinneqartumi ineqarnermut tunngasut apeqqutit aamma ilaatinneqarput — ilaatinneqarlutik kisitsinissamut siunnersuummi ataqatigiiffittut ujartorneqartut. Inuit inuunerminni atugaannik misissuinerit tamakkiisuunngillat, sapinngisamillu tamalerartuupput akissutissarsiffigineqarsinnaasulli inuiaqatigiit kalaallit ineqartinneqarnerannut tunngasunik.

1975-mi ineqarnermut tunngasut tamakkiisumik naatsorsorneqarsimannginnerannut pissutaavoq taamaattut suliat akisuallaartarneri. Assersuutigalugu Inissiaatileqatigiiffik INI A/S 90’- sikkut qiteqqusimalerneranni nunaqarfinni ineqarfinnik kisitsisitsivoq. Taamani oqaatigineqartut naapertorlugit kisitsineq taanna 3 mio. koruuninik aningaasartorfiuvoq, paasissutissalli ataavartumik nutarterneqarneq ajormata, qanganitsernikuupput suliarujussuarlu taamaasilluni kinguneqarpianngilaq anginerusumillu imaqarani.

Nunap immikkoortortakkuutaartumik, kalaallinik nalunaarsuisarfik, Kalaallit Nunaanni inuit Allattorsimaffiat (KIA) inuit ataasiakkaat sumi najugaqamerinut paasissutissanik ilaatigut imaqarpoq kiisalu Asiamit akisussaaffigineqartoq nunaniinertanik tunniunneqarsimasunik nalunaarsuiffik, NIN Nunaminertamik Inniminnikkamik Nalunaarsuiffik imaqarpoq paasissutissanik illut inissiallu ataasiakkaat sumi inissisimanerinut tunngasunik.Taakku saniatigut aamma pisortat allanik nalunaarsuiffiuteqarput illut inissiallu ataasiakkaat sumiinnerinik nalunaarsuiffiusartunik.

Naatsorsueqqissaartarfiup soorlu inuit qassikkuutaat inini qanoq angitigisuni ineqarnersut aammalu init illullu qassinik initaqarnersut naatsorsorpai. Paasissutissat, ineqarneq pillugu nalunaarsuiffimmi

katersorneqartut, pisortaqarfiit assigiinngitsut ineqarnermut paasissutissaataaneerput kommunillu ataavartumik nalunaarutigisartagaanneerlutik.

Nalunaarsuiffiit taakku ineriartorteqqinnerisigut paasissutissatigullu ataqatigiissumik maani paarlaateqatigiissinnaanngortitsinikkut paasissutissanik tamakkiilluinnartunik pissarsisinnaanngornissaq periarfissaalersussaavoq, siunnersuuteqartup ujartugaatut.

Atortorissaarutit innuttaasunut pitsaanerusumik paasissutissiisarnissamut piukkunnarsarniarlugit, allaaffissorneq pisariillisarniarlugu kiisalu Inatsisartut kommunalbestyrelsillu aalajangiisarnerminni pitsaanerusumik tunngavissaqalertarnissaat anguniarlugit Naalakkersuisut suliniuteqarnerannut atatillugu, Naalakkersuisut siunertaraat attuumassuteqartut tamarmik akulerutinneqarnissaat, periarfissarsiuunniarlugu allattugaatit tunngavigalugit tulluuttumik naapertuuttumillu illunik inissianillu kisitsisalernissaq.

Nalunaarsuiffiit pioreersut ineriartorteqqinnerisigut pulaaqattaarluni kisitsisarnermut naleqqiullugu akikinnerusumik ajornerunngitsumillu kiisalu ataavartumik nutarterneqarsinnaasumik naatsorsueriaaseqalertoqarsinnaammat, aalajangiiffigisassatut siunnersuutigineqartup itigartinneqarnissaa Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut ingerlaqqissuugut siulliullunilu oqaaseqassooq Jens Napaattooq Siumut.

Jens Napâtôq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Siumumiit pingaartipparput, kisitsisit, illut inissiallu aammalu inuit najugaqartut amerlassusaannik takussutissiissut naatsorsuutigineqarsinnaasullu pigineqarnissaat.

Siumumiit isumaqarpugut, kisitsisit Naatsorsueqqissaartarfimmi kommuninilu pigineqareermata, taakku najoqqutaralugit, ujartorniakkat pissarsiarineqarsinnaasut.

Taamaattumik Siumumiit siunnersuut taama isikkoqartillugu akuerinngilarput. Kisitsisilli pigineqareersut najoqqutaralugit, Naalakkersuisut qularnaarinnissinnaannerminnik sulissutiginninniarnerat taperserlugu.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Georg Olsen Inuit Ataqatigiit.

Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inuit Ataqatigiinni pingaartittuarparput suliassat suugaluarpataluunniit aamma pineqartuni eqqartorneqartunullu tunngassuteqartut peqqissaartumik suliarineqartarnissaat aamma Inatsisartuni atorneqartassasoq.

Taamaattumik Naalakkersuisut akissuteqarnerminni oqaasii uggornartuutikkaluarlutigit Inuit Ataqatigiinninngaaniit tusaatissatut tigullugit neriuutigissavarput siunissami pineqartutut ittut pitsaanerusumik suliarineqartarumaartut. Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassooq Otto Jeremiassen Atassut.

Otto Jeremiassen, Atassutip oqaaseqartua.

ATASSUT-miit Inatsisartunut ilaasortap Aqqaluk Lyngep siunnersuutaanut tunngatillugu inigisami ataatsimi ineqartut amerlassusaat pillugit sukumiisumik naatsorsuusiuunneqarnissaannut tunngatillugu Naalakkersuisut oqaaseqaataat ATAS SUT-mut taperserumavarput.

Naalakkersuisummi nalornissutit pineqartut annikillisarniarlugit attuumassuteqartunut saaffiginninniarnerat allaffissornikkut nalunaarsuiffinnit pioreersunit suleqatigiisillugit ineriartortitseqqinniarnerat taperserlugu ATAS SUT-mut oqaatigissavarput.

Taamatut oqaaseqarluta ATAS SUT-mut Naalakkersuisut akissuteqaataat tusaatissatut tiguarput.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Astrid Fleischer Rex Demokratit.

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.

Demokratini isumaqarpugut illut inissiallu kiisalu inuit najugaqartut amerlassusaannik misissuinisssaq akisoorujussuussasoq. Kisiannili Naalakkersuisut Siulittaasuata akissuteqaataani atuarsinnaagatsigu qarasaasiaq atorlugu nalunaarsuiffigineqarsinnaasunik misissuisarnerit nutarteriffigineqartuartartussat ingerlanneqartarnissaat anguniarneqartoq Demokratiniit isumaqarpugut siunnersuummi Aqqaluk Lyngep siunnersuutaa taamaaliornikkut eqqortinneqareertussaasoq. Taamaattumillu kaammattuutigissallugu aalajangernissami siunnersuutip itigartinneqarnissaa. Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassooq Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit.

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Inatsisartuni ilaasortaq Aqqaluk Lynge Inuit Ataqatigiinneersup siunnersuutaata siullermeerneqarnerani imatut Kattusseqatigiinniit oqaaseqassuugut.

Siullermik Kattusseqatigiinniit iluarisimaarparput Aqqaluk Lynge-ip taamatut siunnersuuteqarnera.

Ukiut kingulliit qiviaraanni inissaaleqisut amerliartuinnarput, ilaatigullu qanoq pisariaqartitsivinneq amingaatigineqarsinnaalluni, taamatut oqaaseqarnitsigut ilaatigut tunngavigaarput inissianik attartortitsinermi ilisimasat annikinneri.

Assersuutigalugu Nuup illoqarfia qiviaraanni inissiani najugaqartut kikkuuneri annerusumik malinnaavigineqarsinnaanngillat, inissiaq inummik aalajangersimasumik attartortinneqartoq inuunnut allanut ini pineqartoq attartortinneqarpat imaliallaannaq paasineqarsinnaanngilaq, ineqarnermut akiligassat akilerneqartarpata attartortut kikkuuneri paasiniarneqarneq ajormata.

Taamaattumik siunnersuuteqartup siunnersuutaa iluatsinneqarsinnaappat paasissutissat suli annertunerungaartut ilisimaneqalertussaammata siunnersuut iluatinnaateqarpoq, assersuutigalu inimi attartortut kikkuunerinik ilisimasat killeqartut pitsanngorsarneqarsinnaapput, attartortoq allamik ineqarluni inimi allamut attartortittarnera ilisimaneqarneq ajormat pissutsit taamaattut misissorluarneqartariaqalersut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut.

Naalakkersuisulli aamma oqaatigaat ininik nalunaarsuinerup pitsanngorsarniarneqarnera kommunit suleqatigalugit ingedanneqartoq, ininik nalunaarsuisarneq ingerlanneqarniassammat.

Taamatut oqaaseqarluta Aqqalluk Lynge-ip siunnersuutaa taperserparput, suliallu aappassaaneerneqannginnerani ataatsimiititaliamut susassaqartumi siunnersuutip nalilersorneqarnissaat Kattusseqatigiinniit kissaatigalugu.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguulluni oqaaseqarumavoq Aqqaluk Lynge Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Kisitseqqissaarternermut tunngassuteqarlunilu aammalu ineqarnermut inuillu atugaannut tunngassuteqarpoq una. Taamaattumik Naalakkersuisut Siulittaasuata akissutaa qujassutigaara.

Apeqqutaavallaanngilaq paasissutissat qanoq ililluta pissarsiarinerigut. Kisiannili paasissutissat pissarsiagut aamma akisunaarsinnaavagut kukkusumik suliarineqarsimappata. Taamaattumik aarleqqutigisara unaavoq sivisuumik taamatut pulaaqattaarluni misissuinerit pisimanngimmata qanoq inuit nuttarnerat qanoq annertutiginersoq ullumikkut ilisimavallaannginnatsigu.

Taanna qinersinikkut soorlu assersuutigiinnarlugu qinersinermi procentip aammalu taasisut isiginiassagaanni tassalu taanna inuit nuttarnerannik tamatigut ukiut sisamakkaarlugit sivikinnerusumilluunniit naliliisarneq takussagutsigu isumaqarpunga ullumikkut ersinngitsumik ajornartorsiuteqartugut tassalu nalugatsigu inuit nuttarnerat ilumut pisortat assigiinngitsutigut malinnaaffigineraat.

Taamaattumik tassuunakkut paasissutissaqarniarneq ullumikkut sattaasertutut illuni ingerlavoq. Kisianni qujassutigissavara 1994-mili aallartinneqarsimasoq ukioq mannalu tassa ulluni makkunani ingerlanniarneqartoq inuit atugaannut tunngatillugu misissuinernut aamma ilanngunniarneqarmat. Kisiannili tassa ajornartorsiutit qiterisaat una tassani aaqqinneqarnavianngikkallarpoq tassalu tikillugit illut pulaarlugit taavalu inissiat aamma iserlugit aalajangersimasoq ulloq aalajangiullugu tassani paasiniaarnerit pingaarutillit annertoorujussuit 1975-mi pissarsiarimavagut.

Taamanikkullu ministeriaqarfiup nunatsinni ineqarnermut politikkiminut aaqqissuussinerminut aallaavigalugit.

Ajornartorsiutit aamma pipput 1987-mi ineqarnermut oqartussaaffik tigugatsigu Namminersornerullutik Oqartussat kisitsisaataat kiisalu aamma naalagaaffiup kisitsisaataat imminnut isumaqatigiissinnaasimanngimmata.

Taamaattumik isumaqarpunga eqqarsaatigilluagassaassasoq una apeqqut sualummik eqqarsaatigalugu ullumikkut tamatta pisussaaffittut isigigaluarlutigu nuukkaangatta nalunaartassalluta. Taamaattorli inuit ajornartorsiuteqartut inuunermik oqimaatsorsiortut allallu inissaaleqisut ullumikkut ilisimasaqarfiginngilagut.

Maanilu silaannarmi imaluunniit gangeni majuartarfinnilu sinnimasut taakkua kommunip nakkutigisassai annertunerusumik ilisimasaqarfigivallaanngilagut pulaaqattaarnikkut annagiartarneq pisarmat.

Taamaatuminguna uanga ilungersuutigisimagiga taamatut paasiniaalluta pulaaqattaarnikkut paasissassat isumaqarpunga iluatinnaraluartut. Kisianni tassa apeqqutaavallaanngilaq qanoq ililluni tamakku paasissutissat pissarsiarinerigut taamaattumik qujassutigiinnassavara Kattusseqatigiit kisimik taakkua erseqqissumik nipituumillu illermannga. Qujanarujussuaq.

Inuit Ataqatigiit oqaluttuat oqaloqatigiumaarparput matoqqasumik. Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Naatsunnguamik tassa malunnarpoq maani amerlanerussuteqarluartut siunnersuutip Naalakkersuisut inassuteqarnerat malillugu itigartikkallarneqarnissaa akuersissutigineqartoq tassalu Aqqaluk Lyngep siunnersuuteqarnermini taakku tikkuartugai ilumoorpoq ajornartorsiutit annertupput. Kisiannili massakkut taakkua paasiniarlugit kisitseriaatsit taavalu naatsorsueqqissaartarfiup nukittorsarnissaa ilutigalugu taakkua aaqqinniarneqarmata neriuppunga siunissami aaqqinneqarsinnaanngussasut. Tassami aamma pisortat sullissinerannit kisitsigit eqqortut pingaaruteqartorujussuupput politikkikkut suliniarnermi tunngavilersuutigissallugit.

Tassa tunngaviatigut taanna siunnersuut Naalakkersuisunit akerlerineqanngitsoq malugisinnaavat. Kisianni uani sukkanerusumik aammalu tamanit paasissutissanik pissarsiffiusinnaanera tunngavigalugu ataqatigiissaariniartoqarpoq. Tassuunalu assortuutinnginnerput assut nuannaarutigaara Naalakkersuisut sinnerlugit. Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Allanik oqaaseqartoqarumanngimmat tassa immikkoortoq 80 tassunga naammassivarput. Siullermeerinninnermilu oqaaseqartut toqqammavigalugit taamatut isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaminut ingerlasussanngussooq.

Tullinnguupporlu immikkoortoq 78. Siunnersuuteqartuuvoq Aqqaluk Lynge Inuit Ataqatigiit.

Ullut ataatsimiiffiusut 19-at, pingasunngorneq, 3. december 2003. nal. 16:48.

Immikkoortoq 78

Kalaallit Nunaanni inuit kinaassutsimut uppernaarsaammik allagartaqalernissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqulugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Aqqaluk Lynge)

(Siullermeernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Aqqaluk Lynge, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Kalaallit Nunaanni Inatsisartut suleriaasiat paragraf 32 immikkortoq 1 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq saqqummiunniarpara. Tassalu Kalaallit Nunaanni inuit kinaassutsimut uppernaarsaammik allagartaqalernissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutiga. Taanna siuliini aamma oqaluuserisatsinnut ilaatigut aamma attuumassuteqarsinnaavoq.

Tunngavilersuutigalu imaappoq.

Nunatsinni pisortatigoortumik inuit kinaassutsiminnik uppernarsaateqarnissaat pisariaqarluinnalersimavoq assigiingitsutigut kinaassutsimut uppernarsaatitut aammalu pisortatigut sullinneqarnermi nalinginnaasumik tamatigoortumillu atortinneqarsinnaasumik pilersitsisoqartuuppat.

Pingaartumik timmisartukkut angallanneq eqqarsaatigalugu maanna ikilernermi inuup kinaassusianik uppernarsaateqarnissaq suni tamani piumasarineqalerpoq. Nunatsinni inuit pas-eqartut killeqareeqimmata pas-itaarniarnerlu naalagaaffiup susassaqarfigisuummagu inuit tamat pas-eqarnissaat piumasarissallugu soorlu piviusorsiorpalunngitsoq.

Tamanna tunngavigalugu siunnersuutigisimavara ullumikkut allagartat assigiinngittut kommunimut saaffiginninnikkut pisiarineqarsinnaasut imaluunniit pissarsiarineqarsinnaasut ataatsimik taarserneqassasut ilisarnaammik tassanilu kinaassutsimut ilisarnaatit nalinginnaasut saniatigut aamma inissinneqarsinnaassagaluarlutik najugarisap saniatigut soorlu aamma ilaanngunneqarsinnaallutik qinersisinnaatitaaneq, piniarsinnaanermut assigisaanullu uppernarsaatit, ilinniartuunermut uppernarsaatit il.il.

Kinaassutsimut uppernarsaat taamaattoq assitalik assigiinngitsorpassuartigut iluaqutissartaqarpoq taamaattorlu ilisarnaat atorlugu Akilinermut soorlu aamma isersinnatitaalissagaluarlutik.

Tassunga tunngasorpiaq ilaatigut siunnersuuteqarninnut aallaavigigakku takoqquara ilanngussaq Mitsimatalik komitep Qaanaami allagarisimasaa aammalu Danmarkimi Nunanut Allanut Ministeriaqarfiup suliamut tassunga tunngasumik akissuteqaataa innersuussutaalu.

Tassalu taakkorpiaat toqqammavigalugit ilanngussat aallaavigalugit una siunnersuut tamatut saqqummiussimavara.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Taavalu Naalakkersuisut sinnerlugit akissuteqassooq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Kalaallit Nunaanni inuit aalajangersimasumik najugallit tamarmik kinaassutsimut uppernarsaammik allagartaqalernissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuummik Inatsisartunut Ilaasortaq Aqqaluk Lynge saqqummiussivoq.

Aalajangiiffigisassatut siunnersuut Kalaallit Nunaanniit Canadamukarnermi kinaassutsimik uppernarsaateqarnissaq pillugu piumasaqaateqarnissamik inuit issittormiut kattuffiata aamma nunanut allanut ministeriaqarfiup akornani allagarsimasaannik ilanngussartaqarpoq.

Siunnersuut Kalaallit Nunaanniit Canadamukarnermi Canadamiillu Kalaallit Nunaannukarnermi kinaassutsimut uppernarsaatit atorneqartarnissaanik apeqqummut kiisalu Kalaallit Nunaanni kinaassutsimut uppernarsaatit tamanut tunngatillugu atornissaat pillugu apeqqummut tunngassuteqarpoq.

Nunanut allanukarnermi pas-sip kinaassutsimik uppernarsaatitut takutinneqarnissaa nalinginnaasumik piumasaqaataavoq. Tamatuma saniatigut assersuutigalugu piumasaqaatigineqarsinnaavoq nunani allaniissinnaanermut uppernarsaat utissutissamik billetsimik atuuttumik peqarnissaq aammalu angalasup nunami pineqartumiinnermini imminut pilersorsinnaanini uppernarsarsinnaassagaa piumasaqaatigineqartarluni.

Singinnimi isumaqatigiissummik Danmarkip akuersissutigineqarneratigut akuersissutip isumaqatigiissutigineqarnerani aalajangerneqarpoq isumaqatigiissut Kalaallit Nunaannut atuutsinneqassanngitsoq ilanngullugu inuit Kalaallit Nunaanniit nunanut sinnginnimi. isumaqatigiissummik akuersisimasunut kiisalu Norgemiit Sverigemiillu suleqateqarnissamik isumaqatigiissuteqarsimasunut angalasut inuillu pineqartuninngaanneersut nakkutigineqassanngitsut aalajangerneqarsimavoq.

Taamaattumik ullumikkut Kalaallit Nunaata Danmarkillu kiisalu nunat allat arlaqartut akornanni pas-seqarani angalasoqarsinnaavoq.

Taamaakkaluartoq Kalaallit Nunaani inuit nunanut sinnginnimut isumaqatigiissummik akuersisimasut kiisalu Norgemiit Sverigemiillu suleqateqarnissamik isumaqatigiissuteqarsimasut akornanni angalasinnaatitaanermi tunngavissaatitaavoq Kalaallit Nunaata avammut killeqarfiisa pitsaasumik alaatsinaanneqarlutillu nakkutigineqarnissaat nunami sinnginnimi isumaqatigiissummik akuerseqataasimanngitsumit soorlu Canadamiit Kalaallit Nunaannukarniaraanni malittarisassatut pingaarnersaavoq inuttut kinaassutsip pas-sinngorlugu uppernarsarneqarnissaata piumasaqaataanera.

Tamanna inunnut angalasunut tamanut atuuppoq aammattaaq inunnut Kalaallit Nunaanni aalajangersimasumut najugalinnut.

Sinnginnimi isumaqatigiissutit kingunerisaanik suleqatigiinnermi Danmarkip ilaalerneranut atatillugu immikkut ittumik Kalaallit Nunaannut aaqqissuussineq Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni pas-sitigut nakkutigineqarani angalasinnaanermik atuutitsiinnartitsisoq Inatsisartut 2000-mi ukiakkut ataatsimiinneranni immikkoortup 64-ip nunani allamiut pillugit inatsisip Kalaallit Nunaannut atuutilersinnissaa pillugu peqqussummut siunnersuummut Inatsisartut oqaaseqaatissaatut siunnersuutip oqaluuserineranut atatillugu akuersissutigineqarpoq.

Naalakkersuisut isumaqarput Kalaallit Nunaata Canadallu akornanni isumannaallisaanermik mianerisassat tamatumunnga ajornartitsinnginnerat malillugu sapinngisamik annikinnerpaamik killiliilluni angalasoqarsinnaanissaa naleqquttuullunilu pissusissamisoortoq.

Aappaatigut inuttut kinaassutsimut pappiaqqat pillugit Canadamiut kalaallit danskillu tungaaniit piumasaqaateqartoqarsinnaanera Naalakkersuisut paasisinnaavaat.

Taamaalilluni Canadap Kalaallit Nunaatalu akornanni inuit kikkut angalanersut oqartussaasunit ilisimaneqarsinnaaniassammat. Kalaallit Nunaanni inuit kinaassutsimut uppernarsaammik allagartaqalernissaannik siunnersuut timmisartukkut angalanerni inuttut kinaassutsimut uppernarsaateqartariaqarnermi ajornartorsiutinik eqqortumik qaangiissutaasinnaangitsoq Naalakkersuisut isumaqarput.

Inuttut kinaassutsimut allagartaq aammattaaq nunani sinnginnimi isumaqatigiissummi ilanngunneqanngitsumit soorlu Canadamit Kalaallit Nunaannukarnermi isumannaatsumik alaatsinaannissamik nakkutilliinissamillu piumasaqaatinik naammassinninnavianngilaq taaneqareersutut pas-seqarnissaq piumasaqaataavoq.

Pas-si inuttut kinaassutsimut uppernarsaataavoq pitsaanerpaaq. Pas-si inuit Kalaallit Nunaaneersut Kalaallit Nunaata avataanut angalasut kiisalu nunamit sinnginnimi isumaqatigiissummi ilanngunneqanngitsuneersut ajornartorsiutiginagu kinaassutsiminnik uppernarsaasinnaanerannut qulakkeerivoq.

Tamanna tunngavigalugu inuit nunamut allamut matumanittaaq Canadamut angalaniartut najukkaminni politeqarfinni Pas-sitaarniarlutik qinnuteqartarnissaat Naalakkersuisut kaammattuutigissavaat. Inuit illoqarfinni nunaqarfinniluunniit aalajangersimasumik politeqarfeqanngitsuni najugallit qinnuteqaatertik najukkaminni kommunufodgemut tunniussinnaavaat.

Teknikkikkut ineriartorneq pissanganartunik soqutiginartunik tiguartinnartunillu arlalippassuarnik periarfissiivoq. Kalaallit Nunaannili inuit aalajangersimasumik najugaqartut tamarmik innuttaasut ataasiakkaat pillugit pisortat paasissutissaataannik ataatsimoortitsiffiusumik kinaassutsimut uppernarsaammik allagartaqalernissaat atulersinneqarpat tamanna pisortat ingerlatsiviinut tamarmiusunut pingaarutilitsigut piumasaqaatitaqarfiussaaq. Tamatumani pisortat ingerlatsiviisa digitaliseriiffigineqarnissaat annertooq pisariaqassaaq.

Tamatumalu peqatigisaanik aaqqissuineq minnerunngitsumillu aningaasalersuinissaq aamma piumasaqaataassalluni.

Teknikkikkut ineriartorneq periarfissanik nutaanik sukkasuumik neqerooruteqarfiusinnaammat Naalakkersuisut ilisimavaat aaqqiissutissatulli toqqakkatta teknikkikkut misiligarneqarluarsimasuunissaat uppernarsarneqarsimasuunissaallu tamatumalu peqatigisaanik Kalaallit Nunaanni pisariaqartitatsinnik naammassinnittuunissaat pingaartuusoq Naalakkersuisut naliliipput.

Siunissami qaquguugaluarnersumi aaqqiissutissat teknikkimi tunngaveqartut innuttaasunullu ataasiakkaanut oqilisaataasinnaasut peqatigisaanillu pisortat ingerlatsineranni sipaatuteqaataasinnaasut Naalakkersuisut ammaffigaat. Taamaattumik maannakkuugallartoq siunnersuut Naalakkersuisut kaammattuutigisinnaangilaat. Inassutigissallugulu siunnersuut tapersersorneqassanngitsoq. Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartui tullinnguupput. Siulliussoorlu Enos Lyberth Siumut.

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Kalaallit Nunaanni inuit kinaassutsimut uppernarsaammik allagartaqalernissaannik Inatsisartunut Ilaasortap Aqqaluk Lyngep Inuit Ataqatigiit siunnersuutaa Siumumiinngaaniit naatsumik imatut oqaaseqarfigissavarput.

Inatsisartunut ilaasortap Aqqaluk Lynge-ip, Inuit Ataqatigiit, inuit nunatsinni nunaqavissut Nunatsinniit Canadamut uterlugulu angalanissaminnut kinaassutsiminnik uppernarsaateqartalernissaat piumasaraa. Naalakkersuisut akissuteqarnermikkut innersussutaat tunngavigalugu paasinarpoq inuit amerlanngitsut tamatumani pineqarmata.

Siumumit Naalakkersuisut akissutaat paasilluarparput, innersuussutigissallugulu. Maannamut angalasarnerni amerlanerpaat PAS-i atorlugu angalasarput, paasisagullu tunngavigalugit maannamut PAS-i atorlugu angalasameq ajornartorsiutigineqartarsimanngilaq.

Taamaakkaluartoq Siumumit isumaqarpugut - Nunatsiniit avammut - soorlu Canadamut angalasar nerit matuma kingornatigut PAS-qarnermik, il.il. ajornartorsiuteqartitsissalissappata, taava apeqqut taama ittut inatsisartunit oqaluuserineqaqqinnissaat Siumumit aporfissaqartinngilarput.

Taamatut Simumit oqaaseqarluta Aqqaluk Lyngep siunnersuutaanut tapersiinnginnerput matumani nalunaarutigaara. Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Ane Hansen Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartuni ilaasortaq Aqqaluk Lynge siunnersuuteqarpoq nunatsinni pisortatigoortumik inuit kinaassutsiminnik upernarsaateqarnissaat pisariaqarluinnalersimasoq sulissutigeqqullugu.

Ullumikkut kalaallit nunaanni innuttaasut pas-seqangikkaluarlutik ajornartorsiutigivallaarnagu Skandinaviami angalasinnaasarput.

Maannali pissutsit sukkaqisumik allanngoriartorput, pinerliiniartarnerit kingunerisaannik nunat tamalaat akornanni sillimaniarnerit upalungaarsornerillu annertusiartorput, tamatumani nunarput Skandinaviamilu nunat pas-seqarata angalaffigisinnaasaralugut ilangullutik kinaassutsimut uppernarsaammik piumasaqartalernikuullutik.

Taamaliornermi eqqugaanerpaatut taaneqarsinnaapput nunatsinniit Danmark-mi napparsimaviliartut tassa righospitalimut allanullu napparsimavinnut ingerlasariaqartartut aammalu nunatsinninngaaniit ilinniagaqariartorlutik Danmarkimut ingerlasariaqartartut, sulinerminnullu atatillugu angalasut.

Mannakkut pissusiuvoq nunanut allanut pas-seqarata angalaffigisinnaasatsinnut angalaniartilluta kommunit allaffiini kinaassutsimut uppernarsammik allagartamik piniartarluta (bopælsattest), taanna nunani allaniitilluta nakorsiamiarutta, akitsuutinik atuinniffiusinnasuni piniarniarutta, allutullu kinaassutsimik uppernarsaaviusariaqartuni atuisariaqarutta atugassaraarput.

Taamatut kinaassutsitsimut uppernarsaammik piniarneq ulluni killilikkani taamaallaat atorsinnaasarpoq, ukiumullu arlaleriarluni angalaniaraanni arlaleriarlugu piniartartariaqartarpoq. Taamaliorneq allaffisornermi aammalu angalaniartumi piffissamik atuiffiusarpoq.

Taakkua saniatigut aamma ukiorpassuarni ileqqoralugu piniariartartut Qanaamiit nunatta killeqarfia qaangerlugu Canadap killeqarfianut iserlutik ukiorpassuarni ajornartorsiutiginagu piniariaatigalutik akitsinni naggueqatitsinnut tikerartarsimasut maanna aamma eqqugaasunut ilaallutik.

Taakkua pineqartut pillugit Inuit Issittormiut Kattuffiata Nunut allanut ministeriaqarfimmut saaffiginnissutigisarsimasaani, Nunanut allanut ministeriaqarfiup akissummini tikkuarsimavaa kinaassutsimut uppernarsaateqalerneq ajornartorsiummik aniguiniarnermi aqqutaasinnaasoq.

Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut kinaassutsimut uppernarsaammik allagartaqalersuugutta aamma sorpassuarnut uppernarsaajuarnissamut piumaffigineqaraluttuinnarnerput assigiinngitsutigut pisariillisarneqarsinnaagaluartoq.

Piffissami kingullermi Inatsisartuni siunnersuutit arlaqartut isumaqatigineqartullu kinaassutsimik uppernarsaammik aamma pisariaqartitsipput, soorlu tupanik pisiniarnermi 18-nik ukioqalereersimanissamik piumasaqaatit, pingitsoorani piumasaqartussaapput kinaassutsimik uppernarsaammik takutitaqartarnissamik, ullumikkullu tamanik atorneqarsinnaasumik kinaassutsimik uppernarsaammik peqanngilagut.

Inuit Ataqatigiinni aamma ilisimavarput ullumikkut nunani allani kinaassutsimut allagartaqarneq amerlanerugaluttuinnartunik atugaasoq, nunat assigiinngitsut akornanni. Nunatsinnnit nunarsuarmioqatigiit ineriartornerannut malinnaanermut pingartitsigatta kinaassutsimik uppernarsaateqarneq aamma atulertariaqaripput Inuit Ataqatigiinnit isumaqarpugut.

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuuteqartoq taperseratsigu Inuit Ataqatigiinninngaaniit oqaatigissavarput, piumasaralugulu siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani Inatsisit atuutinneqarnerannut ataatsimiisitaliamut ingerlateqqinneqassasoq. Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassooq Otto Jeremiassen Atassut.

Otto Jeremiassen, Atassutip oqaaseqartua.

Inatsisartuni ilaasortap Aqqaluk Lyngep siunnersuutigaa nunatsinni innuttaasut kinaassutsimut up pernarsaammik allagartaqalernissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiissasut kissaatigaa.

ATAS SUT-mut Naalakkersuisut akissutaat, tassalu nunanut tikinnermi piumasaqaataasartoq ki naassutsimut uppernarsaat (pas) kikkunnit tamanit pigineqarsinnaasoq innersuunneqarsinnaasorlu tamanut oqaatigisaat taperserparput.

ATAS SUT-miillu Naalakkersuisut akissuteqaamminni oqaatigisaat taperserpagut, Naalakkersuisul lu siunissami qaquguugaluarnersoq aaqqiissutissaqartoqalissappat piareersimanerat ATASSUT-miit aamma taperseratsigu oqaatigissavarput.

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuut ATAS SUT-miit taperseratsigu oqaatigissavarput.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Astrid Fleischer Rex Demokratit.

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Kalaallit Nunaanni inuit kinaasutsimut uppernarsaammik allagartaqalernissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassatut Aqqaluk Lyngep Inuit Ataqatigiinniit siunnersuutaa Demokratinit ima isumaqarfigaarput.

Demokratiniit isumaqarpugut Kalaallit Nunaanni Canadamut isernissamik inuit kinaassusiannik uppernarsaateqarnissamik piumasaqaat pas atorlugu aaqqinneqarsinnaasoq.

Demokratinit ammaffigiumavarput inuit kinaassusiannut uppernarsaat innuttaasunit oqilisaassisinnaallunilu pisortat ingerlatsiviinit ileqqaaruteqartitsisinnaasoq. Eqqarsaatigiinnariartigu sapaatip akunnerani kingullermi siunnersuutigineqarsimasoq. Tassa 18-nit ataallugit ukiullit tupasisannginnissaannik siunnersuutaasoq. Aqunnissaa kinaassutsimut uppernarsaammik peqaraluarutta oqilisaassivigineqarsinnaassagaluarpoq.

Demokratinit qularinngilarput pisortat ingerlatsivii digitaliserineqarpata allagartaq takkukkumaartoq. Aamma tassani ileqqaaruteqarnissaq peqatigitillugu angusinnaasussaagatsigu.

Aqqaluk Lyngep siunnersuuteqarnermigut takutimmagu ullumikkut ingerlaasitsinnit siusinnerusumik eqqarsarluni Demokratinit kajumissaassavarput ukiut arlalialunnguit qaangiuppata siunnersuummut taassumunnga saqqummiusseqqinniarna aatsaat taamanikkussamut maanna siunnersuutit piviusunngorsinnaalersimassammat. Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit.

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Qujanaq. Inatsisartuni ilaasortap Aqqaluk Lynge-ip Inuit Ataqatigiinneersup siunnersuuta misissoreerlugu imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissavarput.

Siunnersuuteqartup siunnersuutiga kinaassutsimut uppernarsaat atorlugu ilaatigut Nunatta Canada akornani angalasinnaanerup aqqutissiuunneqarsinnaanera anguniarlugu kinaassutsimut uppernarsaarnmik nunatsinni pisortat pilersissisariaqartut.

Soorunami soqutiginarluinnarpoq nunat akornanni angallannikkut ajornannginnerusumik aaqqissuussisoqalersinnaappat, nunani assigiinngitsuni suleqatigiinnerup annertusiartorneratigut kinaassutsirnut uppernarsaat atorlugu ajornannginnerusumik angalasalersinnaaneq aqqutissiuunneqarsinnaappat angalaniartunut pitsaasumik sunniuteqartussaammat siunnersuut Kattusseqatigiiinniit iluatinnaateqartutut isigaarput.

Siunissamilu atorneqalersinnaappat pitsaalluinnartuussaaq, teknikkikkut ilaatigut sukkasuumik ineriartorneq ilaatigut sukkasuumik ingerlavoq, kommunillu arlaqaleraluttuinnartut teknikkimik pineqarturnik ingerlatsipput, sulilu ukiuni aggersuni teknikkikkut ineriartortitsineq ingerlanneqarluni.

Taamaattumik siunnersuut Kattusseqatigiinniit aammaarluta iluatinnaateqartutut isigaarput.

Maannakkullu kinaassutsimik uppernarsaatitta Pas-ip atorneqarnera aamma ajunngilluinnartuusoq Kattusseqatigiinniit oqaatigissavarput, Pas-illu suli pisariaqartinneqartuartussaavoq nunarsuarmut angalasarnerit eqqarsaatigalugit, sulilu iluatinnaateqarluni.

Kinaassutsimut uppernarsaat ukiuni aggersuni piviusunngortinneqarsinnaappat pisortat qanoq aningaasartuutigineqarsinnaanerat suli paasisimatinnagu siunnersuut itigartissallugu Kattusseqatigiinniit pissutissaqanngilagut, taarnaattumik siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani Naalakkersuisut paasissutissanik pissarsiortariaqarput kinaassutsimut uppernarsaat pilersinneqassappat aningaasartuutit qanoq annertutigisinnaanerat qulakkeerniarlu.

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuuteqartup Aqqaluk Lynge-ip Inuit Ataqatigiinneersup siunnersuuta Kattusseqatigiinniit taperserparput, suliallu aappassaaneerneqannginnerminilu Naalakkersuisut misissuissasut aningaasartuutit qanoq qaffasitsigisinnaaneranik Ataatsimiititaliamilu susassaqartumi suliarineqarnissaa innersuussutigalutigu.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Taamaalillugu partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqartui naammassigatsigit tullinnguuppoq Aqqaluk Lynge Inuit Ataqatigiit, siunnersuuteqartoq.

Aqqaluk Lynge, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa una siunnersuutip tunulequtaa tamanit paasilluarneqarsimanersoq apeqqutaasinnaavoq. Kisianni Siumup oqaluttuanut oqaannassuunga siunnersuuteqarninnut aallaaviusoq ilumoorpoq inunnut ikittuinnarnut tunngasuugaluartoq. Tassalu Qaanaarmiut imaluunniit Qaanaap kommunianinngaaniit Mitsimatalimmut taartigeeqatigiittarnerat timmisartumik attartorluni pisarmat utoqqaallu tassani immikkut piumasaqarfigisinnaannginnatsigit immikkut 400-500 kr-nit atorlugit 800 kr-nit tikillugit atorlugit pas-sitaarlutik ilaasassasut taassumap saniatigut uffa akiliuteqareerlutik timmisartumut.

Tassa taakkua Qaanaap Mitsimataliullu akornanni pisartut tassaapput paarlaasseqatigittarnerit ilaqutariikkamik naggueqatigiillutillu taavalu taakkua pinerinni ajornartorsiutit pisut ukua tassa uagutsinnut anngunneqarsimasut aallaavigalugit taamatut saqqummiussivugut.

Ilumoorpoq inunnut ikittuinnarnut tunngassuteqarpoq aammalu nalinginnaq taamatut pas-simik atorfissaqartitsinngitsunut aamma tunngassuteqarluni. Tassalu taannaana pinerullugu eqqarsaatigisimagiga taava pisortat assigiinngitsut tassa Canadamiillu Danmarkimilu nunanut allanut oqartussaasut oqaloqatigiinneranni periarfissatut isigineqarsimammat Namminersornerullutik Oqartussat maani nunaqarvissuusut folkeregisterimi allassimasut naapertorlugit taamatut inummut ilissarnaammut pilersitsigunik immaqa ajornannginnerpaamik taannna qaangerneqarsinnaagaluartoq.

Kisiannili aamma taassumap suliarineqarnerani aamma assigiinngitsorpassuit allat pipput tassalu septemberip aqqarngani 2001-mi. Taakkua kingornatigut assigiinngitsorpassuit pipput tassalu pas-it aamma allanngortinneqartussanngornikuupput. Maannakkut USAminngaaniit piumasaqaatigineqarpoq EU-mut pas-sit nutarterneqassasut tamannalu oktoberimi 2004-mi pereersimassaaq. Misissorneqartut isumaqatiginninniutigineqartullu ukuupput USAmut isernialernermi taava inuup ilisarnaatai allat assip saniatigut aamma pilersinneqassasut. Tassalu eqqarsaatit siulliit ilagivaat EU-mut isumaqatigiinniutaasut tassalu sinnginemut isumaqatigiissutaasunut isumaqatigiissuteqartunut isumaqatigiinniutaasut tassaallutik isitta sananeqaataanut ilalimmik ilisarnaatit aamma ilaneqassasut.

Tassa taamaattumik imaannaanngitsumik pisorpassuaqarpoq. Nalunngikkaluarpara pas-sip iluaqutissartai assigiinngitsut uaniittut pisariaqartut. Kisiannili inuit tamarmik piumaffigineqarsinnaanngillat taamannak akiliillutik aamma pas-sitaarnissaat. Kisiannili tassa soorunami nunanut allanukarniaraanni tamanna pinngitsoorsinnaanngilaq. Uanili apeqqut tassa eqqaasara allarluinnarnik aallaaveqarpoq.

Ullumikkut pas-sitigut aaqqissuussineq ajunngilluinnarpoq, tassalu ilisarnaatit taakkua saniatigut nunatsinni qinnutigisinnaagatsigu pas-si qallunaat pas-siat imaluunniit Kalaallit Nunaanni immikkut allassimasoq. Aamma Savalimmiormiut Savalimmiormiuugunik aamma taamatut periarfissaqarput. Aamma Savalimmiunik allassimasumik pas-sitaarnissamut. Taanna siunissami qanoq iliumaarnersoq nalunarpoq.

Kisiannili ullumikkut taassumap pas-sip iluaqutigisassartaa unaavoq isumaqatigiissut 1995-mi aalajangersaaffigineqartoq tassaavoq puisit amiinik inuit ataasiakkaat atisaqarlutik USAmut isersinnaatitaanerat aamma akuersissutigineqarmat. Tassanilu piumasarineqartoq unaavoq Kalaallit Nunaanneersuugunik taava Kalaallit Nunaanni pas-simi allassimasunik takutitsisinnaagunik USA-p killeqarfiani taava puisip amianik atisavut eqqussinnaavagut qanorluunniit qalipaateqaraluarutta. Tassami maani najugaqarneq kisimi aalajangiisuummat.

Tassalu taakkua iluaqutissartai aamma nalunngikkaluarpakka. Kisiannili imaattoq allatut ajornaqaaq isumaqarpunga una aappassaaniinnginnerani misissuiffigisariaqartoq annertunermik aammalu massakkut pilersaarutaasut allannguinissamut tamaasa isigalugit aamma uanga ajoriffissaqartinngilara uan suliassaq upernaamut kinguartinneqarallarsinnaappat tassani pisut ilisarnaatinut tunngasut aammalu pas-sinut tunngasut pisut sukkasoorujussuarmik allanngoriartormata.

Taamaallaat qujassutigissavara ilaasortanut tapersiisunut paasinnilluartunullu tassami tamarmik saqqummiisut taamatut isikkoqannguatsisaraluarmata kisiannili Naalakkersuisut uniffiat aamma paasilluarsinnaavara. Taamaattorli piffissaqarnerulaartuugutta immaqa suli paassissutissat allat pillugit upernaamut nangeqqinneqarsinnaasagaluarpoq.

Demokratinut Astrid Fleischer Reximut qujavunga siunissami aamma maani qaquguugaluarnersoq aamma takoqqissusimmanga. Aamma illit neriuppunga takoqqissinnaajumaarlutit.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguulluni oqaaseqarumavoq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. tassa Aqqaluk Lyngep siunnersuutaani takusinnaavara uani amerlanerussuteqartut Naalakkersuisut innersuusutigisaat tassalu itigartikkallarneqassasoq siunissami periarfissaq taanna aamma ammatinneqartoq teknikkikkut perisarfissat pitsanngorpata pitsaaneerulerpata suli pisariinnerusumik aaqqissuussisinnaanissaq.

Kisiannili aamma malugisinnaallugu siunnersuuteqartup kissaatigigaa upernaamut aappassaaneerneqarsinnaaneranik. Taanna aamma isumaqarpunga Naalakkersuisuni ajoriffissaqartinngikkipput. Aamma paasissutissat ersarinnerusut pissarsiarinissaanut piffissaq sivisunerusoq uagut pisariaqartissagatsigu soorunami qularnaarniarlugu ilumut taassumap naammassineqarsinnaanissaanut paasissutissanik tunniussisinnaanersugut eqqortunik.

Uani aamma Inuit Ataqatigiit oqaluttuata oqaatigisaa tassalu eqqugaasutut taagugai tassalu nunatsinniit Danmarkimut napparsimaviliartut ilinniagaqariartortut aammalu sulinerminnut atatillugu angalasut. Taakkua soorunami ajornartorsiortinneqartarsimappata taamatut naalagaaffeqatitta iluani taanna aaqqinniagassaavoq. Misissussavarput tassani suut aporfigitinneqartarnersut.

Tassa Naalakkersuisut nalunngilaat akornutissaqanngivissumik naalagaaffeqatitsinnut Danmarkimut isersinnaatitaasugut. Tassanilu pingaartumik napparsimaviliartut taamatut akimmisaartinneqartarsimassappata taanna pissusissamisuunngilluinnaqqissaarpoq. Taanna misissussavarput qanoq aaqqinniarneqarsinnaanersoq. Aammalu suut tunngavigalugit ajornarsaarnerit taakkununnga atuutsinneqartarsimanersut.

Tassa uani paasissutissat sukkasuumik ajoraluartumik pisinnaanngilagut massakkut Naalakkersuisoqarfitsinni. Kisiannili paaserusunneqartut aatsaat piffissaqarfigisinnavagut upernaamut kinguartinneqassappat. Kisiannili uani aappassaaneernissaa Inatsisartut ataatsimiinnissaanut naammassineqassappat innersuussutigiinnarsinnaavara massakkut Naalakkersuisut akissutaat tunngavigalugu itigartikkallarneqassasoq. Taanna immaqa Siulittaasoqarfimmi nalilerneqarsinnaavoq. Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Ane Hansen Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Tassa uggornarpoq Naalakkersuisut siunnersuummik akissuteqarnissaminnut paasissutissanik assigiinngitsunik amigaateqarsimanerat uani ersermat. Immaqa siunnersuuteqartup siunnersuunni qallunaatut allassimasuuppagu paasinarnerusimassagaluarpoq. Tassa uani pineqarmata nunani assigiinngitsuni nalinginnaasorujussuusoq massakkut ID-kortit nunat iluani aammalu nunat avataani atorneqartussatut inunnut innuttanut nunami innuttanut tunniunneqartartut.

Tassa ID-kortit siunnersuuteqartup siunnersuutaa akuerineqarsimasuuppat nunatsinni aamma ID-kortit imatut peqalersinnaasuugutta assigiinngitsorpassuarnut atorfissaqartikkaluarparput. Soorlu Demokratit aamma eqqaasaat ippassaaninnguaq maani inimi siunnersuut 18-leersimanissamik piumasaqaatit assigiinngitsut piumasaqarnissat assigiinngitsut taperserlugit maani oqaluuserineqartut tamakku pinngitsooratik piumasaqalertussaapput kinaassutsimut allagartanik takutitsisariaqarnermut. Taavalu uagut ullumikkut nunatsinni taamaattumik ataatsimoorussamik peqanngilagut. Eqqaassanngikkaanni 18-leereersimasut biilertalersimasut kortimik assitalimmik takutitassaqarmata taassumap saniatigut allanik atorsinnaasunik peqanngilaq.

Aamma soorlu saqqummiussininni taagiga massakkut nunani allanut angalaniaraangatta imaluunniit Danmarkiliarniaraangatta kommunip allaffianut piniartarpugut allagartanik uppernarsaatissanik bopælsattestinik taaneqartartunik ullut taakku Danmarkimiiffissatsinni uppernarsaatitut atugassatsinnik.

Tassa ID-kortitaartuugaluarutta aamma taamatut pisariusumik uppernarsaammik piniaasaartarnerput qaangerneqassagaluarpoq. Immaqalu aamma isumaqarpunga ullumikkut aningaasaajaataareertartut aamma akikinnerusumik taamatut ID-korteqalersinnaasuugutta anigorneqarsinnaagaluartut.

Taamaattumik kaammaattutigerusuppara una oqaluuserisassap aappassaaniinnginnerani Naalakkersuisut tamakku paasissutissat assigiinngitsut amigaatigisatik paasiniarlussagaat. Taavalu tassuunakkut paasinninneq immaqa annertuneq tamatsinnut piulerumaarmat. Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu partiip oqaaseqartuata avataatigut Jensine Berthelsen Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Qujanaq. Aatsaat taamak itigartitsiniartunik nalunartigisunik Naalakkersuisut tunngavilersuutisi paasilluarlugit uagut Atassumminngaaniit itigartitsinersi paasilluarlugu aamma uagut isumaqaratta piffissaq takkukkumaartoq digitaliserinngi allallu tamakkua aqqutigalugit immini taanna iluarsissasoq. Taamaattumik taamatut itigartitseriarlusi matunik ammaasaqattaarnerit paasissaanngitsuliornerupput imaannaanngitsut.

Meerannguaq inunngoraangami palaseqarfimminngaaniit uppernarsaammik tunineqartarpoq. Aamma kommuni uppernarsaammik tunniussisarpoq. Suli taamaassimaguni. Uagut inunngornitsinninngaaniit identitetskorteqarpugut sanngeequtaavinnarpoq kiinakaassapput ilaatinneqanngimmat. Ilaa taamaattumik 18-leereersimasut tupasiniartarnissaanut tunngatillugu paasissutissat tamakkua aamma inuit milliuunilikkaajunnginnatta kina kikkut qitornarineraat qassiniullu ukioqarnersoq pisiniartitsisut aamma naluneq ajorpaat. Taamak amerlanngitsigaagut.

Aamma bopælsattestinik taakkuninnga aalleqattaartarneri ilumuunngillat. Allamut nukkuma bopælsattestera soorunami taarsertariaqalissavara allamut nuukkuma. Kisianni taanna sioqqullugu kommuniliaqattaarlunga Danmarkialeruma taanna ilumuunngilaq. Taamaattumik minnerpaamilluunniit patsisilersuutigissallugit tunngavissaqanngilaq.

Uppernarsaatit kuisinnermut allagartat kuisissimanngikkaanni palaseqarfimminngaaniit uppernarsaatit pigineqareertarput, taanna ilumoorpoq. Taava uppernarsaatit tamakkua eqqartarsimagutsigit nammineq akisussaaffigissavarput. Inuttut nammineq akisussaaffigissavarput.

Taamaattumik Naalakkersuisut itigartitseriarlutik itigartitsinertik utertissappassuk assut tupinnarpoq. Ilumoorpoq pas-sit taakkua pioreerput, inuit ikittunnguit Aqqaluk Lyngep taakkua eqqartugai pillugit kattuffeqarpoq nammineq suliniarlutik inunnut pissakilliortunut ikiorsiiniartartunut immaqa aamma inuit issittormiut kattuffiat 400 kr-nik aningaasaateqarfiliorsinnaagaluarpoq taanna ajornartorsiutaasimappat. Kattuffiit periarfissaqarput. Naalakkersuinikkut inuit pisinnaatitaaffiinik uagut arsaartussanngilagut.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullia oqaaseqannginnerani erseqqissaatigissavara partiit oqaaseqartui toqqammavigalugit amerlanerussuteqartut taamatut isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaa innersuussutigineqarmat. Aammalu ippassaq Siulittaasoqarfimmi aalajangersakkat toqqammavigalugit ilumoorpoq upernaamut aappassaaneerneqarnissaa inissinneqarnikuummat ataatsimiinnerup naammassilernera toqqammavigalugu. Tullinnguupporlu Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa paasissutissat qulaajagassagut amerlapput qassininngaaniit ukiulinnik taanna inunngortut tamarmik ingerlannaq allanneqartalissanersut imaluunniit ukiui aallaavigalugit assiliinerit aaqqissuunneqassanersut. Tassami soorlu aamma meeqqat allallu angalaqataasarmata taanna pisariaqartinneqartoq uppernarsaat soorunami aamma angalasut taakku tamarmik pigisariaqarpaat.

Taamaammat qassininngaaniit ukiullit aallaavigalugit tamakku ingerlanneqassanersut nalilersugassaapput annertuumik teknikkikkut. Taamaammat toqaannaavissumik massakkut oqarsinnaanngilagut taanna qanoq akeqassanersoq. Qanoq pisariutiginersoq. Kisianni oqaatigereerparput ammaffigaarput siunissami teknikkikkut periarfissat pitsaanerulerpata taanna tikinneqarsinnaasoq.

Kisianni siunnersuuteqartup nammineq kissaatigisimavaa upernaamut aappassaaneerneqassasoq. Soorunami taakkua ersarissumik paasiniarnissaanut Naalakkersuisut akornusiiniarsinnaanngillat paasiniarsinnaavagut. Uanilu aamma Jensine Berthelsen oqaraluartoq inuit tamatta ima ikitsigigatta ilisarisimalluta taanna uanga maani Nuummi taamatut takorluunngilara. Tassa inupparpassuit naluakka qassinik ukioqarnersut aammalu kikkut meerarineraat.

Taamaakkami pisiniartitsisut aamma qularaara tamarmik ilisimassagaat kikkut meerarigaat qassinik ukioqarnersut qaqugu inuuissiussanersut allallu. Taamaakkami uani immaqa assortuussutigivalaanngikkaluarlugu paasissutissat pissarsiariniaqqaalaarniartigit taava aappassaaneernissaanut takussutissaqarsinnaanissarput taanna sapinngisarput tamaat naammassiniarsarissavarput.

Kisianni oqaatigisinaanngilara ilumut qularnaarlugit naammassisinnaanerlugit.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Inussiarnersumik Inatsisartunut tamanut erseqqissaassutigissavara atinik taasigaangassi kinguliaat ilanngullugit taasaqqullugit. Tullinnguupporlu siunnersuuteqartoq. Aqqaluk Lynge Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Unaana naqqiissuteqarfigilaavinnarniarlugu Atassutip oqaaseqartua Jensine Berthelsen oqarmat bopælsattesti nuunnissap tungaanut atuuttartoq. Taamaanngilaq bopælsattesti massakkut tunniunneqartartoq 50 kr-mik akilertarparput taannalu ukioq ataaseq tassalu kalenderårimi atuussinnaasarpoq.

Taamaattumik una apeqqut unaaginnarpoq ullumikkut uppernarsaatissat pigeeraluarlutigit assilimmik uppernarsaateqaqqusineq taanna annertusigaluttuinnarmat. Taamaattumik Naalakkersuisut Siulittaasuata oqaasii tusaatissatut tigussavakka aamma imatut partiilersuulluni assortuussutissatut una saqqummiussara naatsorsuutiginngilara suliarineqassasoq. Taamaattumillu paasissutissat pissutsit piviusut toqqammavigalugit aamma una naammassineqarnissaa taamatut inissinneqarmat qujaannarpunga.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Allamik oqaaseqartoqarumanngilaq. Taamaalilluni immikkoortoq 78 siullermeerneqarnera tamaanga killippoq. Taamatut isikkoqarluni upernaamut aappassaaniigassanngorluni inissinneqarpoq. Tullinnguupporlu immikkoortoq 9. Augusta Salling Atassumminngaaniit siunnersuutaa. Oqaaseqartoqarumanerluni Jensine Berthelsen Atassut.

Ullut ataatsimiiffiusut 19-at, pingasunngorneq, 3. december 2003. nal. 17:32.

Immikkoortoq 9

Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut. Naalakkersuisut Naalakkersuisui suniluunniit ilaasortat atuukkunnaarnerisa imaluunniit Naalakkersuisooqatigiit avissaarnerisa kingunerisaanik qinersinissamik nalunaarutiginninneq Naalakkersuisunillu nutaanik pilersitsineq.

(Augusta Salling)

(Pingajussaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Atassumminngaaniit aalajangiusimavarput siunnersuut katersuuffigisarput taamaattorli Inatsisartuni ikinnerussuteqassutigisarput akuerissallutigu. Aamma pissangalluta utaqqissavarput Naalakkersuisut namminneerlutik siunnersuut akuerisinnaagaluarlugu nammineq siunnersuuteqarusukkamik siunnersuut ilanngullugu siunnersuumminni suliaqarnissaat pissangalluta utaqqissavarput.

Aamma soorunami piviusunngortinneqarnissaata tungaanut suleqataassaagut.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Allanik oqaaseqartoqarumanngilaq. Aammalu allannguutissatut siunnersuummik saqqumiussisoqanngilaq. Taamaattumillu inatsisissatut siunnersuut manna ilusimisut iluseqarpoq.

Maani inaarutaasumik tassissutigissavarput. Inatsisissatut siunnersuummut maanna iluserisamisut iluseqartumut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit. 8-t. Taavalu inatsisissatut siunnersuummut maanna iluserisamisut iluseqartumut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit. 18-t.

Inatsisissatut siunnersuummut maanna iluserisamisut isumaqataanatillu akerliunngitsut qinnuigaakka nikueqqullugit. soqanngilaq.

Taamaalilluni siunnersuut itigartitsissutigineqarpoq.

Taava ullumikkut immikkoortoq kingulleq immikkoortoq 145. Oqaaseqartoqarumanerluni. Taamaattoqanngilaq. Utoqqatserpunga Jakob Sivertsen Atassut.

Ullut ataatsimiiffiusut 19-at, pingasunngorneq, 3. december 2003. nal. 17:34.

Immikkoortoq 145

Kommunit inuussutissarsiutini il.il. aningaasaliinermikkut inuussutissarsiutinik ineriartortitseqataanissaminnut periarfissaat pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsisissap siullermeernerani aningaasaliissutinik qularnaveeqqusiissutinillu aningaasat amerlassusissaannik akuersisussaatitaanerup kommunit nakkutilliisoqarfianniit Naalakkersuisunut nuunniarneqartuni allanngortinneqarnera Atassummit uparuarsimavarput.

Kommuninut tunngasut nakkutigisassat suulluunniit kommunit nakkutilliisoqarfiata susassarimmagit akisussaaffigalugillu.

Atassummit inatsisissap siullermeerneqarnerani uparuaatigisimasarput tassalu aningaasaliissutinik qularnaveeqqusiissutinillu nakkutilliisussaatitaanerup Naalakkersuisunut nuunniarneqaraluarnera atorunnaarsillugu kommunit nakkutilliisoqarfiata ataani ingerlaannarnissaa Naalakkersuisunit paasineqarsimanera Atassummit tulluusimaarutigaarput. Kiisalu paragraf 16-p immikkoortut pingajuanni oqaatsit kommunit nakkutilliisoqarfiat Naalakkersuisunik taarserneqarnissaa Atassummit akornutissaqartinngilarput.

Tamatumuuna siuliini oqaatigisagut innersuussutigalugit taamatut aappassaaneerininnermi oqaaseqarluta inatsisissamut akuersilluta Atassummit taaseqataassaagut.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Allamik oqaaseqartoqarumanngilaq. Taamaasillutalu siunnersuut siullermeerneqareermat Inatsisartut inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaani suliarineqartussanngorlugu innersuussutigineqarpoq. Inatsisartut inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliaata isumaqatigiittup siunnersuut Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaat naqqiutaallu ilanngullugit akuersissutigineqassasut inassutigaa.

Maannalu siunnersuut taasissutigineqassooq. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit. 28-t. Tassa inimiittut maani tamarmik akuersaarput. Taamaasilluni Inatsisartut tamarmiullutik isumaqatigiillutik akuersissutigaat.

Taavalu taamatut isikkoqarluni pingajussaaneerneqartussanngorluni tamanna akuerineqarsinnaappat. Taamaappoq taamaalillugu immikkoortoq 145 aappassaaneerneqarnera naammassivarput.

Ullumilu immikkoortut oqaluuserisassat tamakkerpagut.