Naqeqqaagaq

20. mødedag, torsdag d. 4. december 2003 kl. 13:00

Dagsordenens punkt 2

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt,Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

Jeg henviser til den omdelte redegørelse for dagsordenen. Heri fremgår Formandskabets meddelelser.

Det skal meddeles, at forslagsstilleren har trukket spørgsmålet under punkt 41 om tildeling af radiofrekvenser, der er taget til efterretning.

Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har anmodet om udsættelse af 2. behandlingen af punkt 72 vedrørende fordelingen af tips- og lottomidler til FM 2004 med henblik på yderligere udvalgsbehandling. Det indstilles, at anmodningen imødekommes.

Landsstyret har tilbagekaldt forslaget under punkt 163; Forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte. Der efteranmeldes et nyt punkt 163A for at sikre hjemmelsgrundlaget for punkt 161; Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelsesbidrag, og 162; Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag. Det indstilles, at det efteranmeldte punkt tages på dagsordenen til 1. behandling den 5. december, 2. behandling den 9. december og 3. behandling den 11. december 2003.12.04

Punkt 24; Spørgsmål til Landsstyret: Hvilken indsats bliver der gjort overfor folk, der bliver anbragt i anstalt og lignende p.g.a. begået kriminalitet. Herunder: Hvilke initiativer tages der for at gøre noget for de indsattes personlige problemer, og hvordan forberedes de til at blive en del af samfundet igen. Hvilke muligheder har ofrene for at modtaget hjælp, sættes på dagsordenen til behandling den 11. december.

Punkt 87; Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre de nuværende regler for transporten af produkter, således at disse ikke alene skal gælde for transport via Royal Arctic Line A/S, for på denne måde også at kunne yde tilskud til luftfragt for destinationer, som ikke kan få skibsanløb året rundt, sættes på dagsordenen til behandling den 9. december.

For punkt 97; Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges årligt at udarbejde en redegørelse til Landstinget for status i det havgående rejefiskeri, som også omfatter pengestrømsanalyser, ejerstrukturer, bestyrelsessammensætninger, analyser af kapitalakkumulation, medarbejderforhold m.m. har Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget anmodet om udsættelse af 2. behandling til FM 2004.

Er der nogen, der vil have ordet. Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen, Atassut.

Tak.

ATASSUT kunne gennem medierne konstatere, at Landsstyremedlemmet for Uddannelse ikke alene skældte de demonstrerende uddannelsessøgende ud, men også lovede disse i samme åndedrag, at uddannelsesreformen bliver udskudt med et år, dog uden først at informere sine Landsstyrekollegaer og uden først at orientere relevant udvalg om sin udmelding.

Umiddelbart før denne skændige handling kunne ATASSUT konstatere, at Landsstyremedlemmet havde stoppet udvalget i deres arbejde til trods for at koalitionens repræsentanter i Uddannelsesudvalget sammen med andre efter førstebehandlingen af forslaget, og op til fremlæggelse af forslaget til andenbehandlingen allerede havde undersøgt forhold, der skulle undersøges og reguleres og havde således været klar til at underskrive redegørelsen på baggrund af fælles indstilling.

ATASSUT skal understrege, at vi finder det yderst vigtigt, at de uddannelsessøgendes vilkår ikke bliver forringet i forbindelse med uddannelsesreformen. Vi skal samtidig udtale, at Landstingets Uddannelsesudvalg til vores tilfredshed har færdiggjort deres arbejde efter omhyggelig behandling for at retfærdiggøre manglende indfrielse af udmelding om, at de uddannelsessøgendes vilkår ikke bliver forringet fra Landsstyremedlemmet for Uddannelser. Udvalgets forsøg på sikring af de uddannelsessøgendes vilkår vil derfor udeblive, hvis ansøgningen om udskydelse f år tilslutning.

ATASSUT skal derfor på det kraftigste opfordre Landstinget at forkaste forslag om udskydelse, og at Landstingets sikrer gennemførelse af reformen ved at stemme imod forslaget.

Jonathan Motzfeldt,Landstingsformand, Siumut.

Landsstyremedlemmet for Kultur.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke,

Inuit Ataqatigiit.

Jeg skal beklage overfor alle, at man via Qanorooq blev vist, at den kunne forstås, at jeg blot råbte af de uddannelsessøgende. Det var ikke tilfældet. Der var en dialog udenfor, og da der ikke var batterier i megafonen, var jeg nødsaget til at råbe til dem.

Fra Landsstyrets side mener vi, at debatten vedrørende uddannelsesstøtten og det, man har fokuseret på i pressen, har været forstyrrende. Vi mener, at det er nødvendigt med en større dialog, på baggrund af, at der bør være en større forståelse mellem Landstinget og udvalget, og man bør gøre de uddannelsessøgende opmærksom på, hvilke ændringer, der er tale om, og hvilke grunde, der er for reformen, samt hvilke konsekvenser, reformen vil have for de forskellige uddannelsessøgende til de forberedende uddannelsessøgende til de højere uddannelse både i Grønland og Danmark.

Hensigten med en større dialog er, at man præciserer, hvad Landsstyrets målsætninger er, og med hensyn til, at man koordinerer Landstingets og de studerendes visioner, og henhold til denne sag, at det bliver nødvendiggjort, at der holdes en konference vedrørende uddannelse i Grønland.

Her skal man gøre opmærksom på en ny uddannelsespolitik, såfremt vi skal opnå selvstændighed, hvilke uddannelsessøgende, vi har behov for og, hvordan vi bedst muligt kan bruge midlerne og andre ting, der vedrører uddannelsen.

Det er så den beslutning, vi har taget i Landsstyret, og vi har været nødsaget til at gøre sådan.

Jonathan Motzfeldt,Landstingsformand, Siumut.

Vi skal så have en afstemning om disse forslag. Det lyder som om, at man er imod.

Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen, Atassut.

Jeg skal lige gøre opmærksom på, at Landsstyremedlemmet for Uddannelse fra starten af har sagt, at de uddannelsessøgendes vilkår ikke vil blive forringede. Fra starten har vi sagt, at det samlede udvalg har konstateret, at deres vilkår vil blive dårligere, og i henhold til udvalgets forståelse, at disse forringelser bliver trukket bliver – det er ca. 11 millioner kroner, men det er ikke kun det, udvalgets ønske koster 18,8 millioner kroner, og de 11 millioner kroner – jeg er glad for, at udvalget har fået forståelse for det. Jeg håber, at Landsstyremedlemmet vil have forståelse for det. Hun sagde ellers, at der ikke vil ske en forringelse, men der vil ske forringelse på omkring 11 millioner kroner med hensyn til de studerendes vilkår.

Jonathan Motzfeldt,Landstingsformand, Siumut.

Landsstyremedlemmet for Kultur.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke,

Inuit Ataqatigiit.

Jeg skal gøre opmærksom på, at det er korrekt, at udvalget i forbindelse med sin behandling i henhold til deres arbejde og i henhold til den forståelse, jeg har fået, så vil konsekvenserne være over 18 millioner kroner i henhold til Finansloven, og dette kan ikke færdiggøres inden 3. behandlingen.

Derfor er det ikke korrekt, at vi vil have 11 millioners besparelse. Det er en misforståelse, og det er bl.a. på baggrund deraf, at vi fra Landsstyret har besluttet, at man trækker dette tilbage og dermed også, at det sammen med Landstingets udvalg, at man vil arbejde videre med det, og så for at få en større forståelse .

Jonathan Motzfeldt,Landstingsformand, Siumut.

Vi skal gøre opmærksom på, at det, vi snakker om, er det, som Formandskabet har modtaget, hvad Landtingsmedlemmerne og Landsstyret ønsker med hensyn til, hvad der skal ske – nemlig udsættelse, og det er det, vi snakker om, og det er det, vi skal tage en beslutning om.

Derfor er der ikke fremsat et forslag om en større debat. Her er det kun det forslag, der er fremsat, vi snakker om.

Så er det Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, Siumut.

Tak.

Formandskabet har præciseret, og det er jeg meget glad for, fordi med hensyn til det Landsstyremedlemmet har fremsat vedrørende dagsordenens punkt 163  - at vi ikke skal behandle det. Da det er et stort punkt, som vi skal lave og udvalget skal behandle. Hvis vi skal behandle det sammen med det, som blev fremsat af mødelederen, finder vi det ikke hensigtsmæssigt. Vi tager den udmelding, der er sket fra Landsstyret til efterretning, og jeg håber så, at Atassut vil modtage imod udsættelsen.

Jonathan Motzfeldt,Landstingsformand, Siumut.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Fra Atassut med stor respekt med hensyn til redegørelse for dagsordenen; det er dagsordenspunkt 163 – efter seriøs behandling i udvalget, at man fortsætter, og det er det, vi gerne vil sikre, og det er det, vi arbejder alvorligt for. Vi ønsker ikke, at debatten skal starte forfra igen, fordi Landsstyremedlemmet blot uacceptabelt råber, at vi udsætter den med 1 år. Sådan kan man ikke arbejde for de uddannelsessøgende. De venter også, og udvalget har arbejdet meget flot med et kompromisforslag, og som vi politikere kan samles om.

Fra Atassut vil vi gerne sikre, at de uddannelsessøgendes vilkår ikke bliver dårligere. Og henhold til de oplysninger, vi har fået fra udvalget, så har man kommet med et meget flot kompromisforslag. Hvis denne betænkning bliver stoppet på baggrund af, at man er blevet vred, så må vi også sige, at denne sag har været forberedt i flere år. Nu er vi så nået til beslutningsfasen, og begrundelserne med om, at der skal gives oplysninger – dem kan vi ikke stoppe ved. De uddannelsessøgende venter med hensyn til, hvilke fornyelser, der vil være med hensyn til deres vilkår. Hvis I vil gå ind for det meget flotte udvalgsarbejde med hensyn til, at punkt 163 udsættes, så vil vi også være medvirkende til, at der stadigvæk vil herske en usikkerhed med hensyn til de studerendes vilkår.

Jonathan Motzfeldt,Landstingsformand, Siumut.

Vi går til afstemning, når den næste har talt.

Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Fra Inuit Ataqatigiit skal vi gøre opmærksom på, at vi støtter udsættelsen, fordi vi ønsker et seriøst og omhyggeligt arbejde.

Jonathan Motzfeldt,Landstingsformand, Siumut.

Nu skal vi have en afstemning. Først med hensyn til punkt 41, som forslagsstilleren har ønsket trukket tilbage. Det er med hensyn til tildeling af radiofrekvenser, således at man direkte kan have en dansk udsendelse.

Hvem støtter udsættelsen.

Hvem er imod.

Hvem undlod at stemme.

5.

Jeg mener, at det er Palle Christiansen, der har foreslået en udsættelse.

Det næste bliver punkt 72, vedrørende fordelingen af tips- og lottemidler til Forårssamling 2004

- med henblik på en yderligere udvalgsbehandling, og at man ønsker 2 behandlingen udsættes til Forårssamling 2004.

Det indstilles, at anmodningen imødekommes. Det er så Formandskabets indstilling.

Dem, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.

28.

Er der nogen, der er imod.

Det er ikke tilfældet.

Er der nogen, der har undladt at stemme.

Nej.

Det næste er forslaget, der ligger under 163, Forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte. Landsstyret ønsker at dette punkt trækkes tilbage. Der anmeldes et nyt punkt 163A for at sikre hjemmelgrundlag for punkt 161, Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om erhvervsuddannelse og erhvervsuddannelseskurser, og punkt 162, Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om arbejdsgivernes erhvervsuddannelsesbidrag.

Det indstilles, at det anmeldte punkt tages på dagsordenen til 1. behandling den 5. december, 2. behandling den 9. december, og 3. behandling den 11. december 2003. Det er så Formandskabets forslag.

Dem, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.

18.

Dem, der er imod bedes rejse sig.

9.

Var der nogen, der undlod at stemme.

Nej.

Det næste er punkt 24, Hvilken indsats bliver der gjort overfor folk, der bliver anbragt i anstalt, alene p.g.a. begået kriminalitet, herunder hvilke initiativer tages der for at gøre noget for de indsattes personlige problemer, og hvordan forberedes de til at blive en del af samfundet igen.

Hvilke muligheder har ofrene for at modtage hjælp – den sættes på dagsordenen til behandling den 11. december, og det er så Formandskabets forslag.

Dem, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.

28. Det er så samtlige tilstedeværende.

Og endelig punkt 87, Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre de nuværende regler for transport af produkter, således at disse ikke alene skal gælde for transport via Royal Arctic Line A/S, for på denne måde også kunne yde tilskud til luftfragt for destinationer, som ikke kan få skibsanløb året rundt. Den sættes på dagsordenen til behandling den 9. december, og det er så Formandskabets forslag.

Dem, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.

28.

Den sidste – punkt 97, Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges årligt at udarbejde en redegørelse til Landstinget for status i det havgående rejefiskeri, som også omfatter pengestrømsanalyser, ejerstrukturer, bestyrelsessammensætninger, analyser af kapitalakkumulation, medarbejderforhold m.m.

Fiskeri- og Landbrugsudvalget har anmodet om udsættelse af 2. behandlingen til Forårssamlingen 2004.

Dem, der stemmer for, at man gør som foreslået, bedes rejse sig.

28.

Dermed er redegørelse for dagsordenen færdigbehandlet.

20. mødedag, onsdag d. 3. december 2003 kl. 13:13

Dagsordenens punkt 96

Spørgsmål til Landsstyret om, hvad Landsstyret har af planer for at finde en løsning på problemet med mangelen på lærerkræfter til grønlandskundervisningen i Danmark, samt hvad der er af udviklingsplaner for grønlandskundervisningen i Danmark.

(Doris Jakobsen)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Doris Jakobsen, Siumut.

Grønlændere og deres børn bosiddende i Danmark har mulighed for at få undervisning i grønlandsk, som eksempelvis afholdes i grønlænderhusene.

Som bekendt er der mange grønlændere med børn, der er på uddannelsesophold i Danmark, og der er mange grønlændere i Danmark, som ikke kan tale grønlandsk.

Det er væsentligt, at børnene til grønlandske uddannelsessøgende på ophold i Danmark har mulighed for at bevare deres grønlandske sprog, således de har deres grønlandske sprog intakt, til de vender tilbage til Grønland til deres familie, venner og til alle andre sådan, at de kan bibeholde kontakten.

Det er endvidere væsentligt, at de bevarer deres sprog, når de engang skal arbejde i Grønland, men desværre er der mangel på lærerkræfter til grønlandsk undervisning i Danmark, da de grønlandske lærere p.g.a. for få timer oppebærer en lille løn. På baggrund af det spørger jeg Landsstyret, hvad man har af planer for at finde en løsning på mangelen på lærerkræfter til grønlandsk undervisning i Danmark, samt hvad der er af udviklingsplaner for grønlandskundervisningen i Danmark.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har en besparelse.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke,

Inuit Ataqatigiit.

Landsstyret er helt enige i, at det er vigtigt, at grønlandske studerende og deres børn kan bibeholde tilknytningen til Grønland under uddannelsesophold i Danmark, idet dette er en væsentlig forudsætning for, at de grønlandske studerende ønsker at vende tilbage til Grønland efter gennemført uddannelse.

Undervisningen i grønlandsk er én af måderne at sikre fortsat tilknytning til Grønland på. Landsstyret er derfor også opmærksom på problematikken.

Gennem de grønlandske huse har der været etableret forskellige tilbud i grønlandsk undervisning. Aktuelt er der dog kun få undervisningshold. Således har Grønlændernes Hus i København i samarbejde med Studieskolen etableret undervisningshold for voksne på forskellige niveauer. Der deltager i alt 30-40, hvoraf en del er grønlændere uden kendskab i grønlandsk.

De grønlandske huse har om baggrunden for de forhold om undervisning oplyst, at de dels ikke har været muligt at samle tilstrækkeligt mange interesserede i et sådant tilbud, dels at de pågældendes sproglige forudsætninger og dermed deres undervisningsbehov er meget forskellige, og endelig at det kan være svært at skaffe egnede lærerkræfter.

Med hensyn til grønlandsk undervisning af de grønlandske studerendes børn forholder det sig således, at kommunalbestyrelsen i den grønlandske studerendes forbindelseskommune i Danmark skal tilbyde eleverne i hvis hjem, grønlandsk benyttes som talesprog undervisning i grønlandsk.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at oprette undervisning, hvis der tilmeldes mindst 12 elever i det pågældende sprog, og hvis der kan tilknyttes en kvalificeret lærer. Undervisningen skal i givet fald såvidt muligt placeres på elevens egen skole. Hvis dette ikke er muligt under hensyn til elevtallet eller andre grunde, henvises eleven til en anden skole i kommunen. Er elevtallet i kommunen under 12, og træffer kommunen ikke selv beslutning om at oprette undervisningen, skal eleverne tilbydes undervisning i en anden kommunen indenfor amtet, hvis der her er oprettet undervisning i sproget.

Det grønlandske Hus i Odense har oplyst, at der ved henvendelse herom til en række kommuner i husets dækningsområde er konstateret, at der ikke i øjeblikket er oprettet hold med modersmålsundervisning i grønlandsk.

Det anføres, at dette bl.a. skyldes, at der selv i de store kommuner er for få grønlandsksprogede børn til at oprette undervisningshold i grønlandsk. I det omfang, kommunerne henviser til en større kommune indenfor samme amt, opfatter forældre og børn ofte afstanden for at være for stor, til at man vil benytte sig af tilbuddet.

Det grønlandske Hus i Odense har desuden oplyst, at der synes at være en hvis usikkerhed i de enkelte kommuner, om man er forpligtet til at yde modersmålsundervisning i grønlandsk. Dette er der imidlertid ingen tvivl om, og det er da også blevet præciseret i den nuværende bekendtgørelse om modersmålsundervisning, nemlig bekendtgørelse nr. 618 af 22. juli 2002.

Det grønlandske Hus i Århus har oplyst, at der for tiden er bestræbelser på at oprette modersmålsundervisning i grønlandsk under Århusskolevæsen, idet en uddannet grønlandsk lærer har påtaget sig opgaven, men det er endnu usikkert, om der vil være et tilstrækkeligt antal elever.

Det grønlandske Hus i Århus har i øvrigt etableret en såkaldt børneklub i huset. Grønlandske studerende, der er forældre arrangerer her leg, udflugter og socialt samvær for deres børn, og disse aktiviteter har bl.a. til formål at styrke børnenes færdigheder i grønlandsk.

Konkluderende finder Landsstyret, at der for det første er behov for en styrkelse af informationen til de grønlandske studerende om deres rettigheder i relation til undervisningstilbud for dem selv som modersmålsundervisning for deres børn.

Landsstyret vil i samarbejde med de grønlandske huse og KANUKOKA sikrer, at de grønlandske studerende såvel inden afrejse fra Grønland som under ophold i Danmark bliver grundigt informeret herom.

Landsstyret vil desuden henstille til Undervisningsministeriet, at de danske kommuner gøres opmærksomme på deres forpligtelse til at tilbyde grønlandsk undervisning, og til at informere forældrene om de lokale muligheder for sådanne modersmålsundervisning.

Landsstyret agter herudover at undersøge forskellige muligheder for at styrke undervisningstilbuddene.

For såvidt angår undervisningstilbuddene til de studerende selv, vil der blive foretaget en afdækning af deres grønlandsksproglige forudsætninger og deres specifikke undervisningsbehov, således at der vil kunne etableres mere målrettet grønlandsk undervisningstilbud.

For såvidt angår de studerendes børn vil Landsstyret drøfte problemstillingen med Undervisningsminsteriet med henblik på at finde løsninger, der tager udgangspunkt i det faktum, at det nuværende tilbud om modersmålsundervisning ikke synes at tage højde for det faktum, at gruppen af grønlandske børn er relativt lille, at deres forudsætninger er meget forskellige, og at det er vanskeligt at finde egnede lærerkræfter.

Landsstyret vil i samarbejde med relevante parter, herunder KANUKOKA, Kommunernes Landsforening, de grønlandske huse og de studerendes organisation i Danmark, DKIK, desuden arbejde for at finde løsninger, der indenfor de gældende regler vil kunne forstærke grønlandskundervisningen for de studerende og deres børn.

En mulighed vil være at søge at få etableret et korps af egnede lærere, der efter en forud fastlagt plan forestår undervisningen af såvel de studerende selv som deres børn.

Landsstyret vil strukturere de nødvendige tiltag i en egentlig handlingsplan på området, og denne handlingsplan vil desuden indgå som en integreret del af en planlagt handlingsplan for at få de studerende til at til at vende tilbage til grønland efter gennemført uddannelse.

Doris Jakobsen, Siumut.

Jeg siger tak til Landsstyremedlemmet besvarelse af mit spørgsmål.

Da det kun er et spørgsmål, så kan jeg ikke kommentere yderligere. Jeg vil blot komme med et kort indlæg.

Udfra de sidste oplysninger har jeg konstateret, at der nu er mulighed for, at grønlændere får mulighed for at få modersmålsundervisning, men det er på baggrund af lærermangelen, man har problemer med. Det største problem er, at de grønlændere, som ikke har grønlandske kundskaber, ikke har nogen bedre muligheder. Jeg mener, at dette problem må løses, og at der bør ske en orientering via de grønlandske huse i Danmark, og selvfølgelig vores folketingsmedlemmer, som vi kan have et godt samarbejde med, for at løse dette problem.

Da jeg allerede har taget denne sag frem, så er jeg interesseret at videreføre den.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dermed er dette spørgsmål færdigbehandlet.

Jeg skal gøre opmærksom på, at der i henhold til Forretningsordenen, så har spørgeren 4 minutters taletid, og besvareren 6 minutter, og herefter har spørgeren 2 minutter til at kommentere disse igen.

20. mødedag, onsdag d. 4. december 2003 kl. 13:20

Dagsordenens punkt 51

Spørgsmål til Landsstyret: Landsstyret har i sin strategiplan ”Erhvervsfremme – Strategi- og handlingsplan 2002-2004” tilkendegivet, at det ønsker at fremme en grønlandsk iværksætterkultur.

Hvilke initiativer har Landsstyret igangsat indenfor dette område, og hvornår forventes disse færdiggjort.

I samme strategiplan står der, at Landsstyret vil nedsætte en arbejdsgruppe, som skal udarbejde et oplæg om iværksætteri indenfor uddannelsessystemet generelt samt muligheder for at integrere elementer herom i grund- og faguddannelserne.

Er denne arbejdsgruppe nedsat. I så fald, hvornår afleverer denne et oplæg.

(Marie Fleischer)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Marie Fleischer, Demokraterne.

Der er i Grønland  desværre ikke en tradition for at være iværksætter. Denne manglende tradition medfører, at mange mennesker forventer, at initiativer på området skal igangsættes af det politiske niveau. Dette gavner ikke Grønlands ønske om i fremtiden at have en selvbærende økonomi, hvorimod iværksætterånden kan give den enkelte lyst til selv til at tage ansvar for sine egne handlinger og være igangsætter til gavn for fællesskabet og den økonomiske udvikling.

For at frembringe iværksætterånden har man bl.a. på nogle skoler i Danmark præsenteret skoleelever for mulighederne indenfor iværksætterområdet, altså at give de unge mennesker i en tidlig alder indsigt i, hvad det vil sige at være selvstændig og opstarte egen virksomhed.

Det er derfor ligeledes vigtigt for Grønland, at der følges op på intensionerne i Landsstyrets redegørelse om erhvervsfremme fra 2002 og senest strategiplanen, således at forudsætningerne for en hjemlig iværksætterkultur styrkes og opbygges.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det er så Landsstyremedlemmet for Erhverv, som skal komme med en besparelse.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Siumut.

Kære Marie Fleischer.

Du har til Landstingets efterårssamling 2003 stillet spørgsmål til Landsstyrets initiativer i forhold til at fremme en grønlandsk iværksætterkultur som opfølgning på erhvervsfremmestrategi og handlingsplan 2002-2004.

Endvidere har du stillet spørgsmål til, hvilke tiltag, Landsstyret har iværksat omkring iværksætteri indenfor uddannelsesområdet generelt, samt muligheder for at integrere elementer i grund- og faguddannelserne.

Landsstyret skal takke for spørgsmålet, som er yderst relevant i forhold til målet om at fremme en grønlandsk iværksætterkultur som led i at understøtte udviklingen i virksomheder i Grønland.

Landsstyret er helt enig i din betragtning om, at den manglende tradition for at være iværksætter også er et resultat af, at mange forventer, at nye initiativer på erhvervsområdet skal igangsættes af det politiske niveau.

Til dit sidste spørgsmål først; Landsstyret har endnu ikke nedsat en decideret arbejdsgruppe om iværksætteri indenfor uddannelsesområdet. Dette skyldes flere forhold.

Landsstyret har netop udgivet en beretning på erhvervsfremmeområdet, som giver i status på indholdet i strategi- og handlingsplanen, men som også er fremadskuende i form af nye aktiviteter. Heraf fremgår, at den første iværksætterstatistik, som netop skal medvirke til at udpege, hvilke behov for kompetenceudvikling iværksættere typisk har under udarbejdelse. Statistikken udgør en del af grundlaget for den fremtidige indsats og målrettet iværksætteri.

Et andet forhold er det arbejde, som pågår omkring den fremtidige erhvervsfremmestruktur i dag, er det nogle af det væsentligste aktører på iværksætterområdet, erhvervsudviklingsselskaberne Sulisa A/S og Greenland Tourism A/S.

Det forventede resultater af dette arbejde, er en optimering af erhvervsfremmestrukturen, herunder forbedrede rammer for iværksættere. Dette skal bl.a. ske i form af etablering af innovationsmiljøer for idéudvikling og bearbejdning samt oprettelse af en fælles hjemmeside for selvskabernes rådgivningsindsats.

Endvidere arbejdes der på en model, som skal fremme overførsel af viden fra de nationale erhvervsudviklingsselskaber til de lokale og regionale niveau med henblik på at højne rådgivningskompetencen lokalt og regionalt.

Samarbejdet med videncentre, og så udenfor Grønland, skal styrkes, hvilket også vil have betydning for iværksætternes muligheder.

Et tredje forhold er etableringen af kommunale vejledsnings- og introduktionscentre. Formålet er koordination af erhvervsuddannelser, uddannelses- og erhvervsintroduktion og vejledning, herunder oplysning og vejledning omkring iværksætteri. Centrene kan blive vigtige omdrejningspunkter for den enkelte iværksætter.

Et fjerde forhold er, at Landsstyret har besluttet at erstatte Brancheskolerådet og Landsarbejdsrådet, med et nyt fællesråd; ét efter uddannelses- og kompetenceudviklingsråd, som skal sikre en bedre koordination mellem arbejdsmarked, erhvervsuddannelser og erhvervsudvikling.

Det vil være naturligt, at man i regi af dette blandt andet løfter opgaven med at lave et oplæg om erhvervssætteri i uddannelsessystemet.

Til sidst skal nævnes Landsstyreformanden og Statsministerens nedsættelse af Fællesudvalget for Erhvervsudviklingen i Grønland. Iværksætteri er et af de områder, som udvalget i særlig grad har arbejdet med.

Landsstyret har nu modtaget Fællesudvalgets anbefalinger. Derfor vil dette sammen med de øvrige nævnte forhold, dermed skulle indgå i grundlaget for videre tiltag i målrettet fremme af iværksætterkulturen. Fællesudvalgets arbejde blev afleveret til Landsstyret 30. oktober 2003. Herefter vil Landsstyret prioritere og igangsætte fremtidige initiativer på iværksætterområdet. Med disse ord håber jeg, at have besvaret dine spørgsmål fyldestgørende.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det spørgeren, Marie Fleischer.

Marie Fleischer, forespørger, Demokraterne.

Jeg kan komme ind på mit spørgsmål, men det er også godt nok, hvis jeg får en skriftlig besvarelse, fordi det er vigtigt. Du sagde blandt andet, at man med hensyn til, at man har et idévirksomhed udadtil, og at man får sådanne nogle rammer, hvornår kan det blive realiseret.

Og du sagde også, at med henblik på at højne rådgivningen og kompetencen regionalt og lokalt, hvor langt er denne behandling nået . Og som det tredje spørgsmål, at oprettelse af kommunale vejlednings- og introdutionscentre, hvornår startes sagen. Og endelig som det fjerde forhold, at Landsstyret har besluttet, at erstatte Brancheskolerådet og Landsarbejdsrådet med et nyt Fællesråd – efteruddannelse- og kompetenceudviklingsråd, som skal sikre en bedre koordination mellem arbejdsmarkedet, erhvervsuddannelserne og erhvervsudvikling, så skal vi nok se i kommissoriet, hvilke indhold det har. Og som det sidste så er man allerede færdig med disse, så må vi til forårssamlingen se, om Landsstyret vil komme med nogle forslag vedrørende disse forhold.

De spørgsmål vil blive besvaret skriftligt, og med hensyn til nye spørgsmål, og det går ikke noget, at det ikke bliver mundtligt besvaret.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv og Landbrug.

Johan Lund Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv og Landbrug, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. Jeg skal lige over for spørgeren udtale, at jeg i min besvarelse på vegne af Landsstyret også har nævnt i min afslutning, at Landstyret vil prioritere og igangsætte fremtidige initiativer på iværksætterområdet, og dette har vi flere gange udtalt fra denne talerstol, og jeg skal blot henvise til dette. Men vil også allerede på nuværende tidspunkt udtale, at vi til forårssamlingen med hensyn til de initiativer som forespørgeren efterlyser, så vil de bliver fremsat fra Landsstyret, og det er det vi regner med vil ske.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og vi går over til næste spørgsmål, punkt 60.

Spørgsmål til Landsstyret omkring vilkårene for de erhvervsudøvere, der anvender joller.

1) I hvilket omfang har Landsstyret økonomiske og øvrige vilkårsmæssige oplysninger om de erhvervsudøvere, der ernærer sig ved jollefiskeri‑ og fangst.

2) Hvornår vil Landsstyret have færdiggjort den socioøkonomiske undersøgelse omkring vilkårene for fangererhvervet, som i forbindelse med FM 2002 blev besluttet senest skulle færdiggøres i 2003, herunder vil denne undersøgelse specifikt beskrive forholdene for de erhvervsudøvere, der anvender joller, og vil undersøgelsen sondre mellem jollefiskere‑ og jollefangere samt afdække vilkårene opdelt efter erhvervsudøvernes geografiske tilhørssted i Grønland.

3) I hvilket omfang har Landsstyret gjort brug af udbyttet fra det jolleseminar, der i marts 2001 blev afholdt i Kangerlussuaq.

4) Hvilke politiske mål har Landsstyret for at forbedre vilkårene for de erhvervsudøvere, der anvender joller.

Og det er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

20. mødedag, torsdag den 4. december 2003, kl. 13:47

Dagsordenens punkt 60

Spørgsmål til Landsstyret omkring vilkårene for de erhvervsudøvere, der anvender joller. 1) I hvilket omfang har Landsstyret økonomiske og øvrige vilkårsmæssige oplysninger om de erhvervsudøvere, der ernærer sig ved jollefiskeri‑ og fangst.

2) Hvornår vil Landsstyret have færdiggjort den socioøkonomiske undersøgelse omkring vilkårene for fangererhvervet, som i forbindelse med FM 2002 blev besluttet senest skulle færdiggøres i 2003, herunder vil denne undersøgelse specifikt beskrive forholdene for de erhvervsudøvere, der anvender joller, og vil undersøgelsen sondre mellem jollefiskere‑ og jollefangere samt afdække vilkårene opdelt efter erhvervsudøvernes geografiske tilhørssted i Grønland.

3) I hvilket omfang har Landsstyret gjort brug af udbyttet fra det jolleseminar, der i marts 2001 blev afholdt i Kangerlussuaq.

4) Hvilke politiske mål har Landsstyret for at forbedre vilkårene for de erhvervsudøvere, der anvender joller.

(Agathe Fontain)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Agathe Fontain, forespørger, Inuit Ataqatigiit.

Der er et klart behov for at myndighederne har viden om vilkårene for de erhvervsudøvere, der anvender joller.

Vi ved, hvor forskellige livsvilkår der gælder, og vi ved også, at erhvervsudøvere, der anvender joller, er en del af de mindrebemidlede. Imidlertid ved vi for lidt om deres faktiske vilkår.

Det kan udtrykkes på denne måde, at erhvervsudøvere, der anvender joller kan siges at "svæve i luften", da de på den ene side er at betragte som arbejdstagere, medens de mister indtægt i mange dage, når vejrliget gør, at de ikke kan tage ud på fangst.

Når der på den anden side kun tyes til "brædtet" som indtjeningsmulighed, kan der ved beregning af salgsmulighed pr. dag sammenholdt med deres timeforbrug opnås en mindsteløn.

I nogle af lokalområderne er vilkårene for jollefiskerne bedre, medens andre lokalområders muligheder er meget ringere.

Når der f.eks. bliver indhandlet skind til kommunale skindindhandlingssteder i bygderne udbetales der ikke skindbonus, hvorimod kommunerne får bonussen udbetalt ved videresalg af skindene.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det er Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst, der kommer med en besvarelse.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Fru Agathe Fontain ønsker i sit spørgsmål til Landsstyret, ar få belyst en række forhold omkring vilkårene for de erhvervsudøvere, der anvender joller.

Blandt andet ønsker fru Agathe Fontain økonomiske og vilkårsmæssige oplysninger om de erhvervsudøvere, som ernærer sig ved jollefiskeri og fangst.

Indledningsvis skal jeg oplyse, at Landsstyret ved oprettelsen af Grønlands Statistik netop indsamler data via statistikloven, således at forskellige statistiske publikationer kan belyse vores samfund på forskellig vis.

På spørgsmålet som konkret går på jollefiskere og fangere er den socioøkonomiske analyse netop et udtryk for, at vi forsøger at lokalisere jollefiskere og fangeres aktiviteter for blandt andet, at få belyst deres indtjeninger via indhandlinger i forhold til deres husstands samlede indkomst. Hvor der ikke allerede eksisterer oplysninger som kan have relevans for den socioøkonomiske analyse, vil der blive udarbejdet et spørgeskema. Her tænkes der eksempelvis på, at få afdækket omfanget og betydningen af subsistensøkomomien.

For så vidt angår spørgsmålene om den socioøkonomiske analyse af fangererhvervet kan jeg oplyse, at den oprindelige tilstand omkring færdiggørelsen af undersøgelsen i 2003 ikke kommer til at holde stik.

Den socioøkonomiske analyse er nu sat i gang, og forventes at ligge endelig klar i august 2004. Den socioøkonomiske analyse skal primært belyse fangerne økonomiske situation, samfundets overførsler til fangererhvervet, hvilke bidrag erhvervet yder til samfundsøkonomien, og selvforsyningsgraden.

Indfaldsvinklen til undersøgelse af fangernes økonomi fordelt på kommuner, regioner, arter, og årstider, omfanget af overførsler til fangererhvervet, fangernes bidrag til bruttonationalproduktet, samt bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.

I forbindelse med en intensiveringen af kvotesystemer på de levende ressourcer, er der opstået et behov for, at kunne definere en erhvervsfanger mere entydigt. Nogle ernærer sig hovedsageligt ved fangst, andre ved fiskeri, og andre ved både fangst og fiskeri. I jagtbevissystemet opereres med erhvervsjagtbeviser og fritidsjagtbeviser, men erhvervsjagtbeviset giver ikke en entydigt definition af en fanger.

Ved koordineringen af adgangen til kvoterede arter samt diverse øremærkede erhvervstilskud, f.eks. indhandlingstilskud til sælskind til erhvervsfangeren er der et øget behov for at kunne adskille erhvervsfangeren fra erhvervsfiskeren.

Analysen vil være behjælpelig med at udvikle forslag til et fangerbegreb, så en adskillelse bliver muliggjort i forvaltningsøjemed. Yderligere forventer jeg, at de første resultater af den grønlandske del af den arktiske levevilkårsundersøgelse vil blive offentliggjort i maj 2004. Undersøgelsen vil komme med supplerende oplysninger, hvor nogle af områderne er uddannelse, arbejde, ledighed, fritid, boligforhold, social- og familiemæssige netværk, sundhed og livsstilsproblemer, naturforvaltning og subsistensøkonomi.

Undersøgelsen forventes analytisk, at isolere jollefiskere, fangerfamilier og erhvervsfangere fra den øvrige befolkning, hvilket Landsstyret ser frem til, da der derved åbnes for at drøfte indkomstforholdene for de nævnte grupper på et langt bedre grundlag end tidligere.

I hvilket omfang, at Landsstyret har gjort brug af udbyttet fra jolleseminaret, der blev afholdt i Kangerlussuaq i 2002 kan jeg oplyse, at udbyttet af jolleseminaret bruges løbende. Konklusionerne under seminaret har et meget bredt indhold, da seminardeltagerne kom ind på mange emner som har interesse for jollefiskerne. På den baggrund er der ikke en entydigt konklusion.

Jollefiskernes hverdag er ikke let, og kan ikke løses af løbet af kort tid. Det har derfor været nødvendigt, og vil stadigvæk være nødvendigt, at først tage fat på jollefiskernes nærliggende problemer. Et af målene med seminaret var, at jollefiskerne og fangerne kunne få lejlighed til at drøfte deres problemer, og komme med anbefalinger til de selskaber som de til daglig har kontakt med.

Det var nødvendigt, at selskaberne kunne få lejlighed til at høre jollefiskernes og fangernes daglige problemer, og få udleveret anbefalinger til løsning af disse problemer.

Omkring hvilke politiske mål, som Landsstyret har for at forbedre vilkårene, for de erhvervsudøvere, som anvender joller, så håber Landsstyret, at den socio-økonomiske analyse kan danne et bedre fundament, og tjene som redskab i forbindelse med planlægning og strukturering af jollefiskerne og fangernes erhvervsmuligheder.

Det er Landsstyrets mål, at der skal være sammenhæng mellem hvilke fangst og fiskeritryk kan bære, erhvervets strukturindhandlingsmuligheder, samt de økonomiske levevilkår. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det spørgeren Agathe Fontain.

Agathe Fontain, forespørger, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse af mine spørgsmål. Det er mig en glæde, at fangerfamilierne, der udelukkende ernærer sig med fangst og fiskeri og dem ernærer sig med fiskeri, også har særskilte forhold.

Erhvervsfangernes vilkår burde vi kende mere til, fordi der er så store forskellige i indtjeningsmulighederne har i Grønland, også fordi det kan være meget svært for disse grupper i forbindelse med deres levevilkår.

Jollefiskerne lever kort sagt, fra dag til dag, selvom nogle af disse grupper ligesom er blevet beskyldt for at udøvet en ikke bæredygtig udnyttelse af fangstdyrene, selvom de også har interesse i, at fangstdyrene forbliver i fremtiden.

Udefrakommende påstemplinger af deres erhverv, i den forbindelse, så tager man ikke hensyn til vejrliget og klimaændringerne. De har ikke engang mulighed for, at optage lån i bankerne, også fordi de har en meget varieret indkomst.

De er også blevet beskyldt fra EU .., og jeg siger tak til Landsstyret, fordi der er gode initiativer i gang.

Og det næste punkt er Punkt 82.Det er Landstingsmedlem Kuupik Kleist spørgsmål til Landsstyret: Hvad vil Landsstyret gøre for at en større andel af de grønlandske studerende i Danmark vender hjem til Grønland efter endt uddannelse, værsgo Kuupik Kleist.

20. mødedag, torsdag den 4. december 2003, kl. 14:01

Dagsordenens punkt 82

Spørgsmål til Landsstyret: Hvad vil Landsstyret gøre for at en større andel af grønlandske studerende i Danmark vender hjem til Grønland efter endt uddannelse.

(Kuupik Kleist)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Kuupik Kleist, forespørger, Inuit Ataqatigiit.

Jeg har følgende begrundelse for mit spørgsmål:

Det er over de senere år blevet mere og mere tydeligt, at en større og større andel af grønlandske studerende i Danmark ikke vender hjem efter endt uddannelse. Disse studerende finansieres for de flestes vedkommende af det grønlandske samfund, og da vi ydermere har et enormt stort behov for grønlandske uddannede i Grønland, mener jeg, at der bør ydes en ekstraordinær indsats for at få flere af de uddannede grønlændere til at tage hjem til Grønland efter endt uddannelse.

Derfor spørger jeg, hvad vil Landsstyret gøre, for at en større del af de grønlandske studerende i Danmark vender hjem til Grønland efter endt uddannelse.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det er så Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der kommer med en besvarelse.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak til spørgsmålet. Et er Landsstyrets klare målsætning, at så mange grønlandske studerende som muligt vender hjem til grønland efter endt uddannelse.

Blandt andet på baggrund af tilbagemeldinger her om fra de studerende selv vurderer Landsstyret, at der er to forhold som navnlig er afgørende for om de studerende vender hjem.

Det er for det første, at de under uddannelsen opretholder en kontakt med det grønlandske samfund. For det andet, at de studerende ikke oplever barriere i forbindelse med deres ønske om tilbagevenden til Grønland.

Oprettelse af kontakt til det grønlandske samfund er et fælles ansvar, for den studerende selv, for Hjemmestyret og for den potentielle arbejdsgiver i Grønland. Uddannelsesstøttereglerne sikrer, at de studerende på uddannelser over 2 års varighed vil kunne komme på sommerferie i Grønland engang om året. Formålet hermed er primært at sikre den studerende kontakt med familie, venner og landet selv, men mange studerende benytter også ferien til at arbejde i Grønland.

I foråret 2002 tog Grønlands hjemmestyre Organisations- og efteruddannelsesafdeling, Administrationsdirektoratet kontakt til de grønlandske studerendes organisation i Danmark DKIK, og fik etableret et samarbejde. Dette samarbejde mundede ud i, at der i november 2002 blev arrangeret de første ”Gå hjem møder” med de studerende. Dette skete i tæt samarbejde med Kultur- og Uddannelsesdirektoratet og De Grønlandske Huse. Samarbejdet er nu udvidet til, at KANUKOKA  også er inddraget i projektet.

Der er således nu planlagt en række arrangementer i Danmark for de grønlandske studerende. Der orienteres her om mulighederne for ansættelse i Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner. Arrangementerne holdes i de 4 grønlandske huse rundt om i Danmark. Arrangementerne der blev påbegyndt sidste år afholdes her i november måned, og vil blive fulgt op af lignende arrangementer i de kommende år.

Derudover vil Landsstyret i samarbejde med DKIK arbejde for, at så mange studerende som muligt under uddannelsen får erhvervsmæssige erfaringer i Grønland. Det kan være som praktikophold, kortvarige vikariater, sommerferiejobs o. lign. både indenfor det offentlige og private virksomheder.

Men mulighederne for at benytte studerende som studentermedhjælper til trods for den fysiske afstand vil også blive undersøgt nærmere. Landsstyret vil gå i dialog med erhvervslivet her om.

Landsstyret har i den forbindelse med tilfredshed bemærket, at flere grønlandske virksomheder allerede er begyndt at henvende sig til de studerende om mulighederne for sådanne studiejobs, og mulighederne for beskæftigelse efter udannelsen.

Med hensyn til barrierer for tilbagevenden til Grønland, er der navnlig 3 forhold, der nævn es af de studerende selv. Den største bekymring for en del studerende, hvorvidt de vil blive accepteret og i stand til at varetage et arbejde i Grønland på en tilfredsstillende måde, til trods for, at de ikke taler og forstår grønlandsk flydende. Det er herudover problemer med at få en bolig og manglende daginstitutionspladser for de studerendes børn. Derudover må det antages, at det generelle løn- og ansættelsesvilkår også spiller en rolle.

Landsstyret er meget opmærksom på det nævnte sprogproblem, og vil intensivere de tiltag, der allerede forefindes. De Grønlandske Huse tilbyder således grønlandsk undervisning som de grønlandske studerende også vil kunne følge. Det er herudover under overvejelse, at etablere mere målrettet grønlandsk undervisning for de studerende under uddannelsen og at tilbyde intensivt grønlandsk undervisning forud for tilbagevenden til Grønland.

Landsstyret vil desuden arbejde på at fine løsninger der sikrer, at de nævnte forhold vedrørende bolig og børnepasning ikke fremover vil være en hindring for de studerendes tilbagevenden til Grønland. Det er desuden Landsstyrets klare opfattelse, at såvel offentlige som private arbejdsgivere i Grønland er fuldt ud opmærksom på, at løn- og ansættelsesvilkårene naturligvis også spiller en vigtig rolle i relation til rekruttering af personale.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det spørgeren Kuupik Kleist.

Kuupik Kleist, forespørger, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse. Og jeg skal også udtale, at jeg også siger tak, at de initiativer der er blevet anmeldt, at vi har gode forhåbninger til dem, og vi håber så på, at det vil have gode resultater, det kan ellers være lidt mærkeligt, at man sender børn til uddannelse, og at hvis vi ikke skal sørge for, at de efterfølgende får ansættelse her i Grønland.

Og jeg er også glad for, at de grønlandske uddannelsessøgendes formand i Danmark har udtalt i dag, at de gerne vil være med i disse initiativer, og det vigtigste er nok i den forbindelse, at virksomheder ejet af det offentlige og private har viljen til, at få de studerende i arbejde, mens de er under uddannelse, og har vilje til at ansætte dem efter endt uddannelse, fordi virksomhederne i Grønland burde ellers konkurrere om, at få sådanne nogle studerende.

Vi må opfordre dem kraftigt alle sammen om, at de har studerende som arbejdskraft, og opfordre til, at de bliver ansat i Grønland efter endt uddannelse. Det viser sig, at der er nogle danske virksomheder, der opfordre de grønlandske studerende mens de er på uddannelse i Danmark om at blive ansat, og dermed er de hjemmehørende virksomheder allerede bagud, hvis de ikke selv sørger for, at ansætte sådanne nogle grønlandske studerende.

Derudover så blev det også nævnt lige netop i dag, at der er omkring 400 studerende i Danmark, som bliver betalt af det grønlandske samfund. Og med hensyn til disse, og med hensyn til indkaldelse af udefrakommende, så er 400 der kan arbejde i Grønland også mange, og det kan være til et mærkbart forberedelse, og jeg håber så på, at virksomhederne hører på, hvad det er for noget, som vi opfordre til.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Uddannelse.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning g Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Spørgerens hans videre udtalelse, det ser vi som et attraktivt skridt vi kan tage fra Landsstyret. Vi har fra Landsstyret viljen til med hensyn til de studerende i Danmark, at følge dem tæt, og i henhold til de veje, som jeg allerede har nævnt, med hvilke virksomheder til hvilke arbejde, de vil kunne få efter endt uddannelse.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det næste spørgsmål, det er landstingsmedlem Agathe Fontain, der Spørgsmål om sundhedsvæsenets distriktsinddeling er passende i henhold til Grønlands geografi og til problemerne med rekruttering af læger til langtids‑ansættelser.  Agathe Fontain, værsgo.

20. mødedag, torsdag den 4. december 2003, kl. 14.11

Dagsordenens punkt 84

Spørgsmål til Landsstyret: Spørgsmål om sundhedsvæsenets distriktsinddeling er passende i henhold til Grønlands geografi og til problemerne med rekruttering af læger til langtidsansættelser.

(Agathe Fontain)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Agathe Fontain, forespørger, Inuit Ataqatigiit.

Læger bliver i deres stillinger i kortere og kortere tid. Er det betryggende for borgerne at have en lægebemanding, der er så bekostelig - og som ligner korttidsbesøg.

Landstingsforordning nr. 3 af 23. maj 2000 om sundhedsvæsenets styrelse og organisation, § 4, stk. 3 har følgende ordlyd:

“Landsstyret fastsætter regler for sundhedsdistrikternes inddeling, opbygning og funktion samt for Dronning Ingrids Hospitals landsdækkende funktioner.”

I henhold til § 4, stk. 3 har Landsstyret i deres sidste rapport fra den 5. februar 2003 skrevet, at de fortsat står fast ved, at de 16 sundhedsdistrikter skal inddeles i 16 områder. Alle disse skal  besættes af distriktslæger. Begrundelsen for, at der kun er 16 sundhedsdistrikter tilbage, skyldes, at Kangaatsiaq Kommunes lægedistrikt er underlagt Aasiaat sundhedsdistrikt, samt at Ivittuut kommune er underlagt Grønland Kommando’s lægebetjening.

Når man hører, at borgerne og det stabile, langtidsfastansatte sundhedspersonale ikke er tilfredse med de gældende forhold i sundhedsvæsenet og de erfaringer, der er forbundet hermed, og når man som Landstingsmedlem er bekendt med de økonomiske forhold, er det på tide, at der stilles spørgsmålstegn ved, om denne form kan vurderes som den bedste servicering.

Udfra denne spørgsmål forventer jeg, at Landsstyret udarbejder en redegørelse om udskiftningerne af de ansatte læger i hele Grønland inden for de sidste 5 år.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed med en besvarelse.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Indledningsvis vil jeg starte med en kort overblik over lægebemandingen på kysten. Det samlede antal distriktslægestillinger er 50 fordelt på 16 distrikter.

Sundhedsvæsenet arbejder ud fra en politisk udmelding om, at inden distrikter må være læge tomme, hvilket har ført til ansættelse af korttidsvikarer både på overenskomstmæssige vilkår og vikarbureaubasis. Disse læger udfører et godt stykke arbejde, i den tid de er i distrikterne. De løser både det akutte arbejde, og patientbehandlingen. Vikarlæger kan dog ikke altid løse problemerne på samme fremadrettet måde, som fastsatte.

Konsekvenserne er blandt andet, at bygdebesøgene aflægges, men gennemføres ikke regelmæssigt..

Forebyggelsen nedprioriteres, ustabil kontrol af tuberkulose og gennemførsel af vaccinationer og

Varieret håndtering af sundhedsfaglige retningslinier og administrative procedurer.

Ved Lægeklinikken i Nuuk er alle ni stillinger besat med fastansatte læger. Af de resterende 41 stillinger på kysten er 14 besat med faste læger svarende til ca. 34 %. Det er et betydeligt fald sammenlignet med situationen i 1996, hvor 54 % af stillinger på kysten var besat med faste læger.

I øjeblikket er distrikterne Ittoqqortoormiit, Paamiut og Maniitsoq uden faste læge- Den nuværende struktur i sundhedsvæsenet er en konsekvens af de spredte bosætningsmønstre. Ved en samlet grønlandsk befolkning på 57.000 og 17.sygehuse giver det et gennemsnitlig antal indbyggere på 3.350 pr. sygehus. På f.eks. Færøerne er der tilsvarende ca. 16.000 indbygger pr. sygehus.

Dette giver selvsagt enorme ”smådriftsulemper”. For det første udnyttes de personalemæssige ressourcer meget dårligt, når de samme funktioner skal kopieres 17 gange. Og uden for normal ”åbningstid” er den økonomiske effektivitet meget lille. Essensen af sundhedsvæsenets opbygning er, at der er meget store faste omkostninger og små variable omkostninger.

Udviklingen af den demografiske sammensætning medfører, at sundhedsvæsen i fremtiden vil have behov for løbende nettobevillingsforhøjelser, såfremt der ikke skal ske aktivitetsreduktioner. Dertil kommer stigningen i livsstilssygdomme, den teknologiske udvikling, flere sygdomme kan behandles og endelige befolkningen generelle stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser o.s.v.

Det er meget vanskeligt at oprette et tilstrækkeligt lægefagligt niveau i de små distrikter, som kan tilgodese borgernes behov for sundhedsydelser, og som tiltrækker de rette ansøgere.

En sammenlægning af distrikter vil medføre en koncentrering af både større og bedre ledelsesmæssige og faglig kompetence, en opkvalificering af den primære sundhedstjeneste som almen medicin, sundhedspleje, hjemmesygepleje, distriktspsykiatri m.m. og en mere kvalificeret sygehusbehandling lokalt.  Det vil give langt bedre mulighed for at samle funktioner som laboratorievirksomhed, fysioterapi, småkirurgi, normale fødsler og medføre bedre mulighed for efteruddannelse af personalet. Samtidig il behandlingen bliver mindre sårbar for vakancer.

Det er muligt at lægge distrikter sammen. Kangaatsiaq blev for få år siden lagt ind under Aasiaat og er bemandet med sygeplejersker. Ivittuut betjenes af Grønlandskommandoen i Grønnedal. Der er oplagt mulighed for at ændre på de nuværende forhold.

En sammenlægning af en eller flere lægedistrikter bør ses i sammenhæng med de strukturudviklingsplaner der fastlægges på baggrund af diskussionerne i og anvisninger fra strukturkommissionen. En sammenlægning og flytning af sundhedsvæsenets ydelser kan medføre udgifter til evakueringer, transport, uddannelser, ophold og ventetid. Beslutningsgrundlaget bør derfor også indeholde en økonomisk analyse af  konsekvenserne af en sammenlægning af sundhedsdistrikter.

Det er Landsstyrets langsigtede sundhedspolitik, at der skal ske en omstilling og opprioritering af sundhedsfremme og forebyggelse i sundhedsvæsenet. Det kan derfor komme på tale, at omlægge de nuværende sygehuse til sundhedscentre, hvor forebyggelse og sundhedsfremme vil være den primære opgave.

Landsstyrets sundhedspolitik bygger på – jeg har som Landsstyremedlem derfor bedt embedsværket om at udarbejde et folkesundhedsprogram for at målrette indsatsområdet, væsentlige sygdom, som truer vores samfund. Som forebyggelse til programmet vil der blive en række dialogmøder mellem sundhedsprofessionelle borgere og politikere, hvor begreber som ansvar og deltagelse af egen sundhed belyses og diskuteres.

  Jeg er meget glad for, at jeg i Landstinget har mulighed for at fremføre disse overvejelser. Sundhedsvæsenets opgaver nødvendiggør, at vi får en bred debat, og at eventuelle ændringer ligeledes sker på baggrund af bred debat og tilslutning fra partierne i Landstinget og Landstingets Familie- og sundhedsudvalg.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Nu er det spørgeren, fru Agathe Fontain.

Agathe Fontain, forespørger, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets fyldestgørende besvarelse. Jeg konstaterer, at der er uddybning af flere af mine spørgsmål. Ja, det er forebyggelse og sundhedsfremme, der er sat på højsædet.

Vi er også bekendt med, hvordan lægeuddannelsen er specialiseret, og at vi også i fremtiden skal arbejde ud fra dette forhold. Ja, det sundhedsfremme det – også vi politisk diskuterer disse ser jeg også frem til i fremtidige debatter. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dermed er dagsordenspunktet og spørgsmålet blevet behandlet. Og jeg skal venligst anmode, at tidsfristerne for spørgsmål og besvarelse bliver huset.

20. mødedag, torsdag den 4. december 2003, kl. 14:26

Dagsordenens punkt 49

Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan Grønlands Statistik bør organiseres i fremtiden.

(Per Skaaning)

Per Skaaning, forslagsstiller, Demokraterne.

I medfør af §35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan Grønlands Statistik bør organiseres i fremtiden.

(Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne)

Hvordan har reallønnen udviklet sig indenfor de enkelte  faggrupper de sidste 10 år. Hvor mange dør der årligt på grund af rygning. Hvor stort er det reelle antal af virksomheder, som findes indenfor de forskellige brancher.

I dag har vi ingen viden om det, for der er ikke blevet lavet noget statistik på nævnte områder, hvilket er utilfredsstillende. Det var bare tre eksempler, men problemet udstrækker sig snart til alle områder, hvor der er mangel på brugbar statistik.

At der ikke forefindes tilstrækkelig relevant statistik er problematisk af flere årsager:

Hvordan kan vi som Landsting lovgive på en tilfredsstillende måde, hvis der ikke er et statistik-materiale, som er med til at dokumentere et problems omfang. Det er ligeledes et demokratisk problem, at statistikken er så mangelfuld, idet oppositionen ikke har mulighed for at vurdere Landsstyrets resultater eller mangel på samme.

Da der er altid er flere ønsker, end de afsatte midler tillader, vil det være relevant med en diskussion af, hvilke opgaver Grønlands Statistik bør påtage sig. Endvidere er det en diskussion værd, hvorvidt det er relevant, at Grønlands Statistik på nuværende tidspunkt påtager sig internationale opgaver og dermed unødvendige ressourcer, når så mange indenlandske statistikopgaver ikke bliver løst.

Hvis man tager det sidste spørgsmål først, er det Demokraternes opfattelse, at så længe der er så mange områder, hvor der mangler statistisk materiale, bør internationale opgaver ikke være prioriteret højest. Grunden til, at jeg fremhæver dette skyldes, at Grønlands Statistik er tovholder på et arktisk forskningsprojekt, hvor der igennem lang tid har været afsat mange menneskelige ressourcer til at realisere dette projekt. Et hurtigt kig på forskningsprojektets hjemmeside afslører, at siden ikke har været de sidste to år. Sådant et projekt bør ikke efter Demokraternes mening prioriteres. Her skal jeg for god skyld indføre, at efter at mit forslag er blevet fremført, at siden blevet opdateret.

Da der kan være mange meninger om, hvilke opgaver Grønlands Statistik skal pålægges at udføre, og hvem der skal være med til afgøre hvilke fremtidige arbejdsopgaver Grønlands Statistik bør løse, har jeg valgt at fremkomme med to forslag, som kunne løse problemet: De to forslag lyder som følgende:

1. Jf. Landstingslov nr. 11 af 29. oktober 1999 om Grønlands Statistik §5 stk.2 er det Landsstyrets opgave at udpege fem bestyrelsesmedlemmer for en treårig periode. Det kunne ændres således, at de fire største partier kunne få lov til at udpege en eller to fagligt dygtige medlemmer til bestyrelsen, hvorefter de kunne fastlægge hvilke opgaver Grønlands Statistik bør påtage sig.

Derudover burde andre vigtige aktører ligeledes have adgang til bestyrelsen i form af at kunne få lov til at udpege et bestyrelsesmedlem. Et godt eksempel er erhvervslivet. De er i høj grad afhængige af Grønlands Statistiks produktion, hvorfor de burde være selvskrevne til at sidde der.

2. Jf. ovennævnte Landstingslov er Grønlands Statistik en forskningsinstitution med en selvstændig bestyrelse. En sådan konstruktion betyder, at Landsstyret ikke kan pålægge dem opgaver, da det som sagt er op til bestyrelsen at afgøre, hvilke opgaver, der skal udføres. Det er uheldigt, at Landsstyret på den måde indirekte er sat udenfor indflydelse.

En eventuel løsning kunne være at gå tilbage til den forrige Landstinglov nr. 5. af 19. juli 1989 om statistisk virksomhed i Grønland, som regulerede Grønlands Statistiks virke. Her var Grønlands Statistik underlagt Landsstyret og dermed bestemte de, hvad der skulle udføres. Man kunne kombinere nævnte mulighed med, at Landsstyret én gang om året skal rådføre sig med Landstingets Finansudvalg, angående hvilke opgaver, der skal udføres.

Demokraterne vil foretrække løsning 1, da den er mest demokratisk, da alle relevante parter vil blive hørt. Løsningsmodel 2 kan også accepteres, da den er bedre end den nuværende organisering af Grønlands Statistik.

Jeg ser frem til en spændende debat om, hvordan Grønlands Statistik skal organiseres i fremtiden. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Grønlands Statistik udarbejder statistik inden for de rammer, der er fastsat inden for lovgivningen og ud fra den arbejdsplan, der hvert år besluttes af bestyrelsen. Bestyrelsen prioriterer inden for det budget, som Landstinget stiller til rådighed.

En række aktører i samfundet har påpeget, at der mangler statistik på en række vigtige områder. Det gælder f.eks. en udbygget betalingsbalancestatistik, en række arbejdsmarkedsforhold, et produktionsbaseret nationalregnskab. Statistisk på sundhedsområdet, statistik om miljøet og fra 1. januar 2004 og så en statistik, der dokumenterer forbruget af energi i Grønland.

Herunder at Grønland lever op til de forpligtelser, vi som samfund har påtaget os over for det internationale samfund. I Landsstyret er vi enige i, at der bør være en bred diskussion om behovene for statistik, samt hvordan vi opfylder dem. Grønland Statistik har i 2001 og 2002 gennemført en undersøgelse af hvilke typer af statistik, der efterspørges af en række landsdækkende organisationer af de store virksomheder, af centraladministrationen og kommunerne gennem KANUKOKA.

Den viste, at ønskerne er mange, så mange, at behovene er langt større end den aktuelle produktion og Grønlands Statistiks ressourcer. Derfor foregår der for øjeblikket et arbejde for yderligere at afdække behovene for, hvilke data, der er nødvendige for at have et så godt grundlag som muligt for at vi, som politikere, har de tilstrækkelige grundlag for vores beslutninger.

Jeg synes, at det er på sin plads at sige, at vi siden Grønlands Statistiks etablering i 1989 har fået produceret statistik på flere områder og ikke mindst, at statistikken er blevet stadig mere tilgængelig. Statistisk Ordbog formidler beskrivelser og ikke mindst tal om samfund på både grønlandsk og dansk. Og når ressourcerne er til stede også på engelsk.

På Grønland Statistiks hjemmeside, der for kort tid siden blev placeret som nr. 7 i konkurrence med alle danske styrelser og direktorater indeholder alle offentliggjorte statistikker, der kan hentes via nettet. På hjemmesiden er der også en statistikbank, hvor den enkelte selv kan vælge, hvilke data, der skal hentes samt arbejde videre med dem ud fra de behov, den enkelte selv har.

Endelig kan man der hente detaljerede oplysninger om Grønlands statistisk virksomhed i den årlige beretning og arbejdsplan. Når det gælder Grønlands Statistiks internationale aktiviteter er der flere forhold at tage i betragtning. Det er en del af processen hen mod stadig større selvstyre, at afrapportere selvstændigt til internationale organisationer, f.eks. til FN.

Eksempelvis kan jeg nævne, at der for kort tid siden er der kommet en henvendelse fra FN’s Statistik Funktion via Danmarks Statistik, hvor de ønsker, at Grønland selv påbegynder indberetning på de områder, hvor vi i dag overhovedet ikke findes på det statistiske landkort.

Samtidig deltager Grønlands Statistik, som national producent i det nordiske statistiske samarbejde. Når det gælder det arktiske levevilkårsprojekt, SLIGA. Er Grønlands Statistisk initiativtager og international koordinator. Det var også på Landsstyrets og den danske regerings initiativ, at levevilkårsprojektet blev et af Arktisk Råds projekter i forbindelse med bæredygtig udvikling.

I foråret bevilgede Landstinget 1,2 mio. kr. til gennemførelse af den arktiske levevilkårsundersøgelse i Grønland. I disse dage påbegyndes indsamlingen af interviews med 2.200 mennesker. Under denne Landstingssamling er der 9 punkter, der efterlyser viden om levevilkårene for forskellige befolkningsgrupper, som for eksempel jollefiskere og erhvervsfangere, ældre og pensionister, arbejdsløse og arbejdere.

Når der går 2.200 interviews er gennemført i foråret 2004 har vi et materiale, der belyser disse spørgsmål og dermed et væsentligt bidrag til den politiske debat, der vil muliggøre, at vi kan sammenligne forholdene i Grønland i forhold til befolkninger i andre lande og områder i Arktis.

Udover basisstatistikken, der fastlægges i Grønlands Statistiks arbejdsplan kan Grønland Statistik påtage sig rekvirerede opgaver mod betaling. Grønland Statistik kan søge midler til forskning, hvilket er tilfældet i forhold til de arktiske levevilkårsprojekt. Her har Grønlands Statistik været i stand til at skaffe knap 5 mio. kr. i støtte uden for Grønland fra forskellige nationale og internationale forskningsråd og fonde til at undersøge forhold i Grønland.

Ifølge loven om Grønlands Statistik udpeger Landsstyret en bestyrelse på 5 medlemmer. Af loven fremgår det, at bestyrelsens medlemmer vælges på baggrund af personlige kvalifikationer og dermed ikke som repræsentanter for bestemte myndigheder eller organisationer. De kvalifikationer, der lægges vægt  på er, at de pågældende selv har store indsigt i det grønlandske samfund.

Når det gælder udpegelser af bestyrelsesmedlemmer er det derfor afgørende, at fastholde princippet om, at statistikproduktionen kan foregå uden risiko for politisk indblanding, og at medlemmerne af bestyrelsen derfor udpeges alene på baggrund af personlige kvalifikationer.

Jeg vil benytte anledningen til, at opfordre ikke alene landstingspartier, men også andre interesserede til at bidrage med forslag til kandidater til Grønlands Statistiks bestyrelse. I forbindelse med dannelsen af det nye landsstyre i slutningen af september 2003, blev Grønlands Statistisk ressortmæssigt flyttet til Landsstyrets sekretariat.

Umiddelbart derefter igangsatte Landsstyrets sekretariat en gennemgang af Grønlands Statistik. Herunder en tilpasning af bevillingsforholdene samt en præcisering af kompetence- og ansvarsforhold, så der er en klar fordeling af opgaver og ansvar mellem på den side Landsstyret som ressortansvarlig Landsstyreområde og på den anden side bestyrelsen og Grønlands Statistiks ledelse.

Hermed vil vi, politikere have et godt fundament for en debat om de betingelser og rammer, der er nødvendige for at Grønlands Statistik kan opfylde den mission og de opgaver, der er formuleret i loven om Grønlands Statistisk. Men også for efterfølgende at diskutere de behov og ønsker, der er til nye statistikområder og samfundsanalyser.

Forslag hertil skal være velkomne allerede i den debat, Landstinget hermed tager hul på. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordførere, Jens Napatoq, Siumut.

Jens Napaattooq, Siumut’s ordfører.

Tak til hr. Per Skaanings forslag til forespørgselsdebat vedrørende organiseringen af Grønlands Statistisk, bl.a. om udpegninger og repræsentanter til bestyrelsen af de fire største partier har vi følgende bemærkninger.

Vi noterer med tilfredshed, at det klargøres, at der er fremsat krav om, at der ligger helt klare linier omkring Grønlands Statistiks drift, status og planer, hvilket er blevet efterlyst af Landsstyret. Ligeledes bemærkede vi med glæde, at Landsstyret klart tilbageviser Demokraternes påstand om, at vi ikke bør kunne påtage os internationale opgaver.

Endvidere skal vi udtale vores støtte til Landsstyrets reaktion på forslaget, om at de fire største partier i Landstinget automatisk udpeger …medlemmer til bestyrelsen. Denne model har vi ved flere lejligheder været drøftet og forkastet. Endelig vil vi udtrykke vores tilfredshed med, at Landsstyret har stillet forskellige krav til forbedringer efter Grønlands Statistiks overgang til Landsstyreformandens ressort.

Ikke mindst hvad angår nye områder, som er væsentlige for samfundet som helhed som redskaber til et målrettet indsats og som vi hidtil har manglet.

Med disse korte bemærkninger skal vi på baggrund af forespørgslen udtrykke vores tilfredshed med Landsstyreformandens svar og sige, at vi er på linie med de planer, Landsstyret har afstukket.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Derefter er det Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

  Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Per Skaanings oplæg til en forespørgselsdebat er både spændende og nødvendig. Bl.a. viste gårsdagens debat på foranledning af Ole Dorph, med al ønskelig tydelighed, at vi alle har stort behov for mere eksakt viden på snart sagt alle fronter. Vi kan derfor ikke blive uenige om det ønskelige i, at GS’ produktion bliver mere omfattende og at vi skal være med til at bane vejen derfor.

Men med hensyn til Grønlands Statistiks ledelse kan vi ikke tilslutte os Per Skaanings 2 forslag, hvor vi tværtimod er enige med Landsstyreformandens svarnotat og begrundelserne heri. Inuit Ataqatigiit har tidligere klart erklæret, at vi mere og mere bør fjerne os fra politiske partiers dominans i ledelsen af de enkelte virksomheder. Og i tilslutning hertil skal der også advares imod, at virksomheder som Grønlands Statistik kan risikere at blive domineret af særinteresser.

Inuit Ataqatigiit sætter stor pris på Grønlands Statistiks deltagelse i internationalt samarbejde. Vi er derfor ikke enige i forespørgerens standpunkt om, at vi ikke skal deltage i internationale fora. Vi ser Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, som en helt nødvendig research- og forskningsopgave. Vores fælles levevilkår i det arktiske område vil blive afdækket og der vil efterfølgende blive skabt et grundlag for løsning af de fælles problemer vi står overfor.

Vi forventer også, at undersøgelsen vil åbne vore øjne for, at vi ikke står alene med de problemer vi slås med, og vi håber også at kunne lære af, hvordan andre løser de samme problematikker.

De informationer om samfundet, der tilflyder os, er de samme uanset om vi sidder i regering eller i opposition. Vi modtager samme talmateriale, og uanset hvor mangelfulde statistikkerne måtte være, mener jeg ikke at det er rigtigt at påstå, at der er forskelsbehandling på dette område.

Inuit Ataqatigiit mener, at vi skal udvide Grønlands Statistiks produktion, frem for at indskrænke den. Vi vil gerne være med til at finde øgede resurser for at opnå dette mål. 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassut’s ordfører.

Forslag til forespørgselsdebat vedrørende organiseringen af Grønlands Statistisk bør organiseret i fremtiden. Vi har følgende bemærkninger til forslaget.

Forslagsstilleren stiller spørgsmålstegn ved Grønlands Statistiks internationale engagementer, idet manglende færdiggørelser af lokale statistikker ikke berettiger så markant brug af kræfter på disse engagementer.

ATASSUT forstår udmærket forslagsstillerens argumentationer og vi vil således tilkendegive vores meninger idet vi betragter en vurdering for at være væsentlig.

ATASSUT har seriøst været medaktør siden Grønlands Statistik blev etableret i 1989, idet ATASSUT finder det vigtigt, at vi i forbindelse med vores politiske arbejde bliver forsynet med veldokumenterede talmaterialer i beslutninger om vigtige samfundspolitiske sager.

Landsstyret tilkendegiver i deres svar til forslagsstilleren at Grønlands Statistik er involveret i internationale engagementer. Eksempelvis har FN rettet henvendelse til Grønlands Statistik gennem Danmarks Statistik. ATASSUT har naturligvis brugt alle tilgængelige talmaterialer. Men hvis vi ikke kan få nytte af samtlige eksisterende ressourcer, må vi prioritere.

ATASSUT skal derfor indstille, at statistikker der vedrører lokale forhold får førsteprioritet, naturligvis på baggrund af den personalemæssige formåen. Men hvis personalemangel har været årsag til manglende indfrielser af opgaverne, vil ATASSUT som hidtil sidde med og være med til vurdering af konsekvenser ved en eventuel merbevilling.

ATASSUT finder det særdeles vigtigt, at samfundet altid skal have mulighed for at følge med i udviklingen gennem tilvejebringelse af nødvendige taloplysninger.

ATASSUT skal på baggrund af sine bemærkninger ved nærværende anmode Landsstyret om at gøre rede for, hvordan fremtidig tilvejebringelse af nødvendige og for samfundet vigtige talmaterialer, der har relation lokale forhold vil blive sikret.

ATASSUT skal med disse bemærkninger udtale sin tilslutning til forslagsstillerens efterlysninger om intensivering ved  tilvejebringelse af talmaterialer.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, Demokraternes ordfører.

Efter seriøse drøftelser i landstingsgruppen fremkommer Demokraterne med følgende kommentarer. Per Skaaning kommer med nogle spændende og principielle spørgsmål vedrørende den fremtidige organisering af Grønlands Statistik. Foranlediget af de mange områder, hvor der ikke bliver udarbejdet samfundsvigtig statistik, er det yderst relevant, at tale om, hvordan vi kan organisere Grønlands Statistik bedre i fremtiden.

Per Skaaning fremkommer til sidst med to interessante forslag, hvordan Grønlands Statistisk kunne organiseres bedre i fremtiden. Landsstyret har i denne forbindelse fremført følgende. Og jeg citerer:

Citat starter: ”Når det gælder udpegelse af bestyrelsesmedlemmer er det derfor afgørende, at fastholde princippet om, at statistikproduktionen kan foregå uden risiko for politisk indblanding, og at medlemmerne af bestyrelsen derfor udpeges alene på baggrund af personlige kvalifikationer.

Citat slut.

Ovennævnte påstand kan vi kun være enig i, men jeg undrer mig over, at det fremføres fra Landsstyrets side, da Per Skaaning heller ikke selv har fremsat ønske om det. Det, han ønsker er, at det største partier får mulighed for at udpege faglige dygtige medlemmer til bestyrelsen, akkurat på samme måde som Landsstyret gør det. Nu uddelegerer man bare kompetencen til de største partier. Det bliver det hverken mere eller mindre politisk af.

Vi må jo desværre erkende, at udpegelse af bestyrelsesmedlemmer har de forskellige Landsstyre ikke været tilstrækkelig dygtige til at administrere, hvorfor det vil være relevant, at ændre på systemet. I den sammenhæng kan man jo undre sig over, at der ikke har været nogle repræsentanter fra det private erhvervsliv.

Derudover er vi heller ikke enige i Grønlands Statistiks prioriteringer, hvilket jeg vil komme tilbage til. Endvidere undrer jeg mig over, at Landsstyrets svarnotat ikke argumenterer for, hvorfor de finder det uhensigtsmæssigt, at man går tilbage til den forrige Landstingslov nr. 5 af 19. juli 1989. Hvad er Jeres begrundelser.

Hvis man gik tilbage til den, vil Landsstyret få bedre muligheder for at kontrollere Grønlands Statistiks virksomhed. Man kan jo undre sig over, hvorfor Landsstyret og Grønlands Statistik i den grad ønsker at fastholde kontrollen.

I svarnotatet fremføres de mange opgaver, som Grønlands Statistisk påtager sig. Hovedparten af de opgaver, som Grønlands Statistik har pålagt sig selv, står vi uforstående overfor. Her tænker vi først og fremmest på de opgaver, som ligger uden for Grønland.

Der mangler en skarpere prioritering, som tager udgangspunkt i samfundets behov. Og vi tager også for alvorlig til hovedet, når det fremføres i svarnotatet: Og jeg citerer. Citat starter: ”..der vil muliggøre, at vi kan sammenligne forholdene i Grønland i forhold til befolkninger og i andre lande og områder i Arktis: Citat slut.

Hvad kan vi bruge disse sammenligninger til. Hvilken væsentlig betydning har det for planlægningen af det grønlandske sundhedsvæsen, at vi kender de sundhedsstatistiske tal fra Tjukotka.

  Når vi ønsker at foretage sammenligninger må det være lande som eksempelvis de to vestnordiske lande Færøerne og Island, der er interessante. Hvornår har nogen fra Hjemmestyret eller Landstinget begyndt at anvende sammenligninger fra ovennævnte land. Fra Demokraternes side er det et udtryk for ideologisk efterspørgsel, når man ønsker at igangsætte denne type af opgaver. Det tjener kun et ideologisk formål.

I praksis er det højst tvivlsomt, at et relevant offentlig myndighed vil benytte af de arktiske data. Med andre ord kunne midler og de menneskelige resurser være anvendt langt mere konstruktivt, eksempelvis på det jordnære opgaver, der ikke bliver løst i dag. Til sidst håber jeg, at Landsstyret tager kritikken til sig og begynder en undersøgelse af, hvordan vi kan få en mere hensigtsmæssig organisering af Grønlands Statistik.

På den måde kunne resurserne anvendes på en mere optimal måde end det er tilfældet i dag. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Jeg har efter nøje gennemgang af forslag til forespørgselsdebat fra Per Skaaning, Demokraterne følgende bemærkninger på vegne af Kandidatforbundet.

Per Skaaning ønsker i sit forslag til forespørgselsdebat at diskutere hvordan Grønlands Statistisk bør organiseres i fremtiden. Det er særdeles nødvendigt, at Landstinget og ikke mindst samfundet bliver forsynet med de allerbedste statistikker, men når vi ser på Grønlands Statistiks arbejder, så virker umiddelbart begrænsede.

Det er i denne sammenhæng og et spørgsmål om det personalemæssige ressourcer og det ligeledes i lige så høj grad er det økonomiske ressourcer, der bl.a. afgør kvaliteten af det producerede. Når vi ser på det personalemæssige ressourcer i Grønlands Statistisk er det begrænset, netop derfor er det også begrænset hvor meget personale i Grønlands Statistisk kan producere. Dette faktum sætter automatisk en begrænsning for mængden af oplysninger. Hvis Grønlands Statistisk skal foretage flere statistiske opgaver, så er det nødvendigt med en forhøjelse af bevillingerne. Det er dette i sammenhæng kun et spørgsmål om, hvordan vi bevilgende politikere vil prioritere.

Forslagsstillerens forslag er naturligvis forståeligt, idet han efterlyser produktion af flere statistiske materialer, ud over de fastansatte i Grønlands Statistisk oplyste, at studenterhjælp benyttes lige som det også bliver oplyst, at andre med fast arbejde rekrutteres også efter behov.

Det er i Kandidatforbundets interesse, at fastansatte prioriteres, hvis kvaliteten i det statistiske materiale skal fastholdes. Dette kan måske ….ved fastansættelser af eksisterende medhjælp, men det er naturligvis Grønlands Statistik, der skal afgøre dette.

Det kan naturligvis godt være, at den bedste løsning er, at benytte sig af ekstern hjælp i perioder. Nuværende drift af Grønlands Statistik må betragtes at være tilfredsstillende, idet produktionen af statistiske materialer ser ud til at foregå på grundlag af de politiske behov, da de står åbent for Landsstyret, at rekvirere opgaver, ligeledes er der mulighed for, at kommunerne kan forhøres om eventuelle opgaver.

Kandidatforbundet anser det for væsentligt, at Grønlands Statistik skal kunne rekvireres til endnu større opgaver, men hvis Grønlands Statistiks byrde skal øges, er det ikke et spørgsmål om der skal yderligere midler til nyansættelser.

I relation til styringen af Grønlands Statistik er det særdeles vigtigt, at Landsstyret udpeger kompetence bestyrelsesmedlemmer, for at sikre bedst mulig kvalitet i produktionen. Det er derfor efter Kandidatforbundets opfattelse ikke et spørgsmål om sammensætningen i bestyrelsen skal bestå af repræsentanter fra de fire største partier eller om de største partier kræver repræsentation i bestyrelsen.

Med disse ord bemærker Kandidatforbundet forslaget til forespørgselsdebat.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det først forslagsstilleren Per Skaaning, Demokraterne.

Per Skaaning, forslagsstiller, Demokraterne.

Tak. Allerførst skal jeg takke for Landsstyrets svarnotat og partiordførernes indlæg. Jeg skal lige prøve at gennemgå de enkelte ting. Det er rigtigt, når Landsstyret de skriver, at der er flere steder, hvor de er i gang med at lave de nødvendige statistikker, men man kan jo også konkludere ud af deres eget svarnotat, bl.a. statistikken på miljøområdet.

Hvis man ser forslag til finansloven 2004, så er der ikke afsat midler til at afrapportere vedrørende miljøet i forbindelse med Grønlands overholdelse af Kyotoaftalen. Det må da anses som at være et rimeligt stort problem.

Så anfører landsstyret i deres svarnotat at statistikken er blevet mere tilgængelig, jo, det er det  og det er også prisværdigt at man som borger i Grønland kan gå ind op se på Grønlands Statistiks hjemmeside. Og det er et godt tiltag som Grønlands Statistik har gjort.

Jeg mener bare ikke landsstyret forholder sig til mit spørgsmål i forbindelse med det her forespørgselsdebat. Fordi det er jo netop det vi har været inde på med udpegning af bestyrelsesmedlemmer, at vi vil gerne udpege nogen som er fagligt dygtige. Man kunne foranlediges til at spørge landsstyreformanden hvordan han som den øverste leder i det her land kan reagere når der er på så mange områder, der mangler en statistik.

Jeg kan prøve at komme med nogen enkelte ting som man lige sådan kan falde over. Man kunne snakke om erhvervsregisteret, så er der som de selv har været inde på en produktionsbaseret nationalregnskab hvor man både tager byer og bygder med. Der mangler en samfundsmæssig model som man har i Danmark, den de kalder Adam.

Vi mangler en betalingsbalance med udlandet som er efterlyst i selvstyrekommissionens rapport. Vi mangler en opgørelse over samfundets opsparing både her og i udlandet. Og her er det relevant også at tænke på pension, for vi ved alle sammen godt her i landstinget, at den forsørgerbyrde, som kommer i fremtiden er større end vi regner med. Vi mangler en national pengestrømsanalyse. Vi mangler en opgørelse over hvad det et for nogen varer og tjenesteydelser de enkelte erhverv efterspørger.  Vi mangler en reallønsstatistik sammenlignet med andre lande. På arbejdsmarkedet og indenfor uddannelser. Vi mangler en statistik over erhvervslivets forventninger. Vi mangler timelønsindeks. Vi har ikke nogen statistik over konkurser her i samfundet som er en god indikator for hvordan vi har det økonomisk.

Vi mangler en statistik med hensyn til forbrugertillid. Vi mangler en statistik for kvadratmeterpriser. Fiskeriet som Inuit Ataqatigiits ordfører var inde på i forbindelse med forespørgselsdebatten her i går.

Endelig så kunne Grønlands Statistik jo også være med til at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse om hvor vidt de unge mennesker virkelig ønsker at Ilimmarfik skal bygges.

Til de enkelte ordførere så vil jeg sige til Siumuts ordfører, han synes åbenbart ikke at statistik er særlig interessant.

Men Inuit Ataqatigiits ordfører, så må vi sige tak, I har virkelig forstået hvad det er det handler om. De siger, at vi mener, at vi skal udvide Grønlands Statistikproduktion frem for at indskrænke den. Det kan jeg kun være enig i. Der er så mange steder vi mangler statistisk materiale.

Til Atassut, tak for støtten til det. Jeg vil give Atassuts ordfører ret i at man bliver nødt til at prioritere de ressourcer vi har, og det er derfor vi er inde på, hvorfor vi skal prioritere SliCA-projektet. Og at statistikker der vedrøre lokale forhold får første prioritet.

Til Demokraternes ordfører, så vil jeg give ham ret i, at man kan jo godt undre sig over at der ikke er nogen repræsentanter for erhvervslivet i Grønlands Statistiks bestyrelse. Det er jo erhvervslivet vi skal bygge vores fundament på. Det må være dem der ved hvad det er for noget statistik vi efterspørger.

Til Kandidatforbundets ordfører, at det er nødvendigt at forhøje bevillingerne hvis man vi have mere statistik. Ja måske. Men sidste år der bevilgede vi 1,3 mill. kr. til SliCA-projektet, det kunne godt have været anvendt anderledes.

Med jeg siger tak for landsstyrets svarnotater og til partiernes ordfører.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Den næste der har bedt om ordet er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Selvfølgelig kan vi være enige i at med hensyn til statistiske opgaver at vi har stor mangel på statistik i forhold de grønlandske samfund og at vi efterspørger store oplysninger i den henseende, det kan vi ikke skændes om. Men jeg skal lige kommentere enkelte punkter.

Så vidt jeg husker, så er det i henhold til § 2 for Grønlands Hjemmestyres forordning vedrørende Grønlands Statistik, så er landsstyret forpligtet til at kræve overfor statistikken hvad for nogen opgaver de skal udfører. Derfor kan landsstyret kræve at de skal udføre den og den opgave.

Og med hensyn til levevilkårsundersøgelsen. Og der med hensyn til landstingets bevillinger sidste år. Det var noget der skulle bruges til undersøgelse her i Grønland. Det vil sige de undersøgelser som blandt andet Per Skaaning efterlyser, der er afgivet midler til. Og disse skal bruges til sammenligning til andre arktiske folk.

Vi har afgivet midler til levevilkårsundersøgelse har i Grønland og de resterende opgaver, det som Grønlands Statistik står for er noget der er finansieret udefra. At levevilkårsundersøgelsen i arktis, så ydes der også midler til driften af Grønlands Statistik i forbindelse hermed og dermed har man også fået udbygget statistik således, at de også kan få tilført midler udefra. Og det er også til hjælp både til samfundet og til driften.

Og Demokraternes ordfører kommer også ind på at statistisk udført ikke til det grønlandske samfund, det er noget som Grønlands Statistik ikke bør udfører. Det er Grønlands Statistik henholder sig til Grønlands Hjemmestyres forordninger og Grønlands Statistiske opgaver, at udføre de opgaver der er fastlagt i henhold til denne forordning.

Jeg har ikke noget kendskab til nogen opgaver som ikke vedrøre Grønland, som udføres af Grønlands Statistik. Det kan da også være forundrende og så ville vi ellers gerne høre hvad det er for nogen opgaver der udføres, der ikke har relevans til Grønland.

Og så ønsker man at erhvervslivet bliver medlem i bestyrelsen. Jeg vil hellere udtale mig således, at der er nogen der har en faglig kendskab og viden til erhvervslivet, at der er sådanne i bestyrelsen, det står vi åbne overfor. Og der er også en mulighed i henhold til forordningen omkring Grønlands Statistik. Man kan udpege bestyrelsesmedlemmer og det er også i orden.

Vi kan også opfordre landsstyret at ved udpegelse af sådanne, så skal vi også se på sådanne forhold. Og der er heller ikke grund til at skændes om disse forhold her i talerstolen.

Og med hensyn til at man kan sammenstille til andre landes forhold eller befolkningsgruppers forhold. Jeg mener, at de statistiske opgaver og hvordan de udføres samt ideen med statistik og når man tænke på det, så er der meget vigtigt at kunne sammenligne sig selv til andre lande eller til hvordan andre landes politiske liv bliver gennemført. Det vil sige at da vi lever i arktiske lande, og da vi næsten har ensartede levevilkår i arktisk, så er det dem vi skal sammenligne os med, det vil sige, at de arktiske lande og samfund. Og hvordan vores stammefrænders levevilkår er blevet noget vi kan sammenligne os med.

I mange år så plejer vi at sammenligne os til Danmark med hensyn til de grønlandske samfunds udvikling, så har vi kopieret det danske samfund. Og man må spørge, om det er hensigtsmæssigt med sådan en sammenligning og om denne sammenligning er den bedst egnede i forhold til det arktiske forhold. Vi mener, at det er de arktiske vilkår vi skal sammenligne os med og sammenligne os til vores stammefrænders levevilkår.

Afslutningsvis med hensyn til Kyotoaftalen og det statistik man mangler. Selvfølgelig er vi enig i det, men netop i disse dag, så er det et spørgsmål om Kyotoaftalen vil træde i kraft fuldt ud, da de store stater USA, Rusland om de træder tilbage, så vil Kyotokonventionen ikke kunne blive til en realitet selvom omverdenen og det kan ellers være et godt redskab til at passe mere på miljøet.

Og med disse så har jeg rettet en del spørgsmål som trænger til at blive rettet.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og den næste er landsstyreformanden.

Hans Enoksen,Landsstyreformand, Siumut.

Tak.

Det er med hensyn til Grønlands Statistik og Per Skaanings forespørgselsdebat. Og vi ved alle sammen hvor vigtigt det er for os alle, at vi har de korrekte tal fra statistikken især med hensyn til hvordan samfundet gennemføres. Og hvis den kan tilrettelægges sikkert til fremtiden. Vi har nogen klare politiske grundlag, at vi får nogen klare tal dertil.

Med hensyn til det der blev fremsat fra Per Skaaning, vi har ikke noget principielt imod det der blev fremlagt og at Grønlands Statistik har målsætninger om at lave nogen store forbedringer, nemlig at man afgiver mere klare oplysninger til samfundet, både til Grønlands Hjemmestyre og til kommunerne og uddannelsesinstitutioner som der er behov for. Og vi er også vidende om at vi alle sammen har behov for disse talmaterialer.

Og nu arbejder Grønlands Statistik alvorligt for at rette op på disse forhold og ikke mindst at vi politikere også ønsker at få større og bedre talmaterialer, det er det jeg kan fornemme og hvis vi skal arbejde ud fra det, så er det sikkert at i de kommende år, så kan man få afdækket det, man får viden om.

Men hvis man skal gøre det, så skal der også bruges land tid og store ressourcer og personalemæssige ressourcer. Selvfølgelig ville det også koste midler. Men uden at stoppe ved det, så mener jeg at de forbedringer man er i gang med, det må vi aktivt alle sammen arbejde målrettet for. Selvfølgelig kan vi ikke få alle talmaterialer gratis.

Og her skal jeg med tilfredshed udtale at man med sådan undersøgelse, at Grønlands Statistik i henhold til Grønlands Statistik udarbejde, så får man omkring 1 mill. kr. af udefrakommende midler og dermed selvom Grønland befolkningsmæssig har få personer, så skabes der kendskab til Grønland i omverdenen, hvor blandt andet er der kommet henvendelse fra FN's statistiske funktion om at Grønland deltager. Og det er noget der giver stolthed om at omverdenen har fået fokus på Grønland selvom der er nogen store forhindringer dertil. Men det interessante oplysninger bliver jo også fremlagt på baggrund deraf, så er det godt at man har ytret ønske om et samarbejde på dette område.

Og her i den forbindelse må man også rose både medarbejderne, bestyrelsen i Grønlands Statistik at de udviser et godt ansigt udadtil. For os er det også meget vigtigt at vi der bor i arktis med hensyn til vore arktiske stammefrænders levevilkår får kendskab til det. Det er ikke sådan at vi ikke har behov for disse, men de har også noget som de kan afgive, om hvordan  vi selv kan tilrettelægge vores levevis og ikke mindst med hensyn til at vi har fået mere ens vilkår i levevilkårene og på hvilke områder vi kan lave nogen forbedringer udfra deres og vores erfaringer i samarbejde. Jeg mener, at man end ikke bør sætte spørgsmålstegn ved det, men tværtimod får dem forstærket. På sundhedsområdet vi der bor i arktisk og vores vilkår. Vi har store problemer i den henseende.

Vi har problemer med vores levevis. Og hvis vi skal hjælpe os, så er det af afgørende betydning at vi udnytter vores og omverdenen. Og jeg håber, at man kan gå videre i den henseende og at det arbejde  at det bliver forstærket og at gives flere midler dertil således hvordan vi bedst muligt kan bane vej for hvordan man bedst muligt kan leve i arktisk område.

Og med hensyn til andenbehandlingen af finansloven eller i forbindelse med debatten af landskassens regnskaber og med hensyn til de mange midler, der er uforbrugte, der har man kritiseret og man anmodede landsstyret om at få udarbejde mere realistiske budgetter og det bør man være mere opmærksomme på. Det er også korrekt at med hensyn til uforbrugte midler og andre ting, det bør vi være mere opmærksomme på, men hvis disse skal være tilfældet, så er det nødvendigt at vi får forstærket Grønlands Statistiske arbejde. Og dermed får forbedret grundlagene for et bedre politisk arbejde og få dem afklaret.

Med hensyn til de enkelte partiers ordførere, dem har jeg ikke regnet med at jeg ville kommentere dem enkeltvis fordi vi i princippet alle sammen er enige i, at det talmateriale fra Grønlands Statistik, det må vi sikre og have en forståelse for.

Og her i Demokraternes ordførerindlæg, at med hensyn til bestyrelsen og forslagsstilleren at man kan få dem udpeget fra de fire partier, dem går landsstyret ikke ind for, fordi dem der har kendskab i samfundet omkring statistik, det bør være dem, der skal sørge for det. Og at man i fremtiden så skal Grønlands Statistik drives uden politisk indblanding. Og de personer der skal udpeges til bestyrelsen, det er ikke ud fra deres politiske  tilhørsforhold, men ud fra deres personlige og faglige kvalifikationer der skal ske.

Og jeg er glad for at partierne og Kandidatforbundets ordførere støttede dette, således at man kan få talmateriale uden politisk indblanding. Her er det jo det vigtigste at bestyrelsesmedlemmerne ikke udpeges politisk, men ud fra deres kendskab til samfundet. Og det er af afgørende betydning. Her opfordre vi til partierne og andre, at hvis de har nogen som de mener er egnede, kan de selvfølgelig indstille til landsstyret. Og at man så vidt muligt med hensyn til dem der har et bredt kendskab til samfundet og at man har udnyttet disse, det er der ikke noget til hinder for.

Med hensyn til erhvervslivet og andre kan være med i bestyrelsen, så mener jeg, at man ikke ville sætte begrænsninger for det fra landsstyrets side. Her sætter man vægt, at der er nogen som faglig og samfundsmæssig kendskab.

Her i debatten og de bemærkninger der faldt, selvfølgelig med hensyn til forbedringer af Grønlands Statistiske arbejde det ville blive brugt i den henseende. Det vil sige partiernes ordfører og de mundtlige indlæg der blev fremsagt og jeg ville give tilsagn om, at man ved at se på disse i forbindelse med reformarbejdet.

Men det vigtigste er i den henseende, at man så vidt muligt får korrekte tal. Og det er det man skal sikre.

Afslutningsvis med hensyn til medarbejderne, de få medarbejdere i Grønlands Statistik at de udføre en stor opgave og de opgaver med data og ikke mindst de får et bedre kendskab og de har nået dette, så ville jeg rette en tak for deres gode indsats.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Der er mange der har markeret.

Dernæst er det Jens Napaattooq, som er ordfører for Siumut og efterfølgende er det Jakob Sivertsen som skal være klar.

Jens Napaattooq, Siumut’s ordfører.

Ja med hensyn til forespørgselsdebatten og forslagsstilleren Per Skaaning,  at vedkommende sagde at vi i Siumut ikke har større interesse i Grønlands Statistik og vi har yderligere bemærkninger.

Baggrunden herfor er landsstyremedlemmets besvarelse går ud fra de faktiske forhold og det er det vil henholder os til. Og til deres egen debatoplæg som går ud på at større partier skal repræsenteres i bestyrelsen, det er noget der allerede er uddebatteret. Det ser vi som værende uddebatteret.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Nu konstaterer vi jo allerede at forslagsstilleren er i mindretal og derfor er der ikke grund til yderligere debat. Der er 3 punkter som blev fremsat og de resterende 2 punkter som er fremsat, hvordan vi fremskaffer tallene eller de oplysninger fra omverdenen. Ja alt det der kom frem fra landsstyret det støtter vi fuldt ud fra Siumut.

Ja ligesom forslagsstilleren prøver på at dreje det om til et negativt begreb. Med hensyn til fremtidige initiativer for at forbedre Grønlands Statistik. Vi er meget tilfredse med de bemærkninger der faldt fra landsstyret. Det er de politiske udmeldinger der viser at der i fremtiden efter Grønlands Statistik blev flyttet til landsstyret som et ressortområde så kan man bare ikke bruge floskler her fra talerstolen og bare fordi man er opposition, og bare for at udpege politiske uenigheder. Ligesom også hvilke race der skal være i forbindelse med udpegning af repræsentanter til bestyrelsen, dette emne er allerede uddebatteret. Derfor skal vi ikke gentage og det er derfor ikke nødvendigt at snakke om det mere.

Dernæst er det Jakob Sivertsen, Atassut og efterfølgende er det Per Berthelsen, Demokraterne.

Jens Napaattooq, Siumut’s ordfører.

Vi fra Siumut finder det meget væsentligt at dette oplæg vedrørende Grønlands Statistik siden oprettelsen i 1989 så er der gået næsten 15 år, derfor mener vi, at i forbindelse med vores debat om status for denne institution, ja så mener jeg, at landsstyremedlemmet allerede har udtalt det jeg gerne ville sige.

Det vi snakkede om i går nemlig 36 mill. kr. til boligsikring, det har vi ikke opbrugt, netop fordi vi har ikke nogen statistiske materialer. Derfor finder vi det meget væsentligt i Atassut, at de ressourcer der bruges i Grønlands Statistik bruges til forhold der eksistere internt her i Grønland, således at de kan beslutte bevillingerne mere korrekte som politikere.

Derfor vil jeg også særskilt sige til landsstyreformanden også fordi han kom ind på det. De 5 mill. kr. som tilgår fra udlandet, det er ikke noget som vi har sat spørgsmålstegn ved. Vi er også taknemmelige for de henvendelser der har været fra udlandet til Grønlands Statistik, men vi understreger blot at de opgaver der vedrører virkelig Grønland skal prioriteres i forhold til de opgaver der er tilgår fra udlandet.

Hvis altså de opgaver der vedrører Grønland skal nedprioriteres, så mener vi, at vi skal til at prioriterer. Vi siger også tak til forslagsstilleren, således at vi også i fremtiden kan komme i besiddelse af bedre statistiske materialer også fordi vi kan snakke om dette.

Tak.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er der Per Berthelsen, Demokraterne og efterfølgende Per Skaaning, Demokraterne.

Per Berthelsen, Demokraternes ordfører.

Ja, jeg skal lige gentage at vi fra Demokraternes side med hensyn til intentionen i forslagsstillerens forslag fuldt ud, nemlig at man ud fra den debat der er at landsstyret med hensyn til nedvurdering af Grønlands Statistisk arbejde og virke, det er det forslaget går ud på. Og jeg har også lagt mærke til selvom det ikke blev nævnt direkte fra landsstyreformandens side, at man vil se på de forskellige ting der blev fremsat.

Og jeg mener så at intentionerne her i det der blev fremsat, så er det det vigtigste der blev vedtaget og taget vel imod. Derfor er jeg meget ked af Siumuts ordfører Jens Napaattooq kom ind på hårfarve og lignende og at man får en korrekt og målrettet debat af denne forslagsstilleren, at man ville dreje den hen imod noget andet, det finder jeg er grundløs.

Med hensyn til Jakob Sivertsens ordførerindlæg, så skal jeg udtale at for at undgå misforståelse i forslagsstilleren, så må jeg udtale at man må ikke finde det mærkeligt at hvis vi kommer med nogen sammenligninger til de danske forhold og vi skal også lige være påpasselige med at de gældende vilkår hos de andre arktiske lande og hvis vi skal sammenligne dem, fordi de blev fremsat som om det er meget vigtigt og ud fra vores udvikling og vores historie, er vi blevet påvirket af andre folkeslag. Og derfor hvis vi skal have realistiske sammenligninger så skal vi ikke glemme disse forhold.

Og jeg mener, at det er derfor vigtigt at de vestnordiske lande, at vi tager et stort udgangspunkt i disse hvis vi skal lave nogen sammenligninger fordi, det har et mere ensartet kultur og baggrund ligesom os.  Men det er vigtigt i den henseende er som Atassuts ordfører endnu engang præciserede er nemlig at det er vigtigt, at i forbindelse med Grønlands Statistiske virke, at den laver nogen forstærkninger der er rettet mod Grønland. Og det er så det forslagsstilleren har nævnt og det er så vi som sammen med Atassuts ordfører støtter fuldt ud. Når der er så begrænsede midler til forskellige former, så er det nødvendigt at de ressourcer og dem man har behov for såvidt muligt er rettet mod det som vi selv kan bruge. Og det er så det vi efterlyser fra Demokraterne og det vil jeg lige påstemple.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Ja, så er det forslagsstilleren Per Skaaning, Demokraterne.

Per Skaaning, forslagsstiller, Demokraterne.

Det bliver lige kort her til sidst.

Jeg vil allerførst lige sige til landsstyreformanden, at jeg absolut ikke er utilfreds med den statistik som Grønlands Statistik laver. Det som jeg savner, det er statistik på erhvervsområdet. Og jeg har flere gange under denne samling at erhvervsområdet skal være fundamentet for at vi i Grønland kan være selvstændig og selvstyre fremover i tiden. Hvis ikke vi har de nødvendige statistikker, ved vi ikke hvordan vi på det politiske niveau tage nogen beslutninger.

Til Inuit Ataqatigiits ordfører, projektet SLiCA har fået penge fra Grønland, det har vi kunnet se. De har fået 1,3 mill. kr. sidste år og så har der været diverse bevillinger fra KIIIP af igennem årene.

Jeres ordfører var inde på til sammenligning med Danmark. Det er også derfor at Demokraternes ordfører i sit indlæg har sagt, lad os sammenligne os med Island og Grønland. Det er nok mere der vi skal sammenligne os med.

Når Inuit Ataqatigiits ordfører så siger, at vi skal lave nogen miljø på grund af Kyotoaftalen måske ikke bliver til noget, så kan man jo sige, hvorfor kan vi ikke bare fortsætte. Vi har også et ansvar i Grønland for at der bliver lavet miljøstatistik. Der er så mange områder, hvor der mangler noget statistik.

Til Jens Napaattooq. Jeg synes, at det er ærgerligt at hr. landstingsmedlem Jens Napaattooq i den grad kan ødelægge verden ved at komme op og sige, at vi er i mindretal og derfor skal debatten bare stoppe. Det er netop debatten der er det vigtige i det her. Og derfor synes jeg, det er ærgerligt at der bliver fremført sådanne argumenter.

Til allersidst så ville jeg sige til landsstyreformanden, at vi takker selvfølgelig fordi og jeg ville lige have lov til at citere landsstyrets svarnotat ”jeg vil benytte anledningen til at opfordre ikke alene landstingets partier og men også andre interesserede til at bidrage med forslag til kandidater til Grønlands Statistiske bestyrelse”.  Det vil vi selvfølgelig benytte os af fra Demokraterne.

Tak.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og det er vist nok den sidste Kuupik Kleist fra Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Først så skal jeg lige komme med en præcision til hr. Per Skaaning, at vi ikke har udtalt os om at det ikke skal laves nogen statistik vedrørende miljøet. Det jeg sagde, det ville være skuffende hvis Kyotoaftalen ikke bliver til noget på baggrund af at USA og Rusland ikke ville deltage. Fordi det var ellers godt redskab med hensyn til miljøet.

Og til Per Berthelsen skal jeg udtale, at jeg ikke har noget imod hvis vi kan sammenligne os til Færøerne og Island og vi mener, at denne sammenligning vi har blevet pålagt til Danmark, det har man gennemført i mange år. Det jeg sagde at med hensyn til forhold der er mere ensartet og at vi får dem samlet. Det er mere nødvendigt fordi vi derigennem bedre kan se, hvilke faktiske forhold vi lever her. Det vil sige arktiske lande og miljøer og erhvervsliv og antal personer, på kulturelområdet og på problemområdet og på baggrund af at vi ikke er nogen stat og på mange andre forhold, så har de lignende vilkår ligesom os. Det er derfor at det er nødvendigt at man sammenligner til disse. At man kan sammenligne til andre til hvilke, det har vi ikke noget imod. Men her i denne sal, så er det ud fra hvilke forhold, så mener jeg, at det er bedst at man laver nogen sammenligninger.

Afslutningsvis så skal jeg blot udtale, at jeg mener, at det vi diskutere om, det er der ikke nogen politisk uenighed om, og det er der hvor der er størst enighed, hvor der er størst behov for talmateriale næste gang vi skal til at få uarbejdet finansloven, så kan vi se om vi kan få opfyldt alle disse mange mennesker.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Ja, så er der flere der har markeret sig.

Først landsstyreformanden, når han vil være den sidste.

Så er der Per Berthelsen, Demokraterne for en kort bemærkning.

Per Berthelsen, Demokraternes ordfører.

Det bliver ganske kort. Det er ganske korrekt hr. Kuupik Kleists udtalelser at her i denne debat, så er der ikke nogen stor uenighed, eller der er stor enighed i denne debat, det vil jeg ikke prøve på at ødelægge. Og det er også korrekt at selvfølgelig med hensyn til forhold der er gældende i de arktiske lande, så er det også vigtigt med den viden og ikke mindst i disse år og i de kommende år.

I de år hvor vi arbejder hen imod selvstændighed, så er det vigtigt, at vi har kendskab til vores egne forhold. Og derfor håber jeg på, at vi bruger vores ressourcer i stort omfang med hensyn til de oplysninger vi får på statistik vedrørende interne grønlandske forhold, at det er det, der skal danne grundlag for en nødvendig kovending. Og det er så den meget klare udmelding, vi må bruge de ressourcer til de interne grønlandske forhold. Og et af de vigtigste redskaber det er som Grønlands Statistiske talmateriale som de udfører.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er der landsstyreformanden.

Hans Enoksen,Landsstyreformand, Siumut.

Her har vi ikke noget hvor vi er uenige undtagen de få bemærkninger der faldt og her har jeg allerede et tilsagn om, at det der blev fremsat i denne debat i forbindelse med det videre arbejde i Grønlands Statistik, det ville man medtage.

Med hensyn til de grønlandske forhold, det skal ikke være det allersidste det er der også nævnt noget om og det er også korrekt og jeg føler ikke at Grønlands Statistik i sit arbejde tilsidesætter de grønlandske forhold. Men det er også vigtigt at andre forhold i udlandet og andre forhold, at man må følge med i disse. Og her i dette arbejde, så har de nævnt at de har fået nogen flere udefrakommende midler til sit virke. Jeg mener, at det må også veludnyttes således at vi kan få flere erfaringer.

Jeg siger tak til enigheden med hensyn til forbedring af Grønlands Statistiks virke og den debat og disse ville blive medtaget i de kommende stillingstagelser.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og der er ikke flere der har bedt om ordet, og dermed er punkt 49 forslag til forespørgselsdebat om hvordan Grønlands Statistik bør organiseres i fremtiden hermed færdigbehandlet fremsat af Per Skaaning, Demokraterne.

Og den næste bliver 2 punkter der skal behandles sammen og de vedrører begge de ældre, det er punkt 66 og 85.

Jeg skal lige huske i den forbindelse, at disse 2 dagsordenspunkter ville blive behandlet samlet.

Og det er dagsordenspunkt 66 der ville bliver forelagt først og det er forslagsstiller Enos Lyberth, Siumut.

20. mødedag, torsdag den 4. december 2003 kl. 15:41

Dagsordenens punkt 66

Forslag til forespørgselsdebat om hvilke langsigtede politiske mål og værdier vi ønsker at give de ældre i Grønland.

(Enos Lyberth)

Mødeleder: Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Enos Lyberth, forslagsstiller, Siumut.

Jeg har følgende begrundelser til mit forslag.

Jeg mener at pensionister og førtidspensionister så vidt muligt bør sikres en tryk tilværelse og at det ældres vilkår skal reguleres i forhold til udviklingen.

Gennem de sidste par år er der blevet rejst større krav til befolkningen om at skabe lighed for de ældre borgere både hvad angår økonomi og kravet om værdig alderdom.

I 2001 foretog direktoratet for sociale anliggender arbejdsmarked 2 undersøgelser om ældres vilkår. I den første undersøgelse nemlig personlige tillæg til pensionister konstateredes det, at der gives højere personlige tillæg til de ældre i de økonomisk bedre stillede kommuner i forhold til i de økonomisk dårligere stillede kommuner.

I den anden undersøgelse nemlig ældres økonomiske vilkår viser opgørelserne, at de ældres biindtægter og supplerende pension, udgifter til el og vand og varme, boligstandard og husstandsstørrelse er meget forskellige.

Endvidere fremgår det at de ældres livsstil og ønsker om fremtid er forskellige.

Resultaterne fra de 2 rapporter viser således, at gruppen af ældre i Grønland ikke er en ensartet gruppe, og at de lever under meget forskellige vilkår. Jeg mener, at målet bør være, at alle ældre opnår mere ensartede vilkår.

Jeg ønsker en helhedsorienteret debat om, hvordan man skaber livskvalitet for de ældre. Ældre er en ressource for samfundet, og deres livserfaringer, visdom og værdier bør inddrages mere aktivt og målrettet i samfundslivet end tilfældet er i dag. Ældre skal opleve, at der til stadighed er brug for dem.

Jeg håber, at vi kan diskutere langsigtede politiske mål og værdier for de ældre inden for følgende områder:

                Pensionsforhold og reform af disse

                Boligforhold, her tænker vi på ældreboliger og alderdomshjem

                Den daglig sociale forsorg og pleje

                Sundhedspolitik for de ældre.

                Ældreaktiviteter.

                Seniorpolitik på arbejdsmarkedet.

                Oplysning.

På den baggrund håber, at vi får en god debat og ser frem til debatten. Tak.

20. mødedag, torsdag den 4. december 2003, kl. 15:47

Dagsordenens punkt 85

Forslag til forespørgselsdebat om forbedring af levevilkårene for de ældre, herunder deres pensionsforhold. 

(Ruth Heilmann)

Mødeleder: Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.

Da man diskuterede de gamles levevilkår under Socialreformkommissionens arbejde i årene 1995-97 blev det afdækket hvor stor forskelle, der er på de ældres levevilkår i kommunerne. Reformen kom med budskabet om at grundbeløb på alderspensionen skal gøres ens, og at der efter at regningerne er betalt bliver sat mindstebeløb for at klare sig for.

Man kan indtil nu gennem statistikken konstatere, at der er stor forskel på vilkårene fra kommune til kommune. Der er kun én kommune, der har en god ordning, der yder 6000 kr. til ægtepar, medens resten af kommunerne yder 4000 kr. Men der findes også kommuner, der giver endnu mindre, disse er kun taget som eksempler. Mindstebeløb for enlige er endnu mindre, og meget forskellige.

Dette forløb skyldes, at KANUKOKA og kommunerne selv ønsker at bestemme hvor stort  pensionen skal være, og dette har reformen respekteret. Det er også meget vigtigt at KANUKOKA er med i meningsdannelserne herom.

Man mente også dengang at det var for tidligt at indføre ændring af grundbeløbene, dengang var loven ny og man havde behov for erfaringer omkring dette, nemlig man har ikke villet ændre den anvendte lov fra 1991 og denne bruges stadigvæk, bortset fra en lille og ubetydelig forhøjelse i 1999.

Derfor er det blevet meget nødvendigt at forhøje grundbeløb for ældrepensionerne, og at restbeløbene i alle kommuner gøres ens. Varepriserne og levevilkårene er blevet ændret markant siden 1991, og at levevilkårene er blevet væsentligt tungere.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og det er så Landstingsmedlem Enos Lyberths forslag og Landstingsmedlem Ruth Heilmanns forslag, vil blive besvaret samlet af Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Ældrepolitikken skal ifølge Landsstyrekoalitionens samarbejdsgrundlag have udgangspunkt i et helhedssyn. Formålet er at sikre, at de ældre forbliver en fuld integreret del af samfundslivet, med mulighed for udnyttelse af deres arbejdsevne.

Landsstyrets ældrepolitik bygger på respekt for de ældre i samfundet og har det mål at sikre et værdigt liv.

Landsstyret ser de ældre som en ressource i samfundet, hvorfor deres livserfaringer, visdom og værdier bør inddrages langt mere aktivt og målrettet i samfundslivet, end tilfældet er i dag. Også i alderdommen skal de ældre kunne bruge deres mange evner og udvikle dem løbende. Deres virkelyst og medbestemmelsesret skal opmuntres. Ældre skal opleve glæde og føle at der er brug for dem. Et af delmålene i Landsstyrets ældrepolitik er en sundere aldring.

Landsstyreområdet har udarbejdet 5 principper på ældreområdet som har overskriften:  ”En aktiv tredje alder” og de 5 principper er:

- Mangfoldighed

- Faciliteter

- Samarbejde på tværs

- Adgang til Sundhedsfremmende ordninger’

- Selvagtelse og evne til selvforsørgelse.

Ved at igangsætte flere aktiviteter, der kan understøtte ældres muligheder for et højt funktionsniveau langt ind i alderdommen, vedligeholdes og fremmes de ældres livskvalitet og levevilkår således, at de bedre bliver i stand til blive boende i eget hjem og mestre hverdagen.

Velkoordinerede sundheds- og socialtjenester i lokalsamfundet skal sikre kontinuitet i de ydelser der tilbydes, støtte folk i deres hjemmemiljø længst muligt og  mindske efterspørgselen efter plejeboliger.

Tilbuddene skal udvikles i samarbejde med de ældre gennem ældreforeninger eller ældregrupper dannet lokalt og nationalt, og skal være forankret i landets og lokalsamfundets øvrige udvikling.

I undersøgelsen om ældres økonomiske vilkår, som daværende Direktorat for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked fik foretaget i 2001 fremgår med al tydelighed, at de ældres vilkår i alle henseender er meget forskellige og ulige.

Endelig fremgår det også af undersøgelsen, at de ældres livsstil og ønsker om fremtiden er meget forskellige. De meget forskellige livsomstændigheder og livsmuligheder, som vore ældre har levet under hele deres liv afspejler sig naturligvis også ind i alderdommen. De socialpolitiske indsatsområder skal være med til at sikre og tilvejebringe mere ens vilkår for de ældre. Det vil med andre ord sige, at de grupper af ældre med størst behov først og fremmest skal have hjælp.

Mellem 18% og 19,3% af gruppen, der potentielt er berettiget til at modtage pension gør ikke brug af denne ret. I den forbindelse så skal jeg lige gøre opmærksom på, disse tal er blevet fremdraget i 2001, ud fra et statistisk og jeg skal også lige gøre opmærksom på, at da vi vedtog den nye pensionsforordning i forårssamlingen, så vil de pr. 1. juli være nogen, der ikke tidligere fik pension, at de så kan få pension. Og dermed kan man også sige, at der er flere grupper, der udnytter denne rettighed. Men det kan vi ikke dokumentere på nuværende tidspunkt.

Det er Landsstyrets formodning, at gruppen kan blive større, men at der i den nuværende pensionslovgivning ikke er incitament til at arbejde længere end til de 63 år. Der bør på længere sigt ske en grundlæggende reform af området således, at det bliver attraktivt at være på arbejdsmarkedet – også efter de 63. år.

Imidlertid vil en forhøjelse af pensionssatserne ikke nødvendigvis komme pensionisten til gode i fuldt omfang. Det skyldes, at visse sociale ydelser sættes ned, når andre ydelser sættes op. Sådanne samspilsproblemer mellem forskellige sociale ordninger gør det vanskeligt at gennemføre målrettede forbedringer for en bestemt gruppe ved kun at ændre i én forordning eller regelsæt.

Samtidig finansieres visse ydelser primært af landskassen, mens andre ydelser medfinansieres af kommunerne. Samspilsproblemer kan også indebære, at en højere ydelse fra hjemmestyret medfører en lavere ydelse fra kommunen. Derfor kan en højere pension måske blot betyde, at landskassen får større udgifter, kommunerne får mindre udgifter og pensionisterne får næsten det samme som før.

Derfor skal der arbejdes hen imod en pensionsforbedring, der både tager et fordelingspolitisk hensyn og et arbejdsmarkedspolitisk hensyn, ligesom en lovgivningsmæssig adskillelse af førtidspensionsområdet og alderspensionsområdet skal overvejes.

I den kommende redegørelse om en skatte- og afgiftsreform, som skal behandles senere under indeværende landstingssamling, vil Landsstyret særligt lægge vægt på den fordelingspolitiske virkning, således at en skattereform, blandt andet ved et forhøjet personfradrag fører til skattelettelse for lav- og mellemindkomstgruppen. De ældre vil derfor få forbedret deres økonomiske vilkår ved en lavere skat, forhåbentlig allerede med virkning fra 1. januar 2005. Derfor skal pensionsreformen koordineres med skattereformen.

Grønlands Statistik vil  bl.a. med støtte fra Landstinget senere på måneden begynde indsamling af mere end 2000 interviews til en levevilkårsundersøgelse. Datamaterialet vil bl.a. give mulighed for at sammenligne levevilkårene for gruppen af pensionister med den øvrige befolkning. Det vil også være muligt at sammenkæde den enkelte pensionists indkomstforhold med en række andre levevilkår såsom boligforhold, uddannelse, erhverv, helbred, politiske ressourcer, sociale forhold etc.

Landsstyret vil nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at skabe en helhedsorienteret ældrepolitik. Arbejdsgruppen skal afdække ældreforsorgen, omsorg for de ældre, pensionsforhold og finansiering af ældreinstitutionsbyggeri.

Med disse bemærkninger ser jeg frem til en spændende debat i Landstinget.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så går vi over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, Siumut’s ordfører.

Tak. Til forslagene til forespørgselsdebat fra fr. Ruth Heilmann og hr. Enos Lyberth omkring de ældres levevilkår har vi fra SIUMUT følgende bemærkninger:

Under forårssamlingen tidligere i år havde vi en større debat om de ældres forhold, hvorunder en forøgelse af alderspensionen, regulering af betaling for ældreboliger samt offentlig pension indgik.

I SIUMUT lægger vi vægt på, at vore ældre lever under de bedste forhold familiemæssigt, boligmæssigt, i deres daglige miljø, i den service, de modtager fra det offentlige og i deres sundhedsmæssige betjening o.a.

Gennem vores historie er vore ældre blevet behandlet med den fornødne respekt og vi kan i dag lære meget af tidligere generationer i vores omsorg for de ældre. Vore stammefrænder har ligesom vi stor respekt for de ældre og vi kan lære meget af dem omkring de ældres placering i samfundet. Vi må vise en respekt, som vi også må opdrage vore børn til at lære.

Vi har alle brug for vore ældres erfaring og deres beherskelse af vort sprog. Vore ældre må være en integreret del af samfundet. Vi har alle glæde af at leve et sundt liv, hvorfor vi har en forpligtelse til at yde aktivitetstilbud til vore ældre, f.eks. i form af udfoldelse gennem udøvelse af idræt og underholdningstilbud.

Muligheden for at kunne komme ud i naturen og at kunne besøge andre steder på kysten er også værdifulde tilskud til de ældres livslyst, og en god mulighed for fælles oplevelser. Ældreforeningerne og ældreorganisationen tilbyder disse muligheder, og vi må støtte dem i deres arbejde.

Vi har besluttet, at 2004 skal være Familiens År, og i den forbindelse er det vigtigt, at vi har vore ældre som aktive deltagere i alle arrangementer gennem et tæt samarbejde med deres foreninger og organisationer.

Vi gennemgår alle tunge og vanskeligheder perioder i vort liv, og vi må i vort politiske virke samarbejde om at finde løsninger, der gør det nemmere at komme igennem problemerne.

SIUMUT bekymrer sig om standarden på vore alderdomshjem og vil understrege behovet for en stadig renovering og forbedring af disse.

Manglen på ældreboliger i bygderne er udtalt, hvorfor det ikke sjældent er nødvendigt for de ældre at måtte flytte til byerne for dér at tilbringe deres tredje alder. Vi mener i SIUMUT, at det er afgørende at gøre noget ved dette problem, da vore ældre har krav på et harmonisk liv i deres families midte.

Selvom der foregår en stadig udbygning af ældreboliger og alderdomshjem, er der behov for en mere fokuseret indsats på dette område. Vi må også være med til at skabe mulighederne for, at vore ældre kan blive længst muligt i eget hjem under trygge forhold.

Vi er vidende om, at man på grund af pladsmangel visse steder må indkvartere ældre mennesker med et godt helbred sammen med syge. Dette så vi et eksempel på, da familie‑ og sundhedsudvalget besøgte Qasigiannguit på en orienteringsrejse. Vi er grundlæggende imod sådanne løsninger, som kun kan have negative konsekvenser og en unødvendig hurtigere ældning, hvorfor vi må opfordre til en hurtigst mulig løsning på dette problem.

Det er rigtigt, at vi snart må finde en løsning på de ældres økonomiske og andre forhold.  Vi ved, at netop økonomien spiller en stor rolle i hverdagen for de ældre, og vi forstår deres bekymring. Vi er klar over, at den årlige ydelse til de ældre har en øvre grænse, og at alderspensionen nedreguleres i forhold til indkomsten, afhængig af, om det er enlige ældre eller ægtepar.

Der er også sat grænser for indkomstniveauet for enlige og ægtepar, og når disse grænser overskrides kan alderspensionen bortfalde. Vi mener, at også ældre med lyst til at deltage i et aktivt arbejdsliv, skal mærke, at det kan betale sig økonomisk at arbejde. Vi ønsker mulighederne undersøgt for at rette op på dette forhold gennem en forhøjelse af personfradraget.

Med andre ord støtter SIUMUT, at de erhvervsaktive ældre har en plads på arbejdsmarkedet. Vi er derfor glade for, at landsstyret har taget initiativ til at finde en holdbar løsning.

Det er rigtigt, som det siges, at mere velstående kommuner i visse tilfælde yder højere bidrag til de ældre – set i forhold til, hvad mindre bemidlede kommuner kan tilbyde. Vi er i den forbindelse tilfredse med, at landsstyret vil se kritisk på dette forhold.

Vi skal fra Siumut udtrykke vor glæde over, at der med virkning fra 1. december ikke længere vil blive taget højde for indkomsten hos ægtepar eller samlevende ved udbetaling af alderspensionen.

I takt med forbedringen af den generelle sundhedstilstand i befolkningen stiger også levealderen og antallet af ældre medborgere, hvilket også afspejles i forslaget til finanslov. Sagt med andre ord skal vi afsætte flere midler til ældreforsorgen, og vi må til enhver tid være parate til at indfri dette mål.

I disse år pågår et planlægningsarbejde omkring aldersopsparing, og vi har store forhåbninger til, at dette vil medføre en forbedring af mulighederne herfor.  Vi betragter i SIUMUT sådanne skridt til en bedre sikring af de ældres vilkår velkommen.

Landsstyrets melding om, at vore ældre kan få forbedret deres økonomiske vilkår gennem en skattesænkning med virkning fra 1. januar 2005, ser vi frem til med forventning.

Med disse ord skal vi takke fr. Ruth Heimann og hr. Enos Lyberth for deres forespørgsler og ser frem til en frugtbar debat.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Dernæst er det Agathe Fontain på vegne af Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut og Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut har fremsat deres forespørgselsdebatter og vi har følgende bemærkninger fra Inuit Ataqatigiit.

 

Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at ældrepolitikken bør baseres på, at respektere de ældres selvstændighed, værne om deres menneskeværd samt ansvar og selvbestemmelse over eget liv. Inuit Ataqatigiit’s ældrepolitik inkluderer målet om at skabe livskvalitet og en værdig alderdom. Vi ser de ældre som en ressource for samfundet, hvorfor deres livserfaringer, visdom og værdier bør inddrages langt mere aktivt og målrettet i samfundet end tilfældet er i dag.

Selvom man ikke længere er ung, bør den ældre gives muligheder for at udnytte, udvikle og forny deres mange evner. Deres virkelyst og viljen til at udnytte deres medbestemmelsesret bør opmuntres. Det er nødvendigt, at de ældre oplever glæde og føler, at der er brug for dem.

De ældre trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet efter mange års virke. Mange har ikke bare arbejdet, mange trækker sig tilbage efter et hårdt belastende arbejde. For mange er det en svær overgang fra aktivt arbejde til en pensionisttilværelse, et tilværelse med forandringer og krav om tilvænning til nye forhold, et tilværelse som ikke kun er økonomisk men også menneskeligt.

Overgangen til pensionisttilværelse bør kunne tilrettelægges fleksibelt og menneskeligt.

Arbejdsmarkedsforholdene bør tilrettelægges mere fleksibelt, således at der bør være muligheder for at nedtrappe deres arbejde i takt med overgangen til alderdommen og ringere arbejdsevne og trækker sig tilbage, såfremt de føler, at de er parate til det. Det er på tide at formulere en ældrepolitik i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, og ligeledes bør der være sådanne bestemmelser i forordningen for offentlig pension, således at det giver mulighed for en gradvis og en smidig nedtrapning af arbejdet.

Vi har et ønske om, at vore ældre bliver mere synlige i forskellige stillinger, som kan realiseres ved at oprette arbejdspladser som er tilrettelagte efter deres evner.

I de foregående år er nye tilbud og for de ældre tilrettelagte sociale aktiviteter set dagens lys i de kommuner med fremsynede ældrepolitik. Man må hilse livsbekræftende og livsopmuntrende tilbud

velkomment, som også er positivt for et menneskes helbred.

Inuit Ataqatigiit er i et hvert henseende parate til et konstruktivt samarbejde med ”Utoqqaat Nipaat”.

Landsstyreområdet har udarbejdet 5 principper på ældreområdet, som har overskriften ”En aktiv tredje alder”, og rapporten har Inuit Ataqatigiit´s bevågenhed, og vi vil med fortrøstning være med til at arbejde om disse.

En koordineret indsats for vedvarende tilbud med hensyn til sundheds- og socialtjenester i lokalsamfundet er et godt tilbud. På denne måde kan for eksempel sygdommen demens forebygges. Vi har bemærket, at Landsstyret i deres svarnotat fremlægger, at det overvejes at adskille førtidspensionsområdet og alderspensionsområdet. Dette er interessant, idet der er store forskelle i disses livsvilkår.

I rapporten ”Skatter og afgifter i Grønland” påpeges at personfradraget kan forhøjes, på denne måde kan flere penge tilgå det enkelte. Når rapporten fremlægges, bliver der mulighed for at pensionisterne kan få bedre økonomiske vilkår, og Inuit Ataqatigiit vil med forståelse for dette være med til at debattere.

Under afslutningen af Landsstyrets svarnotat fremgår, at Landsstyret vil nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at skabe en helhedsorienteret ældrepolitik. Inuit Ataqatigiit hilser initiativet velkomment.

Vi vil opfordre Landstinget om at formulere en helhedsorienteret ældrepolitik og en samlet perspektiv koordineret med børne- og familiepolitikken. Vi mener, at tiden er inde til en overvejelse og debat om nye initiativer for de ældre.

Efter Inuit Ataqatigiit’s opfattelse bør vi sætte os i mål med og ønsker, at vi som et selvbærende samfund med solidaritetsprincippet i ånden kommer fremtiden i møde ved at prioritere de ældre i alle henseender.

Med disse bemærkninger anbefaler vi, at forordningsforslaget overgår til Udvalget for Familie og Sundhed til viderebehandling, og Udvalget har fået tildelt et spændende arbejde, som man kan se frem til, og vi ønsker det god arbejdslyst.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Dernæst er det Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassut’s ordfører.

På baggrund af hvad ATASSUT kan konstatere, så efterlyser landstingsmedlemmerne Ruth Heilmann og Enok Lyberth i deres forslag til forespørgselsdebat en mulig udligning af de offentlige pensionisters økonomiske vilkår uanset hvor på kysten de bor.

Forslagsstillerne af debatoplæggene har ret i, at tidligere undersøgelser og socialreformkommissionens underbygning rent faktisk har dokumenteret, at vilkårene for pensionisterne er meget forskellige fra kommune til kommune, vi har derfor de nødvendige redskabet for at foretage tiltag med henblik på forbedring af de ældres økonomiske vilkår.

At der er så markante forskelle i pensionisters personlige tilskud udover pensionen, skyldes blandt andet det faktum, at der er væsentlige forskellig i kommunernes økonomiske formåen. Som konsekvens af det har visse kommuner endog særdeles vanskeligt ved at indfri pensionisters behov ligeså godt som velstillede kommuner, og det til trods for de dårligt stillede kommuners ønske om bedst mulig servicering af de ældre.

  Hvad kan vi mon gøre for at udligne de ældres vilkår i hele landet. ATASSUT er af den opfattelse, at opgaven må overdrages til KANUKOKA, idet eksisterende undersøgelsesresultater viser, at der er grundlag for en udligning og i forlængelse af det må KANUKOKA etablere samtaler med Grønlands Hjemmestyre ikke mindst på baggrund af Ruth Heilmanns udtalelse om, at kommunerne har ønske om overtagelse af denne kompetence. ATASSUT er af den opfattelse, at der kan fastsætte ens retningslinier uden at tilsidesætte den eksisterende kompetenceramme.

Udover det udtaler Landsstyret, at pensionisters økonomiske vilkår vil blive forbedret i og med at man i forbindelse med skattereguleringen har til hensigt at forhøje personfradraget, som i sidste ende vil betyde, at pensionister betaler mindre i skat og at reguleringen forventer at træde i kraft pr. 1. januar 2004. Da det er ATASSUT´s målsætning at undgå skatteforhøjelser,  hilses initiativet velkommen og vi glæder os således til at sidde med for at finde midler som kompensation for nedsættelse af persondraget.

At tjenestemænd som har sparet op til deres alderdom efter nødvendig indflytning til alderdomshjem på grund af opstået manglende evne til at passe sig selv bliver trukket uforholdsmæssigt stort i deres pensionsopsparing finder ATASSUT unaturligt, vi anbefaler derfor at dette bliver rettet op, da vi er bekendte med, at indflytning til alderdomshjem ikke altid er attraktivt, fordi pensionister ved, at næsten hele deres pensionsopsparing vil blive beslaglagt af de offentlige.

På baggrund af de ældre evne til at arbejde og  viser interesse for beskæftigelse har flere og flere virksomheder som en naturlig skridt indarbejdet en seniorpolitik som i høj grad må betegnes som en positiv tiltag. Dette tiltag animerer til større udnyttelse af de ældre på arbejdsmarkedet. ATASSUT skal derfor opfordre virksomhederne til at udarbejde en seniorpolitik såfremt de ikke allerede har formuleret en i forvejen.

Ældre på kysten har et udbredt ønske om egen bolig så længe de evner at blive boende hjemme og det er i hver for sig berettiget, da de ældre foretrækker at leve under kendte og trykke forhold og kommunerne har da også gode tilbud om hjemmehjælp når behov opstår blandt de ældre hjemmeboende. Der findes således rigtig mange hjemmehjælpere som servicerer de ældre hver dag. Disse er i de fleste tilfælde ufaglærte trods det bliver de udover at rengøre sat til at uddele medicin og virke som fysioterapeuter. ATASSUT skal derfor forespørge Landsstyret, om der kan banes vej for koordinerede kurser for disse i samarbejde med KANUKOKA.

Det er utroligt opløftende ved rejser på kysten at konstatere, at der er gjort virkelig meget for at give selvhjulpne ældre ældreboliger og der er oveni det flere alderdomshjem på kysten som er moderne og tilpasset de ældres behov. Men ATASSUT skal ikke undlade at gøre opmærksom på, at flere ældre på enkelte steder på kysten får anvis ganske utilfredsstillende boliger eksempelvis i Qasigiannguit og Uummannaq. ATASSUT skal ved nærværende opfordre kommunerne til at prioritere ældreboliger i deres planlægning.

ATASSUT skal samtidig kræve, at Grønlands Hjemmestyre så vidt muligt også undlader at forhale bevillingerne såfremt kommunerne allerede har investeret deres andele. Eksempelvis kan vi nævne, at Maniitsoq allerede har indfriet sine forpligtelser, i den forbindelse skal vi derfor spørge Landsstyret hvor langt sagen om byggeri af alderdomshjemmet i Maniitsoq er nået, idet Maniitsoq allerede har afsat nødvendig midler til formålet og kun venter på at Hjemmestyret reagerer.

Med hensyn til livskvaliteten skal ATASSUT udtale, at de ældre har evnen til at løfte børns livskvalitet og det samme gælder omvendt, da børn også kan løfte de ældres livskvalitet.

Der findes i dag mange børnefamilier, hvor børnene er fløjet fra hjemmet for enten at tage på uddannelse eller tage arbejde i en anden by også findes der i øvrigt rigtig mange ensomme ældre som umiddelbart ikke har muligheder for at besøge familie. Nærhedsprincippet i samfundet er blevet ændret markant i løbet af i så forfærdelig mange år. Konsekvensen er, at vi har bevæget os væk fra hinanden.

ATASSUT er af den opfattelse, at de ældre der har evnen i højere grad må benyttes i børneinstitutioner og i forskolerne. Dette tiltag skal naturligvis ikke tages for at dække personalebehovet, men for at give børnene mulighed for samvær med de ældre og for at sikre, at de ældre får indflydelse på børns opdragelse.

Til sidst vil ATASSUT anmode Landsstyret om at gøre rede for, hvordan repræsentationen i den planlagte arbejdsgruppe bliver, hvornår arbejdsgruppen opstarter sit arbejde og hvor lang en frist arbejdsgruppen får for at løse opgaven. Tak.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Den næste er Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.

Astrid Fleischer Rex,Demokraternes ordfører.

Enos Lyberth, Siumut og Ruth Heilmann, Siumut har fremsat forespørgselsdebat og vi har følgende bemærkninger til den fra Demokraterne.

Vi har fra Demokraternes side glade for, at de to debatoplæg bliver stillet, da vi mener at vi alle må hjælpes ad, med at forbedre de ældres daglige forhold.

Først er vi fra Demokraterne glade og tilfredse med, at høre, at Landsstyremedlemmet har udarbejdet de 5 principper med hensyn til en tredje aktiv alder. Demokraterne tror på, at aktiv seniorliv vil være sundere liv, som både vil give besparelser i sundhedsvæsenet og socialsektoren.

En livslang læring er også en side, som vi fra Demokraterne gerne være med til at igangsætte. Da vi tror på, at læring holder mennesket i gang samtidig med, at man følger med sin tid. Det som mange pensionister føler i dag, er nemlig ubrugelighed og halten bag efter sin tid.

Demokraterne er derudover glade for, at se, at Landsstyremedlemmet vil arbejde hen imod pensionsforbedringer. Demokraterne vil i den henseende spørge om, hvor langt den arbejdsgruppe, der, blev omtalt under forårssamlingen er kommet med at undersøge mulighederne for, at det nærmeste års pensionsforbedringer og pristalsregulering.

Demokraterne vil stadig opfordre til, og også det nuværende Landsstyre til at ansætte en ældrekonsulent, som skulle motivere de få ældrekonsulenter i kommunerne til at igangsætte beskæftigelse og aktiveringstiltag, samt hjælpe til med at formidle nye regler og love.

Det burde være både det private og det offentliges arbejdsplads, at have en seniorpolitik, som med hensyn til hver enkelt medarbejders sundhed kan tilbyde et seniorjob. Man kan forestille sig, at aftalerne med hensyn til arbejdstiden kan gå fra enkelte arbejdsdage til alle arbejdsdage om ugen, eller hvor arbejdslængden hver eneste dag ikke behøver at være 8 timer – altså nedsat arbejde.

I dag forsørges hver pensionist af 3 arbejdsaktive om 30 år er der kun 2 arbejdsaktive til at forsøge en pensionist. Befolkningsstatistikken for 2003 viser så tydeligt, at vi trykt kan regne med, at der er et ældreboom på vej. Derfor er vi nødt til at se på økonomien, hvis vi ikke gør det noget nu, betyder det flere offentlige ydelser, som vores nuværende økonomiske situation ikke kan klare.

Demokraterne mener ikke, at sådanne ting skal løses ved at hæve skatten. Derimod mener vi, at vi skal have en øget opsparing igennem gode pensionsordninger. Der skal vi som politikere gøre vores til, at oplyse om, hvordan den enkelte ønsker at indrette sin kommende pension. Som skattesystemet er i dag får man ingen gevinst af opsparingen til alderdom.

Derfor kan vi eksempelvis lave en pensionslovgivning, hvor det kan betale sig, at spare op til alderdommen. I den forbindelse kan vi også tale om kapitalpension. Disse vil også give bankerne mulighed for at låne ud til f.eks. kollektive ældreboliger. Ældreliv er ikke kun penge, derfor vil Demokraterne være med til at arbejde for, at seniorlivet også tager hensyn  til de fysiske og psykiske ved at oplyse og give mulighed for et sundere liv.

Med disse ord ønsker vi en god og indsigtsfuld debat.

Augusta Salling, 1.næstformand for Landstinget, Atassut.

Som afslutning af partiordførerne, så er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold,Kandidatforbundet.

Enos Lyberth Siumut og Ruth Heilmann Siumut stiller forslag til forespørgselsdebat. Tidligere landstingsmedlemmer har ved tidligere lejligheder stillet forslag til forespørgselsdebat med henblik på forbedring af de ældres og førtidspensionisternes vilkår. De politiske aktive er vidende om specielt de ældres ringe vilkår.

De ældres vilkår er væsentligt forskelligt fra sted til sted på kysten. Nogle kommuner kan på baggrund af deres gode økonomi være i stand til at optimere de ældres vilkår. Eksempelvis har de ældre i Nuuk væsentlige bedre vilkår end ældre i Qasigiannguit. Nuuk kommune forbedrer de ældres vilkår blandt andet ved at forhøje det personlige tillæg, men andre kommuner med ringe økonomi har ikke forudsætningerne for at forbedre de ældres vilkår tilsvarende.

Hvis de ældres vilkår i Grønland derfor skal tilpasses er det nødvendigt med politiske tiltag, det kan ikke være korrekt, at de forskellige lokale myndigheders evne skal være bestemmende for de ældres vilkår.

Kandidatforbundet vil rose Nuuk Kommunea for deres fortsatte positive indsats og forståelse for de ældres behov. Jeg er naturligvis klar over, at andre kommuner vil have bedre forudsætninger for at optimere de ældres vilkår, hvis de var hjemkommuner for blandt andet Grønlands Hjemmestyres centraladministration som det er tilfældet med Nuuk Kommunea. Kandidatforbundets målsætning er blandt andet, at sikre og tilvejebringe muligheder for lige vilkår, uanset hvor man i landet bor. Tiden er derfor ned til, at der bliver foretaget politiske tiltag for at forbedre de ældres vilkår. Om de ældre bor i Nuuk eller i Qasigiannguit skal ikke være en politisk målestok.

Det er i Kandidatforbundets interesse, at vilkårene for de ældre og førtidspensionisterne forbedres, og ja det er korrekt, at Landsstyret vil tilvejebringe mulighed for, at ældre med arbejdsevne i behov skal beskæftiges.

Det er korrekt, at det ikke skal hede sig, at de ældres vilkår kun skal forbedres, hvis de selv deltager aktivt i form af arbejde når de ældre trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, er det en politisk forpligtigelse at sikre, at de også skal kunne opretholde deres liv. De ældre kan tit ikke overkomme ret meget når de trækker sig fra arbejdsmarkedet, efter deres 63. år. Et arbejde i et vist antal timer kan derfor tit være svært nok at overkomme.

Hvis ægtefællen til de ældre o førtidspensionister, derfor skal kunne fastholdes deres beskæftigelse, så må det offentlige sociallovgivning reguleres. Hvis den sociale lovgivning således bliver reguleret, hvis manden eller konen til den ældre, som trækker sig fra arbejdsmarkedet eller førtidspensionisten blive mere tid til beskæftigelse. Kandidatforbundet skal derfor opfordre Landsstyret til, at de tilvejebringer mulighed for, at den sociale lovgivning bliver reguleret.

Efter vi også ved tidligere lejligheder har være fremme med forslag med henblik på hurtig forbedring af de ældres vilkår vil Kandidatforbundet med nærværende forespørger Landsstyret, om hvornår de har i sinde at tilvejebringe muligheder for optimering af de ældres vilkår.

Når vi ser på Socialreformkommissionens betænkning kan det dokumenteres,  hvilke vilkår de ældre rent faktisk lever under. Kandidatforbundet har svært ved at acceptere, at man også først efter en undersøgelse vil forsøge at tilvejebringe muligheder for forbedringer af de ældres vilkår, idet de forventede tiltag endnu ikke er realiseret efter tidligere foretaget undersøgelser.

Til sidst skal Kandidatforbundet udtrykke sin forståelse for ønsket om ansættelse af en ældrekonsulent i centraladministrationen.

Til allersidst skal Kandidatforbundet udtrykke sin støtte til, at Landsstyret igangsætter initiativer. Kandidatforbundet skal samtidig anbefale Landsstyret, at foretage tiltage med henblik på forbedring af de ældres vilkår, uden at afvente udvalgets redegørelser.

Med disse bemærkninger udtrykker vi ønske om snarlig forbedring af de ældres vilkår, samtidig med at vi udtrykker vores ønsker om politisk tiltag med henblik på forbedring af førtidspensionisternes vilkår.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ja tak. Så er det forslagsstiller, Enos Lyberth, og eden næste er Ruth Heilmann.

Enos Lyberth,forslagsstiller, Siumut.

Jeg er meget meget glad. Og jeg er også meget meget tryg, fordi samtlige partier ordførere og Kandidatforbundet i nærværende, dem vil jeg rette en tak til, fordi de støttede alle sammen vores begges to forslag, og har forståelse for, hvor alvorligt de ældres vilkår er, og at man snarest muligt bør løse disse. Jeg mener, at jeg både er glad og tryg i den henseende.

Med hensyn til, at ældre på alle måder deltager i samfundet, og føler sig som deltagere i samfundet, bør have en alderdom. Jeg mener, at det er den mening vi alle sammen har forståelse for, at de ældre ved deres liv og vilkår, at de kan glæde sig over dette, og føler sig som om, at der er behov for dem, det kan ikke undgås, og at dette som Landsstyremedlemmet i sin besvarelse, og partiernes udmeldinger blev meget klart sagt, og det tager jeg vel imod med glæde og tryghed.

Og ligeledes til det der blev nævnt fra partierne og det der står i Landsstyremedlemmets besvarelse, så med hensyn til ældre der bliver forskelsbehandlet med hensyn til i hvilke landsdel de bor i, så må vi alle sammen, så vidt muligt få løst dette, eller sige, at alle ældre får ens behandling, det må vi prøve på at opnå, det sagde Landsstyremedlemmet i sit svarnotat, og ikke mindst partiernes ordførerindlæg, og det er jeg meget glad for.

At de ældre er sunde både fysisk og psykisk, når de bliver ældre, som Landsstyremedlemmet også kom ind på, det tager jeg vel imod, og jeg mener også, at samtlige partier ved deres ordfører har påvist dette, og det tager jeg med glæde til efterretning.

At de ældre som de afgiver til samfundet ved deres liv, ved deres alderdom er meget alvorligt, og jeg mener, at vi alle sammen har en forståelse for dette. Og ikke mindst med hensyn til de gældende pensioner, der er i forhold til de daglige levevilkår, det er overhovedet ikke hensigtsmæssige. Jeg mener, at denne udmelding er der forståelse for hos os alle sammen, og som  Landsstyremedlemmet nævnte i sit svarnotat som hun blandt andet udtrykte om, at der er blevet nedsat en arbejdsgruppe, der til 1. januar 2005 forhåbentlig kan gå i gang med sit arbejde, og der er også nogle partier, som har udtryk ønske om, og jeg vil også gerne vide, hvem der bliver medlem i denne arbejdsgruppe, og hvilke kommissorium den skal have. Og jeg håber så på, at Landsstyremedlemmet kan besvare disse spørgsmål.

Og at når man bliver ældre, og de forskellige politiske tiltag er meget glædelige og tages vel imod fra de ældre.

Med hensyn til god ældreomsorg, og hvis dem skal have en god ældreomsorg i fremtiden, så skal der også være nogle uddannede medarbejdere – både i alderdomshjemmene og i andre, dem kan vi ikke længere undvære, vi sagde, at de ældre i de kommende år vil blive flere og flere.

Og med hensyn til, at man blive ældre i forskellige henseende, den er også blevet ændret i forhold, og de ældres sygdomme som tidligere har været meget udtalt, de er blevet meget ændret, der er nogle andre der får helt anderledes sygdomme, og som også bliver ældre, og som også bliver flere, og derfor skal vi også ønske, at omsorgen eller plejen i alderdomshjemmene, som mange partier også nævnte, at det er som kommunerne tilrettelægger med ufaglært arbejdskraft, det kan man ikke undvære i fremtiden eller med hensyn til den nærmeste fremtid, så kan man ikke komme uden om, at der skal være uddannede medarbejdere.

Og jeg skal gerne erindre over for Landsstyremedlemmet, at dette spørgsmål tager hun vel imod som en opgave.

At de ældre på børneinstitutionerne som nogle af partierne nævnte, og nu hvor vi har fået oprettet Atuarfitsialak, så tænker jeg på, at ældre både i børneinstitutionerne og i skolerne bliver vellykket.  I dag er der ikke nogen større udnyttelse af de ældre og deres gode viden og masser af erfaringer, de bliver ikke udnyttet godt nok i samfundet. Derfor vil jeg komme med en opfordring, at man så vidt muligt udnytter de ældre bedst muligt, både i børneinstitutionerne og i skolerne, og det er en opfordring til Landsstyret.

At de ældre har en forening, at der er en forståelse for det i samfundet, og ikke mindst hos kommunerne, og der ydes en støtte til den, det ønsker jeg, og nu er der oprettet mange ældreforeninger langs kysten, som også glædeligt også bliver hilst velkommen af kommunerne, hvor de blandt andet har nogle særskilte huse og mødelokaler, men der er også nogle kommuner, som ”overhovedet” ikke i gåseøjne  har kendskab til disse forhold.

Jeg var lige ved at nævne nogle kommuner, som blandt andet ar nogle møderum som kun kan bruges 2 timer om ugen. Sådanne forhold er uhensigtsmæssigt i dagens Grønland. Og derfor vil jeg gerne opfordre til kommunerne på ældreforeningsområdet og arbejde som også er til gavn for kommunerne og til gavn for deres ældre, at der ydes et meget større støtte til disse. Der er mange ældre, som i deres kære bygder eller byer som endt ikke har rejst eller ikke rejser, og disse bør man være mere opmærksom på fra samfundet.

Jeg har mange gode erfaringer på vegne af ældreforeningen, at man lige får nogle andre ældre til at rejse sig, og sige noget anderledes, og det gør, at deres livskvalitet bliver forhøjet, og de har nogle gode minder, som de tager til hjertet, og ikke glemmer, og det er sådanne nogle gode oplevelser. Og det er det, fordi vi alle sammen har noget at skulle have sagt over for de ældre, og det må vi respektere uanset hvor vi bor hende,.

Et liv som ældre er en følelse som er alvorligt, i har ikke følt det endnu, men der er mange ældre som har arbejdet hårdt i mange år, som ved deres alderdom ,og den følelse de plejer at opleve, den er meget meget alvorlig. Der er blandt andet psykisk, fysisk og åndelige gør dem svagere. At man i samfundet ikke bliver inddraget i de forskellige gøremål, og hvor de blandt andet føler sig ensomme, og den følelse som mange ældre føler, det bør vi alle sammen i samfundet være opmærksomme på, og derfor at man på det område i vores politiske arbejde, så vil jeg også håbe på, at man ikke fraviger denne kurs.

Med hensyn til pensionen, den bør man forhøje markant, idet levevilkårene når man er blevet ældre, de er også blevet alvorlige. Derfor har jeg nævnt dette i første omgang, og de resterende vil jeg nævne i et andet indlæg. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann,forslagsstiller, Siumut.

For det første vil jeg gerne sige tak til partiernes ordførere, og Kandidatforbundet. Med hensyn til vores forslag og forespørgselsdebatter støtter, og har en god føling med vores forslag. Jeg siger også tak for Landsstyrets besvarelse, som indeholder forskellige initiativer, det tager jeg vel imod.

Vi har store følelser over for de ældre alle sammen, vi må alle sammen uvægerligt prøve på at forbedre de ældres vilkår. Det vil vi fortsat arbejde hen imod. Ligesom Kandidatforbundet i deres indlæg har sagt, og det er rigtigt, at vi flere gange her i salen drøftet Kandidatforbundets forslag. Det er nok blevet skuffet af sager, det er nok blandt andet på grund af de forskellige sammensætninger i Landsstyret. Det er derfor, at der er stor enighed i partierne og Kandidatforbundet med hensyn til de initiativer, der er nævnt i besvarelsen.

Det er rigtigt at ældres samlingssteder, som også blev nævnt her er mange, ja der siges også, at der allerede er etableret meget moderne alderdomshjem, ligesom der også er blevet sagt fra ordførerindlæggene, at man i Qasigiannguit og Uummannaq findes meget ringe standarder i ældreboligerne.

Atassut nævnte også, at man i forbindelse med byggeriet i Qasigiannguit og Uummannaq og Maniitsoq kommuner flere gange har fremsat et ønske om bygning af et alderdomshjem, det er også nævnt her i denne forbindelse. Jeg regner også derfor med, at Landsstyremedlemmet vil besvare disse spørgsmål.

Der er blevet sagt, at ældre bliver mange flere, det er også tilfældet, og det er vil taknemmelige for, og derfor skal vi også være klar med de økonomiske forpligtigelser over for de ældre. Og Landsstyremedlemmet har i sin besvarelse nævnt konsekvenser for udgifter i Landskassen, og vi er klar til at til disse bevillinger, på baggrund af, at vi vil ændre eller at der er fremsat flere forslag om, at ændre forordningen fra 1991.

Der er sket masser af samtaler, der er sket mange undersøgelser, og det er på tide at gøre noget. Vi kan heller ikke undvære de ældre i familierne og i samfundet, således at de ældre bliver en integreret del af deres familier og deres nære samfund, så hvis en sådan alderdom skal fortsætte, så vil der være behov for vedligeholdelse af de ældres boliger og alderdomshjem, det kan vi ikke komme uden om. Selvfølgelig er det kommunens pligt, og hjemmestyret har også pligt til at følge med i disse forhold, og eventuelt fremkomme med støtte.

I vores oplæg har vi også nævnt, at vi udelukkende ikke vil fokusere på forhøjelse af alderspensionen, og vi fokuserer også på forbedring af vilkårene for de ældre, ligesom ved konferencen vedrørende de ældre, at der er blevet sagt, at de ældres daglige vilkår, og deres livsvilkår og levevis skal danne grundlag for det videre arbejde. Så derfor er det de ældres egne ønsker, som skal høres, og det er meget væsentlig i dag.

”De ældres stemme har vi et godt samarbejde med, og så er der også ældreforeninger, idrætsforeninger som også kommer frem rundt omkring. Der er ligeledes sammentræf i Maniitsoq i eftersommeren. De ældres idrætsaktiviteter sammen med de ældre, hvor de så får sved på panden, det får den konsekvens, at de ældre der går til læge er blevet færre i nogle af byerne. Det er så de positive udmeldinger vi har fået.

Ligesom Enos som forslagsstiller har nævnt, at det er meget væsentligt, at der skal være nogle steder, hvor de ældre kan samles, og gå hen til. Det er et af de største ønsker fra de ældre, at de har nogle at gå hen til om morgenen, når de vågner op om morgenen, at de så har fornemmelsen af, at de kunne være sammen med de andre ældre, og har nogle dele tilværelsen med, således at de med glæde kan tage hjem til deres lille hjem, det er meget væsentligt for de ældre.

Når vi ser på de forhold, så kan man også påpege disse forhold uden at skulle hele tiden snakke om ældreboliger og alderdomshjem, fordi det er en af de ældres største ønsker. De ældre har også fået mulighed for, at forlænge deres arbejdsliv, hvor man hævede aldersgrænsen fra 60 til 63, derfor er det en af formålene med dette, at de ældre også får mulighed for at forblive i arbejdsmarkedet, hvis de ældre føler sig, at de må ud af arbejdsmarkedet, så kan de også ansøge om det.

Ligesom Agathe Fontain og Atassuts og Demokraterne også nævnte disse forhold, som meget væsentlige, at vi har en ældrepolitik, og en særlig seniorpolitik som også skal indføres i de forskellige virksomheder.

Ja i forbindelse med Socialreformkommissionens arbejde, så findes der dokumentation på, at der er sket forbedringer, hvor man ligesom har udjævnet forholdene for de ældre i de forskellige kommuner. Men  vi ved dog, at denne udligning har stadigvæk mangler, det er derfor, at det er glædeligt, at Landsstyret hilser, at der er fremkommet nogle forslag for en forbedring af disse vilkår.

Med henvisning til de debatter der har været i forret, således at der fremsættes et forbedringsforslag, det forstår jeg således på baggrund af besvarelsen, således at der sker et eller andet i 2005, 1. januar med hensyn til ældrepensioner og førtidspensioner, det er Landsstyret der ønskede dette. Her tænker man også på førtidspensionisterne om de skal have særskilt behandling, det er noget man kan tage stilling til, og her kan vi også samarbejde med udvalget, og så fremkomme med input.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Enos Lyberth, Siumut.

Enos Lyberth,forslagsstiller, Siumut.

I mit forrige indlæg, og det jeg nævnte, det vil jeg ikke gentage, men da jeg kom ind på pensionsområdet, så vil jeg også lige nævne, at især ældre enlige som kun har alderdomspension at leve for, de har så store problemer i deres levevis, at det er de ældre som især har med grønlandsk mad at spise, og nu med hensyn til den grønlandske proviant, både i butikkerne og brædterne er så dyre nu, at ældre som er enlige og som ikke har nogle forsørgere, har nogle alvorlige vilkår med hensyn til den spise de får, det er vi også fuldstændigt videde om.

Og derfor med hensyn til dette, det er et meget alvorligt arbejde i hjertet, det er vi fuldstændigt vidende om, og jeg vil gerne meddele, at man også husker disse personer i den fremtidige reform.

Og man kom ellers også ind på ”De Ældres Ryst”, ligesom Siumuts ordfører nævnte det med glæde, og ”De Ældres Råd” til næste år, det er noget som vi kan glæde os til, og så vidt muligt benytte ”De Ældres Råd” lave nogle mange forskellige oplevelser og initiativer til de ældre, det må vi  så regne med.

Og ligeledes, at man også bliver ældre i bygderne, som nogle af partierne kom ind på, der er der også behov for støtte, det vil sige, at de ældre kan blive ældre uden at få ændret deres vante omgivelser, det er noget som mange kommuner har gode erfaringer med og udnytter det. Desværre er der også nogle kommuner som endnu på det område ikke har lavet nogle politiske initiativer, til dem vil jeg gerne opfordre til, at de ældre så vidt muligt bliver ældre i deres kære bygder, om man eventuelt gives mulighed for, at få bygget nogle ældreboliger eller alderdomshjem, fordi det er også dem, som i det stille, har levet i mange år de ældre, uden at de råber op om deres vilkår.

Afslutningsvis med hensyn til Landsstyrets besvarelse, og til hele Landsstyret, så har jeg gode forhåbninger til, og her fra denne talerstol, som initiativtager på ældreområdet i mange år, så er jeg meget glad og stolt over, at jeg på den fornemmeste talerstol kan komme med nogle forslag til lettelse af de ældres vilkår. Vi har god viden om de ældres vilkår. Jeg skal ikke spørge andre unge, hvordan de ældres levevis og levevilkår er, jeg personligt lever med dette, og derfor er jeg glad for, at jeg på baggrund af dette, kan udtale mig herfra vedrørende dette.

Jeg skal også udtale og rette en tak til Landsstyret og sige, at jeg har gode forhåbninger til, og det gode mundheld man har, så mener jeg t de er grund til at gentage det ”Jeg vil gerne støtte Jer Landsstyre, og jeg vil hele tiden støtte Jer”. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Ja på vegne af Landsstyret vil jeg også rette en tak til Enos Lyberth og Ruth Heilmann  med hensyn til, at vi derigennem harm været med til at give input til et meget indholdsrig overskrift, og jeg er meget glad over, at de principielle meninger er meget tæt på hinanden, og det er meget glædeligt.

Og da jeg sagde, at man skal have en helhedsorienteret syn med hensyn til de ældre, at det er dem vi skal i gang med, og på det område er vi meget enige. I vores udtalelser sagde vi, at man ikke fokuserer på de daglige levevilkår, men at man også ser på de vilkår man har inderst inde, det må vi afbalancere. Selvfølgelig er det også vigtigt, at man også har nogle økonomiske vilkår, men at man som familie og person, og fysisk og åndeligt vilkår, og det har jo også alt sammen indflydelse på vores liv, og vi skal vægte dette i det videre arbejde, og det som I kom frem med, vil vi også huske i vores kommende videre arbejde.

Fordi når man er sund på krop og sjæl, og at man både er stærkt fysisk og psykisk henseende, det må vi give bedre mulighed for til samfundets side over for de ældre.

Med hensyn til økonomien, det er pensionen, der vil komme en pensionsreform, ligesom jeg allerede i mit indlæg har nævnt, at i forbindelse med vores pensionsdebat i foråret, det er, at man vil forhøje grundbeløbene. Derudover så sagde vi, at ældres arbejdsløse…,så vidt muligt bibeholdes, og tværtimod får dem opmuntret, det er noget som vi ligger meget vægt på, og at ældre til stadighed har et arbejde kan sikre, at de ældre føler sig som en del af samfundet,  derfor er vi også meget enige i, at man kan have et tæt samarbejde med virksomhederne, og at man skal have et samarbejde for at kunne sikre, at med hensyn til de ældre, at man på de virksomheder får oprettet en tilpasset seniorpolitik.

Derfor da vi sagde, at vi fra Landsstyret finder det vigtigt, at de ældre er mere synlige i samfundet, her tænker på, at man øger deres muligheder på arbejdsmarkedet, og i den henseende også udtale, idet jeg er enig med Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet, idet han sagde, at de ældre som ikke længere har kræfter til at arbejde, selvfølgelig skal vi også sikre, at disse har gode vilkår. Og der er forskellige behov, det skal vi selvfølgelig også huske på i vores videre arbejde.

Og med hensyn til størrelsen af pensionen, så skal jeg ikke skjule, at jeg har meget gode forhåbninger til en kommende skatte- og afgiftsreform, som vil blive fremlagt af Landsstyremedlemmet for Finanser for et par dage side. Derfor vil det være interessant, at høre hvilken udmelding partiernes ordførere vil komme med i den henseende.

Ja hvis man i forbindelse med skattereform kan have en forhøjelse af personfradrag, så kan man ved starten af 2005, så vil de ældre have en markant forbedring af deres pension, og jeg præciserede også i mit indlæg, at vi fandt det vigtigt, også fordi det bør være sådanne, at man med udformningen af skattereformen og pensionsreformen, at planlægningen af disse bør koordineres og følges ad. Det er noget som vi er meget opmærksomme på.

Og jeg mener, at denne skattereform, som vil være meget afgørende for de videre skridt vi skal tage fra det offentlige side, udformningen af pensionen fra det offentlige, derfor ser jeg også frem til, at med hensyn til de samarbejdspartnere, de forskellige direktorater, og denne arbejdsgruppe er også oprettet, og starter arbejdet om få dage.

Der er også flere der kom ind på, som har et stor indvirkning på de ældres økonomi, det er de personlige tillæg som ydes af de enkelte kommuner. Og med hensyn til kommunernes selvbestemmelsesret, så har vi lavet en ældrepolitik, det er så en kommunalforpligtigelse og personlige tillæg, som jo også har en stor indvirkning på de forskellige kommunernes økonomi. Da Ruth Heilmann sagde, at man i forbindelse med reform, så må vi også respektere kommunernes selvbestemmelsesret, men på den anden side kan jeg føle her, at man har et stærkt ønske herfra, at uanset hvor man bor langs kysten, at de ældre nar mere ens økonomiske vilkår. Derfor har vi noget som vi skal hage samtale med i KANUKOKA på det område, og det er også meget spændende, hvad KANUKOKA mener her ved slutningen af 2003.Men Jeres meninger og målsætninger i fremkom med, dem vil vi bruge som grundlag for det videre arbejde, og det vil vi også medtage i vores kommen de dialog med KANUKOKA.

Mens vi snakker om KANUKOKA, så er det som medlem af udvalget for Familier og Sundhed, og i forbindelse med vores møder med ældreforeningen, og i De Ældres Råd, dem har jeg ikke glemt, at kommunernes omsorg for de ældre træner meget til at blive rettet. Ja de ældres udsagn på baggrund af de erfaringer, det giver grund til store overvejelser, og derfor med hensyn til, at vi skal være med til at forbedre de ældres vilkår, det sætter vi også højt.

Også at man kom ind på hjemmehjælpere. Jeg er også vidende om, at Socialreformkommissionen særskilt har behandlet uddannelse af hjemmehjælpere, og jeg er også meget enig i, at disse får en meget stor opgave, og stort ansvarsområde, og så bør de også have noget faglig grundlag for at gøre det. Og derfor Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse og undertegnet, det som vi har snakket om, det er, at i forbindelse med kursus for socialpersonalet, og da planlægningen er i gang, så kan vi eksempelvis tage, at i forbindelse med indførelsen af Atuarfitsialak, så gav man  gode muligheder til lærerne, så får man også på socialområdet, indenfor hjemmehjælpsordningen have  en helhedssynsordning, selvfølgelig kan man ikke handle uden om KANUKOKA, fordi de enkelte kommuner har et meget stort ansvar og bestemmelsesret. Men det også noget vi skal have et tæt samarbejde om i vores kommende arbejde.

Vi sagde også fra Landsstyret, at med hensyn til det de ældre finder vigtigt, og viden og erfaringer, at de må være mere synlige, og de ældre, som også har dannet grundlag for deres liv, det er noget som vi ønsker skal videreføres til de kommende generationer, som f.eks. at de ældre har et meget stort besparelsesevne, denne besparelsesevne de får penge e til at række, det er noget som skal videreføres til generationerne, at de ikke smider noget ubrugeligt ud. Og at de bruger det alt sammen, det er noget som kan bruges som en nøgle til udvikling, og som vi kan have fra de ældre, at de har en god evne til at få penge til at strække sig, det er noget glædeligt, at de får nogle andre til at glæde sig over denne ressource, det er noget som vi må støtte.

Og derfor jeg enig med Jer alle sammen. De ældre har noget som de kan give af i stort omfang, og det må vi udnytte bedre i samfundsstrukturændringen. Og der er også andre der allerede har udtalt sig om, hvilke virksomheder der er mere egne til at arbejde i som ældre, og i den forbindelse, så kan man også tænke på, at man bør inddrage de ældre i turismearbejdet, der er mange ældre  der er meget gode til at have nogle fortællinger, hvis man er turistguide, ved hvor meget udbytte man ellers kan få ud af disse ældre.

Man nævnte også, at dere3r mange flere undersøgelser, og at det så er initiativer det næste man skal i den henseende, det er jeg meget enig i, men jeg skal ikke ligge skjul på, som mange andre har nævnt, at under statistisk undersøgelse af arktisk levevilkårsundersøgelser og resultaterne af disse, det ser jeg meget frem til, og det bliver også nævnt, at til sommeren 2004, så kan de første resultater fremdrages, og det ser jeg også frem til at få konstateret, for i den forbindelse, så må man også afdække, hvordan man skal forstå et civiliseret samfund i forbindelse med interview og undersøgelser, det er noget som de også skal medtage i undersøgelsen.

Fordi et velfungerende samfund, fordi hvordan skal vi forstå det. I den henseende vil jeg gerne forstå, ogs å fordi det vil give nogle input, at være med til det, og få udbygget vores mål, men det skal ikke være en forhaling, og starten af arbejdet vil starte når vi er færdige med landstingssamlingen her, så vil denne arbejdsgruppe starte med deres arbejde.

Jeg skal lige udtale, at det er et direktoral arbejde, det er et forberedelsesarbejde til noget, som vi skal fremlægge over for Landstinget, denne arbejdsgruppe, den er central placeret i Sundheds- og Familiedirektoratet, men der skal arbejdes k samarbejde med andre direktorater. Det er ikke sådan, at denne arbejdsgruppe vil blive besat af nogen udefrakommende uden for Grønlands Hjemmestyre, men KANUKOKA vil også være med i denne arbejdsgruppe.

Man kom ind på alderdomshjemmene, jeg skal lige udtale, at man i finanslovsforsaget, så kan man se, at Maniitsoq, dem prøver man på nuværende tidspunkt at sikre, og som det foreslået, at hvis finanslovsforslaget, så vil man sikre Maniitsoq, Uummannaq og Qasigiannguit får alderdomshjem. Men i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget, så blev det nævnt, at der i Qasigiannguit kommune, så er det Direktoratet for Sundhed og Direktoratet for Familier har nogle planer om, og de har sagt, at de vil være færdige med deres planlægning i februar, så vil man i foråret kunne se, hvilke forbedringer der vil ske i Qasigiannguit.

Jeg skal lige udtale, at det som Astrid Fleischer fra Demokratere, det vil vi medtage i vores kommende arbejde, fordi det blev nævnt fra Demokraterne, at med hensyn til den langsigtede fremtid, vi må allerede i gang med planlægningerne, deri er jeg fuldstændigt enig  ed Demokraterne, fordi det er korrekt, at der vil komme et ældre boom, og vi må også være forberedt fra det offentlige, fordi udgifterne vil stige i den forbindelse, og de kotumer man har fået, og det som man må udvikle er, at man har en opsparing til alderdommen, at denne kotume, at det er meget vigtigt, at den bliver spredt.

Enos Lyberth i sit andet indlæg sagde, at han har gode forhåbninger over for Landsstyret. Jeg kan også udtale præcis det samme, at man har et tæt og godt samarbejde mellem Landsstyret og Landsstyret, og derfor har jeg også gode forhåbninger. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, og så er det Mads Peter Grønvold den næste.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Når man har været inde på kommunalpolitik, og når man ikke oppebærer alderspensionen, og når man i en overgang, så er der nogle personer som ligesom bliver meget skræmte når de overgår til alderspensionen, som ikke er forberedt på det. Derfor er det også meget rart, at vi har højskoler for de ældre, således at disse mennesker kan forbedre sig mentalt til at kunne overgå til alderspensionen.

Man føler ligesom om, at nogle af de personer også bor sammen  ed deres børn, det er altså hele livsgrundlaget for dem, at de bor sammen, og det er også disse forhold, der danner grundlaget for ældrehøjskoler her i kan man også det jeg har sagt bruges som at få en aktiv 3 alderdom, det kan også bruges i forbindelse med denne overgang, og Sisimiut kommune har også erfaringer med at tage de ældre fra kommunen tage ud til udlandet, som også er meget positivt modtaget fra de ældre.

Dengang Jørgen Wæver Johansen var Landsstyremedlem i 2001, hvor han gav mulighed for, at dem der bor i ESU-huse, og som tjener inden for 128.000 kr. grænsen, sådan at man kan afskrive gælden, det er den mulighed jeg har konstateret, den udnyttet ikke fuldt ud, det er ligesom om,. at det  vil være nødvendigt, at påminde det over for kommunerne,  og over for de ældre som ikke vil forlade deres hjem, at de har mulighed for afskrivning af deres gæld.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet, og efterfølgende Jensigne Berthelsen, Atassut.

Mads Peter Grønvold,Kandidatforbundet.

Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets indholdsrige besvarelse. Derfor den klare besvarelse på for vores indlæg, den meget klare besvarelse, den tager jeg vel imod.

Med hensyn til skattereformens arbejde,  og hvad angår de ældre og eventuelle forbedringer hos de ældre, det finder jeg væsentligt efter min egen mening. Og i denne forbindelse, hvad angår de mindrebemidlede, og hvad angår, for vi kan forbedre vilkårene for de mindrebemidlede når vi har solidaritet med hinanden, så skal vi også hjælpe de mennesker der har behov, og skal støtte de personer, der har behov for det, og er solidarisk med dem .

Jeg har slet ikke noget imod, at hvis jeg ofre noget for at forbedre vilkårene for de ældre, fordi jeg har kendskab til, hvilke dårlige vilkår de lever under. Derfor i forbindelse med skattereformen, og mens jeg er med, og arbejdsdygtigt, så vil jeg arbejde med for at forbedre fradragsgrænsen. Det er altså det ønske som gennem tiderne er ønsket fra de ældre, altså forbedring af de økonomiske vilkår for de ældre.

Ligesom besvarelsen fra Landsstyremedlemmet, så siger jeg også tak for denne besvarelse.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Jensine Berthelsen Atassut og efterfølgende Ruth Heilmann.

Jensine Berthelsen, Atassut’s ordfører.

Jeg skal ikke spørge ungdommen, hvordan livet er for ældre, så vi får så en hård lussing fra Enos Lyberth.

Vi er mange unge mennesker, som er opvokset sammen med de ældre, vi har kendskab til, hvilke vilkår de lever under, det er ligesom om, at vi ikke vil føle os mindreværdige i forbindelse med denne debat, og det er nødvendigt, at man indynder sig hos Landsstyret på den måde, det kan jeg ikke acceptere og den debatform, den er ikke acceptabelt.

Efter disse ord, så har jeg forholdene for beskatningen, fordi vi har kendskab til hvilke hensigter de har især i Inuit Ataqatigiit og Landsstyret i særdeleshed. Det er de bedrestillede og dem der har lært et fag, det er dem ,som ligesom vil blive ramt. Det er derfor fra Atassut har sagt, at uden at forhøje skatten, at vi kan forhøje fradragsgrænsen, og at vi vil være med i arbejdet. Det er meget væsentligt, at skulle se på det. Hvis vores samarbejdsvilje ikke skal manes til jorden, så  må vi høre hinanden.

Med hensyn til serviceringen af de ældre og opkvalificeringen af disse medarbejdere og vores efterlysning fra Atassut. Ja Landsstyremedlemmet, det er vores forhåbninger, idet vi fra Atassut har efterlyst, at det også bruges til udlevering af medicin, hvorfor hvad angår de ældre, som ønsker at forblive hjemme, og bruger mange kræfter for de ældre der bor hjemme. Vi vil også opkvalificere også os, fordi de oplever dødsfald blandt de ældre, og det er derfor, at de ligesom om, at de har behov for aflaste deres følelser, det er derfor, at det er meget væsentligt, hvad angår ældreområdet, og vi ser frem til Jeres samtaler med KANUKOKA og Uddannelsesdirektoratet, hvordan det vil forløbe.

Landsstyremedlemmet for Familier, jeg fik ellers forhåbning om, at du ikke længere kan vente til foråret, også ud fra de udsagn du sagde her i salen, også fordi vi fik en klar besked dengang, men uheldigvis, så er der også igangsat en anden undersøgelse oven på andre undersøgelser, og du vil afvente den nye undersøgelse, hvilke konsekvenser denne undersøgelse vil få for de ældres vilkår. Blandt andet med henvisning til levevilkårsundersøgelsen i arktisk som Enos Lyberth også har henvist til. Ja de mennesker som Enos Lyberth Henviser til, ja de kan ikke blive ældre, de er ikke blevet forældet, det er alle disse undersøgelser kan stadigvæk bruges.

Med hensyn til ældreboliger og alderdomshjem, så fik vi en klar besvarelse, og det giver forhåbninger. Vi kan godt se finansloven, hvordan den er, men omprioriteringer med mere, og nogle kommuner som er i rådvild med hensyn til bevillingerne, det er disse barriere vi har at gøre med.

Det der blev sagt fra Agathe Fontain, hvor ældre der har børnene boende hjemme, Atassut har en indre alvorlig snak om problematikken i forbindelse med vores indlæg med hensyn til Enos Lyberths forespørgselsdebat i dag, det har vi også været inde på fra Atassut. Det er rigtigt, at de ældre som har boende familiemedlemmer som også er belastet, som de ikke kan klare, det er ikke kun økonomisk, men også med hensyn til deres frie liv, det er derfor, at vi er taknemmelige for, at Agathe Fontain nævnte det.

Landsstyremedlemmet for Familier sagde, at vedkommende har fået besked på, at kommunernes servicering skal forbedre. Det er ligesom også, at der vil være forbedringer på andre områder. Uden at afvente disse forbedringer, så har vi fra Atassut sagt, at vi kan arbejde videre uden at afvente disse forbedringer, uden at afvente levevilkårsundersøgelsen i arktisk, det er ligesom om, at der er internt anliggender, som det lyder fremsat, at uden at det bliver forhindret af andre undersøgelser ovenpå andre undersøgelser, så de frugter det vil bære, det har vi forhåbninger til debatter her i Landstinget.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Ruth Heilmann, Siumut som forslagsstiller. Og næste er Enos Lyberth, Siumut.

Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Først med hensyn til Dorisk Jakobsens Siumuts ordførers indlæg, år 2004 er familieåret, det er nok noget Enos har misforstået ,fordi Enos sagde, at det er ældreåret. Heri er det hensigten, at hvordan vi har brug for de ældre inden for familien, og de initiativer, som vi eventuelt kan drøfte.

Der blev også sagt fra Agathe Fontain, at man finder det væsentligt, at børne- og familiepolitikken skal også koordineres og sættes i rammer, også fordi de ældres vilkår også vedrører familielivet , således at vi kan bruge året til disse initiativer, det finder vi meget væsentligt fra Siumut.

I forbindelse med vores emner, altså ældre, hvordan de kan bruges i de forskellige virksomheder, også inden for folkeskolen, og i forbindelse med Atuarfitsialak, blandt andet i forbindelse med håndarbejdstimer, og at de kan fortælle historier. Selvfølgelig er det de ældres egne vilje, der vil være afgørende for, hvordan de sal deltage, også fordi vi har kendskab til, at de ældre ikke vil påtvinges til noget, som de ikke vil. At de ældre inddrages, det er meget væsentligt for mig.

Også med hensyn til Landsstyremedlemmet for Familier og Landsstyremedlemmet for Kultur, Tværdirektoral samarbejde, det er kommunerne der har ansvaret for serviceringen af de ældre, og der sker også opkvalificeringskurser i forskellige henseender, f.eks. for hjemmehjælperne. Så personalet på alderdomshjemmene.

Vi har også kendskab til, at vi desværre har svært ved at rekruttere veluddannet personale i alderdomshjem, lederuddannelsen er i gang, ledere på alderdomshjem og de vilkår der eksisterer i alderdomshjemmene, der skal man også i den forbindelse undersøge, hvad de har behov for.

At Landsstyret vil nedsætte en arbejdsgruppe, og deres visioner hermed, jeg var lige ved at misforstå det. Men som Landsstyremedlem ,ved min afgang som Landsstyremedlem, så er den officielt sammensætning vi havde planer om, altså med hensyn til repræsentation i denne arbejdsgruppe. Også fordi det er nødvendigt, når vi sal have et så omfattende arbejde med hensyn til de ældres vilkår, så skal i have de nødvendige ressourcer her med. Derfor håber jeg, at vi ikke skal mangle ressourcer, også fordi de ikke skal være en undskyldning, men være forberedt på det, især m

med hensyn til forbedring af de ældre vilkår.

Jeg siger tak for den gode velvilje vores forslag har mødt. Tak.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og nu er det Enos Lyberth, forslagsstiller, 2. minutter da det er for 3. gang. Den næste bliver Godmand Rasmussen.

Enos Lyberth,forslagsstiller, Siumut.

Tak. Ja jeg regner ikke med, og jeg håber heller ikke, at den debat der er ønskeligt og glædeligt ikke afsluttes kedeligt, og derfor at jeg fik sådan en påpegning fra Atassut med navnnævnelse, den vil jeg tage imod, men og udtalelsen har ikke kendskab til, at jeg vil frempromoverer mig eller at jeg har ukendskab til, men det er jeg i henhold til min samvittighed og i henhold til den erfaring, som jeg har, at jeg har udtalt mig sådan, og jeg håber ikke, at man bør tage det hårdt imod.

Jeg siger tak for den glædelige og menneskelige debat, og i alle sammen og partier og Kandidatforbundet, dem vil jeg også rette en stor tak ti l.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Tak. Og nu er det Godmand Rasmussen, Atassut. Den næste er Agathe Fontain.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Det som man diskuterer her, der skal jeg blot udtale, gad vide hvor mange papirer, der er blevet brugt i forbindelse med de ældre og deres pension, gad vide hvor mange papiret man har brugt i sådanne nogle debatter.

Og Siumuts Ruth Heilmanns udtalelser er jeg enig i på det område, at i 1995-1997 i Socialreformkommissionen, så har man haft denne hensigt, for kort tid siden sagde vi, at der er flere ting, som vi har lavet nogle fejltagelser i, fordi vi ikke tager nogle målrettede målsætninger i Landstinget, det er en svaghed for os. Hvilke som helst man vil arbejde for, og som har gode målsætninger, og hvis vi har fastholdt disse kurser for lang tid siden, så ville forholdene nok været ændret til det bedste i dag.

Det er med hensyn til det der blev fremsat fra Ruth, og for at undgå misforståelse, så vil jeg lige komme med en rettelse, fordi hun sagde, at man i nogle af kommunerne, så er der en der har 6.000 kr. og uden at rose min kommune, så har Sisimiut kommune lavet 2.500 kr. for enlige og  4.500 for par. Der kan vi se, hvilke forskellige beslutninger der tages fra de ældre, men bemærk til de ældre uden forsørgere, så er det et minimum som personligt tillæg, det er noget man har fastsæt i Sisimiut kommune, og dette med hensyn til det der blev nævnt om 6.000 kr., det har så været over os, fordi vi vægter ældreomsorg i vores kommune.

Jeg vil lige gerne komme frem til, at Landsstyremedlem Asii Chemnitz Narup kom ind på, at det er meget vigtigt med en økonomi. Jeg siger tak for, at hun har fået forståelse for det. I den tidligere valgperiode, der har jeg arbejdet alvorligt, som formand for Familie- og Socialudvalg, vi fik ikke nogle hårde ord, fordi vi havde noget samarbejde med Siumut, og det har vi haft nogle ret så kedelige oplevelser, og dengang vi kom med noget omkring pensionsforhøjelser til de ældre, som har været gift med en tjenestemand, det har vi fået nogle kedelige påpegninger, selvom det var et skridt fremad, også fordi der vil komme noget efterfølgende.

Det er beklageligt, at Landsstyremedlemmet ikke er her, og dengang havde vi ellers fået den udformet, men desværre blev den ikke til noget, men da Asii Chemnitz blev Landsstyremedlem, og dengang da man hørtes, der havde jeg haft nogle gode forhåbninger til det, fordi jeg udvalget har set, hvor hårdt hun kommer med, hun siger, at vi er alt for svage i udvalgsarbejdet, selvom vi arbejder alvorligt, også med de begrænsede midler vi havde dengang. Ja derfor det glædeligt, at hun i denne henseende har fået forståelse, at det et økonomien, der danne grundlag for det videre arbejde.

Og det der blev fremsat, og som fik støtte fra Landsstyret, det er jeg glad for, det er med hensyn til en langsigtet planlægning og muligheden, det er meget væsentligt, og jeg vil også erindre om, at det korrekte i den henseende er, at dem  der er fyldt 63, og som kun har pension, og selvom de har nogle arbejdsevner, og som bliver indkaldt til at arbejde, men når de så når grænsen, så er det noget som begrænser de sundes mennesker arbejdsevne.

Jeg blev glad over, fordi der er taget en god debat, fordi jeg har haft nogle kedelige oplevelser i den forrige valgperiode, og det skal jeg ikke skjule, og Siumuts 2. ordførerindlæg, hun har nok også haft samme oplevelser, fordi det blev meget klart her, at økonomien er meget afgørende, fordi det er også korrekt, og det som vi altid har nævnt, at det er ligesom om, at det bliver fremsat som om, at det er noget ubegrænset. Også fordi det gav os nogle frustrationer.

Og så vil jeg blot udtale, at ligesom Atassuts ordfører, at i det kommende reformarbejde, så vil Atassut også være med til arbejdet.

Og med disse korte bemærkninger, så har jeg /blot erindret om, at jeg er glad, fordi det ser ud som om, at det man nu har fået forståelse for, hvor afgørende økonomien er for de initiativer man vil igangsætte.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Tak. Og nu er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, også for 2 minutter, da det er for 3. gang.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

At IA havde nogle skumle tanker, det var nogle ubegrænsede mistænkeliggørelse fra Jensine Berthelsen, det har overhovedet ikke noget grundlag. Det er i forbindelse med afklaringen af skatteområdet, og at give lettelser til de mindrebemidlede, ældre og de studerende.

Du skal ikke prøve på, at komme med en redegørelse om, hvad IA’s politik er, det skal vi nok gøre, men det er nok bedre, hvis du fremkommer med Jeres egen partis målsætninger.

Og jeg mener ikke, at der er grundlag for at angribe Enos, fordi jeg forstår således, at hvordan livet er som ældre, dem kan man selvfølgelig ikke stiller spørgsmål til de unge, fordi en ung person har endnu ikke forstået, hvordan det er at leve som ældre. Det er ikke således, at hun vil, at vedkommende vil være over de unge.

Og med hensyn til kommissoriet for arbejdsgruppen, og den viden man har indsamlet, og det er formålet med at få dem koordineret, og jeg har forståelse for det i henhold til Landsstyrets redegørelse. At med hensyn til det man allerede har, og som man allerede har samlet og fået dem koordineret, så i henhold til de forskellige forordningsarbejde, og at man vil arbejde for de ældres bedste, det er det jeg regner med vil ske.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Tak. Så er det Jensine Berthelsen, Atassut, også for 2 minutter, da det er for 3. gang.

Jensine Berthelsen, Atassut’s ordfører.

Selvfølgelig selvom vi ikke fysisk er blevet ældre, så har vi haft omgivelser med ældre siden vores tidligste alderdom.

Jeg prøver ikke at på at … politikken vedrørende IA’s politik. Det er afgifts- og skattepolitikken, og det er en undersøgelse i gang i en arbejdsgruppe, og det er efter dennes arbejde, at Inuit Ataqatigiit, som Siumut har været efter knivene for, ved at hæve skatten og hæve bundgrænsen for skattefradraget.

Jeg prøver ikke fortælle nogen om IA’s politik, det er på baggrund af de udmeldinger der har været her i Landstinget, at jeg siger det.

Inden den debat er omme, så har jeg følgende punkter, der ikke er besvaret fyldestgørende fra Atassut.

Ældre som har været tjenestemænd, og som har haft et arbejde hele livet igennem, når de ikke kan klare sig længere, når de bliver ældre og så kommer på alderdomshjem, og når de så bliver frataget deres opsparing, hvilke initiativer vil der være fa Landsstyrets side i denne sammenhæng,

Det vil vi gerne vide, og fra Atassut har vi påpeget,  fra Atassut, at vi udnytter bedre de ældre i forbindelse med daginstitutioner og børneskolen, således at det er især med hensyn til, at børnene skal have omgivelser med ældre.

Selvom det er kommunernes ansvar, så har Landsstyret ikke klart besvaret vores efterlyst vores spørgsmål om bundgrænsespørgsmålet.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ja nu har Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed markeret, ja.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Inuit Ataqatigiit

Jeg vil blot erindre, at jeg i min første besvarelse sagde, at en del af vores arbejde består i, at undersøge forholdene i ældreboliger og alderdomshjem, også fordi det er nødvendigt, at der sal udarbejdes en bekendtgørelse, og i den forbindelse skal man tage hensyn til de generelle forhold i de ældreboliger og alderdomshjem.

Jensine Berthelsen kom ind på tjenestemandspensionen, det skal vi også tage med  i vurderingen.

Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Der er ingen andre der har markeret, og derved er vi færdige med punkt 66 og 85, og at vi også skal slutte klokken 18, og hvad angår resten af punkter 76, 161 og 162 og 71, så kan Formandskabet beslutte, hvilke dage de skal behandles.

Og mødet er færdigt for i dag.

 

Ullut ataatsimiiffiusut 20-at, sisamanngorneq 4. december 2003, kl. 13:00.

Immikkoortoq 2

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat innersuussutigissavara agguaanneqarsimasoq.

Tassani Siulittaasoqarfiup nalunaatiginiagai, nalunaarutigineqassaaq immikkoortoq 41 Immikkut radiofrekvensimik pilersitsisoqarniarpa, taamaalilluni Inatsisartut katersuunnerisa nalaani qallunaatut toqqaannartumik aallakaatitsisoqartalerniassammat, siunnersuuteqartup tunuartinneqarpoq.

Taavalu Kultureqamermut, llinniartitaanermut, ilisimatusarnermut ilageeqarnermullu ataatsimiititaliap immikkoortup 72-p, Tipserluni lottorlunilu eqquiniaanermit isertitat agguaanneqartarnerinut malittarisassat allanngortinneqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, ataatsimiititaliamit suliarineqaqqinnissaa eqqarsaatigalugu, aappassaaneerneqarnissaata upernaamut 2004-mut kinguartinneqarnissaa saaffiginnissutigaa. Saaffiginnissut akuersissutigineqassasoq aamma taanna inassutigineqarpoq.

Taavalu Siunnersuut immikkoortoq 163 -imiittoq, Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut, Naalakkersuisut tunuartippaat. Immikkoortoq 161-imut, Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit inuussutissarsiutinullu pikkorissartitsisarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut, aamma 162-imiittoq, Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut, piginnaatitsinissamut tunngavissaq qulakkeerumallugu immikkoortoq 163A-mik nutaamik kingornagut ilanngussisoqassaaq.

Kingornagut ilanngussatut immikkoortoq ulloq 5. december ullormut oqaluuserisassani siuller miigassanngorlugu, ullorlu 9. december aappassaaniigassanngorlugu ullorlu 11. december 2003 pingajussaaniigassanngorlugu ilanngunneqassasoq aamma Siulittaasoqarfimmit inassutigineqarpoq.

Immikkoortoq 24, Nunatsinni pinerluuteqarsimasut anstaltimut assigisaannullu inissinneqartartut qanoq iliuuseqarfigineqartarpat. Tassungalu ilanngullugu: Anstaltinut inissitat inuttut ajornartor siutigisaat qanoq iliuuseqarfigineqartarpat, inuiaqatigiinnullu akuuleqqinnissaminnut qanoq piareersarneqartarpat. Pinerlineqarsimasut ikiorneqarnissamut qanoq periarfissaqarpa, ulloq 11. december suliarineqartussanngorlugu ullormut oqaluuserisassanut ilanngunneqassaaq.

Kiisalu immikkoortoq 87, Nunatsinni tunisassianik assartuinermut tapiissu ullumikkutut umiarsuaatileqatigiinnut Royal Arctic Line A/S-iinnarmut atortikkunnaarlugit aamma ukiup sivisunersaani imaatigut angallatinit tikinneqarsinnaanngitsuni timmisartukkut assartuinerrni atortinneqalernisaat Inatsisartut aalajangiivigissagaat, ulloq 9. december suliarineqartussanngorlugu ullormut oqaluuserisassanut ilanngunneqassaaq. Taamak Siulittaasoqarfiup innersuussutai akuersaarumaneqarsut apeqqutigissavara.

Aamma takkuitsooraluarpara immikkoortoq 97-i mut, upernaamut aammma kinguartitsinissamik saaffiginnissut tassa aningaasat ingerlaamerannik misissueqqissaarnermik, piginnittut aaqqissuussaanerannik, siulersuisut katitigaanerannik, aningaasaatigineqartut amerliartornerannik misissueqqissaarnermik, sulisunut tunngasunik il.il. imaqartumik avataasiorluni raajarniarnerup killiffia pillugu Naalakkersuisut ukiumoortumik Inatsisartunut nassuiaasiortarnissaanik peqqune qarnissaat pil1ugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersut, Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu aappassaaneerneqarnissaa ataatsimiititaliap upernaamut 2004-mut kinguartinneqassasoq saaffiginnissutigaa.

Apeqqutigissavara oqaaseqartoqarumanersoq. Finn Karlsen Atassut.

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Atassummiit tusagassiuutit aqqutigalugit isiginnaartuuffigaarput Ilinniartitaanermut Naalakkersuisup ilinniagaqartut atukkatik pillugit akerliussutsimik takutitsisut appisaluutiinnarnagit aammali Naalakkersuisoqatigini isumasioqatigeqqaarnagit Inatsisartunilu Ataatsimiititaliat attuumassuteqartut paaseqatigeqqaarnagit ilinniagaqarnersiuteqarnerit Inatsisartut peqqussutissaatut siunnersuut ukiumik ataatsimik kinguartinneqassasoq ilinniagaqartunut suaartoq.

Tamanna sioqqullugu Atassummiit akuersaarsinnaanngisatsinnik ilisimalerparput partiit Naalakkersuisooqatigiit ilinniagaqarnermut Ataatsimiititaliami ilaasortat ilaasortaqatitik peqatigalugit siullermeerneqarneraniit aappassaaneerneqarnissaata tungaanut misissugaat misissorlugit iluarsisariaqartullu innersuussuteqarfigereerlugit isumaliutissiissummik atsiornissaminnut piareersimagaluartut unitsinniarsimagai.

Tamatumalu kingunerisaanik kinguartitsisoqarnissaanik akuersitissimallugit. Atassummiit erseqqissaassutigissavarput pingaartikkatsigu ilinniagaqarnersiutit pillugit iluarsaaqqinnermik ilinniagaqartut atugarisaat ajorseriartinneqassanngitsut. 

Naammagisimaakkatsinnillu Inatsisartut Ilinniartitaanermut Ataatsimiititaliaani suliaq peqqissaartumik naammassisimavaat taamaalilluni Ilinniartitaanermut Naalakkersuisup ilinniagaqartut atugaasa ajorseriannginnissaanik neriorsuuteqarsimanerarluni eqquutsitsisimannginnera akerlilerlugu ilinniagaqartunut naammaginartumik aaqqiisoqarnissaanik Ataatsimiititaliap isumannaarinninniarsimanera kinguartitsinissamik qinnuteqaat akuerineqasssappat qatangiinnartussanngorpoq.

Taamaattumik Atassummiit ilungersorluta Inatsisartunut kaammattuutigissavarput kinguartitsineq akuersaassangikkaat pilersaarutillu malillugit suliap ingerlanneqarnissaat qulakkiissagaat kinguartitsinissamik siunnersuut itigartillugu.

Tassa kisianni massakkorpiaq paasivarput taanna nutaamik nr-mulerlugu 163A-mik nr. mulerlugu saqqummiunniaraat. Kisianni tassa Ilinniartitaanermut Ataatsimiititaliaq ataatsimoorluni Naalakkersuisumut Inatsisartunut isumaliutissiissutaa taanna atsioriaannanngortoq tassa isumaqarpugut allanngortinnagu taanna saqqummiunneqartariaqaraluartoq.

Taamaammat allanngortitsinissamik siunnersuuteqarneq qanoq siunnersuuteqarniarnersut Naalakkersuisut assut paaserusunnassooq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa tamanut ajuusaarutigissavara ippassaq tusagassiorfitsigut Qanorooq-kkut saqqummernera imatut paasineqarsinnaammat asuli appisaluussillunga qimaguttunga. Taamaanngilaq tassa oqaloqatiginninneq taqqamani pisimavoq.

Taavalu nipitusaatinik tamakkunannga battereqannginnera pissutigineqarmata soorunami allatut ajornarmat inuppassuummata nilliallunga oqaluttariaqarsimavunga.

Kisianni Naalakkersuisuni isumaqarpugut ilinniartuunersiutit pillugit manna tikillugu oqallinneq tusagassiuutinilu sammineqarnerani sammiviusoq kipiluttunartuusoq. Isumaqarpugut oqaloqatigiinneq annertunerusoq pisariaqartoq. Makkununnga Inatsisartut Ataatsimiititaliaallu paaseqatigiinneq annerusoq pisariaqarpoq. Aammalu ilinniartut erseqqinnerusumik paasitittariaqarput allannguutit qanoq ittuunerannik.

Oqaloqatigiinneq annertunerusoq pisariaqarpoq makku pillugit. Sooq iluarsartuusseqqittariaqarnersugut. Iluarsartuusseqqinnerup suut tunngaviginerai. Iluarsartuusseqqinnerup kingunissai ilinniartunut assigiinngitsunut piareersarfiusumik ilinniartunut qaffasissumik ilinniagaqartunut nunatsinni Danmarkimilu oqaloqatigiinnerunissap siunertarissavai Naalakkersuisut suna siunertarineraat erseqqissaatigissallugu. Inatsisartut kissaataasa ilinniartullu takorluugaasa ataqatigiissarniarnissaat.

Aamma uumap suliap ingerlanerata pisariaqartinnerulerpaa ataatsimeersuartoqartariaqartoq nunatsinni ilinniagaqarneq pillugu. Tassani erseqqissarneqassallutik ilinniagaqarnermut politikki nutaaq. Namminersorneq angussagutsigu sulisunik sunik ilinniagaqartut pisariaqartinnerigut. Aningaasaliissutit angusaqarfiunerpaamik qanoq atussanerigut allallu aamma ilinniartitaanermut attuumassuteqartut.

Naalakkersuisuniit tassa taamatut aalajangerpugut taamatut iliortariaqartugut

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava taakkua taasissutigisariaqassavagut taakkua siunnersuutit tamanit akuersaarneqartutut isikkoqanngimmata.

Finn Karlsen.

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Una erseqqissaatilaarniarlugu Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoq aallaqqaataaniilli oqalummat ilinniartunut atugassaritaasut ajorseriassanngitsut. Kisianni tassa erseqqissumik aallaqqaataaniilli uagut malugisimavarput ajorseriaateqartussaasut. Aamma Ataatsimiititaliap tamarmiulluni paasisimavaa ajorseriaateqartussaasoq. Taamaammat Ataatsimiititaliami paasinninneq tunngavigalugu ajorseriaatit taakkua utertinneqarnissaat kissaatigisimavaat.

Tassa 10 -11 million missaanik naleqarput taakkua. Kisianni taanna naammagiinnarnagu ilinniartunut aamma suli pitsaanerusumik pinninnissaq Ataatsimiititaliap kissaatigisimavaa. Taannalu kissaatigisaa tamakkerluni naleqarpoq 18,8 millionit missaani. Taamaammat 11 millionit misserpiaanik ajorseriarneq uanga nuannaarutigivara Ataatsimiititaliap paasisimammagit.

Taanna neriuppunga aamma Naalakkersuisup paasisimassagaa oqaraluarmat ajorseriaateqanngitsoq. Kisianni tassa ajorseriaateqarput 11 millionit missaani. Massakkut pissutsit ilinniartunut atuuttut eqqarsaatigalugit.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Una ilumoornerassavara tassa Ataatsimiititaliap suliarinninnermini suliai tunngavigalugit paasisakka malillugit kingunissai 18 millioninik massakkut finanslovemut siunnersuutaasumut sinnerlugit piumasaqaateqarpoq. Tamannalu naammassillugu suliarineqarsinnaanngilaq pingajussaaneernissaata tungaanut.

Taamaattumik aamma eqqunngilaq 11 million kr-nik sipaarniartugut. Taamaattoqanngilaq. Tamanna paatsuuineruvoq. Ilaatigut tamanna pissutigalugu Naalakkersuisuninngaaniit aalajangiupparput taanna tunuartissasoq. Taamaattumillu Inatsisartut Ataatsimiititaliaat ilanngullugu  aamma iluamik paasinninnissaat anguniarlugu taanna suliareqqittariaqartoq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Eqqaasissitsissutigissavara oqaluuserisassaq tassaammat Siulittaasoqarfiup tigusimasai najoqqutaralugit ilaasortat Naalakkersuisunut kissaatigisaat suut suliassat kinguartinneqassasut suullu aamma siuartinneqassasut ullulerneqarlutillu. Taakku suliarineqassapput taakkuuppullu aalajangiiffigisassatut siunnersuutigineqartut.

Taamaattumik oqallinnissamik annertunerusumik siunnersuuteqartoqanngilaq uani isummerfissat taamaallaat siunnersuutigineqarput. Jens Napaattooq Siumut.

Jens Napâtôq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Tassa siulittaasup ersarissarmagu maannakkut nuannaarutigilluinnarpara peqqutigalugu maannakkut killiffik Naalakkersuisup saqqummiussaa ullormut oqaluuserisassaq immikkoortoq 163 eqqartussannginnatsigu. Aamma eqqartugassat taamak annertutigisut Ataatsimiititaliami suliaq taamak annertutigisoq uani ullormut oqaluuserisassanut siulittaasut saqqummiineranut kaputartuullugu oqaluuserineqassappat pissusissamisuunngimmat. Taamaattumik uagut tungitsinninngaaniit taamannak nalunaaruteqarneq inussiarnersumik tiguarput. Aamma qularinngilara Atassut siunissami Ataatsimiititaliami suliareqqinnissaani suleqataassaguni aamma sukumiisumik suliarissappat taamatut kinguartitsineq tigulluartariaqaraa.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jensine Berthelsen.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Qujanaq. Atassumminngaaniit ataqqinningaarlut ullormut oqaluuserisassanut nassuiaammut tunngatillugu oqaluuserisassap 163-sip Ataatsimiititaliamit peqqissaartumik suliarneqareerluni ingerlatiinnarneqarnissaa qulakkeerusullutigu matumani ilungersuuteqarpugut.

Oqallinneq aallaqqaataaninngaaniit aallartinnianngilarput. Tassami taamak akueriuminaatsigisumik ilinniartitaanermut Naalakkersuisup suaartaannarluni ukioq ataaseq kinguartippara taamatut sulineqa ingerlanneqarsinnaanngilaq.

Sullitat ilinniagaqartut aamma utaqqipput. Aamma Ataatsimiititaliap kusanangaartumik suliarereerpaa naapitseriut ilinniagaqartut aammalu uagut Naalakkersuinermik suliaqartut naapeqatigiiffisinnaasarput Atassumminngaaniillu qulakkeerniagarput ilinniaqartut atugarisaasa ajorseriaateqannginnissaat Ataatsimiititaliaminngaaniit paasisagut naapertorlugit ajunngilluinnartumik naaperiarneqarsimavoq.

Taannalu isumaliutissiissut maanaannaq unitsiinnarneqassappat puuallanneq piinnarlugu taava suliaq aamma kinguarsarneqassaaq erseqqissaatigineqartariaqarpoq ukiut arlallit una suliaq piareersarneqarluni ingerlanneqareerpoq aalajangiinissartaa tikikkatsigu paasisitsiniaasariaqarnermik patsisilersorluta minnerpaamilluunniit uniffigisinnaanngilarput.

Ilinniagaqartut utaqqipput qanoq atugarisatik nutarterniarneqarnersut pillugit. Ataatsimiititaliallu suliaa kusanarluinnartoq akuerseqataassagussi uumap 163-sip kinguartinneqarnissaanut taava peqataassaasi aamma ilinniagaqartut atugarisaasa suli nalornissutaajuarneranut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Kingulleq oqaaseqarteriarlugu taasissutigissavagut immikkoortillugit tamaasa. Georg Olsen.

Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Tassa Inuit Ataqatigiinninngaaniit nalunaarutissavarput peqqissaartumik suliumalluta kinguartitsinissaq tapersersoratsigu. Peqqissaartumik suliumalluta taanna uterpara.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut taasissutigissavarput siulliullugu immikkoortoq 41. siunnersuuteqartup kinguartikkumasaa. Immikkut radiofrekvensimik pilersitsoqarniarpa taamaalilluni Inatsisartut katersuunnerisa nalaani qallunaatut toqqaannartumik aallakaatitsisoqartalerniassammat.

Siunnersuuteqartup kinguartitsinera kikkut isumaqatigaat. 18-t kikkut tamanna akerleraat. Kikkut taaseqataanngillat. 5-t. isumaqarpunga Palle Christiansen taanna kinguartitsiniarneq siunnersuutigimagaa.

Taava tulliuppoq immikkoortoq 72. tipserluni lottomillu eqquiniaarnemik isertitat agguaanneqartarnerinut malittarisassat allanngortinneqarnissaat Naalakkersuisut suliniuteqaqquneqarnissat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut Ataatsimiititaliami suliareqqinneqarnissaa eqqarsaatigalugu aappassaaneerneqarnissaa upernaamut 2004-mut kinguartinneqarnissaa saaffiginnissutigineqarpoq. Saaffiginnissut akuersissutigineqassasoq Siulittaasoqarfik inassutigineqarpoq. Tamatumunnga isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit. 28-t akerliusoqarpa. Naamik. Taasinngitsoortoqarpa. Naamik.

Taava tulliuppoq siunnersuut immikkoortoq 163-miittoq. Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut Naalakkersuisut tunuartippaat immikkoortoq 161-mut inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit inuussutissarsiutinut pikkorissartarnerit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

Aammalu 162-miittoq. Inuussutissarsiutinut ilinnigaqarnermi sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut piginnaatitsissummik tunngavissaq qulakkeerumallugu immikkoortoq 163A-mik nutaamik kingornagut ilanngussisoqassaaq.

Kingornagut ilanngussatut immikkoortoq 5. december ullormut oqaluuserisassanut siullermiigassanngorlugu ulloq 9. december aappassaaniigassanngorlugu ullorlu 11. december 2003 pingajussaaniigassanngorlugu ilanngunneqassasoq Siulittaasoqarfimmit inassutigineqassaaq. Tamatumunnga isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit. 18-t akerliusut 10-t. taasinngitsoortoqarpa. Naamik.

Tulliuppoq immikkoortoq 24. nunatsinni pinerluuteqarsimasut anstaltini assigisaanilu inissinneqartartut qanoq iliuuseqarfigineqartarpat. Tassungalu ilanngullugu anstaltinut inissitat inuttut ajornartorsiutigissaat qanoq iliuuseqarfigineqartarpat. Inuiaqatigiinnilu akuuleqqinnissaminnut qanoq piareersarneqartarpat. Pinerlineqarsimasut ikiorneqarnissaminnut qanoq periarfissaqarpat. Ulloq 11. december suliarineqartussanngorlugu ullormut oqaluuserisassanut ilanngunneqassasoq Siulittaasoqarfiup siunersuutigaa. Tamatumunnga isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit 28-t. Tassa tamarmik isersimasut.

Kiisalu immikkoortoq 87. nunatsinni tunisassianik assartuinermut tapiissutit ullumikkut umiarsuaatileqatigiinnut Royal Arctic Line A/S-iinnarmut atortikkunnaarlugit aamma ukiup sivisunersaani imaatigut angallatinit tikinneqarsinnaanngitsuni timmisartukkut assartuinermi atortinneqalernissaat Inatsisartut aalajangiiffigissagaat ulloq 9. december suliarineqartussanngorlugu ullormut oqaluuserisassanut ilanngunneqassasoq Siulittaasoqarfiup siunnersuutigaa. Tamatumunnga isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit. 28-t.

Taavalu kingulleq immikkoortoq 97-i mut, aningaasat ingerlaamerannik misissueqqissaarnermik, piginnittut aaqqissuussaanerannik, siulersuisut katitigaanerannik, aningaasaatigineqartut amerliartornerannik misissueqqissaarnermik, sulisunut tunngasunik il.il. imaqartumik avataasiorluni raajarniarnerup killiffia pillugu Naalakkersuisut ukiumoortumik Inatsisartunut nassuiaasiortarnissaanik peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersut, taanna Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliap aappassaaneerneqarnissaa upernaamut 2004-mut kinguartinneqassasoq siunnersuutigaa, saaffiginnissutigaa. Taamatut iliuuseqarnissamut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit. 28-t. taamaalilluni ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat naammassivoq.

Taavalu maanna tikipparput apeqqutit siullermik apeqquteqassaaq Doris Jakobsen Siumut.

Ullut ataatsimiiffiusut 20-at, sisamanngorneq 4. december 2003, kl. 13:21.

Immikkoortoq 96

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Danmarkimi kalaallit oqaasiinik ilinniartitsinermut atatillugu illinniatitsisunik amigaateqarneq pillugu ajornartorsiutit aaqqiivigineqarnissaannut Naalakkersuisut qanoq pilersaaruteqarpat, Danmarkimilu kalaallit oqaasiinik ilinniartitsinerup inerisarneqarnissaanut qanoq pilersaaruteqartoqarpa.

(Doris Jakobsen)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Doris Jakobsen, apeqquteqartoq, Siumut.

Danmarkimi kalaallit meerartaallu periarfissaqarput kalaallisut ilinniarnissaminnut soorlu kalaallit illuini ilaatigut ingerlanneqartartunik.

Naluneqanngitsutut kalaallit meerartallit Danmarkimut ilinniariartortartut arlaqarput, kiisalu  Danmarkimi kalaalerpassuaqarpoq kalaallisut oqalussinnaanngitsunik.

Kalaallit Danmarkimut ilinniariartortartut meerartaasa kalaallisut oqaatsimik pigiinnarnissaat pingaaruteqarpoq, nunatsinnut uteqqinnissaat ilaquttaminnut, ikinngutiminnut sunullu tamanut kalaallisut oqaatsitik pigiinnarlugit attaveqarsinnaanerat. Aamma kingusinnerusukkut Kalaallit Nunaannut suliartorlutik uterunik kalaallit oqaasiinik piginnaasaqaannarnissaat pingaartuuvoq.

Ajoraluartumik ukiuni makkunani Danmarkimi kalaallisut ilinniartitsisussaaleqisoqarpoq, kalaallisut ilinniartitsisut time-kippallaarnerat tamannalu tunngavigalugu aningaasarsiakippallaarnerat tunngavigalugu.

Tamanna tunngavigalugu apeqquteqaatigissavara Danmarkimi kalaallisut ilinniartitsisussaaleqineq aaqqiiviginiarlugu kiisalu kalaallisut atuartitaanerup siuarsarnissaa anguniarlugu Naalakkersuisut pilersaaruteqarnersut. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamatumunnga akissuteqassaaq Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu

Kalaallit ilinniagaqartut meeraasalu ilinniagaqarnerup nalaani Danmarkimiinnerni Kalaallit Nunaannut attuumassuteqarnerrninnik attassiinnarnissaat pingaartuusoq Naalakkersuisut isumaqatigilluinnarpaat, tassami tamanna kalaallit ilinniagaqartut ilinniakkaminnik naammassinninnermik kingorna Kalaallit Nunaannut uternissarninnik kissaateqarsinnaanerannut tunngaviumrnat pingaaruteqartoq. Kalaallisut atuartitsineq tassaavoq Kalaallit Nunaannut attuumassuteqaannarnissamut qulakkeerisut ilaat. Taamaattumik ajornartorsiut taanna Naalakkersuisut aamma eqqumaffigaat.

Kalaallit illuutaat aqqutigalugit kalaallisut atuartitsinermik neqeroorutinik assigiinngitsunik pilersitsisoqartarsimavoq. Massakkulli atuaqatigiit atuartinneqartut ikittuinnaapput. Kalaallit illuutaat Københavnimiittoq Studie skolen aqqutigalu inersimasunik atuaqatigiinnik marlunnik pilersitsimapput assigiinngitsunik ajornassusilimmik atuartinneqartunik. Atuartut 30-40-nik amerlassuseqarput, taakkunani arlalinnik kalaaleqarluni kalaallisut oqalussinnaanngitsunik.

Kalaallit illuisa atuaqatigiit ikittuinnaanerannut peqqutaasutut oqaatigaat kalaallisut atuartitsini ssamik neqeroorutinut soqutiginnittartut ikittuinnaasarnerat, pineqartut oqaatsitigut piginnaasaat assigiinnginnerat taamaattumillu atuartinneqarnissamik piumasarineqartut assigiinngittaqalutik, kiisalu ilinniartitsisussanik amigaateqarneq.

Kalaallit ilinniagaqartut meeraasa kalaallisut atuartitaanerat eqqarsaatigalugu imaappoq kalaallip ilinniagaqartup Danmarkimi kommunimi najugarisaani kommunalbestyrelsip atuartut angerlarsimaffimminni kalaallit oqaasiinik atuisut kalaallisut atuartitsinissamik neqeroorfigissagai.

Oqaatsini pineqartuni atuartussat ikinnerpaamik 12-it nalunaarutigineqarpata ilinniartitsisorlu piukkunnaatilik pissarsiarineqarsinnaappat kommunalbestyrelsi taamatut atuartitsinermik pilersitsissalluni pisussaaffeqarpoq. Taamaattoqarpat atuartitsineq ajornanngippat atuartup nammineq atuarfiani ingerlanniarneqassaaq. Tamanna atuartut amerlassusiat pissutsillu allat pissutigalugit ajornarpat atuartoq kommunimi atuarfimmut allamut innersuunneqassaaq.

Kommunimi atuartut 12-nit ikinneruppata, kommunilu atuartitsinermik namrnineq pilersitsissanani aalajangiippat, atuartut amtip iluani kommunimi allami atuartinneqarnissaminnik neqeroorfigineqassapput, oqaatsit taakku atorlugit atuartitsineq tassani ingerlanneqarpat.

Kalaallit Illuutaata Odensemiittup oqaatigisimavaa Kalaallit Illuutaannit kommuninut annernut arlalinnut tamanna pillugu saaffigiinnittarnerni paasineqarsimasoq kalaallit oqaasiinik ilitsoq qussaratugu oqaaserisatut atuartitsinermi atuaqatigiikkuutaanik massakkut pilersitsisoqarsi manngitsoq. Kommunini angisuujugaluartuniluunniit atuaqatigiikkuutaanik kalaallisut atuartitsinermik pilersitsinissamut meeqqat kalaallisut oqaasillit ikippallaarnerannik tamanna ilaatigut pissuteqartoq oqaatigineqarpoq. Kommunit amtimi kommuninut annernut inner suussigaangata neqeroorutip atornissaanut atuarfiit pineqartut ungasippallaartutut angajoqqaanit meeqqanillu isumaqarfigineqarput.

Aammattaaq Kalaallit Illuutaata Odensemiittup oqaatigisimavaa kommunit ataasiakkaat kalaallit oqaasiinik ilitsoqqussaralugu oqaaserisatut atuartitsinermik ingerlatsinissamut pisus saaffeqarnerlutik nalornissutigisaraat. Tamannali qularutissaanngilluinnarpoq, tamannami ilitsoqqussaralugu oqaaserisanik atuartitsineq pillugu nalunaarummi massakkut atuuttumi erseqqissarneqarsimavoq (Nal. nr. 618, 22. juli 2002-meersoq).

Kalaallit Illuutaata Århusimiittup oqaatigisimavaa Århusip Atuarfeqarfiata ataani ilitsoqqussa ralugu oqaaserisatut kalaallisut atuartitsineq pilersinniarlugu massakkut suliniuteqartoqartoq, tassami kalaallip ilinniartitsisutut ilinniarsimasup suliassaq tigusimammagu, naammattunilli atuartussaqarnersoq suli nalorninarluni.

Kalaallit Illuutaata Århusimiittup “Meeqqat Klubbiat”-nik taaneqartoq pilersissimavaa. Kalaallit ilinniagaqartut angajoqqaajusut tassani meeqqaminnut pinnguarnernik, angalaarnernik ataatsimooqatigiinnernillu aaqqissuussisarput, ingerlatallu taakku meeqqat kalaallisut oqalussinnaanerannik nukittorsaaniarneq ilaatigut aamma siunertaraat.

Naalakkersuisut eqikkaallutik isumaqarput siullertut pisariaqartinneqartoq tassaasoq kalaallit ilinniagaqartut atuartitsinermik imminnut neqeroorutinut aamma ilitsoqqussaralugu oqaaserisanik meeqqaminnut atuartitsinermik neqeroorutinut tunngatillugu pisinnaatitaaffiit pillugit paasissutissinneqartarnerisa nukittorsarneqarnissaa. Kalaallit ilinniagaqartut Kalaallit Nunaannit aallannginnerminni Danmarkimilu najugaqarnerminni tamakku pillugit sukumiisumik ilisimatinneqartarnissaat Naalakkersuisut Kalaallit Illuutaat KANUKOKA-lu suleqatigalugit qulakkeerniarpaat.

Aammattaaq danskit kommuniisa kalaallisut atuartitsinermik neqerooruteqarnissamut najukkanilu ataasiakkaani ilitsoqqussaralugu oqaaserisat atorlugit taamatut atuartinneqarnissamut periarfissaqarneranik angajoqqaajusunut ilisimatitsissuteqarnissamut pisussaaffeqarnerat erseqqissaqqullugu Naalakkersuisut Atuartitaanermut Ministeriaqarfimmut inassuteqaatiginiarpaat.

Tamakkua saniatigut atuartitsinermik neqeroorutit nukittorsarneqarnissaannut periarfissat assigiinngitsut Naalakkersuisut misissulersaarpaat.

Ilinniagaqartunut namminernut atuartitsinermik neqeroorutit eqqarsaatigalugit ilinniagaqartut kalaallisut oqaatsitigut tunngavii atuartitsinermilu immikkut pisariaqartitaat qulaajarneqarniarput, taamaaliornikkut kalaallisut sammivilikkamik atuartitsinerit pilersinneqarsinnaaqqullugit.

Ilinniagaqartut meeraat eqqarsaatigalugit ajornartorsiut Naalakkersuisut Atuartitaanermut Ministeriaqarfimmut oqaloqatiginnissutiginiarpaat, ilitsoqqussaralugu oqaaserisat atorlugit atuartitsinermik massakkut neqerooruteqarnermi kalaaliaqqat ikittuinnaanerannik, taakku tunngavigisamikkut assigiinngitsorujussuunerannik ilinniartitsisunillu piukkunnartunik nassaarnissap ajornakusoortuuneranik tunngaveqartut aaqqiiffiginissaat siunertaralugu.

Aammattaaq susassaqartut suleqatigalugit, matumanittaaq KANUKOKA, Danmarkimi Kommunit

Kattuffiat, Kalaallit Illuutaat ilinniagaqartullu Danmarkimi Kattuffiat DKIK, ilinniagaqartut meeraasalu kalaallisut atuartinneqarnerannik nukittorsaasinnaasunik malittarisassat atuuttut iluanni aaqqiissutissanik nassaarniarlutik Naalakkersuisut suliniuteqarniarput. Periarfissaq tassaasinnavoq ilinniartitsisoqatigiinnik piukkuunnaateqartunik pilersitsiniarneq, ilinniagaqartunik namminernik meeraannillu pilersaarut suliaareersoq malillugu ilinniartitsisussanik.

Suliniutit taaneqartut Naalakkersuisut suliassaqarfimmi tassani iliuusissanut pilersaarusiatut ilusilersorniarpaat, iliuusissanullu pilersaarusiaq taanna ilinniagaqartut ilinniakkaminnik naammassinninnermik kingorna Kalaallit Nunaannut utertinniarlugit iliuusissanut pilersaarusiap ilaatut aamma ilaatinneqassalluni.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Doris Jakobsen apeqquteqartoq.

Doris Jakobsen, apeqquteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Tassa siullermik apeqquteqaatinnut Naalakkersuisut akissuteqaataanut qujavunga. Una apeqquteqaataannaammat annertunerusumik oqaaserfigisinnaannginnakku naatsunnguamik akissuteqaateqassuunga. Tassalu siullermik paasisakka kingulliit aallaavigalugit paasisimavara maannakkut periarfissaqartoq kalaallit kalaallisut oqaaseqareersut taakkua ilinniartinneqarnissaminnut periarfissaqartut. Kisiannili ilinniartitsisussaaleqineq aamma akornutaasartoq.

Kisianni uani ajornartorsiutaanerpaaq tassaavoq kalaallit qallunaat kalaallisut oqalussinnaanngitsut taakkua annertunerusumik periarfissaqartitaannginnerat. Isumaqarpunga taanna ajornartorsiut aaqqinneqartariaqartoq. Taavalu paasisitsiniaaneq aamma kalaallit illui aqqutigalugit ingerlanneqarsinnaasoq.

Taavalu aamma soorunami folketingimi qinigaatitagut taakkua aamma suleqatigilluarneqarsinnaasut taassumap ajornartorsiutip aaqqinniarneranut. Taanna suliassaq aamma qaqereerakku ingerlateqqinnissaa soqutiginartippara. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni apeqquteqaat taanna naammassivoq. Aamma eqqaasitsissutigissavara apeqquteqaatini suleriaatsimut najoqqutaralugit aperisoq 4 minutsinik piffissaqarmat akisoq 6 minutsinik taavalu aperisoq oqaaseqaqqinnermini minutsit marluk. Maannakkut tikipparput apeqquteqaat 51.

Maannakkut tikipparput apeqquteqaat 51. Naalakkersuisunut apeqqut Marie Fleischer Demokratinit. Takassa.

Ullut ataatsimiiffiusut 20-at, sisamanngorneq 4. december 2003, kl. 13:40.

Immikkoortoq 51

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Naalakkersuisut iliuusissatut pilersaarutaanni "Inuutissarsiutinik inerisaaneq ‑2002‑ miit 2004‑mut periusissatut iliuusissanullu pilersaarut" Naalakkersuisut nunatsinni aallarnisaasarnerup inerisarneqarnissaa kissaatigalugu nalunaarutigaat. Pineqartumi suliniutit suut Naalakkersuisunit aallarnisarneqarsimappat. Iliuusissatut pilersaarummi tassani Naalakkersuisut pilersaarusiorniartut allassimavoq, taakkulu aallarnisaasarnerup nalinginnaasumik ilinniartitseriaatsimut ilanngunneqarnissaanut siunnersuusiorlutillu, pilersaarutip immikkoortortaasa tunngaviusumik ilinniarfinnut ataqatigiissaarneqarnissaanut periarfissiussissapput.

Suleqatigiisitaliassaq taanna pilersinneqareerpa. ‑angertumik akisoqassappat, siunnersuut qaqugu tunniunneqassava.

(Marie Fleischer)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Marie Fleischer, apeqquteqartoq, Demokratit.

Ajoraluartumik nunatsinni aallarnisaasarneq ileqqorineqanngilaq. Aallarnisaasarnermik amigaateqarnerup kingunerisarpaa inuutissarsiuteqarnermi suliniutissat naalakersuinikkut aallartinneqartarnissaat inuit naatsorsuutigisarpaat. Tamanna siunissami nunatta nammineerluni aningaasaqarniarnikkut ingerlarusulernerannut iluaqutaanngilaq, akerlianilli aallarnisaasarnermik anersaaqarneq inunnut ataasiakkaanut nammineq iliuusissanut akisussaaffimmik tigusinissamut ataatsimoornissamullu iluaqutaasumik aningaasaqarnikkullu ineriartortitsinissamut aallarnisaasarneq kajumilersitsisuusarluni.

Aallarnisaasarnerup anersaavanik pilersitsinissaq anguniarlugu ilaatigut Danmarkimi atuarfiit ilaanni atuartut aallarnisaasarnerup iluani periarfissat pillugit saqqummiussivigineqarnikuupput. Tassa, namminersortuuneq namminerlu suliffeqarfimmik aallartitsiniarneq qanoq paasisariaqarnersut pillugit inuusuttut ukiukinnerini paasitinniarneqartarlutik.Taamaattumik Naalakkersuisut Inuussutissarsiornermik siuarsaaneq pillugu nassuiaataata 2002-meersup aammalu iliuusissatut pilersaarutip siunertaanik malitseqartitsinissaq Nunatsinnut annertuumik pingaaruteqartuuvoq. Taamaalilluni nunatsinni aallarnissaasarnermik periuuseqalernissaq nukittorsarneqarlunilu sanarfineqarsinnaalissaaq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamatumunnga akissuteqassaaq Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq

Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit. 

Qujanaq. ”2002-mit 2004-mut inuussutissarsiutinik siuarsaanissami iliuusissatut pilersaarutip” malitsigisaatut nunatsinni aallarnisaasarnermik siuarsaanermut atatillugu Naalakkersuisut suliniutaat Inatsisartut 2003-mi ukiakkut ataatsimiinneranni apeqqutigaatit. Taamatuttaaq apeqqutigaat ilinniartitaanermut tunngasut iluanni nalinginnaasuni kiisalu tamatumunnga tunngaviusumik aamma suliassamut ilinniarnerit akuleriissinneqarsinnaanerat pillugu periarfissat.

Nunatsinni sullivippassuarnik ineriartortitsinerup tapersersorneqarneranut attuumassutilimmik nunatsinni aallarnisaasarnerup siuarsarneqarnissaanut anguniakkat eqqarsaatigalugit attuumassuteqarluinnartumut apeqquteqarninnut Naalakkersuisut qutsavigaatsit. Naalakkersuisut isumaqatigilluinnarpaatsit aallarnisaasarnermik ileqqoqannginnerput inuussutissarsiornerup iluani suliniutinik nutaanik Naalakkersuisut aallarnisaasarnissaannut inupparsuit naatsorsuutiginnittarnerisa tamanna aamma kingunerigaa isumaqaravit.

Siullermik apeqqummut kingullermut. Ilinniartitaanerup iluani aallarnisaasarneq pillugu suleqatigiissitamik Naalakkersuisut suli pilersitsinngillat. Tamanna arlalitsigut peqquteqarpoq.

Inuussutissarsiornermik siuarsaanermi iliuusissatut pilersaarutip imarisaanik killiffik pillugu aammali suliat nutaat ilanngullugit siunissaq isigalugu Naalakkersuisut nalunaarusiaminnik saqqummiusseqammerput. Tassani allassimavoq, pisinnaasanik ineriartortitsinermi aallarnisaaniartut nalinginnaasut sunik pisariaqartitsinerannik tikkuusseqataalluinnartussaq pillugu aallarnisaasunik kisitsisitigut takussutissat siulliit suliarineqaruttulerput. Aallarnisaasarnermi anguniakkat pillugit siunissami suliniutinut kisitsisitigut takussutissat tunngavileeqataassapput.

Peqqutaasoq alla tassaavoq siunissami inuussutissarsiornermik siuarsaanerup ilusissaata suliarineqarnera. Aallarnisaanerup iluani ullumikkut suliaqartut pingaaruteqarluinnartut ilaat tassaapput ingerlatsiviit inuussutissarsiornermik ineriartortitsisut Sulisa A/S aamma Greenland Tourism A/S.

Suliap tamatuma kingunerisassaatut naatsorsuutigineqartoq tassaavoq inuussusittarsiornermik siuarsaanerup tamakkiisumik ilusilerneqarnissaa, tassunga ilanngullugu aallarnisaaniartunut killissarititaasunik pitsanngorsaaneq. Tamanna ilaatigut pissaaq ingerlatsivinnut siunnersuisoqarneq pillugu suliniutinut ataatsimut qarasaasiakkut quppersakkamik pilersitsinikkut kiisalu isummanik ineriartortitsinissamut suliarinninnissamullu nutaaliornissamik isumassarsiortartunik avatangiiseqalersitsinikut.

Taamatuttaaq nuna tamakkerlugu inuussutissarsiornermik ineriartortitsinermik ingerlatseqatigiit ilisimasaannik, najukkani nunallu immikkoortuini siunnersuisinnaanerup qaffarsarnissaa siunerataralugu najukkanut nunallu immikkoortuinut nuussisarnerup siuarsarneqarnernissaanut periusissaq suliarineqarpoq. Ilisimasaqarfinnik suleqateqarneq aamma Nunatta avataani nukittorsarneqassaaq, tamannalu aallarnisaasussanik periarfissiinissamut pingaaruteqartussaavoq.

Peqqutaasut pingajuat tassaavoq kommunini ilitsersuuisarfinnik pilersitsinissaq. Siunertaavoq inuussutissarsiummik ilinniakkanik, ilinniakkanik aamma inuussutissarsiornermik ilisarititsisarnerit ilitsersuussisarnerillu ataqatigiissaarnissaat, tassunga ilanngullugu aallarnisaasarneq pillugu paasititsiniaaneq ilitsersuussinerlu. Aallarnisaaniartut ataasiakkaat pilersitsinissaannut ilisimasaqarfiit pingaaruteqartussaapput.

Peqqutaasut sisamaat tassaavoq Ilinniarfinnut Siunnersuisoqatigiit aamma Nuna Tamakkerlugu Suliffissaqartitsiniarnermut Siunnersuisoqatigiit ataatsimoortumik siunnersuisoqatigiiffimmik nutaamik pilersitsinissamik Naalakkersuisut aalajangiussinerat, - tassa Ilinniaqqinnermut Piginnaasaqaleriartornermullu Siunnersuisoqatigiinnik pilersitsisoqassasoq suliffissaqar-titsiniarnerup, inuussutissarsiutinik ineriartortitsinerup aamma inuussutissarsiutinik ilinniartitaanerit akornanni pitsaanerusumik ataqatigiissaarinissamik qularnaarisussamik.

Siunnersuisoqatigiiffimmut tassunga atasumik ilinniartitaanerup iluani aallarnisaaneq imaluuniit aallarnisaasarneq pillugu oqallisissiornikkut suliassamik aallartitsinissaq pissusissamisuussaaq.

Naggataatigut Naalakkersuisut  siulittaasuata aamma Statsministerip inuutissarsiornermik siuarsaanermik ataatsimoortumik ataatsimiisitaliaq taaneqassaaq.

Aallarnisaasarneq ataatsimiititaliami tassa immikkut annertuumik oqaluuserineqarsimasut ilagaat.

Ataatsimut ataatsimiititaliap kaammattuuteqarnera Naalakkersuisunit tiguneqareersimalerpoq taamaattumik tamanna pissutsillu allat taaneqartut peqatigalugit aallarnisaasarnerup siuarsarnissaa anguniarlugu suliniuteqaqqinnissanut tunngavigineqartussanut ilaassaaq.

Ataatsimup ataatsimiititaliap suliai oktoberip 30-iani tassa ukioq manna Naalakkersuisunut tunniunneqarpoq.

Tamatuma kingorna aallarnisaasarnerup iluani siunissami suliniutissanik Naalakkersuisut  tulleriisaaralutillu aallartitsissapput.

Taamatut oqaaseqarlunga neriuutigaara apeqqutitit naammattumik akissuteqarfigisimassallugit.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqquteqartoq Marie Fleischer.

Marie Fleischer, apeqquteqartoq, Demokraatit.

Apeqquteqaaqqipallulaarsinnaavunga kisianni allakkakkut ajunngilaq akigumma pingaaruteqarmat manna.

Ilaatigut oqarputit isummamik ineriartortitsinissamut suliarinninnissamullu nutaaliornissamik isumassarsiortartunik avatangiiseqalersitsinikkut. Tamanna taamak ittumik avatangiiseqalersitsinissaq qaqugumita pissua.

Taava aamma oqarputit  najukkanut nunanullu immikkoortuanut nuussisarnerup siuarsarneqarnissaanut periusissaq suliarineqarnerarpat.

Taanna suliarinninneq sumummita killippa.

Taava aamma peqqutaasut pingajuattut taasat kommuneni ilitsersuisarfinnik pilersitsinissaq qaqumita suliaq aallartinneqassava.

Taavalu peqqutaasut sisamaattut taasat.

Siunnersueqatigiiffimmut tassunga atasumut ilinniartitaanerup iluani aallarniisarneq pillugu oqallisissiornikkut suliassanik aallartitsinissaq pissusissamisuussaaq.

Taava siunnersuisoqatigiiffiup suliassariumagaata iluani tamanna takujumaarparput.

Ataatsimut ataatsimiititaliap suliassai naammassereerpoq taava upernaaru ilimagisinnaavara aallarnisaasarnerup iluani siunissami suliniutissanik Naalakkersuisut aallartinniarnerannut tunngasunik upernaaru ataatsimiilernermi siunnersuuteqarumaartusi.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqqutit allaganngorlugit apeqqutigineqartut allaganngorlugit akineqarput taamaattumik ilaanni apeqqutit maannakkut akisinnaaneqanngikkaluarunik aamma soqutaanngilaq.

Taava Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq.

Johan Lund Olsen, Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

Apeqquteqartumut ukua oqaatigilaarniarlugit.Tassa akissuteqarninni Naalakkersuisut sinnerlugit aamma oqaatigivara naggasiilerninni oqaatigivara aallarnisaasarnerup iluani aamma siunissami suliniutissanik Naalakkersuisut tulleriisaaralutillu tassa aallartitsisussanngoreersugut.

Tassa taanna arlaleriarluta maani Inatsisartuni oqaluttarfimminngaanniit oqaatigisareerparput tamaattumik taanna innersuussutigissavara.

Kisianni aamma una oqaatigereersinnaavara tassa upernaamut naalakkersuisut suliniutigineqartut apeqquteqartup maani ujartugai maani inatsisartuni saqqummiunneqarnissaat naalakkersuisuninngaanniit naatsorsuutigigatsigu.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Apeqqut tulleq tassa immikkoortoq 60. Agathe Fontain takassa.

Ullut ataatsimiiffiusut 20-at, sisamanngorneq 4. december 2003, nal. 13:47.

Immikkoortoq 60

Umiatsiaararsorlutik inuutissarsiuteqartut atugarisaat pillugit Naalakkersuisunut apeq­qut.

1) Umiatsiaararsorlutik aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiuteqartut aningaasati­gut allatigullu atugaat pillugit Naalakkersuisut paasissutissanik qanoq annertutigisumik pigisaqarpat.

2) Piniarnermik inuussutissarsiuteqartut aningaasaqarnikkut inuuniarnikkullu atugassari­saannik Naalakkersuisut misissuinertik, 2003‑mi naammassineqartussatut UPA 2003‑mi aalajangiunneqartoq, qaqugu naammassissavaat, tassungalu ilanngullugu umiatsiaarar­sorlutik inuussutissarsiuteqartut atugaat misissuinikkut tassuuna immikkut nassuiaatigi­neqassappat, aamma misissuinermi umiatsiaararsorlutik aalisartut aamma umiatsiaarar­sorlutik piniartut immikkoortinneqassappat kiisalu taamatut inuussutissarsiuteqartut nunatsinni suminngaanneersuunerat aallaavigalugu atugaat qulaajaavigineqassappat.

3) Umiatsiaararsortut pillugit Kangerlussuarmi 2001‑imi martsimi isumasioqatigiinnermit pissarsiarineqartut Naalakkersuisunit qanoq annertutigisumik atorneqarpat.

4) Umiatsiaararsorlutik inuussutissarsiuteqartut atugarisaasa pitsanngorsarneqarnissaat eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut qanoq anguniagaqarpat.

(Agathe Fontain)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Agathe Fontain, apeqquteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Umiatsiaararsorlutik inuutissarsiutillit atugarisaat pisortaniit ilisimaneqarnerusariaqarnerat assortorneqarsinnaanngilaq.

Nalunngilarput innuttaasut atugarisaasa assigiinnginnerujussuat, nalunngilarpullu umiatsiaararsorluni inuutissarsiutillit pissakinnernut ilaammata. Ersarissumilli atugarisaat qanoq ittuuneri ilisimaneqarnatik.

Oqaatigineqarsinnaavoq umiatsiaararsortut silaannarmiittutullusooq ilaatigut inissinneqarsinnaasarmata, tassami suliffeqartutut inissisimapput, silali atugassaatinnagut ullorpassuarni aningaasarsiornerat unittariaqartarpoq.

Illuatungaagullu kalaalimineerniarfik kisiat isumalluutigalugu aningaasarsiorniarnerat ingerlaleraangami, ullormut tunisinnaasar ullormuullu akunnerit suliffigisaat naatsorsoraanni akunnermusiat annikitsuaraasarluni.

Sumiiffiit ilaanni umiatsiaararsortut atugarisaat pitsaanerusarpoq, sumiiffiilli ilaanni periarfiluttorujussuusarlutik.

Assersuutigiinnarlugu nunaqarfiit ilaanni kommunit ammeriviinut ameersimatillutik, ameerutit tapiinik pissarsineq ajorput, kommunillu amernik tunisanik tuniseqqinnermikkut tapiissutit pissarsiarisarpaat.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamatumuuna akissuteqassaa Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Fru. Agathe Fontainip Naalakkersuisunut apeqquteqarluni kissaatigaa umiatsiaararsorlutik inuutissarsiortunut atugassarititaasut pillugit pissutsi arlallit paasissutissiissutigineqarnissaa.

Fru Agathe Fontainip ilaatigut kissaatigaa umiatsiaararsorluni aalisarnermik piniarnermillu inuutissarsiuteqartut allatigullu atugaarisaat pillugit Naalakkersuisut  paasissutissanik qanoq annertutigisunik pigisaqarnersut paasissallugu.

Aallaqqaasiullugu oqaatigissavara Naalakkersuisut  naatsorsueqqissaartarfimmik pilersitsinermikkut inatsisitigut imaluunniit kisitsisitigut paasissutissat pillugit inatsisit aqqutigalugu paasissutissanik katersisarmata taamalilluni kisitsisitigut paasissutissanut tunngatillugu kisitsisitigut inuiaqatigiinni pissutsit assigiinngitsutigut paasineqartarsinnaaniassammata.

Apeqqummut umiatsiaararsorlutik aalisartunut piniartunullu tunngatillugu inuuniarnermi aningaasatigut atugarisat misissoqqissaarneqarnerat takussutissaassaaq ilaatigut umiatsiaararsorlutik aalisartut piniartullu suliarisartagaasa sussusersiniarnerannut assersuutigalugu tunisamikkut isertitat inoqutigiinni isertitaminnut naleqqiullugit paasiniarlugit.

Paasissutissaateqarfigeriinngisatsinni kisiannili inuuniarnermi aningaasatigut atugarisanut tunngassuteqartuni apeqqutinik akisilluni immersuiffissaq suliarineqassaaq tassani eqqarsaatigineqarpoq assersuutigalugu nammineq atugassanik pisat qanoq annertutiginerat.

Piniarnermik inuutissarsiuteqartut aningaasaqarnikkut inuuniarnikkullu atugaassarisaannik misissuinermut tunngatillugu apeqqummut oqaatigissavara 2003.mut misissuinermut inaarsarneqarneranut piffissaliussaagaluartoq eqqortinneqarsinnaanngimmat.

Misissuineq aallartinneqareerpoq 2004-milu augustimi naammassineqassasoq naatsorsuutigaarput.

Aningaasaqarnikkut inuuniarnikkullu atugarisanik misissuinikkut pingaartumik paasiniarneqassapput piniartut aningaasaqarnikkut atugaat, tassa atugarisaat.

Inuiaqatigiit piniarnikkut inuutissarsiuteqartunut aningaasaliissutigisagaat taamatut inuutissarsiortut sutigut inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut tapertaanersut aamma imminut pilersornerup annertussusia kiissalu isumalluutinik uummassusilinnik piujuartitsinissamik atuineq.

Misissuinikkut isiginiarneqartussaq tassaavoq piniartut aningaasaqarnerat kommuuninut nunap immikkoortuanut aalisakkanut piniakkanullu ukiullu qanoq ilineranut agguarlugu piniarnermik inuutissarsiutilinnut ikiorsuussutigineqartartut annertussusiat.

Piniartut nunatta aningaasaqarneranut ilaapittuutaanerat aamma  isumalluutinik uumassusilinnik piujuartitsinissamik tunngaveqarluni atuineq.

Isumalluutinik uumassusilinnik pisassiisarluni malittarisassaqartitsinerup pimoorunneqarnerulerneranut atatillugu inuussutissarsiutigalugu piniartup erseqqinnerusumik qanoq paasineqarnissaa pisariaqalerpoq.

Inuit ilaat pingaartumik piniarnikkut inuutissarsiorput allallu aalisarnikkut ilaallumi piniartuullutillu aalisartuullutik.

Piniarnermut allagartaqartitsinermi inuutissarsiutigalugu sunngiffimmilu allagartat atugaapput, kisiannili inuutissarsiutigalugu piniarnermut allagartamik piniartoq nalorninaatsumik nassuiarneqarsimanani.

Piniakkanik pisassiissutigineqartartunik piniarsinnaatitaanerup kiisalu inuussutissarsiutinut tapiissutinut aalajangersimasunut assigiinngitsunut, assersuutigalugu inuutissarsiutigalugu piniartunut, puisit amiinut tunisanut tapiissuteqartarnernut ataqatigiissarinermut atatillugu inuutissarsiutigalugu piniartup aamma inuutissarsiutigalugu aalisarnermit avissaartinneqarsinnaanissaa pisariaqartitaanerulerpoq.

Misissuinikkut piniartup qanoq paasineqarnissaanut siunnersuuteqarnissaq ajornannginnerulissaaq taamaalilluni inuutissarsiutigalugu piniartoq inuutissarsiutigalugu aalisartumit avissaartinneqarsinnaalissammat.

Naalakkersuisut  aamma naatsorsuutigaat issittumi inuuniarnermi atugarisanik misissuinerit nunatsinnut tunngasortaa, tunngasortaasa inerneri siulliit 2004-mi maajimi saqqummiunneqarumaartut.

Ilinniartitaaneq, suliffeqarneq, suliffissaaleqineq, ineqarnikkut atukkat, inuttut ilaqutariinnikkullu attaveqarnerit, peqqinneq, inuusaaserlu pissutigalugit ajornartorsiutit, pinngortitamik pisuussutinillu tassaniittunik iluaqquteqarniarnermik aqutsineq nerisassatigullu imminut pilersorneq misissuinermi sammineqarsimasut ilagaat.

Misissuinermi periaatsit atorneqarsimasut tunngavigalugit umiatsiaararsorlutik aalisartut ilaqutariit piniartukkormiut inuutissarsiutigalugulu piniartut innuttaasunik misissuinikkut immikkoortinneqarsinnaalissapput taamaalilluni pissutsit taakku aningaasaqarniarnerannut tunngasut massakkornit pitsaanerujussuarmik tunngaveqarluni oqallisigineqarsinnaalissallutik.

Umiatsiaararsortut pillugit kangerlussuarmi 2001-mi marsimi isumasioqatiiinnermi pissarsiarineqartut Naalakkersuisut  qanoq annertutigisumik atorneqarsimanerannut tunngatillugu oqaatigisinnaavara.

Umiatsiaararsortut pillugit isumasioqatigiinnermit pissarsiarineqartut ingerlaavartumik atorneqarmata.

Isumasioqatigiinnermi inerniliinerit assigiinngitsorpassuarnik imaqarput, tassami isumasioqatigiinnermut peqataasut assigiinngitsorpassuit umiatsiaararsorlutik aalisartunut soqutiginaatillit oqallisigisimammatigit.

Tamatuminnga pissuteqartumik ataasiinnarmik paasineqarsinnaasumik inerniliisoqarsinnaanngilaq.

Umiatsiaararsorlutik aalisartut inuunerat oqitsuinnaanngilaq. Piffissallu sivikitsup ingerlanerani aaqqiivigineqarsinnaanani, taamaammat pisariaqarsimavoq suli pisariaqartuartussaalluni umiatsiaararsorlutik aalisartut ullumikkut ajornartorsiutaasa sulissutigineqarnissaat.

Isumasioqatigiinnikkut anguniagaasut ilagisimavaat umiatsiaararsorlutik aalisartut piniartut ajornartorsiutiminnik oqallisiginninnissaat.

Ingerlatseqatigiiffinnullu ulluinnarni attaveqarfigisartakkaminnut kaammattuutinik saqqummiussuinissaat.

Pisariaqartinneqarsimavoq ingerlatseqatigiiffik umiatsiaararsorlutik aalisartut piniartut ulluinnarni ajornartorsiutaannik tusarlerneqarnissaat, ajornartorsiutillu tamakku aaqqiissutissaannik kaammattuutinik tunniussiffigineqarnissaat.

Umiatsiaararsorlutik inuutissarsiuteqartut atugarisaasa pitsanngorsarnissaat eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut  qanoq anguniagaqarnerannik apeqqummut tunngatillugu Naalakkersuisut  neriuutigaat inuuniarnermi aningaasaqarnikkut atuagariganik misissuineq umiatsiaararsorlutik inuutissarsiortut inuutissarsiornerminni periarfissaannik pilersaarusiornermut aaqqissuusinermullu atatillugu atortussatut pitsaanerusumik tunngavissiiumaartoq.

Piniarnerup aalisarnerullu annertussusiata, inuutissarsiutip aaqqissugaanerata aamma inuutissarsiortut amerlassusiisa aamma tunisinissamut periarfissat kiisalu inuuniarnermi aningaasaqarnikkut atugarisat akornanni ataqatigiittoqarnissaa.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqquteqartoq Agathe Fontain.

Agathe Fontain, apeqquteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisut apeqquteqaatinnut akissutaannut qujavunga, nuannaarutigivara piniartukkormiut piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartut taavalu piniarnermik aalisarnermillu inuussutissarsiuteqartut aamma immikkuullarissinnaaneri aamma eqqumaffigineqarmata, misissuinerillu pissanganartut aamma ingerlanneqarlutik.

Taakkua pinngitsoorsinnaanngilagut ilumut paasisariaqaleratsigu inuiaqatigiinni inuuniarnitta assigiinnginnerujussua aningaasarsiornikkut aamma assigiinnginnerujussua tassuunatigut qanoq artukkiisinnaatigisartoq.

Piniarnermik inuutissarsiuteqartut tupinnaanartumik inuuniartarput naammattusaarineq tunngavigalugu naak piniarnermik inuussutissarsiuteqartut aamma ullumikkut oqaatigisariaqarlutik avatitsinninngaanniit tatineqarlutik piniapilunnermik tunngavilimmik taaneqartarlutik, uffa tamaviaaruteqartut aammalu taakkua soqutigisarigaat piniakkat soorunami nammineq inuuniutimik ataannarnissaat.

Aamma taakkua inuiaqatigiinninngaanniit taamatut naqissuserneqartarneq avatitsinninngaanniit taamatut naqissuserneqartarneq saniatigut sorsugassarivaat, nuna allanngornera, klima allanngornera piniakkat nikittarneri sila qanoq issusai aallaavigalugu aningaarsarsiornertik ingerlakkamikku.

Aamma pisariaqartitsillutik aningaaserivinni atorniarsinnaanerminnilluunniit periarfissaqartinneqarneq ajorput, isertitatigut aalaakkaasumik taaneqarsinnaanngitsumik isertitaqarmata.

Eu-minngaanniit aamma naqinneqarput tunisassiornikkut piumasaqaatit annertusiartormata.

Naalakkersuisunut qujavunga suliniutit pitsaasut ingerlammatikkit.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava tulliuppoq Immikkoortoq 82, Inatsisartunut ilaasortaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit apeqqutaa.

Naalakkersuisunut apeqqutaa. Kuupik Kleist takassa.

Ullut ataatsimiiffiusut 20-at, sisamanngorneq 4. December 2003, nal. 14:01.

Immikkoortoq 82

Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarniarpat nunatsinniit Danmarkimut ilinniariartortartut ilinniareeraangamik nunatsinnut utertartut amerlanerulernissaat anguniarlugu .

(Kuupik Kleist)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Kuupik Kleist, apeqquteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisunut imatut apeqquteqarpunga imaluunniit tunngavilersuuteqarpunga apeqqutinnut.

Ukiuni kingullerni malunnarsiartuinnarsimavoq nunatsinniit Danmarkimut ilinniariartortartut amerliartortut naammassereeraanngamik nunatsinnut uterneq ajortut. Ilinniartut tamakku amerlanersaat inuiaqatigiinnit kalaallinit aningaasalersugaallutik ilinniartarput tamatumalu saniatigut kalaallit ilinniarsimasut nunatsinni pisariaqarteqigatsigit isumaqarpunga nunatsinniit immikkut iliuuseqartariaqartugut sapinngisamik  amerlanerpaat nunatsinnut uteqqittarnissaat qulakkeerniarlugu.

Taamaattumik aperivunga Naalakkersuisut  qanoq iliuuseqarniarpat nunatsinniit Danmarkimut ilinniariartortartut ilinniareeraangamik nunatsinnut utertartut amerlanerulernissaat anguniarlugu.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamatumuuna akissuteqassaaq Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Apeqqummut qujavunga.

Tassa Naalakkersuisut erseqqissumik anguniarpaat kalaallit ilinniagaqartut sapinngisamik amerlanerpaartaasa ilinniagaqareernerminni nunatsinnut utertarnissaat.

Ilaatigut ilinniagaqartunit namminernit akissuteqaataasartut tunngavigalugit Naalakkersuisut  nalilerpaat ilinniagaqartut utertarnissaannut pingaartumik pissutaasartut marluusut.

Siulleq tassaavoq ilinniarnerminni nunatsinnut atanerminnik attassiinnarnersut.

Aappaa tassaavoq nunatsinnut uternissaminnik kissaateqarnerminni ilinniagaqartut akimmisaartinneqartannginnersut.

Nunatsinnut attaveqartuarnissaq ilinniagaqartumut namminermut, namminersornerullutik oqartussanut nunatsinnilu suliffigilersinnaasanut ataatsimoortumik akisussaaffiuvoq.

Ilinniagaqarnersiutit pillugit peqqussutit qulakkeersimavaat ilinniagaqartut ukiut marluk sinnerlugit sivisussusilinnik ilinniagallit ukiumut ataasiarlutik nunatsinnut aasaanerani atuanngiffeqariartortarsinnaanissaat.

Tamatumani siunertaq pingaarneq tassaavoq ilinniagaqartup ilaquttaminut ikinngutiminut nunamullu attaveqarnerata qulakkeersimaneqarnissaa, kisiannili soorunalimi ilinniagaqartorpassuit atuanngiffeqarnertik nunatsinni sulinermut atortarpaat.

2000-mi upernaakkut namminersornerullutik oqartussat aaqqissugaanermut ilinniaqqinnernullu immikkoortortaqarfiat, aqutsinermut pisortaqarfik danmarkimilu kalaallit ilinniagaqartut kattuffiannik DKIK attaveqarfiginnissimavoq suleqatiginnilersimallunilu.

Suleqatigiilernermi tamatumani anguneqarsimasoq siulleq tassaasimavoq novembarimi 2002-mi angerlariartuutaanik taasamik ilinniagaqartut ataatsimeeqqatigineqartarsimanerat.

Tamanna pisimavoq kulturimut ilinniatitaanermut ilageeqarnermullu pisortaqarfiup kalaallillu illuisa qanittumik suleqatigiinnerisigut.

Suleqatigiinneq massakkut annertusineqarsimavoq tassa taamaaliortarnernut KANUKOKA aamma akuutinneqartalersimammat.

Tassalu massakkut Danmarkimi ilinniagaqartartunut aaqqissuusinissat arlalissuit pilersaarusiorneqarsimapput taakkunani ilisimatitsissutigineqartartut tassaapput namminersornerullutik oqartussani nunatsinnilu kommuunini atorfininnissatigut periarfissat. Aaqqissuusinerit ingerlanneqartarput Danmarkimi kalaallit illuini sisamaasuni.

Aaqqissuusinerit siorna aallarnerneqarsimasut maanna novembarip qaammataani aamma ingerlanneqaqqipput, aammalu taamatut aaqqissuusisarnernik ukiuni aggersuni malitseqarteqqinneqartarumaarlutik.

Tamatuma saniatigut DKIK suleqatigalugu Naalakkersuisut sulissutiginiarpaat sapinngisamik ilinniagaqartut amerlanerpaat nunatsinni inuussutissarsiutinut tunngasunik ilinniarnerminni misilittagaqalersinniarneqartariaqartarnissaat. Tamanna pisarsinnaavoq pisortat namminersortullu suliffeqarfiutaanni ilinniagaqartut sulillutik sungiusartarnerisigut, sivikinnerusumik taartaatinneqartarnerisigut, aasaanerani atuanngiffeqarnerminni sulisinneqartarnerisigut. Kisianni ilinniagaqartut naak ungasissumiikkaluartut ilinniarnertuutut ikiortitut atorneqartarnissaat aamma misissorluarneqassaaq. Tamanna pillugu Naalakkersuisut nuannaarutigisaminnik maluginiarsimavaat kalaallit suliffeqarfiutaat arlallit ilinniagaqartunut saaffiginnittalereersimasut, tassa ilinniarnermut atatillugu sulinissamut periarfissat taamaattut aammalu ilinniagaqareernermi sulilernissamut periarfissat pillugit.

Nunatsinnut uternissamut akimmiffigineqartartut eqqarsaatigalugit pissutsit pingasut pingaartumik ilinniagaqartunit namminernit eqqaaneqarsimapput. Ilinniagaqartunut ilaannut isumakuluut annerpaaq tassaavoq kalaallisut naammattumik oqalussinnaannginnertik paasisinnaannginnertillu pissutigalugu nunatsinni sulilernissaminnik akuerineqarumaarnerlutik aammalu naammaginartumik sulissussisinnaalerumaarnerlutik. Taakkua saniatigut initaarnissaq ajornartorsiutaasarlunilu ilinniagaqartut meeraannut ulluunerani paaqqinnittarfinnut inissat amigaataasarput. Kiisalu aamma ilimagisariaqarpoq akissarsiatigut atorfeqartitaanikkullu nalinginnaasumik atugassarititaasut aammattaaq sunniuteqaqataasartut.

Oqaatsitigut ajornartorsiut taaneqartoq Naalakkersuisut annertuumik eqqumaffigissavaat, alloriaataasartussallu ullumikkut pigineqareersut sakkortusaavigerusullugit. Soorlu aamma Kalaallit Illuisa kalaallisut atuartitsisarnissaq kalaallit ilinniagaqartut aammattaaq malinnaavigisarsinnaasaat neqeroorutigisarpaat. Tamatuma saniatigut isumaliutigineqarpoq ilinniarnerup nalaani ilinniagaqartut siunnerfeqarnerusumik kalaallisut atuartinneqartalernissamik pilersitsivigeneqarnissaat, aammalu Nunatsinnut uternissartik sioqqullugu sakkortunerusumik kalaallisut atuartinneqartarnissamik neqeroorfigineqartalernissaat.

Tamatuma saniatigut Naalakkersuisut sulissutiginiarpaat ilinniagaqartut Nunatsinnut utertarnissaannut ineqarnermut meeqqallu paarineqarnissaannut tunngassuteqartunik qulakkeerinninniartussanik aaqqiissutissarsiornissaq. Taakkua saniatigut Naalakkersuisut qularutiginngivippaat Nunatsinni pisortat sulisitsisullu namminersortut ilisimaarilluinnaraat akissarsianut atorfeqartitaanermullu atugassarititaasut aammattaaq sulisussanik pissarsiniartarnermi pingaaruteqartumik sunniuteqaqataasartut.

Apeqquteqartoq Kuupik Kleist.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, apeqquteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisuisup akissutaanut qujavunga aamma oqaatigissavara aamma qujassutigigakku suliniutitut nalunaarutigineqartut ukua neriulluarnarmata. Neriussaagut kinguneqarluarumaartut.

Tassami eqqumiiginalaarpoq inuit ilinniariartortissinnarlugit kingornatigut sulisorinissaat isumagisassanngikkutsigu, taamalu pisariaqartitsigalugit.

Aamma nuannaarutigaara Kalaallit Danmarkimi ilinniagaqartut siulittaasuat oqaaseqarpalummat ullumi tamakkununnga suliniutinut aamma namminneq peqataarusullutik. Taavalu uani pingaarnerpaajugunarpoq suliffeqarfiit pisortani aamma namminersortuni – suliffeqarfiit piumassuseqarnissaat ilinniartut ilinniarnerisa nalaanni sulisittarnissaannut aammalu naammassereeraangata sulisorinissaannut piumassuseqarnissaat.

Ila, suliffeqarfiit unammisariaqaraluarpulluunniit nunatsinni tamakkuninnga sulisoqarnikkut amerlaneqqisaallutik. Sakkortuumik kajumissaartariaqarput - tamarmik, sulisoqartaqqullugit ilinniagaqartunik aammalu naammassereeraanngata nunatsinnut uternissaannut pilerisaartaqqullugit.

Sunaaffa ilaatigut Kalaallit ilinniagaqartut Danmarkimi suliluunniit ilinniarnerminni naammassinngitsut Danmarkimi suliffeqarfiit pilerigalugit atorfinitsereertaraat taamaalillutillu ilaa, suliffeqarfiit immaqa Nunatsinniittut kingusinaareertarlutik namminneq sulisussarsiunngikkaangamik tamakku ilinniartut akornanni.

Taassuma saniatigut tassa oqaatigineqarpoq ullumikkorpiaq ilinniartut 400-rujut missaanniittut Danmarkimi Nunatsinninngaanniit akilersorneqartut, taakkualu eqqarsaatigalugit tassa sulisunik nuna allamiunik tikerartitsinermi soorunalimi 400-rujut Nunatsinni sulisussat ilinniarsimasut amerlasoorujussuupput.

Aamma malunnaatilimmik iluaqqutaasinnaapput.

Qujavunga akissuteqaatinut aamma neriuppunga suliffeqarfiit tusaagaat qanoq kajumissaarneqarnertik.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Apeqquteqartup oqaasereqqitai maani uagut aamma Naalakkersuisuninngaanniit alloriarfissatut pilerinartutut isigaagut.

Naalakkersuisuisunit piumassuseqarpugut Danmarkimi ilinniartuutigut malittareqqissaassallugit aammalu taakku aqqutissat taariikkakka aqqutigalugit sumut suliffeqarfinnut suliassanullu sunut Nunatsinni inissikkumaarnissaannut aqqutissiulluarumaarlugit.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermik aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat.

Apeqquteqaat tulleq tikipparput immikkoortoq 84.

Ullut ataatsimiiffiusut 20-at, sisamanngorneq 4. december 2003, nal. 14:11.

Immikkoortoq 84

Naalakkersuisunut apeqqut: Nunatta isorartussusaa ilisimallugu nakorsanillu sivisuumik atasussanik atorfinitsitsiniarneq taama ajornakusoortigitillugu, nunatta peqqinnissaqar­finnut ullumikkutut agguataarneqarsimanera naleqqunnersoq pillugu apeqqut.

(Agathe Fontain)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Agathe Fontain, apeqquteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Nakorsat sivikinnerujartuinnartumik atorfimminniittarput. Taama akisutigisunik tikeraalaaginnartutut nakorsaqartitsisarneq innuttaasunut toqqissisimanarpa.

Inatsisartut peqqussutaanni nr. 3  23. maj 2000-imeersumi § 4 imm. 3 ima oqaasertaqarpoq:

“Nunap najukkani peqqinnissaqarfinnut agguataarneqarnera, aaqqissuunneqarnera suliaallu pillugit kiisalu Droning Ingride-p napparsimavissuata nunamut suliai pillugit naalakkersuisut malittarisassiussapput.”

§ 4, imm 3 naapertorlugu Naalakkersuisut kingullermik 5. februar 2003-mi nalunaarusiorsimapput suli aalajangiusimallugu nunatta peqqinnissaqarfinnut 16-inut agguataarsimanissaa.

Taakkulu tamarmik nakorsat qullersaannik atorfeqarfiussasut. Peqqinnissaqarfiit 16-iinnaanerannut Kangaatsiap kommuniata Aasiaat nakorsaqarfiannut atatinneqalersimanera aammalu Ivittuut kommuneqarfiata Kangilinnguani sakkutooqarfiup nakorsaanit sullinneqarneranik pissuteqarpoq.

Peqqinnissaqarfimmi pissutsit atuuttut innuttaasunit peqqinnissaqarfimmilu sulisunit aalaakkaasumik sivisuumik atasimasunit qanoq misilittagaqarfigineqarnerat naammagineqanngitsoq tusartarlugu Inatsisartunilu ilaasortatut aningaasartai ilisimaaralugit apeqquserneqartariaqalerpoq taama ingerlatsineq ilumut kiffartuussinermut ajunnginnerpaatut nalilerneqartariaqarnersoq.

Apeqqut aallaavigalugu  Nunatsinni tamarmi nakorsat ukiuni tallimani kingullerni atorfeqartinneqartut nikerarsimanerat Naalakkersuisunit nalunaarusiorneqassasoq naatsorsuutigaara.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Akissuteqassaaq Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

Aallaqqaasiullugu sinerissami nakorsanik sulisoqarneq naatsumik nassuiaateqarfigissavara.

Najukkani peqqissaaveqarfinni nakorsatut atorfiit 50-iupput, peqqissaaveqarfinnut 16-inut agguarsimallutik. Naalakkersuisut piumasaqaat peqqissaaveqarfiit nakorsaqanngitsuussanngillat-mik oqaasertalik tunngavigalugu Peqqinnissaqarfik sulivoq, taannalu isumaqatigiissutitigut atugassarititaasut aammalu taartaasussarsiortarfiit piumasaqataat tunngavigalugit sivikitsumik taartaasussat atorfinitsinneqartarnerannut pissutaqataavoq.

Nakorsat taakku piffissami peqqissaaveqarfimmiinnerminni sulilluartarput. Pigasuartumik passuttariallit suliarisarpaat napparsimasullu amerlanersaat katsorsartarlugit. Nakorsalli taartaasut aalajangersimasumik atorfilinnut naleqqiullutik siunissaq isigalugu periaaseqarlutik ajornartorsiutinik tamatigut aaqqiisinnaasanngillat. Kingunerisaallu ilaatigut makkuusarlutik:

Nunaqarfiit tikerarneqartarput, akuttoqatigiiaanngitsunilli

Pinaveersaartitsineq salliutinneqarunnaartarpoq

Tuberulosep misissuiffigineqartarnera akiuussutissamillu kapuuineq allanngorartarput aammalu

Peqqissaanikkut sulianut tunngasut maleruagassat aqutsinikkullu periaatsit assigiiaanngitsumik maleruarneqarput.

Nuummi Nakorsiartarfimmi atorfiit qulingiluat tamarmik nakorsanik aalajangersimasumik atorfilinnik inuttaqartinneqarput, sinerissami atorfinnit sinneruttunit 41-ruusunit14-nit nakorsanik aalajangersimasunik atorfilinnit inuttaqartinneqarput, aallatut oqaatigalugu atorfiit 34 %-iisa missaat. Tamanna 1996-imi pissusiusunut sanilliullugu appariarfiungaatsiarpoq taaminikkummi sinerissami atorfiit 54 %-ii nakorsanik aalajangersimasumik atorfilinnik inuttaqartinneqarmata.

Napparsimavinni suliassat aammalu napparsimaviup avataanni suliassat siusinnerusukkut ataatsimut suliarineqarsinnaasaraluartut, qanittoq tikillugu pitsaalluinnartumik ingerlasimagaluarput. Tamatumunnga peqqutaasimavoq peqqissaaveqarfinni pitsaasumik sullissinissamut piginnaanerit, napparsimasunillu angallassinissamik killilersimaarinnittut pigineqarsimammata. Pissutsit taakku allanngorsimapput.

Nunatsinni peqqinnissaqarfik ingerlanneqartussaavoq innuttaasut nunarujussuarmi siammarsimasut sullittussaallugit. Pissutsit taamaannerat pissutaalluni napparsimaveqarfinni tamani ukioq naallugu ulluni 365-ini ulloq unnuarlu nal.ak. 24-ini tamakkiisumik atorsinnaasumik upalungaarsimasoqartussaavoq.

Tamanna tupinnanngitsumik mikisukkuutaanik ingerlataqarnermi sanngeeqqutinik nassataqartarpoq. Sulisoqarnikkut nukiit atornerlunneqarput, suliat assigiit 17-iarlugit asserluinnaanik sulisoqartariaqarmat, aammalu nalinginnaasumik ammasarnerup avataani aningaasartuutit iluamik atorneqarsinnaanatik. Peqqinnissaqarfiup aaqqissuussaanerata ilisarnaatigaa aningaasartuutit aalajangersimasut annertoorujussuummata, aningaasartuutillu nikerartut annikitsuullutik

Inuiaqatigiit siammasissumik najugaqartiternerat pissutaalluni ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit peqqinnissaqarfimmut aningaasaliissutit siunissami qaffakkiartortuarnissaat pisariaqassaaq, tassa ingerlatat ikilisinneqassanngippata. Tamatumanissaaq eqqarsaatigineqassapput inooriaatsip kingunerisaannik nappaatit amerliartornerat, taknikkikkut ineriartorneq, nappaatit amerlanerusut katsorsarneqarsinnaalernerat kiisalu innuttaasut peqqinnissakkut kiffartuunneqarnissamik annertusiartortumik kissaateqalernerat.

Peqqissaaveqarfiit taama mikitigitillugit nakorsatut piginnaasat atuisut piumasaqaataannik naammassinnittut aammalu qinnuteqarsinnaasuugaluarunik kajungilersitsisinnaasut – attattuarnissaat ajornakusoortorujussuuvoq.

Peqqissaaveqarfiit ataatsimuulersinnerisa aqutsinikkut suliatigullu pisinnaassutsit annertunerusut pitsaanerusullu ataatsimuulersinnerat peqqissaaveqarfiup avataani peqqinnissakkut kiffartuussinerup pitsaanerulernissaa, soorlu nalinginnaasumik nalorsaasarnermi, meeqqanik peqqissaanermi, angerlarsimaffinni peqqissaanermi, peqqissaaveqarfinni tarnip pissusaasigut katsorsaanermi aammalu najugaqarfinni napparsimmavinni pitsaanerusumik katsorsaasalerneq kingunerissavaat. Suliaqarfik ataatsimuulersinneqarpata, soorlu aaviisarfeqarneq, tagiartuisarneq, annikinnerusumik pilattaasarneq, nalinginnaasumik ernisussiortarneq aamalu sulisoqarniarneq atorfiit inuttaqanngikkallarnerinit eqqugaavallaartarunnaassaaq.

Peqqissaaveqarfiit ataatsimuulersinnissaat ajornanngilaq. Ukiut arlaqanngitsut qaangiussimalerput nakorsaqarnikkut Kangaatsiaq Aasinnut ilanngutsinneqarmat, peqqissaasunillu sulisoqarluni. Ivittuut Kangilinnguanit sakkutooqqarfimmit isumagineqarpoq. Maannakkut pissusiusut allannguiffiginissaannut piukkunnartunik allanik periarfissaqarpoq.

Peqqissaaveqarfiit arlallit katiterneqassappata taamaaliorneq aaqqissugaaneq pillugu suleqatigiissitassap tassa struktuudvalgissap innersuussutigiumaagassai tunngavigalugit pisariaqassaaq.

Peqqinnissaqarfiup kiffartuussinerinik kattussinerup kingunerisinnaavaat napparsimasunik angallassigasuarnermut, assartuinermut, ilinniartitaanermut, uninnganermut utaqqinermullu aningaasartuutit annertuseriarnerat.

Taamaattumik peqqissaaveqarfiit kattunnerisa kingunerisassaasa misissoqqissaarneqarnissaat aalajangiinissamut ilaasariaqarpoq.

Ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut  peqqinnissaq pillugu naalakkersuinikkut anguniagaraat peqqinnissaqarfimmi allannguisoqassasoq peqqissuunissamik siuarsaaneq pinaveersaartitsinerlu sallinngortillugit taamaattumik ullumikkut napparsimaviusut Peqqissaavinngortinnissaat pisinnaavoq pinaveersaartitsineq peqqinnissamillu siuarsaaneq pingaarnertut suliassaralugit.

Suliassat taakkua saniatigut soorunami katsorsaaneq aamma paaqqutarinninnissaq napparsimasunik pisariaqassaaq. Suliniutit taakku tamarmik peqqinnissaqarfimmi ingerlanneqarnissaat anguniarneqassaaq,  innuttaasut susassaqartullu allaq peqataatinnertigut.

Taamaattumik Peqqissutsimut Naalakkersuisutut atorfilittakka piumaffigisimavakka innuttaasut peqqinnerulernissaat anguniarlugu pilersaarusioqqullugit, peqqissuunissami aaqqitassat pingaarutillit nappaatillu peqqissuunissatsinnut navianartorsiortitsisut siunnerfilimmik suliniuteqarfigineqarsinnaaqqullugit.

Pilersaarutip piareersarnissaanut peqqissaanermik ilinniagalittut suliallit aamma innuttaasut qinikkallu akornanni arlaleriarluni oqaloqatigiittoqartassaaq, oqariaatsit akisussaaneq namminerlu peqqissuutinnissamut peqataanissaq paasiniarneqartassallutik oqallisigineqartassallutillu.

Isumaliutersuutit tamakku Inatsisartunut saqqummiussinnaagakkit nuannaarutigisorujussuuara.

Peqqinnissaqarfiup sulinerani pisariaqartinneqarpoq suut tamaasa sapinngisamik taputartuullugit oqallinnissarput, pingaartipparalu allannguutaajumaarsinnaasut partiinit Inatsisartuuteqartunit aamma Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaannit tunuliaquteqartinneqarnissaat.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqquteqartoq Agathe Fontain.

Agathe Fontain, apeqquteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

Naalakkersuisup akissuteqaataanut sukumiisumut qujavunga. Nuannaarutigaara qinnutigisakka arlallit erseqqissarneqarmata, pitsaasuuvormi pinaveersaartitsiniat napparsimalernaveersaarneq aallaavigalugu suliniutissat ingerlanneqarpata. Aamma ilisimavarpummi ullumikkut nakorsat ilinniartitaanerat qanoq tassa special-iseerikkamik ingerlasoq, taamaammat aamma taanna aallaavigalugu siunissami suliniarnissarput pisariaqassaaq.

Innuttaasut peqqinnerulernissaanut anguniarlugu suliniuteqarneq pisariaqartoq naalakkersuinikkut oqallisigisartagarput, aamma siunissami saqqummiunneqartussat qilanaaralugit qutsavigaassi.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluta ullumikkut apeqquteqaatit naammassipput, inussiarnersumillu eqqaasissutigilaassavara aperinermut akinissamullu piffissarititaasut aamma eqqaamaneqartaqqullugit.

Taava maannakkut tikipparput immikkoortoq 49,Naatsorsueqqissaartafik siunissami qanoq aaqqissuunneqartariaqarnersoq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiatut siunnersuut. Inatsisartunut ilaasortaq Per Skaaning Demokraatit.

Ullut ataatsimiiffiusut 20-at, sisamanngorneq 4. december 2003, nal. 14:23

Immikkoortoq 49

Naatsorsueqqissaartafik siunissami qanoq aaqqissuunneqartariaqarnersoq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiatut siunnersuut.

(Per Skaaning)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Per Skaaning, apeqquteqartoq, Demokraatit.

Inatsisartut suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiamik siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Naatsorsueqqissaartafik siunissami qanoq aaqqissuunneqartariaqarnersoq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiatut siunnersuut.

Ukiuni kingullerni qulini suliaqarfinni ataasiakkaani akissarsiat qanoq ineriartorsimappat. Pujortartarneq pissutigalugu ukiumut qassit toqusarpat. Suliaqarfinni assigiinngitsuni suliffeqarfiit qasserpiaappat.

Naluarput, taakkunani naatsorsueqqissaarnermik suliaqartoqarsimanngilaq, tamannalu naammaginanngilaq. Assersuutigineqartut pingasuinnaagaluarput, ajornartorsiulli sunut tamanungajak siaruaassimavoq, naatsorsueqqissaarnernimi atorsinnaasunik amigaateqartoqarmat.

Piviusuusut tunngavigalugit naatsorsueqqissaarnikkut atorsinnaasunik paasissutissaateqannginneq ajornartorsiutinik assigiinngitsunik pilersitsisarpoq:

Ajornartorsiutip qanoq annertussuseqarneranut uppernarsaatissanik naatsorsueqqissaarnikkut atortussaateqanngikkaanni qanoq ililluni naammaginartumik inatsisiliortoqarsinnaava.

Aamma naatsorsueqqissaarnerup taama amigaateqartiginera tamat oqartussaaqataanerannut tunngatillugu ajornartorsiutaavoq, Naalakkersuisummi angusaat angusimanngisaalluunniit eqqortuunersut illua tuningiliuttuniit nalilissallugit periarfissaqanngimmat.

Aningaasaliissutigineqartunut sanilliullugu kissaatigisat amerlanerujuarmata Naatsorsueqqissaartarfiup suut suliassamisut tigusarnerai oqallisigissallugu pissusissamisoortuussaaq. Aamma oqallisigissallugu tulluartuussaaq Naatsorsueqqissaartarfik nunanut allanut tunngassutilinnik suliaqartariaqarnersoq - taamaalillunilu nunatsinni namminermi naatsorsueqqissaarnikkut suliassat suliarineqanngitsoortartut eqqarsaatigalugit nukiit taama amerlatigisut atorneqartariaqarnersut.

Apeqqummut kingullermut tunngatillugu Demokraatit isumaqarput assigiinngitsorpassuartigut naatsorsueqqissaarnikkut taamak annertutigisumik amigaateqartoqartillugu nunanut allanut tun-ngasunik suliassat aallunneqartariaqanngitsut. Tamatuma erseqqissumik oqaatigineranut pissutaavoq Naatsorsueqqissaartarfik issittumi ilisimatusarnikkut suliaqarnermut siuttuummat, suliallu taassuma piviusunngortinniarneqarnerani sulisussanik immikkoortitsisoqarsimammat. Suliaq taamaattoq Demokraatit isumaat tunngavigalugu salliutinneqartariaqanngilaq.

Naatsorsueqqissaartarfimmut suliakkiissutigineqarsinnaasut suuneri, siunissamilu Naatsorsueqqissaartarfiup sunik suliaqarnissaanik kikkut aalajangeeqataasariaqarnerat assigiinngitsorpassuarnik isumaqarfigineqarmat, ajornartorsiummut aaqqiissutaasinnaasunik marlunnik siunnersuuteqarniarlunga aalajangersimavunga: Siunnersuutit marluk taakku tassa:

1. Naatsorsueqqissaartarfik pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 11, 29. oktober 1999-imeersumi § 5, imm. 2-mi oqaatigineqarpoq, siulersuisuni ilaasortat ukiuni 3-ni atasartussat toqqassallugit Naalakkersuisut pisussaasut. Taanna imaalillugu allanngortinneqarsinnaavoq: Partiit annerit sisamat sammisanut ilisimasaqarluartunik ataatsimik marlunnilluunniit siulersuisuni ilaasortanik toqqaasinnaasut, taakkulu aalajangersassallugu Naatsorsueqqissaartarfik sunik suliaqartitaassanersoq. Tamatuma saniatigut sunniuteqaqataasut pingaarutillit allat piginnaatitaasariaqarput siulersuisunut ilaasortamik ataatsimik toqqaanissamut. Taakku tassaalluarsinnaapput inuussutissarsiutinik ingerlatsisut. Taakkumi Naatsorsueqqissaartarfiup suliaanik atorfissaqartitsisuugamik tassani ilaasortaatitaqartussatut tulluaannartussaapput.

2. Inatsisartut inatsisaat qulaani taaneqartoq naapertorlugu Naatsorsueqqissaartarfik ilisimatusarnikkut sulliviuvoq namminerisaminik siulersuisulik. Taamatut aaqqissuussinerup kingunerivaa Naalakkersuisut tassunga suliakkiisinnaannginnerat, oqaatigineqareersutummi suliat suut suliarineqartassanersut siulersuisut aalajangigassarimmassuk. Naalakkersuisut sunniuteqarsinnaajunnaarlugit taamatut toqqaannanngikkaluartumik inissinneqarnerat pitsaasuunngilaq. Aaqqiissutaasinnaasorli tassa Kalaallit Nunaanni naatsorsueqqissaartarneq pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 5 19. juli 1989-imeersoq siulleq uterfigineqarsinnaammat, tassuunami Naatsorsueqqissaartarfiup sulinera aalaja-ngersaavigineqarsinnaammat. Tassani Naatsorsueqqissaartarfik Naalakkersuisunit oqartussaaffigineqarpoq, taamaalilluni taakku suut suliarineqarnissaat pillugu aalajangiisarlutik. Periarfissamut tassunga ilanngunneqarsinnaavoq Naalakkersuisut ukiumut ataasi-arlutik Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannik suliassat suut suliarineqarnissaat pillugu isumasioqateqartarnissaat.

Demokraatit aaqqiissutissaq 1 orniginartinneruaat, susassaqartut tamarmik tusarniaavigineqarnissaannik imaqarnermigut taanna tamat oqartussaaqataanerannut tulluarnerpaajummat. Aaqqiissutissaq 2 aamma atorsinnaavoq, maannakkummi Naatsorsueqqissaartarfiup aaqqissuussaaneranit pitsaanerummat.

Naatsorsueqqissaartarfiup siunissami qanoq aaqqissuunneqarnissaata soqutiginartumik oqaluuserineqarnissaa qilanaaraara.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Naatsorsueqqissrtarfik naatsorsueqqissaarnermik suliaqartoq inatsisitigut killissarititaasut naapertorlugit siulersuisullu ukiumut naammassisassatut suliakkiissutaat aallaavigalugit. Inatsisartut aningaasanut inatsisikkut aningaasaliissutigisartagaat tunngavigalugit siulersuisut suliassanik pingaarnersiuillutik tulleriiaarisaripput.

Inuiaqatigiinni sussassaqaqataasut arlallit tikkuarnikuuaat, susassaqarfiit pingaarutillit ilaat naatsorsueqqissaarfigineqarnissaat amingaataasoq. Assersuutigalugu amigaataapput, nunanik allanik niueqateqarnermi naatsorsueqqissaarnerit imaqarnerit, sulisartoqarnerup iluani immikkoortut arlallit naatsorsueqqissaarfigineqarnissaat, nunap nammineq tunisassiai tunngavigalugit nunap tamarmiusup naatsorsuutai, peqqinnissaqarnerup iluani naatsorsueqqissaarnerit, avatangiisit pillugit naatsorsueqqissaarnerit, kiisalu 2004-imi januarip ulluisa aallaqqaataaniit Kalaallit Nunaata nukissiamik atuinera sukumiisumik takussutissinneqartalersussaavoq, tassungalu ilanngullugu aamma takussutissinneqartalersussaavoq kalaallit inuiaqatigiittut nunarsuarmioqatinut allanut neriorsuutaat eqqortinneqartarnersut.

Naalakkersuisuni isumaqatigiippugut, naatsorsueqqissaartarnerit pisariaqassusaat siammasissumik oqallisigineqartariaqartoq, kiisalu qanoq iliorluta piviusunngortissinnaassanerigut. Naatsorsueqqissaartarfiup 2001-imi 2002-imilu misissorpaa naatsorsueqqissaartarnerit sorliit nuna tamakkerlugu suliniaqatigiiffinnit, suliffissuit annersaannit, qitiusumik allaffissuarmit KANUKOKA-lu aqqutigalugu kommuninit, kissaatigineqarnersut. Misissuinerup takutippaa kissaatit amerlaqisut – ima amerlatigalutik allaat maanna ingerlanneqartartunit amerlanerullutik, suliarineqartalissagunillu Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfiup sulisuinik artukkiilluinnartussat. Taamaattumik uagut politikerit sapinngisamik pitsaanerpaanik tutsuiginarnerpaamillu aalajangiinissatsinnut suut paasissutissat pisariaqartinnerigut taaneqareersut tunngavigalugit maanna paasiniaqqissaarneqarpoq.

Isumaqarpunga eqqortuliornerussasoq oqaruma, 1989-imi Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfiup pilersinneqarneraniit ulloq mannamut naatsorsoqqissaakkanik immikkoortunut amerliartortunut tunngasunik takussutissinneqartalersimalluta minnerunngitsumillu naatsorsoqqissaakkat pissarsiarinissaat ajornarunnaariartortoq.

Ukiumoortumik Naatsorsueqqissaarnerit tamanut apuuttarpai allaaserisat minnerunngitsimillu kisitsisit inuiaqatigiinnut tunngasut kalaallisut danskisullu, kiisalu suliarinnittussaqarpat aamma tuluttut. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfiup qarasaasiami nittartagaa, danskit aqutsisoqarfii pisortaqarfiilu unammisinneqarmata nr. 7-itut toqqarneqartoq pisortat naatsorsoqqissaartitaanik tamaginnik imaqarpoq aaneqarsinnaasunik.

Nittartakkami aamma naatsorsoqqissaakkat siusinnerusukkut suliarineqartartut aaneqarsinnaapput, paasissutissanillu aallersut nammineq aalajangersinnaavaat paasissutissat sorliit annikkusunnerlugit aammalu sumut atorusunnerlugit. Saniatigut nittartakkami, Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfiup sunik suliaqartarneranut sukumiisumik paasissutissaqarpoq, aaneqarsinnaasut ukiumoortumik Nalunaarutit aammalu Suliassat pilersaarusiorsimanerisa allattorsimaffiat qupperaanni.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfiup suliai nunanut allanut tunngasut qissimikkaanni pissutsit arlallit maluginiagassaapput. Namminersulernissaq anguniarlugu sulissuteqarnerup ingerlarnga pillugu nunarsuarmi suliniaqatigiiffinnut nammineerluta nalunaarusiortussaatitaagatta, assersuutigalugu Naalagaaffiit Peqatigiit nalunaarusiorfigineqartarput. Assersuutigalugu taasinnaavara, ungasinngitsukkut Naalagaaffiit Peqatigiit naatsorsueqqissaartarfianniit – Danmarkimi Naatsorsueqqissaartarfik aqqutigalugu – saaffiginnissuteqartoqarmat – Kalaallit Nunaata naatsorsueqqissaarnermi immikkoortuni suni suleqataanissaa kissaatigineqarnersoq oqaatigalugu naak nunarsumarmi tamarmi naatsorsueqqissaartarnerup silarsuaani ilisimaneqanngilluinnaraluartugut.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik sumiiffimmini tunngasunik naatsorsoqqissaakkanik nunani avannarlerni naatsorsueqqissaarnikkut suleqatigiiffimmut pilersuisuuvoq.

Nunat issittormiut inooriaasiisa misissuivigineqarnerat eqqarsaatigalugu (SliCa) Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik isumassarsisuuvoq nunarsuarmilu tamarmi ataqatigiissaarisuulluni. Taamatuttaaq Naalakkersuisut kiisalu danskit naalakkersuisui isumassarsisuupput piujuaannartitsinissaq tunaartaralugu ineriartortitsinissamut atatillugu inooriaatsinik misissuineq Issittumi Siunnersuisoqatigiinnit suliassatut tiguneqarmat. Issittumi inooriaatsip misissuivigineqarneranut atatillugu inooriaatsinik misissuineq Issittumi Siunnersuisoqatigiinnit suliassatut tiguneqarmat. Issittumi inooriaatsip misissuivigineqarneranut atatillugu Kalaallit Nunaanni misissuinermi atugassanik inatsisartut upernaaq 1,3 millioner koruuninik akuersissuteqarput. Ulluni makkunani inuit katillugit 2.200-it apersoneqarnissaat aallartisarneqarpoq.

Inatsisartut ataatsimiineranni matumani ujartorneqarput inuiaqatigiit akornanni assigiinngitsut qulingiluat inooqataanerminni atugaat soorlu umiatsiaararsorlutik aalisartut piniartullu, uttoqqaat soraarnerussutisiallillu, suilffissaqanngitsut sulisartullu. Inuit 2.200-it upernaaq ingerlanerani apersonrneqarsimaleriarpata kissaatigineqartut akissutissaqartilissavagut taamaasillutalu politikkikkut oqallinnermi sakkussanik pissarsissusseqataalluta aamma periarfissaqalissaagut Kalaallit Nunaanni nagugaqartut nunat allamiunut issittormiunullu allanut naleqqiullutik qanoq atugaqarnerinik paasisaqarnissatsinnut.

Tunngaviusumik naatsorsueqqissaartarnerup, Naatsorsueqqissaartarfimmi suliassat aalajangersarneqartartut tunngavigalugit aalajangersarneqartartup saniatigut Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik aamma iminneqqarsinnaavoq – akileerusuttunit. Tamatuma kingunerani Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik ilisimatusarnermi atugassanik tapiissutinik qinnuteqarsinnaanngorpoq, taamatullu pisoqarpoq issittumi inooriaaseq misissuivigineqalissammat. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik nunatsinni nunanilu allani siunnersuisoqatigiinnit aningaasaateqarfinniillu aningaasaliissutinik 5 mio. Koruunit missaanni amerlassusilinnik pissarsissinnaasimavoq Kalaallit Nunaanni pissutsinik misissuinermi atugassanik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfiup inatsisai naapertorlugit Naalakkersuisut siulersuisuni ilaasortanik tallimanik toqqaasussaapput. Inatsimmi allaqqavoq, siulersuisuni ilaasortassat toqqarneqartassasut inuttut piginnaaneqarneri tunngavigalugit – tassa oqartussaaffinnut kattuffinnulluunniit sinniisuussaanngitsut. Piginnaanilinnik siulersuisuni ilaasortassanik toqqaasoqassatillugu “inuiaqatigiinnut kalaallinut ilisimasaqarluarnissaq” oqimaalutaalluartartuuvoq.

Siulersuisuni ilaasortassanik toqqaasoqassatillugu taamaattumik pingaarluinnarpoq tunngaviit malinneqartuartarnissaat, qulakkeersimajuarumallugu politikkikkut soqutigisanit qulangeqqaneqanngitsumik naatsorsueqqissaartoqartarnissaa tamannarpiarlu tunngavigalugu pingaarluinnarpoq siulersuisuni ilaasortassanik piukkunnarnersiuisoqartassasoq, inuttut piginnaasat taamaallaat tunngavigalugit. Manna iluatsillugu Inatsisartuni partiit issiatitaqartut allallu soqutiginnittut kajumissaarusuppakka Naatsorsueqqissaartarfiup siulersuisuini ilaasortassanik piukkussaqarunik siunnersuuteqaqqullugit.

Septemberimi 2003-imi nutaanik naalakkersuisunngortitsinermut atatillugu Kalaallit Nunaannut naatsorsueqqissaartarfimmut oqartussaatinneqalerpoq Naalakkersuisut Allattoqarfiat. Kinguninngua Naalakkersuisut Allattoqarfiat Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfimmi pissutsnik misissuititsilerpoq tapullugit aningaasaliissutigineqartarunik tulluussaanissamut sakkussarsiornissaq kiisalu oqartussaanerup akisussaanerullu ersarissarnissaat, qulakkerumallugu Naalakkersuisut, suliffeqarfimmut akisussaasutut inissisimasut illuatungaanilu siulersuisut kiisalu Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfiup pisortaasa akornanni suliassat akisussaanerullu ersarissumik agguataarneqarnissaat. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfiup inatsisit naapertorlugit suliaminik naammassinninnissaanut pisariaqartinneqartut, piumasaqaatit sinaakkutissallu, eqqartornissaannut uagut politikerit tamatumani kingorna tunngavissaqalissaasut pitsaasunik aammali tamatuma kingorna tunngavissaqalissaagut naatsorsoqqissaaqquneqartut allat inuiaqatigiillu allatigut nalilersuivigineqarnissaannut pisariaqartinneqartut kissaatillu eqqartornissaannut. Suusinnaanerinut siunnersuutaasinnaasut matumani inatsisartut oqallinneranni saqqummiunneqarumaartussat qujarutissagatsigit oqaatigeriissavara.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut, Jens Napâtôq Siumut.

 

Jens Napâtôq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsisartunut ilaasortap Per Skaaning Demokraatit sinnerlugit Naatsorsueqqissaartarnerup iluani suliassanik sukumiisumik misissuisoqarnerulernissaa aammalu aappaattut politikikkut toqqarneqartunit partiit anginerit sisamat toqqagaasalersinnaanerat assersuutigalugit oqallissaarutaanut Siumumiit naatsumik ima oqaaseqaateqassaagut.

Siumumiit nuannaarutigaarput Naalakkersuisut akissuteqarnerminni erseqqissarmassuk maannamut Naatsorsueqqissaartarfiup ingerlanerani killiffianik siunissamullu pilersaarutaannik sukumiisumik paasissutissanik pissarsiffiusartussamik Naalakkersuisut oqaaqqissaaruteqarmata.

Siumumiit nuannaarutigaarputtaaq nunanut allanut tunngatillugu Demokraatit apersuusiinerigaluat Naalakkersuisut saqqummiinermikkut pisariaqarluinnassusia qulaararmassuk. Taavalu politikkikkut toqqaannartumik inunnguutigisaminnit partiit anginerit sisamat ilaasortaalersinnaalersersinnaanerat sukumiisumik maani Inatsisartuni eqqartorneqareersoq Siumumiit Naalakkersuisut akissutaat tamakkiisumik taperseratsigu oqaatigissavarput.

Siumumiit nuannaarutigaarput Naalakkersuisut qullersaqarfianni Naatsorsueqqissaartarfiup tiguneqarnerani pitsanngorsaataasinnaasunik Naalakkersuisut iliuusissanik oqariartuuteqarmata. Minnerunngitsumik suliniutit nutaat siunnerfigineqartut inuiaqatigiinni pingaartuteqartumik tikkuussisuullutillu sakkussaalersussat amigaatigineqaqisullu eqqarsaatigalugit. Apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissami siunnersuuteqartumut Naalakkersuisut akissutaat minnerunngitsumik Naalakkersuisut pilersaarutaat naammagisimaarlutigit taamatut naatsumik Siumumiit oqaaseqarfigaarput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Per Skaaning-ip oqallisissiatut siunnersuutaa soqutiginarpoq pisariaqarlunilu, ilaatigut ippassaq Ole Dorphip siunnersuutaa pillugu maani oqallinnermi erseqqippoq, sutigut tamatigut pissutsit piviusut pillugit ilisimasaqarnerulertariaqartugut tamatta.

Taamaattumik Naatsorsueqqissaartarfiup naammassisaqarfiusumik ingerlanneqarnissaa tamatumalu aqqutissiunneqarnissaa assortuussutigisinnaanngilarput. Kisianni Naatsorsueqqissaartarfiup siulersorneqarnera pillugu Per Skaaningip siunnersuutai marluk isumaqatigisinnaanngilagut.

Illuatungaannili Naalakkersuisut Siulittaasuata akissummini tunngavilersuutai isumaqatigalugit. Inuit Ataqatigiit erseqqissumik nalunaarutigereerparput, suliffeqarfiit ataasiakkaat Naalakkersuinikkut partiinit aqunneqartarnerat qimakkiartorneqartariaqartoq, aamma tamatumunnga ilanngullugu oqaatigisariaqarpoq suliffeqarfiit Naatsorsueqqissaartarfittut ittut, immikkut soqutigisalinnit aqunneqalernissaat mianersuuttariaqarmat.

Naatsorsueqqissaartarfiup nunat tamalaat akornanni sulinermi peqataanera Inuit Ataqatigiinniit iluatinnartorujussuartut isigaarput, taamaattumik oqallissaarisup nunat tamalaat akornanni akuusariaqannginnermik oqarnera isumaqatiginngilarput, issittumi inuuniarnikkut atukkat misissuineq qulaajaanertut ilisimatusaatitullu pisariaqarluinnartutut isigaarput.

Misissuinermi isittumi inuusugut ajornartorsiutigut imminnut assingusut qulaajarneqassapput, tamatumalu kinguneranik aaqqiissutissat suleqatigiilluni nassaariniarnissaat aamma suleqatigiissutaassasoq takorloorparput.

Naatsorsuutigaarput issittumi inuuniarnikkut atukkat pillugit misissuinerup aamma isigut ammassagai takuneqarsinnaalersillugu kisimiinngitsugut ajornartorsiutillu nalaattakkagut aamma allat nalaattaraat, aamma neriuutigaarput allat aaqqiiniartarnerat ilinniarfigisinnaassallugu.

Inuiaqatigiit pillugit paasissutissat Naalakkersuinikkullu angusat pillugit paasissutissat Naalakkersuisooqataagaanni illuatungiliuttuugaanniluunniit assigiipput. Kisitsisit takussutissat assigiimmik tamatsinnut apuuttarput, qanorluunniit amigaateqartigisutut isigigaluarutsigit isumaqarpunga tamatumani assigiinngitsisoqanngitsoq. Taamaattumik oqallissaarisup tassunga tunngasumik oqaasii paasisinnaanngilakka.

Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut Naatsorsueqqissaartarfiup suliai annikillisarnagit annertusartariaqarigut. Aamma qanoq ilillluta Naatsorsueqqissaartarfiup nukissanik annertunerusunik tunineqarsinnaanera siunertaralugu suleqataanissatsinnut piareersimavugut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Naatsorsueqqissaartarfik siunissami qanoq aaqqissuunneqartariaqarnersoq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu Per Skaaningip saqqummiussaanut Atassumiit imatut oqaaseqassaagut.

Oqaluuserisassamik saqqummiussaqartup Naatsorsueqqissaartarfiup nunanut allanut tunngassutilinnik suliaqartariaqarnersoq apeqquserpaa. Ilaatigut peqqutigalugu Nunatsinni naatsorsueqqissaarnikkut suliassat suliarineqanngitsoortartut pingaaruteqartulli eqqarsaatigalugit nukiit taama annertutigisut nunanut allanut tunngasunik suliaqarnermut atorneqaannassanersut.

Siunnersuummik saqqummiussaqartup tunngavilersuutai Atassummiit paasilluarsinnaavarput, nalilersortariaqartartutut pingaartuteqartullu isigigatsigit isummersorfigissavagut. Nunatsinni Naatsorsueqqissaartarfiup pilersinneqarniarneqarani 1989-imilu pilersinneqarnerani Atassummit pimoorussilluta suleqataasimavugut. Tamatumani politikkikkut sulinitsinni kisitsisitigut paasissutissat eqqortut tunngavigalugit innuttaasunut attuumassuteqartut suulluunniit aalajangiiffigisassat eqqortumik tunngaveqartunik aalajangiiffigineqartarnissaat assut Atassumiit pingaartikkatsigu.

Naalakkersuisut siunnersuummik saqqummiussaqartumut akissuteqarnerminni Naatsorsueqqissaartarfiup nunanut allanut kisitsisitigut paasissutissanik suliaqartarnera soorlu Naalagaaffiit Peqatigiit naatsorsueqqissaartarfianniit saaffiginnittoqarsimasoq Danmarkimi naatsorsueqqissaartarfik aqqutigalugu oqaatigaa.

Soorunami paasissutissat politikkikkut sulinermut iluaqutigineqarsinnaasut suulluunniit Atassummiit atorfissaqartippagut, kisiannili nukiit tamakkiisut atorsinnaanngikkutsigit taava tulleriiaarisariaqarpugut. Taamaattumik Atassummiit kisitsisitigut paasissutissat Nunatsinnut tunngassuteqartut sallerpaatillugit Naatsorsueqqissaartarfimmiit naammassiniarneqartassasut piumasaraarput. Nukiit sulisullu piginnaasaat aallaavigalugit, soorunami sulisutigut amigaateqarneq peqqutigalugu suliassat naammassineqartarsimanngippata sulisutigut aningaasatigullu aaqqiiniarnissamut kingunerisassaat ilanngullugit Atassummiit pisarnitsitut suleqataanissarput qularutigineqassanngilaq.

Pingaartumik Nunatta ineriartornerani kisitsisitigut paasissutissat eqqortut tamakkiisullu tunngavigalugit ineriartornermut inuiaqatigiit malinnaatinneqartuarnissaat Atassummiit assut pingaartipparput.

Siuliini oqaaserisagut tunngavigalugit suliassat Nunatsinnut tunngassuteqarut inuiaqatigiinnilu kalaallini naatsorsueqqissaarnertigut kisitsisitigut paasissutigissallugit pingaaruteqartut siunissami qanoq qularnaarunneqarsinnaanersut Naalakkersuisunut Atassummiit paaserusupparput.

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuummik saqqummiussaqartup naatsorsueqqissaarnikkut paasissutissanik sukumiinerusunik ujartuinera Atassummiit isumaqatigaarput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Berthelsen, Demokraatit.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Demokraatit Inatsisartut gruppianni sukumiisumik qulequtaq oqaluuserereerlugu imaattumik oqaaseqarumavugut:

Per Skaaning saqqummiussaqarpoq siunissami Naatsorsueqqissaartarfiup qanoq aaqqissuunneqartariaqarneranut apeqqutinik soqutiginarluinnartunik. Inuiaqatigiinnut kalaallinut attuumassuteqartunik naatsorsueqqissaarnernik suliaqartarnerit aallaavigalugit tunngavissaqarluarpoq oqallisigissallugu qanoq iliorluni Naatsorsueqqissaartarfik siunissami aaqqissorneqartariaqartoq.

Per Skaaningillu saqqummiussaataa naggataata tungaani qaqinneqarput aaqqissuinissaq pillugu siunnersuutit marlunnik soqutiginarluinnartunik imaqartut. Naalakkersuisullu akissuteqarlutik ilaatigut imatut oqariartuuteqarput.

Issuaalaarpunga – Issuaaneq aallartippoq: ”Taamaammat siulersuisuni ilaasortassanik toqqaanernut atatillugu pingaartuuvoq aalajaatsumik ingerlatiinnarniassallugu naatsorsueqqissaarnermik suliaqarfiup ingerlasinnaanissaa politikkikkut akuliuttoqarnissaa erngumaginagu, taamaammallu unnerlutik siulersuisunut ilaasortassat toqqarneqartut taamaallaat inuttut suliamut piukkunnassusiat tunngavigalugu.” Issuaaneq naavoq.

Taamatut siunnerfeqarneq tamakkiisumik isumaqatigaarput. Kisianni tupigikulunngitsuunngilara tamanna Naalakkersuisunit saqqumiunneqarmat, siunnersuuteqartummi imaluunniit siunnersuuteqartumit Per Skaaningimit tamanna apeqquteqaammi taaneqarsimanngilluinnarmat.

Ujartugaami tassaavoq partiit anginerit tamarmik siulersuisunik suliamut piukkunnarluartitaminnik inuttaliisinnaatitaanissaat, soorluli tamanna Naalakkersuisunit suliarineqartutut nalunaarutigineqartoq, partiimmi toqqaasinnaalersitaanerisigut pineqartoq maannami politikkertaqarnerulernavianngimmat.

Ajuusaarnaraluartumimmi nassuerutigisariaqarparput Naalakkersuisuusartut siulersussanik toqqaasarnerminni tunngaviusoq malillugu toqqaasarnissaq pikkoriffigivallaartarsimanngikkaat, taamaammallu pisariaqarsorinarmat suleriaatsip allanngortinneqarnissa. Tamatumunngalu atatillugu paatsuunganartut ilagisinnaavaat siulersuisuni inuutissarsiornermi aallutaqartunik ilaasortaatitaqanngilluinnarnerat. Kiisalu oqaatigisariaqarparput Demokratiit tungaanniit Kalaallit Nunaanni kisitseqqissaartarfiup pingaarnersiuilluni tulleriiaarisarnera takutinneqartoq isumaqatiginnginnatsigu, tamannalu uterfigeqqilaarummaarpara.

Kiisalu aamma eqqumiiginartippara Naalakkersuisut akissuteqaamminni itisilinngimmassuk sooq orniginartinnginnerlugu siusinnerusukkut Inatsisartut inatsisiliarisimasaannut normu 5-imut 19. juli 1980-imeersumut utersinnaaneq, tamannami uterfigineqaraluarpat, taava Naalakkersuisut Naatsorsueqqissaartarfimmik suliffeqarfittut nakkutiginnissinnaanerat periarfissaqartinneqarsinnaagaluarpat. Eqqumiiginanngitsuunngilaq sooq Naalakkersuisut Naatsorsueqqissaartarfiullu namminneq nakkutiginnissinnaaneq taamatut tigummerusutsigigaat.

Akissuteqaammi suliarpassuit Naatsorsueqqissaartarfimmit suliarineqartut taagorneqarput, Naatsorsueqqissaartarfiullu nammineq suliassamisut aallutaasa amerlanerpaartaat Demokraatinit paasiuminaatsimagut, tassanilu annertunerpaamik eqqarsaatigaagut suliarisartakkat Nunatta avataani pisunik aallaaveqartut. Amigaataavoq sukumiinerusumik Nunatsinni inuiaqatigiit pisariaqartitaasa tulleriiaarinermi salliutikkumaneqarnerat.

Kiisalu ileqimisaarnartutut isigaarput akissuteqaammi imatut oqarneq. Issuaalaarpunga. Issuaaneq aallartippoq: ”Periarfissiisussaq Nunatsinni pissutsit nunani allani avannaarsuanilu pissutsinut sanilliussisinnaanissamut.” Issuaaneq naavoq.

Taamatut sanilliussassat sumut atussammata. Sooq assersuutigalugu uagut Nunatsinni peqqinnissaqarfimmut atatillugu kisitsisit Tjukotkami pissutsinut sanilliunnissaat sutigut pingaaruteqaramik.

Sanilliutsitsissagutta soorlu soqutiginarnerussagaluartoq immitsinnut sanilliukkutta Nunanut Avannarlernut Killernut, Savalimmiunut Islandimullu. Qanga Namminersornerullutik Oqartussat Inatsisartullu qulaani taaneqartunik sanilliussinissaq pisariaqartileramikku.

Demokraatit tungaanniit isumaqarnarpoq partiit arlaanniit imminuinnaq eqqarsaatigaluni suliakkiineq pisimasoq, Nunatsinnummi atituumik isigalugu suliaq taamatut ittoq sumut atorneqarsinnaanersoq takujuminaalluinnarmat. Ilami suliaq taamatut ittoq uatsinnut atorfissaqanngilluinnartutut issorinarporluunniit. Allatut oqaatigalugu Demokraatiniit isumaqarpugut nukiit aningaasartuutillu siunertaqarluarnerusunut allarluinnarnut atorneqartariaqalersut, soorlu assersuutigalugu uagut nammineq Nunatsinnut pissutsinut ulluinnarpalaarnerusunut maannamut aaqqinneqarsimanngitsunut sammisunut misissuisitsinikkut.

Naggataatigut oqaannassaanga neriuutigigakku uparuaatit taasakka Naalakkersuisunit tusaatissatut tiguneqassatut, taamallu suliniutigineqalissasoq Naatsorsueqqissaartarfiup Nunatsinnut siunertaqarnerulersumik atorneqalernissaa. Taamatummi iliornikkut Nunatsinni nukiit aningaasallu Nunatsinnut iluaqutaanerusumik atorneqarsinnaalernerussammata. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Inatsisartuni ilaasortap Per Skaaningip Demokraatineersup siunnersuutaa peqqissaartumik misissoreerlugu imatut Kattusseqatigiinniit sinnerlugit oqaaseqarfigissavarput.

Inatsisartuni ilaasortap Per Skaaningip apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaraa Nunatsinni naatsorsueqqissaartarfiup qanoq siunissami aaqqissuunneqalersinnaanera pillugu Inatsisartut oqallinnissaat.

Inatsisartuni ilaasortatut minnerunngitsumik Nunatsinni innuttaasut pingaaruteqarluinnartarpoq paasissutissanik eqqortunik pissarsisinnaanerup pitsaanerpaanissaa, maannakkut naatsorsueqqissaartarfiup suliai qiviaraanni killeqarput.

Apeqqutaalluinnarpormi naatsorsueqqissaartarfimmi sulisut naammassisinnaasaat, minnerunngitsumillu pineqartumi ukiumut aingaasaliissutit apeqqutaalluinnartarmata suliat ilaatigut pitsaassusissaannut.

Naatsorsueqqissaartarfimmi sulisut qiviaraanni amerlasuutut oqaatigineqarsinnaanngillat, taamaattumik naatsorsueqqissaartarfimmi suliat naammassineqarsinnaasut killeqarput, taamaattoqarneratigut paasissutissat tunniunneqarsinnaasut killilerneqartarput.

Paasissutissanik maannakkorniit amerlanerusunik naatsorsueqqissaartarfik suliaqartinneqalissappat aningaasaliissutit amerlineqarnissaat pinngitsoorneqarsinnaanngilaq, apeqqutaaginnarpoq aingaasaliisartuusugut suut salliutillugit Naalakkersuinikkut ingerlatsinitsinni pingaarnersiuinitsinni salliutillugit aningaasalersorniarnerigut.

Soorunami siunnersuuteqartup siunnersuutaa paasinarpoq suli paasissutissanik amerlanerusunik pissarsisalersinnaanermik ujartuimmat, naatsorsueqqissaartarfimmi sulisut saniatigut illoqarfimmi ilinniartut ilaanniit sulisoqartarnerarput, soorlumi aamma illoqarfimmi suliffiup avataatigut periarfissallit pisariaqartitsineq tunngavigalugu ikiortissatut atorneqartartut.

Kattusseqatigiinniit soqutigisaraarput suliat pitsaasumik ingerlanneqassappata sapinngisamik sulisut aalajangersimasut suilsutut atorneqartarnissaat, immaqa sulisut aalajangersimasunngortinnerisigut suliat pitsaaninngortinneqarsinnaapput imaluunniit killormut, apeqqutaavoq naatsorsueqqissaartarfimmi ingerlatsisup isumaa.

Imaassinnaammat suliat naleqquttumik ingerlanneqartartut pisariaqartitsineq malillugu piffissani aalajangersimasuni sulisunik amerlassusiliisarnerup ingerlanneqarnera.

Maannakkut ingerlatsineq naammaginartutut oqaatigineqarsinnaavoq, Naalakkersuinikkut pisariaqartitat tunngavigalugit naatsorsueqqissaartarfimmi sulineq ingerlanneqartutut isikkoqarmat, tassa Naalakkersuisut suliassanik kissaateqarsinnaallutik inisseqqasut paasinarmat, soorlumi aamma kommunit taamatut tusarniaavigineqartarsimasut.

Kattusseqatigiinniit pingaaruteqarluinnartutut isigaarput paasissutissanik suli annertunerusunik naatsorsueqqissaartarfiup suliaqartinneqartarnissaa, apeqqutaalluinnarpoq suli amerlanerusunik naatsorsueqqissaartarfik suliakkerneqassappat sulisut amerlisariaqarnerinut aningaasaliissuteqarsinnaanersugut.

Naatsorsueqqissaartarfiup aqunneqarneranut pingaaruteqarluinnartutut isigaarput pineqartumik sulianut paasisimasaqartunik siulersorneqarnissaasa Naalakkersuinikkut qulakkeerneqartuarnissaat, suliat pitsaassusiisa sapinngisamik pitsaanerpaaffianiinnissaa qulakkeerniarlugu.

Taamaattumik Kattusseqatigiinniit apeqqutaatinngilarput siulersuisut Partiini anginerni sisamaneersuusinnaanerat imalunniit Partiit anginerit ilaasortassamik toqqaasinnaaneranik piumasaqaateqartoqassappat.

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuuteqartup oqallisissiaa Kattusseqatigiinniit oqaaseqarfigaarput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuuteqartoq Per Skaaning.

Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Tassa siullermik Naalakkersuisup akissuteqaataa, aammalu partiininngaanniit saqqummiunneqartut qutsavigissavakka.

Taava naatsuaqqamik ataasiakkaarlugit naatsuaqqamik oqaaseqarfigilaassallugit.

Tassa eqqorpoq Naalakkersuisut arlalinnik allassimagunik pisariaqartunik kisitsisinik naatsorsueqqissaalersimallutik, kisianni aamma imannak akissuteqaamminngaanniik inerniliisoqarsinnaavoq tamakku tungaatigut naammaginartunik sulisoqanngilaq.

Taava 2004-mut aningaasanut inatsit takoreeratsigu Kalaallit Nunaata Kyotop isumaqatigiissutsinermik eqquutsinnissaanik aningaasaliisoqarnikuunngilaq. Taava aamma Naalakkersuisut oqaatigivaat akissuteqarput naatsorsueqqissaarnerit pissarsiariuminarsimasut.

Tassa Kalaallit Nunaanni innuttaasut hjemmesidemut iserniarneq ajornakusoorsinnaagaluarpoq, kisianni tassa suliniut pitsaasuuvoq naatsorsueqqissaartarfimminngaanniit aallartinneqarsimasut. Kisianni Naalakkersuisut apeqqutinnut isummersimanngillat siunnersuutianni tassa uaniuna siunnersuutigigiga siulersuisuni ilaasortat ilisimasakkut pitsaasunik piginnaasaqarnissaat.

Taava aperusussinnaavunga Naalakkersuisut Siulittaasuat qanoq ililluni Siumut pisortaani aamma nunami aqutsisuulluni qisuariarsinnaassanersoq tamaat sumi amerlasoorpassuit kisitsisinut naatsorsueqqissaartarfimmi amigaateqarfiusut.

Tassa inuussutissarsiornermut nalunaarsuisarfik pineqarsinnaavoq. Taava aamma illit oqaatigivat tunisassiornermut tunngaveqarluni nuna tamakkerlugu naatsorsuisimaneq, taava inuiaqatigiinni atorsinnaasoq Danmarkimi atorneqartoq amigaataavoq maani.

Taava aamma Kalaallit Nunaani akiliisinnaanermi naatsorsueqqissaarnermi namminersorneq pillugu isumalioqatigiissut ujartugaat amigaataavoq. Tassa amigaataavoq inuiaqatigiit katersaasa nunanut allanut sanilliullugit qanoq amerlatigineri, tassunga atatillugu pensionit tassa tamatta uagut paaseriissagaluarparput siunissami pilersuisussatut naatsorsuutigisatsinniik amerlanerusussaanersut. Tassa nuna tamakkerlugu naatsorsuutinik amigaateqarpugut, taava aamma nioqqutissat sullissinerit ingerlatseqatigiiffinni ataasiakkaaninngaanniit isumagineqartut suunersut amigaatigaagut. Taava piviusumik aningaasarsiat qanoq naatsorsorneqarsimanerat nunanut allanut sanilliullugu amigaatigivarput. Taava suliffissaqartitsinerit taavalu aamma sulisussat akunnermusiallit naatsorsorneqartarnerat amigaatigivagut taava aamma akiliisinnaajunnaarsimasut qassiuneri naatsorsorneqartarsimanngillat. Tassani takutinneqarsinnaagami aningaasaqarniarnikkut qanoq pitsaasumik inissisimasugut taava atuisimanerit naatsorsorneqarsimanngilaq taava aamma kvadratmeterimut qanoq akeqarnersoq naatsorsorneqarsinnaanngilaq-manngilaq.

Taava aamma aalisarneq ippassaq apeqquteqaatit tunngavigalugit annertuumik sammineqartoq amigaataavoq.

Taava aamma apersuilluni nassiussilluni amigaataavoq soorlu inuusuttut paasiniarneqarsinnaapput Ilimmarfik sananeqassasoq sananeqassannginnersorluunniit taava Siumut oqaatigiuagaa soorlu immaqa soorlu kisitsisit naatsorsueqqissaartarfik soqutiginarpallaanngitsoq.

Taava Inuit Ataqatigiit oqaaseqaataanut qujassaanga tassa paasimmassuk paasisimammassuk suna pineqarnersoq. Tassa isumaqarput tunisassiornissaat taanna annertusineqassasoq tassa taannartaa isumaqatigiinnarsinnaavarput tassa kisitsisinik naatsorsoqqissaarnermut amigaateqartorujussuugatta.

Tassa Atassummut taava Atassut oqaaseqartukua eqqortuunerassavara tassa allatut ajornartumik aningaasat tulleriiartariaqassavagut taavalu aperisariaqarluta sooruna tulleriiaarisariaqarluta. Taavalu aamma nunami maani pissutsit pillugit naatsorsoqqissaartoqartassasoq.

Taava Demokraatit oqaaseqartartuanut aa eqqortuunerassavara soorunami utaqqineqar aa apeqqutigineqarsimavoq sooq inuussutissarsiortut siulersuisuni ilaasortaannginnersut. Taakkuami inuussutissarsiortut tunngavissiisussaammata taavalu aamma naatsorsueqqissaartarnernut amigaateqarlutik.

Taava Kattusseqatigiit oqaaseqartuanut tunngatillugu tassa amerlanerusunik kisitsisinik naatsorsueqqissaarnermut pissarsiniaraanni taava aningaasat qaffattariaqassapput. Taava siorna 1,3 millioninik aningaasaliinikuuvugut kisianni taakkua allaanerusumut atorneqarsinnaasariaqaraluarput.

Kisiat tassa Naalakkersuisut akissutaannut qujavunga aamma partiit saqqummiussaannut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqarumavoq Kuupik Kleist.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Soorunalimi isumaqatigiissutigisinnaavarput naatsorsueqqissaagassanik naatsorsoqqissaagassanik amigaaterpassuaqarluta. Inuiaqatigiit kalaallit ingerlaasiannut tunngassuteqartunik paasisassanik annertunerujussuarmik piumalluta.

Taanna assortuussutaasinnaanngilaq kisianni ataasiakkaannguit oqaatigilaassavakka eqqaamanerlunngikkukku naatsorsueqqissaartarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaanni § 2, immikkoortoq 2 naapertorlugu Naalakkersiusut pisinnaatitaapput naatsorsueqqissaartarfiup suut sunik suliaqarnissaanik piumasaqassallutik. Taamaalillutik Naalakkersuisut piumasaqarsinnaapput una unalu suliarisiuk.

Taava issittumi inuuniarneq pillugu misissuineq eqqarsaatigalugu SLIKA eqqarsaatigalugu, tassa Inatsisartut aningaasaliissutaat siorna tassaapput nunatsinni misissuinermut atugassat tassa misissugassat Per Skaaningip ilaatigut ujartugaanut aningaasaliissutaapput. Taakkuali issittumi inoqatitsinnut nallersuunnissamut atorneqartussaallutik. Tassa nunatsinni inuuniarnikkut atukkanik misissuineq aningaasaliiffigaarput, sinneri suliassat naatsorsueqqissaartarfiup aquttuuffigisai tassaapput avataaninngaanniit aningaasalersukkat.

Tassa oqartoqarsinnaavoq issittumi inuuniarnermi misissuineq naatsorsueqqissaatarfiup ingerlanneqarnerani aamma aningaasanik pissarsiffiusoq. Taamaalillunilu naatsorsukkat annertusillutik nunani allani suleqataasuningaanniit akilersorneqartut taanna iluaqutigaarput, ilisimasatigut aammalu ingerlatsinermut aningaasaliinikkut.

Taava Demokraatit oqaluttuat oqarpoq inuiaqatigiinni kalaallinut attuumassuteqanngitsunik suliaqarneq naatsorsueqqissaartarfimmi ingerlanneqassanngitsoq. Naatsorsueqqissaartarfiup sulinera Inatsisartut peqqussutaanni tunngaveqarpoq aamma naatsorsueqqissaartarfiup suliassarivai peqqussut taanna naapertorlugu aalajangersarneqarsimasut suliassat.

Uanga ilisimasaqanngilanga naatsorsueqqissaartarfiup suliaqarnerani nunatsinnut attuumassuteqanngitsunut. Taanna soorunalimi tupinnassaaq tusarusunnassagaluarpoq nunatsinnut attuumassuteqanngitsut suut suliarineqarnersut.

Taava aamma kissaatigineqarpoq inuussutissarsiornermut imaluunniit inuussutissarsiornermik ingerlatsisunik siulersuisuni ilaasoqartariaqartoq. Uanga imatut oqarusunneruvunga inuussutissarsiornermut ingerlatsinermi ilisimasalinnik peqataasoqarsinnaanera uagut aamma ammaffigaarput, aamma taanna periarfissaqareerpoq naatsorsueqqissaartarfik pillugu peqqussummi siulersuisunut toqqaasinnaaneq. Taanna akornutissaqanngilaq Naalakkersuisut kajumissaarsinnaavagut tulliani toqqaalerunik aamma tamakkua isiginiassagaat, isumaqarpunga akornutissaqanngilluinnartoq maani assortuussutigissallugu pissutissaqanngilagut.

Taava sanilliussineq imminut sanilliussinnaaneq nunani allani pissutsinut imaluunniit inuit allat atugaanni, isumaqarpunga naatsorsueqqissaartarnermi suliat qanoq ingerlanneqartarnerat aammalu naatsorsueqqissaarnerup isumaa eqqarsaatigalugu pingaaruteqartupilorujussuusoq nallersuussinnaaneq imminut inuiannut allanut imaluunniit nunap ingerlanneqarnera, nunat allat ingerlanneqaranut nallersuunneqarsinnaanera.

Tassa issittumi inuugatta aammalu issittumi nuna allat atugaannut assingusunik atugaqaratta nallersuuffissagut tassaapput issittumi nunat, issittumi inuiaqatigiit aamma naggueqatigut qanoq inuunermikkut atugaqarnersut nallersuuffissarivagut.

Ukiorparujorujussuarni nallersuuttarpugut Danmarkimut. Inuiaqatigiit kalaallit ineriartortinneqarnerat inuiaqatigiit danskit assiliniarsaralugit ingerlanikuuvugut ukiorpassuarni. Apeqqutigineqartariaqarpoq taanna ilumut naapertuunnersoq aamma nallersuussineq taanna eqqornerpaajunersoq issuttumi pissutsinut naleqqiullugu.

Uagut isumaqarpugut issittumi pissutsit tassa nallersuuffissagut aamma naggueqatigut inuit inuunerannut nallersuuttariaqartugut.

Naggataatigut Kyotomi isumaqatigiissutip isumaqatigiissummut atatillugu naammassisassat naatsorsorneqartariaqarnerat taanna soorunalimi isumaqatigaarput, kisianni ulluni makkunanerpiaq tassa apeqqutinngorpoq ilumut Kyotomi isumaqatigiissut atuutsinneqalissanersut tamakkiisumik, naalagaaffissuit USA Ruslandillu peqataarusussusiat ilumoorunneqarnersoq imaluunniit taakkua naameerpata ajoraluartumik Kyotomi isumaqatigiissut atuussinnaajunnaassammat, naak nunarsuarmioqatigiit avatangiisiminnik paarsinerannut sakkussatsialassaagaluartoq.

Taamaalillunga apeqqutit ilaatigut naqqinneqartariaqartut isumaqarpunga oqaaseqarfigalugit.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Tullinnguuppoq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq.

Tassa naatsorsueqqissaartarfik pillugu Per Skaaningi Demokraatininngaanneersoq oqallisissiamik saqqummiussaqarpoq, tassa nalunngilarput tamatsinnut qanoq pingaaruteqartigisoq naatsorsueqqissaarnermi kisitsisit eqqortut pissarsiarinissaat pingaartumik inuiaqatigiinni ingerlaaseq siunissami isumannaatsumik aaqqissuunneqassappat, minnerunngitsumillu aamma politikkikkut suliniarnermi tunngavissat ersarissut kisitsisit pissarsiarineqassappata.

Per Skaaningip saqqummiussai taakku tunngaviatigut akerlerinngilluinnaqqissaarpagut aammalu naatsorsueqqissaartarfik massakkut siunnerfeqarpoq arlalitsigut annertuumik pitsanngorsaaniarluni. Tassa inuiaqatigiinni paasissutissat ersarinnerusut Namminersornerullutik Oqartussani kommuneni ilinniarfinni allanilu atorneqartussat taakku amigaatigineqartuartut, nalunngilarput tamatta pisariaqartillugit aammalu massakkut naatsorsueqqissaartarfik ilungersorluni sulivoq pissutsit taakku aaqqinniarsaralugit.

Minnerunngitsumillu aamma politikkikkut uagut suliaqartugut kisitsisit eqqortut pissarsiarinissaannut annertuumik aamma peqataarusunnerput maani malugisinnaasara aallaavigalugu sulisoqassappat qularnanngilaq ukiuni aggersuni paasiumaneqartut qulaarneqarsinnaanngussasut.

Kisiannili taamaaliortoqassappat aamma piffissaq sivisooq nukiit annertuut aammalu sulisussat pisariaqartinneqartut pissarsiarineqaqqaassapput soorunami aamma taanna aningaasanik naleqartussaavoq. Kisianni taanna uniffiginagu pitsanngorsaaniarnerit isumaqarpunga pimoorullugit ataatsimoorluta siunnerfilimmik anguniartariaqarigut. Soorunami akeqassaaq akeqanngitsumik tamaasa pissarsiarisinnaanngilagut.

Uanilu aamma assut iluarisimaarlugu oqaatigissavara taamatut misissuinermi avataaninngaanniit naatsorsueqqissaartarfik naatsorsueqqissaartarfiup sulilluarneratigut aningaasat 5 millionit missaat pissarsiarineqarsimammata. Taamaalilluni aamma silarsuami naak nunarput inukitsunnguugaluartoq ilisarisimaneqalerluni allaat FN-ip naatsorsueqqissaartarfianinngaanniik peqatiserineqarluni sulinermi, assorujussuaq tulluusimaarnarpoq taamatut pitsaatigisumik aamma nunarsuarmioqatitsinninngaaniik takuneqarsinnaanngorsimammat naak, naak ilaatigut aporfissat annertugaluaqisut. Kisianni paasissutissat soqutiginartut aamma saqqummiunneqartartut tunngavigalugit iluarimaarneqarluni suleqatigiumaneqarlunilu. Taanna tulluusimaarnarpoq tassuunalu naatsorsueqqissaartarfimmi sulisut siulersuillu nersualaartariaqarput, avammut takutitsilluarnerat pissutigalugu.

Tassa uagutsinnut aamma pingaaruteqarluinnaqqissaarpoq issittumi najugaqartugut issittormioqatitta atugaasa paasisaqarfiginissaat imaanngitsoq taakkua uagut pisariaqartinngikkigut, kisianni aamma annertuunik tunniussassaqarput uagut inooriaatsitta aamma aaqqissuunneqarnissaannut. Minnerunngitsumillu aamma inooqatigiinnermi atukkatta assigiinnerulernissaanut sukkut pitsanngorsaasinnaanersugut taakku misittagaat aammalu uagut misilittakkagut aallaavigalugit ikioqatigiilluta.

Tassuuna isumaqarpunga taanna apeqquserneqartariaqanngitsoq akerliani nukittorsarneqartariaqarpoq, tassami peqqinnissakkut issittumi najugaqartugut atukkatigut annertuumik ajornartorsiuteqarpugut. Inuuniarnermi pissutsit ajornartorsiuutigaagut uagutsinnullu ikiussagutta pingaaruteqarluinnarpoq aamma avatangiisitta eqqatsinniittut atorluarnissaat.

Neriuppungalu tassuuna ingerlariaqqinneq massakkut atuligarput siunissami suli nukittunerusumik ingerlanneqalerluni aningaasassaqarnerulerni ingerlanneqalerumaartoq, taamaalilluni issittumi inuuniarnikkut sukkut pitsaanerusumik ingerlariaqqinnissatsinnut aqqutissamik tikkuussisoqarsinnaaniassammat.

Aammalu ippassaq aningaasanut inatsisissaq aappassaaneernerani aa landskarsip naatsorsuutaasa oqallissutigineqarnerani aningaasat atunngitsoorneqartartut arlallit uparuartorneqarput. Naalakkersuisullu qinnuigineqarlutik piviusorsiornerusumik aningaasanik pilersaarusiortarneq eqqumaffiginerusariaqaraat, ilumoorpoq taanna ilaatigut atunngitsuuisarnerit allallu eqqumaffiginerusariaqarpagut kisiannili taamaattoqassappat naatsorsueqqissaartarfiup nukittorsarnissaa sulinerata pitsanngorsarnissaa taanna saneqqunneqarsinnaanngilaq.

Taamaalilluni politikkikkut suliniarnermi periarfissat pitsaanerusunngortinneqarsinnaanerat aatsaat qulaarneqarsinnaanngussammat.

Partiit ataasiakkaarlugit oqaaseqarfiginissaat naatsorsuutiginngilara tassami tunngaviusumik tamatta isumaqatigiissutigaarput kisitsisit maani naatsorsueqqissaartarfimmit pissarsiarineqartussat qularnaarlugit paasineqartariaqartut.

Uanilu aamma Demokraatit oqaaseqartuata oqaatigisai siulersuisut aammalu siunnersuuteqartup partiinik sisamanik toqqarneqarsinnaanerat taanna Naalakkersuisut tapersinngilaat. Pissutigalugu inuiaqatigiinni naatsorsueqqissaartarnermi ilisimasallit taakkuusariaqarmata taakkuninnga suliaqartussat aammalu siunissami politikki tunngaviginagu naatsorsueqqissaartarfiup ingerlanneqarnissaa inuiaqatigiinnut pingaaruteqarluinnarmat.

Tassani inuit atorneqartussat politikkikkut sunnersimaneqaratik kisianni misilittakkatik aammalu ilisimasatik aallaavigalugit tassani inissinneqartarnissaat tamatsiunnut pingaaruteqarmat. Taanna nuannaarutigaara partiinik taavalu aamma Kattusseqatigiit oqaaseqartuinik taperserneqarmat, taamaalilluni politikkikkut sunnersimaneqanngitsumik kisitsisit pissarsiarineqartartussat aammalu inuttassai tassani pingaanerpaajummata inuttassai politikkikkut toqqarneqaratik, kisiannili inuiaqatigiinni misilittakkatik aallaavigalugit toqqarneqartarnissaa taanna pingaaruteqarluinnarmat.

Aammalu uani kaammattuutigaarput partiinut allanullu piukkussaqarunik soorunami Naalakkersuisut toqqaaniarnermi atugassaanik aamma siunnersuuteqarsinnaasut. Aammalu sapinngisamik inuiaqatigiinni siammasissumi inissisimaffillit taakku atorneqarnissaat soorunami taanna akornutissaqanngilluinnaqqissaarpoq.

Inuussutissarsiortut allallu aamma siulersuisuniissinnaanerat isumaqarpunga Naalakkersuisuni aamma akimmiffissaqartinneqarnavianngitsoq, pingaarnerpaatinneqaannarpoq taamaallaat inuit misilittagallit aammalu pissutsinik paasisimasaqarluartut naatsorsueqqissaartarfimmi siulersuisuniinnissaat.

Uani massakkut oqallinnermi aninneqartut oqaatsit soorunami naatsorsueqqissaartarfiup sulinerata pitsanngorsarneqarnissaani aamma atorneqassapput, partiit oqaaseqartui aammalu oqaasiinnartigut maani saqqummiunneqartut. Neriorsuutigissavara aaqqissuusseqqinniarnermi aamma taakku qissimigaarlugit ingerlatsisoqassammat, kisiannili pingaarnerpaajuvoq uani sapinngisamik eqqortumik kisitsisit pissarsiarineqartartussat naammassineqartarnissaat.

Naggataatigut uani naatsorsueqqissaartarfimmi sulisut ikikkaluarlutik suliamik annertuumik naammassisaqartarnerat aammalu paasissutissanik tunniussaqartarnerat, minnerunngitsumillu massakkut nunarsuarmioqatitsinnik ilisarineqariartornerat tunngavigalugu sulilluarsimanerannik qutsavigaakka.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Ja, oqaluttussarpassuaqarpoq suli, taava Siumut sinnerlugu oqaluttuusoq Jens Napaattoq tullinnguuppoq, taava taassuma kinguninngua Jakob Sivertsen maanga piareersimaqquneqarpoq.

Jens Napâtôq, Siumup oqaaseqartua.

Tassa oqallissaarinermik oqallinnissami aallaavimmik siunnersuuteqartoq Demokraatit sinnerlugit Per Skaaningip oqariartuutigivaa Siumut sinnerlugu naatsorsueqqissaartarfiit soqutigisimannginneratsigu oqaaseqaaterput annertunerusumillu oqaaseqarfiginagu.

Tassuunatigut aallaaveqarnerpoq Naalakkersuisut akissuteqaataat pissutsit piviusut aallaavigalugit maannakkut saqqummiunneqartut tamakkiisumik naammagisimaaratsigit.

Aamma nammineq oqallissaarutigisaraluartik manna oqaluttarfik atorlugu tassalu partiit anginerit siulersuisuni assigiinngitsuni ilaasortaasalereersinnaanissaat eqqarsaatigalugu, maani oqallissaareersimammat sukumiisumik uani ataatsimiinnerup ingerlanerani annertunerusumik oqaluusereqqittariaqanngitsorluunniit isumaqarfigisimavarput.

Tassa toqqammaviatigut ikinnerussuteqangaartumik inissereersoq paasineqareersoq pisariaqanngilaq annertunerusumik uani qaqeqqalaarutigalugu anneruniarfigeqqinnissaanut.

Qulequttat pingasoqiusanngorlugit oqallissaarisup taamaalillugu oqallissaarutai marluinnanngorput. Aappaattullu tassa nunanut allanut tunngasunik naatsorsueqqissaartarfik nunatsinni iluaqutaasunik kisitsisinik pissarsisarnera apeqquserneqarmat. Tamanna pisariaqarluinnartoq Naalakkersuisuninngaanniik ersarissarneqartoq sukumiisumik uagut Siumup tungaaninngaanniit taperserparput. Aamma taperserneqanngimmat ilaatigut soorlulusooq qaqeqqalaarutiginiarlugu qulaatiinnarlugu imaqannginnernut sangutitsiniaanerigaluaq isumaqarpunga pissusissamisuunngilluinnartoq.

Taavalu siunissamut tunngatillugu naatsorsueqqissaartarfik pitsanngorsaavigineqarnissaa eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut akissutaat pilersaarutaat, uagut tungitsinninngaanniit naammagisimaarlutigit taamatut naatsumik Siumumiit oqaaseqarluta naggasiivugut.

Tassa naalakkersuinikkut maannakkut oqallissaarineq aallaavigalugu saqqummiunneqartut takutippaat siunissami aamma Naalakkersuisut qullersaqarfiani naatsorsueqqissaartarfiup tiguneqarnerani siunnerfiit assigiinngitsut siunnerfigineqartut.

Taamaattumik manna oqaluttarfik atorlugu oqartuartaaginnarluni ingerlaneq isumaliorpunga annertuallaaliatsiartartoq illuatungiliunneq piinnarlugu aammalu naalakkersuinikkut uparuartuiniaannarneq piinnarlugu ilaatigut aallaaveqarpallaartartoq. Soorlulusooq aamma siulersuisuni toqqaasussani qanoq nujai qalipaateqarnersut kikkuusariaqarneranik oqallinneq soorlulusooq aamma qaffakaatinniarsaralugu ingerlateqqillugu.

Tamanna oqaluuserineqareerpoq sukumiisumik paatsoorneqarsinnaanngitsumik inissinneqareersoq kingumut qaffassarlugu ikinnerussuteqartut inissiffigisaat isumaqarpunga qaffakaateqqittariaqanngitsoq.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Tullinnguuppq Jakob Sivertsen, Atassut, taava aamma piareeqquara Per Berthelsen, Demokraatit.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Tassa uagut Atassumminngaanniit assut pingaartipparput oqallisissiaq manna tassa naatsorsueqqissaartarfik ´89-imi pilersinneqarami ukiut 15-inngulerput. Taamaattumik isumaqarpugut uagut nalilersuinermi maannakkut oqallinnitsinni assut pisariaqartoq.

Ilaatigut qujanartumik Naalakkersuisut Siulittaasuata oqaasissama ilai anippai, ippassaq oqallinnermi aningaasat tassa ilaatigut uagut taasarput 36 millioni ineqarnermut tunngasut tapiissutissaagaluit atunngitsoorneqarput. Tassani taava naammavittumik paasissutissanik naalakkersuinikkut peqarsimanngilagut, taamaattumik Atassummit assut pingaartipparput nukiit naatsorsueqqissaartarfimmi nunatsinnut tunngasut taava annertunerusumik atortariaqarpaat. Taamaalilluta politikkikkut sulinitsinni toqqammaveqarnerusumik naammaginarnerusumillu aningaasaliisarnissarput eqqornerusoq tassani anguneqarsinnaaqqullugu.

Taamaattumik immikkut Naalakkersuisoq aamma qutsavigissavara taakkua kingumut eqqaaqqimmagit, ukua 5 millionit avataaniik pissarsiarisimasagut soorunami uagut apeqqusinngilluaasarparput. Aamma avataaniit maani naatsorsueqqissaartarfik saaffigineqartarsimanera aamma qujarupparput aamma suleqataanera qujarupparput, kisianniliuna erseqqissaatigigipput suliassat nunatsinnut pingaarutillit taava avataaniit suliassanik naatsorsueqqissaatarfiup suliakkerneqartarnera tunngavigalugu, nunatsinnut tunngasut kingulliutinneqalissappata erseqqissumik oqarpugut taava tulleriiarisariaqarpugut.

Assut taanna aamma Atassummit pingaartipparput, aamma qujavugut saqqummiussaqartumut taamaalilluta aamma siunissami kisitsisitigut pitsaanerusumik paasissutissanik politikkikkut sulinitsinni pissarsiaqarsinnaanissarput ullumikkut aamma oqallisigineqarmat.

Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava Per Berthelsen, Demokraatiniit, taava tullinnguutissaaq Per Skaaning.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartua.

Qujanaq.

Tassa uteqqilaassavara Demokraatit tungaaninngaanniit siunnersuuteqartup siunnerfia tapersersorluinnaratsigu. Tassalu kissaateqarneq nammineq saqqummiussani aallaavigalugit oqallinnermi pisut Naalakkersuisunit naatsorsueqqissaartarfiup suliaasa sulineratalu nutaamik nalilersornissaanik eqqarsaatersuutigineqarnissaat, tassa tassa tunngavia.

Aamma maluginiarpara naak immaqa toqqaannarluinnanngikkaluartumik oqaatigineqartoq Naalakkersuisut Siulittaasuaninngaanniik qissimigaarneqassasut saqqummiunneqartut assigiinngitsut. Taamaattumik isumaqarpunga uani saqqummiunneqartumi siunnerfiusut pingaarnerpaartaat taamaalilluni akuerineqartutut tiguneqartoq.

Taamaattumik avaanngusuutigeqaara Siumukkut oqaaseqartuaninngaanniit Jens Napaattuuminnganniit nutsat qalipaataallu assigiinngitsullu pulaffiginiarneqarnerat. Taama ilulluni oqaluuserisassap uuma siunnerfeqartumik angusaqarfiusinnaasumillu oqaluuserisinnaanera nuanninngitsumut sangutinniarneqarmat. Tamannalu tunngavissaqanngilluinnartutut uanga nammineq nalilerumavara.

Hr. Kuupik Kleistip oqaatigisaanut tassa taalaaginnassavara saqqummiussaa tunngavigalugu paatsuuisoqaqqunagu oqartariaqarama ila eqqumiigineqartariaqanngitsoq sanilliussisarutta Qallunaat Nunaannut pissutsinut. Tassa mianersuutilaartariaqarparput aamma ingasaallugu nalilersornaveersaalaassallugu issittormioqatitsinni pissutsit atuuttut uagullu atukkagut imminnut sanilliunnissaat soorluli imminut pingaaruteqartorujussuartut isigalugit.

Ineriartornitsinni oqaluttuarisaaneq aallaavigalugu kulturini assigiinngitsuni sunnigaalluta ineriartornikuuvugut. Taamaattumillu piviusorsiortumik sanilliussissagutta tamanna puigussanngilarput. Taamaattumik isumaqarpunga pingaartorujussuusoq nunat avannarliit killiit annertuumik sanilliussissagutta aallaavigisassagutsigit taakkua kulturinik assingunerusumik aallaaveqartumik tunuliaqutaqarmata.

Kisianni tassa pingaartoq uaniippoq taannalu Atassutip oqaaseqartuata erseqqissaqqippaa tassa pingaartuummat naatsorsueqqissaartarfiup suliaqarnerani nunatsinnut sammisunik nukittorsaanissaa. Taannalu siunnersuuteqartoq erseqqissumik taavaa taannalu aamma uagut  Atassutikkut oqaaseqartuat peqatigalugu tassa tapersersorluinnarparput. Aningaasat atorsinnaasagut assigiinngitsunut killeqartigitillugit maannatut pisariaqarpoq nukiit aammalu atorfissaqartinneqartut sapinngisamik uagut nammineq atorsinnaasatsinnut samminissaat.

Taannalu tassa ujartorneqartoq tungitsinninngaanniit Demokraatininngaanniit naqissuserlugu taaqqissavarput.

Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Ja, taava siunnersuuteqartoq Per Skaaning, Demokraatit.

Per Skaaning, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Tak.

Tassa naatsuaqqamik naggataamik tassa siullermik Naalakkersuisut Siulittaasuanut oqaatigissavara tassa soorunami Kalaallit Nunaani naatsorsueqqissaartarfiup suliai naammaginngilluinnannginnakkit. Kisianni uaniuna amigaatigigiga inuussutissarsiornerup tungaatigut kisitsisinut naatsorsueqqissaartuni tassa inuussutissarsiornerup tungaatigut taamaalillunilu soorlu piniartut siunissami nammineersinnaalersut. Taavalu kisitsisinut paasissutissanik peqanngikkutta taava politikkikku killiffiatigut immaqa allaanerusunik aalajangiisarsinnaagatta.

Tassa Inuit Ataqatigiit oqaaseqartartuanut oqassaanga tassa tassa 1,3 millioninik siorna aningaasaliiffigineqarsimavoq taavalu KIIIP-iminngaanniik aamma ukiut arlallit ingerlanerani aningaasaliissutinik pissarsisarsimalluni.

Tassa Inuit Ataqatigiit oqaatigivaa Danmarkimut sanilliussisarneq taamaammat-una Demokraatit oqaaseqartartuaninngaanniik saqqummiussissumut oqarami taava Savalimmiunut Islandimi immaqa sanilliuttarutta pissusissamisoornerussanersoq. Taava Inuit Ataqatigiit oqaatigivaa Kyoto aftale immaqa piviusunngunnginnerani taava avatangiisinut tunngasunik suliaqassanngitsugut.

Taava oqaannarsinnaanngilagut ingerlannaarsinnaannginnattaa. Uagut Kalaallit Nunaani akisussaassuseqarpugut avatangiisit eqqarsaatigalugit. Tassa sorpassuit tungaatigut kisitsisitigut paasissutissanik amigaateqarfiupput.

Tassa Jens Napaattuumut oqarpunga isumaqarpunga uggornartuusoq Inatsisartunut ilaasortaq Jens Napaattooq oqallinneq aserorsinnaanngilaq oqarluni ikinnerussuteqartut oqallinneq unitsinneqaannassasoq. Kisianni tassa oqallinnermi pingaartuuvoq kisianni tassa uggornartuuvoq taamaattunik tunngavilersuutinik saqqummiisoqarmat.

Naggaataanut Naalakkersuisut Siulittaasuanut akissuteqaataaninngaanniik oqaatigilaassavara tassa nalunaarutigigamiuk aa partiit aamma allat soqutiginnittut siulersuisunut piukkussaqarunik inassuteqaateqarsinnaasut aamma Demokraatit, qujanaq.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Kingulliugunartumik oqaaseqarniarpoq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Tassa siullermik erseqqissaatigilaassavara Per Skaaningimut avatangiisit pillugit naatsorsueqqissaartannginnissamik oqaaseqannginnama. Una oqaatigivigara ajuusaarnassaaq Kyotomi siumaqatigiissut USA-p Ruslandillu piumannginnerisigut atuutinngitsuulissappat. Sakkussatsialassuummat avaatangiisit illersornissanut.

Taava Hr. Per Berthelsenimut oqaatigissavara uanga akerlerinngilara Savalimmiormiunik Islandimullu nallersuunneqarsinnaanerput. Danmarkimut nallersuunneqartarneq taanna sungiusimaqaarput ukiuni hundredeni arlalinni taanna ingerlareerpoq, kisianni una oqaatigivara pissutsinut uagut atukkatsinnut assingunerusumut nallersuunnissarput taanna pisariaqavippoq. Takusinnaaneruniassagatsigu pissutsit piviusut aamma nunatsinni qanoq ittuunersut, tassa issittumi nunat avatangiisitigut inuussutissarsiuutigut inuit amerlassusaatigut kulturikkut ajornartorsiutigut naalagaaffiunnginnertigut allarpassuartigullu uagutsinnut assingusunik atugaqarput. Taamaattumik taakkununnga nallersuunnissaq pisariaqartupilussuuvoq.

Allanut nallersuunneqarsinnaaneq sumulluunniit taanna akerlerinngilluinnarparput kisianni suliami uani aamma pissutsit suut toqqammavigalugit nallersuunnissaq isumaqarpunga eqqartussallugu piukkunnartoq.

Taavalu kingullertut oqaatigiinnassavara isumaqarama naalakkersuinikkut isumaqatigiinngiffiunngitsoq oqaluuserisaq una, aamma isumaqatigiissutigisarput annerpaaq suut annertunerusumik pisariaqartinnerlugit naatsorsueqqissaarneq eqqarsaatigalugu. Taava tulliani aningaasanik inatsisiliullarutta takussavarput qanoq annertugisumik tamakku kissaaterpassuit naammassisinnaajumaarlutigit.

Qujan.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava aamma ilaqqipput. Naalakkersuisut Siulittaasuat aa kingullersaajumavoq, taava Per Berthelsen, Demokraatit naatsunnguamik.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Naatsuarannguussaaq tassa ilumoorluinnarpoq Hr. Kuupik Kleist oqarpoq oqallinnermi imatut annertuumik isumaqatigiinninngitsoqanngitsoq imaluunnit isumaqitigiinneq annertusooq, ilumoorpoq aamma taanna sumilluunniit aserorniassanngilara.

Aamma ilumoorpoq soorunami pissutsit nunani issittuni pissutsit soorunami aamma ilisimassallugu uatsinnut pingaaruteqarput, kisianni tassa minnerunngitsumik ukiuni makkunani aggersuni namminersuleriartornerup ukiuini pingaartuuvoq uagut ilutsinni pissutsinik ilisimasaqarnissarput.

Taamaattumik tassa neriuppunga nukigut annertuumik atussagigut naatsorsueqqissaartarnikkut paasisat nunatta iluani pissutsinut attuumassuteqartut iluamik sukumiisumik misissuiffiginissaat, taakkua aqqutissaassammata pisariaqartunik aquummik saqitsaasarnissamut. Tassalu taanna oqariartuut isumaqarpunga naggataarutigalugu taaginnassallugu, tassa nukissat atortariaqarpagut nunatsinni pissutsit sukumiisumik paasinissaannut.

Tamannalu tassanilu sakkussat pingaartut ilagivaat naatsorsueqqissaartarnerup suliarisartagai aqqutissatsinni aqqutissiuussisussaasut iluameersumik.

 

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Ja, taava Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Aap, qujanaq.

Tassa uani akerleriissuteqanngilagut annertunerusunik oqaatsit ataasiakkaat eqqaassanngikkaani. Uanilu neriorsuutigereerpara tassa maani oqallinnermi saqqummiunneqartut naatsorsueqqissaartarfiup suleriaqqinnissaani aamma ilanngullugit isummersorfigineqassammata.

Tassa nunatsinnut tunngasut kingulliutinneqassanngitsut taanna aamma oqariartuutigineqartoq ilumoorpoq, tassuuna aamma misigisimanngilanga naatsorsueqqissaartarsiup nammineq sulinermi nunatsinnut tunngasut kingulliuttarai. Kisianni aamma soorunami pingaaruteqarpoq nunatta avataani pissutsit allallu malinnaaffiginissaat, uanilu soorlu taamatut sulinermigut takutitsivoq aningaasanik millioninik arlalinnik pissarsisimavoq sulinermi atugassamini.

Taakkua iluatinnartut isumaqarlunga misilittagaqarfigineqalersimasut aamma taakku atorluarneqartariaqartut.

Tassa qujavunga maani isumaqatigiiffiusumik sulinerup pitsanngorsarneqarnissaanut naatsorsuutit naatsorsueqqissaarnermi atugassat ersarinnerulernissaanut oqallinnermut, taakkulu isummersornermi atorneqarumaarput.

Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Tassalu allanik oqaaseqartoqarumanngilaq, tassalu immikkoortoq 49, naatsorsueqqissaatarfik siunissami qanoq aaqqissuunneqartariaqarnersoq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiatut siunnersuut. Taamaalilluni Per Skaaningimit Demokraatineersumik saqqummiunneqartoq naammassivarput.

Tullinnguupput oqaluuserisassaq immikkut marluk ataatsikkut pisassat tamarmik utoqqarnut tunngassuteqartut. Tassalu immikkoortoq 66, 85-ilu taakkua eqqaasissutigissavakka oqaluuserisat marluk ataatsikkut oqallisigineqassammata, ataatsimoortumik oqallisigineqassammata.

Immikkoortoq 66 oqaasertaqarpoq imaattumik: Ungasissoq isigalugu nunatsinni utoqqaat naalakkersuinikkut anguniakkanik naleqartitanillu qanoq ittunik atugaqartinneqarnissaat kissaatigineripput pillugu apeqquteqaat aallaavigalu oqallinnissamik siunnersuut.

Taanna immikkoortoq 66 siulliullugu saqqummiunneqassaaq siunnersuuteqartumik Enos Lyberth, Siumut. Takanna.

Ullut ataatsimiiffiusut 20-at, sisamanngorneq 2003, nal. 15:41.

Immikkoortoq 66

Ungasissoq isigalugu nunatsinni utoqqaat naalakkersuinikkut anguniakkanik naleqartitanillu qanoq ittunik atugaqartinneqarnissaat kissaatigineripput pillugu apeqquteqaat aallaavigalu oqallinnissamik siunnersuut.

(Enos Lyberth)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Enos Lyberth, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq.

Siunnersuutiga imatut naatsumik tunngavilersuuteqarfigaara:

Isumaga malillugu pensionisiallit siusinaartumillu pensionisiallit toqqissisimasumik inuuneqarnissaat sapinngisamik qulakkeerunneqartariaqarput. Soorluttaaq utoqqaat atugaat ineriartornermut naapertuuttumik iluarsiiffigineqartariaqartut.

Utoqqartatta innuttaaqataasutut naligiinnerusumik pineqarnissaat ukiuni kingullerni annertunerujartuinnartumik inuiaqatigiinnit piumasaqaatigineqarlersimapput, tamannalu aningaasaqarnikkut tunngasunut aammalu utoqqartatta ataqqinassuseqartumik utoqqalinissaannut atuuppoq.

2001-imi Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik utoqqaat atugarisaat pillugit marloriarluni misissuivoq. Misissuinermi siullermi Pensionisiallit tapisiaat tunngavigalugu paasineqarpoq kommuneni aningaasaqarnikkut pitsaasumik inissisimasuni kommunenilu aningaasaqarnikkut ajornerusumik inissisimasunit, inummut tapisiat qaffasinnerusunik tunniunneqartarsimasut.

Misissuinerup aappaani Utoqqaat aningaasaqarnikkut atugarisaanni naatsorsuinerit takutippaat utoqqaat saniatigooralugu isertittagaat pensionisialinnillu ilassutigineqartartut, inaallagissamut, imermut kiassarnermullu aningaasartuutit, inigisat pitsaassusii inoqutigiillu inuttaqassusii assigiinngitsorujussuusut.

Aamma takuneqarsinnaavoq utoqqaat inooriaasiat siunissamullu kissaatigisaat assigiinngitsuusut. Taamaalilluni nalunaarusiat taakku inernerisa takutippaat Kalaallit Nunaanni utoqqaat assigiiaartumik katitigaanngitsut aammalu inuunerminni atugassarisatigut assigiinngitsorujussarnik atugaqartut.

Isumaga malillugu utoqqaat tamarmik assigiinnerusumik atugaqalernissaat anguniartariaqartariaqarparput.

Utoqqaat inuunerminni naleqarluartumik inuuneqarnissaat qanoq pilersinneqarsinnaanersoq pillugu tamanut sammititamik oqallinnissaq kissaatigaara. Utoqqaat inuiaqatigiinnitsinni atorsinnaasatsinnik nukissamik peqarput aammalu inuunerminni misilittagaat, ilisimasaat naleqartitaallu pimooruullugit tunaartaqartumillu inuiaqatigiinni ullumikkornit annertunerusumik akuutinneqarnerusariaqarput. Utoqqaallu pisariaqartitaanertik misigisimajuartariaqarpaat.

Immikkoortuni tulliuttuni taaneqartut ungasissoq isigalugu utoqqarnut tunngatillugu naalakkersuinikkut anguniakkat naleqartitallu oqallisigissagigut neriuutigaara, ukuusut:

Pensionisiat pillugit aaqqissuusseqqinnissat.

Ineqarnermut tunngasut, tassani pineqarput Utoqqaat Illui il.il.

Ulluinnarni isumassuineq (utoqqaat ulluinnarni isumagineqarnerat).

Utoqqaat peqqinnissamut tunngatillugu isumagineqarnerat.

Utoqqarnut ulluinnarni sammisassaqartitsineq.

Suliffeqarnermi utoqqasaanngortunut tunngatillugu anguniakkat.

Utoqqarnut paasissutissiisarneq.

Tamakku tunngavigalugit neriuutigaara pitsaasumik oqallittoqarnissaa aammalu qilanaaralugu.

Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava immikkoortoq 85-i ilanngullugu saqqummiunneqassaaq, tassalu siunnersuut, tassani siunnesuuteqartoq maannakkut saqqummiissaaq Ruth Heilmann, Siumut.

Ullut ataatsimiiffiusut 20-at, sisamanngorneq 4. december 2003, nal. 15:47.

Immikkoortoq 85

Utoqqaat inuuniarnermikkut atugaasa, pensionisiaannut tunngasut ilanngullugit, pitsanngorsarneqarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Ruth Heilmann)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Ruth Heilmann, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq.

Isumaginninnermi Iluarsaaqqinnermi Ataatsimiititaliarsuarmi 1995‑97 pisumi utoqqaat atugarisaat annertuumik oqaluuserineqarmata Sinerissami kommuneni utoqqaat atugarisaat assigiinngitsorujussuusut qulaajarneqarpoq.

Iluarsaaqqinnermi oqariartuutigineqarpoq utoqqalinersianit tigusartakkat assigiissaarneqassasut  akiligassat peereerlugit inuuniutissaminnik tigusartagaat minnerpaaffilerneqassasut.

Suli ullumimut nalunaarsuutini takuneqarsinnaavoq kommunimiit kommunimut atugaritinneqartut assigiinngeqisut Kommuni pitsaasumik iliuuseqartoq ataasiuvoq aappariinnut 6.000 kr.‑nit atugassaritimmagit ilaasali 4.000 kr.- nit, ilaasali taakkunanit suli annikinnerusut atortillugit, taanna assersuutaannaavoq. Kisermaanullu minnerpaaffigitinneqartut aamma annikinnerullutillu suli assigiinngeqaat.

Taamatut ingerlasoqarneranut peqqutaavoq KANUKOKA’p kommunellu qanoq annertussusiliinissartik namminneq pisinnaatitaaffigiumammassuk, tamannalu iluarsaaqqinnerup ataqqisimavaa. KANOKAKA’p uani samminninnissami isummersoqataanissaa aamma pisariaqarluinnarpoq.

Aamma taamanikkut tunngaviusumik allannguinissaq piaarpallaarsorineqarsimavoq, taamanikkut inatsit nutaajummat misilittagaqarfigineqarnerunissaalu pisariaqartinneqarluni, tassa  inatsit 1991‑mi atuutsinneqartoq allannguuteqartinniarneqarsimanngilaq taannalu malillugu ullumimut suli ingerlasoqarpoq, eqqaassanngikkaanni 1999‑gunartoq annikitsumik malunnanngitsumilli qaffaasoqalaarsimanera.

Taamaattumik pisariaqalivippoq utoqqaat tunngaviusumik utoqqalinersiaasa qaffaavigineqarnissaat aammalu tigusartagaasa akiligassat peereerlugit sipporussarisassaasa kommuneni tamani nalimmassarneqarnissaat. Pisiassat inuuniarnerlu 1991‑miit ullumimut allanngorsimaqaaq pisiassat akitsoriartorsimaqimmata inuuniarnerlu oqimaannerulersimaqaluni.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Siunnersuuteqartut Inatsisartuni Ilaasortap Enos Lyberth, Siumuminngaanneersup siunnersuutaa kiisalu aamma Inatsisartuni Ilaasortap Ruth Heilmann, Siumumeersup siunnersuutaa ataatsimut akissuteqarfigineqassapput Ilaqutariinnermi Peqqissutsimillu Naalakkersuisumit. Takanna.

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Utoqqaat pillugit naalakkersuinikkut anguniakkat Naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiissutaat naapertorlugu tamakkiisumik isiginninnermik aallaaveqartariaqarput. Utoqqaat inuiaqatigiinni tamakkiisumik peqataajuarnissat siunertaavoq, sulisinnaanerminnik iluaquteqarsinnaanissat ilanngullugu.

Naalakkersuisut utoqqarnut tunngatillugu ingerlatsinerat inuiaqatigiinni utoqqaat innimigineqar­nissaannik tunngaveqarpoq siunertaalluni ataqqinassuseqarluartumik inuunissaata inooqataanissaatalu qulakkeerneqarnissaa.

Utoqqaat inuiaqatigiinni iluaqutitut isumalluutitullu Naalakkersuisut isigaat, taamaattumillu taakku inuuner­minni misilittagaat, ilisimasaqassusiat pingaartitaallu inuiaqatigiit inuuneranni ullumikkornit annerungaartumik aalajangersumillu siunnerfeqartumik inuiaqatigiittut inuunermut akuliutittari­aqarput. Utoqqaat piginnaasarpassuatik aamma utoqqalinerminni atortariaqarpaat ineriartortittu­artariaqarlugillu. Sulerusussusiat aalajangeeqataasinnaatitaanerallu kaammattortariaqarput. Utoqqaat nuannaarutissaqartariaqarput atorfissaqartinneqarlutillu misigisimasariaqarlutik.

Naalakkersuisut utoqqarnut tun­ngatillugu ingerlatsineranni anguniakkat ilagaat peqqinnerulluni utoqqaliartortarnissaq.

Naalakkersuisoqarfiup utoqqarnut tunngatillugu malinniagassat pingaarnerit tallimat suliarai imatut qulequtserlugu „ukioqqortussutsit pingajuat uniinnarfiunngitsoq“, tassanilu pingaartitagut tallimat ukuupput;

-   Ataasiinnarmik ukkataqannginneq (tassa tamatigoortuuneq)

-   Atortorissaarutit

-   Suleqatigiiaarneq

-   Peqqinnerulersitsiniarluni aaqqissuussinernut peqataasinnaaneq

-   Imminut mianerineq imminullu pilersorsinnaassuseqarneq

Suliniutit assigiinngitsut, utoqqaat utoqqalingaatsiaraluarlutik aalaniataarluarsinnaanissaannut ikorfartuutaasinnaasut  aallartiortornerisigut, utoqqaat inuunerissaassusiat inuunerminnilu atugarisaat annikillitsaaliorneqassapput siuarsarneqarlutillu,  namminerminni najugaqaannarnis­saannut ulluinnarnilu sapileratik inuuginnarsinnaanissaannut periarfissaqalersillugit.

Inuiaqatigiittut qaninnerusani (tassa inoqarfinni tamani) peqqissaanikkut isumaginninnikkullu sullissinernik ataqatigiissaarilluarnikkut ikiorsiinissamut neqeroorutaasut ingerlaavarnissaat qulakkeerneqassaaq, inuit angerlarsimaffiini sapinngisamik sivisunerpaamik tapersersugaralugit inissianillu paaqqinniffin­nik pisariaqartitsineq annikillisarlugu.

Neqeroorutigineqartut utoqqaat peqatigiiffii imaluunniit utoqqaat sumiiffigisaminni nunaluunniit tamakkerlugu suleqatigiiffii suleqatigalugit ineriartortinneqassapput, nunalu tamakkerlugu aamma sumiiffigisani assigiinngitsuni allatigut ineriartorneq tunngavigissallugu.

Utoqqaat aningaasaqarnikkut atugarisaasa taamanikkut Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfiusumit 2001-imi misissorneqarneranni erseqqilluinnartumik takuneqarsinnaavoq utoqqaat atugarisaat sutigut tamatigut assut assigiinngitsut naligiinngeqisullu.

Misissuinermi tamatumani aamma paasineqarpoq utoqqaat inuusaasiat siunissamullu kissaatigi­saat assigiinngeqisut. Inuunermi nalaattakkat inuunermilu periarfissat assigiinngisitaaqisut  inuunerminni atugarisimasaat aamma soorunami utoqqalineranni sunniusimasarput.

Isumaginninnermut tunngatillugu naalakkersuinikkut suliniuteqarfiusussat utoqqaat assigiinneru­sumik atugaqalernissaannut qulakkeerinnittussaapput. Allatut oqaatigalugu utoqqaat pisariaqartitsinerpaat sallerpaatillugit ikiorserneqartassapput.

Pisortanit penionisiaqarsinnaatitaasut 18 %-iisa 19,3 %-iisalu akornanni amerlassusillit taamatut pisinnaatitaanertik atunngilaat, tassunga atatillugu erseqqissaatigilaassavara kisitsisit taakkua saqqummermata 2001-imi naatsorsueqqissaartoqarmat, taavalu ilanngullugu erseqqissaatigissavara upernaaq pensionisiaqarneq pillugu peqqussut nutaaq akuersissutigineqarmat, taamaattumik 1. juli siornatigut pisartagaqartarsinnaasimanngitsut pisartagaqalersinnaanngortinneqarmata. Massakkut naatsorsuutigisariaqarpoq inuit amerlanerisut pisinnaatitaanertik taanna atorlualersimassagaat, kisianni kisitsisitigut suli taanna uppernarsisinnaanngilarput.

Naalakkersuisut ilimagaat taakku amerlanerulersinnaassasut, kisiannili 63-inik ukioqalerneq akimorlugu suliumassuseqaannarnissaq pisortanit pensionisiat pillugit peqqussummi kajungernarsarneqarsimanngilaq. Tamakku tungaatigut siunissaq ungasinneru­soq isigalugu tun­ngaviusumik nutarterisoqartariaqarpoq suliffeqaannarnissaq pilerinarnerulersil­lugu  aamma 63-inik ukioqalereersimagaanni.

Inatsisartut upernaaq manna utoqqalinersiat pillugit oqallimmata noqqaassutigineqartut ilagaat pensionit qaffanneqarnissaat. Kisiannili pisortanit pensionisiat qaffannerat pisortanit pensionisialinnut tamakkiisumik iluaqu­taanngitsoorsinnaavoq. Tamatumunnga pissutaavoq isumaginninnikkut ikiorsiissutit ilaat qaffanneqaraa­ngata ikiorsiissutit allat appartinneqartarmata. Isumaginninnermi aaqqissuussinerit assigiinngitsut akornanni ataqatigiissitsiniarnikkut ajornartorsiutit assigiinnik atugalinnut aalajangersimasunut aalajangersumik siunnerfilimmik pitsanngorsaaviginissaat peqqussut ataasiinnaq malittarisassalluunniit ataqatigiissut ataasiinnaat allanngortinnerisigut aaqqiivigiu­minaapput.

Aamma ikiorsiissutit ilaat nunatta karsianit pingaartumik aningaasalersugaapput, allallu kommuninit aningaasalersugaallutik. Aamma ataqatigiissitsilluni aaqqiiniarner­mi ajornartorsiutit kinguneriinnarsinnaasarpaat Namminersornerullutik Oqartussanit ikiorsiissutit annertunerulerneratigut kommunimit ikiorsiissutit apparnerat. Taamaammat pisortanit pensioni­siat qaffannerisa immaqa kinguneriinnarsinnaavaat nunatta karsiata aningaasartuuteqarneruler­nera, kommunit aningaasartuutikinnerulernerat, pisortanilli pensionisiallit siornatigutulli amerla­tigiinnangajattunik pissarsisaannarnerat.

Taamaattumik pisortanit pensionisiat pitsanngoriaateqarnissaat anguniarlugu suliniartoqartaria­qarpoq, tassani naalakkersuinikkut agguaasseriaaseq suliffeqarnermullu tunngatillugu naalakker­suinikkut ingerlatseriaaseq naatsorsuutigalugit, taamatullu aamma siusinaartumik pensionisiaqar­nermut aammalu utoqqalinersiaqarnermut (utoqqalinermi pisortanit pensionisiaqarnermut) tunngasut inatsisiliornikkut avissaartinneqarsinnaanerat isumaliutigineqartariaqassaaq.

Akileraarutinik akitsuutinillu nutarterineq pillugu nassuiaatissami Inatsisartut katersuunneranni matumani kingusinnerusukkut oqaluuserineqartussami  naalakkersuinikkut agguaasseriaatsip sunniutigisinnaasai Naalakkersuisut pingaartinneruniarpaat, taamaalilluni akileraarutinik nutarterineq, ilaatigut inummut ilanngaatip qaffanneqarneratigut, appasissunik akunnatunillu isertitaqartartunut akileraarutitigut oqilisaassinermik kinguneqarsinnaaqqullugu. Utoqqaat taamaalillutik akileraarnikinnerulernermik aningaasatigut atugarisamikkut pitsanngorsaavigineqassaput, neriunarporlu tamanna 2005-imi januarip aallaqqaataani atuutilersinnaassasoq. Taa­maattumik pisortanit pensionisiaqarnermik nutarterineq akileraarutinik nutarterinermut ataqati­giissinneqassaaq.

Issittumi inuuniarnikkut atugarisat misissorlugit ilaatigut aamma maanngaanniit Inatsisartuninngaanniit aningaasatigut tapiiffigineqartumik apersuinerit 2000-it sinnerlugit amerlassusillit Naatsorsueqqissaartarfiup novemberip qaammammi aallartippai.

Paasissutissat tamakkunuunatigut pissarsiarineqarumaartut  atorlugit pisortanit pensionisiallit inuuniarner­minni atugarisaat innuttaasut allat atugaannut sanilliunneqarsinnaalissapput.  Taamaaliornikkut aam­ma  pisortanit pensionisiallit ataasiakkaat isertitaasa inuuniarnerminni atukkanut allanut, soorlu ineqarnermi pissutsinut, ilinniagaqarsimanermut, inuussutissarsiuteqarnermut, peqqissutsimut, naalakkersuinikkut nukissanut, inuuniarnermi atugarisanut ilaallu ilanngullugit sanilliunneqar­sin­naalissaput.

Naalakkersuisut suleqatigiissitamik pilersitsiniarput tamakkiisumik isiginnilluni utoqqarnut naalakkersuinikkut ingerlatsisoqalernissaa siunertaralugu. Anguniakkattalu piviusunngortinnissaanut qulakkeerinnittussaq. Suleqatigiissitap utoqqarnik isumas­suineq, pisortanit pensionisiaqarnermi pissutsit utoqqaallu illussaannik sanaartornerup aningaasa­liivigineqarnerata qulaajaaffigissavai.

Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartut soqutiginartumik oqallinnissaannut qilanaarpunga.

Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava partiit oqaaseqartuinut nuuppugut. Siullermik Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Utoqqaat atugaat pillugit Siumumi Inatsisartuni ilaasortat Ruth Heilmann kiisalu Enos Lyberth-ip apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuutaat Siumumiit imatut oqaaseqarfigissavagut.

Inatsisartut upernaami ataatsimiinneranni utoqqaat atugarisaat annertuumik sammineqarput soorlu utoqqalinersiat annertusineqarnissaat, utoqqarnut ineqarnermut akiliutit aaqqissuuteqqinneqarnissaat kiisalu pisortanit pensionisiat iluarsartuunneqarnissaat pillugit.

Siumumi pingaartipparput utoqqaat inuuniarnermikkut pitsaasumik atugaqartinneqarnissaat, ilaqutariissutsikkut, najugaqarnikkut, avatangiisikkut, sullinneqarnikkut, peqqissutsikkut il.il.

Qangaanerusoq nunatsinni utoqqaat inuiqatigiinnit annertuumik ataqqineqarlutik inissisimapput, taamatullu ileqqoqarnitta pingaartittuarnissaa ullumikkut aamma pisariaqarpoq.

Inuiaqatigiittut utoqqarnik ataqqinninneq pingaartitaraarput, naggueqatittami utoqqarnik ataqqinninnerat suli annertoqaaq taamaattumik aamma uagut meerartatta utoqqarnik ataqqinninnissaat ilinniartitsissutigijuartariaqarparput.

Utoqqaat misilittagaqarluarneri minnerunngitsumillu oqaatsitigut piginnaasaqarluarneri annertuumik pisariaqartippagut, taamaattumik utoqqarnut attaveqartuaannarnissaq pisariaqartipparput.

Tamatta peqqinnartumik inuuneqarnissaq pisariaqartipparput, taamaattumik utoqqarnut sammisassaqartitsineq aalajaatsumik ingerlattuarnissaa pingaaruteqarpoq, soorlu timersornikkut, aliikkusersoqatigiinnikkut allatigullu.

Illoqarfik qimallugu angalasarneq utoqqarnut inuummarinnartuuvoq minnerunngitsumik utoqqaat katerittarneri eqqarsaatigalugit. Taamaattumik utoqqarni peqatigiiffilerineq kattuffeqarnerlu nukittorsartuartariaqarput suleqatigiinnerlu annertusartuartariaqarluni.

Ukioq 2004 Ilaqutariinnut Ukioritinniarneqarpoq, Siumumiillu annertuumik pingaartipparput taamatut aaqqissuussinermi utoqqaat annertuumik akuutinneqarnissaat pingaartinneqarnissaallu, soorlu utoqqaat peqatigiiffii kattuffiilu suleqatigalugit.

Tamatta oqittuinnarmik inuuneqanngilagut naalakkersuinermi aaqqitassaqarpoq pingaarutilinnik suleqatigiilluarnikkut qaangerniagassanik.

Siumumi pingaartipparput utoqqaat illuinik aserfallatsaaliijuarnissaq iluarsartuusseqqinnissarlu, taamaammat tulleriissaarilluarnissaq pingaaruteqarpoq.

Siumumi ilisimavarput nunaqarfinni utoqqaat illuinik amigaateqarneq ajornartorsiutit ilagigaat, tamannalu tunngavigalugu illoqarfinnut utoqqaliartortitsisarneq takornartaanngitsoq. Siumumi isumaqarpugut tamanna iliuuseqarfigineqartariaqartoq tassami pingaartipparput utoqqalisut toqqissisimasumik nuannersumik ilaqutaqarlutillu inooqataanissaat.

Nunatsinni utoqqaat illui inerisaaffigineqarsimagaluartut suli annertunerusumik pisariaqartitsivugut. Taamaammat aamma utoqqaat sivisunerusumik angerlarsimaffimminni toqqissisimallutik najugaqartarnerat pingaartillugu inerisarneqartuartariaqarpoq.

Siumumi ilisimavarput illoqarfiit ilaanni utoqqaat inissaaleqinerat tunngavigalugu napparsimasut peqqissullu ataatsimut najugaqartinneqartartut tamanna aamma takuarput Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu ataatsimiititaliq Diskobugt-imi paasisassarsiorluni Qasigiannguaniimmat. Siumumi isumaqarpugut taamatut inissiisarneq utoqqarnut peqqinnanngilluinnartoq sukkasuumillu utoqqaliartortitsisartoq taamaattumik piaartumik aaqqiisoqarnissaa kaammattuutigissavarput.

Ilumoorpoq utoqqaat aningaasatigut allatigullu atugarisaat piaartumik aaqqiiffineqarnissaat pisariaqartoq. Tamanna Siumumi utoqqarnit ajornartorsiutaasoq arajutsisimanngilluinnarparput paasilluarlugulu.

Siumumi ilisimavarput utoqqaat ukiumut annerpaamik killilikkamik isertitassaqartinneqartut, killissarititaasorlu utoqqaat kisimiittuunerat katissimaneralluunniit apeqqutaatillugu qaangerneqarsimappat utoqqalinersiutaannik ikilisaanneqalertartut.

Utoqqaat kisimiittuunerat katissimasuuneralluunniit apeqqutaatillugu qaffasissumik ukiumut isertitarisinnaasaat aamma killeqartinneqarput, killissarititaasorlu qaangerneqarsimagaangat ilanngullugit utoqqalinersiaat atorunnaarsinneqartarput.

Taamaattumik Siumumi isumaqarpugut utoqqaat piumassuseqarluartut sulisinnaanerat imminut akilersinnaalersittariaqaripput, taamaammat inummut ilanngaatip annertusineratigut tamatuma aaqqiviginissaa misissorneqartariaqartutut isigalugu.

Tamanna tunngavigalugu Siumumi pingaartipparput utoqqaat sulisinnaassusillit sulinissaminnullu kajumissuseqartut tapersersornissaat.

Tamaattumik Naalakkersuisut tassunga ajornartorsiummut iliuuseqarniarnerat Siumumi aamma nuannaarutigaarput.

Ilumoorpoq utoqqaat ilaatigut kommunini aningaasarissaarnerusuni najugallit atugarissaarnerummata, kommuuneni aningaasakinnerusuni najugalinnut naleqqiullugit.

Taamaammat Naalakkersuisut tassunga tunngatillugu iliuuseqarniarnerat iluarinartuutipparput.

Pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 9 15. april 2003-imeersoq § 19, tassalu utoqqalineq pissutigalugu siusinaartumillu pensionisiat, pensionisialinnut kisermaanut aamma aappariinnut peqqussut nutaaq atuutilermat Siumumiit nuannaarutigaarput. Nunatsinni utoqqaat peqqinneruleriartorneri ilutigalugu Nunatsinni amerlaneruleriartorput, soorlu tamanna finanslovimi aamma takuneqarsinnaasoq. Tamatumap malitsigissavaa utoqqarnut aningaasartuuteqarnerulernissaq tamannalu aamma piareersimaffigiuartariaqarparput.

Ukiuni makkunani atukkatsinni qujanartumik utoqqalinissamut sipaagaqarnerit neriunaateqarluartut suliniutigineqarlutillu  ingerlanneqarput, tamanna siunissamut pitsaanerusumik kinguneqartussatut isikkoqarpoq. Siumumiit suliniutit taamaattut siunissamut qularnaarisussatut alloriarnertullu pitsaasutut isigaagut.

Utoqqaat akileraarnikinnerulernissaat pensionisiallu iluarsartuunneqarnerat 2005-imi januaarip aallaqqaataani atuutsilerneqarnissaa Siumumiit qilanaaralugu utaqqissavarput.

Siumumiit taamatut oqaaseqarluta Siumumi Inatsisartunut ilaasortat Ruth Heilmann Enos Lyberth-illu oqallissaarutaat qujassutigaagut neriullutalu pissarsiaqarfiusumik oqallinneq ingerlanneqarumaartoq. 

Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava partiit oqaaseqartuini tullinnguuppoq Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Agathe Fontain.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartuni Ilaasortap Enos Lyberth, Siumumiit aammalu Inatsisartuni Ilaasortap Ruth Heilmann-ip aamma Siumumiit oqaluuserisassatut saqqummiussaannut Inuit Ataqatigiinniit imak oqaaseqarfigissavarput.

Inuit Ataqatigiinni pingaartipparput utoqqaat namminiussuseqarnerat ataqqillugu inuttut ataqqinassusiat mianeralugu inuunerminnullu akisussaaffeqarlutillu oqartussaanerat sianigalugit utoqqarnut politikkip tunngaveqarnissaa. 

Inuit Ataqatigiit utoqqarnut politikkiani ilanngullugu anguniagaavoq utoqqaat naleqarnersumik ataqqinassuseqartumillu utoqqalinissaat. Utoqqartagut inuiaqatigiinni pisuussutitut isigaagut, taamaattumik utoqqaat inuunerminni  misilittagaat, ilisimasaat naleqartitaallu aaqqissuussamik siunnerfeqarluartumillu inuiaqatigiittut inooqatigiinnermi ullumikkornit atorluarnerullugillu ersialaartinneqartariaqarsoraagut.

Inuusukkunnaaraluarluni utoqqaq kinaluunniit piginnaanerpassuarmi atornissaanut ineriartortinnissaannullu nutaanngorsarnissaannullu periarfissinneqartariaqarpoq. Sulerusussusiat oqartussaaqartaanermillu pisinnaatitaaffimmik atorluaarusunnerat qiimmassartuartariaqarpoq.

Utoqqaat nuannaarnermik atorfissaqartinneqartutullu misigisamatinnissaat pisariaqarpoq.

Utoqqaat ukiorpassuarni sulereersimallutik suliffimminnit tunuartarput, amerlasuut suliinnarsimanngillat sulerulussimaqalutilli suliunnaartarput nungullavissimallutik. Amerlasuunut ukiorpassuarni suliffeqarsimanertik utoqqalinersialittut inuuneqalerneq ikaarsaarfiuvoq pikkunartorsiorfiusoq,  allanngorarfik killiffillu pissutsinik nutaanik sungiuttariaqakkanik piumasaqaatitalik, aningaasaqarniarnikkut atulikkat kisiisa eqqarsaatiginagit, aammali inuttut atulikkat eqqarsaatigalugit.

Utoqqalinermut ikaarsaarfik inuppalaarnerusunngortillugulu eqaannerusumik aaqqissuunneqarsinnaasariaqarpoq.

Suliffissaqartitsinikkut pissutsit eqaannerusumik aaqqissuunneqartariaqartut, utoqqaliartorneq piginnaanikilliartornerlu ilutigalugit inuit sulinertik annikilliartortinnissaannut periarfissaqartariaqarput piareersorilerunillu suliunnaarlutik. Piffissanngorpoq suliffeqarnermut susassaqartut peqatigalugit  ”utoqqarnut politikkiliornissamut”, taamatuttaaq pisortanit pensionit pillugit malittarisassasiornissaq, inuit arriitsumik eqaatsumillu sulinertik millisikkiartuaartinnissaannut periarfissiisumik.

Kissaatigaarput utoqqartagut suliffeqarfinni assigiingitsuni  saqqumilaarnerulissasut, nukissaqarnerinut naappertuuttunik atorfinnik immikkut ittunik pilersitsisoqarneratigut tamanna piviusunngortinneqarsinnaavoq.

Neqeroorutit nutaat isumaginninnikkullu sullisseriaatsit utoqqarnut sammititat ukiuni kingullerni kommunini utoqqaat politikkerissaartuni takussaaleraluttuinnarput.  Neqeroorutit inuummarissaataasut, inuunerissaataasut inuullu peqqissuunissaannut pitsaasumik sunniuteqartartut ilassilluartariaqarput.

”Utoqqaat Nipaat”-ta  suleqatigilluarnissaa sutigut  tamatigut Inuit Ataqatigiinniit pingaartipparput.

Utoqqarnut tunngatillugu Naalakkersuisoqarfiup tunngavissat pingaarnerit tallimat suliarisaat qulequttalik ”Peqataalluni pingajussaannik utoqqalineq” Inuit Ataqatigiinnit  soqutigilluinnarparput peqataaffiginissaallu qilanaaralugu.

Najukkani assigiingitsuni peqqissaanikkut isumaginninnikkullu sullissinernik ataqatigiisaarilluarnikkut ikiorsiinissamut neqeroorutaasut ingerlaavarnissaannik suliniarneq pitsaasuuvoq. Taamaasiornikkut assersuutigalugu puigortornermik nappaateqalersinnaaneq aamma pinaveersimatinneqarsinnaavoq.

Naalakkersuisut akissuteqaamminni siusinaartumik pensionisiat utoqqalinersiutinillu agguaasseriaatsimi avissaartitsisinnaaneq eqqarsaatersuutigigaat maluginiarparput. Tamanna soqutiginarpoq pineqartummi atugarisaat assigiinngitsorujussuusarmata.

Akileraarutinik akitsuutinillu iluarsaaqqinneq pillugu nassuiaammi inummut ilanngaatip  qaffanneqarsinnaanera eqqaaneqarpoq, taamaasilluni aningaasat amerlanerusut inummut tussinnaalissapput. Nassuiaatip saqqummiunissaanut utoqqalinersiutillit aningaasat tungaatigut pitsaanerusumik inissisimalernissaat periarfissaammat Inuit Ataqatigiit maluginiarlugu oqalliseqataaffigissavarput.

Naggataatigut Naalakkersuisut suleqatigiissitamik pilersitsiniarnerat utoqqarnut tamakkiisumik isiginnilluni naalakkersuinikkut ingerlatsisoqalernissaa siunertaralugu Inuit Ataqatigiinniit tikilluaqqussavarput.

Inatsisartut kaammattorusuppagut utoqqarnut politikkip tamakkiisup ataatsimoortumillu isiginnittup ilusilersornissaa aallarteqqullugu, meeqqanut ilaqutariinnullu politikkinut ataqatigiissaakkamik.

Inuit Ataqatigiit isumaat malillugu anguniarniartariaqarpoq  inuiaqatigiit nammaqatigiinnermik anersaaqarlutik  imminnut napatittut, utoqqarnillu sutigut tamatigut pingaartitsilluta siunissaq ornissagipput kissaatigaarput.

Taamatut oqaaseqarluta utoqqaat atugarisaannik pitsanngorsaaniarnermi suleqataarusunnerput nalunaarutigaarput.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava partiit oqaaseqartuini tullinnguuppoq Atassut Jensine Berthelsen.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

ATASSUT-mit paasinninnerput naapertorlugu Inatsisartuni ilaasortat Ruth Heilmann aamma Enos Lyberth, oqallisissiaminni sineriassuarmi utoqqartatta pisortanit pensionisiallit nunatsinni sumiikkaluarunilluunniit assigiissaarnerusumik atugassaqartitaanissaasa aqqutissiuunneqarnissaannik ujartuipput.

Oqallissaarisut ilumoorput, misissuinerit arlallit aammalu isumaginninnermut iluarsaaqqinnermut atatillugu qulaajaanerit paasinarsitereerpaat kommunemiit kommunemut utoqqaat pisortanit pensionisiallit aningaasatigut assigiinngeqisunik atugassaqartitaasut, taamaattumik utoqqaat aningaasatigut atugarisaasa pitsanngorsaavigineqarnissaat siunertaralugu sulinissamut ullumikkut sakkussaqarluarpugut.

Utoqqaat pisortanit pensionisiallit pensionisiamik saniatigut inuttut ataasiakkaatut tapisiaat ullumikkut nikerarnerujussuannut pissutaaqataalluinnartut ilagaat kommunit aningaasatigut pisinnaassutsimikkut assigiinngitsorujussuarmik inissisimanerat. Tamatumami kingunerisaanik kommunit utoqqartaminnut aningaasatigut ajunngitsumik isumaginnikkusukkaluarlutik periarfissaasuanermikkut ajoraluartumik kommunenisut aningaasarissaartutut iliornissaminnut toqqammavissaqannginnermikkut killilerujussuarmik utoqqartaminnut aningaasatigut oqilisaassisarput.

Qanormiuna iliorluni utoqqaat nunatsinni sumiikkaluarunilluunniit naligiinnerusumik atugaqalersinniarneqarsinnaasut. ATASSUT-mit isumaqarpugut paasissutissat ullumikkut pigineqartut tunngavissaqartitsisut KANUKOKA, taamaalillunilu kommunit Namminersornerullutik Oqartussanit oqaloqatigeqqinneqartariaqartut, tassami Ruth Heilmann-ip oqaatigaa KANUKOKA-p kommunillu qanoq annertussisiliinissartik namminneq pisinnaatitaaffigerusukkaat. ATASSUT-mit isumaqarpugut pisinnaatitaaffik taanna innarlinngikkaluarlugu kommunit peqatigalugit kommunenut tamanut atuuttussamik minnerpaaffiliinissaq isumaqatigiissutigineqarsinnaasoq.

Tamatuma saniatigut Naalakkersuisut oqaatigaat akileraarutit akitsuutillu iluarsaaqqinneqarneranni inummut ilanngaatip qaffanneqarneratigut utoqqaat akileraarnikinnerulersinneqarnermikkut aningaasatigut atukkamikkut pitsanngorsaavigineqassasut, naatsorsuutigineqarsinnaasorlu tamanna 1. januar 2005-imi atuutilersinnaasoq. ATASSUT-mit tamanna anguniagarigatsigu ilassilluarparput, qilanaarpugullu akileraarutit qaffanngikkaluarlugit inummut ilanngaatip qaffanneqarnissaani aningaasartuutaanerulerumaartussat matussutissaannik nassaarniaqataanissatsinnut.

Taamatuttaaq utoqqaat tjenestemanditut atorfeqarsimallutik utoqqalinissaminnut katersisimasut imminnut isumagisinnaajunnaarnermikkut utoqqaat illuinut nuuttariaqalersartut sulinerminni katersorsimasaannut naapertuutinngitsumik ilanngaaffigineqarujussuartarnerat ATASSUT-mit pissusissamisoorsorinngilarput, tamannalu iluarsiivigineqartariaqartoq matumuuna kaammattuutigaarput, tassami ilisimavarput utoqqaat utoqqaat illuini najugaqarnissaminnut pisariaqartitsigaluarlutik tunuarsimaartartut nalunnginnamikku katersannguatik tamakkingajallugit pisortanit tiguneqartussaasut.

Utoqqaligaluarlutik sulisinnaasut sulerisuttullu pillugit suliffeqarfiit amerliartuinnartut sulisoqarnermut politikkiminnut ilanngullugu inerisaasarnerat nalinginnaaleraluttuinnarpoq qujanartumik. Taamaalillutik utoqqalisut sulisinnaalluartullu atorluarneqartarnerat annertusiartorpoq. ATASSUT-millu suliffeqarfiit kaammattussavagut suliffeqarfimminni sulisuminnut sulisorilersinnaasaminnullu utoqqalisunut tunngatillugu politikkimik ersarissumik peqarsimanngikkunik peqalernissaminnut sulissutiginneqqullugit.

Sineriassuarmi utoqqaat sulisinnaajunnaareeraluarlutik pisinnaatillutik sapinngisamik sivisunerpaamik sungiusimasaminni angerlarsimaffimminniinissartik kissaatigisarpaat, tamaannalu ajunngilluinnarpoq, tassami utoqqaat namminneq oqartussaaffigisaminni avatangiiseqarnissartik toqqissisimanarnerutittarpaat, utoqqaallu angerlarsimaffimminniittut sanngiilliulersimatillugit kommunit angerlarsimaffimmi ikiorsiisarnermut ajunngitsumik neqerooruteqartarput. Taamaalilluni sineriassuarmi utoqqarnik ikiorterpassuaqarpoq ullut tamaasa utoqqarpassuarnik sullissisunik. Taakku amerlasuutigut ilinniarsimasuuneq ajorput, taamaattorli illulerinerup saniatigut iisartagalersuitinneqartarlutillu timileritinneqartarput. ATASSUT-millu Naalakkersuisunut apeqqutigissavarput ataqatigiissaakkamik sulisut taakku pikkorissarneqartarnissamut periarfissaat KANUKOKA suleqatigalugu annertusarneqarnissaat aqqutissiuunneqarsinnaanersoq.

Qiimmaallannaqaaq sineriassuarmi angalaarluni utoqqaat pisinnaanerusut immikkut angerlarsimaffeqartitaanerat sumiiffinni amerlasuuni qanoq inerisarluarneqartigisimanersoq takullugu, taamatuttaaq utoqqaat illui nutaaliaallutillu utoqqarnut naleqqussagaasut ikigisassaanngillat, taamaattorli ATASSUT-mit maluginiarparput sumiiffinni ataasiakkaani utoqqaat illersorneqarsinnaanngitsumik najugaqartinneqartut, soorlu Qasigiannguani Uummannamilu taamaattoq. Matumuunalu ATASSUT-mit kommunenut kaammattuutigissavarput sanaartugassanut tulleriiaarinerminni utoqqaat illuinut tunngasut pingartillugit immikkoortitsisaqqullugit. Taamatuttaaq Namminersornerullutik Oqartussat nalunngikkaluarlugu kommunit aningaasanik immikkoortitsereersut kinguarsaanaveersaartassasut ATASSUT-mit piumasarivarput, tassami assersuutigiinnarlugu ATASSUT-mit oqaatigerusupparput Maniitsup kommuniata aningaasaliissutissani naammassereersimagai taamaattumillu matumuuna Naalakkersuisunut apeqqutigissavarput Maniitsumi utoqqaat illuliuunneqarnissaannut suliaq sumut killinnersoq, tassami aningaasaliissutissatik Maniitsup Kommunianit isumannaareerlugit utaqqiinnaleqqammata.

Inuunerup naleqassusianut tunngatillugu ATASSUT-mit oqarusuppugut meeqqat naleqarluartumik inuuneqarnissaannut utoqqaat pilersitseqataalluinnarsinnaasut, taamatuttaaq aamma ippoq utoqqaat naleqarluartumik inuuneqarnissaannut meeqqat pilersitseqataalluarsinnaanerat.

Ullumikkut ilaqutariippassuaqarpoq meerartalinnik utoqqartatik qimallugit ilinniariartorlutik suliffeqalerlutilluunniit inuusunik, illuatungaanilu utoqqarpassuaqarpoq ilaquttatik imaaliallaannaq tikissinnaanagit kiserliortunik. Inuiaqatigiit susassareqatigiinnerput malunnaatilimmik ukiut amerlagisassaanngitsut ingerlaneranni allanngoriartupiloorsimavoq, tamatumalu kingunerisaanik inuttut immitsinnut ungasilliartuinnarsimalluta.

ATASSUT-mit isumaqarpugut utoqqartavut nukissaqarluartut meeqqerivinni atualerlaanilu ullumikkumit annerusumik atorluarnerusinnaagigut, imaanngitsoq sulisussaaleqineq matussuserniarlugu isumalluutinngorniarneqassasut, meeqqalli utoqqarnik avatangiiseqartinneqarnissaat utoqqaallu meeqqanut sunniuteqarluarlutik peroriartorneranni peqataanerunissaat pinerullugu.

Naggataatigut ATASSUT-mit Naalakkersuisunut apeqqutigissavarput suleqatigiissitaq pilersinniarneqartoq kikkunnit inuttalersorneqassanersoq aammalu qaqugu atuutilissanersoq kiisalu qanoq sivisutigisumik sulissanersoq pillugu nassuiaateqaqqullugit.

Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava tullinnguuppoq Demokraatit oqaaseqartussaat, tassalu Astrid Fleischer Rex, takanna.

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Enos Lyberth Siumut, Ruth Heilmann-illu Siumuminngaanneersut oqallinnissamut siunnersuutaat Demokraatiniit imatut oqaaseqarfigerusuppagut.

Demokraatiniit nuannaarutigaarput utoqqarnut tunngasut oqallinnissamut siunnersuutit qaqinneqarmata, uagummi isumaqartuaratta tamatta suleqataasariaqartugut utoqqaat ulluinnarni atugaasa pitsanngorsarneqarnissaannut.

Siullermik Demokratinit nuannaarutigaarput Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup akissuteqaammini imatut taasaa ukioqqortussutsit pingajuat uniinnarfiunngitsoq Naalakkersuisoqarfiup tunngavissatut pingaarnertut suliarigai.

Demokratinit isumaqarpugut utoqqalinermi inuunermik ingerlatsilluarneq sunullu pisunut ilaajuarneq inoqatinut akuliusimaneq inuunermik peqqinnarnerusumik tunisartoq. Taamaalillunilu aamma peqqinnissaqarfimmut isumaginninnermullu tunngasunik atorfissaqartitsinnginnerusarluni.

Inuuneq naallugu ilinniarfiuvoq kalaallit taamatut oqartarpugut. Aammattaaq taamatut Demokratit tungaaniit aallartitseqataaffigerusutarput. Isumaqaratta nutaanik ilinniagaqarneq inuit aallariaqqinnissamut aqqutissiuuttarai. Ulluinnarnilu pisartunut malinnaaniarnissamut periarfissittarlugit. Ullumikkummi utoqqarpassuit atorfissaqartinneqanngitsutut nattaqqallisaarlutillu malinnaaniarsarisutut misigisarput.

Demokratinit Naalakkersuisup utoqqalinersianik pitsanngorsaaniarnera ilassilluarparput. Tassungalu atatillugu apererusuppugut upernaaq Inatsisartut ataatsimiinneranni taaneqartoq suleqatigiissitaq ukiuni qaninnerpaani utoqqalinersiat pitsanngoriaatissaannik akillu malillugit iluarsiivigineqartarnissaanik misissuisitaq sumut killinnersoq.

Demokratinit kaammattuutigerusupparput qitiusumik utoqqarnut siunnersortinik atorfinitsitsisoqarnissaa. Taannaassammammi kommuninut utoqqarnik siunnersortinik katersuuffiusartussaq. Nunarput tamakkerlugu utoqqaat pillugit allannguisoqaraangat malinnaatitsillunilu siunnersuisartussaq.

Kommunini utoqqarnut siunnersortimininnguagut suliniutinik sulilersitsiniarnernillu alloriaatissanik siunnersortassammagit. Inatsisinillu nutaanik eqqartueqatigalugit. Demokratinit isumaqarpugut nuna tamakkerlugu utoqqarnik siunnersortit sunniuteqaqataasinnaasoq utoqqarnut paasissutissiilluarnerusalernissamut. Soorlu taperserneqarnissanut pisinnaatitaaffiit periarfissaallu erseqqissaatigalugit.

Namminersortut pisortallu suliffeqarfiutaat utoqqalilersunut politikkeqartariaqaraluartut sulisut ataasiakkaat peqqissusaat naapertorlugit suliffissanik neqerooruteqartalersillugit.

Takorloorneqarsinnaavoq sulinerup ullormut sapaatip akunneranulluunniit sivisussaa isumaqatigiinnikkut pisinnaasoq. Ullormut nalunaaquttap akunneri suliffissat allangorartuusinnaallutik.

Ullutsinnik utoqqalinersialik ataaseq suliffilinnik pingasunik aningaasalersorneqarpoq. Ukiullu 30-t qaangiuppata utoqqalinersialik ataaseq suliffilinnit marluinnarnit aningaasalersorneqalissooq. Kalaallit Nunaanni kisitseqqissaartarfimmik 2003-mi saqqummiussat takugutsigit qularissanngilarput ukiut ingerlanerini inuit utoqqalinersiallit amerlerujussuartussaasut.

Taannarpiarlu pissutigalugu akissaqartinniarnissaa eqqarsaatigisariaqalerparput taamaaliunngikkuttami pisortanit aningaasat ikiorsiissutit akiliutillu amerlerujussuartussaapput. Maannakkullu aningaasatigut nunatta inissisimanera isigigutsigu tamanna akissaqartinngilarput. Demokratinit isumaqarpugut tamanna akileraarutit qaffannerisigut matussuserneqassanngitsoq isumaqarpugulli soraarnerussutisiaqalernissamut aaqqissuussineq iluanaarutitaqartoq imaappoq ileqqaarisarnernik annertusaasinnaasoq.

Uagullu politikkeritut aqqutissiuussisariaqarpugut pilerinartumik paasiuminartumillu utoqqalinersiarilerumaagassat aaqqissuunnissaannut. Kialluunniit nammineerluni toqqarsinnaasariaqarpaa utoqqalinersiassaminik ileqqaakkaminik qanoq iliorluni aaqqissuussiffigineqartariaqarnersut.

Ullumikkut nunatsinni akileraartarnikkut ima inissisimavugut utoqqalinersiassatsinnut ileqqaagaqassagutta immikkut aningaasanik iluanaarutaasinnaasunik kajumissaatitaqaratik. Tamanna pisinnaavoq utoqqalinersiaqartarneq pillugu inatsisiliornikkut. Tassuuna inuit utoqqalinersiaqalernissaminnut ileqqaagaqartut iluanaaruteqarnissaat qulakkeerlugu. Aamma tassunga atatillugu kapitalpensioni eqqartorneqarsinnaagaluarpoq. Taassumap ilanngullugu kingunerissagaluarmagu aningaaseriviit soorlu immaqa assersuutigiinnarlugu ileqqaakkat taakkua atorlugit utoqqaat arlariiullutik ineqarfiliornissaannut atukkiisinnaalernissaat.

Utoqqalineq aningaasaannarnik naleqanngilaq. Demokratinit suleqataarusuppugut utoqqaliarsaalernermi timip tarnillu peqqissuunissaanut qaammarsaanernut periarfissiinermullu. Taamatut oqaaseqarluta oqallilluarnissatsinnik kissaassivugut.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Partiit oqaluttui naggaserlugit maannakkut Kattusseqatigiit sinnerlugit Mads Peter Grønvold takanna.

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Qujanaq. Inatsisartunut Ilaasortat Enos Lyberth Siumumeersoq aammalu Inatsisartunut Ilaasortaq Ruth Heilmann Siumumeersoq apeqquteqaat aallaavigalugu Inatsisartunut oqallisissiamik siunnersuuteqarput.

Siornatigut Inatsisartuni ilaasortaasimasugut nunatsinni utoqqaat siusinaarlutillu sulisinnaajunnaarnersiutillit atugaasa pitsanngorsarneqarnissaat anguniarlugu Inatsisartuni aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqartarsimavugut. Ukiuni kingullerni Inatsisartuni ilaasortanit ilisimaneqarpoq ilaatigut utoqqaat atugaasa qanoq pitsaanngitsiginerinik.

Ilaatigut nunatsinni sumi najugaqarneq apeqqutaalluni utoqqaat atugaat assigiinngitsorujussuusarlutik. Kommunit ilaat aningaasaqarnertik tunngavigalugu utoqqaat ulluinnarni atugaanut pitsanngorsaasarmata assersuutigalugu Nuup Kommunea qiviaraanni Nuup Kommuniani najugaqartut Qasigiannguani najugaqartunut pitsaanerusumik atugassaqartinneqarput.

Nuup Kommuneata utoqqaat assigiinngitsutigut kommunip aningaasaliissuteqarnerisigut tapiissutit aqqutigalugit utoqqaat atugarisaat pitsanngorsaavigisarpaat illoqarfinnili aningaasarsiornikkut ilaatigut ajornartorsiorfiusuni Nuup Kommuneatulli utoqqaat sullinneqarneq ajorput.

Taamaattumik nunatsinni utoqqaat assigiinnerusumik atugassaqartinneqassappata assigiinnerusumik aaqqissuussinermik naalakkersuinikkut pilersitsisoqanngitsoortoqarsinnaanngilaq. Imaaliallaannarmi utoqqaat kommunimi sumi najugaqartut apeqqutaatillugit imaanngilarmi utoqqaat Nuummi, imaanngilarmi utoqqaat kommunimi sumi najugaqarneq apeqqutaatillugu sumiiffiit ilaanni utoqqaat atugaasa pitsaannginnerusumik pilersinneqartarnissaat.

Kattusseqatigiinniit Nuup Kommunea nersualaarusupparput utoqqaat atugaanik maannamut paasinnilluni suli pitsanngorsaajuarmat. Soorunami nunatsinni kommuneqarfiit nalunngilara Nuup Kommuneatulli Namminersornerullutik Oqartussat allaffissornikkut annerusumik angerlarsimaffigineqartuugunik kommunit pineqartut kommunini pineqartuni utoqqaat atugaasut pitsaanerusumik isumagineqarsinnaanerat aamma nammineerlutik sulissutigissagaluarmassuk.

Kattusseqatigiinniit anguniagaraarput nunatsinni innuttaasut sumiiffit apeqqutaatinnagit atukkat sapinngisamik assigiinnerusumik atugassaqartinneqarnissaasa naalakkersuinikkut aqqutissiuunneqarnissaat qulakkerneqarnissaat.

Taamaattumik naalakkersuinikkut suliaqartugut aalajangertariaqarlerpugut utoqqaat atugaasa pitsanngorsaavigineqarnissaanik siunnerfeqarluta. Naalakkersuisut aperisariaqa.. Naalakkersuisunut apeqqutaasariaqanngilaq, naalakkersuinikkut apeqqutaasariaqanngilaq Nuummi utoqqaat najugaqarnersut imaluunniit Qasigiannguani utoqqaat najugaqarnersut.

Kattusseqatigiinniit soqutigisaraarput utoqqaat imaluunniit siusinaarlutik sulisinnaajunnaarnersiutillit atugaasa pitsanngorsaavigineqarnissaat. Aap Naalakkersuisunit utoqaat suli sulisinnaasut tapersersorneqarnissaat siunnerfigaat. Aamma siunissami imaassanngilaq utoqqaat ataatsaat suliguni atugaat pitsaanerussasut.

Utoqqaat utoqqalinertik tunngavigalugu sulisinnaajunaarunik aamma inuuniarnikkut akilersinnaasumik inuunissaat naalakkersuinikkut qulakkeerneqartariaqarmat. Utoqqaat ilaatigut killeqartarput 63-t sinnerlugit ukioqalereersimasut sulisinnaanerat. Taamaattumillu tiimit suliffiusinnaasut aamma killeqartarlutik.

Sulisinnaasut ilaannut tiimit ilaatigut immaqa apeqqutaaneq ajoraluarput. Taamaattumik utoqqaat imaluunniit siusinaarlutik sulisinnaajunnaarnersiutillit aappaasa suliinnarsinnaanerat anguneqassappat pisortat ikiorsiisarnermut inatsisaat allanngortinneqartariaqassaaq. Tassami assersuutigalugu utoqqaat uia imaluunniit nulia suli sulisinnaasoq suli sulisut aningaasarsiaat apeqqutaatinnagit pisortanit ikiorsiissutit tunniunneqartalersinnaappata 63-sileerersimasut imaluunniit siusinaarlutik sulisinnaajunnarnersiutillit aamma aappaat sulerusunnerulersinnaammata. Taamaattumik Naalakkersuisut Kattusseqatigiinniit kaammattussavagut ikiorsiisarnermut inatsit iluarsiivigeqqullugu sulisinnaasut amerlisarneqassappata.

Siusinnerusukkut Inatsisartuni utoqqaat pillugit oqaluuserisassangortitsisareeratta utoqqaat atugaasa piaartumik pitsanngorsaavigineqarnissaanik kissaateqartareerluta Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisunut paaserusupparput utoqqaat atugaat qaqugu pitsanngorsaaviginiarneqarnersut.

Isumaginninnermut Ataatsimiititaliarsuup inassutai qiviaraanni ilaatigut utoqqaat qanoq atugaqarnerat takuneqarsinnaammat maannakkut kingumut ataatsimiititalioqqaarluni utoqqaat atugaannik pitsanngorsaaniarneq Kattusseqatigiinniit akuersaaruminaatsipparput. Ataatsimiititalianimmi pilersitsisarneq sulianut ilaatigut kinguneqartitsineq ajormat.

Naggataatigut Kattusseqatigiinniit utoqqaat siunnersortimik atorfissaqartitsinerat paasillugu Naalakkersuisut kaammattussavagut siunnersortimik pisariartitsinerup aqqutissiuunneqarnissaa suliniutigeqqullugu.

Naggataatigut Naalakkersuisut suliniutinik aallartitsinerat Kattusseqatigiinniit ilalerparput ataatsimiititaliallu ilaatigut utaqqinagit utoqqaat atugaasa pitsanngorsaavigineqarnissaat Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisunut kaammattuutigalutigu.

Taamatut oqaaseqarluta utoqqaat atugaasa piaartumik pitsanngorsaavigineqarnissaanik oqaaseqarpugut puigornagit aamma suli siusinaarlutik sulisinnaajunnaarnersiutillit atugaasa aamma naalakkersuinikkut iluarsiivigineqarnissaat.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq siunnersuuteqartoq Enos Lyberth tullinnguutissaarlu Ruth Heilmann.

Enos Lyberth, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Assorujussuaq nuannaarpunga aamma assorujussuaq toqqissisimavunga. Tamarluinnassi partiit oqaaseqartui aamma Kattusseqatigiit matumani qutsavigissavakka tassani siunnersuuteqarput imaluunniit siunnersuutigut tamarluinnaasa ilalermatigit.

Aammalu paasillugu utoqqaat maannakkut atugaasa imaanngissusiaannik. Aammalu piaartumik aaqqittariaqarnerannik. Taanna nuannaarlunga toqqissillungalu isumaqarpunga tigussallugu pissutissaqartunga. Utoqqaat sutigut tamatigut inuiaqatigiinni peqataatillugit peqataasutullu misigisimatillugit utoqqalisinneqartariaqartut. Taanna isumaqarpunga tamarluinnatta aamma isumaa paasilluarsinnagipput.

Utoqqaat inuunermikkut atukkamikkullu nuannaaruteqarnissaat atorfissaqartinneqartutullu misigisimanissaat pinngitsoorneqarsinnaanngilaq. Aamma tamanna Naalakkersuisut ilaatigut akissuteqaamminnit aammalu partiit oqaaseqartut oqaaseqaateqarnerminni erseqqilluinnartumik oqaatigisaat aamma nuannaarutigingaarlugulu tuppalliutigeqaara.

Taamatullu aamma partiinit oqaatigineqartoq aamma Naalakkersuisut ilaannit utoqqaat kommunimi sumi inissisimanertik naapertorlugu assigiinnngitsumik pineqartut. Taanna soorunami tamatta sapinngisamik arlaatigut aaqqinneqarnissaa utoqqaallu assigiinnerusumik imaluunniit oqarluta assigiimmik pineqarnissaat anguniartariaqartoq. Taanna aamma Naalakkersuisut akissuteqaamminni aammalu minnerunngitsumik partiit oqaaseqarnermikkut ersersitaat aamma nuannaarutigaara.

Utoqqaat timikkut tarnikkullu peqqillutik utoqqaliartornissaat aamma Naalakkersuisut taanna oqaatigisaa aamma tuppalliutigeqaara.

Tamattalu aamma isumaqarpunga partiit oqaaseqarnermikkut aamma taanna ersersippaat. Aamma taanna tusaatissatut nuannaarlunga tiguara. Utoqqaat inuunermikkut tunniuttagaat inuiaqatigiinnut utoqqalinermikkut imaannaanngillat. Aamma taanna isumaqarpunga tamatta paasilluaripput.

Minnerunngitsumik aamma utoqqalinersiutit maannakkut atuuttut ullutsinnut inuuniarnermut nammineq maannamut atukkatsinnut naapertuukkunnaavissimapput. Taannalu aamma isumaqarpunga oqariartuut tamatsinnit aamma paasineqarluni aamma Naalakkersuisut akissuteqaamminni aamma taasaa taavalu aamma ilaatigut oqaatigalugu Ataatsimiititaliortoqartoq 2005-mi januarip 1.-ni atuutilersinnaasumik siunnersuuteqartussanik. Aamma taanna partiit allat ilaatigut aamma partiit oqaaserisaanni aamma uagut paaserusuppara tassani kikkut ilaasortaassanersut aammalu qanoq suleriaaseqassanersut taanna paasissallugu. Neriuutigissavara taanna Naalakkersuisup aamma akissuteqarfigilaarumaaraanga.

Aamma utoqqalineq utoqqalinermik Naalakkersuisutigut aamma suliniutit assiinngitsut aamma peqataaffigilluarnissaat aamama utoqqarni kajungernartuullutillu nuannersuupput.

Utoqqat sulissunneqarnerat siunissami pitsaasumik sulissunneqassappata utoqqaat aamma ilinniarsimasunik allatulli aamma sulisoqartariaqarnerat tassa imaappoq utoqqaat illuini allatulli aamma sulisussanik ilinniarsimasunik peqanngitsoorsinnaajunnaarpugut. Utoqqaat oqaatigaagut ukiuni aggersuni amerliartuinnarumaartut. Assigiinngitsunillu utoqqaleriaaseq maannakkut aamma allanngorsimavoq. Qangatut utoqqat taanna nappaatigiuartagaat utoqqalinermi nappaatit maannakkut assigiinngitsorujussuanngorsimapput. Ilai allatorluinnaq maannakkut nappaateqalernermikkut aamma ilaatigut utoqqalisartut amerliartuinnartut aamma paasinarmat.

Taamaattumik kissaatigissavarput aamma utoqqaat illuini sullissineq maannakkut amerlanertigut partiit ilaatigut aamma taasaat ilinniarsimanngitsunik sulisoqarnikkut kommunini aaqqiivigineqartartoq. Siunissami pinngitsoorneqarsinnaanngitsunik immaqalu allaat siunissaq qanittoq eqqarsaatigalugu ilinniarsimasunik sulisoqalernissaa aamma avaqqunneqarsinnaanngilaq. Taamaattumik aamma Naalakkersuisut tamatumanik eqqaasitsissutigilaassavara aamma taanna apeqqut neriuutigissavara aamma tigussagaa taavalu aamma suliassamisut imminut tigussagaa.

Utoqqaat meeqqerivinni ilaatigut aamma partiit oqaatigisaa ilumoorpoq maannakkut Atuarfitsialak aamma pinngortileratsigu ilaatigut tamakku eqqarsaatigaagut utoqqaat meeqqerivinni atuarfinnilu atorluarneqarnerunissaat. Maannakkut atorluarneqanngippallaaqaat utoqqaat ilisimasaat misilittagarpassui inuiaqatigiinni atorneqanngippallaarput. Taamaattumik aamma taanna kajumissaarutigissavara sapinngisamik utoqqaat atuarfinni meeqqerivinnilu atorluarneqarnerunissaat Naalakkersuisunit eqqarsaatigeqqullugu.

Utoqqaat peqatigiiffeqarnerat inuiaqatigiinni paasineqarluni minnerunngitsumik aamma kommuninit paasineqarluni tapersersortuarneqarnissaat kissaatigissavara. Maannakkut utoqqaat peqatigiiffippassui sineriassuatsinni pilersissimasagut aamma nuannersumik kommuninit ilassineqarluartarput allaat immikkut illoqartillugit immikkut ataatsimiittarfeqartillugit. Kisianni aamma kommunit ilaqarput sunnguamilluunniit tamakkuninnga isaasalerlugu sianigisaqanngitsunik.

Taasingajavippunga kommunimik ilaatigut ataatsimiittarfilersimavaat sapaatip akunnerani taamaallaat 2 timit atorneqarsinnaasumik. Tamakkua maannakkut ullutsinni naleqqukkunnarsimapput. Taamaattumik kommunit kajumissaassavakka utoqqarnut peqatigiiffeqarnikkut aamma sullissineq imminut aamma iluaqutaasoq utoqqartaminnullu iluaqutaasoq annerujussuarmik aamma taanna sulissunniaqqullugu.

Utoqqarpassuaqarpoq nunaqarfinnguaminnit ilami aamma illoqarfimminnit immaqa nikisimanngisaannartunik nikinnerlu ajortunik. Tamakkua aamma allatulli innuttatut inuiqatigiinnit susssarineqarnerat annertusiaqarparput. Misilittagaqarpunga nuannersunik utoqqaat peqatigiiffeqarneratigut utoqqaat allanut nikitsilaarlugit allanik takusaqartilaarlugit inunnik allanik takusaqartilaarlugit ikinngutitaartortarput eqqaamasassanik nuannersunik utoqqalinerminni qamuuna pinngitsoorsinnaangisaminnik tuppallernermik eqqaamasassaminnik nuannersunik piffigisartagaannik.

Taanna aamma inuunerminni utoqqaat tamatta susassaqarfigalugulu isumaqarpunga aamma ataqqillugulu iliuuserisariaqaripput sumiikkaluaruttaluunniit.

Utoqqalinermi inuuneq misigisaavoq imaannaanngitsoq ilissi suli misiginngilarsi kisianni utoqqarpassuit ukiorpassuarni sulingaarsimallutik utoqqalinermikkut misigisartagaat imaannaanngillat imaannaanngilluinnarput. Ilaatigut tarnimikkut timikkut anersaakkullu sanngiillinermikkut annertuumik misigisaqartarput inuiaqatigiinni susassaqarfinnut akulersuunneqaratik ilaatigullu allaat kisimiittutut misigisimalerlutik utoqqarpassuit misigisartagaat inuiaqatigiinni tamanit susassaqarfigineqartariaqarput.

Taamaattumik taassumap inuiaqatigiinni aamma naalakkersuinikkut sulinitsinni aamma neriuutigisssavara taanna qimanneqassanngitsoq.

Utoqqalinersiutit annertuumik qaffaaffigineqartariaqarput utoqqalinermi maannakkut inuuniarneq imaannaajunnaarmat. Taamaattumik taakkua siullermik taavakka aamma oqaaseqaqqinnissannut aamma ilai oqatigiumaarakkit. Qujanaq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Ruth Heilmann Siumut siunnersuuteqartoq.

Ruth Heilmann, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Tassa siullermik qutsavigissavakka partiit oqaaseqartui aammalu Kattusseqatigiit siunnersuutigut aammalu oqaluuserisassanngortitagut oqallinnissamik aallaaveqartut tapersersorlugit aammalu misigissuseqarfigilluarlugit oqaaseqaateqarmata.

Aammalu Naalakkersuisut akissutaat suliniutissanik arlalinnik aamma oqariartuuteqarnerat soorunami isumalluarnartutut aamma uanga tigulluarpakka. Tamatta annertuumik misigissuseqarfigaagut utoqqartagut. Aamma pinngitsoorata tamatta utoqqaat atugarisaasa suli ullumikkornit annertunerusumik pitsaanerulersinneqarnissaat suliniutigerusukkigut naluneqanngilaq.

Soorlu aamma Kattusseqatigiit oqaaseqarnermini taanna oqaatgivaat ilumoorpoq maani inimi arlaleriarlutik aamma Kattusseqatigiit tamanna siunnersuutigisarpaat. Aammalu ajoraluartumik ilaatigut immaqa utaqqisinneqarpallaartarput Naalakkersuisut allallu allanngorartuartut immaqa peqqutigalugit ilaatigut. Taamaattumik maannakkut ataatsimoorussavimmik taamatut partiit Kattusseqatigiillu aamma isumaqatigiilluinnarlutik taamatut suliuniuteqarnissamik oqariartuuteqarnerat isumaqarpunga Naalakkersuisuulluni nuannerunartoq aamma suliareqqissallugu.

Ilumoorpoq utoqqaat katerisimaartarfii aamma uani oqaatineqartut amigaatigineqarmata. Aamma illui naak oqaatigineqaraluartoq aamma ilaatigut immaqa nutaaliarsuit pilersinneqareersut aamma oqaatigineqartut. Kisianni aamma Kattusseqatigiit soorlu oqaatigisaat Qasigiannguani aammalu Uummannami imaluunniit oqaatigineqartoq Atassumminngaaniit Qasigiannguani aamma Uummannami illuliornissamut tunngatillugu aamma apeqquteqaateqarput. Tassungalu ilagitillugu Maniitsumi utoqqaat illuliornissaanut aamma kommunit arlaleriarluni aamma kissaateqartarnera uani paasiumallugu aamma apeqquteqaateqarput naatsorsuutigaaralu soorunami Naalakkersuisut taanna akissuteqarfigiumaaraa.

Ullumikkut utoqqaat aamma amerleriarujussuarnissaat ilaatigut siulittuutigineqarpoq. Taanna nuannersuuvoq immini. Tassa inuunerup sivitsoriartornera aamma ullumikkut atuuppoq qujanarluinnartumik. Taamaattumillu aamma tassuunakkut aningaasartuuteqarnissatsinnik piareersimanissaq pingaaruteqarpoq.

Ilaatigut aamma Naalakkersuisup oqaaseqarnemini landskarsimut aamma aningaasartuutinik kinguneqarumaarnissaa uani oqaatigereerpaa taannalu aamma taamaattoqarnissaa piareersimaffigaarput aamma piareersimaffigisariaqarparput. Taanna 91-mi inatsit ullumikkumut suli atuuttoq allanngortinniarlugu arlalinnik siunnersuuteqartoqartareermat tunngavissaqarluarpoq. Soorlu aamma Atassutip taamatut oqaatigigaa.

Oqaloqatigiinnerpassuit misissuinerpassuit ingerlanneqartarsimammata taamaattumik piffissanngorpoq qanoq iliuuseqassalluni.

Ilaqutariinni aamma inuiaqatigiinni soorunami utoqqartagut pinngitsoorsinnaanngilagut aamma utoqqaat najukkaninni illoqarfigisaminni nunaqarfigisaminni aamma ilaquttatik najorlugit inooqatigalugillu aamma utoqqalinissartik taanna kissaatigisarpaat. Taamaattumillu aamma ataqqinartumik taamatut utoqqalineq ingerlanneqassappat piffimmi utoqqaat illuisa aamma najugaqarfiisa aamma isumagalugillu aaqqissimaneqarnissaat taanna pinngitsoorneqarsinnaanngilaq.

Soorunami kommunit taanna pisussaaffigaat kisiannili aamma Namminersornerullutik Oqartussat pitussaaffigaarput tassuunakkut malittarinnissalluta aammalu tapersiissuteqartassalluta.

Uani aamma oqaluuserisassangortitatsinni aamma pingaartiinnanngilagut aamma soorunami utoqqalinersiat qaffaavigineqarnissaat kisiisa kisianni utoqqaat ulluinnarni atugarisaasa aamma pitsanngorsaavigineqarnissaat. Soorlu aamma upernaaq taamatut utoqqaat pillugit oqalliseqarnermi oqaatigineqarpoq utoqqaat ulluinnarni atugarisaat aammalu qanoq inuuneqarnerat pitsaasumillu atugaqarnissaat aallaavigalugu suliniarnerit ingerlanneqartariaqartut.

Taamaattumillu aamma utoqqaat namminneq kissaataasa tusaaniarneqartarnissaat taanna pingaartinnqartorujussuuvoq ullumikkut soorlusooq aamma utoqqaat nipaat suleqatigineqarluarpoq minnerunngitsumillu utoqqaat timersoqatigiiffiisa aamma ullumikkut allaat pinngitsoorneqarsinnaangisumik inooqataalernerat massakkut ersarissoq oqaatigineqarpoq aamma ukiarmi Maniitsumik katerisimaartoqarnerani. Tassani allaat utoqqaat eqaarsaartarnermikkut timersortarnermikkut utoqqaqatitik ilagalugit taamatut nuannaaqatigalugit aammalu nukersulaarlutik kiagulaarlutik iliuuseqartarnitik imatut kinguneqartippaat allaat illoqarfiit ilaanni nakorsiartut utoqqaat ikileriarsimallutik.

Tassa oqariartuut nuannaarutissartalik aamma tassaniippoq. Taamaattumik utoqqaat katerisimaartarfiinik soorlu aamma siunnersuuteqartup Enos Lyberthip oqaatigigaa qanoq pingaartigisoq utoqqaat ornittagaqarnissaat katerisimaartarfeqarnissaannik. Taanna aamma utoqqaat kissaatiginerpaasaasa ilagivaat. Naapittarfeqarnissartik ullaakkut iterunik nalussanagu ullup ilaa utoqqaqatiminnik naapitaqarlutik aamma nuannaaqateqarlutik. Imaluuunniit assasoqatigiillutik oqaluttuullutik immunnut susassareqatigiinnermik taamatut misigisaqarlutik aammalu nuannaarlutik angerlaqqinissaminnut ininnguaminnut aamma isernissartik taanna assorujussuaq pingaartittarpaat.

Taamaattumik taamaattut atugasarititaasut eqqarsaatigalugit pingaartorujussuartut aamma taanna tikkuartariaqarsinnaasut ilagaat utoqqat illui kisiisa pinngikkaluarlugit aamma utoqqaat taamatut ornittagarnissaat aamma tassani ullumikkut kissaataasa annersaasa aamma ilagisarmatigit.

Utoqqaat aamma sivisunerusumik sulinissaminnut periarfissinneqarsimapput soorlu 60-nik ukiulinninngaaniit 63-nik ukiulinnut taanna utoqqalinersianut qinnuteqarsinnaaneq imaluunniit qaffanneqarnikuuvoq. Taamaattumillu aamma tassani siunertarineqarpoq utoqqaat suliffinniiginnarnissaminnut aamma periarfissaqartinneqarnissaat. Soorunami utoqqaat namminneq misigisimagunik suliunnaarsinnaallutik aamma suliunnaarusullutik taanna soorunami qinnuitigisinnaavaat namminneerlutik.

Soorlu aamma ajunngitsorujussuarmik Agathe Fontainip aammalu Atassummeersup kiisalu aamma Demokratinit taanna aamma pingaartillugu oqaatigivaat. Politikkeqalernissaq utoqqarnut pingaartumillu seniorpolitikki taanna aamma suliffeqarfinni eqqunneqartariaqarnera taannalu isumaqarpunga iluarsaaqqinnermi Ataatsimiititaliarsuup 1997-mi sulineraninngaaniit isumaqarpunga soorunami ullumikkut pitsanngoriaatinik takussutissaqartoq aamma eqqumaffigineqarnerulersutut isikkoqarmat kommunini assigiissaarnerusumik aamma utoqqaat pineqarnissaat.

Kisiannilu nalunngilarput suli taanna amigartoq. Taavalu suli pitsanngorsaatissanik aamma maani siunnersuuteqartoqarnera taanna Naalakkersuisumit ilassilluarneqarmat aammalu suleqatigiissitaliamik pilersitsisoqarniarluni maannakkut oqallisigineqartut upernaarli oqallisigineqartut aallaavigalugit utoqqarnut pitsanngorsaatissanik ukiorlu 2004-mut saqqummiussinissaat taanna naatsorsuutigissagipput taamatut akissuteqarnermini paasiniarippput.

Tassa 2005-mi januarip 1. taani arlaatigut utoqqarnut naammaginartumik utoqqalinersiaat eqqarsaatigalugit suliniartoqarnissaa taanna Naalakkersuisunit kissaatigineqarpoq.

Soorunami uani aamma eqqaaneqarput siusinaarlutik sulisinnaajunnaarnersiuteqartut immikkut pineqassanersut taanna soorunami isummerfissaassaaq aammma qularnanngitsumik Ataatsimiititaliaq tassani suleqatigineqarluni soorlu isummersuutit ingerlanneqarumaartut naatsorsuutigisariaqarpoq. Qujanaq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Enos Lyberth Siumut siunnersuuteqartoq.

Enos Lyberth, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Aatsaannguaq ilaatigut oqaaseqarninni eqqaasakka aappassaanissanngilakka. Kisianni tassa aamma utoqqalinersiuteqarneq tikilaarakku ilaatigut aamma eqqaaniarpakka pingaartumik utoqqaat kisimiittut piniarteqanngitsullu maannakkut utoqqalinersiutaannarminnik inuuniarnerat ima ilungersunartigisoq taakkuuppummi utoqqaat kalaallit nerisassaataanik oqartarnitsituut kalaaliminernik annerusumik nerisaqartut.

Maannakkullu kalaalimerngit soorlu tuniniaavinni il.il. ima akisutigipput. Taamaattumik utoqqaat kisimiittut piniarteqanngitsullu aamma nerisamikkut mamarisamikkut aamma ilungersornartorsiorsinnaanerat tamatta aamma naalakkersuinikkut suliaqartut nalunngilluinnarparput. Taamaattumik aamma taakkua assorujorujussuaq ilungersortut tamaviaartullu aamma nalunngilluinnaratsigit aamma neriuutigissavara aamma siunissami aaqqissuussinissami tamakkua aamma eqqaamaneqarumaartut.

Taamatut aamma utoqqaat taagorneqaraluarput ilaatigut aamma oqaluttunit aamma Siumup oqaluttuata ilaata nuannaarutigalugu taagaa utoqqaat ukiuat aappaagu utoqqaat ukiorissagaat taanna aamma nuannaarutissaavoq. Taamaattumillu aamma utoqqaat ukiat iluatsillugu aamma utoqqarnut annerusumik assigiinngitsorpassuarnik utoqqaat misigisaqartinnissaat suliniuteqarnissarpullu aamma naatsorsuutigineqassaaq.

Taamatullu aamma nunaqarfinni utoqqalisarneq aamma ilaatigut partiit taasaat aamma tapersersornarluinnarput imaappoq utoqqaat sungiusimasatik allanngortinnagit utoqqaliartorsinnaanerat. Taanna aamma kommunerpassuit ilaasa aamma nuannersumik misilittagaqarfigaat atorlugulu. Aamma kommuneqarpoq kisianni ajoraluartumik tassani suli taakkununnga iluamik naalakkersuinikkut aamma suliniuteqarsimanngitsunik.

Aamma taakkua kajumissaassavakka utoqqaat nunaqarfinni sapinngisamik nunaqarfinnguartik qimannagu utoqqaliartorsinnaanerannik utoqqaat illuliuunneqarsinnaanerannik periarfissinneqartarnissaat aamma Naalakkersuisunut aamma apuutissallugu. Taakkuummatami aamma ukiorpassuarni utoqqaat nipaatsumik inooqataajuartut ilaat nillianatik naammagittarlutilli inuujuartut.

Naggataatigut Naalakkersuisup akissutaa Naalakkersuisut tamaasa isumalluarfigaakka neriuffigalugillu. Aamma uani maani oqaluttarfimmi ukiorpassuarni utoqqaat pillugit suliniuteqarsimasutut nuannaarutigaara tulluusimaarutigalugulu maani oqaluttarfiit akimanersaanni utoqqaat pillugit siunnersuutiga imaluunniit siunnersuuterput oqaluuserisinnaagatsigu. Utoqqaat atugaannik ilisimasaqarluarpugut allat inuusuttut aperissanngilakka utoqqaat qanoq inuuneqarpat qanoq atugaqarpat. Uanga nammineq tamakku misigisimallugit inooqataagama taamaattumik nuannaarutigaara uani oqaluttarfimmi tamakkua tunngavigalugit oqalussinnaagama.

Naalakkersuisut qutsavigissavakka isumalluarfigalusi oqarfigaassi maannakkut oqariartaaseq nuannersoq oqaatigeqqissallugu pissutissaqarpunga. Naalakkersuisut tapersersussavassi aamma tapersersortuassavassi. Qujanarsuaq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaaq Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Uangattaaq Naalakkersuisut sinnerlugit qutsavigissavakka Enos Lyberth aamma Ruth Heilmann qulequtaq imaartooq taamaalilluta immersueqataaffigisinnaagatsigu tamatta. Aamma nuannersorujussuuvoq maluginiarlugu tunngaviusumik isummat imminut qanittuararsuummata. Taanna assorujussuaq nuannerpoq.

Aamma oqarama tamakkiisumik isiginninnermik aallaaveqarluta utoqqarnut iliuusissat siunissami taakkua ilusilersorniarlutigit tassuunakkut aamma isumaqatigiippasittorujssuuvugut. Uagut taamatut oqarnitsinni eqqarsaatigivarput qallikkut atukkat kisiisa piinnarnagit kisianni aamma qamuuna ilorlikkut inuttut atukkat taakkua oqimaaqatigiissillugit ingerlasariaqarpugut.

Soorunami aningaasaqarniarnikkut pissutsit atukkat pingaaruteqartuaannartarput. Kisianni aamma ilaqutariissutsikkut inuttut misigissutsitigut tarnikkut anersaakkullu taakkua aamma sunniiuartarmata inuunitsinni tamakkiisumik isiginninneq pingaartillugu Naalakkersuisuni ingerlariaqqissuugut. Aamma ilissi immersueqataanissinni apuussasi eqqaamallugit ingerlariaqqikkumaarpugut. Tassami oqarnissituut timikkut tarnikkullu peqqissuunissaq aamma timikkut nukittuujunissaq qamuuna misigissutsitigut sanngisuunissaq taakkua periarfissilluartariaqarpagut utoqqartatsinnut inuiaqatigiit tungaanninngaaniit.

Aningaasat utoqqalinersiat tassa iluarsiivigineqartussaassapput soorlu aamma saqqummiininni oqaatigereeriga kingullermik upernaaq manna utoqqalinersiutit pillugit oqallinnitsinni noqqaassutigineqartoq tassaavoq tunngaviusumik aningaasat tunniunneqartut qaffassasut.

Taassumap saniatigut uagut oqarpugut utoqqaat sulerusussusiat kipitinnaveersaarlugu paarlattuanilli qaffassarnissaa taanna pingaartittorujussuuarput aamma tassuunakkut utoqqaat suliffeqartuaannarnermikkut inuiaqatigiinnii inooqataasutut inissisimanissaat qulakkeersinnaagatsigu.

Taamaattumik isumaqatigisorujussuuassi suliffeqarfiit tassuuna qanimut suleqataasariaqarput. Aamma suleqatigineqartariaqarput qulakkeerniarlugu tassuuna utoqqarnut piginnaanikillilaalereersimasut aamma suliffinnik taakkununnga naleqquttunik sulilersitsoqarnissaa eqqarsaatigalugu. Taamaattumik ilaatigut oqaratta Naalakkersuisunit pingaartillugu utoqqaat inuiaqatigiinni ersialaarnerusumik inissisimalernissaat tassani eqqarsaatigivarput suliffeqarnikkut periarfissaat annertusartariaqartoq.

Taamaattorli aamma oqaatigissavara Kattusseqatigiinniit Mads Peter Grønvold isumaqatigigakku oqarmat soorlu sulinissamut nukissaarussimasut soorunami taakkua aamma pitsaasumik atugassaqartinneqarnissaat qulakkeerneqartariaqarmat. Assigiinngitsunik pisariaqartitsisoqarmat. Taanna soorunami aamma eqqaamallugu ingerlariaqqissuugut.

Utoqqalinersiat annertussusiat eqqartortillugu taava isertussanngilara uanga assorujussuaq isumalluarfigigakku akileraartarnikkut aaqqissuusseqqinnissaq. Tassa aqaguaguusaannannguaq taanna aningaasarsiornermut Naalakkersuisup eqqartussavaa saqqummiussilluni. Taamaattumik soqutiginassooq aamma partiit oqaaseqartui utimut nalunaarutissaat tassunga tunngasoq.

Ilumullimi akileraartarnikkut aaqqissuusseqqinneq inummut ilanngaatip qaffannerani aamma ilaqartinneqarsinnaasuuppat tassa pilertortumik tassa 2005-p aallartilaarnerani taava utoqqalinersiat aamma utoqqalinersiutillit malunnaatilimmik pitsanngorsaavigineqarsinnaanissaat anguneqarsinnaassammat.

Taavalu aamma erseqqissaativara oqaaseqarninni pingaartikkatsigu aammalu soorunami taamaattariaqarmat akileraartarnikkut aaqqissuusseqqinnerup isikkussaa taavalu aamma utoqqalinersiassat qanoq ilusilernissaat taakkua pilersaarusiornerit ataqatigiissarlugillu ingiaqatigiittariaqarmata. Tamanna eqqumaffigisorujussuuvarput.

Isumaqarpungalu akileraartarnikkut aaqqissuusseqqinerup taassumap aalajangiisuusorujussuussasoq taava ingerlariaqqinnissatsinnut pisortaninngaaniit pensioniat taakkua qanoq ilusilerlugit aaqqinneqarsinnaassanersut.

Taamaattumik qilanaarnarpoq aamma suleqatigiilluta pisortaqarfiit assigiinngitsut peqataaffigisaannik pilersinneqareerpoq aqaguagunnguaq sulillutik aallartissapput.

Taava arlallit aamma tikereerpaat una utoqqartatta aningaasaqassusianik sunniuteqarnerpaajusartoq tassaavoq aamma kommunit ataasiakkaat inummut tapeqartitsisarnerat. Tassa taamaakkami taavalu kommunit nammineersinnaatitaanerat aallaavigalugu aaqqissuussinikuuvugut utoqqarnut politikki tassa kommunit akisussaaffigivaat. Taavalu inummut tapeqartitsinikkut aamma utoqqartatta sineriassuarmik aningaasaqarniarneranut annertuumik sunniuteqartarlutik.

Ruth Heilmann isumaqatigaara oqarmat soorunami kommunit nammineersinnaatitaanerani aaqqissuussisimaneq taanna innimigisariaqarparput. Illuatungaatigulli aamma malugisinnaagakku maani annertuumik kissaatigineqartoq sineriassuatsinni sumiikkaluarunilluunniit utoqqartatta naligiinnerusumik aningaasatigut atugaqalernissaat.

Taamaattumik KANUKOKAlu oqaloqatigiissutissaqarpugut apeqqummik annertuumik. Aamma pissanganarpoq KANUKOKA tassuunakkut ullumikkut 2004-nngulersumi qanoq isumaqarnersoq. Kisianni tassa kissaatisi isummasi anguniagassatullu siunnerfittut saqqummiussasi soorunami ingerlariaqqinnissatsinnut toqqammavigiumaarpagut. Aamma KANUKOKAmik oqaloqarteqarnissatsinnik taakkua ilanngullugit saqqummiuttarumaarpagut.

Utoqqarnut KANUKOKA eqqartoriaratsigu aasaq manna Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu ilaasortatut suleqataaninni utoqqaat peqatigiiffiata arlaannik ataatsimeeqateqarnitsinni utoqqaat ilaata oqaasii puigivikkiunnikuuakka oqarmat kommunit utoqqarnik sullissinerat naqqissortariaqaqaaq.

Ilumullimi utoqqaat taassumap nammineq misilittakkani utoqqaqatimilu misilittagai aallaavigalugit taamatut oqarnera assorujussuaq eqqarsartitsigami. Taamaattumik utoqqarnik sullissinerup pitsanngorsarnissaanik aamma suleqataanissarput uagut pingaarteqaarput. Aammalu immikkut eqqaaneqarmata angerlarsimaffimmi ikiortaasartut nalunngilara isumaginninnermi iluarsaaqqinnermi Ataatsimiititaliarsuup immikkut sammisimagaat utoqqarnut angerlarsimaffinni ikiortit ilinniartitaasarnerat. Aammalu isumaqataasorujussuuvunga taakkua annertuumik suliakkerneqartarmata angisuumillu akisussaaffilerneqartarmata pitsaasumik ilinniakkamikkut tunuliaqutaqartariaqartut.

Taamaattumik Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoq uangalu maannamut oqaloqatigiissutigisimasarput unaavoq isumaginninnerup iluani sullissisut pikkorissarnissaannut tunngatillugu tamakkiisumik aamma pilersaarusiornissamut massakkut piffissanngormat.

Soorlu assersuutigisinnaavagut ilinniartitsisut Atuarfitsialaap eqqunneqarnissaanut tunngatillugu pitsaasumik periarfissinneqarmata aamma isumaginninnerup iluani sulisut angerlarsimaffinnik ikiortininngaaniit isumaginninnermut siunnersortinut aammalu perorsaasut ataatsimut isiginnittumik pilersaarusiornissaq aamma taanna tullinnguuppoq.

Soorunami KANUKOKA qulaatiinnarneqarsinnaanngilaq kommunit ataasiakkaat angisuunik akisussaaffeqarlutillu pisinnaatitaaffeqarmata. Kisianni taakkuupput aamma suliniutissatsinnut peqataatilluinnakkagut.

Oqaatigivarput aamma Naalakkersuisuninngaaniit utoqqaat pingaartitaat ilisimasaat misilittagaat aamma ersialaartinnerusariaqartut. Utoqqaat nalituutut isigisaat aammalu inuunerminni toqqammaviisa ilaat assorujussuaq kinguaariinnut tullernut aamma ingerlateqqikkusunnartarput. Soorlu utoqqarpassuit atorluaanermik anersaaqarlutik inuunertik ingerlappaat. Atorluaaneq taanna iluatinnartuuvoq. Naammattusaarillaqqinnersuat taanna aamma kinguaariinnut ingerlateqqissallugu iluatinnarpoq. Igitaqanngisaannarlutik atorluaasarnerat aamma piujuartitsinermik siunertaqarluni ineriartortitsinissamut taanna qanoq oqassuunga matuersaataavoq utoqqartatsinnit kingornussaq iluatigisariaqartoq.

Aningaasanik sipaggarinnersuat aamma ilinniarfissarujussuuvoq. Taamatullu aamma nuannaartitsisarnerat imminnullu ilaarutigalutik illartitsisarnerat tamakkuupput aamma iluatigisariaqakkagut. Taamaattumik tamassi isumaqatigisorujussuuassi.

Utoqqaat tunniussassaqarput angisuumik aammalu inuiaqatigiinni aaqqissuussaanerusumik taakkua iluatigalugillu atorluartariaqarpagut. Nammineq arlallit oqaaseqareerput suliffeqarfiit sorliit utoqqarnut suliffigissallugit piukkunnartut. Aamma taassumap saniatigut eqqarsaatigineqarsinnaavoq soorlu takornariaqartitsinermi utoqqaat peqataatinnerusariaqartut. Oqaluttuallaqqissorpassuit qanorli takornariaalluni utoqqarmik oqaluttuarfigitilluni aamma pissarsinartigaa.

Oqaatigineqarpoq aamma misissuinerit arlallit naammassereernikuummata qanoq iliuuseqarnissaq taanna tullinnguuttoq tassuunakkut isumaqataasorujussuuvunga. Taamaattorli isertussanngilara una ullumi aamma arlallit eqqartoriigaat issittumi inuuniarnikkut atugaat pillugit naatsorsueqqissaartarfiup misissuilluni aallartereersimanera taassumap misissuinerup inerneriumaagai assorujorujussuaq qilanaarigakkit. Oqaatigineqarporlu aamma upernaakkut 2004-mi inernerit siulliit apuunneqarsinnaassasut.

Minnerunngitsumik qilanaarivara aamma paasissallugu tassani ilaatigut qulaajarneqartussaammat inuiaqatigiit atugarissaarfiusut qanoq paasisariaqarnersut isumasiuinermi paasiniaanermilu aamma apeqqutigineqartut ilagissammassuk. Tassami inuiaqatigiit atugarissaarfiusut qanoq paasineripput ullutsinni uanga assorujussuaq paaserusussavara aamma taakkunannga. Immersueqataassammammi aamma naleralersuinitsinnilu aamma ineriartortitseqqinnissamut.

Kisianni soorunami kinguarsaataassanngilaq sulineq soorunami aallartissaaq. Maani Inatsisartuni naammassigutta taanna suleqatigiissitaq sulilluni aallartissooq. Oqaatigilaassavaralu pisortaqarfitsigoortumik sulineq taanna ingerlanneqassammat. Imaappoq Inatsisartunut saqqummiussassatsinnut piareersaataasussaq taanna suleqatigiissitaq. Soorunami Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu pisortaqarfimmi sulisut qitiusumik inissisimassapput. Kisianni aamma pisortaqarfinni sulisut allat peqatigalugit tassani sulisoqassaaq. Imaanngilaq Namminersornerullutik Oqartussat avataaninngaaniit suleqatigiissitaq pilersin.. imaluunniit sulissasoq. Taamaallaat KANUKOKA soorunami tassani aamma pingaarutilimmik inissisimaffeqassooq suleqataallunilu, imaluunniit suleqataanissamut qaaqquneqassooq.

Utoqqaat illui tikinneqarput. Oqaatigilaassavara aningaasanut inatsisissami siunnersuummi takuneqarsinnaammat Maniitsoq massakkut qulakkeerunniarneqarmat siunnersuutigineqartutuullu aamma inatsisissami siunnersuut akuerineqassappat Maniitsoq Uummannaq qulakkeerunneqassapput kiisalu Qasigiannguit.

Kisianni aamma finanslovelerinitsinni oqaatigineqarpoq erseqqissaavigineqarlunilu Qasigiannguit kommunianni kommuni Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoqarfik aamma Peqqissutsimullu Naalakkersuisoqarfik taakkua suleqatigiillutik aamma pilersaarusiormata februarimilu pilersaarusiassartik naammassiniarlugu oqarnikuummata upernariartornerani paasinarsissooq qanoq ittumik Qasigiannguani pitsanngorsaasoqarsinnaassasoq.

Takulaariarlugit apeqqutit akinngitsoorsimassanerlugit. Taava ujarlerninni oqaatigilaassavara Demokratininngaaniit Astrid Fleischer Rexip saqqummiussaa aamma soorunami angerlaallugu suleriaqqinnissatsinni aamma eqqaamajumaaratsigu Demokratininngaaniit oqaatigineqarmat siunissaq ungasinnerusoq isigalugu aamma maannangaaq pilersaarusiortariaqalersugut. Tassuunakkut isumaqatigisorujussuuvakka Demokratit oqariartuutaat.

Ilumoorami utoqqaat amerliartussapput aamma piareersimaffigisariaqaratsigu pisortaninngaaniit aningaasaliissutissat qaffariartortussaammata. Taassumap saniatigut massakkut ileqquliunneqarsimasoq aamma siuarsaaffiginissaa pingaaruteqarpoq tassa utoqqalinissamut illikartitsisarneq pensionisiaqarnissamut tunngatillugu. Taanna ileqqoq kusanartoq sapinngisamik amerlasuunut siammarnissaa pingaaruteqartorujussuusoraara.

Enos Lyberthip aappassaani oqaaseqarnermini oqaatigivaa isumalluarfigaakka Naalakkersuisunit uangattaaq taamatoqqissaaq oqarsinnaallunga misigisimavunga. Inatsisartuni Naalakkersuisunilu pitsaasumik suleqatigiinnissamut piumassuseqartoqarnera malugigakku uangattaaq isumalluarpunga.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit tullinnguutissaarlu Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Kommuniniissimalluni malunnartartorujussuuvoq utoqqalinersiaqartinnani ikaarsaariarnissamut utoqqalinersiuteqalernissamut pisariaqartorujussuusoq pingaaruteqartorujussuusorlu. Ilaat tassanngaannartumik piareersimanngiivillutik utoqqalinersiuteqaleriataarlutik soorlu tupattartut, tupattutut pissuseqartarput piareersimannginneq pissutigalugu.

Taamaammat aamma pitsaasorujussuuvoq misilittagaqarfigalugu utoqqarnik højskolertitsisarneq. Utoqqaat nipaata aaqqissugaata saniatigut nammineq aamma kommunip taanna periarfissarimmassuk utoqqalinersiaqalertussat tamaasa piareersartillugit eqqarsaatimikkut aamma pisinnaatitaaffiinik assigiinngitsut paasisitsiniaaffigalugit.

Misigisimanartarpoq ilai utoqqalinersiutillit amerlasuut aamma meeqqaminni najugaqateqarlutik taakku tassa tunngaviusartorujussuusut. Tamakku aamma oqaluuserineqarsinnaapput utoqqarnut højskoleqarnermi una peqataalluni pingajussaanik utoqqalinermi qulequtaq torraasorujussuartut isigivara tassanimi taakkua eqqartukkakka aamma ikaarsaarfiusinnaapput.

Nunanut allanut aamma angalatitsisarneq utoqqarnik nukittorsaataasarpoq anersaakkut imminut peqatigiinneq taavalu allanik takusaqarneq taanna misilittagaqarfigivaat Sisimiut kommuniata ukiuni arlalinni. Nukinnik nutaanik utoqqarnut tunisisarpoq ataqatigiinnermillu aamma pilersitsisarluni utoqqaat akornanni.

Una eqqaarusullugu siorna 2001-mi Jørgen Wæver Johansen Naalakkersuisuulluni periarfissaqalersitsinera utoqqalinersiaqalersimasunut BSU-ni najugaqartunut 128.000 iluanni aningaasarsiaqartunut qinnutigineqarsinnaasoq akiitsuminnik isumakkeerfigineqarsinnaanermik. Taassumap periarfiisssaasoq suli taanna paasivara. Taavalu aamma kisianni tamakkiisumik atorluarneqanngitsoq. Taanna kommuninut immaqa eqqaasitsissutigeqqillugu pitsaasorujussuussaaq. Iluaqutaasaqigami taanna utoqqarnut angerlarsimaffimminni inigisaminnik qimatserusunngitsunut utoqqalinersiaannaqaleraangamik akiitsuminnik isumakkeerfiginninneq isumalerujussuummat aningaasanillu nalitoorujussuulluni.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit tullinnguutissaarlu Jensine Berthelsen Atassut.

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Naalakkersuisut akissuteqaataanut qujanaq. Aissuteqaatinnut imartuunut. Aamma akissuteqaammi saqqummiussagut tamakkkiisumik ersarissumik akigakkit taanna qujassutigaara. Aammalu ersarissut ersarissuusut akissuteqaatitit ersarissutut tigullugit.

Uani akileraartarnikkut iluarsaaqqinnissami utoqqat atugaasa iluarsiivigineqarsinnaanerat taanna isumaqarpunga pingaaruteqarluinnartuusoq aamma tassani iluatsillugu akissakinnerusut aningaasarsiakinnerusullu taamaaliornitsigut pitsanngorsaavigisussaagatsigit. Nammaqatigiinnermik anersaaqartilluta soorunami aamma ikiortariaqakkagut nammaqatigissagutsigit tapersersortariaqarpagut.

Uanga nammineerlunga akileraarnikkut pilliuteqarnerulaassaguma ajorinngilluinnarpara. Utoqqaat atugaat pissakinnerusullu atugaat qanoq ajortigisut takusinnaareerakkit. Taamaattumik akileraartarnikkut iluarsaaqqinnermi ilanngaatip aaqqinneratigut uanga sulilluartillunga akileraarsinnaatillungalu eqqorneqassaguma ajorinngilluinnarpara.

Taamaattumik isumaqarpunga taanna politikkikkut katersuuffigisinnaagutsigu qangalili ukiuni arlalinni kissaatigineqartartoq aningaasarsiakinnerusut siusinaarlutillu sulisinnaajunnaarnersiutillit utoqqaallu atugaasa pitsanngorsaavigineqarsinnaanerat piaarnerusumik iluarsiivigineqarsinnaappat Naalakkersuisup akissuteqarneratuulli.

Naalakkersuisut akissuteqaataanut qujavunga.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Jensine Berthelsen Atassut tullinnguutissaarlu Ruth Heilmann Siumut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Inuusuttut aperissanngilakka utoqqaat qanoq inuuneqarnersut. Taamak sakkortutigisumik isanneqarpugut Enos Lyberthimit. Inuusuttorpassuuvugut utoqqarnik ilaqarluta perorsimasugut. Nalunngilarput qanimut nalunngilarput utoqqartagut qanoq atugaqarnersut. Ajukkututut maani oqallinnermik misigisimarusunngilagut. Naalakkersuisunut iluareqqusaarnermi taamatut sakkortutigisumik inuusuttunut pinninneq utertinneqartariaqarpoq ataqqeqatigiilluta oqallitissagutta.

Taamatut oqareerlunga akileraartarnermut tunngasoq ajoraluartumik suleqatigiinnissamut matumani oqalunnerput ipitinneqariaannaavoq nalunnginnatsigu Naalakkersuisut pingaartumik Inuit Ataqatigiikkormiut qanoq siunertaqarnersut. Inuiaqatigiinni suliffeqarfinni ingerlatsisut ilinniarluarsimasut pillarneqartutut inissinniarneqarput. Taamaattuminguna Atassumminngaaniit oqaaseqaatitsinni pingaartillugu oqaatigigipput akileraarutit qaffanngikkaluarlugit inummut ilanngaatip qaffanneqarnissaanut suleqataarusuppugut aningaasanik nassaarsioqataarusuppugut.

Pingaaruteqartorujussuuvoq taanna maluginiassallugu. Suleqatigiikkusussusermik takutitsinerput maangaannassanngippat immitsinnut tusaasariaqarpugut. Taava utoqqarnik sullissisut pikkorissartinneqarnissaanut Atassumminngaaniit ujartuinerput ataqatigiissaakkamik pikkorissaasinnaanermut tunngassuteqartumik Naalakkersuisut assut isumalluaammertitsivoq. Atassumminngaaniit ujartoratsigu nalunnginnatsigut iisartagaleritinneqartartut utoqqaallu sapinngisamik sivisunerpaamik angerlarsimaffimminniiginnarusuttut suli nukitik atorlugit imaannanngitsumik sullissisartut.

Taamaattumik nukittorsaatigissavaat aamma qularnanngitsumik toqusimasunik utoqqarnik naammattoorsisaramik imaajarneqarnissaminnut aamma pisariaqartitsisartut nalunanngimmata. Taamaattumik ataqatigiissaakkamik utoqqarnik kiffartuussineq taanna pitsanngorsarneqarnissaa orniginartorujussuuvoq. Qilanaarpugullu KANUKOKA oqaloqatiginninnersi qanoq aammmalu ilinniartitaanermut pisortaqarfimmut oqaloqatiginninnersi qanoq ineriteqarfiujumaarnersoq.

Ajoraluartumik kisianni Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq isumalluaammeraluarama tassami upernaaq Atassumminngaaniit utaqqeqqissinnaajunnaartutit tusaagatsigu aamma maani nipituuliorfigineqaratta. Ajoraluartumik aamma tassa misissuineq alla misissuereernerit qaavisigut utaqqerusunnerullugu naluara qanoq sunniuteqartitissanersoq utoqqaat atugarisaasa pitsanngorsarneqarnissaannut kigaallassaataatigissanersoq una ukiuni arlalinni ingerlasimasoq issittumi inuuniarnermut misissuineq.

Utoqqaat atugarisaat pillugit misissuinerit siunnersuuteqartup Enos Lyberthip aamma innersuussutigisai utoqqalisimanavianngillat pisoqalisimanavianngillat. Pissutsimmi iluarsiiviginiarlugit annikitsuinnarmik naalakkersuinikkut alloriartoqartarnikuuvoq. Taamaattumik atorluarsinnaapput suli.

Aamma isumalluaammernarpoq utoqqaat illuinut tunngatillugu erseqqissumik akineqarnerput. Tassami aningaasanut inatsisissatut siunnersuut soorunami takusinnaagaluarparput. Kisianni oqaasiinnartigut tulleriiaarinerit nikisinneqarsimasut kommunit ilai aningaasaliissutissaminnut nalorninartorsiortut qanoq pineqarnissaat apeqqutit tamakkua ilaatigut akimmiffiugamik.

Aamma tassami una Agathe Fontain oqaatigineqartoq utoqqaat qitornaminnit imaluunniit ilaqutaminnit najorneqartut. Atassummit pimoorullugu oqaloqatigiissutigatsigu una siunnersuuteqartut Ruth Heilmannikkut aammalu Enos Lyberth Siumuminngaaniit akissuteqarfiginissaanut utoqqaat atugarisaat imaannaanngitsut pillugit oqallinnitsinni aamma taanna tikitsiarparput.

Ilumoorami utoqqaat qitornaminni imaluunniit ilaquttaminnik najorneqarlutik aamma ajoraluartumik artukkerneqartarput aningaasatiguinnaanngitsoq aamma kiffaanngissuseqarlutik inuunissaraluarminnut. Taamaattumik Agathe Fontainip eqqaammagu assut qujavunga.

Taava Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq oqarpoq kommunit utoqqarnik sullissinerat naqqissortariaqartoq oqarfigineqarsimalluni. Aamma minnerunngitsumik qularnanngitsumik Namminersornerullutik Oqartussat utoqqarnik sullissinerat naqqissorneqartariaqarpoq. Naqqissorneqarnerlu taanna avataaninngaaniit utaqqinngikkaluarlutigu passissutissat pigeriikkagut tunngavigalugit sulineq ingerlassinnaagipput Atassumminngaaniit qularutiginnginnatsigu.

Taamaattumik una issittumi inuuniarnermik atugarisat pillugit utaqqinngikkaluarlugu suleqatigiissitarmi taanna illup iluani aallartinniarneqartutut nipeqartinneqartoq tamakkuninnga misissuinernik misissuereernerit qaavisigut misissuinernik kigaallassarneqarani sulisinneqassappat Atassumminngaaniit nuannaassaagut. Aamma sulisinneqartup taassumap inerisikkumaagai qilanaarluta Inatsisartuni suliarineqarnissaanut utaqqissavarput.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Ruth Heilmann Siumut siunnersuuteqartoq. Tullinnguutissaarlu Enos Lyberth.

Ruth Heilmann, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Tassa siullermik Siumut oqaaseqartuata Doris Jakobsenip oqaatigivaa ukioq 2004 ilaqutariinnut ukioritinniarneqartoq. Taanna Enos Lyberthip immaqa paatsuulaarsimavaa. Utoqqarnut ukioritinniarneqarnera illit oqaatigigakku. Soorunami tassani siunertaraarput aamma ilaqutariinni utoqqaat qanoq atorfissaqartitaajuarnerat aamma anguniarlugu iliuutsit tassani aamma oqallisigineqarumaartut.

Soorlu aamma oqaatigineqarpoq Agathe Fontainiminngaaniit tassani pingaartinneqarluni meeqqanut ilaqutariinnullu aamma politikki ataqatigiissaakkamik aamma anguniarneqassasoq. Tassani aamma pinngitsoorneqarsinaanngillat utoqqartatta atugarisaat ilaqutariinni aamma iluatsillugu taanna ukioq politikkimik suliaqarnissami peqataatillugit aamma suleqataatinneqarnissaat. Taanna pingaartorujussuartut Siumuminngaaniit aamma isumaqarfigigatsigu.

Uani oqallisigisatsinnut tunngatillugu utoqqaat aamma suliffeqarfinni qanoq atorneqarsinnaanerannut eqqartuineq soqutiginartuuvoq aamma atuarfeqarfinni Atuarfitsialammut aamma peqataatillugit. Ilaatigut assassornikkut oqaluttuartitsisarnikkut aamma peqataatinneqarnerunissaanut uani oqariartuutit. Soorunami utoqqaat namminneq piumassusertik aallaavigalugu peqataassapput. Aamma nalunnginnakku utoqqaat pinngitsaalineqarusunneq ajortut.

Utoqqarnut sulisut pikkorissarneqarnissaat taanna pingaartorujussuartut aamma isigivara aamma Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq aammalu ilinniartitaanermut Naalakkersuisoq taakkua peqatigiillutik taamatut aaqqissuussilersaarnerat isumaqarpunga ilassilluarneqartariaqartoq. Tassa ullumimut kommuni soorunami utoqqarnik sullissineq soorunami akisussaaffigivaat. Assigiinngitsutigut pikkorissaanerit ingerlanneqartarput. Soorlu angerlarsimaffinni ikiortit aamma tassani pikkorissarneqartarput kiisalu aamma utoqqaat illuini sulisut pikkorissarneqartarput aamma nalunngilarput utoqqaat illuini ajoraluartumik ilinniarluarsimasunik pissarsiorniartarneq ajornakusoortorujussuusarpoq. Allaat ulloq manna tikillugu ningiussaaleqineq ingerlanneqarpoq ilinniarsimasunik. Tassuunakkullu qularnanngitsumik aamma ningiut utoqqaat illuini ningiunut atugaritinneqartut tassani aamma ilanngullugit misissorneqarnissaat isumaqarpunga pisariaqartoq.

Uani suleqatigiissitaliamik Naalakkersuisut takorluugaat allatut uanga takorluuleraluarakku kisiannilu ukiarmi Naalakkersuisutut qimagutilerninni aamma nalunngilara pisortaqarfimmi taamatut pisortatigoortumik inuttaqartinneqartumik suleqatigiissitamik aamma pilersaaruteqarluta Naalakkersuisunut innersuussuteqarnikuulluta.

Taamaattumik soorunami pisariaqarmat taamatut annertutigisumik utoqqaat atugarisaasa suliarineqarnissaat aamma suleqatigiinnissaq kiisalu aamma nukissaqarluarnissaq isumaqarpunga pingaartueqartoq taamaattumik neriuppunga nukissaalatssisoqassanngitsoq aamma taanna utoqqatsissutigineqartariaqannginnissaa piareersimaffigisariaqarparput. Pingaaruteqarmat piaartumik utoqqaat atugarisaasa aaqqinneqarnissaat.

Qujavunga siunnersuutigisatsinnut taamatut ilassinnilluartoqarnera. Qujanaq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Enos Lyberth Siumut, siunnersuuteqartoq pingajussaaniileravit minutsini marlunni. Tullinnguutissaarlu Godmand Rasmussen.

Enos Lyberth, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Tassa naatsorsuutiginngilara aamma kissaatiginngilluinnarpara oqallinneq maani taamak nuannertigisoq aammalu inuppalaartumik oqallinneq nuannilaartumik naggaserneqarnissaa. Taamaattumik Atassumminngaaniit taamatut atera taallugu ..laarnera... soorunami tusaatissatut tigussavara.

Kisianni taamatut oqarnera pingaarniarnertut imaluunniit ilisimasaqarniarnikkut tunngaveqanngilluinnarpoq naamerluinnaq. Kisianni uummatikkut iluunngarlunga misigissusera atorlugu misigisimasakkalu atorlugit taamatut oqarnera aamma isumaqarpunga annertuumik tigusariaqanngitsoq.

Qujavunga oqallinnermut nuannersumut inuppalaartumullu. Assorujorujussuaq tamassi partiit Kattusseqatigiillu matumunnga qutsavigissavakka. Qujanarujussuaq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Godmand Rasmussen Atassut tullinnguutissaarlu Agathe Fontain.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Una massakkut eqqartorneqartoq erseqqissumik oqaatigissavara qanormitaava pappiaqqat amerlatigisut ugguuna oqaluttarfikkut qangarsuarli utoqqarnut tunngatillugu sulisinnaajunnaarnersiutilinnullu qanormitaava takitigisut qaqinneqarsimappat.

Siumup oqaluttuata imaluunniit saqqummiussisuata Ruth Heilmannip oqaatigisaa ugguuna isumaqatigaara tassa 95-mi 97-mi inunnik isumaginninnermi Ataatsimiititaliarsuarmi taanna siunniunneqarsimavoq suliaq. Issannguaq oqarpunga kukkussutigisartakkagut arlaliupput tassa siunnerfilimmik aalajangersimaqqissaartumik anguniagassatsinnik siunniussineq ajornerput Inatsisartuniit. Taanna nukillaangassutigivarput. Anguniakkat suulluunniit ineriartortitassatut siunerfigissaartut aalaajangiutivillugit anguniarneqartartuusimagaluarunik qangali ullumikkut pissutsit qularnanngitsumik arlallit ilorraap tungaanut saareersimassagaluarput.

Unaana Ruth Heilmannip saqqummissaani aamma paatsuuisoqaqqunagu naqqiuteqarfigilaarniariga una oqaaseq atorsimammagu soorlu kommunit ilaani tassa ataasiunerarsimammagu appariinnut 6.000-nik aningaasarsiaqartitsineq. Una uanga kommunera nersornianngikkaluarlugu massakkut Sisimiut kommuniani 7.500 kr-nik taakku uagut killilernikuuvagut. Taavalu aamma kisimiittumut 4.500 kr-nit. Tassani takuneqarsinnaavoq piffimmiit piffimmut qanoq assigiinngitsigisumik aalajangersaasoqartarnera. Kisianni malugalugu tassa kisimiittunut immikkut ikiorteqanngitsunut. Soorlu aappaq suliffeqarsimanngippat taakkua tapiutit minnerpaat akilerneqarnikuupput inuussutissatut Sisimiut kommuniani.

Taavalu taamaassimassappat una 6.000-nik taaneqartoq uagut qulaatingaatsiarsimavarput. Aamma qujanaqaaq utoqqarnut taamak sullissiniarneq uagut kommunitsinni pingaartittuugatsigu. Unaana eqqaasitsissutiginiariga Naalakkersuisoq Asii Chemnitz Narup oqaaseqarnermini kingullermi oqaaseq atormagu aningaasaqarneq pingaaruteqaqaaq. Qujavunga paasisimammagu. Qinersivimmi siullermi ilungersortarsimaqaanga taamanikkut isumaginninnermut Ataatsimiititaliami naapisitsiniaasarninni. Sakkortuuliorfigineqartarsimaqaagut taamanikkut Siumukkut suleqatigigatsigit. Taanna miserratigineqarsinnaanngilaq Ataatsimiititaliami ilaasortaasimasuni.

Nuannerpallaanngitsumik ilaatigut pineqartarsimavugut. Aammalu aaqqiigatta taamanikkut taanna inuit utoqqaat tjenestemandinik aappaqarsimasunut tunngatillugu taamanikkut sakkortoorujussuarmik illuinnaasiortutut allaat nalilersuinerput taamanikkut nuanniitsumik nalilersuiffigineqarnikuuvoq.

Uffa alloriartitsisukassaagaluartugut aamma malitseqartussaasunik. Ajoqaaq uani Naalakkersuisuusimasut massakkut isersimanngimmat. Taamanikkut sanarfinnikkaluarnikuuvugut uppittoornittali taanna ajoraluartumik tassa taanna piviusunngunngitsoornikuuvoq.

Uanga Asii Chemnitz Narup Naalakkersuisunngorpallammalli isumalluarfigalugu oqarsinnaavunga. Taamanikkut Ataatsimiititaliami malugisareernikuugakku qanoq sakkortutigisumik uagutsinnut upissussisarnera. Sanngiinneraasarpoq sumiginnaanerartarpaatigut uffa aamma tamaviaarluta aamma aningaasat killeqarsinnaanerat aamma qissimigaartartukasaagipput.

Qujanarpoq aamma tassani paasisimammagu suliniuteqarnermi aamma aningaasat aallaaviusarnerat. Tassani Demokratinit oqaatigineqartoq aamma Naalakkersuisup tapersermagu nuannaajallaatigaara ilumoortoq una ungasinnerusoq isigalugu pilersaarusiortarsinaaneq taanna pingaaruteqartupilorujussuuvoq. Aammalu una eqqaasitsissutiginiarpara ilumoortoq uaniimmat inuit massakkut 63-sileereersimasut suli saniatigut sulisinaassuseqaraluarlutik suliffeqarfiit ilaanninngaaniit amigaateqalernikkut aggersarneqartuartartut suli peqqissut ajoraluartumik tassa taanna killisarititaq angugaangamikku angunaveersaartarmassuk suli peqqikkaluarlutik.

Taanna inunni peqqissuni suli arlalinnit aamma sulinissamut killiliisuuvoq.

Una nuannarutigiallanngitsuunngilara taamak uummaarippasitsigisumik ilaatigut oqaluttoqartarnera. Uanga misigisaqartarsimavunga nuanniitsunik qinersivik siulleq. Taanna miserratigissanngilara. Aamma Siumup uani massakkut saqqummiisuata aappaa taanna uattulli taanna misigisaqarfigisarnikuugaa qularinngilara. Taamaattumik neriuppunga tassani erseqqilluinnaqqissaartumik oqaatigineqarmat aningaasaq pingaaruteqartorujussuusoq. Ilumoorpormi taanna aamma qangali oqaatigiusartarparput ilaatigut killeqanngitsutuut isikkulerniarneqarluni uagutsinnut toqattaartinneqartarsimanera ilaatigut aamma peqqusiileqinermik tunngaveqartarsimavoq.

Taamaattumik Atassutip oqaaseqartuatut oqarluarusuppunga tassani iluarsaassiniarnermi Atassut aamma tunuarsimaarnavianngilaq suleqataanissamut utoqqarnut tunngatillugu suliniuteqarnissamut.

Taamak naatsumik oqaaseqarlunga eqqaasitsissutigilaavinnarpara nuannaarama tassa paasineqarsimasutut kiisami isikkulerneqarmat aningaasat aamma suliniarnermi qanoq killeqartigineri aalajangiisuussarnerat paasineqarsimammat. Qujanaq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Massakkullu tullinnguuppoq Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit tassalu pingajussaaniilerami minutsinik marlunnik. Tullinnguutissaarlu Jensine Berthelsen.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inuit Ataqatigiit isumapiloqarnerarlugu Jensine Berthelsenip tunngavissaqanngitsumik pasitsassaariniarnera tunngavissaqanngilluinnarpoq. Akileraartarnermik qulaajaaneq aqqutigalugu pissakinnerusut oqilisaaffigineqarnissaat siunertaavoq. Aamma utoqqaat tassani pineqarput. Ilinniagaqartut tassani pineqarput.

Inuit Ataqatigiit politikkianik illit Jensine Berthelsen nassuiaaniassanngilatit. Uagut taanna nammineq suliariumaarparput. Ilissili qanoq politikkeqarnersi nassuiaatigukku immaqa pitsaanerussaaq.

Enos Lyberth taamatut upassunneqarnera pissusissamisuunngitsutut isigivara uanga paasigakku imatut oqariartuuteqartoq utoqqartut qanoq inuuneq soorunami inuussuttumut apeqqutigineqarsinnaanngilaq inuusuttut suli utoqqartut misigisaqarnikuunnginnamik immikkooruteqarpoq. Imaanngilaq inuussutut suleqatigerusunnginnamigit inuusuttorlu isumassaminik imaluunniit qanoq utoqqarnik peqateqarnissaminik isumaqanngimmat.

Suleqatigiissitap suliassaa tamakkua ilisimasat katersukkat ataqatigiissaarnissaannik siunertaqartoq uanga Naalakkersuisup nassuiaateqarneratigut paasivara. Taamaakkami pioreersut katersugaareersimasut paasisassat taakkua qanoq ullumikkut peqqussutit assigiinngitsullu tunngavigalugit utoqqarnut pitsaanerpaamik angusaqarnissamik suliniarnissaat naatsorsuutigivara suliarineqassasoq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. massakkullu oqaaseqassaaq Jensine Berthelsen Atassut aamma illit pingajussaaniileravit minutsinik marlunnik.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Soorunami nammineerluta timikkut utoqqalinikuunngikkaluarluta utoqqarnik avatangiiseqarluta milunnerminngaaniit perornikuusugut oqaloqataasinnavugut pingaartumik. Taanna aalajangiusimavara. Taava Inuit Ataqatigiit politikkianik oqaluttuarniarsarinngilanga. Inuit Ataqatigiit Naalakkersuisuutitaat aningaasarsiornermut akileraartarnermullu massakkut tamanik atuarneqarsinnaasumik saqqummiussereerpoq.

Akileraartarneq akitsuusiisarnerlu pillugit Ataatsimiititaliap taassumap misissuisitap nunanut allanut sanillersuilluni misissuisitap suliaasa kingorna Inuit Ataqatigiit pingaartumik Inuit Ataqatigiit qanoq iliorniarnerat Siumukkunit nakkaannarfigineqarsimammat. Akileraarutit qaffallugit inummut ilanngaat qaffanniarneqartoq siunniunniarneqartoq takuneqarsinaareerpoq. Taamaattumik minnerpaamilluunniit Inuit Ataqatigiit politikkianik oqaluttuarniarsarinngilanga Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup Inatsisartunut oqariartuutai tunngavigalugit taamatut oqariartuuteqarpugut.

Aamma oqallinneq manna naammassivitsinnagu naammaginartumik akineqanngitsutut ukua immikkoortut misigisimagakkit Atassutip tungaaninngaaniit saqqummiussagut utoqqaat tjenestemandiusimallutik inuunertik naallugu sulereersimallutik utoqqalinissaminnut katersannguatik taakkua inuulluutigissallugit isumalluutigisatik sapileraangamik utoqqaat illuannut pisariaqaleraangamik tamakkiingajattumik ilanngaanneqartarneri peerneqartarneri taakkua qanoq Naalakkersuisut tungaaninngaaniit iliuuseqarfiginiarneqarnersut paaserusupparput.

Taamatuttaaq aamma Atassumminngaaniit tikkuarparput utoqqaat meeqqerivinni atuarfinnilu atorluarneqarnerunissaat imaanngitsoq sulisussaaleqineq tunngavigalugu kisiannili meeqqat utoqqarnik avatangiiseqartinnissaat pillugu apeqqutigivarput aammalu kommunit akisussaaffigigaluaraat minnerpaaffiliinissamik ujartuinerput erseqqissumik Naalakkersuisunit akineqanngilaq.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Tassalu allanik oqaaseqatoqarnianngilaq, naamik massakkullu nappaavoq Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq takanna oqaaseqarsinnaavutit.

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Tassa oqaatigilaavinnarniarlugu saqqummiusseqqaarninni oqaatigivara suliassatta ilagimmassuk aamma utoqqaat illuanni pissutsit immikkut misissuiffigissallugit aamma pisariaqarmat. Nalunaarusiornissaq bekendtgørelsep taassumap suliarineqarnissaanut atatillugu utoqqaat illuanni pissutsit ataatsimut isigalugit suleriaqqittoqarumaarmat Jensine Berthelsenip eqqaasai tjenestemandspensionisiaqartut aammalu inisisimanerat aamma ilanngullugu misissuffigineqarumaarmat.

Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq. Allanillu nappaasoqanngimmat taamaalilluta immikkoortoq 66 aamma 85 oqaluuserineqarnerat naammassivoq. Aammalu isumaqatigiissutiginikuugatsigu arfinernut soraartassalluta taava immikkoortut sinneri tassalu 76 aamma 161 aamma 162 aamma 91-milu taakkua Siulittaasoqarfimmi ullormut sorlermut inissinneqassanersut aalajangiiffigineqarumaarput. Qujanarlu ullumikkut.