Naqeqqaagaq

21. mødedag, fredag den 5. december 2003, kl. 13:00.

Dagsordenens punkt 2

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

Og det er punkt 161 i dagens møde, Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser, punkt 162, forslag til landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag efter punkt 163a, Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om uddannelsesstøt­te. Det blev foreslået fra Formandsskabet, at det skal behandles, og punkt 73, Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges, at tage initiativ til at der skabes en fælles koordineret efteruddannelses- og kursustilbud for lønmodtagere og folk der rammes af ledighed er trukket af forslagsstiller, og udgår således af dagens møde.

En dagsorden med disse ændringer er nu blevet omdelt til landstingsmedlemmerne, og efter dagens møde udarbejdes om nødvendigt en ny dagsorden for møderne i næste uge. Frem for inddrage lørdage og mand som mødedag, må det forudses, at mødedagene tirsdag den 9. og onsdag den 10. december eventuelt må starte klokken 10.00, og vi håber så på, at dette også vil blive godkendt.

Og så er det de to forespørgselsdebatter, der måtte udskydes i går, de kan så forventes behandlet den 9. december. Og jeg vil gerne spørge landstingsmedlemmerne om man viol gå ind for denne ordning. Tak.

Og så er det  den første dagsorden; Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om uddannelsesstøtte.

Det er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der skal forelægge, værsgo.

21. mødedag, fredag den 5. december 2003, kl. 13:03.

Dagsordenens punkt 163a

Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om uddannelsesstøtte

(Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

(1. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Landsstyret har valgt, at tilbagetrække forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte, som er punkt 2003/163. Forslaget indeholdt to bestemmelser, nemlig paragrafferne 3 og 5, som er nødvendige for gennemførelsen af forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag, som er punkterne 162/2003. Og forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser som er punkt 161/2003.

Tilbagetrækningen af punkt 163 får derfor den utilsigtede konsekvens, at disse to forslag heller ikke vil kunne gennemføres. En gennemførelse af disse to forslag vil derfor forudsætte, at der samtidig vedtages en ændring af landstingsforordningen om uddannelsesstøtte svarende til paragrafferne 3 og 5 i det af Landsstyret tilbagetrukket forslag.

Da disse to forslag i øvrigt ikke har nogen sammenhæng med den foreslået uddannelsesstøttereform, og da Landstingets Kultur, Uddannelse, og Kirkeudvalg i sin betænkning til disse to forslags 2. behandling har givet forslagene sin fulde støtte, finder Landsstyret det nødvendigt, at der fremsætte et forslag om landstingsforordning om ændring af landstingsforordningen om uddannelsesstøtte, der muliggøre vedtagelse af den nyordning, der er foreslået ved punkt 161 og punkt 162.

Landsstyret fremsætte hermed et sådan forslag, idet der i øvrigt henvises til forslaget og tilhørende bemærkninger skal Landsstyret indstille, at forslaget overgår til 2. behandlingen i den foreliggende form.

Og med disse bemærkninger skal Landsstyret indstille, at de to nævnte forslag bliver behandlet i sin foreliggende form.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og vi går nu videre til partiernes ordførere. Først er det Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, Siumut’s ordfører.

Tak. Fra Siumut går vi ind for, at forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om uddannelsesstøtte, som er punkt 163, hvor Landsstyret indstiller, at punktet trækkes tilbage. Vi forstår udmærket begrundelserne for at trække forslaget tilbage, da vi mener, at det er vigtigt, at de uddannelsessøgendes vilkår forbedres og ikke forringes. For at sikre dette, er det helt nødvendigt i den videre proces, at arbejde med KANUKOKA, og i forståelse med de uddannelsessøgendes organisationer, og ikke mindst KIK og DKIK.

Vi anser det også for nødvendigt, at der er enighed i Landstingets udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, samt at finder fælles fodslag med Landsstyret. Derfor må vi kræve, at der i den fortsatte proces arbejdes frem mod kompromis gennem et meget tæt samarbejde i udvalget.

Ved forelæggelsen af dagsordenspunkter 161, 162 og endelig 163 blev sammenhængene mellem forslagene understreget. Og nu hvor dagsordenspunkt 163 er trukket tilbage, har Landsstyret meddelt, at de finder det nødvendigt, at vi færdigbehandler punkter 161 og 162, og her er vi  i Siumut enig i vigtigheden af godkendelsen af disse love og forordningsforslag.

Vi skal fra Siumut understrege, at med hensyn til disse forslag, nemlig punkterne 161 og 162, står ved de ændringsforslag som vi fremsatte under 1. behandlingen, og vi kan derfor godkende  Landsstyrets ændringsforslag, og tager disse til efterretning, og vi vil ligeledes gå ind for dem.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste der får ordet er Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Vi mener fra Inuit Ataqatigiits side, at uddannelsesstøtteordningen skal fornys, således at ordningen bliver bedre end hidtil.

Med henvisning til samfundsstrukturen samt i forhold til en ansvarlig økonomisk politik skal alle lovgivningstiltag være til genstand for grundig vurdering, og at man så vidt muligt skal nå til enighed mellem alle partier.

Og derfor skal Inuit Ataqatigiit tage til efterretning, at Landsstyret vil granske det hele igennem igen, hvilket vi selvfølgelig bakker op omkring. Derfor vil vi stemme for det fremførte forslag.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste der får ordet er Godmand Rasmussen, Atassut.

Godmand Rasmussen, Atassut’s ordfører.

Forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte har vi følgende bemærkninger til fra Atassut. Forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte som under nærværende samling skulle behandles som punkt 163 valgte Landsstyret, at trække tilbage umiddelbart før fremlæggelse efter omhyggelig behandling i Landstingets Uddannelsesudvalg.

Som følge at tilbagetrækningen blev dagsordenspunktet 162, forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag samt dagsordenspunkt 161 forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser berørt. Idet begge nævnte forslag ikke kan træde i kraft som konsekvens af tilbagetrækningen af landstingsforordningen om uddannelsesstøtte, derfor fremlægger Landsstyret nærværende forslag til landstingsforordning.

Atassut kan under ingen omstændigheder tilslutte sig tilbagetrækningen af forslaget til landstingsforordning om uddannelsesstøtte. Det kan ikke tolereres, at et forslag der er 1. behandlet, og som næsten er klargjort til 2. behandlingen bliver trukket tilbage ene og alene på grund af, at nogle af koalitionens repræsentanter i udvalget er blevet påvirket af Landsstyremedlemmet til ikke at fremlægge forslaget som et ellers udvalg står bag i sin redegørelse.

Dermed forsømmer disse udvalgsmedlemmer sammen med Landsstyret intentionen med uddannelsesreformen, idet tilbagetrækningen afskærer de uddannelsessøgende fra at tage ansvar for tilrettelæggelse af eget uddannelsesforløb samt forvaltning af de midler, som de får stillet til rådighed.

Med disse ord  bemærker Atassut forslag til ændring af landstingsforordning om uddannelsesstøtte.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

Astrid Fleischer Rex,Demokraternes ordfører.

Fra Demokraternes side er vi ærgerlige over, at punkt 163, der vedrører uddannelsesstøttereformen, så yderligere bliver forhalet et år. For vi ved, at det var et fuldstændigt enigt udvalgs betænkning, der var, men i løbet af 1 dag, så er man så blevet enig om, at man så yderligere udskyder det i løbet af et år.

Men på den anden side, med hensyn til ændringsforsalget til 163, så vil vi også gerne fra Demokraternes side gå ind for det, idet vi ved, at det ikke vedrører selve uddannelsesstøtten, men kun vedrører praktiklønnen, og fordi vi ikke vil stemme imod disse forhold.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og de næste der får ordet er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet. 

Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om uddannelsesstøtten, og fra Kandidatforbundets side er vi tilfredse med, at man udskyder beslutningen herfor, idet vi er tilfredse med, at man endelig gerne vil høre de uddannelsessøgende.

Og vi vil gerne få oplyst fra Uddannelsesdirektoratet, om hvilke ting man kan blive nødsaget til at spare på, fordi ser vi på selve Finansloven, så vil vi også kunne få indflydelse på det, og så vil vi godt høre, hvilke konsekvenser det måtte få i Finansloven.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Uddannelse.

Henriette Rasmussen,Landsstyreformand for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Som  et af landstingsmedlemmerne har været inde på det, så er nærværende forslag, som vi nu behandler, nemlig punkt 163, det har sit grundlag i nogle forordningsforslag, som vedrører arbejdsgiverbidrag til uddannelsesområdet, og en ændring af landstingsloven vedrørende dette, og jeg vil derfor gerne sige tak for, at de fleste landstingsmedlemmer støtter nærværende ændringsforslag, og vi kommer til at arbejde ud fra den indstilling vi har fået.

Og med hensyn til Kandidatforbundets spørgsmål skal jeg nævne, og til Atassuts ærgrelse over udskydelsen, ligesom Demokraterne også er ærgerlige over det, men det er rigtigt nok, at ændringsforslaget har være udvalgsbehandlet, men da den så i princippet ikke længere har den udformning den havde, så har vi måtte trække den tilbage, og at den så også ligesom er bundet fast til Finansloven, det vil så ikke få en støtte betydning økonomisk i forhold til Finansloven.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

De fleste støtter forslaget her i forbindelse med 1. behandlingen, men Doris Jakobsen, Siumut har bedt om at få ordet.

Doris Jakobsen, Siumut.

Tak. Det bliver ganske kort. Det er ganske korrekt, at Uddannelsesudvalget, der har vi haft et godt samarbejde i udvalget, og det var også et enigt udvalg, der udarbejdede en betænkning, og vi var ellers ved at være færdig med den i enighed.

Men det er beklageligt, at man har måtte trække den tilbage, men jeg mener, og håber også til stadighed, at selvom man også har trukket den tilbage, at vi i udvalget kan fortsætte med at lave en god betænkning.

Vi har et tæt samarbejde med KIK og DKIK, ligesom de også har krævet, at de gerne vil have mere tid til rådighed, men et er ikke kun på grund af det man har trukket forslaget tilbage, men vi sætter pris på, at man kan blive enige med os fra vores bagland side, fordi det er jo dem, der er vores vælgere.

Og det kan så betyde, at vi kan komme til at udarbejde en endnu bedre betænkning i forhold til det vi kunne have lavet, men det vi nu diskuterer, det er 161 og  162, og det er så det som bliver nævnt, som samlet punkt 163a, og det er dem, som vi bør diskutere uden at komme for meget ud af det, som vi skal diskutere.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste der får ordet er Godmand Rasmussen, Atassut.

Godmand Rasmussen, Atassut’s ordfører.

Ja tak. I vores indlæg, så håber jeg, at det der er klart, og som ikke kan misforstås, at med hensyn til punkt 162 og 161 har meget sammenhæng med det som vi behandler nu, og vi har ikke ønsket, at man skal behandle disser sammen.

Og vi er også med  Siumuts ordfører i den henseende, at han sagde, at man har brugt mange ressourcer i udvalgsbehandlingen, og det er korrekt, og vi har behandlet dette forslag i mange henseender, man har brugt masser af ressourcer i udvalgsbehandlingen.

Men da jeg vil bruge en ekstra mulighed dertil, også fordi vi kan se, at vi og Demokraterne har tages et særstandpunkt. Det ærgerlige ligger i, at med hensyn til det vi behandler nu, 163a har et meget tæt tilknytning 162 ogc161, som vi har behandlet, og grunden til, at vi godkendt det, at hvis vi gør det, så vil vi berøre alle de andre, det har vi også præciseret. Det er helt korrekt, at ikke kun KIK, men også flere studerende fra GU og Handelsskolen har været med i udarbejdelsen af disse, og det er meget ærgerligt, at man ligesom på baggrund af næsten monopolstilling, og ikke ud fra, hvor man er hende, og hvilke til … man har, at afslutte dette således, og det er lidt ærgerligt.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

  Ja, der er ikke flere der har bedt om ordet. Jensigne Berthelsen, Atassut.

Jensigne Berthelsen, Atassut.

Jeg har løbet 100 km, og det er meget beklageligt det stade som vi har nået især med hensyn til de studerende vilkår, og vi vil gerne forbedre dem, og ikke har nogle forringelse til dem, og at de selv har et ansvar, over for deres uddannelse, og det der vedrører dette, så har Landstingets Kulturudvalg i forhold til det gode arbejde og flotte arbejde, som næsten samtlige partier kan gå i kompromis, at man så vente ryggen til det beklageligvis.

Derfor har vi et forslag, at henhold til §! 51 i Forretningsordenen, så foreslår Atassuts landstingsgruppe, at vi går over til næste dagsordenspunkt, idet vi i henhold til denne behandling, så er det Kultur- og Uddannelseslandsstyremedlemmet, som har baggrund i mistillid til hende. Og jeg skal lige overgive den til formanden.

Atassuts foreslår, at Tinget fortsætter videre til næste dagsordenspunkt på grund af følgende:

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har i forbindelse med tilbagetrækningen af dagsordenspunk 163, nemlig forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte benyttet urigtige og vildledende oplysninger, samtidig med at hun har fortiet oplysninger der er af væsentlig betydning for Landstingets bedømmelse af sagen.

Dermed har Landsstyremedlemmet overtrådt § 6, stk. 2 i Landstingslov nr. 6 af 13. maj af 1993 om Landsstyremedlemmers ansvarlighed. Landsstyremedlemmet udtrykte gentagne gange både til Landstinget og samfundet, dels i indledningen og under behandlingen af punktet, at de uddannelsessøgende vilkår ikke vil blive forringet. Til gengæld udtrykte Landsstyremedlemmet, at besparelser vil tilvejebringes ved administrative effektiviseringer og forenklinger, men at det forholder sig anderledes blev dokumenteret af Landstingets Udvalg for Kultur-, Uddannelse-, Forskning og Kirke.

Således dokumenterede udvalget, såfremt tilskud til bogkøb, bustransport, behandlingsudgifter, samt hvor meget bagagevægt bliver fjernet, så vil der opstår en besparelse på 1 mio. kr., at der vil opstå en besparelse på 1,8 mio. kr. på juleferier, rejsetilbud til uddannelsessøgende med børn, 2,8 mio. kr. vil blive besparet, såfremt støtten til de studieforberedende uddannelser bliver reguleret, at 0,3 mio. kr. vil spares ved omlægningen af børnetilskuddet, og at der vil blive besparet 6,9 mio. kr. på enkeltfagskurser, såkaldt FSA og FSUA, altså er der tale om en samlet forringelse af de uddannelsessøgendes vilkår på 12,8  mio. kr.

Det skal bemærkes, at Landsstyremedlemmet udmelding til de uddannelsessøgende og til samfundet, at besparelser vil blive tilvejebragt ved administrative effektiviseringer og forenklinger ikke stemmer overens med vores fremlæggelser.

For at indfri samtlige partiers krav om, at de uddannelsessøgendes vilkår ikke må forringes, har udvalgsmedlemmerne i Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke som består af formand Doris Jakobsen Siumut, suppleant Kiista Lynge fra Inuit Ataqatigiit og senere næstformand Georg Olsen Inuit Ataqatigiit, Landstingsmedlem Ruth Heilmann, og Atassuts Godmand Rasmussen samt Landstingsmedlem strid Fleischer Rex fra Demokraterne i fællesskab og i fuld enighed udfærdiget en betænkning med respekt for Landstingets krav, men denne betænkning får ikke lov til at se dagens lys.

Og dermed vil der ske en unødvendig udskydelse af et forslag, der har været forberedt i flere år, med henblik på, at give de uddannelsessøgende større ansvar for tilrettelæggelse af eget uddannelsesforløb samt forvaltning af de midler som de får stillet til rådighed.

Landsstyremedlemmet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke argument for behov om større oplysning og dialog kan ikke retfærdiggøre en udskydelse, idet arbejdet sagtens kunne være fortsat på baggrund af redegørelsen fra Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Det skal bemærkes, at Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i forbindelse med udmelding om udskydelsen udtrykker, at det vi være nødvendigt at finde midler svarende til 18,8 mio. kr. som konsekvens af betænkningen fra Landstingets udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Betænkningen fra Landstingets udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke dokumenterer, at dette udsagn ikke har hold på sig. Landstingets udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har i enighed fremsat forslag der indeholder blandt andet følgende:

Ved at tildele de uddannelsessøgende faste månedlige bus- og bogtilskud via uddannelsesstøtten vil administrationsomkostningerne blive reduceret. Aktuelt størrelse på børnetilskud skal fastholdes. Der skal ikke spares på juleferierejsetilskud til uddannelsessøgende med børn, da tilskud FSA og  FSU fortsætter indtil andet alternativt, der ikke forringer vilkårene bliver tilvejebragt.

Jeg har forstået, at jeg bliver nødsaget til at stoppe her, fordi formanden kom med, at man får Landstinget til at tage en beslutning på baggrund af urigtige oplysninger, derfor har Landstinget mistillid til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, og vil foreslå, at Landstinget beslutter, at man går over til næste dagsordenspunkt.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg rejser mig op, fordi jeg føler mig, at vi har en siksakkurs i forbindelse med behandlingen af denne dagsorden, og når dette sker, så skal vi henholde os til vores Forretningsorden, og hvis jeg skal udmeldes landsstyremedlem til enkelt eller hele Landsstyret, så vil der i henhold til reglerne holdes en pause.

Og vi mødes så igen kl. 14.00. Så vi holder en halv time til mulighed for Atassut og andre, at få undersøgt mistillid udsagnet, og vi fortsætter igen klokken 14.00.

Vi holder pause indtil videre.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er genoptaget.

Det er behandlingen af 163a, og så er vi nået til det stade, at Atassuts landstingsgruppe har udvist en mistillid til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, og lige før pausen, da jeg rejste mig, så vil jeg også lige erindre om, at i henhold til § 13 i vores Forretningsorden, så mener jeg, at den er blevet overtrådt, fordi det står i § 23, at der må ikke refereres offentligt fra forhandlinger ført i et udvalg. Og i stk. 2, at et udvalg kan dog beslutte, at meddelelser i et nærmere bestemt omfang kan tilgå offentligheden, og dette blev færdig og som landstingsmedlemmerne har underskrevet en betænkning, og det der skulle fremlægges for offentligheden.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og nu er det Aqqaluk Lynge, der har bedt om ordet, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge,Inuit Ataqatigiit.

Jeg skal ganske kort lige redegøre for, som man er lidt i tvivl om, nemlig det forhold, at nærværende forslag som vi hidtil har snakket om, og som man diskuterer, og årsagen til at man har fremlagt det på denne måde, også er sket under vores forgængere i Landsstyret.

Men Augusta Salling var Landsstyremedlem for Økonomi, så var det så på vegne af Aqqaluk Abelsen som bar daværende Landsstyremedlem for Uddannelse, der var det så den 14. august, at det blev fremsat af Augusta Salling på vegne af Aqqaluk Abelsen, og har må vi så også konstatere, at der ikke er nogen principiel forskel mellem disse to fremgangsmåder, hvorfor vi må tilbagevise samtlige beskyldninger, og vi må også sige, at Landsstyremedlemmet, såfremt hun havde fremlagt det på et forkert grundlag, så ville det også have betydet store konsekvenser for os, men det er slet ikke tilfældet i dag.

Og særskilt skal vi nævne, at vi i vores arbejde her i Landstinget, ikke kun er en udadvendt beskæftigelse, men at landstingsmedlemmerne, de enkelte landstingsmedlemmer også bør have et samarbejde, hvor de også kan stole på hinanden, og det bør man ikke lave om på, og det er det vi gerne vil kritisere.

Og vi siger også til Landstingets formand også har henvist til vores Forretningsorden for Landstinget til § 13, hvor der også står, at man ikke må referere fra forhandlingerne ført i et udvalg, og såfremt forhandlingerne skal ske i fordragelighed, det er alle sammen vores ansvar, og når man så også siger, at vi respekterer hinanden, så lad os respektere hinanden, og det er jo også noget vi alle sammen må leve op efter, og vi må behandle hinanden respektfuldt. Selvfølgelig kan vi være uenige politisk, men det må også ske i fordragelighed.

Og det største problem i samfundet er, at vi ikke kan finde de rigtige løsninger for de forskellige problemstillinger, og vi må kunne diskutere dem i fordragelighed uden at blande følelserne ind i hinanden, hvor de så bliver vendt om til vrede, hvor det så ender med, at vi ikke finder de bedste løsninger.

Og vi håber så også på, at nærværende episode, også vil blive diskuteret i Landstingets Formandskab på en indgående måde.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph,Siumut.

Tak. I henhold til vores forretningsorden § 49, så har et absolut flertal udtalt, at punkt 163a, hvor flertallet støtter nærværende forslag. Samtidig er det et absolut flertal, der indstiller, at punkt 163a  bliver vedtaget i sin foreliggende form, hvorefter Landstinget så kan fortsætte med behandlingen af næste punkt, hvorfor jeg gerne vil indgive et ændringsforslag til dagsordenen til Landstinget Formand. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det er så et ændringsforslag, der nu er kommet, som nu er et ændringsforslag til mistillidsvotummet. Og den næste der får ordet er Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, Atassut.

Ja jeg skal lige her præcisere, at vi også i forbindelse med vores mistillidsfremlæggelse, så blev det forhindret, at vi ikke læste det hele af vores ordførerindlæg, men der blev henvist til § 13 i Forretningsorden, at der ikke må refereres offentligt fra forhandlinger i udvalg, og det er så således, at inden behandlingen af betænkningen i udvalget, så er det almindeligt, at den bliver taget til gruppebehandling, med hensyn til at kunne høre om indholdet af betænkningen vil kunne godkendes. Og det er også sket her i denne dagsorden.

Og her med hensyn til, hvem der har sagt hvad i enkelte udvalg, det er det vi har fremlagt.  Jeg skal lige udtale, at der ikke er blevet uddelt en underskrevet betænkning i dette spørgsmål, og derfor klan man ikke referere til den. Jeg skal blot gentage, at det mistillidsvotum, som vi fremsatte, så er det i henhold til vores mening, så er det et enigt udvalg, og fravigelse af et enigt udvalgs arbejde, som blandt andet har denne baggrund.

I forhold til Landsstyremedlemmet at hun kommer med urigtige oplysninger, så har vi fremsat et mistillidsvotum, og det der blev fremsat af Inuit Ataqatigiit om vrede og lignende, jeg mener ikke, at der overhovedet er grundlag hertil. I henhold til vores landstingsarbejde, og i henhold til vores rettigheder, fordi vi mener, at der er sket noget urigtigt, så har vi fremsat et mistillidsvotum, og det er det vi har foreslået.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og nu er det vi skal have en afstemning om ændringsforslaget, undskyld Landsstyremedlemmet for Kultur.

Henriette Rasmussen,Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Jeg vil komme med en berettigelse, og at jeg over for Landstinget eller udadtil ikke har opgivet urigtige oplysninger, og Landsstyret kan trække deres forslag tilbage på hvilke som helst tidspunkt, ligesom landstingsmedlemmerne kan også gøre det, og det bør man også gøre.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og vi skal så have en afstemning. Det ændringsforslag som blev fremsat af Siumutgruppens formand og Inuit Ataqatigiits landstingsgruppe formand, om er blevet underskrevet, jeg vil lige læse den, før vi går til afstemning.

I henhold til § 49 i forretningen, så er det med hensyn til et dagsordenspunkt 163, så har et absolut flertal meddelt, at man støtter Landsstyrets ændringsforslag, og et flertal indstiller at 163 bliver behandlet, således som den foreligger, og at man går videre til næste dagsordenspunkt.

Og dem der er for dette forslag bedes rejse sig. Hvor mange, I skal lige rejse Jer op igen. 24 for. Dem der er imod bedes rejse sig. Der er ingen imod. Dem der udlod at stemme bedes rejse sig. 6.

Dermed kan vi gå over til næste dagsordenspunkt, og det er det tidligere dagsordenspunkter, det  er ændring af landstingsforordning om uddannelsesstøtte punkt 162 , og det er 2. behandlingen, og det andet er forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser punkt.161.

Disse, blev fremsat samlet fra udvalgets side. Er der nogle som har nogle bemærkninger til dem . 

Hvis ikke det er tilfældet, så skal vi have en afstemning. Forslagene blev efter 1. behandlingen henvist til behandling i Kultur- og Uddannelsesudvalget.

Et enigt Kultur- og Uddannelsesudvalg indstiller begge forslag til Landstingets vedtagelse i den foreliggende former.

Der stemmes først om punkt 161. De der stemmer for punkt 161 i den udformning bedes rejse sig. 30. Er der nogle der er imod . Nej. Dermed er forslaget vedtaget.

Og vi går over til afstemning om punkt 162. De der stemmer for forslaget 162 bedres rejse sig. 30. Det er også hermed vedtaget.

Og det næste er punkt 48, 90 og 98, og disse behandles samlet.

Punkt 48.  Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at gøre brug af' 14 stk. 4 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, således at tidsubegrænsede licenser bliver tidsbegrænset fra 2009, der har været fremlagt af Per Skaaning, og det er 2. behandlingen.

Og så er det Punkt 90.Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til en ophævel­se af Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med senere ændringer, med ikrafttrædelse 5 år efter ophævelseslovens vedtagelse, således at der ultimo 2008 træder en ny, forbedret og velgennemtænkt fiskerilov i kraft, det er 2. behandling, det er Landstingsmedlem Ole Dorphs forslag.

Og endelig Punkt 98.Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget i medfør af' 14 i Landstingslov om fiskeri gør tidsubegrænsede fiskerilicenser tidsbegrænsede med et varsel på 5 år regnet fra den 1. januar 2004.Og det er også 2. behandling, fremsat af  Aqqalukasik Kanuthsen.  21. mødedag, fredag den 5. december 2003, kl. 14:08.

Dagsordenens punkt 48/90/98

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at gøre brug af ' 14 stk. 4 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, således at tidsubegrænsede licenser bliver tidsbregrænset fra 2009.

(Per Skaaning)

(2. behandling)

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til en ophævel­se af Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med senere ændringer, med ikrafttrædelse 5 år efter ophævelseslovens vedtagelse, således at der ultimo 2008 træder en ny, forbedret og velgennemtænkt fiskerilov i kraft.

(Ole Dorph)

(2. behandling)

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget i medfør af ' 14 i Landstingslov om fiskeri gør tidsubegrænsede fiskerilicenser tidsbegrænsede med et varsel på 5 år regnet fra den 1. januar 2004.

(Aqqalukasik Kanuthsen)

( 2. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal spørge om der er nogle, der har nogle bemærkninger. Hvis ikke… Mads Peter Grønvold.

Mads Peter Grønvold,Kandidatforbundet.

Landstingsmedlem Per Skaaning og Landstingsmedlem Ole Dorph og Landstingsmedlem Aqqalukasik Kanuthsen fra Inuit Ataqatigiit har stillet et forslag om, at kvoterne til udenskærs fiskeri skal have licenser i en 5-årig periode af gangen.

Som Landstingsmedlem, så har jeg undersøgt de omtalte forslag, hvorefter jeg så har erfaret, at man så i forbindelse med tildelingen af årlige kvoter, det er det vi har pligt til, fordi nogle af de udenskærs fiskere har kunne købe deres kvoter, og derfor kan vi godt forstå Landsstyrets besvarelse fra Kandidatforbundets side, idet de siger, at man ikke kan fratage nogle kvoter fra de udenskærs fiskere, der er.

Og ejerne af kvoterne er nemlig dem, der har udenskærs fiskefartøjer selvom kvoterne reelt tilhører Grønland eller kan siges at tilhøre Grønland, men ved, at man kan handle med kvoterne, så er det så udenskærs fiskerne, der kommer til af eje de kvoter, og man skal huske på, t Hjemmestyret i 1990’erne har givet gratis kvoter til udenskærs fiskerne, og dem der så har gæld til Hjemmestyret, de har så fået hjælp til at betale deres gæld.

Og derfor vil vi med hensyn til de udenskærs fiskere gøre opmærksom på, at Hjemmestyret også har givet tilskud til disse på forskellig måde, og vi skal minde om, at såfremt kvotetildelingen stadigvæk er på den måde, så vil kvoterne til stadighed tilhører udenskærs fiskerne, hvorfor vi ikke kan støtte forslagene fra Kandidatforbundets side.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Er der andre der ønsker at få ordet. Såfremt det ikke er tilfældet, så er det så punkt 48, 90 og 98, som jeg allerede har nævnt benævnelsen af, og det er dem, vi så skal stemme om.

Et enigt Fiskeri-, Fangst og Landbrugsudvalg indstiller forslagene til forkastelse i deres nuværende form. Og dem der stemmer for det bedes rejse sig. 24 stemmer for. Og de der stemmer imod forslagene bedres rejse sig 6 er imod. Og dermed er vi nu færdig med disse punkter.

Og det næste vi skal behandle er Punkt 148. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ikrafttræden for Grønland af Lov om eksklusive økonomiske zoner og anordning om ændring af kgl. Anordning om afgrænsning af søterritoriet ved Grønland.

21. mødedag, fredag den 5. december 2003, kl. 14:15.

Dagsordenens punkt 148

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ikrafttræden for Grønland af Lov om eksklusive økonomiske zoner og anordning om ændring af kgl. Anordning om afgrænsning af søterritoriet ved Grønland.

(Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender)

(2. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og jeg skal spørge om der er nogle der ønsker at få ordet. Det er ikke tilfældet, og så går vi så straks over til afstemningen.

Et enigt Lovudvalg har i betænkningen indstillet forslaget til vedtagelse.

Og de der stemmer for forslaget bedes rejse sig.

30.

Det er samtlige tilstedeværende, der stemmer for.

Og dermed er forslaget vedtaget.

Og vi er nu nået frem til punkt147. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ratifikation af Havretskonventionen af 1982 samt ikraftsættelse for Grønland af Lov om Den Internatio­nale Havretsdomstols kompetence og om fuldbyrdelse af domstolens afgørelse i visse sager.

21. mødedag, fredag den 5. december 2003, kl. 14:16.

Dagsordenens punkt 147

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ratifikation af Havretskonventionen af 1982 samt ikraftsættelse for Grønland af Lov om Den Internatio­nale Havretsdomstols kompetence og om fuldbyrdelse af domstolens afgørelse i visse sager.

(Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender)

(2. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og jeg skal spørge om der ønsker at få ordet vedrørende dette punkt. Det er ikke tilfældet, hvorfor vi straks går videre til afstemningen.

Forslaget blev ikke henvist til udvalg, nød fremme af Landsstyret og flertallet af Landstinget.

Og de der nu går ind for forslaget i sin foreliggende form bedes rejse sig.

30.

Og det er så samtlige tilstedeværende, der går ind for forslaget.

Og vi er så noget frem til et punkt, som allerede er omdelt til Landstingets medlemmer, og det er

Punkt 139.som er Forslag til landstingslov om vederlag og pension m.v. til medlemmer af Landsting og Landsstyre.

Og det er en 2. behandling. Og jeg skal spørge om der er nogen der ønsker, at få ordet. Det er der.  Først er der Siumuts ordfører, Jens Napaattooq, der får ordet.

21. mødedag, fredag den 5. december 2003, kl. 14:17.

Dagsordenens punkt 139

Forslag til landstingslov om vederlag og pension m.v. til medlemmer af Landsting og Landsstyre.

( Landstingets Formandskab)

(2. behandling)

Mødeleder: Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Jens Napâtôq,Siumut’s ordfører.

Tak. Vedrørende forslag til landstingslov om vederlag og pension, der vil vi henvise vores bemærkninger under 1. behandlingen, og at man så også tager disse med, og medtager de andres partiers ordfører, hvor man anmodede om, at man stillede et nyt forslag.

Og der har man så forsøgt, at finde frem til en fælles løsning, som alle kan leve med. Og det har så også betydet, at der er et uafhængigt udvalg, som også har arbejdet med det, hvorfor vi også gerne vil takke dem.

Her i forbindelse med 2. behandlingen, så kan vi se, at forslaget indebærer nogle forskellige ændringsforslag, det betyder, at man har villet finde et kompromis, hvor man ligesom har gjort klart, hvad det er for nogle ting, som vi gerne vil have frem.

Og efter at forslaget har været behandlet meget indgående her i Tinget, og at den også har været behandlet af et uafhængigt udvalg, så har man så udarbejdet et kompromis, som vi er godt tilfredse med.

Vedrørende denne revision af Landstinget og Landsstyrets vederlag, så er vi glade for, at partierne og Kandidatforbundet har kunne finde et kompromis, idet det også er nødvendigt, og i Siumut ligger vi vægt på, at det uafhængige udvalg, også har inddraget de forskellige forhold der eksisterer ved aflønningen af Landstingets medlemmer og Landsstyrets medlemmer, og har behandlet dette, og at man så også gerne ville finde en løsning, hvorfor vi ønsker, at alle disse ting bliver taget med in den 3. behandlingen.

Og således, at man så også kan finde en løsning når en valgperiode, at man så også kan rejse tilbage til sit hjemland eller hjemby, og vi skal med det samme nævne, at vi i Siumut også vil gå ind for vedtagelsen af nærværende forslag.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og vi fortsætter med partiernes ordførere. Og den næste der får ordet er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Ja vedrørende  nævnte punkt har været behandlet i flere år, og nu er det så under 2., behandling, så skal vi først fra Inuit Ataqatigiit under henvisning til vores bemærkninger under forårssamlingen, at med hensyn til den sidste behandling af dette forslag, så har vi fremsat flere ændringsforslag, som har været forhandlet i den tid, der er gået.

Og vi har fremsat følgende til forhandling.

Først at Landstingets- og Landsstyreformandens aflønninger, som først foreslået, så blev forslaget ændret i henhold til Inuit Ataqatigiits forslag.

Og for det andet, at landstingsmedlemmerne på rejse i Grønland bør kunne møde deres vælgere, og at deres muligheder bliver forbedret, og dette synspunkt som Inuit Ataqatigiit har fremført vil nu blive opfyldt.

Og som det tredje, vi er nu alle enige om, at udvalgsmedlemmer ikke længere skal have ret til udvalgsvederlag.

Og for det fjerde, det blev i første omgang foreslået, at vederlaget skulle sættes til svarende til lønramme 36, hvilket vi mente var i overkanten, hvorfor vi foreslog lønramme 34, man har til dels imødekommet vores synspunkter, og foreslår, at vederlaget sættes til lønramme 35, og det er så i henhold til pristalsreguleringen man har indstillet lønrammen.

For det femte. Vi har fra Inuit Ataqatigiit krævet, at ansatte i offentlige arbejdspladser og i private virksomheder ligestilles. Vi er tilfreds med, at man også har imødegået os omkring dette synspunkt.

Og som det sidste. Vi har under 1. behandlingen af forslaget krævet, at vederlagene skal forhøjes gradvis. Selvom  man ikke har imødekommet os på dette punkt vil vi bakke op omkring Formandskabets forslag.

Vi skal tilslut minde om, at vi har foreslået at landstings- og landsstyremedlemmers vederlag med videre reguleres således at man generelt følger de lønstignings- eller lønnedgangstendenser der finder sted i det grønlandske arbejdsmarked. Vi fastholder dette synspunkt, og vil anmode de andre landstingsmedlemmer om at bakke op omkring dette synspunkt.

Derudover har vi tidligere tilkendegivet det ønskelige i, at man betragter erhvervet som landstingsmedlem som et heltidsjob, hvor Tinget kan holde møder uanset tidspunktet af året. Og dette synspunkt vil vi anmode landstingsmedlemmerne om at overveje at støtte.

Landstingsmedlemmers og landsstyremedlemmers vederlag blev i 1988 fastsat med udgangspunkt i lønramme 31, og senest fandt der en regulering sted i 1993, da vi regner med at herværende regulering vil holde i lang tid vil vi stemme for Formandskabets indstillinger.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og så er det Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen,Atassut’s ordfører.

Tak. Det er forslag til landstingslov om vederlag, pension m.v. til medlemmer af Landsting og Landsstyre, og ved 2. behandling har vi nogle korte bemærkninger til, og vi skal henvise til vores bemærkninger under forårssamlingen.

Landstinget udtalte sin tilslutning til nærværende forslag under Landstingets 1. behandling i foråret 2003. Under nærværende 2. behandling fastholder vi fra Atassut vores tilslutning, og vi tager Formandskabets ændringsforslag som er blevet bearbejdet mellem 1. og 2. behandlingen til efterretning.

Med disse bemærkninger vil vi fra Atassut stemme for, at forslaget går videre til 3. behandling i dets nuværende form. Tak.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og den næste er Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen,Demokraternes ordfører.

Demokraterne beklager, at Landstinget har valgt at optage nærværende punkt på dagsordenen, da vi er af den opfattelse, at forbedringen af landstings- og landsstyremedlemmers vederlag og pension kommer på et upassende tidspunkt med hensyn til landets dårlige økonomi, og de prioriteringer som Landsstyret løbende har foretaget.

Oprindelig var vores intention fra Demokraterne, at vi vil stemme blankt til forslaget, og kun stemme imod, hvis vi kunne medvirke med vores mandater til at forkaste forslaget. Men siden 1. behandlingen af forslaget er der sket yderligere beklagelige ændringer, herunder ikke mindst fjernelse af indkomstloftet, der gør at Demokraterne også ser sig nødsaget til at ændre deres holdning og stemmer derfor nu nej til forslaget, idet de nye ændringer i forhold til det oprindelige forslag  betyder en drejning yderligere i den forkerte retning, som Demokraterne ikke kan forsvare.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Ja så er det Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Vederlagslov for Landsting og Landsstyre og landstingslovforslaget, og efter at have undersøgt dette seriøst, og med henvisning til vores bemærkninger under 1. behandlingen, så har vi følgende bemærkninger til 2. behandlingen.

Først mener vi, at det ikke er et passende tidspunkt, at forhøje landstingsmedlemmernes vederlag, og når vi ser på samfundets økonomi, så er dette ikke hensigtsmæssigt, at der laves nogle forbedringer til landstingsmedlemmernes vederlag. Ligesom udarbejdelsen under Finansloven, så vil man ellers lave nogle besparelser til de studerende, hvor man på den anden side vil forhøje vederlaget til Landstinget.

Og hvis dette bliver realiseret i form af landstingslov, så må der ske en besparelse i Finansloven, så kan Kandidatforbundet ikke gå ind for forhøjelse af landstingsmedlemmernes vederlag, selvom vederlag og pension m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret, og forslaget til landstingslov, hvis det er noget, så skal forslaget besluttes særskilt, så kan vi ellers gå ind for nogle af de forslag, men at man har en samlet beslutning til dette forslag, og på baggrund deraf, så kan vi fra Kandidatforbundet ikke gå ind for forslaget.

Og med hensyn til forhøjelse af vederlag og pension til medlemmer af Landsting og Landsstyret, og grunden til at vi ikke vil være med, det er at man samtidig har et arbejde ved siden af, så vil landstingsmedlemmerne have et af højeste aflønninger, og derfor en sådan en fremgangsmåde i Landstinget, med forhøjelse af vederlag, det er ikke hensigtsmæssigt, at de får en næsten en direktørløn, og så er der også nogle der har noget arbejde ved siden af, og de får så dobbeltaflønning, det kan vi ikke gå ind for fra Kandidatforbundet.

Og med disse bemærkninger så mener vi ikke fra Kandidatforbundet, at vederlag, pension m.v. til medlemmer af Landsting og Landsstyret m.v. ,og forslag til landstingslov, så vil vi stemme imod forslaget fra Kandidatforbundet.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Ja og den næste er Landstingsformanden.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg siger tak for, at et flertal, det vil sige partierne Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut nu ved 2. behandling har været enig om det stade har nået, og da denne sag har været behandlet i ret så lang tid, så mener jeg, at jeg som formand må udtale, at jeg er glad for, at de 3 i forbindelse med deres kompromisarbejde, at de har kunne bøje deres principper til at kunne møde de andre der er ved siden af.

Så derfor med hensyn til de tre store partier, og de forslag der blev fremsat, man har lavet nogle nedsættelser, man har lavet nogle mere fleksible ordninger, også fordi politisk arbejde, jo ikke er noget varigt arbejde, men at de udover deres egen arbejdsplads har en mulighed for at kunne vende tilbage deres job, og dermed kan fortsætte deres arbejde, og man vil holde denne mulighed åbent.

Og når man ser på familielivet, og at der også ydes støtte til den, det er også glædeligt, fordi man i familielivet med hensyn til konen og børn under 18 år, at så ser de ikke enten deres far eller mor i meget lang tid, så vil de få en mulighed, at se hinanden oftere, og denne mulighed gives der også.

Derfor skal jeg udtale, at denne arbejdsplads her, dom måske er nogle arbejdspladser, som man helst ikke vil arbejde, og vores vedtagelse er jo heller ikke den bedste, og vores ord og lignende er heller ikke det bedst, og derfor at man vil f dem vurderet økonomisk, det er meget vanskelig proces.

Men det kompromis man har opnået i forbindelse med 2. behandlingen, det siger jeg tak til. Og her ved 3. behandlingen af de faldne bemærkninger som er faldet, og som vi skal vende tilbage til, hvor det blandt andet peget på fra Siumut og noget som blev peget på fra Inuit Ataqatigiit,  der er også nogle som vi må vende tilbage til.  Og vi må se huske på dette når vi kan fremlægge ændringsforslag her ved 3. behandlingen.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Og vi skal så have en afstemning. Nå der er flere der har bedt om ordet. Så er det Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napâtôq, Siumut’s ordfører.

Det bliver ganske kort. Selvom jeg er Siumuts ordfører, så er jeg nødsaget til at udtale mig personligt, idet Demokraterne har lavet en lille tegning i forbindelse med deres ordførerindlæg. Her har de tegnet et lum, og jeg vil lige komme med et citat til dem, og det blev ikke læst.

Til de landstingsmedlemmer der siger ja til vederlagsforhøjelsen og fornøjelsen til vederlagsloven, kan du se dig selv i øjnene i alt den stund, at vores misrøgtede børn savner støtte, vores folkeskoler forfalder, lange ventelister til at få foretaget operation, den store mangel på boliger og så videre.

Selvom man er vidende om, at der er boligmangel og lignende her i landet. Og jeg kan ellers fortælle, at  Demokraternes formand, dengang han var Siumut, hvordan har gjort det over for mig, men da det vikl være fir stor, og alt form meget personangreb, så ved jeg blot udtale, at jeg fastholder at jeg vil stemme for vederlagsloven, Men jeg vil ikke gøre noget, hvor man gør punktet til valgkamp, det er noget som Demokraterne selv må sørge for.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Jeg skal lige gøre opmærksom på, at det der er fremsat fra partierne, det vi respekterer, og hvis de ikke har fremført dette, så er der ikke nogen grund til at der er nogle andre der fremlægger.

Og så det Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, Demokraternes ordfører.

Tak. Først vil jeg også gerne sige tak til formanden, fordi debatten her behøver ikke at drejes til noget negativ. Demokraterne har fremsat de ting, de gerne ville fremsætte, og sagde, at under 1 behandlingen sagde man, at man respekterede det, fordi det er Landstinget, der som de eneste kan tage et sådan punkt op.

Og dengang blev det også respekteret, da vi sagde, at vi ville undlade at stemme, men jeg vil gerne have at man forstår, fordi Demokratere hele tiden har sagt, at man ikke er tilfreds med den prioritering der sker, og det er så ud fra det, at vi har haft en reaktion på det, men det er ikke sådan, at vi er imod, at Landstinget kan tage et sådan punkt op. Vi ved udmærket godt, at nærværende punkt kun kan tages op af Landstinget.

Men fra Demokraternes es side, så bruger vi ikke det her som et valgflæsk, og det betyder heller ikke, at vi blot vil snakke blot for at snakke, og det er også noget som vi allerede er blevet enige om, at det er det vi gerne vil arbejde for.

Vi har bestræbt os på fra Demokraternes side på at blade os høre om, at vi ser en skævhed i den prioritering vi ser. Der er stadig nogle ting som vi er uenige i, og vi kommer nok også til at snakke om det vedrørende dem ilder de er blevet afsat til Ilimmiarfik eller at man først kan begyndt at bygge såfremt man kan finde ekstern finansiering.

Men at Jens Napaattooq prøver på, at fordreje debatten til noget personligt og at Formandsskabet så har stoppet det, det er taknemmelig for, men Demokraterne respekterer fuld ud et flertals beslutning, og  det vil så heller ikke bliver misbrugt fra vores side.

Og hr. Jens Napaattooq, du har misbrugt det, for at det er noget som vi kan stoppe ved. Jeg håber, at I alle sammen får god vinde fremover med hensyn til nærværende punkt.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Er der andre der ønsker at få ordet,. Det er ikke tilfældet, men nærværende forslag er punkt 139, som er under 2. behandling.

Og forslaget blev efter 1. behandlingen henvist til behandling i Landstingets Formandskab. Et flertal i Formandskabet bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit, indstiller forslaget til vedtagelse, men vil til 3. behandlingen fremsætte ændringsforslag i overensstemmelse med betænkningen.

Et mindretal i udvalget bestående af Demokraterne er af den opfattelse, at forbedringen af Landstinget og landsstyremedlemmers vederlag og pension kommer på et dårligt tidspunkt henseende med landets økonomi. Mindretallet kan derfor ikke støtte forslaget.

Og der stemmes nu om forslaget. De der stemmer for forslaget bedes rejse sig. 25 stemmer for. Og de der stemmer imod forslaget bedes rejse sig. 5  Der er 5  der stemmer imod, og de der hverken stemmer for eller imod forslaget rejse sig.  Ingen.

Og forslaget er hermed ved 2. behandlingen vedtaget og overgår til 3. behandlingen med de foreliggende ændringer. Hvis ingen gør indsigelse i mod dette betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Og det næste punkt vi skal behandle det er punkt 143, og det er forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægges, at ændre eller det er ændring af landstingslov om Landsting og  Landsstyret.

Hr. Landstingsformand vil du lede mødet . Undskyld punkt 143. Ingen vi går til afstemning vedrørende dette, så har Landstingets formand nogle bemærkninger til det.

21. mødedag, fredag den 5. december 2003, kl. 14:38.

Dagsordenens punkt 143

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Landstinget og Landsstyret.

(Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender)

(2. behandling)

Mødeleder: Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Jonathan Motzfeldt,Landstingsformand, Siumut.

Betænkningen er omdelt, og det vil jeg gerne takke for. Og da der er komet forståelse vedrørende dette punkt, og der skal jeg blot nævne Formandskabets indstilling, der skal vi blot nævne, at Formandskabet indstiller, at Landsstyrets forslag nyder fremme med de vedlagte ændringsforslag indeholdte ændringer.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender.

Josef Motzfeldt,Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatgiit.

På Landsstyrets vegne takker jeg for den positive og konstruktive modtagelse af forslaget. Formålet er at overføre sekretariatsbetjeningen af udvalget fra Udenrigskontoret til Landstingets Bureau, for hermed at fjerne Udenrigskontorets dobbeltrolle, som talerør som pennefører for såvel Landsstyre som Udvalget.

Ligeledes takker jeg på vegne af Landsstyret, Landstingets Formandskab for deres betænkning. Under behandlingen er der fremkommet væsentlige synspunkter vedrørende udvalgets kompetence, sammensætning og arbejdsform set i sammenhæng med de øvrige landstingsudvalg, og set i sammenhæng med det samarbejde der er etableret med Folketingets Udenrigspolitiske Nævn. Landsstyret vil overveje de synspunkter der er fremkommet fra Formandskabet, Lovudvalget og Udvalget i lyset af de rammer der gælder for udenrigs- og sikkerhedsområdet.

Landsstyret vil høre de relevante høringspartnere med henblik på, at disse synspunkter og overvejelser kan indgå i den forestående revision af landstingslov om Landstinget og Landsstyret til forårssamlingen i 2004.

Landstingets Formandskab har i forbindelse med afgivelse af betænkningen fremsat 4 ændringsforslag, og det er så følgende:

Landsstyret kan tilslutte sig ændringsforslag til § 15, stk. 1 nr. 3, således at udvalgets navn i lovteksten bliver mere tidssvarende, og kommer til at svare til det navn, der nu anvendes i praksis, nemlig Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg.

Ligeledes kan Landsstyret tilslutte sig ændringsforslaget som henviser til den seneste ændring af landstingsloven, som blev vedtaget på denne samling. Landsstyret er enig i, at udvalgets navn i § 18 stk. 1, første punktum konsekvens ændres i overensstemmelse med ændring af udvalgets navn i § 15 stk. 3.

Og endelig kan Landsstyret tilslutte sig ændringsforslaget med ikrafttrædelsestidspunktet den 15. december 2003.12.05

Landsstyret skal hermed indstille, at forslaget overgår til 3. behandling i sin oprindeligere form, inklusiv de 4 ændringsforslag fra Formandsskabet. Landsstyret indstiller således, at forslaget vedtages.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og der er nogle der har bedt om, at få ordet. Først Jensigne Berthelsen, Atassut.

Jensigne Berthelsen, Atassut’s ordfører.

Tak. Ja Landstinget Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg, der har jeg også været formand, hvorfor jeg ikke vil undlade, idet vores nuværende medlem Ellen Christoffersen ikke er tilstede, og der vil jeg som suppleant for hende blot nævne, at det har været et god samarbejde mellem sekretariatet og os, og der vil jeg blot nævne, at vi har haft alle tiders hjælp, og vi har også måtte træffe nogle stærke beslutninger indimellem, og så vil jeg også komme til at savne det samarbejde vi har haft.

Og ligesom vores folketingsmedlemmer også har været tilforordnet i udvalget uden stemmeret, men da de nu bliver et almindeligt udvalg inder Landstinget, så må vi tage disse henstillinger fra Formandskabets side til efterretning.

Men jeg regner med, at det også komme til at køre gnidningsfrit i fremtiden.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Der er ikke andre der har bedt om at få ordet, hvorfor vi nu kan gå til over til selve afstemningen.

Og det der bliver diskuteret nu er punkt 43, som er forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Landstinget og Landsstyret.

Forslaget blev efter 1. behandlingen henvist til behandling i Landstingets Formandskab. Formandskabet indstiller, at Landsstyrets forslag nyder fremme, med det i vedlagte forslag indeholdte ændringer.

Og der stemmes nu for forslaget. De der stemmer for forslaget med ændringerne bedes rejse sig.  28. De der stemmer imod forslaget bedes rejse sig. Ingen. Hvorfor jeg ikke vil undlade, at komme ind på det tredje afstemningspunkt.

Og forslaget er hermed ved 2. behandlingen vedtaget, og overgår til 3. behandlingen i den foreliggende form. Hvis ingen gør indsigelse imod dette betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Og det næste er dagsordenspunkt Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges arbejde for at unge fiskere får forkøbsret til de fremtidige kvoteandele, som den forsatte strukturtilpasning i det kystnære rejefiskeri med sandsynlighed vil frigøre, således at nye fiskere gives en mulighed for at etablere sig i det kystnære rejefiskeri.

Er der nogle der har bedt om ordet .. Forslagsstiller, Otto Jeremiassen, værsgo.

21. mødedag, fredag den 5. december 2003, kl. 14:45.

Dagsordenens punkt 35

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges arbejde for at unge fiskere får forkøbsret til de fremtidige kvoteandele, som den forsatte strukturtilpasning i det kystnære rejefiskeri med sandsynlighed vil frigøre, således at nye fiskere gives en mulighed for at etablere sig i det kystnære rejefiskeri.

(Otto Jeremiassen)

( 2. behandling)

Mødeleder: Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Otto Jeremiassen,forslagsstiller, Atassut.

Selvfølgelig når man har stillet forslag, så er det ærgerligt, at forslaget bliver indstillet til forkastelse af Landstinget, men uanset det, så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst har forståelse til forslaget, og hans besvarelse, den vil jeg rette en tak til, og jeg håber så på, at de fremtidige unge, der gerne vil være fiskere, og vil opstarte det kystnære rejefiskeri, at de får en mulighed, som er meget vigtigt, og at den i forståelse bliver vedtaget, og at den bliver medtaget i den fortsatte strukturtilpasning af det kystnære rejefiskeri, så håber jeg på, at dette forslag også vil blive medtaget opmærksomt.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Er der nogle andre, der har nogle bemærkninger. Det er ikke tilfældet. Og vi går så over til afstemning.

Forslaget lyder, Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges arbejde for at unge fiskere får forkøbsret til de fremtidige kvoteandele, som den forsatte strukturtilpasning i det kystnære rejefiskeri med sandsynlighed vil frigøre, således at nye fiskere gives en mulighed for at etablere sig i det kystnære rejefiskeri.Og det er Landstingsmedlem Otto Jeremiassens, Atassuts forslag.

Forslaget blev ikke henvist til udvalg, og nød ikke fremme af Landsstyret og flertallet af Landstinget.

Der stemmes nu om forslaget.

Dem der stemmer for forslaget bedes rejse sig.

6 for.

De der stemmer imod forslaget bedes rejse sig.

24 imod.

Og de der hverken stemmer for eller imod forslaget bedes rejse sig.

Der er ingen.

Forslaget er dermed forkastet.

Og det næste er dagsordenspunkt 174,  Forslag til landstingslov om landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri.

21. mødedag, fredag den 5. december 2003, kl. 14:54.

Dagsordenens punkt 174

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri.

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)

(2. behandling)

Mødeleder: Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Er der ikke nogen, der har nogle bemærkninger til det punkt .

Og det er så forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri.

Forslaget blev efter 1. behandlingen henvist til Landstingets Fiskeri- og Fangstudvalg. Et flertal i Fiskeri- og Fangstudvalget bestående Siumut og Inuit Ataqatigiit indstiller forsalget til vedtagelse i sin nuværende form. Et mindretal bestående af Atassut og Demokraterne indstiller forslaget til forkastelse. Der er ikke fremsat nogle ændringsforslag.

Og der stemmes nu om forslaget. De der stemmer for forslaget bedes rejse sig.

19 for. De der stemmer imod forslaget bedes rejse sig.

10 imod. Og de der hverken stemmer for eller i mod forslaget bedes rejse sig.

Der er ingen. Forslaget er dermed ved 2. behandlingen vedtaget, og overgår til 3. behandlingen i den foreliggende form. Og hvis ingen gør indsigelse imod det betragter jeg det som vedtaget. Og det er vedtaget.

Og den næste er dagsordenspunkt 154, Forslag til landstingsforordning om arbejdsformidling.

Undskyld det er Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked.

21. mødedag, fredag den 5. december 2003, kl. 14:56.

Dagsordenens punkt 154

Forslag til landstingsforordning om arbejdsformidling m.v.

(Landsstyremedlem for Erhverv og Landbrug)

(2. behandling)

Mødeleder: Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv og Landbrug, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. Det glæder mig, at se at et samlet Erhvervsudvalg kan støtte Landsstyret forordningsforslag om arbejdsformidling m.v., som siger at gøre lovgivningen mere tidssvarende, enkelt, og lettere anvendelig for brugerne af forordningen

Grønland står over for mange udfordringer i de kommende år på arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedspolitikken bidrager ikke i sig selv til en forøgelse af beskæftigelsen, men ved at øge udbuddet og forbedre sammensætningen af arbejdsstyrken kan den bidrage til at forbedre mulighederne for at opnå og fastholde en positiv udvikling i beskæftigelse og ledighed uden at der opstår mangel på arbejdskraft og tendenser til stigende inflation.

Dette forslag til ny landstingsforordning er tænkt som et meget fremadrettet forslag, som vil kunne give kommunerne bedre vilkår for at skabe et sundt arbejdsmarked til glæde for hele samfundet.

Mange af ordningerne i denne landstingsforordning er tænkt som ordninger, hvor man løbende har mulighed for at justere og tilpasse behovet i form af f.eks. bekendtgørelser.

Erhvervsudvalget siger endvidere, at forslaget vil medføre at Arbejdsformidlingen gøres mere smidig og mere brugervenlig, og at der nu opstår mulighed for en mere koncentreret indsats for den enkelte.

Erhvervsudvalget bifalder også, at forordningsforslaget giver mulighed for at etablere vejlednings- og introduktionscentre, som visse kommuner allerede har afprøvet på forsøgsbasis. Og udvalget er ikke i tvivl om, at den fremtidige arbejdsmæssige indsats vil blive meget bedre end tidligere med de nævnte værktøjer i hånden.

Et enigt Erhvervsudvalg indstiller derfor forslaget til Landstingets vedtagelse i den form, som forslaget har.

Landsstyret indstiller hermed forslaget til Landstingsforordning om Arbejdsformidling til vedtagelse i den foreliggende her ved 2. behandlingen.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet.

Og nu skal vi have en afstemning til 2. behandlingen af dagsordenspunkt 154. Det er forslag til landstingsforordning om Arbejdsformidling m.v.

Forslaget blev efter 1. behandlingen henvist til behandling i Landstingets Erhvervsudvalg. Et enigt Erhvervsudvalg har indstillet forslaget til Landstingets vedtagelse. Der stemmes nu om forslaget. De der stemmer for forslaget bedes rejse sig. 30.

De der stemmer imod forslaget bedes rejse sig.. Ingen. De der stemmer hverken for eller imod forslaget bedes rejse sig. Heller ingen. Forslaget er derved ved 2. behandlingen vedtaget, og overgår til 3. behandlingen i foreliggende form. Hvis ingen gør indsigelse mod dette betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Og den næste er punkt 43; Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at ændre reglerne for udpeg­ningen af bestyrelsesmedlemmer til de hjemmestyreejede virksomheder, hvor hjem­mestyret er flertalsaktionær, således at de fire største partier får mulighed for at udpege minimum et bestyrelsesmedlem til hver af de hjemmestyreejede virksomheder.

Og det er forslag fra Per Berthelsen.

21. mødedag, fredag den 5. december 2003, kl. 15:02.

Dagsordenens punkt 43

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at ændre reglerne for udpeg­ningen af bestyrelsesmedlemmer til de hjemmestyreejede virksomheder, hvor hjem­mestyret er flertalsaktionær, således at de fire største partier får mulighed for at udpege minimum et bestyrelsesmedlem til hver af de hjemmestyreejede virksomheder.

(Per Berthelsen)

(2. behandling)

Mødeleder: Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og der er ikke nogen Der har bedt om ordet.

Og vi skal så have en afstemning.

Og det er så det vi skal have afstemning om, det jeg har læst. Forslaget blev ikke henvist til udvalg, og nødt ikke fremme af Landssyret og flertallet i Landstinget.

Der stemmes nu om forslaget. De der stemmer for forslaget bedes rejse sig. 4 for. De der stemmer imod forslaget bedes rejse sig. 25 imod.  De der hverken stemmer for eller imod forslaget bedes rejse sig. Der er ingen. Forslaget er dermed forkastet.

Ogdet er næste er dagsordenspunkt 46, og det det her vedrører er forslag fra Per Berthelsen fra Demokraterne.

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre landstingsforord­ning'10 stk. 2 i nr. 17 af 6. november 1997 vedrørende radio‑ og fjernsynsvirksomhed, således at indstilling af medlemmer til KNR's bestyrelse sker umiddelbart efter afholdelse af et landstingsvalg. På den måde kommer KNR's bestyrelse til at afspejle Landstingets sammensætning.

Og forslagsstilleren Per Berthelsen har bedt om ordet.

21. mødedag, fredag den 5. december 2003, kl. 15.05.

Dagsordenens punkt 46

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre landstingsforord­ning '10 stk. 2 i nr. 17 af 6. november 1997 vedrørende radio‑ og fjernsynsvirksomhed, således at indstilling af medlemmer til KNR's bestyrelse sker umiddelbart efter afholdelse af et landstingsvalg. På den måde kommer KNR's bestyrelse til at afspejle Landstingets sammensætning.

(Per Berthelsen)

(2. behandling)

Mødeleder: Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.

Tak Og her står det klart, at der er nogle forslag, der får støtte af flertallet, og der er nogen som får afslag af flertallet. Og i henhold til det, så er det også vigtigt, at vi ikke ser os som fjender, også med hensyn til det forrige dagsordenspunkt.

Med hensyn til punkt 46, så mener jeg, at det ellers er et godt forslag, og derfor ærgrer det mig, at flertallet ikke vil støtte forslaget, men jeg håber, at man i fremtiden med hensyn til radio- og fjernsynsvirksomhed i Grønland, og i det videre politiske arbejde, og at dette forslag vil blive nøje vurderet, og jeg håber så på, at der kan kunne tages en lignende beslutning og stillingtagen.

Og indtil nu, så har vi ikke hørt fra Landsstyret, hvilke stillingtagen og vurdering man har taget til forslaget. Og her ved fremlæggelsen, så er et gået ret så lang tid efter 1. behandlingen, og derfor vil jeg gerne spørge om man har brugt denne tid fra Landsstyret om at få vurderet det ellers gode forslag eller om man ikke vil høre forslaget. Det er ellers godt lige at høre dette forhold.

Jeg gør det og spørger, fordi jeg er vidende om, at der er mange hører efter dette forslag udefra, også fordi jeg er vidende om, at der er ret mange personer, der har henvendt sig til mig om, at de ikke kan finde ud af, hvorfor der ikke er støtte for forslaget, om det er en politisk beslutning, og om disse sammensætninger efter politisk valg, så mener jeg, at man at det er hensigtsmæssigt, at man får en sådan medlemstal

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit

Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Punkt blev drøftet første gang i Landstinget fredag den 14. november 2003 i nærværende samling. Under 1. behandlingen fik forslaget støtte fra Demokraterne. Landstingets øvrige partier kunne ikke støtte forslaget, og det har heller ikke været udvalgsbehandlet.

Som nævnt under 1. behandlingen af den samlede landstingsforordning om radio- og fjernsynsvirksomhed fra 1990, herunder den omtalte bestemmelse om KNR’s bestyrelse fra 1997 under behandling i Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, og et nyt forordningsforslag er anmeldt til behandling i Landstinget til forårssamling 2004.

Som det fremgik af 1. behandlingen vil der af forslagsstillerens fremsatte forslag, som de øvrige forslag til ændringen af forordningen blive inddraget i overvejelserne om udformningen af det nu samlede forordningsforslag, som efter at have været sendt til høring vil blive forelagt Landstinget i forbindelse med Landstingets forårssamling 2004.

Landsstyret skal med disse bemærkninger indstille, at forslaget ikke vedtages.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit

Der er ikke andre der har bedt om at få ordet.

Og her i forbindelse med 2. behandlingen skal vi nu komme til afstemningen. Og punktet er ikke blevet henvist til udvalg, og nød ikke fremme af Landsstyret og flertallet i Landstinget. Og nu skal vi stemme om forslaget.

De der stemmer for forslaget bedes rejse sig.

4. stemmer for.

De der stemmer imod forslaget bedes rejse sig.

26. Det vil sige 26, der stemmer imod.

Og de der hverken stemmer for eller imod forslaget bedes rejse sig.

Ingen.

Og dermed er forslaget forkastet.

Og det næste vi skal behandle og som det sidste punkt på dagsordenen er Punkt 8.

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for ændring af Landstingsforordning nr. 3 af 17. maj 1990 om radio‑ og fjernsynsvirksomhed.

Det er et forslag som er stillet af Augusta Salling, Atassut. 21. mødedag, fredag den 5. december 2003, kl. 15:10.

Dagsordenens punkt 8

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for ændring af Landstingsforordning nr. 3 af 17. maj 1990 om radio‑ og fjernsynsvirksomhed.

(Augusta Salling)

(2. behandling)

Mødeleder: Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit

Og der er ingen, der har bedt om at få ordet her i forbindelse med 2. behandlingen, hvorfor vi nu går over til afstemningen.

Forslaget er ikke blevet henvist til udvalgsbehandling, og nød heller ikke fremme af Landsstyret og flertallet af Landstinget, hvorfor vi nu stemmer om forslaget.

Og de der stemmer for forslaget bedes rejse sig.

10 stemmer for forslaget.

Og de der stemmer imod forslaget bedes rejse sig.

20 stemmer imod.

Og der hverken stemmer for eller imod forslaget bedes rejse sig.

Ingen.

Og dermed er forslaget forkastet.

Og dermed er vi også færdige med dagens dagsordenspunkter.

Ullut ataatsimiiffiusut 21-at, tallimanngorneq 5. december 2003, kl. 13:00.

Immikkoortoq 2

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq.  Ullumikkut ataatsimiinnermi immikkoortut 161, Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit inuussutissarsiutinullu pikkorissartitsisarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut, 162-ilu, Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnemut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut, immikkoortoq 163A-p Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut, kingornagut oqaluuserineqassasut siunnersuutigineqarpoq Siulittaasoqarfimmit.

Aamma immikkoortoq 73. Sulisartut suliffissaarunnermillu eqqorneqartut ataatsimoorussamik aaqqissuussamik ilinniarteqqinneqartarlutillu pikkorissartinneqartarnissaannik Naalakkersuisut sulissutiginneqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, siunnersuuteqartup tunuartippaa taamaalillunilu ullumi ataatsimiinnermi

oqaluuserineqartussaajunnaarluni.

Ullormut oqaluuserisassat allannguutissat taakku ilanngullugit maanna agguaanneqarput ilaasortanut. Taavalu ullumi pisariaqassappat ataatsimiinneq naammassippat sapaatip akunnerani tullermi ataatsimiit tarnissanut ullormut oqaluuserisassanik nutaanik suliaqartoqassaaq. Tassalu arfininngornerup ataasinngornerullu ataatsimiiffissanngortinneqarnissaannut taarsiullugu ullut marlunngorneq 9. aamma pingasunngorneq 10. december ataatsimiiffissanngortinneqassasut naatsorsuutigineqassaaq, nalunaaqutaq 10.00-niit ullaakkut. Aamma taanna akuersaarneqassasoq neriuutigaarput.

Taamaalilluni apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserisassanngortitat marluk ippassaq kinguartin neqartariaqarsimasut taamaalillugit aamma inissinneqarnissaat anguneqassammat. Ulloq 9. december oqaluuserineqassasut naatsorsuutigineqarsinnaavoq. Taakku tassa inimikkoortoq 76, Sinerissami aalisakkanik tunisassiorfinni ataavartumik suliffissa qartitsinissaq anguniarlugu ungasissumut isigisumik aaqqiinissap qanoq qulakkeerneqarsinnaanera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut, aamma 71, Kalaallit Nunaata nunanut allanut tunngasunut politikkia aammalu kiffartuussinera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

Taamatut aaqqinermut ilaasortat akuersaarumanersut aperissavakka. Akuersaarumaneqarput. Qujanaq. Taavalu ullumikkut oqaluuserisassaq siulleq immikkoortoq 163.a.

Tassani Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq saqqummiissaaq takassa.

Ullut ataatsimiiffiusut 21-at, tallimanngorneq 5. december 2003, kl. 13:02.

Immikkoortoq 163a

Ilinniagaqamersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisut qinerpaat ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut (UKA 2003/163) normoqartoq tunuartissallugu.

Siunnersuut aalajangersakkanik marlunnik (§§ 3 aamma 5) imaqarpoq matuumunga siunnersuutigineqartut marluusut piviusunngortinneqarnissaanut pisariaqartunik.

 

Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutip (UKA 2003/162) aamma inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit inuussutissarsiutinullu pikkorissartitsisarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutis saattut siunnersuutip (UKA 2003/161) piviusunngortinneqarnissaannut pisariaqartunik.

Imm. 163 -ip tunuartinneqarnerata siunertarineqanngitsumik kingunerissavaa siunnersuutit taakku marluk taamatuttaaq pivisunngortinneqarsinnaajunnaassammata.

Taamaammat siunnersuutit taakku marluk piviusunngortinneqassappata pisariaqarpoq tamatumunnga peqatigitillugu ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutip allannguutissaanik siunnersuummi Naalakkersuisunit tunuartinneqartumi § § 3-mut aamma 5 -imut assingusumik akuersissuteqartoqarnissaa.

Tamatuma saniatigut siunnersuutit taakku marluk ilinniagaqarnersiuteqarnerup iluarsartuussiffigi neqaqqinnissaanut siunnersuutigineqartumut attuumassuteqanngimmata, aammalu Inatsisartut Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut Ilageeqarnermullu ataatsimiititaliaata isumaliutissiissummini siunnersuutit tamakkiisumik tapersersorlugit siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaanut atatillugu nalunaarutigimmagit Naalakkersuisut pisariaqartippaat ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaata allannguutissaanik siunnersuummik saqqummiinissaq imm. 161

aamma 162 aqqutigalugit nutaamik aaqqissuussinerup akuerineqarnissaanik periarfissiisumik.

Taamaammat siunnersuutip taamaattup piffissaq qaangiutereeraluartoq nalunaarutiginissaanut Naalakkersuisut Inatsisartut Siulittaasoqarfianit akuersissummik piniarsimapput.

Siunnersuut immikkoortoq 163a-tut taaneqassaaq tallimanngornerlu 5. december siullermeerneqassangatinneqarpoq.

Taamatut oqaaseqarlutik Naalakkersuisut inassutisissavaat siunnersuutit marluk matumuuna pineqartut taamatut isikkoqartillugit pingajussaaneerneqassasut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut Ruth Heilmann Siumut.

Ruth Heilmann, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Siumumiit akuersaarput ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaatut siunnersuut immikkoortoq 163 Naalakkersuisut tunuartikkallarniarlugu nalunaaruteqarmata. Tamanna Siumumiit paasilluinnarparput.

Siumumiit pingaarteqaarput ilinniaqarnersiutit ajorseriaataanngitsumik pitsanngoriaataasumilli ilinniartunut kinguneqartinneqarnissaat.

Minnerunngitsumillu pingaarteqaarput KANUKOKA aammalu ilinniagaqartut kattuffiit pingaartumillu KIK DKIKlu paaseqatigilluinnarlugit isumaqatigiiffiusumillu suliap naammassineqarnissaa. Tamannalu Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu ataatsimiititaliaanit isumaqatigiiffiunissaattaaq pingaartinneqarpoq.

Aammalu Naalakkersuisut tassuunakkut paaseqatigineqarluarnissaattaaq pingaaruteqarluinnarpoq. Taamaattumik suleriaqqinnissami periusissamik naapeqatigiiffiusumik qanimullu suleqatigiinnissamik aqqutissiuusseqataanissarput Siumumiit piumasarissavarput. Ataatsimiititaliap qanimut suleqatigineqarnissaa eqqarsaatigalugu.

Inatsisissat allannguuteqartinneqartussat 161 aamma 162 kiisalu 163 siullermeerinninnermi oqaluuserineqarmata imminnut attuumaasuteqartinneqarlutik saqqummiunneqarsimapput. Maannalu 163-p tunuartinneqarnera pillugu Naalakkersuisut piumasaraat 161 aamma 162 immikkut akuersissutigineqarnissaat pisariaqartoq.

Tamanna Siumumiit akuersaarniarparput isumaqaratta inatsisissat taakkua pingaaruteqartoq kinguarsarnagit atuutilertinneqarnissaat pisariaqartoq.

Siumumiit siullermeerinninnermi inatsisit maanna pineqartut 161 aammalu 162 allannguuteqartinneqarnissaannik siunnersuutit siullermeerneqarneranni oqaaserisavut aalajangiusimagatsigit oqaatigissavarput. Taamaattumillu Naalakkersuisut allannguutisssamik siunnersuutaat tusaatissatut tigullugit akuerseqataaffigiumavagut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Georg Olsen Inuit Ataqatigiit.

Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inuit Ataqatigiinnit isumaqarpugut suliassat tassalu ilinniagaqarnersiutinut tunngassuteqartut suli ullumikkornit pitsaannerujussuarmik iluarsaateqqinneqartariaqartut, pitsaanerusumik iluarsaateqqinneqartariaqartut.

Inuiaqatigiit aaqqissuussaanerannut kiisalu aningaasaqarnikkut akisussaassuseqarluartumik suliassat suulluunnit peqqissaarulluinnarlugit suliarineqartariaqarput, kikkunnit tamanit paaseqatigiiffiu sinnaasumik.

Taammaammat Naalakkersuisut suliassanut aaqqiissuteqarniarnerat Inuit Ataqatigiinnit tamakkiisumik tapersersorneqarnissaat innersuussutigalugu nalunaarutigissavarput aaqqiissutissanut isumaqataalluta taaseqataassagatta.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Godmand Rasmussen Atassut.

Godmand Rasmussen, Atassutip oqaaseqartua.

llinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummut Atassummit imatut oqaaseqassaagut.

Ilinniagaqarnersiuteqarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut Inatsisartut ukiaq manna ataatsimiinneranni ullormut oqaluuserisassaq nr. 163, Inatsisartut Ilinniartitaanermut Ataatsimiititaliaanit peqqissaartumik sulinarineqareerluni piareerluinnartorlu Naalakkersuisut qinerpaat siunnersuut tunuartinneqassasoq.

Tamatuma kingunerisaanik ullormut oqaluuserisassaq nr. 162, inuussutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut, aamma ullormut oqaluuserisassaq nr. 161, inuussutissarsiutinut pikortissartitsisarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut kalluarneqarput, Ilinniagaqarnersiuteqarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutip tunuartinneqarneratigut atuutsinneqarsinnaajunnaarlutik, taamaammallu Naalakkersuisut ullormut oqaluuserisassamik matuminnga siunnersuuteqarput.

Ilinniagaqarnersiuteqarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutip tunuartinneqarnera ATAS SUT-mit arlaannaatigulluunniit akuersaarsinnaanngilarput, illersorneqarsinnaanngilarmi siunnersuutip siullermeerneqareerluni aappassaaneerneqarnissaa piareerluinnartorlu ataatsimiititaliami ilaasortat ilaasa, naalakkersuisooqatigiinnut tunuliaqutaasut, Naalakkersuisunut ilaasortamit sunnerneqarlutik Ataatsimiititaliap isumaqatigiilluinnartup isumaliutissiissummini innersuussutai Inatsisartunut eqqunneqanngitsulluunniit tunuinnarsinnaammatigit, taamaalillutik pineqartut ilinniagaqartut namminneq ilinniagarisamik ingerlanneqarnissaa aamma aningaasatigut aqutsinerminni akisussaassuseqarnerullutik ingerlatsilersinnaanerannik kinguarsaaqataaginnaratik Naalakkersuisut peqatigalugit akuersaarneqarsinnaanngitsumik sumiginnaapput.

Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut ATASSUT-mit taamatut oqaaseqarfigaarput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Astrid Fleischer Rex Demokratit.

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.

Demokratiniit ugguareqaarput immikkoortoq 163-p ilinniagaqarnersiutinut tunngasup ukioq ataaseq aamma kinguarteqqinneqarnera. Nalunnginnatsigumi Ataatsimiititaliami isumaqatigiilluinnarluta sanareeraluarluta ulluinnaap ilinniagaqartut aningaasatigut allanngortinnagu. Kisiannili allaffiisornikkut suliarineqarnissaa sukkaninngortillugu.

Taamaammat paasisinnaanngilarput ukioq ataaseq suli ingerlaqqinnissaa. Illuatungaatigulli allannguutissatut 163 aamma siunnersuut Demokratininngaaniit akuererusupparput nalunnginnatsigu ilinniarnersiutisianut tunnganngitsoq. Kisiannili misiliillutik sulisunut tunngasoq taakku akornuserniannginnatsigit. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit.

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Ilinniagaqarnersiutit inatsisaata allanngortinniarneqarnissaa, allanngortinniarneqarnissaanut siunnersuutip unitsinneqarnera Kattusseqatigiinniit iluarisimaarpaput ilinniartullu tusaaniarneqalermata Kattusseqatigiinniit aamma iluarisimaarlutigu.

Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfimmut paaserusupparput suut tamatuma kingornatigut sipaarniutigineqartariaqalissanersut. Tassami aningaasanut inatsit qiviarutsigu pinngitsoorani arlaatigut sunniuteqartussaammat taanna. Uumap inatsisip unitsinneratigut suna kingunerissaneraa paaserupparput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa soorlu Inatsisartunut Ilaasortat ilaata eqqaareeraa una inatsit pisarput 163a tunngassuteqarpoq peqqussutinut allannguutissanut tassa inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik.

Taamaattumik qujassutigaara Inatsisartuni Ilaasortat amerlanerit tassani taanna allannguutissaq tapersersormassuk. Tassa taanna taamatut suliarissavarput. Taavalu Kattusseqatigiit apeqqutaanut tunngatillugu oqaatigissavara aammalu Atassutip ugguarneranut kinguartitsinissarput pillugu aammalu Demokratit ugguarnerannut tassa inatsisissatut siunnersuuterput ilumoorpoq suliarneqarpoq Ataatsimiititaliami.

Kisiannili tunngavimmigut tassami taamatut iluseqarunnaarmat taava tunuartittariaqarparput. Aammalu suliareqqinneqarnissaanut tunngatillugu aningaasanut inatsimmut pituttoqqanera imatut annertunerusumik allannguutaassanngilaq massakkut aningaasanik inatsisissamut suliaqarnermi. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuutip siullermeerneqarnerani amerlanerit tapersersoraat malunnarpoq. Doris Jakobsen Siumut.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Naatsunnguamik oqaaseqassuunga tassa ilumoorpoq Ilinniartitaanermut Ataatsimiititaliami suleqatigiinnerput pitsaasorujussuuvoq aamma isumaliutissiissut tamatta tamarmiulluta isumaqatigiilluta taanna suliarinikuuvarput. Aammalu naammassileraluarparput tamanut isumaqatigiiffiusumik.

Tassa tunuartinneqarnera ajuusaarnartuugaluarpoq. Kisianni isumaqarpunga aamma neriuutigaara massakkut kinguartinneqareeraluartoq aamma isumaliutissiissut pitsaasumik suliareqqissinnaassallutigu aamma Ataatsimiititaliami isumaqatigiiffiusumik. Tassa DKIK-mi KIK-milu annertuumik suleqateqarpugut. Aammalu taakkuninngaaniit piumasarineqarnikuuvoq piffissamik annertunerusumik atugaqarnissaq.

Kisianni taakkua, taakkuinnaanngitsut tunngavigalugit isumaqarpunga tunuartitsisoqartoq. Tamatsinnit tunuliaqutatsinnillu isumaqatigineqarnissarput aamma tamatta pingaartittussaavarput aamma qinigaaffeqaratta aammalu tunuliaquttagut pingaartittussaallutigit. Taamaattumik isumaqarpunga neriuutigalugulu taassumap tunuartinneqareeraluartup suli pitsaanerusumik uumap isumaliutissiissutip suliarineqarsinnaanera periarfissinneqartoq.

Taamatut oqaaseqarluta isumaqarpunga maannakkut oqaluuserineqartoq tassaamma immikkoortoq 162 163, 162-lu taakkua ataatsimut taallugit 163a-mik taaneqartut taakkua oqaluuserisariaqarigut. Oqaluuserisarput annertuallaamut sangutinngikkaluarlugu. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Godmand Rasmussen Atassut.

Godmand Rasmussen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Tassa uani oqaaseqaatitsinni uanga neriuppunga erseqqissoq una paatsoorneqarsinnaanngitsoq anikkipput. Tassa 162, 161-lu taakkua uunga massakkut pisatsinnut attuumassuteqartorujussuummata. Taakkua akuerigutsigit ataatsimoorussamik taanna innarliinissarput nuannarisimanngilarput.

Aamma Siumup oqaaseqartua tassuuna isumaqatigilluinnaqqissaarusuppara oqarmat Ataatsimiititaliami nukippassuit atorsimavagut. Taanna ilumoorpoq. Attuumassuteqartuni arlalippassuarni samminnissimavugut. Nukipparujorujussuit atorsimavagut Ataatsimiititaliami sulinitsinni. Kisiannili immikkut periarfissamik atuijumaarama uunga takusinnaagakku uagut immikkuullarissumik Demokratinit tassani isummernerput. Uggornartua uaniippoq una massakkut oqaluuserisarput 163a uunga pinngitsuunngilluinnarluni attuumassuteqartorujussuuvoq siuliini massakkut eqqartukkatsinni 161 162-mullu.

Taamaattumik tassani uagut akuersinitsinnut tunngavigaarput taamaalissagutta ukua tamaasa innarlertussaagatsigit. Taanna erseqqissaatigivarput. Ilumooqqissaarpoq aamma KIK-innaanngitsoq ilinniagaqartut arlallit niuernermi ilinniarfimmi GU-mi ilinniartut assigiinngitsunik samminnissimaqaagut taassumap suliarinerani nukippassuit atorsimavagut.

Uggornaqaarlu aamma naqittaassinertut ingajattumik immaqa nammineq Ataatsimiititaliami sumiissuseq qanorlu tunniusimassuseq aallaavigivallaarnagu taamatut isikkuliinerata naggaserneqarnera uggornalaanngitsuunngilaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa allanik oqaaseqartoqarumanngilaq. Jensine Berthelsen Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

100 kilometerersornikuugama utoqqatserpunga killiffipput ajuusaarnaqaaq. Pingaartumik ilinniagaqartut atugarissaat pitsanngorsarniarlugit ajorseriaateqartinniarnagit aammalu namminneerlutik akisussaaffeqarlutik ilinniagaqarnerminnik ingerlatsinissaannut tunngasut pillugit Inatsisartut Ilinniartitaanermut Ataatsimiititaliaat suliaminik kusanartumik qularnanngitsumik partiit tamarmik naapeqatigiissutigisinnaasaannik tunutsimmat ajoraluartumik.

Taamaattumik siunnersuutissaqarpugut, Inatsisartut suleriaasianni paragraf 51 imm. 1 naapertorlugu Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitaasa siunnersuutigaat Inatsisartut aalajangissasut ullormut oqaluuserisassamut tullermut ingerlaqqittoqassasoq oqaluuserineqartup matuma siullermeerneqarneranut attuumassuteqartumik Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisumut tatiginninnginnermik patsisilimmik.

Kopia tunniutilaassavara siulittaasumut. Atassummit siunnersuutigaarput ullormut oqaluuserisassamut tullermut ingerlaqqittoqassasoq ingerlaqqittoqartoqarnerani makku tunngavilersuutigineqassallutik.

Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisup Inatsisartut ukiaanerani ataatsimiinneranni ullormut oqaluuserisassaq nr. 163 ilinniagaqarnersiuteqarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutip tunuartinneqarneranut atatillugu paasissutissat eqqunngitsut paatsuungalersitsiniutillu tunngavilersuutigai. Taamaalillutik Inatsisartut suliamut tunngatillugu naliliisinnaanissaanut innarliilluni.

Tamanna isumaqarpoq Naalakkersuisunut ilaasortat akisussaanerat pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 6 13. maj 1993-imeersoq paragraf 6 immikkoortoq 2 Naalakkersuisup unioqqutikkaa.

Naalakkersuisunut Ilaasortap oqaluuserisap aallartinnerani oqaluuserisallu ingerlanerani Inatsisartunut inuiaqatigiinnullu oqariartuutigaa ilinniagaqarnersiuteqarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut aallaavigalugu ilinniagaqartut atugarisaat ajorseriaateqartinneqassanngitsut.

Illuatungaanili allaffissornikkut eqaallisaanerit aqqutigalugit sipaarniuteqartoqassasoq. Taamatulli oqariartuuteqarneq eqqunngitsoq Inatsisartut kultureqarnermut ilinniartitaanermut ilisimatusarnermut ilageeqarnermullu ataatsimiititaliaanit uppernarsarneqarpoq.

Taamaalilluni Ataatsimiititaliap uppernarsarpaa ilinniarnermut atatillugu atuakkanik pisiniartarnermut bussernermut katsorsartinnermut aammalu nassataqarpallaanermut tapiissutit peerneqarpata 1 million kr-nit sipaarniarneqartut. Ilinniagaqartut qitornallit juullisioriarsinnaatitaanerannut 1,8 million kr-nit sipaarniarneqartut ilinniagaqarnermut piareersarfinnut tapiissutit allanngortinneqarnerisigut 2,8 million kr-nit sipaarniarneqartut. Meeqqanut tapinut annertussusaasa allanngortinneratigut 300.000 kr-nit sipaaniarneqartut aammali fagini ataasiakkaanik atuartitsinermut tassa FSA aamma FSUA-mut 6,9 million kr-nit sipaarniarneqartut. Tassa katillugit ilinniagaqartut atugaasa toqqaannartumik ajorseriaateqartinnissaannut aningaasat 12,8 million kr-nit matumani pineqarput.

Maluginiarneqassaaq Naalakkersuisup allaffissornikinnerulernikkut eqaallisaanikkullu sipaarutaasinnaasut nassaarineqassasut Inatsisartunut inuiaqatigiinnullu oqariartuutaa siuliani taakkartukkatsinnut naapertuutinngimmat.

Partiinit tamanit pingaartinneqarluni piumasarineqarpoq ilinniagaqartut atugaasa ajorseriaateqartinnginneqarnissaat aallaavigineqassasoq.

Tamannalu tunngavigalugu Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu ataatsimiititaliaani ilaasortat tassaasut siulittaasoq Siumumeersoq Doris Jakobsen, siulittaasup tullia aallaqqanerani sinnerlugu Inuit Ataqatigiinneersoq Kiistat Lynge Høegh kingusinnerusukkullu siulittaasup tullia Inuit Ataqatigiinneersoq Georg Olsen, Siumut sinnerlugu Inatsisartuni ilaasortat Ruth Heilmann, Atassut sinnerlugu Inatsisartunut Ilaasortaq Godmand Rasmussen kiisalu Demokratit sinnerlugit Inatsisartuni ilaasortaq Astrid Fleischer Rex ataatsimoorluinnarlutik isumaqatigiilluinnarlutillu oqaluuserineqartup Inatsisartuni aappassaaneerneqanginnerani sulinerminni ilinniagaqartut atugarisaasa ajorseriaateqartinneqannginnissaat aallaavigalugu isumaliutissiissummik suliaqarsimapput.

Tassalu ajoraluartumik isumaliutissiissut taanna qatangiinnartinneqarpoq. Taamaalillutillu ilinniagaqartut ilinniarnerminnut aammalu aningaasatigut atukkaminnut akisussaassuseqarnerulerlutik ingerlatsilernissaraluat ukiullu arlallit piareersarneqareersoq pisariaqanngitsumik kinguarsarneqarpoq.

Naalakkersuisup kinguartitsinerminut patsisiginiagaa tassalu annertunerusumik paasisitsiniaanissamik oqaloqatiginninnissamillu pisariaqartitsoqartorooq tunuartitsinermut utoqqatsissutitut atorneqarsinnaanngilaq. Tassami Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu ataatsimiititaliaanit isumaqatigiittumit isumaliutissiissut aallaavigalugu suliaq ingerlanneqarluarsinnaagaluarpoq.

Maluginiarneqassaaq Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu ataatsimiititaliaata isumaliutissiissummini innersuussutigisaasa kingunerisaanik 18,8 million kr-nik nassaarniartoqartussanngussasut Naalakkersuisup oqaluuserisamik kinguartitsinermut atatillugu Inatsisartut oqaluttarfiatigut oqariartuutigaa.

Tamannali eqqunngitsoq Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu ataatsimiititaliaata isumaliutissiissutaani ersersinneqarpoq. Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu ataatsimiititaliaata isumaqatigiittup siunnersuutaa ilaatigut makkuninnga imaqarpoq.

Ilinniartut bussernermut atuakkanullu tapiissummik qaammammut aalajangersimasumik tunineqartalernerisigut allaffissornikkut aningaasartuutit annikillisinneqassapput. Meeqqanut tapiissutit maannakkutut annertussuseqartinneqaannassapput ilinniagaqartut illoqarfinni allaniittut qitornallit akiliunneqarlutik juullisioriartortinneqarsinnaasarnerat sipaarniarfigineqassanngilaq. FSA FSUA aaqqissuussinermik nutaamik ajorseriaataanngitsumillu taarserneqarnissaata tungaanut ingerlaannassaaq.

Paasigakku nikueqquneqarlunga tunngaviit tassunga killiinnartariaqarpakka kisiannili tassa eqqunngitsumik tunngavilimmik Inatsisartut aalajangertinneqarput pissutsit taamaammata Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisumut Inatsisartut tatiginnissinnaajunnaarput Inatsisartut taamatut aalajangiussaqarlutik ullormut oqaluuserisassamut tullermut ingerlaqqinnissaq aalajangiuppaat.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Nikuippunga oqaluuserisassaq qimappallaalerlugu ingerlalissasugut misigigama. Taamaattumillu ataatsimiinneq pisarnitsitut taamak pisoqartillugu malittarisassagut malillugit tatiginninnginnermik Inatsisartut oqaaseqassappata Naalakkersuisut tamakkerlugit imaluunniit ilaasortamit ataatsimit taava malittarisassavut najoqqutaralugit ataatsimiinneq unikkallassaaq. Taavalu naapeqqissaagut nal. Marlunut. Tassa halv timip missaani gruppet allallu periarfissaqartinneqartarput tatiginninnginnermik oqariartuut nalilissallugu. Taavalu ataatsimiinneq marlunut aallartissaaq. Maannakkullu matugallarpoq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq aallarteqqippoq. Taava 163a suliarineqarnerani killiffigaarput Atassutip Inatsisartuni gruppiata Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisumut tatiginnikkunnaarnermik qinnuteqarnerat.

Ataatsimiinnerup uninngitsiarnerani nikuikkama eqqaasitsissutigilaarniarpara aamma ilungersortumik eqqaasitsissutigerusullugu suleriaatitsinni paragraf 13 isumaqarama unioqqutinneqartoq. Paragraf 13-mi oqaatigineqarpoq Ataatsimiititaliami oqaluuserineqartoq tamanut tusarliunneqaqqusaanngillat.

Taavalu immikkoortoq 2-mi Ataatsimiititaliarlu aalajangersinnaavoq nalunaarutit aalajangersimasumik annertussusilerlugit killilikkat tamanut tusarliunneqarsinnaasut. Tamannalu pisarpoq isumaliutissiissutit ilaasortat atsiorsimasaat tamanullu taamaalillutik avammut saqqummiunneqartussat.

Taava qinnuteqarpoq Aqqaluk Lynge Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Naatsunnguaminguna una paatsuungassutaasoq erseqqissaaffigilaavinnarniarlugu tassalu una siunnersuut pineqartoq manna tikillugu oqaluuserineqarsimasoq nipituuliuutaasorlu taamatut isikkoqarluni saqqummiunneqarsimanera pisimammat aamma siulitsinnit.

Tassalu Naalakkersuisut allaagallaramik Augusta Sallingip Aningaasaqarnermut Naalakkersuisutuut Kultureqarnermut Naalakkersuisoq Aqqaluk Abelsen sinnerlugu 14. august ataatsimiinnermi saqqummiussimammagu massakkut inatsit una taamatorpiaavik isikkulik. Taanna nittartakkami takuneqarsinnaavoq. Taamaattumik ullumikkut oqaluuserisatsinnut assigiinngissuteqanngilaq.

Taamaattumik isumaqarpunga pisuutitsiniutit assigiinngitsut saqqummiunneqartut tamarmik utertinneqartariaqartut aammalu oqartariaqarpugut Naalakkersuisup ilumullimik kukkusumik tunngaveqartumik saqqummiisimassagaluarpat taava taanna aamma uatsinnut annertuumik kinguneqartinneqartariaqarsimassagaluarpoq. Kisianni taamaattoqanngilluinnarpoq.

Immikkut oqaatigissavarput Inatsisartuni sulinerput avammuinnaq aamma samminngimmat. Kisiannili Inatsisartuni ilaasortat ataasiakkaat tatigeqatigiillutik ataqqillutillu suleqatigiinnissaat innarlernaveersaartariaqarmat. Massakkullu pisut taamaattumik Inuit Ataqatigiinninngaaniit avoqqaarliutigaagut qujassutigaarpullu Inatsisartut siulittaasuata Inatsisartut suleriaasianni paragraf 13 innersuussutigimmagu. Tassani allassimammat Ataatsimiititaliami kikkut qanoq oqaaseqarsimanerat suli aalajangiussaqartoqartinnagu tamanut tusarliuteqqusaanngimmat.

Taamaattumik isumaqarpugut torersumik ingerlatsineq tamatta akisussaaffigigipput ilaasortat ataasiakkaat sualummik oqartartut ataqqinerluta maani oqaluttarfimminngaaniit taava taanna atagu ilumoortinneqalaarli. Ataqqeqatigiinneq pissagutsigu taava aamma perorsarsimasumik uatsinnut pisariaqarpugut. Politikki politikkiuvoq, isummersorneq assortuunnerlu pissaaq iluameersumik inuiaqatigiinni ajornartorsiutit annerpaartarivaa isumaqatiinngissutsit iluamik aaqqissinnaaneq ajoratsigit.

Tassalu oqaloqatigiinneq aallaaviusariaqartarmat kamannermik allanillu taamatut misigissutsinik sakkortuunik akugaangatsigu aaqqiissutissaqarsinnaaneq ajorpugut. Taamaattumik tamatta akisussaaffigaarput tamanna.

Neriuppugut manna pisoq Inatsisartut siulittaasoqarfiannut sukumiisumik oqaluuserineqarumaartoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Ole Dorph Siumut.

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsisartut suleriaasianni paragraf 49 innersuussutigalugu Inatsisartuni immikkoortup 163-p amerlanerussuteqarluartut erseqqissumik nalunaarutigaat Naalakkersuisut siunnersuutaat immikkoortoq 163a-mi pineqartoq tapersersorlugu ilanngullugu amerlanerussuteqartut immikkoortoq 163a taamatut isikkoqarluni akuerineqarnissaa inassutigaat. Taamaalillutillu Inatsisartut ullormut oqaluuserisassani immikkoortumut tullermut ingerlaqqissapput. Taannalu allanguutissatut siunnersuut massakkut Inatsisartut siulittaasuannut tunniutissavara. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa aatsaannguaq atuarneqartoq allannguutissatut siunnersuutaavoq aatsaannguaq tatiginninnginnermik ullormut oqaluuserisassanngortitsinermut. Tulliulluni oqaaseqassaaq Augusta Salling Atassut.

Augusta Salling, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Uani erseqqissaassutigilaassavara tassa aamma uagut tatiginninnginnermik saqqummiussinitsinni oqaaseqaativut naammassinngitsut unitsinneqarnerat eqqumiigigatsigu. Tunngavilersuutivut suli naammassinngikkivut. Kisianni uani paragraf 13 innersuussutigineqartoq allassimasoq Ataatsimiititaliami oqaluuserineqartut tamanut tusarliunneqaqqusaanngillat aamma oqaluuserineqartut tusarliutinngilagut.

Kisianni imaappoq Ataatsimiititaliami isumaliutissiissutip suliarineqannginnerani gruppimut nalinginnaavoq oqqunneqartarnerat. Isumaliutissiissutip imarisaasa akuerineqarsinnaanerat tusarniaassutigalugu. Tamannalu pisimavoq. Aamma uani suliami.

Taamaattumik Ataatsimiititaliami ataasiakkaani kikkut qanoq oqarnersut uani saqqummiutinngilarput. Kisianni isumaliutissiissutip qanoq imaqarnera saqqummiupparput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqaatigilaassavara isumaliutissiissummik atsiorsimasumik apeqqummut tunngasumik agguaasoqarsimanngimmat. Taamaattumillu imarisaanik issuaasoqarsinnaanani.

Augusta Salling, Atassutip oqaaseqartua.

Tassa uteqqiinnassavara manna tatiginninnginnermik saqqummiussinerput uagut isumarput malillugu Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup suliarisimasaata sanioqqunneqarneranut ilaatigut aamma tunngaveqarpoq.

Aammalu Naalakkersuisut tassunga tunngatillugu eqqunngitsunik paasissutissiisarnera tunngavigalugu tatiginninnginnermik saqqummiussigatta. Inuit Ataqatigiinninngaaneersut qallugai assigiinngitsut kamannerit assigiinngitsut eqqartugai taakkua isumaqarpunga uani tunngavissaqanngilluinnaqqissaartut.

Inatsisartut sulinitsinni uagut pisinnaatitaaffipput najoqqutaralugu eqqunngitsumik pisoqartutut isumaqaratta piginnaatitaaffipput tunngavigalugu uani tatiginninnginnermik saqqummiussinissarput qaqipparput. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava maannakkut allannguutissatut siunnersuut taasissutigissavarput uani utoqqatserpunga Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Erseqqissaatigerusuppara Inatsisartunut avammulluunniit uanga kukkusumik paasissutissiinnginnama. Aammalu Naalakkersuisut qaqugukkulluunniit oqaluuserisassatut siunnersuutigisatik tunuartissinnaavaat. Soorluli aamma Inatsisartuni ilaasortat taamaaliorsinnaasut taamaaliortartullu.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava taasissaagut. Allannguutissatut siunnersuut Siumup gruppianit siulittaasup aammalu Inuit Ataqatigiinni siulittaasup gruppemi siulittaasup Aqqaluk Lyngep atsiorsimasaat maanna saqqumiunneqartoq atuassavara taasissutigitinnagu.

Inatsisartut suleriaasianni paragraf 49 innersuussutigalugu Inatsisartuni immikkoortut 163-p amerlanerussuteqarluartut erseqqissumik nalunaarutigaat Naalakkersuisup siunnersuutaa immikkoortoq 163a-mik pineqartoq tapersersorlugu.

Ilanngullugu amerlanerussuteqartut immikkoortoq 163a taamatut isikkoqarluni akuerineqarnissaa innersuussutigaat. Taamaalilluni Inatsisartut ullormut oqaluuserisassani immikkoortumut tullermut ingerlaqqissapput. Taamatut oqaaseqarnissamut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit. 24-t akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit. Soqanngilaq. Taasinngitsut qinnuigissavakka nikueqqullugit arfinillit.

Taamaalilluta oqaluuserissamut tullermut ingerlaqqissinnaalerpugut. Tassalu tikipparput oqaluuserisassap taassumap siuliani piareersimagut.

Ullut ataatsimiiffiusut 21-at, tallimanngorneq 5. december 2003, kl. 14:09.

Immikkoortoq 162

Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnemut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

(Aappassaaneernera)

Immikkoortoq 161

Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit inuussutissarsiutinullu pikkorissartitsisarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Immikkoortoq 161 taakkua marluk ataatsimut saqqummiivigineqarput udvalgiminngaaniit. Oqaaseqarfigiumaneqarpat. Taamaanngippat taasissutigissavagut.

Siullermeernermi siunnersuutit kultureqarnermut ilinniartitaanermut ataatsimiititaliami suliarineqartussanngorlugit innersuunneqarput. Kultureqarnermut ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuutit marluusut iluserisamittut iluseqartillugit Inatsisartunit akuersissutigineqarnissaat inassutigaa.

Siullermik immikkoortoq 161 taasissutigissavarput. Siunnersuummut 161-mut ilusilerneqarneranut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit. 30-t. akerliusoqarpa. Naamik. Taamaalilluni akuersissutigineqarpoq.

Taavalu maanna immikkoortoq 162 taasissutigissavarput siunnersuummut 162-mut ilusilerneqarneranut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit. 30-t. taamaalilluni aamma akuerineqarpoq. Taavalu tullinnguupput immikkoortut 48, 90 aamma 98. Imm. 48. Imm. 90. Imm. 98 Taakkua ataatsimut suliarineqarsimasut.

Per Skaaningimit saqqummiunneqarsimasoq aappassaaneerneqarnera. Taavalu aamma 2008-naanerani aalisarneq pillugu inatsit nutaa, pitsanngorsagaq isumaliutigilluagaasorlu atortuulersinnaaqqullugu aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata nr. 18-ip, 31. oktober 1996-imeersup kingusinnerusukkut allannguuteqartinneqartarsimasup atorunnaarsinneqarnissaa, atorunnaarsitsinermillu inatsisip akuersissutigineqarnerata kingorna ukiut tallimat qaangiunneranni atortuulersinneqarnissaa sulissutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Aappassaaneerneqarnera Inatsisartunit Ilaasortamit Ole Dorph-imit.

Kiisalu immikkoortoq 98:Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni § 14-mi aalajangersagaq innersuussutigalugu 1. januar 2004 aallarnerfigalugu ukiunik tallimanik sivisussussusilimmik ilimasaarereernikkut aalisarnermi piffissamut killeqanngitsumut akuersissutit, piffissamut killilimmut akuersissutinngortinneqarnissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Taanna aappassaaniigassaavoq Aqqalukasik Kanuthsen-imit aamma saqqummiunneqarsimalluni immikkoortoq 163a

Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Apeqqutigissavara oqaaseqartoqarumanersoq. Hans Peter Grønvold.

Ullut ataatsimiiffiusut 21-at, tallimanngorneq 5. december 2003, nal. 14:08.

Immikkoortut 48/90/98

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaa nr. 18 31. oktober 1996-imeersumi, § 14, nr. 4-imik Naalakkersuisut atueqqullugit peqquneqarnissaannik, taamaalilluni akuersissutit piffissamik killiligaanngitsut 2009-imiit piffissamut killiliivigineqartalernissaannik, Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Per Skaaning)

(Aappassaaneernera)

2008-naanerani aalisarneq pillugu inatsit nutaa, pitsanngorsagaq isumaliutigilluagaasorlu atortuulersinnaaqqullugu aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata nr. 18-ip, 31. oktober 1996-imeersup kingusinnerusukkut allannguuteqartinneqartarsimasup atorunnaarsinneqarnissaa, atorunnaarsitsinermillu inatsisip akuersissutigineqarnerata kingorna ukiut tallimat qaangiunneranni atortuulersinneqarnissaa sulissutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Ole Dorph)

(Aappassaaneernera)

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni § 14-mi aalajangersagaq innersuussutigalugu 1. januar 2004 aallarnerfigalugu ukiunik tallimanik sivisussussusilimmik ilimasaarereernikkut aalisarnermi piffissamut killeqanngitsumut akuersissutit, piffissamut killilimmut akuersissutinngortinneqarnissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Aqqalukasik Kanuthsen)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Inatsisartuni Ilaasortaq Per Skaaning, Demokraatineersoq Inatsisartuni Ilaasortap Ole Dorph, Siumumiit Inatsisartunilu Ilaasortaq Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiinneersoq siunnersuuteqarput avataasiorluni aalisarnermi pisassiissutit ukiut tallimakkaarlugit Naalakkersuisut avataasiutinut pisassiissuteqartalissasut. Inatsisartunut Ilaasortatut pineqartut peqqissaartumik misissuereerlunga paasivara ukiumukkaarluni avataasiutinut pisassiissutit tunniunneqartarnerat inatsisitigut pisussaaffeqarluta, tassa avataasiutillit kilisaataatillit nammineerlutik ilaatigut pisassiissutit iluani pisassiissutinik akilerlugit pisiarisarsimagaat.

Taamaattumillu Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisut akissuteqaataat paasisinnaavarput avataasiorlutik kilisaataatillit pisassiissutaanik arsaarinnittoqarsinnaannginneranik oqaaseqarnerat. Pisassiissutit avataasiortunit pisiarineqarnerisigut piginnittut tassaapput avataasiuuteqarlutik kilisaataatillit, naak pisassiissutit nunatsinni nammineq pigineqartutut oqaatigineqarsinnaagaluartut pineqartunut pisassiissutit pisortanit niuerutigineqarneratigut pisassiissutit avataasiutinit pigineqalertarmata.

Nunatsinni avataasiorlutik kilisaataatillit eqqaamaneqassaaq Namminersornerullutik Oqartussat 1990-ikkunni pisassiissutinik akeqanngitsunik avataasiutillit avataasiorlutik kilisaataatillit tunineqarismammata, aammalu akiitsunik Namminersornerullutik Oqartussat avataasiutillit kilisaataatilinnut ikiorsiisimallutik akiitsuinik.

Taamaattumik Kattusseqatigiinniit avataasiorlutik kilisaataatilinnut erseqqissaatigissavarput aningaasanik arlalinnik naleqartunik Namminersornerullutik Oqartussat aamma ikiorsiisarsimammata.

Kattusseqatigiinniit erseqqissaatigissavarput pisassiissutinik aaqqissuussineq taamaatsillugu pisassiissutinik avataasiorlutik kilisaataatilinnik pigineqartuartussaammaata.

Taamatut oqaaseqarluta Kattusseqatigiinniit siunnersuutit tapersersorsinnaanngilagut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Allamik oqaaseqartorusuppa. Taamaanngippat tassa aatsaannguaq immikkoortut 48, 90, 98 taakku atuariikkakka taasissutigissavagut.

Siunnersuutit maanna iluserisamittut iluseqartut amerlanerusut itigartitsissutigineqarnissaat Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliamit inassutigineqarsimavoq.

Tamatumunnga isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit; 24-it akuersipput itigartitsinissamut.

Siunnersuummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit; 6-it akerliupput.

Taamaalillunilu oqaluuserisassat taakkua naammassineqarput.

Taava tulliuppoq immikkoortoq 148.

Ullut ataatsimiiffiusut 21-at, tallimanngorneq 5. december 2003, nal.14:15.

Immikkoortoq 148

Aningaasarsiornikkut killeqarfiit namminneq oqartussaaffigisat pillugit inatsisip aamma Kalaallit Nunaata imartaata killilerneqarnera pillugu Kunngip peqqussutaata allanngortinneqarneranik peqqussutip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaat pillugit Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Apeqqutigissavara oqaaseqartoqarumanersoq. Inatsisit taamaanngippat taava taasissaagut.

Inatsip atortinneqarneranut ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuut akuersissutigineqarnissaa isumaliutissiissummi inassutigaa.

Siunnersuummik isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit; 30-it tamarmik isumaqataapput. Taamaalillunilu akuersissutigineqarpoq.

Taava tikipparput immikkoortoq 147

Ullut ataatsimiiffiusut 21-at, tallimanngorneq 5. december 2003, nal.14:16.

Immikkoortoq 147

Imavinni pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutip 1982-imeersup atsiorneqarnissaa kiisalu Nunat tamalaat imavinni pisinnaatitaaffiit pillugit Eqqartuussiviata piginnaatitaaffii aamma suliat ilaanni eqqartuussiviup aalajangiinerisa piviusunngortinneqartarnerat pillugit Inatsisip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

(Aappassaanernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Apeqqutigissavara oqaaseqartoqarumanersoq. Taamaanngilaq, taava siunnersuut taasissutigissavarput.

Siunnersuut ataatsimiititaliami suliarineqartussanngortinneqanngilaq Naalakkersuisut Inatsisartullu amerlanerussuteqartut siunnersuut tapersersorpaat.

Taamak isikkoqarluni akuerineqarnissaanut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit; 30-it, tamarmik akuersipput.

Taava maanna tikipparput aamma agguaanneqareersimasoq immikkoortoq 139, aappassaaneerneqarnera. Apeqqutigissavara oqaaseqartoqarumanersoq. Ja Siumut oqaaseqartua Jens Napãtôk’.

Ullut ataatsimiiffiusut 21-at, tallimanngorneq 5. december 2003, nal.14:16.

Immikkoortoq 139

Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerat soraarnerussutisiaqarnrallu il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Jens Napãtôq, Siumut oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsisartut Naalakkersuisullu akissarsiaat soraarnerussutisiallu pillugit upernaaq manna siullermeerneqarnerani Siumumiit innersuussutigaarput aappassaaneerneqartinnagu Siumumiit innersuussutigut partiillu allat, Kattusseqatigiillu innersuussutigiumaagaat ilanngullugu nutaamik siunnersuusiortoqassasoq.

Siumumiit nuannaarutigaarput Siulittaasoqarfiup piffissaq qaangiuttoq, tassa siunnersuutip matuma aallartisarneraniit maannamut isummat assigiinngitsut ataatsimoortinniarnerinut naapitseriaalluarsimammat. Tamanna pillugu aamma immikkut suliap ingerlanerani suleqatigiissitaliat attuumassuteqanngitsut sumulluunniit sulilluarsimaneranik Siulittaasoqarfiillu ilanngullugu qutsavigaavut.

Maanna aappassaaneerinermut Siumumiit takusinnaavarput siunnersuut siullermeerneqarnerminit allannguutissanik arlalinnik maanna nassataqartoq. Tassa oqarnitsituut naaperiaanerit aqqutaallutik, avissaarutit peerlutik siunnerfiit katersuuffissagut erseqqissarneqarmata.

Suliaq manna sivisuumik peqqissaartumillu oqallisaareersoq aammalu inunnit arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik 2002-mi misissorneqareersoq Inatsisartunit Siulittaasoqarfik Inatsisartuni oqallisaareernerup kingorna naaperiarfissatut siunniussaq suliarisimavaa, maannakkut killiffia naammagisimaarparput.

Siumumiit Inatsisartut Naalakkersuisullu aningaasarsiaasa aaqqissuuteqqinneranni pingaartittuarsimavarput partiit tamarmik Kattusseqatigiillu naaperiarfigisinnaasaannik ataatsimoorussamik isumaqatigiiffiusumillu suliap naammassineqarnissaa pisariaqarluinnartoq.

Siumumiit pingaartipparput suleqatigiissitap arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsup nalilersuinermini Naalakkersuisunut Ilaasortanut, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut tunngassuteqartut kiisalu Inatsisartuni Ilaasortat aningaasartuuteqarnermut tapisiai pillugit sukumiilluinnartumik nalilersuinerit tulluartumik aalajangiinissarput, allaffissornerunngitsumik aaqqiinissaq siunertaralugu.

Taamaammat taakku ilanngullugit pingajussaaniinnginnerani naliliiffigineqarnissaat kissaatigaarput. Pingaartipparpullu sumiiffimminngaanniit Inatsisartunngorneq peqqutigalugu nuussimagaanni kingorna sumiiffigisamut utersinnaanermut tunngasut aaqqiissuteqarfiginissaat.

Taamatut Siumumiit pingajussaaniinnginnerani aaqqiissutissanik innersuussuteqarluta naaperiaatigineqarsimasut ilai taperserlutigit Siumumiit akuersilluta taaseqataassagatta oqaatigeriissavarput.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Ja taava partiit oqaaseqartui ingerlaqqipput Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Siunnersuutip pineqartup ukiut arlallit isumaqatigiinniutigineqareerluni maanna aappassaaneerlugu suliarineqarnerani siullermik Inuit Ataqatigiit-niit upernaaq oqaaserisagut innersuussutigissavagut.

Tassa kingullermik siunnersuutip matuma oqallisigineqarnerani partiit akornanni isumaqatigiinniutissanik arlalinnik saqqummiussaqarpugut piffissami qaangiuttumi isumaqatigiinniutaasimasunik. Tassa ilaatigut makkua isumaqatigiinniutissatut saqqummiuppagut, siullermik:

Naalakkersuisuni ilaasortat, Naalakkersuisut siulittaasuata Inatsisartullu siulittaasuata akissarsiaasa siullermik siunnersuutigineqartutut qaffanneqarnissaat ingasagalugu oqaatigaarput. Massakkut siunnersuut allanngortinneqarpoq Inuit Ataqatigiit kissaatigisaat naapertorlugit appartinneqarlutik.

Inatsisartuni ilaasortat nunatsinni angalallutik qinersisartunik naapitsisarnissaminnut periarfissaasa pitsanngorsarnissaat kissaatigaarput. Tamatumani maanna Inuit Ataqatigiit kissatigisaat naapertorlugu aaqqiisoqartussanngorpoq.

Ataatsimiititaliani ilaasortaanerup akissarsissutigineqartarunnaarnissaa isumaqatigiissutigereerparput Inatsisartuni.

Akissarsiaqarfiit siullermik siunnersuutigineqartutut  36-imut inissinnissaraluat annertugalugu 34-imut inissiinissaq  siunnersuutigaarput. Tamatumani naaperiarneqarpugut aamma 35-imut inissiinikkut. Taamatut inissiinikkut ukiuni qaangiuttuni aningaasarsiat nalinginnaasumik qaffakkiartorsimanerat naapertorlugu aningaasarsiat inissinneqassapput.

Aamma Inuit Ataqatigiit-niit piumasaqaatigaarput pisortani namminersortunilu suliffillit assigiimmik pineqassasut. Tamanna aamma massakkut akuersaarneqarmat iluarisimaarparput.

Kingullermik siunnersuutip matuma oqallisigineqarnerani aamma piumasaraarput aningaasarsiat aaqqiivigineqarnerat kittaartumik pissasoq, tamanna angunngikkaluarlugu Inatsisartut siulittaasoqarfiata inassuteqaataa akuersaarparput.

Kingullertut eqqaassavara Inatsisartut Naalakkersuisullu il.il. akissarsiaasa siunissami aaqqinneqartarnissaat, inuiaqatigiinni akissarsiat allat isumaqatigiinniutigineqartartut qaffattarnerat imaluunniit appartarnerat naapertorlugit aaqqqiivigineqartalernissaat aamma siunnersuutigigatsigu. Tamanna suli siunnerfissatut inatsisartuni ilaasortanut allanut inassutigissavarput.

Aamma siusinnerusukkut maani Inatsisartuni saqqummiussarput tassalu inatsisartut ukioq kaajallallugu ataatsimiittalernissaannik eqqarsaat Inatsisartuni ilaasortanut eqqarsaatigeqqullugu innersuussutigissavarput.

Inatsisartut Naalakkersuisullu akissarsiaat 1988-imi akissarsiat inissisimaffiini 31-mut inissinneqarput, 1993-imilu kingullermik akissarsianut tunngasut nikisinneqarlutik. Massakkut aaqqiineq sivisuumik aamma atassasoq naatsorsuutigalugu siulittaasoqarfiup inassuteqaatai akuersaarpagut.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortat Aningaasarsiaqartitaanerat il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani naatsunnguamik oqaaseqassaagut.

Tassa innersuussutigissavarput upernaaq oqaaserisagut. Inatsisartut upernaakkut 2003-mi ataatsimiineranni siunnersuut manna siullermeerlugu inatsisartuni oqaluuserineqarmat ATASSUT-mit tapersiilluta oqaaseqarsimavugut.

ATASSUT-mit tapersiinerput aalajangiusimavarput, tusaatissatullu tiguagut Inatsisartut Siulittaasoqarfianit siullermeerneqarnerata aappassaaneerneqarneratalu akornanni siulittaasoqarfimmit suliarineqareerlutik maannakkut inassutigineqartut. 

Taamatut naatsunnguamik oqaaseqarluta inatsisissap pingajussaaneerneqarnissaminut taamatut isikkoqarluni ingerlaqqinnissaanut Atassummit akuersilluta taaseqataasaagut.

Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava tullinnguuppoq Per Berthelsen, Demokraatit.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Demokraatinit ajuusaarutigaarput Inatsisartut oqaluuserisassaq qaqimmassuk isumaqarattami Inatsisartut Naalakkersuisullu aningaasarsiaannik i.il. oqaluuserisassanngortitsineq nunatta aningaasarliornera aammalu Naalakkersuisut pingaarnersiuillutik tulleriiaarinerat pitsaanngeqisoq eqqarsaatigigaanni qaqissallugu naleqquttuunngitsoq.

Demokraatit tungaannit siullermik siunnerfigigaluarparput siunnersuummut taaseqataanngiinnarnissaq aatsaallu naaggaarnissaq tamanna amerlanerussuteqalersitsinermik pilersitsisinnaappat. Oqaluuserisalli siullermeerneqarnerata kingorna suli ajuusaarnartunik allanik pisoqarpoq, minnerunngitsumik aningaasarsiat qummut killilerneqarnissaannik killililiussiumagaluarnerup peerneqarneratigut. Taamaattumillu Demokraatit isummiussaminnik aamma allannguisariaqalersutut misigisimalerput, taamaammallu maanna siunnersuummut erseqqissumik akerliullutik taasisariaqalerlutik. Taassuma iluani siullermeerinninnermit aappassaaneerinninnermut allannguutit illersorneqarsinnaasutut nalilersinnaannginnamikkit.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Ja, taava Kattusseqatigiinniit Mads Peter Grønvold.

Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.

Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutaat peqqissaartumik misissoreerlugu siullermeerneqarnerani oqaaseqaatigut innersuussutigalugit imatut aappassaaneerneqarnerani Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissavarput.

Siullermik Kattusseqatigiinniit isumaqanngilagut piffissaq eqqortuusoq Inatsisartuni aningaasarsiat qaffanneqarnissaannut. Nunatta aningaasaqarnera qiviaraanni ulloq ullumikkut tulluartuunngilaq Inatsisartut aningaasarsiaata pitsanngorsaavigineqarnissaanut.

Soorlu Inatsisartut Aningaasanut inatsisaata suliarineqarnerani allaat ilinniartut sipaarniarfigineqarniaraluarput illuatigut Inatsisartunut aningaasarsiat maannakkut qaffanniarneqartut. Inatsisartut Aningaasanut inatsisissaatigut piviusunngortinneqassappat suliaq arlaatigut Inatsisartut Aningaasanut inatsisissaatigut sipaarniartoqartussaammat aningaarsianik qaffaaniarneq Kattusseqatigiinniit peqataaffigisinnaanngilarput.

Naak Inatsisartuni Naalakkersuisunilu il.il. ilaasortat aningaasarsiaqartitaaneranut il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummi, siunnersuutit immikkoortillugit aalajangiiffigisassaagaluarpata atukkat ilaannut pitsanngorsaaniarnernut akuerseqataasinnaagaluarluta, taamatut siunnersuutip ataatsimoortillugu aalajangiiffigineqarnissaa tunngavigalugu Kattusseqatigiinniit siunnersuummut akuerseqataasinnaanngilagut.

Ilaatigut Inatsisartut Naalakkersuisullu aningaasarsiaata qaffanneqarnissaanut peqataarusunnginnitsinnut Kattusseqatigiinniit tunngavigaarput maannakkut aningaasarsiaqaatigaluni saniatigut suliffeqaatigaluni aningaasarsiat qaffasinnerpaat ilaattut Inatsisartuni ilaasortat aningaasarsiaqalertussaanerat. Inatsisartuni suleriaaseq taamaatsillugu Inatsisartuni ilaasortat aningaasarsiaasa qaffanneqarnerat tulluartuunngilaq, direktøritupajaaq aningaasarsialerluni saniatigut atorfiit ilaanni ilaatigut qaffasissuni atorfeqaatigaluni marloqinnik aningaasarsialersorneqarneq Kattusseqatigiinniit peqataaffigisinnaannginnatsigu.

Taamatut oqaaseqarluta Kattusseqatigiinniit isumaqanngilagut Inatsisartut Naalakkersuisunilu il.il. ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerat il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummut Kattusseqatigiinniit akerliulluta taasissuugut.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Ja, taavalu tullinnguuppoq Inatsisartut Siulittaasuat.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Qujassutigaara amerlanerusut maani partiit Siumut, Inuit Ataqatigiit aamma Atassut maannakkut aappassaaneerinermi killiffigisatsinnut naapeqatigiissinnaagatta. Suliassaq una sivisungaatsiartumik ingerlanneqareersimammat isumaqarpunga Siulittaasutut oqassallunga nuannaarutigigakku partiit angisuut imminnut naapinniarnerminni arlaatigut ilaatigut tunngavigisatik imak peqitsigisinnaasarmatigit naapiffigisinnaanngorlugit allat eqqaminniittut.

Taamaaliorsimapput tamarmik partiit ukua angisuut. Taamaattumik siunnersuutip aallaqqaataanit saqqummiunneqarnerminninngaanniit allaanerupput, tassa ilaatigut appartiterineqarsimavoq ilaatigut eqaallisaaneqarluni inuit suliffimminni aamma politikkikkut sulineq inuuneq naallugu sulliviunngimmat, taava suliffimminni nammineq uterfigisinnaasaminnut periarfissaqarnissaat aamma eqqarsaatigalugu atorfimminnik ingerlatsiniarsinnaanerannut aamma periarfissat ammatikkumaneqarput. Ilaqutariittut inuunerat maannakkut annertunerusumik qiviarlugu aamma tapersersorneqarnera nuannaarutissaavoq. Ilaqutariit ilaqutariittut inuunermi aapparisaq meeqqallu 18-it inorlugit ukiullit sivisoorujussuarmik ataataminnik, anaanaminnilluunniit ilaatigut takuneq ajortut taamaalillutik periarfissinneqassapput akulikinnerusumik imminnut inooqatigiinnerat aamma periarfissinneqarluni.

Taamaattumik oqaatigissavara sullivik manna Kalaallit Nunaanni immaqa sullivinni kajuminnannginnerpaatut isigineqartartoq aamma ilaatigut maani atugarisagut pitsaanerpaajuneq ajormata oqaatsitigut allatigullu, taamaattoq aningaasatigut nalilerniarneri ajornakusoortorujorujussuupput. Kisiannili naapiffiusoq aappassaaneerinermi qujassutigaara taavalu pingajussaaneernissaanut aamma uani oqaaserineqartut uterfigisassagut ilaatigut Siumup tungaaninngaanniit tikkuarneqartut aammalu Inuit Ataqatigiinningaanniit aamma uterfigilaagassartaqartut malugisinnaavara, taakkulu pingajussaaneertinnagu allannguutissat saqqummiutilerutsigit eqqaamaniarumaarpagut suliareqqinnissaat.

Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Ja, katsorna taasissaagut. Kisianni oqaaseqarumasoqarpoq suli Jens Napãtôk’, Siumut.

Jens Napâtôq, Siumup oqaaseqartua.

Tassa naatsunnguamik. Nammineq politik oqaaseqartartuugaluarlunga inuttut misigisimavunga oqaaseqartariaqarlunga, tassani Demokraatit ilaatigut titartagannguanngorlugu oqaaseqaatiminni ilanngussimasaat allaat titartarsimavaat tarrarsuuteerannguaq nammineq inuttaqartoq, taanna issuaavigilaarusuppara. (akuerineqanngilaq. – imaluunniit atuarneqanngilaq.)

Tassani Inatsisartuni siunnersuummut akuerserusuttunut titartagaasimavoq, oqaasertaqarlunilu tarrat ilerasuuteqarnak qiviarsinnaaviuk. nalunagu meeqqat ikiortariaqavissut ikiussallugit aningaasaqanngitsugut, nalunagulu tunngaviusumik atuarfigut isasuulersut, nappaatillit ikiortariaqarluinnartut – sukkasuumik ikiussallugit aningaasassaqanngitsugut. Nalunngilluinnarlugu nunatsinni inissaaleqisoqarsuaartoq il.il.

Uanga oqaluttuarisinnaagaluarpara maannakkut Demokraatit siulittaasuata Siumukkormioqatigigallarakku tunginnut pissusilersuutigisimasai, kisianni inuttarsiuerpalaarpallaassaqimmata annertunerusumik oqaaseqarfiginagit, naatsumik oqaatigiinnassavara uanga tarrara ilerasuuteqarnanga qiviarsinnaassagakku, aalajangiusimagakku aningaasarsiat qaffannerat akerleralugu kisianni taaseqataaniarlunga akuersillunga, kisiannili uanga aningaasaqarfiliornialersaarama neriuppunga aamma Demokraatit taamaaliorumaartusi qineqqusaarutigiinnarnagu.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Eqqaasitsissutigilaassavara partiit namminneq saqqummiukkumasaat ataqqissagatsigit namminerlu saqqummiutinngippatigit aamma taanna ataqqissallugu. Inatsisartunut ilaasortat taamatut qinnuigaakka.

Per Berthelsen, Demokraatit.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Siullermillu aamma Siulittaasumut qujanaq taamatut uumap oqallinnerup avaanngunartariaqanngitsup – avaanngunartuusariaqanngitsup eqqortumik sangutinneqarnerani. Demokraatit saqqummiussassatik saqqummiuppaat, oqaatigalugu siullerpaamik oqaaseqarama oqarnikuupput akueralugu ataqqillugulu Inatsisartut tassatuaammata oqaluuserisassamik taamak ittumik qaqitsisinnaasut.

Taamanikkullu aamma ataqqilluinnarpaat oqarnertik taaseqataanngiinnassalutik amerlanerussuteqartut aalajangiussaat malissagamikku, kisianni uani qisuariaataat paaseqquara Demokraatit annertuumik oqaaseqaqattaartuarput tulleriiaarineq naammagisimaarnagu ingerlanneqartoq, taannalu aallaavigilluinnarlugu qisuariaateqarpoq uani. Kisianni imaanngitsoq Inatsisartut oqaluuserisami qaqitsisinnaanerat akerlerigamikku akuerisinnaanagu.

Nalunngilluinnarparput oqaluuserisassaq una taamaallaat Inatsisartuninngaanniit qaqinneqarsinnaasoq. Kisianni tassa aamma Demokraatinit sumilluunniit una qineqqusaarutitut atorneqassanngilaq, avammut annertunerusumik oqalutsitsiniarnermik tunngaveqassanngilaq, aamma taanna Siulittaasoqarfimmi oqaloqatigiinnitsinni isumaqatigiissutiginikuuarput taannalu aallutissavarput.

Tamaviaarluta Demokraatininngaanniit tusaqqusaarutigaavut tulleriiaarinerit, equngasutut isigisavut taakkualu attatiinnarpavut suli oqallisissaqarpugut isumaqatiginngisatsinnik, aamma annertuumik oqallisiginngitsoorunnanngilarput Ilimmarfimmik aningaasat isumaqatigiissutigineqarnikuusut avataaninngaanniit pissarsiarineqareerpata aatsaat sanaartornissamut attuumassuteqartut, tamakua tikikkutsigit aamma oqallittussaassaagut.

Kisianni Jens Napãtûp Siumuminngaanniit inuttarsiuilluni sangutitsiniartarnera Siulittaasoqarfimminngaanniit unitsinneqarmat qamannga pisumik qujavunga, aammalu oqaatigiinnassavarput amerlanerussuteqartut aalajangiussaat una Demokraatininngaanniit ataqqilluinnarlugu sumilluunniit avammut atornerlulluguluunniit pisoqassanngimmat.

Taamaattumik Hr. Jens Napãtôk’ illit atornikuuat tassunga attuumassuteqartoq tusagassiutinut, neriuppunga aamma illit nipangersimaarutiinnassagit, tassa ingerlariaqqinnissassinni ajunngitsumik kissaappassi uagut tungitsinninngaanniit.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Allanik oqaaseqarusuttoqarnerluni, taamaanngilaq. Tassa una siunnersuut tassaavoq immikkoortoq 139 aappassaaneerneqartussaq, aappassaaneerneqartorlu.

Siunnersuut siullermeerneqarnermini Inatsisartut Siulittaasoqarfiani suliarineqartussanngorlugu innersuunneqarpoq. Siulittasoqarfimmi amerlanerussuteqartut Siumumeersut, Inuit Ataqatigiinneersut, Atassummeersullu siunnersuut akuersissutigineqassasoq inassutigaat. Pingajussaaneerinissamullu isumaliutissiissummut matumunnga naapertuuttumik allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussiniarlutik.

Siulittaasoqarfimmi ikinnerussuteqartut Demokraatineersut isumaqarput Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortat aningaasarsiaasa, soraarnerussutisiaasalu pitsanngoriaatissaat Nunatta aningaasaqarnerata pitsaannginnera eqqarsaatigalugu piffissami tulluanngitsukkut pisoq, taamaammat siunnersuut ikinnerussuteqartut tapersinngilaat.

Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput.

Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit; 25-it akuersipput.

Siunnersuummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit; 5-it

Siunnersuummut isumaqataanatillu akerliunngitsut qinnuigaakka nikueqqullugit; 0

Taamaalilluni siunnersuut aappassaaneernerani akuersissutigineqarpoq, taamalu isikkoqarluni pingajussaaneerneqarnissaanut ingerlassalluni. Tamanna akerlerineqanngippat akuersissutigineqartutut isigissavara.

Akuersissutigineqarpoq.

Siulittaasoq aqutsineq tigulaarsinnaaviuk – utoqqaterpunga. Immikkoortoq 143 tassissutiginnginnerani Inatsisartut Siulittaasuat oqaaseqassaaq.

Ullut ataatsimiiffiusut 21-at, tallimanngorneq, 5. december 2003, nal. 14:37.

Immikkoortoq 143

Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Isumaliutissiissut agguaaneqareersimammat aammalu qujassutigalugu maannakkut siunnersuut una paaseqatigiiffigineqarluni naammassineqarsimammat, Siulittaasoqarfiup inassuteqaataa oqaatigiinnassavara tassa Naalakkersuisut siunnersuutaat allannguutissatullu siunnersuummut ilanngunneqartumi, allannguutissatut siunnersuutit ilanngullugit akuersissutigineqassasut Siulittaasoqarfiup inassutigimmagu.

Tassa tamarmik isumaqatigiillutik taanna periarfissaq atorsimavaat.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava oqaaseqassooq Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq.

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Siunnersuut pitsaasumik isumatusaartumillu ilassineqarnera Naalakkersuisut sinnerlugit qujassutigaara. Nunanut Allanut allattoqarfiup ataatsimiititaliamik sullissinerata Inatsisartut allattoqarfiannut nuutsinneqarnissaa siunertaavoq, taamaaliornikkut nunanut allanut allaffeqarfiup Inatsisartunut ataatsimiititaliamullu marloqiusamik avammut oqaaseqartartutut allattutullu atorneqarnera taamaatinneqassammat.

Aammattaaq Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartut Siulittaasoqarfiat isumaliutissiissummut qujassuteqarfigerusuppara. Suliap suliarineqarnerata nalaani ataatsimiititaliap pisinnaatitaaffii pillugit pingaaruteqarluinnartutut saqqummiussisoqarpoq kiisalu ataatsimut isigalugu Inatsisartut ataatsimiititaliaanut atatillugu akuleriissaarinerit suleriaaserlu kiisalu Folketing-ip nunanut allanut ataatsimiititaanik suleqatigiinninnermik pilersitsisimaneq aamma tassani eqqarsaatigineqarpoq.

Nunat Allanut sillimaniarnermullu inatsisit atuuttut eqqarsaatigalugu Siulittaasoqarfimmit Inatsiseqarneq pillugu ataatsimiititaliamit, ataatsimiititaliamillu namminermit siunertat saqqummiunneqartut pillugit Naalakkersuisut isumaliuteqarniarput. Siunertat eqqarsaatersuutillu Inatsisartut pillugit inatsisissatut aaqqiissutissat upernaakkut 2004-imi ataatsimiinnissamut ilanngunneqarsinnaanissaat Naalakkersuisut susassaqaqatigiinnut tusarniaassutiginiarpaat.

Isumaliutissiissummut atatillugu Inatsisartut Siulittaasoqarfiat allannguutissatut siunnersuutinik sisamanik saqqummiussaqarpoq, ukuusut;

Naalakkersuisut § 15, imm. 1 nr. 3-imut allannguutissatut siunnersuut isumaqatigisinnaavaat, taamaalilluni ataatsimiititaliap inatsisitigoortumik atia naleqquttoq naleqqunnerulissammat nalinginnaasumillu ulluinnarni taaguutaasumut, taamaalilluni naapertuutilissammat, tassalu Inatsisartut Nunanut Allanut sillimaniarnermullu ataatsimiititaliaat.

Aammattaaq Inatsisartut inatsisaannut atatillugu allannguummut kingullermut katersuunnermi uani akuerineqartumut Naalakkersuisut isumaqataapput.

Naalakkersuisut isumaqataaffigaat § 18, imm. 1 naggatit siulillianni ataatsimiititaliap aqqa § 5 nr. 3-imi ataatsimiititaliap aqqanik allanngortitsinermut naapertuuttumik allanngortinneqassammat.

Aammattaaq Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutip piffissaq atuutilerfissaa isumaqataaffigaat.

Matumuuna Naalakkersuisunut inassutigineqassaaq siunnersuut saqqummiunneqaqqaarnermisut isikkoqarluni Siulittaasoqarfiup allannguutissatut siunnersuutai sisamat ilanngullugit pingajussaaniigassanngortinneqassasoq, taamaammat Naalakkersuisut inassutigissavaat siunnersuut akuerineqassasoq.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelse, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Tassa Inatsisartut Nunanut Allanut sillimaniarnermullu ataatsimiititalianni siulittaasuusimasutut pinngitsoorusunngilanga aamma massakkut ilaasortaqatitta Atassut sinnerlugu Ellen Christoffersen peqannginnerani sinniisutut peqataasutut sullinneqarneq pitsaasoq Naalakkersuisut allattoqarfianinngaanniit ingerlanneqarsimasoq kipisussanngormat pissusissamisoorsoraara qutsavigissallugit ajunngitsumik tamatigoortumillu sullissimammatigut, aammalu aalajangerniartarnitsinni imaannaanngitsuni ataatsimiititaliatut isummerniartarnitsinni imaannaanngitsuni tapertaalluarsimanerat pillugu qujanarujussuaq, aamma maqaasinassagaluaqaat.

Taamatuttaaq aaamma folketing-imi ilaasortaatitavut manna tikillugu taaseqataasinnaanatik ilaasortaasinnaatitaasut, soorunami Inatsisartut nalinginnaasumik ataatsimiititaliaatut ingerlanneqalernerani Siulittaasoqarfimminngaanniit innersuussutigineqartut tamakkua tigusariaqarpagut, kisianni qularutigineqassanngilaq suleqatigiinnerput ingerlalluartoq aamma ingerlalluarneqarnissaa naatsorsuutigisariaqarmat.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Allanik oqaaseqarusuttoqanngilaq, taava taasisussanngussaagut. Tassalu pisaq unaavoq immikkoortoq 143 Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

Siunnersuut siullermeerneqarnermini Inatsisartut Siulittaasoqarfiannut suliarineqartussanngorlugu innersuunneqarsimavoq. Naalakkersuisut siunnersuutaat allannguutissatullu siunnersuummi ilanngunneqartumi allannguutissatut siunnersuutit ilanngullugit akuersissutigineqassasut Siulittaasoqarfiup inassutigaa.

Tamannalu siunnersuut taasissutigissavarput maannakkut.

Siunnersuummik isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit; 28-it.

Siunnersummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit – tamakkereerpugut aamma tullia taava apeqqutigissanngilara – utoqqaterpunga tusarnaannginnakkit allatsi.

Taamaalilluni siunnersuut aappassaaneernermini akuersissutigineqarpoq, taamatullu isikkoqarluni pingajussaaneerneqarnissaminut ingerlassalluni.

Tamanna akerlerineqanngippat akuersissutigineqartutut naatsorsuutigaara. Akuersissutigineqarpoq.

Taava tullinnguuppoq ullormut oqaluuserisassani immikkoortoq 35.

Oqaaseqarumasoqarpa. Siunnersuuteqartoq Otto Jeremiassen, Atassut takanna.

Ullut ataatsimiiffiusut 21-at, tallimanngorneq, 5. december 2003, nal. 14:45.

Immikkoortoq 35

Aalisartunngorusuttut sinerissap qanittuani raajarniarnermik aallartitsisinnaaqqullugit aalisarnermi aaqqissuussaanermik naleqqussaanerup ingerlateqqinneqarneriani siunissami tamakkiisumik pisassiissutaajumaarunnartut ilaannik aalisartut inuusuttut salliutinneqarlutik pisisinnaanissaannik sulissutiginninnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Otto Jeremiassen)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Otto Jeremiassen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq. Soorunalimi siunnersuuteqarsimasutut uggornarpoq manna siunnersuut Inatsisartunit itigartinneqassalluni innersuussutigineqarmat. Taamaattorli Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisup siunnersuummut paasinnilluni akissuteqarneranut qujajumavunga, neriullungalu siunissami inuusuttut aalisartunngorusuttut sinerissap qanittuani raajarniarnermik aallartitsisinnaaqqullugit periarfissinneqarnissaat pingaaruteqaqisup paasineqarluni piviusunngortinnissaanut aalisarnermi aaqqissuussinissamut naleqqussaanerup ingerlateqqinneqarnissaanut ilanngullugu aamma manna eqqumaariffigineqarumaartoq neriuutigiumavara.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Allanik oqaaseqarusuttoqanerluni. Taamaanngilaq, taava taasissutigissavarput.

Tassa siunnersuut imaapoq, Aalisartunngorusuttut sinerissap qanittuani raajarniarnermik aallartitsisinnaaqqullugit aalisarnermi aaqqissuussaanermik naleqqussaanerup ingerlateqqinneqarneriani siunissami tamakkiisumik pisassiissutaajumaarunnartut ilaannik aalisartut inuusuttut salliutinneqarlutik pisisinnaanissaannik sulissutiginninnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Inatsisartuni Ilaasortaq Otto Jeremiassen, Atassut.

Siunnersuut ataatsimiititaliami suliarineqartussanngortinneqanngilaq Naalakkersuisuni Inatsisartunilu amerlanerussuteqartut siunnersuut tapersersunngilaat.

Maanna siunnersuut taasissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit; 6-it isumaqataapput.

Siunnersuummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit; 24-it akerliupput.

Taava siunnersuummut isumaqataanatilluunniit akerliunngitsut qinnuigaakka nikueqqullugit; 0.

Taamaalilluni siunnersuut itigartinneqarpoq.

Tullinnguuppoq ullormut oqaluuserisassani immikkoortoq 174.

Ullut ataatsimiiffiusut 21-at, tallimanngorneq, 5. december 2003, nal. 14:54.

Immikkoortoq 174

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut inatsisaattut siunnersuut.

(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Tassunga tunngasumik oqaasissaqartoqanngilaq.

Tassa aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut inatsisaattut siunnersuut. Siunnersuut siullermeerneqarnermini Inatsisartut Aalisarnermi Piniarnermullu Ataatsimiititaliamut suliarineqartussanngorlugu innersuussutigineqarsimavoq. Aalisarnermut Piniarnermullu Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut tassa Siumut, Init Ataqatigiit siunnersuutip akuerineqarnissaa inassutigaat.

Aalisarnermut Piniarnermullu Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut, tassa Atassutip aamma Demokraatit inassutigaat siunnersuutip itigartitsissutigineqassasoq.

Allannguutissatut siunnersuummik saqqummiisoqarsimanngilaq. Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput.

Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit; 19-it akuersipput.

Siunnersuummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit; 10-it akerliupput.

Taava siunnersuummut isumaqataanatilluunniit akerliunngitsut qinnuigaakka nikueqqullugit; 1

Taamaasillugu siunnersuut aappassaaneerneqarnermini akuersissutigineqarpoq, taamatut isikkoqarluni pingajussaaneerneqarnissaminut ingerlaqqissalluni. Tamanna akerlerineqanngippat akuersissutigineqartutu isigaara. Akuersissutigineqarpoq. Inuutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq.

Ullut ataatsimiiffiusut 21-at, tallimanngorneq, 5. december 2003, nal. 14:56.

Immikkoortoq 154

Suliffissamik innersuussisarneq il.il. pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut sinnersuut.

(Inuussutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, Inuutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Ja qujanaq.

Tassa nuannaarutigaara Inuutissarsiornermut Ataatsimiititaliap tamarmiusup suliffissanik innersuussisarneq il.il. pillugit Naalakkersuisut peqqussutissatut siunnersuutaat tapersersormagu inatsisit ullutsinnut naleqqunnerulernissaat peqqussummillu atuisunut pisariinnerulernissaannik, atoruminarnerulernissaannillu siunertaqarmat.

Kalaallit Nunaat suliffeqarneq pillugu ukiuni aggersuni unammisassarpassuaqarpoq  oqaatigineqassaarli suliffeqarnermut politikki imminik suliassaqartitsinerulersinnaanngimmat. Kisianni suliassat annertusitinnerisigut sulisullu katitigaanerisa pitsaanerulersinnerisigut periarfissanik pitsaanerulersitseqataasinnaavoq, suliassaqartitsinerup suliffissaaleqinerullu ajunngitsumik ineriartortinnissaa anguneqarsinnaaqqullugu attatiinnarneqarsinnaaqqullugulu, sulisussat amigaataalersinnagit aningaasallu nalikilliartulernissaat ilimanarsiseqqunagu.

Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut manna siunnersuutitut siumut isigilluinnartutut eqqarsaataavoq, suliffissat ajunngitsumik pilersinnissaannut kommuninut pitsaanerusumik atugassaqartitsilersussatut inuiaqatigiinnut tamanut iluaqutaasussaanngorlugu. Inatsisartut peqqussutaanni tassani aaqqissuussinerit ilarpassui aaqqissuussinertut iluarsaanneqartuarsinnaasussatut pisariaqartitsinermullu naleqqussarneqartuarsinnaasussatut eqqarsaatigineqarput assersuutigalugu nalunaarutiliornerit aqqutigalugit.

Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaq aammattaaq isumaqarpoq siunnersuut suliffissanik innersuussisarnermut eqaannerulersitsissasoq atuisunullu atoruminarnerulissasoq inummullu ataasiakkaamut tunngatinnerullugu suliniuteqarnissamut periarfissiissasoq.

Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap aammattaaq iluarusuutigaa peqqussutissatut siunnersuut periarfissiissammat ilitsersuisarfiit piukkunnarsarfiillu pilersinnissaannut, kommunit ilaasa maanna misiliinertut misilereersimasaannik. Ataatsimiititaliallu qularutiginngilaa siunissami suliffissanik innersuussisarnikkut suliniutissat ullumikkornit pitsaanerulissasut, sakkussat taaneqareersut atorneqartussanngortinneqarnerisigut.

Taamaattumik Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap tamarmiulluni inassutigaa siunnersuut taamatut isikkoqartillugu Inatsisartunit akuersissutigineqassasoq.

Taamaalillunilu Naalakkersuisut aamma inassutigaat suliffissanik innersuussisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut aappassaaneerinninnermi taamatut isikkoqartilugu akuersissutigineqassasoq.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Oqaaseqartoqarumanngilaq. Maannakkullu tassa immikkoortoq 154 aappassaaneerneqarnissaanut taasissutigisassat nassuiaatigissavakka.

Suliffissamik innersuussisarneq il.il. pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut sinnersuut. Siunnersuut siullermeerneqareermat Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaanit suliarineqartussanngorlugu innersuunneqarpoq. Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata isumaqatigiittup siunnersuut Inatsisartut akuersissutigissagaat inassutigivaa.

Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput.

Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit; 30-it.

Siunnersuummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit; 0

Siunnersuummut isumaqataallutillu akerliunngitsut qinnuigaakka nikueqqullugit; 0

Taamaalilluni siunnersuut aappassaaneernerani akuersissutigineqarpoq, taamatullu isikkoqarluni pingajussaaneerneqarnissaanut ingerlassalluni.

Tamanna akerlerineqanngippat akuersissutigineqartutut isigaara.  Akuersissutigineqarpoq.

Tullinnguuppoq immikkoortoq 43.

Ullut ataatsimiiffiusut 21-at, tallimanngorneq, 5. december 2003, nal. 15:02.

Immikkoortoq 43

Partiit anginerit sisamat Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaani tamani siulersuisuni ilaasortamik minnerpaamik ataatsimik toqqaanissamut periarfissaqaleqqullugit suliffeqarfinni Namminersornerullutik Oqartussat amerlanerussuteqarlutik aktiaateqarfigisaanni siulersuisuni ilaasortassanik toqqaasarnermut maleruagassanik allanngortitseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Per Berthelsen)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taanna Per Berthelsen-imit siunnersuutaavoq.

Oqaaseqartoqarumanngilarlu.

Taava taasissaagut.

Atuariigara taanna taasissutigissavarput. Siunnersuut Ataatsimiititaliamut suliarineqartussanngortinneqanngilaq Naalakkersuisullu Inatsisartunilu amerlanerussuteqartut siunnersuut tapersersunngilaat. Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput.

Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit; 4-it isumaqataapput.

Siunnersuummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit; 25-it akerliupput.

Siunnersuummut isumaqataallutillu akerliunngitsut qinnuigaakka nikueqqullugit; 0

Taamaalilluni siunnersuut itigartinneqarpoq.

Oqaaseqarniarluni qinnuteqarpoq siunnersuuteqartoq Per Berthelsen, Demokraatit.

Ullut ataatsimiiffiusut 21-at, tallimanngorneq 5. december 2003, nal. 15:05.

Immikkoortoq 46

KNR-ip siulersuisuini ilaasortassanik inassuteqartarneq Inatsisartunik qinersinerup kinguninnguatigut pisartussanngorlugu Radiuukkut fjernsynikkullu aallakaatitsisarneq pillugu Inatsisartut Peqqussutaani nr. 17, 6. november 1997-imeersumi § 10, imm. 2 allanngorteqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Taamaalilluni KNR-ip siulersuisoqarnerata Inatsisartut ilaasortaqarnerat assigilissavaa.

(Per Berthelsen)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Per Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Qujanaq.

Tassa uani erserpoq ilaatigut siunnersuutit amerlanerussuteqartunit taperserneqartartut ilaatigut amerlanerussuteqartunit itigartinneqartartut, kisianni tamakkua tassa tunngavigalugit immitsinnut akeqqertutut pisannginnissarput tassa pingaartuuvoq, siuliani pisimasut eqqarsaatigalugit.

Immikkoortoq 46-imut atatillugu tassa suli oqarumavunga nalilerlugu siunnersuutitsialassuusoq, taamaattumillu uggorinngitsuunngilara amerlanerussuteqartunit tapersersorumaneqannginnera, kisianni tassa neriuppunga siunissami nunatsinni radiuuteqarneq fjernsyneqarnerlu pillugu suleriaqqinnermi politikkikkut siunnersuutaasoq taanna nalilersorneqarluarumaartoq, neriuppungalu tassunga immaqa assingukannersinnaasumik isummertoqarsinnaajumaartoq aalajangiussillunilu.

Tassa maannamut tusarnikuunngilarput Naalakkersuisuninngaanniit siunnersuut taanna arlaatigut isummerfigineqarsimanersoq naliliiffigineqarsimanersoq, maannalu saqqummiunneqarneranit siullermeerutaanerani tassa piffissangaatsiarsuaq ingerlannikuuvoq, taammaattumik apeqqutigilaaginnassavara piffissaq taanna atorneqarsimanersoq Naalakkersuisut tungaannit nalilersuilaassalluni siunnersuut taanna siunnersuutitsialassuunersoq imaluunniit sumilluunniit naalaarumaneqannginnersoq, taannartaa tusalaarusunnassagaluarpoq.

Tassa taamaaliorpunga apeqqutigivara nalunnginnakku avataaninngaanniit naalaarneqangaatsiartoq, nalunnginnakku inuppaalunnit uannut tutsiuttunut paasiuminaatsinneqartoq siunnersuutip tapersersorneqannginnera, tassa politikkikkut aalajangigaasumik siulittaasoqarfiusut aammalu politikkikkut qinersinerup kingorna inissinnerit imminnut naapertuunnissaat amerlasuunit naapertuuttutut isigineqaraluarmat.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Aap Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Oqaluuserisassa manna Inatsisartunit siullermeerlugu suliarineqarpoq, tallimanngorneq 14. november uani ataatsimiinnermi. Siunnersuut siullermeerneqarmat Demokraatinit tapersersorneqarpoq, partiit Inatsisartuniititaqartut allat siunnersuut tapersersinnaanngilaat, ataatsimiititaliamilu aamma suliarineqanngilaq.

Soorlu siullermeerinermi oqaatigineqareersoq radiuukkut fjernsynikkullu aallakaatitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat 1990-imeersoq tamarmiusoq tamatumani aamma KNR-ip siulersuisui pillugit aalajangersagaq pineqartoq 1997-imeersoq, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimmi maanna suliarineqaleruttorpoq.

Peqqussutissarlu nutaaq pillugu siunnersuut Inatsisartut upernaakku ataatsimiinnerani 2004-imi suliarineqartussatut nalunaarutigineqareerluni. Soorlu siullermeerinermi aamma takuneqartoq siunnersuuteqartup siunnersuutaa peqqussutip allannguutissatut siunnersuutit allat assigalugit nutaamik peqqussutissap tamarmiusup pillugu siunnersuutip tusarniaassutigineqareeruni, Inatsisartut upernaakkut 2000-imi...  ataatsimiinnissaani saqqummiunneqartussap ilusilersorneqarnerani isummersuutinut ilanngunneqarumaarpoq.

Naalakkersuisut taamatut oqaaseqarlutik inassutigissavaat siunnersuut akuerineqassanngitsoq.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Allanik oqaaseqartoqarumanngilaq. Taava aappassaaneerneqarnissaanut taasissutigissavarput.

Siunnersuut Ataatsimiititaliamut suliarineqartussanngortinneqarsimanngilaq. Naalakkersuisuni Inatsisartunilu amerlanerussuteqartut siunnersuut tapersersunngilaat.

Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput.

Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit; 4-it isumaqataapput.

Siunnersuummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit; 26-it akerliupput.

Siunnersuummut isumaqataanatillu akerliunngitsut qinnuigaakka nikueqqullugit; 0

Taamaalilluni siunnersuut itigartinneqarpoq.

Tullinnguuppoq ullumikkullu ullormut oqaluuserisassat kingullersaat, tassa immikkoortoq 8.

Ullut ataatsimiiffiusut 21-at, tallimanngorneq 5. december 2003, nal. 15:10.

Immikkoortoq 8

Radiukkut fjernsynikkullu aallakaatitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 3, 17. maj 1990-imeersup allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Oqaaseqartoqarumanngilarlu.

Taamaalilluta taasissutigissavarput.

Siunnersuut Ataatsimiititaliamut suliarineqartussanngortinneqanngilaq. Naalakkersuisullu Inatsisartunilu amerlanerussuteqartut siunnersuut tapersersunngilaat. Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput.

Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit; 10-it isumaqataapput.

Siunnersuummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit; 20-it akerliupput.

Siunnersuummut isumaqataanatillu akerliunngitsut qinnuigaakka nikueqqullugit; 0

Taamaalilluni siunnersuut itigartinneqarpoq.

Taamaalillunilu ullumikkut oqaluuserisassat naammassineqarput.

Ataatsimiinneq naavoq.

Ullut ataatsimiiffiusut 21-at, tallimanngorneq 5. december 2003, kl. 14:08.

Immikkoortoq 48

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 18, 31. oktober 1996-imeersumik, § 14, nr. 4-imik, Naalakkersuisut atueqqullugit peqquneqarnissaannik, taamaalilluni akuersissutit piffissamik killiligaanngitsut 2009-imiit piffissamut killiliivigineqartarnissaannik, Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Per Skaaning)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.