Naqeqqaagaq

4. mødedag, torsdag den 6. november 2003, 13:00

Dagsordenens punkt 2

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet i dag torsdag.

I dag har vi 8 punkter til behandling.

Først er det punkt 145 forslag til landstingslov om kommunernes mulighed for at bidrag til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssige virksomheder med videre.

Efterfølgende er der forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri, punkt 155.

Som det 3. punkt 167 forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om søtransport af godt til, fra og i Grønland.

Punkt 165 forslag til landstingslov om afgift på ethanolholdige drikke, der er fremstillet i Grønland.

Dernæst er det punkt 166 redegørelse om Handlingsplan for landsplanlægningen.

Punkt 144 forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland om visse forholdregler mod Somalia.

Punkt 169 beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ikrafttræden for Grønland af to internationale protokoller (forbud mod børnesoldater og dødsstraf).

Og endelig som sidste punkt 123, redegørelse vedrørende SIK-forhandlingerne.

Og det er landsstyreformanden som skal forelægge.

4. mødedag, torsdag den 6. november 2003, kl. 13:03

Dagsordenens punkt 145

Forslag til landstingslov om kommunernes mulighed for at bidrag til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssige virksomheder med videre.

(Landsstyreformanden)

(1. behandling)

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak.

Jeg skal herved på landsstyrets  vegne fremlægge forslag til ny landstingslov om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed med videre.

I forbindelse med forelæggelsen af redegørelse om erhvervsfremme på landstingets forårssamling i 2002 og behandlinger af 3 medlemsforslag om ændring af den gældende landstingslov om kommunernes adgang til at investere i erhvervsmæssig virksomhed lovede landsstyret at loven ville blive gennemgået nøje blandt andet i relation til arbejdsmarkedslovgivningen. De 3 medlemsforslag med videre så der kunne fremsættes en revideret lovforslag til efterårssamlingen 2002.

Efter anmodning fra KANUKOKA godkendte landsstyret at lovforslaget blev udsat til forårssamlingen. På grund af udskrivende valg oktober sidste år fremsættes lovforslaget først nu. Udsættelsen har betydet at der har været mulighed for en grundig forberedelse af forslaget.

I sommeren og efteråret 2002 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse af kommunernes anvendelse af og erfaringerne i den gældende lov. I undersøgelsen er resumeret i redegørelse om kommunernes bidrag til erhvervsfremme indsatsen og landstingslov nr. 22 af 3. november 1994 om kommunernes adgang til at investerer i erhvervsmæssig virksomhed dateret august 2003. Redegørelsen danner baggrunden for lovforslaget og er uddelt til landstingets medlemmer.

Min forgænger som landsstyreformand opfordrede på borgermester-, og kommunaldirektørmødet i november 2001 kommunerne til at være fødselshjælpere for erhvervsudviklingen. Hermed menes først og fremmest at det er kommunernes vigtigste opgave i forhold til erhvervsudviklingen at skabe gode rammer. Rammer er først og fremmest en kommunal erhvervsstand der er udarbejdet sammen med erhvervslivet i kommunen og regionen og eventuelt med bistand fra SULISA A/S. Men rammer er også en god infrastruktur herunder gode trafik-, og havneforhold. God bolig, skole og institutionsforhold og meget andet der gør det interessant og lettere for iværksættere og virksomheder at realiserer deres planer, tiltrække arbejdskraft og så videre.

Der har været efterlyst bedre mulighed for tværkommunalt samarbejde. Der er i de seneste måneder sket et vældigt fremskridt med hensyn til bevidstheden omkring  tværkommunalt og regionalt samarbejde. Det væger sig på turismeområdet, kommunalforvaltning med mere.

Det er en udvikling som landsstyret hilser velkommen og som der også er forsøgt taget højde for i det foreliggende lovforslag.

Sammenfattende kan siges, at landsstyret med det nye lovforslag har tilstræbt at kommunerne gennem samarbejde for eksempel i form af fælles kommunale fondsdannelser kan bidrage til den erhvervsmæssige udvikling herunder støtte innovation og produktudvikling. At kommunernes investeringer sikres bedst muligt ved at de primært sker i form af tegning eller køb af aktier samt garantier for lån og i mindre omfang i form af direkte tilskud.

At der altid er tale om projekter og virksomheder der er godkendt ud fra en professionel vurdering. At der er klare bestemmelser om konkurrence forvridning. At loven også kan bruges ved generationsskifte, at der sikres en ensartet og fyldestgørende rapportering fra kommunerne og endelig at landsstyret efterhånden som erfaringer med loven indhøstes kan fastsætte nærmere bestemmelser der sikre den  bedst mulige anvendelse af loven.

Samtidig er det landsstyrets hensigt at præcisere at formålet med lovforslaget om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudviklingen netop er udviklingsorienteret og ikke rettet mod driftstilskud og hjælp til økonomisk medlydene virksomheder.

Landsstyret har ved udarbejdelsen af nærværende lovforslag foretaget en høring i kommunerne og erhvervslivet og har indarbejdet modtagende høringssvar bedst muligt.

Efter aflevering af lovforslaget til landstingets bureau har de grønlandske kommuners landsforening KANUKOKA påpeget at den i lovforslaget anførte administration under tilsynsrådet for det grønlandske kommuner ikke ses at være i overensstemmelse med det administrative system, der blev indført sidste år ved revision af landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser med videre vedrørende tilsynsrådets arbejdsområde. Som en konsekvens heraf foreslås tilsynsmyndigheden i lovforslaget ændret fra tilsynsrådet for de grønlandske kommuner til landsstyret. Landsstyret agter at fremsætte forslag til denne praktiske ændring af andenbehandlingen af lovforslaget.

Jeg vil afslutningsvis specielt gerne rette en særlig tak til KANUKOKA og dennes erhvervsudvalg, der på konstruktiv vis har deltaget i arbejdet med forberedelsen af de nye lovforslag.

Med disse ord overlader jeg hermed lovforslaget til landstingets velvillige behandling.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går videre til partiernes ordførere, først er det Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph, ordfører, Siumut.

Efter at have undersøgt forslaget til ændring af landstingslov nr. 22 om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed.

Vi skal efter en nøje granskning fremsætte følgende bemærkninger til forslaget om kommunernes mulighed for investering i erhvervsmæssig virksomhed med videre. Der skal ikke herske tvivl om vi i Siumut har glædet os til fremsættelsen af dette forslag, og vi går i forventning om et godt resultatet i dette arbejde.

I Siumut betragter vi det som helt afgørende at vi gennem opstart af  erhvervsvirksomheder gennem en øget eksport og gennem selvforsyning af fødevarer skal arbejde for landets udvikling. Ser vi situationen i dag, kan vejen synes lang, men dette afskrækker ikke Siumut, tværtimod søger vi at tage udfordringen op. Det er jo sådan at et selvstyrende land som mange af os jo ønsker, må baseres på et effektivt erhvervsliv og en stabil økonomi.

Et grundlæggende politisk må for Siumut er at skabe et erhvervsliv der drives af driftige og forretningskyndige mennesker. Og at behovet for uddannelsesmuligheder, sociale initiativer med videre bør varetages af det offentlige, i dette tilfælde kommunerne.

Vi bebor et stort vidstrakt land med store forskelle i erhvervsmulighederne. Visse kommuner har heldigvis forstået at udnytte mange erhvervs-, og arbejdsmarkedsmæssige muligheder, mens andre kommuner står mere eller mindre i stampe. Og disse kommuner udgør vist desværre et flertal.

I efterhånden mange år har vi set kommuner som til stadighed ønsker økonomiske muligheder for udvikle deres erhvervsliv og øge deres arbejdstilbud. Vi kan ikke se bort fra at nogle af vore kommuner stadig må betragtes som svage kommuner. Disse kommuner er afhængig af støtte fra centralt hold.

Kommunerne har før i tiden medvirket til at finansiere erhvervsfremme lokalt. For nogle af dem er det lykkedes, andre ikke. Vi ved at disse tiltage har været en stor byrde, som i visse tilfælde har medført gældssaneringer. Et manglende og troværdigt lovgrundlag har i en del af tilfældene været årsagen hertil.

Under efterårssamlingen år 2002 fremsatte landsstyreformanden en redegørelse vedrørende erhvervsfremme som debatgrundlag til landstinget og i de forløbende år har enkelte medlemmer af landstinget med mellemrum fremsat forslag omkring kommunernes behov for øget medvirken i erhvervsudviklingen. Siumut hilser dette forslag meget velkomment og betragter det som et interessant forslag. Som for eksempel forslaget omkring stiftelse af en fælles kommunal fond til erhvervsfremme.

I samme ånd må vi også sige, at der er visse faldgruber som vi skal være varsomme overfor. Dette gælder til eksempel risikoen for konkurrenceforvridning.

Vi betragter lovforslaget primært henvendt til de mindre kommuner, som  ikke har andre finansieringsmuligheder. Vi må hele tiden huske, at der skal være albuerum til andre erhvervsinitiativer og aktiviteter og at vi ikke altid skal fokusere på kommunerne som igangsættere.

Lad os så også udtrykke vores glæde over den positive reaktion på den høringsrunde som forslaget har været igennem.

Til sidst skal vi opfordre til at forslaget inden andenbehandlingen henvises til erhvervsudvalget.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Efter gennemgang af forslaget til ændring af landstingslov nr. 22 om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed af 3. november 1994 har Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger:

I løbet af de foregående års erhvervsudvikling og den materielle udvikling i samfundet har det vist sig, at kommunernes lyst til og mulighed for at engagere sig i erhvervsudviklingen i trafik-, og transportmæssige, havnefacilitetsmæssige, skolemæssige og bygge-, og anlægsmæssige med videre sammenhæng ikke er blevet mindre, dersom der er sket en skæv regionsvis udvikling. Dette fremgår således i redegørelsen om kommunernes bidrag til erhvervsfremme indsatsen.

Inuit Ataqatigiit mener grundlæggende at kommunernes præmie og opgave i en veltilrettelagt planlægning i erhvervsudviklingen er at samarbejdet med lokalbefolkningen på grundlag af deres egen og det dertil tæt knyttede befolkningsformål og muligheder. Dette løses da også  med et godt resultat af nogle kommuner i samarbejde med private på grundlag af den nugældende lovgivnings givne muligheder. Her tænker vi også på de initiativer som er godkendt fra kommunernes tilsynsråd.

Inuit Ataqatigiit er bevidste om at der i disse år  i nogle kommuner sker flere og flere tiltag til at etablere arbejdspladser. Der er flere forhold som spiller ind. Eksempelvis kan nævnes at der på kysten er et øgende antal fabrikker som uden at blive benyttet ret meget ligger stille hen. Og på trods af at Royal Greenland har meget gode fabriksfaciliteter i nogle kommuner, sker der initiativer til at indsætte indhandlingsskibe i samarbejde med private.  Da nævnte kommuner er trætte af stilstanden i de ellers vigtige arbejdsmarkedsmæssige og økonomiske område.

Når de hjemmestyreejede virksomheder ikke vil drive virksomhed i disse lokaliteter er der ikke noget at sige til kommunernes trang til at gøre noget selv. Og dette bør man opmuntre til.

Ligeledes mener Inuit Ataqatigiit at bankerne bør give bedre muligheder til erhvervsudviklingen, idet befolkningen i dag har følelsen af at være forskelsbehandlet. Dette forhold har bankerne også selv indrømmet. Det er blevet udtalt at det kan påregnes, at der kan ske lettere og bedre behandling når man bo i de 4 prioriterede byer. Her tænkes på lån til boligbyggere på andelsbasis, almindelige banklån samt erhvervslån.

Vi har ligeledes konstateret at bankerne til tider er mere villige til at yde til anskaffelse af lystbåde end at yde erhvervslån til oprettelse af erhvervsvirksomheder udenfor de 4 prioriterede byer. Bankernes uvilje til at yde erhvervslån har medført en langsommere erhvervsudvikling i visse regioner af vort land.

Derfor mener Inuit Ataqatigiit at kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed er blevet tydeliggjort igennem ændringen af loven, idet behovet aldrig har været så stort som hidtil. Igennem ændringen af loven er der banet vej for at kommunerne indbyrdes og regionalt kan investere til erhvervsudvikling og dermed kan der samarbejdes med befolkningen i produktionsfremme.

Dermed kan der regionalt samarbejdes om fælles investering i for eksempelvis produktion af vand og is, og der er nu bedre muligheder om fælles at investere i vort lands ressourcer.

Inuit Ataqatigiit er tilfredse med at begrænsningerne for mulighederne er blevet mere præciserede igennem ændringen af loven. Men vi har kun en indvending i forhold til lovforslaget ' 4 stk. 3, hvor vi ønsker er tydeligere præcisering. Vi mener at det er nødvendigt at præcisere konkurrenceforvridningsforholdene, idet vi mener, at disse fremtidigt kan medfører problemer i fremtiden. Inuit Ataqatigiit mener, at de bør forklares mere præcist hvornår der kan ske en konkurrenceforvridning samt om hvilket instans der bør tages stilling til, om der sker en konkurrenceforvridning og hvilken type konkurrenceforvridningen er sket.

Med henblik på at afklare disse forhold indstiller vi at disse bliver undersøgt af landstingets erhvervsudvalg samt landstingets lovudvalg inden andenbehandlingen.

Med disse bemærkninger indstilles lovforslaget til godkendelse og indstilles lovforslaget til landstingslov om kommunernes m ulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed til andenbehandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste taler er Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Tak. Forslag til landstingslov om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering af erhvervsmæssig virksomhed med videre. Vi har følgende bemærkninger til lovforslaget fra Atassut:

Kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudviklingen og samarbejde på tværs over kommunegrænserne samt mulighed for at være medinvestor har været genstand for flere debatter i de seneste år.

Landsstyrets fremlæggelse af forslag med henblik på at øge kommunernes engagement i bestræbelserne på at etablere liberale erhverv og vedvarende arbejdspladser byder vi velkommen i Atassut.

Denne fremstrakte mulighed vil forstærke kommunernes selvstændighed, ligeledes vil kommunernes investeringslyst på baggrund af tilgængelige ressourcer og muligheder blive animeret og forstærket. Atassut skal udtrykke sin tilfredshed med at man i ændringsforslaget har sikret at kommunale initiativer ikke må gå ind på områder, hvor der i forvejen er private eller andelsvirksomheder, så der opstår en skæv vridning på området.

Atassut finder det ligeledes naturligt at lovforslaget giver mulighed for at der i forbindelse med generationsskifte kan gives garantier idet det er nødvendigt at sikre fortsat drift af erhvervene.

Atassut skal ligeledes give sin tilslutning til at landsstyret på baggrund af de indhøstede erfaringer har synliggjort lovens anvendelsesområde for bedst muligt at sikre udnyttelsen af loven. At man gennem ændringsforslaget har sikret at landsstyret via kommunernes tilsynsråd får bemyndigelse til at godkende investeringer og garantier finder vi naturligt i Atassut. Idet tilsynsrådet har det overordnede tilsynspligt med kommunernes engagementer.

Atassut skal også ved nærværende give udtryk for sin tilfredshed, at man i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget har taget højde for høringssvarene fra relevante aktører.

Med disse bemærkninger skal vi anbefale at Atassuts bemærkninger kommer i betragtning når forslaget bliver genstand for behandling i lovudvalget og erhvervsudvalget inden andenbehandlingen.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Per Skaaning, Demokraterne.

Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.

Forslag til landstingslov om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling efterlader den opmærksomme læser med en række spørgsmål til, hvad der er den reelle begrundelse for, at landsstyret fremsætter lovforslaget.

At kommunerne nu gives mulighed for at bidrage til erhvervsudviklingen gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed er jo ikke nogen ny ide. Det har været afprøvet før i Grønland med mere eller mindre gode erfaringer. Senest har en undersøgelse dokumenteret at kommunerne igennem tiderne har mistet mange millioner kr. på fejlslagne erhvervseventyr. Som derved har betydet tab for skatteborgernes penge, og dette er vel at mærke et tab som ingen kan stilles til ansvar for.

Lovforslaget ligger op til en række stramninger og præciseringer i forhold til den nuværende ordning. Men spørgsmålet er, hvorfor skal kommunerne overhovedet have lov til at investere i erhvervsprojekter.

Er kommunernes hovedopgave ikke at servicere borgerne for at skabe de bedste rammer for erhvervsmæssige tiltag for private personer.

Hvorfor skal de erhvervsdrivende have lov til at anvende kommunernes penge som risikovillig kapital.

Kunne man ikke forestille sig at når kommunerne endelig har forstået at når politikerne snakker om kommunesammenlægninger, så mener vi det alvorligt. Og på den baggrund har kommunerne set deres snit til med dette lovforslag i hånden, at foretage investeringer i en lang række erhvervstiltag, som i den sidste ende ville give dem en række pressionsmuligheder.

Ville det ikke være bedre hvis man fra centralt hold brugte langt flere ressourcer på at opbygge en egentlig hjælpeordning til iværksættere, der kunne guide og støtte personerne gennem de administrative procedure.

Men kunne også provokerende spørge, hvis de projekter som kommunen i fremtiden har tænkt sig at investere i virkelig er så god en ide, hvorfor er der så ikke nogen private, der allerede har startet op.

Efter vores opfattelse er der ikke mangel på risikovillig kapital i Grønland. Det der mangler er rentable og fremtidssikrede projekter og ikke mindst gode rammer for erhvervslivet.

Som belært af tidligere erfaringer, ser vi i Demokraterne et problem i at støtte forslaget i sin nuværende form, men vi skal understrege at forslaget samtidig indeholder nogen potentialer og derfor indstiller vi forslaget til videre behandling i erhvervsudvalget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Næste taler er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Forslag til landstingslov om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudviklingen gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed med videre har vi følgende bemærkninger fra Kandidatforbundet:

Kandidatforbundet har ved tidligere lejligheder givet udtryk for ønske om forøgelse af kommunernes engagement i erhvervsudviklingen. Dette er blandt andet dokumenteret i redegørelsen vedrørende kommunernes engagement i erhvervsudviklingen.

Det vil sige landstingsmedlemmer Tommy Marø og undertegnede fremlagde under landstingets forårssamling 2002 forslag om forøgelse af kommunernes muligheder for at involverer sig økonomisk i erhvervsudviklingen. Ifølge forslagsstillerne blokere den nuværende lovgivning kommunernes mulighed for at medvirke i etableringen af ved arbejdspladser. På baggrund af det blev ændringsmulighederne efterlyst udover de stillede da, forslog daværende landstingsmedlem Mads Peter Grønvold det for kommunerne efter konstatering af begrænsninger i loven bliver muligt og ikke nødvendigvis direkte at investere i etableringen af vedvarende arbejdspladser.

Det blev foreslået at kommunernes økonomiske arrangerementer skulle indbetale til en fond som skulle administreres af erhvervsudviklingsselskabet SULISA A/S.

Det kan således konstateres i redegørelsen vedrørende kommunernes engagement i erhvervsudviklingen at store undersøgelser er foretaget helt i tråd med hvad landsstyret har lovet. På baggrund af den indholdsrige redegørelse kan det således i princippet konstateres at det er nødvendigt med ændring af den eksisterende lovgivning og ikke mindst for at regulere loven til de faktiske forhold.

Selvom det kan være fristende at kommentere vigtige og interessante informationer om allerede passerede sager, vil jeg nøjes med at lære af dem og tage disse til efterretning idet kardinalpunktet i denne sag er at imødegå eventuelle fremtidige problemstillinger.

Derfor har jeg følgende bemærkninger til den nye lovforslag på vegne af Kandidatforbundet:

Jeg skal indledningsvis give udtryk for min glæde over at ændringen af den eksisterende lov vil medfører at kommunernes rettigheder bliver forbedret, men det er i den forbindelse ønskeligt at tilsynsrådets tilsynspligt i henhold til tilsynslovgivningens ' 16 STK. 6 bliver uddybet nærmere idet det jo rent faktisk bliver umuligt at investere og give tilskud og end ikke kautionere så længe gæld figurerer på regnskaberne.

Forslaget som helhed er støtteværdigt, men jeg er imod formuleringen i ' 5 stk. 1 nr. 1 idet det bliver foreslået, at der ikke må investeres, kautioneres eller gives tilskud til engagementer indenfor fiskeri, fangst og landsbrug.

Jeg skal stærkt anbefale idet at der i dag og de seneste år og ikke mindst med hensyn til jollefiskere og hundeslæder og deres nyanskaffelser, den er blevet ophørt, det har jeg meget vanskelligt ved at acceptere og jeg skal stærkt anbefale både landsstyret og udvalget om at få annulleret denne bestemmelse. Således at både fiskerne og fangerne får mulighed for at få tilskud.

Jeg skal til sidst med nærværende kræve, at trykfejlen i ' 3 stk. 4 og ' 12 stk. 2 nr. 2 bliver rettet, da det er nødvendigt.

Med disse bemærkninger anbefaler jeg, at forslaget bliver genstand for behandling i relevant udvalg inden andenbehandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det landsstyreformanden der kommer med en besvarelse.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak.

Først med hensyn til de fremlagte af partiordførerne og Kandidatforbundet. Så kan jeg fornemme at der er stor enighed om det fremlagte. Således at kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudviklingen gennem en investering af erhvervsmæssige virksomheder med videre, må forbedres og dette har været til stor debat under kommunernes møder og kommunernes sammenslutning og borgermester-, og kommunaldirektørernes møder omkring forbedring af kommunernes mulighed for at investere i erhvervsmæssig virksomheder med videre. Det er på baggrund deraf dette lovforslag er blevet fremlagt.

Og i løbet af en årrække så er vi politikere flere gange blevet beordret kommunerne til at være mere med i investeringerne i erhvervsmæssig virksomhed og heldigvis er der mange kommuner der deltager og ofre noget til udviklingen. Men da man også her kommer ind i de forskellige begrænsninger, så har man efterlyst forbedringer og nu bliver disse forbedringer fremlagt. Og jeg håber så på, at når den bliver udvalgsbehandlet, at både partiernes meningstilkendegivelser vil blive nøje overvejet, således at disse får en større indflydelse og at man kan lave en løsning således at kommunerne får større mulighed for at være med i erhvervsmæssig virksomhed.

Ja, og fra Siumut så støtter man lovforslaget fuldt ud samt at man skal være opmærksom på forskellige som for eksempel at der ikke opstår en skæv konkurrenceforvridning og det bliver også nævnt klar fra Inuit Ataqatigiit, om mulighederne for konkurrence samt at man også skal være påpasselig med disse.

Og endelig, så er vi alle sammen vidende om, at vort land er meget langstrakt, og at mulighederne er meget forskellige fra sted til sted, samt at de kommunale vilkår, der kan være gældende kan være ret så anderledes. Der er nogen stærke økonomiske kommuner og der er nogen kommuner, der er placeret meget vanskeligt i forbindelse med økonomien.

        

Og derfor med hensyn til konkurrenceforhold, så skal det også vurderes ud fra, hvor de er beliggende i landet, fordi det er meget vigtigt. Fordi det kan være, at nogle kommuner betragter disse som nogen begrænsning og nogle kommuner kan ikke betragte disse som velegnede. Det er således, at forholdene er så anderledes i Grønland og det er det, der gør, at vi har forskellige stillingtagen til det.

Og her blev det også nævnt flere gange af flere, at man mister midler nogle gange. Det er korrekt. Man har mistet masser af midler til forsøgsordninger og undersøgelser, beklageligvis. Men man lærer også af de fejltagelser, der er sket på det. Og dette bruges så, at man ikke længere kan lave nogle fejltagelser. Men det ærgerlige er, at man ikke kunne bruge disse midler til noget bedre. Og det er det, som vi har fundet ærgerligt. Og det er derfor, at det er meget vigtigt for kommunerne, at de får en god lovgivningsmæssig grundlag.

Og jeg er fuldstændig enig i de udsagn fra de forskellige partier, at man så vidt muligt får gode rådgivere med stor viden, og at man bør sikre, at man får gode finansieringsmuligheder og Landsstyret vil gerne være med til, at man så vidt muligt med hensyn til større udnyttelse af de meget begrænsede samfundsmidler, så vil Landsstyret være med til at kunne sikre disse i stort omfang.

Og med hensyn til det, der blev sagt fra Inuit Ataqatigiit, at der er flere kommuner, der gerne selv vil bidrage til udvikling. Og det er meget taknemligt, således at kommunerne ikke længere bør afvente, at der sker noget fra centralt hold, at kommunerne selv har viljen til at være med til udviklingen, selvom nogle har meget begrænsede økonomiske muligheder. Og det er blevet vellykket og det  bliver mere og mere udtalt i de seneste år, og at kommunerne i fællesskab med hensyn til erhvervsudvikling omkring sammenslutninger og man  bør så også kunne udnytte dette gode kommunale skridt. Og det bør så også støttes stærkt fra politisk hold. Det er det, som Landsstyret mener.

Og selvfølgelig med hensyn til kommunernes økonomi, så har de jo meget afgørende i beskæftigelsen, især med fiskefabrikkerne, idet i byerne når der lukket en fabrik eller når fabrikkerne stopper pga. råvaremangel, så bliver det også følt i stort omfang fra kommunerne. Det er sådan nogle alvorlige problemer, som vi må hjælpes til at løse. Og der er mange forskellige, som vi må koordinere, fordi vi udnytter de levende ressourcer og det er på baggrund deraf, vi må tage udgangspunkt såfremt finansieringerne skal give udtryk for en god udvikling.

Og heldigvis så er man på vej hen til at tage hen imod politiske målsætninger og det er så Landsstyrekoalitionens hensigt, at man får spredt vilkårene så vidt muligt til Grønland.

Og så vidt muligt så samfundet kan følge det og jeg håber så, at man derigennem kan sikre, at de får forbedrede muligheder. Men det er B at man ikke kun tager udgangspunkt fra, at man alene tager udgangspunkt i Grønlands Hjemmestyre. Det er det, vi skal være meget opmærksom på, fordi vi har meget begrænsede økonomiske midler. Og her er det så vores omgivelser og kommunerne og arbejdsgiverne, vi i fællesskab skal samarbejde for at lave nogle løsninger.

Og i forbindelse med generationsskift, at man skal være med B endnu mere med omkring løsning på pengemidlerne, fordi man ved generationsskift og overtagelse af virksomheder, det er det, der har skabt store begrænsninger. Og jeg håber så på, at man ved lovforslaget kan få løst disse problemer.

Og Demokraternes udsagn, dem kan man selvfølgelig ikke overse, at man også skal være opmærksom på fejl og lære af dem. Men de forskellige muligheder, som de selv nævner og så vil vi gerne udnytte det, de har fremsat forslag om. Det er så erhvervsudvalget har mange interessante punkter, som de skal behandle og jeg er også vidende om, at dem, der har været medlemmer i kommunalbestyrelserne og dem, der tidligere har været kommunalbestyrelsen, at de har gode erfaringer til for at finde ud af, hvordan man kan få lavet nogle løsninger. Og jeg håber så på, at man vil få held og lykke i arbejdet. Og Landsstyret vil gerne være med til at man så vidt muligt får taget et godt skridt i fremtiden.

Og med hensyn til det, der blev nævnt fra Kandidatforbundet, at især med hensyn til jollefiskere og fangere, at med hensyn til annullering af tilskud, at de ikke vil være med til det. Og jeg håber så på, at udvalget får dette vurderet nøje. Og selvfølgelig når den har været udvalgsbehandlet, så skal vi også genbehandle det i Landsstyret.

Og det, der blev nævnt fra Kandidatforbundet omkring lovgivningens paragraffer, dem skal vi selvfølgelig være med til at få vurderet, således at vi alle sammen tager en så god løsning som muligt.

Og det er korrekt, at især jollefiskere og ikke mindst i stort omfang bygdebefolkningen så er det jo meget nødvendigt, at deres egne muligheder for oprettelse af erhverv, det skal kunne forsvares, fordi vi finder det ikke nødvendigt, at man ellers vil kunne give mulighed ved at være med som fødselshjælper, at vi så har nogle lovgivningsmæssige begrænsninger, så stopper det og man så skal ty til det offentlige. Men det kan måske være sådan, at hvis vi laver om en lille afhjælpning, at de så kan være selvforsynende og forsørgende for deres egne familier.

Og jeg håber så på, at udvalget  får vurderet disse. Fordi det er ikke kun i bygderne, men også jollefiskernes vilkår, som er blevet meget alvorlig i de seneste år. Og med hensyn til indhandlingssteder for fisk, så er den jo blevet beskåret ret så meget. Og der er nogle indhandlingssteder også blandt bygderne, som er blevet lukket. Og det har kun fangererhvervet til at ty sig til. Og med hensyn til investering i erhvervsmæssig virksomhed, så er det også vigtigt, at man også er opmærksom på disse forhold.

Ja, det er så os, der skal tilrette lovgivningen, således at de er tilpasset samfundet. Det er ikke således, at vi skal lave nogen lovgivninger til gene for samfundet. Og jeg håber så på, at udvalgene får lavet en seriøs vurdering, og at Landsstyret vil være med efter vurdering til at kunne tage stillingtagen til det fremlagte.

Og med disse bemærkninger, da jeg kan føle, at der er stor opbakning til lovforslaget, så ser vi frem til, at efter endt udvalgsbehandling, at det så kommer frem til Landsstyret. Og jeg siger tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Ja og så har samtlige ordførere ønsket, at den overgår til behandling i Erhvervsudvalget. Og den næste, der har bedt om ordet er Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Tak. Det er med hensyn til det, som Landsstyret i sit svarnotat er meget tilfreds med vores udmelding, uden at sige vort partis navn, så mener vi, at det er vores bemærkninger, han har været tilfreds med.

Det er med hensyn til det, der blev nævnt fra Kandidatforbundet, som vi også blandt andet har behandlet, det er at man til fiskeriet og især til fangererhvervet samt landbrugserhvervet, så må der ikke investeres, kautioneres eller gives tilskud, idet det er et krav i loven, så ønsker vi, at dette forhold bliver nøje undersøgt i udvalget. Og især med hensyn til ændring af klimaet i de ydre distrikter, så er de sociale levevilkår blevet ændret meget radikalt.

Og heldigvis så er flere til Landstingets efterårssamling, som har fremsat noget omkring fangererhvervet på baggrund af det, der er sket og så længe vilkårene er sådan og med hensyn til, at man lovgivningsmæssig gerne vil give disse muligheder og især med hensyn til dem, der erhverver alene med fangererhvervet og som jollefiskere, at så ønsker vi, at man nøje får undersøgt om lovgivningen kan være gavnligt, således at disse med hensyn til deres levevilkår og især med hensyn til jollefangerne og Bfiskernes vilkår er jo meget alvorlige i dag.

Og med hensyn til det, der blev fremsat B spørgsmålstegn ved Demokraterne, så ønsker man, at man disse nøje undersøgt i udvalgene. Det byder vi også velkommen. Og dette lovforslag, det er noget, som har udgangspunkt i kommunernes egne krav. Og ikke kun en indkommet flere gange. Ligesom vi har præciseret i vort indlæg, så får man styrket kommunernes selvbestemmelsesret og især hvis eller især når de arbejder alvorligt at skabe nogle beskæftigelsesmuligheder til deres egne kommunale forhold.

Og når man har kunnet opnå flere virksomheder, så kan det også være gavnligt på skatteindtægtsområdet til de kommunale kasser og Landskassen. Om end i lille omfang så følger vi fra Atassut dette lovforslag meget velkomment og vi vil gerne alvorligt være med til færdigbehandlingen i udvalgsarbejdet. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

         Den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

        

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Større kompetence til kommunerne, som Landsstyret stræber efter, det er jeg helt enig i. Og så det nye forslag, jeg mener, at det er et stort skridt, man kunne tage når loven vedtages med hensyn til ansvarsområderne. Det vil være til stor gavn for nogle kommuner.

        

Der blev sagt, at kommunerne er forskellige, henset til de forskellige placeringer her i landet. Altså de muligheder, vi skal undersøge er også forskellige med hensyn til erhvervet. Jeg konstaterer, at samtlige implicerede er opmærksomme på disse forhold.

Det er så et spørgsmål, hvor man er i landet og hvilke erhvervsmuligheder, man har i de pågældende steder. Det er så selve kommunen, hvilke behov man har i de forskellige kommuner.

I forbindelse med mit indlæg har jeg nævnt '5 stk. 1 B nr. 1, at der ikke må investeres, kautioneres eller gives tilskud til arrangement inden for fiskeri, fangst og landbrug. Altså denne bestemmelse vil jeg meget gerne have genovervejet. Og jeg er meget taknemlig for, at Landsstyreformanden har stor forståelse for det. Jeg konstaterer også, at Atassut også finder emnet meget væsentligt. Derfor er det tvingende nødvendigt, ikke mindst med hensyn til Landstingsforordning til støtte om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, således at denne forordning ikke udelukker støtte til jollefiskeriet.

Man har altså udelukket i forordningen for jollefiskerne og disse grupper har i dag store problemer i for eksempel i forbindelse med motorhavari. Eller hvis man prøver en hundeslæde og man mister fangstredskaber og fiskeredskaber, idet vi er bekendt med, at man har store vanskeligheder for at kunne følge med senere økonomiske forpligtelser, hvis man har dette erhverv.

Det værste disse mennesker prøver på at undgå, det er for eksempel hundeslædekørende og hvis man har mistet sine fiskeredskaber, så kan man ikke længere tage ud, så undgår disse mennesker at henvende sig på socialkontoret.

Hvis man bare kan yde 500 kr. til, at man fortsætter sit erhverv, så kan det godt betale sig. Det er et minimalt beløb, som jeg snakker om, men som er meget væsentligt for at man kan drive sit erhverv videre. Derfor, ærede medlemmer af Landstinget og ærede udvalgsmedlemmer, så opfordrer jeg til, at I gennemtænker forslaget, idet det er meget væsentligt for enkelte personer her i samfundet og som samfund helt generelt. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit og efterfølgende Ole Dorph.

Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Det er med hensyn til Demokraternes ordfører. Hans mange forskellige spørgsmålstegn til lovforslaget. Det er den, jeg gerne vil kommentere.

        

Ja, hvis og såfremt man havde en B hvis der havde været erhvervsudvikling, ud fra de lokale faktiske forhold, så ville det nok have unødvendigt at behandle disse lovforslag i dag.

Men i løbet af de seneste 10-15 år, så har udviklingen i Grønland været, at samtlige erhvervsmuligheder er blevet samlet til det centrale Grønland eller de 4 vækstbyer og derfor med hensyn til de resterende kommuner, så har de fået et meget stort behov for en sådan lov, der sikrer, at de kan være med til og kan bruge til at beskytte, at de ikke går til grunde som kommuner. Og dette kan man selvfølgelig ikke sidde overhørig.

Med hensyn til, at der har været en skæv erhvervsudvikling i de seneste år på baggrund deraf, så mener jeg, at landets ressourcer, der ellers kunne have været bedre udnyttet økonomisk, det er især blevet eksporteret ud af landet. Og hvor man ikke har fokuseret på, at det ellers kunne gavne samfundsøkonomien. Jeg mener heller ikke, at B jeg mener, at det ikke er hensigtsmæssigt, og at med hensyn til lokal erhvervsudvikling, dem har man samlet centralt og som bekendt, så er de største fiskefelter i Østgrønland.

Og med hensyn til de østgrønlandske kommuner, de er placeret således, at de må gå tiggergang og det er heller ikke hensigtsmæssigt. Og med hensyn til disse kommuner, at de så får mulighed via lovgivning, så er det meget nødvendigt for disse kommuner. Og jeg håber meget, at konsekvenserne af denne lov vil være, at vi med hensyn til, at kunne være selvforsynende med produkter og lign.

Og i dag er det jo således, at vores import af fødevarer, det er op til 90%, selvom Grønland har meget store ressourcer på madvareområdet. Og jeg håber så på, at lovforslaget også kan indebære, at vores selvforsyning bliver større i fremtiden. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Ole Dorph, Siumut og så er det Jensine Berthelsen, Atassut efterfølgende.

Ole Dorph, ordfører, Siumut

Ja, her i Landstinget, så er det blevet kutyme, selvom vi er meget interesserede, så går vi op til talerstolen og gentager det, vi allerede har sagt.

Når erhvervet går godt, så vil landet have det godt. Det vil B eller det har vi fremsat i åbningsdebatten af Landstinget og man har så efterfølgende sagt, det er det vi har sat til mål, at få behandlet. Vi må kaste brænde på erhvervet og det må vi ikke glemme. Og vi må så få det realiseret. Jeg er også glad for på vegne af Siumut det, som Landsstyreformanden i sit fremlæggelse, som er meget seriøs og som er meget udtømmende. Jeg mener, at det er meget tilfredsstillende, som han har fremsat.

Og fra Siumuts side med hensyn til de spørgsmål og opgaver, så er vi meget, meget enige og det er meget få kardinalpunkter, vi er ude i. Og jeg håber, vi kan få løst disse ved udvalgsbehandling.

Med hensyn til det, der blev fremsat af Demokraterne, at man sætter spørgsmålstegn ved om det er hensigtsmæssigt, at få lavet sådan en lov, men vort land er meget stort og meget udstrakt. Og der er nogle kommuner, som desværre har meget store problemer rent erhvervsmæssigt. De har problemer med at få oprettet erhverv og nogle gange så kan det være umuligt, at være medfinansierende. Og derfor bør der være nogle iværksættere, at hvis dette ikke kan være, så er det jo det næste, at kommunerne får mulighed for at opstarte sådan nogle.

Ligesom Landsstyreformanden nævnte det i sit andet indlæg, og som vi også fra Siumut vil følge op på med interesse det er, at man i bygderne også i steder, hvor der er stor arbejdsløshed, at så bliver produktions- og indhandlingsstederne lukkede. Og det har man politisk diskuteret flere gange, men man er indtil dato ikke taget et videre skridt.

Og med hensyn til det, så plejer vi fra kommune, Ilulissat kommune, så er et lille produktionsanlæg, som vi har fået startet i samarbejde med Saqqaqbeboerne, da Royal Greenland lukkede og nu må den betegnes som et overskud, som giver overskud. Og deres produkter kan endda købes her i Brugsen.

Og det samme med hensyn til de initiativer, som vi har fået opstartet i Qeqertaq og nu er man også ved at forberede på, at lave sådan nogle tilsvarende initiativer i Ilimanaq. Jeg håber, at det er sådan nogle initiativer, der bør udnyttes, således at bygde-beboerne og så dem, der bor i islægsområderne og dem i byerne lige som disse, så giver man muligheden for at få undersøgt om disse virksomheder kan overtages af interesserede. Vi plejer B vi er vidende om, at man i Grønland bruger op til 60-80%. Gad vide, hvor mange der vender tilbage til Grønland.

Derfor bør man give dem, der har lyst til at overtage en mulighed. Jeg mener, at dem, der er i Kangersuatsiaq , der gerne vil overtage deres lokale produktionsanlæg, de er endnu ikke lykkedes. Jeg mener, at man gå væk fra, at man ikke giver muligheder og giver dem mulighed for at overtage disse, således at erhvervsmuligheder kan gå i den rigtige retning.

Og det bliver også nævnt fra Kandidatforbundet, som også er meget interessant, at der er nogen, der blot er gået i stå, blot fordi de har mistet deres redskaber. Og uanset hvilken erhverv, vi i Grønland har, så må vi også lære, at hvis vi har taxa og hvis vi har nogle taxaer eller fiskere, at vi skal være forsikrede. Og det er meget, meget vigtigt at erindre dem i dette forhold.

I dag er det jo også beklageligvis, således at hvis der sker nogen ulykker eller hvis man mister udstyr, så går man blot i stå. Hvis man havde været forsikret, så kan man overvinde disse problemer meget lettere.

Men som sagt vil denne opgave blive behandlet i Landstingets Erhvervsudvalg og vi ser frem til at deltage i denne behandling i udvalget. Og vi, der er medlemmer i udvalget og så er vi også vidende om, at den kommende opgave vil blive fremsat til dem, der ikke er medlemmer i udvalget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er så Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Tak. Med hensyn til udmeldingen om, at vi har mange muligheder for at støtte kommunerne eller kommunernes muligheder for at give støtte. Vi må i den forbindelse ikke glemme, at vi må ikke give kommunerne for store byrder.

Og Jakob Sivertsen har også været inde på med hensyn til '5, at vi også i den forbindelse skal sige særskilt fra denne talerstol om dette problem.

Vi må alligevel også tænke på ESU-ordningerne, som også vil blive berørt. Ja, hvornår. Kommunerne skal kunne yde støtte til erhvervslivet. Så skal vi huske på, at vi må ikke give for store byrder til kommunerne. Også fordi man i forbindelse med katastrofelignende situationer kan også snakke om andre muligheder.

Jeg kommer her til talerstolen for at sige, at kommunernes tilsynsråd efter vedtagelse af dette forslag får store opgaver til at føre tilsynet med kommunerne. Og derfor vil jeg ikke undlade at sige til vores formand i kommunernes tilsynsråd om, at vurdere om administrationen er tilpasset forholdene.

Og hvis det skal være nødvendigt, så skal der også være muligt at styrke kommunernes tilsynsråd.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Ruth Heilmann, Siumut. Efterfølgende er det Landsstyreformanden.

Ruth Heilmann, Siumut.

Dette forslag kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudviklingen, synes jeg er spændende at læse. Her skal man ikke blot afvente myndighederne og så i den forbindelse tænke på, at erhvervslivet selv skal kunne være igangsættere.

Landsstyreformanden sagde blandt andet, at man kan sprede mulighederne ud på kysten, således at sådan som jeg forstår det, så er det en udmelding om, at vi skal sprede myndighederne. Det er alle sammen B vi har alle sammen et ønske om, at der skal være velfungerende erhvervslivet, bl.a. med hensyn til turisme, fiskeri mv., således at det igennem denne lovgivning få bedre muligheder videreudvikling.

Når man nærlæser kommunernes høringssvar, så er der nogle kommuner, som beklager, at de jollefiskere, der får støtte også bliver garantistillet. Ja, da jollefiskeriet og jollefangst er jo meget udspredt i mange bygder endnu. Og det er forsørgere og er med til at opretholde samfundet og i stedet for socialhjælp, så bruger de jo dette erhverv til at klare sig selv.

Og så fordi vi andre får vores behov dækket igennem deres fangst for grønlandske produkter. Jollefiskeriet er jo et fundament i mange bygder, derfor er jeg spændt på, også fordi jeg er medlem af erhvervsudvalget  og hvordan vi eventuelt kan give disse grupper mulighed til at gå videre. Også fordi det er meget svært at ansøge om støtte fra de forskellige instanser. Og derved burde vi måske bane vejen for bedre muligheder for disse grupper. Altså finde frem til andre alternative muligheder for dem.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyreformanden. Efterfølgende er det Landsstyremedlemmet for Erhverv.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja tak. Fra Atassut Jakob Sivertsen kom på til talerstolen og spurgte, hvad vi synes om deres bemærkninger. Jeg har sagt, at partierne og Kandidatforbundet er enig om forslaget. Så kom jeg ind på de forskellige synspunkter, jeg selv har desangående. Jeg støtter også fuldt ud, de udmeldinger, der har været fra Atassut. Det skal man ikke være bekymret for.

        

Med hensyn til jollefiskerne, så inddrager hun også ESU. Men vi er bekendt med, at ESU-midlerne strækker sig lige knap til 10 joller om året. Og med hensyn til de jollefiskere, der er placeret uden for byen uden mulighed for indhandling i bygder, så kan de jo ikke lige klare et afdrag på 50.000 kr. om måneden.

        

Og hvis der sker et motorhavari, så kan de heller ikke klare det. Men jeg ved alligevel, at de har viljen til at afdrage deres gæld. Det er disse forhold, vi skal tage med i betragtning i vores videre vurdering. Også fordi flere har sagt, at vi må afklare dette problem. Jeg håber, at I vil vurdere spørgsmålene lidt nærmere i udvalget .

        

Hvis vi giver bedre muligheder inden for erhvervslivet i de forskellige kommuner, så vil vi også styrke den grønlandske økonomi. Der findes også kommuner, som på baggrund af deres økonomi situation alligevel arbejder for erhvervslivet. F.eks. Upernavik Kommune i Nordgrønland, de tager det meget seriøst med hensyn til forbedring af erhvervslivet, trods kommunens stramme økonomi.

        

Det er til stor efterlevelse og vi vil rose Upernavik Kommune, at de har viljen til at være med til at fremme erhvervslivet i distriktet. Det er det, vi burde lære af.

        

Med hensyn til Ane Hansens indlæg for anden gang. Med hensyn til kommuner, hvis vi havde ligelige muligheder i kommunerne, så har haft ikke behøvet at behandle sådant et forslag. Det er svært at modsige.

        

Jensine Berthelsen i sine bemærkninger kom ind på kommunernes tilsynsråd, og at kommunernes byrder ikke overbebyrdes, men i den sammenhæng skal vi også prøve på at undgå, at kommunernes økonomi ikke bliver skadet. Jeg er helt enig med dig i dine betragtninger.

        

Jeg konstaterer, at der er bred enighed her i salen og så ser vi frem til, at sagen kommer op til Landsstyret efter udvalgsbehandling. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv.

Johan Lund-Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv og Landbrug, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. Ja, som Landsstyremedlem for Erhverv, så vil jeg ikke undlade at komme med nogle bemærkninger.

Men først så er jeg glad for, at jeg B fordi jeg kan høre, at der er så stor enighed i denne landstingssal, selvom Demokraterne sætter nogle spørgsmål. Men det er også korrekt og det er også godt nok, men jeg håber så på, at vi til B når vi skal færdigbehandle dette lovforslag, at vi alle sammen B det er så samtlige partier med hensyn til de meget gode lovforslag, at vi vil give vores besyv dertil.

Fordi jeg vil også lige erindre om det, jeg gerne vil sige, at Demokraterne i deres fremlæggelse og hvilke konsekvenser eller muligheder, der vil være til iværksættere, så siger de, at man bør udvide deres muligheder. Og her sagde de og jeg vil lige citere følgende sætning, der blev brugt:

@At det ikke bør, at man bruger mange midler til iværksætterne og i stedet for at blive bruge centralt.@

Jeg skal lige udtale, at man fra Landsstyrets side arbejder for dette initiativ og derfor vil jeg blot henvise til Per Skaaning, Demokraternes ordfører, at jeg på vegne af Landsstyret har kommet med en skriftlig besvarelse til Marie Fleischers spørgsmål og dette brev har Per Skaaning nok også set. Og dette er dateret den 31. oktober 2003. Det er vedrørende redegørelse om tiltag over for iværksættere, der er tale om her.

Det er tiltag til iværksættere, dem arbejder vi med og vi laver også nogle forbedringer på dette område fra Landsstyrets side, at man seriøst giver støtte og rådgivning, således at det bliver bedre i fremtiden. Og derfor håber jeg på, at jeg som sagt med hensyn til Demokraternes ordførers indlæg, og at Y.den skrivelse, jeg på vegne af Landsstyret har skrevet til partikollegaen Marie Fleischer.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, Demokraterne

Under åbningsdebatten af Landstingets eller Landsstyreformandens åbningstale, så siger, at Demokraterne med glæde og ikke blot går i krampe på baggrund af forsvarsparathed, men det var vi jo meget glad ved. Men nu er det gået den modsatte vej og nu er man allerede gået i gang med at gå efter Demokraterne blot for at forsvare sig.

        

Det er Demokraternes side, at mulighederne bør undersøges, men fra Demokraterne med hensyn til overskriften, at bidrage til erhvervsudvikling. Det er det på baggrund deraf, vi har fremsat. Og her med hensyn til, at man ligger under valgkampkramper. Og siger: Huller, der næsten ikke har nogen bund, at man skal bruge det offentliges midler for at få disse op. Og konsekvenserne af disse vil være, at dem, der har oprigtigt behov om det er nødvendigt, at afgive midler. Jeg mener ikke, man kan bruge disse i sådan overskrift.

Fra Demokraternes side sagde man blot klart, at de fejltagelser, der er sket i de forgangne år, de skal bruges til at lære af. Og her vil man prioritere et ønske, hvis det offentlige skal være med til iværksættere. Og med hensyn til effektivt arbejde med erhverv, at det bedst mulige fundament og rammer. Og det er det, der skal være det bedste og ikke investeringer, som det første.

Fordi i investeringerne nævnte man, at med hensyn til de private iværksættere, hvorfor har de så kunnet starte, hvis ideen har været god. Fordi så mener vi alle sammen, at med sådan en start, at når det offentlige yder midler til disse opstartsvirksomheder, så er det kun meget sjældent, at disse bliver til succeshistorier.

Og nu er man meget vendt overskriften meget radikalt, fordi her er der tale om muligheder for at bidrage til erhvervsudvikling, der blev taget i mod meget anderledes, og nu behandler man det meget anderledes. Og jeg vil blot erindre om dette, men jeg er glad for, at man har lagt mærke til vores bemærkninger, således at man ved drøftelse i Erhvervsudvalget kan bruge den bedst mulige vej, og med hensyn til det offentlige, den bedst mulige investering.

Og jeg udtaler dette med håb om, at man i princippet er enige i dette dagsordensforslag, nu har man fået vendt det, og efterlyser noget man kan være uenig om. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og således er dagsordenspunkt 145 færdigbehandlet, og den overgår til behandling i Erhvervsudvalget, og man vender så tilbage til punktet.

Forinden mødet går videre, så skal jeg lige læse en skrivelse til mødelederen. Og det er Atassuts gruppeleder. Fra Atassut ønsker vi over for Formandskabet, at dagsordenspunkt 23 bliver udsat, men det har Formandskabet givet afslag om. Og hermed med hensyn til ' 43 i Forretningsordenen stk. 2, så ønsker, at vi ønsker, at dagsordenspunkt 23, Redegørelse SIK-forhandlinger bliver fremrykket, således at punkt 145, Forslag til landstingslov om kommunernes muligheder for at bidrage til erhvervsudvikling igennem investering i erhvervsvirksomhed med videre, og det er når 1. behandlingen er færdig, at man så kan behandle, og drøfte punkt 23.

På baggrund deraf, det er helt korrekt, at formandskabet har givet afslag på det, på baggrund af allerede igangværende opgaver, og derfor vil jeg gerne foreslå, at vi går til afstemning om forslaget. Atassut forslag om, at punkt 23 bliver fremrykket, og dem der er for Atassuts forslag om fremrykkelse bedes rejse sig. 5. Dem der er imod dette forslag bedes rejse sig. 18 imod, og jeg anmoder dem der undlader at stemme, at bedes rejse sig. 1 eller 2. Ja dermed har flertallet givet afslag for at punktet bliver fremrykket.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og nu fortsætter vi behandlingen af vores dagsordenspunkter. Og nu er det de4t ene dagsordenspunkt, punkt 155, som vi skal til at behandle, der har overskriften, Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Fiskeri, og her er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, og fangst der skal komme med en forelæggelse.

4. mødedag. torsdag  den 6. november 2003, kl. 14:24

Dagsordenens punkt 155

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri.

(Landsstyrtemedlem for Fiskeri og Fangst)

(1. behandling)

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri.

Følgende foreslås ændret. Forslag har til formål, at smidiggøre ansøgningsprocessen i forbindelse med omstilling af bestående produktionsanlæg, og indhandlingsanlæg, hvor til, der ikke kræves offentlige investeringer.

Med den nuværende lovgivning kræver det Landsstyrets godkendelse for at oprette nye indhandlingsanlæg og produktionsanlæg, samt at omstille bestående anlæg til indhandling eller produktion af andre arter.

Det er hensigten med forslaget, at det fortsat skal kræve Landsstyrets tilladelse, at etablere en øget indhandlingsanlæg og produktionsanlæg samt at omstille bestående anlæg, såfremt omstillingen kræver offentlige investeringer, støtte eller tilskudsordninger. Offentlige investeringer i forbindelse med etablering eller omstilling af indhandlingsanlæg og produktionsanlæg kan f.eks. være etablering af vandforsyning, elforsyning, kloakering, veje og kajanlæg. Landsstyrets godkendelse er derimod ikke længere nødvendigt, hvis omstillingen ikke kræver offentlige investeringer. En sådan omstilling skal dog anmeldes til Landsstyret inden omstillingen finder sted. Den nye procedure skal afhjælpe de problemer der har vist sig i forbindelse med den nuværende ansøgningsprocedure.

Den foreslået ansøgningsprocedure vil imødekomme kravet fra erhverv om en hurtigere og enklere sagsbehandling uden at det offentlige interesser sættes over styr eller bringes i fare. Lovforslaget er således tænkt som en administrativ forenkling til gavn for erhvervet.

Afslutningsvis skal jeg orientere Landstinget om, at Landsstyret fremsætter et ændringsforslag til Landstingslov om fiskeri under denne landstingssamling. Ændringsforslaget vil alene indeholde en sproglig præcisering af ' 5 stk. 3 i landstingslov om fiskeri. Der tilsigtes således ingen materielle ændring af bestemmelsen.

Med disse ord skal jeg hermed overlade forslaget til Landstingets velvillige behandling. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så går vi videre til partiernes ordførere. Først er det Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph, ordfører, Siumut.

Vi har i Siumut følgende bemærkninger til dette ændringsforslag til landstingsloven om fiskeri. Vi har i Siumut den holdning, at enhver lov til enhver tid skal kunne ændres, hvis der e behov for en regulering med hensyn til udviklingen af de fremtidige mål, og ikke mindst et administrativ behov.

Dette ændringsforslag indebærer, at det fortsat skal kræves Landsstyrets tilladelse til etablering af nye indhandlings- og produktionsanlæg samt omstille bestående anlæg, såfremt omlægningen kræver offentlige investeringer samt at sagsbehandlingen forbundet hermed skal gøres enklere og gøres hurtigere. Landsstyrets tilladelse vil derimod ikke længere være påkrævet, hvis omstillingen ikke kræver offentlige investeringer, dog skal man ved omlægning under alle omstændigheder anmeldes til Landsstyret.

Vi tager fra Siumut til efterretning, at Landsstyret har anmeldt endnu et ændringsforslag til landstingsloven om Fiskeri under denne efterårssamling.  Vi har bemærket, at dette ændringsforslag har været underkastet en høringsrunde.

Med disse bemærkninger skal vi anmode om henvisning af forslaget til Fiskeriudvalget, forinden 2. behandlingen. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste bliver Vilhelm Kristiansen fra Inuit Ataqatigiit, værsgo.

Vilhelm Kristiansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri. Til det siger vi, at Landsstyret har med lovforslaget til hensigt, at smidiggøre ansøgningsprocessen i forbindelse med omstillingen af bestående produktionsanlæg og indhandlingsanlæg, hvor der ikke kræves offentlige investeringer.

Inuit Ataqatigiit har bemærket, at der er sket høringer i de forskellige hjemmestyre direktorater og råd, fiskeriorganisationer, KANUKOKJA, Grønlands Arbejdsgiverforening, SIK, det offentliglejede og privatejede produktionsvirksomheder, Grønlands Naturinstitut samt Grønlands Fiskerilicenskontrol. KNAPK og Royal Greenland A/ har bemærket, at forslaget er et skridt i den rigtige retning.

Landsstyremedlemmet udtrykker i sit forelæggelsesnotat, at lovforslaget er tænkt som en administrativ forenkling til gavn for erhvervet. Eftersom de forskellige instanser ikke har fremsat nogle kritiske bemærkninger til lovforslaget, samt at der skal være tale om en administrativ forenkling, så indstiller Inuit Ataqatigiit, at forslaget overgår til 2. behandlingen i sin nuværende forslag.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste bliver så, Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen, ordfører, Atassut.

Tak. Atassut konstaterer med glæde, at Landsstyret ved nærværende fremlægger forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri. I forbindelse med det,  har Atassut følgende korte bemærkninger.

For det første, da omtalte lov sidste gang blev fremlagt som punkt 16 under Landstingets efterårssamling 2002, skal jeg indledningsvis  erindre om, at netop lovens ' 22 er blevet genstand for en stor diskussion.

Under 1- behandlingen dengang, anmodede Atassut klart, at punktet blev genstand for seriøst vurdering i udvalget, da vi mente, at vi var godt på vej til at beslutte en alt for indviklet end godt var, og efter udvalgsbehandlingen pålagde det samlede udvalg Landsstyret, at landsstyremedlemmet skal fremlægge ændringsforslag, desværre uden resultat. Og nu da Landsstyret omsider har fuldt udvalgets daværende indstilling efter snart 1 2 år, skal vi udtrykke vores tilfredshed i Atassut. En af ændringsforslagets konsekvenser bliver blandt andet, at Landsstyrets indblanding bliver overflødiggjort når det drejer sig om projekter, hvor den offentlige kasse ikke er involveret, men til trods for det vil rapporteringspligten til Landsstyret  bliver bibeholdt.

Vi kan  også konstatere, at modtagne høringssvar fra relevante aktører, alle giver udtryk for tilfredshed med ændringsforslaget, i det dette helt klart vil medføre forenklingen.

Med disse korte bemærkninger skal Atassut udtale sin støtte til forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste bliver Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Fra Demokraternes side støtter vi ændringsforslaget. Med det nye forslag vil det være muligt for Landsstyret, at styre oprettelsen eller omstillingerne af indhandlings- og produktionsanlæg, således at der ikke oprettes anlæg, der kun kan være rentabel med støtte fra Hjemmestyret. Fra Demokraterne er vi af den opfattelse, at produktionen af produkter skal placeres der, hvor der er mulighed for tilstrækkelig mængder af råvarer, el , vand og arbejdskraft. Kort sagt, så skal al fremtidig produktion i sidste ende være samfundsøkonomisk rentabel. Med disse bemærkninger henstiller Demokraterne forslaget til viderebehandling i Udvalget for fiskeri, Fangst og Landbrug samt Udvalget for Erhverv. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste bliver Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri, har jeg under 1. behandlingen følgende bemærkninger til fra Kandidatforbundet.

I forbindelse med ændringen af det offentliges investeringer i unødvendige produktions- og  indhandlingsanlæg omtalt af Landsstyret i deres fremlæggelse, at hensigten er forenkling af procedurerne, samt forenkling i administrationen. Hvis det virkelig skal passe, at det hensigten, at forenkle procedurerne og administrationen, så skal jeg forespørge om, om det er umuligt, at undersøge om der ikke er andre alternative end forenkling af den centrale administration, idet jeg er af den opfattelse, at indholdet af forslaget ikke så godt harmonerer med Landsstyrets hidtidige målsætning, da Landsstyret jo har meldt ud, at man så vidt muligt skal gå bort fra centraladministrationen, og sprede kompetencerne.

Jeg tænker således i nærværende forbindelse på følgende: At vi må finde bedre måder at udnytte de mange inaktive indhandlingssteder på kysten. Det er korrekt, at det offentlige i mange henseender er dem der står for investering i vandforsyning, elforsyning, anlæg af vandrør, vejanlæg og eventuelt kaj- og havnefaciliteter, det vil derfor være vanskeligt, at gå uden om godkendelse fra Landsstyret, idet projekter i langt de fleste tilfælde også som regel figurer på finansloven.

Jeg skal derfor blot spørge om følgende: Om Landsstyret i forbindelse med nærværende har undersøgt om pligten af de inaktive indhandlingsfaciliteter rundt omkring i bygderne kan overdrages med mindst muligt problemstillinger for og til fordel for bygdebeboerne. Og med disse bemærkninger, og inden 2. behandlingen af forslaget, så ønsker jeg, at det bliver behandlet i Fiskeri- og Fangstudvalget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste bliver så Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst.

Simon Olsen,  Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

På vegne af Landsstyret med hensyn til det der er fremsat og den støtte der er fra samtlige partier, det siger jeg tak for. Kandidatforbundet spørger om, om der er noget der trænger til at blive påpeget i den forbindelse, og her med hensyn til drøftelse af kommunernes mulighed for medinvestering, så kan vi sige, at man ud over disse muligheder, så vil man også åbne muligheder for andre områder.

Og derfor med hensyn til eksempel de berørte, som f.eks.. med hensyn til de inaktive indhandlings- og produktionssteder i bygderne, som der ikke er mulighed for indhandling af fisk eller hvis disse skal omstilles til andet produktion, så vil man give mulighed for en smidigere omstilling, og der udover, at selv om Grønland er stort, så har den ikke så mange produktionsanlæg, og disse trænger nøje til at blive politisk forfulgt,  i forbindelse med driften af samfundet.

Men det er ikke fordi man gerne have vil have en styring oppefra, men at man har en pligt til at følge med i det, og hvis det er nødvendigt til Landsstyremedlemmet eller Landsstyret, at man så kan komme med frem med noget vedrørende dette, og det er så hensigten.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen, ordfører, Atassut.

Ja i vores bemærkninger sagde vi ikke, at den skal overgå til udvalgsbehandling, fordi da vi behandlede netop dette forslag, så gav samtlige partier tilslutning til udvalgets behandling, og jeg mener også, at samtlige støtter Siumut og Inuit Ataqatigiits ændringsforslag, og derfor har vi ikke sagt noget om, at den bør over til udvalgsbehandling.

Og da der er ikke nogen bemærkninger fra de 3 største partier omkring ændring af lovforslaget, det er derfor, at vi ikke har fremsat noget om udvalgsbehandling, men ud fra de faldne bemærkninger B både fra Siumut, Demokraterne og Kandidatforbundet, så ønsker man ,at denne bliver henvist til behandling i Fiskeriudvalget forinden 2. behandling. Og det er så flertallets beslutning, at vi tager udgangspunkt i vores mødeledelse herfra.

Per Bethelsen, mødeleder, 3 næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Der er ikke flere der har markeret sig, og dermed er dagsordenspunkt 155 færdigbehandlet.

Og nu går vi over til det 3 dagsordenspunkt  til behandling i dag, nr. 167; Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om søtransport af  gods, til og fra og i Grønland.  Og her er det Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø, der vil forelægge.

4. mødedag. Torsdag den 6. november 2003, kl. 14:42

Punkt 167

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om søtransport af gods, til og fra og i Grønland.

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)

(1. behandling)

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Landsstyret fremsætter hermed forslag om landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om søtransport af godt til, fra og i Grønland.

I overensstemmelse med ønsket om, at indføre et nyt fragtsystem, der er baseret på en højere grad af omkostningsægthed blev afgiftsprocenten for søtransport af gods fra og i Grønland fastsat til 0 fra og med 1. januar 2002. Og fra og med 1. maj 2003 blev afgiftsprocenten på gods til Grønland ligeledes fastsat til nul.  På denne mål foreslås ' 6 i landstingsforordning om søtransport af gods, til, fra og i Grønland ophævet.

Med disse bemærkninger overlader jeg forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om søtransport af gods, til og fra og i Grønland til Landstingets velvillige behandling.

Per Bethelsen, mødeleder, 3 næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Så går vi videre til partiernes ordførere. Først er det Isak Davidsen, Siumut.

Isak Davidsen, ordfører, Siumut.

Siumut har følgende bemærkninger til Landsstyrets forslag. Afgiftsprocenten for godstransport til Grønland blev 1. maj 2003 fastsat til 0. Dog galt denne ændring for transport for gods i og fra Grønland allerede fra 1. januar 2002.

Og på den baggrund ønsker Landsstyret, at ændre landstingsforordning om søtransport. Det foreslås, at ' 6 i forordningen bliver ophævet. Vi hæfter os dog ved,  at ' 6 og ' 8 er gældende til og med 31. december 2003.

Vi har ikke yderligere bemærkninger og skal blot forslagets overgang til 2. behandling. Tak.

Per Bethelsen, mødeleder, 3 næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Dernæst er det Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit.

Vilhelm Kristiansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Til ovennævnte forordningsforslag har vi følgende bemærkninger. Denne forordning som søges ændret er blevet til for lidt over 10 år siden. Dengang var det KNI der varetog opgaven. Derfor er det nødvendigt, at følge med i udviklingen, og ændre disse forhold, således at vi også følge disse tilstande, og ændrer lovgivningen.

Afgiften for søtransport blev jo ophævet, så derfor vil det være en forenkling inden for administrationen og lovgivningen, og vi går helthjertet ind for forslaget fra Inuit Ataqatigiit.

Per Bethelsen, mødeleder, 3 næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Dernæst er det Otto Jerimiassen, Atassut.

Otto Jerimiassen, ordfører, Atassut.

Vi har følgende bemærkninger til ændringsforslaget fra Atassut. Da ændringsforslag til landstingsforordning nr. 16 af 30. oktober 1992 om søtransport til, fra og i Grønland tidligere er ændret ved landstingsforordning nr. 16. af 12. november 2001 er en teknisk foranstaltning, skal vi fra Atassut udtale, at vi støtter forslaget.

Per Bethelsen, mødeleder, 3 næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Palle Christiansen fra Demokraterne.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Ændringen i dette forslag vil medføre kostægte priser på søtransport til, fra og i Grønland. Det har altid været en mærke sag fra Demokraterne, at få indført kostægte prise på alle områder, således også på søtransport. Skal der være mening i, at tale om selvstændighed, er det af største vigtighed, at alle priser, hermed forstås omkostninger og indtægter er så gennemskuelige som overhovedet mulige. For kun på denne måde kan vi se på, hvilke områder, det er nødvendigt med ændringer på. Det dansk-grønlandske fællesudvalg, peger også på disse ændringer, som nødvendige.

Demokraterne støtter ændringsforslaget, og indstiller forslaget til videreudvalgsarbejde i Udvalget for Infrastruktur, Boliger og Miljø.

Per Bethelsen, mødeleder, 3 næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og nu er vi nået til Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Til forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning nr. 16 af 30. oktober 1992 om søtransport af gods ti l, fra og i Grønland, ændret ved landstingsforordning nr. 16 af 12. november 2001, har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende korte bemærkninger.

Det er da klart, at der skal sanktioneres mod de der overtræder gældende love eller forordninger, og jeg skal derfor udtale, at jeg vil stemme for forslaget, da det naturligvis er på sin rette på plads, at foretage ændring for at loven skal følges og respekteres af brugerne.

Med disse bemærkninger til forslaget til ændring af landstingsforordningen, skal jeg anbefale, at forslaget videresendes til 2. behandling i dens foreliggende form.

Per Bethelsen, mødeleder, 3 næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Ja, og så ledes har vi vært igennem partiordførerne. Den næste bliver så Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Ja tak. Selvfølgelig vil jeg ikke undlade, selvom der ikke er tale om en meget radikal ændring, at dem der har kendskab til historien er vidende om, hvor stor opgaven egentlig har været. Det er med hen syn til ensprissystemet, og med baggrund af forskellige politiske stillingtagen, der er med til et af tilpasningerne, der til, og derfor med hensyn til søtransport og ensprissystemet, og i forbindelse med ophævelsen af disse, så har man gennemført en ret så omfattende opgave.

Og derfor med hensyn til det daværende Landsstyre, og   her på vegne af nuværende Landsstyre forslag, at Landstinget i god forståelse, at selv om der er tale om en lille ændring, så giver de til støtte til det meget vigtige forslag for samfundet, og det er jeg meget glad for.

Per Bethelsen, mødeleder, 3 næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Der er ikke flere der har markeret sig. Og dermed har vi færdigbehandlet punkt 167, Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om søtransport af gods til, fra og i Grønland.

Og ud fra partiordførernes indlæg, at den overgår til 2. behandling i sin foreliggende form.

Og nu er vi nået til de 4 dagsordenspunkter til behandling i dag.

Punkt 165; Forslag til landstingslov om afgift på ethanolholdige drikker, der er fremstillet i Grønland, og her vil det være Landsstyremedlemmet for finanser, Udenrigsanliggender, der skal forelægge.

4. mødedag. Torsdag den 6. november 2003, kl. 14:51

Dagsordens punkt 165

Forslag om afgift på ethanolholdige drikke, der er fremstillet i Grønland.

(Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender)

(1.behandling)

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag om landstingslov om afgift på ethanolholdige drikke, der er fremstillet i Grønland.

Forslaget har sin baggrund i, at teknologien i dag muliggøre fremstilling af ethanolholdige drikke B selv til småmarkeder, f.eks. øl på de såkaldte minibryggerier. Såfremt sådan fremstilling finder sted, kan Landsstyret i hjemmel i 2 14 i landstingslov om ind- og udførsel af varer fastsætte afgifter, som på indførte varer. Da der er tale om en meget gammel bestemmelse, er det Landsstyrets opfattelse, at en sådan afgift mest passende bør fremgå af en landstingslov, og dermed være fastsat af Landstinget.

Det foreslås derfor, at det ved landstingslov fastsættes, at fremstilling af ethanolholdige drikke i Grønland pålægges den samme afgift pr. volumenprocent pr. liter, som gælder for alkoholholdige drikke, der indføres til Grønland.

Jeg skal på Landsstyrets vegne overlade forslaget til Landstingets 1. behandling, og efter behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget, dets overgang til 2. behandling.

Per Bethelsen, mødeleder, 3 næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Ja tak. Og nu går vi over til partiernes o rdførere. Så er det Ole Thorleifsen, Siumut, værsgo.

Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.

Forslag til landstingslov om afgift på ethanolholdige drikke der er fremstillet i Grønland, den hilser vi velkommen fra Siumut. At Landsstyret er opmærksom på de nye forhold der er gældende, og vil tilpasse lovgivningen, det finder vi hensigtsmæssigt.

Fra Siumut finder vi det vigtigt, at samfundet .. vi mener,  at det er på sin plads, at Landsstyret er overvågen over for nye tiltag i vort samfund, og nøje vurdere konsekvenserne heraf. Samtidigt har Siumut den klare politik, at vi skal støtte initiativer i befolkningen, initiativer der er med til at fremme erhvervslivet.

Vi mener, at importvarer, som efter gældende regler beskattes her i landet fortsat skal  være underkastet afgiftsbelægning af myndighederne. På den baggrund mener vi, at det er naturligt, at lægge en afgift på anvendelsen af ethanol på de såkaldte minibryggerier.

Vi foreslår, at landsstyrets forslag inden 2. behandling henvises til behandling i Udvalget for Skatte- og Afgifter.

Per Bethelsen, mødeleder, 3 næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landsstyret foreslås, at der indføres afgift på ethanolholdige drikke, der bliver produceret i Grønland. Med henvisning til det fremlagte forslag, og fordi vi ikke ønsker at stå i vejen for et sådan initiativ, uden eventuelt lovgivningsinitiativ afventes, og fordi vi mener, at en sådan lokal produktion i lighed med tilsvarende indførte produkter bør afgiftsbelægges, vil Inuit Ataqatigiit indstille forslaget til godkendelse, og foreslår i øvrigt, at Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg viderebehandler forslaget.

Per Bethelsen, mødeleder, 3 næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Nu er vi nået til Jensigne Berthelsen i partiordførernes rækkefølge.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Ved at godkende indførelse af afgifter på ethanolholdige drikke, det vil sige alkoholholdige drikke fremstillet i Grønland på samme måde som importerede ethanolholdige drikke vil der blive dannet grundlag for at producere alkoholiske drikke som øl med, salg for øje i de enkelte handelssteder.

Da Atassut går ind for handel med lige konkurrencevilkår, kan vi ikke se noget til hinder for, at værtshuse og andre med tilladelse til udskænkning af  alkoholiske drikke, og som er registreret i Skattedirektoratet får tilladelse til opbevaring og salg af ethanolholdige drikke.

Med disse korte bemærkninger skal Atassut udtale sin tilslutning til forslaget, og skal samtidig anbefale, at forslaget bliver genstand for behandling i Landstingets Udvalg vedrørende Skatter og Afgifter forinden 2. behandlingen.

Per Berthelsen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Per Skaaning, Demokraterne.

Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.

Tak. Fra Demokraternes side skal vi udtrykke vores støtte til Landsstyrets forslag til en tilrettelse af det grønlandske skatte- og afgiftssystem, således at loven i fremtiden tager højde for beskatning af ethanolholdige drikke fremstillet i Grønland.

Som nævnt i Landsstyrets forelæggelsesnotat er rettelsen til loen om afgifter på ethanolholdige drikke afført af den sidste tids debat om etableringen af mikrobryggerier i Grønland. Og netop etableringen af disse mikrobryggerier vil vi gerne have lov til at stille en række spørgsmål om til Landsstyremedlemmet for Finanser.

En ændring af landstingsloven om ethanolholdige drikke, åbner selvsagt op for muligheden for, at der inden for et meget kort tidsrum kan etableres et mikrobryggeri i grønland. Og det er vel ikke forbigået nogle af de opmærksomme personer i denne sal, at en kreds af personer i Nuuk har planer om, at etablere en mikrobryggeri inden for den nærmeste fremtid. Derfor ønsker vi fra Demokraterne en redegørelse fra Landsstyret om, hvorvidt Landsstyret agter, at give den endelige tilladelse til, at der kan etableres mikrobryggerier i Grønland.

En sådan tilladelse fra Landsstyret indeholder en lang række problemstillinger. Der er jo indgået en aftale med Nuuk Imeq, at denne har monopol på at producere øl frem til år 2009, en tilladelse til Landsstyret til at kunne etablere mikrobryggerier, vil efter de foreløbige udmeldinger fra enkelte aktionærer i Nuuk Imeq føre til et juridisk slagsmål om omfanget af dette monopol. Vi skal derfor fra Demokraterne efterlyse Landsstyrets holdning til dette spørgsmål. 

Nu skal vi som samfund jo heller ikke lade os diktere af internationale koncerner, men det er vigtigt, at Grønlands Hjemmestyre som aktionær i Nuuk Imeq fremstår som en troværdig samarbejdspartner. Vi kan ikke løbe fra indgået aftaler, det vil være et helt forkert signal at sende, i forhold til omverdenen. Her tænker jeg ikke mindst, på den kommende is- og vandkonference, og en af de inviterede gæster B netop er ansat i det selv samme selskab, som også er aktionær i Nuuk Imeq.

Grunden til at jeg nævner det er, at hvis vi skal skabe en holdbar og indtægtsgivende eksport af is og vand, så kræver det, at vi har nogle stærke udenlandske samarbejdspartnere, der vil kunne hjælpe os med både salg og markedsføring. Vi har som samfund ikke råd til at skabe en modvilje hos eventuelt kommende samarbejdspartnere inden vi overhovedet er kommet i gang med eksporten af is og vand.

Vi skal derfor opfordre Landsstyret til, at få udarbejdet en grundig og ikke mindst uvildig undersøgelse af de juridisk konsekvenser ved at give tilladelse til etableringen af mikrobryggerier i Grønland.

Med disse ord indstiller vi forslaget til behandling i Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg.

Per Berthelsen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Da det teknisk er blevet muligt, at indstille minibryggerier, og da vi må regne med, at det første minibryggeri vil blive installeret inden for en overskuelig fremtid, foreslår Landsstyret, at der i forhold til etanolindholdet indføres procentvis afgift på ethanolholdige drikke, der er fremstillet i Grønland svarende til afgiften på importerede alkoholdige drikke.

Vi må indrømme, at alkoholdige drikke er kommet for at blive, og det er ligeledes en kendt sag, at ethanolholdige drikke bliver afgiftsbelagt, og jeg er derfor af den opfattelse, at ethanolholdige drikke skal afgiftsbelægges uanset om de er fremstillet i grønland eller ej.

Med disse bemærkninger skal jeg udtale min tilslutning til forslaget, og skal anbefale, at den overgår til 2. behandling i sin foreliggende form.

Per Berthelsen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og samtlige partiordførere har så udtalt sig, og samtlige støtter forslaget, og et absolut forslag indstiller, at forslaget bliver genstand for behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget forinden 2. behandlingen.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Ja. Dette lovforslag som bliver støttet af alle, det må man udtale, og det er heller ikke mærkeligt, idet man i forbindelse med nedlæggelse af monopolstillinger, det er en af de vigtigste skridt man kan tage i den forbindelse.

Men uanset så er der også nogle interessante spørgsmål der bliver fremsat B både fra Atassut og Demokraterne, og hvis jeg skal besvare dem, så er det med hensyn til Atassuts ordfører, at steder hvor de har godkendelse til at kunne sælge spiritus, at de så får tilladelse til opbevaring og salg af alkoholdige drikke, om de så får en mulighed for dette. Dette er allerede tilfældet med hensyn til den viden jeg har, og det er så ethanolholdige drikke der er tale om. Så kan de både opbevares, ejes og sælges i værtshusene.

Men med hensyn til Demokraternes spørgsmål, så må vi præcisere følgende: At det vi behandler er et lovforslag, det er forslag om afgiftsbelægning vedrørende fremstilling og salg, og det er altså ikke en tilladelse til salg og udskænkning med hensyn til salg og udskænkning og salg, det henhører under en helt anden lov, det hører under alkohollovgivningen.

Men uanset det, så er Landsstyret jo opmærksom på, og det der gennemføres i Grønlands Landsret , det er vedrørende Nuuk Imeq, og da det er en retssag, så er Landsstyret ikke blevet indblandet i denne sag, men som bekendt, da Hjemmestyret er medejer af bryggeriet, så er de indblandet på en eller anden måde, og enten i eftermiddag eller i dag, så skal vi i Landsstyret tage stilling til, at såfremt der fremsendes et sådan et ønske om egen fremstilling, så skal vi afvente Landsrettens beslutning her om.

Her med hensyn til at man har fået godkendt monopolstilling til Nuuk Imeq til og med 2009, det er overgivet til en sag for Konkurrencenævnet, og som bekendt vil man derfra også tage andre offentlige myndigheder også fordi Nuuk Kommune er medarbejder, så må man også tage stilling til det på et senere tidspunkt. Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Ja. Og dermed er vi igennem vores 4 dagsordenspunkt. Forslag til landstingslov om afgift på ethanolholdige drikke der er fremstillet i Grønland. Og som bekendt, så bliver den behandlet i Landstinget Skatte- og Afgiftsudvalg inden overgang til 2. behandling.

Og nu er vi nået til næste dagsordenspunkt, og det er dagsordenspunkt 166, Redegørelse om handlingsplan for landsplanlægningen, og her er det  Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, der skal forelægge, værsgo.

4. mødedag, torsdag den 6. november 2003, kl. 15:06

Dagsordenens punkt 166

Redegørelse om handlingsplan for landsplanlægningen.

(Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Miljø)

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Miljø, Siumut.

Landsstyret fremlægger hermed redegørelsen for handlingsplan for landsplanlægningen. Der er tidligere fremlagt 3 landsplanredegørelser, nemlig i 1990 om markedsøkonomiens indflydelse på lokaliseringen, i 1994 om fortsat økonomisk vækst via velfærdsmæssige målsætninger, og i 1998 om behovet for planlægning i det åbne land.

Disse redegørelse var ikke funderet i en konkret landsplanlægning, men snarere en konstatering af faktiske forhold, og sektorplanlægningen har derfor i vid udstrækning stået alene. Det harm generelt været uproblematisk, men der kan dog pege på områder, hvor der er behov for en mere tværgående vurdering af konsekvenserne af fordelingen af samfundets aktiviteter og funktioner.

Det gælder eksempelvis tilrettelæggelsen af den fremtidige trafikstruktur, herunder placering af lufthavne og containerhavne med videre. Endvidere etablering af større vandkraftanlæg, ikke mindst når disse skal betjene en hel region, som det aktuelt er tilfældet for kraftværket ved Qorlortorsuaq.

I den aktuelle redegørelse fremdrages nogle aspekter omkring byudviklingen, blandt andet den fortsatte befolkningstilvækst i Nuuk. Vi må konstatere, at Nuuk for tiden er den eneste markante vækstcenter. Der er desuden nogle få større bysamfund, der opretholder status quo, en række mindre bysamfund i tilbagegang, og endelig en fortsat moderat affolkning af bygderne primært i Sydgrønland.

Samtidigt har mange påbegyndt en kommuneplanrevision, og med fraværet af en landsplanlægning står Landsstyret uden et klar grundlag, at tage stilling til de nye kommuneplaner på. Det kan kommunerne ikke være tjent med.

Landsstyret finder derfor, at der er behov for, at iværksætte en egentlig landsplanlægning i henhold til bestemmelserne herom i landstingsforordningen om arealanvendelse og planlægning.

Det er Landsstyrets opfattelse, at en primær fortsættelse for landsplanlægning er en formulering af en konkret politik for den geografiske fordeling af samfundets  aktiviteter og funktioner. En sådan lokaliseringspolitik må ikke misforstås som en afskaffelse af det frie bosætningsvalg, som er én forudsætning for en fortsat udvikling af det private erhvervsliv, eller som en tilsidesættelse af den enkelte kommunens ret til at fremme sin egen udvikling. Den skal tværtimod mere være at sikre balancen mellem befolkning, boliger og beskæftigelse på den enkelte lokalitet.

Lokaliseringspolitikken må naturligvis bygge på kendskab til faktiske geografisk fordeling på befolkning, samfundsfunktioner, anlægsinvesteringer, erhverv og indkomst, hvor også fordeling af landets naturgivne ressourcer, og deres forarbejdning spiller en væsentlig rolle. Det statistiske grundlag er til stede, men der er behov for at opbygge og ajourføre en let forståelig geografisk fremstilling af den løbende udvikling på disse områder.

Det er samtidigt klart, at landsplanlægningen vil få indflydelse på, hvilke aktiviteter, der ønskes fremmet i de enkelte regioner, og på enkelte lokaliteter. Det er derfor af største vigtighed,, at befolkningen inddrages i planlægningen, sådan som det også er foreskrevet i landstingsforordning om arealanvendelse og planlægning. Landsstyret lægger derfor vægt på, at der som optakt til landsplanarbejdet skabes en bred offentlig debat om landsplanlægningens indhold.

På dette grundlag har Landsstyret opstillet en handlingsplan, der bygger på igangsætning af landsplanlægningen i fire trin:

2003: I år. Nærværende handlingsplan

2004: En bred offentlig debat om lokaliseringen

2005: Vedtagelse af et sæt overordnede landsplanmæssige hovedretningslinier

2005: Også i 2005. Den første af de løbende landsplanredegørelser.

Handlingsplanen lægger ikke op til en bestemt udvikling og et bestemt indhold i planlægningen. Dette må udspringe af den offentlige debat om lokaliseringen. Der påregnes derfor en tidshorisont på 2 år til at fastlægge landsplanlægningens konkrete indhold.

De landsplanmæssige hovedretningslinier bør i første omgang være af overordnet karakter, men kan i overensstemmelse med landstingsforordningen justeres, når der opstår behov herfor. Dette bør altid medføre, at befolkningen på ny inddrages gennem en offentlig debat.

Landsstyret er endvidere opmærksom på, at landsplanlægning skal samordnes både med den løbende strukturtilpasning, som pågår med afsætning i Strukturpolitisk Handlingsplan, og med den justering af rutinerne for investeringsplanlægningen, som p.t. forberedes af en arbejdsgruppe nedsat af Landsstyremedlemmet for Boliger, infrastruktur og Miljø.

Således er strukturtilpasningen, landsplanlægningen, sektorplanlægningen og kommuneplanlægningen alle sider af samme sag, og der skal derfor være helhed og sammenhæng i fores beslutninger.

For at sikre denne sammenhæng agter Landsstyret, at etablere en bred følgegruppe for landsplanlægningen med deltagelse af KANUKOKA udvalgte kommuner, det private erhvervsliv, Økonomidirektoratet og andre relevante direktorater.

Der forestår samtidigt en revision af regelsættet for arealanvendelse og planlægning. I gangsætning af et landsplanarbejde, vil med alt sandsynlighed også aktualisere en justering af bestemmelserne om landsplanlægningen. Landssyret overvejer f.eks., at foreslå, at der kun hvert 2. år skal afgives en redegørelse om landsplanlægningen til Landstinget, men dette skal dog vurderes nærmere i lyset af, at kommunerne afgiver en årlig planredegørelse med ajourførimg af kommuneplanens målsætninger og udmelding af anlægsønsker til Hjemmestyret.

Med fremlæggelse af denne redegørelse ønsker Landsstyret, at høre Landstingets holdning til landsplanlægningen. Jeg vil derfor spørge, om Landstinget er enig i,

At der nu skal igangsættes en egentlig landsplanlægning .

At landsplanlægningen skal bygge på en konkret lokaliseringspolitik .

At denne politik skal formuleres på baggrund af en bred offentlig debat .

At der skal vedtaget et sæt overordnede landsplanmæssige hovedretningslinier .

At der nedsættes en bred følgegruppe for  landsplanarbejdet .

At Landsstyret hvert andet år afgiver en redegørelse om landsplanlægningen .

Til sidst vil jeg gerne understrege, at landsplanlægningen naturligvis ikke skal være en bremseklods for planlægningen i de enkelte sektorer og i kommunerne. Tværtimod skal den på et overordnet niveau være på forkant med udviklingen, og dermed understøtte en effektiv sektorplanlægning og kommuneplanlægning.

Det er på opfyldelsen af dette krav, at landsplanlægningen løbende skal evalueres. Det vil derfor være en af de vigtigste opgaver for følgegruppen, at sikre, at der tilgår landsplanarbejdet  de fornødne informationer om den faktiske udvikling i de enkelte sektorer og i kommunerne.

Med disse ord overlader jeg redegørelsen om en handlingsplan for landsplanlægningen til Landstingets velvillige behandling.

Per Berthelsen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og vi går så over til partiernes ordførere. Først Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Vi er glæde for Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø i dag fremlægger handlingsplan for landsplanlægning. Det er et godt fremskridt for en tiltrængt og fornyet plan for hele landet som helhed. Det er efter vores mening helt afgørende specielt set i lyset af samfundet stade i dag med en koordineret indsats på dette område, det gælder alle områder. Infrastrukturelt, erhvervsmæssigt, arbejdsmarkedsmæssigt, sundhedsmæssigt og socialområdet, og ikke mindst på uddannelsesmæssige område, er det alfa og omega med en koordineret indsats.

Netop i et land som vidtstrakt som vores og med en forholdsvis sparsom befolkning, er det helt afgørende for befolkningen at kunne forholde sig til mulighederne for de enkelte landsdele, set i forholdet til helheden. Dette er for Siumut, essentielt. På grundlag af vores holdning på dette område, er vi helt enig med det nye Landsstyre, om der er behov for fornyelse og nytænkning i forbindelse med landsplanlægningen.

Der er ingen tvivl om behovet for en nyvurdering og en revision og opfølgningen omkring landsplanlægningen. Forenkling, gennemsigtighed og forståelighed er nøgleordene i dette arbejde, o befolkningens medvirken og aktive deltagelse i udformningen er en basal forudsætning.

Skønt kommunerne er i god gænge med hensyn til de kommunale planlægninger, støder de konstant ind i blindgyder, fordi en effektiv landsplanlægning ikke eksisterer. Planlægning for hele landet som helhed har manglet konsekvent og bestemte visioner, hvilke har haft til resultat, at de fleste har måtte give op, blive tappet for kræfter, og følger af argumentationerne er forgæves.

Derfor er vi glade for Landsstyret initiativ og forhåbningsfulde omkring forstærket indsats på en samlet landsplanlægning, som vi i Siumut kan stå inde for. Når det er sagt, så skal vi ikke undlade, at nævne følgende vigtige områder: Et opfølgende lovgivningsarbejde bør indledes umiddelbart., koordination mellem kommunernes landsplanlægning, af kommunernes planlæg for by og bygd og en samlet landsplanlægning bør sikres en detaljeret, fremadrettet og stabil planlægning med øje for og vægt på vores levende og ikke-levede ressourcer, erhvervslivet, energiforsyning, arbejdsmarkedet uddannelsesområdet, den sociale sektor, sundhedsvæsenet, boligområdet, trafikmulighederne, forsyning, anlægsområdet med videre.

Gennem en veltilrettelagt og velforberedt landsplanlægning er givet de forskellige regioner rundt omkring i landet mulighed for samarbejde og udvikling lokalt og regionalt, hvor er det er muligt og ønskeligt.

Efter dette resume af vores prioriteter er det derfor med glæde, at Siumut konstaterer, at Landsstyret med omtanke har præsenteret os for en velrettelagt og fremadrettet redegørelse, som samtidig tager højde for de tidshorisonter, som er nødvendige i sådant arbejde.

Vi i Siumut glæder os til at være med i det fortsatte arbejde, og kan kun ønske Landsstyret tillykke i det videre arbejde med kommunerne.

Per Berthelsen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste bliver Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

I relation til landets fortsætte udvikling er det vigtigt med, at dette sker med udgangspunkt i en landsplanlægning. Derfor skal befolkningerne, specielt dem der er fastboende have medindflydelse i udarbejdelse af en landsplan.

I forbindelse med udarbejdelsen af en ny landsplan, skal man tage udgangspunkt i, at kommunernes sammensætning eller samarbejde, dem imellem kan være anderledes end hidtil. Kommunerne er for tiden i gang med at diskutere fremtidige ændrede kommunale strukturer gennem deres landsforening KANUKOKA. Kommunerne er derudover forpligtet til at fremsende kommuneplan hvert år til Grønlands Hjemmestyre. Vi regner selvfølgelig med, at Grønlands Hjemmestyre nøje undersøger og vurderer kommunernes anlægs- og investeringsplaner.

Det til trods, ved vi, at flere kommuner engang imellem føler, at deres planer ikke bliver taget så alvorligt. Derfor tillader vi os fra Inuit Ataqatigiit, at påstå at vi sætter spørgsmålstegn ved om man søger for, om lovens hensigter altid bliver fulgt samt sætter spørgsmålstegn ved, om man altid tager udgangspunkt i kommunernes planer. Det betyder også, at vi sætter spørgsmålstegn ved nødvendigheden af om man behøver og fremsætter årlige kommuneplaner, om det ikke er mere hensigtsmæssigt, at f.eks. lave anlægsplaner hver 4. år.

N landsplanlægning kan have en storartet indflydelse på befolkningens levevilkår, og kan f.eks., have stor indflydelse på vores kulturelle omgivelser og vilkår. Landsplanlægningens udformning har stor indflydelse på befolkningens koncentration og lokalisering. Vi ved, at man igennem initiativer kan indøve indflydelse på, hvor befolkningen i fremtiden kan komme til at bo, hvis man f.eks. tog beslutning om, at Grønlands Hjemmestyres store administration flyttes fra Nuuk til et andet sted på kysten, så vil dette få stor positivt indflydelse på boligmanglen i Nuuk, for behovet på folkeskoleområdet, for behovet på daginstitutionsområdet o.s.v. o.s.v.

Landsplanredegørelsen er det nævnt, at kommuneplaner for Nuuk er udarbejdet og godkendt med visse forbehold fra Landsstyret. Derudover der blev med henvisning til landsplanlægning i 90=erne nævnt, at manglen på regionale hensyn i forhold til den samlede landsplanlægning har haft stor indflydelse på udviklingen.

Landsstyret har bedt om svar på følgende: Hvorvidt en samlet landsplanlægning bør udarbejdes nu. Ja, fra Inuit Ataqatigiits side men er vi, ja dette er vigtigt. Om hvorvidt Landsstyret ved beslutninger skal tage hensyn til den samlede landsplanlægning .  Fra Inuit Ataqatigiit mener vi, at der skal planlægges ud fra regionale hensyn, kommunernes samarbejde om mulige sammenlægninger. Det er i denne henseende vigtigt, at skel til, at man tager udgangspunkt på det regionale element.

At diskussioner fra rundt omkring i landet bør have indflydelse på landsplanlægningen . Fra Inuit Ataqatigiit mener vi. Ja  man skal i høj grad lytte til den medindflydelse. At man ved udarbejdelse af landsplanen, skal tage hensyn til de vigtigste investeringsplaner . Fra Inuit Ataqatigiits side mener vi ja. At der etableres et bredt sammensat følgegruppe i forhold til landsplanlægningen . Det er vi også enig i.  Inuit Ataqatigiit skal anmode Landsstyret om, at vurdere, hvilke konsekvenser indførelsen af 2- eller 4-årige  handlingsplaner vil kunne få.

Med disse ord tager Inuit Ataqatigiit redegørelsen samt handlingsplanen til efterretning.

Per Berthelsen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste bliver Otto Jerimiassen fra Atassut.

Otto Jerimiassen, ordfører, Atassut.

Selvom vi mest har lyst til at tage Landsstyrets redegørelse om handlingsplan for landsplanlægningen til efterretning, idet den redegøre for aktuelle forhold, skal Atassut dog udtale, t redegørelsen synliggøre, hvor svært det kan være at udforme en redegørelse, når man baserer sig alene på den politiske situation.

Atassut finder det særdeles vigtigt, at man kontinuerlig indhenter redskaber med henblik på, at foretage reguleringer på planlægninger. Ikke alene for nuet, men også for kort og langsigtede, der er således konstant på behov for kontant optimering af dataindsamling.

Det er nødvendigt snarest at finde ud af, hvilke nødvendige redskaber der skal anskaffes, for at udfærdige samfundsstrukturelplanlægning, landsplanlægning, sektorplanlægning og kommuneplanlægning. Det kan være fristende at komme ind på enkelte steder, men vi vurderer i Atassut, at dette er urelevant i nærværende, men Atassut skal kræve, at Landsstyret retter op på problemstillingerne vedrørende arealanvendelse og planlægning.

Vort land er opdelt i kommuner, og Grønlands Hjemmestyre er ansvarlige for arealer uden for kommunegrænser. Det er hver for sig godt nok, men kommunerne har i dag ikke mulighed for, at tage hele kommunen med i betragtning i deres planlægningsarbejde, idet kommunerne kun kan foretage selvstændigt planlægning inden for bygrænsen. Denne faktor er en forhalende faktor i kommuneplanlægningen. Vi mener således i Atassut, at dette må rettes op, som en af de første ting.

Da samtlige partier er blevet anmodet om, at fremkomme med deres synspunkter, skal Atassut fremkomme med sine ved nærværende. Vi får stillet et spørgsmål om Landsplanlægningen skal bygge på en konkret lokaliseringspolitik. Atassut.  Atassut er enig. Hvis de nødvendige relevante forudsætninger er til stede, er der intet til hindring for, at landsplanlægningen kan opstartes, skal vi derfor fra Atassut ved nærværende gentage vores forslag i forbindelse  med Landsstyreformandens åbningstale.

Hvis der blev indsamlet data om vilkårene og begrænsningerne af kommunerne og deres bygder, og ikke mindst på sigt data omkring de stærke og svage sider i samfundsservicen, eksisterende erhvervsmuligheder og begrænsninger, trafikmæssige muligheder og ønsker, fordele og ulemper ved samarbejde med Grønlands Hjemmestyre, og endelig en vurdering af tværkommunale samarbejdsmuligheder, så vil v have koordinerede og stærke redskaber til at foretage en landsplanlægning. Sideløbende kan undersøgelserne omkring kommunesammenlægninger og tværkommunale samarbejdsmuligheder foretages af Landsstyret og kommunernes sammenslutning i fællesskab.

Vi  bliver spurgt om landsplanlægningen skal baseres på politiske ønsker. Atassut gør opmærksom på i sit svar, at man  ved at koordinere vurderinger og rapporter kan fastlægge rammerne B efterfølgende kan der laves budgetter på baggrund af prioriteringerne.

Vi bliver spurgt om denne politik skal formuleres på baggrund af en bred offentlig debat. Atassut svarer ja. Kommunerne og dets bygder kan arrangere høringer og debatmøder, politikerne kan arrangere landsdækkende høringer og borgermøder, disse kan foretages inden for en bestemt tidshorisont. Resultaterne af høringer og borgermøder kan i forlængelse af vurderinger og redegørelser bruges ved rammefastlæggelserne og prioriteringerne.

Vi bliver spurgt om der skal vedtages et sæt overordnede landsplanmæssige hovedretningslinier. Atassut svarer ja. Der må banes vej for produktion af lokalplaner, der passer til samtlige bosteder med respekt for borgernes ret til fri mobilitet, planerne skal ikke overskygges at politiske programmer, vi skal væk fra at prioritere ud fra, hvem der bliver leder efter et valg. Vi må sikre en mere kontinuerlig planlægning, der sigter på samfundets interesser.

Vi bliver spurgt om der skal nedsættes en bred følgegruppe af landsplanarbejde. Atassut svarer ja, men vi er dog skeptiske, idet Landsstyret i deres redegørelse bestemte udpegede kommuner. Vi er af den opfattelse, at følgegruppen ikke må have en bestemt politisk overbevisning, idet man så fald bedre ville være i stand til at sikre mere kontinuerlig landsplanlægning.

Vi  bliver spurgt om, at hvert 2. år afgiver en redegørelse om landsplanlægningen . Atassut svarer ja, det må være mindstekravet, og vi er enig med Landsstyret, at løbende evaluering er påkrævet, ikke mindst er vi enig med Landsstyret når de siger, at landsplanlægning ikke må være en forhalende faktor i sektor- og kommuneplanlægningerne.

Med disse anbefalingerne tager Atassuts landsplanredegørelsen til efterretning.

Per Berthelsen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Vi siger tak til Otto Jeremiassen. Så bliver det Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Demokraterne støtter fuldt ud, atm der for fremtiden udarbejdes en handlingsplan for landsplanlægning. Kun ved langtidsplanlægning er det muligt at få udstukket pejlemærker for samfundet, og derigennem skabe et overblik, der gør det muligt, at få vores begrænsede ressourcer til at række længst og mest hensigtsmæssigt. Dette vil på sigt, give et billigere byggeri, da kommunerne, Hjemmestyret og byggerisektoren i god tid kan skaffe mandskab, maskiner og byggematerialer. Derved vil man reducere diverse udgifter, og på den måde få mere for pengene.

Derfor er det af største vigtighed, at den valgte planlægningsårrække bliver så lang som muligt, men handlingsplan for landsplanlægningen er det vigtigt at se på de reelle behov, og ikke kun ideologisk. Med en handlingsplan er det muligt for alle parter, at kontrollere om alt går efter tidsplanen, og afkræve eventuelle forklaringer undervejs.

Der henvises til Demokraterne til ene Strukturpolitiske Handlingsplan samt de anbefalinger der er givet til fællesudvalget for erhvervsudvalg i Grønland. Disse kommer med meget klare udmeldinger, der vil bringe Grønland på rette kurs. Det er også vigtigt, at ønskerne fra diverse kommuner sættes i et realistisk lys, så disse ikke bare påfører Landskassen flere omkostninger, men til gengæld på kortere sigt vil bidrage til denne.

Kort sagt: Hvordan får vi pengene til at række længst . Hvordan vægter vi økonomien i forhold til de menneskelige ressourcer og behov . Hvad er reelle behov og hvad er ideologisk efterspørgsel . Et vigtigt redskab til tilvejebringelse  af brugbare oplysninger, er en præcis og uvildig statistik. Først på et korrekt grundlag kan de bedste beslutninger træffes.

Med disse overordnede bemærkninger tilslutter Demokratere sig fuldt ud intentionerne bag en handlingsplan B Grønlands planlægning.

Og for at bruge min tid optimalt, så vil jeg gerne lige stille Landsstyremedlemmet et par supplerende spørgsmål. I den grønlandske lovsamling serie D fra 1986 under kapitel 4 ' 10 står, det er ikke et citat, det står i den lov vi alle sammen skal gå efter. Landsstyret afgiver en årlig redegørelse om landsplanlægningen til Landstinget. Det var fra 1986. I dag har du også selv sagt, at vi har kun fået en i 1990, 1994 og 1998. Det vil sige, at vi har fået 3 redegørelser, hvor vi skulle have haft 17. Så vi vil gerne spørge, hvor blev de sidste 14 redegørelser af .

Så vil jeg spørge landsstyremedlemmerne om, om det så ikke var på tide, at komme med et ændringsforslag til loven, så Landsstyret om nogen kan overholde den gældende lovgivning. Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og nu er det Kandidatforbundet, Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

På vegne af Kandidatforbundet har vi følgende bemærkninger til redegørelsen. Den har min fulde støtte på vegne af Kandidatforbundet. Landsstyrets udmelding, at de vil intensivere arbejdet med landsplanlægningen. Idet vi  i disse år har stærkt behov for en realistisk landsplanlægning fra Landsstyrets side, især med henvisning til debatten omkring selvstyre.

Derfor vil jeg gerne på vegne af Kandidatforbundet indstille over for Landsstyret, at man skal inddrage kommunernes bygder i forbindelse med høringerne. Idet der skal være en sammenhæng i forbindelse med regional planlægning og kommunevis planlægning.  I det udmeldingen har været i forbindelse med debatten omkring selvstyre, at man skal inddrage hele befolkningen i debatten.

Det er helt nødvendigt, at kører efter planen. Hvis vi ser de faktiske forhold i forbindelse med landsplanlægningen, så kan vi give meget klare eksempler på, at f.eks. nogle planer ikke er realiseret. Som eksempel kan vi nævner, Anlægs- og Renoveringsfonden, hvor der har været et efterslæb, stort efterslæb, man regner med, at ved året udgang vil der være et indestående på 750 mio. kr., i Anlægs- og Renoveringsfonden. Hvis vi siger i år her isoleret, at der vil være omkring 150 mio. kr. der vil overgår til denne fond.

Og det er relevant , at tage et eksempel, at med hensyn til bevillingen til Qinngorput her i Nuuk kommune i forbindelse med byggeriet der, hvis der ikke skal bygge skorstene først, hvis man skal bygge et hus. Der altså behov for koordinering og prioritering for de forskellige anlægsarbejder i de forskellige kommuner, fordi der er behov for høring af samtlige kommuner, og deres samarbejde med de involverede kommuner.

Derfor går Kandidatforbundet ind for, at der skal være en landsdækkende håring i forbindelse med år 2006, det går jeg stærkt ind for, og foreslår, at år 2004 skal bruges til debat og høringer. Derfor har jeg svært ved, at besvare nogle af de spørgsmål, der er stillet i denne forbindelse, idet jeg mener, at den endelig beslutning ikke skal  tages før der har været høringer og debatter.

Jeg går ind for, at redegørelsen skal forelægges hvert 2. år, idet jeg mener, at de forskellige arbejdsgrupper skal have en rimelig tid til at behandle sagen.

I forelæggelsesnotat blev der også sagt, at kommunerne ikke har realistiske grundlag i forbindelse med deres kommuneplanlægninger. Derfor er der behov for, at vi klart skal udmelde over for kommunerne, hvilke planer vi har,  og formålet skal være klart i denne sammenhæng. Bare inden for anlægsområdet, og hvad angår kommunale planer, så sker der en fredning, når disse planer ikke indarbejdes i Finansloven. Derfor kan vi ikke komme uden om, at afklare disse spørgsmål i fremtiden.

I denne forbindelse skal vi også bemærke, at der er planer som ikke realiseres, eller udskydes, også er skyld er, en forhalelse af arbejdet. Derfor vil jeg på vegne af Kandidatforbundet foreslå, atm man i forbindelse med anlægsarbejder, at kommunernes pligter og rettigheder skal udvides i forbindelse med landsplanlægningen, for derved, at der sker en kontinuerlig anlægsforarbejder.

Med disse bemærkninger, ser jeg frem til en debat fra Kandidatforbundet.

Per Berthelsen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Ja tak. Og så har samtlige partier og Kandidatforbundets ordfører kommenteret forslaget. Så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Miljø, Siumut.

Først  til partiernes og Kandidatforbundet til dem alle, dem vil jeg rette en tak til, for udvisning f stor interesse, det er heller ikke mærkeligt.

Idet med hensyn til de forskellige planlægninger, at man så kan samle dem sammen, det kan man ikke komme uden om, med hensyn til at vi har en kontrolleret udvikling i samfundet. Og her med hensyn til bygdebestyrelserne og kommunalbestyrelserne og landstingsmedlemmerne og Landsstyret, jeg mener, at vores mange forskellige målsætninger i de mange forskellige steder, og derfor med hensyn til input og de beslutninger der tages og realiseringen samt prøve på at realisere disse, der skal være til gavn for vores efterkommere, og vi skal være sidstY., være gavnet, så må disse have udgangspunkt i en samlet landsplanlægning, og derfor er det heller ikke mærkeligt, at de nuværende landstingsmedlemmer.

Og ud fra det, så ønsker I alle sammen, at man starter på landsplanlægningen, idet det er på tiden, at det offentlige, det vil sige Landsstyret nu kommer med en redegørelse omkring landsplanlægningen, nu har vi allerede et Grønlands Hjemmestyre, og i løbet af disse  år, så har der været gennemført mange forskellige undersøgelser, og redegørelser, som har forskellige hensigter, og dem kører vi stadigvæk, og hvor kan de samle, og hvor kan de være fælles, og det er det vi nu er ved at starte på.

At man laver en fælles landsplanlægning vil også være et af de vigtigste styringsinstrumenter i udviklingen. Derfor medhensyn til bygdebestyrelser, kommunalpolitikere og landspolitikere og Landsstyret har et fælles mål i beslutningerne, så vil vi også have en målsætning i vores videre udvikling. Og det er helt sikkert, at når den kommer til at fungere til ordning, og når samfundet får kendskab til landsplanlægningen, så er jeg overbevist om,  at det vil medføre en meget stor rationalisering, og der er mange unødvendige opgaver, der vil blive stoppet i samfundet.

Og der vil også blive afgivet flere redegørelser og flere undersøgelser, der har mange forskelligartede mål, fordi hvis vi kan blive enig om vores fælles mål, og lave en planlægning så kan alle disse måske unødvendige arbejder blive formindsket.

Med hensyn til partiordførernes indlæg, og selv jeg har sagt tak, men da der blev stillet forskellige spørgsmål, så vil jeg komme ind på det. Jeg mener, at I har lavet en meget indholdsrig ordførerindlæg, men med hensyn til spørgsmål til Landsstyret, og med hensyn til jeres betragtninger om vores fremlæggelse, så mener jeg, at der er tale om meget klare svar. Jeg men er, at vi  i Landsstyret ikke længere har grund til at være usikre eller at være misforstående omkring af vores opgave for landsplanlægningen, da der blev udvist så stor opbakning, jeg mener, at vi har fået et meget stort grundlag for at gå i gang med opgaven.

Med hensyn til Atassuts ordførers, selvfølgelig med hensyn  til Siumut og Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg de er meget klare, og de forskellige indstillinger, dem skal vi selvfølgelig tage imod fra Landsstyret, men fra Atassut startede som f.eks. at noget der kan misforstås, så sagde han, at redegørelsen alene er en redegørelse omkring det allerede skete, men i det seneste, så blev han mere og mere glædeligt i sit ordførerindlæg, og det er jeg glad for. Jeg mener, at dette blot påviser, at det ikke blot er tale om noget historie,  men at der er tale om en meget klarere meningstilkendegivelse  vedrørende landsplanlægningen.

Med hensyn til oprettelse af arbejdsgruppen, så sagde Atassuts ordfører, at vi i Landsstyret har haft til hensigt, at udpege kommuner, det er overhovedet ikke tilfældet.  Med hensyn til landsplanlægning, så skal den tage udgangspunkt i samtlige kommuner, samtlige bygder, samtlige bosætningssteder, samtlige steder hvor der sker noget andet, områder hvor vi kan have samarbejde omkring udlandet. På samtlige initiativer, så er der tale om landsplanlægning.

Og her med hensyn til oprettelse af arbejdsgruppen, så har man ikke taget udgangspunkt i enkelte kommuner, i forbindelse med fastlæggelse af arbejdsgruppen, så skal det ske i tæt samarbejde med KANUKOKA.  Og jeg skal endnu engang præcisere, at vi i Landsstyret ikke har nogen planer om med hensyn til enkelte kommuner uanset om de er store eller mindre kommuner, men vi vil fortsætte arbejdet.

Atassuts ordfører, og det jeg har lagt mærke til, det er at dem der bliver foregangsmænd i valget, at det er ikke dem der skal være de vigtigste, og det skal være til gavn for samfundet, den måde arbejdet skal foregå. Ja selvfølgelig, med hensyn til landsplanlægningen, så håber jeg, og jeg er heller ikke i tvivl om, det kan være at vi alle sammen politikere ville ønske, at med hensyn til planlægning, så skal det ikke tage udgangspunkt i, hvem der bliver det fremtidige Landsstyre eller valgte. Det er altså dem, der fremsætter noget der kan udarbejde, det er dem der skal være foregangsmænd i landsplanlægningen. Her fra Landsstyrets side, så er vi generel glade for de bemærkninger, der bliver fremsat.

Og med hensyn til spørgsmål fra Palle, Demokraternes ordfører, der skal jeg blot udtale, at i henhold til forordningen, og de bestemmelser, der er gældende i henhold til den lovgivning vi har hjemme ti l, så er det korrekt, at vi ikke følger den Strukturpolitiske Handlingsplan vi har lagt, og det er beklageligt. Og med hensyn til ' 10 i forordningen, og den bestemmelse der er blevet vedtaget i Landstinget i 1986, at Landsstyret kommer med en årlig redegørelse, det er ikke blevet overholdt  af Landsstyret, det er også korrekt.

Men med hensyn til alt dette, og at man i ret så mange kommuner, ikke længere kan følge med i deres egne kommuneplanlægninger, så vurderer vi fra Landsstyret, at det nu er på høje tid, at man også får tilpasset det lovgivningsmæssige grundlag. Og jeg vil ikke undlade at bemærke i den forbindelse,  at med hensyn til planlægning, at man på menneskelige ressourcer og med hensyn til de økonomiske ressourcer, jeg mener, at man har ramt tiden ordentligt, at man starter landsplanlægningen og ikke mindst med hensyn til de politiske målsætninger, at med hensyn til kommunalreform, så har man allerede sat i hensigt fra Landstinget, og med hensyn til betænkning fra Selvstyrekommissionen, den er allerede blevet afleveret, den skal også behandles i Landstinget.

Og Landsstyret og den danske Statsministers fællesudvalg for erhvervsudvikling, den har allerede afgivet sine opgaver, med hensyn til en radikal ændring af dens strukturpolitik der er i Grønland, det er det vi lovet, at man får forstærket driftsområderne.

Med hensyn til ønskerne om en kommunalreform på trafikområdet og de mange planer, de er allerede afgivet. Jeg mener det er en korrekt tid, at vi starter på landsplanlægningen. Derfor er jeg glad for den store opbakning fra Landstinget. Og med hensyn til tidsfristerne i henhold til udarbejdelsen af landsplanlægningen, og det er så det vi skal starte på, at færdiggøre landsplanlægningen.

Og jeg regner så med, ligesom vi også har nævnt det, at vi i 2005 måske til efte rårssamlingen kan fremlægge den første landsplan og redegørelse fra Landsstyret. Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Som Landsstyret sagde, så er den redegørelse, hvor samtlige partier har taget vel imod, og derfor mener jeg, at vi så vidt muligt skal undgå en stor debat her. Men uanset det, så har 3 markeret sig. Og først så er det Jens Napaattooq, Siumut. Og efterfølgende IA og Atassut. Først Jens Napaattooq.

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Ja, den redegørelse, der skal gennemføres, så regner man med, at den vil blive færdiggjort i 2005, og at det så bliver en løbende landsplanlægning, og det er så det, der blev klart udmeldt, og derfra, så er det hvert 2 år eller hver 4 år, så sagde Landsstyret, at vi skal tage klart stilling til det, og uden at præcisere det fra Siumut, så ønsker vi, at det bliver en løbende fast redegørelse, og derfor med hensyn til, at man ved at afgive en sådan mulighed, så med hensyn til de forskellige ting, der skal anskaffes, at man i vort meget vidtstrakte land, så kom v ind på forskellige forhold som er gældende både i Nordgrønland, Østgrønland og Midt- og Sydgrønland, det kan være meget anderledes, og derfor med hensyn til en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer, og eden lovgivning, der er skabt på dette område, vi har mange gode erfaringer.

Og derfor med hensyn til levende og ikke levende ressourcer og med hensyn til  uddannelse og mange andre forskellige ting, der blev nævnt, at man så laver planlægning, det er vi meget glade for fra Siumut, fordi vi er sikre på, at kommunerne også laver nogle planer, som også inddrager deres kommuner, således at vi med hensyn til stadet for samfundsudvikling tager udgangspunkt i, at man laver talmæssige vurderinger i den videre samfundsudvikling, og det er så den opfordring vi gav Landsstyret.

Og så gav vi også en opfordring til Landsstyret omkring udarbejdelse af landsplanlægning, og man også sørge for, at der er nogle midler der til. Og det er så vores udsagn, som vi allerede har sagt, og da vi er bange for, at der kan herske nogle usikkerhed omkring det, så er det det vi prøver at præcisere her.

Per Berthelsen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den  næste bliver Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Ja, fra Inuit Ataqatigiit vil i også præcisere, at med hensyn til landsplanlægningen eller regionalplanlægningen, så regner vi med, at det skal ske i et tæt samarbejde med kommunerne, og at det kan være en lettelse for planlægningen, at man får overdraget et større ansvar til kommunerne omkring anlægsbyggeriet., således at kommunerne selv kan lave prioriteringer omkrig anlægsfinansieringen og tage udgangspunkt i det vigtigste. Og  vi mener så, at når vi gør sådan, så vil direktoraterne gå i gang med deres egentlige opgaver, og kommunerne gå i gang med deres egentlige opgaver.

Med hensyn til de mange redegørelse som Landsstyret nævnte, det er vi også enige i  fra Inuit Ataqatigiit, fordi det tager jo meget lang tid, og medarbejderne bruger så den tid, som de ellers skal  bruge til noget andet til udarbejdelse af redegørelse, og den meget store administration, og med hensyn til den, at den kan blive formindsket, og kan blive ændret til en mere passende, så ønsker vi, at man at man overvejer dette.

Og vi nævnte også i vores indlæg, at man kræver jo også over for kommunerne, at de fremsætter deres kommunale planlægninger omkring anlæg, så om det er nødvendigt med anlægsplanlægning, hvert eneste år, fordi det kan være sådan, at man i kommunerne kan føle, at man i direktoraterne bruger det, som man sender hvert eneste år, det er også det aspekt, vi gerne vil have man overvejer,

Per Berthelsen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er så Jensine Berthelsen fra Atassut. Derudover Anthon Frederiksen.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Det er at hvis Atassut har misforstået, og med hensyn til de bemærkninger vi har, så er det landsplanlægningen, som vi tænker på, så sagde Landsstyret, at vi skal besvare forskellige spørgsmål, og vi håber så på, at vores besvarelse vil være gavnligt i det videre arbejde.

Men med hensyn til det andet, at det er de enkelte udpegede kommuner, og hvis vi ikke har misforstået noget, så vil Landsstyret udsætte noget, det er punkt 3, det sidste. Og så ønsker at for at sikre denne sammenhæng, så agter Landsstyret at etablere en bred følgegruppe for landsplanlægningen med deltagelse af KANUKOKA, udvalgte kommuner, det private erhvervsliv, Økonomidirektorater, og andre relevante direktorater, det er det afsnit vi snakker om.

Det kan være, at det I snakker om noget andet, og at vi så snakker om noget andet,  men det er den følgegruppe vi snakker om og udtaler os om, og vi anmoder også om, at man skal ikke tage udgangspunkt i en politisk stillingtagen, hvis der sker, så vil der ske en stop fra valg til næste valg, og derfor med hensyn til længerevarende planlægning, så kan man også få det sikret, fordi det er jo meget vigtigt, at de gode planlægninger startet og indledt i 2005, når planlægninger er færdige, så må man også sikre, at uanset om vi går væk fra Landstinget, så kan den næstkommende generation gå videre med det.

Jeg vil blot udtale, at her i den redegørelse, der er blevet uddelt omkring handlingsplan forlandsplanlægningen, at den  redegørelse der vedrører dette, den vurderer vi som en rapport efter nøje gennemlæsning.

Per Berthelsen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste bliver så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Jeg ærgrer mig lidt over, at mine bemærkninger ikke blev besvaret fra Landsstyremedlemmet, men jeg er glad for, at Inuit Ataqatigiit ordfører også nævnte det, især med hensyn til anlægsområdet, idet vi i Landstinget ved brug af denne talerstol mange gange med hensyn til anlægsplaner og anlægsinvesteringer og udsatte planlægninger, så har vi udtalt om, at man så i den forbindelse, så har man altid fra Landstingets side krævet, at der skal ske en realistisk planlægning. Derfor er det meget meget ønskeligt, at ed hensyn til Landsstyrets hensigter og målsætninger, som de altid har sagt, at man får spredt både ansvar og forpligtigelser i forbindelse med anlægsplanlægninger, og mange forskellige anlægsplanlægninger sammen med deres finansiering bliver overgivet til styring hos kommunerne.

Og hermed Anlægs- og Renoveringsfonden, så vil man ikke tilføre, så man midler som hidtil. Vi må lade pengene arbejde med at få dem spredt ud,  og dermed kan man også sikre, at beskæftigelsen hos kommunerne og gennemføre anlægsarbejderne hurtigere.

Jeg mener, at hvis vi skal snakke om landsplanlægning, så er det også meget vigtigt, at med hensyn til økonomisiden, og at komme ind på investeringssiden. Idet ved slutningen af august og i henhold til redegørelserne om budgetterne, så har man til slut fra august brugt 222 mio. kr. fra Anlægs- og renoveringsfonden, selvom man selv i år har afsat over 793 mio. kr., så vidt jeg husker, alene til anlæg, som skal bruges i år og dermed kan man også se, hvor stor forskel der er, efter at der er gået  et halvt år, og derfor, hvis vi skal udarbejde realistiske planer, så må vi også se realistiske på de forskellige planer, der pågår, og jeg mener, at der er grund til at få fulgt op indgående på dette forhold.

For Inuit Ataqatigiits ordfører nævnte det korrekt, at med hensyn til forpligtigelse og rettigheder, også især inden for anlægsområdet, at hvis det bliver fordelt sammen med økonomien til kommunerne, så kan kommunerne sørge for deres opgager, og så kan medarbejderne i administrationen passer deres egentlige opgaver, og derved kan man ellers opnå en mere balanceret arbejdsform.

Per Berthelsen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste der har bedt om ordet, det er Palle Christiansen fra Demokraterne, og efterfølgende Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Jeg vil gerne lige kommentere det, der kom fra Inuit Ataqatigiit, hvor an siger, at man bare skal lægge kompetencen ud til kommunerne. Der vil vi gerne fra Demokraternes side gerne sige, at det skal vi passe på med, fordi det kan godt være, at det er nogle af kommunerne der kan klare det, men hvis vi ser et år tilbage i tiden, og ser hvad for nogle sager der har været oppe, så er det meget tydeligt, at der er utrolig mange kommuner, som ikke har manpower nok til at klare de opgaver, selv små opgaver.

Vi ser, hvordan der ikke bliver bygget selvbyggerhuse færdige i Nanortalik. Vi kan se, at den også er slem ved byggeriet i Paamiut, vi kan se det der skulle have været en minihal i Qeqertarsuaq, vi ser der er mange halvfærdige børnehave og andet i Kangaasiaq, du kan ikke bare lægge kompetencen ud til de kommuner, det kommer an på, hvilke folk de har derude til at klare opgaverne. Derfor er det vigtigt at en del af kompetencen, fortsat bliver i direktoratet.. Så skal man selvfølgelig også vende pisken mod direktoratet. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det oftest er direktoratet, der er en flaksehals i mange behandlinger. Tiden der går fra en kommune henvender sig, til der forelægger en endelig afgørelse, den er alt alt for lang. Der kan man spare mange penge ved at planlægge ordentligt, og ved at have en ordentlig arbejdsgang i direktoratet.

Hvis vi ser på den nuværende Finanslov,  der er der mange byggeaktiviteter, der er tage af, jeg kan i flæng nævne Bygge- og Anlægsskolen, udvidelsen af denne i Sisimiut, den er taget væk, selvom man har bygget kollegieværelserne, selvom man har optaget eleverne, selvom skolen er fyldt til bristepunktet med elever. Et godt sted at starte, hvis man vil vise, at der skal være handling bag, en handlingsplan for landsplanlægningen, det er, hvis man har nogle forslag til Finanslov, at man fra start viser, hvilke projekter der er afsat midler til. Det har man ikke gjort på den nuværende med det forslag der forelægger. Der har man taget en masse byggerier ud af Finansloven, og lagt over i en stor pose, som man så kan snakke om siden hen. Det er ikke langtidsplanlægning. Det er det vi skal have. Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Miljø, Siumut.

Tak. Ja. Selvfølgelig til Atassuts ordfører, så skal jeg blot præcisere, så er det selvfølgelig ikke samtlige kommuner, der vil være med i denne arbejdsgruppe eller følgegruppe, og her har vi præciseret, at det er de udvalgte kommuner fra KANUKOKA. Det er så KANUKOKA, der skal udpege, det er ikke sådan, at vi her fra skal bestemme, hvem der skal være medlem. Det er altså kommunerne via deres landsforening udpeger deres medlemmer i denne følgegruppe.

Med hensyn til Kandidatforbundet, og med hensyn til det du har fremsat. Jeg mener ellers, at jeg har kommenteret dem, fordi jeg er kommet med en samlet kommentar, og så er det kun enkelte spørgsmål og andre ting, som jeg har kommenteret særskilt, og den samlede fremlæggelse, der mener jeg, at jeg har kommenteret meget, også med hensyn til anlægsområdet.

Men på baggrund af, et særskilt ordførerindlæg, så skal jeg præcisere, at med hensyn til økonomiplanlægningen fra kommunerne, så har man lagt op til, at man ligger op til en ny aftale med kommunerne, ligeledes som landsstyrekoalitionens aftale har klart påvist, at kommunerne kommer til at stå for anlægsbyggeri med byggeri, vi har en bloktilskudsordning med kommunerne, og det er næsten den samme ordning, som vi skal prøve på at tilrettelægge vores kommunaltilskudsgivning. Og Landsstyrets forhandlingsdelegation plejer at være Landsstyremedlemmet for Økonomi, og det er så KANUKOKA, der gennemføre disse forhandlinger.

Og vi regner så med, at man inden for denne valgperiode, og forinden udløbet af denne, at Landsstyret allerede vil have udformet denne samarbejdsform, men vi skal også være påpasselige, som Demokraterne der siger, så er der også nogle kommuner, der ikke kan overtage hele anlægs- og planlægsområdet, og derfor med hensyn til det der er blevet nævnt her omkring planlægning, at man tager udgangspunkt i regionerne og at man så laver dem, og at det er så regionsvis og kommunevis, der samlet laver noget, også med hensyn til anlægsbyggeri.

Og det kan også være at der i fremtiden bliver tale om meget store kommuner, at man ved sammenlægning, så kan man få afhjulpet de svagere kommuner. Med hensyn til de stærkere kommuner, kan det også være, at deres hjælp til dem der har behov for hjælp, at den bliver forøget.

At forinden vi går væk fra anlægsområdet, så skal jeg lige præcisere, at med hensyn til planlægningen, og det vi har nævnt, det kom man ikke ind på i detaljerne, med hensyn til store anlægsopgaver, som vil have en meget stor betydning for samfundsstrukturen, den vil blive fastsat i henhold til landsplanlægningen, det er så udsagn her. Som f.eks. hvor skal vandkraftanlæggene være placeret henne. Med hensyn til vores Atlantlufthavn i fremtiden, hvor den store lufthavn være, skal den være placeret i Kangerlussuaq, Nuuk, Sisimiut, Sydgrønland, Narsarsuaq, det er alt disse ting, som først skal placeres efter en seriøst drøftelse.

Der er tale om mange alvorlige spørgsmål. Et vejbyggeri fra Sisimiut til Kangerlussuaq, måske også fra Narsaq t il Nasarsuaq, og måske fra Narsarsuaq til Qaqortoq, det er alt dette, der skal være med i landsplanlægningen, der vil have meget stor indflydelse på samfundet.

Og derfor med hensyn til selvbyggenhusebyggeri og  byggeri af børnehaver og andet, det er samfundets behov. Man kan måske ikke sige, at der er tale om daglige behov, men det er noget der er behov for i det generelle liv, at lave en samlet tilskudsgivning over for kommunerne med hensyn til bygning af disse anlægsopgaver.

Per Berthelsen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Ja og der er to der har bedt om ordet, og har markeret sig. Og da det er for 3. gang begge to, så er det kun 2 minutters taletid. Først er det Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit, og efterfølgende Jens Napaattooq fra Siumut.

Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Det er med hensyn til Palle Christiansens påpegning, så vil alle jo udtale, at f.eks. det vi har set i Nanortalik i sommers, at omkring slevbyggeri, der ikke er færdigbygget, det er fordi de ikke har deres ansvar, hvis de havde fået ansvar og kompetence selv, så vil man arbejde ihærdigt for at alt bliver bygget ordentligt.

At hvis kommunerne får samarbejdet enkeltvis, så er der nogle kommuner, der er alt for svage til at være alene, derfor bør de have et samarbejde, hvis de skal realisere anlægsbyggeriet. Vi skal i fremtiden lave noget der skal spredes ud og der er noget der skal samles, og der er nogle der skal placeres bedre regionsvis, men nogle gange kan vi også samle dem, som f.eks., skatteadministrationsbyggerier, det er sådan nogle ting. Og fordi dagens mådeY viser at der er svagheder, og derfor trænger  de til at blive ændret.

Per Berthelsen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er så Jens Napaattooq, også 2 minutter taletid.

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Ja tak. Jeg vil også sige næsten det samme som Agathe Fontain, at INI A/S har fået ansvar fra centralt hold, så ved vi godt hvordan, så er det omkring 50 %, der ikke bliver færdigbygget af selvbyggerhuse, fordi det er de centrale der har fået et tilsynsråd, hvor man blot siger, at det er Kangaasiaq og Nanortalik kommuner man prøver på at få til at lyde lidt grinagtigt. Hvis de havde haft nogen egen planlægninger, og selv stået for byggeriet og tilsyn, så ville de elles kunne færdigbygge.

Og med hensyn til Agathe Fontain, det der er tale m er en præcisering, at man overgiver anlægsbyggeri, der skal være gældende for flere år, det bliver blot lagt frem her, men så er vi vidende om, at der så via INI A/S og Grønlands Hjemmestyre, så er der tale om 3 administrationer, det skal igennem, at forinden den 1. marts, og så vil man også kunne undgå mange delegationerne fra kommunerne, og derigennem vil man også kunne opnå mange store besparelser.

Alt dette trænger til at blive afklaret, fordi der er tale om noget grundlag, der skal danne grundlag for økonomien og planlægningen.

Per Berthelsen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Som sagt, så går samtlige partiordfører ind for redegørelsen, og så håber jeg på, at debatten ikke bliver alt for langvarig, fordi vi skal igennem 3 dagsordenspunkter samt at når vi ser på efterårssamlingen for i år, at man ligesom ikke skubber dagsordenspunkter, som ikke har noget foran os.

Men så er det Jensine Berthelsen, der har markeret sig, værsgo.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

  Ja. Kommunernes mulighed for at overtage anlægsområderne, så indeholder redegørelsen ikke dette. Jeg mener, at det er alt dette igennem forhandlingerne på et senere tidspunkt vil blive behandlet igen i Landsstyret, det er det jeg kan høre.

Jeg vil komme med et eksempel med hensyn til landsplanlægningen og redegørelsen fra Landsstyret. Selvfølgelig blev det nævnt f.eks. nogle steder nævnt, at man forenkler steder, man nævnte havnebyggerier, hvis havnene skal bygges, så hvis man har et politisk ønske omkring anlægsbyggeri, som kan koste op til 2 mia. kr. , mens man på den anden side omkring en forsvarlig erhvervsstandsning, så vil det kun koste 2-300 mio. kr. Det er alle disse ting, man skal være meget opmærksomme på.

Jeg håber på, at man ikke skal misforstå Atassuts ønske, at de ikke skal tage udgangspunkt politisk fastlagt. Også ud fra det, som samfundets økonomi kan bære, og at man så laver en samlet og sammenhængende landsplanlægning.

Og her med hensyn til store energi som en vandkraftsværkY og hvis man skal have midler dertil, så kan vores politiske ønsker også blive meget kostbare. Selvom man ellers kan få dem bygget anderledes, hvis det bliver bygget anderledes.

Det er alle disse vægtninger, der skal ske og så vidt muligt ikke ud fra følelserne, men ud fra en mere fornuftigt og sikring til den længerevarende fremtid og lave en planlægning, der sikrer vores generation. Det er det, vi skal kunne finde frem til og det er derfor, at vi har fremsat det. Det er blot et eksempel om, hvordan det meget let kan blive vendt om, hvis vi indsætter noget, der ikke er velgennemtænkt i landsplanlægningen.

        

Per Berthelsen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet og derfor punktet, der har en meget bred overskrift, som er blevet færdigbehandlet tilfredsstillende.

Og den næste bliver punkt 144

4. mødedag, torsdag den 6. november 2003, kl. 16:23

Dagsordenens punkt 144 

        

        

Forslag til Landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland om visse forholdsregler mod Somalia.

(Landsstyreformanden)

(1. behandling)

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Udenrigsministeriet har anmodet om Grønlands Hjemmestyrets udtalelse til udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland om visse forholdsregler mod Somalia.

Formålet med anordningen er, at inkorporere og gennemføre De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution nr. 1425 af 22. juli 2002 om udvidelse af De Forenede Nationers våbenembargo mod Somalia. Resolutionen er gennemført i Danmark ved Rådets fælles holdning af 10. december 2002 og Rådets forordning af 27. januar 2003.11.06

Ved resolutionen udvides De Forenede Nationers våbenembargo mod Somalia med et forbund mod direkte eller indirekte ydelse til Somalia af teknisk rådgivning, finansiel og anden bistand og oplæring i forbindelse med militær virksomhed.

Grønlands Hjemmestyre er ifølge hjemmestyrelovens '10 undergivet de forpligtelser, der følger af traktater og andre internationale regler, som til enhver tid er bindende for riget.

Om det nærmere indhold af resolutionen samt behovet for en ikraftsættelse af anordningen for Grønland henvises til den omdelte notits af 3. juli 2003 fra Udenrigsministeriet.

Jeg finder det vigtigt, at Grønland også i denne sammenhæng bakker op om det internationale retssamfund.

Ved en ikrafttræden for Grønland af resolutionen sikres det, at overtrædelse af resolutionen tillige kan medføre foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland.

Med disse bemærkninger skal jeg overlade sagen til Landstingets velvillige behandling, idet jeg skal indstille, at det meddeles Udenrigsministeriet, at Grønlands Hjemmestyre kan tiltræde den foreslåede udformning af anordning om

Ikrafttræden for Grønland om visse forholdsregler mod Somalia.

Per Berthelsen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Tak. Dernæst er det Enos Lyberth, Siumut.

Enos Lyberth, ordfører, Siumut.

         Grønland har visse forpligtelser til udlandet. Derfor støtter vi helhjertet Landsstyrets opfordring til at støtte udvidelsen af FN=v våbenembargo mod Somalia.

        

Agathe Fontain, mødeleder, Inuit Ataqatigiit.

Dernæst er det Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

         Der findes folk i Somalia, som bekriger hinanden. Så har FN været opmærksom på det i snart mange år eller prøvet på at imødegå det. Og FN og forskellige stater har haft bestræbelser i gang for at stoppe krigen, som har kostet mange menneskeliv.

        

Nu prøver man igen med hensyn til tekniske og økonomiske og våbenforsyningsmæssige forhold for at stoppe krigen der. Selvfølgelig kan vi bare håbe, at disse initiativer vil bære frugt med hensyn til stop for at stoppe krigen.

Derfor går vi ind for Hjemmestyrets udtalelse, en positiv udtalelse. Det ser ud som om det er FN, der skal gøre noget mere for disse tilstande, idet krigen i Somalia ikke er blevet mindre og har eller stadigvæk koster mange menneskeliv.

Der findes ingen regering i Somalia, der findes ingen retsvæsen i Somalia. Almindelig forvaltning og offentlig forvaltning findes ikke i Somalia. Det er derfor, at vi behandler et meget alvorligt emne. Hvis vi kan være behjælpelige på en eller anden måde til lettelser i Somalia, så kan jeg gå ind for sådan en udtalelse.

Agathe Fontain, mødeleder, Inuit Ataqatigiit.

         Dernæst er det Godmann Rasmussen, Atassut.

        

Godmann Rasmussen, ordfører, Atassut.

         Ærede hr. Landsstyreformandens fremlæggelse, så har vi følgende korte bemærkninger fra Atassut.

        

De Forenede Nationers Sikkerhedsråd vil med sin resolution udvide våbenembargoen mod Somalia og da Grønlands Hjemmestyre ifølge hjemmestyrelovens ' 10 er undergivet de forpligtelser, der følger af traktater og andre internationale regler, som til enhver tid er bindende for riget, skal Atassut uden yderligere bemærkninger godkende Grønlands Hjemmestyres positive udtalelse til ikraftsættelse af anordningen.

Agathe Fontain, mødeleder, Inuit Ataqatigiit.

Så er det Marie Fleischer, Demokraterne.

        

Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.

Da vi ifølge hjemmestyrelovens '10 er undergivet de forpligtelser, der følger af trakter og andre internationale regler, som til enhver tid er bindende for riget, tilslutter vi fra Demokraterne Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland om visse regler mod Somalia.

        

Agathe Fontain, mødeleder, Inuit Ataqatigiit.

Dernæst er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

        

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

De Forenede Nationers resolution nr. 156, som er ændret ved lov nr. 228 af 9. juni 1985 og i henhold til hjemmestyrelovens '10, så har Grønland forpligtelser i henhold til de Forenede Nationers Sikkerhedsorganisations resolution nr. 1425 af 22. juli 2002.

        

Derfor vil på vegne af Kandidatforbundet gå ind for forslaget. Tak.

Agathe Fontain, mødeleder, Inuit Ataqatigiit.

Forslaget går videre til andenbehandling i den foreliggende form.

        

Så har vi punkt 169. Der er to internationale protokoller, nemlig forbund mod børnesoldater og dødsstraf B Grønlands Hjemmestyres udtalelse.

4. mødedag, torsdag den 6. november 2003, kl. 16:33

Dagsordenens punkt 169 

        

        

Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ikrafttræden for Grønland af to internationale protokoller (forbund mod børnesoldater og dødsstraf).

(Landsstyreformanden)

(1. behandling)

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Jeg er glad for, at den forrige punkt, at der er fuld tilslutning hertil også fordi det grønlandske samfund går ind for fred. Meget har store forpligtelser til at være med at opretholde freden i verden.

Forelæggelsesnotat

Rigsombudsmanden i Grønland har, på foranledning af Udenrigsministeriet, anmodet om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ikrafttræden for Grønland af to internationale protokoller.

Protokollerne knytter sig til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Til FN=s børnekonvention. Ved ratifikation af protokollerne forpligter deltagerlandene sig til fuldstændig afskaffelse af dødsstraf samt til at udvide beskyttelsen af børn mod rekruttering og anvendelse i væbnede konflikter.

Det er Landsstyrets principielle opfattelse, at børn ikke bør inddrages i væbnede konflikter, hvorfor Landsstyret kan tilslutte sig de forpligtelser, der følger af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder, vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter.

Det er tilsvarende Landsstyrets principielle opfattelse, at dødsstraf ikke bør indgå i noget lands retssystem, hvorf or Landsstyret kan tilslutte sig de forpligtelser, der følger af protokol nr. 13 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vedrørende afskaffelse af dødsstraf.

Landsstyret kan i øvrigt henvise til omdelte resumer, udarbejdet af Udenrigsministeriet til brug for Landstingets behandling af sagen.

Med disse bemærkninger skal Landsstyret anmode om Landstingets tilslutning til, at Landsstyret meddeler Udenrigsministeriet, at de internationale protokoller kan sættes i kraft for Grønland.

  Agathe Fontain, mødeleder, Inuit Ataqatigiit.

Vi går over til partiernes ordførere. Først Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Siumut har følgende bemærkninger til ovennævnte forslag:

Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ikrafttræden for Grønland af to internationale protokoller (forbund mod børnesoldater og dødsstraf).

        

Vi bør være stolte over, at bo i et land uden krige - et land, hvor borgerne ikke er ofre for undertrykkelse B et land, hvor vi har medindflydelse.

Vi er i Siumut glade for, at Landsstyret er årvågne omkring den internationale situation og drager konsekvensen af indgåelse af aftaler og traktater og dermed anmoder Landstinget om en stillingtagen.

Vi støtter derfor helhjertet Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ikrafttræden for Grønland af protokollen omkring forbud mod børnesoldater og dødsstraf.

Agathe Fontain, mødeleder, Inuit Ataqatigiit.

Den næste er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Selvfølgelig med hensyn til denne udtalelse, så støtter Inuit Ataqatigiit, men med hensyn til afskaffelse af dødsstraf, også fordi den bliver brugt i de såkaldte civiliserede lande, så har vi tidligere i de udenrigspolitiske anliggender altid glædet over dette, hvor det er vores naboer, f.eks. USA stadig fastholder, at der kan bruges dødsstraf i sin lov. Og det finder vi kritisabelt.

        

Og derfor med hensyn så støtter vi denne udtalelse.

Agathe Fontain, mødeleder, Inuit Ataqatigiit.

Og den næste bliver Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Tak. Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ikrafttræden for Grønland af to internationale protokoller (forbud mod børnesoldater og dødsstraf), har vi meget korte bemærkninger dertil.

        

Atassut skal understrege, at brug af væbnede børnesoldater på ingen måde kan accepteres af det grønlandske samfund, idet det er i alles interesse at forsvare og værne om børnenes tarv, uanset hvor vi er i verden. Atassut skal for det andet udtale sin fulde tilslutning til forslaget, idet vi samtidig skal gøre opmærksom på, at Grønland aldrig vil opleve dødsstraf i eget land.

Og vi skal udtale, at vi fuldt ud fra Atassut støtter disse to udtalelser. Og det var vores tilslutning. Tak.

Agathe Fontain, mødeleder, Inuit Ataqatigiit.

Den næste bliver Marie Fleischer, Demokraterne.

Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.

Der vil fra Demokraterne en del af Landsstyrets opfattelser om, at børn ikke bør inddrages i væbnede konflikter, kan vi kun tilslutte til de forpligtelser, der følger af valgfri protokol af 25. maj 2000 FN=s konvention om barnets rettigheder vedrørende af inddragelse af børn i væbnede konflikter.

  Tilsvarende støtter vi fra Demokraterne Landsstyrets principielle opfattelse om, at dødsstraf ikke bør indgå i nogen lands retssystem, hvorfor vi også kan tilslutte os de forpligtelser, der følger af protokol nr. 13 til den Europæiske Menneskerettigheds Konvention vedrørende afstraffelse og dødsstraf. Tak.

Agathe Fontain, mødeleder, Inuit Ataqatigiit.

Og den næste bliver Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

På vegne af Kandidatforbundet og uden yderligere bemærkninger, så støtter jeg fuldt ud overskriften, idet det kan overhovedet ikke accepteres, at børn bruges i resten af verden som børnesoldater samt at man stadig bibeholder dødsstraf i nogle af landene.

Og derfor med hensyn til den Europæiske Menneskerettighedskonvention og til FN=s børnekonvention samt at Grønland også har en forpligtelse til at tage klar stillingtagen, så støtter jeg fuldt ud forslaget.

Agathe Fontain, mødeleder, Inuit Ataqatigiit.

Ja. Og forinden den overgår til andenbehandling i sin foreliggende form, så er det først Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja tak. Disse to, som er af meget stor opbakning. Det er jeg glad for og det, der blev nævnt fra Inuit Ataqatigiit af Kuupik Kleist, at de såkaldte meget civiliserede lande. Disse er meget alvorlige for os, at de stadigvæk har dødsstraf.

Og jeg skal love for, at vi medtager denne formuleringen i vores udtalelse.

Og med disse bemærkninger siger jeg tak for opbakningen fra Landstinget til udtalelsen.

Agathe Fontain, mødeleder, Inuit Ataqatigiit.

Og nu er det den sidste dagsordenspunkt:

4. mødedag, torsdag den 6. november 2003, kl. 16:42

Dagsordenens punkt 23

Redegørelse vedrørende SIK-forhandlingerne.

(Landsstyreformanden)

(1. behandling)

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. I forbindelse med udmøntning af den aftalte økonomiske rammer for nye overenskomster mellem SIK og Grønlands Hjemmestyre, Forhandlingsafdelingen den 18. juni 2003 skete der ved beregning af de konkrete forhøjelser af timelønnen for timelønnede SIK=ere en fejl. De faktiske omkostninger oversted den aftalte økonomiske ramme i overenskomstperioden med ca. 97 mio. kr., hvis den beregnede forhøjelse af timelønnen skulle lægges til grund.

Forhandlingsresultatet blev aldrig godkendt, da regnefejlen blev opdaget inden underskrivelsen.

Fejlen blev opdaget i slutningen af juli måned 2003 af Grønlands Arbejdsgiverforening, der havde fået aktindsigt i forhandlingsresultatet. Landsstyret beklager, at Forhandlingsafdelingen ikke selv opdagede fejlen. Landsstyret er ikke tilfreds med, at Forhandlingsafdelingen ikke omgående reagerede på henvendelsen fra Arbejdsgiverforeningen, og at Landsstyret først fik oplysning via pressen. Det er Landsstyrets opfattelse, at Hjemmestyrets troværdighed er blevet skadet i den forbindelse.

Forhandlingerne om en udmøntning af den økonomiske ramme skete i et løbende samarbejde mellem Grønlands Hjemmestyre og SIK, således at Forhandlingsafdelingen foretog alle beregninger på begges vegne.

Landsstyreområdet for Finanser gav den 28. august 2003 en orientering til Landsstyret vedrørende hændelsesforløbet ved beregning af overenskomstresultatet mellem de offentlige arbejdsgivere og SIK.

I orienteringen konkluderede Landsstyreområdet for Finanser, at det ikke havde været muligt at finde frem til præcist, hvornår og hvordan fejlen var opstået eller hvem, der havde begået fejlen. Landsstyreområdet konkluderede endvidere, at det stod klart, at de interne kontroller i afdelingen i forbindelse med forhandlingerne ikke havde været tilstrækkelige.

For at sikre beregningsgrundlaget fremover besluttede Økonomidirektoratet omgående at forbedre de interne kontroller. Økonomidirektoratet besluttede endvidere, at ansætte en økonom i Forhandlingsafdelingen og overveje, hvordan kompetencen i Forhandlingsafdelingen generelt kunne forhøjes. Disse overvejelser ville blive konkretiseret snarest muligt efter, at forhandlingschefstillingen igen bliver besat. Stillingen er endnu ikke besat, men der er nu ansat en økonom i Forhandlingsafdelingen.

Forhandlingsafdelingen har siden 1991 forhandlet overenskomster og tjenestemandsaftaler for ansatte inden for Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner og i et vist omfang, specielt på SIK-området, også på vegne af Finansministeriet.

Forhandlingsmodellen har været uændret siden 1991. De instrukser og det tilsyn, der har været i og i forhold til Forhandlingsafdelingen B tidligere i Personaledirektoratets regi, siden 1999, som en del af Økonomidirektoratet B måtte som udgangspunkt anses for at være/have været tilstrækkelige under forudsætning af en forsvarlig oplæring af de ansatte i Forhandlingsafdelingen.

Regnefejlen medførte imidlertid, at man måtte forbedre de interne kontroller.

Landsstyret anmodede Sekretariatet om en vurdering af, hvorvidt der kunne pålægges landsstyremedlemmet for Finanser og/eller direktøren for Økonomidirektoratet ansvar for denne regnefejl.

Det måtte lægges til grund, at hverken landsstyremedlemmet eller direktøren deltog under forhandlingerne eller på anden måde selvstændigt havde haft mulighed for at opdage fejlen. Således som fejlens opståen var beskrevet i redegørelsen for Økonomidirektoratet, måtte det også lægges til grund, at regnefejlen var udtryk for et hændeligt uheld. Regnefejlen kunne ikke anses for at være begået med overlæg.

Sekretariatets konklusion var, at landsstyremedlemmet næppe havde et retligt ansvar, og at direktøren ikke kunne lastes i et omfang, der formelt kunne anses for at være en rimelig grund til at afskedige ham.

Sekretariatets vurdering var, at det ikke kunne lægges til grund, at landsstyremedlemmet ikke i rimeligt omfang har først tilsyn og fastsat instrukser. Landsstyremedlemmet havde ikke haft grund til at tro, at tilsynet og de eksisterende instrukser ikke var tilstrækkelige. Den aftrådte forhandlingschef, der havde haft ansvaret for afdelingens faglige udvikling og tilrettelæggelsen af de overenskomster, der har fundet sted i 2003, har heller ikke forinden regnefejlens opståen, tilkendegivet, at tilsynet eller instrukserne skulle ændres.

Da fejlen B uanset beløbets størrelse B måtte anses at være et hændeligt uheld er ikke var blevet opfanget i den efterfølgende kontrol og ikke på nogen måde kunne anses for at være begået med overlæg og da ingen led tab som følge af regnefejlen og SIK havde accepteret at genforhandle et nyt resultat inden for den økonomiske ramme, var det vurderingen, at sagen næppe kunne danne grundlag for tiltalerejsning efter loven om landsstyremedlemmers ansvarlighed.

For så vidt angår direktøren for økonomidirektoratet fandt Sekretariatet, at direktøren havde det overordnede ansvar for, at der var det tilstrækkelige tilsyn og de nødvendige instrukser til, at de enkelte afdelinger, herunder Forhandlingsafdelingen, kunne udføre de arbejdsopgaver, der ligger inden for deres felt.

Dette ansvar var naturligt delegeret til afdelingscheferne i de enkelte afdelinger, for Forhandlingsafdelingens vedkommende til forhandlingschefen.

Som allerede nævnt var det vurderingen, at e instrukser og tilsyn, der har været i og i forhold til Forhandlingsafdelingen som udgangspunkt må anses for at være/have været tilstrækkelige under forudsætning af en forsvarlig oplæring af de ansatte i Forhandlingsafdelingen.

Direktøren havde således haft lige så lidt anledning som landsstyremedlemmet til at gribe ind i de eksisterende instrukser og tilsyn. Direktøren havde B som landsstyremedlemmet B heller ikke haft grund til at tro, at tilsynet og de eksisterende instrukser ikke var tilstrækkelige.

På samme baggrund som nævnt vedrørende landsstyremedlemmet var det vurderingen, at regnefejlen ikke kunne lastes Direktøren i et omfang, der formelt kunne anses for at være en rimelig grund til at opsige ham som direktør i Økonomidirektoratet.

Landsstyret beklager, at en sådan fejl kunne ske. Landsstyret udtalte allerede dengang, at Landsstyret fandt det særdeles uheldigt og stærkt kritisabelt, at der kan ske en regnefejl af den pågældende karakter, og at dette ikke opfanges i den efterfølgende kontrol.

Landsstyret indstillede overfor Økonomidirektoratet, at man skal intensivere realiseringen af, at kompetencen i Forhandlingsafdelingen generelt forhøjes, og at der løbende følges op på retningslinierne, så tilsyn og instrukser i Forhandlingsafdelingen vil være tilstrækkelige til at modvirke sådanne fejl i fremtiden.

Landsstyret betragter således sagen som afsluttet. Tak.

Agathe Fontain, mødeleder, Inuit Ataqatigiit.

Vi går over til partiernes ordførere. Først Jens Napatoq, Siumut.

Jens Napatoq, ordfører, Siumut.

Ved forhandlingerne mellem Grønlands Hjemmestyres forhandlingsafdeling og SIK blev der lavet en regnefejl på 97 mio. kr.

Det blev under forløbet bl.a. nævnt, at denne fejl kunne forbigås, fordi aftalen på daværende tidspunkt ikke var blevet underskrevet.

Siumuts landstingsgruppe og hovedbestyrelse gav udtryk for, at en sådan fejl absolut ikke kan accepteres og Landsstyreformanden har efterfølgende måttet drage konsekvensen heraf. I bestræbelserne på at føre og udøve en politik uden at gentage fordums fejltagelser er det klart umuligt, at ignorere en sådan fejl og følgerne af et sådant fejltrin må være konsekvente.

Denne konsekvente disposition understreger, at fremtidige fejl i forvaltningen af borgernes penge ikke vil blive tolereret eller forbigået.

Siumut er derfor fast besluttet på, at sådanne fejl forfølges, og at et ansvar placeres. Vi ønsker ikke at se lignende tilfælde igen og vi håber, at dette budskab når helt ud til krogene i hjemmestyreadministrationen.

Vi tager til efterretning, at man nu vil intensivere realiseringen af en øget kompetence i forhandlingsafdelingen, og at man løbende følger op på tilsynet og instrukserne overfor forhandlingsafdelingen for at undgå lignende fejl i fremtiden.

Med disse bemærkninger tager vi til efterretning, at Landsstyret betragter sagen som afsluttet.

Agathe Fontain, mødeleder, Inuit Ataqatigiit.

Den næste bliver Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

I Landsstyrets Redegørelse vedrørende SIK-forhandlingerne fremgår, at der ikke er sket overtrædelser af de gældende lov. Det ansvarlige Landsstyremedlem eller dennes direktør har ikke med overlæg begået fejltagelser og de har ej heller tilsidesat deres kontrolansvar.

Denne redegørelse kan ellers betragtes som en tilstrækkelig orientering til Landstinget, hvor der ikke behøves yderligere debat.

Denne sal er da heller ikke en retssal og som det fremgår, er denne en redegørelse, afgivet med baggrund i juridiske betragtninger.

Men regnefejlen under forhandlingen med SIK skabte stor politisk røre, som førte til et massivt krav om, at Landsstyret for Finanser skulle bære ansvaret og enden på det hele blev dannelsen af et nyt Landsstyre.

Man kunne formode, at dette problem ikke var det eneste problem, den daværende landsstyrekoalition havde, men også at de må have haft politiske uoverensstemmelser med deres mål og midler B dette er selvsagt kun formodninger.

Da  hændelsen siden i sommer synes at være uddebatteret og på grundlag af det politiske opgør i Landstinget, mener vi, at Landstinget nu bør afslutte sagen.

Man må efterfølgende håbe, at man har lært af lektien. Inuit Ataqatigiit har bemærket, at Landsstyret ikke har tiltag i gang for at sikre, at det ikke sker igen og vi vil blot opfordre til, at den nødvendige kontrol bliver strammet op.

Afslutningsvis skal jeg blot erindre om vore anbefalinger under åbningsdebatten i mandags, som er, at de resterende overenskomstforhandlinger snarest bør afsluttes i fordragelighed, samt at Landsstyret til stadighed er i løbende dialog om fælles målsætninger med de dertil knyttede instanser i arbejdsmarkedet.

Agathe Fontain, mødeleder, Inuit Ataqatigiit.

Den næste bliver Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, ordfører, Atassut.

Tak. I forbindelse med SIK´s forhandlinger med Grønlands Hjemmestyres forhandlingsafdeling, er de aftalte nye lønrammer udstukket den 18. juni 2003 er der sket en regnefejl i forbindelse med udmøntningen af aftalegrundlaget. Hvis fejlen er blevet overset, så ville dette har kostet samfundet en yderligere udgift på 97 millioner kroner.

Da regnefejlen blev konstateret var forbavselsen stor og man gjorde alt for at finde en syndebuk, idet man samtidig fokuserede på de uoverskuelige økonomiske konsekvenser fejlen ville få.

Da Landsstyremedlemmet for Økonomi kom tilbage på arbejde den 6. august om morgenen, blev der orienteret om, at regnefejlen så ud til at være faktuel. Landsstyremedlemmet tog straks til Landsstyreformandens kontor med henblik på orientering om gisningerne, idet Landsstyreformanden løbende bliver orienteret om sagernes gang. Ved møde den 11. august orienterede Landsstyremedlemmet det samlede Landsstyre, og som bekendt verserede sagen i Landsstyret i en hel måned.

Landsstyreformanden gør i sin redegørelse opmærksom på, at Grønlands Hjemmestyres forhandlingsafdeling siden 1991 har haft ansvaret med forhandling om ansættelses- og lønvilkår for kommunal og Grønlands Hjemmestyre ansatte samt tjenestemændene, og at forhandlingsprocedurerne har været ens siden 1999.

Videre gøres der opmærksom på, at forhandlingsafdelingen fra 1991 til 1999 har været under administrationsdirektoratet og herefter under Direktoratet for Økonomiske anliggender.

Landsstyremedlemmet understreger i sin redegørelse, at der ikke er grundlag for, at Landsstyremedlemmet for Økonomi og direktøren for Økonomidirektoratet kan gøres ansvarlige for regnefejlen, og at fejlen B uanset beløbsstørrelsen B må betragtes som en tilfældig fejl, og at dette ikke kan være gjort med vilje.

Landsstyret udtaler, at regnefejlen på ingen måde har forstærket Grønlands Hjemmestyres troværdighed. Dette kan ikke modsiges og vi skal i Atassut udtale vores tilfredshed med, at forhandlingerne med organisationerne er fortsat i stedet for at stå i stampe på grund af fejlen.

At Økonomisk direktorat umiddelbart efter hændelsen har strammet op på kontrolprocedurerne og da det i redegørelsen fremgår, at de nødvendige tiltag nu er foretaget, skal vi fra Atassut udtale, at vi er af den opfattelse, at Økonomisk direktorat nu har foretaget de fornødne procedurer med omhu.

Landsstyret udtaler i sin redegørelse, at de betragter sagen som afsluttet og Atassut skal samtidig med, at de finder redegørelsen tilfredsstillende, udtale sin  enighed i, at vi må komme videre efter denne sag som har kostet utrolig mange kræfter og som har beslaglagt en væsentlige del af de ansattes tid.

Agathe Fontain, mødeleder, Inuit Ataqatigiit.

Den næste taler er Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Det, der er sket, det kan jo ikke ændres og det har allerede fået nogle konsekvenser, og at man undgår dette i fremtiden, så har man meddelt, at der sker opstramning. Og derfor lyder det som om, at man har lært af fejlen. Og derfor med hensyn til Demokraterne redegørelsen vedrørende SIK-forhandlingerne, så tager vi den til efterretning uden yderligere kommentarer.

Agathe Fontain, mødeleder, Inuit Ataqatigiit.

Og den næste taler er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

  Redegørelse vedrørende SIK-forhandlingerne har jeg følgende bemærkninger til på vegne af Kandidatforbundet.

I forbindelse med forhandlingerne og beregningen, så har forhandlingsafdelingen lavet en fejl på 97 mio. kr. Det betragter vi fra Kandidatforbundet som alvorligt og uacceptabelt. Og ikke mindst, at forhandlingsafdelingen ikke selv har kunnet opdage fejlen , samt at man ikke straks havde orienteret Landsstyret vedrørende fejlen, samt at Landsstyret først fik orientering om fejlen via pressen.

Og det er et særskilt forhold, man skal lægge mærke til. Det ønsker jeg, at fremhæve fra Kandidatforbundets side. Derfor er jeg fuldstændig enig med Landsstyret i, at Grønlands Hjemmestyres troværdighed, ja, Landsstyrets troværdighed satte man et stort spørgsmålstegn ved.

Vi er vidende om i Kandidatforbundet, at man med vilje ikke laver nogle fejl. Og derfor med hensyn til ansvarlige for opgaven, bør ellers være ansvarlig for fejlen. Og jeg regner fuldt ud med, at afdelingschefen B den daværende chef, som nu allerede er fratrådt på baggrund af fejlen.

På vegne af Kandidatforbundet er jeg tilfreds med, at Økonomidirektoratet har taget en hurtig og klar beslutning om, at man forbedrer kontrolinstanserne, samt at man ansætter en økonom i forhandlingsafdelingen, idet der skete dengang har også været meget kedelig som Landstingsmedlem. Og ikke mindst, at Landsstyret internt har snakket om, at en af deres kolleger og Økonomidirektøren bliver fyret.

Og selvfølgelig - sket er sket og jeg regner så med nu, at nu fungerer alt normalt igen. Og derfor uden yderligere bemærkninger til redegørelsen tager jeg denne til efterretning og håber på, at man aldrig laver sådan en politisk fejl i fremtiden. Tak.

Agathe Fontain, mødeleder, Inuit Ataqatigiit.

Så er det Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja tak. Først så er jeg glad for, at redegørelsen blev taget til efterretning, idet under forhandlingsperioden, så har det skabt en stor politisk uro. Og der er sket stærke tvistigheder iblandt landsstyrekoalitionen. Men nu er det skete over og jeg ønsker overhovedet ikke, at man vender tilbage til sagen.

Og her med hensyn til styrkelse af Økonomidirektoratet, så har man prøvet på at sikre, at man ikke gentager sådan nogle fejltagelser. Dvs. man har lært af fejlen. Og jeg håber på, at der aldrig sker sådan nogle tilfælde i fremtiden.

Mange tak for, at I har taget redegørelsen til efterretning her.

Agathe Fontain, mødeleder, Inuit Ataqatigiit.

Den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Selvfølgelig er det ikke ønskeligt, at vi starter et skænderi. Men ud fra det, vi kan se, så vil man fra Siumut med hensyn til politisk ansvarlighed, så prøver man at inddrage følelser i.

Og i henhold til redegørelsen fra Landsstyreformanden, så vil man end ikke tage den til efterretning, fordi der blev sagt, at man fra Landsstyret har erkendt, at der ikke er grund til at give skylden. Men det er dette, man fastholder fra Siumut og det er i orden og vi har allerede taget dette til efterretning.

Det er korrekt, at sagen må betragtes som afsluttet, men som Landstingsmedlem og ikke mindst som bagland for et parti, der har været i landsstyrekoalition og om det, der er sket, som har skabt en meget stor usikkerhed blandt samfundet, som også bl.a. har kostet landsstyrekoalitionen. Og ud over hvorfor man ordførerindlæg, så har vi nogle anmodninger fra Atassuts side.

Det, der er sket må vi lære af i vores politiske arbejde, at når der sker noget, der berører samfundet, at man så vidt muligt ud fra korrekte oplysninger, at hvis der gives en konsekvens, at vi så tager stillingtagen, så vil man have en mere betryggende og stabil politisk arbejde for samfundet.

Derfor med hensyn til redegørelse vedrørende SIK-forhandlingerne, og at Landsstyreformanden satte spørgsmålstegn ved Atassuts troværdighed, og ikke mindst troværdigheden for Atassuts Landsstyremedlem for Finanser. Den modsiger han og den vil jeg gerne med glade tage til efterretning.

Og fra Atassut er vi også glade for, at embedsmændene i fred og ro kan sigte, at de kan arbejde for politikerne. Fordi sådan en situation bør ellers aldrig være sket og for at lære den, så mener vi, at det vil danne udgangspunkt for det videre arbejde.

Og jeg skal gøre opmærksom på, at i landstingsgruppen i Atassut med hensyn til vores formand. Hun er uvidende om den udtalelse, fordi da hun var placeret som Landsstyremedlem for Finanser, så har vi ikke inddraget i hende i vores behandling af sagen i Atassuts Landstingsgruppe. Og derfor med hensyn til, at Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender, at hun blev udråbt som en, der blot vil forsvare sig og vil bibeholde magten. Det vil vi i fællesskab mosige.

Og derfor er vi også glade for, at man politisk har blåstemplet, at ansvarlig, som bl.a. har kostet landsstyrekoalitionen har haft en meget mangelfuld grundlag. Og dette har også medført, at man har fået politisk jordskred i samfundet.

Men som Landsstyreformanden sagde, så er der tale om et hændeligt uheld og ikke et overlagt fejl. Og at man skal være vidende om, at der kan opstå sådanne fejl, at så har det daværende Landsstyremedlem, ej heller Økonomidirektoratet haft grundlag til at have en overordnet kontrol under gennemførelsen af forhandlingerne.

Hr. Anthon Frederiksen B hallo, du sagde, at det var en politisk fejl. Det betegner vi ikke fra Atassut. Det er under forhandlingerne B beklageligvis under indtastning til EDB, det er der fejlen er sket og man har overset fejlen. Og derfor med hensyn til det daværende Landsstyremedlem for Økonomi kan ikke gå ind til forhandlingsbordet og få den rettet. Derfor så modsiger vi fra Atassut, at den skal kunne betegnes som en politisk fejl.

Og derfor med hensyn til det, der er sket, så bliver man meget lettede fra Atassut, så vil vi arbejde som opposition og vil ikke betegne dette som et åbent sår og vil være opmærksom på i samfundets ve og vel. Tak.

Agathe Fontain, mødeleder, Inuit Ataqatigiit.

Og den næste, der har bedt om ordet, det er Jens Napatoq, Siumut.

Jens Napatoq, ordfører, Siumut.

Ja. Det der blev fremsat her bl.a. fra Siumut, som vi også har præciseret i forbindelse med, at det blev taget til efterretning. Og det blev påpeget af Jensine Berthelsen fra Atassut. Jeg mener, at vi her må præcisere, at vi ikke vil blive placeret som en retssal eller lignende. Men at man direkte dengang administrativt og politisk vil give skylden.

Men at efter at fejlen er opstået, og at den startede hos pressen, så blev det jo dokumenteret, at der korrekt er lavet en fejl. Disposition på 97 mio. kr. og dette sagde vi helt klart fra Siumut i vores ordførerindlæg, og at Siumuts landstingsgruppe og hovedbestyrelse gav udtryk for, at sådanne fejl absolut ikke kan accepteres, og at Landsstyreformanden efterfølgende må drage konsekvenserne heraf. Det blev ellers bl.a., at landsstyrekoalitionen mellem Atassut og Siumut ellers kunne have haft andre grunde til at kunne splittes.

Men det var et tilfælde, at har haft et godt samarbejde og har haft gennemført en gensidig målsætninger. Men det er så hele Siumuts bagland uden splittelse, der sagde, at denne fejl absolut ikke kan accepteres, og at man i fremtiden sådan nogle fejl. Dvs. kort sagt skylden og ansvaret, da det ikke hænger sammen, så bør man have en blåstempling og det var det, der dannede et grundlag for Landsstyrekoalitionen og debatten dengang.

Men vi er glade for, at det store sår, som også har været overfor os, at man her ikke kunne komme uden om og vi så tager et skridt fremad uden at skændes hele tiden. Og det vil være med til fra Siumut også.

Agathe Fontain, mødeleder, Inuit Ataqatigiit.

Godmand Rasmussen har også bedt om ordet.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Det bliver ganske kort. Ja, vores ordfører fra Atassut sagde, at der plejer at ske sådan noget i det politiske hold, samt at vi er parate til at være med i det videre arbejde. Vi kan ikke blot afmønte det, der er sket.

Men her med hensyn til det, der blev fremsat af Jensine Berthelsen, så har jeg nogle overvejelser. Derfor vil jeg gerne sige, at man sagde, at denne talerstol ikke er en retssal. Det er også korrekt, men så vil jeg også spørge, at Landstinget siden 1999 via denne talerstol B gad vide, hvor mange landsstyremedlemmer vi har væltet, selvom det ikke er tale om en retssal. Og det er også Landstingets pligt, at få afskaffet landstingsmedlemmerne, uden at vælte hele Landsstyret.

Grunden til, at jeg kommer herop er, at det er meget, meget betryggende, hvor vores formand også kom med noget klart og ikke prøve på at redde sig. Det kan høres af alle. Men som det er korrekt, sket er sket, men det som jeg finder usmageligt er, jeg er meget taknemlig, at vi har fået en meget stor input udefra, at hvis får jeres landsstyremedlem tilbage, så kan I fortsætte jeres samarbejde. Jeg er glad for, at vi ikke blot har givet efter for det krav. Fordi vi fra vores parti ikke har ønsket at skulle træde tilbage.

Og så vil være skamfuld i denne sal, hvis vi taget beslutning om at få vores formand tilbage fra Landsstyret, blot for at redde samarbejdet, fordi i redegørelsen blev det meget klart sagt, at man ikke give skylden for fejlen og dertil vil jeg gerne sige tak til jer alle sammen, at hvis man har kunnet gøre det meget let for os, så vil vi ellers kunne have fået påtrykt ovenfra om at  få afskaffet vores formand.

Og vi respekterer andre partier og vi blander heller ikke ind i andre partiers anliggender og jeg mener, at det er en meget kedelig debat. Og jeg håber så på, at man i fremtiden vil kunne undgå sådan nogle.

Agathe Fontain, mødeleder, Inuit Ataqatigiit.

Og den sidste ordfører det er Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Det er med hensyn til sidste ordfører, så bør man udtale, at man fra Landsstyret indtil 1999 og indtil dette, så har man ikke fået et enkelt landsstyremedlem trådt tilbage. Og hvis man har fået vedkommende til at træde tilbage, så er det jo ikke tale om en retssal.

Og hvis det var, så vil det ske i henhold til ministeransvarlighedsloven. Siden 1999 de landsstyremedlemmer, der er trådt tilbage, det er sket frivilligt. Men når det er nødvendigt, at Landsstyreformanden kan stille krav til sine landsstyremedlemmer, at hvis du træder tilbage, så er det det bedste.

Siden 1989 så er der ikke enkelte, der er trådt tilbage og efterfølgende så er der ikke sket noget. Så er der ikke nogen, der er trådt tilbage.

Agathe Fontain, mødeleder, Inuit Ataqatigiit.

Jens Napaattooq har bedt om ordet. To minutter.

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Ja, Godmand Rasmussen, at du ringer tilbage og retter henvendelse til os. Det vil vi mangle, fordi vi plejer at have overraskelse. Med dig. Men jeg komme med et klart udtalelse. At et skib har jo et fyrer og en styrmand. Det er dem, der har ansvaret for, at hvis skibet løber på grund og det er så dem, der har ansvaret. Det er ikke de menige søfolk, der har ansvaret.

Derfor er det både B dette har medført, at skibets fyrer og styrmand de er gået væk og det er på baggrund deraf, vi har lavet denne disposition.

Agathe Fontain, mødeleder, Inuit Ataqatigiit.

Ja, så er det Godmand Rasmussen fra Atassut, der lige pludselig har markedet sig.

Godmand Rasmussen, Atassut

Til Landsstyremedlemmet for Finanser, så vil jeg komme med en meget kort besvarelse, at siden 1999 så er det ikke så mange landsstyremedlemmer, der frivilligt har trådt tilbage. Der er nogen, der trådt tilbage. Korrekt. Det er ikke noget særsyn, at man fra 1999 har været nogle landsstyremedlemmer, der er trådt tilbage.

Jeg vil blot udtale til Jens Napatoq, selvfølgelig skal jeg erkende og udtale og mens mine partifæller hører, at jeg i starten, så var jeg ellers lige taget imod, hvor man prøver på at love noget. Men da jeg kom med en klar redegørelsen omkring forholdene, så har jeg overfor partiet sagt, at jeg forstået dette. Derfor med hensyn til, at man ringer eller man har fået en opringning, det er overhovedet ikke bundet.

Og man kan ringe til hvem som helst. Og det er også glædeligt og det er ikke forbudt at ringe til hvem som helst, og derfor med at forskønne. Se selv. Men jeg vil ikke bruge denne talerstol, at jeg udtaler mig personligt, for hvis jeg gør det, så kan jeg altid sige noget til langt ud på natten. Det er korrekt, men jeg vil ikke gøre det. Jeg vil blot udtale mine bemærkninger, at vi uden at beklage og betryggende, så tager vi disse udsagn. Og det er også glædeligt og vi skal også være med i vores politiske arbejde i vores opposition. Det er ikke blot for oppositionens skyld.

Agathe Fontain, mødeleder, Inuit Ataqatigiit.

Ja, jeg skal gøre opmærksom på, at det er redegørelsen vedrørende SIK-forhandlingerne, vi snakker om.

Og så er det afsluttende Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja tak. Samtlige partier udtalte, at man tager sagen til efterretning. Derfor vil jeg opfordre til, at vi ikke starter debatten forfra. Og jeg er også glad for, at man kan gøre forståelig om, at man i vores videre arbejde kan have et fælles mål og så vidt muligt undgå enkelte skænderier.

Jeg er glad for, at sagen er færdigbehandlet i mindelighed.

Agathe Fontain, mødeleder, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. Så er vi gennem vores dagsordenspunkter for i dag.

Mødet er slut.

Ullut ataatsimiiffiusut sisamaat, sisamanngorneq 6. november 2003 nal. 13:00PRIVATE

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq ullumi sisamanngornermi oqaluuserisassagut saqqummiunneqartussat arfineq pingasuupput.

 

Taavalu siulliullugu immikkoortoq 145. Kommunit inuussutissarsiutini il.il. aningaasaliinermikkut inuussutissarsiutinik ineriartortitseqataanissaminnut periarfissaat pillugit Inatsisartut inatsissaatut siunnersuut. Tulliullugu aalisarneq pillugu immikkoortoq 155. Inatsisartut inatsisaannik allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

 

Pingajuattut immikkoortoq 167. Kalaallit Nunaannut Kalaallit Nunaannilu usinik imaatigut assartuineq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

 

Tulliullugu immikkoortoq 165. imigassat ethanolimik akullit Kalaallit Nunaanni sananeqarsimasut akitsuutaat pillugit Inatsisartut inatsisissaannut siunnersuut.

 

Tulliuppoq immikkoortoq 166. Nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermi iliuusissatut pilersaarut pillugu nassuiaat. Tulliullugu immikkoortoq 144. Somaliamut iliuusissat assigiinngitsut pillugit peqqussutip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Immikkoortoq 169. Nunarsuaq tamakkerlugu aalajangersakkat marluk meeqqat sakkutuunngortitaasarnerisa toqumillu pillaasarnerup ineqqutaanerat Kalaallit Nunaannut atortussanngortitaanissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaat pilluit aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Taavalu kingulliullugu immikkoortoq 23. SIK-mi isumaqatigiinniarnerit pillugit nassuiaat.

 

Maannakkut immikkoortoq 145. tassani saqqummiussissaaq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Ullut ataatsimiiffiusut sisamaat, sisamanngorneq 6. november 2003 nal. 13:03

 

 

Immikkoortoq 145

 

 

Kommunit inuussutissarsiutini il.il. aningaasaliinermikkut inuussutissarsiutinik ineriartortitseqataanissaminnut periarfissaat pillugit Inatsisartut inatsissaatut siunnersuut.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

(Siullermeernera)

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna kommunit inuussutissarsiutini il.il. aningaasaliinermikkut inuussutissarsiutinik ineriartortitseqataanissaminnut periarfissaat pillugit Inatsisartut inatsisaattut siunnersuut saqqummiutissavara.

AInuussutissarsiutinik siuarsaaneq pillugu Nassuiaat@-mmik Inatsisartut 2002-mi upernaakkut oqaluuserinninnerannut aammalu Inatsisartunut ilaasortat pingasut Kommunit inuussutissarsiutini aningaasaleeqataasinnaanissaat pillugu inatsisip atuuttup allanngortinneqarnissaanik siunnersuuteqarnerannut atasumik Naalakkersuisut neriorsuutigaat inatsit, ilaatigut suliffissaqartitsiniarneq pillugu inatsimmut, Inatsisartunut ilaasortat pingasut siunnersuutaannut il.il. sanilliullugu misissorluarneqassasoq.

 

Taamaalilluni inatsisissatut siunnersuut misissoqqitaq 2002-mi ukiakkut ataatsimiinnermi saqqummiunneqarsinnaassammat.

 

KANUKOKA-mit kissaateqartoqarneratigut inatsisissatut siunnersuutip upernaakkut ataatsimiinnissamut kinguartinneqarnissaa Naalakkersuisut akuersissutigaat. Siorna oktoberimi qinersisoqartussanngornera pissutigalugu inatsisissatut siunnersuut aatsaat massakkut saqqummiunneqarpoq.

 

Kinguartitsineq inatsisissatut siunnersuutip peqqissaartumik piareersarneqarsinnaasimaneranik kinguneqarpoq. 2002-mi aasakkut ukiakkullu inatsimmik atuuttumik kommunit atuinerat misilittagaallu apeqqutinut immersugassatigut misissuiffigineqarput.

 

Misissuineq AKommunit inuussutissarsiutinik siuarsaaqataanissaat pillugu Nassuiaammi C aammalu Kommunit inuussutissarsiutini aningaasaleeqataasinnaanissaat pillugit Inatsisartut inatsisaanni nr. 22-mi 3. november 1994-imeersumi@ (august 2003-mik ullulerneqartumi) eqikkaavigineqarpoq.

 

Nassuiaat inatsisissatut siunnersuummut tunngaviuvoq Inatsisartunullu ilaasortanut agguaanneqarluni.

Naalakkersuisut siulittaasuattut siulima 2001 Bimi novemberimi borgmesterit

kommunaldirektørillu ataatsimiinneranni kommunit inuussutissarsiutinik ineriartortitsinissamut Aernisussiortuunissaat@ kaammattuutigaa.

 

Tamatumani pingaarnerusumik isumagineqarpoq kommunit inuussutissarsiutinik ineriartortitsinissaminnut tunngasumik suliassaat pingaarnerpaaq tassaasoq atugassarititat pitsaasut pilersissallugit.

 

Atugassarititat pingaarnerusumik tassaapput kommunip inuussutissarsiutitigut pilersaarusiaa kommunimi inuussutissarsiuteqartut peqatigalugit suliarineqartussaq, immaqalu Sulisa A/S ikiorsiullugu. Atugassarititalli aammattaaq tassaapput inuiaqatigiinni atortulersuutit pitsaasut, taakkununnga ilanngullugit angallannikkut umiarsualiveqarnikkullu pissutsit pitsaasut, ineqarnermi, atuarfeqarnermi sullissiveqarnermilu pissutsit pitsaasut, allarpassuillu suliffinnik aallartitsiniartut suliffeqarfiullu pilersaarutiminnik piviusunngortitsinissaannut, sulisussanik kajungilersitsinissaannut il.il. soqutiginarnerulersitsillutillu ajornannginnerulersitsisussat.

 

Kommunit akunnerminni pitsaanerusumik suleqatigiissinnaanerat ujartorneqarpoq. Qaammatini kingullerni kommunit akunnerminni suleqatigiinnissaat aammalu nunap immikkoortuini suleqatigiinnissaq eqqarsaatigalugit paasinninneq assorujussuaq siuariarsimavoq. Tamatumani pineqarput takornariartitsineq, kommunini aqutsineq il.il.

 

Tamanna ineriartorneruvoq Naalakkersuisut tikilluaqqujumasaat aammattaaq inatsisissatut siunnersuutigineqartumi pingaartillugu eqqarsaatiginiarneqartoq. Ataatsimut eqikkarlugu oqartoqarsinnaavoq Naalakkersuisut inatsisissatut nutaamik siunnersuutigineqartumi anguniarmassuk

kommunit suleqatigiinnermikkut, soorlu kommunit ataatsimoorussaannik aningaasaateqarfiliornermikkut inuussutissarsiutitigut siuarsaaqataasinnaanerat, tamatumani nutaanik pilersitsineq nioqqutissianillu ineriartortitsineq ilanngullugit,

kommunit aningaasaliineri pitsaanerpaamik qulakkeerneqassasut, pingaartumik aktialiinikkut aktianilluunniit pisinikkut kiisalu taarsigassarsianut qularnaveeqqusiinikkut annikinnerusumillu toqqaannartumik tapiissuteqarnikkut,

tamatumani suliassatut pilersaarutit suliffeqarfiullu suliamut paasisimasalimmit naliliinermik tunngaveqartut pineqassasut,

unammilleqatigiinnermi equsoortoqarsinnaanera pillugu erseqqissunik aalajangersagaqassasoq,

inatsit aammattaaq kinguaariit nikinneranni atorneqarsinnaassasoq,

kommuninit nalunaarusiortarneq assigiiaartoq sukumiisorlu qulakkeerneqassasoq, kiisalu

Naalakkersuisut C inatsimmi misilittakkat pissarsiarineqariartuaarnerat ilutigalugu C erseqqinnerusunik aalajangersaasinnaasut, inatsisip sapinngisamik pitsaanerpaamik atuutitinnissaa qulakkeerniarlugu.

 

Naalakkersuisut tamatuma peqatigisaanik erseqqissarusuppaat inatsisissatut siunnersuummi kommunit inuussutissarsiutitigut siuarsaaqataasinnaaneranni anguniagarineqarpiartoq ineriartortitsinissamut tunngasuummat aammalu ingerlatsinermut tapiissutinut kiisalu suliffeqarfinnut aningaasaqarnermikkut ajornartorsiortunut sammisinneqarani.

Naalakkersuisut inatsisissatut siunnersuutip matuma suliarineqarnerani kommunit inuussutissarsiuteqartullu tusarniaavigaat tusarniaanermilu akissutitut tiguneqartut sapinngisannguamik ilaatinniarneqarlutik.

 

Inatsisissatut siunnersuut Inatsisartut Allattoqafiannut tunniutereernerata kingorna Kalaallit

Nunaanni Kommunit Kattuffiata erseqqissateqarfigisimavaa inatsisissatut siunnersuummi Kommunit Nakkutilliisoqarfiata ataanni ingerlatsinissaq taaneqartoq kingullermik Kommunalbestyrelsit, nunaqarfinnil u aqutsisut il.il. Inatsisartut inatsisaanni iluarsiinnermi ingerlatsinermut periutsinut naapertuutinngitsoq, tamatumani Nakkutilliisoqarfiup suliassaqarfii eqqarsaatigalugit.

 

Tamatuma kingunerisaanik inatsisissatut siunnersuummi nakkutilliinermi aalajangiisussaatitaasut Kalaallit Nunaanni Kommunet Nakkutilliisoqarfiat pinnagu Naalakkersuisunut allanngortinneqassasasoq siunnersuutigineqarpoq. Naalakkersuisut inatsissatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaanut allannguutissamik siunnersuuteqarnialersaarput.

 

Naggasiutigalugu KANUKOKA taassumalu inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliaa inatsisissatut siunnersuutip piareersarneqarnerani kingunissalimmik suleqataasimanerannut immikkut qutsavigissavakka.

 

Taamatut oqaaseqarlunga inatsisissatut siunnersuut matumuuna Inatsisartunut oqallisigineqartussanngortippara. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut siulliulluni oqaaseqassaaq Ole Dorph, Siumut.

 

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Kommunit inuussutissarsiutini il.il. aningaasaliinermikkut inuussutissarsiutinik ineriartortitseqataanissaminnut periarfissaat pillugu Inatsisartut inatsisaattut siunnersuut pillugu Siumumiit inatsisissap saqqumrniunneqarneranut atatillugu misissuataarereerluta ima oqaaseqaateqassaagut.

Siumumiit nalunaarutigissavarput inatsisissap Inatsisartunut suliassiissutigineqarn era

nuannaarutigigatsigu suliarinissaalu qilanaarisimallugu.

 

Siumup pingaartilluinnarlugu anguniarpaa nunap inuussutissarsiorneq, avammut niuerneq, immitsinnullu nerisassatigut pilersorsinnaaneq aqqutigalugu ineriartortinnissaa tamakkiisumik anguniarneqartariaqartoq.

 

Ullumikkullu killiffik qiviaraanni aqqut suli takikuluttoq takusinnaavarput, Siumumiillu siunissaq merserinagu, unammilluguli suliniarnerput ingerlanniarparput. Ilami nuna namminersortoq pilersinneqassappat, amerlagunaqaagummi taama anguniagaqartut, taava aningaasarsiornikkut inuussutissarsiornikkullu inissisimaneq annertuumik pitsanngortittariaqarparput.

 

Siumup tunngaviusumik anguniagaraa inussutissarsiomeq inunnik niuernermik sungiussisimasunik nuiffaritsunillu ingerlanneqartariaqartoq, pisortallu soorlu uani kommunit innuttaminnik sulissineq ingerlattariaqaraat soorlu atuartitaanikkut, ilinniartitaanikkut, inunnik isumaginninnikkut il.il.

 

Nunarsuarmi isorartoqisumi najugaqarpugut atukkagullu sumi najugaqarneq apeqqutaatillugu assigiinngeqaat aamma inuussutissarsiornikkut inissisimaneq eqqarsaatigalugu.

 

Kommuneqarfiit ilaat suliffissaqartitsiniarnikkut inuussutissarsiornikkullu inissisimanerat qujanaqisumik ajunngitsutut oqaatigineqarsinnaavoq, kommuneqarporlu aamma akerlianik inissisimasunik, ullumikkullu taakku amerlanerussuteqarunarput.

 

Ukiuni arlaqalersuni kommunit arlallit kommunit inuussutissarsiutinik aningaasaliinerniikkut inuussutissarsiutinik ineriartortitseqataanissaminnut periarfissanik ujarlertunik.

 

Isiginngitsuusaaginnarsinnaanngilarput sumiluunniit kommuneqarmat allanut sanilliullugit

aningaasarsiornikkut inuussutissarsiornikkullu sanngiinnerusunik inissisimasunik, aamrna tamanna nunatsinni atuuppoq. Taakkulu pisortat kisiisa isumalluutigilertarpaat allanik periarfissaqannginneq pissutaalluni.

 

Ukiuni siusinnerusuni kommunit inuussutissarsiutit siuarsamiarlugit aningaasaliisa rnikuupput. Tamakku ilaat iluatsittarnikuupput, ajoraluartumillu ilaat iluatsittarnikuunatik, aningaasarpassuarnillu kommunenut naleqarnikuullutik, ullumikkut ilaatigut isumakkeerfigineqarnikunik.

 

Tamakkua ilaatigut aallaveqarput inatsisitigut ersarissunik toqqammavissaaleqineq peqqutaallu ajutoornikunik.

 

Inatsisartut ukioq 2002-mi upernaakkut ataatsimiinneranni Naalakkersuisut  Siulittaasuata AInuussutissarsiutinik siuarsaaneq pillugu Nassuiaat@ inatsisartunut oqaluuserisassanngortippaa, Inatsiartunik isummersorfigineqarluartoq, ukiunilu kingullemi Inatsisartuni Ilaasortat arlallit kommunit inuussutissarsiornermut peqataanerunissaat anguniarlugu inatsisartunut oqaluuserisassangortitsisarsimasunik.

Siumup Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut maanna saqqummiunneqartoq ilassilluarpaa soqutiginartutullu isigalugu.

 

Inatsisip saqqummiunneqartup nutaartaatut pingaaruteqartutut oqaatigineqarsinnaavoq kommunit suleqatigiinnermikkut, soorlu kommunit ataatsimoorussaannik

Aningaasaateqarfiliornermikkut inuussutissarsiutitigut siuarsaaqataasinnaanerat

periarfissinneqartussaammat.

 

Oqaatigissavarpulli saqqummiussinermi mianersorfissatut taakkartorneqarsimasut Siumumiit isumaqatigilluinnaratsigit, minnerunngitsumik unammilleqatigiinnerup innarlinnginnissaanut tunngassuteqartut. Inatsisissatut siunnersuut sualummik kommunenut minnemut atorneqarsinaasutut naleqquttutut isigaarput.

 

Puioqqunanngeqaarlu periarfissat allat atorlugit inuussutissarsiornikkut piorsaaneq aamma ingerlanneqarsinnaammat, siunissamilu kommunit kisimik isumalluutigineqannginissaat eqqaasitsissutigissallugu aamma pisariaqarmat.

 

Siumup nuannaarutigaattaaq inatsisissatut siunnersuutigineqartoq saqqummiunneqartorlu susassaqartunut assigiinngitsunut tusarniaassutigineqarsimammat, tamakkuninngalu ilassilluarneqarsimalluni.

 

Taama siullermeerinninnermi oqaaseqarluta suliap aappassaannerlugu oqallisigineqannginnerani inuussutissarsiornermi ataatsimiisitaliami suliarineqarnissaa innersuussutigissavarput. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

 

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartut inatsisaata nr. 22-ip, 3. november 1994-simeersup Kommunit inuussutissarsiutini il.il.

aningaasaliinermikkut inuussutissarsiutinik ineriartortitseqataanissaminnut periarfissat pillugit

Inatsisartut inatsisaata nutarterneqarneranut siunnersuutip tungavilersuutaat misissorluareerlutigit Inuit Ataqatigiinniit imatut oqaaseqassaagut:

Ukiuni kingullerni inuutissarsiutinik ineriartortitsinermi, inuiaqatigiinnilu atortulersuutitigut ineriartortitsinermi assersuutigalugu soorlu angallannikkut, umiarsualiveqarnikkut, atuarfeqarnikkut, illuliortitsinermi il.il.nunap immikkortuini naliginngitsumik ineriartortitsisinerup kingunerisaanik kommuunit inuutissarsiornermi siuarsaanissamik ineriartortitsinissamillu periarfissaqarusunnerat peqataarusunnerallu annikilliartunngitsoq takusinnaavarput.

 

Tamanna aamma Inuussutissarsiutinik siuarsaalluni ineriartortitsinermi kommunit peqataanerat pillugu nassuiaammi maluginiarneqarsinnaavoq.

 

Inuit Ataqatigiinni tungaviusumik isumaqarpugut kommuunit inuutissarsiornermi ineriartortitsinermi suliassaat pingaarneq tassaasoq nammineq eqqaamiorisallu pisinnaasaat periarfissaallu tunngavigalugit pitsaasumik pilersaarusiorluarnikkut nunaqqataasut suleqatigalugit ineritortitsineq.

 

Tamanna kommuunit ilaanniit pitsaasumik angusaqarfiulluartumillu namminersortunik suleqateqa rnikkut ullumikkut inatsisit periarfissarititaasut atorlugit

ingerlanneqarpoq. Tamatumani soorunami kommuunit nakkutilliisoqarfiata akuersineratigut pilersinneqarsimasut eqqarsaatigalugit.

 

Inuit Ataqatigiinni arajutsisimanngilarput kommuunit ilaannit suliffeqarfinnik suliniutinillu aallartitsiniarnermut ukiuni makkunani annertunerusumik suliniuteqartut amerliartormata. Tamanna assigiinngitsunik peqquteqarpoq.

Soorlu asserssuutigalugu taaneqarsinnaavoq sinerissami aalisakkanik suliffissuit amerliartorput annertunerumik atorneqaratik uningatiinnalerneqartut. Kommuuninullu suliffissaqartitsiniarnikkut aningaasasiornikkullu pingaaruteqarluinnartumik inissi simasut uninngatiinnameqarnerat qatsullugu namminersortunik suleqatissarsiorlutik aalisakkanik tunitsivinnik umiarsualiisalersimasut, uffalu kommuuneqarfini pineqartuni Royal Greenlandip pitsassuamik suliffissuaateqaraluartoq.

 

Allatut ajornaqaaq Namminersornerullutik Oqartussat ingerlataat taakkuani ingerlakkumaneqanngippata, taava kommuunit pinngitsooratik iliuuseqartariaqartutut misigisimanerat asortorneqarsinnaanngilaq tapersersorneqartariaqarporlu.

 

Aamma Inuit Ataqatigiiniit isumaqarpugut aningaaseriviit inuutissarsiutinut siuarsaanissamut periarfissaqartitsinerat pitsaanerusariaqartoq, ullumikkut innuttaasut aningaaserivitsigut sullissinermi assigiinngitsunik pineqartutut misigisimasarput.

 

Aningaaseriviit tamanna aamma nassuerutigereerpaat. Illoqarfinni aalajangersimasuni sisamani najugaqaraanni ajornannginnerusumik pitsaanerusumillu sullinneqarnissaq naatsorsuutineqarsinnaasoq oqaatigisareeramikku.

 

Soorlu piginneqatigiilluni illuliornissamut aningaasanillu nalinginnnaasumik inuutissarsiutitaarniarlunilu attartornissamut periarfissat eqqarsaatigalugit. Aamma takusareerparput aningaaseriviit ilaatigulluunniit umiatsiaaqqanik umiatsianik nuannaariutinik pisaarniartunut aningaasanik atortitsinissartik orniginerusaraat, illoqarfiit aalajangersimasut sisamat avataani inuutissarsiutitaarniarlutik attartorusuttunut sanilliullugit.

 

Aningaaseriviit inuutissarsiutinut aningaasaliinissamut tunuarsimaarpallaarnerisa kingunerisaanik

nunatta ilaani inuutissarsiutitigut ineriartortitsiniarsarineq kigaanersumik ingerlavoq.

 

Taamaattumik Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut kommuunit inuussutissarsiutini il.il. aningaasaliinermikkut inuussutissarsiutinik ineriartortitseqataanissaminnut periarfisaat inatsisip nutartinneqarneratigut ersarinnerulersoq, aatsaat taamak pisariaqartinneqalersimasoq.

 

Inatsisip nutarterneqarneratigut kommunit akunnerminni pitsaanerusumik nunallu immikkoortuini qanimut suleqatigiilluni inuutissarsiutinik ineriartortitsinermi siuarsaanermilu aningaasaleeqatigiissinnaaneq aamma innuttat peqatigalugit nioqqutissatigut siarsaaqatigiissinnaaneq aqqutissiuunneqarpoq.

 

Taamaalilluni nunap immikkoortuani suleqatigiissutigalugu aningaasaleeqataaffigalugulu assersuutigalugu imermik tunisassiulersinnaaneq suleqatigiissutigineqarsinnaalerpoq. Aamma nioqqutissianik nunatta pissarititaanik ineriartortitsinermi suleqatigiilluni aningaasaleeqatigiillunilu ineriartortitsisinnaaneq periarfissagissaanerulerpoq.

 

Inuit Ataqatigiinni iluarisimaarparput inatsisip nutarterneqarneratigut periarfissiissutit killigititaat erseqqissarneqarmata. Taamaattorli ataasiinnarmik apeqqutissaqarpugut. Tassalu Inatsisartut inatsisissatut siunnersuutip paragraf 4. immikkoortoq 3-mi pineqartoq isumaqarpugut inatsisip killigititaa ersarinnerusariaqartoq.

 

Inatsimmi unammilleqatigiinnikkut equsoortitsisinnaanermik killigititap erseqqissarneqarnissaat pisariaqartutut isigaarput ajornartorsiutaalersinnaanera naatsorsuutigisinnaagatsigu.

 

Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut inatsimmi unammilleqatigiinnermik qaqukkut equsoortitsisoqarsinnaanersoq ersarinnerusumik nassuiarneqartariaqartoq aammalu kikkut suullu tunngavigalugit unammilleqatigiinermi equsoortitsisoqarsinnaanissaanik naliliissanersut erseqqinerusariaqarpoq.

 

Tamatuma erseqqinnerulernissaa siunertaralugu inatsisissap aappassaaneerneqartinnagu Inatsisartut inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaani misissoqqissaarneqassasoq inassutigaarput.

 

Taamatut oqaaseqarluta kommunit inuutissarsiutinik il.il. aningaasaliinermikkut inuutissarsiutinik ineriartortitseqataasinnaanissaminnut periarfissaat pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa inassutigalutigu aappassaaneerneqarnissaanut ingerlateqqinneqarnissaa inassutigaarput.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Kommunit inuussutissarsiutini il.il. Aningaasaliinermikkut inuussutissarsiutinik ineriartortitseqataanissaminnut periarfissaat pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut saqqummiunneqartoq Atassut imatut oqaaseqarfiginiarparput.

 

Kommunet inuussutissarsiutinik ineriartortitsinermi peqataanerulernissaat, kiisalu kommunet killeqarfii akimorlugit suleqatigiissinnaaneq suliffissanillu pilersitsiniarnermi aningaasaleeqatigiissinnaanermik apeqqutit pillugit ukiuni kingullerni oqallinnerit ingerlanneqartarsimapput.

 

ATASSUT-mit nunatsinni suliffissaqartitsiniarnerup aningaasarsiorfiusinnaasunillu ineriartortitsinissap pimoorutamik anguniarneqarluni siunnerfigineqarnerani kommunet inuussutissarsiutinik ineriartortitseqataasinnaanissaminnut akuunerulernissaat anguniarlugu Naalakkersuisut inatsisissami saqqummiussaqarnerat ATASSUT-mit tikilluaqquarput.

 

Taamatut periarfissiinikkut kommunet nammineersinnaanerat nukittorsarneqassaaq piffimmilu pisuussutit periarfissallu aallaavigalugit kommunet aningaasarsiorfiusinnaasunik suliniuteqarsinnaanerat periarffissaqarnerulissaaq nukittorsarneqarlunilu.

 

Inuit nammineerlutik suliffeqarfinnik piginneqatigiillutilluunn iit aallartitsiniartut ingerlatsereersulluunniit akornusersorneqannginnissaat inangerniarneqannginnissaallu inatsisissamut siunnersuummi qulakkeerniarneqarmat ATASSUT-mit iluarisimaarparput.

 

Kiisalu kinguaariit nikinneranni qularnaveeqqusiisinnaanerit inatsisissami qulakkeerniarneqarnerat ATÄSSUT-mit pissusissamisoorsoraarput, ikaarsaariarnermi ingerlatat isumannaatsuunissaat pisariaqarmat.

 

Naalakkersuisut inatsimmi misilittakkat annertusiartornerat ilutigalugu atuutsitsinermut erseqqinnerusumik aalajangersaasinnaanerat inatsisissap sapinngisamik pitsaanerpaamik atuutinneqarnissaanik qulakkeerinninniarnerat ATASSUT-mit pingaartillugu ilalerparput.

 

Aningaasaliissutinik qularnaveeqqusiissutinillu aningaasat amerlassusissaannik akuersisussaatitaanerup Kommunet Nakkutilliisoqarfiat aqqutigalugu Naalakkersuisut akuersissuteqartarnissaat allannguiniarnermi qularnaarneqarsimanissaa ATASSUT-mit tulluartuusoraarput, kommunenut tunngasut nakkutigisassat suulluunniit Kommunet Nakkutilluisoqarfiata susassaqarfigimmagit akisussaaffigalugillu.

 

Inatsisissamut siunnersuut susassaqarfinnut tusarniaassutigineqarsimaneranut oqaaseqaatit sapinngisamik isiginiarneqarsimanerat ATASSUT-mit iluaraarput.

Taamatut oqaaseqarluta inatsisissamut siunnersuuutip aappassaaneerneqannginnerani ATASSUT-mit oqaaseqaatigut ilanngullugit inuutissarsiornermut aammalu Inatsisit atortinneqarnerannut Ataatsimiitaliaani suliareqqineqarnissaa innersuussutigaarput. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 Taavalu Per Skaaning.

 

Per Skaaning, Demokratit oqaaseqartuat.

Qujanaq. kommunit inuussutissarsiutinut ineriartortisineqataanissaanut periarfissinneqarnissaanik siunnersuutikkut eqqumalluni atuartussaq allanik apeqqutissaqalersissaavaa.

 

Naalakkersuisut inatsisissatut siunnersuummi saqqummiussineranut sunarpiaruna tunngavigineqartoq. Taamatut kommunit periarfissinneqarnerat nutaajunngilaq. Tamanna nunatsinni siusinnerusukkut misilinneqartareerpoq pitsaasunik ajornerusunillu misilittagaqarfiulluni.

 

Tamanna misissuinerup uppernarsarpaa kommunit piffissap ingerlanerani millionerpassuarnik inuussutissarsiutinik kukkusumik isumannaarsortarnerm ikkut annaasaqartarsimasut. Tassalu tamanna akileraartartut aningaasaataannik annaasaqartitsisarsimalluni. Malugalugulu aningaasat kimilluunniit akisussaatitsissutaasarsimanngimmata.

 

Taavalu apeqqutaalerpoq sooruku kommunit taamannak inuussutissarsiutinut aningaasaliisartussaasut. Sooq inuussutissarsiutinik ingerlataqartut kommunit aningaasaataannik nalorninartunik aningaasaliissutinik atuisinneqartassappat.

 

Tamanna tunngavigalugu kommunit inatsisissatut siunnersuut manna tigummiarlugu periarfissaminnik takunnittalissanerput inuussutissarsiutitigullu alloriaatissanut arlalippassuarnut aningaasaleeqataalerlutik. Naggataagut pinngitsaaliiniutitut periarfissarsiortariaqakkaminnik. Pitsaanerussanngila qitiusumik nukiit amerlanerungaartut atorneqalerpata aallartitsiniartunut ikiorsiiviusartussamik aaqqissuussinikkut sanarfinninnermut tassa aaqqissuussinermut inuit aqutsiveqarfinni qanoq aqqusaarsisarnissaannik pilersitsilluni tapersersuisartussamik.

 

Aamma tinnersaalluni aperisoqarsinnaavoq suliniutigineqartussat kommunini siunissami aningaasaliivigerusuttagassaat ima pitsaatigisimassappata sooq qangarsuarli namminersortut ingerlarilersimanngilaat.

 

Isumarput naapertorlugu nalorninartutut aningaasaliissuteqartarnerit Kalaallit Nunaanni amigaatiginngilagut. Amigaataasut tassaaginnarput tassaavinnarput suliniutit akilersinnaasumik ingerlallutillu siunissami isumannaatumik ingerlasussat.

 

Siusinnerusukkut misilittakkat ilinniarfigisimallugit Demokratit tungaaninngaaniit siunnersuut taamatut isikkoqarluni tapersiivigineqarnissa aporfissaqartipparput. Siunnersuut ilisimanaateqarmat inuussutissarsiutinut Ataatsimiititaliami suliareqqinneqarnissaa inassutigaarput.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Kommunit inuussutissarsiutini il.il. aningaasaliinermikkut inuussutissarsiutinik ineriartortitseqataanissaaminnut periarfissaat pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut

Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara:

 

Kommune-t inuutissarsiutinut aningaasaleeqataasinnaanerannut periarfissat annertusineqarnissaat Kattusseqatigiiniit siusinnerusukkulli inatsisartunut saqqummiuttarsirnavarput, soorlu tamanna inuussutissarsiutinik siuarsaalluni suliniuteqarnermi kommunit peqataanerat pillugu nassuiaammi aamma takuneqarsinnaasoq.

 

Tassa inatsisartunut ilaasortat Tommy Marø aamma ataani atsiortoq, inatsisartut upernaakkut 2002-imi ataatsimiinneranni siunnersuuteqarmata kommunit aningaasaleeqataasinnaanissaat eqaannerulersinneqarlunilu annertusineqassasoq.

 

Siunnersuuteqartut naapertorlugit ullumikkut inatsisitigut atugassarititaasut suliffinnik nutaanik aallartitsiarnermi kommunit peqataasarnissaannut periarfissat aporfeqartitsipput. Taamaattumik inatsisip taassuma allanngortinneqarnissaa ujartorneqarpoq.

 

Taakkua saniatigut taamanikkut inatsisartunut ilaasortap Mads Peter Grønvoldip siunnersuutigaa; suliffinnik nutaanik pilersitsinermi kommunit annetunerusumik peqataalernerisigut  ajornartorsiutaasinnaasut nassuerutigalugit aningaasaliissutaasut toqqaannanngikkaluartumik atuutsinneqarsinnaasut. Siunnersuutigineqarpoq kommunit inuutissarsiutini aningaasaleeqataasarnerat aningaasaateqarfimmut, inuussutissarsiornermik ineriartortitsiveqatigiiffimmit SULISA A/S-imit aqunneqartoq aqqutigalugu pisassasoq.

 

Tamakku kingunerisaannik Naalakkersuisut neriorsuuteqarnerisigut misissuinerit annertuut ingerlanneqarsimapput inuussutissarsiutinik siuarsaalluni suliniuteqarnermi kommunit peqataanerat pillugu nassuiaammi aamma takuneqarsinnaapput.

 

Nassuiaat imartooq annertuurnillu paasissutissiisoq tunngavigalugu takuneqarsinnaavoq; ilumut inatsit pineqartoq allanngortinneqartariaqalersimasoq, minnerunngitsumik aamma pissutsinut piviusunut naapertuuttunngortinneqarnissaa anguniarilugu.

 

Paasissutissat pingaarutillit soqutiginartullu pereersimasunut tunngasut oqaaseqarfigerusunnaraluartut ilinniutigalugit, annerusumillu oqaaseqarfiginagit tusaatissatut tiguinnarusuppakka, tassami pingaarnerpaaq tassaammat; siunissaq pillugu ajornartorsiutinik aaqqiiniarnissaq.

 

Taamaattumik inatsisissatut siunnersuut nutaaq Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfiginiarpara: Siullermik nuannaarutingaara kommune-t pisinnaatitaaffii matumuunakkut

aamma inatsimmut maannakut atuuttumut naleqqiullugit annertusineqartussaammata, taamaattorli soorunami tupinnanngitsumik kommune-t nakkutilliisoqarfiata ' 16, imm. 3 naapertorlugu akuersisinneqaqqaartarnissaa piumasaqaatinut ilaasoq naliginnaasumik nassuiaatini erseqqissarneqarnissaa kissaatiginarpoq, tassa aningaasaliisoqaranilu tapiisoqaranilu qullarnaveeqqusiisoqannginnissaanut  akiitsuerunnissamut tunngasoq.

 

Inatsisissatut siunnersuut ataatsimut isigalugu assut isumaqatiginarpoq, kisianni ' 5, imm. 1 nr. 1 isumaqatiginanngilaq, tassa inatsisissatut siunnersuut manna tunngavigalugu, aalisarnermut, piniarnermut nunalerinermullu aningaasaliisoqaraniluunniit, qularnaveeqqusiisoqaranilu, tapiissuteqartoqassanngitsoq siunnersuummi oqaatigineqarmat.

 

Tassami ullumikkut ukiunilu arlaqalersuni minnerunngitsumik aalisartut piniartullu umiatsiaararsortut aammalu qimussimik aalisartut tapiiffigineqarsinnaanerat atorunnaarsinneqarsimammat tamannalu assut akueriuminaappoq.

 

Taamaattumik immikkoortup taassuma peerneqarnissaa ilungersortumik Naalakkersuisunut ataatsimiititaliamullu kaammattuutigalugu oqaatigerusuppara peerneqarnissaa sulissutigineqartariaqartoq. Taamaalilluni aalisartut piniartullu aamma tapiiffigineqarsinnaanissaannut periarfissaqalerniassammata.

 

Naggataatigut siunnersuumi naqinnerlutat ' 3-imi imm. 4-imi aamma ' 12, imm. 2, nr. 2-imi iluarsi neqarnissaat pisariaqarmata matumuuna piumasaqaatigissavara.

 

Taamatut oqaaseqarlunga suliap aappassaanneerneqannginnermini ataatsimiititaliami susassaqarfiusumi suliarineqarnissaa inassutingaara.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maanna akissuteqassaaq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Siullermik saqqummiunneqartut partiit oqaaseqartui Kattusseqatigiillu malugisinnaavara annertuumik isumaqatigiiss utigineqartoq tassa kommunit inuussutissarsiutini aningaasaliinermikkut ineriartortitseqataanissaminnut periarfissaat pitsanngorsarneqartariaqartut. Aamma taanna ukiuni arlalissuarni annertuumik kommunit ataatsimiittarnerini KANUKOKAp ataatsimeersuartarnerini aammalu borgmesterit ataatsimiittarnerini annertuumik oqaluuserineqartarpoq. Kommunit inuussutissarsiutinut siuarsaaqataanissaminnut periarfissaasa pitsanngorsarneqarnissaat.

 

Tassalu taakku tunngavigalugit una inatsisissatut siunnersuut saqqummiunneqarpoq. Tassa ukiorpanngortuni naalakkersuinikkut ingerlatsisugut annertuumik kommunit kaammattortarpagut inuussutissarsiutinik siuarsaanissamik annertuumik peqataaqqullugit. Aamma kommunit amerlasoorpassuit peqataapput qujanartumik ineriartortitsinermut sunniuteqarlutik. Kisiannili uani aamma aporfissat arlallit naammattoorneqartarmata pitsanngorsaasoqarnissaa ujartorneqartarsimavoq.

 

Massakkullu saqqummiunneqarpoq neriuppungalu Ataatsimiititaliami eqqartorneqalerpat aamma uani partiit oqariartuutigisaat isummerfigilluarneqarumaartut. Taamaalilluni suli pitsaanerusumik sunniuteqarnerusumillu kommuninut ineriartortitsinissamik piumasaqataasunut annertuumik sunniuteqartumik aaqqiisoqarsinnaaniassammat.

 

Tassa Siumuminngaaniit oqariartuutigineqarpoq inatsit allanngortinneqartussat tamakkiisumik tapersersorlugu. Aamma soorunami mianerisassat mianerineqarnissaat soorlu unammilleqatigiinermi innarliisoqannginnissaa aamma taanna Inuit Ataqatigiinninngaaniit ersarissumik nalunaarutigineqarpoq unammilleqatigiinnermik periarfissat kiisalu innarlerneqannginnissaat taakku mianerineqartariaqartut.

 

Tassami aamma tamatta ilisimavarput nunarput angisoorsuummat aammalu sumiiffinniit sumiiffinnut periarfissat assiinngitsorujussuullutik. Kommunillu kommuninullu aamma atugassarititaasut aamma assigiinngingaatsiarlutik. Ilaat aningaasarsiornikkut nukittuujupput. Ilaallu aamma aningaasarsiornikkut inissisimanerat eqqarsaatigalugu assut ilungersunartumik inissittarlutik.

 

Taamaakkami uani unammilleqatigiinnermut tunngasut aamma nunatta sumiissusia aallaavigalugu nalilersugassaapput pingaaruteqartorujussuit. Immaqa kommunet ilaani aporfissat isigineqaraluartut kommunet ilaani aporfissatut naleqquttutut isigineqarsinnaanatik. Tassa nunatsinni inissisimanerput taaamaappoq pissutsit atukkagut aallaavigalugit assigiinngitsorujussuarmik inissisimagatta.

 

Tassa uani aamma arlalinnik oqaatigineqarpoq aningaasat ilaatigut annaaneqartartut, ilumoorpoq. Aningaasarpassuit taamatut misileraanermi aningaasaliinermi annaaneqartarput taanna uggornarpoq soorunami. Kisiannili aamma tassani kukkussutaasimasut aamma ilinniutigineqartarput sapinngisamillu kukkussutit pinngitsoortinniarnissaannut aamma aallaaviusarlutik. Kisiannili tassa uggornartua aningaasat timitaqarnerusumik atorneqanngitsoorlutik annaaneqartarneri taakku qularinngilara tamatta uggornartutut isigigipput, taakkulu qaangerniarnissaanut tassa inatsimmik pitsaasumik toqqammavissinneqarnissaa taanna kommunet kommunenut pingaaruteqarluinnarpoq.

 

Aammalu uani isumaqatigilluinnaqqissaarpakka partiini assigiinngitsuni oqariartuutigineqartut tassa sapinngisamik ilisimanalinnik siunnersorteqartarnissaq aammalu pitsaasumik tunngavissalimmik aningaasaliisarnissaq taanna qulakkeerniarneqartariaqartoq Naalakkersuisullu aamma tassunga annertuumik peqataarusupput. Sapinngisamik inuiaqatigiinni aningaasat atukkatta atugassatta killeqaqisut pitsaanerpaamik atorneqarnissaannut sooruna qularnaarinninniarnermi Naalakkersuisut annertuumik peqataarusupput.

 

Aammalu Inuit Ataqatigiinninngaanniit oqaatigineqartoq massakkut kommunet amerliartormata namminneq siuarsaarusuttut assorujussuaq taanna nuannerpoq, qitiusumik ingerlatsineq utaqqiunnaarlugu kommunet namminneq siuarsaaqataarusulernerat aningaasatigut naak inissisimanertik ilaatigut killeqaraluaqisoq pissutsinik innuttaasut atugaannik pitsanngorsaaqataarusunnerat assut taanna nuannerpoq, ukiuni kingullerni saqqummeriartuinnartoq.

 

Aammalu kommunet ataatsimoorlutik inussutissarsiuutinik siuarsaaniarnermi kattukkiartornermi suleqatigiinnissami peqataajumallernerat taanna isumalluarnarujussuuvoq atorluarneqartariaqarlunilu taamatut pitsaasumik kommunet iluminni alloriarnerat naalakkersuisunikkut annertuumik tapersersorneqartariaqartoq Naalakkersuisut isumaqarput.

 

Aammalu soorunami kommunet aningaasaqarnerinut sunniuteqartorujussuuvoq suliffissaqartitsiniarneq pingaartumik aalisakkanut suliffissuit eqqarsaatigalugit. Tassami illoqarfinni suliffissuarmik matusisoqaraangat imaluunniit suliassaarullutik unikkaangata annertoorujussuarmik kommuneni malugineqartarpoq. Taakkuuppullu aamma ilungersunartut qaangerniagassagut, tassa ataqatigiissaagaassagut annertoqaat nunatsinni pingaartumik pisuussutinik uumassusilinnik atuisuugatta taakku ataqatigiissinniarnerat annertuumik aallaavigineqartariaqarpoq. Aningaasaaliinerit pitsaasumik ineriartortinneqassappata.

 

Qujanartumillu massakkut aamma naalakkersuisunikkut siunnerfigineqariartortoq aamma Naalakkersuisooqatigiit siunnerfiat tassalu nunatta ilaani atugassarititaasut siammarlugit, sapinngisamik annertunerpaamik inuiaqatigiinnut sunniutilimmik aningaasaliinerit ingerlanneqartariaqartut. Tassuuna neriuppunga kommunet periarfissaasa pitsaanerulernissaat aamma qulakkeeqataaffigissagipput, kisiannili uani Namminersornerullutik Oqartussat kisimik aallaavigineqannginnissaat taanna tamatta ilisimalluartariaqarparput. Tassami aningaasat atugassagut killeqarput taamaammat pingaarluinnaqqissaarpoq avatangiisitta kommunet sulisitsisut innuttaasullu tassani ataatsimoorluta aaqqiiniarnissarput.

 

Uanilu aamma periarfissiissutiginiarneqartoq kinguaariit nikinneranni aningaasatigut aaqqiiniarnermi peqataanerusalernissaq taanna isumaqarpunga aamma tulluartoq. Tassami ilaatigut kinguaariit nikinneranni suliffinnik tigusiniartarnerit taakku aporfiusarsimapput annertuumik, neriuppungalu uani aamma inatsisissami tamakku ilanngullugit aaqqiiniarnerit iluatsilluarumaartut.

 

Tassa Demokraatit aamma oqariartuutaat taanna soorunami qaangiinnarneqarsinnaanngilaq kukkusarnerit allallu ilinniutigineqartariaqartut isumaqatigilluinnaqqissaarpakka, kisiannili aamma uani periarfissatut namminneq taasaat ilaatigut arlalinnik ilippanartortaqarmat taanna suleqataaffigerusullugu aamma taanna atorluarusupparput.

 

Tassa ataatsimiitsitaliami soqutiginartumik eqqartugassaqarput Inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliami aammalu nalunngilara kommunemut ilaasortat ilaasortaasarsimasullu arlalippassuit maani Inatsisartuni peqataasut misilittagaqarluarput qanoq aaqqiiniartoqarsinnaaneranik. Neriuppungalu tassani iluatsitsilluartoqarumaartoq aamma Naalakersuisut peqataarusupput sapinngisamik pitsaasumik alloriarnissamut ikiuunnissaminnut.

 

Taavalu Kattusseqatigiinninngaanniit aamma una oqaatigineqartoq tassa pingaartumik umiatsiaararsortut taavalu piniartut tapiiffigineqarsinnaanerata atorunnaarsinneqarsinnaaneranut tunngasumik akuersiumanani oqariartuuteqarnera taanna ataatsimiitsitaliami aamma nalilersorluarneqassasoq kissaatigissavarput. Soorunami aamma ataatsimiitsitaliameereerpat uagut Naalakkersuisuni aamma suliareqqittussaagatsigu uani partiini oqariartuutigineqartut Kattusseqatigiinniillu aamma nalilersuinitsinnut ilanngutissavagut.

 

Tassa sapinngisamik soorunami pitsaasumik aaqqiiniarnissaq taanna tamatta peqataaffigisariaqarparput aammalu ilumoorpoq pingaartumik umiatsiaararsortut tassami aamma nunaqarfimmiut annertuumik tassani kalluarneqartarmata pisariaqartorujussuuvoq sapinngisamik aamma namminneq inuussutissarsiorsinnaanerannut periarfissat illersorneqarnissaat.

 

Tassami tulluartuunngilaq immaqa ikiorsiilaarluni periarfissamik ammaassisinnaagaluarluta inatsisitigut aporfeqarnerput pissutigalugit inuit isiginnaartuinnanngortillugit naggataatigullu taamaallaat pisortanit isumagineqartussanngorlugit uffa ikiorsiissuteqalaarutta imminnut ilaquttamillu ilaquttaminnullu napatitsisinnaanerat ammaanneqarsinnaagaluartoq. Taakkua neriuppunga aamma ataatsimiitsitaliami eqqarsaatigalugillu nalilersorneqarumaartut. Tassami nunaqarfinni nunaqarfinniinnaanngitsoq aamma umiatsiaararsortut atugaat ukiuni kingullerni ilungersunarluinnaqqissaarput tunitsiviit, aalisakkanut tunitsiveqarniarneq annertuumik innarlerneqarsimavoq arlallit matoorarneqarsimapput aammalu nunaqarfiit ilaanni tunitsiviit ilai matoorarneqarsimallutik.

 

Tassanilu taamaallat piniarnerinnarmik periarfissaqarput taamaakkami ilaatigut aamma uani inuussutissarsiuutitigut siuarsaanissami aningaasaliisarnermi aamma eqqarsaatigineqarnissaa taanna pingaaruteqarluinnaqqissaarpoq.

 

Tassa inatsisit uagut aaqqitassarivagut inuiaqatigiinnut naapertuuttunngorlugit imaanngitsoq inuiaqatigiinnut akorngutissanngorlugit inatsisiliussasugut. Tassani isumaqarpunga ataatsimiitsitaliat nalilersuilluarumaartut aamma Naalakkersuisut peqataarusupput nalilersuereernerup kingorna isummersornissaminnut.

 

Tassa taamatut oqaaseqarlunga malugisinnaagakku annertuumik isumaqatigineqartoq qilanaarissavarput ataatsimiitsitaliami suliarineqareerpat Naalakkersuisunut apuunnissaa.

 

Qujavunga.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni Inuussutissarsiornermut ataatsimiitsitaliamut ingerlanneqarnissaa aamma oqaaseqartut tamarmik taperserpaat.

 

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

 

Tassaana Naalakkersuisup akissuteqarnermini oqaaseqaatigut ilaat assut iluarigamigit, neriuppugut partii taanngikkaluarlugu oqaatsigut iluarisimassagaat partiit allatuulli oqaaseqaataattut.

 

Tassaana Kattusseqatigiit oqaatigisaat ilaatigut aamma uagut sammisimasarput aalisarnermut pingaartumik aamma piniarnermut nunalerinermullu aningaasaliisoqaraniluunniit qularnaveeqqusiisoqassanngitsoq tassani inatsimmi piumasaqaataammat, ataatsimiititami misissorluarneqassaaq assut kissaatigigipput.

 

Maannakkut pingaartumik avalliunerusuni silap allanngornera peqqutigalugu inuuniarnikkut atukkat assorujussuaq allanngorsimapput. Aamma qujanartumik Inatsisartut ukiaq manna ataatsimiinneranni arlallit piniartoqarnermut tamanna peqqutigalugu saqqummiussaqarput.

 

Atukkat taamaatsillugit inatsimmi uani kommunenik periarfissiiniarnikkut periarfissaasinnaasunik aamma pingaartumik piniarnerinnavimmik oqartarnitsitut umiatsiaararsortunut, inatsisit sukkut arlaatigut iluaqutaasinnaanissaata misissoqqissaarneqarnissaa Atassummit aamma kissaatigigipput inuuniarnikkut atukkamikkut. Pingaartumik oqareernittut umiatsiaararsortut atugaat ullumikkut imaannaanngeqimmata.

 

Aamma Demokraatit tungaanninngaanniit naak apeqquserneqaraluartoq kisianni ataatsimiititaliami misissoqqissaarneqarnissaa piumasarineqarmat aamma tikilluaqquarput.

 

Tassa una inatsisissaq kommunet namminneerlutik piumasaqaatigivaat ataasiaratik. Pingaartumik soorlu uagut aamma oqaaseqarnitsinni erseqqissaripput ullumikkut kommunet nammineersinnaanerat nukittorsarneqarpoq. Pingaartumik aamma suliffissaqartitsiniarnikkut innuttatik arlaatigut suliffissaannik periarfissiuunneqarnissaat assut ilungersuuppaat.

 

Taamaalillutik aamma suliffissat amerlanerusut pissarsiarinerisigut akileraarutit immaqa annertunngikkaluit kommunet karsiannut minnerunngitsumillu aamma nunatta karsianut iluaqutaasussat tassani tunngavigaat. Taamaattumik inatsisissaq una Atassutip tungaaninngaanniit assut tikilluaqquarput aamma naammassinissaata tungaanut ataatsimiititalimi ilungersorluta peqataaffigissagatsigit matumuuna oqaatigaarput.

 

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassa kommunet nammineernerulernissaat aamma Naalakkersuisuni anguniarneqartoq assut iluarinarpoq, aamma uani inatsisissatut siunnersuummi nutaami. Isumaqarpunga alloriarneq annertooq tassani inatsit akuersissutigineqariarpat taamaalilluni akisussaaffinnik aamma agguaassinermut pisussaaffinnillu agguaassinermut tunngasoq annertuumik timitalerneqassasoq. Tamanna kommunenut assorujussuaq iluaallaataasussaanera qularnanngilaq.

 

Aamma oqaatigineqarpoq kommunet aammalu oqaatigineqartareerpoq kommunet soorunami assigiinngitsut nunatta sumi suatungaaniinneq apeqqutaalluni, pissutsit assigiinngeqisut atortinneqartut iluini nalilersugassat assigiittanngitsut minnerunngitsumik inuussutissarsiorneq eqqarsaatigalugu.

 

Tamannalu paasinarpoq aamma soorunami tamanik arajutsisimaneqanngitsoq. Taamaattumik sumiiffimmiit sumiiffimmut inissisimanermi inuussutissarsiutillu qanoq periarfissaqartitsineri tunngavigalugit kommuneni nammineerluni najugaqarfigisani ilisimaneqarnerpaajusarput pisariaqartitsinerit assigiinngitsut qanoq ittuusut.

 

Uani oqaaseqarninni eqqaasara '5-i immikkoortoq 1-imi nr. 1-imi tassa Aalisarnermik Piniarnermillu Nunalerinermillu tapersiisarnermut tunngatillugu taakkununnga tapersiissuteqartoqaranilu qularnaveeqqusisoqaranilu aningaasaliisoqannginnissamik aalajangersagaq taanna assorujussuaq eqqarsaatigeqqeqqunarpoq. Aamma nuannaarutigivara Naalakkersuisut Siulittaasuata paasinnilluni taanna saqqummiussara tigulluarmagu aammalu paasisinnaavara Atassutip aamma tamanna assut pingaartikkaa.

 

Taamaattumik pisariaqavippoq minnerunngitsumik Inatsisartut inatsisaat imaluunniit Inatsisartut peqqussutaat Aalisarnermut Piniarnermullu Nunalerinermullu tapiissuteqartarnermut tunngasoq ilaatigut umiatsiaararsornermi tapiissuteqartarnermi mattussinikuusoq. Taanna qiviarutsigu 1998-illi kingorna umiatsiaararsortut umiatsiaararsorluni inuussutissarsiortut tapiiffigineqarsinnaanerat ajornartittaalernikuuvoq.

 

Taakkunani inuuniarnermi aalisarnermi piniarnermillu inussutissarsiuuteqartut taakkunanngaannarlu isumalluuteqartut ajoraluartumik ullutsinni ilaatigut annertuumik ajornartorsiortarput, assersuutigalug motooriaarnermi. Imaluunniit qimussimik aalisaraanni pisataarsernermi.

 

Tassami nalunngilarput ullumikkut inuuniarnermi angummaniapiloorneq pingaartumik inuussutissarsiuuteqartut taakku eqqarsaatigalugit assut ilungersunarsinnaasarpoq. Ajornerpaarlu aalisartut piniartullu tikikkumanngittagaat tassaasarpoq qimusseq assersuutigalugu qimussimik aalisarnermi pisataarsersimagaanni aqagukkut aallarsinnaajunnaarluni aqaguagukkut socialimukarnissaq. Taanna aalisartumit kimilluunniit ornigineqannginnerpaajusarpoq.

 

Immaqqa assersuutigalugu 500 kronemik ingerlariaqqinnissamut tapersiigaanni taava ingerlaannarluni taakku 500 kronet utertussaasut takorloorneqarsinnaavoq. Ikiorsiineq annertunngikkaluassusia kisianni inuussutissarsiutip ingerlariaqqinnissaanut annertuumik periarfissiisarpoq taamaalilluni.

 

Taamaattumik ataqqinartusi Inatsisartuni ilaasortat aammalu ataqqinartut ataatsimiitsitalianiittut, taassuma itisuumik eqqarsaatigilluarnissaa aamma qanoq inuiaqatigiinni inuussutissarsiornermut ilaqutariinnullu ataasiakkaanut isumaqartigalunilu pingaaruteqassusia, neriuppunga ataatsimiititaliami eqqartorluarneqarumaartoq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Tulliuppoq Ole Dorph aamma.

 

 

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Tassa Demokraatinuna oqartuata inatsisissamut apeqqusersuuterpassuanut tunngatillugu oqaaseqarniartunga.

 

Tassa ilumullimi nunatta pisuussutaasa sumiinneri aallaavigalugit inuussutissarsiornikkut nunatsinni ineriartortitsisoqarsimasuuppat immaqa ullumikkut taanna inatsisiliassaq maani suliarinissaa pisariaqarsimassanngikkaluarpoq.

 

Kisianni tassa nunatsinni ukiuni qulini 15-it ingerlaneranni ineriartortitsineq imaassimavoq suna tamarmi inuussutissarsiuutaasinnaasoq nunatta qeqqanut imaluunniit illoqarfinnut sisamaannaasanut agguaallugu ineriartortitsisoqarsimalluni.

 

Tassa taamaattumik kommunet sinneruttut pisariaqartittorujussuanngorsimavaat taamaattumik inatsimmik peqataasinnaanissaminnut nungutaannginnissartik siunertaralugu illersuutissaminnik peqalernissartik. Aamma taanna soorunami tusaanngitsuusaaginnarneqarsinnaanngilaq.

 

Tassa ukiuni kingullerni inuussutissarsiornikkut taamatut equngasumik ineriartortitsinerup kingunerisaanik aamma isumaqarpunga nunatta pisuussutai aningaasarsiornikkut annerungaartumik, nunatsinni iluaqutigineqarsinnaasaraluartut annertuumik nunatta avataanut annissorneqartartut aningaasarsiornikkut iluaqutigineqarsinnaanerigalui isigivallaarnagit.

 

Aamma uanga isumaqarpunga pissusissamisuunngitsoq narrunartorlu nunatsinni pisuussutit sumiinneri aallaavigalugit inuussutissarsiuutinik ineriartortitsineq qitiusumut katersorneqarmat. Soorlu assersuutigiinnarlugu nalunngilarput nunatsinni aalisarfissuit annerpaartaat Tunumiittut, kisianni nalunngilarput Tunumi kommunet ullumikkut qinnuuloortussaannangajattut inissinneqartartut. Tamanna pissusissamisuunngilaq.

 

Taamaattumik kommunet taamaatut inissisimasut eqqarsaatigalugit taamaattumik inatsimmik periarfissaqalernissaq taakkununnga kommunenut pisariaqartorujussuuvoq.

 

Aamma neriuppunga nerioqaanga inatsisip taassuma kingunerileriartorumaaraa nunatsinni immitsinnut tunisassiatigut pilersorsinnaanitta annertusinissaa. Tassami ullumikkut inuussutissaannaalluunniit eqqarsaatigigaanni nunataa avataaninngaanniit eqqussukkagut 90 % tikillugu annertussuseqarput, uffalu nunarput inuussutissanik annertoorsuarnik pisuussutinik ulikkaartoq.

 

Taassuma inatsisip neriuutigeqaara kinguneriumaaraa aamma nunatsinni inuussutissatigut arlaatigut pilersorsinnaanitta annertusinissaa.

 

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Ole Dorph, Siumut.

Taava tulliulluni aamma Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

 

Tassa maani Inatsisartuni ileqqorilernikuugatsigut isumaqatigeereertorsuulluta qaqisaqattaartarneq, aamma tassa pisagut qallertorsuanngorpagut uffa isumaqatigeereerluta.

 

Inuussutissarsiorneq ingerlalluarpat taava nunarput ingerlalluassaaq. Taanna Siumuminngaanniit aammaanermi maannakkut Inatsisartut ammaanersiorneqarnerani oqariartuuterput aamma kingusinnerusukkut oqaatigillattaarneqartuartalersimasoq assut maluginiarsimavarput.

 

Inuussutissarsiorneq tassa taanna ikummarissartuartariaqarparput taanna avaqqussinnaanngilarput pingaartittariaqarparput aamma piviusunngortitsiniaasariaqarpugut oqaluinnarnata.

 

Aammalu uanga Siumut sinnerlugu Naalakkersuisut Siulittaasuata saqqummiussilluni oqaasiinut sukumiisunik imartuunullu, isumaqarpunga sukumiisorujussuarmik Naalakkersuisut Siulittaasuat saqqummiisutit.

 

Aamma maluginiarparput Siumup tungaaninngaanniit Inatsisartut uani apeqqummi uani suliassami annertoorujorujussuarmik isumaqatigiittut. Annikitsualuinnarnik massakkut akerleriissuteqarpugut taakkulu isumaqarpugut ataatsimiitsitaliami aamma qanoq ilillugit aaqqissinnaassallutigit.

 

Demokraatininngaanniit saqqummiunneqarpoq apeqquserneqarluni taamannak inatsisiliornissaq ilumut pissusissamisoortuunersoq.

 

Kisianni nunarsuarput angeqaaq isorartoqaaq aamma kommuneqarpoq ajoraluartumik inuussutissarsiutit tungaatigut ajornartorsiortartorujorujussuarnik. Pilersitsiniaaneq ajornartorsiutigingaartarpaat inoqarnerluunniimmi ilaatigut ajorpoq aningaasaliinissamut ilaatigut nukissaqartartunik. Taamaattunik aallarnisaasinnaasunik peqartoqartariaqarpoq inuit pisinnaanngippata tassa tulliusarpoq kommunet taamannak periarfissanik aallartitsisinnaanissaat. Taannalu uagut tungitsinninngaanniit ilassilluarparput.

 

Soorlu aamma Naalakkersuisut Siulittaasuata qaqeqqinnermini oqaatigisaa aamma uanga Siumut tungaaninngaanniik assut soqutigalugu malersoqqikkusutara unaavoq, nunaqarfinni aamma suliffissaaleqiffiusartuni tunisassiorfippassuit ullumikkut matoqqaannarlutik inissisimasut. Taanna siusinnerusukkut naalakkersuinikkut sammineqartaraluarpoq kisianni ajoraluartumik ullumikkut annertunerusumik alloriartoqarsimanngilaq.

 

Tassuuna atatillugu uanga illora imaattoq kommuneqarfinniit aggerfinninngaanniit assersuutigerusuppara, soorlu ukiut sisamat matuma siornagut Oqaatsuni tunisassiorfinnguaq Oqaatsormiut ilaatigullu Oqaatsormiuusimasumit aallartissimasarput Royal Greenlandip matuinnarsimasaa.

 

Ullumikkut aallartikkami panertunik aalisakkanik nioqqutissiornini aallartissimavaa. Ullumikkullu oqaatigisariaqarluni sinneqartoorluni ingerlalersimalluni. Allaat tunisassiaat maani Nuummi Brugsenimi pisiarisinnaavasi mamartorsuit aamma ilissinnut eqqaasitsissutigerusuppakka.

Aamma Qeqertami aamma taamannak suliniummik aallartitsinikuupput Ilulissat nunaqarfiini. Massakkullu aamma Ilimanaq taamannak aallartinnissaminut piukkunnarsaleruttorluni. Misilittakkat tamakkua assut aamma innersuussutigerusunnarput atorneqarnissaat. Tassami taamaalilluni nunaqarfimmiut aamma illoqarfimmiut aamma Nuka illoqarfinni immikkoortortaqarfeqatitermat imaattoq tamakku tunisassiorfiit soqutinnittunut tiguneqarsinnaanerat pinngitsoornani misissorneqartariaqarmat.

 

Ullumikkut nalunngilarput nunatta karsiata 60 70 millionit Nukamut ukiumut tapissutigisarai, taakkuninngalu qassit procentii utertinneqartarnersut nunatta aamma karsianut. Taamaattumik inuit tiguserusuttut periarfissinneqartariaqarput nalunngilaralu soorlu Upernaviup kommuneani Upernaviup nunaqarfiini Kangersuatsiami ukiut arlerlugit massakkut tunisassiorfinnguaminnik tiguserusukkaluarlutik, ulloq manna tikillugu iluatsitsinngillat.

 

Isumaqarpunga ajornartorsiortitsinersuaq qimallugu periarfissanik tiguserusuttut tunisariaqarigut taamaaliortariaqarpugut nunatsinni inuussutissarsiornikkut periarfissat ilorraap tungaanut aallartissappata.

 

Aamma oqaatigineqarpoq Kattusseqatigiit tungaanninngaanniit aamma soqutiginarluinnartumik piniutaarserneq aqqutigalugu ilaannikkut uniinnartoqartarneranik.

 

Aamma nunatsinni inuussutissarsiuuteqaraluarutta sumiluunniit isumaqarpunga aamma ilikkartariaqarlutigut taxartartuugutta taxanik ingerlatsisuugutta imaluunniit aalisartuugutta sillimmasersimanissarput taanna pingaaruteqartorujussuuvoq aamma eqqaamassallugu. Ullumikkut ajoraluartumik ilumoorpoq oqaatigineqartoq arlaatigut ajutoortoqaraangat piniutinik arlaannilluunniit annaasoqartoqaraangat, tassa ilaannikkut uniinnartoqartarpoq naak immaqa sillimmasersimagaluaraanni ajornartorsiut taanna annikinneralaamik qaangerneqarsinnaagaluarluni.

 

Kisianni oqareernittut una suliassaq Inatsisartut Inussutissarsiornermut ataatsimiititalianni suliarineqassaaq aammalu taassuma suliarinissaanut qilanaarpugut tamatta tassani ataatsimiititaliami ilaasortaasugut, aamma nalunngilluinnarpara suliassarput maani ataatsimiititaliami ilaasortaanngitsunik saqqummiunneqartut aamma tapersersorneqarluarumaartoq.

 

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jensine Berthelsen, Atassut.

Taassumap kingorna Ruth Heilmann, Siumut.

 

Jensine Berthelsen, Atassut.

Qujanaq.

 

Tassaana kommunet tapiiffigisinnaasarpassui eqqartorneqarmata mianersuutigilaartariaqarparput aamma kommunet imminnut artukkinnginnissaat aamma kommunet artukkerneqannginnissaat aningaasatigut innuttaasuminnut sullissinermut ajorseriaateqannginnissaat qulakkeerneqartuartariaqarmat.

 

Atassumminngaanniit Jakob Sivertsen ip assersuutigivaa piniarnerinnarmik inuussutissarsiuuteqartut '5-ip suliariniarneqarnerani immikkut isiginiarneqarsinnaanerat periarfissarsiuunneqarsinnaanersoq. Taamaakkaluartorli mianersuuttariaqarpoq aamma ESU aqqutigalugu aaqqissuussinerit qanorluunniit eqarineqarsinnaatigigaluarpata kisianni tamakkua kalluarneqartussaagamik.

 

Taamaattumik kommunet qaqugu inuussutissarsiornermut tapiisinnaanerat tassami oqaatigeriikkattut kommunet artukkerneqannginnissaat imminnullu artukkinnginnissaat qulakkeerniarlugu sillimmartaaruteqartuartariaqarpoq aamma ajutoornerni, ajunaarnersuartut ittuni tamakkua aqqutissat allat oqaluuserineqarsinnaammata.

 

Maanga pingaarnerutillugu oqaaseqariartorlunga qaqivunga kommunet nakkutilliisoqarfiat imaannaanngitsumik matuma kingorna uuma inatsisip kommunenut oqilisaataaqisup kingorna, nakkutilliinissamik annertuumik suliaqartussaammat. Taamaattumik kommunet nakkutilliisoqarfiani ilaasortaagama pinngitsoorusunngilanga kommunet nakkutilliisoqarfiani siulittaasorput eqqarsaateqaqqullugu, tassa Naalakkersuisut Siulittaasuat kommunet nakkutilliisoqarfiata allaffissornikkut suliai naapertuunnersut matuma kingunerisaanik aamma ilanngullugit eqqarsaatigineqaqqullugit. Taamaalillunilu aamma pisariaqassappat kommunet nakkutilliisoqarfiata nukittorsarneqarnissaa aamma alaatsinaaqqullugu.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Ruth Heilmann, Siumut.

Taanna pereerpat Naalakkersuisut Siulittaasuat.

 

Ruth Heilmann, Siumut.

Taamatut saqqummiussaq tassa kommune inuussutissarsiuutini aningaasaliinikkut inuussutissarsiuutinik ineriartorteqataanissaannut periarfissiisumik inatsisiliaq isumaqarpunga pissanganartuusoq atuarlugu.

 

Tassani pisortat isumalluarfigiinnarnagit aamma nammineersinnaanermik siuarsaanermik aamma oqariartuuteqarpoq. Taamaattumillu uani aamma Naalakkersuisut Siulittaasuanut oqaatigineqartoq oqaaseqarnermini nunatta ilaani atugassarititaasut siammarlugit, taamatut oqariartuutaa imatut neriuppunga paasineqassasoq tassa inuussutissarsiornikkut agguaqatigiinnerunissamik aamma tassani isumalimmik oqariartuuteqartoq.

 

Uani soorunami inuussutissarsiuutit siuarsarneqarnissaat annertuumik tamatta piumasaraarput takornariaqarnikkut allatigullu inuussutissarsiornikkut, aalisarnikkut tunitsiveqarnikkullu aamma kommunet nunaqarfiillu amerlasuut tassuunakkut ajornartorsiortut aamma taamaalillutik ineriartorteqqinneqarnissaminnut una aqqutigalugu periarfissaqarnerulernissaat. Ilaatigut soorunami kommunet oqaaseqaataat uani atuarlugit paasinarluarpoq aamma ajuusaaruteqartoqarmat ilaatigut umiatsiaararsortut tapiissuteqarfigineqartartut aamma qularnaveeqqusiiffigineqartartut, tassani ajornakusoornerusumik inissittussaammata.

 

Ilumoorami pinngitsoorneqarsinnaananilu suli nunaqarfippassuarni umiatsiaararsorneq aamma ilaqutariinnut inuiaqatigiinnullu napatitsisuupput, pi ngaartumillu isumaginninnikkut aalliinnartartussaagaluanut tassuunakkut aamma umiatsiaararsorneq inuussutissarsiornikkut iluaqutaavoq. Aamma uagut nammineq iluaqutigaarput piniartoqanngitsugut orniguttarluta inuussutissatsinnik pissarsiffigisaratsigit.

 

Kisiannilu aamma soorunami pisariaqarluinnarpoq uani umiatsiaararsornerup ingerlaqqinnissaa, nunaqarfippassuit aamma eqqarsaatigalugit. Taannami nappataavoq.

 

Taamaattumik uani pissanngatigaara aamma ataatsimiititaliami ingerlaqqinnissaani peqataaffigisussaagakku qanoq ilillugit taakku periarfissinneqarnissaat eqqarsaatigineqartariaqarmat. Tassami aningaaserivinnut umiatsiaararsortut atorniartarnerat ajornakusoortinneqartaqaaq. Taamaattumillu arlaatigut immaqa iluaqusersorneqarsinnaanerat tassani aqqutissiuuttariaqarparput.

 

Kommune nammineerluni immaqa tassani aallerfittut pinngikkaluarlugu kisiat allatigut aqqutissiuussinissaq tassani isumaqarpunga ataatsimiititaliami eqqartoqqitassat pingaarutillit ilagisariaqaraat.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Taanna pereerpat Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Aap, qujanaq.

 

Tassa Atassumminngaanniit Jakob Sivertseni oqalukkiartoqqikkiartoqqikkami paaserusuppaa namminneq oqaaseqaatitik pillugit qanoq iginerigut.

 

Tassa oqaatigereerpara partiit Kattusseqatigiillu isumaqatigiilluarmata annerusumik oqaaseqarfiginagit, taava uanga tikikkusutakka taakku oqariartuutigaakka. Tassa Atassumminngaanniit oqaatigineqartut tunngaviatigut aamma tapersersornartorujussuupput suleriaqqinnissamilu atugassaallutik, taanna paatsuungassutigineqassanngilaq.

 

Tassa umiatsiaararsortut eqqarsaatigalugit uani ESU eqqarsaatigineqarpoq, kisianni nalunngilarput ESU-mi massakkut aningaasaliinerput qiviassagaanni annerpaamik ukiumut taamaallaat umiatsiaaqqat qulit missaani aningaasassaqartikkigut. Taavalu soorunami nunaqarfinni tunitsiveqanngitsuni aamma inissisimasut imaaliinnavillutik 50-60.000-it akilersinnaanngilaat. Taamaakkami motooriiarunik ikiorserneqarnissartik pisariaqartittorujussuuvaat, uanilu aamma nalunngilara piumassuseqartartut namminneq atukkinneqarlutik akilersuinissaminnut.

 

Taanna isumaqarpunga eqqarsaatigilluarneqartariaqartoq maani nalilersuinissami aamma arlallit oqaatigimmassuk taanna ajornartorsiut annertooq arlaatigut aaqqinniarneqartariaqartoq. Neriuppunga ataatsimiititaliami taanna nalilersorluarumaarissi.

 

Tassa ilumoorpoq kommunet periarfissaat pitsanngorsarneqarpata inuussutissarsiorneq taavalu nunatta sinnerani aamma aningaasarsiorneq annertuumik nukittorsarneqassaaq. Aamma kommunet ilaqarput aningasatigut inissisimanertik oqitsuinnaanngikkaluartoq inuussutissarsiornermik ilungersuussisunik, assersuutigiinnarlugu Avannaani Upernaviup kommunea pimoorussilluinnaqqissaarluni pisinnaasani tamaat atugassarititaasut imminut ilungersunaraluaqisut, inuussutissarsiornikkut nukittorsaaniarsarivoq.

 

Tassuuna maligassiuisorujussuuvoq aamma nersualaagassaavoq atugassarititaasut imaannaanngikkaluartut piumassuseqarluartik siuarsaaqataarusuttut nunatsinni minnerunngitsumik aamma namminneq innuttaminnut. Tamakkua isumaqarpunga ilinniarfigineqartariaqartut.

 

Aammalu Ane Hansenip uani oqaaseqaqqinnermini oqaatigisaa kommunet periarfissaat assigiissarneqarsimasuugaluarpata siusinnerusukkut qularnanngitsumik taakku inatsisit, massakkut inatsit pisariaqarsimassanngikkaluartoq inuussutissarsiorneq nukittuumik aallartinneqarsimasinnaasimassagaluarmat. Taanna assortoruminaatsorujussuuvoq.

 

Tassa aamma Jensine Berthelseni uani oqaaseqarnermini kommunet nakkutilliisoqarfiat taavalu kommunet artukkerneqannginnissaat eqqartormagu, taanna isumaqatigilluinnaqqissaarpara aamma qularinngilara kommunet taanna ilungersuullugu namminneq angorusussagaat. Aamma soorunami malinnaaffigeqqissaassavarput sapinngisamik kommunet aningasaarsiornerisa innarlerneqannginnissaat uanilu aamma nakkutilliisoqarfimmi malinnaaqqissaarnissarput taanna saneqqunneqarsinnaanngiivippoq. Tassuuna isumaqatigeqqissaarpakkit.

 

Tassa malugaara isumaqatigiilluartoqartoq.

 

Taava qilanaarluta ataatsimiititaliameereerpat Naalakkersuisunut apuunnissaa utaqqissavarput suleqataaffigissallugulu.

 

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Inussutissarsiornermut Naalakkersuisoq.

 

Johan Lund Olsen, Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Ja, qujanaq.

 

Tassa uanga aamma Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisutut pinngitsoorumanngilanga aamma oqaaseqalaarnissannut.

 

Siullermilli tassa nuannaarutigivara tusaasinnaagakku maani inimi isumaqatigiinneq taama annertutigimmat, naak Demokraatit apeqqusersuigaluartut.

 

Kisianni tassa aamma ajunngilaq neriuppungali naggataatigut una inatsisissatut siunnersuut maani inimi suliarissallugu tikikkutsigut, taava tamatta tassa maani partiit tamarmiulluta una inatsisissatut siunnersuut pitsaaqisoq, taanna tamatta tunuliaqusersorumaaripput.

 

Tassami una aamma ilisimatitsissutigilaarusuppara tassa Demokraatit saqqummiinerminni ilaatigut aamma aallartitsiniartartunut tassa iværksætterinut sunniutissat taakkua annertusarneqartariaqartut saqqummiussinerminni pingaartillugu oqaatigivaat.

 

Tassanilu oqaatigivaat taannalu oqaaseqatigiinnguaq atorneqartoq imaattoq issualaarusuppara, akuerineqarsinnaaguma.

 

Pitsaanerussanngila qitiusumit nukiit amerlanerungaartut atorneqartalerpara aallartitsiniartunut

 

Taanna naanngikkaluarlugu tassa isumaa taanna paatsuugassaanngilaq.

 

Oqaatigissavara tamanna sunniutigineqarmat Naalakkersuisut tungaanninngaanniit. Taamaattumik aamma Demokraatit oqaaseqartuanut Per Skaaningimut innersuussutigissavara Inatsisartunut ilaasortaq Marie Fleischerimut tamanna pillugu allakkatigut Naalakkersuisut sinnerlugit akissuteqareersimagatta. Tassalu taakkua allakkat aamma qularnanngitsumik Per Skaaningip aamma takusimassavai taakkua ulloqarput 31. oktober 2003 tassalu aallartitsiniartartunut suliniutit pillugit nassuiaat tassani pineqarpoq.

 

Tassa aallartitsiniartunut suliniutit taakkua ingerlappagut aammalu aallarnisaasarnerup iluani pitsanngorsaatissanik Naalakkersuisuninngaanniit tassa suliniuteqarpugut.

 

Pimoorullugu ikorfartuisarnissaq aammalu siunnersuisarnissaq taanna siunissami aamma pitsaaneruleqqullugu. Taamaattumik tassa neriuutigaara oqaatigeriikkattuut Demokraatit oqaaseqartuata aamma parteeqatiminut Marie Fleischerimut Naalakkersuisut sinnerlugit uanga allagarereersimasakka taakkua aamma qivialaarumaaraat.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Berthelsen, Demokraatit.

 

Per Berthelsen, Demokraatit.

Inatsisartut ataatsimiinneranni ammaanersiornermut atatillugu Naalakkersuisut Siulittaasuata ammaanermi oqaatigisai aallaavigalugit Demokraatit unnersiorput nuannaarlutillu, imminut illersornissarsuaq noqartoorutiginagu naalaarsinnaassuseq takutinneqartoq nuannaarutigigamikku.

 

Maannakkut-aasiit kisianni killormut aallartippoq. Noqareerlutik imminnut illersornissaq kisiat anersaaralugu Demokraatinik malersuineq-aa aallartippoq.

 

Demokraatit erseqqissumik oqarput periarfissat iluatinnartoqartut misissorneqartariaqartut kisiannili Demokraatit tungaaninngaanniit qulequtaq tassalu ineriartortitseqataasinnaanissamut taanna aallaavigivaa.

 

Uani qineqqusaarpaluttumik annertuumik oqallisigineqartut tassaapput ilaatigut putut naqqaqanngingajattutut ittut matoorneqarnissaanut pisortat aningaasaataat atorneqassasut.

 

Tamatuma kalitarisassaa annertuumik tassaassaaq ilumut pisariaqartitsivissut aningaasalersornissaanut akissaqarnerup appariartornissaanik. Tamanna ineriartortitseqataanermik qulequtserlugu atorneqarsinnaanngilaq.

 

Demokraatit tungaaninngaanniit erseqqissumik taaneqaannarpoq ukiunu qaangiuttuni kukkuluttorluni pisarsimanerit ilinniutaassasut. Taamaattumillu salliutinneqarluni kissaatigineqarluni pisortat peqataassappata aallartitsiniartunut aammalu inuussutissarsiuutitigut aallutsisunut atugassat tunngavissallu sinaakkusiat pitsaanerusut aningaasaliiffigineqarnissat taakkua salliutinnagit.

 

Aningaasaliiffigineqarnerit taakkua pineqarmata oqaatigineqarpoq ilami namminersorlutik aallartitsiniartut sooq aallartissimassanngilaat isumataaq pitsaasimappat.

 

Taava tamatigut naluneq ajorparput aallartitanut taamaattunut aningaasaliigaangata pisortat taava qaqutigorluinnaq aningaasaliiffigisat iluatsittartut. Taamaattumik qulequtaq aallaavigalugu oqalunneq massakkut sangutinneqarujorujorujussuarpoq. Tassa uani ineriartortitsisinnaanermut periarfissat pillugit oqallinneq allatorujorujorujussuaq tiguneqarluni ingerlanneqalermat.

 

Taamaattumik tamanna ilisimatitsissutigilaassavara, kisianni tassa nuannaarutigaara Demokratit maluginiarneqarmata, tassanilu aamma Inuutissarsiornermi Ataatsimiititaliami oqalliseqataanikkut neriuppugut aqqutissaq pitsaanerpaaq inuiaqatigiinnut pisortallu aningaasaqarniarneranik iluaqutaanerpaaq naneqarsinnaajumaartoq.

 

Taamatut oqaaseqarpunga neriullunga una oqaluuserisaq tunngaviatigut isumaqatigiissutigineqartoq, sanguterujussuarlugu aaqqiagiinngissutissanik ujarlertoqarpallaarunnaassasoq.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaasilluni oqaluuserisassaq naammassivoq, tassalu Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliamut ingerlatinneqassaaq.

Taamaasillunilu taassuma kingorna uterfigineqarumaarpoq.

 

Ataatsimiinneq ingerlaqqitsinnagu ataatsimiinnermut aqutsisumut allakkat takkuttut atuassavakka, tassa Atassut Jakob Sivertsen, gruppemi siulittaasup allagaa.

 

@Atassutip tungaaniit Inatsisartut Siulittaasoqarfiannut qinnutigigaluarparput ullormut oqaluuserisassap immikkoortup 23-ip siuartinneqarnissaa, taamaasilluni ullormut oqaluuserisassat siullersaattut inissinneqarsinnaaqqullugu, tamannali Siulittaasoqarfimmit itigartitsissutigineqarpoq. Atassummiilli isumaqaratta nassuiaat inuiaqatigiinnut soqutiginarluinnartuusoq, taamaammat matumuuna Inatsisartut suleriaasiannut ' 43 immikkoortoq 3 naapertorlugu Atassummiit qinnutigaarput ullormut oqaluuserisassaq immikkoortoq 23 SIK-imi isumaqatigiinniarneq pillugu nassuiaat siuartinneqassasoq, taamaasilluni ullormut oqaluuserisassat immikkoortoq 145 Kommunit inuussutissarsiutini il.il. aningaasaliinermikkut inuussutissarsiutinik ineriartortitseqataanissaminnut periarfissaat pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutip siullermeerneqarnera, tassa maannakkut naammassippat immikkoortoq 23 oqaluuserineqarsinnaaqqullugu@.

 

Tamanna tunngavigalugu ilumoorpoq Siulittaasoqarfimmi taanna itigartitsissutigineqarsimavoq suliassaq inereertoq maannakkut nassuiaateqarfiginiarneqarmat, kisianni Atassutip maannakkut saqqummiuteqqimmagu siunnersuutigissavara taasissutigissagipput.

 

Atassutip siunnersuutaa immikkoortoq 23 maannakkut siuartinneqassanersoq, tamatumunnga qassit isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit: 5

 

Tamatumunnga akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit: 18

 

Taaseqataanngitsut qinnuigissavakka nikueqqullugit: 2

 

Taamaasilluni amerlanerussuteqartunit itigartinneqarpoq siuartinneqarnissaa, maannakkullu ullormut oqaluuserisassat nangillugit ingerlateqqinneqassapput.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Maannalu ullormut oqaluuserisassani aappaasoq nr. 155 oqaluuserissavarput. Qulequtaqartoq Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisissaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisisssaattut siunnersuut, tassanilu saqqummiussisuussaaq Aalisanermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq.

Ullut ataatsimiiffiusut sisamaat, sisamanngorneq 6. november 2003 nal. 14:24.

 

 

Immikkoortoq 155

 

 

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisissaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsissaattut siunnersuut matumuuna Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiutissavara.

 

Siunnersuutikkut ukua allanngortinniarneqarput:

Tunisassiorfioreersunik tunitsivioreersunillu pisortat aningaasaliinissaannik pisariaqartitsiviunngitsunik allanngortitsinermut atatillugu qinnuteqaateqarnermi periaatsit eqaallisarneqarnissaat siunnersuutikkut siunertaavoq.

 

Maannakkut inatsisini atuuttuni tunitsivinnik tunisassiorfinnillu nutaanik pilersitsisoqassatillugu kiisalu tunitsivioreersut tunisassiorfioreersulluunniit aalisakkanut aalisakkanilluunniit allanik tunitsivinngortissagaanni tunisassiorfinngortillugilluunniit Naalakkersuisut akuersissuteqaqqaartussaapput.

 

Siunnersuutikkut siunertaavoq tunitsivinnik tunisassiorfinnillu nutaanik pilersitsissagaanni kiisalu taamatut atorneqareersunik allanngortitsissagaanni allanngortitsineq pisortanit aningaasaliiffigineqartariaqassappat, taarsiiffigineqartariaqassappat tapiissuteqarfigineqartariaqassappalluunniit Naalakkersuisut akuersissuteqaqqaartarnissaat piumasaqaataaginnassasoq. Tunitsivinnik tunisassiorfinnilluunniit pilersitsinermut allanngortitsinermulluunniit atatillugu pisortanit assersuutigalugu aningaasaliiffigineqartut tassaasinnaapput imermik pilersuineq, innaallagissamik pilersuineq, avammut kuuffilersuineq, aqqusinniorneq talittarfiliornerluunniit.

 

Allanngortitsinerli pisortanit aningaasaliiffigisariaqanngippat Naalakkersuisut akuersissuteqarnissaat pisariaarutissaaq. Kisiannili allanngortitsineq taamaattoq allanngortitsisoqartinnagu Naalakkersuisunut nalunaarutigineqartassaaq.

 

Maannakkut qinnuteqariaatsimut atatillugu ajornartorsiutaasartut taamatut nutaamik periuseqalernikkut annikillisarneqassapput. Siunnersuutigineqartutut qinnuteqariaaseqartoqalerpat pisortat soqutigisaat akornusinngikkaluarlugit ulorianartorsiortinngikkaluarlugillu sukkanerusumik pisariinnerusumillu suliamik ingerlatsisoqartarnissaanik inuussutissarsiortut piumasaqaataat akuersaarneqassapput. Taamaammat Inatsisissatut siunnersuut inuussutissarsiortunut iluaqutissanngorlugu allaffisornikkut pisariillisaanertut eqqarsaatigineqarpoq.

 

Naggasiullugu Inatsisartunut ilisimatitsissutigissavara Naalakkersuisut maanna Inatsisartut Ataatsimiinneranni aamma Inatsisartut aalisarneq pillugu inatsisaannut allannguutissamik allamik siunnersuuteqarniarmata.

 

Siunnersuut Inatsisartut aalisarneq pillugu inatsisaani aalajangersakkami ' 5 imm. 3-mi oqaatsit atorneqartut erseqqissarniarlugit saqqummiunneqassaaq. Taamatut siunnersuuteqarniarnermi aalajangersakkap tunngaviusumik isumaa allanngortinniarneqanngilaq.

 

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut matumuuna Inatsisartunut akuersaallaqqullugu suliassanngortippara.

Qujanaq.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Taavalu partiit oqaaseqartussaannut. Siulliussaaq Ole Dorph, Siumut, takanna.

 

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

 

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut pillugu Siumumiit ima oqaaseqaateqassaagut.

 

Siumumiit inatsisit atuuttut sukkulluunnit allangortinneqartarnerat ilassilluartarparput, minnerunngitsumik allanngorsaaniaanerit ullutsinnut siunissamulluunniit naleqqussarneqarnissaat pineqassagaangat, minnerunngitsumillu allaffisornikkut.

 

Aalisarneq pillugu inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaani tunisassiorfioreersunik tunitsivioreersunillu pisortat aningaasaliinissaannik pisariaqartitsiviunngitsunik allanngortitsinermut atatillugu qinnuteqartarnermi periaatsit eqaallisarneqarnissaat siunnersuutikkut pineqarpoq. Taamaasilluni allanngortitsinerni pisortanik aningaasaliiffigisariaqanngitsuni Naalakkersuisut akuersissuteqarnissaat pisariaarutissalluni, taamaattorli Naalakkersuisunut nalunaartarnissaq suli pisariaqassalluni.

 

Siumumiit aamma tusaatissatut tigussavarput Naalakkersuisut ataatsimiinnerup nalaani aalisarnermut inatsip allanngortinneqarnissaanut siunnersuummik saqqummiussiniarnertik nalunaarutigimmassuk.

 

Inatsisip allanngortinneqarnissaanut atatillugu susassaqartunut assigiinngitsunut tusarniaasimanerit pisimari aamma Siumup nuannaarutigai maluginiarlugillu.

 

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuutip Inatsisartuni aappassaanik oqaluuserineqannginnerani aalisarnermut, piniarnermut ataatsimiisitaliami suliarineqarnissaa innersuussutigissavarput.

Qujanaq.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit, takanna.

 

Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisissaata allanngortinniarneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummut.

 

Naalakkersuisut aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisissaata allanngortinniarneqarneranut siunnersuuteqarnerminni tunisassiorfioreersunik, tunitsivioreersunillu pisortat aningaasaliisalernissaannik pisariaqartitsinngitsunik allanngortitsinissamut atatillugu qinnuteqaateqarnermi periaatsit eqaallisarnissaat siunertarivaat.

 

Inuit Ataqatigiit maluginiarparput Namminersornerullutik Oqartussani pisortaqarfiit, siunnersuisooqatigiit, susassaqartut, aalisarnermi kattuffiit, KANUKOKA, sulisitsisut peqatigiiffiat, SIK, sulisitsisartut pisortanit aningaasalersorneqartut, Namminersortullu, Pinngortitaleriffik kiisalu aalisarnermi akuersissuteqartarnermi nakkutilliisoqarfik tusarniaaffigineqareersimasut.

 

KNAPK=p aamma Royal Greenland A/S=ip oqaatigaat siunnersuut ilorraap tungaanut alloriarnerusoq. Naalakkersuisut saqqummiussinerminni oqaatigaat inatsisissatut siunnersuutip inuutissarsiortunut iluaqutissanngorlugu allaffissornikkut pisariillisaanikkut eqqarsaatigineqartoq.

 

Susassaqartut assigiingitsut Inatsisartut inatsisissatut siunnersuummut uparuaatissaqanngimmata kiisalu allaffisornikkut pisariillisaanerusussaammat Inuit Ataqatigiit inassutigaarput, taamak isikkoqartillugu aappassaannerneqarnissaminut ingerlatinneqassasoq.

Qujanaq.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartuat.

Qujanaq.

 

ATASSUT-miit nuannaarutigalugu oqaatigissavarput aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanik siunnersuut matumuuna Naalakkersuisunit saqqummiunneqarmat.

 

Tamannalu pillugu ATASSUT-miit naatsumik imaattumik oqaaseqassaagut.

 

Siullermik, Aalisarneq pillugu inatsit taannarpiaq Inatsisartut 2002-mi upernaakkut ataatsimiinneranni imm. 16-itut eqqartoratsigu, taamanikkut immikkoortumi tassani ' 22 a maannakkut tassa pineqartoq allanngortinniarneqartoq qassiiliuutaangaatsiartoq eqqaamaneqassaaq.

 

Taamanikkut ATASSUT-miit siullermeerinninnermi ersarissumik ataatsimiititaliamut nalilersorluaqquarput isumaqaratta pisariuallaartumik inatsisiliortoqalersoq, ataatsimiititaliami nalilersorneqarmat ataatsimiititaliaq tamarmiulluni isumaqatigiilluni Naalakkersuisunut piumasaqarpoq allannguutissamik Naalakkersuisoq saqquummeeqqullugu. Ajoraluartumik iluatsinngitsumik.

 

Maannali ukioq ataaseq affarlu qaangiuteriannguartoq taamanikkut piumasarisarput malillugu Naalakkersuisut allannguutissamik saqqummiussinerat ATASSUT-miit nuannaarutigaarput.

 

Allannguutissap ilaatigut malunnaatissaa tasssavoq pisortat aningaasaliiffiginngisaasa Naalakkersuisut akuerseqqaarnissaat utaqqisariaarutissammat, soorunalumi pisariaqartussaalluni Naalakkersuisunut nalunaaruteqartarnissaq.

 

Allannguutissallu susassaqartunut tusarniaassutigineqarnerani akissuteqarsimasunit iluarisimaarneqarnera maluginiarparput, tamatumammi kingunerisussaammagu eqaallisaaneq.

 

Taamatut naatsumik ATASSUT-miit oqaaseqarluta Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut akuersaarparput.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Palle Christiansen, Demokratit.

 

Palle Christiansen, Demokratit oqaaseqartuat.

Allannguutissatut siunnersuut Demokraatinit tapersersorparput, nutaamik siunnersuutigineqartoq taanna aqqutigalugu Naalakkersuisunit ajornarnerussaaq tunitsiviliornissaq YYY sarluunniit imaluunniit tamakkuninnga allanngortiterinissamik imatut aqutsisinnaalernissaq taamaattunik paasititsisoqartarunnaarluni, taamaallaat Namminersornerullutik Oqartussanit tapiiffigineqaruni akilersinnaasumik ingerlasussanngorlugit. Demokraatit tungaanniit isumaqarpugut nioqqutissanik nioqqutissiorneq inissinneqartassasoq sumiiffinni naammattunik nioqqutissaqarfiusuni, innaallagiaqarfiusuni, imaqarfiusunilu.

 

Naatsumik oqaatigalugu siunissami nioqqutissiorneq tamarmiusoq inerisassavaa inuiaqatigiit aningaasatigut akilersinnaassuseqarneq.

 

Taamatut oqaaseqariarluni Demokraatit inassutigissavaat siunnersuutip, Aalisarnermut Piniarnermullu kiisalu Inuutissarsiornermut Ataatsimiititaliamut suliarineqarnissaa.

Qujanaq.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutip siullermeerneqarnera Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqaateqassuunga.

 

Tunisassiorfioreersunik, tunitsivioreersunillu Pisortat aningaasaliinissaannik pisariaqartitsiviunngitsunik allanngortitsinermut atatillugu qinnuteqaateqarnermi periaatsit eqaallisarneqarnissaat allaffissornikkullu pisariillisarneqarnissaat eqqarsaatigineqartoq Naalakkersuisut saqqummiussinerminni eqqartorpaat.

 

Ilumut eqaallisaaniarneq allaffisornikku pisariillisaaneq siunertarineqarpat qeqqaniit aqutsineq pinngikkaluarlugu, allatut aaqqiiniartoqarsinnaannginnersoq ujartorneqartariaqannginnersoq apeqqutigerusuppara. Tassami siunnersuut maannamut ilisimasagut naapertorlugit Naalakkersuisut anguniagaannut aamma naapertuuppallaanngitsutut nalilerneqartariaqarsorigakku. Tassami Naalakkersuisut oqalupput qeqqaniit aqutsineq qimakkiartuaarneqassasoq, akisussaaffiillu siammarterneqartariaqartut.

 

Matumani aamma eqqarsaatigaakka sinerissami tunisassiorfippassuit, ilaatigut atorneqaratik naparliinnartut, pitsaanerusumik inuiaqatigiinni atorneqarnissaat eqqarsaatigalugit.

 

Soorunami ilumoortortaqarpoq imermik pilersuineq, innaallagissanik pilersuineq, avammut kuuffilersuineq, aqqusinniorneq, talittarfiliornerilluunniit pillugit aalajangiisarnerit amerlanertigut pisortaniit minnerunngitsumillu aamma Aningaasaqarnermut Inatsisikkoorlugu aningaasalersorneqartarnerat eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut taakku pillugit akuersissuteqartarnerat ingerlanneqartassasoq avaqqukkuminaappoq.

 

Tassa apeqqutigiinnassavara nunaqarfinni tunisassiorfiit ilaatigut atorneqaratik uninngaannartut aamma nunaqqatigiinnit atorluarneqarsinnaagaluartut qanoq ilillugit pisariinnerusumik nunaqarfimmiunut ingerlatassanngorlugit aaqqiissuteqarfigineqarsinnaanerat matumani ilanngullugu Naalakkersuisuniit eqqarsaatersuuffigineqarsimanersoq.

 

Taamatullu oqaaseqarlunga suliassap aappassaanik suliarineqannginnerani Aalisarnermut, Piniarnermullu Ataatsimiititaliami ingerlanneqarnissaa inassutigaara.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Aalisarnermut, Piniarnermullu Naalakkersuisoq.

 

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermullu Naalakkersuisoq.

Naalakkersuisut sinnerlugit partiinit tamanit saqqumiutamut tapersiissuteqarneq qujassutigaara. Kattusseqatigiit apeqqutigivaat arlaatigut ippinnartortaqarneranik uparuaarpasillutik.

 

Aatsaannguaq eqqartuinermi kommunit aningaasaleeqataasinnaanerat qiviaraanni takusinnaavarput assigiinngitsutigut periarfissanik taassuma saniatigut ammaassisinnaanermillusooq aamma pileriartortoqarfiulissasoq.

 

Taamaammat pineqartut assisersuutigalugu nunaqarfimmi massakkut matooraannakkat aalisakkanillu tulassuiffigineqarsinnaanissaminnut arlaatigulluunniit tulaassuiffioreersut suugaluartunut nioqqutissiorfimmut saariassappata, taakkua eqaallisarneqarnerannik periarfissiisussaavoq.

 

Taassuma saniatigut nunarput angisoorsuugaluarluni nioqqutiffiorpassuunngitsunik peqarpoq, taakkulu allatut ajornartumik nunatta ingerlatitaanerani Naalakkersuinikkut malinnaaffigeqqissaagaanerat pissutigalugu imaanngitsoq qulaaniit aqutsiniarnermik,kisianni sapinngisamik sunik susoqartussaanera sumilu soqarnera malinnaaffigisariaqarnerat pissutigalugu annerpaamik taamatut Naalakkersuisumut taamak oqarluni pisariaqarpallu Naalakkersuinut apuussisarnissaq siunertaavoq.

Qujanaq.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Taavalu Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Oqaaseqarnitsinni oqaatiginngilarput ataatsimiititaliami ingerlanissaa siusinnerusukkut taannarpiaq eqqartoratsigu partiit tamavimmik assigiiffaarimmik piumasaqarnikuugatta isumaqarama akerlerineqarnanga. Aamma takusinnaagakku partiit massakkut Siumut, Atassutip, Inuit Ataqatigiillu allannguutissamik siunnersuummik tamarmik tamakkiisumik taperseraat, taamaattumik ataatsimiititaliamut ingerlanissaa uagut oqaatiginngilarput.

 

Aamma partiit taakku pingasut anginerit oqaatsiminni inatsimmi allannguutissamik oqaaseqartoqanngimmat isumaqarpunga ataatsimiititaliamut ingerlanissaa pisariaqanngitsoq.

Taamaammat ilanngutinngilarput.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Kisianni tassa oqaatigineqartut malillugit Siumuminngaanniit, Demokraatininngaanniit taavalu Kattusseqatigiinninngaanniit Aalisarnermut Ataatsimiititaliamut ingerlaqqinnissaa innersuussutigineqarpoq aappassaaneeritinnissaq pitinnagu, taamaattumik taakku amerlanerussuteqarlutik aalajangiussaat maanngaanniit aallaavigaarput.

 

Allanik nappaasoqanngilaq, taamaasilluta oqaluuserisarput 155 naammassivarput, tullianullu ingerlaqqissinnaalerpugut.

 

Maannalu oqaluuserissavarput ullumikkut oqaluuserisassat pingajuat, immikkoortoq 167.

 

Ullut ataatsimiiffiusut sisamaat, sisamanngorneq 6. november 2003 nal. 14:42.

 

 

Immikkoortoq 167

 

 

Kalaallit Nunaannut, Kalaallit Nunaannit Kalaallit Nunaannilu usinik imaatigut assartuineq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Ineqarnermut, Attaveqanermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

 

Mikael Petersen, Ineqarnermut, Attaveqanermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Kalaallit Nunaannut, Kalaallit Nunaannit Kalaallit Nunaannilu usinik imaatigut assartuineq pillugu Inatsisartut peqqussutaannik allanngortitsinissaq pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut matumuuna Naalakkersuisut saqqummiuppaat.

 

Aningaasartuutit piviussusiannik annertunerusumik tunngaveqarluni assartueriaatsimik nutaamik atuutsitsilersitsinissamik kissaateqarneq naapertorlugu Kalaallit Nunaannit Kalaallit Nunaannilu usinik imaatigut assartuinermut aningaasartuutinut procenti 1. januar 2002 aallarnerfigalugu 0-imut aalajangersarneqarpoq aamma Nunatsinnut usinik angallassinermi aningaasartuutit procenti 1. maj 2003 aallarnerfigalugu 0-imut taamatuttaaq aalajangerneqarpoq.

 

Tamanna tunngavigalugu Kalaallit Nunaannut Kalaallit Nunaannilu usinik imaatigut assartuineq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni ' 6-ip atorunnaarsinnissaa siunnersuutigineqarpoq.

 

Taamatut oqaaseqarlunga Kalaallit Nunaannut Kalaallit Nunaannit  Kalalliit Nunaannilu usinik imaatigut assartuineq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnissaa pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut Inatsisartuni akuersaartumik oqaluuserisassanngortippara.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Taavalu partiit oqaaseqartussaannut. Isak Davidsen, Siumut siulliussaaq.

 

Isak Davidsen, Siumup oqaaseqartua.

Naalakkersuisut saqqummiussaannut imaattumik Siumumiit oqaaseqaateqassaagut.

 

Kallaallit nunaannut Kalaallillu nunatsinniit assartuinermi procenti 1. maj-2003-mi 0-tinneqarnikuuvoq. Tamannalu tunngavigalugu Naalakkersuisut Inatsisartunut Assartuinermi akinut maleruaqqusaq allanngortinniarpaat.

 

Naalakkersuisut siunnersuutaanni takuneqarsinnaasutut '-6-ip atorunnaarsinneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq.

 

Taamaattorli Siumumiit maluginiarparput ' 6 kiisalu ' 8-mi allassimasut  31.december 2003 tikillugu atorneqarsinnaagallassasut.

 

Siumumiit inassutigaarput taamatut isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaminut ingerlaqqissasoq.                                

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq. Tulliupporlu Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit takanna.

 

Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Peqqussutissamut siunnersuummut qulaani taakkarsorneqartumut naatsumik imatut oqaaseqarniarpugut.

 

Peqqussutissaq manna allanngortinneqartoq ukioq qulit sinnilaarlugit matuma siornatigut peqqussutissiarineqarsimavoq. Tamatumalu malitsigisaanik usinik assartuineq KNI-imit ingerlanneqarsimalluni, taamaattumik pisariaqarpoq pisariaqartuaannassalunilu pissutsit allanngoriartornerani pissutsillu allanngoriartornerat malillugu maleruagassatsinnik allanngortitsisarnissarput.

 

Kallaallit nunaannit Kalaallit nunaanni Kalaallit Nunaannilu usinik imaatigut assartuisarnissamut akitsuutip akilerneqartarunnaarnera pissugigalugu akiliisitsinissat allaffissornikkut aalajangiunneqartarnerat pisariaaruttussaavoq.

 

Taamaattumik aningaasaqarnikkut allaffissornikkullu pisariillisaanerusussaassalluni. Taamaammat peqqussutissap allanngortinniarneqarnissaa tamakkerlugu Inuit Ataqatigiit tungaanningaanniit isumaqatigalugu akuersaarparput.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Otto Jeremiassen, Atassut takanna.

 

Otto Jeremiassen, Atassutip oqaaseqartua.

ATASSUT-miit inatsisip allannguutissaanut imaattumik oqaaseqassuugut.

 

Kalaallit Nunaannut, Kalaallit Nunaannit Kalaallit Nunaannilu usinik imaatigut assartuineq pillugu inatsisartut peqqussutaanni nr. 16-imi 30. oktober 1992-imeersumi, inatsisartut peqqussutaatigut nr. 16-ikkut 12. november 2001-imeersukkut allanngortinneqartumi allannguutissatut siunnersuutigineqartut teknikkikut iluarsiinerummata ATASSUT-miit akueriumallutigit oqaatigissavarput.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Maannalu Palle Christiansen, Demokratit.

 

Palle Christiansen, Demokratit oqaaseqartuat.

Siunnersuummi tassani allannguutissap malitsigisussaavaa Kalaallit Nunaannut Kalaallit Nunaanni kiisalu Kalaallit Nunaanni imaatigut assartuinermi akit aningaasartuutinut tunngatitaalernissaat. Demokraatit tamatigut anguniartarsimava sunut tamanut aningaasartuutinut tunngassutitaalernissaat, aamma tassanilu aamma imaatigut assartuinermi. Namminersorneq pillugu oqallinneq imaqassappat pingaarnerpaajuvoq akit tamarmik, tassalu imak aamma paasillugu aningaasartuutit isertitallu sapinngisamik takujuminarnerpaanissaat. Aatsaat taamaliornikkut takusinnaalissavarput sutigut allannguuteqartitsinissaq pisariaqartuussanersoq.

 

Qallunaat Kallaallillu ataatsimoortumik ataatsimiititaliaat aammattaaq allannguutissat taakkua pisariaqartutut tikkuaavigisimavaa. Allannguutis satut siunnersuut Demokraatit taperserpaat inassutigissallugulu siunnersuutip Atuaqatigiinnermut. Ineqarnermullu Avatangiisinullu Ataatsimiititaliamut suliareqqinneqarnissaa.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Kalaallit Nunaannut, Kalaallit Nunaannit Kalaallit Nunaannillu usinik assartuineq pillugu Inatsisartut peqqussutaata nr. 16-ip 30. oktober 1992-imeersup Inatsisartut peqqussutaatigut nr. 16-ikkut 12. november 2001-imeersukkut allanngortinneqartup allanngortinneqarnissaanut siunnersuut Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik naatsumik oqaaseqarfigissavara.

 

Soorunami inatsisit, peqqussutit suulluunnit malittarisassat unioqqutinneqarpata taakkuninnga unioqqutitsisut soorunami pineqaatissinneqarsinnaanerat avaqqunneqarsinnaanngilaq.

 

Taamaattumik pissusissamisoorpoq peqqussutip matuma malinneqarnissaa atuisunillu aamma ataqqineqarnissaa anguniarlugu allannguutissatut siunnersuutip akuersisutigineqarnissaa peqataaffigissagakku.

 

Taamatut oqaaseqarlunga peqqussummut allanngutissamut siunnersuut taamatut isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaminut ingerlateqqinneqarnissaa inassutigaara.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Taamaasilluta naammassivagut Partiit oqaaseqartui, tulliulluni oqaaseqarniarpoq Ineqarnermi, Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, takanna.

 

Mikael Petersen, Ineqarnermi, Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Soorunami pinngitsoorsunngilanga una allannguut annertoorsuunngikkaluartoq, kisianni oqaluttuarsartaani ilisimaarinnittut nalunngilaat taassumap suliap qanoq annertusimassusia, tassa assigiimmik akeqartussaatitaanermut tunngatillugu Naalakkersuinikkut isummersornerit tunngavigalugit naleqqussaanermi ilaammat, taamaattumik nioqqutissanik tassani usinik assartuinermut tunngatillugu assigiimmik akeqartitsissutaanerit taakkua atorunnaarsikkiartuaarnerannut tunngatillugu suliaq annertoorujussuaq ingerlanneqarsimavoq.

 

Taamaattumik Naalakkersuisuusarsimasut aammalu massakkut Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartut paasinnilluarlutik annikitsunnguugaluartumik allannguinermik una kinguneqartoq, kisianni inuiaqatigiinnut isumalerujussuaq taamaalillugu inaarlugu isummerfigimmassuk assartuinermut tunngatillugu nuannaarutigaara.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Allanik oqaaseqarniarluni nappaasoqanngilaq. Taamaalilluta immikkoortoq 167 Kalaallit Nunaannut Kalaallit Nunaannit Kalaallit Nunaannilu usinik imaatigut assartuineq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut partiit oqaaseqartui tunngavigalugit taamatut saqqummiunneqartutut isikkoqarluni aappassaaneerinnissamut ingerlatinneqassaaq.

 

Taavalu ullumikkut oqaluuserisassat sisamaannut ingerlasinnaalerpugut, immikkoortoq 165.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tassani saqqummiussisuussaaq Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq, takanna.

Ullut ataatsimiiffiusut sisamaat, sisamanngorneq 6. november 2003 nal. 14:51.

 

 

Immikkoortoq 165

 

 

Imigassat ethanolimik akullit Kalaallit Nunaanni sananeqarsimasut akitsuutaat pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Imigassat ethanolimik akullit Kalaallit Nunatsinni sananeqarsimasut akitsuutaat pillugit Inatsisartut inatsisissaannut siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit saqqumiutissavara.

 

Siunnersuummut tunngaviuvoq teknikkikkut ineriartornerup maanna ajornarunnaarsissimammagu niuerfinni mikisunnguugaluaniluunniit tuniniagassanik imigassanik ethanolimik akulinnik sanasinnaaneq, soorlu @immiorfeeqqat@ immiaaqqanik sanasinnaasut.

 

Taamatut sanasoqartillugu Naalakkersuisut, nioqqutissanik eqqussuineq annissuinerlu pillugit Inatsisartut inatsisaanni ' 14 aqqutigalugu periarfissaqarput, nioqqutissat eqqussorneqartut akitsuusigaasarnerattuulli akitsuutinik aalajangersaanissamut. Pineqartoq qangarsuarli aaljangersagaammat Naalakkersuisut isumaqarput akitsuutip taamaattup Inatsisartut inatsisaatigut ersittuunissaa pissusissamisoornerpaassasoq, taamaattumillu Inatsisartunit aalajangersagaassasoq.

 

Taamaammat siunnersuutigineqarpoq imigassanik ethanolimik akulinnik Kalaallit Nunaanni sananerup, imigassat ethonolimik akullit Kalaallit Nunaannut eqqussorneqartut volumenprocentimut literimut akitsuuserneqartarnerattuulli akitsuuteqartinneqarnissaata Inatsisartut inatsisaatigut aalajangersaavigineqarnissaa.

 

Siusunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartunut siullermiigassanngortippara, aammalu akileraartarnermut akitsuutinullu ataatsimiititaliamit suliarineqareerpat aappassaaneerneqarnissaa inassutigalugu.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq. Maannalu partiit oqaaseqartuinut B kukkunaveersaavillunga maanna oqaatigissavara Ole Thorleifsen, Siumut takanna.

 

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Imigassat ethanolinik akullit nunatsinni sananeqarsimasut akitsuuserneqarnissaannik

Naalakkersuisut Inatsisartut inatsisissaannik siunnersuuteqarnerat Siumumiit tigulluarparput.

 

Naalakkersuisut ullutsinni pissutsit nutaat eqqumaffigalugit nalilersorluarlugillu inatsimmik

naleqqussaaniarnerat pissusissamisoortutut isigaarput. Siumumiit pingaartipparput inuiaqatigiinni  kikkulluunniit inuussutissarsiutitigut periarfissanik nassaarniartut tapersersorlugit periarfissiuunnissaat.

 

Siumumiit taperserparput nioqqutissat eqqunneqartut, nioqqutissallu naliginnaasumik nunatsinni akitsuuserneqartartut, naliginnaasumik nunatsinni akitsuusersueriaaseq malillugu akitsuusersorneqartarnissaat. Taamaattumik immiorfeeqqanik tikisitsilluni imerniartarfinni immiaaqqanik tunisassiorsinaanerup maannakkut periutsit malillugit akitsuusersorneqarnisaat pissusissamisut isigaarput, taamattumillu naalakkersuisut inatsisartunut innersuussutigisaat Siumumiit siullermeerneqarnerani akuersaarparput, aappassaaneerneqannginneranilu akileraarnermimut akitsuutinullu ataatsimiisitaliamit suliassarineqassasoq innersuussutigaarput.

Qujanaq.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Naalakkersuisut siunnersuuteqarput imigassamik ethanolimik akulinnut akitsuusiisinnaanermik Nunatsinni sananeqarsinaanissaanik.

 

Siunnersuutigineqartoq malillugu pilersitsisoqarsinnaalernissa kinguarsaqqaarnagu, ingerlaannartumik inatsisissaq utaqqinngikkaluarlugu kissaatigineqartutuut anguneqarsinnaanera periarfissikkusullugu, aammalu avataaniit taamatut sanaat eqqunneqarnerasuulli akileraaruserneqartarnissaat naapertuuttutut isigigatsigu, siunnersuutip siullermeerneqarluni akuerineqarnissaa Inuit Ataqatigiinniit innersuussutigaarput, akileraarnermut akitsuusiisarnermullu ataatsimiititaliamut suliarineqaqqinnissaa innersuussutigalugu.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Taavalu maanna partiit oqaaseqartuini tikipparput Jensigne Berthelsen, Atassut.

 

Jensigne Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Imigassat ethanolimik akullit, tassa aalakoornartumik akullit nunatsinni sananeqarsimasut nioqqutissat eqqussorneqartut akitsuusigaanerattulli akitsuusersorneqartarnissaat pillugu siunnersuutip akuerineqarneratigut nunatsinni niuerfinni tuniniagassanik imigassanik, soorlu immiaaqqanik sanasinnaanissamut toqqammavissaqalissaaq.

 

ATASSUT-mit unammilleqatigiinneq tunngavigalugu niuerneq pingaartikkatsigu akornutissartaqartinngilarput imerniartarfiit allallu imigassaarniarsinnaanermik pisinnaatitaaffillit Akileraartarnermut Pisortaqarfimmi nalunaarsorneqarsimasut namminneq imigassanik ethanolimik akulinnik uninngasuuteqarsinnaatitaanissaat nioqquteqarsinnaatitaanissaallu akitsuutitigut aaqqiinikkut periarfissinneqassappata.

 

Taamatut naatsunnguamik oqaaseqarluta siunnersuut ATASSUT-mit akuersaarparput, aappassaaneerneqannginneranilu Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaani suliarineqassasoq inassutigaarput.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Per Skaaning, Demokratit takanna.

 

Per Skaaning, Demokratit oqaaseqartuat.

Demokratit tungaanniit oqaatigissavarput Naalakkersuisut Kalaallit Nunaanni akileraarutinik akitsuutinillu aaqqissuussinermi naleqqussaanermut siunnersuutaa tapersersoripput. Taamaalillutik najoqqagassat ethanolimik akullit Kalaallit Nunaanni immiorneqarsimasut siunissami akileraarusiunneqartarnissaat inatsisitigut eqqumaffigineqarniassammat.

 

Soorlu Naalakkersuisut saqqummiussissutaani oqaatigineqartoq najoqqagassat ethanolimik akullit akitsuuteqalernissaanut pillugu inatsisip aaqqi ivigineqarnissaanut isuma pinngorsimavoq piffissami kingulliunerusumi Kalaallit Nunaanni immiorfeeraliortitertoqalersinnaaneranik oqallinneq pissutigalugu.

 

Aammalu inimi maani eqqummaarissut maluginngitsoorsimanavianngilaat Nuummi arlalinnik inoqarmat piffissami qaninnerpaami immiorfeeqqamik ammaassamaartunik, taamaattumik Demokraatiniit kissaatigaarput Naalakkersuisut nassuiaateqarfigissagaat immiorfeeqqanik Kalaallit Nunaanni pilersitsisoqarnissaata ajornarunnaarsinneqarnissaa qanoq eqqarsaatiginerlugu.

 

Taamanna Naalakkersuinikkut pisinnaatitsilernissaq peqqussutip isummerfigineqartariaqartup arlallit nassatarissavai, tassami Nuuk Imeq-rmut isumaqatigiissutigineqarsimavoq 2009 tikillugu taassuma immiaaqqanik kisermaassilluni tunisassiortuunissaa.

 

Taamaatumik Demokraatinit Naalakkersuisunut ujartussavarput apeqqummut tassunga isummat qanoq innersoq.

 

Aammalumi soorunalimi imaassanngilaq inuiaqatigiinnut tamalaani suliffeqarfissuarni naalakkersorneqassasugut, kisianni pingaartuuvoq Namminersornerullutik Oqartussat Nuuk Imeq-rmik aktietilittut suleqatitut tatiginartumik takkorliuuppata, isumaqatigiissutit qimarratigisinnaanngilagut taamaaliorneq silarsuarmut avatangiisitsinnut kukkulluinnartumik nalunaarnerussaaq. Minnerunngitsumik matumani eqqarsaatigaara sermeq, imerlu ataatsimeersuarnissaq, tassanilu qaqeqqusanut ilaalluni ingerlatseqatigiiffiup Nuuk Imeq-rmi aamma aktieteqartumi atorfineqqammersoq.

 

Tassa nunani allani nukittuuni suleqateqartariaqarpugut imermik, sermimillu tunisassiorsinnaalerniassagutta.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut kajumissaassavagut peqqissaarussamik minnerunngitsumillu kikkunnulluunniit atanngitsumik misissorteqqullugu Kalaallit Nunaanni immiortarfeeqqanik pilersitsisinnaanermut pisinnaatitsissuteqarnissamut inatsisitigut suut kingunissaqarsinnaajumaarnersut.

 

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuutip Inatsisartut Akileraarutitigut Akitsuutinullu Ataatsimiititaliaani suliarineqarnissaa.

 

(nutserisuniinnerani aallarteqqereersimasoq B imaassagunarpoq)

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Immiorfiit mikigaluartulluunniit atorlugit Kalaallit Nunaanni immiaaqqanik immiorsinnaaneq teknikkikkut ineriartornerup ajornarunnaarsimmagu aammalu taamatut tunisassiornissamut atortup siulliup piffissap sivikitsuararsuup ingerlanerani pilersinneqarsinnaanera naatsorsuutigineqarmat imigassat silanngajaarnartumik akullit kalaallit nunaanni sananeqarsinnaasut imigassat silanngajaarnartumik akullit Kalaallit Nunaannitsinni imigassat Kalaallit Nunaannut eqqussuunneqartartut procentinngorlugu literimut kimittussusiata nalinganut akitsuusersorneqartarnissaat Naalakkersuisunit siunnersuutigineqarpoq.

 

Nassuerutigisariaqarparput imigassaq nunatsinnut eqqunneqarsimammat imaaliallaannarlugu peerneqarsinnaajunnaarlugu. Aammalu imigassamik eqqussuinermut akitsuusersuisarneq nalinginnaasoq tamanit ilisimaneqarpoq. Taamaattumik imigassaq nunatsinniluunniit sananeqaraluarpat nalinginnaasumik akitsuusiisarneq pissusissamisoorpoq pisariaqarlunilu.

 

Taamaattumik siunnersuut akuersaarlugu taamak isikkoqarluni aappassaaneernissaminut ingerlanneqarnissaa inassutigaara.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taavalu tassa partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqartui tamarmik oqaaseqarput. Tassanilu erseqqilluinnartumik oqaaseqartut tamarmik siunnersuut ilalerpaat amerlanerussuteqarluinartullu Inatsisartut akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaanut aappassaaneerinninneq pitinnagu suliareqqinneqarnissaa inassutigalugu.

 

Maannalu akisussuteqassaaq Aningaasaqarnermut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq takanna.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa inatsit inatsisissatut siunnersuut una tamanit tapersersorneqartutut oqaatigisariaqarpoq. Aamma immaqa tupinnarpallanngilaq. Tassa kisermaassilluni ingerlatsinerit nungusarneqarneranut atatillugu alloriarnerit ilagiinnarpaat tamanna.

 

Taamaattoq apeqqutit soqutinaateqarsinnaasut Atassummit aammalu Demokratininngaaniit saqqummiunneqartut akissuteqarfigissagukkit uani Atassutip oqaaseqartuata imigassaarniarfiit sassaalliisartut imigassaarniarsinnaanerinut pisinnaatitaaffilli nalunaarsorneqarsimasullu namminneq imigassanik ethanolinik akulinnik uninngasuuteqarsinnaalernissaat nioqquteqarsinnaanissaallu akitsuutitigut aaqqiinikkut periarfissaqassappata.

Tamanna ilisimasakka najoqqutaralugit pioreerpoq imigassanik aalakoornartunik silanngajaarnartunik Kattusseqatigiit taagaluarpaat aalakoornartunik akullit taakkua imerniartarfinni pigineqarsinnaallutillu uninngasuutigineqarsinnaallutik ajornanngereerpoq.

 

Kisianni Demokratit apeqquteqaataannut tassa erseqqissaatigisariaqarpoq una massakkut inatsisissatut siunnersuut sammisarput tassaavoq akitsuusiinermut inatsisissaq sassaalliisinnaanermut immiorsinnaanermut imaluunniit imigassaliorsinnaanermut akuersissutaanngilaq.

 

Taannami sassaalliisinnaaneq taavalu aamma imigassaliorsinnaaneq imaluunniit immiorsinnaaneq inatsimmi allarluinnarmiippoq. Tassalu imigassaq pillugu inatsimmi.

 

Taamaattumik taamaakkaluartoq Naalakkersuisut arajutsisimanngilarput massakkut nunatta eqqartuussiviani suliaq ingerlanneqartoq tassalu Nuuk Imeq-mut tunngasoq taannalu Naalakkersuisut eqqartuussiviit suliassarimmassuk akuleruffiginngilarput. Kisianni nalunngilarput eqqartuussinermi nunatta nunatsinni Namminersornerullutik Oqartussat piginneqataagamik akuupput arlaatigut. Taannalu pillugu Naalakkersuisut ulluni makkunani, ualimut imaluunniit aqagu Naalakkersuisuni isummertussaavugut taamatut qinneqateqartoqassagaluarpat nammineq sananissanik immiorsinnaanermik. Soorunami eqqartuussiviup aalajangernissaa taanna utaqqeqqaartariaqarparput.

 

Tassani kisermaassisussaanermik akuersissuteqarsimaneq ukiut 2009 ilanngullugooqqooqaaq akuersissuteqarsimaneq unammilleqatigiinnermut aalajangiisartunut suliakkiissutigineqarsimavoq tassalu ulluni aggersuni qaninnerni qularnanngilaq taanna aalajangiiffigineqassooq. Tassanngaaniilluu Namminersornerullutik Oqartussat aamma pisortat allat Nuup kommuniat piginneqataasutut qanoq inissisimalernissaat taanna isummerfigineqartariaqarpoq immikkoortillugu. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamatut ililluta ullormut oqaluuserisassani sisamaasoq immikkoortoq 165 imigassat ethanolimik akullit Kalaallit Nunaanni saneqarsimasut akitsuutaat pillugit inatsisaattut siunnersuut naammassivarput. Tassanilu oqareernittut tassa aappassaaneerinninneq pitinnagu Inatsisartut akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaanut ingerlanneqassaaq.

 

Maannalu oqaluuserisassap tullia ikaarsaarfigisinnaavarput tassalu immikkoortoq 166.

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq, Per Berthelsen, sinniisussat sisamaat, Demokratit.

 

Immikkoortoq 166. Nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermi iliuusissatut pilersaarut pillugu nassuiaat.

 

Tassani saqqummiussaqartuussaaq Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq. Takanna.

 

Sisamanngorneq ullut ataatsimiiffiusut sisamaat, 06. november 2003 nal. 15:06

 

 

Immikkoortoq 166

 

 

Nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermut iliuusissatut pilersaarut pillugu nassuiaat.

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avaatangiisinullu Naalakkersuisoq)

 

Mikael Petersen, Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Matumuuna Naalakkersuisut nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermut iliuusissatut pilersaarut pillugu nassuiaat saqqummiutissavaat. Siusinnerusukkut nuna tamakkerlugu

pilersaarusiornermut nassuiaatit pingasut saqqummiunneqareerput, ukuusut

 

1990-mi sumiissusiliisarnermut niuernikkut aningaasaqarnerup sunniutaanut tunngasoq

1994-imi atugarissaassutsimut tunngatillugu anguniakkat aqqutigalugit aningaasaqarniarnikkut ineriartortuarnissamut tunngasoq, aamma

1998-imi nunaannarmi pilersaarusiornissamik pisariaqartitsinermut tunngasoq

 

Nassuiaatit taakku aalajangersimasumik nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermik toqqammavilersugaanngillat, pissusiviusulli qanoq ittuunerinik paasinninnernik erseqqissaanerullutik, taamaattumik susassaqarfigisanut immikkoortortanut assigiinngitsunut pilersaarusiorneq annertunerusutigut kisimiinnikuusimavoq.

 

Tamanna ataatsimut isigalugu ajornartorsiutaasarsimanngilaq, tikkuaasoqarsinnaavorli inuiaqatigiinni suliarineqartartut suliassaqarfiullu agguaanneqartartut kingunerisartagaasa susassaqarfiit tamaasa akimorlugit naliliivigineqartarnissaannut pisariaqartitsiviusunik.

 

Tassani assersuutigalugu pineqarpoq siunissami angallanneq pillugu iluseqartitsinissap aaqqissugaanissaa, tassunga ilanngullugit mittarfeqarfinnik umiarsualivinnillu containerersorfiusunik il.il. inissiinissat. Taamatuttaaq erngup nukinga atorlugu nukissiorfinnik assigiinngitsunik pilersitsinissamut tunngatillugu, minnerunngitsumik tamakku nunap immikkoortortaanik tamani pilersuisussaatillugit, soorlurni maannakkut Qorlortorsuarmi nukissiorfiliorniarnermi taamatut pisoqartoq.

 

Maannakkut nassuiaammi saqqummiunneqartumi illoqarfiit ineriartortinneqarneranni pissutsit assigiinngitsut saqqummiunneqarput, illoqarfiit ineriartortinneqarnerannut pissutsit assigiinngitsut saqqummiunneqarput ilaatigut Nuummi innuttaasut amerligaluttuinnarnerat.

 

Takuneqarsinnaavoq Nuuk maannakkut kisiartaalluni malunnaatilimmik qitiusumik ineriartortitsiviummat. Taamatuttaaq illoqarfeqarpoq anginerusunik arlalialunnguanik ima killiffeqartunik allaat allanngoriartoratik, illoqarfeqarluni mikinerusunik arlaqartunik inuttussutsimikkut kinguariartortunik kiisalu nunaqarfeqarluni arriitsumik inuerukkiartuinnartunik, pingaartumik nunatta kujataani.

 

Peqatigitillugu kommunerpaalussuaqarpoq kommunimi pilersaarusianik iluarsaaqqilersimasunik, nunalu tamakkerlugu pilersaaruteqartoqartanngimmat kommunini pilersaarutinut nutaanut isummerfiginninnissamut Naalakkersuisut erseqqissumik tunngavissaqanngillat. Taamaattoqarnera kommuninut pitsaasuunngilaq.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut isumaqarput, nunaminertanik atuineq pilersaarusiornerlu pillugit Inatsisartut peqqussutaani tamanna pillugu aalajangersakkat naapertorlugit nuna tamakkerlugu pilersaarusiornivimmik aallartitsisoqarnissaa pisariaqartinneqartoq.

 

Naalakkersuisut isumaqarput nuna tarnakkerlugu pilersaarusiornissamut pingaarutilittut pisariaqartoq naalakkersuinikkut ingerlatsinissap oqaasertalersornissaa, inuiaqatigiinni suliarineqartartut suliassaqarfiillu nunamut agguarnissai pillugit.

 

Taamatut sumiissusiliisarnermi naalakkersuinikkut ingerlatsineq killilersugaanngitsumik sumi najugaqarnissamik nammineq toqqaasinnaanerup atorunnaarsinneqarneratut, tamannami namminersortutut inuussutissarsiuteqarnerup ineriartortuarnissaanut tunngaviummat, imaluunniit kommunit ataasiakkaat nanmiinneq ineriartornissaminnut piginnaatitaaffiinik atorunnaarsitsiniarnertut paatsorneqassanngilaq.

 

Paarlattuanilli innuttaasut, inissiat aamma sumiiffinni ataasiakkaani suliffissat akornanni oqimaaqatigiittoqarnissaanut qularnaarinneqataasussaavoq.

 

Sumiissusiliisarnermik naalakkersuinikkut ingerlatsineq soorunami toqqammaveqartariaqarpoq inuttaasut, inuiaqatigiinni suliassaqarfiit, sanaartukkanut aningaasaliissutit, inuussutissarsiutit aamma isertitat nunami sumiiffinnut agguataarneqarsimanerinut piviusumik ilisimasaqarnermik, tassanilu aamma nunami pinngortitap pisariaqartitai taakkualu suliarineqartarnerannik agguataarneqarsimaneri pingaarutilimmik inissisimapput.

 

Kisitsisitigut paasissutissat pigineqareerput, kisianni ingerlaavartumik ineriartornerup paasiuminartunngorlugu takulertoruminartumik saqqummiunneqartarnissaanut pilersitsinissaq naapertuuttunngortitsinissarlu pisariaqartinneqarpoq.

 

Peqatigitillugu erseqqippoq, nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermi sunniuteqarfigineqarsinnaammata nunap immikkoortuini najukkanilu ataasiakkaani suliassat sorliit sallersanngortinneqarnissaanut kissaatigisat.

 

Taamaattumik pingaaruteqarluinnarpoq, pilersaarusiornermut inuttaasut peqataatinneqarnissaat, soorlumi aamma taamaattoqarnissaa nunaminertanik atuineq pilersaarusiornerlu pillugit Inatsisartut peqqussutaani allassimasoq.

 

Taamaammat Naalakkersuisut pingaartippaat nuna tamakkerlugu pilersaarusiorluni sulinissamut aallarnisaatitut nuna tamakkerlugu pilersaarusiornerup imarisai tamanit peqataaffigineqartumik oqallissigineqalissasut.

 

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut iliuusissatut pilersaarusiorsimapput nuna tarnakkerlugu pilersaarusiornerup aallartinneqarnissaa ingerlariaqqiffissanik sisamanik immikkoortulerlugu:

2003: Iliuusissatut pilersaarut manna

2004: Sumiissusiliisarnerup tamanit peqataaffigineqartumik oqallisigineqarnissaa

2005: Pingaarnerusutigut nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermi pingaarnertut tunaartarisassat aalajangiunneqarneri

2005: Nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermi nassuiaatit ingerlaavartussat    siullersaat Inatsisartunut saqqummiunneqassasoq.

 

Iliuusissatut pilersaarummi aalajangersimasumik ineriartortoqarnissaa aamma pilersaarusiornerup aalajangersimasumik imaqarnissaa anguniarneqanngilaq. Tamakku sumiissusiliisarneq pillugu tamat oqallinnerannit aallaaveqartariaqarput.

 

Taamaattumik naatsorsuutigineqarpoq nuna tamakkerlugu pilersaarusiornerup imarisassaviinik aalajangersaanissamut ukiunik marlunnik piffissaliisoqassasoq.

 

Nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermi pingaarnertut tunaartarisassat siullermik pingaarnersiugaasariaqarput, Inatsisartulli peqqussutaanut naapertuussarneqartarsinnaassapput  taamaaliornissaq pisariaqartinneqaleraangat.

 

Tamatuma tamatigut nassatarisariaqartassavaa tamat oqallitsinneqarneratigut innuttaasut akulerutsinneqartarnerat.

 

Taamatuttaaq Naalakkersuisut eqqumaffigaat nuna tamakkerlugu pilersaarusiorneq ingerlaavartumik inuiaqatigiit aaqqissuussaanerannik, Inuiaqatigii t aaqqissuussaanerat pillugu naalakkersuinikkut iliuusissatut pilersaarut aallaavigalugu ingerlasumut aamma aningaasalersuinissamik pilersaarusiornermi sungiusimasanik iluarsiisarnermut, maannakkut Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisumit suleqatigiissitaliarineqarsimasumik piareersarneqartumut, ataqatigiissinneqartassammat.

 

Taamaalilluni inuiaqatigiit aaqqissuussaanerannik naleqqussaaneq, nuna tamakkerlugu pilersaarusiorneq, nunap immikkoortortaanut pilersaarusiorneq aamma kommunini pilersaarusiorneq tamarmik suliami ataatsimiipput, taamaattumillu uagut aalajangiisarnitsinni ataatsimoortoqarlunilu ataqatigiittoqassaaq.

 

Taamatut ataqatigiittoqarnissaa qulakkeerniarlugu Naalakkersuisut suleqatigiissitamik tamatigoortumik ilaasortalimmik nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermut malinnaasussamik pilersitsiniarput KANUKOKA-mit, kommuninit toqqakkanit, naminersorlutik inuussutissarsiuteqartunit, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmit aamma pisortaqarfinnit allanit attuumassuteqartunit peqataaffigineqartumik.

 

Peqatigitillugu nunaminertanik atuineq pilersaarusiornerlu pillugit malittarisassanik iluarsaaqqittoqarpoq. Qularnanngilluinnartumillu nuna tamakkerlugu pilersaarusiornerup aallartinneqarnerata aamma nuna tamakkerlugu pilersaarusiorneq pillugu aalajangersakkanik iluarsaaqqittoqarnissaa pisariaqartilissavaa.

 

Naalakkersuisut isumaliutigaat assersuutigalugu siunnersuutigissallugu, taamaallaat ukioq allortarlugu nuna tarnakkerlugu pilersaarusiorneq pillugu Inatsisartunut nassuiaasiortoqartarnissaa, tamannali sukumiinerusumik kissaatiginninnerrnik aallaavilerlugu naliliivigineqassaaq, tassalu kommunini pilersaarutit aqqutigalugit anguniakkanik naleqqussaasoqartarnissaanik aamma sanaartugassanik kissaatigisanik Namminersornerullutik Oqartussanut kornmunit ukiumoortumik nalunaaruteqartarnissaannik sanaartugassanut pilersaarutit pillugit nassuiaateqartoqartarnissaannik kissaateqartoqarnera tunngavigalugit.

 

Nassuiaatip matuma saqqummiunneqarneratigut nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermut Inatsi sartut isumaat Naalakkersuisut tusarusuppaat. Taamaattumik apeqqutigissavara, Inatsisartut isumaqataanersut,

maannakkut nuna tamakkerlugu pilersaarusiornerup aallartinneqarnissaanut.

nuna tamakkerlugu pilersaarusiorneq aalajangersimasumik sumiissusiliisarnermik naalakker suinikkut ingerlatsinermik toqqammaveqassanersoq.

taamatut naalakkersuinikkut ingerlatseriaaseqarneq siarnasissumik tamat oqallinnerat toq qammavigalugu oqaasertalersorneqassanersoq.

pingaarnerusutigut nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermi tunaartarisassanik pingaarnernik aalaja ngersaasoqassanersoq.

nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermut tamatigoortumik inuttalersukkamik malinnaasussamik suleqatigiissitaliortoqassanersoq.

nuna tamakkerlugu pilersaarusiorneq pillugu ukioq allortarlugu Naalakkersuisut nassuiaate qartassanersut.

Naggataatigut erseqqissaatigerusuppara, soorunami nuna tamakkerlugu pilersaarusiorneq sulias saqarfinni immikkoortuni assigiinngitsuni kommuninilu ataasiakkaani pilersaarusiornernut ki gaallassaataassanngimmat. Paarlattuanilli pingaarnerusutigut ineriartornermut siorngersimaarin nittuussaaq taamalu suliassaqarfinni immikkoortuni assigiinngitsuni pilersaarusiornermut aamma kommunini pilersaarusiornermut pisariillisaataasumik tapertaassaaq.

 

Taamatut piumasaqaammik naammassinninnikkut nuna tamakkerlugu pilersaarusiorneq ingerlaavartumik naliliivigineqartassaaq. Taamaattumik suleqatigiissitamut malinnaasussamut pingaarnerpaamik suliassaassaaq qulakkeerniassallugu, nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermik sulinermut suliassaqarfinni inmiikkoortortani assigiinngitsuni aamma kommunini piviusumik ineriartorneq pillugu paasissutissanik pisariaqartinneqartunik pilersuisoqartarnissaa.

 

Taamatut oqaaseqarlunga nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermut iliuusissatut pilersaarut pillugu nassuiaat Inatsisartuni akuersaartumik suliarineqartussanngortippara.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Maannalu tulliupput partiit oqaaseqartussaat tulliussaaq Jens Napaattooq, Siumut.

 

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Ineqamermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermut iliuusissatut pilersaarut pillugu nassuiaataanut saqqummiussinera Siumumiit soqutigalugu qujarupparput nuna tamakkerlugu pilersaarusiortarneq aallarteqqimmagu.

 

Siumumiit isumaqarpugut inuiaqatigiit ullutsiimi killiffitsinni aamma uppernarsarneqareersoq Nuna tamakkerlugu pilersaarusiortarnerup ataqatigiiaartumik suliarineqartarnissaata pingaaruteqassusia, sunut tamanut tunngatillugu, Nunatta iluani aaqqissuussaanikkut, inuussutissarsiornikkut, suliffeqarnikkut, peqqinnissaqarnikkut, isumaginninnikkut minnerunngitsumillu ilinniartitaanikkut ineriartornerit tamarmik ataqatigiissumik ingerlanneqartariaqarmata.

 

Nunatsinni isorartoqisumi inuppassuaqaimgitsumilu inuttaasut nunap immikkoortuini siunissami atugassarisassaasa qanoq iluseqarnissaat periarfissaqarnissaallu pillugit toqqammavissaqarluartumik siunnerfeqartittuarnissaat Siumumiit pingaartipparput.

Taamaattumik Siumumiit Naalakkersuisut nutaat nunatsinni pilersaarusiortarnerup ingerlaasiata nutarterneqarnissaanik aaqqissuuteqqinneqarnissaanillu siunnerfeqarnerat isumaqatigilluinnarparput.

 

Ullumikkummi nuna tamakkerlugu pilersaarusiortarnermut inatitsisitigut maleruaqqussatigullu tunngaviusut naleqqussarneqartariaqalerput ullutsinnut naapertuuttumik eqaallisarneqarlutik pisariillisarneqarlutik paasiuminarsarneqarlutillu, minnerunngitsumillu innuttaasut pilersaarusiornerni assigiinngitsuni sunniuteqaqataanerisa periarfissarissaarnerulemissaat ilanngullugu.

 

Kommunikkaartumik pilersaarusiortarnerit ullutsinni aaqqissuussinikkut pitsaasumik ingerlasaraluartut nuna tamakkerlugu pilersaarusiortannginneru p peqqutigisaanik aporfeerarpassuaqartarput Nuna tamakkerlugu pilersaarusiortarnerup angummatinneqannginnera aammalu immikkuullarissunik sammivilinnut pilersaarusiortoqartannginera ineriartortitsinermi aporfiullunilu nukillaarsaataajualersimammat qassiiliortitsinermi kinguneqartartumik.

 

Nuna tamakkerlugu pilersaarusiornerup ingerlanneqartarnissaa pillugu Naalakkersuisut nutaamik aaqqiissutissatut eqqarsaatigisaat matumuuna saqqummiunneqartut Siumuniiit iluarisimaarlutigit isumaqatigaagut.

 

Siumumiillu makku pingaartillugit taasaqarfigerusuppagut:

Inatsisit naleqqussarnissaat suliaralugit aallartinneqartariaqartut, Kommunit illoqarfitik nunaqarfitillu pillugit pilersaarusiortarnerisa nuna tamakkerlugu pilersaarusiortarnerit ataqatigiinnerusumik ingerlaavartunngornissaasa qulakkeernissaat.

 

Immikkuullarissumik siunertaqartumik tassa hektorikkuutaartumik pilersaarusiornerup ingerlaavartunngortinneqarnissaa, matumani pingaartillugit pisuusutit umaatsut uumasusisillu, inuussutissarsiornikkut, nukissiuuteqamikkut, sulisoqarnikkut, ilinniartitaanikkut, isumaginninnikkut, peqqinnissakkut, inissaqarnikkut, angallannikkut, pilersuinikkut, sanaartortitsinikkut il.il.

Taamatut nuna tamakkerlugu pilersaarusiortalernerup nunap immikkoortuini ataatsimoortumik pilersaarusiortarnerisa ilaatilernissaat taamaaliornikkut kommunit imminnut qanittut ataatsimoortumik ineriartortitsisalernissaminnut periarfississinnaaqqullugit.

 

Taamatut pingaartitagut taareerlugit Siumumiit naammagisimaarparput suliarilluagaasumik tuaviupilunngitsumillu Naalakkersuisut pilersaarusiorsimanerannut Nuna tamakkerlugu pilersaarutip piviusunngortinnissaanut sulinerup ingerlanneqarnissaata piffissalersornera pillugu.

 

Naggataatigut Siumumiit qilanaaraarput suliap ingerlaqqinnerani suleqataanissarput Naalakkersuisullu kommunit peqatigalugit sulilluamissaannik kissaallugit.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Nunatta ineriartornerani nuna tamakkerluni pilersaarusiornissaq pingaaruteqarluinnarpoq. Taamaattumik inuit maani najugaqartut najugaqartuaannartussallu peqatigalugit pilersaarusiap ingerlanneqarnerani peqataatilluinnartariaqarput.

 

Nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermi iliuusissatut pilersaarut siunissami kommunit katitigaanerissa suleqatigiinerisaluunniit ullumikkumiit allaanerusinnaanerat eqqarsaatigineqartariaqarpoq iliuusissap naammassinnginnerani.

 

Kommunit katitigaanerisa allanngortinnissaat kommunit KANUKOKA peqatigalugu eqqartuleruttorpaat. Kommunillumi pisussaaffigaat aamma ukiut tamaasa kommunimi pilersaarusiartik Namminersornerullutik Oqartussanut nassiutissallugu.

 

Naatsorsuutigineqartarporlu Namminersornerullutik Oqartussat sanaartugassanut ineriartortitsinermullu suliniutigisaminnut kommunit pilersaarutaat misissorluaqqaartarsimassagaat. Naak ilaatigut kommunit tamarmik taamatut misigisarsimanngikkaluartut.

 

Taamaattumik ilaatigut malitsinniarnera aamma qitiusumik qanoq iluaqutiginiarneqartarnera Inuit Ataqatigiit tungaanniit apeqquserparput. Apeqqusersusupparput ukiut tamaasa pilersaatutit nassiuttariaqartarnera naapertuuttuunersoq. Immaqalu ukiut sisamakkaarlugit pisartussanngorlugu aaqqiigaanni naapertuutinnginnerunersoq.

 

Nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermut iliuutsip qanoq issusiata inooriaaserput allanngortilluinnarsinnaavaa. Imak allanngortilluinnartigisinnaallugu allaat kulturerput allanngortissinnaallugu.

 

Iliuusissap ilusaa inuit katersuuffiisa sumiiffiisa tunngavigineqarnissaat innersuussutigaa. Nalunngilarput katersuuffik aqunneqarsinnaasartoq. Aqunneqarsinnaavoq naalakkersuinikkut aalajangiinikkut. Assersuutigalugu naalakkersuinikkut aalajangiigaluarutta Namminersornerullutik Oqartussat allaffissuat Nuummiikkunnaarluni illoqarfimmi allamiissasoq. Tamanna sunniuteqassagaluarpoq Nuummi inissaaleqinerujussuup millineranik. Atuarfissaaleqinerup millineranik paaqqinniffissaaleqinerup millinerani il.il.

 

Nassuiaammi eqqaaneqarpoq Nuummi kommunimi pilersaarut suliarineqarsimasoq nangaassutitalerlugu Naalakkersuisunit akuersissutigineqartariaqassagunartoq.

 

Soorlumi nassuiaammi erseqqissarneqarpoq 90-kkunni nunap immikkoortortaanut pilersaarusiorneq nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermik aallaaveqanngitsumik sunniutai qanoq angitigisut.

 

Naalakkersuisut apeqqutigisaat tassa maannakkut nuna tamakkerlugu pilersaarusiorneq aallartinneqassanersoq. Tamanna Inuit Ataqatigiinninngaaniit isumaqatigaarput. Tamanna pingaaruteqartutut isigigatsigu.

 

Nuna tamakkerlugu pilersaarusiornerup sumiissusiliisarnermik Naalakkersuisutut ingerlaatsimik toqqammaveqassanersoq. Nuna immikkoortukkuutaarlugit kommunit suleqatigiinerat ataatsimuulernerat malillugu pilersaarusiorneqassasoq. Tamatumanilu nunap immikkoortui ataqatigiikkuutaanik pilersaarusioqarnissaa ilaalluinnarpoq.

 

Siammasissumik tamat oqallinnerat toqqammavigalugu oqaasertalersorneqassanersoq Inuit Ataqatigiinninngaaniit aap tamat oqartussaaqataanerat ataqqineqartariaqarpoq. Nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermut tunaartarisat pingaarnermi aalajangiisoqassanersoq. Aap aamma Inuit Ataqatigiinni taanna isumaqatigaarput.

 

Tamatigoortumik inuttalersukkamik malinnaasussamik suleqatigiissitaliortoqarnissaa aamma isumaqatigivarput.

 

Inuit Ataqatigiinni Naalakkersuisut qinnuigissavagut akissuteqarfigeqqullugu ukiut allortarlugu ukiuni qinigaaffinnut sisamanut pilersaarusiortalersinnaanerup kingunerisinnaasaat nassuiaatigeqqullugit.

 

Taamatut Inuit Ataqatigiinni oqaaseqarluta nuna tamakkerlugu pilersaarusiaq iliuuseqarnissamullu pilersaarusiaq tusaatissatut tiguarput.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliuppoq Otto Jeremiassen, Atassut.

 

Otto Jeremiassen, oqaaseqartoq, Atassut.

Nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermut iliuusissatut pilersaarutit pillugit Naalakkersuisut nassuiaataat pissutsinik oqaluttuarnerummat tusaatissatut tiguinnassagaluarlugu Atassummiit oqaaseqaatigissavarput nassuiaatip ersersikkaa politikkikkut qanoq inissisimasoqarnera aalajangiisuutillugu pilersaarusiorneq qanoq ajornartorsiutaasinnaatiginersoq.

 

Taamaattumik Atassutip tungaaniit pingaartipparput maannakkuinnaanngitsoq siunissarli qaninnerusoq aammalu ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu ataqagiissakkamik nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermut sakkuusinnaasut tamaasa ukiut ingerlanerini ataavartumik pissarsiarineqartarnerisigut naleqqussaasinnaaneq periarfissajuassammat. Paasissutissanik katersisinnaanerup pitsaassusia qaffassarneqartuartariaqartoq.

 

Inuiaqatigiit aaqqissugaaneranik naleqqussaaneq nuna tamakkerlugu pilersaarusiorneq nunap immikkoortuanut pilersaarusiorneq aamma kommunit pilersaarusiorneq tamanit ataqatigiissaarneqarsinnaanissaannut sakkussat sorpiaat atorlugit ingerlasoqassanersoq pillugit sinaakkutassat piaartumik nassaariniarneqartariaqarput.

 

Ussernartorsiornaraluarpoq sumiiffiit ataasiakkaat matumani taakkartussallugit Atassummiilli nalilerparput massakkorpiaq taamaaliornissaq tunngavissaqanngitsoq. Taamaattorli nunaminertanik qanoq atuisoqarsinnaaneranut atatillugu sumiiffinni ataasiakkaani pilersaarusiorsinnaanermut akimmiffiit ilaat iluarsineqaqqullugit Naalakkersuisunut Atassummiit piumasarissavarput.

 

Nunarput kommuninut aggorneqarsimavoq. Kommunillu avataanniittut Namminersornerullutik Oqartussanit akisussaaffigineqarput. Tamanna ajunngilaq. Taamaattorli kommunit sanaartornerup tungaatigut pilersaarusiorsinnaanerminnik kommuni tamaat isigalugu periarnissaminnut ullumikkut periarfissaqanngillat.

 

Tassami illoqarfiit killeqarfii kommunit Namminersornerullutik Oqartussanut qinnuteqaqqaanngikkaluarlutik taamaallaat aalajangiiffigisinnaammatigit. Tamannalu kommuninut pilersaarusiornermut akimmisaarutaalertarmat kigaallassaataasarpoq. Taamaammat iluarsiniagassat siulliit ilagisariaqaraat Atassummiit isumaqarpugut.

 

Partiit tamatta apeqqutinut aalajangersimasunut isummeqquneqaratta matumuuna Atassummiit isummersornerput erseqqissuliuutigissavarput. Aperineqarpugut maannakkut nuna tamakkerlugu pilersaarusiornissaq aallartinniarneqarnersoq. Atassummiit isumaqataavugut nuna tamakkerlugu pilersaarusiorneqarsinnaassappat paasissutissat sukumiisut sapinngisamillu tamakkiisut pillugit sakkussaralugillu pilersaarusiorneq timitalersorneqarsimasoq anguneqarsinnaammat Naalakkersuisut Siulittaasuata ammaanermini oqalugiaataanut Atassummiit akinitsinni siunnersuuterput matumani uteqqissavarput.

 

Sinerissami kommunit tamarmik immikkut nunaqarfittatik peqatigalugit atukkaminnik killiffimminnik minnerunngitsumillu siunissaq eqqarsaatigalugu innuttaasut kiffartuuneqarnerinik nukittuffiit sanngeequtillu inuutissarsiutinik piorsaasinnaanermut periarfissat maannamullu aporfiusartut angallannikkut periarfissat kissaatigisallu Namminersornerullutik Oqartussat suleqatiginerini pitsaaqutaasut akimmiffiusartullu aammalu kommuninik allanik suleqateqarsinnaaneq nalilersorlugi nalunaarusiornissaat sakkussanik ataqatigiissaakkanik nuna tamakkerlugu pilersaarusiornissamut sakkussanik imaannaanngitsunik pigisaqalissaagut. Tamatumalu ingerlataanik Naalakkersuisut KANUKOKAllu akornanni suleqatigiilluni siunissami kommunit kattussuunneqarsinnaanissaannut suleqatigiinnerulersinnaanissaanullu pillugit misissuinerit ingerlanneqassapput.

 

Aperineqarpugut nuna tamakkerlugu pilersaarusiorneq aalajangersimasunik naalakkersuinikkut ingerlatsinermik toqqammaveqassanersoq Atassummiit akivugut sulianit taakkuani taakkartukkagut tunngavigalugit sumiiffinni nalilersuinerit nalunaarutillu ataatsimut eqikkarneqarnerisigut siunnerfissanik sinaakkusiisoqarsinnaasoq. Qanorlu tulleriiaarisoqarnissaanik sinaakkusissanik missingersuusiortoqassapput.

 

Aperineqarpugut taamatut naalakkersuinikkut ingerlatseriarneq siammasissumik tamat oqallinnerat toqqammavigalugu oqaasertalersorneqassanersoq Atassummiit akivugut aap kommunit nunaqarfiisalu innuttaminnik aaqqissukkaminnik tunisassianik tusarniaanermik oqallinnernillu aaqqissuussisinnaapput Naalakkersuinermik suliallit nuna tamakkerlugu tusarniaanermi oqallitsitsinernillu ingerlatsisinnaapput piffissap aalajangersimasup iluani.

 

Tamakku isumannaarneqassapput tusarniaanerit oqallitsitsinerillu naliliinernut nalunaarusianullu nuna tamakkerlugu pilersaarusiornerup sinaakkusersorneqarnissaanut tulleriaarinermullu missingersersuusiornissamut sakkugineqassapput.

 

Aperineqarpugut pingaarnerusutigut nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermi tunaartarisassanik pingaarnernik aalajangiisoqassanersoq. Atassummiit akivugut aap siunnerfigineqartariaqarpoq inuit kiffaangissuseqarlutik nuttarsinnaanerat innarlinngikkaluarlugu inoqarfinni sapinngisamik tamanut naapertuuttumik ataqatigiissakkamillu tunaartarisassanik piaartumik nassaarniartoqartariaqartoq.

 

Tunaartarisassat politikkikkut qanoq inissisimanermik qulangersimaneqassanngillat inuiaqatigiilli tamaasa isigalugit ataqatigiissaarisoqartariaqarpoq qinersinermi kikkut siuttunngornissaat toqqammavigisussaajunnaarlugu. Sulianut ataavartumik ingerlatsinissaat qulakkeerniarneqarsinnaaqqullugu.

 

Aperineqarpugut nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermut tamatigoortumik inuttalersukkamik malinnaasussamik suleqatigiissitaliortoqassanersoq Atassummiit akivugut aap. Taamaattorli isumakulunnartoqartipparput Naalakkersuisut nassuiaamminni kommunit toqqakkat aalajangersimasut siunnerfigisimammatigit isumaqarpugut malinnaatitassat politikkikkut pituttorsimasuunissaat pinaveersaartinneqartariaqartoq.

 

Taamaaliornikkut nuna tamakkerlugu pilersaarusiornerup ataavartumik ingerlannissaa qulakkeerniarneqarsinnaammat. Aperineqarpugut nuna tamakkerlugu pilersaarusiorneq pillugu ukioq allortarlugu Naalakkersuisut nassuiaateqartassanersut. Atassut akisimavugut aap tamanna minnerpaaffiusariaqarpoq. Aamma Naalakkersuisut isumaqatigaagut oqarmata ingerlaavartumik nalilersuisoqartassasoq minnerunngitsumillu Naalakkersuisut isumaqatigaagut oqarmata soorunami nuna tamakkerlugu pilersaarusiorneq suliassaqarfinni immikkoortuni assigiinngitsuni kommuninilu ataasiakkaani pilersaarusiornernut kigaallassaataassanngimmat.

 

Taamatut innersuussilluta oqaaseqarlutalu nuna tamakkerlugu pilersaarsuinermut iliuusissatut pilersaarut pillugu Atassummiit tusaatissatut tiguarput.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Palle Christiansen Demokratit.

 

Palle Christiansen, Demokratit oqaaseqartuat.

Demokratit tamakkiisumik tapersersorpaat nuna tamakkerlugu pilersaarusiorneq pillugu iliuusissat siunissamut pilersaarusiortoqarnissaa. Aatsaat sivisuumik atasinnaasunik pilersaarusiornikkut inuiaqatigiit toraagassaat tikkuaavigineqarsinnaapput. Aatsaallu tassuunakkut takussutissiivigineqarsinnaalluni ajornanngippat killilimmik pisariaqartitatta annertusaavigineqarnerpaallutillu isumatusaarnerpaamik atorneqartarsinnaanissaat.

 

Taamaaliornikkut ungasinnerusoq isigalugu kingunerissavaa akikinnerusumik sanaartortalernissaq tassami kommunit Namminersornerullutik Oqartussat sanaartornermillu ingerlataqartut piffissaalluartillugu suliassanik maskiinanik sanaartornermullu atortussanik pissarsiniartalersinnaassammata.

 

Taamaaliornikkullu aningaasartuutit assigiinngitsut annikillisaaffigineqarsinnaapput. Taamaalillutalu aningaasanik atorluaanerulersinnaalluta. Taamaattumik pingaaruteqassaaq ukiut pilersaarfissat toqqarneqartussat sapinngisamik sivisunerpaaffimminniinnissaat. Nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermi iliuuseqarineqartartut pilersaarummik pingaartuussaaq pisariaqartinneqavissut isigineqarnissaat. Tassa isumagisassaannaat kisiisa pinnagit.

 

Iliuuseqarnissamut pilersaarut aqqutigalugu illuatungeriinnut tamanut periarfissaqarfigineqalissaaq nakkutigissallugu suut piffissaliussaq malillugu ingerlanersut aammalu suliap ingerlanerani immaqa nassuiaateqarfigineqaqqissanerluni.

 

Demokratit aaqqissugaanermut pilersaarusiaq kiisalu Kalaallit Nunaannut inuussutissarsiutit ineriartortinneqarnissaanut ataatsimoortumik Ataatsimiititaliamit kaammattuutigineqarsimasut innersuussutigineqassapput. Taakkua erseqqilluinnartumik nalunaaruteqarsimapput Kalaallit Nunaata eqqortumik sammivissinneqarsinnaasoq.

 

Aammattaaq pingaartuuvoq kommunini assigiinngitsunik kissaatigisat piviusorsiorpalaartuutinneqarnissaat. Nunatta karsiani aningaasartuuteqarnerulersiinnarnagit akerlianilli tassunga sivisunerusoq eqqarsaatigalugu iluaqusersuutigilerlugit.

 

Naatsumik oqaatigalugu qanoq iliorluta aningaasat annerpaatissinnaavagut. Inuttut nukissatigut pisariaqartitsinermullu naleqqiullugit aningaasat qanoq oqimaalutaavigisarsinnaavagut. Pisariaqartinneqavissut suuppat aammalu isumagisassat tunngavigalugit piumasat suuppat. Paasissutissanik atorsinnaasunik pissarsinissamut sakkussaq pingaartoq tassaavoq eqqoqqissaartumik kimulluunniit atasuunngitsumik suliarineqarsinnaasunik kisitsisinik takussutissiortarsinnaanissaq aatsaat eqqortumik tunngavissaqaraannik pitsaanerpaamik aalajangiisoqarsinnaassaaq. Taamaattumik piaarnerpaasumik oqaasertaqartumik.

 

Naalakkersuisumut apeqquteqalaassuunga Kalaallit Nunaanni inatsisit katersorneqarneranni 1985-miit B-mi artikel 4-mi paragraf 10-mi a llaqqavoq tassa tassani inatsimmi allaqqavoq Naalakkersuisut ukiut tamaasa nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermi nassuiaateqassapput. Tassa 1986-mi taamannak aalajangiisoqarsimavoq.

 

Tassa imaappoq 1990-miit 94-mi 98-mi ataasiinnarmik pinikuuvugut. Tassa nassuiaatit pingasut 17-nik pisinnaagaluarluta. Taava aperiniarpunga 14-mmi sinneruttut sumut pinikuugamik. Taava aamma Naalakkersuisunut ilaasortamut apeqqutigissavara piffissanngunnginnersoq inatsisinut allannguutissatut siunnersuummi saqqummiinissamut taamaattumik Naalakkersuisut inatsisinik eqquutitsisinnaaqqullugit. Qujanaq.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Kingulliulluni tulliuppoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit. Takanna.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermut iliuusissatut pilersaarut pillugu nassuiaat Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

 

Nuna tamakkerlugu pilersaarusiortarnermut tunngatillugu Kattusseqatigiit sinnerlugit assut tapersiiniarpunga piviusorsiortumik pilersaarsiortarneq Naalakkersuisut pimoorunniarlugu saqqummiussinerminni oqaatigimmassuk tassami ukiuni makkunani qularnanngilaq piviusorsiortumik pilersaarusiornissaq aatsaat taamak pingaaruteqartigisumik Naalakkersuisunit ingerlanneqarnissaa tamaviaaruttariaqalermat. Minnerunngitsumik namminersorneq pillugu oqallinnerup pissanganartup pimoorullugu ingerlanneqalernera aamma eqqarsaatigalugu.

 

Taamaattumik Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisunut inassutigerusuppara nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermut atatillugu kommuneqarfiit nunaqarfittai ilanngullugit pilersaarutit pillugit tusarniaatigineqartassasut tassami kommunikkaartumik pilersarusiornermut aamma nunap immikkoortortaanut pilersaarusiornermut ataavartumik ataqatigiissaarineqartariaqarmat. Minnerunngitsumillu aamma oqareernittuut namminersorneq pillugu oqallinnermi aamma innuttaasut taamarmik peqataatinneqarnissaannik Naalakkersuisut eqqartuinerat tamakkiinerusumik timitalerniarlugu.

 

Tassami pisariaqarluinnarpoq sapinnngisamik pilersaarutaareersut uniorpallaarnagit ingerlatsinissaq anguniassallugu. Maannakkut pissutsit piviusut qiviassagutsigit nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermut tunngatillugu aamma ersarilluinnartunik takuneqarsinnaasumik assersuutissaqarpugut. Soorlu ilaatigut pilersaarutit ilaasa tamakkiisumik piviusunngortinneqarsimanngitsut maannamut takuneqarsinnaasut. Tassa assersuutigalugu sanaartornermut iluarsartuussinermullu pilersaarutit annertuumik ilaatigut maannamut kipusoorutaallutillu kinguaattoorfiusimapput.

 

Tassa naatsorsuutigineqarpoq ukioq manna ukiup naanernani sanaartornermut iluarsartuussinermullu aningaasaateqarfik 750 millionit missaanik uninngasuuteqalersussaasoq. Ukioq mannaannarluunniit qiviarutsigu takuneqarsinnaavoq aamma 150 millionit missai atorneqaratik aningaasaateqarfimmut nuunneqassasut.

 

Aamma assersuutissaqqippoq Nuup Kommuniani qinngorpumi illoqarfiliornermi aqqusineqarnermut tunngasut aningaasaliiffigineqarnissaannut tunngasut. Tassami oqartoqarneratuut illu sananeqassappat pujoorfia siulliullugu sananeqassanngilaq. Taamaattumik suliassat assigiinngitsut aamma kommunini ingerlanneqartut ataqatigiissaarnissaat pingaaruteqarluinnarlutillu naammassineqartariaqarput. Pissutsinut naapertuuttariaqarnerat pisariaqarmat.

 

Taamaammat kommunit allallu susassaqartut tamarmik tusarniarneqarnissaat sulilu pitsaanerusumik suleqatigineqarnissaat avaqqunneqarsinnaanngilaq. Taamaattumik nuna tamakkerlugu piviusorsiortumik pilersaarutip 2006-mi tamakkiisumik atortuulersinneqannginnerani tusarniaasoqarnissaa Kattusseqatigiit sinnerlugit isumaqatigilluinnarpara. Taamaammallu 2004-p oqqalliffittut tusarniaaffittullu annerusumik atorneqarnissaa inassutigerusullugu.

 

Taamaammat naggataatigut apeqqutigineqartut ilai ilaatigut maannangaaq tamakkiisumik akiuminaatsippakka. Isumaqarama tusarniaanerit oqallinnerillu pereerpata aalajangiivinnissat piumaartut kisiannili maannakkut akineqarsinnaasut soorlu ilaatigut oqaaseqarfigeriikkama saniatigut isumaqataavunga nassuiaasiortoqartarnerup ukioq allortarlugu ingerlanneqarallartarnissaa pisinnaasoq. Tassani aamma isumaqarama suliap aallartinneqartup suleqatigiissitaninngaaniit piffissaqarfigilluarneqarnissaa aamma pisariaqartoq.

 

Tassami aamma saqqummiussani oqaatigineqarpoq kommunit pilersaarusiornerminni erseqqissunik maannakkut tunngavissaqanngitsut. Taamaattumik pingaaruteqarluinnarpoq nuna tamakkerlugu naalakkersuinikkut susoqarniarnersoq ersarissumik kommuninut nalunaarutigissallugu. Ersarissumillu nalorninaatsumik aamma tutsuiginartumik siunnerfiliisoqartariaqartoq.

 

Maannakkummi kommunit sanaartornerinnarluunniit eqqarsaatigalugu pilersaarutaat kipusooreertarput sanaartugassat anguniarneqaraluartut aningaasanut inatsisikkut akileeqataaffigineqartussat aningaasanut inatsimmut ilanngunneqanngikkaangata. Taamaattumik aamma tamatumunnga tungasut siunissami periusissat assigiinngitsut qulakkeerneqarnissaat avaqqunneqarsinnaanngilaq.

 

Tassungalu ilanngullugu aamma oqaatigineqartariaqarpoq pilersaarutaareeraluartut ilaasa taamaattinnarneqartarnerat kinguartiterneqartarnerallu aamma suliniarnermi nukillaarsaataaginnarani pilersaarutinilli kipusoortitsisarmat.

 

Taamaattumik Kattusseqatigiit sinnerlugit siunnersuutigerusuppara sanaartornermut atatillugu kommunit pisussaaffiisa pisinnaatitaaffiisalu annertusineqarnissaa Naalakkersuisut nuna tamakkerlugu pilersaarusiortarnermut atatillugu aamma isummerfigisariaqaraat. Taamaaliornikkut sanaartornerup kinguaattoorfiuallaannginnerusumik aamma ingerlanneqalersinnaanera anguneqassammat.

 

Taamatut oqaaseqarlunga suliap ingerlateqqinneqarnissaanut Kattusseqatigiinniit oqalliseqataaqinnissatsinnut qilanaarluta piareersimanerput nalunaarutigaara.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq. Taamaalillutillu partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqartui tamarmik oqaaseqarput. Tulliupporlu Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq.

 

Mikael Petersen, Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Siullermik partiit Kattusseqatigiillu tamaasa qutsavigissavakka soqutiginninnermut annertuumut aamma tamanna tupinnanngilaq. Tassa nunatsinni pilersaarusiortarnerit assigiinngitsut soorunami ataatsimoorfeqarnissaat avaqqunneqarsinnaanngilaq. Inuiaqatigiit tamatta nunarput tamakkerlugu ineriartornerput nakkutigineqartumik pilersaarusiugaasumik ingerlatissagutsigu.

 

Aamma tassani nunaqarfinnik aqutsisut kommunini ilaasortat Inatsisartunut Ilaasortat Naalakkersuisut isumaqarpunga anguniagarpassuagut assigiinngitsut piffinni assigiinngitsunik taamaalilluni aamma isummersuutit aalajangersakkallu aalajangiunneqartartullu taamaaliornikkut piviusunngortinneqartarneri aammalu piviusunngortinniartarneri siunissatsinnut kinguaassatsinnullu iluaqutaasumik kinguneqassappata taava aamma ataatsimoorfiusumik nunarput tamakkerlugu pilersaarusiamik tamakkut kinguneqartinneqartariaqarput.

 

Taamaattumik tupinnanngilluinnarpoq Inatsisartunut Ilaasortat massakkut ilaasortaasut aamma malugisinnaasara naapertorlugu tamassi kissaatigigassiuk nunarput tamakkerlugu pilersaarusiortarnerup aallartinnissaa.

 

Tassa piffissanngorpoq soorlu Naalakkersuisut nassuiaammi oqaatigigipput aallartissalluni nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermi massakkut namminersorneroreerpugut. Tassa aappaagu ukiut 25-nngussapput. Aamma taakku ukiut ingerlanerini nalunngilarput nassuiaanerparujussuit assigiinngitsunik sammivillit misissuinerparujsussuit assigiinngitsunik sammivillit ulloq manna tikillugu ingerlattuarpagut. Naak ataatsimoorfiat. Tassa aana massakkut aallartinnialerpoq.

 

Ataatsimoortumik taamatut nuna tamakkerlugu pilersaarusiorneq tassaasussaavoq aamma aquutit ilaat immaqa aquutit pingaarnersassaat ineriartornermi.

 

Taamaalilluni nunaqarfinni aqutsisut politikkerit kommunit Inatsisartut Naalakkersuisullu isummersuutitta ataatsimoorfiusumik siunnerfeqaqatigiitsillugit aaqqissuunnerini aamma tunaartassaqalissagatta ineriartoritsinitsinni.

 

Qularnanngilaq ingerlallualerpat aammalu inuiaqatigiit ilikkarutsigu nuna tamakkerlugu pilersaarusiortarneq qanorlu atussallugu ilikkarutsigu qularinngilluinnarpara akikillisaataarujussuassasoq. Aammalu qassiiliornerparujussuit unikaallassasut inuiaqatigiinni. Aammalu immaqa nassuiaateqarparujussuit assigiinngitsunik sammivillit ikilissasut misissuisitsinerparujussuit aamma ikilissasut.

 

Tassami siunnerfik tamatta siunnerfigisarput isumaqatigiissutigalugu pilersaarutigilersinnaagutsigu taava tamakkorparujussuit aamma pisariaqanngitsumik aamma suliarparujussuit aamma pinngitsoorsinnaassavagut.

 

Partiit oqaluttuisa oqaatigisaannut tunngatillugu tassa qujareeraluarlunga kisianni ilaatigut apersuutigineqarmata ataasiakkaannguit taakku akissuteqarfigilaavinnassavakka isumaqarpunga tamassi imartoorujussuarnik aamma akisusi naatsukkaagaluarpataluunniit akissutit kisianni Naalakkersuisut apeqqutigisatsinnut tunngatillugu aammalu isummersuutitsinnik saqqummiussatsinnik taakkartukkatsinnut tunngatillugu akissutisi tamarmik ersarilluinnaqqissaartut. Isumaqarpunga Naalakkersuisut nalornissutissaaruttugut aamma paatsuungassutissaaruttugut nuna tamakkerlugu pilersaarusiortarnerup aallartinnissaanut suliassatsinnut tunngatillugu Inatsisartunit kaammattuineq taamak angitigisoq paasillugu isumaqarpunga tunngavissarput annertoorujussuanngortoq.

 

Atassutip oqaaseqartuata, kisianni soorunami Siumut Inuit Ataqatigiillu oqaaseqartuisa oqaasii ersarilluinnaqqissaarput aammalu tassani innersuussutigineqartut assigiinngitsut taakkua aamma Naalakkersuisuni soorunami tamaasa tigussavagut.

 

Kisianni Atassumminngaaniit ilaatigut oqaluttua aallartikkami paatsuunganalaarsinnaasumik tassa oqarpoq nassuiaat pereersimasunik oqaluttuaannaammat immaqa tusaatissatut tuguinnarinigooq. Kisianni ingerlaqqinnermini itisiartuinnarluni naavaa. Tamanna nuannaarutigaara. Isumaqarpunga taassumap uppernarsaraa oqaluttuaannaanngitsoq aamma siunissamut pilersaarusiornermut tunngassuteqartoq paasilerlugu ersarissorujussuarnik aamma qujanartumik isummaminik aniatitsivoq.

 

Ilaatigut suleqatigiissitaliortoqarnissaanut tunngatillugu Atassutip oqaaseqartuata oqaatigaa kommunit Naalakkersuisut kommunit toqqakkat aalajangersimasut siunnerfigisimagigut. Naamik taamaattoqanngilaq. Taanna paatsuuinerujussuuvoq. Nunarput tamakkerlugu pilersaarusiortarneq kommunit tamaasa eqqarsaatigalugit soorunami aallaaveqartussaavoq. Inoqarfiit tamaasa inuit tamaasa susoqarfiit tamaasa nunatsinni allaallumi aamma nunananut allanut suleqateqarnernut tunngasuni suut qanoq iliuutsit tamarmik nuna tamakkerlugu pilersaarusiamiissapput.

 

Kommunit toqqakkat ataasiakkaat tassani pineqanngilluinnaqqissaarput. Aamma uani suleqatigiissitaliorniarnermi kommunit ataasiakkaat naamik immikkut eqqarsaatersorfigineqanngillat. Tassani suleqatigiissitap aaqqinniarnerani KANUKOKA peqatigilluinnarlugu suleqatigiissitap taassumap pilersinnissaa aamma pilersikkumaarparput. Naalakkersuisut erseqqissaqqissavara eqqarsaateqanngilagut kommuninik ataasiakkaanik angineruppata mikineruppataluunniit uani annerutitaqarata suliarput ingerlanniaratsigu.

 

Ilaatigut aamma Atassutip oqaaseqartuata oqaaserisai maluginiakkakka uaniipput tassa qinersinermi kikkut siuttunngornissaat pingaarnertut toqqammaviusussaajunnaarlugu suliat ataavartumik ingerlanneqartariaqarnissaat qulakkeerneqassasoq. Soorunami nuna tamakkerlugu pilersaarusiorneq neriuutigaara aamma uangattaaq qularinngilara immaqa Naalakkersuisuni suliaqartugut tamanna kissaatigiuartuassavarput pilersaarusiornerit siunissami kikkut Naalakkersuisuunissaannik kikkut qinigaanissaannik tikkuartuisumik imaqassanngitsut.

 

Tassa innuttaasut namminneq qinertarpaat tutsuigisatik piukkutatik sulisussamittut. Aamma taakkua piukkutaat qinersisartut piukkutaat pilersaarusiornermi siuttuussapput.

 

Tassa Naalakkersuisut tunngaanninngaaniit ataatsimut isigalugu oqaatigineqartut nuannaarutigaakka. Taavalu Palle Christiansenip Demokratit oqaaseqartuata apeqqutaanut tunngatillugu tassa oqaatigiinnassavara soorunami peqqussut naapertorlugu aalajangersakkat tassa Inatsisartut tunngavigisagut maleruaqqusallu tunngavigisagut taakkua ilumoorpoq ullumikkut inuiaqatigiit ingerlaatsitsinni tamakkiisumik malinngilagut tamanna ajuusaarnarpoq.

 

Aamma soorlu taamaattoq peqqussummi paragraf qulinganni aalajangersagaq 86-mi Inatsisartut aalajangersimasaat Naalakkersuisut ukiut tamaasa nassuiaassassasut Inatsisartunut. Taanna eqquutsinneqarsimanngilaq. Taana ilumoorpoq.

 

Kisianni tassa tamakku tamaasa eqqarsaatigalugit aammalu kommunini pilersaarutitigut massakkut kommunerpaalussuarni pilersaarusiortarnikkut malinnaasinnaajunnaarsimaneq malugisinnaagakku. Tassa Naalakkersuisuni nalilerparput piffissannguissoq inatsisitigut tunngavigisat aamma naleqqussarnissaat. Aammalu uunga ilanngullugu taanngitsoorusunngilara malunnarmat pilersaarusiortarnermut tunngatillugu sulisussatigut aammalu aningaasaliisarnertigut atugassarititaasut atugarisaasullu ullumikkut naleqqutinngilluinnartut takusinnaagakku.

 

Isumaqarpunga aamma piffissamik eqquinerusumik iluamik eqquinerusoq eqquilluarnerusoq massakkut nuna tamakkerlugu pilersaarusiortarnerup aallartinnissaanut minnerunngitsumik naalakkersuinikkut siunnerfiit uku eqqarsaatigalugit tassa massakkut kommunini iluarsaaqqinnissaq siunniunneqareerpoq. Aallartilerpoq.

 

Kiisalu aamma namminersorneq pillugu suleqatigiissitaliarsuup isumaliutissiissutinit tunniutereerpaa. Taannalu Inatsisartuni oqallisigineqassaaq. Naalakkersuisut Siulittaasuata qallunaallu statsministeriata inuussutissarsiutit pillugit Ataatsimiititaliaata isumaliutersuutini aamma tunniutereerpai suliani tunniutereerpaa aaqqissugaanikkut nunatsinni allanngortiterinissaq annertoorujussuaq tikipparput.

 

Ingerlatsinikkut pissutsit nutarternissaat tikipparput, nunatta iluani angallannikkut aaqqissuussinissamut kissaatigineqartut pilersaarutaasullu annertoorujussuit takkussulereerput. Taamaattumik isumaqarpunga piffissamik eqquilluarnerusoq massakkut nuna tamakkerlugu pilersaarusiortarnerup aallartinnissaanut. Taamaattumik nuannaarutigaara tapersiineq tamakkiisoq Inatsisartuninngaaniit Naalakkersuisunut tunniunneqartoq.

 

Tassa pilersaarusiortarneq piffissaliussamut ukua naapertorlugit suliarput aallartissavarput nuna tamakkerlugu pilersaarusiortarnerup eqqunnissaa eqqarsaatigalugu. Tassalu naatsorsuutigisinnaasoraa uani soorlu oqaatigigipput 2005-mi immaqa ukiakkut Inatsisartut ataatsimiinneranni pilersaarut siulleq Naalakkersuisuninngaanniit Inatsisartunut saqqummiunneqarsinnaassooq. Qujanaq.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Soorlu Naalakkersuisoq oqartoq tassa nassuiaat partiit oqaaseqartuisa erseqqissumik akuersaarlugu tusaatissatut tiguaat. Taamaattumik neriuppunga oqalunneq annertooq uani pilersinnaveersaarneqassasoq.

 

Kisianni tassa pingasut nappaanikuupput siulliuvoq Jens Napaattooq, Siumut tulliutissalluni Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit taavalu Jensine Berthelsen Atassut. Jens Napaattooq takanna.

 

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Tassa nassuiaat ingerlanneqartussaq naammassineqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq 2005-mi ataavartumik atuutilernissaa toqqammavilersuuti assigiinngitsumik taanna ersarissumik oqariartuutigineqarpoq.

 

Taassanngaaniit ukiut tamaasa ukiut allortarlugit imaluunniit ukiut sisamakkaarlugit ingerlanneqassanersoq Naalakkersuisup ersarissumik isummersorfigeqummagu Siumumiit erseqqissaassutiginngikkaluarlugu toqqaannartumik ataavartumik ingerlanneqarnissaa kissaatigaarput.

 

Taavalu aamma oqariartuutigisarput taamatut periarfissiinikkut sakkussat assigiinngitsut pissarsiarineqarumaartussat nunarput isorartoqisoq assigiinngitsutigut toqqammavilersuutigaarput nalunnginnatsigu avannaani kujataani qeqqani tunumilu pissutsit sumiiffinngaaniit sumiiffimmut assigiinngitsorujussuusartut.

 

Aamma nungusaataanngitsumik piniarnikkut inatsisiliortarnikkut assigiinngitsorpassuartigut misilittagaqarfigineqarpoq.

 

Taamaattumik taakku aamma pisuussutivut uumassusillit uumaatsullu eqqarsaatigalugit ilinniartitaanikkut allarpassuartigullu taakkartukkatigut pilersaarusiornissamik toqqammavilersuisoqarnissaa uagut nuaannarutigilluinnaqqissaarsimavarput tungitsinninngaanniit qularinnginnatsigu kommunit taavalu kommunit nunaqarfitsit ilanngullugit pilersaarusiortalernissaminni siunissami inuiaqatigiinni ineriartornitsinni killiffipput aallaavigalugu inoqarfiit tamaasa pillugit aammalu nunap immikkoortui aallaavigalugit sutigut tamatigut kisitsisitigut nalilersuisoqartarnissaa tassuunatigut Naalakkersuisunit kaammattuutigineqarnissaa anngukkatsigu.

 

Taavalu aamma Naalakkersuisut tassungaattaaq kaammattoreerparput nuna tamakkerlugu pilersaarusiortarnerup suliarineqartarnerani innuttatigut aningaasatigullu qularnaariffigineqarnissaa isumannaaqqullugit. Taakku taamaalillugit oqariartuutivut ilaatigut uani saqqummiunneqareersut aallaavigalugit paatsuungassutigineqarsinnaanissaat aalleqqutigigatsigit ersarissarlugit taamatut toqqammavilersorlugit saqqummiuteqqippagut.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Tassa Inuit Ataqatigiinninngaaniit erseqqissaqqikkusupparput aamma pilersaarusiornermi nuna tamakkerlugu immikkoortukkaarluniluunniit pilersaarusioraluaraanni kommunit suleqatigilluinnarlugit pinissaa soorunami pingaaruteqarpoq. Aamma pilersaarusiornermi oqilisaataasinaanera akisussaaffik sanaartugassanut annertunerusunut kommuninut tunniunneqarsinnaaguni.

 

Sanaartugassat aningaasartaat kommunit namminneq tulleriissaarsinnaavaat namminneq kommuniminni suna pingaarnerunersoq aallaavigalugu aaqqissorsinnaallugu. Taamaalilluni aamma taamaalioraluarutta isumaqarpunga pisortaqarfimmi immaqa suliassavitsit namminneq suliarisinnaaniassavaat kommunillu suliassatik aamma nammineerlutik suliarisinnaaqqullugit.

 

Pilersaarusiorneq tassami nassuiaaterpassuit Naalakkersuisut eqqaasaat aamma isumaqatigivagut Inuit Ataqatigiinningaaniit piffissarujussuarmik atuisartut sulisunik allanik suliassanut atugassaraluarminnut nalunaarususiornerpassuarnik atuisarnerat taanna allaffissornerujussuusoq eqqarsaatigalugu taassumap millisarneqarsinnaanera tulluarnerusumillu immaqa allanngortoqarneratigut ingerlanneqarsinnaanera eqqarsaatigeqquvarput.

 

Taavalu aamma oqaaseqaatitsinni aamma eqqaallugu aamma kommunit piumaffigineqartarput ukiut tamaasa soorlu sanaartugassaminnik kommunini pilersaarutinik tunniussassasut. Ilumut taanna pisariaqartuaannarnersoq ukiut tamaasaasariaqarnersoq tassami ilaanneeriarluni kommunininngaaniit malunnarsinnaasarmat aallaanngiivikkamiluunniit taanna ukiut tamaasa nassuinneqartartoq pisortaqarfimmi atorneqanngitsoq. Taamaammat taakku aamma ilanngullugit nalilersorneqarnissaat kissaatigaarput.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Taava tulliuppoq Jensine Berthelsen, Atassut taassumap kingorna Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

 

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Aap Atassut paatsoorsimassasoralugu aammalu Atassumminngaaniit oqaatigisavut tassa tusaatissatut tiguinnarsinnaagaluarlugit una pivarput Naalakkersuisut saqqummiussissumminni apeqqutinik aalajangersimasunik akeqquvaatigut aamma taamaaliorpugut aamma neriuppugut iluaqutaajumaartut taakkua akissuteqaativut ingerlariaqqinnissami.

 

Aappaanut tunngatillugu tassa kommunit aalajangersimasut toqqakkat toqqakkanut tunngatillugu paatsuugaqarsimanngikkutta Naalakkersuisut oqaatsitik aamma kukkusimassavaat. Issuaalaarusuppunga ajornartinneqassanngippat Naalakkersuisunut Ilaasortap saqqummiussissutaanut. Qupperneq 3-mi oqaaseqatigiit kingulliit siulliuat: @Taamatut ataqatigiittoqarnissaa qulakkeerniarlugu Naalakkersuisut suleqatigiissitamik tamatigoortumik ilaasortalimmik nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermut malinnaasussamik pilersitsiniarput KANUKOKAmit kommuninit toqqakkanik namminersorlutik inuussutissarsiuteqartunik aningaasaqarnermut pisortaqarfimmit aamma pisortaqarfinnit allanit attuumassuteqartunit peqataaffigineqartumit.@ taanna pivarput.

 

Oqaloqatigiissutigisarput imaassinnaavoq illit alla pigit uagut alla pigipput. Kisianni tassa taanna taakkua malinnaasussat uagut eqqarsaatigalugit taamatut oqaaseqarpugut aamma noqqaassutigaarput politikkikkut aalajangersimasumik inissisimaffeqarneq toqqammavigineqassanngitsoq.

 

Taamaaliornikkut qinigaaffimmiit qinigaaffimmut suliat unittoortannginnissaat kisiannili piviusumik ungasinnerusoq aamma isigalugu pilersaarusiorsinnaaneq taamaalilluni qulakkeerunneqarsinnaammat. Pingaaruteqaqimmammi pilersaarutit uku kusanartut 2005-mi aallartittumik piareersarnerit pereerpata ingerlasinnaassammata aamma qulakkeerunneqartariaqarmata uagulluunniit peerutereeraluarutta tullinnguuttut aamma ingerlateqqissinnaaniassammatigit.

 

Una oqaatigeqqiinnassavara tassa uani nalunaarusiami atuakkatsinni agguaanneqarnikumi nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermut iliuusissatut pilersaarut pillugu nassuiaat statut rapportitut uagut nalileratsigu atuarluareerlutigu.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliuppoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassa uggorilaarpara uanga oqaaseqaatikka Naalakkersuisunit akineqanngimmata. Kisianni nuannaarutigaara Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata  aamma eqqaammagit pingaartumik sanaartornermut tunngasut tassami Inatsisartuni una oqaluttarfik atorlugu arlalipparpassuariarluta sanaartornermut pilersaarutit aammalu sanaartornermut aningaasartuutit kinguaatoorutillu annertuumik eqqartuiffigisarpagut. Tassungalu atatillugu piviusorsiortumik pilersaarusiornissaq Inatsisartuniik piumasaqaatigineqartuartarpoq.

 

Taamaammat assorujussuaq kissaatiginarpoq aamma Naalakkersuisut anguniagaat oqaatigiuartagaallu naapertorlugu akisussaaffiit pisussaafiillu siammarternerinut atatillugu sanaartornermut tunngatillugu pilersaarutit assigiinngitsut aningaasartaat ilanngullugit kommuninut aqutassanngortinneqartuuppata ullumikkut sanaartornermut iluarsaaqqinnermullu aningaasaateqarfik taanna immaqa taamatorujussuaq immeraluttuinnassanngiikkaluarpoq.

 

Aningaasat sulisittariaqarpagut avammut siammarlugit. Taamaaliornikkut aamma kommunini assigiinngitsuni suliassaqartitsineq sanaartornerlu sukkanerusumik ingerlalissagaluarmat. Isumaqarpunga nuna tamakkerlugu pilersaarusiorneq eqqartussagutsigu pingaaruteqarluinartut aningaasaqarnermut tunnasut aningaasalersuinermullu tunngasut aamma tikissallugit.

 

Tassami augustip naaneranut missingersuutit pillugit nassuiaammi takusinnaasagut naapertorlugit augustip naaneranut ukioq manna taamaallaat sanaartornermi iluarsartuussinermilu atorneqarsimapput aningaasat 222 millionit, naak immikkoortinneqarsimagaluartut ukioq mannamut 790 millionit sinnilaarlugit.

 

Eqqaamanerlunngikkuma 793 millionit immikkoortinneqarnikuupput sanaartornermut ukioq mannamut.

 

Nikingassut qanoq angitigisoq takuneqarsinnaavoq ukiup affaa sinnerlugu ingerlareersoq. Taamaattumik piviusorsiortumik pilersaarusiussagutta aamma piviusorsiortumik ingerlatat assigiinngitsut qiviartariaqarput taannalu isumaqarpunga annertuumik malersorneqartariaqartoq.

 

Tassa Inuit Ataqatigiit oqaluttuata eqqortumik oqaatigivaa ilumut pisussaaffiit pisinnaatitaaffiillu pingaartumik aamma sanaartornerup iluani kommuninut agguaanneqaraluarpata aningaasartaat ilanngullugit taava kommunit isumagisassatik isumagilissagaluarpaat. Aammalu maani allaffissornermi allaffissuarmi sulisut suliassavimminnik sulilissagaluarput. Taamaaliornikkut oqimaaqatigiissaarluni ingerlatsineq qularnanngitsumik anguneqassagaluarpoq.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliullunilu oqaaseqassaaq Palle Christiansen, Demokratit taassuma kingorna Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq.

 

Palle Christiansen, Demokratit oqaaseqartuat.

Tassa Inuit Ataqatigiit saqqummiunneqartut oqaaseqarfigilaassavara. Tassa akisussaaffik kommuninut tunniunneqassasoq. Tassa Demokratininngaaniit isumaqarpunga tamanna mianersuutigineqalaassasoq. Tassa imaassinnaavoq kommunit ilaasa tamanna sapinngikkaat taava ukioq ataaseq kingumut qiviarutsigu taava tassani suliassat erseqqilluinnartumik takutippaat kommunit nukissaqanngitsut tamakkununnga suliassanut isumaginnissallutik.

 

Soorlu Nanortalimmi nammineerluni illuliat naammassineqanngitsut eqqarsaatigigaanni taavalu Qeqertarsuarmi Minihalleliorneq taava aamma Kangaatsiami meeqqeriviit allallu. Tassa kommuninut oqartussaaffiit tunniunneqartaannarsinnaanngillat taava aamma apeqqutaavoq kommunit qanoq ittunik sulisoqarnersut tamakkununnga suliassanut isumaginninnissaminnut.

 

Taavalu pisortaqarfik qanoq isumaginnissinnaassanersoq. Pisortaqarfimmut tunngatillugu isertuussaannginnami akuttunngitsumik pisortaqarfiit akornusersuutaasartut tamakku suliassat kommunit saaffiginninneraninngaaniit piffissaq naammassinissaanut sivisuvallaarujussuaqaaq. Tassani aningaasarpassuit sipaarneqarsinnaagaluarput pitsaanerusumik sulisoqarluni taavalu aamma pisortaqarfimmi pisaanerusumik sulisoqarluni.

 

Taavalu aningaasanut inatsit qiviarutsigu tassami sanaartugassat amerlasoorpassuit peerneqarsimapput taavalu sanaartornermut ilinniarfimmi Sisimiuni allilerneqarnissaa peerneqarsimavoq, naak kolligiaqaraluartoq taavalu ilinniartunik naammattunik tigusisoqarsimagaluartoq. Tassa pitsaasuussagaluarpoq aallartivissalluni. Tassa piviusumik pilersaarusiornermut aallartitsiniassagamik.

 

Tassa aningaasanut inatsimminngaaniit aallaqqaataaniilli takullugu aningaasaliissutaasimasut pigiinnarlugit. Kisianni tassa saqqummiunneqartumi taamaaliortoqarsimanngilaq. Tassani sanaartornikkut sanaartornermut ingerlatassaraluit peerneqarsimapput aningaasanik inatsimminngaanniit. Tassani sivisuumik piffissalerlugu pilersaarusiornerunngitsoq oqaatigissavara.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Taavalu Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq.

 

Mikael Petersen, Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Tassa siullermik Atassutip oqaaseqartuata aamma ilaatigut Atassummiit oqaaseqartumut erseqqissaassutigiinnassavara soorunami kommunit tamavivimmik suleqatigiissitassami tassani ilaasortaanavianngillat. Kisianni uagut una erseqqissarparput KANUKOKA aqqutigalugu kommunit toqqagaat tassani ilaasortaajumaarput.

 

Tassa uagut imaaliinnarlugu toqqaanianngilagut illit ilaasortaassuutit. Tassa kommunit kattuffitsik aqqutigalugu soorunami ilaasortassatik toqqarumaarpaat.

 

Kattusseqatigiinnut tunngatillugu tassa saqqummiussatit isumaqarpunga oqaaseqarfigalugit tassa ataatsimoortumik oqaaseqarfigaakka. Taamaallaat apeqqutit aammalu Naalakkersuisut tungaaninngaaniit ippinnarsinnaasut taakku immikkut oqaaseqarfigiinnarpakka. Ataatsimoortumik oqaaseqarninni saqqummiussatit aamma sanaartornermut tunngatillugu isumaqarpunga oqaaseqarfigereerlugit.

 

Kisianni immikkut oqaaseqaqqinnera tunngavigalugu erseqqissaatigilaassavara Naalakkersuisuni anguniaratsigu sanaartornermut tunngatillugu kommuninut nutaamik isumaqatigiissuteqarnissaq massakkut soorlu Naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiissutaanni ersarilluinnartoq anguniarneqassasoq kommuninut sanaartugassanut tapiisarneq ingerlanneqalissasoq. Tassa bloktilskuddeqartarpugut ullumikkut kommuninut nalinginnaasumik ingerlatsinermut.

 

Kisianni taamatukanneq immaqa ilusilikkanik kommuninut tapiisarnissarput tanna aaqqissuunniartussaavarput. Isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqarumaarput Naalakkersuisut kommunillu akornanni. Tassalu Naalakkersuisut isumaqatigiinniartorisarpaat Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq KANUKOKAlu akunnerminni taakku ingerlattarlugit. Taamaattumik naatsorsuutigaarput soorunami uumap qinigaaffiup iluani qinigaaffik naatinnagu kommunit Naalakkersuisullu taanna ilusilersimassagaat.

 

Kisianni aamma soorunami mianerisassaqarpugut Demokratit oqaaseqartuata oqaatigigaa ullumikkut aamma kommuneqarpoq sanaartornermik tamakkiisumik tigusisinnaanngitsunik aamma pilersaarusiornermik tigusisinnaanngitsunik. Taamaattumik qularnanngilaq aamma uani soorlu takkartorneqartut pilersaarusiornissami taakkartorneqartut ilagigaat nunap immikkoortui aallaavigalugit pilersaarusiortarneq aamma ingerlanneqassasoq.

 

Taamaattumik nunap immikkoortuini kommunit ataatsimoorlutik aamma ingerlatseqatigiittarnissaat aamma sanaartornerni isumaqarpunga siunissami avaqqukkuminaatsoq.

 

Taava nunap immikkoortuini kommunit suleqatigiit immaqaluunniit kommunerujussuit kommunit kattussuuttut aqqutigalugit aamma kommunit sanngiinnerit sanngiinnernit aamma ikiorneqarlutik taamaalillutik ikorfartorneqarsinnaalissapput. Sanngisimanerit aamma imaassinnaavoq ikiortariaqartunik ikuinerat annertusisoq.

 

Sanaartugassat qimatsinnagit erseqqissaatigilaassavara pilersaarusiortarnermi uani soorunami taakkartukkagut mikisualunnut pulannillat pilersaarusiortarneq pigatsigu.

 

Sanaartugassat annertoorsuit siunissami inuiaqatigiinni aaqqissugaanitsinni sunniutilerujussuarmik inissisimassussat nuna tamakkerlugu pilersaarusiornikkoorlugit aalajangersarneqartariaqarput. Tassa taanna oqariartuuterput. Soorlu assersuutigalugit vandkraftværkit sumiissappat erngup nikissiuussui sumiissappat. Ilaa siunissami nunanut allanut mittarfeqarfissarput mittarfissuaqarfissaq sumiissava. Kangerlussuarmiissava imaluunniit Nuummissava. Imaluunniit Sisimiunissava, imaluunniit kujataani Narsarsuarmi.

 

Tamakkuupput aamma sukumiisumik oqallisigeqqissarlugi inissinniagassagut. Apeqqutit aggertut imaannaanngitsut Sisimiuniit Kangerlussuup tungaanut aqqusinniornissaq Narsarsuarmiit Narsamut immaqa aamma Narsamiit Qaqortumut aqqusinniornissat. Tassa tamakkuupput nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermut ikkuttussat inuiaqatigiinnut sunniutilerujusuusussat.

 

Taamaattumik makkua illuliornerit meeqqanik paaqqinnittarfiliornerit allallu tassa inuiaqatigiit pisariaqartitai immaqa oqarsinnaanngikkaluarpugut ulluinnarni pisariaqartitat kisianni inuunerup ingerlaasiani pisariaqarluinnartut taakku pillugit aamma taakkununnga sanaartugassat pillugit kommuninut atatsimoortumik tapiissuteqariaaseq atorlugu siunissami ingerlatsilernissarput taanna aamma siunertaraarput.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Taava marluk suli nappaanikuupput tamarmik pingajussaaneeramik minutsit marluinnaat oqaaseqaqqissinnaatitaasut tassa siullermik Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit, tulliutissaaq Jens Napaattooq Siumut.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Tassa Palle Christiansenip uparuaataanut oqaatigerusuppara soorlu Nanortalimmi takusimasavut Ataatsimiititaliami angalanitsinni aasaq illut naammassineqanngitsut. Tassa akisussaaffik nammineq tigumminnginnamikku taava taamatut pisoqarsinnaavoq.

 

Akisussaaffik nammineq oqartussaaffillu nammineq tamaat tigummigaanni taava soorunami suna tamaat iluatsinnissaa tamaviaarutigineqarluni. Kommunit immikkoortitaarlugit suleqatigiilerunik kommunit ilai nikilaappallaaqaat kisimiissallutik. Suleqateqartariaqarput sanaartukkanik taamaattunik naammassinnissaq tamakkiisumik iluatsinniarlugu.

 

Siunissami aaqqissuussinissaq ilaat siammartissavagut ilaat katitissavagut soorlu sanaartorneq taamannak immikkoortiterlugit regionikkaanut imaluunniit kommunersuarnut Naalakkersuisup oqarneratuut. Kisianni aamma ilai katitersinnaavagut akileraartarnermut allaffik ataaseq soorlu tamakku siunissami eqqartorneqartut.

 

Taamaakkami ullumikkut periutsit takutippaat taakku taakkartukkatit equngasoqartoq. Taamaammat allannguisariaqarpugut pitsaanerusumik aaqqiiniarluta.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliuppoq Jens Napaattooq Siumut aamma minutsit marluk piffissaralugit.

 

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Uangattaaq erseqqissaarusuppunga, Agathe Fontainimut oqarusuppunga INI A/S-ip qitiusumik aqulersimammagit nalunngilarput kisitsisit 50%-tit pallillugit nammineq illuliat naammassinngitsoortalersimasut. Siornatigut kommunit tigummigallarmatigit 8% taamaallaat naammassineqartarsimanngikkaluarput.

 

Taamaattumik oqarluartaaginnarnissaq kommuneqarfiit illaruaatigalugillusooq oqariartuutigalugit soorlu Kangaatsiakkut Nanortalikkut taakkartorneqarnissaat ingasappallaaqaaq. Kangaatsiaq aningaasaliisoqarsimannginnera pissutigalugu maannakkut naammassinaaveeqqavaat sanaartugartik, imaluunniit nammineq pilersaarusiornerlunneq pissutigalugu toqqaannartumik pisussuussuteqanngikkaluarpoq.

 

Taavalu Agathe Fontain taakkartugaa uani tigusisinnaanermik taakkartuinerunngilaq kisiannili ersarissaaneruvoq ukiuni arlalinnut sanaartugassanut tunniussissarnissaq taakkartorneqartartoq mannakkut siunnerfigineqarlunilusooq taamak ittoq qaqinneqaannarpoq.

 

Tassa nalunngilarput taava kommunit ataasiakkaat  INI A/S-ikkoorlugu pingasoqiusamik allaffissornikkut Namminersornerullutik Oqartussannut apussusissaassapput. Toqqaannartumik martsip aallaqqaataanniutinnagut Kommunalbestyrelsimi ilaasortat ilaatigut tamakkiusallutik Nuummukaasarnerat qimanneqartussanngussaaq. Tassuunaannarlunniit aningaasarparujussuit sipaarneqartussaapput namminermini. Taamaattumik inuiaqatigiit nuna tamakkerlugu pilersaarusiortarnitsinni aamma tamakku qaqilinngitsoorneqarsinnaanngillat allariaqqinnissamilu allaffissornikillisaanissamullu toqqammavissat ilagilluinnarmatigit.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tassa oqareernittut nassuiaat partiit tamarmik oqaaseqartuisa isumaqatigilluinnarlugu oqaaseqareernikuupput. Taamaattumik oqallinneq una tallivallaassanngitsoq neriuutigilluinnarpara. Suli oqaluuserisassat pingasut angumeriniartussaavagut. Aammalu ataatsimiinneq ukiaq manna tamakkiisumik isigissagutsigu mianersuutigisariaqassavarput niffakorsuartut ilillugit oqaluuserisassat kinguarteqattaartarnissaat.

 

Kisianni Jensine Berthelsen nappaanikuuvoq Jensine Berthelsen takanna.

 

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Tassami kommunit namminneq sanaartugassanut tunngatillugu tigusisinnaatitaanerannut nassuiaammi uani imaqanngimmat nassuiaat tunngavigalugu oqallikkutta kusanarnerpaajussagami tamakkua isumaqatigiinniarnerit allallu kingusinnerusukkut Inatsisartuni aamma qaqeqqinneqarlutillu suliareqqinneqartussaasussaasut tusaasinnaavara.

 

Assersuuteqalaarniartungaana una nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermut tunngatillugu nalunaarusiap Naalakkersuisut nalunaarusiaanni soorunami taakkartuisoqarpoq sumiiffinni ataasiakkaani.

 

Ilaatigut taaneqartut ilagaat umiarsialiviliornissat sanaartorneqassappata assigiinngitsunik, soorlu politikkikkut kissaateqarluni sanaartugassat imaassinnaavoq milliardimik akeqartut. Illua-tungaanili aningaasarsiornerup illersorneqarsinnaasumik pilersaarusiorneqarneratigut 2-300 mio.-iinnarnik akeqartoq. Tamakkua eqqumaffigilluinnarneqartariaqarmataana Atassumminngaanniit paatsooqqunanngeqaaq taanna politikkikkut qilersorsimannginneq sapinngisamik matumani toqqammaviginiarneqartariaqarmat sulinerup iluatsittumik ingerlanissaa aamma inuiaqatigiit aningaasaqarnikkut nammassinnaasaata iluani ataqatigiissasakkamik nuna tamakkerlugu pilersaarusiortoqarsinnaassappat, tassami ilaatigut aamma nukissiorfissuit, erngup nukinga atorlugu nukissiorfissuit tamakkua aamma aningaasassaqartinneqarniassammata. Taamaattumik uagut politikkikkut kissaatigut akisoorujussuanngorsinnaasarmata, taavalu sunaaffa akikinnerusumik suliarineqarsinnaagaluartut allatut suliarineqarpata.

 

Uuttuutinukua tamakkua sapinngisamik misigissutsit tunngaviginagit, kisiannili isumatusaarluta siunnissaq ungasissoq aamma qulakkeerlugu taamaalillutalu aamma kinguaassagut qulakkeerullugit sivisuumik pilersaarusiorsinnaaneq taanna nassaarisariaqaratsigu taamatut oqaaseqartugut.

 

Kisianni tassa assersuusiariinnarpara taanna qanoq mumingariitsigisoqarsinnaanersoq, eqqarsaatigilluagaanngitsumik ikkussuissagutta pilersaarusiornernut.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisu ssat sisamaat, Demokraatit.

Allanik nappaasoqanngilaq, taamaalillutalu qulequtaq atitoqisumik imaqartoq naammassivarput naammaginartumik. Maannalu tulliuppoq immikkoortoq 144 B Somaliamut iliuusissat assigiinngitsut pillugit peqqussutip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Siulittaasup issiavianut qinnuigissavara Agathe Fontain ingilaaqqullugu.

 

Siulliulluni saqqummiussaqassaaq Naalakkersuisut siulittaasuat. Takanna.

Ullut ataatsimiiffiusut sisamaat, sisamanngorneq 6. november 2003, nal. 16:23.

 

 

Immikkoortoq 144

 

 

Somaliamut iliuusissat assigiinngitsut pillugit peqqussutip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

(Siullermeernera)

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Nunanut allanut ministeriaqarfik Namminersornerullutik Oqartussat Somaliamut iliuusissat assigiinngitsut pillugit peqqussutip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaanut missingiut pillugu oqaaseqaateqarnissaanik qinnuteqarpoq.

 

Peqqussutikkut siunertarineqarpoq Naalagaaffiit Peqatigiit isumannaallisaanermut siunnersuisooqatigiivisa Somaliamut sakkunik eqqussequsinnginneq annertusiniarlugu aalajangersagaat nr. 1425, 22. juli 2002-meersoq kiisalu siunnersuisooqatigiit peqqussutaat 27. januar 2003-meersoq ilanngunneqassasut ingerlanneqalerlutillu.

 

Aalajangersagaq siunnersuisooqatigiit 10. december 2002-mi ataatsimut isummerneranni kiisalu siunnersuisooqatigiit peqqussutaatigut 27. januar 2003-meersukkut ingerlanneqalerpoq.

 

Aalajangersakkakkut Naalagaaffiit Peqatigiit Somaliamut sakkunik eqqusseqqusinnginnera Somaliamut sakkutuut ingerlatsineranni toqqaannartumik toqqaannanngitsumillu teknikkikkut, siunnersuinikkut, aningaasalersuinikkut allatigullu ikiuunnermik kiisalu ilitsersuinermik ingerlatsinissamut inerteqqummik ilallugu annertusineqarpoq.

 

Namminersornerullutik Oqartussat namminersorneruneq pillugu inatsimmi ' 10 naapertorlugu pisussaaffiit nunat tamalaat isumaqatigiissutaasa kiisalu malittarisassat allat nunat tamalaat akornanni atuuttut qaqugukkulluunniit naalagaaffimmut pituttuisut malinnissaannut pisussaaffeqarput.

 

Aalajangersakkap imai erseqqinnerusut kiisalu peqqussutip Kalaallit Nunaannut atuutilernissaanik pisariaqartitsineq pillugit nunanut allanut ministeriaqarfiup allakkiaa agguaanneqartoq 3. juli 2003-meersoq innersuunneqassaaq.

 

Pingaartuusoraara Kalaallit Nunaata aammattaaq tamatumunnga tunngatillugu nunat tamalaat inatsisitigut maligassaqartitaanerannut tapersersuissappat. Aalajangersakkap Kalaallit Nunaannut atuutilersinneratigut aalajangersakkamik unioqqutitsinerup aammattaaq Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermik inatsit malillugu pineqaatissiisoqarsinnaaneranik kinguneqarsinnaanera qulakkeerneqassaaq.

 

Taamatut oqaaseqarlunga suliassaq Inatsisartunut akuersaartumik suliassanngortippara inassutigissallugulu nunanut allanut ministeriaqarfimmut nalunaarutigineqassasoq Namminersornerullutik Oqartussat Somaliamut iliuusissat assigiinngitsut pillugit peqqussutip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaa siunnersuutigineqartutut ilusilerlugu isumaqatigisinnaagaat. Qujanaq.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Enos Lyberth, Siumut.

 

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Nunarput Kalaallit Nunaat nunanut allanut tunngatillugu aalajangersakkanut pisussaffeqarpoq Nunap attavigisatta, tassalu Danmarkip malitassamisut atsioqataaffigisimasaanullu malinninnissamut. Taamattumik Naalakkersuisut inassuteqaataat tunngavigalugu Somaliamut sakkunik il.il. eqqussivigineqannginnissaa pillugu Naalakkersuisut inassuteqaataat Siumumiit tamakkiisumik taperserparput. Qujanaq.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

 

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Somaliami Inuit Ataqatigiit inuiaqatigiit imminnut sorsunnerat Naalagaaffinniit Peqatigiinninngaanniit ukiorpaalunni akiorniarneqarsimagaluarpoq, aamma Naalagaaffiit Peqatigiit saniatigut nunat naalagaaffiillu assigiinngitsut ilungersuuteqartarsimapput sorsunnerup inuppassuit inuunerannik naleqartoq manna tikillugu qaangiutsinniarlugu. Taava massakkut misiliisoqaqqippoq teknikkikkut siunnersuinikkut aningaasalersuinikkullu nunani allaniik ikiuisoqarsinnaanera unitsinniarlugu.

 

Soorunami neriuutigineqarsinnaavoq una iluaqutaassasoq iliuuseqarniarneq sorsunnerup taamaatinneqarnissaanut. Upperiuminaakkaluartoq Namminersornerullutik Oqartussat akuersaartumik oqaaseqaateqarnissaat ilalersorparput. Kisianni imaassinnaavoq Naalagaaffiit Peqatigiit annertunerusumik iliuuseqarnissaat uani pisariaqartinneqartoq, tassami =91-imiilli naggueqatigiit sorsuutilernerat manna tikillugu sakkukillisimanngimmat aammalu inuppassuit inuunerannik suli akeqartarluni.

 

Naalakkersuisoqanngilaq Somaliami, eqqartuussiveqanngilaq, aqutsinikkut nalinginnaasumik nalunngisatsitut ingerlatsisoqanngilaq, taamaattumik eqqartugaq una alianartupilussuuvoq, uagullu arlaatigut ilapittuutaasinnaagutta inuunerup oqinnerulersinnaaneranut taava taamaalioqataassaagut soorunami.

 

Taamatut oqaaseqaateqarnissaq soorunami akuersaarparput.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tullinnguutissaaq Godmand Rasmussen, Atassut.

 

Godmand Rasmussen, Atassutip oqaaseqartua.

Naalakkersuisut siulittaasuata una qulaani pineqartumut siunnersuutaanut Atassummiit naatsunnguamik imatut oqaaseqaateqassaagut.

 

Naalagaaffiit Peqatigiit Isumannaallisaanermut Siunnersuisoqatigiivisa Somaliamut sakkunik eqqusseqqusinnginneq annertusiniarlugu aalajangersagaat naalagaaffeqatigiinnerup aqqani aammalu namminersorneruneq pillugu inatsimmi ' 10 naapertorlugu malittarisassat nunat tamalaat akornanni atuuttut pillugit pisussaaffipput matumani naammassiniarneqarmat annertunerusumik oqaaseqarfiginagu Atassummiit Namminersornerullutik Oqartussat peqqussummut akuersaarnermikkut nunatsinni peqqussutip atortuulersinneqarnissaa akuersaarparput.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Marie Fleischer, Demokraatit.

 

Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Namminersorneruneq pillugu inatsimmi ' 10 naapertorlugu malinnaanissamut pisussaaffeqaratta nunat tamalaat isumaqatigiissutaasa kiisalu malittarisassat allat nunat tamalaat akornanni atuuttut qaqugukkulluunniit naalagaaffimmik pituttuisut malissallugit Demokraatiniit Somaliamut iliuusissat assigiinngitsut pillugit peqqussutip Kalaallit Nunaannut atuutilerneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat taperserparput.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tullinnguutissaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Naalagaaffiit Peqatigiit isumaqatigiissutaat tunngavigalugu iliuusissat pillugit inatsit nr. 156 10. maj 1967-imeersumi inatsisikkut 228, 9. juni 1985-imeersukkut allanngortinneqartumi ' 1 tunngavigalugu naalagaaffeqatigiit isumannaallisaanermut siunnersuisooqatigiivisa aalajangersagaata nr. 1425-ip 22. juli 2002-meersup naammassineqarnissaanut Namminersornerullutik Oqartussat namminersorneruneq pillugu inatsimmi ' 10 naapertorlugu pisussaaffiit nunat tamalaat isumaqatigiissutaasa kiisalu malittarisassat allat nunat tamalaat akornanni atuuttut qaqugukkulluunniit naalagaaffimmut pituttuisut malinnissaannut oqaatigineqareersutut Kalaallit Nunarput pisussaaffeqarpoq, taamaattumik oqaaseqaatissatut siunnersuut Kattusseqatigiit sinnerlugit akuersaarpara.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Taamatut isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaminut ingerlaqqissaaq.

 

Taava massakkut tikipparput immikkoortoq 169 B Nunarsuaq tamakkerlugu aalajangersakkat marluk (meeqqat sakkutuunngortitaasarnerata toqumillu pillaasarnerup inerteqqutaanerat) Kalaallit Nunaannut atortussanngortitaanissaat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat pillugu aalajangersaaffissatut siunnersuut.

 

Naalakkersuisut siulittaasuat, takanna.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut sisamaat, sisamanngorneq 6. november 2003, nal. 16:33.

 

 

Immikkoortoq 169

 

 

Nunarsuaq tamakkerlugu aalajangersakkat marluk (meeqqat sakkutuunngortitaasarnerata toqumillu pillaasarnerup inerteqqutaanerat) Kalaallit Nunaannut atortussanngortitaanissaat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat pillugu aalajangersaaffissatut siunnersuut.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

(Siullermeernera)

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Siullermik una kingulleq eqqartorneqartoq nuannaarutigaara tamakkiisumik tapersersorneqarmat aamma tupinnanngitsumik, tassa kalaallit inuiaqatigiit soorunami eqqissinermik aammalu eqqisseqatigiinnissamik annertuumik, annertoorujussuarmik pisussaaffeqarlutik tapersersuillutillu pisarnerat tassuuna uppernarsarneqarmat. Taanna taamatut naammassilaariarlugu taava 169 tikissavara.

 

Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi nunanut allanut ministeriaqarfimmiit qinnuigineqarluni Namminersornerullutik Oqartussat qinnuigai nunarsuaq tamakkerlugu aalajangersakkat marluk Kalaallit Nunaannut atuuttussanngortinneqarnissaat pillugu oqaaseqaateqaqqullugit.

 

Aalajangersakkat tunngavigaat Europami inuit pisinnaatitaaffii pillugit isumaqatigiissut FN-illu meeqqat pillugit isumaqatigiissutaa. Aalajangersakkat akuerineqarneratigut nunat peqataasut imminnut pisussaatipput toqumik pillaasarneq atorunnaarsilluinnarumallugu, kiisalu meeqqat sakkulersorluni akerleriinnerni sakkutuunngortinneqartarnerannut atorneqartarnerannullu illersugaanerat annertusissallugu.

 

Naalakkersuisut tunngaviatigut isumaqarput meeqqat sakkulersorluni akerleriinnernut akuliunneqassanngitsut,  taamaattumillu meeqqat sakkulersorluni akerleriinnernut akuliunneqartarnerat pillugu FN-ip 25. maj 2000-imi isumaqatigiissutaanut tapiliussatut nammineq piumassutsimik peqataasinnaanermut aalajangersakkami pisussaatitaaffiit Naalakkersuisut taperserpaat.

 

Tamatuma pissuseqataanik Naalakkersuisut tunngaviatigut isumaqarput toqumik pillaasarneq nunap suugaluartulluunniit eqqartuussisarnikkut aaqqissuussinerani ilaassanngitsoq, taamaammallu Naalakkersuisut Europami inuit pisinnaatitaaffii pillugit isumaqatigiissummut tapiliussami nr. 13-imi pisussaatitaaffiit taperserpaat.

 

Naalakkersuisuttaaq innersuussutigissavaat eqikkaanerit Inatsisartut suliamik suliarinninnissaanni atugassatut eqikkaanerit nunanut allanut ministeriaqarfimmit suliarineqarsimasut.

 

Naalakkersuisut taamatut oqaaseqarlutik Inatsisartut qinnuigissavaat nunarsuaq tamakkerlugu aalajangersakkat pineqartut Kalaallit Nunaannut atulersinneqarsinnaasut Naalakkersuisut nunanut allanut ministeriaqarfimmut nalunaarutigissagaat akuereqqullugu. Qujanaq.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inuit Ataqatigiit.

Partiit oqaaseqartussaat, Doris Jakobsen, Siumut.

 

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Siumumiit nunarsuaq tamakkerlugu aalajangersakkat marluk (meeqqat sakkutuunngortitaasarnerata toqumillu pillaasarnerup inerteqqutaanerat) Kalaallit Nunaannut atortussaatitaanissaat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut Siumumiit imatut oqaaseqarfigissavarput.

 

Tulluusimaarutissaqarpugut nunaqaratta sorsuffiunngitsumik, nunaqaratta inuit tamat naqisimaneqaratik oqartussaaqataaffigisaannik.

 

Siumumi nuannaarutigaarput Naalakkersuisut nunatsinni, nunarsuatsinni pissutsinut malinnaallutik nunarsuaq tamakkerlugu aalajangersakkat pingaaruteqarluinnartut eqqummaariffigalugit nunatsinnut atortuutitaanissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarmata.

 

Taamaattumik meeqqat sakkutuunngortitaasarnerata toqumillu pillaasarnerup inerteqqutaanerat nunatsinni aamma atuutsilerneqarnissaat Siumumiit tamakkiisumik akuersaarparput.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tullinnguuppoq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

 

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Soorunami taamatut oqaaseqaateqarnissaq Inuit Ataqatigiit taperserpaat. Una kisiat oqaaseqarfigissavara, toqumik pillaasarnerup nunani siuarsimasuni aamma atorneqarnera suli siusinnerusukkut maani Inatsisartuni nunanut allanut tunngasutigut oqallittarnitsinni avoqqaarliutigisaratsigu, aamma ilaatigut nunat qanitavut, USA ilanngullugu, suli toqumik pillaasarnermik inatsisimini periarfissaqartitsinera isornartutut isigaarput, taamaattumik soorunami una oqaaseqaateqarnissaq taamatut taperserparput.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Tullinnguuuppoq Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Nunarsuaq tamakkerlugu aalajangersakkat marluk (meeqqat sakkutuunngortitaasarnerisa toqumillu pillaasarnerup inerteqqutaanerat) Kalaallit Nunaannut atortussanngortitaanissaat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut Atassummit naatsunnguamik oqaaseqarfigissavarput.

 

Atassummit erseqqissaatigissavarput nunarsuup ilaani meeqqat sorsunnermut sakkulersortunut peqataatinneqarlutillu akuliutsinneqartarnerat kalaallit inuiaqatigiit tungaanniit akuersaarneqarsinnaanngilluinnarmat. Meerannguit sutigut tamatigut illersorneqarnissaat innarlerneqannginnissaallu sumi nunaqaraluaruttaluunniit tamatta akisussaaffigisariaqaratsigit.

 

Aappaatullu toqumik pillaasarneq aamma nunatsinni qaqugukkulluunniit atortuulersinneqarnavianngitsoq erseqqissaassutigalugu Atassummit aalajangiiffigisassatut siunnersuutit marluk tamakkiisumik taperseratsigik akuersaarlugillu matumuuna oqaatigaarput. Qujanaq.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Marie Fleischer, Demokraatit.

 

Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Demokraatiniit Naalakkersuisut isumaqatigigatsigit tunngaviatigut isumaqartut meeqqat sakkulersorluni akerleriinnernut akuliunneqartassanngitsut, aalajangersakkami meeqqat sakkulersorluni akerleriinnernut akuliunneqarnerat pillugu FN-ip 25. maj 2000-imi isumaqatigiissutaani tapiliussatut nammineq piumassutsimik peqataasinnaanermut aalajangersakkami pisussaatitaaffiit taperserpagut.

 

Aammattaaq Demokraatinit tapersersorparput Naalakkersuisut tunngaviusumik isumaqartut toqumik pillaasarneq nunap suugaluartulluunniit eqqartuussiveqarnikkut aaqqissuussinerani ilaassanngitsoq, taamaammallu Europami inuit pisinnaatitaaffii pillugit isumaqatigiissummut tapiliussamut nr. 13-mi pisussaatitaaffiit tapersersorlugit.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Kattusseqatigiit sinnerlugit annerusumik oqaaseqarfiginagu qulequtaq tamakkiisumik akuersaarpara, tassami akuersaarneqarsinnaanngilluinnarmat meeqqat nunarsuup ilaani sakkutuutut atorneqartarnerat aammalu toqumik pillaasarnerup aamma nunat ilaanni atorneqartarnera.

 

Taamaattumik inuit pisinnaatitaaffii pillugit FN-ip aalajangersagaasa tamakkiisumik atuutsinneqanissaannut aamma nunatta pisussaaffeqarluni akisussaaffilimmik aalajangersimasumillu isummernissaa pisariaqarmat siunnersuut tamakkiisumik taperserpara.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inuit Ataqatigiit.

Aap. Taamatut isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaminut ingerlaqqitsinnagu Naalakkersuisut siulittaasuat oqaaseqassaaq.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Tassa taakkua tulleriiginnaat annertuumik isumaqatigineqartut nuannaarutigaara, aammalu Inuit Ataqatigiinninngaanniit oqaaseqartup Kupik Kleistip oqaatigisaa nunat siuarsimasorsuartut imminnut taagortut toqumik pillaasarnermik suli atuisut taakkua soorunami uagutsinnut ilungersunarput, aamma oqaaseqaateqarnissatsinni taakku ilanngunneqarnissaat neriorsuutigissavara.

 

Taamatut oqaaseqarlunga tapersersuinersi maani qujassutigaara Naalakkersuisut sinnerlugit. Qujanaq.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inuit Ataqatigiit.

Massakkut immikkoortoq kingulleq 23 B SIK-mut isumaqatigiinniarnerit pillugit nassuiaat. Naalakkersuisut siulittaasuat, takanna.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut sisamaat, sisamanngorneq 6. november 2003, nal. 16:42.

 

 

Immikkoortoq 23

 

 

SIK-mut isumaqatigiinniarnerit pillugit nassuiaat.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. SIK aamma Namminersornerullutik Oqartussat isumaqatigiinniartarnermut immikkoortortaqarfiup isumaqatigiissutissaanut nutaanut aningaasatigut killiliussassat isumaqatigiissutigineqartut ulloq 18. juni 2003-mi atugassanngortinneqarnissaanut atatillugu SIK-mut ilaasortat nalunaaquttap akunnermusiallit nalunaaqutttap akunnermusiaasa qaffaatissaannik naatsorsuinermi kukkusoqarsimavoq.

 

Aningaasartuutissanngortut piffissami isumaqartigiissuteqarfiusumi aningaasatigut killiliussassanik isumaqatigiissutaasut 97 mio. koruuninik sinnerpaat, sinnerneqarput, tassa nalunaaquttap akunnermusiat qaffaatissaannik naatsorsukkat tunngavigineqassappata.

 

Isumaqatigiinniarnerit inerneri akuersissutigineqanngisaannarput, tassa naatsorsuinermi kukkuneq atsiorneqartinnagu paasineqarmat.

 

Kukkuneq 2003-mi julip qaammataata naalernerani Sulisitsisut Peqatigiiffianniit isumaqatigiinniarnerit inernerannik suliamik paasissutissinneqarsimasumik paasineqarpoq. Naalakkersuisut ajuusaarutigaat isumaqatigiinniartarnermut immikkoortortaqarfiup kukkuneq nammineerluni paasisimanngimmagu.

 

Naalakkersuisut naammaginartinngilaat isumaqatigiinniarnermut immikkoortortaqarfiup Sulisitsisut Peqatigiiffiata saaffiginnissutaa ingerlaannartumik qanoq iliuuseqarfigisimanngimmagu. Aamma Naalakkersuisut kukkuneq pillugu ingerlaannartumik ilisimatitsissutigineqarsimanngimmata.

 

Naalakkersuisut naammaginartinngilaattaaq Naalakkersuisut tamakku pillugit tusagassiuutitigut aatsaat paasissutissinneqarmata. Naalakkersuisut isumaqarput Namminersornerullutik Oqartussat uppernassuseqarnerat taama pisoqarneratigut ajoquserneqartoq.

 

Aningaasatigut killiussanik atugassanngortitsinissaq pillugu isumaqatigiinniartoqarpoq Namminersornerullutik Oqartussat SIK-llu ingerlaavartumik suleqatigiinnerisigut, tassa isumaqatigiinniartarnermut immikkoortortaqarfiup taakku sinnerlugit naatsorsugassat tamaasa naatsorsugaralugit.

 

Aningaasanut Naalakkersuisoqarfik ulloq 28. august 2003-mi pisortat sulisitsisuusut SIK-llu akornanni isumaqatigiinniarnerit inernerannik naatsorsuinermi pisimasut ingerlasimanerat pillugu Naalakkersuisunut ilisimatitsissuteqarpoq.

 

Aningaasanut Naalakkersuisoqarfik ilisimatitsissummini inerniliivoq qanga qanorlu kukkuneq pilersimanersoq, imaluunniit kina kukkusuusimanersoq eqqoqqissaartumik nassaarineqarsinnaanngitsoq.

 

Naalakkersuisoqarfittaaq inerniliivoq erseqqissoq isumaqatigiinniarnernut atatillugu immikkoortortaqarfimmi namminermi nakkutilliinerit naammassimanngitsut.

 

Siunissami naatsorsuinermi tunngavissat qulakkeerniarlugit Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik ingerlaannartumik aalajangerpoq immikkoortortaqarfimmi nakkutilliinerit pitsanngorsarneqassasut. Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik aalajangerportaaq isumaqatigiinniartarnermut immikkoortortaqarfimmi aningaasalerinermik ilinniagartuumik atorfinitsitsiniarluni, eqqarsaatersuutiginiarlugulu isumaqatigiinniartarnermut immikkoortortaqarfimmi piginnaasat ataatsimut isigalugit qanoq pitsaanerulersinneqarsinnaanersut.

 

Eqqarsaatersuutit tamakku timitalerniarneqassapput isumaqatigiinniartarnermut immikkoortortaqarfimmi pisortap atorfia inuttalerneqaqqinneqariarpat. Atorfik suli inuttalerneqanngilaq, kisiannili isumaqatigiinniartarnermut immikkoortortaqarfimmi aningaasalerinermik ilinniagartuumik maannakkut atorfinitsitsisoqareerpoq.

 

Isumaqatigiinniartarnermut immikkoortortaqarfik 1991-miilli Namminersornerullutik Oqartussani kommunenilu sulisunut isumaqatigiissutissanik tjenestemandinullu isumaqatigiissutissanik isumaqatigiinniuteqartalerpoq, annikikkaluamillu pingaartumik SIK-mut tunngasuni Finansministeria aammatttaaq sinniisuuffigisarlugu.

 

Isumaqatigiinneriaatsit 1991-miilli allanngunngillat. Ilitsersuutit nakkutilliinerlu isumaqatigiinniartarnermut immikkoortortaqarfimmiittut siusinnerusukkut Sulisoqarnermut Pisortaqarfimmi inissisimasumiittut 1999-miit Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup ilagiligaaniittut tassungalu tunngasut aallaaviatigut naammassimasutut isigineqartariaqarput Isumaqatigiinniartarnermut immikkoortortaqarfimmi sulisut illersorneqarsinnaasumik ilinniartinneqarsimassappata.

 

Naatsorluinerliornerulli kinguneraa immikkoortortaqarfimmi namminermi nakkutilliinerit pitsanngorsartariaqalernerat.

 

Naalakkersuisut allattoqarfik qinnuigaat Aningaasanut Naalakkersuisoq aamma/imaluunniit Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmi pisortaq naatsorsuinerliornermut tassunga akisussaatinneqarsinnaanersut naliliiffigeqqullugu.

 

Tunngavigineqartariaqarpoq Naalakkersuisunut ilaasortaq imaluunniit pisortaq isumaqatigiinniarnernut peqataanngimmata allatulluunniit namminneerlutik kukkuneq paasissallugu periarfissaqarsimanngimmata.

 

Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmiit nassuiaammi kukkunerup pilersimanerata allaaserineqarsimaneratut aammattaaq tunngavigineqartariaqarpoq naatsorsuinerliorneq nalaatsornikkut pisinnaasunut takussutissaammat. Naatsorsuinerliorsimaneq piaaraluneerluni suliarineqarsimasutut isigineqarsinnaanngilaq.

 

Allattoqarfik inerniliivoq Naalakkersuisunut ilaasortaq inatsisilerinermut tunngatillugu akisussaatinneqarsinnaanngitsoq, aamma pisortaq imatut annertutigisumik pisuussuteqanngitsoq soraarsitaanissaanut naapertuuttumik pissutissaqalersitsilluni.

 

Allattoqarfik naliliivoq Naalakkersuisunut ilaasortap naammaginartumik nakkutilliisimannginnera ilitsersuutinillu aalajangersaasimannginnera tunngavissaasinnaanngitsoq. Naalakkersuisunut ilaasortaq pissutissaqarsimanngilaq isumaqassalluni nakkutilliineq ilitsersuutillu atuutereersut naammassimanngitsut.

 

Isumaqatigiinniartarnermut pisortaq soraartoq immikkoortortaqarfiup suliaanut tunngatillugu ineriartortinneqarneranut isumaqatigiissutissat 2003-mi pereersut pilersaarusiorneqartarnerannut akisussaasuusimasoq naatsorsuinerliorneq pilersinnaguli oqaaseqarsimanngilartaaq nakkutilliineq imaluunniit ilitsersuutit allanngortinneqassasut.

 

Kukkuneq aningaasat amerlassusiat apeqqutaatinnagu nalaatsornikkut ajutoornertut isigineqartariaqarmat tulliullugu nakkutilliinermi malugineqarsimanngitsoq piaaraluneerlunilu suliarineqarsimasutut arlaatigulluunniit isiginiarneqarsinnaanngimmat. Naatsorsuinerliornerullu kingunerisaanik annaasaqartoqarmat aamma SIK-p aningaasanut killiussat iluanni nutaanik isumaqatigiinniartoqaqqinnissaa akuersaarmagu naliliisoqarpoq suliaq Naalakkersuisunut ilaasortat akisussaassuseqarnerat pillugu inatsit malillugu unnerluutiginninnissamut tunngavigineqarsinnaanngitsoq.

 

Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmi pisortamut tunngatillugu allattoqarfik isumaqarpoq pisortap immikkoortortaqarfiit ataasiakkaat taamatuttaaq isumaqatigiinniartarnermut immikkoortortaqarfiup suliassat suliassaqarfimminiittut suliarisarnissaannut naammattunik nakkutigineqarnissaat pisariaqartinneqartunillu ilitsersuutinik peqartinneqarnissaat pingaarnertut akisussaaffigigaa.

 

Akisussaaffik taanna soorunami immikkoortortaqarfinni ataasiakkaani immikkoortortaqarfiit pisortaannut isumagisassanngortitaavoq, isumaqatigiinniartarnermut immikkoortortaqarfik eqqaassagaanni isumaqatigiinniartarnermut pisortamut pineqartumut.

 

Taaneqareersutut naliliisoqarpoq isumaqatigiinniartarnermut immikkoortortaqarfimmut tunngatillugu ilitsersuutit nakkutilliinerlu ingerlareersut aallaaviatigut naammattutut naammareersutullu isigisariaqartut isumaqatigiinniartarnermut immikkoortortaqarfimmi sulisut illersorneqarsinnaasumik ilinniartinneqarsimassappata. Taamaammat pisortaq Naalakkersuisunut ilaasortatulli ilitsersuutinut nakkutilliinermullu ingerlareersunut akuliunnissaminut annertunerusumik pissutissaqarsimanngilaq, aammami pisortaq Naalakkersuisunut ilaasortatulli nakkutilliineq ilitsersuutillu pigineqareersut naammassimanngitsut isumaqassalluni pissutissaqarsimanavianngilaq.

 

Naalakkersuisunut ilaasortamut tunngatillugu taaneqartutuulli pissuteqartumik naliliisoqarpoq naatsorsuinerliorneq pisortamut ima annertutigisumik pisuutitsissutaasinnaanngitsoq taassuma Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmi pisortatut soraarsinneqarnissaanut naammaginartumik pissutigineqarsinnaalluni.

 

Naalakkersuisut ajuusaarutigaat taamatut kukkusoqarsinnaasimammat. Taamanikkulli Naalakkersuisut oqaatigaat Naalakkersuisut pitsaanngilluinnartutut sakkortuumillu isornartutut isigigaat taamatut ittumik naatsorsuinerliortoqarsinnaammat piffissami tulliuttumi nakkutilliinermi malugineqanngitsoortumik.

 

Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmut inassutiginikuuaat isumaqatigiinniartarnermut immikkoortortaqarfimmi piginnaasat ataatsimut isigalugit qaffassarneqarnissaat piviusunngortinniarlugu pimoorussisoqalissasoq, aamma tunaartarisassat ingerlaavartumik malitseqartinneqartassasut, taamaalilluni isumaqatigiinniartarnermut immikkoortortaqarfimmi nakkutilliineq ilitsersuutillu siunissami taamatut kukkusoqartannginnissaanut naammalerniassammata.

 

Naalakkersuisut taamaalillutik suliaq naammassineqartutut isigaat. Qujanaq.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inuit Ataqatigiit.

Partiit oqaaseqartui tikippagut. Jens Napaattooq, Siumut. Takanna.

 

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. SIK aamma Namminersornerullutik Oqartussat isumaqatigiinniartarnermi immikkoortoqarfiup isumaqatigiinniarnerani naatsorsuummi kukkusoqarfik 97 mio. koruuninik naleqartunik.

 

Kukkusimaneq suli atsiorsimaneqannginneranik tunngavilersorlugu qaangiinnarneqartariaqartutut ilaatigut taakkartorneqaraluarpoq. Siumut Inatsisartuni ilaasortaatitaasa aammalu nuna tamakkerlugu siulersuisuunerisa kukkusimaneq annertooq akuersaarsinnaanngilluinnaqqissaarlugu oqariartuuteqarnerat ilutigalugu Siumup siulittaasuat imaannaanngitsumik killittariaqarsimavoq. Tassalu politikkikkut sulinermi kukkussutaasarsimasut sapinngisamik pinaveersaartinneqarnissaanik ingerlanissaq siunertaralugu ingerlanermi taamatut pisoqarsimanera akuersaarneqarsinnaanngilluinnartoq kinguneqartariaqartorlu killiffiummat.

 

Taamatut aalajangernerup naqissuserpaa siunissami inuiaqatigiit aningaasaataat inuiaqatigiit sinnerlugit akisussaaffigineranni akuersaaginnarneqarlutik kukkussutaasut qaangiinnarneqartassanngitsut. Taamaattumik Siumumiit aalajangiusimavarput kukkusimaneq kukkusimanerillu akuersaarneqarsinnaanngitsut qaangiinnarneqarsinnaanngitsorlu aammalu siunissami kukkunernik takorusunngitsugut. Tamanna Namminersornerullutik Oqartussat ingerlanneqarneranut tamakkiisumik paaseqqoqaarput.

 

Siumumiit tusaatissatut tigorusupparput kukkunerup kingorna isumaqatigiinniartarnermut immikkoortortaqarfiup piginnaasat ataatsimut isigalugit qaffassarneqarnissaa piviusunngortinniarlugu pimoorussisoqalissasoq, nakkutilliineq ilitsersuutillu siunissami kukkusoqartannginnissaanut toqqammavigineqarlutik naammassisalissammata.

 

Taamatut Siumumiit oqaaseqarluta Naalakkersuisut suliaq naammassineqartutuut isigisaat tusaatissatut tiguarput.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqaatigiit.

 

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Naalakkersuisut SIK-mut isumaqatigiinniarsimanerit ingerlasimanerat pillugu nassuiaataanni inatsisit atuuttut naapertorlugit unioqqutitsisoqarsimanngitsoq oqaatigineqarpoq. Tassa Naalakkersuisuni ilaasortaq akisussaasoq taassumaluunniit pisortarisaa piaaralutik kukkusimanngillat, aamma nakkutilliisussatut pisussaaffitsik sumiginnarsimanngilaat.

 

Taamatut nassuiaateqarneq naammagalugu Inatsisartunik ilisimatitsinertut isigineqaannarsinnaagaluarpoq annerusumik oqaluuserineqartariaqanngitsoq. Mannami ataatsimiittarfik eqqartuussiviunngilaq, nassuiaatigineqartullu inatsisilerituut isummersorneri naapertorlugit saqqummiunneqarput.

 

Kisianni SIK-mut isumaqatigiinniarsimanermi naatsorsuinerliortoqarsimanera Naalakkersuinikkut annertuumik aalassassutaavoq, Aningaassaqarnermullu Naalakkersuisup naalakkersuinikkut akisussaatinneqarnissaanik sakkortuumik piumasaqartoqarneranik kinguneqarpoq, naggataatigullu Naalakkersuisut nikinnerannik kinguneqartinneqarluni.

 

Isumaqarnarpoq partiit naalakkersuisooqatigiissut tamanna kisiat ajornartorsiutigisimassanngikkaat, naalakkersuinikkulli siunertarisamikkut tunngavigisamikkullu annertuunik aporaaffeqarsimassasut, tamanna soorunami pasitsannerinnaavoq.

 

Pisimasut aasarli annertoqisumik oqallisigineqareermata aammalu Inatsisartut ataatsimiinneranni aallarteqqammersumi annertuumik aporaassutaareermata isumaqarpugut Inatsisartut ullumi tamakkununnga tunngasunik oqallinnerat killeqartariaqartoq.

 

Soorunami pisimasut ilinniiutigineqarsimanissaat neriuutigisariaqarparput. Inuit Ataqatigiit maluginiarpaat Naalakkersuisut taamatut pisoqaqqinnginnissaanik qulakkeeriniarlutik iliuuseqartut, taamaammallu kaammattuutigiinnassavarput nakkutilliineq pisariaqartitsineq naapertorlugu sukaterneqassasoq.

 

Naggasiullugu ataasinngormat ammaanersiorluni oqallinnermi inassuteqaatigut oqaatigeqqiinnaassavakka, tassaasut isumaqatigiinniarnerit kinguleruttut sapinngisamik piaartumik torersumillu naammassineqarnissaat, kiisalu Naalakkersuisut sulisoqarnermi susassaqartut tamaasa ataatsimoorluni siunnerfiusinnaasut pillugit ataavartumik isumasioqatigisassagaat.  

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Tullinnguuppoq Augusta Salling, Atassut.

 

Augusta Salling, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. SIK-p aamma Namminersornerullutik Oqartussat isumaqatigiinniartarnermut immikkoortortaqarfiup isumaqatigiissutissaannut nutaanut aningaasatigut killiliussat isumaqatigiissutigineqartut ulloq 18. juni 2003-mi atugassanngortinneqarnissaannut atatillugu naatsorsuinermi kukkusoqarsimavoq. Kukkuneq atuutinneqalersimagaluarpat tamanna ukiumut 97 mio. koruuninik pisortanut aningaasartuutaanerusassagaluarpoq.

 

Naatsorsuinerliorsimaneq paasineqarmat annilaarsimaarneq kukkunermullu akisussaasussarsiorneq annertooq tusarsaasimavoq pissutigineqarluni aningaasarpassuarnik kinguneqaratarsimasinnaagaluartumik kukkusoqarsimanera.

 

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq Nuummut uteqqinnermini kukkusoqarsimanera ilimagineqarluinnalersoq pillugu ilisimatinneqarpoq 6. august ullaakkut. Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup Naalakkersuisut siulittaasuat ingerlaannavilluni allaffianut ornillugu ilisimatikkiartorpaa pasitsaassaq pillugu. Ataavartumik Naalakkersuisut siulittaasuat pisut ingerlanerinik ilisimatinneqartarpoq.

 

11. august Naalakkersuisut ataatsimiinneranni Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisunut ilisimatitsissuteqaqqaarpoq, ilisimaneqartutullu suliaq qaammat ilivitsoq Naalakkersuisuni uterfigisarlugu suliarineqarpoq.

 

Matumanilu nassuiaammi  Naalakkersuisut siulittaasuannit erseqqissarneqarpoq isumaqatigiinniartarnermut immikkoortortaqarfik 1991-imiilli Namminersornerullutik Oqartussani kommunenilu sulisunut isumaqatigiissutissanik tjenestemandinullu isumaqatigiissutissanik isumaqatigiinniuteqartalersoq, isumaqatigiinniariaatsillu 1991-imiilli allanngunngitsut.

 

Isumaqatigiinniartarnermullu immikkoortortaqarfik 1991-miit 1999-mut Sulisoqarnermut Pisortaqarfimmi inissisimasimasoq, tamatumalu kingorna Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmut nuussimasoq.

 

Naalakkersuisut siulittaasuat nassuiaavoq Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq aammalu Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmi pisortaq naatsorsuinerliorsimanermut akisussaatissallugit tunngavissaqanngitsoq, aammalu kukkuneq, aningaasat amerlassusaat apeqqutaatinnagu, nalaatsornikkut ajutoornertut isigineqartariaqartoq, aammalu piaaraluni naatsorsuinerliortoqarsimanngitsoq.

 

Naalakkersuisut oqarput naatsorsuinerliorsimaneq Namminersornerullutik Oqartussat uppernassuseqarnerannut pitsanngorsaataasimanngitsoq. Tamanna assortorneqarsinnaangilaq, Atassummiilli iluaraarput pisimasoq uninngaarfigiinnarnagu kattuffinnut isumaqatigiinniarnerit ingerlaqqimmata.

 

Aningaasaqarnermullu Pisortaqarfik ingerlaannartumik immikkoortortaqarfimmi nakkutilliinerit pitsanngorsarneqassasut aalajangersimammat,  aammalu iliuusissanik pisariaqartunik iliuuseqartoqarsimasoq nassuiaammi erseqqissarneqarmat Atassummiit oqaatigissavarput upperigatsigu Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmiit iliuuserineqartariaqartut iliuuserineqartariaqartarumaartussallu naammaginartumik peqqissaartumillu suliarisimallugillu suliarisarumaaraat.

 

Naalakkersuisut nassuiaateqareernerminni suliaq naammassineqartutut isigaat, Atassummiillu nassuiaat naammagalugu pisimasoq nukippassuarnik atuiffiusimasoq aammalu inuppassuarnik piffissap ingerlanerani kalluaasimasoq qaangerlugu ingerlaqqinnissamut piareersimavugut. Qujanaq.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tullinnguulluni oqaaseqassaaq Per Berthelsen, Demokraatit.

 

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Pisut pereerput allanngortinneqarsinnaajunnaarlutik malitseqareerlutillu, tamatumalu peqqinnginnissaa anguniarlugu sukaterisoqartoq nalunaarutigineqarpoq. Taamaalilluni kukkuneq ilinniutaasutut nipeqarpoq, taamaattumillu Demokraatit tungaannit SIK-mut isumaqatiginninniarnerit pillugit nassuiaat annertunerusunik oqaaseqarfiginagu tusaatissatut tiguarput.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

SIK-mut isumaqatiginninniarnerit pillugit nassuiaat Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

 

Isumaqatiginninniarnermut atatillugu naatsorsuinermi isumaqatiginninniartarnermut immikkoortortaqarfiup 97 mio. koruuninik kukkussuteqarsimanera Kattusseqatigiinniit imaannaanngitsutut akuersaarneqarsinnaanngitsutullu isumaqarfigaarput. Minnerunngitsumik immikkoortortaqarfiup nammineerluni kukkuneq takusinnaasimanngimmagu kiisalu kukkuneq pillugu Naalakkersuisut ingerlaannartumik ilisimatinneqarsimanngimmata, aatsaallu tusagassiuutitigut tamanna pillugu Naalakkersuisut tusarlerneqarsimanerat aamma immikkut maluginiartariaqartoq Kattusseqatigiit sinnerlugit erseqqissaassutigerusuppara. Taamaammat Naalakkersuisut oqarnerat isumaqatigilluinnarpara, tassa Namminersornerullutik Oqartussat uppernassusiat, ilami allaat Naalakkersuisut uppernassusiat annertuumik apeqquserneqarmat.

 

Kattusseqatigiinni ilisimavarput kukkuneq sunaluunniit nammineerluni pineq ajormat, taamaattumillu suliamik ingerlatsisut tassungalu akisussaatinneqartoq soorunami kukkunermut akisussaasariaqartoq paasinarpoq, aammalu naatsorsuutigilluinnarpara immikkoortortaqarfimmi pisortaq, pisortaasimasoq maannakkut soraareersimasoq tamatuma kingunerisaanik soraarsimassasoq.

 

Kattusseqatigiit sinnerlugit iluarisimaarpara Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup ingerlaannartumik aalajangersimasimanera, tassa immikkoortortaqarfimmi nakkutilliinerit pitsanngorsarneqassasut aammalu isumaqatiginninniartarnermut immikkoortortaqarfimmi aningaasalerinermik ilinniagaqartumik atorfinitsitsisoqarsimasoq. Taamanikkummi pisimasut aamma Inatsisartunut ilaasortaalluni nuanniissimapput, minnerunngitsumik Naalakkersuisut iluminni allaat ilamik soraarsinneqarnissaat allaallu aningaasaqarnermut pisortap aamma soraarsinneqarnissaa eqqartorneqaleraluarmata. Soorunami pereersut pereerput, aammalu naatsorsuutigaara maannakkut suna tamarmi pissusissamisut ingerlalereersimassasoq, taamaattumik nassuiaat annerusumik oqaaseqarfigeqqinnagu tusaatissatut tiguara neriullungalu naalakkersuinikkut kukkunermik taama ittumik pisoqaqqinngisaannassasoq.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Taava Naalakkersuisut siulittaasuat.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Siullermik nuannaarutigaara nassuiaat tusaatissatut tiguneqarmat, tassami isumaqatigiinniarnerup nalaani politikkikkut annertuumik aalassassimaarnerit ingerlanneqarsimapput aammalu Naalakkersuisooqatigiit iluanni aporaannerit sakkortuut ingerlasimallutik. Kisianni massakkut pisut qaangiutereerput aamma uterfigineqaqqinnissaat uanga kissaatiginngilluinnaqqissaarpara, uanilu Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup nukittorsarneqarnerata kingunerisaanik taama pisoqaqqinnginnissaanik qularnaariniarneq assut iluarisimaarlugu oqaatigissagakku. Tassa pisut ilinniarfigineqareerput, aamma neriuppunga siunissami taamatut pisoqaqqinngilluinnassasoq. Qujanarujussuaq maani nassuiaat tusaatissatut tiguneqarmat.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tullinnguuppoq Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Jensine Berthelsen, Atassut.

Qujanaq. Assortuunnermik soorunami aallartittoqarnissaa kissaatiginanngeqaaq, kisianni paasisinnaasakka naapertorlugit Siumup tungaaninngaanniit politikkikkut akisussaassuseq misigissutsinut akoorniarneqartoq malunnartorujussuuvoq. Nalunaarusiaq Naalakkersuisut siulittaasuata nalunaarusiaa tusaatissatut tigujumaneqanngitsutullusooq pineqarpoq, tassami oqaatigineqarmat Naalakkersuisuninngaanniit nassuerutigineqarmat akisussaatitsiniassalluni pissutissaqanngitsoq, taamaattorli Siumup tungaaninngaanniit taanna aalajangiusimaneqarpoq. Ajunngilaq, tassa tusaatissatut tigusariaqarparput.

 

Ilumoorpoq suliaq naammassineqartutut isigineqartariaqalermat. Taamaattorli Inatsisartuni ilaasortatut minnerunngitsumillu partiimi naalakkersuisooqataasimasumi tunuliaqutaaqataasutut matumani pisimasoq inuiaqatigiinnut nalornilersitsisimaqisoq, allaallu Naalakkersuisooqatigiinnermik akeqarsimasoq pillugu siulittaasutta oqaaserisaasa saniatigut Atassumminngaanniit noqqaassuteqassalluta pinngitsoorusunngilagut.

 

Pisimasoq taamaattoq politikkikkut sulinitsinni ilinniarfigisariaqarparput. Arlaatigut inuiaqatigiinnut kalluaasumik pisoqartillugu paasissutissat sapinngisamik eqqortut aallaavigalugit kinguneqartitsisoqartariaqarpat sukumiisumik pisup qiterisaa paaseqaaarlugu isummertarutta toqqissisimanarnerusumik aalaakkaanerusumillu inuiaqatigiit naalakkersuinikkut kiffartuunneqarsinnaassapput.

 

Taamaammat SIK-mut isumaqatigiinniarnerit pillugit Naalakkersuisut siulitaasuata Atassutip tatiginassusaanik apeqqusiiniarnermut, minnerunngitsumillu Atassummi siulittaasutta Aningaasaqarnermut Naalakkersuisuusimasup tatiginassusaanik apeqqusiiniarnermut illua-tungiliisoq nuannaarluta tusaatissatut tigussavarput.

 

Taamatuttaaq Atassummiit nuannaarutigaarput atorfilittat toqqissillutik politikkerinik kiffartuussillutik suliaminnik ingerlatsisinnaanerat matumani qulakkeerneqarmat. Kukkuneq taama ittoq pinngisaannarsimasariaqaraluartoq ilinniarfigalugu suleriaatsiminnik pitsanngorsaajuassasut Atassummiit qularutiginngilarput.

 

Ilisimatitsissutigissavara Atassummi Inatsisartuni ilaasortaatitaasugut siulittaasuttta Inatsisartuni ilaasortaaqatitta ilisimanngisaanik una oqariartuutigigatsigu, tassami Aningaasaqarnermut Naalakkersuisuusimasutut attuumassuteqartutut inissisimanerani Atassummi aamma suliarinnittarnitsinni aamma peqataatinneq ajoratsigu. Taamaaliorpugut pisimasup oqallisigineqarnerani siulittaasutta Aningaasaqarnermut Naalakkersuisuusimasup imminut illersorniartutut pissaanermillu tigumminninniaannartutut suaarutigineqartarnera eqqunngitsuusoq ataatsimoorluta naqissusissagatsigu, naqissuserniarlutigu. Taamaattumik nuannaarutigaarput naalakkersuinikkut naqissuserneqarmat akisussaatitsiniarneq allaat naalakkersuisooqatigiinnermik akeqartoq toqqammavissaaleqisorujorujussuusimasoq, aatsaallu taamak inuiaqatigiit sajuppillatsinneqarnerannik kinguneqarsimavoq. Soorunami kukkuneq pisimasariaqanngisaannaraluarpoq, kisianni aamma Naalakkersuisut siulittaasuata nammineerluni oqaatigaa piaaraluni taamaaliortoqarsimanngilaq, aamma kukkuneq ilisimassallugu kukkusoqartoqarsinnaanera Aningaasaqarnermut Naalakkersuisuusimasoq aamma pisortaqarfik pissutissaqarsimanngillat taamatut nakkutilleeqqissaarlutik isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqarneranni isumaqatigiinniartut qulangerlugit inissisimanissaminnut.

 

Anthon Frederiksen, hallo, naalakkersuinikkut kukkunertut taasat Atassumminngaanniit naalakkersuinikkut kukkunertut taanngilarput. Isumaqatigiinniarnermi ajoraluartumik qarasaasiamut immiussuisoqartillugu immiussuinerliortoqarsimavoq. Arajutsisoqarsimavoq, taamaattumik Aningaasaqarnermut Naalakkersuisuusimasup isumaqatigiinniartarnermut pisortaqarfimmukariarluni kukkusoqarnissaa oqqiutigisimanngilaa, taamaattumik naalakkersuinikkut kukkunertut taaneqarsinnaanera matumani Atassumminngaanniit illua-tungilerparput.

 

Taamaalilluta tassa nuannaarutigalutigu Atassumminngaanniit oqiliallaqaluta aamma illua-tungiliulluta soorunami suleqataassaagut, una ikitoqarsuartut taratsersugassatut isiginatigu sapinngisarput naapertorlugu inuiaqatigiit sullinneqarneranni eqeersimaarluta aamma suleqataassaagut.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Tulliulluni oqaaseqassaaq Jens Napaattooq, Siumut.

 

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Aap. Oqariartuutigineqartut ilaatigut uani Siumuminngaanniit ersarissakkavut naggasiinitsinni tusaatissatut tigunerani oqariartuutigineqartut Atassumminngaanniit uparuaammata isumaqarpunga erseqqissalaartariaqassasoralugu uagut eqqartuussivittut allatulluunniit inissinniarsarinnginnatta, kisiannili taamanikkut toqqaannartumik allaffissornikkut naalakkersuinikkullu pisuutitsiniaaneq toqqaviginngikkaluarlugu kisianni kukkusimaneq avammut tutsiutereersut tusagassiuutitigut aallaaveqarluni aallartittoq uppernarsineqarpoq ilumut 97 mio. koruuninik naatsorsuinerlunneqarsimasoq. Taanna Siumumiit ersarilluinnaqqeqqissaartumik matumuuna saqqummiinitsinni saqqummiupparput, tassa Siumumi Inatsisartuni ilaasortaatitai aammalu nuna tamakkerlugu siulersuisuunerisa kukkusimaneq annertooq akuersaarsinnaanngilluinnaqqissaarlugu Naalakkersuisut Siumullu siulittaasui imaannaanngitsumik killittariaqarsimanerannik oqariartuuteqarpugut.

 

Ilaatigut oqaaqqissaartoqaraluarpoq Atassut Siumullu naalakkersuisooqatigiinnerminni allatigut aamma immaqa avissaartuussuteqarsimasinnaagaluartut. Kisianni taamaattoqanngilaq. Suleqatigiinneq pitsaasumik ingerlasimavoq, ataqqeqatigiilluni isummersoqatigiinneq ingerlasimavoq, kisiannili Siumup tunuliaqutai tamarmik ataatsimoorlutik nikussaarlutik avissaartuutigatik, taanna erseqqissaassutigissavara, oqariartuutigimmassuk kukkuneq una akuersaarneqarsinnaanngitsoq siunissamilu taamatut kukkusoqaqqinnginnissaanik inissiinermik aallaaveqartariaqartoq. Naatsumik oqaatigalugu pisuuneq akisussaanerlu imminnut taakku attuumassuteqartuunngimmata naqissusiisoqartariaqartoq, tamannalu aamma taamanikkut naalakkersuisooqatigiinnermi toqqammavilersuutitut oqallinnermillu toqqammaviusimagaluarput.

 

Kisianni nuannaarutigaarput ikeq annertooq aamma uagutsinni soorunami taanna pisimammat, imaannaasimanngimmat qaangerniarnissaa, matumuuna taratsersorunnaarlugu siumut isigaluta alloriaqqissasugut oqariartuutigineqarmat aamma tamanna uagut Siumup tungaaninngaanniit peqataaffigissavarput.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inuit Ataqatigiit.

Oqaaseqarumasimavoq Godmand Rasmussen, Atassut.

 

Godmand Rasmussen, Atassut.

Naatsuaraarannguamik uanga ilassusiilaarusuppunga. Tassa oqaluttutta Atassumminngaanniit oqaatigaa politikkikkut sulineq ilaatigut aamma taamaattoqartarpoq, aamma ingerlaqataanissatsinnut uagut piareersimavugut. Pisoq uterfigineqarsinnaanngilaq, taanna eqqortumik oqaatigineqarpoq.

 

Kisiannili uani 31-ini oqaaserineqartoq uani oqaluttarfikkut aamma uteqqinneqarmat eqqarsaateqalaarama una apeqqutigerusuppara. Oqaaseq massakkut aamma qaqinneqaqqippoq aappassaanik, oqaluttarfik eqqartuussiviunngitsoq. Aamma ilumoorpoq. Kisianni aperisariaqarpakka aamma Inatsisartut 1999-minngaanniit ugguuna oqaluttarfikkut Naalakkersuisut qassimmitaava peersissimavagut, uffalu eqqartuussiviunngikkaluartoq. Aamma pisussaaffiligaavoq Inatsisartut arlaatigut Naalakkersuisunik arlaatigut atorunnaarsitsisinnaanermik Naalakkersuisut uppitinngikkaluarlugit. Taanna aamma eqqortuuvoq.

 

Una qaqininnut tunngavigaara uanga, assorujussuaq toqqissiallannarpoq aamma siulittaasorput erseqqissuliorluni imminut annaanniannginnermik nipilimmik aamma oqariartuuteqarnera kikkunnilluunniit tamanit tusaaneqarsinnaavoq. Kisiannili ilumoorpoq pisut pereerput. Kisiannili una uanga mamaagisara uaniippoq. Qujaqaanga avataaninngaanniit oqariartorfigineqaqattaarsimaqaanga annertuumik Atassummit Naalakkersuisoq tunuartikkussiuk suleqatigiinneq ingerlaqqiinnassaaq.

 

Nakkaannarsimannginnatta qujavunga. Siulittaasorput uagut tatigalugu tassani immikkut tunuarniuteqarnissaanik partiitsinniit kissaateqarsimannginnatta. Inimi massakkut uani peqqusiileqissagaluarpunga siulittaasorput tunuartinniarlugu uagut Atassummiit aalajangersimagaluarutta suleqataanissaannarput annaanniaannarlugu, uanimi nalunaarummi erseqqilluinnartumik oqaatigineqarmat pisuutitsisoqarsinnaangitsoq. Taanna tamassinnut qujassuteqarfigerusuppara. Aqinaarneqarsimasuugutta qanoq uani oqaluttarfimmi imaluunniit inersuarmi peqqusiileqitigissagaluarnerpugut, uagummi qulaaniit naalakkersorneqarsimagaluaratta siulittaasorput allaat tunuarteqqullugu. Taamattumik eqqaamasariaqarparput uagut partiit allat ataqqivagut, aamma susassarinngisatsinnut partiinut allanut akuliussuuttarneq taanna isumaqarpunga assut poqassusiiniarnerusartoq avaanngunartoq. Isumaqarpunga aamma taanna siunissami kikkunnit tamanit atorluarneqarumaartoq. Qujanaq.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inuit Ataqatigiit.

Taava oqaaseqartussaq kingulleq Aningaasaqarnermut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Oqaaseqartumununa kingullermut oqaatigisariaqartoq Naalakkersuisuninngaanniit =99-iminngaanniit ullumikkumut inimi maani Naalakkersuisumik ataatsimilluunniit tunuartitsisoqarsimanngimmat. Aamma tunuartitsisoqarsimagaluarpat eqqartuussinerunngilaq. Tunuartitsisariaqalerneq pisariaqalertarpoq Inatsisartut Naalakkersuisut qanoq iliuutsiminnut akisussaaneranut tunngasumik pisoqaraangat.

 

=99-iminngaanniit Naalakkersuisut tunuartartut namminerisaminnik tunuartarput, pisariaqaraangalli Naalakkersuisut siulittaasuat naalakkersuisuutitaminut kaammattuuteqarsinnaavoq tunuaruni pitsaanerusoq. 1988-imi Naalakkersuisunut ilaasortamik tunuartitsisoqarpoq inimi maani. Taassuma kingorna taamatut pisoqarsimanngilaq.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inuit Ataqatigiit.

Oqaaseqarumavoq Jens Napaattooq, Siumut. 2 minutter annerpaamik.

 

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Godmand Rasmussen, uagusinnut sianertarnerit, saaffiginnittarnerit maqaasissavarput, soorunami aamma isummersoqatigisaratsigit. Kisianni qaqeqqinninni una oqariartuutiginiarpara ersarissumik, tassalu umiarsuaq, ukiorpassuarnimi umiartortuusimagavit, umiarsuaq naalagaqarlunilu aquttoqarpoq. Taakku tamarmik akisussaasuusarput umiarsuaq arlaatigut qanorluunniit ikkarlissagaluarpat, aamma ingerlaarnissaannut taakku akisussaasuupput nalinginnaasumik umiarsuarmi sulisuusut oqartussaasullu. Taanna nalunngilluinnaqqissaarit aamma qularinngilara, taamaattumik umiarsuup naalagaa aquttualu tamarmik qimagussimaneranik pisoqarsimavoq, taamaattumik soorunami sukkut aallaaveqartumik nalilersorneqarnersut apeqqutaasorujussuuvoq.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inuit Ataqatigiit.

Aap, nappaasoqariataarpoq. Godmand Rasmussen, Atassut.

 

Godmand Rasmussen, Atassut.

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq naatsukullannguamik akissuteqarfigeqqaalaarusuppara.

 

Josefip aamma uattulli nalugunanngitsigaa =99-iminngaanniit Naalakkersuisut namminneq piumassutsiminnik tunuarniuteqartut amerlasimagunanngillat. Tunuartoqartarsimavoq, taanna ilumoorpoq. Naalakkersuisuusunik immikkoortortanik ataatsimoorussaanngitsunik tunuartoqartarnera takornartaanngilaq =99-iminngaanniit.

 

Unaanna Jens Napaattumut oqaatigilaarusukkiga. Soorunami nassuerutigalugu oqassaanga uanga aamma uani parteeqatikka tamarmik tusaanerani, aallaqqaammut uanga aamma putusaarneqarnera tigungajalluinnarsimavara, kisiannili pissutsinik erseqqissaavigineqarama nammineerlunga isertuaatsumik partiinnut oqarsimavunga: Paasivara. Taamattumik taanna sianertarneq imaluunniit sianerfigineqartarneq kimilluunniit pituttorneqanngilaq. Sumulluunniit sianersY. Aamma sianertarputit. Aamma nuannerpoq. Taanna inerteqqutaanngilaq sumulluunniit sianersinnaaneq. Taamaattumik imminut aamma kusassarniaannarneq ajornaqaaq, kisianni oqaluttarfik ugguuna atorusunngilakka inuttarsiuinerit. Taamaaliorniaruma unnuaq naassagaluarpara. Ilumoortoq taanna oqaatigissvara. Kisianni taamaaliorusunngilanga. Oqaaserisakka siulliit taakku uteqqiinnassavakka, uagut ajuusaarata toqqissisimallutalu taakkua massakkut oqariartuutit tiguagut. Nuannerpoq, aamma ingerlaqqeriarnissatsinnut naalakkersuinikkut sulinitsinni aamma peqataangaangaassaagut, akerlilersuiniaannarluta taamaaliunngilagut. Qujanaq.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inuit Ataqatigiit.

Aap, erseqqissaatigissavara SIK-mut isumaqatigiinniarnerit pillugit nassuiaat pigatsigu, taamaammat naggataarutaasumik Naalakkersuisut siulittaasuat.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Aap, qujanaq. Tassa maani partiit tamarmik oqariartuutigaat tusaatissatut tigullugu, taamaammallu kaammattuutigerusuppara oqallinneq aallaqqaataaniit aallartinneqartariaqanngitsoq, aammalu uanga nuannaarutigaara paaseqatigiissutigineqarmat, taavalu suleriaqqinnissatsinnut aqqutissamik ataatsimoorluta siunnerfilimmik suleqatigiinniarta, ataasiakkaarluta assortuunnerit maanngaanniit ingerlakkunnaarlugit.

 

Nuannaarpunga suliaq naammassineqarmat maani paaseqatigiiffiusumik. Qujanaq.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inuit Ataqatigiit.

Taamaasilluta ullormut oqaluuserisassat naammassivagut.