6. mødedag. Mandag den 10. november 2003, kl. 13:00.

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, formand for Landstinget.

Jonathan  Motzfeldt,mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

Og først en redegørelse for dagsordenen: Og vi har følgende dagsordenspunkter:

Punkt 160.

Forslag til landstingslov om Videnscenter for børn og unge.

Punkt 11. 

Forslag til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland.

Punkt 157.

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til Anordning om ikrafttræden for Grønland af Lov om radiofrekvenser.

Punkt 153. 

Redegørelse vedrørende midtvejsforhandlingerne med EU.

Punkt 151.

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer.

Punkt 150. 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for ændring af Landstingslov om afgift på rejer.

Punkt 70. 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at igangsætte en undersøgelse der har til formål at afdække, hvorvidt der kan etableres en grønlandsk fiskeribank, der i fremtiden kan være med til at formindske det offentliges engagement i og långivning til fiskerierhvervet.

Det er disse punkter, der er til behandling for i dag.

Så er det redegørelsen for dagsordenen:

Formandsskabet har modtaget en anmodning af 9. november 1003 fra Landsstyret om udsættelse af følgende punkter fra mødet den 12. november til behandling på et tidspunkt efter den 19. november 2003:

Punkt 48.

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret, at gøre brug af § 14 stk. 4 i Landstingslov nr. 18 af 31, oktober 1996 om fiskeri, således at tidsubegrænsede licenser bliver tidsbegrænset fra 2009.

Punkt 90.

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til ophævelse af landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med senere ændringer , med ikrafttrædelse 5 år efter ophævelseslovens vedtagelse, således at der ultimo 2008 træder en ny forbedret og velgennemtænkt fiskerilovi kraft. Og

Punk 98.

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget i medfør af § 14 i landstingslov om fiskeri gør tidsubegrænsede fiskerilicenser tidsbegrænsede med et varsel på 5  regnet fra den  1. januar 2004.

Landsstyret har ønsket mere tid til vurdering af disse forslag som fortsat vil blive behandlet samlet. Det indstilles, at disse 3 punkter udsættes behandlet med Landsstyrets den 7. november annoncerede nye forslag om landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri – der er tale om et nyt punkt – punkt 174.

Behandlingstidspunktet for disse forslag vil fremgå af dagsordenen for perioden 17.-21. november 2003, der omdeles torsdag den 13. november.

I stedet for de 3 dagsordenspunkter, der således udgår af dagsordenen for den 12 .november foreslås behandling af de punkter, der ikke blev behandlet fredag den 7. november.

Det drejer sig om punkterne:

Punkt 113,

det der ellers har været fremlagt tidligere.

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyrets pålægges at afsætte 100 mio. kr. i Landstingets Finanslovsforslag for 2004 samt 100 mio. kr. i hvert af overslagsårene til udbygning af erhvervslivet i Grønland,

Punkt 33.

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at oprette en fond, der dækker udgifterne til de nærmeste familiemedlemmer, d.v.s. forældre, ægtefæller, børn, for patienter, der er nødt til at blive behandlet i Danmark på grund af ikke umiddelbart helbredelige sygdomme, det er noget der ellers tidligere er fremlagt, men ikke nået at blive behandlet,

Punkt 87.

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre cd nuværende regler for transport af produkter, således at disse ikke alene skal gælde for transport via Royal Arctic Line A/S, for på denne måde, også at kunne yde tilskud til luftfragt for destinationer, der ikke kan få skibsanløb året rundt, og endelig

Punkt 79.

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at afsætte midler på Finansloven for 2004 til udvidelse af skolen i Atammik.

Og redegørelsen er så blevet godkendt.

Og vi går så over til punkt 160. forslag til landstingslov om Videnscenter for børn og unge, og det er 1. behandling. Det er Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, der skal forelægge.

6. mødedag. Mandag den 10. november 2003, kl. 13.08.

Punkt 160

Forslag til landstingslov om Videnscenter for Børn og Unge

(Landsstyremedlem for Familier og Sundhed)

(1. behandling)

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Videnscenter for børn og unge blev igangsat som projekt i 2001. efter en vellykket projektperiode foreslår Landsstyret herved en sikring af Videnscenterets fremtid ved landstingslov om Videnscenter om Børn og unge.

Formålet med Videnscenteret er at indsamle og systematisere viden om børn og unges vilkår i Grønland med udgangspunkt i barnet, f.eks. familiemæssige, sociale, sundheds-, skole- og boligmæssige forhold.

Vi har i samfundet brug for adgang til viden om børn og unges vilkår, således, at vi i det fremadrettede arbejde har bedre mulighed for at planlægge og behandle på grundlag af viden. Med Videnscenter om børn og Unge er der nu etableret en lille men vigtig institution, som giver de studerende, forskere, fagfolk, politikere og andre interesserede rig mulighed for at indhente data, undersøgelser, rapporter, forskning m.v.

Det økonomiske grundlag for Videnscenteret fremgår af finanslovsforslaget for 2004, hvor der alene er afsat midler til løn og administration. Udviklingsopgaver, evalueringsopgaver, forskning med videre skal ekstern finansieres. Muligheden for at dette kan lade sig gøre, er der taget højde for i lovforslaget.

Videnscenter om Børn og Unge har allerede løst en opgave med ekstern finansiering. For kort tid siden udgav Videnscenter om Børn og Unge ”Statistik om børn og unge i Grønland” med støtte fra NUNA Fonden og Foreningen Grønlandske Børn. Det er planen, at der hvert andet år skal udgives en sådan statistik, og at denne efterhånden udbygges. Herved får offentligheden muligheden for at følge udviklingen inden for børn og unges levevilkår i Grønland.

Landsstyret foreslår, at Videnscenter om Børn og Unge ledes af en bestyrelse, som udpeges af Landsstyret efter en indstilling fra relevante instanser, og at Landsstyret har mulighed for at supplere bestyrelsen med personer, der har særlig fagkundskab om børn og unges vilkår i Grønland Bestyrelsen skal sikre en bred og tværfaglig indsats samt udgøre et netværk omkring Videnscenteret.

Videnscenter om børn og Unge skal aflægge en årsberetning til Landsstyret om det forløbne års arbejde.

Redegørelse om etablering af et permanent Videnscenter om Børn og unge vil blive omdelt før 2. behandlingen af lovforslaget. I redegørelse vil blandt andet fremgår at adgang til den indsamlede viden om Børn og Unge i centeret er flerstrenget. Der er oprettet en hjemmeside www.nanoq.gl/mipi, hvor rapporter, undersøgelse med videre er gjort tilgængelig for den brede offentlighed. Videnscenteret er blevet tilkoblet Landsbiblioteket elektronisk og indsamlet materiale kan således udlånes fra Landsbibliotekets system. Herved sikres, at alle, som ønsker det, har mulighed for at indhente allerede eksisterende viden om børn og unges vilkår i Grønland.

Der er behov for at udbygge og producere ny viden gennem undersøgelser, evaluering af aktiviteter og forsøgsvirksomhed, forskning med videre. Derfor er ajourføring af oplysninger om børn og unge med relevans for hele Grønland samt tilknytning af forskere, Ph.D. studerende og andre til løsning af konkrete opgaver to meget væsentlige opgaver for Videnscenteret. Disse opgaver kan dog kun løses ved ekstern finansiering på grund af den økonomiske ramme på finanslovsforslaget 2004.

Som Landsstyremedlem for Familier finder jeg etableringen af Videnscenter om børn og unge glædeligt og nødvendigt. Herved er der skabt et vigtigt redskab, som giver mulighed for at planlægge og træffe vigtige beslutninger på børn og unge området fremover.

Lovforslaget bygger på arbejdsmetoder, der i forsøgsperioden blev oparbejdet. Lige fra forberedelse af projekter, til etableringen, og under hele forsøgsperioden var der en engageret følgegruppe, der også var med til udformningen af lovforslaget.

Der foregår den sociale sektor mange spændende forrsøgs- og udviklingsaktiviteter både på det behandlingsmæssige og det forebyggende område, i såvel kommunerne som i Hjemmestyrets institutioner. På nuværende tidspunkt er ansvaret for at følge, evaluere og opsamle ny viden om den faglige udvikling på det sociale arbejdsfelt ikke placeret formelt. Dette er ikke tilfredsstillende, og jeg har igangsat overvejelser om en lovhjemmel i landstingsforordningen om socialvæsenets styrelse og organisation, hvorefter det vil påhvile Landsstyret, at sørge for forsknings-, evaluerings- og udviklingsaktiviteter på det sociale arbejdsfelt.

På sigt er det hensigtsmæssigt, at samle forsknings-, evaluerings- og udviklingsaktiviteter i Ilimmarfik, men der skal være tid til at forberede, hvorledes disse sociale aktiviteter på det sociale område samt Videnscenter om Børn og Unge kan indgå i Ilimmarfik.

Med disse ord fremlægge Landsstyret forslag til landstingsforordning om Videnscenter om Børn og unge til Landstingets velvillige behandling.

Jonathan  Motzfeldt,mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og vi får over til partiernes ordførere. Først er det Enos Lyberth, Siumut.

Enos Lyberth, ordfører, Siumut.

Efterhånden mange år har vi følt en mangle på bredt funderet og eksakte informationer i vores politiske arbejde. Derfor skal vi ikke ligge skjul på, at vi er meget tilfredse med den mulighed der åbnes med dette forslag – både Landstinget, Landsstyret, kommunerne, organisationer og mange interessegrupper får nu på sigt, adgang til et åbent materiale med relevant informationsmateriale.

Med hensyn til Landsstyrets udtalelse, så indstiller de, at der skal oprettes en bestyrelse. Fra Siumut mener vi, at dette er hensigtsmæssigt, og indstiller overfor udvalget, at få vurderet bestyrelsesmedlemsantallet.

Fra Siumut er vi glade over, at der er givet økonomiske muligheder for Videnscenteret allerede fra 2001, samt at den fra starten har arbejdet aktivt og vi siger ikke mindst tak til børn og unge rådgivningen Sorleq for dets gode samarbejde.

Endelig vil vi fra Siumut komme med en opfordring til alle interesserede om, at udnytte denne mulighed bedst muligt, og ønsker alle brugerne en god arbejdslyst.

Med disse bemærkninger foreslår vi fra Siumut, forslagets overgang til 2. behandlingen. Tak.

Jonathan  Motzfeldt,mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Vi er i Inuit Ataqatigiit meget glade for, at vi nu kan være med til at realisere etableringen af et Videnscenter for Børn og Unge, hvor man vil indsamle viden omkring børn og unges vilkår i Grønland.

Vi har fra Inuit Ataqatigiits side fra staten fuldt ud støttet tankerne omkring etableringen af Videnscenteret, hvor vi blandt andet via vores deltagelse i Socialreformkommissionens arbejde i årene 1995-1997 samt ved konferencen om Børn og unges vilkår i Sisimiut i år 200 rejste og støttede tankerne om en sådan etablering. I mener i Inuit Ataqatigiit, at koordineret og løbende indsamling af talmaterialer og viden om børn og unges vilkår bør indeholde følgende, og som vil give et godt politisk grundlag;

at politikerne vil for adgang til relevant viden og materiale når de behandler sager om børn og unges vilkår,

at det etablerede vidensgrundlag være gode at have når nye initiativer skal vurderes,

at det samlede indsamlede materiale vil være til gavn for de studerende.

I lovforslaget § 3 stk. 2 er  der foreslået, at bestyrelsen skal bestå af 7-10 medlemmer. Vi mener fra Inuit Ataqatigiits side, at en bestyrelse bestående af 5-7 medlemmer er tilstrækkeligt, når bestyrelsen er for bredt sammensat bliver udgifterne til rejse, dagpenge for store. Dette vil bedre hænge sammen med de rammer som bestyrelsen vil få bevilget til at arbejde under.

Derfor skal vi med henvisning til vores ønske o0m ændring af antallet af bestyrelsesmedlemmer indstillet lovforslaget til godkendelse i Landstinget, at indstiller, at den bliver behandlet i udvalget.

Jonathan  Motzfeldt,mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Jensigne Berthelsen, Atassut.

Jensigne Berthelsen, ordfører, Atassut.

Forslag fra Landsstyremedlem for familier og Sundhed om landstingslov for at sikre den videre drift af det vellykkede Videnscenter for Børn og unge, som blev etableret i 2001, hilser vi meget velkomment i Atassut

Ved at indsamle og udvikle viden vores børn og unges vilkår og behovet, vil man systematisere dokumentationer med henblik på at indsamle indikatorer om, hvorvidt familiemæssige rammer sættes funktionelt. For på den måde vil Landstinget og Landsstyret få mere kvalificeret materialer til brug for mere kvalificeret beslutninger, og det er vi tilfredse med i Atassut.

At man fremover vil publicere talmateriale hvert 2. år, og at Videnscenteret skal præsentere rapport til Landsstyret, vil være helt på sin plads. Atassut skal pålægge Landsstyret, at sikre, at der i redegørelsen om Videnscenteret bliver vedlagt data for den økonomiske drift, idet centeret har mulighed for at søge ekstern finansiering af aktiviteter, samt har mulighed for at drive virksomhed, som vil medføre indtægter og udgifter som nødvendigvis ikke behøver at fremgå i Finansloven.

Med disse bemærkninger skal Atassut anbefale, at punktet bliver genstand for behandling i Landstingets Udvalg for familier og Sundhed inden 2. behandlingen.

Jonathan  Motzfeldt,mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Marie Fleischer fra Demokraterne.

Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.

Under forårssamlingen, da forslaget til landstingslov om Videnscenter for Børn og unge blev bragt har Demokraterne og Inuit Ataqatigiit fremkommet med ændringsforslag. Da man i nærværende forslag har efterkommet disse ændringsforslag i det nye forslag tilkendegiver vi fra Demokraterne, at vi støtter forslaget.

Med disse kommentarer indstiller vi forslaget til udvalgsbehandling i Sundheds- og Familieudvalget  forinden 2. behandlingen, og jeg vil gerne lige medtage følgende: At Inuit Ataqatigiits ændringsforslag med hensyn til ændring af bestyrelsesantallet støtter vi fra Demokraterne.

Jonathan  Motzfeldt,mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Med hensyn til Videnscenter for Bøn og unges vilkår, at det bliver indsamlet og struktureret, og at man endelig har fremsat et lovforslag derom, så er vi glade for det, og støtter det fuldt ud fra Kandidatforbundets side, idet siden efterårssamlingen 2002, så er dette blevet godkendt, ligesom det står klart i lovforslaget, så er det Videnscenterets opgave, at indsamle oplysninger med udgangspunkt i barnet, hvortil der indsamles og systematiseres eksisterende viden om børn og unges vilkår i Grønland.

Ved at få udarbejdet en sådan en lov, så vil det sikre, at børn og unges vilkår bliver forbedret, og at de trykte oplysninger der kan indsamles, vil blive givet oplysninger om samlet. Dermed vil de oplysninger der vedrører børn og unge, så regner jeg med, at man vil sikre, at man tillade, at man på et tidligere tidspunkt vil have sikring om børn om børn og unges vilkår, og dette med hensyn til børn og unge, der har hjælp behov vil indebære, at man vil give en mulighed for en tidligere indsats, og dermed også være gavnligt.

Derfor med hensyn til dem der står for sagen, og dem der koordinere opgaverne, og den opfølgningsgruppe, der skal dannes, dem vil jeg sige tak på vegne af Kandidatforbundet, idet med hensyn til det vigtige arbejde, og de mange forberedelsesopgaver og møder og deltagelse i konferencer og med videre, det har de gennemført,  og nu bliver opgaven fremlagt – færdigt.  Derfor på vegne af Kandidatforbundet med hensyn til Videnscenter om Bøn og Unge, da allerede på finanslovsforslaget for 2004 vil blive givet økonomisk grundlag, det ønsker jeg tillykke, hjerteligt.

Og derfor afslutningsvis  med hensyn til § 3 stk. 2 i lovforslaget, der vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved om Videnscenteret for Børn og unge og bestyrelsen dertil, med hensyn til, at man vil kunne indstille vedrørende bestyrelsesudvalget, så er det den ansvarlige for familie og sundhed samt Landsstyremedlemmet der er ansvarlig for sundhed, at de skal hver skal kunne indstille et enkelt medlem, om der er nogle overvejelser om, at få denne paragraf ændret.

Om med disse bemærkninger, og forinden 2. behandling af forslaget, indstiller jeg, at den bliver behandlet i Landstingets Lovudvalg.

Jonathan  Motzfeldt,mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.

Samtlige partier og Kandidatforbundets ordførere har hilst forslaget velkommen, og takker for det på vegne af Landsstyret.

Jeg konstaterer, at flere er betænkelige ved bestyrelsessammensætningen skal være så bred. I denne forbindelse, så skal jeg sige, at vi fra Landsstyret er åbne over for, at mig og udvalget kan have et samråd om det, og så opnå andre former for sammensætning, også fordi Inuit Ataqatigiits fremlæggelser vil jeg ikke være overhørig.

Kandidatforbundet Anthon Frederiksen har også fremsat et spørgsmål. I denne forbindelse vil jeg understrege, at man i forbindelse med forslaget til landstingsfinanslov, og udarbejdelsen heraf, så har vi brugt erfaringer og arbejdsmetoder, selvom der kun er et landsstyremedlem med hensyn til sundhed og familier, og der er til stadighed to direktorater, som særskilt har deres ressortområder, og derfor har vi overtaget de allerede foretagende forberedelser, og brugt dem i denne sammenhæng, og vi er rede fra Landsstyrets side til at være med til at revurdere.

Derfor håber jeg, at jeg indkaldes til et samråd i udvalget, forinden de udarbejder en betænkning er jeg rede til at snakke med dem.

Da der er stor enighed, vil jeg gøre det kort, og sige tak. Og til sidst vil jeg sige, at jeg ser frem til en videreudvikling af Videnscenteret, at vores visioner i forbindelse hermed, kan tages op sammen med udvalget. Tak.

Jonathan  Motzfeldt,mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Sagen overlades til viderebehandling i Udvalget for Familier og Sundhed. Og dernæst er det Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, Siumut.

Tak. I forbindelse med at man har uddelegeret undersøgelsesarbejder i forbindelse med folkesundheden, så er det ligesom om, at der mangler statistiske materialer især med hensyn til det sociale område, og det har været svært. Vi må jo huske på, at vi  i forbindelse med vores arbejde i Socialreformkommissionen ikke har haft nogle eksakte til at arbejde efter, hvor de faktiske forhold og de rigtige talmaterialer, har været en mangelvarer, og det er derfor, at vi hilser denne tanke om Videnscenter om Børn og Unge.

Da det er et projekt, der er blevet opstartet i 2001, og det resultat, der er fremlagt her, synes at være

gode, og der er mange involverede parter i forbindelse med dette arbejde, Paarisa, Grønlands Statistik og Embedslægeinstitutionen, Politiet og Direktoratet for Familier og Kulturdirektoratet.   Jeg mener, at de involverede parters interesser, er skyld i dette vellykkede arbejde. Jeg synes også, at Landsstyremedlemmets taknemmelighed er på sin plads.

Efterhånden som resultaterne viser sig frem, så er de uddannelsesinstitutionerne og Universitet, som …. mere og  mere fra kommunernes side, det har vi haft behov for, og arbejdet bør hurtigt fortsætte. Og Landsstyret skal så vurdere, hvilke midler der skal bruges i den sammenhæng. Indtil dato har man haft 600.000 kr. som bevilling, fra 2001 og jeg vil meget gerne vide, hvor stor en bevilling det kan blive i forbindelse med det videre arbejde. Dersom det drejer sig om omfattende opgaver, og hvad angår handicapområdet og psykisk syge området, om vi eventuelt har behov for et sådan et Videnscenter .

Og så har man fremsat en forespørgsel om, om det samme direktorat eller Videnscenteret skal arbejde med disse sager, eller om vi skal oprette et andet Videnscenter for handicapområdet. Jeg synes det, at det skal tages op i udvalget i forbindelse med det videre arbejde.

Jeg siger også tak for som en medarbejder i sagen. Tak.

Jonathan  Motzfeldt,mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirken, Henriette Rasmussen.

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Ja omsorg for børn og uddannelse af børn, så har vi et stort ansvarsområde med dette, som Landsstyremedlemmet for Sundhed og vi skal også kunne koordinere vores arbejde, også fordi Videnscenteret vil blive meget væsentligt i dette arbejde, således ikke mindst, at man starter fra børneinstitutionerne og så opefter, og forbedring af skolegange især med hensyn til Atuarfitsialak.

Derfor er vi meget taknemmelige for disse initiativer. Jeg vil gode lige komme ind på i korthed, …..er meget i nordiske lande, nemlig … oplæses i samtlige nordiske lande. Og er udgivet i forskellige forhold i samarbejde med de forskellige forlag i de nordiske lande, svensk, finsk, same, engels og dansk m.m., den bliver læst op på disse sprog. Ja handlingen er ikke lige at komme uden om.

Jonathan  Motzfeldt,mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Jensigne Berthelsen.

Jensigne Berthelsen, ordfører, Atassut.

Jeg vil ikke opfordre til yderligere debat, men konstaterer fra Atassut, at Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed i sin forelæggelse også kom ind på Ilimmiarfik/Universitetscenteret. Vi ønsker fra Atassut, at i tilfælde, at man etablere Ilimmiarfik, at dette arbejde også fortsætte sideløbende med Ilimmiarfik, uden at lære det i forbindelse med oprettelsen af Ilimmiarfik, det er en bemærkning fra Atassut.

Jonathan  Motzfeldt,mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Hermed er punkt 160 færdigbehandlet for denne omgang, og skal viderebehandles i udvalget for Familier og Sundhed.

Dernæst er det punkt 157, undskyld punkt 11. Forslag til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland.

Landsstyreformanden.

6. mødedag. mandag den 10. november 2003 kl. 13:37.

Punkt 11

Forslag til landstingslov om Hjemmestyrets og kommunernes tjenestemænd i Grønland.

(Landsstyreformanden)

(1. behandling)

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

I maj måned 1990 vedtog Landstinget den første selvstændig lov om Grønlands Hjemmestyre og kommunernes tjenestemænd i Grønland.

Vedtagelsen af loven var en følge af beslutningen om, at Grønlands Landsstyre med virkning fra den 1. april 1991 skulle overtage forhandlingsretten for Grønlands Hjemmestyre og kommunernes tjenestemænd i Grønland.

Loven er gennem årene ændret, dels som følge af landstingslov for tjenestemænd ansat ved Landstingets institutioner, dels som følge af vedtagelse af Budgetloven. Disse ændringer har indebåret, at det for brugerne af loven er nødvendigt, at søge informationer om retsstillingen for Grønlands Hjemmestyres tjenestemænd i forskellige love, hvilket er uhensigtsmæssigt. Derudover har Landsstyret ønsket den praksis der har udviklet sig siden lovens vedtagelse indskrevet direkte i loven. Ligesom ordlyden i loven flere steder er ændret, for at tydeliggøre bestemmelserne uden det er hensigten, at ændre indholdet.

Det er således hensigten af den nye lov, at den generelt skal være mere forståelig både i lovteksten og i bemærkninger. Lettere læselig og tilpasset den udviklede praksis. Nogle udtryk er dog så fast forankret i tjenestemandssystemet som sådan, at de ikke overalt har været muligt at tilpasse lovens sprog til sprogets udvikling i øvrigt.

Af forenklinger kan nævnes at det så vidt muligt er lagt ud til ansættelsesmyndigheden, det vil sige enten den enkelte kommune eller Grønlands Hjemmestyre at træffe beslutning i de enkelte sager. For eksempel kan kommunerne nu fremsende sager om disciplinere undersøgelse direkte til landsdommeren i Grønland udenom landsstyret.

Siden vedtagelsen af landstingslov nr. 5 af 14 maj 1990, har det været forudsat, at tjenestemænd under Grønlands Hjemmestyre eller i en grønlandsk kommune var omfattet af grundlovens § 27 og derfor skulle have dansk indfødsret. I forbindelse med forarbejdelsen af denne lov har Grønlands Hjemmestyres spurgt finansministeriet om muligheden for at indføre en bestemmelse i den nye lov som opnår mulighed for at tilbyde personer uden dansk indfødsret ansættelse på vilkår, der giver samme pensionsrettigheder som tjenestemænd. En sådan bestemmelse er indføjet i den danske tjenestemandslov. Finansministeriet har oplyst, at man er af den opfattelse, at det ikke er en betingelse for at blive ansat som tjenestemand i Grønlands Hjemmestyre og de  grønlandske kommuner, at en ansat dansk indfødsret.

Da landstingslov nr. 9 af 25. oktober 1979 som var gældende fra 1. april 1991 var en tilslutningslov til lov om statens tjenestemænd i Grønland. Og det fremgår af det dertil udstedte retningslinier, at det er et krav at tjenestemanden har dansk indfødsret må finansministeriet tilkendegivelse forstås på den måde, at dette krav ikke har været gældende efter 1. april 1991.

Landsstyret ønsker ikke at indarbejde et krav om dansk indfødsret i denne landstingslov og agter efter lovens ikrafttræden ikke længere at gøre denne betingelse gældende. Derefter kan Grønlands Hjemmestyre og den enkelte kommune som ansættelsesmyndighed også ansætte personer, der ikke har dansk indfødsret som tjenestemænd.

Der er foretaget en forenkling og modernisering af bestemmelserne om offentliggørelse af oplysninger om ansøgere til tjenestemandsstillinger og en lempelse af bestemmelserne om udtalelser fra hidtidige arbejdsgiver i forbindelse med at tjenestemanden søger anden stilling.

Ved denne landstingslov ophæves den gældende lovs § 40 der bestemmer at åremålsansatte tjenestemænd kan afskediges uden ansøgning såfremt afskeden er begrundet enten i helbredsmæssige årsager eller i at tjenestemanden må anses som uskikket til at forblive i stillingen som følge af forhold, der medfører en kriminalretslig foranstaltning, tjenesteforseelse eller mislighed. Det er altså ikke muligt at afskedige en åremålsansat tjenestemand diskretionært  på grund af samarbejdsvanskeligheder eller andre forhold som ikke indebære tjenesteforseelser.

Den tilsvarende bestemmelse i den danske tjenestemandslov og i lov om statens tjenestemænd i Grønland er ophævet. Som følge af ophævelsen af denne paragraf vil åremålsansatte tjenestemænd fremover være omfattet af samme regler for afskedigelse som alle andre tjenestemænd.

For at tydeliggøre at ansættelsesforholdet i øvrigt udløber med åremålsansættelsesophør, er der i stedet indført nye bestemmelser i § 30 stk. 2 og i § 33 stk. 3. Landsstyret har fundet behov for at der i den nye lovs § 43 der vedrører folkeskolen som stk. 2 blev indført en bestemmelse om, at det ikke som i den gældende lov kun er ansatte der har pligt til at give møde og afgive forklaring under forhørene i forbindelse med disciplinere undersøgelser. Formålet har været at man også ønsker, at medlemmer af skolebestyrelser herunder forældre og elevrepræsentanter skulle have pligt til at give møde og afgive forklaring.

Ved denne landstingslov ophæves den gældende lovs § 48 som omhandler muligheden for at henvise disciplinærsager mod præster til afgørelse ved provsteretten. Bestemmelsen er til dels begrundet i at der ikke er etableret en provsteret for præster ansat i Grønland siden vedtagelsen af 1990-loven. En sådan ret skulle i givet fald på samme måde som tjenestemandsretten etableres ved en rigslov.

Hverken i kirkeministeriet eller direktoratet for kultur, uddannelse, forskning og kirke har anset det nødvendigt, at etablere en provsteret i Grønland. Disciplinærsager mod præster vil herefter skulle behandles efter samme regler som gælder for alle andre tjenestemænd. Bestemmelserne i kapitel 13 om lønningsrådet er efter ønske fra de grønlandske kommuners landsforening ændret med hensyn til udpegning af de medlemmer der repræsenterer landsforeningen. Samtidig er der indarbejdet bestemmelser om lønningsrådets forretningsudvalg.

Ved denne landstingslov ophæves den gældende lovs § 58 som åbner mulighed for at en tjenestemand under ganske særligere og påtrængende omstændigheder kan opnå et lønforskud uden sikkerhedsstillelse. Det vil sige at den enkelte tjenestemand kan opnå et lån i kommunen eller landskassen uden at stille sikkerhed herfor.

Det har under arbejdet med revision af loven vist sig, at bestemmelsen ikke blev udnyttet i kommunerne og kun i særdeles begrænset omfang indenfor hjemmestyret. Set i forhold til tidens lønninger et det lån der kan ydes af en særdeles beskeden størrelse om ikke står mål med den administration, ydelsen af lånet og indeholdelse af afdrag indebærer. Derudover findes det urimeligt og ude af takt med tiden, at tjenestemænd skal have adgang til lån uden sikkerhedsstillelse hos arbejdsgiver når denne mulighed ikke gælder for andre ansatte.

I forbindelse med revision af tjenestemandsloven har administrationsdirektoratet nedsat en arbejdsgruppe hvor centralorganisationerne var repræsenteret ved Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK og Peqqinnissaq Pillugu Kattuffiit, Sundhedskartellet, PPK på vegne af Atorfillit Kattuffiat, AK og Ilinniagartuut Kattuffiat, Akademikernes Sammenslutning i Grønland AS-G, desuden deltog økonomidirektoratet forhandlingsafdeling og KANUKOKA i arbejdsgruppen. Organisationerne har udtrykt stor tilfredshed med denne arbejdsform.

Organisationerne har i deres høringssvar protesteret mod ophævelsen af den gældende lovs § 40, idet det vil medfører at også åremålsansatte tjenestemænd kan afskediges diskretionært. Det er af organisationernes opfattelse at dette er en forringelse af ansættelsesvilkårene for åremålsansatte tjenestemænd.

Organisationerne har i arbejdsgruppen og i høringssvarene stillet krav om at der indføres aftale om vilkårene for afsked af åremålsansatte tjenestemænd i forbindelse med ophævelse af § 40. Økonomidirektoratets forhandlingsafdeling vil optage forhandling med de forhandlingsberettigede centralorganisationer om indgåelsen af en sådan aftale. Under denne forudsætning fastholder landsstyret at § 40 udgår og det skal bemærkes at ændringen ikke kommer til at gælde for de tjenestemænd der er ansat på åremål, men alene for nyansættelser efter lovens ikrafttræden.

Organisationerne har desuden henstillet at den gældende lovs § 58 ikke udgår, da der efter deres opfattelse er tale om forringelse for såvel nuværende som fremtidige tjenestemænd og foreslår i stedet, at lånebeløbet forhøjes. Landsstyret fastholder dog at § 58 udgår med de begrundelser der er anført ovenfor. I forhold til de lovforslag der var igennem

1. og 2. behandling på forårssamlingen 2003, hvor lovudvalget gav udtryk for sin påskønnelse af forslagets tekniske kvalitet, herunder og ikke mindst bestræbelserne på at gøre lovens bestemmelser lettere tilgængelige indarbejdelse i forslaget af den praksis som siden den gældende landstingslov vedtagelse har udviklet sig, og det udførlige og meget informative lovbemærkninger er at der alene foretages af den af udvalget foreslåede ændring i § 7 stk. 3 samt ændringer i de generelle bemærkninger.

Derudover skal jeg bekræfte mit tilsagn fra andenbehandlingen om at gå i dialog med KANUKOKA med henblik på en nærmere undersøgelse af hensigtsmæssigheden af tjenestemandsinstitutionens fortsatte anvendelse i Grønland.

Med disse bemærkninger overlader jeg forslaget til landstingets velvillige behandling.

Tak.

Jonathan  Motzfeldt,mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordfører, først Enos Lyberth, Siumut.

Enos Lyberth, ordfører, Siumut.

Vi er i Siumut glade for at meddele, at vi støtter dette forslag fuldt ud.

Forslaget åbner for en lovgivningsmæssig ligestilling mellem Grønlands Hjemmestyre og kommunerne, hvilket har været formålet siden 1991, og vi har dermed fuldt med udviklingen indenfor lovgivningen. Og det hilser vi velkommen fra Siumut.

Vi har med stor tilfredshed bemærket at landsstyret i udformningen af lovforslaget har haft et nært samarbejde med for eksempel Atorfillit Kattuffiat og kommunernes landsforening KANUKOKA. Og alle har været medvirkende i processen. Ligeledes skal vi med glæde sige, at landsstyret har løbende orienteret andre relevante organisationer, således at lovgivningen får en bred opbakning og det er vi taknemmelige for fra Siumut.

Og vi skal fra Siumut anbefale at forslaget inden andenbehandlingen går videre til lovudvalget, idet vi finder en rimelig vurdering er et behov.

Jonathan  Motzfeldt,mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit har efter grundig undersøgelse af forslag til landstingslov om Grønlands Hjemmestyre og kommunernes tjenestemænd i Grønland følgende bemærkninger:

Inuit Ataqatigiit anser det som vigtigt at et land hvis målsætning er at blive selvstyrende selv udarbejder lovgivningen på basis af og tilpasses de gældende forhold i landet og blandt befolkningen. Den gældende lov om Grønlands Hjemmestyres og Kommunernes Tjenestemænd i Grønland viser blot resterne fra forholdene i kolonitiden. Anvendelsen af den eksisterende lov om Grønlands Hjemmestyres og Kommunernes Tjenestemænd i Grønland har været kompliceret og følgerne har været en stor administration.

Da vi behandlede samme lovforslag under landstingssamlingen i foråret, har Inuit Ataqatigiit opfordret overfor landsstyret, at landsstyrets enige drøftelser af denne med KANUKOKA med henblik på undersøgelse af disse forhold, idet nogle kommuner har foreslået at sætte loven om Grønlands hjemmestyres og Kommunernes Tjenestemænd i Grønland ud af kraft. 

I forelæggelsesnotatet giver landsstyreformanden tilsagn om at gå i dialog med KANUKOKA med henblik på en nærmere undersøgelse af hensigtsmæssigheden af tjenemandsinstitutionens fortsatte anvendelse i Grønland. Og Inuit Ataqatigiit vil derfor opfordre landsstyret til snarest at indvi drøftelserne med KANUKOKA.

Inuit Ataqatigiit skal ligeledes opfordre landsstyret til at arbejde for en målsætning om en generel reformarbejde,   idet arbejdsmarkedet  i et selvstyrende land bør have et godt fungerende og ukompliceret arbejdsmarked. Idet vi indtil flere gange har behandlet forslag til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og Kommunernes Tjenestemænd i Grønland og behandlet det grundigt, vil vi uden yderligere kommentarer indstille behandlingen af lovforslaget i landstingets lovudvalg inden andenbehandlingen, ligesom vi henviser til vore bemærkninger under behandlingen af lovforslaget under forårssamlingen.

Vi opfordre desuden til at der arbejdes for ophør af tjenestemandsansættelser med henblik på at sætte loven om Grønlands Hjemmestyres og Kommunernes Tjenestemænd i Grønland ude af kraft, men såfremt denne sættes ude af kraft, skal der tænkes på særlige ordninger i forhold til de eksisterende tjenestemænd.

Tak.

Jonathan  Motzfeldt,mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Otto Jeremiassen, Atassut.

Otto Jeremiassen, ordfører, Atassut.

Det fremlagte lovforslag som er fremlagt af landsstyret, vil vi fra Atassut støtte idet hjemmestyret og kommunernes tjenestemænd herved kan få en mere forståelig lovgivning at arbejde efter.

Uden af gentage vore bemærkninger under forårssamlingen vil vi i Atassut støtte lovforslaget og anbefale at forslaget overgår til udvalgsbehandling inden andenbehandlingen.

Jonathan  Motzfeldt,mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Marie Fleischer, Demokraterne.

Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.

Med henvisning til vores bemærkninger i forårssamlingen om Grønlands Hjemmestyres og Kommunernes Tjenestemænd, så har den ellers været behandlet i forårsmødet, men inden 3. behandlingen er den blevet returneret fordi man fandt ud af at grundloven kan være en hindring. Og her under førstebehandlingen af dette blevet rettet således at der ikke længere er nogen problemer for ombudsmanden.

Og med disse bemærkninger støtter vi lovforslaget og indstiller at den overgår direkte til andenbehandling uden udvalgsbehandling. I den forbindelse så henviser vi at forslaget er veludført i udvalget i forårssamlingen.

Jonathan  Motzfeldt,mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg har på vegne af Kandidatforbundet undersøgt forslag til landstingslov omkring Hjemmestyrets og Kommunernes Tjenestemænd og har følgende bemærkninger:

Det er en af Kandidatforbundets målsætninger at love og andre regler bliver tilpasset de faktiske forhold som følger med  og være med til. Denne lov blev til i 1990 på baggrund af en anmodning fra den danske lovgivning og der er således sket berettiget tilpasninger i årenes løb. En del af paragrafferne er blevet slettet og man har regulerer kapitler og paragraffer i henhold til faktiske forhold. Og ikke mindst er loven blevet gjort brugevenlig og forenklet.

I forbindelse hermed er utallige aktører blevet hørt med høringssvar fra nogle til følge. Fremgangsmåden i sagsbehandlingen er korrekt og sket blandt andet på baggrund af Kandidatforbundets anvisninger og jeg skal derfor blot anbefale at punktet bliver genstand for behandling i landstingets lovudvalg inden andenbehandlingen.

Jonathan  Motzfeldt,mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja tak. Jeg kan konstaterer at lovforslaget om tjenestemænd i Grønland, så ønsker man at den bliver videresendt til udvalget, samt at man er meget tilfreds med lovens indhold.

Og det vil jeg sige tak for på vegne af landsstyret, idet da den blev fremsat under forårssamlingen har der været nogen små tekniske problemer. Heldigvis er disse blevet løst, fordi der var opstået problemer med at man ikke havde haft nogen kontakter iblandt direktoraterne.

Og med hensyn til tjenestemandsinstitutionen i Grønland, den har selvfølgelig også stor indvirkning og så med hensyn til virksomhederne. Den har nogle fordele og ulemper. Og disse virksomheder skal selv få udformet disse. Men med hensyn til tjenestemænd så har det indvirkning og gavn været i kraft og med hensyn til behandling af disciplinærsager har været alvorlige og der har også været gennemført meget alvorlige sager i den forbindelse. Og nu vil det ændre sig og de organisationer der har været med i behandlinger, er meget tilfredse.

Og med hensyn til Inuit Ataqatigiits bemærkning om at man snarest går i dialog med KANUKOKA, det hilser jeg velkomment, og det gør vi så snarligt. Og selvfølgelig med lovændringen, så har organisationerne haft en meget stor indflydelse og man vil have diskuteret lovændringer i tæt samarbejde med organisationerne.

Her er der tale om at det er de nyansatte der vil blive berørte af ændringer og de tidligere åremålsansatte, det vil blot fortsætte deres ansættelse. Og nu er der internt i Grønland Hjemmestyre og kommunerne omkring administrationssamarbejde og i forbindelse med muligheden for kommunesammenlægninger, så er man allerede forberedt til at man får tilpasset ansættelseskompetencerne. Og jeg er også overbevidst om, at disse vil blive vurderet sammen med dialogen hos KANUKOKA.

Og Inuit Ataqatigiit kom også ind på at der sker en tilpasning af tjenestemænd i Grønlands Hjemmestyre og Kommunerne. Her har jeg også sagt, at de ansatte og ikke mindst deres organisationer og Grønlands Hjemmestyre skal være med i dette arbejde, og da der er stor enighed omkring dette og afventer udvalgsbehandlingen. Og jeg håber så på, at man i forståelse vil godkende dette lovforslag.

Men jeg vil give tilsagn om at vi snarest muligt skal have en dialog med KANUKOKA og det skal ske ud fra de faldne bemærkninger fra partierne og jeg er overbevidst om at der vil være velvilje til start af denne dialog også fordi kommunerne internt selv har nogen problemer med tjenestemandsansættelser og de hindringer der findes deri. Og jeg håber også på, at den vil blive genstand for en grundig behandling i udvalget. Men jeg kan føle, at der er stor opbakning og vi ser også med spænding, at punktet vender tilbage til landsstyret.

Jonathan  Motzfeldt,mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Dermed er førstebehandlingen af dette dagsordenspunkt færdigt og den overgår til behandling i lovudvalget.

Det næste er punkt 157.

Og det er landsstyremedlem for boliger og infrastruktur, der skal forelægge.

6. mødedag, mandag 10. november 2003, kl. 14:10.

Punkt 157

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forstad til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om radiofrekvenser.

(Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur).

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Landsstyret fremsætter hermed forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om radiofrekvenser.

Udvalget vedrørende teleforhold  Grønland/Danmark anbefalede i sin redegørelse fra september 1998 at lovgivningen på radiokommunikationsområdet for Grønland blev ajourført i overensstemmelse med den markedsmæssige, teknologiske og økonomiske udvikling i Grønland.

IT og Telestyrelsen har i samarbejde med Grønlands Hjemmestyre udarbejdet et udkast til en anordning der sætter samme lov om radiofrekvenser i kraft for Grønland med de afvigelser som de særligere grønlandske forhold tilsiger.

Forslaget indeholder en række ændringer i forhold til den gældende lov eksempelvis kan nævnes det, for at sikre klarhed omkring fordelingen af administrative beføjelser mellem IT og Telestyrelsen og Grønlands Hjemmestyre er foreslået, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter hvilken myndighed der kan udstede tilladelser. Således kan denne beføjelse for eksempel varetages af den grønlandske myndighed.

I Grønland forventes der ikke indenfor den nærmeste fremtid at opstå frekvensknaphed på samme måde som i Danmark.  I Grønland er der således brug for at sikre muligheden for at anvende metoder til indføjelse af frekvenser eksempelvis i forbindelse med frekvensknaphed i et geografisk begrænset område.

Eller hvis hjemmestyret i medfør det den grønlandske telelov ønsker at antallet af udbydere af en tjeneste ændres eksempelvis til endnu en udbyder og uden den eksisterende. For så vidt angår selve anordningens ordlyd, at det i § 38 stk. 3 samt § 39 stk. 2 anførte begreb udpantning sig ikke at eksisterer i den grønlandske lovgivning som derimod benytter begrebet udlæg.

§ 38 stk. 1 og § 39 stk. 1 henviser endvidere til den grønlandske retsplejelovs bestemmelser om tvangsbøder. Den grønlandske retsplejelov indeholder imidlertid ikke nogen almindelig bestemmelser om tvangsbøder.

Med disse bemærkninger overlader forslag til landstingets beslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om radiofrekvenser til landstingets velvillige behandling, idet landsstyret skal indstille at det meddeles ministeren for videnskab, teknologi og udvikling at Grønlands Hjemmestyre kan tiltræde den foreståede udformning af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om radiofrekvenser, dog således at formuleringen er udpantningsret i udkastets § 38 stk. 3 og § 39 stk. 2 erstattes af formuleringen kan foretages udlæg samt at henvisningen til den grønlandske retsplejelov i § 38 stk. 1 og § 39 stk. 1 med formuleringen efter retsplejelov  for Grønland fjernes.

Per Berthelsen,mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Så går vi videre til partiernes ordfører, Isak Davidsen, Siumut.

 

Isak Davidsen,  ordfører, Siumut.

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for lov om radiofrekvenser.

I en fælles dansk/grønlandsk redegørelse i september 1998 blev det anbefalet af lovgivningen på radiokommunikationsområdet blev ajourført i overensstemmelse med den markedsmæssige, teknologiske og økonomiske udvikling i Grønland.

I Siumut er vi enige i hensigterne med dette forslag til anordningen. Forslaget indeholder forskellige forslag til ændringer som landsstyremedlemmet har givet udtryk for i sin fremstilling. I forslaget til anordningen har vi bemærket en række forslag til forbedringer og uden af gå ind i de enkelte paragraffer, skal vi blot anføre at vi er helt enige i disse.

Med hensyn til aftalen mellem IT og Telestyrelsen og Grønlands Hjemmestyres beføjelser omkring styring vil vi gerne nævne uklarheder der hidtil har hersket på området, nu er blevet fjernet. Og vi mener, at det er en klar forbedring.

Vi skal anbefale at forslaget inden andenbehandlingen overgår til lovudvalget.

Per Berthelsen,mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landsstyret har givet forslag til ny bekendtgørelse i forlængelse af ændringen af loven af radiofrekvenser.

Forslaget indeholder ændringer i forhold til de eksisterende regler på området. Forslaget indeholder bestemmelser om at relevante ministre får myndighed, bemyndigelse til at give tilladelse omkring forskning og teknologiudvikling indenfor området.

Inuit Ataqatigiit vil med henvisning til den nye lovgivning for radiofrekvensområdet give sin støtte til at der for Grønlands vedkommende gives bemyndigelse til en ny bekendtgørelse, hvorfor vi støtter det fremlagte forslag.

Per Berthelsen,mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Dernæst er det Otto Jeremiassen, Atassut.

Otto Jeremiassen, ordfører, Atassut.

Atassut skal uden større kommentarer meddele godkendelse af forslag til udtalelse om anordning, idet IT og Telestyrelsen i samarbejde med Grønlands Hjemmestyre i fællesskab har udarbejdet udkastet til anordningen, der sætter samme lov om radiofrekvenser i kraft for Grønland med de afvigelser som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Per Berthelsen,mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Så er der Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Den foreslåede lov sikre, at den gældende lovgivning på radiokommunikationsområdet bliver ajourført, således at den følger udviklingen i Grønland. Det er kendt for alle, at der ikke er knaphed for frekvenser i Grønland, hvorfor denne lov ikke vil betyde andet end at vi læner os op af den danske lovgivning på området.

Fra Demokraternes side tilslutter vi os den vedlagte udtalelse og indstiller forslaget til godkendelse uden yderligere kommentarer.

Dog kunne jeg for sjov skyld tænke mig at spørge Siumuts ordfører Isak Davidsen, om et opklarende spørgsmål her. Isak Davidsen nævner, at der er nogen uklarheder på området, der nu skulle være kommet klarhed for, hvilke uklarheder han referere til, kunne jeg godt tænke mig at få at vide. Tak.

Per Berthelsen,mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og nu er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Forslag til Landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til Anordning om ikrafttræden for Grønland af Lov om radiofrekvenser, som ikke har en yderligere forklaring, har jeg følgende bemærkninger til.

Kandidatforbundet har konstateret, at sagsbehandlingen i lovarbejdet tit kan strække sig over en lang periode. Jeg skal derfor i forbindelse med anordningen om ikrafttrædelse i Grønland kræve, at Landsstyret i forbindelse med Grønlands Hjemmestyres tiltrædelse af Kongelig Anordninger sikrer, at der i forbindelse med sagsbehandlingen bliver vedlagt samtlige relevante oplysninger til brug for behandlingen i dette tilfælde til brug for udtalelse.

 

Også med hensyn til den almindelige lovgivning inden for forskellige områder.

Med disse bemærkninger og med krav skal jeg udtale min støtte til Landsstyrets udtalelse til forslag til Anordning om ikrafttræden for Grønland af Lov om radiofrekvenser.

Men jeg er fortsat af den opfattelse, at vi fremover må bestræbe os på selv at producere og beslutte love, der vedrører Grønland.

Med disse bemærkninger går jeg ind for forslaget.

Per Berthelsen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.

Og så tilpasning vedrørende radiofrekvenser og det, der blev fremlagt af Landsstyret, og at det blev hilst velkomment af samtlige partier og Kandidatforbundet siger jeg tak til.

Der blev stillet et direkte spørgsmål til Siumut, men jeg kan måske komme med en præcisering af, at det er de ansvarlige ministre, det er selvfølgelig anderledes og i dag er det Ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling, der er ansvarlig for radiofrekvenser i Grønland, og at dennes bemyndigelse blev tydeliggjort i denne lovgivningsforslag, således at man fra bemyndiger gives en myndighed til at kunne afgive tilladelse og lign.

Men her skal der ikke tvivl om, at Grønlands Hjemmestyre er og vil være den, der er ansvarlig for afgivelse af tilladelser, samt at jeg regner fuldt med, at Grønlands Hjemmestyre selvfølgelig også med hensyn til, der vil overtage tjenesterne.

Og her er det jo hensigten, at efter godkendelse af denne lov hos Landstinget, så vil vores radioforvaltning i Qaqortoq være den, der vil stå for uddeling af tilladelser i Grønland. Alt disse små usikkerheder med hensyn til tjenester og områder, dem har jeg præciseret.

Per Berthelsen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og det er så ud fra partiernes ordførere, så er det et flertal, der indstiller, at lovforslaget overgår til andenbehandling i sin foreliggende form. Det man indstiller for og dermed er punkt 157 færdigbehandlet.

Og den næste bliver:

6. mødedag. mandag den 10. november 2003 kl. 14:25.

Punkt 153 

Genforhandling af fiskeriprotokollen omfattende betingelserne for EU-fiskeri i grønlandske farvande fra 1. januar 2004 til 31. december 2006.

(Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender).

Josef Motzfeldt, Landsstyreformand for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

I forbindelse med forhandlingen af protokol IV til fiskeriaftalen mellem EU og Grønland for perioden 2000 til 2006 blev det aftalt, at protokollen skulle midtvejsvurderes i 2003.

 

Forberedelserne til denne midtvejsvurdering begyndte i efteråret 2001 med udveksling af ideer mellem hjemmestyret, udenrigsministeriet og fiskerierhvervets organisationer APK og KNAPK og blev afsluttet i Athen i juni 2003.

Baggrunden for en genforhandling af fiskeriaftalen mellem Grønland og EU skyldes en tiltagende kritik fra visse EU-medlemslande og EU-parlamentet, der opfatter aftalen som alt for gunstig for Grønland i forhold til fiskeriressourcens værdi for EU. Fiskeriaftalen indeholder som bekendt en betaling fra EU på ca. 320 mio. kr. til Grønland samt toldfrihed for grønlandske fiskeriprodukter til EU’s markeder mod at EU får fiskeret på ca. 180.000 tons fisk i Grønland.

De kritiske røster i EU har argumenteret for:

1) Den økonomiske betaling for EU’s fiskeret i Grønland er skjult            udviklingsstøtte og grønland bør derfor behandles på samme måde som andre lande uden for EU.

2) EU udnytter ikke de tildelte fiskekvoter i tilstrækkelig grad

3) Aftalen med Grønland skal tilpasses den nye europæiske fiskeripolitik, herunder fiskeriaftaler med tredjelande

4) Stigende krav til EU’s budgetter fra alle sider.

I sidstnævnte forbindelse spiller EU’s udvidelse naturligvis også en rolle, idet man må forudse, at de 10 nye EU-lande i de kommende år vil påvirke EU-budgettet betydeligt.

De meldinger, der blev givet fra EU-kommissionen til den grønlandske forhandlingsgruppe var, at midtvejsforhandlingerne skulle dreje sig om en opdeling af den finansielle kompensation i dels en regulær betaling for EU’s fiskeri og dels en betaling til fremme af Grønlands udviklingslov.

Indstil april i år var det derfor opfattelsen, at forhandlingerne skulle medvirke til at skabe gennemskuelighed i aftalen. Der var indtil da ingen overvejelser om ændringer af fiskekvoterne til EU, idet Kommissionen under de afsluttende forhandlinger om protokol IV oplyste, at dette ikke var formålet med midtvejsvurderingen ligesom den økonomiske betaling på ca. 320 mio. årligt ikke skulle genforhandles før i 2006.

Fra grønlandsk side anså man midtvejsvurderingen som en mulighed for at forberede vejen til et bredere samarbejde med EU, herunder en kommende partnerskabsaftale, der ikke alene er betinget af en tilfredsstillende adgang til EU til grønlandske fiskeressourcer, men også andre spørgsmål af interesse for Grønland.

I forbindelse med Kommissionens besøg i Nuuk i april måned blev det imidlertid klart, at Kommissionen havde ændret holdning og nu krævede protokollen væsentligt ændret på flere punkter. Kommissionen ønskede:

1) Ingen kvoter, hvor der ikke var et egentligt fiskeri (torsk, blåhvilling)

2) Stor begrænsning af de kvoter, som ikke fuldt udnyttes (rødfisk)

3) Nye og større kvoter på interessante fiskearter (hellefisk, rejer, bl.a.)

4) En ekstrem og urimelig værdifastsættelse af de opnåede kvoter

5) Introduktion af en budgetstøttemodel, hvor betaling for fiskeretten udbetales til Landskassen uden anden restriktion end, at der af Landsstyret udvikles en sektorpolitik for fiskerierhvervet.

De efterfølgende forhandlinger var meget intense og vanskelige og den grønlandske strategi var at modsætte sig alt undtagen budgetstøttemodellen. Samtidig var det vigtigt ikke at ødelægge muligheden for et tilfredsstillende udgangspunkt for forhandlingerne i 2007 og dermed sikre mulighederne for en positiv udvikling af det grønlandske fiskerierhverv. Kommissionen ønskede væsentlige ændringer af det grønlandske fiskerierhverv.

Kommissionen ønskede væsentlige ændringer og indrømmelser fra grønlandsk side og det var således ikke blot EU’s alvorlige kritik af selve aftalen, men også Grønlands fremtidige toldfrie adgang til EU’s markeder, der blev stillet spørgsmålstegn ved.

Under de afsluttende forhandlinger opnåede Grønland at sikre de overordnede økonomiske rammer for fiskeriaftalen mod at give visse begrænsede kvoteforbedringer til EU.

Fiskerierhvervets repræsentanter kunne ikke tilslutte sig forhandlingsresultatet på grund af de nye kvoters størrelse. Efterfølgende indgik det tidligere Landsstyre en aftale med fiskeriorganisationerne om erhvervets forhold, hvorefter organisationerne tilsluttede sig Athen-protokollatet. Det nye Landsstyre anser sig generelt for bundet af den aftale, som det tidligere Landsstyre indgik med erhvervene. Aftalen indeholder dog enkelte punkter, som det nye Landsstyre og dermed et nyt parlamentarisk flertal ikke mener der er forudsætninger for at fremsætte i den form, det var forudsat i aftalen.

Landsstyret fremsætter derfor under denne samling et ændret lovforslag om ændring af lov vedrørende afgift på rejer. ET arbejde for en fiskeriudviklingsordning for erhvervene pågår på nuværende tidspunkt og Landsstyret forventer at kunne fremsætte forslag herom i relation til Forslag til Finanslov for 2005 og budgetoverslagsårene.

Det er Landsstyrets opfattelse, at der med den foreliggende aftale er skabt det bedst opnåelige grundlag for de fremtidige rammer for samarbejde med EU. EU-markedet aftager en stor del af vore produkter i dag og efter EU’s udvidelse vil dette marked også i fremtiden være vores største afsætningsmarked.

  Det er ligeledes Landsstyrets opfattelse, at der til næste forhandling i 2006 skal gennemføres en undersøgelse af de fordele og ulemper, der er ved at beholde den eksisterende relation til EU, som indebærer, at Grønland får ca. 320 mio. kr. for at afgive fiskeressourcer. Det skal ligeledes undersøges hvilke indkomster til Landskassen det grønlandske erhverv vil kunne generere, hvis fiskeressourcen i stedet stilles til rådighed for erhvervet. Da Grønlands toldfrie adgang til EU er betinget af en ”tilfredsstillende fiskeriaftale” skal det samtidig afklares, hvad en sådan ordning vil koste erhvervet og dermed samfundet i form af told.

Jeg skal derfor henvise til den omdelte redegørelse med bilag, hvoraf alle elementer i aftalen fremgår og ser på Landsstyrets vegne frem til en god debat om forhandlingsresultatet vedrørende EU’s fiskeri i perioden 2004-2006.

Agathe Fontain,mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet og den næste er Per Rosing-Petersen, Siumut.

Per Rosing-Petersen, ordfører, Siumut.

Tak. Siumut har følgende bemærkninger til redegørelsen vedrørende forhandling af protokol nr. 4 med EU.

Som udgangspunkt vil vi gerne understrege, at det helt afgørende, at det grønlandske interesser danner basis for sådanne forhandlinger og resultaterne af disse.

På denne baggrund blev protokol 4 færdigforhandlet og har været gældende i 4 år. Allerede ved aftalens indgåelse blev det klart for os og for EU, at vi i fremtiden ikke kunne påregne at opnå forhandlingsresultater af den art.

Derfor opfordrede vi daværende EU-kommissær Poul Nielson under et besøg heroppe, Landsstyret til at være åbne nytænkning med hensyn til vores tilknytning til EU. Som vi kan se i nærværende aftale er opfordringen blevet taget op.

I Siumut betragter vi resultatet som en helhedsløsning. Hele aftalen med de vigtige punkter, den indeholder, må også af den grund grænses nøje og i en balance i aftalens form må findes. Derfor finder vi grund til at lykønske Landsstyret med et godt forhandlingsresultat, set i lyset af den nye situation. Vi føler trang til at understrege vigtigheden af, at vi til stadighed har en fiskeriaftale med EU. I samhandlen med udlandet er EU-markedet stadig den største aftager af vore produkter. Og der er ingen grund til at forvente, at dette forhold ændrer sig væsentligt.

Tværtimod kan vi forvente en stigning af eksporten til EU, nu hvor kredsen af medlemslandene øges med 10 nye lande og EU bliver således en endnu vigtigere samhandelspartner og vanskelig at erstatte med andre markeder.

Der har i sommerens løb i pressen været forskellige beregninger af den værdi, som vor toldfrie udførsel af produkter til EU udgør. I dette spørgsmål er det ikke afgørende at sætte større eller mindre beløb på. Det afgørende er vores forstærkede konkurrenceevne i forhold til andre lande, der handler med EU.

Hvis vi skulle gå hen og miste denne position er det vanskeligt, at forestille sig størrelsen af de meromkostninger, vi måtte blive pålagt. I enhver forhandling kommer man til at stå vanskelig og lidt attråværdig situation, hvis modparten fremlægger urealistiske krav. Specielt hvis kravene føles uspiselige.

I dette tilfælde tænker vi i Siumut på kravene fra EU i genforhandlingsfasen om, at stadig visse fiskearter med andre, så betragter vi det i Siumut afgørende, at fiskeriorganisationerne har stået bag tildelingen af rejekvoter i EU til Vestgrønland samt medens kravene til EU omkring hellefiskefiskeri i Østgrønland er så strikse og så mange, at vi kan se, at kvoterne er afgivet under sikring af vores kvotekontrol.

I denne forbindelse skal vi opfordre Landsstyret til at sikre en nøje kontrol med EU’s fiskeri i vore farvande og straks gribe ind, hvis der bliver konstateret uregelmæssigheder. Dette for at sikre bevarelse af arterne og bæredygtighedsprincipperne i forvaltningen af fiskeriet.

Med hensyn til forsøgsfiskeri vil Siumut udtrykke sin støtte hertil som en del af fiskeriaftalen. Denne del af aftalen er udtrykt for nytænkning i vores fiskerisamarbejde med EU. Vi skal dog ikke undlade at udtrykke vores beklagelse over, at der ved opstarten af forsøgsfiskeriet forekom overtrædelse af aftalen, idet der blev opfisket hellefisk i Vestgrønland.

Dette må dog ikke få indflydelse på de gode hensigter bag aftalen, hvilke vi med glæde har noteret os ikke vil ske. Vi skal holde et åbent øje med de potentielle fordele, forsøgsfiskeriet kan få for vores erhverv, og at EU i tilknytning hertil vil afsætte ikke ubetydelige midler hertil de næste 2 til 3 år.

Vi bemærker også, at aftalen indeholder en uændret betaling på 320 mio. kr. årligt indtil udgangen af 2006. Ligeledes er denne betaling delt i 2 dele med midler til fiskeriet og til udvikling. Denne opdeling skyldes den kritik af aftaleformen, der er blevet udtrykt af EU-parlamentet og EU’s revisionsret, således at krav om klarere og mere forståelige regler er blevet opfyldt, lige som her hjemme får skærpet vores opmærksomhed på disse forhold.

Et af kravene er ligeledes, at vi i Grønland introducerer detaljerede regelsæt i vores politiske forvaltning af fiskeriet. Umiddelbart kunne dette krav opfattes som, at EU ønsker at blande sig i vores fiskeripolitik og da netop forhandlingerne af fiskeriet var hovedårsagen til vores udmeldelse af EF, kan vi selvfølgelig ikke anerkende et sådant krav.

Vi har derfor gransket denne del med stor ekstra opmærksomhed og har forstået, at EU ikke vil blande sig i vor politiske og forvaltningsmæssige dispositioner, men blot sikre sig, at betalingen i henhold til aftalen blev anvendt til det i aftalen indeholdte formål, nemlig til udviklingsarbejdet omkring fiskeriet.

Dette kan vi fra Siumut acceptere, idet det er vores …., sådan detaljeret anlæggelse af politiske delmål på dette område kan indebære fremtidige fordele. Vi skal derfor anmode Landsstyret om til stadighed at holde Landstinget orienteret om tiltag, der skal opfylde dette mål.

Vi bemærker fra Siumuts side, at EU-kommissionen efterkommer vort ønske om straks at påbegynde forberedelserne og arbejdet omkring en ny aftale og således skabe grundlaget for at fremsætte forslag til en ny partnerskabsaftale mellem Grønland og EU inden udgangen af 2005.

Den i Athen aftalte protokol danner et godt udgangspunkt og netop i disse dage lægges sidste hånd på forberedelserne til en ny EU-aftale og en sådan aftale vil tage højde for EU’s udvidelse, lige som dette vil have betydning for vores fremtidige forhold til EU.

Det er vigtigt, at vi udarbejder en partnerskabsaftale direkte mellem EU og Grønland, som indeholder en fortsættelse af fiskeriaftalen. Vi støtter fra Siumut helhjertet Landsstyrets arbejde for at nå dette mål.

Vi er glade for Landsstyrets udmelding om et tæt samarbejde med fiskeriorganisationerne omkring en ny fiskeriaftale og dens konsekvenser for vort samfund, lige som hensigterne omkring udvikling af fiskerierhvervet med en optimal bæredygtig anvendelse til formålet lægger sig tæt op ad vore fiskeripolitiske standpunkter.

De sidste resultater med en betaling på 320 mio. kr. og toldfri adgang for vore produkter er en vigtig indsprøjtning for vores økonomi, men vi kan samtidig se behovet for en nøje evaluering i fremtiden af de økonomiske konsekvenser af, at vi i stedet selv opfisker vore kvoter og sælger dem også til lande uden for EU.

Vi skal fra Siumut tilføje, at vi har bemærket, at Landsstyret har sløjfet behovet for at konsultere EU i forbindelse med indsættelse af indhandlingsskibe for bundgarnsfiskeriet for dermed at fjerne en unødig og besværlig procedure. Dette er vi tilfreds med.

Denne nye ordning giver os mulighed for en hurtigere sagsbehandling for vore fiskeri og vi kan gå direkte til lande uden for EU med hensyn til indhandlingsskibe og da denne problematik i mange år er søgt løst i samarbejde med KNAPK, er vi meget glade for, at det endelig er lykkedes.

Med disse ord skal vi udtrykke Siumuts støtte til Landsstyrets godkendelse af protokol 4.

Endelig afslutningsvis skal vi opfordre Landsstyret til med henblik på indgåelse af ny EU-aftale og på baggrund af vore tidligere bemærkninger i dette indlæg, at være i god tid og være forberedt på de konsekvenser, som overdragelse af ansvarsområder fra de enkelte lande til EU som institution kan få for Grønland. Tak.

 

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Dernæst er det Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Vi takker Landsstyret for redegørelsen om et af sommerens meget hotte emner.

Inuit Ataqatigiit undrer sig ikke over, at der opstår kontroverser mellem fiskeriets parter, så længe, at aftalerne med EU er blevet sammensæt på den måde, som de er.

EU’s absolutte forudsætning for at indgå andre aftaler med os er, at der er indgået en for EU tilfredsstillende fiskeriaftale. Det fører jo uomgængeligt til interne interessekonflikter og vore egne fiskere på den ene side har naturlig interesse i flest mulige kvoter og hvor Landsstyret på den anden side ufravigeligt må sikre fortsat samarbejde og samhandel med EU.

Muligheden for, at Landskassen hvert år kan tilføres ca. 320 mio. kr. samt muligheden for at vi kan indføre vore varer afgiftsfrit til EU er selvfølgelig vanskeligt at undvære. Disse forhold er svære at ændre fra dag til dag.

Inuit Ataqatigiit mener, at ovennævnte interesser bør kunne forenes.

Under åbningsdebatten fremførte vi, at tilpasningen af de havgående trawlerselskabers fiskerimuligheder og kvoter samt disses antal i løbet af de sidste år har ført til en stabilisering af rederiernes økonomiske formåen og på den anden side fremførte vi, at det er vort ønske, at samfundet skal høste mere af indtægterne fra fiskeriet.

Ligeledes fremførte vi under førstebehandlingen af finanslovsforslaget for 2004, at vi ikke er i tvivl om, at værdigskabelsen i vort land kan blive større, hvis vi gennemfører en højere grad af forædling. Vi har positive forhåbninger om, at nærværende redegørelse fra Landsstyret og de øvrige Landstingsforslag vedrørende forhold i fiskeriet under denne samling kan føre til tilfredsstillende løsninger.

På basis af midtvejsforhandlingerne mellem Grønland og EU i sommeren er der derfor flere områder at afdække indtil forhandlingerne genoptages i de kommende næstkommende år.

Ud over de planlagte undersøgelser af fiskerikapaciteten som Landsstyret ligger op til i deres redegørelse vil Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret til for det første, at fiskeriorganisationerne og Landsstyret mødes ansigt til ansigt frem for at søge retslige opgør vedrørende de verserende kontroverser.

For det andet, at Landsstyret arbejder for en målsætning om at få etableret en anden ordning end OLT-ordningen. For det tredje, at det bliver undersøgt om der i forbindelse med EU-udvidelsen åbnes nye og andre muligheder eller om nye restriktioner vil dukke op i forbindelse med en ny EU-forfatningstraktat.

Og endelig for det fjerde, at Landsstyret og fiskeriorganisationerne i fællesskab forbereder sig grundigt indtil næste forhandlinger genoptages med henblik på at aftalen bliver mere til gavn for hele det grønlandske samfund.

Med disse bemærkninger skal jeg meddele, at Inuit Ataqatigiit tager redegørelsen til efterretning.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. Og den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Landsstyret redegørelse vedrørende midtvejsevalueringen af fiskeriaftalen med EU viser, at evalueringen ikke alene er endt med egentlige fiskeriforhandlinger men også nødvendigheden af, at det samlede landsstyre i enighed giver grønlands repræsentanter pligt til at vende hjem fra møderne og afgive rapport, ikke mindst når og hvis allerede eksisterende aftaler bliver berørt.

I redegørelsen fremgår det mange steder, at EU ønsker om opstramning af bestemmelser i gældende aftale og ikke mindst at der er advarsler om, at såfremt Grønland ikke efterkommer kravene så vil det fra EU’s side blive meget svært at garantere at den gældende aftale kan gælde perioden ud i dens aktuelle udformning, men der er ikke nogen skriftlig bevisførelse med en eneste linie i redegørelsen.

I redegørelsen bliver de grønlandske repræsentanter gentagne gange citeret for modpartens eskalerende udtalelser om, at dette og hin vil ske hvis kravene ikke bliver fulgt, Atassut må derfor spørge:  Hvor fremgår advarslerne fra EU i forbindelse med kravet om større indrømmelser fra Grønland hvad angår fisk.

Hvis det virkelig er korrekt, at modparten nærmest har tvunget Grønland til at øge kvoterne hen over hovedet på lokale fiskeriaktører, specielt hvad angår reje og hellefiskekvoter, hvorfor er disse krav så ikke blevet afleveret til Landsstyret i skriftlig form.

For at disse kan komme for dagens lys stillede jeg på vegne af Atassut sålydende forespørgsel den 11 juli i år: Hvilken mandat har grønlands repræsentanter fået i forbindelse med midtvejsforhandlinger af fiskeriaftalen med EU . En del af den ganske korte svar fra Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug lød således:

(Citat begynder):

”Til den tid vil Landsstyret tage stilling til forhandlingsresultatet, herunder vil Landsstyret vurdere om forhandlingsresultatet ligger indenfor det mandat, som Landsstyret har givet den grønlandske forhandlingsdelegation.

(Citat slut)

Bid mærke i: om forhandlingsresultatet ligger indenfor det mandat, som Landsstyret har givet den grønlandske forhandlingsdelegation. Selve vurderingen skulle ske i august måned i år, ergo er der afgivet mandat til at give større mængde rejer og fisk.

Sket er sket, det skete kan ikke ændres, vi må agere på baggrund af påtagne forpligtelser, hvis vores ret til at forny aftaleindholdet bliver realiseret, så er Atassut fuldstændig klar over, at tilliden til os og vores troværdighed vil lide skade.

På baggrund af det skete, indgik Landsstyret på den ene side og vort lands fiskeriaktører på den anden side, en aftale dateret den 1. september 2003 med henblik på at mindske de kommende negative følger af de nye fiskeriaftale.

Atassut er vidende om, at fiskeriaktørerne til trods for deres vurdering af, at fiskerilovens §5 stk. 3 er blevet tilsidesat så er fiskeriaktørerne på grund af afmagt blevet nødsaget til at skrive under på aftalen den 1. september 2003 med håb om, at Landsstyret denne gang vil indfri aftaleindholdet, men de næste punkter på dagsorden viser med al tydelighed, at Landsstyreformanden, på grund af sin manglende evne til at indfri forventningerne i sin  underskrift, ikke er værd at sætte lid til. Dette er særdeles beklageligt.

Idet øjeblik at vores egne fiskeriaktører mente at have indgået en aftale med Landsstyret, så ankom der et fartøj fra en af fiskerinationerne i EU, Spanien, til vestkysten og begyndte forsøgsfiskeri på blæksprutter for ikke så længe siden.

Lokale fiskeriaktører fik mistanke om, at trawleren fiskede på ulovlig vis, og meddelte dette til Fiskeridirektoratet, som efterfølgende meldte dette til politiet. Da dets fangster blev genstand for en undersøgelse fandt man ud af, at fartøjet ikke har fanget en eneste blæksprutte, men at fartøjet til gengæld  har fanget 45 tons hellefisk. Men politiet har været ude af stand til at foretage sig noget som helst, idet fiskeridirektoratets ansatte har varskoet fartøjet om, at der er en politianmeldelse på vej.

Dette faktum viser med al tydelighed, at det er særdeles vigtigt at stramme op omkring bestemmelserne vedrørende forsøgsfiskeri i den nye fiskeriaftale som ellers startede med at skulle være en midtvejsevaluering.

Atassut skal samtidig på det kraftigste pålægge Landsstyret at de gør alt for at indfri indholdet i aftalen med fiskeriaktørerne her i grønland.

Atassut skal gøre opmærksom på, at vi udover  fiskerisamarbejdet søger at intensivere samarbejdet på andre områder, og at vi derfor ikke vil være stejle overfor nye samarbejdstiltag udover fiskerispørgsmål, vi skal dog endnu engang gøre opmærksom på at vi i denne sag søger etablering af klare politiske retningslinier for vores meget sårbare erhverv, nemlig fiskeriet.

Atassut har med ovennævnte bemærket Genforhandling af protokol til fiskeriaftale for perioden fra 1. januar 2003 til 31. december 2006 inklusive retningslinier for EU fiskere, der fisker i Grønlands territoriale farvande.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Den næste er Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Dagsordenspunktet er en redegørelse hvor man egentlig kan sige, at det drejer sig om et allerede kendt punkt og Demokraterne vil ikke bruge ret mange linier på denne.

Demokraterne vil nøjes med at citere sig selv med grundlag i en tidligere udmelding, de er fremkommet med, hvor vi øjensynligt som det eneste parti i Grønland udtrykte fuld tilfredshed med de forhandlingsresultater.

Man kan læse om i redegørelsen, idet Demokraterne ellers kunne frygte, at der fra EU’s side for at ville oprette det nuværende for os bedre vitale betaling fra EU til Grønland ville kunne have strammet op for at mindske mængden af papirfisk i aftalen. Dette synes heldigvis ikke at være tilfældet.

Så fra Demokraternes side vil vi nøjes med endnu engang udtrykke vores glæde over, at det ser ud til, at vort land vil formå at bibeholde den nuværende betaling fra EU på kr. 320 mio. om året også efter 2006, som er gyldighedsperioden for aftalen og derudover får selv at have mulighed for at udvikle relationer til EU.

Udover de grænsede områder, der er kørende i dag, da vi med den forcering af selvstyreprocessen, man kan fornemme er undervejs i dag med rette må sige, at vi tidsnok kan få mere hårdt brug for alle de indtægter, vi overhovedet kan opdrive til vort land.

Med disse ord tager vi fra Demokraterne redegørelsen til efterretning.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. Og den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg er på vegne af Kandidatforbundet meget skuffet over resultatet af genforhandlingen om protokol til fiskeriaftale med EU, som skal gælde fra 1. januar 2004 til 31. december 2006.

Ikke mindst fordi vores lands repræsentanter må vurderes, at have overgivet sig fuldstændigt til EU’s krav i forbindelse med forhandlingerne, idet Landsstyret eller ej er blevet indblandet efter at nævnte aftale er blevet underskrevet den 18. juni 2003 på forhånd at afværge eventuelle negative følger af vores lokale fiskeriaktører.

Jeg skal derfor på baggrund af det skete, fremkomme med følgende vigtige krav, som jeg vil anbefale Landsstyret, at tage i betragtning og følge i forbindelse med forhandlinger af europæerne.

For det første, hvis de kvotetildelinger til EU ikke skal have negative følger for vores fiskeriaktører, så skal EU kun tildeles kvote på baggrund af den mængde, som fores egne fiskere ikke kan opfiske.

For det andet, det skal under alle omstændigheder under forhandlingerne sikres, at vores fiskere får fortrinsret.

Den nærværende anmodning på vegne at Kandidatforbundet har naturligvis udgangspunkt i EU-landenes tidligere overfiskeri på vores farvande. Men det vigtigste er, at forsvare og sikre, at vores fiskere også har kvoter i fremtiden.

Med ændringen af fiskeriprotokollen er vi desværre ude i stand til at gøre noget ved det. Jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet kræve, at Landsstyret følger med og deltager tæt i de fremtidige forhandlinger.

Ja med disse korte bemærkninger tager jeg redegørelsen til efterretning.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og den næste er Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Altså vort lands samarbejde med udlandet, det er det der drejer sig om her i punktet, og som vi har regnet med, så konstaterer vi, at vi der er en bred tilslutning fra partierne, men der er enkelte punkter, som du så har fremført over for Landsstyret.

De fiskere der befinder sig omkring Grønland og kontrollen af disse, forsvarlig kontrol af disse, det er et interessant emne og som vi burde tage alvorligt, også fra fiskerikontrollørerne, og det vil Landsstyret være påpasselig med, idet vi selvfølgelig ikke kan tage jollen og kontrollen spanske trawlere der fisker, de som fiskerulovligt, det kan vi ikke acceptere.

Med hensyn til sommerens forhandlinger, det er særskilte der i, det er, de 320 mio. kr. der er delt i to substanser, nemlig, en del af aftalen der vedrører det egentlige fiskeri heromkring, og den anden del som vedrører udviklingen af Grønland. Vi må fra Landsstyret understrege, at man ikke mindst med hensyn til udviklingsmidlerne, at EU’s forhandlere har vurderet dette forløb meget højt, 31 mio. kr. EURO,  og deres egentlige fiskerikvoter er vurderet til 8-10 mio. EURO. Hvis dette er blevet tilfældet, og hvis vi har accepterer dette, så har det meget uheldige konsekvenser. Eftersom EU har brug for mange udviklingsregler ved optagelse af flere lande som medlemmer.

Ja, hvis vi har accepteret 31 mio. EURO til udviklingsformål, så er det egentlige papiraftale, så har EU uden videre kræve, at disse bliver taget ud af forhandlingsbordet, det har så medført, at vi har 320 mio. kr. til fiskeriet, og de har jo en værdi i form af fisk, og de som har en værdi form for fisk, så er det meget sværere, at tage dem fra forhandlingerne.

Ja, vi har altså dels lykkes for os, altså at fastholde disse krav. Ja vi får en pligt til at bruge de 80 mio. kr. som EU vil yde støtte som udvikling, ja spørgsmålet kommer så, om vi egentlige bruger alle disse midler til udvikling, det er det , vi skal vurdere.. Jeg forstår det således, at under tidligere debatter her i Landstinget, også kræver at dette bliver vurderet. Vi har en repræsentation i Bruxelles, som allerede har meget om ørerne, de skal vi have nu større opgaver, for at undersøge mulighederne inden for EU og informere om det.

EU’ krav om en tilfredsstillende fiskeriaftale, ja så har vi allerede sagt her fra talerstolen, at det er en forskelsbehandling i forhold til de andre såkaldte OLT-lande. Ja de andre lande kan indføre uden afgifter, og uden yderligere krav fra EU, altså uden om en tilfredsstillende fiskeriaftale med EU, ja det skal jeg lige understrege, ja EU’s nye traktat er under udarbejdelse, så har den danske Udenrigsministerium fået besked fra os om dette, og det har jeg også her fra talerstolen.

Og med hensyn til de udmeldinger der har været,  at det er nærværende aftale, kan accepteres også fra organisationerne, det er et meget interessant emne, som vi må realisere, og vi mener fra Landstyret, at disse initiativer allerede er i gang, ja de retsmæssige eventuelle konsekvenser som vi hørte det i løbet af dagen, og bestræbelserne for at udnytte disse midler bedre for hele samfundet, og det er det vi fra Landsstyret ikke er stolte over, men det er landets generelle interesser, som vi sal forsvare i forbindelse med en eventuel retssag.

Inuit Ataqatigiits ordfører spurgte blandt andet om EU’s nye traktat, og at andre lande er ved at blive medlemmer af EU, hvilke fordele og ulemper det vil være i den forbindelse for Grønland, det må undersøges nøjere. Vi er i Landsstyret bekendt med, at vores marked i EU, vil blive stærkt udvidet,  som vi også eksportere til uden afgifter. Det som kan frygtes, det er, at disse nye lande, som vil kræve store investeringer fra de oprindelige EU-landet, det er altså vores lands interesser, vi skal stræbe efter, for at få en tilfredsstillende løsning.

Atassuts ordfører, var blandt anet inde på, at Landsstyret i forbindelse med deres forhandlinger, skal have et mandat fra deres bagland, dengang var jeg ikke medlem af Landsstyret, det har jeg ikke kendskab til, det var i sommeren i juni eller juli, så har jeg set et referat fra Landsstyremødet, at Landsstyret er blevet enige om, hvilke rammer der skal bruges i disse forhandlinger.

Rejer og hellefisk, disse kvoter et sat fast uden om Landstinget, ja organisationer var med i forhandlingerne i Athen, de bliver også løbende informeret. Og så paragraf fem stk. 3 i Fiskeriloven, så regner jeg med, at Landsstyremedlemmet for fiskeri har nogle bemærkninger der til. 

Og det vi skal have interesse i, det er, at landets vigtigste erhverv, nemlig fiskeriet, at det skal udformes, så ingen kan misforstå det. I løbet af året, så har .., det er ikke spørgsmålet om hvilke landsstyrekoalition vi har, men vi skal have utvetydige ordninger inden for disse områder. Det har vi taget op her i Landsstyret, således at vi har fremkommet med noget til Landsstyrets Formandskab vedrørende forskellige paragraffer. Og jeg regner med, at der vil ske ændringer i løbet af år 2004.

Demokraternes ordfører takker vi for. En aftale er en aftale. Ja og når den allerede vedtaget, så er det svært at ændre på det, det kan sætte vores troværdighed på spil.

Kandidatforbundet må jeg sige til, at du skal ikke forstå, at vi har været for eftergivende over for EE. Det kan jeg altså ikke acceptere. Allerede fra siden 1985, og i forbindelse med forhandlingerne, så har vi haft forhandlinger, på baggrund af alle disse forhandlinger, der er pågået,  så har vi så prøvet på at opnå resultater i samarbejde med de forskellige organisationer her i landet ikke mindst især med hensyn til rejer fra vestkysten., hvor vi fik et resultat på 4.000 tons, ved vestkysten.

Med hensyn til Kandidatforbundets udmeldinger om, at det under alle omstændigheder under forhandlinger, at vores fiskere får fortrinsret før vi giver lov til EU-fiskerne med hensyn til rejer og hellefisk i øst, det er altså vores landes fiskere, der skal sikres, Det står også i aftalen. Det gælder også Norge, Island, Færøerne og Rusland med ombytningskvoter, det har vi også forbedret, idet det tidligere har været således, at vores lands interesser er, det gælder udelukkende for vort lands farvande. Nu har vi så ombytningsmuligheder med andre lande tak.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Den næste er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, og efterfølgende Jensigne Berthelsen, Atassut.

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg mener, at med hensyn til midtvejsforhandlingerne med EU, og når man ser forløbet, så må vi udtale, at der er forhåbninger om, at det er et af det, som vi kan lære af denne forhandling. Jeg mener, at med hensyn tilde fremtidige store forhandlinger, som eventuelt kan være meget vanskelige, og som vil have større og anderledes resultater, det er det vi skal gå igennem om, og vi håber så på, at vi skal have gode erfaringer. Og derfor med hensyn til, at vi skal blive dygtigere, og vi skal blive stærkere, det kan vi ikke komme uden om.

Med hensyn til det der er sket i sommer, og især når man følger med i forløbet udefra, så mener jeg, at der er nogle kritiske punkter, som vi har oplevet, og med hensyn til det, der er sket, før vi kom i Landsstyret, dengang var vi ikke direkte indblandet, men når man følger med, så er en af de første ting man ligger mærke til er, at vores forhandlingsdelegation fra Grønland og Danmark, fordi der var flere forhandlingsdelegationer, at under forhandlingsforløbet, så har det set ud som om, at de er blevet overrasket, fordi man i starten, så er det EU og Grønland, så er det i første omgang ikke blevet lavet nogle aftaler, hvis der ikke var tale om fiskerettigheder, men vi fandt ud af, at man har stillet stærke krav til denne forhandling fra EU’s side, og hvis vi skal have en ny aftale, så bliver vi også nødt til at forhandle med fiskerirettigheder i den forbindelse.

Og at fiskeriorganisationer har været med i forhandlingsdelegationen samt at de rejste væk, det er også rigtigt, og det er det punkt man skal ligge stor vægt på, fordi i henhold til det jeg kan huske, at samtlige fiskeriforhandlinger med EU, de plejer at gå i enighed mellem Landsstyret og  Fiskeriorganisationerne. Og de resultater der bliver opnået de bliver godkendt af samtlige delegationer, og de resultater der er opnået, det skete i splittelse, det kan også påvise, at forholdene er blevet forstærkede. Men vi håber på, at siden starten af denne landstingssamling, så har man udtalt sig flere gange, at fiskerierhvervet er så vigtigt for hele samfundet, så mener vi, at det må være meget vigtigt, at hele delegationen bør være enig om det resultat, der kan opnås.

Og jeg skal ikke uddybe dette, fordi Landstinget skal behandle en hel masse vedrørende fiskeri, men at der bør udvises tillid, det er noget vi alle sammen  er interesseret i, og bør bibeholde. Og med hensyn til ressourcerne, så må vi slås for det, fordi fiskerierhvervet er vores hovederhverv, og her er det politisk arbejde og at erhvervet,  at der til sidst opnås resultat, det bør være formålet.

Og man kan heller ikke komme uden om, at man må have en samhandel med EU, og med hensyn til andre ordførere, så er det kun Kandidatforbundet der sagde, og i den forbindelse vil jeg gerne udtale, at ved starten af forhandlingerne, og hvis vi skal indgå forhandlinger, hvo vi allerede har givet afslag på forhånd omkring kvotetildeling, jeg mener ikke, at det er den vej, vi skal gå. I forbindelse med vores samhandel og EU køber så stort fra Grønland, samt at vi har behov for samarbejde på andre områder, så er det så stort, at vi skal  være åbne for forhandlinger, og starte med dem, og prøve på at opnå det bedste med forhandlingerne.

Men det er lige så vigtigt, at man stiller så store krav til fiskeriforhandlingerne politisk, men derigennem kan man ikke komme uden om, at man er nødsaget til at indgå en aftale omkring fiskeriet samt at vi bliver nødsaget til, at lade en del af vores fisk, blive opfanget af andre lande, og sålænge forholdene er sådan, kan vi ikke komme uden om disse forhold.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Jensigne Berthelsen, Atassut. Og efterfølgende Palle Christiansen, Demokraterne.

Jensigne Berthelsen, ordfører, Atassut.

Tak,  Jeg mener, at vi her må præcisere, at protokol 4 den aftale som Grønland og EU har indgået, så har det ikke været nødvendigt, at lave en midtvejsevaluering, hvis man havde fulgt protokol 4, fordi man har sikret i protokol 4, at hvis der er behov for ændring, at man så kan vende tilbage til dette, og det er den aftale man har indgået.

Og det der er korrekt, at Kuupik Kleist vi bør lære af forhandlingsforløbet med det der er sket, og hvad er det for nogle dokumentationer der findes, med hensyn til forhandlingerne.

Med hensyn til Landsstyremedlemmet for Udenrigsanliggender, som sad i jolle og prøvede at holde kontrol. I den aftale der er, står der, at kontrollen skal forekomme, men uanset det, så har kontrollørerne fået  en eller anden bemyndigelse, og dermed kan der opnås ulovligheder, og derfor kan man ikke komme uden om, at der bør ske en opstramning, samt at man bør være opmærksom på det. Og hvis organisationerne der er her ikke kan forsvare sig, at de vil anlægge en retssag, samt at de har været nødsaget til at forlade Athen-forhandlingerne, her skal vi ikke komme ved på bålet, men det skal ske i henhold til de reelle forhold.

Det blev blandt andet sagt, at hvis Landsstyret havde haft kendskab til alt, og det er det, som Landsstyremedlemmet for Udenrigsanliggender har udtalt, at i henhold til den orientering vi fik i Atassut-gruppen, så har vores Atassut-landsstyremedlem ikke kendt, at der vil blive afgivet fisk, det har vist hvilke bemyndigelse der er givet, den har man være enig om, men med hensyn til flere fiske til EU, og da der var ballade om det, så var Landsstyret blevet enig om, at der ikke skal ske sådan noget.  Det vil så sige, at der ikke skal ske bemyndigelse til, at afgive flere fisk til Landsstyret, selvom Landsstyret er blevet enig, så er det alligevel blevet tilfældet.

  Det giver grund til utryghed  og med hensyn til  hvilke gavn af aftalen, så stiller dette spørgsmålstegn ved, hvilken gode forhandlingsmandater, om det er sket i enighed eller ej. Og disse forhold bør man også lære af.

Og her skal jeg ikke komme i gang med en lang debat, men vi blev helt tiden oplyst om, hvad der var sket samt at fiskeriorganisationerne har været nødsaget til at tage væk fra Athen, og  med hvilke grundlag, det har vi fået oplysning om. Der er kommet et pålæg om, at der skal afgives 4.000 tons rejer, og derudover tilsvarende hellefisk, og at der ikke skal forhandles, der skal ikke laves nogle dialog. Hvordan kan man udvise et sådan samarbejdsvilje, sådan en opførelse +

Og alt dette, med hensyn til denne aftale, som Hans Enoksen Landsstyreformand allerede har underskrevet, samt at han bør følge den, det vil jeg blot opfordre til endnu engang fra Atassut, fordi man kan ikke flygte fra allerede underskrevne aftaler, og at man så flygter fra dem, det gør, at man ikke længere kan stole på landet og regeringen, og derfor bør du følge den aftale, som du allerede har underskrevet, derfor ønsker vi, at dette bliver realiseret fra Atassuts side.

Og med hensyn til de kvoter. Fra Siumuts side blev det nævnt, at vi er tilfredse med, at man gerne vil sikre alt, og her i aftalen kan det påvises, og det blev også nævnt, at med hensyn til den anden aftale ud over fiskeriet, ja ved at bruge forudsætninger, så kan man jo udtale sig om, hvad der vil ske ud over fiskeriet, men der blev ikke sikret, men man må også huske på, at med hensyn til midtvejsevaluering af denne aftale, at det så kom frem til at være en forhandling, så sagde man, at man efter 2006, og det vil sige fra 2007, så vil man kunne sikre de 320 mio. kr. , men i forgås under finanslovsforslagets forelæggelsesdebat, så blev det nævnt, at det er meget meget usikkert om vi stadigvæk kan ty til disse midler efter 2006, og det er det som Landsstyret selv allerede har dokumenteret.

Og derfor med hensyn til den forhandling der vedrører fiskeriet, der vedrører kvoter, så er meget vanskelige at acceptere og uacceptable fra Atassut, og dem fastholder vi, og vi vil gerne fastholde dette. Og vi bør også gentage, at Landsstyret og det daværende Landsstyrets aftale, det er den, vi skal følge.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er det Palle Christiansen, Demokraterne og efterfølgende Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst.

Palle Christiansen, Demokraterne.

Nu er der flere der er kommet ind på det med overfiskeri i grønlandske farvande. Den sidste sag med den spanske trawler, ja det var sådan set bare en der blev taget. For det er jo ingen hemmelighed, at alle der fisker i grønlandske farvande, overfisker. Men gennemsnitlig 24 %, det er blevet påvist. Det er så bare ærgerlig, at der er en der er blevet taget, det ærgrer di sig nok mest over, men vi bør ikke være blinde over for, at alle der fisker i grønlandske farvande, om det grønlandske trawlere, færøske trawlere, islandske trawlere eller canadiske trawlere – alle overfisker.

Når vi så kommer ind på EU, og de kvoter de har fået i denne omgang. Der skal vi heller ikke være bange for, at næste gang, vi skal forhandle med EU, at være en lille smule hårdere. Have en lille smule mere hård på brystet. Vi skal også vide, at EU er en samling af mange forskellige lande, som har mange forskellige interesser, og de har meget brug for deres kvoter til intern fordeling i EU. Der er mange spanske trawlere, som har brug for. Og derfor, for at hele den EU-leg skal gå op nede i EU-parlamentet, så har de brug for kvoterne, så derfor kan vi godt spille lidt hårdere næste gang, prøve måske at få lidt mere for dem.

Men vi skal dog finde en gylden middelvej, fordi der er ikke nogen der er i tvivl om, at udvidelsen af EU kræver mange penge, det er den fattige del af Europa, der nu skal til at have sutteflaske og bygges op helt forfra. Så de har samme problem i EU, som vi har i Landstinget. De skal til at prioritere, og det ved vi godt, hvor svært det kan være, og det er ikke særligt sjovt. Så vi skal finde den gyldne balance, den gyldne middelvej, så vi ikke spiller alt for hårde og aftalen så går helt i vasken.

Så derfor bør vi inden næste forhandlinger her i Landsstyret have en debat, så vi kan få debatteret og klarlagt en decideret fiskeripolitik for Grønland. Det har vi efterlyst mange gange, for de forskellige Landsstyret, der har siddet her i hele det år vi efterhånden har været repræsenteret i Landstinget, og vi har endnu ikke fået noget svar.

Vi skal blandt andet debattere, om vi skal have nogle flere søkogere med god indtjening eller om vi skal have flere fabrikker med masser af beskæftigelse, men ingen indtjening. Vi skal diskuteret, om de kvoter vi har, sådan så vi holder os indenfor TAC’en, men at den kvoter vi har skal tildeles grønlandske rederier, som bidrager med indtægter til Landskassen eller om vi fortsat skal give masser kvoter til rederier som ikke er registreret i Grønland, så gevinsten flyver ud af landet. Vi skal have diskuteret en omregningsfaktor, det kan ikke passe, at vi ikke kan få indført det, det kan de i Canada, det kan de i Island, det kan de i Norge, er det fordi vi ikke kan eller er det fordi vi ikke vil. Sådanne nogle ting Skal vi have diskuteret.

Når man så snakker kvoter til EU, og hvad vi får for dem, så kan det også være interessant om Landsstyret kom ind på, hvad vi får for de kvoter, vi f.eks har givet til Islands. De fisker næsten 600.000 tons amasset hver eneste år i grønlandske farvande. Hvad får vi for det .. Nordmændene kommer med mange forskellige trawlere og fisker mange forskellige arter. Hvad får vi for det . Det vi godt kunne tænke os fra Demokraterne er, at vi får en årlig redegørelse for, hvad har vi givet ud af landet, og hvad har vi fået for det , sådan en cost-benefit, så vi kan se, hvad skal vi gøre næste gang, vi skal til forhandlinger med om det er EU, Norge eller Island, så vi kan få nogle flere penge i kassen. Tak.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst. Efterfølgende er det ……

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Ja. Først er jeg glad for at man hos Siumuts ordfører klart nævnte, og i henhold til forståelsen nævnte det man skal vide, og jeg har også lagt mærke til, at man også kom ind på den ulovlighed der er sket, og at man skal være påpasselig med sådan noget.

Med hensyn til EU-forhandlingerne, og at man ligesom har overgivet sig, og blot fulgt med, det er blot en udtalelse for sjov. De har været meget vanskeligere end beregnet, og den har været meget vanskelige at gennemføre end regnet, hvor man blandt andet fra Landsstyret, hvor Landsstyremedlemmet for Fiskeri har set sig nødsaget til at tage til Bruxelles, fordi de embedsmænd og det stade har nået i forhandlingerne, så må man fremsende en politisk udmelding til EU’s forhandlingsdelegation, og dette medførte selvfølgelig, at sagen kørte mere smidig og i bedre forståelse for videreførelsen af forhandlingerne.

Og efter kort at have nævnt dette, så skal jeg udtale, at unde forhandlingsforløbet, at vore delegation skiltes internt og var uenige, så var Grønland og forhold til andre lande, som de var i forhandling med, de kunne ikke råbe til hinanden, og sige, hvorfor gør i noget sådan. Nej det kan man ikke gøre når forhandlingerne pågår, så skal forhandlingsdelegationen uden at råbe ud, og hvis dette ikke gør det, så har vi ikke behov for det, og så er vi ikke dygtige til at gennemføre sådanne forhandlinger.

Med hensyn til fiskeriforhold, og at Grønland, så vidt muligt med hensyn til fartøjskapaciteten, og den kapacitet som vi allerede har samt, at den skal kære i henhold til den, det skal man ikke betegne som om, at det er noget udueligt. Gad vide i hvor mange år vi har haft udenlandske kvoter, f.eks. Flemish Cat i Norge og Ruslands farvand, som vi ikke fisker, og som vi kun fikser meget lidt af beklagelig vis.

Vores fiskere og trawlerrederierne åbner kun døren på klem, idet fiskerettighederne, som de ellers kunne fiske meget af, og de har åbnet døren fuldt ud, og har ikke kunne opfiske alle disse udenlandske kvoter, som vi har. Dette er politisk meget alvorligt, med hensyn til landets hovederhverv, at landet så vidt muligt bedst muligt har et fiskeri og arbejdsmarked, at man ellers har noget som man kan sælge af, og dette er historie, og uden at komme nærmere ind på med hensyn til fremtiden, at vi har et mere stabilt samt et mere overvejet forløb, det er det vi er på vej hen imod, og det skal der ikke herske tvivl om.

Med hensyn til EU-forhandlingerne, at Landsstyret overhovedet ikke har vist noget om, hvilke bemyndigelse de har givet, det er meget meget forunderligt de udtalelser, der fremkom vedrørende dette. Og det er også meget forunderligt, at efter Landsstyremedlemmet for Fiskeri under Bruxelles opholdet, hvad vedkommende har udtalt sig indenfor bemyndigelsen og begrædt EU har sagt, at Jeres egen forståelse samt manglende udnyttelse af kvoterne, hvorfor skal man give skyld på os, alle disse bemærkninger har man været nødsaget til at bruge, alt muligt andet, og dette har medført at EU’s delegation fik lysten til at forhandle. Alt dette vrøvl har man gennemgået, og det skal man ikke glemme, og det er heller ikke godt.

Med hensyn til EU’s start af forsøgsfiskeri, det man nævner i aftalen samt at man vil bruge 3,7 mio. kr. midler for at finde ud af, at gennemføre et forsøgsfiskeri, som landet ikke bidrager med finanser til, og hvor der var en lille fejltagelser i opstarten, det skal vi ikke skjule, men at EU selv og deres forhandlingsdelegation krævede så hårdt over for det skib, at der overhovedet ikke skal ske en fejltagelse endnu engang. Men der skal ikke siges, at man  ikke har fanget en eneste blæksprutte. Men det er korrekt, at man har fanget én blæksprutte.

Og her skal jeg udtale, at dette fartøj på nuværende tidspunkt, så er styrmand blevet fyret, og hvis der sker en ulovlighed uanset hvor lille den er, så vil dette fartøj blive smidt ud af farvandet, og det er den hensigt og det formål man har taget. Og derfor med hensyn til forordningerne og især med hensyn til de bemærkninger, fordi det er især, at de fik god vejledning til at begå sig på engelsk og ikke meget på spansk, og jeg mener, at det er derhenad det skal kunne forstås.

Og derudover med hensyn til § 5 stk. 2., der kommenterer man det helt, at den var meget uduelig, og den blev nævnt som om den overhovedet ikke kan være i kraft. Først skal jeg udtale, at landsstyrekoalitionsaftalen står der skrevet, at udnyttelsen af landets ressourcer, jeg citerer lige: Udnyttelse af landets ressourcer, og de indtægter de skal tilfalde størstedelen af samfundet, de grønlandske levende ressourcer og ikke-levende ressourcer er samfundets fælleseje, og udnyttelsen af disse skal danne grundlag i forbindelse med, at det kan være gavnlig for den økonomiske udvikling, man må jo principielt udtale, at de levende ressourcer er en fælles ejendom for samfundet, hvor enkelte personer eller enkelte virksomheder med hensyn til fiskekvoter ikke er dem som ejer disse kvoter.

Landsstyret har pligt til med hensyn til udnyttelse af de levende ressourcer, at de skal være bedst gavnlig for hele samfundet og sikre det. Landsstyret vurderer, at det er tildeling af EU af 4.000 tons rejer i vestkysten ikke er en konfiskation, fordi her er der tale om en udnyttelse af en fælles ressourcer.

Og det skal også afslutningsvis udtales, at Landsstyret har planer om, at med hensyn til § 5 stk. 2 at fremsætte et ændringsforslag senere, og dette nævnte vi i forgås, at man vil være færdig med dette arbejde i løbet af efteråret.

Man kom ind på, hvordan begrebet TAC, her er der tale om totalmængde, og at man ikke længere bruger TAC, men går over til kvotetildelinger, og derudover, så skal man ikke undlade at nævne, at  de daværende landstingsmedlemmer, der har været landstingsmedlemmer i flere år er fuldstændigt vidende om, at TAC er i kraft, så har de været nødsaget til at lave nogle forhøjelser,  nogle tekniske forhøjelser, og det er en særskilt mulighed i lovgivningen, og grunden dertil for disse forhøjelser, det er, at selvom man ikke har nået kvotens størrelse, men på grund af, at der skal være en handel med den, så er det noget man skal have til reserve, som man gerne vil sælge og få midler af det, fordi man ejer dem, og at man har fået denne ejendom af samfundets ressourcer, den er overgået gratis, men de overdragende kvoter, de kan sælges.

Og forskellen mellem disse og som også kan være meget vanskeligt at kunne forstå, det er blevet mere tydeliggjort, men som sagt, så er disse med hensyn til viderearbejde, det er en meget klar opgave, og som gennemføres meget klart, og det kan man også se på nuværende tidspunkt.

Jeg stopper foreløbig her, og hvis det er nødvendigt, så kan jeg fortsætte. Tak.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og nu er det Landstingets Formand, og efterfølgende Anthon Frederiksen.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ja. Jeg havde ellers ikke ville blande mig i denne debat, men jeg har 3 punkter som jeg gerne vil præcisere,  og som jeg gerne vil nævne.

Det problem man snakker om netop nu, er ikke et grønlandsk problem. Det er EU’s eget interne problem, og her blev det korrekt nævnt som Landsstyret nævnte i forelæggelsesnotatet, hvor Siumuts partiets ordfører præciserede det, at man i EU-Parlamentet og i EU-kommisionen, at de forhold, der er gældende i Grønland er blevet til et problem og må betegnes som EU’s eget problem.

Og med hensyn til den seneste aftale, som kostede 320 mio. kr., det er ikke så godt aftale, men forhandlinger endte meget alvorligt, og jeg kan også sige, at forhandlingerne har ikke været lettere, men heldigvis, vi må så sige heldigvis, er der indgået et kompromis, således at man til og med 2005, har åbnet muligheder for hvilke muligheder vi kan få, o g hvor Landsstyremedlemmet for Udenrigsanliggender på vegne af Landsstyret præciserede, så var det både til fiskeriet og udviklingen af Grønland, og den mulighed og den udformning man fik, den danner grundlag for at have et godt grundlag og et godt resultat med hensyn til de kommende forhandlinger, den må vurderes sådan.

Og jeg er også glad for, at man har haft en venlig forhandling med EU, det er meget meget vigtigt, ar selvom vi er uden for EU samt at vi ikke er en af disse, og at de respekter, at vi ikke er medlemmer af EU samt at vi heller ikke har udtrykt ønske om, at blive medlemmer, så må vi sige, at vi har haft en venlig og betryggende forhandling med dem, og det skal vi også gøre, og det giver også forhåbninger om muligheder.

Vi skal også huske på, at vores omverden har nogle personer som er ligesom gode og ligeså dårlige som i blandt os, og at man har kunne opnå nogle kompromiser, det giver meget gode forhåbninger til de videre skridt vi skal tage. Det er korrekt, at det der blev nævnt, og det der blev præciseret fra Siumuts ordfører, at problemet her, og at det man har fået løst, det er noget som skulle løses mellem EU og Grønland, og det har man så fået løst og en god vej man skal gå, og det er den vej, vi skal brug i de kommende venlige og kammeratlige forhandlinger med EU.

Afslutningsvis med hensyn til IA’s ordfører, så mener jeg også, og er også fuldstændig enig i, at vi grønlændere internt skal have en debat om fiskeri samt hvilke løsninger vi skal tage vedrørende fiskeriet, og derfor uden at snakke om retssale først, og anmodningen om dialog, det er meget mere attråværdig for politikere, at kunne deltage, og jeg er overbevist om, at det er flertallet her i Landstinget, gerne vil se, at vi ansigt til ansigt og uden at true med retssager, og vi i internt, politikerne og fiskerne imellem og Landsstyret. Lad os få løst det der skal løses uden at gå via retssalene.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

I forbindelse med sin fremlæggelse har Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender sagt, at aftalerne har været for gavnlige for Grønland, også er en hæmsko i denne sammenhæng. Det jeg hører her i salen, så konstaterer jeg også, at Landstinget finder det væsentligt, at fiskerierhvervet og Grønland skal beskyttes.

Enhver forhandling kan ikke startes med at udelukke alle muligheder, det skal ikke være tilfældet. Og hvad angår de nævnte forhandlinger, den er allerede pågået, men det der gør det umuligt det er, at man i forbindelse med midtvejsforhandlingerne skal tages op igen, som sagt af Landstingets Formand. Problemet ligger hos EU, som sagt af Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst helt rigtigt, ja de fisk, som europæerne selv ikke fisker op, hvorfor skal det blive et problem for os. Det er derfor, at enhver forhandling, og det man skal forhandle om, så må man som parter i disse forhandlinger kunne sætte sig hårdt mod hårdt mod modparten. Det kan man ikke komme uden om.

Det ville være meget underligt, hvis vi accepterer alting og bare følger med strømmen, Det kan ikke være tilfældet. Vi må også kunne stå op, og sige, at vi også gerne vil have kvoter til vores egne fiskere, det er ikke et vidunder.

Der blev også sagt her i Landstingssalen, at der blev fanget én eneste blæksprutte,  hvor man derimod har fanget en hel masse hellefisk, som bifangster, uden at der blev nævnt ulovligheder. Ja i starten sagde man noget om, at de var ulovligt, men hvordan kan det være, at det pludseligt bliver vurderet som legalt fiskeri.

Hvis v bliver behandlet på den måde i fremtiden, eftersom flere og flere lande bliver medlemmer af EU, og som forstærker også denne fællesskab, så kan de måske begynde, at se ned på os, og det vil ikke være passende. Derfor som det væsentligste, som jeg også har sagt i min fremlæggelse, at vi også skal ,,,, , at vi har meget store fiskere her, i forhold til de der fisker i EU, det skal vi også kunne beskytte, ja vores fiskere, kan jo ikke betegnes som delvis fiskere men fuldt ud erhvervsfiskere, og har drevet sådan et fiskeri gennem tiderne. Ja derfor kan vi ikke kalde dem for døren-på-klem fiskere.

Der blev også nævnt med hensyn til de kvoter der kan fanges af udenlandske fiskere, Disse kvoter, hvos de kan fanges af vores fiskere, så vil det også være meget godt. Ja der er allerede blevet sagt, at EU-medlemmer der har fået kvoter ved Grønland ikke kan opfiske deres kvoter. I forbindelse med mine bemærkninger fremkom jeg ind på, at vi for nogle år siden havde haft et stort problem, nemlig da jeg ikke vil vende tilbage til tingene, men vi har nogle dokumentationer, hvor EU-landenes tidligere overfiskeri på vores farvande, men det vigtigste er, at forsvare os, at sikre at vores fiskere, har kvoter i fremtiden, det vil jeg ikke vende tilbage til, det er bare en påmindelse, at det har været tilfældet.

Den nuværende forelskelse i EU fra vort land, skal jeg også lige komme ind. Det er eller ikke så mange år siden, at EU blev betragtet som noget som et uhyre, og politisk blev betegnet som sådan, det er godt at man har gjort det, men i dag i vore dage, så har forholdene ændret sig, det er ikke underligt.

Vi har EU i vores hule hånd, og med henvisning til de bemærkninger der har været, det væsentligste er dog, at vi skal have fuld bemyndigelse over vores ressourcer her, også med henvisning til de stærke ord der er blevet brugt i forbindelse med udmeldelsen fra EU. Det skal vi fastholde. En aftale er en aftale, det er vi bekendt med alle sammen, og de muligheder en aftale giver, det skal også følges, og det er vi også bekendt med,.

Derfor med henvisning til de anbefalinger jeg har sagt her og de flere anbefalinger, der er udmeldt her, at man i forbindelse med de kommende forhandlinger skal sikre forskellige ting, Jeg regner ikke med,  at i forbindelse med vores debat af redegørelse vedrørende midtvejsforhandlingerne ,,, vi vil give input også fra Kandidatforbundet, således at vi ikke bare bliver nikkedukker i forbindelse med disse forhandlinger.

I enhver forhandling fremsætter parterne jo krav over for hinanden , og man kan heller ikke forhandle ved at udelukke alle andre muligheder. Man skal kunne forhandle i samforståelse, og være åbne over for eventuelle muligheder. Det er heller ikke mærkeligt, at Landsstyremedlemmet for fiskeri har været i Europa, det er hans pligt, det må han gøre, og det er glædeligt at han har gjort det. Disse rejser burde måske ske oftere, også fordi vi i pressen i sommerens løb har hørt,  de forskellige ting vi har hørt i midtvejsforhandlinger, hvor fiskerierhvervet har været meget frustreret over, det skal vi ikke være overhøring over for.  Netop måske af den grund er der kommet stærke vendinger i forbindelse med disse debatter.

Det er bare en del påmindelser, også fordi jeg mener ikke, at Hjemmestyret eller andre instanser, skal bruge rettens vej, det er ikke det vi skal prioritere i sådanne sager. Vi må og skal også kunne snakke sammen, det er også det man har en anbefaling om.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Landsstyreformanden. Den næste bliver Augusta Salling.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja tak. Ja i løbet af midtvejsforhandlingerne i sommers med EU, og fastlæggelse af fiskekvoterne har været alvorlige for Landssyret og ikke med hensyn til fiskeriorganisationernes som modpart, så har der i starten været ret så hårde tvistigheder, og dette har også været meget vanskeligt, at tage en politisk stillingstagen, fordi man er vidende om, at samfundet har stort behov for en økonomisk indsprøjtning udefra.

Og selvfølgelig har det været meget vanskeligt, at tage disse beslutninger for Landsstyret, ikke kun for Landsstyret, men også for organisationerne, og ikke mindst med hensyn til, hvordan samfundets økonomi er, og hvis vi ikke får nogle indtægter udefra, og da vi har så begrænset interne økonomiske forhold, så har det været meget vanskeligt, at få det vurderet, og det skal jeg ikke skjule.

Man har der været gennemført dialoger, selvom vi ikke altid er enige, og har opnået et fuldt ud tilfredsstillende resultat i henhold til min mening, hvor landet har opnået dette, nemlig at vi indtil 2006 har sikret, at vi får 320 mio. kr., indtægt, det er meget betryggende, fordi vi er vidende om, hvor stort økonomisk behov samfundet har.

Med hensyn til organisationerne, at man så vender til den del, det er heller ikke forunderligt, og personligt for mig, så er det ikke noget vi kan være stolte af, at vi er nået til det stade vi fik ,og her vil jeg anmode mødelederen om at få citeret fra den aftale vi har indgået. Først har den overskrift ”Godkendelse af tillægsaftalerne af Afthen-aftalen” Det kom også med at deltagerne fra 2004-2006, at med hensyn til deres samarbejde, det er ikke således ikke at vi skal have en aftale, men et samarbejde, hvor Landsstyret, KNAPK og APK har indgået aftale, det er altså en samarbejdsaftale der indeholder 9 punkter.

Og det første, Landsstyret, at med hensyn til reje-TAC’en i vestgrønland på baggrund af biologernes indstilling, de indstiller, at disse 4000 tons skal uddeles til EU, ud over de kvoter der er blevet tildelt til fiskerne, det er det vi er blevet enig om med organisationerne, og det er det første punkt og vi er færdige.

Og for det andet, at Landsstyret som hidtil med hensyn til de grønlandske fartøjer og sikre deres hellefiskkvotebehov, og i henhold til Athen-protokallatet, at man sikrer, at EU får 4.000 tons hellefisk i Østkysten, og det er så fiskeriorganisationernes krav, og vores delegation krav, at man sikrer 4.000 tons, d.v.s. at hvis der gives 5.000 tons, så skal grønlænderne få 4.000 tons, og det er så det vi er blevet enig om, og det faldt på plads.

Og som det tredje, at så vil Landsstyret indstille, at man så vidt muligt har minimum 6 fartøjer fra en stat, hvor der er minimum 6 fartøjer fra et land, som  fisker hellefisk på østkysten. Det er altså tidligere har man ellers ønsket, at der er 4 fartøjer, men vi blev enige om, at det gerne må være 6, og det opnåede vi.

For det fjerde, Landsstyret og fiskeriorganisationerne blev enig om, at med hensyn til at man give ekstra tilbud til Norge, Island og Rusland, at med hensyn til samhandlen, at det ikke er til hinder for disse, og det er så, at vi sammen med disse organisationer med hensyn til at kunne kvotefleks, det er det vi er blevet enig om.

Og som det femte afsnit, Landsstyret med hensyn til finanslovsforslaget for  2004 og 2. behandling, vil fremsætte et ændringsforslag, med hensyn til udvikling af fiskerierhvervet og man opnår en struktur og her er det råisede rejer, at man indfører mindsteprisordning, at Landsstyret opretter et Paritetisk-udvalg, se udvalgets kommission, og dette udvalg vil deltage i dette arbejde, og vi fremsætter så et ændringsforslag med hensyn til brandstoftilskud og rejsepristilskuddet, og her har vi til hensigt, at vi  i løbet af 2004 med henvisning til udvikling af erhvervet fremkommer med et strukturforslag, og det opnår vi også i forhandlingen,

Og som det sjette punkt med hensyn til ændringen af rejeafgiften vil Landsstyret fremsætte et ændringsforslag til efterårssamlingen 2004, således at rejeafgiften tilpasses til indekset, og med hensyn til eksport, at når det gennemsnitlig koster 19 kr. at så træder rejeafgiften i kraft. Det har vi selvfølgelig ikke opnået, og det er meget beklageligt, at det er det, vi i forbindelse med underskriften på nuværende tidspunkt ikke kan få realiseret.  Med hensyn til de 19. kr. , der vil man få det ændret til 13 kr., og dette har jeg sagt, at det er meget alvorligt for mig, men uanset om man er Landsstyreformand eller om der er tale om et flertal, så er det jo Landsstyrets flertals mening man skal følge, men med hensyn til Landsstyrets anseelse, og vis det skal  have en god anseelse, at med hensyn til det Landsstyret underskriver, at det skal have en blåstempling, det skal jeg udtale, at det er noget der kan være meget vanskeligt og meget alvorligt.

Og med hensyn til punkt 7, at udvalget i forbindelse med udarbejdelse af omregningsfaktor, den fortsætter det med, fordi parterne blev enig om, at med hensyn til beregning af omregningsfaktoren, og med hensyn til rejer, at man får den til at træde i kraft,  med hensyn til rederiets mulige fangst, eller for at undgå at rederierne fangstmuligheder eller fangskapaciteten bliver forringet, og dette arbejder har været pågået længe, og det har været meget omfattende arbejde, og selvfølgelig er der lurer imellem, og jeg håber så på, at vi  i forståelse med hensyn til rederierne og ikke mindst fabrikkerne, at man ikke tager en løsning, der rammer disse forkert, og her skal vi prøve på at finde en løsning, og det har vi også fået løst.

Og med hensyn til punkt 8, at man opretter en samarbejdsgruppe fra Grønlands Hjemmestyre, og besat med fiskeriorganisationerne med henblik på, at efter udløbet af protokol 4, at Grønlands får en fælles fodslag omkring, hvad man kan opnå i forhandlingerne efter udløbet af fiskeriaftalen, det er for at sikre, at Grønland får den bedst mulige udbytte på fiskeområdet, og ikke mindst med hensyn til fiskekvoterne, at når vi selv fanger dem, så kan de få en mere vurdering af om det er bedre om det bliver solgt, og alle disse forhold skal løses,  og det har vi også fået løst.

Og med hensyn til punkt 9, og KNPAK og  APK med hensyn til aftalen i Athen, som man har underskrevet, de er enig i. Det er altså Landsstyrets holdning, som er blevet godkendt både af KNAP og APK. Men det vanskelige i den forbindelse er, at vores landsstyrekoalition har meldt ud siden starten af forhandlingerne, at de ikke vil være med til det, men vi står ved det, fordi vi er vidende om, hvor vigtigt det er for samfundet, at indgå en fiskeriaftale med EU, og det har vi så henvist til fra Siumut, hvor Siumut har været alene, men det har ikke været let, men det vigtigste har været , at så længe vi økonomisk ikke har nogen anden mulighed, så har man kunne indgå en fiskeriaftale, og det har vi så prøvet på at få realiseret, selvom vi ikke fik ros for det, men det vigtigste var, at man tog en beslutning, hvor man tog udgangspunkt i hele samfundet.

Og her med hensyn til ændring af rejeafgiften, hvor der på nuværende tidspunkt gennemføres meget store dialoger med fiskeorganisationer og pressen, det er meget alvorligt, selvfølgelig, hvis de vil indklage for en retssag, så kan vi ikke begrænse det, og man må også respektere ministerrettighederne, og hvis de vil få det løst via retssagen, så kan vi ikke prøve på at ligge dem hindringer. Men man kan måske prøve på dialogen og prøve at få den godt igangsat uden at indblande retssagerne, og hvis det er helt alvorligt, så kan man også komme ind på retssalen, så sagde jeg, at jeg kan ikke lægge hindring for dem, at hvis de vil gå via rettens vej, men her skal det være sagt, at vi vil være med til en løbende debat eller dialog om en god udvikling i fiskeriet og ikke mindst med hensyn til at sikre beskæftigelsen.

Anthon Frederiksen kom også ind på, fordi han har vist misforstået noget i sit indlæg, at Landsstyremedlemmet for Fiskeris udtalelse, at fiskere bliver vurderet som nogle der er ”døren-på-klem” , og det er det som Anthon har forstået det, jeg mener, at det overhovedet ikke er tilfældet, og  vores fiskere kan være på samme højde som andre fiskere, hvor vi også er foregangsmænd på trawlerområdet, og at de så bliver vurderet som nogle ”døren-på-klem” fiskere, det er overhovedet ikke korrekt.

Det med hensyn til de grønlandske udenlandske kvoter, som vi desværre ikke har kunne opfiske, det er på baggrund deraf, at man betegner dem sådan. Og han kom så ind på, forelskelse i EU, det er overhovedet ikke hensigten fra Landsstyrets side, at ansøge om medlemskab til EU, og jeg har heller ikke hørt, at det år jeg har været Landsstyreformand, at man ønsker medlemskab fra Grønland til EU.

Og med hensyn til, at man arbejder for, at komme ud af  EU dengang, det var at de levende ressourcer, der var vi sat således, at vi kun var tilskuere, og det var så noget EU tog beslutning om, og at på grund af, at grønlænderne gerne vil have rettighederne til det og gerne vil have beslutningerne om det, det er det der har dannet grundlag for udmeldelsen af EE, og man ærgrer sig fra en del af samfundet, at man ikke længere er med i EU, men jeg selv personlig er stolt over, at vi selv kan fastlægge vores ressourcer, og dermed sikre en god udnyttelse af disse ressourcer i fremtiden.

Og det er så med hensyn til den aftale med EU, som er blevet underskrevet, den vil jeg gerne være medansvarlig for, og jeg skal også gerne love, at jeg gerne vil være med som samarbejdspartner næste gang, og ikke mindst med hensyn til det udvalg der skal oprettes, at vi også skal være med til at danne rammerne og grundlaget, og her har jeg allerede sagt, at hvis organisationerne vil indklage os til retssag, så kan vi ikke lægge hindring for det, men Landsstyret er parat til at have en venlig dialog med fiskeorganisationerne.

Og med disse bemærkninger kom jeg lidt ind på de spørgsmål man har stillet, og jeg håber så på, at vi kan finde en vej, hvor vi kan have en forståelse. Tak.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Den næste bliver Augusta Salling, Atassut. Og efterfølgende Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender.

Augusta Salling, Atassut.

Det er rigtigt, at det er blevet sagt, at forhandlingerne har været tungere end beregnet, ja der er ingen der har sagt det imod. Men med hensyn til forløbet af forhandlingerne, og gennemførelsen af forhandlingerne, er det forhandllingsformen, det er det vi er uenige om.

Og det Landsstyremedlemmet for Fiskeri har sagt, at fiskeriorganisationernes delegater i forhandlingsdelegationen har råbt, men hvad kan man gøre, hvis man føler, at man ikke bliver hørt under forhandlingerne . Hvis man vil blive hørt, så må man bruge andre muligheder. Det forhold viser bare, at en delegation der udvælges blandt andet fra organisationerne ikke er blevet inddraget i arbejdet.

Og Landsstyremedlemmet i Fiskeri kom også ind på, og det skal jeg også lige kom ind på, at det er ligesom om, at i forbindelse med overdragelsen af kvoter til EU, at det er ligesom om, at organisationerne er imod. Vores modvilje til denne form for tildeling af kvoter, ligesom nævner det som noget underordnet, ja således at disse fiskere fra EU bare kan tage ud, hvor der er fisk i EU-farvandene, således at vores fiskere kan fiskes i de andres landes farvande. Vi er helt bekendt med, at vores grønlandske fiskere også meget gerne vil opfiske disse kvoter, men når rejepriserne er så lave og når de har mandskabsproblemer, så har de svært ved at gennemføre det. Det er noget Landsstyremedlemmet for Fiskeri er bekendt med, og det er derfor vi ellers har startet løsningsmuligheder, fordi vi er bekendt med disse problemer.

Jeg mener, at det er meget upassende at bruge en sådan form for eksempel. Ja, det er ikke underligt, at vores fiskere, har viljen og har været med i forhandlingerne, og det skal vi også understrege, at også fordi de har kendskab til landenes behov, og har også viljen til at afgive noget, og det kan man ikke skjule.

Men det er forholdene under forhandlingerne, der har gjort, at de blev nødt til at forlade delegationen, idet vi fra Landsstyret har sagt til organisationerne, at Landsstyret har besluttet, at organisationerne først skal høres, før vi afgiver nogen kvote, det er den beslutning som vi har taget i Landsstyret.

Derfor tog fiskeriorganisationerne med til forhandlingerne også fordi de har fået denne besked. Efterfølgende, så blev der ingen forståelse med organisationerne i forbindelse med indgåelsen af aftalen. Vi har, så mig og Landsstyreformanden har haft et møde med forhandlingsdelegationen og deres leder, og hørt hvad der er sket under forhandlingerne, men uden at der skete noget yderligere så blev aftalen underskrevet, og selvom vi er med i Landsstyret, så har vi måtte reagere stærkt, idet vi mener, at hvis kvoten her omkring Grønland kan fiskes af vores fiskere, så må denne mulighed være åbent, også Landsstyret udmelding om, at vi skal inddrage fiskeriorganisationerne i forbindelse med disse beslutninger, det har man ikke gjort.

Jeg vil godt lige komme ind på forsøgsfiskeri. Landsstyremedlemmet for Fiskeri, som har været i EU for at .. ja vi fra Atassut anser det som uacceptabel, der skal være nogle udenlandske fiskere, der skal lave et forsøgsfiskeri og ulovligt fiske her, det kan vi ikke gå ind for. Det kan derfor ikke bare hænge sammen med en simpel fejl, det må forfølges nærmere.

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, kom også ind på tekniske forhøjelse i forbindelse med tildelingen af kvoter til EU. Jeg mener i denne forbindelse, at det er ligesom om, at der er nogle ting som overlapper hinanden fra Landsstyremedlemmets side, idet den lovgivning vi snakker om, det er at vores rejekvoter, vores TAC på rejerne, hvordan den skal fordeles med hvilke procenter. Det står helt klart i vores lovgivning, og derfor er der ingen grund til at komme ind på tekniske forhøjelser.

Landsstyreformanden har sagt at forhandling pågået med part fra Fiskeriorganisationerne - vi skulle gerne føre disse forhandlinger samlet fra Grønland.

Men denne form for en forhandling viser, at man i forbindelse med mandatet at man har omgået mandatet, også fordi du selv er bekendt med, at vi – som Mikael Petersen, har haft et møde med Fiskeriorganisationen og har informeret den om Landsstyrets beslutning.

Der skal afgives kvoter i forståelse med Fiskeriorganisationerne, det er derfor der skabt røre om uden om disse beslutninger.

Landsstyreformanden med hensyn til frem til 2006, at han nævnte at vi skal bibeholde 320 millioner kroner. Det er en aftale der er indgået des angående - det er midtvejsevaluering der skulle være pågået her.

Men vi har ofret meget fra Grønlands side.

Lad mig lige vende tilbage til Landsstyreformandens udmelding om deres koalitionspartnere.

Da de udmeldte offentlig at de ikke vil være med i resultaterne, det kom han ind på. Lad mig understrege at vi i starten troede at vi er i enighed og på baggrund af vore beslutninger at koalitionen kørte i den retning, altså i forståelse med fiskeriorganisationerne. Og at man skal optage forhandlingerne om kvoter.

Og til sidst vil jeg komme med denne tanke, blev det forståeligt.

Med hensyn til anmeldelser til retten, ja det er organisationerne selv der skal bestemme hvad de vil gøre. Men man skal heller ikke glemme at man i bemærkningerne her er det blevet sagt, at man ligesom om bare for fornøjelsens skyld vil bruge retsvæsenet, men det er alvorlige problemer der er skabt. At man har måttet gøre det. Jeg må så markere igen, fordi jeg har en del som jeg endnu ikke har sagt.

Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Det er Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit, der har ordet og efterfølgende er det Anton Frederiksen, Kandidatforbundet.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Der er en bred enighed, det er det centrale i forbindelse med vore debatter her, og det er det der skal danne grundlag og det er jeg glad for.

Eftersom vi får an meldinger om vi må komme til enighed også imellem Landsstyret og organisationerne, det finder vi meget væsentligt fra Landsstyret.

Ja i forbindelse med forhandlinger, det er ligesom om der kan være kræfter, som ligesom har været sorte skyer på himmelen.

En af bemærkningerne lød bl.a. som vi har sagt i vores forelæggelse, at Landsstyret vil bruge tiden frem til 2006, hvis organisationerne har viljen om i samarbejde med dem at vurdere hvilke netop eksakte værdier vi taler om.

I forbindelse med forhandlingerne, hvem var det der var i delegationen, det var Landsstyrets repræsentanter der var med i delegationen. Og Landsstyrets hensigt dengang har været at organisationerne venligst skal fremkomme med deres ideer. Det man ikke skal glemme det er Landsstyrets delegation der har ført forhandlingerne.

Og man påstår, at jeg allerede har sagt at vi sikret 320 millioner kroner fra 2007, det man har prøvet på at opnå i forhandlingen, at man ikke skal forringe disse resultater.

Ja, hvordan EU ser ud i 2007, det ved vi ikke. Men det vi har sikret i dag, det er 320 millioner kroner, de er bundne i fiskeri, det er det at delegationen har opnået. Og at de 80 millioner der skal sikres som et minimums beløb, udviklingsstøtte.

Der blev bl.a. sagt at man udelukkede alt andet i forbindelse med disse forhandlinger bl.a. Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet. 

Uanset om problemet ligger i EU, har det en afsmittende virkning på os, sådan er forholdene i dag.

Sandheden er, at med hensyn til at vi kan - også afvente 2006 forhandlingerne i forbindelse med disse beløb.

Men eftersom delegationen allerede stærkt lagde ud med skærpede krav, så kan vi ikke lade som ingenting frem til 2006. Og hvis vi undladt det så vil have placeret Grønland meget alvorligt.

Man skal ikke tro at eftersom EU har en aftale med Grønland så vil man ikke kunne sikre det beløb der er afgivet fra EU.

EU har forskellige aftaler som de så opsiger f.eks. Marokko, så hvorfor skal vi behandles anderledes. Ja, det er for meget sagt i denne forhandling.

Og forhandlingerne er blevet ført uden at sige ja og amen til alle ting.

Bruxelles, København i Danmark har været i gang, året tidligere. Og de kompetente delegater har været med i, også fordi Landsstyret har pålagt visse opgaver eller bundet dem til opgaver.

Og vi er allerede gået i gang med tusindåret. Vi snart i 18 år haft meget gode resultater i forbindelse med vore aftaler med EU.

Med hensyn til evt. andre samarbejdspartnere; vi må vurdere disse resultater med EU som værende gode. Vi har aldrig snakket om at blive medlemmer af EU.

Og at vi har EU i vores hule hånd, det er ikke tilfældet.

Vi efterlyser samarbejdspartnere mod vest og mod øst. Og i denne forbindelse er det væsentligt at Grønlands og samfundets interesser varetages bedst muligt og ofrene bliver minimale.

Det må være det centrale.

I forbindelse med vores samarbejde med udlandet.

2004 til 2006 hvordan vi skal vurdere hvor plads. Hvordan kan vi forbedre landssituationen. Det vi er bekendt med, at siden midtvejsforhandlingerne så har de vurderet at EU's kvoter, hvis de bliver opfisket fra EU - så vil skatterne vil blive mistet på 320 millioner af kroner. Det er alt under dette beløb som vil give indtægter for Grønland. Det er det organisationen regnede sig frem til.

Jeg forstår det således at, sommerens hændelser prøver man ikke på at afdække til.

Hvorfor skal vi snakke sammen for at vurdere hvad for fejl der er begået.

Ja det er en meget åben debat vi fører her i salen, også med de udmeldinger der er fra forskellige parter, det viser blot at vi er åbne.

Med hensyn til delegationen har afgivet fiskekvoter det mener jeg er en meget dårlig vurdering. Vore fiskere som eksporterer til EU, selvom rejepriserne er lave så har vi statistikken på vist at det har en værdi på mindst 120 millioner kroner, uden afgifter. Indførsel til EU uden afgifter, hvis det bliver afskaffet, hvem lider under det. Det er dem der indhandler pillede og kogte rejer.

Grønlands Eksport 75 % tilgår EU uden afgifter - således ville vi forværre konkurrencen i EU overfor Canada, Island og Norge.

Hensyn til delegationens bemærkninger under UE forhandlingerne uanset om det er stærke ord de har brugt, så har vedkommende sagt; vores tilbud er ikke det væsentlige, det væsentligste det er hvilke krav vi stiller op til Jer og hvilke værdier de skal være, og hvad vi mener – det er EU's væsentligste synspunkt.

Ja, de har ingen pligt til at indgå aftale med Grønland men vores delegation, eller Landsstyrets delegation har prøvet på at sikre at vores interesser som helhed, som samfund skal sikres.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet for en kort bemærkning.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg vil blot placere følgende, at det vistnok galt på et eller andet tidspunkt. Fordi vi snakker om her, i midtvejsevaluering om EU aftalen og den protokol der var gældende.

Men Landsstyreformanden kom også ind på, at Landsstyret og fiskeriorganisationernes aftale. Selvfølgeligt da denne aftale ikke er blevet færdiggjort, eller den der er vistnok ikke noget galt, så snakker man om indgivelse til en retssag, det er ikke det jeg vil kommentere.

Men der er det som Landsstyreformanden begræd, at jeg har betegnet fiskerne som står som om døren stod på glemte fiskere, det er ikke det jeg har fremlagt, det er den Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst der nævnte det. Og det er på baggrund at jeg ikke var enig, at jeg sagde at vores fiskere ikke på fiskeri hvor de blot lod døren stå på glem.

Jeg mener at du bør have større samarbejde med Landsstyremedlem for Fiskeri så I kan opnå større forståelse internt.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst og efterfølgende Augusta Salling, Atassut.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut. Jeg tager lige det sidste først.

  At døren på klem forstås på den måde, at der for snart et år siden så har Landsstyret udarbejdet noget der var meget godt. Således at vi grønlændere også bør have nogle udenlandske kvoter. Og disse kvoter er så ret omfattende som beklageligvis ikke bliver af fisket.

Og også dengang der ville vi have rigtigt gode priser, og disse kvoter som ikke bliver opfisket det har af stor værdi for Grønland og det er på baggrund deraf jeg nævnte, jeg betegnede det sådan.

Heller ikke glemme at disse i løbet af årene, hvis der var en fejl i rejemassen ved de Grønlandske farvande. Hvis vi ikke fisker noget af det, så skal vi regne med at kvotetildelingerne vil blive mindre - fordi verdenshandelen foregår. Det er det som er meget alvorligere som må forstås af alle.

Nu med hensyn til det der bliver betegnet at forsøgsfiskeri blot var blevet betegnet som fejltagelse, det smerter meget fra Landsstyret og ikke mindst mig.

Men uanset det så vil Landsstyret se fremad. Og på baggrund deraf så har det vedkommende det fartøj fået godkendelse til resten af året, men betingelsen er at hvis den laver en eller anden ulovlighed så er det slut.

Og med hensyn til det næste år 2004, så er vi i tæt samarbejde med Naturinstituttet. Så gennemfører man arbejdet det næste forsøgsfiskeri. Så er det forsøgsfiskeri og EU har betalt 500.000 Euro for dette forsøgsfiskeri, som er på 3,2 millioner kroners værdi. Det er noget som vi må betragte som noget værdifuldt.

Den har jeg været nødsaget til at betegne som en teknisk forhøjelse, fordi i fiskeriet der plejer der at ske alvorlige ting også på det kystnærefiskeri.

I det kystnære fiskeri hvor fiskerne har mindre fartøjer og deres fangster var – og som blev benævnt kvoter senere til. Disse kvoter er så lille for nogle af fiskerne hvor de opfisker dem, før halvdelen af året er færdigt. Og disse arbejdede så alvorligt for at kunne bibeholde deres besætninger og kunne bibeholde deres fartøjer og derfor har Landsstyret været nødsaget til at lave nogle tekniske forhøjelser, selvom vi ikke er fuldstændige enige om at når året er omme, om man evt. kan overskride den såkaldte TRC og ikke stoppe ved det.

Med hensyn til at man skal have en hensigtsmæssig fællesdrift og med hensyn til Grønlands drift og vi økonomisk alle sammen gerne vil.

Og hvis vi har nogle forpligtelser på fartøjet og vi har nogle betalingsforpligtelser og vi ikke har nogen kvote så vil det være alt for dyrt for samfundet, for denne drift.

For at undgå dette har Landsstyret været nødsaget til at lave disse Tekniske forhøjelser.

Jeg skal endnu engang gentage med hensyn til Udenlandske kvoter så er det godt at priserne er så meget lave. Vi er i alvorligt bekneb alle sammen og ikke mindst når fiskeriet går i en dårlig retning, så opstår der store problemer over for samfundet. fordi det influerer alt det bliver meget vanskelligt at få det placeret og derfor håber jeg at Landsstyret i Deres videre arbejde så vidt muligt, med fokus på erhvervet og at den for det større bedre fremgang. Det er så det som samfundet og Landstinget skal have forståelse for.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Augusta Salling, Atassut.

Og efterfølgende Landsstyreformanden.

Augusta Salling, Atassut.

Tak.

Det der bliver gentaget af flere, det er at efter 2004 og med hensyn til de kommende forhandlinger at der sker en vurdering om, det ikke vil være bedst hvis vores fiskekvoter ikke bliver fisket af vores egne fiskere.

Den aftale der er indgået mellem Landsstyret og Fiskeriorganisationerne selvfølgelig regner vi med fuldt ud fra Atassut at denne aftale er underskrevet, og at den videreføres under det nuværende Landsstyre.

Og at Landsstyret i deres forhandlinger med hensyn til godkendelse EU- aftalen, så har det også været meget afgørende at man har kunnet indgå en aftale med Fiskeriorganisationerne. At man har en forståelse i hele sagsforløbet, så har Landsstyret fundet det vigtigt at vi i forståelse med Fiskeriorganisationerne går videre.

Og at resultatet afslutningsvis ikke var tilfredsstillende, så har vi også medtaget – vi medtager en aftale med organisationerne, vi må også betegne dette som bindende også med hensyn til det nuværende Landsstyre.

 

Derfor regner vi fuldt og med Atassut at det nuværende Landsstyre fuldt ud vil følge denne aftale.

Fordi lad os forestille at I som Landsstyret indgår i en eller anden, vil I så være troværdige. Eller vil det kommende Landsstyre være troværdige at indgå en aftale, hvis man så let kan forbigå disse aftaler.

Jeg mener at Grønlands med hensyn til politikken i Grønland, så må man være meget på påpasselig at tage sådanne nogle skridt, i vores i politiske arbejde i Grønland af alle. Ikke mindst når Landsstyret indgår skriftlige aftaler, så bør der også kunne følges, hvis man i fremtiden skal have tiltro til selv de aftaler man har indgået.

Derfor finder det vigtigt at denne aftale bibeholdes. Jeg må returnere til Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst Simon Olsen, at han betegner det EU fartøj, at der er tale om en fejltagelse. Han har brugt flere gange.

Jeg mener at han må bruge betegnelsen at det er et Ulovligt fiskeri der har været før det. Han har lavet et meget stort Ulovligt fiskeri, hvordan kan de undgå at forskellen mellem Hellefisk og Blæksprutter.

Det har overhovedet ikke været tale om fejltagelse der er tale om meget stor Ulovlighed og derfor at man så let skotter hen over fra Landsstyrets side, det er meget vanskelligt at acceptere.

Og derfor regner vi med fra Atassut at de tillægsaftaler der vedrører Godkendelsen af UE aftalen, som Landsstyret har indgået aftale med disse også overholdes.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut. Altså, vi skal ikke prøve på at skændes om dette forsøgsfiskeri. Er det ulovligt forsøgsfiskeri så vil Landsstyret ikke acceptere.

Ja hvis vi kunne stå for forsøgsfiskeriet selv gad hvor vide glædelig det vil være, men meget beklageligvis, så plejer man ikke afsætte midler i Landstingets finansmidler til forsøgsfiskeri.

Og her afsættes der ikke midler for vores muligheder for at finde nye fiskearter. Jeg mener at vi bør udvise større mulighed, således at vi selv også kan gennemføre forsøgsfiskeri.

Jeg mener også at det blev nævnt at der ellers var nogle der kan gennemføre forsøgsfiskeri i Grønland - det kan nok også være sådan, men man plejer at bruge temmelig midler til forsøgsfiskeri og at disse bliver sikret og at det er det vi skal sikre.

Jeg mener ikke at de private sådan umiddelfart kan videre vil gennemføre dette. Og hvis man skal gennemføre forsøgsfiskeri så skal der øges tilskud og det bør vi også være mere positive alle sammen fra Landstinget således at vi kan starte nye indtjeningsmuligheder.

Her med hensyn til forhandling og Landsstyrets samarbejdsaftale mellem Landsstyret KNAPK og APK - det er fra 2004-6.

Og vi skal så gennemføre disse samarbejder i løbet af disse år. Det er ikke således at vi alle ikke sammen skal få opfyldt samtlige punkter i aftalen.

Det der står her det kan jeg ikke komme fra 4-6, og det er så berørte parters samarbejdsparters samarbejdsaftale mellem Landsstyret KNAPK APK, og her er man blot uenige om et punkt – nye punkter og det er størrelsen af rejeafgifter.

Det er den eneste man er uenig i.

Og Augusta Salling, Atassut er også fuldstændig enig i at Landsstyret er Dem der skal færdiggøre forhandlingerne.

Lad os tage et eksempel med hensyn til Thulebasen - og det er nogle med Udenrigsministeriet og Udenrigskontoret så plejer man at få det præciseret, at det er Landsstyrets pligt. At Landsstyret alene skal indgå en aftale.

Og her med hensyn til samarbejde med organisationerne, så er det samfundet under et at Landsstyret skal indgå, det er ikke anderledes.

Og jeg har allerede udtalt at selvfølgelig er det ikke.. det giver ikke nogen stolthed for os at med hensyn til at man ikke kan nå op på lige punkt 6 i aftalen.

Og med hensyn til størrelsen af fiskekvoter, at Atassut ikke går ind for det, fordi her er der blevet godkendt hele aftalen. Man er ikke fremkommet med nogle ændringsforslag og Atassut sagde heller ikke noget denne gang.

Og her med hensyn til den alvorlige sag hvor man ikke vurderer medarbejderne bedst muligt, men på vegne af Landsstyret – dem vil jeg rose. At man har gennemført alvorlige forhandlinger med erfarne modpart.

Hvor man tog udgangspunkt at det Grønlandske samfund skal have det bedst mulige udbytte, det kan man ikke overse. Og jeg roser dem at selv om de ikke fik den bedst mulige betjening under forhandlingsforløbet, at de arbejder for bedst muligt for Grønlandsk samfunds.

Og jeg håber så på at man til de kommende også alvorlige forhandlinger deltage og så vil vi få støtte fra Landsstyret, således med det hensigt, at vi skal opnå det bedst mulige for samfundet.

Med hensyn til Toldfrihed, man kom ind på fra organisationer at det er så stort at det kan vende mod samhandel med udlandet.

Det kan ikke modsiges fordi man ikke kan gå ind fra dag til dag til Eksport, vi skal også få forbrugerne til at sig vænne sig med vores salgsprodukter.

Jeg mener at man fra dag til dag ikke kan få ændret de op til 200 kroner værdi.

Og med hensyn til delegations, da jeg afholdte møde med ham her i sommers så fandt vi ud af hvilke konsekvenser det vil have at hvis forhandlingerne ikke lykkes - så bliver det nævnt at så kan den ophæves, den aftale kan ophæves fra dag til dag, hvis man kommer hen til den dårligste.

Og med hensyn til Toldfriheden så kan den umiddelbart ophæves. Dvs. at samfundets kasse kan blive tømt sådan umiddelbart, hvis aftalen ikke bliver.

Og hvis samfundet skal have de samme indtægter så må vi nok forhøje Afgifterne og Skatterne, men der er mange andre ting vi skal have vurderet.

Og jeg er glad for at man har opnået et så godt resultat. Vi har fået et godt grundlag til at gå videre i 2007. For hvis vi ikke har fået et godt resultat så vil forhandlingerne starte fra nul.

Men fra 2007 vil forhandlingerne starte med og med 320 millioner kroner det er også det der er betryggende.

Jeg har ingen grund til at komme med længere indlæg.

Men med hensyn til retssag og mulig retssag, så har jeg sagt at hvis de vil gøre det – så lad dem blot gøre det, vi kan ikke begrænse dem eller stoppe dem.

Men på den anden side er det samfundet der i fællesskab ejer ressourcerne, så vil jeg overhovedet ikke have noget imod, hvis jeg bliver indkaldt i retten så vil jeg gerne forsvare at det er ressourcerne som er samfundets fælleseje.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Forinden der kommer for mange ordførere og i denne debat så er det en redegørelse så er det Partiordførerne 30 minutter.

Og med hensyn til dem der har markeret sig fire gange, det er fem minutter.

Jensine Berthelsen, Atassut for en kort bemærkning.

Augusta Salling, Atassut for en meget meget kort bemærkning.

Og Gudmann Rasmussen, Atassut. Alle sammen fra Atassut derfor har jeg erindret om disse tale tider.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Det er blot en præcisering at der er for tredje gang jeg har bedt om ordet.

Med hensyn til denne tillægsaftale, man har indgået med Fiskeriorganisationerne, at man vil fjerne punkt 6, og at lyder som er noget der er meget let at fjerne fra Landsstyret. Selvfølgelig skal du stå for står ansvar for dine egne bemærkninger, hvis du betegner fiskerierhvervet og det har så alvorligt hvor de lever hvor de har så store problemer med de lave rejepriser. Hvor de efter nogle løsninger og så mener at de har indgået en aftale med Landsstyret og hvis Landsstyreformanden flygter fra sin aftale.

Det er selvfølgelig hans egen ansvar men vi har lagt mærke til at han vil gå bort fra sin underskrift.

Og med hensyn til forsøgsfiskeri så er det ikke sådan at der ikke skal gennemføres forsøgsfiskeri det sagde vi ikke fra Atassut. Vi efterlyser, vi skal have afklaring af reglerne fordi vi allerede har set at lige fra starten, så udnytter man hullerne. Men vi har allerede set hvor vanskelligt det er at skulle regne med dem.

Og derfor med hensyn til den aftale der indgår så er der meget klare regler om hvilke kontrolfunktioner der er.

Disse har man ikke kunnet få realiseret, det er alt disse vi skal være meget opmærksomme på, hvis vi skal undgå at der er nogle der kommer med hertil og har nogle skjulte formål at lave nogle i gåseøjne forsøgsfiskeri.

Lad dem der har reelle være velkomne. Men fra Atassut så kan vi overhovedet ikke acceptere dem der udnytter hullerne.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste Augusta Salling, Atassut for en meget meget kort bemærkning.

Augusta Salling, Atassut.

Jeg regner også med at da det er tredje gang at jeg også overholder de tale tider der gælder for gang.

Vi må udtale fra Atassut at med hensyn til den store enighed at vi i det store og hele er enige og det har vi heller ikke lagt skjul på.

Med hensyn til fiskekvoten det kan vi ikke være enige i. Og her så erindre over for Landsstyreformanden, at med hensyn til EU's forsøgsfiskeri at Grønland også er medfinansierende. Man har indgået en aftale om Grønland skal være medfinansierende men bliver også enige om at dem fra EU, hvis de finder nogle tilfredsstillende arter hvor de finder dem i forsøgsfiskeri at de får så meget store kvoter af det og det er også det man er blevet enige om.

At man også skal kunne nævne at Grønland har været medfinansierende.  Fordi du nævnte at Grønlands over hovedet ikke er med.

Landsstyreformanden kom ind på at jeg har forsøgt flere gange at Landsstyret skal stå for forhandlingerne.

Selvfølgelig er det Landsstyret ansvar.

Det er med hensyn til Landsstyret. Hvis vi har taget beslutninger om vedrørende hvilke metode vi praktisk skal bruge så må den også følges og det er den vi efterlyser.

I vores forhandling så er vi blevet enige og lave en aftale med.

Fiskeriorganisationerne hvor som du Landsstyremedlem har været medunderskrevne.

Og da det er tillægsaftale til disse forhandlinger så må man også regne med at det bliver godkendt, selvfølgelig med samme punkter. At de så også skal være med.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Godmann Rasmussen, Atassut.

Godmann Rasmussen, Atassut.

Jeg vil som sædvanlig fatte mig i korthed.

Det der undrer mig er; det er en forhandling som har meget væsentlig for Grønland og det vil få.

Men det vi undres over, vi der er udenfor, at det er udelukkende embedsmandsgruppe der er blevet sat til at forhandle.

Mon vi har haft et Landsstyret, som har haft en kontakt med dør på klem.

Hvor har Landsstyret været henne i forbindelse med da forhandlingerne blev startet.

Når man følger med forhandlingerne, så har disse forhandlinger ikke kun gået godt.

Hvorfor har andre i delegationen forladt forhandlingsdelegationen.

Landsstyremedlemmet brugte også en vending, hvor Landsstyret selv skal føre disse forhandlinger, men i forbindelse med Athen forhandlinger hvor var de henne.

Mår det er så væsentligt økonomisk for samfundet, hvorfor har de været så overfladiske.

Så EU har nok tænkt, hvor bliver Landsstyret af - fra Grønland.

Det drejer sig bl.a. om mange tons Grønlandske produkter. Og når vi så kommer ind på de 4000 tons, som også er sat til som kvoter til EU. Det vil heller ikke være gavnligt fordi ophobning på Grønlandske produkter der er her.

Det er nok disse forhold der kan undersøges hvordan Grønlands økonomi så kan blive.

  Ja, bl.a. blev der sagt at beløb på 110 millioner kroner, hvem siger at det er tilfældet. Hvis produkterne hober sig op så kan priserne ikke blive bedre.

Men hvis situationen vendes om så kan man også forvente en prisfremgang.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit var også inde på i forbindelse med starten af debatten, at det ikke har været lige godt i forbindelse med disse forhandlinger.

Jeg vil fra Atassut sige at når en sag er så væsentlig for samfundet, så kan det ikke være at vi skal bruge en udelukkende en embedsmandsgruppe.

Her er det Landsstyret fået mandat og det har vi givet dem her i Landstinget.

Det vil være på sin plads at når der sker et eller andet for samfundet så er det dem der skal stå i spidsen for sådanne delegationer. Således at vi kan undgå den slags tilstande.

I inddragelse af retsvæsenet, det er op til dem der har indgivet en sag til retsvæsenet.

Hvis de evt. vinder sagen i retssalen, så sker der nok en ud huling med det vi er så stolte over.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst. Efterfølgende er det Landsstyreformanden.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.

Først en kort bemærkning. Atassut og Augusta efterlyser konsekvenser for forsøgsfiskeriet, at det ikke – jeg lader ikke som om, jeg har misforstået det. Men jeg har fuld forståelse for hendes bemærkninger.

Her i den forbindelse, hvis man har satellitsenderne udelukkende til brug uden kontrollører ombord, så er det meget vanskeligt.

Godmann Rasmussen, Du har snart været med i politik i snart adskillige år. Hvis du kender arbejdsformen, så må dine fælder forklare dig nærmere, hvordan det skal foregå.

I forbindelse med dette politiske arbejde og hvordan det skal foregå er det jo lidt vanskeligt. F.eks. hvis EU-delegationen – det er også embedsmandsgruppen, som det er parlamenterne, der skal godkende aftalen. Og det gør vi også. Det er altså disse arbejdsformer, som vi også skal kende til i vores politiske arbejde. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyreformand. Efterfølgende er det Kuupik Kleist for en kort bemærkning.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Jensine Berthelsen har sagt vedrørende aftalen, hvor hun lige som bagatelliserer det. Det er ikke betryggende for mig, når jeg har været medunderskriver. Når så koalitionen blev ændret, da parlamentet blev ændret, da sammensætningen blev ændret og derfor har jeg ikke kunnet gennemføre det, som det var og jeg er ikke stolt over det. Ja, med hensyn til økonomien, så har vi alvorlige problemer.

Men på den anden side så har vi givet samfundet og erhvervslivet gode muligheder og med hensyn til udenskærs fiskeri. Jeg har været inde på, at de afdrag, der blev forsinket. Vi har en lovgivning, som skal sikre udsættelse af skattebetalingen. Det drejer sig om 6 trawlere 598 kr. har de udsat som skattebetaling. Det er også det, man skal tage med i betragtning.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Kuupik Kleist for en kort bemærkning.

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

For lidt siden var Godmann Rasmussen inde på den tiden, det er altså forhandlingstiden for EU. Da var Atassut og Siumut, der var i koalitionen. Det er selvfølgelig hvis han har nogle indvendinger, så kan Godmann Rasmussen også sige det til sit eget parti.

Som det andet, skal jeg lige understrege, at hvad angår skatter. De kompetencer har vi her i Landstinget. Ja, skatterne kan ikke besluttes om uden for denne sal. Derfor i forbindelse med forhandlingerne om landsstyredannelsen. Den aspekt har vi også kigget på. Der er 9 punkter i denne aftale. Det er 8 punkter, vi går ind for. Men skatterne skal behandles her i salen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Hermed Godmann Rasmussen, ATassut

Godmann Rasmussen, Atassut.

Jeg vil blot lige sige til Kuupik. Det der er sket, det har jeg kendskab til. Ja, det er Danmark og Grønland tilsammen. Det er det, jeg er glad for.

Og Atassut har været med i disse forhandlinger. Det har jeg også kendskab til. Jeg vil også lige bemærke over for Simon, når jeg har problemer og når jeg har noget, jeg vil have afklaret, så spørger jeg mit bagland i partiet. Det er rigtigt. Ja, vi kom ind samtidig ind i kommunalbestyrelsen og samtidig ind i Landstinget. Ja, vi har samme politiske liv.

Ja, også fordi du gjorde mig varm. Den gang du havde en redegørelse om rejepriserne i Kina, hvor blev disse priser af, som skal være til gavn i Grønland. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Ja, eventuelle forespørgsler kan fremsættes skriftligt til Landstinget til skriftlige besvarelser. Det skal jeg lige påminde om.

Der er ikke andre, der har markedet. Hermed er en lang debat færdig. Flertallet går ind for, nemlig Siumut og Inuit Ataqatigiit for forslaget. Atassut har haft egne bemærkninger. Og Demokraterne tager det til efterretning. Kandidatforbundet har også haft deres egene bemærkninger.

Hermed kan vi gå videre til de næste punkter, nemlig 151, 150, som skal behandles samlet. Først punkt 151, når den er blevet fremlagt, så er det efterfølgende Finn Karlsen med sit eget forslag, som skal fremlægge.

6. mødedag, mandag den 10. november 2003, kl. 17:07.

Punkt 151 + 150

                     

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender). 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for ændring af Landstingslov om afgift på rejser.

(Finn Karlsen)

(1. behandling)

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag om ændring af landstingslov om afgift på rejer.

Det er Landsstyrets principielle holdning, at virksomheder, som erhvervsmæssigt benytter samfundets ressourcer, skal betale for denne benyttelse.

En sådan betaling kan foregå på forskellige måder. Eksempelvis som en betaling for erhvervelsen af retten til at anvende ressourcen eller som en betaling for den løbende anvendelse. Mange har i årenes løb peget på dette, særligt for det givtige havgående rejefiskeri. En ressourcerente benævner benchmarkingudvalget det.

Dette er da også anledningen til, at Landsstyret fremlægger dette forslag til ændring af rejeafgiften.

Den grundmodel APK og Skattedirektoratet har arbejdet på, og som det tidligere Landsstyre har fremlagt for Landstinget under efterårssamlingen 2002 og nu her til indeværende samling, har Landsstyret tilsluttet sig. En model hvor afgiften stiger og falder i takt med de opnåede priser – i modsætning til den bestående omsætningsafgift med en fast procent.

Men Landsstyret mener, at afgiften skal sætte ind betydeligt før de 19 kr. pr. kg., som det tidligere Landsstyret har foreslået. Landsstyret finder, at 13 kr. pr. kg. Vil være en passende start.

Jeg skal ikke gå i nærmere detaljer omkring den tekniske udformning af den glidende afgiftsskala, som er udførligt beskrevet i bemærkningerne til forslaget, men som eksempel blot oplyse, at en gennemsnitlig salgspris på 13,01 kr. vil udløse en afgift på 0,01%, mens en gennemsnitlig salgspris på 20,00 kr. vil udløse en afgift på 7%.

Med de bestående priser på markedet forventes den ”nye” rejeafgift i 2004 at ville indbringe ca. 18 mio. kr., i modsætning til den ”gamle” med 1% af omsætningen, som kun forventes at indbringe et provenu på 10 mio. kr.

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget om ændring af landstingslov om afgift på rejer til Landstingets behandling og efter behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget, dets overgang til 2.behandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Finn Karlsen og derefter er det Landsstyremedlemmet for Finanser.

Finn Karlasen, forslagsstiller, Atassut.

Den nuværende rejeafgiftsmodel har eksisteret i nu snart 13 år og det karakteristiske har været, at afgiftsprocenten har været ændret mange gange af Landstinget i denne periode.

Afgiften er en omsætningsafgift og derfor opleves afgiften af rederierne som ekstra belastende, når rejepriserne er lave og virkningen på rederiernes regnskaber har været markant, idet afgiften har kunnet forvandle et overskud til et underskud.

Det var på denne baggrund, at det daværende Landsstyre på forårssamlingen 2002 meldte ud med, at det var Landsstyrets ønske, at APK og Skattedirektoratet skulle fortsætte deres arbejde med henblik på at nå frem til en beregningsmodel, der bevirker, at der først skal betales rejeafgift, når rederierne har haft et overskud før skat af en vis størrelse. Et ændringsforslag blev herefter fremsat på efterårssamlingen 2002, men bortfaldt efter 1.behandlingen på grund af udskrivelse af valg.

Det er fortsat min opfattelse, at særbeskatningen af det havgående og producerende rejefiskeri skal bevares og særbeskatningen skal finde sted, når rederierne har en indtjening, der kan begrunde en særskat oveni den almindelige indkomstskat.

Det er disse tanker, der afspejler sig i det ændringsforslag, som jeg nu fremlægger. Forslaget indebærer, at rederierne ikke skal betale rejeafgift, hvis den gennemsnitlige slagspris pr. kilo afgiftspligtige rejer ikke overstiger 19,00 kr. Til gengæld må rederierne tåle, at skulle betale en højere glidende afgift, når de gennemsnitlige salgspriser stiger.

Jeg har valgt 19,00 kr. pr. kilo som gennemsnitspris fordi denne medfører overskud for rederierne, for visse et mindre og for andre et større. Lavere gennemsnitspriser medfører derimod underskud for visse rederier. Det er allerede med de bestående bestemmelser, §3 sikret, at rederierne ikke kan spekulere i prisfastsættelsen, ligesom Skattedirektoratet kontrollerer denne.

Jeg skal som eksempel oplyse, at en gennemsnitlig salgspris på 19,01 kr. vil udløse en afgift på 0,01%, mens en gennemsnitlig salgspris på 22,00 kr. vil udløse en afgift på 3%.

Som bekendt er priserne på rejer for tiden historisk lave og betydeligt under niveauet 19,00 kr. pr. kg., hvorfor der for 2004 ikke forventes udløst rejeafgift. Dette er i øvrigt i samklang med forslagets grundlæggende indhold, nemlig at rejeafgift kun skal udløses, hvis der er et overskud og dermed almindelig indkomstskat af en vis størrelse.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser, der kommer med et svarnotat.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Som dagsordenspunkt umiddelbart før nærværende har Landstinget fået forelagt Landsstyrets forslag til en ”ny” rejeafgiftsmodel, baseret på en glidende afgiftsskala stigende med salgsprisen og startende ved en salgspris på 13 kr. pr. kg.

Landstingsmedlem Finn Karlsens beslutningsforslag omhandler en tilsvarende ”ny” rejeafgiftsmodel med glidende afgiftsskala, men startende ved en salgspris på 19 kr. pr. kg.

Idet der henvises til foregående dagsordenspunkt kan meddeles, at Landsstyret ikke kan anbefale vedtagelse af beslutningsforslaget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordførere. Først Ole Thorleifsen, Siumut.

Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.

Siumut har følgende bemærkninger til lovforslagene:

Vi er tilfredse med, at Landsstyret har brugt den grundmodel, som APK og Skattedirektoratet har udarbejdet som grundlag for fastsættelsen af afgiften på rejer.

Det nævnes, at det som led i tilpasningen til andre landes regelsæt anses som naturligt, at virksomheder, som erhvervsmæssigt benytter samfundets ressourcer, skal betale for denne benyttelse.

Som yderligere begrundelse for vores støtte skal vi anføre, at det i samarbejdsaftalen mellem Siumut og Inuit Ataqatigiit omkring dannelsen af det nye Landsstyre er blevet påpeget som en henstilling fra Selvstyrekommissionen, at benytterne af vore levende og ikke-levende ressourcer bør erlægge større midler til samfundet.

På denne baggrund skal jeg udtrykke Siumuts støtte til Landsstyrets ønske om en regulering af rejeafgiften.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit.

Aqqalukasik Kanuthsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

  Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer samt    Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for ændring af Landstingslov om afgift på rejer, har vi følgende bemærkninger til fra Inuit Ataqatigiit.

Landstingsmedlem Finn Karlsen og Landsstyret har fermlagt ændringsforslag til landstingslov om afgift på rejer. Inuit Ataqatigiit er principielt enige i, at loven bør ændres.

Fra Inuit Ataqatigiits side støtter vi fuldt ud Landsstyrets forslag til fastsættelse af rejeafgiften til 13 kr. Det er altså 13 kr. pr. kg.

Da Landsstyrets forslag svarer til indholdet af Landsstyrekoalitionsaftalen vedrørende øgede indtægter fra landets fiskeriressourcer samt stemmer overens i forhold til udarbejdelsen af Finansloven for år 2004, vil vi fra Inuit Ataqatigiit uden yderligere kommentarer foreslå, at Landsstyrets forslag bringes videre til 2.behandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Vedrørende punkt 150 stillet af Landstingsmedlem Finn Karlsen, Atassut har Atassut følgende bemærkninger:

Det blev ikke alene foretaget evaluering af i forbindelse med midtvejsforhandlinger mellem vort land og EU. Vort lands repræsentanter har oveni indtil 2006 gældende reje- og andre fiskekvoter givet tillægskvoter. På denne måde gjorde man vore egne fiskeriaktørers, specielt rejefiskeaktørers konkurrenceevne fundamentalt forringet i forhold til udenlandske konkurrenter.

Idet benyttede fremgangsmåde på forhånd har sat forventninger til fiskeriaktørerne i EU, derfor har det daværende Landsstyre valgt at foreslå godkendelse af forhandlingsresultaterne, for ikke at forringe vort lands renomme og for at dette tiltag ikke skal forringe driften af vort interne fiskeri har Landsstyret, APK og KNAPK indgået en nipunktsaftale.

Aftalens punkt seks, som Landsstyreformand Hans Enoksen selv har underskrevet på vegne af Landsstyret siger: Citat begynder:

Landsstyret agter på efterårssamlingen i 2003 at fremsætte lovforslag om ændring af lov om afgift på rejer, så afgiften fremover indeksreguleres og først indtræder ved gennemsnitlige kilopriser på eksportprodukterne på 19,00 kr. (Citat slut).

Uanset om der er sket en ændring i koalitionssammensætningen kan man ikke med et fingerknips løbe fra en allerede underskrevet aftale og foreslå en anden model, der har fuldstændig modsatte intentioner. Det er ganske enkelt uacceptabelt. Dette viser tydeligt manglende pålidelighed og ikke mindst må dette betegnes som en særdeles uacceptabelt ansvarsløshed mod en aftalepartner.

Atassut er overbevist om, at aftaleparterne i denne sag KNAPK og APK ikke bare vil være dette overhørig med foldede hænder.

Atassut skal derfor udtale sin fulde støtte til Landstingsmedlem Finn Karlsens forslag, som i bund og grund har til hensigt, at realisere allerede indgået aftale, der sigter imod at fritage rejefiskeriflåden, at rejeafgiften i en periode, hvor rejepriserne mås siges at være i bund. Det bliver foreslået, at rejeafgiftens fastsættelse efter en model, hvor afgiften stiger og falder i takt med verdensmarkedspriserne.

Afgiften skal således først udløses, når gennemsnitssalgsprisen udgør en kilopris på 19. kr. Atassut skal anbefale, at Landstingsmedlem Finn Karlsens forslag bliver genstand for behandling både i Landstingets udvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug samt Landstingets udvalg for Skatter og Afgifter inden andenbehandlingen.

Til punkt 151, forslag fra Landsstyret til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer, har Atassut følgende bemærkninger:

Landsstyret frasiger sig ethvert ansvar fra tidligere aftale og foreslå en afgift efter en model, hvor afgiften stiger og falder i takt med de opnåede priser, erlægges således op til, at afgiften udløses ved en kilopris på 13. kroner. Dette kan Atassut på ingen måde acceptere, fordi:

For det første: Kan Landsstyreformanden ikke bare løbe fra en allerede indgået aftale bare fordi der er sket en ændring i koalitionssammensætningen og i stedet fremlægge et forslag, der indholdsmæssigt er totalt modsat det oprindelige.

For det andet: Så vil afgiftsforhøjelsen i en periode, hvor alt fortsat indikerer fortsat lave rejepriser, være til stor skade for aktørerne i både den udenskærs- og indenskærs rejefiskeriflåde med mulighed for produktion ombord, som kæmper for at holde sig flydende. Man vil med en afgiftsforhøjelse ganske enkelt bane vejen for en urentabel drift indenfor rejefiskeriflåden.

Atassut er overbevist om, at ovennævnte ganske vist kun to argumentationer med al tydelighed viser, at Landstinget vil gøre sig skyldig i ansvarsforflygtigelse, såfremt de godkender Landsstyrets nærværende forslag.

Atassut skal derfor anbefale, at forslaget bliver nedstemt.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste taler er Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Vedrørende dagsordenspunkt 150 vil forslaget medføre, at Landskassen og det samlede grønlandske samfund får mindste af vort fælles ressource. I forvejen får Landskassen kun 8 mio. kr. ind årligt i rejeafgift, hvor man til sammenligning får 13 mio. kr. ind på afgift på spilleautomater.

Fra Demokraternes side skal vi gøre klart, at den nuværende provenu er for lavt. Med andre ord skal samfundet have med ud af vort fælles ressource. Det stillede forslag vil resultere i det modsatte, hvor Demokraterne ikke kan tilslutte sig forslaget og indstiller, at det forkastes.

Vedrørende dagsordenspunkt 151 vil dette forslag medføre, at Landskassen og det samlede grønlandske samfund får mere for vores fælles ressource. Forslaget vil medføre en merindtægt på 8 mio. kr. Forslaget i sig selv er støtteværdigt, men fra Demokraternes side vil vi gerne gøre klart, at denne løsning kun bør gælde til og med 2008, da der fra 1. januar 2009 bør indføres et andet opkrævningssystem end det, der gælder i dag.

Fra 1. januar 2009 kunne man forestille sig, at alle kvoter til grønlandske farvande bliver solgt på en auktion og var tidsbegrænset. Derved kommer der en fast årlig indtægt i den gældende periode. Dette vil lette det administrative system og vil højst sandsynligt øge Landskassens indtægter væsentligt.

Demokraterne tilslutter sig forslaget og indstiller det til videre behandling i Udvalget for Skatter og Afgifter. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste taler er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Kattusseqatigiit sinnerlugit ataatsimoortillugit imaattumik oqaaseqarfigissavakka:

Jeg har følgende kommentarer på vegne af Kandidatforbundet:

Landstingsmedlem Finn Karlsen samt Landsstyret stiller forslag om ændring af afgift på rejer, således at afgiften stiger og falder procentvis i forhold til gældende opnåede indhandlingspris, det er intentionen, at afgiften skal udløses når kiloprisen overtiger en bestemt pris, afgiften skal ske efter en glidende afgiftsskala.

Jeg skal på vegne af Kandidatforbundet udtale min principielle støtte til forslaget. Det er i nærværende sag et spørgsmål om, hvornår og fra hvilken pris afgiften skal sættes ind. Landsstyret gør i forbindelse med fremlæggelse af deres forslag opmærksom på både KNAPK og APK er blevet hørt, og at APK er positivt indstillet overfor ændringsforslaget, men at Direktoratet for Erhverv og Direktoratet for Økonomi ikke har reageret i forbindelse med høringen.

Men vi har vist alle uden undtagelse hørt i morgennyhederne i radioavisen, at både KNAPK og APK er imod forslaget. Videre blev det oplyst, at stævning vil komme på tale, hvis forslaget eventuelt bliver godkendt af flertallet.

Jeg må derfor sætte spørgsmålstegn ved rigtigheden af bemærkningerne til forslaget. Det er svært at se hvem der taler sandt. Jeg skal derfor indstille, at samtlige tvivlsspørgsmål bliver inkluderet, når punktet bliver genstand for behandling i relevant udvalg inden andenbehandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og det er Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. Jeg forstår, at et absolut flertal her i salen støtter Landsstyrets forslag. Og at det er et interessant indlæg fra Demokraternes side og det er meget vanskeligt at tage stilling til det, der er taget stilling til Landsstyrets forslag. For som bekendt, så er det tre repræsentanter fra landstingspartierne, der har fremsat næsten enslydende forslag fra…Demokraterne, nemlig Demokraterne og Siumut og Inuit Ataqatigiits enkelte medlemmer har på vegne af deres parti fremsat forslag om, at der kan begrænses på ejendomsretten til ressourcerne.

Og derfor kan jeg forstå, at Demokraterne er enig i det forslag, så er det blot spørgsmål om der er et flertal for at støtte, at der afgives kvoter til, hvor der er årsfrist på. men Atassut fremkom med, at så er det endnu engang Landstinget, der skal være uansvarlig.

Jeg mener, at det  er sådanne bemærkninger, der må tilbagevises herfra. Selvfølgelig laver man regnskaber og de bliver sendt til Skattedirektoratet. Og vi er vidende om alt disse regnskaber fra Landsstyrets side.

Med hensyn til rederierne begynder at betale til rejeafgiften med 13 kr. pr. kg. Og der er nogle der har overskud. Og der er nogle der har noget underskud og dem, der har underskud de vil have underskud, uanset om afgiften er på nul eller ej.

Grunden til, at de enkelte rederier har er har underskud er, at man i løbet af året og for at undgå skattebetalinger laver nogle ned… afskrivninger. Dvs. at man i løbet af dem, der har underskud i løbet af året, det er ikke således at de har nogle driftsunderskud, men det er på baggrund af skatteafskrivninger. Dem har vi ses, selvom at når der har været en trawler, der har været, hvor der har været meget stor afskrivning, så bliver et trawler solgt med meget god fortjeneste. Og det er ikke nogen, der er noget forkert i, men det er blot en påvisning om, at samtlige, der siger de har underskud på baggrund af rejeafgiften. Og derfor med hensyn til at man siger noget uansvarligt. Det er en forkert ordbrug.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det forslagsstilleren Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen, forslagsstiller, Atassut.

Ja, mit forslag har været debatteret i tidligere debatter og vi har forstået, at det er meget klart, at et flertal vil give afslag på mit forslag. Men med hensyn til dem, der støtter mit forslag fra Atassut og Kandidatforbundet, dem vil jeg sige tak til. Og Demokraterne har jeg forstået, at man vil bibeholde den gældende afgift og først vil få den ændret efter 2009, hvor man samtidig mener, at 8 mio. kr. er alt for få midler.

Men hvis rejerne får f.eks. med hensyn til, at de kommer til at priserne stiger. Det har jeg har medtaget i mit forslag fra op til 45 kr. eller op til 26,50 kr., hvor det bliver afgiftsbelagt. Derfor med hensyn til, at Demokraterne siger, at der er for få indtægter og hvis og såfremt de kun på baggrund af hvis rejepriserne falder.

Men nu for eksempel Landsstyremedlemmet for Finanser, der siger, at grunden til underskud, det kan vi nok forstå anderledes, for APK indkalder hvert år flertallet i kantinen på værftet og der plejer de at give orientering om økonomien på baggrund af rejeprisernes fald og hvor meget indtjeningen er faldet og det er nok helt sikkert, at indtjeningen vil være faldet ekstraordinært, fordi rejepriserne er faldet så meget.

Og derfor med hensyn til, at man laver – man får oparbejdet underskud, blot pga. afskrivning, det tror jeg ikke rigtigt på, for samtlige Landstingsmedlemmer bliver indkaldt til orienteringsmøde. Og der er kun få, der kommer derned og vi så kun få, der følger med. Og det er ærgerligt, at APK’s og KNAPK’s indkaldelse for det skete, det at man har taget dette dagsordenspunkt, og APK har ellers indkaldt til møde. Og det har ellers været indkaldelse til behandling af disse dagsordenspunkter, men disse dagsordenspunkter er blevet fremrykket. Og KNAPK har ellers fremrykket sin indkaldelse, så blev disse dagsordenspunkter endnu engang fremrykket.

Det er lige som om, at man med vilje gerne vil have en debat før KNAPK’s og APK’s indkaldelse. Det er måske, fordi man er bange for at få en korrekt orientering.

Men jeg siger tak til dem, der støtter forslaget. Fordi når ser på fiskeriet og hvor det er samfundet, der får de indtjeninger og hvis trawlerne går kollaps, hvad skal vi så få af indtjening. Det er fordi vi tror på trawlerrederierne, at vi ikke vil have sat rejeafgiften så højt. Og derfor har vi foreslået forslag, som det foreligger.

Og vi kan heller ikke komme uden om Landsstyreformanden, at det er, at man skal starte med 13 kr., som Landsstyreformanden har indgået aftale om. Det vil vi gerne have, at man følger. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Palle Christiansen, Demokraterne. Og efterfølgende er det Augusta Salling, Atassut.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Jeg vil godt gøre det klart over for Finn Karlsen igen. Det står også på det omdelte papir både på dansk og på grønlandsk. Vi vil ikke bibeholde den sats, der er der nu frem til 1. januar 2009. Vi ønsker også rejeafgiften sat op. 8 mio. kr. i indtægt på en milliardindustri. Det kan simpelthen ikke passe! Det er for lidt!

Men vi siger, at fra 1. januar 2009 skal der være en ny ordning. Præcis hvad den ordning går ud på, det er det, vi skal nå at diskutere inden da. Det skulle vi gerne have haft allerede på denne her samling. Så bare lige for at gøre det helt klart for Finn Karlsen, så skal rejeafgiften sættes op. Det var det.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Augusta Salling.

Augusta Salling, Atassut.

Tak med hensyn til udskydelse af beskatningen og her i dette tilfælde med hensyn til rejeafgiften. Og den bedre mulighed for at kunne betale rejeafgiften, det er en af de begrundelser, Landsstyret fremkom med.

Det er altså to forskellige forhold, vi snakker om her. Det er generelt for hele erhvervet, altså afskrivningsmuligheder. Det er for at erhvervet kan etablere  sig og fungere godt. ’

Det, vi snakker om er rejeafgiften. Det er svært at skulle tillægge det andet. Med hensyn til rejeafgiften og der blev bl.a. fra Inuit Ataqatigiits ordfører sagt, at tidligere punkt, når man har indgået sådan en aftale med fiskerne, at afgørelsen ikke skal ske uden for denne sal. Det er det, at Landsstyret fremlægger over for Landstinget, at rejeafgiften skal tilpasses ud fra 19 kr. pr. kg rejer.

Når vi der blev sagt, at når der skal, når vi kan få så lidt penge for erhvervet, så burde disse penge burde være større. Jeg mener, at vi skal finde det mere væsentligt, at erhvervet er velfungerende, set fra samfundets side.

Vi skal også kunne se, at man til tider også får tilstande, hvor det bliver urentabelt ud fra de undersøgelser APK og KNAPK har foretaget, hvor man så har prøvet på at finde frem til en grænse til disse urentable foretagender.

Når de i gennemsnit begynder med en kilopris på 19,00 kr., så kan man særskilt starte rejeafgiften – en belægning inden for rejer. Det skal forstås således, at Landstingsmedlemmerne her går ind for uanset om fiskeriet urentabelt. Hvis disse tilstande fortsætter, så vil der opstå konkurser. Og det vil blive meget dyrt for samfundet.

På denne baggrund har vi fra Atassut fastholdt fra gennemgående undersøgelser, at den forsvarlige begrænse med hensyn til rejeafgifter skal have udgangspunkt heri. Når jeg mener og snakker om, at da indtægten er for lille, det er ikke det grundlag, vi skal bruge. Med hensyn til rejeproduktionen og mange arbejdspladser og mange skatter udover rejeafgiften er indtjent jo på baggrund af konkurser, når de stopper på grund af konkurser, så vil landet også miste en hel masse penge.

Hr. Landstingsmedlemmer, I må vurdere nøje i forbindelse med disse overvejelser. Jeg fastholder dog, at Landsstyreformandens, man har til stadighed pligt, at fastholde det, han har underskrevet, nemlig 19 kr. pr. kilo rejer.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

I forbindelse med mit besvarelse, så jeg har ikke sagt, at den model, der skal indføres, nemlig afgift på rejer. Det går APK og KNAPK ind for. Uenigheden er 13 og 19 kr. pr. kilo rejer.

Så har Økonomidirektoratet og Erhvervsdirektoratet og Fiskeridirektoratet ikke har besvaret høringen, så har Landsstyret ikke haft grund til at komme med denne besvarelse.

En anden forslagsstiller Finn Karlsen er frustreret over, at det punkt er sat på dagsordenen før der har været en information fra KNAPK og APK. Ja, jeg mener, at i min besvarelse viser, hvilke forhold, der gør sig gældende i denne sammenhæng.

Med hensyn til rejekvoten for 2004, så regner man med, at udenskærsfiskerne vil indbringe 860 mio. kr. i skatter. Landsstyret er også bekendt med, og det har vi også sagt her fra med hensyn til eventuelle afskrivninger og udsættelse af økonomiske forpligtelser, det er de muligheder, man har.

Hvis man har sat mindelser. I sine regnskaber ved at bruge disse metoder, så viser de ikke de faktiske forhold med hensyn til trawlernes status. Hvis man altså har anskaffet sig et fartøj for 30 mio. kr. og lavet afskrivninger igennem årene, så kan man også indtjene de 30 mio. kr. ind.

Det er muligt, men som I er bekendt med, så har der været en arbejds….vedrørende skatter og afgifter. Så har de sagt, at det er for lidt med det forslag, vi har. I forhold til andre lande er erhvervets metoder med hensyn til afskrivning meget bedre.

Jeg vil blot til sidst sige, aftaler, som er underskrevet og som bliver annulleret, det er ikke et særsyn, at de på grund af politiske holdninger bliver annulleret. Ja, vi har været igennem disse aftaler, har vi lovet befolkningen, at vi vil lette forholdene. Og uanset om man har underskrevet noget, så er det lige som det mindste bliver ændret, så giver man falske forhåbninger til befolkningen.

Hvad er det værste i forhold til trawlere, rederierne eller hele samfundet.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet og derefter Finn Karlsen, Atassut.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Den model, der bliver fremsat her af to forslagsstillere sagde jeg, at jeg var principielt enig med de ordførerindlæg, men det jeg var usikker på. Det der blev fremsat i morgenradioavisen. Og hvor jo med hensyn til afskrivning. Det er ellers meget interessant forinden 2.behandlingen at få klarhed over det, således at jeg kan få et sikkert grundlag til afstemning ved andenbehandlingen.

Idet i de tidligere dagsordenspunkter, så blev der også nævnt, at man fra Landsstyrets side finder det vigtigt og fra Landstingets Formand, at hvilke sager, hvis de bliver løst uden, at indblande retssale, det er det bedste og det ser jeg helst frem til.

Og derfor vil jeg gerne indstille, at med hensyn til de relevante udvalg, nemlig Skatte- og Afgiftsudvalget, at med hensyn til de berørte interessegrupper, der har tilknytning til punkterne bliver hørt. Og her at man også har dialog med Landsstyret. Det er meget, meget ønskeligt. I det jeg ikke umiddelbart her når jeg står ikke kan sige om det skal være 13 kr. eller 19 kr., der skal være udgangspunktet.

Landsstyrekoalitionen er blevet ændret og det tidligere Landsstyre har indgået en aftale, hvor det skal være 19 kr., der skal være udgangspunktet med fiskeriorganisationerne, men da der er gået så kort tid, og at det så falder ned til 13 kr., selvfølgelig kan man skændes om det. Men vi har hørt, hvor stor reaktion fiskeriorganisationerne har reageret med. Vi ønsker ikke, at sagerne overgår til retslig behandling. Det er ikke ønskeligt. Derfor at man finde en løsningsforståelse, så kan jeg også leve med, hvilken model, fordi det er i princippet støtteværdigt, for det er blot spørgsmål om, hvilke stillingtagen, man vil tage med hensyn til 13 kr. eller 19 kr.

Med hensyn til forskellige afskrivningsmodeller. Det kan også være korrekt det, der blev fremført på forskellig måde. Og debatten i dag eller en del af debatten der blev det nævnt fra Landsstyret, at med hensyn til det havgående rejefiskeri, så er det helt op til 590 mio. kr., som man bruger til udsatte skattebetalinger.

Derfor er det også alvorligt, når man ser på samfundets økonomi – om der hele tiden skal ske sådanne udsættelser af skattebetalinger eller hvad der skal ske. Lad os se med hensyn til andenbehandling og få mere klare oplysning. Lad os få mere klare oplysninger, så skal vi nok tage stilling til punkterne.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Ja, punktet skal overgå til behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget. Og her kan man indkalde Landsstyremedlemmet for Finanser, uanset hvor mange gange og for at få korrekte oplysninger.

Den næste er Finn Karlsen og efterfølgende er det Jensine Berthelsen fra Atassut.

Finn Karlsen, forslagsstiller, Atassut.

Det er med hensyn til Demokraterne, jeg har misforstået. Den er i princippet ikke så anderledes, at hvis rejsepriserne falder, så vil jeres udsagn om, at det er alt for lidt blive endnu mindre i forhold til mit forslag.

Fordi hvis rejepriserne kan koste 45 kr., så vil man betale op til 26%, så vil der også være noget – give nogle indtægter til Landskassen, fordi vi ved jo ikke, hvordan rejepriserne vil arte sig i fremtiden. Jeg undskylder den lille misforståelse.

Men jeg kan forstå I støtter Landsstyrets forslag. Men Landsstyremedlemmet sagde, at det kan være ærgerligt. Jeg ærgrer mig meget, at man behandler disse fremrykkede dagsordenspunkter før APK og KNAPK har indkaldt til møde. Fordi hvis vi tog alle sammen den der, så kan vi måske i forståelse undgå denne kommende retssag.

For med alt disse i tankerne, så ærgrer det mig meget, at vores fiskere og fiskeriorganisationers indkaldelse, at man så behandler disse punkter før også fordi fiskerne er også medborgere og ejerne er også medborgere. Og den dag, man spørger hvem der er det vigtigste om det er borgerne eller rederiejerne. Her er det ikke afgørende hvem det er. Men når der kommer en skæv indtjening og hvis vores største indtjeningsmulighed, dvs. fiskeriet udover bloktilskuddet, hvor skulle vi så få nogle indtægter fra. Derfor kan vi ikke betragte dem anderledes, fordi de er også medborgere her i landet.

Og med hensyn til nyindkøb af nye trawlere og afskrivninger. Og udsættelse af afbetaling. Det, der er udgangspunktet i afskrivningerne, for man må også se på, at det ikke kun er 2 mio. kr. eller lign., som man skal bruge til nyindkøb af fiskeredskaber og lign. Det skal have masser af reserver for at kunne gøre det, men deres muligheder vil blive meget forringede.

Og vi ved, at det er lige på grænsen på betalingsevnen. Vi kan heller ikke komme uden om, at hvis man har indgået en aftale, så er det en aftale, men det er anderledes, når der er underskrevet en aftale. Det er meget vanskeligt at flygte fra med en underskrevet aftale, fordi det er meget, meget vanskeligt at flygte fra den. Og derfor fastholder vi og regner med, at man med alvor – hvis man blot vil flygte fra en del af det, så kan man ikke gøre det.

For når man har indgået sådan en skriftlig aftale til KNAPK og APK til fiskerne, så er det også meget sikkert, at man overholder hele aftalen. Og uanset om det kun er en del af den. Men hvis man på papiret har fået det underskrevet og været med, det er så det, vi fastholder.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Tak. Det er helt korrekt, hvis man har indgået en aftale, især indenfor politik, så skal man tænke på sin troværdighed. Så må man blive vurderet, så må man også henholde sig til aftalen. Og i forbindelse med Landstingets arbejde i denne sal og det, Landsstyret har fremlagt. Det, der vedrører høringen der, så er der ikke mere end to linier, hvor der står:

Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst og Landbrug blev hørt og Direktoratet for Økonomi blev hørt og disse tre direktorater ikke har haft nogen høringssvar.

Men som det kan høres i morges i radioavisen, grundlaget for beslutningen her i Landstinget, det har man overset. Det er et meget alvorligt emne, vi snakker om her. Det er fiskerierhvervet og med hensyn til at vi rammer dem, så er denne høring blevet overhørt fra Landsstyret.

Derfor er Landstingets beslutningsgrundlag ikke fyldestgørende. Og det er en omgåelse af Landsstyrets ansvarlighed. Og efterfølgende så er Hans Enoksen Landsstyreformand har nævnt sin aftale fra punkt til punkt, men du har underskrevet at samtlige punkter skal gennemføres. Det har du omgået.

Derfor vil vi fra Atassut med hensyn til Landstingets Forretningsorden i henhold til Landstinget og dets medlemmer foreslået, at man går videre til næste punkt, nemlig at have en naturlig tilknytning til en forhandling, som foregår for at ---- på grund af mistillid til to landsstyremedlemmer.

Og vil overgive skrivelsen til mødelederen.

Og i henhold til §51, at man går videre til overgang til næste punkt på dagsordenen, begrundet med følgende begrundelser:

Med henvisning til Landsstyrets Ansvarlighed §6, at Landsstyremedlemmet har omgået denne bestemmelse. Ja, Atassut er bekendt med, at erhvervslivet organisationer KNAPK og APK har fået en høringssvar eller Landsstyret har fået en høringssvar.

Atassut er bekendt med, at Landsstyret har modtaget en høringssvar fra KNAPK og APK, dateret den 3. november 2003, hvoraf det fremgår, at de pågældende organisationer opretter Landsstyreformandens fragåelse af den indgåede aftale af 1. september, som retsstridig og erstatningspådragende. Denne væsentlige oplysning har Landsstyret imidlertid ikke fremlagt over for Landstinget, som dermed ikke er i stand at vurdere konsekvenserne af det af Landsstyret fremsatte forslag.

  Det forhold, at Landsstyreformanden har fragået den aftale, som Landsstyreformanden på vegne af det daværende Landsstyre har indgået med KNAPK og APK, den 1. september 2003 indebærer endvidere i sig selv, at Landsstyreformanden har svigtet sit ansvar i henhold til Landstingslov nr. 6 af 13. maj 1993 om Landsstyremedlemmers ansvarlighed.

Landstinget kan således ikke længere tillid til Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender eller til Landsstyreformanden. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Ja. Nu er der fremsat en mistillidsdagsorden. Og så skal vi behandle den i henhold til den forretningsgang, vi har. Atassut har fremsat et mistillidsdagsorden og i henhold til det, så er det trin 2, der skal tages, og den lyder således:

Mødelederen siger, der er fremsat et forslag om Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender ….og der er blevet udvist mistillidsvotum og derfor med hensyn til behandling af punkt 150 og punkt 151 i henhold til forslagsbehandling og vi så holder en 30 minutters pause for at behandle forslaget.

(Pause)

6. mødedag, mandag den 10. november 2003, kl. 18:40.

Punkt 151 + 150

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender). 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for ændring af Landstingslov om afgift på rejser.

(Finn Karlsen)

(1. behandling)

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er genoptaget.

Vi stoppede mødet på grund af mistillidsvotum. Og det skal vi fortsætte med. Ole Dorph har bedt om ordet.

Ole Dorph, Siumut.

Hr. Landstingsformand. Jeg vil fremsætte følgende ændringsforslag.

Med henvisning til §49 i Landstingets Forretningsorden med hensyn til behandlingen af punkt 150 og  151, så har Landstinget klart udmeldt, at Siumut fuldt ud støtter punkt 150. med hensyn til punkt 151 så skal den overgå til udvalgsbehandling inden andenbehandlingen.

Og dermed går Landstinget videre til næste punkt.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Jeg henstiller, at ændringsforslaget, som er omdelt til Landstingsmedlemmerne er underskrevet af Ole Dorph, Siumut, gruppeformand og gruppeformand Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Andre, der har bedt om ordet. Det pågældende §49 skal jeg læse:

”Mødelederen eller et medlem kan foreslå, at forhandlingerne afsluttet, og at Landstinget træffer afgørelse om, uden videre drøftelse. Derfor på denne baggrund uden videre drøftelse, kan vi tage beslutning. Derfor skal vi stemme om forslaget med henvisning til §49 i forretningsordenen.

I henhold til forretningsordenen i forbindelse med mistillidsvotum, så skal vi stemme om ændringsforslaget. Og jeg skal spørge dem, der går ind for ændringsforslaget om at rejse sig.

”19”

for.

Dem, der går imod bedes rejse sig.

”10”

stemmer i mod. Nogen, der har undladt at stemme. Det er ikke tilfældet.

Hermed er punktet færdig. Punktet går videre til Skatte- og Afgiftsudvalget.

Disse punkter – de to punkter er også dermed færdigbehandlet. Og hermed er dagens møde hævet.

Ullut ataatsimiiffiusut arferngat, ataasinngorneq 10. november 2003 nal. 13:00

 

Ataatsiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq.

 

Ullumikkut oqaluuserisassat ullormut oqaluuserisassanut nassuiaatip saniatigut:

 

Immikkoortoq 160

Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfik pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

 

Immikkoortoq 11

Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

 

Immikkoortoq 157

Radiup frekvensii pillugit inatsisip Kalaallit Nunaanni atuutilersinneqarnissaanik peqqussutissatut siunnersuutip Namminersornerullutik Oqartussanit oqaaseqarfigineqarnissaanut Inatsisartut aalajangiiffigisassattut siunnersuut.

 

Immikkoortoq 153

EU-mut isumaqatigiissutip atuunnerata qiteqqunnerani isumaqatigiinniarneq pillugu nassuiaat.

 

Immikkoortoq 151

Raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

 

Immikkoortoq 150

Raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Immikkoortoq 70

Kalaallit Nunaanni aalisarnermut aningaaseriviliortoqarsinnaanera, taamaaliornikkut pisortat aalisarnermut aningaasalersueqataanerannik millisaanissaq siunertaralugu Naalakkersuisut qulaajaanissamik peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Taakkua ullumikkut oqaluuserineqartussaapput. Taavalu ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Siulittaasoqarfik ulloq 9. november ulloq 12. novemberimi oqaluuserisassat immikkoortut tulliit taaneqartut piffissami ulloq 19. november 2003 kingornagut oqaluuserineqartussanngorlugit kinguartinneqaqqullugit Naalakkersuisunit saaffigineqarpoq.

 

Immikkoortoq 48

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisissaat nr. 18, 31. oktober 1996-imeersumi § 18, nr. 4-imik Naalakkersuisut atueqqullugit peqquneqarnissaannik, taamaasilluni akuersissutissamik piffissamik killiligaanngitsut 2009-imiit piffissamut killiliiffigineqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Immikkoortoq 90

2008-ip naanerani aalisarneq pillugu inatsit nutaaq pitsanngorsagaq aamma isumaliutigilluagaq atuutilersinnaaqqullugu Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisissaata nr. 18-ip 31. oktober 1996-imeersup kingusinnerusukkut allannguuteqartarsimasup atorunnaarsinneqarnissaa. Atorunnaarsitsinermilu inatsip akuersissutigineqareernerata kingorna ukiut tallimat qaangiunneranni atortuulersinneqarnissaa sulissutigeqqullugu, Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Aamma immikkoortoq 98

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni § 14-imi aalajangersimasoq innersuussutigalugu 1. januar 2004 aallarnerfigalugu ukiunik tallimanik sivisussulimmik ilimasaareernikkut aalisarnermik piffissamik killeqanngitsumik akuersissutit piffissamut killilimmut akuersissutinngortinneqarnissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Taakku ataatsimoortillugit suliarineqartunngortussat naliliiviginissaannut Naalakkersuisut piffissaqarnerunissartik kissaatigaat.

 

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutip saqqummiunneqartussamut ulloq 7. november nalunaarutigineqartumut immikkoortoq nutaaq 174 peqatigitillugu immikkoortut taakku oqaluuserineqarnissaat kinguartinneqassasoq inassutigineqarpoq.

 

Piffissaq siunnersuutit taakku oqaluuserineqarfissaat piffissamut ulloq 17., 21. november tungaanut 2003-imut ullormut oqaluuserisassanut, sisamanngornermi ulloq 13. november agguaanneqartussami takuneqarsinnaajumaarpoq.

 

Ullormut oqaluuserisassani immikkoortunut pingasunut ulloq 12. november ullormut oqaluuserisassanut taamaasilluni peerneqartunut tallimanngornermi ulloq 7. november oqalusserineqanngitsoortunut taarsiullugit immikkoortut taakku oqaluuserineqarnissaannut siunnersuutigineqarpoq.

 

Taava immikkoortut uku tassani pineqarput, immikkoortoq 113, tassa siornatigut saqqummiunneqareersimagaluartut Inatsisartut 2004-imi Aningaasanut inatsisissaattut siunnersuummi 100 million koruuninik aammalu ukiuni  missingersuusiorfiusuni tamani 100 million koruuninik immikkoortitsinissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Taava immikkoortoq 33 Nappaatinik katsorsaruminaatsunik nappaateqalersimaneq pissutigalugu Danmarkimut katsorsartikkiartortariaqalersimasut ilaqutaasa qaninnerit, angajoqqaat, aapparisaq, meeqqat aningaasartuutaannut matussutissanik aningaasaateqarfimmik pilersitsinissamut Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartuni aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

 

Tassa taakku siornatigut saqqummiunneqareeraluarlutik oqaluuserineqanngitsoorsimapput aamma tulliuttut.

 

Immikkoortoq 87 aamma immikkoortoq 79. Tassa imm. 87-imi Royal Arctic Line A/S-imut umiarsuaatileqatigiinnut tapiissutit tunisassianik assartuinermut atortikkunnaarlugit ukiut sivisunersaanni imaatigut angallavissat tikinneqarsimanngitsuni, timmisartuni assartuinermi atortinneqalernissaat Inatsisartut aalajangiiffigissagaat.

 

Tassalu kingulleq Atammimmi Atuarfiup allineqarnissaa 2004-imi Aningaasanut inatsimmi siunnersuummi ilanngunneqassasoq, Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik siunnersuut.

 

Taakku naatsorsuutigaakka akuerineqartut. Akuerineqarput.

 

Taava ullormut oqaluuserisassani

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arferngat, ataasinngorneq 10. november 2003 nal. 13:08.

 

 

Immikkoortoq 160

 

 

Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfik pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, siullermeernera).

 

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Meeqqat inuusuttullu pillugi ilisimaqarfik 2001-imi suliniutitut, tassa projektitut allartippoq. Iluatsittumik suliniuteqareernerup kingorna Ilisimasarfiup siunissaa qularnaarniarlugu matumuuna Naalakkersuisut saqqummiuppaat Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasaqarfik pillugu inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

 

Ilisimaqarfiup pilrsinneqarneratigut siunertaavoq meeraq aallaavigalugu Nunatsinii meeqqat inuusuttullu atugarisaat pillugit ilisimasanik katersinissaq aaqqissuussinissarlu, soorlu ilaqutariinnermut, inooqatigiinnermut, peqqissutsimut atuarnermut ineqarnermut tunngasut eqqarsaatigalugit.

 

Meeqqat inuusuttullu atugarisaat pillugit ilisimaqarnerulernissarput inuiaqatigiinni pisariaqartipparput taamaalilluta siunissami sulinissatsinni ilisimasat tunngavigalugit pilersaarusiornissamut qanorlu iliuuseqarnissamut pitsaanerusunik periarfissaqalissaagut. Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasaqarfimmik pilersitsinitsigut sullivimmik mikigaluartumik pingaarutilimmilli peqalerpugut, tassuunalu ilinniagaqartut, ilisimatusartut, suliamut paasisimasallit allallu soqutiginnittut paasissutissanik, misissuisimanernik, nalunaarusianik ilisimatusaatitut misissukkanik il.il. pissarsiniarnissaminnut periarfissinneqarput.

 

Ilisimasaqarfiup aningaasatigut tunngavissai 2004-imut Aningaasanut Inatsisissamut siunnersuummi takuneqarsinnaapput, tassani aningaasarsianut allaffissornermullu atugassat taamaallaat immikkoortinneeqarlutik. Inerisaanermik suliassat, naliliinermik suliassat, ilisimatusaatigalugu misissuinerit il.il. avataaniit aningaasalersorneqassapput. Taamaaliornissamut periarfissat inatsisissatut siunnersuummi ilanngunneqareerput.

 

Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasaqarfik avataaniit aningaasalersorneqartumik suliamik ataatsimik naammassinnereerpoq. Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasaqarfiup ”Nunatsinni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut Paasissutissat” Nuna Fondimit aamma Peqatigiiffik Kalaaliaqqamit tapiiffigineqarluni ungasinngitsukkut saqqummersippaa. Ukioq allortarlugu kisitsisitigut paasissutissiisarnissaq tamatumalu annertusitikkiartuaarnissaa pilersaarutaavoq. Tamatumuuna Nunatsinni meeqqat inuusuttullu inuuniarnikkut atugarisaanni ineriartorneq innuttaasunit malinnaaffigineqalersinnaassaaq.

 

Naalakkersuisut siunnersuutigaat Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasaqarfik oqartussaasut attuumassutillit inassuteqareernerisigut Naalakkersuisunit toqqarneqartartussanit siulersuisunit aqunneqassasoq nunatsinnilu meeqqat inuusuttullu atugarisaat pillugit immikkut ilisimasalinnik siulersuisut ilaqartinnissaannut Naalakkersuisut periarfissaqassasut. Siammasissumik suliaqarfiillu akimorlugit suliniuteqarnissaq kiisalu ilisimasaqarfimmut ataqatigiiaarinissaq siulersuisut qularnaassavaat.

 

Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasaqarfik ukiumi qaangiuttumi suliaasimasut pillugit ukiumoortumik Naalakkersuisunut nalunaarusiortassaaq.

 

Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasaqafimmik ataavartumik pilersitsinissaq pillug nassuiaat Inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerneqannginenrani agguaanneqassaaq Inatsisartunut ilaasortanut.

 

Nassuiaammi ilaatigut atuarneqarsinnaassaaq Meeqqat Inuusuttullu pillugit ilisimasanik katersukkanik pissarsinissamut arlalinnik periarfissaqartoqartoq. Namminersornerullutik Oqartussat nittartagaat www.nanoq.gl aqqutigalugu nalunaarusiat, misissuinerit il.il. innuttaasunit pissarsiarineqarsinnaassapput. Ilisimasaqarfik Nunatta atugaateqarfianut qarasaasiakkut attaveqarpoq, taamaalillunilu paasissutissat Nunatta atuagaateqarfiani katersorneqarsimasut atorniarneqarsinnaassallutik. Taamaalilluni Nunatsinni meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasanik pioreersunik kissaateqartut kikkulluunniit piniarnissaminnut qularnaarunneqarput.

 

Misissuinertigut, suliat naliliiffiginerisigut aamma misileraalluni suliaqarnikkut, ilisimatusaatigalugulu misissuinikkut il.il. ilisimasanik annertusaanissaq pisariaqartinneqarpoq. Taamaattumik meeqqat inuusuttullu pillugit paasissutissanik Nunatsinnut tamarmut soqutiginartunik malinnaatitsinissaq kiisalu suliat aalajangersimasut naammassineqarnissaannut ilisimatusaatigalugu misissuinernut attuumassutillit, Ph.D.-mik ilisimatusartut allallu ilaatinneqalernissaat ilisimasaqarfimmit suliassaapput pingaarutillit marluk. Suliassalli taakku 2004-imut Aningaasanut Inatsisissamut siunnersuummi aningaasanut killiussat pissutigalugit avataanit aningaasalersuinikkut aatsaat naammassineqarsinnaassapput.

 

Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisutut isumaqarpunga Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasaqarfimmik pilersitsineq nuannaarutissaasoq pisariaqartorlu. Taamaaliornikkut meeqqat inuusuttullu pillugit siunissami naalakkersuinikkut pilersaarusiortarnissanut aalajangiisarnissanullu sakkussaq pingaartoq pilersinneqarpoq.

 

Misiligummik suliniuteqarnerup nalaani suleriaatsit misilittakkallu aallaavigilluinnarlugit Inatsisissatut siunnersuut suliarineqarpoq. Suliniuteqarnissap piaeersarneraniit pilersinneqarneranut aammalu misiliutitut ingerlatsinerup nalaani malinnaaqatigiit tassa følgegruppe piumassuseqarluarlutik suleqataasimapput, aammalu inatsisissatut siunnersuutip ilusilersorneqarnerani suleqataasimallutik.

 

Periarfissarlu manna iluatsillugu peqataasimasut ukiuni taakkunani Naalakkersuisut sinnerlugit qutsavigivakka suliamut kusanartumut.

 

Isumaginninnikkut suliassaqarfimmi aamma kommunit Namminersornerullutillu Oqartussat suliffeqarfiutaanni katsorsaanikkut pitsaaliuinikkullu misileraanerit inerisaanermillu suliarpassuit pissanganartut ukiuni makkunani ingerlanneqaleruttorput. Isumaginninnikkut suliassaqarfinni suliat ineriariartornerat pillugu ilisimasat nutaat malinnaaviginissaannut, naliliiviginissaannut katersornissaannullu akisussaaffik pisortatigoortumik maannakkuugallartoq suli inissinneqanngilaq. Tamanna naammaginanngilaq, taamaattumik isumaliutersuutigitilersimavara isumaginnittoqarfiup aqunneqarnera aaqqissuussaaneralu pillugit Inatsisartut peqqussutaatigut inatsisikkut tunngavissiuisoqarnissaa, tamannalu pereerpat isumaginninnerup iluani ilisimatusaatigalugu misissuinerit, naliliinermik inerisaanermillu suliat ingerlanneqalernissaat Naalakkersuisut pisussaaffigilissagaat.

 

Siunissaq eqqarsaatigalugu ilisimatusaatigalugu misissuinerit, naliliinermik inerisaanermillu suliat Ilimmarfimmi katersorneqarnissaat naleqquppoq, kisianni isumaginninnikkut suliassaqarfinni ingerlatat tamakku kiisalu Meeqqat Inuusutullu pillugit Ilisimasaqarfiup qanoq iliorluni Ilimmarfimmut ilanngunneqarnissaasa piareersarneqarnissaat piffissaqarfigisariaqarpoq.

 

Naalakkersuisut taamatut oqaaseqarlutik Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasaqarfik pillugu inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut Inatsisartunit oqaluuserisassanngortippaat.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut, siulliulluni oqaaseqassaaq Enos Lyberth, Siumut.

 

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Ukiorpassuarni naalakkersuinermi sulinermi atortussatigut tamatigoortumik paasissutissanillu eqqorluartunik pigisaqannginneq amigaatigineqartarsimavoq. Naalakkersuisut, inatsisartuni ilaasortat, kommunit, Kattuffiit, susassareqatigiippassuillu, kisitsisinik takoraannagassanik siunissaq ungasinnerusoq isigalugu periarfissinneqartussanngormata Siumumiit nuannaarutigigatsigu isertuutissanngilarput.

 

Naalakkersuisut oqaaseqaateqarnerminni siulersuisoqarnissaa inassutigaat. Siumumiit tamanna pissusissamisoortutut isumaqarfigaarput, siulersuisullu amerlassusissaat ataatsimiititaliamut naliliiffigeqqullugit inassutigissavarput.

 

Siumumiit nuannaarutigaarput katersuivik 2001-immiili aningaasatigut periarfissinneqarsimanera, aammalu aallartinnerminiilli sulilluarsimanera, minnerunngitsumillu meeqqat inuusuttullu siunnersuisoqatigiiffiannik Sorlak-mik suleqateqarluarsimaneq aamma qujassutigissavarput.

 

Naggataatigut Siumumiit Ilisimasaqarfiup siunissami tamanit pisariaqartitsisunit atorluarneqarnissaa inassutigissavarput atuilluarumaartussallu sulilluarnissaannik kissaappagut.

 

Taamatut Siumumit oqaaseqarluta siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaa inassutigissavarput.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasanik katersuiffik paasissutissanik katersuiliornissap nunatsinni meeqqat inuusutullu atugaat pillugit ilisimaneqartut aaqissuussamik katersorneqartarnissaat anguniarlugu Inatsisartut inatsisaat Inuit Ataqatigiinniit akuerseqataaffigissallugu nuannaarutigaarput.

 

Katersuiffissamik pilersitsinissamik isuma Inuit Ataqatigiit tamakkiisumik aallarteqqaarneraniit tapersersornikuuvarput, soorlu Isumaginninnermi Iluarsaaqqinnermut Ataatsimiititaliarsuarmi 1995-imiit 1997-imut sinniisuutitarput aqqutigalugu aammalu meeqqat inuusuttullu pillugit isumasioqatigiinnermi juni 2000-imi Sisimiuni ingerlanneqartumi.

 

Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut aaqqissuussamik paasissutissanik katersineq ataavartumik kisitsisinik ilisimasanillu katersineq:

 

-         Naalakkersuinikkut pitsaasumik aalajangiinissamut aallaavissatut pisariaqarluinnartuussasoq

-         suliniutissanut nutaanut siunnerfeqarluartumik pilersaarusiornermut sakkussaalluartuusut

-                     ilinniarfeqarfinni ilinniutissatut iluatinnartuussammata.

 

Inatsimmili § 3, imm. 2-imi siunnersuutigineqarpoq siulersuisut 7-iniit 10-inut amerlassuseqassasut.

 

Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut ilaasortat 5-iniit 7-inik amerlassuseqartut naammattut. Ilaasortat amerlavallaaraangata angalermut ullormusianut aningaasartuutit amerlavallaalertarneri eqqarsaatigalugit. Ukiumut aningaasatigut atugassarititaasut taamak killeqartigitillugit siulersuisut amerlavallaarneratigut taasatsinnut atugassat annertuvallaalissammata.

 

Taamaasilluta siulersuisut amerlassusiannut allannguutissatut siunnersuutigisarput ilanngullugu inatsissaq akuerivarput, ataatsimiititaliamulli ingerlanissaa innersuussutigalugu.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jensigne Berthelsen, Atassut.

 

Jensigne Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfiup 2001-imi aallartittup iluatsilluartumik ingerlanera inatsisitigut toqqammavilimmik nangissinnaaqqullugu Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup siunnersuutaa ATASSUT-mit ilassilluarparput.

 

Meerartatta inuusuttortattalu inuunerminni aqqusaartagaat aammalu pisariaqartitaat pillugit ilisimasat inerisarneqarnerisigut ilaqutariit inuunerminni ajunngitsumik sinaakkusersorneqarnersut uuttuutissat piginerisigut Naalakkersuisut Inatsisartullu pitsaassutsimikkut qaffasissunik aalajangersinnaanissaminnut sakkussaqartinneqarnissaat qulakkeersimaneqassaaq, tamannalu ATASSUT-mit iluarisimaarparput.

 

Ukioq allortarlugu tamanut takusassianngorlugit kisitsisitigut paasissutissiisarnissaq, taamatuttaaq Ilisimasaqarfiup Naalakkersuisunut nalunaarusiortarnissaa pissusissamisuussaaq.

 

ATASSUT-millu Naalakkersuisunut inassutigissavarput sulliviup aningaasatigut ingerlarnga pillugu nalunaarusiamut ilanngussisoqartarnissaa qulakkeerneqassasoq, tassami Aningaasanut Inatsit aqqutiginngikkaluarlugu isertitsissutaasinnaasunik suliaqarsinnaanermigut aningaasalersorneqarnermigut aningaasartuuteqarnermigullu ingerlanera takussutissaqarsinnaaniassammat.

 

ATASSUT-mit taamatut oqaaseqarluta siunnersuutip aappassaaneerneqannginnermini Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaani suliarineqarnissaa inassutigaarput.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Marie Fleischer, Demokraatit.

 

Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Upernaami ataatsimiinnermi siunnersuut Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasaqarfik pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut qaqinneqarmat allannguutissatut siunnersuut Demokraatit Inuit Ataqatigiillu saqqummiunnikuusaat siunnersuummi nutaami ilanngunneqarsimammata Naalakkersuisuniit siunnersuutigineqartoq Demokraatiniit taperserlugu akuersaarparput.

 

Demokraatiniit taamatut oqaaseqarluta siunnersuut aappassaaniinnginnermini Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliamut ingerlateqqipparput.

 

Una ilanngutilaarusuppara Inuit Ataqatigiit allannguutissatut siunnersuutaat, siulersuisut amerlassusissaat pillugu Demokraatinit taperseratsigu.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Meeqqat Inuusuttullu atugarisaat pillugit ilisimasat pioreersut katersorneqarlutillu aaqqissuunneqarnissaat pillugit kiisami inatsisissatut siunnersuummik saqqummiisoqarnera Kattusseqatigiit sinnerlugit nuannaarutigalugulu tamakkiisumik taperserpara.

 

Tassami Inatsisartut 2000-imili ukiakkut ataatsimiinneranni tamanna akuersissutigineqarnikuummat, soorlu inatsisissatut siunnersuummi ersarissumik ilaatigut allaqqasoq, Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasaqarfiup suliassaraa meeraq aallaavigalugu paasissutissanik katersuinissaq, soorlu ilaqutariinnut inooqataanermut, peqqissutsimut, atuartitaanermut, ineqarnermullu tunngasut pillugit.

 

Taamatut inatsisiliornerup qulakkeertussaavaa meeqqat inuusuttullu atugarisaat pitsangorsarneqarnissaannut, paasissutissat naqitanngorlugit pissarsiarineqarsinnaasut ataatsimoortumik paasissutissiissutigineqartalernissaat. Taamaaliornikkut paasissutissat meeqqanut inuusuttunullu tunngasut qularnaannerusumik piaarnerusumillu aaqqiivigineqartalernissaat qulakkeerneqartalissasoq naatsorsuutigilersinnaassavarput.  Tamannalu meeqqanut inuusuttunulu ikiorserneqarnissaminnik pisariaqartitsisunut pilertornerusumik sullinneqarsinnaanermut periarsiffiisussaavoq tamanut iluaqutaalertussaq.

 

Taamaattumik suliamik ingerlatsisut ataqatigiissaarisullu, kiisalu suliamut malinnaaqatigiit Kattusseqatigiit sinnerlugit qutsaviginiarpakka, tassami suliamut pingaartumut piareersaaterpassuit, ataatsimeeqatigiittarnerit, ataatsimeersuartunut peqataasarnerit il.il. ingerlassimavaat, suliaq maannamut piareerlugu saqqummiunneqarsinnaaqqullugu.

 

Taamaammat Kattusseqatigiit sinnerlugit Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasanik katersivissaq aamma 2004-imut Aningaasanut Inatsisissakkut aningaasartalerneqartussaq ingerlalluarnissaa uummammit pisumik kissaallugu tikilluaqquara.

 

Naggataatigut inatsisissatut siunnersuutip § 3, imm. 2-imut tunngatillugu apeqqutiginiarpara Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasaqarfiup siulersuisoqarnissaanut tunngatillugu, siulersuisuni ilaasortassanik Naalakkersuisunut inassuteqartussaatitaanerannut tunngatillugu Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu akisussaasoq kiisalu Naalakkersuisoq Isumaginninnermut akisussaasoq tamarmik immikkut ataatsimik inassuteqartussaanerannik tunngatillugu §-ip taassuma allanngortinneqarnissaanik eqqarsaatersortoqarnersoq.

 

Taamatut oqaaseqarlunga inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa inassutigaara.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

 

Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

Inatsisartuni partiit, Kattusseqatigiillu oqaaseqartuisa tamarmiullutik inatsissatut siunnersuutip ilassilluarmassuk Naalakkersuisut sinnerlugit qujavunga.

 

Malunnarpoq arlallit eqqarsarnartoqartikkaat siulersuisut taamak amerlatigisunik inuttaqartinniarneqarnerat, tassunga tunngatillugu oqaatigissavara Naalakkersuisut tungaanninngaanniit ammaffigigatsigu Ilaqutariinnermut, Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaq, Naalakkersuisorlu uangalu akunnitsinni tamanna pillugu isumasioqatigiissagutta, nalilersueqatigiinnissamut ammavugut aamma tunngavilersuutit ilaatigut Inuit Ataqatigiinninngaanniit saqqummiunneqartut tusaanngitsuusaarneqannginnissaat soorunami aamma suleqataaffigerusukkatsigu. Aamma Kattusseqatigiinninngaanniit Anthon Frederiksen-ip tassunga tunngasumik apeqquteqarpoq. Erseqqissalaarlara tassunga inatsisissamut siunnersuummik suliaqarnermi Ilisimasaqarfiup aallartinneraninngaanniit suleriaaserineqarsimasoq, misilittakkallu pitsaasut tunngaviulluinnarsimammata.

 

Aammalu oqaatigissavara naak massakkut Naalakkersuisoq ataasiinnaasoq, Peqqissutsimut tunngatillugu aammalu Isumaginninnermut tunngatillugu, taamaakkaluartoq Pisortaqarfiit marluk – marluujummata suli – aammalu ilisimasaat sulisut tassaniittut immikkoortuummata aamma immikkut iluatinnaateqarmata. Taamaattumik suleriaaserineqarsimasoq maannamut iluatigalugit tiguinnarsimavagut uunga inatsisissamut siunnersuummut. Taamaakkaluartoq pissutissaqarsorivugut maani saqqummiunneqareersoq tunngavigalugu aamma nalilersueqataaqqinnissatsinnut Naalakkersuisut tungaaninngaanniit.

 

Taamaattumik neriuppunga aggersarneqarumaassallunga ataatsimiititaliamut, taavalu isumaliutissiissuliunnginnermi paaseqatigiiffiunissaa anguniarlugu oqaloqatigiinnissamut piareersimalluinnarpunga.

 

Isumaqatigeeqigatta takisuuliornanga qujaqqissuunga aammalu naggasiutigalugu oqaatigissavara qilanaarigakku aamma siunissami Ilisimasaqarfiup ineriartorteqqinnissaanut tunngatillugu takorluukkagut ataatsimiititaliami ilaasortat peqatigalugit eqqartoqqinnissaannut.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiititaliami Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqarpoq.

 

Tulliulluni oqaaseqassaaq Ruth Heilmann, Siumut.

 

Ruth Heilmann, Siumut.

Qujanaq.

Tassa naalakkersuinikkut innuttaasut ingerlaasiannut arlaatigut misissuisoqarnissaanut suliaqartoqartillugu aammalu maani inatsisartuninngaanniit piumasaqaateqartoqartillugu amigaatiginerartagaat kisitsisit aamma naatsorsueqqissaarnermut tunngasut, pingaartumillu aamma Isumaginninnikkut suliamut tunngatillugu pissarsiniarneq ajornakusoortarsimavoq.

 

Eqqaamajunnarsivarput aamma Iluarsaaqqinnermut Ataatsimiititaliarsuarmi sulinitsinni aamma eqqoriaaginnarluta ilaatigut, tassami pissusissaanngitsumik taamatut eqqoriaaginnarluni ataatsimiititaliami sulisoqarneq assorujussuaq amigaataasarami kisitsisit piviusorsiortut, taamaattumillu massakkut taamatut saqqummersoqarnera Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasaqarfiup suliaanik siullermeertumik saqqummiussisoqarnera isumaqarpunga pitsaasutut isigisariaqaripput.

 

Tassa 2001-iminngaanniit taanna Ilisimasaqarfik sulilluni aallartissimavoq misiligummik aammalu ullumimut suliaq saqqummersinneqartoq isumaqarpunga pitsaasuusut aammalu pitsaasumik suliarineqarsimallutik. Assigiinngitsorpassuit suleqataasimapput tassunga tunngatillugu, PAARISA suleqataasimavoq, Naatsorsueqqissaartarfik aamma Peqqinnissaqarfimmik Nakkutilliivik, Politiit aamma Ilaqutariinnermi Pisortaqarfik kiisalu aamma Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermullu Pisortaqarfik aamma tassani peqataasimalluni.

 

Isumaqarpungalu taamatut suliaqarsimasut aamma aallartilluarneranut peqqutaavoq soqutiginnillutik suleqataasimammata, taamaattumik Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup qutsavigimmagit aamma taanna pissusissamisoorluinnarpoq. Allaat maannakkut taamatut naammassisat ersarissiartornerani ilinniarfiit aammalu Ilisimatusarfiup, kommunillu atorlualereerpaat. Taamaattumik ilumoorpoq pisariaqartissimavarput aammalu pisariaqarpoq ingerlaqqinnissaata, taannalu Naalakkersuisut nalilersoqqittariaqarpaat qanoq atsigisumik aningaasaliisoqassanersoq, tassa 600.000 kr. maannamut ukiumut 2001-iminnganniit aningaasaliunneqartarsimapput, taavalu qanoq ingerlariaqqinnissami aamma tassani Pisortaqarfiup paaserusuttorujussuuaa aningaasat qanoq amerlatigisut atugassaralugit ingerlaqqissanerlutik, aammalu suliassat annertoqimmata ilaatigullu aamma nalunaarusiami innarluutilinnut tunngasut kiisalu tarnimikkut nappaateqartut aamma atugarisaannik tunngatillugu Ilisimasaqarfimmik aamma pisariaqartitsinerput tassani erseqqissaatigineqarsimavoq, aammalu apeqqutigineqarluni ilumut tassani Pisortaqarfimmi imaluunniit misissuisoqarfimmi suliassat tassani suliarineqassanersut, imaluunniit allamik innarluutilinnut tunngatillugu Ilisimasaqarfimmik katersuiffimmik pilersitsissanersugut.

 

Isumaqarpunga taanna ataatsimiititaliami aamma eqqartueqqinnermini eqqartoqqittariaqaraa, aammalu uanga nammineq qujavunga suleqataasimasunut.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

 

Henriette Rasmussen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa meeqqanik perorsaaneq, paaqqinninneq, meeqqallu atuartitaanerat, Ilaqutariissutsimut Peqqinnissamullu Naalakkersuisorlu annertuumik susassarivarput, taamaattumik uanga aamma pinngitsoorumanngilanga oqaatigissallugu, suliaqqinnissatsinni aammalu suliatta ataqatigiissarnissaani taamatut paasissutissanik katersuineq annertoorujussuarmik pingaaruteqartussaammat aammalu pingaartumik meeqqerivitsialanniik aallartilluni, meeqqanik perorsaanerup pitsanngorsarnissaa, atuartitaanerisalu pitsanngorsarnissaat Atuarfitsialak eqqarsaatigalugu tassani assorujuk pingaaruteqarpoq. Taamaattumik uagut tungitsinniit aamma assut qujarupparput taamatut aallartinniartoqalermat.

 

Taava naatsunnguamik eqqaalaaginnassavara ullumikkorpiaq meeraq kalaaliaraq assorujussuaq Nunani Avannarli tamani tusaamasaammat. Tassalu Anngannguujunnguaq. Atuagaateqarfiit Nunani Avannarlerni ullorititaanni ullumikkut atuffassissutigineqarmat nunani tamani. Aammalu saqqummersinneqarsimalluni Atuakkiorfiup aammalu atuakkanik saqqummersitsisarfiit assigiinngitsut Nunani Avannarlerniittut suleqatiginerisigut, svenskitullu, finlandimiutullu, saamisullu, savalimmiormiutullu, islandimiutullu, qallunaatullu, tuluttullu aamma saqqummermat. Tassa atuffassissutigineqarmat – eqqaalaaginnarpara.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ja, Anngannguujuk imaannaanngilaq. Taava tulliulluni oqaaseqarumavoq Jensigne Berthelsen, Atassut.

 

Jensigne Berthelsen, Atassut.

Qujanaq. Ussassaarinianngilanga, kisianni maluginiarpara aamma Atassumminngaanniit maluginiarparput Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu saqqummiussinermini ilaatigut Ilimmarfik taakkartoraa. Atassumminngaanniit kissaatigissavarput Ilimmarfeqaleraluarpat qaquguussagaluarnersoq Ilimmarfeqalissanngikkaluarpalluunniit suliaq taamak pingaaruteqartigisoq ingerlaannassasoq, tassalu taassumap katersuiviup ingerlaannarnissaa Ilimmarfimmik sinaakkusersunngikkaluarlugu pinissaa ingerlanneqassasoq Atassumminngaanniit oqaatigiinnassavarput.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaasilluni oqaluuserisassaq naammassivoq Peqqinnissamut Ilaqutariinnermullu Ataatsimiititaliami nanginneqassalluni.

 

Tulliuppoq immikkoortoq 11

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arferngat, ataasinngorneq 10. november 2003 nal. 13:37.

 

 

Immikkoortoq 11

 

 

Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

(Siullermeernera)

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq.

1990-imi majip qaammataani Inatsisartut Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit inatsit immikkoorluinnartoq siulleq akuersissutigaat.

 

Inatsisip akuersissutigineqarnera Naalakkersuisut Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandinut 1991-imi 1. april-imiit atuutilersumik isumaqatigiinniarsinnaatitaanermik tigusinissaat pillugu aalajangiinerup kinguneraa.

 

Inatsit ukiut ingerlaneranni allanngortinneqartarpoq Inatsisartut suliffeqarfiini, tjenestemandinut sulisunut Inatsisartut inatsisaata kingunerisaanik taamatullu missingersuutit pillugit inatsisip akuersissutigineqarnerata kingunerisaanik.

 

Allanngortitsinerit tamakku kingunerisarpaat inatsimmik atuisut Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit inatsisitigut inissisimanerat pillugu inatsisini assigiinngitsuni paasissutissarsiortarnerat, tamannalu naapertuuttutut isigineqanngilaq.

 

Tamakku saniatigut Naalakkersuisut periaatsip inatsisit akuerinissutigineqarneraniilli ineriartortitaasimasut, inatsimmi toqqaannartumik allanngorsimalernissaat kissaatigaat, soorluttaaq inatsisip oqaasertai arlalitsigut allanngortinneqartut aalajangersakkat ersarinnerulersinniarlugit, imaat allanngortinngikkaluarlugit.

 

Taamaammat nutaamik inatsisiliornikkut siunertaavoq inatsit ataatsimut isigalugu oqaasertamini nassuiaatinilu paasiuminarnerussasoq aturuminarnerulluni periaatsimullu ineriartortinneqarsimasumut naleqqussagaalluni. Kisiannili tjenestemandeqarnermi oqariartaatsit ilaat ima aalaakkaatigilersimapput inatsisip oqaasertai oqaatsit ineriartornerannut sutigut tamatigut naleqqussarneqarsinnaanatik.

 

Paasiuminarsaanermik taaneqarsinnaapput periarfissaqartillugit siunniunneqarmat atorfeqartitsinermut oqartussaasut tassalu kommunit ataasiakkaat imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussat suliani ataasiakkaani aalajangiisinnaalernissaat. Assersuutigalugu naalasseriilliornernik misissuinerit pillugit suliassat kommunit nunap eqqartuussisuuneranut Naalakkersuisut avaqqutiinnarlugit maannakkut nassiussinnaalissavaat.

 

Inatsisartut inatsisaat nr. 5. 14. maj 1990-meersoq akuersissutigineqarmalli naatsorsuutigineqarsimavoq Namminersornerullutik Oqartussani imaluunniit nunatsinni kommunini tjenestemandit tunngaviusumik inatsimmi paragraf 27-mi ilaasut. Taamaammallu danskisut innuttaassuseqartariaqarlutik.

 

Inatsisissaq manna piareersarlugu sulinermut atatillugu Namminersornerullutik Oqartussat inatsimmi nutaamik aalajangersakkamik ikkussisoqarsinnaaneranik aningaasanik ministeriaqarfik aperisimavaat. Taamaalilluni inuit danskisut innuttaassuseqanngitsut tjenestemanditut soraarnerussutisiaqarnissamut pisinnaatitaaffilerlugit atorfininnissamut neqerooruteqarfigineqarsinnaalissammata. Aalajangersagaq taamaattoq Danmarkimi tjenestemandit pillugit inatsimmi ilanngunneqarsimavoq. Aningaasanut ministeriaqarfimmiit oqaatigineqarpoq isumaqartoqartoq Namminersornerullutik Oqartussani nunatsinnilu kommunini tjenestemanditut atorfininnissamut piumasaqaataanngitsoq sulisup danskisut innuttaassuseqarnissaa.

 

Inatsisartut inatsisaat nr. 9. 25. oktober 1979-meersoq 1991-mi aprilip ulluisa aallaqqaataat sioqqullugu atuuttoq naalagaaffiup nunatsinni tjenestemandii pillugit inatsimmut atatillugu inatsisaasoq tassungalu tunngatillugu tunaartarisassani takuneqarsinnaavoq piumasaqaataasoq tjenestemandit danskisut innuttaassuseqarnissaa. Taamaalillunilu aningaasanut ministereqarfiup oqaatigisaa imatut paasineqassalluni piumasaqaat taamaattoq 1991-mi aprilip ulluisa aallaqqaataata kingornatigut atuuttuusimanngitsoq.

 

Naalakkersuisut Inatsisartut inatsisaanni tassani danskisut innuttaassuseqarnissaq pillugu piumasaqaammik ilanngussaqarnissamik kissaateqanngillat. Inatsisillu atuutilernerata kingornatigut piumasaqaat taanna atuukkunnaarsinniarlugu. Taamaalippat Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu ataasiakkaat atorfeqartitsinermut oqartussaasutut inunnittaaq tjenestemanditut atorfinitsisinnaalissapput danskisut innuttaassuseqanngitsunik.

 

Tjenestemanditut atorfinnut qinnuteqaateqartut pillugit paasissutissanik tamanut saqqummiussisinnaaneq pillugu aalajangersakkat pisariillisarneqarlutillu nutarterneqarput tjenestemandillu atorfimmik allamik atorfissarsiornerannut atatillugu sulitsisuusimasumit oqaaseqaateqartarnerit pillugit aalajangersakkanik qasukkartiterisoqarluni.

 

Inatsisartut inatsisaatigut matumuuna inatsimmi manna tikillugu atuuttumik paragraf 40 atorunnaarsinneqarpoq. Tassanilu aalajangersarneqarpoq tjenestemandit ukiuni killilinni sivisussusilimmik atorfinitsitat qinnuteqaqqaarnatik aatsaat soraarsinneqarsinnaasut soraarsitsinissaq peqqiilliuuteqarnermik pissuteqarpat imaluunniit pissutsit pinerluttulerinermik inatsit malillugu iliuuseqarfigineqarsinnaasut pissutigalugit.

 

Atorfimmik unioqqutitsinerit paarsinnginnerilluunniit pissutigalugit atorfimmiiginnarnissamut naleqqukkunnaarnermik pissuteqartumik. Tassa tjenestemandit ukiuni killilinni sivisussusilimmik atorfinitsitaasut atorfimmut atatillugu naalasseriilliornerit pissutigalugit soraarsinneqarsinnaasarsimanngillat. Assersuutigalugu suleqatigiinniarnikkut ajornartorsiutit pissutsilluunniit allat suliffimmi unioqqutitsinermik kinguneqartut pissutigalugit.

 

Oqaatigineqarsinnaavoq danskit tjenestemandit pillugit inatsisaanni aamma naalagaaffiup nunatsinni tjenestemandit pillugit inatsimmi aalajangersagaq taamaattoq atorunnaarsinneqarsimammat.

 

Paragrafip taassuma atorunnaarsinneqarnerata kingunerisaanik tjenestemandit ukiunik killilinnik sivisussusilimmi atorfinitsitaasut tjenestemandit allat soraarsinneqartarnerat pillugu malittarisassani  pineqartunut massakkut ilaatinneqalerput.

 

Atorfeqartitaanerup ukiut killilimmik sivisussusillip naanerani aamma atorunnaartarnera erseqqissarniarlugu aalajangersakkat nutaat paragraf 30 immikkoortoq 2-mi aamma paragraf 33, immikkoortoq 3-mi ilanngunneqarpoq.

 

Naalakkersuisut pisariaqartissimavaat inatsimmi nutaami paragraf 43-mi meeqqat atuarfiannut tunngasumik immikkoortoq 2-tut aalajangersakkamik ilanngussisoqarnissaa. Inatsimmi atuuttumisut pinnani. Sulisuinnaat kisimik naalasseriilliornermut misissuinermut atatillugu killisiuinermi takkuttussaatitaanerannut nassuiaateqarsinnaatitaanerannullu tunngatillugu.

 

Siunertaavoq kissaatigineqarmattaaq atuarfiit siulersuisuinut ilaasortat taamatuttaaq angajoqqaat atuartullu sinniisaat takkuttussaatitaassasut nassuiaateqarlutillu.

 

Inatsisartut inatsisaatigut matumuuna inatsimmi manna tikillugu atuuttumik paragraf 48 atorunnaarsinneqarpoq. Tassanilu palasit naalasseriilliorneq pissutigalugu suliassanngortinneqartut ilagiinni sulisunit eqqartuussivimmi provsteretsimi aalajangiiffigisassanngorlugit innersuunneqarsinnaapput. Atorunnaarsitsineq inatsisip 1990-meersup atulersinneqarneraniilli palasit nunatsinni atorfeqartut pillugit ilagiinni sulisunik eqqartuussivimmik pilersitsisoqarsimannginnera ilaatigut tunngavilersuutigineqarpoq.

 

Eqqartuussivik taamaattoq pilersinneqassaguni tjenestemandinik eqqartuussiviup pilersinneqarneratuulli naalagaaffiup inatsisaatigut pilersinneqartussaassagaluarpoq. Nunatsinni ilagiinnik sulisuni eqqartuussivimmik pilersitsineq ilageeqarnermut ministeriaqarfimmit aammalu Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik pisariaqanngitsutut isigineqarsimavoq palasit naalasseriilliorneq pissutigalugu suliassanngortinneqartut tjenestemandit allat pineqartarnerannut malittarisassat assingi malillugit suliarineqartalissapput.

 

Aningaasarsiaqartitsineq pillugu siunnersuisooqatigiit pillugit kapitali 13-mi aalajangersakkat nunatsinni kommunit kattuffiata ilaasortat kattuffiup ilaasortaatitarisaasa toqqartarnerat eqqarsaatigalugu kissaatigisai malillugit allanngortinneqarput. Peqatigitillugu aningaasarsiaqartitsineq pillugu siunnersuisooqatigiit ulluinnarni aqutsisui pillugit aalangersakkanik ilanngussisoqarpoq.

 

Inatsisartut inatsisaatigut matumuuna inatsimmi atuuttumii paragraf 58 atorunnaarsinneqarpoq. Tassuuna periarfissiisoqarsimagaluarluni tjenestemanditpissutsit immikkut illuinnartillugit pissutsillu nukinginnarluinnartillugit qularnaveeqqusiinertaqanngitsumik akissarsiassaminnik siumoorsinnaanissaannut. Tassa tjenestemandit ataasiakkaat kommunip nunalluunniit karsianit taarsigassarsisinnaasimapput. Taamaaliorneq qularnaveeqqusiiffiginagu.

 

Inatsisip iluarsaateqqinnerani paasineqarsimavoq aalajangersagaq kommunini atorneqarneq ajortoq Namminersornerullutik Oqartussanilu annikitsuinnarmik atorneqartarluni. Ullutsinni aningaasarsianut naleqqiiullugu nalunaarut atuuttoq naapertorlugu taarsigassarsiaritinneqarsinnaasut annikitsuinnaapput. Taarsigassarsisitsinermi akilersuutinillu akilersuisitsinermi allaffissornermut malitassaasartunut nallersuunneqarsinnaanngitsumik.

 

Tamakku saniatigut pissusissamisoortinneqanngilaq ullutsinnullu naleqqunnani tjenestemandit qularnaveeqqusiisoqartinnagu sulisitsisumit taarsigassarsisinnaatitaanissaat periarfissaq taanna sulisunut allanut atuutinngimmat.

 

Tjenestemandit pillugit inatsisip iluarsaateqqinneqarneranut atatillugu aqutsinermut pisortaqarfik suleqatigiissitaliorpoq. Tassani ilinniartitsisut meeqqat atuarfianeersut kattuffiat IMAK aamma atorfillit kattuffiat AK sinnerlugu peqqinnissaq pillugu kattuffiit PPK aamma ilinniagartuut kattuffiat ASG ilaasortaatitaqarlutik. Taakku saniatigut aningaasaqarnermut pisortaqarfiup isumaqatigiinniartarnermut immikkoortortaa aamma KANUKOKA suleqatigiissitamut peqataapput. Kattuffiit taamatut suleriaaseqartoqarnera assut iluarisimaarlugu oqaatigaat.

 

Kattuffiit tusarniaanermut akissumminni inatsimmi atuuttumik paragraf 40-p atorunnaarsinneqarnissaa akerliuffigaat. Tamatumani kingunerissammagu aammattaaq tjenestemandit ukiuni aalajangersimasuni atorfeqartitaasut naliliineq tunngavigalugu soraarsitaasinnaalernerat. Kattuffiit isumaqarput tamanna tjenestemandinut ukiuni aalajangersimasuni atorfeqartitaasunut atorfeqartitaanermi atugassarititaasunut ajorseriaataassasoq.

 

Kattuffiit suleqatigiissitami tusarniaanermilu akissumminni piumasaqaatigaat paragraf 40-p atorunnaarsinneqarneranut atatillugu tjenestemandit ukiuni aalajangersimasuni atorfeqartitaasut soraarsitaasarnerannut atugassarititaasut pillugit isumaqatigiissuteqartoqassasoq.

 

Aningaasaqarnermut pisortaqarfiup isumaqatigiinniartarnermut immikkoortortaa taamatut isumaqatigiissuteqartoqartarnissaa pillugu kattuffiit isumaqatigiinniarsinnaatitaasut isumaqatigiinniarfigissamaarpai.

 

Taamatut pisoqartussaammat Naalakkersuisut aalajangiuppaat paragraf 40 peerneqassasoq. Oqaatigineqassaarlu allanngortitsineq tjenestemandinut ukiuni aalajangersimasuni atorfeqartitaareersunut atuutissanngimmat. Taamaallaalli inatsisip atuutilernerata kingornatigut atorfinittunuinnaq atuutissalluni.

 

Tamakku saniatigut kattuffiit kaammattuutigaat inatsimmi atuuttumik paragraf 58 peerneqassanngitsoq. Isumartimmi malillugu tamanna maannakkut siunissamilu tjenestemandinut ajorseriaataasussaammat. Taarsiullugulu siunnersuutigalugu aningaasat taarsigassarsiarineqartartut qaffanneqassasut.

 

Naalakkersuisulli aalajangiuppaat qulaani allaaserineqartutut tunngavilersuutigineqarluni paragraf 58 peerneqassasoq. Inatsisissatut siunnersuummi upernaakkut 2003-mi siullermeerneqarlunilu aappassaaneerneqartumut tunngatillugu tassani inatsiseqarneq pillugu Ataatsimiititaliap siunnersuutip teknikkikkut pitsaassusiannik nersorinninnini oqaatigalugu taamatuttaaq minnerunngitsumik inatsimmi aalajangersakkat paasiuminarnerulersinniarlugit ilungersuuteqarsimanernut siunnersuummi periaatsinik ilanngussisimanermut Inatsisartut inatsisaata atuuttup akuersissutigineqarneranillu ineriartortitaasimasunik inatsimmullu nassuiaatinut sukumiisunut paasissutissartaqarluartunullu tunngatillugu taamaallaat Ataatsimiititaliap paragraf 7, immikkoortoq 3-mi allanngortitassatut siunnersuutaanik allanngortitsisoqarpoq. Kiisalu nalinginnaasunik nassuiaatini allanngortitsisoqarluni.

 

Tamakku saniatigut aappassaaneerinninnermi KANUKOKA oqaloqatigiumallugu neriorsuuteqarnera uppernarsissavara, tassa tjenestemanditut atorfeqartitsisarnerup nunatsinni atugaaginnarnissaata naleqquttuuneranik erseqqinnerusumik misissuisoqarnissaa siunertaralugu.

 

Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartut siunnersuut Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartui Enos Lyberth Siumut.

 

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Siumut sinnerlugu nuannaarutigalugulu isummerpugut Siumumi inatsisissaq tamakkiisumik taperserniarlugu.

 

Inatsisitigut Namminersornerullutik Oqartussat nunatsinnilu kommuneqarfiit assigiimmik inatsisitigut periarfissaqarnissaat tamatumani pineqarpoq ukiut 1991-miit maannamut allanngoriartorneq ilutigalugu. Taamaattumik inatsisitigut nutaanngorsaaneq pisariillisaanerlu Siumumiit tamakiisumik tikilluaqquvarput.

 

Siumumiit maluginiakkatta ilagaat Naalakkersuisut kattuffeqarfiit assigiinngitsut soorlu atorfillit kattuffiat kommunillu kattuffiat il.il. suleqatigilluarlugit inatsisissamik suliaqarnerat piviusunngortitsiniarsimanerallu pillugit. Taamatullu nuannaarutigalugu oqaatigissavarput Naalakkersuisuniit nunatsinni susassaqartut kattuffiit allat ilisimatinneqartuarsimanerat ilanngunneqartuarsimanerallu taamaalillutik inatsisikkut pitsaasumik silittumillu tunngaveqarnissaq anguniarsimallugu tamanna kusanartutut Siumumiit isumaqarfigaarput.

 

Taamatullu Siumumiit inatsisissap aappassaaneerneqartinnani inatsiseqarnermut ataatsimiititaliamut ingerlateqqaarneqarnissaa inassutigissavarput. Tassani nalilersuilluarnissaq pisariaqartutut isigatsigu. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

 

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inuit Ataqatigiinniit Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutillu Oqartussani kommuninilu tjenestemand pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut sukumiisumik misissuilluarfigeerlugu imatut oqaaseqassuugut.

 

Inuit Ataqatigiinniit pingaartutut isigaarput nuna namminersulernissamik siunertaqartoq aamma nammineq maani nunami  pissutsit aallaavigalugit nunamut innuttaanullu naleqqussakkamik inatsiseqartariaqartoq inatsisiliortariaqartorlu.

 

Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutillu Oqartussani kommuninilu tjenestemand pillugit Inatsisartut inatsisaat nunasiaataasimanitsinnut takussutissarpassuit ilagiinnarpaat.

 

Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit Inatsisartut inatsisaat ullumikkut atuuttoq atuutsinneqarnera pisariusuuvoq amerlasuutigullu annertuumik allaffissornermik nassataqartarluni. Upernaaq Inatsisartut ataatsimiinneranni Inatsisartut siunnersuut taannarpiaq oqaluuserigatsigu Inuit Ataqatigiinniit Naalakkersuisunut eqqarsaatigeqquarput kajumissaarutigalugulu Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit inatsisip atorunnaarsinneqarsinnaaneranik kommunit arlallit siunnersuuteqartarmata KANUKOKA tamanna pillugu oqaloqatigeqqullugu apeqqutip taassumap misissuiffiginissaa siunertaralugu.

 

Saqqummiussissummi Naalakkersuisut Siulittaasuata tjenestemanditut atorfeqartitsinerup nunatsinni atuutiinnarnissaata naleqquttuuneranik erseqqinnerusumik misissuinissaq siunertaralugu KANUKOKA oqaloqatigiumallugu neriorsuivoq. Tamatumanilu Inuit Ataqatigiinninngaanniit Naalakkersuisunut kaammattuutigiinnassavarput KANUKOKAmik oqaloqateqarnissaq piaartumik aallarteqqullugu.

 

Nunarput namminersortoq aamma sulisoqarnikkut pitsaasumik pisariitsumillu aaqqissuussiffigineqartariaqarmat Inuit Ataqatigiinniit kaammattuutigissavarput maannangaaq Naalakkersuisut sulisoqarneq tamaat ataatsimut isigalugu aaqqissuusseqqinnissamik pisariillisaanissamillu siunertaqarluni sulineq aallarteqqullugu.

 

Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutillu Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit inatsisissatut siunnersuut arlaleriarlugu oqaluuserisareersimagatsigu sukumiisumillu misissorluartareerlutigu annerusumik oqaaseqarfiginagu upernaaq ataatsimiinnermi oqaatigisimasagut innersuussutigalugit aappassaaneertinnagu Inatsisartut inatsisit atortinneqarneranut ataatsimiititaliaani misissorluaqqinneqarnissaa inassutigiinnassavarput. Kaammattuutigaluguli Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemanditut inatsit atorlugu atorfinitsinneqarsimasut atorunnaarsitsinissaq siunertaralugu taamatut atorfinitsinneqartarnerata unitsinneqarnissaa eqqarsaatigeqqullugu. Kisiannili aamma tjenestemandioreersut immikkut aaqqissuussiffigineqarnissaat ilanngullugu equmaffigineqassasoq kaammattuutigiinnassavarput. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Otto Jeremiassen, Atassut.

 

Otto Jeremiassen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsisissamut siunnersuut Naalakkersuisunit saqqummiunneqartoq nunatsinni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemanditut atorfeqartinneqartut inatsisitigut inissisimanerat pillugit inatsisit assigiinngitsut atorlugit paasissutissarsiortarnerat atorfilinnut kinguarsaataasartoq aaqqiissuteqarfiginiarlugu Naalakkersuisut inatsisissakkut iluarsiissuteqarfiginiarmassuk Atassummiit taperserumavarput. Upernaarlu Inatsisartut ataatsimiinneranni Atassummiit oqaaserisimasavut uteqqinnagit Inatsisartut siunnersuutit Atassummiit taperserumavagut inatsiseqarnermut ataatsimiititaliamut suliap aappassaaneerneqannginnerani ingerlateqqinneqarnissaat innersuukkumavagut.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Marie Fleischer, Demokratit.

 

Marie Fleischer, Demokratit oqaaseqartuat.

Upernaami ataatsimiinnermi Inatsisartuni Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit Inatsisartut inatsisaat siunnersuut suliarineqarsimagaluarpoq. Siunnersuulli pingajussaaniinnginnermini utertinneqarsimavoq paasineqarmat inatsisit nassuiaataanni immikkoortoq tunngaviusumik ajornartorsiuteqarsinnaammat Inatsisartut ombudsmandiat pillugu.

 

Uani siunnersuummi siullermeerneqartumik inatsisit nassuiaataanni tamanna aaqqinneqarsivoq ombudsmandi ajornartorsiutaajunnaarluni. Taamaammat Demokratiniit siunnersuut taperserparput siunnersuutigaluguli aappassaaneerneqarnissaminut ingerlaaannassasoq ataatsimiititaliamut ingerlateqqaarnagu.

 

Tassunga atatillugu upernaaq ataatsimiinnermit Demokratiniit takoqquarput Ataatsimiititaliami siunnersuutip suliarineqarsimanera.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu atorfillit pillugit Inatsisartut inatsisaattut siunnersuut Kattusseqatigiit sinnerlugit missorsimavara imaattumillu oqaaserfigissallugu.

 

Kattusseqatigiinni pingaartitatta ilagaat inatsisit malittarissassallu pissutsinut piviusunut naleqqussartuarneqarnissaat aammalu malinnaaffigalugillu peqataaffigissallugit.

 

Inatsit matumani pineqartoq danskit atorfillit inatsisaat aallaavigalugu 1990-mi atulersinneqarsimavoq. Tamatumalu kingornatigut ukiut ingerlanerini pissusissamisoortumik naleqqussarneqartarsimalluni. Paragraffit ilai piiarneqarsimasut takusinnaavara aammami kapitelit paragraffillu ilai pissutsinut piviusunut naapertuuttunngorlugit iluarsaanneqarsimallutik. Minnerunngitsumillu aamma atuisunut atoruminarsarneqarsimalluni pasiuminarsarneqarsimallunilu.

 

Suliami annertuumik susassaqartorpassuit tusarniarneqarsimapput, ilaallu aamma oqaaseqaateqarsimallutik. Suliap taamatut suliarineqarsimanera Kattusseqatigiinniit siusinnerusukkulli piumasaqaatigisarsimasagut naapertorlugit ingerlanneqarsimammat annerusumik oqaaseqarnanga taamatut pissusissamisoortutut ingerlanneqarsimammat nuannaarutigaara. Taamaattumillu suliap aappassaaneerneqannginnermini inatsiseqarnermut ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa inassutigalugu.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut oqaaseqassaaq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Tassa malugaara Kalaallit Nunaanni tjenestemandit pillugit inatsisissatut siunersuut saqqummiunneqartoq Ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqarnissaa isumaqataaffigineqartoq aammalu imarisaa assut iluarisimaarneqartoq Naalakkersuisut sinnerlugit taanna qutsatigissavara.

 

Tassa upernaaq saqqummiunneqarmat siullermik ajornartorsiuteqartoqalaarsimavoq. Qujanartumillu taanna aaqqinneqarpoq, tassa allaffeqarfiup iluanni attaveqaatit apuussisoqarsimannginnera pissutigalugu tassani ajornartorsiutit pilersimagaluartut.

 

Tassa tjenestemandit pillugit artorfeqartitsineq nunatsinni soorunami aamma annertuumik sunniuteqarpoq. Aamma suliffeqarfiit eqqarsaatigalugit pitsaaquteqarpoq aamma ajoquteqarpoq.

 

Soorunami taakkua suliffeqarfiit namminneq aamma ilusilersortussaavaat. Pingaartumik tjenestemandit eqqarsaatigissagaanni ukiorpassuarni sunniuteqartumik nunatsinnullu iluaqutaasumik atuutsinneqarsimasoq aamma qaangerniartarnera naalasseriilliornermik oqaatigineqartut eqqarsaatigalugit imaannaasarsimanngillat.

 

Taassumalu kingunerisaannik aporfiit ilaanni annertoorujussuarmik aqqusaartorneqartarsimallutik. Massakkullu allanngortitsiniarnermi uani kattuffiit annertuumik peqataasimasut assut iluarsimaarnarpoq.

 

Inuit Ataqatigiillu oqaaseqaataanni KANUKOKAp piaartumik oqaloqatigineqalernissaannik oqariartuutaat taanna ilassilluarpara. Tassa piaartumik aallartissavarput. Soorunami tassani allanngortitsiniarnermi kattuffiit aamma sunniuteqaqimmata kattuffiit peqatigeqqissaarlugit allanngortitsiniarnissat eqqartorniarneqassapput.

 

Uanilu inatsimmi nutaamik allanngortinneqarniartumik tassa annerpaamik nutaamik atorfinittussat allannguinermi eqqorneqartussaapput. Uku atorfeqareersut soorunami siornatigut inatsit malillugu atorfeqarnertik ingerlatiinnartussaavaat.

 

Tassa Namminersornerullutik Oqartussat iluanni kommunillu akornanni massakkut pingaartumik allaffissornikkut suleqatigiinnerup kommunillu kattunnissaanik eqqartuinerup iluanni pingaaruteqarluinnaqqissaarpoq aamma sillimaffigeriissallugu eqaatsunik atorfeqartitsisinnaanissamut periarfissat naleqqussarneqarnissaat. Tamakkulu tamarmik tassa qularinngilara aamma nalilersuutigineqarlutik KANUKOKA oqaloqatigineqarnerani ingerlanneqarumaartut.

 

Taavalu aamma Inuit Ataqatigiit tassa oqariartuutigisaat Namminersornerullutik Oqartussat kommuninilu tjenestemandit pillugit naleqqussaanissaq taanna oqaatigereerpara eqqartorneqassappat atorfillit tassani peqataaqqissaartariaqarput. Minnerunngitsumik kattuffiit aammalu Namminersornerullutik Oqartussat uanilu isumaqatigiinneq annertoqimmat pissangalluta Ataatsimiititaliamut ingerlaqqinnissaa utaqqissavarput.

 

Neriuppungalu aamma paaseqatigiissutigalugu taanna akuersaarneqarluarumaartoq. Kisianni neriorsuutigissavara KANUKOKA piaartumik oqaloqatigalugu aallartinneqassammat. Uani partiini oqaaserineqartut aallaavigalugit.

 

Aamma qularinngilara KANUKOKA piumassuseqassasoq taamatut oqaloqatiginninnermik aallartitsinissaminut. Aamma kommunit namminneq iluminni annertuumik ajornartorsiutigisarmassuk tjenestemandinik atorfeqartitsinerup iluani aporfiit naammattoorneqartartut.

 

Neriuppunga Ataatsimiititaliami eqqartorneqarluarumaartoq una inatsisissaq. Kisianni malugisinnaavara annertuumik tapersersorneqartoq. Pissangassaagullu Naalakkersuisuni uterfigineqaqqinnissaanut. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni siullermeerneqarnera oqaluuserisap matuma naammassivoq. Inatsiseqarnermut ataatsimiititaliamut ingerlatinneqassalluni.

 

Tulliuppoq 157 tassanilu oqaluuserineqassaaq radio frekvensii pillugit inatsisit Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanut peqqussutissatut siunnersuutip Namminersornerullutik Oqartussanit oqaaseqarfigineqarnissaanut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Tassani Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq saqqummiussissaaq.

 

 

 

 

 

 

Ataasinngorneq ullut ataatsimiiffiusut arfinat 10. november 2003. nal. 14:10.

 

 

Immikkoortoq 157

 

 

Radio frekvensii pillugit inatsisit Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanut peqqussutissatut siunnersuutip Namminersornerullutik Oqartussanit oqaaseqarfigineqarnissaanut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

 

Mikael Petersen, Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Naalakkersuisut matumuuna radio frekvensii pillugit inatsisit Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik peqqussutissamut siunnersuut saqqummiuppaat.

 

Danmarkip Kalaallit Nunaatalu akornanni nalunaarasuartaatitigut attaveqaqatigiinneq pillugu Ataatsimiititaliaata september 1998-mi nalunaarusiamini kaammattuutigaa Kalaallit Nunaannut radiokkut attaveqaqatigiinnermi inatsiseqartitsineq tuniniaasarnermut teknologimut aningaasarsiornikkullu Kalaallit Nunaanni ineriartornermut naleqquttunngorlugu nutarterneqassasoq. 

 

Paasissutissiisarnermut teknologi aamma nalunaarasuartaatitigut attaveqarneq aqutsisoqarfit IT aamma Telestyrelse Namminersornerullutik Oqartussat suleqatigalugit radio frekvensii pillugit inatsimmik taamaattumik Kalaallit Nunaanni pissutsinut immikkut ittunut naleqqussakkamik Kalaallit Nunaanni inatsisip atuutilernissaanut peqqussutissatut missingiummik suliaqarput.

 

Siunnersuut inatsimmut maanna atuutsinneqartumut sanilliullugu arlalinnik allannguuteqarpoq. Assersuutigalugu taaneqarsinnaavoq ITp aamma Telestyrelsip Namminersornerullutillu Oqartussat akornanni aqutsinikkut piginnaatitsinerit pillugit inatsiseqartitsinermut maanna atuuttumut tunngatillugu erseqqissaanissap qulakkeerneqarnissaa siunertaralugu siunnersuutigineqarmat ilisimatusarnermut teknologimut ineriartornermullu ministerip oqartussaasup sorliup akuersissutinik tunniussisarnissaa aalajangersaavigisassagaa.

 

Taamaalilluni assersuutigalugu piginnaatitsineq tamanna nunatsinnut oqartussaasunit isumagineqarsinnaalissaaq. Siunissami Kalaallit Nunaanni frekvenseqarnikkut Danmarkimisut amigaateqartalernissaq ilimagineqanngilaq. Taamaalilluni frekvensinik atorunnaarsitsinissamut periaatsinik atuinissamut periarfissat qulakkeerneqartarnissaat pisariaqarpoq. Assersuutigalugu nunap immikkoortuani aalajangersimasuni frekvenseqarnikkut amigaateqartoqarlerneranut atatillugu imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarusuartaateqarneq pillugu inatsit naapertorlugu sullissinermi ingerlatsisut amerlassusaasa killilerneqarnissaanik kissaateqarpata assersuutigalugu maanna ingerlatsisup saniatigut ingerlatsisussamut allamut.

 

Peqqussutissap oqaasertaanut tunngatillugu oqaatigineqassaaq oqariartaaseq paragraf 38, immikkoortoq 3-mi kiisalu paragraf 39, immikkoortoq 2-mi allassimasoq qularnavequsiisussanngortitsisinnaatitaaneq Kalaallit Nunaanni inatsisiniinngimmat kisiannili oqariartaaseq allanut atugassanngorlugu arsaarinnissinnaatitaaneq atorneqarluni.

 

Paragraf 38 immikkoortoq 1-mi aamma paragraf 39, immikkoortoq 1-mi Kalaallit Nunaanni pinngitsaaliinikkut akiliisitsisarnerit pillugit inatsisilerinermut inatsimmi aalajangersakkat innersuussutigineqarputtaaq. Kisiannili Kalaallit Nunaanni inatsisilerinermut inatsit pinngitsaaliinikkut akiliisitsisisarnerit pillugit aalajangersakkanik nalinginnaasunik imaqanngilaq.

 

Taamatut oqaaseqarlunga radiop frekvensii pillugit inatsisip Kalaallit Nunaanni atuutilersinneqarnissaanik peqqussummut siunnersuutip Namminersornerullutik Oqartussanit oqaaseqarfigineqarnissaanut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut Inatsisartunit akuersaarneqarluni oqaluuserineqarnissaa ingerlateqqippara. Tassami Naalakkersuisut inassutigissammassuk ilisimatusarnermut teknologimut ineriartortitsinermullu ministeri nalunaarfigineqassasoq Namminersornerullutik Oqartussat radiop frekvensii pillugit inatsisip Kalaallit Nunaanni atuutilersinneqarnissaanik peqqussutissap siunnersuutigineqartutut ilusilerneqarnera isumaqatigisinnaagaat. Imaalilluguli oqaaseq qularnaveequsiisussanngortitaaneq missingiummi paragraf 38, immikkoortoq 3-miittoq aamma paragraf 39, immikkoortoq 2-miittoq oqaasertalik allanut atugassanngorlugu arsaarinnissinnaatitaanermik taarserlugu kiisalu Kalaallit Nunaanni inatsisilerinermut inatsimmi paragraf 38, immikkoortoq 1-mut aamma paragraf 39, immikkoortoq 1-mut innersuussineq oqaasertalik imaattunik Kalaallit Nunaanni inatsisilerinermut inatsisini maleruagassat malillugit taanna peerlugu.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Demokratit.

Taavalu maanna partiit oqaaseqartussaat tikippagut. Siulliussaaq Isak Davidsen, Siumut. Takanna.

 

Isak Davidsen, Siumup oqaaseqartua.

Naalakkersuisut radiop frekvensii pillugit tassa Kalaallit Nunatsinni peqqussutissamut saqqummiussinerannut tunngatillugu Siumumiit imaattumik oqaaseqaateqassaagut. Qallunaat kalaallillu nunattalu akornanni nalunaarasuartaatitigut attaveqaqatigiinneq pillugu Ataatsimiititaliap september 1998-mi nalunarusiamini kaammattuutigisimavaat Kalaallit Nunaanni radiokkut attaveqaqatigiinnermi inatsiseqartitsineq tuniniaasarnermut teknologimut aningaasarsiornikkullu ineriartortitsinermut Kalaallit Nunaanni ineriartornermut naleqquttunngorlugu ineriartortitsisoqassasoq.

 

Siumumiit oqaatigissavarput peqqussusiakkut missingiummi pitsaasumik siunniussisoqarsimasoq. Siunnersuut maanna inatsimmut atuutsinneqartumut arlalinnik allannguutissanik imaqartinneqartoq Naalakkersuisut saqqummiussinerminni oqaatigaat. Peqqussutissatut siunnersuummi pitsanngoriaatissatut taakkartorneqartut paragrafilersunngikkaluarlugit assigiinngitsutigulli pitsanngoriaataasussammata Siumumiit tamakkiisumik tapersersuinerput oqaatigaarput.

 

Taamaattorli taanngitsoorumanngilarput IT-ip aamma Telestyrelsip Namminersornerullutillu Oqartussat akornanni aqutsinikkut piginnaatitsinerit maanna inatsisikkut atukkatsigut ersernerluttutut oqaatigineqarsinnaasut erseqqissarneqarnissaat sukumiisumik qulakkeerneqarsimapput. Tamannalu iluaqusiisussaavoq.

 

Taamatut oqaaseqarluta aappassaaneerneqartinnani inatsisit atortinneqarnerannut ataatsimiititaliamut ingerlatinneqassasoq Siumumiit kaammattuutigaarput.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Demokratit.

Tulliupporlu Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Naalakkersuisut radiop frekvensii pillugit inatsisip Kalaallit Nunaanni atuutilersinneqarnissaa siunertaralugu peqqussutissatut siunnersuuteqarfigaat. Siunnersuut inatsimmut maanna atuutsinneqartumut sanilliullugu allannguuteqarpoq.

 

Ilisimatusarnermut teknologimut ineriartornermullu ministerip oqartussaasup sorliup akuersissutinik tunniussisarnissaa aalajangersaavigineqaqqullugu.

 

Inuit Ataqatigiinni Namminersornerullutik Oqartussat radiop frekvensii pillugit inatsisip Kalaallit Nunaanni atuutilersinneqarnissaanut peqqussutissap atuutilersussap siunnersuutigineqartutuut oqaatsit pineqartut allannguutissartai allanngortinnissai ilanngullugit isumaqatigaat.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Demokratit.

Tulliupporlu Otto Jeremiassen, Atassut.

 

Otto Jeremiassen, Atassutip oqaaseqartua.

Atassummiit oqaluuserisassaq annertunerusumik oqaaseqarfiginagu atuutilersitsiniarnermik peqqussutissap suliarineqarnerani teknologi aamma nalunaarasuartaatitigut attaveqarneq pillugu aqutsisoqarfik IT-ip aamma Telestyrelsip suleqatigalugit Namminersornerullutillu Oqartussat suleqatigalugit radiop frekvensii pillugit inatsimmik taamaattumik Kalaallit Nunaanut pissutsinut  immikkut ittunut naleqqussakkamik Kalaallit Nunaanut inatsisip atuutilersinneqarnissaanut peqqussutissatut missingiummik suliaqarsimanerat Atassummit akueriniarlugu oqaatigissavarput.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Demokratit.

Qujanaq. Taavalu Palle Christiansen Demokratit takanna.

 

Palle Christiansen, Demokratit oqaaseqartuat.

Inatsimmut siunnersuutikkut aalajangerneqassaaq inatsisiliaq atuuttoq radiokkut attaveqarnermut tunngasunik ingerlanneqalernissaa Kalaallit Nunaanni ineriartorneq malillugu.

 

Tamattami nalunngilarput radiop frekvensii nunatsinni amerlanngitsut allannguutaat isumaqassammat qallunaat nunaanni inatsisiliap atuuttup assigiinnassagaa. Taamatut oqaaseqarluta Demokratit tungaaninngaaniit siunnersuut saqqummiunneqartoq akueraarput.

 

Siumup oqaaseqartuanut taanna aamma atassuteqalaarpoq tassa nalorninartoqartoq taanna Siumup oqaatigisaa nalorninartoqarneranik assut paaserusulaaraluarpara.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Demokratit.

Taavalu maanna Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Radiup frekvensii pillugit inatsisip Kalaallit Nunaanni atuutilersinneqarnissaannik peqqussutissatut siunnersuut, Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaannut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut annerusumik nassuiaatitaqanngitsoq Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

 

Kattusseqatigiinni arajutsisimanngilarput inatsisiliornermi suliat ingerlanneqartarnerat ilaanneeriarluni qanoq sivisutigisinnaasartoq. Taamaattumik danskit inatsisaasa aamma nunatsinnut atuutilersinneqarsinnaanerannut tunngatillugu Naalakkersuisunut kaammattuutiginiarpara, danskit inatsisaasa Kunngip peqqussutaasigut nunatsinnut atuutilersinneqartussat Namminersornerullutillu Oqartussanit oqaaseqaateqarfigineqartussat, sapinngisamik paasissutissartai tamaasa ilanngullugit nassiunneqartarnissaat piumasaqaatigineqartariaqartoq.

 

Matumani inatsimmut nalinginnaasunik oqaaseqaatit aamma eqqarsaatigalugit.

 

Taamatut piumasaqaatitalimmik oqaaseqatsiarlunga peqqussutissamut misiliummut missiliummut Naalakkersuisut oqaaseqaatissaannut siunnersuut iluarsiissutissartai ilanngullugit akuersaarpara. Kisianni soorunami aalajangigassat Kalaallit Nunatsinnut tunngasut siunissami uagut nammineq tamakkiisumik aalajangiiffigisalernissaat soorunami anguneqartariaqarpoq.

 

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut akuersaarpara.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Demokratit.

Maannalu Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq.

 

Mikael Petersen, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Radiup frekvensii pillugit taamatut inatsisitigut naleqqussaaqqinnissamik Naalakkersuisut saqqummiussaat partiinit tamanit aammalu Kattusseqatigiinniit ilassilluarneqarmat qujassutigaara.

 

Ilaatigut Demokraatininngaanniit apeqqutigineqartoq toqqaannartumik Siumumut apeqqutaagaluartoq immaqa erseqqissaatigilaarsinnaavara, uani Danmarkimi ministerit akisussaasut soorunami assigiinngittarmata nunatsinnut tunngatillugu, ullut makkullu ilisimatusarnermut Danmarkimi ministeri aamma ... ministeri nunatsinnut oqartussaasutut massakkut ukununnga inissisimasuuvoq.

 

Taassumalu piginnaatitaanera ersarinnerusumik inatsimmi uani aamma tunngavissinneqarpoq nunatsinni oqartussaasut kikkut taamaalillugit akuersissutinik assigiinngitsunik tunioraasarnissaannut pisussaaffiliinissamut. Kisianni nalornissutigineqassanngilaq uani Namminersornerullutik Oqartussat tassaajumaarmata aammalu tassaassammata akuersissutinik tunioraasarnissamut akisussaasussat, aammalu Namminersornerullutik Oqartussat naatsorsuutigilluinnarparput aamma soorunami kikkut suliamik ingerlatsisussatut ingerlatsiumaarnersut uani.

 

Tassa siunertaavoq matumani uumap inatsisip Inatsisartunut akuersissutigineqareernerata kingorna taava Danmarki Radio forvaltningerput Qaqortumiittoq, taamaalilluni akuersissutinik nunatsinni suliaqartartussatut naatsorsuutigisussaassagatsigut.

 

Paatsuungalaarsinnaasut tamakkua taamaalillugit aamma suliassaqarfinnik suliaqartussanut kikkunnut ingerlanneqarsinnaasunut erseqqissaatigilaaginnarpakka.

 

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Demokratit.

Tassalu partiit oqaaseqartui aallaavigalugit amerlanerussuteqarluinnartut siunnersuutip taamatut isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaminut ingerlaqqinnissaa siunnersuutigivaat inassutigivaat.

 

Taamaalilluni immikkoortoq 157 allanik nappaasoqanngimmat naammassivarput. Ingerlaqqissinnaalerpugullu Immikkoortoq 153-imut.

 

Siullermik saqqummiusuussaaq Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq. Takanna.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arfinat, ataasinngorneq 10. november 2003. nal. 14:25.

 

 

Immikkoortoq 153

 

 

EU-mut isumaqatigiissutip atuunnerata qiteqqunnerani isumaqatigiinniarneq pillugu nassuiaat.

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

EU-p Kalaallit Nunaatalu aalisarneq pillugu isumaqatigiissutaannut tapiliussap 4-p ukiunut 2000-imiit 2006-imut atuuttup isumaqatigiinninniutigineqarneranut atatillugu, isumaqatigiissutigineqarpoq isumaqatigiissummut tapiliussaq 2003-mi piffissap qiteqqunnerani nalilersoqqinneqassasoq.

 

Taamatut piffissaq qiteqqunnerani nalilersuinermut piareersarnerit 2001-imi ukiakkut aallartinneqarput, Namminersornerullutik Oqartussat Nunanut Allanut ministereqarfiup Aalisarnermilu Inuussutissarsiuuteqartut Kattuffiisa APK-p KNAPK-kku isummersoqatigiittarnerisigut 2003-milu junimi Athenimi tamakku naammassineqarput.

 

Aalisarneq pillugu isumaqatigissutip Kalaallit Nunaata EU-llu akornanni isumaqatiginninniutigineqaqqinneranut tunuliaqutaavoq, nunanit EU-mut ilaasortat ilaannit EU parlamentimullu ilaasortat ilaannit aalisarnermit pisuussutit EU-mut nalinginut tunngatillugit isumaqatigiissutip, Kalaallit Nunaannut iluaqutaavallaartutut isiginnittunit isoriniarneqaraluttuinnarnera.

 

Aalisarneq pillugu isumaqatigiissutip naluneqanngitsutut imaraa EU-p Kalaallit Nunatta imartaani 180.000 tonsinik pisaqarsinnaannera, taakkununngalu akiliutigisarlugit 320 million kronet missingi aammalu aalisakkanik EU-mut aalisakkanik tunisassiat tamarmik EU-mut eqqunneqartut akitsuuserneqartannginnerannik.

 

EU-mi isornartorsiuisut tunngavilersuuteqarput pingaarnertut

 

Eu-p Kalaallit Nunatsinni aalisarsinnaatitaaneranut aningaasanngorlugit akiliutigisartagai ineriartortitsinermut ersinngitsumik tapiissutaasarnerarlugit, taamaammallu Kalaallit Nunaat nunatulli allatut EU-p avataaniittutut pineqartariaqaraluarnerarlugu.

 

Aappaattut

 

EU-p aalisakkat pisassiissutigineqartut naammattunik aalisarneq ajormagit

 

Pingajuattut

 

Kalaallit Nunatsinnut isumaqatigiissut Europamiut aalisaneq pillugu nutaamik ingerlatsilernerannut tassunga ilanngullu nunanik allanik aalisarnermik isumaqatigiissutinut naleqqussarneqassasoq.

 

Sisamaattut

 

Kikkunnit tamanit EU-mi missingersuutit sakkortunerujartuinnartumik piumasaqaateqarfigineqalermata.

 

Taaneqartumi kingulliup tulliani tassa Europami EU-p aalisarnikkut nutaanik ilusiliisimaneranut, soorunalimi EU-p annertunerulernera pissutaaqataavoq. Naatsorsuutigineqartariaqarpormi nunat EU-mut ilaasortanngortut taakku qulit ukiuni tulliuttuni EU-p missingersuutaanut sunniuteqartorujussuussasut.

 

EU kommissionimi kalaallit isumaqatigiinniartartuinut nalunaarutit tassaapput piffissap qiteqqunnerani isumaqatigiinniarnerat aningaasanngorlugit akiliutigineqartartut ersarissumik avinneqarnissaat, aamma Kalaallit Nunaata ineriartortitsinissamik pisariaqartitaasa siuarsarneqarnerannut akiliuteqartarnermut tunngassasut.

 

Ukioq manna april tikillugu erseqqissumik isumaqarpugut isumaqatigiinniarnertigut isumaqatigiissutip paasiuminarnerulersinneqarnissaa kisimi pineqartoq. Taassuma tungaanut EU-mut aalisagartassiissutit allanngortinneqarnissaat eqqarsaatersuutigineqanngilaq. Tassami kommissionip aalisarneq pillugu isumaqatigiissummut tapiliussap 4-p inaarutaasumik isumaqatigiinniutigineqarnerani 1999-imi oqaatigimmagu, isumaqatigiinniaqqinnertigut tamanna siunertaanngitsoq, aamma aningaasanngorlugit akiliutaasartut ukiumut 320 million kronet missaaniittut 2006-inngortinnagu isumaqatigiinniutigineqanngikkallassasut.

 

Piffissap qiteqqunnerani naliliineq EU-mik suleqateqarnerulernissamut aqqutissatut tassunga ilanngullugu suleqatigiinnissamik peqatigiinnermik isumaqatigiissuteqarnissamut EU-p Kalaallit Nunatsinni aalisarsinnaanermut periarfissaanik naammaginartumik piumasaqaatitaqaannarani aammali Kalaallit Nunaannut pitsaaqutaasut pitsaaqutaasunut tunngasunik piumasaqaatitalimmik periarfissatut isigineqartariaqarpoq.

 

Aprilip qaammataani kommissionip Nuummiinnerani paasinarsivoq kommissionip isummani allanngortissimagaa, maannakkullu isumaqatigiissummut tapiliussaq annertuumik allanngortikkusulersimallugu. Kommissionip ataatsimut isigalugu kissaatigai makku:

 

Siullermik: Aalisarnertaqanngitsumik pisassiisoqartassanngitsoq.

 

Aappaattut: pisassiissutit tamakkiisumik atorneqartanngitsut killilerujussuarlugit aalajangiisoqassasoq.

 

Pingajuattut: aalisakkat soqutiginaatillit nutaamik annertuunillu pisassiissutigisarlugit.

 

Sisamaattut: pisassiissutigineqartut sakkortuumik naammaginanngitsumillu nalingi aalajangersarlugit.

 

Missingersuusiorluni ineriartortitsinermut tallimaattut: missingersuusiorluni ineriartortitsinermut tapersiisarnermut ilusiliinissaq atuutilersillugu. Taamaalippat ineriartortitsinermut aningaasaliissutit nunap karsianut akiliutigineqartalissallutik allanik killikersuisoqartinnagu, taamaallaat Naalakkersuisut aalisarnermik inuussutissarsiutillinnut immikkut ingerlatsineranni ineriartortitsisussanngorlugit.

 

Piffissami tulliuttumi isumagitiginninniarnerit pimoorunneqalerput ajornakusuulerlutillu. Tassami Kalaallit Nunatta soqutisai missingersuutit tunngavigalugit tapersiisarnissamik ilusiini eqqaassanngikkaanni, tamanut EU-mit saqqummiunneqartunut akerliulermata.

 

Tamatumunnga peqatigitillugu pingaaruteqarpoq 2007-imi isumaqatigiinniarnissanut akuerineqarsinnaasumik aallaaveqarnissap qulakkeerneqarsinnaanerata aserorneqannginnissaa.

 

Aamma nunatsinni aalisarnermik inuussutissarsiuuteqarnerup pitsaasumik ineriartortinneqarnissaanut periarfissat qulakkeernissaat.

 

Kommissionip allanngortitserujussuarnissaq Kalaallit Nunatsinniillu akuersaarneqarnissaq kissaatigaa. Taamaalillunilu EU-p isumaqatigiissummik namminermik isornartorsiuinera kisiat pinnagu, kisiannili aamma Kalaallit Nunaata akitsuutitaqanngitsumik EU-mi niuerfinnut eqqussuisinnaanera apeqquserneqarluni.

 

Aalisarnermik inuussutissarsiuuteqartut sinniisuisa pisassiissusit nutaat annertussusiannik pissuteqartumik isumaqatiginninniarnerni angusat isumaqatigisinnaanngilaat. Tamatuma kingornatigut taamanikkut naalakkersuisuusut inuussutissarsiornermi pissutsit pillugit aalisarnermik inussutissarsiuuteqartut kattuffiinut isumaqatigiissuteqarput. Taamalimmat kattuffiit Athenimi isumaqatigiissummut tapiliussaq akueralugu.

 

Naalakkersuisunngortut taamanikkut naalakkersuisuusut aalisarnermik inuussutissarsiuuteqartunut isumaqatigiissutaannit ataatsimut isugalugu pisussaaffiligaasutut imminnut isigipput. Kisiannili isumaqatigiissut ataasiakkaanik immikkoortortaqarpoq naalakkersuisunngortut nutaanik naalakkersuisunngortoqarnera taamaalilluni Inatsisartunut nutaanik amerlanerussuteqartoqalernera eqqarsaatigalugit, isumaqatigiissummi atuuttussatut iluseqartillugit saqqummiunneqarnissaannut periarfissaqartutut isiginngisaannik.

 

Taamaammat Naalakkersuisut katersuunnermi matumani rejenut akitsuutit pillugit inatsisip allannguutissaanik inatsisissatut siunnersuummik saqqummiussissapput. Maannakkut aalisarnermik inuussutissarsiuuteqartunut aaqqissuussinissaq sulissutigineqarpoq. Naalakkersuisullu 2005-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut ukiunullu missingersuusiorfiusunut tunngatillugu, tamakku pillugit siunnersuummik saqqummiussinissartik naatsorsuutigaat.

 

Naalakkersuisut isumaqarput taama isumaqatigiissuteqarnikkut siunissaq qanittoq ungasinnerusorlu isigalugit EU-mik suleqateqaannarnissatsinnut pitsaanerpaamik anguneqarsinnaasumik tunngavissiisugut.

 

EU-mi niuerfiit ullumikkut tunisassiatta ilarpassuinik pisisarput, EU-llu annertusineratigut tunitsiviit tamakku siunissami tunitsivigisartagassatta annersarissavaat.

 

Naalakkersuisuttaaq isumaqarput tullianik 2006-imi isumaqatiginninniarnerit ingerlanneqarnissaanni, maannakkutut EU-mut attaveqaannarnitsigut Kalaallit Nunatta aalisagartassiisarnermigut 320 million kronet missaanik pissarsisarneranik kinguneqartumik iluaqutaasut sanngeequtaasullu misissorluarneqassasut.

 

Misissorneqartariaqarportaaq nunap karsianut isertitassat suut Kalaallit inuussutissarsiortuisa pilersissinnaaneraat tassa aalisagartassiissutit, taakku aalisarnermik inuussutissarsiortortatsinnut aalisarneqartussanngortitaagaluarpata.

 

Kalaallit Nunaata EU-mut akitsuusigaanngitsunik eqqussuisinnaaneranut naammaginartumik aalisarneq pillugu isumaqatigiissuteqarsimanissaq pisariaqartitaammat, tamatumunnga peqatigitillugu paasineqartariaqarpoq paasisariaqarparput akitsuutigut taamatut aaqqissuussineq aalisarnermik inuussutissarsiuuteqartunut taamatullu inuiaqatigiinnut qanoq akeqassanersoq.

 

Nassuiaat ilanngussartaalu agguaanneqartut innersuussutigalugit taakkunanimi isumaqatigiissumi pineqartut tamarmik takuneqarsinnaammata, Naalakkersuisut sinnerlugit ukiuni 2004-miit 2006-imut EU-p aalisarnera pillugu isumaqatiginninniarnerit inernerata pitsaasumik oqallisigineqarnissaa qilanaaraara.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisoq qutsavigaarput. Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Rosing Petersen, Siumut.

 

Per Rosing Petersen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

 

Siumumiit protokolip sisamaata isumaqatiginniutigeqqinnerata inernera pillugu nassuiaat imaattumik oqaaseqarfigissavarput.

 

Siullermik pingaaruteqarluinnartutut Siumumit isigaarput naqissusissallugulu isumaqatiginninniarnerit taamaattut tamatigorluinnaq inuiaqatigiit tamakkerluta soqutigisagut tunngavigilluinnarlugit ingerlallugillu naammassineqartarnissaat qitiusutut isigigatsigu.

 

Tamannalu aamma toqqammavigalugu protokolip sisamaat ukiut sisamat qaangiupput atuutilersimanera. Aammalu tamanimiilli uagutsinnut EU-mullu tamanut ersereerpoq isumaqatigiissutit taamaattut siunissami takoqqinneqarnavianngitsut. Taamaattumik taamanni EU kommissæriusup Poul Nelson tikeraarnerminut atatillugu Naalakkersuisut kaammattorpai EU-mut attaveqarnerup nutaamik ammaassiffiginiarnissaat ujartoqqullugu.

 

Uanilu isumaqatigiissummi tamanna maanna takuneqarsinnaasoq oqaatigineqartariaqarpoq. Siumumiit angusaq taanna nalilerparput angusaasoq tamakkiisumik isigineqartarialik.

 

Isumaqatigissut tamakkiisoq uanili immikkoortut ataasiakkaat immikkuullarissumik pingaarutillit taamaattumillu peqqissaarlugu oqimaaqatigiissaarlugit inissittariallit. Taamaattumik Siumumiit oqaatigissavarput Naalakkersuisut tassunga atatillugu angusaqarluarsimanerannik pilluaqqussallugit pissutissaqarluaratta.

 

Siumumi pingaaruteqarluinnartutut isigaarput naqissusissallugu Kalaallit Nunaata EU-mik aalisarneq isumaqatigiissuteqartarnissaat pisariaqartikkatsigu.

 

Nunanut allanut niueqatigiinnitsinni EU suli uagut tunisassiatsinnik pisisartutut annerpaatut inissisimavoq. Tamannalu siunissami qanittumi allanngungaarnissaa ilimanaateqarpallaanngilaq.

 

Illuatungaani maannakkut EU-p ilaasortanik qulinik ilanermik kingorna EU-mut tunisartakkatta annertuseriarnissaat suli ilimanarneruvoq. Taamaasilluni EU uagutsinnut niueqatitut pingaaruteqarnerpaatut inissisimasoq sakkortuseriaqqittussaavoq, imaasiallaannaq taarserneqarsinnaanngitsoq.

 

Tusagassiutini assigiinngitsuni aasap ingerlanerani malersorneqarpoq EU-mut tunisassiatta akitsuuserneqanngitsumik eqqunneqartarnerat qanoq naleqartiginera. Oorinngorlugu nalingata annerusunngorlugu minnerusunngorluguluunniit taaneqartarnera uani apeqqutaanngilaq. Pingaartuuvorli eqqaamassallugu nunatta nunanut allanut EU-mi niueqateqartartuni unammillernermiit tassuuna nukittunerulluni inissisimanissaa. Tamannalu isumaqatigiissuterput tunngavigalugu inissisimaneq annaassagaluarutsigu kingunissaa qanoq akisutigisinnaanera annertusinnaammat takorlooruminaappoq.

 

Isumaqatigiinniarnermi illuatungerisat sakkortuumik piumasaqaateqaraangata sumiluunniit nuannertanngilaq sualummik piumasaqaatit naatsorsuutigisamit sakkortunerugaangata aammalu iiuminaatsuugaangata.

 

Uani Siumumi eqqarsaatigaagut isumaqatigiinniaqqinnermi aalisagartassat EU peerumasai allanillu taarserumasai. Tassungalu atatillu Siumumiit pingaaruteqartutut isigaarput aalisarnermi kattuffinnit ilalerneqarnikuummat EU Kitaani rejertassinneqarnera aammalu Tunumi qaleralinniarnermut tunngatillugu EU-mut piumasaqaatit ima amerlatigimmata, oqaatigisariaqarlugu uagut nakkutigisatsinnik illersorsinnaassanik pisassinneqarsimasut.

 

Iluatsillugu Naalakkersuisut kaammattorumavagut EU-p aalisartagassaminik aalisarnerat qanimut malinnaavigilluarlugu nakkutigeqqissaassammassuk, arlaatigut sanioqqutaarinermik malugisaqarunik ingerlaannartumik akuliutsinnissaat pisuussutitta imartatsinnut piujuaannartitsinissamik tunaartaqarnerup kalluannginnissaa siunertaralugu.

 

Siumumiit aamma oqaatigerusupparput misileraalluni aalisarnermi isumaqatigiissut malillugu ingerlasut tamakkiisumik tapersersoratsigit. Tamanna nutaaliorneruvoq EU-mut aalisarnikkut suleqatigiinnitsinni. Ajuusaarnartutulli Siumumiit isigaarput taamatut aalisarnermi misileraanermi EU-miit aalisartitap siulliup aallartinnerliorlutik unioqqutitsilluni Kitaata imartani qaleralinniarsimanera.

 

Nuannaarutigaarpullu isumaqatigiissimasut akornannit tamanna uniffigiinnarnagu siunertamut ajunngitsunut aporfiussanngitsoq. Sukumiisumimmi misileraalluni aalisarnera uagutsinnut iluaqutinngorsinnaanera tappingerfigeqqassanngilarput, taamaattumillu ilassilluartariaqarparput ukiuni tulliuttuni marluk pingasullu akornganni EU-p misileraalluni aalisarnerup mikinngitsumik akileeqataaniarmat.

 

Siumumiittaaq aamma maluginiakkatta ilagaat ukiumoortumik isumaqatigiissutip aningaasartaat nikagatik 320 million kroneummata, tamannalu atuutissasoq 2006 taanissaata tungaanut. Taakkua aningaasat marlunnut agguataarsimanerat aalisarnermut tunngasunut aammalu siuarsaanermut tunngasunut. Tamannalu naapitseriaaneq toqqammaveqarpoq EU parlamentimiit aamma EU-mit kukkunersiuinermik eqqartuussiviup tungaaniit isorinnittoqarsimammat.

 

Taamaasilluni erseqqittuunissamik paasiuminartuunissamillu piumasaqarlutillu ujartuisimanerat tassuuna naammassineqarsimavoq, soorluttaaq taamatut nunatsinni ukiuni kingullerni piumasaqartalersimaneq soorlu aamma takornartaajunnaarsimasoq.

 

Aningaasalersueriaatsimut nutaamut tassungalu piumasaqaammik ataatsimik ikkusisoqarsimavoq, kalaallit alisaanermut immikkoortortaqarfikkuutaartumik politikkeqalernissaanut tunngasumik.

 

Tamannalu takuinnarlugu eqqarsalersitsisinnaagaluarpoq EU aalisarnermik inuussutissarsiornermik ingerlatsinitsinnut akuliunniarsarilersoq. Tamannalu EF-imit aninitsinnut tunngaviummat aamma uani taamaattoqassappat akuersaarsinnaanngilarput.

 

Kisiannili misissorluareerlugu Siumumiit isumaqarpugu EU qanoq aalisarnermik inuussutissarsiuuteqarnermut aaqqissuussinitsinnut pilersaarusiornitsinnullu akuliunnavianngitsoq. Taamaallaalli aningaasaliissutigineqartut siunertaminnut atorneqarnerata takussutissaqartarnissaa qulakkeerniaannaraat. Tassalu aalisarnermik inuussutissarsiornerup ineriartortinneqaranut.

 

Tamanna Siumumi inooqataaffigisinnaavarput ilimanaateqartutummi nalileratsigut taamatut immikkoortortaqarfikkuutaartumik politikkeqalerneq eqqunneqarpat uagutsinnut iluaqutaaginnartussaasoq. Taamaattumik Siumumiit Naalakkersuisut kaammattussavagut Inatsisartut suliamut tassunga atatillugu malinnaatittaqqullugit.

 

Siumumiit maluginiarparput EU kommissionip nunatsinnik kissaatisarput akuersaarsimagaa, maannangaaq siunissami isumaqatigiissutip nutaap suliarineqalernissaa aallartissasoq massakkut isumaqatigiissutip paarlatsissaanik, suliallu kingunerisassaa suleqatigiinnissamik isumaqatigiissut qallunaatut partnerskabs aftalemik taaneqartartoq siunnersuummik 2005 naatinnagu EU-mi saqqummiussisoqassasoq.

 

Athenimilu protokolioqatigiissimanerup imarisaani pingaaruteqartutut inissisimasuuvoq. Ullunilu makkunanerpiaq EU-mi isumaqatigiissummut nutaamut suliat naammassisarneqarput isumaqatiissutillu nutaap nunat ilaasortaasut akornanni pissutsit naleqqersuisuusussaavoq, tamannalu akornanitsinni attaveqarnermut aamma sunniuteqartussaassalluni.

 

Taamaattumik pingaaruteqarpoq toqqaannartumik nunatta EU-llu akornani isumaqatigiissummik atuuttoqalernissaa suleqatigiissinissamullu isumaqatigiissutip tamanna angullugu naammassissavaa.

 

Taamaattumik Siumumiit Naalakkersuisut aamma tassunga suliaqarneranut atatillugu tamakkiisumik tapersersorumavagut.

 

Tassungalu atatillugu Siumumi iluarisimaarparput Naalakkersuisut paasisitsimmatta aalisarnermik soqutigisallit kattuffiit peqatigalugit peqqissaarutamik nalilersuisoqarumaarmat, qanoq aalisarnermik isumaqatigiissut inuiaqatigiinnut naleqarnera aammalu suut periarfissaasinnaanersut aalisarnermut inuussutissarsiutitut ineriartortinneqarsinnaaneranik misissuisoqarumaarmat, maannakkumut naleqqiullugu aalisarluarnerulernissamut.

 

Maannakkut aaqqiineq 320 million kronenik nalilik akitsuuteqanngitsumillu nioqqutissaatitsinnik eqqussisinnaaneq nunatta aningaasaqarneranut iluaqutaavoq. Kisianni siunissaq eqqarsaatigalugu Siumumiit takusinnaavarput misissueqqissaarnissap pisariaqassusia nammineq aalisagaatigut aalisariarlugit EU-p avataaniittunut tuneqqittarutsigit nunatsinnut akilersinnaanerussanersoq, akilersinnaanerussanersoq.

 

Siumumiit oqaatigissavarputtaaq takusinnaagatsigut Naalakkersuisut bundgarnersornermi tunitsivimmik umiarsualiisarnerup EU-mut aperineqaqqaartarnerat atorunnaarsissimammassuk, taamaaliornikkut kinguarsaataasartut pisariaarutsissimallugit. Tamanna angusat pitsaasut ilagaat.

 

Isumaqatigiissullu nutaaq malillugu aalisarnermik sukkasuumik sullinneqarsinnaanngorput, tassalu nunat EU-p avataaniittut aamma attavigineqarsinnaanngormata, umiarsuit tunitsiviit tunitsiviit pillugit. Tamannalu ukiorpanni KNAPK peqatigalugu ajornartorsiut qaangerniarneqarsimasoq qaangerneqarmat Siumumiit assut iluarisimaarparput.

 

Taamatut oqaaseqarluta Siumumiit nalunaarutigaarput Naalakkersuisut prookolit sisamaannut akuersaarsimanerat tapersersoratsigu.

 

Naggasiutigalugu Naalakkersuisut kaammattorusuppagut qulaani taaneqareersututut EU-mi isumaqatigiissut nutaaq ilaatigut toqqammavigalugu, siunissami qaninnermi akisussaaffinnik nutaanik ataasiakkaanik ilaasortaasuniik EU-mut tunniussinissap kingunerisassaa eqqarsaatigalugit, kingusinaartoqannginnerani nunatsinniit misissuisoqaqqullugu iliuusineqarnissamullu sillimaqqullugit.

 

Qujanaq.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Tulliulluni oqaaseqassaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

 

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Aasaq manna annertuumik saqitsaassutaasoq pillugu Naalakkersuisut nassuiaataannut qujavugut.

 

Inuit Ataqatigiinni taamatut EU-mut isumaqatigiissuteqartarnerit taamatut pissuseqartillugit nunatsinni susassaqartut aporaattarnerat tupigisassatut isiginngilarput. Tassami allatigut EU-mi suleqatigiissinnaanermut EU-p akuersaarsinnaaneranut piumasaqaataavoq pinngitsoorani EU-p naammagisassinnaasaanik aalisarnikkut isumaqatiissuteqaqqaartassasoq.

Taamaalilluni nunatsinni soqutisat arlariit imminnut aporaatilersarput.

 

Illuatungaani nunatsinni aalisartut sapinngisamik amerlanerpaamik pisassinneqarnissartik soorunami soqutigisaraat. Illuatungaanilu EU-mik suleqateqarnerup attattuarneqarnissaanik niueqatigisariaqarnerannillu soqutigisat pinngitsooratik Naalakkersuisunit qulakkeerniarneqartussaallutik.

 

Nunatta aningaasiviata ukiut tamaasa 320 million kronet missaanik immerneqartarnissaa aammalu tunisassiatsinnik akitsuusersugaanngitsunik EU-mut eqqussuisinnaanerput, soorunami iluatinnarput ullormiit ullormut allanngortikkuminaatsut.

 

Kisianni soqutigisat tamakku naapiffeqarsinnaasariaqartut Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut.

 

Ammaanersiorluta oqallikkatta aalisarnermut atatillugu ilaatigut oqaatigaarput kilisaatinik avataasiortunik piginneqatigiiffiit ukiorpaalunngortuni, aalisariutit pisaqarsinnaassusaasa pisassiissutillu amerlassusaasa naleqqussarnerisigut patajaatumik aningaasarsiorlutik ingerlalersinnaalersimasut.

 

Aappaatigullu oqaatigaarput aamma aalisarnikkut isertinneqarsinnaasut inuiaqatigiit ataatsimut isigalugit pissarsiaqarnerulernissarput kissaatigalugu.

 

Aamma aappaagumut aningaasatigut inatsisissatut siunnersuutip siullermeerneqarnerani oqaatigaarput, sineriammi tunisassiat annertunerusumik tunisassiarinissaannik tunaartaqarluta nunatsinnut naleqarnerulersitsisinnaanerput qularutiginagu.

 

Isumaqarpugut Naalakkersuisut uani nassuiaammi saqqummiussaat aamma aalisarnermut pissutsit pillugit Inatsisartut oqaluuserisassaat eqqarsaatigalugit, siunertat qulaani taasakka naammaginartumik naammassineqarsinnaassasut.

 

Taamaammat aasaq, aasaq manna nunatta Eu-llu akornanni aalisarneq pillugu isumaqatigiinninniarnerup kinguneranik ukiuni tulliuttuni isumaqatigiinniaqqinnissat tungaannut eqqarsaatersuutissat arlaqarput.

 

Naalakkersuisut saqqummiussaanni nunatsinni aalisariutit qanoq annertutigisumik aalisarsinnaanerannik misissuiniarnerat, misissuiniarnerisa saniatigut Inuit Ataqatigiinniit Naalakkersuisunut makkuninnga inassuteqarusuppugut.

 

Siullermik: aalisarnermut kattuffiit Naalakkersuisullu akornanni saqitsaassutaasut sinneruttut qaangerniarnissaat eqqartuussivinni pinnani illuatungeriit kiinarsillutik paaseqatigiinninniarnerisigut pisariaqartoq.

 

Appassaanik: 2006-ip tungaanut OLT-mi aaqqissuussinerup allamik taarserneqarsinnaanera siunertaralugu Naalakkersuisut suliniuteqassasut.

 

Pingajussaanik: EU-mi ilaasortat tunngaviusumik inatsisitut pissusilimmik isumaqatigiissuteqarnerisigut EU-mi nunanut ilaasortaasa amerlinerisigut, periarfissanik nutaanik ammaassisoqassanersoq, imaluunniit illuatungaani killilersuutissanik nutaanik takkuttoqassanersoq eqqumaffigineqassasoq.

 

Kiisalu sisamassaanik: tulliani isumaqatigiinniarnissat tungaanut Naalakkersuisut aalisarnermilu kattuffiit piareersaaqatigiilluassasut, isumaqatigiissutissat nutaap nunatsinnut tamarmi iluaqutaanerunissaa siunertaralugu.

 

Taamatut oqaaseqarlunga nalunaarutigaara EU-mut isumaqatiginninniarsimanerit pillugit Naalakkersuisut nassuiaataat Inuit Ataqatigiinniit akuersaaratsigu.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

 

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

 

Nunatta EU-mut isumaqatigiissutaata piffissap qiteqqunnerani nalilersorneqarnissaa isumaqatigiinniarnivinngorsimasoq pillugu Naalakkersuisut nassuiaataatigut ersersinneqarpoq, pissutissaqartoq apeqqutinut taama pingaaruteqartigisunut Naalakkersuisut ataatsimoortut paaseqatigiilluinnarlutik aallartitanut suleriaasissamik oqqersueqatigiittarlutillu isumaqatigiissutit pioreersut kalluarneqassatillugit, aallartitat angerlartillugit killiffimmik nassuiaatinneqarnissaat pingaaruteqartigisoq.

 

Oqaaserpassuit atorlugit EU-p tungaanit sukaterisoqarnissaanik pingaartumik aalisarneq pillugu piumasaqaatit qanoq ittuunersut, minnerunngitsumillu isumaqatigiissutip pioreersup piffissaq naallugu taama isikkoqaannarsinnaajunnaarnerinut aarlerisaarutit nassuiaammi titarninnguamilluunniit uppernarsaatitaqanngillat.

 

Nassuiaammi nunarput sinnerlugu aallartitat uteqattaarpaat taamaaliunngikkussi imatut kinguneqassaaq-mik oqariartortoqarsimasoq sakkortusigaluttuinnartunik. Atassummiilli aperisariaqarpugut: Naak EU-p tungaanit aalisarneq pillugu nunatsinnit annerusumik nassuertoqarnissaanut piumasaqaammi toqqusassiiniutit.

 

Ilumut nunarput pinngitsaalisaapajaarluni aalisagartassanik nunatsinni aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut ingerlataqartut qalliinnarlugit pingaartumik raajartassanik qaleralittassanillu piumasaqartoqarsimappat, sooq tamakku pappiaranngorlugit Naalakkersuisunut apuunneqarsimanngillat.

 

Tamakku apeqqutit qulaajarneqarsinnaaqqullugit Atassut sinnerlugu 11. juli ukioq manna Naalakkersuisunut apeqquteqarpunga imaattumik: Kalaallit Nunaata EU-llu aalisarneq pillugu isumaqatigiissutaata piffissap qiteqqunnerani naliliiviffigineqarnerani nunatta aallartitai qanoq piginnaatinneqarsimappat.

 

Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisup akissutimininnguata ilaa ima nipeqarpoq: Issuaalaarpunga. Issuaaneq aallartippoq: Isumaqatigiinniarnerup inernera Naalakkersuisut isummefigiumaarpaat, taassuma ataani isumaqatigiinniarnerup inernera nunatsinnit isumaqatigiinniartitanut pisinnaatitsissutip iluaniinnersoq Naalakkersuisut nalilersorumaarpaat. Issuaaneq naavoq.

 

Maluginiarlugu pisinnaatitsisup, pisinnaatitsissutip iluaniinnersoq Naalakkersuisut nalilersorumaarpaat, tamanna augustimi ukioq manna piumaartussatut oqaatigineqarpoq. Tassa rejenik aalisakkanillu tunniussinissamut pisinnaatitsissummik tunniussisoqarsimavoq.

 

Pisut pereerput, allanngortinniarneqarsinnaajunnaareerput, nunatsinnit pisussaaffigiligarput napertorlugu ingerlasariaqalernikuuvugut, nutaamik isumaqatigiinniartoqarnissaanik piumasaqarsinnaanerput atorneqassagaluarpat EU-p tungaanit tatigineqarsinnaanerput tutsuiginassuserpullu innarlerneqartussaasoq Atassummit ilisimavarput.

 

Tamakkorpiaat aallaavigalugit Naalakkersuisut illuatungaanilu nunatsinni aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut 1. September 2003-mi ullulerneqartumik isumaqatigiissuteqarput, siunertarineqarluni isumaqatigiissutigineqartup kingunerisaanik nunatsinni aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut eqqugaanerat millisarniarlugu.

 

Atassummit ilisimavarput EU-mut aalisagartassat amerlineqarneri pillugit nunatsinni aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut tungaannit, aalisarnermut inatsisip  §5 immikkoortoq 3 unioqqutinneqarsimasutut nalileraluarlugu allatut iliorsinnaanngitsutut misigalutik isumaqatigiissut 1. September 2003-mi atsiorsimagaat, naatsorsuutigalugu Naalakkersuisunit atuutsinneqassasoq.

 

Ullormulli oqaluuserisassat immikkoortut tulliit takutippaat Naalakkersuisut Siulittaasuat atsioqatigissallugu atsiukkaminik atuutsitsisinnaanngissuseqannginnermigut tatiginassusaa apeqquserneqarsinnaasoq. Tamanna ajuusaarnarpoq.

 

Nunatsinni aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut nunatsinni Naalakkersuisunut isumaqatigiissuteqarnasorigaluaannartut EU-mi ilaasortat aalisarnermik ingerlataqartut ilaannit Spaniamit aalisariut kitaata sineriaani amikoqassusia pillugu misileraajartorluni ungasinngitsukkut tikippoq aalisalerlunilu.

 

Nunatsinni aalisanermik ingerlataqartut tungaannit unioqqutitsilluni aalisartoq pasitsaanneqarpoq, tamatumalu kingunerisaanik Aalisarnermut pisortaqarfimmut nalunaarutigineqarpoq, pisortaqarfimmillu  politiinut nalunaarutigineqarluni. Misissorneqarmat paasinarsivoq amikumik ataatsimilluunniit qaqitsisimanngitsoq, unioqqutitsillunilu qaleralinnik 45 tonsinik pisaqarsimasoq. Politiilli naparliinnarsinnaapput unioqqutitsisoq eqqartuussisutigut malersorneqarsinnaajunnaarlugu Aalisarnermut pisortaqarfimmit politiinut tunniutinnginnerani kilisaammi naalagaq ilisimatinneqarmat politiinut tunniunniarlugu pilersaaruteqartoqartoq.

 

Taamatut pisoqarnera pissutissaqalersitsivoq EU-mut isumaqatigiissutip piffissap qiteqqunnerani naliliinissaagaluami isumaqatigiinniarninnguussimasumi isumaqatigiissutip misileraalluni aalisarnermik immikkoortua sukaterneqarsinnaaffiatigut sukaterneqarnissaa piumasaqaatigineqartariaqartoq.

 

Taamatuttaaq Naalakkersuisut Atassummit sakkortunerpaamik matumuuna piumaffigaagut nunatsinni aalisarnermik inuussutissarsiuteqartunut isumaqatigiissut tamakkiisumik atortinneqassasoq isumannaartariaqaraat.

 

Atassummit erseqqissaatigissavarput aalisarnerup saniatigut EU-mik suleqateqarnerup annertusarneqarnissaa anguniagarigatsigu, taamaattumillu aalisarnermut apeqqutit saniatigut annerusumik suleqatigiinnissamik aqqutissiuussiniarneq minnerpaamilluunniit apeqquserniarnaviannginnatsigu.

 

Taamaattorli kingumut erseqqissaatigissavarput nunatsinni misikkariffigilluinnagarput aalisarneq pillugu erseqqilluinnartumik politikkikkut suleriaaseqarnissaq matumani ujartoratsigu.

 

Taamatut Atassummit Aalisarneq pillugu isumaqatigiissummut tapiliussap isumaqatigiinniutigineqaqqinnera 1. januar 2004-miit 31. December 2006-imut Kalaallit Nunaata imartaani EU-meersut aalisarnerannut piumasaqaatit ilanngullugit nassuiaat qisuariarfigaarput.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Berthelsen, Demokraatit.

 

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

 

Oqaluuserisaq tassaammat nassuiaat aammalu oqartoqarsinnaammat pineqartoq tassaasoq ilisimariigaq, allamilli matumani atsiinnagaasoq Demokraatit tungaanit titarnerpassuit atorlugit oqaaseqarfiginianngilarput.

 

Demokraatit siusinnerusukkut avammut nunatsinni partiini kisiartapajaatut oqaaserisimasatik issuaannarlugit uteqqiissapput nalunaarlutik, nalunaarusiami angusat taaneqartut naammagisimaaramikkit. Ernumassutigineqarsinnaagaluartutummi isigigamikku EU-p tungaanit nunatsinnut pingaaruteqarluinnartumik maannatut akiliteqartarneq ingerlatiinnarneqassappat, aalisakkanik tigussaasunik tassalu pappialanik pappialasut allassimaannartuunngitsunik amerlanerusunik piumasaqalersinnaanera.

 

Tamannalu qujanartumik timitalerneqarsimanngitsoq malunnarpoq.

 

Taamaattumik Demokraatit tungaannit uani oqaaseqatsiarnitsinni nalunaarutigiinnassavarput nuannaarutigigatsigu, nunatta minnerpaamik uuma isumaqatigiissutaasut atuuffiata naanissaa tassalu 2006 tikillugu Eu-mit ukiumut akiliutaasartut 320 million kroneusut tigummiinnassagai, taassumalu avataatigut maannamit annertunerusumik EU-mik suleqatiginninniarsinnaanersutut periarfissaralugu.

 

Oqartariaqarpugummi nunatta maanna malunnartumik namminersulernissap tuavisaarutiginiarneqalernerani nunatsinnut isertitsissutaasinnaasut sunnguit tamarluinnaasa, maanna naatsorsuutigisamik allaat piaarnerusumik atorfissaqangaartilersinnaajumaarai.

 

Taamatut oqaaseqarluta Demokraatinit nassuiaat akuersaarlugu tusaatissatut tiguarput.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

 

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Kalaallit Nunatta Europallu akornani aalisarneq pillugu isumaqatigiissutaanut tapilissap januarip aallaqqaataani 2004-miit decemberip 31-ani 2006-imut allanngortillugu isumaqatiginniutigineqaqqinnerata inernera Kattusseqatigiit sinnerlugit assut pakatsissutigaara.

 

Minnerunngitsumik nunarput sinnerlugu isumaqatigiinniartitat EU-p piumasaanut tunniutiinnartutut allaat nalilerneqarsinnaammata.

 

Tassa tapiliussagut isumaqatigiissut piffissami qulaani taaneqartumik atuuttussaq pillugu julip 18-iani 2003-mi naammassineqarluni atsiorneqareersimasoq, naalakkersuisunikkut annerusumik akuliuffigineqarsimanngimmat. Minnerunngitsumik nunatsinnut aalisartortatsinnullu sunniutigisinnaasai eqqarsaatigalugit.

 

Taamaattumik siunissami Europamiut isumaqatiginniartarnissanut tunngatillugu

minnerpaamik makkua pingaartutut annerusumik eqqumaffigineqarlutillu mianerineqarnissaat Naalakkersuisunut ingerlateqqitassatut kaammattuutigerusuppakka, siullertut:

Eurpamiit aalisartut pisassinneqartarnerat aalisartortatsinnut akornutaanngitsumik

Pisassiisoqartassappat aatsaat Nunatsiniit aalisartortatsinnit pisarineqarsinnaangitsut pisassiissutigineqartassasut. Aappassaannik

Eurpamiit aalisartut nunatsinniit aalisartunik sutigut tamatigut ingiaannginnissaat isumaqatigiinniarnerni qulakkeerneqartassasoq.

 

Taamatut qulakkeerinninnissamik Kattusinnerlugit piumasaqaateqarnera soorunami Eurpamiut  aalisartut Nunatta sineriaata eqqaani aalisapiluttarsimanerinik aamma tunngaveqarpoq, kisianni tunngaviit pingaarnersaaraat soorunami aalisartortatta siunissamut pisassaqartittuarnissaat illersorneqarnissaallu pingaartillugu qulakkeerneqartariaqarmat.

 

Taarnaattumik tapiliussamut isumaqatigiissutip allanngortinneqarsimanera rnaannakkut ajoraluartumik rnaanngaanniit qanoq-iliuuseqarfigisinnaanngilaq. Kisianni siunissami isumaqatigiinniartoqartillugu Naalakkersuisut qanimut isumasiorneqartarnissaat piqataasarnissaallu  piumasariqartartariaqartoq Kattusseqatigut sinnerlugit piumasaqaatigaara.

 

Taamatut naatsumik oqaaseqarlunga nassuiaat tusaatissatut tiguara.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Aningaasaqarnermut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Tassa nunatta nunanut allanut suleqateqarnera aammalu nunanut allanut isumaqateqartarnera uani peqarpoq. Tassalu naatsorsuutigisatsitut paasinarpoq Inatsisartuni partiit isumaqatigiissut annertunerpaatigut isumaqatigigaat. Taamaattoq ataasiakkaanit oqqersuutinik Naalakkersuisunut apuussaqarput. Tamanna qujanaqaaq.

 

EU-mit aalisariatitat nunatsinnut nakkutigineqarluarnissaat taanna soorunami tamatsinnut soqutiginarpoq aamma soqutisariaqarpoq. Aalisarnikkut ingerlataqartunit aammalu nakkutilliisuninngaaniit tamannalu Naalakkersuisut soorunami nakkutigeqqissaassavaat. Soorunami Naalakkersuisut aquuteralatsinnik avalalluta nakkutigisinnaanngilagut Spaniamiut misiliillutik amikorniartut eqqunngitsumik pissusilersorsimanerat. Tamakkua akuerineqarsinnaanngillat. Tassuunakkut isumaqatigiissutigisinnaavarput tamanna.

 

Taavalu massakkut aasaq isumaqatigiinniarnernik kiisami immikkoortinneqarsimasoq tassaavoq taakkua aningaasat soorlu qallunaat aningaasaannut nalilerlugit 320 millionit missaannik marlunngorlugit immikkoortinneqarsimammata qangali kissaatigineqartartoq. Tassalu aalisarnermut isumaqatigiissut aalisagartassanut naliinullu taakkununnga naleqqunnerusoq.

 

Taavalu aappaa nunatsinni ineriartortitsinermik taallugu aningaasaliissutaasartut Naalakkersuisuninngaaniit erseqqissaatigisariaqarparput minnerunngitsumik nunatsinni ineriartortitsinermut aningaasartai EU-mi isumaqatigiinniartuninngaaniit aallaqqaataanik qaffasissorujussuartut nalilerneqarsimammata. Tassa 31 millionit eurot missaanik nalilerlugit.

 

Aalisarnikkullu pisassatik taamaallaat 28 millionit euro missaannik nalililerlugit. Tamanna akuerineqarsimagaluarpat ajorluinnartumik inississimassagaluarpugut. Tassami ilimagisariaqarpoq massakkut EU-p nunanik nutaanik qulinik ilaasortaqarlernermigut aningaasarpassuit siarsaanissanut atugassai nalimassaanernut aningaasaqarnertigut atugassai taakkua soqutigineqartorujussuupput.

 

Imaqanngitsumilli taamaallaat ineriartortsinerinnarmut aningaasat qaffasissorujussuusimagaluarpata soorlu 31 euro missaanik taakkua ilaasortanngortut imaaliallaannaq peerneqarnissaat naleqanngimmata EU-mut peeqqusimasinnaagaluarpaat. Massakkut anguneqartoq naammagisimaartariaqagarpullu tassaavoq 240 million kr-nit missinginik aalisarsinnaanerminnut pisinnaatitaaffitsik 140 millioninik akilerneqassasut akuerisimavaat. Taakkulu aalisakkanik naleqarmata taakkua peerniarnissaat ajornakusoornerujussuuvoq. Taavalu siuarsaanissamut akuerisaat 80 millioninik danskit koruuniinik naleqarput. Tassa imaappoq nunatsinni isumaqatigiinniartunut sapinngisaq tamaat appartinniarneqarsimasoq iluatsissimavoq.

 

Taavalu ilumut EU-p piumasarisaattut siuarsaanissamut aalisarnissamut siarsaanissamut ineriartortitsinissamullu 80 millionit atorneqartariaqartut uagut taanna akisussaaffigilissavarput. Ullumikkut 80 millionit sinnerlugit aalisarnermut ingerlataqartunut landskarsiminngaaniit tapiissuteqartarpugut. Apeqqutaasorlu tassaavoq ilumut ineriartortitsinermut tamarmik aningaasaliissutaappat. Imaluunniit akilersinnaanngitsumik qangali ileqqut taakkua tapiissutaasartut tassunga atorneqarnersut. Taanna nalilersortariaqarpoq. Aamma taanna paasivara ippassigamikkunnili oqallittarnermi Inatsisartuninngaaniit soqutigineqartoq.

 

Nunatsinninngaaniit suliassaqarpugut Bruxellemi aallartitaqarfik suliaqareeraluaqisoq suli peqatigalugu nunanut nutaanut EU-mi ilannguttussanut paasisitsiniutissat nunatsinninngaaneersut nunatsinni qanoq pissuseqarsugut sunillu avatangiiseqarnersugut qanorlu inuussutissarsiornerput katitigaanersoq. Pisussaaffigaarput taanna annertunerusumik paasisitsiniutigissallugu.

 

EU-p naammaginartumik aalisarnikkut isumaqatigiissuteqartariaqanermut piumasaqanera OLT-tut taaneqartunut ilaasortanut naleqqiullugu assigiinngisitsinerusoq oqaluttarfimmiit maanngaaniit ippassigamikkunni oqaatigereerpara.

 

Nunat allat akitsuuteqanngitsumik EU-mut bananeerniarsinnaappat imaluunniit allanik nioqqusiaminnik nunaminninngaaniit EU-mut akitsuuteqanngitsumik eqqussisinnaapput EU-p nunanut immikkut taakkununnga piumasaqaateqanngikkaluartoq assersuutigalugu aalisarnermik naammaginartumik isumaqatigiissuteqarsimanissamut.

 

Taamaammat suliassaq taanna ilaatigut oqaatigineqartoq suliaralugu ingerlatereeripput erseqqissaatigissavara. Tassa EU nutaamik inatsisiliassaanik EU traktati nutaaq taanna suliarineqartoq piffissaagallartillugu danskit nunanut allanut ministeriaqarfianut taanna apuutereerparput. Aamma oqaatigereerparput maani oqaluttarfimminngaaniit.

 

Taavalu oqqersuutit makkua ilaatigut isumaqatigiissutip matuma nunatta iluani assortuussuterujussuunngitsumik kattuffinnik naalakkersuinikkut suliaqartuniit isumaqatigiissutigineqarnissaa taanna ilumut soqutiginartorujussuuvoq angussallugu. Aamma taanna anguniarlugu Naalakkersuisut isumaqarpugut suliniutigut ingerlanneqareersut.

 

Massakkulli ilaatigut eqqartuussivinnut apuussinissamik ullaaq tutsiuttoq eqqarsaatigalugu nunatta pisuussutaasa nunami maani nunaqartunit innuttaasunit tamakkiinerusumik iluaqutigineqarnissaannik anguniaqarneq aallaavigalugu eqqartuussivinnut tunniussisoqarniarnera soorunalimi Naalakkersuisunit tulluusimaarutiginngilarput. Kisiannili nunata soqutigisai inuiaqatigiillu tamakkiinerpaamik soqutigisai illersussallugit eqqartuussivimmut apuussisoqassappat Naalakkersuisut piareersimapput.

 

Inuit Ataqatigiinni oqaaseqartup ilaatigut apeqqutigisaa una EU-p nutaamik inatsisiliorniarnera taavalu aamma nunat nutaat ilaasortanngulernerata qanoq nunatsinnut iluaqutissartai qanorlu nunatsinnut ajoqutissartaasinnaasortai taakkua arajutsinaveersaarlugit misissorluarneqartariaqarput.

 

Naalakkersuisunit arajutsisimanngilarput niuerfiit niuerfigisarput akitsuuteqanngitsunik eqqussiffigisartagarput annertusissooq inupparujussuarnik qanoq amerlatigisunik nutaanik ilaasortaatitaqarnersut. Kisianni taassumap killingatigut aamma arlalinnit oqaatigineqareersutut ulorianaateqarsinnaasoq tassaavoq nunat taakkua ilaasortanngortut nutaat tassaasussaammata EU-p kommissioniminngaaniillu annertoorujussuarmik parlamentiminngaaniillu aningaasalersorneqartariaqartut.

 

Taamaammat tassani nunatta soqutigisaat sapinngisamik tamakkiinerpaamik iluarsissuteqarfiginissaat Naalakkersuisut soqutigivaat. Atassutip oqaaseqartuata ilaatigut Naalakkersuisut isumaqatigiinniartoqassatillutik ataatsimoorussamik akuersissummik isumaqatigiinniarnermik najoqqutassanik isumaqatigiittarnissaat. Taanna soorunami uanga taamanikkut Naalakkersuisuunnginnama naluara. Kisianni taamaallaat aasarissinerani juni julip qulingani Naalakkersuisut ataatsimiinneranni imaqarniliami takuara Naalakkersuisut isumaqatigiissutigisimagaat ima imatullu isikkulimmik killiliisoqarluni isumaqatigiinniartoqassasoq.

 

Raajat qalerallillu kattuffiit qulaatiinnarlugit annertussusilerneqarsimanerat tamanna ilumuunnginnerartariaqarparput Naalakkersuisuninngaaniit. Tassani kattuffiit Athenimi peqataasut peqataapput. Soorunami isumaqatigiissutit arajutsisinneqarsimanngillat qulaatiinnarneqarsimanngillat, ilisimatinneqartuarput.

 

Taamaammat paragraf 5, immikkoortoq pingajuanni aalisarnermut inatsimmi tunngasumik nalunngilara naatsorsuutigaara aalisarnermut Naalakkersuisoq tassunga oqaasissaqassasoq.

 

Taavalu massakkut soqutigisariaqagarput Inatsisartunit maanngaaniit tassaavoq nunatsinni inuussutissarsiutit pingaarnersaata aalisarnerup inatsisitigut toqqammavia paatsoorneqarsinnaanngitsumik ilusilerneqassasoq allanngortillatsiarneqartarnikuuvoq ukiut ingerlanerini apeqqutaanani kikkut Naalakkersuisuunersut. Kisianni atuutsinnerani pisariaqartut ersernerluppata Naalakkersuisut Inatsisartullu pisussaaffigaat taassumap iluarsineqarnissaa sulissutigissallugu.

 

Taannalu Naalakkersuisunit ingerlapparput. Massakkut paragraffimut tassunga aalajangersimasumut immikkut Inatsisartut Siulittaasoqarfiannut apuussaqarpugut. Kisianni tamakkiisumik aalisarnermut inatsisip nutarterneqarnissaa 2004-p ingerlanerani pisussatut Naalakkersuisut siunnerfeqarfigaat.

 

Demokratit oqaaseqartuanut qujavugut, isumaqatigiissut isumaqatigiissutaareersoq isumaqatigiissullu akuerineqareersoq allanngortinniarneqarnissaa nunatta ilumoorpoq tatiginassusianut apeqqusiisinnaammat.

 

Taavalu Kattusseqatigiinnut ajoraluartumik oqaatigisariaqarpara nunarput massakkut neriuppunga oqaaserineqartut Naalakkersuisuninngaaniit paasillugit imatut isumaqarnerit allanngortissinnaassagit EU-mut tunniutiinnarsimasugut.

 

Aammalu tassuunakkut erseqqissaatigisariaqarparput Naalakkersuisuni isumaqatigiinniarnissat ukiorpassuit ingerlanerini tassa 1985-minngaaniit saqqummiunneqartarsimasut suullu aporfiusarsimasut ilisimalluinnaqqissaarlugit isumaqatigiinniarnerit ukua ilusilerniarneqarsimammata.

 

Aammalu EU-mi pisassiissutit oqareernittut qanoq annertussusissaat kattuffiit aalisarnermut soqutisgisaqartut peqatigalugit nunatsinnut iluaqutaanerpaaq anguniarsarisimavarput.

 

Annertussusiliinerit isumaqatigiinngissutaalaarsimapput eqqarsaatigigaanni raajat kitaani pisassat kattuffinninngaaniit 2000-t angullugit akuerineqarnissaat innersuusutigineqarsimagaluarpoq. Isumaqatigiinnerup inerneraa 4000 tonsit misserpiaanik kitaani raajartassinneqarsinnaanerat EU-p akuerineqarmat.

 

Taavalu EU-mi aalisartut nunatsinni aalisartunut ingiaasannginnissaannik Kattusseqatigiit oqaasiat taanna ilumoorluinnarpoq taamaammat isumaqatigiissutip nutaap ilaatigut qulakkeerpaa pitsannguallaateqarpoq tassa EU-mi aalisartut pitinnagit saarulliit qalerallit tunumi tassani nunarput siulliulluni qulakkeerunneqassasoq isumaqatigiissummi allassimalerpoq.

 

Aamma tassani Norgemik Islandimik Savalimmiunik, Russinillu paarlaateqatigiilluni qalerallit nioqqutigineqarsinnaanerat aamma tassani isumaqatigiissutikkut pitsannguallatsillugu isumannaarneqarpoq.

 

Siusinnerusukkummi imaattarsimagaluarpoq nunatta soqutigisai tassaasut nunatsinni aalisartut nunatta imartaani aalisarsinnaasai najoqqutarineqarlutik massakkut niueqatigiittarnissamik paarlaateqatigiittarnissaq ilaatigut isumaqatigiissumi nutaami qulakkeerneqarpoq.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Tullinnguulluni oqaaseqartussat Kuupik Kleist Inuit Ataqatigiit. Taassuma kingorna Jensine Berthelsen Atassut.

 

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Isumaqarpunga aasaq manna piffissap qiteqqunnerani EU-mut isumaqatigiinniarsimanerit ingerlanerat qiviarlugu oqartariaqartugut tassa neriunaqaaq ilinniutissat ilaattut taanna isumaqatigiinniarsimaneq isigissagipput. Siunertagut naalakkersuinikkut eqqarsaatigalugit iluatsissappata taava siunissami isumaqatigiinniartarnissat annertuut aammalu immaqa ilaatigut nalunarnerujussuit allatullu annertuunik kinguneqartussat pinngitsoorani nalaattussaavagut. Imaluunniit tamanna neriuutigaarput soorunalimi.

 

Taamaattumik pikkorinnerulernissarput aamma nukittorsarnissarput tamakkunatigut saneqqunneqarsinnaanngilaq. Aasaq manna pisimasut eqqarsaatigalugit pingaartumik immaqa avataaninngaaniit malinnaasuulluni isumaqarpunga isornartunik arlalinnik nalaataqartugut malinnaaqataasugut tassa suli Naalakkersuisunngortitseqataaqqinnginnitsinni pisimasut taakkua eqqarsaatigalugit soorunalimi toqqaannartumik uagut akulerussimanngilagut.

 

Kisianni malinnaasuulluni siullermik maluginiagassaasoq isumaqarpunga unaasoq nunatsinninngaaniit isumaqatigiinniartitagut imaluunniit nunatsinniit Danmarkimiillu tassami arlariilutik isumaqatigiinniartitaagamik arlaatigut isumaqatigiinniarnerit ingerlaneranni pakasarneqartutut pissuseqarmata.

 

Tassa aallaqqaataani suna isumaqatigiinniutigineqarnersoq isumaqatigiinniartut akornanni immaqa isumaqatigiissutaasimanngimmat, imaluunniit EU-p illuatungaani taavalu nunatta Danmarkip akornanni aallaqqaataaniit isumaqatigiissutaasimanngilaq. Aalisagartassat nutaamik isumaqatigiinniutigineqarnissaat pineqarsimanngikkaluarpoq. Kisiannili piffissap ingerlanerani takuarput EU-p taamatut isumaqatigiinniarnissaq sakkortuumik piumasaqaatigisimagaa. Taamaattumillu isumaqatigiissuteqarniarutta allatut ajornartumik taakku isumaqatigiinniutigisariaqarsimagigut.

 

Aamma aalisarnermut kattuffiit isumaqatigiinniartunut ilaasinnarlutik qimatsinerat taanna soorunalimi aamma maluginiagassaavoq annertooq. Eqqaamasakka naapertorlugit siusinnerusukkut aalisarneq pillugu EU-mut isumaqatigiinniartarnermik Naalakkersuisut kattuffiillu akornanni isumaqatigiissutit ingerlanneqartarsimapput. Aamma inernerineqartut nunatsinninngaaniit peqataasunit tamanit akuersaarneqartarlutik. Tassa aasaq manna siullermeerutaasumik avissaartuuffiupput. Aamma pissutsit immaqa najummassimanarnerannut taanna takussutissaasinnaavoq.

 

Kisianni soorunalimi neriuutigisarput aamma Inatsisartut massakkut ataatsimiinnerisa aallartinneraninngaaniit oqaatigisarput tassaavoq aalisarnermik nunatta ingerlanneqarnera taamak annertutigisumik aallaveqarmat. Sapinngisaq tamaat atorlugu pisassaqartut tamarmik isumaqatigiittariaqarnerat isumaqarpunga pingaartilluinnartariaqaripput.

 

Taanna massakkorpiaq itisilissanngilara pissutigalugu Inatsisartut allarpassuarnik aalisarnermut tunngasunik oqaluuserisaqartussaammata. Kisianni tatigeqatigiittariaqarneq taanna ismaqarpunga tamatta soqutigisarigipput aamma attanniartariaqaripput.

 

Pisuussutit nutsoruuppagut taanna aamma isertorneqarsinnaanngilaq. Aalisarneq inuussutissarsiutini tamani annertunerpaammat nutsoruuttussaavagut. Tassa naalakkersuinikkut aningaasarsiornikkullu pitssutsit piviusut nunatsinni tassaniippoq eqqumiigineqarsinnaanngilaq taamaammat.

 

Kisianni isumaqatigittoqartarnissaanut naggataatigut taanna pinngitsoorata siunertarisariaqarparput. Aamma saneqqunneqarsinnaanngilaq EU-p niueqatigineqartariaqarnera. Allat oqaaseqartut eqqarsaatigalugit taamaallaat Kattusseqatigiinniit oqaaseqartup oqaasii pillugit imatut oqaaseqarusuppunga isumaqatigiinnialernitsinni pisassiisinnaaneq mattutereerlugu isumaqatigiinniassagutta isumaqarpunga aallaavik taanna inassutiginanngitsoq.

 

Uagut niuernitsinni taamak annertutigisumik EU-p uagutsinninngaaniit  pisisarnera aammalu allatigut suleqatiginissaanik pisariaqartitsinerput ima annertutigaaq isumaqatigiinniarnerit ammaffigalugit aallartittariaqartassasugut. Taava isumaqatigiinniarnerit ingerlaneranni takussavarput qanoq angusaqarsinnaalluta.

 

Kisianni taassumatulli pingaartigaaq aamma aalisarnermut isumaqatigiissummi taamak sakkortutigisumik piumaqarnera aqilisarnissaa isumaqarpunga naalakkersuinikkut suliassat pingaarnersarigaat. Kisianni taassumap tungaanut saneqqunneqarsinnaanngilaq aalisarnikkut isumaqatigiissuteqartariaqarneq. Aammalu aalisagartassatta ilaata allanut aalisartittarnissaa taanna pissutsit taamaakkallartillugit saneqqussinnaanngilarput. Qujanaq.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Jensine Berthelsen, Atassut. Taanna pereerpat Palle Christiansen, Demokratit.

 

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Matumani erseqqissaatigineqartariaqassaaq protokol 4 nunatta EU-llu isumaqatigiissutaat tunngavigalugu ingerlasoqassappat pisariaqarsimanngikkaluarpoq piffissap qiteqqunnerani aalisakkanik tunioraanissaq.

 

Taanna qulakkeerneqareernikuummat protokol 4-mi aatsaat pisariaqartitsisoqassappat allannguisoqarnissaanik taanna uterfigineqartussanngorlugu isumaqatigiissutaanikuuvoq.

 

Taamaattumik una ilumoorpoq Kuupik Kleistip isumaqatigiinniarnerup ingerlasimanera ilinniarfigineqartariaqartoq. Qanoruna pisoqarsimasoq, suut aamma uppernarsaatit ingerlanneqarsimappat isumaqatigiinniarninnguussimasup uumap ingerlanerani. Una nunanut allanut Naalakkersuisup umiatsiaararsorluni nakkutilliiartornissaa minnerpaamilluunniit noqqaassutiginngilarput isumaqatigiissummi massakkut atsiorneqartumi qanoq nakkutilliisussat sulisinneqassanersut allaqqareeraluartut taamaattorli nakkutilliisut suugaluarnersumik pisinnaatinneqarnerisigut unioqqutitsinerit pisinnaasimapput.

 

Taamaattumik sukaterisoqarnissaa avaqqunneqarsinnaanngilaq eqqumaffigineqarluinnarneqartariaqarporlu.

 

Kattuffiit aalisarnermik ingerlataqartut maani akisinnaanngitsut eqqartuussisulersuinerat aammalu Athenimi isumaqatigiinniarnerminngaaniit qimagutiinnartariaqarsinnaanerat pillugu maani ussernartorsiussanngilagut paamisaassallugit. Kisiannili tassa pissutsit piviusut tassa tunngavigalugit ingerlasoqartariaqarmat ilaatigut oqaatigineqarpoq Naalakkersuisut namminneq suna tamaat nalusimanngikkaat. Nunanut allanut Naalakkersuisoq taamatut oqaaseqarpoq.

 

Kisianni uagut Atassummit gruppemi ilisimatinneqarnerput naapertorlugu Atassummi Naalakkersuisuutitatta ilisimasimanngilaat tunniussisoqarniartoq aalisakkanik. Ilisimasimavaat piginnaatitsissutit suunersut taakkua isumaqatigiissutaasimapput. Kisianni aalisakkanik amerlanerusunik EU-mut tunniussinissanik tunngatillugu aporaaffeqartoqarmat isumaqatigiissimapput Naalakkersuisut taamaaliortoqassanngitsoq.

 

Tassa imaapoq amerlanerusunik aalisakkanik piginnaatitsissummik tunniusisoqassanngitsoq Naalakkersuisut isumaqatigeereeraluartut taamaattorli taamaaliortoqarsimavoq. Assorujussuaq taanna isumakulunnarpoq. Isumaqatigiinniarnerullu pitsaassusaa nunatsinnut iluaqutaasinnaassusaa eqqarsaatigalugu apeqqusersuisitsivoq qanoq pitsaatigisumik isumaqatigiinniarnermut toqqammavissat Naalakkersuisut isumaqatigiilluinnarlutik tunngavilersimaneraat. Imaluunniit tunngavilersimannginneraat. Tamakkua pinngitsooratik ilinniarfigineqartariaqarput.

 

Ilaatigut aamma soorunami maani oqalutsinngussanngilanga minnerpaamilluunniit aalisarnermik inuussutissarsiuteqartunut kisianni ilisimatinneqartuarpugut soorunami qanoq pisoqarsimaneranik. Aamma Atheniminngaaniit qimaguttariaqarsimanerat aamma sumik tunngaveqarnersoq paasitinneqareerpugut. Naalakkiisoqarsimavoq 4.000 tonsinik raajanik tunniussisoqassaaq, taassumap saniatigut qaleralinnik taamak amerlatigisunik tunniussisoqassaaq oqaaseqartoqaqqissanngilaq isumaqagiinniutigineqaqqissanngilaq oqaloqatigiittoqaqqissanngilaq.

 

Qanoq ililluni suleqatigiinnermik takutitsigami taamatut pissusilersorneq. Taamaattumik pinngitsooratik tamakkua aamma isumaqatigiissut una Hans Enoksen Naalakkersuisut Siulittaasuata nammineerluni atsioriikkani naapertortariaqaraa Atassumminngaaniit kingumoorluta aamma kaammattuutigissavarput isumaqatigiissutit atsioriikkat qimarratigiinnarlugit pissusilersorneq nuna inuiaqatigiillu politikkikkut aqunneqarneranut tutsuiginanngissutsip tungaanut aallarunneqassanngippat isumaqatigiissutit atsioriikkat naapertortariaqarpat. Taamaattumillu Atassutip tungaaninngaaniit kissaatigivarput tamanna naammassiniarneqassasoq.

 

Taavalu pisassissutigineqartut tamakkua Siumup tungaaninngaaniit oqaatigineqartoq naammagisimaarparput suna tamaat isumannaarniarneqarsimavoq uanilu isumaqatigiissummi tamanna maanna takuneqarsinnaasoq oqaatigineqartariaqarnerarlugu aalisarnerup saniatigut suleqatigiinnissamut tunngatillugu oqariartuuteqarnersi.

 

Titarnimininnguit atorlugit aap oqaaseqatigiit arlalialunnguit atorneqarput aalisarnerup saniatigut qanoq pisoqassanersoq. Kisianni qulakkeerunneqanngilagut. Aamma eqqaamaneqartariaqarpoq isumaqatigiissutip uumap atsiorneqarnissaanut piffissap qiteqqunnerani nalilersuinissap isumaqatigiissutinngornerata kingunerisaanik ilaatigut patsisilersuutigineqarpoq 2006-sip kingorna tassa 2007-minngaaniit 320 million kr-nit EU-minngaaniit pisartakkagut qulakkeerunneqartussanngortut.

 

Kisianni ippassaani aningaasanut inatsisissami saqqummiussaq aningaasanut Naalakkersuisup saqqummiussinerani ersersinneqarpoq nalunarluinnaqaaq. Naluarput aningaasat taakkua toqqammavigisinnaanerlugit 2006-sip kingorna. Naalakkersuisut namminneerlutik taanna naqissusereerpaat.

 

Taamaattumik matuma isumaqatigiinniarsimanerup aalisarnermut tunngasortai pisassiissutinut tunngasortai akuersaaruminaatsutut aamma akuerineqarsinnaanngitsutut Atassumminngaaniit naqissusiinerput aalajangiusimavarput. Aamma aalajangisimassavarput kingumut uteqqittariaqarparput Naalakkersuisut Naalakkersuisuusimasut isumaqatigiissutaat naapertorlugu ingerlatsisoqartariaqartoq.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Palle Christiansen Demokratit pereerpat Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq.

 

Palle Christiansen, Demokratit.

Arlallit Kalaallit Nunaata imartaani aalisartoqarpallaarnera tikittalerpaat soorlu Spaniamiut kilisaataat taamaaliorsimanerarlugu. Agguaqatigiissillugit 24%-timik aalisarpallaartarpugut, tamannalu uppernarsarneqareernikuuvoq.

 

Kisianni isiginngitsuusaaginnassanngilarput kalaallit Savalimmiormiut allalluunniit aalisarnersut taamatut. EU-mut taakkulu pisassiissutit pigisaat qiviariariarutsigit taava tulliani EU-mut isumaqatigiinnialerutta taava sakkortunerulaartariaqassaagut.

 

Tassami EU tassaavoq nunat assigiinngitsorpassuit assigiinngitsorpassuarnik soqutigisallit taakkulu aalisarnikkut soorlu Spaniamiortaqaramik aamma taakkua aamma aalisarnermut soqutigisalinnik ilaqarput. Tassa taamaammat pisassiissutinik atugassaqartarput atuerusuttarput. Taamattumik taakku sakkortunerulaartumik pisariaqassavagut.

 

Tassa EU-p allineqarnera amerlanerusunik ilaasortaqalernera taanna aamma aningaasarpassuarnik taanna aamma naleqassasoq aamma eqqaamasariaqarpoq.

 

Maani Inatsisartunitut EU-mi aamma ajornartorsiuteqarpoq tassalu tilleriiaarisariaqarput aamma oqimaaqatigiissaarisariaqarpugut sakkortuallaarata. Sakkortuallaaruttami aamma isumaqatigiissuteqanngitsooriaannaassagatta.

 

Taamaammat tullissaanik aalisarnermut politikki oqaloqatigiissutigilluartariaqassavarput. Tassa tamakkununnga tunngasunik uani Inatsisartuni ilaasortanngoratali tamakkununnga tunngasunik apeqqutitsinni suli akissuteqarfigineqarsimanngilagut. Avataasiortut soorlu eqqarsaatigalugit TAC pisassiissutit tamarmiusut eqqaariarutsigit kalaallit umiarsuaatillit taakku nunatta karsianut isaatitsissutissatut atortariaqarpaat. Taavalu kalaallit aalisariutiginngisaat nunani allani nalunaarsorneqarsimasut taakkua pisariaqanngikkaluarpaat. Taavalu aamma kisitseriaatsimut tunngasut taakkua aamma oqallisigisariaqarpagut naatsorsueriaatsinut tunngasut Islandimi Canadami Norgemilu tamakkua ilikkareernikuuvaat.

 

Uagut piumanerluta piumannginnerluta taanna apeqqutaaginnarpoq. Tamakkua aamma oqaloqatigiissutigisariaqarpagut. EU-mi pisassiissutigineqartartut eqqaariarutsigit aamma soqutiginassagaluarpoq Naalakkersuisut pulaffigisaat Islandimut qanoq taakkumi qanoq pissavagut taakkumi uagut 600.000 tonsinik ammassannik pissarsisarput. Norge aamma taamaaliortarpoq. Taakkua uagut imartatsinni pisarisartagaat Norgellumi qanoq pissavagut.

 

Immaqa ukiumoortumik nassuiaateqartalertuuguni uagut qanoq tunniussaqartigisarnersugut aammalu aningaasanik tamakku qanoq naleqarnersut aammalu EU Norgemut Islandimulluunniit isumaqatigiinniassatilluta atorsinnaasatsinnik. Qujanaq.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq tullinnguukkumaarpoq Inatsisartut siulittaasuat.

 

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Aap siullermik nuannaarutigaara Siumumi oqaaseqartup erseqqissumik taakkartugassat paasinnissimaneq malillugu oqaatigimmagit. Aammataaq maluginiarpara unioqqutitsisimaneq aamma ilanngullugu soorunami mianersoqqussitissatut oqaaseqarfigigaa.

 

EU-mut isumaqatigiinniarneq naalassiataarluni assaallu paarlaannarlugit ingerlasimasutut oqaatigineqarnera asuleerneruvoq. Ilimagisamit oqimaannerungaatsiarpoq. Ilisimagisamit ajornakusuungaatsiarneruvoq. Allaat Naalakkersuisuniit Aalisarnermut Naalakkersuisoq Bruxellemukartariaqarsimavoq isumaqatigiinniartut atorfilittat qilaaq killiffigimmassuk. Politikkikkut oqariartuummik annertunerusumik EU-p aallartitaannut oqariartortariaqalersillugu.

 

Tamatuma kingunerivaa soorunami suliap pujannerulluni aammalu paasineqarnerulluni aallarteriaqqinneqarnera.

 

Taamatut naatsumik oqaatereriarlugu oqaatigissavara isumaqatiginninniarnerup nalaani isumaqatiginniniartitatta imminnut assortuullutik isumaqatigiinngillutillu pinissaannut minnerpaannguakkulluunniit nunarput aamma allat nunat isumaqatigiinniarnerminni nunanut allanut iluminni suaartaassinnaanngillat ukorsiikasiinaa sooq taamaaliorpisi. Naamik isumaqatiginninniarneq ingerlaavartillugu isumaqatiginninniartut iluminni avammut suaartarnatik ingerlasussaapput. Taamaanngippat nukissaqanngilagut aamma atorfissaqanngilagut aamma pikkorissuseqanngilagut.

 

Aalisarnermut tunngasut eqqartorneqarneranni aammalu nunatta sapinngisamik aalisariuteqassutsip piginnaasattalu pigerigai aallaavigalugit ingerlatsisoqarniarnera sianiginngitsuusaarneqassanngilaq.

 

Ukiuni qassini nunani allani pisassaqarpugut Flemmingskappimi Norgep imartaani Ruslandip imartaani pisarineq ajukkatsinnik sumineeraarannguamik ilanngartikkatsinnik ajoraluartumik. Aalisartortatta aamma kilisaataalileqatigiiffitta matu ammalaannguaannarlugu qiverluarnaguluunniit aalisarfigisinnaasartik ullumikkumut ajoraluartumik ukiuni ima amerlatigisunik atorsimavaat. Tamakkulu imminut akilersinnaannginnerarlugit avataani ornissinnaasimanagit.

 

Tamanna soorunami naalakkersuinikkut omaannaanngitsuuvoq nunatta inuussutissarsiutip pingaarnersaannik sapinngisamik pitsaanerpaamik suliffeqarnikkut inuiaqatigiillu ingerlaneranni avammut niuerutissatsiarsuarnik annaasaqarnaveersaarnerani.

 

Tamakkua oqaluttuanngornikut annertunerusumik tikinngikkaluarlugit siunissaq isigalugu patajaannerusumik aammalu sapinngisamik eqqarsarluarnerunikkut ingerlanissaq massakkut angujartuaarneqartoq aamma qularutigineqassanngilaq.

 

EU-mut isumaqatigiinniarnermit Naalakkersuisut sianigisaqanngivillutik naluillugu piginnaatitsissutit qanoq issimanerannik oqalunneq tupinnangaatsiarpoq, tupinnartorujussuuvoq.

 

Aamma tupinnartorujussuuvoq Naalakkersuisup aalisarnermi Bruxellemeereerluni imaluunnit Bruxellemiinnermini qanoq piginnaatitsissutip iluani oqaaseqarsimanera allaallu EU-miunik upissussinera oqarluni ilissi imminut ilissinnut akornusersuunnersi pisassassinnik iluameersunik atuisinnaannginnersi qanoq ilillugu uagutsinnut tutsissagassiuk. Oqaatsit taamaattut atortariaqarsimavagut, tamatumalu kingurivaa allattaa soorunami ilanngullugit EU-p isumaqatiginniarnermik aqutsisuisa qujanartumik isumaqatigiinniarusoqqilernerat.

 

Pissutsit tamakkua atorneqarsimapput sianiginngitsuusaarneqassanngillat, taanna pitsaanngilaq. EU-p aalisarnermut misileraanermut maannakkut aallartitsinera isumaqatigiissummi pineqartoq aammattaarlu aningaasanik  3,7 millioninik atuiumalluni nunatta eqqqaanik qujanartumik uagut akileeqataaffiginngisatsinnik ingerlatseqqusinera isumaqatigisimasarput tunngavigalugu misileraaneq aallartinneqartoq kukkuluttorfigillatsiarneqartoq aallaqqaammut taanna miserratigissanngilarput.

 

Kisianni EU-p nammineerluni aamma isumaqatigiinniartuisa ima sakkortutigisumik iliorfigivaat taanna umiarsuaq minnerpaannguakkulluunniit kukkuluttoqqittoqassanngilaq. Kisianni oqartoqassanngilaq amikumik ataatsimilluunniit pisartoqarsimanngitsoq. Ilumoorpoq ataatsimik pisaqartoqarsimammat ataaseq.

 

Uani oqaatigissavara massakkut taanna angallat aquttorisaa aallartinneqarmat aammattaarlu unioqqutitsiallanermik sumininnguamilluunniit pisoqassagaluarpat pinngitsoorani taanna kalaallit oqartarnerattuut ajorputit peerit tunuarit taanna siunniunneqarmat aalajangiunneqarlunilu. Taamaammat peqqussutit aammalu oqaatsitigut pingaartumik Spaniamiutuunerusoq oqaluttut aamma tuluttoorsinnaasunik angallammik allanilu piumasarineqartuni ilitsersuuteqqissaarnerat periarfissanik ingerlariaqqinnissamut pilersitsisoq isumaqarpunga paasineqartariaqartoq.

 

Taassumap saniatigut paragraf 5-mut immikkoortoq 3. aamma oqaaseqarfigineqarpoq pitsaanngilluinnartutut. Aammalu atorsinnaanngilluinnartutut eqqartorneqarluni. Siullermik oqaatigissavara Naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiissutaanni ima allassimasoqarmat nunatta pisuussutaanik atuinermi issuaalaarpunga, qujanaq. ”Nunatta pisussuutaanik atuinermi isertittakkat innuttaasunut amerlanerpaanut tutsinneqartarnissaat anguniarneqassaaq. Nunatta pisuussutai uumassusillit uumassuseqanngitsullu inuiaqatigiit ataatsimut pigivaat iluaqutigineqarnerannilu tunngvaviussaaq aningaasarsiornikkut ineriartortsinermi iluaqutigineqarnissaat.

 

Tunngaviusumik oqaatigisariaqarpoq pisuussutit uumassusillit inuiaqatigiit ataatsimut pigisarimmatigit inuit ataasiakkaat imaluunniit ingerlatseqatigiiffiit ataasiakkaat aalisagartassat namminneq pigisarinngilaat. Naalakkersuisut pisussaapput pisuussutit uumassusillit atorneqarneri inuiaqatigiinnut tamanut pitsaanerpaamik iluaqutigineqarnissaat qulakkeerniassallugu.

 

Naalakkersuisut naliliipput EU-p raajanik 4.000 tonsinik kitaani pisassinneqarnerat arsaarinninnerunngitsoq. Tassami inuiaqatigiit ataatsimut iluaquserneqarnissaat tassani siunertarineqarmat. Aammalu naggasiullugu oqaatigineqassaaq oqaatigerusussavara. Naalakkersuisut pilersaarmata paragraf 5 immikkoortoq 3 pillugu siunnersuummik kingusinnerusukkut saqqummiiniartugut taannalu una ippassaaninnguaq oqaatigaarput ukiariartornerani taanna suliaq naammassineqassaaq.

 

Pineqartoq tunngaveqarpoq oqaatsip TAC-p tassa siornatigut atorneqartoq tassaavoq pisassat ataatsimut katinnerat taannali atornagu taava kvotanut tassa pisassanut nuunnissaa ilimanartorujussuuvoq taamatut aaqqinneqarnissaa.

 

Taassumap saniatigut oqaatiginngitsuussanngilaq aamma Inatsisartuni ilaasortaasimasut ukiualunngortuni ilisimaqqissaarpaat Naalakkersuisut TAC-ip atuunnerani teknisk forrådnelsemik taallugu qaffaasariaqartarmata. Tassa imaappoq inatsisitigut taanna immikkut ilisimaneqareerpoq tamatumanili tunngaviuvoq qaffaasariaqartarnermi ilaatigut kvotap annersussusia anguneqanngikkaluartoq niuerutigineqartussaanera pillugu ilai uninngasuuteqartarmata akilersillugit tuniniarusutaminnik taakkua pigisarigamikkit.

 

Tassumalu pigilerneqarsimanera nunap nammineq pigisaaninngaaniit akiliutitaqarfiunngitsumik tunniusisarfiuvoq. Kisiannili tunniussat taakkua niuerutigineqarsinnaatitaallutik.

 

Tassanilu nikingassut paasiuminaassinnaasortaaq aamma ersertoq oqaatigineqarsinnaavoq. Kisianni oqareernittut taakku siumut ingerlariaqqinnissami erseqqissorujussuarmik suliatut aammalu paasinarluartumik ingerlanneqartut maannakkut takuneqarsinnaapput. Tassunga killikkallarpunga pisariaqassappat ingerlaqqikkumaarama. Qujanaq.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Massakkut oqaaseqassaaq Inatsisartut siulittaasuat Jonathan Motzfeldt, tullinnguukkumaarporlu Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqallinnermut uunga akulerunnianngikkaluarlunga kisianni erseqqissaatigerusutakka pingasut taalaarusuppakka. Ajornartorsiut maannakkut eqqartorneqartoq Kalaallit Nunaata ajornartorsiutiginngilaa. EU-p nammineq ilumini ajornartorsiutigaa. Tassani ilumoortumik oqaatigineqartut aamma Naalakkersuisut saqqummiussaanni aammalu partiit Inuit Ataqatigiinni Siumukkut aamma namminneq oqaaseqaatigisaanni erseqqissarneqartoq Europaparlamentimi aammalu aningaasat atorneqarneranut revisionimi EU-p iluani isumaqatigiissutit Kalaallit Nunaannut tunngasut tassani kaaviiaalersimanerat nammineq EU-p iluani ajornartorsiutitut aamma isigisariaqarpoq.

 

Isumaqatigiissut kingulleq 320 million kr-nik aningaasartaqartoq aatsaat taamak pitsaatigisumik isumaqatigiissummik angusaqarfiuvoq. Kisianni isumaqatigiinniarnerit ilungersunartorujussuarmik naammassineqarput. Aamma malugisinnaavara maannakkut isumaqatigiinniarnerit oqinnerusimanngitsut. Kisianni qujanartumik oqartariaqarpunga qujanartumik paaseqatigiiffiusimasut.

 

Taamaalilluni 2006 ilanngullugu maannakkut periusissagut tassaniittut ammaanneqarsimammata. Allaallu erseqqissaataa Naalakkersuisut nunanut allanut Naalakkersuisup Naalakkersuisut sinnerlugit aalisarnermut aammalu ineriartortutut Kalaallit Nunaat isigalugu periarfissiinerit ilusilerneqarsimanerat tunngavissaavoq tulliani isumaqatigiinniarnissamut aallarteriarnissamut pitsaasumik angusaqarnissamut tunngavissat. Taamatut nalilertariaqarparput.

 

Aamma nuannaarutigaara EU ikinngutinnersumik isumaqatiginninniarfigineqarsimammat. Pingaartorujussuuvoq taanna uagut EU-p avataaniikkarluarluta aammalu EU-mi ilaasortaannginnerput ataqqillugu tassuunakkut aammalu ilaasortanngorniarnissamik maannakkut noqqassuteqarata oqarsinnaagatta EU ikinngutinnersumik pissuseqarluni isumaqatiginninniarfigineqarsimanera aamma taamaalioqqissaagut siunissami isumalluarnarluni aamma periarfissaqarpoq.

 

Eqqaamassavarput silarsuaq avatangiiserput uagutsitulli ilaatigut pitsaatigalunilu uatsitulli ajortigisunik aamma inoqarmat. Taamaattumik ikinngutinnersumik uani paaseqatigiinniarsimanerit assorujussuaq isumalluarnarpoq tullianik kivitseriaqqinnissatsinnut.

 

Tassa ilumoorpoq oqaatigineqartut aammalu Siumup oqaaseqartuininngaaniit erseqqissaatigineqartoq ajornartorsiut pineqartoq uani aaqqinneqarsimasoq tassaavoq EU-p Kalaallit Nunaatalu akornani taanna aaqqinniagassaq. Taannalu aaqqinneqarpoq aqqutissamut tunngavissaqqissoq. Aammalu taanna aqqutigalugu tulliani isumaqatigiinniartariaqassaagut kusanartumik ikinngutinnersumik nuannersumillu.

 

Naggataatigut Inuit Ataqatigiit oqaaseqartua aamma uanga isumaqatigilluinnagara uaniippoq Kalaallit Nunaat nammineq uagut aalisartut pillgit oqallittussaavugut maani inimi aammalu qanoq ilillugu aalisartut tungaanut aaqqiiniarnissarput oqallisigissavarput. Taamaattumik eqqartuussiviit siulliullugit eqqartornagit kiinnatsigut oqaloqatigiinnissamik noqqaassut taanna politikkikkut suliaqarluni kajungernarnerungaarpoq suleqataaffigissallugu. Taannalu qularinngilara Inatsisartuni aamma amerlanernit taanna takujumaneqassasoq. Kiinnatsigut isigaluta eqqartuussisunik siorasaarinata uagut nammineq akornatsinni aalisartullu politikkerillu akornanni Naalakkersuisut akornanni aaqqitassat aaqqitsigit eqqartuussivinni aqqutissiorata.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit. Tullinnguukkumaarpoq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Aningaasaqarnermut Nunanullu allanut Naalakkersuisup saqqummiussinermini ilaatigut imaattumik oqaaseqarpoq: ”Isumaqatigiissutip Kalaallit Nunaannut iluaqutaavallaartutut isiginnittunit isorinnikkaluttuinnarneq matumani aamma peqqutaaqataasoq.”

 

Uani soorunami tusaasinnaasakka naapertorlugit aamma Inatsisartunit pingaartinneqartoq tassaavoq aalisartortatta nunattalu tupinnanngitsumik illersorneqarnissaat. Soorunami sunaluunniit isumaqatigiinninniarneq suut mattutereerlugit aallartinneqarneq ajorpoq. Aamma taamaattussaanngilaq. Aamma una isumaqatiginninniarneq ingerlanneqareersimavoq. Kisiannili aporfik uaniippoq isumaqatigiissutip taamanikkut isumaqatigiissutigineqarnerani aalajangiunneqarsimammat piffissap qiteqqunnerani isumaqatiginninniarnerit qaqeqqinneqassasut.

 

Taannalu aallaavigineqarpoq. Aamma Inatsisartut siulittaasuata oqarneratuut ajornartorsiut EU-miippoq. Tassani aamma aalisarnermut piniarnermullu Naalakkersuisup ilumoorluinnartumik oqarneratuulli ilumut europamiut nammineerlutik aalisanngisaat sooq uagut ajornartorsiutigissavagut. Taamaattuminguna suulluunniit isumaqatigiinniutit isumaqatigiissutiginiagassallu eqqartussagaanni aamma illuatungeriittutuut soorunami nikussaalaarsinnaaneq taanna avaqqunneqarsinnaasanngitsoq.  Tupinnassaqaarmi suna tamaat anngaaginnarlugu malinnaarusaaginnarluta pilissagutta. Taamaattoqarsinnaanngilaq.

 

Aamma nikuisinnaasariaqarpugut oqarlutalu aamma uagut aalisartortagut pisassaqartikkumavagut. Taanna tupinnartuliaanngilluinnarpoq. Ilumut maani aamma Inatsisartuni oqaatigineqartoq tassalu amikoq ataaseq pisarineqartoq taassumallu saniatigut pisarineqartussaanngilluinnaraluartut qalerallit taamannak pisarineqartut unioqqutitsinermillu oqartoqarani. Aap aallaqqaammummi oqartoqaraluarpoq unioqqutitsipput. Kisianni sooruna unioqqutitsinngitsutut inisseriasaartut.

 

Ilumut siunissami taamatut kalaallit pineqartuartalissagutta isaasalerlugu immaqa oqaatigalugu. Immaqa EU-p nunat amerligaluttuinnartut peqatigiiffigileraluttuinnagaata nukittoorujussuartut inissisimasup samunga suunngitsutut inissilluta isigisalissappatigut tamanna tulluartuunavianngilaq.

 

Taamaattumik pingaarnertut soorlu saqqummiussaqarnerni oqartunga aalisartortavut aamma matu ikersilaavinnarlugu aalisartuunngitsut kisiannili EU-miunut sanilliullugu angussuit angutivissuit aamma illersorneqarnissaat Naalakkersuisuninngaaniit isumaqarpunga pingaaruterluinnartoq.

 

Tassami takorlooriartigu matu ikersilaavinnarlugu aalisartutut taagorneqarsinnaagaluartut qanoq sapinngitsigalutik nunarput ajukkunnatik aalisarluartik ingerlassimagaat. Isumaqarpunga aamma matu ikersilaavinnarlugu aalisartunik taagussallugit maannakkut oqaatigineqartutuut tulluanngitsoq. Soorunami pisassiissutigineqartut aamma nunatta avataaninngaaniit pisarineqarsinnaasut taakkua tamakkiinerusumik pisarisinnaalerpatigit avataasiortutta qujanassaqaaq.

 

Kisianni aamma isumaqarpunga EU-miunut sanilliulluta ajorneruvallaanngitsut. Tassami oqaatigineqareerpoq EU-mi ilaasortat nunarpassuit allaat nammineerlutilluunniit nunatta eqqaani aalisagartassatik tamakkersinnaanngikkaat.

 

Matumani saqqummiussininni imaluunniit oqaaseqaatinni eqqaavara ukiut arlallit matuma siorna ajornartorsiut annertooq piusimasoq. Tassa soorunami kingumut uterusunngilanga. Kisianni takussutissaqarpoq EU-miut killeqanngitsumik nunarput nunatta sineriaa aalisakkanik taamannaannaq qaloorfigisimammassuk aammalu taamanikkulli 1 øremilluunniit qularnanngitsumik akiliuteqaratik nungusaapilussimanerat. Tamakku uterfigeqqikkusunngikkaluarpakka kisianni eqqaasitsissutigiinnarpara aamma taamatut pisoqarsimammat.

 

Massakkut EU-mut asannilersoorneq nunatsinniit isumaqarpunga annertusigaluttuinnartoq aamma ilanngullugu eqqaasitsissutigilaartariaqartoq. Tassa ukiorpassuunngillat matuma siornatigut EU sutullusooq isigalugu naalakkersuinikkut sakkortuumik saassunneqartarmat. Aamma soorunalimi pissusissamisoorsimavoq, aamma ajunngilaq taamaaliortoqarsimanera. Kisianni ullumi ukiuni makkunani soorunami pissutsit allangorsimaqaat. Tamananna tupinnanngilaq maannakkut EU itummatta qeqqaniinnguatsiarpoq. Allaat ilaasortanngornissamilluunniit oqanngersaannguatsisarput maani isersimasut ilaat.

 

Unali pingaaruteqartoq soorunami tassaavoq nunatsinni pisuussutitta nammineerluta oqaasissaqarfigisinnaanerat. Soorlu taamanikkut EU-mit aniniarsareruttuleratta oqaatsit sakkortuut atorneqarsimasut. Taakkua aalajangiusimasariaqarput attanneqarlutillu.

 

Isumaqatigiissut isumaqatigiissutaavoq taanna tamatta nalunngilarput. Aamma soorunami isumaqatigiissutip periarfissarititai assigiinngitsut aamma malinneqartariaqartut aamma ilisimavagut.

 

Taamaammat ilaatigut aamma kaammattuutigisakka aamma tusaasinnaasakka naapertorlugit arlalinnit kaammattuutigineqartut tassalu isumaqatiginninniartarnissani qulakkiigassat assigiinngitsut qulakkeerneqartariaqartut. Uanga naatsorsuutiginngilara maani EU-mi isumaqatigiissut nassuiaammi oqallinnitsinni EU-mi toqqaannartumik isumaqatiginninniarlunga uanngaaniit. Taamaattoqanngilaq. Aamma taamatut takorloorneqassanngilaq. Uani immersueqataarusuppugut Kattusseqatigiit tungaaninngaaniit aamma ilumut sarfarsiataavinnarata sunullu tamanut anngaavinnarnata isumaqatiginninniarnerit ingerlakkusukkigut.

 

Soorunami isumaqatiginninniarnerit suulluunniit tamanit illuatungeriinnillu piumasaqaateqarfigineqartarput. Aamma tupinnartuliaangilaq taanna, imaanngilaq suna tamaat mattutereerlugu isumaqatiginninniarnerit ingerlanneqarnissaat kissaatigigipput. Kisiannili soorunami paaseqatigiilluarnikkut oqaloqatigiilluarnikkullu isumaqatiginninniarnerit ingerlanneqartariaqarnerat taanna pisariaqarluinnarpoq. Aamma tupinnartuunngilaq aalisarnermut Naalakkersuisoq europamiissimappat. Pisussaaffigivaa taamaaliortariaqarpoq aamma taamaaliorsimanera qujanarpoq pissusissamisoorlunilu.

 

Tamakku immaqa qularnanngitsumik akulikinnerusariaqarput. Tassami aasaq manna ilaatigut aamma eqqaaneqarpoq ataasiinnaanngitsunit tusagassiuutitigut isumaqatiginninniarnerup qiteqqunneqarani oqallinneq pillugu tusagassiuutitigut eqqartorneqartut assigiinngitsut ilaatigut aalisartortatsinninngaaniit aamma mamaagineqaqisut tamakkua puiguinnarlugit akuersaavinnarsinnaanngilagut.

 

Taamaammanunga ilaatigut immaqa aamma sakkortusaarnernik allaat ilaatigut oqaatsinik saqqummeqartoqarsinnaasarpoq oqalunnernit taamaattunit. Tassa taamaammat tassa taakkua taamaalillugit eqqaasitsissutigilaavinnarpakka. Aamma uanga isumaqanngilanga Namminersornerullutik Oqartussat imaluunniit allat susassaqarfiit sukkulluunniit eqqartuussivilersorlutik taanna ingerlanneqarnissaat sallerpaatinneqartariaqartoq, sallerpaatinneqartariaqartoq.

 

Sallerpaajusariaqanngillat taamaattut. Kisianni oqaloqatigiissinnaasariaqarpugut soorlu tamanna aamma kaammaattuutigineqartoq.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisut Siulittaasuat tullinnguukkumaarporlu Augusta Salling Atassut.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Tassa aasaq manna EU-mut isumaqatigiinniarnerit qiteqqunneranni nalilersuinerit aammalu aalisagartassanik aalajangersuinerit imaannaasimanngillat Naalakkersuisuni minnerunngitsumik aalisarnermut kattuffiit illuatungeralugit aallaqqaammut sakkortuumik aporaannerit ingerlanneqartarsimapput. Taannalu soorunami politikkikkut suliniarnermi annertuumik ilungersunarsimavoq. Nalunagu ilisimaaralugulu inuiaqatigiit aningaasarsiornikkut annertuumik avataaniit ikiorserneqarnissaminnik pisariaqartitsisut.

 

Soorunami aalajangerniarnerit imaannaasimanngeqaat Naalakkersuisunut Naalakkersuisunuinnaanngitsoq aamma kattuffinnut minnerunngitsumillu inuiaqatigiit qanoq aningaasatigut ingerlanerat qiviassagaanni avataaninngaaniit isertitsinngikkutta uagut nammineq iluatsinni atorsinnaasagut taamak killeqartigisut nalilersuiniarneq imaannaasimanngilaq. Taanna miserratiginagu oqaatigissavara.

 

Kisiannili oqaloqatigiinnerit ingerlanneqarsimapput naak isumaqatigiiginnanngikkaluarluta. Naammaginartumillu isumaga malillugu naammaginarluinnaqqissaartumik nunarput isumaqatigiissuteqarpoq tassalu 2006-sip tungaanut aningaasat 320 millionit qulakkeerlugit isertittartussanngorpagut. Taanna assut toqqissiallannarpoq nalunagu inuiaqatigiinnut aningaasat isaatinneqartussat qanoq pisariaqartinneqartigisut.

 

Kattuffinnik isumaqatigiissut uteqqianeqarmat tupiginngilluinnaqqissaarpara aamma uannut nammineq inuttut tulluusimaarnarsimanngeqaaq taamatut inissinnerput.

 

Uanilu ataatsimiinnermi aqutsisoq qinnuteqarfigissavara una isumaqatigiissutaasimasoq tigulaariffigillattaarlugu atuartarnissaanut akuereqqullunga. Tassa siullermik quleqaqarpoq ”Athenimi isumaqatigiissummut tapiliussap akuersissutigineqarnera.” taava ilaqqippoq: ”Aamma 2004-miit 20006-mut peqataasut suleqatigiinnissaat pillugit imaanngitsoq isumaqatigiissuteqarnissaq, kisianni suleqatigiinnissat pillugit Naalakkersuisut KNAPKp aamma APKp isumaqatigiissutaat.” Tassa suleqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarpugut immikkoortut qulingiluat aallaavigalugit.

 

Taavalu siulleq ”Naalakkersuisut Kalaallit Nunaata kitaanut raajanut TAC uumassusilinnut misissuisut siunnersuinerat 4.000 tonsinik ilallugu inernerattut aalajangersalersaarpaat 4.000 tonsit taakku EU-mut agguaassissutigineqassapput kalaallinut pisassiissutit avataasigut.” Tassa taakkua paaseqatigiissutigalugit kattuffiillu naammassivagut. Tassa isumaqatigiissut siulleq naammassivoq.

 

Aappaattut, ”Naalakkersuisut maannamutut kalaallit aalisariutaatillit tunumi qaleralittassiissutissanik pisariaqartitavii qulakkeerniarpaat. Kalaallit aalisariutaatilli Athenimi isumaqatigiissummut tapiliussaq malillugu tunumi minnerpaamik 4.000 tonsinik qaleralattassinneqarnissaat qulakkeerneqarpoq.”

 

Tassa taanna aamma kattuffiit piumasaat uagut isumaqatigiinniartitatta aamma qularnaagaat minnerpaamik 4.000 tonsinik qulakkeerunneqartassasut. Tassa imatut paasillugu 5.000 tonsiinnarnilluunniit pisassiisoqaraluarpat taava pinngitsooratik kalaallit 4.000 tonsi taanna pisussaavaat. Tassa isumaqatigiissut tassuuna aamma naammassivarput.

 

Taava pingajuattut, ”Naalakkersuisut sulissutiginiarpaat amerlanerpaanik naalagaaffimmit ataatsimiit ataatsikkut arfinilinnik angallateqartoqartarnissaa EU naalagaaffiuvoq ataaseq tunumi pisassiiffiusumik qaleralinniarlutik aalisartunik.” Tassa taanna kissaatigineqartoq kattuffinninngaaniit angallatit qaleralinniarfimmi ataatsimi amerlanerpaamik arfiniliusarnissaat aallaqqaammut sisamaasarnissaat kissaatigineqaraluartoq kisinni naapitseriutigalugu arfiniuliusarnissaat taanna isumaqatigiissutigineqarpoq. Aamma taanna naammassivarput.

 

Sisamassaattut, ”Naalakkersuisut aalisarnermullu ingelataqartut isumaqatigiissutigaat immikkut neqerooruteqartussaatitaanermik ingerlatsineq Norgemut Ruslandimut aamma Savalimmiunut maannamutut annertussuseqartillugit pisassiissutinik paarlaasseqatigiinnissamut ukiumoortumik isumaqatigiinniartarnernut akornutaasanngitsoq.” Tassa taakkua kattuffiit peqatigalugit imminneq iluminni aalisagartanik paarlaassisinnaanerit allallu tassani qulakkeerneqarput. Aamma taanna isumaqatigiissut naammassivarput.

 

Immikkoortoq tallimaattut, ”Naalakkersuisut aningaasanut inatsisissamut siunnersuut 2004-p aappassaaneerneqarneranut atatillugu allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussiniarput aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnerup ineriartortinneqarnissaanut aqqissuussinissaq siunertaralugu. Tassani raajanut uunneqanngitsunut sikulersukkanut akinut minnerpaaffiliinissamik aaqqissuussineq ilaassalluni. Naalakkersuisut amerlaqatigiinnik ilaasortaqartussanngorlugu Ataatsimiititaliaq 24. juni 2003-mi pilersinneqartoq Ataatsimiititaliap siunertaa suliassaalu takukkit, sulinermut tassunga peqataatinneqassaaq.”

 

Tassa massakkut allannguutissatut siunnersuuteqarpugut orsussamut aammalu raajat akiinut tapiissutissamik uanilu aamma siunniupparput 2004-p ingerlanerani inuutissarsiornermut inuutissarsiuteqarnerup ineriartortinneqarnissaanut aaqqissuussinermik siunersuuteqarniarluta. Aamma taanna naammassivarput isumaqatigiissut.

 

Arfernat. ”Raajanut akitsuutit pillugit inatsisip allanngortinneqarneranik inatsisissatut siunnersuummik Naalakkersuisut 2003-mi ukiakkut katersuunnermi saqqummiussissamaarput. Taamaalilluni akitsuutit akinut naleqqersuut malillugu iluarsiiffiigineqartartussanngorlugit. Nunanullu allanut annissassat tunissassiat agguaqatigiissillugu kilomut 19 kr-nik akeqaleraangata aatsaat atuutilertartussanik.” Taanna isumaqatigiissut naammassinngilarput uggornarluinnarpoq.

 

Uanilu oqaatigeerpara soorunami tulluusimaarnanngilaq uani suleqatigiinnissamik atsioqatigiinnermi taanna massakkut timitalersinnaannginnakku. Tassa uani 19 kr-nit massakkut allanngortinniarneqarpoq 13 kr-ninngorlugu. Taanna oqaatigereerpara uannut imaannaanngilaq. Kisianni Naalakkersuisuni siulittaasuugaluaraanniluunniit aamma Naalakkersuisut amerlanerussuteqartut isumaat atuutsinneqartarmat taanna putusinnaanngilara ajoraluartumik.

 

Kisianni soorunami Naalakkersuisut isigineqarnerat taanna pitsaasumik isigineqassappat Naalakkersuisut siulittaasuata atsiortagai taakkua sapinngisamik naqissuserneqartarnissaat taanna miserratiginagu oqaatigissavara ilungersunartutut ilungersuutigisassatullu isigigakku.

 

Taava immikkoortut arfineq marluat. ”Suleqatigiissitaq oqimaassutsimut naatsorsuinermi kisitsimmik allanngortitsissutaasartumik suliaqarnerminik ingerlatseqqissaaq illuatungeriimmi isumaqatigiissutigimmassuk oqimaassutsimut naatsorsuinermi kisitsimmik allanngortitsissutaasartumik raajanut tunngatillugu atuutilersitsisoqarnissaa uamiarsuaatillit pisaqarnissamut pisariarfissaannik imaluunniit nunamut suliffissuarnik tunisassianik pilersuinermi annikillisitsinernik kinguneqarnissaa pinngitsoorniarneqassasoq.”

 

Taanna suleqatigiissutaq sivisuumik ingerlareerpoq aammalu suliai annertuumik ingerlanneqareerlutik. Uanilu soorunami oqaloqatigiinnerit ingerlapput. Neriuppungalu paaseqatigiissutigalugu umiarsuaatilinnut minnerunngitsumillu aamma nunami suliffissuarnut tulaassuinermi eqquinerlunnermik kingunilimmik aaqqiisoqassanngitsoq. Tassa suleqatigiit taakku ingerlapput tassanilu aaqqiiniartoqassaaq. Aamma taanna naammassivarput.

 

Arfineq pingajuat. ”Suleqatigiissitaliortoqassaaq Namminersornerullutik Oqartussaneersunik aalisarnermilu inuussutissarsiuteqartuneersunik ilaasortalimmik siunertaralugu isumaqatigiissutitut tapiliussap 2004-p tassa aasaq manna atsiorneqartup naanerata kingornatigut Kalaallit Nunaata aalisarnermut tunngatillugu EU-mut attuumassuteqaatai pillugit ataatsimut isummernissap anguneqarnissaa.”

 

Tassa taanna aamma isumaqatigiissutigaarput. Sapinngisamik nunatsinnut pitsaanerpaamik aalisartunut nunatsinneersunut pissarsissutitaalluarsinnaasumik minnerunngitsumillu aamma aalisagartassat uagut nammineerluta pisarigutsigit naleqarnerulersisinnaannerlugit imaluunniit tunigutsigit pitsaanerunersoq. Aamma taanna naammassivarput.

 

Taavalu qulingiluaat. ”KNAPK-p APKllu Athenimi isumaqatigiissummut tapiliussaq atsioqataaffigineqartoq isumaqataaffigaat.” Tassa Naalakkersuisut isumaqatigiissutissaat KNAPKp APK-Naalakkersuisullu tamarmik akuersaarpaat aamma taanna naammassineqarpoq.

 

Kisianni uani uagutsinnut ilungersunarsimavoq tassa Naalakkersuisooqativut isumaqatigiinniarnerit aallartiinnarlutik akuersaarumanatik avammut nalunaaruteqareermata. Kisianni taanna uniffiginagu nalunnginnatsigu inuiaqatigiinnut qanoq pingaaruteqartigisoq EU-mik isumaqatigiissuteqarnissaq taanna Siumumi ilungersuussivarput.

 

Taanna soorunami uagutsinnut ilaatigut oqitsuinnaanngikkaluartoq  kisiannili pingaartilluinnaqqissaarsimavarput inuiaqatigiinni aningaasarsiornikkut allamik periarfissaqanngiffitsinni isumaqatigiissuteqarnissarput. Qujartumillu aamma taanna ukiuni siuliini atorneqartarsimasoq taanna naammassiniarsimavarput naak ilaatigut nersorneqaatiginngikkaluarlugu. Kisianni pingaarnerpaasimavoq inuiaqatigiit ataatsimut isigalugit aalajangersaasoqarnissaa.

 

Uani raajanut akileraarutip allanngortinniarneranut annertuumik politikkikkut aammalut kattuffiit akornanni oqaloqatigiinnerit massakkut tusagassiuutit akornanni ingerlanneqartoq ilungersunarpoq. Soorunami eqqartuussivilersuussiniarpata taanna uagut killilersinnaanngilluinnaqqissaarparput inuit pisinnaatitaaffii maani ataqqineqartariaqarput taannalu eqqartuussivitsigut naammassiniarpassuk uagut soorunami killilerniarsinnaanngilarput.

 

Kisianni aamma immaqa eqqartuussivilersuussinngikkaluarluni oqaloqatigiinnerit pitsaasumik aallartinneqarsinnaasut taava ilungersunavissappata soorunami eqqartuussivilersuusinerit tikinneqarsinnaapput. Kisianni soorunami oqaatigereerpara tunniussiniarpata uanga killilersinnaanngilakka. Kisianni soorunami uagut piumassuseqarpugut Naalakkersuisuni oqalliseqataaqqinnissatsinnut sapinngisamik nunatsinni aalisarnikkut inuutissarsiutit pitsaasumik ingerlanissaannut peqataarusukkatta. Minnerunngitsumillu aamma suliffissaqartitsiniarneq isumannaarusukkatsigu.

 

Uani aamma Anthon Frederiksenip oqaaseqarnermini ilaatigut paatsoorsimannguatsiarlugu aalisarnermut Naalakkersuisup oqaaseqaatai tassalu maani aalisartut matu ikersilaaginnarlugu aalisartut nalilersormagit taamatut nipilimmik paasineqarsinnaasumik Anthon Frederiksen oqalummat. Taanna isumaqarpunga taamanngilluinnaqqissaartoq. Maani aalisartut ukiorpassuarni silarsuarmiunut nallersuussinnaallutik allaalluunniit aalisariuteqarnikkut kilisaateqarnikkut siuttullutik ingerlasut ilisimalluaqqissaarpagut.

 

Taamaammat matu ikersilaaginnarlugu aalisartutut nalilersorneqarnerinik paasinninnerit taanna ilumuunngilluinnaqqissaarpoq uani oqaatiginiarneqarpoq pisassat nunani allani pisaassiissutigineqartartut ajoraluartumik tamakkinngitsoortakkagut taakkua tassani oqariartuutigineqarmata.

 

Aammalu EU-mut asannilersoorneq eqqartormagu tassa siunertarineqanngilluinnarpoq massakkut Naalakkersuisuninngaaniit EU-mut ilaasortanngorniarnissamik oqalunneq aamma tusarsimanngisaannarpara ukiuni kingullerni Naalakkersuisooqataaninni EU-mut ilaasortanngornissamik eqqarsaateqartoqarneranik. Tassa siunertarineqanngilluinnarpoq.

 

Uanilu taamanikkut EU-mi aniniarnermut tunngavigineqartoq tassa pisuussutitta uumassusillit taamanikkut uagut isiginnaartuinnartut inissinneqarluta allaat EU-minngaaniit pisassat aalajangersorneqartarput taakkua annertuumik kalaallit namminneq oqartussaarusussusiannik namminerlu aalajangeerusussusiannik EU-mi aniniarneq tunngaveqarsimammat.

 

Soorunami aamma ilaatigut inuiaqatigiinni uggorineqarpoq EU-mi ilaasortaajunnaarsimaneq. Kisianni aamma uanga tulluusimaarutissaqarpunga nammineerluta pisuussutivut aalajangersarsinnaanngorsimagatsigit. Taamaalillunilu siunissamut isumannaatsumik atuisoqarnissaa qulakkeerneqarsinnaanngorsimalluni.

 

Tassa EU-mi isumaqatigiissut taanna atsiorneqartoq uanga akisussaaffeqaqataaffigerusuppara. Aammalu malitsissaanik sapinngisamik suleqataanissara neriorsuutigalugu minnerunngitsunmik aamma isumaqatigiinniaqqinnissami nunatta atatsimoornissaanik suleqatigiit pilersinneqartussat pitsaasumik aallaaveqarlutik periaqqinnissaanut peqataanissatsinnut ikiuukkusuppugut uanilu oqaatigereerpara kattuffiit eqqartuussivilersuussiniarunik uanga killilersinnaanngilakka. Kisianni aamma Naalakkersuisut oqaloqatiginninnissaminnut inussiarnersumik piareersimapput. Taamatut oqaaseqarlunga uani apeqqutigineqartut tikillatsiarpakka. Neriuppunga paaseqatigiiffissamik aqqutissamik nassaarsinnaassasugut. Qujanaq.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Tullinnguulluni Augusta Salling Atassut. Taanna pereerpat Aningaasaqarnermut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq.

 

Augusta Salling, Atassut.

Qujanaq. Tassa ilumoorpoq aamma oqaatigineqarmat isumaqatigiinniarnerit ilimagisaminngaaniit oqimaannerusimasut. Taanna assortorneqanngilaq aamma isumaqanngilanga oqaaseqartut arlaannaasaluunniit taanna assortoraat. Kisianni isumaqatigiinniarnerit ingerlasimanerat aammalu isumaqatigiinniarnerit naammassisimanerat isumaqatigiinniarnerit nalaani ingerlariaasaasimasoq taanna isumaqatigiinngissutaasarpoq.

 

Aamma una aalisarnermut Naalakkersuisup oqaatigisaa aalisarnermut isumaqatigiinniaqataasut kattuffiit suaartarlutillu avammut suaartarlutik annissuisimanerat taanna akuersaarneqarsinnaanngitsoq kisiannimi qanoq iliortoqarsinnaava isumaqatigiinniarnermi tusaajumaneqanngitsutut misigisimalluni.

 

Taava tusaatikkumagaanni periarfissat allat atorneqartariaqassapput. Taassumap ersersiinnarpaa isumaqatigiinniarnermi peqataasussat tassalu kattuffiit naammaginartumik suleqatigineqarsimanngitsut. Aqqutinik taamaattunik atuisariaqarsimanerisa taanna takutippaat.

 

Aamma Aalisarnermut Naalakkersuisup tikitaa una oqaatigilaartariaqarpara soorlusooq taamatut EU-mut aalisagartassanik tunniussiinnarnermut aalisarnermut kattuffiit akerliunerat aammalu uagut Atassumminngaaniit taamatut iliornissamut akerliusimanerput taanna soqutaanngitsutut taakkartormagu imannak oqarluni nunatta avataani aalisarfissarsuit taakkununnga aalisariaannarniarlik. Imannak paasisariaqarnerluni nunatsinni aalisagartassat avammut tunioraatissavagut taava nunatsinni aalisartut nunat allamiut imartaani aalisariarniarlik.

 

Nalunngilluinaqqissaarparput nunatsinninngaaniit nunatsinni aalisartut aalisagartassat aamma taakku aalisarukkaluaraat kisianni maassakkut raajat imannak akikitsiginerini inuttaqarniarnikkut taamatut aalisariarnissamut ajornartorsiutit annertuut aqqusaarneqartut. Tamannalu aamma Naalakkersuisuunitsinni Aalisarnermut Naalakkersuisup aamma nalunngilluinnarpaa aaqqiiviginissaanut suliniutinik ingerlatsinissamik ujartuilluta aallartinnikuugaluaratta.

 

Ajornartorsiutit taakkua arajutsisimannginnatsigit.

 

Taamaattumik isumaqarpunga taamatut assersuutissagaanni tulluanngilluinnaqqissaartoq uani nunatsinni aalisagartassat nunatsinni aalisartut soorunami iluatigaat taanna tupigisassaanngilaq. Kisianni aamma isumaqatigiinniarnerni peqataasimapput. Aamma taanna uani erseqqissartariaqarpoq nunatta pisariaqartitsinera ilisimaarigamikku aamma isumaqatigiinniarnermi pilliuteqarsinnaaneq aamma ammaffigalugu oqaaseqartareersut isertorniarneqarsinnaanngilaq.

 

Kisianniuna isumaqatigiinniarnermi pisimasup taamatut annertutigisumik imaluunniit anisariaqarnerannut isumaqatigiinniarnerninngaaniit killitsissimagaat. Tassami Naalakkersuisuninngaaniit uagut aalisarnermut kattuffiit aamma oqarfigereernikuuvagut Naalakkersuisut aalajangertut pisassanut tunngatillugu kattuffiit oqaloqatigineqaqqaassasut. Paaseqatigineqassasut qanoq annertutigisumik pilliuteqassanersugut. Naalakkersuisunit taamatut aalajangerpugut.

 

Taaamaattumik aalisarnermut kattuffiit aamma isumaqatigiinniarnermi peqataajartorput paasinninneq taanna aallaavigalugu.

 

Taava taassumap kingornatigut aalisarnermut kattuffiit paaseqatigineqarnatik isumaqatigiittoqarsimavoq. Isumaqatigiittoqalivinnerani aamma telefonikkut uagut isumaqatigiinniartut pisortaat isumaqatigiinniaqataasullu Naalakkersuisut Siulittaasuallu uanga ataatsimeeqatiginikuuvagut. Uanga tassani erseqqissarpara Naalakkersuisut qanoq aalajangersimanersut.

 

Kisianni qanoq pisoqaqqinngitsoq aalisarnermut isumaqatigiinniartut atsioreersimasut naammassineqarpoq. Taamaattumik aamma tupigineqarsinnaanavianngilaq Naalakkersuisooqataagaluarluta sakkortuumik qisuariartariaqarsimagatta. Isumaqaratta nunatsinni aalisagartassat aalisarneqarsinnaappata tamanna periarfissatut pingaarnertut isigineqartariaqartoq. Aammalu isumaqatigiinniarnermi Naalakkersuisut aalajangereersimasaat taanna kattuffiit paaseqatigalugit isumaqatigiinniarnermi pisassanut tunngasut aalajangiiffigiumaarigut taanna naammassineqarsimanngimmat.

 

Taava tikilaarusuppara misileraanernut tunngasut Aalisarnermut Naalakkersuisup massakkut misileraanermik EU-mi misileraajartorsimasup eqqunngitsumik iliuuseqarsimanera kukkuluttornertut taaginnaraluaraa uagut Atassumminngaaniit akuersaarneqarsinnaanngilluinnaqqissaartutut isigivarput nunatta avataaninngaaniit misileraajartorlutik maanngartut taamannak peqquserlullutik eqqunngitsumik iliorlutik aalisarsinnaanerat pisinnaasimammat.

 

Taamaattumik kukkuluttornerinnartut taasallugu kukkuluttorsimanerinnartut taassallugu akuersaarneqarsinnaanngilluinnaqqissaarpoq malersoqqinneqartariaqartutullu isikkoqarpoq.

 

Aamma Aalisarnermut Naalakkersuisup taamatut EU-mut tunniussisimanermut tekniskforhøjelsemik taakkartorlugit TAC allangortinneqartariaqanernut tunngasut taakkartorlugit oqalunnera isumaqarpunga tassani kaputartuussinerusoq Aalisarnermut Naalakkersuisup tungaaninngaanniit. Uani inatsimmi eqqartorneqartut tassaammata ersariivissumik nunatsinni raajartassat qanoq agguarneqassanersut ersariivissumik allaqqagamik, tassalu nunatsinni aalisartut akornanni agguarneqassasut qanoq %-titalerlugit, taanna ersarissumik allassimanera tunngavigalugu isumaqarpunga teknisk forhøjelse-nut aamma pulaqataassalluni tunngavissaqanngitsoq.

 

Taava Naalakkersuisup Siulittaasuata oqaasii Aalisarnermut Kattuffiit illuatungeralugit isumaqatigiinniarnerit, isumaqarpunga taamatut oqarnissaq tulluanngilluinnaqqissaartoq, soorunami nunatsinningaanniit ataatsimoorluta isumaqatigiinniarnerit ingerlanniartussaaniaraluarpagut, kisianni taamatut isumaqatigiinnani ingerlalersimanerup takussutissaqartippaa isumaqatigiinniarnermik piginnaatitaassummik annertuallaamik avaqqutsilluni iliuuseqartoqarsimanera.

 

Tassami aamma illit nammineerlutit aamma nalunngilat uagut Mikael Petersen-ilu Aalisarnermut Kattuffiit ataatsimeeqatiginikuugatsigit, ilisimatillugit Naalakkersuisut qanoq aalajangernersut. Ilisimatillugit Naalakkersuisut aalajangertut Kattuffiit paaseqatigalugit, aalisakkanut annertussusissaa tunniunneqassasoq aatsaat isumaqatigiissutigineqassasut.

 

Taamaattumik tupinnanngilluinnaqqissaarpoq tamakku avaqqutiinnarlugit aalajangersaaniartoqarnerani annertuumik aalassasimaartoqarsimammat.

 

Naalakkersuisut Siulittaasuata 2006 tungaanut 320 milliuunit ataannartussaaqqullugit taamatut angusaqarniarsimaneq eqqartormagu, eqqaaseqqilaartariaqarpoq 2006 tungaanut 320 millionit taakku isumaqatigiissutaareerput, kisianniuna piffissap qiteqqunnerani nalilersueqqinnissamut piffissaq atorneqartussaagaluartoq. Kisianni tassa annertoorujussuarmik nunatsinninngaanniit pilliuteqarpugut.

 

Una uterfigeqqilaarlara Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisooqatigisimasatik, taamanikkut isumaqatigiissutaasimasumut akuersaarumanatik avammut nalunaaruteqartarnerat, nalunaaruteqarsimanerat taanna assut oqimaassimasutut oqaatigimmagu. Ersaqqissalaarlara aallaqqaammut uagut isumaqarluinnarsimagaluarpugut Naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiillutik aalajangigartik tunngavigalugu suliaminnik ingerlatsisut, tassalu Aalisarnermut Kattuffiit paaseqatigalugit pisassanut tunngasut isumaqatiginniutigineqassasut.

 

Kisianni tassa naggaterpiaani taanna qimanneqarsimasoq ajoraluartumik paasinarsivoq.

 

Eqqartuussilersuinissamut tunngasut massakkut saqqummertut taakkua isumaqarpunga soorunami Kattuffiit qanoq iliorniarnertik aalajangertussaavaat, kisianni aamma puigorneqassanngilaq taamatut naliliisimanermi nuannariinnarlugu soorlu eqqartuussilersuussinissamik eqqarsartoqarunanngitsoq, kisianni periarfissatut allamik periarfissaqarpasinnginnamik isumaqatigiissutip atsiorneqarsimasup sanioqqutiinnarneqarnerata piviusunngortinneqarnissaa anguniassagunikku.

 

Suli naammassilluannginnama nappaaqqittariaqassuunga oqaasissama sinneri oqaatigiartussallugit Siulittaasoq nikueriarmat.

Qujanaq.

 

Agathe Fontain, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Massakkut oqaaseqassaaq Aningaasanut Nunallu allanut Naalakkersuisoq, tullinnguukkumaarluni Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunallu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Isumaqatigiinneq angisooq uanga isumaqarpunga tamanna qiteritillugu maanngaannit aalajangertarnigut oqallittarnigullu avatangiisitsinnut aamma sunniuteqartarmata taanna toqqammavigalugu taanna oqallinneq ingerlasoq unnersiutissaasoq.

 

Isumaqatigiittoqartariaqarneranut oqqersorneqaratta tassa Naalakkersuisut, Aalisarnermullu Kattuffiit akornanni taanna soorunami Naalakkersuisut pingaartilluinnarparput, kisianni isumaqatigiinniarnerit isumaqatigiikkusunnerillu ilaannikkut qulangersimaneqartarput siorasaarinernik, taamaasillutillu isumaqatigiinniarsinnaanerit isumatuumik ingerlanissaat tassuuna aamma aporfissaqartinneqartarput.

 

Soorunami ilaatigut oqaaseqartunit oqqersorneqarpugut soorlu Naalakkersuisut saqqummiinitsinni oqaaseqareersugut 2006 tungaanut Naalakkersuisut atorusuppaat, Kattuffiit perusuppata peqatigalugit nammineq aalisaraluarutsigit qanoq nunatsinnut taakkua nunatta aningaasaqarneranut, suliffissaqarnernut allanullu nalinginnaasumik tamaasa nalilerlugit qanoq naleqassanersut paasiniarlugu.

 

Taavalu isumaqatigiinniarnerit ingerlanerani, kikkunuku isumaqatigiinniartuusut – Naalakkersuisut aallartitaat isumaqatigiinniartuupput, Naalakkersuisuusimasut Naalakkersuisullu isumagisimasaat tassaavoq inussiarnisaartumik tuffiit isummaminnik saqqummiussuunnissaat, kisianni eqqaamasariaqarpoq isumaqatigiinniarniviit Naalakkersuisut isumaqatigiinniartitaanit ingerlanneqarmata.

 

EU-p ukioq 2007-minngaanniit 320 millionit tunniuttagai qulakkeereerneqarsimasutut oqarsimanerarneqarpugut, kisianni taamatut oqarsimanngisaannarpugut. Isumaqatigiinniartut Naalakkersuisut sinnerlugit aasaq isumaqatigiinniarsimasut anguniarsimasaat pingaarnerpaaq tassaavoq 2006 kingorna ajorteriaataasussat minnerpaaffianiitinniarnissaat. 2007-imi qanoq EU taamanikkut isikkoqarumaarnersoq naluarput, kisianni massakkumut qulakkiigarput tassaavoq pinngitsoorata 240 millionit taakkua aalisarnermut pituttorsimasut taakkua qularnanngillat. Taavalu isumaqatigiinniartutta anguniarsimasaa tassaavoq ineriartortitsinermut tapiissutit taaneqartut budgetstøttemik taaneqartut taakkua minnerpaaffianiitinnissaat taakkuummitami uloriartorsiortinneqartussat siullertut.

 

Suut tamaasa mattutereerlugit isumaqatigiinniartoqarneranik ilaatigut oqaatigineqarpoq Katusseqatigiinninngaanniit, taavalu ajornartorsiut EU-miippoq. Ajornartorsiut EU-miikkaluarpalluunniit EU-mi isumaqatigiissuteqarsimasutut ajornartorsiut EU-miittoq uagutsinnut aamma tuniluuttarpoq – taamaapporlu massakkut pissutsit atuunneri eqqarsatigalugit.

 

Ilumoortoq mannaavoq aningaasartai 2006-imi isumaqatigiinniarnissanut utaqqissunneqarsimasinnaagaluarput, taanna assortorneqarsinnaanngilaq isumaqatigiissummiimmat 2000-minngaanneersoq, kisianni taamaaliornissaq EU-mi isumaqatigiinniartut taamanikkullu sakkortusaarlutik aallartinneraninngaanniit taanna tusaanngitsuusaarlugu, susoqarsimanngitsutut 2006 tungaanut 2000-imiit 2006 tungaanut isumaqatigiissut attornagu ingerlatiinnarsimagaluarutsigu tassani assorujussuaq ulorianartumik nunarput inississimassagaluarparput.

 

Isumaqartoqassanngilaq EU isumaqatigiissuteqarsimagami nunatsinnullu soqutiginneqerigami 320 millioninik qaqugumulluunniit qanorluunniit uagutsinninngaanniit atugassaqartinneqaraluaruni tunniuttuassagaa. EU isumaqatigiissutit assigiinngitsut aalisarnermut tunngassuteqartut soorlu Marokko-mik ullormiit ullormut imaluunniit isumaqatigiissut naanerani imaaliallaannaq oqarsinnaappat taanna atorunnaarpoq, sooq uagut allaanerusumik pineqarnissatsinnik ilimasussuugut, taanna ingasattajaarneruvoq.

 

Taamaammat suut tamaasa anngaaginnarlugit isumaqatigiinniarneq ingerlanneqanngilluaasarsimavoq, aamma isumaqatigiinniarnerit kisimik pisimanngillat ullut ikittunnguit Athenimiissimanerup nalaani, isumaqatigiinniarnerit Bruxell-imilu, Danmarkimilu ukiut sioqqullugit aallartinneqareersimapput, tassalu taakkua ilisimannittut ulluinnarni isumaqatigiinniarnissamik pisortarititagut tassuunakkut, aamma upperisariaqarpagut aamma Naalakkersuisunik qanimut aqunneqarsimasutut pisussaaffilersorneqarsimasutut uanga isumaqarfigaakka.

 

Ullut ingerlagamik – ullumikkut 2000-imi ikaarsaareerluta aallartikkatta qanga EU-mi imaaliallaannaq pitsaasorujussuartut oqaatigineqartareertumi ukiuni 18-ini manna tikillugu, nunatta isumaqatigiissuteqartarsimanerata atuutiinnarnissaa ilimagisarianngilluinnarparput.

 

Suleqatissarsiornissaq EU-mi ilaasortaanngikkaluarluta ullumikkumut taamatut angusaqarsinnaanerput ajunngitsutut isigisariaqarparput, kalaallit taanna piliaraat. Ilaasortaanngikkaluarluta aamma ilaasortaanissaq eqqartorneqanngisaannartoq ungasutut EU itummatta qeqqaniitikkipput. Suleqatissarsiornissarput nunatta namminiileriartorneranut pingaaruteqarpoq, kimmut, kangimut, kujammut, avannamullu, taanna pisariaqarpoq eqqaamassallugu. Tassani pingaaruteqarluni nunatta inuiaqatigiillu iluaqutigisinnaasai annerpaat pilliutigisassagut annikinnerpaaffianiitillugit ungusinnaagaangatsigit taanna nunanut allanut suleqateqarnitsinni qitiutittariaqarparput.

 

Tassa 2006-ip tungaanut nalilersugassat qanoq iliorutta nunarput iluaqusernerussavarput, qanoq aalisariutitigut inerisaasimatigisinnaassaagut, mannali ilisimaneqartoq tassaavoq 2003-ip qiteqqunnerani Athen-imi isumaqatigiinniarnerit nalaani aamma Kattuffiit naatsorsorsimammassuk ullumikkut EU-mi pisassarititaasut nunatsinni pisarineqaraluarpata akileraarutitigut sunniutissai 320 millionit taavalu EU-mut eqqussuinermi akitsuuteqartitsinnginneq 120 millionit minnerpaamik naleqartoq, taakkua palleqqajanngilluinnaqqeqqissaarlugit nunatsinnut suliffissaqartitsinikkut, niuernikkut, akileraarutitigullu isertitsissutaanissaat Kattuffinninngaannit naatsorsorneqarsimammat.

 

Uanga paasivara maani amerlanerpaat aasaq pisut matoorniarneqanngitsut, matoorniarnerannik isumaqanngilluaasartut, naak taamak ilaatigut oqartoqaraluartoq. Sooq taava oqallissaagut nalilersuilluta, pissutsit suut kukkusimasinnaasut eqqarsaatigalugit. Matooriniartoqanngimmat oqallinneq manna ammasorujussuarmik pivoq Naalakkersuisooqatigiit partiivisa aamma Naalakkersuisunut oqqersuutaat tamatuminnga ersiutaapput.

 

Ilaatigut isumaqatigiinniartut aalisagartassanik tunniusiinnarsimanerannik oqaaseqartoqarnera isumaqarpunga naliliinerlunnerujussuusoq. Aalisartortatta EU-mut tunisartagaat massakkut raajat akikikkaluartulluunniit, taamaattoq naatsorsueqqissaarnertigut qularnartoqaraluaqisutigut minnerpaamik 120 millioninik naleqarnerarneqarput. Akitsuuteqartitsinani EU-mut eqqussuineq ullormiit ullormut piissagaluarutsigu kikkut tamanna ajutoorutigissavaat. EU-mi nioqquteqartortatta, tassanilu eqqugaanerpaasussat tassaapput sikulersukkanik imaluunniit qalipaajakkanik uutsikkanillu nioqquteqarneq, taakkuummata nunatta EU-mi tunisagaasa 75%-ii tassaapput sinerissap qanittuani aalisartut pisarisagaat, taakkua akitsuuteqanngitsumik tuniniarsinnaanerat Romamiunut, Islandimiunut, Canadamiunut unammillersinnaassusiat ajorterujussuassavarput tamanna pilliutigisimassagaluarutsigu. EU-mit isumaqatigiinniartatta pisortaata isumaqatigiinniarnerata nalaani oqaaserisimasaa qanorluunniit soqqusaappasitsigigaluarpat oqartorqarneratut EU-mi iluani ajornartorsiut uagutsinnut sunniummata, imatut oqarsimavoq; Sunik neqerooruteqarnersut pingaarnerunngilaq, pingaarneruvoq uagut sunik piumasaqarnersugut qanorlu taakkua naleqartariaqarnerannik uagutsinnut naleqartariaqarnerannik uagut isumaqarnersugut.

Tassa taanna pingaarnerutippaat EU-rmiut. Nunatsinni isumaqatigiissuteqassallutik pisussaaffeqanngillat, kisianni uagut isumaqatigiinniartutta Naalakkersuisut taamanikkut isumaqatigiinniartuisa qulakkeerniarsimasaat tassaavoq ataasiakkaarluta soqutigisagut pinnagit, nunatta inuiaqatigiillu soqutigisaasa pitsaanerpaamik aamma ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu angusaqarfiginissaat.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, naatsumik.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Una erseqqissaannarusuppara arlaatigut ajortoqarsimagunarpoq, tassa maani eqqartorparput EU-mut isumaqatigiissut, taassuma qiteqqunnerani ilanngussap ilanngussamut tunngasoq, kisianni Naalakkersuisup Siulittaasuata eqqartorpaa aamma Naalakkersuisut Aalisarnermillu Kattuffiit isumaqatigiissutaat.

 

Soorunami taanna isumaqatigiissut naammassineqarsimanngimmat arlaatigut ajortoqarsimassammat eqqartuussivilersuussineq eqqartorneqarpoq, taava tassani ajortoqarsimavoq. Kisianni taanna annerusumik oqaaseqarfiginianngilara.

 

Unaliuna Naalakkersuisut Siulittaasuata aamma upissutaa minnerunngitsumik uannut tunngasoq, tassa matu ikersilaaginnarlugu aalisartut aalisartarnerannut tunngasoq. Uanga taanna minnerpaamilluunniit saqqummiutarinngilara. Naalakkersuisuutitavinuna Aalisarnermut, Piniarnermullu Naalakkersuisup taanna oqaatigigaa, taannaana uanga isumaqatiginagu oqaatigiga aalisartortagut matu ikersilaaginnarlugu aalisarniarneq ajormata. Tassa taanna pillugu Naalakkersuisuutitat oqaloqatiginerusariaqarpat paasiniassuusi.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Aalisarnermut, Piniarnermullu Naalakkersuisoq taanna pereerpat Augusta Salling, Atassut.

 

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Aap kingulleq siulliutilaarlugu, tassa matu ammalaaginnarlugu imatut paasisariaqarpoq, ukiut ilalissuit ukiut sinnerlugit matuma siorna Naalakkersuisut suliaqarnikuupput pitsaalluinnartumik nunani allani aamma uagut kalaallit pisassaqartariaqartugut. Pisassallu taakku annertulaartorsuupput, ajoraluartumik pisarineqarneq ajortut, aamma akit pitsassuugallarmata. Taakkulu pisarineqarneq ajortut soorunami nunatsinnut assut naleqarput, taannaana pissutigalugu taamatut oqaatigigiga aammattaaq puiornagu taakkua ukiut arlaanni uagut imartarput raajaasassissagaluarpat taakku isumalluutigisassagut ilanngaqqarpallaartarutsigit imaluunniit ilanngarneq ajorutsigit, ilisimaginngitsuussannginnatsigu ilanngartuiffigineqassasut, millisarneqassasullu. Nunarsuatsinni niuerneq taamaammat. Taannaavoq aarlerinarluinnartuusoq. Taamaammallu tamanit paasineqartariaqartoq.

 

Maannakkut oqaatigineqartutut misileraajartortut taanna kukkusimanera, tassa uagut Naalakkersuisuni anneraarput pingaartumik uanga anneraara, tassa nassuerutigissavara. Taamaakkaluartoq Naalakkersuisut siumut isigerusupput, tamannalu pissutigalugu taanna pineqartoq ukiup naanissaata tungaanut akuerineqarpoq. Kisianni piumasaqaat imaalluni kukkuluttuallassagaluarunik suminermilluunnit tassa asu peersinneqassaaq. Ukiumut tullermut 2004-imut Pinngortitaleriffik peqatigeqqissaarlugu suliaq ingerlanneqarpoq, misileraanissaq tulliuttoq taannalu EU-ip 500.000 Euronik nammineerluni akilerpaa, tassa minnerpaamik 3,5 millioner kroninik nalilik taanna iluatigisariaqarparput.

 

Teknisk forhøjelse-ip taasariaqarsimavara pissutigalugu aalisarnermi imaannaanngitsunik pisoqarfiusarpoq aamma sinerissap qanittuani. Sinerissap qanittuani aalisartut mikinerusunik angallatillit pisaat pointiugallarmata aamma kvote-tut taaneqartalersut kingusinnerusukkut, taakkua imatut aalisartut ilaanut imak annikitsigisarput ukioq qiteqqutinngitsorluunniit tamaasa nunguttarlugit, allatullu ajornartumik taakku ilungersortaqaat inuttaqarniarumallutik aammalu aalisariutitik puttassinnaajumallugit. Taamaammat Naalakkersuisut teknisk forhøjelse-mik qaffaasariaqartarput uffa ilaatigut ilisimaqqissaarneq ajoraluarlugu ukioq naappat TAC-mik pineqartartoq immaqa qulaanneqarsimasinnaasimagaluarnersoq uniffiginagu. Taamaammat taakkua aamma pinngitsoornagit pissusissamisoortumik ingerlatsineq ataatsimoortoq, nunatta ingerlatitaanera, aningaasatigullu inuit tamatta nammineerusulluta pingaartumik pisussaaffeqarluta, angallateqarluta akiligassatsinnik pisassaqartitaanatalu pigutta, taava inuiaqatigiinnut taamatut ingerlaneq akisuallaalertussaammat, taannalu pinngitsoorumallugu taamatut Naalakkersuisut iliortariaqartarsimapput.

 

Massakkut oqaatigeqqilaassavara tassani avataani pisassat eqqarsaatigalugit akit ilumoorpoq massakkut appaseqaat, ilungersunartorsiorpugullu tamatta – tamaavitta pinngitsoqarata, tassami aalisarneq taamatut pitsaanngitsumut aallaraangat taava ajornartorsiutit sakkortuut inuiaqatigiinnut tuttarput, aningaasat sulinerat sorpassuarnut torarfeqartartoq taanna ajornarsiartortutut inissikkiartulertarmat. Taamaammat neriuppunga Naalakkersuisut massakkut ingerlaniarnerminni sapinngisamik inuutissarsiorneq isigalugu pitsaanerusumik aallariartulernissamik iliuuseqarniarnerat Inatsisartunit tamanit paasilluarneqassasoq.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Augusta Salling, taanna pereerpat Naalakkersuisut Siulittaasuat.

 

Augusta Salling, Atassut.

Qujanaq.

Una arlariinnik uteqattaarneqarpoq tassa 2006-ip kingorna isumaqatigiinniarnissamut tunngatillugu nalilersuisoqarnissaa aalisagartassat nunatsinni namminermi aalisarneqarunik pitsaanerussannginnersoq, tassa taanna Naalakkersuisut Aalisarnermi Kattuffinnut isumaqatigiissutaat, minnerunngitsumik Aalisarnermut Kattuffinninngaanniit taanna kissaatigineqarmat.

 

Soorunami naatsorsuutigilluinnarparput uagut Atassumminngaanniit isumaqatigiissut taanna atsiorneqarsimasoq tamarmiulluni Naalakkersuisuusunit massakkut, massakut Naalakkersuisuni aamma ingerlateqqinneqassasoq. Naalakkersuisuusimasut isumaqatigiinniarnerminni aamma EU-mut isumaqatigiissutip akuerineqarnissaanut tunngatillugu aalajangiisuulluartunut aamma ilaanikuuvoq Aalisartut Kattuffiinut isumaqatigiissuteqarnissaq, paaseqatigiinnissaq. Suliap ingerlanerani tamaat Naalakkersuisooqatigit pingaartissimavaat Kattuffinnik paaseqateqarluta ingerlariaqqinnissarput.

 

Naggataanullu naammassinera naammaginanngimmat ilanngussimavarput Kattuffinnut isumaqatigiissuteqarnissaq, taannalu pituttuisutut oqaatigisariaqarpoq massakkut aamma Naalakkersuisuusunut. Taamaattumik Atassumminngaanniit naatsorsuutigilluinnaqqissaarparput Naalakkersuisuusut massakkut tamakkiisumik aamma taanna malissagaat, pissutigalugu massakkut takorlooriartigu ilissi Naalakkersuisutut isumaqatigiissuteqarussi arlaannut, upperineqarsinnaassavisi imaluunniit Naalakkersuisuusartut upperineqarsinnaasalissappat isumaqatigiissuteqarfiginissaat, taamannak oqitsigisumik qaangiataaginnarneqartassappat isumaqatigiissuteqarneq.

 

Isumaqarpunga nunatta Naalakkersuinikkut ingerlatsinikkut taamatut alloriarnissaq mianerilluinnaqqeqqissaartariaqaraa. Nunatsinni Naalakkersuinikkut ingerlatsinitsinni tamanit Naalakkersuisut minnerunngitsumik atsiorlutik isumaqatigiissutigisaat malinneqaqqittariaqarput, isumaqatigiissutigineqartartussat tatigineqassappata siunissami.

 

Taamaattumik pingaartipparput isumaqatigiissutaasimasup taassuma malilluinnaqqissarnissaa. Aalisarnermut Naalakkersuisumut uteqqittariaqarpara Simon Olsen-imut taanna EU-mingaanneersoq aalisartoq kukkuluttorsimanerartarmagu. Arlarleriarluni oqaluttarfik una atorlugu kukkuluttorsimaneranik oqaatiginnittarmat. Isumaqarpunga oqaaseq atorneqartariaqartoq unioqqutitsilluni aalisarsimammat – kukkuluttornerinnaanngilaq, unioqqutitserujorujussuarsimavoq, qanoq ililluni amikullu, qalerallillu assigiinngissutaat takusinnaassannginnamikku, nalunngilaat sullutik maanngarlutik. Kukkuluttorsimanavianngillat, unioqqutitserujorujussuarsimasunukua. Taamaammat Naalakkersuisuninngaannit taamak oqitsigisumik qaangiataarneqarnerat akuersaaruminaatsorujorujussuuvoq.

 

Taamaattumik una erseqqissaannassavara Atassumminngaanniit soorunami naatsorsuutigilluinnarparput Naalakkersuisup isumaqatigiissutit tapiliussaasut uku Naalakkersuisut EU-mut isumaqatigiissummut akuersinissaminnut tapiliullugit isumaqatigiissutigisaat taakkua aamma malinneqassasut.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Aap qujanaq.

Una assortuussutiginiarneqassanngilaq misileraalluni aalisarneq taanna unioqqutitsineq Naalakkersuisut aamma akuersaanngilluinnaqqissaarmassuk. Ilumullimi uagut nammineerluta misileraatitsineq ingerlassimasinnaasuugaluarutsigu qanormi nuannertigissagaluarpa, kisianni uggornarluinnaqqissaartumik Inatsisartut Aningaasanut inatsisaanni misileraanissamut aningaasaliinissamut ikkusisoqarneq ajorpoq, ikkunneqartartut imak annikitsigipput periarfissaqarani nutaanik aalisagassatsinnik nassaarniarnissatsinnut. Taanna isumaqarpunga piumassuseqarfiginerusariaqaripput allat isumalluutigiinnarnagit aamma uagut nammineerluta maani misileraaneq ingerlassinnaasariaqarparput.

 

Aammalu ilaatigut immaqa nunatsinninngaanniit nammineerluni ingerlatsisoqarsinnaagaluartoq oqaatigineqartoq, taanna taamaalluarsimasinnaagaluarpoq, kisianni aamma aningaasarpassuit atorneqartaramik misileraanermi. Aammalu qulakkeeriffigineqarnissaq taanna isumannaarneqartariaqarmat namminersortut imaaliinnarlugu ingerlassinnaasaattut uanga isiginngilara, kisianni ingerlatsisoqassappat tapiiffigineqartariaqarpoq. Taannalu piumassuseqarfiginerusariaqarparput maani Inatsisartut tamatta, nunatsinni aningaasarsiorneq sapinngisamik pisussutit nutaat aallaavigalugit aallartinneqarnissaa qulakkeerusussagutsigu.

 

Tassa uani isumaqatigiinniarnerit aammalu una suleqatigiinnissaq pillugu Naalakkersuisut, KNAP aamma APK isumaqatigiissutaat, tassa suleqatigiinnissaq 2004-imiit 2006-imut, tassa taakkua suleqatigiissutigalugit piffissami tassani ingerlatissavagut, imaanngilaq tassa ingerlaannaavillugu taakku suleqatigiissutissagut naammassineqassasut.

 

Uani allaqqasoq taanna uanga saneqqussinnaanngilara 2004-imiit 2006-imut peqataasut suleqatigiinnissaat pillugu Naalakkersuisut KNAP-ip aamma APK-ip isumaqatigiissutaa, tassa suleqatigiisutigissaqqaarpagut, uanili taamaallaat assortuussutaavoq immikkoortoq, immikkoortuni 9-isuni immikkoortoq ataasiinnaq, tassalu raajanut akileraarutit annertussusia, taanna kisimi aporfiuvoq.

 

Aammalu Augusta Salling-ip ilisimalluinnaqqissaarpaa Naalakkersuisut tassaammata isumaqatigiissuteqarnissamik naammassinnittussat. Assersuutigiinnarlugu Pituffimmut tunngatillugu isumaqatigiinniarnermi Nunanut Allanut Sillimaniarnermillu Ataatsimiititaliaa oqaloqatigiittarnerani qasseriarlugumita aamma Augusta nammineq ersersittarpaa, ersarissarlugulu Naalakkersuisut pisussaapput namminneq – namminneq isumaqatigiinniuteqassallutik.

 

Taamaammat uani Kattuffiit suleqatigineqarnera aamma taanna ajunngilluinnarpoq, kisianni inuiaqatigiit ataatsimut isigalugit aamma Naalakkersuisut pisussaapput namminneq isumaqatigiissuteqassallutik. Taanna allaanerunngilaq. Uanilu oqaatigereerpara soorunami uannut tulluusimaarnanngiluinnaqqissaartoq taanna isumaqatigiissutip immikkoortuisa arfernat massakkut naammassineqarsinnaanngimmat.

 

Taavalu uani aalisagartassat annertussusiannik oqalunnermi Atassutip akuerinngikkaa, tassa massakkut isumaqatigiissut tamarmi akuerineqarpoq allannguutissamik siunnersuuteqartoqanngilaq uani anguniakkat isumaqatigiissutaasut tunngavigalugit, aamma Atassut immikkut taamanikkut oqaaseqanngilaq.

 

Uani suliami imaannaanngitsumi naak ilaatigut sulisut pitsaanerpaamik nalilersorneqanngikkaluartut uanga Naalakkersuisut sinnerlugit nersualaarusuppakka, isumaqatigiinniarnerit imaannaanngitsut misilittagartuunik illuatungeqarlutik ingerlataat, inuiaqatigiit kalaallit pitsaasumik angusaqarnissaat aallaavigalugu sulinerat taanna isiginngitsuusaarneqarsinnaanngilaq.

 

Nersorpakkalu uani pitsaanerpaamik isumaqatigiinniarnerup ingerlanerani pineqanngikkaluarlutik ilumoorlutik inuiaqatigiinnut kalaallinut Naalakkersuisunullu sulineranni, taamannak tulluusimaarutigalugu manngaanniit oqaatigissavara. Neriuppungalu tulliani taamatut isumaqatigiinniaqqinnissami aamma ilungersunaraluartumi peqataalluarumaartusi. Naalakkersuisut tapersersussavaasi, inuiaqatigiit ataatsimut isigalugit pitsaanerpaamik angusaqarnissarput siunnerfigalugu.

 

Eqqussukkat akileraaruteqanngitsut ilaatigut Kattuffinninngaanniit oqaatigineqarpoq, taamak annertutiginngitsut nunanut allanut niuernermut sangutinneqariaannaammata. Taanna isumaqarpunga assortorneqarsinnaanngitsoq, kisianni ullormiit ullormut nunanut allanut niuernermi imaaliinnarluni isertoqarsinnaanngilaq, soorunami pisisartut sungiussitinniagassaapput tuniniakkatsinnik, taanna aamma isumaqarpunga eqqarsaatigineqartariaqartoq. Ullormiit ullormut 200 millionit tungaannut allanngortinneqarsinnaanngilluinnaqqissaartut tamatta ilisimalluarunarparput. Aammalu isumaqatigiinniartut siuttuat Dibeni aasaq maani ataatsimeeqatigigakku, taava paasiniaaffigaarput una isumaqatigiinniarneq iluatsinngitsuussagaluarpat qanoq kinguneqarsinnaanersoq.

 

Taava ilisimatinneqarpugut tassa ullormiit ullormut atorunnaarinneqarsinnaavoq, ajornerpaaffia tikinneqassappat aammalu ingerlaannartumik akitsuutinik eqqussuinissamut tunngasut taakku aamma unitsinneqassapput, tassa 4-500 millionit tungaannut, inuiaqatigiit karsiat imaaliallaannaq imaarneqarsinnaavoq. Taakkulu suminngaanniit isertinneqassappat. Isertitsiniartoqassappat qularnanngilaq akitsuutit, immaqalu akileraarutit qaffattariaqassapput, sorparpassuupput nalilersugassavut, kisianni uani isumaqatigiinniarnermi uanga nuannaarpunga taamak pitsaatigisumik angusaqarmata, tassa 2007-imi aallarteriaqqinnissami tunngavissinneqareermata. Uani isumaqatigiissuteqarsimanngikkutta 2007-imi isumaqatigiinniarnerit nul-minngaanniit aallartittussaagaluarput. Kisianni 2007-imi isumaqatigiinniarnerit allartinneqassapput 320 millionit toqqammavigereerlugit. Tassa aamma taanna toqqissisimanartua.

 

Allanik takinerusunik oqaaseqarnissara naatsorsuutigeqqinngilara, kisianni uani eqqartuussivilersuussiniarnermut tunngasut oqaatigereerpara, taamaaliorniarunik taamaaliorniarlik uagut unitsissinnaanngilagut, kisianni uani inuiaqatigiit pisussutinik piginnittuunerat tunngavigalugu uanga eqqartuussisunut sassartinneqassagum ajorinngilluinnaqqissaarpara inuiaqatigiit pisuussutaasa ataatsimut pigineqarnissaat illersorusuppara, pisussutit ikittunnguanik pigineqarnerat taanna aallaaviginagu.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqaaseqartussat ingerlaqqitsinnagit, tassa oqaatigissavara oqallinnermi taamak ittumi nassuiaammi partiit ordføriisa 30 minutsit siullermi, tullianik 15 minutsit taakku pereersimappata taava pingajussaaneernermi naatsumik minutsit marluk. Taamaatumik ilaatigut sisamassaanik qinnuteqartut taanna eqqaassutigissavara.

 

Maannakkut oqaaseqarumapput Jensigne Berthelsen, tassa naatsumik Augusta Salling naatsuarannguamik, Godmand Rasmussen tamarmik Atassummit oqariartortut. Taamaattumik eqqaassutigaakka taakkua oqaaseqaatissat.

 

Jensigne Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Erseqqissaatigilaaginnassavara aatsaat pingajussaa uanga oqaaseqarnissannut noqqaassuteqarama. Taanna isumaqatigiissutip tapertalissap aalisarnermut nunatsinni inuussutissarsiuteqartut isumaqatigiissutaasup immikkoortuisa arferngat peerniarneqarnera suunngitsutut taakkartorneqartoq Naalakkersuisut Siulittaasuaninngaanniit. Soorunami oqaatsitit nammineq akisussaaffigissavatit suunngitsutut isigisimagukku aalisarnermi inuussutissarsiuteqartut taamak napaniareertigalutik raajat akikinnerisa nalaanni aningaasartornermikkut, matussusiiniarsarereertigalutik ujartuineranni aaqqiissutissatut ujartuinerminni isumaqatigiissuteqarnasoralutik Naalakkersuisut Siulittaasuat, Naalakkersuisut isumaqatigiissut sinnerlugit atsiukkani qimakkamiuk, soorunami nammineq akisussaassutigissavaa – akisussaaffigissavaa. Kisianni suunngitsutut isiginiarneqarnera maluginiarparput sakkortuumik Atassumminngaanniit.

 

Taamatuttaaq aamma aalisarnermut misileraanermut tunngatillugu, imaanngillaq Atassummi oqartugut misileraasoqassanngitsoq, taamaattoqanngilaq. Atassumminngaanniit noqqaavugut Naalakkersuisunut ersarilluinnartumik malittarisassat sukumiisumik qulaajarneqartariaqarput, aallartiinnarlutik putusiuisut aallartereersut takoreeratsigit.

 

Imaanngilaq tatiginninnginnermik toqqammaveqarluta taamatut sulissasugut, kisianni takoreerparput qanoq naatsorsuutigiuminaatsiginersut, taamaattumik isumaqatigiissutigineqartumi tassani malittarisassaqaqqissaarpoq qanoq iliortoqassasoq nakkutilliisoqarnissaa Naalakkersuisut toqqaaneratigut pisassasoq, qanoq suliakkiissutigineqassasut tamakkua naammassimanngillat. Tamakkua eqqumaffigilluinnarneqartariaqarput siunertaqapilullutik maannga aalisariartartut pinaveersimatissagutsigit. Tilluangaarlik unneqqarillutik nunatta aalisarnikkut ineriartorneranut peqatarusullutik misileraarusuttut, kisianni taakkua saniatigut putunik misissuisut taakkua akuersaarneqarsinnaanngimmata Atassumminngaanniit noqqaassutigaarput sukaterisoqartariaqartoq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Augusta Salling, naatsuarannguamik.

 

Augusta Salling, Atassut.

Qujanaq.

Naatsorsuutigaara aamma uanga pingajussaaneerlunga aatsaat oqalulerama piffissarititaasoq pingajussaaneernermi atortinneqassasoq uannut. Qujanaq.

 

Tassa oqaatigisariaqarparput soorunami Atassumminngaanniit isumaqatigiissut una annertooq, annerpaartaatigut isumaqataaffigigatsigu taanna aamma assortunngisaannarparput. Kisianni aalisagartassanik tunngasortaa taakkua isumaqataaffigisimanngilagut. Aamma uani Naalakkersuisut Siulittaasuanut eqqaalaassavara taamatut EU-p misileraalluni aalisarniarneranut tunngatillugu qununarpoq aamma aningaasaleeqataammat, aningaasaleeqataanissaa isumaqatigiissutigineqarpoq. Aamma isumaqatigiissutigineqarpoq EU-miut taamatut misileraallutik aalisagartassanik naammaginartumik aalisarneqarsinnaasunik nassaarunik, taava annertoorujussuarmik pisassinneqartarnissaat taakkunannga isumaqatigiissutigineqarpoq.

 

Taamaattumik nunatsinninngaanniit aningaasaliisoqarsimanera taanna isumaqarpunga aamma ilanngullugu eqqaasariaqaraluarigit, soorlulusooq soqutaanngilluinnartugut taamatut eqqaanagu.

 

Naalakkersuisut Siulittaasuata oqaatigivaa isumaqatigiinniarnerit Naalakkersuisuninngaanniit ingerlanneqartarnissaa, taanna uanga erseqqissartarsimagiga Naalakkersuisut akisussaaffigimmatigit, soorunami Naalakkersuisut akisussaaffigivaat, kisianni Naalakkersuisut isumaqatigiinniarnermi tunngatillugu Naalakkersuisuni aalajangersimagutta qanoq periuseqassalluta, taannalu malinneqartariaqarpoq – taannaana uagut ujartoripput.

 

Isumaqatigiissuteqarnitsinnilu ilanngullugu isumaqatigiissutigisimavarput Aalisarnermi Katuffiit atsioqatigisimallutigit – illit atsiukkannik Naalakkersuisut Siulittaasuat. Taamaammat pingaartipparput isumaqatigiissummi tassunga ilanngullugu isumaqatigiissutaammata akuerineqartutut naatsorsuutigineqassapput, soorunami immikkoortortai tamaasa ilanngullugit, taakkua ilaatinneqartariaqarmata.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Godmand Rasmussen, Atassut.

 

Godmand Rasmussen, Atassut.

Qujanaq. Uanga pisarnittuut tassa naatsuaraararsuarmik oqaaseqalaaminissaanga. Una siullermik uanga tupiguutigisara uaniippoq isumaqatigiinniarneq nunatsinnut annertoorujussuarmik pingaartuteqarsimavoq, aamma pingaaruteqartussaavoq. Kisiannili tassa tupigisunngikuuvunga uagut avataaniittugut qamani atorfilittat kisimik kaaminneqarmata.

 

Naalakkersuisoqarsimanersugununa taakkununnga attuumassutilinnik matu ikersilaaginnarlugu Naalakkersuisuusimasunik. Nunatsinnut pingaaruteqartorujorujussuaq suliassaq aallartinneqarmat sumiissimappat. Ilumoortoq uaniipoq isumaqatigiinniarneq avataanit malinnaaffigalugu pitsaasuinnarmik ingerlasimanngilaq.

 

Pitsaasumik ingerlasimappat taava susassaqartut allat aalisarnikkut susassaqartut soormitaavaana ataatsimiiffik qimaannarsimagaat. Aamma uani Naalakkersuisut Siulittaasuata oqaaseq atormagu nuannerilluinnarpara, tassa Naalakkersuisut namminneq isumaqatigiinniartassappunngooq, tassa ilumoorpoq aamma taamaattussaavoq. Kisianni Athen-imi isumaqatigiinniarnermi sumiikkamik. Inuiaqatigiinnut taamak aningaasarsiornikkut pingaaruteqartigisoq taamak qalliinnarsiortigisumik, soorunami immaqa EU-minngaanniit immaqa isumalioriartoqaannarporluunniit naamik soqutigerpiarsimanngilaa, naammi Kalallit Nunaata Naalakkersuisui.

 

Taava assersuutigiinnarlugu taakku massakkut oqaatigineqartuartarput Kalaallit Nunaat lager., Royal Greenland nunatta nioqqutissiai tonserparpassuit tunitsivissaarullutik uninngasut. Taava ukua 4.000 tons-it EU massakkut avammut aamma raajartassiissutaasut taakku. Royal Greenland-ip imaluunniit nunatta nioqqutissiornerata avataanut uninngasunut pitsanngorsaataasinnaanngillat. Ilumoorpoq kalaallit uani oqartoqarpoq tullissaani immaqa taakku misissorneqarpata kalaallit aalisarunikkit qanoq aningaaarsissutaatigisinnaaneri aamma isummiunneqarpoq. Allaat oqaatigineqarluni ilaatigut 120 million missaannaani taakkua ilaa tapiissutaasartut eqqarsaatigissagaanni nunatsinnut ajunaarutaassasut.

 

Kina oqarpa taamaattoqassasoq. Sumiluunniit tunisassiat uninngaannalerpata akit pitsanngoriaateqarsinnaanngillat, kisianni pitsaasumik aallartoqarpat qularnanngilluinnarpoq aamma akitigut taanna aallariartitsinerusinnaassagaluartoq pitsaasoq. Uanga una Naalakkersuisuinut aallartinnermi aamma oqallinnermi aamma Kuupik Kleist-ip torrallaalluinnarluni oqaatigivaa, tassa pitsaanerpaamik arlaatungaatigut ingerlasoqarsimanngitsoq.

 

Naalakkersuisullu tungaannut uanga isumaliutissiissutigerusuppara Atassumminngaanniit inuiaqatigiinnut taamak pingaartigisumik suliakkerneqartoqartillugu, isumaqarpunga atorfilittaannarnik aallartitsisarneq tulluartuunngitsoq. Uani akuerineqarnikuupput Naalakkersuisut sunut tamanut attuumassuteqarneri Inatsisartuni akuerinikuuagut.

 

Pissusissamisuussooq attuummassuteqarfigisanut inuiaqatigiinni susoqalersillugu taakku sallersaallutik aallartarnissaat. Immaqa taamaattoqartillugu siunissami annertusaarnerit pinngitsoortarsinnaassagaluarpagut. Aamma uani eqqartuussineq uanga soorunami susassarinngilara taakku inuit susassaqartut eqqartuussisunut tunniussissappata, kisiannili ersiummissutiga uaniippoq eqqartuussinikkut qanoq pisamik ajugaassagaluarpata aamma EU-mut taakku aningaasat isumaqatigiissutit aamma massakkut tulluusimaarutigisarsuagut aamma ilanngartussappata aamma tujorminassaqaaq tamatsinnut.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq. Taanna pereerpat Naalakkersuisut siulittaasuat.

 

Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Siullermik naatsuarannguussaaq. Atassumminngaanniit Augustap misileraanermut tunngasoq sakkortuumik kinguneqartitsinissamik oqariartuutaa, piumasaqaataa soorunami paasilluartuusaanngilluinnarpara. Kisianni imatut paatsuunngitsigaara, tassani paasineqarsinnaavoq satellit-i kisiat atorlugu kontrolløreqarani aalisartut nakkutigineqarsinnaanerat ajornakusoortorujussuusoq.

 

Godmand Rasmussen, massakkut ukiorpaalunnguargorput politikkikkut suliaqarlutit. Suleriaatsit qanoq ingerlasannerat isumaqarpunga ilavit nassuiartariaqaraat. Taamatut politikkikkut sulinermi sananeqaatit qanorlu ingerlasussaanerat imaannaanngilaartuuvoq. Assersuutigalugu EU-mi isumaqatiginninniartut atorfilittatta isumaqatigiinniutigivaat aamma atorfilittat, tassa kommissioni, taakkua parlamentiisa akuerisarivaat isumaqatigiissut, aamma uagut taamaaliorpugut. Suleriaatsit tamakku politikkikkut sulinermi aamma soorunami nalunngittariaqarput. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut siulittaasuat. Tulliuppoq Kuupik Kleist, naatsumik.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Jensine Berthelsenip maani oqaasia una isumaqatigiissummut tunngatillugu suunngitsutut nalilerlugu allaat uannut oqaatigimmagu, taamaanngilluinnaqqissaarpoq. Oqaatigaara uannut tulluusimaarnanngilluinnaqqissaarpoq taamatut inissittoqarnera. Atsioqataaffigereerlugu uani naalakkersuisooqatigiit allanngormata, tassa Inatsisartuni amerlanerussuteqarneq allanngorpoq, aammalu politikkikkut siunnerfiit allanngortinneqarlutik. Taamaammat tassani anguniarnera naammassisinnaasimanngilara, tulluusimaarnanngeqqissaartorlu oqaatigaara, oqanngilanga suunngitsutut nalilerlugu.

 

Uani aningaasarsiornerit ilumoorpoq ilungersunarput, kisianni aamma inuutissarsiortunut selskabinut pitsaasumik periarfissiisimavugut inuiaqatigiinnut. Avataasiortut eqqarsaatigalugit uani oqaatigilaassavara akileraarutitigut akiligassat kinguartitikkat, tassa inatsisitigut pitsaasumik periarfissiinerput tunngavigalugu isumannaatsumik ingerlanissaa anguniarlugu inatsiseqarpugut, uanilu periarfissaq taanna atortuartarpaat ukiuni kingullerni, ukiuni pingasuni 2000-iminngaanniit 2002-mut avataasiortut kilisaatit arfinillit 598 mio.-t akileraarutit akiliutissatik kinguartinnikuuaat. Tassa pitsaasumik inuutissarsiortunik tapersersuinerit aamma tassuuna takuneqarsinnaapput. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Kuupik Kleist, naatsumik.

 

Kuuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Aatsaaginnaq Godmand Rasmussenip eqqartugaa piffissaq tassaavoq ukioq manna piffissaq EU-mut isumaqatigiinniarfiusup nalaa, tassanilu Atassutikkut Siumukkullu naalakkersuisooqatigiipput. Avoqqaarliutissaqaruni soorunalimi Godmand Rasmussen partiiminut aamma taanna apuussinnaavaa, isumaqatigiinniarnerit nalaanni Naalakkersuisut avoqqaarlernartumik iliorsimasutut isumaqarfigigunigit.

 

Taava aappaattut erseqqissaatigissavara akileraarutit pillugit oqartussaasut tassaapput Inatsisartut. Akileraarutit inuiaqatigiinni aalajangersorneqarsinnaanngillat ataatsimiittarfiup matuma silataani, taamaattumik aamma naalakkersuisunngortitsinissaq pillugu isumaqatigiinniarnerit ingerlaneranni uagut soorunalimi taanna qiviarsimavarput isumaqatigiissut. Isumaqatigiissut qulingiluanik immikkoortortalik, arfineq-pingasut akuersaarnartutut isigalugit, kisianni akileraarutit maani suliassaapput.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni – Godmand Rasmussen, Atassut.

 

Godmand Rasmussen, Atassut.

Una uanga Kuupimmut oqaatigilaassavara, taanna immikkut nalunngilara pisimasoq taanna, kisianni uani oqaaseqarnerni oqarputit Danmark Kalaallit Nunaaannut (.), taannaana nuannaralugu nersorlutit oqaatigigiga. Aamma Atassutip taamatut imaattoqataasimanera uanga minnerpaamilluunniit taanna nalunngilara.

 

Aamma Siimuumut oqaatigilaarusuppara soorunami uanga ajornartorsiuteqaraangama imaluunniit nalornisaqaraangama aamma partiinni ilannut suleqatinnut sumilluunniit paasiniaasartupilussuuvunga, ilumoorpoq. Ataatsikkoqqeqqissaaq kommunalbestyrelsemut qangatsiaq isernikuuvugut ataatsikkooqqissaarlu aamma Landstingimut qinigaalluta, taamaattumik assigeeqqinnaamik ataatsikkut politikkikkut isersimavugut. Taamaattumik uanga apeqqutigerusuppara una, aamma kissaammiallatsikkamma, siorna Inatsisartuni nassuiaakkatsigut Kinami raajanut akit tunngasut nunatsinni iluaqutaasussat naak. Taakku isumaqarpunga akilaartariaqaritit. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqquteqaatissat sukkulluunniit apeqqutinngorlugit Naalakkersuisunut allaganngorlugit saqqummiunneqarsinnaapput aammalu apeqquteqarnermi akineqartussanngorlugit. Taanna innersuukkumavara maannakkut oqallinnermut uunga atatinngikkaluarlugu.

 

Maannakkut allanik oqaaseqartoqarumanngilaq, taamaalilluni oqallinneq sivisooq naammassivoq. Amerlanerit akuersaarpaat, tassa Siumukkut Inuit Ataqatigiillu isumaqatigiillutik akuersaarpaat, Atassutip oqaaseqarfigaa, taavalu aamma Demokraatit tusaatissatut tiguaat, Kattusseqatigiit aamma oqaaseqarfigaat.

 

Taamaalilluta immikkoortut tulliit tikissinnaanngorpagut, tassa 151 aamma 150, taakkua marluutillugit suliarineqartussaapput, taamaattumik siullermik 151 saqqummiunneqareerpat ingerlatiinnarlugu taava Finn Karlsen siunnersuunni aamma saqqummiutissavaa. Taava Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq qinnuigissavara saqqummiusseqqullugu.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arferngat, ataasinngorneq 10. november 2003, nal. 17:07.

 

 

Immikkoortoq 151+150

 

 

Raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

 

 

Raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Finn Karlsen)

(Siullermeernera)

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Nalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiutissavara.

 

Naalakkersuisut tunngaviatigut isumaat tassaavoq suliffeqarfiit inuutissarsiutinik ingerlatsinerminni inuiaqatigiit pisuussutaannik atuisut taamatut atuinerminni akiliuteqartassasut. Akiliuteqartarneq taanna assigiinngitsutigut pisinnaavoq, soorlu pisuussummik atuisinnaatitaanermik peqarnermut akiliutitut imaluunniit ingerlaavartumik atuinermut akiliutitut. Tamanna amerlasuut ukiut ingerlaneranni tikkuartarsimavaat, pingaartumik avataasiorluni raajarniarneq iluanaarfiulluartoq eqqarsaatigalugu. Tamannalumi aamma Benchmarkinudvalgip, tassa nunatsinni akitsuusiisarnerit akileraarusiisarnerullu nalilersorneqarnerani suleqatigiissitap pisuussutip erniaanik taasimavaa. Tamannalu aamma Naalakkersuisut raajanut akitsuutinik allanngortitsinissamik siunnersuummik matuminnga saqqummiussinerannut patsisaavoq.

 

APK-p aamma Akileraartarnermut Pisortaqarfiup tunngavissatut suliarisimasaat siusinnerusukkullu Naalakkersuisuusimasut Inatsisartut 2002-mi ukiakkut ataatsimiinneranni saqqummiussimasaat aammalu maanna ataatsimiinnermi saqqummiunniarsimasaat Naalakkersuisunit isumaqataaffigineqarpoq.

 

Akitsuut matumani pineqartoq akit anguneqartut ilutigalugit qaffattarlunilu appartarfianik toqqammaveqarpoq isertitat procentiannik aalajangersimasumik akitsuummut maanna atuuttumut taarsiullugu. Kisianni Naalakkersuisut isumaqarput akitsuutip akilerneqartussanngorfia siusinnerusukkut naalakkersuisuusimasut siunnersuutigisaraluannit kilomut 19 kroneusimasumit siusinnerujussuakkut atuutilertassasoq. Kilomut 13 kronet aallartiffiunissaat Naalakkersuisut naleqquttuusoraat.

 

Akitsuutip annertusiartortutut ilusilersugaanera siunnersuummut oqaaseqaatinni erseqqissumik nassuiarneqarsimasoq itinerusumik iserfigissanngilara, assersuutitulli oqaatigiinnassallugu tunisermi agguaqatigiissillugu aki 13,01-uppat akitsuut 0,01 procentiussammat, tunisermilu agguaqatigiissillugu aki 20 kroniutillugu akitsuut 7 procentiussalluni.

 

Tuniniaavinni maanna akiusut malillugit raajanut akitsuut nutaaq akuerineqassaguni 2004-mi 18 mio. koruunit missingi isertitsissutaassangatinneqarpoq, tassa nutaanngitsoq malillugu isertitat 1 procentiannut taamaallaat 10 mio. koruunit missaannik isertitaqaataasussatut naatsorsuutigisaraluamut taarsiullugu.

 

Taamatut oqaaseqarlunga raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisaattut siunnersuut Inatsisartunut suliassanngortippara, aammalu Akileraartarnermut Akitsuutinullu Ataatsimiititaliami suliarineqareerpat aappassaaniigassanngortillugu.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava Finn Karlsen, Atassut, saqqummiussereerpat taava Aningaasaqarnermut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq akissuteqareerpat oqallinneq aallartissaaq.

 

Finn Karlsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq. Raajanut akitsuuseeriaaseq ullumikkut atuuttoq maanna ukiut aqqaneq-marluk qaangilaarlugit atuutereerpoq, akitsuutillu procentia piffissami tamatuma ingerlanerani Inatsisartuni arlaleriarluni allanngortinneqartarnera ilisimaneqarpoq.

 

Akitsuut nioqqutinik tunisaqarnermi akitsuutaavoq, taamaammallu raajat akii appasitsillugit akitsuut artukkiinerusutut umiarsuaatileqatigiiffinnit misigineqartarpoq, tamatumalu umiarsuaatileqatigiiffiit naatsorsuutaannut malunniutaa erseqqarissimavoq, sinneqartoorutaagaluimmi akitsuutip kingunerisaanik amigartoorutinngortarsimammata. Tamanna tunngavigalugu 2002-mi upernaakkut ataatsimiinnermi taamanikkut naalakkersuisuusut naalunaarutigisimavaat APK-p Akileraartarnermullu Pisortaqarfiup naatsorsueriaatsimik aatsaat umiarsuaatileqatigiiffiit akileraarutit ilanngaatigineqartinnagit sinneqartoorutaat aalajangersimasumik annertussuseqartillugit raajanut akitsuummik akiliinissamik kinguneqartartussamik nassaarniarlutik sulinerminni nangitsinissaat Naalakkersuisut kissaatigigaat.

 

Allannguutissatut siunnersuut 2002-mi ukiukkut ataatsimiinnermi saqqummiunneqarpoq, qinersisoqartussanngornerali pissutigalugu siullermeerneqarnerata kingorna unitsinneqarpoq.

 

Avataasiorlutik raajarniarlutillu kilisaatini nioqqutissiortut immikkut akileraarusersiiffigineqartarnerisa attatiinnarnissaat suli aalajangiusimavara. Aamma akileraarusiiffiginninneq pisassaaq umiarsuaatileqatigiiffiit aningaasarsianik akileraarutit nalinginnaasut qaavisigut immikkut akileraartinneqarnissaannut tunngaviusussamik iluanaaruteqaqqullugit.

 

Eqqarsaatit taakkuupput maanna allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussaqarninni takuneqarsinnaasut. Siunnersuutip kingunerissavaa umiarsuaatileqatigiiffiit raajanut akitsuummik akiliissanngimmata raajat akitsuusigassat tunineqarneranni agguaqatigiissillugu kilomut 19 kr. sinneqanngippat. Tunisinermili agguaqatigiissillugu akitsuut qaffappat umiarsuaatileqatigiiffiit akitsuummik annertusiartortumik akiliisariaqalissapput.

 

Siunnersuutigaara kilomut 19 kr.-t aallaavigineqassasut, pissutigalugu agguaqatigiissitsinermi aki taanna umiarsuaatileqatigiiffiit ilaannut minnerusumik annerusumilluunniit sinneqartoorutaalertarmat. Akerlianik agguaqatigiissillugu aki appasinnerusoq umiarsuaatileqatigiiffiit ilaannut amigartoorutitalimmik angusaqarfiusarluni. Aalajangersagaareersumi § 3-mi qulakkeerneqarpoq umiarsuaatileqatigiiffiit akinik aalajangersaanermi iluanaaruteqarniapilussinnaanngitsut, soorluttaaq tamanna Akileraartarnermi Pisortaqarfimmiit nakkutigineqartoq.

 

Siunnersuutinnut erseqqissaatitut assersuutigissavara tunisinermi agguaqatigiissillugu aki 19,01-iuppat akitsuut 0,01 procentiussammat, tunisinermilu agguaqatigiissillugu aki 22 kroniussappat akitsuut 3 procentiulluni.

 

Naluneqanngitsutut raajat akii massakkut aatsaat taamak appasitsigipput, kilomut akia 19 kr. ataatingaatsiarsimammassuk. Taamaattumik 2004-mi raajanut akitsuutinik isertitsisoqarnissaa naatsorsuutigineqanngilaq, tamannalu siunnersuutip tunngaviusumik isumaanut naapertuuppoq, tassaasoq raajanut akitsuut sinneqartooruteqaraanni aatsaat akilerneqartassammat, sinneqartoorullu ima annertussuseqassaaq nalinginnaasumik akileraarutaassassaluni.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq akissuteqassaaq, tamatuma kingorna oqallinneq.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Ullormut oqaluuserisassap matuma siuninnguatigut Inatsisartunut saqqummiunneqarpoq raajanut akitsuuseeriaasissamut nutaamut Naalakkersuisut siunnersuutaat, tunisinermi akit qaffakkiartortillugit akitsuummik annertusiartortumik tunngaveqartoq tunisinermilu kilomut 13 kr.-it aallartiffiullutik.

 

Inatsisartunut ilaasortap Finn Karlsenip aalajangiiffigisassatut siunnersuutaani raajanut akitsuusersueriaaseq nutaaq assigalugu annertusiartortumik akitsuuteqartitsinissaq pineqarpoq, kisiannili tunisinermi kilomut 19 kr.-it aallartiffiullutik. Ullormut oqaluuserisassani immikkoortoq matuma siulia innersuussutigineratigut nalunaarutigineqarsinnaavoq aalajangiiffigisassatut siunnersuutip akuerineqarnissaa Naalakkersuisunit ilalernartinneqanngimmat.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut. Siulliulluni Ole Thorleifsen, Siumut.

 

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Siumumiit inatsisissatut siunnersuutit ataatsimut imatut oqaaseqarfigissavagut.

 

APK-p Akileraartarnermullu Pisortaqarfiup tunngavigissatut isumaqatigiissutiginikuusaat raajanut akitsuusiinissamik tunngavigineqarmat Siumumiit iluarisimaarparput. Akileraarutit akitsuutillu nunanut allanut naleqqersuutsitsillluni nalunaarusiarinerini eqqaaneqarpoq nunatsinni inuiaqatigiit pigisaasa aningaasarsiutigalugit atornerini naapertuulluartuusoq atuisut akiliuteqartinneqartarnissaat.

 

Ilanngullugulu tapersiinitsinnut tunngavilersuutigissavarput Siumut Inuit Ataqatigiillu Naalakkersuisunngoqatigiinnerminni isumaqatigiissutigimmassuk Namminersulernissamut Suleqatigiissitaliap innersuussutaa pisuussutit uumaatsut uumassusillillu inuiaqatigiit pigisaat atuisunit inuiaqatigiinnit akileeqataaffigineqartarnissaat.

 

Tamanna tunngavigalugu Siumumiit raajanut akitsuutit Naalakkersuisunit ilusilersorniarneqarneri tamakkiisumik akuersaarparput.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut alajangiiffigisassaatut siunnersuut kiisalu raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut taakkua Finn Karlsenimiit Naalakkersuisuniillu saqqummiunneqartut Inuit Ataqatigiinninngaanniit ima oqaaseqarfigissavagut.

 

Raajat akitsuutaasa Finn Karlsenimit allanngortinneqarnissaat siunnersuutaasoq kiisalu Naalakkersuisut raajat akitsuutaasa allanngortinneqarnissaannik siunnersuutaat Inuit Ataqatigiit tunngaviatigut allanngortinneqarnissaat isumaqatigaarput.

 

Inuit Ataqatigiinnit raajat akitsuutaasa qanoq allanngortinneqarnissaat Naalakkersuisut saqqummiussaat tamakkiisumik tapersersorparput, tassalu kilomut 13 kr. aallaavigalugu aaqqissuussineq ingerlanneqassasoq.

 

Nunatsinni aalisakkatigut pisuussutitta annertunerusumik pissarsissutaasarnissaanik siunertaqarluni Naalakkersuisooqatigiinnermi anguniakkanut kiisalu aningaasanut inatsimmut 2004-mut naleqqummat annertunerusumik oqaaseqarfiginagu Inuit Ataqatigiinniit siunnersuut taama isikkoqartillugu aappassaaneerneqarnissaanut inassutigissavarput. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Pkt. 150-imut tunngatillugu, tassa Atassut sinnerlugu Inatsisartuni ilaasortap Finn Karlsenip siunnersuutaanut tunngatillugu Atassummit imatut oqaaseqassaagut.

 

Nunatta EU-llu akornanni isumaqatigiissut piffissap qiteqqunnerani nalilersorneqaannanngilaq, nunarpulli sinnerlugu nalilersuiartortitat raajanik aalisakkanillu pisassissutaareersut 2006-imullu atuuttussat qaavisigut pisassiisimapput, tamatumalu kingunerisaanik nunatsinni aalisarnermik, pingaartumik raajarniarnermik inuussutissarsiutillit avammut nioqqutissiornerminni toqqammavissaat ajorseriaateqartinneqarpoq.

 

Taamaaliortoqarneratigut EU-mi nunat aalisarnermik ingerlataqartut isumalluartinneqalereermata isumaqatigiissutip Naalakkersuisunit itigartinneqarneratigut nunatta tutsuiginassusaa innarlerneqartussaammat allatut ajornartumik akuersaarneqarnissaa siunniunneqarpoq, tamatumalu malitsigisaanik nunatsinni aalisanermik inuussutissarsiuteqartut inuussutissarsiummik ingerlatsiniarnerminni ajorseriaateqartinneqannginnissaat siunertaralugu Naalakkersuisut APK aamma KNAPK isumaqatigiissuteqarput qulingiluanik immikkoortortalimmik.

 

Immikkoortut arfernganni Naalakkersuisuusimasut sinnerlugit Naalakkersuisut siulittaasuata Hans Enoksenip nammineerluni atsiugaa ima oqaasertaqarpoq, issuaalaarpunga: (Issuaaneq aallartippoq) ”Raajanut akitsuutit pillugit inatsisip allanngortinneqarneranik inatsisissatut siunnersuummik Naalakkersuisut 2003-mi ukiakkut katersuunnermi saqqummiussissamaarput, taamaalilluni akitsuutit akinut naleqqersuut malillugu iluarsiivigineqartartussanngorlugit nunanullu allanut annissassat tunisassiat agguaqatigiissillugu kilomut 19 kr.-inik akeqaleraangata aatsaat atuutilertartussanik.A (Issuaaneq naavoq.)

 

Naalakkersuisut nikissimagaluarpataluunniit taama ajornanngitsisigumik isumaqatigiissutit atsiorneqareersut qimarratigalugit siunertap muminganik iliorsinnaaneq akuersaarneqarsinnaanngilaq, tatiginanngissutsimik ersersitsineruvoq, minnerunngitsumillu suleqatigissallugit isumaqatigiissuteqarfigisanut tunutsineruvoq akuersaarneqarsinnaanngitsoq.

 

Atassummit qularutiginngilarput isumaqatigiissummik atsioqatigineqarsimasut, tassalu KNAPK aamma APK matumani pineqarnertik assatik paarlallugit akuersaaginnarnavianngikkaat.

 

Taamaammat Inatsisartuni ilaasortap Finn Karlsenip isumaqatigiissutaasoq timitalersinnaaqqullugu minnerunngitsumillu raajat akiisa taama appasitsiginerini kilisaataatillit akitsuutinik artukkerneqarlutik aalisarnermik ingerlatsisinnaanerinik sapinngisamik innarlerneqannginnissaannik qulakkeerinninniarluni siunnersuutaa, tassalu raajat nioqqutissiarineqartut agguaqatigiissillugu kilomut 19 kronit angusimagaangatigit akitsuusersuineq atuutissasoq, raajallu kilomut akitsoriartornerini akitsuut qaffakkiartorneqartassasoq Atassummit tamakkiisumik taperserparput. Taamaammat Inatsisartuni ilaasortap Finn Karlsenip siunnersuutaata aappassaaneerneqannginnerani Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaani aammalu Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaani suliarineqassasoq inassutigaarput.

 

Pkt. 151-imut tunngatillugu, tassa raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaannut Naalakkersuisut siunnersuutaat pillugu Atassummit imatut oqaaseqassaagut.

 

Naalakkersuisut isumaqatigiissutit qimaannarlugit siunnersuutigaat raajat agguaqatigiissillugu kilomut 13 kr.-qaraangata akitsuuserneqarnerat aallartinneqartassasoq, akitsoriartornerinilu akitsuut qaffakkiartorneqartassasoq. Tamanna Atassummit akuersaarsinnaanngilluinnarparput, imaammammi:

 

Siullermik: Naalakkersuisut Siulittaasuata KNAPK-mut APK-mullu isumaqatigiissutit atsiukkani Naalakkersuisooqatigiit nikinnerinnaat tunngavigalugu qimarratiginiarsinnaanngilai isumaqatigiissutillu muminganik siunnersuuteqartitsilluni.

 

Aappassaanik: Raajat akiisa taama appasitsigineranni, pingaartumik aamma qanoq sivisutigigaluarnersumik taama appasitsigiinnartussaaneranni nunatsinni aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut avataasiortuugunik sinerissamulluunniit qanittumi raajarniartuugunik namminneq tunisassiorsinnaatitaasut ingerlatsinerminni imminut akilersinnaaqqartumik ingerlasut ajorseriaateqartinneqangaassapput imaaliallaannaq iluarsineqarsinnaanngitsumik, taamaalillunilu raajarniarnermik inuussutissarsiuteqarneq akilersinnaanngitsumik ingerlanneqalissasoq aqqutissiuunneqassaaq.

 

Atassummit isumaqarluinnarpugut tunngavilersuutit taakku marluinnaagaluarlutik takutikkaat Naalakkersuisut siunnersuutaat akuersaarneqassappat Inatsisartut akisussaassuseqanngitsulioqataasussanngussasut. Taamaammat Atassummit inassutigaarput Naalakkersuisut siunnersutaat itigartinneqassasoq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuluni oqaaseqassaaq Palle Christiansen, Demokraatit.

 

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Ullormut oqaluuserisassani immikkoortoq 150 oqaatigineqassaaq siunnersuutip malitsigisussaagaa Nunap Karsia kalaallillu inuiaqatigiit tamarmik pisuussutinik tamatta pigisatsinnik pissarsinikinnerusalernissaat.

 

Nunap Karsiata ukiumut 8 mio. koruuniinnaat raajanut akitsuutit aqqutigalugit isertittaarpai, assersuutigalugu oqaatigineqarsinnaavoq pinnguaatit aningaasanik nakkartitsisarfiit isertitaasartut 13 mio. kroniusartut. Demokraatiniit oqaatigerusupparput massakkut katillugit isertitaasartut annikippallaarujussuartut. Allatut oqaatigalugu inuiaqatigiitk pisuussutaannik ataatsimoorluta pigisatsinnik iluaquteqarnerusariaqalerpugut. Siunnersuut saqqummiunneqartoq akerlerluinnaanik inerneqartitsissaaq, taamaattumik siunnersuut Demokraatinit taperserneqarsinnaanngilaq inassutigineqaannassallunilu itigartinneqassasoq.

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 150 pillugu oqaatigineqassaaq siunnersuutip malitsigisussaassagaa Nunatta Karsia kalaallillu inuiaqatigiit tamarmik pisuussutinik tamatta pigisatsinnik pissarsissuteqarnerusalernissaat. Siunnersuutip kingunerissavaa 8 mio. kronenik isertititsinerusoqartalernissaa. Siunnersuut nammineerluni tapersersornartuuvoq, kisiannili Demokraatinit erseqqissarusukkaluarparput taamatut aaqqiinerup 2008 ilanngullugu taamaallaat atuuttariaqarnera, tassa 1. januar 2009-mi ullumikkut atuuttumit allaanerusumik akileeriaaseqartalertoqarsorinarmat. Takorloorneqarsinnaavoq Kalaaliit Nunaata imartaani tamani pisassiissutaasartut 1. januar 2009-mi akitsoqqinneqarlutik tuniniartalerneqarnissaat killilimmik piffissaliivigalugit. Taamaaliornerup aqutseriaaseq oqilisaavigissavaa qularutissaanngitsumillu Nunap Karsiata isertittagai annertuumik annertussusilissallugit.

 

Siunnersuut Demokraatiniit tapersiivigerusupparput inassutigissallugulu Akileraarutit Akitsuutillu pillugit Ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Raajanut Inatsisartut pillugit Inatisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsissaattut siunnersuut ... Jeg har følgende kommentarer på vegne Kandidatforbundet.

 

Inatsisartunut ilaasortaq Finn Karlsen aamma Naalakkersuisut siunnersuuteqarput raajanut akitsuut raajanut akitsuusigassat tunineqarneranni isertitat procentiannik aalajangersimasumik angissuseqarunnaarluni allanngortinneqassasoq. Tassa raajanik tunisinermi agguaqatigiissillugu kilomut aki aalajangersimasoq aatsaat sinnerneqarpat raajanut akitsuut allanngorartoq qaffakkiartortumik akilerneqartartussanngorlugu.

 

Siunnersuut Kattusseqatigiit sinnerlugit tunngaviatigut isumaqatigaara, apeqqutaaginnarporli agguaqatigiissitsinermi kilomut aki suna aallaavigineqassanersoq, tassami siunnersuutit taakku marluk assigiinngillat, soorlu saqqummiunneqartutut oqaatigineqareersutuut.

 

Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuumminni saqqummiussaanni ilaatigut nalinginnaasumik oqaasertani allaqqavoq aamma KNAPK APK-lu tusarniaaffigineqarsimasut, kiisalu APK siunnersuummut isumaqataasimasoq oqaatigineqarpoq. Kisiannili Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnullu Pisortaqarfik, Inuutissarsiornermut Pisortaqarfik aammalu Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik siunnersuummut oqaaseqaatissaqarsimanngitsut oqaatigineqarluni.

 

Kisianni qularnanngitsumik tamatta ullaaq manna radioaviisikkut tusarparput KNAPK aamma APK siunnersuummut isumaqataanngitsut, allaallu aamma oqaatigineqarpoq siunnersuut akuerineqassappat tamanna eqqartuussivilersuussinissamik kinguneqarumaartoq. Taamaattumik siunnersuummi ilaatigut nalinginnaasuni oqaaseqaatini oqaatigineqartut ilumuussusiat assut apeqqusernarsivoq, tassami kikkut ilumoornersut tassani erseqqissumik paasisariaqarmat.

 

Taamaammat suliap aappassaaneerneqannginnerani apeqqutit nalorninarsinnaasut tamaasa ataatsimiititaliami susassaqarfiusumi sukumiisumik oqaluuserineqarnissaat inassutigaara.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Paasinarpoq inimi maani amerlanerussuteqarluartut Naalakkersuisut siunnersuutaat tapersersoraat, aammalu soqutiginartumik Demokraatit saqqummiussaat taanna Naalakkersuisuninngaanniit Inatsisartut isummersornissaat sioqqullugu isummerfigiuminaappoq, tassami ilisimaneqartutut Inatsisartuni partiit pingasut sinniisaat assigiingajalluinnartunik taamatut nipilimmik Demokraatit oqaaseqarnerannut assingusumik siunnersuuteqarput, tassalu Demokraatillu Siumullu Inuit Ataqatigiillu ilaasortaatitai ataasiakkaat partiitik sinnerlugit siunnersuuteqarmata pisassat pigineqarnerat ukiunik killilerneqarsinnaasoq.

 

Taamaattumik paasivara Demokraatit una taamatut isumaqatigigaat, tassanngaanniillu sorsutassat tullinnguuttoq tassaavoq pisassat pigisassatut tunniunneqarsimasut ilumut ukiunik killilerlugit siunnersuutigineqartutut Inatsisartuni amerlanerpaanik tapersersorneqarumaarnersoq.

 

Kisianni Atassutip oqaaseqartuanut Inatsisartut akisussaassuseqanngitsuliortoqataasussanngorpumik oqarneq oqaatsit isumaqarpunga nalilersorluarlugit oqaatigineqartartariaqartut maani inimi.

 

Naatsorsuutit kilisaataatilinnut assigiinngitsunut soorunami apuunneqartarput Akileraaruteqarnermut Pisortaqarfimmut. Tamakku tamaasa Naalakkersuisuninngaanniit arajutsisimanngilagut. Kilisaataatillit 13 kronemik akeqartitsinikkut 13 kroneminngaanniit akitsuummik eqqussinikkut sinneqartoortartut arlaqarput, ilaatigut amigartooruteqartarput, amigartooruteqartarnerli taanna raajanut akitsuummi 0-luugaluarpalluunniit pinngitsoornani pisussaavoq.

 

Kilisaataatileqatigiit ataasiakkaat amigartooruteqartarnerannut pisuunerpaaq tassaavoq ukiut ingerlanerini akileraarutinik akileraarutissat pinngitsoortinniarlugit nalikillilerisarnerit umiarsuaatinik aammalu pisassanik. Tassa imaappoq oqaatigisariaqarpoq ukiut ingerlanerini nalikillilerinertigut amigartooruteqartartut imaanngilaq aningaasarsiornikkut ajornartorsiornerannut tamanna takussutissaasoq, kisianni akileraarutissanik nalikillisaanermi kinguartiterinikkut tamanna pisarpoq. Tamanna takusarparput kilisaat ukiuni arlalinni ingerlareerluni nalikillileriffigerujussuarneqarlunilu tunineqaraangat, taava kilisaammik tunisisoq annertuumik aningaasatigut isertitsisartoq ilaatigut pisariaqartitsineq najoqqutarivallaarnagu nalikillilerisimanini pissutigalugu. Tamanna inerteqqutaanngilaq, inatsisini taamatut periarfissaqartitsivugut, kisianni takussutissaaginnarpoq amigartooruteqarlutik oqaatiginnittartut tamarmik raajat akitsuutaannik artukkerneqarnermikkut amigartooruteqartarnerassallugit ingasattoq, taamaattumik akisussaassuseqanngitsutut Inatsisartut iliornissaannik oqalunnik oqaatsinik atuinerlunneruvoq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuuteqartoq Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq. Siunnersuutiga oqallinnerup siuliani annertoorujussuarmik eqqartorneqarpoq. Uani paasereerparput una punkti tikinnginnerani qanoq amerlanerussuteqartut itigartitsinissaat taanna erseqqittorujussuusareermat. Kisianni tapersersuillutik oqaaseqartut qutsavigissavakka Atassut aamma Kattusseqatigiit. Taava Demokraatit massakkut paasivara massakkut atuuttoq atuinnassagaat 2009 aallarnerfigalugu aatsaat allanngortinniarlugu eqqarsaateqartut. Tassa aningaasat ikigalugit 8 mio. taamaallaat isertinneqartartut oqalupput. Kisianni raajat nalunartut pillugit akitsoriataassagaluarpata uani siunnersuutinnut tunngatillugu ilaatippakka, tamarmik tigunikuuaat, 19 kroniminngaanniit 45,50 tungaanut. Tassa 26,5% allaat angullugu akileraaruserneqarsinnaanerat eqqarsaatigalugu tamarmi takuneqarsinnaavoq. Taamaammat Demokraatit massakkut aningaasanik isertitsisarneq annikigalugu oqaluttut raajat akitsoriataassagaluarpata taamatuinnaq ingerlanissaq eqqarsaatigivaat.

 

Kisianni massakkut soorlu Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup oqaatigisaa amigartoortarnermut tunngaviusoq, immaqa assigiinngitsunik paasisarsimassavarput. Ukiut tamaasa APK-kkut qaaqqusisarput kanani, amerlanertigut Amutsiviup kantiinaani. Nassuiaattarpaatigut ersarissorujussuarmik aningaasarsiorneq maannakkut raajarniarnerup akikillisimanera eqqarsaatigalugu aningaasarsiorneq qanoq apparsimatigisoq, massakkullu qularnanngiivippoq apparsimanera samungarujussuaq pisimassaaq aatsaat taamak raajat akikitsigimmata. Taamaammat taakkua akileraartarnermut tunngasortai kinguarsarnerit nalikilliliineri piinnarlugit underskudeqartarnerisa oqaatigineqartarnerat uanga upperinngilara. Asuli nassuiaaffigisassagunanngitsumik eqqortumik nassuiaasarsimassammata takananiikkaangatta. Inatsisartut tamarmik qaaqquneqartarput, kisianni ikittuaraannaat aggertarput. Taamaammat uagut aggertuartugut malinnaaffigaavut.

 

Aamma uggornarpoq APK KNAPK-llu qaaqqusinerat sioqqullugu taanna oqaluuserisassaq tassani ikkunneqarmat, siuartinneqarmat. Tassa imaappoq qaaqqusigaluarput nassuiaaniarlutik APK KNAPK-lu. Taanna qaaqqusinerat uumap oqaluuserisassap, uku oqaluuserisassat sioqqullugit qaaqqusinerugaluarpoq, kisianni tassa oqaluuserisat ukua siuartinneqarput, aamma KNAPK-p aggersaanini siuartippaa. Kisianni aamma siuartinneqaqqipput ukua. Allaavinnginnami KNAPK APK-llu qaaqqusinerat sioqqullugu oqallittoqarusuttoq tassunga tunngasumik. Tassa paasissutissat eqqortut immaqa paasineqarnissaat qunugineqarpoq.

 

Kisianni qujavunga tapersersuisunut. Aalisarneq inuiaqatigiit napassutaat eqqarsaatigalugu kilisaatit ajutoorpata aningaasarsiorneq suminngaanniit isaatitsiffigissagatsigu. Massakkut kilisaataatillit eqqortumik nassuiaasarnerat uagut upperigatsigu taamannarsuaq akileraarusersornissaat uagut piumanngilarput taamak raajat massakkut akikilluinnaqqissaartigisut eqqarsaatigalugit. Taamaammat siunnersuuteqarpugut taamatut isikkulimmik.

 

Aamma eqqaanngitsoorsinnaanngilarput Naalakkersuisut siulittaasuata atsiugaa, tassa 19 kr. aallaavigalugu akileraartitsisarnissaq isumaqatigiissutigineqarmat. Taanna malittariaqarnera uagut pimoorupparput imaluunniit aalajangiusimavarput. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Palle Christiansen, Demokraatit.

 

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Finn Karlsenimut uagut aamma saqqummiussatsinni ersarikkaluartoq erseqqissassavara akigitinneqartut maannakkut 2009-mut atuutsiinnarnianngilarput. 8 mio. kr.-it isertitaasartut mia.-inik isertitsisarneq taakku ikippallaaqaat. 2009-miit januarip aallaqqaataaniit allamik aaqqissuussisoqassaaq. Allatut nassaarniartariaqarpugut taanna tikitsinnagu. Immaqa maannakkut immaqa taamaalioreersinnaagaluarpugut. Taannaanna Finn Karlsenimut erseqqissaannariga. Tassalu taakku.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Augusta Salling, Atassut.

 

Augusta Salling, Atassut.

Qujanaq. Akileraarutitigut kinguartiterisarneq tunngavilersuutigalugu maani raajanut akitsuutip annertunerusumik raajanut akitsuummik akiliisinnaassuseqarnissaq taanna aamma Akileraartarnermut Naalakkersuisuminngaanniit ilaatigut tunngavilersuutini ilaatinniarneqarpoq. Isumaqarpunga taakkua assigiinngitsut marluk, tassa taamatut inuutissarsiuteqartunut tamanut akileraarutitigut kinguartiterisinnaaneq eqqunneqarnikuuvoq, inuussutissarsiornerup nunatsinni aamma ingerlalluarnissaa kissaatigineqarluni. Taamaattumik una eqqartugarput massakkut raajanut akitsuut isumaqarpunga tassunga kaputartuunniassallugu ajornakusoortoq. Kisianni raajanut akitsuummut ikaarsaassaguma, taava aamma ilaatigut oqaatigineqarpoq Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuannit oqaluuserisap siulinnguani oqarpoq taamatut aalisartunut isumaqatigiissuteqarsimaneq inip matuma avataani raajanut akitsuutit aalajangersarneqarnissaat pisinnaanngimmat. Kisianniuna una isumaqatigiissutigineqartoq Naalakkersuisut Inatsisartunut saqqummiutissagaat 19 kr.-t aallaavigalugu raajanut akitsuutip aaqqissuunneqarnissaa. Tassa taanna uagut eqqartorparput.

 

Taavalu oqaatigineqarpoq taama aningaasat annikitsigisut inuutissarsiornerminngaanniit pissarsiarineqartarnerat akuersaarumaneqarnani annertunerujussuusariaqartut. Isumaqarpunga nunatsinni pingaartinnerusariaqaripput inuussutissarsiornerup pitsaasumik ingerlanissaa. Takusinnaasariaqarparput aamma akilersinnaanngitsumik allaat inissittarneq misissuinerit Akileraartarnermut Pisortaqarfiup APK-llu suleqatigiillutik misissuisimanerminni, ilaatigut akilersinnaanngitsumut inissittarnerit killissaat ujarneqarsimasoq. Taamaalilluni 19 krone qaangerlugu akeqalerpata agguaqatigiisillugit rejet akileraartarnerup immikkut akileraarutaasartareersut nalinginnaasut saniatigut, immikkut rejenut akitsuutip aallartittarnissaa taanna aallaavigineqarnikuuvoq.

 

Taava tassa imannak paasisariaqarpoq maani Inatsisartuni ilaasortat ajorinngilaat amigartooruteqarluni inuussutissarsiut ingerlagaluarpalluunniit akileraarusersorneqartariaqartoq. Tassalu imannak isumaqartussaavoq taamatut ingerlasoqaannassappat soorunami akiliisinnaajunnaartut takkuttalissapput, inuiaqatigiinnullu tamanut akisoorujorujussuusussaavoq.

 

Tamannalu tunngavigalugu uagut Atassumminngaanniit soorunami aaliangiusimavarput misussuinerit annertuut ingerlanneqareerlutik aallaaviusinnaasutut illersorneqarsinnaasumik aallaaviusussatut tikkuarneqarsimasoq, taanna tunngavigalugu rejenut akitsuutinik akitsuusiisarnerup aaqqinneqarnissaa aallaavigineqassasoq.

 

Isumaqarpunga oqalussalluni isertinneqartartut annikippallaarujorujussuartut tunngavissaanngitsoq, pissutigalugu taamatut rejenik tunisassiornerup suliffippassuit aamma akileraaruterpassuit rejenut akitsuutit saniatigut isertittarpaat. Taava akiliisinnaajunnaarnerit tunngavigalugit ingerlasinnaajunnaarpata taava ajoraluartumik aningaasarpassuit nunatta aamma annaasussaavaat.

 

Inatsisartut nalilersuilluartariaqarpusi tassani taamatut eqqarsaatersornissinni. Soorunami una suli aaliangiusimavara Naalakkersuisut Siulittaasuata suli pisussaaffigigaa isumaqatigiissummi atsiorsimasani, 19 krone aallaavigalugu maani aaliangiisoqassasoq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Siullermik akissuteqarninni Kattusseqatigiit oqaaseqartuanut akissutiginngitsuukkakka tassa, periusitsinut eqqunniarneqartoq taamatut akit akiginninnermut akit najoqqutaralugit akitsuusiisarnissaq, taanna periuseq KNAPK-mit APK-millu isumaqatigineqarpoq. Aningaasartai 19 taavalu aamma 13 krone taakkua isumaqatiginnissutaapput soorunami.

 

Tassalu taanna aamma pisortaqarfiit atorfilittatigut Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik, Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik, Aalisarnermut Pisortaqarfik akisimanngippata atorfillit nalunnginnamikku taanna naalakkersuinikkut isummerfissaasoq akissuteqarnissartik pisariaqartissimanngilaat.

 

Taavalu siunnersuuteqartup aappa tassalu Inatsisartuni ilaasortaq Finn Karlsen uggorikkussivoq KNAPK APK-llu aggersaasimanerat sioqqullugu una suliarineqartariaqalersimammat, tamanna uggorineqarsinnaavoq soorunami. Kisianni APK KNAPK-llu eqqartuussisuserisumikkut akissuteqaataat isumaqarpunga tassuunakkut ersersinneqartoq, quppernerpaalussuit atorlugit qanoq isumaqarnertik tassuuna ersarissorujussuarmik aamma oqaatigimmassuk.

 

Taava massakkut 2004-mi rejertassat ullumikkutut iinnassappata naatsorsuutigineqarpoq massakkut avataasiorlutik kilisaataatillit, ukiumut kaaviaartitassaat 860 million kronet missaaniissasut.

 

Uani oqaatiginiagara Atassutip oqaaseqartuata kingullermut oqaatigissavara, Naalakkersuisut ilisimavaat aamma oqaatigereerparput uanngaanniit, nalikillilerisinnaaneq akileraarutinullu taamaalilluni kinguartiterisinnaaneq taanna inatsisitigut periarfissaavoq, taamaappoq.

 

Kisianniuna oqartunga taanna atorlugu naatsorsuutit minusinngortissimagaanni imaanngilaq tassa kilisaataatileqatigiiffiup aningaasatigut inissisimanerat taamaavissuusoq. Kilisaatit tunineqarnerisigut soorlu 30 millionit angullugit pissarsissutigisimagaanni ukiuni taakkunani nalikillilerisimanerat, nalikillilerisimanertigut sipaarneqarsimasoq amigartoorutinut patsisiliullugit pissarsiareqqinneqartarput. Kisiat tassa taanna ajornanngilaq, kisiannili ilisimasassatut nunatsinni akitsuusiisarnermut akileraarusiisarnermullu suleqatigiissitaliaasimasup taamatut nalikillilerisarnernut siorna sukaterillatsiariaraluarnerput annikigivaat, naak ilaatigut sakkortoorujussuartut oqaatigineqaraluarmat.

 

Nunanut allanut sanilliulluta nalikillilerisarnerput maani pitsaanerujorujussuuvoq. Taavalu naggataatigut taamaallaat uanga oqaatigiinnassavara, isumaqatigiissutit atsiorneqarsimasut atorunnaarsinneqartarnerat Naalakkersuinikkut pissutsinut pissuteqartut taakkua takornartaanngilluinnartut. Naalakkersuisooqatigiissimagaanni isumaqatigiissutigalugulu imak imatullu innuttaasut neriorsorneqarput oqilaassiffigineqass innuttaasunut akisussaassuseqarpugut, Naalakkersuisooqataasut aappaa tunuarpat allamillu taarserneqarluni, innuttaasut aamma taamaalillugu neriorsulussinnarneqartarpoq atsioqatigiissimagaluaraanniluunniit.

 

Atassutip aamma taanna nalunngilaa peqataaffigisarpaa. Innuttaasut neriorsulussinnarneqarnerat taanna soqutaannginneruva kilisaataatillit neriorsulussinnarneqartutut misigineranninngaanniit. Uagut taama isumaqanngilagut.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Taanna pereerpat Finn Karlsen, Atassut.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Periuseq uani saqqummiunneqartoq siunnersuuteqartunik marlunninngaanniit tunngaviatigut isumaqatigalugu oqaaseqaatinni oqarpunga.

 

Kisianni tassa nalornissutigisakka ilaatigut ullaaq radioavisimi saqqummiunneqartut, aammalu ilaatigut maanna nalikilliliisarnermut tunngasut assorujussuaq soqutiginassagaluarpoq suliap aappassaaneerneqannginnerani paasilluassallugit. Taamaalillunga suliap aappassaani taasinissamut nalorninaatsumik aamma inissinnissara eqqarsaatigalugu.

 

Tassami uumap oqaluuserisap ukua oqaluuserisat siuliani aamma eqqaavarput eqqaaneqarpoq Naalakkersuisuninngaanniit aamma pingaartinneqarluni, aamma Inatsisartut Siulittaasuaninngaanniit, suliat suulluunniit eqqartuussivilersuunneqaratik naammassineqartuuppata, taanna tamanut pitsaanerpaajussasoq.

 

Taannalu aamma uanga assorujussuaq ornigivara taamaattumik inassutigerusunnarpoq ataatsimiitialiami susassaqarfiusumi, tassalu Akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu ataatsimiititaliami soqutigisaqaqatigiit uunga attuumassuteqartut isumasiorneqarnissaat. Aamma qularnanngitsumik Naalakkersuisut aamma tassani oqaloqatigineqarnissaat assut kissaatiginarpoq. Tassami uanga uani nikuiinnalunga oqaatigerusunngilara 13 krone imaluunniit 19 krone aallaaviussanersoq, Naalakkersuisut allanngorsimapput Naalakkersuisullu ippassaaaningaatsiaannannguaq atuuttut isumaqatigiissutigisimavaat 19 krone kattuffinnut pineqartunut. Kisianni piffissaq imannak sivikitsigisoq ingerlammat taava 13 kronemut apparneq taanna qularnanngitsumik aamma inuuffigineqarsinnaagaluartoq, kisianni kattuffiit qanoq annertutigisumik qisuariaateqartut tusarpagut.

 

Kissaatiginngilarput suliat eqqartuussivilersuunneqarnissaat taanna inassutiginanngeqaaq.

 

Taamaattumik paaseqatigiinnikkut aaqqiissuteqarsinnaappat uanga aamma peqataaffigisinnaavakka aaqqissuussineq una periusissaq ajorunanngeqimmat, tunngaviatigut isumaqatiginaqimmat apeqqutaaginnarporli 13 kronemiit 19 kronemut taanna qanoq isummerfigineqarumaarnersoq.

 

Nalikilliliisarnermut tunngasut aamma assigiinngitsut qularnanngitsumik aamma saqqummiunneqarneratuut ilumoortortaqarput assigiinngitsutigut. Aamma ullumi oqallinnerup ilaani Naalakkersuisuniit oqaatigineqarpoq avataasiorluni rejerniarnermi aalisarnermi, ilaatigut allaat 590 millionit angullugit akileraarutitigut kinguartiterinerit annertussuseqalersimasut. Taamaattumik imaannaanngilaq aamma inuiaqatigiinni aningaasaqarnerput isigalugu ilumut taamatut kinguartiteriuaannartoqassava, imaluunniit qanoq iliortoqassava.

 

Atagu suliassap aappassaaneerneqarnissaanut paasissutissanik ersarissunik ersarinnerusunik tunilaartigut, taava isummissaqqaarpugut.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqallisigisaq Akileraartarnermut ataatsimiititaliamut ingerlasussaavoq, tassanilu Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq qasseeriarlungaluunniit aggersarneqarsinnaavoq amigaatigisaqarpata paasissutissat.

 

Tulliuppoq Finn Karlsen, taanna pereerpat Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq.

 

Tassa siullermik Demokraatinut ilumut utoqqatserpunga paatsuullatsiarsimagassi, kisianni annertoorujussuarmik allaaneruvallaanngilaq taamatut oqarnera.

 

Rejet akitsoriataassagaluarpata taava ilissi mikiginninnersoq imaattussaaq appasinnerulissaaq. Uunga siunnersuut uagut siunnersuutitsinnut Atassumminngaanniit siunnersuutigisatsinnut sanilliullugu. Tassa ilanngupparpummi ilaa allaat oqarpugut rejet 45 kroneqassappata 26,5 % allaat angullugu akileraartalissapput. Taamaasilluni landskasse annertoorujussuarmik isaatitsissaaq. Soorunami taanna naluarput qanoq aamma akeqassanersoq rejet siunissami. Taanna paatsuulaarnera utoqqatsissutigaara. Kisianni aamma tassa una Naalakkersuisut siunnersuutaannut isumaqataanersi paasivara aatsaat erseqqissumik.

 

Kisianni Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup oqaasia, uggornarsinnaavormi, uanga uggoreqaara. Taanna KNAPK APK-llu qaaqqusinera sioqqullugu taanna pimmat. Siuarteriataarneqarmat tassunga uggornartorujussuuvoq ilaa immaqa paasisaqarluarluta amerlalluta takanunngarsimagaluarutta paasisaqarluarutta immaqa paaseqatigiinnikkut allaat immaqa eqqartuussisuussinissinnaaneq, immaqa taaneqarsimanavianngikkaluarpoq paaseqatigiissimasuugutta.

 

Tamakkua eqqarsaatigalugit uggorisorujussuuara aalisartortatta aalisarnermut soqutigisaqaqatigiiffiit qaaqqusinerat sioqqullugu eqqartorneqarmat. Tassa tassami aalisartut aamma innuttaaqataapput, piginnittut aamma inuttat tamarmik innuttaaqataapput nunatsinni. Taamaattumik aperisoqarnera sorliit pingaarneruppat innuttat imaluunniit aalisartut. Aalisartut piginnittullu tamarmik aamma innuttaapput nunatsinni, taamaammat uanga sorliit sorliit pingaartinneqarnerunissaat tassa, aningaasarsiorneq equppat qallunaat nunaata naalagaaffiata tapiissutaasa saniatigut isaatitsiffipput annerpaamik tassa aalisarneq. Taakkua ajutoortikkutsigit suminngaanniit isaatitsissagatta. Taamaammat allaanerusumik isigisariaqanngilarput innuttarigatsigit.

 

Aamma akit kilisaatinik nutaanik pisiortorneq pisisarneq eqqarsaatigalugu nalikilliliisarnerit eqqarsaatigalugit tamakkua akiligassanik kinguartitsinerit nalikilliliinermut aamma tunngaveqartarput. Soorunami aamma isumalluuteqartariaqarput sillimmateqarluartariaqarput millioniinnaanngitsunik 2 millioniinnaanngitsunik kilisaataatillit. Nutaanik pisaajartornissamut atortunik assigiinngitsuni ajutoorsinnaaneq eqqarsaatigalugu. Pinngitsoornani aningaasarpaalussuarnik sillimmateqartariaqarput. Kisianni tassa massakkut periarfissai ajornakusoortorujussuanngorput ilaatigut nalunngilarput ilumoorpoq akiliisinnaassutsip killerpiaani massakkut ingerlapput.

 

Aamma una eqqaanngitsoorsinnaanngilara isumaqatigiissimagaanni, isumaqatigiinnerooq soorunami, kisianni atsioqatigiilluni isumaqatigiissimagaanni allaavoq. Taanna avaqqukkuminaat qimarratigiuminaatsorujorujussuuvoq atsioqatigiilluni isumaqatigiissimagaanni, ajornakusoortorujussuuvoq qimarratigissallugu. Taamaammat uagut aaliangiusimalluinnarparput naatsorsuutigalugulu pimoorullugu atsioqatigiissimaneq, ilaannaaluunniit qimarratiginiaraanni qimarratigisassaanngillat. Allatut ajornaqaaq atsiorsimagaanni taamatut isumaqatigiilluni aalisartunut kattuffinnut KNAPK-mut APK-mullu isumaqatigiissut tamakkiisumik eqqartorneqarnissaa pingaartorujorujussuuvoq. Atsioqatigiissimagaanni oqaasiinnakkut isumaqatigiissimagaanni, taanna allaavoq soorunami.

 

Kisianni pappilianngorlugu tamat pigisaanik isumaqatigiissimagaanni taanna eqqartorneqartariaqarpoq tamakkiisumik. Uagut taanna aaliangiusimavarput.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

 

Taamaalluinnarpoq. Isumaqatigiissuteqarsimagaanni pingaartumik naalakkersuinermik suliaqarluni naatsorsuutigineqarsinnaassuseq pinngitsoorani, pinngitsoorani imaattorneqartariaqarpoq naapertorneqartariaqarpoq isumaqatigiissutit naapertorneqartariaqarput.

 

Aamma Inatsisartut suliamik suliarinninnerminnik aaliangernissaminut toqqammavissaat Naalakkersuisut saqqummiussaat una, qimerlooraanni tusarniaasimanermut tunngasortaa titarnerit marluk atorneqarpoq, imatut allaqqagami

 

Aalisarnermut piniarnermut nunaqarfinni, issuaalaarpunga. Aalisarnermut Piniarnermut Nunaqarfimmi pisortaqarfik, Inuussutissarsiornermut pisortaqarfik aamma Aningaasaqarnermut pisortaqarfik, kiisalu KNAPK aamma APK, Inatsisartut siunnersuut siunnersuutigineqaqqaarnermini 19 krone iluseqartillugu tusarniaaffigineqarsimapput. Rejenut akitsuuseeriaatsimut nutaamut tunngavissat APK-mit isumaqataaffigineqarput, pisortaqarfiit taakku pingasut siunnersuummut oqaasissaqanngillat.

 

Kisianni soorlu ullaaq aamma radioavisimi tusaaneqarsinnaasutut Inatsisartut aalajangernissaminnut toqqammavissaat maani qaangiataaginnarneqarsimapput. Oqaluuserisarput imaannaanngitsuuvoq aalisarnermik inuussutissarsiuuteqartut eqqorneqarnissaannut tunngatillugu, pisortaqarfiup tusarniaassutaa Naalakkersuisunit uani piaaraluni mininneqarsimasoq.

 

Imaappoq Inatsisartut aalajangernissaminnut toqqammavissaat ilaannakortuupput. Tamannalu Naalakkersuisut akisussaatitaaneranut unioqqutitsineruvoq.

 

Taamatuttaaq aamma tamatuma malitsigisaanik Hans Enoksenip Naalakkersuisut Siulittaasuata isumaqatigiissutini taakkartoraluarpai ullumi amerlanerpaat tamarmik naammassineqarput naammassineqarput naammassineqarput.

 

Kisianni atsiorsimavutit uku tamaasa naammassineqassasut. Tamanna naapertunngilat.

 

Taamaattumik Atassumminngaanniit Inatsisartut suleriaasianni § 51 immikkoortoq 1, naapertorlugu Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitaasa siunnersuutigaat Inatsisartut aalajangissasut ullormut oqaluuserisassamut tullermut ingerlaqqittoqassasoq. Naalakkersuisunut marlunnut tassalu Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisumut aamma Naalakkersuisut Siulittaasuannut oqaluuserineqartup matuma siullermeerneqarneranut attuumassuteqartumik tatiginninnginnermik patsisilimmik.

 

Unalu allagaq ataatsimiinnermi aqutsisumut Inatsisartut Siulittaasuannut tunniutissavara.

 

Inatsisartut suleriaasianni § 51 immikkoortoq 1, naapertorlugu innersuussutigalugillu matumuuna Atassut siunnersuuteqarpoq ullormut oqaluuserisassamut tullermut ingerlaqqittoqassasoq, ingerlaqqittoqarnerani makku tunngavilersuutigineqassallutik:

 

Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisup Inatsisartut inatsisaat nr.6 13. maj 1993-imeersoq Naalakkersuisunut ilaasortat akisussaassuseqarnerat pillugu, § 6 immikkoortoq 2, unioqqutippaa. Naalakkersuisunut ilaasortap Inatsisartut oqaluuserisassamik oqaluuserinninneranni paasissutissanik oqaluuserisap Inatsisartunit aaliangiiffigineqarnissaanut annertuumik pingaaruteqartunik nipangiussisimagami.

 

Atassutip ilisimavaa aalisarnermik inuussutissarsiuuteqartut kattuffiinit KNAPK-mit aamma APK-mit Naalakkersuisut tusarniaanermi akissummik pissarsisimasut, ullulerneqartumik 3. november 2003. akissuteqaammi tassani ersersinneqartoq ersersinneqarpoq kattuffiit pineqartut naliliinerat, Naalakkersuisut Siulittaasua isumaqatigiissummik, 1. september 2003-mi atsiorneqartumik tunutsiinnarnerata kingunerisaanik eqqartuussisulersuinermik taarsiivigitinnissamillu suliaqarnissamut tunngavissiisoqarsimasoq.

 

Paasissutissaq taamak pingaaruteqartigisoq Naalakkersuisut Inatsisartunut saqqummiussimanngilaat. Taamaalillutik Inatsisartut Naalakkersuisut siunnersuutaannut atatillugu suliarinninnerminni kingunerusussat nalilersorsinnaajunnaarpaat.

 

Taamatuttaaq Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisuusimasut sinnerlugit KNAPK-mut APK-mullu 1. september 2003, isumaqatigiissut atsiukkani tunuinnamagu Naalakkersuisut Siulittaasuat akisussaaffimminik sumiginnaaneranik immini tunngaviliivoq. Taamaalillunilu Inatsisartut inatsisaat nr. 6 13. maj 1993-imeersoq Naalakkersuisunut ilaasortat akisussaanerat pillugu inatsimmik unioqqutitsisimalluni.

 

Pissutsit taamaammata Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisumut aammalu Naalakkersuisut Siulittaasuannut Inatsisartut tatiginnissinnaajunnaarput.

 

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tatiginninnginnermik maannakkut oqaluuserisassanngortitsisoqarpoq, taamaattumik taamaattumik suleriaaserput najoqqutaralugu aamma suliassaq taanna suliarissavarput.

 

Atassut tatiginninngernermik taasissutissamik siunnersuummik saqqummiussivoq. Tamanna tunngavigalugu alloriarneq 2 pisussaq imaattoq atuassavara.

 

Ullormut oqaluuserisassani tassa Naalakkersuisunit Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq aammalu Naalakkersuisut Siulittaasuat tatiginninnginnermik tunngaveqartumik ullormi oqaluuserisassani immikkoortumut tullermut ingerlaqqittoqarnissaanik siunnersuuteqartoqarpoq.

 

Taamaammat immikkoortoq maannakkut oqallisigisarput immikkoortoq 151 aamma 150 oqaluuserineqarnera siunnersuisut oqaluuserineqarnissaa pissutigalugu unitsikkallarneqarpoq.

 

Taava unikkallarpugut minutsini 30-ni.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ullut ataatsimiiffiusut arferngat, ataasinngorneq 10. november 2003, nal. 17:07.

 

 

Immikkoortoq 151+150

 

 

Raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

 

 

Raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Finn Karlsen)

(Siullermeernera)

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq nangippoq.

 

Tassa ataatsimiinneq unimmat tatiginninnginnermik oqaluuserisassanngortitsineq killiffigaarput, taannalu nangissavarput.

 

Taava oqaaseqarumalluni qinnuteqarpoq Ole Dorph.

 

Ole Dorph, Siumut.

Asasara Inatsisartut Siulittaasuat, allannguutissatut siunnersuut imaattumik saqqummiussissaanga.

 

Inatsisartut suleriaasianni § 49 innersuussutigalugu, Inatsisartuni immikkoortut 150 aamma 151 suliarineqarneranni amerlanerussuteqarluartut erseqqissumik nalunaarutigaat, Naalakkersuisut siunnersuutaat immikkoortoq 151-imi pineqartoq tapersersorlugu.

 

Ilanngullugu amerlanerussuteqartut immikkoortoq 151 Inatsisartut akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu ataatsimiititaliamut aappassaaneerneqannginnermi suliarineqarnissaa inassutigaat.

 

Taamaalillutillu Inatsisartut ullormut oqaluuserisassani immikkoortumut tullermut ingerlaqqissapput.

 

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Innersuussutigissavara tassani allannguutissatut siunnersuut Inatsisartunut agguaanneqarsimasoq naatsorsuutigaara agguaatereersimasassoq. Taanna atsiorneqarsimavoq Siumut Ole Dorph, gruppep siulittaasua, Agathe Fontain, gruppep siulittaasua.

 

Allanik oqaaseqartoqarumasoqarpa.

 

Taannalu § 49 uani taaneqartoq atuassavara.

 

Ataatsimiinnermi aqutsisup imaluunniit Inatsisartuni ilaasortap siunnersuutigisinnaavaa, oqaluuserinninneq naammassineqassasoq tamannalu Inatsisartut oqaluusereqqinnagu aalajangiiffigissagaat.

 

Taamaattumik taanna tunngavigalugu tassa oqaluusereqqinnagu aalajangiiffigisassaavoq. Imaappoq taasissutigisariaqarparput immikkoortoq uani § 49 immikkoortup innersuussutigineqarnera najoqqutaralugu.

 

Taavalu allannguutissaq taama ittoq siulliullugu suleriaaserput najoqqutaralugu tatiginninnginnermik taasisoqartillugu taava allannguutissatut siunnersuut siulliullugu taasissutigineqassaaq.

 

Taavalu apeqqutigissavara allannguutissamut siunnersuummut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit.

 

19

 

qassit.

 

19.

 

19 isumaqataapput.

 

Akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit.

 

10.

 

Qulit akerliupput.

 

Taasinngitsoortoqarpa.

 

Naamik.

 

Taasinngitsoortoqanngilaq.

 

Taamaalilluni oqaluuserisassaq naammassivoq. Immikkoortorlu taanna akitsuutinut akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu ataatsimiititaliamut ingerlatissasoq taamaalilluni aalajangiiffigineqarpoq.

 

Taamaalilluni aamma apeqqutit taakku oqaluuserineqartut marluk naammassineqarput.

 

Ullumikkullu ataatsimiinneq tassunga unippoq.